commerciel magazine december 2012

Feature:Mediernes balancegangSENSATION ELLERTROVÆRDIGHED

MAGAZINE

- LOOSENING TIES 4TH ISSUE 12/13 - DECEMBER

EKSKLUSIVTPORTRÆT:JULEMANDENMød grundlæggeren af Christmas Inc.

MIO. BAG OMCARLSBERGÅHZRLY�VT�KHNLU

+ Billedreportage: J-Dag julepigerne | Commerciel Kitchen: Christmas Edition | Feature: Terror | og meget mere...

Merry Christmas and Happy New Year!

And what a year. 2012 not only goes down in history as the year Obama, Putin and Xi Jinping were (re)elected and the year Costa Concordia, 100 years after Titanic, struck ground and tipped to one side. 2012

HSZV�^YP[LZ�[OL�KPZJV\YHNPUN�Z[VY`�VM�[OL�LZJHSH[PUN�JVUÅPJ[Z�PU�0ZYHLS�HUK�[OL�.HaH�:[YPW��HUK�P[�̂ YP[LZ�[OL�Z[VY`�VM�H�ÄUHUJPHS�JYPZPZ�[OH[�THKL�:WHPU�HJJLW[�a 100 billion euro bailout. Changes and challenges also occurred on a more local basis as the merger between Aarhus University and Aarhus School of Business joined forces, and rearranged administration, professors, and stu-dents. The merger has meant that Studenterlauget, including Commerciel 4HNHaPUL��OHZ�OHK�[V�ÄUK�[OLPY�MLL[�VU�UL^�NYV\UKZ��(UK�ZSV^S`�I\[�Z[LHK-ily, SL is moving in at Nobelparken as well. Soon Commerciel Magazine will have many more magazine stands spread around the entire AU campus, so an issue will be within reach regardless of whether you are at a lecture in the Bartholin building or reading at the Nobel-library. This way we will try to give you something to hold on to, in the sometimes chaotic merger.

Afraid?This semester also became the semester Campus Fuglesangs Allé got a taste of fanaticism. October 26 the police called for evacuation of the cam-pus, after receiving a bomb thread. Luckily it turned out to be a duck, but the incident managed to annoy a large number of students either ready to hand in their exam paper, or ready to take in Club Klub in the evening. But despite of the bomb thread, do we actually have to be worried for terror here at BSS? This question we try to answer on page 28.

A Red Cloak0U�[OPZ�KHYRLZ[�TVU[O�VM�[OL�`LHY��^L�ULLK�[V�YLTPUK�V\YZLS]LZ�[OH[�+LJLT-ILY�PZ�UV[�VUS`�[OL�TVU[O�VM�OHYK�Z[\K`�HUK�L_HTZ��0[�PZ�HSZV�[OL�TVU[O�VM�joy, of giving, and of loving. So kick yourself into the right Christmas spirit by ÅPJRPUN�[V�WHNL��HUK�YLHK�[OL�L_JS\ZP]L�PU[LY]PL^�^P[O�*OYPZ[THZ»�NYHUK�old man. Like at the Danish beer giant Carlsberg (page 16), for Santa only the best is good enough.

So enjoy the magazine, and we wish you a very happy Christmas and a safe New Year.

Mikkel SvoldEditor-in-Chief

EDITORIALEDITORIAL

3 *644,9*0,3�4(.(A05,��+,*,4),9��

EDITOR-IN-CHIEF ART DIRECTOREDITORIAL ASSISTANT

HEAD PHOTOGRAPHER

ADVERTISEMENTS:[\KLU[LYSH\NL[»Z�)\ZPULZZ�9LSH[PVUZMarketing ConsultantLouise Elkjær-NielsenPhone: +45 60 15 82 40E-mail: [email protected]

COMMERCIEL MAGAZINECommerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, )\ZPULZZ� HUK� :VJPHS� :JPLUJLZ�� 0[� PZ� W\I-lished eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.

Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus VPhone: 28 12 31 89Fax: 89 48 68 13 [email protected]^^ �̂MHJLIVVR�JVT�Z[\KLU[LYSH\NL[^^ �̂Z[\KLU[LYSH\NL[�KR�JVTTLYJPLS�O[TS

NEXT ISSUEFeb 1

PRINTINGEcograf, Højbjerg

CIRCULATION2,200

ISBN0902-6045

MIKKEL SVOLD MICHELLE SKOV THERESE KRISTIANSEN

PHOTOGRAPHER PHOTOGRAPHER

BENJAMIN LUND MIA VESTERGAARD STEFFEN HALDRUP

DTP DTP PROOFREADER

ANNELINE HAUBJERG

PROOFREADER

JOURNALIST

SOFIE HØYEN

JOURNALIST

CAMILLA FLINDT VILSEN

MARIA-LOUISE DUEHOLM

JOURNALIST

KIRSTINE SØES IBSEN ALEXANDRA BACH MIE SKOVLUND

JOURNALISTJOURNALIST

JOURNALIST

JOHANNE FRIIS



STINNE BERGHOLT

JOURNALIST

JONAS STREIT

ANDERS GRAMSTRUP

RUNE BUCHDAL NIELSEN

MARIE-LOUISE HALMØ

KATRINE LERCHE

ANNE SOPHIE TEGLBORG

,1�./8%%(1��

678'(17(5/$8*(7�35(6(176�

7KLV�QLJKW��.OXEEHQ�ZLOO�H[WUDRUGLQDULO\�EH�RSHQ�XQWLO��%ULQJ�\RXU�FODVVPDWHV�DQG�OHW¶V�SURYH�WKDW�7KXUVGD\�QLJKWV�LQ�.OXEEHQ�QHYHU�JR�RXW�RI�VW\OH�

-RLQ�XV�LQ�\RXU�IDYRXULWH�EDVHPHQW�DQG�\RX¶OO�VHH��

ʶˊ˗˔˕ˆ˃˛�ʘʎ�ʦˇ˅ˇˏ˄ˇ˔

.OXEEHQ�FORVHV�DW��GXH�WR�$8�HYHQW��

ʨ˔ˋˆ˃˛�ʙʎ�ʦˇ˅ˇˏ˄ˇ˔

&+5,670$6�3$57<.OXEEHQ�ZLOO�EH�KRVWLQJ�WKH�&KULVWPDV�3DUW\�RI�WKH�\HDU��ZKHUH�6DQWD�&ODXV�ZLOO�EH�VWRSSLQJ�E\�ZLWK�KLV�OLWWOH�KHOSHUV�WR�ZLVK�\RX�DOO�D�PHUU\�&KULVWPDV�

��:H¶OO�VHUYH�D�WUDGLWLRQDO�'DQLVK�&KULVWPDV�EXIIHW�LQ�WKH�6�EXLOGLQJ��UHPHEHU�WR�VLJQ�XS�YLD�NOXEEHQ#VWXGHQWHUODXJHW�GN��

��7KH�SDUW\�ZLOO�FRQWLQXH�LQ�.OXEEHQ�ZLWK�ORWV�RI�VXUSULVHV�WR�JLYH�\RX�DOO�D�MROO\�JRRG�QLJKW�

$OO�QLJKW��\RX�ZLOO��RI�FRXUVH��KDYH�.OXEEHQ¶V�VWXGHQW�IULHQGO\�SULFHV��$GGLWLRQDOO\��WKLV�QLJKW¶V�VSHFLDO�&KULVWPDV�RIIHUV�DUH�

��%HHU��'..��2QH�ERWWOH�RI�¶VQDSV¶��'..

ʨ˔ˋˆ˃˛�ʓʖʎ�ʦˇ˅ˇˏ˄ˇ˔

6/$7)(67��;�0$6�(',7,217KH�OHJHQGDU\�´6/$7)(67��;�0$6�(',7,21´��+HHO�7DS�1LJKW��IHDWXULQJ�'-�%LUNHOXQG��

+HUH�DUH�VRPH�RI�WKLV�VHPHVWHU¶V�6ODWIHVW�RIIHUV�

6/$7)(67��;�0$6�(',7,21�RI¿FLDOO\�EHJLQV�DW��EXW�ZH�VWURQJO\�UHFRPPHQG�\RX�WR�VKRZ�XS�HDUOLHU�LQ�RUGHU�WR�DYRLG�VWDQGLQJ�LQ�OLQH

ʨ˔ˋˆ˃˛�ʔʒʎ�ʦˇ˅ˇˏ˄ˇ˔

��'..��7DS�EHHU��'..��7XERUJ�*ROG��'..��&KULVWPDV�EHHU

��'..��1RUPDO�GULQNV��'..��'RXEOH�GULQNV��'..��7ULSOH�GULQNV

��'..��LGHQWLFDO�QRUPDO�GULQNV��'..��'URS�'HDG�/LWWOH�%LUG

��IRU��'..��-lJHUERPEV��IRU��'..��&XOW�0RNDw�RU�6RPHUVE\��IRU��'..��&KDPSDJQH

.OXEEHQ�ZLOO�EH�FORVHG�GXULQJ�WKH�KROLGD\V��EXW�ZLOO�RSHQ�DJDLQ�RQ�0RQGD\��-DQXDU\��)ULGD\��-DQXDU\��ZH�ZLOO�KRVW�WKH�¿UVW�.OXEEHQ�QLJKW�LQ��

CONTENTCONTENT

4 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2012

06 Loose ties

08 News: HVB bliver til BSS Books

11 Spot Yourself

12 Feature: Mediernes balancegang

16 Bag om giganten: Carlsberg

19 Commerciel Kitchen

20 Portræt: Julemanden

26 Event Calendar

27 SL News

28 Feature: Terror

31 Reportage: J-Dag julepigerne

35 Klummen: Hvid jul

20

16

31

It is not only in the traditional stores you can buy this year´s Christmas presents. Throughout December, you can shop in the city centre of Aarhus while experien-cing the Danish Christmas spirit. Here is a quick guide: Begin at Lille Torv��/LYL�`V\�^PSS�ÄUK�cosy stalls, that sell everything from jewel-lery to roasted almonds. Similar stalls with different goods also appear on Clemens bro. The 850 meter blanket with a half mil-lion twinkling ‘stars’ will show you the way to the last set of stalls at Skt. Knuds torv and by the railway station.

Afterwards go to Jutland’s largest indoor craft market in Ridehuset. It is free to enter, and there are cafes so you can taste the Dan-ish ‘æbleskiver’ with jam and sugary icing. End your gift shopping in Den Gamle By, which offers you an atmos-pheric journey back in time. Besides mar-ket stalls and shops, you can also see the Christmas exhibitions. Entrance is only 50 DKK for students.

Bargain Your Student Discount

LOOSE TIESLOOSE TIES

Success: The Hobbit: An Unexpected Journey - in ci-nemas December 12. Right when we thought all the adventures of the curious hobbits where told, the sun rises again. This time Bilbo Baggins journeys to the Lonely Mountain with a vigorous group of Dwarves to reclaim a treasure stolen from them by the dragon Smaug. Indeed a movie with great ex-pectations.

