Veils vssfk ei' clownloaclel li'a Zlsöglsfofskei^es vibliolek

3 lWgtstossk6 s668 Oidliotsk 6 s 66 cts! 3t t0 s6 6 i6g66 OI3 - H)3 6 M3 sk, 3 Issgt Li 0 3 t3 . Ost 6 s 6t Sp66i3 >-t)lt)liot6 k mscj VWsKSs, ctss 6 s 66 c>6 > st V0 s68 tssllss KuItUsAsV, d>36clt 36ctst 0 mf3tt6 6cjs slssgts-, I0K3 I- og P6 s8063 lllist6 si6 .

8 >36gtsfosS>6 S Oidliotsk: 1ittp://b>b>>0t6 k.cIis-cj3 6 M3 sk.cjk

Î os6 6 >6gs6 OI3 -O3 6 M3 sk, 3 >ssgt Li Osts:vvww.sl3sgtogcj3t3 .ctk

Ssmesc/c, Sk ü/ü/zsts/tst zz?c/6t?s/c/sc 1/Lsc/csc üsc/s msct 09 uc/sz? op/zsicscst. /Vsc ctst c/cs/sc s/9 om ss/c/cs i/ssc/csc, /?icoc sptisi/s-csttscr sc uct/süst, /csn c/u tc/t c/oivzi/oscts 09 sni/sncts w^-tz/scz.

/Vs/' c/st c/cs/sc s/9 om ^ssc/csc, ssm sc omtsttst st op/zsicscst, sc ctst ic/9k/9t st icsscs o/imssc/csom ps, st PO^-tz/sc» /crzcz sc t// cszzt /oscson//9, pczVst bcc/9.

M 0 31IL L L Wi . s ^ U a n l l .

N 0 .11 H 0 ^

M idien af det 14de Hundredaar tilhorte nogle Holme, Enge og Marker

i Thorstrup Sogn, Vster-Horne Herred og det nuvcerende Nibe Amt, Hodde

og T irS trup Kirker; sandshnligvis have de oprindelig Hort t i l Guden T y rs

Hov (GudehuS). Je p T ho m ese n , hvis Fader var T h o m a s J v e rs e n t i l

Lydumgaard, og som var af den 8Et, der forte 3 Roser i Vaabenet og senere

kaldte sig Lange og M u n k , var den forste Ejer af Hovedgaarden Norholm ;

det er fandshnligvis Ham, fom har taget disse Ejendomme fra Kirkerne og

opfort Borgen Norholm paa en af hine Holme. Hans S sn J o n a s Jakob -

fen t i l Norholm var 1389 Vcebner og 1399 Ridder. I Ribe Domkirke stift-

ede Han et A lte r, ved hvilket der fkulde lceseS Sjcelemesser for Ham, HuStru

og B - rn . Han dode i M a j 1405. Aaret efter i Avgust Maaned maatte

Hans Enke Fru E lis a b e th R o se n k ra n d s og hendes Son JenS Jonse n

paa S lo tte t i Barde mode for Dronning M a rg re ts og Kong E r ik , og da

frad-mtes dem paa Köngens Retterting de Grunde, hvorpaa Hovedgaarden,

Ladegaarden og M ollen stode, hvilke tildomtes Kirken igjen; en anden D e l af

Ejendommen tildomtes Kronen som Skattejord, og Retten tilfandt dem at

udrede Bode t i l Kronen, fordi der saa lcenge havde vceret bhgget her. N o r-

holm blev staaende, dog ikke i Folge Ejernes Net, men af Dronning

M a rg re te s Naade. Denne afkjobte Kirken dens Ret t i l Gaardens Grund

og de ncermest liggende Jorder. Fcestningsvcerkerne nedbrod hun vist nok i

Forvejen. I Aaret 1433 stadfcestede F ru E l is a b e th sin afdsde LEgtefcelles

Gave t i l Domkirken og lagde mere Gods dertil. Hendes Sonner Je n S og

K la v s Jonse n havde vel allerede den Gang i det mindste D e l i Gaarden.

