forsvarsakademiet fakultet for strategi og militære...

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2004/05

Resources DIME Options

o s

Link Effects to

Nodes

Potential Effects

System of Systems

Analysis

Input

Define Focus Area

Wargame Red View

Blue View

Figur 1:

OTL i.GSynd

AP

Nodes/ Links

ONA-processen

. Bjarne Krause ikat MAHAN

RIL 2005

2nd / 3rd

rder effect

E-N-A-R

INFORMATIONSMANAGEMENT EBO - BK

Resumèet

Efter 9/11 reagerede især USA med en omfattende omstrukturering af forsvaret. Ordene ”Transformation”, ”Network Centric Warfare” og ”Effects Based Operations” (EBO) danner nu rammen for udvikling og for fremtiden. De nye udfordringer beskrives som ”at skabe Information Superiortiy for at lede med Decision Superiority”. EBO er et af top-3 begreberne i den aktuelle militære diskussion om nuværende og fremtidige operations-typer, men hvad er Effects Based Operations? Mange kritikere betegner EBO som ”gammel vin på nye flasker”, dvs. at tidligere operationer også fokuserede på effects-based resultater f.eks. i det gamle Rom: Drabet på Cæsar; i den amerikanske borgerkrig: Gettysburg og Reynolds død og i Anden Verdenskrig: Påvirkningen på den tyske industri. I alle tilfælde var formålet at virke effektivt og med udvalgte midler og ressourcer for at nå den ønskede effekt. EBO vil i 2020 integrere militære og ikke-militære områder. Dermed udvides mulighederne for at anvende midler og ressourcer ud fra en helhedsbetragtning i fremtidige operationer.

EBO are planned, executed, assessed, and adapted operations based on a holistic understanding of the operational environment in order to influence or change system behaviour or capabilities using the integrated application of selected instruments of power to achieve directed policy aims1.

Generelt kan EBO betragtes som en firedelt process omfattende Effects Based Planning (EBP), Effects Based Execution (EBE), Knowledge Based Development (KBD)2 og Effects Based Assessment (EBA). Specialets emne fokuseres på KBD og herunder Operational Net Assessment (ONA)3 delproces samt informationsindhent-ning og -management. Med udgangspunkt i tre forskellige synsvinkler - nemlig de generelle amerikanske koncepter, de aktuelle multinationale eksperimenter under USJFCOMs ledelse samt de aktuelle ONA-/ KBD-koncepter - beskrives, analy-seres og vurderes ONA/KBD og dermed informationsindhentning og -management i fremtidige operationer. Desuden præsenteres et eksperiment, der blev gennemført på VUT-II. Eksperimentet - TriNational Limited Objective Experiment 1 (TN LOE 1) - tog udgangspunkt såvel informationsindhentning som -management, ONA/KBD samt MN LOE 02 og udgør muligvis en brugbar metode til omsætning af konceptuelle ideer til praktiske øvelser. Specialets formål er at konstatere hvilke begrænsninger og udfordringer, der gennem de grundlæggende koncepter, ideer og erfaringer fra de gennemførte og planlagte multinationale eksperimenter kan være for integrationen af alle nationale og multinationale kilder indenfor et informationsindhentnings - og managementsystem. De udvalgte koncepter og delkoncepter danner samtidig de grundlæggende teorier for specialet. Specialets analyse baseres generelt på fire aspekter: Interoperabilitet, Information Sharing, informationsmanagement og tekniske forudsætninger. Med udgangspunkt i de tre nævnte synsvinkler og de fire aspekter konkluderes følgende resultater:

1 Jf. “The Effects-Based Operations Process - CONOPS”, Version 0.61, 04.11.2004, s. 103. 2 KBD og Operational Net Assessment ONA) bruges i specialet som synonym. 3 ONA fremstiller i ud af den amerikanske synsvinkel den samme delprocess indenfor EBO som KBD.

UKLASSIFICERET 2

INFORMATIONSMANAGEMENT EBO - BK - Interoperabilitet peger på fællesskab: Fælles sprog, gensidigt kendskab, forståelse

og begrebsverden. Med udgangspunkt i disse begreber vurderes det, at det er nødvendigt at skabe fællesskab gennem praktisk samarbejde, dvs. workshops, øvelser og eksperimenter, samt gennem det samme tekniske og teknologiske grundlag, dvs. kommunikationsudstyr og software. ONA/KBD og de hidtidige eksperimenter viser, at især ”Techniques, Tacticals og Procedures” (TTP) og det tekniske samt teknologiske grundlag øges henholdsvis opdateres.

- Information Sharing (IS): Mhp. den nuværende klassificeringspraksis og de mangfoldige informationer, der strømmer ind i den nævnte proces, defineres to afgørende områder for begrænsning af IS. Klassificering er samtidig et begreb, der er vitalt i den nuværende ETJ-verden. Især MN LOE 02 viser, at den nuværende klassificeringspraksis er ineffektiv og meget traditionel. Hvorvidt en opdatering, adoptering eller ændring af de gammeldags klassificeringsnormer vil være nød-vendig vil den fortsatte proces vise, men det er ganske klart, at klassificeringerne fortsat skal diskuteres. De mangfoldige informationer peger på et andet område: Informationoverflow og dermed på behovet for informationsmanagement.

- Informationsmanagement (IM): Gennem ONA/KBD-processen behandles alle in-

terne og eksterne informationer, men spørgsmålet er fortsat hvordan disse informationer bliver ”managed”. Mhp. SA/SU er ONA/KBD grundlaget for, i forbindelse med ”Collaborativ Information Environement” (CIE) og ”Common Relativ Operaional Picture” (CROP), at producere disse tilstande. I relation til CIE og CROP er ONA/KBD det processuelle grundlag for at producere SA og SU. Hverken de nuværende koncepter eller de indtil nu gennemførte eksperimenter viser, hvordan disse opgaver kan omsættes.

- I relation til interoperabilitet er de tekniske forudsætninger afgørende for at gen-

nemføre IS og IM. I de hidtidige koncepter - ONA/KBD - nævnes en støtteafdeling (= Knowledge Base eller Knowledge Management Section), der er ansvarlig for at oprette og vedligeholde kommunikations- og edb-forbindelser mellem alle SJFHQs deltagere, både internt og eksternt. Med udgangspunkt i de multinationale eksperimenter er der udledt flere konkrete krav. Især båndbredden og WAN-forbindelsen er en begrænsning mhp. de nødvendige og stabile real-time kommunikationsforbindelser til transmission af lyd, skrift og billede. Desuden bliver det nødvendigt at skabe et fælles og almindeligt tilgængeligt situationsbillede på alle arbejdspladser, dvs. SU og/eller SA. Her gælder også, at de definerede koncepter og gennemførte eksperimenter hidtil ikke har leveret et svar på, hvordan eller om det vil være muligt.

Dermed vurderes slutteligt, at ONA/KBD er en delproces af EBO. Men uden integration af og i andre koncepter og processer, f.eks. CIE og CROP, vil ONA/KBD-koncepter kun beskrive en informationsindhentningsproces uden kapacitet til at ”manage” informationer. Det samme viser de hidtidige multinationale eksperimenter og deres resultater. En altomfattende proces som EBO begrænses dermed grundet manglende muligheder for at sammenfatte, prioritere, analysere og vurdere de interne og eksterne informationer.

UKLASSIFICERET 3

INFORMATIONSMANAGEMENT EBO - BK Såvel de aktuelle koncepter som de tre første multinationale eksperimenter viser, at hverken EBO eller de tre delprocesser KBD, EBE og EBA er endeligt defineret eller øvet. ONA/KBD er den eksisterende mulighed for, på en eller anden måde. at ”manage” alle informationer, men udviklingspro-cessen er ikke afsluttet og dermed er det ikke muligt at vurdere, om eller hvordan ONA/KBD er eller vil være den afgørende informationsmanagementproces i EBO. På trods af de begrænsede muligheder for på nuværende tidspunkt at vurdere ONA/ KBD som den essentielle informationsmanagementproces indenfor EBO, ses ONA/ KBD at være et potentielt grundlag for at integrere alle interne og eksterne infor-mationer i sammenhæng med CIE og CROP. Desuden er to andre særlige delkoncepter, System-ofSystems-Analysis (SoSA) og Joint Interagency Coordination Group (JIACG). Det fremgår af den gennemførte analyse, at SoSA og JIACG begge er to fremragende instrumenter, der kan gennemføre relevante delprocesser inden for informationsmanagement og situationsanalyse.

UKLASSIFICERET 4


Indholdsfortegnelse Resumèet 2 Indholdsfortegnelse 5 Kapitel 1 9

1. Indledning 92. Emne 93. Diskussion og afgrænsning 103.1. EBO vs. Network Centric Warfare 103.2. EBOs-afgrænsning 113.2.1. Indholdsmæssig afgrænsning - den almindelige del 113.2.2. Indholdsmæssig afgrænsning - den specielle del 123.2.3. Niveaumæssig afgrænsning 133.2.4. Tidsmæssig afgrænsning 144. Problemformulering 145. Formål 146. Specialets rammer 156.1. Teori 156.2. Definitioner 156.3. Forudsætninger 166.4. Klassifikation 167. Litteratur 168. Analyse og struktur 168.1. De fire analyseaspekter 178.2. Struktur 17

Kapitel 2 USJFCOM, Transformation, EBO & ONA/KBD 19

1. Generelt 192. USJFCOM og transformation 192.1. Forudsætninger 192.2. Metodik og gennemførelse 202.2.1. ”Concept Development” 202.2.2. ”Prototype” 213. Joint Vision 2020 og afledte koncepter 213.1. Joint Operations Concept (JOpsC) 213.2. Supplerende koncepter 213.2.1. Standing Joint Forces Headquarter (SJFHQ) 223.2.1.1. “Cross-functional” 223.2.1.2. “Reach-back” 233.2.2. Joint Interagency Coordination Group (JIACG) 233.2.3. Collaborative Information Environment (CIE) 233.2.4. Information Sharing (IS) 233.2.5. Operational Net Assessment (ONA) 243.3. Informationsmanagement inden for EBO 243.4. Sammenfatning 25

Kapitel 3 Eksperimenter - nationale og multinationale 26

UKLASSIFICERET 5


1. Multinational Interoperability Council 262. Millenium Challenge 2002 (MC 02) 262.1. MC02 og EBO (ONA) 262.2. Delkonklusion 273. Multinationale eksperimenter 273.1. Multinational Limited Objective Experiment 01 283.2. Multinational Limited Objective Experiment 02 283.3. Multinational Experiment 3 (MNE 3) 293.4. Multinational Experiment 4 (MNE 4) 304. ONA/KBD-arbejdet i detaljer 324.1. MN LOE 02 324.2. MNE 3 324.3. MNE 4 325. Sammenfatning 335.1. Generelt 335.2. Informationsmanagement 335.2.1. Interoperabilitet 335.2.2. Information Sharing (IS) 335.2.3. Informationsmanagement (IM) 345.2.4. Tekniske forudsætninger 34

Kapitel 4 Operational Net Assessment vs. Knowledge Based

Development 35

1. ONA og deres relationer til andre koncepter 351.1. Generelt 351.2. Relationer mellem ONA og koncepter på højere niveau 351.3. ONA - relationer til CIE 361.4. ONA - relationer til Jonit Intelligence Surveillance og

Reconaissance (JISR) 36

2. ONA-processen 362.1. ONA-proces: Baseline ONA 383. Knowledge Base Development (KBD) 424. Udvikling af ONA til KBD 434.1. Efter MN LOE 2 434.2. Efter MNE 3 435. Sammenfatning 445.1. Generelt 445.2. ONA 445.3. System-of-Systems-Analysis 455.4. JIACG 455.5. ONA og KBD. 455.5.1. Interoperability 455.5.2. Information Sharing (IS) 455.5.3. Informationsmanagement (IM) 465.5.4. Tekniske forudsætninger 46

Kapitel 5 Konklusion 47

UKLASSIFICERET 6


1. Generelt. 472. De fire aspekter 472.1. Interoperabilitet 472.2. Information Sharing (IS) 482.3. Informationsmanagement (IM) 482.4. Tekniske forudsætninger 483. Afsluttende betragtninger omkring informationsmanagement -

ONA/KBD - i EBO 49

Kapitel 6 Perspektivering 50

1. KBDs og ONAs udvikling 501.1. System-of Systems-Analysis 501.2. JIACG 511.3. Efterretningstjeneste 511.4. Modelling & Simulation (M&S) 522. NATO - aktuelle udviklinger i ETJ-området 523. EBO-kultur i Danmark (Ekskurs: TN LOE 1) 52Ekskurs Tri National Limited Objective Experiment 1 533.1. Eksperimentets formål og rammer 533.1.1. TN LOE 1 533.1.2. Think Tank 533.2. Opgaver under eksperimentet 543.2.1. TN LOE 1 543.2.2. Think Tank 543.3. Gruppernes resultater 553.3.1. Gruppe A: Tidsplan TN LOE 2 i 2006 (Temauge EBO) 553.3.2. Gruppe B: HQ-struktur og integration af civile deltagere

indenfor HQ 57

3.3.3. Gruppe C: Personel EBO-udviklingsgruppe/White Cell 583.3.4. Gruppe D: ”Way ahead” fra 08. marts 2005 til 2010 594. Sammenfatning 60

Tillæg A Glossary 61Tillæg B Akronyms 66Tillæg C Bibliografi 68 Bilag 1 Specialets analysemodel 69Bilag 2 ENAR-relationer (eksempel) 70Bilag 3 SJFHQs organisation (eksempel) 71

Figuroversigt

UKLASSIFICERET 7

INFORMATIONSMANAGEMENT EBO - BK Figur 1 ONA-processen

1

Figur 2 EBO-processen og de fire delprocesser indenfor EBO

12

Figur 3 Two-Path-Way

20

Figur 4 Standing Joint Forces Headquarters

22

Figur 5 De fire multinationale eksperimenter

28

Figur 6 KBD situations-relaterede informationer

31

Figur 7 Alternative Baseline ONA-proces

37

Figur 8 System-of-Systems-Analysis

39

Figur 9 KBD - situationsrelaterede informationer

42

Figur 10 EBOs KBD-model

43

Figur 11 SoSAs interaktionsintensitet og –former

51

UKLASSIFICERET 8


Kapitel 1 1. Indledning. Efter 9/11 reagerede især USA med en omfattende omstrukturering af forsvaret. Ordene ”Transformation”, ”Network Centric Warfare” og ”Effects Based Operations” danner nu rammen for udvikling og for fremtiden. Men er disse ord kun floskler i et forsøg på at finde sikkerhed i en verden, som blev ramt af asymmetriske trusler, af terrorisme? De amerikanske soldater og civile på højeste niveau udvikler en masse nye koncepter, gennemfører meget forskellige eksperimenter og danner koalitioner og partnerskaber for at skabe de bedste, de hurtigste og8 formentlige de mest effektive rammer for den fremtidige krigsførelse. De nye udfordringer beskrives som at skabe Information Superiortiy for at lede med Decision Superiority i en ramme som opbygges på fire hovedegenskaber:

• Effects based4 • Networked force5 • Knowledge centric6, og • Coherently joint.7

Siden 2001 eksperimenteres, i United States Joint Forces Commands (USJFCOM) regi, omkring indførelsen af Transformation i den amerikanske verden. Hovedvægten ligger entydigt på Rapid Decisive Operations (RDO) med fokus på EBO i særlige rammer8. Imidlertid udvikles EBO til et af de mest vigtige koncepter for gennem-førelse af operationer i fremtiden9, hvilket er både USJFCOMs og Allied Command Transformations10 opfattelse, tydeliggjort gennem de multinationale eksperimenter, der er blevet gennemført i de sidste år. 2. Emne. EBO er et af top-3 begreberne11 i den aktuelle militære diskussion om nuværende og fremtidige operationstyper, men hvad er Effects Based Operations? Mange kritikere betegner EBO som ”gammel vin på nye flasker”, dvs. at tidligere operationer også fokuserede på effects-based egenskaber12. Desuden skabes der i hvert område, der arbejder med EBO, en særlig definition for EBO. For at undgå en uddybende diskussion om forskellige definitioner, defineres EBO i dette speciale som:

EBO are planned, executed, assessed and adapted operations based on a holistic understanding of the operational environment in order to influence or change system behaviour or capabilities using the integrated application of selected instruments of power to achieve directed policy aims13.

4 Jf. SoSA-håndbog, s. 6; effects based: hele operationen fokuserer på at opnå en særlig effekt. 5 Ibid.; networked-force: planlægning, beslutning og information skulle være fuldstændige netagtig for, at anvende al viden og synergieffekter. 6 Ibid.; knowledge centric: viden er afgørende for, at opnå Information og Decision Superiority, dermed skulle være integreret al samfundets viden indenfor fremtidige operationer. 7 Ibid.; coherently joint: jointness omfatter værnesfælles, men også integration af interagencies. 8 Jf. kapitel 3. 9 På stabkursets USA-rejse fremlagde både ACT og USJFCOM, at EBO danner udgangspunkt for fremtidige operationer. 10 Allied Command Transformation blev opbygget af den tidligere ACTLANT (Allied Command Atlantic). 11 “Top-3” = Transformation, NCW, EBO. 12 Jf. Dr. Guy Duczynski ”Effects Based Operations: A guide for practitioners” og Christopher Finn “Effects Based Warfare”. 13 Jf. “The Effects-Based Operations Process - CONOPS”, Version 0.61, 04.11.2004, s. 103.

UKLASSIFICERET 9


Dermed omfatter EBO alle processer, der beskriver planlægning, gennemførelse, informationsmanagement og vurdering (= assessment) af operationer. Udgangspunkt er en helhedsforståelse af systemet i missionsområdet og dermed en omfattende analyse af informationer mhp. det udvalgte område. Desuden fokuseres der ikke kun på militære midler og aktiviteter for at ødelægge modstanderen og hans system, men med et udgangspunkt i helhedsforståelsen omkring midler og muligheder søges der indflydelse på modstanderens system uden ”collateral damage14”. Definitionen fokuseres på en bred forståelse af EBO, men også på en bred forståelse af eget og det ”fjendtlige” system, dets egenskaber, evner og muligheder. 3. Diskussion og afgrænsning. EBO er med udgangspunkt i definitionen også det begreb, der beskriver kommende operationer og dermed samtidig konceptmæssige og teknologiske processer i det militære område. Men med den amerikanske transformationsproces startedes samtidig diskussionen om, hvorledes hele samfundet kunne blive integreret i fremtidige operationer, dvs. EBO. Ud af denne tankegang udvikler der sig særlige muligheder for at integrere samfundets kapaciteter gennem en etablering af en Joint Interagency Coordination Group15 på det højeste niveau og på et lavere niveau et samarbejde mellem sagsbehandlere i forskellige myndigheder og militære personel16. 3.1. EBO vs. Network Centric Warfare. Når EBO diskuteres, sker der hver gang en sammenblanding af Network Centric Warfare og EBO, både vedr. indhold og elementer. I indledningen nævnes de fire hovedegenskaber i den amerikanske transformationsproces, som også indeholder ”networked” og ”effects-based”. Dermed udgør hvert begreb en speciel tilgangsvinkel for at ændre eller adaptere operationssystemet. NCW baseres på hurtige og direkte kommunikationsforbindelser mellem våbenplatformer / -systemer og hovedkvarterer / respektive ledere. Formålet er, meget enkelt sagt, et hurtigt og præcist svar med militære midler mod dele af modstanderens systemer, f.eks. med specialstyrker eller ”laserguided” våbensystemer mod ledere eller infrastrukturmæssige knudepunkter. Selvfølgelig indeholder NCW yderligere ideer, formål, komponenter og især tekniske præmisser og egenskaber, som karakteriserer NCW-konceptet, men mhp. afgrænsningen af NCW og EBO udgør denne korte beskrivelse et særligt udgangspunkt. For det første er NCW og EBO koncepter, som baseres på den amerikanske tankegang om at effektivisere operationer. For det andet danner begreberne hastighed, præcision og effektivitet grundlaget for opbyggelsen af begge koncepter, og for det tredje er der ikke en stringent afgrænsning mellem NCW, EBO og de andre koncepter med udgangspunkt i den amerikanske Joint Vision 2020. Tværtimod er formålet, at alle koncepter overlapper hinanden og indbyrdes udveksler og integrerer vigtige udviklingskridt og særlige hovedpunkter. Dermed er NCW i sammenligning med EBO det første koncept, der blev udviklet og anvendt i tidligere og nuværende operationer. Samtidig danner erfaringerne fra og udviklingen af NCW grundlaget for udvikling af EBO og omvendt.

14 Jf. USJFCOM, ONA Concept Paper, Version 2.0, 03. maj 2004. 15 JIACG, nærmere jf. kapitel 2-4. 16 System-of Systems-Analysis (SoSA); nærmere jf. kapitel 2-4.

UKLASSIFICERET 10


3.2. EBOs-afgrænsning. I dette speciale afgrænses emnet på forskellige områder:

- Indholdsmæssig afgrænsning: den almindelige og den specielle del, - Niveaumæssig afgrænsning, og - Tidsmæssig afgrænsning.

