vstts vsssk es clownloscist fss 8Issgtss0ssI(6sN68 Sibliotsk

8 t ^ 6 I 8 ^ O ^ 8 X ^ ^ I ^ ^ 8 6 > S > _ > O ^ X

3Issgi8foi'sk6M68 öidliolsk clOVSA Af tocsciicigso V308K6 3>Wgt8toc8k6I'6. Ost sc st spscis!- didüotsk msc> vsscksc, clsc 61" SU cts! Af vocss tssüss koltcicAi-v, dlAoclt Aoctst omtsttsocls 3>ssgt8-, IokA>- og PScSOciAlfliStOcis.

3Issgtstocsl<6>'c>6S Zidüotsk: Mtp://b>d>>ot6k.cj>s-ct3om3ck.c>k

^ocsciiogso Ososks 3>ssgtsfocsks>'s: W W W .3 I3 6 g t0 gcj3 tA.cIK

6smssf/t, Sk b/b//okskcsk Mc/s/70/cks ^Lv^ktSs bsc/s msck 09 uc/sn ojokrsi/sssk. /Vss c/sk c/ss/ss s/9 om ss/c/ss vMs/tSs, k?vos ojo/?sx§sekke/7 ss uck/süsk, /cs/? c/u knk c/own/osc/s 09 snvsnc/s PO^-k/ksn.

OM/ss cksk 5/9 om som omkskksk skopkisxswk, S/tS/ c/ll KSS/V opMM^/tSOM PS, Sk PO^-k/Vsn ktll/7 Ss k// senk 9Ss§o/?//9 Üsll9-

S a m l i r r g e r

til

d e « f y e n s k e H e r r e g a a r d

i Anledning af

Secular-Festen paa samme

den 1 Ju li 1845,

ved

Bedel Simonfen.

T r e d i e Hefte.

Lyksalig den, der i sin Fcrdreh-tte

bortspogte Barndom s trpllerige V a a r ;

og alter did fra LivetS Lärm kan stylte,

naar S o r g og M odgang Llegne vil Hans H aa r;

og da som O ld ing tryg paa S ta v sig stelle,

hvor fer paa Kjep Han red i Barndom S Aür.

Odense L846.Trykt i M . C. H e m p e l S Ofsicin.

H o r e r r n b r r n g

A e g har stedse Hort sige, at en M a le r i Gründen var Herre over den

Plet af Jord, hvorpaa Han stod, menS Han optog sit M a le n ; der v il med

andre O rd sige, at Han havde H a ls og Haand over Forgrunden a f sit M a ­

len og paa samme, uden at indstranke sig til Virkeligheden, künde an­

bringe saavel sin egen Person med Staffel! og Tilbehor, som hvad Andet

hanS datidige Stem ning eller oieblikkelige Lune indgav Ham, uden derho-

flavisi at binde sig t il, hvad Han virkelig udvorteS saae, men tvertimod

lade dette gjore P lad S for, hvad Han indvorteS folte. Heller ikke seer Zeg

nogen G run d , hvorfor en lignende Frihed ikke ogsaa burde indrommeS

Skribenten med Hensyn til HanS Forerindn'nger og P ro loger; disse behove

vist ligesaalidet siaviff at binde sig til det Em ne, HanS B o g omhandler,

men kunne jo gjerne angaae Ham selv og rrdtrpkke HanS oieblikkelige S te m ­

ning og Lun e ; og desaarsag vilde man efter min Formening vare ligesaa

uretfardig mod disse LunetS Fostre og DieblikketS B o rn , hviS man gik

for strengt i Rette med dem, som man vilde vcere mod en Kunstner, HviS

man lagde altfor stör Dcegt paa det M iSm odSud tryk , hvormed Han ikke

sjelden beg-nder eller ender sit trattende og som ostest upaastjsnnede eller

i det Mindste Ham selv utilfredSstillende Arbeide. LigeledeS vilde det og­

saa vare en fand Urimelighed -t forlange af en Forfatter, at HanS A o r­

taler og Forerindringer, — selv om Hans Emne endogsaa vedblev at vare

det samme, — ogsaa stedse stulde have en og den samme Farve, og at en

Fortale, der var streven for 1, 2, 3 n 4 A a r stden, netop stulde istemme

den samme Tone, som alle foregaaende og alle efterfolgende. T h i S te m ­

ning og Lune forandreS med de forandrede Omstandigheder fra A a r til

Aar, ja endogsaa stundom fra Maaned til Maaned, hvi stulde en og samme

ForfatterS Fortaler til HanS succeSstv udgivne Skrifter ikke ogsaa med T i ­

den stifte F a rv e ? Heg vil saaledes anfore mig selv tU et Exempel, hvor

let Udstgterne kunne forandre sig, og hvor let ogsaa flig en Forandring

kan have Indsiydelse paa, hvad man i en og anden Henseende kan have

paa Hjertet og vel ogsaa stundom i en eller anden Forerindring for sine

Skn fte r kan fsle T rang til at meddele sine Lasere, der dog i Gründen ere

SkribentenS eneste Tilhorere og saaledeS ogsaa de Eneste, for hvem Han

kan yttre sine Tanker. Jeg Lar saaledes ikke sjelden (og maastee endogsaa

altfor ofte) beklaget mig over min Svagelighed, fordi den virkelig a f A lt

saldt mig meest til B y r d e ; men i det sidste A a r har mit Helbred, G ud

vcrre lovet! ( i det Mindste med Hensvn til den mig i saa langsommelig en

T id foruroligende Hoste) i en Letvdelig G rad forbedret s ig , og jeg veed

altsaa ikke, hvorfor jeg flulde beklage mig mere derover. D e l sandt, jeg

kan endnu ikke taale at kjere, at fcrrdes og at tumle mig som i mine

yngre D a g e ; men desto stadigere bliver jeg hiemme, og desto mere T id

har jeg saaledes ogsaa til at anvende paa mine Arbeider; hvad der altsaa

paa den ene S id e er tabt, det er paa den anden S id e vundet, og det

vilde voere en Formastelse imod vor H e rre , hviS jeg for Tiden i den A n -

ledning vilde beklage mig. FremdeleS har jeg ogsaa (re t ofte og ret

lange, j a ! som en a f vore Historikere endogsaa nylig udtrykte s ig : „i mere

end en Mennestealder") beklaget, at der gjordeS saa Lidet for vore historiste

Docum enters Jndsam ling og Opbevaring, og at der anvendtes saa Lidet paa

vor historiste Topographie og paa vor Personalhistorie; men naar man nu

seer hen paa den kongelige Foranstaltning med Henspn til det historiste

Archivs Oprettelse, saa seer jeg dog Heller ikke (forudsat at denne Foran -

staltning bliver udfsrt i samme A a n d , hvori den er given), at man med

G rund har Mere i denne Henseende at beklage sig over, men at man

tvertimod med G lade maa erkjende, at der i denne Henseende fra Regje-

ringens S id e ikke alene er gjort Meget sor den nationalhistoriste V iden-

stabS Fremme, men endogsaa M e r e , end man i narvarende Dieblik havde

gründet Haab om at turde forvente. D en samme srydefulde Udsigt aabner

sig ligeledes, naar man henvender D ie t til vore historiste Selstabers og

vore cnkelte Historiegrandsteres Dirksomhed for at udgive historiste Aktstykker

eller chronologiste Uddrag as samme. D et kan ikke tit nok gjentages, at

det er en fand ALre for vor T idsa lders Historiegrandstere, at de ere vendte

tilbage fra det lose Raisonnement over de hidtil bekjendte og tildeels upaa-

lidelige D a ta og have lcrrt, at der bor lcegges fast G rund, for den egent-

lige B p gn ing kan opforeS, og at ingen fornuftig Bpgnttster begynder fit

HuseS B ygn in g fra Rpgningen af, men fra Fodstvkket, da Han i modsat

Fa id kun bygger et Lnftcastel, som den mindste B in d blcescr over Ende.

A lt er saaledes, saa vidt jeg stjenner, i den heldigste og haderligste Frem -

gang, og vi ville ikke lagge altfor stör en Vcegt paa formeentlige M a n g le r ;

nei! vi ville glcrde os ved det Gode, vi allerede have, og vente det Gode,

der m uligv iis endnu künde mangle öS, af FremtidenS H aand ; thi det fände

Gode *er i en beständig og ustandselig T ilvcrxt, og det er kun det Onde

og det Slette, der kan standses i sin Dcexr og forsvinde. Overhovedet

kommer der kun saare Lidet ud af at beklage sig over mulige M a n g le r;

det er bedst, at Enhver i sin Kreds arbeider, hvad Han kan, for at afhjelpe

disse; og hvor Han ikke det kan, da med Rolighed overlader Fremtiden at

oprette det Manglende.

D o g i hvor meget de forandrede Omstcendigheder endogsaa i mange

andre Henseender kunne have forandret mine Synspunkte r, saa er jeg dog

endnu i eenHenseende (ligesaa) urokkelig (som Cato med s itd a r tk n x o ä e -

lenlla.), og det er nemlig den, at vore historiste Documenter ikke blot bor

indsamles, men ogsaa ( i det M indste extract- eller registrantviis) udgiveS

og bringeS lil offentlig Kundstab, og at dernast den historiste Topographie

og Personalhistorien i et langt videre O m fang end hidtil bor bearbeides;

og derfor vedbliver jeg endnu som for (den körte S tu n d jeg har K ra ft

dertil) at arbeide i dette mit engang valgte F a g , da det er min Overbe-

v iisn ing, at havde man kun en eneste E g n s Historie ret ak, om n'i p a r le

fuldstcrndigt bearbeidet, saavel med Hensyn til det Locale som det Perso ­

nale, saa vilde denne ene E g n S Historie udbrede langt mere L y S over det

hele R ige S end det svage Skjcer, der fra Nationalhistoriens Bearbeidning

i det Hele taget kan falde tilbage paa sammeS enkelte D e le ; thi et ret

stärkt og concentreret L y S fra Middelpunktet udbreder et langt klarere S k ja r

lil alle S id e r , end det paa hele Peripherien fordeelte og derved fvakkede

L y s kan tilbagestraale paa Centrum.

Jeg vedbliver altsaa ikke alene som sor med mir Arbeide, men jeg ved­

bliver endogsaa i den samme D iiS , hvori jeg engang har begyndt, nemlig

i den annalististe eller paa de ester Tidsfolgen ordnede Documentextracter

grundede AarbogerS M anee r, da jeg er overbeviist om , at vo r, af falste

D ata, upaalidelige Eflerretninger, vrange Anstuelser, urigtige Forepillinger

og fljceve RaisonnementS tildeels forvanstede Historie ferst og stemmest

maa reducereö til en paa virkelige, efter Tidsfolgen ordnede Documentex-

tracter grundede Aarboger, forinden den kan bare sine crgle oa velsignede

Frugter. T h i In ge n , der vil omplante et T r a , Legender jo med Toppen

og med Blomsterne, men med den magre R od og den negne Stam m e; og

hvo som flammer sig ved at pleie og at fremelste denne, Han vil Heller a l-

drig faae de fände Blomster og de crgte Frugter at see (selv end ikke som

M oseS paa Horeb i H a a b e t), men blot for et Dieblik kunne indbilde sig

selv og Publikum, at de falste, men med Flitterguld udsmykkede Frugter,

Han byder det, ere crgte og gedigne, hvad de dog ingensinde have varet

eller nogensinde kunne b live ; thi at more Publikum er en hoist forgangelig

Fortjeneste, men at lcrgge G rund til den U nd e rv iisn ing , som Historien-

ErfaringSlcrre kan meddele öS, er derimod en uforgangelig ALre. Lader öS

derfor vedblive, saa M an ge som v i ere, at arbeide paa denne faste og

urokkelige G rundvold (uden hvilken det Hele kun er en strebelig og salde-

s a rd ig , om end noksaa pralerist udsmpkket H vtte ); thi hvad siger det i

Gründen, om vi aldrig opleve at see den D -g n in g fcerdig, paa hviS G rund -

vold v i saa troligt have arbeidet, det T ra blompre, v i saa troligt have

pleiet og opelstet. VidenstabsmcrndeneS S la g t er jo en udedelig A Lt:

hvor den ene flipper, der tager den anden fat igjen, og hvad Fcrdrene be-

gyndte, det stulle Bornebornene engang i T idenS Fylde fuldende. E r det

noget Godt, v i have villet, da v il det endogsaa efter vor D e d fortsattes

og fuldendeS; og er det noget S le t, v i have villet, da gid det baade fer

og efter vor D o d maa henvrireS og forsvinde!

E l v e d g a a r d , den 10 Jan ua r 1846.

Dedel Sinronfen

1 7 3 0 hedder det om Bogense i van t. H ie a tr. v a n .

Pag. 169-70, at den maaskee har stt Navn af Balders B ro -

der B o ; at det kun er en ringe Flockte og desuagtet har 3

Markeder, nemlig den 22 Ju li, 10 Sept. og 22 O ct., og

hver TorSdag i Fasten K r« - og Hestemarkeder; at den ligger

paa N. Sletten, som er den ringeste Egn af hele Landet, men

som, da den er jevn og fandet, har R ü g og Boghvede i

Overflod; ogsaa dyrkes Hhppigt den saakaldte danske Kom ­

men; ved Bogense selv fabriqveres ogsaa endeel Dhnevaar

til Udforsel, og der drives derfra nogen Handel paa Norge.

S . A . havde Oberst Hagedom paa störe Harrihlefgaard

en S a g til Landsthing med en af sine Bonder t Aahoperup,

som paastod at v«re Selveier. S . A. den 1 S . efter M id -

faste bar Froken Hagedorn et B a rn k Skoubp Kirke, ligesom

den 2den S . efter Paafle.

S . A. kjobte Greven paa Gyldensteen af Birkedommer

(Herredsfoged? ) Jacobsen i Bolmerud 1 H uu s i Norrebp.

S . A. er Oberstlieutenant Grambov paa Sandagergaard

Oberst og bpgger omtrent ved denne Tid Hovedfloien i B o r ­

gegaarden ibiel., som stak have kostet Ham 13000 Rdl., lige­

som Han ogsaa s. A. bortf«ster 1 Gaard i Kile paa 4 — 5 —

2 — 1, 1 D itto i Skambp paa 9— 1— 3— - og 1 Ditto i

Skoubp paa 7— - — 2 — -.

8

S . A. den 6 S . rster Paaske blev der kästet Jord paa

Degnen (i Guldberg og Sandager) Jost Meiers 1 Aar gl'

Datier. S . A. Allehelgensdag bar Huusholdersken (paa

Gpldensteen) v. Westen Philippi Farineris Datier af Boge-

lund i Sandager Kirke, og Fadd. bare Ane Bolt, M sr. S o ­

ren Thoboe, Jorgen Holländer o. s. v. S . A. vare der her

i Sognene copulerede 2, fodte 6, men dode „24."

S . A. den 15 M a rts blev paa Eilby Kirkegaard en gam­

mel M and Caspar Klit begraben, som Var kommen fra R ing-

kjobing og havde lagt stg ind hos sin Sboger, (den forrige)

Herredsfoged ober Lunde-, Skam-, Odense og Skoubp Her-

reder S g r . Michel Thomesen, og dode nu ret. 58. S . A.

den 28 Scptb. blev udi Eilby Kirke nedsat til Hvile sal.

Probstens Datier Demoiselle Margrete Hedevig Hviid i sit

19 Aar.

S . A. I l n . L s l o in ilii blev i O re Kirke dobt en M ands

Stifbarn af Skostrup, som „Hans Kone var med ved sin

forste sal. M and ," og som derfor efter Ham blev opkaldt. S .

A. ved Paasketid bar Oberstlieut. Hagedorns Frue paa störe

Harritzlefgaard i samme Kirke Forpagteren Rasm us Berntsens

B a rn paa Oregaard, og Fadd. vare Gregorius Holm , W il­

helm Fahrenhorst, M artinus Holst re. S . A. v n . L x s m l i

bar M sr. Lachmands Kone et B a rn fra O re ibiä., og s. D .

bar Forpagterens Datier Ane Dorthe paa Oregaard et B a rn

fra Skostrup ibi«1. S . A. Un. 18 p. V r. bar Mad. Lach-

man atter et B a rn fra O re ibid.

S . A. blev Sogneprssten i Scrrsief Hr. H ans B ang B ir -

cherod gift med Ana Catharina Luja (jfr. Hofm. F. 5 Pag.

90 ; Bloch 1 Pag. 552; Giess. 2, 1, 112; 3, 1, 143 og

344 Tab.).

S . N. den 25 Jan. blev Oberstlieutenant Griiiiers Kudsi

9

paa Margaard i Vigerflef begraben. S . A. den 3 Ju n i

blev Hr. Anderses (s : Sogncprcrsten Anders Holm s) B a rn

ibill. begrabet (men hvilket, sigeS ikke). S . A. den 11 Jun i

stod Johan „Brochsnider" Skrifte ib iä. (men hvorfor, stgeS

ikke). S . A. den 12 Aug. og 14 Oct. omtales B o rn , som

bare dode af Bornepokker. S . A. den 12 Oct. anmeldes

Kong Fred. 4des Dod. S . A. v n . 2V p. 1>. blev (Capel-

lanens) Hr. Thomasks S o n David Henrich fort til Kirke.

Mad. Holm (s: Prcestekonen) bar Ham, og „Generalindens"

Pige Var blandt Fadderne.

S . A . skjenkede (bemeldte „Generalinde," nemlig) Fru Aletta

Margaretha de Dorn , sal. General O ve V inds Enke og

Oberstlieutenant Gustav Grüners Svigermoder til Margaard,

200 Ndl. til de FattigeS Jldebrcendsel i Sonderso Hospital

(Hofm. F. 5 Pag. 312-15). S . A. havde Sogneprcesten i

Sonderso Hr. E lias Brinch en Datier i Kirke, som dog s.A.

dode.

S . A. afbrcendte Vissenberg Prcestegaard (Fuglevig) paa

Stuelcengden naer, der dog Var meget brostfcrldig og af E f-

termanden maatte ombygges (Bloch 2 Pag. 345).

1 7 3 1 den 17 Dec. tog Kicken i Bogensc megen Skade af

Uveir, Torden og Lpnild (AN. 3 Pag. 466 ; 6 Pag. 623).

S . A. den 7 M a rts blcve Peder Andersen Kroll fra Nyborg

og Jomfru Dorothea M aria Sofrensdatter Baaring i B o -

gense Kirke copulerede. S . A. den 4 Ju n i blev (Capella-

nenS) arvcrrdige Hr. Knud Klarschovs S o n Gregers dobt

ibill., men dode strar efter. S . A . den Is S e p t . blevcMsr.

Niels Nielsen Melhoph, Kjob- og Handelsmand i Bogense,

og Jom fru Karen Christiansdatter Bogvad i Bogense Kirke

copulerede.

S . A. maa Obcrstli'eutenant Hagedorn af storc Harritzlef-

10

gaard habe kjobt Neder Molle (eller en Part i samme) af

Ritmester Rosenkrantz paa Skousbo; thi Sidstncrvnte befaler

i dette Aar Mölleren, forsaavidt Han tilforn svarede sin A f-

gist til Froken Reeling eller Ritmestere« selv af den Part i

M ollen, som Ritmesteren den Tid eiede, Herester at svare

samme til Hagedorn og at erkjende Ham for sin Husbond og

Herre. S . A. gjorde Hagedorn (ved den til Ridemand ud-

neebnte Regimentsqvarteermester Peder Jensen, som da be-

boede den Hagedorn tilhorende lille Harritzlefgaard) Jndfor-

sel hos (sin Stedson) Capitakn Frederik Lasson paa Tallerup

i 36 Gaarde og Steder i Ulbolle, som dog alt forud til A n ­

dre bare udlagte; idet Han paa Capitainens Vegne havde

kjobt og betalt 1 Bondegaard i Langsted og 2 i Tommerup

til Belob 3608 Rdl., og da Capitainen ikke künde betale dem,

da Han som Medarving af Justitsraad Jens Lasson blev

sogt af saamange Creditorer, bei havde folgt dem igjen til

Belobet af de fleste Penge, men dog endnu beholdt 631 Rdl.

tilgode, hvorfor Han nu, som sagt, i Ulbolle lod sig indfore.

S . A . fik Greven paa Gyldensteen Qbittants for 200 D u -

eater, Han (som Lehnspligt i Anledning af Kongesiistet) i

Köngens Kammer havde nedlagt for Grevsiabet Gyldensteen.

S . A. den 8 Nov. dode Oberstlieut. GrambovS Frue paa

Sandagergaard, Margrethe Cathrine b. Hoppe, fodt 8 M arts

1681 og altsaa 50 A a r gammel (Giess. 3 Pag. 388; Atl.

6 Pag. 616), og s. A. bortfoester Han 1 Gaard i N . Ester­

bolle paa 9— -— 1—-1^, 1 H uus i Beflinge paa 1—

1 jordlost H uus i Haarslef, 1 Ditto i Skouby, 1 Gaard i

Jullerup Paa 7— 3— 2— -, 1 H uus i N . Esterbolle, 1 jord­

lost nps opbygget H uu s i Haarslef, 1 Gaard i Egense paa

7— 6 — - — 1, 1 under Gaarden liggende, men til Eilby S o g n

henhorcnde Molle mod 10 Tdr. Rugmeels Landgilde, 1 jord-

1!

lost Nys opbygget H uus i Eilby og 1 Gaard i Ei'by (i Vends-

herred) paa 9 — 1— 1— 2.

S . A. den 28 Febr. bar Froken Grete paa Sandagergaard

et B a rn (hvorfra, siges ikke) i Sandager Ktrke. S . A. den

1 Oct. blev en M and af Smtdstrup begraben paa Guldberg

Kirkegaard i Hans 93 Aar. S . A. den 3 Oct. bleve „Ca­

pital»" Grambow og Froken Johanne W inds paa San d a ­

gergaard copulerede. S . A. D u . 26 p. 1>. bar Mademoi­

selle M unt paa Sandagergaard en Muurmesters B a rn fra N.

Esterbolle i Sandager Kirke. ^

S . A. den 3 Paaskedag bar hoibaarne Froken Margrethe

de Windtz paa Sandagergaard Sandager-Overmollers B a rn

i Eilby Kirke.

S . A. Dn . 8exsK e8 . bar Forpagterens Datier paa O re-

gaard et B a rn fra O re i O re Kirke, og s. A. den 5 M a rts

brugteS ibid. Forlobere ved en Trolovelse.

S . A. den 7 M a i dobtcs (Sogneproesten i SeerslefS) <rr-

vcerdige Hr. H ans B an g Bircherods Datier Else Christiane,

og blandt Fadd. bar Hr. Anders Holm s Madame af V i -

gerflef.

S . A. den 25 Febr. bar Mad. Grüner (fra Margaard)

UrtegaardsmandenS B a rn ibid. i Vigerflef Kirke, hvis Fadd.

bare Froken Lasse» paa Harritzlefgaard, M sr. Niels Henrich-

sen, Hofmesteren paa Langeso S g r. T h im , Fogden paa D a l-

lund, Urtegaardsmanden paa Dallund og Harritzlefgaard,

Mad. Holm og hendeS Soster Jomfr. Bircherod, Mad. R oy-

ser, Mad. M ad s Lavesxns (s: Nidefogdens), Mad. Brylle

og Degnekonen. S . A. den 29 Sept. bar Fruens Pige paa

Langeso et B a rn fra Nue ib id ., og Dn . 23 p. 'kr. FruenS

Pige paa Margaard et Ditto fra Vigerflef. S . A. den 7

Nobb. stode Junker Holst paa Langeso og Proeceptoren ikid.,

12

M ad. Holm og Soster, Mad. Royser og M ad Peters Fadd.

til Degnens B a r» , som M argaards Fruerpige bar. S . A.

den 17 Dec. blev en Fru Lieutenants B a rn i Vigerslef Kirke

dobt og kaldet Frederica Lovise. Fruens Nabn bar Elena

Perment, og hun havde sit lovlige BeviiS, at hendes M and

var i svensk Tjeneste og hed Johan Gorri Lillien Granat.

S . A. bar Froken Catgen (Bniggm an fra E lv e d ) ') et Barn

i Veflinge Kirke.

1 7 3 2 blev Hr. Henning Achtom'us (f. 1701 i Sjelland

af Faderen Christen Henm'ngsen Achtom'us, Sogneproest til

-Orsted og Daastrup, og Moderen Helene Edinger; depon.

1720 fra Odense Gym nas., 1721 Baccalaureus, 1724 Atte­

stats og preediker 1729 for D im is) personel og neeste Aar

restderende Capellan og tillige Reetor i Bogense. Han mi-

stede 1740 Rectoratet, resignerede 1773, dode 1789 og Var

gift med Kirsten Nasmusdatter Hoffmann. Fra Ham er »den

Tvivl den Beretning, jeg om Bogense Skole uden Aarstal

(dog kjendelig yngre end 1712) har forefundet, saaledes ly-

dende: „Bogense Skole bestaaer af 6 Fag med tndrettede

„Kamre for en Leerer i de 3 Fag og de andre 3 Fag til

„Skole. Den er opbygt af Borgemester sal. Hans Jorgen-

„sen og havde i Begyndelsen 1 Rector og 1 Collega; siden

„blev Collega-Embedet opheevet, og en Rector betjente Skolen

„alene, indtil ondelig i Hr. Sebastian Frises Tid (1693)

„Capellanket og Rectoratet bleve forenede. venetie iL til

„Skolen vare i fordums Tid heelt gode af omliggende Sogne

> ) B rüggm ann havde 2 D o lt re , der hed C atharina ; men her maa me«

„es den vngste, nemlig Cathrine Nicoline, der var fodt 1709 og 1741

die» gift med Capital» V ie th ; thi den cridre eller Cathrine Margrcthe

kaldcs 1742, altsaa 1 R a r efterat Sosteren var gift, Froken Trine.

13

Skov- og Skambp Herreder, baade til Rector og Collega;

„men fiten der blev indsat Scededegne (o: faste eller rest-

„derende Degne i ethvert S o g » ) , som ester Loven stuldc

„pensere ^ af Körnet til Skolerne, da nyder Rector blot:

„1) 22 Tdr. 1H Skp. Bpg, hvoraf en liden Deel er D i -

„sciplene tillagt.

„2) 8 ß. aarlig af hver Gaard og H uu s i Bpen.

„3) Accidentser ved Brpllupper, Barnedaab, Lüg.

„4) Assessor Hans Knudsens Stipendium (seeRug. 1696).

„5) en Nodhauge, given (1712) af iVlsg. Claus B an g

„til den oberste Discipel, hvilken importerer aarlig 10,

„11 ä12M k ., alt eftersom den kan emploieres til; og

„6) Difcantspenge de 4 Hoitidsaftener."

Bemeldte Hr. Henning Var ellers (fljondt muligviis forst

paa Hans celvre Dage) bekjendt blandt Almuey for at kunne

mane. Saaledes Var det Ham, der ifolge Sagnet manede

Forvalter Hunderup paa Harritzlefgaard i Hans Grab i Skou-

bh Kirke. Ogsaa en Mad. Top i Bogense blev den T id

„bevogtet" af den onde A a n d , der kun lo ad Hr. Lundager

(s : Sogneproesten), der fiulde fordrive Ham; men Hr. Hen­

ning streb en Krebs paa en Rüde, og der maatte Han ud af,

cnten Han peb eller Han sang ( R . ) . Denne Mad. Top

boede paa den Gaard i Bogense, som kaldes Trappen, og

Andre fortcelle, at det Var paa hendes Dodsseng, ai hun blev

bevogtet af den onde Aand i en fort Hunds Lignelse, som

In ge n künde faae bortjaget; den viste kun Tcrnder ad Hr.

Lundager, men Hr. Henning sagde blot et P a r Ord, for den

maatte forfoie sig dort. Det var saaledes vel ogsaa en Folge

deraf, at man der i Gaarden saa tit har seet en Kareth med

forte Heste for kjore med en Fart ind af Porten, vende i

Gaarden og ud igjen, ligesaa rast som den var' kommen ind

14

(R.). Forrcsten veed jeg i'kkc, om det Var den samme B o ­

gense Praest, hvorom fortoelles, at Han Var saa klog paa at

vise igjen, at da Han engang mistede en Hoppe, kom den ester

3A a rSFo rlo b selv tredie tilbage; men derkmod saa dum paa

Landvasenet, at Kolshauge Praest engang fik Ham ttl at give

sine S v i in Hakkelse og at give stn Avlskarl Ordre til at saae

gule Wrter i Rpggen og graae TErter i Renen af Agren (R .)

S . A. den 7 M a i blev i Bogense Kirke dobt (Capella-

nenS) aervaerdige Hr. Knud Klarstovs Datier Abel Catharina.

S . A. den 26 M a i blev S g r. Frands Antonison Smidt,

„Bildthugger i Ottense," i Bogense Kirke copuleret. S . A.

den 6 Ju n i bleve Jorgen Chrkstensen Fahnoe og Ane Chri-

stofferSdatter ibid. copulerede; og s. A. den 8 Ju n i havde

Sofren Thomesen ,Kornmaaler" en Datier i Kirke ibill.

S . A. i M a rts bleve „veloervaerdige, hcederlkge, fornemme

og vellaerde" M and Hr. Jorgen Paulin, velmeriteret Sogne-

praest for Klinte og Gnnlose Menigheder, og velaedle og vek-

baarne Froken Anna Elisabeth Hagedorn ester kongl. Bevil--

ling viede paa störe Harrihlefgaard. S . A. I )n 5 p. V r.

bar Froken Lassen (paa Harritzlefgaard) et B a r» i SkoubP

Kirke.

S . A. kjobte Greven paa Gpldensteen 2 Gaarde i Kjong-

strup B y , Gjelsted Sogn.

S . A. Kpndelmisse D ag bleve Jost Degns Tvillinger dobte

i Guldberg Kirke, hvoraf Ane Bo lt bar det ene og Jomfr-

M un t paa Sandagergaard det andet. S . A. Palmesondag

bar M sr. Niels Henrichsens Kone paa Sandagergaard M a r­

ens Jedtbergs Datier (hvorfra, stgeS ikke) i Sandager Kirke.

S . A. den 10 Der. blev en Kone af N. Esterbolle ibi6. be­

graben, som Var 93 Aar gammel. S . A . bleve i begge Sogne

fodte 9, copulerede 9, men dode „20."

15

S . A. den 27 Jun i Var det i Eilbp og Meilby Kirker og

formodentlig overalt i Landet den „3die" Bededag for Soeben.

S . A. blev Sogneproesten i Brenderup og O re Hr. Anders

Lauridsen Hvids Datter Ane Helene Hvid henrettet paa

Odense Hed som Medvider i sin M a n d s, Sogneprcesten i

Kjerteminde Hr.Hornemans, Drab, (en lang, men derhoS in­

teressant Historie, hvorom m an, om jeg mindes ret, finder

udforlig Underretning i Hedegaards juridiste Anmoerkninger);

og fortoeller man ved denne Leilighed om hendes Fader, at

Han Var saa stör en Philosoph, at Han den Morgen, hun blev

henrettet, stod indenfor et Vindne i Odense og spiste fit O l-

lebrod (hine Dages Thevand), forat see hende fores forbi til

Retterstedet.

S . A. kest. e ireum cis. bar S g r. Niels MogensenS Kone

fra Hugget et B a rn i O re Kirke. S . A. v n . S e x sA e s im n

havde en Constabel fra Skostrup et B a rn i Kirke ib iä. S .

D . bar Skolemesteren i O re Eiler Hansens Kone et B a rn

fra O re idiä. S . A. L n In v v e L v it bar S g r . Jesper

Larsens Datter paa Brandholt et B a rn fra Skostrup ibick.

S . A. den 22 M arts blev Birkedommer Frederich Lachman

i O re ibiri. begraben. S . A. den 22 April blev Forvalte-

ren S g r. Holstes B a rn fra Oregaard ib iä. frembaaret af

M sr. Holms Kone, og blandt Fadd. Madame Wederkink (fra

Bogense).

> ) H an bcherede »irkelig «gsaa denne philosophifle Rolighed saameget

mere» som DatterenS Forbrydelse ikke »ar den eneste Fam iliesorg, Han

havde; thi man sortaller »gsaa» at en S o » a f Ham spillede en Herre-

gaard dort i Jy lla n d , som «ar fine 3 0 ,0 0 0 R d l. v a rd ; »g da Han

derpaa kom hjem, og Faderen sagde til Ham: „ D u har daaret D ig

net ad, m in S o n !" svarede Han ganfle ligegv ld ig : „ A a h ! Bagatel,

P a p « !"

1V

S . A. den 11 Dec. blevc i Soerflef trolovede (Capellanen

i Bogense) crrvcrrdig, hcrderlig og vellard M and Hr. Henning

Actonius og dpdigc og gudfrygtige Mademoiselle Kirsten R a s-

musdatter Hoffman.

S . A. og derhos samme Uge og, som det synes, samme

Dag, som M ad. Horneman (see s u p r s ) og hendes Elster

Studenten Merk bleve henrettede, henrettedes ogsaa Morder-

ne fra störe Himmelstrup i Vigerflef S o g n paa Odense Hed.

Den unge Kone der i Gaarden (en Datier fra Krogshoi ved

Navn Cathrine), som, da Hirn af Forrrldrene blev tvungen til

at tage den gamle formuende M and , der ifolge Sagnet var

Skovfoged der paa Stedet, havde pttret, „at de stulde have

liden Glcrde deraf"; og da hun derhos havde forelstet stg i

en ung Karl, som hed Nikolai, forsogte hun ved Hans Hjelp

flere Gange at bibringe sin gamle M and G ift; ' ) men da

dette ikke vilde lpkkes, leiede hun omstver den kcempestcerke

l ) men da ha» betids drak sed Melk, naar ha» markede der, saa stadede

det Hai» intet; og uagtet de gjorde N a r a f Ham derfor og sagde, at

Han hellere maatte drikke D l og Brirndeviin, ligesom andre Menncsker,

end drikke sod Melk, ligesom Kalpene, saa ble» Han dog stcdsc sit F o r -

sat tr» og afvargede derved G iftens B irkn ing. D en MyrdedeS N a»n

har jeg forresten intet Sted fundet antegnet; men jeg formoder, at

det maa have »aret (den forhenvarende Ridefoged paa D a llu n d , jfr.

1715 og 1 6 ) Zaeob Nielse» i Himmelstrup, hoiS Kone ble» Hegrapen

den 12 J a n . 1731, me» som derpaa kan Hape giftet stg med en ung

Kone igjcn, og som sidste G ang nrevneS i Airkebogen s. A . den 17

Dec. D o g ncevncs der ogsaa i Kirkcbogen en O le Andersen i H un -

Melstrup (men om i störe cller lille Himmelstrup, »mtales ikke), som

den 3 M a r t s 1 7 3 2 blev begraven, 42 A a r gammel. E n a f disse

maa det nodvendigviis have va re t; thi ) 7 3 3 v o . llu llica hoer alle­

rede den D a llu n d s Tjener Andreas M a g n u S paa störe Himmelstrup

og har da et B a rn i Vigerflef Kirke.

17

Vertshuusmand Jens Jyde fra Odense til at ihjelflaae M i n ­

den i Jule Helligdage med en Kolve, der i Enden Var

beflaaet med en Hestesko, forat det saaledes künde have Ud-

seende af, at Han var ihjelflaaet af Hestene. Konen fik nu

fin M and til en Aftenstund at ride til Nyds M olle; og paa

Hjemveien passede Jens Jyde Ham op , da Han kom hjem

imod Gaarden, rev Ham af Heften og flog Ham ihjel med fln

Hestefloeskolve; derpaa flcrbte de Ham hjem og kastede Ham i

Porten eller i Stalden, hvor Hestene stode bundne. M en

deres Misgjerning blev desuagtet opdaget, og begge M and-

folkene saavelsom Konen henrettede paa Odense Hed. Proe­

sten i Skamby, altsaa Hr. Zeuthen (f. 1718 og dod 1791),

eller maaflee snarere Hans Successor Knud Gronvald (th i

Kirkesanger Gronvald siger, at det Var Hans Fader) — for­

talte oste, at Han, som Skolediscipel, havde seet deres Hen-

rettelse og sjelden seet to fljonnere Mennefler, end denne Kone

og hendes Kjoereste vare, som nu forteS til Retterstedet, hvor-

hen hun gik med sit smukke udflagne H aar; og idet hun med

storste Frimodlghed sang en Psalme med sin klare og velklin-

gende Stemme, gik denne ranke og deilige Skabning stn rced-

somme Dod imode. Jkke mindre tildrog den herkulijke Jyde

sig Mcengdens Opmoerksomhed, idet Han med gravitetiske T rin

og hilsende til alle S ider marscherede ud til Retterstedet, med

Fatning lagde stt Hoved paa Blokken og modtog Dodshuggct

af Mester Christians hvasse og sikkre Svcerd, istedetfor man

havde befrygtet, at Han skulde have bemcegtiget stg Boddeloxen

og med den banet stg Vei gjennem Mcengden og freist sig

ved Flugten. Thi engang, mens Han fad faengslet, brcekkede

>) DcreS Accord var, at hun fluide eslergive Ham de 7 Rd l., Han flyldic

hcude, imod at Han viste hende denne Dillighed.

3 Hefte. 2

18

Han ikke alene Jernbolten, som fcrngslede Ham selv, itu, men

gik ogsaa ind til Studenten Merk og befriede ogsaa Ham fra

Hans Lcenker, tog Ham derpaa paa Ryggen og bar Ham op

til Veierup og lagde Ham tilskdst der i en Groft, hvor Han

ogsaa blev funden af en Bonde og (ligesom Han selv senere)

bragt tilbage til Fcengslet. Thi Mork Var ikke alene saa af-

kraeftet, at Han ikke künde gaae videre, men man sagde ogsaa,

at Samvittigheden gjorde Ham Livet byrdefuldt, og at Han

onskede, jo for des hellere, at stge Verden Farvel; hvilket deri-

mod ingenlunde med Hensyn til Prceftekonen var Tilfceldet,

ester A lt hvad man den Tid af hendes Adfard künde fljonne

(medd. af Kirkesanger Gronvald i Noesb. B robh, jfr. N . T.

f. Oldk. 3 Pag. 192, hvor den samme Begivenhed ifolge et

andet S a g » paa en noget afvigende Maade fortcrlles). De

skulle forresten v«re blevne henrettede i Paarup S o g n (hvor

Krogshoi ligger, og hvori Konen altsaa Var fodt); og for

omtrent 60 A a r skden opgroves paa Kirkegaarden ved be-

meldte Kirke et Hoved med et Spigersom i, som skulde have

vceret Himmelstrup-Konens, hvem Familien havde saaet Tilla-

delse til der at begrave. M en paa Himmelstrup selv stod

endnu for 70 Aar stden det Bord, hvorpaa den gamle Skov-

foged havde ligget Liig, og samme var ganske fuldt af B lod -

pletter, som hverken künde lade sig sture eller hovle af; ogsaa

stal der findes en meget sorgeiig Vise, som omhandler dctte

berygtede M ord (medd. af Hr. Land. L. Börsen paa Rone-

mose); ligesom det ogsaa er naturligt, at det fra den Dag

af spoger stcerkt der i Gaarden. M a n maa stedse lukke Po r­

ten i lps Asten, Hunden gjor en stcerk Allarm om Natten,

og snart seer man en fort Hund og snart en Ridende fare

hen over Hangen og Marken. ,

S . A. den 28 M a i blev (Capellanens) Hr. Thomas Roy-

19

sers liden S o n i Vigerflcf begraben. S . A. I)ll. 18 p. 'I 'r.

a: 12 Octb. blev (den samme) Hr. Thomasis Datier Else

Christines Daab ibill. confirmeret, og blandt Fadd. M sr. Hviv

og M sr. Fabritius. S . A. dm 13 Dec. stod Meierflen Paa

Langeso aabenbare Skrifte ibiä. og udlagde Junkerens Tjc-

ner Jacob Didico til Barnefader.

S . A. havde Sognepraesten i Sonderso Hr. E lia s Brinch

en Datier i Kirke.

1 7 3 3 dode den restderende Capellan og Rector H r.Knud

Klarschov i Bogense (see 1700), og Ham succederede hidtil-

vcerende personel Capellan (see 1732) Hr. Henning Achto-

nius. S . A. stjenkede Mathias Borring et Legat paa 40

Rdl. til Bpens Fattige (Hofm. F. 5 Pag. 309). S . A. d.

22 M a i blev Latine - Skolemester (s : Rector * ) M sr. Jacob

Möllers Datier Christence Henricha dobt i Bogense Kirke, og

«rvcerdige Hr. Henning Antoniscns (laes: Achten s: den nye

restderende CapellanS) Hustru Var Fadder.

S . A. omtrent (i det Mindste efter 1731 og for 1755 2)

lod Oberst Hagedorn paa Harritzlefgaard det saakaldte lille

Harritzlefgaard afbrpde og til Bogense udflptte, hvor denne

nye Bogensegaard forst blev beboet af Hans Stedson (M a jo r

Jens LaSson, som -j- 1759, eller dennes S o n ) Oberst Stige

Lasson. b) Nogle stge, at den blev flyttet ind til Bogense,

aldeles som den tilforn i Harritzlef stod; Andre derimod

(ftjondt neppe rigtigt), at det blot Var den störe Steentrappe,

> ) Det « il stge Vice-Rcctor eller H ö re r ; thi den virkelige Rector »ar

den restderende Capellan og altsaa enten H r. Klarschov eller H r. Ach-

tonius.

2 ) D o g syneS den endnu 1738 at have staaet (see in fi-n).

3 ) Det v il sige S t ic Tonsberg Lasson, som dog forst var fodt 1756.

2»

20

der blev flyttet hertil, og at Gaarden i Bogense derved fik

det N avn, den endnu barer, nemlig „Trappen." Forresten

blev denne Gaard senere folgt til nuvcerende Eier for 1000

Rdl. og af Ham formodentlig ombygt omtrent paa samme

Tid, som R . Nasmussen bpgte Lundegaard ved Elved (altsaa

omtrent 1 7 99 ); thi Han kjobte Adskilligt af Udhusene til

Hjclp ved Lundegaards Bpgning. S . A. havde Obersten

paa Harritzlefgaard ogsaa en S a g til Hoiesteret med stn

Bonde i Aahoierup (fee 1730), som paastod at vcere Se lv -

eier; en Ret, der dog blot med Hensyn til Bhgningen blev

Ham tilkjendt. S . A. begyndte Han ogsaa den fameuse P ro -

ceS mod Haarflef Praest og Herredets Provst Hr. Anders

Hvid, som i Rüg. 3, 1, 167 «lj. udforligt er beflreven; idet

Han bestyldte Ham for at have stjaalet en af Hans Stube og

bragte Ham ogsaa derved tilstdst fra Kjortel og Kald.

S . A. den 3 S . efter hell. 3 Kong, bar Froken Lassen

(paa Harritzlefgaard) et B a rn i Skouby Kirke; s. A. v n .

1>. Ditto D itto, og Var da Frederich „Laqvei" paa störe

Harritzlefgaard blandt Fadderne.

S . A. bortfaestede Sandagergaards Eier Oberstlieut. Gram-

bow 1 Gaard i Kostersief paa 8 — 6— 1— 2 og Wcedelegaar-

den i Veflinge S o g n paa 6 - 5 — -— - ogSksk. 1— 1— 2— 2.

Derncest s. A ., efterat vcere bleven Brkgadeer og Chef for

Ladetterne, en Gaard i Skouby paa 7— - — 2 — -. S . A.

saavelsom folgende var N iels Henriksen baade Forpagter og

Fuldmcegtig paa Sandagergaard.

S . A. den 4 S . efter Paaske bar Ane B o lt et B a rn

(hvorfra, siges ikke, men formodentlig i Sandager Kirke, da

det i bette S o g n s Kirkebog anmeldeS). S . A. den 8 J u li

bleve Prcebjorn Langsted af Odense og Anne Cathrine B lang -

sted af Sandagergaard ilii«l. copuleredc.

21

S . A. L n . V rin it. blev en Studenter ved Navn Bendix

Arntsen Khye (ellcr Khpn), tjenende i Ostrup Praestegaard,

udlagt til Barnefader i O re Kirke tkl et noegte B a rn fra P i ­

ket. S . A . L n . I I p. 1ft. bar Jep Basses Kone i Bogense

et B a rn fra Orbek i samme Kirke.

S . A. begyndte, som sagt, den fameuse Studeproces mod

Sogneproesten i Haarslef og Herredsprovsten i Skoubpherred

Hr. Anders Hvid (fee sup ra under Harritzlefgaard).

S . A. I I» . Ke>nini8eerk! bar Fruerpigen paa Margaard

et B a rn fra Tverskov i Vigerslef Kirke. S . A. L n . L,se-

tare bar Niels Henriksens Kjoereste paa Sandagergaard „M e-

ster" Peiters (o: GartnerenS) B a rn i samme Kirke, og Fadd.

vare Pnrste- og Degnekanen, Barbara Dörfchens, Ane M a r -

greche Vandel, M sr. Mosegaard re. S . A. L n . buckle»

havde Andreas M agnu s ( forhenvoercnde Tjener og Skptte

paa Dallund) fra störe Himelstrup et B a rn i samme Kirke,

som sal. Oberst Finecks Datier Froken Fineck (fra Dallund)

bar, og hvis Fadd. vare Hofmester M sr. Sim onsen, M sr.

Gundorph og M sr. Lindholm (formodentl. Alle fra Dallund).

S . A. havde Sogneproesten i Sonderso Hr. E lia s Brinch

atter en Datier i Kirke.

1 7 3 4 den 11 M a i bleve M sr. Soften Christianson Holst,

„kongl. Maj1_Oberkörnmaaler," og Jom fru Elisabeth D o ro ­

thea Catharina Tenners i Bogense Kirke copulerede.

S . A. L n . I S p. I r . bar Froken Lassen (fra Harritzlef-

gaard) et B a rn i Skouby Kirke. S . A. L n . 15 p. I 'r .

blev Natmandens B a rn i Harritzlef baaret til Daabs ib i6.

af Fruerpigen Mademoiselle (Birgitte) paa störe Harritzlef­

gaard , og Ladefogden, Urtegaardsmanden og „Staldmester"

Mouritz ibitl. vare Faddcrc. S . A. L n . 17 p. V r. blev

Lagveicn päa störe Harritzlefgaard, Mons. Friderich Golda-

22

bei, i Skoubp Kirke copuleret. Forresten finde- der her i

Sognet, nemlig i Jaere Hansens Gaard i Toste, en sjelden

gammel Kiste, der udmoerker sig ved sit meget og derhos smukke

Billedhuggerarbeide, som i 4 Afdelinger forestiller Tobias'-

Historie; og da den saaledes bist er meget gammel, saa antp-

der Aarstallet 1734, som staaer derpaa, fvrmodeutlig blot

Aaret, da den blev malet.

S . A. bortfcester Oberstl. Grambow paa Sandagergaard

1 Gaard i Kosterslef paa 6 — 2 — 1 og 1 Boelsted i N.

Esterbolle paa 1 - 2 — -— -.

S . A. den 3 S . ester hell. 3 Kong, bar Prcrstekonen i

Scerflef Jost Degns Datter i Guldberg Kirke, hvis Fadd.

vare Herman Melhoph, Anders Cheldorf, Ottho Funch, Anne

M arie Klarschov og Dorthe Meier. S . A. og D . bar M a ­

thias „Gärtners" Kone et B a rn fra N. Esterbolle i Sanda -

ger Kirke. S . A. 3die Pintsedag stod „Bustckonen" (formo-

dentlig en Kone, hvis M and bar Tilnavn af B u fl) Fadd. tkl

et B a rn af N. Esterbolle ibiä. S . A. den 14 Ju li blev

M sr. N iels Henrichsens Hustru paa Sandagergaard (Con-

stance B o lt ) begraven i Chorct af Sandager Kirke midt for

Alteret i stt 49 Aar (jsr. 1745).

S . A. den 6 S . ester Paafle stode et P a r SEgtefolk af

Lunde aabenbare Skriste i Eilby Kirke, for deres B a rn fand-

tcs dodt hos dem.

S . A. 1)n. 3 s ä v . blev Forpagteren paa Oregämd S g r.

H ans Goldbechs B a rn baaret i O re Kirke af Forvalterens

Kjoereste Mad. Holst paa O rcgaard, og Fadd. vare Forval­

terens Skolemester M sr. Jorgen Pougdahl, Forpagtercns Ko -

nes Broder M sr. Thouboe og S g r , Nasm uS Holstes Kone

fra Holst.

S . A. begpndtc de blandt Almncn saa forhadte Brwnde-

23

viinsinqvisttioner omkring paa Landet. Forordn. af 1689

forbod vrl allcrede Bonderne al Brcrndevii'nsbrandcn (M a n -

dix Landv. R. 1 Pag. 4 0 ); men det bar dog formodentlig

forst Forordn. as 1734, der, i Anledning af, at der noesten

var BrcendeviinSbrcenden og Kro i hver en B y , tillod Kjob-

steedfolkene at anstille Jnqvisition derom paa Landet (I. e.

Pag. 36). Disse Jnqvisttioner gäbe Anledning til, at B o n ­

derne snart modsatte stg samme ved List og snart med Magt.

