væsentlighed i relation - purepure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · væsentlighed i...

322
Instititut for Regnskab Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. Forfattere: Stefan Lundsgaard Pedersen & Mads Ørskov Vejleder: Lars Kiertzner Væsentlighed i relation ED ISA 320 og dansk praksis Handelshøjskolen i Århus 2005

Upload: builien

Post on 20-Mar-2018

215 views

Category:

Documents


2 download

TRANSCRIPT

Page 1: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Instititut for Regnskab

Kandidatafhandling

Cand. Merc. Aud.

Forfattere:

Stefan Lundsgaard Pedersen

&

Mads Ørskov

Vejleder:

Lars Kiertzner

Væsentlighed i relation

ED ISA 320 og dansk praksis

Handelshøjskolen i Århus

2005

Page 2: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Summary

This paper deals with the new international standard on auditing, ED ISA 320 “Materiality in the

Evaluation and Identification of Misstatements”, which is expected to be adopted by the IAASB

sometime during 2005. A discussion will be conducted on some of the elements included in the new

standard primarily focusing on the critical aspects in ED ISA 320. The discussion will also include

the comments on ED ISA 320 received by the IAASB.

Furthermore, an empirical research is carried out with the objective to examine how CPAs in

Danish practice work with the concept “materiality”, including the differences among the CPAs.

The results from the research will be compared to ED ISA 320 in regard to how it prescribes that

auditors should work with the concept “materiality”

The respondents were asked to reply a forwarded questionnaire which was designed with the

purpose of showing how the respondents work with the concept “materiality”. This should also

explain the differences between the auditors in Danish practice.

The respondents were asked to answer questions in the following areas of ED ISA 320:

• Determining materiality for the financial statements as a whole

• Determining lower materiality levels for classes of transactions, account balances and

disclosures.

• The considerations as the audit progresses regarding revaluation of the materiality levels

• The misstatements that the auditors demand that management should correct in the financial

statements.

• Accounting estimates.

• Offset and summation of uncorrected misstatements.

The results showed that in some areas there is equivalence between ED ISA 320 and Danish

practice, e.g. the method that auditors use when determining materiality for the financial statements

as a whole. ED ISA 320 also prescribes that auditors should use different benchmarks when they

Page 3: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

determine the materiality level for the financial statements as a whole and there seems to be

equivalence between this and Danish practice.

The results also showed that in other areas there seems to be a weak correspondence between ED

ISA 320 and Danish practice. ED ISA 320 prescribes that the auditors should demand of the

management to correct all known and likely misstatements in the financial statements, and in

Danish practice only 50% of the auditors would correct all known and likely misstatements. ED

ISA 320 also prescribes that the auditor should determine one or more levels of tolerable errors for

classes of transactions, account balances and disclosures. However, in Danish practice only 1/8 of

the auditors do as prescribed. As to accounting estimates, about 70% in Danish practice would

characterise a misstatement as a likely misstatement, whereas ED ISA prescribes that it should be

characterised as a known misstatement.

The answers to the questionnaires revealed significant differences among the CPAs concerning the

questions about choice of benchmark and the related percentages, setting materiality levels,

revaluation of the materiality levels, misstatements that the auditor should demand of the

management to correct, accounting estimates and summation of uncorrected misstatements.

Page 4: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

1 Indledning ....................................................................................................................................5

1.1 Problemformulering.............................................................................................................6

1.2 Afgrænsning.........................................................................................................................8

1.3 Disponering..........................................................................................................................8

2 Revisors regulering og vejledning .............................................................................................10

2.1 Lovgivning.........................................................................................................................10

2.1.1 Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer ...................................................11

2.1.1.1 Offentlighedens tillidsrepræsentant .......................................................................11

2.1.1.2 Omhu, nøjagtighed og hurtighed ...........................................................................12

2.1.1.3 God revisorskik ......................................................................................................14

2.1.2 Bekendtgørelser .........................................................................................................15

2.2 Responsa ............................................................................................................................15

2.3 Nævnskendelser og domspraksis .......................................................................................16

2.4 Revisionsvejledninger/-standarder.....................................................................................16

2.4.1 Overgang fra revisionsvejledninger til revisionsstandarder i Danmark.....................17

2.4.2 Det nye standardsystem i Danmark og sammenhænge heri ......................................18

2.4.2.1 Etiske regler ...........................................................................................................19

2.4.2.2 Revisionsstandarder vedrørende kvalitetskontrol ..................................................20

2.4.2.3 Typer af erklæringsopgaver ...................................................................................21

2.4.2.4 Begrebsramme for erklæringsopgave med sikkerhed............................................21

3 På vej mod ensartet regulering og ensartet revision i EU..........................................................22

3.1 Manglende entydighed i hvilket grundlag, der skal benyttes.............................................22

3.2 EU’s 8. direktiv skaber større entydighed..........................................................................24

4 Opsummering.............................................................................................................................25

5 Visse følger af implementering af ISA i dansk sammenhæng...................................................26

6 Risiko, væsentlighed og den nye revisionsproces......................................................................27

6.1 Risiko og væsentlighed ......................................................................................................27

6.1.1 Revisionsrisikomodellen............................................................................................28

6.1.2 Væsentlighed..............................................................................................................29

6.1.3 Risiko, væsentlighed og bevismængde ......................................................................32

6.2 Den nye revisionsproces ....................................................................................................33

6.2.1 Accept af klient og opgave.........................................................................................33

1

Page 5: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

6.2.2 Revisionsstrategi ........................................................................................................34

6.2.3 Revisionsplanen .........................................................................................................35

6.2.4 Selve revisionsprocessen i sammenhæng ..................................................................35

6.2.4.1 Forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder intern kontrol ............36

6.2.4.2 Vurdering af risici for væsentlig fejlinformation...................................................38

6.2.4.3 Revisionshandlinger som svar på risikovurderingen .............................................41

6.2.4.4 Vurdering af bevis..................................................................................................44

6.2.4.5 Særligt om besvigelser ...........................................................................................45

6.3 Identifikation og beskrivelse af væsentlige forskelle.........................................................46

7 Indledning til gennemgang af ED ISA 320................................................................................50

8 Fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsniveau............................................................53

8.1 Brug af benchmarks og procentsatser ................................................................................53

8.2 Eksempler virker mangelfulde og vildledende ..................................................................54

8.2.1 Benchmarks og procentsatser ....................................................................................54

8.2.2 Udvidelse af eksempler på virksomheder ..................................................................57

8.3 Placer benchmarks og procentsatser i et appendiks ...........................................................58

9 Flere væsentlighedsniveauer i planlægningsfasen .....................................................................60

10 Fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster .........................................................................62

10.1 Tolerable error....................................................................................................................63

10.1.1 Hvordan skal ”tolerable error” og ”materiality levels” forstås? ................................63

10.1.2 Mangler ved ED ISA 320’s behandling af tolerable error .........................................66

10.1.2.1 Fastsættelse af tolerable error i praksis ..............................................................67

10.1.2.2 Tolerable error og vurdering af ikke rettede fejl................................................69

11 Sammenhængen ml. væsentlighed og revisionsrisiko ...........................................................70

12 Terminologi og klassifikation af fejlinformation i ED ISA 320............................................72

12.1 Visse mangler i ED ISA 320’s klassifikation af fejlinformation.......................................72

12.1.1 Identificerede fejl .......................................................................................................73

12.1.2 Uopdagede fejl ...........................................................................................................73

12.1.3 Klart uvæsentlige fejl .................................................................................................75

12.1.4 Tilføj identificerede fejl og uopdagede fejl til klassifikationen af fejl ......................75

12.2 Placer klassifikation af fejlinformation i begyndelsen af ED ISA 320..............................76

12.3 Terminologi, klassifikation og regnskabsmæssige skøn....................................................79

2

Page 6: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

13 Krav til revisor og ledelse i forbindelse med rettelse af fejl ..................................................81

14 ED ISA 320 og revision af små virksomheder ......................................................................84

14.1 Manglende vejledning fra IAPS 1005 i ED ISA 320.........................................................85

14.2 Definition af brugere og deres indflydelse på væsentlighedsbeløbet ................................86

14.3 Regnskabsmæssig assistance og revision af samme revisor..............................................87

15 Modregning og summering af fejl .........................................................................................89

16 Revurdering af væsentlighed .................................................................................................92

17 Opsummering på gennemgang af ED ISA 320......................................................................93

18 Metode ...................................................................................................................................96

18.1 Introduktion til spørgeskema .............................................................................................96

18.2 Udvælgelse af respondenter ...............................................................................................99

18.2.1 Fastlæggelse af antallet af respondenter og udsendelsesform ...................................99

18.2.2 Udvælgelse af revisionsvirksomheder .....................................................................100

18.2.3 Udvælgelse af kontorer og revisorer........................................................................101

18.2.4 Kritik og kommentarer til ovenstående....................................................................102

18.3 Validering af spørgeskema...............................................................................................104

18.3.1 Validering af svarprocent.........................................................................................104

18.3.2 Validering af respondentfejl/indtastningsfejl på det enkelte spørgsmål ..................105

18.3.3 Validering af konsistens mellem spørgsmålene.......................................................107

18.4 Forventninger, grupperinger, sammenlægninger og teststrategi......................................109

18.4.1 Forventninger ...........................................................................................................109

18.4.2 Grupperinger og sammenlægninger.........................................................................113

18.4.3 Teststrategi ...............................................................................................................114

19 Præsentation af forskelle revisorer imellem.........................................................................116

19.1 Fastlæggelse af væsentlighed...........................................................................................116

19.1.1 Hovedtal og procentsatser (spørgsmål ni)................................................................116

19.1.1.1 Balancesum ......................................................................................................116

19.1.1.2 Egenkapital.......................................................................................................118

19.1.1.3 Resultat af ordinær drift før skat ......................................................................119

19.1.1.4 Resultat før skat ...............................................................................................120

19.1.1.5 Omsætning .......................................................................................................121

19.1.2 Anvendelse af samme eller varierende hovedtal (spørgsmål 10) ............................121

3

Page 7: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

19.2 Fordeling af væsentlighedsbeløbet (spørgsmål 14-16) ....................................................123

19.3 Revurdering af væsentlighedsbeløbet (spørgsmål 17 og 18) ...........................................125

19.4 Rettelse af fejl i regnskabet (spørgsmål 19).....................................................................126

19.5 Regnskabsmæssigt skøn (spørgsmål 20 og 21) ...............................................................127

19.6 Modregning og summering af ikke rettede fejl (spørgsmål 23).......................................129

20 Præsentation af sammenhængen til standarden ...................................................................130

20.1 Fastlæggelse af væsentlighed...........................................................................................131

20.1.1 Metode til fastlæggelse af væsentlighed (spørgsmål otte) .......................................131

20.1.2 Hovedtal og procentsatser (Spørgsmål ni) ...............................................................131

20.1.3 Anvendelse af samme eller varierende hovedtal (Spørgsmål 10)............................134

20.1.4 Assistance og B- contra C- eller D-virksomhed (Spm. 11 og 12) ...........................135

20.2 Fordeling af væsentlighedsbeløbet (Spørgsmål 13-16) ..................................................137

20.3 Revurdering af væsentlighedsbeløbet (Spørgsmål 17 og 18) ..........................................140

20.4 Rettelse af fejl i regnskabet (Spørgsmål 19) ....................................................................141

20.5 Regnskabsmæssigt skøn (Spørgsmål 20 og 21)...............................................................143

20.6 Modregning og summering af ikke rettede fejl (Spørgsmål 22 og 23)............................144

21 Konklusion...........................................................................................................................146

Kildefortegnelse

Bilag

4

Page 8: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

1 Indledning

Inden for revisionserhvervet er der på flere områder sket gennemgribende ændringer de seneste år,

hvilket ligeledes forventes at blive tilfældet inden for de nærmeste år. Det tidligere gældende to-

revisorsystem er faldet bort med vedtagelsen af den nye lov om statsautoriserede og registrerede

revisorer, hvorfor der i lovgivningen ikke længere forefindes noget obligatorisk krav om to

revisorer på børsnoterede selskaber. Desuden er man p.t. i færd med at foretage en undersøgelse af,

hvorvidt revisionspligten i B-virksomheder skal opretholdes. Tendensen i denne henseende går

mod, at revisionspligten for B-virksomheder i Danmark inden for nærmeste fremtid enten afskaffes

eller som minimum lempes.

Med hensyn til revisionsvejlednings-/revisionsstandardområdet er der her ligeledes ved at ske nogle

nævneværdige ændringer. For det første foreligger der i EU et udkast til et nyt 8. direktiv, med

hvilket det vil blive nærmere præciseret, at revisor skal udføre sit arbejde i overensstemmelse med

de internationale revisionsstandarder (ISA). Implementeringen af disse er allerede påbegyndt i

dansk regi, og for øjeblikket står man midt i denne proces.

Nogle af følgerne af denne implementering er bl.a., at der er kommet en ny revisionsproces, som

kommer til udtryk i de nye revisionsprocesstandarder - RS 315, RS 330 og RS 500. Herudover

foreligger der for øjeblikket indtil flere udkast/eksposure drafts (ED) på ISAer, som har haft et

behov for at blive opdateret. Et af disse er ED ISA 320 ”Materiality in the Identification and

Evaluation of Misstatements” omhandlende det revisionsmæssige begreb væsentlighed, hvilket efter

en vedtagelse vil erstatte den nuværende ISA 320 ”Audit Materiality”.

ED ISA 320 adskiller sig en smule fra, hvad der har været at finde i dansk regi omkring

væsentlighed. I Danmark har man hidtil ikke haft nogen specifik vejledning, der på samme måde

som ED ISA 320 behandler det revisionsmæssige begreb væsentlighed. I dansk regi har begrebet

derimod blot meget kortfattet været behandlet i afsnit 4.1 og 4.2 i den tidligere gældende

revisionsvejledning 1 om grundlæggende principper for revision af regnskaber, og man har i 1996

fra FSR’s side udsendt et notat omkring begrebet, som skulle virke vejledende for revisor.

5

Page 9: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

1.1 Problemformulering

Vægten i denne opgave vil blive lagt på ED ISA 320 ”Materiality in the Identification and

Evaluation of Misstatements”, som forventes vedtaget af IAASB i løbet af 2005 og efterfølgende

implementeret i det danske revisionsstandardsystem. I opgaven vil følgende forhold komme under

behandling:

Den nye revisionsproces med baggrund i RS 315, RS 330 og RS 500 vil blive gennemgået med

henblik på at identificere og forklare forskelle til den gamle revisionsproces.

Ved behandlingen af ED ISA 320 vil der være en gennemgang og en diskussion af udvalgte

områder i standarden. I den forbindelse fokuseres der primært på de kritiske aspekter der kan

udledes af standarden, som følge af enten mangelfuld, uforståelig eller i visse tilfælde for detaljeret

vejledning.

Efterfølgende belyses det via en spørgeskemaundersøgelse, hvordan statsautoriserede revisorer i

dansk praksis arbejder med begrebet ”væsentlighed”, herunder, om der er forskelle i denne

praksis i den danske revisionsbranche. Undersøgelsen vil primært have fokus på udvalgte områder

fra gennemgangen og diskussionen af ED ISA 320. Denne undersøgelse sammenholdes med

vejledningen i ED ISA 320 med henblik på at afdække, om der optræder forskelle/ ligheder

herimellem.

For så vidt angår selve diskussionen og analysen af ED ISA 320, vil der primært blive lagt vægt på

følgende områder:

Fastlæggelse af det overordnede væsentlighedsbeløb og fastlæggelse af ”tolerable error”

ED ISA 320 indeholder detaljeret vejledning, der angiver, hvorledes revisor skal fastsætte et

væsentlighedsbeløb for regnskabet som helhed. Desuden forefindes i standarden en relativ kortfattet

vejledning af, hvorledes revisor fastsætter en eller flere såkaldte ”tolerable error”. I forbindelse

hermed vil en nærmere behandling af fordelingsproblematikken finde sted.

6

Page 10: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Anvendt terminologi og klassifikation af fejlinformation i ED ISA 320

I relation til ED ISA 320’s vejledning i forbindelse med kommunikation af fejl til ledelsen foretager

standarden en klassifikation af den fejlinformation, der skal kommunikeres til ledelsen. Herunder

anvender standarden en terminologi, der inddeler fejlinformation i henholdsvis ”known

misstatements” og ”likely misstatements”. Foruden dette inddrages i ED ISA 320 øvrige fejltyper,

som ifølge standardens terminologi benævnes ”undetected misstatements”, ”clearly trivial

misstatements” og ”identified misstatements”.

Rettelse af fejl i regnskabet

I forbindelse med rettelse af fejl i regnskabet sætter ED ISA 320 visse særlige krav til såvel revisor

som ledelse. Kravene i relation hertil går overordnet på, at alle ”known misstatements” skal rettes,

mens alle de såkaldte ”likely misstatements”, der anses for væsentlige, skal findes af ledelsen og

rettes.

ED ISA 320 og revision af små virksomheder

I forbindelse med IAASBs udsendelse af ED ISA 320 ønskede de i form af høringssvar bl.a.

tilbagemelding på, hvorvidt standarden i tilstrækkelig grad tilgodeser revision af små virksomheder,

hvilket vil blive inddraget i diskussionen omkring standarden.

Modregning og summering af ikke rettede fejl

For så vidt angår ED ISA 320’s vejledning i relation til modregning og summering af ikke rettede

fejl, er denne på dette område yderst kortfattet. Dette betyder, at det ikke fremgår særlig klart af

standarden, hvornår revisor kan foretage modregning, eller hvordan han skal foretage summering af

ikke de rettede fejl, når disse skal sættes i forhold til det overordnede væsentlighedsbeløb.

Revurdering af væsentlighedsbeløbet

Når revisor har fastsat et væsentlighedsbeløb for regnskabet som helhed, skal han ifølge ED ISA

320 i løbet af sin revision foretage en revurdering af dette beløb, og sættes væsentlighedsbeløbet i

den forbindelse ned, skal der ligeledes ske en revurdering af de fastsatte tolerable errors.

7

Page 11: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

1.2 Afgrænsning

I forbindelse med gennemgangen og diskussionen af ED ISA 320 senere i opgaven, er det, som

nævnt i problemformuleringen, kun udvalgte områder fra standarden der vil blive inddraget. Dette

betyder, at der ikke vil blive foretaget en minutiøs gennemgang af alle afsnit i standarden, men

derimod kun en gennemgang og diskussion af de centrale problemområder. Af områder som ikke

bliver behandlet nærmere i den senere gennemgang og diskussion af ED ISA 320, er, hvorledes

standarden definerer ”væsentlighed”, hvad standarden foreskriver, at revisor bør dokumentere, samt

hvilke overvejelser revisor bør foretage i forbindelse med revision af offentlige virksomheder. Som

nævnt i problemformuleringen vil det primære fokus i den senere gennemgang af ED ISA 320 være

på de kritiske aspekter, der kan udledes af standarden. Dette betyder, at opgaven ikke vil omhandle,

hvilken betydning ED ISA 320 helt konkret får for revisors arbejde, eftersom det må anses for

værende nærved umuligt at forudsige, hvorledes revisor vil tage standarden til sig i fremtiden. I

forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen indgår udelukkende statsautoriserede revisorer. Dette

skyldes en forventning om, at statsautoriserede revisorer i højere grad end andre revisorer arbejder

med begrebet ”væsentlighed”, hvilket gerne skulle være med til at gøre undersøglesen mere

interessant.

1.3 Disponering

Resten af opgaven er struktureret som følger: I næste afsnit beskrives den regulering/vejledning,

som revisor er underlagt. Herunder, hvilke forskellige regulerings-/vejledningsformer der findes

samt betydningen af disse for revisor. I afsnittet fokuseres desuden på en mere dybdegående

beskrivelse af revisionsstandarderne generelt, herunder overgangen fra vejledninger til standarder

samt det nye revisionsstandardsystem i Danmark.

Tredje afsnit omhandler en diskussion af entydigheden, eller mangel på samme, i forbindelse med,

hvilket grundlag revisor skal benytte sig af i udførelsen af sin revision. Her tænkes på

revisionsstandarderne, som på nuværende tidspunkt ikke er lovpligtige at følge, men som dog

betegnes som god revisorskik at følge. Det lovpligtige aspekt er diskuteret i relation til

moderniseringen af 8. direktiv.

8

Page 12: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

I fjerde afsnit vil der være en kort opsummering af de to første afsnit omhandlende regulerings-

/vejledningsformer af revisor samt problematikken omkring revisionsstandarderne.

I femte afsnit beskrives kort nogle af de konsekvenser, implementeringen af de internationale

revisionsstandarder medfører.

Sjette afsnit omhandler en beskrivelse af begreberne risiko og væsentlighed, samt en beskrivelse af

sammenspillet mellem risiko, væsentlighed og bevismængde. Yderligere i dette afsnit gennemgås

den nye revisionsproces som RS 315, RS 330 og RS 500 beskriver. Dertil vil der blive foretaget en

identificering og en beskrivelse af forskellene til den gamle revisionsproces.

I afsnit 7-17 vil ED ISA 320 blive gennemgået. På udvalgte områder i standarden vil der blive

foretaget en gennemgang og diskussion af de elementer, som standarden bringer ind i selve

behandlingen af væsentlighed i forbindelse med en revision. Yderligere vil det blive diskuteret,

hvilke uklarheder/uforståeligheder standarden bringer med sig. Til denne kritik vil høringssvar fra

forskellige organer blive inddraget.

Afsnit 18 er et metodeafsnit, hvori opbyggelsen af spørgeskemaundersøgelsen vil blive forklaret.

Indledningsvis vil der være en introduktion til spørgeskemaet og spørgsmålene heri, herunder en

omtale af, hvorfor de enkelte spørgsmål er medtaget. Derefter følger en beskrivelse af selve

respondentudvælgelsen, samt en diskussion omkring fastlæggelsen af respondentantallet. Yderligere

vil der være en beskrivelse af, hvordan de modtagne spørgeskemaer er blevet valideret for fejl. Der

vil også være en omtale af de forventninger der er til besvarelserne i spørgeskemaet, samt hvorledes

datamaterialet er blevet behandlet i forbindelse med foretagne grupperinger og sammenlægninger.

Dette følges op af en kort beskrivelse omkring, hvilken teststrategi der er blevet valgt i forbindelse

med analysen af datamaterialet.

I afsnit 19 vil det, udfra de udvalgte tests af de modtagne spørgeskemaer, blive undersøgt, hvilke

forskelle der er i den måde, hvorpå statsautoriserede revisorer arbejder med begrebet

”væsentlighed”. I afsnit 20 sammenholdes spørgeskemaundersøgelsen med ED ISA 320 med

henblik på at afdække, om der er forskelle/ligheder i, hvordan der i dansk praksis arbejdes med

9

Page 13: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

væsentlighed i forhold til, hvordan ED ISA 320 foreskriver, at revisor bør arbejde med

væsentlighed.

2 Revisors regulering og vejledning

Reguleringen og vejledningen for revisorerhvervet sker gennem en lang række forskellige

instrumenter med vidt forskellig retlig gennemslagskraft, hvilket strækker sig lige fra decideret

lovgivning til nævnskendelser og domspraksis. Som en følge af, at revisor skal efterleve en lang

række af regulerings-/vejledningsformer, vil der i det følgende blive givet en skitsering af disse.

2.1 Lovgivning

Lovene for revisor vedtages af folketinget, som er frit stillet til at bestemme art og indhold af disse,

så længe de ikke er i strid med grundloven eller påtagne internationale forpligtelser i form af fx EU-

traktater, -forordninger og -direktiver.1 Lovreglerne er den ”stærkeste” form for regulering, hvilket

betyder, at fx bekendtgørelser, vejledninger, standarder, administrativ praksis og domspraksis ikke

må være i strid med disse. Dette er særligt relevant, såfremt der skulle opstå en konflikt mellem

lovtekst og en af de andre ovenfor nævnte regulerings-/vejledningsformer, i hvilket tilfælde det vil

være lovgivningen, der gælder fortrinsvist. Såfremt man kommer ud for, at det er to love, der

kolliderer med hinanden gælder for det første, at nyere lovgivning går forud for ældre lovgivning,

samt at lovgivning inden for et specielt område går forud for en generel lovgivning.2

De helt centrale bestemmelser for revisorer findes i lov nr. 302 af 30. april 2003, ”Lov om

statsautoriserede og registrerede revisorer” (LSRR). I nærværende sammenhæng vil der blive set

nærmere på nogle af de overordnede krav, som loven sætter til revisor i forbindelse med udførelse

af sit arbejde. Af andre love, der tillige indeholder bestemmelser med særlig relevans for revisor,

skal nævnes ”Årsregnskabsloven” (ÅRL), ”Aktieselskabsloven” (ASL) og ”Anpartsselskabsloven”

(APSL). Disse love vil der dog i denne sammenhæng ikke blive gået nærmere i dybden med.

1 Andersen, John m.fl., side 78 2 Andersen, John m.fl., side 78-79

10

Page 14: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

2.1.1 Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

Overordnet omfatter LSRR såvel betingelserne for beskikkelse af statsautoriserede og registrerede

revisorer, samt vilkårene for udførelse af revisors opgaver, jf. LSRR § 1, stk. 1. Af samme lov

fremgår det yderligere, at de af revisors opgaver, som denne lov gælder for, er revisors revision af

regnskaber mv. og supplerende beretninger samt revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der i

øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget

brug, jf. LSRR § 1, stk. 2. Dette er ensbetydende med, at loven har et meget bredt

anvendelsesområde, i og med, at de tilfælde der falder uden for lovens anvendelsesområde blot er

de former for opgaver, der kun er til klientens eget brug.

Når revisor således opererer inden for lovens anvendelsesområde, er der en række overordnede

krav, der skal efterleves. Nogle af de helt centrale i den sammenhæng er, at revisor er

offentlighedens tillidsrepræsentant, jf. § 2, stk. 1. Ydermere skal opgaverne udføres med omhu,

nøjagtighed og den hurtighed, som deres beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god

revisorskik, jf. LSRR § 2, stk. 2.

Hvad der helt konkret ligger i disse begreber, kan der ikke gives nogen klar og entydig forklaring

på. Der vil derfor i de følgende tre afsnit være en nærmere undersøgelse af, hvad der må være

hensigten med begreberne ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, ”omhu”, ”nøjagtighed og

hurtighed”, samt ”god revisorskik”.

2.1.1.1 Offentlighedens tillidsrepræsentant

Kravet om, at revisor skal agere som offentlighedens tillidsrepræsentant under de af LSRR § 1, stk.

2 omfattede opgaver, udspringer bl.a. af, at et af formålene med revisors afgivelse af erklæringer og

rapporter er at tilføre et givent materiale – typisk et regnskab – troværdighed, således at en bred

skare af brugere kan tage beslutninger og indgå aftaler på baggrund heraf.

Ifølge ”BEK nr. 1537 af 22/12 2004 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer

m.v.” (Erklæringsbekendtgørelsen) § 1, stk. 4, bestemmes det, at modtagere af revisors erklæringer

eller rapporter forudsættes at være de personer, virksomheder og offentlige myndigheder mv., hvis

beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af erklæringerne eller rapporterne. Samtidig

11

Page 15: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende indførslen af begrebet ”offentlighedens

tillidsrepræsentant” i LSRR, at dets formål er, at revisor skal varetage hensynet til virksomhedens

omverden, såsom myndigheder, medarbejdere, kreditorer og investorer, selvom revisor er valgt af

en virksomhed, der kan have modstående interesser i forhold til disse brugere. Der eksisterer

dermed en lang række brugere af revisors arbejde, hvis behov revisor i udførelsen af sit arbejde

inden for LSRRs anvendelsesområde skal tage hensyn til. Dette er blevet forsøgt præciseret ved

hjælp af begrebet ”offentlighedens tillidsrepræsentant”.

Ren juridisk er begrebet uden nogen form for retsvirkning og selvstændig værdi, og indførslen af

dette skal heller ikke ses som et forsøg på at pålægge revisor nye arbejdsbyrder. Det er derimod en

præcisering af, at revisor ikke blot skal tage hensyn til klientens forhold, men tillige til en lang

række af regnskabsbrugernes forhold.3 Samtidig var hensigten med indførslen af begrebet, at det

skulle have en vis pædagogisk værdi for såvel revisor som for brugerne på en sådan måde, at

tilliden til revisorstanden blev øget og der skete en understregning af revisors uafhængighed.4

2.1.1.2 Omhu, nøjagtighed og hurtighed

Med begreberne ”omhu” og ”nøjagtighed” forstås først og fremmest, at revisor ikke må udvise en

sådan sløsethed og forsømmelighed i sit arbejde, at arbejdets udførelse vil være i stand til at vække

tvivl hos brugerne om, hvorvidt revisors erklæringer, rapporter og arbejde i øvrigt er troværdigt.5

Dette krav udspringer til dels af, at han er offentlighedens tillidsrepræsentant, og derfor er garantien

for, at hans erklæringer og rapporter er troværdige.

Samtidig kan det også anføres på en sådan måde, at begreberne ”omhu”og ”nøjagtighed” betyder, at

revisor bør udføre sit arbejde på en sådan måde, at han opfylder begrebet ”god revisorskik”. Det går

således hen og bliver en fortolkning af den retlige standard ”god revisorskik”, der afgør, hvorvidt

revisor har overholdt kravene omhu og nøjagtighed.6

3 Andersen, John m.fl., side 88 4 Jagd, John, side 23 5 Jagd, John, side 25 6 Jagd, John, side 25

12

Page 16: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Begrebet ”hurtighed” har to modsatrettede virkninger. For det første er begrebet med til at sikre, at

revisor udfører sit arbejde med en sådan tilstrækkelig tidshorisont, at arbejdet udføres på forsvarlig

vis, og der ikke overses væsentlige problemer og fejl, eller han undlader at udføre påkrævede

revisionshandlinger.7 Jævnfør her igen, at arbejdet skal udføres med omhu og nøjagtighed, samt at

revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, og dermed er med til at sikre, at brugerne af

regnskaberne kan tage beslutninger og indgå aftaler på baggrund af troværdige regnskaber, hvorfor

det er særligt vigtigt, at revisors arbejde er udført i en tilstrækkelig grad i forhold til formålet

hermed.

Omvendt har begrebet ”hurtighed” også den effekt, at revisor ikke må udføre sit arbejde over en så

lang periode, at honorarets størrelse vil stå i skarpt misforhold til det udførte arbejde.8 Dette

betyder, at revisor i forbindelse med planlægning og udførelse af sin revision skal sørge for, at hans

revision får det rigtige miks af såvel systemrevision som substansrevision, således at han på den

mest effektive måde, såvel omkostningsmæssigt som tidsmæssigt, opnår målet med revisionen.

Samtidig betyder dette, at revisor i nogle tilfælde ikke vil være i stand til at foretage detailrevision

af hele poster, men i stedet er nødt til at forlade sig på opnåede resultater ved revision af stikprøver.

Til supplering af kravet om hurtighed kan der yderligere henvises til LSRR § 13, stk. 2, nr. 1. Efter

denne bestemmelse må revisor ikke, for udførelsen af opgaver omhandlet af LSRR § 1, stk. 2,

betinge sig et højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt. Revisor skal således,

foruden ovenstående, tillige sørge for, at de planlagte og udførte opgaver er både egnede og

målrettede mod målet med revisionen. Sagt med andre ord er det en nødvendighed, at de

revisionshandlinger, som revisor foretager, er med til at tilvejebringe revisionsbeviser, som er både

egnede og tilstrækkelige til formålet med revisionen.

Det kan dermed slås fast, at der med begrebet ”hurtighed” foreligger et trade-off mellem, på den ene

side, ikke at bruge uforholdsmæssigt lang tid på en given opgave, hvilket bl.a. er yderligere

specificeret i LSRR § 13, stk. 2, nr. 1, således man undgår at kræve højere vederlag, end der kan

anses for rimeligt. På den anden side må man heller ikke udføre sit arbejde på en så kort tid, at

revisor overser væsentlige fejl eller undlader at foretage væsentlige revisionshandlinger, da revisor

7 Jagd, John, side 25 8 Jagd, John, side 25

13

Page 17: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

efter LSRR § 2, stk. 2 tillige skal udføre sit arbejde med den omhu og nøjagtighed, som opgaven

tillader.

2.1.1.3 God revisorskik

Begrebet ”god revisorskik” er en retsstandard eller generalklausul, som revisorerne skal efterleve

for ikke at risikere at ifalde ansvar. Det er desuden et samlebegreb for andre gode skikke, såsom

god revisionsskik, god regnskabsskik, god offentlig revisionsskik, god bogføringsskik, god

rådgivningsskik etc.9 En god skik kan betegnes som værende en underliggende normdannelse, der

af fagets udøvere anses som værende et realistisk normkrav at stille, og er udtryk for det arbejde en

god og kompetent revisor vil udføre. ”God skik” er ikke et statisk begreb, men ændres i takt med

udviklingen i samfundet, og indholdet af begrebet udtrykkes gennem lovgivning, bekendtgørelser,

standarder, vejledninger, responsa, faglige notater, afsagte domme, afgørelser fra

disciplinærnævnet, praksis og såvel dansk som international faglitteratur.10

At man i lovgivningen har indført et begreb som ”god skik” er et eksempel på, at man fra lovgivers

side på centrale områder har valgt at overlade det til professionen at skabe retstilstanden. Fx ses det

i Erklæringsbekendtgørelsen, § 20, at såfremt det er foreskrevet i lovgivning, vedtægter eller aftale,

at et regnskab skal revideres, skal denne revision foretages i overensstemmelse med god

revisionsskik. Herefter overlades det til revisorprofessionen at uddybe, hvad der nærmere ligger i

begrebet ”god revisionsskik”.

Et eksempel på, hvor man igennem den danske revisorprofession har forsøgt at uddybe, hvad der

ligger i begrebet ”god revisionsskik”, der, som tidligere nævnt, hører under ”god revisorskik”, er de

af Revisionsteknisk Udvalg udstedte revisionsvejledninger og revisionsstandarder. Såfremt revisor

udfører sin revision i overensstemmelse med gældende revisionsvejledninger og revisionsstandarder

vil dette være medvirkende til opfyldelse af kravet om god revisionsskik. I tilknytning hertil skal

dog nævnes, at revisor i enkelte tilfælde kan vælge at fravige en revisionsstandard eller en

revisionsvejledning, hvis dette efter revisors mening vil betyde, at han bedre kan nå målet med

9 Jagd, John, side 45 10 Steenholt, Niels, ”Forelæsningsnoter i Revision”

14

Page 18: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

revisionen. I et sådant tilfælde skal han dog i tilstrækkelig grad begrunde sin fravigelse, således at

begrebet ”god revisionsskik” stadig anses for værende opfyldt.

2.1.2 Bekendtgørelser

Bekendtgørelser har til dels den samme regulerende kraft som lovgivning, hvilket indebærer, at man

i praksis skal følge de i bekendtgørelserne fastsatte regler. Dette betyder samtidig, at

bekendtgørelser ligeledes står over andre regler og vejledninger som fx revisionsvejledninger/-

standarder og responsa.11

Til forskel fra vedtagelsen af love som sker af folketinget, skal der, for at kunne udstede en

bekendtgørelse, være en hjemmel i lovgivningen til dette. Dette har på revisionsområdet medført en

lang række af bekendtgørelser. Fx giver LSRR, § 2, stk. 3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed

for at fastsætte nærmere regler for udførelse af revisionsarbejder og for revisors afgivelse af

erklæringer, hvilket har resulteret i Erklæringsbekendtgørelsen. Af andre udstedte bekendtgørelser

kan bl.a. nævnes ”BEK nr. 740 af 21/8 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorers

garantistillelse og ansvarsforsikring” udstedt i medfør af LSRR § 3, stk. 1, nr. 6 og stk. 2, ”BEK nr.

739 af 21/8 2003 om revisionsvirksomhed” udstedt i medfør af LSRR § 5, stk. 1, og ”BEK nr. 743

af 21/8 2003 om eksamen for statsautoriserede revisorer” udstedt i medfør af LSRR § 9, stk. 5. På

nuværende tidspunkt er der i medfør af LSRR udstedt hele 18 bekendtgørelser.

2.2 Responsa

Såkaldte responsa er tillige med til at vejlede revisor i sit arbejde. Responsa udarbejdes af

Responsumudvalget, som hører under Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR). Udvalgets

opgaver er på FSR’s vegne at tage stilling til og afgive responsa på baggrund af specifikke

forespørgsler vedrørende gode skikke og rimeligheden af honorarer, og de er dermed medvirkende

til at udtrykke, hvad der skal forstås ved god skik i konkrete situationer. Responsaene udarbejdes

bl.a. på baggrund af de af FSR udgivne revisionsstandarder, regnskabsstandarder og vejledninger

11 Andersen, John m.fl., side 79-80

15

Page 19: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

om god rådgivningsskik.12 Fra Responsumudvalgets side er der indtil nu udsendt mere end 1.000

responsa på konkret stillede spørgsmål.

2.3 Nævnskendelser og domspraksis

Yderligere benyttes retningsliner, der kan udledes af nævnskendelser fra Disciplinærtilsynet, samt

retningslinier, der kan udledes af domspraksis. Ved disciplinærnævnet tages der i forbindelse med

klager stilling til, hvorvidt revisor har tilsidesat de pligter, hans stilling medfører, og som resultat

heraf kan de pådømme og sanktionere overtrædelser af LSRR.13

Hvad angår retningslinier udledt af domspraksis, vil der meget ofte være tale om sager, hvor der

foretages en vurdering af revisors adfærd sammenholdt med kravene til god revisorskik.14 I sådanne

sager vil der meget ofte foreligge et responsum fra Responsumudvalget, som domstolene som

altovervejende hovedregel følger.15

2.4 Revisionsvejledninger/-standarder

De danske revisionsvejledninger og revisionsstandarder, som på vegne af FSR og FRR bliver

udgivet af Revisionsteknisk Udvalg (REVU), betragtes ikke som decideret lovgivning, men ses

snarere som en anbefaling af, hvordan revisor skal udføre sit arbejde i konkrete situationer, og

dermed være medvirkende til at udfylde rammerne for god revisionsskik.16 Som tidligere anført, er

vejledningerne og standarderne bl.a. med til at udtrykke, hvad der nærmere skal forstås ved

begrebet ”god revisionsskik”, som revisor bl.a. ifølge erklæringsbekendtgørelsen § 20 skal

overholde, såfremt det er foreskrevet i lovgivning, vedtægter eller aftale, at et regnskab skal

revideres. Eftersom revisionsvejledningerne kun anses som værende en anbefaling af, hvorledes

revisor skal udføre sit arbejde, medfører dette, som tidligere nævnt, at revisor i realiteten har

mulighed for at udføre sit arbejde i overensstemmelse med et hvilket som helst andet grundlag, så

længe hans begrundelser herfor er tilstrækkelige til at klargøre, at begrebet ”god revisorskik” er

overholdt. 12 www.fsr.dk 13 www.fsr.dk/41256B0500435720/no/01001269/$File/revisorlovbem%C3%A6rkninger.html 14 Andersen, John m.fl., side 139 15 Andersen, John m.fl., side 139, note 144 16 Holm, Claus og Warming-Rasmussen, Bent, side 15

16

Page 20: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

2.4.1 Overgang fra revisionsvejledninger til revisionsstandarder i Danmark

I perioden 1978 - 2000 er der i Danmark blevet udsendt i alt 21 revisionsvejledninger. Disse

revisionsvejledninger er i øjeblikket på vej til at blive erstattet af nye revisionsstandarder. Som

medlem af ”International Federation of Accountants” (IFAC) er FSR og FRR forpligtede til at

understøtte IFAC’s opgave med at fremme udviklingen og styrkelsen af revisorprofessionen. Dette,

sammenholdt med, at man i Danmark ønskede, at dansk revisionspraksis skulle udvikles i

overensstemmelse med international revisionspraksis førte til, at det på en generalforsamling i FSR

i maj/juni år 2000 blev bestemt, at man skulle gå over til en mere international tilgang.17 Dette

betød, at de dagældende 21 danske revisionsvejledninger skulle erstattes af nye danske

revisionsstandarder, som skulle udarbejdes i overensstemmelse med de af ”International Auditing

and Assurance Standard Board” (IAASB) udarbejdede internationale standarder.18 19 20

Ser man nærmere på selve implementeringen af de internationale standarder i Danmark, som

startede i 2000, kan man ud fra et dansk perspektiv tale om henholdsvis en første og en anden

generation af standarder. Første generation af standarder inkluderer de pågældende internationale

revisionsstandarder, der eksisterede på tidspunktet for den danske beslutning om en mere

international vejledning. Pr. 1.1.2005 er disse standarder næsten fuldt ud implementeret.21

Når man samtidig i et dansk perspektiv kan tale om anden generation af standarder, skyldes dette

nydefineringen af revisionsprocessen, som skete med ISA 315, ISA 330 og ISA 500. De tre nævnte

ISA-standarder trådte pr. 15.12.2004 i kraft såvel internationalt som i Danmark. ISA 315, ISA 330

og ISA 500 og den dermed nye revisionsproces har medført, at der er kommet en lang række af

opdateringer og opdateringsprojekter af de internationale standarder. Eftersom mange af disse

opdateringer og opdateringsprojekter endnu ikke er færdigbehandlet i IAASB, er de dermed heller

17 Holm, Claus og Warming-Rasmussen, Bent, side 13 18 De af IAASB udarbejdede internationale standarder omfatter ”International Standards on Quality Control” (ISQC), “International Framework for Assurance Engagements”, ”International Standards on Auditing” (ISA), ”International Auditing Practice Statements” (IAPS), “International Standards on Review Engagements” (ISRE), “International Review Engagements Practice Statements” (IREP), “International Standards on Assurance Engagements” (ISAE), “International Assurance Engagements Practice Statements” (IAEPS), “International Standards on Related Services” (ISRS) og “International Related Services Practice Statements” (IRSPS). 19 I dansk regi har man valgt at navngive standarderne på en lidt anden måde end i IAASB regi, da man kalder alle standarderne for revisionsstandarder (RS), hvorefter det ud fra revisionsstandardens tildelte nummer kan ses, hvorvidt denne vedrører kvalitetskontrol, revision, review, andre erklæringsopgaver med sikkerhed eller beslægtede opgaver. De såkaldte ”Practice Statements” er i Danmark navngivet som Udtalelser. 20 En nærmere gennemgang af selve standardsystemets opbygning og sammenhæng følger i afsnit 2.4.2 21 Kiertzner, Lars, side 2.

17

Page 21: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

ikke implementeret i Danmark endnu, da de danske revisionsstandarder som tidligere nævnt

udarbejdes i overensstemmelse med de internationale standarder.22 For så vidt angår denne såkaldte

anden generation af standarder, står man altså i Danmark for øjeblikket midt i denne

implementeringsproces, hvor nogle af opdateringerne allerede er trådt i kraft såvel i IAASB regi

som i dansk regi, mens andre standarder stadig blot ligger i udkastform i IAASB.

Når REVU udsender de nye danske revisionsstandarder, bliver de - om nødvendigt - tilpasset dansk

lovgivning. Dette vil dog kun komme på tale, såfremt den nationale lovgivning er skærpende i

forhold til indholdet af en international revisionsstandard. Såfremt det ikke er tilfældet, vil de

danske revisionsstandarder være fuldt ud sammenlignelige med de internationale

revisionsstandarder. Endvidere har REVU udsendt revisionsstandarder, som dækker områder, der

ikke er dækket af de internationale revisionsstandarder, hvilket drejer sig om tre standarder: RS 265

”Revisionsprotokollen”, RS 585 ”Revision af ledelsesberetningen” og RS 635 ”Samarbejde mellem

to revisorer”.

2.4.2 Det nye standardsystem i Danmark og sammenhænge heri

I Danmark har man valgt at indføre ”hele pakken” af internationale standarder, som er udarbejdet af

IAASB, og ikke blot de såkaldte ISA-standarder, som vedrører revision. I følgende figur 1 ses en

oversigt over, hvorledes det nye revisionsstandardsystem i Danmark vil komme til at se ud, når

samtlige internationale standarder er trådt i kraft i Danmark. Figuren er fuldt ud sammenlignelig

med sammenhængen i de internationale standarder.

22 Kiertzner, Lars, side 2.

18

Page 22: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Figur 1 – Sammenhænge i revisionsstandardsystemet i Danmark

Etiske regler for revisorer

Ydelser dækket af REVU’s udgivelser

RS 1-99 – Revisionsstandarder vedr. kvalitetskontrol

Begrebsramme for erklæringsopgaver med sikkerhed

Revision og review af historiske finansielle oplysninger

Andre erklæringsopgaver end revision eller review

af historiske finansielle oplysninger

Erklæringsopgaver vedr. beslægtede

opgaver

RS 100-999 RS 2000-2699 RS 3000-3699 RS 4000-4699 Revisions-

standarder vedr. revision

Revisions-standarder vedr.

review

Revisionsstandarder vedr. andre

erklæringsopgaver med sikkerhed

Revisions-standarder vedr.

beslægtede opgaver

RS 1000-1999 RS 2700-2999 RS 3700-3999 RS 4700-4999 Udtalelser om

revision Udtalelser om

review Udtalelser om andre erklæringsopgaver

med sikkerhed

Udtalelser om beslægtede

opgaver

Kilde: Begrebsramme for erklæringsopgaver med sikkerhed, bilag 2.

2.4.2.1 Etiske regler

De etiske regler ligger øverst i revisionsstandardsystemet, og som det ses af ovenstående figur er

disse regler gældende, uanset hvilken slags opgaver der er tale om. Etiske regler for revisorer skal

ses som en slags overliggende normdannelse, der skal være medvirkende til at påvirke revisors

adfærd, således man får skabt en ønskelig adfærd hos revisor.

19

Page 23: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

I dansk regi forefindes der p.t. ikke noget egentligt etik-kodeks, som det bl.a. har været at finde i

USA siden 1973. I stedet har man i Danmark bl.a. valgt at indføre bestemmelser direkte i

lovgivningen, hvilket har resulteret i, at bl.a. revisors uafhængighed reguleres gennem LSRR, jf. §

11. Yderligere har man som tidligere nævnt indført begreber som offentlighedens

tillidsrepræsentant samt god revisorskik, hvor førstnævnte har været med til at præcisere revisors

ansvar overfor offentligheden, mens sidstnævnte er et begreb, man har overladt til professionen at

udfylde i form af standarder, vejledninger, responsa mv., og dermed ad den vej har forsøgt at

regulere den ønskelige adfærd hos revisor.

I Danmark har man imidlertid valgt at følge den udvikling som foregår i IAASB. Dette betyder, at

man har valgt at supplere de lovregulerede etiske regler med indførslen af et selvstændigt sæt etiske

regler for revisorer, hvilket i øjeblikket er under udarbejdelse. De danske etiske regler udarbejdes i

overensstemmelse med ”IFAC Code of Ethics for Professional Accountants”, og forventes at blive

vedtaget på FSR’s generalforsamling i løbet af 2005. Indtil dette sæt af etiske regler træder i kraft i

Danmark, henvises der i de danske revisionsstandarder til, at normerne for revisors rette etiske

adfærd er udtrykt i LSRR samt den til enhver tid gældende gode revisorskik. Yderligere henvises

der til, at ”IFAC Code of Ethics for Professional Accountants” kan anvendes som supplerende

vejledning.

Som en følge af, at man som revisor i Danmark skal foretage sin revision efter revisionsstandarder,

der er udarbejdet på baggrund af de internationale standarder, synes det også nærliggende at tage

udgangspunkt i IFACs etik-kodeks, som så at sige hører til de internationale standarder, når de

etiske regler i Danmark skal udarbejdes. Dette synspunkt forstærkes yderligere af, at man i ISA 200

”Objective and General Principles Governing an Audit of Financial Statements” anfører, at revisor

bør rette sig efter ”IFAC Code of Ethics for Professional Accountants”.

2.4.2.2 Revisionsstandarder vedrørende kvalitetskontrol

Med hensyn til revisionsstandarderne vedrørende kvalitetskontrol (RS 1-99)23, tænkes i denne

sammenhæng ikke på den eksterne kvalitetskontrol af Revisortilsynet, der blev til med

23 For øjeblikket er der kun udarbejdet en enkelt standard på dette område i IAASB. Denne standard er for øjeblikket under behandling i REVU.

20

Page 24: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

gennemførslen af LSRR i 2003. Derimod omhandler RS 1-99 den interne kvalitetskontrol.

Revisionsvirksomheder skal internt i deres virksomhed oprette en kvalitetskontrol, der er

medvirkende til at sikre, at der er en høj grad af sikkerhed for, at revisionsvirksomheden og dets

personale efterlever relevante standarder, lovgivning og regulering, og at virksomhedens

rapportering er tilstrækkelig og tilfredsstillende i forhold til opgavens formål.24 Som det ses af figur

1, gælder RS 1-99 for alle revisorer og revisionsvirksomheder, uanset hvilken form for

erklæringsopgave der er tale om.

2.4.2.3 Typer af erklæringsopgaver

I det danske revisionsstandardsystem skelner man overordnet mellem, hvorvidt der er tale om en

erklæringsopgave med sikkerhed eller en erklæringsopgave vedrørende beslægtede opgaver

(erklæringsopgaver uden sikkerhed).

For erklæringsopgaver med sikkerhed kan disse antage tre former. Der kan enten være tale om en

revision (RS 100-1999), review (RS 2000-2999), eller andre erklæringsopgaver med sikkerhed (RS

3000-3999). Hvad der ligger i de første to typer af erklæringsopgaver er ligefrem, mens andre

erklæringsopgaver med sikkerhed eksempelvis kan være erklæringsopgaver på budgetter eller

erklæringsopgaver om generelle it-kontroller og om applikationskontroller mv., jf. RS 3411.

Hvad angår erklæringsopgaver vedrørende beslægtede opgaver omhandler dette opgaver, hvor

revisor ikke udtrykker nogen form for sikkerhed i sit arbejde. Dette kan dreje sig om aftalte

arbejdshandlinger eller assistance med regnskabsopstilling. Når revisor udfører en sådan

erklæringsopgave, hvori der ikke udtrykkes nogen grad af sikkerhed, skal erklæringen tydeligt

adskille sig fra en erklæring med sikkerhed, således der ikke kan sås nogen tvivl om, hvorvidt der er

tale om en erklæring, der skal tilføre tillid til et givent materiale eller ej.

2.4.2.4 Begrebsramme for erklæringsopgave med sikkerhed

For de ovenfor omtalte erklæringsopgaver med sikkerhed har man udarbejdet en såkaldt

begrebsramme. Selve begrebsrammen skal ikke ses som værende egentlig regulering, men kan 24 International Standards on Quality Control, Quality Control for Firms that perform audits and reviews of historical financial information, and other assurance and related services engagements, nr. 1, afsnit 3.

21

Page 25: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

snarere siges at ligge i overfladen af reguleringsdelen, og er med til at fastlægge nogle af de helt

overordnede elementer, der indgår i en erklæringsopgave med sikkerhed. Disse elementer bliver

dernæst nærmere specificeret og operationaliseret gennem de mere specifikke og uddybende

revisionsstandarder. Begrebsrammen er dermed en slags referenceramme for udvikling af

specifikke revisionsstandarder for erklæringsopgaver med sikkerhed.

3 På vej mod ensartet regulering og ensartet revision i EU

3.1 Manglende entydighed i hvilket grundlag, der skal benyttes

Som situationen ser ud i dag, er det endnu ikke lovpligtigt for revisorer, at de skal udføre deres

revision i overensstemmelse med hverken de internationale revisionsstandarder eller de danske

revisionsstandarder. Derimod ses revisionsstandarderne, som tidligere nævnt, snarere som en

anbefaling af, hvorledes revisor skal udføre sit arbejde, og der er derfor umiddelbart intet til hinder

for, at revisor benytter et andet grundlag i forbindelse med udførelsen af sit arbejde, så længe der i

tilstrækkelig grad kan begrundes for, at der leves op til det lovmæssige krav om god revisorskik.

I FSR og FRR har man i den forbindelse dog krævet, at medlemmer af de to pågældende

organisationer skal udføre deres arbejde i overensstemmelse med de danske revisionsstandarder.

For de statsautoriserede revisorers vedkommende gælder dette krav næsten alle, i og med, at FSR

har en organisationsprocent på ca. 95 %. For de registrerede revisorers vedkommende står det lidt

anderledes til. Her er der i FRR blot tale om en organisationsprocent på ca. 65 %.25

Der er dermed tale om cirka 5 % af de statsautoriserede revisorer og cirka 35 % af de registrerede

revisorer, for hvem det ikke er direkte påkrævet at benytte de danske revisionsstandarder, hvorfor

disse såkaldte ikke-organiserede revisorer som udgangspunkt har mulighed for at anvende et hvilket

som helst andet grundlag, så længe de lever op til det lovmæssige krav om god revisorskik.

