Forsidebillede:

Shan’s photostream (2013). “Behind the Mask – Guy Fawkes 02” www.flickr.com – creative commons/adapt rights http://bit.ly/1cv27js (aktuel 02. marts 2014)

Abstract

This study examines the conditions in the Danish news media for social movements’

utilization of civil disobedience as a mean to raise issues to the agenda of the public sphere.

Special focus is attended towards examination of differences between the four major media

platforms – newspapers, websites, radio and television.

The study aims to determine the balance between coverage that marginalize movements in

accordance with the concept of the protest paradigm as described in protest literature and

coverage that allows the elevation of important activist issues into the public sphere as

defined by Jürgen Habermas.

This was done through a case study of the Danish media’s coverage of a civil disobedience

protest in Denmark in 2008. The empirical data included 488 media text distributed across 95

newspaper articles, 216 website articles, 116 radio news broadcasts and 61 televisions news

broadcasts.

Three main factors was examined; the news frames utilized by the news media to frame the

event, the degree of representation of activist issues in the coverage and the extent to which

the protesters was allowed access to the media discourse and subsequently officially

recognized as serious actors.

The Danish coverage was found to be primarily marginalizing the protesters and their issues

in accordance with the logic of the protest paradigm. It was found that the media primarily

focused on aspects of violence and turmoil and neglected to include the issues raised by the

protesters in most media texts. Protesters were further marginalized by being excluded from

half of the media texts included in the study.

The study also concludes that even though the news on all media platforms adhered to the

protest paradigm, there were significant differences in the degree and the way they did so.

Radio was found to be most in accordance with the protest paradigm with special focus on

marginalizing aspects of the protest, the lowest representation of activist frames as well as the

lowest inclusion of activists in the media discourse. Television was mainly utilizing news

frames that marginalized protesters but also had the highest representation of activist issues

as well as being the main platform for debate surrounding the issues. Newspapers and

websites placed themselves in between, focusing less on marginalizing aspects of the event

but also represented the protesters’ issues relatively less than television.

This suggests that protest research based solely on a single media platform should take care

to generalize specific results without taking into account the characteristics of protest

coverage of the specific platform. These characteristics are yet to be examined further.

1

Indholdsfortegnelse 1. - Indledning ............................................................................................................................................. 3

1.1 - Problemkontekst .............................................................................................................................. 4

1.2 - Problemformulering ......................................................................................................................... 8

1.3 - Opbygningen af specialet ................................................................................................................10

2. Teoretisk fundament ..............................................................................................................................11

2.1. Sociale bevægelser og demokrati .....................................................................................................11

2.1.1. Deliberativt demokrati og sociale bevægelser ............................................................................12

2.2. Civil ulydighed ..................................................................................................................................13

2.2.1. Civil ulydigheds retfærdiggørelse i demokratiet .........................................................................15

2.3. Sociale bevægelser og medierne ......................................................................................................16

2.3.1. Marginalisering af sociale bevægelser og deres aktioner ...........................................................17

2.3.2. Social kontrol og journalistisk praksis .........................................................................................19

3. Metode ..................................................................................................................................................23

3.1. Valg og fremskaffelse af datamateriale .............................................................................................23

3.1.1. Luk Lejren som case ...................................................................................................................23

3.1.2. Valg af mange nyhedsmedier .....................................................................................................25

3.2. Fremskaffelse af datamateriale ........................................................................................................26

3.2.1. Frasortering af irrelevant datamateriale i aviser og netaviser .....................................................26

3.2.2. Aviser ........................................................................................................................................27

3.2.3. Netaviser ...................................................................................................................................27

3.2.4. Radionyheder ............................................................................................................................28

3.2.5. Tv-nyheder ................................................................................................................................28

3.3. Overvejelser om den kvantitative metode ........................................................................................29

3.4. Kodning af datamaterialet ................................................................................................................30

3.4. Framing ........................................................................................................................................31

3.5. Aktørrepræsentation ....................................................................................................................38

4. Resultater og analyse .............................................................................................................................42

4.1. Forventninger til analysen ................................................................................................................42

4.1.1. Forskelle mellem medieplatformene .........................................................................................43

4.2. Indledende betragtninger .................................................................................................................47

4.2.1. Temporal udstrækning ..............................................................................................................47

2

4.2.2. Originalt- og bureaumateriale ....................................................................................................48

4.2.3. Landsdækkende og regionale medier ........................................................................................49

4.3. Framinganalyse ................................................................................................................................51

4.3.1. Nyhedsmediernes primære framing ..........................................................................................51

4.3.3. Inklusion af substantielle frames ...................................................................................................57

4.4. Aktørrepræsentation – medieoffentlighedens åbenhed ...................................................................61

4.4.1. Access .......................................................................................................................................61

4.4.2. Recognition ...............................................................................................................................68

5. Diskussion ..............................................................................................................................................72

5.1 - Medløb eller marginalisering ...........................................................................................................72

5.2 - Forskelle mellem medieplatformene ...............................................................................................73

5.2.1. - Publiceringsfrekvens og processuelt fokus ...............................................................................73

5.2.2. - Format frem for kommercialiseringen .....................................................................................74

5.3 - Begrænsninger og generaliserbarhed af specialets resultater ..........................................................75

6. - Konklusion ...........................................................................................................................................77

7. Litteraturliste .........................................................................................................................................78

Målinger .................................................................................................................................................83

8. Bilag .......................................................................................................................................................84

B1. Kodningskategorier ...........................................................................................................................84

B2. Luk Lejrens-pressemeddelelse ...........................................................................................................89

B3. Oversigt over medietekster ...............................................................................................................91

B4. Oversigt over bilag på ekstern DVD .................................................................................................106

3

1. - Indledning

Gennem historien har civile ulydighedsaktioner ofte været en fredelig men effektiv

protestform til at trodse undertrykkende regimer og lovgivning, der blev betragtet som

uretfærdig. Ved at bryde loven og være rede til at modtage straf beviste aktivister alvoren bag

deres protester, og gennem lovbruddet blev lovenes uretfærdighed fremhævet. Historisk står

de ofte som klare eksempler på befolkninger, der hævdede deres ret i forhold til

diskriminerende og undertrykkende regimer.

Blandt de klareste eksempler findes Mahatma Gandhis saltmarch i 1930, hvor tusinder af

indere marcherede 300 kilometer til havet for ulovligt at udvinde salt i trods mod regeringens

saltmonopol. I 1960’ernes USA begyndte sorte anført af Martin Luther King Jr. at arrangere

sit-ins i caféer for at protestere mod de diskriminerende Jim Crow-love og kræve lige

rettigheder. I 1989 trodsede kinesiske studerende regimets forbud mod demonstrationer og

forsamledes på Den Himmelske Freds Plads i protest mod korruption og krævede

demokratiske reformer.

Disse begivenheder tegner et sort-hvidt billede af befolkningers kamp mod undertrykkelse.

Det er svært at forestille sig, at nutidens nyhedsmedier i demokratisk konstituerede lande

skulle kunne sympatisere med regimernes handlinger ved disse eksempler.

Imidlertid er civil ulydighed ikke blot et historisk fænomen, men anvendes til stadighed den

dag i dag og i sammenhænge, hvor det ikke blot er befolkningen mod et undertrykkende

regime eller undertrykkende lovgivning. Her spiller flere interessegrupperinger ofte mod

hinanden.

Greenpeaces mange aktioner mod hvalfangst, olieboringer og atomprøvesprængninger står

som nogle af de klareste eksempler.

Også i Danmark findes eksempler på civile ulydighedsaktioner. Under besættelsen i 1943

generalstrejkede danske arbejdere trods af besættelsesmagtens forbud mod dette og trods

trusler om dødsstraf. I 1980’erne besatte Slumstormerbevægelsen huse og fremsatte krav om

billigere boligformer. Og i 2009 husede bevægelsen Kirkeasyl i samarbejde med en lokal

præst bortviste irakiske og kurdiske statsborgere i Brorsons Kirke på Nørrebro. For at nævne

nogle få eksempler.

Men hvordan tilgår de danske nyhedsmedier civile ulydighedsaktioner, når de udspiller sig

inden for Danmarks grænser, og aktivisterne ikke står i modsætning til et undertrykkende

regime? Fokuserer medierne da på aktivisternes brud på samfundets orden? Eller tager de

aktivisterne seriøst og fremmer den demokratiske debat på baggrund af deres budskab?

4

1.1 - Problemkontekst

Dette speciale undersøger, hvordan civil ulydighed bliver dækket i de danske nyhedsmedier.

Det placerer sig dermed i en forskningsmæssig kontekst, der undersøger forholdet mellem

nyhedsmedierne og protestaktioner som offentlige manifestationer for sociale bevægelsers.

Her anerkendes civil ulydighed som en radikal protestform i forskningslitteraturen.

I dansk sammenhæng er dette felt relativt uudforsket. Ser man på forskningen i

protestaktioner, er denne primært historisk orienteret (eksempelvis Mikkelsen 1986,

Mikkelsen 2002, Karpantschof & Lindblom 2009). Således findes der ikke forskning, der

beskæftiger sig overordnet med danske nyhedsmediers behandling af protestaktioner.

Et begrænset bidrag findes i bogen Kampen om Ungdomshuset – studier i oprør fra 2009. Her

undersøger Asta S. Nielsen, hvordan Tv-Avisens dækkede rydningen af Ungdomshuset på

Jagtvej 69 i København i 2007, hvor der var stor konflikt mellem politiet og de unge besættere

af huset (Nielsen 2009). Hun redegør her, hvordan Tv-Avisens fremstilling næsten

udelukkende baserede sig på politiets udsagn og fuldstændig undlod at inkludere de

protesterende unge. Ligeledes konstruerede medierne en overordnet fortælling, hvor politiet

ryddede Ungdomshuset, beskyttede borgerne og genoprettede almindelig orden.

Asta S. Nielsens analyse begrænser sig til dækningen af en af de sidste faser i et længere

forløb, hvor nyhedsmedierne havde dækket diskussionen og protesterne omkring

Ungdomshuset. Således var rollerne allerede fordelt på forhånd på baggrund af forløbet, og de

forskellige aktører havde allerede sagt deres replikker. Ligeledes havde journalisterne forsøgt

at nå besætternes pressegruppe, men det lod sig ikke gøre under den generelle tumult. Disse

faktorer gør det vanskeligt at brede analysen ud til danske nyhedsmediers generelle dækning

af protestaktioner.

Skelner man til den internationale forskningslitteratur, er området omkring nyhedsmediers

behandling af sociale bevægelser og protestaktioner veludforsket.

Et af de mest citerede studier i litteraturen er William Gamson og Gadi Wolfsfelds studie fra

1993, hvor forfatterne optegner forholdet mellem medierne og sociale bevægelser (Gamson &

Wolfsfeld 1993). Her beskrives, hvordan de indgår i et gensidigt men ulige

afhængighedsforhold. Medierne har brug for aktivisternes ofte farverige protestaktioner for

at producere gode historier, mens aktivisterne har brug for medierne til at sprede deres

budskab til et bredt publikum og mobilisere støtte om deres sag. Et godt eksempel er

protestaktionerne under Det Arabiske Forår i 2010-11, hvor aktivisterne gjorde en intensiv

indsats for at appellere til nyhedsmedier i resten af verden (Howard & Hussain 2011).

Imidlertid er aktivister én blandt mange nyhedskilder for medierne, mens medierne oftest er

absolut nødvendige for aktivisterne. En protest hvor aktivisternes mål er at penetrere

offentligheden, men som er uden dækning, kan derfor betegnes som en ikke-protest. Derfor

gør aktivister sig ’nyhedsværdige’ ved at gennemføre spektakulære aktioner. Heri ligger faren,

at medierne udelukkende fokuserer på aktionerne og negligerer budskabet. Dilemmaet for

5

aktivisterne er, hvor høj grad de bliver tilladt at være seriøse aktører eller må nøjes med

rollen som performere i medierne.

Dette tosidede forhold af protestaktioner hvor nyhedsmedierne kan fokusere på henholdsvis

den fysiske begivenhed eller på aktørerne og deres budskab i sammenhæng med den

demokratiske debat, har i forskningslitteraturen udmøntet sig i begrebet protestparadigmet.

Dette begreb er i forskningen vidt anerkendt som det dominerende medieparadigme i

dækningen af sociale bevægelser og protestaktioner. Ved begrebet forstås en paradigmatisk

tilgang hos nyhedsmedierne i dækningen af sociale bevægelser og protestaktioner, hvor

protestgrupper systematisk marginaliseres (McLeod & Detenber 1999). Særligt ved mere

radikale protestformer som civil ulydighed kan nyhedsmedierne siges at udøve denne form

for social kontrol (McLeod & Hertog 1999, 305). Gennem paradigmet fokuserer de på

aktivisters fremtræden, deres eventuelle voldelige handlinger, udspille dem mod politiet eller

negligere dem som aktører i medieoffentligheden. Dette negligerer samtidig deres offentlige

budskab og kritik.

Forskningslitteraturens tegner dermed et overordnet billede af nyhedsmedierne som mere

interesserede i konflikt og sensationshistorier end at løfte den demokratiske debat med

udgangspunkt i sociale bevægelsers fremhævning af problemstillinger.

En betragtning omkring den faglitteratur som er gennemgået i forbindelse med specialet er

imidlertid, at flertallet af litteraturens nøgleundersøgelser tager udgangspunkt i amerikanske

mediers dækning af protestaktioner og sociale bevægelser i USA.

I den forbindelse er det relevant at fremdrage Daniel C. Hallin og Paolo Mancinis bredt

anerkendte studie af mediesystemer og politiske systemer på tværs af industrialiserede lande

(Hallin & Mancini 2004). I studiet pointerer forfatterne, at mediesystemer i forskellige lande

ikke kan betragtes som et entydigt fænomen, men er fremvokset i specifikke nationale,

historiske kontekster. Således gør de opmærksom på, at lande i det, de betegner som ’den

korporative, demokratiske model‘, er stærkt funderet i statsfinansieret public service-

traditioner. Her udgør Danmark en idealtype for denne model. Imens er nyhedsmedier i lande,

hvor ’den liberale model’ er udbredt, og hvor USA er det fremmeste eksempel stærkere

knyttet til kommercielle interesser (Ibid., 67).

Man skal passe på med at oversimplificere Hallin og Mancinis analyse, der trækker nogle

meget overordnede linjer af landes mediesystemer. Således er det primært radio- og tv-

medierne i Danmark, der historisk har været underlagt public service forvaltning, mens

aviserne og siden netaviserne primært har klaret sig på markedsvilkår. Ligeledes må public

service-medierne også delvist operere på markedsvilkår for at beholde deres relevans på

mediemarkedet (Holm & Svith 2007, 12). Alligevel kan der tales om en gradsforskel i

kommercialiseringens indflydelse mellem de to lande.

Her er det relevant, at tage studier i betragtning, som argumenterer, at kommercialiseringen

har ført til en opprioritering af historier med høj underholdningsværdi på bekostning af

historier med høj informationsværdi (Hjarvard 1995, 39-42). Der er her ofte tale om historier

omhandlende sex, vold og kriminalitet, som umiddelbart pirrer modtageren (Hjarvard 1999,

6

181). Føres denne rationalitet tilbage til konceptet om protestparadigmet, hvis kerneelement

udgøres af fokusering på voldelige aspekter ved protestaktioner, tyder det på, at

udstrækningen af dette paradigme kan påvirkes af kommercialiseringsgraden i det nationale

mediesystem.

Disse forskelle i graden af kommercialisering indikerer ikke nødvendigvis en direkte

sammenhæng mellem dette og dækningen af sociale bevægelser og protestaktioner.

Nyhedsmediers prioriteringer af historier også er påvirket af andre forhold såsom

professionelle journalistiske standarder og fokus på væsentlighed, hvilket generelt anses som

universelle journalistiske dyder.

Michelle Beyeler og Eveline Hübscher (2003), samt Damon T. Di Cicco (2010) påviser

imidlertid sammenhænge mellem dækning af protest og den nationale kontekst, hvori den

finder sted. Beyeler og Hübscher sammenligner en række landes dækning af den globale

retfærdighedsbevægelses aktiviteter omkring World Economic Forum (WEF). Her finder de,

at udviklingslande samt venstreorienterede medier i den avancerede industrialiserede verden

i højere grad fokuserede på bevægelsens diskussionsfora, dens specifikke budskab og

præsenterede den i mere positivt lys, end de lande hvor WEF blev afholdt. Her er fokus i

højere grad i overensstemmelse med protestparadigmet. På den måde kan Beyeler og

Hübschers studie dårligt siges at udfordre protestparadigmet som sådan. Men det gør

opmærksom på, at dækningen af sociale bevægelser og protestaktioner delvist er afhængig af

den nationale kontekst. I dette lys kan protestparadigmet ikke ukritisk overføres til alle

landes nyhedsmedier uden at gøre sig denne bevidst.

Hvor Beyeler og Hübscher sammenligner på tværs af landegrænser, fokuserer Di Cicco sit

studie på de sidste 40 års udvikling af dækningen af protest i de amerikanske nyhedsmediers

(Di Cicco 2010). Han argumenterer, at en stadig større udbredelse af konservatisme blandt

den amerikanske befolkning har ført til en medietilgang til protestaktioner, hvor de

gennemgående betragtes som irriterende momenter, som forstyrrer dagligdagen. Han referer

til dette som plagsomhedsparadigmet. I dette paradigme hersker en form for fader-moral,

hvor lydighed mod autoriteter er det samme som moralsk opførsel, og hvor ulydighed er

amoralsk og truer den sociale orden.

Specialet vil ikke foretage en tilsvarende analyse af graden af danskernes konservatisme

sammenlignet med dækningen af civil ulydighed. Men i lyset af de tre ovenstående

undersøgelser og forankringen i public service forpligtelser for en stor del af det danske

mediebilledes vedkommende, findes det relevant at undersøge, hvorvidt protestparadigmet

ligeledes er fremherskende i danske nyhedsmediers dækning af protest. Specialet vil således

bidrage specifikt til en dansk forskningskontekst.

En anden observation af analyserne om sociale bevægelser og protestaktioner er, at

nyhedsmedierne generelt skæres over én kam i undersøgelser af dækningen. Fremstilling af

protest anses som en almen journalistisk genre og illustreres som oftest ved et casestudie

7

(eksempelvis Entman & Rojecki 1999, McLeod & Detenber 1999, m.fl.). Det empiriske

materiale uddrages enten fra en enkelt eller flere platforme, hvorefter almene betragtninger

om journalistik formuleres uden differentiering mellem platformene.

I dansk kontekst finder man et eksempel på denne metodiske tilgang i Anne Skorkjær

Binderkrantz og Christoffer Green-Pedersens undersøgelse af politisk framing i danske

medier. Her argumenteres det, at:

”Previous studies thus demonstrate that the Danish news media are characterized by

extensive overlaps in the issues they report on and document the role of radio news as

the central linkage between stories originating in the major Danish newspapers in the

morning and then moving through the radio news into evening television news.”

(Binderkrantz & Green-Pedersen 2009, 173).1

I denne måde at lave undersøgelser på findes en antagelse af, at journalistisk udvælgelse og

bearbejdelse af nyhedsstof foregår efter universelle standarder, der går på tværs af

platformene. Anker Brink Lund har italesat dette i en undersøgelse af politisk stof i en dansk

nyhedsuge. Her argumenterer han, at de universelle nyhedskriterier medfører ensartet

dækning på tværs af medierne via institutionaliserede journalistiske praksisser (Lund 2004,

188).

Imidlertid tyder visse undersøgelser på, at det kan betale sig, at undersøge forskellene mellem

medieplatformene nærmere i specialet. Et bud på en differentiering mellem

medieplatformenes fremstilling af nyhedshistorier findes i Shanto Iyengars studie af, det han

betegner som ’accessibility bias’ (Iyengar 1990). Heri redegør han for forskelle mellem

tematisk og episodisk framing i nyhedsmedierne. Hvor den episodiske framing fokuserer på

specifikke tilfælde eller begivenheder, skildrer tematisk framing derimod emner i en generel

eller abstrakt kontekst. Iyengar argumenterer for, at særligt tv-mediet typisk vil frame

historier episodisk snarere end tematisk. Det tilskriver han tv-nyhedernes format, hvor den

korte og præcise fortælling passer bedre end den abstrakte eller udredende. Derudover vil

bedre billeder oftere følge en episodisk dækning fremfor en abstrakt, tematisk (Ibid., 7).

Iyengars argument indikerer, at tv-medierne i højere grad skulle fokusere på selve afviklingen

af protestaktioner end på de tematiske årsager, der ligger i aktivisternes ræsonnement.

Imidlertid tager denne anskuelse ikke højde for, at den lingvistiske fremstilling ikke behøves

at følge det visuelle slavisk, og at de gode billeder potentielt kan fungere som baggrund for en

tematisk dækning.

Det tager McCarthy et al. i betragtning i en undersøgelse af forskelle mellem aviser og tv-

medier i dækningen af demonstrationer i Washington D.C. (McCarthy et el. 1999). Her påviser

forfatterne, hvordan tv-medierne primært dækker protestaktioner, hvis de passer ind i

emner, som allerede dækkes i medierne. Her bliver de gode billeder fra protestaktioner til

forstærkende elementer for historier om generelle emner snarere end hovedfokus for

1 Forfatterne har øje for potentielle variationer i framing mellem platformene, men gør ikke dette til et operativt parameter i undersøgelsen.

8

historierne. Det betyder en højere grad af tematisk dækning end hos aviserne. Avisernes

dækning er til gengæld mere fokuseret på detaljerne omkring aktionen, da de ikke i samme

grad kan lade billederne forklare.

Undersøgelsen fokuserer primært på platformsforskelle i videreformidling af hårde fakta,

hvorvidt aktivisternes politiske formål nævnes og om det behandles tematisk eller episodisk.

Til gengæld beskæftiger den sig ikke med mediernes overordnede framing af

protestaktionerne, eller hvorvidt aktivisterne bliver repræsenteret i medieoffentligheden.

Specialet vil i forlængelse af observationerne om konkrete platformsforskelle i dækningen

biddrage med en analyse, der både inkluderer forskelle og ligheder i medieplatformenes

overordnede framing af den civile ulydighedsaktion, hvorvidt budskabet behandles og om

aktivisterne kommer til orde i medieoffentligheden.

1.2 - Problemformulering

Specialets hovedspørgsmål er:

Med fokus på forskelle mellem medieplatformene undersøges det, om sociale bevægelser

får medløb eller bliver marginaliseret i de danske nyhedsmedier, når de forsøger at

bringe problemstillinger til debat i offentligheden gennem civile ulydighedsaktioner?

Specialet undersøger dette i lyset af den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas’ bredt

anvendte definition af offentligheden som de fora, hvori civilsamfundets repræsentanter kan

bringe emner og problemstillinger til offentlig deliberation, og hvorigennem politiske

beslutninger kan opnå legitimation. Den centrale offentlighed hvor denne funktion finder sted

er medieoffentligheden.

Ved medløb forstås der, at nyhedsmedierne stiller sig til rådighed for, at sociale bevægelser

får mulighed for at fremsætte deres argumenter i medieoffentligheden og disse bringes til

debat. Ved marginalisering forstås der en fremstilling i medierne, der diskvalificerer de

sociale bevægelser som aktører i en rationel deliberativ offentlighed.

Specialet undersøger dette gennem en analyse af en civil ulydighedsaktion, der blev dækket

omfattende af samtlige medieplatformes nyhedsmedier. Datamaterialet til undersøgelsen er

baseret på de danske nyhedsmediers dækning af Luk Lejren-aktionen, der fandt sted udenfor

Sandholmlejren i Nordsjælland den 25. oktober 2008. Her aktionerede en social bevægelse

for, at lejren skulle lukkes, da beboerne manglede basale borgerrettigheder, og Røde Kors

burde trække sig fra ledelsen.

Der er valgt et enkelt casestudie, idet fokus i specialet er analyse af forskellige mellem de

enkelte medieplatformes nyhedsmedier. På denne måde gives der mulighed for, at

datamaterialet kan analyseres i dybden inden for specialets afgrænsning.

9

Hovedspørgsmålet deles op i tre underspørgsmål, der hver afdækker aspekter af, hvorvidt de

civilt ulydige blev inkluderet i medieoffentligheden som aktører med en deliberativ

demokratisk funktion eller om de blev marginaliseret ved udelukkende at blive omtalt som

aktører ved en aktion, der brød med samfundets normale orden.

Hvordan fremstillede medierne overordnet den civile ulydighedsaktion?

Nyhedsmedier fortæller altid deres historier gennem en journalistisk vinkel. Denne udvælger

aspekter af virkeligheden til en samlet fremstilling, som journalisten vurderer at være i

mediebrugerens interesse. Analytisk indgår dette i begrebet framing, der kan anvendes til at

analysere, hvilke aspekter af virkeligheden omkring Luk Lejren-aktionen nyhedsmedierne

valgte at fokusere på.

Dette undersøges i lyset af international forskning i medier og sociale bevægelser, der

påpeger, at nyhedsmedierne har en overvejende tendens til at fremstille sociale bevægelser

og deres aktioner gennem marginaliserende frames. Disse har den effekt, at de sociale

bevægelser diskvalificeres i forhold til at blive anset som aktører i den deliberative

offentlighed.

I hvor høj grad blev aktivisternes budskab repræsenteret i medieoffentligheden?

En forudsætning for, at de sociale bevægelser har mulighed for at indgå i den offentlige

deliberation er, at deres argumenter inkluderes. Derfor er aktivisters primære mål med civile

ulydighedsaktioner at få lejlighed til at fremsætte deres argumenter i offentligheden. Det sker

gennem offentlige aktioner, som er spektakulære nok til, at nyhedsmedierne finder den

nyhedsværdig.

Det er balancen mellem mediernes fokus på det spektakulære i den civile ulydighedsaktion og

repræsentationen af aktivisternes budskab, der undersøges her. Fokus er, om det

spektakulære overskygger budskabet, eller om nyhedsmedierne finder plads til begge dele, og

aktivisterne derved kan indtage en demokratisk, deliberativ rolle i offentligheden.

I hvor høj grad blev aktivisterne inkluderet i medieoffentligheden som seriøse aktører?

En forudsætning for, at offentligheden i et deliberativt demokrati kan siges at være

velfungerende er, at ingen aktører er udelukket fra den (Habermas 2009 [1962]S, 148).

Sociale bevægelser må her være til stede i offentligheden som aktører, for at de får mulighed

for at fremsætte deres argumenter.

Med udgangspunkt i en analysemodel udviklet af Bennettt et al. (2004) undersøges, i hvor høj

grad aktivisterne får adgang til medieoffentligheden, hvorvidt de officielt anerkendes ved

identifikation, og om de tildeles diskurstid i mediernes nyhedsdækning.

Alle spørgsmål søges besvaret i forhold til den samlede dækning såvel som i forhold til forskelle mellem medieplatformene.

10

1.3 - Opbygningen af specialet

I specialets andet kapitel redegøres der for det teoretiske udgangspunkt, der danner ramme

om specialet. Her sættes sociale bevægelser og civile ulydighedsaktioner i kontekst med en

deliberativ demokratisforståelse baseret på Jürgen Habermas’ tænkning. Dernæst etableres

den teoretiske forståelse for forholdet mellem sociale bevægelser og medier, og der redegøres

for forskningens empiriske resultater af nyhedsmediernes dækning af sociale bevægelser og

protestaktioner.

Tredje kapitel beskriver de metodiske overvejelser, der ligger bag specialets analyse. Her

redergøres der for overvejelser omkring udvælgelse og fremskaffelse af det empiriske

datamateriale, samt specialets overordnede metodiske tilgang. Sidste del af kapitlet udreder

de teoretiske forudsætninger for analysen og præciserer de konkrete valg, som er foretaget i

forbindelse med kodning af det empiriske materiale.

I fjerde kapitel udredes resultaterne af kodningen af empirien. Først indleder kapitlet med

teoretiske forventninger til analysen og efterfølgende følger fremlæggelse og analyse af

kodningens resultater.

Disse diskuteres i femte kapitel, hvor resultaterne sættes i relation til de teoretiske

forventninger til analysen og til de indledende teoretiske perspektiver om de civilt ulydiges

mulighed for at indgå i den deliberative, demokratiske offentlighed.

I konklusionen samles trådene og der konkluderes, hvorvidt danske medier kan siges at give

medløb til eller marginalisere aktivister ved civile ulydighedsaktioner, og hvorvidt dette gør

sig gældende på de forskellige medieplatforme. Her perspektiveres specialets resultater i en

forskningsmæssig sammenhæng, hvor der foreslås et platformsspecifikt forbehold i studier af

sociale bevægelser og protestaktioner.

11

2. Teoretisk fundament

Følgende kapitel vil fremlægge begrebsafklaring og teoretiske greb om sociale bevægelser,

demokrati, civil ulydighed, samt forholdet mellem sociale bevægelser og medierne.

Først defineres sociale bevægelser og der gøres rede for deres funktion i det deliberative

demokrati. Dernæst undersøges civil ulydighed som et middel for sociale bevægelser til at

rejse dagsordner i offentligheden og civil ulydigheds rolle i det moderne demokrati udredes.

Sidst skitseres kort det gensidige afhængighedsforhold mellem sociale bevægelser og

medierne, som specialet efterfølgende udforsker.

2.1. Sociale bevægelser og demokrati

Sociale bevægelser kan betragtes som agenter for civilsamfundet, der forsøger at påvirke

samfundets politiske eller sociale orden gennem deres aktiviteter. Civilsamfundet kan

betragtes som den del af samfundet, der ligger uden for den økonomiske og politiske sfære, og

vis frivillige institutioner bredt inkluderer alt fra kirker til alternative medier til

protestgrupper (Habermas 1993, 453).

At definere sociale bevægelser som velafgrænsede fænomener lader sig ikke gøre, da de som

sociale konstruktioner hele tiden forandrer sig interaktion med andre aktører og

begivenheder. En rimelig anvendelig definition på en social bevægelse kan findes i Flemming

Mikkelsens bog Bevægelser i demokrati, hvor den defineres som en:

”..organisationstype, der har deltagernes aktivitet som den væsentligste ressource, og som over en

længere periode benytter kollektive aktioner til at forsvare og fremme deres interesser over for andre

grupper i samfundet og over for staten.” (Mikkelsen 2002, 10)

Kernen i denne definition er ikke en specifik afgrænsning af de sociale bevægelser, men

derimod en karakteristik af deres funktionalitet. Definitionen betegner bevægelser via det

interessefællesskab, der knytter deltagerne sammen, og den aktivitet det udmønter i.

Mikkelsens definition har imidlertid to aspekter, der begrænser forståelsen af sociale

bevægelser i forhold til en mere rummelig definition.

For det første angiver den en tidsmæssig udstrækning, der ikke lader til at inkludere

bevægelser, som kortvarigt mobiliseres omkring konkrete enkeltsager. Mikkelsen angiver dog

efterfølgende, at definitionen inkluderer disse kortlevede bevægelser, hvis eneste politiske

ressource er den enkelte protestaktion (Ibid., 11).

For det andet angives sociale bevægelsers aktioner som fremmende for deres interesser.

Denne definition læner sig op mod det, Jørn Loftager betegner som en ”økonomisk”

demokratiforståelse. Her kan præmissen for samfundets politiske og offentlige sfære forstås

som et nul-sum fordelingsspil, hvor aktører forsøger at maksimere egne interesser (Loftager

12

2004, 30-34). I Mikkelsens definition er der ikke noget i vejen for, at interesserne kan være

ganske altruistiske, men grundlæggende fordrer den, at sociale bevægelsers handlen i

offentligheden tager form af magtkamp med andre grupper eller staten.

Imidlertid kan det i forbindelse med sociale bevægelser og protestaktioner forekomme mere

frugtbart at anvende en deliberativ demokratiforståelse, da denne i højere grad tillader os at

fokusere på sociale bevægelsers kommunikative funktion i demokratiet.

2.1.1. Deliberativt demokrati og sociale bevægelser

Med udgangspunkt i Habermas’ teori om den borgerlige offentlighed beskriver Loftager den

deliberative demokratiforestillings ideal. I dette ideal skal den vedtagne politik udover at

skulle vedtages gennem demokratiske procedurer også baseres på deliberation og et

offentligt ræsonnement med principiel adgang for alle borgere (Loftager 2006, 9). Politik skal

her skaffe sig legitimitet gennem det offentlige ræsonnement. Det handler ideelt set i højere

grad om, at der skal stilles det bedst mulige argument til rådighed for politiske

beslutningstagere, end det handler om at magtpositionere sig i forhold forskellige aktører.

Denne funktion sker i offentligheden som Habermas definerer som:

”..den sfære, hvor privatfolk samles til publikum. Denne offentlighed - som er reglementeret af

øvrigheden - gør publikum straks krav på for at bruge den til en konfrontation med de offentlige

myndigheder om de almene regler for samkvem i den fundamentalt privatiserede, men offentligt

relevante sfære for varesamkvem og samfundsmæssigt arbejde. Mediet for denne konfrontation er

ejendommelig og uden historisk fortilfælde: det offentlige ræsonnement. (Habermas 2009 [1962],

79).

I det deliberative demokrati bliver offentligheden altså ideelt set bindeled mellem på den ene

side borgerne, der fordrer krav til de politiske beslutningstagere. På den anden side

beslutningstagerne, der ud fra den offentlige pool af grunde må rationalisere sig til de

administrative beslutninger (Habermas i Loftager 2006, 139).

Denne offentlighedsmodel kan kritiseres for at være ude af trit med det repræsentative

demokratis virkelighed, som Habermas knytter sin teori til. At forestille sig et moderne

demokrati, hvor samtlige love skal legitimeres i offentligheden er absurd. Men pointen er, at

offentlighedens strukturer blot kan nøjes med at muliggøre, at enhver lovgivning kan testes i

offentligheden via princippet om det rationelle argument.

I denne forbindelse kan protestgrupper betragtes som bidragsydere til hvad der i litteraturen

om protest kaldes ”idéernes markedsplads” (Rojecki 1999, 4). Dette begreb kan ses som

metafor for en offentlig, politisk markedsplads, hvor idéer og meninger udbydes, kolliderer

med hinanden og tvinges til at forsvare sig selv. På denne måde sikres ideelt, at den

”overlevende” politik er så stærk som muligt, eller alternativt afsløres som oppustet og

utålelig.

13

Det kan siges, at når protestgrupper fremhæver deres argumenter i offentligheden, udfordrer

de eksisterende politikker og tvinger dem dermed til at forsvare sig selv. Dette gør de ved at

fremhæve vigtige problemstillinger, give feedback til offentlige institutioner, opfordre til

systemkritik og social forandring (McLeod & Hertog 1999, 309).

Habermas pointerer, at det netop er netværk og foreninger fra civilsamfundet, der er bedst

placeret til at opdage og fremhæve nye problemstillinger (Habermas 1996, 308).

