tema: side 6 – 7 - didi.dk/sitecollectiondocuments/downloadboks - lokale filer/2009... · tema:...

DI BusinessDI1787 København VTelefon 3377 3377, [email protected]

Tema: Tillidsrepræsentanten og virksomheden > side 6 – 7

Centret intet centrumJo længere en ledig bor fra jobcentret, jo hurtigere finder han arbejde.

> side 3

Væksten kommer udefraUdenlandske specialister gav-ner vækst og velstand i Dan-mark, viser analyse.

> side 3

Vi kan i Kina Mod alle odds stiger eksporten til Kina. I Indien mangler suc-cesen.

> side 4

Nummer 15 | 27. april 2009DI Business online: di.dk/dibusiness

Rekord mange virksomhe-der holder lønnen i ro i år. På de virksomheder, der indtil nu har afsluttet lønforhand-lingerne, har mere end hver fjerde timelønnede og over halvdelen af funktionærerne accepteret, at der ikke kom-mer nogen lønforhøjelse i år.

Krisen har ramt mange virksomheder, og det får rekord mange medarbejde-re til at acceptere, at der ikke bliver no-gen lønforhøjelse i år. Det viser de fore-løbige resultater, efter at cirka 10 pct. af virksomhederne har afsluttet de lokale lønforhandlinger.

– Det er rekord. Vi har aldrig tidligere set, at så mange holder lønnen i ro. Hvis den tendens holder, kommer det til at

betyde en markant lavere lønstignings-takt i år, siger DI’s chef for lønstatistik og lønsystemer Steen Nielsen, som dog ikke vil komme med en prognose for lønstigningstakten.

Det er både timelønnede og funkti-onærer, som accepterer en nulløsning. Resultaterne fra de lønforhandlinger, som er afsluttet indtil nu, viser, at 53 pct. af funktionærerne og 29 pct. af de timelønnede har accepteret, at lønnen holdes i ro i år. For de timelønnedes vedkommende er det dobbelt så mange som sidst ’nulløsningskurven’ toppede i 2004. Opbremsningen i lønstigninger-ne kommer efter en årrække, hvor der er givet høje lønstigninger, men nu er mange virksomheder ramt af den øko-nomiske krise.

Udskyder forhandlingerne- Mange virksomheder har det utrolig vanskeligt lige nu. Eksporten er faldet, og det breder sig også til underleveran-dørerne. Derfor ved medarbejderne og-så godt, at der ikke er meget at give af li-ge nu, siger Steen Nielsen.

En af de virksomheder, som holder lønnen i ro i år, er elektronikvirksom-

heden DEIF A/S i Skive. Sidste år an-satte virksomheden alle timelønnede medarbejdere på funktionærlignende vilkår for at knytte medarbejderne tæt-tere til virksomheden. Men krisen har sat både omsætning og indtjening un-der pres, og ledelsen har allerede måt-tet afskedige flere medarbejdere og sen-de andre på arbejdsfordeling. Derfor var det heller ikke svært at overbevise medarbejderne om, at lønnen ikke skul-le stige i år.

– Det er klart, at det står ikke øverst på medarbejdernes ønskeseddel. Men vi har altid været meget ærlige i vores kom-munikation overfor medarbejderne. Tal-lene ligger fremme, så det kom ikke som den største overraskelse for medarbej-derne, at der ikke er plads til lønstignin-ger i år, siger fabrikschef Erik Justesen.

Samtidig med, at mange medarbejde-re ikke får lønforhøjelse i år, er lønfor-handlingerne på mange virksomheder udskudt til senere på året. På nuværen-de tidspunkt er der kun afsluttet lønfor-handlinger for halvt så mange medar-bejdere som på samme tidspunkt sidste år, fremgår det af virksomhedernes ind-beretninger til DI.

Rekord mange får ingen lønforhøjelse

Do Your MBA

Differently

Executive Certificate in Business Administration • A first step towards the CBS Executive MBA • A focused program with classes twice per month in Copenhagen• Business Essentials with a focus on practical leadership training (7 months)• Business Development and innovation (6 months)

Copenhagen Business School Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

For more information please consult our website www.mba.dk or contact us by e-mail [email protected] or by phone +45 3815 3014

Flexible Executive MBA

Application Deadline: 15 May 2009

René [email protected]

Mange medarbejdere må vinke farvel til lønforhøjelse i år. Krisen betyder, at mange virksomheder har aftalt med medarbejderne, at lønnen holdes i ro i år. //Colorbox

2DI Business | 27. april 2009

Danmark bliver støt og roligt bedre rustet til at klare den internationale konkurrence. Det er den glædelige konklusion i DI’s årlige Globaliserings-redegørelse, som vi netop har offentliggjort. Vi kan konstatere, at Danmark indtager en plads i den bedste tredjedel for over halvdelen af de indi-katorer, vi måler på i sammenligning med de øv-rige 28 OECD-lande samt Rusland, Kina og In-dien.

I en tid, hvor verdenshandelen i øjeblikket falder lige så meget som under den store krise i 30’er-ne, må vi ikke slippe fokus på vores internatio-nale konkurrencekraft. Det er det, DI ønsker at bidrage med via denne årlige redegørelse. Og den dokumenterer, at vi har at gøre med et langt sejt træk – og at det bærer frugt.

Vi opnår blandt andet fine placeringer, som føl-ge af vores fleksible arbejdsmarked, vores stær-ke satsning på erhvervsrelevant efteruddannelse og den store udbredelse af bredbånd.

Og nok så vigtigt, så viser sammenligningerne, at danskerne er et af de mest globaliseringspara-te folkeslag. Det er dette forhold, politikerne skal tage særlig notits af. Det indebærer nemlig, at vi

skal udbygge viljen til at bruge hele verden som markedsplads.

Men redegørelsen viser også, at der fortsat er et stykke vej til, at vi er helt i mål. Når det gælder ni-veauet for omkostninger og skat, er vi desværre fortsat det dårligst stillede land i analysen. Og vi har også en bundplacering, når vi sammenligner det samlede provenu af miljøafgifter rettet mod virksomhederne i de udvalgte lande.

Med den skattereform, der er på vej gennem Fol-ketinget i disse dage, vil vi rykke lidt væk fra bun-den, når det gælder den højeste marginalskat. Desværre rykker reformen ikke meget ved pla-ceringen som det land – sammen med Sverige, der har det højeste skattetryk.

Globaliseringsredegørelsen leverer derfor endnu et bevis for, at Folketinget skal være opmærksom på ikke at pålægge danske virksomheder nye, na-tionale skatter og afgifter.

di DI BusinessPoul Scheuer, ansvarshavende | Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald | Jens Fuglsang Edelholt| Martin Flink | Jonas Schmidt Hansen | Gordon Trier Holm | Karen M. Jeppesen | Lars Ole Løcke | René Madsen | Peter Fallesen layout | e-mail: [email protected]

42 numre årligt, bestilles hos DI, Tina Bach, [email protected] | T: 3377 3978DI-medlemmer gratis | Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 24. april 2009 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S | T: 3377 8875| e-mail: [email protected] | Tryk: KLS Grafisk Hus A/S | Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol | ISSN 1604-0708

Organisation for erhvervslivet

DI 1787 København V T: 3377 3377 e-mail: [email protected] di.dk

Adm. direktør Hans Skov ChristensenHans Skov Christensen

Vi skal klare os på viljen til at bruge hele verden

som markedsplads.