So m Ex. paa det Forstnoevnte kan saaledes fra Haarflef

S o gn meddeles et P a r P rober: Saaledes forteelles der nem-

lig, at i en Gaard i Haarflef Var Breendeviinstoiet i fuld

Gang, da Beboerne af nogle gode Venner fra Gamby bleve

underrettede om, at Jnqvisttorerne bare ankomne der og bilde

derfra til Haarflef; de kom da strax Boghvedesaaer paa M cr-

stekarret forat holde Dampen nede, toge Jlden bort og lagde

noget Ho eller Foder med SEg i, som en Honserede, i Kje-

delshullet; og da nu Betjenterne kom i Bryggerset og saae

Honsereden i Kjedelshullet, opgave de al videre Sogen som

forgjeves. V rd en lignende Leilighed havde Konen i störe

Padeso sijult fit Bramdeviinstoi; og da nu Betjenterne kom,

kjendte hun den ene af dem og vidste, at Han engang havde

stjaalet et Sthkke Flesk. D a de nu kom paa Lostet, og Han

beghndte at söge i den störe Maltdhnge, hvor Breendeviins-

toiet virkelig laa stjult, raabte hun til Ham: „Der er Flesk!

fee til, at I ikke smorer Eder paa Flestet!" hvoroverBetjen-

ten, som nok forstod hendes Finte, blev yderft skamfuld, opgav

al videre Sogen og sogte kun, jo for des hellere, at komme

derfra. Seedvanligviis gik det imidlertid ikke saa fredeligt af:

Bonderne rottede sig formelig sammen, Sagen blev til et

fcrlleds Anliggende, og Enhver tog Parti for det Hele. S a a -

snart Rygtet udspredte sig, at Breendeviinsinqvirenterne kom

24

kjorende, saa blebe der ikke blot udsendte Stafetter til alle

S ider forat adbare Naboerne; men de haandfasteste Karle

lagde sig ogsaa i Baghold bag Grofter og Gjerder, og det

Sccdvanllgste bar, at JnqvisitorerNe bendte tilbage med gjen-

nempryglede Rpgstykker og morbankede Lemmer.

S . A. Var den Harritzlefgaardske StudeproceS mod S o g -

neprcesten i Haarflef Hr. Probst Anders Hvi'd i fuld Gang

for Skouby Herrcdsthivg, Gpldensteens Birkething og en til

den Ende nedsat Commission (R ü g . 3, 1, 168). S . A.

Skjcrrtorsdag bar Fruens Pi'ge paa Harritzlefgaard et B a rn

fra Labolle i Haarflef Kirke.

S . A . t)n. 1 p. Lp ip ti. blev M sr. Bremers B a rn s Daab

i Vigerflef Kirke konstruieret; Praestekonen bar det, og Fadd.

bare Lieut. H alv i, Lieut. Pallidan, M sr. Broholi», Hans

Rosendal, „Generalindens" Pi'ge samt Fruens og FroknerneS

Pi'ge. S . A. den 10 Febr. stod Hans Hansen, som Var i

Skovfogedhnset, aabenbare Skrifte il iid . , fordi Han stulde

habe lokket en Pi'ge, der tjente Demant i Morudgaarde; men

det er „Logn." S . A. v n . LeptunZes. bar Proestekonen

et B a rn fra Tberskov ib id ., hvis Faddere bare Msr. B ro -

holm, Jomfr. Bircherod, Mad. Frydendal, Mad. Reiche, M a -

demois. Reetz, Anna Cathrine Juu l og Ane Margrethe B ä n ­

del. S . A. I)n . ( ' -lutste s: 23 M a i blev ibili. udlagt til

Barnefader Niels Lund, som tjente en fremmed Baronesse,

der nogen Tid logerede paa Margaard. S . A. den 7 Ju n i

blev Jacob Diderich Due, Underfyrvcerker ved vort danfle

Artilleri, her i Kirkcn eopuleret. S . A. v n . 5 p. Vr. bar

Fruens Pige paa Margaard et B a rn ibid., og (Degnens

Datter) Anna Cathrine Juu l Var Fadder. S . A . I)n. 7 p.

V r. bar (Sogneprcestens) Hr. AndersiS Kjoerestc i Brenderup

et B a rn fra Svcrupgaard ib id.; Prcestckoncn gi'k hos, og

25

Fadderne vare Msr. So ren Lund paa DangSbo, Norager i

Odense og M sr. Kjoer paa Margaard. S . A. den 24Sept.

bleve M sr. Hjerre Broholm og Mette Cathrine Scheel ib iä.

copnlerede. S . A. den 19 Octob. blev (Capellanens) Hr.

Thomasts dodfodte B a m begrabet. S . A. L n S I p. V r

bar Fruens Pige paa Langeso et B a rn fra Amager ibiä. S .

A. L n . 3 sä v . bar sal. Oberst FineckS Soster (fra Dallund)

Andreas (M agn i) B a rn paa störe Himelstrup, og Hans (o:

Finecks) Datter gik hos. S . A. dode den forrkge Capellan

i Vigerflev Jens Bierings Enke Ane Laugesdatter Grendsteen

som Gjordemoder i Odense (Rüg. 3, 1, 128).

S . A. har Oberst Brüggm an paa Elved Proces med

Obersten paa Langeso (see sup rs).

1 7 3 5 leverede Jacob Birkerod sine Supplementer til

Lont. V bestrum L s n i s e , hvori Han dog blot med Henspn

til Bogense meddeler en hoist ufuldstcendig Liste ober bemeldte

B ye s Praester og Rectorer. S . A. den 23 Jan. Var „Ober-

Kornmaaler" S g r . Sofren Holst Fadder til en Skroeders

B a m i Bogense Kirke. S . A. den 20 Febr. blev „Planto-

renS" (a : Gärtneren?) Moses Qvartlichs Datter christnet

ibiä. S . A. den 18 M a i blev Just Lauridsen, „Postrider

mellem ASsens og Nyborg," i Bogense Kirke copuleret.

S . A. bilde Greven paa Gyldensteen anmasse sig at kalde

Degn til Skouby Kirke, som denS Patron eller Kirkeeier;

me« Rettigheden dertil blev Bispen tilkjendt, fordi den Par

Annex til Bogense Kirke, og Köngen havde jus voea nä i til

alle Kjobstaedkirker (Fogt. 4, 1 Pag. 2 9 6 -9 7 ). S . A. 3

Paastedag bar Froken Lassen (fra Harritzlefgaard) Skyttens

B a rn i Skouby Kirke, og Urtegaardsmand, Ladcfoged og

T(erster vare Faddere. S . A. L n . 1 p. 7>. bar Froken

Lassen ligeledes Overmollcrens B a rn ibiä., og Erik „Laqvei"

26

samt Ladefogden og Snedkeren paa Gaarden vare Faddere.

S . A. kjobte Greven paa Gyldensteen 2 Gaarde og nogle

Huse i Scerflef.

S . A. er Grambow paa Sandagergaard Generalmajor og

bortfoester som saadan 1 Gaard i Eilby paa 8 — 6 — 1— 2, 1

Ditto L Kosterflef (Bondeeiendom paa Bygning) paa 14—

5 - 2 — 1 (for 50 Rdl. i Fache).

S . A. den 20 Aug. blev kästet Jord paa en Kone fra

N. Esterbolle i Sandager Sogn, som havde ligget ved S e n ­

gen i 11 Aar. S . A. den 6 Sept. blev Jens Brandt paa

Sandagergaard copuleret (med hvem, figes ikke). S . A. den

28 Dec. blev (Forvalteren) Msr. Niels Henrichsen (hvis forste

Kone dode 1734) paa Sandagergaard, Hans S o n holdt frem

i Sandager Kirke af M ad. Falsen paa Sobo, og Fadd. vare

Capitain Tomerup, Jens Dreier, Hr. Anders Holm , M sr.

Gregers Holm , Soren Thoboe, Herman Melhop og Jens

Brandt. '

S . A . D a . 3 s6 v . holdt Demoiselle Johanne Hvid en

Underofficeers B a rn i Eilby Kirke over Daaben, og Demvi-

selle Johanne Amalie Petersdatter Bast, som tjener Capitain

Flugs Frue paa Ugerflefgaard, gik hos.

S . A. v n . 21 p. 1 > bar (Forvalteren paa Oregaard)

M sr. Holstes Kjsereste Mollerens B a rn fra Skovmollen i

O re Kirke, og blandt Fadd. vare M sr. Thouboe og 2 Jom -

fruer fra Gyldensteen.

S . A . 2den Pintsedag bar Frokenens Pige fra „Elvid " et

B a rn fra Vierne i Haarflef Kirke, og s. A. fores den beryg-

tede Studeproces mod Sognets Sogneprach og Herredets

Provst Hr. Anders Hvid for en i den Anledning nedsat

Commission.

S . A . den 26 Ju li blev i Sccrflrf begraben (Pmsteenken)

27

den (alleredc 1729 asvode Sognepreest og) Provst sal. Hr.

Christian Bircherods Kjoereste Else Catharina Bang.

S . A. t)n. konn te bleve i Vigerflef begravne en M and

fra Vigerflef B y og en M a n d af Morudgaarde, som begge

hver for stg vare 93 A a r gamle. S . A. I)n . 24 p. 'kr.

blev i Vigerflef Kirke baaren ( Capellanens ) Hr. Thomas

Reuhcrs S o n Ove Guldberg af Generalindens Pige Barbara

Dörfchens, og blandt Fadd. Msr. Moscgaard, M sr. Kjeer,

Fabritius o.s.v.

S . A. dode Oberst Brüggman paa Elved, hvorom det i

Vcflinge Kirkebog hedder: „Den 13 Ju n i 1735 blev sal.

Oberst Brhchman til Elvid nedsat i Serrflef Kirkes Begra-

velse"; men i Seerflef Kirkebog omtales det aldeles ikke.

S . A. havde Sognepreesten Hr. E lia s Brinch t Sonderso

atter en Datier i Kirke.

S . A. bereiter Jacob Bircherod, at der ved ViSsenberg

flal findes en Kilde, som kaldes V itis eller Vejis Kilde, af

hvilkeu Jndvaanerne vide at domme, naar det bliver R e g n ;

thi mod den T id ryger de», hvilket de kalde, at den „heder

st» O v n " ; og Spaadommen flaaer derhos aldrig feil.

1 7 3 6 skjenkede Eleonore sal. Hartvigs i Skouby (nemlig

Johan Hartvigs, som s. A. der Var Skoleholder) alt fit E f -

terladenskab (som belob, stg til 218 Rdl. 4 Mk. 10 ß.) til et

Orgelvoerks Anstaffelse for Bogense Kirke (Hofm. F. 5 Pag.

303 s<z.).

S . A. bortfeester Generalmajor Grambow paa Sandager-

gaard et jordlost H uus i Haarslef (for 4 Ndl. i Feeste).

S . A. blev Hr. Herman Melhof personel Capellan hos Sognepreesten i Guldberg og Sandager. Han Var fodt den

9 Febr. 1707 eller 1709 i Bogense af Faderen Peder M ad -

sen, Kjobmand, og Moderen M arie Madsdatter B o lt ; depo-

28

nerede 1726 fra Odense Skole, tog L x pliilos. 1727, A t­

testats 1729 ; blev forst, som sagt, Capellan i Guldberg og

Sandager, men senere (nemlkg 1739) Sogneprcest i Haarflef,

hvor Han dode 1749. Han Var gift 1) med Cathrine Vke-

landt; 2 ) med Karen Andersdatter Hyllerup (Andre stge:

Kjobmand Lauritz Hpllerups Enke af Odense), der siden, som

Enke, 1764 den 28 M artS giftede stg med Hr. Ude Host,

Praest i Skebp og Provst i Lundeherred. S . A. den 7 M arts

vare M sr. Henrichsen, M sr. Fahrenhorst, Anna Bo lt og M a ­

ria Klarschov Faddere til Jost Degns Datter, som Prcesteko-

nen holdt til Daabs i Guldberg Kirke. S . A. U n. I I p.

V r. blev Andreas Pedersen i Sandager begraven, som Var i

Generalmajor Grambovs Tjeneste (paa Sandagergaard), 30

A a r gammel. S . A. den 24 Oct. bleve (Sognepraesten) Hr.

H ans Hbid af Eilbp og Jomfr. Anna B o lt copulerede paa

Gpldensteen. S . A. den 19 Dec. blev M sr. HenriksenS dod-

fodte Datter jordet i Sandager „Kirke" nedenfor „ChorSdo-

ren" (altsaa Var der endnu den Tid Chorsdor i Kirken). S .

A. 3 Juledag blev M sr. Henrichsens Tvillingdatter baaren

ibül. af Mad. Holm i Korup, og Fadderne vare M ad.Brant,

M sr. Gregers Holm , M sr. Fahrenhorst, So ren Thoboe og

Dorothea Bolt.

S . A. D a . 6 p. stod Smedens Kone i Meilbh aaben-

bare Skrifte for hendes Barn, „der dode »den noget Vidne."

S . A. D a . R vK L te bar S g r . Niels Mogensens Datter i

Hugget Lars SkptteS B a rn af O re i Ore Kirke, og v n . 19

p. I 'r . bar S g r . Rasm uS Holstes Kjaereste et B a rn fra Ore

ibi6.

S . A. faldt uden Tvivl Commisstonens Dom i Studepro-

cessen mod Sognepraesten Hr. Anders Hvid i Haarflef, den

Han dog strax til Hoiesteret appellercde. S . A. I)n. k p.'I'i'.

29

bar en Pige fra „E lvid " et nagte B a rn af Tappenoie iH aa r-

flef Kirke, og s. A. den 26 Nov. blev hcederlig og vellcerde

M and Tobias Frederichsen i Haarflef begraben i flt 57 Aar,

efterat habe varet Degn her paa Siedet i 30 A a r (altsaa

stden 1706).

S . A. dode Oberst GrünerS Frue Margrethe Due paa

Margaard (Atl. 6 Pag. 621).

S . A. den 11 Jan. blev ( Sogncprastens ) Hr. Anders

Holms Datier Else Catharines Daab i Vigerflef Kirke eon-

firmeret. Mad. Holm i Bogense bar hende, og Fadd. vare

Hr. Hans Bircherod i Scrrflef, Hr. Niels Henrichsen paa

Sandagergaard, M sr. Holm i Bogense re. S . A. den 18

April blev Oberst GrünerS Fm es Liig bortfort og hensat i

Sonderso Kirke (i hvis Kirkebog det dog aldeles ikke omta-

leS). S . A. den 22 April bar Mademoiselle» paa B ille s­

bolle Jorgen Skpttes S o n af Tverskov i Vigerflef Kirke, og

M sr. Mosegaard og Mad. Peiters rc. vare Faddere. S . A .

v n . 7 p. V r. blev ( Gartnerens ) Mester Peiters DatterS

Daab id iä. ronfirmeret. H un blev baaren af M ad. Brpde

fra Odense, og Fadd. vare Msr. S a d , M sr. K ja r og Urte-

gaardsmandene paa Langeso og störe Harritzlefgaard, P ra -

stens og Degnens Koner samt Anne Cathrine Juul.

1 7 3 7 bpggede Greven paa Gpldensteen de 2 Sidefloie

paa Gyldensteens Borgegaard, og af s. A. har man en J o r -

debog over Grevflabets davarende Tilliggelser.

S . A. bortfastede Generalmajor Grambov paa Sandager­

gaard Gremerlykke i Jnflef S o g » paa 7— 1— 3 - - og Sksk.

-— -— 3 — - (for 165 Rdl. i Faste) samt 1 Gaard L Skambp

paa 9 - 1 - 3 - - (for 66 Rdl. i Faste).

S . A. den 6 Febr. bleve Cornelius Smidt, Degn i Haar­

flef, og Anne Sophie Jensdatter i Sandager Kirke copule­

30

rede. S . A. v n 5 p. L p ip b . bar M sr. HenrichsenS H u -

stru paa Sandagergaard Mollerens B a rn i Sandager Molle,

og den 4 April blev der kästet Jo rd paa (bemeldte) Msr.

HenrichsenS Son .

S . A. hell. 3 Kong. D ag bar Prcestens Kjcereste (i Eilby)

et B a rn af samme BP. S . A. 2 S . i Faste bar Sg r. Fah­

renhorsteS Kjcereste paa „Enggaard" Sandager Overmollers

B a rn i Eilbp Kirke. S . A. v n . 11 p. V r. holdt „Gärt­

neren" paa „Ghldensteen" M sr. RoyerS Kjcereste et B a rn sra

Kile ober Daaben ib iä. S . A. den 30 Oct. blev min (o:

Degnen i Eilbyes) crrvcerdige Praest Hr. H ans Hviid Hans

S o n for Herren offentligt i Eilby Kirke fremstillet, som var

fodt den 19 Sept. vg den 20 hjemmedobt af Faderen seid

og kaldet Erich Arensbach; nu frembaaren af Barnets Far­

moder Mad. Hvid i Eilby, og dets Faddere vare Barnets

Morbroder Hr. Herman Melhof i Kaalshave, M ad. Klarschov

ibiä., S g r. Forvalter Niels Henrichsen samt dydige Kjcereste

paa Sandagergaard og Forvalter GregoriuS Holm paa G y l-

densteen.

S . A. den 27 Febr. blev i O re Kirke Forpagter Sg r.

Goldbeks B a rn frembaaret af S g r. Jesper Larsens Kjcereste

paa Brandholt, og Fadd. vare M sr. Boldt og Kjcereste og

M sr. Thouboe og Kjcereste. S . A. v n . 5 p. V r. bar Prcr-

sten Hr. BircherodS Pige i Scerflef et B a rn sra Skaastrup

ib iä ., og s. A. v n . 1 sä v . blev S g r. Lars Bvlths B a rn

af Holse baaret ib iä. af Hans Kjcerestes Moder paa B rand­

holt, og Fadd. vare S g r . H ans Goldbek og M sr. Ernst

Helm samt Forpagter Goldbeks Kjcereste paa Oregaard.

S . A. den 30 M a rts fik Sogneprcrsten i Haarslef Hr.

Anders Hvid sin Hoiesterets D om i den ulykkelige Studepro-

ceS og blev derpaa endvidere sat under Generalfiskalens T il-

31

tale (Rüg. 3, 1, 169). S . A. den 25 Febr. blev Degnen i

Haarflef Tobias Frederiksens Enke i hendeS 59 Aar begra­

ben. S . A. den 22 Ju n i blev Tjenerens B a rn paa „E l-

ved," som bocr i Farsbolle, i Haarflef Kirke dobt og (ester

sit Herflabs 2 Sonner) kaldet Waldemar Nicolaus.

S . A. Var S g r. Holst Birkedommer (paa GrevstabetGyl-

densteen) og boede paa Maderupgaard i Soerflef Sogn .

S . A. L n . 2 p. L p ip k . bar Frokenpigen (paa Langes»)

et B a rn fra Togerod i Vigerflef Kirke, ligesom 2 Paafledag

et Ditto fra Ditto, L n . O snta le et fra Ste ishuus og L n .

2 p. V r. et fra lilloBallen. S . Ss. den 17 Ju li blev ibid.

et ucegte B a m fra Fastrup dobt; men Pigen vidste ikke at

gjore Rede for, hvem Barnefaderen bar. S . A . L n . I S p.

I 'r . bar Frokenpigen paa Margaard et B a r» idid. fra Rue.

S . A. L n . I adv. blev Jorgen Skpttes B a rn baaret ibid.

af Huusholdersken paa Margaard, og blandt Fadd. bare M sr-

Schebye, Mad. Frpdendahl, den naervaerende og den forhen-

varende Frokenpige paa Margaard.

S . A . blev der ved Elvedgaard opbygt en Vandmolle.

1 7 3 8 kongl. Rescript, at da Brandvcrsensforordningen af

1737 finder Vansteligheder i sin Udforelse, helft i Bogense,

hvis Jndvaanere kun ere faa og uformuende, samt Husene

mestendeels smaa, saa gkves der 2 Aars T id til Straatagenes

Afflaffelse, men ober Koller og Bagerovne strax; ligeledes

forflaanes Borgern« for den störe SproiteS Anstaffelse, imod

at de kjobe fig en middelmaadig (Fogt. 4, 1, 155). S . A.

Rescript, at da 3 Kjobmcrnd i Bogense havde begjert forbn-

det, at ingen Haandvcrrksmand maa drive Negoce, saa for-

bpdes det alle Haandvoerksborgerne i Bogense at drive Kjob-

mandstab eller Krohold (ib iä. Pag. 615).

S . A . den 11 Jun i blev der i Sandager Kirke kästet Jord

32

paa M sr. Henri'chseris B a rn , som blev lagt „i Kirken." S .

A. den 5 Aug. bleve Jacob Faaborg af Sandagergaard og

Anne Hansdatter ibi«I. copulerede.

S . A . 2 Pintsedag bar Prcestens Kjaereste (i Eilby) velagte

og kunsterfarne M sr. Christian RoyerS, Gärtner paa Gylden-

steen, men boende i Eilby, Hans So» . S . A. D a . I p . l 'r .

holdt Prastens Kjcereste Degnens B a rn i Eilby over Daaben,

og dets Moster Demoiselle Barbara Dorschceus fra Margaard

gik hos. S . A. M a r i« BesogelseSdag blev Underofficeer J o -

han Hundholt Qverlings S o n ikicl. frembaaren af HerredS-

fogden S g r . Niels JacobsenS Kjaereste, og Fadd. vare Birke-

flriver af Saerstef M sr. Bircherod, Praceptor hos Forpagte-

ren paa Gyldensteen M sr. Gram, Praceptor paa Sandager­

gaard M sr. Faaborg og Mad. B ruun paa lille Harrktzlef-

gaard (som altsaa stod endnu, see 1733).

S . A. D a . k v A s t e blev et af Forpagter Goldbeks B o rn

paa Oregaard begravet, som dode af Smaakopper, og D a .

L x a u t l i et Ditto, som dode af Ditto. S . A. den 30 April

bar Degncn Peiters Kone i Viflef Forpagter H ans Gold­

beks B a rn i O re Kirke, og Lars B o lt og Kjaereste vare

Faddere.

S . A. D a . S S p. V r. bar Fruerpigen Dllegaard paa „E l-

vid " et B a rn fra lille Label i Haarslef Kirke.

S . A. D a . ^u llie a bare Frnerpigen og Frokenpigen paa

Langes» 2 Tvillingsonner fra Nykjobing i Bigerstef Kirke.

S . A . D a . L x s u ä i o: 1 8 M a i blev (Capellanens) H r.Tho­

mas Roytzers S o n David Henrichs Daab ibi<1. confirmeret.

M ad. Holm bar Ham, og blandt Fadderne vare hendes S o ­

fter Jom fru Bircherod, Mad. Frydendal og Degnekonen;

men den 28 M a i blev bemeldte B a rn allcrede begravet.

S . A. Da . 9 p. ILr. blev et B a rn fra Ruc ibid. dobt.

33

Fadderne varc, foruden det Scrdvanlige, ncrsten alle Rue K o ­

ner, fordi de offrede med Kirkegangskonen og Barnet tillige

„hver 1 Skilll'ng." S . A. I)n . 15 p. V r. bar FruensPige

paa Langcso Skyttens B a rn ibicl., og s. D . bar Frokenens

Pige Mademoiselle Möller et B a rn fra Steishuset ibicl. S .

A. l)n. 1 sclv. bar Fruens Pige Mademoiselle Lindegaard

et Barn fra Dymose ibicl.

S . A. bcercr Froken Giese (Brüggm an fra E lved) * ) et

B a rn i Veflinge Kirke, og Capitainen ( o: hendeS B rode r)

stod Fadder.

1 7 3 9 findes ingen Jnscri'ptioner fra Bogense Kirke i

V Is rm a rL ännio». S . A. den 19 Ju li bar Johanne J o r-

gensdatter „Am bos" Ditlef Felbereders Datier i Bogense

Kirke. S . A. den 6 Aug. blev Hr. Tolder (Peder) B o g -

vads Datter Mette M arie dobt ibicl. M ad. Jorgensen ( S g r.

Jens Jorgensens Hustru) bar hcnde; Mad. (Jorgen M a d -

sen) Raffenbergs stod hos, og Fadd.vare S g r. Jens Brandt,

S g r. Niels Melhoph og S g r. Jesper Fahnoe. S . A. den

5 Ort. bar M ad. Henrichsen (S g r . Niels HenrichsenS H u ­

stru) fra Sandagergaard Sg r. Jens Brandtes S o n i B o ­

gense. S . A. den 11 Der. bar Jomfru Euphrosyne Lunda-

ger Henrich Jorgensen MelhophS Datter ibicl., og Jom fru

Jngeborg Tange gik hos. S . A. den 20 Dec. bar Jomfr.

Maren Wederkink et B a rn ibiä., og Jomfr. In g e r Lunda-

ger gik hos.

S . A. bortfcester Generalmajor Grambow paa Sandager­

gaard en Gaard i Kile paa 5— 5 — 1— - (mod 66 Ndl. i

i ) nemlig Gesilla M a ria , f. 1 7 0 6 , sorekommer paa Elved sorn Frekcn

1738, 41 og 44 og dode ugift 1747.

3 Hefte. 3

34

Forste) og en Ditto i Kosterslef paa 4 — 5 — 1 (mod 13

Rdl. i Forste).

S . A. meddeler Pontop. i A la rm , «tan. 1 Pag. 249-50

Henning Qvitzous og Jesper Daaes Gravstrist i Sandager

Kirke og siger tillige Pag. 250, at en heel Deel andre Qvit-

zouer Ikgge her i Kirken begravne. S . A. blev personel Ca­

pellanen i Gulvberg og Sandager Hr. Melhof til Haarflef

forflyttet. S . A. On. 3 p. H . havde en M and i Kaa ls-

have Tvillinger i Guldberg Kirke, hvoraf Proestekonen bar det

ene og Anna M a r ia Klarschov det andet. S . A. den 17

Ju li bar Capitain Tommerups Frue M sr. Henrichsens S o n

fra Sandagergaard i Sandager Kirke, og Fadd. vare G re­

gor« Holm s Hustru, M sr. B randt i Bogense, Hr. W u lf

(s : H r. W u lf Godske Holm ) i Korup, Msr. Soren Thoboe

og M sr. Fahrenhorstes Kone paa G-Idensteen. S . A. v n .

13 p. I 'r . blev Degnen Jost Meiers S o n baaren til Daabs

i Guldberg Kirke af Proestekonen, og Fadd. vare Tolderen i

Bogense Peder Bogvad, Niels Melhoph ib iä., (Capellanen)

Hr. Melhoph, Otto Funch re.

S . A. den 4 M a i blev for Herren fremstillet i Eilbp Kirke

(Sogneproestens) oervoerdige Hr. H ans Hbids S o n , som den

19 M a rts Var fodt og Dagen efter hjemmedobt og kaldet

Peter Mathies. H r. Peter Klarschou i Kaalshave confirme-

rede Daaben, Jomfr.Dorthea Bang holdt Barnet over D a a ­

den i Kirken ( hvorimod Barnets Moster Jomfr. Dorthe

(B o lt ) havde holdt det hjemme), og Fadd. vare M sr. Gre-

gorius Holm paa Gyldensteen, (Capellanen) Hr. Herman

Melhof af Kaalshave, „Kirkens Patron" M sr. Knud, „Foged"

paa Jerstrup, M sr. Christian Holm fra Oregaard og Jomfr.

Klarschou af Kaalshave. S . A. v n . 5 p. I 'r . stode et Pa r

Gaardmandsfolk i Eilbp aabenbare Skrifte, fordi deres lille

35

S o » paa 4de Aar fandtes dod i dercs ModdingpuS »G aar­

den.. S . A. v n . 6 p. I 'r . blev i Meilbp Kirke en fattig

Tiggerqvinde fra Odense hendes ucegte B a rn dobt, som hnn

fodtc paa Marken ved Tyggelcd udenfor Meilby og kom

gaaende med til Byen i stt Forkloede under ynkclig Graad og

Hjcrtens Klage.

S . A. Iln . dubilate bar Mad. Lachmans celdste Datier

et B a rn fra Ore » bemeldte S o g n s Kirke. S . A. O n. 9

p. V r. bar Sg r. Rasm uS Holstis Kone paa Hugget Peder

Nielsen Brandholts B a rn ibid.

S . A. maa formodentlkg den forrige Sognepraest i H aar-

flef Provst Anders Hvid i Anlednkng af den saa tit omtalte

StudeproceS vcere bleven afsat fra sit Kald (efter i 40 A a r

at habe beklcedt samme); thi s.A. den 24 Ju li blev Capella-

nen i Kaalshave Hr. Herman Melhof kaldet til Sognepraest

i Haarflef (om Ham see Guldberg og Sandager 1736), hvor-

imod den afsatte Praest siden dode i Armod (A tl. 6 Pag.

619-20).

S . A. den 30 Jan. bar Prarstekonen i Vkgerslef Mester

PeiterS B a rn ibid., og Fadd. vare Msr. Schebpe og Lin-

tener, Msr. Meyer og Kjaereste, Mad. Noptzer og Degneko-

nen. S . A. I I» . O eu li bar Generalindens Pige paa M a r -

gaard Skyttens B a rn fra Tvcrskov ib id ., og Fadd. vare

Msr. Lintener, M sr. Schebpe rc. S . A. I)i». 5 p. I> . bar

Frokenpigen paa Langeso et B a rn fra Taagerod ib id ., og

blandt Fadd. M sr. Winding. S . A. v n . 18 p. 1>. bar

Frokenpigen paa Langeso Ladefogdens B a rn ibid., og blandt

Fadd. vare Fogden Msr. Christensen, Urtegaardsmanden og

Meierfien. S . A. den 24 Oct. blev (Capellanens) Hr. Tho­

mas Reutzers dodfodte B a rn ib id. begravet.

S . A. stod „velbyrdig Juncher Fyervcerch" (»: Grcnadecr-

36

capitain Brügginann fra Elved) Fadder til et B a rn i Bef-

linge Kirke.

S . A. anforer A lsr in . üan. 1 Pag. 256 Inskriptionen

paa Sonderso Kirkedor af Jver Brysches Enke Cacilia Ho-

genschild (dog ikke saa rigtigt som Gl. Sam l. 1, 1,84), samt

beretter derhos, at i Kirken haves Monumenter over Gerhard

Bryfte, gist 1552 med Fru Ane Wiffert og dod 1586, samt

over Eiler Brysies og Gjertrud Lunges Datter (den for sin

Vaaben- og Slagtebog bekjendte) Elisabeth Brpske, gist 1)

med M ogens Krabbe og 2) med Henrik Bille og derhos M o ­

der til 15 B o rn (dog er dette Sidste en fand Vildfarelse,

see Rüg. 2, 1, 44). .

S . A. dode Sogneproesten i Vissenberg Hr. Jens Nosen-

vinge meget pludseligt (Bloch 2 Pag. 346), og i Hans Sted

blev Hr. Thomas Troiel Stedets Sogneprcrst (I. e. Pag.

348), som Var gist med Elisabeth Ancher (Adr. Cont. Eft.

1787 Nr. 6). See Mere om Ham i Giess. 2, 1, 191.

1 7 4 0 blev den latinske Skole i Bogense opheevet (Atl. 6

Pag. 623) og Jndtagten henlagt til Nyborg Skole (Hofm.

F. 5 Pag. 307), ligesom Rectors Lon alt forud Var henlagt

til Capellaniet i Bogense og derved forblev. D a den latinske

Skole i Bogense 1740 blev ophaevet, fordeeltes nemlig (»folge

Fogt. 4, 2, 19 sq.) dens Jndtoegter paa folgende M aadc:

„Skolehuset, der er gammelt og faldefardigt og ikke kan be-

boeS af Skoleholderen, skal (stden Kirkcn har en Klokkerbolig)

anvendes til at forbedre bemeldte Klokkerbolig med, da Klok-

keren og tilligemed sial bestikkes til at vcere Chordegn og dansk

Skolemester og derfor nyde Degnekalvet i Bye» med al til-

liggende Degnerettighed og Alt, hvis af Byen og Kirken hid-

til har vaeret tillagt den latknste Skoles Leerere. M en som

Rectoratet hivtil der i Byen har vceret annecteret »ned Capel-

37

lautet, og den nuvcerende Capellan er kalbet til begge Dele,

saa skal Han, saalcrnge Han lever og bette Embede betjener,

beholde alle Rectors Jndkomster og derimod ved Klokkeren,

— der skal vcere en skikkelig og duelig Person, — forsyne

baade Kirken med S a n g og den banste Christendoms - Skolc

meb Lcrsning; men naar den nuvcerende Capellan enten af-

gaaer eller forflpttes, skulle KlokkerenS og Skoleholderens Tje-

nester stedsc vcere annecterede, saasom de begge ikkun li'det im-

portere, og een M and kan behöbe det tilsammen til nodven-

dig Subsistence. T il sättige Skoleborn der i Bpen kan I n ­

tet henlcegges »den den aarlige Leie af en Haveplads, som

er 2 R b l. , samt ^ af Liigpengene, og hvad de kunne samle

stg af Godtfolks Kjcrrlighed. Fra denne Skole bliver saale-

des i Behold:

1. for Lcererne:

». Degnepensionen 17 Tdr. 7 Skpr. B p g eller 18 Ndl.

b. Assessor H ans Knudsens Legat paa 500 Rdl., (neml.)

^ af den aarlige Rente, altsaa 5 Rd l., ialt med det

Foregaaende 23 Rdl., som dog ikke kan forrpkkes, for

Capellanen doer eller forflpttes.

2. for Disciplene i en anden Skole den ovrige Rente af A s ­

sessor H ans Knudsens Legat, (nemlig de Z eller) aarlig 20

Rdl. (Fogt. Pag. 2 4 - 2 5 ) , hvilke henlcegges til Npborg

Skole; ligesom de 23 Rdl. (Lutte, a og b ) anvendeS,

naar Capellanen doer eller forflpttes, til Forbcdring paa en

af Horerens Lon i Nyborg, som tillige stak insormere D i ­

sciplene i at regne og strive" (I. e. Pag. 27).

S . A. Var Sg r. Jorgen FabriciuS Klokker i Bogense,hvil-

ket Embede Han i 26 Aar beklcedte. S . A. den 3 M a rts

stod Forvalter (GregoriuS) Holm Fadd. til en Snedkers

B a rn i Bogense Kirke, som M ad. (N ie ls) Hcnrichsens fra

38

Sandagergaard bar til Daaben. S . A. den 15 Nov. blev

Sg r. Niels Melhophs Datier dobt ibid. Mad. Raffenberg

bar hende, og (Capellanen) Hr. (Henning) Achtonii Madame

gik hos.

S . A. dode, 74 Aar gl., Oberstlieut. Philip Johan Hage­

dorn paa Harrihlefgaard (altsaa Aaret efter at Han havdc stilt

den Haarflef Praest ved Kald og Kjole), efterladende sig Chri­

stiane v. Hoppen som Enkefrue (Hofm. F. 5 Pag. 298 ; Atl.

6 Pag. 619). H ans Epitaphium i Capellet paa den nordre

S ide af Skoubp Kirke, der vist er forfattet af tVlsK. Lunda-

ger i Bogense, lpder som folger: „Disse Blomster stroes paa

den Himmelsalige Herres G ra v , Hoiaedle og Velbaarne Hr.

Oberstlieutenant Philip Johan v. Hagedorn, som dode den

16 April 1740 udi stt 74 Aar og blev den 27 April hensat

over Jorden i Skovby Kirke.

Tre T in g holest er: ferst fodt og kommen vttre

af brave Fcrdres R o d ; saa lyksom TEgteare;

men sidst en salig D ed , den kroner over a lt;

vor tapher Hagedorn til Deel de 3 T in g faldt.

Efter Kämpen og Striden Triumph, K randS og Krone."

S . A. blev, i Anledning af den latinskc SkoleS Nedleeg-

gelse i Bogense, Degnepensionen af Skoubp So gn , som Var

3 Ndl., henlagt til Npborg Skole (Zogt. 4, 2, 80).

S . A. bortfcrster v. Grambow paa Sandagergaard som

Generalmajor og Commandant (men hvor, stges ikke) en

Gaard i Scerflef paa 8 — 6— 2— - (mod 30 Rdl. i Feeste)

og et Boe l i Skambp pan 2 - 5 — - — -.

S . A. bliver Sogneprcrsten i Guldberg og Sandager Hr.

Peter Olufscn Klarschov HerredSprovst (i den afsattc Provst

Anders Hvid af Haarsiefs Stcd). S . A. blev i Anledning

af Bogense Skoleö Nedlaeggelsc Degnepensionen af disse 2

39

Sognc, som udgjorde 1 Daler 3 M k . , henlagt til Nybvrg

Skole (Fogt. 4, 2, 80). S . A. den 16 M a rts holdt Anna

M aria Klarschov Smedens B a rn fra Kaalshabe til Daabs i

Guldberg Kirke. S . A. den 10 Dec. holdt Oberstinde

Grambov fra Sandagergaard M sr. Niels Henrichsens Datier

ibili. til Daabs t Sandager Kirke, og Fadd. vare Capitain

Tomerup, Msr. Gregorius Holm, M sr. Fahrenhorst og M sr.

Jens Brandt.

S . A. blev i Anlcdning af Bogense latinske Skoles Ned-

lcrggelse Degnepensionen af Eilby og Meilby, som udgjorde

1 Rdl. 3 Mk., henlagt til Nyborg Skole (Fogt. 4, 2 Pag.

80). S . A. ü n . 5 p. L p ip k . stod en Kone fra Lunde

aabenbare Skrifte i Eilby Kirke, fordi hendes 21 Uger gamle

B a rn fandtes dodt hos hende i Sengen. S . A. den 6 S .

efter Paaske var det Samme Tilfceldet med en Kone fra Kile.

S . A. Mariae Bcsogelsesdag bar velb. Oberstinde Grambov

paa Sandagergaard S g r. Niels Qvistes S o n i E ilby, og

Fadd. vare velb. Capitain Lasson paa Harritzlesgaard ') ,

Jomfr. Klarschov af Kaalshave, Hofmester paa Sandager­

gaard M sr. Fonch, Gärtneren paa Harrihlefgaard rc. S . A.

den 13 Ju li blev et uacgte B a rn af Meilby dobt i samme

Sogn s Kirke og til Barnefader udlagt en Landsoldat af Ca­

pital» Brochmands (B rü g g m a n s ? ) Compagnie, som i

den Anledning v n . 16 p. stod aabenbare Skrifte. S .

A. D a . 9 p. V r. blev Degnen i Eilbyes S o n dobt og af

Barnets Moster Barbara Hedevig Dorschoeus paa Margaard

til Daaben frembaarcn. S . A. Iln . 17 p. I 'r . bar H uu s-

holdersten paa Sandagergaard Mad. Morch Sandager Over-

l ) formodentlig Oberstlieut. Hagedorns Stedson Aens LaSson.

40

mollcrS B a rn i Eilby Kirke, og Fadd. vare Hofmester M fr.

Ottho Funck ibicl. >), Gärtner S g r. Niels Qvi'st af Eilby rc.

S . A., og i Anledning af at ogsaa den latinfle Skole i

Middelfart til samme Tid nedlagdes, henlagdcs Degnepensio-

nen af Brenderup og Ore, som udgjorde 8 Rdl., til Nyborg

Skvle (Fogt. 4 , 3', 79). S . A. I)n . D sta m ilii blev

H ans Nielsen Pichmand, som dode paa B roe Mark, begraven

paa O re Kirkegaard. S . A. d. 2 Nov. bar Forpagtcr Fah-

rcnholsts Kjcereste paa Gyldensteen Skolemesterens Sg r. J o ­

hannes Blangsteds B a rn i O re , og M sr. Wilhelm Fahren­

holt og 2 Studenter vare Faddere.

S . A. henlagdes i Anledning af den latinske SkoleS Ned-

lcrggelse i Bogense Degnepenstonen af Haarflef, som udgjorde

5 Rdl., til Nyborg Skole (Fogt. 4, 2, 80).

S . A. og i samme Anledning henlagdes lkgeledes til N y ­

borg Skole Degnepenstonen af Scrrflef, som udgjorde 4 Rdl.

3 Mk. (l. o.).

S . A. blev Langeso Gaard og G ods, som da udgjorde

486— 2 — 1— 1 Hartkorn, indlemmet i Stamhuset Holstens-

huus.

S . A. blebe i Anledning af Bogense SkoleS Nedlceggelse

Degnepenflonerne af Vigerflef (4 Rdl.) og af Veflinge (3

Rd l.) henlagte til Nyborg Skole (Fogt. 4, 2, 80). S . A .

gav Thomas Bircherods Enke en Gaard i Amager B y og

Vigerflef S o g n til de sättige Skoler i Odense (Hofm. F. 5

Pag. 212). S . A. d. 7 Ju n i bleve Conferentsraad Otto

Peter Nosenom og Froken Eva Margrethe Grüner paa M a r-

gaard copulerede. S . A. d. 29 Ju li bar Praestekonen Meyer

r ) Han var en S o n af den 1710 i Bogense afdede Sogneprcrst H ans

Christian Funch og dode som Student.

„Teglbrcenders" B a rn i Vigerflef Kirke, og blandtFadd. varc

Demant, Bolt, Jomfr. Bircherod, Anne Cathri'ne Juul, M ad.

Reutze, Mad. Frydendal og Degnekonen. S . A. d. 12 Oct.

stod Thomas Christensen, som tjente paa „Elved," i samme

Kirke aabenbare Skriste og blev publice absolveret for en

af Malkepigerne, Han der havde besovet. S . A. d. 13 Oct.

blev (Degnens) ovenncrvnte (Datter) Anna Cathri'ne Frede-

riksdatter Ju u l trolovet med Christen Lorentzen Rasch, S o g -

nedegn for Svanninge. S . A. d. 2 Nov. bleve paa Lan-

gcso copulerede hoi'crdle og velb. Hr. Frederich Lovenorn og

hoicrdle og velb. Froken Frederica Sophie v. Holsten.

S . A. blev i Anledning af Bogense Skoles Nedlceggelse

Degnepensionen af Sonderso, som udgjorde 3 Rdl., henlagt

til Nyborg Skole (Fogt. 4, 2 , 80). S . A. fandteS ved

Dallund en med Stene omsat Kam pegrav, hvori Var en

Beenrad af usoedvanlig Storrelse, og som derhos stod »preist

i Graven (Atl. 6 Pag. 622).

S . A. henlagdes ligeledeS Degnepensionen af Vissenbjerg,

som udgjorde 8 Rdl., til Skolen i Nyborg (Fogt. 4, 2, 80).

1 7 4 1 d. 10 Jan. bar Byfogdens Hustru Mad. Holst

Klokkeren Jorgen Fabricius's S o n i Bogense Kirke, og For-

valter S g r. Gregorius Holm stod Fadder. S . A. d. 26

Febr. ncrvnes en Asm us „Tobakspinder" som Fadder ibiä.

S . A. d. 12 Aug. blev Degnen af Skouby Christian Holm s

S o n dobt i Bogense Kirke, som Jomfr. Charlotte Amalia

Lundager bar, og til hvem 8tuä. Christian Holst stod Fadder.

S . A. dode i Bogense 29.

S . A. gav Oberst!. Hagedorns Enkefrue paa Harrihlef-

gaard Christiane v. Hoppen (maaflee i Anledning af hendes

M ands Dod 1740) en Tavle og en Solvklokke til Skouby

Kirke (Hofm. F. 5 Pag. 309).

42

S . A. bortfcrster Generalmajor Gramboe paa Sandager-

gaard en Gaard i Kosterflef paa 9— 7— 1— 2, en Ditto i

Saerflef paa 14— 5 - - — - og en Ditto i Haarflef paa 5—

4 - 2 - 2 .

S . A . 3 Paasiedag holdt Catharina Pattermand paa

Sandagergaard et B a rn fra N . Esterbolle til Daabs i Sand -

ager Kirke. S . A. U n. tzvssim olloAküiiti holdt Msr. R o -

herS Hustru af Nordstov et B a rn fra Smidstrup til Daabs i

Guldberg Kirke. S . A. d. 2 Ju n i bleve Hans Mosegaard

og Dorthe B ang eopulerede i Sandager Kirke.

S . A. d. 19 Der. blev for Herren offentligt fremstillet i

Eilbp Kirke min (s: Degnens) cervcerdige Prcestes (Hr. Hvids)

Datier, som Var fodt AllehelgenSdag og Dagen efter blev

dobt med Navn M a ria Gregoria Phillipina. Barnets M o -

ster M ad. Brpde fra Holsegaard holdt det, og Fadd. vare

Hr. Herman Melhof og dpdige Kjcereste af Haarflef, M sr.

Christian Holm af Gpldensteen re.

S . A. d. 27 M a i havde Forpagteren S g r. H ans Gold-

bech paa Oregaard et B a rn i O re Kirke, som Moderen selb

bar, og S g r . D itlof Goldbech var Fadder samt (Skoleme-

steren) Johannes Blangsted og Sg r. Jesper LarsenS Kone

paa Brandholt.

S . A. Fastelavns Sondag bar Fruerpigen paa „Elved" et

B a rn fra lille Label i Haarflef Kirke.

S . A. bar Provsten Hr. Weiter KlarschovS Kjcereste i

Kaalshave Degnen i Sa rfle f Jacob M üllers Datier, og blandt

Fadderne vare Forbalter Holm paa Gpldensteen, Herredsfoged

S g r . Jacobsen i Soerflef og iVlsK. Pou l Lundagers Datier

i Bogcnse.

S . A. fest. L p ip li. bar Fruerpigen paa Langeso Skpt-

tcns B a rn iliill. i Vigerflef Kirke, og Fadd. vare (Fogden)

43

Msr. Christensen, Skptten (fra Margaard?), Mad. Frydendal

og Beate M arie Krag. S . A. ttn. p s l in s ru in s: 26 M a rts

stode Fogden, Urtegaardsmanden, Fruerpkgen, Frokenpigen og

Stuepigen paa Langeso Fadd. til Frederich Bechs B a rn af

Togerod ibiel. S . A. d. 26 M a i blev Jorgen Skytte i

Skpttehuset ved Rodeled begraben, og d. 6 Ju n i Hans H u -

stru. S . A. d. 25 Aug. klebe paa Langeso copulerede H of­

junker Frederik Ludvig Christian v. Peutz til Fjellcbro og

Froken Ane Margrcthe v. Holsten af Langeso. S . A. v n .

I s6 v . blev (Capellanens) Hr. Thomafls S o n David Chri­

stian Carls Daab i Vigerflef Kirke confirmeret. Proestekonen

bar Ham, og Fadd. bare M sr. Schebpe (paa Margaard), M sr.

Christensen (paa Langeso), Mester Peiter, Jomfr. Holm og

Degnekonen.

S . A. funderer Oberst BrüggmanS Enkefrue paa Elved,

som storste Lodseier, Veflinge Skole (Hofm. F. 6 Pag. 321,

jfr. 325). S . A. bar Froken Gesche M arie (Brüggm an fra

Elved) et B a rn i Veflinge Kirke.

S . A., eller i det Mindste mellen» 1741 og 43, reiste Enke-

fru Finecks S o n paa Dallund udenlands; thi det hedder om

Hr. Niels Zeuthen, at Han 1741 tog Attestats og reiste der-

paa som Hofmester med Hr. Theodoflus b. Fineck paa D a l­

lund udenlands og blev derpaa af dennes Moder kalbet til

Sogneproest i Skambp 1743.

S . A. d. 27 Sept. blev Sogneproesten i Vissenberg Hr.

Thomas Troiels S o n H ans Jorgen fodt (Bloch 2 Pag.

348).

1 7 4 2 blev Sogneproesten i Bogense A Is Z . Pou l Lund-

ager Herrcdsprovst i Anlcdning af den forrkge Probst Hr.

Peter Klarschov i Kaalshauges Dod. S . A. d. 18 Jan.

blev Toldcren S g r. Bogvads S o n dobt i Bogense Kirke, og

44

(Byskriverens Datier) Jom fru Jngeborg Tange Var Fadder.

S . A. d. 14 Sept. bar Bod il Hr. Knuds (altsaa den 1733

afdode Capellan Hr. Knud Klarschovs Enke) et B a rn idicl.;

Mathias Urtegaardsmands Enke gik hos, og Niels Hattema-

ger Var Fadd. S . A. dode der 19 i Bogense.

S . A. d. 5 Febr. blev Greven paa Gyldensteens Datter-

datter Margrethe Maurice Francisca Isidora Casada M a r-

qvise de Monteleone gist med Grev Eggert Christof v. Knuth

(Ad. M ag. Pag. 358).

S . A. bortfaestede Generalmajor Gramboe paa Sand -

agergaard en Gaard i N. Esterbolle paa 5 — 5 — 3 — 1 og 1

Boel ibicl. paa 1— 3 — - — -.

S . A. dode Sognepraesten i Guldberg og Sandager Hr.