3.2.1. Indholdsmæssig afgrænsning – den almindelige del. Principielt behandles emnet EBO i såvel USA, Storbritannien, NATO og flere andre organisationer og lande som specielt i en multinational gruppe (MIC17)18. Udgangspunkt for USA, NATO og de lande, der deltager i den multinationale gruppe, er entydigt de amerikanske ideer. Den amerikanske Joint Vision 2020 og det amerikanske Joint Operations Koncept (JOpsC) danner grundlaget for processer, ideer og formål i EBO-udviklingsprocessen. USJFCOM er den amerikanske transformations-tænketank og samtidig den amerikanske hovedkomponent i udviklingen af koncepter for fremtidige operationer på det nationale og især multinationale niveau. COM USJFCOM, Admiral Gianbastiani, er samtidig COM ACT i Norfolk og dermed ”styrmand” for både den amerikanske og NATOs transformationsproces. Dermed gennemføres to parallelle transformationsprocesser i Norfolk: US og NATO, som har principielt udgangspunkt i de samme ideer. Med udgangspunkt i NATO sker der også en anden udvikling og en integration af andre ideer og koncepter, især fra Storbritanniens side. Storbritannien har tidligere udviklet et eget nationalt EBO-koncept, men den britiske tilgang baseres hovedsagligt på19:

1. Effects-Based Planning (EBP), 2. Det taktiske niveau, og 3. Principielt kun på det militære område.

Det betyder for det første, at NATOs tilgang består af en blanding af forskellige synsvinkler på EBO. Dermed øges kompleksiteten og det bliver svært at redegøre, analysere og vurdere kernen af en EBO-proces klart og entydigt. For det andet indskrænker den britiske synsvinkel EBOs grundlæggende definition, der omfatter en bred forståelse og anvendelse. MIC-gruppens respektive MNJCD&E20-gruppen udgør en gruppe af seks vestligt orienterede og kulturelt rettede lande, der dermed baserer sig på en næsten fælles kultur samt forståelse og sammenlignelige systemer. Med Australien, det eneste ikke NATO-land, integreres der også viden og erfaringer fra en anden verden. I sammenligning med NATO udgør gruppen også en begrænset kreds af deltagere, hvor f.eks. koordination mellem seks parter synes at være mere enkelt end mellem 26 parter. På trods af en mulig ensretning repræsenterer gruppen en blanding af synsvinkler og meninger, f.eks. de forskellige positioner i USA og Storbritannien. Udgangspunktet for gruppens arbejde er på trods heraf den amerikanske tilgang via Joint Vision 2020 og JOpsC. Som resultat af den almindelige indholdsmæssige

17 Gruppen fremgår af den ”Multinational Interoperability Council” (MIC), der blev oprettet for, at synkronisere og harmonisere fremtidige multinationale operationer. MIC består på sigt af seks nationer - Australien, Canada, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og USA, der siden 2001 alle deltager i de forskellige multinationale eksperimenter. De seks nationer deltager, udvikler og gennemfører en række eksperimenter under USJFCOMs ledelse. 18 Jf. kapitel 3, „Multinational Joint Concept Development and Experimentation“. 19 Det britiske EBO-koncept dannede udgangspunkt af MNE 3. 20 MNJCD&E = Multinational Joint Concept Development and Experimentation; yderligere jf. kapitel 2-4.

UKLASSIFICERET 11

INFORMATIONSMANAGEMENT EBO - BK afgrænsning vil den multinationale tilgang med udgangspunkt i de amerikanske ideer være specialets grundlag. 3.2.2. Indholdsmæssig afgrænsning – den specielle del. For at gå nærmere ind på specialets emne, fokuseres der nu dybere på definitionen og dermed på de fire processer inden for EBO: planlægning, gennemførelse, informationsmanagement og vurdering. I relation til de multinationale eksperimenter defineres også fire special-emner, der er sammenlignelige med disse processer:

Knowledge BaseDevelopment

Effects-basedPlanning

Effects-basedExecution

Effects-basedAssessment

Effects-basedPlanning

Effects-basedExecution

time

Effects-basedAssessment

Figur 2: EBO-processen og de fire delprocesser indenfor EBO21

• Effects-based planning (EBP), • Knowledge Base Development (KBD), • Effects-based Execution (EBE), og • Effects-based Assessment (EBA)22.

I forbindelse med den almindelige afgrænsning anføres det, at EBP er britisk domineret. På trods af at USA forsøger at styre processen i en modsat retning, f.eks. uden fokusering på det taktiske niveau, bliver det svært at ændre processen så meget, at den britiske tankegang bliver undertrykt, desuden gennemføres EBP som hovedeksperiment i ”Multinational Experiment 3”23, dvs. koncepten og særlige processer er næsten fastlagt. EBE og EBA blev defineret helt om efter MNE 3 og indeholder i øjeblikket intet koncept, begrænsede erfaringer og heller ikke et særligt eksperiment. Med hensyn til integration af nye ideer og tanker udgør EBE og EBA definitivt et godt grundlag, men på grund af manglende erfaringer med gennemførelse og vurdering indenfor EBO vil det være vanskeligt at opbygge et speciale på de to emner. I sammenhæng med de tre nævnte emner omfatter KBD alle aktiviteter omkring informatonsmanagement24, f.eks. indhentning, klassificering og vurdering af data, informationer og viden. Uden at gå for meget i dybden, indeholder KBD også 21 Jf. “The Effects-Based Operations Process - CONOPS”, Version 0.61, 04.11.2004, s. 4. 22 Ibid. 23 Yderligere jf. kapitel 3. 24 Specielet vil vise, om KBD eller ONA virkeligt omfatter alle dele af informationsmanagement.

UKLASSIFICERET 12


integrationen af f.eks. efterretningsmæssige kilder, multinationale udveksling af informationer (Information Sharing) og samspillet af alle ”instruments of power” inden for en koalition. Desuden omfatter KBD hele EBO-processen fra begyndelsen til slutningen, dvs. den mest omfattende proces indenfor EBO. Med udgangspunkt i de gennemførte eksperimenter er der en stor relation mellem det nyligt udviklede begreb KBD og tidligere processer, f.eks. Operational Net Assessment (ONA)25, Intelligence, Surveillance og Reconnaissance eller System-of-Systems-Analysis (SoSA)26, som alle nu er en del af KBD. I relation til Information Sharing var ONA og SoSA også en del af MN LOE 01 og 02 samt MNE 327. Dermed omfatter KBD/ONA alle fire multinationale eksperimenter og indeholder dermed erfaringer fra begyndelsen af det multinationale samarbejde i 2001. Som forberedelse til MNE 4 arbejder en arbejdsgruppe under tysk koordination for, ud fra de eksisterende koncepter, at udvikle en koncept, der støtter de tre andre processer. KBD omfatter groft sagt alle processer vedr. data, informationer og viden fra forskellige kilder inden for et givent hovedkvarter. Sammen med militære informationer og oplysninger, danner data, viden og informationer fra andre nationale og multinationale kilder basen for KBD-processen. Dermed udgør KBD grundlaget for et fuldstændigt situationsbillede over et defineret område. Det betyder samtidig, at alle nationale og multinationale informationer vil være integreret i KBD. Hermed fokuseres KBD på management af data, informationer og viden, dvs. de samles, udskiftes, gemmes, analyseres, vurderes eller up-dates. Hvis man betragter data, informationer og viden i sammenhæng med operationer, opstår der i hvert fald spørgsmålet om, hvorvidt KBD er sammenlignelig med intelligence eller efterretningstjeneste. Med udgangspunkt i definitionen, omfatter KBD principielt alle ”instruments of power”, hvorfor der også skal kunne integreres klassificerede informationer. Hvorledes klassificerede informationer udgør et problem eller kræver særlige udvekslingsaftaler (MOUs) eller tekniske forudsætninger diskuteres senere. 3.2.3. Niveaumæssig afgrænsning. I forlængelse af den indholdsmæssige afgrænsning vil det være nødvendigt at diskutere niveauspørgsmålet, dvs. på hvilket niveau diskuteres der i specialet – strategisk, operativt eller taktisk. I forbindelse med diskussionen om den britiske tilgang nævnes, at begrænsningen på det taktiske niveau undertrykkes, hvorfor kun diskussionen om de to andre niveauer inddrages. Derfor er det nødvendigt yderligere at inddrage NCW og især sammenhængen mellem NCW og de forskellige niveauer. I denne sammenhæng fremføres det konsekvent, at NCW lægger fokus på to niveauer, nemlig dels på ledelses- eller føringsniveauet, der beslutter på sigt hvordan operationer gennemføres, og dels på gennemførelsesniveauet, der udfører de befalede operationer. Men hvilket niveau fokuseres NCW på – taktisk og strategisk, eller taktisk og operativt? Uden at gå for meget i dybden, er EBOs udvikling i relation til NCW formentlig et svar på niveauspørgsmålet. EBO udvikles specielt i forbindelse med etablering af specielle hovedkvarterer, der muligvis er det operative niveau eller i det mindste et bindeled mellem ledelses- og gennemførelsesniveau. Men med hensyn til den aktuelle status af EBO-processen28 og den valgte definition af EBO, er det meget vanskeligt at fokusere på et, to eller tre niveauer.

25 Jf. kapitel 2-4. 26 Jf. kapitel 2-4. 27 Jf. kapitel 3. 28 Jf. kapitel 3.

UKLASSIFICERET 13


Derfor vil der ikke være nogen niveaumæssig afgrænsning i specialet. 3.2.4. Tidsmæssig afgrænsning. Grundlaget for transformationsprocessen blev skrevet i 1996 med dokumentet ”Joint Vision 2010”. I 2000 blev dokumentet skrevet om til ”Joint Vision 2020”. I 1999 blev USJFCOM opbygget som transformationshovedkvarter, og i sammenhæng med 9/11 og det grundlæggende dokument ”Unified Command Plan 2002” (UCP 02) fik den amerikanske transformationsproces en ny retning: ”Global War on Terrorism” (GWOT). Allerede i 2001 startede det første multinationale samarbejde med udgangspunkt i MIC-gruppen: MN LOE 0129. Dette deleksperiment er et af fire eksperimenter, der fokuserer på RDO med hovedvægt på EBO. Det afsluttende eksperiment, MNE 4, gennemføres i 2006. I sammenhæng med de tidligere diskussioner afgrænses specialet af såvel transformationsprocessens startpunkt i 1999 som starten af de multinationale eksperimenter start i 2001. Specialets perspektivering fokuseres på kort sigt af afslutningen af MNE 4 og på lang sigt af Joint Vision 2020. Specialet fokuseres følgelig på og afgrænses mhp.

1. Det brede EBO-begreb (jf. emne), 2. Den amerikanske proces, især USJFCOM, 3. Med specielt fokus på de multinationale eksperimenter, 4. Uden niveaumæssig afgrænsning, og 5. Med hovedvægt på KBD/ONA.

4. Problemformulering. Med udgangspunkt i de ovenstående diskussioner kan følgende problemformulering opstilles:

EBO - informationsindhentning og -management gennem ONA/KBD Med udgangspunkt i de amerikanske koncepter, de aktuelle multinationale eksperimenter under USJFCOMs ledelse og Operational Net Assessment /

Knowledge Based Developement-konceptet beskrives, analyseres og vurderes ONA/KBD og dermed informationsindhentning og -management

i fremtidige operationer (EBO).

5. Formål. Formålet med specialet fremgår implicit af problemformuleringen i ovenstående punkt. Specialet er en analyse af muligheder og begrænsninger for at arbejde med informationer i fremtidige operationer. Formålet er at konstatere hvilke begræns-ninger og udfordringer, der gennem de grundlæggende koncepter, ideer og erfaringer fra de gennemførte og planlagte multinationale eksperimenter opstår for at integrere alle nationale og multinationale kilder indenfor et informationsindhentnings - og managementsystem. Dette udelukker dog ikke muligheden for at komme med forslag til, hvorledes koncepten kan gøres bedre eller forandres såfremt der findes belæg for dette.

29 MN LOE 01 = Multinational Limited Objective Experiment 01“, jf. kapitel 3.

UKLASSIFICERET 14


6. Specialets rammer. Specialets fremstilling vil falde i tre dele:

1. Grundlæggende amerikanske rammer for EBO og informationsindhentning og -management samt ONA/KBD,

2. De multinationale eksperimenter og deres anvendelse mhp. informationsindhentning og -management samt ONA/KBD, og

3. ONA/KBD-koncepten, dens kendetegn og rammer for den fremtidige informationsindhentning og -management.

På basis af den amerikanske Joint Vision 2020 og i forbindelse med og forlængelse af de multinationale eksperimenter samt den multinationale ONA/KBD-proces, diskuteres en informationsindhentnings- og -managementmodel, der viser såvel integrationen af forskellige systemer og sub-systemer som krav og forudsætninger for at støtte fremtidige operationer. Med hensyn til ONA/KBD-processen belyses og diskuteres yderligere hvorledes tidligere nævnte ideer i forbindelse med et multinationalt eksperiment omsættes i praksis. Desuden præsenteres i kapitel 6 ”Perspektivering” et eksperiment, der blev gennemført på VUT-II. Eksperimentet - Tri National Limited Objective Experiment 1 (TN LOE 1) - tog udgangspunkt i både informationsindhentning og -management og ONA/KBD samt MN LOE 02 og udgør muligvis en brugbar metode for at omsætte konceptuelle ideer i praktiske øvelser. 6.1. Teori. Da specialets emne fokuseres på muligheder for at gennemføre informationsindhentning og -management i fremtidige operationer, skal det teoretiske grundlag findes i form af koncepter og delkoncepter30:

I kapitel 2 tages udgangspunkt i de generelle koncepter, f.eks. Joint Vision 2020, Joint Operations Concept, De multinationale eksperimenter danner grundlaget for kapitel 3, og ONA-konceptet henholdsvis KBD-konceptet udgør diskussionsbasen i kapitel 4.

Da der i alle kapitler tages udgangspunkt i forskellige forudsætninger, er det muligt at en gentagelse af tidligere nævnte forhold eller antagelser vil forekomme. 6.2. Definitioner31. Informationsmanagement Informationsmanagement beskriver og omfatter alle handlinger, som anvendes i arbejdet med informationer, f.eks. indhentning, samling, vurdering, analyse, styring eller sortering. Ordet ”manage” bruges - på trods af, at det ikke er et ”ordentligt” dansk - ord som paraplyudtryk for at beskrive de nævnte handlinger. Desuden nævnes informationsmanagement også i sammenligning med de to begreber ONA og KBD.

30 Jf. kapitel 2-4. 31 Yderligere definitioner eller forkortelser jf. glossary.

UKLASSIFICERET 15


Information Unprocessed data of every description which may be used in the production of intelligence (AAP-6). Intelligence The product resulting from the processing of information concerning foreign nations, hostile or potentially hostile forces or elements, or areas of actual or potential operations. The term is also applied to the activity which results in the product and to the organisations engaged in such activity. (MC 422) 6.3. Forudsætninger. Selv om specialets emne peger på mange tekniske og ebd-mæssige facetter og faktorer, afgrænses der yderligere at undgå disse områder. Begrundelsen ligger først og fremmest i det sparsomme grundlag for at starte en diskussion om software eller hardware mhp. Information Sharing på det multinationale niveau. Desuden indeholder en diskussion om tekniske og ebd-mæssige emner også en mere eller mindre teknisk tilgang. Fordi specialet fokuseres på ideer og koncepter, begrænsninger og muligheder for informationsmanagement indenfor EBO, nævnes enkelte tekniske forudsætninger, men der vil ikke ske en teknisk fordybelse. I forlængelse af data og informationer er der også viden og forståelse, som er en del af informationsmanagement. For at undgå en diskussion om disse forskellige tilstande af information, forudsættes at ordet information indebærer alle disse aspekter og tilstande. Fordi forfatteren arbejdede som projektleder for at opbygge og udvikle den tyske SoSA-håndbog32, optræder der nogle fremstilling uden særlige henvisninger. Begrænsninger som omfang, opstilling, vægtning m.v. fremgår af ”VEJSAM”. 6.4. Klassifikation. Specialet er i sin helhed uklassificeret. 7. Litteratur. Fordi specialets emne er fokuseret på et særligt område, findes der mhp. det definerede amerikanske og multinationale grundlag principielt meget begrænset litteratur. Derfor baseres specialet på afsluttede eksperimenter, udviklende koncepter og en særlig håndbog: den tyske ”System-of Systems-Analysis”-håndbog. 8. Analyse og struktur. Specialet er kapitelinddelt og der anvendes deskriptiv analyse. Inden for hvert kapitel præsenteres et særligt emne, hvilket giver kapitelopdelingen. Desuden indeholder hvert kapitel en vurdering og nogle sammenfatninger i relation til specialets emne.

32 Bemærkning: SoSA-håndbogen er en særlig tillæg på specialets CD.

UKLASSIFICERET 16


8.1. De fire analyseaspekter. Delkonklusioner og konklusioner vurderes efter fire kriterier33:

1. Interoperabilitet34, 2. Information Sharing, 3. Informationsmanagement35, og 4. Tekniske forudsætninger.

De fire kriterier udvælges, fordi disse aspekter danner rammerne for at anvende KBD/ONA. Interoperabilitet I samarbejdet mellem forskellige systemer eller lande er interoperabilitet grundlaget for at samvirke. Interoperabilitet omfatter en fælles forståelse om tingene samt de samme tekniske og kommunikationsmæssige udstyr. Information Sharing (IS) Informationer er udgangspunkt i dette speciale og mhp. udveksling af informationer mellem forskellige parter er Information Sharing den proces, der danner basen for udvekslingen. Samtidig er interoperabilitet grundlaget for Information Sharing og gennemførelsen af IS. Informationsmanagement (IM) Informationsmanagement omfatter alle handlinger og aktiviteter, som gennemføres for at indhente, samle, sortere, analysere, vurdere eller styre informationer. Tekniske forudsætninger (TF) Tekniske forudsætninger omfatter almindelige rammer, muligheder og begrænsninger, der vil være et resultat af KBD/ONA. TF er afhængige af de fire tidligere nævnte aspekter og skaber grundlaget for at gennemføre informationsmanagement og dermed for at kommunikere. 8.2. Struktur. I kapitel 1 gennemføres en diskussion af de forhold, der har været udgangspunkt for specialet, efterfulgt af en diskussion af dette speciales problemstilling og det teoretiske grundlag mundende ud i en problemformulering. Efterfølgende beskrives de valgte metoder til brug for specialets analytiske del. I kapitel 2 præsenteres det amerikanske udgangspunkt, dvs. Joint Vision 2020 og dens supplerende koncepter. Desuden præsenteres specielle forudsætninger, der danner grundlaget for den yderligere udvikling af informationsmanagement, f.eks. Standing Joint Forces Headquarters og Joint Interagency Coordination Group. Supplerende henvises der til særlige begreber og systemer, som integreres i EBO og informationsmanagement, f.eks. DIME, ONA, SoSA og PMESII. Efterfølgende

33 Eksklusiv kapitel 2. 34 Def.: Interoperability: 1. The ability of systems, units or forces to provide services to and accept services from other systems, unit, or forces and to use the services so exchanged to enable them to operate effectively together. 2. The condition achieved among communications-electronics systems or items of communications-electronics equipment when information or services can be exchanged directly and satisfactorily between them and/or their users. The degree of interoperability should be defined when referring to specific cases; SoSA-håndbog, Glossary. 35 Informationsmanagement omfatter alle aspekter, der findes under pkt. 6.2. Definitioner.

UKLASSIFICERET 17

INFORMATIONSMANAGEMENT EBO - BK analyseres og vurderes muligheder og begrænsninger for EBO og kravene til informationsmanagement i fremtidige operationer. I kapitel 3 præsenteres de multinationale eksperimenter, der under USJFCOMs ledelse er gennemført siden 2001. I forlængelse af disse eksperimenter, der fokuserer entydigt på EBO og herunder specielt på informationsmanagement og ONA/KBD, analyseres og vurderes rammerne og forventninger af informationsmanagement samt ONA/KBD. I kapitel 4 analyseres udviklingsprocessen og projektgruppens fremgang med fokus på ”Knowledge Base Developement”. Med udgangspunkt i de generelle muligheder og begrænsninger (kapitel 2) og de specielle krav (kapitel 3), analyseres grundlaget for yderligere udvikling mhp. andre parallelle processer på det multinationale niveau. I kapitel 5 sammenfattes alle facetter af informationsmanagement samt ONA/KBD i fremtidige EBO, således at der vurderes chancer og risici for de nuværende ideer og deres realisering. I kapitel 6 perspektiveres afslutningsvis specialets resultater mhp. det fremtidige potentiale for at anvende informationsindhentning/-management samt ONA/KBD i operationer. I kapitel 6 integreres også en præsentation af et eksperiment, der blev gennemført på VUT-II. Eksperimentet viser, hvordan erfaringer og resultater af de multinationale eksperimenter kunne anvendes under en uddannelsessituation. Principielt danner kapitel 2-4 grundlaget for at diskutere specialets emne. Grundet den nye begrebsverden og den særlige udvikling inden for den løbende proces, vil andelen af redegørelse i kapitel 2 og 3 være relativ stor. I sagens natur vil redegørelse kunne antage et mindre omfang så snart begreberne og principperne bag EBO er blevet alment kendte.

