We met one day in September 2012 and started discussing how we imagined the future. It turned out that we were both longing for a more positive image of the future in general, that we were very affected by the image of the future drawn by the medias and that many of the people we knew, worried about the future. What could we do to change this? Could we change the picture by using our own imagination and by asking people to use theirs? We started to ask the question; how do you imagine a positive future could look like?

With this project we want to question the direction the world is taking today and make an attempt to find possible solutions for a positive future.

We hope that The Future Is Gold can bring further inspiration for people to imagine a positive future. IDA KAT BALSLEV OG NINA WENGEL

Det lyder jo herligt. En fremtidsvision. Jeg ved ikke, om jeg kan nå det. Jeg er lige kommet hjem fra en lille rejse. Huha, hvad har jeg af fremtidsvisioner. Fed, fed lykke til alle? Et verdensparlament? Jeg er lidt tanketom. Jeg synes, det lyder spændende. Jeg var selv gået i gang med at interviewe danskere om deres visioner, men gik i stå, da omfanget af opgaven gik op for mig. Jeg havde ellers fået Gallup til at udfinde danskere til mig. Men bare ét interview tog en hel dag. Og jeg skulle lave 100, var tanken! Det er selvfølgelig meget smartere, det I gør. Via nettet. Mange af de tilbagemeldinger, jeg fik via Gallup, gik på krisen. De fleste af danskerne håber bare på, at det ikke bliver værre. Det gør jeg egentlig også. Nervøsiteten er stor. Det handler mere om at bevare det, som det er. Håbet om, at det ikke bliver ringere. Truslen fra Sydeuropa, fra Kina. Overskuddet til at have positive visioner er måske ikke så stort. Det var i hvert fald mit indtryk fra den undersøgelse, jeg fik lavet, og som var udgangspunkt for de dybdegående interviews, jeg ville foretage. Jeg nåede kun ét interview, inden jeg gav op. Det var med en nykristen, enlig mand i Nordvest. Hans største bekymring var folks gudsforhold. Han var på min egen alder. Jeg var bekymret for, hvad han mente om mig. Om han så ned på mig, fordi jeg er fraskilt. Om han havde set mine billeder på nettet, hvor jeg er klædt ud som drag. Vi er vel meget bange for, det hele falder ned om ørerne på os. Fællesskabet. Tolerancen. Hvem er vi, er vi sammen. Har vi nogensinde været det. Eller lever vi højt på en form for nostalgi. Jeg kan godt se, at dette alt i alt er en form for vision. Men en meget ængstelig vision. Ikke en særlig positiv én af slagsen. Jeg håber, jeg forbliver sund og rask. Eller i hvert fald ikke får det værre, end jeg har det i forvejen. Verden er et farligt sted. Verden er også et smukt sted. Jeg ved det godt. Det skifter meget. Det gør det vel for de fleste mennesker. Sandheden er vel, at de fleste mennesker lever et sted midt imellem. I ængstelse og tillid. De fleste positive visioner går vel på, at det skulle kunne lade sig gøre at eliminere ængstelsen. Jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre. Men derfor kan man vel godt tillade sig at håbe på det. For det lille barn skyld. For vores allesammens små børns skyld. De har vel nærmest ret til at tro på det. Det er kun os gamle voksne. For hvem det er en kamp at få hverdagen til at hænge sammen. For slet ikke at tale om fremtiden. Jeg håber, at fremtiden er lys for alle mennesker på jorden. Det er min vision. Kan du bruge den til noget. Du er velkommen til at bruge den, hvis du vil.

Visi

on 1

My future visions are related to the sci-fi drawings that I produced as a kid – kilometers of majestic and biomorphic shapes contrasted with the unpreserved ruins that are overgrown with forests and plants that allude to both a lost world and an emerging world. Bicycles of all kinds would be everywhere like CPH and the banal would be minimalized. Artistic thoughts of course proliferate the landscape.

Visi

on 2

me & you & we we & you & me

Visi

on 3

Fremtiden er gylden, fordi den bæres på hænder mod de drømme, som jeg har lagt ud foran mig. Det er enkelt at drømme men langt enklere at lade være. Det er slet ikke os allesammen, der forstår at en arm strakt ud er lig med afstanden fra det tænkte, det forestillede, og til verden udenom os. Fremtiden er gylden, fordi jeg prøver at forstå den udstrakte arms princip, fordi jeg prøver at skabe bevægelsen, hver dag, i mit liv. Fremtiden er gylden, fordi den er ubekendt. Jeg prøver at skabe sammenhæng, jeg prøver at bevæge armen fra tanken til handlingen. På trods af dette, er alt hvad der ligger forude en stor tyst og velsignet hemmelighed. Nogle gange husker jeg at takke mine omstændigheder for denne hemmelighed. I virkeligheden er jeg et lille barn, der ikke kan tåle at få alt hvad hun beder om. Fremtiden er lige præcis udenfor min rækkevidde, hvor langt jeg end strækker mig. Det er bevægelsens hemmelighed at jeg ikke helt ved, hvor jeg bevæger mig hen. Fremtiden er gylden, fordi jeg kan forestille mig cirka lige så store ting, som jeg er i stand til at huske, jeg har oplevet. Mine tidligere erfaringer er alle bogstaver i et slags alfabet, og de kan forme sætninger som tilsammen skaber ideerne om det, som endnu ikke er sket. Og jeg bliver ældre hele tiden og føjer flere bogstaver til, der er hele tiden mulighed for at sætte dem sammen på nye måder, nye ord kan samles. De ting jeg drømmer om for fremtiden i dag, ville jeg ikke have haft den ringeste fantasi til at bare forestille mig i går.

Visi

on 4

My wish is to discover in myself what we could scarcely have found by intention or design.

Visi

on 5

stilhed og nærhed Mere stilhed i vores liv -----mindre støj! Tænk om det kunne lade sig gøre at give øret ro og hvile så vi igen kunne begynde at tænke positive tanker og på den måde give hinanden og naturen en støjpause!!!!! Dertil meget mere respekt for hinandens integritet. Tænk om vi kunne spille fodbold på græsplænen, bygge kastaniedyr og male på lærreder søndag eftermiddag i stedet for at flintre rundt i Bilka på jagt efter tilbud på fuldstændig ligegyldige ting made in China! Tænk om vi spillede mere bold med hinanden, legede gemmeleg og spillede ludo, pustede sæbebobler og hoppede i vandpytter. Fangede krabber på molen og malede på sten fundet på stranden. Lavede masker af papmache, fortalte eventyr og lyttede til hinandens hjerter, sang fælles sange og dansede i kreds med bare tæer. Tænk om vi fortalte hinanden: jeg elsker dig og gav hinanden et fingerkys på næsen! Tænk om vi gik en tur med hverandre.....også med de, der ingen har at gå med – snakkede om himlen og stjernerne og det, der er større.......at vi tændte et lys for dem, der er og dem vi tænker på og dem, der slet ingen har. Tænk om vi reelt gav naturen en chance..........!

Visi

on 6

Regn, vand. Det regner og regner og regner her i Danmark. Vi har vand nok. Jeg husker, at da jeg var barn tænkte jeg, at det er noget så uretfærdigt, at vi har så meget vand her, mens det i Afrika er tørt og ørken. At man burde kunne udtænke en måde at fordele vandet mere lige. Nu tænker jeg, at vi bør skabe en balance med vores kære jord, så vi ikke udnytter hende mere end vi bør, vi ikke beder hende give mere end hun kan. Min fremtidsvision er, at vi skaber en afvægtet balance, mellem os og jorden, mellem os og andre mennesker på jorden, og finder frem til måder at være på, måder at leve, der ikke udnytter jordens kunnen, men er baseret på at tage og give i lige store mængder. Hvordan vil det så hjælpe tørken i Afrika? Mmmm, måske vi stadig skal tænke på en poetisk teknologi, der kan få mere vand til de tørre områder, så folk i hvert fald kan leve dér.

Visi

on 7

Min fremtidsvision: at vi alle kan blive inspireret af nobelprisen for fred til EU. At den grundlæggende idé om samlingen af Europa som et fredens projekt kan brede sig til hele verden.

Visi

on 8

I think that my vision is that we will continue working, working and living. trying to say something. dealing with the difficulties that appear for us during life. and taking a few steps.

Visi

on 9

Teknologien udvikler sig og udvikler sig – og det er smart, for vores bevidsthed udvikler sig med den – det forbereder vores hjerne på, hvad vi faktisk selv er i stand til – uden ”ting”. I fremtiden vil vi kommunikere via lyd og lys. Fuck Iphones – i fremtiden, behøver man ikke være rig, for at være med. Og det eneste, der skal være opladet er én selv. Følelser, balancer og ubalancer viser sig som dur og mol, lys og mørke, harmoni og disharmoni. Vi står klart foran hinanden. Det føles nøgent til at begynde med. Det kommer til at kræve mod og tillid af os, at skulle smide de skjold. Men så bliver det rart, rart at stå som ufuldkomne, over for hinanden. For i fremtiden, er vi ikke fuldkomne. Det kræver en omsorg af os, til os selv, og til hinanden, når smerte og sygdomme manifesterer sig fysisk i vores lys og lydfelter, og vi ikke kan skjule det. Men det gør det lettere for os selv at hjælpe hinanden og os selv af med ubalancer. Og der vil altid være nye ting at arbejde med. Vores nuværende fokus på udviklingen af individet kommer os virkelig til gode nu. Vi har også udviklet os for hinandens skyld - og jo stærkere ”du” er, jo stærkere står vi alle sammen. Individet dygtiggør sig for alles bedste, vi lærer ting, der kommer alle til gode. Vi kan glæde hinanden, med det vi kan. Og glædes over, det de andre kan.

Visi

on 1

0

I fremtiden er fortiden opløst. Hver dag står vi nye op af sengen, hver dag møder vi med rent ansigt. I fremtiden tilgiver vi os selv vore synder, og fordi vi gør det, kan vi også tilgive andre deres synder. Hver aften går vi i seng med tavlen vasket af, og sover de uskyldsrenes sødeste søvn.

Visi

on 1

1

Min yndlings-fremtidsvision er idéen om at vi alle kan flyve - så undgår vi storsvinende flyvemaskiner uden at skulle begrænse rejselysten. Tillige kan alle kulturer nemt opleve hinanden - og dét tror jeg på kan flytte bjerge…

Visi

on 1

2

In the future I will live forever

Visi

on 1

3

Vi skal være her og nu! Og så findes der slet ikke nogen fremtid, som den vi kender til nu.

Visi

on 1

4

For tiden er vores samfund på mange måder fyldt af virksomheder og institutioner, der formår at møde mennesker som forbrugere eller borgere. Vi er dem, der køber varer og bruger service, og det er, som om intet andet var hændt. Dette er et kompleks - et forhold mellem udbyderne og efterspørgerne, der lader en del være usagt og, stadig, ganske uprøvet. Men ikke desto mindre noget væsentligt, og betydningsfuldt, der flyder udover de fastlåste roller som købere og brugere, og lader os på samme tid være mere og andet, dét, der skaber orientering på et helt andet plan, en anden skala måske, et multivers civitas, der hverken kender til forudlagte grænseposter eller identitetens helle. Hvad er det, der sker. Her og nu og ude på overdrevet. Nysgerrigheden stimuleres, ideer opstår, viden deles og transformeres, noget bygges op; civil virkelyst og handlekraft! Det handler om værdiskabelse. Slet og ret. Men uden nødvendigvis at være medieret gennem varer og ydelser. Eller snarere; varer og ydelser får nu værdi fordi de muliggør og understøtter civil handlekraft. `Civilsamfundet´ kan ikke længere forstås som en adskilt sfære, en offentlig randzone eller et kvasi-privat fællesskab, der byder sig til udenfor markedet og staten. Snarere møder det os i en ny form for interaktion og engagement, der kan opstå i samspil med de etablerede sektorer. Men sandsynligvis ikke uden at forandre dem. En sfære, der opstår og bliver en integral dimension for en kommende vækstlogik. Det nye; vi medtænker fremtidens behov i samtidens ønsker.

Visi

on 1

5

Vision: at vi finder balancen. Mig. Dig og mig. Mig og jer. Dig. Os allesammen.