Problemstillinger, der i starten diskuteres i perifere dele af offentlighed såsom aktivistkredse

og uddannelsesinstitutioner, kan herfra presses mod offentlighedens ’centrum’ via kampagner

og aktivisme udsprunget fra civilsamfundet (Smith 2011, 151).

Ifølge teorien om det deliberative demokrati må dette ske ved rationel argumentation. Enten

bekræftes de eksisterende politikker som velfunderede og legitime, eller også afsløres de som

ubegrundede og illegitime og dermed til forhandling. Man kan sige, dette spiller overens med

den deliberative opfattelse om, at hovedudfordringen i demokratiet er at sikre kvaliteten af

det offentlige ræsonnement som grundlag for politikken bliver optimal (Loftager 2004, 34).

Hvis offentligheden i denne henseende ikke fungerer optimalt, forbliver nye sociale og

politiske problemer, samt nye løsninger på eksisterende problemer i den demokratiske

proces’ periferi. Dette mindsker grundlaget for, at der træffes velinformerede politiske

beslutninger (Habermas 1996, 381, Smith 2011, 152).

2.2. Civil ulydighed

Sociale bevægelser har forskellige værktøjer til rådighed for at bringe deres dagsorden frem i

offentligheden. Blandt disse finder man fremmøde ved offentlige høringer for at ytre sine

holdninger, åbne breve til politikere eller ministre, etablering af politiske partier,

underskriftsindsamlinger og senest mobilisering via sociale medier eller online

underskriftsindsamlinger, der ofte samler tusindvis af underskrifter.

En af sociale bevægelsers primære værktøjer til at bringe problemstillinger frem i

offentligheden er imidlertid protestaktionen. Protestaktionen kan defineres som en

begivenhedsbaseret praksis, hvorved politisk udeforstående aktører forsøger at skaffe sig

offentlighedens opmærksomhed og støtte til at udfordre eller forsvare samfundets politiske

eller sociale status quo (Beyeler & Kriesi 2005, 97). Politisk udeforstående betyder i denne

sammenhæng, aktører som ikke har umiddelbar adgang den politiske beslutningsproces

gennem almindelige politiske kanaler.

14

Den form for protest, som specialet beskæftiger sig med, er den civile ulydighedsaktion.

John Rawls definerer i hovedværket En teori om retfærdighed civil ulydighed således:

”..en offentlig, ikke-voldelig og samvittighedsmæssig, men alligevel politisk gerning i strid med loven,

der sædvanligvis udføres med det formål at tilvejebringe en ændring i loven eller regeringens politik.

Ved at handle på denne måde henvender man sig til retfærdighedssansen hos fællesskabets flertal og

erklærer, at efter ens velovervejede mening bliver principperne for det sociale samvirke mellem frie og

lige mennesker ikke respekteret." (Rawls 2005 [1971], 352).

Det grundlæggende i denne definition er, at de civilt ulydige handler mod det, de opfatter som

illegitim lovgivning eller politik på grund af overtrædelse af basale retfærdige,

forfatningsmæssige principper ved at begå symbolsk overtrædelse af legale normer. Her

antages, at der findes basale principper for retfærdighed i samfundet, hvortil en moralsk

appel kan rettes.

Rawls er imidlertid ikke specifik om, hvori disse principper består. Han konstaterer blot, at de

normalt stemmer overens med konstitutionerne for demokratiske samfund. Eller”retfærdige

samfund” som han betegner dem. Af den grund er det også kun her, retfærdiggjort civil

ulydighed kan finde sted (Rawls 2005 [1971], 350). Dette kan virke unødvendigt

begrænsende, da det ikke er umuligt at retfærdighedsprincipperne eksisterer blandt en

befolkning i et diktatur. Rawls bruger imidlertidig denne distinktion til at skelne civil

ulydighed fra revolution i samfund, hvor retfærdighedsprincipperne ikke er indbygget i

konstitutionen.

For at civil ulydighed kan retfærdiggøres i demokratiske samfund, må tre kriterier være

opfyldt (Habermas 1985, 100). For det første skal protesten være rettet mod veldefinerede

sager af alvorlig uretfærdighed i henhold til alment accepterede retfærdighedsprincipper. For

det andet må mulighederne for lovlig indflydelse på den offentlige opinion være udtømt. Dette

betyder, at civil ulydighed aldrig må erstatte almindelige politiske kanaler, hvis de er

tilgængelige, men først når disse er utilstrækkelige. For det tredje må ulydigheden ikke antage

en udstrækning, der bringer den konstitutionelle orden i fare.

Det sidste henviser til den grundlæggende accept af samfundets legale system, der må være

iboende i civile ulydighedshandlinger. Således udfordrer civil ulydighed ikke det legale system

som sådan, men enkelte vedtagelser, som i henhold til almene retfærdighedsprincipper

afvises som illegitime. Det er ved denne almene troskab mod loven og villigheden til at

underlægge sig legale konsekvenser, at ulydighedshandlingen beviser over for offentligheden,

at den er alvorlig, samvittighedsfuld og henvendt til den offentlige retfærdighedssans (Rawls

2005 [1971], 354).

15

2.2.1. Civil ulydigheds retfærdiggørelse i demokratiet

Både Rawls og Habermas pointerer, at civil ulydighed kun kan finde sted i et retfærdigt

samfund. Dette kan oversættes til det moderne, liberale demokrati. For en umiddelbar

betragtning er civil ulydighed i et demokrati et paradoks. Hvor samfundspraksis dikterer, at

man efterlever de legale normer, der er vedtaget ved demokratisk proces, udfordrer civil

ulydighed disse normer på vegne af selvsamme demokratis borgere. Civil ulydighed sætter sig

dermed ud over normal demokratisk praksis, hvorefter samfundet i øvrigt indrettes.

Dette sætter spørgsmålstegn ved civil ulydigheds retfærdiggørelse i et demokrati. En

grundlæggende anke mod civil ulydighed lyder, at ”lov er lov”, da den er vedtaget i

demokratiet. Civil ulydighed undergraver demokratiet ved at tilrane sig ekstrademokratiske

rettigheder på bekostning af borgerne og demokratiets sikkerhed og orden (Habermas 1985,

101).

Habermas giver et filosofisk forsvar for civil ulydigheds rolle i et demokratisk samfund (Ibid.,

101f). Forudsætningen er, at det demokratiske samfund er funderet i en konstitutionel orden,

som alment opfattes som moralsk retfærdig. Dette fordrer, at al positiv lov er sekundær efter

denne konstitution og får sin legitimitet i lyset af denne. Hermed udledes, at den

demokratiske stat kun kan kræve lydighed af sine borgere, for så vidt dens legale normer kan

anerkendes af borgerne som i overensstemmelse med konstitutionelle principper om

retfærdighed.

I lyset af menneskets korrupterbare natur som er legemliggjort i demokratiets institutioner,

argumenterer Habermas for, at en konstitutionel stat, der vil forblive retfærdig, må

opretholde og beskytte mistro mod legal uretfærdighed. Denne mistro kan imidlertid ikke

tage institutionel form. Men den findes i borgernes dømmekraft til at genkende legale

forbrydelser og handle illegalt ud fra moralsk indsigt i ekstraordinære situationer. Dermed er

civil ulydighed en nødvendig del af det retfærdige, demokratiske samfund og fungerer ved at

bevise, at statens konstitutionelle retfærdighed rækker ud over det rent legale.

Imidlertid kan der sættes spørgsmålstegn ved, om civil ulydighed kun er relevant i absolut

ekstraordinære situationer, hvor basale rettigheder krænkes. William Smith foreslår en mere

pragmatisk retfærdiggørelse, der tager udgangspunkt i Habermas’ forståelse af deliberativt

demokrati (Smith 2011).

Smith påpeger, at der kan opstå problematiske tilstande i det deliberative demokratis

offentlighed, hvor dominerende ortodokse diskurser blokerer for en velfungerende

offentlighed (Ibid., 153f). I denne tilstand som Smith betegner deliberativ inerti, forhindrer

disse diskurser, at alternative diskurser kan bevæge sig fra periferien til offentlighedens

centrum. Ligeledes kan denne inerti forhindre, at diskurser der af flertallet af borgerne

anerkendes i offentligheden, men at magthaverne ikke reagerer på grund af den ”gamle”

diskurs’ inerti. Et eksempel kan være, når verdensledere ikke reagerer på en almen accepteret

”grøn” diskurs under henvisning til eksisterende økonomiske og national-suveræne diskurser.

16

Civil ulydigheds force er i denne sammenhæng at kunne publicere vigtige problemstillinger,

der får utilstrækkelig opmærksomhed i offentligheden via spektakulære aktioner. Da civil

ulydighed sætter sig ud over den normale deliberative og institutionelt funderede,

demokratiske praksis, kan denne protestform virke som middel til at sikre funktionaliteten af

den demokratiske offentlighed under forhold, hvor diskursiv inerti virker obstruerende for en

velfungerende offentlighed (Ibid., 156).

Man kan argumentere for, at andre protestformer lige så vel kunne udføre denne funktion

som civil ulydighed kan. Hvis modgiften til deliberativt inerti er en protestaktions radikalitet,

virker lovbruddet ikke tilstrækkeligt til at trække en klar grænse, der skiller andre former fra

protest fra civil ulydighed. Civil ulydighed vil dog typisk forekomme mere radikal, da

princippet om lovbrud grundlæggende går mod samfundets normative strømninger, hvori

deliberativt inerti fungerer.

2.3. Sociale bevægelser og medierne

”Like the tree falling unheard in the forest, there is no protest unless protest is perceived and projected”

(Lipsky 1968, 1151).

Sociale bevægelsers aktioner er oftest midler til at fremhæve deres krav og argumenter i

offentligheden for at vinde offentlig støtte bag dem. Her udgør medierne en central instans for

bevægelsernes adgang til det offentlige ræsonnement. Forudsætningen for det offentlige

ræsonnement er da også udbredelsen af massemedier, da det er herigennem

kommunikationen mellem borgerne og det politiske system primært finder sted. Som

Loftager påpeger: ”Uden medier ingen fungerende offentlighed.” (Loftager 2006, 141).

Sociale bevægelser er dermed afhængige af medieomtale for at nå igennem til offentligheden.

Hvor det kan argumenteres, at bevægelserne tilføjer idéer og argumenter til det offentlige

ræsonnement, har bevægelserne ifølge William Gamson og Gadi Wolfsfeld også en række

behov de søger opfyldt i medierne. De udmønter sig i henholdsvis mobilisering, validering og

udvidelse af konflikten (Gamson & Wolfsfeld 1993, 116).

Hvor sociale bevægelsers potentielle, egne publikationer kun når et begrænset publikum, er

adgangen til massemedierne nødvendig i forhold til at mobilisere så stort publikum som

muligt. Samtidig finder bevægelserne validering ved mediedækning, da de aktører som

optræder i medierne tildeles status som betydningsfulde aktører. Uden dette er det

usandsynligt, at de kan opnå indflydelse i offentligheden. Endelig har bevægelser brug for at

udvide konflikten, da de herved udligner magtforholdet mellem dem og adressaten for deres

kritik. Dette er nødvendigt, da bevægelser oftest er den svageste part i forhold til eksempelvis

de regeringer, hvis politik de udfordrer. Ved at påvirke den måde medierne framer en historie

på, opnår bevægelserne en relativ stor indflydelse i forhold til det eksisterende magtforhold

mellem udfordrere og den udfordrede elite.

17

Dette forhold er samtidig et gensidigt afhængighedsforhold mellem bevægelserne og

medierne (Ibid.). Hvor medierne tillader bevægelserne adgang til den offentlige diskurs, er

bevægelserne leverandør af drama, konflikt, action og gode billeder. Forholdet er imidlertid

asymmetrisk, da bevægelserne er mere afhængige af medierne end omvendt. Hvor medierne

er eneste forum, hvori bevægelserne kan nå ud til et stort publikum, er bevægelsernes

aktioner kun ét blandt mange nyhedspotentialer for medierne.

Ligeledes må bevægelserne også kæmpe for at opnå status i medierne. Her kan observeres et

ulige forhold mellem beslutningstagere og sociale bevægelser i adgang til framingen i

medierne. Hvor politiske beslutningstagere og ledere i store organisationer automatisk

tildeles status i medierne, må bevægelserne først gøre sig selv interessante og nyhedsværdige.

Dette udmønter sig ofte i det Gamson betegner sociale bevægelsers adgangsdilemma (Gamson

2004, 250). For at gøre sig selv interessante for medierne tyer bevægelserne ofte til

spektakulære optrædener. Dermed risikerer de at blive defineret ved disse optrædener i

stedet for den frame (budskab), de vil fremhæve i offentligheden. Som Wolfsfeld og Gamson

beskriver det: ”Those who dress up in costume to be admitted to the media’s party will not be

allowed to change before being photographed.” (Gamson & Wolfsfeld 1993, 122).

At blive defineret på denne made kan ses som nederlag for bevægelserne, da deres succes i

høj grad afhænger af, hvorvidt deres fortrukne frame klarer sig i de forskellige mediearenaer.

2.3.1. Marginalisering af sociale bevægelser og deres aktioner

Det mest gennemgående anvendte begreb i den empiriske forskning af sociale bevægelser,

protestaktioner og nyhedsmedier er protestparadigmet. Dette henviser til nyhedsmediernes

overordnede negative, paradigmatiske tilgang til at dække sociale bevægelser og

protestaktioner.

Protestparadigmet beskriver en implicit, strukturel skævvridning i medierne, der giver et

dækningsmønster, som støtter samfundets status quo og marginaliserer udfordrende grupper

(Boyle et al. 2012, 128).

I praksis udfolder protestparadigmet sig hovedsageligt i et bestemt sæt frametyper, der

effektivt mindsker de sociale bevægelsers legitimitet og fordunkler protestens sociale eller

politiske budskaber. Det ses, når medierne fremhæver bestemte aspekter ved selve

protestaktionerne og samtidig negligerer årsagerne til aktionerne. Oversat til specialets

analyseapparat betyder dette et øget fokus på processuelle frem for substantielle aspekter

ved Luk Lejren-aktionen.

Dette forekommer særligt ved tilfælde af vold, da medierne har en tendens til at privilegere

dækning af vold og konfrontationer med politiet. Ved at fokusere på vold udstiller medierne

demonstranters afvigende taktikker (Weaver & Scacco 2013, 64).

I et studie af israelske nyhedsmediers dækning af palæstinensernes årlige ’Land-day’

demonstrationer påviser Wolfsfeld et al. yderligere, at medier i visse tilfælde på forhånd

overdramatiserer forventninger om vold uden at have reelt grundlag at basere det på

18

(Wolfsfeld et al. 2000). Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om eksemplet lider under den

særlige langvarige og bitre konflikt mellem israelerne og palæstinenserne. Men det stemmer

overens med nyhedsmediernes generelle fokus på vold og forstyrrelse af offentlig orden, som

flere forskere gør opmærksom på (eksempelvis Gitlin 1980, Dardis 2006, Di Cicco 2010).

Dette fokus på vold kan være bredt defineret, som Frank E. Dardis gør opmærksom på i en

undersøgelse af amerikanske mediers dækning af protester mod Irakkrigen (Dardis 2006). I

studiet optegner Dardis 14 journalistiske mekanismer, der kan siges at marginalisere

protestgrupper og deres handlinger. Her definerer han kategorien ”vold” som inkluderende

generel lovløshed eller forstyrrelse og politikonfrontation. Analytisk bliver denne brede

definition problematisk, når den ikke tillader en distinktion mellem mere generel forstyrrelse

og decideret fysisk vold mod eksempelvis politi eller andre aktører. Pointen er imidlertid, at

nyhedsmedierne ikke nødvendigvis foretager en skarp skelnen, men inkluderer begge typer

vold i en generel fremstilling, der fokuserer på voldsomhed.

Samtidig viser Dardis, at sammen med en generel favorisering af officielle kilder såsom

politiet og fremstillinger fra embedsmænd og politikere er fokusering på vold den oftest

anvendte marginaliseringsmekanisme i dækningen af protestaktioner mod Irakkrigen.

Derudover hænger dette fokus også oftest sammen med artikler, som generelt er negativt

orienterede mod aktivisterne og protestaktionerne (Dardis 2006, 130).

Dette billede af fokus på vold og favorisering af eliteaktører går igen på tværs af studierne i

sociale bevægelser og protestaktioner. Blandt andet påviser Bennett et al., hvordan

eliteaktører som politikere og oficielle repræsentanter ved WEF-demonstrationer overtog

aktivisters budskab og fik tildelt den overvejende diskurstid til repræsentation dette.

Samtidig blev aktivisterne kun identificeret ved navn og tilhørende social gruppering i et

mindretal af artikler omkring demonstration, mens eliteaktører blev alment identificeret.

(Bennett et al. 2004).

En faktor, der gør sig gældende i forhold til nyhedsmediernes tilgang til protestaktioner, er i

hvor høj grad den sociale bevægelses mål og taktikker kan siges at være radikale. Kort sagt,

kan det siges, at jo mere radikale en gruppes mål og taktik er, jo mere marginaliserende

dækning opnår gruppen i medierne (McLeod & Detenber 1999, 6).

Boyle et al. fremhæver i et studie fra 2012, at en gruppes radikalitet måles af medierne på to

faktorer, der udspringer af mål og taktikker. Hvorvidt deres mål er omstyrtelse af samfundets

status quo, eller om det er mere moderat. Hvorvidt gruppen anvender ekstreme taktikker

såsom civil ulydighed eller mindre forstyrrende metoder (Boyle et al., 131). I studiet finder

Boyle et al., at særligt gruppers anvendelse af radikale taktikker er den væsentligste faktor i

forhold til hvorvidt grupperne marginaliseres i nyhedsmedierne (Ibid., 137-138).

Vanskeligheden i forhold til Boyle et al.s argument ligger i definitionen af de normer,

hvorimod sociale bevægelsers radikalitet måles. I et kraftigt opsplittet samfund kan

samfundets status quo være et omstridt fænomen. Det kan dog siges, at i demokratisk

velfungerende lande, hvor der ikke er dybe kløfter mellem store samfundsgrupper, kan civil

19

ulydighed defineres som en radikal protestform i kraft af overtrædelse af legale normer, der

ikke normalt udfordres. Ved blokeringen af Nørrebro i forbindelse med afstemningen om

Maastricht-traktaten i 1992, kan der eksempelvis ikke være tale om, at en sådan blokering

opfattedes som lovlig eller normal under almindelige omstændigheder.

Hvorvidt aktørerne, der rejser en problemstilling i offentligheden er at finde inden for eller

udenfor samfundets normale magtstrukturer er også en faktor, der er afgørende for

mediedækningen. Her kan interne aktører være eliteaktører som politikere, og eksterne kan

være sociale bevægelser. Hvis der findes konflikt internt i magtstrukturen er det mere

sandsynligt, at medierne forholder sig kritisk til magthaverne, end hvis konflikten kommer

udefra (McLeod & Detenber 1999, 5). Dette hænger sammen med mediernes generelle

tendens til at afspejle samfundets elite-debat tæt (Entman 2004, 4).

Robert M. Entman og Andrew Rojecki (1993) påpeger i den sammenhæng, at legitimering og

marginalisering af protestgrupper i medierne er afhængigt af, hvorvidt de bakkes op af

eliteaktører. Forfatterne sandsynliggør, at hvor sociale bevægelser er uden opbakning fra

eliter, har medierne en øget tendens til at marginalisere dem. (Entman & Rojecki 1993).

Forskningen viser derudover, at sociale bevægelser marginaliseres i medierne ved ikke at få

adgang til mediediskursen som diskursiv aktør. I stedet vender medierne sig mod officielle

kilder som politiet eller embedsmænd. Dækningens framing afhænger dermed i høj grad af

deres version af begivenhederne (Dardis 2006, 130).

Bennett et al. påviser yderligere dette fænomen i undersøgelsen af protestaktioner og møder

ved WEF i perioden 2001-03. Her pointerer forfatterne, at medierne systematisk favoriserer

eliteaktører over borger-aktivister i forhold til at bringe budskaber frem i offentligheden.

Således fandt de, at aktivisterne i mindre grad fik lejlighed til at frame egne budskaber, som i

stedet blev overtaget af eliteaktører i medierne. Samtidig blev aktivisterne marginaliseret ved

en mangel på identifikation og proportionelt mindre diskurstid til at frame deres budskaber,

end når eliteaktørerne framede dem (Bennett et al. 2004, 447-449).

Bennett et al.s undersøgelse omhandler dækning af protestaktioner omkring WEF-møder,

hvor der er særlig høj tilstedeværelse af eliteaktører. Man kan derfor være kritisk over for, om

det samme vil gøre sig gældende ved protestkationer, der ikke i samme grad har politisk

opmærksomhed, og hvor aktivisterne dermed har mindre konkurrence om adgangen til

medieoffentligheden.

2.3.2. Social kontrol og journalistisk praksis

Udbredelsen af protestparadigmets mekanismer fordrer spørgsmålet, hvorfor

nyhedsmedierne tilgår protestaktioner på denne måde. Et svar kan tilnærmes ved en

forståelse af nyhedsmedierne som udøvere af social kontrol og en forståelse af

nyhedsproduktion som nogle konkrete journalistiske praksisser.

20

Udøvere af social kontrol

McLeod og Hertog peger på, at alle sociale systemer såsom landes samfund er karakteriseret

ved komplekse systemer, der former adfærden hos individer, organisationer og større sociale

enheder. I denne sammenhæng spiller massemedierne en vigtig rolle som instrument for

kontrol, da de skal betragtes som en integreret del af samfundets sociale system (McLeod &

Hertog 1999, 305). Denne kontrol retter sig primært mod individer og grupper som udfordrer

systemet. På denne måde kan medierne siges at marginalisere protestgrupper, via en social

reguleringsmekanisme der forsvarer det bestående sociale system og udøver fjendtlig

respons mod udfordrere af status quo. Dette stemmer overens med Boyle et al.s betragtning,

at jo mere radikalt grupper opfattes af medierne, jo mere underlægges dækningen

protestparadigmets logik (Boyle et al. 2012, 128).

Problemet ved denne tilgang er, at den ikke giver noget konkret svar på, hvad der er status

quo i et givet samfund. Således findes der ikke en magisk procentgrænse, for hvor stor en

andel af samfundet der skal tilslutte sig en given hegemonisk opfattelse, før den kan betragtes

som repræsentativ for status quo. I forbindelse med civile ulydighedsaktioner opstår det

analytiske dilemma, om status quo repræsenteres gennem samfundets positive love eller

gennem de grundlæggende konstitutionelle principper samfundet er baseret på, og som

aktivister appellerer til i protest mod den positive lovgivning.

Ligeledes kan det påpeges, at en del af mediernes ideelle rolle også er, at agere vagthund i

forhold til samfundssystemets repræsentanter, som udgøres af politikere og embedsmænd.

Her kan de afdække problematiske forhold som korruption, ineffektiv administration, m.m.

(Kramhøft 2000, 15). På samme måde som sociale bevægelser har medierne også en interesse

i at bringe problematiske forhold i samfundssystemet op i offentligheden. Det vil dermed

være forkert at forstå forholdet mellem aktivister og medierne som et modsætningsforhold,

hvor medierne udelukkende skal forstås som repræsentanter for samfundssystemet.

Disse forhold gør det vanskeligt at opsætte nogle klare forventninger til mediernes generelle

dækning af protestaktioner, fordi der forudsættes en analyse af interagerende sociale

systemers normer og regler for afvigelse i den konkrete kontekst. Det kan dog siges, at

medierne som oftest er mest tilknyttet til den institutionaliserede magtstruktur i samfundet

(McLeod & Hertog 1999, 308).

Journalistisk praksis

For en mere konkret forklaring på protestparadigmets udbredelse, kan det betale sig at se på

almindelige journalistiske praksisser.

En gennemgående praksis for nyhedsmedierne er beat-journalistikken, hvor journalisterne

skaffer historier via faste rutiner og forbindelser inden for et specialiseret område. For

eksempel vil en politisk reporter ofte skaffe historier via allerede etablerede politiske

forbindelser. Alternativt bliver journalister sendt på beat-opgaver, hvor historierne

rutinemæssigt bliver framet af eliteaktører som politikere eller embedsmænd. Således

absorberer historierne eliteaktørernes definition af en given situation (Gitlin 1980, 28). I

forbindelse med protestaktioner viser denne praksis sig ved, at journalister næsten

21

automatisk henvender sig til politiet eller politikere, for deres perspektiv på situationen

omkring protestaktionen.

Entman viser dette forhold i form af det, han betegner som ’kaskademodellen’. Her flyder

indflydelse på nyhedsframingen ”nedad” fra eliteaktører som politikere og politi gennem

medierne ned til civilsamfundet, som udgør nederste niveau i modellen (Entman 2003, 419).

Modsat kræver det en ”pumpefunktion” at påvirke framingen opad. Her kan protestaktioner

opfattes i kraft af denne pumpefunktion, hvor opfattelser i civilsamfundet forsøges at gøres

gældende højere oppe i modellen.

En kritik af analyser, der tager udgangspunkt i beatjournalistikken og kaskademodellens logik

kunne imidlertid være, at netop i forbindelse med protestaktioner brydes normale rutiner og

selve pumpefunktionen bliver det centrale. Således er det ikke eliteaktører, der som

udgangspunkt sætter dagsordenen ved protestaktioner. Kaskademodellen bliver i højere grad

referenceramme til journalisters prioritering af kilder i en dagsorden, som i udgangspunktet

er sat af aktivisterne.

Gitlin tildeler en del af forklaringen på nyhedsmediernes anvendelse af marginaliserende

frames, at medierne foretrækker historier om konflikt fremfor konsensus (Gitlin 1980, 28).

Ligeledes påpeger Gamson og Wolfsfeld, at sociale bevægelser via spektakulære aktioner gør

sig attraktive for mediernes forkærlighed for historier med drama, konflikt og aktion (Gamson

& Wolfsfeld 1993, 116). Disse mediepræferencer kan forklares inden for modellen af de

traditionelle nyhedskriterier.

I bogen Journalistik med omtanke optegner Peter Kramhøft de fem traditionelle

nyhedskriterier; aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation (følgende bygger

på Kramhøft 2000, 51-70). Nyhedskriterierne anvendes implicit eller eksplicit redaktionelt til

at prioritere historier, samt afgøre hvilke aspekter af en given historie, der skal vægtes over

andre. Disse kriterier er alment accepterede i journalistforskningen som standarder på tværs

af nyhedsplatformene og nyhedsmedierne.

Aktualitet betegner det, at en historie er interessant for en given målgruppe på tidspunktet for

publicering. En historie er mere umiddelbar aktuel, jo tættere på deadline den udspiller sig,

eller hvis den er særlig aktuel i relation til de øvrige historier eller tematikker, der florerer i

medierne omkring publiceringstidspunktet. Væsentlighed er sværere at definere, da den

bestemmes af, hvordan og i forhold til hvem væsentligheden defineres. Dette kriterium er

traditionelt koblet til nyhedsmediernes ideelle funktion, hvor borgeren skal oplyses om

samfundsforhold, der har konsekvenser for den enkelte eller samfundet. Denne oplysning skal

give forudsætninger for at forstå og tage del i samfundet. Konfliktkriteriet har høj prioritet i

nyhedsmedierne, da begivenheder, som udfordrer et fælles værdigrundlag og derfor

indeholder et konfliktelement udgør det centrale nyhedsstof. Generelt opfattes konfliktstof

som godt nyhedsstof. Nyheder der fokuserer på det ekstraordinære og kontroversielle kan

siges at henvende sig til sensationskriteriet. I nyheder der afviger fra det normale og bryder

med vante forestillinger, tilbydes mediebrugeren pirring og nysgerrighed. Endelig handler

identifikationskriteriet om, hvorvidt en nyhed forventes at give modtageren en følelse af

22

nærhed, genkendelse, samhørighed og give fornemmelse af at være del af et

interessefællesskab. Jo tættere mediebrugeren er på nyheden – geografisk eller i form af

abonnement på et fællesskab – jo mere opfylder historien identifikationskriteriet.

I relation til protestparadigmet forekommer henholdsvis aktualitets-, konflikt- og

sensationskriterierne relevante. Ved aktualitetskriteriet fordres at nyheden om

protestaktionen er så tæt som muligt på deadline, hvis ikke budskabet er aktuelt i forhold til

det generelle nyhedsbillede. Det kan siges at favorisere et processuelt fokus, da de hurtigste

og letteste nyheder er beskrivende rapportering af begivenheden. Et substantielt fokus vil ofte

skulle researches mere for at kvalificere baggrund og analyse. Hvis sensations- og

konfliktkriterierne tilføjes dette processuelle fokus, vil der sandsynligvis være særlig fokus på

de aspekter af protestaktionen, der virker marginaliserende i forhold til protestgrupperne.

For eksempel skaber historier om ukrainske aktivisters kampe mod politiet

sensationsprægede overskrifter, men kan uden en forståelse af den bredere kontekst tegne et

endimensionelt billede af militante uromagere, der kæmper mod ordensmagten.

Civile ulydighedsaktioner kan særligt siges at spille op mod konflikt- og sensationskriterierne,

da lovovertrædelsen automatisk tillægger aktionerne et konfliktaspekt i forhold til

ordensmagten. Samtidig kan disse konflikter med ordensmagten eskalere i tåregas og

anholdelser, hvilket udgør godt stof ifølge sensationskriteriet.

Omvendt kan fokus på væsentlighedskriteriet delvist siges at modarbejde protestparadigmets

mekanismer. Det kan argumenteres, at fokus på afvigende unge, som laver ballade er det

væsentlige i begivenheden. Men defineres væsentlighed i en deliberativ, demokratisk

kontekst, må væsentlighed i høj grad siges at knytte sig til sociale bevægelsers evne til at

bringe problemstillinger op i offentligheden. Dermed kan væsentlighed betragtes som knyttet

til aktivisternes budskab. Til gengæld er budskabet ikke nødvendigvis sensations- eller

konfliktfyldt. Medier med særligt fokus på væsentlighed, giver i kraft af dette ræsonnement

bedst mulighed for, at sociale bevægelser kan bringe problemstillinger frem i offentligheden

via civile ulydighedsaktioner.

23

3. Metode

Følgende kapitel gør rede for specialets anvendte metoder til besvarelse af

problemspørgsmålet.

Kapitlet er opdelt i tre afsnit. I først afsnit præsenteres overvejelser omkring det anvendte

datamateriale og fremskaffelsen af dette. Her redegøres for valget af undersøgelsens case,

overvejelser om inddragelsen af forskellige medier og platforme, samt fremskaffelse og

frasortering af empirisk data.

I andet afsnit gøres der overvejelser om valget af kvantitativ indholdsanalyse som

analysemetode.

I tredje afsnit demonstreres de metodiske greb til kodning af datamaterialet og det teoretiske

fundament for disse tilgange.

3.1. Valg og fremskaffelse af datamateriale

3.1.1. Luk Lejren som case

Som case for undersøgelsen søgtes en protestaktion, der opfyldte tre kriterier.

Den skulle opfylde kriterier, der blev afdækket i specialets afsnit om civil ulydighed for at

kunne betegnes som en civil ulydighedsaktion.

Den skulle opnå en grad af mediedækning, der gjorde det muligt at foretage en analyse af

danske nyhedsmediers tendenser i dækningen af civil ulydighed på alle platforme.

Sidst måtte den ikke være så gammel, at den ikke kunne være repræsentativ for et nutidigt

mediebillede.

Luk Lejren-aktionen ved asylcenter Sandholm d. 25. oktober 2008 blev valgt som case.

Denne civil ulydighedsaktion ville gøre opmærksom på asylansøgeres forhold i de danske

asyllejre. Det foregik ved en aktion, der delvist fungerede som en regulær demonstration i

optog med skilte og slagord. Delvist ved intentionen om at rive Sandholmlejrens hegn ned og

lukke lejrens kontrolpost, som kontrollerede, hvem der gik ind og ud af lejren (Luk Lejren

pressemeddelelse, bilag B2).

Luk Lejren-aktivisterne søgte overordnet at gøre opmærksom på to forhold. For det første, at

asylsøgere blev frataget almene borgerettigheder i asyllejrene på baggrund af det,

aktivisterne kaldte en diskriminerende asylpolitik. Dette skulle føre til psykisk nedbrydelse af

asylsøgerne og aktivisterne krævede Sandholmlejren lukket. For det andet, at Røde Kors

blåstemplede asylpolitikken ved at drive asyllejrene og derfor burde trække sig.

24

Protestaktionen blev mødt af et større politiopbud, der prøvede at lægge sig imellem

aktivisterne og Sandholmlejren. Der blev anvendt store mængder tåregas og over 40

aktivister blev anholdt.

Luk Lejren-aktivisterne var en social bevægelse, der blev oprettet til aktionens formål et halvt

år forinden. Netop i kraft af at have været et ubeskrevet blad passer bevægelsen godt til

specialets undersøgelse, da det belyser graden af medieoffentlighedens åbenhed.

Organisationen Greenpeace kunne have været en anden mulighed, da de ofte anvender civile

ulydighedsaktioner. Imidlertid er Greenpeace veletableret som aktør i medierne. Det ville ikke

på samme måde belyse, hvorvidt medieoffentligheden er åben for periferære aktører såsom

mindre organiserede sociale bevægelser ved civile ulydighedsaktioner.

Ved Luk Lejren-aktionen opfyldtes to væsentlige punkter i forhold til Rawls definition af civil

ulydighed (Rawls 2005 [1971], 352). For det første henvendte den sig til en almen, offentlig

retfærdighedssans, idet den angav at protestere mod diskriminerende og

rettighedskrænkende behandling af borgere. For det andet indgik overtrædelsen af

individuelle legale normer i forsøget på at fjerne hegnet som et centralt element i aktionen.2

Hvorvidt alle andre demokratiske muligheder var udtømt, om aktivisterne fuldt ud var klar til

at acceptere de legale konsekvenser af deres handlinger, eller om aktivisterne anså aktionen

som udelukkende symbolsk lader sig ikke klart afgøre. Det er her tilfredsstillende at anse

dette som muligt, da ovenstående forhold i ethvert tilfælde af civil ulydighed vanskeligt lader

sig afdække. Der kan henvises til Rawls’ forsigtighedsprincip, hvor han gør opmærksom på, at

sådanne parametre ikke er præcise principper, der kan afgøre ethvert faktisk tilfælde (Rawls

2005 [1971], 351).

Om aktionen var voldelig afhænger af hvilken definition af vold, der anvendes. Her

konstateres blot, at aktionen som udgangspunkt var proklameret som ikke voldelig fra

arrangørernes side og angiveligt kom ingen mennesker til skade.

Udover at opfylde de ovennævnte kriterier for civil ulydighed, opnåede aktionen også en

anseelig dækning i danske medier. Således var det meget få landsdækkende samt nogle

regionale medier fra andre regioner af landet, der ikke dækkede aktionen direkte.

Endelig fandt aktionen sted i 2008. Det vil sige, at nyere medieformater som tv-stationernes

dedikerede nyhedskanaler og netjournalistikken kan inkluderes i analysen.