UKLASSIFICERET 18


Kapitel 2 USJFCOM, Transformation, EBO & ONA/KBD

1. Generelt. Kapitel 2 danner fundamentet både til de følgende kapitler og til de efterfølgende diskussioner om specialets emne. Hovedvægten i kapitel 2 er den amerikanske synsvinkel i forhold til dels EBO, dels informationsmanagement og ONA/KBD som en integreret del af EBO. Formålet er at beskrive og skabe en forståelse af de væsentligste facetter af EBO og informationsmanagement samt ONA/KBD. 2. USJFCOM og transformation. 2.1. Forudsætninger. Siden 2001 har USJFCOM virket som motor for den amerikanske transformationsproces i relation til joint og multinationalt samarbejde mhp. at udvikle, eksperimentere og gennemføre EBO. Grundlaget for USJFCOMs arbejde udgøres af politiske og militære krav og hensyn36:

- Reducerede omkostninger men øget effektivitet, - Global, fleksibel og omsættelig til forskellige operationsformer, - Kortere og hurtigere planlægnings- og gennemførelsescykler pga. bedre

systemer og mindre bureaukrati, - Teknik (hardware og software) af højeste kvalitet og standard med fokus på

brugerens behov, - Sikre ”Full Spectrum Dominance37”, - Støtte nye ideer, der skal kunne afprøves, - Værnesfælles styrker, - Innovative og permanente udviklingsprocesser for at sikre og bibeholde

processen. Udgangspunkt for processen er - ud over - Joint Vision 2020, ”Unified Command Plan 2002” (UCP 02), ”Global War on Terrorism” (GWoT) og ”The Quadrennial Defence Review 2001”. Principielt baseres transformationsprocessen på fire søjler:

- Effects based, - Knowledge centric, - Networked force, og - Coherently joint38.

Formålet med processen er at skabe forudsætninger for globalt at gennemføre EBO med udgangspunkt i Information Superiority og Decision Superiority Rapid Decisive Operations (RDO)39.

36 Jf. SoSA-håndbog, s. 4. 37 Definition jf. glossary. 38 Jf. kapitel 1. 39 Rapid Decisive Operations = “Rapid Decisive Operations is (...) a concept to achieve rapid victory by attacking the coherence of an enemies ability to fight. It is synchronous application of the full range of our national capabilities in timely and direct effects-based operations. It employs our asymmetric advantages in the knowledge, precision and mobility of the joint force against his critical functions to create maximum shock…defeating his ability and will to

UKLASSIFICERET 19


2.2. Metodik og gennemførelse. Med henblik på beskrivelse af transformationsprocessens metodik og gennemførelse introduceres USAs ”Two-Path-Way”. Den grundlæggende ide er en udviklingsproces, der består af principielt to forskellige retninger, nemlig ”Concept Development” og ”Prototyping”.

Figur 3: Two-Path-Way40

2.2.1. ”Concept Development”. Denne retning er en proces med en tankegang ”outside the box”, altså ud over vanetænkningen. Som opfølgning på de nye ideer gennemføres seminarer, workshops eller analytiske studier, som opbygger en fælles forståelse og gennemtænkning af sammenhænge og effekter, forudsætninger og sammenspil med andre ideer eller udviklede koncepter. Gennem ”Mini Experiments41”, ”Limited Experiments42” og ”Major Experiments43” integreres flere deltagere og dermed yderligere erfaringer, viden og ideer. Undervejs opdateres eksterne og interne erfaringer, fejl og udviklingsideer noteres og endelig defineres det første koncept (Vision 0.5) i form af en ”White Paper” version44.

fight”, SoSA-håndbog, s. 7. 40 Jf. O Thieles præsentation, den 15. marts 2005, slide 46. 41 Mini Experiments = deleksperimenter, der eksperimenteres kun meget begrænsede områder henholdsvis elementer af store processer. 42 Limited Experiments = jf. MN LOE 01 og 02. 43 Major Experiments = jf. MNE 3 og 4. 44 Den aktuelle EBO-CONOPS f.eks. er Version 0.61.

NNoovv 0011 CCoollllaabboorraattiioonn

PPllaannnniinngg MMeetthhooddoollooggyy

FFeebb 0033 KKnnoowwlleeddggee IInnffoorrmmaattiioonn

SShhaarriinngg

FFeebb 0044 EEffffeeccttss BBaasseedd

PPllaannnniinngg

FFeebb//MMaarr 0066 EEffffeeccttss BBaasseedd

OOppeerraattiioonnss

FY 05 FY 04 FY 03 FY 02

Joint Prototype Path

Joint Concept Development Path

MNN LLOOEE 22M MMNN LLOOEE 11 MMNNEE 44 MMNNEE 33 MMNN LLOOEE 22

FY 02 FY 03 FY 04 FY 05

UKLASSIFICERET 20


2.2.2. ”Prototype”. ”Prototype”-retningen omfatter udviklingen ”inside the box”. Med udgangspunkt i aktuelle udviklingstendenser defineres prototyper, tilpasning til eller justering af eksisterende modeller gennemføres og en afprøvning på udviklede eller adapterede typer gennemføres. Begge retninger eller processer gennemføres konstant, simultant og iterativt i form af en evolutionær udviklingsproces. Processen omfatter al udvikling, der gennemføres som en del af transformationen, dvs. DOTMLPF45. Derfor eksisterer der også en tydelig relation mellem begge retninger, hvor f.eks. udgangspunktet i seminarer fører til eksperimenter på hvert stadie af udviklingen og danner grundlaget for ”prototyping” 3. Joint Vision 2020 og afledte koncepter. ”Joint Vision 2020” indeholder ideer og tanker for de amerikanske militærstyrkers anvendelse i fremtiden samt koncepter, der peger på en udvikling af ”Jointness”, bedre effektivitet og opnåelse af synergieffekter. 3.1. Joint Operations Concept (JOpsC). Med udgangspunkt i nævnte koncepter, især Joint Vision 2020, udviklede USJFCOM i samarbejde med andre institutioner og myndigheder i USA fælles koncepter. ”Joint Operations Concept”46 (tidligere ”Joint Capstone Concept”) danner fundamentet for alle andre mere specielle koncepter. Principielt er der tre forskellige konceptkategorier: ”Joint Operating Concepts”47 (f.eks. “Stability Operations” og “Homeland Security”), ”Joint Functional Concepts48” (f.eks. “Joint Command and Control”, “Protection” og ”Enabling Concepts”49 (f.eks. “Effects based Operations” og “Information Operations”). Dermed defineres hovedkoncepter og supplerende koncepter på tre forskellige niveauer, som danner grundlaget for at transformere systemet. Fokus i alle koncepter er igen de fire søjler, der beskriver transformationsprocessens kerne. Men yderligere fokuseres der på en proces, som for det første ”transformerer” alle sektorer af det militære establishment (dvs. DOTMLPF) og som for det andet sammenkæder sektorerne på samme måde som RDO skal fungere. Dermed opbygges et koncept-network, der forandres hver gang processen eller et delkoncept forandres. Alle koncepter virker med eller mod hinanden og udvikles i takt med hvert skridt ind i fremtiden; dvs. hvis et ”enabling-koncept” f.eks. ”Information Operations” opdateres pga. nye erfaringer eller eksperimenter, så influerer det på ”Joint Operating Concept”, f.eks. ”Homeland Security”, og også på Joint Command Control. 3.2. Supplerende koncepter. Med fokus på EBO som ”Enabling Concept” er det nødvendigt at gå dybere ind i sammenhængen mellem EBO og andre Enabling Concepts, der influerer på og i sammenhæng udgør EBO. Principielt integreres - med udgangspunkt i EBO - en masse koncepter, der yderligere udvikles i næsten alle andre delprocesser, f.eks. i

45 DOTMLPF = Doctrine, Organization, Training, Materiel, Leadership, Personnel and Facilities 46 Def. jf. Gloassary. 47 Ibid. 48 Ibid. 49 Ibid.

UKLASSIFICERET 21

INFORMATIONSMANAGEMENT EBO - BK relation til logistik. Jf. specialets emne præsenteres efterfølgende koncepterne Standing Joint Forces Headquarters (SJFHQ), Joint Interagency Coordination Group (JIACG) og Collaborative Information Environement (CIE) samt grundideer og dele af Operational Net Assessment (ONA eller Knowledge Base Developement (KBD)) i relation til informationsmanagement. 3.2.1. Standing Joint Forces Headquarter (SJFHQ)50. SJFHQ er et hovedkvarter, der som et permanent og joint command-and-control element integreres i RCCs51 struktur og anvendes til at lede fremtidige operationer. Med udgangspunkt i de amerikanske ideer, afsætter SJFHQ et mindre ”footprint” i missionsområdet, men er stadigvæk et full-operational HQ med omfattende forbindelser til og kapaciteter i hjemlandet (= reach-back).

Figur 4: Standing Joint Forces Headquarters52

HQ er opbygget med en ”Command Group” og fire ”cross-functional-teams”: Plans, operations, Information Superiority og Knowledge Managment, der hver især er sammensat af eksperter fra hvert fag53. Desuden kobles yderligere elementer til, f.eks. legal advisor (LEGAD) og political advisor (POLAD), for at integrere alle kapaciteter, der er nødvendige for at definere, analysere og vurdere situationen og dermed operationen. Nøgleordet er entydigt ”cross-functional” og ”reach-back”. 3.2.1.1. ”Cross-functional“. Med udgangspunkt i Napoleons stabsstruktur struktureres HQ almindeligvis ud fra fagområdet, dvs. J1-J954. ”Cross-functional” omfatter principielt de fire hovedelementer (Plans, Operations, Knowledge Management og Infomation Superiority), der samarbejder og opererer i ”Cells55”, ”Centers56” og ”Boards57”, 50 Jf. SJFHQ Concept Primer, oktober 2003. 51 RCC = Regional Combatant Command, f.eks. USCENTCOM 52 Jf. USJFCOM, JCD&E; SJFHQ Concept Primer, oktober 2003, s.3. 53 Jf. bilag 3. 54 J1-J9 = Joint afdelinger indenfor et hovedkvarter, jf. Glossary. 55 Jf. USJFCOM, Multinational Experiment 3 – Experiment Proceedings Report, marts 2004, s. 13; Cells = Non-standing functionally oriented organizations that meet on a regular basis to provide input to boards and centers. 56 Ibid., Centers = Standing organizations that meet and conduct major planning or operations business with the Commander SJFHQ on a regular basis. 57 Ibid., Boards = Non-standing organizations with designated members that meet as required.

UKLASSIFICERET 22


således at forstå, at hvert problem samles og behandles i særlige grupper, f.eks. Effects Targeting Board58. Dermed sikres en integration af de eksperter, der er nødvendige for at løse opgaven. 3.2.1.2. ”Reach-back”. SJFHQ udgøres kun af nøglepersonel (mindre footprint). Men mhp. behandling af specielle spørgsmål eller operationer, kobles andre afdelinger eller specielle eksperter i hjemlandet til: reach-back. Baggrunden med tilslutningen er at man reducere HQ-personale mest muligt og koble eksterne vidensindehaver til59. 3.2.2. Joint Interagency Coordination Group (JIACG). I sammenhæng med “reach-back” funktionen og dermed det begrænsede antal medarbejdere i et SJFHQ samt mhp. integration af yderligere informationer og viden, defineres en gruppe, JIACG, der samarbejder med SJFHQ i fremtidige operationer. JIACG-ideen blev søsat fra det politiske niveau mhp. at skabe uhindret samarbejde mellem såvel enkeltpersoner som statslige eller ikke-statslige institutioner. Ideen omfatter også forbindelser på forskellige niveauer, f.eks. Centers eller Cells, men er i substansen et koordinationselement, som støtter især Command Group. Medlemmerne og forbindelserne omfatter såvel militære elementer som civile myndigheder, universiteter eller virksomheder, f.eks. udenrigs-, økonomi- eller miljøministeriet, særlige professorer, Siemens eller Mærsk60, således at alle aspekter af ”Diplomatic”, ”Information”, ”Military” og ”Economy” (DIME) integreres. 3.2.3. Collaborative Information Environment (CIE)61 CIE er en virtuel sammenfatning, der integrerer informationer, organisationer, systemer, infrastruktur og processer målrettet mod opbygning og udveksling af informationer for at planlægge, gennemføre og evaluere fremtidige joint og combined operationer. Formålet er at skabe Information og Decision Superiority62 mhp. at operere hurtigere og mere effektivt end modstanderen er i stand til. CIE omfatter derfor alle komponenter og deltagere i fremtidige operationer. Grundlaget er forskellige modstandsdygtige, kompatible netværker, ubegrænsede computerkapa-citeter, automatiserede støttesystemer og adaptive softwareprodukter. Hensigten med CIE er derfor at definere et fælles situationsbillede – Common Relevant Operational Picture63 (CROP) – permanent opdateret og tilgængeligt for alle deltagere på alle niveauer. 3.2.4. Information Sharing (IS)64. IS er også et “Enabling Concept” og omfatter regler, forudsætninger og muligheder at for at udveksle informationer. Med udgangspunkt i en helhedsforståelse af transformationsprocessen udgør information på det individuelle, nationale eller internationale niveau en udgangspunkt til at samvirke. Informationsdeling er entydigt

58 Jf. glossary. 59 Et eksempel er SoSA-cellen, som arbejder i et særligt omfang med reach-back personale. 60 Yderligere betragtninger diskuteres i kapitel 3 og 4. 61 Jf. USJFCOM, JCD&E; CIE Concept Primer, oktober 2003. 62 Jf. glossary. 63 Ibid.64 Jf. JOpsC; se kapitel 3, især MN LOE 2.

UKLASSIFICERET 23


nøglen til at få informations- og beslutningsoverlegenhed. Formålet kræver dermed åben udveksling af, ubegrænset tilgang til og fælles analyse og vurdering af informationer. IS-konceptet danner rammen for informationsudveksling indenfor EBO. 3.2.5. Operational Net Assessment (ONA)65. ONA er en proces, som generelt støtter indsamling, analyse og vurdering af modstanderens system. ONA integrerer personale, processer og værktøjer, hvormed processen støtter medarbejdere i SJFHQ i planlægning, gennemførelse og vurdering af særlige operationer. Som led i ONA identificeres effekter (E = effects)66, mål (N = Nodes)67, handlinger (A = Actions)68 og midler (R = Ressources)69, der senere kan integreres til en plan. Grundlaget er på den ene side sammensætningen af SJFHQ med reach-back kapaciteter og på den anden side ideen om at integrere hele spektret af midler, dvs. diplomatic, information, military og economy (= DIME) for at virke på modstanderens vilje. ONA integreres dermed i koncepterne SJFHQ, JIACG, CIE, CROP og yderligere Joint Operating-, Joint Functional- og Enabling Concepts. ONA er med fokus på EBO samtidig kerneelement af fremtidige operationer (jf. kapitel 3). Supplerende er der et centralt element i ONA, som yderligere integrerer helhedspricippet og samarbejdstankegangen: System-of-Systems-Analysis (SoSA)70. SoSA dækker over en ny betragtning af modstanderens evner og præstationer, hvor modstanderens system opdeles i seks undersystemer - Political, Military, Enonomy, Social, Infrastructure og Information (PMESII). Disse undersystemer danner udgangspunktet for en helhedsanalyse af modstanderens styrker og svagheder, sårbarheder og især systemets knudepunkter (nodes), som er grundlaget for at influere på hans system hurtigst muligt og mest effektivt71. 3.3. Informationsmanagement inden for EBO. Med hensyn til de nævnte koncepter og deres sammenhæng til og integration i EBO er det også muligt at definere nogle krav og forudsætninger for såvel EBO i sig selv som for informationsmanagement på et meget grundlæggende niveau. Generelt danner såvel de overordnede koncepter som hver Enabling Concept rammer for informationsmanagement. Ligesom de fire søjler udgør rammen for hele transformationsprocessen, gælder det også for alle delprocesser og koncepter. Dermed skal informationsmanagement være effects-based, knowledge centric, networked og joint. I forlængelse af de grundlæggende antagelser om, at EBO skal integrere alle samfundets kilder og midler, kræver det, bl.a..:

- En fælles forståelse hvordan processen fungerer, - Fastlæggelse af hvilke formater de indgående og udgående informationer skal

have og - En fælles softwareplatform.

65 Jf. ONA Concept Primer, oktober 2003; yderligere betragtninger jf. kapitel 3 og 4. 66 Definition, jf. glossary. 67 Definition, jf. glossary. 68 Definition, jf. glossary. 69 Definition, jf. glossary. 70 Jf. figur 8. 71 Eksempel: jf. glossary.

UKLASSIFICERET 24


Informationer er grundlæggende for at gennemføre EBO. Informationsmanagement indgår derfor i såvel EBO som hver processkridt inden for EBO og dermed i alle relationer mellem deltagere i EBO-processen. Informationsmanagement omfatter både systemets in- og output og samtidig subsystemers in- og output. I relation til andre ikke-militære deltagere integreres nye parametre, muligheder og rammer for at planlægge, gennemføre og evaluere operationer. Informationsmanagement, dvs. indsamling, sortering, analyse og vurdering, sker også undervejs: Sensorer meddeler nye data, operationsafdelingen analyserer yderligere informationer, SoSA vurderer data og informationer, en ekspert i det etniske og sociale fagområde integrerer sin viden og land X bidrager yderligere med diplomatiske midler. 3.4. Sammenfatning. Af de overordnede koncepter og ideer ses det, at information principielt er afgørende for hele transformationsprocessen. Uden information og udveksling af information virker hverken et samarbejde mellem to tilfældige personer eller et samarbejde mellem militære og ikke-militære indenfor en planlægning eller gennemførelse af en operation. På grund af de mangfoldige eksterne og interne informationslinjer opstår spørgsmålet om, hvordan de nødvendige informationer finder vej til den rigtige modtager eller hvordan filtre defineres for at undgå et ”informationoverflow” på et eller andet sted i systemet. Dermed er informationsmanagement grundlæggende for alle processer indenfor EBO: Uden informationsmanagement fungerer processen og ideen om processen og integrationen af samfundets eller koalitionens evner og færdigheder ikke. Med det amerikanske formål at vinde Information Superiority defineres samtidig krav til informationsmanagement: Hurtig, effektiv og på et højt kvalitetsniveau. Desuden påvirker RDOs og dermed EBOs grundprincipper informationsmanagement, dvs. network-centric, coherently joint, knowledge focused og effects based gælder for alle aspekter af EBO. Samtidig defineres også specielle rammer for at operere indenfor EBO. Ved siden af de generelle koncepter danner SJFHQ grundlaget for at gennemføre EBO. Dermed integreres samtidig SJFHQs principper om at virke ”cross-functional” og med ”reach-back” kapaciteter. Afledt heraf kan det siges, at alle koncepter og i forlængelse heraf midler, der producerer eller integrerer informationer, dvs. f.eks. sensorer, er en del af EBO. Dermed kan følgende forudsætninger for den yderlligere undersøgelse af informationsmanagement opstilles:

- SJFHQ som hovedkvarter, der planlægger og gennemfører EBO. - Alle tekniske og IT-mæssige betragtninger især mhp. Collaborative

Information Environement (CIE) og Common Relevant Operational Picture CROP omfattes.

- Interagency (DIME) interaktioner er en del af EBO og dermed af informationsmanagement samt ONA/KBD72.

72 Jf. Kapitel 3 og 4.

UKLASSIFICERET 25


Kapitel 3 Eksperimenter - nationale og multinationale

Formålet med dette kapitel er at diskutere de fire EBO-fokuserede multinationale eksperimenter (MNE) under USJFCOMs ledelse siden 2001 med fokus på informationsmanagement samt ONA/KBD. Efter en generel fremstilling af eksperimenternes udgangspunkt, indhold og videreudvikling, diskuteres den planlagte vej til MNE 4 og afslutningsvis muligheder og begrænsninger for informationsmanagement (ONA/KBD). Samtidig fremstilles hvordan organisationen og strukturen udvikledes undervejs. 1. Multinational Interoperability Council. De fire eksperimenter tog udgangspunkt i det multinationale samarbejde på det operative niveau, nemlig Multinational Interoperability Council (MIC). De deltagende nationer startede med at definere de vigtigste faktorer for et godt samarbejde. Grundlaget var de forskellige working groups (WG):

- MIWG IS = Information Sharing, - MIWG DPP = Doctrine, Plans, & Procedures, - MIWG Network, - MIWG CD&E = Concept Development & Experimentation.

I MIC-processen begyndte en gruppe på seks nationer at udvikle en ”Multinational Concept Development and Experimentation”-gruppe i sammenhæng med den amerikanske transformationsproces. Derfra fokuseredes processen på den amerikanske ”Two-path” vej”73 mod at integrere nye tanker om at gøre operationer mere effektive og hurtigere. 2. Millenium Challenge 2002 (MC 02)74. Parallelt til det multinationale engagement i MIC planlagde og gennemførte USJFCOM eksperimentet Millenium Challenge 2002 (MC02) fra juli til august 2002. MC02 var et statslig godkendt, joint eksperiment på operative niveau, som omfattede såvel aktive styrker som virtuelle simulation. 2.1. MC02 og EBO (ONA) MC02 integrerede Enabling Concept RDO og som konsekvens heraf de to koncepter EBO og ONA. EBO viste et stort potentiale for at støtte Joint Task Forces (JTF) planlægnings- og beslutningsproces med forskellige værktøjer. ONA konceptet viste sig som et brugbart værktøj til at udlede modstanderens, egne og neutrale styrkers ”system of systems”. ONA støttede JTFen med at identificere ”desired effects75” og mulige utilsigtede resultater, f.eks. collateral damage eller ”undesired effects76”. Et resultat var, at det viste sig at forståelse og anvendelse af koncepter, værktøjer og processer var begrænset. Derfor besluttede USJFCOM yderligere at udvikle det daværende skelet. ONA og EBO blev integreret ind i den amerikanske

73 Jf. kapitel 2. 74 Jf. Millenium Challenge 2002 Final Report Draft, www.usjfcom.mil; ONA CONOPS Version 2.0, May 2004. 75 Jf. glossary. 76 Ibid.