LederHele verden som markedsplads

Produkter og løsninger bliver sta-dig mere komplekse, og det får virksomheder til at efterspørge bedre uddannede medarbejdere.

Intelligent byggeri kræver intelligen-te medarbejdere. Så kort kan direktør Jens Andersen, Solar Danmark A/S, opsummere den tendens, der for tiden gør sig gældende hos virksomheden.

– Hos os er det tekniske kompe-tenceniveau hastigt på vej op. Vi skal både løfte eksisterende kompeten-cer hos vores medarbejdere og samti-dig tiltrække medarbejdere med nye kompetencer, siger han.

Virksomheden sælger blandt andet kabler, stikkontakter, ventilationsan-læg, pumper og belysning til andre le-verandører. Og det kræver i stigende grad medarbejdere med et højt specia-listniveau.

– Vores ansatte skal ikke bare sæl-ge produktet, men skal også kunne

Handelsvirksomheder kræver mere videndersøgelse, DI Handel har fået la-vet blandt 226 handelsvirksomhe-der i business to business. Eksempel-vis forventer hver fjerde virksomhed med flere end 100 ansatte at skulle ansætte flere medarbejdere med en lang videregående uddannelse, mens mere end hver tredje virksomhed i gennemsnit svarer, at der i fremtiden vil være brug for flere faglærte med-arbejdere.

For branchedirektør Lars William Wesch, DI Handel, er undersøgelsen et vidnesbyrd om, at konkurrence-situationen i handelserhvervet i høj grad handler om viden.

– I dag handler det også om eks-pertrådgivning til kunder inden for eksempelvis håndværk og industri og it-løsninger. Så man tilfører mere end blot at sælge en vare, siger han.

/jefe

Sande ord om usunde vanerForebyggelseskommissionen kom i sidste uge med 52 bud på, hvad vi danskere skal gøre for at komme ud over usunde vaner som rygning, al-kohol, usund kost og for lidt moti-on.

Forslag om flere afgifter på fedt og sukker skaber bekymrede ryn-ker i panden hos branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer.

- Resultatet af yderligere afgifter vil alene lede til en stigende græn-sehandel og illegal import og der-med ikke have den ønskede effekt på sundhed og ernæring, slår han fast.

Aftale skal sikre flere praktikpladserVed en ændring i præmieordningen skal virksomheder, der holder fast i deres lærlingeaftaler belønnes. Og nye praktikvirksomheder skal også have belønning og hjælp. Det er un-dervisningsminister Bertel Haarder (V) og DA og LO enige om.

Parterne vil holde ugentlige mø-der om situationen, hvor også Kom-munernes Landsorganisation (KL) bliver inviteret.

Sammenlignet med februar sid-ste år, hvor antallet af praktikplad-ser nåede historiske højder, er der nu 30 pct. færre nye pladser. Des-uden har der været en voldsom stig-ning til skolepraktik på 112 pct. i for-hold til samme tidspunkt året før.

Billigere ferietelefoniDer er gode nyheder til danskere, som ikke kan undvære mobiltele-fonen, når de tager på sommerferie i udlandet. Med et stort flertal har Europaparlamentet givet grønt lys for nye regler, som betyder, at tele-selskaberne fra 1. juli højst må kræ-ve 82 øre plus moms for en sms-be-sked. Dermed kan danskerne se frem til en makspris på omkring én krone per sms, hvor prisen i dag of-te er mere end det dobbelte. Samti-dig får prisloftet for opkald i udlan-det, som blev indført for to år siden, endnu et hak nedad. I dag må det højst koste godt 4,25 kroner i mi-nuttet at foretage et opkald og det halve at modtage et opkald i et an-det EU-land.

forklare kunden om den komplicere-de helhedsløsning, siger Jens Ander-sen.

Dermed går tendensen hos So-lar Danmark godt i tråd med en un-

//Scanpix

327. april 2009 | DI Business

! Der kom således 900 specialister til landet i fjerde kvartal 2008

Globalisering

Udenlandske specialister og medarbejdere fra Øst-europa gavner vækst og velstand i Danmark. Sam-tidig er de med til at stabili-sere arbejdsmarkedet.

Åbningen af det danske arbejdsmar-ked for udenlandsk arbejdskraft er ubetinget en fordel for det danske samfund. Hvad enten det drejer sig om it-ingeniøren fra Indien eller en tømrer fra Polen, bidrager de på hver sin måde til at højne væksten og vel-standen i Danmark.

Lektor Jakob Roland Munch, Kø-benhavns Universitet påpeger såle-des i en analyse for Rockwool Fon-dens Forskningsenhed, at danske servicevirksomheder, der ansætter udenlandske eksperter, generelt kla-

rer sig bedre end de øvrige service-virksomheder. De har fra 1999-2005 haft en stigning i produktiviteten på syv pct. mere end de andre virksom-heder.

– De udenlandske specialister kan bringe ny viden ind i virksomheder-ne og dermed gavne produktiviteten, siger Jakob Roland Munch.

Han tilføjer, at muligheden for at tiltrække udenlandske specialister i en globaliseret verden meget vel kan være en afgørende faktor for virk-somhederne.

– Man kan endda frygte, at virk-somhederne ville flytte til udlandet, hvis de ikke have mulighed for at til-trække udenlandske specialister, si-ger Jakob Roland Munch.

Flere specialisterTilgangen af udenlandske speciali-ster er forstærket efter regeringens jobplan trådte i kraft sidste år. Der kom således 900 specialister til lan-det i fjerde kvartal 2008. Året før var det blot 500.

Derimod er tilstrømningen af

håndværkere og anden arbejdskraft fra Østeuropa faldet på det seneste, fremgår det af DI´s Globaliseringsre-degørelse 09.

- Det tyder på, at netop den uden-landske arbejdskraft fra Østeuropa er med til at stabilisere det danske arbejdsmarked. Der kom mange til Danmark under højkonjunkturen og mange rejser hjem igen, når konjunk-turerne vender, siger konsulent Jens Erik Zebis Sørensen, DI.

1. maj udløber den særlige Østaf-tale, der siden 2004 har lagt visse be-grænsninger på den helt frie bevæ-gelighed mellem Danmark og de nye EU-lande i øst.

sen, som er en af forskerne bag un-dersøgelsen.

Overraskende stor betydningUndersøgelsen tager udgangspunkt i et projekt, som blev gennemført i de gamle AF regioner Storstrøm og Søn-derjylland. Her fik de ledige en særlig aktiv indsats for at få dem i arbejde. De skulle blandt andet deltage i et to ugers jobsøgningskursus og senere til møder med sagsbehandleren enten hver eller hver anden uge – typisk på jobcentret.