2 Det antages, at anholdelse af aktivister for hærværk i forbindelse med denne handling er evident for en legal overtrædelse.

25

3.1.2. Valg af mange nyhedsmedier

Ved valget af nyhedsmedier til datamaterialet, var den overordnede overvejelse, hvorvidt data

fra enten få eller mange medier fra hver platform bedst muligt kunne bruges til at identificere

generelle tendenser i dækningen af civil ulydighed samt forskelle mellem de enkelte

platforme. Dette kom til at afspejle valget mellem en overordnet kvalitativ eller kvantitativ

metode.

Stig Hjarvard konkluderer i et studie fra 2007 (Hjarvard 2007, 45), at der findes en vis politisk

parallelisme i de danske dagblade. Her viser han, hvordan henholdsvis Politiken og Jyllands-

Posten tendentiøst fulgte politiske strømninger i spørgsmålet om invasionen af Irak i 2003.

Da Luk Lejren-aktionen var en politisk appel, kan det forventes, at en analyse af få medier ville

bære et vist aftryk af overnævnte politiske parallelisme i dækningen.

Især inddragelsen af et utilsløret venstreorienteret dagblad som Arbejderen, der ved flere

lejligheder fungerede som direkte talerør for Luk Lejren-initiativet, ville tydeligt skævvride

analysen af aviser og netaviser i retning af positiv dækning af protestaktionen.

Dette betød ikke, at en avis som Arbejderen skulle udelukkes fra datamaterialet. Hvis

Arbejderen skulle udelukkes fra materialet, måtte ethvert medie der tilnærmede sig en

politisk orientering skulle udelukkes. Dette ville kræve en analyse af nyhedsmediernes

politiske orientering, som ud over at række ud over denne opgaves fokus også ville være en

uoverskuelig opgave over de fire platforme.

På samme måde kan et medies journalistiske linje også have haft indflydelse på dækningen af

Luk Lejren-aktionen (Kramhøft 2000, 16). Et nyhedsmedie der slår sig op på

sensationssøgende journalistik, kraftfulde billeder og bombastiske overskrifter vil

sandsynligvis dække protestaktioner anderledes, end nyhedsmedier der fokuserer på

analytisk journalistik overvejende funderet i væsentlighedsovervejelser.

For at udligne potentiel politisk parallelisme i mediernes dækning, enkeltmediers

journalistiske praksisser, inkluderer analysen derfor mange nyhedsmedier. På den måde vil

aftrykket af enkeltmediers politiske orientering og journalistiske praksisser minimeres i

analysen, og generaliserbarheden af resultaterne vil øges.

Konkret betyder valget af mange nyhedsmedier, at både landsdækkende dagblade, samt

regionale dagblade og lokale ugeaviser blev inkluderet i datamaterialet i analysen af

printmedier. Ligeledes er inddragelsen af datamateriale til analyse af netaviserne også bred.

Der inddrages således dagbladenes websites såvel som mindre medier, der dækkede Luk

Lejren aktionen.

Dette har imidlertid den negative effekt, at empirien dermed ikke afspejler danskernes

medievaner. Eksempelvis kommer artikler i lokale ugeaviser med små læsertal til at tælle lige

så meget i analysen som artikler i de store omnibusaviser med langt større læsertal. Det

26

accepteres, at analysen har begrænset anvendelse i forhold til at sige noget om, hvilket

indtryk den gennemsnitlige mediebruger får af Luk Lejren-aktionen gennem

nyhedsdækningen. Dette ville kræve differentiering mellem forskellige mediers vægtning i

analysen baseret på antallet af mediebrugere.

I stedet må analysen betragtes som et billede på nyhedsmediernes samlede output. Eller som

det, der stilles til rådighed for mediebrugerne af nyhedsmedierne.

Forbehold for radio og tv

Tilgangen med inddragelse af mange medier har sin begrænsning i kraft af tv- og

radioplatformenes begrænsede udvalg af nyhedsmedier i forhold til avisernes og netavisernes

mangfoldighed. Hvor analysens reliabilitet søges sikret i analysen af aviser og netaviser

gennem diversiteten af nyhedsmedier, hviler den i analysen af tv og radio i højere grad på et

større udbud af nyhedsudsendelser inden for relativt få nyhedsmedier.

Forholdet med få medier på tv- og radioplatformene kan ikke omgås. Det anses dog ikke som

et problem, da de få tv- og radiomedier der inddrages i analysen repræsenterer den

fuldstændige nyhedsdækning på platformene i Danmark. Eventuelle skævvridninger på grund

af redaktionelle præferencer vil dermed være udtryk for en generel skævvridning i

mediebilledet og ikke af opgaves datamateriale.

3.2. Fremskaffelse af datamateriale

Det har været nødvendigt at anvende forskellige metoder til at skaffe datamateriale fra de

forskellige platforme. Følgende afsnit redegør for fremskaffelsen af dette.

3.2.1. Frasortering af irrelevant datamateriale i aviser og netaviser

Under arbejdet med at fremskaffe datamateriale til analysen, har det været nødvendigt at

frasortere en del materiale fra Infomedia-søgningerne på aviser og netaviser.

Som udgangspunkt blev der søgt bredt for at sikre, at alt relevant materiale blev inkluderet.

Det resulterede i en del artikler, der ikke var relevante for undersøgelsen. Blandt andet var

artikler om, at højreekstremister stod bag sabotagen på den S-tog-linje, der skulle have

transporteret aktivister til Luk Lejren-aktionen ikke direkte relevante, men fremgik af

søgningen.

Derfor blev der fastsat følgende retningslinjer for inddragelse af artikler:

- Artiklerne omhandlede aktionen direkte

- Artiklerne omhandlede aktører, der enten forholdte sig direkte til Luk Lejren-aktionen,

blev påvirket af den eller havde deltaget i den.

27

Der blev kun prioriteret journalistisk behandlet materiale. Alle læserbreve og direkte

partsindlæg blev frasorteret, da deres relation til mediernes journalistiske prioritering kun

arbitrært kan påvises.

Ved artikler som byggede kraftigt på en enkelt aktørs fremstilling, krævedes der, at artiklerne

blev indledt med en journalistisk vinkling.

Ved tv- og radionyhederne har frasortering ikke været nødvendig, da platformenes

nyhedsindslag altid er produceret af journalister. Læserbreve og lignende fandtes ikke i

platformenes nyhedsudsendelser.

3.2.2. Aviser

På Infomedia blev der søgt efter artikler i kategorierne ”landsdækkende dagblade”, ”regionale

dagblade” og ”lokale ugeaviser”. ”Alle artikler” blev inkluderet.

Der blev søgt på søgeordene ”Sandholm” og/eller ”Sandholmlejren”, da de fleste

nyhedsartikler altid vil indeholde stedangivelse i dækning af en begivenhed. Efterfølgende

blev der kontrolleret med søgeordene ”Luk Lejren”, men dette resulterede ikke i yderligere

resultater.

Der blev søgt på perioden 1. september 2008 – 1. november 2008 for at inkludere alle

indledende artikler til Luk Lejren-aktionen. Derudover blev der kontrolleret for yderligere

direkte relaterede artikler på Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken og Frederiksborg Amts

Avis indtil 1. december uden resultat.

Efter artiklerne blev fundet blev de hentet i originalversion for at inkludere eventuelt

billedmateriale. Visse aviser giver ikke adgang til originalartikler gennem Infomedia. I disse

tilfælde er materialet bestilt separat gennem Statsbiblioteket som trykte kopier, der er

scannet ind og vedlagt bilagsmaterialet.

I alt resulterede Infomediasøgningen i 319 artikler, hvoraf 95 var direkte relaterede til Luk

Lejren-aktionen og blev inkluderet i datamaterialet.

3.2.3. Netaviser

I søgningen af netavisernes artikler anvendtes ligeledes Infomedias søgetjeneste. Der blev

søgt i webkategorierne ”dagblade og nyhedssites” og ”radio og tv”, hvor alle medier blev

inkluderet. Der blev søgt efter samme fremgangsmåde som ved aviserne. Dette fremskaffede i

alt 405 resultater.

28

Derefter blev irrelevante artikler frasorteret efter ovenstående principper. Dette begrænsede

materialet til i alt 216 artikler.

Efter artiklerne blev fundet, blev der foretaget individuelle søgninger på alle artikler på

mediernes egne websites for at inkludere billedmateriale i artiklen. I tilfælde hvor

billedmateriale ikke har været aktuelt eller artiklen ikke har kunnet findes på mediernes

websites, kan artiklerne i stedet være taget direkte fra Infomedia.

3.2.4. Radionyheder

I søgningen efter radiomateriale var der ikke samme mulighed for at søge gennem Infomedia.

Søgning på samme kriterier som ved de skriftbaserede nyhedsmedier i kategorien ”radio- og

tv-indslag” resulterede ikke nogen resultater.

Da søgning via de respektive kanalers websites heller ikke resulterede i nogen resultater, blev

der foretaget en manuel gennemgang af samtlige nyhedsudsendelser3 i dagene mellem d. 23. –

27. oktober 2008 på samtlige radiokanaler, der sendte nyhedsudsendelser. Dog var fokus på

nyhedsudsendelser i dagtimerne, og udsendelser i timerne efter midnat og indtil første

dagsaktuelle udsendelse er udeladt i materialet. Det formodes, at der ikke var sket yderligere

udvikling om Luk Lejren-aktionen i nattetimerne, hvilket stikprøvegennemgang af enkelte

udsendelser bekræftede.

Yderligere blev foretaget stikprøvegennemgang af nyhedsudsendelser på datoer, hvor

aviserne og netaviserne udgav historier om den kommende aktion dog uden yderligere

resultater.

Der er derudover kun medtaget FM-kanaler i datamaterialet for at undgå dubletter i DAB-

formatet, hvor lytterandelen var meget ringe i 2008 (TNS Gallup, 2008).

Radionyhedsudsendelserne blev transskribereret til manuskripter, for speak og eventuel

reallyd. I alt resulterede dette i 116 transskriberede radioudsendelser.

3.2.5. Tv-nyheder

Søgningen på tv-materiale foregik efter samme fremgangsmåde som ved radioudsendelserne.

Også her blev der foretaget en transskribering af nyhedsudsendelserne til storyboards, hvor

speak, reallyd, billede og grafik er inkluderet.4

I alt resulterede søgningen i 61 nyhedsudsendelser, inklusiv en 1½ times live-særudsendelse

på TV 2 News og en særlig debat-version af Nyhederne omhandlende Luk Lejren-aktionen.

3 Hjembestilt i cd-format fra Statens Mediesamling. 4 Metodegennemgang i bilag A1 på DVD

29

Forbehold og mangler i tv-materialet

Ud af de 43 nyhedsudsendelser stammede en overvældende del fra TV 2 News, der er

repræsenteret med 25 nyhedsudsendelser.

Dette betyder en skævvridning i materialet, hvor TV 2 News er overrepræsenteret. Det

skyldes delvist, at kanalen sender nyhedsudsendelser hver halve time i modsætning til DR og

TV 2’s hovedkanaler, der sender få nyhedsudsendelser på udvalgte tidspunkter.

I undersøgelsen er medtaget samtlige af TV 2 News’ nyhedsudsendelser i ovenstående

tidsrum i stedet for at udvælge enkelte af dagens udsendelser. Det skyldes, at udsendelserne

opdateres i løbet af dagen, som aktionen skrider frem, og der er relativ stor variation mellem

mange af udsendelserne. Det var derfor ikke muligt at udvælge enkelte udsendelser, da dette i

sig selv ville være redigerende i forhold til indholdet og dermed kompromittere

datamaterialets repræsentativitet.

Derudover har det ikke været muligt at skaffe nyhedssendefladen for DR Update på de

pågældende datoer. Dermed mangler Danmarks Radios modstykke til TV 2 News.

Statens Mediesamling har i perioden september og oktober 2008 haft problemer med DR

Update og DR ønskede ikke at udlåne deres eget arkivmateriale5. Der forekom dog to

udsendelser fra DR Update d. 25. oktober, hvoraf den første kun skønsmæssigt kan

tidsbestemmes til om formiddagen på dagen for Luk Lejren-aktionen.

DR Update kan imidlertid anses som værende lillebror til TV 2 News, der blev set af næsten

fire gange så mange seere i 20086. Der er dermed stadig stor repræsentativitet i forhold til

nyhedsudsendelser, som blev set af danskerne generelt.

3.3. Overvejelser om den kvantitative metode

Specialet anvender en kvantitativ indholdsanalyse af nyhedsmediernes dækning til at besvare

problemspørgsmålet. Valget kommer sig af ønsket om at analysere specifikke tendenser hos

de enkelte medieplatforme i relation til fastsatte kriterier for direkte sammenligning.

I specialets teorikapitel blev det påvist, hvordan mekanismer i nyhedsmedierne havde en

tendens til at marginalisere sociale bevægelser ved protestaktioner. Ligeledes blev der

redegjort for, hvordan de sociale bevægelser ideelt set fremmer debatten i offentligheden ved

at promovere problemstillinger. I specialet regnes det for medløb, når medierne primært

tillader denne funktion.

Den kvantitative metode muliggør konkret opstilling af kriterier for marginalisering og

medløb. Dette tillader en direkte sammenligning mellem medieplatformen, hvor der måles på

de samme kriterier.

5 Mailkorrespondance kan eftersendes.

6 I ugerne 43 + 44 2008 havde i gennemsnit 95.000 seere set DR Update i mere end 5 minutter om dagen, hvorimod TV 2 News i gennemsnit 365.000 seere (TNS Gallup(2 + 3) 2008)

30

Derudover højner en kvalitativ analyse generaliserbarheden af resultaterne. Her vil en

kvalitativ tilgang lide under, at være bundet til færre medier. Her tillader den kvantitative

tilgang at drage mere generelle konklusioner.

Der ville være visse fordele ved en kvalitativ analyse. For det første ville en dybere analyse af

de enkelte artikler og indslag kunne vise mere nuancerede forhold i mediernes framing. I

kategoriseringen af frames blev der foretaget en forenkling af de enkelte frames for at tilpasse

dem kategorier, der lader sig analysere kvantitativt. Dermed mindskes variation i de enkelte

medieteksters frames, som kunne have givet et mere fintunet billede af framevariationen

blandt de enkelte medier og på tværs af platforme.

For det andet kunne man i højere grad have analyseret interaktionen mellem aktører og

journalister. For eksempel vil der i den kvantitative metode indgå frames, som muligvis er

fremkommet på baggrund af journalisters spørgsmål og ikke på baggrund af, hvad den

interviewede selv ville have prioriteret. På den måde afslører specialets metode ikke udsagn,

der ikke blev bragt i medieteksterne i kraft af ledende spørgsmål fra journalister.

3.4. Kodning af datamaterialet

For at besvare hvorvidt aktivisterne ved Luk Lejren-aktionen oplevede medløb eller

marginalisering i nyhedsmedierne, blev der kodet for tre overordnede forhold i

medieteksterne. Hvordan aktionen blev fremstillet i nyhedsmedierne, hvorvidt aktivisternes

budskab blev inkluderet i historierne, samt hvorvidt aktivisterne fik adgang til

medieoffentligheden og blev anerkendt som seriøse aktører.

Afsnittet opdeles i to underafsnit. Det første beskæftiger sig med framing som henholdsvis

mediernes anvendelse af nyhedsframes såvel som inklusion af frames, der fremsættes af

aktører i medieoffentligheden.

Det andet beskæftiger sig med inklusion og anerkendelse af aktører i medieoffentligheden

baseret på en kodningsmetode udviklet af Bennett et al. (2004).

Hver medietekst blev kodet individuelt for nedenstående parametre og siden blev kodningen

overført til samlede kodningsskemaer. Både de individuelle skemaer for de enkelte

medietekster, samt de samlede skemaer for alle medieteksterne på de respektive platforme

findes i bilagsmaterialet på vedlagte DVD.

Kodningen er foregået over én omgang af forfatteren til specialet. Det anerkendes, at der

kunne være opnået større reliabilitet i kodningen af datamaterialet, hvis der havde været

31

foretaget en kontrollerende kodning med brug af ekstern koder. Det har dog ikke været inde

for specialets muligheder at foretage en sådan. For at opveje dette, er kodningskategorierne

blevet så klart definerede som det betragtes muligt for at sikre en entydig kodning.

3.4. Framing

For at besvare hvordan Luk Lejren-aktionen generelt blev fremstillet, kan framinganalysen

hjælpe til at præcisere, hvilke aspekter af aktionen nyhedsmedierne fokuserede på. Dette kan

undersøges ved at identificere og kvantificere de materielle frames medierne brugte i

dækningen af Luk Lejren-aktionen.

Ydermere kan framinganalysen hjælpe til at undersøge, hvorvidt aktivisternes budskab blev

inkluderet i nyhedsdækningen. Her foretages en analyse af de substantielle frames, der kan

identificeres i medieteksterne.

3.4.1. Framing som begreb

Før det specificeres, hvordan framing anvendes i specialet, redegør dette afsnit for framing

som begreb, og hvordan framing kan siges at påvirke mediebrugeren.

Framing definition

En anvendelig definition af begrebet ’framing’ kommer fra Robert M. Entman (2007). Han

definerer framing som en handling, hvor en kommunikatør udvælger bestemte elementer af

den opfattede virkelighed og sammensætter disse til et narrativ. Denne funktion promoverer

derved en bestemt fortolkning ved at fremhæve forbindelser mellem disse udvalgte elementer

af virkeligheden (Entman 2007, 164). Framing sker i enhver videreformidling af

begivenheder, udtalelser, analyser og fortolkninger, da virkeligheden ikke lader sig

kommunikere i sin helhed. Således er framing et gennemgående træk ved journalistikken,

som til dels viser sig i den journalistiske praksis at vinkle en historie. Vinkling er dog ikke det

samme som framing, da en artikel som regel blot har én vinkel men kan indeholde flere

frames.

Entman går videre i definitionen ved at præcisere framingens firdelte funktion som

promoverede fortolkning i form af problemdefinition, diagnose af årsager til

problemstillingen, moralsk evaluering af problemstillingen, samt forslag til og evaluering af

mulige løsningsmodeller (Entman 1993, 52). Frames der udfører disse funktioner kan kaldes

materielle frames.

Ved disse funktioner udøver framing i journalistikken indflydelse på mediebrugerens

opfattelse af, hvad der er problemstillingen i en given historie, hvad der er årsagen til den,

hvad der er gode og dårlige aspekter ved den, og hvad der eventuelt kan gøres for at afhjælpe

den. Samtidig udøves disse funktioner også af offentlige aktører, med særlige interesser i at

forme offentlighedens opfattelse af problemstillinger og påvirke disse opfattelser i retning af

32

deres foretrukne fortolkning. Priming er den intenderede effekt på mediebrugeren af disse

strategiske framing-aktiviteter (Entman 2007, 164).

Entmans fokus på framingens fire funktioner hælder mod en opfattelse af framing som

primært lingvistisk fænomen. Imidlertid fremstiller nyhedsmedierne ligeledes den opfattede

virkelighed visuelt gennem billeder og video. Disse kan ikke siges at have de samme

funktioner som den lingvistiske framing, da billeders diskursive element altid indgår i et

netværk af tekstuelle systemer (Platinga 1997, 83). Billeder uden kontekst tillader dermed

ikke indsigt i de diskursive elementer, men kræver en kontekst for at opnå forståelse for

indholdet.

I et studie fra 2011 henleder Lulu Rodriguez og Daniela V. Dimitrova opmærksomheden på, at

visuel framing kan betragtes inden for fire niveauer. Det visuelle som denotativt system, som

stilistisk-semiotisk system, som konnotative systemer og som ideologisk repræsentation.

Specialet anvender den denotative tilgang, hvor billedframing analyseres på det mest

grundlæggende niveau, som hvem eller hvad afbilledes her? (Rodriguez & Dimitrova 2011, 53).

Operer man på dette niveau kan det vanskeligt analyseres, hvilken konkret funktion

billederne har i henhold til Entmans definition. Imidlertid kan der analyseres hvad en given

kommunikator vælger at afbilde.

Rodriguez og Dimitrova gør derudover opmærksom på, at billeder er kraftfulde framing-

værktøjer, fordi de er mindre påtrængende end ord og som sådan kræver mindre kognitiv

belastning. Dermed accepterer betragteren i højere grad den visuelle framing uden spørgsmål

(Ibid., 50). Ydermere gør de opmærksom på, at i konkurrence mellem visuel og lingvistisk

framing, er det oftest den visuelle, som virker mest overbevisende.

Framing effekter

Mediernes framing af nyheder kan have betydelig effekt på den måde, mediebrugerne opfatter

og forstår en problemstilling og på de holdninger, brugeren former omkring den. Thomas E.

Nelson, Rosalee A. Clawson & Zoe M. Oxley demonstrerer dette i et studie fra 1997. Her

udsatte man en testgruppe for nyhedsdækning af et Ku Klux Klan-møde. Dækningen var enten

framet som et spørgsmål om forstyrrelse af offentlig orden eller borgerretten til at mødes frit.

Bagefter testede man forsøgspersonerne i forhold til tolerance for klanmødet og fandt, at

tolerancen varierede i overensstemmelse med den version af nyhedsdækningen,

forsøgspersonerne havde været udsat for (Nelson, Clawson & Oxley 1997). Forsøget viste, at

mediebrugeres forståelse af og holdning til en problemstilling eller et emne i høj grad

påvirkes af den måde medierne præsenterer den. Ifølge forskerne sker dette ved, at

nyhedsmediernes framing fremhæver specifikke overvejelser ved problemstillingen som

derved udstyres med større tilsyneladende relevans (Ibid. 569).

Forsøget viste dog samtidig også, at effekten af framing på forsøgspersonernes forståelse og

holdning ikke foregår i et 1:1 forhold. En del af forsøgspersonerne ”trodsede” den framing, de

var blevet udsat for. Der må med andre ord indgå en modifikation i en teori om

framingeffekter.

33

John R. Zaller opstiller i sin model for meningsdannelse fire forbehold for analyse af framing-

effekten. (Madsen 2000, 15-16) For det første bestemmer et individs kognitive engagement i

eller viden om et givent spørgsmål, hvorvidt vedkommende tager imod information. For det

andet har folk en tendens til at afvise oplysninger og argumenter, der strider mod deres mere

grundlæggende holdninger, for så vidt som en sammenhæng er tydelig. Hertil har forholdet til

afsender også en betydning. For det tredje vil nyligt erhvervede eller nyligt anvendte

overvejelser og oplysninger lettere blive aktiveret fra erindringen end andre overvejelser. Det

er dette forhold Shanto Iyengar refererer til som accessibility bias (Iyengar 1991). Endelig

besvarer folk spørgsmål i opinionsmålinger ved at sammenveje overvejelser de i det konkrete

øjeblik har opmærksomheden rettet mod.

Disse forhold fører til erkendelse af, at specialet ikke har påvist en given offentlig fortolkning

af problemstillingen, men blot de mediemæssige mulighedskriterier denne delvist kan bygges

på.

3.4.2. Anvendelse af framingteori i analysen

Dette afsnit redegør, hvordan framingteoriens begreber hjælper til at analysere, hvorledes

Luk Lejren-aktionen blev fremstillet i nyhedsmedierne, samt hvorvidt aktivisternes budskab

trængte igennem i dækningen. Der redegøres ligeledes for, hvordan datamaterialets

medietekster blev kodet i henhold til disse kategorier.

En anvendelig frametypologi

Anser man frames som et enkelt overordnet fænomen, bliver analysen vanskeliggjort ved en

kaotisk og svært sammenlignelig myriade af mulige frames. Hvordan skal man eksempelvis

forholde sig analytisk til historier, hvor der kan identificeres frames som henholdsvis den

konkrete ”politiet anvendte tåregas ved aktionen” og den generelle frame ”dansk asylpolitik”.

Der er brug for en typologi, der tillader at identificere de overordnede typer af frames.

I den forbindelse introducerer Claes H. de Vreese en frametypologi, der opdeler frames i issue-specific frames og generiske frames. Ved issue-specific frames forstås der frames, som kun giver mening inden for et specifikt tema

eller ved en specifik begivenhed (de Vreese, 2005, 55). Aktuelt kunne det være en bestemt

beskrivelse af aktivisternes fremgangsmåde ved Luk Lejren-aktionen. Ved generiske frames

forstås frames som nogle journalistiske standardrammer for at fortælle historier. Disse

frames lader sig ikke binde af et specifikt emne eller en specifik historie, men finder

anvendelse på tværs af tid og emner (Ibid.). Et ofte anvendt eksempel i politisk journalistik er

den såkaldte ’game-frame’, hvor politik betragtes som et spil i samme stil som en

fodboldkamp med regler, taktik og ’spillere’. Modstillet hertil er frames, der fokuserer på

indholdet i politikken.

Overført til specialet kan et journalistisk fokus på ”spillet” fjerne aktualiseringen af den

potentielle symbolik - budskabet, der ligger i protestaktionen. Game-framen er dog

34

utilstrækkelig til at indfange alle de frames, der fokuserer på den fysiske afvikling af Luk

Lejren-aktionen.

Derfor anvender specialet en definition af processuelle og substantielle frames.

Denne framingtypologi overtages i modificeret form fra Binderkrantz og Green-Pedersen

(2009), der foretager en lignende distinktion i dækningen af politisk stof i danske medier.

Traditionelt har der i forskningen af politisk framing været en dikotomisk modstilling mellem

policy-frames, der fokuserer på politiske emner eller substans og game-frames, der fokuserer

på ’spillet’ (Binderkrantz & Green-Pedersen 2009, 167).

Binderkrantz og Green-Pedersen udvider i deres undersøgelse den ene side af modstillingen

ved at lade game-frames blive til generelle proces-frames. Disse omhandler intrapartiske

spørgsmål, mellempartiske spørgsmål, vælgermæssige spørgsmål og andre procesrelaterede

spørgsmål i modstilling til policy-frames. I specialet forstås disse processuelle frames som

frames, der fokuserer på selve afviklingen af Luk Lejren-aktionen og de begivenhedsbaserede

omstændigheder, der omgiver den. Det er i denne generiske framekategori

protestparadigmets marginaliserende frames kan findes.

Som pendant til de indholdsfokuserede policy-frames henviser begrebet ’substantielle frames’

i specialet til det, der kan kaldes Luk Lejren-aktionens ’budskab’. Eller for at henvise til

Habermas’ begrebsverden – deres ræsonnement. Ligeledes gør det muligt at identificere

kritikeres modsatrettede ræsonnementer.

Ved at have fokus på om nyhedsmedierne fremhæver processuelle eller substantielle aspekter

ved dækningen af aktionen, er det muligt at give et kvalificeret svar på, om fremstillingen

overvejende frames som en spektakulær begivenhed eller som en politisk begivenhed, der

giver lejlighed til offentlig deliberation.

Kodning af nyhedsmediernes primære frames

For at besvare hvilke aspekter af Luk Lejren-aktionen, nyhedsmedierne prioriterede, kodes

hver medietekst for dens primære frame. Ved primær frame forstås den frame, der

gennemgående definerer medietekstens narrativ. Dette svarer til den journalistiske vinkel på

historierne.

Den primære frames identificeres via Entmans firdeling af frames funktioner. Således ledes

der efter problemdefinitioner, kausalforklaring på problemet, moralske domme og

løsningsforslag eller evalueringer. Det bemærkes, at en frame ikke behøves at indeholde alle

fire funktioner.

Et eksempel kunne være framen ”protestaktion endte i konfrontation”. Her er problemet, at

protestaktionen endte i konfrontation mellem politi og aktivister, den kausale årsag, at

politiet svarede igen med tåregas, da aktivister forsøgte at omgå politiets barrierer og klippe

hul i hegnet.

Ligeledes indeholdte enkelte af medieteksterne ingen af funktionerne, men refererede blot et

begivenhedsforløb. Eksempelvis ”politiet møder talstærkt op til Luk Lejren-aktion”. Her

35

identificeres den primære frame via dens vinkel, som i kodningsskemaerne angives som

’problemdefinition’.

Da en medietekst godt kan indeholde flere frames, anvendtes en rangordning af elementer,

der bestemmer medietekstens primære frame i henhold til nyhedstrekantens principper

(Kramhøft 2000, 218).

Ved artikler prioriteres i faldende vægtning artiklens rubrik, underrubrik, indledende afsnit,

mellemrubrikker og sidst en generel vurdering af artiklens frame.

Da tv-nyhedsindslag indeholder andre elementer end artikler, blev der kodet efter potentiel

rubrik eller indledende journalistiske talehandling og dernæst efter en helhedsvurdering af

indslaget.

Ved radionyhedsindslag blev der kodet efter indledende talehandling fra radioværten og

dernæst en helhedsvurdering af indslaget.

Efterfølgende blev de primære frames opdelt i tre kategorier, der lod sig identificere gennem

kodningsarbejdet. De tre kategorier var7:

- Ræsonnement-frames. Frames, hvor der indgik et element af aktivisternes budskab

eller andre aktørers kritik af dette.

- Marginaliserende frames. Frames, hvor der fokuseredes på processuelle aspekter af

Luk Lejren-aktionen, der virkede marginaliserende for fremstilling og diskussion af

aktivisternes budskab i medieoffentligheden.

- Øvrige frames. Frames, der hverken virkede marginaliserende eller fremhæver en

diskussion om aktivisternes budskab.

Kodning af det visuelle materiale

Kodningen af billederne blev opdelt i henholdsvis reportagebilleder og interviewbilleder.

Denne opdeling er baseret på Stig Hjarvards karakterisering af billeders betydningsskabende

funktion i tv-nyheder (Hjarvard 1999, 35-36).8 Her skaber billeder betydning ved at bringe

seeren i nærkontakt med den fysiske verden, der repræsenteres i billederne eller ved at

simulere interpersonel kommunikation mellem afsender og modtager af en kommunikativ

talehandling. ’Reportagebilleder’ henviser til billeder, der repræsenterer den fysiske verden.

’Interviewbilleder’ henviser til billeder, som simulerer interpersonel kommunikation mellem

den interviewede og mediebrugeren.

Reportagebillederne anvendes analytisk i specialets analyse af primære frames, mens

interviewbilleder anvendes i specialets analyse af aktørrepræsentation i dækningen af

aktionen.

7 Komplet oversigt i bilag B1. 8 Her også overført til aviser og netaviser.

36

Ved kodning af reportagebilleder blev den denotative tilgang anvendt, hvor der kodes for,

hvad der afbildes. Her svares der på, hvilke aspekter af Luk Lejren-aktionen, der blev visuelt

repræsenteret i dækningen, og denne del knytter sig til analysen af primære frames.

Ved denne tilgang blev hvert billede kodet indenfor en kategori af overordnede visuelle

frames:9

- Legitimerende billeder. Billeder der fokuserede på aspekter af eller omstændigheder

omkring aktionen, der repræsenterer aktivisterne som seriøse aktører eller relaterer

til deres budskab.

- Marginaliserende billeder. Billeder der fokuseredes på aspekter af Luk Lejren-aktionen,

som virkede marginaliserende for fremstilling og diskussion af aktivisternes budskab i

medieoffentligheden.

- Symbolsk ulydighedshandling. Billeder der fokuserede på elementer af den civile

ulydighedshandling. Disse befandt sig midt mellem legitimerende og marginaliserende

billeder, da de på den ene side var symbolsk repræsentation af aktivisternes budskab

men på den anden side var fokuseret på overtrædelsen af de legale normer.

- Neutrale billeder. Billeder der hverken kan siges at være legitimerende eller

marginaliserende.

Ved kodning af interviewbilleder anvendtes den denotative tilgang, hvor der kodes for hvem

der afbildes. Her svares på, hvilke aktører der får adgang til medieoffentlighedens diskurs, og

denne del knytter sig til analysen af aktørrepræsentation i dækningen.

Ved denne tilgang blev hvert billede kodet indenfor en kategori af overordnede visuelle

frames, som repræsenterer en kategori af aktører: 10

- Aktivister og støttende aktører. Billeder hvor enten aktivister eller aktører som støtter

dem interviewes.

- Kritiske aktører. Billeder hvor aktører, som er kritiske over for aktivisternes budskab

eller form protestform interviewes.

- Splittede aktører. Billeder hvor aktører, der delvist er for og imod aktivisternes

budskab eller protestform interviewes.

- Neutrale aktører. Billeder hvor aktører, som ikke stiller sig støttende eller kritisk over

for aktivisternes budskab eller protestform interviewes.

Der blev kodet for alle billedkategorier, som indgik i en medietekst. Indgik billeder inden for

den samme kategori i samme medietekst flere gange, blev dette kun kodet én gang.

Ved tv-billeder blev billedkategorier kodet, hvis de havde en varighed over 5 sekunder for at

undgå at meget korte billedklip blev kodet på lige fod med længerevarende billedklip. Denne

tilgang havde dog den begrænsning, at den ikke differentierer mellem klip på 5 sekunder og

klip på 5 minutter. Derfor må tv-billedernes kodning tages med et vist forbehold.

9 Komplet oversigt i bilag B1. 10 Komplet oversigt i bilag B1.

37

Kodning af substantielle frames

Ved substantielle frames forstås her, de frames som definerede aktivisternes budskab, såvel

som de frames de forskellige aktører fremførte i medieoffentligheden i relation til

aktivisternes budskab. Til forskel fra primære frames, var disse frames ikke journalistisk

funderet, men kan siges at være aktørernes argumentation i offentligheden. Dermed var

substantielle frames heller ikke nødvendigvis gennemgående i historierne, men kunne

identificeres uafhængigt at medieteksternes primære frames. Eksempelvis kunne en historie,

der havde et gennemgående processuelt fokus på anvendelsen af tåregas også inkludere

argumentation omkring asylansøgernes generelle situation i form af en substantiel frame.

’Substans’ er et flydende begreb, hvis betydning afhænger af det analytiske perspektiv. Der

kan argumenteres for, at substansen i dækningen af Luk Lejren-aktionen lige så vel kunne

være en deliberation omkring aktivisters anvendelse af ulovlige metoder. Men specialet

undersøger, hvorvidt nyhedsmedierne tillader aktivister at bringe problemstillinger op i

offentligheden til deliberation. Derfor vælges aktivisternes budskab som udgangspunkt for

analysens definition af substantielle frames.

Med udgangspunkt i Luk Lejren-aktivisternes pressemeddelelse (bilag B2), de

længerevarende interviews i den lange live-udsendelse (Tv/L-d17-O) og debat-udsendelsen

på TV 2 News (Tv/L-d25-O) kunne aktivisternes to hovedpunkter i budskabet identificeres.

- På baggrund af en diskriminerende asylpolitik mangler asylsøgere i Sandholmlejren de

mest basale borgerrettigheder. Dette giver psykiske skader for asylsøgerne, og derfor

må Sandholmlejren lukkes.

- Ved at drive Sandholmlejren legitimerer Dansk Røde Kors regeringens

diskriminerende asylpolitik og derfor bør Røde Kors trække sig fra driften af lejren.

