Sundhedskommunikation – rettet mod hjemmeplejegrupper

Udarbejdet af _________________ Lise Jende studnr. 19995115

Antal tegn: 190.047

Side

1

English summary:

How can the local authority help its citizens to live a healthier lifestyle? This is the focus of this project.

This case study investigates the possibilities and barriers for Vesthimmerlands Kommune to help its employees to change their lifestyle. The investigation turns around small working groups, seen as a psychological unity, as the main receiver of the health communication, the use of opinion leaders and role models.

The most important findings are, that the campaign should directed to an overall target group and not to the specific work groups. The campaign should focus on positive aspects and be very specific and related to the target group’s everyday life. Another finding is that the way this campaign is presented to the different work groups should be in agreement with the cultural traits of the group. These traits are investigated though questionnaires. In order to accommodate this, the groups were segmented into 5 groupings depending on similar cultural trait. A third very important finding was that ideas spread through rules of complexity, compatibility, advantage, possibility for testing and observation and that, opinion leaders have a significant impact on the spreading of ideas. Therefore the authority should therefore use these opinion leaders in groups of low homogeneity, and that front groups should be picked out to start the development by giving the other groups a chance for observation. These groups were picked out according to their readiness to accept a health message – one of each of the early segmented groupings. Vesthimmerlands Kommune should work toward diminishing barriers seen by the employee and initiate developments that will enhance the self-confidence. Last, but not least, the investigation showed that there is a mismatch between the employees’ wishes for health promotion and the authorities’ ideas of where the demand will lie.

Side

2

IndholdsfortegnelseKapitel 1: Indledning.........................................................................................................................................3

Problemstilling..............................................................................................................................................3

Begrebsafklaring...........................................................................................................................................7

Design...........................................................................................................................................................8

Kapitel 2: Teori...............................................................................................................................................11

Søndergaard – et sociokulturelt ståsted med et socialkonstruktivistisk islæt............................................12

Organisationer set som kulturer.................................................................................................................14

Health Belief modellen...............................................................................................................................20

Stages of Change........................................................................................................................................20

Kapitel 3: Metode...........................................................................................................................................23

Undersøgelse af målgruppen..................................................................................................................25

Spørgeskema..........................................................................................................................................25

Validitet og Reliabilitet...........................................................................................................................29

Kapitel 4: Analyse af Målgruppen...................................................................................................................31

Forforståelse af modtagergruppen.............................................................................................................32

Klassificeringen af grupperne.....................................................................................................................33

Parametrene...........................................................................................................................................35

Udvælgelsen af ”frontgrupper”..................................................................................................................41

Kapitel 5: Kommunikationsmetoder for frontgrupperne................................................................................42

Kapitel 6: Konklusion......................................................................................................................................53

Litteraturliste..................................................................................................................................................55

Noter......................................................................................................................................................58

Side

3

Kapitel 1: Indledning

ProblemstillingSundhed debatteres stadig oftere i medierne. Hvordan lever man sit liv sundt og hvad man skal gøre, hvis man ikke gør. Fokus skifter mellem emnerne; kost, motion, rygning og i mindre grad alkoholindtagelse, og ligger oftest på den enkelte og på overvægt, og på, at sund kost og motion er vejen frem, hvis man skal tabe sig og i det hele taget leve ”sundt”. Det offentlige har ligeledes taget del i sundhedsdebatten – Regeringen har fx udarbejdet en rapport, der kortlægger hele Danmarks befolknings sundhedsprofil (Juel, Sørensen, &Brønnum-Hansen, 2006). Her viser det sig, at sundhedsfremmende tiltag ikke blot er aktuel for en mindre befolkningsgruppe, men at 50% af alle mænd er overvægtige, 10% heraf svært overvægtige og 43% af alle kvinder er overvægtige, 9% heraf svært overvægtige. Derfor betegnes overvægt i stigende grad som værende en folkesygdom – og har endda fået tilnavnet ”fedmeepidemien”!

Ser man på de samfundsøkonomiske konsekvenser kan man godt forstå, hvorfor også politikerne deltager aktivt i denne debat. Den føromtalte rapport, ”Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark”, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen (Juel, Sørensen, & Brønnum-Hansen, 2006), viser, at overvægt påfører sundhedsvæsnet en nettoomkostning på 1.473 mio. kr. årligt og manglende fysisk aktivitet tillægges at bebyrde de offentlige budgetter med 2.883 mio. kr. årligt. Hvad usund kost betyder for sundhedsvæsnets omkostninger, har man ingen data over, men trods det lidt ufuldstændige billede er det er jo enorme tal. Og som om disse omkostninger ikke er nok, kan man yderligere lægge omkostningerne ved det øgede sygefravær til, både i forhold til, at overvægt fx menes at koste ca. 55.000 ekstra hospitalsindlæggelser årligt (Juel, Sørensen, & Brønnum-Hansen, 2006), men også i forhold til betaling af vikarer til at dække fx offentlige ansattes fravær samt udbetalingen af dagpenge til de sygemeldte. Selvom tallene sandsynligvis overlapper hinanden, da overvægt, manglende aktivitet og sund kost tit er uløseligt knyttet sammen, kan man godt forstå, at politikkerne her ser en mulighed for at skære i udgifterne via forebyggelse og forbedring af befolkningens livsstil – usund livsstil er simpelthen dyrt for samfundet.

For den enkelte har overvægt naturligvis også store konsekvenser. Næsten halvdelen af hele Danmarks befolkning lider af overvægt og for dem betyder det, at 1.300-1.400 vil dø af deres overvægt – det svarer til 2% af alle dødsfald i Danmark. Ved en alder af 25 år forventes en normalvægtig mand i gennemsnit at leve 50,7 år yderligere, altså at han bliver 75,7 år. Det samme gælder for en moderat overvægtig mand, hvorimod en svært overvægtig mand kun forventes at blive 73,7 år, altså 2 år mindre. For en normalvægtig mand forventes det, at 13,9 år af livet efter det 25. leveår vil være præget af langvarig og belastende sygdom – altså 27,5% af de resterende leveår. For moderat overvægtige mænd regner man ”kun” med at 12,5 år, altså 24,7 % af de 50,7 år, går med langvarig belastende sygdom. For svært overvægtige ligger tallet på 16,8 år, altså 34,5%, af de 48,7 år. Svært overvægtige mænd har altså ikke alene 2 års kortere levetid, men skal også være plaget af langvarig og belastende sygdom i over 1/3 af livet efter det 25. leveår!

For kvinderne ser billedet endnu mere dystert ud. En 25-årig normalvægtig kvinde forventes at leve i yderligere 55,7 år, altså at hun bliver 80,7 år i gennemsnit. En 25-årig moderat overvægtig kvinde forventes at leve i yderligere 55 år, altså at hun bliver 80 år, hvorimod en svært overvægtig kvinde kun gennemsnitlig lever til hun bliver 77,5 år, altså 3,2 år mindre end en normalvægtig. Ser vi på, hvor mange år der regnes med at være plaget af langvarig og belastende sygdom, forventes det, at normalvægtige kvinder i 28,5 % af de resterende 55,7 år, altså 15,9 år, skal være præget af langvarig og belastende sygdom. For moderat overvægtige kvinder forventes det, at 18,9 år, altså 28,5 %, vil være præget af langvarig belastende sygdom, hvorimod svært overvægtige kvinder i gennemsnit forventes at være plaget af langvarig og belastende sygdom i 42,9 % af de resterende 52,5 år, man forventes at kunne leve som 25-årig. Det svarer til 29,9 år(Juel, Sørensen, & Brønnum-Hansen, 2006)!

Side

4

Men er det ikke den enkeltes eget problem? Både ja, og nej. Enhver har naturligvis ret til at leve deres liv efter for godt befindende. Men set i et samfundsøkonomisk lys, ville det være ganske uhensigtsmæssigt ikke at forsøge at dreje denne udvikling hen imod ”et sundere valg”.

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne overtaget det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde indenfor sundhedsområdet og har derfor fået en stor del af ansvaret for at få denne udvikling af stigende usund livsstil vendt. Kommunalreformen har ligeledes givet kommunerne et betydelig økonomisk incitament til at få en sundere befolkning, idet kommunerne, udover et grundbidrag, skal betale regionerne for deres befolknings forbrug af sundhedssystemet. Derfor vil en sund befolkning alt andet lige, betyde færre udgifter for kommunerne.

I Vesthimmerlands kommune har man i tråd med den nationale undersøgelse af befolkningens sundhed, kortlagt den lokale befolknings sundhedsprofil (Hansen, 2008). Billedet her tegner heller ikke lyst; 53 % af befolkningen er overvægtig, heraf er 15 % endda svært overvægtige! Kommunens befolkning er altså mere overvægtig end landsgennemsnittet. Det står specielt slemt til med kvinderne mellem 25 og 44 år, hvor næsten 20 % er svært overvægtige! Det er over det dobbelte i forhold til landsgennemsnittet! Problemstillingen for denne gruppe vil få betydning for den målgruppe jeg senere udvælger. Statistikken er i sig selv slem nok, men når man dertil lægger, at disse kvinder jo ofte har indkøber- og madlavningsfunktionen i familien, bliver billedet endnu mere skræmmende. Dårlige kost- og motionsvaner bliver med stor sandsynlighed givet videre til den næste generation – idet fundamentet for livsstil og vaner lægges i ungdommen (Prescott & Børtveit, 2005). Problemet med overvægt vil således få en endnu større dimension i fremtiden end det har i dag. Derfor er det særligt vigtigt at få vendt udviklingen hos disse kvinder – og lykkes dette, vil det sandsynligvis få en afsmittende effekt på både børnene og mændene.

Desværre har jeg ikke statistik og økonomisk udredning over konsekvenserne for usund livsstil udelukkende for Vesthimmerlands Kommune, men tallene ovenfor, der viser problemets omfang på nationalt niveau, giver et tydeligt indtryk af problemets omfang, som – både set i et økonomisk og i et personrelateret perspektiv – er ret skræmmende. Hvis man nøgternt dividerede de økonomiske tal med antallet af kommuner og dermed regner med en ligelig fordeling af ”regningen” udgør 561 ekstra indlæggelser, 15 mio. i ekstra udgift pga. overvægt osv. stadig meget skræmmende tal, især for en lille kommune som Vesthimmerland. Dette har dog ingen hold i virkeligheden og derfor skal det ovenstående blot forstås som et ”spot”.

Problemstillingen er derfor ganske ligetil. Nemlig få vendt, eller i det mindste bremset, udviklingen af stigende overvægt i Vesthimmerlands Kommunes befolkning – naturligvis i tråd med Vesthimmerlands Kommunes sundhedspolitik. Men at ændre adfærd er svært. Mange vaner er blevet gentaget igen og igen gennem mange år – måske det meste af livet – og er blevet indvævet i dagligdagen og har fået vigtige funktioner for personen. Derfor kan en person, der ønsker at ændre sin adfærd, føle sig som en slave af sine vaner og måske endda som magtesløs overfor dem. Hjerterehabiliteringen beskriver det godt – ”…livsstilsændringer sker i et kompliceret samspil mellem adfærd, viden og holdninger og er afhængig af kognitive, emotionelle og intellektuelle evner og færdigheder, motivation, omgivelser etc.” (Zwisler, Schou,& Sørensen, 2003).Med andre ord – livsstilsændringer er en kompliceret og omfattende proces, som kræver refleksion og derefter omlægning af adfærdsmønstre som er blevet vaner og rutiner igennem mange års indarbejdning – en hverdagsadfærd som ikke tænkes over, men som individer udfører nærmest automatisk. Og livsstilsændringer er ikke ”bare” lidt mere motion og lidt ekstra grønt i indkøbsposen – det er en ændring af hele ens måde at tænke og leve livet på. Der ud over kan personen ikke nødvendigvis mærke de negative konsekvenser af sin adfærd og derfor kan personen måske udelukkende se de positive sider af sine adfærd, og at den er en del af at leve ”det gode liv” (Prescott & Børtveit, 2005). Og det er jo heller ikke sikkert, at personen vil udvikle en livsstilsrelateret sygdom – derfor skal personen finde motivation og lyst til at ændre sin livsstil og sine vaner, der efter egen opfattelse hører ”det gode liv” til, ud fra en ukendt

Side

5

sandsynlighed for at udvikle en sygdom engang i fremtiden. Personen kan altså godt kende til alle de videnskabelige fakta omkring de mulige sundhedsmæssige konsekvenser af vedkommendes adfærd uden at tillægge dette nogen personlig relation, fordi nutidens gode liv og indarbejdede vaner er langt stærkere end frygten for en mulig fremtidig sygdom. Derfor er det svært for personen at tillægge de sundhedsfaglige argumenter tilstrækkelig med vægt (Prescott & Børtveit, 2005).

Individer, der ønsker at omlægge sin livsstil, kan endvidere løbe ind i en anden barriere. Nemlig tvivlen på egen evne til at gennemføre livsstilsændringen – det kan få enhver til at opgive på forhånd. Og de sundhedsfaglige argumenter for livsstilsændringer kan også være overvældende; spis grønnere og sundere, motioner mere, hold op med at ryge, drik mindre alkohol – det kan især for en symptomfri person lyde som et liv uden fornøjelse, men præget af streng disciplin og glædesløs askese (Prescott & Børtveit, 2005). Og hvad er en sundere livsstil? Det ved alle da – eller gør de? Undersøgelser viser, at 71% af EU’s befolkning mener, at de lever sundt nok – 97% af EU’s befolkning mener at kunne definere hvad sund mad er og halvdelen svarer da også at sund kost er fedtfattig mad. Alligevel viser talrige undersøgelser, at EU’s borgere spiser for meget fedt. Spørges borgerne mere i detaljerne omkring hvad sund kost er, ja, så differer svarene meget; flere mejeriprodukter, færre mejeriprodukter, balance og varieret kost, mindre fedt osv. Derfor kunne man godt fristes til at konkludere, at definitionen af sundhed og ønsket om et sundt liv, er bundet op på definitionen af, hvad ”det gode liv” er (Dahl, 2005).

Dette stemmer godt overens med en lille overraskelse, der fremkom i undersøgelsen af vesthimmerlændingenes sundhed. Når vesthimmerlændingene selv skal vurdere deres liv, mener de generelt, at de har et godt helbred – og de bruger da også mindre medicin, går lidt mindre til lægen og har lidt færre alvorlige sygdomme end resten af Region Nordjylland. De ved godt, at de er overvægtige og de er klar over, at de ikke lægger en aktiv livsstil for dagen – men alligevel mener de, at de har et godt helbred(Hansen, 2008). Det er selvfølgelig rart for den enkelte at de, trods deres reelle sundhedsprofil, har det godt, men herved dukker der også en alvorlig problematik op. Når vesthimmerlændingene reelt set ikke er sunde, men overvægtige og fysisk meget inaktive, og reelt set, har ret til at leve et usundt og inaktivt liv – hvordan får man så drejet udviklingen i kommunen? Befolkningen ser ikke selv et problem, det offentlige gør i det samfundsøkonomiske perspektiv. Så hvad gør man?

Løsningen på Vesthimmerlands Kommunes overvægtsproblem er altså ikke så lige til. For hvordan får man befolkningen til at ændre deres livsstil, når det tilsyneladende er så utiltalende og svært? Min problemformulering lyder derfor:

Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune, med afsæt i egen sundhedspolitik, bidrage til at der blandt egne ansatte sker en adfærdsændring frem mod en sundere livsstil med særligt fokus på vægttab, idet dette er vesthimmerlændingenes største sundhedsmæssige problemområde?

Hvilke muligheder er der i forhold til adfærdsregulering?

Ser vi på en skaleringsakse med hårde adfærdsregulerende midler i den ene ende og milde i den anden vil det se således ud: HårdMiddelMild

Side

6

1. En kommune kan regulere befolkningen adfærd gennem opsætning af regler. Kommunerne har ikke lovgivningens magt, men kan dog vedtage visse regler indenfor kommunens rammer. En kommune kan fx forbyde indtagelse af alkohol i de offentlige bygninger igennem deres alkoholpolitik. Dette berettiges af alkoholens negative virkninger for ens arbejdsfunktion. Rygning i de offentlige bygninger kunne også fra kommunernes side have været underlagt forbud i de offentlige bygninger (altså før rygelovens vedtagelse) – men et rygeforbud i det offentlige rum ville have været uhørt for blot 10 år siden – det ville have været en krænkelse af rygernes rettigheder og frihed! I forhold til kost kan kommunalpolitikerne vedtage kun at tilbyde sund kost i skolernes kantiner og kiosker – og kunne i princippet også forbyde indtagelse af fx slik og læskedrikke i de offentlige bygninger. Men ligesom med rygeforbuddet for 10 år siden, er samfundsnormen endnu ikke kommet dertil, hvor dette vil anses for fornuftigt endsige acceptabelt. Derfor anses regulering gennem regelsæt ikke for en aktuel mulighed for Vesthimmerlands Kommune.

2. Adfærd kan ligeledes ændres gennem tilskyndelser. På statsniveau tilskynder man befolkningen til at købe ”benzin-venlige” biler, altså biler, der kører langt pr. liter benzin, ved at sætte afgiften på disse biler ned. Tilskyndelser kan også komme i form af medarbejderordninger fx nedsat kontingent i motionscenteret. Vesthimmerlands Kommune arbejder i øjeblikket på at skabe en bred vifte af tilbud til kommunens egne ansatte. Vesthimmerlands Kommune har afsat 2 mio. kr. til en sundhedsordning som i tråd med kommunens sundhedspolitik skal tage afsæt i KRAMS-faktorerne, frivillighed, information, forebyggelse og motivationsopbygning. Helt konkret er der afsat 160.000 kr. til information, 100.000 til kost, 40.000 til rygestop, 1.500.000 til motion og de sidste 200.000 er lagt i en pulje, hvor grupper af ansatte kan søge om tilskud i forbindelse med egne initiativer på disse områder.

3. Som en sidste mulighed kan adfærdsregulering opnås gennem oplysning – også ofte kaldet kampagner. Her kan nævnes, at ”Skrap brødet” og ”6 om dagen”, som begge er kampagner med konkrete råd, ofte betegnes som succesfulde (Holm, Dynesen, Astrup, & Haraldsdóttir, 2002). Det er denne sidst nævnte mulighed jeg vil undersøge nærmere og som dette speciale vil omhandle – en opstilling af forskellige kommunikationsværktøjer og metoder til at imødegå sundhedsrelaterede problematikker. Denne mulighed for adfærdsregulering passer ydermere rigtig godt overens med Vesthimmerlands Kommunes egne ønsker udtrykt i deres ovennævnte sundhedspolitik, hvor information er en stor del af kommunens ønskede strategi. Dette understreges yderligere af, at der som nævnt er afsat et for kommunen relativt stort beløb til netop information.

Vesthimmerlands Kommunes sundhedspolitik

Da strategien naturligvis skal tage sit udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik, således at der er konsensus mellem disse, vil jeg kort redegøre for Vesthimmerlands Kommunes (VHKs) sundhedspolitik.

Vesthimmerlands Sundhedspolitik tager sit udgangspunkt i Regeringens nationale strategi for folkesundheden 2002-20101 og i de deri præsenterede KRAMS-faktorer; Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress. Vesthimmerlands kommunes overordnede vision for sundhedspolitikken er, at ”fremme sundhed, forebygge sygdomme og ulykker og give alle kommunens borgere lige adgang til sunde rammer og lige mulighed for at kunne træffe sunde valg uanset fysisk, psykisk, social, sproglig eller kulturel formåen.” (Hansen, Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012, 2008a) Rammen for politikken ligger i de ovennævnte KRAMS-faktorer, i Lighed i Sundhed og I Naturen som Sundhedsarena. Derudover har kommunen udpeget 4 målgrupper, for at sikre at kommunen opnår visionen om sundhed til alle, hele livet. Disse grupper er Børn og unge, arbejdspladser, kroniske syge og seniorer.

Kommunen ønsker, at disse mål skal opnås gennem et frivillighedsprincip, som indgår i den ”milde” ende af aksen for adfærdsregulering, samt med respekt for det enkelte menneske og at der skal være rum og

Side

7

muligheder for borgernes egne initiativer og engagement. Derfor har kommunen opstillet følgende principper, som skal gøre sig gældende for kontakten til borgeren – og dermed også for denne metode, som dette speciale omhandler. Principperne er: Mød borgerne2, hvor borgeren er, udvis ydmyghed og respekt, tal åbent og i et for borgeren forståeligt sprog og gør forventningerne til borgeren klare for borgeren selv.

Dette speciale skal munde ud i en sammenkobling mellem forskellige kommunikationsmetoder og min case bestående af de 13 hjemmeplejegrupper. Jeg vil uddybe min case-beskrivelse senere. Forinden denne kobling vil de 13 grupper blive segmenteret i 3-4 grupperinger ud fra deres interne dynamik, deres væremåde og deres tilgangsvinkler til fx problemstillinger. Resultatet skal derfor være forskellige kommunikative metoder baseret på den enkelte gruppes karakteristik til at ændre gruppens sundhedsadfærd. Jeg vil derudover udpege enkelte grupper for hver segmentering, som ud fra deres karakteristika, vil kunne bruges som katalysatorer til de ønskede adfærdsændringer på det sundhedsmæssige område og hvor indsatsen med fordel kan være mere intensiv.

Begrebsafklaring

Jeg vil i det følgende definere og forklare de begreber, jeg bruger i denne afhandling for derigennem at skabe klarhed omkring disse og deres brug, undgå begrebsforvirring og sikre validitet.

KommunikationsbegrebetTidligere lå fokus i kommunikationsprocessen oftest ved selve budskabet og afsenderen af budskabet. Man antog altså, at når budskabet kom i massemedierne fik det automatisk den ønskede effekt – og udeblev denne effekt, havde budskabet været for dårligt konstrueret. Stadig oftere, og det vil jeg også gøre, fraviger man denne såkaldte ”kanyle” opfattelse af kommunikationsprocessen og vender blikket mod modtageren af budskabet.

Konsekvensen af, at blikket rettes mod modtageren og dennes forudsætninger for at forstå og modtage et budskab, indbefatter, at budskabet bliver modtaget, forstået og derefter enten accepteret eller afvist. Luhmann formulerer dette således: ”kommunikation [er] realiseret, når og for så vidt forståelsen kommer i stand…..Kommunikationen har kun succes, hvis ego overtager kommunikationens selektive indhold (informationerne) som præmisser for egen adfærd. Antagelsen kan betyde handling i overensstemmelse med de tilsvarende direktiver, men det kan også betyde oplevelse, tænken eller yderligere informationsbearbejde under den forudsætning, at en bestemt information holder stik.” (Luhmann, 2000)

Denne forståelse af kommunikation har den konsekvens, at en vellykket kommunikationsproces ikke kan betegnes som uden effekt:” …kommunikation er en selektiv hændelse. Mening tillader ingen andre valg end at vælge.” (Luhmann, 2000) Hvilket jo vil sige, at man som person ændres ved modtagelsen af en kommunikation – uanset om budskabet accepteres eller afvises, idet ens kendskab omkring et bestemt tema er ændret. Man kan tro på en artikel man læser i avisen eller ej – men man kan ikke gøre den ulæst igen. Den vil i en eller anden grad have sat sit aftryk og ”man kommer aldrig igen i de enfoldiges paradis”(Luhmann, 2000).

Adfærdsændring:Min definition af adfærdsændringer er baseret på Transformationsskolen, hvor forandringer deles op i små og større forandringer. Små forandringer, transitioner, bygger videre på allerede eksisterende færdigheder, rutiner og kultur. Større forandringer, transformationer, bryder med eksisterende rutiner, adfærds-, handlings- og forståelsesrammer. Selvom dette projekt for realismens skyld, måske fortrinsvis skal fokusere på at ændre små vaner i målgruppens adfærd, vil disse alligevel være af ”transformativ” karakter, idet baggrunden for denne ændring af ellers vanlig adfærd vil være baseret på en ny forståelsesramme – en anden opfattelse af hvad sundhed er og af hvordan vedkommende ønsker at leve livet.

Side

8

Livsstilsændringer – frem mod en sundere livsstilJeg vil flere gange i dette speciale skrive om livsstilsændringer frem mod en sundere livsstil uden konkret at gå ind på, hvad det vil sige. Jeg har i dette speciale ikke behov for decideret målbare kategorier, men jeg vil dog her uddybe meningen med denne formulering. ”En sundere livsstil” betyder, i dette projekt, forbedringer i ens måde at leve på således; at vedkommendes kondition forbedres; at der opnås vægttab (eller i det mindste mindre fedt på kroppen); at rygestop gennemføres og/eller at kosten, både sammensætningen, mængden og frekvensen ændres således, at der spises mindre måltider jævnligt, hvor indholdet består af mindre fedt, mere grønt og frugt, flere grove kornprodukter og mindre sukker. Formålet med livsstilsændringerne er, at øge livskvaliteten og mindske risikoen for eller påvirkningen af livsstilsrelaterede sygdomme. En reduktion af stressfaktorer kunne ligeledes have særlig relevans i dette speciale, men omfanget vil blive for stort og derfor vil denne faktor kun nævnes i forbindelse med arbejdsmiljøet, hvis relevansen er til stede. Alkoholindtag er ikke inkluderet i denne afhandling både af ressourcemæssige årsager samt at der i VHK er et relativt lavt alkoholforbrug. (Hansen, KRAM-faktorerne,social ulighed og køn - et spadestik dybere i Sundhedsprofil Vesthimmerland, 2008).

Sundhedstilstand: Definitionerne på de forskellige vægtgrupper knytter sig til BMI (Body Mass Index). Denne klassifikation af overvægt er i overensstemmelse med WHO’s definition (WHO, 2004) og lyder således;

Vægtklasser i BMI BMIUndervægtig Under 18,5Normalvægtig Mellem 18,5 og 24,5Overvægtig 25 eller deroverModerat overvægtig Mellem 25 over 29,9Svært overvægtig 30 eller deroverKlasse 1 Mellem 30 og 34,9Klasse 2 Mellem 35 og 39,9Klasse 3 40 eller derover

Jeg skal bruge disse vægtklassificeringer til at kategorisere problemets størrelse – både overordnet set og gruppevis. Formålet med denne klassificering er, dels at vide lidt om problemets karakter og omfang, men også at kunne udpege grupper, hvor der dels er et realistisk problem samt en lyst til at gøre noget ved dette problem.

DesignDet forskningsdesign, der skal danne rammen omkring dette speciale, vil tage udgangspunkt i singel-casestudiet, som beskrives som ideelt til at forske i og skabe forståelse omkring komplekse, sociale fænomener, hvor adfærd ikke kan manipuleres og hvortil, der kan stille et ”hvordan” eller ”hvorfor” spørgsmål (Yin, 2009). Idet der til min viden ikke tidligere er forsket i forskellige kommunikative værktøjer i forhold til forskellige segmenterede grupper og dette studie derfor i høj grad har til formål, at skabe viden og læring, er casestudiet et ideelt design.

Case beskrivelseFør jeg fortsætter min designredegørelse, vil jeg beskrive min case. Dette vil tydeliggøre og lette senere forklaringer. Min case udgøres af VHKs kvindelige ansatte i hjemmepleje, der består af 13 grupper (disse udgør mine subcases), der tager ud til borgerne i deres eget hjem og udfører den visiterede hjælp der – fordelt på 10 daghold og 3 aften- eller nathold. Fagligt består grupperne af både hjemmehjælpere, sundhedsassistenter og uuddannede afløsere eller afløsere med anden uddannelse. Tilsammen tæller dette ca. 300 ansatte. Grupperne er ligeledes delt op i geografiske områder, således at de hovedsageligt har

Side

9

borgere i byen eller i landområdet og de mindre landsbyer. Før kommunesammenlægningen bestod hjemmeplejen i området af 18 daghold og 4 aften-nathold, hvor kun gruppe 4 og gruppe 11 står uberørte. Selvom det kunne være interessant at inddrage en hjemmepleje fra en anden kommune, eller blot udtage enkelte grupper fra Vesthimmerland og en eller flere andre kommuner og sammenligne disse, er valget faldet på hele hjemmeplejen i VHK af flere årsager, hvor langt den vigtigste er, at jeg har adgang til hele hjemmeplejen i Vesthimmerland og derudover en meget samarbejdsvillig ledelse, hvilket jeg mener, er altafgørende for, at få dette projekt til at lykkes. Jeg vil bruge disse hjemmeplejegrupper til at undersøge og skabe læring omkring forskellige ”kommunikationsstile” – måder at kommunikere på – i forhold til gruppekarakteristika.

Casestudiet – definition og tilgangCasestudiet defineres af John Gerring som ”an intensive study of a single unit with an aim to generalize across a lager set of units” (Gerring, 2004). Bryman (2008) beskriver imidlertid at “the most common use of the term ‘case’ associates the case-study with a location, such as a community or organization….” og argumenterer også for denne beskrivelse igennem hans bog. Idet jeg mener, at Gerring i sin fokusering på generalisering til andre cases afskriver muligheden for helt nye, eksperimentelle og måske banebrydende studier og dermed i sin ret snævre optik bortskriver alternativ og måske utraditionel, men vigtig forskning, mener jeg, at Gerrings perspektiv er ufuldstændigt. Brymans definition af en case lider af samme mangel på alternative muligheder idet alle fænomener, som ikke nødvendigvis er tilknyttet en lokalitet, afskrives – dermed vil de cases jeg har læst om fx arbejdsløshed ikke være et godt casestudie! For at tillægge denne skrivelse et mere åbent syn på casestudiets brug, vil jeg derfor vende mig mod Yins (2009) letforståelige og praksisorienteret, 2-delte, definition af casestudiet:

1.a. A case is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon in depth and

within its real-life context, especially whenb. the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident.

I forhold til dette speciales emne eller case: overvægt i VHKs hjemmepleje, passer det godt overens med Yins definition. Studiet er nutidigt og dybdegående og ligesom definitionspunkt 1.b antyder, er det ikke muligt for dette studie at afdække, hvorvidt kulturen er drivende for den stigende overvægt, eller om det er overvægten i gruppen, der er skabende for kulturen – ifølge Søndergaard vil begge dele være tilfældet og i bund og grund vil de være så forbundne, at de ikke kan skilles umiddelbart. Undersøgelsen af målgruppen skal afdække dels deres sundhedstilstand; deres viden om, holdninger til og ønsker for sundhed, deres arbejdskultur, og deres kommunikation på arbejdspladsen. For at få et så fuldstændigt billede, som det er muligt, vil analysen derfor inddrage dels målgruppen, men også disses ledere. Her kunne der argumenteres for, at jeg ligeledes burde inddrage den øverste ledelse og de rammer og politikker, de opstiller for deres medarbejdere, men da hjemmeplejegrupperne er meget selv-kørende, finder jeg ikke dette formålstjenligt ud fra mine ressourcemæssige begrænsninger. Dataindsamlingen foregår på arbejdspladsen af to årsager, som kan siges at være ”within its real-life context” idet jeg søger måder, hvorpå VHK, som arbejdsgiver og -plads, kan forbedre personalegruppens sundhed. Årsagen er dels at sikre, at besvarelserne sker ud fra den sammenhæng, som der spørges til – nemlig arbejdspladsen, og dels i et forsøg på at sikre, at respondenterne er i den kultur og dermed den ”rolle”, som der spørges til – nemlig som ansat i hjemmeplejen. Dette vil blive uddybet nærmere i Søndergaard teori – se kapitel 4.

Andet punkt i Yins (2009) definition lyder:

2. The case study inquirya. copes with the technically distinctive situation in which there will be many more variables

of interest than data points, and as one result

Side

10

b. relies on multiple sources of evidence, with data needing to converge in a triangulating fashion, and as another result

c. benefits from the prior development of theoretical propositions to guide data collection and analysis.

Denne undersøgelses datasæt udgøres af besvarelserne af 3 forskellige spørgeskemaer; et rettet mod de ansatte i hjemmeplejen, et rettet mod lederne af hjemmeplejegrupperne og et rettet mod drift- og souschefen i VHK. Selvom disse datasæt fremkommer med utrolig meget data, som definitionspunkt 2.a også antyder, at tilfældet vil være, kunne spørgeskemaerne alligevel ikke nå omkring alle de ønskede faktorer. Der er flere årsager til dette. Dels at nogle emner, som fx deres gruppers kultur, ikke direkte kan besvares af respondenterne, fordi de simpelthen ikke har reflekteret over dette. Derfor må disse spørgsmål afklares igennem enkelte kulturelle faktorer så som intern kommunikation, samarbejdsforhold o.l. Dels at nogle emner, som fx hvordan respondenterne agerer i deres fritid, især mht. kostvaner og deres families holdninger og velvilje til en sund livsstil, ville være at træde over en usynlig grænse, som højest sandsynligt ville rejse modstand og modvilje mod undersøgelsen og dermed ødelægge mere end undladelsen af disse spørgsmål. Derudover har jeg igennem hele spørgeskemaet til de ansatte i hjemmeplejen skulle begrænse mig kraftigt, idet der var nedsat i øvre grænse for, dels hvor meget tid de kunne bruge i arbejdstiden på besvarelserne og dels for at sikre en gennemgående koncentration og interesse igennem hele spørgeskemaet. Jeg har derfor flyttet spørgsmålene, fx omhandlende gruppernes kultur, til gruppeledernes knap så omfattende spørgeskema og udeladt spørgsmål omhandlende kost- og motionsvaner i hjemmet. 2-3 måneders observationer af min målgruppe under dække af mit ansættelsesforhold kunne have givet mange interessante informationer, som ville have styrket validiteten af mine data – jeg vil ikke komme ind på de etiske overvejelser her, da metoden ikke er aktuel idet tidsfaktoren gør dette ideal umuligt. Jeg vil derfor inddrage forskellige rapporter og undersøgelser fx af overvægtiges psykiske tilstand til at kompensere for dette – i tråd med punkt 2b. Dette er netop casestudiets styrke – jeg kan anvende alle typer af materiale til min undersøgelse (Yin, 2009). Punkt 2.c. har, som tidligere nævnt, relevans på den måde, at min omfattende teoretiske bagage har styret spørgeskemaets udformning.

Side

11

Dette casestudie kan betegnes som havende en deskriptiv karakter, som netop har til formål at skabe læring omkring et givent emne, idet en del af formålet med denne undersøgelse er at kunne beskrive mine subcases, hjemmeplejegrupperne, og deres karakteristika. Casestudiet er et dybdegående og udforskende studie, som forsøger at medtage alle aktørerne i ”unit”en frem for blot en repræsentation, hvor man risikerer en skævvridning af den ene eller den anden art – derfor vil jeg forsøge at inddrage alle aktører i min målgruppe, det vil sige alle knap 300 ansatte i hjemmeplejen, men også gruppelederne og ledelsen for disse. De Vaus (2001) formulerer det: ”A well-designed case-study will avoid examining just some of the constituent elements. It will build up a picture of the case by taking into account information gained from many levels….The whole is greater than the sum of its parts.” Derudover forsøger casestudiet at inddrage konteksten, hvori casen fungerer, frem for at eliminere dens betydning (de Vaus, 2001). Dette vil nødvendigvis give et mere præcist billede af min målgruppe end hvis jeg havde valgt et andet design eller hvis jeg havde valgt et repræsentativt udsnit af min målgruppe. Min deskriptive undersøgelse er i høj grad styret af udvalgte teoretiske værktøjer, som skal styre, hvor jeg retter blikket hen. Min tilgang er imidlertid ikke deduktiv, men nærmere hermeneutisk, idet jeg før min dataindsamling vil søge at opnå en forforståelse af min målgruppe. Denne forforståelse vil jeg deduktivt overføre til min målgruppe og tage udgangspunkt heri for den videre strategi. Efter indsamlingen af mine data vil jeg imidlertid induktivt fortolke disse til forskellige karakteristika for mine subcases. Denne forståelse vil jeg så bruge til at kategorisere disse subcases og dertil knytte forskellige kommunikative metoder. Jeg kunne i teorien efter min fortolkning af data vende tilbage til mine subcases med andre uddybende og afklarende spørgsmål og derigennem opnå en dybere og bedre forståelse af dem og deres kulturelle særpræg. Dette kunne gøres i en uendelighed. Af ressourcemæssige årsager har jeg imidlertid måtte lade mig nøje med en enkelt runde af empiriindsamling. Idet jeg desuden ikke undersøger, alle faktorerne indenfor min case, men udvalgte faktorer ud fra aspektet relevans for problemstillingen, får casestudiet karakter af at være nomotetisk. Et casestudie kan udføres parallelt eller sekventielt. Under andre omstændigheder ville jeg have udført dette studie parallelt således, at målgruppen ikke kunne nå at tale sammen og derigennem påvirke hinanden. Da jeg imidlertid er alene om studiet, kan dette naturligvis ikke lade sig gøre og derfor bliver studiet sekventielt. For at komme tættest muligt på idealet, vil jeg forsøge at forkorte perioden, hvori undersøgelsen foregår mest muligt.

For at kunne vurdere videnskabeligt, hvorvidt disse grupper samlet set eller individuelt er repræsentative, forudsættes et indgående kendskab til landets øvrige hjemmeplejegrupper. Det har jeg ikke. Og det er måske heller ikke muligt, især set med mine socialkonstruktivistiske øjne1, hvor individet handler ud fra individuelle bevidste og ubevidste faktorer samt omgivende sociale samfund, miljøer, interaktioner og mange flere faktorer. Men som Yin udtrykker det, er cases ikke sampelenheder og bør derfor heller ikke udvælges som sådanne (Antoft & Salomonsen, 2007). Jeg kan derfor heller ikke generalisere statistisk og således vurdere, hvorvidt fundene i denne opgave gør sig gældende for landet øvrige hjemmeplejegrupper, men derimod analytisk, hvor jeg kan vurdere, om de anvendte metoder og teori er egnede til belysning af denne problemstilling.

Kapitel 2: Teori

Jeg vil indlede dette kapitel med at beskrive mit ontologiske ståsted. Det gør jeg, for at slå udgangspunktet for min forståelse, hvorfra alt det øvrige teori skal forstås, fast. Udvælgelsen af mit øvrige teoretiske materiale er foretaget ud fra, hvorvidt teorierne eller dele af den kan stemme overensstemmelse hermed.

1 Se Søndergaard i teorikapitlet.

Side

12

Denne udvælgelsesstrategi sikrer konsensus teorierne imellem. Jeg vil præsentere, diskutere og forklare brugen af de øvrige teorier efterfølgende.

Det udvalgte teori skal dels benyttes til at analysere det data jeg senere vil indsamle, men skal også hjælpe mig til at skabe forståelse for de fænomener, som jeg skal undersøge samt styre mine undersøgelsesspørgsmål således, at jeg får stillet de rigtige spørgsmål. Derfor er følgende teorier relevante for mig; læring og individuel perception – her kommer teorierne ”Diffusion of Innovations” og ”Health Belief Modellen” især i spil; interpersonelle interaktioner og netværk – Igen er det ”Diffusions of Innovations” der skal bruges til at skabe forståelse for dette fænomen, sammen med Søndergaard; organisationsteori – her vil jeg benytte Helle Petersens og Gareth Morgans fremstillinger.

Søndergaard – et sociokulturelt ståsted med et socialkonstruktivistisk islæt

Som ontologisk ståsted har jeg valgt at læne mig op af Dorte Marie Søndergaards arbejde i bogen ”Tegnet på Kroppen” (Søndergaard, 1996), men har valgt, at uddybe hendes teori med andre ligesindede teoretikere for at sikre en større detaljeringsgrad. Søndergaard benytter sociokulturelle tænkeredskaber således at mennesket og den omgivende kultur eller samfund ses som gensidigt konstituerende , hvilket vil sige, at det i et forskningsmæssigt perspektiv ikke vil være muligt, at undersøge et fænomen eller et individ uden også at inddrage og forholde sig til det omgivende samfund. Søndergaard kan siges at være en variant af Giddens. Giddens benytter sig af strukturalistiske begreber, hvor strukturerne og systemerne i samfundet danner rammen for, hvordan individet handler samtidig med at individets handlinger reproducerer disse strukturer. Det socialkonstruktivistiske perspektiv ved Søndergaard skinner især igennem i forhold til konstruktionen af identiteter. Identitet skabes mellem individer og deres sociale relationer og undergår dermed en evig proces og forandring. Ligeledes foregår de ovenfor nævnte forhandlinger af identitet, legitimitet og positionering i sociale relationer. Dermed opnår forståelser, videnskabelige som hverdagslige, også deres legitimitet og positionering gennem forhandlinger i sociale relationer – altså mellem individer. Man kan heraf udlede, at selv vores verdensopfattelse er et socialt produkt og udgør dermed kun én mulig repræsentation af virkeligheden. Dette er en direkte modsætning til positivismen.

Når der tales om en ”kultur”, skal det ikke forstås som dækkende for fx hele Danmark, som i ”den danske kultur”. Det er også en kultur, men indeholdt i denne ”landsdækkende” kultur, er der mange delkulturer. Der eksisterer en kultur på enhver arbejdsplads, institution, der findes en trafikkultur, køkultur og meget andet. Søndergaards perspektiv, læner sig på dette område meget op af Bourdieu’s felter, der hver især indeholder forskellige værdier, normer, holdninger og kulturelle vaner. Disse felter overlapper og påvirker hinanden og hvert individ bevæger sig dagen igennem fra det ene felt (kultur) til det næste – uden at gøre sig det egentligt bevidst. Derfor giver det også mening, at forstå individets selvopfattelse som fragmenterede og vekslende idet individets rolle skifter fra kultur til kultur, og dermed kan rollen også skifte fra at være uproblematisk i én kultur til at være konfliktfyldt i en anden. (Kuada & Gullestrup, 2000). Derfor vil et individs selvopfattelse også afhænge af den kulturelle sammenhæng, hvilket gør det essentielt at undersøge min målgruppes kultur i en situation, hvor de netop befinder sig i den kultur jeg har interesse i, dvs. deres arbejdsplads. Kultur er imidlertid ikke kun værdier, normer osv. som binder individer i en gruppe sammen. Kultur er også det der adskiller individer fra hinanden, idet det ”…at medlemmer af en gruppe deler en fælles forståelses- og fortolkningsramme (dvs. kulturbestemte, mentale referencemodeller) betyder, at de opfatter sig selv som anderledes end andre grupper mennesker. Tilhørsforhold skabt via accepterede adfærdsregler og fælles opfattelser vogtes nidkært, og kan være en kilde til konflikter i inter-gruppe-interaktioner.” (Kauda & Gullestrup, 2000), Hvilket betyder, at jeg i de 13 grupper burde kunne spore individuelle kulturelle træk og dermed vil der være mulighed for at segmentere grupperne. Kultur gør processer og produkter genkendelige for os og giver dem mening. Når kultur dermed defineres som mønstre for, eller rammen om, meningsdannelsen, ”bliver kommunikation en helt central kulturel manifestation, idet den generelle definition på kommunikation netop er meningsdannelse…..Kultur fremstår i denne tilgang som de generelle forventninger til og normer for, hvordan der skal kommunikeres om et

Side

13

givet emne i en særlig situation.” (Just, Jensen, Grønning, & Merkelsen, 2007) Med andre ord vil måden hvorpå der i en gruppe kommunikeres afsløre meget af den givne gruppes iboende kultur og derfor kan det være centralt at undersøge målgruppens interne omgangstone og problemhåndtering. Organisationskultur er karakteriseret af at være kompleks, flertydig og dynamisk. Kulturens kerne, af Schein kaldet de grundlæggende antagelser, videreføres fra medlem til medlem gennem den daglige interaktion og danner mønstre for, hvordan disse medlemmer tænker, opfatter ting og føler, men er så implicitte, at medlemmerne ikke er dem bevidste. Individet skal fylde rammen for meningsdannelsen ud med ytringer og handlinger og kan derigennem ændre kulturen. Kulturen skal sikre, at individer fremstår med en identitet som ikke blot repræsenterer sig selv, men også organisationen. Da kulturen hermed fremstilles som så implicit, at bærerne af kulturen ikke selv er den bevidst, vil det være nødvendigt, at adspørge kulturbærerne på en indirekte måde, samt at spørge personer, der står udenfor den konkrete kultur, men som dog har et indforstået kendskab til kulturen fx gruppelederne.

Søndergaard mener, at identitetsskabelsen er langt mere fri i det posttraditionelle3 samfund, idet ”mennesket er eksistentielt afhængig af kulturel og samfundsmæssig integration…[så er] menneskets kulturopretholdende bidrag, gennem det i et eller andet omfang at personificere denne sammenhæng,[ ] nødvendig for kulturens og samfundets eksistens”. Søndergaard mener, at resultatet af den ”spænding” dette gensidige afhængighedsforhold giver grundlag for en evig forhandling om positionering mellem individet og kulturen. Individets forhandlinger om positionering i kulturen er begrænset af den genkendelighed, der er nødvendig for integration og accept i en kultur. Handler individet på en sådan måde, at denne genkendelighed og accept ikke opnås i kulturen, bliver individet mødt med ekskluderende eller ikke-inkluderende kræfter fra omgivelserne. Individerne i en kultur, er bærer af en kultur. For dem er denne genkendelighed ligeledes vigtig, idet genkendelse af udtryk, tankemåde og handlemønstre er essentielle i forhold til individernes oplevelse af at være et værdigt individ (Søndergaard, 1996). Kulturen er altså afgørende for, hvordan et individ tænker, opfatter verden samt egen og andres adfærd (Kauda &Gullestrup, 2000). Henrik Dahl beskriver forholdet mellem kulturen og individet således: ”Hver gang, det moderne, vælgende menneske kommer i en valgsituation, bliver ”kulturen” dybt bekymret. Der er nemlig altid en risiko for, at det enkelte menneske i en valgsituation vil gøre noget, der sprænger kulturen. Og det bryder ingen sig om – mindst af alt ”kulturen” som handlende væsen. I praksis er ”kulturen” ikke et handlende væsen – til gengæld findes der svigermødre og andre gode mennesker, som til hver en tid er villige til at påtage sig ”kulturens” byrde. Det betyder, at hver eneste gang et moderne menneske befinder sig i en afgørende valgsituation, er ”kulturens” pres voldsomt og direkte. Mens det i hverdagen snarere er de mere skjulte, gensidige forventninger, der holder sammen på tingene.” (Dahl, 2005) Da kulturer således er sociale konstruktioner, vil det også sige, at både dens indhold og afgrænsning er i konstant forandring (Kauda & Gullestrup, 2000).