Den sidst ncevnte levede endnu 1440. Hans D a tie r Jom fru A n n e giftede

sig med H r. S t r a n g e N ie ls e n , der saaledeS allerede 1444 var Norholms

Ejer. Under Konzerne Christiern den forste og Hans sendtes Han stundum

i Rigets ZErende t i l Sverige og Norge, ligesom Han ogsaa havde andre

vigtige Hvcerv. Skiftet efter Ham holdtes 1490. Hans Sonner vare Ebbe

S tra n g e s e n , en af RigenS HovmesterS P o v e l L axm and S M ordere, og

K la v s S tra n g e s e n ; af disse dode den forste omtrent 1508, den sidste om-

trent 1514, og Hans Enke F ru K a r in s P e d e rs d a tte r V e b n e r af O rum -

gaard ejede lcenge i Forening med sine B o rn Norholm Hovedgaard. I hendes

T id gjorde LenSmanden E j le r B rh s k e paa Krönend Degne Krav paa N o r

holm med Tilliggende i Folge et TingSvidne af Oster Herreds T ing af Aar

1518. Ve l trak man Sagen i Langdrag; men endelig fik LenSmanden 1522

kongeligt Paabud om at annamme Gaard og GodS. Dog künde Fru K a r in e2

beholde denne Ejendom, hvis hun vilde afstaa som Godtgjsrelse derfor 3

Gaarde i Vesterbh og 1 Gaard i Amun og udrede 1000 Gylden. Kort efter

forlod Köngen Riget; men lige fuldt maatte Fru K a r in e og hendes Sonner

N ie ls og T h o rk e l K la vse n indgaa Mageskifte mcd Kronen, i Folge hvilket

de fik al den Rettighed, Domkirken og Kapitlet i Nibe havde i de Bolde, som

Norholm laa paa, og i Agre og Enge deromkring, i M ollen, Msllestedet og

Molledammen neben for Norholm , i Barde Aa og i nogle andre Agre og

Enge omkring Gaarden tillige med alt det, som H r. J o n a s J a k obsen og

Hans Enke Fru E lse og deres Son Jep Jo n se n havde Haft i sit Bcerge, al

den R e t, Domkirken og Kapitlet havde i Gaardstedet Kvistbcek med tilhorende

Agre og Enge foruden andre Agre og Enge foran Norholm M olle ved Barde

Aa og ind til Kyvad og endelig al den Ret, T is trup og Hodde Kirker havde

i de omtalte Bolde, Agre og Enge og i Forborgen. Dermed var endelig Sagen afgjort.

Norholm tilhorte derpaa N ie ls K la vse n og efter Ham Broderen O t te

K lavsen . Med Barde Borgers havde sidst ncevnte S tr id om en M o lle , de

havde opfort foran Byen, og som gjorde Skade paa Hans Enge og F ifie ri; 1542

fceldedes den Dom , at Norholms Ejere fkulde deraf nyde Halvdelen af Land

gilde, Fceste og Herlighed og, hvis den forfa ldt, have Ret t i l aldeles at af-

brhde den. 1558 havde Han S tr id med Biskop H a n s T a v s e n , ford i Han

uden denneS Samtykke og de andre Sognemcends Medvirkning havde kalbet

en Prcest t i l Thorstrup Kirke. TidenS Overtro künde O tte K la vse n ikke

frigjore fig for. Nogle Trold folk, Heber det i et Kongebrev af 1563, havde

udlagt en M and ved Navn B e r te l N ie ls e n som den, der havde forgjort

O tte K la vse n s HuStru og B o rn , hvilket denne havde bereitet for Köngen;

B e r t e l N ie ls e n havde et Aars T id vceret borte, men var kommen igjen,

greben og fcengflet'; Lensmanden skulde nu i O tte K lavsenS Noervcerelse lade

Ham pinlig forhore og derpaa lade Dom gaa over Ham. O tte K la vse n

dode i Ribe den 7de September 1577 og fik sit sidste Hvilested i T is trup

Kirke; paa en i Vceggen i denne Kirke indmuret Gravsten ere Hans og Hans

HustruS Figurer udhugne i Legemsstorrelse. Den sidst ncevnte var Fru

D o r th e D a a , der efter Hans Dod giftede sig med O v e J u e l t i l Kjeldgaard.