Resultatet var, at de jobsøgende, som boede længst væk fra jobcen-tret, markant hurtigere fandt arbej-de end dem, der boede i nærheden af jobcentret. Effekten var størst i Stor-strøm. Efter 20 uger var effekten af den særlige indsats her tre gange så

stor for ledige, der boede mere end 25 kilometer fra jobcentret, i forhold til dem, der boede under fire kilometer fra jobcentret.

– Man må forvente, at der er den sammenhæng mellem afstanden til jobcentret, og hvor hurtigt den ledige finder arbejde. Men at afstanden til jobcentret har så stor betydning, det, synes jeg, er overraskende. Det kan godt være, at andre kan komme med andre svar. Men vi kan ikke komme med andre forklaringer end, at det i stort omfang er afstanden, der giver jobeffekten, siger Brian Krogh Gra-versen.

Lang vej til jobcentret giver hurtigt nyt arbejde

Et jobcenter i nærheden af den ledige er ikke nogen garanti for, at den ledige kommer hurtigt i arbejde. Tværtimod viser en ny SFI-undersøgelse.

Med kommunalreformen i 2007 blev jobindsatsen samlet i de kommuna-le jobcentre. Det betød, at stort set al-

le kommuner fik et lokalt jobcenter. Men nu tyder ny forskning på, at de lokale jobcentre ikke har nogen posi-tiv indvirkning på at få folk i arbejde. Tværtimod faktisk. En ny undersø-gelsen fra SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd viser, at jo længere væk folk bor fra jobcentret, jo hurtigere finder de et arbejde.

– Hvis du skal deltage i aktiviteter, som foregår langt væk, og for eksem-pel ikke har nogen bil, så kan det væ-re besværligt at komme derhen. Og jo mere besværligt, det er at deltage i de aktiviteter, som foregår på jobcen-tret, jo mere vil man gøre for at slip-pe for dem. Vores konklusion er der-for, at det primært er fordi, at de ledi-ge forsøger at undgå at deltage i akti-viteterne, at de finder et arbejde, siger seniorforsker Brian Krogh Graver-

Arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft giver vækst og velstand i Danmark

René [email protected]

Lars Ole Lø[email protected]

Danmark rykker frem globalt

For femte år i træk har Danmark forbed-ret sin internationale konkurrencekraft. Det viser kortlægningen af 84 nøglepara-metre inden for blandt andet viden, flek-sibilitet, iværksætteri og skat, som DI netop har offentliggjort. Kortlægningen viser, at det fleksible arbejdsmarked er en af Danmarks absolutte styrker på glo-balt plan.

W Publikationen ’Sådan ligger landet – Globaliseringsredegørelse 2009’ kan bestilles via di.dk\butik\publikationer

Om undersøgelsen

» Undersøgelsen tager udgangspunkt i projektet ”Hurtigt i gang”, som blev gennemført i Storstrøm og Sønderjyl-land fra 2005 til 2006.

» De ledige blev delt i en kontrolgruppe og en gruppe, som fik en særlig inten-siv indsats.

» Den særlige indsats bestod i, at de le-dige fik et to ugers jobsøgningskursus, samtaler hver eller hver anden uge og aktivering efter senest fire måneder.

Flere topplaceringer til DanmarkDanmarks placering blandt 29 lande på en række nøgleindikatorer på Danmarks internationale konkurrencekraft

Kilde: Sådan ligger landet - globaliseringsredegørelse 2009. DI

2005 2006 2007 2008 2009

100

80

60

40

20

0

Topplaceringer

Midterplaceringer

Bundplaceringer

37

40

23

42

32

26

44

34

22

48

33

19

52

29

19


Mod alle forventninger og på trods af den økonomi-ske krise stiger Danmarks eksport til Kina. Til gen-gæld ser det skidt ud med Danmarks eksport til den anden asiatiske gigant, Indien.

Eksporten til Kina stiger

Mens den samlede danske eksport styrtdykker, er der dog ét marked, hvor kurven går den rigtige vej. I Ki-na har Danmark nemlig formået at sikre en positiv vækst i eksporten i

månederne siden krisen satte ind i forhold til samme tid sidste år.

– Det er jo fantastisk at kunne vin-de markedsandele her under krisen, og det er dybt overraskende, når de fleste andre markeder er i fald. Men danske virksomheder har efterhån-den stor erfaring på det kinesiske marked, og er derfor blevet bedre til at håndtere de udfordringer der er, si-ger konsulent Joakim Larsen, DI.

Danmark har endda formået at vin-de markedsandele i forhold til de øv-rige EU-lande. Årsagen er især dansk energiteknologi. Her har eksporten været stærkt stigende. Indien står overfor samme udfordringer på ener-giområdet, men her har danske virk-somheder vanskeligere ved at bide sig fast. Siden december har eksportfal-det til Indien således været større end faldet i den samlede danske eksport.

– Kina og Indien står til at blive verdens største og tredjestørste øko-nomi. Derfor er det to markeder, som danske virksomheder skal lykkes på. Begge lande har trods krisen betyde-lige vækstrater, så der er rigtigt gode markedsmuligheder, men danske

virksomheder bør satse mere på Indi-en, end de har gjort hidtil, for her har vi tabt markedsandele, siger Joakim Larsen.

Fremtidens markedÅrsagen til, at danske virksomhe-der bør satse på Kina og Indien som fremtidens markeder, er blandt andet den voksende mellemklasse.

– Indien er et af de sidste uberørte forbrugermarkeder, og danske virk-somheder har virkeligt noget at kom-me med. Vores traditionelle mar-keder er samtidig ved at nå en mæt-ningsgrad, og har aldrende befolk-ninger. I Kina og Indien er der man-ge unge, som gradvist øger deres for-brug, siger konsulent Joakim Larsen.

Han mener, at virksomhederne

bør udnytte krisen til at få større fod-fæste i Indien.

– Under højkonjunkturen havde mange virksomheder så fyldte ordre-bøger, at de ikke havde tid til at un-dersøge mulighederne på det til tider lidt besværlige indiske marked. Nu er der mindre pres på, og derfor er ti-den nu inde til at se mod Indien, hvor der i år forventes en vækst på mere end fem pct.

Danmark har øget sin eksport til Kina, selvom den samlede danske eksport er stærkt faldende. // Colourbox

Karen M. [email protected]

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

Kina

Samlet eksport

Indien

sept okt nov dec jan feb 2008 2009

Eksportvækst i forhold til samme måned året før

Eksport til Kina Eksport til Indien Samlede danske eksport

DANMARK &EKSPORTEN

Kina-Indien konference

Hvordan rammer den internationale kri-se de to lande, og hvordan håndterer de krisen - økonomisk og

Politisk? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret på en Kina-Indien konference 29.april kl.10.

Ophør af Østaftalen giver få ændringer

Østaftalen ophører 1. maj. De overenskomstdækkede virksomheder skal fortsat betale samme løn til alle medarbejdere, uanset om de er fra Danmark eller Østeuropa.

Under den økonomiske højkonjunk-tur kom der masser af arbejdskraft fra Østeuropa til Danmark. Mange af dem er rejst tilbage til deres hjemland, men skulle de få mulighed for at vende til-bage, vil det blive med langt færre ad-ministrative hindringer. Den såkald-te Østaftale, der har fungeret de sidste fem år, ophører nemlig om få dage.

