notes on the electronic edition - …(british chess magazine, 900). it is not known where lose...

NOTES ON THE ELECTRONIC EDITION

This edition is based on the printed edition published in 902 by Gustav Lindströms Förlag, Stockholm. It contains a number of likely mis-spellings, such as mixups between ‘ö’ and ‘ø’. These and other likely misprints have been retained.

All problems have been checked for serious errors. Matthieu Leschemelle’s computer program Problemiste was used for the bulk of the problems, Popeye was used for problem 320, and Fritz 6 with the Nalimov endgame databases for the studies. Discovered errors have been indicated in the diagram with [†] (no solution), [§] (short solu-tion), [*] (several solutions), and [!] or [?] (others) and further details given in the solutions.

Two probable misprint has been corrected, based on solutions: dia-gram 5 originally had wKd8 & wQf8, and to diagram 90 has been added wQe7.

Some known sources have been added in brackets.

Problem nr. 07, by W. Jensen is also given as nr. 42 in White: Sam Loyd and his Chess Problems (962), but without source details. Is this anticipation, or was Loyd using Jensen’s problem as basis for his notes on the Indian problem?

Endgame study by N. C. C. Lose was also published by V. Vandet (British Chess Magazine, 900). It is not known where Lose first publis-hed his study, so it remains unclear who anticipated whom.

2005-06-5: Espen Backe found two further misprints in the original: in diagram 20, wQc was missing (corrected), and in diagram 80 bPe3

is likey to be missing (corrected in solution). Mr. Backe also kindly pro-vided sources for diagrams 30, 56, 83, 256, 257 and 275.

320 DANSKE SKAKOPGAVER

SÆRLIG 1878–1902

SAMLEDE OG UDGIVNE AF

J. JESPERSEN

[902]

An Electronic EditionAnders Thulin, Malmö 2005-06-5

3

FORORD

At nærverende Opgavesamling fremkommer, skyldes baade hvad Initiativ og Udgivelse angaar den bekjendte svenske Problem for-

fatter og Skakmæcenat L. Collijn, som, da det efter Udgivelsen af den fortrinlig Svenske Problemsamling af J. A. Ros føltes som et Savn, at der ikke siden den i 879 udkomne “Nordisk Skakproblemer 858–878”, udgivet af A. Arnell og S. A. Sörensen, fandtes nogen Samling af danske Skakopgaver lod denne Bog blive et nyt Led i den Række af Velgjernin-ger, som Brödren Collijn har vist den nordiske Skakverden.

Samlingen omfatter omtrent udelukkende Opgaver, fra Tidsrum-met 878–902 og er altsaa en Fortsættelse af ovennæmte Samling for Danmarks Vedkommend. Af Th. Jensen, hvis Produktion tilhører den foregaaende Tidsperiode, findes nogle efter hans Död offentliggjorte Opgaver. Det vil sikkert finde Bifald, at et Par ældre Ogvaver af S. A. Sörensen, som har havt saa stor Betydning for den danske Problemkunst, er medtagne, særlig hans berömte præmiebelønnede Firetrækker.

For at der kunde gives et fyldigt Indtryk af, hvad der er præsteret af danske Skakopgaveforfattere, er her medtaget en Del Opgaver af For-fattere, som hverken har ydet meget eller noget særlig betydeligt, men dog givet deres Bidrag til den danske Problemlitteratur, som ikke er uden Fortjeneste.

I Samlingen, som omfatter 56 Totrækkere, 87 Tretrækkere, 47 Fire-trækkere, 2 Femtrækkere og 28 Selvmatter, findes Opgaver af følgende danske Forfattere: Albrectsen, Arntz, I. A. Broholm, V. E. Brummer, C. Dahl, Giersing, S. Hertzsprung, V. Holst, I. Iversen, Robert Jensen, Th. Jensen, W. Jensen, J. Jespersen, Otto Jespersen, A. L. Jordan, L. Lar-sen, R. P. Larsen, S. Larsen, O. Lehmann, N. C. C. Lose, C. Löw, H. Chr.

4 jespersen: 320 danske skakopgaver

Mathisen, O. Meisling, E. Mortensen, A. Munck, L. Müller, G. Möller, J. MölIer, P. MöIler, Ch. Nielsen, V. Nielsen, C. Chr. Pedersen, C. F. Peter-sen, Jul. Petersen, J. F. Porst, C. Poulsen, O. Sommerfeldt, S. A. Sörensen, E. Tidemand, C. Weiss, J. A. Wiberg og Chr. Wiehe.

6 Slutspil af danske Problemforfattere er tilføjet i et Tillæg.

5

PROBLEMTEORETISK INDLEDNING.

Problemkunsten. Skakopgavers Løsning. Problemkomposition.

Skakspillets Poesi!Saaledes har man kaldet Skakopgaver og med Rette. Thi en Skakop-

gave er en smuk Slutningskombination af et fingeret Parti og staar som saadan i samme Forhold til det praktiske Spil, som Poesi til Prosa. At løse og studere en mesterlig udarbejdet Skakopgave yder en saa ædel Aandsnydelse og giver et saadant Skjönhedsindtryk, at det med Rette er sagt, at man kan sammenligne dette med Læsningen af et skjønt Digt og herom anvende Digterens Ord:

»Naar et Digt du læse vil Sjælens Evner du anspænde. Hellig Andagt maa der til, Til du naar til Digtets Ende. Alt hvad Digterøjet saa, Hvad han aned dybest inde, Det skal og du se og naa Skjønhedsidealets Tinde» (Frit efter L. A. Støber.)

Naar det af dybsindige Germanere om Skakspillet er sagt, at det er »zur Hälfte Künst, zur Hälfte Wissenschaft», saa gjælder dette i en po-tenseret Grad om Problemkunsten, hvad ogsaa gjælder om, hvad Gøthe siger om Skakspillet, at det er »der Probierstein des Gehirns». Besyn-derligt er det, at der gives saa mange Skakspillere, der intet som helst


kjender til Skakopgaver eller til Nød nøjes med en enkelt sjelden Gang at lade sig en Opgave foreviste. Et Faktum er det dog, at naar der i et Skakparti fremkommet en problemmæssig Vending, en sindrig Kombi-nation eller et smukt Offer, fremkalder dette altid hos selv den radika-leste Problemvrager Fornøjelse og Beundring. Og dog er under et Parti Glæden over sligt saareblandet. Man sidder i Kampens Spænding i en vis Febrilskhed, der hindrer den rolige Nydelse, og den Skjønhedfø-lelse, som Modstanderens smukke Træk kan fremkalde, forringes ved Følelsen af Ubehag ved at tabe. Stille og ren, fri for Uro, som Lysten til at vinde og den ærgjerrige Kampiver giver i det praktiske Spil, er den Nydelse, som fremkaldes ved, at man fordyber sig i et Problem. Fordy-belsen i en Opgaves Kombinationer kan efter en anstrængende Dag og under et Sygeleje yde en Rekreation, som Udenforstaaende ikke aner. Og endnu mere Glæde fremkalder Problemkomposition, naar den lykkes godt; thi her kommer til Glæden over Kombinationernes Skjønhed Skaberglæden.

Som Bidrag til at fremkalde Lyst til Syslen med Skakproblemer skal her efter en kortfattet Fremstilling af Hovedpunkterne i Problemkun-stens Teori gives en Del Regler for Begyndere om Skakopgavers Løsning og Komposition.

Ved Behandlingen af Problemkunstens Teori maa særlig følgende tre Hovedmomenter være at omtale: Skakmomentet, Skjønhedsmomentet og Løsningsmomentet eller med andre Ord:

Skakopgaven i Forhold til det praktiske Spil, Skakopgaven som Kunstprodukt Skakopgaven som Løsningsobjekt.

A. Problemkunsten.

I. Skakopgaven i Forhold til det praktiske Spil. Historiske Data. De först fremkomne Skakopgaver er fremgaaede af det praktiske Spil og har nærmest Præget af Partiendestillinger. Deres Formaal var at skærpe Blikket for saadanne Finesser, som kunde komme til Anvendelse i det praktiske Spil. De havde med andre Ord særlig didaktisk Betydning. Partimæssighed var en Fordring, som altid stilledes. Og hermed men-

7problemteoretisk indledning

tes vel at mærke ikke Opgavekunstens Bundethed til Skakspillets Love, hvad aldrig bør ophøre, men et fuldstændig misforstaaet Hensyn til det praktiske Spil, saa at de hvide og sorte Brikker stilledes i to modsatte lige stærke Lejre. For at opnaa dette tilføjede man en Mængde ganske uanvendte Brikker. Løsningerne til »den gamle Stils» Opgaver var me-get mangelfulde. Næsten lutter Skakker, ingensomhelst Varianter. Fi-nessen saa godt som bestandig Officersofre, som blev fremtvungne. I Aarhundreder varede Problemkunstens uværdige Afhængighed af det praktiske Spil, indtil i Midten af det 9:de Aarhundrede det lykkedes den at emancipere sig herfra og udfolde sig efter sit eget selvstændige Ideal. Mærkeligt nok, at man var saa længe om at se, at »Problemkunstens Agens ikke som i sædvanlig Praxis er den ensidige Partikamp med Iver for at sejre, ikke heller som i almindelig Teori Trang til Erkjendelsen af det Sande, men meget mere den stille Glæde, som Beskuelsen af det Skjønne foraarsager.» (Max Lange). Det store Fremskridt, som for et halvt Aarhundrede siden naaedes, kan da kortelig udtrykkes saaledes: Det erkjendtes, at Problemkunsten vel har sit Udspring i, men ingen-lunde sit Maal idet praktiske Spil. Den har udelukkende sit Maal i sig selv.

Som Banebrydere for Nutidens Problemkunst maa særlig nævnes Konrad Bayer, Healy og Willmer i den gamle Verden og Loyd i den nye Verden, Seierherrer i to omtrent samtidig Problemturneringer (Era-turneringen 856 og den amerikanske Kongresturnering 857. Loyd var kun 6 Aar gammel, da han erholdt tredie Præmie i sidstnævnte.) En Række Problemturneringer fulgte Slag i Slag. Den Kappestrid, som disse frembragte, og den Interesse, som de banebrydende Mestres smukke Kompositioner fremkaldte, kaldte en Mængde Komponister frem i den gamle og den nye Verden.

Ogsaa i Danmark tændte Gnisten. I den store engelske Turnering 873, hvor der for den bedste af en Totrækker, to Tretrækker, en Fire-trækker og en Femtrækker bestaaende Sending var udsat en Præmie paa 25 Pund Sterling, vandt S. A. Sørensen baade denne store Præmie og Særpræmien for den bedste Firetrækker. I samme Turnering var V. Nielsen, som endnu den Dag i Dag har bevaret sin Produktionskraft, en af Præmietagerne og i den store Pariserturneringen 878 erholdt han den for den bedste Opgave udsatte Præmie ved en Femtrækker. Disse


to Opgaveforfattere var sammen med Th. Jensen, den produktive og geniale desværre allerede 877 afdöde Problemforfatter, de betydelig-ste af de Forfattere der med H. Møller og Møllerstrøm i Spidsen fulgte den svenske Problemforfatter Schulz’s vækkende Indflydelse. Hvad der ogsaa mægtig fremmede Probleminteressen var den af S. A. Sørensen og den fortrinlige Problemkjender og Problemsamler O. Malmquist († 874) stiftede »Nordiske Skaktidende». De nævnte Banebrydere har senere ad-skillige dygtige Kræfter fulgt efter, og har Danmark end ikke som Sverige ejet en Gejerstam, adskillige Præmier i anselige Turneringer har dog danske Problemforfattere hjemhemtet. Fra Tiden for 878 skal nævnes C. Dahl, fra Tiden nærmest efter 878 W. Jensen, V. Holst og Udgiveren. Fra Tiden efter 885 skal fremhæves de fortrinlige Forfattere J. Møller, P. A. Larsen Iversen, Specialist i »Skakminiaturer», O. Sommerfeldt og I. A. Broholm. Siden 895 har »Tidskrift for Skak» bidraget til en rig Problem-produktion, særlig medens den kyndige Problemkjender desværre i en ung Alder afdøde V. Krause ledede Problemafdelningen.

Idet Problemkunsten, altsaa som sagt har udviklet sig fra det prak-tiske Spil som sin Basis, har man bestændig fastholdt Forbindelsen derined og stillet den Fordring, at enhver Opgaveposition skal kunne tænkes fremkommen i det praktiske Spil. En sort Løber paa h8, naar der paa g7 findes en sort Bonde anses f. ex. for utilladelig. Forudsætter Stillingen forudgaaende Slag, maa det Antal Brikker, som maa være slaaede, mangle paa Diagrammet. Forudsætter Stillingen en tidligere Bondeforvandling, anses dette for en Mangel, hvorfor det i adskillige Problemturneringer forbydes, hvad der i Grunden er den nødvendige Konsekvens af den altid fulgte Regel, at der paa Diagrammet kun maa være en hvid Dronning, to hvide Taarne o. s. v.

Fordringen om en Opgaves Stillings Legalitet har man ogsaa be-nævnet »formel Korrekthed». Ved Siden heraf er en Opgaves »mate-rielle Korrekthed» en ligesaa nødvendig Egenskab ved en Opgave. En Opgave maa først og fremmest være løselig. Har Forfatteren overset et Modtræk, er hans Arbejde ødelagt, inden Skaden afhjælpes. Og der maa kun existere den af Forfatteren tænkte Løsning. En saakaldet »Biløsning» ødelægger ligeledes Opgaven, hvad ogsaa gjælder om Hovedfinessens Omgaaelse, en saakaldet »partiel Biløsning». Kan der i en vigtig Vari-ant spilles paa to eller flere Maader (Dobbelspil, Triplespil o. s. v.), er


en Opgaves Værdi derved forringet. Englænderne lægger en utilbørlig Vægt paa, at der ikke i en Opgave bør findes nogensomhelst »Dual». En omhyggelig Opgaveforfatter søger imidlertid at undgaa saadanne saa meget som muligt.

Idet Problemkunsten har emanciperet sig fra det praktiske Spil, har man saa at sige ganske opgivet at komponere en Art af Opgaver, som oprindelig var meget almindelig, nemlig Opgaver, hvor Hvid i første Træk byder Skak ligesom man ogsaa har opgivet at forfatte Opgaver i mange Træk. (Her ses foreløbig bort fra de saakaldte Selvmatter, hvorom senere.) Udover 4 Træk gaar man nu sjeldent, i al Fald i Opgaver med større Variantindhold. Den sidste Problemturnering, hvor Femtræk-kere fordredes, var Pariserturneringen 878.

II. Skakopgaven som Kunstprodukt. Vi er herved naaede til Teori-ens andet Hovedpunkt. Det moderne Skakproblem er Kunst. Kan det end ikke samstilles med et Digt, et Maleri, et Billethuggerværk eller en Arkitekts Arbejde, det har dog Momenter tilfælles med saadanne, og for Kjenderen fremkalder en virkelig god Opgave en lignende Glæde, som et Kunstværk.

Her er pladsen til at nævne saadanne Skjønhedsmomenter, som i det moderne Skakproblem tilstræbes.

Først maa da nævnes den rene og økonomiske Mat. En Matstilling kaldes ren, naar Kongen kun er afskaaret fra ethvert af de 8 Felter, som omgiver den, enten ved en sort Brik eller ved en hvid Brik. At Kongen selv samtidig er angrebet af to Brikker (ved opdækt Dobbelsskak) regnes ikke for noget der udelukker en Matstilling fra at regnes for ren. Man skjelner imellem den interne og den externe Matstilling, eftersom den matsættende Brik er placeret paa et af Kongens Nabofelter eller ikke. En Matstilling kaldes økonomisk, naar alle Opgavens hvide Officerer medvirker i samme.

Enhver dygtig Problemforfatter vil i Regelen nutildags tilstræbe rene og økonomiske Matstillinger. Naar ikke selve Ideen forbyder det, bør han stille den Fordring til sit Arbejde, at i al Fald Opgavens Hovedspil, den Variant, som fremstiller den bærende Grundide, ender med en saadan Matstilling.

Det kan ikke nægtes, at man her i Danmark har været noget langsom


i Vendingen i Henseende til at følge med i Udviklingen i saa Henseende, nævnligt i Sammenligning med Bøhmen, Tydskland, Sverige og Rus-land, hvad nærværende Problemsamling noksom bærer Vidnedsbyrd om. Enestaaende er vi dog ikke. I England, hvor Problemkunsten har været dyrket i meget længere Tid, end i vort Land, er man endnu ikke naaet til, at man som Regel opstiller den økonomiske og rene Mat som en Fordring ; men man nøjes ofte med at kalde det blot noget ønskeligt; og adskillige Problemforfattere der og andensteds lægger ingensom-helst Vægt paa dette Skjønhedsmoment.

Men — vil man sige — hvorfor lægge saa megen Vægt herpaa? Hvor-for nævne dette allerførst? Det synes jo at begynde bagfra, da Matten jo dog er Opgavens Afslutning. Og er den rene Mat ikke et rent formelt Fortrin? Er ikke Indhold mere end Form, Sjæl mere end Legeme? Ja saadanne Indvendinger fremkommer bestandig mod den moderne Fordring om Matrenhed, og det endog fra øvede Problemister, saavel Problemløsere som Problemforfattere. Der er dygtige Problemforfat-tere her i Danmark, som helt har opgivet al Problemkomposition i deres Ærgrelse over den Vægt der mere og mere lægges paa denne Sag. Der er derfor al mulig Grund til at besvare disse Indvendinger.

Altsaa — hvorfor nævne først, hvadt der jo kun angaar Problemets Afslutning?

Fordi Matten er Problemets Maal, det hvorpaa det gaar ud. Fordi et Problem just er den kunstfærdige Maade, hvorpaa man frembringer mat i 2, 3 o. s. v. Træk. Fremdeles fordi det er saa vigtigt, at Løseren just faar et smukt Slutningsindtryk. Lad Begyndelsestrækket være aldrig saa interessant, er selve Matvendingen kedelig, Matten uskjøn, saa bortta-ges det første gode Indtryk, og Løseren udbryder med Horats: Parturi-unt montes et nascitur ridiculus mus! Et Bjerg har födt en Mus! Quelle bruit pour une omellette!

Men er den smukke Matstilling ikke et blot formelt Fortrin? Tilvise. Men den staar i en uløselig Forbindelse med Opgavens Indhold, Tema, Ide, som Legeme med Sjæl. Ofte bestaar en Opgaves Ide just i at frem-bringe en bestemt Matstilling eller at kombinere visse smukke Mat-stillinger. Derfor gjælder ogsaa i Problemkunsten Rommernes gamle Regel: En sund Sjæl i et sundt Legeme.

Der er imidlertid det Sandhedsmoment i den nævnte Indvending, at

problemteoretisk indledning

man skal vogte sig for at lade sig nøje med at fremkalde smukke Mat-stillinger. Bestod Problemkomposition blot i med en smuk Matstilling som Udgangspunkt at komponere baglænds, skulde saa vist Ingen gidde komponere Opgaver i ret mange Aar. I Slutningsafsnittet om praktisk Komposition skal vi komme tilbage hertil.

Det gjælder derfor om at forstaa, at Fordningen om Matrenhed hæn-ger nøje sammen med det vigtige Skjønhedsmonient, som kaldes Œko-nomi. Lige saa vigtigt, som det er, at der aldrig i en Opgave bruges flere Brikker, stærkere Brikker og endelig, hvad ogsaa bør nævnes, flere Træk, end der behøves til at fremstille den Ide, man vil have frem, lige saa vig-tigt er det, at i selve Matstillingen intet er for meget. Den rene økonomi-ste Mat er altsaa et integrerende Moment i den gjennemførte Œkonomi, som maa nævnes som Skakopgavens andel Skjønhedsmoment.

Som det tredie Skjønhedsmoment, der bør tilstræbes, skal nævnes, at den Maade, Matten fremkommer paa, bør være tiltalende. Et godt Slutningsudtryk frembringes særlig, hvor den smukke Matstilling frem-bringes paa en interessant Maade og helst saaledes, at den kombineres med andre smukke Matstillinger i, hvad man kalder, Matvendingen. Vi er herved komne til Opgavens næstsidste Træk, hvorved jo Matten hidføres.

Den letteste, men ingenlunde den mest prisværdige Maade at frem-kalde visse bestemte Matstillinger part er ved en Skak. Man kan paa denne Maade forholdsvis let kombinere flere smukke Matstillinger, som altsaa fremtvinges, være sig nu, at sort Konge jages til forskjellige Felter, hvor Mat er beredt, eller at Skakken paa andre Maader fremtvinger en Situation, hvor Mat kan giøres. Der lader sig paa denne Maade frem-bringe særdeles interessante og righoldige Matvendinger. De bømiske Problemforfattere er Mestere i denne Fremgangsmaade, Det kan imid-lertid ikke nægtes, att man ved at gjennemgaa det bøhmiske Problem-værk «Ceske Ulohy Sachove»’s 320 Opgaver, hvoraf mange er Mester-værker, føler det som mindre tilfredsstillende, at saa mange smukke Matstillinger kombineres ved et skakbydende Træk.

Naar det næstsidste Træk er, hvad man kalder «et stille Træk»: et Træk, hvorved ikke bydes skak, hidføres Matterne paa en af to Maader: Trusel eller Trækvang. De forskjellige Matstillinger fremkommer da en-ten derved, at man truer med en bestemt Mat, som Sort ved forskjæl-


lige Modtræk hindrer, hvorefter saa de andre Matstillinger muliggjøres, idet, de sorte Brikker gaar bort fra det Sted, hvor hver af dem hindrede den paagjældende Mat. Eller de forskjellige Matstillinger fremkommer uden nogen Trusel derved, at hvert af Sorts Træk muliggjør en Mat. Sort skal trække og det benytter Hvid. Deraf Navnet Træktvang. Ofte anvendes herfor Navnet Tempo et italiensk Ord, som betyder Tid, eller Tempotvang. Ved Sorts Blottelse har Hvid vundet Tid.

Kan det lykkes ved et saadant stille Træk at kombinere flere smukke Matstillinger, er selve det stille Træk et Skjønhedsmoment mere. Særlig ønskelig er det, hvor kun Hovedmatstillingen er ren og økonomisk.

Naar imidlertid den Maade, hvorpaa Matstillingerne hidføres, er nævnet som en vigtigt Skjønhedsmoment, kan vi ikke blive staaende ved Opgavens næstsidste Træk. Thi Hensigten med samtlige Træk er jo at hidføre Mat. Og her er da at mærke, at en Opgave, lige fra Begyn-delsen af, da her kan bortses fra Opgaver, som begynder med en Skak, maa være anlagt enten paa Trusel eller Træktvang, og at der, hvor først-nævnte Alternativ er valgt, er stor Forskjel paa Truselens Art med Hen-syn til Skjønhedsvirkning. Man bor altid undgaa den direkte Trusel i Opgaver med mere, end to Træk. Særlig gjælder dette i Tretrækkere; thi i Firetrækkere, kan der følge saa mange smukke, vanskelige Vendinger, at det uheldigt Indtryk, som den direkte Mat fremkalder, udslettes. Ikke faa Firetrækkere med direkte Trusel er blevne præmierede. Idealet er, at man skal true med mat i Opgavens Trækantal. I en Firetrækker er altsaa en Firetrækstrusel at foretrække for en Tretrækstrusel og denne igjen for en direkte Trusel. Jo finere og jo mere skjult en Trusel er, desto mere forøges Skjønhedsindtrykket. I en Tretrækker, som er baseret paa Trusel ved Indledningstrækket, skal der helst i andet Træk være enten stille Træk eller en skjult, overraskende Skak. Desværre er dette i Opga-velitteraturen langt det sjelneste. Hvor mange Opgaver er der dog ikke, hvor Truselen er en plump Skak lige paa Livet af sort Konge, hvorved denne jages i Døden. (En anden Sag, naar den skakbydende Brik ofres.) En Opgave med en fin Trusel turde i Regelen være lige saa smuk og sæd-vanligvis vanskeligere, end en Træktvangsopgave. Man kan disputere om, hvad der er at foretrække. I Truselsopgavernes Favør kan anføres, at her Skakspillets Grundide, Angreb og Forsvar, særlig fremtræder.

Iøvrigt er at mærke, at Kombinationen af skakbydende, truende og


trækfremkaldende Træk i forskjellig Orden, blot at der ikke begyndes med Skak, i Forening med Variantkombinationen i Virkeligheden frem-bryder en saadan Rigdom, at det er forklarligt, at saa mange højst for-skjellige Skakopgaver har kunnet blive til.

Vi have hidtil betragtet den fremadskridende Række af Træk med vexlende stille Træk og Skakker som forberedende Matstillingerne som Problemets Maal. Men var hermed Trækkenes Hensigt udtømt, vilde det være uforklarligt, at man turde bruge saa stort et Ord som Problem-kunst og uforklarligt, at Syslen med Problemer har kunnet i den Grad fængsle saa Mange, som Tilfældet har været. Visselig der gives mange Opgaver, hvor det Skjønne som er fremstillet, udelukkende er at finde i, hvad hidtil er talet om, Matstillinger, Økonomi, en fin Træktvang i Forening med en gjennemført Korrekthed, Frihed for Dobbelspil. Men langt flere er dog de Opgaver, hvor Opgavens inderste Sjæl, om man saa tør sige, den Ide, som Trækkombinationen vil udtrykke, bestaar ikke i selve Matstillingen, men hvor denne blot sætter den skjønne Krone paa Værket. Og her kan det ske, at i forskjellige sammenknyttede Varianter forskjellige smukke Problemideer er forenede eller at den samme Ide paa forskjellig Vis er udtrykt i flere Varianter paa symmetrisk eller dog paa analog Vis (Englændernes: »bifurcating»). Er der end allerede af Fortidens og Nutidens Problemforfattere opfundet saa mange Proble-mideer, at den Originalitetens Friskhed, der har gjort deres Frembrin-gelser berømte, bliver sjelnere og sjelnere og maa blive det, saa er den Originalitet som Idékombination kan fremkalde, saa at sige uudtøm-melig. Vi komme senere tilbage hertil.