Norholm arvede O tte K la v s e n s S on K la v s S tra n g e s e n , der var den

sidste af sin 8Et. Han dode den 9de M a rts 1596 og er begraven i Tho rs

trup Kirke under Alteret. Han havde 1589 givet en Altertavle t i l Kirken,

imod at faa bette Gravsted for sig, sin HuStru og sine Born .- Hans Enke

Fru A n ne S k r am gav 1599 en Klokke t i l Thorstrup Kirke. Ved sit G ifte r-

maal med dereS Datter Jom fru K a re n , der efter en gammel Slcegtebog ikke

fkikkede sig vel, blev H a n s L a n g e , hvis Fader var C h r is te n Lange t i l

Bramminge, Ejer af Norholm. To af dereS B o rn bare sig endnu vcerre ad

end Moderen, eftersom Sonnen maatte forlade Fcedrelandet 1627 og Datieren

mistede Livet ved BoddelenS Haand Aaret efter; de havde gjort sig flhldige i

Blodskam. Aar 1631 folgte H a n s Lange Norholm og flyttede t i l sin anden

Hovedgaard Lunderup.

Kjoberen var J v e r B in d , senere Lensmand paa Dalum Kloster og Ridder.

Han fik Skjsde paa Gaarden den 15de September 1631, tilkjobte senere meget

Bondergods og ligeledeS Agerkrog Hovedgaard, som derefter har Hort under

Norholm. T i l dette sit Gods fik Han Birkeret. Ved Hans Dod i Aaret 1658

arvede Sonnen C h r is t ia n B in d Norholm med 170 Tdr. 1 Skpe. Hartkorn

Bondergods, hvilket led meget under Krigen; EjerenS Kaar vare derfor ikkun

maadelige. Han dode i Februar 1777 og fik sin Grav i Thorstrup Kirke.

Hans Enke Fru M e tte K ra b b e , Datter af H r. J v e r K ra b b e t i l Gunders-

levholm, var senere gift med F re d e r ik v. Lützow t i l Visselbjcerg og dode

1681. Hendes Dattermand C h r is t ia n B i l l e t i l Dybcek ( i Skaane) maatte

den 14de Januar 1686 for Gceld udlcegge Gaarden t i l LandSdommer J e n s

Lassen , der en kort T id var Ejer af en stör Mcengde Jordegods, hvoriblandt

Dalum og S t. Knuds Klosteres Gods i Fhn; Han dode 1706. Sonnen Kapi-

tajn F re d e r ik Lassen , hvem Norholm tilfa ld t ved Hans Dod, maatte i Folge

Dom af 1717 afstaa 5 Ham tilhorende Kirker og tillige udrede Kirkernes Jnd-

tcegter siden 1701. I A p ril 1716 pantsatte Han Norholm for 12,000 R d lr.

Kroner t i l P e d e r B e n z o n , hvis Dattermand Oberste P o v e l R o s e n o rn t il

Mejlgaard 1725 opsagde denne K ap ita l, og da den ikke udrededes, stilledes

Gaarden t i l Sa lg den 19de og 20de November 1726. D a kjobtes 395 Tdr.

3 Skpr. „ Fdk. 2'/4 Alb. Hartkorn for 14,220 R d lr. Kroner. Den nh Ejer

var S te fa n N ie ls e n E h re n fe ld t i l Endrupholm og Lunderupgaard. Han

havde ved at gjore et r ig t Giftermaal og ved Driftighed samlet sig en stör

Formue og havde 1719 kjobt sig et Adelsbrev; men Hans Eftermcele var ingen-

lunde det bedste. I M a rts 1741 fik Han en brad Dod paa Endrupholm og

blev begraven i Nykirke.C h r is t ia n F re d e r ik T e i lm a n n , Justitsraad og Amtmand overLunde-

nceS og Bovling Ämter, giftede sig i November 1742 med Hans Enke M a r ie

S chu ltz , hvis Fader havde vceret Forvalter over LundenoeS Amt, og blev saa-

ledeS Ejer af störe Godser. I sin Ungdom havde Han vceret HuSlcerer hoS

T o g e r R e enbe rg paa R is trup , hviS celdste Datier K ir s t in e M a r ie var

Hans forste H ustru ; hun dode 1734. 3 Aaret 1711 blev Han Sekretcer i

Kanceüiet og kjobte siden Herregaarden Skrumsager; 1724 blev han Amtmand.