Peter Olufsen Klarschov, som tillige Var Provst i Skouby-

herred, og Ham fulgte i Embedet Hr. Peder Jacob Jorgen­

sen Aabye, som Var fodt d. 2 8 -2 9 Sept. 1716 af Faderen

Jorgen Frederiksen, Provst i Vendsherred og Sogneproest i

Norreaabp og Jnflef, og Moderen Margrethe Hansdatter

Ju u l og det pngste af deres 13 Born. Han deponerede 1735

fra Odense Skolc, tog H x . pliil. 1737, Attestats 1740 og

blev Sognepraest i Guldberg 1742, men naeste Aar til Saer-

flef forflyttet. Bonderne sagde, at Han blev Praest for at

tage Honsepigen hos Greven paa Gpldensteen; men saa M e -

get er vist, at Han blev gist 1) d. 23 Oct. 1742 med Mette

Magdalene Suthorn fra Gpldensteen, og 2 ) d. 23 Sept.

1748 med Anna Cathrine Fedder, fodt i Gauslund og

Datier af Provst Fedder Amager. S . A. d. 2 April

blev der kästet Jord paa Protesten sal. Peter Klarschov

og Hans Lüg i Guldberg Kirke hensat. S . A. d. 25 April

blev „Oberst" Grambov af Sandagergaards Datier Chri­

stiane Frcdericas Daab confirmeret i Sandager Kirke. Frn

45

Oberstlieutenantinden paa störe Harrihlefgaardholdt hende frei»,

og Generalmajor v. Grambow, Licut. Sehsted, Capitain

„Brügm an" og Froken Fineche bare Faddere. S . A. d. 23

Oct. bleve (den nye Sogneprcest) Hr. Peder Jacob Aabye

og Mette Helene Su torn paa Gyldensteen copulerede. S . A.

bleve der i disse Sogne copulerede 5, fodte 5, men dode 10.

S . A. den 3 S . ester Paafle bar Prcesten (i Eilbyes)

Soster Johanne Hvid fra Gyldensteen et B a rn i Meilby Kirke.

S . A. kongl. Rescript, at der ved Brenderup og O re Kald

stal vcere restderende Capellan, som flal nyde 100 Rdl. aarlig

Lon samt Hoitidsoffer og Mensalgaard, „hvis der er nogen"

(Fogt. 4, 2, 298). S . A. den 6 April blev i O re Kirke

velb. Hr. Cancellieraad Hans B ru n s B a rn fra Holsegaard

frembaaret af (HerredsfogdenS) S g r. N iels Jacobsens Kjcereste

i Soerflef, og Jomfr. Klarstov fra Kaalshave gik hos. S .

D . bar Mad. Lachmans Datier et B a rn fra O re ibicl. S .

A. Iln . 8 p. 1>. bar M ad. Holst, Skovfogden (S g r. N a s-

mus Holst) paa Huggets Kone, et B a rn fra Skaastrup ibiO.

S . A. den 20 Nov. bar Forpagterenken sal. Schyttis Datier

paa Oregaard Skolemesteren i O re Skole Johannes B lang-

steds Barn. Sa l. Lachmans Datier gik hos, og Fadd. bare

Sg r. Jorgen Jorgensen, S g r. Ditlev Goldbek og Msr. M a d s

Hbid. S . A. den 26 Nov. bar Forvalteren Paa Gyldensteen

S g r. Hans Brydes Kjcereste Forpagteren paa Oregaard J o r ­

gen Jorgensens Barn, ogFadd. bare Birkedommer M artinus

Holst paa Maderupgaard, Kromanden Nosencrantz i Sonderso

og M sr. M ad s Hvid paa Oregaard.

S . A. synes Haarslef Kongetiende, som udgjorde 20 Tdr.

Rüg, 30 Tdr. B yg og 10 Tdr. Havre, at henligge til Odense

Skole (Hofm. F. 5 Pag. 58; skjondt den saavel 1571 - 7 2

som 1664 henlaa til Hospitalet iliid.). S . A. den 12 Ju n i

4V

blev Sognepraesten ibicl. Hr. Melhophs S o n Peder Mathias

Gregorius dobt i Haarflef Kirke. Hr. Hans Hvid af Eilby

var Fadder, og Hans Kjcereste bar Ham.

S . A. dode Oberst v. Holstens Frue af Langeso Elisabeth

Sophia v. Knuth, en Datier af Geheimeraad Eggert Chri-

stoffer v. Knuth til Meltz og Aasmark, nu Grevskabet Knu-

thenborg paa Laaland, 57 Aar gammel (jfr. Atl. 6 Pag.

729-30).

S . A. henlaa Vigerslef Kongetiende endnu til Odense Skole

(Hofm. F. 5 Pag. 55, 56, 74). S . A. blev davaerende per-

sonel Capellan (Hr. Thomas Reiche) ved kongl. Rescript af

2 M a rts bcstikket til disse Sognes forst restderende Capellan,

og Ham tillagt foruden 3 Offerdage af Menighederne den

Sognekaldet tilhorende Annexgaard i Veflinge til Beboelse

og B ru g og 150 Rdl. aarlig Lon af Sognepraesten. S . A.

den 24 Dec. dode disse Sognes hidtilvcrrende Sogneprafl

H r. Anders Christensen Holm. S . A. den 7 Febr. bar

Fruens Pige paa Langeso et D a r » fra Nykjobing i Vigerslef

Kirke, og M sr. Christensen ( s : Fogden) og Skytten stode

Faddere. S . A. den 27 Febr. opklares det forst, hvo den

Mester Peiter og Mad. Peiters egentlig var, som i det Fo-

regaaende öftere ere omtalte, idet det nemlig hedder, at s. D .

blev en Sosterson af Mester Peiter „Gärtner" begraven; og

er Han saaledes ingen Anden end den Gärtner Peter paa

Langeso, der allercde 1720 omtales. S . A. den 16 April

blev Dorthe Slagters begraven »den S a n g og Klang, „som

dog var en vclhavende Kone." ( O m Faltige forekommer

forresten dette Udtryk, der betyder uden S a n g og Klokkerin-

gen, heelt oste og afvexler undertiden heelt pudseerligt med

det Udtryk, at de bleve „stiltkende" begravne. Ogsaa var der

en Periode af nogle A a r, hvor det i Kirkebogen heelt noic

47

blev antegnet, om de vare begravne i en F p r - , Ege- cller

Bogekiste og om i de Fattigcs Jo rd eller ikke). S . A. den

10 Ju li bleve (Sergeant) Gödste Ditlev Madsen Lind og

Jngeborg Kirstine W inding i Vigerflef Kirke copulerede. S .

A. L n . 9 p. V r. bar Frokenpigen paa Margaard et B a rn

fra Julstov ilricl. S . A. den 8 Aug. bar Froken Finech

(fra Dallund) Mester PeiterS Datter ib iä ., og Fadd. vare

M sr. Pudahl, Mad. Reutzer, Jomfr. Bircherod rc. S . A.

L n . 14 p. 1>. bar Froken Grüner (fra M argaard) Skyt-

tens B a rn af Tverstov ib id ., og Fadd. vare Praestekonen,

Msr. Stroyberg, M sr. Pudahl, M sr. Schebp rc. S . A. den

8 Sept. blev sal. FruenS Liig (paa Langeso) fort dort at

begraves i Diernisse Kirke.

S . A. bar Froken Trina (Brüggm an fra E lved ) ^) et

B a rn i Veflinge Kirke.

S . A. udstedte forrige Sogneproest og Provst Hr. Jens

Rosenvinges Enke af Vissenberg stn Fundats paa 100 Rdl.

til Huusleie for 5 af Sognets Fattige (Hofm . F. 5 Pag.

364 -66 ). S . A. nod hver af Odense SkoleS 4 Horere ^

af Vissenberg S o g n s Kongetiende (I. e. Pag. 55, 56 ), og

s. A. kongl. Rcscript, at der ved Vissenberg Kald for Frem-

tiden stak vcere residerende Capellan med 100 Rdl. aarlig

Lon samt HoitidSoffer af Menigheden og Mensalgaard, „om

der er nogen" (Fogt. 4, 2, 298).

1 7 4 3 den 6 Ju li bar M ad. Brandt S g r . Soften H o l­

stes S o n i Bogense Kirke. „Fru " Tenners gik hos, og Fadd.

vare Jomfru Barbara H vid, 8tucl. Gotfred Lundager rc.

S . A. den 7 Ju li bare Jom fru In ge r Lundager og Jom fru

i ) altsaa Cathrine Margrethe, der var fodt 1708 og dode 1 7 9 0 sow

Conventualinde i Gisselfeld.

48

Ane M arie Klarschov Lorentz Meyers Tvillingsonner ikiä.,

og s. A. dode der 23 i Bogense.

S . A. bortfcestede Generalmajor Grambov paa Sandager-

gaard 1 Gaard i Kile paa 4 — 5— 2— 1 og 1 Ditto i Scer-

slef (Bondeeiendom paa Bygn ing) paa 8 - 7 — 2 — -.

S . A. blev Sogneprcesten i Guldberg og Sandager Hr.

Peder Jacob Aabye forflyttet til Scerflef og ved denne Lei-

lighed Hr. H ans Christian Schiern Sogneprcest her paa S ie ­

det. Han var en S o n af Hospitalsdegnen i Odense Niels

Hansen Schiern og Anne Pcdersdatter Möller, fodt 1705,

dimitteret fra Odense Skole 1726, philos. Ex. 1727, Atte­

stats med U sutl. 1731, personel Capellan i Nakflov 1735,

Sogneprcest for Vetterslov og Hom i Sjelland 1739, gift

1741 med Catharina Margrethe S u h r og kaldet 1743 af

Greven paa Gyldensteen til Sogneprcest her paa Siedet, men

1749 til Haarslef forflyttet og 1755 Sogneprcest for Halsted

og Annede paa Laaland, hvor Han dode 1764 (jfr. W orm s

Lex. 2 Pag. 335). S . A. D a . 2 p. k s s e k . holdt H uus-

holdexflen paa Gyldensteen Jom fru Hvid Jacob Handtlangers

B a rn til Daabs (i Sandager Kirke). S . A. den 3 Pintse-

d«L bar „Richmester BarensteenS" (s: Nitmester Barden­

fleths) Frue Skrcrderens S o n af N.Esterbolle i sammeKirke,

og Fadd. vare Hr. Aabyes Hustru, Generalmajor Grambov,

Msx. Knud Fogh paa Jerstrup og M sr. Bryde paa G y l­

densteen.

S . A. On. I p. ILp ipk. bar Forvalter Brydes dydige

Kjcereste paa Gyldensteen Degnens Datier i Eilby, og Jom -

fru Johanne Hvid fra Gyldensteen gik hos. S . A. den 5

S . i Faste stod en Boelsmands Kone i Eilby aabenbare

Skrifte for grov Forseelse mod det 7de B u d o.s.v. S . A.

den 4 S . efter Paafle blev paa Eilby Kirkegaard begraven

49

en Landsoldat af „E lvigS" Gods. S . A. d. 30 M a i blev

ibicl. (den af Manehkstorien i Nug. 3 ,1 ,2 9 bekjendte) gamle

Niels Jensen Pibcr begraven, som nogle og 50 Aar (altsaa

vmtrent fra 1690) havde vocret i Proestegaarden, og hvis

ganste Alder Var 100 Aar 2 Maaneder og nogle Dage. S .

A. I)n . 17 p. 'kr. stod en GaardmandSkone af Eilby aaben-

bare Skrifte, fordi hun havde ligget sin 7 Maaneder gamle

S o » ihjel.

S . A. d. 5 Dec. blev Cancellieraad B ru n s B a rn paa

Holsegaard, „et Froken" ved Navn Jngeborg, baarct af

Oberstlieutenant Hagedorns Enkefrue Paa Harritzlefgaard i

Ore Kirke, og Fadd. vare velb. Hr. Oberstlieutcnant og D at­

ier, Froken Ane Trolle paa Kjaersgaard og velb. B ra s paa

Bildisbolle.

S . A. vare der i Haarflcf S o g n 80 Gaard- og 50

Huusmcend (Atl. 6 Pag. 620). S . A. d. 28O ct. bar For-

valter Brydes Kjaereste paa Gpldensteen Degnens B a rn i

Haarslef, og Provst LundagerS Datier i Bogense stod hos.

S . A . d. 27 Nov. Var Jom fru Ollegaard paa „E lv id " (fee

1738) Fadder til Sergeant Kclgaards B a rn ? Haarflef.

S . A. blev Christoffer Stroyberg ( S o n af Proesten Hr.

Jorgen Stropberg i Kjoerte og fodt der 1711, dep. 1732,

L x . pliilos. 1737, L x tkeol. 1739) Capellan i Soerflef

hos den svagelige og endnu s. A. asvode Sogneproest H ans

Bang Bircherod. S . A. blev Hr. Peder Jacob Jorgensen

Aabye fra Guldberg og Sandager i den Sidstnoevntes S ied

til Sogneproest i Soerflef beskikket. S . A. d. 28 Febr. blev

nemlig Sognepraesten, velaervoerdige Hr. H ans Bircherod, be­

graven, og s. A. d. 29 April ligeledes sal. H r. H an s B ir -

cherods Kjoereste (altsaa Anna Cathrine Luja) begraven.

S . A. Var (M artinus, fee 1724) Holst paa Maderupgaard

3 Hefte. 4

50

her i Sognet Vhfogcd (i Vogensc) og kaldes (maastee) der-

for »n M sr. istcdetfor forhcn som Birkedommer S g r. (stjondt

disse Titler ogsaa oste, i det Mindste i Kirkebogerne, brnges

i Flcng; hvilkct her maa vcere Tilfoeldet, sidcn Han allerede

Var Bpfogcd 1724).

S . A. d. 26 April blev istedetfor den f. A. d. 24 Der.

afdodc Sogneprcrst Hr. Anders Christenscn Holm Hr. Chri­

sten Schaar,ip Westergaard til Sogneprast for Vigerflef og

og Vcflinge ordineret. Han Var fodt (1713 eller) 18sK i

Aarhuus, hvor Hans Fader Jorgen og Moder M arie boede;

Han blev dimitteret 1735 af v. Haven, Praest i V .

Vellinge i Jylland, 1736 L x pbil. og 1741 L x . tbeol.,

blev, som sagt, 1743 Sognepraest, 1764 Provst, dode d. 11

M a rts 1775 og Var gist med Dorothea Margrethe Hee (Bloch

1 Pag. 870), som Var en Datter af Jens Hee, Stiftsprovst

og Hospitalspmst i Odense samt Sogneprrest i Paarup; og

dode hun i Odense d. 8 April 1794 seist. 75j. (Han var

anseet for en meget god Jurist og forte mange Proresser,

som Han »den Procurator altid selv personlig paa Thinget

agerede). A. d. 2 Jan . blev salig Hr. Anders Holms

Lüg i Vigerflef Kirke begravet, som Var 52 Aar og nogle

Maaneder gammel. S . A. 1 M a i blev Karen Steisdatter

ibill. pub lice absolveret og «dlagde Capitain Holstes Tjener

Bprge Christoffersen til Barnefader, som ogsaa i den Anled-

ning D u . I S p. 1^. stod Skriste. S . A. d. 14 Ang. blev

Stuepigcn paa Langeso Abigael Johansdatter Ostrnp ibici.

pub lice absolveret og ndlagde til Barnefader Skptten der

sammesteds, som ogsaa i den Anledning d. 11 Sept. stod

Skriste. S . A . D u . 23 p. 1>. bar Generalindens Pige

en Skomagers B a rn i Vigerflef, og M sr. B jö rn var blandt

Fadderne. S . A. begpnde Forlovernc ved Trolovelser atter

51

paany efter mange Aars Forlob i Kirkebogen at antegneS,

hvilket den nye Prsest Hr. Westergaard i sin Embedstiv Heller

ingensinde forsomte.

S . A. blev Weflr'nge nye By lov oprettet.

S . A. d. 6 Jun i blev Sognepreesten i ViSsenberg Hr.

Thomas Troiels S o » Peter M agnus sodt (Bloch 2 Pag.

349).

1 7 4 4 d. 17 Jan. bar Trompeter NonbergS Hustru en

Nytters B a rn i Bogcnse Kirke. S . A. d. 9 M a i bar Jom -

fru Charlotte Lundager S g r . Jens Brandtes S o n ibi,l.

Jom fm Birgitts Wederkink gik hos, og Tolderen S g r. Peder

Bogvad Var Fadder. S . A. dode der 16 i Bogense.

S . A. blev Gyldensteen bortforpagtet.

S . A. bortfcestede Generalmajor Grambo paa Sandager-

gaard 1 jordlost H uns i Kosterflcf, 1 Gaard i Skambp paa

3 — 7— -— 2, 1 jordlost H un s i Skoubp og 1 H uus med 1

Skp. Land i N. Esterbolle (til Skrcrderen „Charellocvei M o n -

seilli'us")-S . A. On. 1 p. Lp ip li. bar Forvalter B ryde- Kjoereste

paa Gyldensteen Degnen Just Meiers Datier i Guldberg

Kirke, og blandt Fadd. Sg r. Kallagcr og Jom fru S u h r paa

Gyldensteen. S . A. 1 S . ester Paaste opregnes for forste

Gang (og stden fremdcles alle folgende Aa r) de, der her i

Mmighederne stode til Confirmation. (Forordn. om Confü-

mationens Jndforelse i Danmark er vel allerede udgiven 13

Jan. 1736, men det maa forst senere, maastee ved Rcscr. af

29 M a i 1744, vcrre Prcesterne befalet at indfore de Con-

firmeredes Navne i Kirkebogen). S . A. v n . k o Z a te bar

Huusholderflen paa Gyldensteen Jom fru Hvid et B a rn fra

N. Esterbolle i Sandager Kirke. S . A. d. 12 M a i blev

Forvalteren paa Gyldensteen, „som nu er Herre til Julskov,"

1-

52

S g r . Johan Kallagcrs Datier baaren ibitl. af Praestekonen,

og blandt Fadd. Hr. Tolder Bogvad og Kjaereste fraBogcnse

og H r. Forvalter Brpdc og Kjaereste fra Gpldensteen. S . A.

d. 8 J u li blev (den npe) Sognepraestes (H ans Christian

Schierns) S o n Bernt holdt til Daabs af Forvalter Brpdes

Kjaereste, og Fadderne vare Generalmajor Grambov paa

Sandagergaard, S g r . Kallager paa Gpldensteen, Forvalter

Brhde ibirl., H r. H ans Hvids Kjaereste i Eilbp og Hans S o ­

fter (Huusholderften) Jomfr. Hvid paa Gpldensteen.

S . A . O n . tzvasim oäoKen iti begpnder Kirkeboge» for

Eilbp og Meilby ligeledes at opregneSognenes Confirmander.

S . A. I)n . Q uälen blev i O re Kirke udlagt til Barnefa­

der ved et uaegte B a rn s Daab „Johan fra et fremmedLand."

S . A . den 7 M a i bar Forvalteren paa Gpldensteen S g r.

BrydeS Kjaereste SkolemesterenS Datier i O re Skole, hvis

Fadd. vare S g r . M adS Hvid, S g r . N ils Mundt, S g r . Pritz-

bur og S g r . N iels Holstes Kjaereste i Bogense. S . A. D n .

I S p. I 'r . bar M ad . Lachmans aeldste Datier et B a rn fra

O re ib iä .

S . A . den 20 Febr. blev Sognepraesten i Haarflef Hr.

Melhophs Hustru (altsaa Hans forste Hustrn Cathrine V ie-

landt) begraven.

S . A . den 8 Jan. blev (Sognepraesten i Saerflef) H r.

Pkder Jacobs ( s : AabpeS) Datier Henrichjetta Margrethe

dobt, og blandt Fadderne vare M sr. Schebpe paa M argaard^)

Denne M s r . Schebye, som flere Gange forekommer i Digerflef K i r ­

kebog, f. Ex. 1737, 39, 41, 4 2 og 44, var m in Morfader Lauritz

Schebye, ester hvem jeg er opkaldt. H anS Fader, Farfader og F a r -

faderS Fader havde vceret Praster i Skeby og Otterup i 1 16 A a r og

künde opregne dereö Fam ilie i opstigende L in ie indtil Eh r. 3 eller

den saakaldte Grevefeide. S e lv havde Han studeret, men blev 1737

53

og Hr. H ans Hvids Kjcrreste fra Eilbp. S . A . den lO Aug.

Var Thingstriveren Jens Bircherods Datier i Saerflef Kirke,

og blandt Fadd. Herredsfoged Niels Jacobsen og M sr. Chri­

stensen, Fuldmcrgtig paa Langeso.

S . A. den 8 Jan. bleve velaervterdige Hr. Christoffer

Stropberg (Sognepmst i Herringe) og M ad. S ille Birche-

rod (den forrige Sogneprcest Hr. Anders Holm s Enke af

Vigerslef) copulerede ibiä., og dereS Forlovere vare Hr. E lia s

Brinch fra Sonderfo og Hr. W u lf Holm, Sogneproest i Ko -

rup. S . A. v n . 8eptuaxes. bar Jom fru Frederiche Freu­

denthal et B a rn af Vislef w ill. S . A. den 10 Ju n i bar

(Prcestekonen) Mad. Westergaard Skoleholder H ans K ingos

B a rn 2) ibick., og Fadd. vare M ad. Reutze, M sr. Lund,

Forvalter eller, som det den T id kaldtes, Foged paa M a rgaa rd og

kom derfra som Foged til Raskettberg, hvilken Kjobmand i Odense

og Cancellieraad ZenS D re ier 1 7 4 2 havde kjobt, og hvor Han sor-

modentlig astsste den hidtilvarende Fu ldm agtig M ogenS NeLeman,

der 1 7 4 4 blev Forpagter paa Elved. Her (hvor Han navneS som

Foged 1 747 ) blev Han forlovet med E ie rens D atie r W olborg Dre ier,

som Han agtede 1750, kjobte 175 4 O strupgaard, blev 1 758 K r ig S -

raad, kjobte atter 1 7 6 7 Orritzlefgaard og dode 1 7 8 7 (jfr. G ieSs. 2,

2, 1 8 7 ; jfr. 169).

2 ) Denne H anS K ingo, der forst en SneeS A a r var Skoleholder i H a v -

rehed Sko len og flden blev D egn i Deslinge (hvor Han dode 1783 ),

var en Degneson fra Lunde og maa have varet studeret; thi Han

pradikede i mange A a r for Obersten paa Langeso (der dode 1 747 )

hver Fredag, staaende bag ved et B o rd i cn af Gaardens S tu e r og

i TjenestefolkeneS Overvarelse, og spiste da stedse ved Obcrstenö eget

Bord , som var sardeleö naadig imod H am ; ligesom Han ogsaa oste

pradikede for Provst Brinch i Sonderso (som dode 1767 ) og stk som

Degn i Veflinge 3 Tdr. R ü g a f Prvvst Westergaard (som dode 1775 )

i Vigerflef for at pradike sor Ham, naar Han forlangte det. D a Han

54

Jom fru Kingo rc. S . A. den 1 Nov. bar Fruerpigen paa

„Jlved" en BodkerS B a rn af Viflef ibicl.

S . A. bar Froken Gesse M arie (Brilggm an fra Elvcd) et

B a rn i Veflinge Kirke. D e r staaer desuden ogsaa i Kjobe-

flov her i Sognet et gammelt Kleedeftab med AarStallet 1744

og Gaardens davcerende Eier Soren Mortensen Haderrips og

Hans Kone Elisabeth Nissens Navne; hvikkct fortjener at an-

mcerkeS, ikke blot fordi Han selb Var en mcrrkelig M and (see

1754), men ogsaa fordi Han var en S o n af den Assessor

Morten Michelsen, der ifolge Sagnet spillcde 3 Herregaarde,

og blandt disse Dallund, bvrt og tilstdst ikke beholdt Mere

end Bondcgaarden Kjobeskov tilbage (see Rüg. 3, 1, 22).

1 7 4 5 den 20 Jan» havde Jens „Handskemager" et B a rn

i Bogense Kirke, og Erik „Handskemager" samt Jorgen

„Handskemagers" Hustru bare Fadd. S . A. den 28 J u li

blev ibüi. dobt Anders Soffrensen „Hestemollcrs" So n . S .

A. den 30 Ju li bar „ F m " TennerS Soften Holstis B a rn

ib>6., og s. A. dode der 15 i Bogense.

S . A. den 28 Der. dode Greven paa Gyldensteens Frue

Maurice Margrethe Grevinde af Nassau Oranien i Kjobcn-

habn, 75 Aar gammcl.

S . A. bortfoestede Generalmajor Gramboe paa Sandager-

gaard 1 H nus i N. Esterbolle.

S . A. den 7 M a i blev Philip,' Farineri, „forrige G ip s-

mesterö," Hustru af Bogelund paa Sandager Kirkegaard, 42

nedstammede fra B istop K in g o , antoges Han for at vare AdelSmand

(fljondt Adelstabet egentlig opherte mcd Bistop K in go s D od 1702, da

Han ingen B o rn cftcrlod stg), og hanS pngstc S e n Skrcrdcr Je n s

Otto vcd Nugaard stal endogsaa paa G rund hcraf rare blcvm sri^

tagen for Kvstnnliccn.

55

Aar gammel, begraben. S . A. den 16 Ju n i blev Sognc-

prcrsten i Guldbcrg Hans Christian Schierns og Hustru Ca-

tharina Margretha S u h rs S o n Jver H ans Phillip baarcn af

hoiaedle og velb. Fru Oberstlieutenantinde Hagedorn paaH ar-

ritzlefgaard, og Fadderne vare hoioedle og velb. Froken G rü ­

ner (fra Margaard), Hr. Capital« Grambov (fra Sandager-

gaard) og S g r . Niels Henrkksen paa Gyldensteen. S . A.

den 3 J u li blev Forvalter paa Gyldensteen og „Consump-

tionsforpagter" S g r. Niels Henrkchsens Hnstru Mad. M a ria

Elisabeth Tommerup i Sandager Kirke begraben ved S idcn

af Hans forste Hustrn Constance B o lt (jfr. 1734). S . A.

v n . 18 p. V r. bar Huuöholdersten paa Sandagergaard Else

Catharina Monsiliuö (jfr. 1744) H ans Fyhrs Datier (a f N.

Esterbolle) i'bid.

S . A. den 22 Ju n i blev et B a rn fra Eilby i Sognets

Kirkegaard begrabet, som i stt 3die A a r Var druknet i For-

«eldrenes Leergrav, som Var kästet i deres Gaard; hvorfor

Konen ogsaa D a . 8 p. V r. stod aabenbare Skrifte. S . A.

v n . S1 p. I r . bar Gärtner M sr. Rojer (formodentlig Hans

Hustru, skjondt det ogsaa kort efter blev Skik ved Gylden­

steen, at Mandfolkene bare B o rn ) fra Gyldensteen Sergeant

Qvirlings S o n af Eilby, og 8tuü. M sr. So ren Margaard

paa Gyldensteen Var blandt Fadderne.

S . A. v n . S p .L p ip Ii. bar i O re Kirke Mad. Lachmans

Datier et B a rn fra O re , og v n . 4 p. L p ip li. et Ditto,

v«. 9 p. V r. blev Forpagtcren paa Oregaard Jorgen J o r-

gcnsens Datier ibill. frembaaren af Anne Kirstinc Holms,

og M sr. M ad s Hvid Var Fadder.

S . A. v n . 9 p. 1>. bar Jomsrn Nellcinand fra „Elved"

Degnen (G ram s) Datier i Haarslef, og (hcndcs Fader cller

Vroder) Forpagtcr S g r . Ncllcmand fra Elved stod Fadder.

50

S . A. den 27 Octob. blev Sognepraesten 0 Haarstef) Hr.

Melhophs Datier Catharina Vielandt dobt (sPN altsaa Var

opkaldt efter Hans forste Kone), og blandt Fadderne Hr. Hans

Hvid fra Eilbp.

S . A. On. IV p. V r. blev en Piges ucrgte B a rn fra

Maderupgaard i Soerslcf Kirke dobt og til Barnefader udlagt

Prebjorn, forhen Ladefoged paa „Elvid."

S . A. kjobte Oberst Holsten paa Langeso et Boel >' Fa-

strup for 96 Ndl. 4 Mk. og af Odense Hospital endeel GodS

i Vigerslef S o g n for 2093 Ndl. 2 M k.; ligesom det ogsaa

hedder om Ham i Atl. 6 Pag. 631, at Han lagde 25 Tdr.

Hartkorn ander Hovedgaarden (hvilket dog i Prcesteindberct-

ningcrne af 1690 tilstrives Jochum Buchvald); men s. A.

afgik Han ved Doden, 72 Aar gl., og stak havc efterladt stn

S o n Kammerjunker Adam Christvffcr Holsten, der nu som

Stamherre tiltraadte begge Godser, 80,000 Ndl. til at om-

bygge Langeso for, hvisBygning i hans Tid var megct brost-

fcrldig. Denne Stamhusets nye Eier Adam Christoffer v.

Holsten var fodt den 18 Sept. 1717, studered« i sin Ungdvm

i Kiel og Kjobenhavn, blev 1739 Capitain af Jnfanteriet,

reiste derpaa udenlands i 3 Aar i Tpdstland, Frankrig og

Holland og blev efter stn Hjemkomst 1743 Kammerjunkcr og

1745, som sagt, Stamhuusbesivder. H an s Fader Godske

Ditlev v. Holsten havde sorresten endnu for stn Dod paa et

af Ham i Vigerslef Kirke oprettet herskabeligt og med Hans

fcedrene og modrene Stam tr« prpdct Pulpitur ladet folgende

for Slcegtens Genealogie og Historie hoist vigtige Jnscription

anbringe: „Sandfoerdig og beviislig Genealogie over v. H o l­

stens Genealogie for Efterkommerne: den Forste; som findes

i Genealogien i nedstigende Linie (altsaa var Rudolph v.

Holsten af det H uu s Werafeldts i Franken, som var Oberst­

57

lieutenant »Inder Kredstropperne og Var gift med en v. D a s ­

sel. DereS S o « ( v ) varJohan v. Holsten, Obrist under Kei­

fer Carl den 5, gift med en v. Vethusen udi Franken. D e -

res S o n ( 6 ) Var Arendt v. Holsten; Han Var den Forste,

der satte sig til at boe udi Holsteen paa sin Gaard Binsen,

Var Oberst i den nederlandste Krig, og som Han da med Flere

af den Holsteenste Adel havde forstrakt den beromte S tad

Antwerpen en stör S u m Penge og reiste derhen at indfordre

disse Capitaler, dode Han sammesteds og blev der begraven.

Han Var gift med en v. Halle. Deres S o n ( L ) Var Claus

v. Holsten, Herre til Botternhovede i Holsteen. Han Var forst

M ajor under Köngen af Sve rrig i Bataillen ved Nordligen,

siden Oberstlieutenant nnder Churfprst Georg Wilhelm til

Brandenborg i den polsteKrig, gik siden i Tjeneste hos Kong

Chr. 4 af Danmark og blev saa ved det svenste Jndfald i

Holsteen ihjelstudt paa sin Gaard tilligemed sin Tjener og lig-

gcr begraven i Hohen-Westedt Kirke. Han Var gift med en

v. Hoenen. D e efterlode sig 4 Sonner, af hvilke den celdste

( k ) var Adolph H ans v. Holste«, Herre til Gjeldstov og

Langes», kongl. Maj1__ velbestalter Justits- og Hofraad, Amt-

mand ober Tonder, Apenrade og Lpgomkloster, en gudfrpgtig,

redelig og lwrd Mand. Han Var den Forste, der satte sig til

at boe i Fpen Aar 1667; Var gift 2 Gange, forst med Hans

Exrell. Hr. Geheimeraad og Overhofmarstalk Dionysii v. P o -

dewitö til Gramgaard Hans Datie r, hoicedle og velb. FrU

Anne Margrethe b. PodewitS; siden med hoioedle og velb.

F ru Jde Rathlau af det H uus Gehrby i Holsteen. Dette

sidste JEgtestab haver Gud velsignet »ned 4 Sonner og 1

Datier. Han dode den 2 Jan. 1694 paa Langeso i sin A l-

ders 64 Aar, og Hans hoielstelige Frue Jde Rathlau d. 24

Dec. 1700 i sin AlderS 56 Aar. H ans wildste S o n ( 6 I )

«58

Var Christian Adolph v. Holsten, Herre til Findstrup, Oberst

over det kongl. Livregi'mcnt Dragoner, stod i kongl. KrigStje-

neste i 23 Aar, forst ved Fodgarden i Kjobenhavn, stden ved

LivregimentetKyraserer i Brabandt, hvilket Han eommanderede

en Chef og i alle Occastoner ved stn Conduite og Tapperhed

gjorde flg berommelig og elflet hos Alle, baade Hoie og Lave,

ved den ganfle allierede Armee, indtil Han 1710 af Hans

kongl. M aj. blev indkaldt og bcskikket til Oberst over det

kongl. Regiment Dragoner og blev fludt for samme Regiment

de« 10 M a rts s. A. ved Bataillen i Skaane. Sa l. Hr.

Adolf H ans v. Holstens anden S o n ( 0 2) var Adolf S ig -

vart v. Holsten, Herre til Gjeldjkov, kongl. Maj?-, velbestal-

ter M ajo r ved Jnfanteriet; gjorde adskillige Felttog ndi Un­

garn og Polen som Gcneraladjutant, indtil Han i Aaret 1701

blev gift med hoiaedle og velb. Jom fru Jde Scheel, sal. EtatS-

raad Jorgen Scheel til Broholmö elskelige Datier, efterlod

stg 8 Born, 3 Sonner og 5 Dottre, og dode paa sin Gaard

Gjeldskov i Aaret 1718 den 29 Juli. S a l. Hr. H ans v.

Holkens tredie S o n ( 6 3 ) er Godfle Ditlev v. Holsten,

Stamherre til Holstenshuus, som blev erkgeret af Ham til

Stam huus 1723, og Herre til Langeso, kongl. Maj«__ velbe-

stalter Oberst af Jnfanteriet; er fsdt paa stn Fadrenegaard

Gjeldftov 1674 den 23 Febr.; har staaet i vor allernaad.

Konges Krigstjeneste baade her i Riget og i Brabandt i 20

,Aar og imidlertid «den arveligeMidler og beflcegtede Nenner

alene ved GudS Bistand avanceret fra den ringeste M ilitair-

grad til hoicre Charge; tog saa sin Dimisston 1710 og gif-

tcde sig med den hoiaedle og velb. Jom fru Elisabeth Sophie

v. Knnth, Hans Exc. Hr. Geheimeraad Eggert Christoffer v.

KnuthS Datter; samme deres ALgteskab Var af Gud velsignet

med 12 Born, som ere salige i Herren hcnsovcde, saa naer

59

som en S o n Adam Christoffer og 3 Dottre, den celdste Fre-

derike Sophie, den anden Ane Margrethe og den tredie Ane

Sophie v. Holsten. Sa l. Hr. Adolph H ans v. Holstens 4de

S o n (altsaa 6 4 ) er Frederik v. Holsten, Hofmarstalk og

Jcegermester ved det Eutinste Hof, og lever endnu ugift.

Sa l. Hr. Adolf H ans v. Holstens eneste Datier (altsaa 6 5 )

er Jom fru Anne Margrethe b. Holsten, Canonisse i det hoi-

adelige S tift og Kloster Pretz i Holsteen. „Hertil Haber Her­

ren hjulpen; Han hjelpe fremdeles! Am en!"

S . A. lod Generallieutenant Grüner Margaard i italienfl

Sm ag ombygge, og man har endnu fra den T id et Prospekt

af den i franst Sm ag anlagte Hange (et S la g s Haugeanlaeg,

der af Etatsr. Molbech i Skand. Naturforst. Forhandl. 1842

Pag. 627 8<j. tages i Forsvar mod vor T id s maafiee altfor

«billige Domme).

S . A. den 11 April blev Sognepra-sten i Mgerflef H r.

Christen Westergaards S o n Jorgen dobt, og blandt Fadderne

Hr. Oberst Holst (fra Langest). S . A . den 13 J u li blev

en Pige af Bankehuset paa Vigerslef Kirkegaard begraben og

lagt „Norden Kirken" (s: i de Faltiges og tildeels ogsaa

SelvmorderneS J o rd ; paa de Steder, hvor Vaabenhuset er i

Spd, men ellerS netop det Modsatte). S . A. den 10 Der.

blev Oberst Holstes Liig fra Langest indsat i Vigerslef Kirke,

som dode den 25 Nov.

S . A. scelger Oberst BritggmanS Enke Elved til Probst

Wedel fra Munkebo.

S . A . testamenterede Capital» Peter Frederiksen 500 Ndl.

til Sonderst Hospital (Hofm. F. 5 Pag. 315-16). S . A.

den 30 April bleve velb. Justitsraad Scheel paa Arrestov og

Froken Fineck paa Dalluud eopulcrede.

S . A. (cller rettere 1745-46) bar der Qvaegsygc her paa

60

Egnen, hvorom det hedder fra O re , at der kort for samme

viste stg et N iis (s: en Komet) paa Hi'mlen af S M e lse som

et kort „ S lp d e -R iis , " i Anledning af hvilket en S a n g blev

forfattet, hvi'S forste Vers lod saaledeS:

D e t er en FaderS B i t s — Han »iser Barnet R iiS ,

at det flal lhdigt vare — vg Hanne« ei »anare ;

naar det saa Hanne« lydcr, — Han R isct sonderbryder.

Fra Eilbp fortaelles der, at af de 2 bekjendte Qvaegspger

(1 7 4 5 -4 6 og 1 7 6 9 -7 0 ) var den forste her paa Egnen den

betpdeligste, og som Er. kan tjene, at nogle Karle her fra

Sognet vare tilsagte til Hove paa Gpldensteen forat slaae

dode Kreaturer og flaaede da paa en D ag 14 Stkr.; mm

medens de hermed vare i Arbeide, dode der endnu 2, som de

nn ogsaa flulde flaae; men da de befrpgtede, at det paa den

V i is aldrig fik Ende, listede de stg dort, da de meente for

den D ag ikke at kunne taale mere af det S la g S Arbeide.

Forresten vare der ogsaa ved Gpldensteen anlagte saakaldte

Spgehuse, hvis Bestemmelse det bar at afsondre de friste

Kreatnrer fra de spge; ogsaa blev der stden fra Gpldensteen

fordeelt Kreaturer omkrkng hos Bonderne, hvor disses vare

uddode; thi ogsaa hos dem dode de saa hpppigt, at i en

Gaard i Lunde paa et eneste Dogn endogsaa 3 krepcrede.

F ra Vigerflef fortaelles, at i denne Spge (som dog oste for-

vexles med den af 1769) vare der paa slere Steder paaLan-

geso M ark bpggede Spgehuse for Kreaturerne i Form af Tor-

vekuber; saaledeS Var der f. Ex. et sligt Spgehuns for Lan­

geso Kreaturer i Rode Molles Birkelokke, og der er endnu et

S la g ellcr Fordpbning, hvor de dode Kreaturer bleve ned-

gravede, og hvor Jorden, maastee netop deraf, stal vaere saer-

deleS god. I MargaardS Skov flal der ligeledes i denne

Tid habe vaerct bpgget ober 15 Jordhuse for de spge Krea-

61

turcr. Forrestrn gjorde mange stg den T id stör Fordeel ved

at reise til Jylland og der kjobe Koer paa de ubefcengte

Steder, dem de stden i dyre Domme afsatte her i Fyen

for en P r iis sra 30 til 40 , ja! efter Andre saagar fra 50

til 70 stette Daler for Sthkket (hvilket paa en T id , hvor en

halb Snees Aar forud (see 1733) en S in d kun kostede 9

stette Daler, maatte ansees for en uoverkommelig P riis).

Fra Veslinge hedder det ligeledes, at den forste Qveegspge Var

den veerste, og i den uddode neesten alle Kreaturer: paa Vee-

delee dode de saa neer som 2 ; paa Elvedgaard bleve der af

120 kun 13 Hoveder M a g e ; paa Rugaard dode der 70 ;

knn Henrik Vcedles Kones Forceldre, som boede i Elverod, mi-

stede stet ingen, hvilket man tilstrev dereS Godgjorenhed mod

Fattigfolk. Forrestrn stal Spgdommen have beeret saa smit-

som, at det endogsaa Var forbudt Folk fra befeengte Steder

at komme til Egne, hvor Spgen endnu ikke Var ndbrudt.

Gaardens naeste Eier Var saaledes C l a u s W e d e l ,

Preest i Munkebo og Probst i Bjergeherred. Han Var «folge

en 8 e r ie s pastorulis, jeg eier, fodt i Nustrup Preestegaard

i S . Jhlland 1669, blev Sognepreest i Munkebo 1696, var

Preest her ober t 51 A a r (og altsaa Jubelleercr) samt Probst

vver i 30 Aar. * ) H an roses for stn Sparsommelighed hos

> ) Zfo lge A tl. 6 P a g . 5 6 8 heb hanS Fader J o h a n ; Han sel» »ar N rast

i 5 3 A ar, dode som Consistorialraad 1748 , 79 A a r gammel, »g blev

begrasen i Munkebo Kirke. Zsolge Prasteindb. a f 1 7 5 5 blev Han

P ra st 1695 og Nroost 1 7 1 3 ; jfr. forrestrn Treschows Jubellarere

P a g . 3 3 7 og den haandskresne Foristett. a f B lochs f. Geistl. Hist.,

hooraf et Udtog stden stak indforeS.

02

M ailing og blev, som der forta-lles, rig ved sit Fisken, idet

Han lod Landet kjore omkring med Fist; i'scrr havde Han en

udmerrket Passton for Aalefangsten (hvorom man har en

morsom Anecdot, der angaaer Hans S in d med Hans Degn

paa Prcedikestolen i denne Anlednkng), og man kaldte Ham

derfor i en Tidsalder, hvor Ogenavne bare hoist scrdvan-

lige, i Almindeltghed „Aaleprovsten." Han gistede stg som

Enkemand paa 61 A a r d. 21 eller 22 Ju n i 1729 med en

20 A a rs Pige Ane Elisabeth Amalta Berg, Datter af S o g -

neprcrsten i Svindinge Hr. Jacob Berg ' ) og fodt d. 30

J u li 1708. H un bilde nodig habe habt Ham, da Han bar

saa gammel; me» hendes Fader, som bar en streng Mand,

knnsede hendes Rok, som hnn sad og spandt paa, da hun

gjorde Jndvendtnger mvd Giftermaalet, og sagde, at Han

bilde gjore ligesaa ved hende selb, dersom hun ikke tog Ham;

og saaledes blev hun — Probstinde. 1731 d. 29 Ju li fodte

hun Ham deres eneste S o u Jacob Wedel. 1740 heilig 3

Zacob Berg, fodt r W ahren i det Meklenborgste d. 2 3 Sept. 1677

a f Faderen Johan B e rg, som fiden blev B rygge r i Kjob. H an de-

ponerede sta Frue Skole i Kjob. 1700, lagde sig efter de orientalfte

S p r o g , blev Sogneprast i Sv ind in ge 1 7 0 7 , Provst i Gudmeherred

1719 , laa i Proces med Kammcrherre N ie ls Jue l til Taasinge, stal

have sogt Vispestolen efter Lodberg (allsaa 1 7 3 1 - 3 2 ) og dode 15

M a rtö 1 7 5 0 (B lo ch s f. Geist. Hist. M scr.). H an var kvndig i M e -

dicinen (altsaa hvad Bonderne p a r exevllenov kalde: „en klog M a n d ")

og esterlod sig det storste Bibliothek paa de« T id i Fyen. Han var

gist 1 ) med Anne Lerche, fodt c. 1 6 4 7 og dod d. 7 M a rtS 1689,

en Datter af Anders Madsen Lerche, Sogneprast i S v ind in ge , som

igjen var en S o n a f M a d S Pedersen Lerche, der var Sogneprast i

N yb o rg , og saaledeS var hun et Nastsodstendebarn til vor beromte

P . F . S u h m S M o d e r; 2 ) med E . M . Bronner sra Kjobenhavn, der

siden som Enke gistede sig med en TobakSfabrikor i Sonderborg paa

A ls , men ovholdt sig siden i Trondhjem.

63

Kongers Asten braendte dcresPraestegaard ester et foregaaende

Varsel (som den Tid brugcligt bar) ganste til Ku l, og blot

Jndstristen ober D o ren : „p ie ts« a,1 om ni» n t i l i s " Var ei

engang svedcn. (Forresten eie bi endnu et gammelt Egetroees

Klcedestab med Billedhuggerarbeide paa, som den Gang blev

reddet ved at styrtcs ud i'gjenncm Vaeggen). 1745 kjobte

Han Herregaarden Elved, blev 1746 Consistorialassessor, men

vedblev ligefuldt at vaere Praest i Munkebo og Probst i B jer-

geherred indtil stn Dod , som indtraf d. 19 April 1748.

Oberst Godsie Hans v. Brüggm an til Ulriksholm og Oster-

gaard (hvilken stdste Gaard, der ligger i Munkebo Sogn , Han

1731 lod opbygge og tog der stn Alderdoms B o lig ) samt

Hans Svigerson M a jo r Ulrik Frederik v. Heinen (til hvem

Han overlod Ulriksholm; hvorimod Hans egen S o n Confe-

rentsraad Caspar Herman v. Brüggm an fikOstergaard iA rv ,

jfr. Atl. 3 Pag. 481, 482) skulle habe habt megen S p a s

med den gamle Probst Wedel, der bar dereS Sognepraest

(hvorom der forteelleS heelt underligc Historier), og dem flal

det ogsaa habe beeret, der forforte Ham til at stille den dem

beslaegtede *) og af Gjeld betraengte Enkefru v. Brüggm an

ved Elvedgaard; et Skridt, som ellers en 76 -aarig M and

vel neppe bilde habe foretaget stg, og som Han ogsaa strax

ester bitterlig fortrod; thi Elvedgaard modtog ikke den nye

Eier synderlig venligt, estersom for det Forste Godset, som

fra M a i 1745 til M a i 1746 bar under Nellemans Bestp-

relse, saasom Han selb vedblev at beere Praest i Munkebo,

istedetfor at Brutto -Jndteegten ifolge den ved Kjobet gjorte

Beregning stulde udgjore 2415— 4 — 12, nu, Udgisterne fra-

HendcS afdode M and var ncmlig Oberst Godste H anS v. V rü gge -

manS Halvbroder.

64

dragne og altsaa i Netto-Jndtoegt, for det hele Aar blot ud-

gjorde 676 Nd. 3 Mk. 11 ß. (hvilken ussel Jndteegt af en

Gaard og et Gods, der havde kostet 36,580 Rd l.! Den gode

M and havde paa den Maade kun 2 p. 6 . af sine, formo-

dcntlig laante, Penge, dem Han rimeligviis med 5 p. 6 .

maatte forrente); og for det Andet indtraf den störe Qvcrg-

syge fra Ju u l 1745 til 1 M a i 1746; og da Han, som Han

selv 1746 skriver, i samme havde mistet saavel paa Gaarden

(hvor der af 120 Hoveder kun bleve 13 tilbage) som hoS

Bonden (det meste af) sit Qvceg og derfor atter Var findet

at afhcende Gaarden, og F m Brüggm an, som nu boede i

S o ro , havde forbeholdt sig ForstekjobSret, saa tilbod Han

hende den nu atter tilkjobs, hvorfor hun dog, som man let

kan tanke, betakkede sig, og man Hörer Heller In te t vidcre til

Salzet. S . A. (1746) udsteder Han derimod sin Obligation

til Landsdommer Bonde Simonsen paa 2000 Ndl. mod Pant

i Gaard og G ods «aft 12000 Rdl. (som Han formodentlig

endnn styldte Fru Brüggm an; og saaledes skulde Hans hele

Gjeld paa den T id kun have varet 14000 Rdl.). S . A.

blev Han Consistorialassessor. S . A. folgte Han sin Gaard

i Askebp paa 9— 4 - 2 — - til Kammerherre og General­

major Grüner paa Margaard for 369 Rdl., og s. A. lod

Han optage en Jordebog over Gaard og Gods, som allerede

ved Salzet i det Foregaaende er omtalt. S . A. og de 2

ncestfolgende er Gjert Hjort (som altsaa maa have aflost

Nelleman) Foged paa Elved. 1747 bortfoestede Han som

Consistorialassessor Hoveds Molle med 2 Lokker (hvoraf den

ene hed TydeS-Lokke) mod Jndfcestning 60 Rdl. og 8 Rdl.

aarlig i Landgilde, samt 1 Gaard i Veflinge paa 6 - 7 — ­

— - og et H uus ibitl. S . A. dode Hans Forpagter Nelle-

mans Kone paa Elved og blev i Veflinge Kirke begraven

65

(»emlig M ad. Lovise Charlotte Nelleman, fodt Kjeldberg, som

Var fodt 1725, gist 1746 paa S o ro Akademie med MogenS

Nelleman, Forpagter paa Elved, og dod 1747 ibiü. i B a r -

selseng). 1748 bortfcrstede Probst Wedel Huset Drehen i

Veslinge og 1 Gaard ibi«I. paa 6 - 7 — -— -, men dode s. A.

d. 19 April; og vi have endnu her paa Gaarden som Reli-

qvier efter Ham Hans Stok, Hans Pibefutteral og Hans Kl<r-

destab. O m denne Gaardens Eier og Hans Familie >) har

Provstens egen S o n , min Faders Halvbroder paa fcedrene

Side Hr. KrigSraad Wedel til Kjeersgaard og Holsegaard,

for endeel Aar siden («emlig 1807) tilstillet mi'g en Efterret-

ning, som vel (da Manden allerede da Var en 76-aarig O l-

ding) laborerer af endeel Hukommelsesfeil, hvorpaa Hr. Prof.