Tilbage er endnu at nævne to Skjønhedsmomenter, som bør tilstræ-bes i Skakproblemer. Og som vi begyndte med Opgavens Afslutning ville vi ende med Opgavens Begyndelse.

Et smukt Indledningstræk er et saare stort Fortrin i et Skakproblem. I en Totrækker er det jo næsten Opgaves ene Halvdel. Et første Træk, som tilsyneladende gjør en aktiv Brik uvirksom, eller som giver sort Konge Frifelter, eller som udsætter hvid Konge for Skak, eller endelig et første Træk, hvorved en Officer stilles i Slag for en eller flere sorte Brikker, vil altid give et vist Indtryk af Skjønhed. I ikke faa Opgaver ligger just Op-gavens Ide udtrykt i Indledningstrækket t. ex. i Healys berømte Bristol-opgave. Det er her af stor Betydning, at Indledningstrækket er i Over-


ensstemmelse med Opgavens Ide, virkelig problemmæssigt. Bestaar en Opgaver Ide deri, at t. ex. hvid Dronning slaaes i første Træk med en fint udtænkt Eftervirkning, saa er det ærgerligt at se sig nødt til at lade den staa i Slag paa Diagrammet og udføre første Træk med en anden Brik, selv om Opgaven muligvis derved bliver endnu vanskeligere.

Endelig staar tilbage at omtale et Moment, som ligger endnu foran første Træk, nemlig selve Opstillingen. Det gjælder om at undgaa klod-sede, sammenpakkede Stillinger, mange Dobbelbønder eller Tripelbøn-der. Jo færre Brikker, der anvendes, og jo mindre de klumpes sammen, des bedre. Usandsynlige Stillinger, hvor Stillingens Mulighed besværlig kan bevises, gjør ogsaa et uæstetisk Indtryk. De anvendte Officerers Aktionsfrihed bidrager til Positionens Skjonhed.

I Forbindelse med hvad her er anført om Opgavekunsten, som, eman-ciperende sig fra det praktiske Spil, har udfaldet sig efter sit eget Ideal, saa at en Række Skjønhedsmomenter er fremstaaede, skal her sluttelig omtales en særegen Klasse Opgaver, som skjøndt de efter deres Væsen synes at stride imod Skakspillets Aand, i Virkeligheden er fuldt beretti-gede, da Spillets Love ogsaa i dem strængt følges, de saakaldte Selvmat-ter. I saadanne Opgaver lyder Fordringen ikke: Hvid gjør mat i saa og saa mange Træk, men Hvid tvinger Sort til at gjøre mat o. s. v. Selvmat-opgavernes Fremstaaen er just et Exempel mere paa Problemkunstens Emancipation paa det praktiske Spil. Mange Finesser, som almindelige Opgaver ikke giver Lejlighed til at fremstille, har Selvmatopgaverne be-riget Problemkunsten med og derved skaffet de forholdsvis Faa, som har syslet med dem som Løsere eller Komponister, stor Fornøjelse.

Derimod tillader Pladsen ikke en særlig Omtale af andre Opgavear-ter, Opgaver med indskrænkende Betingelser, Retraktionsopgaver, hvor Hvid tager sit sidste Træk tilbage o. s. v., One-King-Opgaver, analytiske Opgaver, Skak-spøg eller de saakaldte Slutspil, Studier, hvor i en kompo-neret Stilling Hvid ved en eller anden Finesse vinder eller gjør Remis.

III. Skakopgaven som Lösningsobjekt. Allerede Ordet »Problem» viser, at en Skakopgave er bestemt til at løses. Man erkjender bedst en Op-gaver Værd, naar man har maattet anvende sin Skarpsindighed for at løse den. Heraf følger, at Vanskelighed er en ikke uvæsentlig Egenskab ved en Skakopgave. Man vogte sig dog for att overdrive Betydningen af denne Egenskab. En Opgaveforfatter skal jo hos Løseren fremkalde en


Følelse af Tilfredsstillelse, og hertil kan en Opgaves Vanskelighed meget bidrage, naar Løseren efter mange forgjæves Forsøg ved at finde den skjulte Finesse maa beundre den Snedighed, der har gjækket ham. Men det kan ogsaa ske, at Løseren efter endt Arbejde finder Løsningen saa uskjøn og uinteressant, at han finder, at Resultatet ikke lønnede Mø-jen. En Opgaves Vanskelighed bör ikke være kjøbt paa Skjønhedens bekostning. Loyd, som er den Problemforfatter, der har opfundet de fleste Opgavepointer, lægger en overdleven Vægt paa Begrebet Vanske-lighed. Han har endog en Gang ladet en Problemturnering foranstalte, hvor Dommen udelukkende beroede paa Gjennemsnitsløsningstiden, der var anvendt af en större Mængde Løsere.

En Opgaves Vanskelighed kan bero paa førskjellige Mommenter, hvoraf her skal nævnes: Dybde i Anlæget, Forførelser, fine Truster og dybtliggende skjulte Forsvarstræk.

Det er af Betydning, at Indledningstrækket er dybtliggende, at dets Virkning ikke strax viser sig. Et væsentligt Fortrin giver det en Opgave, at den indeholder Forførelser, Løsninger, der synes at være rigtige, men strander paa et enkelt Modtræk. Den stille, skjulte Trusel er ikke blot et Skjønhedsmoment, men lige saa fuldt et Vanskelighedsmoment. Jo senere Virkningen af et Forsvarstræk viser sig, des vanskeligere er Op-gaven. Endelig kan en Opgaves Løsning vanskeliggjøres derved, at Ho-vedspillet fremkommer efter et tilsyneladende svagt Træk fra Sorts Side, f. Ex. en sorts Bondes Forvandling til Løber. Da Løseren først prøver alle Sorts stærke Træk, findes Hovedspillet allersidst. Ja det kan ske, at Løseren en Tid anser det tilsyneladende uansenlige Forsvarstræk for et Modtræk.

Det er ikke altid saa let en Sag at afgjøre, om en Opgave fortjener Prædikatet vanskelig. Navnlig kan den Omstændighed, at man selv har løst den hurtigt, ikke anses for Bevis paa, at den er let at løse. Thi ofte kan man rent tilfældig opdage en Opgaves Løsning ved t. Ex. at faa øje paa en af de Matstillinger, som virkelig fremkommer i Løsningen. Ved man, at en Opgave har taget mange Løsere lang Tid at løse, tør man gaa ud fra, att den er vanskelig.

Vi er herved ganske naturlig naaede til Indledningens andet Hoved-punkt, Besvarelsen af det Spørgsmaal: Hvorledes løser man en Skak-opgave?


B. Skakopgavers Lösning.

Selvfølgelig kan der ikke gives nogen almengyldig, før alle Tilfælde passende Regel for Løsning af Skakopgaver. Og det er godt det samme. En stor Del af den Charme, som Arbejdet med at finde en Opgaves Løsning forskaffer, vilde bortfalde, derom det reduceredes til en me-kanisk Proces. Det kunde jo synes at være en baade sikker og probat Metode at prøve først alle mulige Træk fra Hvids Side et for et, derefter lade Sort gjøre alle mulig Modtræk og prøve igjen alle mulige Fortsæt-telser o. s. v. Dette er just en Lösningsproces, som Problemforfattere er nödte til at foretage overfor deres egne Problemer for at undersøge deres Korrekthed. Man kunde kalde dette for den analytiske Løsnings-metode. Men for det første er denne Fremgangsmaade meget kedsom-melig. Idet man anvender den overfor sin egen Opgave for at opdage mulige Biløsninger har man endda den Tilfredsstillelse at se, hvorle-des forskjellige Forførelser strander paa bestemte Modtræk. Hver Gang man er nær ved at løse Opgaven, glæder man sig. Enhver Forførelse er jo en Dyd ved Opgaven. Og finder man en Biløsning, har man den Til-fredsstillelse at være bleven forhindret i at sende en ukorrekt Opgave ud i Verden. Men anvendt overfor Andres Opgaver er den analytiske Metode triviel og sløvende. Og dernæst er denne Fremgangsmaade langsom, besværlig, ofte næsten umulig, naar de tænkeligt Tilfælde er legio og i Virkeligheden ingen sikker Maade, da man let overser et og andet, hvad der noksom fremgaar af det Faktum, at saa mange ukor-rekte Opgaver sendes til Blade og Turneringer bestandig. Selv om man undlader at prøve alle rent urimelige Træk, som øjesynlig ikke kan føre til Løsning — og der er i Virkeligheden ofte kun meget faa saa urime-lige Træk, at Løsning ikke kan tænkes at resultere deraf, hvad man nok skal erfare, naar man har lært en Del Skakopgaver at kjende — bliver der sædvanligvis en Mængde tilbage. Lad os tænke os en Tretrækker, hvor Hvid kan tænkes at begynde med 20 forskjellige Træk, og at der efter hvert af disse skal prøves 20 Modtræk, saa har vi 400 Træk at un-dersøge! Naar man derfor ikke netop deltager i en Løsningsturnering, hvor der gives Points for Biløsninger og saaledes Ærgjerrigheden virker ansporende og mindskende Kedsommeligheden, bør man ikke bruge denne Maade.


En mere tiltalende og for Begynderen naturlig Fremgangsmaade er den experimenterende. Man forsøger saadane Indledningstræk, som kan tænkes at føre til Maalet og prøver, om man ikke tilfældigvis ad den Vej hurtig kan finde det rette. Man ligner da Guldgraveren, der prøver sig frem for at finde en Guldaare, Chemikeren, der proberer Virkningen af de forskjellige Stofkombinationer. I Virkeligheden kan man ofte ad den Vej ret hurtigt naa Maalet og slumpe til at løse en ret vanskelig Opgave i forholdsvis kort Tid. Er man en erfaren Løser, og kjendt med saadanne Finesser, som ofte forekommer, har man naturligvis særlige Chancer for at være heldig. Og dog kan det selv for en saadan ofte ske, at det varer længe inden Løsningen findes, end sige da for en Begynder.

Den experimenterende Metode bør derfor kombineres med hvad man kunde kalde den raissonnerende samt med hvad man kunde kalde den negative Metode.

Den raisonnerende Løsningsmetode bestaar deri, at man søger ved et Raisonnement at udfinde, hvilken Bestemmelse de forskjellige sa-avel hvide og sorte Brikker har. I det man prøver sig frem, mærker man sig nøje Konsevensen af de forskjellige Træk og opdager derved ofte de anvendte Brikkers Bestemmelse. Har man f. Ex. opdaget, at en bestemt Spillemaade, som fører til smukke Matstillinger, hindres af en bestemt sort Brik, slutter man deraf, at denne Brik just er pIaciret for ved at fjer-nes (t. ex. derved at den slaar en hvid Brik), at frembringe en Variant. Har man ved Raisonnement fundet blot en korrekt Variant, ses let Ind-ledningstrækket, og naar dette er fundet gaar Resten oftest ret let.

Af særlig Vigtighed er det ad Raisonnementets Vej at faa at vide, om den paagjældende Opgave er en Truselsopgave eller en Træktvangsop-gave eller begge Dele; thi i ikke faa Tretrækkere, som begynder med en Trusel, er der efter andet Træk Træktvang. Opgaver, hvor Sort er særlig stærk, er næsten altid Truselsopgaver. Formoder man, at Opgaven er en Træktvangsopgave, løser man næsten altid Opgaven lettest ved at prøve først Konsekvenserne af Sorts Træk. En Totrækker med Trækt-vang er som oftest saare let at løse. Er der en Mat efter alle Sorts Træk, maa förste Træk være enten det eneste ligegyldige Træk, der ikke for-styrrer den fundne Løsning i noget Tilfælde, eller et saadant, som vel forstyrrer en eller flere af de fundne Matstillinger, men til Gjengjæld muliggjør en anden Matstilling i disse Tilfælde. Er der derimod ikke


Mat efter alle Sorts Træk, er første Træk et saadant, som muliggjør Mat i de manglende Tilfælde.

Den negative Løsningsmetode, der som sagt ligeledes bør kombine-res med den experimenterende, bestaar deri, at man, idet man prøver sig frem, overspringer det Træk som giver Sort Lejlighed til at hindre Løsningen ved f. Ex. at byde Hvid Skak, slaa en nødvendig Brik, o. s. v. Man opstiller saa at sige det Spørsmaal: Hvad fører ikke til Maalet. Her maa man imidlertid vare forsigtig. Thi Opgavens Ide kan jo gjerne netop være den, at en tilsyneladende nødvendig Brik ofres eller, at Sort giver Lejlighed til at byde en Skak. Den negative Metodes Betydning er den at inskrænke Antallet af de Tilfælde, som skal proves.

Man bør vænne sig til at løse fra Diagrammet. At opstille Totrækkere paa Brædet er altid utilborligt. Tænke et Træk frem kan enhver Skak-spiller. Men ogsaa Tretrækkere bor man løse uden at opstille dem. I det mindste bor man prøve derpaa og udfinde saa meget som muligt uden Opstilling paa Brædtet. Det har sin store Fordel bestandig at have Begyndelsesstillingen for Øje, og man undgaar ved at løse fra Diagram-met en Flytten om med Brikkerne, der ofte hindrer i at faa øje paa de tilsigtede Matstillinger.

Efter disse almindelige Bemærkninger skal endnu gives nogle prak-tiske Vink for Begyndere.

) Idet Løseren begynder en Opgaves Løsning og prøver Konsekven-serne af forskjellige Indledningstræk, kan han paa Forhaand gaa ud fra, at der ikke begyndes med Skak eller med at slaa en sort Officer, samt at der sandsynligvis ikke begyndes med at slaa en sort Bonde, binde en sort Officer, eller afskjære et Felt fra sort K. uden at give et Frifelt till Erstatning. Her er imidlertid at bemærke, at man ofte just ved at pro-bere at begynde med en Skak kan finde Momenter, der giver Nøglen til Løsningen. Opdager man f. Ex. at Opgaven kunde løses i et Træk mindre ved en Skak, saafremt den eller den sorte Officer ikke var, eller saafremt det eller det Felt ikke var til sort Konges Raadighed, vil meget ofte det første Træk være et saadant, som bortleder nævnte sorte Officer eller bevirker at nævnte Flugtfelt afskjæres.

I Tankevirksomhedens Love, Studier af Meidell (Kristiania 877), hvori Forfatteren forsøger at analysere og fremstille de Tankebevægel-ser, der gaar for sig ved Løsningen af Problemer, hvis Behandling kræ-


ver kombinatoriske Betragtninger, er iblandt de Exempler, Forfatteren anfører for at illustrere sine Undersøgelser, ogsaa givet Løsningen af 2 Skakproblemer. Der vises, hvorledes Løseren arbejder sig frem fra de forste famlende Forsøg, hvorledes han ved at gjennemgaa forskjellige Kombinationer, som alle strander, efterhanden faar udelukket, hvad der ikke fremmer Løsningen, og derved faar et saadant klarere Syn paa Opgaven, at han naar det rette Resultat. I de nævnte Exempler vises bl. a., hvorledes forskjellige forsøgte Skakker, der ikke fører til Maalet, i Virkeligheden bringer Løseren paa rette Vej.

2) Naar man ved at prøve Konsekvenserne af Sorts forskjellige Træk bemærker, at Mat i det forlangte Trækantal kan frembringes uden Hjælp af en bestemt hvid Officer, taler Sandsynligheden for, at denne skal flyttes i første Træk til et Felt, hvor Mat muliggjøres i de Tilfælde, hver de øvrige hvide Brikker ikke viste sig tilstrækkelige, samt at den skal sættes i Slag.

3) En hvid Brik, som hæmmer Hvids Spil, skal ofte sættes i Slag i :ste Træk.

4) Ofte røber hvid Konge Løsningen. Naar denne ikke skal medvirke i en af Matstillingerne eller bruges paa anden Maade (f. Ex. til at standse en sort Bonde, der ved at kunne flyttes vilde hindre Træktvang) anbrin-ges den sædvanligvis i et Hjørne, forudsat at den der ikke kan bydes en Løsningen hindrende Skak. Derfor røbe hvid Konges Placering anden-steds ofte noget, f. Ex. at den skal gribe aktivt ind, nærme sig sort Konge eller, at sort K. skal bringes hen i Nærheden af den. Er hvid K. udsad for Skak røbes meget. Kan den let angribes, røber dette ofte, at Hvid andre Træk ikke kan være et stille Træk. Bestaar Opgavens Pointe just deri, at hvid Konge skal bydes Skak af en Brik, der ikke skal slaaes, vil under alle Omstændigheder Muligheden af en Mængde Træk være udelukket.

5) Ofte røber hvide Bønder, at Hvid skal spille saaledes, at det mulig-gøres, at sort Konge nærmer sig dem. Sorte bønder flere Felter borte fra sort Konge (f. Ex. Triplebonder) kan røbe detsamme.

6) En Patstilling viser altid, at det skal muliggøres, at Sort kan trække. Meget ofte er det sort Konge, der skal have Frifelter. (Dette er selfol-geligt, hvis Opgaven er en roi depouillé Opgave: en saadan, hvor Sort kun har Konge.) Ofte frembringes Frifelter derved, at Kongen eller at Taarn spærrer for en Løbers Angrebslinie eller Kongen eller en Løber


spærrer for et Taarns Angrebslinie for, naar Sort K. gaar ind paa denne, at angribe denne med opdækt Skak. I den bekjendte »indiske Opgave», hvor Patstilling fremkommer derved, at en sort Bonde stoppes af en hvid Bonde, muliggøres et Taarns Spærring for Løber ved at Løberen i første Træk placeres saaledes, at Taarn kan spærre. Denne Opgave har fundet talrige Efterligninger. »Vi har alle komponeret vort indiske Pro-blem», skriver Loyd i sin Chess Strategy. »Saadane indiske» Opgaver er et Exempel paa Opgaver, hvor Begyndesestillingen ikke er en Patstilling, men som loses derved, at Løseren skal forberede at en fremtidig Pat-stilling undgaaes eller ophøres. Dette er ogsaa Tilfældet i mangfoldige Opgaver, hvor en paa syvende Række placeret hvid Bonde i første Træk forvandles til Taarn eller Løber, fordi dens Forvandling til Dronning senere vilde fremkalde en Patstilling.

7) Naar sort Konge har et Flugtfelt, opdager man meget ofte Løsnin-gen ved strax at tænke sig den flyttet dertil. Ses det f. Ex. at sort Konge fra dette Flugtfelt kan undslippe til et Felt, hver den ikke kan gjores mat, maa dette Felt afskjæres ved første Træk. Dette sker ofte ved en Officer, der stilles i Slag.

8) I symmetriske Stillinger er første Træk sædvanligvis et saadant, som ikke ophæver Symmetrien.

9) En hvid Officer (navnlig Dronningen), som staar paa en ugunstig Plads: paa et Felt, hvor den aabenbart intet udredder, skal sandsynligvis flyttes i :ste eller 2:det Træk. Englænderne har et træffende Udtryk for en saadan Opstilling. De siger, at Officeren staar »out of play». Selvføl-gelig søger en hver nogenlunde dygtig Problemforfatter at undgaa en Opstilling af denne Art. Men faktisk er det, at saadanne Officerer »out of play» er meget almindelige, fordi deres Opstilling paa Felter, hver de er aktivere, vilde fremkalde en Biløsning.

0) Mange Gange røbes Løsningen derved, at Stillingen indbyder til en Finesse. Der er mange Opgaver, hvor hvid Dronning ved første Træk placeres paa et Felt, hvor den frembringer en fin, skjult Trusel, idet den samtidig stilles i Slag. Løseren ser hurtig Virkningen af, at Dronningen stilles i Slag. Derved opdages første Træk, hvorved det meget lettes at finde den skjulte Trusel. Faar man øje for en smuk Vending, en smuk Matstilling eller interessant Manøver, der vilde fremkomme ved at sort Konge flyttedes til et Felt, der er afskaaret, bor man prøve i første Træk


at flytte den hvide Brik der afskjærer Feltet. Virkningen af et Dronnin-goffer i andet Træk røber ofte Indledningstrækket.

) Er et af de sort Konge omgivende Felter angrebet af flere hvide Brikker eller samtidig afskaaret ved en sort Brik og angrebet af en eller flere hvide Brikker, er Sandsynligheden for, at en af disse hvide Brikker skal flyttes strax eller senere meget stor, da man tør gaa ud fra, at vor Tids Problemforfattere søger at gjøre Matstillingerne rene samt at sort Konge i flere Tilfælde skal sættes mat paa sit oprindelige Felt.

2) Slutelig skal her anføres nogle Vink med Hensyn til Selvmatters Losning. Gjennemgaaende er Selvmatter lettere at løse end direkte Opgaver i samme Trækantal, naar undtages Totrækkere og maaske Tretrækkere. I mangfoldige Tilfælde vil man hurtig se, om hvid Konge skal gjøre mat paa sit oprindelige Felt, vistnok det hyppigste, eller paa et andet eller begge Dele. Dernæst vil man hurtig se med hvilken el-ler hvilke sorte Brikker Matten skal udføres. Er Stillingen en saadan, at Sort ved at røre en bestemt Brik nødes til at gjøre mat, skal man enten fremkalde en Træktvangstilling, hvor alle mobile sorte Brikker nødes til at gjøre mat, eller skaffe den eller de sorte Brikker, der har Bevæge-kraft ud af Verden ved Slag eller Binding. Mange smukke Officersfangst-opgaver findes i Selvmatslitteraturen. Af danske Problemforfattere har især Broholm og Lose dyrket denne Specialitet. Af stor Vigtighed er det at observere, om alle Pladserne omkring hvid Konge ere afskaarne ved hvide Brikker eller Angreb af sorte. Er mange Pladser uafskaarne, ta-ler dette for, at hvid K. skal flyttes. Er kun et enkelt Felt uafskaaret, skal dette under Løsningsprocessen afskjæres om ikke før, saa ved det mat-sættende Træk. I mange Tilfælde er det indlysende, at dette Frifelt skal besættes af en hvid Brik. Er hvid K. f. Ex. placeret paa a og Frifeltet a2, og er i dette Tilfælde den eneste mobile sorte Brik, der haves til Ra-adighed, en sort Løber, saa kan denne jo ikke angribe samtidig a og a2. Saadanne Flugtfelter afskjæres ofte ogsaa ved at tvinge en sort Officer til at afskjære dem i bunden Tilstand.

I øvrigt gjælder om Selvmatopgaver meget af, hvad om direkte Op-gavers Løsning er bemærket. Af Vigtighed er det saaledes at danne sig et Skjøn om, hvorvidt Opgaven er en Træktvangs- eller Truselsopgave, om man tør lade sort Konge have et Flugtfelt, om sort Konge skal jages andenstedt hen, hvilket ogsaa her kan røbes ved hvide Bønder, der ikke


kan have anden bestemmelse. Ogsaa her kan Patstillinger, mulige Pat-stillinger, en Dronning »out of play» o. s. v., o. s. v. røbe Løsningen.

C. Problemkomposition. Konstruktive Vink.

Til de anførte Vink om Opgavers Løsninger skal sluttelig anføres nogle praktiske Regler for Komposition af Skakopgaver til Hjælp for Begyn-dere. Dog skal strax bemærkes, at hvor skabende Evne mangler, vil al Teori være unyttig og det kjendte Ord »grau ist alle Theorie» finde Stadfæstelse.

) Idé. Først og fremmes maa man have en Ide, noget man vil udtrykke i Problemets Form, og som kan interessere den som skal finde Løsnin-gen. En særlig skarpt udpræget Ide (»Pointe») giver Lyst til Værket. Ideen kan bestaa i et fint Offer, i en Kombination af Ofre, i tilsyneladende at hindre Hvids Spil, i at muliggjore et senere Træk, skaffe Plads o. s. v., at bevirke paa en snild Maade en sort Officers Bindning, kan bestaa i et Baghold, i selve Matstillingen eller Kombinationen af Matstillingerne o. s. v. Men Ide skal der til og helst flere Ideer paa en Gang.

Hvorledes man faar en Idé? Har man skabende Evne og kjender no-get til de mange mulige Finesser, faar man let en Idé. Maaske i lang Tid ingen, men til Gjengjæld til andre Tider mange. Ofte bliver de til som i Mythen Pallas Athene, der sprang ud af Zeus’ Hoved. Ofte bliver de til derved, at man opstiller nogle Brikker f. Ex. en smuk Matstilling. Mange Gange bringer Studiet af en Opgave, Ens egen eller andres, til at tænke paa analoge Vendinger eller helt andre Ideer, end de i bemeldte Opgave fremstillede. Ved at løse Opgaver faar man mangen god Idé. En Forfø-relse som strander, og som synes lige saa smuk, som den intenderede Losning, kan ofte inspirere til en god Opgave. Ogsaa er det berettiget at tage Ideer fra andre, naar man behandler disse selvstændig, væsenlig forbedrer Udførelsen deraf ved større Skjønhed, rigere Indhold, Kom-bination med andre Ideer, Udvidelse af Træk antal hvorved væsentlig nye Momenter tilføres. Plagiat har man saare liden Fornøjelse af.

2) Indledningstræk. Undgaa saa vidt muligt aabenbart mangelfulde forste Træk. Exempler: At slaa en sort Bonde, at berove sort Konge et eller flere Flugtfelter, at flytte en Brik som staar i Slag hen paa en Plads,


hvor den ikke staar i Slag, at hindre en truende Skak fra Sorts Side, at binde en sort Officer eller Bonde, at bringe en Officer, som er »out of play« i Aktion samt selvfølgelig at begynde med en Skak.

Vælg saa vidt muligt et Indledningstræk, der harmonerer med Ideen, er problemmæssigt. Er det et integrerende Moment i Opgaven, at sort Konge flyttes, at en Officer ofres, at hvid Konge bydes Skak, opgiv da ikke for hurtigt for at gjøre Opgaven korrekt, at lade just ved første Træk henholdvis sort Konge erholde et Flugtfelt, den paagjældende Officer sættes i Slag, hvid Konge blive blottet. Er Konstruktionen foretaget bag-lænds ud fra en bestemt Matvending, saa prøv at ændre en eller flere af Matstillingerne til noget lige saa smukt hellere end at opgive det gode Indledningstræk.