Med sin anden Hustru oprettede Han et Testament 1744, i Folge hvilket Hans

B o rn , om hun end overlevede Ham, skulde arve hende. To Aar efter forlod

hun denne Verden og blev begraven i Nykirke hos sin forste M and, hvorimod

T e i lm a n n , der dode i Januar 1749, fik f it sidste Hvilested ved sin forste

Hustrus S ide i Sonder-Bork Kirke. Godserne delteö imellem Hans tre

Ssnner, af hvilke A n d re a s C h a r le s T e ilm a n n arvede Norholm, Lunderup

gaard og Agerkrog. T illige med sine Grodre fik Han Adelsbrev den 31te M a j

1751. I sin Ungdom havde Han studeret Theologi og blev senere en dygtig

Landmand. Paa Norholm var Bescetningen omtrent 1760: 22 Hefte, 56Koer,

162 Stude og 200 Faar. Ved Gaarden anlagde Han et Eeglvcerk. 1768

vilde Han scelge sine Gaarde, men fandt ingen Kjober. Som Den af Bonde-

ftiheden deltog Han i S triden om denne Sag og Fcestesagen baade 1771 og

1786 og de folgende Aar, ligesaa og om Udskiftning og liguende vigtige SporgS-

maal. Han dode som gammel Ungkarl den 27de Ju li 1790, efter den 2den

Februar s. A. at have oprettet Norholm, Lunderupgaard og Agerkrog t i l et

Stamhus for sine SoskendeS Efterkommere paa Kvindesiden. Agerkrog er

senere udstykket i 3 Bondergaarde.

HanS Sosterdatter C h r is t ia n e M a r ie W o r M s k jo ld , Datter af

H e n r ik W o r m fk jo ld t i l Bramminge og J n g e b o rg C h r is t ia n e T e i l

m a n n , arvede Stamhuset; hun var gift med C h r is t ia n R o fe n o rn t i l

Hersomgaard. Ved hendes Dod i DeceMber 1817 tilfa ld t Stamhuset D a t

ieren J n g e b o rg C h r is t ia n e R o fe n o rn T e i lm a n n , fodt 1780, dod 1861.

Hun har efterladt sig et elflet M inde. Den nuvcerende Besidder Kammer-

herre C h r is t ia n P e d e r R o fe n o rn T e i lm a n n , for Tiden Justitsminister, arvede ved henveS Dod Stamhuset.

Norholms Hovedbygning er opfort af A n d re a s C h a r le s T e i lm a n n

i Aaret 1780 af gule Mursten med Kampestensfod, Sandstensprhbelser og

blaat Tegltag; den er en Etage. Under hele Gygningen er der 4 Alen hoje,

hvcelvede Kjeldere med Flisegulv. Ogsaa tidligere udgjorde Borgegaarden 3

F lo je , af hvilke det vestlige HuS var bhgget af Kvadersten t i l B induerne, og

hvori der vare Gcestestuer og daglige Vcerelser. Sideflojene vare flhttede did

fra Agerkrog, oprindelig af Bindingsvcerk og 2 Etager hoje. Ved Enden af

den sondre F lo j er der nu Jndgang t i l Haven, og ved den nordre F lo j

er der GjenNemkjsrsel t i l Mcelkeriet og M ollen. Borgegaarden har vceret omgiven af Grave, hvilke T e i lm a n n fla l have ladet fylde for at faa des

bedre Plads t i l Kjokkenhave. D e n ' t i l Gaarden hörende Bandmolle er bhgget

1792. Norholm ligger smukt i en D a l ved Barde A a ; paa den vestre S ide

er Gaarden omgiven af Skoven, paa den ostre af Haven. Aaen lober omkring

Borgegaarden og Haven og imellem Borge- og Ladegaarden, hvilken sidste er

bhgget i Aavene 1759 t i l 1765 af A. C. T e i lm a n n paa et S ted , hvor der

tidligere laa en stör Banke; den udgjor 3 sammenbyggede, grundmurede Lcenger.

Gaardens celdre Stuehus var bhgget af J v e r B in d . Norholm ligger 1*/»

M i l nordost fo r Barde ved den mindre Landevej imellem denne B h og Vejle.

Gaardens Have er omtrent 3 Tdr. Land stör, tildelS i gammel S t i l med

lige Alleer. Foran Hovedbygningen er der et smukt engelsk Anlceg. Den ved

Gaarden liggende Skov har en Storrelse af 29 Tdr. Land og bestaar af Eg,

E ll, Bog og flere SlagS Naaletrcecr. En anden Skov paa omtrent 30 Tdr. Land ncer ved Hodde Prcestegaard, Hörer ogsaa t i l Stamhuset.