Konsekvensen af denne tilgang er, at jeg ikke kan analysere individer som enkeltstående, eller en gruppe som en samling af enkeltstående individer for den sags skyld, idet kulturen har den konsekvens, at 2 og 2 ikke er 4. Med andre ord, forholdet mellem en gruppes individer afhænger af kulturen og omvendt kulturen afhænger af individerne i gruppen og deres indbyrdes forhold. Individets ageren vil være i overensstemmelse med vedkommendes egne værdier, men vil derudover i den givne kultur være præget af netop kulturens værdier. Jeg kan med andre ord ikke analysere kulturen uden at inddrage individerne og omvendt – jeg kan ikke analysere og skabe forståelse omkring individerne uden at inddrage kulturen. Jeg vil derfor ikke kun interessere mig for den enkelte, dennes holdning til sundhed og arbejdspladsens rolle heri, samt hvilke metoder der for den enkelte virker tiltalende. Jeg vil også spørge til emner, som under andre omstændigheder ville være dækket under begrebet ”psykisk arbejdsmiljø” – det være sig om kommunikationen internt i gruppen, mellem gruppe og ledelse, samarbejdsforholdet i gruppen, sammenholdet, hvordan gruppen håndterer problem- og konfliktløsning o.l. Spørgsmålene vil ikke blive stillet til gruppens medlemmer, men til ledelsen, som trods det, at de står udenfor gruppen, har (antager jeg i hvert fald) et indgående kendskab til disse områder.

Side

14

Organisationer set som kulturerNår man ser på litteraturen om organisationskultur findes der ifølge Helle Petersen (2003) to hovedgrene. Denne ene gren, repræsenteret af Edgar Schein anlægger en ledelsesmæssig, normativ tankegang, hvor kulturen er en variabel helhed, som kan bruges og manipuleres af fx ledelsen til at opnå ønskede ændringer i organisationen. Organisationen har dermed ejerskab over kulturen, og dette passer ikke overens med mit ontologiske ståsted, repræsenteret af Søndergaard, hvor kulturen og individerne deri har et mere symbiotisk forhold – hvor kulturen dannes af individerne og hvor individerne og deres adfærd påvirkes af de rammer, som kulturen udgør. Den anden gren af den organisationskulturelle litteratur, repræsenteret af Joanne Martin, anlægger et perspektiv, der netop passer overens med denne udlægning. Synet på kulturen er her mere differentieret, og som en social konstruktion, hvilket betyder, at organisationers forskellige underafdelinger, der har hver deres personalegruppe med hver deres formål, uddannelsesniveau, interesser osv. vil have hver deres subkultur iboende. Kulturen kan ikke manipuleres, da den skabes af individerne i kulturen, men kan dog ændres og påvirkes igennem dets medlemmer (Petersen, 2003).

En organisations kultur er et resultat af mange faktorer, som først og fremmest er historiske. Udviklingen i samfundet generelt, strukturen af industri samfundet, samt udviklingen internt i organisationen som fx sammenlægninger, omstruktureringer, omlægning af produktion, op- og nedture osv. sætter hver sine præg på en nutidens organisation (Morgan, 2006). I forhold til dette projekt vil det derfor have betydning, dels at hjemmeplejen generelt har til formål at udvise omsorg for ”svage” borgere, der har brug for hjælp til at kunne klare sig i eget hjem og dels, at VHK under kommunalreformen blev skabt af fire kommuner. Kommunesammenlægningen betød, at hjemmeplejegrupperne blev lagt sammen og fik andre geografiske områder at køre i, nye kollegaer og nye borgere. Derudover skulle der findes en fælles kvalitetsstandard i den nye fælles kommune, hvilket betød forbedringerne i nogle dele af kommunen og forringelser i andre. Med andre ord vil VHK ikke være som en hvilken som helst anden kommune, selvom alle landets kommuner har samme opgaver at varetage. VHK vil være præget af de 4 kulturer som kommunesammenlægningen bragte sammen; Aars, Farsø, Løgstør og Aalestrup og det gælder dermed også for hjemmeplejen. De forskellige grupper vil være påvirket af, i hvilken grad deres dækningsområde er ændret, i hvilken grad de er blevet lagt sammen med andre grupper, hvordan deres daglige arbejde er blevet ændret i forbindelse med kommunesammenlægningen samt hvordan de har oplevet hele denne proces – dermed vil nogle gruppers kultur også være ”nyere” og måske ikke så stabil som andre gruppers. Det vil være for omfattende at gå i dybden med dette perspektiv. Jeg har tidligere, i forbindelse med min casebeskrivelse, beskrevet den udviklingsproces disse grupper har gennemgået. Værts kulturen, kulturen i Sundhedsforvaltningen, vil dog ikke have en betydelig ensformende effekt på hjemmeplejegrupperne – ligesom individer i en gruppe har forskellige personligheder, selvom de er medlem af en gruppe, vil grupperne også have hver deres kulturelle træk. En anden påvirkning på de enkelte grupper er lederne – lederne har forskellige metoder og faconer at ”fremelske” ønsket adfærd på – straf, belønning, opmuntring, uddannelse osv. Lederne har imidlertid heller ikke den dominerende effekt på udviklingen af kultur – kultur er ikke noget man kan manipulere med, som man ønsker. Kultur er stort set uforudsigelig, men kan selvfølgelig påvirkes og det sker gennem social interaktion (Morgan, 2006). Igennem den kulturelle optik, får alt mening – hvordan møder afholdes, hvordan lokaler er indrettet, tiltaleform, arbejdsprocesser, kommunikationsveje, arrangementer, historie, vandrehistorier, myter, symbolværdien i ledernes opførsel osv. Derfor er det også meget vanskeligt, at ændre en kultur eller en del af en kultur – alt har betydning og for rigtig mange mennesker. Den kulturelle optik henleder derfor også opmærksomhed til det deltagerdemokratiske begreb – hvert individ har betydning for og indvirkning på gruppens kultur og eventuelle ændringer heraf. Derfor har medlemmerne også ejerskab over eventuelle ændringer. Slogans og firmaers visioner har derfor fx kun den ønskede virkning, hvis dem, som de skal have betydning for, tolker og forstår det som sloganet/visionen skal give udtryk for. Er sloganet udarbejdet ud fra en anden kulturel forståelsesramme – får sloganet en anden eller ingen virkning. Kulturelle ændringer er derfor afhængige af, at modtagerne forstår budskabet rigtigt, at de er med på ideen langt hen ad vejen og at ændringerne inkluderer ændringer i værdigrundlaget og virksomhedens image (Morgan, 2006).

Side

15

Carol Gilligan og Sally Helgesen mener, at traditionelle organisationer, som bureaukratier som fx kommuner kunne underordnes, er domineret af og struktureret efter mandlige værdier. Disse strukturer og indbyggede værdier kan så komme til at stå i spænd med eller i opposition til den kvindedominerede subkultur som hjemmeplejen udgør (Morgan, 2006). En fælles kultur kendetegnes af en proces som skaber virkeligheden og tillader flere individer at se og forstå (tilnærmelsesvis) det samme ved givne events, begivenheder og situationer. Denne proces, som ofte kommer i spil igennem uddannelse, kendetegnes af fælles værdier, overbevisninger, meninger, forståelser og hvad der er fornuft og giver mening. Men så enkelt er det ikke i en hjemmeplejegruppe for i hjemmeplejens grupper er der forskellige faggrupper repræsenteret; SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og afløsere med enten ingen eller anden uddannelse, som også vil have hver deres syn på hvad hjemmeplejen/den enkelte gruppe er for en størrelse og hvad det burde være. Dette kan være en kilde til konflikt og dysfunktion idet de enkelte faggrupper har hver deres sæt af normer og værdier, syn på effektivitet og service samt på, hvordan udviklingen (hvis nogen) ønskes at være. Derfor kan der forventes at være en vis uoverensstemmelse mellem de forskellige faglige grupperinger samt mellem arbejdere og ledelse. Det er gældende, at des mere homogen en gruppe er, des mere sammenstemmende er gruppen om kulturen og forståelsesrammen og des mere heterogen og fragmenteret gruppen er, des flere forskellige forståelsesrammer findes der (Morgan, 2006). Alt dette skal der tages højde for i udviklingen af retningslinjer for brugen af kommunikationsværktøjer mellem ledelse og gruppe samt hvorvidt en udvikling i gruppen ønskes.

Kulturelle træk er ofte så indlysende, at de er svære at få øje på – især hvis man selv er en del af kulturen. Dette er en ulempe i mit tilfælde, idet jeg delvist er en del af kulturen – eller i hvert fald har et vist indblik og en delvis deltagelse i kulturen pga. mit ansættelsesforhold i hjemmeplejen. Den bedste måde at ”opdage” en organisations kultur på, ville være, at observere hverdagens funktioner i gruppen, som var man en udenforstående (Morgan, 2006). Dette ville være et enormt projekt i sig selv og vil, som jeg senere vil komme ind på, have en for stor indflydelse på gruppernes funktion. Blandt andet derfor vil jeg ikke benytte denne metode.

Diffusion of InnovationsEt vigtigt aspekt i denne opgave er spredningen af nye tiltag, ideer, budskaber osv. altså måden, hvorpå jeg kan forvente, at et sundhedsbudskab vil blive accepteret eller forkastet på, og hvordan reaktionen på budskabet vil sprede sig i min målgruppe. Til at skabe forståelse for denne proces, har jeg valgt, at inddrage den klassiske teori ”Diffusion of Innovations” af Everett Rogers. Derudover kan teorien muligvis give mig nogle ideer til, hvilke faktorer jeg skal medtænke i udarbejdelsen af de forskellige kommunikationsforslag. Rogers har fremlagt denne teori efter at have sammenholdt over 500 diffusions studier af forskellig karakter (Rogers, 2003). Denne teori er del af den funktionalistiske skole, hvor samfundet nærmest ses som en levende organisme med forskellige organer og processer, der alle har deres funktion. Det er fra denne skole at begreber så som roller, normer og socialisering stammer fra. Teorier af denne skole kritiseres for kun at se på det funktionelle og dermed det samfundsbevarende. Forandringer og Mertons dysfunktioner ville derfor overses – men som lige nævnt, har Merton taget brodden af denne kritik. (Hansen, Hansen, &Qvist, 2000). Konstruktivismen derimod, som denne opgave læner sig op ad, ser hverken samfundet som et hele eller som delelementer altså individer, men som et sammenspil mellem delene og helheden. I dette sammenspil skabes og formes både delene og helheden i en uendelig proces. Selvom ”Diffusion of Innovations” tilhører en anden skole end den social-konstruktivistiske, som denne opgave læner sig op ad, mener jeg dog alligevel, at jeg kan bruge Rogers udmærkede teori til at forklare, hvordan ideer spredes og hvilke elementer jeg kan inddrage for at fremme min målsætning uden dog at være nødt til at godtage hele teoriens ontologiske baggrund.

Rogers teori omhandler, som titlen indikerer, måden hvorpå nye idéer spredes – og definerer det således: “Diffusion is the process by which (1) an innovation (2 )is communicated through certain channels (3) over time (4) among the members of a social system.” (Rogers, 2003) Rogers pointerer endvidere, at

Side

16

spredningen af en innovation er en social proces, hvor en innovation kan være en idé, et objekt, viden, regler, software, hardware – hvad som helst. Det behøver ikke at være ny i den forstand, at det lige er opdaget, opfundet eller tænkt, så længe det opfattes som noget nyt for individet, er det en innovation. Det, at præsentere et sundhedsbudskab for hjemmeplejegrupperne, vil ikke være ny i den forstand, at de aldrig før har hørt et sundhedsbudskab. Det teorien skal bruges til er imidlertid at skabe forståelse for hvordan ideer/udviklinger spredes fra en til flere samt belyse påvirkelige faktorer, hvorigennem man kan bidrage til, at denne spredning finder sted.

Som vi kender det fra os selv, ved vi, at nogle nye idéer eller objekter virker mere tiltalende eller mindre skræmmende end andre. Innovationer vurderes af det enkelte individ ud fra følgende karakteristika;

(1) relative fordele i forhold til det tidligere. Det kan være økonomisk, social eller statusmæssig vinding, mindskning af besvær i både tid og arbejde og andre fordele. Dette forklarer også hvorfor sundhedsforebyggende innovationer spredes langsomt – det er for det første svært at bevise de relative fordele, fordi ulemperne ved den nuværende adfærd kun måske viser sig engang i fremtiden og derfor er fordelene også kun måske til stede. Belønningen kommer også lang tid efter at tiltaget foretages – og på baggrund af en uønsket begivenhed som endnu ikke er sket og som måske aldrig vil ske. Dette er ikke let forståeligt, hvilket gør spredningen af innovationen endnu sværere (Rogers, 2003). Det kan derfor være en fordel at tilbyde tilskyndende motivationsfaktorer for at fremme spredningen af innovationen – det være sig direkte eller indirekte betalinger af økonomisk karakter eller anden tilskyndende gode, som er acceptable af det givne sociale systems normer. Tilskyndelserne kan også være i form af straf til dem, der ikke adopterer innovationen; den kan gives individuelt eller samlet for hele organisationen; den kan være økonomisk eller have karakter af andre ulemper; og den kan komme umiddelbart eller når effekterne indtræffer. Dette vil dog ikke være aktuelt i dette tilfælde idet VHKs sundhedspolitik og teorien social markedsføring lægger vægt på frivillighed og tilskyndelser. Tilskyndelser øger hastigheden af innovationsspredningen, får personer som normalt ikke ville have adopteret til at ”hoppe på vognen”, men innovationen kan også få en anden konsekvens end den tilsigtede, idet beslutningen om innovationsadoptionen foretages på et andet grundlag. Derfor kan der senere hen være stigende frafald. Brug af tilskyndelser skal ligeledes overvejes ud fra et etisk perspektiv (Rogers,2003). Jeg mener ikke, at der vil være etiske problemstillinger involverede, hvis VHK fx udskrev en sundhedskonkurrence for at øge tilskyndelsen/presset på målgruppen for at påbegynde en sundere livsstil. Tidligere forsøg i andre henseender har imidlertid vist sig frugtesløse.

(2) forenelighed med tidligere erfaringer, eksisterende sociokulturelle værdier og individets behov for innovationen. Hvis en innovation er meget uforenelig med normerne i et givet system, kan det derfor være fordelagtigt at introducere en anden lignende innovation, der er mere forenelig og lade denne innovation ”rydde vejen” for den innovation, der i virkeligheden er målet at få indført. VHK har, på samme tid som denne undersøgelse blev iværksat, opstartet en sundhedsordning for det fastansatte personale – et gode, som blev vel modtaget og som muligvis kan vise sig som en døråbner for fremtidige tilskyndelser til sundhedsforbedrende tiltag. For at få startet på denne sundhedsforbedrende udvikling gælder det derfor i starten om at få de mest imødekommende grupper sat i gang – de øvrige vil ifølge teorien blive ”smittet”/inspireret og følge efter. Det virker naturligvis også den anden vej – hvis en person har haft dårlige erfaringer med en innovation, kan denne erfaring spærre vejen for fremtidige lignende innovationer. Tidligere fejlslåede sundhedskampagner eller-tiltag kan derfor udgøre en barriere for fremtidige kampagner. Så vidt vides, at der ikke tidligere i VHK været foretaget nævneværdige sundhedstiltag og jeg har derfor ikke denne barriere at tage højde for. Det er dog vigtigt, at et sundhedsbudskab er i overensstemmelse med eksisterende sociokulturelle værdier, hvilket igen understreger vigtigheden af en grundig analyse af målgruppens kultur således, at værdier og normer for målgruppen fremkommer. Navngivningen af en innovation er derfor også meget central for adoptionen. Navne

Side

17

giver forskellige associationer ud fra det sociale system, man befinder sig i, og derfor kunne kommunen benytte fokusgrupper til at sikre, at signal værdien er rigtig.

(3) grad af kompleksitet – hvor let det er at forstå og bruge ”det nye”. Jo mere komplekst og svært forståeligt, jo sværere er det at få innovationen adopteret. Et sundhedsbudskab er alt andet lige ikke i sig selv svært at forstå, men som tidligere nævnt, er der tale om at omlægge livsstil ud fra mulige fremtidige onder – og nødvendigheden for sådanne drastiske skridt, kan være svær at forstå. Derfor skal let forståelige tiltag og begreber overvejes fx vægttab så man kan passe tøj fra gængse butikker, bedre kondition så man bedre kan lege med børnene, bedre kan klare hverdagen, det sociale aspekt i motion osv.

(4) mulighed for afprøvning i en begrænset periode. En prøveperiode med en innovation kan lette forståelsen for, hvordan en innovation fungerer og mindske usikkerheden omkring den. Når det gælder omlægning af livsstil, kan man prøve at leve efter en sund livsstil i en periode og uden mærkbare konsekvenser fortryde sit valg, men man kan ikke prøve, at mærke hvordan det føles, at leve som ”sund” og dermed mærker goderne af sine anstrengelser. Derfor er det vigtigt, at mindske barrierer og ulemper samt øge fordelene og adgangsmulighederne for at påbegynde en sundere livsstil – få fordelene til at virke så tiltalende som muligt. Her kunne det være en idé at lade de ansatte prøve de forskellige motionsgrene, et sundt og især sjovt madlavningskursus osv., således, at erfaringerne bliver gode.

(5) observerbarhed – eller synlighed af resultatet af en innovation for andre og individet selv. Albert Bandura’s teori omhandlende social læring kommer indirekte på banen her, idet individer lærer meget hurtigt igennem observationer, som så bliver tilpasset egen situation og derefter udlevet(Rogers, 2003). Her kunne det være fordelagtigt med rollemodeller.

De ovenstående fem punkter viser, at det vil være utrolig svært at få livsstilsændringer og deraf følgende sundhedsforbedringer indført i målgruppen i VHK. Dette sætter store krav til både den forudgående analyse samt til selve retningslinjerne for kommunikationen, som på baggrund af de svære vilkår skal være endnu mere tilpasset til målgruppens kulturelle ståsted. Derudover skal der tages højde for målgruppens subjektive relevansopfattelse. Hvis en kampagne ligger udenfor normalt mediebrug, er det muligt, at den vil møde ekstra modstand, hvis modtageren ikke ønsker formidling på arbejdspladsen og fordi den forventede nytteværdi måske ikke er så stor (Sepstrup, 2006). En fordel ved en sundhedskampagne på arbejdspladsen er imidlertid, at kampagnen ikke skal konkurrere med øvrige medier om målgruppens opmærksomhed.

Måden, hvorpå en innovation spredes, er igennem kommunikations kanaler – enten massemedie kanaler, interaktive kanaler (internettet), som især er vigtige i forhold til at sprede informationer, eller gennem interpersonelle kanaler eller netværk, som er vigtige i forhold til at overtale personer til at adoptere eller fravælge en innovation. Derfor er disse interpersonelle netværk det centrale i forhold til dette speciale(Rogers, 2003). Social læring forekommer oftest i de interpersonelle netværk. Individerne danner deres mening for eller imod en innovation gennem samtaler med og observationer af ens nærmeste – deres overbevisninger, meninger, erfaringer osv. Dette er sådan set essensen af ”Diffusion of Innovations” teorien, idet det netop er denne proces, der holder spredningen af innovationen gående. En strategi for at sætte skub i en innovationsproces kunne derfor være at få højt respekterede individer i det sociale system til at adoptere innovationen, som en slags rollemodeller, fx gennem forskellige tilskyndelser eller som tidligere nævnt sætte kræfterne ind på, at få udviklingen startet i enkelte af grupperne, hvorefter de resterende efter observation af effekten vil blive smittet og følge det udlagte spor. De kanaler eller netværk, hvorigennem kommunikation spredes fra et individ til det næste eller til flere andre er ofte kendetegnet ved, at det er homogent, dvs. at individerne har nogenlunde de samme værdier, overbevisninger, uddannelse, socioøkonomiske status osv. Derved overføres ”det nye” yderst effektivt, idet der fra udgangspunktet er en fælles forståelse, fælles overbevisninger og ikke mindst fælles subkulturelt sprog. Dette er imidlertid også en af udfordringerne i spredningen af en innovation – nemlig at få innovation spredt ud over et enkelt socialt system eller hjemmeplejegruppe og videre til det/den næste

Side

18

dvs. at en vis grad af heterogenitet skal overvindes. Her kan det vise sig, at være en fordel, at grupperne består af både SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter samt afløsere med ingen eller anden uddannelse. En del af heterogeniteten vil være overvundet allerede i starten af processen, hvor budskabet skal modtages af grupperne – og grupperne imellem er trods alt tilnærmelsesvis homogene. Dette stiller imidlertid krav til opstartsfasen om, at kunne rumme denne heterogenitet samtidig med at skulle være så tilpasset grupperne, at budskabet bliver modtaget. Dette understreger ligeledes behovet for et indgående kendskab til målgruppens kultur. Uden et sådant kendskab vil individerne, der udarbejder en kommunikationsstrategi og ledelsen i VHK, der skal godkende strategien tage udgangspunkt i eget kulturelt ståsted, som logisk nok ikke nødvendigvis vil være i overensstemmelse med målgruppen. Dermed risikerer strategien at forfejle sit mål. Dette er også tilfældet, hvis det er en udefrakommende innovations agent, der promoverer en innovation – denne agent vil ofte også være heterogen i forhold til det givne sociale system og derfor ikke troværdig. Kommunikation mellem heterogene individer kræver mere, idet den fælles forståelse ikke er umiddelbart foranliggende og derved kan der let opstå misforståelser. Fordi kommunikation forudsætter en vis homogenitet spredes en innovation også ofte horisontalt i et socialt system og ikke vertikalt gennem systemet. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at arbejde med flere forskellige grupper af meningsdannere (Rogers, 2003). Dette er imidlertid ikke tilfældet her idet fokus er samlet på hjemmeplejegrupperne.

Det er naturligvis forskelligt fra innovation til innovation, hvor hurtigt den adopteres af et individ. Dette vil jeg dog ikke komme ind på her idet dette projekt ikke direkte omhandler noget nyt i den forstand. Nogle mennesker vil hurtigere adoptere innovationer end andre, som er mere forsigtige og tilbageholdne. Rogers har opstillet fem grupper alt efter deres adoptionshastighed, hvor jeg vil fokusere på meningsdannerne idet disse har betydning for dette projekt. Disse grupper er ikke symmetrisk opbygget, men har form af en klokke og er ca. fordelt således:

Rogers (2003) beskriver grupperne med hver især deres idealtypiske kendetegn:

1. Innovatørerne – de eventyrlystne, som aktivt opsøger informationer om innovationer, er storforbrugere af massemedierne, deres interpersonelle netværk spænder vidt ud over deres lokale område og indbefatter ofte en klike af innovatører. De er nærmest kosmopolitiske. Innovatørerne er økonomisk ofte ret velstillede. Innovatører klarer stor usikkerhed omkring en innovation godt og godtager sjældent andres vurdering af en innovation, men foretrækker at afprøve den selv. Innovatørerne i et socialt system anses ofte for at være ”anderledes” af de øvrige medlemmer og tillægges derfor ikke en ret høj troværdighed og derfor er deres indflydelse på spredningen af innovationen begrænset. Der er imidlertid andre, som Rogers kalder meningsdannere, som har en meget høj troværdighed hos de øvrige medlemmer og har evnen til at påvirke de øvrige

Side

19

medlemmers meninger og adfærd. Det er et uformelt lederskab og er ikke afledt af vedkommendes formelle stilling eller status i systemet, men er derimod opnået gennem personens tekniske kompetencer, sociale tilgængelighed, og tilpasningsevne til systemets normer. Derfor afspejles et systems imødekommenhed overfor innovationer også af disse meningsdanneres imødekommenhed overfor innovationer. I forhold til de øvrige medlemmer af et socialt system, bortset fra innovatørerne, er disse meningsdannere mere kosmopolitiske, benytter massemedier lidt mere, har en lidt højere socioøkonomisk status, er lidt mere socialt aktive og er lidt mere innovative. Vigtigst er dog, at de danner centrum for det interpersonelle netværk i det sociale system. Meningsdannerne har måske Max Webers ”karismatiske autoritets" kendetegn over sig, hvor autoriteten udelukkende er kommet i stand pga. individets personlige egenskaber og evne til at skabe entusiasme og opbakning fra andre (Just, Jensen, Grønning, & Merkelsen, 2007). Status som meningsdanner afhænger naturligvis af de øvrige medlemmers uformelle accept og ”kroning” – derfor kan denne status også mistes igen (Rogers, 2003). Det er yderst fristende, at finde frem til disse meningsdannere indenfor målgruppen og bruge dem som ”kile” til at få døren åbnet fx ved at lade dem agere rollemodeller. Man kunne også benytte disse meningsdannere som fokusgruppe til at udarbejde en kampagne og dermed vil disse personer også have et større ejerskab over budskabet og dermed være mere forfalden til at ændre adfærd i den ønskede retning. Man skal dog have fokus på, at disse ikke bliver ledelsens ”lange arm”/en skjult leder idet dette vil skabe uro og ubalance i gruppernes interne kultur.

2. Tidlige adoptører – er respekterede af de øvrige medlemmer i det sociale system. Det er her meningsdannerne ofte findes. De tidlige adoptører er i modsætning til innovatørerne meget lokale. Det er de tidlige adoptører de øvrige medlemmer henvender sig til hvis de er i tvivl om noget, søger informationer eller rådgivning og fungerer som systemets rollemodeller. Når de tidlige adoptører tager en innovation til sig, mindsker dette usikkerheden betydeligt hos de øvrige medlemmer og adoptionshastigheden øges.

3. Tidlig majoritet – de velovervejede. Denne store gruppe overvejer adoptionen af en innovation grundigt før de tager en beslutning. De vil ikke være de første, men vil se andres erfaringer med innovationen – men vil heller ikke være de sidste til at tilslutte sig de nye.

4. Sen majoritet – de skeptiske. Denne gruppe adopterer først en innovation efter hovedparten i systemet har adopteret.

5. Efternølerne – de traditionsbundne. Deres referencepunkt ligger i fortiden, i hvad man tidligere har gjort. Deres sociale omgangskreds er meget begrænset og meget lokal og har ligeledes ofte samme traditionelle værdier.

Sundhedsbudskabet skal altså fokusere på, at fange de tidlige adoptørers, hvori meningsdannerne skal findes, interesse. Dette forudsætter, at jeg kan identificere disse personer ud fra min undersøgelse. Dette kan imidlertid ikke direkte lade sig gøre, idet undersøgelsen så vidt muligt skal være anonym. Det, jeg vil friste mig til at gøre via spørgeskemaet, er, at bede de ansatte opgive navnene på de 3-4 personer, som de har særlig tillid til. Dette er en sociometrisk metode til at finde nøglepersoner/meningsdannere, som jeg her vil benytte (Rogers, 2003).

Ifølge ”Diffusion of Innovations” skal sundhedsbudskabet altså lægge vægt på de relative fordele ved at føre en sund livsstil og altså ikke det flygtige og svært forståelige som ”undgå livsstilssygdomme” måske ville være. Budskabet skal stemme overens med gruppernes kultur, erfaringer og værdier, samt være så simpelt som muligt. Derudover skal der lægges fokus på at få meningsdannerne med i udviklingen. Rollemodeller som tydeliggør udviklingen kunne være en idé.

Health Belief modellen

Health Belief Modellen (HBM) blev udviklet i 1950’erne af en gruppe socialpsykologer indenfor USA’s Public Health Service for at forklare, hvorfor befolkningen ikke tog sundhedstilbud til sig. Den er derefter blevet

Side

20

videreudviklet flere gange og har også været anvendt til mange andre formål – deriblandt udviklingen af kommunikationsstrategier for sundhedsbudskaber. HBM er en kognitiv value-expectancy teori, hvilket betyder, at den vægter subjektive hypoteser og forventninger hos individerne højt, hvor tiltag har forskellig værdi for den enkelte og hvor tænkning, meningsdannelse osv. står meget centralt. Modellen forsøger i dag, som tidligere nævnt, at forudsige individers adfærd i forhold til sundhedsbudskaber ud fra individernes følelse af at være i risikozonen, de forventninger individet har til de foreslåede tiltag og tiltroen til egne evner for at foretage disse tiltag (Janz, Champion, & Strecher, 2002). Grunden til at jeg har valgt, at inddrage denne teori ligger i den opfattelse, at almindelige adfærdsteorier ikke vil være tilstrækkelige i forhold til at give en forståelse af netop sundhedsadfærd, som studier viser, er anderledes end øvrig adfærd. Derfor skal denne model hjælpe mig ved at give mig en fornemmelse for de faktorer, som skal medtænkes i retningslinjerne for kommunikationen, således at målgruppen vil reagere på den ønskelige vis på et sundhedsbudskab.

HBM opstiller fire begreber for den opfattede risiko og de opfattede netto fordele ved et givent tiltag for sundhedsfremme: 1) Opfattede sårbarhed; dækker over hvor stor individet selv mener risikoen for en given sundhedsfare er 2) opfattede alvorlighed; dækker over hvor alvorlig individet opfatter en sygdom og dens konsekvenser er 3) opfattede fordele; dækker over individets opfattelse af effektiviteten af den angivne forebyggelsestiltag og 4) opfattede barrierer; dækker over de håndgribelige og psykologiske omkostninger individet mener, at skulle ”betale” ved at følge givne tiltag. Rosenstock og Bandura har begge arbejdet med et begreb som siden modellens fødsel er blevet den tilføjet, nemlig 5) self-efficacy, som dækker over individets tro på egen evne til at foretage det angivne tiltag med succes.(Janz, Champion, & Strecher, 2002)

Jeg skal altså finde ud af, om min målgruppe føler sig i risiko for at få livsstilsrelaterede sygdomme; hvor alvorlige de opfatter disse sygdomme; hvad de selv mener i forhold til deres egen sundhed og evne for at forbedre den samt hvilke barrierer de mener, at de står overfor for at kunne gennemføre ønskede livsstilsændringer. Modellen understreger ligeledes vigtigheden af, at opstille fordele og flytte barrierer samt at ”booste” målgruppens selvtillid, som har afgørende betydning.

Stages of Change

Stages of Change modellen eller The Transtheoretical Model blev udviklet gennem en komparativ analyse af hovedteorierne indenfor psykoterapi og adfærdsændring. Dette resulterede i en identifikation af seks stadier i processen mod en adfærdsændring. Denne teori er stærkt procesorienteret og er meget bevidst om, at tid er en meget central faktor i processer omhandlende adfærdsændringer (Prochaska, Redding, &Evers, 2002). Ved at bruge denne teori i min analyse af målgruppen, kan jeg altså identificere de grupper, der er mest modtagelige overfor et sundhedsbudskab og dermed kunne udgøre den dråbe, der skal starte den ”ringe i vandet” effekt, som Rogers teori omtaler. Idet jeg kun skal bruge denne teori til at identificere disse grupper, vil jeg kun præsentere den kort. De seks stadier i processen frem mod en adfærdsændring er som følgende:

Før-overvejelsesstadiet: Individerne nægter, at de har et problem og har derfor ingen intentioner om at ændre adfærd. Individerne undgår informationer omkring de skadelige konsekvenser af vedkommendes sundhedsadfærd (Zwisler, Schou, & Sørensen, 2003) og fokuserer mest på de positive sider af vedkommendes adfærd. Derfor er bevidstgørelsen af konsekvenserne af personens adfærd måske også det største og mest afgørende skridt på vejen mod en adfærdsændring. Bevidstgørelsen handler dels om at få information, og dels om at være modtagelig overfor den (hvilket har vist sig at være det vanskeligste) og tillægge den personlig relevans. Dette er ikke blot en intellektuel opgave – det fremkalder ofte følelsesmæssige reaktioner, som både kan påvirke udviklingen frem mod en adfærdsændring i negativ og positiv retning. Disse følelser kan spænde fra alt mellem utilfredshed og skam til decideret frygt. Disse ret ubehagelige følelser kan – i tilfælde af for store doser – fremkalde vores psykologiske forsvar, som får os til at lukke øjnene for kendsgerningerne – derfor kan disse negative følelser faktisk få den konsekvens at

Side

21

personen bevæger sig væk fra en adfærdsændring (Prescott & Børtveit, 2005). Derfor vil det mest hensigtsmæssige være, ikke at vælge en målgruppe, der befinder sig i denne fase – arbejdet vil være for stort og risikoen for at det psykiske forsvar slår til, og at kampagnen og mulige fremtidige sundhedstiltag, derfor vil være forfejlet, vurderer jeg som for stor.

Overvejelsesstadiet: Individerne er her opmærksomme på de skadelige konsekvenser af vedkommendes sundhedsadfærd og livsstil, men ser samtidig fordelene ved adfærden og er derfor i tvivl om, hvorvidt adfærden ønskes ændret (Zwisler, Schou, & Sørensen, 2003). Personen er ofte igennem hele ændringsprocessen i konflikt med sig, vil – vil ikke, men det er særligt udpræget i denne fase. Det er pinefuld for personen at befinde sig i denne ambivalens. En afgørende faktor for, hvorvidt et forsøg på adfærdsændring indledes er, egen tro på ens egen evne til at gennemføre disse ændringer, det Bandura kalder self-efficacy i HBM, – eller om man slår forsvarsværkerne op og bagatellisere problemstillingen(Prescott & Børtveit, 2005). I dette stadie kunne social læring gennem observationer være fordelagtige. Derfor vil jeg forsøge, at finde grupper, der overordnet set ikke er i dette stadie – gruppen i dette stadie vil være nemmere og ressourcemæssigt ”billigere” at få til at følge efter andre, som har påbegyndt livsstilsændringer frem for at forsøge at få grupper i dette stadie til at være forgangsmænd.

Forberedelsesstadiet: Opmærksomheden omkring den skadelige sundhedsadfærd er blevet skærpet og en afklaring er derfor tættere på. Individerne har i dette stadie intentioner om at ændre livsstil og lægger så småt planer og strategier herfor og søger viden omkring fordele ved eventuelle ændringer.

Påbegyndelsesstadiet: Livsstilsændringerne er påbegyndte og individerne er meget fokuseret på at holde sig til den lagte strategi og disse ændringer fylder meget i vedkommendes liv og hverdag. Mange bliver overrasket over, hvor vanskelig tilvænningen til det nye er.

Vedligeholdelsesstadiet: Den nye adfærd er ved at være integreret i hverdagen.

Afslutning: Den nye adfærd er så integreret, at individet kan vedholde den uanset humør, stress, kedsomhed og andre faktorer, der øger fristelsesniveauet.

Det vil sige, at det for dette speciale er mest interessant at identificere en målgruppe, hvis medlemmer hovedsageligt befinder sig i enten forberedelsesstadiet eller påbegyndelsesstadiet. Dette vil være ressourcemæssigt fornuftigt og øge chancerne for at få succes med dette tiltag. Derefter skal frontgruppen bane vejen for at føre disse tiltag ind i de øvrige grupper. Jeg vil ud fra besvarelserne af spørgeskemaerne identificere disse grupper ud fra, hvor ofte livsstilsændringer er forsøgt gennemført (mange gange) eller om disse stadig forsøges gennemført. Udover de ovennævnte stadier, er det selvfølgelig: Tilbagefaldsstadiet: Det lykkedes ikke at fastholde den nye livsstil og individerne reagerer med frustration, skyldfølelse og skam(Zwisler, Schou, & Sørensen, 2003). Jeg tilskriver dem, der svarer, at de har forsøgt mange gange, frem for ”forsøger stadig” at være i tilbagefaldsstadiet. Andre faktorer, som nævnes i forbindelse med Stages of Change modellen er Beslutningsbalancen, som reflekterer individets vægtning mellem fordele og ulemper ved den givne adfærdsændring og Tillid til egne evner, som kan sammenlignes med HBM’s self-efficacy. Denne selvtillid er situationsspecifik således, at det er en tillid til egne evner til fx at kunne ændre kostvaner, holde sig fra smøgerne eller lignende. Denne selvtillid påvirkes naturligvis af fristelse – fristelse til at forfalde til smøgerne, chokoladen osv. især i udfordrende situation (Prochaska, Redding, & Evers,2002). Motivationen til at foretage disse ændringer er helt central. I Stage of Change modellen skelnes der mellem den indre og ydre motivation. Den indre motivation er betinget af at individet selv tager beslutningen om at ændre livsstil og har selvbestemmelse. Den ydre motivation er de fordele man opnår gennem omgivelserne ved livsstilsændringerne – fx flere penge ved rygestop, mulighed for indkøb af tøj i gængse butikker ved vægttab osv. (Zwisler, Schou, & Sørensen, 2003). Disse faktorer vil være centrale, at medtænke i udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi. Faktorerne viser, at det er vigtigt, at opbygge selvtillid, motivation og skaffe støtte fra omgivelserne for at livsstilsændringer skal lykkes. For at afdække

Side

22

hvorvidt respondenterne mener, at de oplever barrierer, og hvilke de oplever samt for at få et billede af deres motivation for livsstilsændringer, er de i spørgeskemaet konkret blevet spurgt om disse faktorer.

Modellen indeholder desuden en beskrivelse af processen frem mod en adfærdsændring, indeholdende 10 punkter som individerne bruger til at komme igennem de forskellige stadier, men de er ikke relevante for denne afhandling og vil derfor ikke blive forklaret her.

Side

23

Kapitel 3: MetodeJeg vil indlede dette afsnit med at afgrænse og definere min målgruppe. Jeg vil herefter kortlægge min dataindsamlingsmetode samt de overvejelser, jeg har haft i den forbindelse. Sidst, men ikke mindst, vil jeg redegøre for projektets validitet og reliabilitet.

Vesthimmerlands kommunes hjemmepleje – min målgruppeDet vil være for omfattende for dette speciale, at analysere karakteristika for hele VHKs ansatte. Jeg vil derfor med udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik afgrænse befolkningsgruppen. Principperne for afgrænsningen ligger i; let tilgængelighed, let afgrænselige grupper, sandsynlighed for spredning af budskabet i henhold til Rogers teori og fordelagtighed for kommunens økonomi. Jeg vil uddybe dette om lidt. Derfor bliver min målgruppe: Vesthimmerlands Kommunes kvindelige ansatte under SOSU-overenskomst indenfor hjemmeplejegrupperne i kommunen.

Begrundelserne for afgrænsning af min målgruppe er; 1) at kommunens social- og sundhedspersonel er et indsatsområde kommunen i forvejen ønsker fokus på (Hansen, Vesthimmerlands KommunesSundhedspolitik 2008-2012, 2008a); 2) kvinderne har som sagt en hovedfunktion på kostområdet, idet de ofte har indkøber og madlavningsrollen i familien og 3) derfor kan en ændre livsstil hos kvinderne få en positiv effekt på resten af familiemedlemmerne; 4) hjemmeplejens grupper er både let tilgængelige for undersøgelser og 5) lette at afgrænse fra andre grupper og sidst, men ikke mindst, 6) burde en forbedret sundhed blandt kommunens personale forbedre fraværsstatistikken, hvilket vil være yderst fordelagtigt for kommunens økonomi. Baggrunden for, at udvælgelsen er faldet på udelukkende hjemmeplejegrupperne frem for fx et repræsentativt udvalg af både hjemmepleje- og centergrupperne er, at centergrupperne allerede har udarbejdet kommunikationsstrategier til forskellige situationer2, samt at ledelsesstrukturen i centergrupperne er meget klar og fast, hvorimod hjemmeplejegruppernes ledelsesstruktur er meget løs, hvilket gør, at kommunen har svært ved at nå disse grupper med diverse budskaber. Derudover har hjemmeplejegrupperne kun få eller ingen politikker for hverken sundhed eller kommunikation. NOTE!

Udvælgelsen af min målgruppe har altså ikke inkluderet generaliserbarhed til hverken andre kommuners hjemmeplejegrupper eller til kommunens øvrige befolkning – jeg har tidligere argumenteret imod nødvendigheden af dette. Formålet med denne udvælgelse er – ud over de nedenstående baggrunde – at finde grupper, der kan skabe den ”ringe i vandet” effekt, som Rogers har beskrevet i sin teori og dermed øge sandsynligheden for, at den sundere livsstil, som VHK ønsker at være fortaler for, spredes til flest mulige.

For at øge legitimiteten af min undersøgelse tog jeg i udgangspunktet kontakt til ledelsen i VHK (og anlagde dermed en top-down approach), som var meget åben overfor mine ideer. Jeg havde derefter et møde med Afdelingschefen for Udførerafdelingen, Anne Lundgaard, som derefter satte mig i kontakt med både driftslederen, Birgit Kærgård, og HR-afdelingen, Ann Klinge. Jeg havde ligeledes et møde med disse samt med souschef, Jørgen Fruergaard og formåede, at få opbakning hele vejen. Sammen med Anne Skou aftalte jeg, at præsentere min undersøgelse for gruppelederne som en del af den nye sundhedsordning i kommunen for dermed at ”afdramatisere” undersøgelsen. På mødet med gruppelederne (kun 9 af de 13 deltog) var resultatet da også en varm modtagelse. På dette møde, hvor også driftsleder og souschef deltog og sikrede opbakning til min undersøgelse, fik jeg samtidig aftalt et mødetidspunkt for alle de 9 grupper, hvor jeg skulle komme og præsentere undersøgelsen og forklare fremgangsmåden.

2 Se VHKs personale politik eller under de enkelte plejecentres hjemmeside

Side

24

For at undgå en begrebsforvirring i specialet vil jeg med inspiration fra ”En kampagne”, dele begrebet ”målgruppe” op og skabe klarhed omkring de enkelte delgrupper indenfor begrebet (Mostov, Søndergaard,& Østergaard, 2002).

Målgruppen er den totale gruppe af personer, jeg ønsker kommunikationsstrategien skal få effekt for – i form af ændret adfærd mod en sundere livsstil. I dette tilfælde er det alle kvinderne ansat under SOSU-overenskomst i hjemmeplejegrupperne i VHK, som har en BMI over 25 med særlig fokus på aldersgruppen 25-44 år. Det er her problemstillingen er størst jævnfør min problemstilling.

Den strategiske målgruppe er de personer jeg tilrettelægger kampagnen efter og dem, der modtager kommunikationen direkte. Den strategiske målgruppe er, som nævnt i teorikapitlet, personer, der dels befinder sig i forberedelses- eller påbegyndelsesstadiet jf. ”Stages of Change” modellen og dels personer, der passer i karakteristikken for tidlige adoptører jf. ”Diffussion of Innovations” teorien. Lidt usædvanligt, vil min strategiske målgruppe ikke være udplukket ud fra deres overvægt, som jo er det centrale fokus for dette studie. Baggrunden for dette lidt usædvanlige valg, er, at min forundersøgelse af målgruppen (se kapitel 4) har fremkommet med oplysninger, der gør det nødvendigt ikke at udpege den egentlige målgruppe, men tværtimod give dem mulighed for at kunne gemme sig mellem andre og ”blive skåret over en kam”. Baggrunden ligger i meget lavt selvværd og at forsvarsfacaderne vil slå op, hvis de bliver udpeget som særlig målgruppe. Dermed ville kommunikationskampagnen være uden effekt for den ønskede målgruppe.

Modtagergruppen er alle dem, der rent faktisk eksponeres for kommunikationsstrategien og burde ideelt set være sammenfaldende med målgruppen, men kan både udgøre en delmængde af målgruppen – hvis nogen i målgruppen ikke tager kommunikationen til sig – men kan også inkludere personer udenfor målgruppen – hvis målgruppen fx tager kommunikationen til sig og breder budskabet i hjemmet. Dermed rammer kommunikationen flere end den oprindelig var tiltænkt og vil i dette tilfælde ikke blot opfattes som særdeles positivt, men som et delmål.

En problematik i forhold til målgruppen er, at jeg selv er ansat som ufaglært i netop hjemmeplejen i Farsø. Fordelen kan være, at jeg kunne drage nytte af en den delvise forforståelse jeg har af målgruppen og at individerne kunne være mere åbne, fordi de kender mig. Bagsiden af medaljen kan være at den

Side

25

forforståelse jeg regnede med at stå inde med, kunne vise sige at være misforståede fordomme, som dermed ikke bliver afkræftet og afdækket eller at disse kunne lede mig på afveje i min analyse.

Undersøgelse af målgruppenFor at kunne skabe en så passende vejledning til VHK for kommunikationsmetoden for hjemmeplejens grupper, skal jeg skabe klarhed over mange faktorer; bl.a. gruppemedlemmernes sundhedstilstand, deres holdninger til, viden om og ønsker for sundhed, deres gruppekultur, hvor modtagelig de er overfor et sundhedsbudskab, gruppens homogenitetsgrad, deres innovationsevner og selvtillid til at kunne ændre livsstil. Dette er utrolig mange faktorer og da min målgruppe tæller knap 300 personer, finder jeg det mest hensigtsmæssigt – også set ud fra et ressourcemæssigt perspektiv – at benytte spørgeskemaer til at indsamle min empiri. Forud for udarbejdelsen af spørgeskemaet til de ansatte i hjemmeplejegrupperne vil jeg danne mig en forforståelse af overvægtiges (det er jo den virkelige målgruppe, selvom jeg ofte referer til grupperne i hjemmeplejen, idet det er disse grupper, der indgår i min undersøgelse – baggrunden herfor er beskrevet tidligere) syn på sig selv og sine omgivelser. Dette skal give mig et lille indblik i, hvordan jeg skal præsentere mit spørgeskema og min undersøgelse som helhed.