UKLASSIFICERET 26


transformationsproces med vægt på DOTMLPF77, især områderne ”doctrins”, ”organisation” og ”training”. Resultater efter MC02 viste principielt følgende:

- MC02s deltagere manglede en fælles forståelse af ONAs kapaciteter og muligheder,

- ONA blev vurderet som et brugbart og effektivt militært værktøj på operative niveau,

- Visualisering af informationer og resultater er afgørende for at integrere ONA, - Behov for udvikling af bedre støtteværktøjer mhp. indhentning, management

og brug af ONA data og informationer blev erkendt, - Forskellige niveauer har forskellige krav til ONA, - Behov for uddannelse i og brug af ONAs nytteværdier.

2.2. Delkonklusion. MC02 var mht. den gennemførte blanding af konceptudvikling og prototyping først og fremmest udgangspunkt for den nuværende Two Path Way. EBO og ONA blev efter MC02 grundlaget for udvikling, uddannelse og træning i alle værn og værnsfælles skoler. Især med hensyn til interoperabilitet og de tekniske forudsætninger for, at udveksle eller vise informationer, klarlagde MC02 store begrænsninger. Som resultat blev uddannelse forøget og der blev oprettet et særligt ONA-hold. 3. Multinationale eksperimenter. Eksperimentserien blev efter MC02 omdefineret mod at udvikle fælles forståelse for og anvendelse af planlægning, informationsudveksling, gennemførelse og vurdering af EBO i koalitionens rammer. De gennemførte eksperimenter fokuserede (og gør det stadig) på ONA78 gennem seks aspekter79:

1. System Analysis: Videregående analyse i SoSA, dvs. PMESII systems analyse af modstanderens system med fokus på direkte og indirekte styrker, svagheder og sårbarheder,

2. Comparative Analysis: Sammenligning af egne og modstanderens evner og muligheder med fokus på de definerede ”potential effects” og deres resultater mhp. ”DIME-actions” og ”ressourcer”,

3. Automated Tools: Søgning og efterfølgende integration af automatiske værktøjer, der muliggør en ”reach-back” integration af subject matter experts (SME)80 og centers of excellence (COE)81 indenfor den virtuelle og permanent opdaterede vidensdatabase;

4. Decision-support Tools: Analyse af, hvilke beslutningsstøttesystemer/-værktøjer, der er anvendelige i udvælgelsen og prioriteringen af midler og mulige Courses of Action (CoA),

5. Knowledge Base: Analyse af hvorvidt den definerede vidensdatabase integrerer informationer fra alle interne såvel som eksterne kilder, f.eks. logistik, intelligence og operationens gennemførelse.

6. Joint Warfighting Capability (JWC): Identifikation af joint warfighting evner og muligheder for at øge JWC.

77 Jf. kapitel 2. 78 = KBD siden MNE 3. 79 ONA CONOPS, s. 27. 80 Jf. gloassary. 81 Ibid.

UKLASSIFICERET 27


Figur 5: De fire multinationale eksperimenter82

3.1. Multinational Limited Objective Experiment 01 (MN LOE 01). MN LOE 01 blev gennemført i foråret 2002. Hovedvægten lå på planlægning og samarbejde inden for en koalition. Som en del af MN LOE 01 blev det også afprøvet, om det ville være muligt at samarbejde med små arbejdsgrupper placeret i hvert land og dermed med IT83 som planlægnings- og kommunikationsværktøj. Grundlaget var et ”wide area network” (WAN), der virkede som en real-time forbindelse mellem alle deltagere. MN LOE 1 fokuserede ikke kun på EBO og ONA. Der blev også brugt kræfter på at oparbejde en fælles forståelse for hvordan koalitionen samarbejder og samvirker. Oplysninger vedr. informationsudveksling og brug af et WAN dannede grundlaget for efterfølgende eksperimenter. I forlængelse af MN LOE 01 øgede USJFCOM deres antal af ONA-medarbejdere. Samtidig oprettede flere af de andre nationer særlige ONA- eller SoSA-hold. F.eks. etablerede Tyskland et Multinational Joint Concept Developement og Experimentation (MNJCD&E)-hold bestående af otte officerer. 3.2. Multinational Limited Objective Experiment 02 (MN LOE 02). MN LOE 02 fokuserede på Information Sharing (IS), men også på resultaterne af MN LOE 01, dvs. planlægning og samarbejde. Med udgangspunkt i fire parallel arbejdende opbyggede workshops i forskellige ”break-out-groups”84 blev en IS-koncept udviklet. I relation til IS prøvede man samtidig, hvordan viden kunne opbygges eller genereres. Grundlaget herfor var ONA-processen. I foråret 2003 blev eksperimentet gennemført i rammen af et ”distributed collaborative information environment” (CIE, jf. kapitel 2) i samarbejde mellem de seks nationer - Australien, Canada, Frankrig, Storebritannien, Tyskland og USA - plus dele af ACT og AFNORTH85. MN LOE 02 blev begrænset gennem fraværet af en samlet Effects-based Planning (EBP)-proces. IS og især ONA og SoSA viste fremragende

82 USJFCOM, ONA Concept Paper, Version 2.0, 03. maj 2004, s. 25. 83 IT dækker her over både edb-baserede værktøjer og selve kommunikationen. 84 ”Break-out-groups” = undergrupper. 85 AFNORTH = Allied Forces North.

UKLASSIFICERET 28


kapaciteter og muligheder: ONA var brugbar indenfor en CIE på alle kommunikationsniveauer – lyd, tekst og billede: Udveksling, fælles analyse og vurdering af informationer var mulig. Dermed opstod der flere og mere detaljerede krav for anvendelse og samtidig udvikling af ONA86:

- Stabile og permanente kommunikationsforbindelser mellem alle deltagere, - Udvikling af fælles TTPs (Tactics, Techniques and Procedures), - National uddannelse og udvikling mhp. forståelse og anvendelse af TTPs,

soft- og hardware, - Øve og integrere nationale positioner og perspektiver samt midler og

ressourcer, - Lægge mærke til nationale og dermed kulturelle forskelle mhp. TTPs, men

især på ONA-produkternes kvalitet, - Definere og afstemme et fælles sprog og anvende en fælles begrebsverden

for at samarbejde succesrigt, - Øge og forbedre den nationale IS-adfærd i retning af at udvide og forbedre

udveksling af klassificerede og ikke-klassificerede, nationale og internationale informationer87 for at øge ONAs kvalitet.

MN LOE 02 viste at et samarbejde, der var kun fokuseret på eksperimentets gennemførelse begrænsede eksperimentets muligheder og succes. Dermed var det nødvendigt at fokusere yderligere på hele eksperimentets forberedelse, planlægning samt flankerende processer, men også på eksperimentets evaluering og efterfølgende eksperimenter og processer. 3.3. Multinational Experiment 3 (MNE 3)88. MNE 3 blev opbygget som et helhedseksperiment med alle facetter og parter for at gennemføre en planlægningsproces, her Effects-Based Planning (EBP). Grundlaget var samarbejdet i et SJFHQ med alle nødvendige medlemmer, værktøjer og andre grundlæggende processer. Dermed omfattede MNE 3 i forberedelse og gennemførelse af eksperimentet otte forskellige nationale og multinationale undergrupper:

- Effects-based Planning, - Operational Net Assessment, - Information Sharing, - Human Resources - Collaborative Information Environement, - Common (Relevant) Operational Picture, - Logistics (inkl. Sundhedstjeneste), og - Information Operations.

Samtidig med eksperimentets gennemførelse, blev der i hver undergruppe og i samarbejde mellem de respektive undergrupper opbygget et fælles, multinationalt koncept. Eksperimentet blev gennemført i februar 2004 i samarbejde mellem de seks nævnte nationer plus AFSOUTH89 som NRF HQ. MNE 3 blev på trods af betydelige forberedelser også begrænset pga. fraværet af en EBP-proces, der afspejlede koalitionens fælles opfattelse af, hvordan EBP skulle virke90. Derfor udviklede eksperimentet sig således, at uoverensstemmelser og

86 Jf. Multinational Limited Objective Experiment 2 Final report, USJFCOM J9, july 2003. 87 Jf. Operativ Seminar 2; OTL i.G. Bjarne Krause, ”Food for Thoughts”. 88 MNE 3 blev efter MN LOE 02 omdøbt fra MN LOE 03 til MNE 3. 89 Eksperimentsansvaret skiftede fra AFNORTH (MN LOE 02) til AFSOUTH (MNE 3 ). 90 Jf. kapitel 1 „EBOs afgrænsning“ i mhp. USA og Storbritannien.

UKLASSIFICERET 29


manglende forståelse mhp. anvendelse og gennemførelse af den grundlæggende EBP-proces ændrede fokus til udelukkende at være på EBP. ONA blev undervejs begrænset til en informationsindhentningsproces uden særlige indflydelse i hele processen. Efter MNE 3 blev der i forberedelsen til MNE 4 yderligere defineret en omfattende arbejdspakke91:

- Udvikling af et fælles EBO koncept med fire dele: EBP, KBD (=ONA), Effecst-based Execution (EBE) og Effects-based Assessment (EBA),

- Installere en “ONA (KBD) Proces Refinement” proces. - Udvikle og integrere “interagency”-samarbejdet, - Udvikling af Coalition Information Sharing og Information Operation koncepter,

med focus på ONA/KBD og dermed som en videreførelse af MN LOE 02:

- Udvikling af fælles TTPs (Tactics, Techniques and Procedures), - National uddannelse og udvikling mhp. forståelse og anvendelse af TTPs,

soft- og hardware, - Øve og integrere nationale positioner og perspektiver samt midler og

ressourcer, - Definere og afstemme et fælles sprog og anvende en fælles begrebsverden

for at samarbejde succesrigt. Dermed blev ONA for det første omdøbt og for det andet begrænset i indhold og betydning. I forbindelse med eksperimentets gennemførelse blev der forsat opbygget nationale organisationer, hvor f.eks. Tyskland øgede MNJCD&E personale fra ca. 20 til ca. 100 medarbejdere. Desuden blev der i Tyskland i sammenhæng med den nationale transformationsproces opbygget et transformations center: ZTransfBW92. 3.4. Multinational Experiment 4 (MNE 4). MNE 4 er planlagt som et eksperiment, der integrerer alle deltagere, processer og værktøjer, der skal anvendes for at planlægge og gennemføre en multinational operation. Forberedelsen af MNE 4 startede umiddelbart efter MNE 3. Fordi MNE 3 har vist, at hver enkelt proces og dermed hver enkelt del af en planlægnings- og gennemførelsesproces skal revurderes, blev MNE 4 forskudt fra 2005 til 2006. Samtidig blev der opstillet yderligere krav for hver delproces. Indenfor skal hver delproces der nu også gennemføres en fuldstændig konceptudviklingsproces inklusive seminarer, workshops samt Mini- og Limited Objective-eksperimenter. Desuden overtager hver nation en pakke og leder derefter denne del af den multinationale proces. Formålet med denne struktur er at øge effektiviteten og samtidig opdele ansvaret gennem fordeling af begrænsede områder (burden sharing). Ved opdelingen af EBO i fire dele får Tyskland ansvaret for udvikling og gennemførelse af KBD (tidligere ONA) processen. På sigt skal der gennemføres fire workshops93. Resultatet af de fire workshops skal være et concept of operations (CONOPs) af EBO Version 0.61. Parallelt hermed samarbejder de andre undergrupper i tæt koordination for at udvikle alle nødvendige koncepter med status ”Version 1.0” til november 2005. MNE 4 gennemføres i 2006 og omfatter - ud over de hidtidige nationer og NATO hovedkvarterer - Sverige og Finland som observatører.

91 Jf. USJFCOM, Multinational Experiment 3 – Experiment Proceedings Report, marts 2004. 92 ZTransfBw = Zentrum für Transformation der Bundeswehr. 93 Jf. figur 6.

UKLASSIFICERET 30


MNE 4

Effects Based Operations

Coalition InteragencyCoordination Group

Knowledge Management

Effects Based Planning Concept of Operations

Effects Based Tools

Operational Net Assessment

Effects Tasking Order

Tools

Tactics, Techniquesand Procedures

Concept of Operations

National Political-Military

Plan

Combined Task ForcePolitical-Military Plan

Combined Task ForceStrategic Guidance

Coalition Information Sharing

Technical Demo

Combined Task Force ISR Plan

Information Operations

Strategic Context

Combined Task Force Information Operations Plan

Intelligence Surveillance And Reconnaissance (ISR)



Concept ofOperations


Tactics, Techniques and Procedures

Concept ofOperations


Figur 6: MNE 4-processen94

94 Jf. O Thieles præsentation, den 15. februar 2005, slide 48.

UKLASSIFICERET 31


4. ONA/KBD-arbejdet i detaljer. 4.1. MN LOE 02. ONA arbejdet omfattede en i forvejen foretaget indhentning af forskellige informationer om Indonesien og Malaysia samt tilgrænsende områder og neutrale lande. Informationsindhentningen blev gennemført gennem de nationale PMESII-medarbejdere og deres meget begrænsede netværk til særlige SMEs og CoEs. Grundlaget for at indhente og gemme informationer var en afstemt forståelse af TTPs og et fælles IT-interface for alle deltagende nationer. Kommunikationsmidlet mellem de fire workshops var først og fremmest en skriftlig udveksling af resultater og nye TTPs via internet, dvs. e-mail eller telefon. Kernen var dermed opbygget omkring de nationale SoSA-celler, IT-medarbejdere og til sidst nogle officere, der var ansvarlig for at virke som planlæggere og operatører. De integrerede informationer var uklassificerede og blev under MN LOE 02 kunstigt klassificeret. Kommunikationen under eksperimentet blev udvidet til udveksling af skrift, lyd og billeder. 4.2. MNE 3. Med udgangspunkt i seks informationsmanagementgrupper (ONA-grupper) blev en fælles ONA-koncept defineret som en del af de nævnte forberedelser. Konceptet fokuserede på TTPs og dermed på samarbejdsprocesser og -grundlag. Desuden konstruerede ONA-holdet deres egen udviklingsretning med fokus på udvikling af ”interagencies” og integration heraf i såvel den interne ONA-proces (SoSA95) som den eksterne ONA-proces (JIACG96). Samtidig indhentede ONA-holdet informationer, der skulle danne grundlaget for MNE 3 og dermed EBP-processen. Under gennemførelsen af MNE 3 skiftede fokus fuldstændigt til EBP og ONA-arbejdet blev fastfryset, således at resultater i form af produkter og processer dannede grundlaget for EBP-processen, men der skete ikke mere dynamisk udvikling og integration i processen. Informationsmanagement blev således reduceret til informations-tilstedværelse. 4.3. MNE 4. Som konsekvens af MNE 3 oprettedes en multinational styregruppe, der var og er ansvarlig for at koordinere og synkronisere de omkring 30 delprocesser (jf. figur 4). Samtidig blev ONA omdøbt til Knowledge Based Development. Årsagen hertil var diskussion under MNE 3 om, hvilken proces der er hovedprocessen i EBO: EBP eller ONA97. MNE 4 tager udgangspunkt i en firedelt proces af EBO, hvor ONA danner grundlaget for, at indhente, koordinere, analysere og vurdere alle interne og eksterne informationer indenfor EBO henholdvis indenfor det pågældende SJFHQ. Dermed udgør ONA fortsat et af hovedelementerne i EBO og er samtidig processen, der ”manager” alle informationer.

95 Jf. kapitel 2 og 4. 96 Ibid. 97 Behandles yderligere i kapitel 4.

UKLASSIFICERET 32


5. Sammenfatning. 5.1. Generelt. De multinationale eksperimenter udgør et grundlag for, i et fælles miljø, at udvikle nye ideer og koncepter for samvirke i fremtidige operationer. Eksperimenterne er struktureret således, at der med udgangspunkt i meget begrænsede MN LOE bearbejdes, defineres og udvikles grundlæggende delkoncepter. De grundlæggende eksperimenter danner fundamentet for større og mere omfattende eksperimenter. Ved siden af de multinationale eksperimenter arbejder USA samtidig med mangfoldige nationale eksperimenter i hvert værnt, f.eks. Sea Based Operations indenfor United States Marinecorps (USMC). Alligevel viser MNE-processen at USA behøver multinationale partnere for at øge operationsmulighederne globalt med udgangspunkt i samvirke og en fælles forståelse af operationsmiljøet og anvendelsen af EBO. 5.2. Informationsmanagement. Alle fire eksperimenter viser, at informationer er afgørende for at virke, men samtidig understreger både eksperimenter og prototypeaktiviteter et behov for at definere processen bedre og med baggrund i en fælles forståelse. ONA processen, eller mere generelt en informationsmanagementproces, skal udgøre grundlaget for EBO. Med udgangspunkt i de fire eksperimenter og deres begrænsninger vurderes muligheder og/eller begrænsninger for fremtidig informationsmanagement herefter på fire områder: 5.2.1. Interoperabilitet.

Grundlaget for interoperabilitet er et fælles sprog, en fælles begrebsverden og fælles opfattelse af samarbejde og - virke. Begge dele fokuserer på en fælles forståelse om tingene. For at opnå en fælles forståelse indenfor den nuværende operations-forståelse, kræver interoperabilitet samtidig særlige tekniske og teknologiske forudsætninger, f.eks. netværksforbindelser, softwareprodukter og gså fælles arbejdstider. Det er således nødvendigt at øge såvel den kulturelle som den tekniske forståelse imellem deltagerne. Med udgangspunkt i en fælles forståelse er det muligt at definere fælles TTPs for samvirke. Interoperabilitet kræver desuden øvelser og træning ud fra de definerede TTPs. Efterfølgende kan ideer og tanker integreres i en fælles ”procesverden”. Denne verden danner så det videre grundlag for både at udvikle nye ideer og tanker til et fælles koncept og ikke mindst til en efterfølgende udviklingsproces. Fordi forskellige lande med egne synsvinkler, formål og begrænsninger samarbejder i denne ”procesverden”, er det også nødvendigt at definere nationale positioner og perspektiver for at kunne afstemme disse i den multinationale procesverden.

5.2.2. Information Sharing (IS).

Med udgangspunkt i interoperabilitet er IS den største begrænsning for de fire eksperimenter. Såfremt de deltagende lande begrænser deres IS-flow eller klassificerer deres information (jf. MN LOE 02) på et meget højt niveau, er et samarbejde ikke mulig. Ud over de tekniske forudsætninger kræver en fælles IS-proces en stor forandring eller transformation af den nuværende intelligence

UKLASSIFICERET 33


(efterretningstjeneste)98. Multinationale samarbejde og multinationale operationer kræver åbenhed og kun begrænset hemmeligholdelse indbyrdes.

5.2.3. Informationsmanagement99.

Processen og udviklingen fra MN LOE 01 til MNE 4 viser entydigt, at alle facetter og komponenter af det multinationale samarbejde øger behov for flere informationer, men også at der fremkommer flere informationer. Med udgangspunkt i EBOs grundlæggende definition, nemlig integrationen af alle samfundets midler, medfører informationsmanagement desuden evne til at at styre informationer fra meget forskellige kilder. Dermed øges interoperabilitetsbehovet og samtidig behovet for en yderligere ”bureaukratisering” af processen, hvilket peger på flere TTPs. Med udgangspunkt i brug og nytteværdi af informationer, er der to supplerende aspekter, der skal integreres: Informationerne danner også grundlag for dels at opnå en fælles situationsforståelse under operationen og mellem alle deltagere i form af ”situational awareness” og dels at støtte beslutningsprocessen i form af strategisk analyse, således at aktuelle og relevante informationer og vurderinger danner udgangspunkt for beslutningstagerniveauet.

5.2.4. Tekniske forudsætninger100.

De multinationale eksperimenter viser, at multinationalt samarbejde forudsætter både decentralt og centralt samarbejde. MN LOE 01 viste, at dette samarbejde kræver et WAN, som samtidig sikrer, at kun eksperimentdeltagerne har adgang, hvormed det kan ses, at der kræves håndtering af sikkerhed. Operationens planlægning, informationsmanagement, gennemførelse og evaluering kræver permanente og stabile samt ”real-time” forbindelser mellem alle deltagere og samtidig under anvendelse af alle kommunikationsmuligheder i form af lyd, skrift og billede. Desuden er det nødvendigt at facilitere præsentationen af relevante interne og eksterne informationer der, hvor informationerne skal bruges, hvilket ses at kræve CROP og CIE. I forlængelse af de grundlæggende tekniske krav skal kompleksiteten søges reduceret, således at den strategiske analyse muliggøres og planlægningsresultater kan afprøves gennem simulering101.

98 Intelligence = efterretningstjeneste; yderligere: jf. Operative Seminar 2. 99 På trods af, at informationsmanagement er specialets hovedemne, konkluderes her alligevel omkring særlige krav mhp. informationsmanagement. 100 På trods af de fastlagte forudsætninger udledes generelle konklusioner vedr. tekniske forudsætninger. 101 Integration af ”Modelling & Simulation” (M&S) kapaciteter.