For virksomhederne betyder det også, at det bliver nemmere at ansætte østeuropæere. Men det bliver som hid-til til samme overenskomst, som de danske medarbejdere er omfattet af.

- For de overenskomstdækkede virksomheder bliver det ikke muligt at ansætte østeuropæisk arbejdskraft til en lavere løn end de danske med-arbejdere. Men de dele af arbejdsmar-kedet, der ikke har overenskomst, kan nu benytte medarbejdere på vil-kår, der ligger under, hvad der er nor-malt for det danske arbejdsmarked.

Men det vil være i strid med de afta-ler, der er mellem arbejdsmarkedets parter. Derfor bør de betale deres medarbejdere en ordentlig løn, siger fagleder Martin Steen Kabongo, DI.

Flere udenlandske vikarbureauerNår kalenderen passerer 1. maj for-venter Martin Steen Kabongo, at en række østeuropæiske vikarbureau-er vil stå på spring for at tilbyde ar-bejdskraft til priser, der ligger un-der de danske overenskomster. Her skal virksomhederne være opmærk-somme på, at også vikarer skal om-fattes af virksomhedens egen over-enskomst. Desuden er virksomheden forpligtet til at beregne skat for vika-rerne.

- Virksomheder, der ikke er dæk-ket af en overenskomst, skal være op-mærksomme på, at fagforeningerne kan finde på at kræve overenskomster

og gennemføre konflikter eller sympa-tikonflikter i form af eksempelvis blo-kade, hvis virksomhederne tager uor-ganiseret arbejdskraft ind. Derfor bør virksomhederne tænke sig godt om, inden de bliver fristet af den billige ar-bejdskraft. Samtidig er de også med til at undergrave aftalerne på arbejds-markedet, siger Matin Steen Kabongo.

/kmj

Østaftalen

Østaftalen blev vedtaget af Folketinget i 2004. Det skete i forbindelse med opta-gelsen af en række Øst- og centraleuro-pæiske lande i EU. Aftalen skulle forhin-dre billig østeuropæisk arbejdskraft i at strømme ind over de danske grænser. Af-talen indebar, at arbejdskraft fra disse lande skulle være dækket af danske over-enskomster, for at kunne komme til Dan-mark. Aftalen ophører 1. maj.

Arbejdskraft

! Årsagen er især dansk energiteknologi


Nyhed – Event CarrierLej vores nye Event Carrier, hvor der er plads til at byde op til 50 personer velkommen i eksklusive omgivelser. Udstillingstraileren egner sig perfekt til afvikling af mange typer »events« fra musik og sport til udstilling af speci kke produkter og da den kan benyttes inden døre, såvel som udendørs, giver det uanede anvendelsesmuligheder. En verden af muligheder

Som du kan se, er der en hel verden af muligheder for anvendelse af en trailer fra Event Carrier:• Branding og promotion• Kampagner og udstillinger• Receptioner og sportsevents• Pressekonferencer

... og meget andet

Anders NygaardIndehaver HD (U)

Violvej 22 · 8700 HorsensTlf. 7564 8822 · Mobil 4010 2480

www.eventcarrier.dk

FÅR DU NOK ...OPMÆRKSOMHEDDDDDDDDDDDD


Tema : Bliv tillidsrepræsentant – En CO-i/DI-informationsindsats

forbundet, 3F, TL og HK). Og så skal indsatsen og-så fremhæve fordelene ved at have tillidsrepræsen-tanter på virksomhederne, forklarer chefkonsu-lent Pernille Albrechtsen, DI.

Den fælles CO-i/DI-indsats bliver i praksis gen-nemført af de to organisationers samarbejdsorgan TekSam, og er et resultat af overenskomstforhand-lingerne i 2007, hvor parterne besluttede at lave den fælles indsats.

Ifølge Pernille Albrechtsen har virksomhederne en klar interesse i, at tillidsmandssystemet funge-rer optimalt på virksomhederne. Det handler bl.a. om de muligheder, der ligger i, at industriens over-enskomster er rammeaftaler.

– Virksomheden skal have fuldt udbytte af over-enskomsterne og de muligheder, der er for lokal til-pasning af overenskomsterne til virksomhedens behov, og her er det nødvendigt, at man har en til-lidsrepræsentant, som man kan indgå lokalaftaler med, understreger Pernille Albrechtsen.

I et forord til pjecen, der ledsager kampagnen, hedder det desuden, at ”tillidsrepræsentantens rol-

” Vi er ikke kammerater. Det er noget pladder, hvis man tror det. Vi har hver vores opgave.

En krumtap i virksomheden

le i dag er mangeartet: Forhandler i forhold til le-delsen, formidler i forhold til kollegerne, brobyg-ger på tværs af virksomheden og i nogle tilfælde og-så den, der skal lægge en trøstende skulder til, når kolleger har problemer.”

præsentanterne i en virksomhed er ildsjæle, der har lyst til arbejdet. Og så skal man ikke prøve at presse firkantede tillidsmandssystemer ned i al-le virksomheder. For arbejdspladser er forskellige, og forskellige kulturer kræver forskellige systemer. Hos Radiometer Medical ApS har man udviklet en række værktøjer som eksempelvis en dialoggrup-pe. Som andre ifølge Christian Uldal sagtens vil kunne bruge på deres arbejdsplads, hvis man blot justerer dem til den konkrete virksomhedskultur. Han opfordrer andre til at bruge de virksomheder, der har vist, at de kan finde ud af samarbejdet.

– Og så skal man ikke glemme rollefordelingen. Vi er ikke kammerater. Det er noget pladder, hvis man tror det. Vi har hver vores opgave. Men man kan komme langt, hvis man arbejder i samme ret-ning, siger han.

For noget af det vigtigste er, at ledelse og medar-bejdere får et godt samarbejde. Det kan eksempel-vis være en indsigt i virksomheden, så tillidsrepræ-sentanterne kan komme med forslag til strategien.

– Jeg er stolt af at være på en arbejdsplads, hvor ledelsen hører efter. Og aktivt snakker strategipla-ner med tillidsrepræsentanterne, siger Christian Uldal.

Tillidsrepræsentanten:Lær af andres gode samarbejde

vores opgave. Lær af andres gode samarbejdeLær af andres gode samarbejde

Hjælp til valg af tillidsrepræsentanter

» DI og CO-industri’s initiativ for flere tillidsrepræsen-tanter handler om fordelene ved at have tillidsrepræ-sentanter. Tillidsrepræsentanter spiller en vigtig rol-le i samarbejdet på virksomhederne.

» Har virksomheden brug for inspiration eller hjælp til valg af tillidsrepræsentanter, kan man få et møde med en repræsentant fra DI og en repræsentant fra fagforeningen. Kontakt: Konsulent Peer Laier, DI, [email protected] eller tlf.: 3377 3377.

» Materialer såsom pjecer, plakater og postkort kan også rekvireres hos Peer Laier.

» Se også teksam.dk

I industriens overenskomster er til-lidsrepræsentantens rolle central. Han eller hun er med ved bordet, når virksomheden skal have tilpas-set overenskomsten efter de lokale forhold.