Denne forforståelse viser, at overvægtige ofte har nedsat selvtillid samt en manglende positiv gruppeidentitet i forhold til andre overvægtige. Når man dertil lægger min subjektive antagelse af, at gruppen som udgangspunkt vil være mistroiske og negativt indstillede, tegner der sig et billede af, at jeg skal træde varsomt. Som beskrevet i mit teoretiske afsnit, vil udefrakommende personer med anden kultur ofte vække bekymring, nervøsitet og måske nygerrighed. De negative følelser vil fremkomme fordi udefrakommende ofte repræsenterer forandringer, og som nævnt ”Hver gang, det moderne, vælgende menneske kommer i en valgsituation, bliver ”kulturen” dybt bekymret”. (Dahl, 2005) Jeg har ud fra ovenstående valgt, at udarbejde et lille brev, som skal præsentere mit spørgeskema for målgruppen, vedlagt som bilag 1. I dette brev har jeg formuleret baggrunden for, at undersøgelsen finder sted og hvorfor netop de modtager et spørgeskema ud fra en forhåbning om, at disse forklaringer vil være tilstrækkelig til at dulme deres nervøsitet. Derudover vil jeg personligt tage ud og møde grupperne, se ”almindelig” ud ved ikke at klæde mig for pænt, bruge ikke faglige udtryk og præsentere spørgeskemaet med en afslappet stil. På den måde får de også mulighed for at give udtryk for og få afklaret eventuelle bekymringer og spørgsmål.

SpørgeskemaNogle forbinder automatisk casestudiet til kvalitative metoder. Yin (2009) deler ikke denne opfattelse, men mener, at hvert design kan anvende alle metoder – dog er nogle metoder mere eller mindre egnet til et givet design.

Grundene til, at metodevalget faldt på spørgeskema er flere. For det første vil det optimale – at interviewe en stor del af de ansatte – være for omkostningsrigt for mig alene. Det vil tage for langt tid, både i forhold til at foretage interviewene, at transskriptere dem, men også at kode og analysere dem bagefter. Spørgeskemaer er forholdsvis hurtige at udsende; at få besvaret, da flere kan svare på samme tid; og er lette at gå til i forhold til at analysere dataen, da de er forhåndskodet (Bryman, 2008) og fra start indtastet, idet respondenterne skriver svarene direkte ind på computeren. For det andet vil ”a study of a tightly knit group in which the researcher uses participant observation and interviews will inevitably affect the way in which the group operates….We can try to reduce the threats of reactivity by using unobstruktable data collection methods” (de Vaus, 2001). Sidst, men ikke mindst vil nogle af respondenterne synes, at nogle af mine spørgsmål er ømfindige og lige på grænsen af, hvad de har lyst til at svare på. Undersøgelser viser, at besvarelser af sådanne spørgsmål er mere ærlige/sandfærdige, når metodevalget er et spørgeskema frem for et interview (Bryman, 2008). Ulemperne ved metodevalget ligger i, at respondenterne ikke kan få et spørgsmål uddybet og eventuelt få misforståelser afklaret. Det betyder, at jeg ikke kan være 100% sikker på, at respondenterne forstår spørgsmålet på den måde, det er tiltænk, i og med at hvert individ forstår

Side

26

sproglige formuleringer og vægtninger forskelligt. For at imødegå dette har jeg selv indtastet svar utallige gange med forskellige karakterer in mente fx overvægtig, ryger, undervægtig, sundhedsguru osv. for at se, hvordan teknikken virkede, men også for at se om jeg kunne spotte evt. fejl, forkerte formuleringer, steder, hvor jeg trådte over stregen, mangler osv. Derudover er spørgeskemaet blevet gennemlæst og korrigeret af både afdelingschefen for Udførerafdelingen, Anne Lundgaard; Driftslederen i Hjemmeplejen Birgit Kærgård og hjemmeplejegruppernes tillidsrepræsentanter, hvilket styrker validiteten af undersøgelsen. Derudover tydeliggør jeg i mit oplæg, at har de et spørgsmål eller et problem, skal de endelig henvende sig til mig – uanset hvad uret siger. Dette har flere også benyttet sig af, dog kun med tekniske problemer. Ligeledes har jeg til skemaet tilknyttet en guide, som fremkommer, når respondenter agerer forkert i forhold til det ønskede. De kan fx ikke afkrydse flere svar end jeg ønsker, afkrydser de for lidt eller forkert bliver spørgsmålet markeret og en tekst forklarer, hvad de skal gøre anderledes. Først når dette er rettet, kan de fortsætte med besvarelsen. Derudover har jeg gjort mig nogle overvejelser omkring formuleringen af spørgsmålene – dette uddyber jeg senere. En anden ulempe er, at jeg ikke kan bede respondenten om en uddybelse af vedkommendes svar – eller få flere spørgsmål besvaret, hvis jeg har glemt nogen. De spørgsmål, som fx hvor der er en svarkategori der benævnes ”andet”, har jeg vha. af de tekniske muligheder sikret, at når dette afkrydses, skal svaret uddybes i en tekstboks før at respondenten kan fortsætte besvarelsen. En risiko ved dette metodevalg er, at besvarelsesprocenten bliver lav. For at imødegå dette, har jeg dels sikret opbakning til undersøgelsen fra hele ledelsen og sikret, at besvarelsen foregår i arbejdstiden og dermed bliver lønnet. Derudover vil jeg i min præsentation nævne, at det psykiske arbejdsmiljø indgår i undersøgelsen – det er et emne som, ifølge mine egne subjektive erfaringer samt fra samtalerne med tillidsmændene, ligger hjemmeplejens personale meget på sinde og kan derfor virke ekstra motiverende.

Før udarbejdelsen af selve spørgeskemaet foreligger en hel række af overvejelser og beslutninger, der skal gennemgås og tages. Det skal allerede her nævnes, at spørgeskemaet i udgangspunktet skulle have været omdelt i en papirudgave for at undgå, at nervøsiteten overfor ny teknologi skulle blive overført negativt til besvarelsen af spørgeskemaet. En forsigtigt rundspørgen blandt gruppelederne viste dog, at med lidt assistance til opstarten af hjemmesiden, hvor undersøgelsen skulle finde sted, så mente de, at medarbejderne nok skulle tage positivt imod udfordringen. Med en masse sparet tid på indtastning af besvarelserne, og penge til papirudskrifterne in mente, besluttede jeg derfor, at lave spørgeskemaet elektronisk.

Ved at spørgeskemaet er elektronisk, undgår jeg fem faldgrupper i et almindeligt spørgeskema; 1)spørgeskemaet kan udnytte fordelene ved filterspørgsmål, kan springe hele kategorier over, og kan samtidig undgå, at respondenten bliver forvirret eller træt – de bemærker nemlig ikke springene eller at filtrene slår til, da dette sker automatisk. 2) Ligeledes undgår jeg, at respondenterne kan læse hele spørgeskemaet først for derefter at besvare skemaet, hvorved besvarelsen mister sin validitet. Jeg har konstrueret skemaet således, at alle spørgsmålene på en ”side” skal være besvaret før den næste række spørgsmål kommer frem. 3) Derved løses en tredje problemstilling også, at respondenter springer over spørgsmål – dette er ikke muligt. 4) Det fjerde problem, der løses vha. den elektroniske løsning er, at jeg kan sikre, at kun dem jeg ønsker, skal besvare skemaet, får adgang. Hver medarbejder, hvis besvarelse jeg ønsker, har fået en individuel kode udleveret – sammen med et brev, der forklarer formålet med undersøgelsen samt hvordan de kommer frem til skemaet. Der er dog risikoen for, at brevet med koden kan videregives til en anden og uvedkommende person – jeg regner dog risikoen for minimal. 5) Sidst, men ikke mindst, sikrer den elektroniske model, at spørgsmål og svar holdes sammen og ikke deles af et sideskift.

Overvejelserne omkring spørgeskemaet til de ansatte i hjemmeplejen kan opstilles således:

Side

27

Præsentation: Først blev spørgeskemaundersøgelsen præsenteret for gruppelederne, dog uden de så selve spørgsmålene, på et gruppeledermøde, hvor også driftsleder Birgit Kærgård og Souschef Jørgen Fruergaard deltog. Forud for mødet havde jeg haft et møde med Ann Klinge fra HR-afdelingen og havde der koordineret mit oplæg med et oplæg hun skulle afholde på gruppeledermødet omhandlende en ny sundhedsordning for de fastansatte. Derigennem fik vi taget ”brodden” af projektet, således at det virkede mindre skræmmende overfor gruppelederne, som på mødet også reagerede meget positivt, men også spændt, overfor undersøgelsen. Mødet sikrede, dels at gruppelederne via indgangsvinklen så en bonus for dem også, dels at de kunne stille alle de spørgsmål de ønskede, dels at de så, at der var opbakning omkring undersøgelse helt oppefra i ledelsen også. På mødet blev betingelserne for besvarelserne ligeledes lagt ud, at det var gruppeledernes ansvar at sikre, at alle medarbejdere fik tid afsat på deres skema og at de ikke skulle støtte op omkring tvivl og mistro, men forklare formålet med undersøgelsen på en positiv og konstruktiv måde. Præsentationen af undersøgelsen overfor selve grupperne, har jeg selv stået for. Jeg udarbejdede et oplæg i punktform, som jeg tog med rundt til grupperne, således at jeg sikrede, at oplæget blev nogenlunde ens fra gruppe til gruppe, vedlagt som bilag 3. Afslutningsvis fik medarbejderne lejlighed til at stille spørgsmål.

Overordnet design. Jeg vil holde det overordnede design af spørgeskemaerne roligt og stringent, uden grafiske elementer eller lignede. Sidehovedet på forsiden af spørgeskemaet vil dog have Aalborg Universitets logo påsat. Spørgeskemaet får dermed et mere effektivt og professionelt look, hvilket jeg regner med vil anspore min målgruppes nysgerrighed og overbærenhed over at blive forstyrret i deres arbejdstid. Jeg vil derudover dele spørgsmålene op i temaer og præsentere disse før spørgsmålene derefter fortsætter. Dermed kommer der små ”pauser” mellem spørgsmålene og målgruppen vil hele tiden føle sig informeret om, hvilke spørgsmål der kommer nu. Min formodning er, at dette reducerer nervøsiteten. Derudover har jeg valgt, at opstille svarmulighederne vertikalt, da dette giver et bedre overskueligt design, samt at det sikrer, at der ikke opstår forvirring omkring afkrydsningen af svarmulighederne (foran eller bagved svarkategorien ved horisontalt opstillede svarkategorier). Jeg anvender flere steder Likert skalaen, men på en sådan måde, at svarkategorierne er synlige og uden brug af forkortelser eller tal, som kan skabe forvirring.

Åbne eller lukke spørgsmål – eller midt imellem? For at forkorte tiden det tager at udfylde dette ret omfattende spørgeskema og lette arbejdet respondenterne har med at besvare skemaet og dermed undgå at målgruppen ”kører træt” undervejs, vil jeg hovedsageligt benytte lukkede spørgsmål. Dermed opnår jeg en høj grad af sammenlignelighed grupperne imellem. Dette er dog på bekostning af en begrænsning i den informationsmængde og variation jeg kunne have fået ved at lade målgruppen få åbne svarmuligheder. Jeg mener dog ikke, dette er hensigtsmæssigt, når man har spørgeskemaets omfang for øje og når man påtænker, at en del af formålet er, at segmentere grupperne – altså at kunne sammenligne dem. For at bløde lidt op omkring de lukkede spørgsmål har jeg, hvor det er muligt, tilføjet muligheden for at vælge en ”andet”-kategori, hvor der er tilknyttet en tekstrude, hvor man bedes uddybe sit svar. Det svære ved lukkede spørgsmålsbatterier er at sikre, at svarkategorierne dels er udtømmende og dels, at de ikke er overlappende. Jeg har forsøgt, at imødegå dette ved at lade skemaerne teste af flere omgange, som tidligere beskrevet.

Rækkefølge af temaerne; Ofte gør man det i spørgeskemaer, at man stiller de personlige faktuelle spørgsmål til sidst, hvor respondenten er ved at være træt og gerne vil videre. Jeg har valgt, at stille dem først fordi mine respondenter er relativt uerfarne i brugen af en computer og i besvarelsen af og forholden sig til spørgeskemaer i det hele taget. For at slå lidt nerver ihjel, har jeg derfor placeret de nemmeste spørgsmål først. Herunder kommer der fx spørgsmål omkring vægt. Her skal jeg dels stole på respondenternes hukommelse, men også på deres ærlighed. Realiteterne kan altså godt variere lidt i forhold til det angivne, dels fordi hukommelsen måske ikke rækker og jeg mente,

Side

28

at stille en badevægt til rådighed ville være at overskride deres grænser, men også mit budget, og dels fordi vi alle gerne vil ligne modellerne i modebladene og derfor gerne ville veje lidt mindre end fakta er – og dette kan muligvis komme til udtryk i besvarelsen. Da spørgeskemaet er anonymt og jeg i min præsentation har understreget dette samt vigtigheden af ærlighed, mener jeg imidlertid, at dette vil have minimal betydning. De første spørgsmål omhandler respondenternes sundhedstilstand, og er relativt nemme at gå til. Derefter følger en række spørgsmål omhandlende respondenternes holdninger til, viden om og ønsker for sundhed. Disse spørgsmål kræver lidt mere af respondenten og er derfor placeret her, hvor de endnu ikke er trætte og i håb om, at deres faglighed ansporer nysgerrighed for den resterende del af spørgeskemaet. Det næste tema omhandler faktuelle spørgsmål om mad- og motionsvaner, for respondenten og for gruppen som helhed. Sværhedsgraden af disse spørgsmål varierer, men er generelt lette. Hvis det ikke var fordi sammenhængen med de foregående er så tæt, ville jeg sandsynligvis have placeret disse til sidst. Næste emne omhandler respondentens holdninger til arbejdspladsens rolle i sundhed og kræver en del omtanke af respondenten. Sidst, men ikke mindst kommer emnet arbejdsmiljø og kultur. Hvis sværhedsgraden af spørgsmålene var det eneste jeg skulle tage hensyn til, ville disse spørgsmål have været placeret i midten – for de er svære. De kræver omtanke, emnet er ømtålelig og træder på en fin grænse. I håb om, at fortroligheden til spørgeskemaet nu er etableret samt, at nogle af barriererne er faldet – dels fordi de nu er mere trygge og dels fordi de gerne vil være færdige nu – er disse ømfindige spørgsmål placeret til sidst. Lige bortset fra et kommentarfelt.

Sprogbrug og formuleringer. Jeg vil holde sproget så simpelt som muligt fx undgå fagbegreber, fremmedord og tvetydige formuleringer således, at der ikke vil ske begrebsmæssige forvirringer eller misforståelser, ligesom jeg vil forsøge at holde spørgsmålene relativt korte. I et forsøg på at sikre, at min målgruppe tager udgangspunkt i sig selv og egne følelser og ikke hvad, der regnes for ønskværdigt af enten mig som adspørger eller af gruppens øvrige medlemmer, vil jeg hovedsageligt benytte ”jeg” i spørgsmålene fx ”Jeg mener, at….”. I de spørgsmålsbatterier, som jeg anser for risikable i forhold til om målgruppen vil slå forsvarsværkerne op, og hvor det samtidigt lader sig gøre, vil jeg gå over til ”man”-formuleringer, som er meget neutrale og ofte virker afvæbnende. Dette kan imidlertid give anledning til, at svare ud fra mere generelle anskuelser frem for personlige erfaringer og overbevisninger, som jeg også har kunnet spore i min analyse af dataene.

Uddeling. Et aspekt i forhold til udleveringen af spørgeskemaerne er, at de vil blive uddelt på deres arbejdsplads frem for fx at blive tilsendt til deres hjem, hvor man måske umiddelbart vil anse for mere passende idet individerne sandsynligvis har mere ro til at besvare skemaer der. Når min målgruppe befinder sig i deres hjem, befinder de sig imidlertid også i en anden kultur og dermed er der andre tanke- og følelsesmæssig spil i gang. Derfor er det vigtigt for besvarelserne, at disse foretages på arbejdspladsen.

Sikring af validitet og reliabilitet. For at sikre, at jeg får målt det jeg ønsker, har jeg opstillet nogle underspørgsmål, som jeg skal have besvaret for at kunne besvare min problemformulering. Disse spørgsmål har også givet anledning til min emneopdeling af mit spørgeskema og lyder: 1) Er der et sundhedsmæssigt problem i personalegruppen? 2) Hvad er personalegruppens holdning til sundhed? 3) Hvordan agere respondenterne og grupperne mht. madvaner og motionsvaner? 4) Hvad er personalegruppens holdninger til sundhed og arbejdspladsens roller heri? 5) Hvordan ser gruppernes kulturer ud? For at sikre validitet har jeg som tidligere nævnt, fået flere til at gennemlæse spørgeskemaet samt sikret, at kun de individer, hvis besvarelse jeg ønsker, fik adgang dertil.

I udarbejdelse af spørgeskemaet til grupperne i VHKs hjemmepleje har jeg indset, at med hensyn til afdækningen af gruppernes interne kultur, vil det være meget komplekst og svært at forsimple på en let forståelig og dog indirekte måde (for at undgå forsvarsværkerne). Jeg har derfor valgt, at udarbejde et spørgeskema, med mere åbne og direkte spørgsmål til gruppelederne for at få afdækket dette område. Gruppelederne er ikke inkluderet i den interne kultur i de enkelte gruppe, men vil være i den fordelagtige

Side

29

position, at have en forståelse for og et indblik i kulturen. I dette spørgeskema er spørgsmålene hovedsageligt lukkede, men har et stort skrivefelt til sidst, hvor jeg beder om lederens beskrivelse af dennes gruppe. Jeg giver dem i den forbindelse nogle stikord fx vaner, omgangstone, samarbejde. Udførligheden af denne beskrivelse er dog så varierende, at jeg ikke bruger disse direkte som oprindelig tiltænkt – dette ville virke skævvridende. Spørgsmålenes rækkefølge er baseret udelukkende på relevans og naturlig rækkefølge idet skemaet ikke er så langt. Spørgeskemaet er udsendt pr. mail. Sprogbruget og formuleringerne inkluderer fremmedord og flere begreber. Disse ovenstående retningslinjer for gruppeledernes spørgeskema gør sig ligeledes gældende for spørgeskemaet udarbejdet til den administrative ledelse, sous- og udførercheferne. Disse har jeg imidlertid ikke haft ressourcer, hverken i tid eller i skriveplads til at inddrage.

Der blev ialt uddelt 286 spørgeskemaer til de fastansatte i de 13 hjemmeplejegrupper – langtidssygemeldte og orlovsholdere blev frasorteret. 241 spørgeskemaer blev fuldt ud besvaret, dvs. at svarprocenten blev 84,3 %, derudover har 7, dvs. 2,4 % besvaret spørgeskemaet delvist, hvilket betyder, at svarprocenten, ifølge Bryman (2008), ligger lige på grænsen til at være ”excellent” (alt efter om man tæller de delvist besvarede med) og at 13,3 % eller 38 personer ikke har svaret. 1 har ikke opgivet gruppenummer og dermed vil der være en lille statistisk usikkerhed i den gruppeopdelte svarprocent.

Gruppevis ser svarprocenten således ud:

Gruppenr. Spg.skemaer udleveret

Spg.skemaer besvaret

Svarprocent

1 17 15 88,24 %2 20 20 100 %3 20 16 80 %4 13 7 53,85 %5 26 26 100 %6 30 25 83,33 %7 24 6 25 %8 26 25 96,15 %9 33 33 100 %10 20 19 95 %11 16 15 93,75 %12 19 18 94,74 %13 22 22 100 %I ALT 286 248 (heraf 7

kun delvist)86,7 %

9 ud af 13 grupper har dermed en svarprocent der klassificeres som ”excellent”, 2 klassificeres som ”very good”, 1 som ”barely acceptable” og 1 som ”not acceptable”. For at sikre, at jeg frem for alt fremkommer med brugbare resultater, vil jeg mene, at svarprocenter på under 75 % er uacceptable. Dette skal ses i lyset af undersøgelsens kompleksitet ift. de kulturelle aspekter, hvor validiteten i høj grad afhænger af en høj svarprocent. Hvis halvdelen af en gruppe ikke svarer, mangler jeg aspekter for den halve kulturelle sammenhæng og som de Vaus (2001) udtrykte det ”The whole is greater than the sum of its parts”. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt, at udelukke grupperne 4 og 7 fra de gruppeopdelte statistikker og analyser.

Side

30

Validitet og ReliabilitetValiditeten af denne undersøgelse er styrket på flere forskellige måder. Først og fremmest har jeg igennem hele dette skriv, men især her i metodeafsnittet, gengivet de bagvedliggende tanker for opgaven samt de metoder jeg har anvendt.

I udarbejdningen af spørgeskemaet har jeg fået flere forskellige kerneinformanter til at gennemlæse skemaet samt selv gennemarbejdet det utallige gange. Fordelen ved at skemaet bliver gennemarbejdet i samarbejde med flere informanter, der har kendskab til hjemmeplejegrupperne, er, at jeg mindsker risikoen for, at jeg bruger ord, udtryk eller formuleringer, som målgruppen enten ikke forstår, misforstår eller føler sig truet af eller på anden måde får en negativ relatering. Derudover inddrager jeg forskellige informanter – både medlemmerne i hjemmeplejegrupperne, men også gruppelederne og deres ledere, souschefen og driftslederen. Alligevel har der sneget sig fejl igennem; 1) et par spørgsmål er dobbelt ” Man føler sig vellidt og velkommen i din gruppe”; 2)Fejlformuleringer ”En arbejdsplads bør kun opstille tilbud og regler…” – der skulle have stået ”tilbud og retningslinjer”; 3) vage formuleringer ” Hvis jeg skulle tabe mig, skulle det helst foregå sammen med andre”. Der skulle jeg have præciseret og skrevet familie, venner, naboer eller kollegaer eller lignede. 4) En svarkategori blev glemt i spørgsmålene omhandlende de mærkede konsekvenser, således at vægtningen mellem positive og negative svarmuligheder blev skæv.

For at øge validiteten skal tre regler ifølge Dahler-Larsen (2007) overholdes: 1) Autensitetsreglen, hvor sammenfatninger af data baseres på data i deres autentiske form. Jeg har derfor brugt samme formuleringer i min analyse, som er brugt i spørgeskemaet. 2) Inklusionsreglen, hvor alle data indenfor en given kategori skal vises. Jeg har derfor forsøgt, at fremvise de samme tabeller uanset gruppe og grad af interesse. Jeg har ligeledes vist alle svarkategorierne. 3) Transparensreglen, hvor det skal være gennemskueligt, hvordan fx tabeller er fremkommet. Jeg bruger imidlertid ikke tabeller i denne fremstilling, men i forhold til mine bilag. Her understøttes reglen af min tekniske support, som automatisk i en tabels overskrift dokumenterer og tydeliggør krydsninger, opdelinger osv. (Dahler-Larsen, 2007).

For at øge reliabiliteten i projektet har jeg gennemgående forsøgt at beskrive tankerne bag de valg jeg har foretaget og vil her gengive de indtil nu ubelyste arbejdsprocesser. Jeg vil opstille disse i punktform for at lette overskueligheden.

- Kontakt til VHK’s ledelse angående projektet- Kontakt til Anne Lundgaard. Møde d. 14 juli. Mødte her Jørgen Fruergaard, souschef. Fokus for

undersøgelsen blev skærpet og aftalt. Første gennemlæsning af spørgeskemaet – ændringer aftaltes. Møde med gruppelederne 19. august aftaltes.

- Møde med Birgit Kærgaard, 2. gennemgang af spørgeskema – efterfølgende rettelser. Videre forløb aftaltes samt præmisserne for besvarelsen.

- Møde med Ann Klinge fra HR-afdelingen d. 18. august. Koordinering af præsentationen for gruppelederne aftaltes.

- Gruppeledermøde d. 19 august, hvor undersøgelsen præsenteres som led i sundhedsordningen. Møder med de enkelte grupper aftaltes.

- 24/8-2/9: Spørgeskemaet aktiveres. Undersøgelsen præsenteres for grupperne, koder uddeles. Gruppeledernes og ledelsens spørgeskemaer udsendes ligeledes.

- 23/9: Undersøgelsen afsluttes. Midtvejs var det nødvendigt, at udsende en mail til gruppelederne for at minde dem om deres ansvar for besvarelsen af spørgeskemaerne. Birgit Kærgaard har ligeledes ringet til grupper, som havde lav svarprocent.

Reliabiliteten i denne opgave svækkes af, at Jungs typologier og teorierne omkring gruppepsykologi først blev fundet efter at besvarelsen af spørgeskemaerne havde fundet sted. Det vil sige, at spørgeskemaerne er konstrueret ud fra andre antagelser, teoretiske sammenhænge og begreber. Dermed har hele undersøgelsen en vis skævvridning. Jeg mener imidlertid, at jeg imødegår dette ved at udarbejde

Side

31

paramenter, som i højere grad passer til konstruktionen af spørgeskemaerne, men som alligevel læner sig op ad Jungs typologier.

Kapitel 4: Analyse af Målgruppen

For at sikre mig, at overvægt faktisk er en problemstilling i VHK’s hjemmepleje og ikke blot en hypotese, vil jeg indlede dette kapitel med at belyse overvægtsproblemets omfang igennem udregninger af gruppernes BMI og livmål. Jeg vil derefter præsentere den tidligere nævnte forforståelse af min målgruppe, som har lagt grunden dels for min metode for empiriindsamling og dels de overordnede retningsliner for en strategi for sundhedskommunikationen mellem VHK og de ansatte. Derudover giver forforståelsen et godt indblik i kompleksiteten i problemområdet overvægt. Derefter vil jeg klassificere hjemmeplejegrupperne efter udvalgte paramentre, som måles i de besvarede spørgeskemaer og efterfølgende udvælge de grupper – kaldet frontgrupper, der ifølge mit teoretiske grundlag, er mest modtagelige overfor et sundhedsbudskab.

Personalegruppens sundhed – problemets omfang

Den gennemsnitlige BMI for den samlede hjemmepleje er på 26,46. Det vil sige, at den gennemsnitlige hjemmeplejer er moderat overvægtig. Det er i sig selv ikke alarmerende, men da alle hjemmeplejere naturligvis ikke er overvægtige – og enkelte er endda undervægtig – tegner billedet sig hurtigt anderledes. Ud af besvarelserne er 245 brugbare i denne henseende. Heraf ses, at 2 eller 0,8 % er undervægtige, 109 eller 44,5 % er almindelig vægtigt, 75 eller 30,6 % er moderat overvægtige, 38 eller 15,5 % er klasse 1 overvægtige, 16 eller 6,53 % er klasse 2 overvægtige og 5 eller 2,04 % er klasse 3 overvægtige. Man kan også opdele det helt enkelt: 0,8 % er undervægtige, 44,5 % er normal vægtige og 54,7 % er overvægtige – altså over halvdelen og 24,1 %, næsten halvdelen af de overvægtige, klassificeres som svært overvægtige eller fede. Det kan hermed konkluderes, at, ifølge de ansatte i hjemmeplejens egne oplysninger omregnet til BMI-værdier, så er overvægt et meget stort problem i faggruppen.

Et alternativt og måske bedre mål for, om man har forhøjet risiko for at få livsstilssygdomme, især hjertekarsygdomme og diabetes, er ens livmål eller taljemål. I nedenstående tabel ses målene for, hvor denne grænse ligger. Tallene er taget ud fra WHO’s anbefalinger.

Gruppe Gns. BMI Gns. livmål1 25,92 90,312 27,85 94,283 27,27 93,315 26,57 87,926 26,46 88,478 27,16 93,089 25,26 89,2310 25,03 88,9311 27,74 93,0012 24,91 82,3113 26,74 92,05

  Let forøget risiko: Forøget risiko:Mænd > 94 cm > 102 cmKvinder > 80 cm > 88 cm

Side

32

Det gennemsnitlige livmål for hele hjemmeplejen er på 90,83 cm, hvor mindstemålet var 63 cm og det største livmål var på 130 cm. Her skal det bemærkes, at jeg har opsat et filter, der frasortere angivelser over 200 cm og under 60 cm. Det har jeg gjort, fordi en del har enten givet udtryk for ikke at ønske at opgive dette mål ved at skrive 0 eller meget store og helt urealistiske tal. Derudover har nogle noteret tal som fx 30 cm, som vil være livmålet på en for tidlig født baby 3. Disse tal er formentligt et uheld, idet respondenten måske har vendt det udleverede målebånd forkert således at målet angives i tommer – 30 tommer vil dermed være ca. 76 cm, hvilket er mere realistisk. Jeg kan imidlertid ikke være sikker på, at det er tilfældet og derfor vælger jeg at opsætte det nævnte filter. Konsekvensen er, at kun 222 respondenter har brugbare svar. Ud fra ovenstående tabel kan vi se, at kun 1 ud af de 11 gruppers gennemsnitlige livmål ikke er så stort, at der forelægger en forøget risiko for at få livsstilssygdomme! Faktisk har kun 38 ud af de 214, der har besvaret dette spørgsmål, et livmål under 80 cm, det svarer til 17,8 %. 56 (26,2 %) har et livmål, der ligger mellem 80 og 88 cm – de sidste 120 (56,1 %) har dermed et livmål på 88 eller derover.

Derfor er det måske også lidt skræmmende, at kun knap 40 % selv mener, at de er decideret overvægtige – der er altså ca. 15 % (ved BMI – 14,7 % og ved livmål – 16,1 %) der er i ”før-overvejelses-stadiet” og benægter deres problemer med deres sundhedstilstand. Derudover vedkender knap 1/3 (31,7 %), at de er ”lidt overvægtige” og samme antal mener ikke, at de har et vægtproblem. Da der er 45,3 % der er enten normal- eller undervægtige, ligger der her en anden problematik. Nogle af de personer, der ifølge deres BMI ikke har et vægtproblem, mener selv, at de burde tabe sig. Der er da også knap 10 % af de, ifølge BMI-værdierne, normal- eller undervægtige, der burde tabe sig omkring livet – her går jeg ud fra, at der er overensstemmelse mellem de overvægtige ifølge BMI og dem med for stort et livmål ifølge livmål. Dette kan imidlertid ikke underbygges statistisk pga. manglende tekniske løsninger. Bliver disse ansatte spurgt, om hvorvidt de mærker konsekvenserne af deres overvægt, er det kun 10 % der mærker deres overvægt dagligt. Derudover mærker yderligere 30 % til deres overvægt indimellem. De sidste 60 % mærker sjældent (35,3 %) eller aldrig (24,7 %), at de er overvægtige. Det faktum, at så få mærker konsekvensen af overvægten dagligt, samt det faktum, at hele 92,4 % af alle ansatte i hjemmeplejen, overvægtige eller ej, føler sig fysisk meget sunde, sunde eller nogenlunde sunde, kan måske forklare, hvorfor 11,2 % aldrig (5,9 %) eller kun en enkelt gang (5,3 %) har forsøgt at tage sig. Hele 61,8 % af de selvproklamerede overvægtige har forsøgt at tabe sig mange gange (24,7 %) eller forsøger stadig (37,1 %) at tabe sig. Det vil sige, at 11,7 % af de selvproklamerede overvægtige (40 % + 31,7 %) ikke har forsøgt at gøre noget ved problemet, hvilket igen muligvis kan henvises til den høje grad af selvvurderet fysiske sunde helbredsfølelse samt de sjældent følte konsekvenser af overvægt.

Jeg vil nu udarbejde en forforståelse af min målgruppe med fokus på de psykologiske aspekter. Denne forforståelse skal ligge til grund for udarbejdningen af både introduktionsbrevet til modtagerne af spørgeskemaet samt selve spørgeskemaet, se bilag 1 og 2 for disse. Denne forforståelse skal hjælpe mig med ikke at ”træde i spinaten” før jeg overhovedet er kommet i gang med undersøgelsen.

Forforståelse af modtagergruppen

Fokus for denne forforståelse er lagt på de psykologiske perspektiver af at være overvægtig. Baggrunden er, at jeg har behov for et kendskab til denne gruppes mentale tilstand, hvornår deres forsvarsværker vil slå op og hvordan jeg kan tilnærme mig denne gruppe uden at disse forsvarsværker aktiveres.

Svend Aage Madsens forskning viser, at overvægtige oplever en stigmatisering og at denne stigmatisering samt de fordomme, der hører sig til denne stigmatisering er langt mere accepteret end fordomme overfor

3 Verdens mindste taljemål, Ethal Granger, opnået vha. korset, var på 33 cm.

Side

33

fx køn, race eller religion. Dette skyldes i høj grad den generelle holdning, at overvægt er individets eget ansvar og derfor også vedkommendes egen ”skyld”. Grunden til, at vægten er løbet løbsk, er altså en karakterbrist; dovenskab, ligegyldighed el. (Madsen, 2006)

Denne stigmatisering internaliserer de overvægtige selv og de oplever heller ingen positiv gruppeidentitet, som fx rygere, hvor de kan møde beskyttelse mod fordommene og stigmatiseringen. De overvægtige har nemlig lige så mange og stærke negative associationer omkring overvægtige som normalvægtige – disse drejer sig hovedsageligt om, at overvægtige er dovne, umotiverede og dumme. Derfor oplever overvægtige også ofte diskrimination. Forsøg har vist, at blev en persons overvægt medicinsk begrundet, blev personen straks opfattet langt mere tiltalende og sympatisk (Wang, Brownell, & Wadden, 2004).

De bedst dokumenterede psykosociale konsekvenser af overvægt er social isolation, depression, angst, reduceret livskvalitet, skole- og indlæringsvanskeligheder samt øget risiko for mobning og diskriminering. Denne negative sociale respons på overvægtiges ydre fremtoning giver dårlig selvtillid, og påvirker individets udvikling af personlighed og identitet (Utzon, Moser, & Tollefsen, 2006).

Denne forforståelse gør en ting meget klart: Jeg kan ikke direkte udvælge de overvægtige som målgruppe for et sundhedsbudskab – det vil med det samme få de psykiske forsvarsværker op, fornedre individernes selvværd yderligere samt bidrage til den stigmatisering, som måske i forvejen er udbredt. For at omgå denne problemstilling må jeg inddrage samtlige fastansatte ved hjemmeplejen – og derefter i sundhedsbudskabet sætte særlig fokus på overvægt, motion eller sundere kost, men ikke glemme andre perspektiver fx rygeafvænning. Derved kan jeg nå de overvægtige på en måde, hvorved de kan ”gemme sig i mængden” og derigennem forhåbentlig undgå udpegning og yderligere stigmatisering. Dette har påvirket min strategi således, at dataindsamlingen vil foregå i hele gruppen og i et bredere perspektiv end ”bare” overvægt.

Efter min dataindsamling, analysen af disse er vedlagt som bilag 5, har jeg via mine udvalgte parametre (disse forklares nærmere senere) inddelt de 11 grupper i 5 grupperinger med sammenlignelige karakteristika. Formålet med dette er, at kunne udvælge frontgrupper, der dels er sammenlignelige med andre og dels er modtagelige overfor et sundhedsbudskab. Baggrunden for, at grupperne skal være sammenlignelige er, at ifølge ”Diffusion of Innovations” foregår denne letteste spredning af ideer her. Jeg vil nu gennemgå denne proces.

Klassificeringen af grupperneFør jeg går videre til selve klassificeringen af grupperne, vil jeg her kort forklare min tilgang til og forståelse af at være en gruppe. Flere gruppepsykologiske indgangsvinkler betragter grupper igennem individerne, hvilket vil sige, at forståelsen af gruppen bygger på en forståelse af gruppens medlemmer. Jeg ønsker, i tråd med Bonnerup og Hasselager (2008) at tillægge grupperne en merværdi forstået således, at gruppen er mere end dens individer. Jeg vil med andre ord søge at skabe forståelse omkring individernes adfærd igennem gruppen.

Efter at have læst Jungs typologier for individer gengivet af Preben Grønkjær4 (2004) og af William Bridges (2000) overført til organisationer, har jeg fundet begge uegnet til brug på grupper som hjemmeplejen i VHK. Jungs typologier synes ikke, at kunne rumme disse grupper af flere årsager. Først og fremmest synes typologierne at være stilet mod hele virksomheder eller institutioner samt forskellene imellem deres underafdelinger – dvs. VHK eller fx hele Sundhedsforvaltningen, HR-afdelingen og Teknik og Miljø. Hjemmeplejegrupperne er imidlertid en underafdeling heraf og dermed er deres fokus også anderledes idet disse grupper ikke på samme måde sidder med et forvaltningsmæssigt og forretningsorienteret

4 Grænkjær benytter tilsyneladende i lige så høj grad Myers-Briggs Type Indicators metode idet han inkluderer Vurderende-Fornemmende typologien, som oprindeligt stammer herfra

Side

34

ansvarsområde. Hjemmeplejegrupperne sidder med udføreropgaven og ikke med de politiske beslutninger, forretningsmæssige nødvendige prioriteringer, samarbejds- og dokumentationsopgaver og så videre(Bridges, 2000). Dette mis-match kommer til udtryk hele vejen igennem typologierne, hvor hjemmeplejegrupperne igen og igen synes at ramme præcis imellem de to modpoler, som i det hele taget er svære at overføre. Hvis vi som eksempel ser nærmere på Extroverted-Introverted typologierne, giver den Extroverted organisation adgang til beslutningsprocesserne, de samarbejde om beslutningerne ved fx at sende høringssvar af forskellige beslutninger ud til de ansatte, de bruger surveys, analyser og udefrakommende assistance ved problemer og har mange møder idet de især stoler på mundtlig kommunikation. En Introverted organisation hindre adgangen til beslutningsprocesssen, udforsker handlemuligheder i detaljen før de agere, se i egen historie efter inspiration, går om den varme grød ved problemstillinger og søger kun intern assistance. Jungs typologier rammer altså ”skævt” i forhold til hjemmeplejegrupperne, som ikke har en beslutningsproces i denne forstand og da slet ikke med eller uden adgang. De bruger faglig viden så vidt muligt til at løse deres opgaver og bruger hinanden, sygeplejersker, visitatorer, demenskoordinatorer alt efter problemstilling og procudurer. Frem for at forsøge, at overføre disse typologier til brug på hjemmeplejegrupperne (som sandsynligvis vil udgøre et speciale i sig selv), har jeg valgt at opstille et alternativt sæt af parametre til at klassificere hjemmeplejegrupperne. Disse parametre er udarbejdet med inspiration fra både Jungs typologier, men lige såvel fra gruppepsykologi, som jeg vil komme lidt ind på senere (Bonnerup & Hasselager, 2008).

Den måske største afvigelse fra Jung, som disse parametre dog læner sig op af, er homogen – heterogen, som Jungs typologier slet ikke imødegår. Jung ser kun konflikter/uoverensstemmelser mellem forskellige afdelinger. Han ser ikke på, hvad det betyder, hvis en afdeling/gruppe, som administrativt er sat sammen til at skulle samarbejde og løse en opgave, er heterogen og har interne konflikter eller kliker. Man kunne måske her argumentere, at det så ville være disse undergrupperinger/kliker, der var de egentlige grupper, men idet de til dagligt i det mindste af nødvendighed er nødt til at samarbejde og at dette samarbejde udgør hele opgavefunktionen for gruppen og ikke blot et sporadisk eller lejlighedsvist samarbejde om enkelte områder, finder jeg ikke dette hensigtsmæssigt.

For at underbygge denne antagelse vil jeg kort vende blikket mod gruppepsykologi, som kan give mig et dybere indblik i, hvordan grupper fungere.

Gruppepsykologi og Et eksempel på en gruppeHjemmeplejegrupperne tilhører kategorien formelle grupper (Bonnerup & Hasselager, 2008). Disse grupper kan ses ud fra et organisationsdiagram og er administrativt konstruerede grupper, nedsat til at varetage en opgave, som dermed udgør gruppens eksistensgrundlag. Derfor er opgaveløsningen også omdrejningspunktet for disse gruppers fokus. Derudover er grupperne imidlertid også identitetsgrupper idet grupperne hovedsageligt er baseret på et fagligt fællesskab i og med hovedparten af de ansatte har en fælles uddannelsesmæssig baggrund (Bonnerup & Hasselager, 2008). En del grupper synes på baggrund af analyserne desuden at have skabt uformelle grupper, fx grupper fra før kommunesammenlægningen som stadig holder sammen, grupper, hvor man mødes i fritiden også, grupper med forskellige menings- og holdningsfællesskaber.5 Den helt centrale forskel mellem ”de formelle grupper på den ene side og identitets- og de uformelle grupper på den anden side er, at ledelsen har formel autoritet i de formelle grupper, men ikke en defineret og accepteret autoritet i identitetsgrupper og de uformelle grupper.”(Bonnerup & Hasselager, 2008).

Tidligere i dette kapitel har jeg gjort opmærksom på, at dette projekt tillægger grupper mere end blot det samlede antal individer. Dette skal ikke bare forstås som, at en gruppe kan løfte flere opgaver end en række individer, men også som ”at se gruppen som en selvstændig psykologisk enhed. Det betyder, at der er psykologiske processer i grupper (og organisationer), der ikke kan føres tilbage til individernes psykologi,

5 Se gruppeledernes spørgeskema under ”Hvad mener du, at undergrupperingerne er baseret på?”

Side

35

men som udspringer af, at vi er forbundet med hinanden omkring konkrete arbejdsopgaver.” (Bonnerup &Hasselager, 2008). Dette udspringer ligeledes af vores behov som menneske for at høre til og være forbundet med andre. Denne inddragelse af det ubevidste i gruppers dynamik og funktion, kan forklare gruppers nogle gange selvmodsigende adfærd, hvor den både kan være konstruktiv og destruktiv, livgivende og inspirerende samt besværlig og energikrævende, fuld af paradokser og ikke helt til at sætte i ”bås”. De gruppepsykologiske processer afhænger ligeledes dels af individernes karakterer, deres roller i gruppen og dels af de relationelle netværk dvs. forholdet mellem enkelt individer. Disse forhold spejles altid ind i gruppens funktion. I en gruppe på 4 vil der være 10 relationelle forhold – i en gruppe på 15 individer vil der være 105, hvilket komplicere gruppedynamikken betydeligt! Derudover er grupperne en del af en større organisation, hvor udtryk i den enkelte gruppe, kan afstedkommes af pres eller problemer som hele organisationen egentlig har ejerskab på (Bonnerup & Hasselager, 2008). Dette aspekt vil dog ikke blive inddraget her, ligesom de relationelle netværk heller ikke vil blive udforsket.

Med disse gruppepsykologiske aspekter in mente, forestil dig en gruppe på 15 individer. Deres berettigelse som gruppe ligger i en specifik opgavevaretagelse. Gruppen består af følgende: 12 kvinder, 3 mænd. 11 dansker, en somalier, en afghaner, en inder og en grønlænder. 5 ateister, 8 kristne, 1 muslim og 1 hindu. En aldersspredning fra 19 til 59. 9 SOSU-hjælpere, 2 SOSU-assistenter, 2 uudannede afløsere, 1 pædagog og en journaliststuderende. Ancienniteten er spredt fra nyuddannet til 32 års erfaring. Denne fiktive gruppe er ikke urealistisk i VHK hjemmepleje, men skal kun forstås som et spot på problemstillingens kompleksitet.

Hvordan kommunikere man ét sundhedsbudskab, hvilket indebærer, at man træder ind i deres privatsfære, ud til denne gruppe på en sådan måde, at det forstås og godtages af alle eller som mindstemål af flertallet – med de gruppepsykologiske aspekter in mente??

Idet tilgangen i dette projekt ligger i at se gruppen som en psykologisk enhed, hvis kultur, ifølge ”Organisationer som kulturer”, vil være konstituerende for individerne såvelsom konstitueret af individerne, kan grupperne karakteriseres, som hvis de havde været individer. Jeg vil derfor karakterisere hjemmeplejegrupperne, sammenligne disse således, at jeg kan udvælge frontgrupper, som skal starte udviklingen frem mod en sundere livsstil ved at ”inspirere” de øvrige grupper til at træde i de samme fodspor. Til disse frontgrupper vil jeg knytte kommunikationsmetoder. Jeg vil herefter præsentere de udvalgte parametre, som jeg vil bruge til at klassificere grupperne.

ParametreneDisse parametre, som er uddraget af gruppepsykologien og Jung, er en analytisk distinktion foretaget i det statistiske materiale. Man skal imidlertid huske, at disse parametre i virkeligheden er så tæt forbundet, at det måske ville være meget svært eller direkte umuligt at observere disse.

Kort om teknikken til klassificeringenJeg vil herunder vise, hvordan pointoptællingen har fundet sted ved at vise et eksempel. Spørgsmålet ”Der hersker fuld tillid blandt alle mine kollegaer” er et udtryk for homogenitetsgraden i gruppen. Jeg vurderer gruppens samlede besvarelse og får således et procenttal for hver svarkategori. Dette procenttal multiplicerer jeg med 2 for de meget enige, 1 for de enige. Hvis de er uenige, multipliceres dette procenttal i forhold til hvor heterogen gruppen er, og multipliceres med 2, hvis de er meget uenige. Det vil sige, at jeg kan få følgende regnestykke ((2x10)+(1x49))-((1x31)+(2x10))=18 mod homogen.

Hvor enig er du i følgende udsagn?

meget enig enig uenig meget uenig ved ikke

Der hersker fuld tillid blandt alle mine kollegaer

(1) (2) (3) (4) (5)

Side

36

meget enig enig uenig meget uenig ved ikke

Vores arbejde bliver værdsat (1) (2) (3) (4) (5)

Det psykiske arbejdsmiljø er godt (1) (2) (3) (4) (5)

Baggrunden for at jeg benytter procenttallene er, at jeg ønsker at tage højde for, at gruppernes størrelse varierer betydeligt.

Samme princip gør sig gældende for gruppeledernes spørgeskema.

Homogen – Heterogen: En samlet enhed eller flere underenheder?Dette parameter, som er uddraget af gruppepsykologien, skal afdække, hvor godt den enkelte gruppe fungerer som en enhed – eller om der er forskellig opdelinger/kliker/undergrupperinger internt i gruppen og hvorvidt disse evt. har en betydning for gruppens funktion. Med ”homogen – heterogen” menes altså ikke, hvor ”ens” individerne i gruppen er (som er gældende for Rogers teori), men der henvises udelukkende til, i hvilken grad gruppen fungerer som en samlet enhed med fælles målsætning. En heterogen gruppe kan være plaget af mange interne konflikter, herunder uenighed om problemløsning af en arbejdsopgave. Kommunikativt, i forhold til at skabe sundhedsforbedrende forhold, betyder dette, at muligheden for at skabe tiltag baseret på gruppens interne sammenhold måske ikke vil virke særligt tiltalende på mange af medlemmerne. Derfor kan det i heterogene grupper være særligt centralt at få fat i meningsdannerne – og der skal her tages højde for, at dette ikke blot er i forhold til den ene ”fløj” eller undergruppe, men for dem alle. Ifølge Rogers teori vil disses accept af en udvikling påvirke de resterende medlemmer i gruppen til også at reagere positivt. Derigennem kunne det være muligt, at få gruppen som helhed til at gå ad samme vej. Denne parameter, kan altså give mig et indblik i, hvor og i hvor udbredt en grad, at det er nødvendigt og fordelagtigt, at benytte sig af meningsdannere til at sikre accept af sundhedsbudskabet internt i gruppen.