Til anvendelse i analysen opdeltes substantielle frames i to overordnede kategorier:

Underbyggende substantielle frames og kritiske substantielle frames.

Ved underbyggende forstås der, substantielle frames som støttede aktivisternes budskab.

Aktivisternes budskab var igennem medieteksterne ikke fuldstændig fast defineret. I

forskellige artikler og udsendelser betonede journalister og andre aktører forskellige dele af

budskabet forskelligt men i overensstemmelse med de to hovedpunkter. Ligeledes kunne man

også finde variation i fremlæggelsen af budskabet fra aktivisterne selv. Derfor identificeres

underbyggende substantielle frames, som frames der enten indeholder eller ligger i direkte

forlængelse af aktivisternes budskab. I kodningsskemaerne kan disse identificeres som

aktivisternes budskab og øvrige underbyggende substantielle frames.

Kritiske substantielle frames forstås til gengæld som frames, der forholder sig kritisk til

aktivisternes budskab.

38

De substantielle frames blev identificeret ved anvendelse af Entmans firdeling af funktion. Her

blev der stillet det krav, at mindst to af funktionerne skulle indgå i framen, før den blev kodet

som en substantiel frame. Dette er gjort for kun at inkludere substantielle frames, der

kvalitativt kan siges at være et reelt sammenhængende argument i overensstemmelse med

funktionen i den deliberative offentlighed. Således blev endimensionelle referencer, hvor der

eksempelvis blot refereres til aktivisternes budskab som ”..til fordel for asylansøgerne..” (R/L-

d19-O) frasorteret. Habermas’ model om deliberativt demokrati baserer offentlighedens

funktion på fornuftige ræsonnementer, og et citat som ovenstående kan ikke siges at indgå i

en sådan kvalificeret deliberation.

Hvor kodningen af de primære frames tog udgangspunkt i en hierarkisk model baseret på

nyhedstrekanten, tog kodningen af substantielle frames udgangspunkt i, om der på noget

tidspunkt i medieteksten kunne identificeres problemdefinition, kausalforklaring, moralsk

dom og løsning i overensstemmelse med eller i kritisk modsætning til aktivisternes budskab.

Fordi en medietekst kunne indeholde flere substantielle frames, blev repræsentation af

substantielle frames registreret som referencer. Da aktører ved citat eller interview kunne

fremsætte flere substantielle frames på en gang, registreres disse som én substantiel frame pr.

aktørkategori pr. medietekst. Derved vil mange substantielle frames fremført af den samme

aktør i en enkelt medietekst ikke indgå i statistikken flere gange men blot blive registeret som

én reference til enten underbyggende eller kritiske substantielle frames.

3.5. Aktørrepræsentation

Gamson og Wolfsfeld foreslår, at jo større medie-status en social bevægelse har, jo mere

prominent vil dens foretrukne frame være i mediedækningen (Gamson & Wolfsfeld 1993,

121). Medie-status refererer til, i hvor høj grad medierne accepterer og repræsenterer en

aktør som en seriøs deltager i den offentlige mediediskurs.

Under samme rationale undersøger Bennett et al. amerikanske mediers repræsentation af

aktører i en undersøgelse af dækningen af WEF-demonstrationer over en treårig periode

(Bennett et al 2004). Fokus i dette studie er, hvorvidt de amerikanske medier konstituerede

en åben, deliberativ mediediskurs, hvor ikke-eliteaktører (særligt aktivister) havde adgang til

medieoffentligheden.

Metoden anvendt i undersøgelsen er relevant for specialet, da det må antages, at aktivister har

brug for adgang til medieoffentligheden, hvis de skal kunne bringe deres argumenter til

offentlig deliberation.

39

Bennett et al. tre opsætter målenheder for en åben og deliberativ medieoffentlighed (Bennett

et al. 2004, 438).

- Access angiver hvorvidt medieoffentligheden er inklusiv eller eksklusiv. Hvem

optræder i mediediskursen?

- Recognition angiver hvordan dem, der inkluderes i medieoffentligheden formelt er

identificeret, og hvor meget diskursplads de får.

- Responsiveness angiver hvorvidt, der er dialog eller gensidig lydhørhed mellem kilder

til forskellige påstande eller holdninger.

Denne model blev tilpasset til at passe specialets undersøgelse. Således er måleenheden

’responsiveness’ udeladt, da specialets analyse af substantielle frames allerede undersøger,

hvorvidt de forskellige aktørers substantielle frames er til stede i medieteksterne. Specialets

fokus lægger dermed i højere grad på udbuddet af substantielle frames fra forskellige aktører

tilgængeligt i medieoffentligheden, end hvordan deliberationen mere konkret fungerer.

3.5.1. Access

Ved kodningen af access blev der kodet for både generel adgang til medieoffentligheden

gennem citat, samt hvorvidt aktivister eller andre aktører blev tilskrevet som kilde til de

substantielle frame-referencer i medieteksterne.

Kodning af generel adgang til medieoffentligheden

Bennett et al. operer ikke med en generel adgang til offentligheden i deres undersøgelse. Men

ved at sammenligne den generelle adgang med tildeling af substantielle referencer opnås der

indblik i, hvorvidt nyhedsmedierne citerede aktivisterne for primært processuelle eller

substantielle forhold. Det antages her, at aktivisterne som udgangspunkt vil fremhæve deres

budskab ved citat, og det derfor virker marginaliserende, hvis de primært citeres for

processuelle aspekter omkring selve aktionen.

Ved kodning af generel adgang, blev aktørerne kodet inden for fire overordnede kategorier,

der repræsenterer deres standpunkt i forhold til aktivisternes budskab og/eller protestform.

11

- Støttende aktører. Aktivister eller aktører der støttede op om aktivisternes budskab

og/eller protestform.

- Kritiske aktører. Aktører der forholdte sig kritisk til aktivisternes budskab og/eller

protestform

- Splittede aktører. Aktører der var ambivalente i forhold til aktivisternes budskab

og/eller protestform.

- Neutrale aktører. Aktører der var hverken kritiske eller støttende i forhold til

aktivisternes budskab og/eller protestform.

11 Komplet oversigt i bilag B1.

40

Den generelle adgang blev kodet på to niveauer. En lingvistisk og en visuel.

Ved den lingvistiske tilgang blev der kodet, for hver gang en aktørkategori blev indirekte eller

direkte citeret i en nyhedshistorie.

Ved den visuelle tilgang blev der kodet, for hver gang en aktørkategori blev repræsenteret via

interviewbilleder.

Der blev kun kodet én gang pr. aktørkategori i medieteksterne, selvom det hændte, at den

samme aktør optrådte flere gange i samme medietekst.

Kodning af access ved substantielle frame-referencer

For hver gang der var en substantiel frame-reference inkluderet i en medietekst, blev kilden

til denne frame kodet. Dette afslørede, hvorvidt aktivisterne blev tilskrevet som ophav til de

understøttende substantielle frames, eller om der skete det samme som i Bennett et al.s

undersøgelse. Her blev aktivisterne marginaliseret ved, at eliteaktører overtog deres budskab.

Til forskel fra kodningen af generel adgang blev aktørerne ikke opdelt i kategorier efter deres

generelle standpunkt i forhold til aktivisternes budskab og protestform. I stedet blev der

kodet for, hvem der blev angivet som kilde til enten en understøttende substantiel frame-

reference eller en kritisk substantiel frame-reference.

Ligesom ved kodning af generel access blev der kun foretaget en enkelt registrering, hvis en

aktør var angivet som kilde til flere substantielle frames i samme medietekst.

3.5.2. Recognition

Der blev kodet for recognition på to niveauer. Først blev der kodet for, hvorvidt aktører blev

formelt identificeret ved navn eller tilhørsforhold til en social gruppering eller organisation,

når de var angivet som kilde ved en substantiel frame-reference. Dette belyser, hvorvidt

aktivisterne blev anerkendt som seriøs aktør i medieoffentligheden. Det antages her, at en

højere grad af identifikation virker forstærkende for, at aktivister blev taget seriøst.

Dernæst blev der kodet for, i hvilken udstrækning aktivisterne og andre aktører fik tildelt

diskurstid i medieoffentligheden, når de blev angivet som kilde til en substantiel frame-

reference. Dette siger noget om, hvorvidt aktivisterne blev tildelt reel taletid til at fremsætte

deres budskab, eller om de blot fik lov at promovere deres budskab via slogans eller slagord.

Kodning af recognition - identifikation

Her blev der kodet for, hvorvidt kilderne til de substantielle frame-referencer blev formelt

identificeret. Kodningen delte aktørerne op i identificerede og ikke-identificerede.

For at blive kodet som identificeret krævedes det, at aktøren enten blev angivet ved navn, eller

at det blev anført, om vedkommende havde tilhørsforhold til enten en social gruppering som

eksempelvis ’Luk Lejren’ eller en organisation som eksempelvis Dansk Røde Kors.

41

Kodning af recognition – tildeling af diskurstid

Kodningen af aktørers diskurstid ved substantielle frame-referencer blev angivet i antallet af

ord pr. reference, hvor aktøren var tilskrevet som kilde. Her blev kodet for det antal ord, der

blev anvendt til at referere en reference i medieteksten.

Bennett et al. anvender i stedet antal sætninger pr. reference. Men i specialet blev dette

ændret til antal ord pr. reference, da interviewformaterne i radio- og tv-nyhederne tillod en

mindre velkonstrueret fremstilling af de substantielle frames. Bennett et al. anvender i deres

undersøgelse udelukkende avisartikler som empiriske materiale, hvor alle sætninger er let-

definerbare entiteter. Men ved interviews i tv og radio, havde aktører til tider en tendens til at

konstruere ufærdige sætninger. Det kunne samtidig være svært at bestemme, hvor en sætning

sluttede og en anden begyndte. Således kunne tre afbrudte sætninger i et tv-interview svare

til én veldefineret sætning i avisen. Ved at optælle ord kunne kodningen bevæge sig ud over

den problemstilling.

Kodningen af avisartikler og netavisernes artikler foregik ved, at artiklerne blev overført til et

Microsoft Word dokument. Her anvendtes programmets ord-optællingsfunktion til at angive,

hvor mange ord en given reference blev tildelt.

Tv- og radionyhederne var allerede transskriberet til storyboards i Microsoft Word, så her

gentog optællingen sig på samme måde.

I kodningen blev hele sætninger, hvis primære indhold kunne siges at være repræsentation af

en substantiel frame, optalt i samlede antal ord, som indgik i sætningen. Hvis en sætning kun

delvist indeholdte en substantiel frame, blev de ord som repræsenterede den optalt. Hvis det

var tvivlsomt, hvorvidt en sætning kunne siges at repræsentere en substantiel frame, blev den

ikke kodet.

Ved referencer til substantielle frames tildeltes alle ord, der repræsenterer framen den aktør,

som er angivet som kilde dertil. Dette uagtet om det var tekst forfattet af en skrivende

journalist, speak fra en radio- eller tv-vært, eller om det var direkte citat fra den tilskrevne

aktør som repræsenterede framen.

Kodningen af diskurstiden er ikke angivet i de individuelle kodningsskemaer, da

medieteksterne blev kodet for denne variabel efter første kodningsgennemgang. Kodningen

kan findes i de samlede kodningsskemaer på vedlagte DVD.12

12 Bilag B1 på DVD

42

4. Resultater og analyse

I dette kapitel analyseres resultaterne af specialets undersøgelse.

I første del opsættes teoretiske forventninger til mediernes overordnede dækning af Luk

Lejren-aktionen såvel som forventninger til forskelle mellem medieplatformene.

Anden del af analysen opstiller tre overordnede betragtninger af nyhedsmediernes dækning

af Luk Lejren-aktionen. Disse betragtninger hjælper til at sætte de to fokuspunkter for

analysen i relief.

Tredje del fokuserer på nyhedsmediernes framing af aktionen. Her analyseres der, hvordan

aktionen overordnet blev fremstillet lingvistisk og visuelt. Analysens anden del redegør også

for, hvordan aktivisters og kritikeres substantielle frames blev inkluderet i nyhedsdækningen.

Fjerde del fokuserer på hvorvidt nyhedsmedierne tillod aktører adgang til

medieoffentligheden, hvorvidt aktørerne blev anerkendt som seriøse aktører, og hvorvidt de

repræsenterede deres egne substantielle frames, når de fik adgang.

4.1. Forventninger til analysen

På baggrund af protestforskningens erfaringer af nyhedsmediernes anvendelse af

protestparadigmet forventes den overordnede dækning af Luk Lejren-aktionen at have en

marginaliserende karakter i forhold til aktivisterne og deres budskab.

Det forventes, at mediedækningen har lagt særligt vægt på processuelle, konfliktfyldte eller

voldsomme aspekter af Luk Lejren-aktionen og i mindre grad har lagt vægt på aktivisternes

budskab og debat omkring dette.

Dette forventes særligt i betragtning af, at Luk Lejren-aktionen var en civil ulydighedsaktion,

hvor medierne havde særlig mulighed for at lægge vægt på de radikale aspekter af aktionen

såsom konfrontation med politiet.

Ydermere var organisationsgruppen bag Luk Lejren-aktionen en mindre bevægelse, der var

startet af to studerende kvinder og ikke nød opbakning fra eliteaktører. Der var en generel

diskussion mellem danske politikere i medierne angående asylansøgeres situation i

tidspunktet omkring aktionen. Men denne handlede overvejende om den såkaldte

”Tunesersag,” hvor to terrorsigtede tunesere havde fået tålt ophold i landet. Desuden var der

kort forinden en diskussion om kvindelige asylansøgere, der blev forulempet af deres

mandlige medbeboere. Aktivisternes kritik af Røde Kors og opfordringen til at lukke landets

asyllejre nød derimod ikke offentlig opbakning i medierne fra danske politikere og

43

organisationer. Dette kan siges at være endnu en faktor, der leder til en forventning om

generel marginalisering af Luk Lejren-aktionen og aktivisterne i medierne.

Til gengæld gør fraværet af eliteaktører omkring deres sag, at aktivisterne i højere grad selv

bliver ”ejere” af deres sag. Derfor forventes der en relativ høj grad af access og recognition af

aktivisterne, når deres budskab repræsenteres i medierne.

4.1.1. Forskelle mellem medieplatformene

Med udgangspunkt i Hallin og Mancinis pointe, at der ikke bare er grundlæggende forskelle

mellem de tre overordnede typer mediesystemer i den vestlige verden men også mellem

landene inden for de tre typer (Hallin & Mancini 2004), vil følgende afsnit primært anvende

dansk forskning til at opridse forskelle mellem nyheder på medieplatformene. Enkelte

internationale undersøgelser er anvendt, hvor det forekommer afklarende.

I researchen til specialet fremkom der ikke forskning, som komparativt analyserer forskelle

og ligheder mellem nyheder på medieplatformene direkte. Ofte beskæftiger forskningen sig

med analyse af en enkelt platform og i særdeleshed med net- og tv-medier, som de nyeste

medieformer (eksempelvis Hjarvard 1995, Holm et al. 2008, Hartley 2009, 2013, Pedersen

2009). Nyheder i aviserne og radioen anvendes gerne som materiale til analyser af forskellige

typer stof, men behandles ikke i forhold til deres platformsspecificitet. Når dette behandles

sker det ofte i kraft af deres plads i den journalistiske fødekæde som henholdsvis

leverandører af originalt stof (Lund, Willig & Ørsten 2004) og gatekeeper for dagens videre

nyhedskæde (Green-Pedersen & Stubager 2007, 2). Disse er imidlertid primært systemiske

tilgange, og hjælper ikke til videre forståelse af, hvordan nyhederne dækkes på tværs af de

enkelte platforme.

En årsag til at man ikke undersøger dette synes at være en generel opfattelse af, at de

klassiske nyhedskriterier er universelle og ligeværdige på tværs af platformene.

Man finder et forsøg på at analysere, hvordan politisk stof behandles på tværs af medietyper i

Aske Kammers analyse af gratisaviserne som politisk ressource (Kammer 2010). Her

undersøger han, hvilke genrer der anvendes i dækning af politik, og hvorvidt der er fokus på

politiske processer, personer eller politik i henholdsvis gratisaviser og omnibusaviser.

Specialet vil imidlertid strække sig ud over interne forskelle mellem printmedier og bevæge

sig op til en analyse af de fire medieplatformes nyhedsdækning af civil ulydighed.

En anvendelig undersøgelse er foretaget af John D. McCarthy et al. (McCarthy et al. 1999). Her

påviser forfatterne, hvordan protestaktioner i Washington, D.C. frames forskelligt i

henholdsvis print- og tv-medierne. Undersøgelsen lægger udvælgelseskriterier til grund for

forskellene såsom tv-nyhedernes prioritering af protestaktioner, der spiller op mod

tematikker, der er aktuelle i medierne. Der gives imidlertid ingen konkrete årsagsforklaring til

disse prioriteringer, hvorfor det er vanskeligt at trække teoretiske linjer til specialet.

44

I specialets teorikapitel blev det sandsynliggjort, at graden af medløb eller marginalisering

kan hænge sammen med prioriteringer af de traditionelle nyhedskriterier. Da det ikke har

været muligt at finde forskning, der direkte peger på forskellige i framing og inklusion af

aktører på platformene, vil følgende afsnit fokusere på to overordnede forhold ved

medieplatformene, der relaterer sig til prioriteringer af nyhedskriterierne. Derudover tages

der også højde for nyhedsmediernes visuelle aspekt. Dette varierer meget mellem

platformene og kan siges at være delvist bestemmende for nyhedsindholdet.

Publiceringsfrekvens

Med publiceringsfrekvens henvises der til, hvor ofte et nyhedsmedie publicerer nyheder

inden for et givent tidsrum. Jo højere publiceringsfrekvens, jo større opdateringsmulighed kan

medieplatformen siges at have. Eksempelvis kan et medie løbende opdatere dækningen af en

begivenhed, hvis det har mulighed for at publicere flere gange, mens den udspiller sig.

Dermed kan en højere publiceringsfrekvens siges at fordre et øget fokus på aktualitet som

nyhedskriterium. I teoriafsnittet blev det sandsynliggjort, at aktualitet kunne hænge sammen

med et særligt fokus på processuelle aspekter ved civil ulydighed.

Medieplatformene med de største publiceringsfrekvenser er de elektroniske sammenlignet

med de trykte aviser.

Øverst i dette hierarki findes netaviserne. Karakteristisk ved denne platform er, at der ikke er

nogen øvre grænse for, hvor ofte historier kan publiceres. Publiceringen er derimod løbende,

og deadlines samt begrænsninger på spalteplads er principielt fraværende (Hartley 2009, 32-

32). Netavisernes konkurrencefaktor ligger særligt i ovenstående opdateringsmuligheder,

hvilket gør tid til konkurrencefaktor nummer ét. Dette betyder, at nyhedskriteriet aktualitet

ser ud til at have forrang som prioriteringsprincip (Ibid., 30). Dette stemmer overens med

Niels Ulrik Pedersens konklusioner i en karakterisering af netjournalistikken fra 2009. Her

påpeger han, at breaking news og ”rolling journalism” er styrende for nyhedsstrømmen på

webplatformen fremfor genbrug fra papiravisen (Pedersen 2009, 102).

I specialets sammenhæng kan det bemærkes, at ovenstående undersøgelser peger på

mulighederne og ønskværdigheden i løbende publicering i netaviserne. Imidlertid er der ikke

det samme ”tvungne” publiceringskrav, som der er hos radio- og tv-nyhederne, hvor der skal

publiceres indenfor de fastsatte intervaller. Det betyder, at netavisernes publiceringer må

baseres på, at der er noget nyt at publicere, mens radio- og tv-nyhederne kan publicere det

samme nyhedsindslag flere gange. Dermed kan en høj publiceringsfrekvens på netaviserne

siges at være udtryk for, at de er mere aktuelle end tv- og radionyhederne.

Særligt radionyhederne har et frekvenskrav i deres publicering. Således var der i 2008

radionyhedsudsendelser en gang i timen på både Danmarks Radios kanaler såvel som på

Nova FM. Denne publiceringsfrekvens kan også betyde, at mange af radioaviserne er præget af

mellemregninger, der ikke tilfører noget substantielt nyt (Møller 2000, 41). For så vidt,

radionyhederne opdaterer dækningen af civile ulydighedsaktioner i deres udsendelser, kan

45

der formodes at være et særligt fokus på aktuelle og dermed processuelle aspekter ved

aktionerne.

Tv-nyhedernes publiceringsfrekvens afhænger af, hvilke kanaler man fokuserer på. DR og TV

2’s hovedkanaler bragte i 2008 få daglige nyhedsudsendelser, mens nyhedskanalerne TV 2

News og den nu nedlagte DR Update bragte nyhedsopdateringer hver halve time eller oftere.

Således har nyhedskanalerne en højere publiceringsfrekvens end radiokanalerne, mens den

er lavere på hovedkanalerne. Hermed kan det formodes, at nyhedskanalerne har et særligt

fokus på aktualitet, mens det tæller mindre på hovedkanalerne og de regionale kanaler.

Endelig er avisernes publiceringsfrekvens lavest. De større omnibusaviser publicerer én gang

i døgnet, mens ugeaviser udgiver en gang om ugen. Aviser producerer til forskel fra

netjournalistikken et færdigt nyhedsprodukt, hvor oplysninger er blevet selekteret og

sammenskrevet til en nedkogt artikel (Hartley 2009, 32). I forlængelse heraf pointerer

Kramhøft også, at dagbladene i højere grad lægger vægt på tidsaktuelle historier,

baggrundshistorier og analyse end andre medier, da de i kraft af publicerings-

begrænsningerne ikke kan konkurrere på aktualitet (Kramhøft 2000, 54).

Graden af kommercialisering

I specialets indledning påpeges det, hvorledes graden af kommercialisering kan hænge

sammen med graden af protestparadigmets udstrækning i mediesystemers dækning af civil

ulydighed. Det hænger sammen med, at kommercialisering ofte medfører mere

underholdningspræget journalistik, som opprioriterer fokus på emner som sex, vold og

kriminalitet (Hjarvard 1999, 18). Disse emner lægger sig op ad henholdsvis sensations- og

konfliktkriterierne.

Netaviserne (på nær dr.dk) er kommercielle virksomheder, der har en særlig journalistisk

følsomhed over for det økonomiske incitament. Det ligger i muligheden for interaktionen med

læseren, hvor netaviserne registrerer de forskellige historiers popularitet via kliks (Pedersen

2009, 105). Jo flere kliks på en artikel, jo flere gange fremhæves annoncørers reklamer og

historien opprioriteret på netavisens hovedside (Hartley 2009, 38). Når brugerne på denne

måde bestemmer, har det vist sig at føre til øget tabloidsering af nyhederne (Ørsten & Willig

2013, 197) og dermed en ”spektakulærisering” af nyhederne (Rowe 2011, 449).

På samme måde som netaviserne er aviserne også kommercielle foretagener. Her er dog ikke

samme følsomhed for læserfeedback ved hver artikel som hos netaviserne. Dermed kan

aviserne i højere grad bringe stof, der appellerer til mindre grupper så længe der er

interessant og underholdende stof til alle igennem avisens helhedsbillede (Hjarvard 1995,

41). Det forventes dermed, at de enkelte artikler i aviserne er mindre kommercielt fokuserede

end i netaviserne.

46

Tv-nyhederne er udsprunget af det statsfinansierede public service-koncept, men er delvist

blevet kommercialiseret på TV 2’s kanaler. Selvom Danmarks Radios kanaler stadig er

statsfinansierede, opererer de dog langt hen ad vejen på markedsvilkår. Public service har dog

traditionelt fokus på klassiske væsentlighedskriterier (Holm 2008, 21) og indholdet i

nyhederne er primært rettet mod samfundsborgeren, selvom det underholdende presser på

(Ibid., 12). Det kommercielle pres på tv-nyheder viser sig ved, at redaktionerne er tvunget til

at tage øget hensyn til publikumsappel i hver udsendelse, da seeren ikke kan ”bladre”

igennem nyheder vedkommende ikke finder interessant eller underholdende (Hjarvard 1995,

41). Hvis seeren falder fra under en uinteressant nyhed, bæres vedkommende ikke videre

over reklameblokken til næste udsendelse.

Nyere forskningslitteratur, der undersøger platformsspecifikke tendenser ved

radionyhederne glimrer ved sit fravær. Men ser man på danske radiokanaler, der bragte

nyhedsudsendelser i 2008 er Danmarks Radios public-service-kanaler stærkt

overrepræsenteret i forhold til Nova FM som eneste kommercielle alternativ. Hermed var

radionyhederne den mindst kommercialiserede nyhedsplatform og er det stadig i dag. Det

forventes, at radionyhederne på samme måde som tv-nyhederne må tage højde for

underholdningselementet, da radionyhederne på samme måde er sammenhængende blokke

af nyheder, hvor der ikke kan ”bladres”. Alligevel forventes dette aspekt i mindre grad end tv,

da konkurrencen mellem public service-kanalerne og Nova FM var beskeden13

Visuelle krav og muligheder

Anvendelse af billeder er en åbenlys forskel mellem medieplatformene. Eksempelvis spiller

billeder i sagens natur ingen rolle i radionyhederne, mens tv-nyhederne i vid udstrækning

prioriterer billeder højt.

Ida Willig beskriver i bogen Bag nyhederne – værdier, idealer og praksis, hvordan tre

nyhedskriterier gør sig særligt gældende for tv-nyhederne (Schultz 2006, 63-64). Gode

billeder, enkelthed og live-hed. I kraft af at være billedbaseret lever tv-mediet således af gode

billeder. Hvad Willig præcist konstituerer som gode billeder er ikke klart, men komplicerede

sager som overenskomstforhandlinger har begrænset kvalitet på Tv, da de støttes af

dækbilleder af bygninger og mødelokaler

Dette særlige behov for gode billeder antages, at betyde særligt fokus på eventuelle

spektakulære eller voldsomme elementer ved civile ulydighedsaktioner, da disse som

udgangspunkt udgør spændende billeder.

Omvendt påpeger McCarthy et al., at tv-billederne fra protestaktioner samtidig kan have en

frigørende effekt på det lingvistiske indhold, da de delvist overtager den beskrivende funktion

(McCarthy et al. 1999, 121). Dette tillader tv-nyhedernes lingvistiske dimension at fokusere

13 DR’s kanaler havde i uge 43 2008 tilsammen 4.073.000 lyttere, mens Nova FM havde 1.233.000 lyttere (TNS Gallup 2008).

47

mere på tematiske aspekter i dækningen i stedet for at beskrive detaljer ved selve aktionen.

Dette kan i specialets sammenhæng oversættes til større fokus på aktivisternes budskab end

deres protestform.

McCarthy et al. argumenterer som følge heraf, at printmediernes tekst vil beskrive

protestaktionens detaljer i højere grad (Ibid.). Det kan derfor formodes, at aviserne vil have et

mere processuelt lingvistisk fokus end tv-nyhederne, da de ikke på samme måde anvender

billedmateriale, der kan forklare lige så fyldestgørende som tv-mediet. Aviserne og

netaviserne anvender i nogenlunde lige udstrækning billedmateriale i artiklerne, så det

samme formodes at være tilfældet ved netaviserne.

McCarthy et al.s undersøgelse skal tages med et vist forbehold i forhold til specialets

undersøgelsesfokus. Det skyldes, at McCarthy et al. undersøger detaljegraden af artiklerne og

tv-udsendelsernes indhold. Specialet analyserer derimod primære frames, der godt kan være

tematiske, selvom der er meget processuelt fokuseret indhold. Alligevel kan det formodes, at

en øget processuel detaljegrad levner mindre plads til elementer, der kan trække dækningen i

en mere substantiel retning med fokus på aktivisternes budskab.

4.2. Indledende betragtninger

Før der analyseres i forhold til framing og aktørrepræsentation, vil dette afsnit kort afdække

tre overordnede forhold, der adskilte dækningen på de fire medieplatforme. Alle platformene

havde en omfangsrig nyhedsdækning af Luk Lejren-aktionen, men der var basale forskelle,

der lader sig beskrive på tværs af platformene.

Disse lader sig ikke afdække direkte af de primære fokuspunkter for analysen. Men de kan

delvist forklare nogle af resultaterne i analysen og giver relevant perspektiv for resultaterne.

En gennemgang af medieteksterne afslører, at der var stor forskel på henholdsvis den

temporale udstrækning af dækningen, på anvendelsen af originalt- og bureaumateriale og på

fordelingen af dækningen mellem regionale og landsdækkende medier.

4.2.1. Temporal udstrækning

Temporalt udstrakte dækningen af Luk Lejren-aktionen sig over en væsentlig længere periode

i de skriftbaserede medier, end i broadcastmedierne.

Hvor den første omtale af aktionen kunne findes på Politiken.dk14 og i Politiken15 henholdsvis

den 12. og 13. september, begyndte broadcastmedierne ikke at dække den før den 24.

oktober.

14 W/L-h1-O 15 P/L-h1-O

48

Broadcastmedierne bragte i den forstand mere intens dækning omkring tiden, hvor selve

begivenheden udspiller sig. Skriftmedierne bragte derimod løbende forskellige historier i

perioden fra den 12. september og op til dagene efter begivenheden.

Opstillet i et skema, ses fordelingen af medietekster på platformene før, under og efter Luk

Lejren-aktionen. ”Under”-kategorien starter fra det øjeblik, hvor de elektroniske medier gik

over til at lave live-reportage fra aktionen og ”efter”-kategorien starter, da reporterne meldte,

at aktionen er slut.

Procentvis fordeling af medietekster i forhold til Luk Lejren-aktionens afvikling

Før Under Efter

Alle medieplatforme 34 16 50

Aviser 50 0 50

Netaviser 38 21 41

Radio 21 19 60

TV 18 21 61

Skema a1

Her ses det, at de skriftbaserede medier havde en betydeligt højere dækning før aktionen var

begyndt i forhold til broadcastmedierne. Både aviserne og netaviserne ligger her over

gennemsnittet på 34 procent af alle medietekster med henholdsvis 50 og 38 procent

publicering før aktionens begyndelse. Det er samtidig væsentligt højere end tv- og

radiomedierne med henholdsvis 18 og 21 procent af dækningen før aktionens begyndelse.

Aviserne var de eneste medier, der havde en større andel af publicerede medietekster før

aktionens start end efter. Netaviserne havde en noget lavere andel, mens tv- og

radiomedierne begge havde omkring 80 procent af dækningen efter aktionens start.

Broadcastmediernes dækning kan dermed siges i høj grad at have taget udgangspunkt i selve

afviklingen af Luk Lejren-aktionen. Aviserne og i lidt mindre grad netaviserne derimod

baserede nødvendigvis den store del af deres medietekster, der publiceredes før aktionens

start på aktørtilkendegivelser omkring aktionen.

4.2.2. Originalt- og bureaumateriale

Der var stor forskel i anvendelse af originalt- og bureaumateriale mellem broadcastmedierne

og skriftbaserede medier. Hvor de skriftbaserede medier meget let kan kopiere materiale fra

bureauerne direkte som tekst eller billede, må tv- og radiomedierne lægge en vis mængde

selvstændigt arbejde i deres indslag. Radioindslagene skal nødvendigvis speakes og tv-

indslagene kræver egenproduktion i form faste bestanddele som billeder, studieværter og

reporteres speak.

49

Dette betyder ikke, at broadcastmedierne ikke bruger bureaumateriale generelt, men

specialets undersøgelse fandt ikke angivelse af bureaumateriale blandt broadcast-

medieteksterne i datamaterialet. Til gengæld anvendte radiokanalen NOVA FM’s

nyhedsudsendelser en del materiale fra TV 2 News direkte, da disse medier havde et særligt

samarbejde i kraft af ejerforhold.

Herunder ses fordeling af originalt- og bureaumateriale på henholdsvis aviser og netaviserne.

Procentvis fordeling af originale og bureau-baserede artikler på de skriftbaserede medier.

Andel originale artikler * Andel bureau-artikler Print 61 39

Web 39 61 * Artikler som var produceret af et nyhedsmedie. Det forekom, at enkelte medier lånte materiale fra andre medier. Disse angives som originale, da de oprindede fra nyhedsmedierne selv og ikke fra bureauerne.

Skema a2

Det ses, at en betydelig del af artiklerne udgøres af bureaumateriale. Aviserne bragte 61

procent originalartikler, mens blot 39 procent af netavisernes artikler var originale eller lånte

fra andre medier. Dette stemmer overens med, at hastighed er et væsentligt succeskriterium

for netaviserne (Hartley 2009, 30), da bureaumateriale ikke kræver journalistisk research og

dermed er hurtigt at anvende direkte.

Undersøgelsen fandt, at disse tekster alle var baseret på materiale fra Ritzau med undtagelse

af to Newspaq-artikler.

Udover anvendelse af bureaumateriale fandtes der en del intern deling af materiale sted inden

for de enkelte mediehuse. Eksempelvis havde Nova FM og TV 2 adgang til materiale fra TV 2

News. DR 1 og DR 2 havde adgang til materiale fra DR Update. P1, P2, P3 og P4 København

bragte den samme Radioavis og Berlingskes webudgave og BT.dk delte også originalmateriale.

Dette i kombination med en generel anvendelse af bureaumateriale gør, at det samlede billede

af dækningen blev mere homogent, end hvis analysen kun inkluderede originalt produceret

materiale.

4.2.3. Landsdækkende og regionale medier

Blandt de fire medieplatforme var der store forskelle på landsdækkende og regionale medier.

De skriftbaserede medieplatforme havde det største udbud af individuelle medier, der

dækkede Luk Lejren-aktionen. Således havde 8 landsdækkende, 14 regionale og 3 lokale

aviser dækning af aktionen, mens 21 forskellige netaviser havde dækning. Heraf var 8 baseret

på de landsdækkende dagblade, 8 på regional- eller lokalaviser, 2 på tv-stationer og 3 var

udelukkende webbaserede.

50

De regionale broadcastmedier dækkede i mindre grad aktionen. Kun TV 2 Lorry havde 2

indslag om aktionen, og blandt radiomedierne blev den kun dækket af P4 København. Dette

hænger formentlig delvist sammen med broadcastmediernes krav om egenproduktion, der

gør det omkostningsfuldt for regionale stationer fra andre landsdele at dække stof, som ikke

omhandler egen region. Og dels at de lokale tv- og radiomediernes nyhedsudsendelser har

tidsmæssige begrænsninger i udsendelsen, hvor ikke-lokalt stof prioriteres fra.

Procentvis fordeling af medietekster fra regionsbaserede og ikke-regionsbaserede medier.

Andel medietekster fra regionsbaserede medier

Andel medietekster fra ikke-regionsbaserede medier

Aviser 71 29

Netaviser 38 62

Radio *10 90

Tv 3 97

* Her medregnes kun nyhedsudsendelser som er P4 Københavns egenproduktion. Resten af indslagene udgøres af

Radioavisen, som deles med P1, P2 og P3. Skema a3

Her ses det, at avisernes samlede dækning var stærkt dominerede af regionale dagblade og

lokale ugeaviser, der udgjorde 71 procent af artiklerne i forhold til de landsdækkende

dagblade, der udgør 29 procent. På netplatformen var de regionsbaserede medier også stærkt

repræsenteret med 38 procent af artiklerne. Her var der dog en overvægt på 62 procent af

artikler fra ikke-regionsbaserede medier. Hos netaviserne havde de landsdækkende dagblade

hver især har en massiv dækning, der langt oversteg avisernes tilsvarende dækning.