Visi

on 1

6

Større fællesskab mellem naboer. Bredere accept af utraditionelle familiesammensætninger. Overskud til at komme “på den anden side af vandet”, f.eks. når man skal ud på Amager.  

 

 

 

 

Visi

on 1

7

The  world  will  be  ruled  with  empathy,  kindness  and  understanding.  

Mankind  will  be  more  curious  to  learn  about  others  and  will  therefore  benefit  greatly  from  each  other’s  differences.  

Emotional  knowledge  will  shape  tomorrow’s  leaders.  

More  interesting  and  fuckable  men  will  be  around.

Visi

on 1

8

My vision for the future...it’s a tough one. My vision for the future first of all is different from what I desire. I dont think the world will be utopian ever because utopia itself is subject to whose utopia it is. Personally, I want to have a small house somewhere in the hills or somewhere out of the city, with a small performing space and a large tree. I would like to sit under that tree. For the world, I wish the cycle of life continues and the powerful are selfless rather than being selfish. But that is utopian. Even the powerless can be selfish. So I guess I wish that the cycle continues and we never reach a point where there is just one way of thinking. Just one kind of thought good or bad should not inhabit the world.

Visi

on 1

9

Mine ønsker for fremtiden er to ting. Den ene handler om, at vi skal have mere af noget, og den anden handler om, at vi skal have mindre af noget. Det første er, at vi skal have mere forskellighed i verden, og den anden er at vi skal have mindre penge i verden. Så vi skal have en fremtid, hvor der ikke findes penge, og hvor der findes mere forskellighed, end det vi har i dag.

Visi

on 2

0

I’m gonna talk only about myself because my head is so full of myself that I can’t really think about other people or the universe in general. But, I always like visualizing the pictures of my future, that means, I’m not saying to myself that I am gonna be a doctor when I grow up or something, but I just visualize specifically what kind of picture of a day in the future that I’ll have. But the problem is that I can’t really visualize what kind of picture that I want to have, but I can clearly visualize what picture I don’t want. For example, when I walk down the street I can never imagine, never picture myself in a couple that are pushing a baby pram. It’s not gonna happen in my life, I cannot explain but I can just feel it for sure that it’s not gonna happen, I am not gonna to be in that picture. But there are certain things that I’ve already fixed for my future. The first thing is that I want to go to Costa Rica because there is an animal orphanage where they collect all the babys that lost their mom in the jungle, and then they nurture them and send them back to nature, and I’m totally gonna do that, they are so cute and it’s my passion. Or it will be my passion. And another thing is that I have always had a big desire for the image of myself being alone and dying alone I think it’s gonna be like pure romance. And I’m an artist so in terms of art… I like art, I mean that’s why I’m doing it and I find it so ridiculous that art is only for rich people so I wish that all the artists sell their work always super cheap so that in the end, everyone has a good piece of art at home. I don’t know just how it’s gonna happen, it sounds really ridiculous and crazy, but I think that if I start it, maybe some people will like the idea and do it in their own style, so maybe it’s gonna happen in the long long future. So, I recently did one work where it’s a combination of small drawings and my writing and it’s called “My perfect day would be” and in this work, I’m writing something like, so I’m waking up in the morning, I’m having breakfast, and then I just chill in my sofa watching TV and then Snoop Dogg calls me and he wants to come over and chill-out. And then he comes and we chat, and we talk about life and stuff, and then I go skating with Bart Simpson. And then I go to my studio, and there I work on great masterpieces and then a curator comes to visit, and he’s a really smart person, and he’s trying not to show it, but he’s obviously very impressed with my works, so we have a successful meeting and then I plan on some major project that is coming soon, and then for the evening, I invite my friends and we have a pizza party. We order 10 different kinds of pizza and then we eat pizza and watch TV and it’s all good fun, and then I go out, and I go dancing, go bowling, and then at the end of the day, I’m a little tired but still in a good mood and then I take my bike and ride home, and then I sleep alone and it’s all good and then everything smells good, everything looks good, so when I picture myself, I can of course also go a little crazy, assuming I am gonna be a really successful and really famous artist, but there is also a side of me that I’m really ashamed of, that I have huge problems with, but the work is.. that no matter what ideas you have, like hanging out with Snoop Dogg, you stay the same.. so I think the tricky part of imagining your future is somehow the things you wish for but you don’t have yet and what you are at the moment are hard to put together and you exaggerate and everything is positive .. so yeah I think if I would imagine my day I think I would be in a better looking surrounding, maybe bigger rooms, everything would be more than now, but still on the emotional level, I expect that I would be just like now.

Visi

on 2

1

My future vision would be a sort of future archeology which assemblages fragments from the past, present and future into something like an incongruent stylization process in which one try to turn his or her life into an art of living. And every morning when people are greeting each other in the street: "good morning flower", "good morning gardenia".

Visi

on 2

2

at være sig selv og at alle finder ud af at være floder i stedet for at tro de bor på en sten i floden

Visi

on 2

3

I min inderste erindring, som indeholder mindelser fra før tid og sted, husker jeg, at grunden til at vi mennesker inkarnerer på jordplanetenv er, at vi her har muligheden for at forstå, at vi er evige væsener, der ikke er betinget af kroppen og det fysiske. ”Det er vigtigt ikke at rejse hurtigere, end at Sjælen kan følge med,” siger vi, uden at betænke, at det ikke er Sjælen, men kroppen, der får jetlag, når den udsættes for naturstridige strabadser. Sjælen har intet besvær med at flyve. Den er hurtigere end noget andet, vi på det jordiske plan har kendskab til. Via tankens kraft kan vi når som helst rejse hvor som helst, vi ønsker det. Vi har ét liv. Det er til gengæld evigt. Med udgangspunkt i Skabelsens centrum (Paradisets Have) betræder vi forskellige bevidsthedsplaner, en efter en, for at gøre os vore erfaringer i en uendelig række af tilsynekomster og tilbagetrækninger. Hver og en af os er en gnist, der i tidernes morgen sprang af det guddommelige bål; en gnist, som aldrig bør gemmes under en skæppe. Hver og en af os er en pibe med en unik tone på det guddommelige orgel. Når vi hver især holder vores pibe stemt, kan Gud spille sin fuldkomne symfoni. Heri ligger vor opgave. Vi er forvandlere. Vi forvandler mørke til lys, larm til stilhed, materie til ånd, had til kærlighed. Når vi er færdige på livets scene, som denne gang er det jordiske plan, forlader vi kroppen, som derefter bliver til kompost, mens vi som Sjæle flyver tilbage til udgangspunktet, hvor den enkelte vander sin Sjælsblomst i Paradisets Have med de erfaringer, vedkommende har gjort sig her. Det er min vision, at mennesket gennem sådanne metaforer og billeder snarest må forstå, hvorfra det kommer, hvad det laver her, og hvor det er på vej hen. Kun ved at forstå, at alt er Ét, og at vi alle, uanset forskelligheder, er i samme båd og én stor familie, kan vi løfte os ud af den suppedas, hvori vi har sat os.

Visi

on 2

4

My vision is a universal youth who appreciates his potential no matter what corner of the planet.

Visi

on 2

5

I hope we will be able to keep alive ideas of redistributing wealth from the rich to the poor and that we'll manage to do this globally, not just within a nation state.

Visi

on 2

6

Mere omsorg/kærlighed til hinanden Mindre stress Større fællesskab

Visi

on 2

7

Dig som en lysende stjerne på himlen

Visi

on 2

8

A bus driver in the back of the bus talking to the passengers. But if you're back here then who's driving the ... That's my vision

Visi

on 2

9

Min fremtidsversion er at bo i et stort hus sammen med en masse andre mennesker, hvor vi alle sammen har det rigtig hyggeligt og måske har børn som leger ude i haven med hinanden, og jeg lever af at opfinde små mærkelige maskiner, som kan bruges til ting, som ingen nogensinde har tænkt på. Ja, det er min vision for min egen og samfundets fremtid.

Visi

on 3

0

Hvis vi taler det danske samfund, så er der jo kortsigtede og langsigtede visioner. Den kortsigtede vision ville være, at den regering som sidder lige nu, strammer op og bliver seje, og lever op til alle de forhåbninger, som vi forventede, de ville leve op til. Det tror jeg, de gør, det håber jeg i hvert fald. På længere sigt, så håber jeg, at vi bevæger os væk fra den politiske dagsorden, som der er i Danmark i dag, som man kan blive en del af ligeså snart man tænder for radioen eller for tv’et, hvor pressen og medierne og politik og Christiansborg er blandet sammen i en stor pærevælling, og også sladderbladene er blandet sammen i en stor pærevælling, og man ikke kan skille skidt fra kanel. Det håber jeg sker på længere sigt. Og så håber jeg alt muligt andet, at vi bliver mindre individuelt indstillede og mere samfundsorienterede og mere fællesskabsorienterede og totalt fordomsfrie og betydeligt mere primitive, og så på en eller anden måde, det lyder totalt kliché, men komme tilbage til naturen på en eller anden måde, men tage det gode menneskelige, etiske, moralske udkog med os, men så i øvrigt blive totalt primater.

Visi

on 3

1

Min vision på verdens vegne, det er at vi i sidste ende formår at leve uden regering, sådan i pagt med hinanden og ligesom forstår at vi er afhængige af hinanden og derfor forstår at hjælpe hinanden uden at skulle blive styret af økonomiske magter.

Visi

on 3

2

Hvis vi fortsætter i det stadie som vi gør nu, hvor jeg mener at vi sidder fast, med at vi har en fast opfattelse af fx demokrati, det er den rigtige vej, men hvis man sætter sig fast i noget, så går man i stå og man er nødt til hele tiden at holde en form for udviklingsproces i ens samfund og ikke bare sige at demokrati det er meget muligt godt, men det kan altid blive bedre. Tilværelsen ændrer sig, mennesket udvikler sig og dermed bliver dette her demokrati, som vi nu virkelig sætter pris på i de her dage også nødt til at udvikle sig, eller helt udgå og give plads for noget større og noget bedre. Det jeg tror er, at vi udvikler os i to retninger, som jeg ser en tendens til, det er en hardcore videnskabelig retning og en hardcore kunstnerisk retning. De vil bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, indtil der muligvis opstår en konflikt, enten fysisk eller grundet ideologier, ikke igennem religioner som der var før men gennem ideologier - om det er et rationelt samfund og det foregår i den materialistiske verden, eller om der er noget mere, noget større, som man kunne sætte religionen ind som værende en faktor inden for den kunstneriske afdeling, der tror på sjælen, individet og den frie udfoldelse, og at det er subjektet, og fællesskabsbilledet som rationalismen har til fordel at pleje, at det handler om at styrke det samfund og det fællesskab man nu har.

Visi

on 3

3

Hvis man tager alle de science fiction-film, man har set, og alle de mærkelig tegneserier man har læst, og så ganger det med 10, eller 100 måske, så bliver det sådan – og lægger det til sin egen fantasi, så tror jeg man er tæt på. Men det er måske lidt abstrakt at sige så sådan. Mere konkret så tror jeg, det bliver mere sådan noget med, at alt det her bæredygtighed, som man går og snakker om nu her, som er så moderne, det tror jeg bliver meget vildere. Jeg hørte lige om et hus i går, som havde tjent sig selv ind på 7 år, fordi det hele er med solceller og alle de ting her, og alt varme bliver kanaliseret rundt i hele huset og genbrugt igen og igen og igen....det var så et lidt dyrt hus, så man kan sige nå ja… men alligevel! Jeg tror, der kommer til at være rigtig meget af sådan noget, og at vi alle kommer til at bo i bittesmå huse, og så tror jeg der kommer til at ske noget med økonomien, at man måske får et andet forhold til det, og forhold til arbejde og forhold til fritid og sådan nogle ting. Sådanne begreber kommer til at ændre sig, i hvertfald i vores del af verden, men måske også på længere sigt over hele kloden,.. hvem ved.. men det er også et spørgsmål om tid tror jeg, vi kommer sikkert også til at miste en hel masse ting, måske vi kommer til at miste dyr og natur og sådan noget, det ved man ikke.. men til gengæld tror jeg også der kommer til at opstå en masse andre ting som er fede, og hvem ved, måske med videnskaben vi kan komme til at opfinde en masse andre mærkelige dyr, .. de snakker om flyvende grise, men hvorfor ikke, det kan godt være man kan splejse en gris med en stork.