Thorup allerede i sine Efterretninger om Ribe Cath. Skole

8de Fortscett. 1837 Pag. 76-77 (i Anledning af det Udtog,

som deraf Var indfort i Eng. Univ. og Skole Annal. 1809

Pag. 1-4) har gjort opmcrrksom, men som jeg dog (om end

ikke for andet, saa dog som et Exempel paa, hvor let den

virkelige Historie ved Familiesagn i det Uveesentlige forvanskes,

men dog i det Vcesentlige tillige oplpses) herved med M a u ­

dens egne O rd udforligen vil meddele: „Den beromte Histo­

riograph Mester Anders Wedels Fader So ren Wedel Var

Borgemester i Veile. O m Ham haves det Udmeerkede i Hans

Opdragclsesmaade, at Hans Sonner hver Asten maatte gjore

Rede for enhver den D ag s Handling, Tanke og Foretagende;

i ) der egentlig burde sirive sit R a v » med et enkelt V , da den har sin

Oprindelse og sik N avn fta Veile, der i gamle D age kaldtcs Vedlc

og Vedcl; hvorimod den grcvelige Fam ilie as samme N avn skrivcr sig

med et dodbclt W , fordi den har sit T ilnavn af det tydsie S lo t

Wedel. .

3 Hefte. 5

66

de uflhldige Tanker og Foretagender bleve bedre forklarede

og oplyste for dem; for Ulydigheds og gode Saeders Feil,

som de tilstode, bleve de tilladte at revse sig selv «teste M o r ­

gen; men dersom der opdagedes flere Feil i deres Opsorsel

end dem, de selv havde anmeldt, bekom de 7-dobbelt Revselse

af Faderen med R i is paa den bare Krop. Mester AnderS

S . Wedel har forresten habt den Lpkke, at Hans Liv og Lev­

net temmelig noiagtigt er optegnet i det Kjob. historifle M a ­

g a z in ') ; sammesteds gjores den Anmoerkntng, at Han som

Hosmester Var 2 A a r hngre (lass: oeldre) end Hans Dkscipel

Tyge Brahe, og derfor formodes, at Han reiste udenlands

med Ham som Reiseselflaber og ikke som Hosmester. Vistnok

har Wedel havt egne M idier at kunne spaede til af paa Rei­

sen, og Brahes Kasse, som pngste S o n af 11 Sodflende, for-

modentlkg vceret i maadelkg Forfatning; ei Heller vilde en

gammel Hosmester have tklladt ( ? ) Brahe at lade sin Nase

afflcere i Rostock i en Duck af Parsberg; men mkne Familie-

efterretninger ndgive dog Wedel for Brahes Hosmester og

Wedels Venflab for Brahe som Aarsag til den Unaade og

Forfolgelse, Wedel senere maatte «dstaae; tht man kan vist­

nok ikke ansee det for Forfremmelse, fra kongl. Confesfio-

narius under Kong Fred. 2 , Professor ved Universttetet,

kongl. Historiograph re. at blive ansat som Canonicus i Ribe

med Titel af Domprovst. ^) I Ribe anlagde Wedel et pp­

> ) Herved menes G l. D . M a g . 2 N ag. 174 , 175 , 176 , 185, 241,

3 0 9 , 320.

2 ) Skjondt Forfattercn sigcr, at Hans N a«n i R ibe Domkirke findes an­

fort blandt Domprovsterne, navner Tcrpag. N ag. 1 5 4 Ham dog ikke

som NraposituS, men vel N ag . 15 2 som D e ca n u s; deSuagtet tilkom

. Provstetitlcn Ham dog virkelig; ih i den egentlige N rapositus ved R ibe

Domcapitel »ar blot Nrovst i H arstsscl, men DecanuS ra r derimod

Nrovst i BardsySse l; jfr. Terpag. M ag. 152 og 153.

07

perligt Bogtrpkkeri for egne og Andres Skrister, hborbed tjen-

tes anseelkge Midler, der satte Manden i Stand til ikke blot

at lade sine 4 Sonncr reise udcnlands og give dem den

bedste Opdragelse, men ogsaa at gifte sine 3 Dottre fordeel-

agtigt til vakkre Mcrnd af Talenter. Han Var Forfatter til

flere Skrister og deriblandt til den dansie Overscrttelse af Saxo

Grammaticus, til Liigprcrdikenen oder Kong Fred. 2 (om

hvis Anvendelsesord til de Tilstcdevcerende Forfatteren til-

staacr, at de i vore flebne Tiber neppe lade stg undstyldc

uden af en M and af saa streng Opdragelse, der maaskee

cndnu frpgtede for 7-dobbelt S tra f, dersom Han undlod at

sige Sandhed) og til Svend Tvefljcegs Historie. Faran i

sidstncevnte B o g har man Anders Sorensen Wedels Portrait

og derhos Hans Vaaben, inddeelt i 3 Dele, nemlig en Lilie, et

Alter, hvorpaa offres et bramdende Hjerte, og i den3die Afveling

en Slange, som bider stg selb i Halen og flal afbilde Snildheden

eller Tiden. Ved Lilien er anbragt et 8 ., ved Alteret et v . og

ved Slangen et V., der, hvorledes man end ordner Bogsta-

verne, dog stedse udtrpkke en af Menneflets 3 vigtigste P lig -

ter, nemlig: v e u m 8 snete V im e te ! eller: 8 sn itste in

Vuere O iliZente r! eller: Ven ipu s v is p e n sa 8 ap ienter!

samt derunder (nemlig under Portraitet) et danst Vers af

Wadstjeer; ligesom jeg ogsaa eier Hans Portrait, hvorunder

Kingo har anbragt et Mresvers. Han er forresten begrabe»

i Choret af Ribe Domkirke lkgefor Alteret nnder en stör og

prcegtkgt udarbeidet Liigsteen midt under Chorets Hvcelving;

paa hoire Haand (af samme) findes Hans og 4 SonnerS

Portraiter i Legemsstorrelse og afmalede i Prcesteklcrder, lkge-

som Hans 3 Dottre sortkleedte med hvidt linned Liin paa H o -

vcdet, som det nu bruges paa Chrkstiansfeldt. Paa Pillen,

hvvr Opgangcn er til Praedikestolen, findes paa en Stccn-

5»

6V

tavle udhugget Hans V i t s med forgyldte Bogstaver, hvilket

har voeret omgtvet med en forgyldt MeSstngramme; men en

Tyv, der troede, at den Var af G u ld , har, derved bedragen,

borttaget samme. A f Hans B o rn vtl jeg her kun henholde

mig til den «loste S o » , som Var Bage Wedel, Praest til

Frue Menighed i Ribe. Denne arvede og fortsatte FaderenS

Bogtrhkkeri, oplagde paanp FaderenS Skrkfter og udgav ltge-

^ ) Skjondt det ligger udenfor mit Em ne at berigtige de smaa U rigtig -

heder, der saavel her som andenstedS i MeddelerenS Efterretning

maatte forekomme, troer jeg dog ved denne Leilighed at durde med-

dele adstillige chronologiste.Notitser, som jeg har st-dt paa om be-

meldte A . S . Wedel. H an var saaledeS sodt d. 3 (Terp. siger d. 9)

N ov. 1 5 4 2 i Veile, deponerede fra R ibe 1561, reiste udenlandS med

Tvge B rahe 1562 , derpaa atter udenlandS paa egen Regning og tog

da Magistergraden i Wittenberg 1 5 6 6 , blev kongl. Hofprast 1568.

H a n s Fader dode i A ug . 1 5 7 1 ; Han selv blev Kannik i R ibe d. 13

A u g . 1571 sog ikke, som Nyerup siger, forst 1 5 6 0 ) ; blev trolovet

d. 3 0 Sept. 1 5 7 6 med M a ren SvendSdatter, den kongl. H istorio­

graph A ln x . H anö S va n n in g S D a t ie r , med hvem Han d. 3 0 J u n i

1 5 7 7 holdt B r y l lu p ; men Hans Hustru dode a f Pest d. 2 9 J u l i 1578.

H an blev entlediget som Hofprast 1 5 8 0 , men blev denmod kongl.

Historiograph og s. A . d. 18 Sept. trolovet med B ispen i R ibe

M lax. Johannes Lagon iS D atie r Mette, med hvem Han holdt B r y l -

lup d. 18 Sept. 1581 . H an mistede sin Post som kongl. Historio­

graph 1 5 9 4 og sit Decanat 1 5 9 5 , men blev dog ifolge N yerups

Forf. Lex. snart igjen restitueret (hvilket dog ifolge NyerupS Udg. a f

Wedel om den d. Kronike P ag . 72 sq. neppe maa forstaaeS om det

kongl. Historiographembede, ligesaalidt som om Decanatet i Ribe,

eftersom Terp. P a g . 1 5 2 lader N . K rag tiltrade det ester Wedel og

J o n a S VenusinuS ester K r a g ) ; men Han var Kirkevarge for R ibe

Domkirke 1 6 0 3 - 4 og dode d. 13 Febr. 1 6 1 6 (hanS Skrifter op-

regneS hoS Nperup). H a n s Enke dode derimod forst 1633 , og om

hende see Mere i D . M a g . 3 R ak. 1 P a g . 4 3 -47 .

2 ) Her, saavelsom andenstedS flere, maa istedetfor B age läse- Lage.

69

ledcs selv Skrifter, af hvilke sidste jeg har seet et Exemplar

af k a rn p l ir s s is oder Davids Psalmcr i 4to, indbunden i

rodt Floiel, forgpldt Paa Sm'ttet og dediceret til RigShofme-

ster Walchendorf med de O rd af Forfatterens H aand : „Dette

Exemplar ombedeS underdanigst i Naade «st blitze antaget af

Rigshofmester Walchendorf fra Forfatteren B . Wedel." Bage

Wedel giftede sig med en Softer af Bistop Svane, * ) avlede

med hende 7 Sonver og 4 Dottre og efterlod derhos hver

S o n en (den T id ) meget ftor Capital af 4000 Ndl. DiSse

7 Sonner vare alle holdte til Bogen og alle klare fra Aca-

demiet i Aaret 1659 og vilde netop forlade Kjobenhavn, som

de Stzenske kom for Bpen; men deres Morbroder (Bispen)

forelagde dem en anden Leetie: „Hvad vil I hjemme, Ka rle !

her er Andet at bestille; den sidste Btz i Riget bor forsvares,

saalaenge nogen aerlkg dansi M and er i Live." D e fandt

Tiltalen ganske billig, besiuttede at blitze, og enhver af dem

leiede sig nu et Vaerelse, tog den fattigste og dueligste S t u ­

dent ved Academiet paa flt Kammer, som de underholdt med

Kost, Klaeder, Vaaben og Alt, saalaenge Beleiringen varede, og

aabnede deSuden deres Kasse for enhver hungrig Student,

saalaenge den vilde holde; og saaledes kostede denne Vinter

min Farfader 2000 Ndl. og Hans Hclbred for beständig.

Aldrig har nogen B isp i Sjelland habt (den) Jndflpdelse

Jeg (nem lig Meddeleren) cicr selv B a ge W edels og KoneS Skildc-

r ie r : hu» flildret i stt 3 6 A a r som en deilig Kone i S tadSha tit med

mange Guldkjader og Ringe, fort S ilkc-KontuSsc, sort Skjort, bvidt

Forkladc og paa Hovedet ChristianSfcldtcr M o d e ; Han dcninod i S ilk e -

Prastekjolc, eget kort Haar, Hagesljag og störe KnebelSdarter, fprigc

D in e »g stark a f Vaxt. O ver Skilderiet ere Skper malede, hvori

staaer; 8 u r s a m ! H an s Levuct findeS forresten i lo r p . liip. 6 .

' p. 658, hvor man scer, at Han allerede dode 1648 .

70

paa de Studercnde bcd Academiet (som Bistop Svane ), og

dct Var bistnok Bispens Sostersonners Wdclmodighcd og

Penge, der forsikkrede Bispen de Studerendes Hengivenhed;

og det var dksse 7 Sostersonncr, der satte Ham i Stand til

at virke mcd Kraft til Negentens og det kongelige Hufes For-

deel endogsaa efter Krigen. Den ene af disseBrodre tilsatte

Lkvet under et Udfald; de 6 andre bleve formedclst dercs

Fortjenester af deres Morbroder ved en given Leilighed fvre-

stillcde for Köngen. Köngen spurgte dem, hvad de onstede,

og Svaret Var: „at tjene Köngen t hvad Post dercs Tje-

neste Var meest fornoden; thi at de duede til Krigen havde

de givet Prover paa under Beleiringen; at de duede til Lce-

rerstanden künde deres academiste Beviser forklare, og et ei-

vilt Embede ansaae de Heller ikke for noget Hexen." Folgen

blev, at de alle 6 bleve kaldede paa een D ag til Priester i

Nibe S t ift , Tornkng Lehn i det Slesbigste, saa nirr sam-

men, at ingen af dem havde 2 M ile at reife forat besoge sin

Broder, og det med kongeligt Loste at sorge for deres Ester-

flcegt. Heraf reifer sig det Ordsprog, at det er ingen Kunst

at blive forfremmet, naar man har Bispen til Morbroder;

men det künde maaskee her ligesaavel hedde, at det er ingen

Kunst at blive Erkebisp, naar man har saadanne Sosterson-

ner. I 4 Kirker i det SleSvigske har jeg seet deres og

„ B o rn s " Monumenter paa Pra-stelisten, nemlig i Nustrup,

Dostrup, Maustrup og Spanninge." (O m de forflfellige hi-

storisie Urigtigheder i denne Familietradition fee Thorup om

Nibe Cath. Skole 8de Forts, for 1837 Pag. 76-77. M en

endskjondt dct ingenlunde er min Henstgt at tage en Tradi­

tion i Forsvar, hvori jeg selv erkjender cndecl Hukommelscs-

fcil at vcrre indlobne, maa jeg dog tilstaae, at jeg troer den

i de vffsentligste Dele turde have Rct; thi skjondt en anden

71

M and af samme Familie (nemlig Pastor Wedel i Everdrup

i sin tndenl. Reise 2 Pag. 102) stger, at ikkun 5 af dtsse 7

Sonner bleve Praester, saa tilstaaer dog Thorup selv, at 6 af

dem bleve Praester, og det i Naerheden af Hinanden (kun ikke

i eet Aar og langt mindre paa een Dag, hvilket formodentlig

maa indstraenkeS til, at de maaftee paa een D ag , nemlig da

Bistop Svane pmsenterede dem foo Köngen, fik Loste om

ved indlobende Vacancer at blive befordrede til Praester paa

een og samme Egn , nemlig i Naerheden af deres «folge det

Nedenstaaende allerede til Praest befordrede Broder). M a n

sinder dem ogsaa alle 7 opregnede hos Terpager ( k . 6 . Pag.

658-59) i folgende Orden: 1) Andreas, Pastor i Vilslef,

som Han allerede ifolge Thorup blev 1646, men künde jo

derfor gjcrne have bivaanet Beleiringe» af Kjob., hvor saa-

mange Reisende mod deres Villie ved denne Leilighed bleve

indespaerrede og tilbageholdte. 2 ) Johannes se n io r, Pastor

i Andst, som Han Var ifolge Thorup 1660. 3 ) Severinus,

Pastor i Rabsted, som Han ifolge Terpager forst blev 1670.

4 ) Johan Jun io r, Pastor i Nustrup, som Han blev ifolge

Thorup 1659. 5 ) Bernhard, Capellan i Ribe,som Han blev

ester Thorup 1660. 6) Wgidius, Pastor i B rons, som Han

blev ifolge Thorup 1663; og 7 ) Jorgen, som Terpager blot

kalder Student, og som ifolge Thorup deponercde i Rostock

1659. M en endstjondt denne Sidste vel desuagtet künde have

bivaanet Kjobenhavns Beleiring, kan Han dog, da Han »folge

Thorup endnu levede 1670, ikke vaere den af Brodrene, der

fandt Doden i et Udfald fra Kjobenhavn, hvilket altsaa sna-

rere rnaa have vaeret en af Wcdlerneö ovenomtalte Contu-

bernalcr end nogen af Brodrene selv). „Den acldste ( ? ) af

disse Sonner Var min Farfader Johan Wedel, oin hvem er

ikke Megct at sige, »den at Han passede sit Embede (som

72

Priest i Nustrup) med pderste M d , Var i 33 Aar spg af

Svindsot, ' ) som cn Belekrings - E rind ring , og havde (»:

nod) derhos den Naade sremfor andre Embedsmaend 1 det

SleSvigste, at bevaerte Kong Chr. 5 i 8 Dage. Köngen

blev indlogeret i Hans Studerekammer, hvor Han forundrede

sig over at finde ProestenS Armatur, bestaaende i Flint, B a -

jonet, Pistoler og Kaarde, og spurgte derfor i den Anledning

Prassten, hvortil Han brugte disfe Vaaben. M en Prassten

svarede, at Han havde brugt dem til det kongl. HuseS For-

svar, saalaenge det gjordeS fornodent, og opbevarede dem n«

som en Paamindelfe for fine B o rn og Borneborn om dereS

Pli'gters Jagttagelse bed en lignende Leilighed, „den Gnd i

Naade asvende!" Han havde cegtet Enken paa Stedet, der

sorgede for Huusholdningens Besthrelse og Bornenes Opdra-

gelse, som hun udforte med beundri'ngsvoerdig Forstand og

Flid. H un havde i dette fit SEgtestab 4 Sonner og 1 D a t­

ier, hvoraf hun lod 3 Sonner reise udenlands, 2 som Theo-

loger og den 3die paa Beriderkunsten og andre Krigsovelser.

HendeS Navn Var Dorthea Ollegaard Alefelt, en Alefelt paa

fcedrene og en Rantzau paa modrene S id e ; hun blev gift i

fit 14 A a r med Prassten Hjort i Nustrup og bar Moder til

en S o n Kap Hjort, inden hun Var 15 A a r gammel. Hen-

des forste M and blev draebt af de Svenste, idet Han under

Anforsel af Forvalteren paa Gramgaard tilligemed fine S o g -

nefolk sogte paa bemeldtx Gaard at gjore de Svenste M od -

stand eller i det Mindste forstnke dereS hastige Fremrpkken ind

r ) D e t »ar altsaa ikke den saakaldte „galopperende" Sv ind so t; og Nd--

«rpkket, der falder noget bespnderligt, v il vel ikke sige andet, end at

ha» lige fra Beleiringen a f var svagelig, og at dcnne Svagelighed

omsidcr endte sig med en Svindsot.

73

« Riget, at Landets B o rn künde faae T id til at samle stg,

som dog ei stete forend under H ans LindenovS (eller maaflee

snarere Hans Frises, jfr. D . Mag. 4 Pag. 148 s«j.) Anfor-

sel paa Clausholm. Jmidlertid havde denne Modstand den

Virkning, at Gramgaard tabte stn Forvalter, Nustrup sin S o g -

»eprcrst og alle stneBeboere paa 3 ncer. Prcesteenken maatte

stjule sig i Moser, Heber og Skobe med et 3 Dage gammelt

Barn, og Omegnen led utroligt af Blodgang, der Var B irk-

»ingen af den paafolgende Hunger. Det Var altsaa en lpkke-

lig Omstaendighed for de 6 Wedler, at de künde leve af egne

Midler, indtil deres Sogne bekom npeJndvaanere, der künde

fode deres Pracher. Prcesteenken blev forresten meget gammel

og holdt H uus saavel for sin sidste M and som for Hans

celdste S o n der paa Stedet indtil flt 100 A a rs Alder, og det

med megen Berommelse. O ver hende og sidste M and er

lagt i Nustrup Kirke i Choret en Praegtig L i i g s t e e n . H e n -

deS celdste S o n ved (den, »folge Wedel i Everdrup 2 Pag.

102, 1692 afdode) Johan Wedel, nemlig Lage eller Lave

Wedel, som Han der paa Egnen endnu med Berommelse kal-

des, blev »folge det kongl. Loste fra sin Udenlandsreise hjem-

kaldt at blive Praest efter sin Fader i Nustrup. Egentlig reiste

Han Paa det theologiste Studium, men havde gjort sig det til

en Lov paa sine Reiser at indlogere stg hoö de beromteste

Kunstnere i enhver B y , hvor Han saaledes omsonst leerte sine

BerterS Haandvoerk. Han künde puste G la s, flibe og polere

Forniodentlig er Huri den Provstinde Wedel, der ifolge W edels inden-

landste Reise 2 P ag . 103 stiftede et Hospital ved Kirken i Nustrup

ifolge et Loste, hun under KrigSurolighederne havde gjort, og til den

Ende folgte stn lange og svare Guldkjade, som i Feidetiden havde

varet nedgravet i Jorden, forat opfylde dette sit Loste.

74

G la s, brcende Tegl og arbeide som Kunstner i alle S la g s

Metaller. Ester Provst Dyssels JndenlandSreise er Han

forste Stifter af de om Flensborg vaerende Teglbrcenderier,

der n« ogsaa have ndbredt sig til Jylland. H an Var 3

Gange gift, havde 9 levende Born, efterlod betpdelig Beistand

og et fordeelagtigt Eftermaele og har endeel endnu levende

Bornebom t geistlig Stand. Han dode i flt 80 Aar. Den

anden af Johan Wedels S snn e r Var C laus Wedel, fodt i

April 1669, dimitteret fra Haderflef Skole 1685 og reiste s.

A. til Aeademiet t Wittenberg, hvor Han tingede stg i In fo r ­

mation, Logi og Kost i Prof. DaSsovS H uuS, hvor Inte t

taledes ved Bordet »den om lcerde Materier, og det paa La­

tin. 1688 tog Han Attestats t Kjobenhavn med bedste Cha-

racteer; i et P a r A a r havde Han Proedikecondition hos en

gammel Praest t det Slesvigste, der vilde have afstaaet Ham

sit Kald og sin Datter, hvorfor Han dog betakkede stg og

reiste paa et Besog til sin Morbroder Ka i Ahlefeldt, Herre

til H insgavl t Fyen, og til sin Halvhroder Ka i Hjort paa

Ulrichsholm. Her blev Han kaldet til Praest 1 Munkebo af

en Briiggman, der paa den T id Var paa en UdenlandSretse

i Ita lien ; hbilketKald Han dog forst undflog stg for at mod-

tage for Kaldets Ringheds og Praestegaardens Brostfaeldig-

heds Skpld, men siden lod stg overtale af Bispen og saaledes

1695 blev Praest i Munkebo, hvor Han ved sine i Udlandet

erhvervede Kundsiaber og sin störe M d i Hast erhvervede sig

Formue, der satte Ham i Stand til at fortjene sig en Plads

i M allings störe og gode Handlinger blandt de SEdelmodige;

e» Plads, Han fortjente i flere Tilfaelde end dem, Malling har

faaet Kundskab om. H ans forste Kone Var en Praestedatter

paa Stedct og tillige Praesteenke, 60 A a r gammel, med 5

uopdragne Born, hvis Opdragelse Han besorgede, og hvis Lpkke

7s

Han fremmcdc tilligcmed deres B o rn s Opdragelse og Velfcrrds

Befordring. En Stifdatter af Ham Var saaledes gift i Laa-

land med en Praest, som tilltgemed hende dode, esterladende

stg 11 smaa B o rn , som hjelpelose bleve Ham tilsendte paa

en Haugevogn, og dem Han alle tog imod, opdrog dem vel

og besvrdrede deres Lykke. 1728 giftede Han stg andenGang

med min Moder Ane Elisabeth Amalia Berg, en Provstedat-

ter fra Svindinge af megen Dhd og Fornust, med hvilke»

ha» avlede mkg (Krigsraad Jacob Wedel til Kjaersgaard og

Hvlsegaard), som blev fodt den 28 J u li 1731. Probst og

ConststorialaSseSsor Clans Wedel gab denne sin eneste S o n

en ligesaa haard og streng Opdragelse, som Hans Forfaedre

havde givet dereS B o rn : Han lod Ham fra Hans 7de A a r

bade stg t frusset Band, gaae lige af Sengen noge« i Snee

til Halsen om Morgenen, tillod Ham ikke at ligge i Barme,

at dritte noget Kräftigt, at spise eller dritte noget Fremmed-

fodt <eller Jndfort), >) ikke at klcedes i Andet end Hjemme-

gjort; anholdt Ham til strengt Arbcide og tillod Ham ikke at

mor« stg med Andet end med Videnstaber og med nyttig

Haandgjerning. Hver Sondag Eftermiddag maatte Han lcrse

1V Capitler i Bibelcn og höre derover en forstaaelig Forkla-

ring og bekom derfor 1 Skilling; bleve nu disse (Präm ier,

altsaa 52 ß. om Aaret) til Goddcedigheds Handlinger

anvendte, saa blev Kassen Heller aldrig tom. Vel sandt, denne

> ) hvorti! endnu henhorte Forbud mod Nydclscn af B lö d eller alle af

B lö d tilberedle S p isc r , som jeg miiidcS sal. K rigSraaden har sor-

talt m ig at have »aret en ufravigeUg Regel for Ham og for alle

hanö Forfeedre.

2 ) med mindre det rar, hoad som snarest er at formvde, for hvert C a - plkel 1 Skilling.

76

Dreng Var M e altid sund i fln Ungdom; men i de modnere

A a r kjendte Han M e Sygdom, Var ufolsom mod strengt Deir

og havde ingen Vanstelighed ved at tilfredsstille flne Onster

og Begjerligheder; thi Han attraaede In te t «den det, som

Naturen kraevede til Livets Ophold, og er dersor en af de

rigeste Maend i Landet, da Han har laert, at den er den ri-

geste, der begjerer og trcenger mtndst, og M e den, der eier

meest. Assessor Wedel dode 1748 efterat have vcrret Praest

i 53, Provst i Bjergeherred i 50 og Sen ior blandt Stiftet-

Provster ved Landemodet i 40 Aar. Han forsomte aldrig

nogen Sognedag om Vinteren at besoge Sognets Skole og

at undervkse Ungdommen, var vel begavet i flne Embedsfor-

retninger og Var dersor eistet og aeret af flne Sogneborn."

(Saav id t gaae Provstens egen S o n Krigsraad Wedels med-

deelte Familieesterretninger. I de Blochste Sam l. til d. f.

Geist!. Historie findeS derimod folgende Efterretning om Hr.

C laus W edel: Han var fodt i Nustrup Praestegaard, G ram -

herred, Riber Stift. Faderen var Hr. H ans Laugesen W e­

del, Sognepraest sammesteds, og Moderen Dorothea Ollegaard

v. Ahlefeldt (en Datier af H r. Claus v. Ahlefeldt og Enke

efter Hr. Peder Hjort, en Formand a fH r.H a n s W e­

del), som dode 1726 i sit 90 Aar. H ans Farfader v a rÄ lsK .

Lauge Wedel, Sognepraest til Cathgrinae Meuighed i Ribe,

fodt 1592 og dod 1648; Hans Farmoder var Lisbeth H ans-

datter, e« Datter af Hr. Johannes Mauritii, Provst og S o g ­

nepraest i Tonder. H ans FarfaderS Fader var den beromte

Ü InK. Anders Wedel, kongl. Hofpraedikant og U is to r io K ra -

p ku s; Hans FarfaderS Moder var Mette Hansdatter, en

Datter af iVkaK. H ans Laugesen, Bistop i Nibe, og Dorthe

Hansdatter (Datter af üül»K. H ans Taufen, som ogsaa var

Bistop i Ribe, fee den Wedelste Genealogie hos Zwerg Pag.

77

494). I Aaret 1696 blev Hr. C laus Wedel af Bistop 0 r .

Th. Kingo indviet til Sogneprcest i Munkebo. 1713 blev

Han Provst i Bjergeherred. 1740 hell. 3 Konger Asten af-

brcendte Hans Prcrstegaard. 1746 ( ? ) kjobte Han Elvedgaard

og Gods og blev s.A. Consistorialassessor og dode som J u -

bellcerer den 19 April 1748. Han Var to Gange gist: 1)

med begge sine Formcmds Enke Sophie Clausdatter, som Var

en Datier af Claus Hansen Nastov (Fabritius), der den

1640 blev ordineret til Sogneprcest i Munkebo og dode (mpr-

det af de Svenste) 1659, 47 A a r gammel. H un havde

vceret gist: 1) med Claus Nielsen, Sogneprcest i Munkebo,

fodt 1631 og dod den 31 M a rts 1684; 2 ) med Rasm us

Jensen, Sogneprcest i Munkebo vg dod 1696. Dernaest blev

Hr. Clans Wedel gist 2 ) med Anna Elisabeth Amalia Berg

(Datier af H r. Jacob Berg, Sogneprcest i Svindinge og Provst

i Gudmeherred), som ved Ham den 28 J u li 1731 blev M oder

til Jacob Wedel, og som efter Hr. Claus Wedels Dod ind-

lod stg i npt SEgtestab med Hr. Jnstitsraad og Landsdommer

Bonde Simonsen (K. R .).

Hanss Enke Ane Elisabeth Amalia Berg (der, som sagt,

Var en Datter af Sogneprcesten i Svindinge og Provste« i

Gudmeherred Jacob Berg og Ane Lerke (hvilken Sidste Var

et Ncestsodstendebarn til vor beromte P . F. Suhm S Moder),

fodt 1708 og gist 1729) flpttede nu d. 22 J u li 1748, eller

s. A. hendes M and Var dod, med Alle til Elved og, —

esterat Skistet, — ifolge hvilket Provstens S o n Jacob

Wedel fik 6666 Rdl. (egentlig tilkom Ham kun 5284— 2—

12; men Hans Moder lagde i Anledning af Hans idelige K la ­

ger over Forurettelser endnu dertil en Gave af 1382— 1— 4,

hvorved det ialt blev 6666) t Fcedrenearv, — Var fluttet, og

hun s. A. havde bortfaestet 1 Gaard i Hemmerflef, Drehen i

78

Veflinge samt 1 HuuS og 1 Gaard ibi<1. og ladet optage

en Conspectus oder hver enkelt M and s Tilstand paa Godset,

— giftede hun sig d. 18 J u li 1749 med en af sine Credito-

rcr, (min Farfader) Borgemester og Landsdommer (siden

Justitsraad) Bonde Simonsen, som den Tid eiede Torpe-

gaard og Ringstedgaard og Var bekjendt for en dpgtig Em -

bedsmand, e« god Jurist og en heldig Pengenegociant. Det

var nemlig siden Griffenfelds Dage for den Borgerlig-, ja!

saagar Bondefodte ikke mere vansieligt, som det den T io

kaldtes, „at gjore sin Lpkke ved Pennen;" derpaa have vi

atter i denne M and (eller i min Farfader) et talende Exem­

pel. H an Var fodt (eller egentlig dobt) d. 20 Sept. 1700

af sättige Huusmandsfolk i Haarflef So g» . H ans Fader

S im o n Bondesen Var en Huusmand, som boede i Eilsiov;

men Hans Moder Bertha Nielsdatter sial derimod have v«r-

ret et Sodflendebarn til Justitsraad B less paa Fraugdegaard.

DereS Brpllup er saaledeS anmeldt i Haarflef Kirkebog:

„1688 anden Paafledag bleve S im on Bundese« og Bertha

Nielsdatter copulerede;" og om dereS S o n Bonde S t -

monsens Daab hedder det samme Sted : „1700 " den 20

Sept. blev S im on Bundesens B a rn dobt ved Navn Bunde;

Kirsten Degns holdt det til Daaben; Fadderne vare Aplone

Pedersen og Ane Krokone" (altsaa, som det synes, ingen

Mandsfaddere). Uagtet man nu deraf siulde flutte, at S i ­

mon Bundesen boede t Haarflef B P , saa vil dog Familie­

sagnet, at Han boede i Eilsiov BP, HaarslefSogn, i et Huus

paa denne S ide Smedien, stod i Oberst Lützovs Dragonre­

giment, var Tjener hos Obersten selb og faldt i en Storm

for Helsingborg i Skaane 1709. (1709 d. 13 Nov. blev

Helfingborg virkelig indtaget (o: besät) af de Dansie (N .

Sam l. 2 Pag. 8) ; men da forefaldt neppe »ogcn Storni,

79

saasom det blot bar „en aaben F l c e k k e m e n d. 10 M a rts

1710 holdt de et S la g udenfor Helsingborg med de Svenfle,

og da faldt der 6000 M and Danfle, ibi<1. Pag. 8-9). Den

ovenomtalte Krigsraad Wedel, der imidlertid i denne Hen-

seende ikke saa ganfle staaer til Troende, da Han neppe havde

noget godt D ie til sin Stedfader, meente derimod, at bemeldte

S im on Bondesen ved denne Leilighed Var deserteret, og det

paa Grund af, at Hans S o n Bonde Simonsen engang fluide

habe brugt den (vistnok lidet sonlige) Udladelse: „ M in Fader

Var en Kjeltring, havde jeg narr sagt;" men dermed har Han

sormodentlig, dersom det ellerS er sandt, >) blot meent, —

ligesom endnu Talebrugen er, — at Han Var en Prakker eller

Stodder. Den saaledes faderlose Dreng havde imidlertid e«

Overkjorsel at takke for fl« FremtidS Lhkke; thi som Han en

D ag gik og legede med andre B o rn paa Haarflef Gade, blev

Han overkjort af en Kareth med 4 Hefte f o r ; og da Herfla-

bet, som fad i samme, horte Hans S k r ig , lode de holde og

gäbe sig ikke tilfreds, for de fik ModerenS Tilladelse til at

tage Ham med sig til Odense for der at lade Ham curere.

Dette Herflab flal habe darret en Commerceraad Christian U l-

n'ch Bless, som flrev sig V.BleSs (F. 6, Pag. 272,284,286)

og altsaa maaflee Var adelig. H an var forst Postmester i

Odense, stden, nemlig 1725 og 28, Naadmand i Odeüse

(F. 6 Pag. 272), derpaa 1732, 39 og 47 Borgemester ibick.

(F. 6 Pag. 284, 286 ; 5 Pag. 140), men 1748 Commerce­

raad og Eier af Fraugdegaard, hvor Han dode 1751, og Var

O hvorpaa jeg dog storligen Ivivler, da sal. JustitSraadenS Sto lthed

endogsaa maatte have afholdt Ham fra at bruge de Udtryk om sin

Fader, som det ved denne Leilighed -ehagede Hans Stedson at lagge

Ham, — den allerede langst Afdode, — i Munden.

8V

gist med Apotheker v. Westens Enke Elisabeth Becker, son»

dode 1741 (AN. 6 Pag. 628 eller efter Mumme Pag. 275,

1749). Denne M and sorgede virkelig trolig for min Farfa-

derS Fremtids Lpkke, og denne fulgte Ham ogsaa stadigtSkridt

for Skridt paa Forfremmelsens Bane ; thi da B less fraPost-

mester blev Raadmand, blev B . Simonsen Postmester; da

B leSs blev Borgemester, blev B . Simonsen Naadmand, og

da B leSs blev Herremand, blev B . Simonsen Borgemester

re. Andre stge derimod, at denne Begivenhed stete paa eu

langt anden Maade. S o m Han Var 4 L 5 (Andre stge 8 )

A a r gammel, laa Han nemlig engang og legede med andre

Sm aaborn paa Haarslef Gade (hvor Han formodentlig gik i

Skole), idet en Kareth med 6 Heste (altsaa i denne Hen-

seende en forbedret Udgave af det forhen anforte Sag» , hvor

Karethen kun havde 4 Heste) overkjorte Ham, »den at Han

dog hverken af Heste eller Vogn tog den mindste Skade.

Dette blev af Hans Forcrldre antaget for et lpkkeligt Varsel

og et Tegn paa, at Han Var besternt til noget S tö rt i Ver­

den, og Han blev derfor 8 (Andre stge 11) A a r gammel

(altsaa formodentlig kort efter at Hans Fader Var falden i

Skaane) sat i Huset hos stn Moders (Birthe Nielsdatters)

Sodstendebarn Christian Ulrich v. B leSs, som den Tid Var

Postmester i Odense, for der at oves i Pennen. Han var

der i Huset Skriverdreng tilligemed Schrodersee, som siden

blev Conferentsraad. 1716 blev Han Skriverkarl og forestod

Postvaesenet i 4 Aar som Fuldmoegtkg; 1720 blev Han Post­

mester, og da der kom en Forordning, at ingen Magistrats­

person maatte forestaae Consumptionen, blev denne Oppebor-

sel Ham lkgeledes (som Consumptionsforvalter) betroet. 1728

(Bircherod stger 1729) blev Han Raadmand, og 1729 i Dcc.

blev Han som Raadmand gist med Margrethe Sophie Haman,

81

Datier as Kjobmand Christian Haman og S a ra Ostrup samt

Enke ester KjobmandPederFugt, derdode 1726, 32 Aar gl.;

sclv dode hun derimod d. 1731, og med hende havde

B . Simonsen en Datier S a ra Simonsen, som blev fodt

1730 eller 31 og blev gist 1) 1748 med Regimenksqvarteer-

mester Knud Bellkger i Odense, som Var fodt i M a i 1708,

og med hvcm hun havde en Datier Margrethe Sophie B e l-

liger, gist 1776 med Ritmester Bolvig, som Var fodt 1729;

og derpaa gist 2) 1752 med Cancellieraad Hvalsoe, Tolder

i Frederitz, og ved Ham Moder til Christiane Elisabeth H va l­

soe, fodt 1753 og gist 1776 med Provst Langhoff i Lyndelse.

1732 blev B . Simonsen 3die Borgemester samt B y - og

Raadstueskrkver. 1739ncrvneS Han (formodentlig) som (3die)

Borgemester (F. 6 Pag. 286). Ved denne Tid omtrent

maa Han ogsaa have kjobt Torpcgaard og Ningstedgaard i

S . N«r.ia S o g n (Atl. 3 Pag. 479 ; 6 Pag. 638); thi Han

eiede dem ikke 1737, men derimod 1748 (B l. 2 Pag. 83),

og havde fra 1741 til 48 bortforpagtet dem til sin Broder-

son S im on Eilsiov for 866 Rdl. aarlig. 1743 d. 11 M a i

blev Han som Borgemester i Odense beskikket til Vicelands-

dommer i Fyen og Langeland, hvilket Han Var til sin Dod

(Atl. 6 Pag. 581 ; ligesom Han ogsaa fra 1744 ncrvnes i

Statsealenderen som saadan), men vedblev desuagtet en T id-

lang at vcere Borgemester; thi 1747 ncrvnes endnu Hans

Velgjorer v. B less som forste og Han som 3die Borgemester

(F. 5 Pag. 140), hvilket ligeledeS 1748 er Tilsceldet (ibitl.

Pag. 111); ja! i Statsealenderen ncrvnes Han ligctil 1758

som Borgemester; dog sial Han ifolge det Nedenanforte

allerede 1750 have nedlagt Borgemesterembedet. 1748 bort-

gistede Han, som sagt, sin Datier S a ra Simonsen til Regi-

mentsqvarteermester Knud Belliger, hvorved den Spnderlig-

3 v

82

hed (der maaskee ikke endda er saa sjelden) anmeerkes, at der

Var en Correspondence uden Vegyndelse og Ende mellem

dem som Forlovede, og da de siden bleve gifte, künde de ikke

lide at sec Hinanden. Han havde desudcn ogsaa med en

Bondepigc i Snestrup ved Odense en S o n Peder Knudsen,

men dode faa A a r ester; thi hun Var allerede d. 19 Ju li

1750 Hans Enke og 4 A a r ester stt Brpllup med Ham atter

gist paany. 1748 eiede hendes Fader endnn Torpegaard og

Ringstedgaard (B l. 2 Pag. 83 ); men da Han derpaa 1749

ved Gistermaal med Conflstorialassessor Wedels Enke blev

E ier af E lved, skal Han have folgt disse Gaarde (dem Han

derfor ikke mere rier 1755) forat betale endeel af den störe

Gjeld, der den T id hvilede paa Elved. S . A. (1749) kjo-

ber Han 2 Gaarde i Skouby af Prof. Naurs Enke Pernille

Mule, den ene paa 3— 6 — 1— 1 (som svarte i Landgilde 3

Tdr. Bpg, 1 Td. Rüg, 3 Ndl. Hovningspenge) for 64 Rdl.

pr. Td. Hartkorn, og den anden paa 2— 6— 1— - (som

svarte 10 Skpr. R ü g , 1 Lam, 2 Gees, 2 Skpr. Havre, 4

H on s, 24 ß ALritzpenge , 2 Rdl. Hovningspenge og ^ Pd.

Lpsegarn) for 69 Rdl. pr. Td. Hartkorn, altsaa for dem

begge 4 3 4 — 3 — 7. S . A. blev der optaget en Jordebog

ober Godset, som i In te t er forstjellig fra den af 1745,

nden at der i Eilskov mangler 1 Gaard paa 1— 2 — 2

(som altsaa mellem 1745 og 49 maa vcrre folgt), at frem­

deles Gaarden i Astebp, som solgtes 1746, paa 9 - 4 — 2 — -

mangler, men at derimod de 2 Gaarde i Skoubp paa 6— 4

2 — 1 , som kjobteS 1749 (foruden den, Han allerede eiede

ibiä., fee 1745), ere tilfoiede, og Bondergodset altsaa i det

Hele taget blot 4 — 1 formindffct. S . A. optoges der

ogsaa en Conspectus ober Bondernes Tilstand og Forfatni'ng

paa Godset (et Dokument, der naturli'gvii's er for vidtloftigt

83

at indforc). S . A. og nastfolgcnde er Ernst Brandt, som

altsaa man have aflost den Gjert Hjort, der Var det 1746­

48 , Foged paa Elvcd, men afloses i'gjcn 1750 af bemeldtc

Hans Foi-mand. 1750 d. 5 Ju n i tog Landsdommeren sin

Afstcd som Borgemcster i Odense, og August Martfcldt

indtraadtc i Hans Sted som forste Borgcmester. S . A. sial

Han have folgt e» Gaard i Skonbp paa 2— 6— 1— S . A.

bortfaster Han lille Label paa 1— 5 — 1— 2 og 1 Gaard i

Eilby paa 10— 5 — 1— 2. S . A. seer man af cn H ollan-

derieontract, hvorved Han paa 3 Aar bortforpagtede H o llan-

beriet til sin Frues Sodsiendcbarn ( ? ) Niels Madsen Lerche

(i den fratradendc Nellcmans S ied , der i det Mindstc Var

Forpagter fra 1745 til 48 In d u s. og kort efter (1755)

kjobte Leerbak ved Veile), at der da holdtes 134 Malkekocr

paa Elved, og at Gaardens Marker, som i bisse 3 Aar vare

leie s: udlagte til Grasning, vare folgende: Bogesiovs Lokke,

Tappenoie Lokke, Vicrne Lokke, Brahes og Peder Jacobsens

Lokke, Hundeklemmen (som laa S y d for Gaarden og »folge

Nellemans Cv»»tract grandsede op til Rodemark), Flesbrriiö,

Rodemarksagrene samt dertil liggende Dinescs Lokke; ' og

skulde Hollcenderen af de 80 Koer, som vare Landsdoinme-

rens (der deSuden havde 10 til sin egen Huusholdning), og

sine egne 44 Koer, 4 Basier, 40 Faar og 40 S v i in svare

800 Ndl. Courant aarlig. Forrester» vare Godsets Jndtag-

ter i bette A a r ifolge Jordebogen, naar de anfloges til

Penge, som folger:

Penge ......................................... 2 6 3 - 5 - 4

Nug 9 Tdr. 2 Skpr. L 1 Ndl. . 9 - 1 - 8

B p g 134 — 4 — » 4 Mk. . 8 9 - 4 - -

H av re 36 — 4 — » 3 — . 1 8 - 1 - 8

Sm o r 3 ; - 1 Ott. r» 16 Ndl. 5 8 - - - ­6«

84

3 5 L a m L 3 M 1 7 - 3 - ­

58 G«S n 1 Mk........................ 9 - 4 — ­

94 Hons s 8 ß............................ 7 - 5 — ­

39 Snese SEg » 4 ß.................... 1 - 3 — 12

Jalt, „hvis det kom ind," 4 7 5 - 4 — -

Endelig indstcevnede Han s. A. en Karl, som sad til Huse i

Veslinge, for at have stjaalet en M e Eeg i Elved Skov,

og Anders Nielsen Graver i Graverhuset for at have for-

hugget og opgravet enveel (unge) Boge og Ege paa stn

Grund. S . A . d. 16 Ju li blev Hans S o n (og min Fader)

C laus Vedel Simonsen fodt og opkaldt ester Hans Frues

forste M and Provst Wedel. Ved denne Leilighed Var Gre­

ven paa Wedelsborg (altsaa Grev Christian Wedel) Fadder

og stjenkede i Faddergave et Solvvastefad med Vandkande

samt mere So lvto i, som endnu her paa Gaarden opbeva-

re s ; > ) men havde derhos den Malheur, at Hans Kareth Var

r ) Dette S o lv to i stulde efter Foregivende have varet betegnet med Hans

grevelige Daaben z men jeg finder rkke det Wedelste Daaben paa noget

eneste Stpkke a f vort So lv to i. D et ovenomtalte Dastefad med

Kande barer saaledes et Daaben, der forestiller en Krone paa en

Tverbjelke samt over samme 2 og under samme 1 Kloverblad, men

til Hjelmtegn en Love (altsaa G rünerS Daaben, fta hvilken Fam ilie,

der den T id eiede M a rga a rd , det m uligviiS turde vare Brudegave

ril JustitsraadenS B ry llup 1 7 4 9 ) og derhoS Bogstaverne. L . O .

D e t samme Daaben barer et massivt Skriverstrin med BlakhuuS,

S a n d h u u s o.s. v., men derhos Bogstaverne L . A I. V . D et samme

Daaben og de samme Bogstaver barer en massiv solvbelagt K lade-

b-rste, hvorimod den anden ditto Borste har en Grevekrone og under

samme et dobbelt S k jo ld , hvoraf det ene forestiller 2 mod Hinanden

vendte Seg le eller Krumknive og det andet et Andreaskors, ligesom

der under det forste staaer L . og under det sidste v . 1 . Ende-

85

for hoi til at gaae igjennem den murede Jndkjorselsport eller

det saakaldte Drehen ved Veflinge, som derfor i denne A n -

ledning blev nedbrudt og ikke senere opbygt igjen. S . A .

og »sstfolgende er den samme Gjert Hjort, som aflosteS af

Ernst Brandt, igjen Forvalter paa Elved. 1 7 5 1 bortfsstede

Landsdommeren et H uus ved Veflinge Heed, men dog paa

Gaardens Enemcerker, og s. A. blev Hans Stedson Jacob

Wedel <som »den Tviv l opholdt stg paa Elved, i det Mindste

har Han i det saakaldte Morke Lysthuus i Hangen udstaaret

stt Navn i en Lind tilligemed de O r d : „1749 kom jeg her") »)

gift med Mad. Dorthe Godsche? sal. BrydeS tsom Bloch

derimod kalder Dorothea PederSdatter Holm , og hvis forste

M and H ans Bryde havde varet Forvalter paa Gpldensteen

og 1745 tilkjobt stg Holsegaard) og blev derved Eier af

Holsegaard.2) S . A. spnes Ernst Braadt igjen (see 1749)

lig bare 4 störe Ovalaster a f S s l v Bogstaverne 0 . v. 'W . , men

det ovrige S o lv to i enten mine BedsteforaldreS eller Fora ld reS ChiffrrS.

1 ) A t Han imidlertid ogsaa havde varet her Laade for og stden seeS

deraf, at Han i den saakaldte „Tvillingbog" i Dprehaugen Lar ud­

staaret sit N avn med AarStallene 174 6 og 1 7 5 1 ; deSuagtet var 1749

egentlig forst det A ar, da HanS M oder „med A lle " fivttede sra M u n -

kebo til Elved.

2 ) H an var den T id 19 og hun nogle og 3 0 A ar, altsaa omtrent dob-

Lelt saa gammel som Han; og som Exempel paa den L id s simple

Levemaade kan an fores, at uagtet Han den T id laste og strev meget

om Aftenen, havde Han d o g , forat spare L y S og J ldebrandse l, sit

Aftensade ved det samme B o r d , hvor HanS Kone og alle hendeS N i ­

ger sad og spandt; og naar Han var i Kjobstaden og kom sildig hjem

om Aftenen eller Natten, tog HanS Kone, naar hun ragede Ild e n og

gik i Sen g , stedse Grsdfadet med sig i S e n ge n , forat Groden (den

noksom bekjendte fvenste Boghvedegrod, der allevegne udgjorde A ften s-

maaltidet) saaledeS künde holde sig varm , til HendeS M a n d kom hjem

ud paa Natten og da vidste, hvor Han flulde söge sin Nadver.

86

at have beeret Forvalter, mm aflostes endnu samme A ar af

C. H . Schlot, som Var det til 1753. 1 7 5 2 kom der Ordre

til Landsdommeren (og formodentlig til alle andre Herrc-

mccnd) at paasce, at Hans Bonder ikke Hüsede Betlere, men

at de hensortes til „det S o g n , hvor de havde hjemme."

