1 IndledningI dagene 9.-11. september blev der på Handelshøj-skolen i København afholdt en workshop inden for revision. Jeg er nyuddannet cand.merc.aud. fra Aal-borg Universitet og er nu ansat som forskningsassi-stent samme sted med henblik på senere at starte i et ph.d.-forløb inden for netop revision. I den forbin-delse deltog jeg i workshoppen for at få ideer til mit fortsatte arbejde og for at påbegynde opbygningen af et netværk med andre forskere inden for det revisi-onsmæssige fagområde. Formålet med nærværende artikel er dels at redegøre for indholdet af workshop-pen, dels at redegøre for mine erfaringer fra dette første møde med ”den videnskabelige verden”.

2 Workshoppen

2.1 Workshop on Audit 2004Workshop on Audit 2004 blev arrangeret i regi af European Institute for Advanced Studies in Manage-ment (EIASM).1 Det er fjerde gang, at der i dette regi afholdes en workshop inden for revision. EIASM er en paraplyorganisation for en række andre organi-sationer, heriblandt European Accounting Associa-tion (EAA). Organisationens overordnede formål er ‘… to contribute to the development of management researchers and teachers in Europe’. Dette opnås blandt andet ved at arrangere workshops, konferen-cer, seminarer og lignende inden for et bredt udsnit af økonomiske og erhvervsøkonomiske fagområder. Organisationen har til huse i Bruxelles og tæller om-kring 30.000 medlemmer. Workshoppen blev som nævnt afholdt på Handelshøjskolen i København. De lokale arrangører fra Handelshøjskolen var professor Anne Loft og lektor Kim Klarskov Jeppesen.

REVISION | Af forskningsassistent, cand.merc.aud. Jesper Seehausen, Aalborg Universitet.

Som nyuddannet cand.merc.aud. har man ikke kun mulighed for at søge ansættelse i en revisi-

onsvirksomhed eller en anden type virksomhed. Såfremt interessen er til stede, har man har også

mulighed for at søge ansættelse på et universitet eller en handelshøjskole for at starte i et ph.d.-

forløb. Artiklens forfatter har valgt denne vej. Artiklen omhandler en workshop inden for revision,

som for nyligt blev afholdt i København, og forfatterens erfaringer fra dette første møde med

”den videnskabelige verden”. Artiklen skal ses som en opfordring til andre – også praktikere – til

at deltage i lignende, fremtidige arrangementer.

Workshop on Audit 2004 – erfaringer fra en nyuddannet

Workshoppen havde omkring 25 deltagere. Delta-gerne kom fra flere forskellige europæiske lande, dog flest fra Danmark, England og Spanien, men også en-kelte fra Sverige, Finland, Irland, Belgien og Italien. De fleste deltagere var forskere, men også enkelte praktikere havde fundet vej til workshoppen. Delta-gerne havde vidt forskellig erfaring inden for revision. Nogle havde mange års erfaring fra både forskning og praksis, mens andre var yngre ph.d.-studerende og havde derfor kun få års eller ingen praktisk erfa-ring. Disse forskelle i deltagernes baggrund indebar mange spændende perspektiver i diskussionerne på workshoppen.

2.2. Emneområder og artiklerWorkshoppen forløb hovedsageligt med præsentatio-ner og efterfølgende diskussion af artikler. Artiklerne var på forhånd opdelt på en række emneområder:

1. Business Risk Audits2. Internal Auditing3. Audit Regulation4. Audit Improvement5. Corporate Governance6. Studying the Audit

Workshoppen begyndte d. 9. september med en fælles frokost. Førstedagens emneområder var ’Busi-ness Risk Audits’ og ’Internal Auditing’. Det første emneområde omhandlede den nye business risk-til-gang til revisionen. Dette emneområde er særdeles interessant, da business risk-tilgangen repræsenterer en grundlæggende ændring af revisionsprocessen i kraft af en udvidelse af revisors fokus fra primært at omfatte revisionsrisikoen til også at omfatte de for-