UKLASSIFICERET 34


Kapitel 4 Operational Net Assessment vs. Knowledge Based Development

I denne kapitel diskuteres relationer, udgangspunkter, udviklingsprocesser af og fremskridt for processerne ONA og KBD102. Desuden diskuteres ONAs hovedproces, nemlig System-of-Systems-Analysis (SoSA) og supplerende subprocesser. Da de multinationale eksperimenter og deres indhold blev diskuteret i kapitel 3 fokuseres her kun på særlige aspekter mhp. proces og indhold af ONA. Supplerende til den generelle beskrivelse af ONA i kapitel 2, behandles ONA i dette kapitel dybere og fra flere forskellige aspekter med tyngde på mulige udviklingsmuligheder. Desuden diskuteres ONAs og KBDs nuværende forskelle med udgangspunkt i både de to aktuelle koncepter103 og de udviklinger indenfor de multinationale eksperimenter104. 1. ONA og deres relationer til andre koncepter105. 1.1. Generelt. Grundlaget for at udvikle planer og operationer er analytiske værktøjer106 for, at integrere informationer indenfor særlige processer. Disse værktøjer danner grundlaget for de funktionelle kapaciteter og dermed for de nye amerikanske koncepter SJFHQ, EBO, ONA, CIE og JIACG. ONA blev udviklet som et resultat af det operative behov udledt gennem analyser af tidligere operationer. I forlængelse heraf udgør de forskellige koncepter samlet grundlaget for overbygningen i form af Joint Concepts107. 1.2. Relationer mellem ONA og koncepter på højere niveau108. Gennem udviklingen af Joint Experimentation109 påbegyndtes udviklingen af ONA-konceptet som en del af USJFCOMs transformationsproces i form af operations-, operating, functional- og enabling concepts. Joint Operations Concept (JOpsC) udgør en paraply for alle relaterede koncepter110. JOpsC udgør dermed den operationelle ramme for den militære transformation, fordi konceptet forbinder de strategiske retningslinjer med de fremtidige kapaciteter på Joint Force niveauet. Konceptet er grundlaget for fremtidige joint og combined operations og integrerer derfor alle værn, hovedkvarterer, myndigheder og virksomheder og relevante nationer, f.eks. indenfor et coalition of the willing eller gennem militære relationer. Desuden danner JOpsC basis for den fremtidige konceptudviklings- og eksperimenteringsproces (CD&E). JOpsC er udgangspunkt for specielle Operating Concepts, der omfatter Major Combat Operations, Stability Operations, Homeland Defence og Strategic Deterence111. Functional Concepts beskriver en eller flere specielle militære funktioner og virker som en bred basis for alle militære

102 Fordi I denne kapitel sammenlignes ONA og KBD med hinanden bliver det nødvendigt at betragte begge processer for sig selv. 103 ONA: USJFCOM, ONA Concept Paper, Version 2.0, 03. maj 2004; KBD: USJFCOM; The Effects-Based Operations Process; CONOPS, Version 0.61, 04. November 2004. 104 Jf. kapitel 3. 105 I forlængelse til kapitel 2 diskuteres yderligere ONAs relationer til særlige koncepter for, at skabe en fælles udgangspunkt i denne kapitel. 106 F.eks. Wargame Tools. 107 Jf. kapitel 2 og glossary. 108 Jf. USJFCOM, ONA Concept Paper, Version 2.0, 03. maj 2004. De næste kapitler ligner en gentagelse af kapitel 2, men fordi synsvinklen fokuserer nu på ONA og ikke på en almindelig tilgang af de amerikanske koncepter. 109 Jf. glossary. 110 Jf. kapitel 2. 111 Jf. USJFCOM, ONA Concept Paper, Version 2.0, 03. maj 2004.

UKLASSIFICERET 35


operationer112. JFCOMs eksisterende prototyper som ONA, SJFHQ, EBO, JIACG og CIE er i hovedsagen Enabling Concepts. Disse koncepter støtter Functional og Operating Concepts gennem deres ”cross-functional” virkning. Mange ideer indenfor ONA er sammenlignelige med udviklingen af Functional og Operating Concepts. ONA er dermed et koncept, som er almindeligt brugbar og virker indenfor rammerne af fremtidige, joint og combined militære og ikke-militære operationer. 1.3. ONA - relationer til CIE113. CIE er en nøglekapacitet i støtten til SJFHQ. Især er CIE gennem informationsudvekslingen forudsætningen for ONA gennem det virtuelle samarbejde mellem individuer, organisationer, systemer, infrastruktur og processer via et IT-støttet interface. Informationsudveksling er således grundlaget for alle efterfølgende processer: EBP, EBE og EBA. CIE er samtidig et medium, som integrerer og forarbejder interne og eksterne informationer således at brugerne har adgang til de nødvendige informationer i tide. Afledt heraf ses CIE som værende den centrale kapacitet indenfor ONA i relation til at skabe situational awarenss og samtidig præsentere det opdaterede grundlag for nødvendige beslutningsprocesser. Desuden er CIE forbindelsenelement mellem ONA og eksterne reach-back personale, f.eks. CoE eller SME. 1.4. ONA - relationer til Jonit Intelligence Surveillance og Reconaissance (JISR)114. Relationerne mellem ONA og JISR tager udgangspunkt i de forskellige informationskilder. JISR-konceptet baseres således på informationer og informations-management af intelligence, surveillance og reconnaissance midler og sensorer som støtte for EBO. Ved siden af informationsindhentningsprocessen støtter JISR ONA i pre-crisis-studier, især mhp. opbygning af baseline-ONA. JISR er vitalt for informationsindhentnings-processen og informationsopdateringen af de udedte resultater i form af ENAR. 2. ONA-processen. I forlængelse af kapitel 2 tages udgangspunkt i en model, der viser ONA-processens struktur115. Med udgangspunkt i modellen redegøres for og diskuteres samvirkning i og elementer af ONA. Grundlæggende er ONA-processen en permanent og iterativ proces, der virker som et net, hvorved der kan opereres med flere dimensioner simultant116. Formålet med ONA-processen er på den ene side at opbygge og opdatere et situationsbillede af især modstanderens - men også egen - situation, og på den anden side at skabe forudsætninger for at planlægge og gennemføre en EBO med Information og Decision Superiority. Hovedprodukterne er dermed Situational Awareness og Situational Understanding samt ENAR-linkages. ENAR-linkages fokuserer hovedsagligt på de mulige og nødvendige beslutninger, der ligger til grund for gennemførelsen af EBOs117.

112 ROMO = range of military operations. 113 Ibid. 114 Ibid. 115 Jf. forside samt figur 7. 116 Derfor kan et to-dimensionelt skema kun præsentere en begrænset del af og idé om den virkelige model. 117 ENAR-linkages er samtidig udgangspunkt for, at udvikle forskellige Courses of Action.

UKLASSIFICERET 36


ENAR-elementerne kan defineres således118: E = The physical and/or behavioural state of a PMESII system that results from

a military or non-military action or set of actions (DIME)119. N = A person, place, physical thing or combination thereof that is a

fundamental component of a system120. A = A DIME activity directed towards achievement of specific effect or

effects121. R= The forces, material and other assets which can be employed to conduct

an action122. Med udgangspunkt i de tidligere nævnte forudsætninger sker processen generelt i et SJFHQ med relationer til andre elementer. ONA integrerer alle deltagere inden og udenfor SJFHQ, således at alle informationer integreres i såvel et helhedsbillede af situationen i området som i muligheder for at virke imod modstanderen.

Figur 7: Alternative Baseline ONA-proces123

118 Jf. Concept Paper ONA, Version 2.0, maj 2004; s. Appendix D - Glossary; jf. bilag 2: ENAR-relationer (eksempel). 119 Ibid. 120 Ibid. 121 Ibid. 122 Ibid. 123 Ibid., bilag A-4.

UKLASSIFICERET 37


2.1. ONA-proces: Baseline ONA124. Med udgangspunkt i pre-crisis-analyser fokuseres SJFHQ på en potentiel operation eller krise. På det politiske niveau fastlægges de strategiske krav125 og begrænsninger for at gennemføre en analyse og planlægge en operation i konfliktområdet (”Input”). Input integrerer respektive deltagende landes begrænsninger og muligheder. Dermed er de strategiske rammer med udgangspunkt i en helhedsbetragtelse (=DIME) defineret. Bagefter analyseres opgaven af den udpegede leder af SJFHQ126. Opgaveanalysen munder ud i et direktiv til hele staben. Ud over yderligere definerede rammer på dette niveau, fastlægges analyse- og operationsområdet (= ”Define Focus”). Med hensyn til afgrænsning, defineres informationsrammer både horisontalt, f.eks. indblanding af naboer (dvs. geografiske), og vertikalt, f.eks. dybde af analysen (dvs. niveaumæssige). Derefter aktiveres alle til rådighed værende midler mhp. at indhente informationer til opbygningen af et helhedsbillede af modstanderens situation. Den militære del af disse forberedelser omfatter alle intelligence aktiviteter, der er integrerede dele af den ”Joint Intelligence Preparation of the Battlespace” (JIPB): IMINT, HUMINT, SIGINT, MASINT, TECHINT, OSINT og CI127. Dermed råder SJFHQ over omfattende informationer, der hænger sammen med militære ISTAR-aktiviteter (= Intelligence Surveillance Target Aquisition Recconaissance). I relation til de nævnte forudsætninger om at integrere alle samfundets midler, fokuseres fortsat på ikke militære aktiviteter, hvorfor JIDP- og ISTAR-processer i efterfølgende diskussion forudsættes kendt. Fokus er dermed JIACG og SoSA. Commanders guidance: EBO er generelt, især jf. den amerikanske synsvinkel, lederorienteret. Almindeligvis får lederen forskellige informationer og rammer udefra, f.eks. nationale formål, udenrigs- og sikkerhedspolitiske krav, industriens ønsker m.v., som danner udgangspunkt for lederens beslutning om og hvordan hovedkvarteret vil arbejde. Som grundlag for HQ virke formulerer lederen de behov for informationer, som skal målrette indsatsen, i direktiver og spørgsmål til alle SJFHQs afdelinger. System-of-Systems-Analysis: SoSA er afgørende for ONA-processen og de heraf udledte resultater. Formålet med SoSA-arbejdet er generelt at definere modstanderens system med udgangspunkt i en bred analyse (f.eks. PMESII) på subsystem-niveauet. SoSA-cellen arbejder såvel internt som eksternt for at opbygge et helhedssituationsbillede af egen og modstanderens situation, dvs. styrker, svagheder og sårbarheder. SoSAs hovedprodukt er, ud over et permanent opdateret situationsbillede, en analyse af egne og modstanderens knudepunkter (Nodes). Knudepunkterne danner grundlaget for at udarbejde muligheder og planlægge operationer. Alle SoSA-sagsbehandlere virker i SJFHQs information superiority cell, men arbejder også sammen med alle andre medlemmer af SJFHQ. Under ONA-processen opbygger hver SoSA-

124 Jf. figure 7; Der fremlægges en blanding af den tyske og den amerikanske forståelse af ONA-processen. Fremlæggelse følger fremstilling i figur 7. Baseline-ONA omfatter alle processer og opgaver, der gennemføres før en operation starter (= pre-crisis). 125 Kravene defineres yderligere som strategisk guidances, strategisk end-state og strategisk Center of Gravity. 126 Lederen kunne også være en leder af miljø- (f.eks. en Tsunami-operation) eller økonomiministeriet (f.eks. anti- krimnalitetsoperation). 127 Jf. akronyms.

UKLASSIFICERET 38


Political

Military

InformationDependencies

Social

Infrastructure

Economy

Nodes

Vulnerabilities

Strengths

Weaknesses

Relationships

Figur 8: System-of-Systems-Analysis128

128 Jf. SoSA-håndbog, s. 51.

UKLASSIFICERET 39


subsystem deres egne netværk med eksterne Centers of Excellence (CoE)129 og Subject Matter Experts (SME)130, dvs. rådgivere og eksperter. På dette niveau arbejder (i modsætning til JIACG) SoSA-medarbejdere direkte sammen med sagsbehandlere og videnskabsmænd med specielt fokus på deres subsystem. Dermed er der et samspil mellem SJFHQ og de eksterne interagencies på såvel Command Group-niveauet som på det sagsbehandlerniveau. Da hver nation generelt har deres egne SoSA-cell, er det også nødvendigt at koordinere arbejdet mellem de nationale SoSA-celler. Derfor er der også defineret et koordinationselement i SJFHQ, lige som de nationale SoSA-celler virker som reach-back for sagsbehandlerne i SJFHQ. SoSA er personelkrævende og meget afhængig af tid til at gennemføre analysen. Joint Interagency Coordination Group: Når de strategiske og operative rammer er defineret, etableres en JIACG, der afspejler SJFHQs behov. Behovet afhænger i højeste grad af konfliktområdet og de i koalitionen integrerede lande. Institutter, myndigheder, IGOs og NGOs integreres gennem repræsentanter alt efter deres muligheder og begrænsninger i JIACG, hvorved de nationale og multinationale midler på strategisk og operativt niveau interopererer med SJFHQs leder henholdsvis ”Command Group”. En anden mulighed er at opbygge forskellige nationale JIACG i hvert land. De nationale JIACGs virker som reach-back og koordineres af en JIACG-nucleus, som arbejder ved siden af CG (Command Group), enten direkte i SJFHQ eller med en IT-forbindelse til CG. JIACGens medarbejdere begrænser sig ikke til rådgivning og diskussion på ledelsesniveauet. Deres informationer og viden og især deres midler og ressourcer, integreres i hvert processkridt. Dermed samarbejdes alle ”instruments of national og multinational power” koncentereret på informationsindhentning og planlægning, efterfølgende også på gennemførelse og evaluering af fremtidige operationer. Red og Blue Cell: I forlængelse af integrationen af JIACG og SoSA, som i hovedsagen består af ikke-militært personel, integreres også det militære personel fra Plans- og Operations-gruppen i SJFHQ ind i ONA i form af Red og Blue Planners. Især mhp. vurdering af billedet af egen og modstanderens situation, analyserer Red og Blue Planners (Red/Blue Cell) situationen. Desuden definerer Red og Blue Cell ud fra særlige ”guidances” de desired effects (E), som skal opnås. Samtidig medvirker hele Plans- og Operations-gruppen i forskellige boards, cells og centre, der definerer midler (A) og ressourcer (R). Effects development: Det næste iterative processkridt – ”Effects Development” – går på udvikling og definition af Effects. Processen indeholder både egne (blå) og modstanderens (rød) potentielle Effects. Med udgangspunkt i det tidligere arbejde i SoSA-cellen/cellerne, udvikles og defineres Effect-Node relationer, således at flere N kobles med en enkelt E eller flere Es. Derefter integreres alle midler (Actions = A) og ressourcer (Resources = R), der står til rådighed. Med udgangspunkt i de definerede EN-koblinger tilknyttes A og R således at komplette ENAR-koblinger opstilles. ENAR-koblinger er sammen med de permanent opdaterede situationsbilleder resultatet af ONA-processen. Såfremt der 129 Jf. glossary. 130 Jf. glossary.

UKLASSIFICERET 40


sker ændringer i rammer eller informationer, opdateres analysebasen fortsat. Dette vil medføre en opdatering af E, N, A, R og deres koblinger. I forlængelsen af de potentielle effekter (= 1st order effects131) vil der i relation til koblingen af ind-ledningsvis E og N samt efterfølgende af E, N, A og R kunne udledes konsekvenser. Derfor kræves der et fortsat samarbejde med fokus på koordinering og styring af den efterfølgende gennemførelse, f.eks. gennem en ”Priority Effects List132” (PEL), Synchronisation Matrix og en ”Effect Tasking Order133”. Range of Options134: Det næste processkridt behandler relationer mellem effects, nodes, actions og ressources. Behandlingen sker som et tværgående samarbejde mellem alle deltagere i Effects-Coordination-Board. Den første del omfatter en forbindelse mellem E og N. Såfremt en Node er relateret til en Effect, vil denne Node være en ”Key Node135” mod at opnå den ønskede Effect. Efterfølgende identificerer planlæggerne i JIACG mulige DIME-Actions, som kan påvirke den udvalgte Node og resultere i den ønskede Effect. Under denne delproces klarlægges samtidig second og third order effects med tilknytning til hver relation. Processens resultater ind-lægges gennem et IT-interface i en database. Dermed er alle ENAR-relationer tilgængelige for alle relavante deltagere, processer og værktøjer, f.eks. planlægningsværktøjer eller M&S-tools. ENAR-relationerne danner udgangspunkt for den senere opstilling af Courses of Action. Knowledge Base: Knowledge Base (KB) er sammenlignelig med den soft- og hardware-støtte, som en IT-afdeling yder, men KB er fokuseret på de nævnte samarbejdsfora, f.eks. SJFHQ. KBs støtte og virke afhænger især af antallet af SJFHQs deltagere og omfanget af deres reach-back kapaciteter. KBs opgave indebærer såvel etableringen af alle IT-forbindelser mellem de definerede deltagere som udvikling og vedligeholdelse af edb-interfaces og dermed softwareprogrammer og især f.eks. CIE og COP. KBs støtte regulerer primært muligheder og begrænsninger for samarbejde og informatonsudveksling. Supporting Functions136: Da SJFHQ er en del af Regional Command (RC) organisation, er RCHQ samtidig reach-back for SJFHQ mhp. direkte militær koordination og støtte. Dermed er alle RCHQs afdelinger, især JC2, JC3, JC4, JC5 og JIACG kontaktpunkter for SJFHQ. SoSAs counterpart er JC2-afdelingen og deres koordinationselement er Joint Intelligence Center (JIC). JC3, JC4, JC5 og JIACG støtter generelt SJFHQ mhp. identificering og vurdering af yderligere actions og ressourcer mhp. udvikling af Courses of Action. ONA-processen integrerer derfor - med støtte af KB - også RCHQs personale.

131 Definition jf. glossary. 132 Ibid. 133 Ibid. 134 Range of Options = hidtil definerede muligheder og deres yderligere relationer og koblinger. 135 Definitionen jf. glossary. 136 Supporting Functions = yderligere eksterne støtte mhp. processen og produkterne.

UKLASSIFICERET 41


3. Knowledge Base Development (KBD)137. Med udgangspunkt i præsentationen af ONA, suppleres herefter med præsentation af KBDs egenskaber. KDB er en permanent proces, der støtter planlægning og gennemførelse af EBO, hvor KBD er medvirkende til at skabe grundlaget for lederens og SJFHQs opbygning af et helhedsbillede og en dynamisk forståelse af operationsområdet. KBD er en af fire funktioner, som gensidigt støtter hinanden. KBD producerer efter lederens direktiv en fælles fortolkning af den udvalgte kriseregion og dermed en fælles situational awareness (SA)/-understanding (SU). Udgangspunkt for SA og SU er de traditionelle militære kilder Joint Intelligence Preparation of the Battlefield (JIPB) og Intelligence, Surveillance, Reconnaissance (ISR). Desuden integreres resultaterne af SoSAs PMESII-pre-crisis-analyse. Dette er illustreret i toppen (med grønt) i figur 9.

Situational Awareness /~ Understanding (SA / SU)

Situational Awareness /~ Understanding (SA / SU) SoSA

IPB

ISR-products

andAnalyses

from COEs

Figur 9: KBD - situationsrelaterede informationer138

Såfremt en krise opstår, integreres yderligere andre lande, nationale rammer og begrænsninger på højere niveauer og nationale indskrænkninger. I relation til en krise, vil integrationen af de politiske/strategiske krav og begrænsninger i JIACG, medføre et øget omfang og større kompleksitet af hele processen, idet dynamikken mellem de fire processer øges og små ændringer vil påvirke hele systemet. Dette er illustreret i bunden (med rødt) i figur 10. KBDs centrale funktion er en entydig opbygning af et permanent og fælles situationsbillede. Kerneprocessen er SoSA, der indarbejder facetter fra den ikke-militære verden.

137 Jf. The Effects-Based Operations Process, CONOPS, Version 0.61, 04. November 2004. Der fremlægdes kun de aktuelle tanker, dvs. pga. den nuværende tilstand af KBD-konceptet (Version 0.61.) mangler der nogle dybergående aspekter. 138 Ibid., s. 6.

UKLASSIFICERET 42


Guidance / Policies / DirectivesGuidance / Policies / Directives

Situational Awareness /~ Understanding (SA / SU)

Situational Awareness /~ Understanding (SA / SU) SoSA

IPB

ISR-products

andAnalyses

from COEs

HigherGuidance

&Intent

NationalPolicies

&Strategies

International,Coalition,Alliance

Agreements

Figur 10: EBOs KDB-model139

4. Udvikling af ONA til KBD140. 4.1. Efter MN LOE 2. Efter gennemgangen af den nuværende ONA-proces, vendes der her tilbage til de første tanker omkring ONA. Ud fra disse fokuserede ONA først og fremmest på modstanderens situation med grundlag i et samspil af samfundets midler, og kun med begrænset vægt på egen situation. Dermed var en integration af egne styrker, svagheder og sårbarheder kun et affaldsprodukt. Primært fordi SoSA-arbejdet viste, at en helhedsbetragtning betyder en dybere og mere omfattende analysemetode, blev SoSA også en del af analysen af egen situation. Derfor gennemføres nu både SoSA Red (modstandere) og SoSA Blue (egne). 4.2. Efter MNE 3. Med udgangspunkt i de multinationale eksperimenter141, især MNE3, vurderede USJFCOM, at i sammenhæng med diskussionen om Effects-based Planing (jf. MNE 3) og forberedelser af MNE 4 var det nødvendigt at omdøbe ONA til KBD. Det grove formål med denne ændring var142:

1. At afslutte konkurrencesituationen mellem EBP og ONA, 2. At skabe et nyt begreb for at undgå sammenblanding mellem den gamle

betydning og de nye krav, 3. At fokusere processen og dermed også begrebet på viden, og 4. At integrere KBD fuldstændigt i EBO-processen.