Success:Life of Pi - in cinemas December 25. The story of an Indian boy named Pi, a zoo-RLLWLY»Z�ZVU�^OV�ÄUKZ�OPTZLSM�PU�[OL�JVTWHU`�of a hyena, zebra, orangutan, and a Bengal tiger HM[LY�H�ZOPW^YLJR�ZL[Z�[OLT�HKYPM[�PU�[OL�7HJPÄJ�Ocean. This adaptation of Yann Martel’s best-seller will take you to the south and warm you up in these cold times.

Not so much: The Nightmare before Christmas 3D – in ci-nemas December 6. It is true that a Christmas movie is a must this time of the year, and “The Nightmare before Christmas” is a very well written classic from Tim Burton. But it is from 1993, and the 3D effects will not change the fact that we know the story from beginning to end.

LOOSE TIES

LO

OSE T

IES LOOSE TIES L

OO

SE T

IES

TEXT: MARIE-LOUIS

E HA

LMØ

CommercielM a g a z i n eExpects


DECEMBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 7

LOOSE TIESLOOSE TIES

USA (Pennsylvania): A Hallow-een costume was fatal for a nine-year-old girl. She was dressed in a black suit and had a black hat on with a white tassel, when she attended a Halloween party with relatives. At one point, the girl was playing on a hillside when one of the men in her family noticed her. Unfortunately, he thought he saw a skunk. And what do you do then? Well, he took his shotgun HUK�ÄYLK��;OL�SP[[SL�NPYS�^HZ�ZOV[�PU�the shoulder, and her condition is unknown. So please, choose your costume carefully next Halloween.

England (Manchester): It is not only in the U.S. that the population do crazy things as they get high on candy during Halloween. Also the British have adopted the custom, and apparently a 23-year-old man wanted to take the tradition to the next level. So when the kids in the neighbourhood rang his doorbell, it was not candy but small bags of cocaine, which were distributed to the children. Oddly enough, the children’s parents were not im-pressed by his generosity and re-ported his actions to the police. He is now arrested and charged with possession of drugs.

Israel: Every week for the past 12 years, Betty and Eddie Wolfe go to the arrivals terminal at Ben Gu-rion Airport to pick up some very important passengers from the <UP[LK�:[H[LZ��)\[�[OLZL�ÅPLYZ�HYL�not executives, diplomats or dig-nitaries of the usual sort. Instead, they are furry toys on a mission to cheer up sick children in Israel. It is all part of “Operation Bear”, which has sent more than 130,000 ted-dy bears on a 5,600-mile journey from the United States all the way to Israeli hospitals. These hospi-tals have 50,000 children coming every year, and each child receives a teddy bear.

South Korea: What do you do when you feel lonely? Probably, you do not begin to learn Korean - but Koshik does. Koshik is the only elephant living at the Everland Zoo in South Korea. He only had people for company during an im-portant bonding and development phase. This loneliness during his youth “forced” Koshik to mimic Korean words, researchers say. They have now run tests where they asked native Korean speak-ers to write down what they heard when listening to recordings of the elephant. They found that he has H� ]VJHI\SHY`� VM� [OL� Ä]L� 2VYLHU�words for “hello”, “sit down”, “no”, “lie down” and “good”. Unfortu-nately, there is no evidence that Koshik understands the meaning of the words.

- Eat a roasted almond every time `V\�ÅPW�H�WHNL�PU�[OL�IVVR�`V\�have to read for the next exam.

- Buy your Christmas gifts early, so you do not have to stress the day

before Christmas Eve.

Sour

ces:

bt.d

k; e

kstra

blad

et.d

k; n

bcne

ws.

com

; abc

.net

.au

Brave New World

- Empty the snaps-bottle at the Christmas lunch if you have an exam the day after.

- Sing Christmas carols too early - you will just get sick of them before Christmas Eve.

Do Don’tBEEN T H E R EDONET H A T

Fallen in love with low-cost airlines and considered to disappear to Corfu when it gets too cold in Denmark.

Seen the Edvard Munch exhibition at ARoS and was disappointed, because the whole show had to be seen in only 30 min-utes.

Enjoyed the delicious course, Moules Frites: clams with homemade fries for only 60 DKK at Oli Nico.

Taken advantage of Christmas and emptied Otto Duborg for nuts, marzipan and Pepsi Max.

Been seduced by the story Fifty Shades of Grey in the dark night

hours, where not much is left to the im-agination.

AAARG!

The Bookstore is Moving

The Old LocationThe bookstore is not leaving the space empty. ;OL� YVVTZ� ^PSS� `L[� HNHPU� IL� ÄSSLK� ^P[O� IYPNO[�minds, but not of those who want to buy books, but of those who are interested in organizational architecture. The Interdisciplinary Center for Organizational Architecture, or in daily use, ICOA, is moving

into the bookstore’s old premises. One of the bright minds is the centre direc-tor, Børge Opel, who among other academic achievements was the dean of Aarhus School of Business from 2007-2010. If you want to know more about the centre and their research, go to their website: www.icoa.au.dk.

Previously, Plug-Inn was the go-to place when you were hungry, wanted a sandwich or a soda or just needed an eatable motivation when studying got a bit tiresome. Now it will be the place you seek out when you want to feed your brain. The manager of the bookstore is expecting a bright future for the store in its new environment:��¸>L�HYL�LZ[PTH[PUN�[OH[�H�SHYNLY�ÅV^�VM�J\Z[VTLYZ�will visit the new location,” Mogens Rønnow Poulsen says.

The New LocationThe ASB bookstore, HVB, is moving to and setting up store in the old school cantina, Plug-Inn. ;OL�TV]L�^PSS�IL�ÄUHSPZLK�HUK�[OL�Z[VYL�VWLU�MVY�I\ZP-ness December 1st this year. The new location is a IL[[LY�Ä[�MVY�[OL�IVVRZ[VYL!� “We are relocating to a better position in the school and into new premises, which are up to date and suit us,” says manager of the bookstore and bookseller, Mogens Rønnow Poulsen, when asked to describe the new location of the bookstore and the reason be-hind the decision to move.

The ASB bookstore ‘HVB’ is changing its location and its name. But don’t worry, Commerciel Magazine will give you the details, so you know where to go, when you have to increase your knowledge and decrease your savings.

NEWSNEWS > HVB BECOMES BSS BOOKS


TEXT: MIE SKOVLUND

The New NameThe location is not the only thing that is going to change when the date hits December 1st. The bookstore will also change its name and will now go by BSS Books. The name is changing, because the old name HVB, which stands for Han-delsvidenskabelig Boghandel (Book

store for Sciences in Business), did not represent the new study changes at Business and Social Sciences and their students. The new English name is also a better Ä[�^P[O� [OL� IYVHK� ZWLJ[Y\T�VM� PU[LY-national students that attend one or more semesters at the school.

The ASB bookstore ‘HVB’ is changing name to BSS books and moving to a new location. 1st of December 2012. �@V\�^PSS�ÄUK�[OL�IVVRZ[VYL�PU�[OL�VSK�JHU[PUH��7S\N�0UU�ILOPUK�[OL�H\SH�

The New Website Since the bookstore is changing its name, it will also need a new website. In the future, when you want to look up or buy books on the Internet or check the store’s opening hours, you just type www.bssbooks.dk, and you will be on the bookstore’s page. But do not worry, if you are a creature of habit or have the old website encoded on your computer, you can still go to the bookstore’s previous web-site, www.hvbog.dk, and the site will redirect you to the new site.

NEWSHVB BECOMES BSS BOOKS > NEWS


SPOT YOURSELFSPOT YOURSELF


:7��;@��<9:,3-

VOTE FOR YOUR

FAVORITE ON

F A C E B O O K

#1

#3

#2

Vote on FacebookIs this your face?

One of November’s big events was this year’s Symposium. With CEO speakers from the very forefront of Danish business life, Aarhus Symposium once again managed to drag hundreds of eager students to the auditoria to get lectures from the real world, beyond the university walls. Among the young people in suits and the grizzled authoritarian men and women with name tags, Commerciel Magazine spotted these three students.

So if you know any of them, hurry up and vote in their favour at Studenterlauget’s Facebook page. The lucky winner with the most votes might just take you along for a full day of cultural insight. This month’s prize is:

5 Beer tickets for Klubben5 Tickets for Aarhus Minigolf5 Draft beers at Bodegaen

Last day of voting will be 15 December 2012, and the winner must collect the prize no later than 15 January 2013.

FEATURE > DEN MEDIESKABTE VIRKELIGHED


Mellem sensation og troværdighed

Den medieskabte virkelighed

FEATUREDEN MEDIESKABTE VIRKELIGHED < FEATURE


”Når vi falder for den simple version, som fordrejer verdens-billedet, gør vi folk en dårlig tjen-este.”

TEKST: STINNE SKOV BERGHOLT // FOTO: MIA VESTERGAARD ANDERSEN

Medierne balancerer mellem at sælge og miste troværdigheden hos befolkningen. Seerne er skeptiske over for den virkelighed som medierne udlægger. Alligevel er KL[�KL�ZLUZH[PVULSSL�OPZ[VYPLY��KLY�Z¤SNLY��VN�KL[�RHU�OH]L�RVUZLR]LUZLY�MVY�ÅLYL�parter, på godt og ondt.

”Miraklet” sker. Det usandsynlige scenarie udspiller sig. Pigen vågner, selvom lægen har sagt, at hun med stor sandsynlighed vil dø. Og det er foran kameraets nådes-løse linse. Historien indeholder alt, som kan gøre en histo-rie spænd-ende. Liv, død, genopstandelse og lægesjusk. Den scorer 110 % på alle nyhedskriterierne: aktualitet, væ-ZLU[SPNOLK�� RVUÅPR[�� PKLU[PÄRH[PVU��TLU�ILKZ[� HM� HSSL!� ZLU-sation. Med den rette klipning kan historien blive en rigtig bestseller. DR1 Dokumentar er ende-lig, efter mange måneder på standby, blevet ringet op af Aar-hus Sygehus. De vil gerne lave en dokumentarrække om organdonation og organtransplantation for at sætte fokus på emnet. Neurokirurgisk af-deling har overvejet situationen nøje og givet deres ja til DR. Så da de får en patient ind, som med stor sand-synlighed kan blive en del af udsen-delsen, ringer de til DR. Til alles overraskelse vender situa-tionen imidlertid 180 grader, og den oprindelige udsendelse er ikke længere så aktuel. Til gengæld har DR1 dokumentar en historie langt bedre end den planlagte. Vi har en læge med et forkert skøn, en pige der ikke vil dø og en fami-lie, hvor et familiemedlem vender tilbage til livet. Afdelingen prøver forgæves, at få DR til at følge et andet tilfælde. Si-tuationen er meget atypisk, og kan som case give et forkert billede, forklarer de. DR er dog ikke til at hugge eller stikke

i. Uanset hvordan sygehuset vender og drejer situationen, kommer lægen til at være den onde skurk, der slukkede hå-bet hos forældrene. Forældrene er ofre for den onde læge. Men er situationen så enkel? Burde DR ikke overveje deres egen rolle i forløbet? Måske handler overlægen en tand for hurtigt, da hun beder forældrene overveje om deres datter skal være organdonor på grund af presset fra et tv-hold.