1

skellige business risks, som virksomheden står over for. Business risk-tilgangen har derved ikke blot teo-retisk, men i høj grad også praktisk interesse. Hertil kommer, at business risk-tilgangen udgør grundlaget for og essensen i de nye revisionsrisikostandarder fra International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB).2 Den første artikel inden for dette emneområde omhandler netop implementeringen af business risk-tilgangen i disse standarder.3 Den anden artikel omhandler revisionsvirksomheders business risks.4 Ræsonnementet hos forfatteren er, at såfremt revisorer ikke er i stand til at håndtere revisionsvirk-somhedernes egne business risks, da kan der sættes et berettiget spørgsmålstegn ved revisorernes kom-petencer i relation til at kunne analysere sådanne ri-sici hos revidendvirksomhederne.

Det andet emneområde om-handlede forskellige aspekter af intern revision. Dette emne-område falder ikke umiddelbart inden for mit interessefelt. Ikke desto mindre var artiklerne in-den for dette emneområde interessante, da intern revision og den interne revisors arbejde kun udgør en ganske lille del af revisionsundervisningen på cand.merc.aud.-uddannelsen, og fokus er da hovedsageligt på den eksterne revisors an-vendelse af den interne revisors arbejde. Jeg havde – og har sta-dig – derfor kun et begrænset kendskab til dette emneområ-de. De præsenterede artikler omhandler den interne revisors rolle og outsourcing af den interne revision.5

Andendagen blev indledt med første del af et sym-posium over emnet ’From National to Global Audit Regulation’. Professor Stuart Turley fra University of Manchester holdt her et oplæg omkring internati-onaliseringen af revisionsreguleringen. Stuart Turley er medlem af Auditing Practices Board (APB), som er det engelske standardudstedende organ, og kunne derfor præsentere spændende information om den engelske tilgang til revisionsreguleringen, herunder særligt spørgsmålet om anvendelse af de internatio-nale revisionsstandarder fra IAASB.

Herefter fortsatte programmet med dagens emne-områder, som var ’Audit Regulation’, ’Audit Impro-vement’ og ’Corporate Governance’. I forlængelse af symposiet omhandlede det første emneområde revisionsregulering. Den første artikel inden for dette emneområde omhandler de forløbne og igangvæ-

rende strukturændringer af International Federation of Accountants (IFAC) og betydningen af disse æn-dringer for den fremtidige revisionsregulering.6 Artik-len tager udgangspunkt i bestemmelsen i Kommis-sionens forslag til et nyt, moderniseret 8. direktiv om, at medlemsstaterne skal kræve, at lovpligtig revision udføres i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder og fokuserer særligt på kravet om, at standarderne – for at kunne godkendes som en del af fællesskabsretten – skal være ’… conducive to the European public good’ eller – som det hed-der i den danske udgave – ’… i Europas offentlige interesse’.7 Den anden artikel omhandler revisions-reguleringen i Rusland.8 Artiklen giver et godt ind-blik i de udfordringer, som Rusland og den russiske revisorprofession står over for i relation til regule-

ringen af revisionsydelsen og professionen. Udfordringerne er store og ganske anderledes end de udfordringer, som vi står over for i Danmark. Den tredje artikel omhandler initiativerne fra World Trade Organization (WTO) i relation til regnskabs- og revisionsmæssige ydelser.9 Denne artikel omhandler derfor ikke indholdet af revisionsydel-sen, men de strukturer, som udgør rammen om leveringen af sådanne ydelser i et interna-tionalt perspektiv. Den fjerde artikel omhandler revisors an-svar i relation til going concern og reguleringen af dette ansvar i Spanien.10 I min kandidataf-

handling beskæftigede jeg mig netop med revisors (og ledelsens) ansvar i relation til going concern.11 Jeg fandt derfor denne artikel særlig interessant og havde efterfølgende nogle gode diskussioner med forfatterne. Den femte og sidste artikel inden for dette emneområde omhandler revisors rolle i små og mellemstore virksomheder.12 I revisionslitteraturen og forskningen inden for revision fokuseres der oftest på revision og revisors rolle i store virksomheder. Det er imidlertid langtfra givet, at revisors rolle er – og bør være? – den samme uanset virksomhedens stør-relse. Emnet og artiklen er derfor i høj grad relevant – ikke mindst når det tages i betragtning, at artiklen er udarbejdet på baggrund af svenske forhold, som på mange områder svarer til de danske. Her tænkes særligt på andelen af små og mellemstore virksom-heder.