Om en sådan undladelse af brug af danske revisionsstandarder i praksis vil undgå at få

konsekvenser, er svært at sige. Med hensyn til denne problemstilling kan man dog tro, at

Revisortilsynet i et sådant tilfælde vil have mulighed for at udøve nogle af de beføjelser de har, i og

25 www.top-revision.dk/frr.html

22

Page 26: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

med, at Revisortilsynets kvalitetskontrol er gældende for såvel statsautoriserede som registrerede

revisorer, uanset om de er medlem af en brancheforening eller ej.26

I ”BEK nr. 337 af 10. maj 2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed”, udstedt i

medfør af LSRR § 15, stk. 3, fremgår det af dennes § 8, stk. 1, nr. 6, at kvalitetskontrollanten under

udførelse af kvalitetskontrollen navnlig skal kontrollere, at udførelsen af opgaver, der falder inden

for LSRRs § 1, stk. 2 anvendelsesområde, sker i overensstemmelse med god revisorskik, herunder

de i Danmark anvendelige revisionsstandarder, samt at dette kan dokumenteres. Ud fra

bestemmelsens ordlyd kunne denne formodes at være hjemmel for at påkræve, at såkaldte ikke-

organiserede revisorer skal benytte de samme danske revisionsstandarder, som de organiserede

revisorer skal bruge. Og hvis ikke dette er tilfældet, kan Revisortilsynet eventuelt udøve nogle af de

beføjelser de har, såsom en påtale uden yderligere opfølgning, påtale med efterfølgende

kontrolbesøg, eller indbringelse af revisor for Disciplinærnævnet, jf. LSRR § 16, stk. 5

Om Revisortilsynet har de ovenfor nævnte beføjelser i forbindelse med en revisor, der ikke følger

de danske revisionsstandarder, kan ikke siges med sikkerhed, da det direkte i forordene til de

danske revisionsstandarder står skrevet, at revisor i forbindelse med udførelsen af sit arbejde har

mulighed for at fravige en revisionsstandard, hvis han finder det nødvendigt, og dermed mener, at

han mere effektivt kan opnå målet med en revision og kan begrunde fravigelsen. I tilfælde, hvor

man som revisor vælger ikke at følge de danske revisionsstandarder, må det dog formodes, at der

skal en meget god begrundelse til fra revisors side, der tydeliggør, at et givent andet benyttet

grundlag end de danske revisionsstandarder i lige så høj grad komplementerer en opfyldelse af

kravet om god revisorskik. Men såfremt der skulle forekomme et tilfælde, hvor der vil være en

tilstrækkelig begrundelse for, at der er foretaget en fravigelse fra de danske revisionsstandarder og

at man har benyttet et andet grundlag, der i lige så høj grad komplementerer opfyldelsen af kravet

om god revisorskik, er det meget svært at sige præcist, hvad konsekvenserne bliver. I et sådant

tilfælde er det svært at sige, hvorvidt revisortilsynet egentlig har mulighed for at udøve sine

beføjelser i denne sammenhæng, og kræve, at revisor skal benytte de danske revisionsstandarder,

selvom de ved benyttelse af et andet grundlag for revisionen lever op til det lovmæssige krav om

god revisorskik.

26 www.fsr.dk/41256B0500435720/no/01001269/$File/revisorlovbem%C3%A6rkninger.html

23

Page 27: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

3.2 EU’s 8. direktiv skaber større entydighed

Den 16. marts 2004 fremsatte kommissionen i EU et forslag til et direktiv om lovpligtig revision af

årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og

83/349/EØF.27 Forslagets vedtagelse vil betyde en modernisering af Rådets 8. direktiv af 10. april

1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision i EU, hvilket hidtil primært

har omhandlet godkendelsen af revisorer i EU.28 Anvendelsesområdet for 8. direktiv gøres

væsentligt bredere med forslaget, idet der umiddelbart skabes større klarhed om revisorers pligter,

uafhængighed og etik ved at der indføres krav om ekstern kvalitetssikring samt offentligt tilsyn med

revisorstanden.

På nogle af de ovenstående områder i 8. direktiv er vi i Danmark allerede langt fremme med denne

udvikling. Som tidligere anført er der i medfør af LSRR pr. 1.9.2003 bl.a. blevet indført et

Revisortilsyn og et Disciplinærnævn. Yderligere har man i LSRR allerede implementeret de

krævede uafhængighedsbestemmelser, som ligeledes følger af det nye 8. direktiv.

Baggrunden for ovenstående direktivforslag skal primært ses i lyset af, at man fra EU’s side ønsker

et samlet retsgrundlag for og en harmonisering af al lovpligtig revision i EU, da man ser den

lovpligtige revision som et væsentligt instrument til at sikre en ordentlig regnskabsaflæggelse. Den

senere tids erhvervsskandaler som bl.a. ”Enron”, ”Parmalat” og ”Ahold” har endvidere været med

til at understrege vigtigheden af, at der foretages en tilstrækkelig lovpligtig revision af

regnskaberne, således at tilliden til og troværdigheden af regnskaberne opretholdes/genetableres.

Et af direktivforslagets specifikke tiltag i forbindelse med den lovpligtige revision og

harmoniseringen af denne ses i artikel 26, hvor det er anført, at revisorer og revisionsfirmaer skal

udføre al lovpligtig revision i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder. Dette

vil for danske revisorer, såvel statsautoriserede som registrerede og såvel medlemmer som ikke

medlemmer af FSR og FRR, betyde, at det nu umiddelbart ikke vil være muligt at foretage den

lovpligtige revision efter et andet grundlag end ISA. Man undgår dermed den tidligere omtalte

problemstilling omhandlende, hvad der skal gøres, hvis en statsautoriseret eller registreret revisor,

27 Direktivforslaget er i skrivende stund ikke vedtaget, dette forventes dog at ske i den nærmeste fremtid 28 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, side 2

24

Page 28: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

der ikke er medlem af FSR eller FRR, vælger ikke at følge de danske revisionsstandarder, som er

udarbejdet på baggrund af de internationale standarder, da dette med vedtagelsen af direktivet

dermed vil blive lovpligtigt. Med andre ord kan man sige, at standarderne ændrer status fra kun at

være deciderede anbefalinger af, hvorledes revisor skal udfylde sit arbejde, til at blive egentlig

regulering.

Ved at gøre det lovpligtigt at benytte ISA frem for forskellige nationale vejledninger og standarder,

stræber man i EU mod, at der bliver skabt en større gennemsigtighed af regnskaber revideret i EU,

qua den ensartede revision på EU-plan. Desuden ses indførslen af ISA som en logisk konsekvens af,

at visse virksomheder fra og med 2005 skal følge de internationale regnskabsstandarder.29 30 Man

undgår derved, at regnskaber aflagt efter IAS revideres efter forskellige nationale

revisionsvejledninger/-standarder.

4 Opsummering

Som det fremgår af de foregående afsnit 2 og 3, sker reguleringen/vejledningen af revisorerhvervet

gennem en lang række af instrumenter, som omfatter lovgivning, bekendtgørelser,

revisionsstandarder/-vejledninger, responsa, nævnskendelser og domspraksis. For så vidt angår

revisionsstandarder er man i Danmark for øjeblikket midt i en proces, hvor man er i gang med at

oversætte og implementere de internationale standarder i dansk sammenhæng. En følge af, at man i

Danmark nu udarbejder sine revisionsstandarder i overensstemmelse med de internationale

standarder er, at selve standardsystemet i Danmark har fået en hel ny struktur. Dette såkaldte

standardsystem er nærmere beskrevet i foregående afsnit 2.4.2.

Med hensyn til revisionsstandardernes såkaldte ”reguleringskraft” har dette område i Danmark

været en smule ”tåget”. Umiddelbart har revisionsstandarder været set som en anbefaling til,

hvorledes revisor skal udføre sit arbejde. For medlemmer af FSR og FRR har det imidlertid været

påkrævet at følge de danske revisionsstandarder, der er udarbejdet i overensstemmelse med de

internationale standarder, mens det for andre revisorer ikke har været klart og entydigt, hvorvidt de

har haft mulighed for at benytte et andet grundlag end de danske revisionsstandarder, når blot det 29 http://europa.eu.int/comminternal_market/auditing/officialdocs_en.htm - under: frequently asked questions 30 I Danmark gælder kravet om at følge IAS kun for børsnoterede virksomheder, mens øvrige virksomheder har valgfrihed, jf. ÅRL § 137, stk. 1-2

25

Page 29: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

levede op til det lovmæssige krav om god revisorskik. Denne problemstilling er man imidlertid på

vej til at komme til livs, da man fra EU’s side har udarbejdet et direktivforslag som medfører, at det

vil blive lovpligtigt for alle revisorer at følge de internationale revisionsstandarder.

Revisionsstandarder er således på vej til at ændre status fra vejledning til at blive egentlig

regulering, som det er påkrævet for revisor at følge, uanset om han er medlem af FSR/FRR eller ej.

5 Visse følger af implementering af ISA i dansk sammenhæng

I foregående afsnit to og tre blev selve reguleringen/vejledningen af revisorerhvervet, samt den

udvikling der har været - og stadig er i gang - på området for danske revisionsstandarder,

gennemgået. En af følgerne af, at man har valgt at implementere de internationale

revisionsstandarder i dansk sammenhæng er, som tidligere nævnt, at man fra og med 2005 har fået

en ny revisionsproces. Denne er primært udtrykt i RS 315, RS 330 og RS 500, der betegnes som

kernestandarderne i forbindelse hermed. Foruden dette vil man som noget helt nyt i dansk

sammenhæng i nær fremtid få en helt ny og selvstændig revisionsstandard, der udelukkende

behandler det revisionsmæssige begreb væsentlighed. Til trods for begrebets relativt store betydning

for hele revisionsprocessen, har begrebet hidtil i Danmark blot været behandlet i afsnit 4.1 og 4.2 i

den tidligere gældende Revisionsvejledning 1: ”Grundlæggende principper for revision af

regnskaber”. Og til supplering af denne korte behandling udgav REVU på vegne af FSR i 1996 et

notat om væsentlighed, der skulle virke vejledende for revisor i forbindelse med hans arbejde med

begrebet væsentlighed.

Den nugældende internationale revisionsstandard omhandlende begrebet væsentlighed er ISA 320

”Audit materiality”. IAASB har imidlertid anset denne for værende ufuldstændig, bl.a. som en følge

af de nye revisionsprocesstandarder, hvilket medførte, at man i 2002 nedsatte en såkaldt ”Task

Force”, der skulle udarbejde en ny og bedre revisionsstandard for væsentlighed. Dette har resulteret

i, at der for øjeblikket i IAASB regi foreligger et exposure draft/udkast (ED) til en ny ISA 320 med

høringsfrist d. 30. april 2005. Titlen på dette udkast er ED ISA 320 ”Materiality in the identification

and evaluation of misstatements”.

ED ISA 320 vil senere i denne opgave blive omtalt og behandlet nærmere, men forinden dette vil

der være en nærmere gennemgang af risiko, væsentlighed og den nye revisionsproces.

26

Page 30: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

6 Risiko, væsentlighed og den nye revisionsproces

Som tidligere nævnt har vedtagelsen om at indføre de internationale revisionsstandarder i dansk

sammenhæng medført, at der fra og med 2005 er kommet en helt ny revisionsproces, som er

udviklet af IAASB. Denne er kommet til på baggrund af effekten af globalisering og den

teknologiske udvikling, ændringer i den måde, hvorpå virksomheder udfører og organiserer deres

aktiviteter, øget brug af dagsværdier og øvrige regnskabsmæssige skøn i regnskabsaflæggelsen samt

de seneste års regnskabsskandaler.31 RS 315 ”Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og

vurdering af risici for væsentlig fejlinformation”, RS 330 ”Revisors handlinger som reaktion på

vurderede risici” og RS 500 ”Revisionsbevis” er som tidligere nævnt de tre kernestandarder i den

nye revisionsproces.

Nedenfor vil den nye revisionsproces overordnet blive beskrevet, hvorefter der vil blive foretaget en

identifikation og en beskrivelse af de områder, hvor der er sket nævneværdige ændringer i forhold

til den gamle revisionsproces. Inden der foretages en gennemgang af selve den nye revisionsproces,

omtales begreberne risiko og væsentlighed, da disse er centrale begreber i relation til

revisionsprocessen.

6.1 Risiko og væsentlighed

I forbindelse med en revision tilvejebringer og vurderer revisor revisionsbevisers tilstrækkelighed

og egnethed i forhold til formålet med indsamlingen af dem32, for at han på baggrund af de

indsamlede beviser kan drage en konklusion om, hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af

virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling. I henhold til revisors konklusion i

revisionspåtegningen angives det tillige i denne, at revisionen er udført med henblik på at opnå en

høj grad af sikkerhed om, hvorvidt årsrapporten er uden væsentlig fejlinformation.33 Udtrykket ”høj

grad af sikkerhed” er med til at fastslå overfor omverdenen og brugerne af regnskabet, at revisor

ikke med 100 % sikkerhed kan garantere for regnskabets rigtighed, men at der er en vis risiko for, at

revisionspåtegningen er fejlagtig. Risikoen for, at revisor afgiver en revisionspåtegning uden

31 Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 1 32 I relation til formålet med indsamlingen af beviser, kræves der flere og stærkere beviser ved revision end der gøres ved review. Jævnfør, at revisor i sin konklusion i forbindelse med en revision skal udtrykke sig med ”høj grad af sikkerhed”, mens han i forbindelse med et review afgiver sin erklæring med ”begrænset sikkerhed” 33 RS 700, afsnit 16

27

Page 31: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

forbehold, når regnskabet er behæftet med en væsentlig fejlinformation, benævnes

revisionsrisikoen.34 For så vidt angår ”væsentlig fejlinformation” er dette med til at fastlægge

revisors ansvar. Revisors ansvar er ikke at opdage ubetydelig fejlinformation i regnskabet, men blot

den fejlinformation, som må kunne forventes at påvirke regnskabsbrugerne.

6.1.1 Revisionsrisikomodellen

I forbindelse med selve revisionsrisikoen skal revisor planlægge og udføre sin revision for at

reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt niveau i forhold til formålet med revisionen. Dette gøres

ved at udføre revisionshandlinger, der tilvejebringer tilstrækkelige og egnede revisionsbeviser, som

kan underbygge revisors konklusion i revisionspåtegningen.

Selve revisionsrisikoen er produktet af risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet (risikoen

for væsentlig fejlinformation) og risikoen for, at revisor ikke vil opdage en sådan fejl

(opdagelsesrisiko).

Risikoen for væsentlig fejlinformation kan opdeles i to komponenter: iboende risiko og

kontrolrisiko. Den iboende risiko er risikoen for, at en væsentlig fejlinformation kan forekomme,

enten individuelt eller sammenlagt med anden fejlinformation uden hensyntagen til de interne

kontroller. Kontrolrisikoen er risikoen for, at en fejlinformation som kan være væsentlig, enten

individuelt eller sammenlagt med anden fejlinformation, ikke vil blive forebygget eller opdaget og

korrigeret af de interne kontroller. Den iboende risiko og kontrolrisikoen udgør tilsammen den

relative risiko/segmentets risikoprofil, og eksisterer uafhængigt af en revision af regnskabet.35

I forbindelse med den nye revisionsproces ser man mere på de to nævnte risikokomponenter

(iboende risiko og kontrolrisiko) som værende én komponent, hvorimod man tidligere så dem som

værende to selvstændige komponenter. I den henseende nævnes det dog i ISA 200, afsnit 21, at

revisor i forbindelse med sin revision stadig gerne må foretage selvstændige vurderinger af

henholdsvis kontrolrisiko og iboende risiko, hvis dette vil være med til at fremme hans arbejde.

34 Andersen, John m.fl., side 283 35 ISA 200, afsnit 21

28

Page 32: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Opdagelsesrisiko, som er den anden komponent i selve revisionsrisikoen, er risikoen for, at revisor

ikke vil opdage en fejl, som enten individuel eller sammenlagt med anden fejlinformation vil være

væsentlig på trods af udførte revisionshandlinger. Selve opdagelsesrisikoen relaterer dermed til art,

omfang og tidsmæssig placering af revisors planlagte revisionshandlinger for at reducere

revisionsrisikoen til et acceptabelt niveau. Når det således fx er blevet fastlagt med hvilken

revisionsrisiko revisor vil udføre sin revision, og han samtidig har fået afdækket risikoen for

væsentlig fejlinformation (kontrolrisiko + iboende risiko), fastlægger revisor art, omfang og den

tidsmæssige placering af sine revisionshandlinger, således at opdagelsesrisikoen kommer ned på et

niveau, der stemmer overens med den fastlagte revisionsrisiko.

For et givent revisionsrisikoniveau har opdagelsesrisikoen en invers sammenhæng med risikoen for

væsentlig fejlinformation. Jo større risiko der er for væsentlig fejlinformation, des lavere

opdagelsesrisiko kan der accepteres, og vice versa. Hvad angår sammenhængen til

revisionsrisikoen, har opdagelsesrisikoen en direkte sammenhæng til denne. Jo større

revisionsrisiko der anlægges, jo større opdagelsesrisiko kan, alt andet lige, accepteres. Når

opdagelsesrisikoen falder, betyder det, at der skal udføres mere arbejde af revisor i udførelsesfasen,

eftersom han for at nå ned på den planlagte opdagelsesrisiko og dermed planlagte revisionsrisiko

skal indsamle endnu flere revisionsbeviser til at underbygge sin konklusion i revisionspåtegningen.

6.1.2 Væsentlighed

I revisionspåtegningen er udtrykket ”væsentlig fejlinformation” som tidligere nævnt bl.a. med til at

fastlægge revisors ansvar, således at dette kun er gældende for fejlinformation, som må kunne

forventes at påvirke regnskabsbrugerne. At man i forbindelse med en revision arbejder med et

begreb som væsentlighed følger også indirekte af LSRR § 2, stk. 2, hvormed revisor skal udføre sit

arbejde med den omhu, nøjagtighed og hurtighed som opgavens beskaffenhed tillader. Med denne

bestemmelse fastlægges det, som tidligere omtalt, at revisor skal udføre sit arbejde med en sådan

grundighed, at han i forbindelse med en revision kan stå inde for sin erklæring i

revisionspåtegningen med en høj grad af sikkerhed. Omvendt indebærer bestemmelsen, at revisor

ikke skal udføre revisionshandlinger, der ikke bidrager til de konklusioner, der danner baggrund for

erklæringens indhold. Baggrunden herfor er, at det er blevet fastslået, at revisor ikke er

offentlighedens kontrolinstans, der skal efterforske, at lovregler i alle detaljer er overholdt, men

29

Page 33: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

derimod er offentlighedens tillidsrepræsentant, der skal sikre, at brugerne af regnskaberne kan tage

beslutninger og indgå aftaler på baggrund af troværdige regnskaber. Dermed er revisors ansvar kun

at opdage væsentlig fejlinformation, der i sig selv eller tilsammen vil kunne påvirke

regnskabsbrugernes beslutninger.

I ED ISA 320 definerer man væsentlighed som følgende:36

”Omissions or misstatements of items are material if they could, individually or collectively, influence the economic

decisions of users taken on the basis of the financial statements. Materiality depends on the size and nature of the

omission or misstatement judged in the surrounding circumstances. The size or nature of the item, or a combination of

both, could be the determining factor”

Når revisor skal vurdere væsentlighed ud fra, hvad regnskabsbrugerne må anse for værende

væsentlig er det ikke nok blot at kigge på resultatopgørelsens og balancens talstørrelser. Derimod

skal revisor også ind og vurdere de kvalitative aspekter i forbindelse med sin vurdering af, om en

given fejlinformation er væsentlig eller ej.37 Væsentlighed er således både et kvantitativt begreb

samt et kvalitativt begreb, hvor en fejlinformation til trods for en lille beløbsmæssig værdi kan være

væsentlig alligevel.

Til at fastlægge det overordnede væsentlighedsniveau anvendes ofte en beløbsmæssig model. I

FSR’s notat om væsentlighed angives følgende eksempler:38

• Aktivmassen (½-1%)

• Omsætning (½-1%)

• Resultat før skat (5-10%)

• Bruttofortjeneste før afskrivninger (2-4%)

• Egenkapital (1-2%)

Ovenstående angivelse er dog kun vejledende for revisor, hvorfor andre regnskabsposter eller

procentsatser kan finde anvendelse for revisor i hans fastsættelse af væsentlighedsniveauet. Derfor

36 ED ISA 320, afsnit 6 37 Se ED ISA 320 afsnit 37 for eksempler på, hvilke kvalitative aspekter revisor skal ind og vurdere ved fejlinformation. 38 Christensen, Mogens ,side 8.

30

Page 34: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

skal revisor også vurdere, hvorvidt det fremkomne væsentlighedsniveau er acceptabelt, og hvis

ikke, da enten benytte en anden beløbsmæssig model eller subjektivt fastsætte et andet niveau.39

Som tidligere omtalt vil der ligeledes være kvalitative faktorer, som øver indflydelse på

fastsættelsen af væsentlighedsbeløbet. Dette kan fx være, om virksomheden er et muligt emne for

virksomhedsovertagelse, om den er i færd med at blive/er børsnoteret, eller om virksomheden er tæt

på at misligholde kontrakter, som er væsentlige for, at virksomheden kan fortsætte som going

concern mv.

Når det overordnede væsentlighedsbeløb er fastsat, kan revisor tillige vælge at foretage en fordeling

af dette beløb på de enkelte revisionsområder. Dette er medvirkende til, at revisor lettere kan

planlægge omfanget af revisionsbevis der skal indsamles for de enkelte revisionsområder, og

dermed være i stand til bedre at planlægge sin revision. Der foreligger for øjeblikket ikke nogen

faste retningslinier for, hvorledes en sådan fordeling skal finde sted. I den senere gennemgang af

ED ISA 320 behandles denne fordelingsproblematik nærmere.

Såfremt revisor i forbindelse med sin revision afdækker en væsentlig fejlinformation, skal han bede

klienten om at korrigere regnskabet. Såfremt klienten afviser dette, afgiver revisor en modificeret

revisionspåtegning. I forbindelse hermed er der to forhold, som kan få revisor til at afgive en

modificeret revisionspåtegning:40

a) Der er begrænsning i omfanget af revisors arbejde

b) Der er uenighed med ledelsen om den anvendte regnskabspraksis eller om

tilstrækkeligheden af regnskabets informationer

Situation a) kan medføre en konklusion med forbehold eller en påtegning om, at konklusion ikke

afgives, mens omstændighederne i situation b) kan medføre en konklusion med forbehold eller en

afkræftende konklusion. Når en mulig virkning af en begrænsning i revisionsomfanget er så

væsentlig og gennemgribende, at revisor ikke er i stand til at tilvejebringe tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis og som følge deraf er ude af stand til at nå til en konklusion i regnskabet, gives en

39 Christensen, Mogens, side 8. 40 RS 700, afsnit 36.

31

Page 35: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

revisionspåtegning om, at konklusionen ikke afgives.41 En afkræftende konklusion gives, når

uenigheden med ledelsen har en så væsentlig og gennemgribende regnskabsmæssig effekt, at

revisor konkluderer, at et forbehold ikke er tilstrækkeligt til at vise, at regnskabet er vildledende

eller mangelfuldt.42

6.1.3 Risiko, væsentlighed og bevismængde

Som det blev anført i afsnit 6.1.1, starter revisor i forbindelse med risikovurderingerne med at

fastlægge med hvilken revisionsrisiko, han vil udføre sin revision.43 Revisionsrisikoen holdes

normalt konstant for hele regnskabet. Herefter fastlægger revisor risikoen for væsentlig

fejlinformation, som kan variere for det enkelte revisionsmål på hver regnskabspost inden for hvert

revisionsområde. Når revisor har fastlagt revisionsrisikoen og risikoen for væsentlig

fejlinformation, kan han derudfra udlede opdagelsesrisikoen, der bl.a. er med til at bestemme art,

omfang og tidsmæssig placering af planlagte revisionshandlinger, der skal udføres for at

tilvejebringe tilstrækkelige og egnede revisionsbeviser. Bestemmelsen af art, omfang og tidsmæssig

placering af planlagte revisionshandlinger kan dog ikke fastlægges udelukkende ud fra en

risikovurdering. I denne forbindelse skal der ligeledes tages højde for revisors anlagte

væsentlighedsbetragtninger, hvilke ligeledes har indflydelse på omfanget af revisionsbevis, der skal

indsamles. Sættes der fx et relativt lavt væsentlighedsbeløb, vil dette alt andet lige betyde, at der

skal indsamles mere revisionsbevis, end tilfældet vil være med et relativt højt væsentlighedsbeløb.

Det overordnede væsentlighedsbeløb fastsættes derfor som noget af det første i revisionsprocessen,

hvor denne efterfølgende benyttes i forbindelse med fastlæggelsen af risikoerne for væsentlig

fejlinforation. Væsentlighedsvurderingerne og risikovurderingerne er således tilsammen med til at

fastlægge omfanget af revisionsbevis, der skal indsamles.

Opdagelsesrisikoens og væsentlighedsbeløbets sammenhæng til omfanget af revisionsbevis, der

skal indsamles, er så således, at jo mindre opdagelsesrisiko der anlægges (jo større sikkerhed der

kræves), jo mere revisionsbevis skal der indhentes. Og jo lavere væsentlighedstærskel der

41 RS 700, afsnit 38. 42 RS 700, afsnit 39. 43 ”I forbindelse med matematiske modeller er det den almindelige antagelse, at revisionsrisikoen ikke må overstige 4-5 %”, Christensen, Mogens, side 10

32

Page 36: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

accepteres (jo større præcision der kræves), jo mere revisionsbevis skal der indhentes. Og vice

versa.

6.2 Den nye revisionsproces

”En revisor skal planlægge revisionen således, at opgaven udføres effektivt”. Dette fremgår af RS

300 afsnit 2. For at revisor kan planlægge revisionen, så opgaven udføres effektivt, er der nogle

aktiviteter som gennemløbes. Disse er beskrevet nedenfor.

6.2.1 Accept af klient og opgave

En revisor bør sikre sig, at passende procedurer angående klientaccept, ved såvel

førstegangsrevision som fortsættende revision samt specifikke revisionsaftaler, er blevet fulgt.

Yderligere bør revisor sikre sig, at de konklusioner som opnås er passende og bliver dokumenteret.

Revisor skal overveje følgende forhold: 44

• Integriteten hos klientens ejere, bestyrelsesmedlemmer samt direktion.

• Om revisionsteamet er kompetent nok til at udføre revisionsopgaven og om den har den

nødvendige tid og ressourcer.

• Om revisionsvirksomheden og revisionsteamet kan overholde de etiske krav.

Ved førstegangrevisioner skal tiltrædende revisor rette henvendelse til aftrædende revisor jf. LSRR

§ 10.

Formålet med ovenstående er at sikre, at revisor har overvejet alle begivenheder og

omstændigheder, der kan påvirke hans evne til at planlægge og udføre revisionsopgaven. Hermed

sikres, at revisionsrisikoen reduceres til et acceptabelt lavt niveau.45

44 ISA 220 Revised, afsnit 14-16 45 RS 300, afsnit 7

33

Page 37: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Vælger revisionsvirksomheden/revisor at acceptere den nye klient eller at fortsætte med den

eksisterende klient, udarbejdes der et revisionsaftalebrev i overensstemmelse med RS 210 samt et

tiltrædelsesprotokollat i overensstemmelse med RS 265.

6.2.2 Revisionsstrategi

Revisor skal fastlægge den overordnede revisionsstrategi som fastlægger revisionens omfang,

tidsmæssige placering og retning og som tjener som grundlag for udviklingen af den mere

detaljerede revisionsplan. Revisionsstrategien omfatter:46

• Fastlæggelse af den regnskabsmæssige begrebsramme, branchespecifikke rapporteringskrav

og virksomhedens komponenters lokaliteter.

• Fastlåsning af opgavens rapporteringsmålsætninger for at kunne planlægge den tidsmæssige

placering af revisionen og arten af den påkrævede kommunikation.

• Fastlæggelse af passende niveauer for væsentlighed, foreløbig identifikation af områder med

mulige høje risici for væsentlig fejlinformation, foreløbig identifikation af væsentlige

komponenter og balanceposter, vurdering af revisors mulighed for at planlægge at opnå

bevis om den interne kontrols effektivitet, samt identifikation af nylige betydelige

udviklinger vedrørende den specifikke virksomhed, branchen, regnskabsaflæggelsen eller

andre relevante udviklinger.

Ved udviklingen af revisionsstrategien inddrager revisor også de indledende overvejelser, som

beskrevet i afsnit 6.2.1 samt erfaring fra andre opgaver udført for virksomheden, hvis muligt.

Denne proces hjælper revisor til at bestemme arten, den tidsmæssige placering og omfanget af de

ressourcer der er nødvendige for at fuldføre opgaven. Når revisor har etableret revisionsstrategien,

er han stand til at udarbejde den mere detaljerede revisionsplan. Det er dog værd at bemærke, at

revisionsstrategien og revisionsplanen ikke nødvendigvis er to adskilte processer, men at de

derimod udvikles simultant og påvirker hinanden. Planlægning af en revision er en kontinuert og

iterativ proces gennem revisionsopgaven, hvilket medfører, at revisor kan blive nødt til at

modificere den overordnede revisionsstrategi og revisionsplan. Revisor skal også dokumentere den

46 RS 300, afsnit 9

34

Page 38: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

overordnede revisionsstrategi og revisionsplan, herunder alle betydelige ændringer heraf igennem

revisionsopgaven. Revisor skal yderligere planlægge arten, den tidsmæssige placering og omfanget

af instruktion af og tilsyn med opgaveteamets medlemmer samt gennemsynet af deres arbejde.

Revisor kan vælge at diskutere elementer i planlægningen med virksomhedens øverste ledelse og

dens daglige ledelse.47

6.2.3 Revisionsplanen

”Med henblik på at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau skal revisor udvikle en

revisionsplan for revisionen”, jf. RS 300 afsnit 13. Revisionsplanen er mere detaljeret end

revisionsstrategien og omfatter arten, den tidsmæssige placering og omfanget af de

revisionshandlinger som forventes udført af revisionsteamet med henblik på at opnå egnet og

tilstrækkeligt revisionsbevis til at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau, sådan

som det er fastlagt i RS 315 og RS 330. Planlægningen af disse revisionshandlinger foregår i løbet

af revisionen, samtidig med, at revisionsplanen udvikles.48 I nedenstående afsnit gennemgås selve

revisionsprocessen i sammenhæng, hvor RS 315, RS 330 og RS 500 som nævnt er

kernestandarderne. Udover de tre nævnte standarder vil der være henvisninger til andre relevante

revisionsstandarder/ISAer.

6.2.4 Selve revisionsprocessen i sammenhæng

Som nævnt er revisionsprocessen en kontinuert og iterativ proces, hvilket indebærer, at revisor

vurderer, om den oprindelige risikovurdering stadig er gældende, før der træffes endelig beslutning

om, hvorvidt det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt som grundlag for en samlet konklusion

om revisionen. Revisionsprocessen er vist i nedenstående figur.

47 RS 300 generelt 48 RS 300, afsnit 15

35

Page 39: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Figur 2 – Diagram over revisionsprocessen i den nye revisionsrisikomodel

Vurdering af bevis

Oprindelig risikovurdering

stadig gældende?

Konklusion om opnået bevis

Substans-

handlinger

Test af

kontroller?

Vurdering af risici for

væsentlig fejlinformation

Klientaccept

Forståelse af virksomheden og

dens omgivelser

Revisionsprocessen

Kilde: Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 3

Accept af klient og opgave er gennemgået i afsnit 6.2.1 og vil ikke yderligere blive kommenteret.

6.2.4.1 Forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder intern kontrol

Revisor skal tilegne sige en indgående viden og forståelse indenfor fem konkrete områder:

• Mål, strategier og tilhørende forretningsrisici

• Arten af virksomheden og anvendt regnskabspraksis

• Branche, lovgivning og andre eksterne faktorer

• Måling og kontrol af virksomhedens finansielle resultater

• Virksomhedens interne kontrolsystem

Denne viden og forståelse skal være tilstrækkelig til at identificere og vurdere risikoen for væsentlig

fejlinformation i form af fejl og besvigelser, samt være tilstrækkelig til at planlægge og udføre

yderligere revisionshandlinger i form af test af kontroller og substanshandlinger. Revisor tilegner

sig denne viden og forståelse ved at udføre risikovurderingshandlinger, ved at drøfte risikoen for

36

Page 40: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

væsentlige fejl i regnskabet med revisionsteamet samt ved at inddrage erfaringer fra tidligere

revisioner eller opgaver for virksomheden.49 Risikovurderingshandlingerne består bl.a. af

observationer, forespørgsler og analytiske handlinger, jf. RS 500. Drøftelserne med revisionsteamet

skal omfatte nøglemedarbejdere, og formålet er at medlemmerne af opgaveteamet får en bedre

forståelse af muligheden for væsentlig fejlinformation i regnskabet som følge af enten besvigelser

eller fejl, jf. RS 315 afsnit 14-19.

Ved virksomhedens interne kontrol system skal revisor opnå en detaljeret forståelse af nedenstående

fem elementer:50

• Kontrolmiljøet

• Virksomhedens risikostyringsproces

• Informationssystemet og virksomhedsprocesser der er relevante for

regnskabsaflæggelsen

• Kontrolaktiviteter der er relevante for regnskabsaflæggelsen

• Overvågning af kontroller

Forståelse af virksomhedens interne kontroller omfatter, at revisor skal evaluere designet af

relevante kontroller med henblik på at fastslå, om kontrollerne er i stand til effektivt at forebygge,

opdage og korrigere væsentlig fejlinformation. Endvidere omfatter revisors forståelse, at han skal

fastslå, om kontrollerne er implementeret, altså om kontrollen er til stede, og om virksomheden

anvender kontrollen. Udover ovenstående kan revisor vælge at teste, hvorvidt kontrollerne har

fungeret effektivt i hele den reviderede periode, dette er dog valgfrit for revisor på dette tidspunkt.

Det er op til revisors professionelle dømmekraft at afgøre, hvilke kontroller han skal tilegne sig fuld

viden om, dog skal han sikre sig, at han har fuld viden om de kontroller der er nødvendige for

risikovurderingen. I relation til kommunikation med ledelsen, jf. RS 315 afsnit 120-121, skal

revisor hurtigst muligt orientere den øverste ledelse eller den daglige ledelse om de væsentlige

svagheder i udformningen eller implementeringen af intern kontrol, som revisor er blevet bekendt

49 RS 315, Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 4-6, Bisgaard Anders, ”Revisionsprocessen – et overblik”, planche 7-8 og Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor” 50 RS 315, Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 6-8, Bisgaard Anders, ”Revisionsprocessen – et overblik”, planche 9 og Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor”

37

Page 41: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

med. Se RS 260 ”kommunikation af revisionsmæssige forhold” og RS 265 ”revisionsprotokollen”

for yderligere vejledning.

6.2.4.2 Vurdering af risici for væsentlig fejlinformation

Risikovurderingsprocessen omfatter en identifikation af risici for, at der kan forekomme væsentlige

fejl i regnskabet. Revisor skal i denne proces vurdere risikoen for væsentlige fejl i regnskabet på

regnskabsniveau og revisionsmålsniveau, hvor det på revisionsmålsniveau er for grupper af

transaktioner, regnskabsposter og oplysninger.

Eksempler på risici på regnskabsniveau kunne være going concern problemer, manglende

regnskabsmæssige færdigheder, svagheder i intern kontrol eller nye regnskabsregler. Når revisor

skal vurdere risikoen for væsentlige fejl på revisionsmålsniveau, henfører revisor risikoen for

væsentlig fejlinformation for hver af de tre nævnte kategorier af regnskabsinformation til de

relevante revisionsmål.51 I RS 500 er revisionsmål defineret og fordelt på de tre kategorier af

regnskabsinformation. I nedenstående tabel ses sammenhængen.

51 RS 315, afsnit 100-, Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 10-12 og Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor”, side 44-45

38

Page 42: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 1 - Sammenhæng mellem revisionsmål og kategorier af regnskabsinformation

Kategorier

Revisionsmål

Grupper af

transaktioner

Regnskabsposter ved

periodeafslutning

Oplysninger

Forekomst X X

Fuldstændighed X X X

Nøjagtighed X X

Periodisering X

Klassifikation og

forståelighed

X X

Tilstedeværelse X

Rettigheder og

forpligtelser

X X

Værdiansættelse og

fordeling

X X

Kilde: Bisgaard, Anders, ”Revisionsprocessen – et overblik”, planche 28

Som det fremgår af afsnit 18 i RS 500, kan revisor benytte revisionsmålene som vist i ovenstående

tabel, men han kan også vælge at udtrykke dem anderledes. Dette er dog under forudsætning af, at

alle aspekterne i tabellen er dækket.

Revisor skal herefter relatere de identificerede risici til, hvad der på revisionsmålsniveau ”kan gå

galt”, samt overveje, om risikoen er af et sådant omfang, at den kan resultere i væsentlige fejl i

regnskabet. Yderligere skal revisor vurdere sandsynligheden for, at risikoen vil resultere i

væsentlige fejl i regnskabet.52 Eksempler på, hvad der på revisionsmålsniveau kan gå galt, ses af

nedenstående:

• Forekomst: Er begivenheder og transaktioner samt oplysninger forekommet, og vedrører de

virksomheden?

52 RS 315, afsnit 100 og Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor”, side 44-45

39

Page 43: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

• Nøjagtighed: Er beløb og andre data vedrørende bogførte begivenheder og transaktioner

registreret nøjagtigt?

• Værdiansættelse og fordeling: Er der anvendt passende beløb, vurderinger og fordelinger?

Som en del af risikovurderingen skal revisor fastlægge, hvilke af de identificerede risici der, efter

revisor bedømmelse, er risici som kræver særlige revisionsovervejelser (betydelige risici), samt

fastlægge risici der relaterer sig til revisionsmål, hvor revisor ikke kan opnå tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis alene ved substansrevisionshandlinger (andre risici).53 Ved fastlæggelsen af de

betydelige risici, som gøres ud fra revisors professionelle bedømmelse, jf. RS 315 afsnit 109,

vurderer revisor alene den iboende risiko uden hensyntagen til interne kontroller for at fastlægge

om:

• Arten af risikoen;

• Den sandsynlige størrelse af en potentiel fejlinformation, herunder muligheden for, at

risikoen vil foranledige flere fejlinformationer;

• Sandsynligheden for at risikoen opstår;

er så stor, at den kræver særlige revisionsovervejelser.

For de nævnte risici (betydelige og andre risici) skal revisor altid evaluere udformningen af

virksomhedens kontroller samt fastlægge, om kontrollerne er implementeret. Betydelige risici

relaterer sig, jf. RS 315 afsnit 110, ofte til betydelige ikke-rutinetransaktioner og skønsmæssige

forhold. Af eksempler kan nævnes:54

• Større ledelsesmæssig indgriben ved fastlæggelse af regnskabsmæssig behandling

• Komplekse beregninger eller regnskabsprincipper

• Væsentlige transaktioner med nærtstående

• Besvigelsesrisici

53 RS 315, afsnit 108 og Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 13 54 Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 13

40

Page 44: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

I afsnit 118 i RS 315 er der eksempler på situationer, hvor revisor kan finde det umuligt at udforme

effektive substanshandlinger, som i sig selv giver tilstrækkeligt egnet revisionsbevis for, at visse

revisionsmål ikke indeholder væsentlig fejlinformation. I de situationer er revisor nødt til at benytte

sig af systemrevision.

I forbindelse med vurdering af væsentlig fejlinformation skal revisor, jf. RS 315 afsnit 122,

dokumentere:

• Drøftelsen i revisionsteamet af risiko for væsentlig fejlinformation som følge af fejl eller

besvigelser samt de væsentlige beslutninger, der blev taget

• Forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder intern kontrol

o Forståelse af de fem aspekter, herunder de fem interne kontrolelementer for at

vurdere risiciene for væsentlig fejlinformation i regnskabet

o De informationskilder som forståelsen er indhentet fra

o Risikovurderingshandlingerne

• De identificerede og vurderede risici for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau og

revisionsmålsniveau

• De identificerede risici og tilknyttede kontroller

o Betydelige risici

o Risici, hvor revisor ikke alene kan udføre substansrevision

6.2.4.3 Revisionshandlinger som svar på risikovurderingen

Revisor udformer og udfører herefter yderligere revisionshandlinger som reaktion på de vurderede

risici for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau og revisionsmålsniveau som beskrevet

ovenfor. Jf. RS 330 afsnit 4-6, skal revisor fastlægge overordnede handlinger som svar på risici for

væsentlige fejl på regnskabsniveau. Nogle af disse overordnede handlinger kan være:

• Team;

o Forøge den professionelle skepsis hos hele revisionsteamet

o Bemande opgaven med mere erfarne medarbejdere eller med flere specialister

41

Page 45: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

o Mere tilsyn med det udførte arbejde eller flere uanmeldte besøg.

• Ved svagheder i kontrolmiljøet;

o Reducere løbende revision

o Substanshandlinger i stedet for test af kontroller

o Søge stærkere revisionsbevis

• Revisionsstrategi;

o Øge uforudsigelighed

o Generelt ændre art, tidsmæssig placering og omfang

Jf. RS 330 afsnit 7 og fremefter, skal revisor, som svar på risici på revisionsmålsniveau, planlægge

arten, omfanget og den tidsmæssige placering af yderligere specifikke revisionshandlinger, så de er

i stand til at imødegå risiciene på revisionsmålsniveau. Arten af yderligere specifikke

revisionshandlinger består dels af formålet med revisionshandlinger, herunder test af kontroller og

substanshandlinger, og dels typen af revisionshandlinger, såsom forespørgsler, observationer, etc.

Den tidsmæssige placering er tidspunktet for, hvornår revisionshandlingerne udføres, eller den

periode revisionsbeviset vedrører. Tidspunktet for, hvornår revisor udfører test af kontroller eller

substanshandlinger, kan være under den løbende revision eller ved periodens slutning. Omfanget

inkluderer kvantiteten af en specifik revisionshandling der skal udføres. Eksempelvis ved

fastlæggelse af stikprøvestørrelser eller antallet af observationer af en kontrolaktivitet.

Revisor skal gøre sig overvejelser om revisionsstrategien på revisionsmålsniveau.

Revisionsstrategien omfatter art, omfang og den tidsmæssige placering af revisionen, og der skal

vælges den revisionsstrategi, der mest hensigtsmæssigt afdækker, hvor risikoen for væsentlige fejl i

årsrapporten kan forekomme. Nedenfor vises nogle af standardernes ræsonnementer om

revisionsstrategien:55

• Art;

o Test af kontroller eller substanshandlinger til afdækning af revisionsmål

o Højere risikovurdering medfører mere relevant og pålideligt revisionsbevis

o Lav risiko uden hensyntagen til virksomhedens kontroller medfører analytiske

handlinger 55 RS 300, afsnit 10- og Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 14-15

42

Page 46: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

o Lav risiko pga. kontroller medfører test af kontroller

• Tidsmæssig placering;

o Højere risikovurdering medfører statusrevision

o Løbende revision medfører behov for handlinger for perioden til status

• Omfang;

o Bestemmes af væsentlighed, risiko og grad af ønsket sikkerhed

o Højere risikovurdering medfører øget omfang, dog kun, hvis relevant

o Se også ISA 530 stikprøveudvælgelse og andre udvælgelsesmetoder

Ved test af kontroller skal revisor teste, hvorvidt de relevante interne kontroller har fungeret i hele

revisionsperioden, hvis:56

• Revisors vurdering af risikoen for væsentlige fejl på revisionsmålsniveau er baseret på en

forventning om, at kontrollerne er effektive

• Revisor har identificeret risici, hvor substansrevision ikke i sig selv kan give revisor

tilstrækkelig og egnet revisionsbevis til at reducere risikoen til et acceptabelt lavt niveau

Revisor kan dog vælge at rotere sine test af, hvorvidt kontrollerne har fungeret effektivt i hele

revisionsperioden, såfremt nedenstående forhold er opfyldt:57

• Revisor skal have testet kontrollernes effektivitet i tidligere perioder

• Revisor skal have indhentet revisionsbevis om, hvorvidt kontrollerne er blevet ændret, siden

de sidst blev testet

• Revisor kan højst undlade at teste kontrollernes effektivitet i to revisionsperioder

• Der må ikke være tale om kontroller der imødegår betydelige risici

• Der må ikke være tale om kontroller der vedrører revisionsmål, hvor det ikke er muligt at

opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis alene med substansrevision

Ved substanshandlinger skal revisor, uanset risikovurderingen for væsentlig fejlinformation,

udforme og udføre substanshandlinger for alle væsentlige transaktionstyper, balanceposter og

56 RS 330, afsnit 23 og 25, Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor”, side 45 og Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionstsandarder - nye krav”, planche 22 57 Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor”, side 45-46

43

Page 47: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

oplysninger. Yderligere skal revisor også udforme og udføre substanshandlinger, der specifikt

adresserer risikoen for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau, når risikoen er vurderet

som en betydelig risiko. Arten af substanshandlinger er analytiske handlinger og test af detaljer i

substansen. Substanshandlinger skal omfatte: Afstemning af regnskab til bogføring og undersøgelse

af efterposteringer og andre reguleringer, der er foretaget i forbindelse med

regnskabsudarbejdelsen.58

Med hensyn til dokumentation af ovenstående skal revisor, jf. RS 330 afsnit 122, dokumentere:

• De overordnede reaktioner

• Yderligere arbejdshandlinger

o Art, omfang og tidsmæssig placering

o Sammenhængen mellem disse handlinger og risikovurderingen på

revisionsmålsniveau

o Resultatet af revisionshandlingerne

• Hvis genbrug af revisionsbevis fra tidligere perioder, omhandlende kontrollers

funktionalitet, skal revisor dokumentere de konklusioner, der er draget, med hensyn til at

basere sig på kontroller, som blev testet i en tidligere periode.

Se ISA 230 omkring dokumentation for yderligere vejledning.

6.2.4.4 Vurdering af bevis

Revisor skal under revisionen opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, for at blive i stand til at

drage konklusioner, som er tilstrækkelige som grundlag for revisionskonklusionen, jf. RS 500 afsnit

2. Tilstrækkelighed er målestokken for mængden af revisionsbevis, og egnethed er målestokken for

kvaliteten af revisionsbeviset, det vil sige relevans og pålidelighed i relation til at understøtte eller

opdage fejlinformation i transaktionstyper, balanceposter og oplysninger og tilknyttede

revisionsmål, jf. afsnit 7. Revisionsbevis er akkumulerende, og omfatter revisionsbevis, der er

opnået ved revisionshandlinger under revisionen, og kan omfatte revisionsbevis fra andre kilder,

såsom tidligere revisioner. Revisionsbevis omfatter grundbilag, bogføring og bekræftelser fra

58 RS 330, afsnit 48- og Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 16

44

Page 48: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

tredjepart samt afstemninger og beregninger til sandsynliggørelse af poster.59 I RS 500 afsnit 9 er

der en oversigt over faktorer, der bestemmer styrken af forskellige typer af revisionsbevis. Såfremt

revisionen baseres på information udarbejdet af klienten, skal revisor indhente revisionsbevis om

rigtigheden og fuldstændigheden af den pågældende information. Dette gøres ved gennemgang af

kontroller der sikrer dette, eller specifikke substansrevisionshandlinger.60 Et givet sæt af

revisionshandlinger kan give revisionsbevis, som er relevant for visse revisionsmål, men ikke for

andre, jf. RS 500 Afsnit 8.

I denne fase af revisionen vurderer revisor, om vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation

på revisionsmålsniveau stadig er passende på baggrund af de udførte revisionshandlinger og

opnåede revisionsbeviser, jf. RS 330 afsnit 66. Revisor skal herefter konkludere, om der er opnået

tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at reducere risikoen for væsentlig fejlinformation i

regnskabet til et acceptabelt lavt niveau, bl.a. under hensyntagen til:61

• Væsentlighed af fundne og potentielle fejl

• Effektivitet af kontroller og daglig ledelses reaktioner på risici

• Forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder intern kontrol

Hvis dette ikke er tilfældet, skal revisor forsøge at opnå yderligere revisionsbevis. Hvis revisor ikke

er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, skal han afgive en konklusion med

forbehold, eller helt afvise at konkludere, jf. RS 330 afsnit 72. Se tidligere gennemgang af

konsekvenser for påtegningen i afsnit 6.1.2.

6.2.4.5 Særligt om besvigelser

Besvigelser omfatter regnskabsmanipulation og misbrug af virksomhedens aktiver.

Der er nogle særlige krav til revisors overvejelser og arbejdshandlinger m.v. i forbindelse med

risikoen for besvigelser. Disse er gennemgået i RS 240. Nedenfor vil der blive gennemgået et

udpluk af den nye RS 240.

59 RS 500, afsnit 3-6 og Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 17 60 RS 500, afsnit 11 og Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsstandarder - nye krav”, planche 23 61 RS 330, afsnit 70 og Bisgaard, Anders, ”Revisionsprocessen – et overblik”, planche 23

45

Page 49: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Revisor skal beholde en professionel skepsis gennem hele revisionen, og skal erkende, at der kan

være risiko for besvigelser uanset revisors erfaringer med kunden og uanset revisors vurdering af

den daglige ledelse og den øverste ledelses troværdighed og integritet. Som nævnt i afsnit 6.2.4.1

”forståelse af virksomheden og dens omgivelser”, skal medlemmer af revisionsteamet drøfte

virksomhedens sårbarhed over for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser.

Som led i opnåelse af forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder dens interne

kontrol, skal revisor stille forespørgsler til ledelsen om besvigelser. Yderligere skal der også stilles

forespørgsler til bestyrelsen og andre relevante personer i virksomheden om deres kendskab til

mulige eller konstaterbare besvigelser. Revisor skal på baggrund af disse forespørgsler og andre

besvigelsesfaktorer vurdere, hvorvidt en eller flere besvigelsesrisikofaktorer er til stede på

regnskabsniveau (hvilket medfører overordnede reaktioner) og revisionsmålsniveau (hvilket

betragtes som betydelige risici). Hvis revisor identificerer en besvigelse, eller har opnået

information, der indikerer, at en besvigelse kan eksistere, skal revisor hurtigst muligt meddele dette

til rette ledelsesniveau. Dette gælder også, hvis der er svagheder i virksomhedens interne kontrol

med henblik på at forebygge og opdage besvigelser. Dokumentationskravene er rimelig omfattende.

Bl.a. skal revisor dokumentere begrundelserne for den konklusion om, at der ikke er risiko for

væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser i relation til indregning af indtægter. Hvis revisor

ikke kan dokumentere dette, anses indregning af virksomhedens indtægter som en betydelig

risiko.62

6.3 Identifikation og beskrivelse af væsentlige forskelle

Overordnet set, medfører den nye revisionsrisikomodel ikke nye eller ændrede risikobegreber, men

en mere detaljeret beskrivelse af begreber og arbejdshandlinger. Yderligere kan det siges, at det

statiske i den gamle risikofordelingsmodel forlades til fordel for en mere dynamisk procesorienteret

tilgang. Den nye revisionsproces er i højere grad end tidligere risikostyret og baseret på revisors

dybere kendskab til virksomheden, herunder dens interne kontrol.63 I forhold til de eksisterende

standarder indeholder de nye standarder flere nye og udvidede krav til revisionen. I de nye

standarder fastlægges det, at samtlige handlinger, som revisor udfører i relation til revisionen, skal 62 RS 240, Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsstandarder - nye krav”, planche 26-27, Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 18 63 Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 1 og Kiertzner, Lars, side 2

46

Page 50: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

munde ud i et revisionsbevis. Dette gælder også de handlinger, der i de tidligere standarder

defineres som revisionsplanlægning. Nedenfor er de væsentligste ændringer, på overordnet niveau,

oplistet:64

• Revisor skal opnå en bedre og bredere forståelse af virksomheden, virksomhedens

omgivelser og virksomhedens interne kontroller

• Revisor skal foretage en detaljeret risikovurdering i alle revisioner

• Revisor skal koble art, tidsmæssig placering og omfang af yderligere arbejdshandlinger til

de vurderede risici

• Revisor skal teste kontroller i større omfang

• Flere og mere specifikke krav til dokumentation

Revisor opnår, som nævnt i afsnit 6.2.4.1, en bedre og bredere forståelse af virksomheden, dens

omgivelser og interne kontroller gennem risikovurderingshandlinger, drøftelse i revisionsteamet og

erfaringer fra tidligere revisioner eller opgaver for virksomheden. Risikovurderingshandlingerne

udføres indenfor fem konkrete områder:

• Mål, strategier og tilhørende forretningsrisici

• Arten af virksomheden og anvendt regnskabspraksis

• Branche, lovgivning og andre eksterne faktorer

• Måling og kontrol af virksomhedens finansielle resultater

• Virksomhedens interne kontrol system

I de nye standarder er der betydeligt flere og mere omfattende krav til informationsindsamlingen, og

alle fem områder skal gennemgås konkret i alle revisioner. I forhold til de eksisterende standarder,

er det dog særligt kravet om, at revisor skal opnå en forståelse for virksomhedens mål, strategier og

forretningsrisici og revisors forståelse af virksomhedens interne kontrol system, der er væsentlig

udvidet. Det er også nyt, at risikoen for væsentlige fejl i regnskabet altid skal drøftes i

revisionsteamet, hvor der særskilt fokuseres på risikoen for besvigelser.

64 Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor”, side 41, Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 2 og Bisgaard, Anders, ”Revisionsprocessen – et overblik”, planche 6

47

Page 51: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Ved virksomhedens interne kontrolsystem skal revisor, som tidligere nævnt, opnå en detaljeret

forståelse af nedenstående fem elementer:65

• Kontrolmiljøet

• Virksomhedens risikostyringsproces

• Informationssystemet og virksomhedsprocesser, der er relevante for regnskabsaflæggelsen

• Kontrolaktiviteter, der er relevante for regnskabsaflæggelsen

• Overvågning af kontroller

Ved vurderingen af kontrolmiljøet i virksomheden indgår, at revisor skal have kendskab til

ledelsesstrukturen, ledelsesintegriteten og ledelsesaflønningen. Revisor skal yderligere vurdere den

øverste ledelses aktiviteter, især i forbindelse med dens tilsynsrolle. Som noget nyt skal revisor

opnå en mere detaljeret forståelse af virksomhedens risikostyringsproces og samtidig vurdere, om

denne kan indgå i revisors egen risikovurdering. Revisor skal også have et godt kendskab til

virksomhedens informationssystem og virksomhedsprocessor, og dette kendskab skal ifølge de nye

standarder bl.a. omfatte:

• Transaktioner, der er væsentlige for regnskabet

• De procedurer, hvormed transaktioner registreres, behandles og rapporteres fra de opstår, til

de indgår i regnskabet

• Hvordan informationssystemet opfanger forhold og begivenheder, der ikke er transaktioner,

men som er væsentlige for regnskabet

• Regnskabsaflæggelsesprocessen inklusive væsentlige regnskabsmæssige skøn og

noteoplysninger.

Mht. kontrolaktiviteter skal revisor fremover have et dybere kendskab end foreskrevet i de

eksisterende standarder. Hvad revisor konkret skal foretage sig, er gennemgået nedenfor. Det er

også nyt, i forhold til de eksisterende standarder, at revisor skal have et mere indgående kendskab til

65 RS 315, Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, side 6-8, Bisgaard, Anders,”Revisionsprocessen – et overblik”, planche 9 og Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostander – Væsentligt skærpede krav til Revisor”, side 43

48

Page 52: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

virksomhedens overvågende kontroller. Overvågende kontroller er som bekendt kontroller, der

sikrer, at andre mere detaljerede kontroller fungerer effektivt.66

I kraft af, at revisor har opnået en bedre og bredere forståelse af virksomheden, dens omgivelser og

dens interne kontrolsystem, har han et bedre grundlag for at foretage en effektiv risikovurdering.