En Hjælp til at give sine Opgaver ett smukt Indledningstræk har man i et indgaande Kjendskab til de forskjellige Brikkers Ydeevne.

Kongen gaar kun et Skridt og egner sig derfor, i mange Tilfælde til at benytte til et fint Indledningstræk. I Træktvangsopgaver, hvor et lige-gyldigt Træk skal gjøres, kan et Kongetræk gjøre en smuk Virkning. At fjerne den fra sort Konge, at flytte den til et Felt hvor den kan bydes Skak eller hvor den spærrer for en hvid Officer, ser altid godt ud.

Dronningen egner sig ved sin frie Bevægelighed fortrinligt til at gjøre Indledningstrækket med, og mange smukke Problemideer beroer paa, at Dronningen sættes paa en tilsyneladende ugunstig Plads eller sættes i Slag, eller paa, at dens Virksomhed hæmmes af en anden Brik.

Taarnet egner sig til skjulte Baghold, hvorved senere en Binding eller en Skak muliggjøres, til usandsynlige Træk, hvis Virkning ikke falder i øjnene, og til smukke Ofre f. Ex. saadanne, hvorved sort Konge ledes derhen, hvor man vil have den. I »indiske» Opgaver spiller Taarnet en fremragende Rolle.

Loberen lader sig ligeledes benytte til smukke Aabningstræk f. Ex. ved at gaa fra et Hjørne til det modsatte, ved paa en skjult Maade at berede en Binding ved at skaffe sort Konge Flugtfelter o. s. v.

Springeren egner sig særlig til i første Træk at give sort Konge mere Frihed. Den kan paa en Gang give 5 Felter fri, naar den samtidig med at give de af den selv beherskede 2 Felter, spærrer for Taarn og Løber paa en Gang. Mange Opgaver begynder med et fint Springertræk, f. Ex. saadanne, hvor Springeren sættes i Slag for en sort Bonde.


Bonden. Interessante Bondeaabningstræk er særlig saadanne, hvor-ved en Bonde forvandles til T., L. eller S., hvorved en Bonde slaaer en passant, samt hvorved en Bonde giver sort K. et Flugtfelt, navnlig naar ved Bondetræket en Officersgardering ophæves.

3) Varianter. Hvorledes frembringes smukke Varianter? Først og frem-mest maa nævnes: Ved at kombinere gode Ideer. Har man en Ide, der beroer paa, at en hvid Officer sættes i Slag i første Træk, da kan den ofte kombineres med en anden Ide, der beroer paa, at samme Officer slaaes af en anden sort Brik, der derved bortledes fra at hindre en smuk Spillemaade. Det lønner sig altid, naar man har en Ide til en Opgave at overveje, med hvilke andre Ideer den kan kombineres.

Mange Varianter beror paa, at man til Udgangspunkt har forskjellige Trusler hvad enten man lader dem alle forblive og ved forskjellige sort Træk muliggjør, at samtlige Trusler hindres paa en nær, eller man strax hindrer alle Trusler paa en nær og lader Spillet i de andre fremkomme ved de hindrende sorte Brikkes Flytning. I Træktvangsopgaver frem-kommer Varianterne af sig selv ud fra Ideen. Mange smukke Varianter er fremkomnne derved, at man under Undersøgelsen af sin Opgave opdagede et skjult Dobbeltspil og hindrede dette ved en sort Brik, hvis Flytning samtidig muliggjorde Spillet i den fundne Dual og hindrede den oprindelige Trusel eller Træktvangsvending.

Har man fundet en interessant Biløsning til en Tretrækker, har man ett ypperligt Materiale til et smukt Variantspil i en Firetrækker ved at kombinere Hoved- og Biløsning.

4) Brikvalg. Er Virkningen densamme, vælg hellere en svag Brik, end en stærk, hellere en sort Brik, end en hvid, forudsat at ikke Ulemper, Dobbeltbønder o. s. v. opstaar deraf. Gjennemført økonomi giver et Skjønhedsintryk. Det er smukkere at lade Felter i en Matstilling afskjæ-res af en Springer, end at udføre dette ved to Bønder, men bliver samme Springer uanvendt i vigtige Varianter, er Bønderne alligevel at fore-trække. Thi Statister maa altid saa vidt som muligt undgaaes.

5) Forførelser. Naar man har opdaget Biløsninger i en Opgave, som er færdig hvad angaar Gjennemførelsen af de tilsigtede Ideer og Løse-lighed, skal man ikke være for hastig med at slaa dem ihjel paa kraftig Vis. Jo mere fint og dybtliggende et Modtræk er, jo mere uanseligt det


synies, desto snarere vil Løseren tro, at den Løsning, som kun strander paa bemeldte Træk, er den tilsigtede.

Viser der sig ved Opgavens Undersøgelse ingen Forførelser, og viser det sig, at Sorts Modtræk imod de forskjellige Løsningsforsøg ligger lige for Dagen, da prøve man paa at gjøre et og andet af disse Modtræk mindre stærkt, blot at det forbliver tilstrækkelig stærkt til at hindre Bi-løsning. Mangen Forførelse er fremkommet saaledes.

Den største Kunst forudsætter de forsætlige Forførelser, saadanne, som Forfatteren med Villie har lagt ind i Opgaven og under Konstrukti-onsprocessen anlagt Opgaven paa. Et Indledningstræks Finhed forøges meged derved, at Løseren, som forsøger Forfatterens Træk, tillægger det en helt anden Hensigt, og derfor en Tid forlader det, fordi det tilsy-neladende ikke fører til Maalet.

6) Korrigering. Ogsaa ved Fjernelsen af Ukorrektheder, navnlig af Bilösninger, maa man anvende Omhu. Men tilföje aldrig nye Brikker, før det er prøvet, om hele Stillingens Flytning til højre eller venstre eller Brædtets Omdrejning eller en enkelt Briks, f. Ex. hvid Konges Flytning kan klare Sagen. Ved Bortskaffelsen af Dobbelspil skal man altid un-dersøge, om ikke værdifulde Varianter kan opnaaes, som oven er an-tydet. For at sikre sig Opgavens Løselighed, bør man prøve alle mulige Forsvarstræk, og for at sikre sig imod Biløselighed, alle mulige Træk fra Hvids Side.

7) Finesser. Skal Værket lykkes, maa man være nøje kjendt med de mange Finesser, de forskjellige Stillinger giver Anledning til. Begynd ikke at komponere, førend du kjender et større Antal gode Opgaver. Navnlig har det Betydning at kjende mange af de Maader, Ofre anven-des paa. Officersofre er et overordentlig vigtigt Hjælpemiddel i Pro-blemkunsten, hvad man allerede i Kunstens Barndom havde øje for. Ved Ofre kan man bevirke, at Sorts Brikker bessætter Felterne om sort Konge (»den kvalte Mat»), at sorte Brikker bortledes fra Felter, hvor de hindrer den tilsigtede Mat, at sort Konge gaar til det Felt, hvor man vil have den hen, at Sorts Officer spærrer for hverandre, at en Officer, som i en enkelt Variant ikke har Anvændelse, fjernes, og saaledes Økono-miens Love fastholdes, og mange andre Ting.

Jo flere Finesser man kjender, desto bedre vil man bestandig i hver givet Tilfælde vide af udnytte Stillingen og »akkommodere» sin Idee


med alle saadanne Skjønheds og Pointemomenter, hvormed den la-der sig forene.

8) Konstruktionsprocessen. Sluttelig skal her indskærpes, at man bør vænne sig til at komponene baade forlænds og baglænds og ofte maa under en Opgaves Udarbejdelse gjøre begge Dele. Det er let nok at faa en korrekt Opgave i Stand ved at opstille en Matstilling og gaa baglænds. Men ofte vil man opdage, at den Pointe, man haabede at faa frem ved at tage den bestemte Matstilling til Udgangspunkt, ikke fremkom og, at Resultatet blev grumme trivielt. Vel bør man have en ren og økonomisk Matstilling som Slutningsresultat for øje under hele Komimpositions-arbejdet, men stedse forbeholdende sig at kunne forandre dens Form og saaledes, at man samtidig har en Del andre Momenter i Løsningen for øje. Under hele Arbejdet skal man spejde efter Finhedsmomenter i Begyndelsen, Midten og Slutningen af Opgaven, og hele Tiden skal man overveje, hvilke Kombinationer der tilbyder sig, hvilke Ideforbin-delser der kan tænkes, og hvilke Forbedringer der er mulige. Under hele Arbejdet maa man anvende streng Kritik og aldrig blive staaende ved noget Resultat, førend man føler sig forvisset om, at man ikke formaar at opnaa et endnu bedre Resultat.

DIREKTE OPGAVER

29direkte opgaver

. C. AlbrectsencuuuuuuuuC{W!WDWDnD}{DWDNDWDW}{pDWDW0W$}{$W0WDW0W}{WDbDW0kD}{DWDBDWDp}{WDWDWIN)}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

2. J. GiersingcuuuuuuuuC{WDWDWDwD}{DWhBDW)Q}{wDWDPdWD}{)WirDRdW}{WDw$W4wD}{DWDpDWDw}{WIWHWDWG}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

3. S. HertzsprungcuuuuuuuuC{nDWDWDWD}{IB0WDbDW}{WDWDWDWD}{0piWDWDr}{WDWDR!WD}{)WDPDWDW}{WDpDNDWD}{DWDWDWgW}vllllllllVMat i 2 Træk

4. V. HolstcuuuuuuuuC{wgWDWHWD}{DBdW0wDW}{WDWDPDWH}{dwdWiW)K}{WDWhWDW0}{DW!WDWDW}{WDp4WDWD}{DWGWDWdW}vllllllllVMat i 2 Træk


5. Th. JensencuuuuuuuuC{wdWDWDWD}{hW0WdwDW}{WDR0WDWD}{dwdkdWDW}{WIWdW0Bd}{DWDWDPDW}{W!wdWDWD}{DW$WDWdW}vllllllllVMat i 2 Træk

[Schachzeitung, 1870:12]

6. Th. JensencuuuuuuuuC{wdKDWDWD}{dWdWdwGW}{WDWdW$p!}{dwdpdWDW}{W0WdWdRd}{DWiWgWDW}{P0wdWDWD}{DB1WDndW}vllllllllVMat i 2 Træk

7. Th. JensencuuuuuuuuC{wdWDWDWD}{$WdWdpDW}{W$W)WiwI}{dwhwgPDW}{WdWdQhP0}{DWHWdW1p}{WdwdWDWH}{DWdWGwdW}vllllllllVMat i 2 Træk [*]

8. Th. JensencuuuuuuuuC{wIW$NDWD}{DPdWdwDW}{WDWGndwg}{dwdBdWDr}{W)PiWdW4}{hWDWdWdb}{Wdw)QDWD}{DWdWDwdW}vllllllllVMat i 2 Træk

3direkte opgaver

9. W. JensencuuuuuuuuC{wDWDWDBD}{DWdWdwDW}{WDQ$Ndpd}{dpdW1W)w}{W)W0WdWd}{dW)kHWdw}{Wdw)W$WD}{DKdWDwdW}vllllllllVMat i 2 Træk [*]

0. W. JensencuuuuuuuuC{wDWDW!Wg}{GWdWdwDW}{rhWDPdNd}{dwHp$WDw}{WDWiWdnd}{0KDwDWdb}{WdwDpDWD}{DWdWDwdW}vllllllllVMat i 2 Træk

3 Præmie i Brighton Guardian’s Tur-nering 1882.

. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWDW0WDW}{WDW0RDWH}{DQDW0W4p}{WDpiW0W0}{DWDWDPDP}{WDPGbDWH}{IWDW$WDW}vllllllllVMat i 2 Træk

4 Præmie i Nuova Rivista degli Scac-chi‘s Turnering 1882.

2. W. JensencuuuuuuuuC{WDWHWDWD}{DpDnGWIW}{pDWdBDW0}{$WgpdWhR}{WDwipdWd}{DPDPDW)W}{WDPDwDWD}{DWDW!WHW}vllllllllVMat i 2 Træk

Hædrende Omtale i Nuova Rivista degli Scacchi‘s Turnering 1882.


3. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DwDwDWDW}{wDWdWDWd}{DWdwdWIW}{WDwdwGWd}{DWDWDkDW}{WDWDwHW0}{DWDWDQDb}vllllllllVMat i 2 Træk

4. W. JensencuuuuuuuuC{KDWDWDWD}{DwDw0WDW}{N!WdpDNd}{DW)k)WDW}{pDwdwDWd}{0W)nDwDW}{PDWDBDWd}{DWDWDWDw}vllllllllVMat i 2 Træk

5. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DNDWDWDW}{WDWDWDBD}{0pDWDWDW}{PgRDWDWD}{Dk0WDW!W}{WDNDWDWD}{IWDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

6. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{IWDWDNDW}{WDRDWDWD}{dwDW0W!W}{W)wipDWD}{$ndWDWDW}{WDW4WDWD}{DBGWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

33direkte opgaver

7. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDBDWD}{DWDWDWDW}{WDWDWDWD}{dwDN0WDW}{WDRdn0kD}{!wdWDNDp}{WDWdWDW)}{DWDWDWIW}vllllllllVMat i 2 Træk

8. W. JensencuuuuuuuuC{WIWDWGWD}{DW0WDWDW}{WDpDW0pD}{dwDWdbHW}{RHWiwdwD}{DwdPDWDw}{WDW)WDW!}{DWDWDrDW}vllllllllVMat i 2 Træk

9. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWdWDWDR}{WDwDW0wD}{dwDWdP0W}{WDW0PirD}{DwdKDNDb}{WDWHWDpD}{DWGWDw!W}vllllllllVMat i 2 Træk

20. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWDWg}{DWdWDWDW}{NDw0PdnG}{dwDPiWdW}{PDPdWdwD}{DPdWDWHw}{WDWDWDwD}{1b!WIwDW}vllllllllVMat i 2 Træk

3 Præmie i Nuova Rivista degli Scac-chi’s 2 Turnering 1881.


2. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWDWd}{DWdWDWDN}{WDwdpdwD}{dwGWipdW}{WIWdWdn$}{DWdpDWDw}{WDW$P)wD}{dwDWDwDQ}vllllllllVMat i 2 Træk

1(2) Præmie ex æquo i Bradford Ob-server’s Turnering 1884.

22. J. JespersencuuuuuuuuC{WHWDWDBd}{DWdN0WDW}{WDwgrdwD}{dw0RdwdW}{W0kGWdwD}{DWdwDWDw}{WDWDWDwD}{IQDWDwDW}vllllllllVMat i 2 Træk

3 Præmie i Baltimore Sunday News Turnering 1888.

23. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWDWd}{DWdWdW0N}{WDwdRgwD}{dQ0k4PdR}{WdwDWdwD}{DWdw)rDw}{WDWDWhND}{GWDWIwDB}vllllllllVMat i 2 Træk

2 Præmie i Liverpool Mercury’s Tur-nering 1892.

24. J. JespersencuuuuuuuuC{nDWgWDWd}{DWdRdKdW}{W0wdW)wD}{dQ0PdWGR}{WdwipdND}{DW0pDwDw}{WDnDWdWD}{DWDWDBDW}vllllllllVMat i 2 Træk

4 Præmie i Chess Monthly’s Turne-ring 1895.

35direkte opgaver

25. J. JespersencuuuuuuuuC{qDndWDWd}{0WdWdWHK}{WdwdWDwG}{dPdWdWDB}{Wdw4kdND}{DPdwDw$w}{WDpDWdWD}{!WDWDbDW}vllllllllVMat i 2 Træk

1 Præmie i Piccolo Scacchista’s Tur-nering 1896.

26. J. JespersencuuuuuuuuC{wDwdWDWd}{dB0WdWDW}{PhwdWDwD}{dWdWdNDR}{pdkgwdb$}{)Wdw0w!p}{K)wDpdW)}{DWDWHwDW}vllllllllVMat i 2 Træk

2 Præmie i Brighton Society’s Turne-ring 1896.

27. J. JespersencuuuuuuuuC{wHbdWDBd}{dpdW0WDW}{W0wdWiwG}{dPdWdWDP}{wdwdPdpD}{!WdKdw)w}{W)wDw)WH}{DWDW$wDW}vllllllllVMat i 2 Træk

3 Præmie i The House’s Turnering 1898.

28. J. JespersencuuuuuuuuC{wDNdWDWd}{dwdpdWDW}{Wdw)W)wD}{dP0kdWDp}{PdwdNdp$}{DWGWIQDB}{WDwDwDWD}{DWDWDwDW}vllllllllVMat i 2 Træk

1 Præmie i Brighton Society’s Turne-ring 1898.


29. J. JespersencuuuuuuuuC{nDbdWDWd}{dwdwdQDK}{WdwDPDpD}{dWdPiWgw}{WGwdW$PD}{DWDWDWDP}{WDwDnDWD}{DWDWDwDB}vllllllllVMat i 2 Træk

1 Præmie i Amsterdammer Weckblads & Halvarsturn. 1897.

30. J. JespersencuuuuuuuuC{wDwdWDWd}{Dwdw!WDW}{RHwDB)wD}{)WdWipdw}{WDwdWDW)}{DWDWDWDW}{WDwDwDWI}{DWDWDwGW}vllllllllVMat i 2 Træk

[Nationaltidende 1897]

3. L. LarsencuuuuuuuuC{wDwdWDWd}{DK$wDWDW}{WDw0WDwD}{HWdndPdw}{WDwiWDWD}{DWDBDW)W}{WDwGPDWD}{DWDWDwDW}vllllllllVMat i 2 Træk

32. L. LarsencuuuuuuuuC{wDwdrgWH}{DWDBDWDb}{WDQdW0wh}{DWdwin0w}{W0wdWDWD}{DPDPDWDR}{WDwDN)WD}{DKDWDwDW}vllllllllVMat i 2 Træk

37direkte opgaver

33. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wDQdwdWD}{DW0nDpDw}{PDRgWGw0}{DWdk0RdK}{WdwdNDWD}{DWDWDBDW}{WDwDWDWD}{DWDWDNDW}vllllllllVMat i 2 Træk

34. P. A. LarsencuuuuuuuuC{KDWdRdWD}{DWdwDwDw}{W0WdWDwd}{DPdwdWdW}{WdpdNDWD}{DWDkDWDW}{RDbDW!WD}{DWDrDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

35. R. P. LarsencuuuuuuuuC{WDWdQdWD}{DW0rgwDw}{WdRhWDw$}{DWdkdWdW}{KdwGWDPD}{DW)w)WDW}{WDwDWDWD}{DWDwDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

36. O. LehmanncuuuuuuuuC{WDWdW$WD}{DWdpdw1w}{rhWdk0wD}{DWGwdpdW}{W!wIWDPD}{DWDwDWDW}{WDwDBDWD}{DWDwDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk


37. N. C. C. LosecuuuuuuuuC{WDWdWDWD}{DWdwdwdQ}{wdWdn)wD}{GWDwdwdW}{WHwDWDWD}{DWiwHWDW}{pDBDW)WD}{gWDwIWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

38. O. MeislingcuuuuuuuuC{WDQdWDWD}{DWdwdwdW}{PdW0pDwD}{DW$w0wGW}{WDwDkDW)}{DPdwDWDP}{wDWDKDWD}{dWDwDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

39. E. MortensencuuuuuuuuC{WDWdWDWD}{DW!ndwdW}{W0pdbDwD}{DWDkdwDW}{P$wGwDWD}{DPdw)WDW}{wDWDWIWD}{dWDwDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

40. A. MunckcuuuuuuuuC{QDWdWDWD}{DW0wdKdW}{WdwiwHwD}{DWDwdpDW}{WDwDwDWg}{DNdwhWDW}{wDWDWDW1}{dWDwDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

39direkte opgaver

4. A. MunckcuuuuuuuuC{WDWdWDKD}{DWdp0QdW}{pdwGwDwg}{DbDwHwDW}{WDw0wDWH}{DWdriB0W}{wDp1WhWd}{dWDwhWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

42. A. MunckcuuuuuuuuC{WDWdWDWD}{DWdwdQdW}{wdwDwDpd}{DwDw)wDW}{WDwdkDWD}{DWdpHNdK}{wDwGWdWd}{1WhwdWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

43. A. MunckcuuuuuuuuC{WDWdWDWD}{DWdwIWdW}{N0wDwDwd}{DpDkHwDW}{WDpdwDWD}{DndwDWdW}{wDwDWdWd}{dWdw!whW}vllllllllVMat i 2 Træk

44. A. MunckcuuuuuuuuC{WgWdWIWD}{DndwGWdW}{WdbDNDpd}{DwDPiwDW}{W0qHwDWD}{Dp0wDQdW}{wDwDWdWd}{dWdwDwdW}vllllllllVMat i 2 Træk


45. J. MöllercuuuuuuuuC{ndbdWDWD}{DpdwHWdW}{WHwDW0wd}{0wiWdwDW}{pdBDwDWD}{IwdwDWGW}{wDw)WdWd}{!WdnDwdW}vllllllllVMat i 2 Træk

46. J. MöllercuuuuuuuuC{wdwdWDWI}{GN0wDWdW}{W4pDW0w0}{dwdWiwDr}{wdWDwHWD}{Dwdw0W)P}{wDQ)WdWd}{DWdwDwdW}vllllllllVMat i 2 Træk

47. J. MöllercuuuuuuuuC{wdwIWDWD}{GWdPDWdp}{WdNDWdpd}{dbdkHwDw}{p0WDwDQD}{1wdwdWDW}{wDWDPdWd}{DWdwDBdW}vllllllllVMat i 2 Træk

48. V. NielsencuuuuuuuuC{wdwDBDWD}{DWdNDWdw}{W0WDWdwd}{dkdw)wDw}{w)W0wDWD}{dwdNdWDW}{wIWDWdWd}{DWdwDWdQ}vllllllllVMat i 2 Træk

4direkte opgaver

49. V. NielsencuuuuuuuuC{wdwirgW$}{DWdpHW0w}{WIWHWdwd}{dw)PDwDw}{QDWdwDWD}{dwdWdWDW}{wDWDWdWd}{DWdwDWdW}vllllllllVMat i 2 Træk

50. C. Chr. PedersencuuuuuuuuC{wdwIwdWD}{DWdQDWdw}{WDWDpdwG}{dw)W4pDw}{WHW)rHW0}{hwdPiW1R}{w)WDWdW$}{DWdBDWdW}vllllllllVMat i 2 Træk

Hædrende Omtale i Brighton Soci-ety’s Problemturn. 1895.

5. C. F. PetersencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{IWDBDWDW}{WDWDnGW0}{iWDWDWgQ}{WDWDW0W$}{)WDWDWDW}{WDWDWDWD}{DnDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

52. J. F. PorstcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{gWGW0WhW}{WDWHP0Wd}{!WDWDWHW}{WDpiW)WD}{DWDWDWDW}{BDWhKDWD}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk


53. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{dWIWdWdW}{WDWDpdpd}{Dp0kDWDW}{NDwdnDWD}{DW)W$W4W}{WDWdQDWG}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

54. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{dbDWdqdW}{BDWDwdwd}{DwdwDW0W}{W$wdpiPD}{DpDWDWdP}{W!W)WDKD}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk [*]

55. C. WeisscuuuuuuuuC{WDW!WDR4}{dwDWhwdW}{WDWDPiw0}{DwdwDWdW}{WDwHwHWD}{DwDWGWdK}{WDWDWDWD}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

[ Nationaltidende, 1886 ? ]

56. Chr. WiehecuuuuuuuuC{WDWDWIWi}{dwDWdw0p}{WDWDWdwh}{DwdQDWdW}{WDwDwDWH}{DwDWDWdW}{WDWDWDWD}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 2 Træk

[ Nationaltidende, 1884 ]

43direkte opgaver

57. C. AlbrectsencuuuuuuuuC{WDWiW4Wd}{gw0Pdpdw}{r0RDW)w0}{DpdWDWdR}{pDwHwDBD}{DwDWDWdW}{WDWDWDWD}{IwDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

58. C. AlbrectsencuuuuuuuuC{WDWdWdWd}{dwdNdwdw}{wdWDW$wd}{0wdkDWdW}{PDw)pDWI}{DwDWDWdR}{WDWDPDWD}{DwDNDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

59. ArntzcuuuuuuuuC{WDWdWdWd}{dQdpgwdK}{wdW$pDPd}{)wdwiWdW}{WDpDN0W)}{hwDWDPdW}{W)WDWDWD}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

60. ArntzcuuuuuuuuC{WDWdWdWd}{dWdpdwdW}{wdW0wDWd}{0KdBdWGW}{WDwiWdWD}{dwDNDWdb}{WDW$WDWD}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


6. V. E. BrummercuuuuuuuuC{nDWdWdWd}{dWdQdw0r}{wdWdwDWd}{IPdNdWGW}{WDpiWdPD}{dwDWDW0w}{nDWDWDWD}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

62. V. E. BrummercuuuuuuuuC{wDWdKdWd}{dWdWdwdw}{wdWdNDWd}{DWdWiWDW}{WDwdPdWD}{dPDW)Wdw}{wDWDWDWD}{DQDWDWHW}vllllllllVMat i 3 Træk

63. V. E. BrummercuuuuuuuuC{wDWdWHWd}{dW0WdwdN}{wdPdWDWd}{DWdWdkDW}{pDwdWdWD}{GWDWDWdw}{wDpDWDQD}{DWIWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

64. V. E. BrummercuuuuuuuuC{wDWHWDWd}{dWdWdwdW}{wdWdWDWd}{DWdNdwDp}{wDwiWdW)}{DWDWDWdw}{QDwDW0WD}{DWDWDBDK}vllllllllVMat i 3 Træk

45direkte opgaver

65. C. DahlcuuuuuuuuC{wDNDWDWd}{dWdWdwdW}{wdpdWDWd}{DpdWdwDw}{kDPdBdWD}{DWDWDWdw}{W)wDWdW!}{IWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale i American Chess Journal’s Turnering 1880.