I gruppelederens spørgeskema måles denne parameter ud fra følgende: ”Hvor mange undergrupper mener du, at der er i din gruppe?”, ”Har undergrupperingen betydning for sammenholdet i gruppen?”, ”Hvilke værktøjer gør din gruppe brug af i forbindelse med problemløsning i forhold til borgerne? Og hvor meget bruger de værktøjerne?” – Sladder om kollegaerne. ”Hvilke værktøjer gør din gruppe brug af i forbindelse med intern konflikthåndtering? Og hvor meget bruger de værktøjerne?” – Sladder om kollegaerne. ”Hvad mener du karakteriserer sammenholdet i din gruppe?” – Splittelse og Ingen sammenhold

Hvis jeg, efter de principper som jeg tidligere har forklaret, udregner hver gruppes ”datapoint” for homogenitet/heterogenitet og derefter sætter disse i et koordinatsystem, ser det således ud:

Side

37

0

2

4

6

8

10

12

Hete

roge

n - H

omog

en

Jeg kan herudfra klassificere grupperne således:

Homogene grupper: Kun grupperne 1 og 3, kan direkte klassificeret som værende homogene.

Heterogene grupper: Her er det især gruppe 5 der springer i øjnene, som meget heterogen. Men også grupperne 6, 8, 10, 11, 12, og 13 er heterogene grupper.

Derudover ligger grupperne 2 og 9 lige på grænsen mellem at være homogen og heterogen.

Imødekommende – Reservert: Hvordan møder gruppen ”det nye”? Dette parameter, som er uddraget af gruppepsykologi samt Jungs typologi Sensing-Intuitiv, dækker over gruppens måde at tage imod nye ansigter, nye tiltag og fx omstruktureringer, som grupperne har prøvet i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Det vil sige, at parameteren også dækker over gruppens evne til at se positivt og se mulighederne i noget nyt eller om de bliver utrygge og er tilbageholdne/reserveret. Dette kan også komme til udtryk ved nye ansatte, giver alle hånd, præsentere sig og byder velkommen, eller sætter de sig og afventer et udspil? En helt igennem imødekommende gruppe, vil se nysgerrigt på nye tiltag, faktisk efterspørge disse, da rutiner og det hverdagsagtige hurtigt bliver kedeligt. Denne parameter kan altså bruges til at identificere de grupper, som vil være mest imødekommende overfor de forandringer et sundhedsbudskab fremlægger samt hvorvidt gruppen er modtagelige overfor udefrakommende ”eksperter” til at give oplæg, undervisning, informationer osv.

I de ansattes spørgeskema måles denne parameter ud fra følgende: ”Mener du, at der kan gøre mere for at få motion på din arbejdsplads?”, ”Jeg kunne godt tænke mig, at min gruppe vedtog en sundhedspolitik”, ”Jeg mener, at min sundhed udelukkende er mit anliggende”, ”En arbejdsplads har ingen ret til at blande sig i personalets sundhedstilstand”, ”En arbejdsplads bør kun opstille tilbud og regler, hvis de ønsker, at personalets sundhed skal forbedres”, ” En arbejdsplads bør omlægge arbejdsrutinerne således, at motion medtænkes i det daglige arbejde”, ” Det er helt i orden, at en arbejdsplads opstiler krav og regler fro at sikre en forbedret sundhed og dermed mindre sygefravær blandt de ansatte”, ”Jeg vil se det som positivt, hvis min arbejdsplads interesserede sig for min sundhed”, ”Der bliver taget godt imod nye ansatte”.

I gruppelederens spørgeskema måles denne parameter ud fra følgende: ”Hvad mener du, at undergrupperingerne er baseret på?” – Tidligere gruppeopdeling ”Hvor god er din gruppe til at slutte op omkring en kollektiv beslutning?” – I forhold til visitation. ”Hvad mener du karakteriserer sammenholdet i

Side

38

din gruppe?” – Os – imod de andre. ”Hvordan mener du, at din gruppe takler udefrakommende forandringer fx ny teknik, omstruktureringer, nedskæringer?”

I et koordinatsystem, hvor værdierne for gruppernes imødekommenhed eller reserverethed er indsat, ser det således ud:

0

2

4

6

8

10

12

Rese

rver

et -

Imød

ekom

men

de

Her kan det ses, at alle grupperne kan betegnes som imødekommende, dog nogle mere end andre, hvor især grupperne 3, 1 og 2 springer i øjnene. I en mellemkategori ligger grupperne 13, 8, 9 og 10. De mindst imødekommende grupper er således 5, 11 og især 6 og 12.

Konstruktive -passive: Hvordan fungerer det interne samarbejde og sammenhold?Denne parameter, som er uddraget af Jungs typologi Exoverted-Introverted samt gruppepsykologien, omhandler, hvordan gruppen fungerer omkring en problemstilling – enten den er intern i gruppen eller ekstern hos borgerne, altså deres evne til at handle. Skulle man forklare det i kropssprog handler det om, om gruppen læner sig frem og diskuterer ivrigt over bordet omkring en problemstilling eller om den læner sig tilbage med korslagte arme og hvor øjenkontakt og det at udtale sig undgås så vidt muligt. Man kan også formulere det som, at det er gruppens evne til at ”favne”, der her skal måles. En helt igennem konstruktiv gruppe vil ud over at være konstruktive og aktivt deltagende i problemløsning, være i stand til at rumme meget forskellige mennesker med meget forskellige baggrunde og holdninger samt se ud i det omgivende samfund efter inspiration, viden og forklaringer. Man kunne her godt få tanken, at en konstruktiv gruppe så vil være det samme som en homogen gruppe, men en homogen gruppe, som fungerer som en helhed kan godt være passiv og så vidt muligt undgå stillingtagen til problemer. Dog er der et overlap – en heterogen gruppe vil næppe have et godt sammenhold, med mindre det er overfor en udefrakommende ”trussel”. Denne parameter skal hjælpe mig til at finde de rette kommunikationsværktøjer frem i forhold til hvorvidt medarbejderindflydelse og inddragelse kan benyttes i processen, samt i hvilken udstrækning dialog fx kan benyttes. En begrænsning i denne parameter er, at jeg ikke kan se, på hvilken måde gruppen er konstruktiv.

I de ansattes spørgeskema måles denne parameter ud fra følgende: ”I min gruppe føler jeg mig….”, ”Hvilket udsagn mener du, bedst beskriver samarbejdsforholdet i din gruppe?”, ”Der hersker fuld tillid blandt alle mine kollegaer”, ”Man bliver respekteret i min gruppe”, ”Ingen føler sig udstødte i min gruppe”, ”Man møder altid opbakning i min gruppe uanset problemstilling”, ”Man føler sig vellidt og velkommen i min gruppe”, ”Man bliver taget alvorligt af de øvrige medlemmer i gruppen”, ”Man bliver lyttet til, når man har

Side

39

noget på hjertet og kan sige sin ærlige (positive eller negative) mening”, ”Min gruppe har et godt sammenhold”, ”Hvis man har brug for hjælp til en arbejdsrelateret opgave fra man den straks”, ”Der bliver taget hensyn til private problemstillinger fx dødsfald i familien, jubilæer, sygdom osv.”, ”Kommunikationen i min gruppe er god”, ”Omgangstonen i min gruppe passer mig fint”.

I gruppelederens spørgeskema måles denne parameter ud fra følgende: ”Har undergrupperingen betydning for sammenholdet i gruppen?”, ”Hvor god mener du, at din gruppe er til problemløsning i forhold til borgerne?”, ”Hvilke værktøjer gør din gruppe brug af i forbindelse med problemløsning i forhold til borgerne? Og hvor meget bruger de værktøjerne?” –Åbenhed, Meningsudveksling, Skænderi og kritik, Ros og anerkendelse, Sparing og gode ideer, Opgivenhed, Problemerne sendes videre til ledelsen, Problemerne fornægtes, Respekt for hinanden, Faglig viden og videnssøgning. ”Hvor god mener du, at din gruppe er til intern konflikthåndtering?”, ”Hvilke værktøjer gør din gruppe brug af i forbindelse med intern konflikthåndtering? Og hvor meget bruger de værktøjerne?” –Åbenhed, Meningsudveksling, Skænderi og kritik, Ros og anerkendelse, Sparing og gode ideer, Opgivenhed, Problemerne sendes videre til ledelsen, Problemerne fornægtes, Respekt for hinanden, Faglig viden og videnssøgning. ”På en skala fra 1 til 10, hvor godt vil du betegne sammenholdet i din gruppe? 1 betyder, at sammenholdet ikke kan blive bedre”. ”Hvad mener du karakteriserer sammenholdet i din gruppe?” – Venskabelighed, Overfladisk, Hviler på tillid, Faglighed, Nødvendighed.

I et koordinatsystem ser gruppernes placering i forhold til at være passive eller konstruktive, således ud:

0

2

4

6

8

10

12

Pass

iv -

Kons

truk

tiv

Overordnet set, er alle grupperne konstruktive – grupperne 1, 3, 8, 10, 12 og 13 er imidlertid mere konstruktive, hvor især gruppe 1 er fremtrædende. Grupperne 2, 5, 6, 9 og 11 er imidlertid mindre konstruktive, hvor især gruppe 11 er fremtrædende.

Egalitær - Elitær: Hvordan fremkommer beslutninger?Denne parameter, uddraget af Jungs typologier Sensing-Intuitiv samt Extroverted-Introverted, skal måle gruppens måde at nå frem til beslutninger på. Mere forstået på den måde, om de vægter alles mening lige eller om der er forskel på folk end om de egentlig holder afstemninger for eller imod, hvilket jeg regner for mindre sandsynligt. Her kan heterogeniteten også komme til udtryk, idet denne kan være baseret på, at meninger vægtes forskelligt, og at uenighederne i gruppen er så store, at gruppelederen må tage beslutningerne. Omvendt er der ikke et totalt sammenfald, idet en heterogen gruppe, fx underopdelte i

Side

40

forhold til alder, ikke behøver at vægte meninger forskelligt, men fx komme frem til beslutninger efter et princip om, at flertallet bestemmer. Denne parameter kan bruges til at give et fingerpeg om, hvorvidt det er nødvendigt med meget ”accepterede” undervisere, brug af meningsdannere samt hvor hurtigt man evt. vil kunne se en ”ringe i vandet” effekt. Jo mere elitær, jo mere nødvendigt med meningsdanner og ”veluddannede” undervisere, men jo hurtigere vil jeg også forvente at se den afsmittende effekt, idet meningsdannere alt andet lige, vil have mere indflydelse i elitære grupper end i egalitære.

I de ansattes spørgeskema måles denne parameter ud fra følgende: ”Man har indflydelse på sin arbejdsdag i min gruppe”, ”Jeg føler, at jeg får mulighed for at udvikle mine kompetencer”. Disse er måske ikke så indlysende målinger for denne parameter, men de er valgt ud fra en antagelse af medbestemmelse.

I gruppelederens spørgeskema måles denne parameter ud fra følgende: ”Hvilke værktøjer gør din gruppe brug af i forbindelse med problemløsning i forhold til borgerne? Og hvor meget bruger de værktøjerne?” – Autoritet og anciennitet. ”Hvor enige er de ansatte i din gruppe om, hvilke metoder, der er acceptable til problemløsning i forhold til borgerne?”, ”Hvilke værktøjer gør din gruppe brug af i forbindelse med intern konflikthåndtering? Og hvor meget bruger de værktøjerne?”- Autoritet og Anciennitet. ”Hvor enige er de ansatte i din gruppe om, hvilke metoder, der er acceptable til løsning af interne konflikter?” ”Hvor god er din gruppe til at slutte op omkring en kollektiv beslutning?” – i forhold til borgerne, i forhold til gruppens interne ve og vel og i forhold til ny personalepolitik. ”Hvor enige er de ansatte i din gruppe om de kollektive beslutninger?”

Indsættes værdierne i et koordinatsystem, ser gruppernes placeringer således ud:

0

2

4

6

8

10

12

Elitæ

r - E

galit

ær

Egalitære: Alle grupperne undtagen gruppe 11 kan betegnes som værende mere eller mindre egalitaristiske. Til de mere demokratiske hører grupperne 1 (i særdeleshed), 10, 2, 8, 9, 12, 13 og 6. Til de mindre demokratiske hører grupperne 3 og 5.

Elitær: Kun gruppe 11 kan klassificeres som værende elitære.

Tænkende – Følende: Hvordan ser gruppen på veludført arbejde?Denne parameter, uddraget af typologien Tænkende-Følende, omhandler, hvordan gruppen vurderer, at arbejdet skal udføres for at det udføres ”rigtigt” og ”godt”. En tænkende gruppe fokuserer mest på, om

Side

41

procedurer og standarder er overholdt, om dokumentationen er i orden og lignende. Den følende gruppe tænker mest på, om arbejdet er udført til, i dette tilfælde, borgernes tilfredshed og om borgerne får den hjælp, de har behov for. Overordnet set er alle grupperne følende. Man kunne imidlertid sagtens forestille sig, at der ville være store forskelle grupperne imellem. Desværre er spørgeskemaerne ikke konstrueret således, at jeg kan måle denne faktor. Edvard Bordye (2001) viser imidlertid, at der statistiske set, er en betydelig overvægt af følende blandt kvinder og især blandt omsorgspersonale. Jeg antager derfor, at disse grupper alle er følende. Kunne jeg have målt denne faktor, er jeg imidlertid sikker på, at der ville have været stor forskel grupperne imellem. Denne parameter viser, at de for alle grupperne, men i svingende grad er vigtigt med personlig stillingtagen, at det menneskelige og værdiaspekt inddrages og at afgørelser frem for mange muligheders usikkerhed foretrækkes.

Sammenligning af grupperneVed at inddele grupperne efter deres placering i forhold til de enkelte karakteristika for derefter at sætte de mest sammenlignelige grupper – set over de 4 ovenstående parametre – sammen, får jeg nedenstående grupperinger. Jeg vil ikke senere komme ind på, hvad grupperingerne betyder kommunikativt.

Gruppe 1 og 3: Kendetegnene for disse to grupper er, at de er meget homogene, meget imødekommende og meget konstruktive. Gruppe 1 er ligeledes meget egalitær, mens gruppe 3 kun er mindre egalitær.

Gruppe 2 og 9: Kendetegnene for disse to grupper er, at de begge hverken er homogen eller heterogene, de er ret imødekommende – 2 dog mere end 9. Derudover er de begge lettere konstruktive og egalitære.

Gruppe 5 og 6: Kendetegnene for disse to grupper er, at de er meget heterogene, kun lidt imødekommende, lettere konstruktive og egalitære – 6 dog mere end 5.

Gruppe 8, 10, 12 og 13: Kendetegnene for disse grupper er, at de alle er lettere heterogene, relativt imødekommende – gruppe 12 dog noget mindre end de øvrige, konstruktive og egalitære.

Gruppe 11: Kendetegnet for denne gruppe er, at gruppen er lettere heterogen, kun lidt imødekommende, kun lidt konstruktive og elitær.

Udvælgelsen af ”frontgrupper”Udvælgelsen af frontgrupper, som skal være en ”rolle-model” for de øvrige grupper eller være ”dråben”, der starter ringene i vandet, således at udviklingen, som Rogers forklarer, kan spredes fra en gruppe til en anden, er baseret på flere faktorer. Først og fremmest er det kun en fra hver at de ovenstående grupperinger, der bliver udvalgt. Valget mellem grupperne afhænger af faktorerne, nævnt i prioriteret rækkefølge: imødekommenhed, andel af gruppen i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen, andel der erklærer sig meget kraftigt eller kraftigt motiveret for livsstilsændringer eller er i gang og at dette er i retningen af vægttab, motion eller kostændringer, men også gruppernes lyst til at vedtage en sundhedspolitik og vægtmæssige problem overvejes. Baggrunden for at grupperne udvælges efter hovedsageligt motivationsfaktorer frem for fx omfanget af vægtproblemet i gruppen er, at dette ifølge ”Stages of Change”, vil sikre en størst mulig chance for, at grupperne med succes gennemfører livsstilsændringer. Dette er helt centralt, idet det først er igennem den succesfulde udvikling, at andre grupper kan blive inspireret til at følge i deres kølvand – og, ifølge Rogers, er processen med at skabe en effekt som ringe i vandet dermed startet. De specifikke faktorer for de enkelte grupper kan ses i bilag 4.

Ud fra disse parametre bliver følgende grupper derfor udvalgt som projektets frontgrupper: 1, 2, 6 og 8.

Ovenfor ses, at gruppe 11 er i en gruppering for sig selv og at denne ikke er udtaget som frontgruppe. Der er to årsager til dette. Først og fremmest fordi, da gruppen er så særegen, at andre grupper ikke vil kunne identificere sig med denne og dermed ikke ville følge i denne gruppes kølvand. Dermed er ressourcerne på at få en ”ringe i vandet” effekt startet, spildt. En anden årsag er, at gruppen har et andet problem end de

Side

42

øvrige grupper. I gruppe 11 er der nemlig flere, der mener sig overvægtige, end der reelt er og derfor er det en anden sundhedsstrategi, der i denne gruppe skal lægges for dagen.

Kapitel 5: Kommunikationsmetoder for frontgrupperne

Dette kapitel vil jeg indlede med en generel beskrivelse af erfaringerne fra tidligere sundhedskampagner. Herefter vil jeg opstille de kommunikationsværktøjer, som jeg vil gøre brug af. Efter disse indledende øvelser, vil jeg præsentere frontgrupperne og de kommunikative aspekter i forhold til disse.

Generelt om sundhedskommunikationSundhedskommunikation er ikke et nyt område og derfor er der en del erfaringer omkring emnet. Hvis man lister nogle af de mest centrale for en succesfuld sundhedskampagne op, ser det således ud:

- De mest succesfulde kampagner indtager oftest modtagerperspektivet og bruger de informationskanaler, som er målgruppens foretrukne (Shalala, 2000)

- Konkrete kostråd virker bedst fx ”skrab brødet”, ” vælg magre mælkeprodukter” (Holm,Dynesen, Astrup, & Haraldsdòttir, 2002)

- Kampagnerne fokuserer på fordelene ved livsstilsændringerne (Shalala, 2000)- Det er svært at ændre vanerne pga. at de kendte vaner giver tryghed og risikoen er kun en

mulig risiko i fremtiden og er derfor fjern og ukonkret (Petersen, Forandringskommunikation,2003)

- Feedback, især computerudarbejdede, tilpasset den enkeltes udvikling får over dobbelt så mange til at fastholde ændringerne (Campbell, DeVellis, Strecher, Ammerman, DeVellis, &Sandler, 1994) (Brug, Glanz, Van Assema, Kok, & van Breukelen, 1998)

- Kampagnemateriale, der er passer godt til målgruppen – uden at være direkte tilpasset – virker bedre end tilpassede kampagnematerialer (Kreuter, Oswald, Bull, & Clark, 2000)

- Skræk-kampagner er meget risikofyldte og kræver et indgående kendskab til modtagernes relevansoplevelser, handlingsberedskab og selvværd (Jensen, Andersen, & Olesen, 2004)

- Risiko-kommunikation er evig foranderlig, meget usikker information, hvilket resulterer i moralske implikationer. Risiko opfattes meget individuelt forskelligt. Metoden understøtter ideen om, at sundhed er individets eget ansvar og dermed ens egen skyld, hvis det giver komplikationer (Hansen & Svendsen, 2005)

- Små mål for sundhedsforbedringerne øger chancerne for succes og vedholdenhed og giver promte sundhedsforbedringer og mindsker sygdomsrisici væsentligt (Svendsen, Toubro, Bruun,Linnet, & Kroustrup, 2006)

VHK skal altså udarbejde en generel sundhedskampagne, som vil være dækkende for alle ansatte indenfor fx sundhedsforvaltningens udførergrupper; sætte fokus på små og overskuelige mål for sundhedsforbedringer; være meget konkrete i forhold til forslag til, hvordan dette opnås; sætte fokus på de konkrete fordele, der opnås ved sundhedsforbedringerne samt sikre, at individerne, der deltager kan opnå individuel og gerne computer-udarbejdet feedback på deres udvikling.

Kommunikative værktøjerEn af de ledelsesmæssige udfordringer ligger i kommunikationen til medarbejderne. Til at imødegå denne udfordring, har ledelsen flere kommunikative værktøjer. Disse er uddraget af Helle Petersens kortlægning af forandringskommunikation (Petersen, 2000):

- Mundtlig eller skriftlig kommunikation- Fælles information eller gruppebaseret information- Medarbejderinddragelse via repræsentation

Side

43

- Medarbejderinddragelse via dialogorienteret samarbejde om problemløsning

Disse værktøjer har hver deres styrker og svagheder, som jeg dog ikke vil komme specifikt ind på her. Jeg vil dog vende tilbage til disse og deres anvendelighed i forbindelse med præsentationen af frontgrupperne og de kommunikationsmetoder, der vil være anbefalelsesværdige for dem.

Frontgrupperne og deres kommunikative præferencerJeg vil herunder opliste parametrene, samt Jungs Sansning/sensing og Føling, som jeg i mere udbredt grad har brugt til at skabe parametrene, samt deres betydning for kommunikationen:

1. Det, at grupperne kan beskrives som tilhørende sansning (S) betyder, at grupperne stoler på erfaringer – og helst deres egne. Det er herigennem at grupperne lærer bedst. Det lærer igennem det håndgribelige, det de kan iagttage, føle, lugte, hvor de skal bruge deres sanser. For at de interesserer sig for nye ideer, skal disse knyttes til deres praktiske, konkrete virkelighed – ellers har det meget lidt interesse. Derfor skal fakta bruges meget omhyggeligt uden væven. Grupperne vil tilegne sig ny viden af især personer, som tilkendes personlig autoritet og troværdighed (Borbye,2001) – dvs. at hvis de ikke anerkender, at deres gruppeleder ved noget om sundhed, tages oplysninger fra denne omkring dette emne ikke for gode varer. Løsningsorienteringen er rettet mod det der virker. (Borbye, 2001)

2. Det, at grupperne betegnes som værende følende (F), betyder, at det menneskelige aspekt er det mest interessante for dem. De ønsker personlig stillingtagen og det ”rigtige” vurderes ud fra værdier. Løsninger orienteres efter det, der er menneskeligt og ved problemstillinger søges afgørelser. (Borbye, 2001)

3. Des mere elitære, des mere skal meningsdannerne inddrages i form af at få deres opbakning. Derudover har dette også en betydning i forhold til fx undervisning. Des mere elitære, des mere vigtigt, er det, at CV’et er i orden for underviseren.

4. Jo mere imødekommende, des mere af kommunikationen kan foregå mundtlig – i dialog. Des mindre imødekommende, des mere af kommunikationen skal også foregå på skrift og i mindre samtalegrupper, hvor deltagelse ikke er absolut nødvendigt.

5. Konstruktivitet – jo mere, jo mere inddragelse.6. Homogenitet. Jo mere heterogen gruppen er dvs. opdelte efter identitets- eller uformelle

grupperinger, des mere fokus skal der på meningsdannerne i gruppen og at få deres opbakning.

Grupperne er tidligere blevet inddelt således, at de har hver deres karakteristika i varierende udbredelse. Frontgrupperne er udvalgt efter nogle motivationsfaktorer. Disse frontgrupper og deres karakteristika skal nu kobles sammen med de tidligere nævnte kommunikationsværktøjer. Dette sikre den højst mulig konsensus mellem de kulturelle karakteristika og værdierne i kommunikationsværktøjerne. Derved øges chancerne for, at sundhedsbudskabet modtages og udleves succesfuldt af frontgrupperne, hvorefter ”ringe i vandet” effekten ifølge Rogers skulle igangsætte. Jeg vil nedenfor lægge ud med at beskrive de mest modsatrettede grupper, nemlig gruppe 1 og 6 for derefter at beskrive gruppe 2 og 8.

Gruppe 1:

Det, at denne grupper er så imødekommende overfor det udefrakommende betyder, først og fremmest, at den er lettere at komme i positiv kontakt med. Det, at den samtidig er meget homogen, betyder også, at de er meget konsensussøgende (Bridges, The Character of Organizations. Using personality Type inOrganization Development., 2000) og er derfor midtersøgende. Grupper består naturligvis af flere individer, som højest sandsynlig er forskellige på flere områder. For at opnå homogenitet og konsensus er det derfor nødvendigt, at være midtersøgende. Det vil sige, at kontrære meninger, metoder og fremtoninger forsøges undgået for at kunne opretholdende den tryghedsgivende konsensus. Ovenstående understøttes af, at

Side

44

gruppen ikke har nogen kliker/undergrupperinger6, samt at de har det godt i hinandens selskab, 60% føler sig rigtig godt tilpas, 33,3% føler sig godt tilpas og en føler sig nogenlunde tilpas. Langt de fleste betegner gruppens samarbejdsforhold som værende godt og beskriver det som ”vi er kollegaer og venner og yder omsorg for hinanden” og tre (20%) mener endda, at de er ”som en stor familie”. Gruppelederen beskriver gruppen som en meget betænksom og social gruppe, der hjælper og yder omsorg for hinanden og en gruppe, hvor der er stor tillid til hinanden. Dette støttes op af, at gruppen føler, at de straks får den hjælp de har brug for i en arbejdsrelateret opgave. Gruppen beskrives ligeledes som en åben gruppe, med en generel positiv holdning. Gruppemedlemmerne har en udbredte tillid til hinanden – 86,7% af gruppen er enig eller meget enig i, at der hersker fuld tillid blandt alle kollegaerne. To respondenter er uenige, og det tyder på, at gruppen og måske endda også gruppelederen misforstår eller bliver misforstået af disse. Dette vil jeg komme ind på senere. Alle i gruppen mener dog, at det psykiske arbejdsmiljø er godt (80%) eller meget godt (20%), at man bliver respekteret og velkommen.

Gruppen er derudover meget konstruktiv. De ser problemerne i øjnene og forsøger at løse disse efter principper, som er i overensstemmelse med det følende aspekt. Der skal gives rum for denne konstruktivitet, det vil sige, at færdige løsninger ikke er nødvendige og måske heller ikke fordelagtige. Når man derudover medtænker gruppens konsensussøgende adfærd, kunne det derfor være en fordel at få gruppen til at deltage i problemløsningen, hvor det er muligt. Derved tilgodeses både gruppens konstruktive og konsensussøgende adfærd. Gruppens udadvendthed betyder ligeledes, at den foretrukne kommunikationsform er mundtlig kommunikation og helst dialog, hvor gruppen kan deltage – og dette er jo meget passende i forhold til det konstruktive og konsensussøgende. Det betyder imidlertid også, at informationsfoldere om fx sundhed og sundhedsfremme fra ledelsen, som måske ikke har deres tilkendelse af personlig autoritet indenfor dette område, ikke findes troværdigt eller interessant. Læring sker ifølge deres sansning typologi desuden bedst igennem håndgribelige erfaringer, helst deres egne og disse skal være i overensstemmelse med deres praktiske, konkrete virkelighed. Statistisk kan ovenstående underbygges. Ærlighed er en dyd i gruppen, og gruppelederen beskriver gruppens evne til at håndtere interne konflikter som værende gode, hvor der hovedsageligt benyttes åbenhed og meningsudveksling, men også ros og anerkendelse, sparing og gode ideer, respekt og faglig viden7. Alle gruppens medlemmer støtter indirekte op omkring muligheden for at være ærlige, men spørges der til omgangstone, dukker problemstillingen med den anden respondent, der ikke følte, at der var fuld tillid til kollegaerne op. En er ikke enig i, at kommunikationen i gruppen er god og passer til vedkommende. Alle mener, at gruppens omgangstone er humoristisk, men den omtalte respondent mener desforuden, at den er hård og bidende og føler ikke, at vedkommende bliver taget alvorligt af kollegaerne. Endnu en respondent slutter op, da der spørges til om omgangstonen er irettesættende. 86,6% af gruppen ønsker, at omgangstonen skal være uændret, mens 26,7% efterlyser mere humor og en respondent efterlyser mere ærlighed.

Gruppen er meget egalitær. Dette underbygges af, at kun to (13,3%) mener ikke at have indflydelse på sin arbejdsdag, heraf er den ene respondenten, der har en divergerende forståelse af gruppens omgangstone. Vedkommende mener heller ikke, at der gives rum til at udnytte ens kompetencer – og endnu en tilslutter sig denne holdning. Dette har naturligvis betydning for, hvorvidt de ansatte føler, at deres arbejdsdag er spændende. Derfor betyder ovenstående konflikt også, at en respondent ikke føler, at dette er tilfældet. Alle er dog enige i, at der bliver taget godt imod nye ansatte og at der tages hensyn til særlige private problemstillinger. Kun en føler sig ikke tryg i sit ansættelsesforhold.

Gruppe 1 deler sig i spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsplads har ret til eller bør blande sig i sine medarbejderes sundhed – 40% mener, at arbejdspladsen ikke har ret til dette og 60% mener, at det har den. 60% mener dog, at dette kun skal ske via tilbud. Spørger man imidlertid om det er i orden at kræve sundhedsforbedringer af personalet for at sikre et mindre sygefravær mener hele 73,3% imidlertid, at dette

6 Se gruppelederens besvarelse7 Se gruppelederens besvarelse

Side

45

er i orden, 20% er endda meget enige. 6,6% falder imidlertid fra, hvis det gælder ens egen sundhed, hvor kun 66,7% vil se det som positivt, hvis arbejdspladsen interesserede sig for netop deres sundhed. Forskydningen kan skyldes, at gruppen deler sig i spørgsmålet om hvorvidt ens arbejdsdag bliver meget påvirket af sygefravær – 53,3% er enige og 46,7% er uenige. Kun en (6,7%) mener, at det kun er et privilegium for den private arbejdsplads, at blande sig medarbejdernes sundhed. Kun 1/3 mener imidlertid, at de nyopstartede sundhedsordninger i VHK er et varigt gode, mens 20% svarer ”ved ikke”. 53,4% mener dog, at motion skal tænkes ind i arbejdsrutinerne i stedet.

Relationen mellem gruppelederen og gruppen må betegnes som værende godt. Gruppelederen mener, at kende gruppen meget godt og gruppen svarer, at de er enige (53,3%) eller meget enige (46,7%) i, at der er fuld tillid til gruppelederen. Spørges der til om gruppelederen udviser fuld tillid til respondenten og om respondenten bliver hørt af gruppelederen, fordeler svarprocenterne sig ligesådan. Kun en svarer ”ved ikke” til spørgsmålene om, om gruppelederen tager respondenten alvorligt og om gruppelederen har tillid til respondentens faglige vurderinger og opgavevaretagelse. 2/3 af gruppen er meget enige i, at den enkelte respondent får den opbakning og anerkendelse, vedkommende har brug for fra gruppelederen, mens yderligere26,7% er enige og en ”ved ikke”. Kun to svarer ”ved ikke” til hvorvidt gruppelederen giver den nødvendige anerkendelse – resten er mere eller mindre enige. Helt den samme tillid nyder den øverste ledelse i hjemmeplejen ikke. Kun 73,4% føler tillid til den øverste ledelse, mens den sidste ¼ ikke har disse følelser og kun 53,3% er enige i, at de bliver hørt af den øverste ledelse.

73,3% af gruppen kunne godt tænke sig at få lavet en sundhedsprofil, hvor de får udregnet BMI-værdi, kondital osv. så det giver en mulighed for derigennem at få ”hul” på sundhedsdebatten i gruppen. 80% vil gerne tabe sig, 2/3 heraf vil helst gennemføre dette sammen med andre i samme situation og den sidste 1/3 vil helst gennemføre det alene, hvilket vil sige, at gængs holdtræning ikke virker tiltrækkende for denne gruppe. Langt hovedparten (75%) ønsker at opnå dette mål gennem både motion og kostomlægning. Spørges der til hvorledes de ønsker at dyrke motion, vil langt hovedparten 70% gerne benytte motionscenteret. Motionstilbuddet er også det aspekt i sundhedsordningen der har lagt størst interesse for gruppen (73,3%), måske fordi 2/3 af gruppen ønsker at forbedre deres kondition. Her er det imidlertid kun 40%, der foretrækker at benytte dette sammen med andre i samme situation, mens 30% bare gerne vil have selskab af andre og 20% vil gerne være alene. Barriererne for, at disse ønskede tiltag endnu ikke er gennemførte, er ifølge gruppen hovedsagelig manglende overskud(53,3%) og manglende motivation (46,7%). Der skal altså fokus på motivationen og på overskuelige løsninger, måske trinvise omlægninger af livsstilen. Relativt mange nævner imidlertid også en manglende tro på, at vedkommende kan gennemføre det (20%) og på at det vil hjælpe noget (13,3%). Vandene deler sig i spørgsmålet om, hvorvidt der ønskes sundere madvaner i gruppen, måske fordi 73,3% mener, at gruppen i forvejen spiser forholdsvist sundt. 1/3 af gruppen spiser altid i større måltid når de er på arbejde, 53,3% kun hvis de har lang vagt og de sidste spiser aldrig når de er på arbejde. De fleste (76,9%) spiser medbragt mad, og en del tager også frugt med (53,8%). Gruppen drikker mest kaffe og vand. Hele 46,7% af gruppen ønsker at omlægge deres kost.

Hvad angår gruppens holdninger til sundhed, bære den præg af forvirring og input fra forskellige kostvejledninger så som Vægtvogterne. 86,7% mener, at sundhed handler om at have det godt med sig selv – uanset sundhedsprofilen, alligevel mener, 80% også, at sundhed handler om at holde BMI-værdien mellem 19 og 24! Til gengæld har gruppen en ret positiv holdning til, hvad en sund livsstil indebærer og mener ikke, at dette udelukker alt det gode i livet og at det nødvendigvis er meget krævende at spise sundt.

Set i dette lys, vil det rent kommunikativt være en fordel at inddrage gruppe 1 i dialogorienteret problemløsning mest muligt. Dette tilgodeser dels deres åbne og nysgerrige holdning til nye tiltag, men underbygger og udvikler desuden gruppens konstruktive tilgang. Gruppen vil desuden i og med de både er homogene og meget egalitær kunne deltage repræsentativt idet den udbredte tillid til alle kollegaerne betyder, at alle ville stole på, at den udvalgte, uanset hvem det er, ville gøre sit bedste for at fremme

Side

46

gruppens interesser. Hvorvidt gruppen kan deltage i og få informationer via informationsfora afhænger dels af, hvorvidt et sådant møde giver plads til at holde gruppen samlet – det er nemlig kun så længe gruppen er samlet, at gruppedynamikken holder og giver selvtillid til at enkelt individer tør stille spørgsmål på gruppens vegne. Succesen heraf afhænger ligeledes af, hvorvidt gruppen i sådanne fora vil blive taget alvorligt. Gruppen vil foretrække mundtlig kommunikation, hvor der er plads til spørgsmål og meningsudveksling, men kan naturligvis også modtage skriftlig information fra ledelsen.

Gruppe 6:

Gruppen er ikke direkte reserveret overfor det udefrakommende og nye, men modtager det så i hvert fald med lidt skepsis eller et gram salt. Denne tilbageholdenhed fordrer to ting. 1) Det nye skal præsenteres af vellidte og velkendte personer, som har fået tilkendt autoritet af gruppen og der skal sættes særlig fokus på gruppernes meningsdanner for at få disse med på ideen eller konceptet og derigennem skabe en intern accept, som så ifølge ”diffusion of innovations” spredes. 2) Deres skepsis kræver også, at sundhedsbudskabet i høj grad stemmer overens med gruppernes sansning og følende principper og er meget konkrete og brugbare i deres hverdag.

Gruppen er meget heterogen, hvilket tydeligt ses i det statistiske materiale. I gruppe 6 er der 79,2% der føler sig godt tilpas (54,2%) eller rigtig godt tilpas (25%). De sidste 20,8% føler sig kun nogenlunde tilpas – til gengæld er der ingen, der ikke føler sig tilpas. Gruppelederen mener, at der i gruppen er tre grupperinger fordelt på erfaring og splittelsen i gruppen er tydelig, når man ser på tillid blandt kollegaerne – kun 37,5% af gruppen er enige (25%) eller meget enige i (12,5%), at der er fuld tillid blandt alle kollegaerne. Hele 20,8% af gruppen er direkte uenige i, at ingen i gruppen føler sig udstødte – og yderligere 29,2% svarer ”ved ikke”! I gruppen er der ligeledes 16,7%, der ikke mener, at alle bliver respekteret i gruppen og 8,3% føler direkte, at man ikke er vellidt og velkommen i gruppen (yderligere 8,3% svarer ”ved ikke”). Derudover mener 25% af gruppen ikke, at man uanset problemstilling møder opbakning i gruppen og kun 2/3 af gruppen mener, at der er et godt sammenhold i gruppen. Derfor er det måske også ganske forståelig, at hele 45,8% af gruppen ikke mener, at det psykiske arbejdsmiljø er godt og at 41,8% af gruppen er psykisk udkørte efter endt arbejdsdag.

Gruppen er kun lidt egalitær, hvilket kun delvist understøttes af de ansattes besvarelser. Ser vi på muligheden for at udvikle ens kompetencer mener 12,5%, at denne mulighed mangler og hvad angår tryghed i ansættelsen, er der kun en respondent, der ikke føler tryghed. Umiddelbart ser det dog ud til, at gruppen forstår at kommunikere med hinanden – 87,5% af gruppen føler, at man bliver lyttet til og kan sige sin ærlige mening, 91,6% mener, at man bliver taget alvorligt og 79,2% mener, at de får den hjælp de har brug for til en arbejdsrelateret opgave. Selvom disse tal kunne være bedre – kunne man godt have forventet lavere værdier, når man ser på den udprægede splittelse i gruppen. 25% af gruppen mener da heller ikke, at kommunikationen i gruppen er god. Kun en mener ikke, at der bliver taget hensyn til private problemstillinger (to svarer ”ved ikke”) og 8,3% mener ikke, at der bliver taget godt imod nye ansatte. Samarbejdsforholdet beskrives af gruppen meget forskelligt; 37,5% af gruppen mener, at ”fagligheden” er i første række; 41,7% mener, at de er ”kollegaer og venner” og 20,9% mener, at samarbejdet fungerer pga. nødvendighed – dette understreger splittelsen i gruppen. Derfor kan det heller ikke undre, at kun 20,8% mener, at alt er godt nok som det er, mens 41,7% ønsker forbedringer på det psykiske arbejdsmiljø. Derudover ønsker 29,2% af gruppen, at kommunikationen mellem gruppe og gruppeleder skulle forbedres og 16,7% mener, at dette også skulle ske i forhold til den øverste ledelse. Derfor ville man forvente, at forholdet mellem gruppe og gruppeleder ikke er det bedste – alligevel er der kun 8,3% af gruppen, der ikke har fuld tillid til lederen og kun 16,7% af gruppen svarer ”ved ikke” til om gruppelederen har fuld tillid til respondenten, til deres faglige vurderinger og opgavevaretagelse og kun to svarer ”ved ikke” til om gruppelederen tager respondenten alvorligt. Til spørgsmålet om man bliver hørt af gruppelederen er der

Side

47

endda kun en der svarer ”ved ikke” – resten er mere eller mindre enige. Det halter heller ikke med støtte og opbakning (91,7% er mere eller mindre enige), men det gør det derimod, når det handler om anerkendelse – kun 79,2% mener, at denne er tilstede. Hvad angår den øverste ledelse, så har kun 54,2% fuld tillid hertil, og kun 50% mener, at de bliver hørt af disse. Gruppens tendens til at anlægge personers stemme forskellig vægt, betyder, at det dels er vigtigt, at få gruppernes meningsdannere ”med på vognen” og dels, at undervisere osv. har en i gruppens øjne, berettigelse til at undervise i netop det emne – CV’et skal altså være i orden og et forhåndskendskab ville altid være en fordel i forhold til at imødegå gruppernes skepsis og pirre deres nysgerrighed. Det, at inddrage meningsdannerne – eller i det mindste have deres anerkendelse for øje – er også med til at imødegå gruppernes heterogenitet. Her skal man blot huske, at hver gruppering har deres meningsdannere. Det kan naturligvis være betænksomt, at imødegå, tilgodese og acceptere gruppernes heterogenitet, idet de jo skal arbejde sammen om at løse opgaver til hverdag og at det derfor ville være fordelagtigt at mindske denne. For det først er det ikke denne problemstilling, jeg her skal løse – derfor tillægges der her en anden strategi, og for det andet mener jeg, at det at få hele gruppen til at gå ind for samme projekt i samme retning vil være en medvirkende faktor til at skabe samling i gruppen og dermed fremme homogenitet. Når jeg siger, at der skal sættes fokus på meningsdannerne, skal man huske en ting; disse meningsdannere højest sandsynlig er mere innovative end de øvrige medlemmer i gruppen, jf. ”diffusion of innovation” og er derfor hurtigere til at godtage nye ting og smide skepsissen. Derfor er det utrolig vigtigt, at gruppen får ”hviletid”, hvor de kan tygge på de nye ting, og hvor meningsdannerne kan ”arbejde”. Dette skal naturligvis helst ske, når grupperne er i en positiv stemning. Ser vi kort på omgangstonen i gruppen, beskrives denne hovedsageligt som humoristisk (16,7% er uenige), mens 20,9% mener, at den er irettesættende og 12,5% mener endda, at den er hård og bidende og det er da også kun 79,2% af gruppen, der mener, at omgangstonen passer dem fint. Alligevel er det kun 29,2%, der ikke ville ændre den, hvis de kunne. 41,7% efterspørger ærlighed, 29,2% mere faglighed, 25% en mildere tone, 16,7% mere humor, en respondent mindre humor og en efterspørger mindre sladder, hvor man snakker om problemer med andre end personen problemstillingen omhandler.

Gruppen er kun lidt konstruktiv og møder problemer og konflikter med både opgivenhed, skænderi og kritik og sladder, men også med åbenhed, sparing og respekt o.a. Dette betyder, at selvom helt færdige løsninger ikke er nødvendige, så skal benarbejdet i hvert fald ikke lægges i grupperne. Der skal nærmere være et par pakkeløsninger at vælge imellem, hvor der er plads til lidt finjustering.

Hvad angår arbejdspladsens rolle i gruppens sundhed, mener 83,3% af gruppen, at dette udelukkende er deres eget private anliggende. Alligevel mener 45,8% af gruppen, at en arbejdsplads har ret til at blande sig! Selvom gruppen virker meget påvirket af stress og sygefravær, er der alligevel kun 58,3%, der mener, at det er i orden, at arbejdspladsen opstiller krav og regler til sundheden for at mindske sygefraværet og kun 54,2% mener, at der bør indtænkes motion i arbejdsrutinerne. Dette ligger ikke til grund i, at gruppen mener, at dette hører den private arbejdsplads til – kun en er enige heri, men gruppen synes at være stor tilhænger af frivillighedsprincippet – hele 75% mener, at der kun skal opstilles tilbud til de ansatte – alligevel vil 79,1% se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed. Der er da også kun 41,7% af gruppen, der godt kunne tænke sig, at gruppen vedtog en sundhedspolitik. 1/3 af gruppen mener, at sundhedsordningen kun er et midlertidigt gode.

Hele 80% af gruppen kunne godt tænke sig, at få udarbejdet en sundhedsprofil, hvor BMI-værdier og konditital osv. kortlægges og kunne ligesom i gruppe 1 give adgang til gruppen i debatten omkring sundhed. Gruppens fokus er forbedret kondition, hele 68% har sat det på ønskesedlen for sundhedsfremmende tiltag og hele 36% har det som første prioritet. Næsten halvdelen, 47,1% vil helst gøre dette i selskab med andre, mens 29,4% helst vil have, at det skal foregå med andre i samme situation, hvilket kan være et udtryk for manglende selvværd. De resterende ønsker at forbedre deres kondition alene eller med familien. Også i denne gruppe er motionscenteret det foretrukne sted (58,8%), mens løb kommer på anden pladsen (35,3%). 44% af gruppen ønsker at tabe sig, 36% har dette mål som første prioritet. Her vil flertallet

Side

48

(54,5%)helst, at dette skal foregå sammen med andre i samme situation, 36,4% vil helst bare at det skal være sammen med andre og kun en ønsker at opnå målet alene. Hvad angår metoden til at opnå målet ønsker de fleste (54,5%) både at motionere samt lægge kosten om, mens 36,4% ønsker fokus på motionen og en enkelt vil fokusere på kosten. Derudover ønsker hele 32% af omlægge deres kost. Barriererne for, at nå disse mål er ligesom i gruppe 1 hovedsageligt manglende overskud (36%), og manglende på motivation (32%). Også manglende selvtillid (16%), muligheder (12%) og tro på, at det hjælper (12%) spiller en rolle. Hele 75% af gruppen synes, at det kunne være rart med sundere madvaner i gruppen, måske fordi kun 25% mener, at gruppen spiser forholdsvist sundt. 29,2% af gruppen spiser aldrig et større måltid når de er på arbejde, 20,8% gør det hver dag – lige så mange hvis de har lang vagt og 29,2% kun hvis de kan finde noget interessant på kontoret at spise. Det spiste består mest af medbragt mad (47,1%) og hvad der findes på kontoret (47,1%) og frugt og grønt (29,4%). Hovedparten, der ikke medbringer mad, vil hellere vente til de kommer hjem med at spise (55,6%) mens 1/3 synes, at madpakker er kedelige eller at det er letter at spise det på kontoret (22,2%). Gruppen drikker mest vand (54,2%) og kaffe (33,3%).