Måske bliver hun en tand for kate-gorisk, da hun afviser forældrenes håb om et mirakel, fordi situationen skal bruges til en dokumentarudsen-delse. Hvorom alting er, ruller doku-mentaren over de danske tv-skær-me knap et år efter. Resultatet: En overlæge på sygeorlov, udmeldelser af donorregistret og stor debat om lægernes faglighed.

Journalistikkens muligheder og begrænsningerHistorien om en pige, der trodser lægernes vurdering og våg-

ner, er en journalistisk set god historie, fordi den sco-rer højt på nyhedskriterierne. Især scorer den højt Wr� ZLUZH[PVU� VN� PKLU[PÄRH[PVU�� ZVT� LY� UVNSL� HM� KL�nyhedskriterier, seere og læsere bliver allermest fang-ede af. Historien er sensationel, fordi den er stærkt \]LU[L[�VN�M¥SLSZLZSHKL[��/PZ[VYPLU�I¤YLY�PKLU[PÄRH[PVU��MVYKP�KLU� OHUKSLY� VT� LU� MHTPSPL�� =P� RHU� PKLU[PÄJLYL� VZ� TLK�dem, fordi det ligeså godt kunne være vores egen familie.

- Jens Otto Kjær Hansen, rektor ved DMJX

FEATUREFEATURE > DEN MEDIESKABTE VIRKELIGHED


Dertil skal man ikke glemme et sjette nyhedskriterium: Eksklusivitet. Hvis man som journalist kan frembringe en eksklusiv historie, man selv har gravet frem, er man noget ved musikken, eller skulle man sige skrivepulten. ”Man er jo en nyhedshund, og man vil gerne være med til at skabe debat om nogle forhold, som er etisk interes-sante. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvor skarpt vinklet historien skal have lov til at være,” understreger mediefor-sker Unni From, når det kommer til jour-nalisternes jagt efter sensationerne. Derfor kan man næsten heller ikke fortænke journalisterne bag dokumen-taren i, at ville lave historien, men hvad er det for en virkelighed, man får skabt? Vi har at gøre med en enkelt case, som giver anledning til en større diskussion omkring hjernedødskriteriet. En anden medieforsker, Anker Brink Lund, adva-rer mod overdreven brug af cases. En enkelt case kan nemlig nemt køre en diskussion af sporet. Rektoren på Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole, Jens Otto Kjær Hansen, mener, at dokumenta-ren ”Pigen der ikke ville dø” er et godt eksempel på, at journalistikken ikke kan forklare hvad som helst. Den kommer simpelthen til kort. ”Her har vi et eksempel på journalistikkens begrænsning. Journalistikken handler om enkelttilfælde. Når situationer bliver så indviklede som denne, er vi der, hvor journalistik-ken faktisk ikke længere kan hjælpe nogen,” forklarer han. Derfor ender man også med at give den simple forklaring. Den er mere underholdende, nemmere at forstå, og sjovere at fortælle. ”Når vi falder for den simple version, som i virkeligheden fordrejer verdensbilledet, gør vi folk en dårlig tjeneste, vi gør journalistikken en dårlig tjeneste,” konkluderer Jens Otto Kjær Hansen.

Den tabte troværdighedPå 6. dagen i spjældet sidder Jan Lindholt Mikkelsen og ser Tv2 News i sin celle. Pludselig opdager han, at der i bunden af skærmen kører teksten: Sidste nyt i Maria-sagen: 4HYPH�KY¤I[�VN� ÄR� [¤ZR� P� ��rYPNZ� SLQSPNOLK�� 1HU�3PUKOVS[�Mikkelsen bryder sammen i sin celle. Så har han alligevel dræbt hende. Så har han alligevel fået det blackout, som politiet bliver ved med at foreslå, at han har haft. Han er ødelagt og tænker: ”Hvis jeg virkelig har gjort det, så for-tjener jeg ikke at leve.” Han skriver breve til familien, og planlægger det praktiske til et selvmord. Heldigvis kommer familien på besøg næste dag. Jan Lindholt Mikkelsen får troen tilbage. Han kan se i deres øjne, at han ikke har dræbt pigen. Dagene omkring anholdelsen udgør mareridtet for Jan Lindholt Mikkelsen, som er sigtet for drab på en ung pige.

Medierne får færten af en sag, der virkelig kan sælge aviser. Derfor skal historien selvfølgelig også have alt, hvad remmer og tøjler kan holde. ��¹3HUN[�KL�ÅLZ[L�KYHI�ILNrZ�HM�]LUULY�VN�ILRLUK[L��+L[�er meget sjældent, at denne her ukendte drabsmand, som man kender fra kriminalromaner, dukker op. Det gør han her. Dermed er det en historie, der pirrer vores nygerrighed og vækker vores frygt på en måde, som ikke særlig mange

andre kriminalsager i Danmark gør,” forklarer Mark Blach-Ørsten, lektor i journalistik til programmet ”Hængt ud på forsiden”. Medierne graver også intensivt efter ugler i mosen for at komme nærmere sagen. Og da Dagbladet Holstebro Struer publicerer en artikel, hvor en anonym kilde tilkendegiver, at Jan Lindholt Mikkelsen tæskede og dræbte pigen i hans egen lejlighed, hopper de ukritisk på historien. Flere aviser strammer tilmed vinklen, og hi-

storien kommer til at stå som en kendsgerning. Så da Jan Lindholt Mikkelsen bliver kendt uskyldig, er der røde ører rundt omkring på redaktionerne i Danmark. Jagten på den gode historie, og jagten på seere og læsere, driver journalistikken over i nogle vinklinger og metoder, som forringer troværdigheden. Medierne bliver til underholdningskanaler, fordi underholdning sælger bed-re end saglig argumentation. Seerne vil underholdes og medierne vil sælge. Resultatet bliver utroværdige medier. Et komplekst paradoks. Rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, er en smule bekymret for mediernes ud-vikling. ”Min frygt er, at journalistik reduceres til et harmløst underholdningsfænomen. Nogle observerer nogle slibrige historier, og så er de pludselig over det hele. Journalistik er jo i virkeligheden forfærdeligt alvorligt og nødvendigt for samfundet, men det skal bedrives med den respekt for, hvad opgaven egentligt rummer,” kommenterer han.

Journalistikken til debatJagten på sensationen drejer ofte fokus væk fra sagens kerne. Især politikeres privatliv står for skud, når medierne får færten af noget. I sagen om statsminister Helle Thor-ning-Schmidts mand, Steven Kinnock, fokuserer medierne så meget på et rygte om, at Kinnock skulle være homo-seksuel, at de driver parret ud i en offentlig erklæring om, at han ikke er homoseksuel. Vi mister fokus på det, som historien faktisk handler om; nemlig hans skattesag. Men når journalistikken fokuserer på at underholde, hvordan former den så folkets meninger? Her er medieforsker Unni From fortrøstningsfuld: ”Vi skal jo heller ikke underkende seerne. Folk er faktisk

”Der ligger en stor forpligtelse MVY� QV\YUHSPZ[LY� P�H[�ZL�VN�YLÅLR[LYL�over, hvilke fænomener vi har med at gøre.”

- Jens Otto Kjær Hansen

DEN MEDIESKABTE VIRKELIGHED < FEATURE


utroligt bevidste,” forklarer hun og understreger, at det også er derfor, at seerne dømmer medierne som utroværdige. ”Vi skal bare læse en masse forskellige aviser, der har forskellige vinkler. Man kan jo også se, at folk debatterer historierne på Facebook. For eksempel kunne jeg se, at mange af mine venner synes, at historien om organdona-tion var for entydig,” fortæller hun. Heldigvis så man også en ny udvikling hos donorregi-stret. Da den værste mediestorm har lagt sig, stiger antallet af indskrivninger i donorregistret. Grænsen mellem sensation og virkelighedsbeskrivelse er dog svær at trække. På den ene side skal medierne fange folkets interesse med skarpe vinkler. På den anden side skal de give et troværdigt billede af virkeligheden, så seerne og læserne kan danne deres meninger på et validt grundlag. Rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens 6[[V�2Q¤Y�/HUZLU��TLULY��H[�KL[�LY�T\SPN[�P�KL�ÅLZ[L�[PSM¤SKL�at jonglere med begge dele. ”Der ligger en stor forpligtelse for journalister i at se og YLÅLR[LYL�V]LY��O]PSRL�M¤UVTLULY�]P�OHY�TLK�H[�N¥YL��+LY-udfra skal man lave nogle fortællinger og forklaringer, også den gode historie, men man skal gøre det med en loyalitet over for det, der ligger bag,” forklarer han. Man kan sige, at sensationelle historier får skabt nogle debatter. Ikke kun debatter om procedurer i samfundet, som for eksempel debatten om, hvorvidt læger skal have en tjekliste for, hvornår de må bringe emnet om organdona-tion op over for en familie. Vi får også debatter om journali-

Aarhus Sygehus må slå koldt vand i blodet, da de får pressen på nak-ken efter dokumentaren ”Pigen der ikke ville dø”.

Telefonerne kimer. Journalister vil have udtalelser. Borgere forlanger svar. I presseafdelingen på Aarhus Sygehus er man ærlig talt presset. For næsten et år siden fulgte DR1 Dokumen-tar en patient på sygehuset. De ville lave en dokumentar om organdona-tion, men dokumentaren blev en helt anden. Det blev til en historie om en læge, der tog fejl. I et års tid kunne presseafdelingen afvente den medie-storm, der uundgåeligt ville komme, efter dokumentaren var blevet sendt. Alligevel overvejer man ikke på noget tidspunkt at forbyde DR at sende do-kumentaren. ”Det ville se mærkeligt ud, hvis et hospital ville gå rettens vej for at for-hindre DR i at sende noget, de har op-taget på lovlig vis. Udsendelsen bliver

selvfølgelig iscenesat, men ligesom at alle andre må tåle kritik, må vi også,” forklarer pressechefen for Aarhus Sy-gehus, Lars Elgård Pedersen. Presseafdelingen prøver dog at få DR til at følge et andet patientforløb, fordi de mener, at det første forløb er meget atypisk. ”Hvis man bruger et atypisk forløb i en udsendelse, der skal handle om generelle forhold om organdonation, risikerer man at sige ét og vise no-get andet. Sådan en udsendelse kan nemt efterlade et indtryk af, at det her forløb er typisk,” uddyber Lars Elgård Pedersen.