66. C. DahlcuuuuuuuuC{BDWDWDQd}{dWHphwdR}{wHwdW0Wd}{DpiW0PDw}{w0W1PdWD}{DPDWDWdw}{K)wDWdWD}{DWDWDWGW}vllllllllVMat i 3 Træk

67. C. DahlcuuuuuuuuC{WDWDWDWd}{dWDwdwdW}{QDw0WdWd}{DwiWdWDw}{wdWdWIWD}{DW0WDWdp}{WDNDWdW$}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

[Nationaltidende, 1897-01-10]

68. C. DahlcuuuuuuuuC{WDWDWDWd}{dWDwdpdW}{WDwdWGWd}{0w0WdWDw}{wiPdWDWD}{0WdBDWdw}{PDW$WdWD}{DWDKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


69. C. DahlcuuuuuuuuC{WDWDWDWd}{dpDwdwdW}{p!w0WDWd}{)wdkdWDw}{wdWdW0PD}{dWdWDNdw}{WDW)RdWD}{DWDKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

70. C. DahlcuuuuuuuuC{qDWDWDWd}{dwDwdB$W}{PDN$WDW0}{0k)KdWDw}{pdW)WdWD}{)WdWDWdw}{WDW)WdWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

[Nationaltidende, 1897-11-27]

7. J. GiersingcuuuuuuuuC{wDBDWDWd}{dbDwdWDW}{WDWDWDPd}{)wDWiPDp}{QdWDWdWD}{GWdWDpdw}{WDWDWHW)}{DWhKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

72. S. HertzsprungcuuuuuuuuC{wDWDQDWd}{dw0w0pDW}{W4WHrHpI}{DwDWiWDp}{ndWDWdWD}{gW$WDwdP}{W)WDPDWD}{DWdWDnDW}vllllllllVMat i 3 Træk

47direkte opgaver

73. S. HertzsprungcuuuuuuuuC{wDWDWDWg}{$pdwdw!W}{WdWDkDwD}{DwDWGW0w}{w)WDWdWD}{dKDW0wdP}{WDPDBDPD}{DWdWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

74. S. HertzsprungcuuuuuuuuC{QDWDWDbi}{DwdwdwDp}{WdW0w0w)}{DwDWgWdp}{wDWDW$W)}{GPDWdwdW}{WDWDWDWD}{DKdWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

75. S. HertzsprungcuuuuuuuuC{WDWDWDwd}{DwdwdwDw}{WdWdwIwD}{DwDWdW!w}{BDWDWDWD}{GWDWdwdW}{p0PDWDWD}{DkdWHwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

76. S. HertzsprungcuuuuuuuuC{WdWDwDWd}{DWDBDWDW}{p)wDwdWD}{IWDk0wDw}{p!WdWdPD}{DWDWGWdW}{WdW)WdWD}{DWDnDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


77. S. HertzsprungcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWDWDWDW}{W0WDWDWD}{DWDWDWHp}{RDWDPDW0}{DW)WDWiP}{WDWDWDWD}{DWDWDKGW}vllllllllVMat i 3 Træk

78. V. HolstcuuuuuuuuC{WgWDWDKD}{DNDWDWDW}{WdpDWDWD}{DBDphkGw}{nDW0W0W)}{DQDWDWdP}{WDWDNDWD}{DWDW$WDW}vllllllllVMat i 3 Træk

3 Præmie (3 Specialpræmie for bed-ste nordisk Problem), Nationalti-

dende, 1881

79. V. HolstcuuuuuuuuC{WdWHWDWD}{DBDbDWGW}{WhnDpDWH}{DW)kdwDw}{wDWgW0WD}{)WDRDPdW}{W0W)KDWD}{DQDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Præmieret ved Nationaltidendes Konkurrence om Pladsen som

Nr. 1000.

80. V. HolstcuuuuuuuuC{WdWDWDWD}{DWDwDBDW}{Wdw)wiWI}{DWDw$pDw}{pDWdW0WD}{GWDWDPdW}{WdWDPDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk [†]

49direkte opgaver

8. V. HolstcuuuuuuuuC{WdWDbDWh}{!WDpHWDW}{WdwDwdW)}{)WDwiwHw}{wDWdBdpD}{DWIWDWdW}{WdWDW0WD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

82. V. HolstcuuuuuuuuC{bGWDnDWd}{0WDW!WDW}{w0w0wdND}{DWDwdwDB}{wDW)pHWD}{DWDWindW}{WdRDWdWD}{DWIwDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

83. V. HolstcuuuuuuuuC{wDWDnDWd}{dWDWDWDp}{wdPdwdW!}{DWDw0kHB}{wDPDwDWD}{DW)WdwdW}{WdWDWdP)}{DKDwDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

84. V. HolstcuuuuuuuuC{KDWDw!Wd}{dWDp0WDw}{wdk0PdWD}{DWDwdwDW}{w0WGwDWD}{DNDWdwdW}{PdWDWdWD}{DWDBDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


85. V. HolstcuuuuuuuuC{WDWIwDWd}{dpDw0WDw}{wdwDRdBD}{DWDkdw0W}{bdW0wDWD}{DWDNdwdW}{PdWDWdW!}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk [†]

86. V. HolstcuuuuuuuuC{WDWDwDbd}{dNDwdpDw}{wdwDWdWD}{DBDkdP)W}{wdpgpDWD}{DnGWdwdQ}{WdW0NdWD}{DWDKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk [*]

87. V. HolstcuuuuuuuuC{WDWDwDwd}{!WDwdpDw}{w0NDWdWD}{DWDPdW0W}{wdBdkDWD}{DwDW)wdW}{W)WdWdWD}{DWDWDKDW}vllllllllVMat i 3 Træk

88. V. HolstcuuuuuuuuC{WDWDwDwd}{DRDwdp0w}{wdWiWdWG}{DWDWdW0W}{whKdw0BD}{DwDWDwdQ}{WDWdWdWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

5direkte opgaver

89. V. HolstcuuuuuuuuC{WGKDwDwh}{DWDwdw0w}{wdWdWdWD}{DW0W)kdB}{wdWdwHWD}{!wDWDwdP}{WDPdNdWD}{DWhWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

90. I. IversencuuuuuuuuC{WDWDwDwd}{DWDwdwdw}{wdWdWdWD}{DWdWDwdW}{wdWdwDWG}{DwDWDwdW}{WDWdWdp!}{IWdWDkHW}vllllllllVMat i 3 Træk

9. I. IversencuuuuuuuuC{WDWDwDwd}{DBDwdQdw}{wdWiWdWD}{DWdWDwdW}{wdWdwDWD}{DKDWDwdW}{WDWdW)wD}{DWdWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

92. I. IversencuuuuuuuuC{WDWDwDwd}{DWDwdWdw}{wdWHWdW!}{DPdWiwdW}{wdWdwDWD}{DNDWDwdW}{WDWdWDwD}{DWdWIwDW}vllllllllVMat i 3 Træk


93. I. IversencuuuuuuuuC{WDWDwDwd}{DWDwdWdB}{wdWDWdWD}{DWdWdwdW}{wdWdwDWD}{DWDWDwdW}{WDWiWIw$}{DWdWDwDR}vllllllllVMat i 3 Træk

94. I. IversencuuuuuuuuC{QDWDwDwd}{DKDwdWdW}{wdWDpdWD}{DpdkGwdW}{w)WdwDWD}{DWDNDwdW}{WDWdWDwD}{DWdWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

95. I. IversencuuuuuuuuC{WDWDwDwd}{DWDQdWdW}{wdWDwdpD}{DwHp0wdW}{w)kdwDWD}{DWDWDwdW}{W$W)WDwD}{IWdWDwDn}vllllllllVMat i 3 Træk

96. I. IversencuuuuuuuuC{WDWDwDwd}{DWDWdWdW}{KdWDwdR!}{DwDwdwdW}{wDw0wDWD}{DWDPGkdW}{WDWDWDwD}{DWdWDwDw}vllllllllVMat i 3 Træk

53direkte opgaver

97. I. IversencuuuuuuuuC{WDWDwDwI}{DWDWdWdW}{WdQDwdWD}{DphwdwdW}{wDwdw0WD}{DWiN)wdW}{RDPDWDwD}{DWdWDwDw}vllllllllVMat i 3 Træk

98. I. IversencuuuuuuuuC{WDWDwDwD}{DWDWdWdQ}{WdWDwdWD}{DwdkGwdW}{wDwdNdWD}{DWdWDwdR}{WDWDWDwI}{DWdWDwDw}vllllllllVMat i 3 Træk

99. I. IversencuuuuuuuuC{KDW$wDwG}{DWDWdWdB}{WdWDwdWD}{Dwdw0wdW}{wDwdWdWD}{DWdWiwdW}{WDWDWDwD}{DWdWDRDw}vllllllllVMat i 3 Træk

00. I. IversencuuuuuuuuC{KDW!wDwD}{0WDWdWdW}{WdWDwdWD}{Dw0p0w0W}{wDwiWdWD}{DWdPdw4W}{WDP0WDwD}{DWdNDWDw}vllllllllVMat i 3 Træk


0. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWDW0WDW}{WDWDPDQD}{0W)WDpDW}{NDpDWIWD}{Dk0WDWDW}{WDWDbDWD}{$WDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

02. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDQDWD}{DWDWdWDW}{WDWHWDWD}{hWDpDp0W}{WDwiWDPD}{DwdP0WDW}{WDBDpDKD}{DWDWGWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

03. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWDWdQDW}{WDW)WDWD}{0WDwDwdW}{NDpdbDWD}{Dk0pdRDP}{WDWDwDWD}{$WDWDWIW}vllllllllVMat i 3 Træk

04. W. JensencuuuuuuuuC{W!WDWDn1}{DpDWhWDb}{W0WDW0WD}{dW0RDP0W}{WDNdkDWD}{)wdwGW)W}{WDWDPDWD}{DWDKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

2 Præmie Jemtlands Tidning 1887

55direkte opgaver

05. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDwd}{DwDWdpDw}{WdWHWIWD}{dWdWDW0W}{WDWdwDWD}{DwdwGkDW}{WDW)pDWD}{DWDW!WDW}vllllllllVMat i 3 Træk

06. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDwd}{0w!W0wDw}{P0WDPDWD}{dKdWDWdp}{WDWdkDWD}{DwdwDwDB}{WDWDPDWD}{DWDNDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

07. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDwd}{dwDWdwDw}{WdWDBDWD}{dWdW0Wdw}{WDpdkDWD}{DwdwDwDW}{WDPDW!KD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

08. W. JensencuuuuuuuuC{WDWDWDwd}{0pDW0wDw}{b4WDpDWD}{!WdWdWdw}{WDwdP0WD}{DkGw0RDW}{N0WDWDWD}{DBDWINDW}vllllllllVMat i 3 Træk


09. W. JensencuuuuuuuuC{WDNDWDwd}{dw0WdwDw}{wdPDwDWD}{DWdWdWdp}{W0w$pHW!}{DRgwiWDW}{WdPDBDPD}{DWIWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

0. W. JensencuuuuuuuuC{WDW!WDwd}{dpdWIpDw}{w)WDwDWG}{0BdW)Wdw}{Pdw)wDW0}{DWdP$piP}{WdWDWDrD}{DWDWDWDR}vllllllllVMat i 3 Træk [*]

. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWHWDwd}{dwdWDwDw}{pDW0NDpD}{0WdkDp)w}{PdpDw)Wd}{$WdWDPdQ}{WdWgWDw)}{DnDWDKDW}vllllllllVMat i 3 Træk

1 (2) Præmie ex æquo i Tydsk Skak-forbunds Turnering 1887

2. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWDwd}{dwdPDwDN}{pDW4pDw0}{)WdwiwDw}{Wdw0PgWd}{DWdKDPdp}{W$WdWDwG}{DQDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

2 Præmie British Chess Magazine, 1888

57direkte opgaver

3. J. JespersencuuuuuuuuC{WHWDWIwd}{dwdWDwDW}{pDWdpDwd}{0Wdk0PDP}{Pdw0WdWd}{DPdNGWdp}{WDWdW)wD}{DwDRDQDW}vllllllllVMat i 3 Træk

1 Præmie Manchester Weekly Times 1893

4. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWDQd}{dwdWDwGW}{KDPdNDqg}{dWdw$W0W}{p)pdWdPd}{DWipDWdw}{WDWdWDwD}{DRDBDNDW}vllllllllVMat i 3 Træk

1 Præmie Chess Monthly 1895

5. J. JespersencuuuuuuuuC{WDNDWDWg}{dpdrDwhp}{p!WdWDwd}{dWdkDWdW}{wDp)Wdpd}{DpdwGWdw}{WDWdWDKD}{DBDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale i Würtzburger Skakforenings Turnering 1895

6. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWHWDW1}{dwdp4wdp}{RDW!w0wd}{dNdn)w0B}{w0wDkdwd}{Dwdw)Wdw}{WDWIWDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

3 Præmie Ill. Familiejournal 1896


7. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWDb4}{dwdwdwdp}{WDN)wdp)}{dp)kDwdW}{w)wDpdBd}{DP0wDWdw}{WDWHWDWI}{!WDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

8. J. JespersencuuuuuuuuC{WDW4WDwd}{dw0wdR0w}{WDQ0wdw0}{0PDNDPdP}{p4wDkdW)}{)Wdw0Ndp}{WDWDPDW$}{IbDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

2 Præmie Piccolo Scacchista 1896

9. J. JespersencuuuuuuuuC{qgbhWDwd}{4wdpdWdw}{WDpdwdwd}{dpDWGWdW}{whwDN0WD}{DQdpdWdw}{WDW)PIBi}{DwDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

3 Præmie Piccolo Scacchista 1896

20. J. JespersencuuuuuuuuC{wdwdWDwd}{4rdP0Wdw}{W0wdPdwd}{dPDkDWdP}{w)NGWdpD}{DWdwdpdb}{W!WDWDWd}{DBDKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

3 Præmie i Catania Skakklubs Turne-ring 1897

59direkte opgaver

2. J. JespersencuuuuuuuuC{wdwIWDbd}{dw0PdWdp}{Wdw0Wdw)}{dBDkDW)W}{PDWHWdPD}{DpdwdpGw}{WDWDW!Wd}{DWDWDWhW}vllllllllVMat i 3 Træk

5 Præmie Ruy Lopez 1897

22. J. JespersencuuuuuuuuC{wdwDWDw4}{dw1WdW0w}{WdPdRdwD}{dpDkDWhW}{WGW0WdND}{)K0wdwDw}{WDWDQDW)}{DWDWDNdW}vllllllllVMat i 3 Træk

6 Præmie Ruy Lopez 1897

23. J. JespersencuuuuuuuuC{WDQDWDWD}{DnDpDWDW}{bDW)WDWD}{0WDWDWDW}{P$NiW)WD}{DW0WDWDW}{WDPDWDBD}{DWDKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale Tägliche Runds-chau 1897

24. J. JespersencuuuuuuuuC{WDQDWIWD}{DwDwDpDW}{w)W0WDWD}{dWDpiW)b}{W)W$B4PD}{DPdpDWDW}{WDWDWDND}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

1 og 2 Præmie ex æquo Manchester Weekly Times 1898


25. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DwDw!KDW}{wDW0PDpD}{dBDkdWDw}{WDpDbdWD}{hWdw)WHW}{WDW)W)WD}{DWDRDWgW}vllllllllVMat i 3 Træk

4 Præmie Nuova Rivista degli Scac-chi 1898

26. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{4pDwDWDW}{w!W0WDKD}{dp$RdWDw}{WDwDk)ND}{dPdpDW)p}{WDWDWDpD}{DWDbDWhn}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale Brighton Society 1898

27. J. JespersencuuuuuuuuC{WDNDWDWD}{dwDwDWDW}{wDPdW)WD}{dwDkdW)n}{KDRDw0BD}{0W0wGWDp}{WgWDpDw4}{DWDw!Whw}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale Aftonbladet 1899

28. J. JespersencuuuuuuuuC{WDWDWgqD}{dnDw$p4p}{wDWdW)PD}{0wDw)WDw}{WDNDkdWD}{dWdwDWDP}{KdW!wDbh}{DWGwDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

4 Præmie i Pariserturneringen 1902

6direkte opgaver

29. Otto JespersencuuuuuuuuC{WDWDQdwD}{0wDwDwdw}{w0WdWDWD}{0P$NDp4w}{WDNiwgWD}{dWdwDWDW}{KdWDRDwd}{DWDwDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

30. A. L. JordancuuuuuuuuC{WDWDWdwD}{dwDwDwdw}{wdWdWDpD}{dW)Wiwdp}{WDWdwdWD}{dWdwDQDW}{W)BDW)wd}{DWDKDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

3. L. LarsencuuuuuuuuC{WDWIWdwD}{dwDwDwdw}{wdpHWDwD}{dWDWiwdw}{WDWHPdWD}{dWdw0WDW}{WDWDPDwd}{DWDQDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

32. L. LarsencuuuuuuuuC{WDWDWdwD}{dKHwDwdw}{wdPDW0wD}{dWDWdN$w}{WDW)kdwD}{dWdwdWDW}{WDWDBDPd}{DWDWDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk


33. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDWDQdwD}{IWDwDpdw}{bdWDNdpD}{dpDWin$p}{WDpDwdWD}{dWdwHW0W}{WDWDWDWd}{DWDRDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

Præmiebelønet i Nationaltidendes Konkurrence om Pladsen som N:o

2000

34. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDWDWdwD}{DWDRDw0w}{k0WDW)wD}{hpDPdwDw}{W)wDwdpg}{$Wdw)W0W}{PDKDWDPd}{DQDWDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

35. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDW$WdwD}{DpIWDpdw}{w)WDN)BD}{dwDWiw)w}{WDwHwdpd}{DPdwDW0W}{WDWDWDPd}{DWDWDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

36. P. A. LarsencuuuuuuuuC{bDrDWdwD}{0nHkGPdR}{QDNDWDph}{dwDW0w4w}{WDwDwdPd}{DWdwDWdW}{WDWDWDWd}{DWDWIWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

63direkte opgaver

37. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wDwDWdbD}{dwDwDndp}{WgPiN!w0}{dBDpdK0w}{WDwDwdWd}{DWdwDWdW}{WDWDWDWd}{DWDWDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

38. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wDwDWdwD}{dKDwDwdw}{WdWdWDw0}{ipDwdWdP}{W0wDwgWd}{DPdwDP0W}{PGBHWDPd}{DQDWDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

39. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wDnDWdwD}{dWDwDwdw}{WhBiPDwd}{dQDwdPdW}{Wdw0wdWG}{HWdpDWdW}{WDWIWDWd}{DWDWDWdw}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale i Brighton Skak-klubs Turnering 1896

40. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wgbDWdwD}{0WHkGpdw}{pdRdWIwd}{)pDwdWdp}{WdwdBdWD}{DWdwDWdp}{W0W)nDWd}{DWDW!Wdw}vllllllllVMat i 3 Træk


4. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWDBDW!W}{W0WiPDWD}{0WDWDWDK}{rDpDP)W0}{Dp0NDWDW}{WDWDWDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

42. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DpDWDWDW}{WHWdp)WD}{dP0WiNDp}{wDwDWDW0}{Dw0WGWDP}{WDPDWDWD}{DWDKDW!W}vllllllllVMat i 3 Træk

43. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDWDWDWG}{DNDQDWDW}{W0WdpHWD}{dWdWiWDw}{wDpDWDWd}{DwdpDW)W}{K)WDpDWg}{DWDWDWDb}vllllllllVMat i 3 Træk

44. R. P. LarsencuuuuuuuuC{WDKDWDWD}{DpgPDW0W}{Wdpdk0ND}{dW)W0WDp}{wDw0WDW)}{Dwdw)WDP}{WDWDw0Qd}{DRDWDWDB}vllllllllVMat i 3 Træk

65direkte opgaver

45. R. P. LarsencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DbdNDWdW}{WdRdwdWD}{!PDW0kDp}{wDwgRDW)}{DwdwDW0P}{W)WDwdPd}{DWDKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

46. R. P. LarsencuuuuuuuuC{bDWDWDWD}{DnIWDpdW}{WdWdwdND}{0WDkHp)w}{BDwdpDWD}{)p0w)WdW}{rDWDwGWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

47. N. C. C. LosecuuuuuuuuC{wDWDWDW$}{DwDWiwdK}{WdP0p0WH}{dWDwDwDw}{WDwdwDWD}{Dwdw$WdW}{wDWDrGW0}{DWDWDWDB}vllllllllVMat i 3 Træk

48. C. LöwcuuuuuuuuC{wIWDWDWD}{Dw)kHbdW}{WdWdw0WD}{dW)wDPDw}{WDwdwDW$}{DwdwDWdW}{wDWDwDWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


49. H. Chr. MathiesencuuuuuuuuC{wDQDWDWD}{0RDP0wdW}{PdW0wdWD}{dWDwDpGN}{WDwdw)WD}{DwdpiWdW}{wDWHwDWd}{DWDKDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale i Nationaltiden-de’s 2 Turnering 1884

50. H. Chr. MathiesencuuuuuuuuC{bDWIWDWD}{dWDPdwdW}{WdPHwdWD}{dPDwiPDW}{nDw0N0W)}{0wdwdWdW}{wDW$wDWd}{DW!WDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale Året Om 1887

5. H. Chr. MathiesencuuuuuuuuC{wDKdQdWD}{dWDW0wdW}{Ndp0RdWD}{dp)khnHW}{w$wdWdWD}{dwdwdWdW}{wDPDwDPd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

1 Præmie Ill. Familiejournal 1892

52. O. MeislingcuuuuuuuuC{NDWDWDWD}{dWDWdwdQ}{pdpiWdWD}{0wHwdwDW}{PDPdWdWD}{dwdwdWdW}{w)WDwIWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

67direkte opgaver

53. O. MeislingcuuuuuuuuC{WDWDNDWD}{dWDW0wdW}{wdwdBdPD}{)wDwiw0W}{W0WdpHWD}{dRdw0WdW}{wDWDKDWd}{DWDW!WDW}vllllllllVMat i 3 Træk

1 Præmie Jemtlands Tidning 1887

54. O. MeislingcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{dWDWdwdW}{wdw0p0WD}{IwiwdwdW}{WdWdBDWD}{dWdw)QdW}{wDWDPDWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

55. Aage MeyercuuuuuuuuC{WDQDWDWD}{dpDpdpdW}{pHwdpdW0}{)wdwiw0W}{WdWHWDW)}{dWdw)WdW}{wGWDKDWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

56. H. P. MikkelsencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{dwIwdpdW}{w)wdwGWd}{DwdkdwdW}{p0RDWDBD}{dPdwDW)P}{wDWDWDWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


57. E. MortensencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{dwDndwdp}{w$wHwDWg}{Dwdwiwdr}{w0WDWHWD}{dWdpDW!p}{wDWGbDWI}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

58. A. MunckcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{dwDwdwdN}{wHwDPDWd}{Dwdwdw0w}{BdWiWDPD}{dWdPDWDw}{wDW!wDWD}{DWIWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

59. A. MunckcuuuuuuuuC{WDbDWDWD}{dwDPdwdW}{w0wDNDWd}{gwdw0wdw}{Q0kdWDWD}{0WHW0WDw}{wDWDwDPD}{DWDWInDW}vllllllllVMat i 3 Træk

60. A. MunckcuuuuuuuuC{WDwDWDWD}{dwDWdwdW}{wdwDWDW0}{IP!wdwdP}{WdBdkDWD}{dW)W)W1w}{wDWDwDpD}{DWDRDw$W}vllllllllVMat i 3 Træk

69direkte opgaver

6. A. MunckcuuuuuuuuC{WDbDWDWD}{DWgWDpDW}{WDWDk)WD}{0WDR)RDW}{B)pDWDWI}{DWHW)W0W}{WDW)WDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

62. A. MunckcuuuuuuuuC{WDwIWDWD}{DW0WDw0W}{BDWDwDRD}{dWDkDNDW}{WDwDNDW)}{DW0WDW)W}{nDWDW)WD}{DWDWDWGW}vllllllllVMat i 3 Træk

63. A. MunckcuuuuuuuuC{KDwDWhWD}{DWdWDwHp}{WDWDwDWH}{0pDkDWDW}{WDwDWDWD}{DW!PDWDW}{wDWDWDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

64. A. MunckcuuuuuuuuC{WGwDWdWD}{DWdpDRDw}{WDWHwDWD}{dw)w0PDp}{WHw)pDpD}{)pDWiPDW}{w)WDWDWD}{DWDWDKDQ}vllllllllVMat i 3 Træk


65. A. MunckcuuuuuuuuC{WDwDWdWh}{0W!wDWDw}{PDWDwDp)}{dwDkdWHw}{W0wDwIwD}{DwDW0WDW}{wDWDP)W0}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

66. A. MunckcuuuuuuuuC{WDwDWdWd}{dWDpIWDw}{WDWDwDPD}{dwDwdWDw}{WdQDNiBD}{DwDWdWDW}{wDW)WDWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

67. L. MüllercuuuuuuuuC{WDwDWdWd}{dWDwDWDw}{pDWiwDWD}{)pHw0WGw}{WdWDPdWD}{!wDWdWDW}{wDWdKDWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

68. L. MüllercuuuuuuuuC{KDwDWdWd}{GPDwDPDw}{wDW0wDWD}{Dw0NiWDw}{WdWDWdQg}{DwDpdWDW}{wDPdW0Wd}{DRDrDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

7direkte opgaver

69. G. MöllercuuuuuuuuC{WDRDWdWd}{DWDwDWDw}{QGWdw)WD}{)wdWdWDP}{WdW0kdNd}{DPDwdW)W}{wDWdWdWd}{DWDKDWhW}vllllllllVMat i 3 Træk