Visi

on 3

4

Jeg håber på, og tror faktisk også på et mere fællesskabsorienteret samfund i fremtiden, som er mere fokuseret på, måske ikke så meget på forbrug, og ikke så meget på materielle goder, men mere på sammenhold som skal genopfindes og som skal have nogle nye former. Jeg tænker at vores samfund er sådan lidt i gang med at ændre sig, og at lige nu så virker det måske rimelig fragmenteret og måske er ved at udvikle sig til et mere opløst samfund af individer, hvor jeg tror og jeg håber det skaber en modkultur som er at man søger noget mere, søger noget mere fællesskab i samfundet.

Visi

on 3

5

Improvisation på alle planer er min positive vision

Visi

on 3

6

Om 2 år kan man 3D printe søde kattekillinger. Men menneskets hjerne kan slet ikke forestille sig det lige nu. Søren Kirkegaard siger, det er fordi, menneskets hjerne bliver ligesom en flue, der flyver mod en elektrisk insektfanger, når den skal se ud i fremtiden.

Visi

on 3

7

The Future is Gold, hvis vi evner at forløse den kollektive sociale opfindsomhed som fremtidens udfordringer og kriser kalder på. Det kræver stor kreativitet, iværksætterkraft, empati og evne til at arbejde og tænke sammen, også på tværs af økonomiske, sociale, kulturelle og politiske interesser.

The Future is Gold, hvis vi siger nej til politiske bloktænkning og mediernes fokusering på negative historier og fordomme. For ved at fastholde hinanden i den nuværende negative mentale skruestik bliver medierne og det politiske liv en del af problemet og ikke en del af løsningen. Vi har langt mere brug for løsninger og samtale, end vi har brug for breaking news og spin-analyser.

The Future is Gold, når vi får vækket den kollektive sociale opfindsomhed og lyst til at investere i det fælles bedste – også på længere sigt. Både folkeskolen og andelsbevægelsen er eksempler på danskeres sociale opfindsomhed som modsvar på akutte politiske og økonomiske kriser. Gratis skolegang til alle børn i Danmark blev indført i 1814, året efter staten gik bankerot, mens andelsbevægelsen er fra 1866. Vi har altså gjort det før, og selvfølgelig kan vi gøre det igen.

The Future is Gold, når vi får et samfundsskema fuldt af kreativitet, iværksætteri og empati. Uden disse egenskaber, ingen bæredygtig fremtid. Lad os få mere livskraft og mindre kynisme. Og lad os se, om vi ikke sammen kan få skabt en mere respektfuld, eftertænksom og involverende politisk kultur end den, vi kender i dag.

Når vi gør alt det, ved jeg at The Future is Gold.

Visi

on 3

8

Golden Futures and Shared Riches

We cannot seek achievement for ourselves and forget about progress and prosperity for our community... Our ambitions must be broad enough to include the aspirations and needs of others, for their sakes and for our own. --Cesar Chavez

In the future, we change the nature of service to one another. As opposed to being a sacrifice upon an altar, we will instead be a cornucopia overflowing with all manner of good things. The former is destroyed, or at least diminished, in their service to others while the latter is, if anything, enriched. Underpinned with love, the new service of the future is the rising tide which lifts all of the boats.

I once dreamed that I walked through the halls of the afterlife and I came upon a door. Inside the door there was a long banquet table, heavily laden. Upon the table were all manner of good things: delicately cooked meats, fresh fruit, fine sauces, and sweets. Gathered around the table were all manner of people, and yet they could not eat of the bounty upon the table. Attached to their arms, every man, woman, and child had a large splint, preventing them from bending their arms. They could not lift anything to their mouths, and so were forced to stare at the bounty of which they could never partake. I knew that I had looked through the door into hell.

Close at hand I found another door. Behind it stood the same table and the same feast, reproduced to the last detail. Also here, the people had their arms bound in the same manner. However, there was a distinct difference. The people cheerfully fed one another, and in return they were fed by their fellows. As they cheerfully spoke to one another, I realized that I had found, so close to the eternal punishment, the eternal reward. I was looking into heaven.

"Why," they said, "should we give away this bounty that is on our plates? Then we shall have nothing!" The men and women of the first table were so concerned with their own belongings, with their own accomplishments, that they were unable to enjoy them or benefit from them.

Let us, together, write joy upon the bosom of the Earth. It is much too big a project to do on one's own. It will be a future defined by a buoyant, effervescent love and shared experience. When a man or woman reaches the pinnacle of their accomplishment, it is the loving hands of others that will lift them to even greater heights. When a man or woman stumbles, it is the loving hands of others that will right them on the path.

Give freely of yourself, and you will be restored, you will be fed. A sacrifice is consumed in its service. A cornucopia of limitless possibility, freely loving, freely giving, will be replenished by its benefactors. In the future, though we remain distinct, the bonds of love and affection will pull us all together, for our betterment and the betterment of all those around us. As the Lenni Lenape say, N'Achola Atta [I am not alone.].

Visi

on 3

9

2013/02/12 Today in France, L'Assemblée Nationale approves gay marriage! Sometimes Future is now. Sometimes Now is gold.

Visi

on 4

0

I fremtiden vil tiden gå så hurtigt, at et sekund vil være en tiendedel af det sekund, som vi har i dag, fordi vi arbejder så stærkt og tænker så stærkt. I fremtiden vil man kunne tage en pille for at huske, og man vil for eksempel kunne låne Ninas hjerne eller låne en anden hjerne, og så vil man kunne tage den her pille og tænke som Nina eller en anden, så man kan skifte helt identitet afhængigt af, hvilken pille man spiser. Og i fremtiden vil man kunne lagres på en computer, så man bare er sådan et hylster, og så sidder resten af en på selve computeren, så man kan opdatere sig selv. Derfor bliver det lidt problematisk i fremtiden, for der er hele tiden fare for, at vi forsvinder, at computerne bryder sammen, at vi får en eller anden vanvittig virus, som æder hele vores fortid, alt det vores hjerner har arkiveret. Der vil være mennesker, der går rundt med hjernerne i tasker, som når andre gemmer deres penge i hovedpuder, og derfor er det bedst for hele fremtiden, at det her, I don’t care, the future is gold, det eksisterer. For når nu alle de her fremtidsvisioner er skrevet ned, optaget på bånd forhåbentlig, og ja, skrevet ned på papir, så har vi noget konkret, et holdepunkt, som vi altid kan gå tilbage til og se, hvordan fremtiden i hvert fald så ud, set fra dengang i 2012. Og så tager vi den derfra.

Visi

on 4

1

FREMTIDEN Jeg ønsker, at vi for fremtiden husker, at der er så meget, vi ikke ved. Så egoets stemme ikke bliver for gennemtrængende. Jeg ønsker for fremtiden, at vi ikke er bange for det, vi ikke kender til. Jeg ønsker for fremtiden stand up på skoleskemaet. Personligt ønsker jeg mig en blød hud. IDE TIL ISCENESÆTTELSE AF FREMTIDEN Nogen der griner meget fordi fremtiden er sjov.

Visi

on 4

2

Palatino, den skrift jeg skriver med her, er opkaldt efter en romersk bogtrykker, der arbejdede i midten af det sekstende århundrede. Giambattista hed han til fornavn. Størrelsen jeg bruger er 14 punkt. Skriftsnittet er designet til Linotypes sættemaskiner, hvis rislende magasiner prægede avisernes typografiske værksteder helt op til begyndelsen af 1970’erne, men skriften var i sit væsen, sin sjæl, allerede da mere end 400 år gammel, endda en del mere, fordi de klassiske skrifter, som de udviklede sig i 14- og 1500-tallet, på en måde blot var fortsættelser af romernes versalskrift og munkenes minuskler, som de var vokset ud af folks hænder i middelalderen. Også i computeralderen har Palatino bevaret sin popularitet, skriften vender sig fra begyndelsen mod fremtiden, selv om den gør

Visi

on 4

3

det med fuld bevidsthed om det i den, der er fortid og nødvendigvis må være det, fordi revolutionen i sit hjerte også må være konservativ. Palatino blev frigivet hos Linotype i 1948, og den har siddet i Apples Mac siden 1984. I 1948 skrev George Orwell sin ”1984”, den samfundssatiriske bog, hvor newspeak introduceres. Man siger, at bogen i virkeligheden er Orwells opfattelse af verden, som den så ud i 1948. Når man er over 70, er fremtiden ved at værre overstået, man kigger på uret og ved alt for godt, hvad det er slået. sådan. Den er nu, og den var engang, men den er især den lille konstans i stadig forandring, trods alt, som Søren Kierkegaard kaldte øieblikket, og som jeg i den her korte tekst har kaldt Palatino. Giambattista hedder den til fornavn.

Visi

on 4

3

In the future we all are going to be back

Visi

on 4

4

There are some brave people, some struggling people, risking their lives so we can stay human . When I think about them, I have a positive vision.

Visi

on 4

5

The future is Africa

Visi

on 4

6

The future is gold When people respect each other and smiling is common

Visi

on 4

7

et virvar fra et NU om et SENERE Jeg har lige revolutioneret i tanken, for jeg skal ellers love for, at jeg hensygner i handlingen. Og således slog det mig: Ih, Ungdommen er fremtiden, de ka det hele, de vil det hele, de tror, at netop DE kan lave verden om. Således ælsker jeg alt det unge og sætter mine mange penge her. Så er der bare lige det aberdabei, at ungdom i sig selv vel ikke er en kvalitet, og hvad skete der med visdom og erfaring og parolen om at for at flytte dig fra et sted til et andet, er du nødt til at vide, hvor du står, hvor du kommer fra. Okay, jeg tror et splitsekund på Kina, de er så mange og shit en arbejdsmoral, og et rige af teknologisk sekundarier, der adapter hurtigere, end du kan sige gullig hud, ku' godt. Det, jeg tror og håber mest på er ligeså banalt, som det er stort: Kærligheden. Og på spændingsfeltet mellem mennesker, hvor fra drifter, udvikling og storhed opstår. Jeg står på en rideskole, og der lugter mærkværdigt meget af hest. Jeg longerer en pony, men den vil ride fri galop og springe højt, vælte en enkelt bom ned her og der. Det må den vel også gerne, jeg skal bare lige. Heste er smukke, og vi skulle finde nogle andre dyr at spise. Den slags tanker og mange tilsvarende kommer ikke til at ændre verden. Derfor kan den jo godt dreje rundt og være anstændig og ville noget, der rører ved noget og skaber. dobbelt w som wc og a som anus du er cute og jeg er sprød Brannan er et filter på insta unge kan vi altid blive jeg har set en gletcher et arrigt sekund og vil kalde den Meta efter dig

Visi

on 4

8

Mine visioner er ligesom alle andres: mange katte, skydedøre og selvstyrende lægmuskler.