DI og CO-industri gennemfører fra denne uge en informationsindsats for valg af flere tillidsrepræ-sentanter.

– Formålet er at få valgt flere tillidsrepræsen-tanter på Industriens Overenskomst og Industri-ens Funktionæroverenskomst’s område (DM, El-

Finn Georg [email protected]

Jens Fuglsang [email protected]

Christian Uldal er stolt af at være tillidsrepræsentant på en arbejds-plads, hvor der bliver lyttet til med-arbejderne. Hans råd er at lære af de arbejdspladser, hvor samarbejdet fungerer.Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse på Radiometer Medical ApS er ifølge tillidsrepræsen-tant Christian Uldal ’ikke rosenrødt’. Men det fun-gerer. Og derfor er hans råd efter 17 års erfaring i sto-len, at man lærer af de virksomheder, der er gode til samarbejdet.

– Vi har været ude for, at vi fortæller om vores go-de samarbejde, og så tror folk, at vi er fulde af løgn. Men vores samarbejde fungerer. For når man re-

spekterer hinanden, kan man flytte mange ting, siger Christian Uldal.

Ingen firkantede tillids-mandssystemer

Han peger på, at det er vigtigt, at tillidsre-


Dygtige tillidsmænd gavner forretningenFaxe Kalk vil gerne have uddannet deres tillidsrepræsentanter. Det giver nemlig et bedre samarbejde til gavn for både virksom-hed og medarbejdere.

Tillidsrepræsentanten:Lær af andres gode samarbejde

Ledelsen på Abena Produktion giver gerne håndtryk på aftaler med tillids-repræsentanterne. Men man kræver et kontant modspil.

I Aabenraa hos Abena Produktion, der fremstiller bleer og hygiejnebind, sidder en rolig Paul Anker Claussen. Rolig, fordi han som personalechef i en svær tid for virksomheden kan trække på et man-geårigt godt samarbejde med virksomhedens til-lidsrepræsentanter.

For nylig har virksomheden genforhandlet en bonusaftale, hvor man nu lægger mere vægt på at undgå spild i produktionen frem for på produktivi-tet.

– Tidligere kørte vi med en aftale, hvor det ude-lukkende handlede om antal styk, der blev pro-duceret. Og derfor har vi ikke haft meget fokus på spild. Men når spildet udgør fem pct. af produktio-nen, så ligger der jo rigtig mange millioner kroner i det. Derfor har vi valgt at lægge det ind i aftalen, som en permanent del. Det er to måneder siden, og aftalen har allerede bevirket, at spildet er faldet med 15 pct., siger Paul Anker Claussen.

Personalechefen:Nej til nikkedukker

” Hvis ikke vi får modspil, så dur det ikke.

Giv tillidsrepræsentanterne en bedre ind-sigt i regnskaber og virksomhedens drift. Så får man bedre løsninger og samarbejde mellem virksomhed og medarbejdere.

Sådan lyder rådet fra HR-ansvarlig Mi-chael Nielsen fra Faxe Kalk. Her vil man gerne uddanne tillidsrepræsentanterne, så de får en forståelse for, at ledelsen handler, som den gør. Det kan eksempelvis være i svære tider, hvor der skal kreative forslag på bordet, hvis økonomien er stram.

– Det kan sagtens være, at tillidsrepræ-sentanterne har andre forslag til eksem-pelvis at spare, fordi de har en god kontakt med medarbejderne, siger Michael Niel-sen, der understreger, at bedre uddannede tillidsrepræsentanter er en ”win-win-situ-ation” for både virksomhed og medarbej-dere.

– Det er selvfølgelig også ledelsens opga-ve at tage de svære beslutninger, men vi vil

meget gerne i dialog med medarbejderne og have deres bidrag, siger han.

Desuden giver det andre og gode input, når tillidsrepræsentanter møder folk fra andre virksomheder, hvor de kan få inspi-ration til forhold i virksomheden, der kan ændres i en anden og bedre retning.

Opfordrer til mere uddannelseTillidsrepræsentant hos Faxe Kalk Ole Meisler, der allerede har gennemført den fælles tillidsmandsuddannelse, opfordrer alle tillidsrepræsentanter til at uddanne sig bedst muligt.

– Det er de nødt til. Så kan man bedre spille med og give virksomhederne mod-spil. Tillidsrepræsentanternes position bliver styrket, jo mere man ved, siger Ole Meisler, der samtidig peger på, at løsnin-ger ofte bliver fundet i fællesskab mellem ledelse og medarbejdere.

Bonussen betyder desuden højere timeløn til medarbejderne, så alle vinder på ordningen, for-tæller han.

Personalechefen forhandlede først initiativet på plads med tillidsrepræsentanterne, inden aftalen blev præsenteret for resten af medarbejderne.

Fast møde om stort og småtPaul Anker Claussen ser mange fordele i samarbej-det med tillidsrepræsentanterne.

– Vi har et meget godt samarbejde og en god dia-log med tillidsrepræsentanterne, der gør, at vi al-drig er bange for at lave aftaler. For eksempel har jeg et møde hver uge med fællestillidskvinden, hvor vi snakker nogle overordnede ting igennem, og vi drøfter også specifikke personproblemer, si-ger han og tilføjer:

– Vi er nødt til at have en, som kan tale for med-arbejderne. Og som også tør at sige noget til os. Hvis det blot er en nikkedukke, som hele tiden si-ger ja til os, så giver det bagslag. Hvis ikke vi får modspil, så dur det ikke.

Abena Produktion har også lavet lokalaftaler om ar-bejdstid, madordning, løntillæg og arbejdstøj.


Krisen var på dagsordenen på DI Østjyllands Erhvervs-træf i sidste uge i Turbinehallen i Århus. Virksomhederne efterlyste bedre vilkår i kommunerne, som lover at gøre det bedre.

Det er ikke de mest optimistiske to-ner, der lyder fra oplægsholder-ne på podiet på DI Østjyllands Er-hvervstræf i Århus. Snarere står bud-

skaberne fra erhvervsledere og be-slutningstagere i krisens tegn. Mod-sat sidste års frustrationer over man-gel på kvalificeret arbejdskraft, er er-hvervslivet nu hårdt ramt af krisen.

Derfor opfordrer borgmester Nico-lai Wammen (S), Århus Kommune, til sammenhold.

- Det står lysende klart, at vi har store udfordringer foran os. Jeg vil gerne opfordre til, at vi står sammen skulder ved skulder, så vi får bysam-fund og virksomhederne gennem krisen. Vi er bedre rustet end mange andre til at komme gennem krisen, men der er behov for et godt samar-bejde, siger han.

Opfordringen bliver generelt mod-taget positivt blandt de fremmødte fra erhvervslivet, politikere, direktø-rer fra bankverden, folk fra univer-sitetet og andre beslutningstagere. Viceadm. direktør Ole Krog, DI, hu-sker til gengæld kommunerne på, at de ikke bør glemme deres rolle, når det handler om at skabe bedre ram-mer for erhvervslivet.