Revisor kan ikke længere nøjes med at vurdere en risiko som høj, mellem eller lav, men skal nu i

alle revisioner foretage en risikovurdering på regnskabsniveau og revisionsmålsniveau. Det nye er,

at det fastslås, at revisor skal bruge revisionsmål i sin risikovurdering, og at det skal ske ved at

overveje, ”hvad der kan gå galt” på revisionsmålsniveau, vurdere, om risikoen er af et sådant

omfang, at den vil kunne resultere i væsentlige fejl i regnskabet, samt vurdere sandsynligheden for,

at risikoen vil resultere i væsentlige fejl i regnskabet. I den nye RS 500 er revisionsmål defineret

anderledes end i de tidligere standarder. Yderligere er revisionsmålene fordelt på tre kategorier af

regnskabsinformation mod tidligere to. Det nye er, at der nu fastlægges revisionsmål for

præsentation og oplysninger i regnskabet.

At revisor nu skal koble art, tidsmæssig placering og omfang af yderligere arbejdshandlinger til de

vurderede risici, udspringer af, at der ikke tidligere var den fornødne sammenhæng mellem de

identificerede risici og de udførte arbejdshandlinger. Den nye RS 330 kræver nu, at revisor som

svar på de identificerede risici, skal udforme og udføre yderligere revisionshandlinger på

regnskabsniveau og revisionsmålsniveau. Hvad revisor konkret skal foretage sig, er gennemgået i

afsnit 6.2.4.3.

Revisor skal også teste kontroller i større omfang. Revisor skal som en del af

risikovurderingshandlingerne vurdere designet af virksomhedens relevante interne kontroller, og

teste, hvorvidt de er implementeret. Som en del af risikovurderingshandlingerne er det dog valgfrit

for revisor, om han vil teste, om kontrollerne har fungeret effektivt igennem revisionsperioden. De

nye standarder fastslår, at, hvad angår betydelige risici og risici, der relaterer sig til revisionsmål,

hvor revisor ikke kan opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis ved substanshandlinger (andre

risici), skal revisor evaluere kontroller, der imødegår risiciene, og afgøre, om de er implementeret.

De nye standarder fastslår yderligere, at revisor skal teste, hvorvidt de interne kontroller har

fungeret effektivt i hele revisionsperioden, hvis revisors vurdering af risikoen for væsentlige fejl på 66 Hansen, Jan Bo., ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor”, side 43

49

Page 53: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

revisionsmålsniveau er baseret på en forventning om, at kontrollerne er effektive eller hvor revisor

har identificeret ”andre risici”. Ifølge de nye standarder er der nu mulighed for, at revisor kan rotere

sin test af, hvorvidt kontrollerne har fungeret effektivt igennem hele revisionsperioden. Dette

gælder dog kun, såfremt nogle forhold er opfyldt. Disse forhold er beskrevet i afsnit 6.2.4.3.

De nye standarder indeholder væsentlige udvidede og mere specifikke krav til dokumentationen af

elementer i revisionsprocessen. Revisor skal dokumentere følgende:

• Drøftelsen i revisionsteamet om risikoen for væsentlige fejl

• Den opnåede forståelse for hver af de fem elementer af virksomheden og dens omgivelser

• Vurderingen af de interne kontroller der imødegår betydelig risici, og hvor substansrevision

ikke er tilstrækkelig

• Resultatet af risikovurderingen på regnskabsniveau og revisionsmålsniveau

• De overordnede revisionshandlinger

• Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af specifikke revisionshandlinger

• Sammenkædningen af revisionshandlingerne med de identificerede risici på

revisionsmålsniveau

• Resultatet af revisionshandlinger

Det er revisors professionelle dømmekraft, der afgør omfanget og måden, hvorpå disse ovennævnte

forhold dokumenteres.

7 Indledning til gennemgang af ED ISA 320

I 1987 udkom i IFAC regi den første udgave af en selvstændig standard, som omhandlede begrebet

væsentlighed - ISA 320 ”Audit Materiality”. Denne er efterfølgende blevet revideret en enkelt gang

i 1994, men har siden da ikke gennemgået nævneværdige ændringer. Siden den første udgivelse af

ISA 320, har man visse steder i nationalt regi opdateret gældende standarder og vejledninger, som

omhandler væsentlighed, hvor disse opdateringer primært har været baseret på anbefalinger fra en

såkaldt ”Big Five Materiality Task Force” fra 1998. Samtidig har UK Auditing Practices Board

(UK APB) foretaget en undersøgelse omkring aggressiv indtægtsstyring, hvilket fx kan bestå i

anvendelse af en upassende regnskabspraksis, bias i regnskabsmæssige skøn og bevidste

50

Page 54: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

uvæsentlige fejl, hvori de har fremhævet, at begrebet væsentlighed er et særligt vigtigt område i

relation til forebyggelse af aggressiv indtægtsstyring.67

Ovennævnte forhold, sammenholdt med de senere års praktiske erfaring, har gjort, at man i 2002

besluttede sig for, at ISA 320 skulle gennemgå en større revidering, således at den faldt mere i tråd

med nutidens krav og praksis samt stemte mere overens med de nye revisionsprocesstandarder, ISA

315, ISA 330 og ISA 500. Til at forestå dette arbejde sammensatte man en ”Task Force” (TF)

bestående af medlemmer af IAASB og af UK APB. Dette arbejde har i skrivende stund resulteret i

ED ISA 320 ”Materiality in the identification and evaluation of mistatements” med høringsfrist d.

30. april 2005. ED ISA 320 fremgår af bilag 1.

På et af de første møder i TF-regi identificerede man en række områder, som man ville have

undersøgt nærmere i forbindelse med revideringen af ISA 320. Nogle af disse områder var bl.a.:68

• Behovet for en mere holistisk tilgang til fastlæggelsen af væsentlighed med en større fokus i

planlægningsfasen på såvel art og størrelse af poster som de omkringliggende

omstændigheder. Samtidig overvejelse af, om det vil være mere hensigtsmæssig at bruge

forskellige væsentlighedsniveauer til planlægning af revisionen for forskellige dele af

regnskabet, som skal reflektere brugernes signifikans

• Behovet for yderligere vejledning omkring de faktorer, som influerer på fastlæggelsen af

væsentlighed

• Behovet for at opmuntre ledelsen til at rette alle identificerede fejl, inklusiv dem, som anses

for værende uvæsentlige

• Behovet for en nærmere definition af, hvem brugerne af regnskabet er

• Behovet for at lave en vejledning, der tilgodeser revision af såvel små og mellemstore

virksomheder som store virksomheder

Af yderligere identificerede områder, som TF anså for at have et behov for at skulle gennemgå en

nærmere behandling i forbindelse med udviklingen af ED ISA 320, kan nævnes definitionen af

67 IAASB (December 2002), Agenda Item 8A, Revision of ISA 320, ”Audit Materiality”. Issues Paper, side 1. 68 IAASB (December 2002), Agenda Item 8A, Revision of ISA 320 ”Audit Materiality”. Issues Paper, side 1.

51

Page 55: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

væsentlighed, behovet for yderligere vejledning for områder, der overlapper med andre ISA’er samt

overvejelser omkring ikke rettede fejl fra tidligere perioder.69

Overordnet er ED ISA 320 noget mere detaljeret i sin vejledning i forhold til den nugældende ISA

320 ”Audit Materiality”, hvilket bl.a. ses ud af omfanget af afsnit, som udvides fra 17 i ISA 320

”Audit Materiality” til 47 i ED ISA 320. Denne øgede detaljeringsgrad i vejledningsomfanget skal

formentlig ses i lyset af de nye revisionsprocesstandarder og den såkaldte anden generation af

revisionsstandarder, som de har medført. Revisionsprocesstandarderne, RS 315, RS 330 og RS 500,

er meget detaljerende standarder (særligt RS 315), og kastes der et blik på standarder, der

efterfølgende er kommet til og p.t. foreligger i udkastsform hos IAASB, ses det ligeledes her, at

udviklingsretningen generelt går mod mere detaljeret vejledning i standarderne.70

ED ISA 320 er som sagt ingen undtagelse til denne generelt øgede detaljering af vejledning i

revisionsstandarderne, men ser man nærmere på standarden, er der visse områder, hvor denne dog

alligevel synes at være mangelfuld og virke en smule uklar, når man bl.a. ser dette i lyset af, at man

fra standardudviklers side har valgt, at en mere omfattende detailregulering i standarderne skal være

den vej man skal gå.

Hvorvidt den øgede detaljering af vejledningsomfanget i de internationale revisionsstandarder er

den rigtige vej at gå, vil ikke blive til genstand for diskussion i denne sammenhæng. Derimod vil

der nedenfor i afsnit 8-17 være en nærmere gennemgang og diskussion af ED ISA 320 i forhold til

de områder, som er oplistet i den ovenfor viste punktopstilling. Desuden foretages en nærmere

diskussion af en række andre forhold, som ligeledes vil blive set i forhold til den vejledning, der er

af finde i ED ISA 320. Fælles for disse forhold er, at gennemgangen primært vil have fokus på de

områder, hvor selve behandlingen i ED ISA 320 kan anses for værende enten mangelfuld,

uforståelig eller for detaljeret og dermed være i fare for eventuelt at give anledning til

forståelsesproblemer i praksis. Til at understøtte kritikken vil der - udover egne synspunkter – blive

indhentet relevante høringssvar.

69 IAASB (December 2002), Agenda Item 8A, Revision of ISA 320 ”Audit Materiality”. Issues Paper, side 1 70 Jf. bl.a. RS 240 ”Revisors pligt til at overveje besvigelser ved revision af regnskaber” samt ED ISA 540 ”Auditing Accounting Estimates and Related Disclosures (Other than those involving fair value measurements and disclosures), hvor førstnævnte allerede er vedtaget, mens sidstnævnte for øjeblikket er i høring i IAASB.

52

Page 56: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Da den følgende gennemgang og diskussion skal lede ud i en spørgeskemaundersøgelse,

hvorigennem det ønskes belyst, hvordan det på konkrete områder forholder sig i praksis, vil selve

gennemgangen tillige have til formål at identificere nogle områder, som vil komme under nærmere

behandling i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen.

8 Fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsniveau

Ifølge ED ISA 320, afsnit 11 og 12, bør revisor i forbindelse med fastlæggelsen af den overordnede

revisionsstrategi fastlægge et væsentlighedsniveau for regnskabet som helhed. Denne fastlæggelse

af det overordnede væsentlighedsniveau er med til at guide revisor i at fastlægge omfang og art af

risikovurderingshandlinger, identificere og vurdere risikoen for væsentlig fejlinformation og

fastlægge art, omfang og tidsmæssig placering af yderligere revisionshandlinger, jf. i øvrigt

tidligere gennemgang af revisionsprocessen i afsnit 6.2.

8.1 Brug af benchmarks og procentsatser

For så vidt angår selve fastlæggelsen af, hvad der er væsentligt for regnskabsbruger i et regnskab,

slås det i standardens afsnit 13 fast, at dette er et spørgsmål, der kræver en professionel vurdering

fra revisors side. Herefter introducerer standarden muligheden for, at revisor i forbindelse med

denne fastlæggelse kan benytte sig af nogle såkaldte benchmarks/regnskabsmæssige hovedtal,

hvorefter væsentlighedsniveauet fastlægges som en bestemt procentdel af den givne benchmark.

I forbindelse med valg af benchmark til fastlæggelse af det overordnede væsentlighedsniveau, gøres

det ligeledes i standardens afsnit 13 klart, at valget af en passende benchmark afhænger af flere

faktorer, som eksempelvis kan være, om der i regnskabet er bestemte poster, som brugerne er særlig

fokuseret på. Herudover, virksomhedens branche, størrelse, ejerskabsform, kapitalstruktur mv.

Efterfølgende i samme afsnit angiver standarden således eksempler på benchmarks, som revisor ved

fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsniveau kan benytte sig af. Ydermere uddyber

standarden denne eksemplificering ved at foreslå, hvilke benchmarks man eventuelt kan benytte sig

af, når der er tale om henholdsvis en profitvirksomhed, en non-profitvirksomhed og en

fondsvirksomhed.

53

Page 57: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

I afsnit 14 bliver der efterfølgende fulgt op på eksemplificeringen af benchmarks i afsnit 13. Her

udvides standardens vejledning ved, at den kommer med forslag til, hvilke procentsatser revisor kan

benytte sig af i forhold til nærmere angivne benchmarks, når der er tale om de ovenfor nævnte tre

typer af virksomheder. I relation hertil angives det tillige, at revisor i nogle tilfælde kan benytte sig

af enten højere eller lavere procentsatser, end dem, der er angivet i standarden.

8.2 Eksempler virker mangelfulde og vildledende

Overordnet synes det fornuftigt, at standarden i sin vejleding ikke går ind og fastlægger eller direkte

anbefaler brugen af én bestemt benchmark og procentsats uanset, hvilken type af virksomhed, der er

tale om, eftersom fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet i lige så høj grad er et spørgsmål om

kvalitative faktorer, som det er et spørgsmål om kvantitative faktorer. Selve virksomheden og dens

omverden spiller ind på såvel valg af benchmark som procentsats, og fastlæggelsen af

væsentlighedsniveauet kræver derfor, som tidligere omtalt, i høj grad en professionel vurdering fra

revisors side, hvor kvalitative faktorer skal vurderes i lige så høj grad som kvantitative faktorer. Alt

dette fremgår ganske fornuftigt og meningsfuldt af standardens første halvdel af afsnit 13.

Indtrykket af, at fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet i høj grad kræver en professionel vurdering

fra revisors side, bliver imidlertid spoleret en smule ved den efterfølgende eksemplificering af

mulige anvendelige benchmarks i sidste halvdel af afsnit 13, samt udvidelsen af denne

eksemplificering med angivelse af procentsatser i afsnit 14. Eksemplerne på såvel benchmarks som

procentsatser synes bl.a. at være mangelfulde, og en følge deraf bliver, at der er en risiko for, at

eksemplificeringen går hen og giver revisor et forkert indtryk af standardens vejledning, og dermed

er der en risiko for, at denne går hen og bliver misvisende for revisor.

8.2.1 Benchmarks og procentsatser

For så vidt angår de i standarden angivne eksempler på anvendelige benchmarks i sidste del af

afsnit 13, virker det en smule besynderligt, at de angivne regnskabsmæssige hovedtal stort set alle

er taget fra resultatopgørelsen. Dette kan medføre den risiko, at revisor, når han læser standarden,

får det indtryk, at denne ”mellem linierne” anbefaler, at der benyttes benchmarks fra

resultatopgørelsen, når det overordnede væsentlighedsbeløb skal fastsættes. Men når netop

fastlæggelsen af at det overordnede væsentlighedsbeløb i høj grad kræver en professionel vurdering

54

Page 58: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

fra revisors side, hvilket fremgår af standardens afsnit 13, første linie, synes det at være lige så

vigtigt, at selve valget af benchmark ligeledes foretages ud fra revisors professionelle vurdering.

Standarden bør derfor i sin eksemplificering af benchmarks suppleres med regnskabsmæssige

hovedtal fra balancen som fx balancesum og egenkapital, således der bliver en mere lige vægtning

mellem angivelse af benchmarks fra resultatopgørelsen og angivelse af benchmarks fra balancen.71

Dette vil være med til at gøre standarden mere neutral på dette område, og det vil dermed medvirke

til at minimere risikoen for, at revisor får det indtryk, at han som udgangspunkt skal benytte en

benchmark fra resultatopgørelsen.

ED ISA 320’s angivelse af eksempler på benchmarks primært fra resultatopgørelsen resulterer i, at

den efterfølgende eksemplificering i afsnit 14 med tilføjelse af procentsatser ligeledes går hen og

bliver mangelfuld. Dermed er der med standardens vejledning i afsnit 14 ligeledes en risiko for, at

denne går hen og giver revisor det forkerte indtryk, når han læser standarden. På samme måde som

med ovenstående anbefalinger til afsnit 13, bør man i afsnit 14 have en lige vægtning mellem

angivelse af procentsatser i forhold til benchmarks fra resultatopgørelsen og angivelse af

procentsatser i forhold til benchmarks fra balancen. Dette vil være medvirkende til i større grad at

indikere overfor revisor, at valg af benchmark er et spørgsmål om en professionel vurdering.

I henhold til de i standardens afsnit 14 angivne procentsatser, kan det gå hen og blive lidt

problematisk, at der her angives én bestemt procentsats i forhold til en specifik benchmark. Til trods

for, at standarden efterfølgende angiver, at revisor i nogle tilfælde må benytte sig af højere eller

lavere procentsatser end dem, der er angivet i standarden, vil dette medføre en risiko for, at

standardens angivelse af procentsats, ligesom ved standardens angivelse af benchmarks, går hen og

virker som egentlige ”regler”/anbefalinger for revisor. Hermed er der en risiko for, at revisor vil

læse standarden således, at de angivne procentsatser som udgangspunkt skal benyttes.72

Ovenstående risiko kan umiddelbart reduceres på to måder. For det første kan man vælge helt at

droppe de angivne procentsatser, og i stedet inddrage en omtale af, hvilke faktorer, der kan have en

71 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, The Institute of Chartered Accountants of England and Wales, side 4. 72 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Association of Chartered Certified Accountants, side 4.

55

Page 59: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

indflydelse på fastsættelse af procentsats i forhold til en benchmark.73 Fx kunne man forestille sig,

at de potentielle brugere af et regnskab vil have en vis indirekte indflydelse på fastsættelsen af

procentsats. Ved en revision af en børsnoteret virksomhed contra revision af en B-virksomhed, kan

man forestille sig, at der i nogle tilfælde vil blive fastsat en lavere procentsats, da brugerne af de

børsnoterede virksomheders regnskaber kan antages at være noget mere følsomme overfor for fejl

og oplysninger i regnskabet. Et andet eksempel kan være en revision i forbindelse med en

virksomhedsoverdragelse, hvor man ligeledes kunne forstille sig, at der i praksis vil blive fastsat en

relativt lavere procentsats.

For det andet kan man også vælge at holde ved en angivelse af procentsatser i standarden. Såfremt,

man når frem til dette, bør man dog overveje, at der for hver benchmark angives to procentsatser i

stedet for en. De to procentsatser vil således angive to ydre grænser for, hvorimellem revisor ud fra

sin professionelle dømmekraft kan fastsætte sin procentsats i et givet tilfælde.74 Her vil det således

være op til revisor ud fra sin professionelle dømmekraft at bestemme, hvor procentsatsen inden for

det nærmere afgrænsede område skal ligge.

Ved enten helt at droppe de angivne procentsatser eller angive to, hvorimellem revisor selv

fastsætter sin procentsats, vil det i større grad komme frem i standarden, at der ligeledes er tale om

en professionel vurdering fra revisors side, når en procentsats i forhold til en given benchmark skal

vælges. Og ved en medtagelse af procentsatser, der angiver to ydre grænser for revisors fastsættelse

vil man ligeledes forebygge risikoen for, at revisor fastsætter urimeligt høje procentsatser i praksis.

Foruden at mangle eksempler på benchmarks fra balancen, samt have et behov for en anden

angivelse af procentsatser i forhold til disse benchmarks, synes standarden ligeledes at mangle en

angivelse af muligheden for at benytte en model, der benytter flere benchmarks, hvorefter

væsentlighedsbeløbet fastsættes som et gennemsnit af de givne benchmarks.

Da det må antages, at regnskabsbrugerne som noget af det primære ønsker kendskab til trends i

indtjeningsevne, soliditet og likviditet til brug for overordnede beslutningsovervejelser, synes det

også relevant, at de regnskabsposter, der er centrale for dette kendskab, indgår i revisors vurdering

73 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Association of Chartered Certified Accountants, side 4. 74 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Deloitte Touche Tohmatsu, side 2.

56

Page 60: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

af væsentlighed.75 Dette ville betyde en inddragelse af bl.a. egenkapital, balancesum,

omsætningsaktiver, resultat før skat, samt omsætning, når væsentlighedsbeløbet skal beregnes. Det

synes derfor at være yderst relevant, at standarden også indeholder en vis form for vejledning i, at

revisor kan bruge en model med flere benchmarks, hvori centrale regnskabsposter, der er af

relevans for regnskabsbruger, indgår.

8.2.2 Udvidelse af eksempler på virksomheder

Parallelt med, at der, som ovenfor diskuteret, synes at være et behov for visse tilføjelser og rettelser

i standarden i relation til dens angivelse af benchmarks og procentsatser, synes der tilsvarende at

være et behov for en udvidelse af den eksemplificering der er af virksomhedstyper. Når man i selve

standarden vælger at inddrage en eksemplificering af, hvilke benchmarks og procentsatser, der kan

benyttes i forhold til givne virksomhedstyper, synes det nødvendigt, at denne angivelse af

virksomhedstyper, som er at finde i standarden, er mere omfattende.76

Nogle mulige udvidelser i denne henseende er at angive benchmarks og procentsatser i forhold til

virksomheder inden for flere forskellige brancher og af forskellige typer. Fx vil udgangspunktet for

fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet for en offentlig virksomhed ofte være bruttoomkostninger.77

Tilsvarende synes en mere omfattende angivelse af aktivbaserede virksomheder at mangle. I

virksomheder som investeringsforeninger, banker og finansielle institutter vil fastlæggelsen af

væsentlighedsbeløbet typisk tage udgangspunkt i et regnskabsmæssigt hovedtal fra balancen.78 I

denne henseende bør der være en mere omfattende eksemplificering i standarden af

virksomhedstyper, hvilket bl.a. hænger sammen med det ovenfor anførte i afsnit 8.2.1, hvori det

fremhæves, at standarden tillige har brug for flere eksempler på benchmarks fra balancen.

Yderligere synes der heller ikke i standarden at være taget noget specielt hensyn til fastlæggelsen af

det overordnede væsentlighedsbeløb i relation til små virksomheder. I relation hertil henvises til

nedenstående afsnit 14, hvor der vil være en nærmere diskussion af ED ISA 320 i forhold til

revision af små virksomheder. 75 Christensen, Mogens, side 8. 76 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Compagnie Nationale des Commissaires aux Comptes – Conseil Superieur de l’Ordre des Experts-Comptables, side 3. 77 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, The Institute of Chartered Accountants of England and Wales, side 3. 78 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Grant Thornton, Appendix, side 2.

57

Page 61: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

8.3 Placer benchmarks og procentsatser i et appendiks

En overvejelse, der yderligere bør gøres i forbindelse med standardens angivelse af benchmarks og

procentsatser er, om denne eventuelt vil være bedre placeret i et appendiks frem for i selve

standarden.79 Ved at flytte eksemplificeringen fra standardens afsnit 13 og 14 til et appendiks,

sammenholdt med de ovenfor i afsnit 8.2 omtalte anbefalinger, vil det formentlig mere klart og

tydeligt fremgå af standarden, at fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb kræver en

professionel vurdering fra revisors side, og at der vitterligt kun er tale om eksempler og ikke

egentlige regler.

Ved, at der inde i selve standarden er en eksemplificering af såvel benchmarks som procentsatser,

synes der at være en tendens til, at indtrykket af, at fastlæggelsen af det overordnede

væsentlighedsbeløb kræver en professionel vurdering, til dels bliver negligeret som en følge af de

angivne eksempler. Dermed er der, som tidligere omtalt, en risiko for, at revisor foranlediger sig til

at tro, at de angivne eksempler skal forstås som egentlige ”regler”, som han skal benytte for at

komplementere god revisionsskik. Dette fejlagtige indtryk og denne risiko vil man til dels komme

til livs ved at flytte eksemplerne fra selve standarden til et appendiks.

I forbindelse med overvejelserne omkring flytning af eksemplerne på benchmarks og procentsatser

til et appendiks skal IAASB dog have gjort op med sig selv, hvad hensigten med afsnit 13 og 14

skal være:

- Ønsker man til dels at negligere det faktum, at fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet for

regnskabet som helhed i høj grad kræver en professionel vurdering fra revisors side, og dermed

angive eksemplerne direkte i standarden? Dette kunne formodes at medføre en mere ensartet

fastlæggelse af det overordnede væsentlighedsbeløb revisorer imellem, i og med, at en direkte

angivelse af eksempler i selve standarden formentlig i større grad vil blive benyttet af revisorer, set i

forhold til, hvis eksemplerne blev angivet i et appendiks.

- Eller ønsker man, at standardens primære hensigt skal være at lægge op til, at fastlæggelsen af

væsentlighed i høj grad kræver en professionel vurdering fra revisors side? Er dette tilfældet, vil en

79 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, International Organizations of Supreme Audit Institutions, side 6

58

Page 62: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

placering af eksemplerne i et appendiks være at foretrække. Således vil revisor ikke i nær så høj

grad blive påvirket af selve standardens eksempler i hans fastlæggelse af det overordnede

væsentlighedsbeløb, hvilket formentlig i større grad vil være tilfældet, hvis eksemplificeringen er at

finde i selve standarden.

Set ud fra en dansk kontekst kan man til dels argumentere for, at en eksemplificering af benchmarks

og procentsatser bør være at finde i selve standarden, såfremt det forudsættes, at dette i større grad

vil medføre, at revisorer benytter sig af de angivne benchmarks og procentsatser. Dette synspunkt

skal for det første ses i lyset af, at to-revisorsystemet for børsnoterede virksomheder er blevet

afskaffet, hvilket har medført, at der de seneste år har været en betydelig konkurrence de store

revisionsvirksomheder imellem, for at blive fortsættende revisor på de børsnoterede virksomheder.

For det andet er det i øjeblikket ved at blive undersøgt, hvorvidt revisionspligten for B-

virksomheder i Danmark skal opretholdes. I den forbindelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

marts 2005 udsendt ”Rapport om revisionspligten for B-virksomheder”, som til dels lægger op til,

at revisionspligten for B-virksomheder enten skal afskaffes eller lempes. En afskaffelse af

revisionspligten for B-virksomheder vil alt andet lige betyde en yderligere konkurrence

revisionsvirksomhederne imellem, da antallet af potentielle klienter, der skal have revisionsydelser

således selvsagt vil falde.

I en sådan dansk kontekst, hvor der for det første har været en betydelig konkurrence de store

revisionsvirksomheder imellem for at blive fortsættende revisor i de børsnoterede virksomheder

efter afskaffelsen af to-revisorsystemet, samt en potentiel yderligere konkurrence som følge af en

eventuel lempelse eller afskaffelse af revisionspligten hos danske B-virksomheder, er det af stor

vigtighed, at revisionsvirksomhederne har en ensartet opfattelse af, hvad der er god revisionsskik,

og dermed også af fastsættelsen af væsentlighedsniveauet.

Når en sådan konkurrence forestår, vil prisen formentlig i nogle tilfælde være en af flere parametre,

som revisionsvirksomhederne vil slå på for at erhverve klienter. Her er det særlig vigtigt, at en

sådan priskonkurrence ikke resulterer i, at opfattelsen af god revisionsskik ændres hos revisorerne,

således at man i en sådan forbindelse vil sætte væsentlighedsniveauet højere, og som en følge deraf

gennemføre sin revision ved at udføre færre revisionshandlinger og indsamle færre revisionsbeviser,

59

Page 63: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

og dermed opretholde den samme avance som tidligere. I en sådan forbindelse er det særlig vigtigt

at holde sig for øje, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, og dermed har et ikke

ubetydeligt hensyn at tage til tredjemand. Uanset, om der revisionsvirksomhederne imellem er

divergerende priser på revisionsydelser, må klienten alt andet lige kunne forvente, at der hos revisor

A er nogenlunde den samme opfattelse af god revisionsskik og dermed af fastsættelse af

væsentlighedsbeløbet, som det er tilfældet hos revisor B, således at klienten kan forvente en

nogenlunde ensartet revision uanset, hvilken revisor der vælges.

En mulighed, som bl.a. kan være medvirkende til at forebygge ovenstående problemstilling, er

netop at indføre eksempler på benchmarks og procentsatser inde i selve standarden frem for i et

appendiks, såfremt det forudsættes, at dette vil medføre, at revisor i større grad vil benytte sig af de

angivne eksempler.

Som det tidligere er anført, kræver fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb i høj grad

en professionel vurdering fra revisors side, hvilket for det første skyldes, at denne fastlæggelse har

en enorm stor indflydelse på den efterfølgende planlægning og udførelse af revisionen. For det

andet er der, som tidligere nævnt, tillige visse kvalitative faktorer omkring virksomheden, som

revisor ligeledes skal tages hensyn til, og han kan således ikke foranledige sig til udelukkende at

betro sig til en beløbsmæssig model. Der foreligger derfor et trade-off, hvor IAASB skal have gjort

op med sig selv, om standardens vejledning i forbindelse med fastlæggelsen af det overordnede

væsentlighedsbeløb skal virke ”styrende” for revisor eller blot angive overordnede principper og

dermed placere procentsatserne i et appendiks.

9 Flere væsentlighedsniveauer i planlægningsfasen

Som tidligere omtalt skal revisor i forbindelse med fastlæggelsen af den overordnede

revisionsstrategi fastlægge et væsentlighedsniveau for regnskabet som helhed. Herudover skal han

ifølge ED ISA 320, afsnit 17, ligeledes ind og vurdere, hvorvidt der på enkelte poster i regnskabet

kan forekomme fejlinformation af mindre værdi end det overordnede væsentlighedsniveau, hvor

denne fejlinformation vil kunne anses for værende væsentlig for regnskabsbruger. Ethvert beløb der

findes i denne forbindelse, vil repræsentere et lavere væsentlighedsniveau, som skal vurderes i

forhold til de specifikke poster i regnskabet.

60

Page 64: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Når revisor laver ovenstående overvejelse, skal han vurdere følgende forhold:80

• Om regnskabsstandarder, lovgivning eller anden regulering har en indflydelse på brugernes

forventninger i henhold til måling eller oplysning af bestemte poster, som fx transaktioner

med nærtstående parter samt ledelsesaflønning

• Hvorvidt oplysning af vigtige poster i regnskabet, set i forhold til den branche og de

omgivelser, virksomheden opererer i, har en indflydelse på brugernes forventninger i

henhold til måling og oplysning. Dette kan eksempelvis være udviklingsomkostninger i en

forskningsvirksomhed

• Om opmærksomheden er rettet mod, hvordan et bestemt forretningssegment klarer sig, og

om dette er præsenteret separat, hvilket fx kan være en nyindkøbt virksomhed

ED ISA 320, afsnit 17-18, synes umiddelbart at have den betydning, at revisor i forbindelse med

fastlæggelsen af sin revisionsstrategi kan komme ud for at arbejde med mere end et

væsentlighedsniveau. Et væsentlighedsniveau for regnskabet som helhed, samt et eller flere mindre

væsentlighedsniveauer for de poster i regnskabet, som vil kunne forventes at have en indflydelse på

regnskabsbrugers beslutningstagning, selvom fejlinformationen på disse poster vil være lavere end

det overordnede væsentlighedsbeløb.

Omtalen i ED ISA 320, afsnit 17-18, kan til dels blive forvekslet med fordelingen af

væsentlighedsbeløbet på poster, da man i begge tilfælde har at gøre med et væsentlighedsbeløb for

regnskabet som helhed, samt et eller flere mindre væsentlighedsbeløb for specifikke

regnskabsposter. Dette har den virkning, at den reelle hensigt med standardens afsnit 17-19 går hen

og bliver en smule uklar, da selve fordelingsspørgsmålet i forvejen synes at være omfattet af

standardens afsnit 20 og 21.

I forbindelse med selve udarbejdelsen af standarden slår TF dog fast, at afsnit 17-19 ikke er det

samme som fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster.81 Man har derimod fra TF’s side haft en

fornemmelse af, at revisor i forbindelse med planlægningen af sin revision typisk er fokuseret på ét

80 ED ISA 320, afsnit 18. 81 IAASB (Juli 2003), Agenda Item 10, Materiality, side 5.

61

Page 65: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

fastsat væsentlighedsbeløb, hvori kvalitative faktorer ikke er taget højde for. I samme åndedrag

erkender de dog, at kvalitative faktorer synes at være anerkendt blandt revisorer i praksis, men disse

synes dog først at blive overvejet, når revisor skal vurdere, hvorvidt en funden fejlinformation er

væsentlig eller ej og ikke i forbindelse med planlægningen af revisionen.82

Standardens afsnit 17-19 må dermed, som TF også slår fast, ikke forveksles med fordelingen af

væsentlighedsbeløbet på poster. Hensigten med afsnittene må derimod formodes at være, at når

revisor i forbindelse med fastlæggelsen af sin revisionsstrategi fastlægger væsentlighedsniveauet for

regnskabet som helhed og derudfra planlægger sin revision, er det vigtigt, at han allerede i

planlægningsfasen også tager højde for visse kvalitative faktorer i regnskabet, hvilket kan resultere i

flere og mindre væsentlighedsniveauer. Disse lavere væsentlighedsniveauer må således formodes at

skulle anvendes på en sådan måde, at revisor kan foretage en mere effektiv fordeling af

væsentlighedsbeløbet på poster, hvor han så allerede i forbindelse med fordelingen tager højde for,

at regnskabsbruger eventuelt kan være fokuseret på enkelte poster i regnskabet.

At hensigten med afsnit 17-19 må være, at visse kvalitative faktorer allerede skal vurderes i

forbindelse med revisors revisionsplanlægning og fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster, og

ikke først, når funden fejlinformation skal vurderes under selve revisionen, synes ikke umiddelbart

at fremgå særlig klart af standarden. I den forbindelse bør man overveje en omskrivning af/

tilføjelse til afsnit 17-19, der mere direkte angiver, at hensigten med afsnittene er, at revisor skal

vurdere såvel kvalitative faktorer som kvantitative faktorer allerede i forbindelse med fastlæggelsen

af revisionsstrategien, således at han allerede i planlægningsfasen får rettet sin interesse mod, om

der i regnskabet er poster af særlig relevans for regnskabsbruger, og dermed kan foretage en mere

fordelagtig fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster og dermed udarbejde en mere effektiv

revisionsplan.

10 Fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster

Angående fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster, skal det indledningsvis nævnes, at TF

under deres mødegennemgang i forbindelse med udarbejdelsen af ED ISA 320 nåede frem til, at

standarden ikke skulle behandle selve måden, hvorpå fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster 82 IAASB (Juli 2003), Agenda Item 10, Materiality, side 4.

62

Page 66: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

skulle foretages.83 Dette forklarer tilsyneladende den meget kortfattede omtale, der er omkring dette

område i standarden, men det ændrer dog ikke ved billedet af, at standarden på netop dette område

virker særlig mangelfuld, og som en følge deraf giver visse forståelsesmæssige problemer.

10.1 Tolerable error

I ED ISA 320, afsnit 20, introducerer standarden begrebet ”tolerable error”, hvilket defineres som

værende den maksimale fejl i en population, som revisor er villig til at acceptere.84 I denne

henseende skal revisor fastsætte en eller flere tolerable error for transaktionstyper, balanceposter og

for præsentation/oplysning. Herefter fastlægges det i afsnit 21, at når revisor vurderer risikoen for

væsentlig fejlinformation og derudfra planlægger og udfører yderligere revisionshandlinger som

svar på risikovurderingerne, skal han være opmærksom på risikoen for, at nogle fejlbeløb, der er

mindre end væsentlighedsvurderingerne, fastsat efter standardens afsnit 11 og 17, tilsammen kan

resultere i en væsentlig fejlinformation. For at imødekomme denne risiko, skal revisor fastsætte et

eller flere niveauer af tolerable error der er lavere end væsentlighedsniveauerne.85

Standardens vejledning omkring tolerable error i afsnit 20 og 21 er ikke megen vejledning at give

revisor, og nogle følger af dette er, at der i afsnittene fremkommer visse forståelsesmæssige

problemer samt en mangel på vejledning i, hvorledes revisor reelt skal forholde sig til og fastsætte

tolerable error i praksis.

10.1.1 Hvordan skal ”tolerable error” og ”materiality levels” forstås?

Ved at læse ED ISA 320, afsnit 20, og sammenholde dette med standardens fodnote 3, må tolerable

error umiddelbart forstås som det fordelte væsentlighedsbeløb på poster. Sammenholdes

standardens afsnit 20 og 21 med standardens afsnit 17-19, som er omtalt i ovenstående afsnit 9, må

standardens vejledning i denne henseende yderligere forstås således, at revisor skal huske at tage

højde for, at der kan være poster i regnskabet, der har en særlig signifikans for regnskabsbruger, når

han fastsætter tolerable error/foretager sin fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster. Dette kan

således have den effekt, at der er poster i regnskabet, hvortil der skal fordeles et mindre

83 IAASB (Juli 2003), Agenda Item 10, Materiality, side 5. 84 ED ISA 320, note 3. 85 ED ISA 320, afsnit 21.

63

Page 67: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

væsentlighedsbeløb, end der umiddelbart ville være antaget uden hensyntagen til

regnskabsposternes signifikans for regnskabsbruger.

I tilknytning til standardens omtale af tolerable error fastslås, at tolerable error er lavere end de

såkaldte ”materiality levels”, jf. ED ISA 320, afsnit 21, sidste linie. Men hvad menes der i denne

sammenhæng med ”materiality levels”?

Som afsnit 21, sidste linie, fremstår i sin nuværende form, kan ”materiality levels” i denne

forbindelse umiddelbart hentyde til to ting. For det første kan ”materiality levels” hentyde til det

overordnede væsentlighedsniveau fastsat efter standardens afsnit 11, samt de eventuelle lavere

væsentlighedsniveauer fastsat efter standardens afsnit 17. Såfremt dette er meningen med

standarden, kan der opstilles et eksempel, hvilket vil afspejle standardens mangler i forbindelse

hermed.

Såfremt revisor i forbindelse med en revision fx fastsætter et væsentlighedsniveau for regnskabet

som helhed i medfør af standardens afsnit 11, og for simplificeringens skyld ikke finder det

nødvendigt at fastsætte et eller flere lavere væsentlighedsniveauer i medfør af standardens afsnit 17,

hvor højt kan revisor således tillade sig at fastsætte sin tolerable error? Ifølge en amerikansk

tommelfingerregel må summen af de fordelte væsentlighedsbeløb ikke overstige 200 % af det

overordnede væsentlighedsbeløb.86 Denne regel er en simplificering af den såkaldte Elliot/Roger-

formel, ifølge hvilken summen af de fordelte væsentlighedsbeløb kvadreret enkeltvis ikke må

overstige det overordnede væsentlighedsbeløb kvadreret. En sådan lignende vejledning fremgår

ikke af standarden, og det bliver dermed svært for revisor ud fra standardens vejledning at læse,

hvordan tolerable error skal fastsættes i praksis. Vil en tolerable error på 90 % af det overordnede

væsentlighedsbeløb for hver transaktionstype og balancepost være passende, eller er denne for høj?

Vil en tolerable error på 10 % af det overordnede væsentlighedsbeløb for hver transaktionstype og

balancepost være passende, eller er denne for lav? Som minimum vil en vejledning i stil med den

ovennævnte amerikanske tommelfingerregel eller Elliot/Roger-formel være prisværdig i denne

sammenhæng, således at det vil fremgå mere klart i standarden, hvorledes tolerable error fastsættes,

samt hvilke begrænsninger der må være i samme henseende.87

86 Arens, Alvin A., side 237. 87 Comments on ED ISA 320, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, side 2.

64

Page 68: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

”Materiality levels” i afsnit 21, sidste linie, kan imidlertid også forstås på en sådan måde, at dette

hentyder til væsentlighedsbeløbet fordelt på poster – ligesom tolerable error! Grunden til, at denne

mulige fortolkning opstår, skyldes den omtale der er af tolerable error i ISA 530 ”Audit sampling

and other means of testing”, afsnit 51.

I overensstemmelse med ISA 530, afsnit 51, skal revisor, når han foretager detailrevision på en

stikprøve, projektere det fundne fejlbeløb i stikprøven til hele den undersøgte population. Hvis fx

der ud af en post på 5.000 udtages en stikprøve på 500, og der deri findes en fejl på 10, skal denne

fejl projekteres til populationen på 5.000, hvilket betyder, at det bedste skøn på fejl i hele

populationen er 100. Heraf er de 10 de fejl, revisor er 100 % sikker på, mens de øvrige 90 er det

bedste bud, revisor har på fejl, der vil være at finde i den øvrige del af populationen.88 I relation

hertil nævnes det i ISA 530, afsnit 51, at revisors bedste bud på fejl i hele populationen skal

sammenlignes med den fastsatte tolerable error. I forbindelse med en detailrevision vil tolerable

error være det antal fejl, revisor er villig til at tillade i populationen, og det vil være lavere end eller

lig med revisors væsentlighedsvurderinger brugt for individuelle transantionstypertyper eller

balanceposter der revideres, hvilket må forstås som væsentlighedsbeløbet delt ud på poster, jf. ISA

530, afsnit 51.

I og med, at man i ISA 530, afsnit 51, siger, at tolerable error er lavere end eller lig med

væsentlighedsbeløbene delt ud på poster, vil man umiddelbart også kunne forstå afsnit 21 i ED ISA

320 således, at der med ”materiality levels” i dette afsnits sidste linie menes væsentlighedsbeløbet

delt ud på poster. ”Tolerable error” er således, som det fremgår af både ED ISA 320, afsnit 21, og

ISA 530, afsnit 51, lavere end væsentlighedsbeløbet delt ud på poster, men vil dog ligeledes kunne

betegnes som væsentlighedsbeløbet delt ud på poster.

Rationalet i, at man kan fortolke både ”tolerable error” og ”materiality levels” således, at de begge

refererer til væsentlighedsbeløbet delt ud på poster kan være, at man fastsætter et lavere beløb

(tolerable error) end det fordelte væsentlighedsbeløb på poster, som tænkes anvendt i

konklusionsfasen (materiality levels). Dette gøres for at give revisor en form for sikkerhedsmargin i

88 Jf. Kiertzner, Lars, side 13-14

65

Page 69: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

sit arbejde og derved reducere hans risiko for at overse fejl, mangler og usikkerheder i regnskabet.89

”Materiality levels” vil således være den fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster, ud fra hvilken

revisor foretager sin konklusion i revisionspåtegningen, mens ”tolerable error” er det

væsentlighedsbeløb, revisor benytter sig af i planlægningsfasen og udførelsesfasen, og kan nærmere

anses som en egentlig planlægningsvariabel. ”Tolerable error” benyttes således til at planlægge,

hvilke revisionshandlinger der skal udføres for at indsamle tilstrækkeligt revisionsbevis, samt det er

den størrelse, revisor holder fundne fejl under revisionen op imod. I konklusionsfasen vil revisor

således benytte sig af de såkaldte ”materiality levels”, og da han har planlagt og udført revisionen

ud fra et lavere væsentlighedsniveau (tolerable error), er risikoen for, at revisor har overset en fejl,

mangel eller usikkerhed minimeret.

Såfremt hensigten med standardens vejledning i afsnit 21 er, at både ”tolerable error” og

”materiality levels” i dette afsnits sidste linie skal forstås som det fordelte væsentlighedsbeløb på

poster, vil der dog ligeledes i dette tilfælde mangle en eller anden form for vejledning i stil med den

ovennævnte amerikanske tommelfingerregel eller Elliot/Roger-formlen omkring selve fordelingen

af væsentlighedsbeløbet. Og i tilknytning hertil ligeledes en mere uddybende vejledning i stil med

det lige ovenfor diskuterede, der angiver, hvorfor ”tolerable error” er lavere end ”materiality

levels”.

10.1.2 Mangler ved ED ISA 320’s behandling af tolerable error

Som det fremgår af ovenstående afsnit 10.1.1 bør det mere klart og tydeligt fremgå af standarden,

hvad der menes med ”tolerable error” og i sammenhæng dertil ”materiality levels”. Menes der med

materiality levels i afsnit 21, sidste linie, væsentlighedsniveauerne fastsat efter standardens afsnit 11

og 17, eller menes der væsentlighedsbeløbet delt ud på poster.

Samtidig bør det mere klart og tydeligt fremgå af standarden, hvorledes sammenhængen mellem

fastlæggelsen af tolerable error og standardens afsnit 17-19 er. Som det tidligere er anført, synes

denne sammenhæng at være, at revisor allerede i forbindelse med sin planlægning af revision skal

huske at tage højde for bestemte regnskabsposters signifikans for regnskabsbruger, hvilket kan have

den indflydelse på selve fastsættelsen af tolerable error, at denne bliver relativt lavere.

89 Christensen, Mogens, side 10-11.

66

Page 70: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

10.1.2.1 Fastsættelse af tolerable error i praksis

Foruden ovenstående synes der ligeledes at mangle en vis vejledning i, hvorledes revisor skal

fastsætte tolerable error i praksis. En af mulighederne er den tidligere omtalte amerikanske

tommelfingerregel om, at summen af de fordelte væsentlighedsbeløb ikke må overstige 200 % af

det overordnede væsentlighedsbeløb. En anden mulighed er den mere avancerede Elliot/Roger-

formel.90 Dette vil være en mere brugbar vejledning for revisor i praksis, end tilfældet er med

standardens nuværende vejledning, hvori der stort set ikke er nogen form for vejledning at finde,

der angiver, hvorledes tolerable error skal fastsættes i praksis.

Om standarden bør gå videre i sin vejledning end det, der er angivet ovenfor, er svært at give noget

entydigt svar på, da det må siges i høj grad at være et temperamentsspørgsmål, hvor detaljeret man

ønsker en revisionsstandard skal være i sin vejledning.

Såfremt man er tilhænger af yderligere vejledning kan man bl.a gøre sig overvejelser omkring,

hvorvidt standarden skal angive en procentsats, der angiver, hvor meget af det overordnede

væsentlighedsbeløb, revisor maksimalt kan fordele ud på en enkelt post i regnskabet. Dette vil være

medvirkende til at forhindre, at revisor fordeler hele væsentlighedsbeløbet ud på én post i

regnskabet, da en sådan fordeling vil medføre, at revisor højst sandsynlig vil tillade en uacceptabel

stor fejl i den post, hvorpå han har fordelt væsentlighedsbeløbet.91 Og til trods for, at en så stor fejl

som det fordelte væsentlighedsbeløb på en enkelt post skulle vise sig at være acceptabel, vil en

sådan fordeling betyde, at revisor ikke kan tillade en eneste fejl i de øvrige poster i regnskabet.92

Ved at foretage en fordeling som nævnt ovenfor må det dog formodes, at der er en stor risiko for, at

revisor ikke lever op til kravene i LSRR om omhu, nøjagtighed og hurtighed. For det første vil

revisionen af den enkelte post, hvorpå hele væsentlighedsbeløbet er fordelt, ikke blive særlig

nøjagtig, mens der for revisionen af de øvrige poster, hvorpå der ikke er fordelt et

væsentlighedsbeløb, vil være en risiko for at komme i konflikt med kravet om hurtighed. Man

kunne dermed forestille sig, at bestemmelserne omhu, nøjagtighed og hurtighed i LSRR på sin vis

90 Comments on ED ISA 320, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, side 2. 91 Såfremt der med ”materiality levels” i ED ISA 320, afsnit 21, sidste linie, menes væsentlighedsniveauerne efter afsnit 11 og 17, vil man ud fra standardens nuværende vejledning alt andet lige kunne fordele op til 99,999 % af det overordnede væsentlighedsbeløb ud på en post (hvis ikke man har fastsat et væsentlighedsniveau efter standardens afsnit 17), da det i vejledningen blot fastlægges at tolerable error er lavere end væsentlighedsniveauerne. 92 Arens, Alvin A., side 236-237

67

Page 71: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

allerede indirekte regulerer ovenstående nævnte begrænsning i fordelingen af et væsentlighedsbeløb

ud på en enkelt post. For at leve op til disse krav skal revisor således sørge for, at der bliver

foretaget en passende fordeling på posterne i regnskabet, således at revisionen foretages med både

omhu, nøjagtighed og hurtighed. Yderligere vejledning i ED ISA 320 omkring dette område, kunne

dog være med til at forebygge lignende tilfælde af en uhensigtsmæssig fordeling af

væsentlighedsbeløbet, samt være med til at skabe en større konsistens revisorer imellem, når der

skal foretages en fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster.

Af yderligere momenter man kunne overveje at medtage i standardens vejledning i forbindelse med

måden, hvorpå fordelingen på poster skal finde sted, er at inddrage en diskussion af, hvordan

kvantitative såvel som kvalitative faktorer kan spille ind på en sådan fordeling. For det første vil

posternes beløbsmæssige størrelse i regnskabet selvsagt have en vis indflydelse på, hvor meget der

fordeles ud på en post. Der vil alt andet lige blive fordelt et større væsentlighedsbeløb på en post på

1.000.000, end der vil på en post på 1.000.

Det er dog samtidigt vigtigt, at der ved selve fordelingen ligeledes bliver taget højde for kvalitative

faktorer i regnskabet. For det første vil selve postens betydning for regnskabsbruger trække nedad i

væsentlighedsbeløbet, der skal fordeles på den pågældende post. Dette synes allerede at fremgå af

standardens afsnit 17-19 sammenholdt med afsnit 20-21.

Standardens vejledning kunne eventuelt suppleres yderligere med, at faktorer som risici og

fejlforventninger på poster samt tilgængeligt revisionsbevis tillige har en indflydelse på selve

fordelingen. Poster som likvide midler, værdipapirer og bankgæld vil typisk være forbundet med

lave risici, da der ikke er skøn forbundet med værdiansættelsen af disse. Det betyder ligeledes, at

der er en lav fejlforventning på disse poster. Desuden er det tilgængelige revisionsbevis for disse

poster typisk stærke, da der ofte er tale om eksterne beviser. Faktorer som disse vil trække nedad i

det væsentlighedsbeløb, der skal fordeles til disse poster.

I modsatte ende vil man således have poster som eksempelvis tilgodehavender og varebeholdninger.

Her vil risikoen for fejl være større, da der i større grad er skøn involveret ved opgørelsen af disse,

hvilket resulterer i, at fejlforventningen på disse vil være større. Derudover vil tilgængeligt

revisionsbevis i forbindelse med revision af disse poster typisk variere i styrke, da der her ofte vil

68

Page 72: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

være tale om såvel intern som ekstern dokumentation. Faktorer som disse peger i retning af, at man

vil fordele et større væsentlighedsbeløb ud på sådanne poster, hvilket bl.a. skyldes en

omkostningsbetragtning.

TF kom i forbindelse med udarbejdelsen af standarden frem til, at det ville tage standarden for vidt

at indføre vejledning omkring selve fordelingen. Dette ville efter deres mening ikke være konsistent

med udøvelsen af en professionel vurdering fra revisors side. Desuden mente de ikke, at der forelå

noget bevis for, at en metode var bedre end en anden, eller at kvaliteten af en revision er afhængig

af den metode, man har brugt til at fordele væsentlighedsbeløbet på poster.93

Umiddelbart synes det dog ikke at være at tage standarden for vidt at indføre yderligere vejledning,

der angiver, hvilke hensyn revisor skal tage, når han skal foretage en sådan fordeling, hvor hensyn

udover posternes væsentlighed kunne være risici, fejlforventninger og tilgængeligt revisionsbevis.

Selvom standarden blev suppleret med en sådan vejledning, vil der stadig være et stort behov for en

professionel vurdering fra revisors side, da fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster herefter i

høj grad vil afhænge af revisors konklusioner ud fra de ovenfor nævnte hensyn.

10.1.2.2 Tolerable error og vurdering af ikke rettede fejl

Som tidligere omtalt skal revisor ifølge standardens afsnit 20 og 21 fastsætte en eller flere ”tolerable

error” for transaktionstyper, balanceposter og præsentation/oplysning. Efterfølgende er der som sagt

ikke megen vejledning at finde i standarden angående tolerable error, hvorfor det af standarden

ligeledes fremgår relativt uklart, hvorledes revisor skal forholde sig til sin fastsatte tolerable error

under selve revisionen. I denne henseende tænkes særligt på, hvorledes revisor skal forholde sig til

en ikke rettet fejl, der er større end en fastsat tolerable error.

ED ISA 320, afsnit 35, siger, at revisor skal vurdere, hvorvidt de ikke rettede fejl er væsentlige for

regnskabet. Denne vurdering skal både foretages i forhold til de enkelte transaktionstyper,

balanceposter og præsentation/oplysning samt i forhold til regnskabet i sin helhed. Efterfølgende

angives det i afsnit 36, (a), at før revisor vurderer de ikke rettede fejl samlet set, skal fejlene

vurderes enkeltvis i forhold til de enkelte transaktionstyper, balanceposter og

93 IAASB (April 2004), Agenda Item 5, Materiality, side 7

69

Page 73: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

præsentation/oplysning for at vurdere, hvorvidt fastsatte væsentlighedsbeløb efter standardens afsnit

17 er overskredet.

Ud fra vejledningen i standardens afsnit 35 og 36 fremgår det ikke, hvorledes ”tolerable error”

spiller ind i denne sammenhæng. Hvorvidt en fejl, der er større end en fastsat tolerable error for en

regnskabspost men mindre en et væsentlighedsniveau fastsat efter afsnit 17, vil resultere i et

forbehold i revisionspåtegningen, eller om tolerable error udelukkende skal ses som en

planlægningsvariabel, fremgår på ingen måde. Der synes derfor at mangle en vis vejledning i afsnit

36, (a), der omhandler dette område; en vejledning, der ligeledes ville være med til at forøge

forståelsen for begrebet ”tolerable error” i standarden.

Som det fremgår af definitionen af ”tolerable error” i standardens fodnote 3 dækker begrebet over

den maksimale fejl i en population, revisor er villig til at acceptere, og denne synes dermed

umiddelbart at være at forstå således, at en overskridelse af tolerable error umiddelbart vil medføre

et forbehold. Dermed synes der i standardens afsnit 36, (a), som angiver, at revisor skal vurdere

fejlene i forhold til væsentlighedsniveauerne fastsat efter standardens afsnit 17 at mangle en

angivelse af, at fejlene ligeledes skal ses i forhold til de fastsatte tolerable error for hver

transaktionstype, balancepost og præsentation/oplysning. En sådan angivelse vil ligeledes være med

til at gøre det mere klart for revisor, hvorledes han i praksis skal forholde sig til tolerable error, samt

øge selve forståelsen af begrebet, som ikke synes særlig godt forklaret i ED ISA 320.