Kritik på rigtige præmisserHistorien om en pige, der ikke vil dø, er dog alt for god til, at DR vil lade den gå i glemmebogen. Derfor må presse-afdelingen lægge en strategi. Hvem skal sige hvad til hvem. ”Vi orienterer dem, man kunne fore-stille sig ville blive spurgt. Andre ho-

spitaler, patientforeningen osv. Mest for at undgå en debat, der kommer til at køre på nogle forkerte præmisser,” fortæller Lars Elgård Pedersen om for-beredelserne. Den massive debat er dog næsten ikke til at undgå, efter dokumentaren er blevet vist. Lars Elgård Pedersen tror dog ikke, at de kunne have und-gået omtalen. Han er mest ærgerlig over de konsekvenser, udsendelsen har haft for den medvirkende over-læge. ”Hun bliver i den grad udsat for en folkedomstol. Det er ikke, fordi man ikke skal forholde sig til læger, der tager fejl. Men hun har stillet op på en helt anden præmis; at lave en dokumentar om organdonation. Når fokus skifter, og man fokuserer på fejl, ISP]LY�O\U�VNZr�WLYZVUPÄJLYL[��/\U�ISP-ver skurken i eventyret,” forklarer han og antyder, at de formentligt vil være mere forsigtige med at invitere et tv-hold indenfor en anden gang.

stik. Er det okay, at stramme en vinkel i den grad? Hvad er journalistikkens formål? Heldigvis er medierne og journali-stikken konstant til debat, og heldigvis er læserne og se-erne skeptiske. Hvis ikke de var, kunne journalistikken ikke udvikle sig. Det kan den kun, fordi folk stiller krav til den. Man kan dog igen spørge sig selv: Skal vi tage debat-ten, når det har store personlige konsekvenser for de involverede? Det kan vi forhåbentligt få en debat om.

Når pressehunden lugter blod

I 1846 står bryggeren J.C. Jacobsens nye bryg-geri færdigt på Valby Bakke. Han vælger at kalde sin virksomhed Carlsberg e!er sin

5-årige søn Carl og ’berg’, fordi virksomheden er bygget på et bjerg, nemlig Valby Bakke. I 1867 vender 58-årige J.C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, hjem fra en "re års studierejse i udlandet, hvor han har opholdt sig på de mest kendte bryggerier i Tyskland, Frankrig, England og Skotland. Da den 29-årige søn kommer hjem, får han lov til at brygge sin egen øl i sin fars nybyggede Anneksbryggeri ’Ny Carlsberg’. ’Ny Carlsberg’ er væsentligt mindre end J.C. Jacob-sens eget bryggeri, for han ønsker ikke at give a#ald på at være Danmarks brygger nummer et. Men hvad J.C. Jacobsen ikke ved, er, at han

starter en livslang konkurrence mod sin søn, da han overdrager ham Ny Carlsberg. Carl og hans far bliver i årenes løb uenige om salget af øl, fordi Ny Carlsbergs vokseværk er ekstrem. Carl bliver snart den største brygger – og det falder ikke i god jord hos hans far. Sønnen skærer bryggeproces-

sen ned til den halve tid, fordi han gerne vil sælge så meget øl som muligt. I løbet af 10 år sælger Carls Ny Carlsberg meget mere end faderens Gamle Carlsberg.

Carls store succes kiler en kon$ikt mellem ham og faderen. J.C. Jacobsen mener ikke, at Ny Carls-berg bør producere mere end a!alt. Faderen er irriteret over, at hans søn ikke lader øllet lagre så længe, som det bør. Han synes, at Carl forringer øllet, og skriver sin frustration i et brev:

”Mit mål er og skal altid være at præstere det bedste, selv om det i øjeblikket er mere fordel-agtigt at levere det mindre gode”. Men Carl er ligeglad med sin fars kvaler. Han mener, at det vigtigste er at sælge øl, og fortsætter med at sælge sin bryg under Carlsberg-navnet.

Bryggeren spænder ben I 1882 sætter J.C. Jacobsen en kæp i hjulet for sin søns store succes. Han får sine advokater til at stoppe Carls produktion ved at opsige hans lejemål. For første gang i 11 år sidder J.C. Jacob-sen nu atter på Anneksbryggerierne, hvor hans søn er kylet ud. Men Carl lader sig ikke slå ud. Han opfører et af Europas største bryggerier ved siden af sin fars bryggerier. Han vælger at tage navnet med fra sin tidligere succes, og kalder også sin nye virk-somhed for ’Ny Carlsberg’. Faderen forsøger at få Carl til at ændre navnet på sit bryggeri. Men Carl

Fra slægtskamp til stordri!For 145 år siden indleder J.C. Jacobsen og hans søn Carl kampen om at blive verdens største bryggere. Men i stedet for at arbejde for en fælles succes, vælger de to en livslang periode med bitterhed, jal-ousi og konkurrence om Carlsberg-bryggerierne.

TEKST: ALEXANDRA BACH

”Mit mål er og skal altid være at præstere det bedste.”

– J.C. Jacobsen


BAG OM GIGANTEN > CARLSBERG

nægter. Nu hvor Anneksbryggerierne er tilbage i J.C. Jacobsens hænder e!er 11 år, får den gamle bryg-ger mulighed for at udvide sin egen produktion. Nu bliver de to bryggere skarpe konkurrenter. Far og søn bryder enhver forbindelse, og taler ikke længere sammen. Da striden mellem Carl og hans far kulminerer, skriver J.C. Jacobsen et brev til en af sine nærmeste venner. Han forklarer, at han er skyld i, at Carl er en rig mand, og at han hjælper sin søn til at være den brygger, han er. Derudover fortæller han, at forholdet mellem ham og Carl ikke står til at redde: ”Mit eneste håb er, at livets sorger engang med tiden kan vende hans blik mod hans eget indre, men den dag oplever jeg næppe,” skriver han. Og Carl er lige så vred på sin far, som J.C. Jacobsen er sku%et over sin søn. Carl vælger at give de gaver tilbage, han har fået fra sine forældre i årenes løb med forklaringen om, at han ikke vil have noget,

som minder ham og hans familie om faren. Carl mener nemlig ikke, at J.C. Jacobsen er et godt ek-sempel for sine børnebørn: ”Det er vigtigt, at de så lidt som muligt mindes om hans eksistens,” skriver Carl i et brev.

Familiefejde ophørerTrods vrede, bitterhed og et kæmpebrud mellem far og søn viser Carl, at han elsker sin far på trods af kontrover-serne. I 1886 har far og søn ikke talt sammen i fem år. Men en dag besøger Carl pludselig sine forældre. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor striden bliver skubbet til side, men fra den dag af er gammelt nag glemt. Familiefejden hører op, og far og søn slutter fred og bliver genforenet.

Da J.C. Jacobsen bliver alvorligt syg på en rej-se til Rom, skriver Carl et brev til sin far. Ordene viser sig at blive de sidste, han når at sige. Carl fortæller, hvor meget han holder af sin far, og at intet kan komme i mellem deres kærlighed: ”Du er for mig den bedste borger og den kære far. Du er det mønster, som jeg altid tænker mig til e!erligning og du bør vide, at jeg ligesom jeg selv

attrår følge dit spor som brygger, borger og mand, således håber jeg, at din ånd også i det næste led må leve videre i mine børn,” skriver han. J.C. Jacobsen dør

seks dage senere. Carl når lige akkurat at se ham, inden den gamle brygger lukker sine øjne for sid-ste gang.

På Carl Jacobsens mest kendte bygning, Ele-fantporten, står hans motto ”Laboremus

Pro Patria” som betyder: ”Lad os arbejde for fædrelandet”.

”Du er for mig den bedste borger og den kære far.”

– Carl Jacobsen

CARLSBERG < BAG OM GIGANTEN


Kild

er: w

ww.C

arlsb

ergb

yen.

dk, w

ww.C

arlsb

ergd

anm

ark.

dk, w

ww.d

r.dk/

vide

nska

b, w

ww.C

arlsb

ergf

onde

t.dk,

www

.visit

carls

berg

.dk,

”Car

lsber

g Bry

gger

ierne

: Fra

hån

dvær

k til

stor

dri!

– G

amle

Carls

berg

184

7-18

97”

BAG OM GIGANTENBAG OM GIGANTEN > CARLSBERG

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan kom-me til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunika-tion, design eller noget helt fjerde.

Vidste du, at:

» Carlsberg Danmark er et datterselskab af Carlsberg Group, som består af internation-ale bryggerigrupper med over 43.000 me-darbejdere og salg på 150 markeder.

» Carlsberg Group sælger 114 millioner $asker øl - om dagen.

» J.C. Jacobsen og hans søn, Carl Jacobsen, har ha! stor ind$ydelse på, hvordan Køben-havns udsmykning er i dag. De var med til at opføre Den lille Havfrue, Kunstindustri-museet og Ny Carlsberg Glyptoteket, som

har en af Nordeuropas største samlinger af antik kunst.

» Professor Emil Christian Hansen ud-vikler i 1883 en revolutionerende metode, hvor han rendyrker ølgæren. Det forhindrer folk i at blive syge af øllet, og giver en bedre kvalitet af ølproduktionen.

» Carlsbergs gamle varemærke er hagekor-set, men fordi det blev forbundet med na-zisme, opgav Carlsberg at bruge det i 1945.

Kitchen

2 dl water120 g pudding rice7 dl milk70 g blanched almonds1 vanilla pod (the grains)3 tbsp. sugar2 dl cream

* Boil water and rice to a boil, and boil while stirring for 2 min.* Add milk and boil at low heat for while stirring for 10 min. * Put a lid on it and boil for 30 min. - stir occasionally.* Put the porridge in the fridge until cold.* Chop almonds.* Stir together porridge, sugar, vanilla and almonds.* Whip the cream and turn it into the porridge.* Put the porridge in the fridge for at least two hours.

Healthy and tasty recipes that will ensure a tasty dinner on a student-friendly budgetBy !erese Kristiansen

3,5 kg duck 3 peeled apples cut into quarters

200 g stoneless prunes

1 kg small potatoes 85 g sugar 25 g butter salt ‘n’ peppa

Remove stu&ng, neck and wings. Stu% with apples and prunes, and rub with salt ‘n’ peppa.

Rinse potatoes with cold water, and add them to the sugar/butter-pan. Mix the potatoes in the mixture for about six min. at a high tem-perature.

->+

+

CommercielCHRISTMAS E

DITION

Duck with brown potatoes

Risalamande

Serve with

Cherry sauce

--------------------

App. price

Kr. 40,-

Put duck on grate above a roasting pan in the oven with chest downward. Roast at 250°C for 20 min. Turn the duck over and lower heat to 160°C. Put 4-5 dl water into the roasting pan and roast till done (app. 2 hours).

App. price

Kr. 150,-

Distribute sugar on cold pan, and let the sugar melt while stirring. Add butter and raise tem-perature.