Det andet emneområde omhandlede forbedring af revisionen. Inden for dette emneområde blev der kun præsenteret én artikel. Denne artikel omhand-

Jesper Seehausen er nyuddannet cand.merc.aud. fra Aalborg Universitet. Han er nu ansat som forskningsassistent ved Insti-tut for Erhvervsstudier samme sted, hvor han arbejder med forskning og undervis-ning inden for revision.

For yderligere info, kontakt:

Jesper SeehausenInstitut for ErhvervsstudierAalborg UniversitetFibigerstræde 49220 Aalborg ØTlf.: 96 35 82 30E-mail: jseehaus@business.aau.dk

Om forfatteren

INS

PI •

Nr 11 •

200

4

2

ler revisors arbejde i relation til eventualforpligtelser, herunder særligt eventuelle erstatningskrav mod virksomheden.13 Eventualforpligtelser (og hensatte forpligtelser) repræsenterer et af de vanskeligst revi-derbare områder. Dette skyldes blandt andet vanske-lighederne forbundet med at opnå overbevisning om fuldstændigheden af sådanne forpligtelser. Artiklen udgør derfor et velkomment bidrag til afklaring af revisors arbejde på dette område.

Det tredje emneområde omhandlede corporate governance. Den første artikel inden for dette emne-område omhandler besvigelser i form af regnskabs-manipulation.14 Artiklen fokuserer på sammenhæn-gen mellem en besvigelsestypologi og corporate governance-systemer i en række af de seneste er-hvervs-skandaler såsom Enron, Worldcom og Parma-lat. Besvigelsestypologien opererer med en inddeling af besvigelser i excessive power accounting fraud og performance stress accounting fraud. I den interna-tionale og dermed også den danske revisionsstandard om besvigelser opereres med en inddeling af besvi-gelser i misappropriation of assets (misbrug af aktiver) og fraudulent financial reporting (regnskabsmanipu-lation).15 Artiklen omhandler alene den sidstnævnte form for besvigelser. Artiklens besvigelsestypologi kan således ikke genfindes direkte i standarderne. De forhold, som karakteriserer typologiens to former for besvigelser, genfindes dog i de besvigelsesrisikofakto-rer, som fremgår af standarderne. Corporate gover-nance-systemet relateres til en virksomhedstypologi, som opererer med en inddeling af virksomheder i pri-vately controlled companies, open ownership compa-nies og public companies, hvor sammensætningen af virksomhedens board of directors antages at afhæn-ge af virksomhedstypen. Selv om artiklen således an-vender en snæver operationel definition af corporate governance-systemer, belyser den dog på udmærket vis, at der generelt er en sammenhæng mellem på den ene side, hvilken type virksomhed der er tale om, og på den anden side, hvilken form for besvigelser den pågældende virksomhed er særligt udsat for.

Tredjedagen blev indledt med anden del af sympo-siet. Emnet var det samme – internationaliseringen af revisionsreguleringen – men oplægsholder var her statsautoriseret revisor Jan Bo Hansen, som er national director of assurance services hos Deloitte og tillige medlem af IAASB. Jan Bo Hansen omtalte naturligvis IAASB’s nuværende arbejde og kom i den forbindelse blandt andet ind på det netop afsluttede arbejde med revisionsrisikostandarderne. Jan Bo Han-sen omtalte også de fremtidige udfordringer for såvel IAASB som nationale standardsættere. Tilsammen ud-gjorde Stuart Turleys og Jan Bo Hansens to oplæg et eksempel på de ligheder og forskelle i opfattelsen af

revisionsreguleringen og internationaliseringen heraf, som eksisterer mellem en forsker (og medlem af et nationalt standardudstedende organ) og en praktiker (og medlem af et internationalt ditto).