139 Ibid., s. 7. 140 KBD indføres i sammenhæng med udviklingsprocessen af MNE 4; begrebet er ikke implementeret i de amerikanske koncepter og USA anvender fortsat ONA som begreb. 141 Jf. kapitel 3. 142 Jf. The Effects-Based Operations Process, CONOPS, s. 2.

UKLASSIFICERET 43


Ud af det nye begreb og de nye relationer mellem de fire grundlæggende processer indefor EBO143 justeres eller ændres indholdet af KBD i forhold til ONA på følgende måde. Formålet omdefineres, således at KBD skal skabe en holistisk og dynamisk forståelse af det operative område, dvs. situational awareness/understanding. KBD er et af fire processkridt, som konstant gennemføres mhp. operationens planlægning, gennemførelse og evaluering. KBD udgør fortsat paraplyen over indhentningsprocesser i relation til data og informationer og integrerer intelligence midler fra alle deltagere, dvs. JIPB, ISTAR, SoSA inklusive integration af Interagencies, dvs. CoEs og SMEs. Men til forskel fra ONA processens udvikling af mulige operationer/ENAR-koblinger, begrænses KBD til kun at omfatte informationsindhentning, -analyse og vurdering. KBD er dermed reelt kun en (potentiel144) permanent informationsmanagementproces, der støtter hele EBO-processen med opdaterede informationer. Desuden omfatter KBD til forskel fra ONA ikke alle medarbejdere, processer og værktøjer i SJFHQ, men kun de dele, der bidrager med informationer. Dermed er KBD primært grundlaget for at skabe situational awareness, og kun sekundært grundlaget for beslutningsprocessen.

5. Sammenfatning. Konklusionen fokuseres i det første afsnit på en meget generel vurdering af udviklingen af ONA og KBD. De tre efterfølgende afsnit behandler ONA-processen, SoSA-processen og JIACG hver for sig. I det femte afsnit vurderes ONA og/eller KBD ud fra de tidligere nævnte fire aspekter: Interoperabilitet, Information Sharing, informationsmanagement og tekniske forudsætninger. 5.1. Generelt. Først og fremmest viser udviklingsprocessen omkring ONA og KBD, at multinationale processer også må fokusere på kompromis og desværre også på artefakter145, f.eks. navne eller processkemaer. Efter de første tre multinationale eksperimenter vidste det sig, at den tidligere proces ikke indfrier de definerede ønsker og krav. Derfor blev navnet og processkemaet ændret. Principielt er de nuværende ændringer begrænsede, men de medfører, at KBD primært virker på SA og SU, mens beslutningsprocessen kun understøttes i mindre grad i forhold til den oprindelige intention. 5.2. ONA. ONA udgør en informations-”edderkop” i forberedelsen, planlægningen og gennemførelsen af EBO, idet ONA integrerer alle interne og eksterne informationer og informationskilder i et SJFHQ. I sammenligning med de nuværende informationsprocesser, som hovedsagligt peger på de militære sensorer og effektorer, i.e.. JIPB og ISR, omfatter ONA også informationer fra politiske, sociale, økonomiske, informationsmæssige og infrastrukturmæssige kilder. Med udgangspunkt i SJFHQs forudsætninger om, at ”reach-back”-muligheden er afgørende, skaber ONA-processen det netværk, som er grundlaget for operationerne. I forlængelse af reach-back-funktionen og i sammenhæng med 143 Jf. kapitel 1. 144 Begrænsningen defineres, fordi der består hverken et fuldstændigt koncept enten erfaringer ud af et praktisk eksperiement. 145 Jf. ILO 2, Organisationskultur efter E. Schein.

UKLASSIFICERET 44


Knowledge Base afdelingen kræver dette samarbejde store IT-kapaciteter, f.eks. båndbredde, udstyr og uddannelse. 5.3. System-of-Systems-Analysis146. SoSA er i både ONA og KBD en ny del af JC2 i form af en bredere efterretningstjeneste. I forhold til spørgsmål om ”information”, danner SoSA-cellen kernen i indfrielse af behovene, idet cellen skaber grundlaget for at analysere og vurdere systemernes styrke, svagheder og sårbarheder. Bemærkelsesværdigt er det, at SoSA reelt omfatter en logisk tankegang, som ikke tidligere er blevet integreret i et fælles hovedkvarter. SoSA integrerer de permanente medarbejdere i organisationen med specielle Centers of Excellence (CoE) eller Subject Matter Experts (SME) i form af reach-back uden for organisationen. Udgangspunktet er en analyse af subsystemer struktureret over PMESII. Udgangspunktet for enhver analyse er, at subsystem-analyserne omfatter alle modstanderens systemer147. 5.4. JIACG. I forlængelse af SoSA integreres yderligere en ”Joint Interagency Coordination Group” (JIACG). JIACGen udgør en konsulentgruppe for lederen148, idet denne gruppe etablerer forbindelse til og samarbejde med andre vigtige beslutningssteder. Dermed peger JIACGen også på behovet for en integration af ikke-militære deltagere. JIACGens afgørende fordel er, at alle midler og ressourcer er samlet under et tag. 5.5. ONA og KBD. 5.5.1. Interoperability. Udgangspunkt for det multinationale samarbejde er MIC processen, men den nationale proces startede tidligere i USA. De amerikanske koncepter og ideer danner dermed grundlaget for den efterfølgende udvikling. Gennem en sammenligning af ONA som den amerikanske proces og KBD som den multinationale proces, demonstreres det dels hvordan forskellige opfattelser udvikles undervejs, dels at kommunikation og evner til kompromis er nødvendigt. Forudsætninger for at samarbejde på det multinationale niveau fremhæves som værende en fælles forståelse af begrebsverden og en fælles afgrænsning af indhold og grænseflader, f.eks. illustreret ved diskussionen om ONA som beslutningsstøtteproces vs. KBD som informationsmanagementsystem. 5.5.2. Information Sharing (IS). IS blev i sammenhæng med præsentationen af ONA og KBD kun implicit nævnt. På trods af den begrænsede diskussion i relation til de to processer, er informationer grundlaget for processerne. Fordi informationer entydigt ikke kun kommer inde fra organisationen, men også udefra, er såvel koordination som formatering af informationer afgørende for at opbygge en fælles forståelse om både situationen, planlægningen og gennemførelsen. Såfremt alle deltagere søger at integrere deres

146 Jf. figur 8. 147 F.eks. analyseres i UK ud af syv forskellige sub-systemer ( jf. SoSA-håndbog). 148 Lederen kan ikke kun siges at være en militær leder. Det kan også være en civil leder, f.eks. i fm. miljøoperationer.

UKLASSIFICERET 45


informationer ud fra deres eget format, svigter interoperabiliteten og dermed grundlaget for IS. Desuden udgør klassificering af informationerne en anden begrænsning, der ikke blev nævnt uddybende. Men med baggrund i processerne, f.eks. ISR, er det nødvendigt at udveksle informationer f.eks. mellem forskellige efterretningstjenester og civile myndigheder. Såfremt klassificeringen er begrænsende, afskærer man nogle deltagere og reducerer kvaliteten af IS. 5.5.3. Informationsmanagement. Hvis man lister de forskellige kilder og mængder af relationer eller forbindelser, som strømmer ind i systemet, ses det umiddelbart, at informationer og informationsmanagement er vitalt for både ONA og KBD i håndteringen af informationsflowet mellem f.eks. DIME, PMESII, JIPB, ISR eller J2-J5. ONA er i sig selv i den nuværende forståelse ikke en ren informationsmanagementproces. Tværtimod er processen først og fremmest en informationsindsamlingsproces, hvori der ikke er indbygget en evne til at sortere, koordinere og styre alle informationer. Derfor kræver ONA, ud over CIE og CROP, en kraftig IT-støtte på alle områder, f.eks. et IT-analyseværktøj til at styre SoSA, ISR og JIPB eller en database, som kan anvendes til at styre effects, nodes, actions og ressources149. 5.5.4. Tekniske forudsætninger. Jf. gennemgangen støtter SJFHQs Knowledge Base (KB) afdeling ONAs IT-behov. I relation til KBD opstår der et afgrænsningsproblem mellem informations- og støtteopgaver. Pga. den nuværende konceptstatus af KBD er det endnu ikke muligt at vurdere sammenhæng mellem funktionerne. Hvis man definerer KBD både teknisk og informationsmæssig, omfatter KBD alle støttefunktioner, som et hovedkvarter behøver, men samtidig blander man støtte mhp. planlægning og gennemførelse af EBO med ren opretholdelse eller vedligeholdelse. Alligevel peger KBD kun sekundært på tekniske forudsætninger og fokuserer dermed på f.eks. CIE og CROP.. På trods af de nævnte modstrider mellem KBD og KB, ville KBD aldrig omfatter praktiske arbejdsskrider, f.eks. etablere kabler. Derfor er der en stor forskel mhp. en sammenligning mellem KBD, KB og Knowledge Management Section150: KBD fokuserer entydig på informationer og informationsmanagement, KB også kunne omfatter meget praktisk arbejde og er dermed mere en blanding af en edb- og en kommunikationsafdeling og ligner dermed KM Section indefor et SJFHQ. Igen er det vigtigt at opbygge en fælles forståelse for, at undgå en blanding og dermed en misforståelse af den nye begrebsverden151.

149 Eksempel: Med udgangspunkt i ENAR er det muligt at opstille et meget enkelt eksempel. Hvis man kun definerer fem produkter af hvert aspekt, dvs. fem Effects, fem Nodes til hver Effect, fem Actions til hver Node og fem Ressources til hver action har man 625 muligheder at definere en ENAR-relation plus supplerende informationer om indskrænkninger, argumenter eller positioner. 150 Jf. SJFHQ, kapitel 2. 151 Mhp. ændringen af ONA til KBD er det meget sandsynligt at KBD eller KB, især mhp. en mulig blanding af begge begreber og deres forståelse, yderligere ændres.

UKLASSIFICERET 46


Kapitel 5 Konklusion

I kapitel 5 sammenfattes og konkluderes de tidligere fremdragne delkonklusioner og sammenfatninger. Indledningsvis præsenteres de mere generelle konklusioner og efterfølgende de detaljerede konklusioner i relation til de fire aspekter interoperabilitet, Information Sharing, informationsmanagement og tekniske forudsætninger. Afslutningsvis diskuteres hvorvidt de indtil nu gennemførte processer er tilstrækkelige til at opbygge et fælles informationsmanagementkoncept eller anvende ONA eller KBD som basale informationsmanagementprocesser. 1. Generelt. Principielt præsenterer de tre foregående kapitler tre forskellige synsvinkler på informationsmanagement og ONA/KBD i EBO. I kapitel 2 betragtes informationsmanagement mere eller mindre ud fra en generel synsvinkel, dvs. fra de overordnende koncepter, f.eks. Joint Vision 2020 og Joint Operations Concept. Heraf konkluderes det, at informationer er det vigtigste grundlag for at samarbejde. Derfor er informationsmanagement en nødvendig forudsætning for at manage alle interne og eksterne informationer. Der tages ud fra denne generelle synsvinkel ikke stilling til, hvilken proces, der er afgørende for informationsmanagemenprocessen, ej heller hvorfor. ONA nævnes som en proces, der integrerer alle personer, processer og værktøjer i et SJFHQ, men kun som en proces ud af mange andre, der danner grundlaget af EBO-processen. Det samme forhold gør sig gældende i kapitel 4. Med udgangspunkt i ONA/KBD-konceptet beskrives det igen generelt hvordan ONA/KBD danner grundlaget for gennemførelsen af informationsmanagement og skabelsen af Situational Awareness eller Situational Understanding. Generelt viser kapitel 4 i at forlængelse af ONA/KBD er der yderligere nye sub-processer, der er afgørende for at opnå Information Superiority og Decision Superiority, f.eks. SoSA og JIACG. Kapitel 3 viser gennem belysning af de multinationale eksperimenter et meget dybere og mere konkret billede af, hvordan informationsmanagement og samtidig ONA/KBD kan udføres. Der ses, at den parallelle proces mellem konceptudvikling og anvendelse af de definerede koncepter i eksperimenter - Two Path Way152 - i forhold til resultaterne og de videre udviklingsmuligheder af såvel de fremtidige eksperimenter som et færdigt koncept er afgørende: På den ene side integreres ideer og viden fra forskellige nationer og synsvinkler og på den anden side veksler teoretisk tilgang hver gang med praktisk anvendelse. Slutteligt produceres dels en fælles forståelse om og for de bearbejdede processer som et resultat af begge processer i teori og praksis, dels koncepter, der er anvendelige og samtidig accepteret af alle deltagere. Pga. de mere konkrete resultater omkring informationsmanagement og ONA/KBD udgør kapitel 3 samtidig udgangspunkt for yderligere konklusioner i den efterfølgende mere detaljerede diskussion. 2. De fire aspekter. 2.1. Interoperabilitet. Informationsmanagement og/eller ONA/KBD forudsætter principielt interoperabilitet, især mhp. multinationale deltagere. Dermed udgør fællesskab den grundlæggende

152 Jf. kapitel 2.

UKLASSIFICERET 47


forudsætning for at samarbejde. Fællesskabet peger på forskellige generelle områder: Sprog, gensidigt kendskab, forståelse og begrebsverden. Med udgangspunkt i disse begreber er det nødvendigt at skabe fællesskab gennem praktisk samarbejde, dvs. workshops, øvelser og eksperimenter samt gennem det samme tekniske og teknologiske grundlag, dvs. kommunikationsudstyr og software. I forlængelse heraf er det nødvendigt at definere fælles TTPs for at bruge de rådige midler på samme måde også på stor afstand. Mhp. en fælles kulturforståelse, som også er en del af interoperabilitet, begrænser den nuværende proces de mulige forskelle igennem samarbejdet mellem vestligt orienterede lande. ONA/KBD og de hidtidige eksperimenter viser, at især TTPs og tekniske samt teknologiske grundlag forøges henholdsvis opdateres. 2.2. Information Sharing (IS). IS virker principielt kun i på grund af og i forlængelse af interoperabilitet og dermed særlige tekniske forudsætninger. Dermed er en udveksling af informationer kun mulig, hvis deltagerne bruger de samme midler og værktøjer samt f.eks. fælles TTPs. Men både mhp. den nuværende klassificering og de mangfoldige informationer, der strømmer ind i den nævnte proces, defineres to afgørende områder for begrænsning af IS. Klassificering er samtidig et begreb, som er vitalt i den nuværende ETJ-verden. Især MN LOE 02 viser, at den nuværende klassificeringsmetode er ineffektiv og meget traditionel. Hvorvidt en opdatering, adoptering eller ændring af de gammeldags klassificeringsnormer vil være nødvendige, vil den fortsatte proces vise, men det er ganske klart, at klassificeringerne fortsat skal diskuteres. De mangfoldige informationer peger på et andet område: Informationoverflow og dermed samtidig på informationsmanagement. I forbindelse med IS er der intet særligt svar på, hvordan eller om der er eller vil være en proces, f.eks. ONA/KBD, der i forbindelse med CIE og CROP muliggør en håndtering af de mangfoldige og samtidig klassificerede informationer. 2.3. Informationsmanagement (IM). Principielt er IM nødvendig for, at håndtere (manage) informationer indenfor EBO. ONA (delvis også KBD) er processen, hvori alle personer, værktøjer og processer indenfor et SJFHQ, der udfører EBO, indgår. Dermed behandles alle interne og eksterne informationer gennem ONA/KBD-processen, men spørgsmålet er fortsat hvordan disse informationer bliver ”managed”. Mhp. SA/SU er ONA/KBD grundlaget for, i forbindelse med CIE og CROP, at producere disse tilstande. Desuden skal ONA-processen også udgøre en beslutningsstøtteproces. Hverken de nuværende koncepter eller de hidtidig gennemførte eksperimenter viser, hvordan disse opgaver kan omsættes. 2.4. Tekniske forudsætninger. I relation til interoperabilitet er de tekniske forudsætninger også afgørende for at gennemføre IS og IM. I de hidtidige koncepter - ONA/KBD - nævnes en støtteafdeling (= Knowledge Base eller Knowledge Management Section), der er ansvarlig for at oprette og vedligeholde kommunikations- og edb-forbindelser mellem alle SJFHQs deltagere, både internt og eksternt. Med udgangspunkt i de multinationale eksperimenter opstår der flere konkrete krav. Især båndbredden og WAN-forbindelsen er en begrænsning mhp. de nødvendige og stabile real-time

UKLASSIFICERET 48


kommunikationsforbindelser: lyd, skrift og billede. Desuden bliver det nødvendigt at skabe et fælles og almindeligt tilgængeligt situationsbillede på alle arbejdspladser, dvs. SU og/eller SA. Her gælder også, at de definerede koncepter og gennemførte eksperimenter hidtil ikke har leveret et svar på, hvordan eller om det vil være muligt. 3. Afsluttende betragtninger omkring informationsmanagement - ONA/KBD - i EBO. ONA/KBD er en delproces af EBO, men uden integration af og i andre koncepter og processer, f.eks. CIE og CROP, er ONA/KBD-koncepter kun en informationsind-hentningsproces uden kapacitet til at manage informationer. Det samme viser de hidtidige multinationale eksperimenter og deres resultater. En altomfattende proces bliver på sigt begrænset grundet manglende muligheder for at sammenfatte, prioritere, analysere og vurdere de interne og eksterne informationer. Såvel de aktuelle koncepter som de tre første multinationale eksperimenter viser, at hverken EBO eller de tre delprocesser KBD, EBE og EBA er endeligt defineret eller øvet. ONA/KBD er den eksisterende mulighed for på en eller anden måde at manage alle informationer, men processen er ikke afsluttet og dermed er det ikke muligt at vurdere, om eller hvordan ONA/KBD er eller vil være den afgørende informationsmanagementproces i EBO eller ej. På trods af de begrænsede muligheder for på nuværende tidspunkt at vurdere ONA/KBD som den essentielle informationsmanagementproces indenfor EBO, er ONA/KBD et potentielt grundlag for at integrere alle interne og eksterne informationer i sammenhæng med CIE og CROP. Derudover er to andre særlige informationsmanagement- og analysedelprocesser, SoSA og JIACG, fremragende udgangspunkter for at skabe Information og Decision Superiority ud fra et helhedsbillede.

UKLASSIFICERET 49


Kapitel 6 Perspektivering

I perspektiveringen fokuseres på muligheder og begrænsninger for at omsætte KBD/ONA i såvel fremtidige operationer generelt som i Danmark. Dermed opdeles perspektiveringen i tre hoveddele:

- KBDs/ONAs udvikling samt integrationen af særlige underprocesser i KBD/ONA,

- NATO udvikling med hovedvægt på Intelligence, og - muligheder for at integrere en EBO-kultur og dermed KBD/ONA i det danske

forsvar. Desuden fremlægges det i den første del, hvilke fremtidige udviklingsmuligheder SoSA, efterretningstjeneste, ”Modelling & Simulation” samt JIACG vil kunne have. Den tredje del fokuserer på TN LOE 1, et eksperiment der blev gennemført på stabskursus og repræsenterer en anvendelse af de i kapitel 5 fremlagte fordele gennem et samvirke af teori og praksis, dvs. en afveksling mellem konceptarbejde og eksperimenter. 1. KBDs og ONAs udvikling. KBD og ONA udgør både hver for sig i og i sig selv udgangspunkt for de to sammenlignelige EBO-udviklingsprocesser i både USJFCOM og i den multinationale gruppe. Fordi det er besluttet, at såvel USJFCOM som ACT som de to styrende kommandoer skal fortsætte arbejdet med og udviklingen af EBO-processen, er den fortsatte udvikling af KBD og ONA-processen også fastlagt. I supplement til de nævnte konklusioner, vil det være nødvendigt for den fremtidige udvikling af processerne at udvide de aspekter, der danner grundlaget for interoperabilitet og Infomation Sharing. Fordi disse aspekter kræver en fælles forståelse om KBDs og ONAs system, proces og organisation, er det fortsat nødvendigt at planlægge og gennemføre yderligere workshops, eksperimenter og øvelser for at definere et koncept og integrere konceptet i praktisk anvendelse. Med MNE 4 i 2006 opbygger alle deltagende lande en ramme for at definere grundlaget. Samtidig med procesudviklingen bliver det nødvendigt at udvikle edb-produkter, som kan støtte informationsmanagement. CIE og CROP, som også udvikles under MNE 4, er i den sammenhæng to flankerende koncepter, der virker i sammenhang med KBD og/eller ONA. 1.1. System-of Systems-Analysis. I relation til KBD/ONA er SoSA en ny proces, der integrerer supplerende informationer153. Desuden vil SoSA være, uanset om hele KBD/ONA-processen omsættes, en hovedproces i fremtidige operationer, fordi SoSA muliggør en blanding af militære og ikke-militære informationer. Men SoSA synes at have yderligere anvendelsespotentiale. SoSA er en proces, der også vil kunne være en integreret del af de supplerende processer, som danner et helhedsbillede som grundlag for EBO. SoSA indebærer, afhængig af det fastlagte fokus, en masse forbindelser til institutioner, myndigheder og virksomheder. Dermed er SoSA samtidig et informationsnetværk mellem et hovedkvarter og interagencies (IA), som skaber adgang til alle samfundets kilder og

153 Information fortsat er data, information og viden.

UKLASSIFICERET 50


midler. IAs støtte eller interaktion kan ydes med forskellig intensitet i forskellige retninger. På den ene side i en positiv retning, dvs. kollaboration, koordination eller koordinering og på den anden side i en negativ retning, dvs. virke imod et samarbejde154 (jf. figur 11). Generelt er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at definere det niveau, hvori SoSA skal integreres155. Såfremt IAs støtter SoSA-arbejdet i en positiv retning, virker alle deltagere mod ét formål og i én retning. Dermed kunne SoSA være en proces henholdsvis et værktøj, som kunne virke som en ”informationselevator” på alle militære og ikke-militære niveauer.