Eksempelvis bragte printudgaven af B.T. kun en enkelt artikel om aktionen, mens netudgaven

bragte hele 23 artikler.

De regionale broadcastmedier udgjorde til sammenligning en meget lille andel i forhold til de

landsdækkende. Her var 10 procent af radionyhederne produceret af P4 Købenavn, og kun 3

procent af tv-nyhederne var produceret af TV 2 Lorry.

Der var desuden en klar sammenhæng mellem brug af bureaumateriale og regionale

skriftmedier. Flere regionalt baserede skriftmedier havde udelukkende materiale fra Ritzau i

dækningen af Luk Lejren-aktionen, hvorimod de landsdækkende havde en stor andel

originalmateriale. Dette gjorde det let for regionsmedierne at dække aktionen og vidner

samtidig om, at de landsdækkende medier havde afsat en del flere ressourcer til

originaldækningen end regionalmedierne havde til deres dækning.

51

4.3. Framinganalyse

I dette afsnit analyseres mediernes framing af Luk Lejren-aktionen samt inklusion af

substantielle frames. Der analyseres for det overordnede billede i nyhedsmedierne såvel som

forskelle mellem de fire medieplatforme.

Først analyseres nyhedsmediernes primære framing af artikler og indslag omhandlende Luk

Lejren-aktionen ved Sandholmlejren. Her fokuseres der primært på, hvorvidt medierne

anvendte ræsonnement-frames eller marginaliserende frames.

Der foretages en primær analyse baseret på det lingvistiske materiale, og denne suppleres

efterfølgende af en analyse baseret på visuel framing.

Dernæst analyseres tilstedeværelse af substantielle frames i nyhedsmediernes dækning. Her

fokuseres der på, hvorvidt aktivisternes budskab fik adgang til medieoffentligheden, såvel

som hvorvidt medierne også inkluderede kritiske frames fra andre aktører.

4.3.1. Nyhedsmediernes primære framing

I analysens første trin undersøges fordelingen af lingvistiske frametypologier på tværs af

mediedækningen.

Fordeling af primære frames på alle medietekster

Framekategori

Antal medietekster Procentvis fordeling af alle medietekster

Ræsonnement-frames 80 16 - Aktivistframe indgår - Kritisk frame indgår

74 6

15 1

Marginaliserende frames 330 68

- Krimi - Voldsomhed og konfrontation - Skade asylsøgere

151 106

73

31 22 15

Øvrige frames 78 16

- Bevægelse, strategi og succes - Politiets magtmidler og opførsel - Debat om aktionens legitimitet - Diverse

33 19 15

9

7 4 3 2

Skema b1

Undersøgelsen viser, at nyhedsmedierne overvejende anvendte primær framing, der

marginaliserede aktivisterne ved Luk Lejren-aktionen. 68 procent af den samlede dækning

fokuserede således på elementer af begivenheden, der virkede marginaliserende og fjernede

fokus fra aktivisternes budskab.

52

Nyhedsmedierne anvender i særlig grad krimiframes, som er den primære frame i 31 procent

af medieteksterne. I 22 procent af indslag og artikler anvendte medierne en frame, der

fokuserede på aktionens voldsomhed og aktivisternes konfrontation med politiet. Mindst

prominente af de marginaliserende frames var dem, der fokuserede på traumatiske aspekter

af aktionen for asylansøgerne. Disse blev anvendt i 15 procent af medieteksterne.

Der blev dermed efterladt relativ lidt plads i nyhedsmedierne til, at primære frames, der

havde elementer af aktivisters såvel som kritikeres argumenter blev anvendt. I de 16 procent

af medieteksterne, hvor den primære frame inkluderede et element af aktivister eller

kritikeres argumenter, var fokus på aktivisternes budskab. Således var det repræsenteret i 15

procent af medieteksternes primære frames, mens kritisk framing af budskabet var

inkluderet i 1 procent.

Forskelle mellem medieplatforme

Bredes analysen ud til at tage højde for forskelle mellem medieplatformene, dukker der

væsentlige forskelle op.

Procentvis fordeling af primære frames på de individuelle platforme.

Framekategori Aviser Netaviser Radio TV

Ræsonnement-frames 22 13 13 26

- Aktivistframe indgår - Kritisk frame indgår

19 3

12 1

13 0

26 0

Marginaliserende frames 60 62 82 71

- Krimi - Voldsomhed og konfrontation - Skade asylsøgere

21 23 16

25 17 20

47 25 10

36 30

5

Øvrige frames 17 25 5 3

- Bevægelse, strategi og succes - Politiets magtmidler og opførsel - Debat om aktionens legitimitet - Diverse

6 2 6 3

11 8 4 2

1 0 1 3

3 0 0 0

Skema b2

Undersøgelsen viser, at der var større ligheder end forskelle mellem medieplatformenes

framing. Marginaliserende frames var stadig den mest anvendte primære frame på alle

platforme. Særligt radionyhederne fremstillede aktivisterne i et negativt skær, da de anvendte

marginaliserende frames i 82 procent af nyhedsudsendelserne. I forhold til de andre

medieplatforme kan dette forklares med en betragtelig anvendelse af krimiframes. I 47

procent af udsendelserne fokuserede historierne på opgørelse over anholdte såvel som status

for deres retsproces søndagen efter.

53

Ligesom tv-nyhederne, der anvendte krimiframes i 36 procent af udsendelserne, kan

radionyhedernes overvægt af krimiframes i forhold til de skriftbaserede nyhedsmedier

skyldes den skemabestemte løbende publikation. Således opdaterede radionyhederne

historien om de anholdte mange gange om søndagen. Til forskel kunne de skriftbaserede

medier nøjes med publikation af én eller to versioner af historien.

Dog kan radionyhedernes brug af krimiframes ikke forklares med øget publicering i forhold til

de skriftbaserede nyhedsmedier, da andelen af radionyheder efter aktionen afslutning ikke

var tilsvarende større end de skriftbaserede. Ligeledes kan det konstateres, at

radionyhederne anvendte framen mere end tv-nyhederne, der i kraft af TV 2 News har

nogenlunde samme publiceringsfrekvens.

Tv-nyhederne anvendte marginaliserende frames i 71 procent af udsendelserne og dermed

lidt mindre end radionyhederne, men lidt mere end aviserne og netaviserne, der anvendte

dem i henholdsvis 60 og 62 procent af deres respektive artikler. Udover anvendelsen af

krimiframes, skyldtes dette, at tv-medierne i lidt højere grad end de andre platforme anvendte

frames, som fokuserede på voldsomme og konfrontative aspekter. Disse udgjorde den

primære frame i 30 procent af udsendelserne.

Det skal bemærkes, at denne frame ligesom krimiframen blev publiceret på stort set alle

medier på tværs af platformene. Netavisernes relativt lave andel af voldsomhed- og

konfrontationsframes på 17 procent af artiklerne kan delvist afspejles i, at ’øvrige frames’

udgør 25 procent af deres dækning. Her kan det ses, at selvom netaviserne fokuserede på

processuelle aspekter af aktionens afvikling, var 11 procent af netavisernes artikler

fokuserede på ikke-marginaliserende aspekter ved afviklingen. Til sammenligning udgjorde

disse henholdsvis 1 og 3 procent af radio- og tv-nyheder, der generelt kunne siges at

inkludere færre ’øvrige frames’ end de skriftbaserede medier.

Ligeledes havde radio- og især tv-nyhederne mindre fokus på asylansøgernes reaktion på Luk

Lejren-aktionen end aviserne og netaviserne, som framede på dette forhold i henholdsvis 16

og 20 procent af deres respektive artikler. Dette kan i høj grad forklares med, at netaviserne

første gang publicerede denne frame i en Ritzau-historie den 9. oktober, og aviserne fulgte

trop dagen efter. Siden blev den fulgt op i ugerne op til aktionen i flere medier og udgjorde det

primære fokuspunkt for optakten.

Billedet af radionyhederne som særligt marginaliserende i forhold til aktivisterne gik igen ved

anvendelsen af primære frames med elementer af aktivisternes budskab. Ligesom netaviserne

anvendte radionyhederne i laveste grad frames, hvor der indgik elementer af aktivisters

budskab. Disse udgjorde henholdsvis 13 og 12 procent af radionyhederne og netavisernes

artikler. Radionyhederne havde dermed den største difference af medieplatformene mellem

frames, der marginaliserede aktivisterne, og frames der indeholdte elementer af deres

budskab.

Tv-nyhederne var den nyhedsplatform, hvor aktivisternes budskab er højest repræsenteret i

de primære frames. Med repræsentation i 26 procent af nyhedsudsendelserne var det også

54

højere end aviserne, der inkluderede elementer af budskabet i 22 procent af artiklernes

primære frames. Dette skyldes i høj grad TV 2 News intense dækning af aktionen, hvor de

primære frames ofte inkluderede elementer af budskabet.

4.3.2. Visuel framing

I den visuelle analyse fokusereres her på andelen af artikler og indslag, hvor billeder virkede

henholdsvis legitimerende eller marginaliserende i forhold til aktivisterne. Da aktivisternes

budskab har abstrakt karakter, lader det sig ikke umiddelbart visuelt afbillede i

nyhedsmediernes billedmateriale. I stedet vil analysen fokusere på, hvorvidt billederne

marginaliserede aktivisterne ved at anvende billeder, som fokuserede på anholdelse af

aktivister og generelt voldsomme scener eller billeder, der fremstillede aktivisterne som

seriøse aktører.

I denne del af analysen fokuseres der på anvendelsen af reportagebilleder, da dette giver

indblik i, hvordan nyhedsmedierne framede selve begivenheden. Alle procentangivelser er

relative værdier i forhold til det antal medietekster, der anvendte billedmateriale og ikke det

totale antal medietekster.

Fordeling af reportagebilleder

Billedkategori Antal medietekster med billedkategori

Procentdel af medietekster med billedkategori

Legitimerende billeder 49 32

- Demonstration - Asylsøgere/beboere - Luk Lejren bagmænd eller logo

35 8 6

23 5 4

Marginaliserende billeder 106 69

- Konfrontation med politiet og anholdelse - Fokus på politi eller retsbygninger - Aktivister i tåregasskyer

71 55 54

46 36 35

Symbolsk ulydighedshandling 30 20

- Fokus på civil ulydighedshandling

30 20

Neutrale 78 51 - Location/oversigtsbilleder/grafik - Journalister

39 50

26 33

Skema c1

Billedanalysen bekræfter, at nyhedsmedierne framede Luk Lejren-aktionen i

overensstemmelse med protestparadigmet og særligt anvendte en actionpræget afbildning af

aktionen. Således var andelen af medietekster, der inkluderede marginaliserende billeder 69

procent. Det var over dobbelt så mange som de 32 procent medietekster, der bragte

legitimerende billeder fra aktionen, af aktivisterne og asylsøgerne. Særligt var fokus på

55

aktivisters konfrontation med polititiet og anholdelse af aktivister i 46 procent af

medieteksterne. Det stemmer nogenlunde overens med analysen af primærframes, hvor

krimikategorien udgjorde den største enkeltkategori.

Derudover var billeder der fokuserede på den civile ulydighedshandling præsente i 20

procent af medieteksterne. Det var næsten lige så mange som de 23 procent, der anvendte

billeder af den passive demonstration, som ellers var dækket i flere medietekster før

aktivisterne prøvede at klippe i hegnet.

Forskelle mellem medieplatformene

Ser man på anvendelsen af reportagebillederne på de forskellige platforme bliver visse

forskelle tydelige. Værdierne er relative i forhold til det antal medietekster hvor der bragtes

billeder og ikke alle medietekster pr. medieplatform.

Procentdel af medietekster med billedkategori pr. medieplatform

Framekategori

Aviser Netaviser TV

Legitimerende billeder 34 19 42

- Demonstration - Asylsøgere/beboere - Luk Lejren bagmænd eller logo

20 0

14

12 7 2

36 7 0

Marginaliserende billeder 71 60 80

- Konfrontation med politiet/anholdelse - Fokus på politi eller retsbygninger - Aktivister i tåregasskyer

46 14 31

23 35 19

69 49 53

Symbolsk ulydighedshandling 20 5 33

- Fokus på civil ulydighedshandling

20 5 33

Neutrale billeder 23 28 89

- Location/oversigtsbilleder/grafik - Journalister

23 0

28 0

25 82

Skema c2

Som undersøgelsen af nyhedsmediernes primære framing også viste, anvendte de tre

platforme, som gjorde brug af billeder protestparadigmets logik i anvendelsen af

marginaliserende billeder og en mindre anvendelse af legitimerende billeder.

Det giver imidlertid ikke mening, at sammenligne medierne direkte én-til-én via tallene fra

ovenstående skema, da tv-nyhederne i kraft af at være et billedbaseret medie ofte anvendte

adskillige kategorier i samme udsendelse. I stedet giver det et klarere billede at se på det

relative forhold mellem legitimerende og marginaliserende på hvert medie.

56

Ratio mellem legitimerende og marginaliserende billeder pr. medieplatform

Aviser Netaviser Tv-nyheder

1 : 2,1 1 : 3,2 1 : 1,9

Skema c3

Det fremgår, at netaviserne var den medieplatform, hvor marginaliserende billeder blev

anvendt proportionelt oftere end legitimerende billeder. For hver artikel der bragte et

legitimerende billede, var der i gennemsnit 3,2 artikler, som bragte et marginaliserende

billede. Til sammenligning bragte aviserne artikler med legitimerende billeder for hver 2,1

artikler med marginaliserende billeder. Tv-nyhederne havde den laveste udligning med 1,9

indslag med marginaliserende billeder for hvert indslag med legitimerende billeder.

Der skal tages forbehold for tv-nyhedernes udligningsforhold, da de ofte bragte montager,

som anvendte en mosaik af billedkategorier. Selvom ratioen mellem legitimerende og

marginaliserende billeder var den laveste på tv-platformen, var det stadig tv-nyhederne, der

anvendte marginaliserende billeder i 80 procent af indslagene og dermed oftere end både

aviser og netaviser. Dog bragte de samtidig legitimerende billeder i flere medietekster end

aviser og netaviser, hvilket betyder at flere af udsendelserne anvendte begge billedkategorier.

Her er ratioen på de skriftbaserede medier mere sigende i forhold til mediernes prioritering

af visuel frame, da disse oftest anvendte ét billede pr. artikel og i enkelte tilfælde mellem 2 og

4 billeder.

Det kan siges, at netaviserne var mest entydig i anvendelsen af marginaliserende visuelle

frames frem for legitimerende frames i forhold til aviserne. Samtidig havde tv-nyhederne den

mest mangefacettede anvendelse af de forskellige billedkategorier.

57

4.3.3. Inklusion af substantielle frames

I denne del analyseres repræsentation af aktivisternes budskab gennem tilstedeværelsen af

substantielle frames, der underbyggede eller var kritiske i forhold til budskabet. Her søges

svar på, om aktivisternes budskab kom til udtryk i nyhedsdækningen.

Inklusion af substantielle frames i nyhedsdækningen

Framekategori Antal medietekster Procentdel af samlede antal

medietekster

Underbyggende og/eller kritiske

substantielle frames opbygget om

aktivisternes budskab.

143 29

Underbyggende substantielle

frames

120 25

Kritiske substantielle frames 47 10

Skema d1

Medierne repræsenterede kun aktivisternes budskab i et mindretal af medieteksterne. Af

undersøgelsen fremgår det, at 29 procent af samtlige medietekster indeholdte substantielle

frames, som enten underbyggede eller var kritiske over for aktivisternes budskab. 25 procent

af medieteksterne indeholdte substantielle frames, der underbyggede aktivisternes budskab. I

relation hertil indgik kritiske substantielle frames i 10 procent af medieteksterne.

Der er et vis overlap i inklusionen af substantielle modframes og underbyggende frames. Det

skyldes, at flere medietekster indeholdte flere substantielle frames. Her modstilledes

underbyggende og modspillende frames til tider i dialogisk form.

Skemaet under giver et mere præcist billede af fordelingen af substantielle frames inden for

de medietekster, der indeholdte disse.

Fordeling af underbyggende og kritiske substantielle frames i medietekster, der

indeholdte substantielle frames

Antal medietekster Procentdel af medietekster

med substantielle frames Inkluderede både underbyggende og kritiske

substantielle frames

24 17

Inkluderede kun underbyggende substantielle

frames.

97 67

Inkluderede kun kritiske substantielle frames.

23 16

Skema d2

58

Den primære tendens i medieteksterne var udelukkende at inkludere underbyggende

substantielle frames. I 67 procent af teksterne, der indeholdte substantielle frames

repræsenteredes aktivisternes budskab eksklusivt gennem underbyggende substantielle

frames. Medietekster der kun inkluderer kritiske substantielle frames udgjorde til

sammenligning 16 procent. Medietekster der inkluderede både underbyggende og kritiske

substantielle frames udgjorde 17 procent, hvilket indikerer et lavt niveau af dialog mellem

aktørerne i dækningen.

Det generelle billede af medieteksternes inklusion af substantielle frames stemte rimeligt

overens med den generelle primære framing. Her fokuserede 84 procent af medieteksterne på

processuelle aspekter af Luk Lejren-aktionen, og et mindretal på 16 procent af artiklerne

framede omkring en substantiel framing (skema b1). Tallene kan ikke oversættes 1:1 da flere

af de 84 procent processuelt primær-framede artikler indeholder substantielle frames.

Men det understøtter billedet, at journalister i størstedelen af medieteksterne ikke

prioriterede repræsentation af aktivisternes budskab og i stedet fokuserede på selve

protestaktionens afvikling. Til gengæld prioriteredes substantielle frames, der understøttede

aktivisternes budskab i højere grad end kritiske substantielle frames i de artikler, der

indeholdte substantielle frames.

Forskelle mellem medieplatformene

For at analysere forskellene mellem medieplatformene i inklusion af substantielle frames

foretages her ovenstående øvelse blot med differentiering mellem platformene.

Tilstedeværelsen af substantielle frames er opstillet i nedenstående skema. For at tydeliggøre

forskelle angives tilstedeværelse i procentdel af samlede antal medietekster på den

pågældende platform.

Procentdel af medietekster der indeholdte substantielle frames angivet i pr. medieplatform

Framekategori Aviser Netaviser Radio TV

Underbyggende eller kritiske substantielle

frames opbygget om aktivisternes budskab.

37 22 24 52

Underbyggende substantielle frames 35 20 16

41

Kritiske substantielle frames 8 3 11

31

Skema d3

Der kan identificeres tydelige forskelle mellem medieplatformenes inklusion af aktivisternes

budskab i form af substantielle frames.

Den tydeligste forskel ses, hvis resultaterne for tv-nyhederne og netaviserne sammenstilles.

Tv-nyhedsmedierne opprioriterede her den substantielle dimension af protestaktionen med

tilstedeværelse af substantielle frames i 52 procent af indslagene. Til sammenligning bragte

59

netaviserne kun substantielle frames i 22 procent af deres artikler. Radionyhederne lignede i

denne henseende netaviserne, da de bragte substantielle frames i 24 procent af indslagene,

mens aviserne befandt sig midt imellem radio- og tv-nyhederne med inklusion af substantielle

frames i 37 procent af medieteksterne.

Generelt ses den største difference mellem underbyggende og kritiske substantielle frames

hos skriftmedierne. Her var der en klar tendens til primært at inkludere underbyggende

substantielle frames i dækningen i henholdsvis 35 procent af avisartiklerne og 20 procent af

netavisernes artikler. Kritiske substantielle frames var blot inkluderet i henholdsvis 8 og 3 %

af artiklerne.

Til sammenligning havde broadcastmedierne en højere tendens til at inkludere

underbyggende såvel som kritiske substantielle frames. Særligt tv-nyhederne inkluderede

underbyggende substantielle frames i 42 procent af nyhedsudsendelserne, mens de samtidig

inkluderede kritiske substantielle frames i 31 procent af udsendelserne. Begge værdier højere

end de andre platforme.

Radiomedierne inkluderede underbyggende substantielle frames i 16 procent af indslagene

og var dermed det medie med laveste repræsentation af aktivisternes budskab. Til gengæld

inkluderes kritiske substantielle frames i 11 procent af radioindslagene, hvilket var

næsthøjeste grad af repræsentation efter tv-nyhederne. Det kan siges, at mens skriftmedierne

primært videreformidlede aktivisternes budskab, var broadcastmedierne mere dialogiske ved

oftere at inkludere argumenter, der både underbyggede eller kritiserede aktivisternes

budskab.

Prioriteringen af underbyggende eller kritiske substantielle frames bliver tydeligere, hvis

fordelingen på platformene opsplittes yderligere inden for de medietekster, der indeholdte

substantielle frames.

Procentdel af underbyggende og kritiske substantielle frames i medietekster, der

indeholdte substantielle frames pr. platform

Aviser Netaviser Radio Tv

Medietekster, der indeholdte både underbyggende og kritiske

substantielle frames

17 6 11 36

Medietekster, der kun indeholdte underbyggende substantielle

frames.

77 85 54 42

Medietekster, der kun indeholdte kritiske substantielle frames.

6 9 36 21

Skema d4

Tv-platformens nyhedsmedier havde størst tilbøjelighed til at inkludere underbyggende

substantielle frames i nyhedsudsendelserne, men samtidig havde de størst tendens til at

anvende en dialogisk form for inklusion. Det ses ved, at de inkluderede både understøttende

60

og kritiske substantielle frames i 36 procent af de udsendelser, der indeholdte substantielle

frames.

Kun i 42 procent af de udsendelser, der indeholdte substantielle frames, inkluderede tv-

nyhederne udelukkende underbyggende substantielle frames, hvilket var den relativt laveste

andel blandt platformene.

Omvendt inkluderedes kritiske substantielle frames eksklusivt i 21 procent af indslagene, der

indeholdte substantielle frames. Dette er relativt højt i forhold til aviser og netaviser, hvor

denne værdi udgjorde henholdsvis 6 og 9 procent af artiklerne med substantielle frames.

Radiomedierne var klart det medie, der oftest inkluderede kritiske substantielle frames

eksklusivt. Blandt indslagene der indeholdte substantielle frames, inkluderede 36 procent

udelukkende kritiske substantielle frames. Til gengæld inkluderede 54 procent af

radioudsendelserne, der bragte substantielle frames, hvilket var højere andel end tv-

nyhederne. De relativt høje andele af radionyheder, der eksklusivt inkluderede enten

underbyggende eller kritiske substantielle frames skete på bekostning af en mere dialogisk

fremstilling i den enkelte udsendelse i forhold til tv-nyhederne. Således var det kun 11

procent af radioudsendelserne, som bragte både underbyggende og kritiske substantielle

frames.

Til sammenligning var netaviserne de mindst dialogiske, med inklusion af både

underbyggende og kritiske substantielle frames i 6 procent af de substantielt framende

artikler. Dette er næsten tre gange sjældnere i forhold til aviserne, som anvendte denne

dialogiske form i 17 procent af artiklerne med substantielle frames.

Endelig havde skriftmedierne den klart største difference mellem medietekster der

udelukkende inkluderede underbyggende og kritiske substantielle frames. I 77 og 85 procent

af artiklerne, der inkluderede substantiel frames hos henholdsvis aviserne og netaviserne, var

disse frames udelukkende underbyggende. Modsvarende fandtes kritiske substantielle frames

eksklusivt i 6 og 9 procent af henholdsvis avisartiklerne og netavisernes artikler, der

inkluderede substantielle frames. Dette kan ses som udtryk for, at de skriftbaserede medier i

højere grad videreformidlede aktivisternes budskab i artikler, som inkluderede substantielle

frames frem for at bringe en åben diskussion i offentligheden omkring dette budskab.

61

4.4. Aktørrepræsentation – medieoffentlighedens åbenhed

I dette afsnit analyseres mediernes brug af aktivister som diskursive aktører i dækningen af

Luk Lejren-aktionen. Dette afsnit trækker på Bennett et al.’s (2004) analyseapparat til

vurdering af offentlighedens åbenhed som redegjort for i metodeafsnittet.

Det analyseres, i hvor høj grad aktivisterne fik adgang (access) til medieoffentligheden. Her

undersøges, om aktivisterne blev tilskrevet som kilder til budskabet eller om dette tilfaldt

andre aktører. Der redegøres ligeledes for kilder til kritiske frames.

Derudover redegøres der for, hvorvidt aktivisterne anerkendtes (recognition) som

identificerede aktører i mediediskursen. Herunder hvorvidt de sikredes diskurstid i forhold til

andre aktører.

4.4.1. Access

For at få et overblik over hvorvidt aktivister og andre aktørers fik adgang til mediediskursen,

redegøres der først for, hvor ofte aktørerne blev citeret i medieteksterne. Enten ved direkte

eller indirekte citat. Resultaterne af optællingen er opgjort i skemaet nedenfor. De enkelte

aktørgrupper er opdelt alt efter om de støttede, var kritiske, splittede eller neutrale i forhold

til Luk Lejren-aktionens budskab og protestform.

Procentdel medietekster, hvor de respektive aktører er direkte eller indirekte citeret

Aktørkategori Andel af medietekster

Støttende aktører 55

- Aktivister - Støttegrupperinger - Asylsøgere - Politikere - Andre

48 6 5

0,5 0,5

Kritiske aktører 23

- Røde Kors - Justitsminister - Politikere - Asylansøgere - Andre

16 4 2 2 1

Splittede aktører 19 - Røde Kors Sandholm

19

Neutrale aktører 35

- Politi - Andre

33 5

Skema e1

62

Det fremgår, at aktivisterne blev citeret i 48 procent af alle medieteksterne og var dermed den

gruppe, der blev citeret oftest. Ligeledes blev den samlede gruppe af aktører, der støttede Luk

Lejren-aktionen citeret i flertallet af medieteksterne. Her citeredes støttegrupperinger og

asylansøgere i henholdsvis 6 og 5 procent af alle medieteksterne.

Det er værd at bemærke, at fordi aktivisterne blev citeret følger ikke nødvendigvis, at de

herved fik mulighed for at fremføre deres budskab. Hvor aktivisterne var citeret i 48 procent

af medieteksterne, indgik underbyggende substantielle frames i 25 procent af medieteksterne.

I mindst 23 procent af medieteksterne var aktivisterne altså citeret uden de fremførte

substantielle frames. Dette tal er yderligere lavt sat, da de underbyggende substantielle

frames også blev fremført af andre aktører i flere medietekster.

Kritiske aktører blev citeret i 23 procent af medieteksterne og dermed væsentlig sjældnere

med end de underbyggende. Røde Kors, som stod mål for en del af aktivisternes kritik, var

største gruppering i denne kategori og blev citeret i 16 procent af medieteksterne. I

modsætning til den meget lave andel af støttende politikere, der citeredes (0,5 procent), blev

kritiske politikere citeret i 6 procent af medieteksterne. Heraf blev justitsminister Brian

Mikkelsen citeret i 4 procent af medieteksterne og øvrige kritiske folketingspolitikere i 2

procent.

Røde Kors Sandholm, der er angivet som splittet aktør, blev citeret i 19 procent af

medieteksterne og var dermed oftere citeret end selve Røde Kors organisationen og dens

medarbejdere. Det hænger sammen med, at Røde Kors Sandholm blev brugt som talerør for

beboerne i Sandholmlejrens og for beskrivelse af deres oplevelse af aktionen og

forventningerne dertil. Derudover udtalte de sig også i forhold til aktivisternes budskab.

I kategorien af neutrale aktører er politiet mest prominente med citering i 33 procent af alle

medietekster. De var dermed den næstmest citerede enkelte aktørgruppe efter aktivisterne.

Dette indikerer, at medierne ikke entydigt anvendte protestparadigmet, men tillod

aktivisterne væsentlig repræsentation i stedet for en potentielt overvægtig og dermed

marginaliserende brug af politiet som kilde.

Visuel repræsentation af aktører

Som supplement til ovenstående redegørelse er det givende at se på, i hvor høj grad der blev

skabt det, som Stig Hjarvard betegner som en simuleret, interpersonel relation mellem aktør

og mediebrugeren (Hjarvard 1999, 35). Det antages, at brugen af interviewbilleder yderligere

betoner aktørers udsagn og forstærker deres tilstedeværelse som seriøse aktører i

nyhedsmediernes dækning.

63

Fordeling af interviewbilleder

Billedkategori Antal medietekster med billedkategori

Procentdel af alle medietekster med billedmateriale

Interviewbilleder af støttende aktører 25 16

- Luk Lejren talspersoner - Aktivister - Asylansøgere - Folketingspolitikere - Støttegrupper

23 3 4 1 1

15 2 3 1 1

Interviewbilleder af kritiske aktører 22 14

- Justitsminister - Røde Kors organisation - Folketingspolitikere - Asylansøgere

10 10

4 3

7 7 3 2

Interviewbilleder af splittede aktører 13 9

- Røde Kors Sandholm

13

9

Interviewbilleder af neutrale aktører 15 10

- Politi - Civile

14 1

9 1

Skema e2

Overordnet blev interviewbilleder anvendt i væsentlig mindre grad end reportagebilleder.

Dette bekræfter analysen af mediernes primære framing, hvor størstedelen medieteksterne

anvendte processuelle marginaliseringsframes. Ved mere debatorienteret dækning kunne der

forventes øget anvendelse af interviewbilleder.

Fordelingen af interviewbilleder er samtidig nogenlunde ligeligt fordelt mellem billeder af

aktivister samt deres støtter i 16 procent af medieteksterne og kritiske aktører, der blev

anvendt i 14 procent. Dette svækker billedet af aktivisterne som oftest citeret i skema e2, da

de ikke i samme grad blev repræsenteret visuelt.

Dog var medierne omhyggelige med at afbilde officielle talspersoner for Luk Lejren i 15

procent af medieteksterne, mens der ikke blev anvendt interviewbilleder af aktivister, der

kunne associeres direkte med aktionens voldsomme og konfrontative aspekter. Dette taler for

en særlig legitimerende effekt i kraft af Gamson og Wolfsfeld pointe om, at aktivisters status

og repræsentation af budskab i medierne i høj grad hænger sammen med, om deres budskab

repræsenteres gennem talspersoner og ikke gennem aktivister direkte involverede i

eventuelle spektakulære optrin (Gamson & Wolfsfeld 1993, 121-122).

Access ved substantielle frame-referencer

Hvor ovenstående giver rent kvantitativt indblik i, hvem der citeres i medierne, giver Bennett

et al.’s metode et mere kvalitativt indblik i, hvorvidt aktivisterne stod som repræsentanter for

deres eget budskab i medieoffentligheden, eller om det blev overtaget af andre aktører.

64

Herunder er redegjort for, hvorvidt de substantielle frames i medieteksterne blev tilskrevet

aktivisterne som ophav eller om andre aktører blev tilskrevet ophav. Skemaet viser andelen af

referencer til underbyggende og kritiske substantielle frames i medieteksterne, hvor de

respektive aktører blev angivet som kilde til framen.

Access – Referencer til substantielle frames, hvor aktørkategori blev angivet som kilde

Aktørkategorier Antal medietekster Procentdel af de medietekster, hvor der

indgår referencer til substantielle frames

Underbyggende substantielle frames

- Aktivister - Støttegruppering - Røde Kors Sandholm - Asylansøgere - Folketingspolitikere - Andre - Total

90 22

7 4 1 1

125*

72 18

6 3 1 1

100

Kritiske substantielle frames

- Justitsminister - Røde Kors organisation - Folketingspolitikere - Asylsøgere - Andre - Total

20 17

6 1 3

48*

42 35 13

2 6

100

* Disse tal er højere end antallet af medietekster, der indeholder underbyggende eller kritiske substantielle frames, da

enkelte medietekster inkluderer mere end én reference til substantielle frames Skema e3

Hvor Bennett et al.’s analyse viste, at der skete generel marginalisering af aktivister ved, at

eliteaktører overtog deres substantielle frames, kan det ikke siges at have været tilfældet ved

dækningen af Luk Lejren-aktionen. Her blev aktivisterne tilskrevet de underbyggende

substantielle frames ved 72 procent af referencerne til budskabet og havde dermed primært

ejerskab i forhold til andre grupperinger.

Støttegrupperingerne, der udgøres af de sociale bevægelser Præsteinitiativet og

Bedsteforældre for Asyl, angives som kilder ved 18 procent af referencerne. Dette viser, at

nyhedsmedierne overvejende tilskrev de substantielle frames til ikke-institutionaliserede,

civile aktører. Eneste eliteaktør, der blev tilskrevet underbyggende substantielle frames, var

Astrid Krag som medvirkede i den lange særudsendelse på TV 2 News som (Tv/L-d17-O).

Ligeledes stod Røde Kors Sandholm som kilde ved 6 procent af referencerne til

underbyggende substantielle frames.

Hvor de underbyggende substantielle frames primært tilskrives aktivister og andre sociale

bevægelser, tilskrives kritiske substantielle frames i højere grad eliteaktører. Således

tilskrives daværende justitsminister Brian Mikkelsen 42 procent af referencerne, mens andre

kritiske folketingspolitikere blev tilskrevet 13 procent.

65

Røde Kors organisationen står som adressat for aktivisternes kritik for 35 procent af

referencer til kritiske substantielle frames. Ikke-institutionaliserede civile aktører blev til

sammenligning blot tilskrevet kritiske referencer i 8 procent af medieteksterne, hvor der

indgik kritisk substantielle frames.

Forskelle mellem medieplatformene

Samme manøvre som ovenfor foretages nu, mens der differenceres mellem de enkelte

medieplatforme. Igen skabes der først overblik ved at angive, andelen af medietekster, hvor

de enkelte aktørkategorier citeres.

Procentdel medietekster, hvor de respektive aktører er direkte eller indirekte citeret fordelt på platforme.

Aktørkategori Aviser Netaviser Radio Tv

Støttende aktører 69 58 37 56

- Aktivister - Støttegrupperinger - Asylsøgere - Politikere - Andre

60 11

6 1 0

48 8 7 0 1

37 2 0 0 0

54 2 7 2 0

Kritiske aktører 24 24 16 31 - Røde Kors organisation - Justitsminister - Politikere - Asylansøgere - Andre

21 0 0 3 0

21 0 0 1 2

5 9 0 0 0

11 16 10

5 0

Splittede aktører 15 18 23 18

- Røde Kors Sandholm

15 18 23 18

Neutrale aktører 25 37 44 23

- Politi - Andre

22 6

36 7

44 0

21 2

Skema e4

Det fremgår, at de skriftbaserede medier oftest citerede støttende aktører i forhold til

broadcastmedierne. I 69 procent af avisartiklerne og 58 procent af netavisernes artikler

citeredes støttende aktører, mens tv-nyhederne ligger en anelse under med 56 procent af

udsendelserne. Radiomedierne citerede kun støttende aktører i 37 procent af indslagene.