++

Serve with

Red cabbage and

brown gravy

COMMERCIEL KITCHEN


PORTRÆT > JULEMANDEN


Traditionernes mand i nutid

Julens Herre

JULEMANDEN < PORTRÆT


PORTRÆTPORTRÆT > JULEMANDEN


Isnende kold blæst fejer rimfrost ned fra [HNLUL��PTLUZ�T`SKYL[PKZ[YHÄRRLUZ�IPSS`N[LY�vandrer over asfalten i sneglefart, og jule-

Z[LTUPUNLU�KY\RULY�P�ÄM[`�ZOHKLZ�VM�NYr]LQY��I Midtbyen forfølger gæve aarhusianere højtidens egen logik blandt tåkrummende reklameskilte, pompøse udstillingsvinduer, overfyldte bybusser og duften af brændte mandler i den frostrøde tud. Blege stude-YLUKL� ÅHRRLY� VT� Wr� \UP]LYZP[L[L[Z� NHUNL�som skræmte kaniner, imens de forbereder sig på stakkevis af eksaminer og olme cen-sorer, som både spolerer karrieredrømmene og julehumøret. Klubben på Fuglesangs Allé er en kærkom-men boble afskærmet fra det hektiske liv udenfor. Her har Commerciel Magazine sat selveste Gamle Fader Jul stævne over en dampende kop bitter kaffe. Han har afvist BBC. New @VYR� ;PTLZ� ÄR� L[�artigt ’Nej tak’, og Reuters må dydigt vente til år 2043. Men direktøren for det hele har sagt ja til et interview med de BSS-studerendes ma-gasin. Bag kulisserne svirrer rygterne om, at den julelige karrierecoach har anbefalet Jule-manden at tale mere til unge mennesker som målgruppe. Selv siger han, at årsagen til, at han nu har parallelparkeret rensdyrkanen på toppen af S-bygningen, er, at han savner os alle hver især: ”Jeg har mistet fornemmelsen for, hvad I laver. Det er jo en del af min virksomheds-ÄSVZVÄ� H[� Z[VWWL� TLK� H[� ILZ¥NL� QLY�� UrY� 0�glider ud af barndommen. Men det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil vide, hvad I egent-lig bruger livet på,” forklarer Gaveimperiets Kejser med en rungende dyb, blid stemme. Omkring ham ligger en uudgrundelig duft af pebernødder og gran: ”Men jeg hverken kan eller vil besøge jer, som jeg plejede, da I var børn; unge mænds værelser lugter af hanløvebur, og jeg vil få al-vorlige problemer, hvis jeg begynder at snige mig ind til de unge damer med gaver midt om natten,” indskyder Julemanden med et skuldertræk. Han har slået sig ned på én af Klubbens høje stole, og læner sig fremad over bordet, høj og kraftig med frostbidte, rødsprængte kinder og et vældigt, sølvhvidt skæg, som snor sig i bølger ned over den røde dragt med hvid pelskant. Læderstøv-lerne på hans fødder er af blødgarvet læder og har set mere end én sæson. Under de buskede, grå øjenbryn stirrer et par skarpe, blå øjne ud i lokalet og udryd-der enhver forestilling om en lalleglad, fjollet ju-lenisse. Her er en ukuelig fatalist. Julebossen har taget sine slag i stiv arm – kendt for at

svirre om alt det politisk ukorrekte lige fra fedme og forbrugerkapitalisme, til industri-elt dyrehold og forurenende skorstene. Men den slags nymodens holdninger får ikke den vidtberejste mand til at stoppe sin færden. Han deler stadig gaver ud til alverdens børn én dag om året og bruger resten af sin tid på at fremstille legetøj og udtænke virksom-hedsstrategier i sin sneklædte hytte i det genfærdskolde, gennemfrosne polarlands ødemark.

Direktørens dilemmaJulemandens karriere starter omtrent år 300 i Tyrkiet. På det tidspunkt arbejder han som RH[VSZR� IPZRVW� VN� ÄUKLY� ZTr� NS¤KLY� P� H[�dele gaver ud til folk i nød. I dag, 1700 år

senere, er hans globale virksomhed vokset gevaldigt og har over-levet århundreder med religiøse reformationer, skiftende juletraditioner og troskriser: ”Jeg er ikke kommet sovende til min suc-

JLZ��+L[�LY�OrYK[�H[�LRZWHUKLYL�ÄYTHL[�V]LY�landegrænser og konstant forny sig selv for at kunne styre igennem tidens udfordringer og samtidig fastholde sit image som en tra-ditionernes mand, ligesom folk forventer,” fortæller Julemanden. Alt er ikke guirlander og grangrønne skove i Julemands-land. Fi-nanskrisen og klimaproblemerne banker på, og det samme gør den strammere kontrol med forretningsdrift, dyrehold og produktion. Selvom Julemandens familieejede virksom-hed stadig er god for multimilliarder og sluger langt større markedsandele end Påskeharen, Halloween-græskaret og Tandfeen tilsam-TLU��ISP]LY�KL[�Z]¤YLYL�VN�Z]¤YLYL�H[�ÄUKL�sin plads i den moderne verden: ”Ét af mine helt store dilemmaer er den globale opvarmning. Isen tør jo. Tre millioner kvadratmeter frossent ferskvand i to kilome-ters tykkelse kan virkelig gøre et eller andet ved en mands hjem, når det smelter,” siger han og slår opgivende ud med armene, så kaffen nær ryger sig en tur, og kvasten på huen pisker i luften: ”Men omvendt er vedvarende energi også noget bøvl for forretningen. Engang kunne jeg tvinge mit korpus ned gennem millioner af sodsværtede skorstene, men det kan jeg PRRL�S¤UNLYL��U\�O]VY�KL�ÅLZ[L�OHY�HMZRHMML[�skorstenene til fordel for solenergi og jord- og fjernvarme og den slags,” lyder det. Nu er Santa for alvor ved at varme op: ”Og folk er også begyndt at kalde mig ’fed’ og en belastning for sundhedsvæsnet,” postulerer han, løfter demonstrerende op i sin gevaldige vom og fnyser: ”Al den politiske korrekthed, biodyna-

miske chai chi, nupo og klidbrød irriterer mine tarme og har tvunget mig til at skrue op for besøgene hos min stresscoach, og hun tager 1200 kroner i timen,” beklager han sig med en hovedrysten. Inden interviewet går helt i Søren Ban-QVT\Z��ÄUKLY�-HKLY�1\S�KVN�O\Y[PN[�O\T¥YL[�frem igen og peger på tilværelsens positive sider. For Julemanden mener ikke, at de ting, THU�\KZ¤[[LZ�MVY��KLÄULYLY��O]LT�THU�LY��det er tværtimod måden, man håndterer ud-fordringerne på.

”Det er jo en del af min virk-ZVTOLKZÄSVZVÄ�H[�OVSKL�VW�TLK�H[�besøge jer, når I glider ud af barn-dommen.”

PORTRÆTJULEMANDEN < PORTRÆT


”1LN�[YVY�PRRL�Wr��H[�Q\SLU�R\U�LY�RSHT�RVTTLYJPHSPZTL��1\S�er faktisk i høj grad en følelse.”

Reddet af RudolfIfølge Julemanden skyldes hans evige overle-velse i en benhård businessverden og virksom-hedens superstærke brand netop, at han altid OHY�]¤YL[�P�Z[HUK�[PS�H[�Å`]L�PTVK�QL[Z[Y¥TTLU�og overraske. Ikke mindst ved hjælp af sin ek-stremt veludviklede, teknologiske udvikling. Blandt andet peger han på, at de færreste virksomheder benytter sig af så avancerede S\M[MHY[¥QLY� ZVT� OHUZ� LNL[!� Å`]LUKL� YLUZK`Y��astronomiske ormehuller og en letvægtskane. Argumentet for at holde fast i rensdyrene er, at KLY� R\U� LY� Mr� YLZ[YPR[PVULY� Wr� H[� Å`[[L� YLUZK`Y�mellem stater og lande. Den miljørigtige trans-

port har udmærket ham som en foregangs-mand blandt alverdens industrilande og skaf-fet ham mange CSR-sponsorkroner. Desuden har rensdyrene også givet ham mulighed for at supplere virksomhedens indtægter med små sidegeschæfter: ”Kina er helt vilde med pulveriserede rens-dyrgevirer til deres medicinprodukter, og rens-dyrpølse er i høj kurs i Canada,” fortæller han og fortsætter begejstret:��¹6N�M¥Y�P�[PKLU�ÄR�OHUULYUL�HS[PK�RHWWL[�Q\-lekuglerne, ellers er de umulige at omgås. Men nu har Rudolf fået frit slag, og stalden bug-ner af små, nye rensdyr. Et godt rensdyr kan

Z¤SNLZ�MVY�ÅLYL�[\ZPUKL�RYVULY�[PS�HTLYPRHUZRL�stormagasiner og skandinaviske opdrættere,” siger Julemanden og smiler skævt af sin egen snuhed: ”På den måde får jeg råd til at hamle op med de stigende velfærdskrav til dyreholdet. Nu kan jeg både punge ud for vaccinationer, klov-pleje og ormekure for ikke at tale om udgifterne til foder,” siger han.

Fra Grønland til AsienUdover rensdyrene beretter Julemanden, at han som et andet forretningsstrategisk træk OHY�\K]PKL[�ÄYTHL[�PUK�P�(ZPLU�P�KL�ZLULZ[L�rY!

PORTRÆTPORTRÆT > JULEMANDEN


”De har lært mig en masse om at optimere forretningen. Blandt andet ar-bejder jeg på at fremstille dukker til mit sortiment, som kan danse Gangnam Style. De bliver uden tvivl et hit,” jubler den rødkindede mand. Han nægter dog at udtale sig yderligere. Formålet med togtet i Asien er en velbevaret for-retningshemmelighed: ”Det er ikke nemt at drive en po-pulær virksomhed med et verdensom-spændende koncept. Man skal være på vagt for misundelige typer hele tiden,” bemærker han. Decembers mest populære mand har uden tvivl ret. Hvis nogen på kloden har oplevet at blive ud-nyttet og bestjålet på virksomhedsidéerne, er det ham. Blandt andet huggede Coca Cola i 1931 Jule-mandens gode omdømme til deres egne formål og tromlede i samme omgang en grønthøster over hans beklædningspolitik. Fortørnelsen lyser i de blå øjne, når Julemanden fortæller historien: ”Faktisk stod en pensioneret sælger mo-del for Coca Colas reklametegner – ikke jeg. Jeg stiller ikke op til den slags kommercielle stunts. Jeg har jo mit LNL[�ÄYTHZ�THYRLKZM¥YPUN�H[�[¤URL�Wr��Men de stak en effektiv kæp i hjulet for mig, for hver gang jeg prøver at gøre reklame for mig selv, tænker folk straks på Coca Cola,” siger han og fortsætter efter en slurk kaffe:��¹*VJH�*VSH�ÄR�Zr�Z[VY�Z\JJLZ�TLK�kampagnen, at jeg siden da udeluk-kende har kunnet vise mig i rødt tøj, hvid kvast og sorte støvler. Heldigvis har jeg altid holdt meget af netop dét sæt arbejdstøj, men det er da kedeligt, at Coca Colas PR-folk skulle blande sig i, hvordan jeg klæder mig,” erklærer Ju-

lemanden. Han ryster på hovedet med en anelse ærgrelse i stemmen: ”Åh ja. Mange har desværre lukre-ret på mit gode navn og rygte: Fætter )9��+PZUL �̀�-PMÄN�1¥YNLUZLU�MYH�/VSTL�Olstrup, Coca Cola blot for at nævne nogle få. Men jeg trøster mig selv med, at den slags irriterende copycats kun hænger på mig, fordi jeg har et super-stærkt brand,” lyder det. Den joviale bamse slår pludselig en buldrende, hjertelig latter op over sine forret-ningsmæssige genvordigheder som en udfordring til erhvervslivets benhårde

vilkår: ”Ho, ho, ho.”