70. G. MöllercuuuuuuuuC{WDWDWdQd}{DWDp0WDw}{W)WdpDBD}{)wdWipdW}{WHpdwdW0}{GWHwdWDW}{wDW)K)Wd}{DWDWDWdW}vllllllllVMat i 3 Træk

7. J. MöllercuuuuuuuuC{WDKDWhWg}{0pDpdpDp}{r)WdwDp4}{DPdkdwDW}{p)wdwdPd}{DWDwdPDW}{wDW)QDWd}{GW$WDWdW}vllllllllVMat i 3 Træk

3 Præmie i Nuova Rivista degli Schac-ci’s 5 Betingelseturnering 1891

72. J. MöllercuuuuuuuuC{WDWhWdWd}{dbDw0wDw}{wDPdwDK0}{)WdpiB)W}{pDwHpdW0}{DWDwdWDW}{r0WDW!Pd}{DWDWGWdW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale Vårt Land 1892


73. J. MöllercuuuuuuuuC{WDWdWdWd}{dbDwdwDn}{wDWdwDpH}{DWdwdWhW}{wDpDkdWd}{DWDRdW)W}{wdWDW)WH}{DQIWDWdW}vllllllllVMat i 3 Træk [*]

74. J. MöllercuuuuuuuuC{WDWdWdWd}{dwDw0wDw}{wDWdPDwD}{Dwdw!W0W}{w0wDwdpd}{DPDWdkGW}{wdPDWDWD}{DWDWDWdK}vllllllllVMat i 3 Træk

75. J. MöllercuuuuuuuuC{WDWdWdn4}{dwDpdwDw}{wDp$WDQ0}{DwdwiWdW}{BdwDwdwd}{DW4p0wDK}{nGW$WDWD}{DWDWDWdW}vllllllllVMat i 3 Træk

76. J. MöllercuuuuuuuuC{KGWdWdwd}{dwDwdwDp}{pDwDWDW0}{DwdwdWdp}{WdpDkHw)}{4pdwHwDW}{w0WDW)WD}{DnDWDW!W}vllllllllVMat i 3 Træk

73direkte opgaver

77. J. MöllercuuuuuuuuC{WDWdWdwI}{0wDw0wDw}{r0wDWDW0}{DQdniWdw}{WdwDN$wD}{dwdp)w0B}{bdWDWDPD}{DnDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale Münchener Neu-este Nachrichten 1894

78. J. MöllercuuuuuuuuC{WDWdbdwD}{dwDwGwDw}{wdwDWDWd}{DWdwiPdw}{WdwDWHwD}{0wdwDwdP}{wdW)pIPD}{DQDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

79. J. MöllercuuuuuuuuC{nDKdwdwD}{dwDNDwDw}{wdwDWDW0}{DR0pdkdw}{WdwDpHw)}{dwdw!wdP}{wdWDwDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

80. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWdwdwD}{hwDp0wDw}{w0w0PDPh}{DWdkdw)w}{QdwDwDwD}{dwdN0N)W}{w)KDPDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

3 Præmie Tidsskrift for Skak 1897


8. J. MöllercuuuuuuuuC{wIWdwdnD}{dBDpdwDN}{wdwdWDWh}{DWdwiP$w}{Wdw0wDwD}{dwdWdWDW}{wDWDWHPD}{!WDWGqDW}vllllllllVMat i 3 Træk

1 Præmie i Amsterdammer Week-blad’s 2 Halvaarsturnering 1897

82. J. MöllercuuuuuuuuC{QDWdwdwD}{hWDwdpDW}{w)wdWIWd}{0W)BdWDw}{NdwiwDwD}{0wdWdWDW}{PDWDP)WD}{DWDWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale i den bömiska Skakklubs Turnering 1895

83. J. MöllercuuuuuuuuC{WDWdwdwD}{dWDw)wDW}{wDwdWDWd}{4r0QdWDw}{Wgp)wDwh}{dwiWHWDK}{WhBDRDWD}{DWDWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

[ Münchener Neueste Nachrichten, 1894 ]

84. J. MöllercuuuuuuuuC{bDW!wdwI}{0WDwDwDW}{wDwdpDWd}{dBdNdW)w}{WdwiwDwD}{)w0WDWGW}{Pdp0WDpD}{DWgWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

75direkte opgaver

85. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDwdnD}{dWDwDwDW}{pDwdwDWd}{dWdWiP0P}{pdwdNDw0}{DwdW$QDP}{WdwdNDwD}{IBdWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

86. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDRdwD}{hQDwDnDW}{wDwdpDW0}{dWdWiWdW}{wdw0NDwH}{DwdWDW)P}{WdwdWDwD}{gWdWDwDK}vllllllllVMat i 3 Træk

87. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDQdwD}{dWDwDwDB}{wDwdNDWI}{4WdWiWdP}{wdwdNDwD}{Dw)WDpDW}{WdwdWDwD}{dWdWDnDW}vllllllllVMat i 3 Træk

88. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDWGwD}{0QDwDwDW}{PDwdWDND}{0PdWdr)W}{wdwiWDw4}{DwDWDw0W}{K)PdWDPD}{dWdWDNDW}vllllllllVMat i 3 Træk


89. J. MöllercuuuuuuuuC{wIWDWHwD}{dWDwDwDW}{p0wdWDnD}{dPdkdnDW}{pdNdRDwd}{DwDWDQdb}{WDWdWDWD}{dWdWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

Hædrende Omtale St. Petersburger Zeitung 1898

90. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDWDwD}{dNDK0Q0r}{wdwdWDp0}{0WdP0wDP}{w0WiWDpd}{HwDWDWdw}{WDW)PDWD}{dWdWDWDn}vllllllllVMat i 3 Træk

2 Præmie Tägliche Rundschau 1900

9. J. MöllercuuuuuuuuC{W!WDWDWD}{DW)PDWhW}{WDnGkDp0}{4bDWDWDW}{W)WDNDW)}{DWHWDW)K}{WDW$WDWD}{DWDWDrgW}vllllllllVMat i 3 Træk

2 Præmie Aftonbladet 1900

92. J. MöllercuuuuuuuuC{nDWDWDRD}{DW0WDWdW}{W0QDwDwd}{dK0WDWDr}{WDPDWDWD}{DWDWDWDp}{WDWDNDWi}{DWDWDwdW}vllllllllVMat i 3 Træk

77direkte opgaver

93. P. MöllercuuuuuuuuC{KDWDWDWG}{DWdBDWdW}{WdWDNDwd}{hWdkDWDw}{WDWDNDWD}{DWDWDWDw}{nDWDWDWd}{DWDWgwdQ}vllllllllVMat i 3 Træk

94. Ch. NielsencuuuuuuuuC{WDKDWDWD}{DWdWGW0W}{WdpDWDPd}{dW0wDk0w}{WDWDWDWD}{!WDNDWDw}{wDWDWDBd}{DWDWdwdW}vllllllllVMat i 3 Træk

95. V. NielsencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWdWDpdW}{WdQDW)Wd}{dWdwDwdp}{WDW)WDWD}{DWHkGWIw}{wDWDW)Wd}{DWDWdwdW}vllllllllVMat i 3 Træk

96. V. NielsencuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWdnDNdW}{WdpDRDnd}{dBdkDpGw}{pDWDbDWD}{)WDwDQDw}{KDWDWDWd}{DWDWdwdW}vllllllllVMat i 3 Træk


97. V. NielsencuuuuuuuuC{WDWDKDWD}{DWdwHNdW}{WdwDWDwd}{)W)wDwDw}{w0BipgW)}{DWDwDWDw}{W)WGWDWd}{hbDWdQdW}vllllllllVMat i 3 Træk

1 Præmie Nationaltidende 1881

98. V. NielsencuuuuuuuuC{BGkDWDWD}{DWHwDWdW}{W0wDWDwd}{DWDPDNIw}{wdWdwdWD}{DWDwDWDw}{RDWDWDWd}{dwDWdWdW}vllllllllVMat i 3 Træk

99. V. NielsencuuuuuuuuC{WDwDKDbD}{DWDNDWdn}{WdwDW0wd}{DPDkDWDw}{wdNgwdrD}{DWDw0WDw}{BDWDWDWh}{dwDQdRdW}vllllllllVMat i 3 Træk

200. V. NielsencuuuuuuuuC{WDwDWDwD}{hW0QDNdK}{WdwDWdw0}{DW0bDWDw}{BdWdkdND}{DWDwGWDw}{qDWDPDWd}{dw4WdWgW}vllllllllVMat i 3 Træk

79direkte opgaver

20. V. NielsencuuuuuuuuC{WDwDWDwD}{dWdWDW!W}{W0wDpdwd}{DWdw0WDw}{WdWdKdWD}{0p0wDWDw}{kGWDWDWd}{dwdRdWdW}vllllllllVMat i 3 Træk

202. V. NielsencuuuuuuuuC{WDQDWDwG}{dWdWDWDW}{Wdw0wdnd}{DWdp0WDw}{WdWiP)WD}{dw$NDWDw}{w)WDWDpd}{dwdWdWIW}vllllllllVMat i 3 Træk

203. V. NielsencuuuuuuuuC{WDWDWDnD}{dWdWDWDW}{WdwIwdpd}{DWdwdW!w}{W0piWDWD}{0wDNDW0w}{PDW0rDNd}{hBdWdWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

204. V. NielsencuuuuuuuuC{WDWDWDwD}{dWdpDW0W}{WdwDRdPd}{HWdN0WDB}{WdpdkDW)}{dw)WDWdw}{WDWdKDPd}{dWdWdRDW}vllllllllVMat i 3 Træk


205. V. NielsencuuuuuuuuC{nDW$WDwD}{dW0w0WiW}{pdwDRdWd}{0WdWdWDW}{Wdwdw)pD}{dwDKDW0w}{WDWdPDWd}{dQdWgWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

206. V. NielsencuuuuuuuuC{nDWDWDwD}{GBdwIWdW}{wdwHWdpd}{dWdNiPDp}{WdwdwDr0}{dw)WDW$w}{WDWdWDWd}{4ndWdWgW}vllllllllVMat i 3 Træk

207. V. NielsencuuuuuuuuC{wDWDWDwD}{DWdw$pdW}{wdwDWIwd}{dWdNdWDw}{Wdw0wDwd}{dwDNDkDw}{WDWdW0W)}{dwdWhBdW}vllllllllVMat i 3 Træk

208. V. NielsencuuuuuuuuC{wDW$WDwG}{DWdw0kdW}{pdwDWDwd}{)WdpdWDP}{Wdw0wgwH}{dwDK0wDw}{WDWdPdWD}{dQdWdWdW}vllllllllVMat i 3 Træk

8direkte opgaver

209. V. NielsencuuuuuuuuC{wDWDWDwD}{!WdwdwdW}{wdwDWDwd}{0Wdw0WDW}{Wdw$pdwD}{dwDBiwDK}{WDWdWdWD}{4bdWdRdW}vllllllllVMat i 3 Træk

20. V. NielsencuuuuuuuuC{wDQDWDwD}{IWdw0w0W}{wdw0pDPd}{dW$p$WDP}{WdwiwdwD}{0wDWdw)W}{PDWdWdWD}{dwdWdBdW}vllllllllVMat i 3 Træk

2. V. NielsencuuuuuuuuC{wDWDW$wD}{0WhkdBdW}{pdRdwDWd}{)WDp)WDW}{Kdw)wdwD}{dwDWdwDW}{WDWdWdWD}{!wdWdWdW}vllllllllVMat i 3 Træk

22. C. Chr. PedersencuuuuuuuuC{wGW$WDwD}{dWdwdWdq}{wdWdPDWd}{0W4pdWHW}{Wdpiw0nH}{IPDW$QDn}{WDWdpdWD}{DBdWdWdW}vllllllllVMat i 3 Træk


23. C. Chr. PedersencuuuuuuuuC{wDWDNDwD}{dWdwdWdK}{wdpdkDWd}{dW)w0RDW}{WdwdNdwD}{)WDB)WDP}{WDWdwdPD}{DWdWdW!W}vllllllllVMat i 3 Træk

24. C. F. PetersencuuuuuuuuC{nDWDWDwD}{dWdwdWdW}{wdNdp0pd}{dWDpdkDp}{BDwdWdwg}{DWDW)KDW}{WDWdwdWD}{DWdWdWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

2 Præmie i Nuova Rivista degli Scac-chi’s 4 Betingelseturnering 1890

25. C. F. PetersencuuuuuuuuC{nDWDWDBD}{dWdwdndW}{wdNdb0wd}{dN0wdwDK}{WDkdWdpd}{DWDWDp)W}{W!W)wdWD}{DWdWdWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

26. C. F. PetersencuuuuuuuuC{wDWDWDWI}{dWdwdwdW}{wdWdwiwd}{dW$wdwDp}{WDwdBdwd}{DWDW)w0r}{WDWDwdWD}{DW!WdWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

83direkte opgaver

27. Jul. PetersencuuuuuuuuC{wDWDrDWD}{dWdwdwHp}{wdRdpdwI}{dWDwiw0w}{WDPdNdwd}{!WDp)wdB}{rDWDwdWD}{DbGWgWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

28. J. F. PorstcuuuuuuuuC{wDWDwDWD}{dW!wdwDw}{w)N0PdwD}{dWiwdwdw}{WDWHWdwd}{DWDwDwdW}{wDpDwdWD}{DwIWdWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

29. C. PoulsencuuuuuuuuC{wDWDwDWD}{dWDwdwDQ}{wDWdp0wD}{IWdpdwdw}{WDWiW)wd}{DWDNDwdW}{wDw)wdWG}{DwDWdWgW}vllllllllVMat i 3 Træk

220. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{wDWDwDWD}{dW$wdp!n}{wDpdw)Bh}{)WiwGw4w}{WDPdp0wd}{IpDWDwHW}{wHwDwdb$}{DwDWdWdW}vllllllllVMat i 3 Træk


22. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DKDWDWGW}{WDWDW0WD}{DWDp0WDW}{WDWiPDPD}{!WDBDWDW}{WDWDWDWD}{DWDWDnDW}vllllllllVMat i 3 Træk [*]

222. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{nDWDWDWD}{DWDWDWIW}{WDNDkdWD}{DWDwGW0W}{Q0WdWDWD}{DPDW0PDW}{WDWDPDWD}{DWDWDwDW}vllllllllVMat i 3 Træk

223. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{wDWDW!WD}{DWIW0WDW}{WDWDkdWD}{DWDwDWhW}{WdNdpDWg}{DWGW$W0P}{WDWDrDW4}{DWDWDBDW}vllllllllVMat i 3 Træk


224. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{wDWDWDWD}{DWDWdWDW}{WDBiwdWD}{DWDwHWdW}{WdWdwDPd}{DWHWDWdW}{QDWIwDPd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


85direkte opgaver

225. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{KDWDBDWD}{DW$pdRGW}{WDW0wdnD}{HNDkgWdW}{pdWdp0Pd}{DWDW)WhW}{W)b4wDW4}{!WDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

226. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{QDWDWDWD}{DWDwdWDp}{WDWdpdwI}{DNDPdW)W}{w)WdkdWd}{DWDW0WdW}{W)wdBDWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

227. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWHwdWDw}{WDWdw0wD}{0P)pdK0W}{PDk0w0Pd}{0W0WdQdW}{PDwdWGWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

228. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWDwGWDw}{K0W$wdwD}{0W0w)pdW}{BDkgN0Wd}{dWHW4WdW}{WDP0WDW!}{4WDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


229. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DnDwHpDK}{WdW)pHwD}{dBdwiwdW}{W)pdWdW)}{!WDW0W)W}{PDWdWDWD}{dWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

230. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WgWDWDWD}{DwDKDw0W}{W0WDw0wD}{dNdkdwdp}{WDp)pdWD}{DWGWdWDW}{W)WdWDRD}{dWDWDBDW}vllllllllVMat i 3 Træk

23. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WDWDWDWD}{DWDW0QDW}{WDW)NDWD}{DWDPiNDW}{KDWDWDWD}{DWDWDWDW}{WDWDWDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk [†]

232. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WDWDWDW!}{DKDW0WDW}{WDWDN0RD}{Dp)W0WDW}{W0PDkDWD}{)PDW0WDW}{WDWDWDPD}{DNDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

87direkte opgaver

233. O. SommerfeldtcuuuuuuuuC{WIWDWDWD}{DWDNdWGW}{RDW0W0WD}{DnDk0WDW}{WdpDwDWD}{DW)WdWDP}{WDWDQDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

234. S. A. SörensencuuuuuuuuC{WDrDWDrD}{DWGWdWDW}{WDpgWdBD}{DwDpdWDW}{P0wiw)WD}{DKDNdWDW}{WDWHW)Wh}{DW$WDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

235. S. A. SörensencuuuuuuuuC{WhwDWDwD}{DWDWdQHW}{N0wdWdW4}{DwDwiWDp}{WGwdwDWD}{DKDWdW)W}{WDWDWDWd}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

236. E. TidemandcuuuuuuuuC{WdRDWgkD}{DWDW)pDW}{WdwdW0n!}{DwDw)WDw}{WDwdnDWD}{1W)WdWDW}{W0WDWDWI}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk


237. J. A. WibergcuuuuuuuuC{WdWDWdwD}{GWDWIwDW}{WdwdWdwD}{DwDwDWHw}{pDwdw)WD}{0WDkdWDW}{QdWDW0ND}{DWDbDWDB}vllllllllVMat i 3 Træk

238. J. A. WibergcuuuuuuuuC{BdW!WdwD}{DWDWDwDW}{pdp0pdw0}{0wDwiWDw}{P$w0wDWD}{dWDPdWDK}{WdNDPdWD}{DWDwDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

239. J. A. WibergcuuuuuuuuC{WdKDWdwD}{DW0WDwgW}{ndwdk)B0}{dw0NdWDw}{WDwdwDWD}{dWDnHWDW}{W!W)WGWD}{DWDwDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

240. Chr. WiehecuuuuuuuuC{WdWDKdwD}{DWdWDwdW}{wdw0kDNd}{dwdWdW)w}{WDw$wDW)}{dWDwDWDW}{WDWDWHWD}{DWDwDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

89direkte opgaver

24. Chr. WiehecuuuuuuuuC{WdWDWdwD}{DWdWDwdW}{wdwdkDBI}{dw0WHWDw}{WDwDwDWD}{dWDwDWDW}{W!WDPdWD}{DWDwDWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

242. Chr. WiehecuuuuuuuuC{WdWDWdwD}{DWdWDwdW}{wdwdwDWD}{dwdWDWDw}{WDRDwDWD}{dWDw0WDP}{QDW0WdWD}{DWDwiWIW}vllllllllVMat i 3 Træk

243. Chr. WiehecuuuuuuuuC{WdRDWdbi}{gW)WDwdp}{w0wdwDWI}{dPdWDWDw}{WDWDwDWD}{dWDwdWDW}{WDWdWdWD}{DWDwdWDW}vllllllllVMat i 3 Træk

244. J. A. BroholmcuuuuuuuuC{WdWDWdwd}{dpDWDwdw}{w)wdkDW)}{0WdNDpDw}{pDWDwDWH}{)WDwdQ0W}{WDWdWdP)}{DWDBdWDK}vllllllllVMat i 4 Træk


245. J. A. BroholmcuuuuuuuuC{WdWDWGwI}{dqHWDwdw}{wDwdQDWD}{)ndnDwDw}{bDWiNDWD}{DWDwdRdW}{W)WdWdW0}{DWDWdWDr}vllllllllVMat i 4 Træk

246. J. A. BroholmcuuuuuuuuC{KdWDWDwD}{dwDWiwdw}{wDwdWDWD}{DwdwDw0w}{wDW)WDND}{DWDwdWdW}{WDWdWdWd}{DWDQdnDW}vllllllllVMat i 4 Træk

247. J. A. BroholmcuuuuuuuuC{WdWDWDwD}{0wDNdwdK}{wDndW)Wg}{hNdkDwdw}{pDWDWDpD}{DW!wdWdW}{WDRdWdWd}{DBDWdw1W}vllllllllVMat i 4 Træk [*]

248. C. DahlcuuuuuuuuC{WdWDWDKD}{dwHW0wdW}{wDwdNDWd}{dWdPDw0w}{PDWDPDPD}{DWDwdkdW}{WDPdWdW!}{DWDWdwdW}vllllllllVMat i 4 Træk

Hædrende Omtale Nuova Rivista degli Scacchi 1881

9direkte opgaver

249. C. DahlcuuuuuuuuC{WdKDWDW!}{dwGWdwdW}{wDp0WDWd}{dWiWDwdp}{P0WDWDWD}{DPDwdwdp}{WDWdWgBD}{DWDWdwdW}vllllllllVMat i 4 Træk [*]

250. C. DahlcuuuuuuuuC{WdWDWDWD}{dwDWGwdW}{NDwdW$Wd}{0WdnDwdw}{p0WDWDWD}{iW0Pdwdw}{PDWdWdWD}{IWDWdwdW}vllllllllVMat i 4 Træk

25. S. HertzsprungcuuuuuuuuC{W!WDWDWD}{DWDW0KDW}{WDWHWDWD}{DWDpiWgW}{W)WDW0WD}{DWDW)WDB}{WDWDWDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

Hædrende Omtale Nuova Rivista degli Scacchi 1881

252. I. IversencuuuuuuuuC{WDKDWDWD}{DWDWdWDW}{WDWDWDWD}{DWDwdWdW}{WDWDWdWD}{0p0WDWDW}{pgWDRDQD}{4kDWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk


253. W. JensencuuuuuuuuC{kDbDWDWD}{)n)pdWDW}{RDW)WDWD}{DWGBdWdW}{WDWDW0WD}{dwdWDW)W}{wdWDWDWI}{dwDWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

254. W. JensencuuuuuuuuC{whwHWDWD}{DwDwdW0W}{WhW)WDbg}{DWDWHWdw}{W)WDk0PD}{dwGRDpDW}{B)pDWIWD}{dwDWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

255. W. JensencuuuuuuuuC{KdwDWDWD}{Dw0wdNdW}{WdPDW)WD}{DWDpDWdw}{pDW)kdWD}{HwDWDw!W}{PDwDWDWD}{dwDWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

256. J. JespersencuuuuuuuuC{WdwDQDWD}{DwdwdWdW}{WdWDWDWD}{DWDkDWdw}{RDWDwdWD}{DwDWDwDW}{WDwDWDWD}{dwIWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

[ Deutsches Wochenschach, 1893 ]

93direkte opgaver

257. J. JespersencuuuuuuuuC{WdwDWDBI}{DRdwdWdW}{WdpHp$WD}{DW)kDWdw}{p0pDb)WD}{DwDW)wDW}{PDw)WhWD}{dwDWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

[ Kjøbenhavns Skakforenings Jubilæumsskrift, 1890 ]

258. J. JespersencuuuuuuuuC{WGwDWIWD}{DWdw0WdW}{pdwgpDPD}{)WDwiN)p}{w$wDwHW0}{Dw)WDrDW}{W!wDWdWD}{dwDWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk


259. J. JespersencuuuuuuuuC{WDwDWDWD}{DQdwdRdW}{wdwdwDWD}{DW0pdW0p}{w0wDwDPi}{DPDpDwDp}{PIw)pdW)}{dwDWgWDW}vllllllllVMat i 4 Træk


260. J. JespersencuuuuuuuuC{nDwDWGWD}{DndwHWIW}{wdwiPDWD}{DpdwdPdw}{w)wDw0Wd}{DWDrDwDw}{WDw)wdND}{dRDQdWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

2 Præmie Tägliche Rundschau 1898


26. L. LarsencuuuuuuuuC{wGBDWDWD}{DwdNDpDW}{wdkdWDWD}{0w)wdPdw}{pDwDPdWd}{)WDwDwDw}{WIwDwdWD}{dWDWdWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

262. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wDWDWDWD}{Dw!WDp0W}{wdwdWDpD}{dwDw)W0w}{pGw0WdPd}{0WDPDKDw}{PDwDwdWD}{dWDkdWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

263. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wDW!WDWD}{DwDWDwdW}{wdwdWDwD}{dwiwDWdw}{wDwdWdWd}{dWDWDWDw}{W)P0wdWD}{dRDKdWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

264. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wDWDWDWD}{DwDWDwdW}{wdwdKDwD}{dw0w0Wdw}{wDwdWiWG}{dW)WDWDw}{WDWdwdWD}{dWDB$WDW}vllllllllVMat i 4 Træk

95direkte opgaver

265. R. P. LarsencuuuuuuuuC{wDWDWDWD}{0wDWDwdW}{wdwdQDwD}{dwiwdW)w}{wDw0PdWD}{)WDWDWDw}{WDWdwdPD}{dNDKDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

266. S. LarsencuuuuuuuuC{wDWDWDWD}{dwDWDwdR}{w0wipDwD}{dpdPdWDw}{w)wdWdPD}{DWGWHWDw}{WDWdw)WD}{dWDWDWDK}vllllllllVMat i 4 Træk

267. N. C. C. LosecuuuuuuuuC{wDWDWIWi}{dwDWGQ0b}{wdPdPDPg}{dNdWdWDw}{wDrdWdWD}{DWHWDWDP}{WDWdRDW)}{dWDWDBDW}vllllllllVMat i 4 Træk

268. O. MeislingcuuuuuuuuC{wDWHWDWd}{Gw0W$Wdp}{wdQdWDW)}{dWdWdpDp}{wDwdbHWI}{DWDpDkDp}{WDr)WDWD}{dWDnDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk


269. A. MunckcuuuuuuuuC{wDWDWDWd}{Dw0WDWdw}{wdP0WDWD}{dWdR0wDw}{wDkdPDWD}{$W)wDwDw}{WDwDWDWD}{dKDwDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

270. A. MunckcuuuuuuuuC{wDWDWDWd}{DwdBDWdw}{wdWdWDWD}{dpdWdwDw}{wIwdW)WD}{DWGkDPDw}{WDwDW$WD}{dWDwDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