Det er interessant, at hvor framinganalysen viste, at tv-medierne var mest tilbøjelige til at

inkludere underbyggende substantielle frames, inkluderer de i mindre grad støttende aktører.

Dette kunne forklares med, at tv-medierne oftere lod de støttende aktører fremføre

aktivisternes budskab, mens skriftmedierne i højere grad citerede støttende aktører i en

processuel sammenhæng. Ligeledes har de skriftbaserede medier lettere ved at inkludere

mange indirekte citater, mens tv- og radionyheder oftest anvendte citat gennem direkte

interview.

66

Til gengæld går tendensen, at tv-medierne oftest inkluderede kritiske substantielle frames

igen, ved at de oftest citerede kritiske aktører. Det forekom i 31 procent af udsendelserne.

Samtidig citerede tv-nyhederne både politikere og Røde Kors organisationen i henholdsvis 26

og 11 procent af nyhedsudsendelserne, mens de skriftbaserede medier næsten udelukkende

citerede Røde Kors organisationen som kritisk aktør. De var citeret i 21 procent af

avisartiklerne og netavisernes artikler. Radiomedierne citerede kritiske aktører i 16 procent

af udsendelserne, hvilket var færrest af platformene. Ligesom tv-nyhederne var der her

overvægt af eliteaktører. Således blev den tidligere justitsminister, Brian Mikkelsen citeret i

11 procent af udsendelserne, mens Røde Kors organisationen blev citeret i 5 procent.

Radionyhederne citerede oftest politiet af alle medieplatformene. Det skete i 44 procent af

udsendelserne, hvor netaviserne følger efter med 36 procent. Aviser og tv-nyhederne citerede

politiet i henholdsvis 25 og 23 procent af artikler og udsendelserne. Radionyhedernes

udbredte anvendelse af politiet som kilde stemmer overens med billedet af den primære

framing, da radionyhederne havde størst fokus på marginaliserende aspekter af aktionen og

særligt på krimi-aspekter.

Visuel repræsentation af aktører

Hvor ovenstående viser, at aviserne og netaviserne oftest citerede støttende aktører, gik dette

billede ikke igen i den visuelle repræsentation.

Procentdel af medietekster med interviewbillede-kategori pr. medie

Framekategori Aviser Netaviser TV Interviewbilleder af støttende aktører 3 0 39

- Luk Lejren - Aktivister - Asylansøgere - Folketingspolitikere - Støttegrupper

3 0 0 0 0

0 0 0 0 0

36 5 7 2 2

Interviewbilleder af kritiske aktører 3 2 33

- Justitsminister - Røde Kors organisation - Folketingspolitikere - Asylansøgere

0 3 0 0

0 2 0 0

16 13

7 5

Interviewbilleder af splittede aktører 3 2 18

- Røde Kors Sandholm -

3

2

18

Interviewbilleder af neutrale aktører 0 0 25

- Politi - Civile

0 0

0 0

23 2

Skema e5

67

Undersøgelsen viser, at aviserne og netaviserne generelt ikke anvendte interviewbilleder af

de aktører, de citerede. Dermed stod tv-nyhederne for stort set alle interviewbilleder. Dette

kan forklares med tv-nyhedernes format, hvor citat oftest foregår i interview foran rullende

kamera. Tv-nyhederne bringer dermed en ekstra visuel repræsentation i forhold til de andre

platforme, hvor der anvendes billeder.

Støttende aktører blev visuelt repræsenteret i 39 procent af tv-nyhedsudsendelserne, mens

kritiske aktører var visuelt repræsenteret i 33 procent. Til gengæld anvendte tv-nyhederne

interviewbilleder af politiet i 23 procent af nyhedsudsendelserne. Dette kan siges at have

bidraget til en marginalisering af aktivisterne, da interviews med politiet fokuserede på

aktivisterne som ordensforstyrrer og på voldsomme og illegale aspekter af aktionen.

Ligeledes fokuserede interviews med officielle kilder som den daværende justitsminister samt

politikere fra den daværende regering på disse aspekter af aktionen. Samlet set kan den

visuelle repræsentation af aktører i tv-nyhederne ikke siges at have været marginaliserende,

men snarere balanceret mellem aktivister og officielle kilder.

Access ved referencer til substantielle frames

Igen anvendes Bennett et al.’s metode til at analysere access. Skemaet er som ovenfor (skema

e3) men fordelt på platformene.

Procentdel referencer til substantielle frames, hvor aktørgruppen angives som kilde

Aktørkategorier Aviser Netaviser Radio Tv

Underbyggende substantielle frames - Aktivister - Støttegruppering - Røde Kors Sandholm - Asylansøgere - Folketingspolitikere - Andre - Total

64 28

0 4 0 4

100

67 29

0 4 0 0

100

100 0 0 0 0 0

100

67 0

24 3 3 0

100

Kritiske substantielle frames - Justitsminister - Røde Kors organisation - Folketingspolitikere - Asylsøgere - Andre - Total

0 75

0 12,5 12,5 100

0 57

0 0

43 100

100 0 0 0 0

100

43 30 26

0 0

100

Skema e6

Radio var den eneste platform, der udelukkende angav aktivisterne som kilde til de

underbyggende substantielle frames i samtlige tilfælde. De andre platforme angav alle

aktivisterne som kilder til 64 - 67 procent af referencerne. Til gengæld var der væsentlig

forskel i de andre aktørkategorier.

68

Skriftmedierne angav støttegrupperinger som kilder til 28 og 29 procent af referencerne i

henholdsvis aviserne og netaviserne, mens denne aktørkategori ikke underbyggede

aktivisternes budskab på broadcastmedierne. Til gengæld identificeredes Røde Kors

Sandholm som kilde til underbyggende substantielle frames i 24 procent af referencerne på

tv, mens de ikke blev angivet på de andre platforme. Det er også udelukkende på TV, at en

politiker blev angivet som kilde til underbyggende substantiel framing om end kun i et enkelt

tilfælde (Tv/L-d17-O).

Tildelingen af kilder til kritiske substantielle frames var yderligere opsplittet mellem

platformene. Broadcastmedierne angav i særlig grad eliteaktører som kilder til kritiske

substantielle frames. Radionyhederne angav udelukkende daværende justitsminister, Brian

Mikkelsen som kilde ved alle referener til kritiske substantielle frames, mens tv-nyhederne

angav ham som kilde ved 43 procent af referencerne. Dette hænger sammen med, at Nova FM

direkte anvendte Brian Mikkelsens citat fra TV 2 News. Derudover angav tv-nyhederne

kritiske folketingspolitikere ved 26 procent af referencerne.

Med undtagelsen af radiomedierne angav alle platforme Røde Kors organisation som kilde til

kritiske frames. Aviserne gjorde det ved 75 procent af referencerne, netaviserne ved 57

procent og 30 procent for tv-nyhederne. Aviserne tildelte som eneste medieplatform kritiske

frames til asylansøgere ved 12,5 procent af referencerne.

Det skal påpeges, at især resultaterne de kritiske aktører som kilder, bør tages med forbehold,

da procentsatserne dækker over relativt små tal. De 43 procent i angivelsen af ”andre” som

kilde til kritiske substantielle frames i netaviserne dækker eksempelvis over 3 referencer ud

af 216 webartikler.

Alligevel kan det siges, at der er en tendens til, at tv-nyhederne i højere grad gav eliteaktører

adgang til medieoffentligheden end de andre medieplatforme. Samtidig havde

radionyhederne den mindste variation af kilder til de substantielle frames, da disse

begrænsede sig til henholdsvis aktivisterne og den daværende justitsminister.

4.4.2. Recognition

I dette afsnit analyseres, hvorvidt aktørerne tildeles recognition som Bennett et al. (2004)

definerer det i deres undersøgelse.

Identifikation

Først analyseres, hvorvidt aktørerne formelt blev identificeret ved navn og/eller

organisationelt tilhørsforhold, når de blev angivet som kilde til en underbyggende eller kritisk

substantiel frame.

69

Procentdel referencer til substantielle frames, hvor aktørkategorien identificeres ved navn

og/eller organisationelt tilhørsforhold Aktørkategorier Procentdel identificerede Procentdel

uidentificerede

Underbyggende substantielle frames

- Aktivister - Støttegruppering - Røde Kors Sandholm - Asylansøgere - Folketingspolitikere - Andre

77 100 100 100 100 100

23 0 0 0 0 0

Kritiske substantielle frames

- Justitsminister - Røde Kors organisation - Folketingspolitikere - Asylsøgere - Andre

100 100 100 100 100

0 0 0 0 0

Skema e7

Undersøgelsen viser, at medierne generelt identificerede alle kilderne til de substantielle

frames. Således identificeredes næsten alle aktørkategorier i 100 procent af tilfældene, hvor

de blev angivet som kilde til substantielle frames.

Eneste undtagelse er gruppen af aktivister, hvor de formelt blev identificeret ved navn

og/eller organisationelt tilhørsforhold ved 77 procent af referencerne. Dermed kan det siges,

at aktivisterne var eneste aktørkategori, der oplevede denne form for marginalisering i

dækningen.

Forskelle mellem medieplatformene

Da aktivisterne var eneste aktørgruppe, der ikke blev identificeret i alle tilfælde, udelades de

andre aktørgrupper i sammenligningen af medieplatformene.

Procentdel referencer pr. medieplatform til substantielle frames, hvor aktivisterne formelt

identificeres Aktørkategori Print Web Radio TV

Aktivister identificeret 89 66 61 95

Aktivister uidentificeret 11 34 39 5

Skema e8

Undersøgelsen viser tydelig forskel mellem medieplatformene. Tv-nyhederne identificerede

aktivisterne ved 95 procent af referencerne, mens aviserne var næsten lige så konsekvente

med identifikation ved 89 procent af referencerne.

70

Netaviserne og radionyhederne identificerede aktivisterne i henholdsvis 66 og 61 procent af

referencerne. Disse medier var dermed væsentlig dårligere til at identificere aktivisterne end

tv-nyhederne og aviserne. På den måde bidrog de i særlig grad til denne form for

marginalisering. Alligevel kan det konstateres, at alle platformene oftere identificerede

aktivisterne end undlod det.

Tildeling af diskurstid

Dette afsnit redegør for, hvor stor andel af den nyhedsplads, som blev brugt til at referere

substantielle frames16, tildeltes de respektive aktørkategorier. Denne undersøgelse udbygger

access-analysen ved at se på, om den diskurstid aktørerne får tildelt modsvarer andelen af

referencer, hvor aktøren er angivet som kilde.

Her undlades at angive et overordnet billede på tværs af platformene. Det ville ikke give et

retvisende billede af aktørernes andel af den samlede substantielle nyhedsplads at opsætte en

måleenhed, der kan anvendes på tværs af platformene. Dette skyldes formatforskelle mellem

platformene. Eksempelvis er tv-indslag generelt længere end radioindslag, hvorved aktører

som optræder i tv-indslagene ville få disproportionalt større andel nyhedsplads end aktører,

som optræder i radioindslag.

Billedet bliver mere retvisende, hvis Bennett et al.’s metode anvendes inden for de enkelte

medieplatforme og tillader sammenligning på tværs af platformene.

Procentdel af ordmængden, der angiver substantielle frames pr. medieplatform

Aktørkategorier Aviser Netaviser Radio TV

Underbyggende substantielle frames

- Aktivister - Støttegruppering - Røde Kors Sandholm - Asylansøgere - Folketingspolitikere - Andre

73 14

0 6 0 7

76 20

0 4 0 0

100 0 0 0 0 0

56 0 3 2

36 0

Kritiske substantielle frames

- Justitsminister - Røde Kors organisation - Folketingspolitikere - Asylsøgere - Andre

0 73

0 13 13

0 59

0 0

41

100 0 0 0 0

19 32 48

0 0

Skema e9

Ovenstående skema viser, at aktivisterne ved Luk Lejren-aktionen ikke blev så marginaliseret

som aktivisterne ved WEF-demonstrationerne i Bennett et al.’s undersøgelse. Ses der på den

16 Herefter refereret som ”substantiel nyhedsplads”

71

substantielle nyhedsplads for underbyggende substantielle frames viser specialets

undersøgelse, at aktivisterne på alle platforme fik tildelt større andel substantiel nyhedsplads

end i Bennett et al.’s undersøgelse. Her fik aktivisterne tildelt 26 procent af den substantielle

nyhedsplads.

Aviserne og netaviserne lignede her hinanden ved at tildele henholdsvis 73 og 76 procent af

den substantielle nyhedsplads til aktivisterne. Derudover fik støttegrupperingerne

henholdsvis 14 og 20 procent af diskurspladsen. Disse to platforme gav dermed udelukkende

substantiel nyhedsplads til ikke-eliteaktører, hvilket bekræfter resultaterne fra access-

analysen.

TV-medierne tildelte 54 procent af den substantielle nyhedsplads til aktivisterne, mens

eliteaktører blev tildelt relativ meget diskursplads. Her tildeltes Røde Kors Sandholm 6

procent af den substantielle nyhedsplads og folketingspolitikere 36 procent.

Resultatet skal ses i lyset af, at kategorien ”folketingspolitikere” dækker over SF’s

integrationsordfører Astrid Krag. Som nævnt optrådte hun kun i den lange liveudsendelse på

TV 2 News (Tv/L-d17-O). Suspenderes denne ene udsendelse blev aktivisterne tildelt 87

procent af den substantielle nyhedsplads og Røde Kors Sandholm 11 procent. Set over alle

udsendelser fik aktivisterne generelt set langt størstedelen af den substantielle nyhedsplads

på TV.

Det er bemærkelsesværdigt, at TV-medierne som de eneste gav betragteligt nyhedsplads til

kategorien af asylansøgere. I 21:00 nyhedsudsendelsen på TV 2 News (Tv/L-d25-O) blev der

bragt et længerevarende studieinterview med en asylansøger fra Sandholmlejren, om de

forhold aktivisterne kritiserer. Dette ses ikke i ovenstående resultater, da interviewet på

grund af sprogproblemer ikke kunne siges at indeholde underbyggende substantielle frames.

Imidlertid var det det eneste af sin slags på tværs af samtlige platforme.

Ses der på kritisk substantiel nyhedsplads bliver billedet mere rodet, da det drejer sig om

relativ få medietekster. Røde Kors organisationen optog som eneste aktør kritisk substantiel

nyhedsplads på tre medieplatforme, henholdsvis 73, 59 og 32 procent i aviserne, netaviserne

og tv-nyhederne. Tv-nyhederne havde en større hældning mod at tildele politikere

nyhedsplads, hvilket afspejles i, at daværende justitsminister Brian Mikkelsen og de kritiske

folketingspolitikere sammenlagt fik tildelt 67 procent af den kritiske substantielle

nyhedsplads.

Webmedierne er de eneste, der her inkluderede kritiske civile debattører, i 41 procent af den

kritiske substantielle nyhedsplads. Printmedierne bragte også læserbreve, der kommenterede

på Luk Lejren-aktionen, men disse blev ikke inkluderet i undersøgelsen, da de ikke var

forarbejdet journalistisk.

72

5. Diskussion I dette kapitel diskuteres analysens resultater i forhold til de forventninger, der blev opstillet

ud fra teorien om protestparadigmet såvel som forventninger i forhold til journalistisk

praksis.

Først diskuteres det overordnede mediebillede i forhold til forventningerne og dernæst følger

en diskussion om forskelle på de fire medieplatforme. Der redegøres til sidst for

begrænsninger i specialets resultater.

5.1 - Medløb eller marginalisering

På baggrund af specialets analyse kan det siges, at danske nyhedsmedier overvejende ser ud

til at dække civil ulydighed i overensstemmelse med protestparadigmet frem for at fremme en

deliberativ, demokratisk debat i medieoffentligheden med udgangspunkt i aktivisternes

budskab.

Således framede hovedparten af alle medieteksterne Luk Lejren-aktionen som krimihistorier

eller havde fokus på voldsomme, konfrontatoriske aspekter, og hvorvidt aktionen var skadelig

for beboerne i Sandholmlejren (skema b1). Ligeledes repræsenterede 75 procent af

medieteksterne ikke aktivisternes budskab i en grad som kodningen kunne registrere (skema

d1), og i 52 procent af teksterne var aktivisterne hverken direkte eller indirekte citeret (skema

e1). Til gengæld stod de selv som afsendere ved flertallet af referencerne til underbyggende

substantielle frames (skema e3), men blev ikke formelt identificeret ved 23 procent af

referencerne i modsætning til alle andre aktører, som blev identificeret i alle tilfælde (skema

e7).

På den baggrund kan det ikke siges, at danske nyhedsmedier udnytter muligheden ved

sådanne aktioner til at gribe aktivisternes budskab og fremme en debat i overensstemmelse

med Habermas’ begreb om det ideelle, deliberative demokrati.

I den forbindelse bemærkes yderligere, at nyhedsmedierne ofte kun greb den del af

aktivisternes kritik, der rettede sig mod Røde Kors i stedet for den del, som rettede sig mod

den generelle behandling af asylsøgere og Danmarks asylpolitik. Det ses ved, at Røde Kors var

den kritiske aktør, der oftest blev citeret og næst efter den daværende justitsminister oftest

blev tilskrevet kritiske substantielle frames. Derimod blev kritiske folketingspolitikere kun

citeret i under halvt så mange tilfælde. Dette vidner om, at nyhedsmedierne generelt set ikke

beskæftigede sig med det overordnede asylpolitiske spørgsmål, som aktivisternes kritik

rettede sig imod.

Ligeledes forekom der heller ikke yderligere journalistisk bearbejdning af aktivisternes

budskab i forbindelse med aktionen. Der blev således hverken publiceret baggrundshistorier

omkring asylsøgernes situation, analyser af den førte asylpolitik, og kun en enkelt

ekspertkilde blev citeret i forbindelse med analyse af aktionens protestform (W/L-h19-O).

73

Nyhedsmedierne syntes derimod med få undtagelser at stille sig tilfredse med at

videreformidle argumenter og påstande fra aktivisterne og involverede aktører. Dette skete

dog sjældent i dialogisk form inden for samme medietekst. Dette ses eksempelvis ved, at kun i

17 procent af teksterne hvor substantielle frames var inkluderet, indgik både understøttende

og kritiske substantielle frames (skema d2).

Yderligere droppede medierne fuldstændig diskussionen omkring aktivisternes budskab

dagen efter dækningen af selve aktionen. Her fokuserede de næsten udelukkende på de

anholdte fra aktionen, og hvordan deres retsproces forløb. Vinduet hvor aktivister har

mulighed for at sætte dagsorden i medieoffentlighedens debat ser dermed ud til at være

meget smalt, og det lader til, at medierne selv lader debatten dø, efter tåregassen har lagt sig.

5.2 - Forskelle mellem medieplatformene

Før analysen opstilledes forventninger om, at en højere publiceringsfrekvens og graden af

kommercialisering ville være indikerende for, hvorvidt de respektive medieplatforme ville

dække civil ulydighed i overensstemmelse med protestparadigmet eller ville give mulighed

for offentlig debat på baggrund af Luk Lejren-aktivisternes budskab. Analysen giver imidlertid

ikke en entydig bekræftelse på disse forventninger og modsiger dem i visse henseender.

5.2.1. - Publiceringsfrekvens og processuelt fokus

Medieplatformene med den højeste publiceringsfrekvens, netaviserne og radionyhederne,

havde en større andel primære frames, der fokuserede på processuelle aspekter ved aktionen

end aviserne og tv-nyhederne (skema b2). Endvidere havde disse platforme væsentlig mindre

andel af medietekster, hvor substantielle frames var inkluderet (skema d3), ligesom aktører

der positionerede sig i forhold til budskabet var mindre repræsenteret end i aviserne og tv-

nyhederne (skema e4). Til gengæld var politiet citeret væsentlig oftere end hos aviserne og tv-

nyhederne. Dette vidner yderligere om, at der var et højere processuelt fokus forbundet med

publiceringsfrekvensen, da politiet konsekvent udtalte sig omkring processuelle forhold.

Forventningerne i forhold til publiceringsfrekvensen brydes dog i tv-nyhederne og avisernes

dækning. Her kunne der findes et større processuelt fokus i avisernes primære framing af

aktionen (skema b2), ligesom der var relativt færre medietekster, som inkluderede

substantielle frames i forhold til tv-nyhederne (skema d3).

En fristende forklaring er McCarthy et al.s (1999) argument, at billedernes forklarende

funktion frisætter det lingvistiske fra beskrivelse af begivenhederne. Tv-nyhederne havde da

også den højeste procentvise andel af medietekster med processuelt fokuserede billeder i

forhold til aviserne og netaviserne (skema c2). Imidlertid var der ikke overlap mellem

referencer til substantielle frames og processuelle baggrundsbilleder i tv-udsendelserne. Her

blev substantielle referencer repræsenteret simultant med enten interviewbilleder af kilden

74

eller studieværten. Billederne blev derimod gennemgående akkompagneret af lingvistiske

forklaringer på deres indhold, hvilket også kan ses ved brugen af live-reportere, som

rapporterede fra stedet (eksempelvis i Tv/L-d18-O og Tv/L-b4-d, m.fl.).

Mere reel virker forklaringen, at tv-nyhedernes større fokus på det substantielle hang

sammen med, at TV 2 News gjorde en speciel fokusjournalistisk indsats i dækningen af Luk

Lejren-aktionen, som fik særstatus på kanalen hele dagen. Dermed fik dækningen karakter af

et længere sammenhængende forløb forbundet af flere udsendelser med 15.30 live-

udsendelsen som omdrejningspunkt (Tv/L-d17-O). Her kunne debatten omkring

aktivisternes budskab såvel som fokus på og debat om processuelle aspekter fortsætte over

flere udsendelser med inklusion af forskellige aktører i de forskellige udsendelser. Aviserne

var derimod tvunget til i højere grad at komprimere de forskellige aspekter af Luk Lejren-

aktionen til én eller få artikler. De måtte dermed i højere grad lave en skarp journalistisk

prioritering af fokus. Det samme kunne observeres ved DR og TV 2’s nyhedsudsendelser på

deres hovedkanaler. Her lader det til, at aviserne og kanalerne redaktionel prioriterede de

processuelle aspekter som de vigtigste ved aktionen.

Dette understreger, at publiceringsfrekvensen kan ses som én faktor blandt flere

journalistiske valg og ikke nødvendigvis er ultimativt bestemmende for balancen mellem

processuelt og substantielt fokus. Det kan derfor ikke udelukkes, at en mindre fokuseret

dækning på TV 2 News ville have resulteret i et øget processuelt fokus. Her er en svaghed i

specialet, da en komparativ sammenligning med DR Update kunne have kastet lys over dette

forhold.

5.2.2. - Format frem for kommercialiseringen

Analysen viste, at forventningen om en højere grad af kommercialisering førte til højere fokus

på marginaliserende aspekter, ikke finder evidens i det empiriske materiale. Ser man på

netaviserne og radioplatformen, som har den samme publiceringsfrekvens, var

protestparadigmet mere udtalt i radionyhedernes dækning. Disse havde et særligt fokus på

krimi-aspektet såvel som voldsomheden i aktionen og konfrontationer med politiet (skema

b2). Ligeledes citerede radionyhederne politiet i 44 procent af udsendelserne mod 37 procent

for aktivisterne (skema e4). I relation til dette må netaviserne betragtes som særligt følsomme

for kommerciel påvirkning af journalistikken (Hartley 2009, 39), og radionyhederne i kraft en

overvejende statsfinansieret produktion må betragtes som de mindst følsomme. Dette

afkræfter forventningen om, at kommercialisering ville føre til dækning, som i højere grad var

i overensstemmelse med protestparadigmet. Derimod havde radionyhederne særligt fokus på

elementer, der kunne appellere til sensations- og konfliktkriterierne.

Ligeledes var der et generelt stort fokus på marginaliserende, primære frames i tv-nyhederne

(skema b2). Men dette var ikke mere udtalt på de kommercielle kanaler, TV 2 og TV 2 News,

end på Danmarks Radios kanaler. Eksempelvis fokuserede fredagens Tv-avis på beboere, der

rykkede ud af lejren i forventning om ballade (Tv/L-a1-O), lørdagens udsendelser handlede

primært om, at politiet forventede ballade (Tv/L-a4-d), eller senere at aktionen var endt i

75

uroligheder (Tv/L-a3-0). Derimod fokuserede TV 2 News udsendelser før aktionens start på

aktivisternes forventninger og budskab (eksempelvis Tv/L-d5-O). Dog havde både TV 2 og TV

2 News primært fokus på de spektakulære aspekter ved selve aktionen efter dens afslutning,

men dog suppleret med debatudsendelser. Disse satte delvist budskabet i centrum og

aktivister, politikere og asylsøgere blev inkluderet i debatten.

Det ser dermed ikke ud til, at graden af kommercialisering har nogen direkte relation til

protestparadigmets udbredelse. Dette kan skyldes, at den kommercielle påvirkning skal

sættes i relation til det enkelte medies niche og målgruppe. Eksempelvis er de kommercielle

kriterier anderledes for en formiddagsavis som Ekstrabladet (Madsen 2009), som sælger via

bombastiske overskrifter, end de er for et medie som Jyllands-Posten (Jyllands-Posten 2014).

Ligeledes kan det tænkes, at TV 2 News kan holde seerne fanget gennem reklameblokkene via

intensiv dækning og gennem et format, hvor problemstillinger kan debatteres gennem dagens

nyhedssendeflade i forhold til de andre medieplatforme, som ikke har samme

udfoldelsesmuligheder. Radionyhederne synes i denne forbindelse særligt begrænset, da de

publicerer én gang i timen blandt et udbud af andre live- og præ-producerede programmer.

De kan dermed ikke på samme måde som TV 2 News udvide deres nyhedsdækning, da det

ville kompromittere den øvrige programsammensætning, som ikke er nyhedsbaseret.

Ligeledes kan journalister på aviserne ikke uden videre fylde mange sider med reportage,

baggrund og debat omkring en enkelt begivenhed, da avisernes format sætter konkrete

pladsmæssige begrænsninger.

Netaviserne derimod har principielt ubegrænset plads til at udfolde emner og

problemstillinger (Hartley 2009, 31). Specialet fandt dog, at denne plads primært blev brugt

til opdaterende nyheder om afviklingen af selve aktionen. Derudover var der heller ikke

nogen særlig debat omkring aktivisternes budskab, og særligt før og efter aktionen lignede

den øvrige dækning i høj grad en afspejling af avisernes. Dette stemmer fornuftigt overens

med March-Blach Ørsten og Ida Willigs pointe, at nyhedsformen på net og print er mere ens,

end den er forskellig (Ørsten & Willig 2013, 205). Det kan siges, at netaviserne fylder

processuelt fokuseret stof oven på den dækning, de deler med aviserne. Denne tendens

medfører at debatten omkring og repræsentation af aktivisterne og deres budskab forsvinder

i mængden.

5.3 - Begrænsninger og generaliserbarhed af specialets resultater

Visse faktorer i specialet gør, at resultaterne har sine begrænsninger i forhold til at

generalisere til almen teori om de danske nyhedsmediers dækning af civil ulydighed og

forskelle mellem medieplatformene.

For det først er der mange varianter af civil ulydighed. Der vil være forskel på den måde

pressen dækker en sit-in på et offentligt kontor eller en aktion som Luk Lejren med massivt

76

politiopbud og tåregas i luften, og aktivisternes strategi var aktiv handling snarere end passiv

modstand i forhold til politiet. Luk Lejren-aktionen var et godt eksempel, fordi den passede

med den teoretiske model for civil ulydighed, og i kraft af det spektakulære aspekt optegnede

den kontraster mellem det processuelle og substantielle fokus.

Dette er imidlertid også svagheden ved anvendelse af denne aktion, da det samtidig kan siges

at have givet et karikeret portræt af danske nyhedsmediers dækning mellem det processuelle

marginaliserende og det substantielle debatterende. Et mere nuanceret billede på, hvorledes

det processuelle og substantielle netop hang sammen i dækningen af ulydighedshandlingen

ville måske være mere relevant i mere afdæmpede tilfælde af civil ulydighed. Her var Luk

Lejren-aktionens akilleshæl, at den symbolske ulydighedshandling med at klippe hegnet

omkring Sandholmlejren i stykker lå tæt op ad simpelt hærværk, ligesom konfrontationen

med politiet forekom voldsom.

Derudover var bekymringer omkring udsatte asylansøgeres reaktion på selve aktionen et

gennemgående emne. Specialet har kategoriseret mediernes fokus på dette som

marginaliserende, hvilket ikke er det samme som, at det ikke har været journalistisk legitimt

at fokusere på den svage parts tarv. Ved aktioner, hvor den civile ulydighedshandling ikke

potentielt skader en svag part, vil nyhedsmedierne formentlig have et andet fokus.

For det andet udfordres Bennett et al.’s (2004) påstand, at eliteaktører overtager aktivisters

argumenter ikke, da kun en enkelt støttende folketingspolitiker blev inkluderet i dækningen.

Havde casen været lig COP15-aktionerne i København 2009, ville der formentlig have været

flere positivt stemte politikere, der ville træde frem i medierne og støtte aktivisterne.

For det tredje savnes et mere solidt medieteoretisk fundament, der kan koble forskelle

mellem medieplatformene sammen med dækningen af civil ulydighed helt overordnet.

Specialet har begrænset forklaringsværdi i forhold til, hvorfor platformene dækker så

forskelligt som de gør.

Yderligere forskning, hvor der inkluderes flere variationer af civil ulydighedsformer såvel som

gås mere i dybden med afdækning af platformenes forskellige formater ville kunne give et

mere præcist billede, der kunne overskride ovenstående begrænsninger

77

6. - Konklusion

Specialet har påvist, at de danske nyhedsmedier dækning af civil ulydighed i Luk Lejren-

aktionens tilfælde primært lå i overensstemmelse med protestparadigmets logik. Således

fremmede medierne ikke en offentlig deliberation omkring aktivisternes budskab i særlig

grad.

Derudover viste specialet, at nyhedsdækningen på hver af de fire platforme ligeledes var

overvejende i overensstemmelse med protestparadigmets logik, men i forskellig grad. Således

havde tv-nyhederne et større fokus på marginaliserende aspekter ved selve aktionen end

aviserne og netaviserne. Men i kraft af TV 2 News’ fokuserede dækning var det samtidig den

platform, der fordrede mest debat omkring aktivisternes budskab og ofte inkluderede dem

som aktører i medieoffentlighedens.

Modsat havde radionyhederne den ringeste inklusion af aktivister samt repræsentation af og

debat omkring deres budskab, ligesom de havde det største fokus på marginaliserende

aspekter af alle medier.

Aviserne og netaviserne placerede sig mellem tv- og radionyhederne, hvor der var mindre

fokus på marginaliserende aspekter, men samtidig ikke så meget direkte debat omkring

aktivisternes budskab som i TV 2 News’ dækning.

I forhold til forskningen i protestparadigmet foreslår specialets resultater, at der manes til

forsigtighed, når resultater baseret på en enkelt medieplatform generaliseres til overordnet

teori om nyhedsmedierne. Specialet har her vist, at der er variationer i tilbøjeligheden til at

dække civil ulydighed i overensstemmelse med protestparadigmet. Om end de enkelte

platforme stadig i overvejende grad anvender paradigmet.

I forhold til de danske nyhedsmediers dækning af civil ulydighed eller protestaktioner

generelt, kan specialet måske bidrage til overvejelse hos medierne, omkring hvilken rolle de

skal spille. Om de skal fokusere på det spektakulære og konfrontative ved sådanne aktioner,

eller om de derved forsømmer deres rolle som moderator for en demokratiske, deliberative

offentlighed.

78

7. Litteraturliste

Bennett, W. L., Pickard, V. W., Iozzi, D. P., Schroeder, C. L., Lagos, T & Caswell, G. E. (2004)

”Managing the Public Sphere: Journalistic Construction of the Great Globalization Debate.”

Journal of Communication. Nr. 54(3), (pp. 437 – 455).

Beyeler, M. & Hübscher, E. (2003). “Public opinion, media and protest against the World

Economic Forum.” Association Française de Science Politique

- http://www.afsp.msh-

paris.fr/activite/groupe/germm/collgermm03txt/germm03beyeler.pdf (aktuel 05.

februar 2014).

Binderkrantz, A. S. & Green-Pedersen, C. (2009). ”Policy or Processes in Focus?” International

Journal of Press/Politics. Nr. 14(2), (pp. 166 – 185).

Blach-Ørsten, M. & Willig, I. (2013). ”Print og netaviser i Danmark, USA og Frankrig.”

Journalistica, nr. 1, (197 – 208).

Boyle, M. P., McLeod, D. M. & Armstrong, C. L. (2012). “Adherence to the Protest Paradigm: The

Influence of Protest Goals and Tactics on News Coverage in U.S and International

Newspapers.” The International Journal of Press/Politics. Nr. 17(2), (pp. 127 – 144).

Dardis, F. E. (2006). “Marginalization Devices in U.S. Press Coverage of Iraq War Protest: A

Content Analysis.” Mass Communication & Society. Nr. 9(2), (pp. 117 – 135).

De Vreese, C. H. (2005). “News framing: Theory and typology.” Information Design Journal +

Document Design, nr. 13(1), (pp. 51-62).

Di Cicco, D. T. (2010). “The Public Nuisance Paradigm: Changes in Mass Media Coverage of

Political Protest since the 1960s” J & MC Quarterly, nr. 81(1), (pp. 135 – 153).

Entman, R. M. & Rojecki, A. (1993). “Freezing Out the Public: Elite and Media Framing of the

U.S Anti-Nuclear Movement.” Political Communication. Nr. 10, (pp. 155 – 173).

Entman, R. M. (1993). “Framing: Toward Clarification of a Fractured Paradigm.” Journal of

Communication, nr. 43(4), (pp. 51 – 58)

Entman, R. M. (2003). “Cascading Activation: Contesting the White House’s Frame After 9/11.”

Political Communication, nr. 20, (pp. 415 – 432).

79

Entman, R. M. (2004). Projections of Power, Framing News, Public Opinion, and U.S. Foreign

Policy. Chicago, Ill: University of Chicago Press.

Entman, R. M. (2007). “Framing Bias: Media in the Distribution of Power.” Journal of

Communication, nr. 57, (pp. 163 – 173).

Gamson, W. & Wolfsfeld, G. (1993). ”Movements and Media as Interacting Systems” The Annals

of the American Academy of Political and Social Science. Nr. 528(1), (pp. 114 -125).

Gamson, W. (2004). “Bystanders, Public Opinion and the Media” i Snow, D. A., Soule, S. A. &

Kriesi, H. (Red.), The Blackwell Companion to Social Movements. Malden, MA: Blackwell Pub.