Hvad angår gruppens viden og holdninger til sundhed, mener 84% at cancer eller kræft er meget alvorligt for livskvaliteten, mens kun 64% mener, at dette er tilfældet med KOL og 52% for hjerte-kar sygdomme. Diabetes antages kun af 20% som værende meget alvorligt for livskvaliteten. Også i denne gruppe bærer holdningerne til sundhed præg af forvirring og indtryk fra flere forskellige sundhedsvejledninger. Kun en i gruppen mener ikke, at sundhed handler om at have det godt med sig selv uanset hvad sundhedsprofilen siger – alligevel mener 52%, at det handler om at have en BMI mellem 19 og 24. Langt hovedparten (92%) er enige om, at motion er vigtigt for sundheden og ellers er holdningen egentlig meget lig ovenstående gruppe, hvor man ikke mener, at sundhed betyder fravær af alt det gode – selvom en del (32%) mener, at sund mad ikke er spændende.

Kommunikationsmæssigt vil jeg derfor foreslå, at man kombinere skriftlig og mundtlig kommunikation. Gruppen har behov for at forberede sig, tygge på tingene, tænke over dem. Derfor kunne man fx udsende skriftligt materiale til gruppen, hvor der fokuseres på, hvad denne information betyder for dem og deres hverdag i praksis. Dette kan så følges op af et face-to-face møde, hvor gruppen kan få luft for deres bekymringer, tvivl og spørgsmål. Et sådan møde kan med fordel afholdes på gruppens hjemmebane for derigennem at sikre gruppen mest mulig tryghed idet gruppen føler en vis beklemthed overfor det nye. Hvis gruppens deltagelse i en problemløsning ønskes, kan det være en fordel, at tilgodese og måske underbygge gruppens konstruktivitet, som dog ikke er så udviklet, ved at give gruppen mulighed for at vælge mellem forskellige pakkeløsninger. Gruppens udbredte heterogenitet betyder, at der skal sættes særlig fokus på meningsdannerne i gruppen. Dette er særlig vigtigt, hvis gruppen ønskes inddraget via repræsentation, hvor der dermed skal sørges for, at hver subgruppe/undergruppe tilgodeses.

Gruppe 2:

Gruppen er hverken homogen eller heterogen samtidig med at gruppen er ret egalitær. Gruppe 2 beskrives af gruppelederen, som en gruppe med højt humør og som i det store hele er homogen, hvor tidligere gruppeinddeling, dog har en vis betydning. Det høje humør kan finde sin grund i et stort velvære i gruppen – hele 45% af gruppen føler sig rigtig godt tilpas i gruppen og yderligere 50% føler sig godt tilpas. En respondent føler sig kun nogenlunde godt tilpas. Flertallet i gruppen (70%) beskriver deres samarbejdsforhold som værende kollegaer og venner, der yder omsorg for hinanden, tre mener dog (15%), at fagligheden er betegnende for gruppen, mens to mener (10%), at samarbejdet bliver opretholdt af nødvendighed – en mener, at de både er en stor familie, men at fagligheden har en lige så stor plads. Det at fem respondenter er grundlæggende uenige med de øvrige gruppemedlemmer om, hvad der betegner deres indbyrdes forhold tyder på, at gruppen ikke er helt så homogen som først antaget. Dette understreges af flere besvarelser. 80% af gruppen er enige i, at sammenholdet i gruppen er godt, mens yderligere 10% er meget enige. En ”ved ikke ” og en er uenig. Kigger vi på tilliden mellem gruppens

Side

49

respondenter, ses uenighed tydeligere – 60% er enige i, at der er fuld tillid mellem kollegaerne, 5% er meget enige, men 25% er uenige, og en (5%) er endda meget uenig!! Og en respondent (5%) ved ikke. Der er altså en grundlæggende splittelse i gruppen. Splittelsen omhandler imidlertid ikke respekten for hinanden, for den er alle enige (75%) eller meget enige (20%) om, at den er på plads. En svarer dog ved ikke. Problemstillingen ligger heller ikke i, om man føler sig velkommen i gruppen, hvor respondenterne også er enige (75%) eller meget enige (20%) om, at det gør man – en svarer igen ”ved ikke”. Ligesom alle er enige om, at der tages hensyn til private problemstillinger. Spørges der imidlertid ind til opbakningen i gruppen, tegner der sig et andet billede – 25% af respondenterne mener ikke at nyde opbakning i gruppen uanset problemstilling, ligesom 20% er mere eller mindre uenige i, at ingen i gruppen føler sig udstødte og yderligere 20% svarer ”ved ikke”. Dette kan forklare, hvorfor 10% er uenige i, at det psykiske arbejdsmiljø er godt og en svarer ”ved ikke” og hvorfor 20% føler sig udkørte efter endt arbejdsdag. Dette kan imidlertid også have mange andre årsager – fx et problematisk hjem – eller måske som noget tyder på, en stresset arbejdsdag, 15% oplever dette, hvor sygefraværet påvirker ens dag for meget, 20% oplever dette, eller at man har for lidt indflydelse på en ens arbejdsdag, som 10% mener, eller at man ikke får udnyttet sine kompetencer, som 10% oplever, hvilket igen kan forklare hvorfor en af SOSU-assistenterne ikke mener, at vedkommendes arbejde er spændende. Det, at gruppen på nogle punkter virker homogen og på andre punkter heterogen, samtidig med, at gruppen er egalitær betyder, at der skal fokuseres på at få flertallet med på sundhedsbudskabet frem for meningsdannerne samt at ”almindelige” menneskers synspunkter også godtages. Der er altså her ikke behov for et fyldestgørende CV i samme grad som i gruppe 6.

Gruppens relativt høje imødekommenhed betyder, at det er relativt lige til, at præsentere nye tiltag for gruppen – disse skal naturligvis stadig stemme overens med både de følende og sansningens principper. Gruppen er imidlertid kun lettere konstruktiv, hvilket bl.a. underbygges af den ovenfor dokumenterede lave opbakning til hinanden. Gruppen mener, at de får den faglige hjælp de har brug for (90% er enige eller meget enige). Kun en mener ikke, at deres arbejde bliver værdsat. Alle er stolte af deres arbejde og mener, at det er vigtigt og nyttigt opgaver de varetager, ligesom alle er trygge i deres ansættelsesforhold. Alle – undtagen en, der svarer ”ved ikke” – er da også enige om, at man i gruppen kan sige sin ærlige (positive eller negative) mening og at man bliver lyttet til (90% er enige eller meget enige). Gruppen oplever, at kommunikationen i gruppen er god (95% er enige eller meget enige) og at omgangstonen passer til respondenterne (95%). Omgangstonen beskrives som humoristisk (95%), mens en respondent dog mener, at den kan være både irettesættende og hård. De fleste (70%) vil da også helst have at omgangstonen forbliver uændret, mens de resterende efterlyser mere ærlighed, faglighed og humor. Sidst, men ikke mindst er alle enige om, at der tages godt imod nye ansatte. Samtidig beskriver gruppelederen gruppens problemløsningsevner som gode, hvori der bl.a. anvendes åbenhed, meningsudveksling og respekt. Denne lettere konstruktivitet gør, at man ikke skal forvente, at nye tiltag vil give grupperne en ny energi og at de vil være deltagende i hele processen. Her er der ligesom i gruppe 6 brug for relative færdige pakkeløsninger, hvor der dog er plads til finjustering i forhold til den enkelte gruppe.

Ser man på gruppens holdning i forhold til arbejdspladsens rolle indenfor sundhedsforbedring, mener 85%, at dette udelukkende er ens eget anliggende. Alligevel mener 50%, at det er en arbejdsplads’ ret at blande sig i sine ansatte sundhed, 75% mener, at det kun skal ske via tilbud, men 80% mener alligevel, at det er helt i orden at arbejdspladsen blander sig, hvis baggrunden ligger i at forbedre sygefraværet blandt personalet – faktisk vil lige så mange se det som positivt, hvis deres arbejdsplads tog interesse i deres sundhed. Kun 60% mener imidlertid, at en arbejdsplads bør omlægge arbejdsrutinerne således at motion medtænkes. Desværre har gruppen ikke meget tiltro til deres egne nyoprettede sundhedsordning, kun 45% mener, at det ikke kun er et midlertidigt gode.

Relationen mellem gruppelederen og gruppen må betegnes som godt. Gruppelederen mener, at kende sin gruppe godt og gruppen har fuld tillid til deres gruppeleder. Gruppen mener også at nyde gruppelederens fulde tillid (95%) også til respondentens faglige vurderinger (95%) ligesom gruppen mener, at de får den

Side

50

støtte, opbakning og anerkendelse de har brug for(95%). Kommunikationen mellem gruppelederen og gruppen må også betegnes som værende god – gruppen mener at de både bliver hørt og taget alvorligt (100%). Forholdet til den øverste ledelse er imidlertid ikke helt så godt. 15% har ikke tillid til den øverste ledelse og 25% mener ikke, at de bliver hørt og 20% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Gruppens beskrives som lettere autoritær idet gruppe jævnligt benytter anciennitet og autoritet i forbindelse med interne konflikter, sammen med meningsudveksling, sparing, respekt for hinanden og fornægtelse af problemerne.

85% af gruppen kunne godt tænke sig, at få udarbejdet en sundhedsprofil, og kunne altså også i denne gruppen åbne døren for sundhedsdebatten. 80% af gruppen ønsker at tabe sig, 65% at forbedre deres kondition og 50% at ændre kostvaner. Af dem der gerne vil tabe sig, ønsker 43,8% at tage udfordringen op på egen hånd, mens 25% ønsker selskab og endnu 25% ønsker, at dette selskab skal være med andre i samme situation – en påpeger, at dette skal være små tætte grupper, og at der gerne skulle være psykolog tilknyttet. 75% af dem, der ønsker at tabe sig, vil helst opnå dette ved at kombinere motion og kostomlægning, mens 12,5% vil fokusere på motionen og 6,2% ønsker fokus lagt på kosten. En her efterlyser dels et kursus i hvordan man laver sund mad, men også professionelle indenfor området, som trods hendes handicap kan vise hende en vej frem. Der efterlyses altså allerede flere gange konkrete råd og kompetencer indenfor sundhedsområdet. Hvad angår de 65%, der ønskede, at forbedre deres kondition, ønsker 38,5%, at dette skal foregå sammen med andre i samme situation, mens 23,1% bare ønsker selskab og det samme antal ønsker at være alene i kampens hede. Igen efterlyses små grupper. Igen ser motionscenteret ud til at have den største interesse (69,2%) og igen kommer løb på anden pladsen (38,5%). Hvis gruppen skulle prioritere et fokus for sundhedsfremmende tiltag, ønsker 65%, at dette lægges på vægttab, mens 15% helst vil have konditionen forbedret og 5% vil helst lægge kosten om. I forhold til hvilke barrierer gruppen oplever for sundhedsforbedringerne, nævnes det manglende overskud (40%) og den manglende motivation (40%) som hovedårsagerne. Derefter nævnes manglende tro på evnen til at kunne gennemføre forandringerne (15%) og manglende tro på, at det vil hjælpe noget (15%). Motionstilbuddene i sundhedsordningen har den største interesse for gruppen (60%)(lige bortset fra massagen!) mens kostvejledning (45%), fysioterapi (45%) og sundhedsprofilen (40%) følger tæt efter.

Hele 25% af gruppen spiser aldrig et større måltid, når de er på arbejde, ingen gør det dagligt og 55% gør det kun, hvis de har lang vagt. 2/3 af gruppemedlemmernes større måltid består af frugt og grønt, 40% medbringer mad og de sidste deler sig i om de køber færdigretter eller spiser hvad de kan finde på kontoret. Hovedparten af dem, der ikke selv medbringer deres mad, finder madpakker kedelige og 22,2% har ikke tid til at lave dem. 80% af gruppen synes, at det kunne være rart med sundere madvaner i gruppen og kun 55% mener, at gruppen spiser forholdsvist sundt. Gruppen drikker mest vand (70%) og kaffe (25%). Gruppen udviser en lettere forvirring eller i hvert fald uenighed omkring, hvad sundhed handler om, men alt i alt tyder det på, at gruppen ikke mener, at der kan sættes rammer for hvad der er sundt og usundt. Dette kan bl.a. ses ved, at halvdelen af gruppen ikke mener, at BMI har betydning for sundheden, at sovs ikke nødvendigvis er usundt (25%), (30%) mener ikke, at man nødvendigvis skal spise fedtfattigt og kun halvdelen af gruppen mener, at man skal skære i madportionernes størrelse.

Kommunikativt betyder gruppens, hverken homogene eller heterogene karakter, samtidig med, at gruppen er egalitær, at der skal fokuseres på at få flertallet positivt stemt overfor sundhedsbudskabet frem for meningsdannerne. Deres meget egalitære indgangsvinkel betyder endvidere, at ”almindelige” menneskers synspunkter godtages, så længe reglerne for personlig stillingtagen og de følende og sansende principper overholdes. Gruppens relativt lave konstruktivitet betyder, at medarbejderinddragelse skal holdes på et relativt konkret plan, hvor der fx skal vælges mellem færdige pakkeløsninger, hvor der dog er plads til finjustering, som gruppen så kan bidrage med.

Gruppe 8: lettere heterogen, imødekommende, konstruktive, lettere egalitære.

Side

51

Gruppen er både lettere heterogen og lettere egalitær. Heterogeniteten ses, bl.a. ved, at gruppe 8 kun er en relativt veltilpas gruppe – hele 52% af gruppe føler sig rigtig godt tilpas og yderligere 36% føler sig godt tilpas. De sidste 12% føler sig nogenlunde tilpas. Og alligevel er der kun 52% af gruppen, der føler, at der hersker fuld tillid blandt alle kollegaerne - 28% er direkte uenige! De fleste (96%) er dog enige om, at alle bliver respekteret i gruppen – en er dog meget uenig – og føler sig alligevel nogenlunde tilpas….Man kunne derfor få tanken, at respondenten ikke føler at alle kollegaerne respekterer alle, men at hun selv dog bliver respekteret. Svaret gives altså på en andens vegne, som enten ikke er i målgruppen eller som ikke selv føler manglen på respekt. Det samme gør sig gældende med hensyn til om nogen i gruppen føler sig udstødte – 4 respondenter (16%) er mere eller mindre uenige. Mistanken om, at der svares på andres vegne bekræftes af, at alle i gruppen føler sig vellidte og velkomne i gruppen og alle føler, at alle bliver taget alvorligt af kollegaerne. Dette får mig til at mistænke, at kommunikationen i gruppen er mangelfuld, men alle i gruppen mener, at den er god og alle undtagen en respondent mener også, at omgangstonen, som overvejende beskrives som humoristisk, passer dem fint, en svarer desuden ”ved ikke”. Alligevel mener flere, tre respondenter, at omgangstonen er irettesættende og en mener desuden, at den er hård og bidende. 60% ønsker derfor heller ikke at ændre noget ved omgangstonen, men hele 24% efterspørger altså ærlighed, 16% efterspørger humor, 12% faglighed. En ønsker tonen mildere, og en ønsker den hårdere. Trods den relative store efterspørgsel på ærlighed i gruppen, er der kun 8%, der ikke mener, at man kan sige sin ærlig positive eller negative mening. Gruppen beskriver hovedsageligt samarbejdsforholdet som ”kollegaer og venner” (76%). Ingen mener, at de er som en stor familie, men 12% sætter fagligheden først. Det psykiske arbejdsmiljø godt for 72% og meget godt for 16%, men 8% er uenige og en ved ikke og 24% er psykisk udkørt efter endt arbejdsdag. Der er dog kun en, som ikke er stolt af sit arbejde og en som ikke føler, at vedkommendes arbejde bliver værdsat – det er ikke den samme respondent. Ingen af delene skyldes, at respondenterne synes, at deres arbejde ikke er vigtigt eller nyttigt – her er alle nemlig enige om, at det er det og kun en mener ikke, at arbejdet er spændende, vedkommende er SOSU-hjælper og vedkommende savner mulighed for at udvikle sine kompetencer, som den eneste i sin gruppe. Det tidligere omtalte psykiske arbejdsmiljø kunne være påvirket af, at 28% af gruppen føler, at deres arbejdsdag er påvirket af stress og hele 40% af gruppen mener, at deres dag påvirkes meget af sygefravær. 12% af gruppen mener desuden ikke, at de har indflydelse på deres arbejdsdag, hvilket også kan have en betydning for arbejdsmiljøet. 96% af gruppen føler tryghed i deres ansættelsesforhold og lige så mange mener, at der bliver taget hensyn til private problemstillinger. Kun en mener ikke, at der bliver taget godt imod nye ansatte. Gruppelederen mener, at gruppen har et godt sammenhold. Dette understøttes af respondenterne, hvor 20% er meget enige og kun en er uenig og en ved ikke. 16% mener dog ikke, at man får opbakning i gruppen uanset problemstilling og 12% svarer ved ikke. Der er imidlertid kun 8% der mener, at de ikke straks får den behøvede hjælp til en arbejdsrelateret opgave, en svarer desuden ved ikke. På grund af den spredte splittelse i gruppen, er det vigtigt her at have øje for meningsdannerne i grupperne.

Samtidig er gruppen konstruktiv og imødekommende. Dette ses ved, at gruppelederen beskriver gruppens evner som problemløser som værende meget gode, hvor åbenhed og respekt især er i spil. I konfliktløsning er gruppen god og bruger desuden sparing og faglig viden. Derfor vil det være en fordel at få gruppen inddraget i processen med, hvordan netop deres gruppe kan gennemføre livsstilsforbedringer.

Ser vi på forholdet til gruppelederen, har de fleste (96%) fuld tillid til denne og 92% mener det er gensidigt. To svarer ”ved ikke”. Alle respondenterne er desuden enige om, at gruppelederen har tillid til deres faglige kompetencer og at de bliver hørt. De fleste (96%) er også enige om, at gruppelederen tager dem alvorligt, to respondenter mener imidlertid ikke, at gruppelederen giver den behøvede anerkendelse. 92% af gruppen mener, at gruppelederen giver den støtte og opbakning respondenterne har brug for – en er uenig og en ved ikke. Hvad angår den øverste ledelse, er der kun 48%, der har fuld tillid til denne og 28% mener, at de bliver hørt af denne.

Side

52

Selvom 80% af gruppen mener, at deres sundhed udelukkende er deres anliggende, vil 48% alligevel gerne have, at deres gruppe vedtog en sundhedspolitik og 56% er direkte uenige i, at en arbejdsplads ikke har ret til at blande sig i de ansattes sundhed. 72% mener, at der kun skal opstilles tilbud, men stilles der krav og regler for derigennem at mindske sygefraværet, mener hele 80%, at det er helt i orden og 92% vil se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed. Der er imidlertid kun 48% der mener, at arbejdspladsen skal indtænke motion i arbejdsrutinerne og 24% mener godt, at dette kan lade sig gøre. 24% mener, at sundhedsordningerne kun er et midlertidigt gode.

Hele 92% af gruppe 8 kunne godt tænke sig, at få udarbejdet en sundhedsprofil, og kan altså også her bruges som anledning til at starte sundhedsdebatten i gruppen. Flertallet i gruppen kunne godt tænke sig, at forbedre deres kondition (72%), mens næsten lige så mange gerne ville tabe sig (68%) og lidt over halvdelen (56%) ville gerne omlægge deres kost. Første prioriteringen ligger dog ved vægttab (40%), tæt forfulgt af konditionsforbedringer (32%). 16% prioriterer kostændringer. Halvdelen af dem, der gerne vil tabe sig, vil helst gøre dette sammen med andre i samme situation, mens ¼ helst vil være alene om udfordringen. 18,8% vil bare gerne have selskab, en efterlyser familiens deltagelse. Hele 81,2% af dem der ønsker at tabe sig, ønsker at opnå dette mål igennem en kombination af kostomlægning og motion, de resterende 18,8% ønsker fokus på motion. Af dem, der gerne ville opnå en bedre kondition, ønsker 35,3% selskab af andre i samme situation, 23,5% vil gerne være alene om opgaven og resten vil bare gerne have selskab af andre fx af familien. Motionscenteret har igen den største interesse (58,8%). I denne gruppe er det dog svømning (41,2%) og gå- og traveture samt stavgang (41,2%), der har næststørst interesse. De barrierer gruppen nævner at møde, er ligesom i de øvrige grupper, manglende overskud (50%) og manglende motivation (45,8%). Manglende opbakning i hjemmet (16,7%) og manglende tro på at kunne gennemføre (12,5%) nævnes dog også . Gruppen viser stor interesse for sundhedsordningen, hvor 64% agter at gøre brug af motionstilbuddene, 52% agter at gøre brug af sundhedsprofilen, kostvejledning og fysioterapi – tæt forfulgt af massage (48%).

I gruppen er der kun 8%, der spiser et større måltid på arbejde hver dag, mens 56% tilslutter sig, hvis de har lang vagt. 24% spiser aldrig et større måltid og for 12% afhænger måltidet af om madpakker er husket. Det større måltid består af medbragt mad for 84% af dem, der spiser på arbejdet, 63,2% medbringer frugt eller grønt. Begrundelserne for ikke at medbringe mad, ligger i, at madpakker er kedelige, smager dårligt, er tidskrævende at lave og at man hellere vil spise hjemme. Gruppen drikker hovedsageligt vand (68%) og kaffe (28%). 76% af gruppen ville gerne have, at gruppen havde sundere madvaner – kun 36% mener, at gruppen spiser forholdsvist sundt. Gruppe 8 udviser ikke helt så stor forvirring omkring livsstil, som nogle af de øvrige grupper. Gruppen mener langt hen af vejen, at sundhed handler om balance og viser sig uenige i fx vægtvogternes vej til vægttab igennem store mængder grønsager. Gruppen mener heller ikke, at det nødvendigvis er besværligt eller kedeligt, at leve sundt.

Gruppe 8 er en relativ heterogen gruppe, og derfor vil det være vigtig, at have meningsdannerne for øje. Gruppen er imidlertid også meget konstruktiv, og det vil derfor være givende, at inddrage gruppen i problemløsninger og i udarbejdelsen af tiltag. Her kunne det måske være en fordel, grundet heterogeniteten, at inddragelsen sker på baggrund af repræsentativitet. Her forudsættes det imidlertid, at gruppens undergrupperinger alle er repræsenteret. Gruppens imødekommenhed giver mulighed for at kunne bringe nye ideer ind i gruppen uden, at de store krumspring er nødvendige. I forhold til eventuel undervisning, er det imidlertid igen nødvendigt, at sikre sig, at denne kan tillægges autoritet i gruppen idet gruppen kun er lettere egalitær.

Side

53

Kapitel 6: KonklusionDette projekt satte følgende problemstilling i vandet:

Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune, med afsæt i egen sundhedspolitik, bidrage til at der blandt egne ansatte sker en adfærdsændring frem mod en sundere livsstil med særligt fokus på vægttab, idet dette er vesthimmerlændingenes største sundhedsmæssige problemområde?

Først og fremmest viste statistikken, uddraget af respondenternes egne besvarelser, er der i høj grad var tale om et vægtrelateret sundhedsproblem blandt de kvindelige ansatte i hjemmeplejens grupper – endda større end for hele Vesthimmerlands Kommune generelt. Det blev også pointeret, at selvom en del vægtmæssigt ikke havde et sundhedsproblem, så var der mange af disse, der trods alt havde et for stort livmål, hvilket øger risikoen for at pådrage sig livsstilssygdomme betydelig.

For at VHK kunne imødegå denne problemstilling kommunikativt, blev flere retningslinjer understreget. For det første, viste andre undersøgelser, at overordnede kampagner, som dog var tilpasset målgruppens forståelsesramme, fik den største succes. Kommunen kunne dermed lave en sundhedskampagne fx for alle de offentligt ansatte, som har adgang til sundhedsordningen og derigennem fange hjemmeplejegruppernes positive opmærksomhed. Rogers teori understregede endvidere, at for at øge sandsynligheden for en modtagelse af budskabet hos målgruppen, var det vigtigt, at budskabet var fokuseret på små og konkrete sundhedsråd frem for risikoen for livsstilssygdomme, således, at kompleksiteten mindskes mest muligt. Derudover understregede teorien, at det var vigtigt, at fokusere på konkrete fordele ved en sundhedsforbedring frem for fx risiciene ved at lade være – det kunne fx være de sparede penge ved et rygestop eller at et vægttab kan gøre, at man bedre kan løbe om kap med børnene og kan købe tøj i gængse butikker o.l. Rogers teori understregede ligeledes vigtigheden af observerbarhed og muligheden for afprøvning, jeg vil vende tilbage til dette senere, ligesom hun viste, at det kunne være fordelagtigt, at gøre brug af meningsdannere. Dette vil jeg også vende tilbage til.

En anden konklusion blev, at det vigtige for at modtagelsen af et sundhedsbudskab fandt sted var, at metoden, hvormed dette blev serveret, var ganske central og skulle være i overensstemmelse med gruppernes kulturelle karakteristika, Rogers benævner det med ”forenelighed”. Derfor blev gruppernes kulturelle karakteristika kortlagt, udledt af data fra spørgeskemaer. Jungs typologier viste sig at være svære at forene direkte med gruppekarakteristika og derfor blev der opsat andre parametre, udledt af Jung og gruppepsykologien. Hermed kunne de 11 hjemmeplejegrupper, ud fra deres sammenlignelige kulturelle karakteristika, inddeles i 5 grupperinger. Disse grupperinger har sammenlignelige kulturelle karakteristika og kan derfor benytte sig at den sammen kommunikative metode til at præsentere et sundhedsbudskab og igangsætte en udvikling frem mod en sundere livsstil. Ved at udvælge de mest modtagelige grupper, frontgrupper – udpeget i henhold til ”Stages of Change”-modllen – og fokusere indsatsen her, kunne man dermed komme frem til en af Rogers tidligere nævnte faktorer, nemlig observerbarhed. De øvrige grupper kunne observere ”virkningen” af budskabet igennem disse frontgrupper. Dette vil ligeledes styrke spredningen af budskabet, idet afprøvning jo ikke kan lade sig gøre direkte.

En tredje konklusion, uddraget af Rogers, er som tidligere nævnt, at nogle individer, er mere modtagelige overfor et sundhedsbudskab end andre – derfor ligeledes med grupper jf. min gruppeforståelse. Derudover har nogle individer større indflydelse end andre hos deres øvrige gruppemedlemmer i kraft af deres ”kroning” som meningsdanner. Disse meningsdannere virker som en katalysator overfor spredningen af en innovation. Har de først modtaget og accepteret sundhedsbudskabet, vil de øvrige altså hurtigere og med langt større sandsynlighed følge efter. Denne konklusion kan bruges til to ting – den ene vender tilbage og understøtter ideen med at udpege frontgrupper til at starte udviklingen, den anden er, at der kan sætte skub i udviklingen inde i grupperne ved at have øje for meningsdannerne i disse.

Side

54

Fjerde punkt, hvor kommunen kan bidrage til at få personalet til at modtage og efterleve et sundhedsbudskab, er, at mindske barriererne. HBM viste, at for at et individ ville efterleve et sundhedsbudskabs retningslinjer, skulle de relative fordele være større end barriererne, som det enkelte individ mente at skulle overstige. Derudover skulle tilliden til egen evne til at kunne gennemføre livsstilsændringen være til stede. Respondenterne nævner her manglende overskud, manglende selvtillid til at kunne gennemføre, samt manglende motivation, som de afgjort største barrierer. Kommunen bør derfor iværksætte selvtillidsskabende initiativer for at øge chancerne for, at det enkelte individ skal godtage og efterleve sundhedsbudskabet. Når individer tilslutter sig sundhedsbudskabet, har undersøgelser endvidere vist, at personlig feedback på udviklingen, helst computerudarbejdet, øger chancerne for at vedkommende gennemfører markant. Kommunen kunne derfor undersøge hvorvidt egen sundhedskampagne er kompatibel med nogle af de mere eller mindre omkostningsfrie hjemmesider, der tilbyder netop sådanne feedbacks.

Projektet her har ligeledes fundet et mismatch mellem kommunens ønsker for, hvor arenaen for den øgede motion skal ligge – ude i det grønne – og hvor de ansatte ønsker at motionere – motionscenteret. Kommunen bør derfor forsøge at tilpasse sine sundhedstilbud efter denne ret markante efterspørgsel.

Respondenterne har ligeledes givet udtryk for et ønske om at få udarbejdet en sundhedsprofil – langt hovedparten har en interesse i at få en sådan kortlagt. Om det er for nysgerrighedens skyld eller fordi man mener, at man er i en risikozone, ved jeg ikke. Ikke desto mindre, kunne dette være kommunens stikord til at igangsætte sundhedsdebatten i hjemmeplejen og derigennem undgå den skepsis som de første tiltag på et nyt område tit afstedkommer. Man kunne fx starte med at udarbejde disse på frontgrupperne og således få igangsat uviklingen frem mod en sundere livsstil.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige nævne, at gruppelederne i denne udvikling vil komme til at være tovholder forstået på den måde, at det er gruppelederen, der fra et ledelsesperspektiv har den største indflydelse på den enkelte gruppe, ligesom det er gruppelederen, der kan følge den daglige udvikling, debatten for og imod samt at det er gruppelederen, der har kendskab til gruppens meningsdanner og dermed kan holde disse for øje. Derfor skal kommunen sørge for at geare disse til denne opgave.

Side

55

Litteraturliste

Andersen, H. (1998). Sociologi - en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels Forlag.

Antoft, R., & Salomonsen, H. H. (2007). Det kvalitative casestudium. I R. Antoft, M. H. Jacobsen, A. Jørgensen, & S. Kristiansen, Håndværk & Horisonter (s. 29-57). Odense: Syddansk Universitet.

Askegaard, S., & Madsen, T. K. (1995). European food clutures: An exploatory analysis of food related preferences and behaviour in Europeam regions. Århus: Handelshøjskolen i Århus.

Bonnerup, B., & Hasselager, A. (2008). Gruppen på arbjede. Gylling: Hans Reitzels Forlag.

Borbye, E. (2001). Hvorfor er du så anerledes? Jungs typologi i teori og praksis. Kbh: Dansk Management Forum.

Bridges, W. (2000). The Character of Organisations. Palo Alto: Davis-Black Publishing.

Bridges, W. (2000). The Character of Organizations. Using personality Type in Organization Development. Palo Alto: Davies-Black Publishing.

Brug, J., Glanz, K., Van Assema, P., Kok, G., & van Breukelen, G. J. (August 1998). The Impact of Computer-Tailored Feddback and Iterative Feedback on Fat, Fruit, and Vegetable Intake. Health Education and Behavior , s. 517-531.

Bryman, A. (2008). Research designs. I A. Bryman, Social Research Methods (s. 29-64). New York: Oxford University Press.

Campbell, M. K., & al, e. (Maj 1994). Improving Dietary Behavior: The Effectiveness of Tailored Messages in Primary Care Settings. American Journal of Public Health , s. 783-787.

Campbell, M. K., DeVellis, B. M., Strecher, V. J., Ammerman, A. S., DeVellis, R. F., & Sandler, R. S. (May 1994). Improving Dietary Behavior: The Effectiveness of Tailored Messages in Primary Care Settings. American Journal of Public Health , s. 783-787.

Dagens Medicin: En mio. allerkigere må deles om 12 specialister. (10.. April 2008). Hentede 15.. November 2009 fra Dagens Medicin: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/04/11/allergispecialisterne-uddr/

Dahl, H. (2005). Hvis din nabo var en bil. En bog om livsstil. København: Akademisk Forlag.

Dahler-Larsen, P. (01.. Oktober 2007). Kvalitativ metode: status og problemer. Politica , s. 317-334.

de Vaus, D. (2001). Research Design in Social Research. Guildford, Surrey: SAGE Publications Ltd.

Gerring, J. (Maj 2004). What is a case study and what is it good for? American Political Science Review Vol.98, No.2 , s. 341-354.

Grønkjær, P. (2004). Forståelse fremmer samtalen. 16 mennesketypers kommunikationsstil. Kbh: Nordisk Forlag.

Hansen, C. S., Hansen, P. N., & Qvist, P. (2000). Samfundslex. København: Nordisk Forlag.

Hansen, M. B., & Svendsen, M. N. (2005). Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. Kbh: Sundhedsstyrelsen.

Side

56

Hansen, S. T. (2008). KRAM-faktorerne, social ulighed og køn - et spadestik dybere i Sundhedsprofil Vesthimmerland. Farsø: Sundhedscenter Vesthimmerland.

Hansen, S. T. (2008a). Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Løgstør: Vesthimerlands Kommune.

Harboe, T. (1999). Indføring i sociologisk metode. Gylling: Samfundslitteratur.

Holm, L., Dynesen, A. W., Astrup, A. V., & Haraldsdóttir, J. (28.. Januar 2002). De store ernæringskampagner virker faktisk! Ugeskrift for Læger nr. 5 , s. 649-652.

Holm, L., Dynesen, A. W., Astrup, V. A., & Haraldsdòttir, J. (28. Januar 2002). De store ernæringskampagner virker faktisk! Ugeskrift for Læger , s. 649-652.

http://www.who.int/bmi/index.jsp?introPage=intro_3.html.

Janz, N. K., Champion, V. L., & Strecher, V. J. (2002). The Health Belief Model. I K. Glanz, B. K. Rimer, & F. M. Lewis, Health Behavior and Health Education. Theory, Research and Practice (s. 45-66). San Francisco: Jossey-Bass.

Jensen, T. M., Andersen, N. B., & Olesen, B. R. (2004). Skræk som virkemiddel i sundhedsfremmende kampagner. Kbh: Sundhedsstyrelsen.

Juel, K., Sørensen, J., & Brønnum-Hansen, H. (2006). Risikofaktorer og fulkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed.

Just, S. N., Jensen, E. H., Grønning, A., & Merkelsen, H. (2007). Organisationsteori. I S. N. Just, E. H. Jensen, A. Grønning, & H. Merkelsen, Organisation og omverden (s. 71-127). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Kauda, J., & Gullestrup, H. (2000). Oraganisationskultur og interkulturel kommunikation i et international perspektiv. I H. Petersen, & A. K. Lund, Den kommunikerende organisation (s. 25-53). Gylling: Forlaget Samfundslitteratur.

Kotler, P., & Lee, N. K. (2008). Social Marketing. Influencing Behaviors for Good. Thousand Oaks, California: SAGE Publications.

Kreuter, M. W., Oswald, D. L., Bull, F. C., & Clark, E. M. (2000). Are tailored health education materials always more effective than non-tailored naterials? Health Education Research. Theory and Practice. , s. 305-315.

Kreuter, M. W., Oswald, D. L., Bull, F. C., & Clark, E. M. (2000). Are tailored health education materials always mroe effective than non-tailored materials? Health Education Research, Theory and Practice Vol.15 nr.3 , s. 305-315.

Kuada, J., & Gullestrup, H. (2000). Organisationskultur og interkulturel kommunikation i et internationalt perspektiv. I H. Petersen, & A. K. Lund, Den kommunikerende organisation (s. 25-58). Gylling: Samfundslitteratur.

Luhmann, N. (2000). Kommunikation og handling. I N. Luhmann, Sociale systemer (s. 178-218). København: Hans Reitzels Forlag.

Madsen, S. A. (9.. Januar 2006). Psykologiske aspekter ved overvægt. Ugeskirft for læger 168/2 , s. 194-196.

Side

57

Meillier, L. (1997). Kommunikation ved sundhedsfremme på arbejdspladser. I P. Elass, F. Olesen, & S. Henriksen, Kommunikation og forståelse (s. 185-200). Philosophia.

Meillier, L. (1999). Kommunikation ved sundhedsfremme på arbejdspladser. I E. Peter, O. Finn, & H. Søren, Kommunikation og forståelse (s. 185-200). Århus: Forlaget Philosophia.

Minerva Shap*Shot. http://dk.nielsen.com/products/downloads/Markedsinformationer/MarketMonitor/DK/MinervaSnapMonitorDK.pdf.

Morgan, G. (2006). Creating Social Reality: Organizations as Cultures. I G. Morgan, Images of Organizations (s. 115-147). Thousand Oaks, California: SAGE Publications.

Mostov, C. B., Søndergaard, K. B., & Østergaard, S. H. (2002). En kampagne. Historien om en kommunikationskampagne fra teori til praksis. Roskilde: Roskilde universitetsforlag.

Netdoktor: artikler: forhøjet blodtryk. (3.. November 2009). Hentede 15.. November 2009 fra Netdoktor: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hypertension.htm

Petersen, H. (2003). Forandringskommunikation. Gyllinge: Forlaget Samfundslitteratur.

Petersen, H. (2000). Introduktion og Teoretiske tilgange til forandring. I H. Petersen, Forandringskommunikation (s. 13-42). Gylling: Samfundslitteratur.

Prescott, P., & Børtveit, T. (2005). Sundhed og ændring af adfærd. Dansk Psykologisk Forlag.

Prochaska, J. C., Redding, C. A., & Evers, K. E. (2002). The Transtheoretical Model and Stages of Change. I K. Glanz, B. K. Rimer, & F. M. Lewis, Health Behavior and Health Education. Theory, Research and Practice (s. 99-120). San Fransisco: Jossey-Bass.

Rogers, E. M. (2003). Diffusion of Innovations. New York: Free Press.

Ruggiero, T. E. (2000). Uses and Gratifications Theory in the 21st Century. Mass Communication & Society , s. 3-37.

Sepstrup, P. (2006). Tilrettelæggelse af information. Kommunikations- og kampagneplanlægning. Århus: Acadimica.

Shalala, D. E. (Januar 2000). Healthy People 2010 Health Communication Focus Area. Hentede 12. Februar 2009 fra Office of Disease Prevention and Health Promotion: http://www.healthypeople.gov/document/HTML/Volume1/11HealthCom.htm

Storm, H. (. (29.. december 2003). Antallet af rygere i Danmark rekordlav. Hentede 12.. oktober 2009 fra Kræftens bekæmpelse: http://www.cancer.dk/Tobak/Pressearkiv/Antallet_af_rygere_i_Danmark_rekordlavt.htm

Sundhedsstyrelsen. (u.d.). Sundhed og forebyggelse: Fysisk aktivitet: Anbefalinger til overvægtige. Hentede 02. 01 2010 fra Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%20til%20overvaegtige.aspx

Svendsen, O. L., Toubro, S., Bruun, J. M., Linnet, J. P., & Kroustrup, J. P. (9.. Januar 2006). Retningslinier for behandling af overvægt/fedme anno 2006. Ugeskrift for Læger , s. 180-182.

Søndergaard, D. M. (1996). Teoretiske perspektiver. I D. M. Søndergaard, Tegnet på Kroppen. Køn: Koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia (s. 29-51). København: Museum Tusculanums Forlag.

Side

58

Utzon, M., Moser, T., & Tollefsen, H. (2006). Når du først er fed, hvad så? Delprojekt 3: Registrering og sammenlignende analyse af forskellige behandlingstiltag i Danmark. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Wang, S. S., Brownell, K. D., & Wadden, T. A. (27. July 2004). The influence of the stigma of obesity on overweight individuals. International Journal of Obesity , s. 1333-1337.

WHO. (2004). Global database on Body Mass Index: BMI classification. Hentede 12.. oktober 2009 fra World Health Organisation: http://www.who.int/bmi/index.jsp?introPage=intro_3.html

Wier, M. (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommisionen.

Wikipedia. (7.. November 2009). Diffusion of Innovations: Wikipedia. Hentede 12.. November 2009 fra Wikipedia - the free encyclopedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Diffusion_of_innovations

Yin, R. K. (2009). Designing Case Studies. I R. K. Yin, Case Study Research. Design and Metods. (s. 25-66). Thousand Oaks, Californien: SAGE Publications.

Yin, R. K. (2009). Introduction. I R. K. Yin, Case Study Research. Design og Methods. (s. 3-24). Thousand Oaks, California: SAGE Publications.

Zaller, J. R. (1992). The Nature and Origins of Mass Opinion. Los Angeles: University of California.

Zwisler, A.-D., Schou, L., & Sørensen, L. V. (2003). Hjerterehabilitering. Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. København: Bispebjerg Hospital.

Sundhedskommunikation –

Side

59

rettet mod hjemmeplejegrupper

Bilag 1-5Samt vedlagt cd med data

Side

60

Bilag 1: Brev til modtagerne af spørgeskemaet stilet til hjemmeplejens

personale

Bemærk, at brevet i sin originale form fylder én side samt at markeringerne <<ord>> er udskiftet med den respektive modtagers navn, gruppe nr. og kode.

Til <<navn>>

<<gruppe>>

Spørgeskema til de kvindelige ansatte i hjemmeplejen i Vesthimmerlands kommune

Hvorfor nu det? Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet en sundhedspolitik, hvori det fremgår, at kommunen blandt andet ønsker at foretage en række sundhedstiltag for deres egne ansatte – deriblandt selvfølgelig jer, der er ansatte i hjemmeplejen. Baggrunden for, at fokus er lagt på de kvindeligt ansatte er, at det ofte er kvinderne, der står for indkøb, madlavning og madpakkesmøring. Derfor er det også jer, der har den største viden om sundhed og indflydelse på evt. at forbedre denne.

Kommunen mangler imidlertid viden. Som et led i min uddannelse på Aalborg Universitet har jeg, Lise Jende, derfor sat mig for, at mit speciale skal omhandle ovenstående problemstilling – hvordan en kommune kan hjælpe sine ansatte til en sundere livsstil. Igennem en national undersøgelse viser det sig, at danskerne lever stadig usundere, Vesthimmerland har et særligt problem med overvægt, men manglende motion og rygning er også problemstillinger i kommunen. Kommunens ønske om, at ændre denne udvikling falder sammen med min personlige nysgerrighed for, hvordan den, altså kommunen, kan bidrage til en sådan ændring. Derfor dette spørgeskema. Jeg lægger vægt på kommunikation, idet et forfejlet budskab giver en forfejlet indsats. Jeg har derfor brug for kendskab til den kultur, der eksisterer i jeres grupper.

Spørgeskemaet er bygget op omkring emnerne: Sundhedstilstand, helbredsønsker, madkultur og motionsvaner på arbejdet, arbejdspladsens rolle indenfor sundhed og arbejdskultur og -miljø. Her kan det ikke gøres tydeligt nok, at besvarelsen af spørgeskemaet er anonymt. Ingen – heller ikke jeg – ved, hvem der har besvaret det enkelte spørgeskema. Besvarelsen foregår over internettet, hvor man logger ind på nedenstående hjemmeside og bruger sin id.kode til at logge sig ind til spørgeskemaet. Første spørgsmål omhandler, hvilken gruppe du arbejder i. Grunden til, at denne oplysning er vigtig, er, at kulturen og arbejdsmiljøet naturligvis ikke er ens grupperne imellem – og derfor er problemstillingerne og løsningerne på disse heller ikke ens. Derfor er det nødvendigt for mig, at kunne skelne mellem de enkelte grupper.

Side

61

Efter besvarelsen af disse spørgeskemaer, vil jeg analysere svarene og derefter vil jeg tage kontakt til enkelte af jer og invitere jer til at deltage i en fokusgruppe, som skal være med til at udforme forslag til kommunen. Forslag til Vesthimmerlands Kommune om, hvordan den kan bidrage til at fremme jeres sundhed på arbejdet og i hjemmet.

Jeg håber meget, at du har lyst til at deltage i undersøgelsen!! Det tager ca. 20 min.

1. Gå ind på hjemmesiden www.datafabrikken.dk2. Indtast din kode <<externke>>

Med venlig hilsen Lise Jende

Side

62

Bilag 2a: Spørgeskema til hjemmeplejens personale

Bemærk, at spørgeskemaet blot er overført fra den digitale version. Denne version giver derfor ikke det rette indtryk af design, struktur og alle de tekniske muligheder jeg har anvendt via den digitale version.

Først lidt baggrundsoplysninger om dig selv

Hvilken gruppe er du ansat i?________________________________________

Alder________________________________________

Højde ca.________________________________________

Vægt ca.________________________________________

Livmål ca.________________________________________

Jeg er(1) SOSU-hjælper(2) SOSU-assistent(4) Anden uddannelse(3) Uuddannet

Jeg føler mig fysisk sund

(1) ja, meget (2) ja(3) ja, nogenlunde(4) neej, ikke helt(6) nej(5) nej, langt fra

Jeg føler mig psykisk sund(1) ja, meget (2) ja(3) ja, nogenlunde(4) neej, ikke helt(6) nej(5) nej, langt fra

(1) Jeg ryger(2) Jeg ryger ikke(3) Jeg er fest-ryger

Jeg hæmmes/mærker konsekvenserne af min rygning

(1) dagligt(2) ind imellem(3) sjældent(4) aldrigJeg har forsøgt at stoppe med at ryge

(5) nej, aldrig

Side

63

(1) en enkelt gang(2) få gange(3) mange gange(4) forsøger stadig

Jeg mener selv, at jeg er overvægtig

(1) ja(3) lidt(2) nej

Jeg har forsøgt at tabe mig tidligere

(1) en enkelt gang(2) få gange(3) mange gange(4) forsøger stadig(5) nej, aldrig

Jeg hæmmes/mærker konsekvenserne af min overvægt

(1) dagligt(2) ind imellem(3) sjældent(4) aldrig

Jeg mener, at min kondition er

(1) meget god(2) god(3) acceptabel(4) dårlig(5) elendig

Jeg har aktivt forsøgt at forbedre min kondition tidligere

(1) en enkelt gang(2) få gange(3) mange gange(4) forsøger stadig(5) aldrig

Jeg dyrker motion i klub, svømmer, løber eller lignede

(1) 0 gange om ugen(2) 1 gang om ugen(3) 2 gange om ugen(5) ca. hver anden dag(4) dagligt(1) Ugentligt, går jeg ca. antal km ________________________________________(2) Jeg går for sjældent til, at det kan gøres op(3) Jeg ved ikke, hvor meget jeg går

Side

64

Jeg har eller har haft en eller flere af følgende livsstilsrelateret sygdomme

(1) overfølsomhedssygdomme (astma og allergi)(2) diabetes(3) KOL (rygerlunger)(4) muskel- og skeletlidelser (ømme muskler og led)(5) osteoporose (knogleskørhed)(6) cancer eller andre kræftsygdomme(7) forhøjet blodtryk(8) psykiske lidelser fx kronisk angst eller depression(9) hjerte-kar-sygdomme(10) nej, ingen

Jeg føler, at jeg er i fare for at få en af de ovenstående livsstilsrelaterede sygdomme (af dem man evt. ikke har i forvejen)

(1) ja(2) nej

De næste spørgsmål omhandler dine holdninger til, viden om og ønsker for sundhed

Hvor alvorlig mener du, at følgende sygdomme er for livskvaliteten

meget alvorlig alvorlig ikke alvorlig ved ikke

overfølsomhedssygdomme (astma og allergi) (1) (2) (3) (4)

diabetes (1) (2) (3) (4)

KOL (rygerlunger) (1) (2) (3) (4)

muskel- og skeletlidelser (ømme muskler og led) (1) (2) (3) (4)

osteoporose (knogleskørhed) (1) (2) (3) (4)

cancer eller andre kræftsygdomme (1) (2) (3) (4)

forhøjet blodtryk (1) (2) (3) (4)

psykiske lidelser fx kronisk angst eller depression (1) (2) (3) (4)

hjerte-karsygdomme (1) (2) (3) (4)

Jeg kunne godt tænke mig at få uarbejdet en sundhedsprofil med BMI, kondital osv.