27. A. MunckcuuuuuuuuC{wDWDWDWd}{DwdWDNdw}{whN$WDWh}{dwiBdQDw}{wgw0WDWD}{DPDwDWDw}{WDwDWDWD}{dWDwDKDW}vllllllllVMat i 4 Træk

272. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDWgWd}{Dw$WDW0r}{pdW0kDK0}{dwdWdWDP}{Pdw0W)WD}{DWDwDWhw}{WDpDWDQD}{dWDwDWDn}vllllllllVMat i 4 Træk

97direkte opgaver

273. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDWdWd}{DwIWDWdw}{pdWdpDWd}{dpdWiNGP}{W$pdBDW$}{DpDwHpdw}{WDwDWDWD}{4WDwDbDw}vllllllllVMat i 4 Træk [*]

274. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDWdWd}{DpIWDnHp}{wdW)w!pd}{dw$WdWDb}{p4wdkDrD}{gw0wHwdw}{n)PDW)W0}{dWDwDwDw}vllllllllVMat i 4 Træk

275. J. MöllercuuuuuuuuC{wDWDWdWd}{DwDWDwDw}{wdW0wDP)}{dPDkdWDw}{Pdwdw0pD}{dwdwDwdw}{w!WDBDpd}{dWGwDwIw}vllllllllVMat i 4 Træk [*]

[ Tidsskrift for Skak, 1897 ]

276. V. NielsencuuuuuuuuC{nDWDWdW4}{Dw0W!w4w}{KdWdpDpD}{dWDw)WDb}{pHNip$wD}{dwdwDw)w}{P0WDpgwd}{dWDwGwDn}vllllllllVMat i 4 Træk


277. V. NielsencuuuuuuuuC{wDWDWdWd}{Dp0KGpdw}{WdWdwDwD}{dWDwip4w}{RDWdwHwD}{dw0w0phw}{WdWHwdwd}{dWDwDBDb}vllllllllVMat i 4 Træk

278. V. NielsencuuuuuuuuC{wDWDW!Wd}{Dw0WDwdw}{pdNdwDwD}{0WDk0w)w}{PDWHwDpD}{dPdwdpdw}{WdWIw)Bd}{dWDwDWDw}vllllllllVMat i 4 Træk

279. V. NielsencuuuuuuuuC{wDWhWIWd}{Dw0pDwdw}{ndWdkDwD}{dPDpHR)w}{WDWDwDwD}{dNdw0pdB}{WdWDPDWd}{dWDwDWDw}vllllllllVMat i 4 Træk

280. V. NielsencuuuuuuuuC{wDWdWDWd}{DwdwDRdw}{wdkdwDwD}{dp)pDWGw}{W)W)w0wD}{dW0wdBdW}{WdPDW)Wd}{dWDwDKDw}vllllllllVMat i 4 Træk

99direkte opgaver

28. V. NielsencuuuuuuuuC{bDQHWhrD}{DWDPDNDW}{WDWDR0p)}{)WDnDkDW}{BDpDpDWD}{DWDp)WIW}{WDr)WDWD}{DWDWDWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

282. C. F. PetersencuuuuuuuuC{wDWDWdb4}{GWDWDW0W}{WDWDWdPD}{)WDkHBDW}{WDN0wDW0}{IWDwDPDW}{W)wDPDWD}{DWDWDWDn}vllllllllVMat i 4 Træk

283. C. PoulsencuuuuuuuuC{wDWDWdwd}{!WDWDWdW}{WDkDWHWD}{DWDw)WDW}{PDpdwDWd}{DWDwDW)W}{WDwDP)WD}{IWDWDWDb}vllllllllVMat i 4 Træk

284. S. A. SörensencuuuuuuuuC{wDW!Wdwd}{DW0WDW4W}{pDwDWDWD}{gWDwiW0b}{WhwHPDWd}{DBDRDW0W}{WDwDWDN0}{DWDWhWDK}vllllllllVMat i 4 Træk

Af 1:ste Pris-Sendingen samt bedste Opgave i den britiske Problemturne-

ring 1873


285. S. A. SörensencuuuuuuuuC{wDrDWdwh}{DrdWDBdW}{wGwDb0WD}{dWDw0Wdw}{Q0PDkDp)}{DW0WHWIW}{WDPDNDWd}{DnDWdRDW}vllllllllVMat i 4 Træk

286. S. A. SörensencuuuuuuuuC{wDwDWdwd}{DwdpDrdp}{wIwHwdb0}{dWDpiWdw}{BdpDwDQG}{DWdW0pDW}{WDW)WDWd}{DwDWdWDW}vllllllllVMat i 4 Træk

287. S. A. SörensencuuuuuuuuC{whKDQdwd}{Dwdw0wdw}{wgwDN$w0}{dWDwipdw}{WHwDwDWD}{4BdW0wDW}{WDW0WDW0}{DwDWdnDW}vllllllllVMat i 4 Træk

288. S. A. SörensencuuuuuuuuC{wdW4Wdwd}{gw0pdpdw}{wdwDRDPd}{HW0kdp0N}{WDwDw$WD}{dWIWdwDB}{WDWdWDpd}{DwDWdwDW}vllllllllVMat i 4 Træk

0direkte opgaver

289. J. A. WibergcuuuuuuuuC{wdWdKdwd}{dwdwdwdw}{NdwDWDW!}{0Wdw0w)W}{pDwiPDWD}{)WDWdwDW}{WDWdWDwd}{DRDWdwDW}vllllllllVMat i 4 Træk

290. Chr. WiehecuuuuuuuuC{wdWdWdwd}{dwdwdwdp}{WdwDWIWi}{dWdw0wDW}{wDwdWDBD}{DWDW)wDW}{WDWHWDPd}{DWDWdwDW}vllllllllVMat i 4 Træk

29. J. JespersencuuuuuuuuC{wdWIWdwd}{dwdwdR0w}{WdwDWDPd}{dP)wdwDW}{b0wdPDWD}{DpDQDwDp}{W)WDW)pd}{DWDWdwir}vllllllllVMat i 5 Træk

Hædrende Omtale Münchener Neu-este Nachrichten 1894

292. V. NielsencuuuuuuuuC{wdWIWdwd}{dpdwdWdw}{W)BDWDWd}{dWHphwDW}{RdpHW$WD}{DwhWiw0P}{WgWDbDPd}{DWDW!wdw}vllllllllVMat i 5 Træk

Præmiebelønnet som bedste Opgave i Problemturneringen i Andledning af

Skakkongressen i Paris 1878

SELVMATTER

05selvmatter

293. Robert JensencuuuuuuuuC{wdW$Wdwd}{hndwdWdw}{p!WDWDWd}{)W0wdwDW}{KdkGWDWD}{gwHWdwdW}{r0BDwDWd}{DbDWDwdw}vllllllllVSelvmat i 2 Træk

294. J. JespersencuuuuuuuuC{wdWDWgwd}{dwdN$W0w}{wDqDpDW!}{4W0wdpDW}{pdKDk4WD}{dp)ndpdW}{wdBDb)Wd}{DwhW$wdw}vllllllllVSelvmat i 2 Træk

3 Præmie Hackney Mercury 1891

295. J. JespersencuuuuuuuuC{qdWDWdrd}{dw)WDN)w}{w0w!PDB)}{drdndwDK}{w0WiwdWD}{dwDwhpdW}{wdWHwGW$}{Dw$Wgwdb}vllllllllVSelvmat i 2 Træk

Hædrende Omtale Brighton Society 1902

296. J. A. BroholmcuuuuuuuuC{wdWDRdRd}{dwDpDWDw}{wdw)WDWD}{dwdwdwDW}{PdWhwdWD}{dpDwdwdW}{p4p)wDWD}{iwIWdwdw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk


297. I. IversencuuuuuuuuC{wdWDWdWd}{dwDwDWDw}{wdwDnDWD}{dwdwdwDQ}{WdWdwdWD}{dpDwdwdW}{p4p)wDWD}{iwIWdwdw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

298. Robert JensencuuuuuuuuC{wgWDWdWd}{dw0wDWDw}{wdRDwDWD}{dpdwipDW}{P$WdwhWD}{dw)wdw!W}{pdp)wDWD}{GbIWdwdB}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

299. J. JespersencuuuuuuuuC{wdWDWdWd}{dRdwDW)P}{wdWDBGWg}{dPdwdwHr}{WDWdwdpi}{dwDwdwDW}{wdwDwDpI}{DwDQdw$b}vllllllllVSelvmat i 3 Træk


300. J. JespersencuuuuuuuuC{KdWDWdb4}{0W!wDWDp}{kdBDWDWd}{)W0wdwDP}{WDpdwdpd}{dwHwdR0r}{wdNhw)qD}{$wDWdwDw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

07selvmatter

30. J. JespersencuuuuuuuuC{WdBDWdwd}{1rDpDpDw}{rgW0W0WG}{0RdKdkDP}{WDPdwdRd}{dwDw!Wdp}{pdWdPhwH}{DbDWdwDw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

Præmie før Selvmatter Tägliche Rundschau 1900

302. P. A. LarsencuuuuuuuuC{BdWDWdwd}{0wDwDwDw}{NdW)WdWD}{dWdWdwDW}{pDWdwdWd}{4kDK)Wdw}{bdW)PdwD}{!nDWdwDw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

303. P. A. LarsencuuuuuuuuC{bdWDWdwd}{)wDwDw$P}{WdNDWdWD}{dW0WdwDW}{wDRdwdWd}{ipDWDWdw}{pdWDWdw)}{IwDWdwDw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk [*!]

304. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wdWDWdw!}{4wDPDwDW}{WdWDWdWD}{dWdWdwDW}{wDWdN)Wd}{dpDB0Wdw}{pGnDPdwg}{4kDKdwDw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk


305. P. A. LarsencuuuuuuuuC{w$WDWgwD}{dw)Wiw0W}{pdW$WdPD}{)WIpdwDW}{BDp!WDWd}{dw)PdWdw}{wDw)Wdwd}{dNDWdwDw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

306. R. P. LarsencuuuuuuuuC{wDWDWdwh}{!wDW)pdW}{wdWDWIpD}{0WDwdw)W}{PHwDWDWd}{0wDWdW0w}{BiwDWdwd}{gW$WdwDw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

307. S. LarsencuuuuuuuuC{wDW$Wdwd}{DwDWDwdW}{wdWDWDwD}{dW0bHwDW}{WDwiWDWd}{dwDWdW!w}{p)wDW4wd}{IWDW$wGw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

308. N. C. C. LosecuuuuuuuuC{wDWDWdBd}{DqDW)wdP}{R)WDW$wD}{dWdwDw)W}{NDwdW)W0}{dwDW)P0k}{PDwDQdp4}{DWDWDwIw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

09selvmatter

309. N. C. C. LosecuuuuuuuuC{wDWDRdWd}{DwDW)wdW}{WDWDWHwD}{dWdrDNDW}{W)wgWDW)}{0pDWDWGR}{p4p!Pdwd}{iWIWDwDw}vllllllllVSelvmat i 3 Træk

Særlig hædrende Omtale British Chess Magazine 1901

30. J. A. BroholmcuuuuuuuuC{wDWDWdkd}{DwDW)Ndb}{WDPDW)p0}{dW$wGW0r}{WDwdWDPD}{dwDWDWDp}{B0wDWdwd}{gKDWDwDN}vllllllllVSelvmat i 4 Træk

3. I. IversencuuuuuuuuC{RgWDWiwd}{DwDWDW0P}{WDWDWDPd}{dWDwDWdw}{WDpdWDWD}{dwDW!WDp}{WdwDWdw0}{dWHN$wDK}vllllllllVSelvmat i 4 Træk

32. J. JespersencuuuuuuuuC{RdWDWdb!}{DpDW0kdp}{PGWDrDW0}{)WDwDWdP}{WDwdWDWD}{0wDWDWDw}{Bdw0WdwH}{dKDNDwDW}vllllllllVSelvmat i 4 Træk



33. J. JespersencuuuuuuuuC{WdW$QdwD}{DwGbdwdw}{BDpDwDW0}{DWipDWdP}{WDpdW0WD}{dwIpDP0w}{W0wHWdPD}{gRDWDwDW}vllllllllVSelvmat i 4 Træk

34. J. JespersencuuuuuuuuC{WdWDWdkD}{DpDw)Ndb}{WDPDQDp)}{DWdwDW0W}{W)wdWdPD}{dwDwDWdw}{W0wDWdWD}{gKDWDBDW}vllllllllVSelvmat i 4 Træk

Hædrende Omtale i Paristurnerin-gen 1902

35. C. M. C. KvolsgaardcuuuuuuuuC{WdWDWdQD}{DwDwDWdw}{WDWDWDND}{GWdR4kdp}{BDwdWdW)}{dwDwDK)w}{WdwDW$PD}{dWDWDWDW}vllllllllVSelvmat i 4 Træk

36. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WdWDWdWD}{0wDwDW!w}{WDWDW0WD}{)WdWdwdw}{WDwdW)WD}{dw$wDWDP}{W$wDWhWi}{dWDBDKgr}vllllllllVSelvmat i 4 Træk

selvmatter

37. R. P. LarsencuuuuuuuuC{rHnDWdWG}{HQDwDWDw}{WDPDWdWD}{DW)pdwdB}{WDwdWDWD}{0wDw)WDW}{RDwDWdWd}{IWiWDWdw}vllllllllVSelvmat i 4 Træk

2 Præmie i Parisertuneringen 1902

38. J. A. BroholmcuuuuuuuuC{wDwDWdWD}{DQDwDWDw}{W0WDndWD}{DWDwdwdW}{WDwdWDWD}{0pDwDWDW}{p)p)WdWd}{iWIWDWdw}vllllllllVSelvmat i 5 Træk

39. P. A. LarsencuuuuuuuuC{wDbDWdBD}{DpDpDWDw}{W)WDwdWD}{DRDP0wdW}{W$pdPDWD}{dwHwDWDW}{wDw)WdWd}{iWDKDWdw}vllllllllVSelvmat i 5 Træk

320. J. JespersencuuuuuuuuC{bDwDWdWD}{iBDw$P)w}{pDQDwdWD}{DWDWdwdW}{WDwdWDWD}{dwDwDWDW}{PDwDWdWG}{dWDWDWdK}vllllllllVSelvmat i 7 Træk

1 Præmie i Chess Player’s Chronicles Selvmatturnering 1885

TILLÆG: SLUTSPIL

5slutspil

. J. Gjersing & J. MöllercuuuuuuuuC{wDwDWdWD}{dWDwDWIw}{wHWDwdWD}{DWDWdwdW}{WDwiW0WD}{dwDwDWDW}{WDwDWdWD}{dWDWDWdW}vllllllllVHvid trækker og gjør Remis

2. I. IversencuuuuuuuuC{wDwDWiWI}{dWDwDqDw}{wDWDw)WD}{DWDWdwdW}{WDwdWdWD}{dwDwDWDn}{pDwDWdWD}{dWDWDWdQ}vllllllllVHvid trækker og vinder

3. J. JespersencuuuuuuuuC{wDwDWdWD}{dNDwiwDw}{wDWDpDnD}{DWDW0wdW}{nDwdQdBD}{dqDwDWDw}{pDwDWdWG}{IWDWDWdW}vllllllllVHvid trækker og gjør Remis

2 Præmie Croydon Guardian 1884

4. J. JespersencuuuuuuuuC{wDwDWdWD}{dqhwdw!w}{wDWDw0wD}{0WDWdwdW}{w0wdWdW4}{dwDwHpDw}{w)pDpdW4}{IWibGWdW}vllllllllVHvid trækker og gjør Remis

3 Præmie Rigaer Tageblatt 1895


5. J. JespersencuuuuuuuuC{wDwDWdWD}{dwdwdwDw}{wDWDwdwD}{HBDWdwdW}{wdwdWdWd}{dwDwDkDw}{wDn0wdWI}{DWdwDWdW}vllllllllVHvid trækker og gjør Remis

6. J. JespersencuuuuuuuuC{wDwDWdWD}{dwdwdwDw}{wIpDwdwD}{DWDWdwdW}{pdB0WdWd}{dwDwDwDw}{R0wiwdWD}{DWdwDWdW}vllllllllVHvid trækker og vinder

1 Præmie i Pariserturneringen 1902

7. P. A. LarsencuuuuuuuuC{BDwDWdWD}{dwdwdwDw}{wDwDwdKD}{DWDWdw)W}{wdWdWdWd}{dwDw0wiw}{WdwdwdWD}{DWdwDWdW}vllllllllVHvid trækker og gjør Remis

8. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDwDWdWD}{dwdwdwDw}{wDwDwdW0}{DWHWdpDK}{wdPdWdWd}{dwDwiwdw}{WdwdwdWD}{DWdwDWdW}vllllllllVHvid trækker og vinder

7slutspil

9. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDwDWdWD}{0PIwdpDw}{wDNDwdWd}{DWDWdw0W}{wdWdWdWd}{dwiwdwdw}{WdwdwdWD}{DWdwDWgW}vllllllllVHvid trækker og vinder [?]

0. P. A. LarsencuuuuuuuuC{WDwDWdBD}{dWDwdwDw}{w0WiwdWd}{DpDPdwdW}{wIWdWdWd}{dwdwdwdp}{WdwdwdWD}{DWdwDWdW}vllllllllVHvid trækker og gjør Remis

[ Tidsskrift for Skak, 1897 ]

. N. C. C. LosecuuuuuuuuC{WIwDWdWg}{dWDwdpDw}{wdWdw0W)}{DpGWdwdW}{wDWdWdWd}{dwdkdw)w}{WdwdwdWD}{DndwDWdW}vllllllllVHvid trækker og gjør Remis [!]

2. O. MeislingcuuuuuuuuC{Wiw1WdWd}{dWDwdwGp}{wdPdwdWD}{DwDWdwdW}{wDWHWdW0}{dwgWdw0P}{WdwdwdPD}{DwdwDKdW}vllllllllVHvid trækker og gjør Remis

LÖSNINGER

2lösninger

. . Db42. . Dh43. . Te64. . La85. . Kc36. . Td47. . Dd3 [ 1. Db7 ]8. . Sc79. . De8 [ 1. c×d4 ]0. . Se7. . La5

(I den Turnering, hvor denne og den følgende Opgave frem-kom, var der stillet den Betin-gelse, at Mat skulde gjøres hen-holdsvis med Dronningen, begge Taarne, begge Springere, en Lø-ber og en Bonde.)

2. . Kg83. . Lg34. . Db5. . Db86. . Ld37. . Da88. . Dh9. . Se520. . Sb82. . f322. . Lc323. . Da624. . d625. . Td326. . Df327. . Kd228. . Kf229. . Da730. . Dh73. . Tc532. . Th533. . Tf4

34. . Df435. . Te636. . De37. . De738. . Td539. . Lc540. . Dc84. . Dh542. . Sf543. . Sc644. . Sg545. . Le246. . d347. . Sf748. . Dh749. . Th750. . Dg75. . Le552. . Ld853. . Dg454. . d4 [ 1. Dc3 ]55. . Tg556. . Dh57. . Te6

. ... f×e6 2. Td5. ... c5/c6 2. T(×)c6. ... K×d7 2. Te7†. ... ~ 2. Te8†

58. . Td3. ... e×d3 2. e×d3. ... Kc4 2. Sb2†. ... e3 2. S×e3†

59. . Sf6. ... K×f6 2. Dd5. ... K×d6 2. Db8†. ... L×d6 2. S×d7†. ... Sb5 2. D×b5†. ... c3 2. Se8. ... Kf5 2. De4†


60. . Te2. ... Le6 2. Sf4. ... K×d3 2. Lc4†. ... K×d5 2. Sf4†. ... ~ 2. Lf6†

6. . Ka4. ... Sc3† 2. S×c3†. ... Sb6† 2. S×b6†. ... Sc7 2. S×c7†. ... g6 2. Se7†. ... Th6 2. Sf6†. ... Th2 2. Sb4†. ... Ke5 2. Df5†. ... Kd3 2. Sc3†

62. . Df. ... K×e6 2. Df8. ... Kd6 2. Sf3. ... K×e4 2. Db5

63. . Sg5. ... Kf6 2. Sf7. ... Kf4 2. Sfh7. ... Ke5 2. Df2

64. . Sf6. ... Ke5 2. Dd2. ... Kc5 2. Da3†. ... Kc3/Ke3 2. Se6

65. . De5. ... c5 2. De8. ... Ka5 2. Dc5. ... Kb4 2. Dc3†

66. . Tf7. ... S×f5 2. T×f6. ... d5 2. Db8. ... S×g8 2. S×d7†

67. . Kg4. ... Kd5 2. Dc8. ... d5 2. T×h3

68. . Th2. ... a4 2. Th6. ... Ka4 2. Lc3

69. . Th2. ... Kc4 2. Th5. ... Ke6 2. D×b7. ... Ke4 2. Db3

Taarnets omgaaende Bevæ-gelse er temmelig fjerntliggende.

70. . Ke4. ... D×c6† 2. T×c6. ... Db8 2. S×b8. ... D×a6/h5 2. Kd3. ... Db7 2. a×b7. ... ~ 2. Sa7† [? ]

7. . Lf8. ... L×c8 2. Db5†. ... Lc6/Ld5 2. Da†. ... La8 2. Db4. ... La6/Le4 2. D(×)e4†. ... S~ 2. Sd3†. ... Kf6 2. Dd4†. ... h4 2. Sg4†

Et smukt Exempel paa god Ud-nyttelse af en sort Løber.

72. . Dc6. ... T×c6 2. Sd7†. ... S×c3 2. S×f7†. ... e×f6 2. S×f7†. ... T×f6 2. Sc4†. ... c×d6 2. De4†. ... e×d6 2. Sd7†. ... K×f6 2. Dd5. ... Kf4 2. Tf3†

73. . Ta8. ... L×g7 2. Te8†. ... Kf5 2. Tf8†. ... Kd5 2. Td8†

23lösninger

74. . Lb2. ... f5 2. La. ... L×b2 2. Dg2. ... d5 2. Df8

75. . Sf3. ... aD/aT 2. Lb3. ... aL 2. Dg8. ... aS 2. De5. ... Ka 2. De5

76. . K×a6. ... Sb2/Sf2 2. Da3. ... Sc3 2. d3. ... S×e3 2. d×e3. ... a3 2. Db3†

77. . Ta6. ... Kf4 2. L×b6. ... b5 2. Tf6

78. . Df3. ... Ke6 2. D×d5†. ... Kg6 2. Dh5†. ... ~ 2. Sg3†

79. . Lf8. ... Ke5 2. Dg. ... Kc4 2. D×b2. ... e5 2. Tc3. ... ~ 2. T×d4†

80. . d7. ... K×e5 2. d8L. ... K×f7 2. d8S†[ 1. ... K×e5 ! korr: +sBe3? ]

8. . Ld3. ... d5 2. Sf5. ... Kf6 2. De3. ... Kd6 2. Dc5†. ... Kf4 2. De3†

82. . Dg5. ... K×d4 2. Da5. ... S×g5 2. Td2o.s.v.

83. . Ld. ... Sf6 2. Se4. ... e4 2. g4†. ... ~ 2. Se4

84. . Lh5. ... Kd5 2. Df. ... Kb5 2. Df†. ... Kc7 2. Db8†. ... d5 2. Db8. ... d×e6 2. Dc8†

85. . Db2. ... b6 2. Tc6. ... b5 2. Dg2†. ... g4 2. Db4. ... K×e6 2. D×d4. ... Kc4 2. Le4. ... Lb5/Lc2/Ld 2. D(×)b5†[ 1. ... b6/g4! ][ 1. De5† ]

86. . De3. ... L×e3 2. Lf6. ... Le5 2. Db6. ... L×c3 2. S×c3†. ... Ke5 2. Df4†. ... ~ 2. L×d4[ 1. Dh6! ]

87. . Le2. ... K×e3 2. Da3†. ... K×d5 2. Dd7†. ... Kf5 2. D×f7†. ... b5 2. Dd4†. ... ~ 2. De7†

88. . Dh. ... Ke5 2. De4†. ... f5 2. L×g7. ... g6 2. De4. ... g×h6 2. D×h6†. ... f3 2. Dh2†. ... Sb4 [? ] 2. Db5†


89. . Se6. ... K×e6 2. Da4. ... Sb3 2. Da6. ... Sc~ 2. D(×)d3†. ... Sf7 2. Df3†. ... Sg6/g6 2. Lg4†. ... g5 2. Sg7†. ... c4 2. Sg3†

90. . De5. ... K×g 2. Dh5

Fin og vanskelig.9. . Lf3

. ... Ke5 2. Dg6. ... Kc5 2. Dc7†

92. . Sc5. ... Kd5 2. Sd7. ... Kd4 2. Dg5

93. . Tc. ... K×c 2. Ke3

Forfatteren manøvrerer smukt med faa Brikker.

94. . Sf2. ... K×e5 2. Df8. ... Kc4 2. Da2†

95. . Sa4. ... d4/~ 2. Sc3

96. . Dh7. ... d×e3 2. Dh2. ... ~ 2. Tg2(†)

97. . Sc. ... Kd2 2. c3†. ... Kb4 2. Dd6. ... ~ 2. Sb3

En elegant Opgave.98. . Sc5

. ... K×e5 2. Th5†. ... K~ 2. Db7(†)

99. . Ld3. ... e4 2. Lc3. ... Kd2 2. L×e5

Nydelig.00. . Dd7

. ... T×d3 2. c4. ... a5 2. Dh7. ... g4 2. Da4†

0. . Dg2. ... Ld 2. Dh!. ... Ld3 2. Df3. ... Kc2 2. Dg7

02. . Db8. ... Ke5 2. Se4†. ... f×g4 2. Se4. ... Sc4 2. S×c4. ... Sc6 2. Db2†. ... S~ 2. S(×)b7. ... f4 2. Db6†. ... Kc5 2. Lb4†

03. . De8. ... Lf5/Lg6/Lh7 2. Dh8. ... L×f3/La8 2. De. ... Kc2 2. De5 o.s.v.