Interaktionsform

1 Imns 1 EininhæS 15

15

Interaktionsintensitet

Figur 11: SoSAs interaktionsintensitet og -former

.2. JIACG

forlængelse af SoSA udgør JIACGen også et integrations- og kommunikationsforum ellem militære og ikke-militære systemer. JIACG er groft sagt SoSA på et højere iveau. Dermed gælder de samme perspektiveringsmuligheder og -begrænsninger om for SoSA.

.3. Efterretningstjeneste

TJ er for nuværende for dels udgangspunkt for hemmelige og højre klassificerede formationer, dels en begrænsning for udviklingen grundet klassificering af formation i en meget afgrænset organisation, der arbejder og virker med begrænset astighed og fleksibilitet. I relation til KBD/ONA og SoSA vil det være nødvendigt at ndre eller adaptere ETJs selvforståelse. EBO og dermed også KBD/ONA samt oSA kræver, ud over øget hastighed, en mulighed at udveksle klassificerede 4 Desuden er det muligt, at IAs støtte vil være neutral, dvs. hverken positiv enten negativ. 5 Jf. kapitel 1 ”afgrænsning”; niveau peger her på taktisk, operativ eller strategisk.

UKLASSIFICERET 51


informationer for at opnå Information Superiority. De multinationale eksperimenter, især MN LOE 02, viser at der består store udfordringer mhp. en udveksling af selv almindelige tilgængelige informationer. Dermed kræver en integration af efterretningstjeneste i de nye processer ikke kun en systemadaption, men også yderligere krav til de fremtidige tekniske forudsætninger. 1.4. Modelling & Simulation156 (M&S) Da M&S generelt er et værktøj, der anvendes i planlægning af en operation, medfører de tidligere kapitler kun i begrænset og implicit omfang M&S. I nuværende planlægningssituationer integreres M&S såfremt Courses of Action (CoA) afprøves i form af konfrontationer mellem modstanderens og egne muligheder. I forbindelse med EBO og KBD/ONA udvikles CoA gennem forskellige ENAR-relationer. De enkelte delprodukter af ENAR - E, N, A og R - afspejler midler og ressourcer og er dermed i den nuværende proces sammenlignelige med funktionelle opgaver i planlægnings- og operationsafdelingerne. Desuden ses det nødvendigt at planlægge eller opstille E, N, A og R forud for en operation (Baseline ONA) således at hovedkvarteret kan være forberedt på at implementere flere eller justerede rammer hurtigt og effektivt. I forbindelse med de mængder af informationer, der danner grundlaget for at skabe disse forudsætninger, er det nødvendigt med en integration af M&S fra starten. 2. NATO - aktuelle udviklinger i ETJ-området. Generelt omfatter de fremlagte processer også udviklingen indenfor NATO157, men på det nuværende tidspunkt udvikles der i NATO en ny proces, og dermed også et nyt værktøj, der skal integrere alle aspekter i ETJ i en celle: NATO Intelligence Fusion Cell158 (NIFC). NIFCen tager udgangspunkt i fælles systemer og processer, der muliggør en udsveksling af klassificerede informationer. Dermed kan NIFCen tolkes som en del af KBD/ONA og SoSA, der netop integrerer informationer fra forskellige kilder. I relation til EBOs formål, fokuserer NIFC også på Information Superiority som forudsætning for at påvirke modstanderens system. 3. EBO-kultur i Danmark (Ekskurs: TN LOE 1)159. EBO er ikke kun et emne for tre specialer på FAK, idet det også integrereres i uddannelsen på FAK160. Samtidig er EBO ligesom NCW en proces, der udvikles meget hurtigt, der på sigt integreres i fremtidige operationer. Dermed vurderes det, at en yderligere integration af EBO og deres delprocesser på det praktiske niveau, dvs. i rammerne af en akademisk uddannelse, kunne være nødvendigt. I forlængelse af disse tanker blev et eksperiment gennemført på FAK som del af EBO-uddannelsen161.

156 M&S er et planlægnings- og beslutningsstøtteværktøj, som muliggør fremstillingen af realistiske situationer i en virtuel verden. 157 Jf. kapitel 1; NATO følger generelt USJFCOM i deres udvikling. 158 Jf. forelæsning på FAK den 14. marts 2005; Intelligence i NATO - AFNORTH. 159 EBO-kultur defineres ikke som en helhedskultur i dansk FSV, men mhp. den internationale udvikling synes det at være nødvendig for at integrere tanker og ideer om EBO og den mulige praktiske anvendelse i FSV og især på FAK. 160 Uddannelsesomfanget svarer på tre timer indlæring og fem timer syndikatsarbejde. Syndikatet MAHAN gennemførte det nævnte eksperiment under forfatterens ledelse indenfor de fem timer syndikatsarbejde. 161 Ibid.

UKLASSIFICERET 52


Ekskurs: Tri National Limited Objective Experiment 1 (TN LOE 1). 3.1. Eksperimentets formål og rammer. Som en del af temadagen EBO den 08. marts 2005 blev der i syndikat MAHAN gennemført et trinationalt, begrænset eksperiment (TN LOE 1), der tog udgangspunkt i dels det amerikanske EBO-koncept, dels i de multinationale eksperimenter, der er blevet gennemført under USJFCOMs ledelse. Formålet med MAHANs TN LOE 1 var på den ene side at opbygge og øge forståelsen af EBO og anvendelsen heraf. På den anden side forventedes det, at eksperimentet på sigt kan danne grundlaget for yderligere LOEs eller Es. En fuldstændig gennemførelse af EBO var kursus endnu ikke i stand til, men TN LOE 1 kunne ses som en del af vejen mod indfrielse af en ”Vision 2010”162, hvor EBO gennemføres i alle fire delprocesser som en integreret del af STK-II. Som følge af de nævnte begrænsninger omfattede eksperimentet en gennemførelse af en delproces af EBO-processen som en særlig udviklingsdel. I udviklingsdelen fungerede SYNDIKAT MAHAN som ”Think Tank”, der skulle udvikle ideer om, hvordan EBO i fremtiden kunne være en integreret del af Institut for Operative Studiers (IOS) program. 3.1.1. TN LOE 1. Med henblik på gennemførelse af TN LOE 1 udarbejdedes, analyseredes, vurderedes og diskuteredes de fire delprodukter af en ONA-proces: Effects, Nodes, Actions og Ressources. Slutproduktet var en Effect-Node-Action-Ressource-relation (ENAR), som dannede grundlaget for senere Courses of Action (CoA). ENAR-relationer diskuteredes, således at begrænsninger og muligheder integreredes med second og third order effects (= collateral damage). 3.1.2. Think Tank. I forlængelse af eksperimentet blev et papir163 produceret, idet dette skulle indeholde grundlaget for efterfølgende eksperimenter på VUT-II. Ideen var, at resumeet skulle omfatte MAHANs tanker - på baggrund af gennemførelsen af eksperimentet - om:

- Personel, - HQ-strukturer, - Integration af civile deltagere, - Tidsplan, og - trinvis opbyggelse af fremtidige eksperimenter/udviklingsmuligheder.

162 Vision 2010 peger på en udviklingsplan mhp. EBO. Ordet ”Vision 2010” fremstiller et begreb, der først og fremmest blev opstillet af forfatteren. I forlængelse af den amerikanske Joint Vision 2020 definerede forfatteren kun et ord, som kunne være sammenlignelig med denne udvikling, der sker på det multinationale niveau mhp. EBO. Vision 2010 fokuserer dermed på en udvikling og en øgning af en dansk forståelse af EBO og deres delprocesser til 2010. Vision 2010 gjaldt samtidig som ”rode tråd” af TN LOE 1 og deres resultater. 163 Papiret ligner et ”Food for Thoughts” produkt, som kunne være et grundlag for, at udvikle et EBO-koncept i det danske forsvar og især på FAK.

UKLASSIFICERET 53


3.2. Opgaver under eksperimentet. 3.2.1. TN LOE 1. JIACG: Med udgangspunkt i DIME-tilgangen (Diplomatic, Information, Military og Economy) var hver deltager i JIACG en Subject Matter Expert i respektive områder. Ud fra de definerede rammer og HQs formål udarbejdede JIACG mulige Action og Ressources i relation til en fiktiv operation i Indonesien og Malaysia. Resultaterne dannede grundlaget for en efterfølgende diskussion med de andre grupper omkring en eller flere effects. Samtidig vurderede gruppen konsekvenser/bivirkninger og begrænsninger af As eller Rs anvendelse. SoSA: De respektive sagsbehandlere inden for PMESII fastlagde, med grundlag i et udleverede bilag, knudepunkter (Nodes), som kunne være afgørende for en EBO. Niveauet begrænsedes på andet niveau, f.eks. således at hvis olie var et vigtigt råstof (dvs. en særlig indtægstkilde for det enkelte land), så var oliekilderne niveau 1 og raffinaderier, skibe eller SLOCs niveau 2. Efterfølgende skulle der defineres Nøgle-Nodes (Key Nodes), som afspejlede afgørende Nodes og dermed fremhævede de Nodes, hvorigennem indflydelse mest effektivt kunne gøres gældende. Samtidig vurderede gruppen mulige ”collateral damages” og begrænsninger for valg af Action og Ressourcer. Red/Blue Cell: Red og Blue Cell udgjorde J2 og J5 afdelingerne i HQ. Med udgangspunkt i en analyse af forskellige scenarier, definerede cellen de Effects, som i det videre arbejde kunne initiere udviklingen af ENAR-relationer. 3.2.2. Think Tank. Gruppe A: Tidsplan TN LOE 2 i 2006. Gruppen skulle udarbejde en tidsplan for et TN LOE 2 i 2006, der var tidsbegrænset til en uge. Ugen skulle indeholde alle forelæsninger: Transformation, NCW og EBO (forskellige synsvinkler). Samtidig skulle der vedlægges en grov beskrivelse af formål og indhold. Gruppe B: HQ-struktur og integration af civile deltagere indenfor HQ. Med udgangspunkt i SJFHQ, men også i gruppens krav til et nyt HQ (f.eks. civile eksperter på Command Group niveauet) skulle gruppen definere en HQ-struktur, der afspejler ideen om 1) at minimere styrkernes ”footprint” i indsatsområdet, og 2) reach-back personel i hjemlandet. HQ-personel begrænsedes til max. 80 personer (heraf max. 50 soldater). Gruppe C: Personel i EBO-udviklingsgruppe/White Cell. Gruppens formål var at definere en EBO-udviklingsgruppe med udgangspunkt i FAK (men muligvis også ressourcer udefra), som skulle danne grundlaget for den fremtidige proces mod at udvikle en EBO-kultur i det danske forsvar. Samtidig skulle det diskuteres, hvorvidt en White Cell (koordinerings- og styringsgruppe) ville være

UKLASSIFICERET 54


nødvendig og hvordan den i givet fald kunne se ud. Evt. behov for andre grupper m.h.p. at indarbejde EBO-kulturen skulle skitseres. Gruppe D: ”Way ahead” fra 08. marts 2005 til 2010. TN LOE 1 var udgangspunkt for gruppe D. TN LOE 1 integrerede kun ONA/KBD-processen, men der var yderligere tre delprocesser som forudsætning for at gennemføre EBO. Gruppen skulle beskrive, hvordan det ville være muligt at udvikle fremtidige eksperimenter på FAK, således at FAK som det centrale omdrejningspunkt kunne styre og udvikle såvel en EBO-kultur som en EBO-koncept og integrationsproces i det danske forsvar i 2010. 3.3. Gruppernes resultater. 3.3.1. Gruppe A: Tidsplan TN LOE 2 i 2006 (Temauge EBO).

Forudsætninger:

- TN LOE 2 er afgrænset til en uges varighed, hvilket defineres til én undervisningsuge på STK II på FAK, - Syndikatarbejde skal indgå i ugen, - Der foreligger opdaterede landestudier og vejledende koncepter indenfor EBO

området, - Sammenhæng til USA rejsen kan med fordel inddrages i undervisningen.

Formål: Temaugen i Effects Based Operations(EBO) skal opbygge og uddybe elevernes forståelse for EBO og anvendelsen heraf, mhp. at inddrage EBO tilgangen i problemløsning i f.m. tværfaglige projekter i den afsluttende del af STK II, eks. projekt terrorisme. EBO-modulet kan således opfattes som et grundlæggende modul, der skaber væsentligste forudsætninger for at anvende EBO i et udvidet projektregi, hvor også civile eksperter inddrages i processen. Der gennemføres i rammen af syndikaterne et begrænset eksperiment TN LOE 2, som skal danne grundlag for yderligere udvikling indenfor EBO. Indlæringen gennem brug af eksperimenter skal ses som en iterativ proces med fokus på processen.

UKLASSIFICERET 55


Dag/tid Indhold og formål Sted Bemærkninger Mandag 1030-1430 (4 LEK)

Grundlæggende forelæsninger: - Transformation - NCW - Orientering om EBO processen: Processen, anv. af eksperimenter.

P Gerne med eksterne ressourcepersoner

Tirsdag 0830-1430 (6 LEK)

Oplæg til TN LOE del 1. Command Group: COS + JIACG(DIME) Info Superiority team: SoSA (PMESII), Plans team: Blue/Red planners Knowledge Management team: IT element. Syndikatarbejde: TN LOE, del 1. Formål: Indledende arbejde som omfatter Knowledge Base Development og dele af Effects-based-Planning.

P S

45 min. oplæg

Onsdag 0830-1430 (6 LEK)

Syndikatarbejde: - Evaluering af tirsdagens proces, identificering af områder, der skal forbedres. Oplæg til TN LOE, del 2 - Effects-based Planning - Effects-based Execution. Syndikatarbejde TN LOE, del 2 Formål: Videreførelse af sidste syndikatarbejde mhp. at komme frem til Effects-based Execution.

S P S

Evaluering: 45 min. Oplæg 45 min.

Torsdag 0830-1430 (6 LEK)

Evaluering af syndikatarbejde 2. Oplæg til TN LOE, del 3 - Effects-based Assessment Syndikatarbejde TN LOE, del 3. - Effects-based Assessment

S P S

45 min. 45 min.

Fredag 0830-1155 (4 LEK)

Opsamling af syndikatarbejder mhp. fremlæggelse i plenum. Fremlæggelse af syndikatarbejder i plenum. Plenumdiskussion Evaluering - Afsluttende rapport mhp. fastholdelse af erfaringer

S P P

45 - 90 min. 90 min.

Oplæg til syndikatarbejder kan også foretages i syndikaterne. NCW vægtes ikke under EBO ugen.

UKLASSIFICERET 56


3.3.2. Gruppe B: HQ-struktur og integration af civile deltagere indenfor HQ164. Med udgangspunkt i SJFHQ, men også i gruppens krav til et nyt HQ (f.eks. civile eksperter på Command Group niveauet) defineres en HQ-struktur, der afspejler ideen om 1) at minimere styrkernes ”foodprint” i indsatsområdet, og 2) reach-back personel i hjemlandet. HQ-personel begrænses til max. 80 personer (heraf max. 50 soldater).

Unit of employment, theatre Cmdr = CH FAK, Dep Cmdr = CH FSMO COS = KURLE Civile Militære Operations Team 0 11 Chief Plans 0 1 Planners Air, Ground, SOF, Maritime, Space

0 6

Intel Planner 0 1 ISR Collection planner 0 1 POL/MIL Planner 1 1 Effect assessment planner 1 1 INFO SUPER Reach out165 1 3 Videnstyrings Reach out 3 0 JIACG local LO 1 0 7 25 Reach out support organisation SOSA Group; PMESII

5 1

INFO SUP TEAM 1 5 ONA network analyst 1 0 Plan Team, Red/blue 0 2 Plan Team, FP 0 1 Plan Team LOG COORD 1 1 Plan Team, STRATMOB 0 1 Plans, Sustainment 0 1 Plans, Personnel 0 1 Plans, INFO OPS 2 1 Vidensstyringsteam 1 2 Plans ONA Effect 2 1 JIACG Support team 7 1 20 18 INFO Superiority Team = FE JIACG support team = IFS SOSA = IFS Landestudie kredsen Plans support = IMO Vidensstyringsteam = ILO

164 Jf. bilag 3, SJFHQ-organisation. 165 Reach out = ekstern.

UKLASSIFICERET 57


3.3.3. Gruppe C: Personel EBO-udviklingsgruppe/White Cell. Gruppens formål er at definere en EBO-udviklingsgruppe med udgangspunkt i FAK (men muligvis også ressourcer udefra), som skal danne grundlaget for den fremtidige proces mod at udvikle en EBO-kultur i det danske forsvar. Samtidig skal det diskuteres, hvorvidt en White Cell (koordinerings- og styringsgruppe) vil være nødvendig og hvordan den i givet fald kunne se ud. Evt behov for andre grupper m.h.p. at indarbejde EBO-kulturen skal skitseres. Umiddelbart kan opgaven ses at omfatte flere grupperinger, hvor den primære i denne forbindelse er en ”udviklingsgruppe”, der skal tage sig af at udvikle doktrin og værktøjer. De andre grupper vil så være en ”testgruppe”, som doktringruppen kan anvende til at afprøve doktrin og værktøjer efterhånden som de udvikles. Samtidig kan ”testgruppen” anvendes til at give feedback på doktrin og værktøjer. Den tredje gruppe vil være en ”Stående anvendelsesgruppe”, der på strategisk niveau reelt anvender den udviklede doktrin og værktøjer på reelle situationer. Gruppernes mulige sammenhæng er illustreret nedenfor

Stående anvendelses-gruppe

UDVIKLINGS-GRUPPE

Test- og uddannelses-gruppe

UDVIKLINGSGRUPPEN vil reelt bestå af FSMO med følgende specialistkom-petencer: Militær (IMO), Diplomatisk/politisk (IFS), Information (IFS, evt. støttet af FKO P&I), Økonomi (evt. civile kompetencer), Infrastruktur (IOS, IMO, IFS), Samfund (IFS). I sagens natur vil gruppen kunne hente nødvendig ekspertise udefra, bl.a. civile kompetencer på relevante områder166. Opgaven for gruppen vil være at udvikle doktrin, uddannelse og værktøjer inden for planlægning af NBO/EBO. Dette vil kræve deltagelse i relevante arbejdsgrupper i f.eks. NATO og EU samt med potentielle koalitionspartnere. Desuden vil det kræve tæt samarbejde med den stående anvendelsesgruppe mhp. løbende evaluering og yderligere udvikling af doktrin og værktøjer. Den Stående Anvendelsesgruppe vil på sigt være en embedsmandsgruppe, der politisk er nedsat i rammen af Statsministeriet og indeholde elementer fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Udviklingsministeriet, Økonomiministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Informationsministeriet m.v. efter endelig behandling. Opgaven for gruppen vil i hovedsagen være konstant at gennemføre især SoSA på aktuelle og potentielle konfliktområder. 166 Gruppen skal kunne støttes med nødvendig IT.

UKLASSIFICERET 58


Test- og uddannelsesgruppen ses at være studerende på VUT-II/L, der som et led i uddannelsen dels uddannes i at indgå i en stab, der gennemfører planlægning vedr. NBO/EBO, dels sættes i stand til at deltage i og forstå gennemførelsen af NBO/EBO som førere for indsatte enheder167. Denne struktur udelukker reelt behovet for en White Cell, idet processerne og værktøjerne ses umiddelbart afprøvet i Den Stående Anvendelsesgruppe. 3.3.4. Gruppe D: ”Way ahead” fra 08. marts 2005 til 2010. TN LOE 1 er udgangspunkt for gruppe D. TN LOE 1 integrerer kun ONA/KBD-processen, men der er yderligere tre delprocesser som forudsætning for at gennemføre EBO. Hvordan vil det være muligt at udvikle fremtidige eksperimenter på FAK således, at FAK som det centrale omdrejningspunkt kan styre og udvikle såvel en EBO-kultur som en EBO-koncept og integrationsproces i det danske forsvar i 2010? Forudsætning:

- på kort sigt i Danmark: ”Joint Through Combined”168 FAK udvikling af EBO koncept.

- organisatorisk forankring ved delegering af ansvar til fakultet, alternativt at der oprettes et særligt EBO/NBO fakultet,

- tværministeriel kontakt og koordination, herunder bl.a. udenrigsministeriet jf. i øvrigt gruppe C,

- FAK kontakt og samarbejde med NATO og USA arbejdsgruppe jf. gruppe C, - udvikling af EBO med grundlag i ”Indledende rapport fra koordinationsgruppen

vedr. NBO” af DEC 2004 og JFC CONOPS Version 0.61, - analyse af EBO primære ”tilhørsforhold” til enten det teknisk/materielle

område eller til det operationelle område, - analysere, om der skal udarbejdes en værnsfælles overordnet doktrin med

værnsvise særafsnit, eller om der skal være rene værnsdoktriner, - analysere behov og kapacitet for EBO i dansk forsvar vedr. personel, materiel,

uddannelse og økonomi, - analyse af truslen mod EBO, - iværksætte forskning inden for NBO/NCW samt inden for EBO fire

delelementer. FAK udvikling af forsvarets EBO kultur.