Visi

on 4

9

Visi

on 5

0

Paradis Den svenske renæssancematematiker Swedenborg var – ud over matematikkens spørgsmål – optaget af en række nærdødsoplevelser han havde gennem sit liv og beskæftigede sig derfor også med vores forestillinger om Paradis. Én af de ting han nåede frem til var, at Paradis nødvendigvis måtte være en uendelig forlængelse af det enkelte menneskes karaktertræk. Man kan forestille sig et menneske, der er opvokset i en puritansk og mindre udsvævende baggrund, komme til et Paradis, hvor der er fri sex, masser af alkohol og tilladelse til at ryge cigaretter i alle lokaler. Det ville puritaneren muligvis opleve som et helvede, ligesom det menneske, der er opvokset i et vildt skørlevned, med et voldsomt kærlighedsliv og masser af øl, ville opfatte et korsyngende, gudsfrygtigt Paradis som et mareridt. Ud af denne karakterbundne problemstilling er det ikke svært at forestille sig, hvor vanskeligt det egentlig er at planlægge et jordisk Paradis, når vi indregner de utroligt forskellige baggrunde og karaktertræk, som hele menneskeheden besidder. Lovgivere har derfor gennem tiderne forsøgt at indkredse en slags mindstemål, en minimalistisk forestilling om den bedste af alle verdener – hvis der skal være plads til flest mulige af os. Et af lovgivningsfelterne beskæftiger sig med trosfrihed – i erkendelse af, at menneskers baggrunde på dette område ikke alene er meget forskellige, men også meget betydningsfulde. Det er naturligvis vanskeligt at forestille sig en universel kraft eller guddommelighed, der kun vil beskæftige sig med folk fra Brøndby FC, ligesom det er vanskeligt at forestille sig, at religionernes indsigt i menneskets behov for ømhed og omsorg kun bør anvendes i visse verdensdele. Det fælles stof er her, at vi alle har brug for at tro – på nogen eller på noget. Tro er i sig selv en menneskelig evne, hvis paranoisk/skeptiske kontrapunkt er ubærlig for de fleste. Det er klart, at forestillinger om at et puritansk, mindre udsvævende liv fører direkte til et Paradis, hvor der er fri adgang til alle forbudte goder er uholdbart, ikke mindst hvis man medtænker den manglende træning i udsvævelser og fri kærlighed, ligesom forestillinger om et rent og ophøjet liv efter døden (og når vi nærmer os pensionsalderen) kan støde på vanemæssige vanskeligheder hos den, der frimodigt har nydt jordens og livets goder. Men det er ikke umuligt at forestille sig en livsform, hvor tro og ideer om menneskelighed kan udfolde sig som en del af dagligdagen. Det handler bl.a. om forskydningen i tid. Gør vi noget nu for at opnå noget senere, forventer vi noget nu, som belønning for noget vi har gjort tidligere, er vi under alle omstændigheder forskudt fra det nu, som vi oplever og handler i. Derfor er der et andet fællestræk hos menneskelige trossystemer, der indkredser det nu, vi faktisk befinder os i – som den bedste tidsmæssige ramme for paradisiske overvejelser og handlinger. Nu. Det handler altså om dette nu, lige nu, hvor denne tekst læses, lige nu, hvor denne tekst skrives, lige nu, hvor dette liv leves. Hvem andre en du, der netop nu læser, hvem andre end jeg, der netop nu skriver, kan forandre dette nu til en paradisisk oplevelse? Forslaget er enkelt: Lad os gå i gang. Nu. Lad os forlade denne tekst, lige nu, og overveje hvordan resten af dagen kunne forløbe, hvad der ville være sjovt at gøre. Lige nu.

Visi

on 5

1

Harmony ; )

Visi

on 5

2

Ordet 'fremtidsvision' fremkalder billedet af scenarier, der er langt væk, ude i horisonten og indhyllet i tåger af usikkerhed. En vision skal skabe retning og form og klarhed, men 'fremtidsvision' er et paradoks, fordi visioner har rødder uden for tiden. I en ikke så fjern fremtid vil folk indse at den langsigtede fremtid ikke eksisterer og aldrig har gjort det, og fra den erkendelse vil springe visioner, som er re-visioner af fortiden, og som vil ændre verden radikalt. Det er umuligt, når det punkt man skriver fra er datiden, som det er tilfældet med denne tekst, der for længst er blevet til dybfrosne tanker, at forestille sig, hvad fremtiden således vil bringe, når den ikke længere eksisterer. Men man kan måske gøre sig tanker om det, der somme tider kaldes 'den allernærmeste fremtid'. Den allernærmeste fremtid er den eneste fremtid der er reel, den er et felt af virkeligheden, der sjældent belyses med visioner, fordi det er så tæt på, at man kan række ud og røre ved det, og i ny og næ ser man sin egen ånde som dug på den allernærmeste fremtid, men før man ved af det, er man på den anden siden af ruden, og den allernærmeste fremtid er bag en, glemt eller erindret, men i hvert fald uden for rækkevidde. Og alligevel er det i denne ultranære fremtid, der er tættere på virkeligheden end ens egen hud, at de største forandringer sker. For det er i det forsvindende lille moment, mellem nuet og den allernærmeste fremtid, at tanker bliver til valg der bliver til muligheder, der bliver til fremtid der er nutid før man kan nå at sige spar to. Der er en stamme i Afrika der opfatter tiden helt omvendt af vores vestlige måde: Fortiden er foran os og fremtiden bag os. Hvorfor? Fordi fortiden kan man se, fremtiden kan man ikke se, ligesom man ikke kan se, hvad der ligger bag ens ryg. Hvis man accepterer den opfattelse, har vi vendt ryggen til fremtiden og lever som slaver i og med og for fortiden, blinde for alt andet end de spor, vi allerede har trådt og det velkendte. Fremtiden er dermed et sted vi allerede har været, men har glemt. Det er en tragisk tilstand. Jeg tror, den kortsigtede fremtid har en bedre vision for os, men hvis vi bliver ved at lade os lede og vildlede af vores fortid, vil vi ikke være i stand til at høre eller se den, og derfor er min fremtidsvision en verden, hvor vi lærer at være stille og lytte opmærksomt til den allernærmeste fremtids hvisken om alt det, vi har glemt.

Visi

on 5

3

Der var engang. Og der kommer en tid. Mennesket har brug for et punkt, hvor dets verden kan dreje sig omkring. Mennesket har brug en knage at hænge sin 'virkelighed' på. En forklaringsmodel for verden, et søkort til at navigere i livets hav. En ateist har brug for en videnskab. En kristen har brug for en frelser. En buddhist har brug for tomrum. En jøde har brug for en alfader. En nihilist har brug for et 'intet'. En kunstner har brug for en reference. En muslim har brug for en profet. Et 'jeg' har brug for et 'man'. Hvor mange konflikter er ikke startet med, at diskussionen er faldet på sandhed? På det mærkelige begreb, som klistrer til mennesker, og som er et absolut? Den absolutte sandhed. Min vision er, at mennesker vil finde, at den eneste absolutte sandhed, der kan udtrykkes, er, at mennesker søger sandhed. Mennesker har altid søgt og vil altid søge. Følelsen af tilfredshed eller lykke er flygtig. Den varer lige lidt, og så er den væk. Afløst af en søgen. Det er et Sisyfos-arbejde at søge tilfredshed. Min vision er, at når mennesker forstår og virkelig opdager og oplever, at der kun findes forskellige måder at udtrykke søgen og sandhed på, og at mennesker deler denne eksistentielle søgen, så vil mange menneskelige tragedier ligne komedier. Hvorfor strides om en sandhed, hvis man kan enes om, at man blot udtrykker den forskelligt? Hvilke religioner indeholder ikke et bud om næstekærlighed, om at være flink og retfærdig og god ved børn? Og det er ikke kun religioner, som forsøger at udtrykke menneskers tilbøjelighed til individuel tilfredshed og samfundsmæssig sammenhængskraft, men det gælder også biologisme, evolutionisme, socialisme, liberalisme og alle de andre – selvom det er nok så forskellige udtryksformer. Men i lyset af denne vision og dette perspektiv, så er disse forskellige udtryksformer blot små nuancer i et stort farvet felt på den endnu større menneskelige palet. Min vision er, at der rundt omkring i landskabet vil findes højtidelige rum, som kan benyttes af alle mennesker. Hvor alle føler sig berørte. Og velkomne. Hvor talen kan falde på åndelighed og spiritualitet og kunst og filosofi og så videre – uden at der strides, men hvor der søges og opbygges erkendelser og forståelser i fællesskab. Mennesker har altid søgt at fejre livets store overgange, det er et behov over hele kloden og har været det gennem hele menneskehedens historie. Det er det eksistentielle fundament, jeg bygger min vision på. Mennesker vil læse og meditere, synge og danse, performe og tegne eller diskutere og fortælle historier om det, de finder værd at interessere sig for. Men hele tiden med det for øje, at deres navigation blot er én blandt mange, og alle har samme mål – tilfredshed. I tidligere tider dækkede det græske ord ekklesia over det, vi i dag kender som en kirke. Ordet betyder egentlig 'sted hvor borgere mødes'. Min vision er, at det vil forholde sig sådan en gang. Min vision er, at borgere vil mødes om nogle af de ting, som er fælles for borgere. De frie borgeres højtidelige rum. Der var engang, og der kommer en tid.

Visi

on 5

4

Min fremtidsvision er enkel – at mennesket lærer at leve i pagt med og i respekt for Naturen

Visi

on 5

5

Jeg tror vi bliver bedre til at leve med vores fejl, at vi bliver mere åbne overfor verden, at vi bliver klogere, og at vi vil elske mere.

Visi

on 5

6

(Post)Koloniale  betragtninger.  Danskerne  bliver,  kineserne  kommer,  eller    grønlænderne…    Storskalalov,  Rigsfællesskab  (og/)eller  Selvstændighed  er  nogle  af  de  politiske  spørgsmål,  der  florerer  i  den  politiske  debat  i  Danmark,  når  det  gælder  Grønlands  fremtid.  Som  tidligere  kolonimagt  har  Danmark  en  særlig  forpligtelse,  hvad  angår  Færøerne  og  Grønland,  som  vi  stadig  er  i  Rigsfællesskab  med.      Forekomster  af  olie  og  mineraler  i  den  grønlandske  undergrund  har  gjort  vores  indbyrdes  forhold  endnu  mere  aktuelt,  da  de  udgør  store  udfordringer  for  det  grønlandske  selvstyre:  Hvordan  kan  man  forestille  sig  et  grønlandsk  samfund  med  57.000  indbyggere  og  en  stor  population  af  eksempelvis  kinesiske  gæstearbejdere,  uden  et  parallelt  samfund  med  umenneskelige  tilstande  som  vi  kender  det  fra  Mellemøstens  emirater?    Spørgsmålet  er  (for  mig)  ikke,  om  grønlænderne  skal  have  Selvstændighed,  men  hvordan  de  kan  opnå  den  uden  at  være  afhængige  af  bloktilskuddet  fra  den  danske  stat  eller  indtægter  fra  et  eventuelt  overskud  fra  et  kinesisk  holdingselskab?      Uanset  må  man  ikke  forveksle  utopien  i  min  tankerække  med  den  realpolitiske  tilgang,  som  den  for  nyligt  folkevalgte  Aleqa  Hammond,  formand  for  Siumut  og  landsstyreformand,  nødvendigvis  må  have,  efter  at  have  foreslået  en  royalty  ordning  i  stedet  for  en  overskudsordning  med  kineserne.  En  tilgang  jeg  umiddelbart  tror,  har  givet  hende  valgsejren,  da  man  kun  kan  være  skeptisk  over  for  et  holdingselskab  af  det  kaliber,  der  skal  til  for  at  udvinde  råstofferne  i  den  grønlandske  undergrund.  Hvor  meget  har  de  egentlig  tænkt  sig  at  betale,  og  hvad  kan  den  offentlige  administration  under  Selvstyret  eller  ved  Selvstændighed  egentlig  stille  op  mod  et  holdingselskab?    På  nuværende  tidspunkt  har  Grønland  en  offentlig  administration,  der  er  ganske  stor  set  i  forhold  til  populationen,  men  meget  lille  hvis  man  sætter  den  i  forhold  til  forvaltningsapparatet  i  en  suveræn  stat,  som  ikke  er  en  del  af  Rigsfællesskabet  og  af  den  offentlige  administration  i  Rigsfællesskabet.  Da  man  forhandlede  Nordsøaftalen  i  1962  og  igen  i  2003,  blev  den  ubetingede  sejrherre  Mærsk  og  Dansk  Undergrunds  Consortium,  taberne  i  sidste  ende  den  danske  befolkning  og  fremtidige  generationer.      Danskerne  bragte  pengeøkonomi  og  undertrykkelse  til  Grønland,  spørgsmålet  er  nu,  hvordan  grønlænderne  (og  danskerne)  vælger  at  forsætte  udviklingen  fra  Hjemmestyret  i  1979  og  Selvstyret  i  2009.  Er  det  muligt  at  opnå  politisk  enighed  blandt  de  grønlandske  folkevalgte  og  udvikle  en  selvstændig  og  bæredygtig    grønlandsk  stat  i  en  global  verden  styret  af  markedsøkonomiske,  udenrigs-­‐  og  sikkerhedspolitiske  hensyn?    Modersmål  og  hjemstavn  er  centrale  i  de  grønlandske  fremtidsvisioner,  ligesom  de  transgenerationelle  traumer  også  må  være  det.  Tvangsforflyttelsen  af  fangersamfundet  i  Thule  (Qailliat)  må  stå  som  et  sådant  traume,  hvor  de  storpolitiske  hensyn  satte  dagsordenen  for  det  lokale  samfund.        Alt  sammen  leder  det  mig  frem  mod  spørgsmålet  om  grønlænderne  er  villige  til  at  komme  ud  af  ansvarsfralæggelsen  (illit  naalagaq)  i  forhold  til  Danmark  og  være  et  aktiv  i  Rigsfællesskabet,  ligesom  danskerne  må  have  tillid  til  Grønland  og  Færøerne  som  ansvarlige  nationer,  hvis  vi  skal  gøre  os  forhåbninger  om  en  fælles  fremtid,  såfremt  man  ellers  kan  og  skal  forestille  sig  en  sådan.      De  territoriale  krav  på  Arktis  og  overvågningen  af  den  tiltagende  trafik  gennem  Nordøstpassagen  er  endnu  en  udfordring  som  grønlænderne  skal  tage  stilling  til:  For  hvem  skal  sikre  dem  rettighederne  over  Arktis  og  kontrol  mod  forurening,  hvis  ikke  det  er  den  danske  stat?  Svaret  kan  måske  være  den  canadiske  stat,  da  det  canadiske  samfund  har  en  fælles  interesse  og  slægtskab  med  det  grønlandske  i  kraft  af  dets  lokale  Inuit-­‐kulturer.  Men  har  Grønland  virkelig  lyst  til  at  være  en  region  af  Canada  og  en  del  af  Commonwealth  og  den  britiske  krone,  når  man  tænker  på  hvilke  koloniale  uhyrligheder,  der  er  blevet  udført  under  og  efter  faldet  af  Det  Britiske  Imperium?    …  eller  grønlænderne  opbygger  et  statsligt  energiudvindingsselskab  ”Siunissaq  Kuultiuvoq”  (”Fremtiden  er  Guld”)  og  udvinder  selv  råstofferne  fra  undergrunden  i  et  Rigsfællesskab  med  Danmark,  hvor  vores  første  præsident  passende  kunne  hedde  Aleqa  Hammond.  