- Kommunerne kan og skal ikke føre konjunkturpolitik. De skal deri-mod levere service med kendskab til virksomhedernes aktuelle og lang-sigtede situation og de skal koncen-trere sig om deres kerneopgaver og sikre mobilitet, så eksempelvis ar-bejdsløse kan komme rundt på tværs af de 98 kommunegrænser, pointerer han.

Formand for DI Østjylland Kim Boyter, Pressalit Group A/S, ser og-så gerne, at kommunerne giver en til-trængt hånd til erhvervslivet.

- Det er blevet besluttet at hæve kommunernes anlægsloft. Det er af stor betydning for vores medlemmer, at infrastrukturen er i orden. Der-for håber jeg også, at en stor del af de ekstra midler bliver brugt på vedli-geholdelse og udbygning af det kom-munale vejnet, siger Kim Boyter.

Borgmester Anders G. Christen-sen fra Favreskov Kommune og Ni-kolai Wammen fra Århus lover, at kommunerne vil gøre deres til at fremme vilkårene for erhvervslivet. Eksempelvis skal Århus sættes på landkortet internationalt med flere prestigeprojekter og ved at gøre det mere attraktivt for udenlandsk ar-bejdskraft at bosætte sig i området.

Tiden kalder på bedre lokale rammer for erhvervslivet

DI’s regionale erhvervstræf

Jonas Schmidt [email protected]

Det var en anden dagsorden end sidste år, der var på programmet på DI Trekantområdets årlige Er-hvervstræf i sidste uge i Vejle, hvor krisen var det altoverskyggende te-ma. Budskabet fra DI Trekantom-rådets nye formand, direktør John Damkjær, Haue Holding Aps, var, at der skal fuld turbo på samarbejdet mellem erhvervsliv, kommuner og offentlige institutioner.

- Kommunerne skal i endnu tæt-tere dialog med erhvervslivet om, hvad der skal til for, at det bliver lettere at drive virksomhed. F.eks. at kommunerne ikke opkræver en krone mere i afgifter og gebyrer på renovation, vandforsyning eller bygge- og miljøsagsbehandling. Og så bør dækningsafgiften naturligvis

”Thy/Mors tilbage på vækstsporet” var i sidste uge overskriften på Er-hvervstræffet for regionalforenin-gen DI Thy/Mors, som blev holdt på EUC Nordvest i Thisted. Efter flere år med fremgang er kurven nu vendt og i DI Thy/Mors regionalforening mærker man, som de fleste andre steder, krisen.

Den nye formand for DI Thy/Mors, adm. direktør Mogens Mathi-asen, Royal Danish Seafood Group A/S, er godt klar over, at man står over for en stor udfordring.

- Der er ingen tvivl om, at vi i dag står i en helt anden situation end ved samme tid sidste år. Dengang var det de offentlige overenskomster samt manglen på arbejdskraft, der fyld-te erhvervssektionerne i aviserne. I

dag står vi midt i en tid med kraftigt faldende ordrer både herhjemme og i udlandet, sagde Mogens Mathiasen, der understregede, at kommunerne har et medansvar for at skabe bedre betingelser for erhvervslivet under krisen.

På erhvervstræffet blev årets Lær-lingePris uddelt, og den gik til Pia Malene Vangsgaard fra Bach Compo-site Industry A/S.

- Da virksomheden stod uden la-gerforvalter i en periode, sprang Pia til, selvom hun dengang kun havde været elev i mindre end et år. Det er udtryk for en beundringsværdig vir-kelyst og ansvarsfølelse, som jeg er glad for, at vi har en pris som Lærlin-gePris til at belønne, sagde Mogens Nielsen.

udfases i en fart, for den opkræves uanset, om det går godt eller dårligt for virksomhederne, sagde forman-den.

Kommunerne fik for nylig fjernet deres anlægsloft, som regeringen havde pålagt dem. John Damkjær anbefaler derfor kommunerne at bruge en del af de ekstra midler til at vedligeholde og bygge nye veje.

På Erhvervstræffet hædrede de fremmødte også den bedste lær-ling i Trekantområdet med årets LærlingePris. Den gik i år til René Gaarde fra LM Glasfiber A/S. Er-hvervstræffet blev holdt på Mun-kebjerg Hotel og 78 mødte op til ar-rangementet.

DI Trekantområdet Mere samarbejde i en krisetid

DI Thy/MorsErhvervslivets svære tider

Der var omkring 132 til DI Østjyllands Erhvervstræf, og der blev givet gode råd og diskuteret livligt i Turbi-nehallen. //Ida Schmidt-Sørensen.

Århus’ borgmester Nikolai Wammen (S) lovede i sidste uge, at kommunen vil stå skulder ved skulder med erhvervslivet, så alle kommer bedst gennem kri-sen. //Ida Schmidt-Sørensen.

! - Kommunerne kan og skal ikke føre konjunkturpolitik. Viceadm. direktør Ole Krog, DI.


FIH PARTNERS er det lokale alternativ til de globale investment banker.

Vores mål er at yde den bedst tænkelige uvildige rådgivning baseret på vores partneres mangeårige globale erfaring. Vi er åbne, ærlige og langsigtede overfor vores klienter og ingen kan matche os i erfaring, service og tilgængelighed. I modsætning til vores konkurrenter sælger vi ikke finansielle produkter, men virker alene som rådgiver. FIH PARTNERS rådgiver internationalt om køb, salg og fusioner af virksomheder og etablering af joint ventures, og bistår bestyrelser med take-over defence rådgiv-ning. Vi trives med vanskelige og udfordrende opgaver. Vi bistår ledelser med innovative strategier og fremskaffelse af alternative løsninger med henblik på at skabe merværdier og rådgiver om fremskaffelse og forhandling af lånevilkår og egenkapital. FIH PARTNERS har i 2008 medvirket i transaktioner til en samlet værdi på mere end 100 mia. kroner, og ifølge Mergermarket er vi i 2008 den førende nordisk baserede investe-ringsbank målt på værdi af gennemførte virksomhedshandler.

2009 bliver på trods af den globale finansielle situation et travlt år med rådgivning til danske virksomheder med henblik på styrkelse af konkurrencesituationen igennem globale opkøb, frasalg af non-core aktiviteter, fusioner, defence rådgivning, krisestyring, kapitalfremskaffelse og finansielle rekonstruktioner.