S . A. Var Bondergvdset under Elved 286— 1— 1 — 2, nem-

lig 16 Gaarde i Veslinge paa 9 8 — 3— 1— 1, 3 i Hoved paa

16— 3 — 2— 1j, 2 paa Heden 11— 6 — -— 2, G raverhM s for

BraheS og Peder Jacobsens Lokke 4 — Banggaard

for ditto 4 - 1 — - - - , 2 i Haarslef 1 7 - 4 - 1 — 1, 2 i E il-

flov 12— -— 1 - - , Mosegaard 5 - 1 — 2 - 1 , Labol 1 - 5 ­

1— 2, 3 i Vierne 5— 3— -— 1, 2 i Farsbolle 11— 3 — 2 — 1,

1 i Gamby 3 - 4 — -— -, 2 i Skoubp 6 - 3 - 1 — 2, 1 i

Toste 4 - 3 — -— - , 1 i Jullerup 6 - 6 - 2 - 1 , 2 i Eilbh

2 0 — 5 — 1— 2, 2 i Hemerflef 15— 4 — 3— 1, 1 i Moderup

10— 7 - - — 1, 2 i Esterbolle 23— - - 1 — 1 og Brolund 6 —

6 — 1— 1. Landgilden Var omtrent den samme som 1745 og

belob sig efter Datidens Priser til 543— 5— 12 forudcn Uge-

dagene. (Sm orret Var imidlertid blevet 4 Rdl. lettere paa

Tonden og Honscne 2 ß. pr. Stk.; men Bpggen og Hav-

ren vare stcgne). S . A. kaldcs det Huus, som 1745 af sin

Bebocr kaldtes Kassehusct, med sit rette Navn Tappcnoic;

ogsaa Snapind ncevncs tilligemcd Fuglesang i Aarene fra

1745 til 57. S . A. (Stamtavlen stger 30 Der. 1751) blev

Landsdvmmerens Datier S a ra Simonsen, NegimentSqvar-

teermestcr Belligers Enke, gist paany med Cancellieraad

Hvalsoe, Toldcr i Frrdcritz (og fodte Ham s. A. d. 13 Oct.

en Dattcr ved Navn Christiane Elisabeth Hvalsoe, som stden

blev gist med Probst Langhoff); og brd dcnne Lcilighed kom

hendcS Dattcr »ird den forste M and Margrcthe Sophie Wel­

liger, som Var sodt 1749, i Husct hos sin Morfader paa

87

Elved og blev her opdragen tilligemed Hans egen So n , ind-

til hnn 1776 blev gist med Ritmester Vollvig. 1 7 5 3 bort­

feester Landsdommeren 1 Gaard i Veflinge paa 6 - 7 — -— -.

S . A. blev Hans Fuldmcegtig Christoffer Schiötz gist med

Birkedommer Holstes Datier paa Maderupgaard og fik samme

Gaard i Faste, hvorimod Ernst Braadt (jfr. 1749 og 1751)

blev Fuldmagtig paa Elved og Var det til 1766. S . A.

blev det npe H uus i Lindegyden bpgt, som 1755 kaldeS Lin­

denborg og svarte 3 Rdl. 2 Mk. i Huuspenge, men senerc

kaldteS Lindchnset. >) S . A. indstavner Han sine Bonder i

Veflinge for ulovlig Skovhugst af unge T raer i deres Skov-

lodder; Ditto Manden i Diget, fordi Han har fastet en af

Godset »den Tilladelse bortgaaet Bondekarl; Ditto sin for-

rige Forpagter Niels Lerche, som nu Var Forpagter paa M a r -

gaard, for det Han endnu fra ForpagtningStkden hos Ham

har tilgode; derimod stavnes Han for at have villet anmasse

stg en Karl, som ikke var bondefodt eller havde tjent hos

nogen Bonde, men blot hos Forpagter Nelleman og Hans

Broder. Fremdeles stavnes Elved Bonde i Skoubp af H ar-

ritzlcfgaards Herstab for at have afbrudt et Stykke af deres

Bondes Gjcrde i samme B p , og Elved stavner igjen H ar-

ritzlefgaard, fordi disses Bonde havde stjaldt den Elved Bonde

for en T y v ; og endelig stavner Gpldensteen den Elved

Bonde i Moderup for at have overfaldet en af deres D o n -

derkoner med H ug og S la g paa Haarflef Gade (og saalcdes

havde den T ids Herremand, som stulde forsvare deres B o n ­

der mod Andres Angreb og igjen staae til Ansvar for de af

i ) Hvilkct N avn dct bar a f den Lindeallce, Landsdommeren udensor sin

Gaard, saavel paa Veien mod Haarflef som paa Vcicn mod Deflinqc,

lod anlagge, og ' som altsaa allerede da maa have ensterct.

88

dem udovede Forurettelser, aldn'g Fred og R o «oget A a r til

Ende). 1 7 5 4 bortfaestede Landsdommeren en Gaard IH o -

ved paa 5 — 7— 3 — 1, og GpldensteenS Herstab staevner den

Elvedgaards. Bonde i Moderup, fordi Han havde udstjcrldt

deres Bonde ibi«l. S . A. optoges der en Specifieation

oder de asteverede Holleenderi'redstaber i Anledning af den

ovenomtalte Niels Lerkes Fratrcrdelse, efter hvem formodent-

lig Niels Beck blev Holländer paa Gaarden, der dode som

saadan 1769; og s. A. d. 3 J u li fik Hans Datier Sa ra ,

der Var gift med Caneellieraad Hvalsoe, en Datier, der blev

dobt S a ra Jacobine, men som allerede dode d. 9de s. A. og

s. M . 1 7 5 5 omtales Gaarden i Prcesteindberetningerne.

S . A. bortfoester Landsdommeren 2 Hufe i Beflinge og 2

Gaarde ibick., hver paa 6 - 7 — -— -. S . A. seelger Han 2

Gaarde i Eilby, som begge stode for 20— 5— 1— 2, til Ge­

neral Grambov paa Sandagergaard. A t disse Eilbymcrnd

forrcstcn, stjondt nvist til hvad Tid, — da de i det Mindste

fra 1664 til 1755 have tilhort Elved, — ikke have efterladt

stg noget godt M indc her, idct de kredsede Ladefogden ind

og ihjelfloge Ham, har jcg allerede i det Foregaaende (Rüg.

3, 1, 36) bemerket. Dette M ord stete forresten ved en

gammel Eeg, der stod paa venstre Haand i Groften, saasnart

man fra Gaarden af kom over Vesterbro; og havde derhos

denne Eeg den Naturmcerkveerdighed, at man i dens -ngre

Dage havde lagt en uhpre stör Flintesteen op i dens nederste

Kloft, og at Treeet nu Var voret fast omkring samme, hvor-

ved Mntestenen til begge S ib c r dannede et mageligt Fodtrin,

der tjcnte en gammel Kone til Nedning, idet hun blev for-

fulgt af en mandolm (cller, som vi her kalde det, mandolden)

Tp r og ved Flintcstcncns Hjclp reddede sig op i Toppen paa

Egen, hborfor den ogsaa siven bar KonenS 'Navn og Var bc-

89

kjendt paa hele Egnen under Navn af „Ane FrandtzenS Eeg."

H iint foromtalte M ord stete imidlertid vist lange for sal.

Justitsraadens T id ; men i Hans Tid stete dog ogsaa noget

Lignende; thi Hovfolkene havde ogsaa da forenet stg om at

flaae Ladesogden ihjel og havde (forat Alle stulde varre

dcelagtkge i Mordet) lagt Vide s: Mulkt paa hver den S laae -

karl, hvis Lee, og hvert det Stroebud, hvis Rtve ilke blev

blvdi'g; og saaledes indkredsede de Ham nu ved det saakaldte

Hovdam i Nedervierne Marken. Ladesogden stod imidlertid

og styttede sig paa sit Magtsymbol, den tpkke Hesselstok, paa

hvis Haandtag Han havde lagt sine Hcrnder med de störe

hvideD Prestinds-Handfler paa i Krpds over hinanden, for­

at see hvad Enden vilde blive. M en idet Formanden vilde

til at hugge i, salbt ikke alene Stollen (formodentlig a fR a d -

sel, .fra Ladesogden), men de störe Handster salbt med og

lagde sig i et K o rs over Sto llen; og da Formanden saae

bette formeentlige Jertegn, glemte Han ikke alene at hugge i,

men de forsamlede Hovfolk betoges af en panist Skraek og

adspredtes som Avner for Binden, og inden en foie Tid Var

Enhver igjen ved sit Arbeide, som om ingen T ing Var pas-

seret. Denne sidste Revolte stete vistnok i sal. Justitsraadens

T id ; thi vor gamle Haugekarl Knud Danielsen, der allerede

1770 afstod sit Huus, Var samme Gang et af Stroebuddene,

hvis Rive stulde have vceret farvet i Ladefogdens B löd. O g

kan jcg ved denne Leilighed ikke tilbageholde den Bemcrrkning,

at de fleste flige Revolter i Almindelighed ikke vare mellem

Foestebonderne og Herremanden, men mellem Fcrstebondernes

Tjenestefolk s: Hovbuddene og Ladesogden, og vedkom ikke

Forvalter og Herremand, undtagen sorsaavivt de vare nod-

sagede til at protegere deres Ladefoged, der vel i de fleste

Tilfaelde ikke have gjort stört Mere end sin P ligt, nemlig at

90

tvinge de Gjenstridige til at gjore dereS flyldkge Pligtarbeidc;

en Tvang, der naturligviis i de GjenstridigeS D ine blev an-

seet sor en Forbrydelse. S . A. var Bondergodset 265— 3 —

3 — 2 (altsaa, formodentlig paa Grund afEilbygaardeneS Salg,

nogct mindre end 1752), nemlig i Vefli'nge 16 Gaarde, Hoved 3,

Heden 2, Gravcrhuus, Banggaard, Haarslef2, Eilflov2, Mose-

gaard,Labolle, Vierne3, Farsbolle2, Gam bp1,Skoubp2, Toste

1, Jullerup 1, Hemerflef2, Moderup 1, Esterbolle 2 o g B ro -

lund. S . A. holdteS der Stifte eftcr RptterbondenS Enke i

Skousgaard (jfr. 1731). S . A. indstarvner Landsdommeren

en Bonde i Moderup for at habe overfaldet den Elved Bonde

ibitl. S . A . maa Han allerede habe antaget Studenten S o ­

ren Peter Krog (hvks Navn ved dette Aar i Gaardens Fce-

steprotocol som Vitterlighedsvidne forekommer) til sin S o n s

Informator, nagtet dcnne forst var 5 Aar gammel (jfr» 57,

62, 64 re.). S . A. den 7 Sept. doer Hans Datter S a ra

Simonsen, som var gist med Cancellieraad Hvalsoe i Frede-

ritz. 1 7 5 6 bortfoester Han et H uus i Vefli'nge paa 1— 2

— 2 og 1 Gaard i Jullerup paa 6— 6 — 2 — 1, gjor s. A.

Jndforsel i Hubelhuus (som stod i Gpden til Veflinge, hvor

Veien gaaer ned til Hoved, men fiden blev forflyttet til hii»

S ide Veflinge, hvor Carl Christian og Lene Carls nu ere

bosiddende) for 117— 3 — 2. Ogsaa maa Han s. A. habe

kjobt noget Bondergods; thi i dette A a r udgjorde Godset

293— - - - — 1, altsaa 27 L 28Tdr. mere end 1755 (da ud­

gjorde det altsaa ligesaa mange Tonder Hartkorn som helc

Veflinge Sog» , dets frie Hovedgaardstaxt fraregnet). S . A .

lod Han sig og sin Frue afflildre af en M aler Neniin, hvilke

Portraiter endnu her paa Gaarden (ligesom deres Vrndeseng

sra 1749) opbcvares. 1 7 5 7 den 7 Oct. blev Han Justits-

raad (ifolgc Hans Epitaphium, hvorfor Han ogsaa i Statsca-

«1

lknderen fra 1758 o.s.v. stedse kaldes Justi'tsraad, og fra de»

Tid ikke mere Borgemester, ligesom ogsaa Adr. Cont. Eft.

for 1765 Nr. 102 og 5 sige, at Han omtrent 1759 blev vir-

kelig Justi'tsraad). O g er det derhos en holst moerkelig O m -

stümdighed ved den T ids JustitSraader (som M andix i D a n -

marks Tilstand Pag. 47 gjor opmcerksom paa), at de nemlig

ved at faae Titel af JustitSraader tillige eo ip so bleve A S -

seSsorer i Hoiesteret. S . A. bortfaester Han som Justi'tsraad

2 Hufe i Veflinge, 1 Gaard i Hoved paa 4 — 7— 2 — 1 og

en Ditto paa Veflinge Heed, som stod for 7— 5 — -— 2. S .

A. den ^2 dode General og blaa Nidder Grev Christian

Lerche til Lerchenborg (et Stam huus, der bcstod af Lerchen­

borg, Aunsogaard, Astrup, Birchende, Daurup, Kallundborg

Ladegaard, Vesterbpgaard og et Pa la is i Kjobenhavn, jfr.

Atl. 2 Pag. 4 1 6 ; 6 Pag. 244 ; Ad. M ag. 1 Pag. 291 );

og da Han derhos dode uden B o rn , gjorde Justi'tsraad B .

Simonsen sig Haab om at tiltrcede samme, da Hans Frue A.

E. A. Berg „efter Hans Formening" var Ncestsodflendcbarn

til den Afdode. ^) M en der fandtes Testament efter Gene-

i ) idet hendeS Moder stulde vare en af Proesten i Sv ind in ge M a d S

Pedersen Lerches 3 Dottre, og Generalens Fader var en S o n af

Peder Pedersen> der var ovennoevnte M a d S Pedersenö Broder. M e n

ifolge K . R . var det derimod ikke F ru Sim onsen selv, men HendeS

Moder, der var Nastsodstendedarn til General Lerche, idet Sloegtfolgen

var som folgcr:

P e d e r N i e l s e n , Borgemester i Nvborg.

M a x . M a d S Pedersen Lerche, Sogneprast i Nyborg.

^u ilü sra ad Peder Pedersen Lerche.

Anders Lerche, Sogneprast i Sv ind inge . Gcheimeraad V inceny Lerche.

Anne Lerche, gift med Jacob Berg, Provst og Sogneprast i Svindinge.

General Grev Christian Lerche, -j- 1757.

Ane Elisabeth A m a lia Berg(gift med Iustitöraad B . Sim onsen), der dog af Bloch i hanö f. Geistl.

92

ralen, og ved samme indsatte Han en, ester Foregivende,

ganske „Fremmed" til Arving (hvorved formodentlig Gehei-

meraad Georg Flemming Lerche flal forstaaes; men Sagen

Var, at Erectionspatentet tilholdt, at ErectorS Frue Amalia

Magdalene Christiane Caroline Rgr. af Leiningen Vesterburg

stulde beholde u su s kruetus af Stamhuset ack «lies v it» ,

og derpaa ErectorS Farfaders Brodersons Sonneson Gchei-

meraad Georg Flemming Lerche tiltraede samme (Ad. Mag.

Pag. 2 9 1 -9 2 ). Det Var altsaa vel langt ude i Familien,

men det Var dog ingenlunde nogen ganste „Fremmed," hver-

ken for den Ene ekler den Anden; thi det overgik derved til

en af Justitsraadens FrueS (formeentlige) Moder Provstinde

B e rgs Farfaders yngre Broder EtatSraad Cornelius Lerches

Descendenter, nemlig Hans Sonnesons S o n ). Jmidlertid

havde dette skuffede Haab, i hvor svage Grunde det endogsaa

stottede sig paa, dog den Virkning paa Justitsraaden, at Han

kort ester fattede den Plan, selv at oprette et Stam huus for

fln Familie af Elvedgaard med underliggende G ods, hvortil

der dog forst 1764 tilbod flg Leilighed. 1 7 5 8 bortfa-ster

Han imidlertid en Gaard i Hemerflef paa 6— 6— 1— - , 1 i

Veflinge paa 6 - 7 — -— - (mod scedvanlig Landgilde, Hov-

ning og Hovspind), 1 i Skoubp paa 3— 6 — 1— 1, Ditto i

Ditto paa 2— 5— -— 1H og 1 Gaard i Veflinge paa 6— 7

— - (mod scedvanlig Landgilde » . ) , samt 1 i Toste paa

4 — 3— -— --. S . A. caverer Han 1000 Rdl. for Borgemester

August Martfeldt i Odense. 1 7 5 9 bortfsester han Mosegaard

paa 5 — 1— 2 — 1 og en halv Gaard i Gamby paa 3 — 4

Historie ikke engang gjores til en D atie r a f Jacob Bergö forste Kone

Ane Lerche, men a f hanö anden Kone E . M . Bronner, hvorved saa-

ledeS Slagtstabet saagodtsom aldeleS ophorer.

93

— S . A. pttrer Han stt Onfle om Faelledsflabets

Ophocvclse, i Anledning af at den for Landvaesenet nedsatte

Commission derom havde ladet udgaae et Circulaire, og om-

taler s.A., ved at beflrive stnGaard, denS störe Teglbromderi,

det mcrrkeli'ge Taxtree, denS störe Hange med rare Frugttrcrer,

dens O ver- og Underflov til Fornodenhed samt dens over-

maade stjonne Torveflaer i alle Lokker (hvilken Forfljel fta

1688!). S . A. vilde Han stifte et Hospital i Veflinge, hvor-

til Soren Mortensen Harderup paa störe Kjobeflov stjenker

133 Rdl. 2 Mk., som dog forst ved Hans Dod fluide udbe-

talcs (Hofm. F. X I Pag. 221-24, hvilket Gavebrev S g r.

ASser Lund, Skovfoged paa Rugaard, og S g r . C. H. Schiot

paa Maderupgaard til Vitterlighed have underflrevet). Det

hedder nemlig, at Justitsraaden funderede 800 Rdl. med

forste Prioritet i Elved for det nye Hospitals Oprettelse i

Veflinge, som dog forst 1766 af Hans Enkefrue for 4 H uu s-

arme blev opbpgget. S . A. saavelsom alle folgende Aar,

saaleenge Han levede, j a ! saagar paa Hans Dodsaar 1765,

kaldes Han i StatScalenderen ikke blot JustitSraad, men og-

saa Landsdommer. S . A. blev Hans Broderdatter Karen

Eilflov gist med Degnen Christen Reusse i Veflinge. 1 7 6 0

bortfaester Han en Gaard i Veflinge paa 6— 7 - - — - (paa

scedvanlige Vilkaar). S . A. kjober Han af Prcesteenken M ad.

Melhoph (hvis M and Hr. Herman Melhof dode som Sogne -

prcest i Haarflef 1749) 2 Gadehuse i Haarflef BP, som vare

opbpgte af hendes sal. M and 1 7 4 7 -4 8 mellem Preestegaar-

den og Exereeerpladsen (saa at der altsaa maa have vaeret

ExerceerpladS i Haarflef for Forordn. af 1774, som ellerS

paabpder samme), det ene for 66 og det' andet for 30 Rdl.

S . A. blev Han stcevnet af F ru Kisbpe til Raadstueret som

Cautionist for 200 Rdl., hun havde laant Borgemester M a rt-

94

feldt k Odense. S . A. blev der optaget Specification ovcr

de til Meierflen udleverede Meierkredflaber. S . A. Var en

af den bekjendte Möller Michel JensenS (seeElved 1 Pag. 9 )

eller maaflee snarere Michel Nielsens ' ) Sonner Ulrich M ik-

kelsen Skptte her paa Gaarden (B ig. K . B .), fljondt Lars

Steensen allerede Var det 1761. S . A. omtales Gaarden

1 Hofm. F. 5 Pag. 299. 1 7 6 1 bortfaester JustitSraaden 1

H un s i Eilby, 1 Ditto i Veflinge paa -— 2— 3 - - (til sin

Urtegaardsmand og Skytte Lars Steensen mod HovningS-

og HunSpenge 8 Rdl. samt Hovspind), 1 Gaard i Farsbolle

paa 5— 3— 1— 1 Ditto i S . Esterbolle paa 11— 4— -— 2

(mod 5(1 Rdl. Feeste) og 2 i Veflinge, hver paa 6 - 7 — -— -

(paa saedvanlige V ilkaa r); ligesom Han ogsaa s. A. kjober 1

H un s i Veflinge paa - — 1— -— - (som svarte 4 Rdl. H uu s-

pcnge) af Oberstlieut. Carl Grambov paa Sandagergaard og

mageflister mcd Gpldensteen 2 Gaarde i Haarfles (begge Paa

6 — 3 — 1— 2^, og som begge i Penge og Smaaredsel svarte

16 Rdl. aarlig) mod 1 i S . Esterbolle (paa 5 — 5 — 3— 2,

som svarte halv Hovning og i Landgilde 4 Rdl. 3 Mk), samt

2 Steder i Haarfles (eller Skouby) mod 1 Gaard i S .

Esterbolle. D isse Ombytninger vare Folger af Forordn. af

1759 og § 1760 om Fcrlledsflabets Opheevelse, hvilke for-

D e r var nemllg paa en T id 3 M itte l Möllere her »cd Gaarden,

n em lig :

a ) M ichel Jensen, som Briiggcm an kalder sin „Tjener" og 1733

saster Hoveds M o l le ;

d l Michel Nielse» Snedker, som Han 1 7 2 6 , „fordi Han »g Kone

ha»de tjcnt Ham trolig i Hand B ro d , " saster et GadehuuS i Besiinge,

men som 1 7 6 3 boer i Elved Molle» og

o ) Michel M ü lle r So ldat, som Han 1 7 3 4 saster FuglcsangShnset imod

at ha»e T ilspn med Skovene.

95

anledigede hpppige Magestifter mcllem GodSeierne. S . A .

beklager Degnen (Reiche) i Vcflinge sig for Ham, at Han for

det hele Aar kun havde havt 4 flette Daler i Jndtcegt. ' )

S . A. udsteder Han FripaS for en Karl af Godset. S . A.

udstn'ves Consumptions-, Familie- og Folkestat af Gaard og

GodS samt Skattehavre. S . A . stcevner Han sine Bonder

for Restancer. S . A. har Han Proces med Langes» an-

gaaende de «nder Gaarden inddragne Jorder og sammeS

Magelceg (allercde 1759 havde man vcrret i Correspondence

derom, 1760 varc Tcrllcrne ikke tilfredse med de afsatteMar-

kestjel, og 1761 stcevner Langes», Elved replicerer, Langes»

duplicerer rc.). S . A . omtales endelig Gaarden i Abild-

gaards Neisejournal med folgende O r d : „Paa Elwiggaard,

hvis Eier er Justitsraad og Vicelandsdommer Simonsrn, Var

intet Mcerkvcerdlgt af historisie Antiqviteter, men saavel i H i -

« to ris na tu ra lis som O eeonom ic is saae feg nogle Mcrrk-

vcerdigheder, nemlig et stört „ T a x u S t r c e h v i s Stamme Var

3 A lm hoi og 4 A lm tpk i Omkreds og gansie glat og fri

for Grene. Stammen med Kronen havde en Heide af 15

til 16 A lm . Justitsraadm brcendcr her „Kalk" af Fax»

Kalksteen, og det med T o rv; ligeledes er her et anseeligt

„Teglbraenderi," hvor og Stenene broendeö med Torv. Tegl-

ovnm er saa stör, at der paa emgang kan indscettes og brcen-

des 40,000 Steen, af hvilke nogle scelges for 3 Mk. 1000,

andre for 4 L 5 Mk. Han brcendcr ogsaa Tagstene; til

1 ) O g dog var dct ikke for det, at Han vaagede jo trolig nok for sine

Gebyhrcr; thi man sortaltc «m Ham, at naar Nogen offrede Ham en

Halvstilling (som den T id undertiden stete), smed Han dem den i

Halene ncd ad Kirkegulvet.

2 ) M a n stukde «ed forste Diekast troe, at Han havde strcvet 1 0 0 » istc-

detfor lOO, da 100 n» koste sra 0 til 8 Mk., og 7 M k . 8 ß. n» »mlrcnt

96

de rode Steen bruges gunlbruunt eller fliden-okkerfarbet Leer,

men til de hvide en blaalig Leer. H an har god Forraad

paa gamle og fuldkommen tilgroede „Torvemoser," som give

god Torv i en temmelig Dybde; i samme findeS mange störe

Trocer, meest Eeg, B o g og Hessel. >) Troeerne findes her

baade i Dpbet og obeni Torvene, ja! jeg saae paa dette

ubrudte Torvelands Overflade Stubber og Rodder af störe

Tracer. Han havde bed en dpb Grost ladet udlede alt B a n ­

det af denne Torvegrnnd, som nu stod temmelig tor. H an

havde ogsaa nogle Steder plantet Rodder af „N or" og S iv ,

som paa de vaade Grunde vare nogenledes komne til Voext.

Her bed Gaarden i en liden ferst S o er ogsaa en „Drivo,"

som er omtrent 40 Alen lang og halb saa bred, bevoxet med

smaa Tracer." (Det er denne flydende L), der i N . Tidsstr.

3, 2 , 246 udforlkgt bestrives). S . A. blev Justitsraadens

Broderdatter Birthe Eilstov, som i mange Aar havde tjent

for Fruerpige paa Elved, gift med Gaardens Forvalter S g r.

Ernst Braadt. S . A. blev uden Tviv l Jorgen Jensen

udgjore 5 Ä k . 4 ß. i C ourant, saa at 5 M k. da altsaa omtrent

vilde vare det Sam m e som 8 M k. n u ; men den T id kostede R ü ­

gen kun 10 M k . , istedetfor den nu koster 3 0 ». 4 0 M k., og naar

Naringsm idlerne saaledes vare 3 Gange lettere, saa maatte vel ogsaa

de indenlandske Fabrikats vare det; fljondt de saaledes den G an g i

narvarende T ilfa lde maatte have varet 10 Gange lettere, hvis det

ovenansorte Facit skulde blive rigtigt.

1 ) B o g har jeg aldrig Hort at der er funden, uden maaflee en enkelt i

M o sens overste L a g ; men Eeg og HeSsel, ja ! endogsaa en M angde

a f Rodder, ere der fundne paa slere KarleS Hoide dybt nede i Mosen.

2 ) som ved denne Leilighed fik Meder Jacobsens G aard i Hoved o: n a r ­

varende Marienro, som davarende Faster afstod Ham, til Beboelse og

B ru g , skjondt Han forst 176 5 fik Fastebrev paa samme (see 1 7 6 5 ).

97

antagen til Skptte her paa Gaarden i Anledning af et Udbud

af HerregaardSstptter mod Ru sland , »folge hvilket Han i det

nceste A a r med de ovrige Tropper drog til Meklenborg. Han

er öS tsar derved maerkvsrdig, at Han forst efterat have tjent

os i 64 A a r, 1826 drog af stn Tjeneste og derpaa dode

nogle faa Aar efter t stn SvtgersonS HuuS. 1762 bortfcr-

ster Justitsraaden 1 HuuS i Veflinge til Andreas Aabenraa

for 4 Rdl. Huuspenge, 2 Gaarde ib iä., hver paa 6 - 7 — ­

— - (paa de saedvanIigeVilkaar), 1 i Farsbolle paa 6— 1

— 1, og 1 i Gambp paa 3 - 4 — -— -. S . A. den 25 J u li

bmndte Peder Jacobsens Gaard >' Hoved (det feuere M a -

rienro), og Herflabet stk (1 AarS) Skattefrihed, og Manden,

der fratraadte Gaarden, stk Brandstodbrev o. s. v. S . A.

stete der atter Magelarg med Gyldensteen, og s. A. faldt der

Dom i Sagen mellem Elved og Langeso ved Herredsthing,

nemlig om Tienden af de Jorder, der 1733 vare blevne

henlagte under Elvedgaards Hovedgaard, og hvorom man

1738 Var bleven enig, at der af samme istedetfor Tiende

flulde svares 30 Rdl. aarlig, men som imidlertid blot havde

forpligtet Contrahenterne for dereS Livstid, hvorfor ogsaa

Landsdommeren nu paastod, at det Var for Meget, og vilde

pde Tienden i A s t u r s ; men Elved tabte Sagen og maattc

betale de 30 Rdl. aarlig. ( Holstes Qvittering lpder rkgtig-

nok kun paa 20 Rdl. i Tiende for de underlagte Jorder;

men den ene H tilkom vel Prcesten). S . A. Beregning ober,

hvad der var saaet i disse Lokker. S . A . klager Landsdom­

meren oder MartfeldtS flette Betaling, hos hvem Han hverken

künde faae Capital eller Rente, og for hvem Han, som vi

ovenfor faae, havde cautioneret. S . A. forekommer i Fceste-

protocollen en Bonde Ferflef og 1767 i Kirkebogen en M sr.

Ferflev, som opholdende stg her paa Gaarden, altsaa Justits-

3 Hefte. 7

98

raadens Sosterson, der dode som personel Capellan i Rud-

kjobing. 1 7 6 3 bortfeester Han en Gaard i Eilftov paa 6 —

2 — 3— 2 og 1 Ditto i Veflkuge paa 6 — 7— -— -. S . A .

adftilleS s: udftkftes AagaardeS Jorder fra (Elved Bonder t)

Eilftov, hvilket Gpldensteen 1762 havde forlangt, og som «den

T v iv l er den forste Udfliftning, der vedkommer Elved. S .

A . kjobte JustitSraade» 26 Koer i Jplland paa Steder, hvor

Smitten endn« ikke Var udbrudt (saa at der altfaa ogsaa t

dette Aar maa have vaeret Qvcrgsyge ligesaavelsom senere

1769). ' ) S . A. opfandt Michel Nielsen Möller t Elvid

Molle det saakaldte Gaasespil, der er omtalt i Elved 1 Pag.

10 og endn« her paa Gaarden opbevares. 1 7 6 4 bortfoester

JustitSraade« et Boe l i Vierne paa -— 6— 3 — 2 , 1 Gaard

1 Veflinge paa 6 - 7 — -— -, Banggaard paa 4 - 1 — -— -, 1

Gaard i Haarflef paa 7— 3— 2— 2, 1 HuuS i Veflinge mod

8 Rdl. aarlig, Slaaedag, Gangcrgter og Hovspind, og atter

2 Gaarde i Veflinge, hver paa 6 - 7 — -— -. S . A. kjober

Han adftilligt G ods paa den kongl. Auktion, saasom Skade-

rod, Bjornsbo, 1 Gaard i Skousgaarde og 1 Gaard i Ko l-

bjerg (i det Hele taget omtrent 27 Tdr. Hartkorn). Ska -

derod overlod Han vel strax til Geheimeraad J u e l; men deri-

mod overlod e» af Beboerne i Skousgaarde, som havde

kjobt stg selv, Ham 1765 sin Gaard, hvilket ogsaa med de 3

andre Bonder t Skousgaarde maa have v«ret Tilfceldet; thi

1766 ftjoder Köngen Hans Enke dem alle 5. Ogsaa t Kole-

> ) Overhovedet spneS Q vcrgspgen, forudcn Hovedepidemierne 1745 og

1 7 6 9 , endnu i flere A a r at ha»e herflet sporadifl eller hist og her

»mkring i Landet, f. Ex. allerede 1 7 6 6 yed FrederikSgaoe (see m in

Hagenstov), 1 7 7 2 paa Brendegaard l.Adr. C . Eft. N r. 1 og 2 ) ,

1 7 7 8 og 79 paa Falster, Laaland og Langeland tsce iak r» ) re.

99

bjerg maa Han strar ester Auktionen habe kjobt 2 Gaarde;

H i 1765 hedder det, at ha» havde folgt Manden i Asscn-

bolle flne 3 Gaarde i Kolebjerg. O g alle dksse Jndkjob stete

for, som det i Planen hedder, „til GudS W re og Familiens

Conservation" at realisere sin Idee om et StamhuseS O p -

rettelse af Elvedgaard. S . A. inddele- Godset i 8^ Lcegd

»folge stdstudkomne Landmilitsanordning. S . A . begynder den

fatale S a g med de svenste Arvknger (fee 1768), nemlig J u -

stiksraadens Reqvkfltion tll ^ o t s r iu s pub lieu s, at da Han

ved Dom s. A. tillkgemed de, der 1750 vare Magistratsper-

soner i Odense, Var domt til at vare ansvarlig til den svenste

A rv paa 3231 R d l. , saa beder Han A o ta r iu s at forcvise

deres Fuldmcegtig og Procurator medfolgende deres Qvitte-

n'nger og Astald, hvoraf vil erfares, at Pengene for 14 » 15

Aar stden (altsaa 1750 eller 51 ) ere udbetalte, og at Han

endogsaa nyligen havde indbetalt 6te og lOde Penge deraf

paa Amtstuen med 807 Ndl. 75 ß. Forrester» fortjener det,

fom et B idrag til OvertroenS Historie, at bem«rkeS, at s. A.

hkengte Han« Kokkepige sig t Gaardens Rullekjelder. H un dar

en Datier af H ans Jensen t fHoved« M olle/ Var bleven be-

svangret, og Faderen havde deSaarsag (saa stör bar Slammen

endnu for det offentlige Skriftemaal ved Forordn. af 8 Ju n i

1767 blev afstaffet) bundet hende paa Pintsemorgen til et

T r« paa Kirkeveien gjennem Skoven, dernsst prpglet hende

blodig og derpaa overladt hende i hendes bundne Tilstand til

de Forbigaaendeö Sp o t; hvorpaa hun, da hun omstver af

dem blev losstaaren, h«ngte sig, som sagt, endnu samme D ag

» Gaardens Rullekjelder; og fra de» D ag af horte man ikke

blot i mange Aar Nullen gaae af sig selb om Natten, men

saae ogfaa PigenS Ansigt tpdeligt afprLgct i Barken af det

T r«, hvortil hun havde v«ret bunden, og mod hvilket hun i

7*

100

sin Jammer havde trykket flt Anstgt forat fljule det for de

Forbigaaende (altsaa et S la g S V e ron ie » s y lv e s t r is ) .

1 7 6 5 kjobte Justi'tSraaden en Gaard i Skovsgaarde paa 3 —

2 — 1— - og Sksi. -— -— 2— 2 af Beboeren, som havde kjobt

sig selb paa den kongl. Auktion; men folgte s. A. Skaderod

til Geheimeraad Juel. S . A. Var Gaardens HovedgaardS-

taxt 5 2 - 5 - 1 - 1 , Sksi. 3 - 7 — 1 - 1 og Mollesiyld 2— 1

- 2 - - (AN. 3 Pag. 470). S . A. afkjobte Manden i

Assenbolle Ham de 3 Gaarde i Kolebjerg (saa at Han altsaa

siden 1764 maa have tilkjobt sig de tvende). * ) S . A.

S tr id mcd Rugaard og Stavn ing fra samme i Anledning af

Skaderods Hegn. S . A. Forklan'ng om, hvorledeS FcelledS-

floven er taxeret, og hvem GroeSningen tilhorer. S . A . byt-

ter Han en Karl med Rugaard. S . A. dode Justi'tSraaden

den 6 Sept.; og da Han saaledeS netop stod paa Springet

ikke blot at blive Stamhuusbestdder, hvori der ifolge Sagnet

blot manglede Ham 1 Gaard i de 400 Tdr. Hartkorn, S tam -

huset flulde udgjore (saa at Han altsaa da noesten havde lige-

saa meget Bondergods, som hele Sognets baade priviligerede

og »priviligerede Hartkorn udgjorde), men ogsaa, som Han

havde Loste paa, med det Sam m e at blive Etatsraad, gjorde

Doden Ende paa alle Hans stolte Planer. H an blev, ligesom

senere Hans Frue, begraven t Haarsief Kirke, hvor Han, for-

i ) Overhovedet give Doemnenterne her paa Gaarden kun en -«ist ufu ld -

ständig Underretning om , -vo r meget -a n i Aarene 1 7 6 4 og 6 S af

det kongl. G o d s tilkjodte sig, og det sormodcntlig a f den G rund, at

-an kjodte meget ikke i sit eget, men «nder A ndre- N a v n e ; t-i »i

fee -am virkelig i Besiddelse af kongl. G aarde, som Doc. -er paa

Gaarden aldeleS ikke omtale, »g Familiesagnet til-o lder, at -an »ed

denne Le ilig -ed , paa en G aard nar, havde foroget sit G ods til 4 0 0

Tdr. Hartkorn.

101

modentlig fordi Han i bette S o g n var fodt, havde udvalgt

sit Hvilested. Paa den paa Hans Liigkiste heftede Gravplade

(som da de aabne Begravelser »folge Forordn. af 22 Febr.

1805 bleve fyldte, var bleven bortstjaalen, og som jeg af B e -

stdderen igjen har tilkjobt mig) lcesteS folgende Jnscription:

„Viid, Laser! at D u her finder intet «den S to v og Aste,

de Dodeliges forste og stdste jordisteLevninger, af den i Livet

hoicedle og velbyrdige Bondo Simonsen ti'l Elvedgaard, Raad-

mand 1729, stden Borgemester 1732 i Odense, Landsdommer

over Fyen og Langeland 1743 og JustitSraad 1757; fodt t

Haarstef den 20 Sept. 1700 af sättige Forceldre, gift forste

Gang med Margaretha Sophia H am an, med hende avlet en

Datier Sa ra , som forlcengst er dod; og anden Gang med

Anna Elisabeth B e r g , Enke af salkg ConststorialasseSsor og

Probst Vedel, af hvilket Wgtestab er avlet Clans Vedel S i -

mvnsen; Han dode den 6 Sept. 1765. Den udodelige, de»

hoiere og «edlere Deel maa soges andensteds her oven til i

de Lpksaliges B öliger, hvor den efterladte hoist bedrovede

Frue og efterlevende hoicedle Familie haaber ved en glcrdelig

Säm ling igjen at faae oprettet den nu stete smertelige Sk ilS -

misse" (jfr. Adr. Cont. Eft. 1765 Nr. 15). Degnen Gram

i Haarstef udgav i denne Anledning et trpkt Liigcarmen eller,

som det hedder, „Grundig Klage over Dodens ugrundede

Andfald paa Palmetraeet, eller over H ans Kongl. Majk__

velbetroede JustitSraad og Landsdommer over Fyen og Lan­

geland re.; offereret af det sorgelige Hufes samt hole Fa -

milies ringeste og ydmygste Tjener, som tager „D"eel i

„G"raaden," og begynder med folgende energiste S trophe r:

„ D u fale, sorte D s d ! hvad har D u gjort paa E lve d ?

hvi blevst D u ikke i D in dybe A fgrundS H elved? "

102

JustitSraaden flal forresten i sin BesiddelseStid have an­

lagt den npe Kirkevei til Veflinge gjennem Skove», hvorved

den gamle, som gik längs Sonden omkring Hangen og Lyst-

flove», aflagdes, ligesom den gamle Be i fra Haarflef til Vef­

linge gjennem Flesberiis (hvor endnu et Kjcrr hedder Krcrm-

merkjoer, af det at en Kreemmer der blev ihjelflage» e. 1690,

see Rüg. 1688) ved denne Leilighed blev forandret. Ogsaa

udhuggede Han for Udstgtens Skpld Skoven fra Gaarden til

endeel af den npe B e i , svm ha« saavel imod Veflinge som

imod Haarflef til med Linde lod beplanke; og anlagde der-

hos, soruden 2 Damme t den kille Hange, endvidere 6 Fifle-

damme i en Rad i den ncermeste Mark, dem Han med Sluser

lod forspne, hvorved saaledes Bandet künde ledes fra det ene

til det andct og efter Behag snart fpldcs og snart udtom-

mes. >) LigeledeS fyldte Han ogsaa det sumpige, dhndede

Stpkke af Gravene mellem Lade- og Borgegaard og lod iste-

detfor den Brandm uur eller det Plankebolveerk, der forhen

pod paa begge S ide r af Vindebroen, 2 smaa Lcengder S traa -

eller Halvtagsbpgninger vpfore (der i mine sal. ForceldreS

T id atter have maattet gjore Plads for et Stakitvaerk) og en

Rad Linde plante indenfor samme; ligesom Vindebroen og­

saa ved denne Leilighed aflagdes, nagtet de» engang flal have

gjort Ham en saare vcrsentlig Tjeneste. Thi, som der for-

tcrlleS, forfulgte Bonderne (det vil stge Bondcrnes Tjeneste-

folk, der paa dereS Vegne vare modte til Hove, altsaa H ov-

folkene, hvilke man ved flige kei'ligheder noie fra Bonderne

selv maa distingvere) Ham engang med deres Leer fra Marken

i ) Denne sidste Jndretning kan maastee gjerne fra sal. JustitSraaden

h id rsre ; men Dammene rare der, som det syneS, allerede 1688.

R ü g . 3, 1 N ag. 100.

LOS

til Gaarden (Noget, som i hi'ne Dage, hvor Bonderne vare

mere dpriflstndede end nu, dar holst almindeligt); og da Han,

endellg paa stn Hest havde freist stg lnd i Borgegaarden fra

den forfolgende Mcrngde, og Forvalteren og Skptten, som

ved Allarmen vare ilede til, vilde have hidset Vindebroen op,

havde Han endnu Aandsncervcerelse «ok til at byde dem die,

indtil et P a r af de hidsigste Bonder vare komne lnd over

samme; hvorpaa de t Forening hidsede Vindebroen op, fcengS-

lede de indelukte Formoend for Oproret og, ved nu at true

de ovrige med deres Gevcerer over Brandmuren, lettelig ad-

spredte den raadvilde Mcengde og derimod ved Retten for-

fulgte deres saaledeS in llsK ru n t i attraperede og i Kjelder-

hvcelvingen arresterede Formcend. Endvidere havde Justits-

raaden ogsaa i de sidste Aar af sin Levetid endeel Processer,

isoer fra den T id af, da Han Var Borgemester i Odense, deels

fordi Han betroede stn Successor Martfeldt (der forestod den

i mange Henseender mcerkelige Reparation i S . Knuds Kirke

1750 sq., som Pag. 29 og mangfoldige andre Steder i

Mummes Bestrivelse med fortjent Navnkundighed omtales,

og H v is-So n , den bekjendte Etatsraad Christian Marfeldt,

1787 i Aviserne bekjendtgjorde, at Han Var „Propheten E lia s "

(Adr. C. Eft. Nr. 69, jfr. 1786 Nr. 73) for mange Penge,

deels gik i Caution for Ham, deels ikke ved Fratraedelsen stk

fuldkommen opgjort Regnstab og Rigtighed af Ham; i hvilken

Anledning iscrr en S a g med nogle svenste Arvinger stal have

chicaneret Ham meget. De fleste af disse Processer og isoer

den sidste maatte Enkefruen stden fortsaette; og der stal efter

Sigende blot ved bemeldte Martfeldt vcere tabt for min F a ­

milie en Capital af vmtrent 20,000 Rdl.

D a der forresten oste have meldt stg Folk hos mig, som

foregave at vcere af min sal. FaderS og Farfaders Slaegt, saa

104

anseer jeg det ikke for overflodigt ved Slutm'ngen af min

FarfaderS Biographie at meddele deEsterretninger om samme,

som Mine sal. Forcrldre have esterladt mig, og som jeg er

overbeviist om at vcrre paalidelige, om de endogsaa i en eller

anden Henseende flulde vcere ufuldstcrndige. Hvormange

Sodflende min FarfaderS Fader (S im on Bondesen) i stnTid

havde havt, künde mine Forcrldre naturligviks ikke opgive mig;

men derimod havde min Farfader (Bondo Simonsen) ester

deres Sigende kun 2 Sodflende, der kom til Skjels Aar og

Alder og som saadanne bleve gifte, nemlig:

I. en Broder Niels Simonsen, som var HuuSmand i Eilflov,

og hvis B o rn vare folgende:

s. S im on Eilflov, Forvalter og Forpagter paa Torpegaard

hoS Bonde Simonsen.

b. en Datier (Birthe E ilflov), gist 1761 med Forvalter

Ernst Braadt og efterlod stg 4 Born.

e. en Datier (Karen Eilflov), gist 1) 1759 med Degnen

Neuss i Veflinge og med Ham 2 B o rn ; gist 2 ) med

Per Skrcrder i Hellebcekhuset.

4.en Datier, som blev gist med Degnen Möller i Eibp,

som Var en Broder til den sorrige Astrup Prcrst (for

Consistorialraad Begtrup), og med Ham 6 eller 7 Born.

I I . en So ste r, som fik Christopher Muurmester i Odense og

med Ham havde folgende B o rn :

s. Poul, dod som Kcrmmercr og Pakhuusforvalter i Vest-

indien; ingen Born.

b. Bonde Ferflev, dod som personel Capellan i Rudkjobing;

ingen Born.

e. S im on Pauli, boede i Apenrade, havde 100 Rdl. Pen­

sion af den Scheelste Familie, handlede med Sm aat (s :

105

en äetnille), broendte Cpder o. s. v., men havde Heller

tngen Born. Endelig

I I I . Justitsraad Bonde Simonsen selv, gift

1.1731 med S a ra Hahman, Enke ester Kjobmand Fugl i

Odense, og ved hende Fader til en Datier

S a ra Slmonsen, f. 1732 og dod 1755; gift

^ 1748 med Regimentsqvarteermester Knnd Belliger i

Odense og ved Ham Moder til en Datier

Margrethe Sophie Belliger, gift 1776 med Ritmester

Bollwkg, med hvem hun efterlod Born.

11. 1752 med Caneellieraad Hvalsoe, Tolder i Frederitz,

og ved Ham Moder til en Datier

Christiane Elisabeth Hvalsoe, fodt 1753 og gift 1776

r/ med Provst Langyoff i Lpndelse, med hvem hnn

efterlod B o rn (som opregnes i B l. 2 Pag. 99).

2 .1749 med Ane Elisabeth Amalia B e r g , Conflstorialas-

sessor Claus Wedels Enke i Munkebo, og ved hende

Fader til en S o n

Claus Vedel Simonsen, om hvem i det Folgende Mere.

Ved Justitsraad Bonde Simonsens Dod tiltraadte saale-

des Hans Enkefrue Ane Elisabeth Amalia Berg 1765 G aa r­

den. S . A. og s.Dag, hendes M and dode, Var hendeS 15-

aarige S o n Claus Vedel Simonsen, som hidtil havde vcrret

hjemme «nder stn Inform ator M sr. Kroghs Veilednkng, n s r

bleven Pagen ihjel af et Lcrssetrce, der stprtede ned Paa Ham

i Laden, hvorfra Han en halv Time for ekler ester Faderens

Dod blev baaren som dod op til sin stakkels Moder. ' )

l ) Endeel A a r tidligere var Han allerede som B a rn stprtet om i S k o r -

stenen og havde paa den starpe Kant af en G r-de i Ordetö egent-

ligste Vorstand „stattet" stn R a se sra overst til nederst (h v o ra f den

10k

Jmidlertid kom Han stg snart igje«, og samme eller i det

Mlndste noeste A a r kom Han »den Tviv l i Hnset hos Pastor

(senere Bistop) Tonne Bloch i Mtddelfart og et P a r Aar

efter t Horsens Skole. S . A. bortfaestede Enken 1 H uus i

Veslinge mod 4 Rdl. Hunspenge, Slaaedag, Gangeegter og

Hovspind; ligeledes en Gaard i Veslknge paa 6 - 7 — - — -

og endeltg den saakaldte Peder Jacobsens Gaard (nuvaerende

M arienro) i Hoved paa 5 — 4 — 1— H til Elvedgaards hidtil-

varende Forvalter M sr. Ernst Braadt, som vel allerede 1761

havde faaet denne Gaard til Beboelse og Brug, men da den

1762 afbrsendte og forst derefter maatte opbpgges paanp,

ogsaa forst nogle Aar senere as Ham blev beboet (dog ntev-

neS ha« allerede t Ktrkebogen 1764 som bostddende t H o­

ved), og hvorpaa Han endelkg forst n« stk stt Fastebrev «d-

feerdiget, af hvilket fldste Faestebrev jeg herved vil meddele et

kille Udtog, som et talende Exempel paa, hvor kunstmseSstgt

Forvalterne allerede den T id forstode at deeimere dereS god-

troende Herstabs Jndtcegter, hvortil der naturligviis her, hvor

Eieren ovenikjobet Var en Enke, Var saameget desto bedre

Leilighed. Enkefruen gjor saaledes s. A. den 30 Der. vitter-

ligt, at hendes nu fratrcedende Forvalter M sr. Ernst Braadt,

ifolge den imellem Ham og hendes sal. M and indgaaede Ac-

eord af 3 Febr. 1761, haver antaget stg til Beboelse og

rgsaa stedse bar S p o r ) ; men Han» om-pg-elig« M oder »ar saavel

red denne som vcd andre Leiligheder den trofafteste Lage. H un havde

arvet nogen Kpndighed i Medicinen efter stn Fader og »ar »ed alle

Leiligheder tilrede med sine i O lie nedlagte Lilieblade, sine spltede

L ilieconral, sine Fivlsiruper, Hpldesupper, Kodrivethee o. s .» .; »g der-

for »ar ogsaa Dolden «g tildeel-Hangen i hendes T id som oversaaet

med disse og andre flere til medicinst B r n g anvendelige P lan ie r og

Bufle .