Herefter fortsatte programmet med emneområdet omkring corporate governance fra andendagen. Den anden artikel inden for dette emneområde om-handler betydningen af omfanget af rådgivning og andre ikke-revisionsydelser for revisors uafhængig-hed målt ved omfanget af earnings management.16 Der er blandt såvel forskere som praktikere uenighed om, hvorvidt sådanne ydelser påvirker revisors uaf-hængighed. Givet deres operationelle definition af uafhængighed argumenterer forfatterne for, at om-fanget af ikke-revisionsydelser ikke har betydning for revisors uafhængighed. Samtidigt anfører forfatterne dog, at der er indikationer på, at revisorer fra min-dre revisionsvirksomheder har større problemer med uafhængigheden end revisorer fra store revisionsvirk-somheder.

Det andet emneområde på tredjedagen var ’Study-ing the Audit’. De to første artikler inden for dette emneområde omhandler forholdet mellem revisor og revidend. Den første artikel argumenterer for, at revision kan betragtes som ’… a comfort producing activity’, det vil sige som en aktivitet, som skaber komfort eller behagelighed hos revisor og hos regn-skabsbrugerne.17 Der ses en tydelig pendant til kravet om, at revisor skal opnå høj grad af sikkerhed i rela-tion til det reviderede. Artiklen understreger dog for det første, at denne høje grad af sikkerhed ganske vist er påkrævet hos revisor, men at revisor i anden omgang skal overføre følelsen af sikkerhed til regn-skabsbrugerne, for det andet, at høj grad af sikker-hed er et individuelt begreb og dermed i sidste ende relaterer sig til en personlig følelse af overbevisning. Den anden artikel fokuserer på betydningen af fami-liaritetsrelationer mellem revisor og revidend for revi-sors uafhængighed. Artiklen indeholder den ganske radikale anbefaling, at revisor, i højere grad end det for indeværende er tilfældet, bør anvende IT-base-rede revisionsmetoder og IT-baseret kommunikation og befinde sig mindst muligt hos virksomheden.18 Denne anbefaling kan synes modstridende med det forhold, at revisor som grundlag for den forestående revision skal opnå en forståelse af virksomheden og ledelsen. Den tredje artikel inden for dette emne-område omhandler et ganske kontroversielt emne, nemlig spørgsmålet om ekstern rotationspligt, det vil sige tvungen periodisk udskiftning af revisionsvirk-somheden.19 Revisorloven regulerer alene en intern rotationspligt, det vil sige tvungen periodisk udskift-ning af den eller de underskrivende revisorer inden for revisionsvirksomheden.20 Spørgsmålet om ekstern

3

rotationspligt er dog i høj grad relevant, da forslaget til et nyt 8. direktiv, således som det for indeværende foreligger, giver medlemsstaterne valgmulighed mel-lem at regulere enten en intern eller en ekstern rota-tionspligt.21 Den pågældende bestemmelse omfatter dog kun virksomheder ’… af interesse for offentlig-heden …’.22 Artiklen fokuserer på reguleringen af en ekstern rotationspligt i Spanien. I debatten omkring ekstern rotationspligt fremhæves Spanien (og Italien) ofte som eksempler på de ulemper, som er forbundet med en sådan pligt. Forfatterne viser imidlertid, at Spanien i realiteten aldrig har haft en ekstern rotati-onspligt, idet rotationspligten blev afskaffet, før den indtrådte første gang!

Herefter sluttede workshoppen som den begyndte – med en fælles frokost.