(1) ja(2) nej

Side

65

Jeg kunne godt tænke mig(1) at stoppe med at ryge(2) at tabe mig(3) at forbedre min kondition(5) at ændre kostvaner(4) jeg kunne ikke have det bedre

Hvis jeg skulle tabe mig, skulle det helst foregå

(1) alene(2) sammen med andre(3) sammen med andre i samme situation(4) andet ________________________________________

Hvis jeg skulle tabe mig, skulle det helst være igennem (1) kostomlægning(2) øget motion(3) begge dele(4) andet ________________________________________

Hvis jeg skulle forbedre min kondition, skulle det helst foregå

(1) alene(2) sammen med andre(3) sammen med andre i samme situation(4) andet ________________________________________

Hvis jeg skulle forbedre min kondition, skulle det helst være igennem

(1) motionscenter(2) svømning(3) pilates(4) dans(5) golf(6) yoga(7) stavgang(8) løb(9) andet ________________________________________

Hvis jeg skulle prioritere én ting, ville jeg helst

(1) stoppe med at ryge(2) tabe mig(3) forbedre min kondition(5) ændre mine kostvaner(4) ingen af delene

I forhold til at ændre livsstil overvejer jeg det

(1) meget kraftigt(2) kraftigt(3) ind imellem(4) sjældent(5) aldrig

Side

66

(6) ikke kun, jeg prøver skam!

Den største barriere for, at jeg kan ændre livsstil er(1) manglende overskud(2) manglende tro på, at jeg kan gennemføre det(3) manglende opbakning i hjemmet(4) manglende opbakning fra omgivelserne(5) manglende motivation(6) manglende muligheder(7) manglende tro på, at det hjælper(8) andet ________________________________________

Jeg ville benytte mig af følgende sundhedsfremmende personalegoder

(2) sundhedsprofil(1) kostvejledning(3) fysioterapi(4) massage(5) motionstilbud som fx dans, golf, svøming, pilates osv.(6) sund kantinemad(7) rygeafvænning

Hvor enig er du i følgende udsagn?

meget enig enig uenig meget uenig kan ikke svare

Sundhed handler hovedsageligt om, at have det godt med sig selv - uanset sundhedsprofilen

(1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om at have en BMI mellem 19 og 24 (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om at dyrke motion dagligt eller i hvert fald ofte (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om spændende mad (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om fravær af alt det gode i livet (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om, ikke at være syg. Ergo - hvis man ikke er syg, må man være sund (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om mad, der kræver lang tilberedningstid (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om en livsstil med strenge regler (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om fedtfattige mælkeprodukter (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om begrænsede portioner af mad (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om balance mellem (1) (2) (5) (3) (4)

Side

67

meget enig enig uenig meget uenig kan ikke svare

fødevaregrupperne

Sundhed handler om 600 g frugt og grønt om dagen

(1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om rødt kød (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om at spise fisk rigtig tit (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om groft brød (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om at undgå kornprodukter (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om varieret kost (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om smagsløs og kedelig mad (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om uoverskuelige portioner frugt og grønt (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om mange mælkeprodukter (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om ingen sovs (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om ensartet mad (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om fedtfattigt mad (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om fravær af sukker (1) (2) (5) (3) (4)

Sundhed handler om fødevarer, der er dyre i indkøb (1) (2) (5) (3) (4)

Jeg mener, at man kan og skal tage større hensyn til, at man får bevæget sig i arbejdstiden

(1) (2) (5) (3) (4)

Jeg mener, at rygning kan forårsage

(1) overfølsomhedssygdomme (astma og allergi)(2) diabetes(3) KOL (rygerlunger)(4) muskel- og skeletlidelser (ømme muskler og led)(5) osteoporose (knogleskørhed)(6) cancer eller andre kræftsygdomme(7) forhøjet blodtryk(8) psykiske lidelser fx kronisk angst eller depression(9) hjerte-kar-sygdomme

Jeg mener, at usund kost kan forårsage

(1) overfølsomhedssygdomme (astma og allergi)(2) diabetes(3) KOL (rygerlunger)(4) muskel- og skeletlidelser (ømme muskler og led)(5) osteoporose (knogleskørhed)

Side

68

(6) cancer eller andre kræftsygdomme(7) forhøjet blodtryk(8) psykiske lidelser fx kronisk angst eller depression(9) hjerte-kar-sygdomme

Jeg mener, at manglende motion kan forårsage

(1) overfølsomhedssygdomme (astma og allergi)(2) diabetes(3) KOL (rygerlunger)(4) muskel- og skeletlidelser (ømme muskler og led)(5) osteoporose (knogleskørhed)(6) cancer eller andre kræftsygdomme(7) forhøjet blodtryk(8) psykiske lidelser fx kronisk angst eller depression(9) hjerte-kar-sygdomme

De næste spørgsmål omhandler de mad- og motionsvaner, der findes i din gruppe

Når jeg er på arbejde, spiser jeg et større måltid

(1) hver dag(2) hvis jeg har lang vagt(3) hvis jeg har husket madpakken(4) hvis der er noget på kontoret, som jeg har lyst til at spise(5) aldrig

Når jeg er på arbejde, består mit større måltid for det meste af(1) medbragt mad(2) købte færdigretter(3) sandwich, rundstykke e.l.(5) frugt og grønt(6) yoghurt, cultura e.l.(7) risdessert e.l.(4) hvad jeg kan finde i kontorets køleskab

Jeg medbringer ikke selv min mad fordi

(1) madpakker er besværlige at lave(2) madpakker smager ikke godt(3) madpakker er kedelige(4) jeg sjældent har tid til at lave madpakke(5) der er bedre mad på kontoret(6) jeg kan nøjes med/vil hellere have maden på kontoret(7) det er lettere at spise det der er på kontoret(8) jeg vil hellere vente med at spise til jeg kommer hjem(9) andet ________________________________________

Til personalemødet synes jeg, at maden er

Side

69

(1) meget god(2) god(3) middelmådigt(4) dårlig(5) for dårlig(6) vi får ingen mad til mødet

Når jeg er på arbejde, drikker jeg mest

(1) kaffe (2) the(6) kakao(3) vand(5) saft eller juice(4) læskedrikke fx sodavand, icetea o.l.(7) andet ________________________________________

Slik, kage, flødeboller eller lignende på kontoret ses

(1) altid(2) ofte(3) ind imellem(4) sjældent(5) aldrig

Ved særlige lejligheder så som fødselsdage, jubilæer o.l. fejres det oftest med

(1) slik(2) kage(3) flødeboller(4) frugt(5) lyst brød med pålæg(6) groft brød med pålæg(7) hjemmelavet mad(8) andet ________________________________________

Jeg synes, at min gruppe spiser forholdsvis

(1) sundt(2) usundt(3) hverken sundt eller usundt

Jeg synes, at det ville være dejligt med sundere madvaner i min gruppe

(1) ja(2) nej

Motion - det får jeg

(1) fordi jeg cykler mellem borgerne(2) fordi jeg går meget, når jeg arbejder(3) fordi jeg tager trappen fremfor elevatoren(4) i min fritid(5) sjældent eller aldrig

Side

70

De næste spørgsmål omhandler din mening om arbejdspladsens rolle indenfor sundhed

Mener du, at der kan gøres mere for at få motion på din arbejdsplads?

(1) ja, evt. forslag til hvordan? ________________________________________(2) nej(3) ved ikke

Jeg kunne godt tænke mig, at min gruppe vedtog en sundhedspolitik

(1) ja(2) nej(3) ved ikke

Jeg mener, at min sundhed udelukkende er mit anliggende

(1) ja(2) nej

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

meget enig enig uenig meget uenig ved ikke

En arbejdsplads har ingen ret til at blande sig i personalets sundhedstilstand (1) (2) (3) (4) (5)

En arbejdsplads bør kun opstille tilbud og regler, hvis de ønsker, at personalets sundhed skal forbedres

(1) (2) (3) (4) (5)

En arbejdsplads bør omlægge arbejdsrutinerne således, at motion medtænkes i det daglige arbejde

(1) (2) (3) (4) (5)

Det er helt i orden, at en arbejdsplads opstiller krav og regler for at sikre en forbedret sundhed og dermed mindre sygefravær blandt de ansatte

(1) (2) (3) (4) (5)

Jeg vil se det som positivt, hvis min arbejdsplads interesserede sig for min sundhed

(1) (2) (3) (4) (5)

Det er kun den private sektor, der har ret til, at blande sig i de ansattes sundhed (1) (2) (3) (4) (5)

Sundhedsordninger er kun et midlertidigt gode (1) (2) (3) (4) (5)

Jeg kunne godt tænke mig adgang til en kantineordning

Side

71

(1) ja(2) nej

Baggrunden for at en kantineordning ikke er tiltrækkende for mig er,(1) at jeg tror det vil være for dyrt(2) at jeg tror maden vil være for dårlig(3) at jeg ikke tror, at jeg kan lide maden(4) at jeg tror det vil være for besværligt(5) at jeg ikke spiser frokost når jeg er på arbejde(6) andet ________________________________________

De næste spørgsmål omhandler arbejdsmiljø og -kultur

I min gruppe føler jeg mig

(1) rigtig godt tilpas(2) godt tilpas(3) nogenlunde tilpas(4) mindre godt tilpas(5) dårligt tilpas

Hvilket udsagn mener du, bedst beskriver samarbejdsforholdet i din gruppe?

(1) Vi er som én stor familie(2) Vi er en gruppe kollegaer, der sætter fagligheden i første række(3) Vi er kollegaer og venner og yder omsorg for hinanden(4) Vi samarbejder, fordi det er nødvendigt(5) Andet________________________________________

Hvor enig er du i følgende udsagn?

meget enig enig uenig meget uenig ved ikke

Der hersker fuld tillid blandt alle mine kollegaer (1) (2) (3) (4) (5)

Vores arbejde bliver værdsat (1) (2) (3) (4) (5)

Det psykiske arbejdsmiljø er godt (1) (2) (3) (4) (5)

Man er psykisk udkørt, når min arbejdsdag er slut (1) (2) (3) (4) (5)

Man bliver respekteret i min gruppe (1) (2) (3) (4) (5)

Ingen føler sig udstødt i min gruppe (1) (2) (3) (4) (5)

Man møder altid opbakning i min gruppe (1) (2) (3) (4) (5)

Side

72

meget enig enig uenig meget uenig ved ikke

uanset problemstilling

Man føler sig vellidt og velkommen i min gruppe

(1) (2) (3) (4) (5)

Man har indflydelse på sin arbejdsdag i min gruppe (1) (2) (3) (4) (5)

Jeg føler mig stolt ved mit arbejde (1) (2) (3) (4) (5)

Mit arbejde er vigtigt og nyttigt (1) (2) (3) (4) (5)

Jeg føler, at jeg får mulighed for at udvikle mine kompetencer (1) (2) (3) (4) (5)

Jeg føler, at mit arbejde er spændende (1) (2) (3) (4) (5)

Jeg føler, at min arbejdsdag er stresset (1) (2) (3) (4) (5)

Jeg oplever mit ansættelsesforhold som værende trygt (1) (2) (3) (4) (5)

Man bliver taget alvorlig af de øvrige medlemmer i gruppen (1) (2) (3) (4) (5)

Man bliver lyttet til, når man har noget på hjertet og kan sige sin ærlige (positive eller negative) mening

(1) (2) (3) (4) (5)

Min gruppe har et godt sammenhold (1) (2) (3) (4) (5)

Der bliver taget godt imod nye ansatte (1) (2) (3) (4) (5)

Sygefraværet i min gruppe påvirker min arbejdsdag meget (1) (2) (3) (4) (5)

Hvis man har brug for hjælp til en arbejdsrelateret opgave får man den straks

(1) (2) (3) (4) (5)

Der bliver taget hensyn til private problemstillinger fx dødsfald i familien, jubilæer, sygdom osv.

(1) (2) (3) (4) (5)

Kommunikationen i min gruppe er god (1) (2) (3) (4) (5)

Omgangstonen i min gruppe passer mig fint (1) (2) (3) (4) (5)

Omgangstonen i min gruppe er humoristisk (1) (2) (3) (4) (5)

Omgangstonen i min gruppe er irettesættende (1) (2) (3) (4) (5)

Omgangstonen i min gruppe er forsigtig og mild (1) (2) (3) (4) (5)

Omgangstonen i min gruppe er hård og (1) (2) (3) (4) (5)

Side

73

meget enig enig uenig meget uenig ved ikke

bidende

Nævn 3-4 kollegaer, som du ville føle dig tryg ved at henvende dig til for at få råd og vejledning ________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis jeg kunne ændre omgangstonen i min gruppe skulle den være

(1) mildere(9) hårdere(2) ærligere(5) mere faglig(6) mindre faglig(3) mere humoristisk(7) mindre humoristisk(4) uændret(8) andet ________________________________________

Opstil en prioritering af følgende faktorer alt efter hvor stor en betydning de har for, at du får en god arbejdsdag. 1 er førsteprioritet

Borgerne ________________________________________

Sygemeldinger ________________________________________

Kollegaerne ________________________________________

Skemaet ________________________________________

Nye udfordringer ________________________________________

Gruppelederen ________________________________________

Vejret ________________________________________

Hvis jeg skulle ønske forbedringer på mit arbejdsmiljø, skulle det være på

(1) det psykiske arbejdsmiljø(2) det fysiske arbejdsmiljø fx med flere/bedre hjælpemidler(3) kommunikationen mellem gruppe og gruppeleder(4) kommunikationen mellem gruppe og øverste ledelse(5) jeg synes det er godt som det er(6) andet ________________________________________

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Side

74

meget enig enig uenig meget uenig ved ikke

Der er fuld tillid til min gruppeleder (1) (2) (3) (4) (5)

Der er fuld tillid til den øverste ledelse (1) (2) (3) (4) (5)

Gruppelederen har fuld tillid til mig (1) (2) (3) (4) (5)

Gruppelederen har fuld til mine faglige vurderinger og opgavevaretagelse (1) (2) (3) (4) (5)

Gruppelederen tager mig alvorligt (1) (2) (3) (4) (5)

Man bliver hørt af gruppelederen (1) (2) (3) (4) (5)

Man bliver hørt af den øverste ledelse (1) (2) (3) (4) (5)

Gruppelederen giver den anerkendelse man har brug for (1) (2) (3) (4) (5)

Gruppelederen giver den støtte og opbakning man har brug for (1) (2) (3) (4) (5)

Forslag til sundhedsforbedrende tiltag, kommentarer til dette spørgeskema eller andre kommentarer

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Tusinde tak fordi du har besvaret spørgeskemaet!! De samlede resultater kan rekvireres ved henvendelse til Lise Jende på ljende@hotmail.com

Venlig Hilsen

Lise Jende

2b. Spørgeskema til gruppelederne for hjemmeplejens grupper

1. Hvor god mener du, at din gruppe er til problemløsning i forhold til borgerne?Meget godeGodeMindre godeDårlige

2. Hvilke værktøjer gør din gruppe brug af i forbindelse med problemløsning? Og hvor meget bruger de værktøjerne?   

Side

75

ÅbenhedMeningsudvekslingSkænderi og kritikRos og anerkendelseSparing og gode ideerOpgivenhedProblemerne sendes videre til ledelsenSladder om kollegaer til ledelsenProblemerne fornægtesRespekt for hinandenFaglig viden og videnssøgningAutoritet og anciennitetAndet_____________________

MegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMeget

JævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligt

SjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældent

3. Hvor god mener du, at din gruppe er til intern konflikthåndtering?Meget godeGodeMindre godeDårlige

4. Hvilke værktøjer gør din gruppe brug af i forbindelse med konflikthåndtering? Og hvor meget bruger de værktøjerne?

   ÅbenhedMeningsudvekslingSkænderi og kritikRos og anerkendelseSparring og gode ideerOpgivenhedProblemerne sendes videre til ledelsenSladder om kollegaer til ledelsenProblemerne fornægtesRespekt for hinandenFaglig viden og videnssøgningAutoritet og anciennitetAndet

MegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMegetMeget

JævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligtJævnligt

SjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældentSjældent

5. Hvor meget bruger din gruppe ros og anerkendelse?

Side

76

Jævnligt - for at holde en god, positiv stemning i gruppenNår en kollega har gjort et godt stykke arbejdeNår en kollega har brug for opmuntringGanske sjældent eller aldrig

5. Hvor god er din gruppe til at slutte op omkring en kollektiv beslutning?

i forhold til borgerne

meget gode gode mindre

gode dårlige

i forhold til gruppens interne ve og vel

i forhold til ny personalepolitik

i forhold til visitation

6. Hvordan vil du beskrive din gruppe? (fx mht. sammenhold, sammensætning, samarbejde internt/externt, forandringsvillighed, omsorg, loyalitet, anerkendelse, faglighed, humor, vaner, traditioner osv.) Giv gerne eksempler________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

Side

77

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

_____________________Brug gerne bagsiden!

Tusinde tak fordi du har besvaret dette spørgeskema!!

Bilag 3: Præsentationsoplæg for hjemmeplejen

Præsentation af mig selv: studerende på aau og ansat ved hjemmeplejen gr. 5 og 6 (5 år)

Specialet omhandler: Hvordan kan kommunen hjælpe med at forbedre sundheden blandt borgere – mit fokus ligger i kommunikationen.

o VHK’s sundhedspolitik fokus på egne ansatte o VHK’s sundhedsordning for fastansatteo Naturligvis forskellige behov fra person til person, men måske også fra gruppe til

gruppe

Undersøgelsen er et kulturstudie: skal give mig et billede af, hvad den enkelte gruppe har brug for, for at fremme sundheden – samt opstille forskellige kommunikationsværktøjer, der kan sikre, at budskaber når frem og at I får optimal udbytte af fx sundhedsordningen

Side

78

(yderste led i en kommunikationskæde er svær at nå)

Spørgeskemaet:o 60 spg. – ca. 20 minutter – tid afsættes på jeres arbejdsskemao Anonymo Internetbasereto For kvinder og fastansatteo Omhandler emner som: sundhedskultur, vaner, ønsker, psykisk arbejdsmiljø,

gruppefunktion osv.

Spørgsmål??

Bilag 4:

Gruppe 1 Gruppe 3 Imødekommenhed 8 10Forbered. og påbegynd. fase 72,8% 66,7%Motivation, meget kraftig/kraftig 91,1% 66,6%Vægttab, motion, kostændring 80% 60%Sundhedspolitik 40% 80%Vægtproblem BMI/livmål 25,92/ 90,31 27,27/93,31

Gruppe 2 Gruppe 9Imødekommenhed 7 5Forbered. og påbegynd. fase 82,4% 61,9%Motivation, meget kraftig/kraftig 70% 54,5%

Side

79

Vægttab, motion, kostændring 85% 69,7%Sundhedspolitik 60% 27,3%Vægtproblem BMI/livmål 27,85/94,28 25,25/89,23

Gruppe 8 Gruppe 10 Gruppe 12 Gruppe 13Imødekommenhed 5 4 1 6Forbered. og påbegynd. fase 57,9% 45,5% 50% 58,8%Motivation, meget kraftig/kraftig 52% 47,4% 44,5% 40,8%Vægttab, motion, kostændring 88% 68,4% 72,3% 81,9%Sundhedspolitik 48% 47,4% 27,8% 36,4%Vægtproblem BMI/livmål 27,16/93,08 25,03/88,93 24,91/82,31 26,74/92,05

Gruppe 5 Gruppe 6Imødekommenhed 3 1Forbered. og påbegynd. fase 45% 56,2%Motivation, meget kraftig/kraftig 42,3% 48%%Vægttab, motion, kostændring 80,8% 80%Sundhedspolitik 41,7% 41,7%Vægtproblem BMI/livmål 26,57/87,92 26,46/88,47

Bilag 5: Analyse af grupperne

Gruppe 1

SundhedsprofilTidligere så vi, at gruppe 1 har et gennemsnitligt BMI på 25,92 og et gennemsnitligt livmål på 90,31 cm, hvilket vil sige at rent vægtmæssigt, ligger gruppen i ”moderat overvægtig” klassen. Tallene dækker over, at 8 ud af gruppens 15 respondenter er normal vægtige, mens 3 er moderat overvægtige og 4 er klasse 1 overvægtige. Kigger vi nærmere på gruppens livmål, holder kun 2 sig under de anbefalede 80 cm, mens 3 befinder sig mellem 80 og 88 cm og de sidste 8 ligger over 88 cm. Mange i gruppen har altså en forøget risiko for at pådrage sig livsstilsrelaterede sygdomme. Gruppen har altså et overvægtsproblem, ikke så meget hvad angår vægten i sig selv, men i forhold til at rigtig mange har for stort et livmål. Her skal man naturligvis huske, at nogle personer har en anderledes kropbygning, som betyder, at grænsemålene er urealistiske. Gruppen er rimelig bevidst omkring overvægten idet 46,7%, eller 7 respondenter, mener, at de

Side

80

er overvægtige, hvilket svarer nøjagtig til antallet i gruppen der er moderat eller svært overvægtige. Derudover mener, 26,7%, at de er ”lidt overvægtige” – mens de øvrige 26,7% eller 4 respondenter ikke mener, at have et overvægtsproblem. Ses dette i forhold til livmålet, som synes at være denne gruppes særlige sundhedsproblem, er der kun 2 respondenter (13,4% af gruppen), der er ubevidste omkring problemstillingen – eller også er livmålet så tæt på grænsen, at det ikke ses som et problem. Netop 2 respondenter har svaret ikke relevant på dette spørgsmål, og derfor kan der ikke skabes klaring omkring dette. Spørges de respondenter, der selv vurderer sig som overvægtige om de mærker konsekvensen af dette, er det da også kun 18,2% (2 respondenter) der svarer aldrig., de fleste 45,5% svarer dog sjældent, mens 1 enkelt svarer dagligt. Alle 11 respondenter, der vurderede sig selv som overvægtig, har da også mange gange (27,3%) forsøgt at gøre noget ved problemet – 45,5% prøver endda stadig. Man kan dermed sige, at 72,8% af gruppen befinder sig i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen, hvor 27,3% har fået tilbagefald. Gruppen er måske også meget realistisk, hvad angår deres selvvurderede sundhed – ingen føler sig meget fysisk sunde, og kun 60% føler sig fysisk sunde, 13,3% svarer endda ”neej, ikke helt”. Psykisk, ser det lidt bedre ud; 66,6% føler sig enten meget psykisk sund eller psykisk sund, men 20% afkrydser da også ”neej, ikke helt” til om det føler sig psykisk sunde. Forklaringen på den store andel af gruppen, der befinder sig i påbegyndelsesfasen, kan måske findes i denne i gruppen ret udbredte følelse af, at man både fysisk og psykisk ikke er helt på toppen. På baggrund af den høje andel af gruppen der tilsyneladende forsøger at tabe sig, vil det være forventeligt, at gruppen generelt er meget aktiv. Det er imidlertid hele 40% der overhovedet ikke dyrker motion fast, mens kun 2 respondenter, svarende til 13,4%, dyrker motion hver eller hver anden dag. Alligevel mener 26,7%, at deres kondition er acceptabel og 33,4% mener, at deres kondition er god eller meget god, hvilket vil sige, at kun 40% mener, at deres kondition er dårlig eller elendig, hvilket svarer godt overens med andelen der slet ikke dyrker motion. Andelen der forsøger at forbedre konditionen ligger dog på 46,7%, mens hele 40% vedkender kun at have forsøgt at skabe forbedringer ganske få gange. Der er imidlertid en stor forskel på andelen der dyrker motion daglig eller hver anden dag (13,4%) og på andelen der mener sig i god konditionsmæssig form (33,4%). Forklaringen kan måske findes i et ret så stort antal gåede km i gruppen – den halvdel (53,3%) der mener at vide hvor langt de går ugentligt angiver et gennemsnitligt antal km på over 30 km, hvor mindste antal angives til 5 og højeste er 65 km.

Hvad angår rygning, ryger 33,3% af gruppen, svarende til 5 respondenter, hvilket er en anelse under det gennemsnitlige for hele hjemmeplejen på 34,7%. Hele 4 ud af de 5 rygere i gruppen ønsker at stoppe med at ryge, hvilket svarer til 80%, hvilket er markant højere end for hele hjemmeplejen som ligger på 57,6%. Der er imidlertid kun en enkelt, svarende til 20%, der stadig forsøger at ”kvitte cigaretterne”. Forklaringen kan ligge i, at hele 40% sjældent eller aldrig mærker konsekvenserne af rygningen og de sidste 60% mærker det kun sjældent. Dét, at gruppens medlemmer så sjældent føler konsekvenserne af både rygning og overvægt samt at de trods det lave aktivitetsniveau mener sig i ret god form, kan have indvirkning på, at ”kun”33,3% føler sig i fare for at få en livsstilsrelateret sygdom. Det til trods for, at kun 40% af gruppen kan sige sig fri for i forvejen at være plaget af disse.

Jeg har eller har haft en eller flere af følgende livsstilsrelateret sygdomme

Respondenter

Procent

overfølsomhedssygdomme (astma og allergi) 2 13,3%diabetes 1 6,7%KOL (rygerlunger) 0 0,0%muskel- og skeletlidelser (ømme muskler og led) 4 26,7%osteoporose (knogleskørhed) 0 0,0%cancer eller andre kræftsygdomme 0 0,0%forhøjet blodtryk 1 6,7%psykiske lidelser fx kronisk angst eller depression 4 26,7%hjerte-kar-sygdomme 0 0,0%nej, ingen 6 40,0%

Side

81

I alt 15 100,0%

Og også på trods af, at flere allerede har mere end en livsstilsrelateret sygdom. Så selvom gruppen generelt synes, at være i påbegyndelsesfasen/tilbagefaldsfasen til livsstilsændringer, ligger baggrunden altså ikke i frygten for at få livsstilsrelaterede sygdomme.

Kulturelle karakteristika Gruppe 1 er en meget homogen gruppe uden kliker/undergrupperinger8, der har det godt i hinandens selskab, 60% føler sig rigtig godt tilpas, 33,3% føler sig godt tilpas og en føler sig nogenlunde tilpas. Langt de fleste betegner gruppens samarbejdsforhold som værende godt og beskriver det som ”vi er kollegaer og venner og yder omsorg for hinanden” og tre (20%) mener endda, at de er ”som en stor familie”. Gruppelederen beskriver gruppen som en meget betænksom og social gruppe, der hjælper og yder omsorg for hinanden og en gruppe, hvor der er stor tillid til hinanden. Dette støttes op af, at gruppen føler, at de straks får den hjælp de har brug for i en arbejdsrelateret opgave. Gruppen beskrives ligeledes som en åben gruppe, med en generel positiv holdning. Dette stemmer godt overens med gruppemedlemmernes udbredte tillid til hinanden – 86,7% af gruppen er enig eller meget enig i, at der hersker fuld tillid blandt alle kollegaerne. To respondenter er uenige, og det tyder på, at gruppen og måske endda også gruppelederen misforstår eller bliver misforstået af disse. Dette vil jeg komme ind på senere. Alle i gruppen mener dog, at det psykiske arbejdsmiljø er godt (80%) eller meget godt (20%), at man bliver respekteret og velkommen. Alle er enige om, at deres arbejder er vigtigt og nyttigt, og kun en respondent (6,7%) ”ved ikke” om vedkommende er stolt ved sit arbejde. To mener imidlertid ikke, at deres arbejde bliver værdsat – her skal den ene af respondenterne der ikke føler, at der er fuld tillid blandt kollegaerne findes. Ærlighed er en dyd i gruppen, og gruppelederen beskriver gruppens evne til at håndtere interne konflikter som værende gode, hvor der hovedsageligt benyttes åbenhed og meningsudveksling, men også ros og anerkendelse, sparing og gode ideer, respekt og faglig viden9. Alle gruppens medlemmer støtter indirekte op omkring muligheden for at være ærlige, men spørges der til omgangstone, dukker problemstillingen med den anden respondent, der ikke følte, at der var fuld tillid til kollegaerne op. En er ikke enig i, at kommunikationen i gruppen er god og passer til vedkommende. Alle mener, at gruppens omgangstone er humoristisk, men den omtalte respondent mener desforuden, at den er hård og bidende og føler ikke, at vedkommende bliver taget alvorligt af kollegaerne.

Hvor enig er du i følgende udsagn? - Omgangstonen i min gruppe er hård og bidendeKrydset med: Hvor enig er du i følgende udsagn? - Kommunikationen i min gruppe er god

meget enig

enig uenig meget uenig

ved ikke I alt

meget enig 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%enig 0,0% 0,0% 100,0% 0,0% 0,0% 6,7%uenig 50,0% 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 73,3%meget uenig 50,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 20,0%ved ikke 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%I alt 6 8 1 0 0 15

Endnu en respondent slutter op, da der spørges til om omgangstonen er irettesættende. 86,6% af gruppen ønsker, at omgangstonen skal være uændret, mens 26,7% efterlyser mere humor og en respondent efterlyser mere ærlighed.

Arbejdsdagen i gruppe 1 opleves af 1/3 at være stressende og to føler sig psykisk udkørte efter endt arbejdsdag og yderligere to svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Kun to (13,3%) mener ikke at have indflydelse

8 Se gruppelederens besvarelse9 Se gruppelederens besvarelse

Side

82

på sin arbejdsdag, heraf er den ene respondenten der har en divergerende forståelse af gruppens omgangstone. Vedkommende mener heller ikke, at der gives rum til at udnytte ens kompetencer – og endnu en tilslutter sig denne holdning. Dette har naturligvis betydning for, hvorvidt de ansatte føler, at deres arbejdsdag er spændende. Derfor betyder ovenstående konflikt også, at en respondent ikke føler, at dette er tilfældet. Alle er dog enige i, at der bliver taget godt imod nye ansatte og at der tages hensyn til særlige private problemstillinger. Kun en føler sig ikke tryg i sit ansættelsesforhold.

Gruppe 1 deler sig i spørgsmålet om hvorvidt en arbejdsplads har ret til eller bør blande sig i sine medarbejderes sundhed – 40% mener, at arbejdspladsen ikke har ret til dette og 60% mener, at det har den. 60% mener dog, at dette kun skal ske via tilbud. Spørger man imidlertid om det er i orden at kræve sundhedsforbedringer af personalet for at sikre et mindre sygefravær mener hele 73,3% imidlertid, at dette er i orden, 20% er endda meget enige. 6,6% falder imidlertid fra, hvis det gælder ens egen sundhed, hvor kun 66,7% vil se det som positivt, hvis arbejdspladsen interesserede sig for netop deres sundhed. Forskydningen kan skyldes, at gruppen deler sig i spørgsmålet om hvorvidt ens arbejdsdag bliver meget påvirket af sygefravær – 53,3% er enige og 46,7% er uenige. Kun en (6,7%) mener, at det kun er et privilegium for den private arbejdsplads, at blande sig medarbejdernes sundhed. Kun 1/3 mener imidlertid, at de nyopstartede sundhedsordninger i Vesthimmerlands Kommune er et varigt gode, mens 20% svarer ”ved ikke”. 53,4% mener dog, at motion skal tænkes ind i arbejdsrutinerne i stedet.

Relationen mellem gruppelederen og gruppen må betegnes som værende godt. Gruppelederen mener, at kende gruppen meget godt og gruppen svarer, at de er enige (53,3%) eller meget enige (46,7%) i, at der er fuld tillid til gruppelederen. Spørges der til om gruppelederen udviser fuld tillid til respondenten og om respondenten bliver hørt af gruppelederen, fordeler svarprocenterne sig ligesådan. Kun en svarer ”ved ikke” til spørgsmålene om, om gruppelederen tager respondenten alvorligt og om gruppelederen har tillid til respondentens faglige vurderinger og opgavevaretagelse. 2/3 af gruppen er meget enige i, at den enkelte respondent får den opbakning og anerkendelse, vedkommende har brug for fra gruppelederen, mens yderligere26,7% er enige og en ”ved ikke”. Kun to svarer ”ved ikke” til hvorvidt gruppelederen giver den nødvendige anerkendelse – resten er mere eller mindre enige. Helt den samme tillid nyder den øverste ledelse i hjemmeplejen ikke. Kun 73,4% føler tillid til den øverste ledelse, mens den sidste ¼ ikke har disse følelser og kun 53,3% er enige i, at de bliver hørt af den øverste ledelse.

Gruppe 2

SundhedsprofilI gennemsnitligt BMI ligger gruppe 2 på 27,85, mens det gennemsnitlige livmål ligger på 94,28 cm. Disse tal dækker over, at gruppens tyve respondenter fordeler sig således; en undervægtig, seks normalvægtige, fem moderat overvægtige og otte svært overvægtige, hvoraf seks er klasse 1 og to klasse 2. Gruppen har altså et betydeligt overvægtsproblem, hvor 65% af gruppens respondenter er overvægtige. Dette understreges af livmålene, hvor kun én holder sig under de anbefalede 80 cm, mens fire befinder sig mellem 80 og 88 cm og hele tolv respondenter10 angiver at ligger over de 88 cm, som indikerer en forøget risiko for at pådrage sig livsstilsrelaterede sygdomme. Spørger man gruppen, hvorvidt de selv vil vurdere dem som overvægtige, mener elleve, at de er decideret overvægtige og yderligere seks mener, at være lidt overvægtig. Der er altså en vis erkendelse i forhold til egen vægt i gruppen, selvom nogle ikke er decideret overvægtige i forhold til BMI, antyder livmålene, at der er grund til at tabe nogle kilo omkring livet. Hele 29,4% af gruppen føler da også konsekvenserne af denne overvægt dagligt, og endnu 41,2% føler dem ind imellem, mens ingen af de selvvurderede overvægtige aldrig mærker konsekvenserne af deres overvægt. Måske derfor forsøger 41,2% stadig at tabe sig, mens lige så mange har forsøgt ”mange gange” – kun 17,6% (3 respondenter) har kun forsøgt at tabe sig ”få gange”. 82,4% af gruppen befinder sig altså i forberedelses- eller

10 De sidste 3 giver ikke relevante svar

Side

83

påbegyndelsesfasen, hvoraf halvdelen har fået et tilbagefald. Gruppen mener dog stor set, at de har det godt, både fysisk og psykisk. Hele 65% af gruppen føler sig meget fysisk sund eller fysisk sund, mens de resterende føler sig nogenlunde fysisk sunde – ingen føler sig altså usunde/utilpasse på trods af, at knap 30% af gruppen mærkede konsekvenserne af deres overvægt dagligt! Hvad angår den psykiske sundhed, ser billedet næsten lige sådan ud. 75% føler sig meget psykisk eller psykisk sund, 20% føler sig nogenlunde psykisk sunde, mens en respondent erklærer sig for ”langt fra” psykisk sund, hvilket er ret bekymrende.

Selvom der som sagt er relativt mange i gruppen, der angiver at mærke konsekvenserne af overvægt dagligt, må det være på en måde, der ikke har med konditionen at gøre. Der er nemlig kun 20% af hele gruppen, der mener, at deres kondition er decideret dårlig – ingen vil klassificere sin kondition som værende elendig. Faktisk mener 30%, at deres kondition er en meget god eller god, hvilket svarer til den relative stor andel af gruppen, der dyrker motion hver eller hver anden dag. Lidt flere 35% dyrker aldrig motion, set på ugebasis. Der er altså et relativ stort aktivitetsniveau i gruppen, hvor 50% også angiver at de stadig aktivt forsøger at forbedre deres kondition. Kun 10% har kun forsøgt at forbedre konditionen få gange, mens de resterende 40% af gruppen har forsøgt mange gange. Derudover går hovedparten af gruppen en del. De 35%, der nogenlunde ved hvor meget de går, går gennemsnitligt ca.20 km om ugen, hvor mindste strækning er 5 km og den længste er 50 km. Kun 2 respondenter, 10%, går for sjældent til at det kan gøres op.

Hvad angår andelen af rygere i gruppen ligger den på 35%, hvilket ligger på niveau med hjemmeplejen som helhed, men altså langt over både lands-(27%), regions-(23,9%) og det kommunale niveau(22,9%). Kun 22,2% (2 respondenter) forsøger at stoppe, lige så mange har aldrig gjort forsøget og de sidste har kun forsøgt en enkelt eller få gange. Forklaringen kan ligge i, at 1/3 af rygerne aldrig mærker konsekvenserne ved at ryge, mens kun 2 respondenter mærker det dagligt eller indimellem. Yderligere 2 er fest-rygere

Ser vi på andelen af gruppen, der har pådraget sig livsstilsrelaterede sygdomme, er det kun 45% af gruppen, der er gået fri for disse. 20% lider af overfølsomhedssygdomme, lige så mange af forhøjet blodtryk. 15% af gruppen lider af muskel- og skeletlidelser, mens der på KOL, cancer og hjerte-karsygdomme er afkrydset med en respondent på hver. Her er det lidt uhyggeligt at konstatere, at både respondenten der har/har haft KOL og respondenten der har/har haft cancer, er rygere – ligesom 25% af dem der har/har haft henholdsvis overfølsomhedssygdomme og forhøjet blodtryk! 31,6% af gruppen frygter at få evt. yderligere livsstilsrelaterede sygdomme.

Kulturelle karakteristikaGruppe 2 beskrives af gruppelederen, som en gruppe med højt humør og som i det store hele er homogen, hvor tidligere gruppeinddeling, dog har en vis betydning. Det høje humør kan finde sin grund i et stort velvære i gruppen – hele 45% af gruppen føler sig rigtig godt tilpas i gruppen og yderligere 50% føler sig godt tilpas. En respondent føler sig kun nogenlunde godt tilpas. Flertallet i gruppen (70%) beskriver deres samarbejdsforhold som værende kollegaer og venner, der yder omsorg for hinanden, tre mener dog (15%), at fagligheden er betegnende for gruppen, mens to mener (10%), at samarbejdet bliver opretholdt af nødvendighed – en mener, at de både er en stor familie, men at fagligheden har en lige så stor plads. Det at fem respondenter er grundlæggende uenige med de øvrige gruppemedlemmer om, hvad der betegner deres indbyrdes forhold tyder på, at gruppen ikke er helt så homogen som først antaget. Dette understreges af flere besvarelser. 80% af gruppen er enige i, at sammenholdet i gruppen er godt, mens yderligere 10% er meget enige. En ”ved ikke ” og en er uenig. Kigger vi på tilliden mellem gruppens respondenter, ses uenighed tydeligere – 60% er enige i, at der er fuld tillid mellem kollegaerne, 5% er meget enige, men 25% er uenige, og en (5%) er endda meget uenig!! Og en respondent (5%) ved ikke. Der er altså en grundlæggende splittelse i gruppen. Splittelsen omhandler imidlertid ikke respekten for hinanden, for den er alle enige (75%) eller meget enige (20%) om, at den er på plads. En svarer dog ved ikke. Problemstillingen ligger heller ikke i, om man føler sig velkommen i gruppen, hvor respondenterne

Side

84

også er enige (75%) eller meget enige (20%) om, at det gør man – en svarer igen ”ved ikke”. Ligesom alle er enige om, at der tages hensyn til private problemstillinger. Spørges der imidlertid ind til opbakningen i gruppen, tegner der sig et andet billede – 25% af respondenterne mener ikke at nyde opbakning i gruppen uanset problemstilling, ligesom 20% er mere eller mindre uenige i, at ingen i gruppen føler sig udstødte og yderligere 20% svarer ”ved ikke”. Dette kan forklare, hvorfor 10% er uenige i, at det psykiske arbejdsmiljø er godt og en svarer ”ved ikke” og hvorfor 20% føler sig udkørte efter endt arbejdsdag. Dette kan imidlertid også have mange andre årsager – fx et problematisk hjem – eller måske som noget tyder på, en stresset arbejdsdag, 15% oplever dette, hvor sygefraværet påvirker ens dag for meget, 20% oplever dette, eller at man har for lidt indflydelse på en ens arbejdsdag, som 10% mener, eller at man ikke får udnyttet sine kompetencer, som 10% oplever, hvilket igen kan forklare hvorfor en af SOSU-assistenterne ikke mener, at vedkommendes arbejde er spændende. Gruppen mener, at de får den faglige hjælp de har brug for (90% er enige eller meget enige). Kun en mener ikke, at deres arbejde bliver værdsat. Alle er stolte af deres arbejde og mener, at det er vigtigt og nyttigt opgaver de varetager, ligesom alle er trygge i deres ansættelsesforhold. Alle – undtagen en, der svarer ”ved ikke” – er da også enige om, at man i gruppen kan sige sin ærlige (positive eller negative) mening og at man bliver lyttet til (90% er enige eller meget enige). Her spores den tidligere problemstilling igen. Sidst, men ikke mindst er alle enige om, at der tages godt imod nye ansatte.

Gruppen oplever, at kommunikationen i gruppen er god (95% er enige eller meget enige) og at omgangstonen passer til respondenterne (95%). Omgangstonen beskrives som humoristisk (95%), mens en respondent dog mener, at den kan være både irettesættende og hård. De fleste (70%) vil da også helst have at omgangstonen forbliver uændret, mens de resterende efterlyser mere ærlighed, faglighed og humor.

Ser man på gruppens holdning i forhold til arbejdspladsens rolle indenfor sundhedsforbedring, mener 85%, at dette udelukkende er ens eget anliggende. Alligevel mener 50%, at det er en arbejdsplads’ ret at blande sig i sine ansatte sundhed, 75% mener, at det kun skal ske via tilbud, men 80% mener alligevel, at det er helt i orden at arbejdspladsen blander sig, hvis baggrunden ligger i at forbedre sygefraværet blandt personalet – faktisk vil lige så mange se det som positivt, hvis deres arbejdsplads tog interesse i deres sundhed. Kun 60% mener imidlertid, at en arbejdsplads bør omlægge arbejdsrutinerne således at motion medtænkes. Desværre har gruppen ikke meget tiltro til deres egne nyoprettede sundhedsordning, kun 45% mener, at det ikke kun er et midlertidigt gode.

Relationen mellem gruppelederen og gruppen må betegnes som godt. Gruppelederen mener, at kende sin gruppe godt og gruppen har fuld tillid til deres gruppeleder. Gruppen mener også at nyde gruppelederens fulde tillid (95%) også til respondentens faglige vurderinger (95%) ligesom gruppen mener, at de får den støtte, opbakning og anerkendelse de har brug for(95%). Kommunikationen mellem gruppelederen og gruppen må også betegnes som værende god – gruppen mener at de både bliver hørt og taget alvorligt (100%). Forholdet til den øverste ledelse er imidlertid ikke helt så godt. 15% har ikke tillid til den øverste ledelse og 25% mener ikke, at de bliver hørt og 20% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Gruppens beskrives som lettere autoritær idet gruppe jævnligt benytter anciennitet og autoritet i forbindelse med interne konflikter, sammen med meningsudveksling, sparing, respekt for hinanden og fornægtelse af problemerne.

Gruppe 3

SundhedsprofilGruppens gennemsnitlige BMI ligger på 27,27 og det gennemsnitlige livmål ligger på 93,31 cm. Gruppen har 5 respondenter med almindelig vægt; 8 som er moderat overvægtige, 3 som er svært overvægtige – 1 i klasse 1 og 2 i klasse 2. Hvad angår livmål, befinder 2 respondenter sig under de anbefalede 80 cm, mens 4 har en let forøget risiko for livsstilsrelaterede sygdomme ved at have et liv mål over 80, men under 88 cm. Hele 10 respondenter har et livmål over 88 cm, hvilket svarer til 62,5% af gruppen. Der er altså også i denne

Side

85

gruppe et overvægtsproblem – 75% af gruppen vil give mig helt eller delvist ret i dette, idet 50% af gruppen vurderer sig selv som værende decideret overvægtig, mens endnu 25% mener at være lidt overvægtig. På trods af, at der i gruppen er 3 svært overvægtige, mener kun 1 respondent, at mærke konsekvenserne af overvægten dagligt, mens halvdelen af de selvvurderede overvægtige mener at mærke til overvægten ind imellem. Der er dog ingen, som mener aldrig at mærke nogen konsekvenser. Alligevel er der 2 respondenter, 16,7% af de selvvurderede overvægtige, der aldrig har forsøgt at tabe sig. 66,7% af gruppen kan siges, at befinde sig i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen, idet 41,7% stadig forsøger at tabe sig, mens 25% har forsøgt mange gange, og kan klassificeres som værende i tilbagefald. Spørger man gruppen om deres fysiske og psykiske velbefindenhed, mener ingen, at de fysisk er meget sunde, mens kun 12,5% mener, at de er psykisk meget sunde. 87,5% af gruppen mener, dog at de er fysisk sunde eller nogenlunde fysisk sunde, mens 12,5% svarer at de ikke er helt fysisk sunde. Hvad angår den psykiske velbefindenhed, mener 81,3% af de psykisk sunde eller nogenlunde sunde, mens 1 respondent svarer ”neej, ikke helt” til den psykiske sundhed.