Besøg www.fihpartners.com for yderligere information eller kontakt en af vores to managing partners for en uforpligtende fortrolig samtale:• KimBøttkjær40455213• OscarMosgaard40450352

DET VIGTIGE VALG

Joint lead manager på placeringerafTORM’s

aktiepost i en accelereret bookbuilding

DKK3.987millioner

Marts2007

Rådgiver for bestyrelsen i TORMiforbindelsemed

købetafOMICorporation

DKK11.864millioner

April2007

Rådgiver for Dong i forbindelse med salget af spanske ENERGI E2 Renovables Ibéricas til

tyskeE.ONAG

DKK5.374millioner

August2007

DKK5.600millioner

Oktober2008

Rådgiver for DSV Miljø i forbindelse med købet af

RGS 90

Værdi ikke offentliggjort

Værdi ikke offentliggjort Værdi ikke offentliggjort Værdi ikke offentliggjort

DKK140millioner

DKK1.823millionerAnnonceret

DKK90millioner

DKK727millioner DKK869millioner

Oktober2006

Rådgiver for Arla Foods i forbindelse med salget af CrispyFoodtilKOFF


Juli2007

Rådgiver for ejerne af Icopal i forbindelse med

salget til Bahrain baserede Investcorp

DKK6.329millioner

Juli2007

Rådgiver for norske Gjensidige i forbindelse

med købet af KommuneForsikring

DKK2.000millioner

Januar2007

Rådgiver for Dyrup i forbindelse med salget af industriaktiviteter til finske

Teknos Group

RådgiverforKommuneHolding i forbindelse med

salgetafKMDtilEQT og ATP

DKK2.000millionerekskl. ejendomme

Annonceret

December 2008

Rådgiver for ejerne af Wrist Group i forbindelse med salget til Altor Equity

Partners


August2007

Joint lead manager af fortegningsrets-emission

for Bavarian Nordic

DKK465millioner

Marts2007

Rådgiver for FLSmidth & Co. i forbindelse med købetafcanadiskeGLV’s

mineral virksomhed

DKK4.817millioner

August2007

Rådgiver for FLSmidth & Co. i

forbindelse med salget af schweiziske MAAG Gear

tiltyskeRENK


April2007

Rådgiver for Thrane & Thrane i

forbindelse med købet af norske Nera Satcom

Rådgiver for Procuritas i forbindelse med salget af DISA til polske Mid

Europa Partners


svenske Östgötafrakt

Rådgiver for DSV Miljø i forbindelse med købet af svenske LBC-Bolagen

Rådgiver for ITH i forbindelse med et struktureret aktietilbagekøb

Rådgiver for Forstædernes Bank i forbindelse med offentligt købstilbud fra

Nykredit

Rådgiver for Hedegaard A/S i forbindelse med offentligt købstilbud fra

Dan Agro Holding

Rådgiver for ejerne af Blücher i forbindelse med

salget til Watts Water Technologies noteret på

NYSE

DKK526millionerOktober2006

September 2008 August 2008 Juni 2008

Maj2007

Oktober2008Januar 2009

Maj 2008 Maj 2008


Rådgiver for Arla Foods i forbindelse med salget af svenske Medipharm til

Chr. Hansen

Januar 2008

Værdi ikke offentliggjort DKK104.000millioner DKK993millioner Værdi ikke offentliggjortDKK84millioner


3VTransport

Rådgiver for Scottish & Newcastle i forbindelse

med købstilbud fra Carlsberg

Rådgiver for DSV i forbindelse med salget af 50%afnorskeTollpost

Globe til svenske Posten


svenske BM Interlink

FairnessOpiniontilejerne af Danske Invest i forbindelse med salg til

Danske Bank

Maj 2008 April 2008 Marts 2008 Marts 2008Maj 2008

Rådgiver for Arla Foods i forbindelse med salget af

Pastella til norske OrklaGroup


April2007


svenske Samfrakt


August2007

Rådgiver for ejerne af Louis Poulsen Lighting i forbindelse med salget til

italienske Targetti

DKK1.250millioner

September2007

DKK300millioner

Rådgiver for ejerne af Gråkjær i forbindelse med etablering af ny koncern og delvist salg til ledelsen

November2007

DKK109millioner

Rådgiver for Brøndbyernes I. F.

Fodbold i forbindelse med fortegningsemission

December2007


Rådgiver for Arla Foods i forbindelse med salget af Delimo til franske Lactalis

Januar 2008

Rådgiver for Dong i forbin-delse med samarbejds-aftale med amerikanske

Covanta Energy Corpora-tion om irske Dublin Waste

to Energy Limited


September2007

Rådgiver for DSV i forbindelse med købet af

ABX Logistics med hovedsæde i Brussels


CVV Omsorg Frederikshavn ApSFrederikshavn

dan-alu Øst ApSKorsør

Danfoss Solar Inverters A/SSønderborg

Dan-Prof v/ Mefail SelmaniCharlottenlund

Dansk Erhvervsrengøring ApSHerlev

Dansk Svejse & Rørmontage ApSSkælskør

Djurs Plast A/SBalle

DK Rengøring v/ Walid Berns Mahmoud IbrahimRønde

EM-Busservice v/Erling MogensenHillerød

ETK Elektronik A/SSkanderborg

*Ankjær Search & SelectSøborg

*Athena IT-Group A/SHaderslev

*Autotec ApSLille Skensved

*Azena ApSKøbenhavn K

*Bendt A/SÅrhus C

*Biincom tele systemer ApSIshøj

*Bioener ApSBrøndby

*Bio2comHellerup

*Bipi Stuff / Trendy & HandyRoskilde

*Bjergkøbing BilerOdense SV

*Blue Line A/SÅrhus N

*BtB Consult ApSGreve

*BV AQUA A/SSorø

*Bøgh & Helstrup I/S Rådgivende MiljøfirmaFrederiksberg

*capacite a/sKøbenhavn K

*Capana Operations ApSAalborg SV

*Centrit ApSFrederiksberg

*Consia ApSKøbenhavn V

*Controllers ApSKongens Lyngby

*CrisWare Denmark ApSSvendborg

*Associeret

NYE VIRKSOMHEDER I DI

... det nytter jo ikke noget, at arbejdet er perfekt, hvis familien ikke trives. Det kan jeg skrive under på her lige inden, jeg sender min egen datter i skole. Det er et skarpt hjørne både for barnet selv og for resten af familien, når den lille skal have skoletasken på ryggen for første gang. Tænk så på, hvilken omvæltning det må være at skulle til et fremmed land og i skole der.

”Klummen

.

Styrk dit netværk til andre lokale virksomhedsledere

Fortæl borgmestrene, hvad gode erhvervsvilkår er

Hør eksperternes bud på, hvornår krisen vender

DI’s 18 Regionalforeninger holder Erhvervstræf med fokus på, hvordan din virksomhed kan komme styrket ud af krisen, og hvordan kommunerne kan forbedre virksomhedernes konkurrencekraft.

Tilmelding på di.dk/erhvervstraefSe programmerne og tilmeld dig et Erhvervstræf nær dig på di.dk/erhvervstraefDeltagelse er gratis og forbeholdt medlemmer af DI og særligt inviterede.

» DI HORSENS Tid: Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 16.00 Sted: Danmarks Industrimuseum, Gasvej 17-19, Horsens

» DI MIDT VEST Tid: Tirsdag d. 12. maj 2009, kl. 16.00 Sted: Cheminova A/S, Thyborønvej 78, Harboøre

» DI VENDSYSSEL Tid: Onsdag den 13. maj 2009, kl. 16.00 Sted: EUC Nord, Hestkærvej 10, Hjørring

» DI BORNHOLM Tid: Torsdag den 14. maj 2009, kl. 16.00 Sted: Fredensborg Hotel, Standvejen 116, Rønne

» DI SYDSJÆLLAND Tid: Torsdag den 14. maj 2009, kl. 16.00 Sted: Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved

» DI HOVEDSTADEN Tid: Tirsdag den 19. maj 2009, kl. 16.00 Sted: Industriens Hus, København, H.C. Andersens Boulevard 18

» DI SYDVESTJYLLAND Tid: Tirsdag den 19. maj 2009, kl. 16.00 Sted: Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18, Esbjerg

di.dk/erhvervstraef

ERHVERVSTRÆF è

Tilmeld dig på:

Vækstsporet ud af krisen

! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m.

hvis familien ikke trives. Det kan jeg skrive under på her lige inden, jeg sender min egen datter i skole. Det er et skarpt hjørne både for barnet selv og for resten af familien, når den lille skal have skoletasken på ryggen for første gang. Tænk så på, hvilken omvæltning det må være at skulle til et fremmed land og i skole der.