K O 31IL L L W

Gaardens Fladeindhold er 600 Tdr. Land Ager, 240 Tdr. Land Eng og

omtrent 1300 Land Hede, Mose og Overdrev. Siden 1859 har den nu-

voerende Besidder, der 1858 overtog Stamhusets Bestyrelse, drevet Gaarden

for egen Regning og i den T id foretaget störe Forbedringer ved Markerne og

Engene, saasom: M ergling, Jndhcegning, Engvanding m. m. I Ncerheden af

Gaarden ere 20 Tdr. Land tilplantede.Ved Stamhusets Oprettelse udgjorde det samlede Hartkorn af alle S lags

877 Tdr. 3 Skpr. „ Fdk. 1°/» Alb., NLmlig: srit Ager og EngS Hartkorn 64

Tdr. 1 Skpe. 3 Fdk., u frit Hartkorn under Hovedgaardene 16 Tdr. 5 Skpr.

2 Fdk. 1°/» A lb., Mslleskyld 14 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdk. 1 A lb ., B-ndergods:

624 Tdr. „ Skpr. 1 Fdk. 2 Alb. Ager og EngS Hartkorn, Mplleskyld af

3 bortfcestede M y lle r 12 Tdr. 3 Skpr., JordegodS under Kirkerne 12 Tdr. 2

Skpr. 2 Fdk. og matrikuleret Tiende-Hartkorn 132 Tdr. 7 Skpr.

Ester den nh Matrikkel udgjorde Stamhusets BpndergodS i Aaret 1861:

693 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. „*/s Alb. Ager og EngS Hartkorn, hvilket var delt imellem 225 Gaarde og 51 Hufe, hvortil kom 8 Arvefcestegaarde med

42 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. Hartkorn. Selve N-rholm s Hartkorn var 1852

38 T d t. 5 Skpr. „ Fdk. 2V- Alb. Fra Iste Jun i 1861 t i l Iste November

1867 har den nuvxrende Besidder afhcendet t i l f r i Ejendom: 180 Fcestegaarde

med samlet Hartkorn 533 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdk. „^/4 Alb. Hartkorn og 40

Huse med 23 Tdr. „ Skpr. 1 Fdk. fo r en Kjpbesum af omtrent 855 Rdlr.

for hver Tsnde Hartkorn. A f Arvefcestegaardene ere 7 gaaede oder t i l Hel

Selvejendom for en samlet Kjsbesum af 7,050 Rdlr.

For Tiden udgjsr N -rho lm HovedgaardS eget Ager og EngS Hartkorn

47 T dr. 7 Skpr. 2 Fdk. 2*/» A lb ., Lunderupgaard har 26 Tdr. „ Skpr. 1

Fdk. 1 A lb ., Frisvad M s lle i Barde Landsogn har 2 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk.

1"/4 Alb., i alt 76 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk. Fcestegodset, 45 Gaarde og 11 Huse,

har 136 Tdr. 5 Skpr. Hartkorn; hertil komme nogle Jorder, der ere henlagte

under Stamhusets K irker, andre Jorder, som ere bortarvefcestede t i l disse

SogneS Skoler, og 60 Tdr. Land Eng under Barde Kjobsteds Matrikkel, saa

at det samlede Ager og EngS Hartkorn udgjor 228 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. 2*/»

Alb. T i l Stamhuset höre Thorstrup, Horne, Hodde, TiStrup og AndSager

Kirker med Kirke-Tiende og Dsse Sogns Konge-Tiende. Det Tiende ydende

Hartkorn er omtrent 928 Tdr. De Stamhuset tilhsrende Fideikommis-Kapitaler

udgjpre 426,273 R d lr., Bankaktierne 5,300 R dlr.

En Kapital paa 12,000 R d lr., hvoraf Besidderen stal svare 4 af Hundrede

i Rente, indestaar i Stamhuset. A f denne Rente udredes 300 R d lr. aarlig

t i l sättige B -rn S Opdragelse og andre nsdlidendes Understpttelse paa Godset,

og 180 R d lr. deles imellem de lcerde Skoler i R ibe, Horsens, Randers,

V iborg , Aarhus, Aalborg og Roskilde t i l Forsgelse af disses Bogsamlinger.

Med Stamhuset er forenet et Familielegat paa 44,666 R d lr., t i l hvilken

Sum A. C. T e i lm a n n s L-spre afhcendedes, og som efter Hans sidste V illie

indsattes i StatskaSsen. Renterne uddeles af Stamhusets Besidder t i l

trcengende af StifterenS Forceldres Efterkommere; den mindste Understottelse

er 20 R d lr., den stprste 100 R d lr.