Jul er en følelseJulemanden kan sagtens le. Selvom han har været udsat for lidt af hvert, har intet formået at sende forretnings-manden ud i kulden. For eksempel har kritikere igennem tiden angrebet ham for at repræsentere den amerikan-ske kulturimperialisme af den slags, O]VY� ILMVSRUPUNLU�� ZVT� LU� ÅVR� OQLY-nevaskede får, bekvemt bliver blinde i stresskulturen og trasker mod en per-sonlig økonomisk afgrund på den an-den side af uanede mængder af hippe gaver, bjældeklang, hvidtøl og andesteg i én pærevælling. Dér hvor Bilkas par-keringsplads er forvandlet til helvedes forgård, og krævelystne, forkælede snotunger sender forældrene i byen med ønskelister længere end køen i Magasin den 23. december. Et rendyr-ket forbruger-plutokrati. Men den slags beskyldninger har Julemanden aldrig

givet en kop kold risengrød for: ”Jeg mindes, at The Times udkom på juledag 1912 med en leder, som netop kriti-serede den stigende kom-mercialisering af julen. Er det ikke mor-somt?” spørger han med et glimt i øjet: ”I øvrigt kan det vel næppe kun være min skyld, at julen varer lige til januarud-salget,” påpeger han og fortsætter i en mere alvorlig tone: ”Spøg til side; jeg tror ikke på, at julen er så klamt kommercialiseret, som mange påstår. Jul er faktisk i høj grad en følelse. Jeg synes for eksempel, det

er skønt, når forældre uselvisk træder til side og fortæller børnene, at gaverne, de selv har købt, er gaver fra mig,” siger han og be-mærker: ”Desuden kan det være en meget

personlig affære at købe eller få en ju-legave. Fore-stil dig lige ramaskriget, hvis en stakkels gut uheldigvis køber damelingeri i overstørrelse. Det vil aldrig blive glemt,” siger han og gyser. Heldigvis for Julemanden kan de færreste holde ud at væmmes over ju-SLU��0�S¥IL[�HM�KLJLTILY�ISP]LY�KL�ÅLZ[L�alligevel ramt af folkeepidemien ’Jule-stemning’.

Med drømme som grundstenApropos stemning: Skal man tro Jule-manden, er hans virksomhedssucces ikke blot opstået ved rensdyravl, asi-atisk innovation eller smart teknologi. Julestemning, og en tro på ver dens vidundere, er grundsten i forretningstil-NHUNLU�MVY[¤SSLY�1\SLTHUKLU�VN�Å¤R-ker sig ind i virksomhedsmissionens kerne: ”Mit formål er at sprede glæde og S¤YL�I¥YU�H[�MHU[HZLYL�VN�Å`]L�O¥Q[��+LU�lærdom er sund at bære med sig, når I

”4HUNL�OHY�KLZ]¤YYL�S\RYLYL[�Wr�TP[�NVKL�UH]U�VN�Y`N[L!�-¤[[LY�)9��+PZUL �̀� -PMÄN�1¥YNLUZLU� MYH�/VSTL�6SZ[Y\W��*VJH�*VSH�ISV[�MVY�H[�U¤]UL�UVNSL�Mr�¹

Fra hellig pebersvend til scorekarlJulemanden lever i århundreder som ugift, katolsk helgen. Senere får han sparket ud af det gode selskab VN� ÄUKLY� ZPN� LU� `UKPN� RVUL� P� T\-lighedernes land.

Julemandens spæde berømmelse starter omtrent år 300 i Tyrkiet, hvor han som biskoppen Nikolaus deler gaver ud til folk i nød. Gestussen skaffer ham en helgen-

kåring og forlænger hans tilværelse som ungkarl i århundreder: ”Jeg var hel-genkåret hos katolikkerne, indtil paven af-ZRHMMLKL�TPN�ZVT�OLSNLU� P�� 6MÄJPLS[�fordi der var røre om min herkomst, men jeg tror faktisk det skyldtes alt det kom-mercielle hurlumhej omkring min person og min virksomhed. Det er lidt morsomt. Katolske kirkefolk er jo efter sigende så glade for små, uskyldige børn – og det er jo min målgruppe. Men lad nu det ligge,”

siger Julemanden og smiler skævt: ”Jeg er glad for, at katolikkerne smed mig ud af medarbejderstaben. Som ka-tolsk helgen-bisp har man nemlig ikke så frie hænder til at jagte kvindfolk, og derfor var jeg ungkarl i mange, mange år. Men så fandt jeg mig en kone i Amerika. De kalder hende ’Mrs. Claus’, men jeg kalder hende bare Lillemor,” siger han.

PORTRÆT JULEMANDEN < PORTRÆT


en dag skal udtænke og opfylde jeres egne fremtidsdrømme og håb,” siger Julemanden. /HU� RU¤RRLY� ZPUL� MYVZ[WSHNLKL� ÄUNYL� VN�forklarer, at det faktisk ikke er sørgeligt, når børn på et tidspunkt opdager, at Julemanden er et fantasifoster båret oppe af forældrene: ”Børn kan ikke leve i et magisk barn-domsland med nisser og trolde for evigt. Per-sonligt mener jeg, at det er et fantastisk over-gangsritual at fratage børnenes totale tillid til autoriteter. De små poder skal jo lære at tænke kritisk. Og ofte viser det sig, at børnene får en endnu stærkere tro på det, de selv fornemmer – og ikke mindst husker de følelsen af at tro på det umulige,” siger julemanden og tilføjer: ”Chokket lærte jer måske også en vigtig lektie: Nemlig at verden kan ændre sig på et splitsekund, og at I derfor skal nyde nuet. I skal huske at leve et helt liv, selvom I måske kun er halvt færdige med at forme det. For ek-sempel skal I huske at være på jeres stu-die, fordi I netop gerne vil være dér - ikke fordi I er bange for ikke at være der,” lyder det. De mange studerende i Klubben med bøger og computere har ikke undgået Jule-mandens skarpe blik. Undervejs i interviewet OHY�OHU�ÅLYL�NHUNL�RPNNL[�]\YKLYLUKL� Y\UK[�i lokalet. ”Blondinen derovre husker jeg tydeligt. Hun var så artig. Jeg må hellere hilse på,” udbryder han pludselig og glider forbløffende adræt ned fra stolen. Vel nede på gulvet op-dager Jule-manden snart, at der ikke er dét menneske i Klubben, han ikke husker. Med julelys i øjnene vandrer han gladelig rundt og hilser på sine tidligere kunder, indtil det vist nok går op for ham, at mørket for alvor er faldet på, og at Julemor venter i den grønlandske hytte med varm risengrød og forskuds-opgørelsen for 2013. Minutter senere råber Julens CEO højt fra S-bygningens brune tag: ”Kom Springer, kom Danser. Kom Rudolf, Smukke og Konge. Nu Komet, nu Amor. Nu Torden og Lynild. Storm af sted alle sammen.”

4LK�\UK[HNLSZL� HM� OPZ[VYPZRL� ÄN\YLY� LY� HSSL�WLYZVU

SPNOLKLY� P� KLUUL�HY[PRLS�

opdigtet. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er utilsigtet.

”1LN�]PS�Mr�HS]VYSPNL�WYVISLTLY��O]PZ�QLN�ILN`UKLY�H[�ZUP-ge mig ind med gaver til de unge damer midt om natten.”

Fra marketingchef til JulemandUnder aliaset ’Den Rare Julemand’ har Peter Schødt Dalsgaard venligst ageret fotomodel for dette portræt. Peter Dalsgaards fortid spænder blandt andet over en stilling som marketingchef på Aarhus Teater og arrange-mentschef i Musikhuset Esbjerg. I dag er han selvstændig LYO]LY]ZKYP]LUKL� P� ÄYTHL[� ,]LU[Z\WWVY[� VN� OHY� HYILQKL[�som professionel julemand i fem år. Her spreder han glæde og lytter til alskens mulige og umulige ønsker – de tre mest udbredte er iPhones, iPads og nye bryster.Udover stillingen som Julemand nummer 192 i Dansk Jule-mands Laug arbejder Peter Dalsgaard også med børneun-derholdning og virksomhedsevents. Kundeporteføljen spænder blandt andet over Novo Nordisk, Vejdirektoratet, DR og Dansk Supermarked.Peter Dalsgaards alter ego, ’Den Rare Julemand’, tager gerne imod juleønsker og venner på sin facebookside: http://www.facebook.com/DenRareJulemand

DECEMBER // JANUARY CALENDAR

SL CHRISTMAS SPIRIT

CHRISTMAS WEEKCHRISTMAS PARTYBIO FOR EN 20’ERHEEL TAP NIGHT X-MAS EDITION

KLUBBEN REOPENS AFTER CHRISTMAS

COMEDY AIDSKIJUMPING AT 1.40 P.M.LATEST SIGN-UP DATECOMCASECOMPETITION’13

KLUBBEN OPEN UNTIL 02.00 A.M.

SKUESPILLER AUDITIONDYNAMISK PROJEKTLEDELSE - SCRUM OG ACTION LEARNING CONSULTING

SIG DET MED CSR UDEN BLÆR!Shaka Loveless + DJ

01

10141720

07

200104

06

0306

1007

RUNS ALL DECEMBER

STUDENTERLAUGET // CAF’INN

STUDENTERLAUGET // KLUBBEN

STUDENTERLAUGET

STUDENTERLAUGET


FBI & KRÆFTENS BEKÆMPELSE // MUSIKHUSET AARHUS

DANMARKS RADIO

DANSK KOMMUNIKATIONSFORENING, UNGE KOMMUNIKATØRER


BSS REVYEN // FUGLESANGS ALLE 4

GERDA, AU

GERDA, AU

TRAIN

STUDENTERLAUGETAUOTHER


SL NEWSSL NEWS


SL CHRISTMAS SPIRIT

SLATFEST

UPCOMING VACAN-CIES IN 2013

”BYENS BEDSTE FREDAGSBAR 2012”

CHRISTMAS WEEK IN CAF’INN

NEWSOnce again, we introduce SL Christmas Spirit. Throughout December, we bring you a lot of (sur)prizes and make sure that December is not just about exams. Stay tuned on www.studenterlauget.dk or on Studenterlauget’s Facebook page to see the (sur)prize of the day!

December 20, is the night of the legendary ”SLAT-FEST: X-MAS EDITION” (Heel Tap Night). Klubben and Studenterlauget want to thank you all for an awesome semester, and we do that by closing down Klubben for the year with nothing less than a blast! Exceptionally cheap prices by the hour, DJ Birkelund and lots of happy guests will ensure you a hell of a party!

Keep an eye on www.studenterlauget.dk for up-coming vacancies in 2013. Boost your CV through a student job at SL, while getting a great academic and social network. Work together with your fellow students for your fellow students in Denmark’s big-gest student union.

On November 8, Klubben won the award for ”Best Student Bar 2012” in Aarhus at the aOa-awardshow. The show took place at Centralværkstedet, with Huxi Back as the host of the night, and the award for ”Byens Bedste Fredagsbar” was handed over to Studenterlauget by Peter A.G. and Sara Slott Pe-tersen. Huge thanks to all guests and staff in Klub-ben; you guys are what makes Klubben the ”Best Student Bar”. Especially thanks to those of you who took the time to vote for Klubben. We look forward to seeing you in your favourite basement!