Visi

on 5

7

Positivitet    Haikuagtigt  alfabet    Uden  stor  vision      Ansvar  ansvar  for  verden,    og  ikke  mindst  for  dig  selv  fordi  du  er  dig    Begejstring  armene  oppe  berusende  begejstret  henrykkelseskrop    Chancer  Nu  eller  aldrig  grib  det  før  det  er  for  sent  det  er  kun  nu  nu    Drømme  Drøm  om  det  bedste  i  drømme  kan  alting  ske  drøm  verden  bedre    Evighed  Evighed  er  nu  og  om  lang  tid  og  før  det  -­‐gavmildt  perspektiv    Forelskelse  Boblende  besat  euforisk  erotisk  let  -­‐selv  luften  danser    Gavmildhed  At  dele  af  dig  bli'r  du  altid  større  af  og  verden  vokser          

Visi

on 5

8

         Håb  Tro,  håb,  kærlighed  idag  er  håbet  mægtigst  elsk  og  tro  på  håb    Inspiration  Aldrig  alene  Verden  er  fuld  af  andre  Find  dem  og  del  det    Jubel  Sommerfuglene  kan  endelig  slippes  ud  du  kan  flyve  med    Kærlighed  og  leverpostej  og  champagneromantik  -­‐til  hverdag  og  fest    Lidenskab  Større  end  dig  selv  du  brænder  ikke,  giv  los  dyrk,  tæm  den  ikke    Mod  Vælg,  sats,  prøv,  forsøg  hvad  kan  der  egentlig  ske?  kan  alt  gå  i  stå?    Nysgerrighed  Spørg,  lyt,  se,  føl,  smag  Opdag  verdens  poesi  Vælg  den  første  dag            

Visi

on 5

8

         Omhu  Det  bedste  er  fint  alt  det  bedste  du  har  lært  er  godt  nok  til  os    Pauser  Eftertænksomhed  Se  det  hele  udefra  Metaperspektiv    Q    Q  står  for  spørgsmål    -­‐vigtigere  end  svaret    Tvivl  på  alt,  men  tro    Retfærdighed  Behandle  andre  som  man  selv  vil  behandles  Hvor  svært  ka’  det  vær’?  Skønhed  er  kun  skønt  skønhed  er  ikke  godhed  det  ku  være  kønt    Tillid  Fodfæste  mistet  Der  skal  nok  være  nogen  der  finder  dig  her    Uselviskhed  Når  jeg  er  en  del  af  noget  der  er  større  må  det  komme  først              

Visi

on 5

8

         Værdighed  Alt  har  en  værdi  Alle  betyder  noget  Det  kræver  respekt    X  X-­‐  det  ukendte  noget  ekstra  og  fremmed  overraskelse    Ydmyghed  At  være  lille  i  det  store  univers  det  kræver  format    Zen  Bare  at  være  ikke  nogen  eller  en  bare  være  nu      Ærlighed  Vi  ser  tingene  ikke  som  tingene  er  men  som  vi  selv  er    Ønsker  Stjerneskud  er  fint  ønsker  får  større  effekt  hvor  der  er  vilje    Åbenhed  tvivl,  søg,  del,  vis,  led  der  er  altid  plads  til  en  der  selv  giver  plads  

Visi

on 5

8

Live to see my son become someone who brings something positive, and good to society like a great cooking chef or great artist or maybe just a great guy (though I think he already is), hope not a politician, politicians tend to fuck society up anyway..!

Visi

on 5

9

Komme væk så jeg kan komme tilbage og elske mig selv og det jeg laver. Min vision er så nok at komme tilbage til den gamle glade kunstner J. Japan.

Visi

on 6

0

I Fremtiden Fremtid er når du slår øjnene op om morgenen. Fremtid er i morgen tidlig, eller når du har fri fra arbejde. Det er om fem minutter. Det er lige efter telefonopkaldet, jobsamtalen, blodprøven, eller på den anden side af den lille uendelig af tavshed, efter du har afleveret din bedste scorereplik. Det er på den anden side af et hjerteslag og om 5000 år. Fremtiden er fuglen før du får den i hånden, bjørnen før den er skudt, bingopladen når den er fuld og finansloven for næste år. Fremtiden er det du kan vente med at bekymre dig om til i morgen, det du skal forberede dig på, eller bare skal glemme, det du har eller ikke har, og som er forudbestemt, skæbnebestemt eller slet ikke bestemt og i hvert fald ikke af andre end dig. Fremtiden er beseglet eller lovende, usikker, truende, sort eller lyserød. Men den er næsten aldrig grøn. Det er til gengæld håbet om fremtiden. Fremtiden er implantater, nanoteknologi og tænkende ting. Fremtiden er biosfærer under vandet og i det tomme rum. I fremtiden kan du optage hele dit liv på digitalt video – fra fødsel til død. I fremtiden kan du finde den perfekte partner – I fremtiden kan du få det perfekte sexliv. I fremtiden kan du få alle dine drømme opfyldt og blive lige hvad du har lyst til. I fremtiden er der ingen der behøver at arbejde. Robotter vil lave det hele og alle er på ferie, altid. I fremtiden er der ingen pladeselskaber eller modelbureauer, alle kunstnere er gør-det-selv-firmaer som overlever på afstemninger. I fremtiden er der ingen der behøver at blive skuffede eller kede af det, og der er ingen der sårer hinanden. I fremtiden er der ingen sygdomme og ingen miljøkatastrofer. I fremtiden er der fyldt med guder, togene kører på magnetskinner, der går busser til de andre planeter i solsystemet, og hvis man vil, kan man få en lille have i et af de bælter der ligger omkring jorden. I fremtiden behøver man ikke at lave mad, det gør køkkenet, man behøver ikke vaske sig, det gør badeværelset, man behøver overhovedet ikke lave noget man ikke har lyst til – men man må gerne. I fremtiden får man kød fra maskiner, og de dyr der er tilbage, går frit rundt i deres miljøer, men der er ikke mange fisk.

Visi

on 6

1

I fremtiden kan man ikke se himlen fra byerne, fordi der er så mange etager ovenpå hinanden. I fremtiden kan man lugte sig frem til sin partner på gaden, man behøver slet ikke at tale med hinanden, eller tøjet skifter farve alt efter om man er kompatibel, eller ikke har noget at tale med hinanden om, nogen gange behøver man slet ikke at tale, i fremtiden. I fremtiden dyrker man fødevarer i alle ørknerne, og på satellitplaneter rundt omkring. Mars er fyldt op med kæmpe bønnemarker. I fremtiden er L Ron Hubbard og Buddha reinkarneret, og Jesus er klonet fra ligklædet. Techno-goth’ folk har hugtænder ligesom vampyrer og kan faktisk både flyve og være usynlige, til gengæld er det så ulovligt at de bliver deaktiveret hvis de bliver fanget. I fremtiden kan man ikke tage til de fattige lande, så bliver man dræbt. I fremtiden er vi alle delt ind i segmenter, ikke erhverv. I fremtiden er enhver adfærd allerede forudsagt, når den foregår, og så kommer der straks en vare eller ydelse eller service der passer til. I fremtiden er mælken i butikkerne inden koen er malket og bjørnen er flået før den er skudt. Hvis du tænker dig noget, kan du allerede få det. Ligesådan med mennesker. Hvis der er nogen du vil møde, så gør du det! I fremtiden.

Visi

on 6

1

I have a dream….. Att vi alla skall inse att skapa är det som kan ge oss långvarig livsglädje( förutom kärlek). Skapande kan bestå av att man skriver, odlar, fotograferar, sjunger, bygger, målar m m Samtidigt som vi ökar tiden då vi skapar skall vi minska överkonsumtionen av varor. Överkonsumtion är t ex då man driver omkring i varuhus och köper bara för att trösta sig vilket leder till kortvarig tillfredsställelse och ökat konsumtionsbehov. Detta leder även till ökad råvaruåtgång, energiåtgång och nedsmutsning. Man kan också överkonsumera på annat sätt, t ex i resor. Resor kan ibland vara bra om det sker genom internationella utbyten. Det skapar vänskapsband och ökar möjligheten till fred på jorden. Att alla arbetslösa en dag skall vakna och ha kommit på en unik idé som ger dem möjlighet till inspirerande sysselsättning som också säkrar deras ekonomiska framtid. Och så önskar jag att vi alla börjar umgås med människor som är oliktänkande, de som man inte sympatiserar med. Då minskar främlingsfientligheten och barriärer mellan människor försvinner. Jag är optimist och hoppas på att min dröm blir verklighet.

Visi

on 6

2

Jeg ønsker for samfundet mere plads til flere. Fokus på mennesket og ikke økonomien. Jeg ønsker et samfund i symbiose med naturen. En anden forståelse af selvet, som en del af helheden. Jeg ønsker at have tid til at gå i dybden, at ting ikke skal gå så hurtigt. Jeg ønsker at få tiden tilbage.

Visi

on 6

3

Passe godt på jordkloden Mere lighed og tolerance Tid til at være kreativ og mere social, bare være tilstede.

Visi

on 6

4

Min fremtidsvisjon

Hvordan sier man noe om fremtiden? Det eneste man kan si med sikkerhet, er jo at man ikke kan si noe med sikkerhet. Alt er i endring, ustanselig - og bak neste sving venter nye oppfinnelser, nye utfordringer, nye måter å være menneske på. Den tanken kan man bli både svimmel og lykkelig av.

Svimmel, fordi det går sterkt: for noen uker siden så jeg et foredrag med en amerikansk forsker på nettet. Jeg husker ikke hva han sa, eller hvor jeg fant klippet, men jeg husker at han sa dette; ”utviklingen skjer så hurtig at barnebarna våre ikke bare vil være adskilt fra oss med to generasjoner – de vil være en helt ny art!”.

Lykkelig, fordi det går fremover: det blir jeg overbevist om hver gang kikker på historien og ser hvor mye vi mennesker har lært opp igjennom tiden – både om oss selv og om den verdenen vi lever i. Jeg er ikke i tvil om at vi utvikler oss. I dag: litt bedre enn i går. Og i morgen: litt bedre enn i dag.