04. . Lg. ... S×f5 2. Te5†. ... S×d5 2. De5†. ... Sc6 2. Sd2†. ... Sg6 2. D×b7. ... K×d5 2. Dd6†. ... Sc8 2. D×c8. ... ~ 2. Dd6

05. . Lf2. ... g4 2. Dh†. ... ~ 2. Dg(†)

06. . Dh2. ... h4 2. e3. ... Kd4 2. Df4(†)

25lösninger

07. . Dg. ... ~ 2. Kf2

08. . Le5. ... Kc4 2. Ld4!. ... Ld3/L×f 2. Sb4

09. . Lg4!. ... K×d4 2. Dd8†. ... K×f4 2. Le6†. ... h×g4 2. Td5

Et særdeles fint Indlednings-træk.

0. . La6. ... b×a6 2. Da8. ... Kf2/f6/f5 2. Dd5. ... T~ 2. Dg8†[ 1. Dd7 ]

. . Dg2. ... L×f4 2. Te3. ... Lc3 2. T×c3. ... c3 2. Df2. ... L~ 2. Td3†

2. . Tf2. ... L×h2 2. Dg. ... h5 2. Dc. ... Tb6 2. D×b6. ... T~ 2. Db8†

3. . De. ... e×f5 2. Dc3. ... Ke4 2. Dh†. ... d×e3 2. D×e3. ... e4 2. D×a5†. ... Kd6 2. D×a5. ... h2 2. Lf4

4. . Dh7. ... D×h7 2. Sc7. ... D×g7/Df7/Df6 2. D×d3†. ... L×g7 2. Dh2

4.—forts.. ... D×e6 2. T×e6†. ... Df5 2. T×f5†. ... De4 2. T×e4†. ... a3 2. Ta5†

5. . Kg. ... Se6 2. Dd6†. ... S~ 2. Dc5†. ... c3 2. D×b3†. ... g3 2. Df6. ... ~ 2. Dh6

6. . Ta5. ... D×d8/Dg8 2. D×f6. ... T×e5 2. D×b4†. ... f×e5 2. Dg6†. ... Kf5 2. Sd4†. ... Sc7 2. Dd4†. ... ~ 2. D×d5†

7. . Da8. ... Le6 2. Sf3. ... c×d2/c2 2. Da. ... g5 2. Sb. ... Lf7 2. D×h8. ... e3 2. De8

Denna Opgave erholt højeste Points i “Tidsskrift for Skaks” før-ste Bedømmelseturnering.

8. . Tf2. ... e×f2 2. Dc. ... Td4 2. Sg5†. ... La2/Lc2 2. Dc2†. ... Ld3 2. e×d3†. ... Td7 2. D×d7. ... Te8 2. D×e8†. ... Tc8/T~ 2. Te7†. ... g6/g5 2. f×g6 (ep). ... h2 2. Tg2


9. . Dd5. ... c×d5 2. Sf6. ... S×d5 2. Sg5. ... Se6 2. Sf6. ... L×e5 2. D×e5. ... ~ 2. L×f4†

20. . Lh8. ... T×d7 2. Sd6. ... K×e6 2. Lf5†. ... K×c4 2. Ld3†. ... Ta8/Tb8 2. Dc2. ... ~ 2. Dd4†

2. . Se6. ... K×e6 2. Dc5. ... L×e6 2. Dd2†. ... Lf7 2. Dd4†. ... c6 2. Lc4†. ... c5 2. De3. ... b2 2. Dc2. ... S~ 2. D×f3†

22. . Sg3. ... Tb8 2. Da2. ... Db8 2. D×b5†. ... D×g3 2. h×g3. ... d3 2. D×d3†. ... ~ 2. D×b5†

23. . Lh. ... a×b4 2. Dg8. ... S×d6 2. S×d6†. ... Sd8 2. Se3†. ... Lb5 2. T×b5

24. . Da6. ... T×e4 2. Da8. ... d×e4 2. Dc4. ... Ke6 2. Db7. ... K×d4 2. D×d3†. ... ~ 2. T×d5†

25. . Tb. ... L×b 2. d4. ... S×b 2. Da7. ... S×b5 2. T×b5†. ... Ke5 2. Df6†. ... ~ 2. Db7†/Da7†

26. . Tc2. ... d×c2 2. Td3. ... L×c2 2. Tg5. ... L×g4 2. Dd4†. ... K×d5 2. Sf6†. ... ~ 2. De3†

27. . Dg3. ... f×g3 2. Lf5. ... S×g3/S~ 2. Sb6†. ... Sf3 2. D×f3†. ... K×c4 2. Sb6†. ... ~ 2. Tc5†

28. . Sb6!. ... f×g6† 2. e6. ... Sd6 2. e×d6†. ... Kf5 2. Df4†. ... L×e7/~ 2. Df4†

29. . Sd6. ... b×c5 2. De5†. ... K×c5 2. Dc6†. ... Tg4 2. S×f5†o. s. v.

30. . Dc6. ... Kd4 2. Ld3. ... Kf4 2. D×g6o. s. v. [? ]

3. . De. ... K×d6/K×d4 2. Da5. ... Kf6/c5 2. Dg3(†). ... Kf4 2. Sf3

27lösninger

32. . Se8. ... f×g5 2. Sed6†. ... Kf4 2. Tg4†. ... Kd5 2. Sed6

33. . Sd5. ... Kd6 2. Dc6†. ... Ke4 2. Sd4†. ... f×e6 2. Db8†. ... ~ 2. Sc5†

34. . Kd. ... g5 2. Ta4!. ... L×f6 2. Dg6. ... ~ 2. Dc2

35. . Se2. ... K×e6 2. Le4. ... f×e6 2. Ta8. ... f×g6 2. Sc5

Fint stille Spil.36. . Sb4

. ... K×e7 2. Df6†. ... T×c7 2. De6†. ... K×c7 2. Dc6†. ... ~ 2. De6†

37. . Dd4. ... L×d4 2. c7. ... Ke7 2. Dg7. ... ~ 2. Db4†

En fin og original Opgave.38. . Lh7

. ... Le5 2. Df5. ... Lg5 2. Sc4†. ... Lc7/Lb8 2. Dg. ... ~ 2. Dg6

39. . La8!. ... S×a8 2. e7!. ... Sa7 2. Dc5†. ... Sb~ 2. S(×)c4†. ... Kc7 2. Dc6†

40. . Dg. ... S×g 2. Tc2!. ... L×c7/Lb7 2. Lf5†. ... ~ 2. Td6†

Denne Opgaver erholdt høje-ste Points i “Tidsskrift for Skak’s” 3:de Bedømmelsesturnering.

4. . Sc5. ... Tb4 2. e7. ... Kc7 2. De5†. ... b×c5 2. Le8. ... K×c5 2. De5†. ... ~ 2. Sa6

42. . Dg8. ... e×f5 2. Sc4†. ... c4 2. Sd6. ... K×f6 2. Sd7†. ... Ke4 2. D×e6†

En fortræffelig Opgave.43. . Dh7

. ... L×b7 2. Se4†. ... L×g3 2. Sd5†. ... Kd4 2. Dh4†. ... c3 2. D×d3. ... ~ 2. Sg8†

44. . Tg!. ... f×gD 2. Da2†. ... Kf7 2. Dd5†. ... e4 2. D×e4†. ... Kf5 2. Sf8. ... Lb8/Ld6 2. d8S†

45. . Da2. ... K×e4 2. Dd5†. ... L×c6 2. Df7†. ... Lc3 2. Sc5. ... La7/Lg 2. T×e5†


46. . Sd3. ... e×d3 2. e4†. ... Kc4 2. Sge5†. ... T×a3 2. Lc6†. ... Sc5 2. S~f4†. ... ~ 2. L×b3†

47. . Te5. ... T×e5 2. Lb6. ... T×f2 2. T×e6†. ... Te 2. L×e

48. . Th7. ... K×e7 2. c8T. ... Ke8 2. Sg6

49. . L×e7. ... Kd4 2. Db8. ... Kf2 2. Dg8. ... d5 2. Lh4

50. . Sf6. ... Sc3 2. D×c3. ... d3/L×c6 2. Sg4†. ... K×d6 2. Te2. ... K×f6 2. Dg. ... f3/Lb7 2. De†. ... S~ 2. D(×)c5†

5. . Dh5. ... Sd4 2. Se4. ... Se3 2. De2!. ... Sg3 2. Dd†. ... Sg4 2. D×g4. ... Sc4 2. Df3†

52. . Sb6. ... K×c5 2. De7†. ... Ke5 2. Dg6

53. . Td3. ... e×d3† 2. K×e3. ... g×f4 2. Da†. ... K×f4 2. Df†. ... b3 2. Dc3†. ... g4 2. Td5†

53.—forts.Forfatteren, som i sin Tid i “Vor

Tids” Skakspalte forsvarede af-skjærende Indledningstræk, har i denna Opgave vist, at dette kan lade sig gjøre paa en interressant og berettiget Maade.

54. . Ld5. ... e×d5 2. Df5. ... e5 2. De4. ... f5 2. L×e6

55. . h5. ... Kd6 2. Dc5†. ... Ke4 2. Dc2†. ... Kf6 2. Dh8†. ... d6 2. S×e6†. ... d5 2. Sd7†. ... f6 2. D×d7. ... g4 2. Sf3†

56. . Ld. ... a×b 2. L×b3. ... Ke6 2. Tc6†. ... a3 2. Kd7

57. . Dg8. ... Kd4 2. Dg†. ... L×f4† 2. L×f4†. ... Kf6 2. Se4†. ... Sc5/Sf8 2. Dh8†. ... Lg4 2. S×d3†. ... ~ 2. De6†

58. . Sc8. ... Kd5 2. d4. ... Kc5 2. Dc3†. ... Ke5 2. De3†

Forfatterens første Tretrækker (893).

29lösninger

59. . Sb5. ... Kd5 2. Sbc7†. ... e4 2. Sec7. ... Kd3 2. Db3†. ... ~ 2. Dc2†

60. . Tde. ... D×e3 2. Df8. ... Kf3 2. Df5†. ... Dg5 2. Dc6†. ... D×e/Dg8 2. Dd4†. ... Dd6 2. D×d6. ... Dc7† 2. D×c7

6. . Sb5. ... L×e5 2. Td6†. ... K×d5 2. S×c7†. ... K×f5 2. Lc2†. ... Lb8 2. Sd4†. ... Lb6 2. e4. ... ~ 2. S×c7†

62. . Tg5. ... K×e4 2. Sd4. ... Kc6 2. f3. ... Ke6 2. Sh6. ... ~ 2. Sd4†

63. . Se8. ... Sd7 2. Sc7†. ... Se6 2. Sf6†. ... Sg6 2. Df6. ... Ke6 2. Dc7. ... b4 2. Dc4†. ... a4 2. Db4

En smuk og fortræffelig Op-gave i bøhmisk Stil.

64. . Dh4. ... e×f3 2. T×d7. ... K×d4 2. De. ... e×d4 2. Sc4†. ... g×f3 2. D×e4†. ... g3 2. D×e4†. ... Kf4 2. Sd5†

65. . Se4. ... Ke6 2. Dd8. ... Sf7 2. D×f7†. ... g5† 2. Kf5. ... ~ 2. Dd7†

66. . Dc3. ... K×e4 2. L×d7. ... d6 2. Lf3. ... d5 2. Dg3†. ... K×g4 2. Dg3†

67. . Dh3. ... K×c5 2. Le7†. ... Kc7 2. Dd7†. ... Kc6 2. Dc8†

68. . f8=S. ... d×c2 2. Tb4. ... T×b/K×S 2. c4(†). ... ~ 2. De6†

69. . Tc3. ... d×c3 2. Dd3†. ... Kd5 2. Lc7. ... Kf5 2. Dc8†. ... Sf3 2. Db5. ... Sh3/Se2 2. D(×)e2†

Denne Opgave av G. Møller (J. Møllers Fader) vandt i sin Tid megen Bifald hos Løserne.

70. . Le8. ... Kd6 2. Sc6†. ... Kd4 2. D×e6. ... Kf4 2. d4. ... Kf6 2. f4. ... h3 2. Dg7†. ... ~ 2. Dg5

7. . Le5. ... a×b6 2. Lb8. ... f5 2. L×h8. ... Th2 2. L×h2 o.s.v

Den i denne Turnering stillede Betingelse var, at Løsningen i de


3 Hovedvarianter skulde være . La-e5; 2. Le5-resp b8, h8 og g2.

72. . Lc3. ... S×c6 2. Dg. ... e3 2. Df4†. ... L×c6 2. Sf3†. ... Kd6 2. Sb5†. ... ~ 2. Se6†

73. . Sf3. ... La8 2. Da2. ... Lc6/La6/Lc8 2. Dc2. ... S×f3 2. Td6†. ... Sf7 m.m. 2. Td2†. ... Sf6 2. S×g5†. ... Sf8 2. Db2[ 1. Td1† 1. Td2† ]

74. . Db8. ... Ke3/Ke2 2. Dd8. ... Ke4 2. Db5

75. . Lc2. ... Th7/h5 2. D×d3. ... e2 2. T×e2†. ... e×d2/Kf4 2. L×d3. ... d×c2 2. Dh5†. ... Sa2~ 2. L×c3†. ... Sg8~ 2. D(×)f6†

76. . Sf5. ... Sc3 2. Sd4. ... K×f5 2. Dg8. ... ~ 2. De†

77. . Tg4. ... Kf5 2. Tg6†. ... Ke6 2. Tg7†. ... ~ 2. Tg6

78. . d3. ... K×f5 2. d4†. ... K×f4 2. Db4†. ... Lh5/Lb5 2. Db5†

78.—forts.. ... L~/a2 2. Db8†. ... e(†) 2. D×e†

79. . Tb8. ... d4 2. Kb7. ... Sb6† 2. T×b6. ... Sc7 2. K×c7

80. . Kb. ... ~ 2. Dc2. ... d×e6 2. Sd2. ... Sb5 2. Da8†

De 3 Spil, som udgjør Opga-vens Indhold, er ypperlig kombi-nerede.

8. . Da6. ... D×a6 2. Sg4†. ... D×f2 2. De2†. ... d6 2. Da5†. ... d5 2. De6†. ... d3 2. Da†. ... Kf4 2. Dd6†. ... Se7/Sf6 2. Df6†. ... S×f5/~ 2. S(×)g4†

82. . Lb7. ... Sc6 2. Da6. ... Sb5 2. La6. ... Kc4 2. La6†

Vanskelig og original.83. . Dg8

. ... Ta3 2. Dg!. ... c×d4 2. D×c4†. ... Sb2~ 2. S(×)d†. ... ~ 2. Sd5†

En særdeles fin Opgave.84. . Da5

. ... Ke4 2. Sf6†. ... L×d5 2. D×c3†. ... K×d5 2. Le2†

3lösninger

84.—cont.. ... e×d5 2. Db4†. ... ~ 2. Db4†/D×c3†

85. . Ta3. ... g4/a5 2. Db3. ... S~ 2. Dc3†. ... Kd5 2. Tc3/Dc3

86. . Td8. ... Sg5 2. Sf2. ... S×d8/Sd6 2. Sf3†. ... Sc6/Sc8 2. Db5†. ... d3 2. D×f7. ... ~ 2. Dd5†

En god og vanskelig Opgave med en smuk Trusel.

87. . Kg5. ... Kd5 2. Lg8. ... Ta8 2. Sd8†. ... Ta6 2. Sc7†/Sf4†

88. . Dc7. ... T×f 2. Dc5†. ... T×g5 2. Dd8†. ... Tg4/Th 2. Dd7†. ... Tc5 2. D×c5†. ... Td5 2. Dc3†. ... ~ 2. Dd6†(. ... Ke4; 2. Dc4‡)

89. . Sa5. ... Se5 2. Td4†. ... Lf 2. D×f5†. ... Sf4 2. D×f4. ... Sd6/Sd4 2. Te5†. ... Kc5 2. Dc3†. ... ~ 2. Dd3†

90. . Ke6. ... b×a3 2. De8. ... e4 2. Df. ... a4 2. D×e7. ... Ke4 2. Sc2

85.—cont.. ... g3 2. Df3. ... Th8 2. D×g6. ... g×h5 2. Df5. ... S~ 2. D(×)f2†

9. . Tf2. ... T×f2 2. Sc5†. ... L×f2 2. Dg8†. ... S×b8/Sa7 2. c8D. ... Sd8 2. c×d8S†. ... Se8 2. D×e8†. ... La6 2. Dc8. ... ~ 2. Dg8†/Sc5†

92. . Tg4. ... Th4/Tg5/Tf5/Te5 2. Dg2†. ... Th6 2. Tg2†. ... Th7/Th8 2. Tg

93. . Lb5. ... K×e6 2. Dh7. ... Lg3 2. Dd†

94. . Sf4. ... K×f4 2. Df3†. ... g×f4 2. Dd3†. ... Kg4 2. Dh3†. ... ~ 2. D×c5†

95. . Sd5. ... Ke4 2. Kh4. ... Ke2 2. Sf4†

96. . Lf. ... K×e6 2. D×f5†. ... L×f3/~ 2. Td6†

97. . Se5. ... K×e5 2. Le3. ... K×c5 2. Sd7†. ... L×e5 2. Df7. ... L×d2 2. S7c6†

En smuk Opgave.


98. . Ta7. ... K×b8 2. Se7. ... Kd7/Kd8 2. Sd6

99. . Tf4. ... T×f4/Lf7† 2. Ke7. ... Ke6 2. Sc5†. ... Sf3 2. D×f3†. ... ~ 2. D×d4†

200. . Lb3. ... D×b3 2. Dd6. ... Lc4 2. De8†. ... L×e3 2. D×d5†. ... ~ 2. De8† eller Mat

20. . Th!!. ... c2 2. Ta†. ... ~ 2. Dg

202. . S×e5. ... S×e5 2. Dg4!. ... d×e5 2. Df5. ... K×e4 2. S×g6. ... S×h8/Sf8 2. Df5. ... Sh4 2. Sg6†. ... S×f4 2. S†

203. . Sf2. ... g×f2 2. Le4!. ... Kc3 2. Sd†. ... b3 2. Dc5†. ... Te6† 2. K×e6. ... ~ 2. Dd5†/Dc5†

204. . Sb7. ... d×e6 2. Tf5. ... K×d5 2. Td6†. ... d6 2. Tf4†

205. . Kc2. ... Kf7 2. Kd. ... Lc3 2. K×c3. ... ~ 2. Kd

En fin Pointe.

206. . Sf4. ... T×g3 2. Le3. ... K×f4 2. Tf3†. ... T×f4 2. Sf7†

207. . Te8!. ... S×d3 2. Te4. ... ~ 2. Se5†

208. . Sf3. ... Ke6 2. Df!. ... Lh6 2. Db6. ... e6/e5 2. Db7†

209. . Tf2. ... K×f2 2. T×e4†. ... e×d4 2. Db8. ... Ta4 2. T×e4†

20. . Db8. ... K×e5 2. Db4. ... d×c5 2. Te3. ... d×e5 2. Db3

2. . Dh. ... K×c6 2. Dh7. ... Ke7 2. T×c7†. ... S~ 2. D×d5†

22. . Sf7. ... D×b/~ 2. D×d5†. ... f×e3 2. Df6†. ... c×b3/Dd3 2. Td3†

23. . La6!. ... K×f5 2. Lc4. ... Kd5 2. Sg5. ... Ke7/Kd7 2. T×e5(†)

En ret vanskelig Opgave.24. . Sd8

. ... d4 2. e4†. ... g5 2. Lc2†. ... e5 2. Ld7† o.s.v.

Betingelsen å denne Turnering var, at Hvids Styrke skulde være indskrænket til K, L, S og en B.

33lösninger

25. . Db. ... Kd5 2. Se7†. ... Sd8/Sg5 2. Sa5†. ... Sc7 2. S×c7. ... f2 2. d3†. ... f5 2. Se7

26. . Da3. ... h4/g2 2. Te5. ... Th4 2. Tc6†. ... Ke7/Kf7 2. Tc7†. ... Ke6 2. Tc7

27. . Ld2. ... T×d2 2. Da8. ... L×d2 2. Dc5†. ... T×a3 2. Tc5†. ... K×e4 2. Lg2†

28. . Df7. ... d5 2. Dh7. ... Kd5 2. Df. ... Kc4 2. Df5

De mange stille Træk gjør en smuk Virkning.

29. . Se5. ... L×h2 2. Sf3†. ... f×e5 2. L×g†. ... f5 2. Da7†. ... Kc5 2. De7†

220. . Lf5. ... T×f5 2. S×e4†. ... S×f5 2. D×f7. ... T×g7 2. L×e4. ... T×g3/Tg6 2. Le6. ... f×g3 2. K×b3. ... Lf3/Lh 2. Td2

En interessant og variantrig Opgave.

22. . Lb5. ... K×e4 2. Lh6

22.—forts.. ... d×e4 2. Lf8. ... ~ 2. Dd3†[ 1. Le2 1. L×f1 1. Lc2 ]

222. . Se7. ... K×e5 2. Dd7. ... K×e7 2. Dc6. ... ~ 2. Dc6†

223. . Tf3. ... e×f3 2. Se3. ... S×f3 2. Dg8†. ... Kd5 2. Sb6†

224. . Dg8. ... Ke7/Kc7 2. Sc4. ... Kc5 2. Db8. ... K×e5 2. Se4

225. . b4. ... L×a/Lb2/Lc3 2. T(×)c3. ... L×g7 2. Tf6. ... Lf6 2. D×f6. ... Th8 2. Tc8. ... Sf8 2. Tc5†. ... Ld3/a×b3 ep 2. Tc4. ... ~ 2. Tc6

226. . Db8. ... e×d5 2. Sd4. ... e5 2. Dc8. ... K×d5 2. Sc3†. ... Kf5 2. Lf3

227. . Sa8. ... d3/Kb4 2. D×d5(†). ... K×c5 2. D×c3†. ... c2 2. D×a3

228. . Dg. ... Tg3 2. D×d4†. ... T×g 2. Sa2. ... T×c3 2. T×d4†. ... Kb4 2. T×d4† —forts.


228—forts.. ... Tb 2. D×b. ... Ta3 2. Lb5†. ... ~ 2. Dg8†

229. . Da7. ... c3 2. Dd4†. ... e2 2. Sc6†. ... K×f6 2. D×e3. ... K×d6 2. Db8†. ... S~ 2. D(×)c5†

230. . La5. ... b×a5 2. Td2. ... e3 2. Tg4. ... Le5 2. Sc3†. ... Lf4 2. L×b6

23. . Dh5. ... e×d6 2. Se7†. ... K×d5 2. De2. ... Kf6 2. Sh6[ 1. ... Ke4! ]

232. . Dh. ... Kf5 2. g4†. ... Kd3 2. Dd†. ... f5 2. Tg4†. ... b×c4 2. Dh4†. ... e2 2. Dh3. ... b×a3 2. Df

233. . Lf8. ... f5 2. D×e5†. ... Ke6 2. D×c4†. ... e4 2. Dg4/Dh5†

234. . Kc2. ... T×g6 2. Sc5. ... ~ 2. Sb3†

235. . Lc5. ... b×c5 2. Kc4. ... Tf6 2. De7†

236. . e8S. ... bD etc. 2. Dg7†. ... L×h6 2. S×f6†

237. . Se4. ... K×e4 2. Dd5†. ... Lb3 2. Dd2†. ... fD 2. Se3

238. . Se3. ... d×e3 2. Tf4. ... ~ 2. Sg4†

239. . Sc4. ... S×b2 2. Sf4†. ... K×d5 2. Db7†. ... L×f6 2. D×f6†. ... h5 2. Sf4†

240. . Tb4. ... Kd5/Kf5 2. Se7†. ... d5 2. Tb6†

24. . Sc4. ... Kd5 2. Le8. ... Kd7 2. Db6. ... Ke7 2. Dd2

242. . Tc3. ... e2 2. Da5. ... dS 2. Tc. ... dD 2. T×e3†o.s.v.

243. . Ta8. ... Lb8 2. c×b8L

35lösninger

244. . S×f5, g×h2 2. De2†, K×f5 3. De8 2. ... K×d5/Kd7 3. L×a4 2. ... Kf7 3. h7. ... Ke5 2. De3†, K×d5 3. Lf3† 2. ... K×f5 3. Lh5. ... Kf7 2. Sd4†, K~ 3. Df6(†)En fortræffelig Opgave med kjønne, symmetriske Varianter

245. . Sg3, Sd6 2. Tf4†, S×f4 3. De5†. ... Lc2 2. Se2†, Kc4 3. De4†. ... Te 2. S×b5†, D×b5/L×b5 3. Sf5† 2. ... Kc4 3. Sa3†. ... Se7 2. Tf4†, De4 3. D×e4†. … Sbc3 2. Sf5†. … Se3 2. D×e3†

246. . Se5, Ke6 2. Df3, ~ 3. Df7(†). ... Sg3 2. Db3 3. Df7(†). ... Sd2/Se3 2. Dh5 o.s.v.. ... g4 2. D×f o.s.v.

247. . De, Sc4 2. Td2†, S×d2 3. De4†. ... Sb3 2. Tc5†, S×c5 3. De4†. ... D×e 2. Tc5†, Ke6 3. Lf5†. ... De3/Le3 2. Tc5† o.s.v.[ 1. Dd3†!]

248. . Sa8!, Ke3 2. Sb6, Kf3 3. Sc4. ... K×e4 2. Df2, Ke5 3. Sb6 2. ... K×d5 3. Dd4†

249. . Lh, Lg3 2. Lb8, Kb6 3. Dg7 2. ... d5 3. La7†. ... d5 2. De5, Lg3 3. De3† 2. … ~ 3. Kb7. ... Lh4/~ 2. Kb7, d5 3. De5 2. ... Ld8 3. L×d8[ 1. Lf3! ]

Denne Opgave fremkom sammen med N:r 27 af Vilh. Nielsen paa den kaligrafiske Adresse, som overraktes S. A. Sörensen ved Festen til Ære for ham i Kjøbenhavns Skakforening 20/2 879.