In week 50, Caf’Inn offers you traditional Danish Christmas food at student friendly prices. The menu will among other things consist of glazed ham, duck breast, browned potatoes and much, much more. Spoil yourself during the intense exam period and take a lunch break full of ”julehygge”.

FEATUREFEATURE > TERROR


Du er ikke et oplagt terrormål

I oktober 2012 lander en bombetrussel på Fuglesangs Allé, og sender LU�I¥SNL�HM�YHUZHNUPUNLY��L]HR\LYPUNLY�VN�HÅ`ZUPUNLY�HM�HYYHUNLTLU[LY�ind over skolen. På trods af at den ukendte ophavsmand til episoden har kostet både tid og penge, kan de studerende dog trøste sig med, at de næppe er et reelt mål for terrorister.

TEKST: ANDERS GRAMSTRUP // FOTO: MIA VESTERGAARD ANDERSEN

Bombetrussel på Fuglesangs Allé

/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

Om formiddagen fredag den 26. oktober 2012 modtager �Z[Q`SSHUKZ�7VSP[P�LU�HUTLSKLSZL�MYH�(HYO\Z�<UP]LYZP[L[��)\ZP-ness and Social Sciences på Fuglesangs Allé. Skolen har modtaget et brev med en alvorlig bombetrussel. Ingen ved på det tidspunkt, hvor seriøs truslen er, men alle forholdsregler bliver taget. Politiet beslutter at evakuere. Totusinde stude-rende må forlade skolen, hundredvis af stu-KLYLUKL� Tr� HMIY`KL� KLYLZ� PNHUN]¤YLUKL�eksaminer, og det længe ventede ClubKlub HYYHUNLTLU[�ISP]LY�HÅ`Z[��(S[�PTLUZ�NrY�WV�litiet og bombehundene i gang med en lang og grundig gennemsøgning af området. Godt 20.000 kvadratmeter bliver inddraget i efterforskningen. Til alles held bliver der ikke fundet en bombe på skolen den dag. Få kan forestille sig den proklamerede bombe eksplodere på -\NSLZHUNZ�(SSt��VN�TrZRL�KY¤IL�ÅLYL�O\UKYLKL�Z[\KLYLUKL��Og hvis man skal tro Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved +HUZR�0UZ[P[\[�MVY�0U[LYUH[PVUHSL�:[\KPLY��LY�ZHUKZÙSPNOLKLU�KH�heller ikke overvældende. Han understreger, at de studerende i

(HYO\Z�U¤WWL�OHY�UVNL[�H[�MY`N[L�MYH�[LYYVYPZ[LY!� � � � � � � ¹,U�IVTIL[Y\ZZLS�LY�ZLS]M¥SNLSPN�KÌ[�WYVISLTH[PZR�VN�ulovlig og ikke mindst generende for de studerende, men de skal ikke rende rundt og føle sig udsatte,” siger Lars Erslev og \KKÌLY! ”Ud fra de mønstre vi har set i de senere år må vi for-

mode, at interessante terrormål enten har en form for politisk relevans eller vil kunne lamme samfundet. Derfor peger intet på, at universitetet er et oplagt, konkret terrormål,” S`KLY�KL[��:VT�SPK[�HM�LU�LRZWLY[�P�NSVIHS�[LY-rorisme tilføjer Lars Erslev dog, at det po-tentielt kan være farligt at ignorere trusler som eksempelvis den påståede bombe på Fuglesangs Allé:

”Når der kommer sådan en bombetrussel, er man nødt til at forholde sig til den konkrete situation. Man må ikke stole ISPUK[�Wr�ZHUKZÙSPNOLKZILYLNUPUN��+L[�RHU�QV�Mr�NYPTTL�RVU-sekvenser, hvis man afviser en trussel, som viser sig at være reel,” påpeger han.

” Det kan jo få grimme konsekvenser, hvis man afviser en trussel, som viser sig at være reel

FEATURETERROR < FEATURE

For selvom aktiviteten blandt militante islamister er gået kraftigt ned i de seneste år, kan vi ikke læne os skråsikre tilbage og afvise terrortruslen som en storm i et glas vand. Tager vi de historiske briller på, har vi globalt oplevet ad-skillige terrorangreb siden årtusindeskiftet. Eksempelvis ISP]LY�LU�UH[RS\I�P�)HSP�HUNYLIL[�P��VN�P��ZWY¤UNLY�[P�IVTILY�P�L[�M`SK[�TVYNLU[VN�P�4HKYPK��0��ISP]LY�3VUKVU�\KZH[�MVY�ÄYL�IVTILLRZWSVZPVULY�P�VMMLU[SPNL�[YHUZWVY[TPKSLY��TLUULZRLY�VTRVTTLY��VN�HUNYLIL[�Y`Z[LY�LU�OLS�UH[PVU��I 2006 er Mumbai målet, og mindst 182 mennesker mister SP]L[�P�L[�[VN��KH�Z`]�IVTILY�LRZWSVKLYLY�� +HUTHYR� OHY� VNZr� ]¤YL[� NLUZ[HUK� MVY� ÅLYL�WSHUSHN[L�forsøg på ødelæggelse og terrorisering af vores samfund. I ��S`RRLKLZ�L[�ZLS]TVYKZHUNYLI�Wr�KLU�KHUZRL�HTIHZ-ZHKL� P� 7HRPZ[HU��:LRZ�WLYZVULY�K¥Y�� VN�I`NUPUNLU� MrY� IL-[`KLSPNL�ZRHKLY�

�� )SHUK[�KL�U`LYL�ZHNLY�ÄUKLY�]P�LU�\MVYRSHYSPN�[LYYVYHR-[PVU�TLK�RH[HZ[YVMHSL�M¥SNLY�Wr�KLU�UVYZRL�¥�<[¥`H�P��5VYNL�ISP]LY�VMMLY�MVY�LU�MVYZ[`YYL[�THUKZ�MVYLZ[PSSPUNLY��ZVT�LUKLY� P�LU�RU\ZLUKL�THZZHRYL�TLK��K¥KL�Wr�<[¥`H�VN�otte omkomne i Oslo. Ingen har set det komme, og ingen kan forestille sig en så brutal handling i et demokratisk og velstående land som Norge.� � � � � � �¹)YLP]PR� P�5VYNL�LY�L[�LRZLTWLS�Wr�[LYYVYPZTL�P�]VYLZ�nærhed. Men der er kun en lille risiko for terror i Danmark, og det er meget begrænset, hvor mange terrortrusler i Vesten, som bliver realiseret. Størstedelen af truslerne er uden ind-OVSK��VN�SHUN[�KL�ÅLZ[L�[LYYVYMVYZ¥N�ISP]LY�MVYOPUKYL[�HM�T`U-dighederne,” understreger terrorforsker Lars Erslev.

Danskerne frygter ikke terror

Efter Muhammedkrisen i starten af 2006 er næsten 40 procent af danskerne bange for at blive ramt af terror – men tallet er faldet støt siden. I dag fylder tanken om terror tilsyneladende ikke meget i danskernes dagligdag eller kollek-tive bevidsthed. Vi tror ikke længere på et terrorangreb i lille Danmark, Muhammedkrisen er fortid, og der er ikke dét attentat, antiterrorkorpset ikke kan afværge. Det kan både være godt og skidt. Hvis befolkningen ikke er interesseret i emnet, kan det i værste fald smitte af på myndighedernes håndtering af terrortrusler. Omvendt nytter det heller ikke at blive hæmmet af frygt, fordi terrorister ofte har et politisk formål, som de prøver at realisere ved at skabe frygt og polarisering i befolkningen.

Ingen terror i andedammen


FEATUREFEATURE > TERROR


8GGUDJ�DI�)1âV�GHðQLWLRQ�DI�WHUURULVPH

“Terrorisme er en metode til fremkaldelse af frygt med gentagne voldsaktioner, udført af (semi-)ulovlige individer, grupper eller statslige aktører, af idiosynkratiske, kriminelle eller politiske årsager, ved hvilken – i modsætning til mord – direkte vold ikke er det vigtigste mål”.

9/11 kickstarter terrorkrigen I september 2011 bliver terrorismebegrebet en del af mange menneskers hverdag, da World Trade Center fal-KLY�ZVT�L[�Z`TIVS�Wr�KLU�]LZ[SPNL�]LYKLUZ�IY\K[L�THN[��VN�R\S[\YTVUVWVS��:PKLU�KH�OHY�LU�U`�RYPNZMVYT�MVY�HS]VY�gjort sit indtog.

Terrorisme, som vi opfatter det i dag, bliver grundlagt den �� ZLW[LTILY� �� KH� [V�(S�8HLKH�RHWYLKL� Å`�KY¥ULY�ind i World Trade Center i New York, og jævner de to tårne med jorden. Næsten tretusinde uskyldige mennesker mi-ster livet, og verden spørger sig selv, hvordan en gruppe radikale oprørere kan forvolde så meget ødelæggelse, uden at nogen har opdaget og forhindret planerne. Et døgn efter angrebet mod tvillingetårnene aktiverer NATO den såkaldte ’artikel fem’ i pagten, hvilket betyder, at angrebet bliver opfattet som militær aggression - ikke alene mod ÙSA, men mod alle landene i alliancen. Terrorisme er blevet et bestandigt punkt på dagsordenen og et sikker-hedspolitisk fokuspunkt. FN har frem til 2001 været tilbage-OVSKLUKL�TLK�H[�KLÄULYL�[LYYVY[Y\ZSLU��TLU�MrY�OLYLM[LY�ZH[�skub i tingene. De fornyer og udvider sanktionerne overfor Talebanregimet, som ikke ønsker at udlevere Osama Bin Laden, og de kræver, at medlemslandene ændrer deres nationale love i indsatsen for at bekæmpe terrorismen.

Siden den skæbnesvangre dag i 2001 har Vesten forhindret adskillige terrorangreb. Det kan vi takke de sikkerheds-politiske foranstaltninger og grundigt efterforskningsar-bejde for. Med danske øjne gælder det blandt andet et formodet planlagt angreb på den danske ambassade i Indonesiens hovedstad, Djakarta i 2010. Det indonesiske anti-terrorkorps griber ind, og anholder terrorcellen i sidste øjeblik, og forhindrer en voldsom hævnaktion for de danske Muhammed-tegninger. Ligeledes fører tip fra amerikanske efterretningsfolk i ”Terrorsagen fra Glasvej” i 2007 til en om-fattende periode med overvågning af to mistænkte, som senere bliver sigtet og dømt for forsøg på terrorisme. En [YLKQL�ZHN�ZVT�ÄR�THUNL�HM�VZ�VW�HM�ZVMHLU�LY�KLU�ZrRHSK[L�’Terrorsag fra Vollsmose’. En dag i september 2006 stormer Aktionsstyrken, PET, ammunitionsstyrker fra Forsvaret og HKZRPSSPNL� WVSP[PMVSR� ÅLYL� IVSPNISVRRL� P� =VSSZTVZL��6TRYPUN��WLYZVULY�ISP]LY�HUOVSK[��VN�P�ÅLYL�SLQSPNOLKLY�ÄUKLY�THU�sprængfarlige materialer, der bruges til at fremstille bomber. To år og mængder af eftersøgningsarbejde senere, bliver tre personer dømt for planlægning af terrorhandlinger.