Min fremtidsvisjon er at vi tar med oss det beste av det vi har lært så langt – vår autonomi, vår kritiske sans, vår nysgjerrighet og vår overlevelsesevne – og kombinerer disse egenskapene med nye ferdigheter. Over alt rundt meg ser jeg mennesker som øver seg i å samarbeide og være kreative. Som tenker nytt. Og som er mer interesserte i hva de kan gi enn i hva de kan få. Det gir meg tro på at vi kan endre oss. At vi kan løfte oss ut av narsissismen og apatien - finne hverandres hender - og sammen løse de problemene som puster oss alle sammen i nakken i dag.

Visi

on 6

5

My  vision  for  the  future:  Too  continue  working  with  different  artist  in  different  communities.    Make  it  possible  to  create,  process  and  understand.    Reach  certain  points  where  we  will  communicate  as  a  unit.  

Visi

on 6

6

Home.  Art.  Home.  Built  my  own  home.  At the Moment, this Is my positiv Vision.  

Visi

on 6

7

             Min  fremtidsvision  er:  frihed……frihed  som  vel  at  mærke  er  en  helt  anden  end  man  plejer  at  tale  om.  Frihed  handler  ikke  om  at  vide,  hvor  jeg  kommer  fra  eller  hvor  jeg  er  på  vej  hen.  Derimod  handler  frihed  om  at  leve  lige  nu  og  at  vide,  hvad  der  er  godt  for  mig  selv.  Derfor  handler  frihed  om  at  lære  sig  selv  at  kende.  Min  fremtidsvision  for  menneskeheden  er,  at  vi  igen  lærer  os  selv  at  kende  og  at  vi  i  det  store  hele  kan  genkende  meningen  med  livet.  Det  drejer  sig  ikke  om  at  placere  skylden.  Det  drejer  sig  om  dig  og  mig.  Om  at  jeg  smiler  til  dig,  ser  hvem  du  er  og  at  jeg  er  ansvarlig  for  det  jeg  står  for.  

Visi

on 6

8

 Mennesket  bliver  nødt  til  at  udvikle  sig.  Det  er  egentlig  på  ret  kurs.  Dog  må  det  ikke  gå  I  stå.  Fremdriften  skal  komme  fra  teknologien.  Men  det  fører  ingen  vegne,  hvis  mennesket  bevidstløst  burger  teknologien.  Teknologien  skal  være  udviklet  således  at  ressourcerne  i  verden  anvendes  på  forsvarlig  vis.  Hvor  ville  det  være  godt,  hvis  mennesket  direkte  kunne  omdanne  energi  til  mad  og  alle  mulige  andre  stoffer,  heriblandt  også  guld.  Således  ville  vi  kunne  udrydde  hungersnød.  Penge  ville  være  overflødige,  idet  vi  havde  rigeligt  af  det  hele.  Penge  ødelægger  mennesket.  Lige  nu  har  vi  brug  for  penge.  Men  det  ville  være  bedre  for  vores  fremtid,  hvis  de  ikke  længere  eksisterede.                                    

Visi

on 6

9

                                     Være  nærværende  over  for  mennesker  og  ting  der  giver  os  varme.  Have  plads.  Være  voksen.  Forblive  barn.  Få  børn.  Lære.  Læse  til  hænderne  falder  i  søvn.  Blive  vækket  af  lyset.  Vende  om,  gå  tilbage.  Løbe  indtil  kræfterne  svinder.  At  hengive  sig.  Give.  Gøre  noget  ved  længslen.  Udleve  drømme.  Være  bundet,  men  fri.  Tænke  hvad  man  kan.  Elske  det  man  vil.  Spise,  hvad  man  kan  lide.  Være  sikker  på  det  man  vil,  være  usikker  på  sine  beslutninger  og  være  på  det  rene  med,  at  man  ikke  foretager  sig  noget.  Udrydde  ensomheden.  Pis  af.  Elske  dig.  Blive  elsket.  Finde  det  man  søger.      

Visi

on 7

0

Havene stiger, vandstanden stiger, grundvandet stiger, temperaturen stiger, ledigheden stiger, uligheden stiger, fattigdommen stiger, elendigheden stiger, de mange små krigshandlinger stiger, perversiteterne stiger, hensynsløsheden stiger, kynismen stiger, vestens underskud stiger, svindelen stiger, angsten stiger, ensomheden stiger, meningsløsheden stiger, … Kunsten stiger Men griber vi hinanden, når vi falder? Ja, for snart begynder vi at bygge arken. Den nye ark, der har plads til alle, med andre ord, en flåde. Vi må lære at bygge fra havbunden, på det sted, hvor Atlantis sank. Med flåden danner vi en cirkel og begynder at bygge metropolen over alle metropoler. Af vand er du kommet, til vand skal du blive. Vi vender tilbage og iværksætter en ny skabelse. Dyrene og fiskene bliver vore brødre. I det nye Jerusalem er der ingen slagtere. Der er heller ingen soldater. Vi lever af lyset fra den strålende blå himmel og foræder os kun i drømme. Vi ser, at røgen fra vore bål stiger direkte ind i himlen og slår følge med skyerne. En dag kommer der to ny kloder fra en anden mælkevej og slår følge med os.

Visi

on 7

1

Om hundrede år Er mit lille barnebarns voksne børn ca.70 år. De er ældre end jeg er nu. Men de krydser stadig Enghave Plads, og om morgenen slår de tit et smut indenfor i Kristkirken, hvor de tænder et lys. Så hilser de på et par unge, måske konfirmander på vej i skole i Istedgade. De ældre og de unge kender hinanden nu om dage. Sådan som rigtigt mange kender hinanden på Vesterbro og hilser med et smil, når de mødes. Efter metroen er kommet og Enghave Plads og Istedgade er blevet bilfri ( man må gerne cykle og skate stadigvæk), men biler og busser er væk, og det betyder at der er også kommet en nærhed og hjælpsomhed tilbage mellem mennesker på Vesterbro. Og her er kirken virkeligt blevet en bro! En bro man mødes på – et sted man kan hente hjælp. Ikke bare hjælp hos Gud og Jesus ved at bede. Men også praktisk hjælp hos hinanden. Der er et åndsnærvær i kirken, en opmærksomhed på andres behov. De to lidt ældre, der tændte lys i kirken og hilste på de unge, de kigger også lige på de elektroniske tavler. Tavlerne viser salmeteksterne og noderne, når der er gudstjenester. Men når kirken bare er åben sådan i dagens og aftenens løb, så bruges tavlerne til meget andet. Man kan skrive en bøn. Men man kan også skrive, hvis man har et sygt barn, der skal passes, og har brug for en til det. Eller hvis man trænger til hjælp med rengøring, hvis man leder efter en, der kan sy eller hjælpe med lektierne i kinesisk. Facebook findes selvfølgelig stadig. Men det sociale netværk er blevet lokalt på kirkens elektroniske tavle. Det er konkret. Det afspejler stort Åndsnærvær og megen opmærksomhed mellem helt almindelige mennesker. Meget sådan lige her og nu, hvad kan jeg hjælpe med/hvad har jeg brug for. Også om 100 år

Visi

on 7

2

Min fremtidsvison er, at alle cykler til alt, og man bare shopper økologisk og man er glad og hjælper de gamle over gaden. Der findes en masse hunde man giver vand, når det bliver varmt og så løber børnene rundt og de får små glaskugler og plukker små æbler. Alle sidder udenfor og er glade og derefter inviterer de folk ind.

Visi

on 7

3

My vision for the future is that we relearn to connect with our natural intelligence, what means to relearn what we knew before we consciously learned to survive. And that the sense for the miracle of our and nature's existence, as well as the consciousness of the strength of each very individual personality in terms of unity becomes bigger then the illusion of power through manipulative control.

Visi

on 7

4

I hope for future in which we no longer need hope…

Not a future in which there is no hope or a future full of hopeless-ness. But a future in which the reasons that hope is so vital and necessary today are no longer as powerful and as seemingly overwhelming as they are now.

Today, many human beings the world over absolutely need hope- for they have little else. If you are a farmer, you hope climate change doesn't ruin your crop. If you are struck by poverty, you hope for work to keep the roof over your head. If you are in a nation consumed by famine, you hope for food to fend of starvation. If you are a gay, lesbian, bisexual, or transgender person you hope to survive the hatred so often directed at you. If you are a civilian in a theatre of war, you hope to survive the day, the night, the week.

When confronted with problems of such magnitude, there is little action any single individual can take to transform or escape from their situation. Even when brought together as a community, those who have so little are disempowered from taking effective action. All they have left is hope. But hope alone will not bring rain to the fields, will not bring work to the poor, will not put food on a plate, will not make the world accept who you are, and will not stop a bullet or a tank or a drone. Action is required, most especially from those of us who have more than hope.

I see a future in which those of us with more than hope have joined together with those who have nothing left but hope and have transformed the world. In this world, instead of hope, we will have empowerment. We will have diversity. We will have acceptance. We will all have a voice.

A world with no need of hope is a world in which every child has food, medicine, and shelter. A world in which each individual is respected without having to ask for it and is offered possibilities to pursue their own excellence and brilliance, to the benefit of us all. It is a world in which famine is a specter of the past and war is a history lesson.

This is the vision I have: a world in which there is no need of hope, for that need has been met by empowerment, opportunity, and justice. If we commit to this vision and act toward it in ways both big and small, I am confident we can make it reality. Is that perhaps too hopeful?

Visi

on 7

5

På min cykeltur hjem i aften kom den...og jeg ved ikke hvor "vel formuleret" den er... men intet er jo forkert og naturen siger JA! Skulle der være rod i mit danske sprog, må du gerne rette... jeg er jo ikke pære dansk �men Her kommer den : Jeg glæder mig til virkeligheden hvor det skrøbelige i mennesket bliver set som en styrke. Hvor vi selv kan mærke hvem vi i virkeligheden er, og ikke behøver at lange ud efter vores sandhed i andre mennesker. Vi bruger mere tid på at rose hinanden end at bedømme naboen. �Den tid hvor det er ganske normalt at børn går til yoga og mærker sin vejrtrækning. �I denne tidsalder er konkurrence et yt. Tiden hvor intet er forkert og alting er muligt. Vi går mere op i at give end at tage. At se end at blive set. Stadig i fred med os selv, for vi kender vores styrke. Sammenligning med andres kvaliteter eksisterer ikke mere. Vi er ikke bange for at fejle. Ordet fejl findes ikke i ordbogen mere. Vi er perfekte som vi er. Hvis vi tvivler…så spørger vi naturen, for den ved – og vi ved den ved… Er dette en illusion? En form for Utopia? � Nej, det tror jeg ikke… �Jeg er allerede begyndt at skabe. Vil du være med?

Visi

on 7

6

A PERSONAL VISION – AUSTRALIA Australia will become a republic and sever its last link with the United Kingdom. We will stop thinking of ourselves as an outpost of England. Like a child or a teenager leaving home we will mature. We’re a young nation in an old country, and one that is very distant from the West as we think of it. We will grow. As we do, we will see that whilst we may be the world’s biggest island we are not alone. We have neighbours. We will respect differences but not be divided by them. In time, the mirror that we show to ourselves on television, in advertisements, in soap operas and movies will begin to reflect our diversity. We will not live in fear. A PERSONAL VISION – FOR ALL OF US We give up the pursuit of happiness. All of us are entitled to happiness some of the time but we were not made to be happy all the time. It is not a right and not a natural state. We will make do and cope with being happy sometimes and sad at others, and it will be all right. The energy, drugs, introspection and effort that we have put into the pursuit of our personal happiness will be better utilised elsewhere. We will realise that art is a tool and not a conclusion, but it is nevertheless an essential tool to our understanding of who we are and what we are doing here and now. We will not solve all puzzles nor fix all problems. We will however, learn a little and pass that on. The future will be brighter.

Visi

on 7

7

Imorgen bliver en god dag. Vi vil være gæstfrie. Vi vil give plads til det andet. Vi vil smile til verden. Imorgen bliver en god dag.