3 ErfaringerJeg har gjort flere erfaringer fra deltagelsen på work-shoppen. For det første har jeg fået et stort fagligt udbytte af at deltage. Jeg har fået større viden om en række konkrete emner og problemstillinger inden

for det revisionsmæssige fagområde. De artikler, som præsenteres på en workshop, er generelt udtryk for, hvilke emner og problemstillinger som for tiden er særligt relevante i den faglige debat. På den måde får man kendskab til den nyeste viden inden for det pågældende fagområde – en viden, som kan være vanskelig at tilegne sig på anden måde. Mange af de præsenterede artikler vil måske ikke blive publiceret på anden måde. Jeg har også øget mit kendskab til den videnskabelige proces. En artikel er i høj grad et produkt af gentagne omgange af kritik og respons på denne kritik. Det er da også kendetegnende for de artikler, som blev præsenteret på workshoppen, at de befandt sig på forskellige stadier i denne proces. Ek-sempelvis indgår de artikler, som blev præsenteret af ph.d.-studerende, i et større hele, som på et tidspunkt skal udgøre en ph.d.-afhandling. Endelig har jeg er-faret, at videnskab kan produceres ved anvendelse af mange forskellige metoder, selv inden for det samme fagområde. Forfatterne til nogle af de præsenterede artikler gjorde brug af avancerede statistiske metoder, mens andre gjorde brug af mere sociologisk orien-terede metoder. Én metode er ikke nødvendigvis en

INS

PI •

Nr 11 •

200

4

1 Informationer om EIASM kan findes på www.eiasm.org. Informationer om workshoppen kan findes på www.eiasm.org/frontoffice/event_announcement.asp?event_id=339.2 Revisionsrisikostandarderne omfatter ISA 315: Understanding the Entity and Its Environment and Assessing the Risks of Material Misstatements, ISA 330: The Auditor’s Pro-

cedures in Response to Assessed Risks, ISA 500: Audit Evidence (revised 2004) og ændringer af ISA 200: Objective and General Principles Governing an Audit of Financial Statements. Standarderne vil have virkning for regnskabsår, som begynder d. 15. december 2004 eller senere. Standarderne erstatter da ISA 310: Knowledge of the Business, ISA 400: Risk Assessments and Internal Control, ISA 401: Auditing in a Computer Information System Environment, den tidligere ISA 500: Audit Evidence og IAPS 1008: Risk Assessments and Internal Control – CIS Characteristics and Considerations.

3 Curtis, Emer & Stuart Turley: From Business Risk Audits to Audit Risk Standards.4 Jeppesen, Kim Klarskov: The Business Risk of Audits.5 Arena, Marika, Michela Arnaboldi og Giovanni Azzone: Internal Audit in Italian Large Organizations: A Multiple Case Study; Rodrigo, José Antonio Arcenegui & Horacio Mo-

lina Sánchez: Internal Audit Outsourcing. Study of Reactions of Internal Audit Chief Officer from Savings Banks in Spain og Sarens, Gerrit & Ignace De Beelde: Contemporary Internal Auditing Practices: (New) Roles and Influencing Variables. Evidence from Exploratory Case Studies.

6 Jeppesen, Kim Klarskov et al.: Working for the Public Good? A Review of IFAC’s Governance Reforms.7 Artikel 26, stk. 1 f, smh. med præamblens betragtning 11 f, i Kommissionens forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsolide-

rede regnskaber og om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF [4. direktiv] og 83/349/EØF [7. direktiv].8 Samsonova, Anna: Towards a Market Regulation of Auditing in Russia.9 Aggestam, Caroline & Anne Loft: Governing Beyond the State (?): The WTO and the Construction of a ‘World Without Walls’ for Accounting Services.10 Ruiz-Barbadillo, Emiliano, Nieves Gómez-Aguilar og Estíbaliz Biedma-López: Auditing Standards Related to Going Concern Evaluation and Expectations Gap: Evidence from

the Spanish Audit Market.11 Seehausen, Jesper: Going concern – en grundlæggende forudsætning i regnskabs- og revisionsmæssigt perspektiv, kandidatafhandling cand.merc.aud., Aalborg Universitet,

