UvA-DARE is a service provided by the library of the University of Amsterdam (http://dare.uva.nl)

UvA-DARE (Digital Academic Repository)

Skamridning?Debutanten Morten Holm Andersens forsøg på new journalism er uden vid og bid [Review of:M.H. Andersen (2004) Hesteskamferingerne]van der Liet, H.

Published in:Litteraturmagasinet Standart

Link to publication

Citation for published version (APA):van der Liet, H. (2017). Skamridning? Debutanten Morten Holm Andersens forsøg på new journalism er uden vidog bid [Review of: M.H. Andersen (2004) Hesteskamferingerne]. Litteraturmagasinet Standart, 31(2), 46.

General rightsIt is not permitted to download or to forward/distribute the text or part of it without the consent of the author(s) and/or copyright holder(s),other than for strictly personal, individual use, unless the work is under an open content license (like Creative Commons).

Disclaimer/Complaints regulationsIf you believe that digital publication of certain material infringes any of your rights or (privacy) interests, please let the Library know, statingyour reasons. In case of a legitimate complaint, the Library will make the material inaccessible and/or remove it from the website. Please Askthe Library: https://uba.uva.nl/en/contact, or a letter to: Library of the University of Amsterdam, Secretariat, Singel 425, 1012 WP Amsterdam,The Netherlands. You will be contacted as soon as possible.

Download date: 18 Feb 2021

Skamridning? Debutanten Morten Holm Andersens forseg pa new journalism er uden vid og bid

Morten Holm Andersen Hesteskamferingeme 2004

168 sider, 199,95 kr. Gyldendal

Anmeldt af Henk van der Liet

I L0BET AF 2004 OPSTOD DER STOR stá- hej i offentligheden i forbindelse med en lang reekke tilfselde af noget,

der sä ud som alvorlige overgreb mod be- ste; specielt iJylland, hvor de fleste tilfrelde blev registreret. Skamferingerne forte til panik og kollektiv vrede, da fl ere dyr dede pä grund af deres kveestelser, Og da det - til trods for en massiv efterforskningsindsats - ikke lykkedes politiet at finde frem til en eller flere gerningsmrend, forte angsten og utilfredsheden blandt andet til oprettel- sen af private vagtveern. Alligevel blev der aldrig funder en skyldig, og luften gik efter- händen af ballonen, og sagen forduftede lige sá ubemeerket igen. Tilbage stár det spergsmäl om der ikke snarere var tale om en rrekke langt mindre dramatiske ärsager til dyrenes kveestelser, säsom indbyrdes släskampe og vanrogt, i sterlet for menne- skepäferte kvzestelser,

Hele denne historie er utvivlsomt spsendende stof for en romanforfatter, der onsker at tage pulsen pä, hvad der kan ske, nár massehysteriet skygger for sund fornuft og opildner folk til handling. De- butanten Morten Holm Andersen har helt klart set det littereere potentiale i historien om den belge af - reelle eller forestillede - overgreb mod heste, der huserede i 2004.

Og romanens udgangspunkt er da ogsä sprendende nok: de blodige og grusomme detaljer, det uopklarede skyldspergsmäl, den uforleste harme og panik, truslen om selvteegt og hestens som symboldyr. Men det kreever sin Truman Capote eller Nor-

man Mailer at fä stoffet til at gä op i en h0- jere littereer enhed, og det lykkes desveerre ikke for Holm Andersen.

Alle kapitlerne i »Hesteskamferingerne 2004«, indledes med korte, saglige notitser, der handler om overgreb mod heste det págeeldende är, hvorefter vi lebende fár for- talt historien om den farvelese, midaldren- de kommunale embedsmand Svends häb- og gleedeslese tilveerelse. I grunden er <lette et effektivt forteellegreb, idet man pá den ene side fár serveret en reekke fragmenter af den rystende historie om de mange til- fselde af skamferede beste, mens man pá den anden side iet parallelt forleb oplever Svends tilveerelse, der hen ad vejen gär i späner. Og Morten Holm Andersen har sikkert forestillet sig, at de to fortsellespor pä en eller anden máde skulle knyttes sam- men og udlese forteellemsessige gnister. Og kontrasterne kunne da neesten heller ikke veere sterre: pä den ene side skildringerne af hestenes grusomme skamferinger og pä den anden side tredjepersonsforteellingen med den intetsigende vatnisse Svend.

Forst er <let konen der gär fra Svend efter tredive ärs eegteskabelig tomgang, sà bliver han fyret fra sin kommunale arbejdsplads, og for at gore ondt vserre, mà hans syge hund Betsy aflives af dyrleegen, Dermed er det sidste levende veesen, som vsekker felelser i Svend, ude af saga en. Betsys dod er den eneste situation, der fär Svend til at vinde Iseserens sympati - samtidig med at hans steerke folelser over for dyr ogsä er en anelse mistrenkelige, med hen blik pá bogens overordnede speendingsterna om- kring dyremishandling. Men forteelleren er lige sä felelseskold over for Svend som chefen under fyringssamtalen. Bagefter duimer Svend sin vrede og frustration med sprut, porno og selvynk. Svend er simpelt- hen en taber, indbegrebet af et skvat, der ikke har styr pä noget som helst: hverken pa sit familie- og arbejdsliv eller sine lyster, og det bliver ikke meget bedre i lo bet af romanen. Hvad skai man med en hoved-

person, der hele tiden belurer nabokonen gennem et hul i garagev::eggen, mens han tilfredsstiller sig selv? I og med at Svends neurotiske forhold til sine seksuelle lyster fremstilles pä en utilsigtet morsom mäde, gar forfatteren sig selv en bjernetjeneste, og enhver littereer underholdningsveerdi slukkes.

Forbindelsen mellem Svend og historien om hesteskamferingerne er, at han kommer til at passe pa en forhenveerende kolle- gas hobbystutteri, da denne er bortrejst iet par dage. Svend har efter skilsmissen og sin fyring masser af tid, og da han overveerer et stormede om hesteskamferingerne, er han parat til at yde en beskeden indsats ved at passe pá vennens beste. Bordet fanger, da et selvbestaltet vagtvsern uheldigvis anser Svend for en mulig gerningsmand og sen- der ham en tur pa skadestuen.

Hovedproblemet med »Hesteskamfe- ringerne 2004« er, at Morten Holm Ander- sens alvidende forteeller simpelthen ved for meget. Han skserer tin gene ud i pap og overfodrer lseseren pa en sádan made, at man allerede har spist sig meet, inden man er blevet feerdig med bogens ferste kapitel. Der bliver energisk vinket med vognsteen- ger, säledes at der ikke overlades meget til Ieeserens opfindsomhed og forestillingsev- ner. Og da Svend fár at vide, at han er fyret, tseppebombes Ieeseren med floskler: »De havde gjort kort proces. Revet teeppet veek under ham. Aflivet ham. Som en gammel hest.« Kronen pa veerket er imidlertid, da Svend for and en gang forseger sig med sexdating, for da kan forfatteren ikke dy sig for at servere platheder af veerste skuffe: »Kunne han rejse sig igen og det vel at meerke i mere end en forstand?« Puha.

Morten Holm Andersen vis er sig at veere en dyreteemmer af karusselheste, der har forvildet sig ind i den littereere arena. Forla- get truer i pressematerialet med, at forfat- teren arbejder pa en ny bog med lignende forteellegreb. Maske kommer kabalen til at gä op i anden omgang. Men man er advaret.

46 PROSA STANDART #2 JULI 2017