Arbejdsmarkedspolitisk chef, Mette Rose Skaksen

Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen


Noter Kalender

30. april

Årsdag: Grøn revolution – Hvad skal der til?Hvordan bliver Danmark en grøn vindernation og hvad er energi- og klimavirksomhedernes rolle? Dette spørgsmål søges besvaret på DI Energibranchens årsdag 2009.

Sted: Industriens Hus, Kbh.Kontakt: Casper [email protected]

4. maj

Årsdag: Krisetid – nye muligheder!DI Service sætter krisetiden i positivt perspektiv og lancerer forskellige bud på forretningsmæssige tiltag, som kan anvendes i servicebranchen.

Sted: Industriens Hus, Kbh.Kontakt: Jannie Juul [email protected]

12. maj

Årsdag: Nye veje for handel Hvilken krisestrategi er den rigtige overfor kunder og medarbejdere? Og hvad med udviklingen i logistik og kompetencer? Få svarene på DI Handel’s årsdag.

Sted: Industriens Hus, Kbh. Kon-takt: Lise Lotte [email protected]

CSR: Ansvarlig vækstFinanskrise, globalisering og jordens opvarmning er nogle af tidens udfor-dringer for mange virksomheder. For flere og flere er svaret social ansvarlig-hed. Men er samfundsansvar en fordel i krisetider? Eller er det bare udskrivnin-ger, som følger af omgivelsernes krav? Dette spørgsmål er til debat ved konfe-rencen Ansvarlig vækst, som Økonomi- og Erhvervsministeriet holder 14. maj i Bella Center.Konferencen tilbyder virksomheder praktisk hjælp til, hvordan man bedst rapporterer om samfundsansvar i års-regnskabet - Et lovkrav for de største danske virksomheder.På konferencen kan man bl.a. mø-de økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, adm. direktør i Toms Grup-pen A/S og formand for DI Jesper Møl-ler og formand for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling og koncernbestyrelsesformand i Grundfos Niels Due Jensen.> Flere oplysninger hos konsulent Dorte Gram Nybroe, [email protected] eller tlf.: 3377 3769. W www.ansvarligvaekst09.dk

Facilities Management i Danmark og EuropaFacilities Management (FM) er en relativ ny profession og et vækstmarked i riven-de udvikling. På temamødet i DI 14. maj får man viden i form af nye undersøgelser af markedet for FM i Danmark og Euro-pa. Det giver et konkret udgangspunkt for at arbejde med FM i virksomheden.

Temamødet holdes af DI Service i samar-bejde med Dansk Facilities Management Netværk og Center for Facilities Manage-ment – Realdania Forskning.> Flere oplysninger hos chefkonsu-lent Jan Stiiskjær, [email protected] eller tlf.: 3377 4832.W service.di.dk

Køb og salg af virksom-hederMange virksomheder vokser både ved

Navne

>Hold dig ajour med International Business

> Nyhedsbrevet Personale – nyeste viden om personalejura, HR, arbejdsmiljø og løn

> DI Newsletter – holdninger, viden og analyser om dansk erhvervsliv til en international målgruppe (engelsk)

> Opinion – holdninger, viden og analyser om dansk erhvervsliv

Nyhedsbrevet International business giver dig den nyeste viden om eksport, markedsfremstød og internationale forhold.

Vi holder dig ajour med muligheder, udfordringer og lovgivning i forhold til handel med internationale leverandører og kunder, og du får løbende information om DI’s medlemsaktiviteter på området.

Abonnér på nyhedsbrevet: > di.dk/di/nyhedsbrev

Lars Mikkelgaard-Jensen i audiens

Hendes Majestæt Dronningen har til-delt administreren-de direktør Lars Mikkelgaard-Jen-

sen, IBM Danmark A/S, Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. Lars Mikkelgaard-Jensen har siddet i DI’s Hovedbestyrelse og Forretnings-udvalg siden september 2005. Han er desuden medlem af DI’s udvalg for Er-hvervspolitik og ambassadør for Kvin-der i ledelse.

Mogens Mathiasen 50 år

Adm. dir. og koncer-nchef Mogens Ma-thiasen, Royal Da-nish Seafood Group A/S, fylder 50 år

1. maj. Han er desuden nyvalgt for-mand for DI Thy/Mors. Reception hos Royal Danish Seafood Group, Nor-dre Strandvej 60, Hanstholm 1. maj kl. 13.30-16.00.

Ole Linnet Juul 50 år

Branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer, fylder 50 år 13. maj.

Ole Linnet Juul er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 1987. Han var tilknyttet Danske Mejeriers Fællesorganisation i 1984-87 og var fra 85-86 stagiere ved EF-Kommissi-onen i Bruxelles. I 1987 fulgte en an-sættelse i Landbrugsraadet, hvor han avancerede til direktør og var medlem af direktionen fra 1994 til 1999. I 1999 skiftede han til Dansk Industri, hvor han i dag er branchedirektør i DI Fø-devarer.Ole Linnet Juul er bl.a. medlem af Be-styrelsen for CIAA – Den europæiske fødevareindustri, Bestyrelsen for Fø-devareøkonomisk Institut og Det Nati-onale Fødevareforum.Reception i DI 13. maj kl. 10.30 – 12.00

organisk vækst og ved køb af virksom-heder. Men hvordan gøres et virksom-hedskøb bedst? DI Service og DI Transport har på et se-minar 13. maj på Sundkrogskaj allieret sig med to af landets førende eksper-ter: Advokat og partner Jens Chr. Hes-se Rasmussen, Bech-Bruun og partner Tinus Bang Christensen, Deloitte,

>Flere oplysninger hos chefkonsulent Jan Stiiskjær, [email protected] eller tlf.: 3377 4832. W service.di.dk

DI1787 København Kdi.dk

ID nr. 46581

Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst 3377 3377

Krisen kræver, at man træffer de rigtige beslutninger. Gør man det nu, kan man allerede begynde at se fremad igen, for der kommer også en dag efter krisen. PwC kan hjælpe din virksomhed med at blive klar til fremtiden. Læs mere og bestil bogen ”Aktiv ledelse i en krisetid” på www.pwc.dk

© 2009 P

ricewaterhouseC

oopers. 025409

www.pwc.dk

Styr din virksomhed gennem krisen

tema: side 6 – 7 - didi.dk/sitecollectiondocuments/downloadboks - lokale filer/2009... · tema:...

Documents