11 Sammenhængen ml. væsentlighed og revisionsrisiko

Revisionsrisiko og væsentlighed er i forbindelse med en revision nært relaterede.94 I ED ISA 320

fremgår det dog ikke særlig tydeligt, hvorledes denne sammenhæng forekommer. Af standardens

afsnit 2 og 3 fremgår det blot, at revisor skal planlægge og udføre sin revision, således

revisionsrisikoen reduceres til et acceptabelt lavt niveau, der skal være i overensstemmelse med

målet med revisionen. Dette bliver fulgt op af en kort beskrivelse af selve revisionsrisikoen,

hvorefter der henvises til de tidligere behandlede revisionsprocesstandarder, ifølge hvilke revisor

skal identificere risici på regnskabsniveau og revisionsmålsniveau, og derefter planlægge og udføre

94 Jf. ovenstående afsnit 6.1

70

Page 74: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

sine revisionshandlinger ud fra de vurderede risici, jf. tidligere gennemgang af revisionsprocessen i

afsnit 6.2. I forbindelse med dette skal revisor samtidig vurdere væsentlighed.

At forstå begreberne væsentlighed og risiko samt sammenhængen herimellem er helt centralt for, at

revisor kan planlægge og udføre sin revision i overensstemmelse med god revisionsskik. Det er

netop disse begreber og deres interaktion, som revisor benytter til at fastlægge omfanget af

revisionsbevis, der skal indsamles og deraf afledt arten, omfanget og den tidsmæssige placering af

sine revisionshandlinger.

I den nugældende ISA 200, afsnit 13-23, er der en omtale af revisionsrisiko og væsentlighed. I

forbindelse med denne omtale nævnes det, at revisionsrisiko og væsentlighed er nært relaterede,

hvorefter der henvises til ISA 320 ”Audit Materiality” for yderligere uddybning, jf. ISA 200, afsnit

17. Men som følge af ED ISA 320’s forventede vedtagelse i nær fremtid, vil ISA 320 ”Audit

Materiality” selvsagt falde bort. Derfor synes det en smule besynderligt, at man i ED ISA 320 har

valgt ikke at inddrage en sådan lignende beskrivelse, der er af væsentlighed og risiko i ISA 320

”Audit Materiality”, afsnit 9-11. Denne omtale er netop medvirkende til at fremme forståelsen for,

hvorledes væsentlighed og revisionsrisiko hænger sammen, og dermed også behjælpelig for revisor

til at forstå, hvorledes han skal forholde sig til begreberne i praksis. En sådan mere uddybende

vejledning i standarden omkring sammenhængen mellem væsentlighed og risiko synes endnu mere

nødvendig i og med, at denne sammenhæng ikke fremgår af nogle af de øvrige revisionsstandarder.

I tilknytning til en eventuel yderligere vejledning omkring sammenhængen mellem væsentlighed og

revisionsrisiko i ED ISA 320 kunne man ligeledes overveje at inddrage denne sammenhæng i

standardens afsnit omhandlende fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb samt

fastsættelsen af tolerable error. For det første, at et væsentlighedsbeløb fastsættes for regnskabet

som helhed, således dette kan benyttes i forbindelse med risikovurderingerne til at reducere

revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau. Desuden vil en eventuel yderligere vejledning

omkring sammenhængen mellem revisionsrisikoen og tolerable error i standardens afsnit 21

ligeledes være medvirkende til at fremme forståelsen for begrebet tolerable error og for, hvorfor og

hvordan denne størrelse skal fastsættes i praksis. Den nuværende vejledning angiver, at tolerable

error fastsættes på grund af risikoen for, at mindre fejlbeløb til sammen kan være væsentlige. Denne

71

Page 75: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

vejledning kunne suppleres med, at revisor fastsætter en tolerable error af hensyn til

revisionsrisikoen, således denne under hele revisionen forbliver på et acceptabelt niveau.

12 Terminologi og klassifikation af fejlinformation i ED ISA 320

I ED ISA 320, afsnit 31, klassificerer standarden den fejlinformation, som revisor skal

kommunikere videre til ledelsen, hvilket ifølge standardens terminologi drejer sig om ”known

misstatements” (kendte fejl) og ”likely misstatements” (sandsynlige fejl).

For så vidt angår de kendte fejl, kan disse ifølge standarden bestå af ”known misstatements of fact”

(kendte faktiske fejl), som er specifikke fejl identificeret under selve revisionen, eller det kan være

”known mistatements involving subjective decisions” (kendte fejl i forbindelse med subjektive

vurderinger), som eksempelvis kan være forskelle i regnskabsmæssige skøn foretaget af

henholdsvis ledelsen og revisor.

De sandsynlige fejl, er fejl, som revisor anser for være værende sandsynlige ved at projektere

fundne fejlbeløb i en stikprøve til hele populationen. Det sandsynlige fejlbeløb vil således være det

projekterede fejlbeløb minus de kendte fejl, som revisor identificerede under selve revisionen af

stikprøven.95

Ser man nærmere på den foretagne klassifikation af fejl i ED ISA 320, synes denne at virke en

smule mangelfuld og fejlplaceret i standarden. Desuden opstår der en tvivl om, hvorvidt den

anvendte terminologi på fejl i afsnit 31 er passende at benytte. Umiddelbart synes der med

terminologien i standarden at være en vis risiko for, at denne kan være mere misvisende end den er

visende.

12.1 Visse mangler i ED ISA 320’s klassifikation af fejlinformation

At standarden i forbindelse med klassifikationen af fejl i afsnit 31 kun behandler kendte og

sandsynlige fejl skal sandsynligvis ses i lyset af, at denne klassifikation er placeret i det kapitel i

standarden, som omhandler kommunikation af fejl til ledelsen. Og ifølge afsnit 28 i samme kapitel i

95 ED ISA 320, afsnit 31.

72

Page 76: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

standarden, skal revisor akkumulere alle kendte og sandsynlige fejl og kommunikere disse videre til

rette ledelsesniveau.

Udover de såkaldte kendte og sandsynlige fejl omhandler standarden tillige tre andre fejltyper, der

for det første ikke synes at være tilstrækkelig beskrevet i standarden. For det andet synes to af disse

tre fejltyper at mangle i afsnittet, hvor standarden foretager en klassifikation af fejl. Ved den i

standarden anvendte terminologi drejer disse tre andre typer af fejl sig om de såkaldte ”identified

missatements” (identificerede fejl)96, ”undetected misstatements” (uopdagede fejl)97 samt ”clearly

trivial misstatements” (klart uvæsentlige fejl)98.

12.1.1 Identificerede fejl

Som det umiddelbart fremgår af standarden, synes det at være at læse mellem linierne, at de

såkaldte identificerede fejl omfatter både kendte og sandsynlige fejl. Til trods for, at identificerede

fejl allerede nævnes i standardens afsnit 12, bliver man dog først egentlig klar over dette, når man

har læst forbi afsnit 31 i standarden.

Eftersom det derfor ikke særlig tydeligt fremgår af standarden, hvad identificerede fejl dækker over,

bør der i forbindelse med klassificeringen af fejl være en angivelse af, at de i standarden omtalte

identificerede fejl både omfatter kendte og sandsynlige fejl. Dette vil gøre det mere klart for revisor,

hvad identificerede fejl dækker over, når han læser standarden, da dette dermed vil fremgå direkte

af standarden, og ikke blot være angivet mellem linierne, hvilket lader til at være tilfældet i

standardens nuværende udformning.

12.1.2 Uopdagede fejl

Foruden de såkaldte identificerede fejl, synes der heller ikke at være en tilstrækkelig omtale og

beskrivelse af de i afsnit 27 benævnte uopdagede fejl. Ifølge afsnit 27 skal revisor, hvis de

identificerede fejl tilsammen nærmer sig væsentlighedsniveauet, vurdere risikoen for, at uopdagede

96 Omtales første gang i ED ISA 320, afsnit 12 97 Omtales i ED ISA 320, afsnit 27. 98 Omtales i ED ISA 320, afsnit 28 samt fodnote 4.

73

Page 77: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

fejl tilsammen med identificerede fejl kan overstige væsentlighedsniveauet. Såfremt denne risiko er

højere end lav, skal revisor revurdere arten og omfanget af yderligere revisionshandlinger.

Som tidligere omtalt skelner standarden i afsnit 31 kun mellem to typer af fejl; kendte fejl og

sandsynlige fejl. I relation til denne klassifikation af fejl, indfører man, som sagt i afsnit 27, en ny

type af fejl, som benævnes ”uopdagede fejl”. Som tidligere omtalt synes det at fremgå indirekte af

standarden, at de såkaldte identificerede fejl omfatter både kendte og sandsynlige fejl, men hvad der

ligger i udtrykket uopdagede fejl fremgår hverken direkte eller indirekte af standarden. Som en

følge af dette, bør man i standarden angive en nærmere forklaring på, hvad der menes med

uopdagede fejl.

En mulig forklaring på, hvad standarden mener med uopdagede fejl kunne være, at det relaterer sig

til nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau i forbindelse med revision af en stikprøve ved

hjælp af statistiske metoder.99 Som tidligere omtalt skal revisor, når han reviderer en stikprøve,

projektere det fundne fejlbeløb til hele populationen, hvor fundne fejl og projekterede fejl ifølge

standardens terminologi er henholdsvis kendte og sandsynlige fejl. Dermed kunne man foranlediges

til at tro, at afsnit 27 i standarden skal forstås på en sådan måde, at hvis kendte og sandsynlige fejl

tilsammen nærmer sig væsentlighedsniveauet, skal revisor ind og vurdere, hvorvidt

stikprøverisikoen i forbindelse med den reviderede stikprøve kan resultere i, at

væsentlighedsniveauet overskrides.

Om uopdagede fejl er lig med nøjagtigheden ved en stikprøve fremgår ikke af ED ISA 320 på

nogen måde. Ej heller i ISA 530, afsnit 51-53, som omhandler projektion af fundne fejl, behandles

nøjagtigheden ved en stikprøve. ED ISA 320 synes derfor særlig mangelfuld i dens omtale af

uopdagede fejl, og såfremt man med udtrykket mener nøjagtigheden ved en stikprøve, skal det

fremgå tydeligere af såvel ED ISA 320 som af ISA 530, således at revisor er klar over, hvordan han

skal forholde sig til det i praksis.

99 Comments on ED ISA 320, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, side 1.

74

Page 78: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

12.1.3 Klart uvæsentlige fejl

I sammenhæng til de fejl, revisor skal kommunikere videre til ledelsen, er de fejl, som anses for

værende klar uvæsentlige ifølge afsnit 28, undtaget fra at skulle kommunikeres videre. I fodnote 4

fastslår standarden, at klart uvæsentlige fejl ikke er det samme som blot uvæsentlige fejl.

Som det umiddelbart fremgår af standarden, må klart uvæsentlige fejl dermed være af noget mindre

betydning for regnskabet end blot uvæsentlige fejl. Men hvor går grænsen mellem uvæsentlig og

klart uvæsentlig? Dette fremgår på ingen måde af standarden, hverken i selve teksten eller af

fodnote 4. I den forklarende fodnote 4 nævnes blot, at såfremt revisor er i tvivl om, hvorvidt noget

er uvæsentligt eller klart uvæsentligt, skal han antage det ikke er klart uvæsentlig, og som en følge

deraf kommunikere det videre til rette ledelsesniveau.

I relation til udtrykket ”klart uvæsentlig” og den forklaring der er til selvsamme i standarden, vil det

være anbefalelsesværdigt med yderligere vejledning.100 Som det fremgår af standarden i sin

nuværende form, er det i høj grad op til revisors egen professionelle vurdering at afgøre, hvor

grænsen går mellem uvæsentlig og klart uvæsentlig. Dette kunne formodes i praksis at føre til vidt

forskellige vurderinger af, hvornår noget er uvæsentligt, og hvornår noget er klart uvæsentligt, alt

efter, hvilken revisor der foretager revisionen. Denne mulige differentierende fortolkning af

udtrykket revisorerne imellem vil formentlig blive endnu større som en følge af, at udtrykket ”klart

uvæsentlige fejl” er et helt nyt begreb i standardsammenhæng. Revisor har dermed ingen tidligere

revisionspraksis eller anden supplerende litteratur, han kan støtte sig op af, når han skal skelne

mellem uvæsentlig og klart uvæsentlig. Yderligere vejledning til udtrykket ”klart uvæsentlig” vil

dermed være med til at gøre det mere klart for revisor, hvordan han skal fortolke begrebet i praksis,

hvilket dermed vil skabe en større konsistens i den type af fejl, som kommunikeres videre til

ledelsen af revisor.

12.1.4 Tilføj identificerede fejl og uopdagede fejl til klassifikationen af fejl

Som ovenfor omtalt omhandler ED ISA 320 foruden kendte og sandsynlige fejl tre andre typer af

fejl; identificerede fejl, uopdagede fejl og klart uvæsentlige fejl. Disse tre typer af fejl synes ikke i

tilstrækkelig grad at være beskrevet i standarden og en yderligere forklaring på, hvad der menes 100 Comments on ED ISA 320, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, side 1.

75

Page 79: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

med disse typer af fejl er, som ovenfor omtalt, ønskværdig. Derudover synes to af de tre

ovennævnte fejl at høre hjemme i den klassifikation af fejl, som er foretaget i afsnit 31 for bedre at

kunne se sammenhængen mellem de forskellige fejltyper. De to typer af fejl der her tænkes på er

identificerede fejl og uopdagede fejl .

For så vidt angår de såkaldte klart uvæsentlige fejl er det tvivlsomt, hvorvidt denne betegnelse hører

hjemme i en klassifikation af fejl. De klart uvæsentlige fejl er ikke en egentlig fejltype på samme

måde som de øvrige fejltyper. Med dette menes, at klart uvæsentlige fejl i realiteten kan være en

hvilken som helst af de øvrige nævnte fejltyper, eftersom det, der kategoriserer denne primært er

størrelsen på den i forhold til regnskabet og indvirkningen af denne på regnskabsbruger. De øvrige

fejltyper som identificerede, kendte, sandsynlige og uopdagede fejl går mere på, hvilken type af fejl

der er tale om og ikke selve størrelsen af den og indvirkningen på regnskabsbruger. Et forslag til en

ny klassifikation af fejl i standarden vil derfor som udgangspunkt ikke omhandle klart uvæsentlige

fejl, da det umiddelbart synes bedst, at denne betegnelse af fejl ikke er placeret i selve

klassifikationen af fejl, hvilket også er tilfældet i den nuværende ED ISA 320. Klart uvæsentlige fejl

vil derfor som udgangspunkt stadig skulle placeres særskilt i standarden, men dog med tilførsel af

ydeligere vejledning som diskuteret i afsnit 12.1.3.

Hvad angår de to øvrige fejltyper (identificerede og uopdagede fejl), vil en tilføjelse af disse til

standardens klassifikation af fejl betyde, at man har standardens omtalte fejltyper samlet ét sted

(med undtagelse af klart uvæsentlige fejl). Dette vil formentlig give revisor et bedre overblik over

standarden, da alle de omtalte typer af fejl vil være at finde ét sted deri. Desuden vil det fremgå

mere klart og tydeligt, at identificerede fejl omhandler såvel kendte som sandsynlige fejl.

12.2 Placer klassifikation af fejlinformation i begyndelsen af ED ISA 320

At man i standarden har valgt at placere klassifikationen af fejl i afsnit 31, virker umiddelbart

logisk, eftersom det er de fejl, der nævnes i selve klassifikationen, der i samme kapitel i standarden

kræves kommunikeret videre til ledelsen.101 Ser man imidlertid nærmere på andre omkringliggende

faktorer i selve standarden og sammenholder dette med den ovenfor foreslåede udvidelse af

klassifikationen af fejl til også at indeholde identificerede fejl og uopdagede fejl, vil en sådan

101 Jf. ED ISA 320, afsnit 28

76

Page 80: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

klassifikation umiddelbart være bedre placeret i begyndelsen af standarden. Dette ræsonnement

skyldes to ting.

For det første er det terminologien ”identificerede”, ”kendte” og ”sandsynlige” fejl, som anvendes i

en stor del af standarden.102 For derfor ikke at ”gemme” denne klassifikation af fejl inde midt i

standarden vil en placering i starten af standarden, sammenholdt med, at denne klassifikation

udvides til også at behandle betegnelserne identificerede fejl og uopdagede fejl, give en bedre

forståelse af standarden og den terminologi, der anvendes i standarden. På denne måde gøres det

således fra begyndelsen af standarden klart, hvilken terminologi der bruges standarden igennem, og

hvordan denne terminologi skal forstås.

Som det fremgår af standarden i sin nuværende form, synes der nogle steder at være en tendens til,

at man, for at forstå den anvendte terminologi, skal læse nogle afsnit videre frem i standarden.

Eksempelvis introduceres identificerede fejl i afsnit 12. I afsnit 28 angives det efterfølgende

indirekte, at identificerede fejl deles op i kendte og sandsynlige fejl, hvorefter det senere hen i afsnit

31 beskrives, hvad der forstås ved kendte og sandsynlige fejl. Problemet med, at man skal læse flere

afsnit frem i standarden for at forstå, hvad der menes med de nævnte fejltyper, kunne undgås ved at

placere klassifikationen af fejl i begyndelsen af standarden.

Den anden årsag til, at en klassifikation af fejl vil være bedre placeret tidligere i standarden er, at

der i ED ISA 320, afsnit 4 og 5, foretages en karakterisering af fejlinformation. I disse afsnit

angives det, at fejlinformation kan bestå af enten utilsigtede fejl eller tilsigtede fejl i form af

besvigelser, hvorefter der er en oplistning af mulige årsager til, at fejlinformation opstår i et

regnskab. Det synes dermed at være mere passende at placere en klassifikation af fejl i

sammenhæng med denne karakterisering af fejl, da der synes at være en vis sammenhæng mellem

disse afsnit. Afsnit 4 og 5 angiver såvel art af og eventuelle årsager til fejlinformation, mens denne

fejlinformation bliver klassificeret i afsnit 31. Desuden er det eksemplerne, der er angivet i afsnit 4,

som ligeledes nævnes i forbindelse med klassifikationen af fejl i afsnit 31.

102 Som tidligere anført nævnes identificerede fejl allerede første gang i standardens afsnit 12

77

Page 81: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Sammenhængen mellem afsnit 4-5 og afsnit 31 synes dog ikke særlig klar i standardens nuværende

opbygning; en sammenhæng, der vil blive tydeliggjort ved at flytte klassifikationen af

fejlinformation frem, så den står i forlængelse af standardens nuværende afsnit 4 og 5.

Med hensyn til en flytning af klassifikationen af fejlinformation skal man dog være opmærksom på,

at der forekommer visse gentagelser i standardens afsnit 4 og standardens afsnit 31, da fire af de

fem angivne årsager til fejlinformation i afsnit 4 ligeledes angives i klassifikationen i afsnit 31.

Eneste angivne årsag til fejlinformation fra afsnit 4 som ikke nævnes i afsnit 31 er årsagen nævnt i

afsnit 4, b)103. En form for sammenskrivning af disse afsnit kunne derfor ligeledes være en

mulighed, så man undgår den redundans, der vil fremgå endnu tydeligere ved at placere

klassifikationen af fejl umiddelbart efter afsnit 4 og 5.

Grunden til at årsagen nævnt i afsnit 4, b) ikke er nævnt i afsnit 31 er, at denne ikke på samme måde

som de øvrige fire angivne eksempler i afsnit 4, a), c), d) og e) er en egentlig specifik årsag til en

fejlinformation. Angivelsen i afsnit 4, b) kan nærmere ses som en overordnet betegnelse for,

hvordan fejlinformation i et regnskab opstår, hvorunder alle de øvrige angivne årsager i afsnit 4

således kan samles. I relation til dette bør man derfor overveje at flytte afsnit 4, b) væk fra

punktopstillingen i afsnit 4 og i stedet lade denne være en slags overordnet angivelse/definition af,

at fejlinformation i et regnskab opstår, når der er forskel mellem beløb, klassifikation eller

præsentation af en post præsenteret i regnskabet og beløb, klassifikation eller præsentation, som er

krævet i henhold til den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme. Herefter vil man så have de

øvrige fire betegnelser oplistet, som alle kan falde ind under ovennævnte definition.104

Ved at flytte 4, b) op og være en overordnet betegnelse for, hvordan fejlinformation opstår, vil der

ligeledes kunne ses en sammenhæng mellem ISA 200, afsnit 2, og ED ISA 320. ISA 200 omhandler

målet med og generelle principper i forbindelse med en revision, og i afsnit 2 angives det, at målet

med en revision er at gøre revisor i stand til at konkludere, hvorvidt regnskabet er fremlagt i

overensstemmelse med en identificeret regnskabsmæssig begrebsramme. Når man således flytter

angivelsen i ED ISA 320, afsnit 4, b) op, således at dette bliver en slags overordnet definition af,

103 Afsnit 4, b) angiver, at årsagen til en fejl kan være en forskel mellem beløb, klassifikation eller præsentation af en post i regnskabet og beløb, klassifikation eller præsentation af en post, som er krævet i henhold til den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme. 104 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, PricewaterhouseCoopers, side 2.

78

Page 82: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

hvorledes fejlinformation opstår, vil der dermed være et klart og tydeligt link til ISA 200, afsnit

2.105 Afsnit 4, b) siger, som tidligere nævnt, at fejlinformation opstår, når der er en forskel mellem

påstandene i regnskabet og påstandene, der kræves i henhold til den anvendte regnskabsmæssige

begrebsramme, og ISA 200, afsnit 2, siger netop, at målet med en revision er at gøre revisor i stand

til at konkludere, hvorvidt den regnskabsmæssige begrebsramme er overholdt.

I tilknytning til standardens afsnit 4 omkring årsager til fejlinformation, bør man tillige overveje at

supplere de angivne eksempler i dette afsnit med yderligere eksempler. Dette drejer sig først og

fremmest om management bias, som først omtales i standardens afsnit 40. Dette til trods for, at det i

”explanatory memorandum” til ED ISA 320 gøres klart, at netop begrebet væsentlighed er særlig

vigtigt i forhold til forebyggelse af management bias.106 Management bias forekommer

eksempelvis, når en ledelse bevidst lægger sig i en ende af regnskabsmæssige skøn, hvilket vil være

med til at forbedre resultatet. Derudover kunne en omtale af årsager som følge af besvigelser

ligeledes være på sin plads at tilføje i afsnit 4.107 Samme afsnit gør det nemlig indledningsvist klart,

at fejlinformation kan bestå af enten utilsigtede fejl eller besvigelser, hvorfor der også synes at være

et behov for, at der er angivet eksempler for besvigelser.

12.3 Terminologi, klassifikation og regnskabsmæssige skøn

I relation til den anvendte terminologi i forbindelse med klassifikationen af fejl i ED ISA 320, afsnit

31, kan det tænkes, at denne ikke er den rette at bruge, eftersom der kan argumenteres for, at visse

fejltyper i sagens natur aldrig kan defineres som værende en egentlig ”known misstatement”, mens

visse andre typer af fejl kun under særlige omstændigheder vil kunne blive betegnet som en ”known

misstatement”.

For det første kan man sige, at ”misstatements of facts” ikke kan betegnes som en ”known

misstatement” før de faktisk fundne fejl af revisor er blevet vendt med ledelsen, eftersom der kan

foreligge omstændigheder, der gør, at der alligevel ikke vil være tale om en fejl. Derfor vil en

”known misstatement” først foreligge, når fejlen er blevet vendt med ledelsen, og revisor er kommet

i besiddelse af alle oplysninger omkring fejlen. 105 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, PricewaterhouseCoopers, side 2. 106 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, The Institute of Chartered Accountants of Scotland, side 3. 107 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Federation des Experts Comptables Europeens, side 6.

79

Page 83: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

For det andet synes det ligeledes langt fra at være tilfældet, at man kan kalde ”misstatements

involving subjective decisions” for en ”known misstatement”. Såfremt en ledelse og revisor er

uenige i et regnskabsmæssigt skøn, kan denne uenighed/fejl stort set aldrig gå hen og blive en

”known misstatement”, da der fra begge parters side vil være tale om en vis subjektiv vurdering af,

hvad det regnskabsmæssige skøn skal være. Det eneste man i virkeligheden ved er, at der er tale om

en uenighed i en vurdering.

En alternativ terminologi i ovenstående henseende er at benytte ”presumed misstatements”

(formodede fejl) i stedet for den nuværende ”known misstatements”. Denne terminologi synes at

være mere sigende, eftersom fejl som opstår i forbindelse med subjektive vurderinger som sagt

aldrig kan gå hen og blive en egentlig ”known misstatement”, og for det andet, fordi faktiske fejl

fundet under en revision i nogle tilfælde kan blive elimineret som følge af, at nye oplysninger

kommer til revisors kendskab under diskussion med ledelsen om de faktiske fundne fejl.108

Foruden ovenstående er der en vis risiko for, at den anvendte terminologi kan give anledning til en

vis forvirring i praksis i forbindelse med, hvorledes en fejl i forbindelse med et regnskabsmæssigt

skøn skal klassificeres. Alt efter, hvordan man fortolker udtrykket ”likely misstatements”, vil man

kunne argumentere for, at et eksempel på en ”likely misstatement” kan være en uenighed mellem

ledelse og revisor i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn, eftersom der både fra ledelsens og

revisors side er tale om skøn, og fejlen derfor ikke umiddelbart vil kunne betegnes som en ”known

misstatement”. I denne forbindelse kan en alternativ og måske bedre terminologi være ”projected

misstatements” (projekterede fejl), eftersom standardens omtalte ”likely mistatements” netop

omfatter projektion af et stikprøveresultat til en population.109 En sådan terminologi vil være med til

at minimere risikoen for, at revisor ud fra standardens terminologi vil tro, at fejl i forbindelse med

regnskabsmæssige skøn er omfattet af denne kategori.

Grunden til ovenstående diskussion og vigtigheden af, at man i standarden har en terminologi, der

ikke vil give anledning til misforståelser, skal ses i relation til de krav, standarden sætter til revisor i

108 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Federation des Experts Comptables Europeens, side 4. 109 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Federation des Experts Comptables Europeens, side 4.

80

Page 84: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

forbindelse med rettelse af fejl, jf. ED ISA 320, afsnit 32.110 Her angives det, at revisor skal kræve,

at ledelsen retter alle kendte fejl, mens det kun er de sandsynlige fejl, som efter revisors vurdering

kan være væsentlige, der skal undersøges nærmere. Dette betyder, at revisor efter standardens

vejledning skal kræve alle fejl i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn rettet, uanset om fejlene

anses for væsentlige eller ej. Det er derfor særlig vigtigt, at der blandt revisorer i praksis bliver en

ensartet opfattelse af, hvordan fejl i forbindelse med regnskabsmæssige skøn efter standardens

terminologi skal klassificeres. Forskelle i revisorernes klassificering af regnskabsmæssige skøn vil

nemlig ligeledes betyde forskelle i, hvorvidt revisorerne i praksis vil kræve disse fejl rettet, når de

ikke anses for værende væsentlige. Risikoen for denne inkonsistens af rettelse af fejl i praksis i

forbindelse med regnskabsmæssige skøn vil formentlig blive minimeret ved ovennævnte foreslåede

alternative terminologi, da det dermed mere klart og tydeligt vil fremgå, hvilken kategori ”fejl i

forbindelse med regnskabsmæssige skøn” hører til, og sandsynligheden for en større konsistens i

rettelse af fejl i praksis vil dermed være større.

Med hensyn til størrelsen af den fejl, som revisor skal kræve rettet i forbindelse med et

regnskabsmæssigt skøn, fremgår dette ikke af den nugældende RS 540. Det vil derimod fremgå af

den kommende ED ISA 540, som i øjeblikket er i høring ligesom ED ISA 320. I ED ISA 540, afsnit

69, angives det, at når revisor er i stand til at foretage en sandsynlighedsvurdering af flere mulige

udfald på et skøn, vil fejlen i forbindelse med det pågældende skøn være lig med forskellen mellem

ledelsens punktestimat og revisors mest sandsynlige punktestimat. Hvis revisor derimod ikke er i

stand til at foretage en sådan sandsynlighedsvurdering af forskellige udfald, men i stedet mener, at

det regnskabsmæssige skøn skal ligge et sted mellem fx 300 og 400, er fejlen i denne forbindelse lig

med forskellen mellem ledelsens værdi (forudsat denne ikke ligger mellem 300 og 400) og den

værdi af 300 og 400, der ligger tættest på.

13 Krav til revisor og ledelse i forbindelse med rettelse af fejl

I ED ISA 320, afsnit 32-34, omtales nærmere, hvordan revisor skal forholde sig til kendte fejl og

sandsynlige fejl. For det første skal revisor kræve, at ledelsen retter alle kendte fejl, undtagen dem,

som efter revisors mening er klart uvæsentlige. Og i de tilfælde, hvor revisor vurderer, at de

110 Standardens krav til revisor og ledelse i relation til rettelse af fejl i regnskabet vil blive nærmere diskuteret i nedenstående afsnit 13

81

Page 85: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

sandsynlige fejl enten individuelt eller tilsammen kan være væsentlige, skal han kræve, at ledelsen

undersøger regnskabsposterne nærmere for at identificere og rette disse fejl.111

Efter ledelsen har undersøgt de sandsynlige fejl og rettet de fejl, der var at finde, skal revisor

iværksætte yderligere revisionshandlinger for at vurdere omfanget af sandsynlige fejl. Såfremt

ledelsen ikke undersøger de eventuelle sandsynlige fejl for at identificere og rette disse, skal revisor

sammen med ledelsen diskutere konsekvenserne i revisionspåtegningen.112

Går ledelsen med til at undersøge de sandsynlige fejl nærmere, men nægter at rette enten nogle af

dem eller alle sammen, skal revisor opnå en forståelse for, hvorfor ledelsen nægter at rette fejlene.

Dette skal revisor tage med i sine overvejelser, når han skal vurdere såvel de kvalitative aspekter af

virksomhedens regnskabspraksis som eventuelle forbehold i revisionspåtegningen.113

Overordnet synes selve rationalet bag afsnit 32-34 i ED ISA 320 ganske fornuftigt. Ved at indføre

et krav i standarden om, at ledelsen skal rette alle kendte fejl i regnskabet, fremmes et miljø i

virksomheden, hvor fejl ikke tolereres. Dette sammenholdt med kravet om, at revisor skal kræve, at

ledelsen finder og retter de sandsynlige fejl, som individuelt eller tilsammen kan være væsentlige, er

endvidere med til at forebygge ”cherry picking” fra ledelsens side.114 Sagt med andre ord, undgår

man med afsnit 32, at ledelsen benytter sig af en form for aggressiv indtægtsstyring, hvilket fx

kunne bestå i, at den kun rettede de fejl, som forbedrede regnskabet, mens rettelse af fejl, der ville

forringe regnskabet blev stående uberørt.

Til trods for, at hensigten med afsnit 32-34 umiddelbart virker fornuftig, går vejledningen i

standarden dog på nogle områder hen og bliver mangelfuld. Samtidig virker det en smule tvivlsomt,

om nogle af de krav som fremstilles i standarden til såvel revisor som ledelse reelt vil kunne træde i

kraft i praksis.

For det første angives det i afsnit 33, at revisor skal iværksætte yderligere revisionshandlinger for at

vurdere omfanget af sandsynlige fejl, efter ledelsen har undersøgt dem. En direkte angivelse af,

111 ED ISA 320, afsnit 32. 112 ED ISA 320, afsnit 33. 113 ED ISA 320, afsnit 34. 114 IAASB (December 2004), Agenda Item 9, Materiality, side 3.

82

Page 86: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

hvilke revisionshandlinger revisor skal udføre i denne henseende, synes umiddelbart at være at tage

standarden for vidt. Dog ville en angivelse af, at revisor ved en efterfølgende undersøgelse af

omfanget af sandsynlige fejl ikke behøver foretage nær så omfattende revisionshandlinger, som han

foretog ved sin første gennemgang af en given post, være på sin plads. Dette skal ses ud fra både et

tidsperspektiv og et omkostningsperspektiv, hvormed det må formodes, at revisor ikke

nødvendigvis skal foretage samme detaljerede revisionshandlinger i sin anden undersøgelse.

For det andet fremgår det af standarden i sin nuværende form, at revisor direkte skal kræve, at

ledelsen selv finder og retter de sandsynlige fejl, som revisor har identificeret under sin revision ved

at projektere fundne fejl i en stikprøve til populationen. Som det fremgår af standarden, skal dette

umiddelbart foretages til trods for, at ledelsen er enige i revisors bud på de sandsynlige fejl og

dermed er villige til at rette fejlen. Standardens umiddelbare krav om, at en ledelse i et sådant

tilfælde alligevel skal finde de sandsynlige fejl, før de rettes, vil højst sandsynligt være meget svært

at forstå for en ledelse, da dette formentlig vil blive anset for værende både overflødigt og al for

tidskrævende arbejde. Dette især, når en ledelse er enig med revisor i hans bud på sandsynlige fejl,

hvilket kan formodes ofte at ville være tilfældet i små virksomheder. Her vil man for det første

finde tilfælde, hvor ledelsen ikke besidder en særlig stor viden omkring regnskab og revision, og

derfor, næsten uanset hvad, vil stole blankt på revisors udtalelser, da det jo er ham, der er

”eksperten”. For det andet har man som ledelse slet ikke lyst til at bruge sin tid på at finde fejl, man

alligevel gerne vil rette, da man i nogle tilfælde kan formode, at en ledelse i en lille virksomhed vil

se en revision som et nødvendigt onde der er blevet pålagt dem ved lov, og derfor ønske, at denne

proces skal gennemføres så hurtigt og billigt som muligt.

Det kan dog tænkes, at hensigten med kravet i ED ISA 320, afsnit 32, er at udstyre revisor med et

redskab, der gør ham i stand til at få ledelsen til at rette sandsynlige fejl uden yderligere besvær.115

Sagt med andre ord en løftestang til revisor, så han kan få ledelsen til at makke ret. Såfremt dette er

hensigten, bør man dog i standarden indføre yderligere vejledning, der angiver, hvorvidt det er i

orden, at ledelsen accepterer revisors bud på sandsynlige fejl, og således blot retter fejlen uden selv

at undersøge dem nærmere. Dette vil på sin vis give mening, eftersom revisors bud er baseret ud fra

et punktestimat, og dermed nok er det bedste bud, der kan gives på de sandsynlige fejl.116 Med en

115 Kiertzner, Lars, side 13. 116 Comments on ED ISA 320, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, side 2.

83

Page 87: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

sådan vejledning vil der kunne spares en masse tid for såvel ledelsen, som slipper for at undersøge

og rette fejl, som de i forvejen er enige i, som for revisor, der slipper for at iværksætte yderligere

revisionshandlinger for at undersøge omfanget af sandsynlige fejl i regnskabet, efter ledelsen har

undersøgt og rettet sandsynlige fejl.

I tilknytning til standardens omtale af rettelse af fejl i regnskabet, synes der tillige at mangle en vis

vejledning i, hvorledes revisor skal forholde sig til nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau i

forbindelse med en revision af en stikprøve ved hjælp af statistiske metoder. Nøjagtigheden ved et

givent sikkerhedsniveau er, som tidligere omtalt, hverken behandlet i ED ISA 320 eller ISA 530,

hvor sidstnævnte omhandler stikprøveudvælgelse. Sammenholdes dette med, at standarden kan

formodes at hentyde til, at revisor under selve revisionen skal ind og overveje stikprøverisikoen,

såfremt summen af identificerede fejl nærmer sig væsentlighedsniveauet, gør, at der synes at

mangle vejledning omkring, hvorvidt revisor også skal tage højde for nøjagtigheden ved et givent

sikkerhedsniveau, når han skal kræve visse fejl rettet i regnskabet.117

Om revisor skal tage højde for nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau i forbindelse med

rettelse af fejl, er svært at sige. Man kunne i den henseende tro, at det må være svært at overbevise

en ledelse om, at den skal rette en sådan fejl. Standarden burde dog have forholdt sig til

problemstillingen, således at der på området ingen tvivl er omkring, hvorledes revisor skal forholde

sig til den type af fejl.118 Manglen på vejledning i denne forbindelse synes at skinne endnu mere

igennem, når standarden som tidligere omtalt indfører et begreb som uopdagede fejl, med hvilket

man netop kunne forstå nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau.

14 ED ISA 320 og revision af små virksomheder

Som en følge af, at afsnit 47-53 i IAPS 1005 ”The special considerations in the audit of small

entities” bliver trukket tilbage, når ED ISA 320 træder i kraft, har man fra TF’s side gennemgået de

pågældende afsnit i IAPS 1005 og foretaget de, efter deres mening, nødvendige tilpasninger af disse

og inkorporeret dem i ED ISA 320.119 I tilknytning hertil synes der dog ikke at være megen

117 Jf. ovenstående afsnit 12.1.2, hvor det er diskuteret, hvorvidt der med standardens ”undetected misstatements” kunne menes nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau. 118 Kiertzner, Lars, side 13. 119 ED ISA 320, Explanatory Memorandum.

84

Page 88: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

vejledning fra IAPS 1005, afsnit 47-53, direkte at finde i ED ISA 320. Desuden synes der at være

visse andre områder omkring revision af små virksomheder, der ikke er omtalt tilstrækkeligt i ED

ISA 320.

14.1 Manglende vejledning fra IAPS 1005 i ED ISA 320

I forbindelse med omtalen af de særlige omstændigheder omkring væsentlighed, der finder sted i

relation til revision af små virksomheder, og som er omtalt i IAPS 1005, afsnit 47-53, skal det

nævnes, at noget af den vejledning, som er at finde deri, ikke synes at være særligt rettet mod

revision af små virksomheder, men i lige så høj grad bør overvejes ved revision af større

virksomheder. Der er dog visse elementer i IAPS 1005, afsnit 47-53, som kunne præciseres

yderligere i ED ISA 320 end tilfældet er.

I ED ISA 320, afsnit 15, angives det, at revisor i forbindelse med fastlæggelsen af det overordnede

væsentlighedsbeløb som oftest tager hensyn til såvel tidligere regnskaber som budgetter samt

væsentlige transaktioner i virksomheden og andre omkringliggende faktorer, som kan have en

betydning for fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb. I den forbindelse kunne

yderligere vejledning i forbindelse med fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb i små

virksomheder inddrages fra IAPS 1005. Ofte vil der i forbindelse med revision af små virksomheder

ikke foreligge budgetter eller lignende, hvorfor det er nødvendigt at tage udgangspunkt i andre

regnskabsmæssige størrelser. I IAPS 1005 nævnes som alternativer, at der i stedet tages

udgangspunkt i et skøn for omsætningen, da det synes lettere at skønne over denne i forhold til

selve balancestørrelsen eller resultat før skat. I tilknytning hertil nævens i IAPS 1005, afsnit 49, at

en ofte brugt metode i forbindelse med revision af små virksomheder er at tage udgangspunkt i det

forgangne års regnskab, hvorefter der korrigeres for de af revisor kendte omstændigheder, der har

indflydelse på indeværende års regnskab.

Af ED ISA 320, afsnit 15, fremgår som tidligere nævnt allerede, at revisor både skal tage hensyn til

tidligere års regnskaber samt indeværende års råbalancer og budgetter mv. Der kunne dog i denne

sammenhæng være en særlig omtale af revision af små virksomheder, hvor eksempelvis budgettal

og råbalancer ikke vil være tilgængelige. I et sådant tilfælde må man nøjes med at tage

udgangspunkt i tidligere års regnskaber og korrigere disse for omstændigheder der relaterer til det

85

Page 89: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

pågældende års regnskab, der skal revideres, eller også vil man være nødt til at skulle beregne

væsentlighedsbeløbet ud fra et skøn over omsætningen i det pågældende år.120

14.2 Definition af brugere og deres indflydelse på væsentlighedsbeløbet

I ED ISA 320, afsnit 8, angives en nærmere beskrivelse af, hvilke egenskaber revisor skal

forudsætte, at brugerne er i besiddelse af. Ud fra denne beskrivelse bliver der tegnet et billede af en

relativt oplyst bruger, hvorefter det forudsættes, at denne har en vis viden om økonomiske

aktiviteter og regnskab generelt, kan træffe økonomiske beslutninger på basis af et regnskabs

informationer, samt at denne har en vis indsigt i principperne i forbindelse med en revision.

I standardens afsnit 9 angives det nærmere, at revisor skal betragte brugerne som en gruppe og ikke

tage hensyn til individuelle brugeres behov. I den forbindelse henviser standarden endvidere til, at

når revisor har at gøre med en profitorienteret virksomhed, og hvor der er investorer inde i billedet,

vil revisor typisk kunne tage udgangspunkt i investorernes behov, da dette i de fleste tilfælde også

vil være dækkende for øvrige brugere.

I relation til den omtale der er af brugerne i standarden, synes denne primært at være rettet mod

brugere af store børsnoterede virksomheders regnskaber. Der synes derfor at mangle en vis

vejledning, der nærmere omhandler brugerne i forhold til små virksomheder, da det må formodes, at

der i nogle tilfælde vil foreligge en vis forskel mellem disse.

For det første må man kunne forvente, at brugerne i relation til små enkeltmandsvirksomheder i

indtil flere tilfælde ikke vil være i besiddelse af de i standardens afsnit 8 angivne karakteristika.121

Og når standarden i afsnit 9 lægger op til, at revisor kan vælge at tage udgangspunkt i investorerne,

kan der opstå en vis inkonsistens mellem afsnit 8 og 9, når man eksempelvis har et gøre med en lille

enkeltmandsvirksomhed. I et sådan tilfælde vil der kun være én investor (ejeren), hvis behov revisor

efter standardens vejledning kan vælge at tage udgangspunkt i, og i flere tilfælde vil man kunne

forestille sig, at han ikke vil være i besiddelse af de i afsnit 8 angivne karakteristika.

120 IAPS 1005, afsnit 49. 121 Dette standpunkt udelukker dog ikke, at der også vil kunne forekomme sådanne tilfælde hos brugere af store børsnoterede virksomheders regnskaber.

86

Page 90: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Samtidig kunne man forestille sig, at der i små enkeltmandsvirksomheder vil forekomme en vis

”modstand” overfor revisor. Med dette menes, at man i en enkeltmandsvirksomhed ikke har den

samme interesse i at få foretaget en revision af regnskabet, som tilfældet er i en stor børsnoteret

virksomhed med en bred skare af brugere. I en enkeltmandsvirksomhed vil der formentlig

forekomme tilfælde, hvor ejeren (investoren) nærmere ser en revision som et nødvendigt onde, der

er blevet pålagt ham ved lov, og derfor ikke har nogen interesse i at få foretaget en lige så detaljeret

revision, som tilfældet vil være i en stor børsnoteret virksomhed.

Hvordan revisor skal forholde sig i et sådan tilfælde synes ikke at fremgå særlig klart af standarden.

Er det fx tilladeligt for revisor, at han sætter væsentlighedsbeløbet relativt op ved en revision af en

B-virksomhed i forhold til en revision af en D-virksomhed, da han dermed vil efterkomme ejerens

ønske om ikke at foretage en nær så dyr revision. Desuden fremgår det heller ikke særlig klart,

hvorledes væsentlighedsbeløbet ved en B-virksomhed i forhold til fx en D-virksomhed kan sættes

relativt højere, i og med, at der er tale om to vidt forskellige brugergrupper. Ved en D-virksomhed

vil brugerne typisk være særligt følsomme overfor oplysninger i regnskabet, mens brugerne af

regnskabet for en B-virksomhed langt fra vil være nær så følsomme. Ud fra denne argumentation

kunne man ligeledes forestille sig, at væsentlighedsbeløbet i en B-virksomhed ville blive sat relativt

op. Men som sagt synes det ikke at fremgå særlig tydeligt af standarden, hvorledes denne

forskellighed i brugerskarerne skal influere på fastsættelsen af væsentlighedsbeløbet.

14.3 Regnskabsmæssig assistance og revision af samme revisor

I undersøgelsen ”Revisionshonorar for B-virksomheder med en vis erhvervsaktivitet”, foretaget af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Deloitte i 2004, nåede man blandt andet frem til,

at, hvad angår danske B-virksomheder, får 21,5 % bogføringsassistance, 69,3 % regnskabsmæssig

assistance og hele 82,5 % assistance med regnskabsopstilling.122 For så vidt angår C-virksomheder

antydes det i en anden undersøgelse, ligeledes foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at for de

mellemstore C-virksomheders vedkommende er det kun ca. 35 %, der selv udarbejder regnskabet,

mens dette for store C-virksomheder drejer sig om ca. 70 %.123 Med ovenstående in mente synes det

i en dansk kontekst særlig relevant, at der forekommer en vis vejledning i, hvorvidt det tilfælde at 122 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Deloitte), ”Revisionshonorar for B-virksomheder med en vis erhvervsaktivitet”, 2004, tabel 4.3, side 13 123 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ”AMVAB – Basismåling på årsregnskabsloven”, 2004, side 41

87

Page 91: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

revisor yder en af de nævnte former for assistance samtidig med at han foretager revision, har en

indflydelse på væsentlighedsbetragtningerne i forbindelse med en revision af regnskab.

Hvorvidt revisors ovenfor omtalte såkaldte ”dobbeltroller” hos virksomheden i det hele taget bør

have en indflydelse på væsentlighedsbetragtningerne er nok tvivlsomt. Som det første må det logisk

sluttes, at væsentlighedsbeløbet aldrig vil blive sat op som en følge af, at der samtidig med en

revision ydes assistance. Udgangspunktet for fastsættelsen af væsentlighedsbeløbet er, som tidligere

nævnt, regnskabsbrugerne, og en forøgelse af væsentlighedsbeløbet kan derfor, alt andet lige, kun

ske på baggrund af en ændring i regnskabsbrugernes opfattelse af, hvad der må anses for værende

væsentligt i forhold til de beslutninger, der tages på baggrund af regnskabet - og ikke det tilfælde, at

revisor yder assistance.

Hvorvidt en nedsættelse af væsentlighedsbeløbet kan komme på tale i de tilfælde, hvor revisor både

yder en form for regnskabsmæssig assistance og foretager revision, er en anelse mere diskutabelt.

Som en følge af, at det er revisor selv, der har udarbejdet regnskabet, kan det virke sandsynligt, at

der dermed i nogle tilfælde også vil være en forventning fra klientens side om, at der vil blive

foretaget en revision med en større nøjagtighed, hvilket vil være ensbetydende med en nedsættelse

af væsentlighedsbeløbet. I denne henseende er det dog vigtigt at have sig for øje, at revisors

overordnede rolle og ansvar ikke er at undersøge, hvorvidt lovregler i alle detaljer er overholdt, og

om regnskabet er fejlfrit, men at agere som offentlighedens tillidsrepræsentant, der skal sikre, at

regnskabsbruger kan tage økonomiske beslutninger på baggrund af troværdige regnskaber. I

forbindelse hermed udfører revisor sin revision i overensstemmelse med god revisionsskik og

dermed gældende revisionsstandarder for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet ikke

indeholder væsentlig fejlinformation. Forestiller man sig således, at væsentlighedsbeløbet nedsættes

som en følge af, at revisor, foruden at forestå revisionen, udøver en eller anden form for

regnskabsmæssig assistance, vil dette alt andet lige betyde, at revisors arbejdsopgaver forøges, da

regnskabet dermed skal undersøges endnu grundigere end det havde været tilfældet, hvis han ”blot”

foretog sin revision i overensstemmelse med god revisionsskik og dermed i henhold til det

”normale” væsentlighedsbeløb.

Som følge af dette kan man kun forestille sig ét tilfælde, hvor en nedsættelse af

væsentlighedsbeløbet, som en følge af, at revisor yder assistance med regnskabsopstilling, kan

88

Page 92: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

komme på tale; nemlig tilfældet, hvor klienten er villig til at betale for de ekstra ydelser, som

revisor er nødt til at udføre som en følge af det lavere væsentlighedsbeløb.

Ud fra ovenstående synes det dermed at fremgå, at det tilfælde, at revisor yder regnskabsmæssig

assistance ikke skal have nogen indflydelse på fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet. Til trods for,

at revisor opnår visse synergieffekter ved samtidig at udøve en eller anden form for

regnskabsmæssig assistance, således at revisionsmål allerede kan anses for værende opfyldt gennem

regnskabsassistancen og derfor måske letter både udførelsen og dokumentationen under revisionen,

kan dette dog ikke ændre på de grundlæggende krav til revisor eller det ansvar, han har i forbindelse

med en revision og dermed heller ikke på fastlæggelsen af væsentlighed.124 Derfor bør revisor, som

i alle andre revisioner, fastlægge et væsentlighedsbeløb for regnskabet, hvilket fastlægges i

overensstemmelse med, hvad der ville have været tilfældet, såfremt revisor ikke ydede en eller

anden form for regnskabsmæssig assistance.

15 Modregning og summering af fejl

I ED ISA 320, afsnit 35, fremføres det, at revisor skal vurdere, hvorvidt de identificerede fejl, som

ledelsen har nægtet at rette, enten individuelt eller tilsammen er væsentlige. Denne vurdering skal

foretages både i forhold til de enkelte transaktionstyper, balanceposter og præsentation/oplysning

samt i forhold til regnskabet i sin helhed.

I standardens afsnit 36, b) omtales efterfølgende, at revisor skal betragte fejlene hver for sig, for at

vurdere, om det er på sin plads at foretage modregning, når fejlene skal vurderes i forhold til

regnskabet i sin helhed. Standarden angiver som eksempel, at det kan være upassende at modregne

fejl på poster, der præsenteres særskilt i årsrapporten.

For så vidt angår standardens vejledning omkring modregning af fejl i afsnit 36, b), synes denne

formulering at være både for løst formuleret samt mangelfuld. Som det fremgår af vejledningen i

afsnit 36, b) i sin nuværende udformning, synes denne at indikere, at normen i praksis er, at man

typisk foretager modregning af fejl.125 Og hvad angår det angivne eksempel, synes dette

124 Christensen, Mogens, side 14 125 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Hong Kong Institute of Certified Public Accountants, side 5.

89

Page 93: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

modsætningsvist at indikere, at der i visse tilfælde kan foreligge omstændigheder, der gør, at det vil

være på sin plads at foretage modregning, til trods for, at fejlene vil være at finde på poster, der

præsenteres særskilt i regnskabet.

Da det må antages, at normen i praksis skal være, at man ikke foretager modregning, bør afsnit 36,

b) først og fremmest omformuleres således, at den fremherskende vejledning i standarden bliver, at

normen er, at man ikke foretager modregning.126

Foruden en omformulering af afsnit 36, b) som lige ovenfor omtalt, bør det endvidere fremgå mere

præcist, i hvilke tilfælde modregning vil være passende/ikke passende. Det angivne eksempel i

afsnit 36, b) synes som sagt modsætningsvis at indikere, at der i visse tilfælde kan foreligge

omstændigheder, der gør, at det vil være passende at foretage modregning til trods for, at fejlene er

at finde på poster, der præsenteres særskilt i regnskabet. Om standarden med dette hentyder til, at

man kan foretage modregning, når fejlene fx er at finde på poster, hvorimellem der er indirekte

bevisrelationer som fx køb/udbetalinger/kreditorer og salg/indbetalinger/debitorer, eller der

henvises til helt andre omstændigheder, kan på ingen måde læses ud fra standardens vejledning.

Dette betyder, at der, alt efter hvad meningen med det angivne eksempel skal være, bør være en

mere præcis angivelse af, hvilke omstændigheder der kan gøre, at man kan foretage modregning på

poster, der præsenteres særskilt i regnskabet. Eller også bør eksemplet mere præcist angive, at

modregning ikke kan foretages på poster, der angives særskilt i regnskabet.

Foruden vejledning omkring modregning på særskilt præsenterede poster i regnskabet, bør der

ligeledes være en vis vejledning i standarden, der angiver, hvorvidt det er tilladt at foretage

modregning inden for de enkelte poster i regnskabet, og, i bekræftende tilfælde, hvilke

omstændigheder der skal være til stede, for at dette er tilladt. Her kunne man eventuelt forestille sig,

at så længe fundne fejl inden for en post ikke i sig selv er væsentlige, vil det være tilladt at foretage

modregning, mens fundne fejl, der i sig selv er væsentlige ikke vil kunne ”gøres uvæsentlige” ved at

der foretages modregning af andre fejl inden for samme post i regnskabet.127

126 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, Hong Kong Institute of Certified Public Accountants, side 5. 127 IAASB (2005), Comments on ED ISA 320, PricewaterhouseCoopers, side 9.

90

Page 94: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Det må konkluderende siges, at ED ISA 320, afsnit 36, b) har et vist behov for at blive udvidet i sin

vejledning, således at det for det første mere klart og tydeligt vil fremgå af standarden, at

”hovedreglen” er, at der ikke foretages modregning. For det andet synes der yderligere at være et

behov for en vis vejledning, der angiver, hvilke forhold der skal være til stede, for at revisor kan

fravige ”hovedreglen” og foretage modregning. Dette såvel mellem poster i regnskabet som inden

for de enkelte poster.

I forlængelse af ovenstående synes der ligeledes i standarden at mangle en vis vejledning, der

angiver, hvorledes revisor skal foretage sin summering af fejl, når han skal vurdere dem i forhold

det overordnede væsentlighedsbeløb. I denne henseende er en mulighed at benytte den tidligere

omtalte Elliot/Roger-formel, der angiver, at summen af de kvadrerede over- og undervurderinger

hver for sig ikke må overstige det overordnede væsentlighedsbeløb kvadreret. En anden mulighed er

at summere overvurderinger for sig på almindelig vis, og holde dette op imod det overordnede

væsentlighedsbeløb, samt summere undervurderinger for sig på almindeligvis og holde dette op

imod det overordnede væsentlighedsbeløb. En sidste og formodentlig fejlagtig mulighed til at

summere fejl er, at revisor foretager en summering af sine overvurderinger og efterfølgende

foretager modregning af sine summerede undervurderinger, hvorefter resultatet af dette holdes op

imod det overordnede væsentlighedsbeløb. Denne metode må antages ikke at være passende at

bruge, da det i sagens natur vil kunne sidestilles med, at der foretages modregning blandt alle poster

i regnskabet, og dermed vil betyde, at en væsentlig overvurdering af regnskabet i sin helhed vil

kunne blive ”gjort uvæsentlig” ved at der foretages modregning af undervurderingerne.