2004.12 Svanström, Tobias: Revisorn: Mervärdeskapande resurskälla eller dyr granskare?13 Sánchez, Horacio Molina & Isabel Gómez Rodríguez: Audit of Contingencies and Claims: Limitations in Audit Work.14 Tiscini, Riccardo & Francesca di Donato: The Relation Between Accounting Frauds and Corporate Governance Systems: An Analysis of Recent Scandals.15 ISA 240: The Auditor’s Responsibility to Consider Fraud and Error in an Audit of Financial Statements og RS 240: Revisors pligt til at overveje besvigelser og fejl ved revision af

regnskaber (2003). Det bemærkes, at IAASB i år har udsendt ISA 240: The Auditor’s Responsibility to Consider Fraud in an Audit of Financial Statements (revised 2004). Denne nye standard vil have virkning for regnskabsår, som begynder d. 15. december 2004 eller senere, og har dermed samme ikrafttrædelsestidspunkt som revisionsrisikostandar-derne, jf. ovenfor i note 2.

16 Osma, Beatriz Garcia, Pelham Gore og Peter F. Pope: Corporate Governance, Non-audit Services and Auditor Independence.17 Carrington, Thomas & Bino Catasús: Stories About Discomfort: Becoming Comfortable with Comfort Theory.18 Etiennot, Hernán: An Unbiased Auditor-Audited Relationship.19 Gómez-Aguilar, Nieves et al.: A Policy that Was Never Applied: The Intriguing Case of Mandatory Audit Firm Rotation in Spain.20 § 10, stk. 2, smh. med §30, stk. 2, i Lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer som ændret ved Bekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004 af

lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) og lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomhe-ders aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (ændringer som følge af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten, for så vidt angår medarbejderindflydelse).

21 Artikel 40, litra c.22 Virksomheder ‘… af interesse for offentligheden …’ defineres i artikel 2, nr. 11, smh. med præamblens betragtning 19. 23 Informationer om kongressen kan findes på www.eaa-online.org/annual/EAA2005.24 Informationer om symposiet kan findes på www.earnet.de/Flyer%20Symposium%20Amsterdam%202005.pdf.

4

anden overlegen i relation til en analyse af en given problemstilling. I sidste ende er éns metodevalg der-for i høj grad et spørgsmål om personlig præference.

For det andet har jeg fået et stort socialt udbytte af at deltage på workshoppen. Ind imellem præsen-tationerne af artikler var der indlagt pauser, og om aftenerne var der arrangeret middag for deltagerne på Handelshøjskolen. Dette var kærkomne lejligheder til at lære de andre deltagere at kende. Desto mere specialiseret man bliver i sin forskning, desto færre har samme interessefelter som én selv. Dette gælder ikke mindst inden for et relativt snævert fagområde som revision, som særligt i Danmark har et begræn-set antal forskere tilknyttet. Det er derfor afgørende at få opbygget et netværk med andre både danske og udenlandske forskere, som man kan trække på i forskellige sammenhænge. Dette er ikke mindst nød-vendigt i kraft af internationaliseringen af revisionsre-guleringen. Og så er det jo altid spændende at tale med udlændinge om deres land, deres traditioner og så videre.

4 AfslutningSom det sikkert fremgår af ovenstående, har jeg fået et stort udbytte af deltagelsen på workshoppen – af dette første møde med ”den videnskabelige verden”. Jeg skal hermed opfordre andre til at deltage i lignen-de, fremtidige arrangementer. Som tidligere nævnt deltog kun få praktikere i workshoppen. Dette skyl-des måske manglende kendskab til workshoppen, men vel også manglende interesse. Også praktikere vil imidlertid kunne få udbytte af at deltage – og det er ingen hindring, at man er nyuddannet eller kun har få års praktisk erfaring. Faktisk ville det være til stor gavn, såfremt flere praktikere deltog, idet dette ville kunne tilføre nye perspektiver i diskussionerne på workshoppen. Som tidligere nævnt er det fjerde gang, at der i regi af EIASM afholdes en workshop inden for revision. Disse workshops afholdes med omkring to års mellemrum, så det er bare med at holde øje med, hvornår næste workshop afholdes! Til orientering kan også nævnes, at EAA afholder de-res 28. årlige kongres i dagene 18.-20. maj næste år i Göteborg.23 Herudover afholder European Auditing Research Network (EARNet) deres tredje symposium i dagene 27.-28. oktober næste år i Amsterdam.24