250. . Tf5!, Se3 2. T×a5, Sc2† 3. Kb. ... S×e7 2. Sc7, b3 3. Sb5†

Indledningstrækket godt og vanskeligt. Forførelsen . Lf8 strander paa Se3.

25. . Lf, f×e3 2. Dh8†, K×d6 3. Db8† 2. ... Kf4/Lf6 3. Dh2†. ... Lh6 2. Ld3, d4 3. S~†

252. . Tc2, b×c2 2. De4, Lc 3. Dh253. . Ta2, f×g3† 2. Kg, g2 3. La3

. ... f3 2. Lg, f2 3. T×f2En »Dobbeltindier», som i sin Tid vandt meget Bifald.

254. . Lc4, S×c4 2. Sdc6, S×c6 3. Sd7. … ~ 2. Td4† 3. Td5††

255. . Sc2, a3 2. Sh8!, Kf5 3. Se!!. ... Kf5 2. Dg5†

Saavel denne som den foregaande Opgave have som Premierløser-opgaver i »Illustreret Familiejournal» voldt Løserne en hel Del Besvær.

256. . Dg6, Kc5 2. Kc2, Kb5 3. Kc3 2. ... Kd5 3. Ta5†. ... Ke5 2. Kc2, Kd5 3. Ta5†

257. . a3!, b×a3 2. Tb!, L×b 3. d4 2. ... c3 3. L×e6† 2. ... K×c5 3. Sb7†. … c3 2. L×e6†, Kc5 3. a×b4†[ 1. ... c3 2. a×b4/d4! ]

I Anledning af Kjøbenhavns Skakforenings 25 Aars Jubilæum 24 ok-tober 890 var udkreven en Art Opgavekonkurrence, hvor denne Op-gave sejrede og som »Jubilæumsopgave» fremhævedes i det i den And-ledning udgivne Extranummer af den 88 ophørte »Nordisk Skakti-dende».

258. . S×e7, T×f4† 2. Ke8, L×b8 3. Te4† 2. ... Tf8† 3. K×f8 2. ... T×b4 3. D×b4. ... L×b8 2. Te4†, K×e4 3. Db4† 2. ... Kd6 3. D×b8†. … Te3 2. Sd3†, T×d3 3. De2†[ 1... Te3 2. Dd2/Db3/Dc2! ]

37lösninger

259. . Db8, d4 2. Tf2!, L×f2 3. De8. ... c4 2. Dh8, c3† 3. Ka. ... K×g4 2. Dc8†, Kh4 3. Tf3. … Lf2 2. T×f2

260. . Dc2, T×d2 2. Td, T×d 3. Se3 2. ... Ke5 3. Sc6† 2. ... Sb6 3. Sg6†. ... Tg3† 2. Kf6, Tg6† 3. f×g6. ... Tc3 2. D×c3, Sc7 3. Sg8†. … ~ 2. Dc6†, Ke5 3. Te†

26. . Ld6, f6 2. Sf8, Kb5 3. Se6. ... Kb5 2. Se5, f6 3. Sf3[ 1. ... f6 2. Sb8†! ]

262. . e6, f5 2. Dc6, f×g4† 3. K×g4 2. ... f4 3. Le. … ~ 2. Dh2, Kc 3. L×a3†

Meget tiltalende.263. . c4, K×c4 2. b4, Kb5 3. Dc7

2. ... Kc3 3. Dh4. ... Kc6 2. De7, Kb6 3. Ta. ... Kb4 2. Dc8, Kb3 3. Da6 2. ... Ka4 3. Db7/Db8

264. . Lh5, e4 2. Kd6!, c4 3. Kd5 2. ... e3 3. Tf†. ... c4 2. Te2, e4 3. Td2

265. . Da6, d3 2. Sd2, Kd4 3. g3266. . Ta7, e5! 2. Le!, e4 3. f4267. . Sd4, T×d4 2. Tf2, T~ 3. T/L/S/P×T

. ... T×c3 2. Te, o.s.v.268. . Sf7, L×c6 2. Sg5†, K×f4 3. Le3†

. ... T×c6 2. Sg5†, K×f4 3. Lg. ... Se3 2. L×e3, T×d2 3. Dc5. ... Tc5 2. D×c5, ~ 3. Sg5†. … ~ 2. Sg5†, ~ 3. T×e4

269. . Ta!, Kb3 2. Ta4, K×a4 3. Kc2 2. ... K×c3 3. Ka2. ... K×c3 2. Ka2, Kc2/Kc4 3. Ka3 2. ... Kb4 3. Kb2/Tc


270. . Ld2, Kd4 2. Lc, Kd3 3. Tf. ... Kc2 2. Lf5† o.s.v.

27. . Sb8, S×f5 2. Lc6, Se3† 3. Kg 2. ... Sg3† 3. Kg2 2. ... S×d6 3. Sd8

272. . Db7, d3 2. Tc4, Le7 3. Dc8† 2. ... d5 3. Tc6†. ... Sf2 2. Db3†, d5 3. D×g3. ... cD 2. T×c, Le7 3. Te†. ... Th8 2. T×g7. ... d5 2. Tc6†. ... a5 2. Db3†, d5 3. Db5

273. . T×b3, c×b3 2. Sd4, K×d4 3. Lb† 2. ... Tc† 3. Lc6. ... Ld3 2. Se7, L×e4 3. Sg4†. ... Lh3 2. Se7, Lg4 3. Sc6†. ... e×f5 2. L×f5, Ld3 3. T×d3. … ~ 2. Sg4†, K×e4 3. Te3†

274. . Se6, Td4 2. Te5†, S×e5 3. Df4†. ... Th4 2. Sf, hS 3. D×c3. … ~ 2. S×g4 o.s.v.[ 1. Sd6 ]

275. . L×f4, g3 2. Lf3†, Kc4 3. Le3 2. ... Ke6 3. Dg7 2. ... Kc5, 3. Dc3†. ... Kc5 2. Le3†, Kd5 3. Df6. ... Ke6 2. L×g4†, Kd5 3. Dc3 2. ... Ke7 3. Lg5†. ... Ke4 2. Db4†, Kf5 3. Ld3†

De analoge Dronningematter paa b3, e4, e6 og f7 er i dette Problem smukt kombinerede.[ 1. Dc3 ]

276. . Sd6, L×e! 2. S×e4, T×e7! 3. Sd2†, Ke3 4. Sc4‡Springerens Rundgang til sit Undgangspunkt.

277. . La6, b×a6 2. Sf, S×f 3. Lb4 2. …, ~ 3. Sd3†. … ~ 2. Sd3†, Kd5 3. Lb7†/Lc4†

Se Bemærkning ved N:r 244 af C. Dahl.

39lösninger

278. . S×e5, K×d4 2. S×f3†, Ke4 3. Se5†. … f×g2 2. Sd3, K×d4 3. Df5

Ideen er beslægtet med Ideen i 276. Springeren gaar her samme Vej tilbage til sit Udgangspunkt.

279. . Sd2, e×d2 2. Sc4, d×c4 3. e4. … f2 2. Sec4 o.s.v.. … Kd6 2. Se4† o.s.v.

280. . Ld, f3 2. Ld2, c×d2 3. c428. . D×c4, S×e6 2. D×e4†, K×e4 3. Sd6†

. ... T×c4 2. Sd6†, Kg5 3. S8f7†. ... S×e3 2. T×f6†, K×f6 3. Dd4†

282. . Ld7, Lf7 2. S×f7, Tb8 3. e4† 2. ... K×c4 3. Lc6. ... Th5/T~ 2. Lb8, T×e5 3. Sb6† 2. ... Kc5 3. b4† 2. ... d3 3. e4†. ... Sf2 2. b3, ~ 3. Sc6

283. . e4, L×e4 2. Sg8, Kd5! 3. Dd7† o.s.v.284. . Tf3, S×f3 2. Sc6†, K×e4 3. Dd5†

2. ... S×c6 3. Dd5†. ... L×f3 2. Sc6†, K×e4 3. De8†. ... Sec2 2. Df6†, K×e4 3. Se6. ... Tg6 2. Sf5, K×e4! 3. Dd4†. ... S×g2/Tf7 2. Sc6†, K×e4 3. Dd4†. … ~ 2. Df6†

Et af Problemlitteraturens klassiske Mesterværker. Opgaven blev udgraveret paa Indersiden av Kapselen paa det Gulduhr, som overrak-tes Forfattaren ved Festen til Ære for ham 20 Februar 879 i Kjøben-havn Skakforening.

285. . Da8, T×a8 2. Kf2!, T×b6 3. Sf5 2. ... g3† 3. S×g3† 2. ... T×f7 3. Sg3† o.s.v.

Dybtliggende Indledningstræk. Sort Tc8 skal bort for ikke at hindre mat ved at slaa Bonden paa c4.


286. . L×d7, T×d7 2. d4†, c×d3 ep. 3. Dd4† 2. ... K×d6 3. Df4†. … Tf5 2. S×f5, L×f5 3. D×f5†. ... e×d2 2. Kc5, ~ 3. S×f7†/Dd4†. … Tf6 2. Lg3†, Tf4 3. De6†. ... Le4/Te7 2. d×e3, ~ 3. Lg3†/Df4†[ 1. ... Tf5 2. Kc5! ][ 1 ... Tf6 2. Lg3†, Tf4 3. D×f4‡! ]

287. . Df7, e×f6/Sg3/hD 2. Sd3†, Ke4! 3. Sg5†. ... T×b3 2. T×f5†, Ke4 3. Tc5. ... Ke4 2. T×f5, ~ 3. Tc5/Te5†. ... Ta5 2. T×f5†, Kd6 3. T×a5

288. . Tc6, d×c6 2. Sc4, f×g6/g4 3. Te4 2. ... Ke6 3. Te4† 2. ... g×f4 3. L×f5 2. ... ~ 3. T×f5†. ... d6 2. T×f5†, Ke6 3. Sg7† 2. ... Ke4 3. Sg3†. … ~ 2. L×g2†/Sf6†/T×f5†

289. . Sc5, K×c5 2. Dd6†, K×d6 3. Tc. ... Ke3 2. Dh3†, Kf4 3. Kf7

290. . Ld, e4 2. Sf3, e×f3 3. g4 2. ... Kh5 3. Sd4†

29. . Kd7!. ... L×b5† 2. D×b5, h2 3. Tf6, g×f6 4. De2 2. ... Kh2 3. Db8†, Kg 4. Dd6 2. ... Th2 3. Dd3, Kh 4. Df3. ... Kh2 2. Dd6†, Kg 3. Kc6, L×b5† 4. K×b5

292. . T×c4, d×c4 2. Ke7, S×c6† 3. Ke6, S×d4† 4. T×d4 3. ... Sd8† 4. Kf5 2. ... Sd5† 3. L×d5, Sg6†/Sc6† 4. Kd6 2. ... La3 3. D×c3†, Ld3 4. De† 2. ... Sd3/Sf3 3. Sf5†, 3. ... K×f4 4. D×g3†

293. . Sd, Ta 2. S×b2†. ... L×c2† 2. Db3†. ... c×d4 2. Db4†. ... Sa7~ 2. D(×)b5†. ... Sb7 2. D×c5†

4lösninger

294. . Df6, g×f6 2. T×e6†. ... L×e7 2. D×e6†. ... b×c2 2. De5†. ... T~ 2. D×f5†. ... D×d7 2. De5†. … ~ 2. S×c5†

295. . Dd8!, T×d8 2. Th4†. ... D×d8 2. S×f3†. ... L×f2 2. Df6†. … ~ 2. Dh4†

296. . Te4, Sc6 2. Ta8. ... Se6 2. Tc4. ... Sf5 2. Tg6. ... Sf3 2. Tg2

297. . Df3, Sd4/Sd8 2. Dd5. ... Sc5/Sc7 2. Dc6. ... Sg5 2. Df5. ... Sg7 2. Df7(. De5 strander paa Sg7)

298. . Dh2, b×a4 2. T×b8, a3 3. De2†. ... La7 2. c4†, Ld4 3. De2†

En særdeles lovende Opgave af den blinde Forfatter.299. . Ld7, L×g7 2. Se6†, L×f6 3. D×g4†

2. ... Tg5 3. S×g7†. ... T×g5 2. Le8, L×g7! 3. T×g7. ... L×g5 2. Lc6, ~ 3. D×g4†

300. . Le4, S×f3 2. Sb4†, c×b4 3. D×c4†. ... g×f3 2. Df7, S×e4! 3. D×c4†. ... D×f3 2. Db6†, a×b6 3. Lb7†. ... S×e4 2. Tf6†, S×f6†! 3. Db7†. ... D×f2 2. Sb4†, c×b4 3. D×a7†. ... Le6† 2. Dc8†, L×c8 3. Lb7†. … ~ 2. Tf6†, Le6† 3. Dc8†

30. . Tg2, Sd3 2. Df3†, Sf4† 3. K×d6†. ... S~ 2. L×d7†, T×d7 3. D×e4†. ... Le4† 2. K×d6†, Ld5! 3. L×d7†. ... L×e3 2. T×f2†, L×f2/Lf4 3. e4†. … ~ 2. D×f2†, D×f2/L×f2 3. e4†


302. . Dh8, Sc3 2. Db8†, Sb5 3. Le4. ... S×d2 2. Ld5†, Sc4 3. Dd4

303. . h8T, L×c6 2. a8, La4 3. Ta7 2. … L~ 3. T×L/L×L… Lb7 2. a8D o.s.v[ 1. … L×c6 2. a8, L×a8! ][ 1. Tc7 1. Tc6 ]

304. . La3, T×d7/L×f4 2. Sd2†, e×d2 3. L×c2. ... Ta8 2. Lf8, ~ 3. Db2. ... Ta6 2. Ld6, ~ 3. Db2. ... Ta5/Tc7 2. Lc5, ~ 3. Db2. ... Ta4/Tb7 2. Lb4, ~ 3. Db2

305. . Tb3, c×b3 2. Tdb6, b2 3. Lc6. ... c×d3 2. Kb4, K×d6 3. De5†

Et prægtigt Selvmatsproblem med fin Pointe.306. . Tc3, K×c3 2. De3†, K×b4† 3. Dd4†

2. ... Kb2 3. Dc†. ... a×b4 2. Df2†, g×f2 3. Tc2† 2. ... K×c3 3. Dd2†. ... g2 2. Df2†, K×c3 3. Dd2†

307. . Da3, c4 2. b4, c×b3 e.p. 3. Da5 2. ... c3 3. Db2

308. . Ld5, D×d5 2. Ta7. ... Db8 2. Ta8. ... Dc8/Dd7/D×e7 2. Le6†

309. . Le5, T×e5 2. S×d4. ... L×e5 2. S×d5. ... Lc3 2. L×c3 o.s.v.

30. . Lf4, g×f4 2. T×h5, ~ 3. T×h6 4. T×g6†. ... h2 2. S×g5†, Kh8 3. Sf7†, Kg8 4. T×h5. ... Th4 2. T×g5, h×g5 3. Se5†, Kh8 4. S×g6† 2. ... T×g4 3. T×g4 4. T×g6†

3. . Dg3, c3 2. Te3, c2 3. De, c×dT 4. Df 3. ... c×dL 4. Tf3 3. ... c×dS 4. Df2

En fornøjelig Behandling af det gamle Bondeforvandlingstema.32. . Le3, b×a6 2. Lg5, h×g5 3. Sg4, h6 4. Da

. ... b6/b5 2. Ld4, ~ 3. La, ~ 4. D×h7†

43lösninger

33. . Tc, Lf5 2. Sb3†, c×b3 3. D×c6†, K×c6 4. Kd4†. ... Lg4 2. De5, Le6 3. D×e6, d4† 4. T×d4 2. ... Lh3 3. g×h3, g2 4. Tg 2. ... L×f3 3. g×f3, g2 4. Tg. ... Lh3 2. g×h3, g2 3. Tg, d4† 4. T×d4 2. ... d4† 3. T×d4

Opgaven fremkom som Løserpræmieopgave i Tidsskrift for Skak. Det var udsat 5 Præmier, men kun 6 Løsere opnaade Præmie.

34. . La6!, b×a6/b6 2. Da2, a5 3. Se5†, Kh8 4. S×g6†. ... b5 2. S×g5†, Kh8 3. Sf7†, Kg8 4. Da2. ... b×c6 2. Lc4, c5 3. La2 4. D×g6†

35. . Lc3, T×d5 2. Ld7†, T×d7 3. Se7†, T×e7 4. Dg4†. ... Kf6 2. Td6†, Kf5 3. Se7† o.s.v.

36. . Tf3, f5 2. Dd4, a6 3. Le2, S×h3 4. Dh8 3. ... S~ 4. D×g†. ... a6 2. Da7, f5 3. Le2

37. . Le2, S×a7 2. Db4, S~ 3. Tc2†, K×c2 4. Db2† 2. ... d4 3. e×d4, S~ 4. Db2† 3. … T×b8 4. Db†. ... Sb6 2. D×b6, T×a7 3. Tc2†, K×c2 4. Db2†. ... Sd6 2. c×d6, T×a7 3. Tc2†, K×c2 4. Db2† 2. ... d4 3. e×d4, ~ 4. Db†. ... Se7 2. Sc8, S~/T~ 3. Tc2†, K×c2 4. Db2†. ... d4 2. e×d4, S×a7 3. Db4 2. … Sb6 3. D×b6 2. ... Sd6 3. c×d6 2. ... Se7 3. Sc8 2. … T×a7 [? ] 3. Tc2†

38. . De4, Sd4 2. Dd5, b5 3. De4, b4 4. Dd5, S~ 5. D×S. ... Sg7 2. Dg6, b5 3. Df7, b4 4. Dg6. ... Sg5/Sf8 2. Df5. ... Sd8 2. Dd5. ... Sc5/Sc7 2. Dc6, Se6 3. D×e6

39. . Le6, d×e6 2. d6, Ld7 3. Ta5†, La4† 4. Tb3, c×b3 5. Kc. ... d6 2. Ld7, L×d7 3. Ta5† o.s.v.

320. . g8T, ~ 2. Tb8, ~ 3. f8L, ~ 4. Th7, ~ 5. Lg†, K×b8 6. Ld6†, Ka8 7. Lh2


TILÆG. SLUTSPIL

. . Sc8, f3 2. Sd6, Ke3 3. Sc4†, Ke2 4. Sd6, f2 5. Se4. (Paa . ... Ke3 følger et lignende Spil.)

2. . Da8†, De8 2. Dd5, Dh5† 3. D×d, aD 4. Dg6 og vinder.2. ... Df7/Dg6 3. Dc5† og mat i fjerde Træk.3. [Sc4†], Sf4 4. Dc5† o.s.v

3. . L×e5, S×e5! 2. Dh7†, Sf7 3. D×f7†, K×f7 4. L×e6†, L×e6 5. Sc5†, S×c5 Pat.

5. ... K~ 6. S×b3, Sc3 7. Sc, K~ 8. S×a2 Remis4. ... D×e6 5. Sd8†, Kf6 6. S×e6, K×e6 7. K×a2 Remis2. ... Kf6/Kf8/Ke8 3. Dh4†/Dh8†/Dg8† o.s.v[ 2. ... Ke8? ‡3]

4. . Dh6, T×h6 2. Sc4, Dd5 3. Ld2†, D×d2 4. S×a5, Dd3 5. Sb3†, D×b3 Pat

. ... Td4 2. Sf5†, T×h6 3. S×d4, ~ 4. S(×)b3† 5. Ld2† 5. . Le8, Kg4 2. Ld7†, K~ 3. Lg4(†), K×g4! 4. Sc4, dD 5. Se3†, S×e3 Pat.

. ... Se3 2. Lh5†, Sg4† 3. L×g4†, K×g4 4. Sc4 o.s.v6. . Kc5, Kc 2. Ld3, bD! 3. L×b, K×b! 4. Th2!!, a3 5. K×d4, a2 6. Kc3,

aD† 7. Kb3 og vinder.6. ... aS 7. Tg2, c5! 8. Te2, c4 9. K×c4, Sc2! 0. Kc3, Sa3! . Kb3 og vin-der.5. ... c5† 6. Kc3, Ka! 7. Th†, Ka2 8. Kc2, c4 9. Th3, c3! 0. T×c3, Ka . T×a3‡. ... d3 2. T×b2†, Kc3 3. Ta2, d2! 4. Le2, Kb3 5. T×d2, a3 6. Lc4†. ... Kc3/Ke3 2. Ta3†, Kc2 3. Ld3† . ... a3 2. K×d4, Kc2 3. Kc5 (3. ... Kd2 f. E×. 4. Lg8) o.s.v.

7. . Lf3, K×f3! 2. Kf7, e2 3. g6, eD 4. g7 og sort kan ikke hindre Bonden i at blive Dronning

8 . Sd3, K×d3 2. c5, f4 3. c6, f3 4. c7, f2 5. c8D, Ke2 6. Dg4†, Ke 7. De4†, Kd2 8. Df3, Ke 9. De3†, Kf 0. Kg4 o.s.v

5. ... fD 6.Da6†. ... Kd4 2. c5, Kd5 3. Kh4, Kc6 4. Kg3, Kd5 5. Kf4, Ke6 6. Sb4, h5 7. Kg5 o.s.v.4. ... h5 5. Kf4, h4! 6. Ke5, h3 7. Kd4, h2 8. Sf2 o.s.v.

9 . Kc8, Lh2 2. Sb8, g4 3. Sa6, Lb8 4. S×b8, g3 5. Sc6, g2 6. Sd4!, Kd3 7. Sf3 og vinder.

[ ? 3. ... Kc2 4. Sc7, g3 5. b8D, g2 6. D×a7 = ]2. ... a5 3. Sa6, a4 4. Sc7, L×c7 5. K×c7, a3 6. b8D, a2 7. Dh8† o.s.v.

45lösninger

0 . Lh7, K×d5 2. Lf5, h2 3. Lc8, Kc6 4. Lg4, hD 5. Lf3†, D×f3 Pat.. ... Ke5 2. d6, h2 3. d7, hD 4. d8D Remis

. . Lf8, Nc3 2. Lg7, b4 3. L×h8, b3 4. L×f6, b2 5. h7, bD† 6. Kc8 . ... Ke4 2. Bg7, Kf5 3. L×h8, Kg6 4. h7, f5 5. Bc3, K×h7 6. Lb4 o.s.v.[ ? 4. ... K×h7! 5. B×f6, b4 ]

2 . c7†, D×c7 2. Le5, D×e5 3. Sc6†, Kc7 4. S×e5, L×e5 5. Kg 2. ... L×d4 3. L×c7†, K×c7 4. Ke2/Kg. ... K×c7 2. Se6† o.s.v.

FORTEGNELSE OVER

FORFATTERNE I SAMLINGEN

Albrectsen, C. . . . . . . . . . . , 57–58Arntz 59–60Broholm, J. A. . 244–247, 296, 30, 38Brummer, V. E. («B. i Verninge«) . . .

6–64Dahl, G.. . . . . . . . . 65–70, 248–250Giersing, J. . . . . . . . . . . . . . . 2, 7Hertzsprung, S. († 893) . 3, 72–77, 25Holst, V.. . . . . . . . . . . . . .4, 78–89Iversen, I.. . . . . 90–00, 252, 297, 3Jensen, Th. († 877) . . . . . . . . . 5–8Jensen, Robert . . . . . . . . .293, 298Jensen, W. . . . 9–9, 0–0, 253–255Jespersen, J. . . . . . . .20–30, –28,

256–260, 29, 294–295, 299–30, 32–34, 320

Jespersen, Otto . . . . . . . . . . . .29Jordan, A. L. . . . . . . . . . . . . . .30Kvolsgaard, C. M. C. . . . . . . . . . 35Larsen, L. . . . . . 3–32, 3–32, 26Larsen, P. A. . . . . . . 33–34, 33–43,

262–264, 302–305, 36, 39Larsen, R. P. .35, 44–46,265, 306, 37Larsen, S.. . . . . . . . . . . . 266, 307Lehmann, O. . . . . . . . . . . . . . 36Lose, N. C. C. . . 37, 47, 267, 308–309Löw, C. . . . . . . . . . . . . . . . . .48

Mathisen, H. Chr.. . . . . . . . 49–5Meisling, O. . . . . . . 38, 52–54, 268Meyer, Aage . . . . . . . . . . . . . . 55Mikkelsen, H. P.. . . . . . . . . . . .56Mortensen, E. . . . . . . . . . . .39, 57Munck, A. . . 40–44, 58–66, 269–27Möller, G.. . . . . . . . . . . . . 69–70Möller, J. . . . 45–47, 7–92, 272–275Möller, P. . . . . . . . . . . . . . . . . 93Müller, L. . . . . . . . . . . . . . 67–68Nielsen, Ch. . . . . . . . . . . . . . .94Nielsen, V. . . . . . . . 48–49, 95–2,

276–28, 292Pedersen, C. Chr. . . . . . . 50, 22–23Petersen, G. F. . . . . . 5, 24–26, 282Petersen, Jul. . . . . . . . . . . . . . 27Porst, J. F. . . . . . . . . . . . . .52, 28Poulsen, C.. . . . . . . . . . . . 29, 283Sommerfeldt, O. («Omega«) . . . . . .

53–54, 220–233Sörensen, S. A. . . . 234–235, 284–288Tidemand, E. . . . . . . . . . . . . 236Wiberg. J. A. († 892) . . . 237–239, 289Wiehe, Chr. («Chr. W.«) . . . . . . . . .

56, 240–243, 290Weiss, C. . . . . . . . . . . . . . . . . 55

47forfatterfortegnelse

TILLÆG. SLUTSPIL.

Giersing, J. og Möller, J. . . . . . . . . lIversen, I.. . . . . . . . . . . . . . . . . 2Jespersen, J. . . . . . . . . . . . . . 3–6

Larsen, P. A. . . . . . . . . . . . . . 7–0Lose, N. C. C. . . . . . . . . . . . . . .Meisling, O. . . . . . . . . . . . . . . 2

notes on the electronic edition - …(british chess magazine, 900). it is not known where lose...

Documents