Vejledning i, hvorledes revisor skal foretage sin summering af fejl synes særlig relevant, da det er

resultatet af denne summering der skal ses i forhold til det overordnede væsentlighedsbeløb, hvilket

i sidste ende afgør, hvorvidt der skal tages et forbehold i revisionspåtegningen eller ej. Ved ikke at

have ensartede retningslinier for, hvorledes denne summering skal foretages, vil medføre en risiko

for, at der opstår forskelle i revisorernes konklusioner på, hvorvidt der i en revisionspåtegning skal

angives forbehold eller ej. Derfor vil en yderligere vejledning i ED ISA 320 omkring summering af

fejl være passende, således at det netop undgås, at revisor A og revisor B, der har revideret det

samme regnskab og udført de samme revisionshandlinger, vil angive to forskellige

revisionspåtegninger, udelukkende som en følge af, at de anvender to forskellige metoder til at

summere fejl.

91

Page 95: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

16 Revurdering af væsentlighed

Fastlæggelsen af væsentlighed er, ligesom udviklingen af revisionsstrategien og revisionsprocessen,

en iterativ proces, og ligesom revisor foretager overvejelser omkring væsentlighed i forbindelse

med den indledende planlægning af revision, skal han tillige foretage visse overvejelser i takt med,

at revisionen skrider frem. Ifølge ED ISA 320, afsnit 22, skal revisor revurdere sin oprindelige

fastlæggelse af væsentlighedsniveauerne, såfremt han bliver opmærksom på forhold, der ville have

betydet andre væsentlighedsniveauer end dem oprindeligt fastsat i planlægningsfasen. Standarden

angiver i afsnit 23 et eksempel på et sådant forhold, hvilket kan være, at hvis væsentligheden er

fastsat ud fra budgetter, og de faktiske tal differentierer væsentligt fra budgetterne, skal revisor

revurdere sin fastsættelse af væsentlighedsniveauerne ud fra de faktiske tal. I afsnit 24 angives det

efterfølgende, at såfremt omstændighederne gør, at revisor skal sætte det oprindelige fastsatte

væsentlighedsniveau ned, skal han tillige revurdere de fastsatte tolerable errors samt se på, hvorvidt

den planlagte art, omfang og tidsmæssige placering af revisionshandlinger stadig er passende.

Standardens vejledning synes i denne forbindelse at være lidt for præcis. Med dette menes, at det

ikke synes nødvendigt at angive, at det kun er som en følge af, at væsentlighedsbeløbet sættes ned,

at denne revurdering af tolerable error ligeledes skal foretages. Såfremt revisor i forbindelse med en

revurdering når frem til, at det overordnede væsentlighedsbeløb skal sættes op, må dette alt andet

lige også betyde, at de fastsatte tolerable errors ligeledes skal justeres, således det undgås, at revisor

foretager alt for mange unødvendige revisionshandlinger som en følge af de lave tolerable errors.

Der bør derfor blot være en angivelse af, at såfremt revisor ved en revurdering når frem til ændrede

væsentlighedsbeløb, vil han ligeledes skulle foretage en revurdering af de fastsatte tolerable errors.

For så vidt angår ovenstående revurderinger, fremgår det som tidligere omtalt, at denne ifølge ED

ISA 320 skal foretages i løbet af revisionen, såfremt revisor bliver opmærksom på forhold, der ville

have betydet ændrede væsentlighedsniveauer. I denne forbindelse synes det umiddelbart ikke

tilstrækkeligt, at denne revurdering blot foretages i løbet af revisionen, eftersom det kan

argumenteres for, at denne tillige skal foretages ved afslutning, hvilket dog ikke synes at fremgå af

ED ISA 320. Ved også at foretage revurdering ved afslutning af revisionen, sikrer revisor sig, at der

i revisionspåtegningen afgives en konklusion med en tilstrækkelig stor sikkerhed, da denne derved

vil være givet ud fra de reelt gældende væsentlighedsniveauer, og ikke ud fra eventuelt ”forældede”

92

Page 96: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

væsentlighedsniveauer som en følge af forhold umiddelbart før afslutning af revisionen, der ville

have betydet ændre væsentlighedsniveauer.

17 Opsummering på gennemgang af ED ISA 320

Omkring fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb er ED ISA 320’s vejledning yderst

detaljeret med eksempler placeret inde i selve standarden. Når der vælges en så detaljeret vejledning

i en revisionsstandard, er det vigtigt, at eksemplerne er relativt udtømmende, da der med sådanne

eksempler vil være en risiko for, at disse af revisor vil blive anset for egentlige regler. Denne risiko

må desuden formodes at blive forøget som følge af en forventelig kommende vedtagelse af det nye

8. direktiv, hvilket vil medføre, at det for alle revisorer vil gælde, at de skal udføre deres revision

efter de internationale revisionsstandarder. Det kan formodes, at revisorerne herefter vil være endnu

mere påpasselige med at fravige en standard. Standarderne overgår i forbindelse hermed fra kun at

være anbefalinger til at blive egentlig regulering.

I relation til fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb bør eksemplerne for det første

udvides med flere benchmarks fra balancen, således der bliver en mere ligelig fordeling af

eksempler fra resultatopgørelsen og balancen. For det andet bør man overveje en udvidelse af de

angivne eksempler af virksomhedstyper, da de tre angivne eksempler i standarden ikke synes at

være tilstrækkelig dækkende. Yderligere bør man overveje en mere løs angivelse af procentsatser

ved, at de enten slet ikke angives, eller at der i stedet for én angives to procentsatser, som således vil

repræsentere to ydre grænser for, hvor imellem revisor ud fra sin egen professionelle dømmekraft

skal fastsætte procentsatsen. Disse ændringer vil være med til at fremhæve det indtryk, at såvel

fastlæggelsen af væsentlighed, valg af benchmark som valg af procentsats i sidste instans er op til

revisors egen høje professionelle vurdering.

Mere overordnet skal IAASB yderligere have gjort op med sig selv, hvad den overordnede hensigt

skal være med ED ISA 320’s afsnit omkring fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb.

Ønsker man at fremhæve, at fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb i høj grad kræver

en professionel vurdering, vil det formentlig være bedre at placere eksemplerne i et appendiks.

Ønsker man derimod til dels at negligere det faktum, at det i høj grad kræver en professionel

vurdering, og i stedet ”styre” revisors fastlæggelse af væsentlighedsniveauet, for derved at få skabt

93

Page 97: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

en mere ensartet revision revisorer imellem, vil det formentlig være passende at have sådanne

eksempler placeret i selve standarden, som tilfældet er på nuværende tidspunkt.

Et område, hvor manglen på vejledning tydeligt springer frem, er omtalen af tolerable error, som

umiddelbart forstås som fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster. Den kortfattede vejledning

betyder, at det for det første ikke særlig klart fremgår af standarden, hvad der menes med denne

størrelse. Samtidig fremgår det ikke, hvordan tolerable error skal fastsættes i praksis, samt der synes

at mangle en omtale af de hensyn, der skal tages, når denne skal fastsættes. Vejledning i stil med

den amerikanske tommelfingerregel om, at man må fordele 200% af det overordnede

væsentlighedsbeløb eller den mere avancerede Elliot/Roger-formel vil være med til at øge

forståelsen for tolerable error, og medvirke til bedre at forstå, hvorledes denne skal fastsættes i

praksis. Yderligere overvejelser man bør gøre, er evt. at inddrage en diskussion af de faktorer, der

spiller ind på fastsættelsen af tolerable error, hvor det allerede synes at fremgå af standardens afsnit

17-19, at revisor skal tage højde for særskilte regnskabsposters væsentlighed. Her bør man overveje

også at inddrage en diskussion om, hvorledes regnskabsposters størrelse, risici, fejlforventninger og

eventuelt tilgængeligt revisionsbevis ligeledes spiller ind på fastsættelsen af tolerable error. Til sidst

synes der tillige at mangle vejledning i, hvordan revisor skal forholde sig til de fastsatte tolerable

errors i relation til sin vurdering af ikke rettede fejl. Ud fra standarden forholder det sig relativt

uklart, hvorvidt tolerable error udelukkende skal ses som en planlægningsvariabel, eller tillige skal

ses som et slags ”lavere væsentlighedsniveau”, hvor en overskridelse vil betyde et forbehold i

revisionspåtegningen.

Omkring standardens klassifikation af fejl synes der her at mangle en angivelse af standardens

såkaldte identificerede og uopdagede fejl, hvilket vil være medvirkende til, at revisor bedre kan se

sammenhængen fejltyperne imellem. Derudover synes der at mangle en vejledning, der nærmere

forklarer, hvad revisor skal forstå ved de såkaldte uopdagede fejl og klart uvæsentlige fejl, og i

sidstnævnte tilfælde særligt, hvordan denne skal fastsættes i praksis.

Med hensyn til den anvendte terminologi i standarden synes der særligt i forbindelse med

regnskabsmæssige skøn at være en risiko for, at de anvendte terminologier for fejl vil blive blandet

sammen. Dette har særligt indflydelse på, hvornår revisor i praksis vil kræve en fejl i forbindelse

med et regnskabsmæssigt skøn rettet. Anser revisor det for en kendt fejl, skal den rettes uanset

94

Page 98: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

hvad, men anser revisor den derimod for en sandsynlig fejl, skal denne kun rettes, såfremt revisor

har en formodning om, at den er væsentlig. En terminologiændring fra sandsynlige fejl til

projekterede fejl vil formentlig være medvirkende til at modvirke ovenstående risiko og dermed

skabe en større konsistens i praksis af rettelse af fejl i forbindelse med regnskabsmæssige skøn.

Omkring standardens vejledning i relation til rettelse af fejl i regnskabet, står det her uklart hen,

hvorledes revisor reelt skal forholde sig til sandsynlige fejl. Alle kendte fejl skal kræves rettet, mens

sandsynlige fejl, der anses for eventuelt at være væsentlige skal findes og undersøges af ledelsen for

efterfølgende at blive rettet. Hvordan revisor skal forholde sig i en situation, hvor ledelsen er enig i

revisors bud på en sandsynlig fejl og er villig til at rette, fremgår ikke af standarden, og tages

standardens vejledning for pålydende, skal revisor kræve, at ledelsen undersøger og finder fejlen

uanset hvad. Er hensigten med standardens vejledning at give revisor et redskab til at få ledelsen til

at makke ret, når han kræver sandsynlige fejl rettet, bør man i standarden nærmere angive,

hvorledes revisor skal forholde sig, når en ledelse er enig i revisors bud på sandsynlige fejl og er

villig til at rette, hvormed der kunne spares en masse tid for såvel ledelsen som for revisor ved blot

at rette, hvilket man kunne forstille sig ofte ville være tilfældet i små virksomheder.

Apropos små virksomheder synes der ikke i standarden at være taget et særligt hensyn til revision af

disse, til trods for at man i ”Explanatory memorandum” til ED ISA 320 angiver, at man fra

IAASB’s side ønsker respons på, hvorvidt der i standarden er taget et sådan tilstrækkeligt hensyn.

Tilfælde der synes at mangle en nærmere vejledning omkring er, hvordan fastlæggelsen af det

overordnede væsentlighedsbeløb for små virksomheder skal finde sted, hvorvidt forskellen i

brugerskaren i små virksomheder i forhold til store virksomheder skal influere på

væsentlighedsniveauet, samt hvorvidt det tilfælde, at revisor samtidig med revision udfører en form

for regnskabsmæssig assistance skal influere på fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet.

Til sidst virker det i forbindelse med standardens omtale af modregning i afsnit 36, b) som om, at

dette indirekte hentyder til, at modregning er normen i praksis, hvor det må antages, at det modsatte

skal være hensigten og er tilfældet i praksis. I den forbindelse synes der ligeledes at mangle en

nærmere vejledning i, hvornår det er på sin plads at foretage modregning, og hvornår det ikke er.

Selve formuleringen i det angivne eksempel synes at lukke op for muligheden for, at det i visse

tilfælde er i orden at foretage modregning på særskilt præsenterede poster. En nærmere angivelse af,

95

Page 99: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

hvilke omstændigheder der skal være til stede for at modregning er tilladt, synes at mangle i denne

del af standarden. Derudover synes der ligeledes at mangle en nærmere angivelse af, hvorledes

revisor skal foretage sin summering af fejl, når han skal se disse samlet set i forhold til det

overordnede væsentlighedsniveau.

18 Metode

Efter ovenstående gennemgang og analyse af ED ISA 320 i afsnit 7-17, med hvilken der er blevet

identificeret en række områder og tilfælde, hvor standarden synes at lide under visse mangler og

uklarheder, vil nogle af disse områder blive sat i relation til dansk praksis. Denne praksis vil som

tidligere nævnt blive forsøgt afdækket ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. I det følgende

afsnit 18.1 til 18.4 forklares, hvorledes spørgeskemaundersøgelsen er opbygget.

Indledningsvist introduceres spørgeskemaet og spørgsmålene deri, herunder en omtale af, hvorfor

de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet er medtaget. Dernæst følger en beskrivelse af selve

respondentudvælgelsen samt en diskussion omkring fastlæggelsen af respondentantallet. Yderligere

vil der være en omtale omkring, hvorledes de modtagne spørgeskemaer er blevet valideret for

respondentfejl og indtastningsfejl. Dette følges op af en omtale omkring de forventninger, der er til

besvarelser på spørgeskemaet; både til forskellene inden for revisionsbranchen samt generelt i

forhold til ED ISA 320’s vejledning. Afslutningsvist vil der være en omtale af de grupperinger, der

er foretaget i datamaterialet samt en beskrivelse af, hvilken teststrategi der er valgt i forbindelse

med analysen af datamaterialet.

18.1 Introduktion til spørgeskema

Det udarbejdede spørgeskema i forbindelse med afdækningen af dansk praksis fremgår af bilag 2.

Ud fra dette bilag fremgår det, at de første syv stillede spørgsmål i spørgeskemaet udgør

spørgeskemaets baggrundsvariable. Baggrunden for, at disse variable er medtaget er, at det derved

bliver muligt at teste for, hvorvidt der inden for den danske revisionsbranche optræder forskelle i,

hvorledes revisorer udfører deres revision i praksis. Baggrundsvariablene består af køn, alder, ansat

i en ”Big Four” revisionsvirksomhed eller ej, ansatte på kontor, ansatte på landsplan, arbejdstid på

revisionsopgaver og arbejdstid på virksomhedstyper.

96

Page 100: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Den resterende del af spørgeskemaet – spørgsmål 8 til og med 23 – udgør de spørgsmål, som er

udarbejdet på baggrund af den tidligere gennemgang og analyse af ED ISA 320. Disse spørgsmål

kan overordnet inddeles i seks kategorier:

• Fastlæggelsen af væsentlighed

• Fordeling af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed

• Revurdering af væsentlighedsbeløbet

• Rettelse af fejl i regnskabet

• Regnskabsmæssige skøn og

• Summering af ikke rettede fejl

Overordnet til de stillede spørgsmål i spørgeskemaet er disse så vidt muligt blevet stillet som

lukkede spørgsmål frem for åbne spørgsmål, således respondenterne skal angive deres svar med

afkrydsning af nærmere angivne svarmuligheder. Ved denne fremgangsmåde er en risiko for, at der

ikke vil blive modtaget nær så præcise besvarelser, som tilfældet vil være ved åbne spørgsmål, og

der er yderligere en risiko for, at respondenterne svarer noget, de måske slet ikke mener som en

følge af manglende svarmulighed. Denne fremgangsmåde er dog valgt, da dette vil være

medvirkende til væsentligt at lette processen, når spørgeskemaerne skal analyseres. For at

forebygge risikoen for fejlagtige og upræcise besvarelser, er det så vidt muligt ved hvert spørgsmål

blevet forsøgt at angive alle tænkelige svarmuligheder der kan forekomme ved de enkelte

spørgsmål, således respondenterne ved hvert spørgsmål kan finde en afkrydsningsmulighed, der

passer til det, de vil svare på spørgsmålet.

Med hensyn til spørgsmålene omkring fastlæggelsen af væsentlighed er spørgsmål 8 til 10 medtaget

p.g.a. af den noget detaljerede vejledning, der er at finde omkring dette i ED ISA 320. Her ønskes

det undersøgt, hvorvidt revisorer i praksis benytter en beløbsmæssig model og samtidig tager

hensyn til kvalitative faktorer når de fastlæggelser væsentlighedsbeløbet. Desuden ønskes det

belyst, hvilke hovedtal og procentsatser der benyttes, når der anvendes en beløbsmæssig model,

samt om der anvendes samme hovedtal ved hver revision, eller dette afhænger af virksomheden der

revideres.

97

Page 101: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Spørgsmål 11 og 12 er medtaget som en følge af standardens manglende vejledning omkring disse

områder. Som tidligere omtalt fremgår det ikke af standarden, hvilken indflydelse det skal have på

væsentlighedsbeløbet, at revisor samtidig med sin revision udfører en form for regnskabsmæssig

assistance for klienten, eller hvorvidt det skal have en indflydelse, at der revideres en B-virksomhed

frem for en D-virksomhed. Den indflydelse, disse to scenarier har i praksis, ønskes undersøgt med

spørgsmål 11 og 12.

Spørgsmål 13 til og med 16 omhandler fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster, hvilket som

tidligere omtalt synes at være yderst kortfattet omtalt i ED ISA 320 i form af tolerable error.

Spørgsmålene i denne henseende kører dermed primært på, hvorvidt revisorerne i praksis benytter

sig af nogle af de retningslinier, som synes at mangle i standarden. Dette drejer sig om, hvor meget

af det overordnede væsentlighedsbeløb de fordeler, om de har en grænse for, hvor meget de kan

fordele til en enkelt post samt hvilke hensyn de tager, når de foretager fordelingen. Yderligere

undersøges det med spørgsmål 15, hvilke poster revisorerne fordeler på.

Spørgsmål 17 og 18 omhandler revurdering af væsentlighedsbeløbet, hvilket omtales i standardens

afsnit 22 og 24. Her ønskes det for det første undersøgt, hvornår revisor foretager denne

revurdering, og for det andet, hvorledes revisor foretager sin fordeling af væsentlighedsbeløbet efter

en sådan revurdering.

Med spørgsmål 19 omkring rettelse af fejl i regnskabet ønskes det undersøgt, hvilke fejl revisor i

praksis vil kræve rettet af en ledelse. Som det tidligere er diskuteret i afsnit 13 skal revisor efter ED

ISA 320 kræve, at ledelsen retter både alle kendte fejl og de sandsynlige fejl, der formodes at være

væsentlige. I forbindelse med dette spørgsmål er der yderligere inddraget en omtale af

nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau, da dette ikke direkte er omtalt i ED ISA 320, men

dog indirekte kunne hentydes til i forbindelse med standardens omtale af uopdagede fejl.

Spørgsmål 20 og 21 relaterer til regnskabsmæssige skøn. Den anvendte terminologi i ED ISA 320

omkring klassifikation af fejl kan som en følge af den anvendte terminologi risikere at give

anledning til en vis forvirring omkring, hvorledes regnskabsmæssige skøn skal klassificeres. Her

ønskes det med spørgsmål 20 undersøgt, hvordan revisor umiddelbart vil klassificere

regnskabsmæssige skøn. Med spørgsmål 21 ønskes det undersøgt, hvor stor en fejl revisor vil kræve

98

Page 102: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

rettet i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn, hvor ED ISA 540 omkring regnskabsmæssige

skøn foreskriver, at fejlen der skal rettes skal være forskellen mellem ledelsens vurdering og den af

revisors vurderinger, der ligger tættest på ledelsens vurdering.

Det sidste område der undersøges nærmere er summering af ikke rettede fejl. Her ønskes det med

spørgsmål 22 undersøgt, hvornår revisor foretager modregning af undervurderinger i

overvurderinger. Afslutningsvist ønskes det med spørgsmål 23 undersøgt, hvorledes revisor

foretager sin summering af ikke rettede fejl, når disse skal vurderes samlet set på regnskabsniveau i

forhold til det overordnede væsentlighedsniveau. Dette er begge forhold, der, som tidligere omtalt,

synes at mangle en nærmere vejledning omkring i ED ISA 320.

18.2 Udvælgelse af respondenter

Ved udvælgelse af respondenter til spørgeskemaundersøgelsen er der en række overvejelser man

skal gøre sig. Man skal gøre sig klart, hvor mange respondenter man vil sende ud til, hvem man vil

sende ud til, samt vælge udsendelsesform. Selve udvælgelsesmetoden kan fx være tilfældig-,

systematisk-, strataficeret-, bevidst-, eller klyngeudvælgelse. Nedenfor vil der være en gennemgang

af, hvilke overvejelser der er blevet gjort i forbindelse med ovennævnte forhold. Gennemgangen vil

indeholde følgende:

• Fastlæggelse af antallet af respondenter og udsendelsesform

• Hvilke revisionsvirksomheder er udvalgt

• Hvilke kontorer er udvalgt fra de respektive virksomheder

• Hvilke personer er udvalgt fra de respektive virksomheder og kontorer

18.2.1 Fastlæggelse af antallet af respondenter og udsendelsesform

Vedrørende fastlæggelsen af antallet af respondenter er dette blevet fastlagt udfra to forhold. Det

ene er en omkostningsbetragtning og det andet er en datagrundlagsbetragtning. Med

omkostningsbetragtning menes de omkostninger i kr. og øre der er forbundet med at udsende

spørgeskemaerne, samt at få dem returneret. Størrelsen på disse omkostninger afhænger i høj grad

af, hvilken udsendelsesform der er valgt. I den forbindelse faldt valget på at sende spørgeskemaerne

99

Page 103: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

ud med post, samt at vedlægge en frankeret svarkuvert. Alternativet var at udsende

spørgeskemaerne elektronisk, hvilket er fravalgt. Årsagen til dette valg er en forventning om, at

svarprocenten vil være højere, hvis respondenterne modtager spørgeskemaerne med post.

Den anden betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af antallet af respondenter er en

datagrundlagsbetragtning. Med det menes, hvor mange respondenter der forventes at returnere

spørgeskemaerne og som dermed udgør datagrundlaget for analysen. Netop størrelsen på

datamaterialet er bestemmende for, hvilke tests man kan benytte sig af i forbindelse med selve

analysen af materialet. Hvis antallet af modtagne spørgeskemaer er relativt lavt, er det kun muligt at

benytte sig af frekevnstabeller og krydstabeller og udfra disse blot udlede nogle tendenser. Hvis

antallet derimod er relativt højt, er det muligt at teste for homogenitet og dermed være i stand til at

udlede mere end kun tendenser. Denne diskussion omkring valg af testformer er uddybet i afsnit

18.4.3. I forbindelse med fastsættelsen af antallet af respondenter er der også kalkuleret med, at alle

respondenterne naturligvis ikke returnerer spørgeskemaerne, og i den henseende var forventningen

en svarprocent på 25%. Udfra ovennævnte diskussion er antallet af respondenter blevet fastsat til

250. Som nævnt indledningsvis i opgaven er det kun statsautoriserede revisorer som indgår i denne

undersøgelse, og som konsekvens heraf er der blevet sendt et spørgeskema ud til 250

statsautoriserede revisorer. Selve udvælgelsesmetoden fremgår af nedenstående.

18.2.2 Udvælgelse af revisionsvirksomheder

I forbindelse med valg af revisionsvirksomheder, hvorfra respondenterne er udvalgt, er der udvalgt

23 revisionsvirksomheder. De 8 af dem (PWC, KPMG, Deloitte, E&Y, BDO, Grant Thornton,

Mortensen&Beierholm og RSM PLUS) er bevidst udvalgt, mens de resterende 15 er udvalgt

tilfældigt udfra en søgning på www.krak.dk.128 Fælles for dem alle er, at det er statsautoriserede

revisionsselskaber. En oversigt over datamaterialet af udvælgelsen fremgår af bilag 3.

Udvælgelsen af de 250 respondenter fra de 23 virksomheder er foretaget ved at vægte

virksomhedernes størrelse, således at der bliver udvalgt flere respondenter fra de store

virksomheder. Virksomhedernes størrelse er i denne sammenhæng målt på antallet af ansatte

statsautoriserede revisorer. Helt konkret er udvælgelsen sket ved at summere antallet af

128 Jf. Bilag 3, oversigt over udvælgelsesmetode.

100

Page 104: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

statsautoriserede revisorer fra de 23 virksomheder, hvilket giver et samlet antal på 1236. Derefter er

der beregnet en andel for hver enkelt virksomhed af de 1236 ved at bruge antallet af

statsautoriserede revisorer for den enkelte virksomhed. Denne beregnede andel for de 23

virksomheder er blevet brugt til at fordele de 250 respondenter på de respektive virksomheder.

Eksempel: PWC har 230 statsautoriserede revisorer ansat. Ud af disse 230 og de 1236

statsautoriserede revisorer, som de 23 virksomheder har ansat tilsammen, er der beregnet en andel

på ca. 18,5 %. Denne andel er multipliceret med de 250 respondenter, hvilket giver et antal på cirka

46. De 46 er det antal respondenter fra PWC der har fået tilsendt et spørgeskema. Fremgangsmåden

for de andre 22 virksomheder er identisk med det beskrevne eksempel. Udover ovenstående er der i

udvælgelsen også foretaget en vægtning af kontorstørrelserne i nogle af de 23 virksomheder. Denne

fremgangsmåde er beskrevet lige nedenfor.

18.2.3 Udvælgelse af kontorer og revisorer

Vægtningen af kontorstørrelserne er ikke foretaget for alle 23 virksomheder, men derimod kun for

de 8 bevidst udvalgte virksomheder, som nævnt tidligere. Kontorstørrelse er også i denne

sammenhæng målt på, hvor mange statsautoriserede revisorer der er ansat. Udvælgelsen er sket ved

at beregne en andel udfra den enkelte virksomheds samlede antal statsautoriserede revisorer og det

enkelte kontors antal statsautoriserede revisorer i den respektive virksomhed. Denne beregnede

andel for hvert af kontorerne i hver af de 8 virksomheder er multipliceret med det beregnede antal

respondenter for hver virksomhed, som fremkom i ovenstående afsnit 18.2.2. Eksempel: PWC har

et kontor i Skive, hvor der er ansat 9 statsautoriserede revisorer. Udfra disse 9 og de 230

statsautoriserede revisorer som PWC har ansat på landsplan, er der beregnet en andel på ca. 3,9%.

Denne andel er et udtryk for, hvor meget kontoret i Skive skal udgøre i forhold til de resterende

kontorer i PWC. Udfra tidligere beregning i ovenstående afsnit 18.2.2 så vi, at det antal

respondenter der skulle bruges fra PWC var 46. Den beregnede andel på ca. 3.9% er multipliceret

med de 46, hvilket giver ca. 2. Disse 2 er det antal respondenter der er blevet sendt et spørgeskema

ud til hos PWC i Skive. Denne beregning er foretaget for de resterende kontorer i PWC samt alle

kontorer i de 7 andre virksomheder.

Som nævnt er denne vægtning af kontorstørrelser kun foretaget for de 8 virksomheder. Ved de 15

resterende virksomheder er der valgt en anden fremgangsmåde. Ved en del af de 15 virksomheder

101

Page 105: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

har det ikke været nødvendigt at foretage en vægtning, af den simple årsag, at der kun er et

kontorsted i virksomheden og der dermed kun skal udvælges respondenter fra dette ene sted. Ved

andre af de 15 virksomheder har der været tale om et relativt begrænset antal kontorsteder, hvorfor

udvælgelsen af respondenter kun er foretaget fra ét kontorsted. Selve udvælgelsen af dette ene

kontorsted er foregået ved tilfældig udpegning.

Hvad angår selve udvælgelsen af den enkelte statsautoriserede revisor på det enkelte kontor i de

respektive virksomheder, er det primært foregået ved at gennemgå de enkelte kontorers

hjemmesider, hvoraf en liste med navnene på de statsautoriserede revisorer fremgik. Udfra denne

liste med navne blev nr.1 på listen udpeget til at være respondent, derefter nr.3, nr.5 nr.7 osv. alt

afhængigt af, hvor mange der skulle udvælges fra det pågældende kontorsted. For enkelte kontorer

fremgik der ikke en sådan liste, hvilket har betydet, at både telefonisk kontakt og anonyme kilder er

blevet anvendt.

18.2.4 Kritik og kommentarer til ovenstående

Som det fremgår af afsnit 18.2.2, er summen på de 1236 statsautoriserede udregnet på baggrund af

de 23 revisionsvirksomheder. Dette tal er dog ikke et retvisende billede for den endelige population

af statsautoriserede revisorer i Danmark, hvis antal ligger nærmere de 2000. Dette medfører, at når

andelene for de enkelte virksomheder bliver udregnet, vil disse være højere, end hvis den endelige

population på de ca. 2000 var blevet brugt til at beregne andelen for de respektive virksomheder.

Dvs., at spørgeskemaundersøgelsen bliver stærk stratificeret, idet de store revisionsvirksomheder

kommer til at udgøre relativt meget. De fire store (PWC, KPMG, Deloitte og E&Y) kommer i

denne spørgeskemaundersøgelse tilsammen til at udgøre ca. 73% af det fastsatte antal på 250

respondenter. Hvis den endelige population på ca. 2000 var blevet brugt, ville de tilsammen kun

udgøre ca. 45%. Ovenstående får den betydning, at de opnåede resultater i forbindelse med

spørgeskemaundersøgelsen ikke vil tegne et helt nøjagtigt billede af dansk praksis. Begrundelsen

for den valgte udvælgelsesmetode, således at de store revisionsvirksomheder er blevet vægtet

højere, er primært udfra en forventning om, at statsautoriserede revisorer i de større

revisionsvirksomheder arbejder mere med begrebet ”væsentlighed”, hvilket gerne skulle gøre

undersøgelsen mere interessant. Den sekundære begrundelse for den valgte udvælgelsesmetode,

omhandler selve adgangen til information. Som beskrevet i afsnit 18.2.2, blev der udvalgt 23

102

Page 106: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

revisionsvirksomheder, og antallet af ansatte statsautoriserede revisorer i disse blev summeret. For

de 15 virksomheders vedkommende blev disse udvalgt udfra en søgning på www.krak.dk, og det

ville have været meget ressourcekrævende, hvis alle revisionsvirksomheder og de deri ansatte

statsautoriserede revisorer i Danmark skulle identificeres på denne måde. En anden måde, hvorpå

man kan identificere alle statsautoriserede revisorer i Danmark er via et centralt register. Det eneste

sted et sådant register findes er hos FSR, og det har ikke været muligt at indhente information fra

dette register pga. manglende mulighed for adgang.

I forbindelse med udvælgelsen af antallet af respondenter fra de enkelte virksomheder og fra de

enkelte kontorer er der blevet foretaget nødvendige afrundinger, da beregningerne naturligvis ikke

giver et eksakt tal. Eksempel: Ved PWC blev der beregnet en andel på 18,5%, hvilket gav et

beregnet antal respondenter på 46,5. I dette tilfælde er der blevet rundet ned til 46. Yderligere

afrundinger er også foretaget for de enkelte kontorer, hvor vægtningen er foretaget på

kontorniveau.. Eksempel: Ved Skive kontoret hos PWC blev der beregnet en andel på 3,91%,

hvilket gav et beregnet antal respondenter på 1,82, som er blevet afrundet til 2. I enkelte tilfælde har

den beregnede andel for det enkelte kontor været så lav, at der ikke er blevet udvalgt en respondent

fra dette sted. Fx er Nuuk, Ringkøbing og Esbjerg blevet undladt hos PWC. Samtlige afrundinger

fremgår af bilag 3.

Opgørelsen vedrørende antallet af statsautoriserede revisorer ansat i virksomhederne og på de

enkelte kontorer er primært hentet fra de respektive virksomheders hjemmesider. I enkelte tilfælde

har det ikke været muligt at hente denne information herfra. Ved opgørelsen af antallet af

statsautoriserede revisorer i de enkelte virksomheder er tallet for KPMG og Deloitte hentet fra

Børsens Nyhedsmagasin, 2002129, mens tallet for de resterende virksomheder er hentet fra deres

hjemmesider. Til trods for, at antallet af statsautoriserede revisorer hos KPMG og Deloitte er hentet

fra en artikel fra 2002, forventes det ikke, at der i de seneste tre år er sket så store forskydninger i

dette antal, at dette vil have en væsentlig indflydelse på undersøgelsen. Opgørelsen af antallet af

statsautoriserede revisorer på de forskellige kontorer er som nævnt primært hentet fra

virksomhedernes hjemmesider, men i nogle tilfælde har det ikke været muligt at fremskaffe de

nødvendige oplysninger derfra. Dette har været tilfældet ved følgende kontorer:

129 Børsens Nyhedsmagasin, nr. 2, 21. Jan. 2002, ”Revisionsbranchen – analyse i Børsens Nyhedsmagasin.”

103

Page 107: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Grant Thornton i Vejle og PWC i Herning, hvor der i begge tilfælde blev taget telefonisk kontakt.

PWC og KPMG, begge i København, hvor en anonym kilde er blevet benyttet.

I de fire nævnte tilfælde blev de respektive kilder ligeledes benyttet til at oplyse navnene på de

enkelte statsautoriserede revisorer på de pågældende kontorer, således et spørgeskema kunne

udsendes.

18.3 Validering af spørgeskema

I forbindelse med behandlingen af de modtagne spørgeskemaer er det vigtig at sikre sig, at

datamaterialet er validt, herunder om der er respondentfejl i forbindelse med besvarelsen af

spørgsmålene, samt om der er sket indtastningfejl i analyseprogrammet SPSS fra opgaveskrivers

side. Fremgangsmåden i forbindelse med selve indtasningen i SPSS er foregået ved, at alle data i

første omgang er blevet tastet ind. Under denne indtastning er der blevet identificeret områder, hvor

respondenterne kan have svaret uforståeligt enten på det enkelte spørgsmål eller på flere spørgsmål i

sammenhæng. Nedenfor følger en beskrivelse af den systematiske validering, der er blevet foretaget

af de identificerede områder, samt af den validering der er blevet foretaget af hele datamaterialet i

forbindelse med at afdække, om der er sket indtastningsfejl. Formålet med valideringen er at

udelukke eller rette noget af datamaterialet, hvor der er sket fejl. Gennemgangen vil omhandle

følgende forhold:

• Validering af svarprocent

• Validering af respondentfejl/indtastningsfejl på det enkelte spørgsmål

• Validering af konsistens mellem spørgsmålene

18.3.1 Validering af svarprocent

Som beskrevet i afsnit 18.2.1, blev der fastlagt et antal på 250 respondenter, som der skulle sendes

et spørgeskema ud til efter den beskrevne metode. Ud af disse 250 er der samlet blevet returneret 81

til tiden, hvilket giver en svarprocent på 32,4%. En enkelt er blevet returneret efter udløb af den

angivne svardato og er ikke blevet medtaget i undersøgelsen. Der har været henvendelser fra tre

104

Page 108: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

respondenter, som angav, at de ikke var i stand til at udforme en besvarelse, da de alle tre

udelukkende beskæftigede sig med skat.

Det er ligeledes interessant at se på, om der er overensstemmelse mellem den procentmæssige

fordeling af udsendte spørgeskemaer og modtagne spørgeskemaer mellem de

revisionsvirksomheder angivet i spm. tre i spørgeskemaet, som sondrer imellem KPMG, PWC,

Deloitte, E&Y og ”andre”. Udfra spm. tre i bilag 4 ses den procentmæssige fordeling, af hvilken det

ses, at der er nogenlunde overensstemmelse. Fx ses det, at der er sendt 22,8% af spørgeskemaerne

ud til Deloitte og 23,5% af de 81 besvarelser kommer herfra. Ved KPMG er der blevet udsendt 20%

og modtaget 14,8%, hvilket er den største procentpointmæssige afvigelse af de mulige kategorier.

18.3.2 Validering af respondentfejl/indtastningsfejl på det enkelte

spørgsmål

Som nævnt er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er respondentfejl og indtastningsfejl, således man

undgår, at datagrundlaget er fejlbehæftet. Nedenfor følger en gennemgang af spørgsmålene i

spørgeskemaet, testet for respondentfejl i forbindelse med udfyldelsen af det enkelte spørgsmål og

indtastningsfejl i hele datamaterialet, hvilket primært gennemføres udfra frekvenstabeller. Disse

tabeller fremgår af bilag 4130. De steder i tabellerne, hvori der er angivet en ”missing value” er

udtryk for, at en eller flere af respondenterne ikke har svaret på det pågældende spørgsmål.

I forbindelse med test af indtastningsfejl er det naturligvis ikke muligt at validere, om hver enkelt

respondent er tastet 100% korrekt ind, men det er dog muligt at teste for, om de data, som er blevet

tastet ind, er helt åbenlyse forkerte. Dette er tilfældet, hvis der er indtastet en værdi, som ikke har en

tilhørende kategori. Fx spm. tre ”ansat i big four”; hvis der var fremkommet andre angivelser end de

fem muligheder, ville det havde været en fejl. Hvis der er blevet indtastet en urealistisk høj eller lav

værdi i fx spm. to ”alder”, ville der sandsynligvis være tale om en indtastningsfejl. En mulig

indtastningsfejl kunne også være, hvis der var blevet byttet rundt på værdierne, hvilket fx kunne

havde været tilfældet i spm. ét ”køn”, hvor 0=kvinder og 1=mænd i forbindelse med indtastningen i 130 I bilag 4 fremgår det udfra tabellerne der omhandler spm. 16 og 19, at der er blevet tilføjet én svarkategori i begge spørgsmål. Dette skyldes at flere af respondenterne har angivet dette svar ved udfyldelsen af spørgsmålene. Ved spm. 16 drejer det sig om ”dækningsbidrag” og ved spm. 19 drejer det sig om ”udvidelse af stikprøve”.

105

Page 109: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

SPSS. I spm. ni kunne der også være tale om en indtastningsfejl. Udfra tabellen fremgår det, at der

er 76 svar og fem ”missing values” ved alle hovedtal. Hvis der ved et enkelt hovedtal havde været

75 svar og 76 ved de resterende hovedtal, ville der være tale om en fejl i form af én manglende

indtastning. De omtalte forhold i ovenstående er testet ved hvert relevant spørgsmål i

spørgeskemaet og har ikke givet anledning til nogle rettelser. En oversigt over alle benyttede

tabeller fremgår af bilag 4.

Hvad angår respondentfejl i forbindelse med besvarelsen af det enkelte spørgsmål, er der i

forbindelse med indtastningen identificeret følgende områder, hvor nogle af svarerne fra

respondenterne er uforståelige eller diskutable: (De benyttede tabeller fremgår ligeledes af bilag 4.)

I spm. fem skal respondenterne angive, hvor mange der er ansat på landsplan i den virksomhed,

hvori de er ansat. Her er det muligt at teste, om svarerne harmonerer med hinanden inden for den

enkelte virksomhed. Udfra tabellerne fremgår det, at der er relativ stor spredning på svarerne. Ved

KPMG er spredningen fra 1100 til 1600 ansatte, ved PWC fra 800 til 1400 ansatte, ved Deloitte fra

1500 til 2500 og ved E&Y er spredningen 750 til 900 ansatte. Idet der er så stor spredning på

svarerne, kan det give nogle problemer i forbindelse med de grupperinger der vil blive foretaget.

Beskrivelsen af disse grupperinger vil fremgå af nedenstående afsnit 18.4.2.

I spm. syv som omhandler den procentmæssige fordeling af revisors tid på henholdvis B-,C-,D- og

andre virksomheder, er der fejl. I dette spørgsmål skal procentangivelserne på de forskellige

virksomheder summere til 100%, ellers er der sket en fejl. Som det fremgår af tabellen, er der et

enkelt tilfælde, hvor denne ikke summerer til 100%. Dette skyldes dog ikke en indtastningsfejl, da

et nærmere eftersyn af den pågældende respondents svar afslørede, at vedkommende havde lavet en

fejl ved udfyldelsen af dette spørgsmål, da svaret kun summerede til 90%. Den pågældende

respondents svar bliver dog medtaget i datagrundlaget, idet de 90% bliver omregnet til 100% og

fordelt forholdsmæssigt på de kategorier, som vedkommende har angivet en procentsats i. Den

anden mulighed var at udelukke svaret fra den pågældende respondent, men da vedkommende har

angivet en procentsats i alle fire kategorier, formodes det, at vedkommende blot har lavet en

regnefejl.

106

Page 110: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Spm. ni omhandler den/de procentsatser, som respondenterne skulle angive i sammenhæng med,

hvilket/hvilke hovedtal de benytter. Nogle respondenter havde fået den fejlagtige opfattelse, at

procentangivelserne skulle summere til 100%, hvorfor det har været nødvendig at udskille disse

svar fra datamaterialet. Som det fremgår, drejer det sig om ni respondenter som har misforstået

dette spørgsmål, hvorefter datagrundlaget er blevet renset for deres procentangivelser.

18.3.3 Validering af konsistens mellem spørgsmålene

Udover ovenstående validering af respondentfejl på det enkelte spørgsmål er der også foretaget en

validering af, om der er konsistens mellem de svar, som respondenterne har angivet. Det følgende

som bliver gennemgået er områder, hvor respondenterne kan have svaret modstridende på flere

spørgsmål i sammenhæng. En oversigt over alle benyttede tabeller fremgår af bilag 5.

I spm. fire og fem skal respondenterne angive, hvor mange ansatte der er på henholdsvis det kontor,

hvor de arbejder og på landsplan i virksomheden. Her er der blevet testet, om der var nogle af

respondenterne, som ved en fejl havde angivet flere ansatte på kontoret end på landsplan, hvilket

havde medført, at der skulle rettes i eller muligvis udelukkes noget af datamaterialet. Udfra tabellen

fremgår det, at dette ikke er tilfældet.

Vedrørende spm. otte, som omhandler fastlæggelsen af væsentlighed, er der blevet testet, om der

var nogle af respondenterne, som havde angivet i svaret, at de aldrig fastlægger et

væsentlighedsbeløb for regnskabet som helhed. Som det fremgår af tabellen, har alle 81

respondenter angivet, at de fastlægger et væsentlighedsniveau. Hvis dette ikke havde været

tilfældet, ville det være nødvendigt at teste spm. otte op imod spm. 9-18. Det skal forstås på den

måde, at hvis nogle respondenter havde angivet i spm. otte, at de aldrig fastlægger et

væsentlighedsbeløb for regnskabet som helhed, samtidig med, at de i et eller flere af spm. 9-18

havde angivet et svar som betød, at de rent faktisk fastlægger et væsentlighedsniveau for regnskabet

som helhed, ville det havde betydet en nødvendig rettelse i datamaterialet eller udelukkelse.

Hvis nogle af respondenterne i spm. otte har angivet som svar, at de udelukkende benytter en

subjektiv vurdering uden brug af beløbsmæssig model til fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet,

skal de naturligvis også i spm. ni svare, at de ikke benytter en beløbsmæssig model. Der er dog en

107

Page 111: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

enkelt respondent som har svaret, at vedkommende udelukkende fastlægger væsentlighedsbeløbet

ud fra en subjektiv vurdering, men har angivet hovedtal og procentsatser i spm. ni. Vedkommende

er blevet rettet i datamaterialet, således at svarangivelsen i spm. otte er blevet ændret fra

”udelukkende subjektiv vurdering” til ”ved hjælp af beløbsmæssig model samt andre faktorer”, da

det formodes at være det rigtige svar. Der er også testet for den omvendte situation; fx hvis en

respondent har angivet i spm. ni ”benytter ikke beløbsmæssig model” og samtidig angivet i spm.

otte, at vedkommende benytter en beløbsmæssig model. Der har dog ikke været nogen fejl i den

forbindelse.

Sammenhængen mellem spm. 8 og spm.10 er samme problemstilling som mellem spm. otte og

spm. ni. Udfra tabellen fremgår, at der er en enkelt respondent som har svaret inkonsistent på disse

spørgsmål. Ved nærmere eftersyn af datamaterialet fremgik det, at det drejede sig om den samme

respondent som i ovenstående, og vedkommende er allerede blevet rettet i datamaterialet. Som i

ovenstående afsnit er der ligeledes testet for den omvendte situation. Mellem spm. ni og spm. 10 er

der samme problemstilling som i de to nævnte tilfælde, men det er dog ikke nødvendigt at teste for

inkonsistens, da sammenhængen mellem spm. ni og spm. 10 indirekte er testet i de to andre

tilfælde.

Hvis respondenterne i spm. 13 har angivet, at de ikke foretager en fordeling, samtidig med, at de i

enten spm. 14, 15, 16 eller 18 har angivet, at de foretager en fordeling, så medfører dette, at der er

inkonsistens. Det samme gælder, hvis de i spm. 13 har angivet, at de foretager en fordeling,

samtidig med at de enten i spm. 14, 15, 16 eller 18 har angivet, at de ikke foretager en fordeling.

Der er 10 respondenter som har svaret usammenhængende på disse spørgsmål. Fx er der nogle

respondenter som angiver som svar, at de foretager fordeling af væsentlighedsbeløbet i spm. 13, 14,

15 og 16, men angiver så i spm. 18, at de ikke foretager fordeling. I disse tilfælde er de pågældende

respondenters svar i spm. 18 blevet udelukket. Et andet eksempel er, at nogle respondenter i spm.

13 og spm. 14 angiver at de ikke foretager fordeling, men samtidig har de lavet én eller flere

afkrydsninger i spm. 16. Ved de respondenter, hvor dette er tilfældet, antages, at de foretager en

fordeling, og svarene i spm. 13 og spm. 14 er blevet udelukket. Denne udelukkelse skyldes en

antagelse om, at respondenterne har haft svært ved at svare på spm. 13 og 14, da de formentlig ikke

i praksis benytter sådanne matematiske beregninger til at foretage fordelingen.

108

Page 112: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Udover ovenstående omkring fordelingsproblematikken, er der nogle respondenter som har svaret

uforståeligt på spm.13 og spm. 14 i sammenhæng. Det drejer sig om de procentsatser, som

respondenterne skal angive i disse to spørgsmål. Her er der seks respondenter som har angivet som

svar, at de benytter den samme procentsats i både spm. 13 og spm. 14. Dette forekommer meget

uforståeligt, og de pågældende respondenters svar på disse spørgsmål er blevet udelukket.

18.4 Forventninger, grupperinger, sammenlægninger og teststrategi

I nærværende afsnit 18.4 vil der blive en omtale af de forventninger, der knytter sig til besvarelserne

af spørgeskemaerne. Disse forventninger vil for det første indeholde en omtale af, hvilken

indflydelse der forventes, at svarene i baggrundsvariablene vil have på de resterende spørgsmål i

spørgeskemaet. For det andet vil der være en omtale af de forventninger, der overordnet vil være til

besvarelserne på spm. otte til og med 23, hvilket skal ses i forhold til det tidligere diskuterede

omkring ED ISA 320. Efterfølgende vil der være en omtale af de grupperinger og

sammenlægninger, der er blevet foretaget i selve datamaterialet, således at analysen kan foretages.

Afslutningsvis er der en omtale af den teststrategi der vil blive anvendt til at undersøge

datamaterialet.

18.4.1 Forventninger

Som det tidligere er nævnt i afsnit 18.1 er der syv baggrundsvariable i spørgeskemaet, hvilke er

medtaget, således det kan undersøges, hvorvidt der inden for den danske revisionsbranche optræder

forskelle i, hvorledes statsautoriserede revisorer udfører deres revision. Baggrunden for de udvalgte

baggrundsvariable er overordnet, at der foreligger forventninger om, at der i den danske

revisionsbranche vil optræde nogle signifikante forskelle, som en følge af revisorernes

uddannelsesniveau, størrelsen på revisionsfirmaerne og revisorernes revisionserfaring.

For så vidt angår uddannelsesniveauet, kommer dette til udtryk gennem spørgsmål to i

spørgeskemaet omkring alder. I denne henseende foreligger der en forventning om, at unge

revisorer er mere teoretisk opdateret end ældre revisorer, og som en følge deraf har et større

kendskab til nye internationale revisionsstandarder og dermed til ED ISA 320.

109

Page 113: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Angående størrelsen på revisionsfirmaerne ligger der i dette to momenter, som drejer sig om

henholdsvis firmastørrelse og kontorstørrelse. I denne henseende er der i første omgang en

forventning om, at jo større selve revisionsfirmaet er, jo mere opdateret vil man være med

internationale revisionsstandarder og dermed ED ISA 320. Størrelsen på revisionsfirmaet afdækkes

ved hjælp af spm. tre og fem i spørgeskemaet, hvor der i førstnævnte spørges om, hvorvidt revisor

er ansat i et Big Four revisionsfirma. Og i spm. fem, som til dels afdækker det samme, spørges der

om antal af ansatte i revisionsfirmaet på landsplan. Spm. fire i spørgeskemaet er ligeledes en

størrelsesvariabel, men i modsætning til spm. tre og fem, drejer dette spørgsmål sig om

kontorstørrelse. Her er der ligeledes en forventning om, at jo større selve revisionskontoret er, jo

større vil opdateringen med internationale revisionsstandarder være.

I forbindelse med revisionserfaring ligger der også heri to momenter, som kommer frem ved spm.

seks og syv. I spm. seks spørges om arbejdstid på revisionsopgaver, hvor det undersøges, hvorvidt

respondenten vil kunne betegnes som værende specialist inden for revision generelt. I forbindelse

med dette er forventningen, at revisorer, der bruger størstedelen af deres arbejdstid på

revisionsopgaver og dermed har en større erfaring med revision, vil have en større opdatering

omkring revisionsforhold og dermed et større kendskab til internationale revisionsstandarder og ED

ISA 320. Spm. syv omhandler ligeledes revisionserfaring, men er mere specifik end spm. seks, i og

med, at der her spørges om revisionserfaring på virksomhedstyper. I forbindelse med dette

spørgsmål er forventningen, at de statsautoriserede revisorer, der vil kunne betegnes som værende

specialister i revision af store virksomheder, vil være mere opdaterede med de internationale

revisionsstandarder og dermed ED ISA 320, end tilfældet vil være med de øvrige statsautoriserede

revisorer.

De resterende spørgsmål i spørgeskemaet – spm. otte til og med 23 – udgør som tidligere nævnt de

spørgsmål, der er blevet udarbejdet på baggrund af den tidligere diskussion af ED ISA 320. I

forbindelse hermed er forventningen til spm. 8, at revisorer i praksis allerede i dag primært benytter

sig af en beløbsmæssig model, hvorefter der også tages hensyn kvalitative faktorer, hvilket skyldes,

at det allerede fremgår af diverse litteratur, at revisor i forbindelse med fastlæggelsen af

110

Page 114: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

væsentlighedsbeløbet kan benytte sig af en beløbsmæssig model, og også skal huske at tage højde

for kvalitative faktorer, når væsentlighedsbeløbet fastsættes.131

Med hensyn til spm. 9 omkring valg af hovedtal og procentsats, forventes det her, at der vil være en

del revisorer, der ved fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet benytter sig af flere

regnskabsmæssige hovedtal i og med, at FSR’s notat omkring væsentlighed fra 1996 netop lægger

op til, at revisor kan benytte sig af flere hovedtal. Dette betyder endvidere, at der vil være en

forventning om, at valget af hovedtal vil være nogenlunde ligeligt fordelt mellem hovedtal fra

resultatopgørelsen og balancen, hvor ED ISA 320 synes at være resultatopgørelsefikseret.

Omkring spm. ti går forventningen til de modtagne besvarelser på, at tendensen i praksis vil være,

at der ikke benyttes samme regnskabsmæssige hovedtal hver gang, men at dette afhænger af

virksomheden der revideres, da det som ovenfor nævnt formodes, at hensyn til kvalitative faktorer

allerede er en del af dansk praksis.

Ved spm. 11 omkring assistance samtidig med revision, bør dette som tidligere diskuteret i afsnit

14.3 ikke have nogen indflydelse på væsentlighedsbeløbet, hvorfor forventningen i denne

henseende er, at dette heller ikke i praksis har nogen indflydelse.

Omkring spm. 12 der omhandler fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet i en B-virksomhed i forhold

til en C- eller D-virksomhed, forventes det, at tendensen i praksis vil være, at væsentlighedsbeløbet

ved en B-virksomhed sættes relativt op i forhold til en D-virksomhed. Forventningen om, at man i

praksis sætter væsentlighedsbeløbet relativt op, følger af forskellen i regnskabsbrugere, hvor disse i

en B-virksomhed nok ikke er nær så oplysningsfølsomme som dem i en D-virksomhed, og det

dermed synes tilladeligt, at der anlægges et større væsentlighedsbeløb.

For så vidt angår spm. 13, 14 og 16 omkring fordeling af væsentlighedsbeløbet, er disse som

tidligere omtalt medtaget i spørgeskemaet som en følge af, at der synes at mangle vejledning

omkring disse forhold i ED ISA 320. I denne forbindelse er forventningen generelt, at man i praksis

både har en grænse for, hvor meget af det overordnede væsentlighedsbeløb man fordeler samt en

grænse for, hvor meget man må fordele til en enkelt post. Yderligere forventes det i forbindelse med 131 Jf. i denne henseende bl.a. FSR’s notat omkring væsentlighed fra 1996.

111

Page 115: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

spm. 16, at revisorer i praksis tager nogle af de nævnte hensyn, når de foretager en fordeling og ikke

primært fordeler forholdsmæssigt ud.