107

B rug dm Gaard i Hoved, som Peder Jacobsen fldst beboede

og godvilltg (formodentlig i Anledning af Jldebranden 1762)

afstod, paa 5 — 4— 1— og at hun herved feester de« til be-

meldte Msr. Braadt formedrlst tro Tjeneste og endeel ' )

Pratenstoners Frastaaelse, som Han har varet foranlediget til

hende at formere i Henseende til Reiser for hendes sal. M and

og Bygm'ngsmangel paa denne Gaard „med videre," ved

folgende „modererede" Fastebrev, »folge hvilket Han

1) paa Livstid npder Gaarden med dens 5— 4— 1— j

imod at betale kongl. Skatter samt i Landgilde og Hovm'ngS-

penge „16 Rd l." aarlig.

2 ) er drt Ham tilladt at fratrcede Gaarden hvilket Foraar

Han selv vil, dog estrr et A a rs Opflgelse; og flal Han da

ikke tilsvare mere Besatning end 1 P long og 1 Harde; ' )

ligesom Han ogsaa ved Aftradelsen maa betinge fig Afstaaelse

(eller det saakaldte Oplad) af den npe tiltradende Faster.

3 ) tillade- det Ham ligeledes at bortsorpagte eller ibortlete

Gaarden til Andre, naar ha« den ikke selv vil beboe.

4 ) fritages Hans Hustr» vg B o r« fra al S la g s Heftelse

til GodS eller Fodestavn og meddeleS herved (det saakaldte F ri-

formodentlig ubeviste og ubevUSlige

1762 asbrandtc og af Hcrskabcl ander ForvalterenS eget T ils -n , som

allerede da havde den i Faste, «af N v" vpbpgte

fljondt det er holst sandsynligt, at Han har modtaget fuld Besatn ing,

da det Modsatte ellerS »istnok i Fastebrevet havde varet anmarket,

hvilket dog blot med Hensvn til Heste og Vogne er Tilsaldet.

4 ) hvoraf Han ogsaa i en lang Rakke A a r gjorde B r u g , idet Han dort-

sorpagtcdc eller bortleiede de» forst til Cap ita in Suchow , siden til

M a jo r Overkam »c. rc. vg tilstdst til m in Morbroder Je nS D re ier

Schcbye, efter hvem de» vmsider ved B raad tS D o d igjen fald« til-

bage til mine Foralbre.

108

hedspas ekler) Ttlladelse til ester Behag at bortflytte fra

Godset.

5 ) de 200 Rdl., som Festeren ved Accord af 3 Febr.

1761 har tilpligtet sig at give i Fceste, og som Han „stiltiende

har agnosreret" at ville betake ved Gaardens Tiltrsedelse og

Antagelse, „eftergives" Ham herved aldeles paa Grund af Hans

ovenncevnte Praetenstoner, og fordl der ikke fandtes saamege»

Bhgning paa Gaarden, som „ester Hans Tanker" Var forno-

den; hvorimod „Han flal nyde Godtgjorelse" for de Forbe-

dringer, Han allerede har gjort og fremdeles har lovet at

gjore paa Gaardens Bygning. Endelig

6) reserverer Fächeren sig endnu, saalsenge Han selv beboer

Gaarden, den udenfor samme paa hoire Haand beliggende

og indhegnede Kalvehange, som ikke i Fschebrevet selv Var

Ham tilstaaet." S a a dyrt maatte altsaa Enkefruen frakjobe

sig bemeldte sin ForvalterS „tro Tjeneste," ^) hvem C. F.

Heilman suceederede, der saavel 1765 som 66 kaldeS Foged

paa Elved, medens Braadt derimod Var Facher paa Hoved-

gaarden, hvor Han endnu boede 1768, men 1769 flyttede op

til en Parcel, Han havde kjobt i Rugaards Skov, hvor Han

1771 bpggede Vente- (nu Ventelpkke) Gaarden og Morke-

boge, dem Han igjen formodentlig, da Han flyttede til Kjol-

holt ved Veile, 1784 vilde scelge, hvilket dog forst siete af

Hans Enke 1790. S . A. (1765) opretter endnu Enkefruen

et Hospital i Veflinge, hvorom i det Folgende Mere. S . A .

lod hun sig meddele Udsirift af Skifteprotocollen om de lon-

^ ) T h i jeg vilde virkelig kalbe narvarende Faste-rev aldeleö mageSlost,

dersom jeg ikke under 1 7 9 9 i det Folgende künde ansore et endnu

mere mageSlost Faste-rev a f samme G aard til en af ElvedS senere

Forvaltere.

109

borgfle eller saakaldte svenste Arvinger, hvis Procurator nu

alt mere og mere begpndte at plage hende. S . A. B rev fra

Herredsfogden, at Han havde faaet Ordre at inddrive Boderne

ho» to Mcrnd i Veflinge, den ene for Slagsm aal og den

anden fordi Han flog Ladefogden; samt at Han havde beeret

paa Langes» om de (under Elved Hovedgaardstaxt) indtagne

Jorder; men at Geheimeraaden nu ikke längere bilde staae

ved Accorden. S . A. B rev fra Geheimeraaden selb om at

lade Skjellene opfrifle ved de ufrie Jorder, der bare indtagne

under Elved, da det saa bar i Hans M agt, enten Han bilde

have Tienden in natura eller tage Penge efter Accorden.

1 7 6 6 kjober Enkefruen eller, rettere sagt, faaer forst Skjode

paa 5 Gaarde i Skousgaarde, som hendes sal. M and havde

kjobt af Köngen 1764. S . A . lagde hun nye Lofter i begge

Stuehusets Floie, * ) som kostede hende 130Rdl>, ligesont over-

hovedet det Folgende bil leere os, at hun i de forste A a r

efter fln sal. M and s Dod Var besjaelet af en scrrdeles Bpgge-

lpst, der som ostest for Finanrerne og iscer for en Enkes F i-

nancer har de sorgeligste Folger. S . A. blev M sr. Henrich

Henrichsen (altsaa t den fratroedende Heilmans Sted, fee

1765) Foged paa Elved og Var det saavel 1767 som 68.

S . A. bare der efter Geheimeraad Holst paa Langesoes O r ­

dre flagne npe Skjelpale for de under Elved Hovedgaard

indtagne ufrie Jorder; men forresten blev den gamle Accord

endnu bestaaende. 1 7 6 7 bortfaester hun en Gaard i He-

merflef paa 8 — 6— 2— 1, 1 H uu s i Veflinge og 1 Gaard i

Haarflef paa 7— 3— 2 — 2. S . A. magestifter hun 2 Gaarde

hvorved man dog maa antage, at de gamle Bjelker -leve liggende,

da der ellerS ikke ifolge Sagnet i den sydlige F lo is Bjelker endnu künde

seeS Levninger as de Svenskes Sabelhug fra 1 6 5 8 -5 9 (see s u p ra ) .

110

paa 12— -1— -- og 1 H uus (som svarer 4 Rdl.) t Eilflov

til skn S o n KrkgSraad Wedel paa Holsegaard mod 1 Gaard

paa 1 1 - 4 — -— - (som svarer 20 Rdl. Landgilde), 1 Huus

(som svarer 3 Rdl. 2 Mk. Huuspenge) og Bhggestedet til et

H uu s i S . Esterbolle, samt 200 Rdl. i Penge; en Handel,

der flal habe voeret hoist «fordeelagtig for sal. Fruen. S . A.

kader Elved den gamle og den lille Veflinge Hed taxere til

fslleds Bed og GrcrSgang mellem Veflinge, Hoved og B ang-

gaard. S . A. foretager Fruen en Hovedreparation paa Tcrr-

fleladen, der kostede 81 Rdl. 3 M k., og s. A. kostede det

npe Hospitals Bpgning t Veffinge hende 107 Rdl. 3 Mk.

S . A. omtales Gaarden i AN. 3 Pag. 383, 469. S . A.

Ridemaendsforretning angaaende Sagen om de svenfle Arvin-

ger, Pos hvem Procurator Bagge (deres Commisstonair)

havde trcrngt paa Exeeution, den de dog afstoge at gjore.

S . A . vil Geheimeraad Holsten paa Langeso habe de mage-

lagte Jorder tilbage fra Elved, fordt Fruen t BraheS Lokke

ester Hans Sigende havde plotet paalangs istedetfor paatvnrs,

W vpskger derfor MagekcrgSeontracten, og det nagtet Agrene

ester hendes Sigende vare ploiede som de altkd havde vceret.

H an modte virkelig forat modtage Jorderne; men Fruen

modte ikke. S . A. bpttcr hun en Karl med G-ldcnsteen.

1 7 6 8 bortf«ster hun et halvt H uu s i Veflinge med et P a r

Skpr. Land mod 2 flette Daker, 1 ltgedag, W gt og 'Hovspind

og gjor (1768-69) 4 Gaarde t Esterbolle til 5. S . A. re-

parerer hun Koladen fra Gründen af for 202 Rdl. 2 Mk.

og opsorer det lidet Stuehuus (formodentlig den allerede un-

der hendes sal. M and omtalte Halvtagsbhgning, som altsaa

maa vcrre af hende og ikke, som der foregives, af Ham) i

Borgegaarden for 66 Rdl. 4 Mk., samt opbhgger den af-

bramdte Gaard i Esterbolle for 538 Rdl. 4 Mk. S . A . ind-

111

steevner Geheimeraaden paa Langes» atter for Tienden af de

magelagte Jorder, forst til Langes» B irk og stden til Her-

redsthtnget. S . A. ssger en Bonde i Skousgaard Lenek.

pnup. i e« S a g mod hende, som sit Herflab, men afvises.

S . A. beklager hu« stg for X o ta r iu s publiens, at hun i 4

s 5 Aar (altsaa fra 1763 eller 6 4 ) har voeret Procurat.

BaggeS Forfolgelse underkastet og plaget med en ProceS af

de i Sverrig varende Arvinger efter Nicolai Lonberg og

Hustru, som dode i Odense, nagtet denne A rv alt 1750 eller

51 blev betalt med 3231 Rdl. 13 ß., paa M ad. Grimbergs

Lod 403— 5— 53 n a r , som endnu henstod hos Magistraten

i Odense; og at hun til den Ende havde givet sin S o n s I n ­

formator Krog Ordre at reise til Sverrig forat erfare, om

de vedkjendte stg Qvitteringerne re.; hvortll de svenfle A rv in -

ger havde svaret, at naar Eieren af Elved vilde „sorflyde"

de i Odense deponerede 626 Rdl.. som tilkom Ane G rim ­

berg, saa vilde de tilbagekalde deres Fuldmagt til Bagge;

men da Han ikke künde dette, saa havde Arvingerne erkläret,

at de forbeholdt stg deres Ret. S . A . navneS i Kkrkebogen

en M sr. Engelsen og 1770 i Fasteprotocollen en H . Engelse»,

som opholdende stg paa Elved, altsaa Fruens Sosterson H ans

Engelsen, der stden blev Skoleholder i Kjobenhavn. S . A.

blev Christian Anthon (i HenrichsenS Sted, see 1766) Foged

paa Elved og Var det til 1776, hvorpaa Han blev Forvalter

paa Gpldensteen og dode forst 1802 paa Aagaarde. 1 7 6 9

bortfeester hun et halvt eller jordlost H uu s i Veslinge for 1

Ugedag, SEgt, Hovspind og 4 Rdl. Jndfaestm'ng; 2 Gaarde

ibitl., hver paa 6 - 7 — -— -, mod saedvanlig Landgklde og

Hovning, men 26 Rdl. 4 Mk. af den ene og 42 Rdl. af den

anden i Jndfastning; fremdeles 1 Gaard i S . Esterbolle paa

8 — 1— 2Z for Jndfaestm'ng 20 Rdl., imod at Faesteren

112

selb anstaffer Besatning, og samme ved Gaarden som stedse-

varende Jnventarium forbliver. S . A. Var ogsaa den sidste

Qvcegsyge, hvorved paa Gaarden dode 111 Hoveder, nemlig

af Stude, Koer, Qvter og Kalve den 15 Nov. 3 S tk r., den

18— 2, den 20— 3, den 21— 3, den 22— 7, den 2 3 - 9 , den

24— 10, den 25— 11, den 26— 7, den 27— 11, den 28— 15,

den 29— 5 , de« 30— 11, den 1 Dec.— 2 , den 2 - 9 , den

5— 1 og den 19— 1, ialt 111. S . A. ssuttede h in Forlkg

med Gehekmeraaden paa Langes- angaaende Tienden af de

magelagte Jorder (see1768). Han erklarede stg nemlig bil­

lig til, at naar Fruen betalte Ham 2 «, 300 Rdl., udleverede

Ham en Karl af fit Gods og afkjobte Ham Polsgaard og

fammes 2 Hufe for 3000 R d l. , saa bilde Han for evig T id

overlade Elved de magelagte Jorder mod 30 Rdl. i Tiende.

Fruen bür bei ikke for at habe med Polsgaard at gjore, men

indgik det dog omflder forat faae R o , og saaledes kom hun

i Bestddelse af Polsgaard. S . A. reparerer hun det Dvrige

af Toersteladen (derfor staaer der ogsaa 1769 paa Floren)

og Stalden for 51 Rdl. S . A. bpggede hun et nyt Kjer-

nehuus for 53 Rdl., Broerne til lille Hauge og ved Vester-

bjerg for 30 Rdl., et StuehuuS i Hemersief for 160 Rdl.

og et Ditto i Jullerup for 196 Rdl. S . A. flpttede Braadt

til Rugaards Skov, og Capitain Suchow leiede Hovedgaarden.

S . A . dode den hivtklvarende Holländer Niels B e l paa E l ­

ved. 1 7 7 0 bortfaster hun Lindehuset (1769 kaldes det alt

saaledes) mod sadvanlig Huuspenge, Gangcegter og 1 Slaae-

dag aarli'g; et jordlost H uu s i Gambp mod scedvanlig H uus­

penge, Hovspind og en Lobecrgt aarlig, samt »den Jndfast-

ning; 1 Gaard ib iä. paa 3 - 4 — -— - mod sadvanlig Land­

gilde, Hovning og Hovspind; 1 Gaard i Skovsgaarde paa

6— 6— 3— 1; Hattemagerhuset, som Knud Danielsen afstod,

113

og hvortil en ny Lokke paa 12 Skpr. Land blev henlagt, til

sin Skytte Jorgen Jensen mod Landgilde 5 Rdl. 4 Mk. og

Ugedag, eller i dens S ied 3 Rdl. 2 Mk., og 20 Rdl. Jn d -

fcestning. S . A. Mageleeg mellem hendes Gaarde i Skovs-

gaarde og Nymark. S . A. Mageleeg mellem 2 af hendes

Bonder i Veflinge. S . A. kjober hun en Part af 1 H uus

1 Skovsgaarde. S . A. holdles der 8 9 F a a r her paa G aar­

den. S . A. den 25 Ju li blev hendes S o n C laus Wedel

Simonsen Student i Kjobenhavn. 1 7 7 1 bortfaester hun en

Gaard i Jullerup paa 6— 6— 2— 1 og det Halve af en

Gaard i Vierne paa 3 — 6— - — 2, samt 1 H uu s i Skous-

gaarde mod 2 Rdl. 4 Mk. aarlig. S . A. atter Mageleeg

mellem hendes Bonder i Skousgaarde og Nymark. S . A.

faae 4 Huusmaend i Veflinge Tilladelse til at betale deres

Ugedage med Penge, den forste 3 Rdl. 2 Mk. og de andre

2 Rdl. 4 Mk. S . A. udstedes Frihedspas for 2 Karle af

Godset, og en tredie bortbyttes til Harrihlefgaard. 1 7 7 2

bortfeester hun 1 Gaard i Hemerflef paa 6 — 6— 1— - mod

50 Spanddage (deriblandt 10 Plougdage) og 100 Gang-

dage efter Forordn. af 20 Febr. 1771 foruden Landgilden.

S . A. ligeledes 1 i Farsbolle paa 6— 1— l, Graverhuset

paa 4— 1— Enemaerkchuset med en Lokke, et jordlost

Huus i Veflinge mod I Ugedag, SEgt og Hovspind, og Fug-

lesanghuset mod 4 Rdl. aarlig. 1 7 7 3 et H uu s i Gamby

mvd Huuspenge 3 Rdl. 2 Mk. og 1 i Hemerflef mod

4 Rd l.; 1 Gaard i Veflinge paa 6 - 7 — -— - (som M a n -

den maatte afstaae til sin Broder) »den Jndfaestning, men

imod at soette den forfaldne Bygn ing og Beseetning paany i

Stand; en Ditto i Skousgaarde paa 3 — 2 — 1— - og Sksk.

-— - — 2 — 2 og en Ditto Ditto paa 5 — 4 — 3— 1 og Sksk.

- — - — 1— 1. S . A. „udskistes" en Gaard i Toste, og God-

3 Hefte. 8

114

sei udgjor 288— 3— 2— 1.( og Skfl. -— 3 — 1— -, hvoraf

enhver (heel Gaard), »folge Jndberetningen o»n den Hovning,

der til Gaardens D rift Var fornoden, gjorde 20 Spanddage

og 61 Gangdage, men de paa 1— 6— 2— 1 kun 3 Spand­

dage og 17^ Gangdag. S . A . Jordebog over Godset op-

tagen. 1 7 7 4 bortfaester hu» 1 Gaard i Haarflef paa 7— 3

— 2 — 2 , 1 k Veflkuge paa 6 - 7 — - - - , 1 S . Esterbolle

paa 8 — - — 1 - 2 Z , 1 i Haarflef Paa 10— -— 2 — 2 og en

Ditto S . Esterbolle paa 8 — 1— 2 A S . A. udflifteS

Farsbolle og Haarflef. S . A. omtales Gaarden i Atl. 6

Pag. 628, og da bar C. Anthon endnu (fee 1768) Foged

paa Elved, og den gamle Michel Nielsen i Elved Molle

(Brüggm anS forrige Tjener) levede endnu. S . A. havde

man alt foretaget Skiftet efter sal. JustitSraaden; men den

da udkastede Arvedeling blev formedelst Stedsonnen KrigSraad

Wedels Jndstgelfer paanp igjen casseret. S . A. Var Niels

Jorgensen Eeg Tjener paa Elved og var det til: 1783, da

Han blev Skoleholder i Brenderup og gift med Fruerpigen

Elisabeth Sophie Engelse«. 1 7 7 5 bortftestep Frue« drt Halbe

af Hoveds Molle med det Halve af de 2 tilliggende Lokker

mod 4 Rdl. aarlig, ligeledes 1 Gaard i Veflinge p-ia 6— 7

— -— - og udflifter 2 Gaarde i Skousgaarde, hvorimod 1

Gaard i Hemmerflef afbrsnder. S . A. blev e» Karl bort-

byttet til Langeso, og e« anden fik Frihedspa». S . A. var

ifolge den optagne Jordebog Hovedgaardstaxten endnu, lige-

som 1765, 58— 6— -— 2 , det Contribuable ligeledes det

Samme og Hovn ings-, Landgilde - og Huuspenge 571 Rdl.

aarlig. (Der ncevnes forresten ved denne Leilighed ikke min-

dre end 21 Huusmcrnd i Veflinge, da der forhen kun vare

12). Saaledes habe vi nu feet Gaarden i dens Herligheds

Periode; vi flulle nu ogsaa omtale Anlednkngen til dens

115

sueceSflve Faid. Justitsraadcn havde tilsat oMtrent 20,000

Rdl. ved sin Successor Martfeldt, Vorgemcster i Odense, og

saavel Han som Hans Enke ftrt et P a r kostbare Procesfer

Med de svenste Arvinger og med Langeft; da derfor nuSkkf-

tet 1775 holdtes, der kostede hende 243 Rdl. foruden 40 Rdl.

for Taxationen, og Gaard og G ods vurdertdes for 39,312

Meubler og Jnventan'um for . . . . . . . 3,307

Tilgodehavende ............................................ 1,100

tilsammen 43,719,

var Boets Gjeld 13,719

altsaa endnu tilbage 30,000

Deraf blev der besternt for Enken drt Halbe, nemlig 15,000

for JustitsraadettS S o n . . . . . . . . . , 10,000

og for Hans Datterdottre . . . . . . . . 5000;

altfaa gik nu ogsaa disse 5000 Ndl. (dog ftrst bed Enkcns

Dod 1780) fra Boet, og til deN Tid stulde da ogsaa Sted-

ftnnen Krigsraad Wsdek habe stn Modrenearv , som altsaa

udgjorde 7500 Rdl., dg soM «nan endogsao! var galant nok

at supplere Ham til 8000, ja! cndogsaa paa Hans yderligere

og heelt vansteligt ti'lfredsstillelige Fordringer at förogc til

9000 Rdl., saa at der altsaa ester oveirstaaende Vttrdering

ved Enkcns Dod kun blev 14,000 Rdl. tilbage for Justits-

raadenS egen S o n (altsaa 1666 Rdl. mindre, end hbad der

blev Stedftnne« tilstaaet, der efter det Foregaaende havde

faaet 6666 Rdl. i A rv efter sin Fader og nu stulde habe

8000 Rdl., men derimod fik 9000 efter Moderen). Ved

stige Arvedelinger flal naturligviis ethvert, selb det bedste

Gods odelcegges. S . A. forlovede Justitsraadens S o n Claus

Vedel Simonsen stg med Krigsraad Schebyes Datter Ane

M aria Schebye paa Ostrnpgaard; og var det formodentlig

8«

i Anledntng af denne Forlovelse, at det foromtalte Skiftear-

rangement Var blevet nodvendigt. S . A. (1 7 7 5 ) blev der

gjort Afregning over hvad Fruen i de sidste 10 Aar havde

anvendt paa stn SteddatterS Datier Margrethe Sophie Bel-

ligers Opdragelse; et Regnffab, der saavel oplpser, hvad der

den Tid udfordredes til «nge Damers Opdragelse, som hvad

der udgjorde deres Pynt, og derfor herved meddeles som

folger:

1765 i Nov. sendtes hun til Frederitz for i Hr.

Hollards H uu s at npde Information. Reisen

kostede 1 Rdl. 4 Mk., og man medgav hende

i H a a n d p e n g e ...................... 5 — 1— 8 — 6— 5 — 8

— i Dec. betalt for Floiel til hende . . . . 1 0 - 3 - ­

1766 i Febr. betalt for hende til hendes Papa (s:

Stedfader) Hr. Cancellkeraad Hvalsoe udlagte

P e n g e .......................13—

— M a rts givet hende til Haandpenge . . '. 3 - - — ­

— — givet Prasten, da hrm gik til Confirma-

ti'on, 4 Rdl., og til Klokkeren 2 Kroner o:

1 - 2 - 8 — 5 - 2 - 8

— I samme Anledning fik hun ogsaa af sin 1755

afdode sal. M oders T o i: 1 fort Damasies

Adrioene, 1 rod 8 s s äe 8 o io s Kaabe med

G raavsrk under, 2Sorgeforklceder, 1 sortAxel-

fljaerf, 1 hvid CannefaSses Adriane samt alle

Braceletterne, 1 siet Guldring og 1 Ditto med

S t nie i.

— Ap,il kjobt til hende 25 Al. brocheret S to f »

13 M l. 8 ß...........................................5 6 - 1 - 8

— M a i ladet forfardige til hende 1 P a r Guld-

B a n d e lo q u e r .................. .... 15— 4 - -

117

— M a i 1 S o lv -H o ve d v a n d sc e g .................. 5— - - -

— Ju li kjobt til hende 17 Al. rodt og hvidtTaft

» 4 M ................................................ 1 1 - 2 - -— Nov. kjobt til hende l i z A l . Kniplinger ä 7 M .

8 ß ......................................................1 4 - 2 - 4

cndvidere s. A.

— M a i betalt Hr. Hollard for ' A a r . . . 5 0 - - — ­

— — og sendt hende selv til Haandpenge . 5 — - — -

— Ju li betalt for hende til hendes Papa i udlagte

P e n g e ..................................................9 - - - 1 5

— Ort. betalt for ^ A a r til Mademoiselle M o n -

tagne i Kost og Kammer rr......................... 5 0 - - — ­

— Der. til Nytaarsgave for be'^1 Mademoiselle 8 — -— -

1767 Jan. betalt Madem. M S . Regning paa udlagte

P e n g e ...............................................1 4 - - — ­

— sendt hende selv til Haandpenge . . . . 4 — ,— -

— ladet gjore til hende en Solv-Tastelaas . 7 - 5 - 1 0

— Ju n i betalt til Madem ois.M . for udlagte Penge 2 3 - 1 - 1 5

— — betalt til Mademois. M . for j A a rs I n ­

formation, Kost, Kammer re.....................5 0 - - — -

--- givet hende selv til Haandpenge . . . . 2 — 3 — -

— Sept. betalt Mademois. for udlagte Penge 19— - - 1 2

— og for Information, Alimentation rc. fra Paaste

til M ich ae li..................................... . 5 0 - - - -

— til hende selv i Haandpenge . . . . . 5— -

— Der. sendt hende efter Begjering . . . 2 0 - - — -

— for en Guldring til hende . . . . . 2— - - -

1768 Jan. sendt hende i Haandpenge . . . 3 - - — -

— Ju li kjobt til hende 4 Al. S ir t s . . . . 2 - 4 - -

— M a i betalt til Mademoiselle» for Alimentation

rc. og udlagte P e n g e ...........................8 k— 5 - 6

118

— desforuden til Ditto og hendeS Piger . . 10— -

— Ju li kjobt til hende hvide Glasperle» . . 1— 1— 8

— . — — M erlin B lond iner, Traad og es

B rystb lM st .> . . . . . . 4 - 1 - 4

— Sept. 5 Al. Blondiner og V ier . . . . 2— 4 — 8

— — givet hende i Haandpenge . . . . 5— -

— Oct. S ilke baand 12 ß., z Al. blaat Silketoi

1 M i. 8 ß., 1 Cattons Forkkede 5 M . . 1 - 1 - 4

— — rode franste Baand . . . . . . ----1— 4

— Nov. givet hende (efterat hun, som det syne-,

Var kommen hjem igjen) til Offer i Anledning

af Enkens Datters B ryllup i SkouSgaarde 1— 5— 4

— Dec. betalt for hende 5 Al. Blondiner . 1 - 2 - 1 2

— S ir tS til 2 Jacker og l Skjort, 1 3 A l.a 5 M k . 10— 5 - ­

1769 Ju n i kjobt til hende 24 Al. brocheret S to f 4 0 - - — ­

— April flpet hende i rede Penge . . . . 5 - - — -

— Ju li kjobt til hende 4z Al. forte Silke-K sip-

linger . . . . . . . . . . . 1— 3 — -

— ---Aug. kjobt 4z Al. blaat B a y . . . ..... 1— 3 - ­

- — 24 Al. T e n n i k e r ...... 3— -

— Sept. kjobt 24 Al. blaat stribet S to f . . 5 - 1 - 8

-— Oct. flpet hende Offer til Degnen i Eibp Hr.

Möllers Datters Brpllup. . . . . 1— 1— 4

— — 3 Al. K n ip lin g e r ....................... ' . 2 ^ - - 1 2

— Dec. 17 Al. B a a n d . . . . . . . . 1 ^ - - -

^ — 3 A l. gule Baand . . . . . . 2 -1 0

— — til Offerpenge ved H ans G ram s Brp llup 1— 2— 8

1770 Jan. 2 P a r durchbrochne KammerdugS M a n ­

- chetter . . . . . . . . . . . 1— 5 — -

— Penge . . . . . . . . . . . . - — 4 — 4

- - Frbr. til et P a r Skoe 1 Al. grsnt M oh r . 1 - 4 - -

119

5 j A I. Atlas til en Saloppe » 7 Mk. . . 6 - 1 - 8

April ketalt for et Chatol tilSnedkeren i B o -

g e n s e .................................................... 2 6 - - — ­

10 Al. Kniplinger til en Saloppe . . ......2 - 3 - ­

3 Al. Blondiner .........................................1 - - - ­

1 Al. fort fllked F l o r ........................... 1— -

3 Al. hvidt S i l k e f l o r .......................... 3 - - — -

2 S n o r l iv e r ....................................... 1 0 - - — -

1 H a a n d p e n g e ............................... . 5 - - — -

Jun i betalt for hende til Lieben Skrsder . 1 0 - 4 - 1 3

Haandpenge . .............................. . 5 —

for en PorcellainS B l o m s t ..................-— 2 — -

Sept. 1 AI. hvidt silked Flor . . . . 1— - - -

H a a n d p e n g e 5 - - — ­

5 Al. hvide Kniplinger. . . . . . . 5 — -

2 Al. gront La-rred . . . . . . . -— 2 — 4

for 1 P a r S ilke -Skoe at spe . . . . - — 4 — -

Nov. til Anne Kokkepiges Brpllnp, til Brude-

gave 8 Mk. 8 ß. og til Offer 1— 3 - - . 2 - 5 - 8

for 1 P a r hvide Stromper . . . . . 1— -

4 Al. Kartun s 2 Mk. 8 ß...................1 - 4 — -

Dec. Renter af 2000 Rdl., 75 til hende og

Resten til K ö n g e n ................................... 8 0 - - — -

til Lieben Skrader i Odense:

for 1 stlked Begese og Skjort med fuld G a r-

for 3 Al. Taft til Garnering . . . . 4 - - — ­

— 6 Al. franste B a a n d ...................... ..... 2 - 1 0

— 2 AI. gron T r i l l e .............. - - 3 — -

— SleeSlaerred til ALrmer . . . . . 1— 4 — -

— 1 Lod Silke-Baand til L in n in g . . . -— 2 — -

120

— for et Sno rliv med alt Tilbehor . . . . 5 — -

1771 Jan. 1 Manchesters Wrmekaabe med Garne­

ring, undtagen neben om, at spe . . . . 1— 3 — -

— for Graavaerk at garnere med . . . . 3— 5-12

— — Silke, Traad re. d e r t i l ............-— 1-10

— — 1 Al. S v a n e - B a i ....................-— 2 - 8

— Dee. R e n t e ................................ 8 0 - - — ­

1772 M a rts betalt for hende til v r . Eichel, da hun

Var spg ................................................ 1 0 - - — ­

— og til Feltstoer Titqve . .......................4 - - — -

— Oct. i P e n g e .............................1 0 - - — ­

— Dee. R e n t e .................................7 0 - - — ­

1773 Oct. for en Potageskee til Brudegave ved

hendes ( H a l v - ) Soster Jomfr. Ane M arie

Hvalsses B r p l l u p .........................7— 1— 6

— R e n te r............................................ .... 8 0 - - — ­

1774 Nov. for en Solv-Melkekande til Brudegave

ved Jomfr. Bolw igs Brpllup . . .... .... 1 6 - - — ­

— rede P e n g e 2 0 - - — ­

1775 Jan. rede P e n g e 60— -

t alt og alt 1 0 7 5 - 2 - 1

1 7 7 6 bortfoestcde Justitsraadinden 1 HuuS i Esterbolle og

1 Gadehnus i Veflinge. S . A. blev hendes hidtilvcrrende

Forvalter Christian Anthon Forvalter paa Ghldensteen, og

Anders Jensen derimod Forvalter paa Elved (og med Ham

tage de fuldstoendige Teglvcerks-Regiiskaber forst deres Begyn-

delse) og Var det til 1788. S . A. bleve begge Justitsraa-

dens Datterdottre gifte, nemlig Jomfr. Margrethe Sophie

Belliger, som ikke blot Var opdragen (see 1752), men ogsaa

hidtil havde opholdt sig paa Elved, med Ritmester Bollvig,

121

og Jomfr. Christiane Elisabeth Hvalsoe med Probst Langhoff

i N. Lyndelse; og s. A. blev cndelig ogsaa JustitSraadens

S o n Claus Wedel Simonsen gift med sin Fcrstemo Ane M a ­

rie Schebye (f. 24 M a i 1757), hvis Morfader Cancellieraad

Dreher Var en Svoger til Justitsraad Bonde Simonsen, idet

de begge havde vceret gifte med 2 Sostre, som bare Dottre

af Kjobmand Christian Haman og S a ra Ostrup, hvis celdste

Datier Ane Elisabeth Haman Var gift med Caneelli'eraad

Jens Dreher til Raffenberg (f. 1693 og dod 30 Aug. 1753)

og ved Ham Moder til slere Born, og blandt disse W olborg

Dreher, som Var gift med Krigsraad Lauritz Schebhe til

Ostrupgaard; medens derimod Hamans -ngste Datier M a r -

grethe Sophie Haman var Justitsraad Bonde Simonsens

forste Frue (jfr. Mumme Pag. 236-37, jfr. 170). Forresten

forte denne unge Frue paa Elved (nemlig A. M . Schebhe)

en Pleiedatter med sig til Gaarden. Amtsforvalter Ostrup i

Odense var nemlig 1773 bleven afsat (fee Adr. C. Eft. for

dctte Aar), fordi det den T id var Skik, at naar en Am ts­

forvalter overdrog fit Embede til en Anden, saa maatte denne

Suecessor tillige paatage sig den ForrigeS Cassedefect, og

saaledes gik Gjelden fra den Ene til den Anden, indtil den

Sidste endelig, naar Undersogelse stete, maatte baere alle sine

Forgcrngeres Brode. Ved denne Leilighed tog Krigsraad

Schebhe paa Ostrupgaard Hans celdste Datier Frederikke (som

var fodt 1769) til sig, og hun fulgtes! nu som et 6 Aars

Pigebarn med Hans Datier til E lved; og hende er det, jeg

har at takke for en stör Deel af de Efterretninger, jeg i det

Folgende ffal meddele om min Farmoder cller den i en lang

Rcekke af Aar saakaldte „Sa lig Frue" paa Elved, som endnu

lcvede til bemeldte Frederikke Ostrup var 11 A a r gammel og

altsaa i en Alder, hvori saa bethdelige og saa ofte opfriffedc

12L

Jndtrhk ikke lettelig udflettes. Forresten kostede dette tredob-

belte Bryllup »den Tviv l F ru Justitsraadinden svaere Penge;

og saaledes blev endnu i s.A. ikke blot en Obligation udstedt

til Krigsraad Wedel paa de 8000 Rdl., Han (foruden de 1000

Rdl. Douceur) stulde have i ModreNearv, men ogsaa en Ditto

paa 11000 til M ajo r Axel Rosenkrantz paa Sob-sogaard.

1 7 7 7 bortfaster Fruen en Gaard i Hoved paa 5— 7— 3— 1

og 1 i Veslinge paa 6 - 7 — -— - (mod 9— 4 — 10 t Land-

Zilde samt Hovning, men uden Jndfastning, imod at istand-

satte den forfaldne Gaard, som den forrige Fcester af Armod

maatte fratrade). S . A . den 4 M a rts blev Sonnedatteren

Ane Elisabeth Amalia Berg Simonsen fodt, men dode ^ Time

efter. S . A . druknede en af ElvedS Bonder Jeppe Hansen

af VeflingeS 12-aarlge Stedsott i Deflinge Skov. 1 7 7 8

bortfsster Fruen et GadehuuS i Veflinge mod 5 Rdl., Slaae-

dag, Lobesgt o. s. b., og et halvt H uus ib iä. mod 2 Rdl.

4 Mk. i Huuspenge. S . A. fik hendes S o n Characteer af

Cancellieraad. S . A. Var Anders Jensen Forvalter paa E l-

ved (hvad Han, som sagt, 1776 i Anthons Sted Var bleven),

og da traffeS et Magelceg med Sognepraesten Hr. Ostrup i

Vigerslef, idet Fruen nemlig overdrager de Jorder paa Ko -

sterslef Hed, som tilhorte hendes Bonder i Veflinge, til Hr.

Ostrup i Vigcrflef mod ligesaa meget Jo rd i Kosterflef Mark,

Havelpkke kaldet. 1 7 7 9 bortstrster hu» Fuglesanghuset, et

Boe l i Veflinge paa 1— 6— 2— 1 (m od 25 Rdl. i Faste,

4 Rdl. aarlig og sadvanlig Hovning) og Anders Bodkers

H uu s i Veflinge (det forrige Drehen) mod 4 Rdl. aarlig

samt ALgt og Ugedag, * ) og faaer s. A. ved Magestifte med

Hvorhos det er mcerkeligt, at det fsrste a f diöse Fcrstebreve, som er

udstedt ftr 1 M a i, er udfardiget i hendeS eget, men de 2 naste, som

123

Gyldensteen 1 G a a r d i Esterbolle paa 13— 4 — 2 — 2. S .

A. Mageflifte ti'l Fcrlledsstabets Ophccvelse mellem Annex­

gaarden og Polsgaard i Veflinge, ligesom mellem Langes»

Bonder i Veflinge paa den ene og Elved Bonder ib iä. paa

den auden Eide, idet de afstaae A lt, hvad de habe adspredt

imellem Hinandens Jo rd , og saaledes enhver af dem faaer

stn Jord paa eet Sted eller samlet, ve dde ta t Langes» B o n ­

der afstaae de Elved Bonder A lt, hvad de have adspredt i

Kosterflef-, Clas-, Store - og Esterbolle Mark, og disse deri-

mod afstaae hine ligesaa meget samlet Jord i Storemark re.

(endpdermere 1780 bekrcrstet). S . A. Udskiftning mellem

Veflinge Bonder indbprdes, nemlig den ved foranforte M age­

leeg fornodne Jnddeltng af sammes Jorder, hvoraf man seer,

hvilke Lodder i enhver M ark tilfaldt enhver af disse Bonder

(endpdermere 1780 stadseestet). S . A. Mageleeg l i l Foelleds-

stabets Ophaevelse mellem Veflinge og Kosterflef B p i d e t

Veflinge afstaaer, hvad den havde i Rismark og Kjellebp

Mark, mod det, Kosterflef havde i Kilehauge. 1 7 8 0 . den 8

M a rts dode F ru Justitsraadinde« efter 15 A a rs Enkesoede

og blev begraven t Haarflef Kirke; hende- Epitaphium er

indfort i Adr. Cont. Eft. 1780 N r. 15.

D a der forresten have meldt sig Adfliüige hos m ig, som

formeente med den sal.Afdode at vaere befleegtede, anseer jeg

det for Pligt herved (ligesom forhen ved hendes tidligere af-

dode M and ) at meddele den Underretning, mine sal. Foreel-

dre om hendeS Sodflende og deres B o r n have efterladt mig.

Jfolge deres Foregivende havde hun nemlig ikke flere S o d -

ere udfardigede efter 1 M a i , derimod udfardigede i hendes S e n s

N a v n , saa at det altsaa nasten ftneö, som om hun til M a i 1779

havde overdragct Sennen det Hele.

124

skende, der kom til SkjelS Aar og Alder eller bleve gifte,

end

I. en Broder Christian Berg, som Var Degn i Fons og havde

6 Born, nemlig

». en S o » Jacob B erg , som Var Student og Degn i

Norre Aabh og efterlod stg 2 Sonner.

d. en S o « , som Var Skoleholder i Hindevad og havde 2

Sonner og 2 Dottre.

e. en So » , der Var Mnurmester.

6. en S o n , der Var Trompeter og siden Stadsmufleant i

Rudkjobing.

e. en Datter, som Var gift med Degnen FabritziuS.

k. en Datter, som Var gift med en Bagersvend i Kjoben-

hav«.

I I . en Broder H ans Hendrik B e rg , Praest i Bergen, som

maastee havde flere B o r» og blandt dem en S o n H ans

Henrik, fodt ; Aar efter Faderens Dod, opdragen i Christi

Krpbbe i Bergen, var siden paa Elved, blev derpaa Far-

versvend i Npsted paa Laaland og siden Matros.

I I I . en Soster, som bar gift med Tommermester og Brand-

capitain Engelsen i Kjobenhavn og med Ham havde 3 S o n ­

ner og 2 Dottre, hvoraf 2 Sonner og 1 Datter dode

unge; men de efterlevende bare

s. Lisbeth Engelsen, gift med Skoleholder Eeg i Brende-

rnp, og

b .H an s Engelsen, Skoleholder i Kjobenhavn.

(Jfolge Blochs Haandskrift om den f. Geistl. forholder dette

Slaegtregister sig derimod ganste anderledes; thi efter Hans

Foregivende Var Hr. Jacob Berg i Svindinge 2 Gange gift:

med Anne AndersdatterLerche, med hvem Han blot avledc

l . H ans Jacob Berg, Medtjener i et Prcestegjeld i AgerS-

125

hnu» Stift og siden Hospitalsprcest i Aalborg, hvor

Han kort efter Ankomsten dode.

I I med E. M . Bronner fra Kjobenhavn og med hende avlet

II. (Christian Berg) Sognedegn i Fons.

I I I . Anna Elisabeth Amalia B e rg , som Var gist 1) med

Hr. Claus Wedel og 2) med Hr. Bondo Simonsen.

IV . en Datter, gist med Degnen Soren Hog.

V . Charlotte Amalie Berg, gist med Tommermester Johan

Engelsen i Kjobenhavn, hvem hun overlevede (K . R.)>

Hvilken af dksse Stamtavler der nu er den rette, tor jeg in­

genlunde afgjore og har derfor anseet det for rigtigst at med-

dele dem begge).

Forresten turde det ved Slntningen af denne EnkefrueS

Historie maastee ikke vare uden Interesse at käste et BItk til-

bage over , Levemaaden"!her paa Gaarden i de stdste 5 Aar

for hendeS Dod, for derved at levere et og andet maaskee

ikke uvasentligt B idrag til en Skildring af det „borgerlige

HerremandSliv" eller „de charaeteriserede og lige ved Adelen

priviligerede Godseieres Levemaade" for omtrent 60 Aa r

fiden, nemlig fra Aaret 7 7 5 til 1780. j Det er nemlig min

faste OverbeviiSning, at endeel af vore juridiste Embedsmand,

— med en Sm ule Interesse for deres Fcrdrelands Historie,

--- maastee af Alle bedst vare i Stand til at fijenke öS en

ret levende Skildring over vore Forfoedre (i det Mindste til

en vis Grad tilbage i Tiden). Deres Embede forer det nem­

lig med sig, at de oste maae gjennemlcese, j a ! endogsaa stun-

dom gjennemstudere de gamle Skifteprotocoller, Taxations-,

VurderingS- og Auctionsforretninger; de fee deraf, hvorledes

de forhenvarende Smhkker, Klader og Meubler vare bestafne;

de komme paa Stederne selv, hvor disse T ing forhen vare i

Brug, og hvor endeel af dem endnu som ostest opbevareS;

126

de see som ostest her Portraiterne af de Pcrsoner, der tilforn

have benpttet samme; de gjenriemgaae oste i en eller anden

Anlednkng deres gamle Privatbrevvexling; de höre Familien

eller Egnens gamle Folk fortcelle alstjons Anecdoter om dem;

de see her ikke blot, hvovledeS Siedet nu er beflaffent, men

de see ogsaa oste Tegninger ober og höre Traditioner om,

hvorlede» det forhen havde vceret; og saaledes danner der

stg tilstdst et fuldstcendigt Billede af disse Folk og deres B o -

pcrl, og ved samme Leilighed tillige et Billede af den Tidsal-

der, i hvilken de habe lebet. J a ! hvo veed, om selb W .

Scott ikke künde have sit juridiste Embede at takke for endeel

af sine med en saa noiagtkg Detaille og en saa stör, i det

Mindste tilspneladende, Historist Troflab udkastede Familiestil-

dn'nger. Saameget er t det Mindste nnder alle Tilfalde bist,

at det er ved Hjelp af hine M id ier jeg har seet mig i Stand

til at udkaste nedenstaaende, om end ikke kunstmcesstgt ndar-

beidede, saa dog Historist paalidelige Skilvn'ttg; og stjondt jeg

nn vel med Hensyn til Maneren staaer utallige Grader dy-

bere end Hit» beromte Skotlirnder, saa er det jo Heller tagen

Roma«, jeg striver, hvor det stod til mig selv at vcelge de

fordeelagtigste Situationer; men ethvert S trog af Skildringen

kan tvertimod med juridiste Beviscr belcegges, og hvad der

altsaa paa den ene S ide kan vcrre tabt, det turde maastee

paa den anden S ide igjen varre vundct.

D e tvende Herregaarde, jeg saaledes ved denn« Leilighed,

— tilligemed Beboernes Fcerd paa samme, — har foretaget

mig at flildre, laae nu vel begge i Fpen, men den ene paa

den saakaldte „Skovegn" (nemlig Elvedgaard i Skoubpherred)

og den anden paa det saakaldte „Sletten" (nemlig Dstrnp-

gaard i Lundeherred). Jeg vil altsaa kalde den ene Skoubo-

og den anden Slabo-Gaarden. I hvor umiddelbart disse

127

to fyenfle Egne nu endogsaa stode sammen, saa stör og him-

melvid Var deSuagtet Forfijellen den T id mellem begge. H is ­

set en idelig Afvexling af flovbevoxne Banker og lune Dale ;

her derimod den eensformige, nogne og for alle 4 Binde ud-

satte Slette, ikke afbrudt ved noget T r « , uden allenfals en

gammel P iil i Grosten eller en nodtorstig Pileplantage ved

Landsbhen; lkgesaalidt afbrudt ved nogen Banke eller Hoi,

uden allenfals en eensom Gravhoi med sine moskladte S tene ;

og endelig overalt i Horizonte« det vidtudstrakte blaanende

Hav. Tidens Haand har nu for en stör Deel udslettet den

flirrende Contrast, der fordum udmserkede disse Egne fta Hin­

anden: hine dunkle Skove ere i de stdste Decennier ved den

tiltagende Oplysning i en betydelig Grad blevne udlustede,

og disse nogne Sletter have ved den foretagne Udfliftning,

den deraf fulgte Udflhtning, Jndhegning og Beplantning faaet

et livligere Udseende; men for Skovenes L>del«ggelse hisset

og Markernes Udfliftning her Var hiin E gn , saa at stge , en

eneste dunkel og «afbrudt Skov, og denne en eneste nogen

og «afbrudt Slette; og som man hisset blot horte Skovfirg-

lenes Sang, saa modtogeS man den'mod her af Strandfug-

leneS Skn'gen. Ogsaa begge EgneS Jndvaanere vare den

> ) O g saa stör er deSuagtet VanenS M a g t ooer de mennestelige Fore--

M in g e r » at jeg flere Gange har Hort den gackle Proost D re ier i

Ostrup forstkkre, at NglenS Tuden i Gründen ra r Ham ligesaa kjar

som NattergalenS Sang» og at Han ikke for stere hundrede Daker »m

Aaret »ilde dptte den »ide Udstgt »g friste Luft, Han paa Sletten nod,

mod den sneore Spnskrebs og «sunde Luft, hoormed »i stakkelg Skov--

doer helc Aaret igjennem maatte tage til Takle. E n lignende Fokelse

maa formodentlig ogsaa haoe desialet den gamlc Proost Liitken i

Lum by, der engang spurgte m ig ad, om man künde fee »g lugte

Stranden i min Hauge; og da jeg dertil soarede! ne i! med e t S la g S

128

Tid heelt forfljellige fra Hinanden, ikke blot i Tale og Dragt,

men ogsaa i Levcmaade og Bestjeftigelse: hisset de« heftige

og flyndsomme, her derimod den rolige og sterbende Accent

eller Udtale; hisset de rode H uer, blaae Koster og snevre

Knaebuxer for Mandfolkene, og for Fruentimmerne den rode

Troie, rodstribede B u l og det blaae Skjort; her derimod for

hine de graae Pikkelhuer, hvide Koster og Dpnevaars Skibs-

buxer, og for disse den blaae Troie, den blaastribede B u l og

det rode Skjort; hisset Landjagten efter D y r, Rcrv, Hare,

Agerhone, Sneppe og Bekkasin; her derimod Strandjagten

efter Svane r, Vildgoes, Bildender og allehaande Strand-

fugle; hist trak man Vaad eller rogtede Rufer i de ferste

Soer, og her strog man Reier eller stangede Aal t den til-

grcendsende Strand ; hist gjenlod endelig ved hvert et Fjed

den hjalrende Skovoxe, og her dundrede ved hvert et Huus

den stampende Vcrv.

I hiin forommeldte Skovegn laa nu den eneHerregaard,

vi her bestrive (nemlig E lved), omgiven og tilhhllet af sine

udstrakte Bogeflove. Skoven saae man paa flere M ileS D i-

stance; men til Gaarden saae man, — hvis man kom fra

Sletten af, — aldeles intet, for man Var den ganste ncrr.

Efter nemlig at have gjennemvandret den ncrrmeste Kirkeby,

kom man ved Udgangen af samme til en hvcrlvet Muurport,

som kaldtes Drehen og Drehen Led Ckrätls-inn -lilid s:

Jndgangen til Gyden), fordi den indlod til T rvä e n eller

Ghden s: den indgrostcde Be i, som forte til Gaarden; og

forst naar man paa denne havde gjennemvandret et P a rH o v -

marker og derpaa det Meste af Skoven, kom man tilsidst til

Medlidenhed udbrod: , , J a ! saa gj«r jcg mig, for G u d ! Heller ikke no-

get a f det H e le !"