Glerup, E. & Schmidt, S. (1985). Radionyheder. Viborg: Dansklærerforeningen

Gitlin, T (1980). The Whole World is Watching: mass media in the making and unmaking of the

new left. Berkeley: University of California Press

Green-Pedersen, C. & Stubager, R. (2007). Coding of Danish radio news 1984 – 2003. A data

report. Department of Political Science, Aarhus.

- http://www.agendasetting.dk/files/uploaded/421201380422PM3.pdf (aktuel 28.

december 2013).

Habermas, Jürgen. (1985). ”Civil disobedience: Litmus Test for the Democratic Constitutional

State.” Berkeley Journal of Sociology. 30, (pp. 95 – 116).

Habermas, Jürgen. (1993). ”Further reflections on the public sphere”. i C. J. Calhoun (Red.),

Habermas and the Public Sphere (pp. 421-461). Cambridge: The MIT Press.

Habermas, Jürgen. (1996). Between facts and norms: Contributions to a discourse theory of law

and democracy [Faktizität und Geltung]. Cambridge: Polity Press.

Habermas, Jürgen. (2009) [1962]. Borgerlig Offentlighed, København: Informations Forlag

Hallin, D. C. & Mancini, P, (2004). Comparing media systems – three models of media and

politics. Cambridge: Cambridge University Press.

Hartley, J. M. (2009). “Nye medier – ny journalistik? En pilotundersøgelse af net-

nyhedsproduktionen i Danmark.” Journalistica, nr. 1, (pp. 28 – 46).

Hartley, J. M. (2013). ”’Lillebrorsyndromet’ Nye hierarkier i den tværmediale

nyhedsproduktion.” Journalistica, nr. 1, (pp. 119 – 140).

80

Hjarvard, S. (1995). Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati. København:

Medieudvalget, Statsministeriet.

Hjarvard, S. (1999). Tv-nyheder i konkurrence. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

Hjarvard, S. (2007). “Den politiske presse. En analyse af danske avisers politiske orientering.”

Journalistica, nr. 5 (pp. 27 – 53).

Holm, H. (2008. ”Tv-nyhederne som public service” i Holm, H., Svith, F. & Kartveit, K. (Red.).

Når nyheder bliver til – på DR og TV 2. Aarhus: Forlaget Ajour.

Holm, H. & Svith, F. (2008) ”Indledning” i Holm, H., Svith, F. & Kartveit, K. (Red.). Når nyheder

bliver til – på DR og TV 2. Aarhus: Forlaget Ajour.

Howard, P. N. & Hussain, M. M. (2011). “The Upheavals in Egypt and Tunisia - Role of Digital

Media” Journal of Democracy, nr. 22(3), (pp. 35 – 48).

Iyengar, S. (1990). ”The Accessibility Bias in Politics: Television News and Public Opinion.”

International Journal of Public Opinion Research, nr. 2(1), (pp. 1 – 12).

Jyllands-Posten. (2014). Morgenavisen Jyllands-Posten.

- http://jpannonce.dk/produkter/avis.aspx (aktuel 28. februar 2014).

Kammers, A. (2010) ”Gratisaviserne som en politisk ressource.” Journalistica, nr. 2, (pp. 28 –

125).

Karpantschof, R & Lindblom, M. (2009). Kampen om Ungdomshuset – studier i oprør.

København: Forlaget Frydenlund

Kitaj, T. (2000). ”Udgangspunktet er væsentlighed” i Holm, H. (Red.) Verden på tilbud, om

udenrigsjournalistik og mediernes udlandsdækning. Aarhus, Forlaget Ajour

Kramhøft, P. (2000). Journalistik med omtanke. Arbejdsmetoder i udredende og analytisk

journalistik. Aarhus: Forlaget Ajour

Larsen, P. H. (2003). De levende billeders dramaturgi. Bind 2 – TV. Søborg: Danmarks Radio

Lipsky, M. (1968). ”Protest as a Political Resource.” The American Political Science Review, nr.

62(4), (pp. 1144 – 1158).

81

Loftager, Jørn. (2004). Politisk offentlighed i Danmark. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag

Loftager, Jørn. (2006). ”Medierne, kommunalreformen og ideen om et offentligt

ræsonnement.” Politica, nr. 28, no. 2 (pp. 135 – 153)

Lund, A. B. & Willig, I. (2009). ”Om forskningsprojektet: En nyhedsuge i Danmark 1999-2008”

i Lund, A. B., Willig, I. & Blach-Ørsten, M. Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske

fødekæde i Danmark før og nu. Aarhus: Forlaget Ajour

Madsen, J. G. (2000). Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. Aarhus:

Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab.

Madsen, P. (2009). Det nødvendige medie.

- http://ekstrabladet.dk/om_ekstra_bladet/article1137466.ece (aktuel 28. februar

2014)

McCarthy, J. D., McPhail, C., Smith, J. & Crishock, L. J. (1999). “Electronic and Print Media

Representations of Washington, D.C. Demonstrations, 1982 and 1991: A Demography of

Description Bias.” i Rucht, D., Koopmans, D. & Niedhardt, F. (Red.) Acts of Dissent. New

Developments in the Study of Protest. Maryland: Rowman & Littlefield Publishers, Inc.

McLeod, D. M. & Detenber, B. H. (1999). ”Framing Effects of Television News Coverage of

Social Protest.” Journal of Communication. Nr. 49(3), (pp. 3 – 23).

McLeod, D. M. & Hertog, J. K. (1999) ”Social Control, Social Change and the Mass Media’s Role

in the Regulation of Protest Groups” i Dimers, D. & Viswanath, E. (Red.), Mass Media, Social

Control, and Social Change – A Macrosocial Perspective. Iowa: Iowa State University Press.

Mikkelsen, Flemming (red.). (2002). Bevægelser i demokrati. Foreninger og kollektive aktioner i

Danmark. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag

Mikkelsen, Flemming (red.). (1986). Protest og oprør. Kollektive actioner I Danmark 1700-

1985. Århus: MODTRYK Socialistisk forlag amba

Møller, L (2000). ”Medierne – set over skulderen” i Holm, H. (Red.) Verden på tilbud, om

udenrigsjournalistik og mediernes udlandsdækning. Aarhus, Forlaget Ajour

Nelson, T. E., Clawson, R. A. & Oxley, Z. M. (1997). “Media Framing of a Civil Liberties Conflict

and Its Effect on Tolerance.” The American Political Science Review, nr. 91(3), (pp. 567 – 583).

82

Nielsen, A. S. (2009). “Farvefjernsyn i Sort/Hvid” i Karpantschof, R & Lindblom, M. (red.)

Kampen om Ungdomshuset – studier i oprør. København: Forlaget Frydenlund

Pedersen, N. U. (2009). ”Webnyheder” i Kabel L. (Red.), Nyheder i nutid. Aarhus: Forlaget

Ajour

Plantinga, C. R. (1997), Rhetoric and representation in nonfiction film. Cambridge: Cambridge

University Press.

Rawls, John. (2005) [1999]. En teori om retfærdighRed. Frederiksberg: Det Lille Forlag.

Rodriguez, L. (2011), “The Levels of Visual Framing.” Journal of Visual Literacy, nr. 30(1), (pp.

48 – 65).

Rojecki, Andrew. (1999). Silencing the Opposition. Antinuclear Movements & the Media in the

Cold War. Illinois: University of Illinois Press

Rowe, D. (2011). ”Obituary for the newspaper? Tracking the tabloid.” Journalism, nr. 12(4),

(pp. 449 – 466).

Schultz (nu Willig), I. (2006). Bag nyhederne – værdier, idealer og praksis. Frederiksberg:

Forlaget Samfundslitteratur

Smith, William. (2011). ”Civil Disobedience and the Public Sphere.” The Journal of Political

Philosophy: nr. 19, no. 2. (pp. 145 – 166).

Svith, F. (2008). “Tv-nyheder mellem stærke billeder og kloge ord.” i Holm, H., Svith, F. &

Kartveit, K. (Red.). Når nyheder bliver til – på DR og TV 2. Aarhus: Forlaget Ajour.

Søndergaard, H. (2006). ”Tv som institution” i Hjarvard, S. (Red.), Dansk tv’s historie.

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

Weaver, D. A. & Scacco, J. M. (2013). “Revisiting the Protest Paradigm: The Tea Party as

Filtered through Prime-Time Cable News.” The International Journal of Press/Politics. Nr.

18(1), (pp. 61 – 84).

Wolfsfeld, G., Avraham, E. & Aburaiya, I. (2000) “When Prophesy Always Fails: Israeli Press

Coverage of the Arab Minority’s Land Day Protests.” Political Communication. Nr. 17, (pp. 115

– 131).

83

Målinger

Lyttertal, TNS Gallup Pressemeddelelse uge 43 2008

- http://www2.tns-gallup.dk/media/121979/pressemeddelelse_uge43.pdf (aktuel 01.

marts 2014).

Tv-seertal, TNS Gallup(2) Pressemeddelelse uge 43 2008

- http://tvm.gallup.dk/tvm/pm/2008/pm0843.pdf (aktuel 02. marts 2014).

Tv-seertal, TNS Gallup(3) Pressemeddelelse uge 44 2008

- http://tvm.gallup.dk/tvm/pm/2008/pm0844.pdf (aktuel 02. marts 2014).

84

8. Bilag

B1. Kodningskategorier

Her angives, hvilke kategorier, der kodes efter.

Tildeling af kode til medieteksterne

Medieteksterne er kodet efter en bogstavkombination, der gør det hurtigt at identificere dem.

Platform Medietype Medie Nummer Kilde

P = print

W = web

R = radio

Tv = tv

L = landsdækkende

R = regional

D = dedikeret

webmedie (kun ved

web)

Angives alfabetisk. Angiver

medietekstens

identifikations-

nummer

O = originalartikel

D = dublet på andet medie

Ritzau = citathistorie fra

Ritzau

”Andet medie” = historien er

citathistorie fra andet medie

Ovenstående kode efterfølges af dato, tidspunkt for publicering (hvis muligt) og titlen på

medieteksten. På tv og radio angives programmets navn i stedet for titel.

Eksempel: P/R-j1-Ritzau: 10.15.2008 – Ansatte frygter vold ved asyllejr

- P (print)/R(regionalmedie)- j (Nordjyske Stiftstidende) 1 (1. artikel fra mediet) –

Ritzau (citathistorie fra Ritzau).

Komplet oversigt over koder og medietekster findes sidst i bilag B3.

Primære frames

I kategorien af primære frames kodes der for tre overordnede framekategorier, hvorunder

der hører en række underkategorier. De tre kategorier er ræsonnement-frames,

marginaliserende frames og øvrige frames. 17

For præcis overblik over, hvilke frames der udgjorde de respektive kategorier af primær

frames henvises til ”Samlet kodningsskema for totaldækningen” i bilagsmappe ”B” på vedlagte

DVD.

Ræsonnement-frames

Frames, hvor aktivisternes budskab eller andre kritiske aktørers frames indgik som en del af

den overordnede frame.

17 For komplet oversigt over de enkelte frames, der indgår i kategorierne se bilag XX på dvd.

85

Opdeles i underkategorierne:

- Aktivistframes indgik

- Kritisk frame indgik

Marginaliserende frames

Frames, hvor der er fokus på processuelle aspekter af aktionen, der virker til at marginalisere

aktivisterne.

Opdeles i underkategorierne:

- Krimi

o Historier, hvor fokus var anholdelse af aktivister eller de følgende retslige

konsekvenser

- Voldsomhed og konfrontation

o Historier, hvor fokus var på begivenhedens voldsomme udtryk eller på

konfrontationer mellem aktivister og politi. Herunder den generelle anvendelse

af tåregas.

- Skade asylsøgere

o Historier, hvor det blev problematiseret, at asylansøgerne kunne blive

traumatiseret af voldsomme begivenheder. Denne frame angives som

marginaliserende, da den udelukkende tog udgangspunkt i adressaten for

aktivisternes kritik, Røde Kors’ udtalelser. Der blev her ikke foretaget en direkte

journalistisk undersøgelse af asylsøgernes reaktion på aktionen. Disse frames

fokuserede indirekte på begivenhedens voldsomhed.

Øvrige frames

Frames, der ikke kan kategoriseres som hverken indeholdende ræsonnement eller som

marginaliserende.

- Bevægelse, strategi og succes.

o Historier, der fokuserede på processuelle aspekter af begivenheden. Fokus var

opdatering af hvor og hvornår, hvilken taktik henholdsvis politiet og aktivister

ville anvende og hvorvidt det lykkededes aktivisterne at klippe hul i hegnet,

som var deres mål.

- Politiets magtmidler og opførsel.

o Historier, der efterfølgende problematiserede, hvorvidt politiet i overdreven

grad anvendte magtmidler såsom peberspray og lattergas.

- Debat om aktionens legitimitet.

o Historier, der fokuserede på borgernes diskussion af, hvorvidt Luk Lejren-

aktionen burde have fundet sted eller ej. Er ikke kategoriseret som enten – eller,

da flere modsatrettede argumenter i form af læserbreve indgik i samme frame.

- Diverse

o Historier, der ikke passer ind i ovenstående kategorier.

86

Substantielle frames

For præcis overblik over, hvilke frames der udgjorde henholdsvis underbyggende og kritiske

substantielle frames henvises til ”B1 _ Samlet kodningsskema for totaldækningen” eller ”B4 _

Substantielle frames – kategoriseret” i bilagsmappe ”B” på vedlagte DVD.

Billeder

Billederne blev delt op i to overordnede kategorier. Interviewbilleder og reportagebilleder.

Interviewbilleder var billeder, som afbildede personen, der blev interviewet. Billederne er

kun kategoriseret som interviewbilleder, hvis personen er central i billedet og ikke blot en del

af omgivelserne. Ved studieinterviews kategoriseres billeder, hvor studieværten eller video

fra aktionen også indgår sammen med interviewpersonen også som interviewbilleder.

Alle billeder der ikke kunne kategoriseres som interviewbilleder blev kategoriseret som

reportagebilleder. Dette inkluderer også tv-billeder af studieværter og reportere. Der ses bort

fra dette, da analysens fokus ikke inddrager disse, og de ikke påvirker de andre

billedkategoriers relative værdier.

For præcis overblik over, hvilke billeder der udgjorde underkategorierne i henholdsvis

reportage- og interviewbilleder henvises til ”B1 _ Samlet kodningsskema for totaldækningen”

eller ”B3 _ Anvendelsen af billeder – kategoriseret” i bilagsmappe ”B” på vedlagte DVD.

Reportagebilleder

Reportagebillederne blev overordnet kategoriseret alt efter om de kunne siges at legitimere

eller marginalisere aktivisterne som aktører i en demokratisk debat. Der blev opdelt i fire

underkategorier.

Legitimerende billeder

Billeder, der viste aktivisterne som demonstrerende eller på anden måde repræsenterede

dem, og billeder der kan siges, at ligge i overensstemmelse med budskabet.

- Demonstration

o Billeder, der viser billeder af den del af demonstrationen, der forholdte sig

passivt, viste skilte med slagord eller sang slagssange.

- Asylsøgere/beboere

o Viste omgangspunktet for aktivisternes budskab. Kun kategoriseret som

legitimerende, hvor den øvrige kontekst passer i forhold til budskabet.

- Luk Lejren bagmænd eller logo

o Repræsentation af Luk Lejren-gruppen via personer (ikke interview) eller deres

logo.

87

Marginaliserende billeder

Billeder, der i overensstemmelse med protestparadigmets logik kunne siges at virke

marginaliserende på aktivisterne i forhold til deres mulighed for at fremstå som seriøse

aktører i en deliberativ, demokratisk sammenhæng.

- Konfrontation med politiet/anholdelse

o Billeder, hvor aktivisternes konfrontation med politiet eller anholdelse af

aktivisterne var det dominerende element.

- Fokus på politi eller retsbygninger

o Billeder, hvor tilstedeværelsen af politiet var dominerende. Ligeledes billeder af

retsbygninger i forbindelse med grundlovsforhør af anholdte aktivister.

- Aktivister i tåregasskyer

o Billeder, hvor aktivister befinder sig i tåregasskyer. Fremhæves i

medieteksterne af journalister som ”voldsomme billeder.”

Symbolsk ulydighedshandling

Billeder, der viser aktivisternes intenderede civile ulydighedshandling, hvor der blev klippet i

hegnet omkring Sandholmlejren. Er ikke kategoriseret som marginaliserende eller

legitimerende, da de fremhævede lovbruddet/uorden, men samtidig udgjorde et symbolsk

handling fra aktivisternes side.

Neutrale billeder

Billeder, der ikke passer i ovenstående kategorier.

- Location/oversigtsbilleder/grafik

o Billeder, der etablerer kontekst til historien og etablerer, hvor begivenheden

der beskrives finder sted.

- Journalister

o Billeder af journalister eller reportere.

Interviewbilleder/aktørrepræsentation

Interviewbillederne blev kategoriseret alt efter, hvem der blev interviewet. Kategorierne

gælder for både interviewbilleder og for kategorisering ved citater. Der opdeles i fire

kategorier:

Støttende aktører

Aktivisterne eller andre aktører der støttede aktivisterne og deres budskab.

- Luk Lejren

o Identificerede aktivister, der fungerede som talspersoner for

organisationsgruppen.

- Aktivisterne

o Ikke-identificerede aktivister der deltog i aktionen.

- Asylansøgere

88

o Asylansøgere/beboere i Sandholmlejren, der tilkendegav at støtte aktivisterne

og deres budskab

- Folketingspolitikere

o Folketingspolitikere, der tilkendegav at støtte aktivisternes og deres budskab

- Støttegrupper

o Inkluderer personer fra grupperne Bedsteforældre for Asyl og Præsteinitiativet.

Kritiske aktører

Aktører der enten forholdte sig kritiske til aktivisternes protestform eller deres budskab

- Justitsminister

o Daværende justitsminister Brian Mikkelsen

- Røde Kors Organisation

o Inkluderer generalsekretæren for Røde Kors, Anders Ladekarl, medarbejdere

og tillidsmænd i Røde Kors, der udtalte sig entydigt kritisk i forhold til

aktivisternes protestform og budskab.

- Folketingspolitikere

o Medlemmer af folketinget, der gav entydigt udtryk for kritik af aktivisternes

protestform eller budskab.

- Asylansøgere

o Asylansøgere/beboere, der gav entydigt udtryk for kritik af aktivisternes

protestform eller budskab.

Splittede aktører

Aktører, der ikke kan siges at være klart for eller imod aktivisternes protestform eller

budskab

- Røde Kors Sandholm

o Jørgen Chemnitz, asylchef fra Dansk Røde Kors i Sandholmlejren. Var skeptisk

omkring selve aktionen og dens påvirkning af beboerne. Men var delvist enig

med aktivisternes argument, at lange ophold i asyllejre skader beboerne

psykisk og det er forkert.

Neutrale aktører

Aktører, der ikke forholdte sig støttende eller kritisk til aktivisternes protestform eller

budskab.

- Politi

o Selvom politiet udgjorde aktivisternes ”modstander” udtalte politiet sig stort set

ikke normativt, men primært beskrivende.

- Civile

o Civile der blev udspurgt om deres holdning til aktionen og ikke havde nogle

konkrete svar derpå.

89

B2. Luk Lejrens-pressemeddelelse

- Tilsendt via mail fra Luk Lejren-talsperson Pil Christensen. Email-korrespondance kan

eftersendes, hvis ønskes. Private telefonnumre på kontaktpersoner er slettet til specialets

brug.

”Aktivister vil lukke Sandholm

Tusindvis af ulydige borgere vil den 25. oktober i en kæmpe civil ulydighedsaktion lukke

Sandholmlejren. Initiativet Luk Lejren, som står bag den spektakulære aktion, har forberedt

aktionen i flere måneder.

- "Når vi d. 25. oktober tager til Sandholmlejren, er det for at lukke den" siger Anna Bågø,

talsperson for initiativets; "Vi tager sagen i egne hænder, fordi vi som borgere ikke kan leve

med den måde vores medborgere, der er indsat i lejren, bliver behandlet på".

I Luk Lejren er der allerede flere hundrede aktive ulydige borgere, som de sidste par måneder har lagt slagplaner for, hvordan lejren skal lukkes. Samtidig har initiativet allerede trykt tusindvis af plakater og flyers, som vil blive spredt ud over København og resten af landet i løbet af weekenden. Dertil vil Luk Lejren udgive en avis i et stort oplag og lancere flere internetkampagner.

- ”Målet er at mobilisere så mange ulydige borgere til aktionen som muligt” udtaler Pil

Christensen fra Luk Lejren og fortsætter:

- ”Planen er, at vi vil fjerne det hegn, som omgiver Sandholm, og samtidig lukke den

kontrolpost som registrerer og kontrollerer lejrens beboere.”

- ”Den 25. oktober indtager vi Sandholmlejren med musik, teater og folkekøkken og går ikke

hjem før hegnet er klippet og kontrolposten lukket.”

I forhold til spørgsmålet om hvad initiativet vil gøre, hvis politiet prøver at stoppe dem, fortsætter

Anna Bågø;

- ”Vi har tænkt os at være så mange, at politiet ikke kan stoppe os. Samtidig har vi rigtig

mange kreative ideer på tegnebrættet. Vi mener det alvorligt – vi lukker sandholmlejren.”

Forholdene i Sandholm er racisme

- ”I Sandholmlejren sidder vores medborgere uden de mest basale borgerrettigheder. De får

frataget alle muligheder for at handle i deres eget liv. Forestil dig at du ikke må arbejde eller

uddanne dig og at andre borgere er ansat til at kontrollere dig og sørge for at du ikke gør

det. At du ikke selv bestemmer hvornår du vil spise, at du ikke selv må lave mad? Sådan er

tilværelsen i Sandholmlejren. Beboerne lever under eksistensminimum og med usikkerhed

og frygt for hvad der skal ske i morgen.” Udtaler Anna Bågø

- ”Vi mener faktisk, at den forskelsbehandling og diskriminering, som finder sted i

Sandholmlejren og i danske asylsystem er udtryk for racisme. ” Udtaler Pil Christensen og

fortsætter:

- ”Asylansøgere er jo ikke turister på gennemrejse. Tiden på at få behandlet sin ansøgning

om asyl er fire år. Asylansøgere er medborgere, som bor og lever her, blot uden nogen af

de rettigheder og privilegier som vi andre nyder”.

90

I Danmark er der parlamentarisk flertal for den førte asyl- og udlændinge politik. Til det svarer

Anna Bågø:

- ”Når flertallet krænker minoriteters rettigheder, og diskriminerer og forskelsbehandler vores

medborgere, ser vi det som en borgerpligt at handle ulydigt.”

Røde Kors skal trække sig

- ”Det kan godt være at Røde Kors er en humanitær organisation. Men Røde Kors er lige nu

med til at legitimere et umenneskeligt og uanstændigt asylsystem.” Siger Pil Christensen og

fortsætter:

- ”Det her er en mulighed for at Røde Kors til at sige fra. Vi forventer at de vil hjælpe os med

at lukke lejren”. Pil slutter:

- ”Pointen ved den her aktion er, at man kan handle mod racisme og diskrimination af vores

medborgere. Vi opfordrer Røde Kors’ medarbejdere og alle andre, der arbejder i Sandholm,

til at udvise civil ulydighed og lade være med at udføre deres arbejde. Hjælp os i stedet

med at indrette folkekøkkener og rive hegnet ned”.

Pressekontakt,

telefon xx xx xx xx og xx xx xx xx. luklejrenpresse@gmail.com luklejren.dk

For billeder af talspersoner; luklejren.dk/fotos”

91

B3. Oversigt over medietekster

Oversigt over medietekster der er anvendt til empirisk materiale inklusiv koder for medieteksterne. De horisontale linjer angiver, hvornår der skelnes mellem dækning før, under og efter aktionen.

Landsdækkende dagblade

P/L-a = Arbejderen - P/L-a1-Modkraft.dk: 10.14 – Luk Lejren viser vej til handling - P/L-a2-O: 10.15 – Luk Lejren vil ikke brug vold - P/L-a3-O: 10.16 – Aktivister lukker Sandholm - P/L-a4-O: 10.17.2008 – Præster støtter Luk Lejren - ---------------------- - P/L-a5-O: 10.28.2008 – Aktivister åbnede lejren

P/L-b = Berlingske

- P/L-b1-O: 10.25.2008 – Note (protest mod Sandholm i dag) - --------------------- - P/L-b2-O: 10.26.2008 – Asyl-aktion endte i tåregas - P/L-b3-Ritzau:10.27.2008 – En fængslet efter Sandholm-demonstration.

P/L-c = BT

- P/L-c1-O: 10.26.2008 – Slaget om Sandholm P/L-d = Ekstra Bladet

- P/L-d1-O: 10.26.2008 – Stoppet af gassen - P/L-d2-O: 10.27.2008 – Med vold og magt

P/L-e = Information

- P/L-e1-O: 10.24.2008 – ’Vi er mange, der har fået nok’ - ------------------------- - P/L-e2-Ritzau: 10.27.2008 - Sandholm: En fængslet efter demonstration.

P/L-f = Jyllands Posten

- P/L-f1-O: 10.25.2008 – Demonstration deler vandene - --------------------------- - P/L-f2-O: 10.26.2008 – Demonstration endte voldsomt - P/L-f3-O: 10.26.2008 – Røde Kors: Hegnet beskytter beboerne - P/L-f4-Ritzau: 10.27.2008 – En fængslet efter demonstration

P/L-g = Kristeligt Dagblad

- P/L-g1-Ritzau: 10.10.2008 _ Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - P/L-g2-Ritzau: 10.21.2008 _ Præster vil lukke Sandholmlejren - P/L-g3-Ritzau: 10.24.2008 – Stort politiopbud ved Sandholm-demonstration - P/L-g4-O: 10.25.2008 – Asylaktion splitter præster - P/L-g5-O: 10.25.2998 – Luk Lejren – brug hovedet

92

- ---------------------------- - P/L-g6-Ritzau: 10.27.2008 – En fængslet efter demonstration

P/L-h = Politiken

- P/L-h1-O: 09.13.2008 – Aktivister vil lukke Sandholm - P/L-h2-O: 10.23.2008 – Asylansøgeres venner skændes om Sandholmlejren - ------------------------------ - P/L-h3-O: 10.26.2008 – Sandholmlejren i røg og damp - P/L-h4-O: 10.27.2008 – Kvinde fængslet efter uro ved Sandholmlejren - P/L-h5-O: 11.01.2008 – Amnesty kritiserer brug af peberspray1

Regionale dagblade

P/R-a = 24 Timer

- P/R-a1-O: 10.27.2008 – Fængslet (note) P/R-b = Dagbladet Køge, Ringsted, Roskilde

- P/R-b1-Ritzau: 10.17.2008 – Præster vil lukke asyllejre - P/R-b2-Ritzau: 10.24.2008 – Vi klipper hul i hegnet - P/R-b3-P4 København: 10.25.2008 – Familier forlader Sandholm - P/R-b4-O: 10.25.2008 – Bedsteforældre for asyl bliver hjemme - ----------------------------- - P/R-b5-O: 10.27.2008 – To fængslet efter ballade ved Sandholmlejren

P/R-c = Flensborg Avis

- P/R-c1-Ritzau: 10.27.2008 – Tåregas og 46 anholdte P/R-d = Frederiksborg Amts Avis

- P/R-d1-O: 10.10.2008 – Demo vil skade asylsøgere - P/R-d2-Ritzau: 10.15.2008 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - P/R-d3-Ritzau: 10.17.2008 – Præster vil også lukke Sandholmlejren - P/R-d4-O: 10.23.2008 – Personale føler sig udsat for hetz - P/R-d5-O: 10.24.2008 – Ballade i luften (leder) - P/R-d6-O: 10.24.2008 - >>Luk Lejren<<-folk: Vi klipper hul i hegnet - P/R-d7-P4 København: 10.25.2008 – Forlader asylcenter - ----------------------------- - P/R-d8-O: 10.27.2008 – Fængslet efter uro ved Sandholmlejren (forside) - P/R-d9-O: 10.27.2008 – Demonstration indhyllet i tåregas - P/R-d10-O: 10.27.2008 – Trykket skulder ved anholdelse (note) - P/R-d11-O: 10.27.2008 – Signalfejl drillede demonstranterne

P/R-e = Fyens Stiftstidende

- P/R-e1-Ritzau: 10.15.2008 – Røde Kors frygter vold ved center - P/R-e2-Ritzau: 10.24.2008 – Stort politiopbud ved Sandholm - ---------------------------- - P/R-e3-Ritzau: 10.26.2008 – Tåregas og anholdelser ved Sandholm

93

- P/R-e4-Ritzau: 10.26.2008 – En grim oplevelse - P/R-e5-Ritzau: 10.27.2008 – Én fængslet efter demonstration

P/R-f = Helsingør Dagblad

- P/R-f1-Ritzau: 10.10.2008 – Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - ------------------------- - P/R-f2-O: 10.27.2008 – Dårlig demonstration ved Sandholmlejren (leder) - P/R-f3-Ritzau: 10.27.2008 – En fængslet efter Sandholmdemo

P/R-g = Jyske Vestkysten

- P/R-g1-Ritzau: 10.24.2008 - Luk Lejren - Strategi er nøje planlagt - ------------------------- - P/R-g2-Ritzau: 10.26.2008 – Tåregas mod demonstranter - P/R-g3-Ritzau: 10.26.2008 – Asylchef: Ubehageligt for beboere

P/R-h = MetroXpress

- P/R-h1-Ritzau: 10.15.2008 – Medarbejdere frygter uroligheder - P/R-h2-Ritzau: 10.23.2008 – Stort politiopbud ved demonstration (note) - ---------------------------- - P/R-h3-Ritzau: 10.27.2008 – Aktion: To sigtet efter ulydighedsaktion

P/R-i = Midtjyllands Avis

- P/R-i1-Ritzau: 10.17.2008 – Præster vil lukke Sandholmlejren - P/R-i1-Ritzau: 10.24.2008 – Politi følger Sandholm-demo - --------------------------- - P/R-i2-Ritzau: 10.27.2008 – En fængslet efter Sandholm-demonstration

P/R-j = Nordjyske Stiftstidende

- P/R-j1-Ritzau: 10.15.2008 – Ansatte frygter vold ved asyllejr - P/R-j2-Ritzau: 10.17.2008 – Præster vil lukke lejren - --------------------------- - P/R-j3-Ritzau: 10.26.2008 – Tåregas mod demonstranter - P/R-j4-Ritzau: 10.26.2008 – Asylchef: Uro en grim oplevelse for beboere - P/R-j5-Ritzau: 10.27.2008 – Én fængslet for hærværk ved lejr

P/R-k = Sjællandske

- P/R-k1-Ritzau: 10.24.2008 - >>Luk Lejren<< fremlægger demo-strategi - --------------------------- - P/R-k2-O: 10.27.2008 – Demonstration indhyllet i tåregas - P/R-k3-Ritzau: 10.27.2008 – En fængslet efter Sandholmdemo

P/R-n = Urban

- P/R-l1-Ritzau: 10.27.2008 – Kvinde fængslet efter asyl-demonstration (note)

P/R-o = Århus Stiftstidende - P/R-o1-Berlingske: 10.26.2008 – Asyl-aktion endte i tåregas - P/R-o2-Ritzau: 10.27.2008 – En fængslet efter Sandholmaktion

94

P/R-p = Horsens Folkeblad

- P/R-p1-Politiken 10.14.2008 – Frygt for vold ved Sandholm

Lokale ugeaviser

P/U-a = Allerød Nyt - P/U-a1-O: 10.16.2008 – Aktivister vil befri asylansøgere - P/U-a2-O: 10.16.2008 – Facebook-profil for Luk Lejren - P/U-a3-O: 10.16.2008 – Politiet: De har ikke gjort noget endnu - P/U-a4-O: 10.16.2008 – Asylansøgere: Stop aktionen - P/U-a5-O: 10.16.2008 – Røde Kors: Vi er ikke racister - P/U-a6-Politiken: 10.21.2008 – Præster vil lukke Sandholm - P/U-a7-O: 10.23.2008 – 12 tilhørere til Luk Lejren-møde - P/U-a8-O: 10.23.2008 – ”Det er vores demokratiske pligt” - P/U-a9-O: 10.23.2008 – ”Medarbejderne må gerne blive lidt forskrækkede” - P/U-a10-O: 10.23.2008 – Her er planen for aktionen - ------------------------------ - P/U-a11-O: 10.28.2008 – En solskinsdag på slagmarken (forside) - P/U-a12-O: 10.28.2008 – Slaget om Sandholm – i sol og gaståge - P/U-a13-O: 10.28.2008 – Luk Lejren: Politiet opførte sig aggressivt og brutalt - P/U-a14-O: 10.28.2008 – Røde Kors: Alle er ved godt mod - P/U-a15-O: 10.28.2008 – Politiet: Deres egen skyld - P/U-a16-O: 10.28.2008 – Beboer: Godt at nogen gør noget

P/U-b = Furesø Avis

- P/U-b1-Allerød Nyt: 10.16.2008 – Facebook-profil: Luk Lejren P/U-c = Hillerød Posten

- P/U-c1-O: 10.28.2008 – Pressefotograf i skudlinjen - P/U-c2-O: 10.28.2008 – Fotografens dag i Helvedes forgård

Landsdækkende dagblades websider

W/L-a = Arbejderen (arbejderen.dk)

- W/L-a1-O: 09.16 / kl. ?? – Aktivister lukker Sandholmlejren - W/L-a2-Modkraft.dk: 10.14 / kl. ?? – Luk Lejren viser vej til handling - W/L-a3-O: 10.17 / kl. ?? – Præsteinitiativet støtter Luk Lejren - ------------------------- - W/L-a4-O: 10.28.2008 / kl. ?? – Aktivister åbnede lejren -

W/L-b = Berlingske (b.dk – dengang berlingske.dk)

- W/L-b1-Ritzau: 10.09.2008 / kl. 18:28 – Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - WL/-b2-Ritzau: 10.14.2008 / kl. 09.30 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/L-b3-Ritzau: 10.16.2008 / kl. 20:32 – Præster vil også lukke Sandholmlejren

95

- W/L-b4-Ritzau: 10.23.2008 / kl. 12:51 – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/L-b5-Radionyhederne:10.25.2008 / kl. 10:18 – Aktivister gør klar til at lukke