12,5% af gruppen dyrker motion dagligt, mens hele 37,5% aldrig dyrker motion – de sidste 50% dyrker motion en eller to gange ugentligt. Der er altså i denne gruppe også et relativt højt aktivitetsniveau. 31,2% af gruppen vurderer deres kondition, som dårlig, mens ingen vil klassificere sin kondition som værende elendig, hvilket kan undre. Andelen med den dårlige kondition burde endvidere være højere idet andelen, der aldrig dyrker motion er på 6,3%-point højere. Forklaringen kunne ligge i de ret høje antal km, der gåes i denne gruppe. Ingen går for sjældent til at det kan gøres op og for de 43,8% der mener at kunne angive et antal km, som de går ugentligt, ligger gennemsnittet på lidt over 34 km, hvor mindste strækning ligger på 10 km og længste på 70 km. Til trods for den ret høje andel af gruppen, der dyrker motion dagligt, vil ingen vurdere deres kondition, som værende meget god, hvilket placere de resterende ved henholdsvis god (12,5%) og acceptabel (56,2%). Gruppen forsøger da også aktivt at forbedre konditionen idet 50% stadig forsøger, 18,8% har forsøgt mange gange, mens de resterende 31,2% kun har forsøgt en enkelt eller få gange. 68,8% af gruppen er altså i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen mht. motionsfremme.

Gruppen har en meget høj andel rygere idet 43,8% af gruppen ryger – det er det største antal rygere i forhold til de øvrige grupper! Ydermere mener ingen af rygerne, at mærke konsekvenserne af denne vane dagligt, dog er der ingen, der aldrig mærker noget til dem. 57,1% mærker konsekvenser ind imellem, mens 42,9% sjældent mærker noget. Kun 1 respondent forsøger stadig at gennemføre et rygestop, mens de resterende fordeler sig jævnt mellem at have forsøgt mange gange eller få gange.

Hvad angår livsstilsrelaterede sygdomme, er det kun 37,5% af gruppen der kan sige sig fri for disse. Gruppen døjer især med muskel- og skeletlidelser (31,2%), mens overfølsomhedssygdomme, osteoporose og forhøjet blodtryk følger efter med hver 12,5%. Derudover lider en respondent af diabetes og en af hjerte-karsygdomme. Igen er det 1/3 af gruppen, der frygter at pådrage sig evt. yderligere livsstilsrelaterede sygdomme, hvilket måske kan skyldes, at gruppen vurderes sig selv som værende overvægtige, men aktive. Respondenterne der lider af diabetes og forhøjet blodtryk vurderer sig selv som værende lidt overvægtige, mens den ene af de to der lider af forhøjet blodtryk markere sig selv som ryger. Der er altså lidt at arbejde på her, selvom der ikke umiddelbart ser ud til at være en sammenhæng mellem fx overvægt og muskel- og skeletlidelser idet 60% der lider af dette, ikke vurderer sig selv som overvægtig.

Kulturelle karakteristikaGruppelederen i gruppe 3 mener, at gruppen er en meget homogen gruppe uden undergrupperinger og kliker. Dette kan da også godt være tilfældet – gruppen virker dog ikke helt homogen, men føler sig stort set godt tilpasse, 46,7% føler sig rigtig godt tilpasse. Samme antal føler sig godt tilpasse, mens en kun føler sig nogenlunde tilpas. 86,7% føler sig da også vellidte og velkomne i gruppen, mens de sidste to svarer ”ved ikke”. De fleste mener da også, at de har et godt sammenhold i gruppen, 73,3% er enige, 13,3% er meget enige og 13,3% ved ikke og beskriver samarbejdsforholdet i positive vendinger, som værende ”kollegaer og

Side

86

venner” (66,7%), en stor familie (6,7%) men også kollegaer, der sætter fagligheden først (26,7%). Splittelsen ses også, når emnet omhandler gruppens tillid til hinanden, 53,5% er enige i, at der er fuld tillid blandt alle kollegaerne, 6,7% (en respondent) er meget enig, men 1/3 af gruppen svarer ”ved ikke”. 60% af gruppen er enige i, at ingen i gruppen føler sig udstødte, en er meget enig, men to er uenige eller meget uenige og 3 svarer ”ved ikke”! Derfor er det jo spændende at se på det psykiske arbejdsmiljø, men her er der ”kun” en respondent, der er meget uenig i, at det psykiske arbejdsmiljø er godt, men tre svarer ”ved ikke”. Stress ser imidlertid ud til at være et væsentligt problem i gruppen. 46,6% af gruppen oplever, at deres arbejdsdag er mere eller mindre stresset, mens yderligere 20% svarer ”ved ikke”. Derfor er der kun 1/3 af gruppen, der ikke oplever deres arbejdsdag som stresset! Dette er sandsynligvis en medvirkende faktor til, at 1/3 af gruppen er psykisk udkørte efter endt arbejdsdag. Baggrunden ligger tilsyneladende i sygefraværet i gruppen. 53,4% er enige eller meget enige i, at sygefraværet påvirker respondentens arbejdsdag meget, yderligere 13,3% svarer ”ved ikke”. Det betyder, at kun 1/3 af gruppen aktivt udmelder, at sygefraværet ikke er et problem for dem. Arbejdsforholdene og ens glæde ved sit arbejde påvirker hinanden gensidigt – og dette synes at kunne mærkes på gruppe 3: 20% af gruppen siger direkte, at de ikke er stolte af deres arbejde (6,7% svarer desuden ved ikke); to respondenter (13,3%) mener ikke, at de får den arbejdsrelaterede hjælp de har behov for; kun 53,4% mener at have indflydelse på sin arbejdsdag; en respondent mener ikke, at arbejdet er vigtigt og nyttigt; en respondent (6,7%) mener ikke, at deres arbejde bliver værdsat; 2 respondenter (13,3%) mener ikke, at de får mulighed for at udvikle deres kompetencer – alle (undtagen en ”ved ikke” besvarelse) mener dog, at deres arbejde er spændende.

I gruppen ser der ud til at være delte meninger om ledelsen; 20% af gruppen synes ikke, at harmonere med gruppelederen idet de svarer uenig eller ved ikke til følgende problemstillinger; der er fuld tillid til gruppelederen, gruppelederen har fuld tillid til respondenten; man bliver hørt af gruppelederen; gruppelederen giver den anerkendelse man har brug for; gruppelederen giver den støtte og opbakning man har brug for og gruppelederen tager mig alvorligt (13,3% fordelt på uenig og ved ikke). De fleste mener dog, at gruppelederen har tillid til gruppens faglige kompetencer, vurderinger og opgavevaretagelse. Problemstillingen synes at forværres, hvis man spørger til den øverste ledelse – kun 66,7% har tillid til den øverste ledelse og kun 40% mener, at de bliver hørt af dem. Men der ser også ud til at være et kommunikationsproblem i gruppen; 80% af gruppen mener, at kommunikationen i gruppen er god – 1 er uenig og 2 respondenter ”ved ikke”, alle er dog enige i, at den humoristiske omgangstone passer dem fint. Alligevel mener, 20% af gruppen, at omgangstonen godt kan være irettesættende. To svarer ”ved ikke” til om man bliver respekteret i gruppen og tre benytter denne mulighed til spørgsmålet om man møder opbakning til alle problemstillinger i gruppen. En mener ikke, at der bliver taget hensyn til private problemstillinger.

Hvad angår sundhed på arbejdspladsen, mener kun 60% af gruppen, at ens sundhed udelukkende er ens eget anliggende og 80% af gruppen kunne godt tænke sig, at gruppen vedtog en sundhedspolitik. Kun 20% af gruppen mener ikke, at en arbejdsplads skal blande sig i personalets sundhed og 40% af gruppen mener endda, at en arbejdsplads gerne må tage mere drastiske midler i brug end tilbud – og skal der gøres noget for at mindske sygefraværet, mener hele 80%, at det er i orden med krav og regler! Faktisk er der kun en respondent i gruppen, der helst ikke så, at deres arbejdsplads interesserede sig for vedkommendes sundhed! Desværre mener 40% af gruppen også, at sundhedsordningen kun er et midlertidigt gode og kun 60% mener, at sundheden skal fremmes ved at omlægge arbejdsrutinerne.

Gruppen synes at have tillid til deres gruppeleder (80%) – men en er uenig og to svarer ”ved ikke” og samme forhold gør sig gældende, når der spørges til om respondenterne føler, at gruppelederen har tillid til dem, om de føler, at de bliver hørt af gruppelederen, får den anerkendelse de har brug for og om de føler de får opbakning og støtte af gruppelederen. 93,3% af gruppen mener dog, at gruppelederen har fuld tillid til respondenternes faglige vurderinger og opgavevaretagelse. Knap så mange (86,7%) mener, at de bliver taget alvorligt af gruppelederen. Hvad angår den øverste ledelse, har kun 67,7% tillid til denne, mens 13,3%

Side

87

erklærer sig direkte uenige og kun 40% mener, at de bliver hørt af den øverste ledelse, mens 20% her erklærer sig uenige.

Gruppe 5

Sundhedsprofil Gruppe 5 har som tidligere nævnt en gennemsnitlig BMI på 26,57 og et gennemsnitligt livmål på 87,92 cm. Disse tal dækker over, at der i gruppen er 1 undervægtig, 13 normalvægtige, 6 moderat overvægtige og 6 svært overvægtige, hvoraf der er 2 i klasse 1, 3 i klasse 2 og 1 i klasse 3. Livmålet dækker over, at der er 6 der holder grænsen på 80 cm, mens 8 har en let forøget risiko for at påføre sig livsstilssygdomme ved at have en livmål mellem 80 og 88 cm, mens hele 11 har en forøget risiko ved at have et livmål over 88 cm. Gruppen må derfor siges, at have et seriøst overvægtsproblem både set i forhold til BMI og livmål. Kun lidt flere (9 respondenter) end de svært overvægtige (6 respondenter), mener sig decideret overvægtige, hvilket passer overens med antallet af svært overvægtige, mens yderligere 11 mener sig lidt overvægtige, hvor der kun er 6 moderat overvægtige. Der er altså normalvægtige, der anser sig selv for lidt overvægtige, hvilket kan være et udtryk for et for højt livmål. Trods det høje antal svært overvægtige i gruppen, er det kun 2 ud af de 20 selvvurderede overvægtige respondenter, der mærker konsekvenserne af dette dagligt og hele 8 mærker aldrig nogen konsekvenser. Den anden halvdel, 50%, mærker ind imellem eller sjældent nogen konsekvenser. Dette kan være årsagen til, at hele 15% af de selvvurderede overvægtige heller aldrig har forsøgt, at gøre noget ved overvægten og yderligere 40% har kun forsøgt en enkelt eller få gange. Der er altså kun 45% af denne gruppe som stadig forsøger eller har forsøgt mange gange, og som derfor kan siges at være i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen, hvor 20% så vil være i et tilbagefald. Dette er lavt i forhold til de foregående grupper og derfor vil denne gruppe sandsynligvis ikke være egnet, som ”frontgruppe”. NB!! Gruppen føler sig generelt godt tilpas. 61,5% føler sig enten meget fysisk sunde eller fysisk sunde, mens endnu 23,1% føler sig nogenlunde tilpas. 15,3% føler sig ikke eller ikke helt fysisk sunde, hvilket er en ret høj andel, som der burde tages hånd om. Psykisk ser det bedre ud. Kun 1 respondent føler sig ikke psykisk godt tilpas, hvilket selvfølgelig er nok i sig selv, mens hele 69,2% føler sig enten meget psykisk sunde eller psykisk sunde. De resterende 26,9% føler sig nogenlunde psykisk tilpas. Denne veltilpashed kan måske finde sin årsag i en høj grad af aktivitet. Hele 19,2% dyrker motion dagligt, mens yderligere 11,5% dyrker motion ca. hver anden dag. Der er dog også 30,8%, der aldrig dyrker motion, mens de sidste 38,5% dyrker motion en eller to gange ugentligt. Trods den høje andel af daglige motionister i gruppen, er der kun en enkelt, der vil vurderer sin kondition, som værende meget god. Hovedparten (53,8%) vurderer konditionen som værende acceptabel. Der er altså kun 15,3% der mener, at konditionen er enten dårlig eller elendig, hvilket vil sige, at hele 84,7% i gruppen har et positivt syn på deres kondition. Dette står i kraftig modvægt til den store andel af overvægtige i gruppen. 42,3% af gruppen forsøger stadig af forbedre deres kondition og yderligere 26,9% har forsøgt mange gange, mens hele 30,8% enten aldrig eller kun få gange har gjort forsøget. Der er altså 69,2% af gruppen, der i forhold til konditionsforbedring, befinder sig i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen. Derudover skal det nævnes, at kun 2 af gruppens 26 respondenter går for sjældent til at det kan gøres op. Af de resterende mener 9 at kunne angive et antal km gået ugentligt. Gennemsnittet ligger på 27,6 km, hvor den laveste distance angives til 6 km og den længste til 50 km.

Hvad angår rygning er der kun 7 rygere i gruppen, svarende til 26,9%, hvilket ligger på landsgennemsnittet og dermed markant lavere end gennemsnittet for hjemmeplejen generelt, men dog stadig højere end regions- og kommunegennemsnittet. Kun 2 af gruppens 7 rygere forsøger eller har forsøgt mange gange at

Side

88

stoppe med at ryge, en har aldrig prøvet og de sidste 4, hvilket vil sige over halvdelen, har kun forsøgt få gange. Baggrunden for den tilsyneladende lave interesse for rygestop kan måske finde sin årsag i de udeblevne mærkede konsekvenser – 5 af de 7, svarende til 71,5% af rygerne, mærker aldrig eller sjældent konsekvensen af at ryge.

Livsstilssygdomme går gruppen ikke fri af selvom 42,3% af gruppen slet ingen har, hvilket er positivt. 34,6% af gruppens plages imidlertid af muskel- og skeletlidelser, mens forhøjet blodtryk (19,2%) og psykiske lidelser (15,4%) også markerer sig markant i gruppen. Derudover lider 2 respondenter af overfølsomhedssygdomme. 88,9% af dem der lider af muskel- og skelet lidelser, vurderer sig selv som værende overvægtig og man burde her se en sammenhæng, ligesom tilfældet med forhøjet blodtryk, hvor 80% af dem, der lider af dette, også vurderer sig som overvægtig. I gruppe 5 er der ”kun” 26,9%, der frygter at pådrage sig evt. yderligere livsstilsrelaterede sygdomme, hvilket er lidt lavere end de øvrige grupper.NB!

Kulturelle karakteristikaGruppe 5 synes at være en meget heterogen gruppe, hvor gruppelederen mener, at der er hele seks undergrupperinger baseret på både tidligere gruppeopdeling og uddannelsesniveau. Heldigvis synes gruppen dog at føle sig godt tilpas (83,3%), bortset fra fire (16,7%) som kun føler sig nogenlunde tilpas (12,5%) eller mindre godt tilpas (4,2%) – selvom ¼ af gruppen ikke føler sig velkommen og vellidt i gruppen og 45,8% er endda uenige (37,5%) eller meget uenige (8,3%)i, at ingen i gruppen føler sig udstødte. Splittelsen i gruppen ses tydeligt i spørgsmålet omhandlende tillid. Kun 54,2% af gruppen mener, at der er fuld tillid blandt alle kollegaerne. Gruppen er dog bedre til at respektere hinanden – men 12,5% mener alligevel ikke, at man bliver respekteret i gruppen og 29,4% mener ikke, at man møder opbakning i gruppen uanset problemstilling. Alt dette påvirker naturligvis det psykiske arbejdsmiljø, hvor ¼ af gruppen da heller ikke mener, at det er godt. 45,9% af gruppen føler sig da også psykisk nedkørt efter endt arbejdsdag. Dette kan også relateres til, at halvdelen af gruppen føler, at sygefraværet påvirker arbejdsdagen meget, hvilket naturligvis også har en betydning for, at 41,7% af gruppen føler, at deres arbejdsdag er stresset. Arbejdsmiljøet påvirkes naturligvis også af graden af indflydelse man selv har på dagen, hvor 20,8% af gruppen ikke mener, at denne er tilstede, og graden af kompetenceudvikling, hvor 1/3 af gruppen ikke mener, at der er mulighed for dette. I gruppen er alle dog enige om, at deres arbejde er vigtigt og nyttigt og de fleste mener da også, at deres arbejde bliver værdsat (91,6%) og lige så mange er stolte af deres arbejde. Kun en respondent mener ikke, at arbejdet er spændende. Her kunne forklaringen muligvis ligge i, at vedkommende er uudannet afløser.

Jeg erKrydset med: Hvor enig er du i følgende udsagn? - Jeg føler, at mit arbejde er spærndende

meget enig

enig uenig meget uenig

ved ikke I alt

SOSU-hjælper 28,6% 43,8% 0,0% 0,0% 0,0% 37,5%SOSU-assistent 0,0% 31,2% 0,0% 0,0% 0,0% 20,8%Anden uddannelse 42,9% 18,8% 0,0% 0,0% 0,0% 25,0%Uuddannet 28,6% 6,2% 100,0% 0,0% 0,0% 16,7%I alt 7 16 1 0 0 24

Spørges der til kommunikationen i gruppen, mener hele 25%, at kommunikationen ikke er god! Omgangstonen ser ud til at passe de fleste, undtagen en respondent, og kun to mener, at tonen kan være hård. Derimod er der hele 20,8%, der mener, at den er irettesættende. Alle mener da også, at man bliver taget alvorligt i gruppen, og kun to mener ikke, at man altid bliver lyttet til og kan sige sin ærlige mening. Der er også kun en enkelt, der ikke mener, at man straks får den behøvede hjælp til en arbejdsrelateret opgave og alle mener, at der tages hensyn til private problemstillinger. Der er imidlertid hele 20,9% af

Side

89

gruppen, der ikke mener, at der bliver taget godt imod nye ansatte, her er det især SOSU-assistenterne, der er utilfredse.

Jeg erKrydset med: Hvor enig er du i følgende udsagn? - Der bliver taget godt imod nye ansatte

meget enig

enig uenig meget uenig

ved ikke I alt

SOSU-hjælper 33,3% 40,0% 25,0% 0,0% 100,0% 37,5%SOSU-assistent 0,0% 13,3% 50,0% 100,0% 0,0% 20,8%Anden uddannelse 66,7% 26,7% 0,0% 0,0% 0,0% 25,0%Uuddannet 0,0% 20,0% 25,0% 0,0% 0,0% 16,7%I alt 3 15 4 1 1 24

16,7% af gruppen mener ikke, at gruppen har et godt sammenhold. Derfor er der da heller ingen, der mener, at deres samarbejde kan beskrives som ”en stor familie”. Gruppen deler sig mellem at de ”sætter fagligheden først” og at være ”kollegaer og venner” og en mener, at de samarbejder, fordi nødvendigheden kræver det.

De fleste respondenter har tillid til deres gruppeleder (91,7%) og kun en erklærer sig direkte meget uenig. Lidt færre mener til gengæld, at gruppelederen har tillid til respondenten (87,5%). De fleste (91,7%) mener ligeledes, at gruppelederen har fuld tillid til respondenternes faglige vurderinger og opgavevaretagelse samt at gruppelederen tager respondenterne alvorligt. Der synes imidlertid, at være et kommunikationsproblem – to respondenter er uenige eller meget uenige i, at de bliver hørt af gruppelederen og tre mener ikke, at gruppelederen giver den anerkendelse der er brug for. Hvad angår den øverste ledelse, er der imidlertid kun 54,1%, der har tillid til denne og kun 29,1% - ikke engang 1/3 af gruppen – mener, at blive hørt heraf.

Ser vi på gruppens holdninger i forhold til deres arbejdsplads’ rolle i deres sundhed, mener hele 83,3% af deres sundhed udelukkende er deres anliggende og kun 41,7% er interesseret i, at gruppen vedtager en sundhedspolitik. Selv når det gælder om at nedbringe sygefraværet, mener kun 67,7%, at det er i orden at en arbejdsplads opstiller regler og krav. Alligevel vil 83,4% se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed og det er da også kun 29,2% af gruppens respondenter, der ikke mener, at en arbejdsplads har ret til at blande sig i deres ansattes sundhed! 57,8% mener, at en arbejdsplads bør indtænke motion i den daglige arbejdsrutine og lige så mange mener, at sundheden kun skal forbedres gennem tilbud fra arbejdspladsen. Kun 20,9% af gruppens respondenter tror, at sundhedsordningerne er midlertidige.

Gruppe 6

SundhedsprofilDen gennemsnitlige BMI i gruppe 6 ligger på 26,46. Dette dækker over, at der i gruppen er 13 normalvægtige, 6 moderat overvægtige og 5 svært overvægtige, hvoraf 3 er i klasse 1, 1 i klasse 2 og 1 i klasse 3. Det gennemsnitlige livmål er 88,47 cm og dækker over, at kun 3 har et livmål under de anbefalede 80 cm, mens 6 har et livmål over 80 cm, men under 88 cm og 9 angiver et livmål over 88 cm. Denne gruppe må altså ligeledes siges, at have et betydeligt overvægtsproblem. Ud fra disse tal er 11 ud af 24 11 respondenter dvs. 45,8% overvægtige, mens 15 ud af 18 respondenter, dvs. 83,3 %, har et for stort livmål. Man skal naturligvis huske at livmålet ikke gælder for alle, da forskellig kropsbygning kan betyde, at grænserne ikke er realistiske. Spørger man respondenterne selv, vil kun 28% vurdere sig selv som værende overvægtig og yderligere 36% mener sig lidt overvægtig – 64% mener dermed at have et større eller mindre

11 Der er 25 respondenter i de øvrige spørgsmål, men en svare ikke relevant på disse spørgsmål

Side

90

vægtproblem. Det er altså 18,2%, der ikke er klar over, at de af fx læger vil blive vurderet som overvægtige pga. deres livmål. 6 respondenter ud af de 16 selvvurderede overvægtige mærker aldrig nogen konsekvenser på overvægten og ingen, trods 5 svært overvægtige i gruppen, mærker konsekvenser dagligt! Yderligere 43,8% mærker sjældent noget til deres overvægt. Dette er måske årsagen til, at 37,5% af disse respondenter kun få gange har forsøgt at tabe sig. Næsten lige så mange, 31,2%, forsøger imidlertid stadig at tabe sig og yderligere 25% har forsøgt mange gange. Det vil sige, at 56,2% af de overvægtige befinder sig i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen. Gruppen har det tilsyneladende godt, som de har det og dette understreges af at 12% føler sig meget fysisk sunde, 48% fysisk sunde og 40% nogenlunde fysisk sunde. Tallene for den psykiske velbefindenhed følger mønsteret; 12% føler sig meget psykisk sunde, 64% psykisk sunde og 24% nogenlunde psykisk sunde. Denne tilsyneladende veltilpashed, kommer imidlertid ikke fra et højt aktivitetsniveau – hele 48% af gruppen dyrker aldrig motion og kun 1 respondent dyrker motion dagligt. En gang om ugen, to gange om ugen og ca. hver anden dag dyrker 16% på hver motion. Alligevel vil ingen vurdere sin kondition som værende elendig, og kun 8% mener den er dårlig. 88% mener endda, at konditionen er acceptabel eller god. Forklaringen kan heller ikke ligge i, at gruppen går relativt meget, selvom kun en enkelt respondent går så sjældent, at det ikke kan gøres op, går de 10 i gruppen som kunne angive et antal km kun gennemsnitligt 14,4 km, hvor mindste strækning er 5 km og længste er 30 km. 36% af gruppen forsøger dog stadig at forbedre deres kondition – der er altså flere der forsøger at forbedre motionen end der er i forhold til at skabe vægttab. Dette har naturligvis sin årsag i, at også ikke overvægtige forsøger at forbedre konditionen – faktisk er det hovedsageligt dem der vurderer sig som lidt overvægtige, der forsøger at forbedre konditionen.

Jeg mener selv, at jeg er overvægtigKrydset med: Jeg har aktivt forsøgt at forbedre min kondition tidligere

en enkelt gang

få gange mange gange

forsøger stadig

aldrig I alt

ja 0,0% 20,0% 33,3% 33,3% 0,0% 28,0%lidt 0,0% 20,0% 33,3% 55,6% 0,0% 36,0%nej 0,0% 60,0% 33,3% 11,1% 0,0% 36,0%I alt 0 10 6 9 0 25

Ser vi på rygning, er det forbavsende få i gruppen der ryger – kun 20%, hvilket er et niveau der er lavere end både lands-, regions- og kommunalt niveau. Der har imidlertid hos disse 5 respondenter, ikke været den store indsats for et rygestop at spore. 1 har aldrig forsøgt, 3 har forsøgt en enkelt gange og den sidste har forsøgt få gange. Baggrunden kunne måske ligge i, at alle 5 rygere kun mærker konsekvenserne af rygningen sjældent.

Sidst men ikke mindst, skal vi se på de livsstilsrelaterede sygdommes udbredelse i gruppen. Kun 32% af gruppen lider ikke af nogen af den nævnte sygdomme. Den store synder i gruppen er muskel- og skeletlidelser (32%), derefter kommer overfølsomhedssygdomme (16%), forhøjet blodtryk (12%) og psykiske lidelser (12%). Derudover lider en enkelt af diabetes, endnu en af osteoporose og en af hjerte- karsygdomme. Vedkommende med diabetes vurderer sig selv som værende overvægtig, ligesom hovedparten af dem der lider af forhøjet blodtryk. Det kan måske undre, at det faktisk kun er de selvvurderede lidt overvægtige, der hovedsageligt lider af muskel- og skeletlidelser, mens de selvvurderede decideret overvægtige lider mindst af dette – også i forhold til de ikke overvægtige! Den ene af dem, der lider af forhøjet blodtryk, ryger.

Kulturelle karakteristikaI gruppe 6 er der kun 79,2% der føler sig godt tilpas (54,2%) eller rigtig godt tilpas (25%). De sidste 20,8% føler sig kun nogenlunde tilpas – til gengæld er der ingen, der ikke føler sig tilpas. Gruppelederen mener, at der i gruppen er tre grupperinger fordelt på erfaring og splittelsen i gruppen er tydelig, når man ser på tillid blandt kollegaerne – kun 37,5% af gruppen er enige (25%) eller meget enige i (12,5%), at der er fuld tillid

Side

91

blandt alle kollegaerne. Hele 20,8% af gruppen er direkte uenige i, at ingen i gruppen føler sig udstødte – og yderligere 29,2% svarer ”ved ikke”! I gruppen er der ligeledes 16,7%, der ikke mener, at alle bliver respekteret i gruppen og 8,3% føler direkte, at man ikke er vellidt og velkommen i gruppen (yderligere 8,3% svarer ”ved ikke”). Derudover mener 25% af gruppen ikke, at man uanset problemstilling møder opbakning i gruppen og kun 2/3 af gruppen mener, at der er et godt sammenhold i gruppen. Derfor er det måske også ganske forståelig, at hele 45,8% af gruppen ikke mener, at det psykiske arbejdsmiljø er godt og at 41,8% af gruppen er psykisk udkørte efter endt arbejdsdag. Her har det også sin betydning, at kun 79,1% af gruppen føler, at deres arbejde bliver værdsat. I gruppen er alle dog enige om, at deres arbejde er vigtigt og nyttigt og de fleste er stolte af deres arbejde (95,8%) og synes, at de har et spændende job (87,5%)Men den manglende værdsættelse kan måske netop derfor give dybe skår(??). Halvdelen af gruppen synes ydermere, at blive påvirket af sygefraværet i gruppen og 37,5% af gruppen føler, at de har en stresset arbejdsdag. Ens velbefindende på arbejdspladsen bliver påvirket af faktorer så som egen indflydelse; 29,2% mener ikke at denne er tilstede i gruppen – her er det især SOSU-hjælperne og afløserne der føler dette.

Jeg erKrydset med: Hvor enig er du i følgende udsagn? - Man har indflydelse på sin arbejdsdag i min gruppe

meget enig

enig uenig meget uenig

ved ikke I alt

SOSU-hjælper 0,0% 61,5% 57,1% 0,0% 100,0% 58,3%SOSU-assistent 50,0% 23,1% 0,0% 0,0% 0,0% 16,7%Anden uddannelse 50,0% 7,7% 28,6% 0,0% 0,0% 16,7%Uuddannet 0,0% 7,7% 14,3% 0,0% 0,0% 8,3%I alt 2 13 7 0 2 24

Der ud over har muligheden for at udvikle ens kompetencer også betydning for arbejdsdagen; 12,5% mener, at denne mulighed mangler og hvad angår tryghed i ansættelsen, er der kun en respondent, der ikke føler tryghed. Umiddelbart ser det dog ud til, at gruppen forstår at kommunikere med hinanden – 87,5% af gruppen føler, at man bliver lyttet til og kan sige sin ærlige mening, 91,6% mener, at man bliver taget alvorligt og 79,2% mener, at de får den hjælp de har brug for til en arbejdsrelateret opgave. Selvom disse tal kunne være bedre – kunne man godt have forventet lavere værdier, når man ser på den udprægede splittelse i gruppen. 25% af gruppen mener da heller ikke, at kommunikationen i gruppen er god. Kun en mener ikke, at der bliver taget hensyn til private problemstillinger (to svarer ”ved ikke”) og 8,3% mener ikke, at der bliver taget godt imod nye ansatte. Samarbejdsforholdet beskrives af gruppen meget forskelligt; 37,5% af gruppen mener, at ”fagligheden” er i første række; 41,7% mener, at de er ”kollegaer og venner” og 20,9% mener, at samarbejdet fungere pga. nødvendighed – dette understreger splittelsen i gruppen. Derfor kan det heller ikke undre, at kun 20,8% mener, at alt er godt nok som det er, mens 41,7% ønsker forbedringer på det psykiske arbejdsmiljø. Derudover ønsker 29,2% af gruppen, at kommunikationen mellem gruppe og gruppeleder skulle forbedres og 16,7% mener, at dette også skulle ske i forhold til den øverste ledelse. Derfor ville man forvente, at forholdet mellem gruppe og gruppeleder ikke er det bedste – alligevel er der kun 8,3% af gruppen, der ikke har fuld tillid til lederen og kun 16,7% af gruppen svarer ”ved ikke” til om gruppelederen har fuld tillid til respondenten, til deres faglige vurderinger og opgavevaretagelse og kun to svarer ”ved ikke” til om gruppelederen tager respondenten alvorligt. Til spørgsmålet om man bliver hørt af gruppelederen er der endda kun en der svarer ”ved ikke” – resten er mere eller mindre enige. Det halter heller ikke med støtte og opbakning (91,7% er mere eller mindre enige), men det gør det derimod lidt når det handler om anerkendelse – kun 79,2% mener, at denne er tilstede. Hvad angår den øverste ledelse, så har kun 54,2% fuld tillid hertil, og kun 50% mener, at de bliver hørt af disse.

Ser vi kort på omgangstonen i gruppen, beskrives denne hovedsageligt som humoristisk (16,7% er uenige), mens 20,9% mener, at den er irettesættende og 12,5% mener endda, at den er hård og bidende og det er

Side

92

da også kun 79,2% af gruppen, der mener, at omgangstonen passer dem fint. Alligevel er det kun 29,2%, der ikke ville ændre den, hvis de kunne. 41,7% efterspørger ærlighed, 29,2% mere faglighed, 25% en mildere tone, 16,7% mere humor, en respondent mindre humor og en efterspørger mindre sladder, hvor man snakker om problemer med andre end personen problemstillingen omhandler.

Hvad angår arbejdspladsens rolle i gruppens sundhed, mener 83,3% af gruppen, at dette udelukkende er deres eget private anliggende. Alligevel mener 45,8% af gruppen, at en arbejdsplads har ret til at blande sig! Selvom gruppen virker meget påvirket af stress og sygefravær, er der alligevel kun 58,3%, der mener, at det er i orden, at arbejdspladsen opstiller krav og regler til sundheden for at mindske sygefraværet og kun 54,2% mener, at der bør indtænkes motion i arbejdsrutinerne. Dette ligger ikke til grund i, at gruppen mener, at dette hører den private arbejdsplads til – kun en er enige heri, men gruppen synes at være stor tilhænger af frivillighedsprincippet – hele 75% mener, at der kun skal opstilles tilbud til de ansatte – alligevel vil 79,1% se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed. Der er da også kun 41,7% af gruppen, der godt kunne tænke sig, at gruppen vedtog en sundhedspolitik. 1/3 af gruppen mener, at sundhedsordningen kun er et midlertidigt gode.

Gruppe 8

SundhedsprofilDenne gruppe har en gennemsnitlig BMI på 27,16 og et gennemsnitligt livmål på 93,08 cm. Tallene dækker over, at 12 respondenter er normalvægtige, 7 moderat overvægtige, mens hele 6 ( svarende til 24% af hele gruppen) er svært overvægtige, hvoraf 4 ligger i klasse 1 og 2 i klasse 2. 5 respondenter holder sig under de anbefalede 80 cm, 3 holder sig mellem 80 og 88 cm, mens hele 17 (svarende til 68% af hele gruppen) befinder sig over 88 cm, hvor risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme er forøget. 40% af gruppen mener da også selv, at de er overvægtige, mens yderligere 36% mener, at de er lidt overvægtige, hvilket giver et billede af en gruppe med 76% mere eller mindre overvægtige! 15,8% af de selvvurderede overvægtige hæmmes eller mærker konsekvenserne af deres overvægt dagligt, mens ligeså mange aldrig mærker til det. De øvrige mærker ind imellem (36,8%) at de er overvægtige eller sjældent (31,6%). I gruppen er der da også 47,4% der stadig forsøger at tabe sig, mens yderligere 10,5% har forsøgt mange gange. Det vil sige, at 57,9% af gruppen kan betegnes som værende i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen, hvilket skal ses i forhold til at hele 52% af gruppen ifølge BMI er overvægtige og 68% af gruppen har et for stort livmål. Hvad angår deres velbefindenhed, er der 12% af gruppen der hverken føler sig helt fysisk eller psykisk sunde. Lige så mange føler sig imidlertid både meget fysisk og psykisk sunde. 28% føler sig fysisk sunde og 48% føler sig nogenlunde sunde fysisk. Det ser lidt bedre ud psykisk, hvor 40% føler sig psykisk sund, mens 36% føler sig nogenlunde psykisk sunde. Gruppen er relativ aktiv. Selvom kun en enkelt dyrker motion dagligt, er der til gengæld kun 24% der overhovedet ikke dyrker motion. Derudover dyrker yderligere 20% motion ca. hver anden dag og de sidste 52% dyrker motion en eller to gange ugentligt. Det forklarer, at hele 84% af gruppen mener, at deres kondition kan betegne acceptabel eller god, mens 12% mener den er dårlig og kun en enkelt mener den er meget god, hvilket stemmer godt overens med, at også kun en respondent dyrker motion dagligt. Derfor kommer det også som en overraskelse, at den daglige motionist kun vurdere sin kondition som værende acceptabel, hvorimod respondenten med den meget gode kondition, kun dyrker motion en gang ugentligt. Ligesom det kan undre, at 83,3% af dem der aldrig dyrker motion, mener, at deres kondition er acceptabel.

Jeg mener, at min kondition er Krydset med: Jeg dyrker motion i klub, svømmer, løber eller lignede

0 gange om ugen

1 gang om ugen

2 gange om ugen

ca. hver anden

dag

dagligt I alt

meget god 0,0% 16,7% 0,0% 0,0% 0,0% 4,0%god 0,0% 0,0% 14,3% 60,0% 0,0% 16,0%

Side

93

acceptabel 83,3% 50,0% 85,7% 40,0% 100,0% 68,0%dårlig 16,7% 33,3% 0,0% 0,0% 0,0% 12,0%elendig 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%I alt 6 6 7 5 1 25

Forklaringen kan heller ikke findes i antal gåede km. Ingen går for sjældent til at det kan gøres op, men de 10 der mener, at kunne angive et antal km går kun gennemsnitligt 20,4 km ugentligt, hvor mindste strækning angives til 3 km og længste til 50 km. Det er imidlertid 56% af gruppen, der stadig forsøger at forbedre deres kondition, mens yderligere 24% har forsøgt mange gange. Der er altså 80% af gruppen, der i forhold til motion er i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen. Der er imidlertid også 20% der aldrig eller kun få gange har forsøgt at forbedre deres kondition.

Hvad angår rygning, så er der 32% rygere i gruppen, hvilket ligger lidt under det gennemsnitlige niveau for hele hjemmeplejen. 2 ud af disse 9 rygere hæmmes eller mærker konsekvenserne af rygningen dagligt, mens 1 aldrig mærker noget til det. De øvrige mærker sjældent (44,4%) eller kun få gange (22,2%). 2 respondenter mærker konsekvenserne af deres rygning dagligt, derfor kan det undre, at ingen angiver at de stadig forsøger at gennemføre et rygestop og kun 2 har forsøgt mange gange. De fleste (66,6%) angiver at have forsøgt få gange. Alle har dog forsøgt mindst en gang.

Gruppen er den mindst ramte af livsstilssygdomme NB!! Idet hele 56% af gruppen går helt fri. Gruppen lider mest af muskel- og skeletlidelser (32%), mens 20% lider af overfølsomhedssygdomme, 16% af forhøjet blodtryk, 12% af psykiske lidelser og en enkelt respondent lider af hjerte- karsygdomme. Respondenten der lider af hjerte- karsygdomme, vurderer sig selv som værende overvægtig, ligesom halvdelen af dem der lider af muskel- og skeletlidelser samt forhøjet blodtryk. Gruppen fordeler sig med 2/3 som ikke frygter at pådrage sig en livsstilsrelateret sygdom, og med 1/3 der frygter det.

Kulturelle karakteristikaGruppe 8 ser ud til at være en meget veltilpas gruppe – hele 52% af gruppe føler sig rigtig godt tilpas og yderligere 36% føler sig godt tilpas. De sidste 12% føler sig nogenlunde tilpas. Dette er hjemmeplejens mest tilpasse gruppe. NB!! Og alligevel er der kun 52% af gruppen, der føler, at der hersker fuld tillid blandt alle kollegaerne - 28% er direkte uenige! De fleste (96%) er dog enige om, at alle bliver respekteret i gruppen – en er dog meget uenig – og føler sig alligevel nogenlunde tilpas….Man kunne derfor få tanken, at respondenten ikke føler at alle kollegaerne respekterer alle, men at hun selv dog bliver respekteret. Svaret gives altså på en andens vegne, som enten ikke er i målgruppen eller som ikke selv føler manglen på respekt. Det samme gør sig gældende med hensyn til om nogen i gruppen føler sig udstødte – 4 respondenter (16%) er mere eller mindre uenige. Mistanken om, at der svares på andres vegne bekræftes af, at alle i gruppen føler sig vellidte og velkomne i gruppen og alle føler, at alle bliver taget alvorligt af kollegaerne. Dette får mig til at mistænke, at kommunikationen i gruppen er mangelfuld, men alle i gruppen mener, at den er god og alle undtagen en respondent mener også, at omgangstonen, som overvejende beskrives som humoristisk, passer dem fint, en svarer desuden ”ved ikke”. Alligevel mener flere, tre respondenter, at omgangstonen er irettesættende og en mener desuden, at den er hård og bidende. 60% ønsker derfor heller ikke at ændre noget ved omgangstonen, men hele 24% efterspørger altså ærlighed, 16% efterspørger humor, 12% faglighed. En ønsker tonen mildere, og en ønsker den hårdere. Trods den relative store efterspørgsel på ærlighed i gruppen, er der kun 8%, der ikke mener, at man kan sige sin ærlig positive eller negative mening.

Gruppelederen mener, at gruppen har et godt sammenhold. Dette understøttes af respondenterne, hvor 20% er meget enige og kun en er uenig og en ved ikke. 16% mener dog ikke, at man får opbakning i gruppen uanset problemstilling og 12% svarer ved ikke, der er imidlertid kun 8% der mener, at de ikke straks får den behøvede hjælp til en arbejdsrelateret opgave, en svarer desuden ved ikke. Gruppen beskriver hovedsageligt samarbejdsforholdet som ”kollegaer og venner” (76%), ingen mener, at de er som

Side

94

en stor familie, men 12% sætter fagligheden først. Det psykiske arbejdsmiljø godt for 72% og meget godt for 16%, men 8% er uenige og en ved ikke og 24% er psykisk udkørt efter endt arbejdsdag. Der er dog kun en, som ikke er stolt af sit arbejde og en som ikke føler, at vedkommendes arbejde bliver værdsat – det er ikke den samme respondent. Ingen af delene skyldes, at respondenterne synes, at deres arbejde ikke er vigtigt eller nyttigt – her er alle nemlig enige om, at det er det og kun en mener ikke, at arbejdet er spændende, vedkommende er SOSU-hjælper og vedkommende savner mulighed for at udvikle sine kompetencer, som den eneste i sin gruppe.

Hvor enig er du i følgende udsagn? - Jeg føler, at jeg får mulighed for at udvikle mine kompetencerKrydset med: Hvor enig er du i følgende udsagn? - Jeg føler, at mit arbejde er spærndende

meget enig

enig uenig meget uenig

ved ikke I alt

meget enig 33,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4,0%enig 66,7% 95,2% 0,0% 0,0% 0,0% 88,0%uenig 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%meget uenig 0,0% 0,0% 100,0% 0,0% 0,0% 4,0%ved ikke 0,0% 4,8% 0,0% 0,0% 0,0% 4,0%I alt 3 21 1 0 0 25

Det tidligere omtalte psykiske arbejdsmiljø kunne være påvirket af, at 28% af gruppen føler, at deres arbejdsdag er påvirket af stress og hele 40% af gruppen mener, at deres dag påvirkes meget af sygefravær. 12% af gruppen mener desuden ikke, at de har indflydelse på deres arbejdsdag, hvilket også kan have en betydning for arbejdsmiljøet. 96% af gruppen føler tryghed i deres ansættelsesforhold og lige så mange mener, at der bliver taget hensyn til private problemstillinger. Kun en mener ikke, at der bliver taget godt imod nye ansatte.

Ser vi på forholdet til gruppelederen, har de fleste (96%) fuld tillid til denne og 92% mener det er gensidigt. To svarer ”ved ikke”. Alle respondenterne er desuden enige om, at gruppelederen har tillid til deres faglige kompetencer og at de bliver hørt. De fleste (96%) er også enige om, at gruppelederen tager dem alvorligt, to respondenter mener imidlertid ikke, at gruppelederen giver den behøvede anerkendelse. 92% af gruppen mener, at gruppelederen giver den støtte og opbakning respondenterne har brug for – en er uenig og en ved ikke. Hvad angår den øverste ledelse, er der kun 48%, der har fuld tillid til denne og 28% mener, at de bliver hørt af denne.

Selvom 80% af gruppen mener, at deres sundhed udelukkende er deres anliggende, vil 48% alligevel gerne have, at deres gruppe vedtog en sundhedspolitik og 56% er direkte uenige i, at en arbejdsplads ikke har ret til at blande sig i de ansattes sundhed. 72% mener, at der kun skal opstilles tilbud, men stilles der krav og regler for derigennem at mindske sygefraværet, mener hele 80%, at det er helt i orden og 92% vil se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed. Der er imidlertid kun 48% der mener, at arbejdspladsen skal indtænke motion i arbejdsrutinerne og 24% mener godt, at dette kan lade sig gøre. 24% mener, at sundhedsordningerne kun er et midlertidigt gode.

Gruppe 9

SundhedsprofilGruppe 9 har en gennemsnitlig BMI på 25,26, mens det gennemsnitlige livmål for gruppen ligger på 89,23 cm. Der er i gruppen 16 normalvægtige, 12 moderat overvægtige og 5 svært overvægtige – alle i klasse 1. Med hensyn til livmålene ligger 5 af respondenterne under 80 cm, 10 mellem 80 og 88 cm og hele 15 over 88 cm. Derfor har gruppen nok et meget realistisk billede af sig selv idet 30,3% af gruppen vurderer sig selv som værende overvægtig, mens 33,3% mener, at de er lidt overvægtige og 36,4% vurderer dermed sig selv

Side

95

som normalvægtige eller i det mindste som værende ikke-overvægtig. Der er imidlertid ca. 2/3 af de ifølge BMI normalvægtige, som dog burde tabe sig over livet, som gør dem lettere overvægtige set i forhold til livmålet. Kun en enkelt af gruppens medlemmer har aldrig forsøgt at tabe sig, mens 42,9 % stadig arbejder på sagen og yderligere 19 % har forsøgt mange gange. Det betyder, at 61,9 % af de selvvurderede overvægtige befinder sig i enten forberedelses- eller påbegyndelsesfasen, hvor 19 % er i tilbagefald. 1/3 af gruppen har imidlertid kun forsøg få eller en enkelt gang, hvilket nok skyldes, at deres BMI værdier er fine. Selvom der er fem svært overvægtige i gruppen, er der kun en enkelt der mærker eller hæmmes af overvægten dagligt og 7 af de selvvurderede overvægtige mærker aldrig til overvægten. Der er imidlertid hele 42,9 % der mærker konsekvenserne ind imellem, som er den kategori der ligger næst efter dagligt. Gruppen føler sig generelt ret godt tilpas. Fysisk føler 54,5 % sig sunde, mens 33,3 % føler sig nogenlunde sunde. Kun en respondent føler sig meget sund fysisk og tre (9,1 %) føler sig ikke helt sunde. Psykisk er billedet lidt bedre, 57,6 % føler sig psykisk sunde, 30, 3% føler sig nogenlunde sunde, mens tre (9,1 %) føler sig meget sunde. Her er der kun en der svarer ”neej, ikke helt” til den psykiske sundhed. Der er i gruppe 9 tre respondenter, der dagligt dyrker motion. Derudover dyrker yderligere fem respondenter (15,2 %) motion ca. hver anden dag. Der er til gengæld også 30,3 % af gruppen, der aldrig dyrker motion, mens 24,2% dyrker motion en gang om ugen og 21,2 % dyrker motion to gange ugentligt. Trods det store antal, der ikke dyrker motion, vurderer hovedparten af gruppen, at deres kondition er acceptabel (54,4 %), 24,2 % mener den er god og 6,1 % (to respondenter) mener, at deres kondition er meget god. Der er da også 5 respondenter, der mener, at deres kondition er enten dårlig (12,1 %) eller ligefrem elendig (3 %). Gruppen går heller ikke ret meget. To går for sjældent til at det kan gøres op, 66,7 % ved ikke hvor meget de går og de resterende angiver at gå gennemsnitligt 10,4 km ugentligt. Mange i gruppen forsøger imidlertid, at forbedre konditionen (30,3%), endnu flere (33,3%) har forsøgt mange gange, mens 9,1% aldrig eller kun en enkelt gang har forsøgt.