Med hensyn til spm. 15, der ligeledes hører til fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster, er

forventningen, at man ikke vil fordele på balanceposter, transaktionstyper samt på

præsentation/oplysning, som ED ISA 320 foreskriver. Denne forventning følger af det dobbelte

bogholderis princip og de deraf afledte indirekte bevisrelationer, hvilket betyder, at revisor kan

nøjes med at fordele på enten resultatopgørelsesposter eller balanceposter. Desuden er der litteratur

omkring fordeling af væsentlighedsbeløbet, der direkte angiver, at revisor i praksis ofte vælger kun

at fordele på balanceposter netop som en følge af det dobbelte bogholderis princip, og at der ofte er

færre poster i balancen end i resultatopgørelsen.132

I forbindelse med spm. 17 og 18 er forventningen, at revisorer også i praksis foretager en

revurdering af væsentlighedsbeløbet både i løbet af og ved afslutning af revisionen, samt at de

foretager en fordeling under hensyntagen til arten af de fremkomne oplysninger.

Ved spm. 19 omkring rettelse af fejl er forventningen, at der overvejende vil blive svaret, at man vil

rette fejlen på 10 og ikke de 100. Dette skyldes, at en funden fejl på 10 må synes at være let at

overbevise en ledelse skal rettes, hvorimod en fejl på 100, som den egentlig ikke har fundet synes

sværere at overbevise en ledelse om skal rettes. Omkring rettelse af fejlen på 150 eller 50 forventes

der i disse relativt få besvarelser, da det hverken omtales i ED ISA 320 eller den nugældende RS

530 omkring stikprøveudvælgelse, hvorvidt revisor skal kræve nøjagtigheden ved et givent

sikkerhedsniveau rettet.

Som en følge af det tidligere diskuterede i afsnit 12.3 omkring standardens klassifikation af fejl og

regnskabsmæssige skøn, forventes det i forbindelse med spm. 20, at der vil være en del, der vil

beskrive et regnskabsmæssigt skøn som en sandsynlig fejl, til trods for, at standarden klassificerer

den som en kendt fejl.

132 Angående litteratur der angiver, at revisor ofte vælger at fordele på balanceposter som en følge af det dobbelte bogholderi og de færre poster i forhold til resultatopgørelsen kan bl.a. henvises til Arens, Alvin A., side 236

112

Page 116: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

I spm. 21 omkring hvilken fejl revisor vil kræve rettet i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn,

forventes det, at der vil være en del divergerende besvarelser. Dette skyldes, at man i den

nugældende RS 540 ikke har nogen vejledning, der angiver, hvilken fejl revisor skal kræve rettet i

et sådant eksempel, som er angivet i spm. 21, hvilket derimod fremkommer i den nye ED ISA 540.

For så vidt angår spm. 22 er forventningen her, at når der foretages modregning, vil dette primært

kun forekomme, når de ikke rettede fejl er at finde inden for samme post i regnskabet. Dette

skyldes, at der ved at foretage modregning, når de ikke rettede fejl befinder sig inden for samme

transaktionstyper og balanceposter, hvorimellem der er indirekte bevisrelationer, opstår en risiko

for, at en væsentlig fejl i regnskabet vil blive gjort uvæsentlig som følge af modregning.

I spm. 23 forventes det, at tendensen i praksis vil være, at man summerer undervurderinger for sig

og overvurderinger for sig, og sætter disse særskilt i forhold til det overordnede

væsentlighedsbeløb. Der forventes ikke besvarelser i, at man foretager summering af alle

overvurderinger og foretager modregning af undervurderinger, og holder dette op imod det

overordnede væsentlighedsbeløb, da dette kan sidestilles med, at man foretager modregning på alle

poster i regnskabet, og der dermed er en stor risiko for, at væsentlige fejl i regnskabet gøres

uvæsentlige ved, at der foretages modregning.

18.4.2 Grupperinger og sammenlægninger

For så vidt angår de syv baggrundavariable, er der valgt to fra i den videre analyse. Den ene drejer

sig om spm. fem ”ansatte på landsplan”, som ikke er medtaget. Dette skyldes, at der er en stor

spredning i svarerne på dette spørgsmål, hvilket gør det svært at gruppere denne variabel.

Diskussionen omkring svarene på dette spørgsmål er tidligere omtalt i afsnit 18.3.2. Den anden

drejer sig om ”køn”, og er udelukkende er fravalgt ud fra en datagrundlagsbetragtning, da der ikke

nok besvarelser fra kvinder.

For at kunne undersøge, om der er forskelle i måden, hvorpå statsautoriserede revisorer udfører

deres revision, er det nødvendigt at gruppere de fem resterende baggrundsvariable. I forbindelse

med grupperingen gælder det for alle fem variable, at de er blevet opdelt i ”kun” to grupper, hvilket

primært skyldes en datagrundlagsbetragtning. Selve opdelingen for de fem variable er foretaget på

113

Page 117: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

den måde, at de to grupper så vidt muligt er blevet lige store. Fx er variablen ”alder” blevet opdelt i

0-42 år og 43+, som er fremkommet pga. at 50,6% af respondenterne har angivet i svaret at de er 0-

42år. Ved variablen ”Big Four” er det ikke muligt at opdele datamaterialet i to lige store grupper,

hvilket bla. skyldes, at selve udvælgelsen af respondenterne er stærkt stratificeret, og dermed

bevirker, at den ene gruppe, hvori de fire store er indeholdt, er en del større end den anden gruppe.

Mht. variablen ”arbejdstid på revisionsopgaver” er der oprettet to variable, hvori der er forskellige

grupperinger. Den ene er opdelt i 0-49% og 50-100%, mens den anden er opdelt i 0-49% og 51-

100%. Dette skyldes, at mange af svarangivelserne lå på 50%, hvilket bevirker, at det ikke er muligt

at opdele datamaterialet i to lige store grupper. Derfor er der oprettet en variabel, som undlader alle

svarangivelserne på 50%, således at de to grupper er nogenlunde lige store. Mht. spm. syv

”arbejdstid på virksomheder”, er der ud fra de fire oprindelige variable blevet oprettet en ny

variabel. Denne variabel indeholder ligeledes to grupper som udtrykker, hvor meget

revisionserfaring de enkelte statsautoriserede revisorer har omkring virksomhedstyper.

Grupperingen er foretaget ved at opdele de revisorer som bruger 50% af deres tid eller derover på at

revidere C -og D virksomheder i en gruppe, mens de resterende falder i den anden gruppe. Alle de

foretagne grupperinger fremgår af bilag 6

I forbindelse med spørgsmålene 8-23 i spørgeskemaet har det været nødvendigt at foretage nogle

sammenlægninger af svarkategorierne i de enkelte spørgsmål. Dette skyldes en

datagrundlagsbetragtning i forbindelse med de tests der vil blive benyttet i analysen. Disse udvalgte

tests vil blive beskrevet i nedenstående afsnit. Sammenlægningerne til de enkelte spørgsmål vil ikke

blive uddybet yderligere her, men vil fremgå af de kørte tests i bilag 8-33.

18.4.3 Teststrategi

Selve analysen af de modtagne besvarelser i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen har to

formål. For det første vil det blive undersøgt, hvorvidt der på de i spørgeskemaet udvalgte områder

optræder nogle signifikante forskelle revisorerne imellem, og for det andet vil de modtagne

besvarelser blive sat i relation til ED ISA 320 og den tidligere diskussion deraf.

114

Page 118: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Til undersøgelsen af, hvorvidt der i praksis optræder signifikante forskelle revisorerne imellem, er

der blevet foretaget Chi-i-anden tests, som gør det muligt at undersøge, hvorvidt homogeniteten

mellem to grupper kan afkræftes. I den forbindelse er de enkelte baggrundsvariable blevet testet op

imod spørgeskemaets spørgsmål 8-23, og alle resultater ved de steder, hvor der er fundet

signifikante forskelle fremgår af bilag 8-16. I forlængelse af disse tests er der desuden blevet

foretaget krydsninger af de enkelte anvendte baggrundsvariable, hvilket har resulteret i 56 såkaldte

krydsede baggrundsvariable, som fremgår af bilag 7. Disse krydsede baggrundsvariable er ligeledes

blevet testet op imod spørgeskemaets spørgsmål 8-23, og alle resultater ved de steder, hvor der i den

forbindelse er fundet signifikante forskelle fremgår af bilag 17-25. I enkelte tilfælde vil resultaterne

af ovenstående tests lægge op til, at der udarbejdes nogle nye variable for igen at blive testet. De

steder, hvor dette forekommer, vil fremgangsmåden blive beskrevet nærmere nedenfor i forbindelse

med selve præsentationen af resultaterne. I forbindelse med alle ovenfor beskrevne tests er der

blevet anvendt et signifikansniveau på 0,05, så konklusionerne kan drages med 95% sikkerhed.

Omkring forudsætningen til Chi-i-anden testen arbejdes der med, at de forventede værdier ikke må

være mindre end tre i hver celle.133

Selve præsentationen af de resultater som følger af ovenstående analyser, fremgår i følgende afsnit

19. I forbindelse med præsentationen vil der kun blive inddraget de resultater, hvor homogeniteten

mellem to grupper kan afkræftes (p-værdi < 0,05), og ikke de tilfælde, hvor homogeniteten kan

bekræftes (p-værdi > 0,95). De tilfælde, hvor forudsætningen om de forventede værdien ikke er

opfyldt, vil resultaterne kun undtagelsesvis blive inddraget. Yderligere vil der primært blive taget

udgangspunkt i resultaterne fra testene af de enkelte baggrundsvariable, og kun i interessante

tilfælde vil resultaterne fra de krydsede baggrundsvariable blive inddraget.

Efter præsentationen af de signifikante forskelle der foreligger revisorerne imellem, vil der i afsnit

20 være en sammenholdelse af spørgeskemaundersøgelsens resultater og ED ISA 320. Til denne

sammenholdelse vil der primært blive taget udgangspunkt i frekvenstabeller over de stillede

spørgsmål i spørgeskemaet, som bliver sammenholdt med ED ISA 320 og den tidligere diskussion

omkring denne.

133 Jævnfør i denne henseende Mortensen, Peter S., side 193-194, hvori det fremgår, at det i forbindelse med Chi-i-anden tests ved empiriske analyser er blevet påvist, at det er tilladeligt, at forudsætningen om de forventede værdier nedsættes fra fem til tre.

115

Page 119: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

19 Præsentation af forskelle revisorer imellem

Følgende gennemgang vil følge opbygningen i spørgeskemaet således, at de spørgsmål, der relaterer

til ”fastlæggelse af væsentlighed” bliver gennegået først, dernæst spørgsmålene, der relaterer til

”fordeling af væsentlighedsbeløbet”, osv. De spørgsmål i spørgeskemaet som ikke vil blive

inddraget, er som nævnt tidligere de spørgsmål, hvor der ikke er fundet nogle signifikante forskelle,

eller hvor forudsætningen på en forventet værdi på 3 ikke er opfyldt. De benyttede tabeller fremgår

af bilag 8-25.

19.1 Fastlæggelse af væsentlighed

19.1.1 Hovedtal og procentsatser (spørgsmål ni)

Spørgsmål ni omhandler valget af de regnskabsmæssige hovedtal og de tilhørende procentsatser,

som revisorerne benytter sig af i forbindelse med fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet for

regnskabet som helhed.

19.1.1.1 Balancesum

Hvad angår hovedtallet ”balancesum” fremgår det af tabel 1 i bilag 8, at der er signifikante forskelle

mellem revisorer ansat i Big Four og revisorer ansat uden for Big Four. Som det ses, benytter 96%

af revisorerne som er ansat uden for Big Four balancesum, når de skal fastlægge det overordnede

væsentlighedsniveau, mens kun 64% af revisorerne som er ansat i Big Four benytter dette hovedtal.

Ud fra tabel 2 i samme bilag ses det, at det ligeledes har betydning for valg af balancesum som

hovedtal, om revisorerne bruger relativt meget eller relativt lidt tid på revisionsopgaver. Ved de

revisorer som bruger under halvdelen af deres tid på revisionsopgaver, fremgår det, at 89,3%

benytter balancesum som regnskabsmæssigt hovedtal, mens det tilsvarende tal for de revisorer som

bruger 50% eller derover af deres tid på revisionsopgaver, og dermed betegnes som specialister, er

ca. 64%.

Ser man på tabel 3 i samme bilag fremgår der en anden gruppering i specialist/ikke specialist, hvor

de revisorer som bruger præcis 50% af deres tid på revisionsopgaver ikke er medtaget. Dette får den

betydning, at der nu er færre specialister (47, 6%) som benytter balancesum som regnskabsmæssigt

116

Page 120: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

hovedtal. Dvs., at det ser ud til, at jo mindre tid revisorerne bruger på revisionsopgaver, i des højere

grad vælger de at bruge balancesum som hovedtal.

Pga. af ovenstående forskellle ser det ud til, at de revisorer som betegnes som specialister, og som

er ansat i Big Four, i overvejende grad ikke benytter balancesum som hovedtal. Samtidig ser det ud

til, at de revisorer som betegnes ikke specialister, og som ikke er ansat i Big Four, i overvejende

grad bruger balancesum som regnskabsmæssigt hovedtal.

I den forbindelse er det blevet testet, om der er signifikante forskelle mellem de revisorer som

betegnes som specialister ansat i Big Four, og alle andre revisorer. Ud fra tabel 26 i bilag 17 ses det,

at 9/10 af alle andre revisorer benytter balancesum som hovedtal, mens kun 37,5% af de revisorer

som er ansat i Big Four, og som betegnes som specialister, bruger balancesum som hovedtal.

Derudover er der testet for, om der er signifikante forskelle mellem de revisorer som betegnes som

ikke specialister ansat uden for Big Four, og alle andre revisorer. Jf. tabel 27 i bilag 17 fremgår det,

at 93,8% af de revisorer som ikke er ansat i Big Four, og betegnes som ikke specialister, benytter

balancesum som regnskabsmæssigt hovedtal, hvor det samme er gældende for 69% af alle andre

revisorer.

Udfra ovenstående gennemgang kan det konstateres, at de revisorer, som i højere grad end andre

benytter balancesum som hovedtal, er de revisorer som ikke er ansat i Big Four, og samtidig bruger

under halvdelen af deres arbejdstid på revisionsopgaver. Ligeledes konstateres, at de revisorer som i

højere grad end andre ikke benytter balancesum som hovedtal, er de revisorer, som er ansat i Big

Four, og samtidig bruger over halvdelen af deres arbejdstid på revisionsopgaver.

En mulig forklaring på, hvorfor det forholder sig således, at ikke specialister uden for Big Four i

højere grad benytter balancesum kunne være, at disse revisorer oftere reviderer små virksomheder.

Med det tænkes der på, at der i små virksomheder ikke nær så ofte vil foreligge et udkast til

regnskabet som ved store virksomheder, når revisor skal påbegynde sin revision. Dermed vil det

være lettere at benytte et skøn over balancesummen fremfor fx et skøn over resultat før skat.

Yderligere kunne man forestille sig, at årets resultat ved små virksomheder oftere vil figurere

omkring break-even, end tilfældet er ved store virksomheder. Dette kunne medføre, at der blev

117

Page 121: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

brugt et urealistisk lavt væsentlighedsniveau, såfremt årets resultat blev brugt til denne fastlæggelse,

hvorfor man i stedet vælger at benytte balancesum.

I forbindelse med balancesum er der fundet signifikante forskelle i anvendelsen af den tilhørende

procentsats, når der ses nærmere på revisorer ansat på et lille kontor. Jf. tabel 21, bilag 17, ses det,

at næsten ¾ af de revisorer (70 %) som bruger under 50% af deres tid på revisionopgaver (ikke

specialister), fastsætter en procentsats på 1 eller derover. Af de revisorer som bruger 50 % eller

derover af deres tid på revisionsopgaver, fastsætter ca. 1/4 en procentsats på 1 eller derover. Dvs., at

specialisterne på et lille kontor i højere grad anvender en procentsats på under 1 i forhold til ikke

specialisterne på et lille kontor.

19.1.1.2 Egenkapital

Mht. hovedtallet ”egenkapital” optræder der signifikante forskelle i anvendelsen af denne, når man

ser nærmere på de revisorer som bruger under 50% af deres arbejdstid på revisionsopgaver (ikke

specialister), og de revisorer som bruger over 50% (specialister). Som det ses udfra tabel 4 i bilag 8,

vælger ca. halvdelen af de revisorer som betegnes som specialister at benytte egnekapital som

regnskabsmæssigt hovedtal, mens ca. 85 % de revisorer som bruger under 50% af deres arbejdstid

på revisionsopgaver, vælger at benytte egenkapital som hovedtal. Dvs., at de såkaldte ikke

specialisterne i højere grad benytter egenkapital.

Kaster man et blik på tabel 23 i bilag 17, får man et billede af, hvorledes det forholder sig for de

revisorer, som er ansat i Big Four. Alle de revisorer som bruger under 50% af deres arbejdstid på

revisionsopgaver, benytter egenkapital til fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsniveau.

Samtidig ses det, at kun halvdelen af de revisorer som bruger over 50% af deres arbejdstid på

revisionsopgaver, benytter egenkapital som hovedtal. Dvs., at ikke specialisterne ansat i Big Four i

højere grad benytter egenkapital i forhold til specialisterne ansat i Big Four.

I forbindelse med resultaterne i de to ovenstående afsnit er det blevet testet, om der er signifikante

forskelle mellem de revisorer som betegnes som ikke specialister ansat i Big Four, og alle andre.

Dette var dog ikke tilfældet, og dermed kan man ikke konkludere, at de revisorer som er ansat Big

Four, og samtidig bruger under halvdelen af deres arbejdstid på revisionsopgaver, i højere grad end

alle andre benytter egenkapital som regnskabsmæssig hovedtal. Derudover er der testet for, om der

118

Page 122: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

er signifikante forskelle mellem de revisorer ansat i Big Four, som bruger over halvdelen af deres

arbejdstid på revisionsopgaver, og alle andre. Jf. tabel 28 i bilag 17 ses det, at 84,4% af alle andre

revisorer benytter egenkapital som hovedtal, mens kun halvdelen af de revisorer som er ansat i Big

Four, og som betegnes som specialister, bruger balancesum som hovedtal.

Dermed kan det konstateres, at de revisorer som i højere grad end andre ikke benytter egenkapital

som hovedtal, er de revisorer som er ansat i Big Four, og samtidig bruger over halvdelen af deres

arbejdstid på revisionsopgaver.

I forbindelse med de tilhørende procentsatser til egenkapital er der fundet nogle signifikante

forskelle, når man ser nærmere på de revisorer, som bruger 50% af deres arbejdstid eller derover på

revisionsopgaver (specialister). Jf. tabel 25 i bilag 17 ses det, at 4/5 af de revisorer, som primært

reviderer store virksomheder, fastsætter en procentsats på to eller lavere, hvor det modsat ses, at

64,3% af de revisorer, som primært reviderer små virksomheder, fastsætter en procentsats højere

end to.

En mulig forklaring på ovenståede kunne være, at regnskabsbrugernes følsomhed ved mindre

virksomheder er anderledes end ved store virksomheder, og dermed kan revisor tillade sig at sætte

en højere procentsats.

19.1.1.3 Resultat af ordinær drift før skat

Ved hovedtallet ”resultat af ordinær drift før skat” er der blevet påvist nogle signifikante forskelle,

når man ser nærmere på revisorer på et stort kontor. Ud fra tabel 13 i bilag 17 fremgår det, at man

som ældre revisor i højere grad vil benytte resultat af ordinær drift før skat, end tilfældet er med en

yngre revisor ansat. Lidt over halvdelen af de ældre revisorer benytter resultat af ordinær drift, mens

dette kun er tilfældet for knap 20% af de yngre revisorer. Samtidig fremgår det ydeligere af tabel 15

i bilag 17, at resultatet vil være det samme, når man sammenholder de ældre revisorer på et stort

kontor med de ældre revisorer på et lille kontor. Her vil det igen være de ældre revisorer på et stort

kontor, som i overvejende grad benytter sig af resultat af ordinær drift før skat.

Som en følge af ovenstående signifikante forskelle kunne man forestille sig, at det i forbindelse med

resultat af ordinær drift før skat primært er de ældre revisorer ansat på et stort kontor, der adskiller

119

Page 123: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

sig fra de andre revisorer, og i højere grad benytter sig af dette hovedtal. Derfor er der blevet testet

for, om der er signifikante forskelle mellem ældre revisorer ansat på et stort kontor og alle andre

revisorer. Af tabel 31 i bilag 17 fremgår det, at der ligeledes her optræder signifikante forskelle,

som består i, at i forhold til alle andre revisorer vil de ældre revisorer ansat på et stort kontor i

højere grad benytte sig af resultat af ordinær drift, når det overordnede væsentlighedsbeløb skal

fastsættes. 52,9% af ældre revisorer på et stort kontor vil benytte resultat af ordinær drift før skat,

mens det tilsvarende tal for de øvrige revisorer er 18,2%.

19.1.1.4 Resultat før skat

I forbindelse med resultat før skat fremgår det af tabel 8 bilag 17, at ca. 95% af de revisorer, der kan

betegnes som specialister ansat på et lille kontor, benytter sig af resultat før skat, mens det

tilsvarende tal for specialister på et stort kontor er 68%. Ud fra tabel 9 i bilag 17 fremkommer

næsten samme resultat, når specialister på et lille kontor ses i forhold til såkaldte ikke-specialister

på et lille kontor. Her benytter 70% af ikke specialisterne resultat før skat, mens det tilsvarende tal

som sagt er ca. 95% for specialisterne.

I forlængelse af ovenstående forskelle kunne man forestille sig, at det var de såkaldte specialister

på et lille kontor, der adskilte sig signifikant fra øvrige revisorer. Som en følge af dette er der blevet

testet for, om der optræder signifikante forskelle mellem specialisterne på et lille kontor og alle

andre revisorer i forbindelse med anvendelse af resultat før skat. Resultatet af dette fremgår af tabel

29 i bilag 17, og man kan deraf se, at specialisterne på små kontorer i højere grad anvender resultat

før skat, end tilfældet er med alle øvrige revisorer.

I forbindelse med de anvendte procentsatser ved resultat før skat er der ligeledes blevet fundet nogle

signifikante forskelle. Ser man i den forbindelse nærmere på tabel 11 i bilag 17, viser det sig, at

90% af de revisorer der er ansat på et lille kontor inden for Big Four anvender en procentsats på 8

eller derunder, og kun 10% anvender en procentsats over 8. De tilsvarende tal for revisorer der er

ansat på et lille kontor uden for Big Four er, at knap 40% benytter en procentsats på 8 eller

derunder, mens lidt over 60% benytter en procentsats over 8. Ser man endvidere nærmere på de

revisorer der er ansat i Big Four, fremgår det af tabel 12 bilag 17, at de revisorer der er ansat på et

lille kontor i højere grad benytter sig af en procentssats lavere en 8, end tilfældet er med revisorer

ansat på et stort kontor. Det kunne derfor tyde på, at de revisorer der er ansat på et lille kontor i Big

120

Page 124: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Four adskiller sig signifikant fra alle øvrige revisorer. Ud fra tabel 30 i bilag 17 ses det, at det rent

faktisk også forholder sig sådan. Som sagt anvender 90% af de revisorer der er ansat på et lille

kontor inden for Big Four en procentsats lavere end 8, mens dette kun er tilfældet for ca. 40% af de

øvrige revisorer. Man kan dermed sige, at revisorer, der er ansat på et lille kontor inden for Big

Four oftere anvender en procentsats under 8 i forbindelse med resultat før skat, end tilfældet er med

øvrige revisorer.

19.1.1.5 Omsætning

Udfra de funde signifikante forskelle ved omsætning, jf. tabel 1-6 i bilag 17, tegner der sig et

billede af, at forskellene i benyttelsen af omsætning som hovedtal skal forklares ud fra alder på

revisorerne, samt hvor meget revisorerne bruger af deres arbejdstid på revisionsopgaver. I

forlængelse af dette er det blevet testet, om der er signifikante forskelle mellem de ”ældre”

revisorer, som betegnes som specialister, og alle øvrige revisorer. Yderligere er det blevet testet, om

der er signifikante forskelle mellem ”yngre” revisorer, som betegnes som ikke specialister, og alle

øvrige revisorer. I den forbindelse fremgår det ud fra tabel 32 i bilag 17, at ca. 4/5 af alle andre

revisorer benytter omsætning som hovedtal, hvor kun ca. halvdelen af de ”ældre” specialister

benytter omsætning som hovedtal. Dette vil sige, det i overvejende grad er øvrige revisorer end de

ældre specialister, der benytter omsætning til fastlæggelsen af det overordnede

væsentlighedsniveau. Det fremgår yderligere af tabel 33, at de ”yngre” revisorer, som betegnes ikke

specialister, alle benytter omsætning som hovedtal, hvorimod knap 70% af alle andre bruger

omsætning som hovedtal. Men som det fremgår af tabellen, er der dog forudsætningsbrud, og

dermed kan man ikke tillade sig at konkludere noget ud fra dette. Dog kan man pege på, at der er en

tendens til, at det forholder sig som ovenfor beskrevet.

19.1.2 Anvendelse af samme eller varierende hovedtal (spørgsmål 10)

Spørgsmål 10 omhandler, om revisorerne benytter samme regnskabsmæssige hovedtal ved hver

revision, eller om valget afhænger af virksomheden som revideres og andre faktorer. I den

forbindelse fremgår det ud fra tabel 1 i bilag 9, at der er forskel på, om man er ansat i Big Four,

eller ansat uden for Big Four. Som det ses, benytter ca. 2/3 af revisorerne uden for Big Four samme

hovedtal ved hver revision, mens kun 13% af revisorerne i Big Four benytter samme hovedtal.

121

Page 125: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Som det fremgår af tabel 2 i bilag 9, er det dog ikke størrelsen på revisionsvirksomheden der alene

afgør, om der er forskel på valg af hovedtal. Som det ses, vil der ligeledes forekomme signifikante

forskelle, når man laver en opdeling i lille og stort kontor. Af de revisorer der er ansat på et lille

kontor, vil 40% benytte sig af samme hovedtal ved hver revision, mens det tilsvarende tal for en

revisor på et stort kontor er 18,4%.

Udfra tabel 2 i bilag 18 ses det, at der ligeledes er forskel på, om revisorerne er ansat i Big Four på

et lille kontor eller ansat udenfor Big Four på et lille kontor. Det fremgår, at 89,5% af revisorerne på

det lille kontor i Big Four, vil gøre valg af hovedtal afhængig af andre faktorer og ikke vælge det

samme hovedtal hver gang, mens det tilsvarende tal for revisorer på det lille kontor uden for Big

Four ligger på ca. 1/3. Modsat vil kun 10,5% på et lille kontor i Big Four benytte samme hovedtal,

mens det for et lille kontor uden for Big Four vil ligge på 66,7%. Dermed ser det ud til, at de

revisorer, som er ansat på et lille kontor uden for Big Four adskiller sig fra både de revisorer, som er

ansat på et stort kontor uden for Big Four samt revisorerne ansat i Big Four både på små og store

kontorer. Yderligere ser det også ud til, at de revisorer, som er ansat på et stort kontor i Big Four,

adskiller sig fra alle andre.

I forbindelse med ovenstående afsnit er der blevet testet for, om der er signifikante forskelle mellem

de revisorer, som er ansat på et lille kontor uden for Big Four og alle andre. Jf. tabel 8 bilag 18 ses

det, at ca. 2/3 af de revisorer, som er ansat på et lille kontor uden for Big Four benytter samme

hovedtal ved hver revision, mens det samme kun er tilfældet for 15,8% af alle øvrige revisorer.

Yderligere er der også blevet testet for, om der er signifikante forskelle mellem de revisorer, som er

ansat på et stort kontor i Big Four og alle andre. Ud fra tabel 9 i bilag 18 fremgår det, at 85,7% af de

revisorer, som er ansat på et stort kontor i Big Four vil gøre valg af hovedtal, afhængig af

virksomheden der revideres og andre faktorer, hvor det samme kun er gældende for 58,1% af alle

andre.

Dermed kan det konstateres, at de revisorer som i højere grad end andre vælger samme hovedtal

ved hver revision, er ansat på et lille kontor uden for Big Four. Samtidig kan det konstateres, at de

revisorer som i højere grad end andre gør valg af hovedtal afhængig af virksomheden og andre

faktorer, er ansat på et stort kontor i Big Four.

122

Page 126: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

En mulig grund til, at det i overvejende grad er revisorerne på et lille kontor ansat uden for Big

Four, der benytter samme hovedtal ved hver revision, kunne være, at kundeporteføljen og dermed

arbejdsopgaverne er mere ensartede. Dermed bliver der brugt en mere standardiseret tilgangsvinkel

i forhold til valg af regnskabsmæssig hovedtal. Modsat kan det formodes, at kundeporteføljen ved

revisorerne på de store kontorer i Big Four er mere forskellig, og dermed bliver valg af hovedtal

ikke standardiseret, men derimod afhængig af virksomheden og andre faktorer.

Som det fremgår af tabel 3 i bilag 9, er det dog ikke kun virksomhedsstørrelse og kontorstørrelse

der er bestemmende for, om der er forskel i valg af hovedtal. Her ses det, at de revisorer, der

primært reviderer store virksomheder (C- og D virksomheder), oftere vil gøre valg af hovedtal

afhængig af virksomheden og andre faktorer i forhold til de revisorer, der primært reviderer små

virksomheder (85,7% i forhold til 59,1%). En mulig årsag til, at det at forholder sig sådan, kan

være, at man som revisor ved revision af en C- eller D virksomhed står over for en større

professionel risiko set i forhold til revision af fx en B virksomhed. Dette skyldes, at der for C- og D

virksomhedernes vedkommende (især D virksomheder) forekommer en større offentlig bevågenhed,

og for, som revisor, ikke at komme i denne offentligheds søgelys som følge af utilstrækkelige

revisioner, vil man formentlig være tilbøjelig til i større grad at tilpasse valg af hovedtal til

virksomhed der revideres, når der er tale om en C- eller D virksomhed.

Som det fremgår af bilag 26 er der en vis korrelation mellem ansatte på kontor og arbejdstid på C-

og D virksomheder. Dvs., at de revisorer som arbejder på de større kontorer i højere grad

beskæftiger sig med store virksomheder, hvor de revisorer som arbejder på de små kontorer i højere

grad beskæftiger sig med de små virksomheder. Dermed er det svært at sige, om grunden til de

signifikante forskelle i forbindelse med valg af hovedtal primært skyldes kontorstørrelse, eller om

det primært skyldes, hvilken type virksomhed revisor beskæftiger sig med.

19.2 Fordeling af væsentlighedsbeløbet (spørgsmål 14-16)

Vedrørende spørgsmål 14, som omhandler, om revisorerne har en grænse for, hvor meget af

væsentlighedsbeløbet som helhed, de må fordele til en enkelt post i regnskabet, fremgår det ud fra

tabel 1 i bilag 10, at der er en signifikant forskel i, om man er en yngre eller ældre revisor. Som det

ses, har 97,1% af de yngre revisorer ikke en grænse, mens det samme gør sig gældende for 78,8% af

123

Page 127: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

de ældre revisorer. (Omvendt har 21,2 % af de ældre revisorer en grænse, hvor kun 2,9 % af de

yngre har en grænse for, hvor meget de må fordele til en enkelt post i regnskabet).

Spørgsmål 15 omhandler hvilke poster, revisorerne fordeler på, når de skal fordele

væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed. Som det fremgår af tabel 1 i bilag 11, er der

forskel på, om revisorerne betegnes som specialist eller ikke specialist. Næsten halvdelen af de

revisorer som bruger under 50% af deres arbejdstid på revisionsopgaver angiver, at de både fordeler

på balanceposter, transaktionstyper og på præsentation/ oplysning, mens der kun er 14,3% af de

revisorer som bruger 50% eller derover af deres tid på revisionsopgaver som fordeler på alle 3.

Spørgsmål 16 omhandler hvilke hensyn, revisorerne tager, når de fordeler det overordnede

væsentlighedsbeløb på poster. Når man sammenligner de revisorer, som primært reviderer små

virksomheder og er ansat i big Four med de revisorer, som primært reviderer små virksomheder og

er ansat uden for Big Four, optræder der signifikante forskelle. Jf. tabel 1 i bilag 19 ses det, at kun

ca. 14% af de revisorer som ikke er ansat i Big Four og primært reviderer små virksomheder, tager

hensyn til kvalitative faktorer, når de skal fordele det overordnede væsentlighedsbeløb på poster.

Ved de revisorer som er ansat i Big Four og som primært reviderer små virksomheder ses det, at der

er tale om lidt over 40% som tager hensyn til kvalitative faktorer.

Ovenstående forskelle i spørgsmål 16 kan skyldes, at man som Big Four revisionsvirksomhed har

en kundeportefølje, der differentierer væsentligt mere, end tilfældet er med en sådan portefølje i en

revisionsvirksomhed uden for Big Four. Dette kan give udslag i, at arbejdspapirerne i en Big Four

virksomhed har flere retningslinier for, hvordan en revision skal udføres, end tilfældet vil være i en

revisionsvirksomhed uden for Big Four, da det som følge af den større differentiering af

kundeporteføljen er vigtigt, at den enkelte revision i større grad bliver tilpasset til den enkelte

virksomhed der revideres. Modsat, når man i en revisionsvirksomhed uden for Big Four har en mere

ensartet kundeportefølje, vil man formentlig være tilbøjelig til at foretage mere standardiserede

revisionshandlinger, og dermed ikke tage hensyn til de kvalitative faktorer.

124

Page 128: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

19.3 Revurdering af væsentlighedsbeløbet (spørgsmål 17 og 18)

Spørgsmål 17 omhandler, hvornår revisorerne foretager en revurdering af det oprindeligt fastsatte

væsentlighedsbeløb for regnskabet som helhed. Som det fremgår ud fra tabel 2 i bilag 12, er der

signifikante forskelle mellem revisorer ansat i Big Four, og revisorer ansat uden for Big Four. Det

ses, at næsten 3/4 af revisorerne ansat i Big Four foretager en revurdering både i løbet af revisionen

og ved afslutningen af revisionen, mens kun 40% af revisorerne ansat uden for Big Four foretager

revurdering i løbet af og ved afslutningen af revisionen. Modsat gør det sig gældende, at revisorerne

ansat uden for Big Four i højere grad end revisorerne ansat i Big Four kun foretager revurdering

enten i løbet af eller ved afslutningen af revisionen (60 % i forhold til 29,6 %).

Kaster man et blik på tabel 3 ligeledes i bilag 12, fremgår det, at kontorstørrelsen også er

bestemmende for, hvornår revisorerne foretager revurdering. Ud fra tabellen ses det, at ca. 3/4 af

revisorerne ansat på et stort kontor foretager revurdering både i løbet af og ved afslutningen af

revisionen, mens kun ca. halvdelen af revisorerne ansat på et lille kontor foretager revurdering på

begge tidspunkter. (Modsat er det ca. 1/4 og halvdelen af revisorerne ansat på henholdsvis stort- og

lille kontor der foretager revurdering på enten det ene eller det andet tidspunkt).

Ud fra tabel 2 i bilag 20 ses det, at 68,4% af revisorene ansat på et lille kontor i Big Four både

foretager en revurdering i løbet af og ved afslutningen af revisionen, mens det tilsvarende tal for

revisorer ansat på et lille kontor uden for Big Four ligger på 31,8%. Omvendt er det i højere grad

revisorer ansat på et lille kontor uden for Big Four, som kun foretager revurdering enten i løbet af

eller ved afsluningen af revisionen (68,2% i forhold til 31,6%). Dermed ser det ud til, at de revisorer

som er ansat på et lille kontor uden for Big Four adskiller sig fra alle øvrige revisorer. Yderligere

ser det også ud til, at de revisorer som er ansat på et stort kontor i Big Four adskiller sig fra alle

andre revisorer.

Jf. tabel 7 i bilag 20 er det i forbindelse med ovenstående afsnit blevet testet, om der er signifikante

forskelle mellem de revisorer som er ansat på et lille kontor uden for Big Four og alle øvrige

revisorer i forbindelse med, hvornår de foretager revurdering af det oprindeligt fastsatte

væsentlighedsbeløb. Som det fremgår af tabellen, foretager ca. 2/3 af revisorerne som er ansat på et

lille kontor uden for Big Four kun revurdering enten i løbet af eller ved afslutningen af revisionen,

hvor det samme er gældende for 28,1% af alle øvrige revisorer. Yderligere er der blevet testet for,

125

Page 129: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

om der er signifikante forskelle mellem de revisorer som er ansat på et stort kontor i Big Four og

alle øvrige revisorer. Dette var dog ikke tilfældet, og dermed kan man ikke konkludere, at revisorer

på et stort kontor i Big Four i højere grad end andre foretager revurdering både i løbet af og ved

afslutningen af revisionen. Det kan derimod konstateres, at de revisorer som i højere grad end andre

vælger at foretage revurdering kun i løbet af eller ved afslutningen af revisionen, er ansat på et lille

kontor uden for Big Four.

En mulig årsag til, at det i overvejende grad er revisorerne på et lille kontor uden for Big Four der

kun foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutningen af revisionen, kan skyldes den

professionelle risiko, som revisor står overfor, når han udfører sin revision. Ved små kontorer uden

for Big Four vil man formentlig have en mere ensartet kundeportefølje, som primært vil bestå af

mindre virksomheder, hvor den professionelle risiko ikke er nær så stor som ved eksempelvis D-

virksomheder. Dette kan derved medføre, at man som revisor på et sådan lille kontor uden for Big

Four vil benytte mere ”simplificerede” revisionsmetoder, og derfor blot foretage sin revurdering

enten i løbet af eller ved afslutning af sin revision.

Spørgsmål 18 omhandler, hvorledes revisorerne behandler fordelingen af væsentlighedsbeløbet på

poster, efter de har foretaget en revurdering af det oprindeligt fastsatte væsentlighedsbeløb for

regnskabet som helhed. Ud fra tabel 1 i bilag 13 fremgår det, at de revisorer som bruger under 50%

af deres arbejdstid på revisionsopgaver, og dermed betegnes som værende ikke specialister, i

overvejendende grad (91,7%) foretager fordelingen under hensyntagen til arten af de fremkomne

oplysninger, og kun 8,3% foretager fordeling efter samme metode som brugt før revurderingen. Ved

de revisorer som betegnes som specialister (bruger 50% eller derover af deres arbejdstid på

revisionsopgaver), er der 54,5%, som foretager fordeling efter samme metode som brugt før

revurderingen, og kun 45,5%, som foretager fordeling under hensyntagen til arten af de fremkomne

oplysninger.

19.4 Rettelse af fejl i regnskabet (spørgsmål 19)

Spørgsmål 19 omhandler hvilke fejl, revisorerne vil kræve rettet i forbindelse med revision af en

stikprøve. Det eneste sted, hvor der fremkom signifikante forskelle, var ved at se på kontorstørrelse

kombineret med de revisorer som primært reviderer små virksomheder (ikke specialist 3). Ud fra

126

Page 130: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

tabel 1 i bilag 22 fremgår det, at 9,1% af de revisorer som primært reviderer små virksomheder og

arbejder på et stort kontor vil kræve, at kun de kendte fejl bliver rettet, mens de resterende 90,9%

vil kræve, at det ikke kun er de kendte fejl som bliver rettet. 46,4% af de revisorer som arbejder på

et lille kontor og primært reviderer små virksomheder vil kræve, at de kendte fejl bliver rettet, mens

53,6% vil kræve, at andet end kun de kendte fejl bliver rettet. Dvs., at det i overvejende grad er

revisorerne ansat på et lille kontor og primært reviderer små virksomheder som vil kræve, at kun de

kendte fejl bliver rettet.

Ovenstående resultater skal formentlig ses i lyset af, at man som revisor på et lille kontor i nogle

tilfælde udelukkende reviderer små virksomheder, hvor tilfældet kunne være, at man ikke arbejdede

med stikprøverevision, men i stedet reviderede hele regnskabet. Dermed vil man kun komme ud for

at skulle kræve én type af fejl rettet, nemlig de kendte fejl. Omvendt kan man forestille sig, at de

revisorer, der primært reviderer små virksomheder og er ansat på et stort kontor, oftere vil revidere

store virksomheder, og dermed også i større grad arbejde med stikprøverevision, end tilfældet er

med revisorer på små kontorer. Som en følge af dette, vil man i forbindelse med revision af en

stikprøve i større grad kræve, at ledelsen retter andet end kun de kendte fejl.

19.5 Regnskabsmæssigt skøn (spørgsmål 20 og 21)

Spørgsmål 20 omhandler hvilken terminologi, revisorerne vil anvende til at beskrive en fejl i

forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn. Ud fra tabel 1 i bilag 14 fremgår det, at der optræder

signifikante forskelle mellem de revisorer som er ansat i Big Four og de revisorer som er ansat uden

for Big Four. Det ses, at de fleste (79,6%) af revisorerne ansat i Big four vil kalde det en sandsynlig

fejl, mens dette kun er tilfældet for ca. halvdelen (54,2%) af revisorerne ansat uden for Big Four.

Udover forskellene som udspringer af størrelsen på revisionsvirksomhederne, er der også fundet

forskelle pga. af kontorstørrelse. Jf. tabel 2, bilag 14, vil ca. 84% af revisorerne som er ansat på et

stort kontor kalde det en sansynlig fejl, mens det for revisorer ansat på et lille kontor kun drejer sig

om ca. 58%.

I forlængelse af de ovenstående afsnit er det blevet testet, om der er signifikante forskelle mellem

de revisorer som er ansat på et lille kontor uden for Big Four og alle øvrige revisorer i forbindelse

127

Page 131: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

med, hvad de kalder en fejl i forbindelse med et regnskabsmæssig skøn. Som det fremgår af tabel 6

i bilag 23 er det næsten halvdelen af de revisorer som er ansat på et lille kontor uden for Big Four,

som vil kalde det en kendt fejl, mens ca. 20% af alle øvrige revisorer vil kalde det en kendt fejl.

Yderligere er der bleve testet for, om der er signifikante forskelle mellem de revisorer som er ansat

på et stort kontor i Big Four og alle øvrige revisorer. Jf. tabel 7 i bilag 23 fremgår det, at ca. 85% af

revisorerne ansat på et stort kontor i Big Four vil kalde det en sandsynlig fejl, mens dette er tilfældet

for ca. 60% af alle øvrige revisorer. Det kan dermed konstateres, at de revisorer, som i højere grad

end alle øvrige revisorer vil kalde det en kendt fejl, er ansat på et lille kontor uden for Big Four.

Samtidig kan det konstateres, at de revisorer, som i højere grad end andre vil kalde det en

sandsynlig fejl, er ansat på et stort kontor i Big Four.

Forklaringen på, hvorfor det i overvejende grad er revisorerne på et lille kontor uden for Big Four,

der vil betegne fejl i forbindelse med regnskabsmæssige skøn som kendte fejl, skal formentlig

findes i, at de oftere vil være med til både regnsabsudarbejdelse og revision. Dette vil betyde, at de

er med til at udarbejde de regnskabsmæssige skøn i regnskabet, som de senere hen selv skal

revidere, og det vil dermed virke mere naturligt for revisor at kalde det for en kendt fejl. Omvendt

vil revisorer ansat på et stort kontor inden for Big Four i overvejende grad kalde det for en

sandsynlig fejl. Dette skal formentlig ses som en følge af, at de ikke i nær så høj grad vil være med

til at udarbejde regnskabet og de regnskabsmæssige skøn, og de vil dermed ikke kalde det en kendt

fejl. I de tilfælde, hvor det er samme revisionskontor der både foretager regnskabsudarbejdelse og

revision, vil tilfældet formentlig være, at det ikke er samme revisor der foretager begge opgaver.

Dermed vil revisor heller ikke her komme ud for at skulle revidere egne udarbejdede

regnskabsmæssige skøn, hvorfor han vil betegne fejl i forbindelse med regnskabsmæssige skøn som

sandsynlige fejl.

Spørgsmål 21 omhandler hvilken værdi, revisorerne vil vurdere som værende fejlinformation i

forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn. I denne forbindelse er der fundet signifikante forskelle

mellem de revisorer som bruger under 50% (ikke specialist 1) af deres arbejdstid på

revisionsopgaver, og på de revisorer som bruger 50% og opefter (specialist 1). Som det fremgår af

tabel 1 i bilag 15, vil ca. 62% af specialisterne rette de 100 i eksemplet i spørgeskemaet, mens kun

ca. 34% af ikke specialisterne vil kræve de 100 rettet. De 100 i eksemplet svarer til, at revisorerne

”kun” kræver, at forskellen mellem ledelsens skøn og den af revisors såkaldte ”ydervurderinger”,

128

Page 132: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

der ligger tættest på ledelsens skøn skal rettes, hvilket også er det som er angivet i ED ISA 540.

Omvendt svarer ca. 65% af ikke specialisterne, at de retter andet end de 100 i eksemplet, hvor det

kun for ca. 38% af specialisterne gør sig gældende.

Udover ovenstående er der også fundet signifikante forskelle, når man kombinerer kontorstørrelse

med alder. Ser man på yngre og ældre revisorer, hvor begge grupper er ansat på et lille kontor,

optræder der signifikante forskelle mellem, hvilke fejl, de vil kræve rettet. Jf. tabel 1 i bilag 24, vil

ca. 3/4 af de yngre revisorer ansat på et lille kontor kræve fejlen på de 100 rettet, mens kun ca. 1/3

af de ældre revisorer ansat på et lille kontor vil kræve fejlen på de 100 rettet.

19.6 Modregning og summering af ikke rettede fejl (spørgsmål 23)

Spørgsmål 23 omhandler, hvorledes revisorerne foretager summering af fejl i regnskabet som

ledelsen har afvist at rette, når de skal vurderes samlet set i forhold til væsentlighedsbeløbet for

regnskabet som helhed. Opdeler man revisorerne i yngre og ældre, fremkommer der signifikante

forskelle i, hvorledes de foretager denne summering af fejl. Jf. tabel 1 i bilag 16 ses det, at den

overvejende del (77,1%) af de yngre revisorer foretager modregning af undervurdeinger i

overvurderinger og holder dette resultat op imod det overordnede væsentlighedsbeløb, mens de

resterende 22,9% af de yngre revisorer summerer over- og undervurderinger for sig, og holder dette

op imod det overordnede væsentlighedsbeløb, eller benytter sig af Elliot/Roger metoden. Ser man

på de ældre revisorer, er det mere ligeligt fordelt, hvor lidt under halvdelen (45,7%) summerer over-

og undervurderinger for sig, eller benytter sig af Elliot/Roger metoden, og de resterende 54,3%

foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger, og holder dette resultat op imod det

overordnede væsentlighedsbeløb. Dvs., at det i overvejende grad er de yngre revisorer som

foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger.

Udover ovenstående er der også fundet signifikante forskelle, når man opdeler revisorerne i ikke

specialister og specialister. Jf. tabel 2 i bilag 16 ses det, at ca. 3/4 af specialisterne foretager

modregning af undervurderinger i overvurderinger, mens den resterende del af specialisterne

summererer over- og undervurderinger for sig, eller benytter sig af Elliot/Roger metoden. Ved de

revisorer som betegnes som ikke specialister, er svarerne mere ligeligt fordelt. Der er et lille flertal

(53,3%) som foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger, mens de resterende

129

Page 133: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

46,7% summerer over- og undervurderinger for sig, eller benytter sig af Elliot/Roger metoden.

Dvs., at det i overvejdende grad er specialisterne som foretager modregning af undervurderinger i

overvurderinger.Går man ind og ser på den anden gruppering af ikke specialist og specialist som er

foretaget, hvor alle de revisorer, som bruger præcis 50% af deres tid på revisionsopgaver er blevet

undladt, således ikke specialist (under 50%) og specialist (nu kun over 50%), kan man se, at dette

blot forstærker resultatet, jf.tabel 3 i bilag 16.

Dermed tegner der sig et billede af, at de revisorer som betegnes ”yngre specialister” adskiller sig

fra alle øvrige revisorer ved, at de i højere grad foretager modregning af undervurderinger i

overvurderinger, samtidig med, at de revisorer som betegnes som ”ældre ikke specialister” adskiller

sig fra alle øvrige revisorer ved, at de i højere grad summerer overvurderinger og undervurderinger

for sig, eller benytter sig af Elliot/Roger metoden. I forlængelse heraf er der blever testet for, om der

er signifikante forskelle mellem de ”yngre specialister” og alle øvrige revisorer. Ud fra tabel 9 i

bilag 25 ses det, at ca. 4/5 af de ”yngre specialister” foretager modregning af undervurderinger i

overvurderinger, mens kun 58,7% af alle øvrige revisorer gør det samme. Yderligere er der også

blevet testet for, om der er signifikante forskelle mellem ”ældre ikke specialister” og alle andre. Jf.

tabel 10 i bilag 25 fremgår det, at 64,7% af de ”ældre ikke specialister” summerer over- og

undervurderinger for sig, eller benytter sig af Elliot/Roger metoden.

Det kan dermed konstateres, at de revisorer som i overvejende grad foretager modregning af

undervurderinger i overvurderinger, er ”yngre” revisorer som bruger over halvdelen af deres

arbejdstid på revisionsopgaver. Derudover kan det også konstateres, at de revisorer som i

overvejende grad summerer over- og undervurderinger for sig, eller benytter sig af Elliot/Roger

metoden, er ”ældre” revisorer som bruger under halvdelen af deres arbejdstid på revisionsopgaver

20 Præsentation af sammenhængen til standarden

Efter at det i ovenstående afsnit 19 er blevet undersøgt, hvilke signifikante forskelle der foreligger

inden for den danske revisionsbranche i forhold til de stillede spørgsmål i spørgeskemaet, vil de

modtagne besvarelser blive sat i relation til ED ISA 320 og de tidligere diskussioner omkring

denne. Som tidligere anført vil der i forbindelse med dette primært blive taget udgangspunkt i

frekvenstabeller. De benyttede frekvenstabeller i dette afsnit fremgår af bilag 27.

130

Page 134: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

20.1 Fastlæggelse af væsentlighed

20.1.1 Metode til fastlæggelse af væsentlighed (spørgsmål otte)

Ser man på de modtagne besvarelser omkring selve metoden til fastlæggelsen af det overordnede

væsentlighedsbeløb, fremgår det af tabel 1 i bilag 27, at der i den danske revisionsbranche er stor

enighed om, at denne fastlæggelse foregår ved brug af en beløbsmæssig model, samt at der tages

hensyn til kvalitative faktorer, hvilket ligeledes stemmer overens med de forventninger, der på

forhånd var til dette. Ca. 91% benytter sig af denne fremgangsmåde, mens de resterende ca. 9%

enten udelukkende benytter en subjektiv vurdering, eller udelukkende benytter en beløbsmæssig

model.

Det kan som en følge af ovenstående konkluderes, at dansk praksis overordnet synes at være i fin

overensstemmelse med den vejledning der er at finde i ED ISA 320, når det drejer sig om selve

metoden til at fastsætte det overordnede væsentlighedsbeløb, eftersom næsten alle revisorer

fastsætter væsentlighedsbeløbet ud fra en beløbsmæssig model, og derudover tager hensyn til andre

kvalitative faktorer.

Hvad angår de revisorer som udelukkende benytter en subjektiv vurdering eller udelukkende en

beløbsmæssig model, kan det være svært at sige med sikkerhed, hvorvidt dette ligeledes vil kunne

betegnes som værende i overensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320, der som tidligere

omtalt synes noget detaljeret i sin vejledning omkring fastsættelsen af det overordnede

væsentlighedsbeløb. I denne henseende skal det dog nævnes, at der i standarden blot er tale om

eksempler. Dermed kan man sige, at når revisor enten udelukkende benytter en beløbsmæssig

model eller udelukkende en subjektiv vurdering, vil dette ikke være i overensstemmelse med det,

som standarden lægger op til og anbefaler, men det må dog formodes, at det ikke vil være i strid

med denne, da der som sagt blot er tale om eksempler på, hvorledes væsentlighedsbeløbet kan

fastsættes.

20.1.2 Hovedtal og procentsatser (Spørgsmål ni)

Af de revisorer der benytter en beløbsmæssig model til fastlæggelsen af det overordnede

væsentlighedsbeløb, er der er tale om 94,7% der benytter mere end ét regnskabsmæssigt hovedtal til

denne fastsættelse ved hver revision, mens blot 5,3% benytter sig af et enkelt hovedtal, jf. tabel 10 i

131

Page 135: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

bilag 27. Dette stemmer overens med de forventninger der var på forhånd, og eftersom en

benyttelse af flere regnskabsmæssige hovedtal på ingen måde kan betegnes som værende en forkert

eller dårligere måde end brugen af kun ét hovedtal, synes ovenstående resultater at forstærke den

tidligere diskussion om, at ED ISA 320 synes at mangle vejledning, der angiver muligheden for at

benytte flere hovedtal frem for blot et enkelt. I denne henseende skal det dog igen nævnes, at der i

forbindelse med valg af hovedtal blot er tale om eksempler i ED ISA 320, men for at imødekomme

risikoen for, at revisor tager disse eksempler i standarden til sig som egentlige regler, må det

konkluderes, at der i standarden er et behov for en eksemplificering af, at der tillige kan benyttes

flere regnskabsmæssige hovedtal til denne fastsættelse.

Med hensyn til standardens eksempler på anvendelige hovedtal, synes disse, som tidligere

diskuteret, at være noget resultatopgørelsesfikseret. Ser man i denne forbindelse på tabel 11 i bilag

27, fremgår det, at i overensstemmelse med de på forhånd fastsatte forventninger, er der blot tale

om ca. 8% der i praksis udelukkende benytter hovedtal fra resultatopgørelsen, mens de resterende

92% benytter hovedtal fra både resultatopgørelsen og balancen. Af tabel 12 i samme bilag fremgår

det yderligere, at der ikke er nogle revisorer, der udelukkende benytter hovedtal fra balancen. Det

må ud fra dette siges, at det virker en smule besynderligt, at standarden i sine eksempler er så

resultatopgørelsesorienteret med hensyn til valg af hovedtal, hvilket også er diskuteret i afsnit 8.2.1.

Eftersom der umiddelbart ikke kan findes argumenter der taler for, at det generelt er mere

fordelagtigt at benytte hovedtal fra resultatopgørelsen frem for hovedtal fra balancen, samt at

revisorerne i praksis i overvejende grad benytter både resultatopgørelses- og balancetal, virker

standardens resultatopgørelsesfiksering en smule uforståelig. Dette synes dermed at forstærke den

tidligere diskussion om, at der i standarden er et behov for at angive flere eksempler på hovedtal fra

balancen, hvilket vil være medvirkende til at reducere risikoen for, at revisor tager standarden til sig

som egentlige regler, og som en følge deraf vælger hovedtal fra balancen fra, og i højere grad

begynder at benytte sig af tal fra resultatopgørelsen.