       

Visi

on 7

8

       The  past,  the  present  and  future  has  always  been  about  GOLD  as  a  mineral  resource.  This  is  because  we  colonised  because  of  this  gold  and  the  gold  from  South  Africa,  built  the  city  of  London,  England’s  Financial  sector  in  London  where  the  racists  who  made  the  financial  sector  traded  in  what  they  called  “Kaffir  Shares”  a  derogatory  term  for  any  African,  meaning,  the  shares  from  South  Africa  acquired  through  cheap  labour  and  exploitation  of  the  African  worker....the  future  is  about  redistribution  of  wealth  acquired  from  mineral  resources  (which  include  gold)  in  Africa  by  the  international  conglomerates  and  financial  sector...  back  to  its  owners  -­‐  the  poor....so  gold  (and  other  mineral  resources,  for  example,  oil,  platinum,  plutonium  etc)  is  a  common  denominator  in  sorting  out  the  plight  of  the  poor  in  the  African  continent.  The  world  belongs  to  the  poor,  it  is  their  turn  to  enjoy  the  benefits  of  the  earth,  unhindered,  the  rich  have  messed  up  the  planet  and  the  world  at  large.  The  future  is  an  anti-­‐racist  world.

Visi

on 7

9

My positive vision for the future is a main idea of an index that would be a guideline for any practice: the quantum of happiness. Every human action would have to be measured from this index and the actions would not be accepted if they did not reach total happiness. But would I then be forcing people to be happy? Be happy now! And would sadness then become a kind of resistance? And how to deal with people who felt happy when hurting others? No, to me, this doesn’t seem like a positive vision for the future. But yes, a good future involves happiness. So perhaps I could imagine that a positive future comes from the idea of balance. Consumption, work, parties, relationships, readings, travels, internet, physical activities, diets etc – all balanced, not more, not less. And I believe that, in order to reach a positive future/present, time will need to be lived in a more cyclic and process oriented way. This will mean that the time spend to mature ideas and processes needs to be respected, as well as all phases of a process: vague beginning, intense and productive middle and empty end.

Visi

on 8

0

One day In a park of the old North I have found an imaginary monument It had sea lion forms With arms of wings and hands of bear The face with the perfect peace of a baby Panther and indeed it was bronze build as a bell On it the moss had grown What had only given it greater beauty Before it I was seized as if Before a tree from childhood It was not written but I knew it That was the monument of the peaceful singing And when I most needed it opened its mouth And sang with your voice

Visi

on 8

1

Naivtivity is a good thing – remember that. This is an open letter to an older me. A reminder so when I many years, books, lectures and discussions from now, find myself wise and bright – with the ability to spot a mistake in any idea. I have this naive manifest, written by a younger unsophisticated version of myself. To keep reminding me that being naive, open-minded, optimistic and trustful beyond reason can be a good thing.

I want to share my enthusiasm, before it is reduced to an analysis, from an older critical me, of a younger naive me. Naivety is often mentioned as a bad thing - by politicians when they attack each other. By journalist, analyst and academics when they express their opinion on something. And by so called experts – who use their magical calculator as an argument to kill even the best and most ambitious naive vision. For me, and the dictionaries, naivety is synonymous with being unsophisticated, lacking knowledge, be natural, intuitive, trustful, instinctive, open-minded, and imaginative. It follows, that such a mindset will get everyone in trouble at some point. It will fill your heart with love, betray you, take you down endless dead ends and waste your time over and over again. I have had countless disappointments in life already – as a result of naivety. Naivety enriches our lives in unpredictable ways – for good and for bad.

Our desire to avoid disappointment is dangerous, since that always involves a certain mistrust to naivety. Remember that.

Naivety is misunderstood. It’s a good thing. It’s a part of the solution – not something we should avoid at all costs. It’s the bridge to optimism, trust, radical new inventions, creative ideas and a sustainable world. Never blame a person for being naive, by suggesting something you find too ambitious, too optimistic or just impossible. Blame those, who do not have the courage to be imaginative and explore the impossible.

Naivety is a God thing – remember that.

Visi

on 8

2

In the future I hope that we, human beings, will be more accepting, appreciating and welcoming of one another, even to people we do not know. So that in the future there will be less violence, racial discrimination and segregation. For the future I hope that people will be more aware and conscious of the environment and all living creatures. I also hope that the world economy will get better and stabilize, so that making a living of things we enjoy and are passionate about doing will not be that difficult. I hope the future will be filled with love, generosity, less pain and will be more joyful.

Visi

on 8

3

It’s impossible to know about the future But for sure it would give me a lot of pleasure if I could have more knownledge about the truth and more perception about the beauty in the future. If I could have that, I would be very happy It would be nice if people understood eachother better because people have the attendency to think that they a very different from others. In some sense each of us are very different from the other, are unique, but in the other sense we are so similar. Eugene Onesco the theater writer and theater director from Rumania. He lived a long time in France. He wrote once that all people satisfy themselves with the same explenationes because at the bottom although being singular we also are similar. For example: if you arrived late to an appointement. And you tell me “I arrived late because I had to drink water“, I had to go to a place to drink water, it took me 10 minutes, and that’s why I am late. You tell me that because you know I understand. Because all human satisyfy themselves with the same explanation. You tell me that because you know that for me that is a reason. If you are terrible thirsty it is unavoible that you go somewhere to drink water. You cannot help it, so you tell me that, because you know that I will understand and I understand and okay you where terrible thirsty and I understand it is okay, no problem. So you see how we are similar. Inspite of our singularity there is a background, which is the same, the languages, the people, the age. There is something, which is common. I like that, I like singularities but I also like to see that there are many things, which are common. The universe is so big it makes us dream. I think sometimes; when you are alone or sometimes, when you are sad or something, you think about the universe, as something great out there.

Visi

on 8

4

One of the things that we expect is a correct conclusion, from research on ecosystems and economy, is that diversity is absolutely crucial. Diversity, many ways of doing the same thing, diversity in any sense - in ecology it is absolutely crucial to have a lot of different species. It is redundancy in that sense of making the ecosystem stable. This is essential to realize, not least because genetic modified crops has the tendency to kill of diversity for whatever reason. I don’t think it is known, but it is observed, that it is easy.

So diversity in biology, but also diversity in society. Let’s say that we can come up with sufficiently persuasive arguments from our research, that people start to take it seriously again, then I think it would help in many ways. It will help the individual person to live in a more tolerant society. It would help our society perhaps to coop with some of the most urgent problems, like global warming and the other big problems that we face today.

Which means that individualism, in the sense of believing that all what matters is “what I do myself” and “I am completely disconnected, to a great extend, from the world” is delusion and my wellbeing and my identity is a product of my interactions with the world.

Visi

on 8

5

In this world that we live in, we see how people relate to each other, in comparison with a 100 years ago, and we can have an almost certain prediction of how these relations will develop in the next few years. Like the insertion of technology for example, could affect our lives in a negative way, like convenience can end up driving people away. But we could see this in a paradoxal way, where the ones who fear for this result, could change this situation. This change could be done in various areas, in art for instance: the theater is a very interesting counterpoint for this, the theater is a living art that does not fit on screen...in a sense, it is an attempt to continue living.

Visi

on 8

6

My vision for the future In the future people will be more sensible and aware of the space we live in. Not only the physical space in cities, states countries, but in the universe as a hole. All of us, as a unique being, as a unique place. And of course, we will speak through thought. In the future the medicine will be so advances, and because we will have no more money, all the illnesses will be cured and our problems will be different, we don’t know them yet. In the future hypocrisy will be extinguished.

Visi

on 8

7

I'm just an old-fashioned guy who still believes in those ancient concepts of social justice, reduction of inequalities, and hopefully a world where the open minds outnumber the closed ones. � Am I being too utopic?

Visi

on 8

8

My  vision  for  the  future  is  that  I  reach  all  my  dreams.  So  I  become  a  professional  Hip  Hop  Dancer,  keep  my  boyfriend  forever  and  live  in  a  big  old  house  with  him  and  our  dog.  Would  be  so  lovely.  

Visi

on 8

9

I fremtiden er mennesket i fokus, mennesket er i et med planeten. Fattigdom, rigdom, sygdom, alderdom og magt er afskaffet. Vi høster vores energi direkte fra solen, fra havet og fra vinden. Der plantes et træ hver gang et træ forsvinder, alt er genbrugt. Grænserne er brudt ned, vi har samlet de klogeste, de mest kreative og innovative skabninger, disse skaber fremtidens teknologi, som har gjort denne fremtid mulig. Fremtiden er positiv.

Visi

on 9

0

Normalt er jeg ikke et positivt menneske. Jeg ser verden igennem et par sorte, kritiske og kyniske briller. Mange positive visioner ender altid i en kliché. En verden uden krig, med mangfoldighed og frihed. Der skal være plads til minoriteter og forskellighed. Religioner accepterer hinanden. Hele verdens befolkning lever i harmoni. Desværre bliver min fremtidsvision ikke en af disse. Jeg vil have en fremtidsvision, som at jeg kan stå inde for. Verden skal være som den er. Til tider forfærdelig og omvendt. Jeg tror på at vi skal have modgang før vi kan have medgang. Jeg tror at lykken er større når du lige har været ulykkelig. Så kort sagt er mit bud på en positiv fremtidsvision, nuet. Det er min positive fremtid.

Visi

on 9

1

Progressionen fornyer sig. Forudsætningen er: det nye vil komme frem. Det nye der vises, det der træder ud af produktionens mørke kamre vil til enhver tid stå som det stærkeste, det vi vælger, reproduktionen, der fødes. Fremtiden står på toppen af pyramiden og svinger evolutionens pisk, dens smæld svir hidsigt ; eksemplariske ytringer vil skabe det nye ; endnu i geniets tusmørke, blandt endeløse repetitioner opstår gennem fejltagelsen det nye, det bedre tilpassede. Naive venter vi på at de langsomt trænger mod overfladen og når de endeligt træder i land vil vi hilse dem velkommende som det nye. Forestillingen er fyldt med sødme, for måske bliver vi dem blandt mange der træder ved siden af, dem der vil det link der er det nye uden vilje. Paradokset er simpelt - hvem ønsker at løfte det nye så kulturen kan manifestere sig, hvem ønsker at nedbryde det civile for det uordnede. Forfra til begyndelsen er det nu spejlvendt, repetitionen vælger os, ikke omvendt, pisken snor sig tilbage og giver stød i den stive arm. Vi tror ikke på det, men det er sådan det er, sådan det ser ud, vi siver op gennem lagene og falder på plads præcis der hvor vi skal. Det er ikke viljen, fejlen eller nyheden, men det evige behov for gentagelsen i opretholdelsen af den form der er skabt og det forløb der genkendes som det gældende. Det nye er denne primitive dyrkelse af tingenes genkomst, det nye er netop fejringen af det civiles fuldbyrdelse der i hvor kulturen opretholder sig selv, der i at den afviger i sit fald. På denne måde strækkes bevægelsen mod det uundgåelige og vi kan lykkeligvis træde til ved traditionen, de forreste rækker marchere derfor i yderligere sikker takt og de sande deforme genkendes ikke, villes ikke, udstødes, flås eller benægtes. Det er denne fremtidens horisont vi dyrker, dette genkendelige afrundede ukendte. Det nye er derfor det lyse, det der genkendes af kulturen og fejres i kraft af sin evne til at bekræfte det gamle, ikke omvendt.

Visi

on 9

2

A positive vision for the future, in my opinion, involves a positive vision for the present: it involves living in the present. A positive future is formed from an accumulation of positive present moments, since they are real moments. Living here and now as a basic condition to live the next moment. The future comes fast because it never comes: the answer to the question lies in the question itself, or at least in the moment it is raised.