- tilsikring af interoperabilitet gennem multinationalt samarbejde - påvirke FKO og FMN til, inden næste forlig, at have EBO med som et særligt

punkt til forligsprocessen - oprettelse af rådgivnings- og støtteelement for alle forsvarets MYN - udgive information jævnligt (blad eller nyhedsbrev på net) - afholde årligt informations seminar - udvikling af uddannelsesmodul

167 Som ovenfor. 168 „Joint through Combined“ fremstiller en metode, som indebærer den danske tilgang til Joint. Dermed opnår det danske forsvar deres Jointness med grundlaget i internationale operationer.

UKLASSIFICERET 59


FAK udvikling af EBO integrationsproces. - indlede samarbejde med FKO, OKO, skoler og de funktionelle tjenester - oprettelse af koordinations- og udviklingsgruppe med FAK som leder og med

deltagere fra FMN, FKO, OKO, skoler og de funktionelle tjenester jf. gruppe C. - pålægge skoler og OKO samt operative ENH/niveau III at gennemføre LOE’s

indenfor såvel ONA/KBD som planlægning, gennemførelse og evaluering af EBO

- inddrage totalforsvaret i EBO arbejdet - oprettelse af erfaringsdatabase - analysere og vurdere hvorvidt det er hensigtsmæssigt for dansk forsvar på sigt

at arbejde med EBO som et værnsfælles projekt 4. Sammenfatning. TN LOE 1 var et forsøg på at integrere teoretiske ideer i en praktisk øvelse. TN LOE 1 var sammenlignelig med MN LOE 2 og efterfølgende eksperimenter under USJFCOM-ledelse. EBO og især sammenspillet mellem KBD og EBP, som en del af EBO, dannede grundlaget for MAHANs eksperiment. Derfor var det kun nødvendigt (og muligt) at definere tre grupper: 1. System-of-Systems-Analysis (SoSA), 2. Joint Interagency Coordination Group (JIACG) og 3. Red/Blue Planner. Dermed blev integrationen af ikke-militære deltagere således ikke optimal. De civile positioner i de tre nævnte grupper blev dog varetaget af eleverne, som dermed var ansvarlige for politcal, social, economy, infrastructure og information (P_ESII), og DIME. På grund af eksperimentets fokus manglede samarbejdet med M. I den anden del fungerede syndikatet som ”Think Tank” for at udvikle nogle tanker og ideer mhp. fremtidige eksperimenter indenfor NBO eller EBO området. Det vurderedes at en praktisk gennemgang af teorierne var bedre end kun en teoretisk. Desuden vurderedes det, at et syndikat med fordel kunne anvendes, som en ”Think Tank” under en uddannelsessituation.

UKLASSIFICERET 60


Tillæg A Glossary

Action A DIME activity directed at a specific node towards achievement

of specific effect or effects Action development and resource matching

One of six major activities of the EBP process. Action development and resource matching receives input from products of RED and GREEN teaming, and the final products of effects development. The completion of action development and resource matching allows synchronization to begin

Blue Color code for friendly elements and actors within the operational environment

Capability A combination of means and ways to perform a set of tasks or achieve an effect to a standard under specified conditions

Collaborative Information Environment (CIE)

A virtual aggregation of individuals, organizations, systems, infrastructure, and processes to create and share the data, information, and knowledge needed to plan, execute, and assess joint force operations and to enable a commander to make decisions better and faster than the adversary

Commander’s guidance

Scope for the military aspect of the multinational plan. It includes: • a summary of strategic guidance and intent • the description of the desired end state (nested within the

higher headquarters’ end state) • a description of how the commander will know that the end

state has been reached • and the commander’s vision of the desired effects for his own

organization Commander’s intent

A concise expression of the purpose of the operation and the desired end state that serves as the initial impetus for the planning process. It may also include the commander’s assessment of the adversary commander’s intent and an assessment of where and how much risk is acceptable during the operation

Common Relevant Operational Picture (CROP)

A presentation of timely, fused, accurate, assured, and relevant information that can be tailored to meet the requirements of the JFC and the joint force and is common to every organization and individual involved in a joint operation.

Constraint Directed obligations (things that must occur) with respect to creating effects, taking actions, or using resources

Decision point The point in space and time where the commander makes a decision concerning the ongoing execution of an Effects-Based plan. Decision points should be based on events that are expected to occur in the operational environment as a result of BLUE actions. They are therefore linked to the development of MOE and MOE indicators

Decision Superiority

The ability of the commander, based upon information superiority and situational understanding, to make effective decisions more rapidly than the adversary, thereby allowing him to dramatically increase the pace, coherence, and effectiveness

UKLASSIFICERET 61


of operations. (Revised definition) (RDO Concept) DIME Diplomatic, Informational, Military, and Economic: broad

categories of instruments of power used, or actions taken, to influence an operational environment

Effect The physical and/or behavioral state of a PMESII system that results from a military or non-military action or set of actions (DIME)

Primary Effect Effects that results as a direct purposeful consequence of action(s) against a node(s)

Secondary Effect Effects that are a direct result of action(s) against node(s) but are not of primary purpose

Desired effect A desired physical and/or behavioral state that BLUE intends to create in the operational environment

Undesired effect Those conditions in the operational environment that the commander does not want to create

Effects-Based Assessment (EBA)

One of four components of EBO in support of commander’s evaluation of progress towards effects achievement

Effects-Based Execution (EBE)

One of four components of EBO: actions taken, in order to create specific effects

Effects-Based Operations (EBO)

Operations that are planned, executed, assessed, and adapted based on a holistic understanding of the operational environment in order to influence or change system behavior or capabilities using the integrated application of selected instruments of power to achieve directed policy aims

Effects-Based Planning (EBP)

One of four components of EBO that emphasizes consideration of the various effects (physical and/or behavioral states of a system) caused by an action or set of actions that result from application of capabilities associated with the instruments of power (diplomatic, informational, military, and economic)

Effects development

One of six major activities of the EBP process: effects development receives input from a knowledge base, the interim products of RED and GREEN teaming, and the final products of end state analysis. The completion of effects development allows action development and resource matching, as well as Effects-Based assessment planning to begin

Effects Tasking Order (ETO)

A tasking order that replaces the current operations orders (OPORDs) and fragmentary orders (FRAGOs) issued as required to support current and future operations. It contains all the information necessary to enable subordinate organizations to execute an Effects-Based operation; it does not replace component planning and execution orders. . It is developed throughout the planning process and contains the plan expressed in the synchronization matrix, the PEL, the commander’s guidance, higher headquarters’ guidance, the Effects-Based assessment plan, and instructions to subordinate commands

End state What the higher authority wants the situation to be when operations conclude – both military operations, as well as those where the military is in support of other instruments of power

End state analysis One of six major activities of the EBP process: end state analysis receives input from a knowledge base, and its final

UKLASSIFICERET 62


products provide critical information for the development of own effects

Full Spectrum Dominance

is the defeat of any adversary or control of any situation across the full range of military operations. Joint Vision (JFCOM- JOPSC)

Functional Concept a concept that amplifies a particular function (such as theater missile defence) or describes how to employ a system or conduct a task (such as attack of critical mobile targets). Functional concepts rely on integrating concepts for their operational context. A functional concept may be specific to a particular integrating concept, or it may apply more broadly to multiple integrating concepts. Individual functional concepts provide the detail required for specific experiments. (CJCS Instruction 3010.10A, 15 April 2001).

Green Color code for neutral elements and actors in the operational environment

Information Superiority

The capability to collect, process, and disseminate an uninterrupted flow of information while exploiting or denying an adversary’s ability to do the same. (JFCOM- CROP Whitepaper)

Intelligence Preparation of the Battelspace (IPB)

An analytical methodology employed to reduce uncertainties concerning the enemy, environment, and terrain for all types of operations. Intelligence preparation of the battlespace builds an extensive database for each potential area in which a unit may be required to operate. The database is then analyzed in detail to determine the impact of the enemy, environment, and terrain on operations and presents it in graphic form. Intelligence preparation of the battelspace is a continuous process

Interagency Refers to Government departments and agencies which habitually work together in specific areas

Joint Experimentation

This effort defines, explores, and validates new joint war fighting concepts and capabilities via various forms of joint experimentation to identify the joint DOTMLPF change recommendations to accomplish joint vision expectations. Changes identified by this process will be forwarded to the Joint Requirements Oversight Committee for endorsement and recommendation to the Joint Chief of Staff for approval. Further, it leverages existing and future experimentation programs of the Services, the combatant commander s of the other unified commands, and the various defense research and development agencies. It utilizes such venues as studies, war games, experiments, modeling and simulations, advanced technology demonstrations, ACTDs, exercises, Service advanced war fighting experiments, joint war fighting experiments, joint war fighting interoperability demonstrations, joint test and evaluation, combatant commander field assessments, and private sector initiatives. (CJCS Instruction 3010.02A, 15 April 2001)

Joint Functional Concept

An articulation of how a future JFC will integrate a set of related military tasks to attain capabilities required across the range of military operations. While they are broadly described within the JOpsC, they derive specific context from the joint operating concepts and promote common attributes in sufficient detail to

UKLASSIFICERET 63


conduct experimentation and measure effectiveness. (JFCOM- JOPSC)

Knowledge Base (KB)

Contains all the information available to conduct EBP. It should provide a holistic and dynamic understanding of the operational environment. It includes situation information regarding Blue, Red, and Green and higher commander’s guidance. It is made up of many parts, including ONA and IPB, and it will be used to gain situational awareness of all relevant actors in the operational environment, from all appropriate perspectives

Knowledge Base Development (KBD)

One of four components of EBO. A continuous activity providing the foundation that supports the planning and execution of Effects-Based operations

Major activities The 6 groupings of discrete process steps, which in sum generate the EBP process model: • End state analysis • Effects development • Red and Green teaming • Action development and resource matching • Effects-Based assessment planning • Synchronization and Plan Refinement

Measure(s) of Effectiveness (MOE)

The criteria used to evaluate how actions have affected system behaviour or capabilities; MOE are tied to effects and effects assessment.

Measure(s) of Performance (MOP)

Criteria used to evaluate accomplishment of Blue actions; MOP are tied to task and task assessment

Node A person, place, physical thing, or combination thereof that is a fundamental component of a system

Key Node A node linked to an effect by virtue of its importance or significance relative to achieving the effect

Objective A desired end derived from guidance Operational environment

A composite of the elements, conditions, and influences that affect the employment of resources and capabilities, and that bear on operational decisions

Operational Net Assessment (ONA)

The integration of people, processes, and tools that use multiple information sources and collaborative analysis to build shared knowledge of the adversary, the environment, and ourselves

Planning step Individual staff activity within the EBP process model: combinations of discrete planning steps are regrouped as one of six major activities each of the EBP process model

PMESII Political, Military, Economic, Social Infrastructure and Information aspects of an adversary as identified in the ONA. These are researched as “systems of systems” networks that can be exploited by effects-based operations to affect an adversary’s warmaking/ warfighting will and capability.

Priority Effects List (PEL)

A list of BLUE desired effects in order of importance. This does not include the intended sequencing of effects, nor does it include the consideration of actions or resources

Red Color code for adversarial elements and actors within the

UKLASSIFICERET 64


operational environment Red teaming An adversarial role playing effort conducted as part of one of the

six major activities of the EBP process Resource The forces, material and other assets which can be employed to

conduct an action Restraint Directed restrictions (things that must not occur) with respect to

creating effects, taking actions, or using resources Risk management (RM)

The process of identifying, assessing, and controlling risks toward attainment of the desired end state and making decisions that balance risk cost with the commander’s vision of desired effects. RM includes the identification and assessment of hazards

Situational awareness (SA)

The human perception of available elements of information. Situational awareness is the result of a complex interaction between prior knowledge (and beliefs) and current perceptions of reality

Situational understanding (SU)

The product of applying analysis and judgment to the common operational picture to determine the relationships among the factors of the end state and the operational environment. Situational understanding focuses on what the situation is becoming (or can become) and how different actions will impact the emerging situation

Synchronization matrix

A matrix depicting the relationships and dependencies between desired effects, planned actions, and their associated resources as a function of time and space. It is a visualization of the Effects-Based plan which includes military and relevant D, I, and E activities

System of Systems Analysis (SoSA)

An analytical process that holistically examines a potential adversary and environment as a complex adaptive system, including its structures and behaviour, to identify and assess strengths, vulnerabilities, and interrelationships

Task An action or activity that may be assigned to an individual or organization

Wargame A simulation, by whatever means, using rules, data, and procedures designed to depict an actual or assumed real life situation

UKLASSIFICERET 65


Tillæg B Akronyms

A Action ACT Allied Command Transformation AFNORTH Allied Forces North AFSOUTH Allied Forces South CG Commander Group CI Counter Intelligence CIE Collaborative Information Environement CoA Courses of Action CoE Center of Excellence CONOPS Concept of Operations CROP Common Relevant Operational Picture DIME Diplomatic, Information, Military, Economy DIV Division DOTMLPF Doctrine, Organization, Training, DPP Doctrine, Plans and Procedures E Effect EBA Effects-Based Assessment EBE Effects-Based Execution EBO Effects-Based Operations EBP Effects-Based Planning FSV Forsvar FAK Forsvarsakademi GWOT Global War on Terrorism HUMINT Human Intelligence IA Interagency IGO International Govermental Organisation IM Informationsmanagement IMINT Imagery Intelligence IS Information Sharing ISTAR Intelligence, Surveillance, Targeting, Reconaissance J-2 Intelligence Directorate of a joint staff J-3 Operations Directorate of a joint staff J-4 Logistics Directorate of a joint staff J-5 Plans Directorate of a joint staff J-6 Command, Control, Communications, and Computer Systems

Directorate of a joint staff JIACG Joint Interagency Coordination Group JIPB Joint Intelligence Preparation of the Battlespace JOpC Joint Operations Concept JTF Joint Task Force JWC Joint Warfighting Center KB Knowledge Base

UKLASSIFICERET 66


KBD Knowledge Based Develoepment LEGAD Legal Advisor MASINT Measurement and Signature Intelligence MC02 Millenium Challenge 2002 MIC Multinational Interoperability Council MIWG Mulinational Interoperability Working Group MN LOE Multinational Limited Operational Experiment MNE Multinational Experiment MNIACG Multinational Interagency Coordination Group MNJCD&E Multinational Joint Concept Developement and Experimentation N Node NIFC NATO Intelligence Fusion Cell NBO Netbaserede operationer NCW Network Centric Warfare NGO Non-Govermental Organisation NRF NATO Response Force ONA Operational Net Assessment OSINT Open Source Intelligence PMESII Political, Military, Ecomony, Social, Infrastructure, Information POLAD Political Advisor R Ressource RCC Regional Combatant Command RDO Rapid Deceisive SA Situational Awareness SIGINT Signals+B35 Intelligence SJFHQ Standing Joint Force Headquarters SME Subject Matter Expert SoSA System-of Systems- Analysis SU Situational Understanding TECHINT Technical Intelligence TN LOE Trinational Limited Objective Experiment TTP Tactics, Techniques, and Procedures UCP United Command Plan USJFCOM United States Joint Forces Command USMC United States Marine Corps WAN wide area network WG Working Group ZTransfBw Zentrum für Transformation der Bundeswehr

UKLASSIFICERET 67


Tillæg C Bibliografi

System-of Systems-Analysis Handbuch; Arbeitsgruppe MNJCD&E, Gelsdorf, Juni 2003 Joint Tactics, Techniques and Procedures for Joint Intelligence Preparation of the battlespace, 24. may 2000 AJP-01(B), Glossary 5/6 Power of the edge; D.S. Alberts og R.E. Hayes Edward R. Smith, Effects Based Operations; Applying Network Centric Warfare in Peace, Crisis and War; 26.11.2002 Department of Defense, Joint Operations Concept (JopsC), november 2003 Joint Chiefs of Staff, Joint Tactics, Techniques, and Procedures for Joint Intelligence Preparation of the Battlespace, 24. maj 2000 USJFCOM; The Effects-Based Operations Process; Concept of Operations (CONOPS) Version 0.61; 04 November 2004 USJFCOM, A concept improving the interagency operational planning and coordination, White Paper, version 1.0, 04. marts 2002 USJFCOM, ONA Concept Paper, Version 2.0, 03. maj 2004 USJFCOM, JCD&E, ONA Concepì Primer, oktober 2003 USJFCOM, JCD&E; CIE Concept Primer, oktober 2003 USJFCOM, JCD&E; SJFHQ Concept Primer, oktober 2003 USJFCOM, Knowledge Management in the Collaborative Information Environment, Concept of Operations (CONOPS), Version 0.84, 11. maj 2004 USJFCOM, Joint Experimentation Concept Proposal Paper, Knowledge Centric Operations (KCO), 25 January 2001 USJFCOM, The Joint Warfighting Center Joint Doctrine Series, Pamphlet 3, Doctrinal Implications of the Standing Joint Force Headquarters (SJFHQ), 16. juni 2003 USJFCOM, Multinational Experiment 3 – Experiment Proceedings Report, marts 2004 Sten Rynning, Det nye NATO – Fra integreret alliance til fleksibel koalition, juli 2004 Dr. Guy Duczynski, Effects-Based Operations: A guide for Practitioners, Command and Control Research and Technology Symposium San Diego, juni 2004 David S. Albers & Richard E. Hayes, Power of the Edge – Command, Control in the Information Age, Command Control Research Program (CCRP), juni 2003 Christopher Finn, Effects Based Warfare, Defence Studies, Joint Doctrine and Concepts Centre, Shrivenham, 2002 Martin C. Libicki, What is Information Warfare, Strategic Forum Number 28, 28. maj 1995 Dr. David S. Alberts, Defensive Information Warfare, CCRP, National Defense University, august 1996 USJFCOM, James M. Dubik, Understanding Joint Warfighting Experiments, juni 2004 http://www.jfcom.mil/ http://www.dodccrp.org/events/2004/CCRTS_San_Diego/CD/papers/052.pdf http://www.dodccrp.org/events/2004/CCRTS_San_Diego/CD/presentations/052.pdf

UKLASSIFICERET 68


Bilag 1 Analysemodel

EBO - informationsindhentning og -management gennem ONA/KBD Med udgangspunkt i de amerikanske koncepter, de aktuelle multinationale eksperimenter

under USJFCOMs ledelse og Operational Net Assessment / Knowledge Based Developement-konceptetbeskrives, analyseres og vurderes ONA/KBD og dermed informationsindhentning og -management

i fremtidige operationer (EBO).

Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 USJFCOM, Transformation &

ONA/KBD ONA/KBD – nationale og ONA-konceptet

multinationale eksperimenter

vs. ONA/KBD med udgangspunkt i

de almindelige amerikanske koncepter, f.eks. Joint Vision

2020 og JOp sC.

KBD-konceptet ONA/KBD med udgangspunkt i

ONA/KBD med udgangspunkt i de to nuværende koncepter.

MC 02, MN LOE 01 - MNE 4.

Kapitel 5 – Konklusion Chancer og risici af ONA/KBD i fremtidige operationer.

Kapitel 6 – Perspektivering Muligheder og begrænsninger for at omsætte ONA/KBD

UKLASSIFICERET 69


Bilag 2 ENAR-relationer (eksempel)

- -

P M E S I

N

we apons

E A R

cut D LOC‘s

weapons

I M avoid

collateral

freeze account

damage

UKLASSIFICERET 70


Bilag 3 SJFHQs organisation (eksempel)169

Command Group

Commander CJTFDeputy Commander CJTF Chief of Staff Admin/Support Coordinator

Operations Team

Plans Team Info Superiority Team Knowledge Management Team

Ops Chief Current Intelligence Integrator ISR Ops Officer Land Ops Officer Maritime Ops Officer Aerospace Ops Officer SOF Operations Officer Fires/Targeting Officer Information Ops (IO) Officer Logistics Ops Officer Transportation Ops Officer

Plans Chief Deployment Plans Officer Operational Law Planner Planners (6) (Aerospace, Ground (2), Maritime, SOF, Space) Blue/Red Planners (2/2) Intel Planner ISR Collection Planner Pol/Mil Planner Force Protection Planner Logistics Coordinator Strategic Mobility Plans Officer Sustainment Plans Officer Personnel Plans Officer ONA Effects Planner Effects Assessment Planner Info Ops (IO) Planner

IS Chief (Leiter WÜZ) IS Ops Officer Regional Advisor Intelligence Supervisor ONA Supervisor Effects Assessment Supervisor ISR Collection Manager Info Ops (IO) Supervisor PSYOP Specialist EW Specialist Computer Network Ops Specialist ONA Network Analyst SOSA Analysts - PMESII

Knowledge Mgt Chief KM Officer/Knowledge Engineer (3) (Ops, Plans, IS Teams) Joint Network Control Officer Network Mgt Specialist

169 Jf. USJFCOM, SJFHQ-koncept, 2004.

UKLASSIFICERET 71

forsvarsakademiet fakultet for strategi og militære...

Documents