Sandholm-lejren - ----------------------------------------- - W/L-b6-O: 10.25.2008 / kl. 12:28 – Politi og demonstranter klar til ballade - W/L-b7-O: 10.25.2008 / kl. 12:59 – 700 demonstranter venter på busser - W/L-b8-O: 10.25.2008 / kl. 13:26 – Demonstranter: Røde Kors er ikke racister - W/L-b9-O: 10.25.2008 / kl. 14:12 – Bedsteforældre håber på fredelig aktion - W/L-b10-Ritzau: 10.25.2008 / kl.14:12 – Demonstranter anholdt for hærværk - W/L-b11-O: 10.25.2008 / kl. 14:30 – Tre demonstranter anholdt - W/L-b12-O: 10.25.2008 / kl. 15:12 – Demonstranter lokkes i blindgyde - W/L-b13-O: 10.25.2008 / kl. 15:41 – Aktivister vælter hegnet - W/L-b14-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 15:44 – Tåregas mod demonstranter - W/L-b15-O: 10.25.2008 / kl. 16:06 – Sandholmlejren er indhyllet i tåregas - ------------------------------------------------ - W/L-b16-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 17:00 – Uroligheder en grim oplevelse for beboere - W/L-b17-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 17:51 – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats - W/L-b18-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 17:56 – 43 anholdt ved tåregasfyldt demonstration - W/L-b19-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 22:30 – Asyl-aktion endte i tåregas - W/L-b20-Ritzau: 10.26.2008 / kl. 11:27 – To unge for dommeren efter demonstration - W/L-b21-Ritzau: 10.26.2008 /kl. 16:41 – En fængslet efter asyl-demonstration

W/L-c = B.T. (bt.dk)

- W/L-c1-Ritzau: 10.09.2008 / kl. 18:28 – Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - WL/-c2-Ritzau: 10.14.2008 / kl. 09.30 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/L-c3-Ritzau: 10.16.2008 / kl. 20:32 – Præster: Luk Sandholmlejren - W/L-c4-Ritzau: 10.23.2008 / kl. 11:51 – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/L-c5-Ritzau: 10.23.2008 / kl. 14:47 – ”Luk Lejren”-folk fremlægger demostrategi - ------------------------------------ - W/L-c6-O: 10.25.2008 / kl. 12:33 – Politi og demonstranter klar til ballade - W/L-c7-O: 10.25.2008 / kl. 13:03 – 700 demonstranter venter på busser - W/L-c8-O: 10.25.2008 / kl. 13:37 – Demonstranter: Røde Kors er ikke racister - W/L-c9-O: 10.25.2008 / kl. 13:30 – Tre demonstranter anholdt - W/L-c10-O: 10.25.2008 / kl. 13:55 – Bedsteforældre håber på fredelig aktion - W/L-c11-O: 10.25.2008 / kl. 14:59 – Demonstranter lokkes i blindgyde - W/L-c12-O: 10.25.2008 / kl. 15:35 – Aktivister vælter hegnet - W/L-c13-O: 10.25.2008 / kl. 15:44 – Politiet bruger tåregas - W/L-c14-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 15:44 – Tåregas mod demonstranter - W/L-c15-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 16:00 – Uroligheder en grim oplevelse for beboere - W/L-c16-O: 10.25.2008 / kl. 16:02 – Sandholmlejren ligner en krigszone - W/L-c17-O: 10.25.2008 / kl. 16:26 – 46 anholdt ved Sandholmlejren - W/L-c18-O: 10.25.2008 / kl. 16:50 – Demonstranter på vej hjem - ------------------------------------------ - W/L-c19-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 16:51 – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats - W/L-c20-O: 10.25.2008 / kl. 19:18 – Politiet: Ingen kom ind - W/L-c21-Ritzau: 10.26.2008 / kl. 06:56 – Fire fremstilles efter demonstration - W/L-c22-Ritzau: 10.26.2008 / kl. 10:27 – To unge demonstranter skal for en dommer

96

- W/L-c23-Ritzau: 10.26.2008 / kl. 15:41 – Én fængslet efter demonstration ved Sandholmlejren

W/L-d = Ekstrabladet (ekstrabladet.dk)

- W/L-d1-Ritzau: 10.09.2008 / kl. 18:28 – Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - ---------------------------------------------- - W/L-d2-O: 10.25.2008 / kl. 15.34 – Asylaktion: Skal Sandholm lukkes? - W/L-d3-O: 10.25.2008 / kl. ?? – Tåregas mod demonstranter (note) - ----------------------------------- - W/L-d4-Ritzau: 10.25.2008 /kl. 17:00 – Asylchef: Demo var grim oplevelse - W/L-d5-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 18:51 – Asylansøger: Jeg blev virkelig bange - W/L-d6-O: 10.25.2008 / kl. 19:46 – 46 anholdt i urolig demonstration - W/L-d7-Ritzau: 10.26.2008 / kl. 10:27 – To unge demonstranter fremstilles - W/L-d8-O: 10.26.2008 / kl. 14:42 – ‘Vi fik klippet hegnet som planlagt’ - W/L-d9-Ritzau: 10.26.2008 / kl. ?? – En fængslet efter Sandholmdemo - W/L-d10-Ritzau: 10.26.2008 / kl. ?? – Fire fremstilles efter demonstration - W/L-d11-O: 10.27.2008 / kl. 05:00 – Med vold og magt (leder)

W/L-e = Information (information.dk)

- W/L-e1-Ritzau: 10.09.2008 / kl. 18:28 – Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - W/L-e2-Ritzau: 10.16.2008 / kl. 20:32 – Præster vil også lukke Sandholmlejren - W/L-e3-O: 10.24.2008 / kl. ?? – ’Vi er mange der har fået nok’ - --------------------------------------- - W/L-e4-Ritzau: 10.25.2008 / kl. 14:12 – Fire fremstilles efter demonstration

W/L-f = Jyllands-Posten (jp.dk)

- W/L-f1-Politiken: 09.13 / kl. 08.20 – Aktivister vil lukke Sandholmlejren - W/L-f2-Ritzau: 10.09 / kl. 18:57 – Røde Kors: Demo vil skade asylansøgere - W/L-f3-Ritzau: 10.14 / kl. 09:30 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/L-f4-Ritzau: 10.16 / kl. 20:32 – Præster vil også lukke Sandholmlejren - W/L-f5-O: 10.17 / kl. 15:17 – Lejr-demo kan ende i ballade - W/L-f6-O: 10.21 / kl.14:38 – Sandholm frygter vold og hærværk - W/L-f7-O: 10.25 / kl. 09.27 – Asylsøgere er bange for ballade - --------------------------------------- - W/L-f8-O: 10.25 / kl. ?? – 200 betjente venter på demonstranter - --------------------------------------- - W/L-f9-O: 10.25 / kl ?? - 46 aktivister anholdt ved Sandholmlejren - W/L-f10-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Uroligheder en grim oplevelse for beboere - W/L-f11-O: 10.26 / kl. 03.00 – Demonstration endte voldsomt - W/L-f12-O: 10.26 / kl. 03.00 – Røde Kors: Hegnet beskytter beboerne - W/L-f13-Ritzau: 10.26 / kl. ?? – Fire fremstilles efter demonstration - W/L-f14-Ritzau: 10.26 / kl. 11.27 – To unge demonstranter skal for en dommer - W/L-f15-O: 10.26 / kl. 18.27 – En Sandholm-demonstrant fængslet - W/L-f16-O: 10.27 / kl. 10.27 – Hvad kom der ud af Sandholm-aktionen? - W/L-f17-O: 10.27 / Kl. ?? – Luk Lejren ignorerer fremstrakt hånd

W/L-g = Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)

97

- W/L-g1-Ritzau: 10.09 / kl. ?? –Røde Kors: Demo vil skade asylansøgere - W/L-g2-Ritzau: 10.14 / kl. ?? – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/L-g3-Ritzau: 10.16 / kl. ?? – Præster vil også lukke Sandholm - W/L-g4-Ritzau: 10.23 / kl. ?? – Luk Lejren-folk fremlægger demostrategi - W/L-g5-Ritzau: 10.24 / kl. ?? – Stort politiopbud ved Sandholm-demonstration - W/L-g6-O: 10.25 / kl. ?? – Asylaktion splitter præster - W/L-g7-O: 10.25 / kl. ?? – Luk Lejren – brug hovedet (leder) - ----------------------- - W/L-g8-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Demonstranter anholdt for hærværk - W/L-g9-O: 10.25 / kl. ?? – Uro ved demonstration på asylcenter - ----------------------- - W/L-g10-O: 10.25 / kl. ?? – Politiet opløser asyl-demonstration med tåregas - W/L-g11-Ritzau: 10.27 / kl. ?? – En fængslet efter demo

W/L-h = Politiken (politiken.dk)

- W/L-h1-O: 09.12 / kl. 22:54 – Aktivister vil lukke Sandholm - W/L-h2-Ritzau: 10.14 / kl. 09:47 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/L-h3-O: 10.16 / kl. 19:38 – 200 præster vil lukke Sandholm - W/L-h4-O: 10.24 / kl. 21:13 – Politiet holder pressen ude af Sandholm - W/L-h5-O: 10.25 / kl. 10.28 – Røde Kors aktionerer mod asyllejr-demonstranter - W/L-h6-O: 10.25 / kl. 11:06 – Beboerne flytter inden Sandholm-demo - -------------------------- - W/L-h7-O: 10.25 / kl. 12.50 – DSB kører ustabilt mellem Lyngby og Hillerød - W/L-h8-O: 10.25 / kl. 13:26 – Politiet anholder tre ved Sandholm - W/L-h9-O: 10.25 / kl. 13:56 – S-togene kører igen - W/L-h10-O: 10.25 / kl. 15:32 – Politi smider tåregas ved Sandholm - W/L-h11-O: 10.25 / kl. 16:04 – Demonstranter trækker sig væk fra Sandholm - W/L-h12-O: 10.25 / kl. 16:35 – Luk Lejren: Politiet har været ekstremt voldsomt - ----------------------------- - W/L-h13-O: 10.25 / kl. 17:01 – Luk Lejren-demonstration er slut - W/L-h14-O: 10.25 / kl. 18:50 – 46 anholdt ved Sandholm-lejren - W/L-h15-Ritzau: 10.25 / kl. 20:50 – Røde Kors: Urolighederne har været ubehagelige

for beboerne - W/L-h16-Ritzau: 10.26 / kl. 08:01 – Fire demonstranter skal for en dommer - W/L-h17-Ritzau: 10.26 / kl. 10:36 – To demonstranter skal for retten - W/L-h18-O: 10.26 / kl. 11:22 – Hidsig netdebat efter Sandholm-demonstration - W/L-h19-O: 10.26 / kl. 12:37 – Sociolog: Luk Lejren-demonstration gavner DF - W/L-h20-O: 10.26 / kl. 14:34 – Demonstranter: Vi fik asylforhold på dagsordenen - W/L-h21-O: 10.26 / kl. 15:41 – Kvinde fængslet efter uro ved asyllejr - W/L-h22-O: 10.27 / kl. 11:50 – Politidirektør: Tåregassen var nødvendig - W/L-h23-O: 10.27 / kl. 15:34 – Se den voldsomme video fra Sandholmlejren (video3) - W/L-h24-O: 10.31 / kl. 15:34 – Politiet bruger peberspray ved Sandholmlejren - W/L-h25-O: 10.31 / kl. ?? – Kritik af politiets brug af peberspray - W/L-h26-O: 10.31 / kl. ?? – Politidirektør: Peberspray er ufarligt - W/L-h27-O: 10.26 / kl. ?? – Billedserie (uden tekst)

98

Regionale dagblades websider

W/R-a = Fyens Stiftstidende (Fyens.dk)

- W/R-a1-Ritzau: 10.09 / kl. 18:26 - Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - W/R-a2-Ritzau: 10.14 / kl. 09:30 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/R-a3-Ritzau: 10.16 / kl. 20.32 – Præster vil også lukke Sandholmlejren - W/R-a4-Ritzau: 10.23 / kl. 12:51 – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/R-a5-Ritzau: 10.23 / kl. 15:47 – “Luk Lejren”-folk fremlægger demostrategi - ------------------------------------------ - W/R-a6-Ritzau: 10.25 / kl. 17:00 – Uroligheder en grim oplevelse for beboere - W/R-a7-Ritzau: 10.25 / kl. 17.51 – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats - W/R-a8-Ritzau: 10.26 / kl. 04:00 – En grim oplevelse - W/R-a9-Ritzau: 10.26 / kl. 06:56 – Fire fremstilles efter demonstration - W/R-a10-Ritzau: 10.26 / kl. 15:41 – En fængslet efter Sandholmdemo

W/R-b = Jyske Vestkysten (jv.dk)

- W/R-b1-Ritzau: 10.09 / kl. 18:26 - Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - W/R-b2-Ritzau: 10.14 / kl. 09:30 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/R-b3-Ritzau: 10.16 / kl. 20.32 – Præster vil også lukke Sandholmlejren - W/R-b4-Ritzau: 10.23 / kl. 12:51 – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/R-b5-Ritzau: 10.23 / kl. 15:47 – “Luk Lejren”-folk fremlægger demostrategi - ------------------------------ - W/R-b6-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Demonstranter anholdt for hærværk - ---------------------------- - W/R-b7-Ritzau: 10.25 / kl. 17:00 – Uroligheder en grim oplevelse for beboere - W/R-b8-Ritzau: 10.25 / kl. 17.51 – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats - W/R-b9-Ritzau: 10.26 / kl. ?? – Fire fremstilles efter demonstration - W/R-b10-Ritzau: 10.26 / kl. ?? – To unge demonstranter skal for en dommer

W/R-c = Nordjyske Stiftstidende (nordjyske.dk)

- W/R-c1-Ritzau: 10.09 / kl. ?? – Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - W/R-c2-Ritzau: 10.14 / kl. ?? – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/R-c3-Ritzau: 10.17 / kl. 06.00 – Præster vil lukke lejren - W/R-c4-Ritzau: 10.23 / kl. ?? – Luk Lejren-folk fremlægger demostrategi - W/R-c5-Ritzau: 10.23 / kl. ?? – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/R-c6-Radionyhederne: 10.25 / kl. 10.25 – Aktivister vil lukke Sandholm-lejren - -------------------------------- - W/R-c7-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Demonstranter anholdt for hærværk - W/R-c8-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Tåregas mod demonstranter - -------------------------------- - W/R-c9-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats - W/R-c10-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Tåregas og 46 anholdte ved demonstration - W/R-c11-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Uroligheder en grim oplevelse for beboere - W/R-c12-Ritzau: 10.26 / kl. ?? – Fire fremstilles efter demonstration - W/R-c13-Ritzau: 10.26 / kl. ?? – To unge demonstranter skal for en dommer - W/R-c14-Ritzau: 10.27 / kl. 05.00 – Én fængslet for hærværk ved lejr

99

W/R-d = Århus Stiftstidende (stiften.dk) - W/R-d1-Ritzau: 10.23 / kl. ?? – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - ---------------------------- - W/R-d2-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Tåregas mod demonstranter - --------------------------- - W/R-d3-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats

W/R-e = Vejle Amts Folkeblad (vafo.dk)

- W/R-e1Ritzau: 10.09 / kl. 18:28 - Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - W/R-e2-Ritzau: 10.14 / kl. 09:30 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/R-e3-Ritzau: 10.16 / kl. 20:32 – Præster vil også lukke Sandholmlejren - W/R-e4-Ritzau: 10.23 / kl. 06:00 – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/R-e5-Ritzau: 10.23 / kl. 15:47 – “Luk Lejren”-folk fremlægger demostrategi - -------------------------- - W/R-e6-Ritzau: 10.25 / kl. 14.12 – Demonstranter anholdt for hærværk - W/R-e7-Ritzau: 10.25 / kl. 15:36 – Tåregas mod demonstranter - -------------------------- - W/R-e8-Ritzau: 10.25 / kl. 17:00 – Uroligheder en grim oplevelse for beboere - W/R-e9-Ritzau: 10.25 / kl. 17.51 – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats - W/R-e10-Ritzau: 10.25 / kl. 21:13 – Tåregas og 46 anholdte ved demonstration - W/R-e11-Ritzau: 10.26 / kl. 06:56 – Fire fremstilles efter demonstration - W/R-e12-Ritzau: 10.26 / kl. 10:27 – To unge demonstranter skal for en dommer - W/R-e13-Ritzau: 10.26 / kl. 15:47 – En fængslet efter Sandholmdemo

W/R-f = Viborg Folkeblad (viborg-folkeblad.dk)

- W/R-f1Ritzau: 10.09 / kl. 18:28 - Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - W/R-f2-Ritzau: 10.14 / kl. 09:30 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/R-f3-Ritzau: 10.16 / kl. 20:32 – Præster vil også lukke Sandholmlejren - W/R-f4-Ritzau: 10.23 / kl. 06:00 – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/R-f5-Ritzau: 10.23 / kl. 15:47 – “Luk Lejren”-folk fremlægger demostrategi - -------------------------- - W/R-f6-Ritzau: 10.25 / kl. 14.12 – Demonstranter anholdt for hærværk - W/R-f7-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Tåregas mod demonstranter - ---------------------------- - W/R-f8-Ritzau: 10.25 / kl. 17:00 – Uroligheder en grim oplevelse for beboere - W/R-f9-Ritzau: 10.25 / kl. 17.51 – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats - W/R-f10-Ritzau: 10.25 / kl. 21:13 – Tåregas og 46 anholdte ved demonstration - W/R-f11-Ritzau: 10.26 / kl. 06:56 – Fire fremstilles efter demonstration - W/R-f12-Ritzau: 10.26 / kl. 10:27 – To unge demonstranter skal for en dommer - W/R-f13-Ritzau: 10.26 / kl. 15:47 – En fængslet efter Sandholmdemo

W/R-g = Randers Amtsavis (amtsavisen.dk)

- W/R-g1Ritzau: 10.09 / kl. ?? - Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - W/R-g2-Ritzau: 10.14 / kl. ?? – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/R-g3-Ritzau: 10.23 / kl. ?? – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/R-g4-Ritzau: 10.23 / kl. ?? – “Luk Lejren”-folk fremlægger demostrategi - ----------------------------

100

- W/R-g5-Ritzau: 10.25 / kl ?? – Tåregas mod demonstranter - --------------------------- - W/R-fg6-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Tåregas og 46 anholdte ved demonstration - W/R-g7-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats - W/R-g8-Ritzau: 10.26 / kl. ?? – Fire fremstilles efter demonstration - W/R-g9-Ritzau: 10.26 / kl. ?? – To unge demonstranter skal for en dommer - W/R-g10-Ritzau: 10.26 / kl. ?? – En fængslet efter Sandholmdemo

W/R-h = Horsens-folkeblad (horsens-folkeblad.dk)

- W/R-h1-Ritzau: 10.09 / kl. 18:28 - Røde Kors: Demo vil skade asylsøgere - W/R-h2-Ritzau: 10.14 / kl. 09:30 – Medarbejdere frygter vold ved Sandholm - W/R-h3-Ritzau: 10.16 / kl. 20:32 – Præster vil også lukke Sandholmlejren - W/R-h4-Ritzau: 10.23 / kl. 06:00 – Stort politiopbud ved demo i Sandholm - W/R-h5-Ritzau: 10.23 / kl. 15:47 – “Luk Lejren”-folk fremlægger demostrategi - ---------------------- - W/R-h6-Ritzau: 10.25 / kl. 15:44 – Tåregas mod demonstranter - ---------------------- - W/R-h7-Ritzau: 10.25 / kl. 21:13 – Tåregas og 46 anholdte ved demonstration - W/R-h8-Ritzau: 10.25 / kl. ?? – Asylansøger: Politiet overdrev sin indsats

Tv-stationers websider

W/T-a = TV2 (tv2.dk)

- W/T-a1-Politiken: 10.14 / kl. 10:31 – Frygter vold ved Sandholm-demo - W/T-a2-Ritzau: 10.16 / kl. 20:49 – Præster går i krig mod Sandholm - W/T-a3-Radionyhederne: 10.25 / kl. 08:16 – Aktivister vil lukke Sandholmlejr - ----------------------------------- - W/T-a4-O: 10.25 / kl. 15.16 – Røde Kors: Protest ude på vildspor - ----------------------------------- - W/T-a5-O: 10.25 / kl. 16:55 – Sandholmdemonstrationen trækker sig - W/T-a6-O: 10.25 / kl. 17:13 – Asylchef: Ubehagelig demonstration - W/T-a7-TV2 News: 10.25 / kl. 17:50 – 45 Sandholm-demonstranter anholdt - W/T-a8-Ritzau: 10.26 / kl. 15:30 – Unge I retten efter demonstration - W/T-a9-Politiken: 10.31 / kl. 10.23 – Amnesty: Misbrug af peberspray

W/T-b = TV2 Øst (tv2east.dk)

- W/T-b1-O: 10.25 / kl. ?? – Flygtninge forlader Sandholmlejren - ------------------------------- - ------------------------------- - W/T-b2-O: 10.25 / kl. ?? – Tåregas ved Sandholmlejren

Dedikerede websider

W/D-a = 180grader.dk

- W/D-a1-Synergi: 10.24 / kl. ?? – Sygeplejersker hetzes i forbindelse med ”Luk Lejren”-kampagne

101

- -------------------------- - W/D-a2-Politiken: 10.26 / kl. ?? – Demonstration mod asylcenter endte med tåregas og

anholdelser. W/D-b = Modkraft.dk

- W/D-b1-O: 09.13 / kl 15:08 – Aktivister vil lukke Sandholmlejren - W/D-b2-O: 10.09 / kl. ?? – Luk Lejren til Røde Kors: ”Træk jer fra Sandholm” - W/D-b3-O: 10.24 / kl. 19:02 – Politiet mørklægger Sandholmlejren - ----------------------- - W/D-b4-O: 10.25 / kl. ?? – Luk Lejren demonstrationen afgår mod Sandholmlejren - ----------------

W/D-c = Avisen.dk

- W/D-c1-Newspaq: 10.26 / kl. 09:16 – 43 anholdt ved Sandholm-lejr - W/D-c2-Newspaq: 10.26 / kl. 22:30 – En fængslet efter demonstration ved

Sandholmlejren.

Landsdækkende TV

Tv/L-a = DR1

- Tv/L-a1-D: 10.24. – 18:30 Tv-Avisen - -------------------- - Tv/L-a2-d: 10.25 – 12:00 DR Update - -------------------- - Tv/L-a3-O: 10.25 – 18:30 Tv-Avisen - Tv/L-a4-d: 10.26 – 12.00 DR Update - Tv/L-a5-0: 10.26 – 18.30 Tv-Avisen - Tv/L-a6-0: 10.26 – 21.00 21 Søndag

Tv/L-b = DR Update

- Tv/L-b1-D: 10.24 – 23:00 Nyheder - Tv/L-b2-D: 10.24. – 23:30 Nyheder - -------------------- - Tv/L-b3-d: 10.25 – 12:00 Nyheder - Tv/L-b4-d: 10.25 – 17:30 Nyheder

Tv/L-c = TV 2

- Tv/L-c1-d: 10.25 – 12.00 Nyhederne - --------------------------- - Tv/L-c2-O: 10.25 – 18.00 Nyhederne - Tv/L-c3-d: 10.25 – 19:00 Nyhederne - Tv/L-c4-d: 10.26 – 12:00 Nyhederne - Tv/L-c5-O: 10.26 – 18:00 Nyhederne - Tv/L-c6-d: 10.26 – 19:00 Nyhederne

Tv/L-d = TV 2 News

102

- Tv/L-d1-O: 10.25 – 08:00 Nyhederne - Tv/L-d2-O: 10.25 – 08:30 Nyhederne - Tv/L-d3-O: 10.25 – 09:00 Nyhederne - Tv/L-d4-O: 10.25 – 09:30 Nyhederne - Tv/L-d5-O: 10.25 – 10:00 Nyhederne - Tv/L-d6-O: 10.25 – 10:30 Nyhederne - Tv/L-d7-O: 10.25 – 11:00 Nyhederne - Tv/L-d8-O: 10.25 – 11:30 Nyhederne - ---------------------------- - Tv/L-d9-d: 10.25 – 12:00 Nyhederne - Tv/L-d10-O: 10.25 – 12:10 Nyhederne - Tv/L-d11-O: 10.25 – 12:30 Nyhederne - Tv/L-d12-O: 10.25 – 13:00 Nyhederne - Tv/L-d13-O: 10.25 – 13:30 Nyhederne - Tv/L-d14-O: 10.25 – 14:00 Nyhederne - Tv/L-d15-O: 10.25 – 14:30 Nyhederne - Tv/L-d16-O: 10.25 – 15:00 Nyhederne - Tv/L-d17-O: 10.25 – 15:30 Sær-liveudsendelse - ---------------------------------- - Tv/L-d18-O: 10.25 – 17:30 Nyhederne - Tv/L-d19-d: 10.25 – 18:00 Nyhederne - Tv/L-d20-O: 10.25 – 18:30 Nyhederne - Tv/L-d21-d: 10.25 – 19:00 Nyhederne - Tv/L-d22-O: 10.25 – 19:40 Nyhederne - Tv/L-d23-O: 10.25 – 20:00Nyhederne - Tv/L-d25-O: 10.25 – 21:00 Nyhederne nyheder og debat - Tv/L-d26-O: 10.25 – 22:00 Nyhederne - Tv/L-d27-O: 10.25 – 22:30 Nyhederne - Tv/L-d28-O: 10.25 – 23:00 Nyhederne - Tv/L-d29-O: 10.25 – 23:30 Nyhederne - Tv/L-d30-O: 10.26 – 11:00 Nyhederne - Tv/L-d31-d: 10.26 – 12:00 Nyhederne - Tv/L-d32-O: 10.26 – 12:30 Nyhederne - Tv/L-d33-O: 10.26 – 13:00 Nyhederne - Tv/L-d34-O: 10.26 – 13:30 Nyhederne - Tv/L-d35-O: 10.26 – 14:00 Nyhederne - Tv/L-d36-O: 10.26 – 14:30 Nyhederne - Tv/L-d37-O: 10.26 – 15:00 Nyhederne - Tv/L-d38-O: 10.26 – 16:00 Nyhederne - Tv/L-d39-O: 10.26 – 16.30 Nyhederne - Tv/L-d40-O: 10.26 – 17:00 Nyhederne - Tv/L-d41-O: 10.26 – 18:00 Nyhederne - Tv/L-d42-O: 10.26 – 19:00 Nyhederne

Tv/L-f = DR 2

- Tv/L-f1-O: 10.25 – 22.30 Deadline

103

Regional-TV

Tv/R-e = TV 2 Lorry

- Tv/R-e1-O: 10.25 – 19:30 Nyhederne - Tv/R-e2-O: 10.26 – 19.30 Nyhederne

Landsdækkende radiostationer

R/L-a = P1

- R/L-a1-d: 10.24 – 19.00 Radioavisen - R/L-a2-d: 10.24 – 20.00 Radioavisen - R/L-a3-d: 10.24 – 23.00 Radioavisen - R/L-a4-d: 10.25 – 06.00 Radioavisen - --------------------------------- - R/L-a5-d: 10.25 – 12.00 Radioavisen - R/L-a6-d: 10.25 – 14.00 Radioavisen - R/L-a7-d: 10.25 – 16.00 Radioavisen - -------------------------------- - R/L-a8-d: 10.25 – 17.00 Radioavisen - R/L-a9-d: 10.25 – 18.00 Radioavisen - R/L-a10-d: 10.25 – 19.00 Radioavisen - R/L-a11-d: 10.25 – 20.00 Radioavisen - R/L-a12-d: 10.25 – 22.00 Radioavisen - R/L-a13-d: 10.25 – 23.00 Radioavisen - R/L-a14-d: 10.26 – 08.00 Radioavisen - R/L-a15-d: 10.26 – 09.00 Radioavisen - R/L-a16-d: 10.26 – 16.00 Radioavisen - R/L-a17-d: 10.26 – 17.00 Radioavisen - R/L-a18-d: 10.26 – 23.00 Radioavisen

R/L-b = P2

- R/L-b1-d: 10.24 – 19.00 Radioavisen - R/L-b2-d: 10.24 – 20.00 Radioavisen - R/L-b3-d: 10.24 – 23.00 Radioavisen - R/L-b4-d: 10.25 – 06.00 Radioavisen - ---------------------------------- - R/L-b5-d: 10.25 – 12.00 Radioavisen - R/L-b6-d: 10.25 – 14.00 Radioavisen - R/L-b7-d: 10.25 – 16.00 Radioavisen - ---------------------------------- - R/L-b8-d: 10.25 – 17.00 Radioavisen - R/L-b9-d: 10.25 – 18.00 Radioavisen - R/L-b10-d: 10.25 – 19.00 Radioavisen - R/L-b11-d: 10.25 – 20.00 Radioavisen - R/L-b12-d: 10.25 – 22.00 Radioavisen - R/L-b13-d: 10.25 – 23.00 Radioavisen

104

- R/L-b14-: 10.26 – 08.00 Radioavisen - R/L-b15-: 10.26 – 09.00 Radioavisen - R/L-b16-: 10.26 – 16.00 Radioavisen - R/L-b17-: 10.26 – 17.00 Radioavisen - R/L-b18-: 10.26 – 23.00 Radioavisen

R/L-c = P3

- R/L-c1-d: 10.24 – 19.00 Radioavisen - R/L-c2-d: 10.24 – 20.00 Radioavisen - R/L-c3-d: 10.24 – 23.00 Radioavisen - R/L-c4-d: 10.25 – 06:00 Radioavisen - R/L-c5-O: 10.25 – 10:00 P3 Nyheder - -------------------------------------- - R/L-c6-O: 10.25 – 12:00 P3 Nyheder - R/L-c7-O: 10.25 – 14:00 P3 Nyheder - R/L-c8-O: 10.25 – 15:00 P3 Nyheder - R/L-c9-O: 10.25 – 16:00 P3 Nyheder - ------------------------------------ - R/L-c10-O: 10.25 – 17:00 P3 Nyheder - R/L-c11-O: 10.25 – 18:00 P3 Nyheder - R/L-c12-d: 10.25 – 19:00 Radioavisen - R/L-c13-d: 10.25 – 20:00 Radioavisen - R/L-c14-d: 10.25 – 22:00 Radioavisen - R/L-c15-d: 10.25 – 23:00 Radioavisen - R/L-c16-O: 10.26 – 08:00 P3 Nyheder - R/L-c17-O: 10.26 – 11:00 P3 Nyheder - R/L-c18-O: 10.26 – 21:00 Radioavisen

R/L-d = Nova FM

- R/L-d1-O: 10.25 – 09.30 Nyhederne - R/L-d2-O: 10.25 – 10.00 Nyhederne - R/L-d3-O: 10.25 – 10.30 Nyhederne - R/L-d4-O: 10.25 – 11.00 Nyhederne - ------------------------------ - R/L-d5-O: 10.25 – 12.00 Nyhederne - R/L-d6-O: 10.25 – 12.30 Nyhederne - R/L-d7-O: 10.25 – 13:00 Nyhederne - R/L-d8-O: 10.25 – 13.30 Nyhederne - R/L-d9-O: 10.25 – 14.00 Nyhederne - R/L-d10-O: 10.25 – 14.30 Nyhederne - R/L-d11-O: 10.25 – 15.00 Nyhederne - R/L-d12-O: 10.25 – 15.30 Nyhederne - R/L-d13-O: 10.25 – 16.00 Nyhederne - ------------------------------------- - R/L-d14-O: 10.25 – 16.30 Nyhederne - R/L-d15-O: 10.25 – 17.00 Nyhederne - R/L-d16-O: 10.25 – 17.30 Nyhederne

105

- R/L-d17-O: 10.25 – 18.00 Nyhederne - R/L-d18-O: 10.25 – 19.00 Nyhederne - R/L-d19-O: 10.25 – 19.30 Nyhederne - R/L-d20-O: 10.25 – 20.00 Nyhederne - R/L-d21-O: 10.25 – 21.00 Nyhederne - R/L-d22-O: 10.25 – 21.30 Nyhederne - R/L-d23-O: 10.25 – 22.00 Nyhederne18 - R/L-d24-O: 10.25 – 22.30 Nyhederne - R/L-d25-O: 10.25 – 23.00 Nyhederne - R/L-d26-O: 10.25 – 23.30 Nyhederne - R/L-d27-O: 10.26 – 08:00 Nyhederne - R/L-d28-O: 10.26 – 08:30 Nyhederne - R/L-d29-O: 10.26 – 09:00 Nyhederne - R/L-d30-O: 10.26 – 10:00 Nyhederne - R/L-d31-O: 10.26 – 11:00 Nyhederne - R/L-d32-O: 10.26 – 12:30 Nyhederne - R/L-d33-O: 10.26 – 15:00 Nyhederne - R/L-d34-O: 10.26 – 15:30 Nyhederne - R/L-d35-O: 10.26 – 16:00 Nyhederne

Regionale radiostationer

R/R-e = P4 København

- R/R-e1-d: 10.24 – 19.00 Radioavisen - R/R-e2-d: 10.24 – 20.00 Radioavisen - R/R-e3-d: 10.24 – 23.00 Radioavisen - R/R-e4-d: 10.25 – 06:00 Radioavisen - R/R-e5-O: 10.25 – 07.30 Regionale Nyheder - R/R-e6-O: 10.25 – 08.30 Regionale Nyheder - R/R-e7-O: 10.25 – 09.30 Regionale Nyheder - R/R-e8-O: 10.25 – 10.30 Regionale Nyheder - ----------------------------------- - R/R-e9-O: 10.25 – 12.30 Regionale Nyheder - R/R-e10-d: 10.25 – 14:00 Radioavisen - R/R-e11-d: 10.25 – 16:00 Radioavisen - ------------------------------------ - R/R-e12-d: 10.25 – 17:00 Radioavisen - R/R-e13-d: 10.25 – 18:00 Radioavisen - R/R-e14-d: 10.25 – 19:00 Radioavisen - R/R-e15-d: 10.25 – 20:00 Radioavisen - R/R-e16-d: 10.25 – 22:00 Radioavisen - R/R-e17-d: 10.25 – 23:00 Radioavisen - R/R-e18-O: 10.26 – 07:30 Regionale Nyheder - R/R-e19-O: 10.26 – 08.30 Regionale Nyheder - R/R-e20-d: 10.26 – 09:00 Radioavisen

18 De efterfølgende 3 udsendelser er dubletter af denne.

106

- R/R-e21-O: 10.26 – 09.30 Regionale Nyheder - R/R-e22-O: 10.26 – 10.30 Regionale Nyheder - R/R-e23-O: 10.26 – 11.30 Regionale Nyheder - R/R-e24-O: 10.26 – 12.30 Regionale Nyheder - R/R-e25-d: 10.26 – 16.00 Radioavisen - R/R-e26-d: 10.26 – 17.00 Radioavisen - R/R-e27-d: 10.26 – 23.00 Radioavisen

B4. Oversigt over bilag på ekstern DVD

Bilag A

- Samtlige medietekster der udgør det empiriske datamateriale i opgaven. Findes i form

af pdf-kopier af artikler og transskriberinger af radio- og tv-nyhedsudsendelser.

o ”A1 – retningslinjer for tv-storyboards”

Angiver retningslinjer for transskriberingen af storyboards fra tv-

nyhedsudsendelser

Bilag B

- Individuelle og samlede kodningsskemaer. I ”B1 _ samlet kodningsskema for

totaldækningen” fremgår præcis hvilke frames, der indgår i framekategorierne, såvel

som hvilke aktører, der indgår i hvilke kategorier.

- B2 – B6 er opdelte for overskuelighedens skyld efter kategori af kodning. Indeholder

samme kodning som B1-skemaet.