Der er et meget stort antal rygere i gruppen, 39,4%. Derudover er der to festrygere. Der er kun 26,6% af rygerne der stadig eller mange gange har forsøgt at gennemføre et rygestop – lige så mange har aldrig forsøgt og yderligere 20% har kun forsøgt en enkelt gang. Baggrunden kan måske findes i, at ingen af rygerne hæmmes eller mærker konsekvenser af deres rygning dagligt, mens hele 40% aldrig mærker noget og yderligere 26,7% kun sjældent mærker noget.

Jeg mener, at min kondition er Krydset med: Jeg dyrker motion i klub, svømmer, løber eller lignede

0 gange om ugen

1 gang om ugen

2 gange om ugen

ca. hver anden

dag

dagligt I alt

meget god 0,0% 25,0% 0,0% 0,0% 0,0% 6,1%god 0,0% 25,0% 42,9% 20,0% 66,7% 24,2%acceptabel 60,0% 50,0% 42,9% 80,0% 33,3% 54,5%dårlig 30,0% 0,0% 14,3% 0,0% 0,0% 12,1%elendig 10,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,0%I alt 10 8 7 5 3 33

Det pudsige er igen, at de daglige motionister ikke mener, at deres kondition er meget god, men derimod kun vurderer den til at være god eller acceptabel. Dette kan tolkes som beskedenhed, som at motionsformen ikke er ret hård eller, at disse respondenter for nyligt har påbegyndt daglig motion og endnu ikke har nået det ønskede mål.

57,6% af gruppen har en eller flere livsstilsrelaterede sygdomme, hvor langt den største andel har muskel- og skeletlidelser (36,4%) tæt forfulgt af overfølsomhedssygdomme (24,2%). Relativt mange (15,2%) lider af psykiske lidelser, og 2 lider af forhøjet blodtryk. Der er lidt flere i denne gruppe som er bange for at pådrage sig livsstilsrelaterede sygdomme (40 %).

Side

96

Kulturelle karakteristikaI gruppe 9 er der 63,6 %, der føler sig godt tilpas; 27,3 % der føler sig rigtig godt tilpas og 9,1 %, der føler sig nogenlunde tilpas. Gruppen er ifølge gruppelederen delt op i to teams og dette kan være årsagen til, at gruppen tilsyneladende har meget lidt tillid til hinanden – 42,4 % af gruppen er ikke enige i, at der er fuld tillid blandt alle kollegaerne! Kun 1/3 af gruppen er enige i, at der er tillid blandt alle kollegaerne, en respondent er meget enig, en er meget uenig og 18,2 % svarer ”ved ikke”. Dette er altså den gruppe i hjemmeplejen, som har mindst tillid til hinanden. Årsagen til, at hele 33,3% af gruppen er uenige i, at det psykiske arbejdsmiljø er godt, kan måske forklares i denne grundlæggende manglende tillid. Kun 54,4 % er enige, ingen er meget enige og de resterende 12,1 % svarer ”ved ikke”. Denne manglende tillid kan måske også forklare, hvorfor kun 1/3 er enige i, at ingen føler sig udstødte i gruppen, mens de sidste 2/3 er (meget) uenige eller svarer ”ved ikke”. Alligevel føler de fleste sig både respekteret (93,9 %) og vellidt og velkommen (84,3 %) i gruppen -9,1 % er dog direkte uenige – og de fleste føler også, at de får den hjælp de har brug for til arbejdsrelaterede problemstillinger. Jeg vil her gå ud fra at dette er fra ledelsens side idet 1/3 af gruppen ikke føler, at de får opbakning i gruppen uanset problemstilling, ligesom 18,2 % ikke mener, at alle bliver taget alvorligt af kollegaerne. Splittelsen kommer tydeligt til udtryk i spørgsmålet om gruppens sammenhold – 21,2 % mener ikke, at det er godt og 6,1 % svarer ”ved ikke”. Derudover mener 12,1 % ikke, at man i gruppen kan sige sin ærlige positive såvel som negative mening. Samarbejdsforholdet beskrives da også som ”kollegaer og venner” (48,5 %) eller som ”fagligheden sættes først” (39,4 %) eller som ”en nødvendighed” (9,1 %). De fleste er stolte af deres arbejde (93,9 %), og at det er et vigtigt og nyttigt arbejde de udfører (97 %) og at det er et spændende job (90,9 %). Desværre føler en del, at de mangler at det bliver værdsat (12,1 %). Grundet den tydelige splittelse i gruppen, kunne man frygte, at mange ville føle sig psykisk udkørt efter endt arbejdsdag, men ”kun” 18,2 % oplever dette til trods for, at 27,3 % føler sig stresset på jobbet. Dette kan også have sin årsag i, at 21,1 % føler at sygefraværet i gruppen påvirker respondenternes arbejdsdag meget. Det påvirker også, at 21,1 % ikke føler, at de har indflydelse på deres arbejdsdag – her er det især SOSU-hjælperne og afløserne der er utilfredse. Dette gør sig også gældende i forhold til mulighederne for at udvikle sine kompetencer – her føler 15,2 % ikke, at de får sådanne muligheder. En anden problemstilling i gruppen er, at 21,1 % af gruppen ikke føler, at der bliver taget godt imod nye ansatte. På den positive side, føler de fleste, at deres ansættelsesforhold er trygt og at der bliver taget hensyn til private problemstillinger.

De ovennævnte problemstillinger i gruppen, kan tilsyneladende ikke udelukkende finde sin baggrund i dårlig eller misforstået kommunikation – ”kun” 12,1 % er uenige i, at kommunikationen er god og 3% er uenige i, at omgangstonen, som hovedsageligt (94 %) beskrives som humoristisk, passer dem fint. Alligevel mener, 6,1 % af gruppen, at tonen godt kan være hård og bidende og hele 18,2 % mener også, at den kan være irettesættende. 30,3 % af gruppen efterspørger mere ærlighed, 15,2 % ønsker tonen mildere, 12,1% ønsker mere faglighed og 6,1% ønsker mere humor. En enkelt efterspørger desuden mere optimisme og en mindre bagatellisering/ bagtaleri af problemstillinger.

Spørges der til forholdet til gruppelederen, bekræfter kun 87,9%, at der er fuld tillid til gruppelederen og kun 84,9% mener, at denne tillid er gengældt. Det er også kun 84,8% af gruppen, der føler, at gruppelederen tager respondenterne alvorligt, kun 84,9% af gruppen føler, at gruppelederen har fuld tillid til respondenternes faglige vurderinger og opgavevaretagelse og kun 87,8% af gruppen føler, at de bliver hørt af denne. Hvad angår anerkendelse, mener kun 78,8% af de får dette af gruppelederen, ligesom kun 84,9% mener, at de får den behøvede støtte og opbakning. Forholdet mellem gruppe og gruppeleder er dermed ikke optimalt. Hvad angår forholdet til den øverste ledelse, er der kun 1/3 af gruppen, der har tillid til denne og kun 30,3% mener, at de bliver hørt af denne.

Hvad angår sundheden og arbejdspladsens rolle heri, mener 2/3 af gruppen i tråd med de fleste andre grupper, at dette er deres egen private anliggende. Alligevel mener 63,3%, at en arbejdsplads har ret til at blande sig, og 69,7% mener, at det er i orden med krav og regler, hvis dette skal mindske sygefraværet

Side

97

blandt kollegaerne. Alligevel er det kun 27,3%, der ønsker, at deres gruppe skal vedtage en sundhedspolitik, 57,6% svarer ”ved ikke”. Hele 87,9% af gruppen vil dog se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed. Tilslutningen daler imidlertid til spørgsmålet om arbejdspladsen skal indtænke motion i arbejdsdagen, kun 45,5% er for dette – måske fordi det bemærkes, at dette er svært ladesiggøreligt idet der er meget langt mellem deres borgere. Gruppen er relativ optimistisk med hensyn til sundhedsordningen – kun 9,1% mener at det er et midlertidigt gode.

Gruppe 10

SundhedsprofilDen gennemsnitlige BMI for gruppe 10 ligger på 25,03. Denne værdi dækker over, at elleve af de nitten respondenter er normalvægtige, mens fem er moderat overvægtige og tre svært overvægtige, hvor to ligger i klasse 1 og en i klasse 2. Det betyder, at ifølge BMI-værdierne er 42,1% af gruppens respondenter mere eller mindre overvægtige. Det gennemsnitlige livmål ligger på 88,93 cm. Tallet dækker over, at kun 2 ud af de 17 respondenter, der svarer relevant, holder sig under 80 cm, mens syv ligger mellem 80 og 88 cm og hele otte respondenter ligger over 88 cm, hvilket betyder, at ifølge livmålene er 88,2% af de respondenter, der svarer relevant, mere eller mindre overvægtige. I gruppen er der kun 4 respondenter (21,4%), der selv mener, at de er overvægtige, mens yderligere 36,8% mener, at være lidt overvægtige. Af de selvvurderede overvægtige, har en aldrig forsøgt at tabe sig, mens 27,3% stadig forsøger og yderligere 18,2% har forsøgt mange gange. Det vil sige, at 45,5% af de selvvurderede overvægtige er i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen, hvilket er relativt lavt i forhold til de øvrige grupper. Dette kan komme sig af, at kun en respondent hæmmes/mærker konsekvenserne af at være overvægtig dagligt. Hele 36,4% mærker aldrig noget og yderligere 45,5% mærker sjældent noget. Langt størstedelen af gruppen føler da sig også rigtig godt tilpas – hele 47,4% føler sig fysisk sunde, mens yderligere 15,8% føler sig meget fysisk sunde. De sidste føler sig alle nogenlunde fysisk sunde. Psykisk er der en enkelt, der ikke har det helt godt, men ellers ser billedet rigtig godt ud idet langt over halvdelen, 63,2%, føler sig psykisk sunde og yderligere 21,1% føler sig endda meget psykisk sunde. Gruppen er meget aktiv og har rekorden af daglige motionister, idet hele 5 af gruppens 19 medlemmer dyrker motion dagligt, hvilket svarer til 26,3%. Yderligere 3 (15,3%) respondenter dyrker motion ca. hver anden dag. Dog er der også hele 31,6%, der aldrig dyrker motion. Selvom knap 1/3 af gruppen aldrig dyrker motion, vurderer over halvdelen af gruppen (52,6%), at deres kondition er acceptabel, mens kun 2 respondenter mener, at den er dårlig eller elendig. Det efterlader 2 med en meget god kondition og yderligere 5 med en god kondition. Hele 57,9% af gruppen forsøger eller har forsøgt mange gange at forbedre deres kondition, mens over ¼ af gruppen (26,45) aldrig eller kun en enkelt gang har gjort forsøget. Det meget positive syn på egen kondition, kan heller ikke forklares via lange gå ture. Kun 4 mener, at kunne sætte km-antal på og de går i gennemsnit 25 km. Til gengæld er der kun en enkelt, der går for sjældent til at det kan gøres op.

Igen er andelen af rygere betydelig. 36,8 % - over 1/3 af gruppens respondenter ryger og kun en enkelt forsøger at gennemføre et rygestop. Ingen har forsøgt mange gange og 2 har aldrig eller kun en enkelt gang forsøgt. Det vil sige, at hele 57,1 % har forsøgt få gange og engagementet for et rygestop er generelt i gruppen lav. Dette kan skyldes, at ingen hæmmes af rygningen dagligt, og at 42,9 % aldrig og yderligere 14,3 % kun sjældent mærker noget.

36,8 % af gruppe 10 har ingen livsstilsrelaterede sygdomme. Overfølsomhedssygdomme bliver repræsenteret af seks respondenter, svarende til 31,6%, mens fire respondenter (21,1 %) lider af muskel- og skeletlidelser. En har diabetes, to har forhøjet blodsukker og to har psykiske lidelser. Diabetikeren vurderer ikke sig selv som værende overvægtig. Det gør imidlertid dem, der døjer med muskel- og skeletlidelser og den ene, der har forhøjet blodtryk. En af personerne, der lider af forhøjet blodtryk, ryger. Kun 29,4 % af gruppen føler sig bange for at pådrage sig en livsstilsrelateret sygdom.

Side

98

Kulturelle karakteristikaI gruppe 10 føler de fleste sig godt tilpas (47,4%) eller rigtig godt tilpas (47,4%) – kun en respondent føler sig kun nogenlunde tilpas. Gruppelederen mener, at der i gruppen findes tre undergrupperinger baseret på tidligere gruppeopdeling og alder. Denne opdeling, som gruppelederen også mener, påvirker sammenholdet i gruppen, kan sandsynligvis mærkes på tilliden til kollegaerne, hvor kun 42,1% er enige i, at denne eksisterer. Splittelsen understreges af, at 21,1% af gruppen er uenige i, at ingen i gruppen føler sig udstødte. Der er imidlertid kun en respondent (5,3%), der ikke mener, at man bliver respekteret i gruppen – de fleste føler sig og velkommen og vellidt i gruppen (94,7% – en svarer ”ved ikke”). Stort set alle mener også, at man bliver taget alvorligt af kollegaerne (94,7%) og at man kan sige sin ærlige mening (100%). Der er da også kun to der ikke er enige i, at respondenterne altid får opbakning i gruppen uanset problemstilling og alle mener, at man får den behøvede hjælp til en arbejdsrelateret opgave. Og selvom gruppelederen mener, at undergrupperingen har stor betydning for sammenholdet, mener alle i gruppen, at sammenholdet, som respondenterne hovedsagligt beskriver som ”kollegaer og venner” (63,2%) eller ”fagligheden sættes først”( 31,6%), er godt. Dette understøttes af, at 89,5% af respondenterne mener, at det psykiske arbejdsmiljø er godt, selvom 15,8% føler sig psykisk udkørt efter endt arbejdsdag og hele 21,1% ikke mener, at de har indflydelse på deres arbejdsdag og lige så mange føler sig mere eller mindre stresset på jobbet. Og kun 68,4% føler, at de har mulighed for at udvikle deres kompetencer. Derimod er der kun en SOSU-hjælper, der ikke føler sig stolt af sit arbejde og som heller ikke mener, at vedkommendes arbejde bliver værdsat. Alle er dog enige om, at deres arbejdsopgaver er både vigtige og nyttige. Der er imidlertid kun 84,2% af gruppen, der mener, at de har et spændende job. Kun en svarer ”ved ikke” til om de er trygge i deres ansættelsesforhold og alle mener, at der bliver taget godt imod nye ansatte og taget hensyn til private problemstillinger. Gruppen påvirkes imidlertid af sygefravær – hele 36,9% føler at dette betyder meget for deres arbejdsdag.

Med hensyn til kommunikationen i gruppen, er der kun en respondent, der ikke mener, at den er god og alle synes om den humoristiske omgangstone i gruppen – selvom en mener, at den kan være hård og bidende og to mener, at den kan være irettesættende. Langt hovedparten af gruppen, 78,9%, ønsker omgangstonen uændret, men 21,1% ønsker mere ærlighed, en ønsker en mere mild tone og en mere humor. Og en respondent ønsker mere omtanke i formuleringerne i visse udtalelser.

Forholdet til gruppelederen kunne godt forbedres, kun 84,2% af gruppen føler, at der er fuld tillid til denne og kun 78,9% føler, at tilliden er gengældt. Der er ligeledes 84,3% der føler , at man bliver taget alvorligt (tre svarer ”ved ikke”)og hørt af gruppelederen – det er dog ikke de samme tre til begge spørgsmål. Kun 79% mener, at gruppelederen har tillid til respondentens faglige vurderinger og opgavevaretagelse, således at fire svarer ”ved ikke”. 89,4% mener, at gruppelederen giver den behøvede anerkendelse og kun 84,2% mener, at de får støtte og opbakning fra denne, her er en direkte uenig. I forhold til den øverste ledelse, har kun 68,4% tillid til denne og kun 47,4% mener, at de bliver hørt af denne.

I gruppen mener 63,8%, at deres sundhed udelukkende er deres egen anliggende og 31,6% mener ikke, at en arbejdsplads har nogen ret til at blande sig. Tilslutningen stiger imidlertid til 68,4%, hvis arbejdspladsen opstiller krav for at mindske sygefraværet, gruppe er imidlertid stor tilhænger af frivillighedsprincippet, hvor 73,7% tilslutter sig. 68,4% mener desuden, at arbejdspladsen bør indtænke motion i arbejdsrutinerne. De fleste – 89,4% - mener desuden, at de vil opfatte det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed. Alligevel er der kun 47,4%, der ville ønske, at deres gruppe vedtog en sundhedspolitik. Kun 15,8% mener, at sundhedsordningen er et midlertidigt gode.

Side

99

Gruppe 11

Sundhedsprofil27,74 siger den gennemsnitlige BMI for gruppen, mens livmålet ligger på hele 93 cm. Otte af gruppens respondenter er normalvægtige, 1 er moderat overvægtig, mens hele seks er svært overvægtige, hvoraf fire ligger i klasse 1 og to i klasse 2. Hvad angår livmålet, ligger hele ni over 88 cm, mens de sidste seks fordeler sig ligelige i gruppen under de anbefalede 80 cm og mellem 80 og 88 cm. Gruppen har altså et stort overvægtsproblem, både i forhold til BMI værdierne (46,7%) og livmålene (80%). Hele 40% (svarende til seks respondenter) af gruppen vurderer da også sig selv som værende decideret overvægtig, mens yderligere 26,7% mener, at være lidt overvægtige. Det betyder, at 2/3 af gruppen vurderer sig selv som værende overvægtig. I forhold til BMI klassificeringerne er det imidlertid kun 46,7% der med rette kan betegne sig sådan og ifølge livmålet gælder det kun for 40%. Der er altså individer i denne gruppe, der føler sig overvægtig uden at være det. Dette betyder også, at hele 60% af gruppen enten forsøger eller har forsøgt mange gange at tabe sig, hvilket jo for mellem 13,3 og 20%-point ikke burde være nødvendigt. Dette betyder også, at gruppen har et højt antal personer i forberedelses- eller påbegyndelsesfasen. For mange egentligt. Modellen har imidlertid ikke en klassificering eller i det hele tage inkluderet personer, som på fejlagtigt grundlag har påbegyndt evt. unødvendige livsstilsændringer. To af de selvvurderede overvægtige har da heller aldrig eller kun en enkelt gang forsøgt at opnå et vægttab. Trods det, at gruppen har seks svært overvægtige respondenter, er der imidlertid ingen, der dagligt hæmmes af at være overvægtig. Gruppen har en høj grad af velbefindenhed – 86,7% føler sig enten meget fysisk sund (20%) eller fysisk sund (66,7%) og 80% føler sig meget psykisk sund(26,7%) eller psykisk sund (53,3%). De resterende føler sig fysisk eller psykisk nogenlunde sunde. Kun 2 af gruppens respondenter (13,3%) dyrker aldrig motion. 26,7% af gruppen dyrker motion dagligt (6,7%) eller ca. hver anden dag (20%). Mange mener da også, at deres kondition er enten god (20%) eller endda meget god (20%). Kun en enkelt mener at have en dårlig kondition. Kun seks af gruppens respondenter med relevante svar, angiver antal km gået ugentligt, som viser at der gennemsnitligt tilbagelægges 22,5 km ugentligt i gruppen, hvor korteste strækning er 5 km og den længste er 70 km. Selvom gruppen tilsyneladende er ret aktiv og generelt er godt tilfredse med deres kondition, er der dog 60%, der enten stadig forsøger (20%) eller har forsøgt mange gange (40%) at opnå en konditionsforbedring. Resten har forsøgt en enkelt (6,7%) eller få gange (33,3%).

Gruppen har en meget høj andel rygere – hele 40%. Det mest skræmmende ved andel af rygere er måske ikke, at den er så stor, men nærmere, at rygerne i gruppen udviser meget lidt motivation for at stoppe med at ryge. De seks rygere fordeler sig jævnt mellem ”nej, aldrig”, ”enkelt gang” og ”få gange” i spørgsmålet om hvorvidt de har forsøgt at stoppe med at ryge. Måske fordi de aldrig (33,3%) eller sjældent (66,6%) mærker nogen konsekvenser eller hæmmes af rygningen.

40% af gruppen lider af en eller flere livsstilsrelaterede sygdomme. Muskel- og skeletlidelser (20%) samt forhøjet blodtryk (20%) er de sygdomme flest lider af, mens en enkelt (6,7%) lider af overfølsomhedssygdomme og endnu en af psykiske lidelser (6,7%). Samtlige respondenter med forhøjet blodtryk, vurderer sig selv som værende overvægtig. Det specielle her er, at kun en enkelt er bange for at få livsstilsrelaterede sygdomme!

Kulturelle karakteristikaSamarbejdsforholdet i gruppen beskrives af 2/3 af gruppen som ”kollegaer og venner”, 20% mener, at fagligheden sættes først og en respondent mener, at de er ”som én stor familie”. De fleste føler sig også godt tilpas i gruppen; 1/3 føler sig rigtig godt tilpas, 53,3% føler sig godt tilpas og de resterende 13,3% føler sig nogenlunde tilpas – og det på trods af, at kun 60% af gruppen føler, at der hersker tillid blandt alle kollegaerne. Der ud over er det skræmmende, at kun 26,7% er enige i, at ingen i gruppen føler sig udstødte! Derfor foranlediges man til at tro, at denne gruppe ikke har et sammenhold, men er splittet på flere måder. Men 86,6% mener faktisk, at gruppen har et godt sammenhold, og kun to respondenter svarer ”ved ikke”!

Side

100

Lige så mange mener da også, at man bliver respekteret i gruppen (to svarer ”ved ikke”) og næsten lige så mange (80%) føler sig vellidt og velkommen i gruppen. Det skal dog bemærkes, at 20% svarer ”ved ikke”. Selvom langt de fleste mener, at sammenholdet i gruppen er godt, er der alligevel kun 60% af gruppen, der mener, at man møder opbakning i gruppen uanset problemstilling, gælder det imidlertid hensyn til private problemstillinger, så mener alle, at der tages hensyn til sådanne. De fleste (86,7% - resten svarer ”ved ikke”) mener, at man bliver taget alvorligt i gruppen, at man får den behøvede hjælp (86,6%), og at man kan sige sin ærlige mening (80%). Kun lidt over halvdelen (53,4%) mener, at det psykiske arbejdsmiljø er godt, hvilket er stærkt bekymrende! Sygefraværet kan ikke siges, at have en effekt på dette – kun 13,4% synes at være påvirket af kollegaernes sygefravær! Alligevel føler 40% af gruppen, at de har en stresset arbejdsdag. Heldigvis føler kun en respondent, der til trods for dette, føler sig psykisk nedkørt efter endt arbejdsdag.

Alle i gruppen er enige om, at deres arbejdsfunktion er vigtig og nyttig, og kun en respondent i gruppen føler sig ikke stolt af sit arbejde. To respondenter mener ikke, at deres arbejde er spændende, baggrunden kan her ligge i, at begge er afløsere med anden uddannelse. Det kan imidlertid også skyldes, at relativt mange (1/3 af gruppen) ikke mener, at de får mulighed for at udvikle deres kompetencer! Lige så mange mener ikke, at de har indflydelse på deres arbejdsdag. Værdsættelsen synes tilsyneladende at mangle, 1/3 af gruppen føler ikke, at denne er til stede. 20% føler ikke, at deres ansættelsesforhold er trygt – man kunne her tro, at det var afløsere ansat på bestemt tid, men det er imidlertid to SOSU-hjælpere og en SOSU-assistent, der føler utrygheden. Alle (undtagen en, der svarer ved ikke) er enige om, at der bliver taget godt imod nye ansatte.

Ser vi på kommunikationen i gruppen, tegner der sig et billede af, en gruppe med en humoristisk tone, som falder i alles smag og hvor de fleste (86,7%) synes, at kommunikationen er god. Alligevel mener 26,7%, at tonen er irettesættende og en mener også den er hård og bidende. Hvis gruppen fik mulighed for at ændre omgangstonen ville 1/3 have mere ærlighed, 20% mere faglighed, lige så mange mere humor og en enkelt en mildere tone. 40% ønsker den uændret.

Vender vi blikket mod forholdet til gruppelederen, dukker en problemstilling op. 1/3 af gruppen føler ikke, at der er fuld tillid til gruppelederen, 13,3% er endda meget uenige! Og lige så mange (13,3%) svarer ved ikke. Og kun 2/3 af gruppen føler, at gruppelederen har tillid til dem – en er uenig og resten svarer ved ikke. 73,4% mener ligeledes, at gruppelederen har fuld tillid til respondenternes faglige kompetencer og opgavevaretagelse. 2/3 af gruppe mener da også, at de bliver hørt af gruppelederen, der er imidlertid kun 60%, der mener, at man bliver hørt af gruppelederen. Et andet problem synes at være, at kun 46,7% mener, at få den anerkendelse samt støtte og opbakning, som de har brug for af gruppelederen. Måske derfor ønsker knap halvdelen (46,7%) af gruppen, forbedringer i kommunikationen mellem gruppe og gruppeleder, hvis de skulle ønsker forbedringer på arbejdsmiljøet. I forhold til den øverste ledelse, har kun 1/3 af gruppen tillid til denne og kun en mener, at man bliver hørt af denne!

Hvad angår gruppen holdning til arbejdspladsens rolle og indblanding i deres sundhed, så mener hele 73,3% at dette er deres private anliggende udelukkende og kun 26,7% ville gerne have, at deres gruppe vedtog en sundhedspolitik. Kun 1/3 mener, at en arbejdsplads har ret til at blande sig i personalets sundhed, 80% mener kun at det skal være via tilbud, men 53,4% synes dog, at indblanding er okay, hvis den begrundes i, at sikre et lavere sygefravær. Kun 60% mener, at motion skal indtænkes i arbejdsrutinerne, måske fordi kun 13,3% mener, at dette kan lade sig gøre. Ud fra det ovenstående er det måske lidt forbavsende, at 80% af gruppen vil se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed og at kun 20% mener, at sundhedsordninger er et midlertidigt gode.

Side

101

Gruppe 12

SundhedsprofilHjemmeplejens gennemsnitlige både letteste og tyndeste gruppe findes i gruppe 12. Gruppen har en gennemsnitlig BMI på 24,91 og et gennemsnitligt livmål på 82,31 cm. Det betyder imidlertid ikke, at gruppen ikke har nogle overvægtige respondenter imellem sig – otte af respondenterne er normalvægtige, syv er moderat overvægtige og tre er svært overvægtige, hvor to ligger i klasse 2 og en i klasse 1. Det vil sige, at 44,4% af gruppen ifølge BMI-værdierne er overvægtige. Ser vi på livmålene, ligger hele syv under de anbefalede 80 cm, mens fire ligger mellem 80 og 88 cm og kun seks ligger over 88 cm. Ifølge disse tal, er 58,8% af gruppen mere eller måske især mindre overvægtige. Fem respondenter (27,8%) vurderer sig selv som værende decideret overvægtige, mens yderligere tre (16,7%) mener sig lidt overvægtig, hvilket tilsammen giver 44,5% - dette passer rigtig godt overens med BMI-værdiernes vurdering, mens der er godt 14% der er uvidende om, at livmålet er i overkanten set ud fra et sundhedsvidenskabeligt synspunkt. Halvdelen af de selvvurderede overvægtige hæmmes da heller ikke af deres overvægt. Dagligt, er der en enkelt – selvom der er tre svært overvægtige i gruppen – der mærker eller hæmmes af overvægten. Yderligere 25% mærker ind imellem til overvægten. Halvdelen af de selvvurderede overvægtige forsøger stadig (37,5%) eller har forsøgt mange gange (12,5%) at tabe sig, mens ingen aldrig har gjort forsøget. Den sidste halvdel har altså forsøg få gange. På trods af den flotte rekord, som værende hjemmeplejen i Vesthimmerlands Kommunes letteste og tyndeste gruppe, føler gruppen sig imidlertid ikke fysisk tilpas. To respondenter svarer, til spørgsmålet om de føler sig fysisk sunde, ”nej” eller ”neej, ikke helt”. På den positive side, er der dog 61,1% der mener sig sunde (44,4%) eller meget sunde (16,7%). Psykisk ser det bedre ud. 94,5% føler sig psykisk sunde (77,8%) eller meget sunde (16,7%) – de resterende 5,6% føler sig nogenlunde sunde. Gruppen er ikke mere aktiv end mange af de øvrige grupper – 27,8% dyrker aldrig motion og 50% dyrker kun motion en gang ugentligt. Kun to respondenter dyrker motion dagligt (5,6%) eller ca. hver anden dag (5,6%). Lidt over halvdelen mener, at deres kondition er acceptabel (55,6%), mens hele 27,8% faktisk mener, at den er dårlig. Kun 16,7% mener, at deres kondition kan vurderes som værende god (11,1%) eller meget god (5,6%). Gruppen vurderer sig selv meget realistisk.

Jeg mener, at min kondition er Krydset med: Jeg dyrker motion i klub, svømmer, løber eller lignede

0 gange om ugen

1 gang om ugen

2 gange om ugen

ca. hver anden

dag

dagligt I alt

meget god 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 5,6%god 20,0% 0,0% 50,0% 0,0% 0,0% 11,1%acceptabel 20,0% 77,8% 50,0% 100,0% 0,0% 55,6%dårlig 60,0% 22,2% 0,0% 0,0% 0,0% 27,8%elendig 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%I alt 5 9 2 1 1 18

Respondenten, der dyrker motion dagligt, mener sig i meget god form, og de flest af dem, der ikke dyrker motion, mener, at deres kondition er dårlig. Halvdelen af gruppen er imidlertid heller ikke tilfredse med deres kondition og forsøger derfor stadig at forbedre den, mens yderligere 22,2% har forsøgt mange gange. Kun en enkelt (5,6%) har aldrig forsøgt at forbedre konditionen. Ingen i gruppen går for lidt til at det kan gøres op, mens de seks, der mener, at kunne sætte et km-tal på, gennemsnitligt går 25 km ugentligt, hvor den korteste strækning er 4 km og den længste er 70 km.

Også denne gruppe har en stor andel rygere idet 38,9% af gruppen ryger. Kun en enkelt (5,&%) hæmmes dagligt af rygningens konsekvenser, mens hele 57,1% mærker disse ind imellem, som er den næste kategori. Det vil sige, at kun to respondenter aldrig (5,6%) eller sjældent (5,6%) hæmmes af rygningen.

Side

102

Derfor undrer det lidt, at langt hovedparten af rygerne (71,4%) kun har forsøgt at gennemføre et rygestop få gange, mens kun to respondenter stadig forsøger (14,3%) eller har forsøgt mange gange (14,3%).

Hvad angår livsstilsrelaterede sygdomme, lider eller har lidt af 44,4% af en eller flere at de listede sygdomme. Fire respondenter (22,2%) lider af muskel- og skeletlidelser, tre (16,7%) lider af forhøjet blodtryk, to af overfølsomhedssygdomme (11,1%), en af KOL (5,6%) og en af cancer (5,6%). Her kan det nævnes, at respondenten med KOL er ryger og det er en af de tre med forhøjet blodtryk også. En med forhøjet blodtryk er overvægtige, ligesom respondenten med cancer. Kun en af de fire med muskel- og skeletlidelser er overvægtig.

Kulturelle karakteristikaAlle i gruppe 12 føler sig tilpas; 16,7% føler sig imidlertid kun nogenlunde tilpas, mens 38,9% føler sig godt tilpas og hele 44,4% føler sig rigtig godt tilpas. Gruppelederen mener, at der i gruppen er 3 undergrupperinger baseret på tidligere gruppeopdeling og mener desuden, at denne opdeling har en vis betydning for gruppens sammenhold. Gruppen beskriver selv overvejende (72,2%) samarbejdsforholdet som ”kollegaer og venner”, 16,7% mener at det er nødvendighed, der præger samarbejdsforholdet og 11,1% mener, at det er fagligheden. Den føromtalte gruppering kan måske mærkes på gruppens tillid til hinanden – hele 27,8% af gruppen mener ikke at der hersker fuld tillid blandt alle kollegaerne. Alle mener dog, at alle bliver respekteret og taget alvorligt– og alligevel er der kun 72,2%, der mener at ingen i gruppen føler sig udstødte – to er uenige og tre svarer ”ved ikke”. En mener ikke, at man føler sig velkommen og vellidt i gruppen og kun en svarer ”ved ikke” til om man kan sige sin ærlige mening – alle andre er enige (66,7%) eller meget enige (27,8%). Tilsyneladende synes nogle medlemmer i gruppen, at der mangler støtte og opbakning, bortset fra når det gælder hensyn til private problemstillinger, som alle synes bliver givet – 16,7% mener ikke, at man får den behøvede hjælp til en arbejdsrelateret opgave og 22,2% mener ikke, at man får opbakning i gruppen uanset problemstilling. Alle (undtagen en ”ved ikke”) mener imidlertid, at gruppen har et godt sammenhold!

Kun 83,3% af gruppen er enige i, at de føler sig stolte ved deres arbejde, alle mener, at arbejdet er vigtig og nyttig og kun en svarer ”ved ikke” til om, jobbet er spændende – resten er enige. Det er imidlertid kun 83,3%, der mener, at deres arbejde bliver værdsat – her er det SOSU-hjælperne der føler sig svigtet. Der er da også tre (16,7%) der er uenige i, at det psykiske arbejdsmiljø er godt. Tre respondenter (ikke de samme tre som mht. arbejdsmiljøet) mener ikke, at de har indflydelse på deres arbejde og tre er også uenige i, at de har mulighed for at udvikle deres kompetencer, der er heller ikke her et sammenfald af respondenter. En vigtig problemstilling i gruppen er, at hele 44,4% føler sig stresset i arbejdsdagen og 16,7% føler sig psykisk udkørt efter endt arbejdsdag. Dette kun bl.a. skyldes, at 1/3 af gruppen føler, at sygefraværet i gruppen påvirker deres dag meget. Alle (undtagen to der svarer ”ved ikke”) er trygge i deres ansættelsesforhold og alle mener, at der bliver taget godt imod nye ansatte.

Spørges der til gruppen kommunikation, mener 83,3% at den er god – en er uenig, to ved ikke og den humoristiske omgangstone synes at passe alle (en ”ved ikke”). En respondent mener imidlertid, at den kan være både hård og irettesættende. Flertallet ønsker dog ikke ændringer i omgangstonen, men 22,2% ønsker mere humor, 16,7% mere ærlighed og en mere faglighed.

Ser vi på forholdet mellem gruppen og ledelsen, har kun 72,3% af gruppen tillid til gruppelederen, lidt flere (77,7%) mener, at gruppelederen har tillid til respondenten og kun en er uenige i, at gruppelederen har fuld tillid til respondentens faglige kompetencer og opgavevaretagelse. De fleste mener da også, at de bliver taget alvorligt af gruppelederen – to er uenige (11,1%). Kun 77,7% mener at blive hørt af gruppelederen, tre er uenige og en svarer ved ikke. Med hensyn til anerkendelse, støtte og opbakning er flere imidlertid utilfredse – 1/3 af gruppen mener ikke at få anerkendelse fra gruppelederen, hvilket kan have en betydning for andelen, der ikke følte, at deres arbejde blev værdsat. Endnu færre (61,1%) mener, at de får den

Side

103

nødvendige støtte og opbakning fra gruppelederen. Hvad angår forholdet til den øverste ledelse, har kun 55,5% fuld tillid til denne og kun 38,9% føler, at de bliver hørt af denne.

Hele 77,8% af gruppe 12 mener, at deres sundhed udelukkende er deres private anliggende og kun 27,8% ville gerne have, at deres gruppe vedtog en sundhedspolitik. Alligevel er hele 61,1% direkte uenige i, at en arbejdsplads ikke har ret til at blande sig i personalets sundhed og det er da også hele 77,8%, der vil se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed. De fleste (77,8%) mener dog, at dette skal foregå i form af tilbud, og gruppen er så meget tilhænger af frivillighedsprincippet, at hvis der opstilles krav og regler for at mindske sygefraværet – så falder tilslutningen til 66,7%! Mange (77,8%) mener imidlertid at motion burde indtænkes i det daglige arbejde. Hele 27,8% mener, at sundhedsordningen kun er et midlertidigt gode.

Gruppe 13

SundhedsprofilGruppe 13 har en gennemsnitlig BMI på 26,74 og et gennemsnitlig livmål på 92,05 cm. Gruppen har seks normalvægtige respondenter, tretten moderat overvægtige og tre svært overvægtige, hvor to ligger i klasse 1 og en i klasse 2. Med hensyn til livmålene ligger kun to under de anbefalede 80 cm, mens fire ligger mellem 80 og 88 cm og hele femten respondenter ligger over 88 cm og har dermed forhøjet risiko for at pådrage sig livsstilsrelaterede sygdomme. Ifølge BMI-værdierne, er 72,7% af gruppen mere eller mindre overvægtige, mens andelen er 90,5%, hvis man tager udgangspunkt i livmålene (og de respondenter, der har svaret relevant). Det er utrolig mange. Og gruppens respondenter er tilsyneladende klar over dette idet der i gruppen er 40,9%, der selv mener, at være decideret overvægtig, mens endnu 36,4% mener, at være lidt overvægtig – det giver tilsammen 77,3%. Der er da også en del af gruppens respondenter, der forsøger at tabe sig (35,3%) eller har forsøgt det mange gange (23,5%), men der er dog mellem 13,9% og 31,7%, der ifølge tallene har et større eller mindre overvægtsproblem uden at tage kampen for alvor op. 29,4% har forsøgt få gange og de resterende to respondenter har enten forsøgt en enkelt gang eller aldrig. Årsagen kan ligge i, at 11,8% aldrig mærker, at de er overvægtige, mens yderligere 58,8% kun sjældent mærker noget. Kun en hæmmes af overvægt dagligt. Gruppen har det generelt godt, bedre psykisk end fysisk. En respondent svarer ”neej, ikke helt” til spørgsmålet om hvorvidt de føler sig fysisk sunde, mens to respondenter (9,1%) svarer ”ja, meget”. Hovedparten af gruppen 59,1% føler sig fysisk sunde, mens de sidste 27,3% føler sig nogenlunde fysisk sunde. Bedre står det til med den psykiske velbefindenhed – hele fem (22,7%) føler sig psykisk meget sunde, mens resten føler sig enten sunde (63,6%) eller nogenlunde sunde (13,6%). Kun en enkelt i gruppen dyrker motion dagligt (4,5%), og yderligere fire dyrker motion ca. hver anden dag (18,2%). 36,4% af gruppen, svarende til otte respondenter, dyrker aldrig motion, mens de øvrige dyrker motion en (18,2%) eller to gange (22,7%) ugentligt. Ingen i gruppen mener at have en meget god kondition. Fem (22,7%) mener, at have en god kondition, mens langt hovedparten af gruppen (72,7%) mener at deres kondition er acceptabel, og en mener at have en dårlig kondition. Pudsigt nok, er det dem der allerede motionere, der forsøger at forbedre deres kondition yderligere.

Jeg mener, at min kondition er Krydset med: Jeg har aktivt forsøgt at forbedre min kondition tidligere

en enkelt gang

få gange mange gange

forsøger stadig

aldrig I alt

meget god 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%god 0,0% 14,3% 25,0% 30,0% 0,0% 22,7%acceptabel 0,0% 85,7% 75,0% 70,0% 0,0% 72,7%dårlig 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4,5%elendig 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%I alt 1 7 4 10 0 22

Side

104

Mens respondenten der mener at have en dårlig kondition, kun har forsøgt at forbedre den en enkelt gang. Der er 45,5%, der stadig forsøger, at forbedre deres kondition, mens yderligere 18,2% har forsøgt mange gange. To af gruppens respondenter går for sjældent til at det kan gøres op, mens de seks, der mener, at kunne sætte km-tal på, går gennemsnitligt 17,5 km, hvor længste strækning er 30 km og den korteste er 5 km.

Hvad angår rygning, ligner gruppen mange af de øvrige grupper idet 36,4% ryger. En forskel er der dog ingen af gruppens rygere forsøger stadig at gennemføre et rygestop og 1/3 af gruppens rygere har aldrig forsøgt! Kun en har forsøgt mange gange (11,1%), mens de fleste har forsøgt få gange (44,4%) eller færre. Ingen af rygerne hæmmes af deres rygning dagligt, men 1/3 mærker ind imellem konsekvenserne. De sidste 2/3 fordeler sig jævnligt mellem at mærker konsekvenser sjældent eller aldrig.

Gruppen døjer mest med muskel- og skeletlidelser (40,9%), mens to lider af psykiske lidelser (9,1%), en af forhøjet blodtryk (4,5%) og en af overfølsomhedssygdomme (4,5%). Knap halvdelen (45,5%) går helt fri. Langt hovedparten af dem, der lider af muskel- og skeletlidelser, er mere eller mindre overvægtige, ligesom respondenten med forhøjet blodtryk. Gruppen fordeler sig, som mange af de andre grupper, med 2/3, der ikke er bange for at pådrage sig livsstilsrelaterede sygdomme og 1/3 der bekymre sig.

Kulturelle karakteristikaRespondenterne i gruppe 13 føler sig hovedsageligt rigtig godt tilpas (63,6%) i gruppen. 31,8% føler sig godt tilpas og en enkelt (4,5%) føler sig kun nogenlunde tilpas. Gruppelederen mener, at den tidligere gruppeopdeling stadig kan mærkes i gruppen og dette kan muligvis også være årsagen til, at der trods den meget høje tilpashedsfølelse i gruppe, mangler en anelse mere tillid – 13,6% af gruppen føler ikke, at der er fuld tillid blandt alle kollegaerne. Derudover er 13,6% uenige eller meget uenige (9,1%) i, at ingen i gruppen føler sig udstødte – og lige så mange (13,6%) svarer ”ved ikke”. En respondent mener desuden ikke, at man i gruppe møder opbakning uanset problemstilling, en anden respondent mener ikke, at man bliver taget alvorligt af alle i gruppen, en svarer desuden ”ved ikke”. Alligevel føler alle sig vellidt og velkommen i gruppen, ligesom alle føler sig respekteret samt at alle kan sige deres ærlige mening. Alle er da også enige om, at det psykiske arbejdsmiljø i gruppen er godt og at man straks får den behøvede hjælp til en arbejdsrelateret opgave. I gruppen er man enige om, at deres arbejde er vigtigt og nyttigt samt at det er et spændende job. Alligevel er en respondent ikke stolt af sit arbejde og en svarer ved ikke. Arbejdsdagen er for nogle (13,6%) stresset, heraf føler 2/3 sig psykisk udkørte efter endt arbejdsdag – der ud over er der endnu en respondent, der føler dette. I alt føler 13,6% sig psykisk udkørt efter endt arbejdsdag. Sygefraværet i gruppe påvirker nogle (13,6%), men ikke de samme som føler at deres arbejdsdag er stresset og lige så mange føler ikke, at de får mulighed for at udvikle deres kompetencer. Kun 59,1% føler, at de har indflydelse på deres arbejdsdag. Kun en føler ikke, at deres arbejde bliver værdsat og alle føler sig trygge i deres ansættelsesforhold. Stort set alle mener, at gruppen har et godt sammenhold (en svarer ved ikke) og hovedparten af gruppen (72,7%) beskriver arbejdsforholdet som ”kollegaer og venner”. Derudover mener 18,2%, at fagligheden sættes først og en mener, at samarbejdet fungerer pga. nødvendighed. En gør desuden opmærksom på, at hun mener, at gruppen er for stor. Alle i gruppen er enige om, at der tages godt imod nye ansatte og at der tages hensyn til private problemstillinger.

Faldet emnet på kommunikationen i gruppen, mener de fleste (90,9%) at den er god – to er uenige. Det er imidlertid ikke den humoristiske omgangstone, der fejler noget – den passer nemlig alle fint, selvom tre respondenter (13,6%) mener, at den er irettesættende. Langt de fleste (86,4%) ønsker da også omgangstonen uændret (inklusiv de to, der ikke var tilfredse med kommunikationen i gruppen), to ønsker dog mere humor, en mere faglighed og en mere ærlighed. 13,6% ønsker dog forbedringer i kommunikationen mellem gruppe og gruppeleder samt til den øverste ledelse (9,1%) – og det er også her den af de to, der var utilfredse med kommunikationen i gruppen, markerer. Ellers er alle enige om, at der er

Side

105

fuld tillid til gruppelederen – 54,5% er endda meget enige! Stort set alle (en svarer ved ikke) er da også enige om, at dette er gengældt også når det gælder respondenternes faglige vurderinger og opgavevaretagelse. Fordelingen ser lige sådan ud når der spørges til om gruppelederen tager respondenten alvorligt, om man bliver hørt af gruppelederen og om man får den behøvede støtte og opbakning fra denne. Hvad angår at få anerkendelse af gruppelederen, mener to respondenter (9,1%) ikke at de får dette. Yderligere to svarer ”ved ikke”. Hvad angår den øverste ledelse har kun 54,6% fuld tillid til denne og kun 40,9% føler, at de bliver hørt.

Vender vi blikket om gruppens syn på arbejdspladsens rolle i deres sundhed, så mener hele 72,7%, at sundhed er deres private anliggende udelukkende og halvdelen har gruppen mener ikke, at en arbejdsplads har nogen ret til at blande sig. 68,2% mener, at frivillighedsprincippet skal gøre sig gældende, men 77,2% mener dog, at krav og regler er i orden, hvis dette skal bidrage til at nedbringe sygefraværet – ligeså mange vil da også se det som positivt, hvis deres arbejdsplads interesserede sig for deres sundhed. 72,7% mener desuden, at arbejdspladsen bør indtænke motion i den daglige arbejdsrutine. Kun 36,4% synes imidlertid, at gruppen skal vedtage en sundhedspolitik. 63,6% af gruppen mener, at sundhedsordningen er et midlertidigt gode.

Noter

1 For nærmere information se http://www.folkesundhed.dk/media/sundhelelivet.pdf 2 I VHKs sundhedspolitik benyttes begrebet ”brugeren” (af sundhedstilbuddene) i stedet for borgeren. Jeg mener imidlertid, at begrebet ”brugeren” giver et sygdomspræget billede af individet som jeg ønsker at undgå, idet denne sundhedskampagne jo er stilet mod arbejdsdygtige og ikke sygdomsprægede borgere – der endda selv plejer ”brugere” af den offentlige hjemmepleje. 3 Begreb lånt af Giddens