129

ct lille Stpkke Agerland, som paa beggc S ider omgav den

paa dette Sted med Stakit indhegncdc og ved en Rad af

Lindetrceer til Allee forvandlede B e i, og saae da (HiinsideS

det Agerskifte paa venstre) Gaardens rode Teglvark, dets

2 teglhcengte Ovne og dets mange teglhcengte Lader, som en

lille Kjobstad en in in istu re , mellem det dunkelgronne B o -

gelov frcmsiinnc, og derncrst paa hiin S ide Molledammet

gjennem et bueformigt Udhug i Skoven et lille Glimt af

Gaardens kridhvide nordlige Gavl. Lidt loengere frem kom

man mellem 2 vcrldige Boge gjennem det hvcelvede Borgeled

og havde derpaa til venstre S ide det ftovbekrandste Molledam

og HiinsideS samme Gaardens Vandmolle og paa hoire S id e

en ftovbevoxet Banke og lidt längere frem en betpdelig vand-

opfyldt Mose og HiinsideS samme de adspredte Gaarde af en

naerliggende Landsbp. Endelkg forte en Stenebro mellem

Gravene og den af dem omgivne Lpsthauge paa den ene og

en lille Elleflov paa den anden S ide ind til den af brcde

Grave omgivne Ladegaard. In ge n Vaabner prydede Jndkjors-

len; kun de paa Porten opsiagne Hjortetakker og R o v -

fugle betegnede, at det Var en Herregaardsport eller en jagt-

berettiget HerremandS Port, man havde for sig. Fra Porten

traadte man forst ind i Ladegaarden, og denne var en stör,

men ikke ganste regeltet Fiirkant: mod Norden Hcrskabets

Stald med sine 10 Herflaböheste og i afbrudt Räkle med

samme den lange Tcerflelade; mod Vesten den dobbelte K o -

lade med sine 171 Qvsegshoveder (nemlig «folge Registrerin-

gen 133 Malkekoer, 5 gamle og 5 unge Tyre, 15 Stude og

13 Kalve); mod Spden Hundegaarden med sine hplende

Jagthunde, Faarestien med sine 49 Faar (nemlig 47 Faar

og 2 Vordere), Materialflalden med sine 13 (meest til Tegl-

varkets B ru g anvendte) Arbeidsboester; udenfor Porten 2

3 Hefte. 9

130

Loengder Hollanderibygmng, men indenfor samme Vognre-

misen med sine 2 Karether, adflillige Jagtvogne, Postvogne

og Kaner, og i det sydostre Hjorne Svinestien med sine 42

Soe r, 2 O rner og 26 Grise, ligesom endelig i,M id ien af

Ladegaarden den omineuse og trnende Trcehest (to opret-

staaende Bjelker med en Tvcerbjelke foroven). D e Grave,

som forhen havde adflilt Ladegaard og Borgegaard, vare faa

A a r forinden fyldte, Dindebroen afstaffet, og istedctfor den

forhen med Skydehuller fors-nede Brandmunr Var der nu

opfert en lav Tveerlsengde H uu s, der med stt flraa og tegl-

heengte Halvtag, — bag hvilket en Rad af beklippede Linde-

trcrer Var anbragt, — paa en fordeelagtig Maade hcevede

deno v rige Hovedbhgning, hvortil man nu, istedetfor som for

gjennem en hvalvet Po rt med S p ü r , kom tnd gjennem en

paa M idien af den lave Skraalamgde anbragt Stakitport.

Den ovrige Borgegaard bestod af 3 teglhamgte Floie, Hoved-

bpgninge» Grundmuur og Sideflokene BindingSvark. For

Enden af begge Sidefloiene vare desuden anbragte 2 frit-

staaende og fiirkantede 2-Etages Taarne paa 4 Fag, som i

gammel Tid formodentlig havde tjent til VindebroenS Beflyt-

telse. I det nordlige af disse Taarne boede Fruens S o n og

«nder Ham Forvalteren; t det spdlkge Tjener og Skptte og

under dem et Sproitekammer. Over hine Var Dueslaget og

over disse Agerhonsloftet. Den ovrige nordlige Floi var ind-

rettet til Melkekjelder, Pigetammer, Rullestue, Spüskammer,

Grhnkammer, Kjokken og Folkestue; men den ovrige sydlige

Floi til BryggerS, Borgestue, SypigenS Kammer, Skole og

Gjestetxrrelse. Hovedbpgningcn selv Var kun 1 Etage Grund­

muur med Qvist og hvcelvede Kjeldere, opfort 1721 af en

AdelSmand og Hans Frue, hvis Vaabner ogsaa udhugne i

Steen med 2 Vüdmcrnd til Skjoldholdere i alstjons brogede

131

Farver prangedc oder Husets mcd en bred og svecr Steen­

trappe forsynede Hovedindgang.

Foretrak man i'midlertld, som en Bekjendter af Huset,

den daglige Jndgang for Hoveddoren, da kom man igjennem

hiin i Bygningens nordostre Hjorne ind i en lille Gang, der

tilvenstre forte til Kjokkenet, ligefrem tik Folkestuen, men tik-

hoire op ad nogle Trappetrin gjennem en dobbekt D o r til

den lille Dagligstue eller den Tid saakaldte Fruerstue, hvor

Enkefruen, som da beboede Gaarden, med sin Huusjomfru,

sin Fruerpige og sin Spepige til daglkgdagS opholdt sig, og

hvor ogsaa Fruen af Husets daglige Gjester eller de saakaldte

Hunsvenner tog mod Besog. Det Var en temmelkg lang og

fmal, men da den kun havde to Binduer tillige mork og trist

Stue, og som derhos ved et morkeblaat Betrcek end mere

blev fordunklet. Naar man sra venstre til hoire kastede L)i-

nene omkring i samme, opdagede man forst imod Vesten et i

Muren anbragt Skab og nnder samme en blaat anstrogen

Fyrredragkl'ste; dernoest i det nordvestre Hjorne den saakaldte

Kjelderhals s: en t Form af en Dragkiste indrettet Nedgang

til Kjelderen med Skjenk paa, tilhobe blaat og hvidt anstro­

gen eller marmoreret og med hoirode Lister «dsmhkket; der-

ncest et Bindue, som vendte mod Norden ud til Volden og

den af Grave omgivne Lpsthauge (hvor 9 Postamenter eller

Tradukker og 9 af Breeder «dsiaaarne og eölorerede Billeder

vare anbragte), og over samme Udfigt gjennem e« bueformig

Udhugning i Skoven til den saakaldte Kirkevei. Under dette

Vindue stod Fruens daglige, med en dobbelt Nad af Skuffer

forspnede Ratbord, og paa samme et lille Spe il, et lille

brunt Skrin med Messtngbeslag, to aflange og laqverede B lik -

oesier, to mindre Ditto, to runde Ditto, 2 Klaedcborster, 2

smaa Messing-Lysestager med ditto Saxe, en lille rund M e s-

9»

132

flng-Bordklokke og en aflang Ditto samt et gammelt S -e f lr in ;

paa Vceggen tilhokre ved S iden af Vinduet et Pukkebrcet og

paa Gulvet under samme en blaa Lpsestuffe. Dcrncest i det

nordostre Hjorne Fruenö tkl beggeEnder flaknedlobende Thron­

eller Himmelseng med S ir t s -K a r to n s Omhoeng; for Enden

af samme 2 jernbeslagne Sk rin (hvis Bestemmelse ikke opgi-

veS) ovenpaa Hinanden, og ovenpaa dem igjen Psalmebog,

Bonnebog og Bibel. Dcrncest foran Sengen en Lcrnestol

og et lille rundt malet Slagbord af Fyr, og saavel Seng

som B o rd ved et stört Folde-Skjermbrcrt adffilte fra den ov-

rige Stue. Hiinfldes Skjermbrcrttet Doren til Fruens eget

Kammer (hvor hendes S tad s-N atbo rd , hvis Solvprhdelser

senere flulle omtales, udgjorde det vaesentligste Meubel), men

ligefor Jndgangen i Stuen fra Kjokkcnet af en oberordentlig

stör og hoi 1-Etages Kakkelovn med Trumle og störe M e s-

fingtoppe eller Messtngknappe paa sine 4 oberste Hjorner.

Derpaa et stört Egeflagbord og hiinsides samme Doren til

JomfruenS Kammer, og hiinfldes denne igjen en Hjornestjenk.

Paa den sondre Vcrg et gammelt indlagt Chatol, og oveno­

ver samme et stört gammelt Spe il med fort Ramme; der-

ncrst Doren ind til den störe Dagligstue og hiinfldes samme

atter et Hjorneflab. M od Norden et Vindue, som vendte

ud imod Borgegaarden og under samme et anstroget s:

med een Farve malet Fprrechatol; og endelig fordcelte blandt

de ovrige Meubler 2 Lcenestole med blaae Hpnder, 2 Tabou-

retter med Ditto og 6 andre Stole.

Gik man nu derfra ind i den störe Dagligstue — det rette Gje-

steveerelse — da forefandt man der en temmelig stör og lys Stue

med 2V induer til hver sin S id e ; fra de 2 vestlige Udflgt til B o r -

>) der, saavidl jeg mindes, bar Ra»n af; »den -edende Kjade,"

133

ge- ogLadegaard, men fra de ostlige tilVolden, Gravene, Frugt-

haugen (som ved Intet udmcerkede stg »den ved en Hauge-

stue, som Var anbragt i Enden paa Hollamderibpgningen, et

Qvadrillebord og de scrdvanlige stive vg snorrette Gange) og

over samme til Skoven. Daeggene i denne Stue vare deeo-

rerede med alfljons Jagtstpkker paa perlefarbet Grund. Paa

hokre Haand af Jndgangen Var paa en hoi Skammel anbragt

en stör Bandmafline med Boekken af Kobber (til for, under

og efter Maaltidet at flylle Flafler og G la s t ) , paa venstre

derimod et Egeflagbord, derpaa en 2-EtageS Kakkelovn med

Kobber-Trumle og T u d ; fremdeles en Theebordsplade af Fa-

jance med blaat anstrogen Fod, og paa samme en Kobber-

Theemaflkne med Fad og Klemme; og endelig et Hjorneflab

med 3 Porcellainskrukker paa. Mellem begge de ostlige V in -

duer et stört indlagt Spe il og under samme et gammelt malet

Bord, og i Hjornet mod Spdost et 8 -D a g e s Stueuhr med

et rodmalet og med forgyldte Zirater prpdet Futteral. P aa

den sondre S ide et i Vceggen indmuret Skab, under samme

et Commodebord med Fod; paa den ene S ide af samme en

indlagt Dragkiste og paa den anden en malet Ditto af Fyr,

og i Krogen ved det vestlige Vindue 2 smaajernbundneSkrkn

(hvis Bestemmelse ikke omtales, men blot siges om det ene,

at det var gront og rodt anstroget). Mellem begge de vest­

lige Vinduer, ligesom mellem de ostlige, et stört indlagt Spe il

og under samme et gammelt malet B o rd ; og endelig mellem

dissc Meubler fordeelte 2 „GuldlaederS" Lomestole, andre

GuldloederS Stole og et Skilderi (af hvem eller hvorom, op-

gives ikke).

Fra denne Stue kom man mod Spden gjennem den ost-

lige D o r ind i FrnenS Fadebuur, der paa alle 4 Vagge Var

besät med Rcekker, hvori Husets Malm -, Kobber-, Messing-,

134

Tin-, B lik- og Jerntoi paa den zirligste Maade Var ordnet,

med et uhyre med drevet Arbeide ziret Messingfad (som de

gamle Dobefade i voreKirker) ligeoverfor Vinduet og i M id ­

ien af det Hele, men under Vinduet et Bo rd med Krpderi-

stusfer under. De r flal om Lagen, naar So len stod paa

Vinduet, eller om Aftenen, naar man satte Lys i samme,

have varet en G lands og en Prägt i dette Varelse af alt det

blankskurede og hver Loverdag afstovede Metal, som selv det

starkeste O ie kun paa »ogle faa Mknuter künde udholde.

Gik man derimod gjennem den vestlige Dor, da kom man

fra den Gang eller rettere Forstue, hvorfra en Trappe forte

op til Qvistvarelset og Lostet, og hvorpaa Hovedindgangrns

2 massive Floidore vare anbragte, ind i Storstuen eller S ä ­

len. Lenne Stue havde 3 Vinduer mod Osten og 3 mod

Vesten og et Betra t af violet Floielspapir med indtrpkte

Guldblomster; hvorimod der paa Dorene vare malede störe,

med allehaande Blomster rigeligt besatte Kurve, der naaede

fra overst til nederst, faa langt som Dorfpldingen rakte. Paa

de 2 Piller mod Osten hangt« 2 störe Speile med forgpldte

Rammcr og under hver af dem 3 Lampetter; i det midterste

BindueSindsnit stod m lille indlagt Dragkiste og i hvert af de

andre et indlagt B o rd med 2 Gueridoner. Paa hver af de

2 vestlige VindueSpiller stode derimod 2 smaa Dragkister paa

Fod og ovenpaa samme endeel Theetot; i hvert af Vindues-

indsm'ttene derimod et guldlaqveret Theebord. Paa den

nordlkge V a g Var et i Muren anbragt Skab og under samme

en Kanapee med vavet Betra t; paa hver S ide af samme

en Guldladers Lanestol med blaat Hynde og foran samme

et Theebord. Ligeoverfor paa den spdlige V a g Var derimod

den störe Kamin og paa hver S ide af samme en stör D ra g ­

kiste, paa hvis trappeformige OpsatS en stör Deel Theetoi;

135

og endelig fordeelte iblandt de ovrige Meabler 1 Doustn

Guldlceders Stole og 5 Ditto mindre.

D og — vi bilde kun traette vore Lasseres Taalmodighed

ved med samme Noiagtighed at gjennemgaae de mange ov­

rige Vaerelser, saasom begge Gjestekamrene for Enden af S ä ­

len, Fruens og Jomfruens Kammer bag Fruerstuen, Qvist-

kammeret, Blaastuen o.s.v., og ville altsaa hellere blot sum-

marifl bemcerke, at der i det Hele fandtes paa Gaarden og

Herflabet tilhorende 25 opredte Senge, 15 Kalkelovne, 10

Dragkister og 4 Chatoller foruden en stör Moengde Skabe,

Kister og jernbundne S k r in ; og at der iscer bar en stör R ig -

dom paa Gueridoner og Tabouretter (hvoraf den forste B e -

noevnelse bemcerker smaa runde eller 8-kantede Bordblade paa

en hoi, for det Meste flangeformig dreiet eller vunden Fod

med 3 Been under, og som brugtes til at anbringe Lpsene

paa; den sidste derimod smaa rpggelose Sto le s: Sto le uden

Bagsmcek).

Jovrigt troe vt, at det allerede Anforte vil vaere tilstrak-

keligt til at danne stg et Begreb om hine Dages fimple og

fra vor T ids saa saare afvigende Meublement, og ville alt­

saa blot endnu, — for deraf at lcrre Huusmoderens Be i­

stand noget noiere at kjende, forinden vi gjore hendes per-

sonlige Bekjendtstab, — laste et B lik paa hendeS Guldkleno-

dier, hendes Solvstab, hendes Fadebnur og hendes med Dreiel

og Loerred vpfpldte Skabe og Kister.

hvoraf det vestlige var „salig HerrenS" eller JustitöraadenS „eget K a m ­

mer" s: hanS Contoir eller Skriverstue, og hvortil der den T id var

Zndgang sra den svdlige S id e f lo i; saa at altsaa F ruen egentlig boede

i den nordlige og Herren i den svdlige Ende af Hovedbhgningen, og

der var en forfljellig Jndgang til hver af dem isar.

13V

Hvad saaledes det Forste er angaaende, da fandtes der

(foruden hendes Guld-jagt-uhr (et S la g s Taffeluhr, der af

mig uforklarlige Grunde bar dette Navn) og flere tildeels

repcterende Guld-Lommeuhre) endvidere i Chatollet i Fruer-

stuen: 1 Guld-Halsbaand med rode Stene, 1 P a r ditto

Armbaand, 1 P a r Drenringe med 3 Berlokker, 1 P a r B e r­

lokker med sorte Stene, 1 Brystnaal med Portrait, 1 Svane

med Lanke, 1 P a r Guld-ALrmeknapper, 1 G u ld -E tu i med

Krog og 2 Berlokker, 1 Futteral med Guldflee, Kn iv og

Gaffel, 1 Gulddaase, 1 Agats Ditto, 2 Tastepunge med solv-

forgyldt Plade og Laas re.

I det i Dagligstuen indmurede Skab fandtes dernast fol­

gende So lv to i: 1 Kaffekande, 1 Melkekande, 2 Theepotter

med Fad, 2 Theeflasker, 1 Prasenteertallerken, 1 anden S o lv -

tallerken, 1 stör udbuklet Skaal med Knappe, 1 Skaal med

udbuklet Laag, 1 lille Solvskaal med Skee, 1 Spolkumme, 1

aflang Sukkerstaal med Fad og Hanker, 1 Snkkerkop, 1 Suk -

kerklemme, 2 Sukkerbosser, 1 Sennopskande med Skee, 1

Peberdaase, 2 Saltkar, 1 P a r Lysestager af So ld med ditto

Taxe, 2 Potagesteer, 26 Spisefleer, 5 Viinsteer, 1 Splteflee,

1 Melkeskee, 6 Theesteer, 1 Solvskee med Gaffel og Kniv, 6

P a r Knive med Solvflafter, 12 Knive med stobte Skafter,

12 fiirgrenede Gafler, 1 Doustn Nyrnberger sorsolvede Knive

og Gafler, 1 Bager, 1 storre Ditto med krum Skee, 1 stört

Bager, 1 lille Pokal med Laag, 1 SteenkruuS med vphabet

Solvlaag, 1 SteenkruuS med Solvlaag og den indfattet M e ­

daille og 6 Glasflafler med Solvprop og Lanke; hvortil end-

nu maa henregnes Solvtoiet paa Stadsnatbordet i FruenS

eget Kammer, som ved Registreringen vel ikke blcv skrevet,

men som bestod af et Spc il med massiv Solvramme, 4 störe

Solvasker, 1 mindre Ditto, 1 udgraveret Ditto, 1 B la k - og

137

Sandstein, 1 Vandkande med Fad, solvbeslagnx, eller rettere

med en massiv Solvplade paa Ryggen betagte, Borster, ind-

lagte Kamme, forstjellige Etuier, Hovedvandsceg, Balsombosser

re. re.

I GlaSstjenken eller det i Storsiuen indmurede Skab fand-

teö forudcn de almindelige D l - og ViinglaS endvidere:

1 Glas-Platmenage med tilhorende Skaaler og G la s, 2 P o -

kaler, 1 Pokal med Laag, 1 Ditto, 2 Glaskruus, 1 G laspi­

stol, 3 GlaStallerkener, 1 D lg laS med Daksel, 2 G la S -Sa lt -

sirkener, 3 Karaffer og 1 Glastonde med flebne Figurer.

A f Thectoi, som for det Meste paa senere Bondemaneer

Var anbragt paa Dragkisterne i Storstuen, fandtes 5 Kaffe-

kander, 17 Theepotter, 1 Theeflaste, 1 Theedaase, 1 Sukker-

daase, 5 Sukkerkoppe, 8 Melkekander, 1 Melkepotte, 9 S p o l-

kummer, 7 P a r Chocoladekopper, 6 P a r Kaffekopper og 76 P a r

Theekopper, deels smaa og deels störe, deels sorte, deels brune,

deels blaae og hvide og deels med Blomster og Figurer udzirede.

I Fadebuur, SpiiSkammer og Kjokken fandtes endelig

Folgende:

1) af Poreellain og Steentoi: 1 Fajance-Platmenage, som

bares af en knockende Figur, med Tilbehor, 5 Doustn dybe

og 12 Dousin stade Tallerkener, 3 Saucestaaler, 3 Suppeter-

riner, 22 stade og 2 dpbe Fade, 6 Asjetter og 10 Deserttal-

lerkener, 4 Frugtknive og „1 Smorkande," 8 hollandste S ie ­

botter og 2 Vandkander med Fad samt 1 Peberbosse og 1

Scnnopskande.

2 ) af T in : 10 Dousin stade og 5 Doustn dpbe Tallerke­

ner, 37 stade, 6 dpbe og 4 aflange Fade, 15 Asjetter, 2 af-

lange Ditto og 2 dpbe, 5 Suppestaaler og 1 astang Ditto

samt 1 rund Terrin, 1 Sm orfad, 1 Smorkande og 1 S a u -

cestaal, 8 P a r Lpsestager, 5 Theepotter, 2 Theeflaster, 1 Kaf-

138

fekande og 3 Spolkummer, 1 Sukkerbosse, 1 Peberdaase og

6 Saltkar, 10 V age re , 2 Vandkander med Fad, 3 Bord-

krandse, 1 Tinphramide, 1 med T in overtrukket Theebrat

o. s. v.

3 ) af Kobber: 7 Kjedler, 5 Theekjedler, 6 F-rfade, 6

Kasseroller, 2 Bradepander, 3 „Stegesoer," 2 „Skursteder,"

7 Fade, 2 Durkflag, 2 Theemaskiner, 1 Chocoladekande, 3

Tartepander, 2 Wblesiivepander, 1 JodebrodSpande, 1 Sneg-

leform, 3 Kageformer, 6 Melonformer, 8 Posteiformer, 1

Sprutbakkelseform, 7 Potter, 1 Sengebakken »r.

4 ) af Messing: 4 Kjedler, 2 Sporejern, 2 Kaffekander,

1 Theepotte, 1 Melkekande, 1 aflangt Theebrat, 2 Vagt-

flaale, 2 Rivejern, 5 Lpseplader, 1 Sengebakken, 1 Fisteskee,

1 Durkflag, 2 Skunifleer, 1 Champignonform ».

5 ) af M a lm : 1 Krebseform, 1 Grpde, 1 Morter, 1 S t r y -

gejern, 1 Bordklokke o. s. v.

6 ) af B lik : 4 Sukkerbrodsformer, 9 ALgostformer, 3 Fifle-

fieer, 1 Laxepande, 2 Durkflag, 1 Lyseplade, 1 Kaffebrander,

1 Theekjedel, 1 Stanglogte, 1 Ditto med Horn, 3 Tragt«,

1 Potte- og Pagelmaal, 2 Torvespande, 13 Theedaaser, 1

Rivejern re. ,

7 ) af Je rn : 6 Pander, 2 Bradpander, 4 Fyrfade, 4 Riste,

3 Trefodder, 1 Bradebuk, 8 Gryder, 1 Madgaffel, 1 Vaffel-,

Krnmkage-, Gode Raads- og Oblatjern, 1 Kaffebrander og

2 Bismere (og saaledes leerer man i det Mindste af det

Ovenstaaende Navnene paa de da brugelige Kager, nemlig

SEgost, Vafler, Krumkager, gvde Raad , Sukkerbrod, Cham­

pignon, Sprutbakkelser, Posteier, Melonkage, Sneglekage, J o -

debrod, SEblefliver og Tarier).

Hvad endelig det Sidste, nemlig Frugterne af Fruens

Huusflid, er angaaende, da fandtes der, foruden hvad som

139

alt Var forarbeidet, deels Var i B ru g og deels henlaa »den

for Tiden at bruges (saasom 25 romplet opredte Senge, en

utallig Mocngde Ganglinned, 157 P a r Lagener, 177 deels

storrr, deels vn'ndre Duge vg 74 Dousin Servietter), endvi-

dere endnu uforarbeidet: 40 Al. Dynevaar, 3 Stykker O l-

mervug, 4 Stkr. Bolster (fra 18 til 36 A len), 11 Stkr.

Hvergarn, 956 Al. Laerred og 962 Al. Dreiel.

V i troe saaledes at have gi'vet et forelobigt Begreb om

den Gaard, hvorpaa mine Bedsteforaeldre boede, og den Kone,

der den Tid forestod det Hele; og nu vende vi igje» tilbage

til Fruerstuen forat gjore hendes personlige Bekjendtflab.

Her traeffe vi nu en gammel, simpel Kone, siddende i stnLae-

nestvl, omgiven af sine Jomfruer, Kammer- og Spepiger, og

i Faerd med at eftersee, hvorledes hii» filercde, denne kniplede,

hiin spandt og denne spede. Der ftulde In ge » ved forste

Diekast troe, at det var en Justitsraadinde, — en Titel, der

den Tid faldt lidt sjeldnere og derfor ogsaa agtrdes livt mere

eud nuomstnnder, — man havde for stg; langt mindre, at

denne Kone commanderede en Gaard paa 58— 6— -— 2 og

et GodS paa henved 400 Tdr. Hartkorn, som man den Tid

vnrderede for 39,312— 3 — 4, samt hendes B o og Besaetm'ng

til 3 , 3 0 7 - 5 - l z , og saaledes det Hele, naar hendes Gjeld

paa 12,628 fraregnedes, tilfulde 30,000 Rdl>, en i hiue Lage

saare betydclig Capital. „ Sa lig Herren," som hun kaldte sin

sidst afdode M and (thi hun havde, som sagt, 2 Gange voeret

gift), havde, som ovenanfort, vaeret Borgemester og LandS-

dommer; Han havde, som man den Tid kaldte det, svunget

sig op ved Pennen og havde varret baade en god Jurist og

en lpkkelig Pengenegociant; var saaledes kommen i Besiddelse

af 2 Herregaarde og havde ved Gistermaal faaet den tredie;

var tilsidst JustitSraad og stod paa Springet til at blive

14V

EtatSraad og at oprette sit G ods til et StamhuuS. Han

Var en kille, undersstsig Mand, af et, — i det Mindste i de

senere Aar, — strengt og myndigt Udseende; havde, — «folge

stt Portrait, — smaa, smalle og graae Dine, starke hvslvede

Brpn, lang og tyk Nase, bred Mund, H nl i Hagen og ma­

gert Anstgt. H an gik til daglig om Formiddagen i en saa-

kaldet Papahue af rodt Damast, foret med Multum af samme

Farve, sammenbunden oveni med en Silkefloife og kantet for-

neden med Kammerdug og Kniplinger, som Var foldet et P a r

Fingersbred op over Huen; fremdeles med Sloprok af rodt

Damast, foret med samme Couleur M u ltu m ; paa Fodderne

rode Saffians-Tosler og i Munden en lang Keiser-Kridtpibe.

M en naar Han enten havde Fremmede eller selv drog i Visit,

Var Han ifort en stärkt puddret Allongeparyk med 9 Räder

Bukler ved Siderne og nedhangende Lokker paa Ryggen;

hvidt Halsbind, som Var lagt i Lsg, men »den S lo ife ; Ka l-

vekros af blommet Kammerdug; rod SkarlagenS Livkjortel

»den Krave og Rabatter; paa den ene S ide af samme en

Rad störe spundne eller Kameelhaars-Knapper, og paa den

anden S ide uhpre brede Knaphuller; körte SErmer, som stum-

pede midt paa Forarmen med brede nedhsngende Opflag, der

foroven, hvor de rundt om vare besatte med en Rad Knap­

per, ncesten naaede til Albuen; störe udtungede Manstjetter

af blommet Kammerdug, som ved den mindste Bevcegelse

faldt tilbage, saa at den broderede Linning med sine deels

glatte, deels emaillerede Guld-ZErmeknapper saaes overHaand-

leddet; en hvid Graditurs Eenspcendervest »den Krave med

bred B o rd af störe forstjelligfarvede Blomster og lange Skjod

med Lomincr i; og endclig Knsbuxer af samme Couleur som

K jorte lrn ;*) samt formodcntlig, — hvad endnu i inin B a rn -

SaaledeS er Han i det Mindste 1756 astegnet af Rem in i sit 56

141

dom 1793 blandt gamle Folk vor brugeli'gt, — de saakaldte

Stovlemansijetter, der fra Stovlerne af gik op over Knaeet.

Den Tid, vi her omtale (ncmli'g fra 1775 til 1780), havde

Han alt for 10 Aar stden sagt alle sine stolte Planer og al

Verdens glimrende Forfcrngelighed Farvel, og Hans Enkefrne

havde nu sine 67 Aar paa Vagen, Var en Kone af Mi'ddel-

storrelse, sijondt hun maaskee Var hoiere end hun lod til, da

hun nu af Alderdom gik stärkt forover og nedboiet; Var

derhos mager, indfalden og rhnket. H un havde, «folge sit

Portrait, et langt, smalt Ansigt, blaae L>ine og hoie hvoel-

vede Brpn, en lang smal Nase og en lille fiin Mund, hvor-

hos hendeS Hoved rhstede af Alderdom og satte de lange

rodt-underforede Sideflipper af HendeS blaae Kappe i en

uophorlig Bevcegelse. Forresten gik hun til daglig, som sagt,

med en blaa t«t omfluttende Hue, hvis lange Sideflipper

hamgte ned over Skuldrene og vare forede med Rodt. Under

Huen bar hun et saakaldet Liiir med Kniplinger, der ikke

alene i Panden stod sine 2 FingerSbred frem foran Huen,

men ogsaa med et afrundet Hjorne gik betydeligt ud over

K inde«; derncrst i en tcrt op i Halsen hcrgtet mork Kattuns-

Kjortel med störe Ranker og Blomster i; under samme et

langt og stivt Sno rliv (thk det var i celdre Dage saavel de

gamle som unge Damers uadflillelige ALgide), men om H a l­

sen et hvidt Kammerdugs-Torklcede, som gik ind under K jor-

telen; fremdeles et fort og hvidt broget Kattuns-Forklcede

med Lommer i, et stört Knippe Nogler ved Siderne og hoi-

hcrlede Tofler eller Skoe. H un var en soerdeles gudfrygtig

A a r ; paa et mindre Brpststykke seer Han derimod langt bedre, federe

og mildere ud, har der Halsklud med lange F lippe r, red Ajole og

red Best, begge uden Krave og med 1 R ad Knapper.

142

Kone, laste regelmasstgt hver Morgen og Asten et langt

Stpkke i sin Bibel, forssmte sjeldent sin Kirke — og aldrig

sin Altergang, lod sine Folk hver Asten holde B o n , var i

hoi Grad gavmild mod de Fattige, for hvilke hun endogsaa

lod indrette et Hospital, og dem hun ved Hoitiderne forspnede

med Sp ise; glemte Heller ikke Praest og Degn hverken med

Offer eller med Udviisning k Skoven og var saaledcs, ester

den T idS Begreb, en fand Christen, men var det vist ogsaa,

hvad som har noget mere at stge, i Hjertet. Derhos var

hun stedse god og blid og rolig; hun havde vel en stark og

grov, ja ! man künde nässten sige barst Stemme^ men hun

talte derhos langsomt, og den stsrste Heftighed, hun lod stg

henn've til, var at sige til sine Piger, naar de gjorde hende

det altfor broget: „ R aa ! det er, saa Gud I da ogsaa for-

fardeligt," eller, naar Sonnen (der med al sin HjertenSgod-

hed i de pngre A a r stal have varet af en heftig Charaktere)

med Hidstghed trattede hende imod: „Nek! nn er D u , saa

G u d ! ogsaa for flem, C la u s! " eller, naar Han gar i stnHid-

sighed rendte ud og flog Deren heftigt t ester sig, at hen-

vende sig til Svigerdatteren med de O r d : „ R u er, saa G u d !

C laus vred, lille Datie r!" T il dagligdags trippede hun som

en god Huusmoder omkring i Kjelder og Kjokken og saae

Alting noie ester; og naar hun havde gjort denne sin Ronde,

tog hun PladS i Lanestolen foran sin Se n g , bestjestigede sig

med et eller andet Haandarbekde, laste i Bibelen eller sang

med sin klingre, men badende Stemme et P a r Psalmer; og

naar dette var forbi, maatte Forvalter, Ladefoged o. s. v.

aflagge hende deres arbodigste Rapporter. O m Astenen

fandt man hende paa samme PladS og paa samme Maade

bestjeftiget, men derhos omgiven af sine Huusjomfruer, Kam ­

mer- og Spepiger; og medens Folkene i Borgestuen ved de-

143

res Astenlampe ' ) stranimede Hinanden med Forteellinger om

de mange Ellefolk og Logtemcend i Skoven, den gloende

Drage i Gruusgraven, det Spogelfe, der gik omkring i S k o ­

ven med Hovedet under Armen; den Pige, der havde hangt

stg i Rullekjelderen og hver Asten satte Nullen i Gang; den

Nabo, der havde faaet Fanden op at age 2 ); den Nabokone,

der ikke künde doe, for man borttog hendeS Spiritus, der sad

som en Fro i et G la s og gnavede paa et Stykke Sukker;

den Kam p, en Naboprcest havde med en Gjengangcr, der 3

Gange blaste Bogen fra Ham, for Han künde mane Ham ned

i en tilstodende M ose; de mange Uheld spaaende Barster,

«aar f. Ex. Dodsuhret havde beghndt at pikke, Likgfuglen at

jamre stg, Hunden at tnde op imod Gaarden, Bordklokken at

ringe af stg selv; ikke at tale om de mere ligegyldige Barster

eller saakaldte Veirprofetier, f.Ex. de starke B ra g i det gamle

Egechatol (der i lang T id tjente somBarometer her paa G aar-

r ) T h i ogsaa det horte til T idenS Eiendommelighed, at man endnu den

T id Lrandte Lampe og ikke L - S saavel i Borgestue som i Kjokken og

dertil ikke -rügte B a ge r af G a r n , men M a rven af de saakaldte S a -

ver eller Lyseflv.

2 ) og da Han- Hefte derfor ikke künde trakke Dognen a f Stedet, ved at

kigge gjennem Hüllet paa Selepuden opdagede, at Fanden laa bag i

Dognen, hvorfor Han sprang t il, forat flye Fanden Noget at -estille

(thi A lt kommer an paa at -eftjeftige Ham, jfr. ThieleS F . S . 1, 1

P a g . 18 8<z.), at tage det ene B agh ju l af og smide det op i D o g ­

nen, idet Han sagder „G aa D u nu i S tedet!" hvilket denne ogsaa

fandt sig i og tjente Manden en T id lang for B a g h j u l, indtil denne

handelsesvnS flog J ld til sin P i-e , da Fanden (a f F rygt for S t a a -

let) rendte sin De i, og Manden vcrltede. T h i S ta a l kan Fanden nu

engang ikke fordrage, hvorfor en af mine sal. Forceldres Kudfte ogsaa

engang hjalp sig ud af en lignende Forlegenhed ved at gaae 3 G ange

rundt om sin Vogn og for hver G an g flaae 3 Gange J ld med sit

Fprstaal.

l4L

den), der stedse imod Sto rm og Uveir lode sig höre, fordi Egen,

hvoraf det var forarbeidet, bar fceldet i Storm o.s.v. o.s.v.,

fortalte derimod Fruen sine Piger saa gjerne og saa Meget

om gamleDage ogFortids Begivenheder, * ) men isoer om,hvor

i ) D e fleste a f bisse Forta llinger gik vistnok ligeledeS ud paa Anelser,

Varfler og andre Eventprligheder, som den T id vare en v o x iie z dog

m inder jeg endnu et P a r Stykker a f et mere Historist, stjondt ikke

mindre vidunderligt S l a g S : den forste nemlig om en F ru P u lz (men

hvilken, veed jeg ikke), der var saa stark, at hun künde rulle slere

Tintallerkener sammen og bryde Hestestoe over med de -lotte Hander,

samt engang hendeS M a n d havde gjort sig unyttig , i stiv A rm holdt

Ham ud over en Trappe, indtil Han maatte krybe til K o rftt; og den

anden om en gammel Froken, h v is N a vn jeg ikke m inder, men h v i-

Heste havde varet saa urolige underveis, at hun havde svavet iL iv S -

fare, og som dersor, nu hun kom hjem til sin Port, takkede G ud saa

mindelig, fordi Han havde frelst hende; men i det Sam m e hun vilde

kjore ind ad P o rte n , valtede og brakkede baade Arme og Been; —

H isto rie r, der natu rligv iis nu maae tabe derer In te re s se , allerhelst

naar man ikke engang kan opgive N avn eller Sted , men som vist den

T id , maastee netop for derer EventvrlighedS S k v ld , med megen I n ­

teresse bleve horte og vist ikke i mindste Maade -etvivlede. Forresten

kan jeg ikke vide, om det sidste S a g n om Frokenen, der valtede, ikke

flulde vare en forvanstet Udgave a f Sagnet om Froknerne S va ve sra

Harritzlefgaard; thi om bisse 2 Frokner (hvoraf Elisabeth dode 1618

og Eleonore 1 6 2 4 ), hvis Fader Jorgen dode 1571 og derer Broder

Jorgen 1 6 1 2 (R ü g . 2, 1, 8 ) , og som selv 1 6 1 2 stulde have ladet

Hsyerup Kirke opbvgge, fortaUer m an, at derer Heste engang lob

lobste med dem, og at de da i Fa rens S tu n d lovede ikke blot at be­

uge den Kirke, men ogsaa at lade sig i samme begrave, hvor derer

Heste standsede, hvilket omsider stete ved Skam by K irke , hvorfor de

ogsaa (idet de formodentlig tilstreve KirkenS aandelige Patron derer

Frelse) 1 6 1 8 , da den ene af dem dode, stjenkede störe Gaver til

denne K irke , hvor de begge ligge begravne (see Skam bv 1 6 1 8 og

1 7 0 6 ) , og det med den Forbandelse, at over dem, som forvanstede

bisse derer Gaver, stulde al den H avn og S t r a f komme, som fordum

145

strengt hun selv havde havt det i sin Ungdom, hvor haard

hendes sal. Fader havde vceret imod hende, hvor haandgri-

beligt Han havde tvunget hende til at cegte den gamle Mand,

hun forst havde voeret gist med, hvor flinsyg denne gode

Herre havde vcrrct >), hvor streng den sidste „salig Hcrre,"

som hun kaldte sin anden M and , undertiden havde vceret

imod hende, naar de mange Sladderqvinder, der lob hos

Ham forat fremme deres egne Anliggender, ikke sjeldent satte

Ondt for Fruen og hendes Jomfruer, naar disse ikke stedse

havde foiet deres Onster; hvor meget Uheld der Var modt

hende saavel i hendes forste som sidste ALgtestand; hvorledes

Lynilden Var flagen ned i deres Kirke i Munkebo og paa Ul­

richsholm (d. 29 Jan. 1730); hvorledes de en Hoitidsasten,

da de kjorte hjem fra et Besog, havde seet deres Preestegaard

bramde i Lüsten, og hvorledes den virkelig Var afbrcendt samme

D ag i nceste A a r (heilig 3 Kongers Asten 1740); hvorledes

der Var sloiet J ld af Tommermandens L>xe, da Han gjorde

det forste Hug til den nye Bygning, og hvorledes ogsaa dette

Varsel Var gaaet i Opfyldelse og Gaarden anden Gang Var

lagt i Aste (dog forst d. 7 Deebr. 1 7 7 3 ); hvorledes et gloende

kom „over Pharao og SEgPpterne" (Hofm . F . 5 P a g . 2 6 4 '6 7 ) . M e n

om de red denne Leillghed rallede og ilere lemlastede, det veed jcg

ikke; derimod sortaAer E lis . Bryste om derer BroderS (M ögen» S ra d e

til S ra d irh o lm » ) Frue Mette Spe il, Johan Christoffersen Lindenor»

Enke og en Datie r af H an s S p e il til Borredp og Cathrine Ahnefeld,

at hende» Hestc ogsaa (engang lob lobste o g ) stprtede ud orer en

B ro , hrorred hun sel» saldt i Aacn og druknede.

) Hrilket iseer stak have pttret sig en en gan g , da hende» Berlokker rare

komne til at hange i en Herre» Kalvekro», og M anden ble» «rolig

«rer, at de stode saa lange og saa tat red Hinanden, inden Fo rr ik lin -

gen med Lcmpe lod sig lose.

3 Hestc. 10

146

R iis paa Htmle» (s: en Komet) habde truet dem medQbteg-

dod og D prtid , og hvorledeö Qvcegsygen ogsaa 2 Gange

(nemlig 1745 og 1769) havde bortrevet naesten alle deres

Koer; men fremfor A lt, hvor uendelig meget de desuagtet

havde havt Herren for Hans rige Velstgnelse at takke.

S a a simpel var altsaa sal. Fruens Dragt og Feerd om

Sognedagene; men om Sondagen var hun derimod stadseligere

paaklüedt og habde da gjerne en mork SirtseS, Taftes eller

Silkekjortel paa, Forklcede af blommet Kammerdug og i sam-

mes Lommer sin Gnld-Smmsdaase, Hovedvandsceg eller B a l-

sombosse; hvid Hue med blaat Underfoder, et finere

Lim med kostbarere Kniplinger, lange hvide Alluns Klaphand-

ster, hvis Klap var broderet (eller som man den Tid kalbte

det: baldpret) med Blomster af forstjellig Couleur Silke, og

i Haanden sin Vifte; derhos, som Reisekleedning paa Veien,

en lang Kaabe, en lille Muffe og en fort Floiels Kyse, ban­

net som Schoeferhat og besät med sorte Perlesnorer og oveni

en couleurt Silkefloife. I bette Costume drog hun til Kirke;

reiste hun derimod paa Vistt, da var hun endnu, som vi

snart skulle erfare, i en langt stivere Stabs. M en hun maatte

nu reise, hvorhen hun bilde, saa havde hun paa enhver af

sine Reiser, der stedse, selb til Kirke, stete med al udvortes

Pom p og i Kareth med 4 Heste, ^) den eiendommelige Skik,

> ) D en sidste, der lignede et lille E tu i, »ar til at oplukke saavel i M id ­

ien som i begge Enderne; i M idten havde den, ligesom det hjerte-

formige Hovedvandsag, en a f Hovedvand gjennemtrukken Svam p, men

i hver Ende 2 forsijellige S la g S B a lsom cr, hvis Lugt endnu efter

7V A a r s Forlob ingenlunde gansie har tadt sig.

2) hvorhos den gamle Kone paa ingen M aade var bange, t hvor viltre

endogsaa Hestene vare og i hvor galt de endogsaa toge afsted, men

trostede immer de Andre, der llagede og jamrede sig, med de O rd :

„ D a r kun rolig, lille B o r n ! det har, saa G u d ! ingen Fare ,"

147

at hun, saasnart hun kom forbi den Kirke, hvori hendes sal.

M and Var begraven, reiste flg op i Vognen, vendte stg imod

Kirken og neiede dybt for „Salkg Herren." O g kom hun

forbi den Kirkegaard, hvor hendes kille Sonnedatter Var be­

graven, da neiede hu» ikke blot, men kyssede ogsaa paa F in ­

geren ad „den kille Guds-Engel," som hun kalbte hende; lige-

som hun Heller aldrig forsomte denne P ligt, naar hun fra

Vognen af gik over Kirkegaarden til den kille D o r i Kirkens

Chor, der for hendes Beqvemmeligheds Skhld Var indrettet,

og saaledes kom tcrt forbi „Engelens" Grav.

A f en ganste anden Kaliber Var derimod Fruens enestc,

nu 25-aarige Son . E n Generation dhbere ned i Tiden gjor

allerede en Valdig Forskjel t Tankemaaden; Han havde desu-

dcn vceret meget ude; thi efter fra 1755 at have havt Krog

til Inform ator, Var Han uden Tviv l 1765, ved Faderens

Dod, sat i Huset hos Hr. Tonne Bloch (der fra 1758 havde

vceret Feltprcest og fra 1763 til 75 varSogneprcest i M iddel-

fart) og et P a r Aar senere i Huset hos Rector Peter Te-

tens i HorsenS (som sammesteds Var Rector fra 1756 til

73) 2 ), ligesom Han ogsaa fra HorsenS Skole til Univers. i

r ) som foretog sig en Reise med Ham til sine Svigerfo ra ldre i M e idorf

og omkring til sin KoneS Fam ilie L Dithm arsten, hvllken Reise efter

Foregivende gik paa sal. Fruenö Bekostning, da den foregaves at

vare foretagen forat gjore hendeS S o n bekjendt med Verden, og hvor-

til jeg virkelig sinder, at Pengene aldeles ikke ilde vare anvendte.

2) og vidste min sal. Fader endnu paa sine gamle D age fra denne sin

Skolegang ret Meget at sortalle, f. Ex. om en davarende Officeer i

HorsenS (jeg troer Han hed Benzon), der var saa stark, at naar Han

red ud af Porten, künde Han gribe i en R in g i Porthvalvingen og

have baade sig selv og Hesten fra Jorden (Noget, man ligeledes for­

taller om La rS Brokfenhuus paa E g e s io v ) , og som ligeledes künde

10*

148

Kjob. blev dimitteret, hvor Han »folge Univ. Matriklen den

25 J u li 1770 blev Student, og hvor Han stden fortsatte

sine Studertnger, indtil Han havde faaet dansi jun'disi Exa­

men. D a Han nu ved denne Leilighed havde logeret og

bare en F j a l over sit Hoved paa Legge sine H ander, mcdenS en

Trompeter p -a hver Ende a f samme Llaste et Stykke. FremdeleS om

den saakaldte kloge M a n d i Tammestrup (altsaa i Tolstrup S . D oo r-

herred) ved HorsenS, til hvem den L id Lande Fornemme og R inge og

Llandt dem ogsaa Sko lenS Disciple tpede ud forat ersare dereS Frem -

tidS Skjebne; og endelig om de mange D rillerier, Han var udsat for

a f en anden Skolediscipel, den senere som Sogneprast i Randlev nok-

som Lekjendte H r. H a rtm ann , som den T id gjorde tusinde Optoier i

S ko le n , ikke alene krob op i Traerne om Aftenen forat ose D and o.

s. v. ned paa de Forbigaaende, men engang endogsaa koö Livet a f en

gammel M a n d i B ye n ved paa S ty lte r at snige stg under Hans S o -

vekammervinduer i 2den Etage og raabe til Ham: „Besiik dit H uuS,

thi D u p a l doe!" re. rc.

1 ) og hvor man den T id i Forhold til sin Duelighed fik et storre eller

mindre Anta l „V e ne " ved Examen og i denne Auledning sagdes „at

gaae paa saa og saa mange Been." H vor mange Been m in sal.

Fader ved denne Leilighed kom til at gaae paa, er mig uvitterligt;

men Han selv var oprigtig nok til at sortalle, at, nagtet Han baade

da og senere var Lekjendt for en dygtig Regnemester, fik Han dog,

ved en Ham under Examinationen paakommen Fo rv ir r in g , om jeg

mindeS ret, N u l eller Noget, der lignede N u l, i Arithmetiken; ligesom

sal. R iS L rig h fortalte, at det var gaaet Ham i Philosophien, hvori

Han senere blev Professor. Forresten git Studenterne den T id stedse

med Kaarde og trekantet H atz og da min sal. Fader derho- som os­

test gik i -laae Klceder, saa blev Han ogsaa oste ifolge Han- egen

Forta lling a f Matroserne ( naturligv iis i tilborlig Afstand ) antagen

for en Soofficeer, hvilket undertiden gav Anledning til en og anden

S p a S , Han enduu tit med G lade fortalte.

2 ) N a a r dette Pete, kan jeg ikke med Bestemthed angive; men jeg veed,

at Han opholdt sig i Ksobenhavn, da Struense 1 7 7 2 den 17 Zan .

blev fangSlet, eller i det Mindste da Han den 2 6 April s. A . blev

140

habt Omgang i fornemme Huse, saa var Han derved aldeles

bleven moderniseret og Var, hvad Han selv tilstod, som Folge

deraf i sine yngre Aar en Horst elegant Herre; hvortil end-

nu bidrog, at Han hverken, som Datidens aeldre Herremcend

og Junkere, brngte S n u u s - eller Rsgtobak, nod Brcrnde-

vnn eller andre Spirituosa, og Heller ikke, som de fleste

af den Tr'ds pngre Herremaend og Jnnkere, var en Liebhaber

af Jagten, den Han ganske overlod til Forvalteren og Skht-

ten og ingensinde deeltog i. 2) Derimod var Han nok en

Elster af at tumle stg paa en vild Hest og at galoppere af-

sted over Marker og Enge; men störst Liebhaber var Han af

at eonversere (eller hvad man den T id kaldte at courtisere)

med Damerne og at spille Kort med Herrerne, eller, i M a n ­

gel paa begge Dele, at läse fra Morgen til Asten. H ans

henrettet, hvorom Han vidste en stör M angde p a i-t io u Ia r iL at fortalle.

A t Han sorresten Heller ikke ved denne Examen -rilleerte, maa jeg

deraf flutte, at da Han 1 7 7 6 ssgte om at -live DicelandSdommer,

maatte Han Lillige ansoge om V e n 'ia m OlrrhrLeteris.

1 ) H an var saaledeö over trediveAar, for Han -egvndte at dritte B r a n -

deviin, der dog den T id var saa alm indeligt, at man itte blot stulde

have sin saakaldte „D ram " (et O rd, der flal have engelst Oprindelse)

til sin Frokost og Aftenöm ad, men ogsaa istedetfor Mellemmad eller

O va ld snadver stulde have sin T aa r til en Sn itte B r o d , naar K lok-

ken, som man den T id udtrykte sig, „flog 5 i B ispegaarden."