2PSKLY!�4LNHMVU�T

rSPUN�MVY�7VSP[PRLU�VN�;]��.`SKLUKHSZ�»+LU�:[VYL�+HUZRL»��7VSP[PRLU�KR

!" #!$%&!$ NISSETJANSMed Tuborg julenisserne på tur


J-DAG JULEPIGER < REPORTAGE

Du!en af humle og vaskeægte jule-stemning "k fredag den 2. november overnisser og ungnisser fra alle ver-denshjørner til at valfarte til Sø!en.

Her havde Carlsberg inviteret 60 af landets mest ølentusiastiske nisser til at bistå ved den årlige ud-deling af Tuborgs juleøl. Og stemningen var høj blandt de mange fremmødte julehjælpere, der glædede sig til at knappe julebryggen op på de århusianske beværtninger klokken 20.59.

”Det er bare hyggenygge,” erklærede a!enens ældste nisse, Erik Mols, der med sine mere end 30 år som ølnisse kunne give kyndig vejledning til af-tenens mere uerfarne ungnisser. Og den aldrende nisse havde fået sin sag for. Som leder af den mest ustyrlige gruppe af ølnisseaspiranter var det til tider nødvendigt at konsultere den store bog for nissepædagogik. ”Jeg kan heldigvis trække på min mangeårige erfaring, men jeg synes nu, at de opfører sig meget

pænt,” konstaterede overnisse Mols.

Enorm sangkapacitetNetop erfaring er det, der giver overnissestatus i den benhårde ølbranche. Og så gør det jo hel-ler ikke noget, at der gemmer sig et par grånende lokker under nissehuen. Det skaber respekt blandt de yngre nisser. Det kunne nisseanfører Tom Niekrenz fastslå. ”Jeg tror, jeg vil starte skræmmende ud, men

Nisser giver kun sjældent interview, men da juleøllen blev frigivet første fredag i november, "k Commerciel Magazine helt eksklusivt mulighed for at følge nis-sernes arbejde bag kulisserne.

Tekst: Anne Sophie Teglborg

REPORTAGE > J-DAG JULEPIGER


REPORTAGE

forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt at uddele nogle gule kort,” forklarede den garvede nisseleder, og sendte dermed en venlig advarsel af sted mod sit hold af ungnisser. Udover at holde justits er en af overnissens vigtig-

ste opgaver at sætte lidt ekstra fut i gaden, når bilerne med det kolde bryg triller rundt i det århusianske natteliv. Tom Niekrenz var heller ikke her i tvivl om, at han havde fundet nøglen til den gode jule-

stemning. ”Sang,” erklærede Niekrenz uden tøven. Den selvsikre overnisse måtte imidlertid erkende, at den påkrævede lungestyrke fra tid til anden svigter ham.

”Det kræver enorm sangkapacitet at være over-nisse, og det meste af tiden synger jeg pivfalsk.”Heldigvis havde den sangglade nisse god mulighed for at varme stemmen op i de afsidesliggende loka-ler i Sø!en, inden nissekaravanen senere på a!enen skulle bevæge sig mod Aarhus centrum.

Neglelak er et must for nisserEn ung, mandlig nisse havde i dagens anled-ning gjort lidt ekstra ud af sig selv. Der var da også mange langbenede nissepiger, han skulle impo-nere. Derfor havde neglene fået et par blå strøg. ”Jeg synes selv, at jeg er blevet vendt til det bedre, e!er at jeg har fået neglelak på,” udtalte den 102-årige ungnisse, der også går under navnet Ras-mus Fruensgaard. Han erkendte, at han var blevet

”Det kræver enorm sangkapacitet at være overnisse, og det meste af tiden synger jeg pivfalsk.

J-DAG JULEPIGER < REPORTAGE


REPORTAGEREPORTAGE > J-DAG JULEPIGER


inspireret af nogle af sine helt store nisse-forbilleder. ”Lunte, Pyrus og andre kendte nisser har alle neglelak på i mere eller mindre grad. Det er et must for en rigtig nisse.”

NisseretræteOvernisse Tom Niekrenz lod ungnisserne om lakken. Selv var han trukket i en blå nis-serobe, der mest af alt gav associationer til fortidens hulenissemand. Og Tom var da heller ikke helt begejstret for sit nye tøj. ”Sidste år blev jeg tilbudt 1500 kroner for mit tøj, men det kommer nok ikke til at ske i år, hvor jeg mest af alt ligner en vaske-kone,” sagde Tom Niekrenz om sit Flint-stone-agtige out"t. I det opsigtsvækkende antræk kunne ingen af nisserekrutterne i Niekrenz´ delings-gruppe imidlertid være i tvivl om, hvem der havde førerhuen på. Og ifølge den ledende nissemand ville det blive en fordel senere på a!enen. ”Så kan alle se mig, når jeg råber ´nisse-retræte´,” forklarede Niekrenz og henviste til, at nisserne kun a$ægger en kortere visit på de mange barer og værtshuse i Aarhus. ”Julen er en travl tid, og vi nisser har meget, vi skal nå. Det gælder om at få delt så mange øl og så meget julestemning ud som muligt i a!en,” sagde overnissen, inden han hoppede på lastbilen med sine julestemte nissekolleger i Sø!en, og satte kursen mod de århusianske gader.

”Julen er en travl tid, og vi nisser har meget, vi skal nå. Det gælder om at få delt så mange øl og så meget julestemn-ing ud som muligt i a!en.”

KLU

MMEN

Hvid jul og legende børn i sneen

Jeg glæder mig i denne Tid;Nu falder Julesneen hvid,Og saa maa Julen komme

;,2:;!�16/(55,�-900:�7,+,9:,5

Nu er det jul. Det er december, VN�]P�OHY�H[[LY� SV]�H[�ÄUKL�RHZ-serne med julepynt frem, sætte den ridsede CD med julesange i

anlægget og bage tusindvis af julekager. Desværre er det lidt med julen, som det er med så mange andre traditioner – de er båret af illusioner om, hvordan det er. Jeg kan ligeså godt erkende det først som sidst. Jeg får nok ikke pyntet op til jul før et par dage inden juleaften, og jule-kagerne bliver sandsynligvis Karen Volfs de bedste. Det er sørgeligt, men mine erfaringer har lært mig, at jeg må indse, at Søren Banjomus er det største tegn på jul hjemme hos mig. Og han kan kun sjældent høres. Det er skide ærgerligt. Julen handler i dag om gaver, pligt-julefrokoster og på-tvungen hygge. Det regner hele tiden, og medarbejderne i butikkerne er sure og Z[YLZZLKL��+L[�LY�KL�ÅLZ[L�R\UKLY�VNZr��-VY�THU�RHU�PRRL�ÄUKL�\K�HM��O]HK�THU�skal købe til den fjerne del af familien, eller hvad man for den sags skyld skal ønske sig selv. Min moster rykker mig for ønske-sedler allerede midt i oktober, og selv tør jeg næsten garantere, at jeg igen i år render fortvivlet rundt den 23. decem-ber lige inden lukketid og ender med at købe gaveæsker, som jeg sikrer mig kan

byttes. Hvad er der blevet af Peters Jul?

De glade, gamle dageDa jeg var barn, havde vi altid hvid jul, og der var ikke en jul, hvor ski, kælke og skøjter ikke var i brug. Vi stod hvert år på skøjter på den frosne sø uden for huset. Vi gik ikke op i, hvor meget vores gaver havde kostet, og vi børn lavede selv ga-ver i skolen, mens læreren læste julehis-[VYPLY� [PS�RHSLUKLYS`ZL[Z�ÅHTTL�� :rKHU�kan jeg i hvert fald godt lide at huske julen P� � �»LYUL�� -¥Y� NSVIHS� VW]HYTUPUN� VN�økonomiske kriser. 1LN�ÄR�S¤Z[�VW�HM�7L[LYZ�1\S��VN�TPU�TVY��som altid har brugt mange timer i køk-kenet, tog os i december måned med i kagebagningen. Men når jeg tænker efter, så var der lige så meget kaos og stress hjemme hos min familie i julemåneden, som der var resten af året. Men vi hyggede. Og julepynten var sat frem mellem alt det an-det rod. For vi tog os tid til at jule. Det var simpelthen en prioritet, der aldrig blev sat spørgsmålstegn ved.

Peters plastikjul 0�TP[�OV]LK�OHY�Q\SLU�¤UKYL[�ZPN�Wr�THUNL�måder. Det er ikke længere synonym med hjemmebag, hygge, nisser, risen-

grød, klippe-klistre, overskud i hverda-gen og julekalender. Julen anno 2012 er lig med stress, regn, dårlig samvittighed over ikke at have købt gaver eller lavet ønskeseddel, privat økonomisk krise, fordi familiens gaveønsker overstiger alle tidligere dimensioner, og hasteindkøb af julekager. Min 11-årige fætter er mere eller min-dre mit billede af nutidens jul. Han har iPhone, iPad og ADHD-medicin. Jeg kan ikke lade være med at have lidt ondt af ham. Han får ikke pakkekalender, og han står ikke i køkkenet en hel søndag og bager pebernødder til tonerne af Søren Banjomus. For ham er julen i ste-det lig med gaver. Store gaver. Men min romantiske, idylliske illusion VT� �»LYULZ�Q\S�OVSKLY�LM[LY�ZPNLUKL�OLS-SLY� PRRL� OLS[� Z[PR�� 0� ]PYRLSPNOLKLU� OH]KL�vi åbenbart kun hvid jul to gange i løbet af mine barndomsår hjemme i Kolding. Og ifølge min mor, var skuffelsen også dengang stor, når den store pakke blot indeholdt en æske med et par praktiske vinterstøvler. � � � � �4LU� PSS\ZPVULU� VT�� H[� ]P� ��»LY� VN� �»LY�I¥YUZ� IHYUKVTZQ\S� ]HY� SPNLZVT�Peters Jul, kan måske blive god, når vi skal opdrage vores egne børn en dag. For så skal overskuddet og hyggen til-bage.

KLUMMEN KLUMMEN

+,*,4),9��*644,9*0,3�4(.(A05,��35

DEN BEDSTE GAVE, DU KAN GIVE DIG SELV…

�� Et studiemedlemskab i CA synes vi (i al beskeden-hed) er den bedste gave, du kan give dig selv. Ikke nok med, at det er gratis. Det sikrer dig også ca. 14.000,- kr. ekstra, hvis du ikke har et job den dag, du afslutter studiet. Og derudover giver det dig adgang til vores Career Academy med masser af kurser, foredrag, virksomhedspræsentationerog meget mere.

Alt sammen serveret med fokus på den faglige profil, du har som AU-BSS’er.

Læs mere om de mange fordele på��

www.ca.dk

Tlf. 3314 9045

For højtuddannede i erhvervslivet

��

��

Vind fede præmier hver dag��

commerciel magazine december 2012

Documents

happy christmas

year obama

happy new year

merry christmas

aarhus university

magazine stands

magazinecommerciel magazine

safe new year