Ser man i forlængelse af ovenstående nærmere på, hvilke hovedtal det er, som revisorer primært

benytter til fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb, fremgår det af tabel 2.1, 3.1, 4.1,

5.1, 6.1, 7.1 og 8.1 i bilag 27, at det mest benyttede regnskabsmæssige hovedtal paradoksalt nok er

et hovedtal fra balancen i form af egenkapital, som benyttes af ca. 79%. Derudover benyttes

omsætning, resultat før skat samt balancesum af henholdsvis ca. 74%, ca. 78% og ca. 74% af de

132

Page 136: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

adspurgte respondenter, hvilke tilsammen med egenkapitalen udgør de fire mest brugte

regnskabsmæssige hovedtal. Hvad angår resultat af ordinær drift før skat og dækningsbidrag

benyttes disse hovedtal af henholdsvis 25% og 6,6%. Ca. 10% har angivet, at de benytter andre

hovedtal, end dem, der er angivet som eksempler i spørgeskemaets spørgsmål ni. At det mest

benyttede hovedtal netop er et balancetal, og at de fire mest benyttede er to hovedtal fra henholdsvis

balance og resultatopgørelse, synes på samme måde som ovenstående at være medvirkende til at

gøre standardens resultatopgørelsesfiksering uforståelig.

For så vidt angår de procentsatser der anvendes i forbindelse med de respektive regnskabsmæssige

hovedtal, er standarden, som tidligere omtalt, ligeledes her noget detaljeret i sin vejledning, og

angiver direkte eksempler på procentsatser som kan benyttes. Ser man på tabel 2.2, 3.2, 4.2, 5.2,

6.2, 7.2 og 8.2 i bilag 27, fremgår det, at anvendte procentsatser i praksis varierer en hel del, og at

der for de fleste hovedtals vedkommende er tale om et forholdsvist stort område, indenfor hvilket

procentsatserne varierer.

Fx fremgår det af tabel 2.2, at ved omsætning varierer procentsatserne fra 0,3% til 5,0%, hvor

standarden angiver 0,5%. I forbindelse med dette er der ca.1/5 af revisorerne som benytter

standardens eksempel, mens ca. 6% benytter en lavere sats, og de resterende ca. 3/4 benytter en

procentsats over 0,5%. Ved resultat af ordinær drift før skat, hvor standarden angiver 5%, forholder

det sig således i praksis, at procentsatsen i forbindelse med dette hovedtal varierer fra 1% og helt op

til 20%, mens der er tale om ca. 30% der anvender en procentsats på 5%, som standarden angiver.

Som det fremgår, er der ca. 80% der ikke benytter standardens angivne eksempel på procentsats ved

omsætningen, mens det tilsvarende tal er ca. 70% ved resultat af ordinær drift før skat. Forudsættes

det, at de revisorer, der i praksis i dag ikke benytter sig af standardens angivne eksempler, anvender

en ”rigtig” procentsats, når den ses i forhold til virksomhed der revideres, synes der at foreligge to

risici ved standardens angivelse af procentsatser. Ved, at der er angivet en procentsats, er der som

tidligere omtalt en risiko for, at revisor tager denne angivelse til sig som egentlige

regler/anbefalinger.

Dermed foreligger der for det første den risiko, at revisor ved dermed at sætte sin procentsats op til

standardens angivne eksempel vil anvende en ”forkert” procentsats, som egentlig ikke svarer til

133

Page 137: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

regnskabsbrugernes væsentlighedsbetragtning. Og risikoen for at overse væsentlige fejl og mangler

må derfor siges at være forøget.

For det andet synes der ligeledes at foreligge en risiko for, at hvis revisor sætter

væsentlighedsbeløbet ned, dermed kommer til at udføre væsentligt flere unødvendige

revisionshandlinger, hvilket i sidste ende vil fordyre revisionen uden egentlig grund. For at

modvirke ovenstående burde den fremherskende vejledning i ED ISA 320 derfor som tidligere

omtalt være, at fastlæggelsen af procentsats afhænger af virksomhed, der revideres, hvilket ikke

synes at være tilfældet på nuværende tidspunkt med de i standarden angivne procentsatser. Man bør

derfor droppe angivelsen af én enkelt procentsats, således det mere tydeligt fremgår af standarden,

at valg af procentsats afhænger af flere faktorer, og ikke umiddelbart kan fastsættes til én fast, som

benyttes ved hver eneste revision.

20.1.3 Anvendelse af samme eller varierende hovedtal (Spørgsmål 10)

Ser man nærmere på, hvorvidt revisorer benytter samme regnskabsmæssige hovedtal ved hver

revision, eller dette afhænger af virksomhed der revideres, fremgår det af tabel 13 i bilag 27, at ca.

30% benytter samme hovedtal ved hver revision, mens det ved 70% afhænger af virksomhed der

revideres, hvilket synes at stemme overens med den på forhånd fastsatte forventning om, at valg af

hovedtal primært afhænger af virksomhed der revideres.

Ud fra vejledningen i ED ISA 320 fremgår det, at valg af hovedtal til fastlæggelsen af det

overordnede væsentlighedsbeløb skal afhænge af den virksomhed, som bliver revideret. Som en

følge af dette vil man derfor umiddelbart kunne sige, at der er tale om ca. 30%, der i forbindelse

med valg af hovedtal foretager dette i uoverensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320. Andelen

på de 30%, som umiddelbart foretager sit valg af hovedtal i uoverensstemmelse med vejledningen i

ED ISA 320 og benytter samme hovedtal ved hver revision, kan dog formodes at være mindre. Som

anført ovenfor i afsnit 20.1.2 er der tale om knap 95% af revisorerne, der benytter mere end ét

regnskabsmæssigt hovedtal til fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb, og såfremt der

inden for denne gruppe forekommer revisorer, der i forbindelse med fastlæggelsen af det

overordnede væsentlighedsbeløb benytter en anerkendt beløbsmæssig model, der indeholder flere

regnskabsmæssige hovedtal, og som anses for værende brugbar ved alle typer af virksomheder,

134

Page 138: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

synes det ikke plausibelt i et sådant tilfælde at sige, at denne revisor skal variere sine hovedtal alt

efter, hvilken virksomhed der revideres. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor revisor benytter en

anerkendt beløbssmæssig model, der anses for værende brugbar ved revision af alle typer af

virksomheder, vil dette reducere andelen på 30% der vælger hovedtal i uoverensstemmelse med ED

ISA 320. Samtidig skal man have sig for øje, at standarden i sin angivelse af eventuelle anvendelige

hovedtal ikke har inddraget muligheden for at benytte flere regnskabsmæssige hovedtal, hvorfor det

også virker logisk, at den i sin vejledning angiver, at såfremt revisor benytter et enkelt hovedtal som

angivet i standarden, skal dette afhænge af virksomhed der revideres.

20.1.4 Assistance og B- contra C- eller D-virksomhed (Spm. 11 og 12)

Med hensyn til fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet i en virksomhed, hvor der samtidig med

revision ydes en form for regnskabsmæssig assistance, samt fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet i

en B-virksomhed set i forhold til en C- eller D-virksomhed, synes der på disse områder at mangle

en nærmere vejledning i ED ISA 320, hvilket tidligere er diskuteret i afsnit 14.2 og 14.3. Ser man i

den forbindelse nærmere på, hvorledes det forholder sig i praksis på disse områder, kan man for det

første af tabel 14 i bilag 27 se, at for ¾ af de adspurgte revisorer, har assistance ingen indflydelse på

fastsættelsen af væsentlighedsbeløbet. Lidt over 7% vil sætte væsentlighedsbeløbet op, lidt over

12% vil sætte væsentlighedsbeløbet ned, mens 5% af de adspurgte respondenter ikke arbejder med

væsentlighed, når der samtidig ydes en form for regnskabsmæssig assistance.

Ovenstående resultater viser, at der, i overensstemmelse med de på forhånd fastsatte forventninger, i

revisionsbranchen er en relativ stor enighed om, at såfremt der ydes en form for regnskabsmæssig

assistance, har dette ingen indflydelse på væsentlighedsbeløbet. Dette må også betegnes som

værende det ”rigtige” svar, når man ser det i forhold til den tidligere diskussion i afsnit 14.3.

Til trods for, at det ikke bør have nogen indflydelse på væsentlighedsbeløbet, er der dog alligevel

ca. 20%, der som en følge af, at der ydes en form for regnskabsmæssig assistance, vil ændre på

væsentlighedsbeløbet, og 7,5% vil endda gå så vidt, at væsentlighedsbeløbet i et sådant tilfælde

sættes op. At man i et tilfælde, hvor der samtidig ydes en form for regnskabsmæssig assistance,

ændrer på væsentlighedsbeløbet, kan ikke siges at være i modstrid med ED ISA 320, da denne som

tidligere omtalt slet ikke omtaler dette i sin vejledning. Resultaterne er dog med til at understrege, at

135

Page 139: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

der netop på dette område synes at mangle vejledning, der nærmere angiver, hvorledes revisor skal

forholde sig til sine væsentlighedsvurderinger, når der samtidig ydes en form for regnskabsmæssig

assistance, i og med, at der trods alt er tale om ca. 20%, der i et sådan tilfælde vil ændre på

væsentlighedsbeløbet.

Ser man for det andet på fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet i en B-virksomhed i forhold til i en

C- eller D-virksomhed, fremgår det af tabel 15 i bilag 17, at der her er en stor enighed om, at dette

ingen indflydelse har på selve fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet, mens forventningen på

forhånd var, at der primært ville blive svaret, at væsentlighedsbeløbet blev sat relativt op. 87,2%

angiver, at væsentlighedsbeløbet forbliver relativt det samme, når en B-virksomhed revideres frem

for en C- eller D-virksomhed, mens 6,4% vil sætte væsentlighedsbeløbet op og 5,1% vil sætte

væsentlighedsbeløbet ned. En enkelt respondent har angivet, at der i B-virksomheder ikke arbejdes

med væsentlighedsovervejelser.

Ovenstående resultater må på nogle punkter siges at være en smule overraskende, når de ses i

forhold til den tidligere diskussion i afsnit 14.2 omkring fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet i en

B-virksomhed contra en C- eller D-virksomhed. Først og fremmest virker det noget besynderligt, at

der overhovedet er respondenter, der har svaret, at væsentlighedsbeløbet sættes ned. Som det

tidligere er omtalt, må tilfældet være, at såfremt det skal have en indflydelse på

væsentlighedsbeløbet, at revisor reviderer en B-virksomhed frem for en C- eller D-virksomhed, må

dette være, at væsentlighedsbeløbet sættes relativt op som en følge af forskelligheden i

regnskabsbrugerne.

Set ud fra en ren revisionsmæssig synsvinkel synes der ikke at være noget i vejen for, at

væsentlighedsbeløbet forbliver relativt det samme, når der revideres en B-virksomhed frem for en

C- eller D-virksomhed, i og med, at revisor jo således tager sit udgangspunkt i en C- eller D-

virksomheds regnskabsbrugere, som antages at være mere oplysningsfølsomme, og revisor får

dermed ved revision af en B-virksomhed anlagt et mere end tilstrækkeligt lavt væsentlighedsniveau.

Går man derimod ind og ser ovenstående ud fra en virksomheds synsvinkel, synes det mere

tvivlsomt, hvorvidt det må synes i orden, at væsentlighedsbeløbet forbliver relativt det samme. At

der fastsættes et lavere væsentlighedsbeløb end det, der ville være sat, såfremt der blevet taget

udgangspunkt i virksomhedens reelle brugere, må alt andet lige betyde en dyrere revision, som det i

136

Page 140: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

sidste ende er virksomheden/ klienten, der skal betale. Så set fra en B-virksomhed, som får foretaget

revision, vil man kunne argumentere for, at der fra revisors side skal sættes et relativt højere

væsentlighedsbeløb, end der gøres, når der eksempelvis revideres en D-virksomhed. Virksomheden

får derved for det første foretaget en revision, der tager hensyn til sin type af virksomheds typiske

regnskabsbrugere, samt alt andet lige mindsket sine omkostninger til at få foretaget denne revision.

20.2 Fordeling af væsentlighedsbeløbet (Spørgsmål 13-16)

Med hensyn til fordelingen af det overordnede væsentlighedsbeløb på poster, fremgår det for det

første af tabel 16 i bilag 27, at der blot er tale om lidt over 50% der foretager denne fordeling.134

Ifølge ED ISA 320 skal revisor fastsætte en eller flere tolerable errors i forbindelse med sin

revision, hvilket som tidligere omtalt kan sidestilles med fordelingen på poster, og der er dermed

tale om næsten halvdelen af de adspurgte respondenter, som ikke foretager dette i

overensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320.

Ser man efterfølgende på, hvor meget af det overordnede væsentlighedsbeløb, de revisorer, der

foretager fordeling, fordeler på poster, fremgår det af tabel 17.1 i bilag 27, at lidt over halvdelen

fordeler 100% af det overordnede væsentlighedsbeløb. Lidt over 28% fordeler mindre end det

overordnede væsentlighedsbeløb, mens 20% fordeler mere end det overordnede

væsentlighedsbeløb. Som det fremgår af tabellerne er der i praksis ikke nogen stor ensartethed i,

hvor meget af det overordnede væsentlighedsbeløb man fordeler på poster, og man kan endvidere

sige, at det virker en smule overraskende, at der for det første er revisorer, der fordeler mindre end

det overordnede væsentlighedsbeløb, og for det andet, at der ikke er flere der har svaret, at de

fordeler mere end det overordnede væsentlighedsbeløb, eftersom det i sidstnævnte henseende

fremgår af diverse litteraturer, at det i praksis er anerkendt, at revisor fordeler mere end det

overordnede væsentlighedsbeløb.135

Uanset, om man fordeler mere, mindre eller 100% af det overordnede væsentlighedsbeløb på poster,

vil dette dog ikke være i uoverensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320, da der i denne som

134 Til at vurdere, hvilke revisorer der foretager fordeling i praksis, er der taget udgangspunkt i spørgsmål 16, hvor det antages, at de revisorer der i dette spørgsmål har angivet, at de tager nogle af de nævnte hensyn, også foretager fordeling, på trods af at de eventuelt i spørgsmål 13-15 og 18 har svaret modstridende. 135 Jf. i denne henseende bl.a. Arens, Alvin A., side 236-237.

137

Page 141: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

tidligere omtalt ikke er angivet nogen vejledning omkring dette. Resultaterne synes dog at vise, at

der på netop dette område er et behov for, at der kommer en nærmere vejledning, hvilket kunne

være noget i stil med Elliot/ Roger metoden eller den simplificerede tommelfingerregel af Elliot/

Roger metoden, som siger, at revisor højest må fordele 200% af det overordnede

væsentlighedsbeløb på poster. Ved en sådan vejledning vil revisor have noget at støtte sig til, når

han skal fastsætte sine tolerable errors/ fordele væsentlighedsbeløbet på poster.

Hvad angår procentsatserne for de respondenter der har angivet, at de enten fordeler mere eller

mindre end det overordnede væsentlighedsbeløb er det svært at konkludere noget konkret, da der

som det fremgår af tabel 17.2 og 17.3 i bilag 27 er modtaget relativt få besvarelser på disse

områder. Det er i den forbindelse dog interessant at bemærke, at for de respondenter der har

angivet, at de fordeler mere end det overordnede væsentlighedsbeløb, er der ingen, der fordeler

mere end 200% af det overordnede væsentlighedsbeløb, hvilket stemmer overens med ovennævnte

simplificerede tommelfingerregel af Elliot/ Roger formlen. I parentes hertil skal det dog tilføjes, at

for de respondenter, der ikke har angivet en procentsats, er det umuligt at sige, hvorvidt de fordeler

mere end de 200%.

Hvad angår spørgsmålet, om revisorerne har en grænse for, hvor meget de må fordele til en enkelt

post i regnskabet, fremgår det af tabel 18.1 i bilag 27, at der blot er 12,5% af de adspurgte

respondenter der har en sådan grænse, hvilket svarer til 22,5%136 af de revisorer der foretager

fordeling af det overordnede væsentlighedsbeløb på poster. Som det tidligere er omtalt, fremgår en

sådan lignende vejledning ikke af ED ISA 320, hvilket bl.a. kan skyldes, at dette allerede indirekte

reguleres i LSRR, § 2, stk. 2, hvorefter revisor skal udføre sin revision med omhu, nøjagtighed og

hurtighed, jf. diskussion i ovenstående afsnit 10.1.2.1. Med hensyn til de angivne procentsatser i

forbindelse med grænsen for, hvor meget der må fordeles til en enkelt post, fremgår det af tabel

18.2 i bilag 27, at der ved denne fastsættelse er en stor variation i, hvor høj denne grænse skal være,

hvilket ses ud af, at svarene varierer fra 20% op til 80%.

Som det tidligere er omtalt, skal revisor ifølge ED ISA 320 fastsætte en eller flere tolerable errors

for transaktionstyper, balanceposter og præsentation/ oplysning. Ser man på tabel 19 i bilag 27

136 Ni respondenter har en grænse for, hvor meget de må fordele til en enkelt post, og alt i alt er der 40 respondenter, der foretager fordeling af væsentlighedsbeløbet: 9/40*100 = 22,5 %.

138

Page 142: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

fremgår det, at der af de adspurgte respondenter blot er tale om 12,5%, der foretager en sådan

fordeling, hvilket svarer til ca. 26% af de respondenter, der foretager fordeling. Man kan her se, at

ud af de revisorer, der foretager fordeling, er der blot tale om ca. 26%, der foretager fordeling i

overensstemmelse med ED ISA 320, og det kan derfor konkluderes, at ED ISA 320’s vejledning

omkring fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster adskiller sig væsentligt fra, hvorledes dette

forholder sig i praksis. For det første foretager ca. halvdelen ikke fordeling overhovedet, mens det

for ca. ¾ af de revisorer, der foretager fordeling, forholder sig sådan, at de ikke fordeler på både

transaktionstyper, balanceposter og præsentation/ oplysning som ED ISA 320 foreskriver.

Ser man nærmere på, hvilke hensyn det er, revisorerne i praksis tager, når de foretager fordeling af

væsentlighedsbeløbet på poster, hvilket der næsten ingen vejledning er omkring i ED ISA 320,

fremgår resultaterne af dette i tabel 20 til og med tabel 25 i bilag 27. Ud fra disse tabeller fremgår

det, at ca. 32% af alle de adspurgte respondenter tager hensyn til kvalitative faktorer, hvilket svarer

til ca. (25/40*100) 62,5 % af de revisorer, der foretager fordeling i praksis. Hvad angår risici og

fejlforventninger forbundet med posterne er tallene her 38,3% (77,5%). Ved omkostninger i

forbindelse med tilgængeligt revisionsbevis på poster er tallene 4,9% (10%), og ved styrke af

tilgængeligt revisionsbevis er tallene 19,8% (40%). Ca. seks procent foretager udelukkende en

forholdsmæssig fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster, hvilket svarer til ca. 12,5% af de

revisorer der foretager fordeling. Som det fremgår, er risici og fejlforventninger det hensyn, der

oftest tages i praksis, når der foretages fordeling, mens omkostninger ved tilgængeligt

revisionsbevis ikke er særlig udbredt blandt revisorerne. Som det tidligere er omtalt, er ovenstående

alle faktorer, som bør overvejes, når revisor foretager sin fordeling af væsentlighedsbeløbet på

poster, og som det ligeledes tidligere er anført, trækker disse faktorer i hver sin retning, så der vil i

forbindelse med fastlæggelsen af, hvor meget der skal fordeles til en enkelt post, foreligge en

afvejning mellem de enkelte faktorer. For så vidt angår hensynet til de kvalitative faktorer, synes

dette som tidligere omtalt allerede indirekte at fremgå af standardens afsnit 17. I den forbindelse er

der således tale om næsten 40% af de revisorer der foretager fordeling, som i praksis ikke tager det

hensyn som standarden foreskriver. De øvrige omtalte hensyn er der ingen vejledning omkring i ED

ISA 320, og som det ses af ovenstående, varierer det en del, hvilke yderligere hensyn revisorerne i

praksis tager, når de foretager fordeling. Dette ses af, at ud af de revisorer der foretager fordelinger,

tager 77,5% hensyn til risici og fejlforventninger, ca. 40% tager hensyn til tilgængeligt

revisionsbevis mens kun ca. 10% overvejer omkostninger i forbindelse med tilgængeligt

139

Page 143: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

revisionsbevis. Den forskellighed der foreligger i praksis omkring fordelingen af

væsentlighedsbeløbet på poster, synes at indikere, at der i ED ISA 320 er et behov for, at der

angives nærmere retningslinier for, hvilke hensyn revisor skal tage, når han foretager fordelingen af

væsentlighedsbeløbet på poster. På nuværende tidspunkt fremgår det som tidligere omtalt blot, at

revisor skal fastsætte en eller flere tolerable error for transaktionstyper, balanceposter og

præsentation/ oplysning.

20.3 Revurdering af væsentlighedsbeløbet (Spørgsmål 17 og 18)

Som det tidligere er omtalt i ovenstående afsnit 16, skal revisor ifølge ED ISA 320 foretage en

revurdering af de fastsatte væsentlighedsbeløb i løbet af sin revision. Såfremt denne revurdering

resulterer i lavere væsentlighedsvurderinger betyder dette tilmed, at revisor skal foretage en ny

fastsættelse af sine tolerable errors/ fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster.

Med hensyn til revurderingen var forventningen på forhånd, at denne i praksis foretages såvel i

løbet af, som ved afslutning af revisionen for de fleste revisorers vedkommende. Ser man først på

revurderingen af det overordnede væsentlighedsniveau, fremgår det af tabel 26 i bilag 27, at lidt

over 60% foretager dette både i løbet af og ved afslutningen af revisionen. 15% gør det kun ved

afslutningen af revisionen, mens knap 24% kun foretager denne revurdering i løbet af revisionen.

Det interessante i ovenstående sammenhæng er dem, der har svaret, at de kun foretager revurdering

ved afslutning af revisionen eller kun i løbet af denne. Kun at foretage revurdering ved afslutning af

revisionen, må siges at være i modstrid med vejledningen i ED ISA 320, hvilket som sagt er

tilfældet for ca. 15%. Hvorvidt det ligeledes vil være i modstrid med vejledningen i ED ISA 320,

såfremt revisor blot foretager revurdering i løbet af revisionen og ikke ved afslutning af denne synes

noget mere diskutabelt. Som det tidligere er omtalt, fremgår det blot af ED ISA 320, at denne

revurdering skal foretages i løbet af revisionen, men nævner intet om revurdering ved afslutning af

revisionen, og kun at foretage revurdering i løbet af revisionen vil derfor umiddelbart ikke være i

strid med ED ISA 320. I relation til dette må det dog formodes, at revurdering af

væsentlighedsbeløbet skal foretages såvel i løbet af som ved afslutning af en revision, således

revisor i sin revisionspåtegning med tilstrækkelig stor sikkerhed får afgivet en konklusion ud fra de

reelt gældende væsentlighedsniveauer. Og da der er tale om ca. 24%, der blot foretager revurdering

140

Page 144: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

i løbet af revisionen, må det siges at være med til at understrege, at ED ISA 320 mangler en

vejledning, der angiver, at revurdering tillige skal foretages ved afslutning af revisionen.

For så vidt angår fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster efter en sådan revurdering, var

forventningen på forhånd, at denne fordeling hovedsageligt blev foretaget efter hensyntagen til

arten af de fremkomne oplysninger under revurderingen. Ser man nærmere på, hvorledes det faktisk

forholder sig, fremgår det af tabel 27 i bilag 27, at ca. 62% foretager denne fordeling under

hensyntagen til arten af de fremkomne oplysninger under revurderingen, mens ca. 38% foretager

fordeling efter samme metode som brugt før revurderingen. I denne henseende må sidstnævnte siges

at være i modstrid med den vejledning, der er at finde omkring dette i ED ISA 320, som i afsnit 24

angiver, at såfremt revisor kommer frem til lavere væsentlighedsvurderinger efter en revurdering,

skal revisor ligeledes foretage en revurdering af de fastsatte tolerable errors.

20.4 Rettelse af fejl i regnskabet (Spørgsmål 19)

For så vidt angår spørgsmål 19, der omhandler rettelse af fejl i regnskabet, er der blevet udarbejdet

to frekvenstabeller, tabel 28.1 og tabel 28.2, som ses af bilag 27. I førstnævnte tabel ses det, at ca.

37% af revisorerne vil rette fejlen på 10 (kendte fejl), ca. 47% vil rette fejlen på 100 (kendte fejl +

sandsynlige fejl), mens der er tale om knap 16%, der vil rette fejlen på 50 (kendte fejl + sandsynlige

fejl – nøjagtigheden ved det givne sikkerhedsniveau). Af tabel 28.2 fremgår det yderligere, at der er

9,7% af revisorerne, der i forbindelse med det angivne eksempel i spørgeskemaet har tilføjet, at de

vil forøge stikprøven. Forventningerne til besvarelser i forbindelse med ovenstående spørgsmål var

på forhånd, at revisorer i praksis primært ville kræve fejlen på 10 rettet, hvilket der dog ikke synes

at tegne sig et klart billede af.

Tager man resultaterne i ovennævnte tabeller og sætter disse i forhold til vejledningen i ED ISA

320, er der to ting, der synes værd at bemærke. For det første er det bemærkelsesværdigt, at der er

tale om ca. 47% af de adspurgte revisorer, der vil kræve fejlen på 100 i det angivne eksempel rettet,

og ca. 37%, der vil nøjes med at kræve fejlen på 10 rettet. For det andet er det interessant, at der er

tale om ca. 16% af de adspurgte revisorer, der i forbindelse med det angivne eksempel vil tage

hensyn til nøjagtigheden ved det givne sikkerhedsniveau, når de skal bestemme, hvilken fejl de vil

kræve rettet i et regnskab.

141

Page 145: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Som det tidligere er omtalt, er det direkte angivet i ED ISA 320, at revisor i forbindelse med rettelse

af fejl i et regnskab skal kræve, at såvel kendte som sandsynlige fejl bliver rettet. Som det fremgår

af tabel 28.1, vil denne vejledning i ED ISA 320 betyde, at der minimum vil være tale om ca. 37 %

af revisorerne, der ved standardens ikrafttræden vil skulle ændre deres revisionsmetoder, da de

således ikke længere kan nøjes med blot at kræve de kendte fejl rettet, men yderligere skal kræve at

de sandsynlige fejl i et regnskab bliver rettet.

Hvorvidt standardens vejledning omkring rettelse af såvel kendte som sandsynlige fejl i et regnskab

vil få indflydelse på en endnu større andel end de ovennævnte ca. 37 %, er svært at sige med

sikkerhed. For det første er der knap 10% af respondenterne, der har svaret, at de i forbindelse med

det angivne eksempel vil forøge stikprøven. Ud fra disse besvarelser er det ikke muligt at se,

hvorvidt respondenterne efter en forøgelse af stikprøven blot vil kræve de kendte fejl rettet, eller de

vil kræve både kendte og sandsynlige fejl rettet. Det er derfor tænkeligt, at den reelle andel af

revisorer, der i praksis kræver fejl rettet i uoverensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320 er

endnu større end de ca. 37%.

Den anden årsag til, at det ikke er muligt at sige, hvorvidt standardens vejledning omkring rettelse

af fejl vil gå hen og få indflydelse på en endnu større andel end de ovennævnte ca. 37% er, at der er

tale om ca. 16% af respondenterne, der har angivet, at de vil rette såvel kendte som sandsynlige fejl,

men dog korrigeret for nøjagtigheden ved det givne sikkerhedsniveau. Som det tidligere er omtalt

omkring ED ISA 320, fremgår det ikke af denne, hvorledes revisor skal forholde sig til denne

nøjagtighed i forbindelse med revision af en stikprøve. Dette til trods for, at standarden i sin

vejledning kan synes at hentyde til denne type af fejl i form af uopdagede fejl. Dette har den

virkning, at standarden som det tidligere er omtalt, går hen og bliver en smule uklar, i og med det

ingen steder fremgår, hvorledes revisor skal forholde sig til denne nøjagtighed, og det er dermed

ikke muligt at sige, hvorvidt ovenstående form for rettelse af fejl vil være tilladelig i praksis, når ED

ISA 320 træder i kraft. Og i og med, der er tale om ca. 16% af revisorerne, der vil kræve kendte og

sandsynlige fejl rettet og korrigeret for nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau, synes dette at

forstærke den tidligere omtale om, at ED ISA 320 synes at mangle en form for vejledning, der

angiver, hvorledes revisor skal forholde sig til denne nøjagtighed ved et givent sikkerhedsniveau.

142

Page 146: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Konkluderende kan man derfor sige, at såfremt det ikke vil være tilladeligt, at revisor korrigerer

summen af kendte og sandsynlige fejl med nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau, vil der

være tale om en endnu større andel af revisorerne end de ca. 37%, der kræver fejl rettet i

uoverensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320.

20.5 Regnskabsmæssigt skøn (Spørgsmål 20 og 21)

For så vidt angår standardens anvendte terminologi omkring fejl i forbindelse med

regnskabsmæssige skøn, ses det af tabel 29 i bilag 27, at der er tale om ca. 70%, der umiddelbart vil

beskrive en sådan fejl som en sandsynlig fejl, mens der blot er tale om ca. 30%, der vil betegne den

som en kendt fejl. Dette synes at stemme overens med de på forhånd fastsatte forventninger, som

var, at der ville være en tendens til, at man i overvejende grad ville beskrive en fejl i forbindelse

med et regnskabsmæssigt skøn som en sandsynlig fejl.

Jævnfør den tidligere diskussion i afsnit 12.3 omkring klassifikation af fejl i forbindelse med

regnskabsmæssige skøn og standardens terminologi i forbindelse hermed, er det

bemærkelsesværdigt, at der er tale om godt 70% , der umiddelbart vil betegne disse fejl som

sandsynlige fejl. Disse resultater er ensbetydende med, at såfremt standarden træder i kraft med den

nuværende terminologi, vil der for en særlig stor del af revisorernes vedkommende foreligge en

risiko for, at man i forbindelse med regnskabsmæssige skøn umiddelbart vil klassificere disse som

sandsynlige fejl og ikke kendte fejl, som standarden foreskriver. Dette kan, som tidligere omtalt,

betyde en risiko for, at disse revisorer i praksis kun vil kræve en sådan fejl rettet, når den kan anses

for eventuelt at være væsentlig, hvilket er tilfældet med sandsynlige fejl i ED ISA 320. Og dermed

ikke kræve en sådan fejl rettet, når den ikke anses for værende væsentlig, hvilket dog ifølge ED ISA

320 skal ske med kendte fejl og dermed også ved fejl i forbindelse med regnskabsmæssige skøn.

Som en følge af den store andel, der umiddelbart vil betegne fejl i forbindelse med

regnskabsmæssige skøn som sandsynlige fejl, og den risiko, som ligger deri, synes dette at

forstærke behovet for, at standardens såkaldte sandsynlige fejl ændres til fx projekterede fejl,

hvilket er omtalt i ovenstående afsnit 12.3, således ovenstående risiko forebygges, og man derved

opnår en større ensartethed i forbindelse med rettelse af fejl i praksis.

143

Page 147: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Ser man nærmere på, hvordan revisorer i praksis vurderer en fejls størrelse i forbindelse med

regnskabsmæssige skøn, når de i deres revision er kommet frem til, at skønnet skal ligge inden for

et nærmere defineret område, og ledelsens vurdering ligger uden for dette område, fremgår det af

tabel 30 i bilag 27, at ca. 50% i et sådant tilfælde vil vurdere fejlen som værende lig med forskellen

mellem ledelsens vurdering og den af revisors såkaldte ”ydervurderinger”, der ligger tættest på.

Derudover er der 28,6%, der vurderer fejlen som værende lig med forskellen mellem ledelsens

vurdering og midten af revisors ”ydervurderinger”, mens 3,9% vil gå så vidt som til at vurdere

fejlen som værende lig med forskellen mellem ledelsens vurdering og den af revisors

”ydervurderinger”, der ligger længst fra ledelsens vurdering. 16,9% har angivet, at de anser en

anden værdi end de angivne svarmuligheder for værende fejlinformation i eksemplet.

Det interessante i ovenstående er, at der er tale om godt 50% af de adspurgte respondenter, der ikke

vil vurdere fejlen som værende lig med forskellen mellem ledelsens vurdering og den af revisors

såkaldte ydervurderinger, der ligger tættest på. Som det tidligere er omtalt, er ED ISA 540 omkring

regnskabsmæssig skøn mere præcis i sin vejledning omkring ovenstående i forhold til den

nugældende RS 540, hvor der i sidstnævnte ikke er nogen nærmere vejledning angående

fastlæggelsen af fejlens størrelse i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn. Som det fremgår af

ovenstående resultater vil en vedtagelse af ED ISA 540 betyde, at en stor del af de danske revisorer

vil skulle ændre deres revisionsmetoder, når de skal vurdere størrelsen på en fejl i forbindelse med

et regnskabsmæssigt skøn og kræve denne rettet i overensstemmelse med ED ISA 320.

20.6 Modregning og summering af ikke rettede fejl (Spørgsmål 22 og 23)

I forbindelse med modregning var forventningen på forhånd, at når dette blev foretaget ville det

primært være, når fejlene var at finde inden for samme post i regnskabet. Ser man på, hvorledes det

forholder sig i praksis, fremgår det af tabel 31 i bilag 27, at det på dette område er vidt forskelligt

fra revisor til revisor, hvornår der normalt foretages modregning af undervurderinger i

overvurderinger. Ca. 15% foretager normalt aldrig modregning, ca. 35%, når fejlene er at finde inde

for samme post i regnskabet, og ligeledes ca. 35%, når fejlene er at finde inden for samme

revisionsområde mens de resterende ca. 15% har svaret ”andet”.

144

Page 148: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

At der i praksis optræder så store forskelle i, hvornår revisor normalt foretager modregning, synes

medvirkende til at forstærke den tidligere diskussion i ovenstående afsnit 15, hvori det fremgik, at

ED ISA 320 synes at være noget mangelfuld i relation til dens vejledning omkring modregning. Ud

fra vejledningen i ED ISA 320 fremgår det ikke særligt klart, hvornår det i forbindelse med en

revision er på sin plads at foretage modregning, og hvornår dette ikke er, hvilket der ud fra

ovenstående resultater af praksis synes at være et behov for skal fremgå.

Det synes tillige bemærkelsesværdig, at der er tale om hele 35%, der i praksis normalt foretager

modregning, når de ikke rettede fejl befinder sig inden for transaktionstyper og balanceposter,

hvorimellem der er indirekte bevisrelationer. Ved, at der normalt foretages en sådan modregning,

foreligger der en risiko for, at væsentlige fejl på nogle poster gøres uvæsentlige som en følge af

modregning, og dette kan i sidste instans have den effekt, at revisor kommer til fejlagtigt at afgive

en blank revisionspåtegning. Og i og med, at der er tale om en så stor andel som de ca. 35%, der

normalt foretager en sådan modregning, må det ligeledes her konkluderes, at der i praksis synes at

være behov for vejledning, der nærmere angiver, hvornår modregning er tilladt, og hvornår det ikke

er.

Hvad angår summering af fejl, når disse skal vurderes samlet set i forhold til det overordnede

væsentlighedsbeløb, må besvarelserne her omkring siges at være noget overraskende. Som det

tidligere er omtalt, var forventningen til dette spørgsmål, at respondenterne primært ville svare, at

de summerer overvurderinger for sig, og holder dette op imod det overordnede væsentlighedsbeløb

samt summerer undervurderinger for sig, og holder dette op imod det overordnede

væsentlighedsbeløb. Ser man på tabel 32 i bilag 27, fremgår det, at disse forventninger langt fra

holder stik. Blot 27% foretager den forventede summering, mens der er tale om hele 66,2%, der

summerer overvurderinger og foretager modregning af undervurderinger og holder resultatet af

dette op imod det overordnede væsentlighedsbeløb. Blot 6,8% benytter sig af Elliot/ Roger

metoden.

Som en følge af dette må det derfor konkluderes, at der i dansk regi synes at foreligge et relativt

stort behov for vejledning, der nærmere angiver, hvorledes der skal foretages summering af ikke

rettede fejl i regnskabet, når disse skal ses i forhold til det overordnede væsentlighedsniveau. ED

ISA 320 synes derfor, som det også tidligere er omtalt, at have et behov for at blive ”strammet op” i

145

Page 149: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

sin vejledning omkring dette, således det ikke blot fremgår at det kan være upassende at foretage

modregning, når posterne præsenteres særskilt i regnskabet, hvilket er tilfældet på nuværende

tidspunkt, men at det mere klart og tydeligt fremgår, at der ikke foretages modregning på

regnskabsniveau/ når posterne præsenteres særskilt i regnskabet.

21 Konklusion

Reguleringen og vejledningen for revisorerhvervet sker gennem en lang række af instrumenter med

vidt forskellig retlig gennemslagskraft, hvilket strækker sig lige fra lovgivning og bekendtgørelser,

som direkte regulerer, og over til revisionsvejledninger/-standarder, responsa, nævnskendelser og

domspraksis, som nærmere virker vejledende for revisors arbejde. Inden for netop

revisionsvejlednings-/revisionsstandardområdet er der i disse år ved at ske nævneværdige

ændringer. I EU-regi er der kommet et udkast til et nyt 8. direktiv, hvor en vedtagelse af dette vil

betyde, at der bliver en større klarhed over, hvilket grundlag revisor skal benytte, når han foretager

sin revision. Direktivet påkræver, at dette skal ske i overensstemmelse med de internationale

revisionsstandarder, som dermed kan siges at ændre karakter fra at være anbefalinger til at blive

egentlig regulering.

I dansk regi er implementeringen af de internationale revisionsstandarder allerede påbegyndt,

hvilket bl.a. betød, at man december 2004 fik en ny revisionsproces, som beskrives i RS 315, RS

330 og RS 500. Ifølge disse standarder skal revisor, set i forhold til den gamle revisionsproces, opnå

en bredere forståelse af virksomheden, virksomhedens omgivelser og virksomhedens interne

kontroller, foretage en mere detaljeret risikovurdering i alle revisioner, koble art, omfang og

tidsmæssig placering af yderligere arbejdshandlinger til de vurderede risici, teste kontroller i et

større omfang samt foretage en mere specifik og detaljeret dokumentation.

De nye revisionsprocesstandarder var en blandt flere grunde til, at der blev et behov for at opdatere

ISA 320 ”Audit Materiality”, hvilket har resulteret i ED ISA 320 ”Materiality in the Identification

and Evaluation of Misstatements”, som blev udsendt december 2004 med høringsfrist 30. april,

2005. Sættes ED ISA 320 i relation til dansk praksis, som er afdækket ved hjælp af en

spørgeskemaundersøgelse, viser det sig, at standardens vejledning og dansk praksis på nogle

områder adskiller sig væsentligt fra hinanden, mens der på andre områder synes at være en fin

146

Page 150: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

overensstemmelse. Endvidere er der områder, som ED ISA 320 synes at mangle en nærmere

vejledning omkring, hvilket dansk praksis synes at være medvirkende til at understrege.

Til fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb benytter langt størstedelen af revisorerne

en beløbsmæssig model og tager hensyn til andre kvalitative faktorer i relation til

væsentlighedsbeløbet, hvilket også stemmer overens med den vejledning, der er at finde omkring

dette i ED ISA 320. Den resterende andel af revisorerne, der enten udelukkende benytter en

subjektiv vurdering eller udelukkende en beløbsmæssig model, fastsætter ikke umiddelbart

væsentlighedsbeløbet i overensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320, men det kan dog ikke

siges at være i modstrid med denne, da der i standardens omtale af fastlæggelsen af det overordnede

væsentlighedsbeløb blot er tale om eksempler.

For så vidt angår de anvendte hovedtal til fastsættelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb, er

revisorerne i praksis ikke nær så resultatopgørelsesfikseret, som standarden synes at være, da der er

tale om blot 8%, der udelukkende anvender hovedtal fra resultatopgørelsen. Og da der ikke

umiddelbart kan argumenteres for, at resultatopgørelsestal generelt er bedre end balancetal, synes

der i standarden at være et behov for, at vejledningen udvides til at omhandle flere hovedtal fra

balancen. Samtidig bruger næsten alle revisorer ved hver revision mere end et regnskabsmæssigt

hovedtal, hvorfor der ligeledes i denne henseende synes at mangle vejledning omkring dette i ED

ISA 320, som blot angiver muligheden for at bruge ét hovedtal.

Med hensyn til de i praksis anvendte hovedtal anvendes egenkapital af knap 80% af revisorerne,

mens omsætning, resultat før skat og balancesum benyttes af henholdsvis ca. 3/4, ca. 4/5 og ca. 3/4.

Af mindre benyttede hovedtal er resultat før skat af ordinær drift, som benyttes af ca. 1/4 og

dækningsbidrag, som anvendes af ca. 7%. I forlængelse af ovenstående benyttes balancesum i

overvejende grad af de revisorer, der er ansat uden for Big Four og bruger under 50% af deres

arbejdstid på revisionsopgaver; egenkapital benyttes primært af de revisorer, der bruger under 50%

af deres arbejdstid på revisionsopgaver; resultat af ordinær drift før skat benyttes i overvejende grad

af ældre revisorer på et stort kontor, mens resultat før skat i overvejende grad benyttes af

specialister ansat på et lille kontor.

147

Page 151: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Hvad angår anvendelige procentsatser, angiver standarden som eksempel, at der ved omsætning kan

benyttes 0,5% og ved resultat af ordinær drift før skat kan 5% anvendes. I den forbindelse er der

blot ca. 1/5 af revisorerne, der anvender den angivne procentsats ved omsætning, mens ca. ¾ af

revisorerne anvender en højere procentsats. Ved resultat før skat af ordinær drift varierer de

anvendte procentsatser en hel del og strækker sig fra 1% til 20% og ca. 1/3 af revisorerne benytter

den i standarden angivne procentsats. Resultaterne synes medvirkende til at vise at det ikke er

muligt at fastsætte én anvendelig procentsats, da fastlæggelsen af en anvendelig procentsats bør

afhænge af virksomhed der revideres. Der bør derfor i ED ISA 320 ikke være en direkte angivelse

af en bestemt procentsats, da der dermed forekommer en risiko for, at revisor tager de angivne

procentsatser til sig som egentlige regler, og ikke fastsætter denne afhængig af den virksomhed, der

revideres.

Ser man i forbindelse med procentsatser ved balancesum på de revisorer, der er ansat på et lille

kontor, vil dem, der bruger under 50% af deres arbejdstid på revisionsopgaver i overvejende grad

fastsætte en højere procentsats end de revisorer, der bruger over 50% af deres arbejdstid på

revisionsopgaver. Ved procentsatser i forhold til egenkapitalen forholder det sig sådan med

revisorer der bruger 50% eller derover af deres arbejdstid på revisionsopgaver, at dem, der primært

reviderer små virksomheder i overvejende grad fastsætter en højere procentsats, end dem der

primært reviderer store virksomheder. I forbindelse med resultat før skat forholder det sig således,

at revisorer, der er ansat på et lille kontor inden for Big Four, i overvejende grad anvender en lavere

procentsats, end tilfældet er med øvrige revisorer.

Ved valg af hovedtal til fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb er der tale om knap

1/3 af revisorerne, der benytter samme hovedtal ved hver revision, mens dette ifølge ED ISA 320

skal afhænge af virksomhed der revideres. I forbindelse hermed er det primært de revisorer, der er

ansat på et lille kontor uden for Big Four, som anvender samme hovedtal ved hver revision, mens

det primært er revisorer ansat på et stort kontor inden for Big Four, som gør valg af hovedtal,

afhængig af virksomhed, der revideres.

Ved fastlæggelsen af væsentlighedsbeløbet, når der samtidig ydes en form for regnskabsmæssig

assistance, er der i praksis ca. 1/5 af revisorerne, der vil ændre på væsentlighedsbeløbet som en

følge deraf. Da det må antages, at væsentlighedsbeløbet i et sådant tilfælde skal være uændret, som

148

Page 152: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

en følge af, at dette ikke ændrer på regnskabsbrugernes væsentlighedsvurdering, synes praksis at

forstærke billedet af, at det angives nærmere i ED ISA 320, at væsentlighedsbeløbet skal være

uændret. Samtidig synes der at mangle vejledning, der nærmere angiver, hvilken indflydelse det har

på væsentlighedsbeløbet, når revisor reviderer en B-virksomhed i forhold til en C- eller D-

virksomhed. I praksis forbliver væsentlighedsbeløbet for ca. 9/10 af revisorerne det samme, men da

det som en følge af regnskabsbrugernes forskelligheder mellem en B- contra en C- eller D-

virksomheds, kan der i dette tilfælde argumenteres for, at væsentlighedsbeløbet sættes relativt op,

hvorfor der synes at være et behov for, at ED ISA 320 nærmere angiver, hvorvidt det skal have

indflydelse på væsentlighedsbeløbet eller ej.

Med hensyn til fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster, skal revisor ifølge ED ISA 320

foretage dette på transaktionstyper, balanceposter og præsentation/ oplysning. Kun lidt over

halvdelen af revisorerne foretager fordeling af det overordnede væsentlighedsbeløb, og ud af disse

er der blot tale om ca. ¼, der foretager fordeling på både transaktionstyper, balanceposter og

præsentation/ oplysning. I den forbindelse er det i overvejende grad revisorer, der bruger under 50%

af deres arbejdstid på revisionsopgaver, som foretager fordeling i overensstemmelse med

vejledningen i ED ISA 320.

Vejledningen i ED ISA 320 i forbindelse med fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster er yderst

kortfattet, og synes at mangle en nærmere angivelse af, hvorledes dette skal foretages i praksis. Det

synes allerede at fremgå af ED ISA 320, afsnit 17, at revisor skal tage hensyn til kvalitative

faktorer, hvilket i praksis gøres af ca. 60 % af de revisorer, der foretager fordeling. Ser man på

revisorer, der primært reviderer små virksomheder er det i højere grad de revisorer, der er ansat

inden for Big Four, der tager hensyn til kvalitative faktorer, set i forhold til revisorer ansat uden for

Big Four. Yderligere hensyn der kunne inddrages i vejledningen kunne være risici og

fejlforventninger, som i praksis benyttes af knap 80%; omkostninger ved tilgængeligt

revisionsbevis, hvilket benyttes af ca. 10% samt styrken af tilgængeligt revisionsbevis, hvilket i

praksis benyttes af ca. 40%.

Foruden ovenstående synes der tillige at mangle vejledning, der angiver, hvor meget af det

overordnede væsentlighedsbeløb revisor må fordele, hvilket kunne være vejledning i stil med

Elltiot/ Roger formlen, eller simplificeringen af denne, som siger, revisor højst kan fordele 200% af

149

Page 153: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

det overordnede væsentlighedsbeløb. I praksis forholder det sig sådan, at lidt over halvdelen af de

revisorer, der foretager fordeling, fordeler 100% af det overordnede væsentlighedsbeløb, mens knap

30% fordeler mindre og ca. 20% fordeler mere. Med hensyn til muligheden for i standarden at

angive en grænse for, hvor meget der må fordeles til en enkelt post, er der i praksis blot tale om lidt

over 10%, som arbejder med en sådan grænse, hvilket i overvejende grad er de yngre revisorer.

Revurdering af væsentlighedsbeløbene skal ifølge ED ISA 320 foretages i løbet af revisionen. I den

forbindelse synes der at mangle vejledning, der angiver, at revurdering også skal foretages ved

afslutning af revisionen, således revisor med så stor sikkerhed som muligt afgiver sin konklusion i

revisionspåtegningen ud fra de reelt gældende væsentlighedsvurderinger. Ca. 15% foretager i

praksis kun revurdering af det overordnede væsentlighedsbeløb ved afslutning af revisionen og

dermed i uoverensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320. Derudover er der ca. ¼ af

revisorerne, som blot foretager revurdering i løbet af revisionen, hvilket synes at understrege

behovet for vejledning, der angiver, at dette tillige skal foretages ved afslutning af revisionen. De

resterende ca. 60% foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen. Set i

forhold til alle øvrige revisorer, er det de revisorer, som er ansat på et lille kontor uden for Big Four,

der i overvejende grad kun foretager revurdering i løbet af eller ved afslutning af revisionen.

Ved den efterfølgende fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster, er der tale om knap 40%, der

ikke foretager dette under hensyntagen til arten af de fremkomne oplysninger under revurderingen,

hvilket skal gøres ifølge vejledningen i ED ISA 320. I den forbindelse viser det sig, at de revisorer,

der bruger under 50% af deres arbejdstid på revisionsopgaver, i højere grad end revisorer, der

bruger over 50%, vælger af foretage denne revurdering under hensyntagen til arten af fremkomne

oplysninger under revurderingen og dermed i overensstemmelse med ED ISA 320.

I forbindelse med, hvilke fejl, revisor vil kræve rettet af ledelsen, er der her tale om ca. 37%, der, i

uoverensstemmelse med vejledningen i ED ISA 320, blot vil kræve de kendte fejl rettet, mens lidt

under halvdelen i overensstemmelse med ED ISA 320 vil kræve både de kendte og de sandsynlige

fejl rettet. Ser man på de revisorer, der primært reviderer små virksomheder, er det herunder

revisorer ansat på et lille kontor, som i overvejende grad kun vil kræve kendte fejl rettet. I tillæg til

ovenstående er der desuden tale om knap 16%, der yderligere vil tage højde for nøjagtigheden ved

et givent sikkerhedsniveau, når de skal kræve fejl rettet. ED ISA 320 kan tolkes således, at den med

150

Page 154: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

uopdagede fejl netop hentyder til nøjagtigheden ved et givent sikkerhedsniveau, hvorfor der i

forbindelse med rettelse af fejl synes at mangle vejledning, der angiver, hvorledes revisor skal

forholde sig til denne type af fejl, når han skal kræve fejl rettet af ledelsen. Da der er tale om knap

16%, der i praksis inddrager denne type af fejl, og 84%, der ikke gør, synes dette at vise, at der er et

behov for, at der i ED ISA 320 nærmere angives, hvorledes denne type af fejl skal behandles, når

revisor kræver fejl rettet af ledelsen.

Hvad angår fejl i forbindelse med regnskabsmæssige skøn, er der i praksis tale om ca. 70%, der

umiddelbart vil betegne disse som sandsynlige fejl, hvor regnskabsmæssige skøn, ifølge

standardens anvendte terminologi, betegnes som kendte fejl. Yderligere viser det sig, at det i

overvejende grad er revisorer ansat på et stort kontor i Big Four, der vil kalde det en sandsynlig fejl,

mens revisorer ansat på en lille kontor udenfor Big Four i overvejende grad vil kalde det en kendt

fejl. For at reducere risikoen for, at revisorer i praksis behandler fejl i forbindelse med

regnskabsmæssige skøn som en sandsynlige fejl, synes der at være et behov for en

terminologiændring i standarden, således at sandsynlige fejl i stedet benævnes som eksempelvis

projekterede fejl.

Hvad angår størrelsen på fejlen, som revisorer vil kræve rettet i forbindelse med et

regnskabsmæssigt skøn, kommer der med vedtagelsen af ED ISA 540 vejledning, der angiver, at

revisor skal kræve forskellen mellem ledelsens vurdering og den af revisors vurderinger, der ligger

tættest på, rettet. I praksis er der tale om ca. halvdelen af revisorerne, der vil vurdere en sådan fejl

på en anden måde end vejledningen i ED ISA 540 foreskriver. I den forbindelse forholder det sig

sådan, at revisorer, der bruger under 50% af deres arbejdstid på revisionsopgaver, i højere grad vil

vurdere en fejl i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn på en anden måde end ED ISA 540

foreskriver, end tilfældet er med revisorer, der bruger over 50% af deres arbejdstid på

revisionsopgaver. Det samme er gældende for ældre revisorer på et lille kontor i forhold til yngre

revisorer på et lille kontor, hvor det er de yngre, som kræver en sådan fejl rettet i overensstemmelse

med vejledningen i ED ISA 540.

For så vidt angår modregning, synes der her at foreligge et behov for, at det i ED ISA 320 nærmere

angives, hvornår dette er tilladt, og hvornår det ikke er. Ud fra praksis ses det også, at der er

forskelle i, hvornår der foretages modregning. Ca. 15% foretager normalt aldrig modregning, ca.

151

Page 155: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

35%, når fejlene er at finde inden for samme post i regnskabet, og ligeledes ca. 35%, når fejlene er

at finde inden for samme revisionsområde. De resterende ca. 15% foretager modregning i andre

tilfælde end ovenstående.

Endvidere synes der i forbindelse med summering af ikke rettede fejl på regnskabsniveau at

foreligge et behov for en mere præcis vejledning i ED ISA 320. Over 60% i praksis summerer

overvurderinger og foretager modregninger af undervurderinger, hvorefter resultat af dette holdes

op imod det overordnede væsentlighedsbeløb, hvilket må siges at være en forkert fremgangsmåde,

da der derved foreligger en stor risiko for, at væsentlige fejl i regnskabet gøres uvæsentlige som

følge af modregningen. I forbindelse med dette er det set i forhold til alle øvrige revisorer i

overvejende grad de yngre revisorer, som bruger under 50% af deres arbejdstid på

revisionsopgaver, der foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger, mens ældre

revisorer, som bruger over 50% af deres arbejdstid på revisionsopgaver i højere grad end alle øvrige

revisorer foretager summerer overvurderinger for sig, og holder dette op imod det overordnede

væsentlighedsbeløb, samt summerer undervurderinger for sig, og holder dette op imod det

overordnede væsentlighedsbeløb eller også benytter sig af Elliot/ Roger metoden.

152

Page 156: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Kildefortegnelse

Bøger:

- Andersen, John m.fl., ”Revision – koncept & teori”, 2. udgave, Thomson.

- Arens, Alvin A. m.fl., “Auditing and Assurance Services”, Ninth Edition, Prentice Hall.