2 ) Jagten, som ellerS udgjorde HerremandeneS storste G lad e , var for-

resten paa denne E g n a f et 4 -d o --c lt S la g S : den forste, som gjerne

overlodeS til Skyllen, var nemlig Agerhonsefangsten, der -estod i for­

medelst en udspilet Kohud at drive Flotten i et i Form af en A rm ­

ruse opstillet G a r n ; den anden var Vildandejagten, Sn ap p e - og Dek-

kasinjagt, som dreveS ved Skyde - og Honsehunde; den tredie K lapjag -

ten og den fjerde Stoverjagten, hvilke 2 sidste drcves til Hest, da den

Tid, for Jordernes Udstistning, hverken Grofter eller Gjerder hindrede

Zageren i til Hest at forfolge sit R o v ; jfr. R ü g . 2, 1, 11.

150

M oders gammeldags Simpelhed og «afladelige Moraliseren

var Ham naturltgviis Paa ingen Maade tilpas, og Hans na-

turlige Hidflghed gjorde, at det, som sagt, undertiden fra Hans

S ide kom til haarde Optrin imellem dem, naar Han syntes,

at den gamle M oder, som fra Barndommen af havde for-

kjoelet Ham, tkkun altfor egenflndig hcrngte ved den gamle

Slendrian. Forresten Var Han den bedste S j a l af Verden,

og Hans storste Frpd Var ikke blot at tjene, men endogsaa

med en aldeleS hensynslos Selvopoffrelse at tjene sine M ed-

mennesier. Han havde derhos en stör og ubegrcrndset

Lpst for Lecture og en mageslos Hukommelse, saa at Han

M a n holder i Almindelighed fo r, at der i enhver Familiehistorie aa-

benbarer stg en v is Triplicitet i S la g ten ö Udvikling, der i Sa rd e le S-

hed pttrer stg i 3 a f denS nedstigende og i denne Henseende meest

characterististe Generalioner, hvoraf den forste eller Faderen paa en

v is M aade repräsentier Legemet eller den legemlige, den anden eller

Son ne n S ja le n eller den psychiste, og den tredie eller Sonnesonnen

Aanden eller den intellektuelle U dvik ling; det v il stge: den Forste, der

ligesom udgjor S tam tra rtS R od og Stam m e, lcrgger Gründen til

Fam ilienö R igdom og Besiddelser; den Anden, der ligesom udgjor

T raetS Grene og B la d e , udmcrrker stg ved S ja le n S bedre Egenfla-

ber, Foielighed, Velvillie og Godgjorenhed; og den Tredie, der lige­

som udgjor TraetS Blomster og Frugter, skulde endelig udmarke stg

ved den hoieste G rad af A andSudvik ling, der er demeldte enkelt-

staaende Stam m e m ulig og med dens Zndividualitet og ovrige E ie n -

dommelighed forenelig (kort, som Digteren synger, „Frugten af det

bedste Fro , „d e n " har kunnet bare"). O g jeg maa virkelig tilstaae,

at det vilde have gladet m ig , hvis jeg nogensinde künde have tröstet

mig ved i samme G rad at have svaret til denne min Andeel i F a -

milienS Bestcmmelse, som saavel min Fader som min Fürfader unag-

telig have svaret til dereö.

2) saa at Han ikke sjeldent glemte at klade stg paa om Morgenen, naar

det under Paakladningen faldt Ham ind at flaae Noget eftcr i en

15t

ikke blot künde huste, hvad Han laste, men endogsaa ester

AarS Forlob erindre, i hvilke» B o g Han havde last det, og

paa hvilket Pagina eller i det Mindste paa hvilken S id e af

Bogen det havde staaet; thi isar med Henspn til T a l, saa-

som Aarstal og Datum, Var Han, saa at stge, et levende

Lexicon.

Med denne nnge Herre forestod imidlertid nn en „Haupt-

und Staatsaktion"; thi saasnart A lt Var bragt i Orden med

Hensyn til Skistet ester sal. JustitSraaden, og samme Var

fluttet, hvilket forft stete 1775, saa maatte der naturligviis

tankes paa et passende Parti for Gaarden- tilstnndende

Arving.

E n Adelsmand af Fruens saakaldte Stadsvenner, som

boede paa Grandsen mellem Skovegnen og Sletten (nemlig

B og , og Han da fordybede sig i samme; ligesom Han om V interaft-

nerne tit laste ved LhSningen fra sin Kakkelovn, naar HanS Lp S siap

op, for man bragte Ham et andet, og aldrig künde komme ned at spise

fer 1 Ovarteer eller z T im e ester at Han var kalbet t ilb o rd s , fordi

Han, som Han udtrykte sig, enten var midt i enM ening eller i et C a -

pitel, som Han sorst siulde have til Ende. V o r beromte S u h m omta-

ler et Sted i sine S k r is te r, at Han i sin Ungdom i nogle saa A a r

havde gjennemlast et heelt Bibliothek paa slere tusinde B i n d ; men jeg

gab virkelig vidst, hvormange 1 000 B in d min sal. Fader Laade i sin

Ungdom , Manddom og Alderdom havde gjennemlast. T h i da Han

laste fiere Sp ro g med Fard ighed og ingen Leilighed, vare sig B e -

kjendleres Bogsam linger, Laseselstaber, Leiebibl. o.s.v., lob gaae forbi

uden at jkaffe sig Boger fra samme; ja ! man selv i HanS sidste

A a r ingen storre G lade künde gjore Ham end at laane Ham en smuk

(helft Historist) B o g , og man da künde vare temmelig v is paa, at

Han kom ikke med stn gode V illie fra sit Kam m er, for Han ikke a l-

cne havde gjennemlast, men endogsaa gjennemstuderet samme: saa

maa Antallet af de B oge r, Han i en Rakke af over 70 til 6 0 A a r

havde last, vist ogsaa have varet en Sne e s tusind, om end ikke flerc.

152

Kammerjunker Fineck paa Dallund), fik ved denne Leilighed,

— fljondt selv en Pebersvend, — den Idee at arrangere et

Parti mellem disse saa holst forstjellige Egnes ikke mindre

forstjellige Beboere. O g stjondt man stulde troe, at det Var

et Forsog paa at forene J Id med Band, fandt dog den

gamle Pebersvends Forflag paa begge S ide r det fuldkomneste

B ifa ld ; en T ing, der formodentlig paa begge S ider havde

sine „gyldne" Grunde.

Den gamle Frue klcedte stg altsaa en Morgenstund i sin

Stadsd ragt, nemlig S a t paa Hovedct, et bredt Baand af

hvid Silke og tat besät med Slo ifer (eller maastee et Guld-

smpkke) om Halsen, sin StadSadriaene, s: en Kjortel, fortil

aaben og bagtil med mangfoldige brede Lag i Rpggen, der-

hos med sine tilborlige Pocher forspnet , samt med et lost

Smcek af en fra Adrianen forstjellig Farve, stundom af

So lvm or eller i det Mindste med Solvblomster rigeligt besät,

samt den saakaldte „Mandoline," s: et S la g S Prastevinger

af samme Tot som Smakket, om Halsen; Skjort af samme

Couleur som Adrianen, Klaphandfler paa Armene, Guld-

r ) endstjondt det her med Hensyn til Drudgommen gik som saa oste i

Verden, at Morgenen nemlig lovede M e re , end Astenen holdt; thi

stjondt den tilkommende Svigerfader eiede 2 komplette Herregaarde,

som man paastod, gjeldfrie og havde kun 4 B o r n , 2 Son ne r og 2

Dsttre, blev dog den hele A rv , der faldt i D ruden - Lod, 6 7 0 0 Rd l.,

og diSse kom endda kun langsomt og plukkeviis in d , og var derhoS

saa meget m indre, som hun , paa sin tilkommende Svigerm oderS

Forlangende, fast aldele- intet Udstyr havde faaet.

2 ) thi det egentlige Fistebeensstjort var dog allerede den T id af D ru g ,

fljondt en saadan FistebeenSstjortS - Adriane med S l a b , der 1729

havde varet hendeS forste Bryllupskjortel, tilligemed hendeS broderede

Kamfutteral af 1723 og HendeS saakaldte Ravneklud af 1722 endnu

her paa Gaarden opbcvareS.

153

ringe paa Fingrene og Viste i Haanden. (19 Aar tidligere,

nemlig 1756, er hun derimod i sit 48 Aar tegnet af Remin

i folgende D ra g t : paa Hovedet en hvkd Kniplings Dormense

eller hvid i Kanten, bolgeviis med Kni'pli'nger besät og i

Bunden med smaa rode chinesiske Blomster udziret Kappe

uden Oreflip eller Hagebaand, og derhos med kort afskaaret,

castaniebrunt Haar, som er krollet i Nakken; i Orene floife-

formi'ge Guld-Bandelokker med Stene i ; om Halsen et med

Stene besät Guldsmykke og fra samme et stört nedhamgcnde

floifeformigt Guldsmykke; forresten bar H a ls og B ryst; mor-

keblaa Silkekjole med meget langt og smalt eller stcerkt ind-

snoret Ltv, stcerkt nedstaaren baade paa H a ls og R yg og der­

hos besät med en blommet KammerdugS-Strimmel; foran et

gult Silkesmcek, broderet med Blomster af forstjellige Cou-

leurer; körte ZErmer, som kun naae til Albuen, med Opflag

paa og derfra nedhaengcnde lange blommede KammerdugS-

Manstjetter; og endelig Kjortelen lagt i rige Folder om Höf­

ten, men, som det synes, hverken med Fiflebeensskjort eller

Pocher). Junkeren (thi saaledes kaldte man stedse Sonnen,

for Han tiltraadte Gaarden, medens Han derimod stden stedse

kaldtes „Herremanden") ' ) iklcrdte stg ligeledes ved denne Lei-

lighed stn soedvanlige Galladragt, nemlig en rod- eller guld-

plettet og derhos „guldtresset" Floiels Livkjortel, samme

S la g s Beenklceder med „Guldbrokades Kncrbaand" og steen-

besatte Knoesparnder, silket Best med bred Bo rd og lange

Skjod, Silkestromper og Skoe med steenbcsatte Spcender

^1 Kirkebogen har endnu en anden Gradation i T itu laturen; thi der

kaldeS Han 1771 som Student Seigneur, 1 772 som L x . Iu r i s M o n ­

sieur, 1775 som Fastemand og 1 777 som YEgtemand Herre, fra

1778 H r. Cancellieraad og fra 1780, da hau havde arvet Gaarden,

Hr. Cancellieraad til Elvedgaard.

154

paa, dem Han, hver Gang det gjordeö fornodent, afvistede

Stovet med et Silkeklade, Han til den Ende stedse bar i

Lommen; i Haanden stn lange Spanstrorsstok med en «d-

graveretGuldknap, og i Vestlommen stn Hovedvandsflafle, der

for Ham Var, hvad Snrm S- og Rogtobak Var for andre D a -

tidens Herrer.

Saaledes udrustede satte de stg nu begge i en forgyldt

Kareth med 4 Heste for; Tjeneren og Kudsten, — den stdste

med en fort Pudelhund mellem Benene, — havde begge

gront Liberi med blaae Overkjoler, Solvsnor og Solvtresser

om Hatten; og saaledes kjorte de til den paa Sletten beteg-

nede Gaard, hvor man formodentlig alt ved Magleren Var

forberedt paa deres Komme. H o s stdstncrvnte Adelsmand,

hvis Gaard omtrent laa paa Halvveien, aflagde de nu ved

samme Leilighed deres Vistt. Her kom man fra Ladegaar­

den op til Borgegaarden gjennem en med Skydehuller for-

spnet Brandmuur. Jndgangen paa Stuehuset Var gjennem

et 8 -kantet Taarn omtrent midt paa Hovedfloien; over

samme 2 adelige i Steen udhugne Vaabner, som betegnede

(Taarnets) Bygherre, og Aarstallet 1634, som betegnede

(sammeö) Bpgningstid, og ovenover samme igjen en paa

Taarnet anbragt Solstive. Opgangen Var en Vindeltrappe

i bemeldte Taarn , hvorfra en Gang forte til Dagligstuen,

der Var betrukken med et i Couleurer vavet Betrat ä In

K ob e liQ af 1596, hvis bibelfle Figurer deels ved deres Le­

gemsstorrelse og levende Colorit og deels formedelst den ide-

lige Bevcrgelse, hvori det lost Hangende Betrat fast uafbrudt

var, — isar naar der Var J ld paa Kaminen, og sammes

Funkten forogede Blandvarket, — havde et radsomt, spogel-

seagtigt Liv. Den M a n d , som modtog dem i denne Stue

eller rcttcre ved Opgangen til samme, Var e» 50-aarig Pe-

155

bersvend, den Tid det personificerede franste Gallanteri (og

det, som man paastod, i en dobbelt Henseende) og derhos

Hot st forstjellkg fra den vrantne, mistroiste O lding, hvortil

Eensomhed og Alderdom tilsidst forvandlcde Ham.

Paa den ovrige Vei Var der forrestcn, saasnart man

havde sagt Skovegnen Farvel og Var passeret forbi den for-

omtalte Graendsegaard, aldeleS intet Tütrcekkende mere for

Oict, med mindre man dertil vilde henregne en vid og ube-

grcrndset Udstgt over den nogne og fast uendeltg udstrakte

Slette.

Endelig noermede man sig Gaarden, som laa i Enden af

en B y og «mtddelbart op til sammes Kirkegaard og Kirke.

Vel Var den bhgget af en Adelsmand 1550 (altsaa 84 Aa r

for Gramdse- og 171 Aar for Skovbogaarden bleve ombygte),

men havde desuagtet lidet eller intet AdelsmarSsigt ved stg,

hverken Grade eller Mndebrocr, hverken Volde eller Taarne.

Den bestod af 4 sammenbpgte Floie, hvoraf den Deel, som

laa Kirken ncermest, Var teglhcengt og igjen adstiltes fra den

ovrige ved en 2-Etages teglhcengt Tvcerbygning af B indingS-

vcrrk, der udgjorde Stuehuset og ved sin Udstrcekning adstilte

Ladegaard fra Borgegaard. Forresten havde denne Bygning

(der saavcl formedelst dcns som Haugens umiddelbare Nabo-

stab til Kirkegaardcn, formedelst Uglcnö rastlose Tuden fra

i ) A t ct sligt Naboskab endogsaa undertiden, i det Mindste i hine Dage,

künde have sine fällige Fo lger, maatte m in pngste Morbroder i sin

Ungdom (omtrent 1 7 8 0 ) bekjende; thi da Han engang kom hjem

ved M idnat, saac Han en lang hvid Gestalt sidde paa en af L i ig -

stenene og at vcrre syssclsat med at strabe i Io rden. D a Han nu

ikke troedc, at det var en Aand, men derimod et Menneske, der m aa­

stee havde Ondt i S in d e , sprang Han derud og spurgte, hvem det

var. M en istedetfor S v a r sik Han en saa vcrldig Drefigen, at Han

156

Klokketaarnet og den evige Klokkeringen Morgen og Asten, samt

naar der Var Lüg eller Gudstjeneste, havde noget hoist Uhyg-

geligt hos stg) ' ) det Eiendommelige i sin Architektur, at den

overste Etage med sine sigurerede Bjelkehoveder ragede betp-

deligt frem over den nederste, hvilket saameget mere fortjener

at omtales, som der nu ikke mere er Steen paa Steen af

samme tilbage, da den af sin nuvcrrende Eier ved Gaardens

Ombpgning 1811 aldeleS blev nedreven og sioifet. Ded

Aftrcedelsen for denne Bygning kom man ind i en lang Gang,

i hvis vestre Ende Storstuen Var; men naar man gik til-

hoire längs »ed ad Gangen, hvorfra der Var Jndgang til

andre Stu e r og Opgang til 2den Etage, dreiede man, —

forinden man kom ud i 'Hangen, hvorhen Gangen forte, —

paa venstre ind ad en Dor, der forte til Dagligstue«, hvis 2

Vinduer vendte mod Hangen, men de 2 mod Ladegaarden.

Denne Stue kaldtes den „gule" af stt Betrcek, hvorpaa man

over Eierens Laenestol saae en M and , der fad og regnede,

og ved Hans Fod en Rulle Pergament med de O rd : o !

»u rea v a a it s s ! ( s : o l Rigdoms Forfcrngelighed!). E t an-

tumlede »m »»er Liigstcnen; og da Han reiste stg igjc-i sorat betale

med Rente r, var Gestalte» sorsrnnden, og Han saae blot et G lim t

a f den- hvid« K lade m on , idct de» foer he» over KirkegaardSmuren.

Forst mange A a r senere oxklaredeS denne Gaade dervcd, at en K a r l

hekjendte, det havde »aret Ham, som „stillicndc" fiulde hente Zord paa

Kirkegaarden sorat helbrcde sin spge M oder med og derfor havde

flaaet et Lagen omkring stg sorat bortkvse de N psgje rrige ; men da Han

deSuagtet blev antastet, sorat sorebygge alle »iderc Sp o rg -m aa l, havde

svaret med R ave n istedetfor med Kjave».

> ) hvortil cndnu kom det spllc (e lle r brakke) Ban d og det sode riledc

(o : sallede) Rngdrod, man der paa Gaarden maatte tare, og som

künde have fordittret sel» det dehageligste Opholdgstcd i Verden.

157

det Sted saae man et P a r Hostfolk; et tredie Sted en ung

M and i et Trce, der afplukkede gyldne Frugter og kastede

dem i en hosstaaende Piges Forkloede o. s. v. Decorationen

dar ny og saavelsom de andre StuerS for faa A a r siden ud-

fort af den gamle D a lin M aler paa Gyldensteen. Nogle

forklarede disse Sindbilleder bed de 4 Aarstider; Andre

troede derimod, at Maleren ved det forste Sindbillede havde

vi'llet betegne, at dette Veerelse Var Eierens Contoir og O p -

peborselsstne, men at Han ved de andre i et S la g S Sp a a -

domsaand paa en allegorist Maade havde villet tilkjendegive

sin Formodning om, at fremmedeFolk engang vilde hoste den

Ager, den gamle M and havde besaaet, og plukke Frugter af

det T r« , Han havde plantet (hvilket paa e» vis Maade ogsaa

stete, da Gaarden 1797 ved Fruens Giftermaal med sin

Forvalter gik fra Familien). Meublementet Var forresten kun

stmpelt: et stört Slagbord, en Dragkiste med Skjenk, en Kak-

kelovn, ved Siden af den en Leenestol og foran samme et

B o rd , under Speilet Datieren» Klaveer, derpaa Herren-

Chatol, et Stueuhr og et Theebord. Fra denne Stue kom

mqn gjennem det kille Sovekammer til den saakaldte „blaae"

Stue, der bar dette Navn af stt B e tra t, hvorpaa man saae

lütter bibelste Stykker, saasom Jsaks Offring, Rebekka ved

Bronden, Moses Opdragelse af Bandet, JephtaS Modtagelse

af sin Datter v. s. v. A f Meubler forefandt man her et

indlagt Skab paa Fod, 2 chinestste Hjornestabe med allehaande

Dukker af Alabast og et Spe il med Consolbord under. Der-

fra kom man endelig til Storstuen, som udmcerkede stg saavel

ved at den havde Udstgt til alle 3 S ide r, nemlig med den

ene S ide til Borgegaarden, med den anden til Jndkjorsels-

Porten og med den tredie til Ladegaarden (da derimod S o v -

kammer og Blaastue blot havde Binduer til Ladegaarden og

158

en altfor umtddelbar Udstgt til den uhpre Modding, der saa

at stge Var noeste Nabo til det Stakit,der til Hegn for Espa-

lietrceerne Var anbragt omkring Stuehusets sydlige Side),

men fremfor Alt ved fit fremmede og udenlandfie Betroek,

der forestillede lütter Scener af dengrcefie og romerfie Mytho­

logie, f. Ex. Cybele i fin af Lover forspsndte Vogn, Neptun

i sin af Hvalfifie trukne Muslingskal, Juno med fine Paa-

fugle, Jupiter, som kpser Phaetons Hefte med sin Lpnild,

I r i s , som nedstiger paa Regnbuen o. s. v. O g troer man i

Almindelighed, at Maleren havde valgt disse fremmede og

udenlandfie Sindbilleder til denne Stues Dekoration for der-

ved at vife, at den Var bestemt til at modtage Fremmedes

Besog, medens derimod Blaastuens Dekoration var valgt af

det patriarchalste Liv forat vife, at denne Stue Var bestemt

for Familien selv og dens neermeste Gjeftevenner. Forresten

havde ogsaa Storstuen med Hensyn til sin Storrelse og A n ­

seelse kun faa og simple Meubler: en stör Kamin og lige-

overfor samme en Kanapee, paa de modsatte S ider 2 Speile

med störe gammeldags indlagte Borde «nder og i det ene

Hjsrne af Stuen et 8 Dages Uhr.

Ester saaledes at have seet os om i Stuehuset, maae vi

nu ogsaa gjore Eierens Bekjendtfiab. Han Var af en gam­

mel Prerstefamilie, der künde opregne sine Slcegtlcd lige fra

Kong Hanfes Tider og allerede den T id talte oder 1100

Medlemmer og blandt dem en overordentlig Deel saavel

geistlige som verdslige Embedsmoend. H ans Fader Var Hr.

Alexander Hansen, Prcrst i Scheby og Otterup i 51 Aar

og i de sidste 16 tillige Provst i Lundeherred, som dode 1741,

og Hans Moder Var Forpagterens Datter paa Oregaard Anne

M arie Lauritzdatter (Hvid), som dode 1725. Se lv Var Han

fodt Langfredag den 2 April 1711, blev 1733 Student, 1737

159

Foged paa M argaard, 1747 Foged paa Naflenberg og der

gift den 8 Oct. 1750 med Eieren Justitsraad Dreiers D at­

ier Wolborg. 1754 kjobte Han Ostrupgaard, 1758 blev ha»

Krigsraad, 1761 dode Hans Frue, og 1767 kjobte Han O r -

rihlefgaard, men dode 1787. H ans B o rn bare

1 . Jens Dreher, f. 12 Aug. 1751 og dod 1753.

2. Alexander, f. 1752 og dod 1753.

3 . Ane Elisabeth, f. 26 M a rts 1754, gift 16 Oct. 1772

med Christen Begtrup, Sognepraest i Astrup, Tulstrup og

Hvilsted i Jhlland, men dod den 14 J u li 1792.

4. Jens Dreher, fodt 6 Der. 1755 og gift den 9 Febr. 1787

med Biflop Ram us'S Datier Anne Elisabeth Ramus.

5. Anne Marie, f. 24 M a t 1757, gift 31 M a i 1776 med

Cancellieraad Claus Wedel Simvnsen.

6. S a ra Margrethe, f. den 18 Der. 1758.

7. Alexander, f. den 26 Der. 1760, gift de» 3 April 1789

med Amtsforvalter Ostrups Datier Frederiche.

Den T id , vi her omtale, Var sal. Krigsraaden 65 Aar

gammel; og da Hans B o rn paa Hans Kones Begravelsesdag

(1761) havde astryglet Ham det Loste ikke at give dem Sted-

moder, sad Han nu paa 15de A a r hen som Enkemand. Jeg

mindes Ham endnu ret godt (en halb Snees A a r sencre) i

Hans störe Lcenestol ved Kakkelovnen med den störe Papahue

og den brogede Sloprok samt Bibelen foran sig paa B o r ­

det; ' ) hvorimod man, naar Han Var paaklcedt eller drog i

ligesom Hans Liebhaberier ogsaa den T id interesserede mig utroligt.

H an havde nemlig ikke blot en grcendseSloS Apathie mod F lu e r, der

foruroligede Ham i stör Mcrngde, da Han havde Moddingen tcetuden-

for sine Vinduer, og dem Han derfor ogsaa sorfulgte paa alle optcrn^

kelige Maader og anstillede formelige Klapjagter efter; men Han havde

160

Seiflab, som ostest saae Ham frenitraede t en overflaaren ellcr

saakaldet „grundmuret" og derhos stärkt puddret Paryk uden

Bukler, men med Pung i Nakken; hvidt Halsbind uden

deSuden ogsaa 2 VaSstoner, der satte hele OmegnenS D re n ge , som

Han betalte for at tilfredsstille samme, i en uafbrudt Activitet: den

ene var hanö Forkjarlighrd for D ib e a g , der udgjorde hanS kjareste

Sp ise , og den anden for smukke Duer, dem ban elflede overordentligt

h o it ; i hvilken Anledning OmegnenS Drenge dersor ogsaa med Hen-

syn til det Forste narrede D iben til at gjore langt flere TEg end

sadvanligt, da de satte P inde i denö Rede, som forhindrede Diben i

at ligge paa sine ALg, hvorfor den strabte ved npe HEg at tildakke

V indene; men med Henspn til det Andet narrede Drengene derimod

K rigSraaden, da HanS D in e a f Alderdom bleve svakkede, idet de

folgte Ham „malede" D ue r, som Han vel for Dieblikket beundrede, men

hv is Herlighed dog med den forste P ladsregn var forsvunden. F o r-

resten mindes jeg Ham i Gründen mere som en Aand end som et

Menneste; ethvert O rd Han talte forekom mig som fra en anden V e r­

den, og min SErefrpgt for Ham (der i en ikke rrbetydelig G rad der-

ved forogedes, at jeg i m in barnlige Eenfoldighed indbildte m ig, at

de under KongenS Forordninger anbragte Bogstaver L . 8 . ( o : loeo

s 'ix ll l! ) vare HanS N a vn (Lauritz Schebye) var derhoS saa stör og

ubegroendset, at blot N a v n e t : „den hvide P a ryk " (som vi sadvanlig-

v iiS kaldte Ham) oieblikkelig bragte mig til R o , selv i min overgiv-

neste Tummel.

i ) undertiden dog ogsaa til S ta d S den saakaldte Allongeparyk. I alle

T ilfa lde kostede denne „hvide P a r y l" en af mine ForaldreS Tjenere

engang de modige Taarer. D e r var nemlig stört Selstab paaDstrup -

gaard, og m in M oder havde paa Tjenerens egen Anm odning bedet

sin Fader, at hendeS Tjener maatte varte op ved Bordet istedetfor

Stuep igen , da hun troede, at Han vilde stille flg bedre ved det.

Denne B o n blev ogsaa bevilget; men da vor gode Tjener stulde bare

Suppen ind, som uheldigviiS var Korvelsuppe, streb HanS Fod, idet

Han vilde satte Terrinen for KrigSraaden, og al Suppen strommede

nu ned over K rigSraaden- hvide Parpk, hvorved Korvelen satte sig

saa fast i de hvide Haarlokker, at kun en ParpkmagerS Kunst künde

161

Sloi'fe, hvid blommet Manfijetstjorte »den K ro s ; morkegron

Kjole med ALrmer, som stumpede paa Forarmen, men havde

störe runde Opflag med Knapper omkring; Manstjetfljorten

med sine Folder stärkt fremstikkende foran JErmet og i samme

störe KniplingS-Manstjetter,^som dog kun naaede til Haand-

leddet; Kjolen uden Krade og dybt nedstaaren i Halsen, med

2 Räder Knapper; rod Best, som-ogsaa Var uden Krade,

stärkt nedstaaren i Halsen og meget aabenstaaende, med 1 Rad

Knapper og lange Skjod med Lommer i; sorte Kncrbuxer og

en lille trekantet Hat under Armen (saaledeS er Han i det

Mirrdste afbildet paa et Portrait, der endnu er i mit Vcerge).

Forresten havde Han et lille fedt Anstgt, en tpk opstaaende

Nase, dobbelt Hage og et i fig seid mildt og muntert Ud-

seende, som dog bed den Wagende AlderdomS sadbanlkge

Knarborrenhed ikke lidet blev formorket. Jovrigt bar Han en

gudfrpgtig M and, havde inderlig Lpst for G uds H uus og

en sjelden ALrbodighed for den udvortes Gudstjeneste, holdt

dagligdags stn Huusandagt, laste flittigt i Bibelen og viste

stg stedse gavmild imod Kirken og de Fattige i Sognet.

oprette den lidteSkade. Denne Tjener, der engang havde et lignende

Uheld paa Elved, da Han faldt med en Terrinfuld Syresuppe i D ö ­

ren, hvorved de haardkogte ALg rullede rundt omkring paa Gulvet i

Spisevarelset, hed La rS Hansen eller Banggaard, blev siden P rocu ra -

tor, men indviklet i en m islig S a g , domt paa sine 3 M k . , hvorved

Han mistede sin Procuratorbevilling ( j f r * Adr. A v . 1814 N r.

1 1 6 ), og flal siden vare ded som Spekhoker i Kjob.

i ) M en det Hörer til Synderlighederne i den menneflelige Characteer, at

Han, med al sin vistnok oprigtige Gudsftvgt, dog aldrig künde troe, at

der efter Doden ikke skulbe gjores Forsije! paa de R ige og de Fattige

eller, rettere sagt, paa de Strcrbsomme og de Dovne. H an erkjendte

tilfulde, at vi Alle i enhver anden Henseende ved Doden blive lige ;

men Han troede dcSuagtet ikke, at det künde stemme med den gud-

3 Hefte. 1 i

162

H ans to Sonner, den ene 21 og den anden 16 Aar

gammel, agerede Forvaltere hos deres Fader. DereS som

ostest overgivne Munterhed stak paa en paafaldende Maade

af mod den ved enhver Leilighed moraliserende GamleS A l-

vorlighed og Strenghed; forresten vare de iscer bekjendte

som vaeldige Strandjoegere, en Befljestigelse, de dreve med

saa stör Jver, at de endogsaa byggede sig Huse af J i s paa

den tilfrusne Strand og vaagede der L de kolde Vinternatter

forat oppasse Svaner og Vildgses. Disse muntre og jagt-

lpstne Brodre havde derfor ogsaa vcrnnet deres 19-aarige

Soster (thi den irldre var 3 Aar forinden bleven bortgistst

til en Praest i Jp lland), som den Tid forestod FaderenS

H uu s, til Jagt og alstjons andre Drengeovelser; men

desuagtet havde hun, — sijondt ogsaa Moderen tidlig var

hende fradod, — dog npdt, hvad man den Tid kalbte, en god

Opdragelse, det vil stge, hun var ikke blot underviist i Chri­

stendommen, men ogsaa opdragen i Gudsfrygt og anholdt til

Orden og Flittighed, havde leert at strive maadelkgt, at regne

ved Hjelp af So ren MathiesenS Regnebog, at klimpre et

dommelige Retfard ighed, at den Dovne flulde have det ligesaa godt

ester Doden som den F litt ige ; en Zdee, hvoraf man i det Mindste

lcrrer saa Meget, at Han ansaae Flittighed og Strabsomhed sor en af

MennefletS stsrste Fuldkommenheder.

Deeltagelse i en flig Drengemaneuver havde saaledeS engang vcer ko­

stet hende O inene; thi da hendeS Brodre havde taget Ungerne fra en

Ugle, der havde sin Rede i H angen, og hun formodentlig tranSpor-

teret samme hjem L sit Fork lade, hoevnede Uglen sig ved om Aftenen

at flaae ned i HendeS Hoved; og da hun, ved at flaae sit Forklade

op over Ansigtet, var saa uheldig at fange Uglen i samme, forsatte

den saaledeS indesparrede Ugle hende med sit N a b og sineKloer flige

R ifter og F lange r i Ansigtet, at man endogsaa i flere D age frygtede

sor, at hun stulde miste sine D ine .

163

Par udenadsloerte Stpkker paa et forstemt Klaveer, at frem-

sige nogle franste O rd og Talemaader og at gjore sin Com-

pliment, trade sin Menuet og Hoppe sin EngelstdandS efter

Kunstens Regler. M en hvad hun bedst havde lart Var at

spinde, binde, strikke, knptte, kniple, sye, brodere, filere og, om

just ikke at forestaae, saa dog at vare til Nptte i en H uu s-

holdning. H un Var efter Alles Forstkkring den T id (for

Kopperne marqverede hendes Anstgt) en deilig Pkge; men

den Undseelse, hvortil man den Gang under Navn af „W r-

barhed" tvang sig i Selstaber, bilde vistnok gjore, at vi nu

bilde habe anseet hende for leitet og stiv; * ) ligesom hendes

Kladedragt nu i vore Oine vistnok bilde have vanziret selv

den smukkeste Skabning. Thi hun fremtraadte formodentlig

forste Gang for sin tilkommende Brudgom s -Dine i folgende

Costume: en Adriane med tilhorende Sm ak og Skjort af et

S la g s thkt hvidt Silketoi med Kore tpkt brocherede Silke-

blomster af allehaande Couleurer, garneret med rodt og hvidt

F lo r med Silkeblonder i Kanten, og derhos langt og smalt

indsnoret Liv, hoihalede Skoe med Spander, og Haaret

opsat i Toupec.

1 ) Saa v id t jeg mindes, existerede der den T id en B o g , der under N avn

af „den borgerlige Hofmesterinde" blev tagen meget paa NaadS med

ved PigebornS Opdragelse, og hvor blandt Andet en a f Anordn in -

gerne for en ung P ige S „anständige" Opforsel under Maaltidet eller

ved Bordet, saavidt jeg huster, var den, at hun fluide faste en K n ap ­

penaal foran sig i D ugen og stedse under Maaltidet have sine D ine

rettede paa samme, for ikke at lade dem fare omkring til Herrerne,

der fad ved Bordet.

2 ) I det Mindste var dette hendeS ConfirmationSkjortel eller maaflee hen-

deö M oderS til DatterenS Confirmation forandrede Brudekjortel; thi

det S la g S solide og fast uopsiidelige T o i , man den T id beugte, gik

som ostest ogsaa i A rv sra S la g t til S la g t .

164

D a iovrigt A lt formodentlig forud tilborli'gt bar overveiet,

afgjort og arrangeret, og man den Tid i Almindelighed ikke

spurgte Bornene om deres Samtykke, men ansaae ALgtefla-

bet mellem dem som et Anlkggende, der blot vedkom Foroel-

drene, saa Var ogsaa Modtagelsen, vor Frier nod, i det Hele

taget god, fljondt vistnok afmaalt og sti'v, og havde derhos

til Fo lge, at Krtgsraaden og Hans Datter kort eftcr gjorde

Contravisit forat besee den tilkommende Svlgersons Leilighed,

og at Alt nu, — efter de tilborlige Smaaindvendinger fra

Brüdens S ide , — blcv, som man kalder det, klappet og

klart. Den ovri'ge Tid af Aaret hengik med Vlsiter og en

regelmässig Vexlen af Kjoerlighedsbilletter, Gratulations- og

Bindebreve; og efterat nu Brudgommens Halvsosters Datter

eller den gamle Frues Steddatters Datter, som hi'dtil havde

opholdt stg paa Skoubogaarden, forst paa Aaret 1776 der

paa Gaarden havde habt Brpllup og saaledes havde gjort

P lads for den unge Frue, saa holdtes nu det egentlige B ry l-

lup med al tilborlig Pomp paa Sleebogaarden. Baade Kok

og Friseurer bare fra den ncrrliggendeBy (Odense) til denne

Fest forsircvne, og Omegnens Adelsmoend, Herremcend og Ho-

noratiores (f. Ex. af verdsli'ge: Herflaberne fra Dallund,

Margaard, Anderupgaard rc., og af geistl.: Bisiop Ram us

og adsiillige Provster og Prcester) samtligen indbudne. B ry l-

luppet Var et af de saakaldte Stuebryllupper, ^) og Vielsen

4 ) ved hvilfen Ltilighed sal. K rigsraadens pragtige Porcellain vistnok

ogsaa kom i B r u g ; thi Han havde (hvad som vel F a a paa den T id

künde opvise M agen til) et S te l chinesist B o rd to i, som en Ostindie-

farer havde ffaffet Ham direkte fra C h ina , og paa hvis enkeltc Fade,

Tallcrkcner o. s. v. hanS fulde N avn med AarS la l rc. i Porcellainet

var indbrandt»

165

foregik om Aftenen i den saakaldte Blaastue, ved chvilken Lei-

lighed Brüden fremtraadte til Brudeftamlen i Adriane med

S la b og Pochcr af pallicguult brocheret To i eller stribet

Taft med Blomster i , Skjort og Sm ak af samme S la g s ;

Adricencn derhos garneret med samme S la g s To i, men med

Silkeagramaner ved begge S ider forned og i Halsen, langt

snorct Liv, körte Wrmer med Manskjetter af samme Toi, men

under saimne 3-dobbelte F lors Manftjetter med fine Kniplin-

ger for, af det S la g s som den Tid kalvteS Agaskanter, s:

som vare meget bredere nedentil (hvor de havde H M ens

Bredc) end foroven; Skjortet med Alen bred Fabel af

samme T o i, ligeledes paa begge S ider med Silkeagramaner

besät, og nedenfor Fabele» en Garnering af samme Toi og

paa samme Maade med Agramaner indfattet; Hovedhaaret

holt opsat med Pudder i og istedetfor Krands besät med en

stör Mangde Blomster samt Begyndelsesbogstaverne a fB ru d -

gommens Nav» i indfattede Stene; steenbesatte og emaillerte

Guld-Roser i Orene; om Halsen et smalt fort Floielsbaand,

hvorfra et med Stene besät emailleret Guldhjerte nedhangte;

paa Halsen et hvidt Melkeflors Torklcede med hvid Silke­

Bande; en stör Deel Ringe paa Fingrene samt hvideAlluns-

Handfler; Elfenbeens Vi'fte med Portraiter paa S idcn og af

Guld indbreendte Figurer i Haanden; Gulduhr ved den ene

og Guldetui ved den anden S id e ; hvide silkede Stromper,

hoihcelcde Skoe af samme To i som Adrianen, og med Stene

indlagte Skospander. Brudgommen fremtraadte derimod

med puddret H aar, opsat i Toupee med Bukler ved Siden

og Pung i Nakken; Halsklud med S lo ife ; fiin Manfljetfljorte

med Kalvekros og Manftjetter; pallieguul Klades-Kjole, Best

og Kmrburer, Alt foret med selidongront Taft, »den Krave

og Nabatter, men med Guldtraads folierede Knapper og Ta -

16V

fler paa S iderne; Guldbrokades Kncrbaand og Steenspcender,

Skoe med hvide Silkestromper og Chapeaubas under Armen.

Hvorimod hun den niste Dag, da de gik unge Folk i Kirke,

istedetfor Blomster havde paa Hovedet den saakaldte „Krone,"

som fluide betegne Konehuen og Var en lille Kniplings-Op-

sats, som sad paa Spidsen af Haaret og havde lange bagtil

nedhaengende saakaldte „Hcengler," samt en Adnoene af mor-

kegront stribet og brocheret Taft med allehaande Couleurs

Blomster i, og forresten som den forrtge D ag ; ligesom Han

paa denne D ag bar kjodcouleurs Klcedes Klcedning. Det

regnede ved denne Lei'lighed ned over det unge Brudepar

saavel med trpkte som utrykte Bryllupssange og Gratulations-

verS, hvoraf endnu 3 ere opbevarede.

Ester flere Dages Gilde, Vistter og Contravistter vendte

endelig de unge Folk tilbage til Skoubogaarden, hvorhen de,

som sagt, ved denne Leilighed medtoge en Plei'edatter, hvem

jeg skplder en stör Deel af de foregaaende Efterretninger, og

hvor de, — cfter forst i flere Uger at have modtaget G ra-

tulationsvistter og i ligesaa mange aflagt Contrabesog, —

omsider kom til Rvlighed og nu, som unge Folk, opfloge de­

rer B o lig i den sondre Floi af Gaarden, nemlig i den saa­

kaldte Blaastue og den tilgrcendsende fordums Skole, og her

for storste Delen forte deres egen Oeconomie, men spiste

desuagtet hver M iddag hos den gamle Frue, som vedblev at

beboe Hovedbpgningen og endnu stedse, som forhen, vedblev

at bestpre det Hele. Ved disse Leiligheder splstes der stedse

til daglig „paa T in " 3 Retter Mad, men om Sondagen deri-

hvorfor 2ustitöraadinden ogsaa fra 1776 af og indtil sin D od sva-

rede sin S o n Renter af de Ham som Fadrenearv tilstrevne 10,000

Rd l. med 3 5 0 R d l. aarlig. '

167

mod „paa Steentoi" 4 Netter M a d , med Nyrnberg - forsol-

vede Gafler og Knive. Ogsaa Var der, foruden de egentlige

Stadsvisiter af Omegnens Adelsmomd og Rangspersoner, —

om Sondagaften stedse Selsiab hos Fruen af Egnens simp­

lere Honoratiores, nogle Officerer, en Birkedommer,

en Ridefoged, en Skovfoged og en e iäevant-Forva l-

ter, b) vel ogsaa stundom af Herredsfogden og nogle af

Omegnens Prcester.

M en idet jeg saaledes, hvis jeg vil give en Skildring af

den „davcrrende Levemaade paa Gaarden," ogsaa nodsages

til at omtale disse Husets saa at sige stadige Gjester noget

notere, og jeg saaledes derved kommer til at stildre enT idS-

E n M a jo r Overkam, der 1775 boede paa Hovedgaarden, hvor C ap i-

tain Suchow 1 7 6 9 -7 1 havde boet; en Lieutenant L illienpalm , der

1775 og 7 6 , og en Lieutenant Fuglede, der 1775 og 78 beboede

P slsgaarden i Beslinge.

2 ) M a d S Hvid (Jensen Arre-oe), der forst boede paa Aagaarde og siden

paa Npmark og var bleven Birkedommer ved M a rtinu ö Holstes D o d

paa Maderupgaard 1773.

3 ) Formodentlig Christian Anthon, der fra 1 768 havde varet Foged paa

Elved, men 1776 var bleven det paa Gyldensteen; stjondt ogsaa Ernst

Braadt, der fra 1 753 havde vcrret Foged paa E lved , endnu boede

paa Dentelpkke.

4 ) Beck fra Hedeboerne.

e») Christoffer Schiotz, der indtil 1 753 havde vceret Foged paa Elved,

men fra den T id boede paa Maderupgaard.

« ) N ie lS Zacobsen i Sa rf le f.

7 ) I s a r StedetS Sogneprast H r. Dstrup, der 1 775 ved Provst Wester-

gaards D od var bleven Sogneprast i Digerstef og Beslinge; StedetS

Capellan H r. D itlev Aabpe, der fra 1 7 7 3 boede paa Haugaard, og

en af Naboprasterne, den S idstnavnteS Farbroder, «Sogneprasten i

S a rf le f H r. Peder Jacob A ab p e , der allerede da ( 1 7 7 5 - 8 0 ) var

mellem 59 og 64 A a r og havde varet P ra st i 3 9 til 3 8 Aar.

168

alder, der grandser saa ncrr op til vor nuvarende, nodsages

jeg ogsaa til alt forud at gjore Undstyldning for den Oprig-

tighed og Frimodighed, hvormed jeg har behandlet samme;

thi naar en Historiestriver ikke turde bereite, hvad Han virke-

lig havde Hort om de Paagjeldende, eller de Sa gn og den

almindelige Mening, der havde herstet paa Egnen om samme

(hvad enten de saa i deres hele Omfang vare sande eller

maastee allenfalls blot vare „Rog af B ra n d e "), saa blev jo

den hele nyere Historie til et aldeles Nu l og Intet. Jeg

har altsaa vel fortalt, hvad jeg havde Hort stge eller hvad

Rygtet berettede om diese Mcend; men deels veed jeg, at dct

er forebragt med Moderation, og at jeg har bortstaaret det

meest Anstodelige ( forsaavidtsom det ikke udgjorde aldeles

nodvendige B idrag til Tidsalderens Characteristik); ligesom

jeg ogsaa veed, at alle her omtalte Personer forlcrngst ere

afdode, og at de fleste af dem ingen Slagtninge habe efter-

ladt sig; og selv hvor dette Sidste endogsaa stulde voere T il-

fceldet, der troer jeg, at disse (selv om de endogsaa fik min

B o g i Hcende, der, ved det at den ikke er i Boghandelen,

kan ansees som halvt Manuscript) ville finde, at jeg ligesaalidt

har flaanet min egen Families Svagheder som deres (lige­

saalidt som jeg under Fortsattelsen har i S inde at staane

mine egne). O g jeg har saaledes ogsaa Grund til at haabe

Tilgivelse af disse, ifald jeg i min Jver som Historiestriver

stulde have opfristet et eller andetSagn, som Familien langst

troede og maastee ogsaa helft onfiede glemt. M en da ethvert

Trak til en Tidsalders Characteristik, der, stjondt saa nar

paagrandsende, dog i saamange Henseender Var saa aldeles

forstjellig fra vor nuvarende, som Historiestriver maatte vare

mig vigtigt, saa stod det ikke i min M agt at opfylde mine

Pligter som saadan »den tkllige at fige, hvad der i denne

109

Henseende maatte forekomme mig videvardigt; og jeg haaber

saameget merc Ti'lgivelse i enTidsalder som ncrrvcrrcnde, der

virkelig, al sin Klage over PreSsetvang uagtet, i den Grad

fortjener Navn af PublicitetenS, at man ikke blot om de

Dode, men endogsaa om de Lebende, ikke blot om de Labere,

men endogsaa om de Hoiere, og det selb i offentlige Blade,

saagodtsom tor sigeAlt, hvad man lpster,og det endogsaa »den

halb saa god en Hjemmel som den jeg har, for hvad jeg har

sagt om en enkelt langst afdod Herremand, Praest, Proprie-

tair eller Forvalter, og det i et Skrift, der ikke engang er i

Boghandelen og altsaa kun har en saare indflranket Publici-

tet, men som blot skal tjene til at opbevare disse B id rag til

en nu forsvunden og »den ptge „Memoirer" snart forglemt

Tidsalders Charakteristik for vore tilstundende Esterkommere.

Thi sporgeS der om, hvad Hjemmel jeg har for disse Mine

Smaahistorier og Anecdoter, da ere de ingenlunde blot „lose"

Rygter, men tvertimod „Local- og Familiesagn," og ere der-

hos, saa at stge, samtidigt med de Begivenheder, de angaae,

optegnede, eftersom jeg selb allerede fra 1803 af har holdt

en endnu vedvarende Dagbog og i samme ikke alene antegnet

mine egne Smaabegivenheder, men ogsaa det Betpdeligfle af,

hvad mine Foraeldre og vore Omgangsvenner om Gaarden,

Familien og dens Naboer fortalte mig. Meget har jeg vist-

nok «ndladt at antegne, isar for den Tid, hvor jeg Var fra-

vcrrende paa Universtteter og paa Udenlandsreise; men hvad

jeg derimod optegnede, var mig i samme Oieblik snart af

den Ene og snart af den Anden fortalt, og kan altsaa vel i

en eller anden Henseende vaere urigtigt, men har dog her paa

Egnen vceret et almindeligt Rpgte og er ingenlunde af mig i

mindste Maade forvanstet eller nogenflnde senere blevet mod-

sagt eller gjendrevet. Derncest har min sal. Tante Mad.

170

Frederikke Schebpe ligeledes fort Dagbog fra 1794 til 1815,

der ogsaa nu er i mit Voerge og t mange Dele har tjent mig

til Fuldstcrndiggjorelse af, hvad jeg selv i en eller anden

Henseende künde have forsomt at antegne. Endelig er det

i alle Tilfoelde (selv om det end ikke i Ordets strengesteFor-

stand og i alle dets enkelte Dele stulde vcere sandt og paali-

deligt eller i det Mindste juridist beviisligt) dog Heller ingen

Forbrpdelser, jeg anforcr om disse vort Hufes davoerende

Gjester, men det er i Gründen kun Egenheder og Synder-

ligheder; hvorved det vel er at marke, at hvad der nu syneS

os synderli'gt, ja! maaskee endogsaa lattcrligt, var det i den

Tidsalder saagodtsom aldeles ikke, fordi det da i storre eller

mindre Grad, og snart paa denne og snart paa hikn Bus, i

Gründen var almindeligt hos Alle at udmarke sig ved Visse

characterististe Sceregenheder, et i Almkndelighed raat og til-

syneladende barst Udvortes og en som ostest starp, knudret

og kantet Omgangstone, der i vor mere afflebne og polerede

Tidsalder ikke kan andet end stode an mod vor mere forfinede

og forkjcelede Natur. Derncrst var det den T id ogsaa Skik

og B rug, at man künde taale en Spas, om den endogsaa var

nok saa droi, j a ! selv om den angik E n selv, naar den blot

var morsom og piqvant; og naar man altsaa vil stildreTids-

alderen, da kan man ikke andet end medtage de droie Sand -

hcder, de den Tid sagde Hinanden, og som vel nu vort for-

vante O re vil ansce for Forncrrmelser, men som dog i G rün ­

den hverken vare mere eller mindre end en gedigen Spas,

der den T id modtoges og gjengjeldtes med Lige for Lige.

Thi det var ingenlunde nogen lumst Bagtale, der sneg sig

omkring i Merket; men man sagde Hinanden sine Feil og

Pudseerligheder lige i Oincne og sandt sig igjen i de tilbor-

lige Neprcssalier.

R e t t e l f e r r

H ag. V (Fore rind r.) L in . 3 7 grundede la s gründet

— — ------ Aarboger l. Aarbog

— V I L in . 16 . l. ?

— 12 - 1 2 -1 3 Attestats l. AttestatuS

— 46 - 12 forst l. forste

— 5 0 — 9 1 8 l. 1 718

— 57 — 12 Nordligen l. Nordlingen

— 102 — 18 S t ra a - l. S k rq a -