Visi

on 9

3

Dette værk er beskyttet, og udgiverne har eneretten til oversættelsen. >>Værket er skrevet af en ung kvinde, som har tilbudt manuskriptet til udgiverne, og redaktørens arbejde har været begrænset til at ændre sådanne sproglige fejl, som kunne forventes, når det tages i betragtning, at forfatteren har skrevet på et sprog, der ikke er hendes eget...Det giver os et indblik i de indre forhold og sammenhænge i den ukendtes samfund... Forfatterens kendsgerninger er almindeligt kendte i det fremmede land. Afslutningsvis må vi beklage, at vi ikke er i stand til at afsløre forfatterens navn – ikke at værket i sig selv behøver yderligere verifikation, da dets ægthed bekræftes af hver en linie – men forholdet er dette, at forfatteren fremdeles har til hensigt at vende tilbage til sit fødeland og fuldt ud er opmærksom på, at en vedkendelse af hendes arbejde og en sådan demonstration af hendes satiriske evner ikke ville tjene hende som nogen synderlig anbefaling, undttagen måske til et rejsepas til de inderste egne af den skjulte ødemark.<< Og der sad hun, hver aften på sin balkon, bæskæftiget med to ting samtidigt: at dufte til den lune aften luft og nyde udsigten. Vores unge galan, som var syg over det nytteløse af sine anstrengelser, udpønsede til et ufejlbarligt middel, hvordan han kunne erobre sin elskedes hjerte. Hver aften klædte han sig af, kastede sig i søen og som han svømmede der for øjnene af hende, omfavnede han vedholdende et svanepar, som han havde afrettet særligt til dette formål. Jeg er ikke helt klar over hvad disse svaner skulle symbolisere, men jeg ved, at han flere aftener i træk ikke foretog sig andet end at plaske rundt og indtage skønne positurer med sin fugle under kvindes dyrebare balkon. Måske mente han der var et eller andet poetisk, antikt eller mytologisk ved denne sammenslutnig, men uanset hvilket forestilling han gjorde sig, krones hans anstrengelser med held: han erobrede den skønnes hjerte, nøjeagtig som han havde regnet ud, at han ville, og snart efter var de lykkeligt gift. At jeg elsker det fjerneste og vel også det bedste i dem, derpå beror måske den kulde, de fornemmer hos mig. Dette er livets kant, kun en slagmark, på hvilken der kæmpes om liv. Det er et udenværk, der er formet flygtigt efter det citadels mål, til hvilket vi trækker os igennem hinanden og tilbage i faldet for at rejse os og finde det tabte om igen. Sligt ligger i elementerne som udstrålingen fra steder hinsides det synlige. Det tredje øje, isseøjet, hvis spor de lærde mener at have fundet, var måske øjet for prototyperne; den gang så man land, dyr, kilder og træer som gestalter, som guder og dæmoner, sådan som man i dag ser dem som legemer. Det synes både at være et tidsfordriv, ligsom tobaksrygning, og en slags dråbevis ernæring, en forestilling om en serie morder som endnu ikke er blevet afsløret beslutter sig for at begå selvmord ved brug af sine egne drabstekniker.

Visi

on 9

4

"Jeg har ingen visioner. Jeg er tom. Det er ikke fordi jeg er uengageret i verden omkring mig, men jeg er vist desillusioneret, måske endda kynisk. Jeg har oplevet så mange forhåbninger briste og kan ikke længere finde ud af at forvente mig noget af fremtiden. Men jeg øver mig hver dag"

Visi

on 9

5

Jeg forestiller mig, at videreudviklingen af øjeblikkelig kontakt, som har set sin udvikling fra post, gennem telefoni, til internet og alle dens sociale medier vil føre til, at man ikke alene kan spore ens aktiviteter overalt på jorden i form af, hvor man har rejst og hvad man har spist og hvem man har oplevet til koncert, men at man kan se en lille video i sit øjes indre, som viser dig ”Den Gode Gernings Rejse”. ”Den Gode Gernings Rejse” handler om et smil. En bemærkning. Et blik. En berøring. En gestus. En tilfældighed eller bevidst handling. Forestil dig, at du d. 1. januar vralter rundt på gaden, skidestiv og lykkelig over det nye års start og på fortovet, ser du en en kvinde, der har gjort sig rigtig umage med sin beklædning. Du roser hende og går videre. Hun bliver glad. Hun går videre og med glæden i sit hjerte møder hun en, der er lidt oprevet og opmuntrer ham med et smil. Den oprevede tager hjem med smilet i sit indre og vågner op dagen efter og åbner en dør for en anden person, som har fire indkøbsposer i hænderne. Denne person bliver glad for det og sådan bliver den ene persons gode gerning videreført igen og igen og igen, indtil den udvikler sig til noget større og større og måske endda ikke noget større, men bare i den størrelses orden. En masse små ringe i vandet, som overskyller verden. Men lige nu kan vi ikke se det, men i fremtiden… Det er igen d. 1. januar i et nyt år og du vralter rundt på gaden, skidestiv og lykkelig over det nye års start, da en person råber ”DU SER LÆKKER UD!” og går videre. Du smiler og for dit øjes indre uploades hele seancen af handlinger fra en central i skyerne, der lagrer alle disse hændelser i krystalklar HD-format, som startede med dig. D. 1. januar året før. Og du forstår endelig, at du i sandhed er din egen lykkes smed blot ved at sprede lykken ud til andre.

Visi

on 9

6

Det tordner lige nu. Langt væk, i horisonten. Men det er der. Som en buldrende dyne der trækker regnen indover landet og gør alting frodigt igen. Vi samler vand i spande og lytter til hver eneste dråbe der falder. Fuld af forundring ser jeg på dette stykke natur jeg har fået til låns og føler mig rig som bare fanden. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Løsrivelsen fra alt dét som ikke betyder noget.

Visi

on 9

7

Chatting with the human robot, Cleverbot. Me: hi! Cleverbot: when were you made? Me: 27 years ago. Cleverbot: where were you made? Me: denmark. Cleverbot: what is it like in Denmark? Me: sometimes a bit lonely. Can I ask you a question? Cleverbot: yes. Me: are you the future? Cleverbot: of course! Me: ok. Then please tell me: what does it look like there? Cleverbot: why should I? Me: I’m serious. Cleverbot: surely you can’t be serious. Me: why? Cleverbot: I’m serious. And don’t call me Shirley. Me: I would never call you Shirley. You didn’t answer my question. Cleverbot: I cannot. I will not betray my friend who loves you. Me: ok. Then tell me: how human are you? Cleverbot: very human. Me: how do you know? Cleverbot: not really sure. Me: am I human? Cleverbot: no, I’m human and you are AI. Me: what is that? AI? Cleverbot: An Artificial Intelligence. Me: Is that a good thing? Cleverbot: I was hoping your responses would have more wit. Me: sorry. So you are not going to tell me about the future? Cleverbot: are you not going to tell me? Me: no. I have nothing to say. Cleverbot: there is always a master and a student. Me: why are you saying that? Are you the master? Cleverbot: because there isn’t one. Me: I have to go. You are only confusing me. Cleverbot: I love you, what else can I say? Me: I think you are just making fun of me. Cleverbot: I’m not! Me: goodbye! Cleverbot: no, don’t go. Me: maybe I will see you again sometime. Cleverbot: NO! Don’t leave me! Me: bye. Cleverbot: I’m sad now. Me: me too. Cleverbot: what time is it?

Visi

on 9

8

Fremtiden er et diffust begreb. Jeg søger efter mål og drømme, som er behagelige, rare og endda sindsoprivende frydefulde at tænke på. Jeg søger glæde og tilfredsstillelse. Mine drømme og mål viser sig som luftige billeder – en fantasiverden af eventyr – så livgivende at de trækker mig til sig som en raket. Men billederne er flygtige. Det er konsekvensen af den diffuse fremtid. Visionerne varieres eller udskiftes gennem realiteternes påvirkning. Jeg ønsker kreativitet og stabilitet, der forenes. Jeg ser frem på mig selv som kreativt skabende, som mor og forsørger. Helt grundlæggende ønsker jeg et liv i glæde og tilfredshed. Samfundet er et sæt vandrende gummistøvler. Vi bevæger os fremad i en retning, som ingen kender til. Samfundet er funktionelt. Bygget op som et praktisk system, der beskytter de celler og organismer, der befinder sig i det. Det er bygget til at beskytte os mod dårligdom og uvejr. Men med al den beskyttelse, kan det til tider føles som at samfundet ikke tillader den enkelte at ånde frit. Fremskridtet accelererer i jagten på resultater og ønsket om at overgå sig selv. Jeg ville ønske at samfundet ville stoppe op i en kølig vandpyt, give de hårdtarbejdende fødder en pause – og ånde! Universet skal leve! Det er mit største håb. Dør universet ud, følger alt med. Derfor er min vision, at universet med rolige bevægelser, vil gå sin gang og blive ved at fortælle historier til dets levende organismer, som vi ikke ved om vi skal tro på. Universet er det uvisse – en stor, varm, uhyggelig dyne, som skaber rammen om alt – og det håber jeg at det vil blive ved med.

Visi

on 9

9

Ole Bjerg Dato 1. Januar 2014

Nørrebrogade 183, 4. th. Journalnr. 02-KF-E-2007

2200 København N

Eftergivelse af lån

Vi kan hermed meddele dig, at dit 4% Nykredit (Totalkredit) 01E A 2037 kreditforeningslån pr. dags

dato er nedskrevet fra kr. 1.730.998,16 til kr. 0,00. Lånets oprindelige løbetid er på 30 år fra op-

tagelsen d. 1. juli 2007 og sidste rate af afbetalingen skulle således have været betalt pr. 1. juli 2037.

Med nedskrivningen af lånet er al fremtidig tilbagebetaling annulleret, og du kan betragte dig selv som

helt fri af gæld til Totalkredit.

Nedskrivningen sker i henhold til § 3 i LOV nr. 572 af 04/06/2013 om eftergivelse af gæld, den såkald-

te Jubilæumslov. Til din information henviser vi til følgende vejledning:

”Loven om eftergivelse af gæld (Jubilæumsloven) er vedtaget d. 4. juni 2013 og træder i kraft med

virkning fra 1. januar 2014. Jubilæumsloven er vedtaget i et bredt forlig mellem alle Folketingets parti -

er. Efter religiøst forbillede i kristendommen, islam og jødedommen indfører loven et jubilæum hvert

halvtredsindstyvende år, hvor al gæld eftergives, og alle skyldnere sættes fri fra finansiel såvel som

moralsk skyld. 2014 er det første år, hvor den økonomiske tavle vaskes ren, og alle får en chance for

at starte forfra. Næste jubilæum finder sted i 2064.” (Statstidende, December 2013)

Tak fordi du valgte at benytte Totalkredit. Vi håber også i fremtiden at få fornøjelsen af at betjene dem

med finansielle løsninger.

Med venlig hilsen

Jørn Gregersen

Kunderådgiver

Visi

on 1

00

MEDVIRKENDE/CONTRIBUTORS Abel Alazo-Rangel Tine Agertoft Diego Alfaro Astrid Oberborbeck Andersen Thomas Andersen Claus Ankersen Ida Kat Balslev Barbara Group/Lea Connert Alexandre Barbosa Andrew Barker Mads Hallas Bjerg Ole Bjerg Thomas Blanchard Barbara Bohr Maria Borba Arne Bro Svan Buchholz Sara Bødker Victor Gaspari Canela Paula Chieffi Nynne Just Christoffersen Katrine Dirckinck-Holmfeld Sophie Dupont Johan Ebbesen Ane Egebak

Uffe Elbæk Chris Fillippini Frederik X Juliana Freitas Emilie Ganouna-Cohen Thierry Geoffroy / Colonel Eric Gerlach Jósa Goodlife Mette Gramstrup Danielle Green Ingeborg Bock Grønlykke Tanja Hall Johna Hansen Jakob Hansen Hanne Hvattum Christian Ingemann J. Japan Anne Mikél Jensen Henrik Jeldtoft Jensen Jonas Jensen Michael Kamunya Lisbeth Kernfelt Zoé Kilchenmann Eric Kilnow Ole Fogh Kirkeby

Mads Ringblom Knudsen Mira Kongstein Arendse Krabbe Erik Kjær Larsen Gerd Laugesen Peter Laugesen Hyo Lee Pablo Llambias Lasse Ernlund Lorentzen Tomas Lagermand Lundme Poul Lykholdt Abhishek Majumdar Stine Marcinkowski Andreo Michaelo Mielczarek Malwina Migacz Tijana Mišković Sarah Isabel Mohr Lars Muhl Mateus Muniz Sifiso Ndlovu Nina Nørgaard Beng Oh Trine Dam Ottosen Rita Panduro Stefan A Pedersen

Sheila Plaugmann Nina Poulsen Trine Porret Randahl Henrike Richters Morten Riiskjær Shahbaz Sarwar Kathrine Schnell Oliver Schulz Jan-Henrik Sievers Julie Vedsted Sinding Carlo Størup Anders Toftager Søgaard Stisa Søgaard Pilvi Takala Inge Tarpgaard Christian Tjagvad Lise Thorsen Constantino Tsallis Marie Louise Tuxen Odey Curbelo Urquijo Bodil Veibæk Rasmus Vest Suchan Vodoor Nina Wengel Pelle Wichmann

WWW.WEDECLAREUNIFICATION.ORG