- Jagd, John, ”Håndbog i revision”, 4. udgave, 1999, Revisionsteknik.

- Mortensen, Peter S., ”Statistik for økonomer, Repræsentative undersøgelser”, 1987, Systime.

Artikler:

- Bisgaard, Anders, ”Ny revisionsrisikomodel”, Revision og Regnskabsvæsen, juni 2005.

- Bisgaard, Anders, ”Revisionsprocessen – et overblik”, februar 2005, Aalborg Universitet.

- Hansen, Jan Bo, ”Nye revisionsrisikostandarder – væsentligt skærpede krav til revisor”,

Revisions og Regnskabsvæsen, februar 2003.

- Hoff, Tomas M., og Christensen, Jens R., ”Revisionsbranchen – analyse i Børsens

Nyhedsmagasin”, Børsens Nyhedsmagasin, nr. 2, 21. januar 2002,

Love:

- Årsregnskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004.

- BEK, nr. 1537 af 22/12 2004 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v.

- BEK, nr. 337 af 10. maj 2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed.

- Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, Lov nr. 302 af 30. april 2003.

Standarder/ Vejledninger:

- RV 1 (1993), ”Grundlæggende principper for revision af regnskaber”.

- ”Begrebsramme for erklæringsopgaver med sikkerhed”, (2005), Revu, FSR.

- RS 240 (2005), ”Revisors pligt til at overveje besvigelser og fejl ved revision af regnskaber”.

- RS 300 (2005), ”Planlægning af revision af regnskaber”.

Page 157: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

- RS 315 (2005), ”Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risiciene for

væsentlig fejlinformation”.

- RS 330 (2005), ”Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici”.

- RS 500 (2005), ”Revisionsbevis”.

- RS 700 (2002), ”Revisionspåtegninger på regnskaber”.

- ISQC 1 (2004), “International Standards on Quality Control, Quality Control for Firms that

perform audits and reviews of historical financial information, and other assurance and related

services engagements”.

- ISA 200 (2004), “Objective and general principles governing an audit of financial statements”.

- ISA 220 Revised (2005), “Quality control for audits of historical financial information”.

- ISA 320 (2004), “Audit materiality”.

- ISA 530 (2004), “Audit sampling and other means of testing”.

- ED ISA 320 (2004), “Materiality in the identification and evaluation of misstatements”.

- ED ISA 540 (2004), “Auditing Accounting Estimates and Related Disclosures (Other than

Those Involving Fair Value Measurements and Disclosures”

- IAPS 1005, “The special considerations in the audit of small entities”.

Working Papers:

- Holm, Claus og Warming-Rasmussen, Bent, ”Outline of the Transition from National to

International Audit Regulation in Denmark”, Working paper R-2004-02, Department of

Accounting, Finance and Logistics, Handelshøjskolen i Aarhus.

- Kiertzner, Lars, “Tendenser i ny international revisionsstandardisering – relevante

forskningsspørgsmål i en dansk kontekst”, Working paper R-2005-01, Department of

Accounting, Finance and Logistics, Handelshøjskolen i Aarhus.

Notater:

- Christensen, Mogens, ”Notat vedrørende væsentlighed”, 2. oplag, Revisionsteknisk udvalg,

FSR.

Page 158: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Høringssvar:

- Comments on ED ISA 320, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

- IAASB (2005), Comments on ED ISA 320:

o The Institute of Chartered Accountants of England and Wales.

o Association of Chartered Certified Accountants.

o Deloitte Touche Tohmatsu.

o Compagnie Nationale des Commissaires aux Comptes – Conseil Superieur de

l’Ordre des Experts-Comptables.

o Grant Thornton, Appendix.

o International Organizations of Supreme Audit Institutions.

o PricewaterhouseCoopers.

o The Institute of Chartered Accountants of Scotland.

o Federation des Experts Comptables Europeens.

o Hong Kong Institute of Certified Public Accountants.

Mødereferater:

- IAASB (December 2002), Agenda Item 8A, Revision of ISA 320 ”Audit Materiality”. Issues

Paper.

- IAASB (Juli 2003), Agenda Item 10, Materiality.

- IAASB (April 2004), Agenda Item 5, Materiality.

- IAASB (December 2004), Agenda Item 9, Materiality.

Rapporter:

- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ”Rapport om revisionspligten for B-virksomheder (små

selskaber)”, marts 2005.

- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Deloitte), ”Revisionshonorar for B-virksomheder med en vis

erhvervsaktivitet”, 2004.

- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ”AMVAB – Basismåling på årsregnskabsloven”, 2004.

Page 159: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Andet:

- Steenholt, Niels, ” Forelæsningsnoter i Revision”, fredag den 5/12-2003, Handelshøjskolen i

Aarhus.

- Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om lovpligtig revision af

årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og

83/349/EØF, 16/3. 2004.

- Hansen, Jan Bo, ”Nye revisionsstandarder – Nye krav”, 2005, Deloitte.

Internet:

- www.fsr.dk

- www.fsr.dk/41256B0500435720/no/01001269/$File/revisorlovbem%C3%A6rkninger.html

- http://europa.eu.int/comminternal_market/auditing/officialdocs_en.htm

- www.top-revision.dk/frr.html

Page 160: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Instititut for Regnskab

Kandidatafhandling

Cand. Merc. Aud.

Forfattere:

Stefan Lundsgaard Pedersen

&

Mads Ørskov

Vejleder:

Lars Kiertzner

Væsentlighed i relation

ED ISA 320 og dansk praksis

(Bilagssamling)

Handelshøjskolen i Århus

2005

Page 161: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilagsoversigt

Bilag 1: ED ISA 320 ”Materiality in the identification and evaluation of misstatements“

Bilag 2: Spørgeskema

Bilag 3: Respondentudvælgelse

Bilag 4: Validering af besvarelser på det enkelte spørgsmål

Bilag 5: Validering af konsistens mellem spørgsmålene

Bilag 6: Oversigt over grupperede baggrundsvariable

Bilag 7: Krydsninger af baggrundsvariable

Bilag 8: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 9

Bilag 9: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 10

Bilag 10: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 14

Bilag 11: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 15

Bilag 12: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 17

Bilag 13: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 18

Bilag 14: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 20

Bilag 15: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 21

Bilag 16: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 23

Bilag 17: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 9

Bilag 18: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 10

Bilag 19: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 16

Bilag 20: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 17

Bilag 21: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 18

Bilag 22: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 19

Bilag 23: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 20

Bilag 24: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 21

Bilag 25: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 23

Bilag 26: Korrelation mellem kontorstørrelse og virksomhedstype

Bilag 27: Frekvenstabeller

Page 162: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 1: ED ISA 320 ”Materiality in the Identification and Evaluation of Misstatements”

EXPLANATORY MEMORANDUM

Introduction This memorandum provides some background to, and an explanation of, the proposed revised International Standard on Auditing (ISA) 320, under a new title of “Materiality in the Identification and Evaluation of Misstatements,” approved for exposure by the International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB) in December 2004. Background Since the issuance of ISA 320, “Audit Materiality,” several national standard setters have revised and expanded their existing standards and guidance. There is increased recognition in particular of the need for greater consideration not only of the size of an item, but also of its nature and of the circumstances of the entity when determining materiality and evaluating misstatements. Work undertaken by the United Kingdom’s Auditing Practices Board (UK APB) on aggressive earnings management also highlighted audit materiality as an important area. In light of this, the IAASB approved a project for a comprehensive revision of ISA 320 and a joint Task Force was established comprising members of the IAASB and the UK APB. Significant Proposals The Definition of Materiality The proposed revised ISA 320 includes a definition of materiality that makes clear that materiality depends on the size and nature of an item judged in the surrounding circumstances. The definition is the same as that in International Accounting Standard (IAS) 1, “Presentation of Financial Statements,” issued by the International Accounting Standards Board (IASB). The proposed revised ISA 320 also makes clear that if the applicable financial reporting framework provides a different definition of materiality, the auditor uses that definition for the purpose of the audit. Users Materiality in the context of an audit reflects the auditor’s judgment of the needs of users in relation to the information in the financial statements and the possible effect of misstatements therein. For an audit of general purpose financial statements, however, it is not practicable for the auditor to obtain an understanding and take account of the expectations of all the possible individual users of the financial statements. The proposed revised ISA 320 indicates that, in an audit of general purpose financial statements, the auditor’s judgment as to matters that are material to users of the financial statements is based on consideration of the needs of users as a group; the auditor does not consider the possible effects of misstatements on specific individual users, whose needs may vary widely. Determining Materiality The proposed revised ISA 320 introduces guidance on the use of percentages of benchmarks for the initial determination of materiality for the financial statements as a whole, when establishing

Page 163: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

the overall audit strategy. This guidance is not, however, intended to set formulaic rules for the determination of materiality; it makes clear that the auditor may consider higher or lower percentages to be appropriate. The proposed revised ISA 320 also requires the auditor to consider whether, in the specific circumstances of the entity, misstatements of particular items of lesser amounts than the materiality level determined for the financial statements as a whole, if any, could, in the auditor’s judgment, reasonably be expected to influence economic decisions of users taken on the basis of the financial statements (e.g., in relation to measurement or disclosure of certain items, such as related party transactions and the remuneration of management and those charged with governance). Communication of Misstatements to Management The proposed revised ISA 320 requires the auditor to communicate to management all known and likely misstatements identified during the audit, other than those that the auditor believes are clearly trivial, and to request management to correct all known misstatements. The IAASB believes that it is important to promote an environment in which the correction of misstatements is seen as the appropriate course of action, regardless of whether they are evaluated as material or not. Such an approach will also help to remove the difficulties that can arise in relation to the effect on current period financial statements of uncorrected prior period misstatements. Evaluation of Uncorrected Misstatements The guidance in the proposed revised ISA 320 makes clear that determining materiality levels does not establish thresholds below which identified misstatements are always considered to be immaterial when evaluating those misstatements and their effect on the auditor’s report. The circumstances related to some misstatements may cause the auditor to evaluate them as material even if they are of a lower level that the auditor had determined to be material when establishing the overall audit strategy. Examples are given of such circumstances. Evaluation of Whether the Financial Statements as a Whole are Free of Material Misstatement The proposed revised ISA 320 requires that, when evaluating whether the financial statements as a whole are free of material misstatement, the auditor should consider both the uncorrected misstatements and the qualitative aspects of the entity’s accounting practices. The guidance indicates that during the audit, the auditor is alert for possible bias in management’s judgments. The cumulative effect of a lack of neutrality, together with uncorrected misstatements that have been identified during the audit, may cause the financial statements as a whole to be materially misstated. Examples are given of indicators of a lack of neutrality in management’s judgments that the auditor takes into account. Guide for Commentators The IAASB welcomes comments on the proposed revised ISA 320. The IAASB is seeking comments on all matters addressed in the exposure draft. Comments are most helpful when they refer to specific paragraphs, include the reasons for the comments, and, where appropriate, make explicit suggestions for any proposed changes to wording. When a respondent agrees with proposals in this exposure draft (especially those calling for change in current practice), it will be helpful for the IAASB to be made aware of this view.

Page 164: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Recognizing that the revised ISA 320 will apply to audits of all sizes and in all sectors of the economy, the IAASB is also interested in comments on matters set out below: Special Considerations in the Audit of Small Entities Consistent with the IAASB’s decision to include any special considerations relevant to the audit of small entities within the text of ISAs, the guidance in paragraphs 47 to 53 of International Auditing Practice Statement (IAPS) 1005, “The Special Considerations in the Audit of Small Entities,” has been revised as considered necessary and incorporated in this proposed revised ISA. Consequently, paragraphs 47 to 53 of IAPS 1005 will be withdrawn when revised ISA 320 becomes effective. Respondents are asked to comment on whether, in their opinion, considerations in the audit of small entities have been dealt with appropriately in proposed revised ISA 320. Reasons should be provided if not in agreement, as well as suggestions for alternative or additional guidance. Special Considerations in the Audit of Public Sector Entities Special considerations in the audit of public sector entities have been included in the Public Sector Perspective at the end of the proposed revised ISA 320. The Public Sector Perspective was prepared by the Public Sector Committee (now the International Public Sector Accounting Standards Board) of the International Federation of Accountants. Respondents are asked to comment on whether, in their opinion, special considerations in the audit of public sector entities have been dealt with appropriately in the Public Sector Perspective. Reasons should be provided if not in agreement, as well as suggestions for alternative or additional guidance. Translations Recognizing that many respondents intend to translate the revised ISA 320 for adoption in their own environments, the IAASB welcomes comment on potential translation issues noted in reviewing this exposure draft.

Page 165: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

PROPOSED INTERNATIONAL STANDARD ON AUDITING 320 (REVISED)

MATERIALITY IN THE IDENTIFICATION AND EVALUATION OF MISSTATEMENTS

(Effective for audits of financial statements for periods beginning on or after [date]) CONTENTS

Paragraph

Introduction ………………………………………………………………………………... 1-3

Nature and Causes of Misstatements ……………………………………………………… 4-5

Materiality in the Context of an Audit ……………………………………………………. 6-7

Users ………………………………………………………………………………….. 8-10

Determining Materiality for the Financial Statements as a whole when

planning the Audit ……………………………………………………………………. 11-12

Use of Percentages of Benchmarks ………………………………………………….. 13-16

Materiality for Particular Items of Lesser Amounts than the Materiality

Level Determined for the Financial Statements as a Whole ………………………….. 17-19

Tolerable Error ……………………………………………………………………………. 20-21

Considerations as the Audit Progresses ………………………………………………….. 22-27

Communication of Misstatements to Management ……………...…………….………… 28-34

Evaluating the Effect of Uncorrected Misstatements …………….…………….………... 35-38

Evaluating Whether the Financial Statements as a Whole are Free of

Material Misstatement …………….…………….…………….…………….………... 39-41

Evaluating the Overall Effect of Audit Findings on the Auditor’s Report ………….. 42-43

Communications with Those Charged with Governance ………………………………... 44

Documentation …………….…………….…………….…………….……………………. 45-46

Effective Date …………….…………….…………….…………….……………………. 47

International Standard on Auditing (ISA) 320 (Revised), “Materiality in the Identification and Evaluation of Misstatements,” should be read in the context of the “Preface to the International Standards on Quality Control, Auditing, Assurance and Related Services,” which sets out the application and authority of ISAs.

Page 166: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Introduction 1. The purpose of this International Standard on Auditing (ISA) is to establish standards and

provide guidance on materiality and how it is used in the identification and evaluation of misstatements when performing an audit of financial statements. The standards and guidance in the ISA are to be adapted for audits of historical financial information other than financial statements.

2. The auditor should consider materiality when planning and performing the audit to

reduce audit risk to an acceptably low level that is consistent with the objective of an audit.

3. ISA 200, “Objective and General Principles Governing an Audit of Financial Statements,”

requires the auditor to plan and perform the audit to reduce audit risk to an acceptably low level that is consistent with the objective of an audit. Audit risk is the risk that the auditor expresses an inappropriate audit opinion when the financial statements are materially misstated. Audit risk is a function of the risk of material misstatement of the financial statements and the risk that the auditor will not detect such misstatement. ISA 315, “Understanding the Entity and its Environment and Assessing the Risks of Material Misstatement,” requires the auditor to identify and assess the risks of material misstatement at the financial statement level, and at the assertion level for classes of transactions, account balances and disclosures. ISA 330, “The Auditor’s Procedures in Response to Assessed Risks,” requires the auditor to design and perform further audit procedures in response to assessed risks. To do so, the auditor considers materiality:

(a) When identifying and assessing the risks of material misstatement;

(b) When determining the nature, timing and extent of further audit procedures; and

(c) When evaluating the effect of identified uncorrected misstatements on the auditor’s report.

Nature and Causes of Misstatements 4. Misstatements can arise from error or fraud and may consist of:

(a) An inaccuracy in gathering or processing data from which financial statements are prepared;

(b) A difference between the amount, classification, or presentation of a reported financial statement item and the amount, classification, or presentation that is required for the item to be in accordance with the applicable financial reporting framework;

(c) An omission of an amount or disclosure that is required by the applicable financial reporting framework, or is otherwise needed for the fair presentation of the financial statements;

(d) An incorrect accounting estimate arising, for example, from an oversight or misinterpretation of facts; and

Page 167: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

(e) Differences between management’s and the auditor’s judgments concerning accounting estimates,1 or the selection and application of accounting policies that the auditor considers inappropriate.

5. The term “error” refers to an unintentional misstatement in the financial statements. The term

“fraud” refers to an intentional act by one or more individuals among management, those charged with governance, employees, or third parties, involving the use of deception to obtain an unjust or illegal advantage. Two types of intentional misstatements are relevant to the auditor, that is, misstatements resulting from fraudulent financial reporting and misstatements resulting from misappropriation of assets. These misstatements are addressed in ISA 240 (Revised), “The Auditor’s Responsibility to Consider Fraud in an Audit of Financial Statements”.

Materiality in the Context of an Audit 6. Materiality can be defined in the following terms:

“Omissions or misstatements of items are material if they could, individually or collectively, influence the economic decisions of users taken on the basis of the financial statements. Materiality depends on the size and nature of the omission or misstatement judged in the surrounding circumstances. The size or nature of the item, or a combination of both, could be the determining factor.”2

7. If the applicable financial reporting framework provides a different definition of materiality, the

auditor uses that definition for the purpose of the audit. Users 8. The evaluation of whether a misstatement could influence economic decisions of users, and so

be material, involves consideration of the characteristics of those users. Users are assumed to:

(a) Have a reasonable knowledge of business and economic activities and accounting and a willingness to study the information in the financial statements with reasonable diligence;

(b) Understand that financial statements are prepared and audited to levels of materiality and

that there is a relationship between the level of materiality used and the cost and timing of the audit;

(c) Recognize the uncertainties inherent in the measurement of amounts based on the use of

estimates, judgment and the consideration of future events; and

1 The determination of such differences in judgment concerning accounting estimates, including whether they are considered to be misstatements and, if so, how the amount of misstatement is measured, is addressed in proposed ISA 540 (Revised), “The Audit of Accounting Estimates and Related Disclosures (Excluding Those Involving Fair Value Measurements and Disclosures).” 2 As defined in International Accounting Standard (IAS) 1, “Presentation of Financial Statements.” In the ISAs, misstatements are considered to include omissions.

Page 168: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

(d) Make reasonable economic decisions on the basis of the information in the financial statements.

The determination of materiality, therefore, takes into account how users with such characteristics could reasonably be expected to be influenced in making economic decisions.

9. In an audit of general purpose financial statements, the auditor’s judgment as to matters that are

material to users of financial statements is based on consideration of the needs of users as a group; the auditor does not consider the possible effect of misstatements on specific individual users, whose needs may vary widely. The International Accounting Standards Board’s “Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements” (the IASB’s Framework) indicates that, for a profit oriented entity, as investors are providers of risk capital to the enterprise, the provision of financial statements that meet their needs will also meet most of the needs of other users that financial statements can satisfy. In the audit of such entities, therefore, the collective needs of investors as a group is an appropriate frame of reference when determining materiality.

10. When determining materiality in audits of financial statements or other historical financial

information, prepared for a special purpose, the auditor considers the needs of specific users in the context of the objective of the engagement.

Determining Materiality for the Financial Statements as a Whole when Planning the Audit 11. The auditor should determine a materiality level for the financial statements as a whole

for the purpose of:

(a) Determining the extent and nature of risk assessment procedures;

(b) Identifying and assessing the risks of material misstatement; and

(c) Determining the nature, timing and extent of further audit procedures. 12. The auditor determines a materiality level for the financial statements as a whole when

establishing the overall audit strategy for the audit (see ISA 300 (Revised), “Planning an Audit of Financial Statements”). Determining a materiality level for the financial statements as a whole helps to guide the auditor’s judgments in identifying and assessing the risks of material misstatements and in planning the nature, timing and extent of further audit procedures. This materiality level does not, however, establish a threshold below which identified misstatements are always considered to be immaterial when evaluating those misstatements and their effect on the auditor’s report. As discussed in paragraph 37, the circumstances related to some identified misstatements may cause the auditor to evaluate them as material even if they are below the materiality level determined when establishing the overall audit strategy.

Use of Percentages of Benchmarks 13. The determination of what is material to the users is a matter of professional judgment. The

auditor often applies a percentage to a chosen benchmark as a step in determining materiality for the financial statements as a whole. When identifying an appropriate benchmark, the auditor has regard to factors such as:

Page 169: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

• The elements of the financial statements (e.g., assets, liabilities, equity, income and

expenses) and the financial statement measures defined in the applicable financial reporting framework (e.g., financial position, financial performance and cash flows), or other specific requirements of that framework;

• Whether there are financial statement items on which, for the particular entity, users’ attention tends to be focused (e.g., for the purpose of evaluating financial performance);

• The nature of the entity and the industry in which it operates; and • The size of the entity, nature of its ownership and the way it is financed.

Examples of benchmarks that might be appropriate, depending on the nature and circumstances of the entity, include total revenues, gross profit and other categories of reported income, such as profit before tax from continuing operations. Profit before tax from continuing operations may be a suitable benchmark for profit oriented entities but may not be an appropriate benchmark for the determination of materiality when, for example, the entity’s earnings are volatile, when the entity is a not-for-profit entity or when it is an owner managed business where the owner takes much of the pre-tax income out of the business in the form of remuneration. For asset based entities (e.g., an investment fund) an appropriate benchmark might be net assets.

14. Illustrative examples of percentages applied to benchmarks that might be considered include the following:

• For a profit oriented entity, five percent of profit before tax from continuing operations, or

one half of one percent of total revenues. • For a not-for-profit entity, one half of one percent of total expenses or total revenues. • For an entity in the mutual fund industry, one half of one percent of net asset value.

The auditor may consider higher or lower percentages than those illustrated above to be appropriate.

15. When determining materiality, the auditor ordinarily considers prior periods’ financial results

and financial positions, the period-to-date financial results and financial position, and budgets or forecasts for the current period, taking account of significant changes in the entity’s circumstances (e.g. a significant business acquisition) and relevant changes of conditions in the economy as a whole or the industry in which the entity operates. For example, when the auditor usually determines materiality for a particular entity based on a percentage of profit, circumstances that give rise to an exceptional decrease or increase in profit may lead the auditor to conclude that materiality is more appropriately determined using a normalized profit figure based on past results.

16. Materiality is determined without regard to the degree of inherent uncertainty associated with

the measurement of particular items. For example, the fact that the financial statements include very large provisions with a high degree of estimation uncertainty (e.g., provisions for insurance claims in the case of an insurance company, oil rig decommissioning costs in the case of an oil company, or, more generally, legal claims against an entity) does not cause the auditor to

Page 170: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

determine the materiality level for the financial statements to be higher than for financial statements that do not include such inherent estimation uncertainties.

Materiality for Particular Items of Lesser Amounts than the Materiality Level Determined for the Financial Statements as a Whole 17. When establishing the overall strategy for the audit, the auditor should consider whether,

in the specific circumstances of the entity, misstatements of particular items of lesser amounts than the materiality level determined for the financial statements as a whole, if any, could, in the auditor’s judgment, reasonably be expected to influence economic decisions of users taken on the basis of the financial statements. Any such amounts determined represent lower materiality levels to be considered in relation to the particular items in the financial statements.

18. In making this judgment, the auditor considers factors such as the following:

• Whether accounting standards, law or regulations affect users’ expectations regarding the measurement or disclosure of certain items (e.g., related party transactions and the remuneration of management and those charged with governance).

• The key disclosures in relation to the industry and the environment in which the entity operates (e.g., research and development costs for a pharmaceutical company).

• Whether attention is focused on the financial performance of a particular business segment that is separately disclosed in the financial statements (e.g., for a newly acquired business).

19. Obtaining an understanding of the views and expectations of those charged with governance,

and of management, may help the auditor judge whether, in the specific circumstances of the entity, misstatements of particular items of lesser amounts than the materiality level for the financial statements as a whole, if any, could reasonably be considered material by the users of the financial statements.

Tolerable Error3

20. The auditor should determine one or more levels of tolerable error for classes of transactions, account balances and disclosures.

21. When assessing the risks of material misstatements and designing and performing further audit

procedures to respond to the assessed risks, the auditor allows for the possibility that some misstatements of lesser amounts than the materiality levels determined in accordance with paragraphs 11 and 17 could, in the aggregate, result in a material misstatement of the financial statements. To do so, the auditor determines one or more levels of tolerable error. Such levels of tolerable error are lower than the materiality levels.

Considerations as the Audit Progresses 22. The auditor should revise the materiality levels in the event of becoming aware of

information during the audit that would have caused different levels to have been determined initially.

3 “Tolerable error” is the maximum error in a population (e.g., the class of transactions or account balance) that the auditor is willing to accept.

Page 171: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

23. The auditor’s determination of materiality for the financial statements as a whole and for

particular items at the time of establishing the overall audit strategy may differ from that at the time of evaluating the results of further audit procedures. This may be because of a change in circumstances that occurs during the audit or because of new information or changes in the auditor’s understanding of the entity and its operations as a result of performing further audit procedures. For example, the auditor may have based materiality on the anticipated period end financial results; if actual financial results are substantially different, the determination of materiality may also change.

24. If the auditor concludes that a lower materiality level than that initially determined is

appropriate, the auditor reconsiders the related levels of tolerable error and appropriateness of the nature, timing and extent of audit procedures.

25. The auditor should consider whether the overall audit strategy and audit plan need to be

revised if the nature of identified misstatements and the circumstances of their occurrence are indicative that other misstatements may exist that, when aggregated with identified misstatements, could be material.

26. The auditor cannot assume that a misstatement is an isolated occurrence. Evidence that other

misstatements may exist include, for example, where the auditor identifies that a misstatement arose from a breakdown in internal control or from inappropriate assumptions or valuation methods that have been widely applied by the entity. In such circumstances the auditor evaluates whether the overall audit strategy and audit plan, and consequently the nature, timing and extent of further audit procedures, need to be reconsidered to reduce audit risk to an acceptably low level.

27. If the aggregate of the misstatements that the auditor has identified approaches the

materiality level, the auditor should consider whether there is a greater than acceptably low level of risk that undetected misstatements, when taken with the aggregate identified misstatements, could exceed the materiality level and, if so, should reconsider the nature and extent of further audit procedures.

Communication of Misstatements to Management 28. The auditor should accumulate all known and likely misstatements identified during the

audit, other than those that the auditor believes are clearly trivial,4 and communicate them to the appropriate level of management on a timely basis.

29. Timely communication of misstatements to the appropriate level of management is important as

it enables management to evaluate whether the items are misstatements, or to inform the auditor if they disagree, and to take action as necessary. The determination of which level of

4 This is not another expression for not material. Matters which are “clearly trivial” will be of a wholly different (smaller) order of magnitude than the materiality levels used in the audit, and will be matters that are clearly inconsequential, whether taken individually or in aggregate and whether judged by any criteria of size, nature or circumstances. Further, whenever there is any uncertainty about whether one or more items are “clearly trivial” (in accordance with this definition), the auditor presumes that the matter is not “clearly trivial.”

Page 172: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

management is the appropriate one is based on such factors as the nature, size and frequency of the misstatement and which level of management can take the necessary action.

30. National laws may prevent the auditor from communicating certain misstatements to

management, or others, within the entity. For example, national laws may specifically prohibit a communication, or other action, that might prejudice an investigation by an appropriate authority into an actual, or suspected, illegal act. In such circumstances the auditor ordinarily seeks legal advice.

31. When communicating details of misstatements the auditor distinguishes between:

(a) Known misstatements, separately identifying:

i. Misstatements of fact These are specific misstatements identified during the audit including, for example, those arising from mistakes in gathering or processing data and the overlooking or misinterpretation of facts; and

ii. Misstatements involving subjective decisions These arise from differences between management’s and the auditor’s judgments concerning accounting estimates (e.g., because an estimate included in the financial statements by management is outside of the reasonable range of outcomes the auditor has determined) or the selection and application of accounting policies that the auditor considers to give rise to misstatements; and

(b) Likely misstatements

These are misstatements that the auditor considers likely to exist based on an extrapolation from audit evidence obtained, for example the amount obtained by projecting known misstatements identified in an audit sample to the entire population from which the sample was drawn.

32. The auditor should request management to correct all known misstatements, other than

those that the auditor believes are clearly trivial. Where the auditor evaluates the amount of likely misstatement in a class of transactions, account balance or disclosure as material, either individually or in aggregate with other misstatements, the auditor should request management to examine the class of transactions, account balance or disclosure in order to identify and correct misstatements therein.

33. After management has examined a class of transactions, account balance or disclosure and

corrected misstatements that are found, the auditor performs further audit procedures to reevaluate the amount of likely misstatement. The auditor discusses with management the consequences for the auditor’s report if management does not examine the class of transactions, account balance or disclosure to identify and correct misstatements found.

34. If management refuses to correct some or all of the misstatements communicated to it by the

auditor, or identified when management examined a class of transactions, account balance or disclosure, the auditor obtains an understanding of management’s reasons for not making the corrections and takes that into account when considering the qualitative aspects of the entity’s

Page 173: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

accounting practices (see paragraph 39) and the implications for the auditor’s report (see paragraph 42).

Evaluating the Effect of Uncorrected Misstatements 35. The auditor should evaluate whether uncorrected misstatements that have been identified

during the audit are material, individually or in aggregate. In making this evaluation, the auditor should consider the size and nature of the misstatements, both in relation to particular classes of transactions, account balances and disclosures and the financial statements as a whole, and the particular circumstances of their occurrence.

36. Before considering the aggregate effect of identified uncorrected misstatements, the auditor

considers each misstatement separately:

(a) To evaluate its effect in relation to the relevant individual classes of transactions, account balances or disclosures, including whether materiality levels for particular items of lesser amounts than the materiality level for the financial statements as a whole, determined in accordance with paragraph 17, have been exceeded;

(b) To evaluate whether, in considering the effect of the individual misstatement on the

financial statements as a whole, it is appropriate to offset misstatements. For example, it may be inappropriate to offset misstatements of items that are disclosed separately in the financial statements;

(c) To evaluate the effect of misstatements related to prior periods.

37. The circumstances related to some misstatements may cause the auditor to evaluate them as

material, individually or when considered together with other identified misstatements, even if they are of a lower level than the auditor had determined to be material when establishing the overall audit strategy. Circumstances that may affect the evaluation include the extent to which the misstatement: • Affects compliance with regulatory requirements; • Affects compliance with debt covenants or other contractual requirements; • Masks a change in earnings or other trends, especially in the context of general economic

and industry conditions; • Affects ratios used to evaluate the entity’s financial position, results of operations or cash

flows; • Affects segment information presented in the financial statements (e.g., the significance of

the matter to a segment or other portion of the entity’s business that has been identified as playing a significant role in the entity’s operations or profitability);

• Has the effect of increasing management compensation, for example, by ensuring that the requirements for the award of bonuses or other incentives are satisfied;

• Is a misclassification between certain account balances affecting items disclosed separately in the financial statements (e.g., misclassification between operating and non-operating income or recurring and non-recurring income items; or a misclassification between restricted and unrestricted resources in a not-for-profit entity);

• Is significant having regard to the auditor’s understanding of previous communications to users, for example in relation to forecast earnings;

Page 174: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

• Relates to items involving particular parties (e.g., whether external parties to the transaction are related to members of the entity’s management);

• Is an omission of information not specifically required by the applicable financial reporting framework but which, in the judgment of the auditor, is important to the users’ understanding of the financial position, financial performance or cash flows of the entity;

• Affects other information that will be communicated in documents containing the audited financial statements (e.g., information to be included in a “Management Discussion and Analysis” or an “Operating and Financial Review”) that may reasonably be expected to influence the economic decisions of the users of the financial statements.

These circumstances are only examples; not all are likely to be present in all audits nor is the list necessarily complete. The existence of any circumstances such as these does not necessarily lead to a conclusion that the misstatement is material.

38. If the auditor believes that a misstatement is, or may be, the result of fraud, the auditor considers

the implications of the misstatement in relation to other aspects of the audit as described in ISA 240 (Revised), even if the effect of the misstatement is not material to the financial statements.

Evaluating Whether the Financial Statements as a Whole are Free of Material Misstatement 39. The auditor should evaluate whether the financial statements as a whole are free of

material misstatement. In making this evaluation, the auditor should consider both the evaluation of the uncorrected misstatements required in paragraph 35 and the qualitative aspects of the entity’s accounting practices.

40. In considering the qualitative aspects of the entity’s accounting practices, the auditor recognizes

that management makes a number of judgments about the amounts and disclosures in preparing the financial statements. During the audit, the auditor is alert for possible bias in management’s judgments. The auditor may conclude that the cumulative effect of a lack of neutrality, together with uncorrected misstatements that have been identified during the audit, cause the financial statements as a whole to be materially misstated. Indicators of a lack of neutrality in management’s judgments that the auditor takes into account when considering whether the financial statements as a whole are materially misstated include the following:

• The selective correction of misstatements brought to management’s attention during the

course of the audit (e.g., correcting misstatements with the effect of increasing reported earnings, but not correcting misstatements that have the effect of decreasing reported earnings).

• Possible management bias in the making of accounting estimates (e.g., when management’s

selection of accounting estimates appears to lack neutrality, including, for example, where estimates consistently lie at one end of the reasonable ranges of outcomes, or when management changes the relative location of an accounting estimate within the reasonable range of outcomes from period to period) – see proposed ISA 540 (Revised), “The Audit of Accounting Estimates and Related Disclosures (Excluding Those Involving Fair Value Measurements and Disclosures)” for further guidance.

Page 175: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

41. If the auditor believes that the financial statements as a whole are materially misstated, the auditor should request management to make the necessary corrections. If management refuse to make the corrections the auditor considers the implications for the auditor’s report (see paragraph 42).

Evaluating the Overall Effect of Audit Findings on the Auditor’s Report 42. If the auditor concludes that, or is unable to conclude whether, the financial statements

are materially misstated, the auditor should consider the implications for the auditor’s report on the financial statements.

43. ISA 701, “Modifications to the Independent Auditor’s Report,” provides guidance on

circumstances when the independent auditor’s report should be modified and the form and the content of the modifications to the auditor’s report in those circumstances.

Communications with Those Charged with Governance 44. Standards and guidance regarding communications about materiality and misstatements to those

charged with governance are set out in ISA 260, “Communication of Audit Matters with Those Charged with governance.”

Documentation 45. The auditor should document:

(a) The levels of materiality and tolerable error, including any changes thereto, used in the audit and the basis on which those levels were determined;

(b) A summary of uncorrected misstatements, other than those that are clearly trivial, related to known and likely misstatements; and

(c) The auditor’s conclusion as to whether uncorrected misstatements individually or in aggregate, do or do not cause the financial statements to be materially misstated, and the basis for that conclusion.

46. Misstatements are documented in a manner that allows the auditor to:

(a) Separately consider the effects of:

i. Known misstatements, distinguishing between misstatements of fact and misstatements involving subjective decisions; and

ii. Likely misstatements;

(b) Consider the aggregate effect of misstatements on the financial statements; and

(c) Assess the effect of misstatements on particular groups of accounts, segment information,

ratios, trends and compliance with legal, regulatory and contractual requirements (e.g., debt covenants).

Effective Date 47. This ISA is effective for audits of financial statements for periods beginning on or after [date].

Page 176: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 2: Spørgeskema

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Århus den 10/6-2005

Vi er to Cand.Merc.Aud studerende på Handelshøjskolen i Århus, som er i gang med at udarbejde

vores kandidatafhandling med Lars Kiertzner som vejleder. Til efteråret venter der for begges

vedkommende et arbejde i revisionsbranchen.

Vores afhandling omhandler overordnet det revisionsmæssige begreb ”væsentlighed”. Vi vil i vores

opgave sætte den internationale revisionsstandard omkring væsentlighed, som endnu ikke er

gennemført i Danmark, i relation til dansk praksis. For at få belyst dette har vi udarbejdet et

spørgeskema, som gerne skulle være med til at give os et billede af, hvordan det forholder sig i

dansk praksis i dag på dette område. I relation hertil håber vi, at De og 249 andre udvalgte

respondenter vil være os behjælpelig med at udfylde medsendte spørgeskema, da kvaliteten af vores

opgave i høj grad afhænger af Deres svar.

Spørgeskemaet består af 23 spørgsmål, og selve udfyldelsen forventes at tage ca. 20-25 minutter.

Selve udfyldelsen foretages fortløbende efter nummer. Besvarelsen af spørgeskemaet kræver ingen

tilkendegivelse af, hvem De er, og vil derfor være 100 % anonym.

Af hensyn til det videre forløb med vores afhandling beder vi Dem returnere besvarelsen i vedlagte

svarkuvert inden 14 dage. (Senest den 25/6-2005)

Skulle der opstå spørgsmål, er De meget velkommen til at kontakte en af undertegnede.

Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen.

Mads Ørskov Stefan Lundsgaard Pedersen

Oslogade 12, st. th. & Tingvej 2a, 3.1.

8200 Århus N 8210 Århus V

Tlf. 40 57 79 18 Tlf. 61 75 01 31

E-mail. [email protected] E-mail. [email protected]

Page 177: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

BAGGRUNDSVARIABLE 1) Køn:

Mand Kvinde

2) Alder:______ år 3) Er du ansat i et af de såkaldte ”Big Four” revisionsfirmaer?

KPMG PWC DELOITTE ERNST & YOUNG Nej

4) Hvor mange ansatte er der i alt på det kontor, hvor du er ansat?

______ ansatte 5) Hvor mange ansatte er der cirka på landsplan inden for den virksomhed, som du er ansat i?

______ ansatte 6) Målt ud på et arbejdsår, hvor meget af din arbejdstid bruger du da cirka på revisionsopgaver i

procent? ______ %

7) Ud af den tid, som du bruger på revisionsopgaver, hvor stor en procentdel bruger du da cirka på

nedenstående virksomheder? Klasse B-virksomheder………... : ______ % Klasse C-virksomheder………... : ______ % Klasse D-virksomheder………... : ______ % Andre.……………….................. : ______ %

∑ = ___100 %

Page 178: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

FASTLÆGGELSEN AF VÆSENTLIGHED

8) Hvorledes fastlægger du normalt i planlægningsfasen et væsentlighedsbeløb for regnskabet som

helhed? Udelukkende ved en subjektiv vurdering uden brug af beløbsmæssig model Udelukkende ved hjælp af en beløbsmæssig model

(1) Eksempelvis 5 % af resultat før skat, 0,5 % af omsætning osv. Ved hjælp af en beløbsmæssig model, hvorefter der også tages hensyn til andre faktorer i

relation til væsentlighedsbeløbet. (1) Andre faktorer kan fx dække over, om virksomheden er muligt emne for

virksomhedsovertagelse, om den er i færd med at blive/er børsnoteret, om virksomheden er tæt på at misligholde kontrakter, som er væsentlige for, at virksomheden kan fortsætte som going concern osv.

Fastlægger aldrig et væsentlighedsniveau for regnskabet som helhed Andet:________________

9) Såfremt du bruger en beløbsmæssig model til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet for

regnskabet som helhed, hvilket/hvilke regnskabsmæssigt(e) hovedtal benytter du således som udgangspunkt normalt til at beregne væsentlighedsniveauet ud fra?

(1) (Du må gerne lave flere afkrydsninger, hvilket således vil være udtryk for, at du benytter flere regnskabsmæssige hovedtal til fastlæggelsen af det overordnede væsentlighedsbeløb for én bestemt virksomhed)

Og hvilken procentsats benytter du dig i denne sammenhæng af? Omsætning…………………………… : ______ % Resultat før skat……………………….: ______ % Resultat af ordinær drift før skat……... : ______ % Balancesum…………………………... : ______ % Egenkapital…………………………... : ______ % Andet:_________________________ : ______ % Benytter ikke en beløbsmæssig model

10) Benytter du ved hver revision det samme regnskabsmæssige hovedtal til fastlæggelsen af

væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed, eller afhænger valg af regnskabsmæssigt hovedtal ved hver revision af fx virksomhedstype, virksomhedsstørrelse, branche, ejerform, kapitalstruktur mv.?

Benytter samme regnskabsmæssige hovedtal hver gang Valg af hovedtal afhænger af virksomheden, der revideres, og andre faktorer som nævnt

ovenfor Benytter ikke en beløbsmæssig model

Page 179: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

11) Har det en betydning for din fastsættelse af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed, at du samtidig med din revision yder en form for assistance i virksomheden (bogføringsassistance, regnskabsmæssig assistance, assistance med regnskabsopstilling)? Hvis ja, hvordan påvirker det da væsentlighedsbeløbet?

Det har ingen indflydelse på fastsættelsen af væsentlighedsbeløbet Væsentlighedsbeløbet sættes op Væsentlighedsbeløbet sættes ned Såfremt der samtidig ydes en vis form for assistance, arbejdes der ikke med væsentlighed

12) Har det en indflydelse på fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet, såfremt du reviderer en B-

virksomhed i forhold til en C- eller D-virksomhed? Hvis ja, hvordan påvirker det da væsentlighedsniveauet?

Væsentlighedsniveauet forbliver relativt det samme uanset, hvilken virksomhed, der revideres

Væsentlighedsniveauet ved en B-virksomhed sættes relativt op i forhold til beløbet ved en C- eller D-virksomhed

Væsentlighedsniveauet ved en C-virksomhed sættes relativt ned i forhold til beløbet ved en C- eller D-virksomhed

Jeg foretager ikke væsentlighedsovervejelser ved revision af B-virksomheder

FORDELING AF VÆSENTLIGHEDSBELØBET FOR REGNSKABET SOM HELHED 13) Hvor meget af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed fordeler du på poster.

Mindre end det fastsatte væsentlighedsbeløb for regnskabet som helhed Hvor meget cirka? ______ % af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed

Det fastsatte væsentlighedsbeløb for regnskabet som helhed Mere end det fastsatte væsentlighedsbeløb for regnskabet som helhed

Hvor meget cirka? ______ % af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed Jeg foretager ikke fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster

14) Har du i din fordeling af væsentlighedsbeløbet på poster en grænse for, hvor meget af

væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed du må fordele til en enkelt post i regnskabet? Nej Ja

Hvor meget cirka? ______ % af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed Jeg foretager ikke en fordeling af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed på poster

15) I forbindelse med fordelingen af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed, hvilke poster

fordeler du dette beløb på? Jeg fordeler på balanceposter, transaktionstyper samt på præsentation/oplysning Jeg fordeler på balanceposter og transaktionstyper Jeg fordeler på transaktionstyper og præsentation/oplysning Jeg fordeler på balanceposter og præsentation/oplysning Jeg fordeler kun på balanceposter Jeg fordeler kun på transaktionstyper Jeg foretager ikke fordeling af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed på poster

Page 180: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

16) Hvilke hensyn tager du, når du fordeler væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed på

poster? (Du må gerne lave flere afkrydsninger) Kvalitative faktorer

(1) Eksempelvis særskilte posters eventuelle indflydelse på regnskabsbruger såsom ledelsesaflønning, transaktioner med nærtstående parter, etc.

Risici og fejlforventninger forbundet med posterne (1) Eksempelvis er der større risici og fejlforventninger på tilgodehavender i forhold til

likvider, hvorfor der umiddelbart fordeles et større beløb ud på tilgodehavender i forhold til likvider ud fra en omkostningsbetragtning

Omkostninger i forbindelse med tilgængeligt revisionsbevis på posterne (1) Nogle poster er dyrere at revidere end andre, alt afhængig af tilgængeligt

revisionsbevis. Ved poster, der er meget dyre at revidere, eksempelvis som følge af, at der kun er eksterne beviser tilgængelige, vil det fordelte væsentlighedsbeløb på en sådan post derfor blive sat op ud fra en omkostningsbetragtning. I modsat fald ved en post, der er billigere at revidere, vil det fordelte væsentlighedsbeløb på en sådan post blive sat ned.

Styrke af tilgængeligt revisionsbevis på den enkelte post, der revideres, og som det overordnede væsentlighedsbeløb fordeles på?

(1) Ved en post som likvider vil styrken af tilgængeligt revisionsbevis typisk være stærkere i forhold til tilgængeligt revisionsbevis ved tilgodehavender, hvorfor der for eksempel fordeles et lavere væsentlighedsbeløb ud på likvider i forhold til tilgodehavender, da man som følge af styrken af tilgængeligt revisionsbevis kan revidere likvider med en større sikkerhed end eksempelvis tilgodehavender.

Andet: ________________ Tager ikke hensyn til ovenstående faktorer og fordeler udelukkende forholdsmæssigt ud i

forhold til posternes beløbsmæssige værdi i regnskabet Jeg foretager ikke fordeling af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed på poster

REVURDERING AF VÆSENTLIGHEDSBELØBET 17) Hvornår foretager du normalt en revurdering af det oprindeligt fastsatte væsentlighedsbeløb for

regnskabet som helhed? I løbet af revisionen ved fremkomst af oplysninger, der ville have betydet en anden

fastsættelse af væsentlighedsbeløbet i planlægningsfasen Ved afslutning af revisionen Både i løbet af revisionen og ved afslutning af revisionen Aldrig

18) Såfremt du foretager en revurdering af det oprindeligt fastsatte væsentlighedsbeløb for

regnskabet som helhed, hvorledes behandler du da fordelingen af væsentlighedsbeløbet på poster?

Jeg foretager en fordeling efter samme metode som brugt før revurderingen Jeg foretager en fordeling under hensyntagen til arten af de fremkomne oplysninger Jeg foretager ikke fordeling af væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed på poster

Page 181: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

RETTELSE AF FEJL I REGNSKABET 19) I forbindelse med revision af en stikprøve, hvilke fejl i nedenstående eksempel vil du da typisk

kræve rettet i regnskabet? Eksempel:

Ud af en stikprøve på 500 har du fundet en fejl på 10. Populationen, som stikprøven er taget ud fra, er på 5.000. Ved at blæse op fra stikprøven til populationen når du frem til, at der udover de 10 er en sandsynlig fejl på 90. Og eftersom revisionen af stikprøven ikke er foretaget med 100 % sikkerhed, er nøjagtigheden ved det anvendte sikkerhedsniveau vurderet til at være 50. Hvilke fejl vil du i praksis kræve rettet i et regnskab, når du antager, at fejlen på 90 kan være en væsentlig fejl?

Ingen De kendte fejl = 10 De kendte fejl + de sandsynlige fejl (10 + 90) = 100 De kendte fejl + de sandsynlige fejl + nøjagtigheden ved det givne sikkerhedsniveau (10 +

90 + 50) = 150 De kendte fejl + de sandsynlige fejl – nøjagtigheden ved det givne sikkerhedsniveau (10 +

90 – 50) = 50

REGNSKABSMÆSSIGE SKØN 20) Hvilken af de nedenfor angivne terminologianvendelser vil du umiddelbart anvende til at

beskrive en fejl i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn? En kendt fejl En sandsynlig fejl

21) I forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn, hvilken værdi i nedenstående eksempel vil du da i

praksis typisk vurdere som værende fejlinformation og kræve rettet af ledelsen? Eksempel:

I forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn vurderer en virksomheds ledelse, at en post i regnskabet skal værdiansættes til 500. Du er ikke enig i denne værdiansættelse og mener, at værdiansættelsen af posten vil ligge et sted mellem 300 og 400. Hvad vil du i praksis anse for værende fejlinformation?

100 150 200 Andet: ________

Page 182: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

SUMMERING AF IKKE RETTEDE FEJL 22) Når du foretager en summering af fejl, som ledelsen i forbindelse med din revision har afvist at

rette, hvornår foretager du da normalt modregning af undervurderinger i overvurderinger? Jeg foretager aldrig modregning Jeg foretager kun modregning, når de ikke rettede fejl er at finde inden for samme post i

regnskabet Jeg foretager modregning, når de ikke rettede fejl befinder sig inden for transaktionstyper og

balanceposter, hvorimellem der er indirekte bevisrelationer / hænger logisk sammen Eksempelvis salg/indbetalinger/debitorer, køb/udbetalinger/kreditorer, mv

Andet:________________ 23) Hvorledes foretager du en summering af de fejl i regnskabet, som ledelsen har afvist at rette, når

du skal vurdere dem samlet set i forhold til væsentlighedsbeløbet for regnskabet som helhed? Summerer overvurderinger for sig, og holder dette op imod det overordnede

væsentlighedsbeløb, samt summerer undervurderinger for sig, og holder dette op imod det overordnede væsentlighedsbeløb

Jeg summerer overvurderinger og foretager modregning af undervurderinger og holder resultatet af dette op imod det overordnede væsentlighedsbeløb

Summerer over- og undervurderinger kvadreret, hvilket ikke må være større end eller lig med det overordnede væsentlighedsniveau kvadreret (Elliot/Roger metoden)

Page 183: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 3 - Respondentudvælgelse

Antal Respondenter Afrundinger Revisionsvirksomheder Statsautoriserede Andel af 1236 250 PWC 230 18,61% 46,5 46 KPMG 246 19,90% 49,8 50 Deloitte 282 22,82% 57,0 57 E&Y 144 11,65% 29,1 29 BDO 108 8,74% 21,8 22 GT 40 3,24% 8,1 8 MB 62 5,02% 12,5 13 RSM 32 2,59% 6,5 6 Villy P 11 0,89% 2,2 1 Carl M. Jensen 5 0,40% 1,0 1 Revisionsgruppen 2 0,16% 0,4 1 Revisionscentret Hobro 1 0,08% 0,2 1 Martinsen 20 1,62% 4,0 3 Bulow revision 3 0,24% 0,6 1 Aage Maagensen 1 0,08% 0,2 1 Kvist & Jensen 10 0,81% 2,0 2 Nielsen & Cristensen 9 0,73% 1,8 1 Christian Mortensen 6 0,49% 1,2 1 Dansk erhvers revision 5 0,40% 1,0 1 Per Svenningsen 1 0,08% 0,2 1 Fyns erhvervsservice A/S 16 1,29% 3,2 2 Tom Sønderrup 1 0,08% 0,2 1 Leon Sebbelin 1 0,08% 0,2 1 Sum 1236 100,00% 250,0 250

Page 184: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

KPMG-kontorer Antal på kontor Andel KPMG samlet Antal til dette kontor AfrundingerEsbjerg 9 3,66% 1,8 2 Give 2 0,81% 0,4 Haderslev 3 1,22% 0,6 1 Herning 4 1,63% 0,8 1 Horsens 5 2,03% 1,0 1 Kolding 5 2,03% 1,0 1 Kbh 130 52,85% 26,3 26 Odense 9 3,66% 1,8 2 Randers 2 0,81% 0,4 Ringkøbing 2 0,81% 0,4 Svendborg 3 1,22% 0,6 1 Sønderborg 15 6,10% 3,0 3 Vejle 4 1,63% 0,8 1 Aabenrå 6 2,44% 1,2 1 Aalborg 13 5,28% 2,6 3 Aarhus 34 13,82% 6,9 7 Sum 246 100,00% 49,76 50 BDO-kontorer Antal på kontor Andel BDO samlet Antal til dette kontor Afrundinger Aalborg 6 5,56% 1,2 1 Brande 1 0,93% 0,2 Ikast 3 2,78% 0,6 Brønderslev 1 0,93% 0,2 1 Ejestrupholm 1 0,93% 0,2 Frederikshavn 7 6,48% 1,4 2 Faaborg 1 0,93% 0,2 Haderslev 1 0,93% 0,2 1 Herning 11 10,19% 2,2 2 Hirtshals 2 1,85% 0,4 Hjørring 8 7,41% 1,6 2 Hobro 1 0,93% 0,2 Kolding 6 5,56% 1,2 1 Kbh 10 9,26% 2,0 2 Nyborg 2 1,85% 0,4 Nykøbing mors 2 1,85% 0,4 1 Odense 11 10,19% 2,2 2 Randers 3 2,78% 0,6 1 Silkeborg 6 5,56% 1,2 1 Skagen 1 0,93% 0,2 Skive 2 1,85% 0,4 Sæby 3 2,78% 0,6 1 Thisted 1 0,93% 0,2 Vejen 1 0,93% 0,2 Vejle 5 4,63% 1,0 1 Viborg 4 3,70% 0,8 1 Aarhus 8 7,41% 1,6 2

Page 185: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Sum 108 100,00% 21,8 22 PWC-kontorer Antal på kontor Andel PWC samlet Antal til dette kontor Afrundinger Skive 9 3,91% 1,82 2 aalborg 4 1,74% 0,81 1 Holstebro 9 3,91% 1,82 2 Herning 5 2,17% 1,01 1 Ringkøbing 1 0,43% 0,20 Skjern 5 2,17% 1,01 1 Aarhus 40 17,39% 8,09 8 Vejle 4 1,74% 0,81 1 Esbjerg 3 1,30% 0,61 Lillebælt 8 3,48% 1,62 2 Kolding 4 1,74% 0,81 1 Odense 6 2,61% 1,21 1 Holbæk 7 3,04% 1,42 1 slagelse 3 1,30% 0,61 1 Næstved 14 6,09% 2,83 3 Kbh 107 46,52% 21,64 21 Nuuk 1 0,43% 0,20 Sum 230 100,00% 46,52 46 Deloitte-kontorer Antal partnere Andel Deloitte samlet Antal til dette kontor Afrundinger Birkerød 11 4,51% 2,57 3 Esbjerg 22 9,02% 5,14 5 Fredericia 3 1,23% 0,70 1 Hellerup 47 19,26% 10,99 11 Kolding 10 4,10% 2,34 2 Kbh 59 24,18% 13,79 13 Løgstør 2 0,82% 0,47 Nykøbing F 2 0,82% 0,47 1 odense 8 3,28% 1,87 2 silkeborg 8 3,28% 1,87 2 Slagelse 5 2,05% 1,17 1 sønderborg 2 0,82% 0,47 Viborg 5 2,05% 1,17 1 østerbro 24 9,84% 5,61 6 aalborg 12 4,92% 2,81 3 aars 3 1,23% 0,70 1 aarhus 21 8,61% 4,91 5 Sum 244 100,00% 57,04 57

Page 186: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

GT-kontorer Antal på kontor Andel GT samlet Antal til dette kontor Afrundinger Kbh 38 95,00% 7,69 7 Vejle 2 5,00% 0,40 1 Sum 40 100,00% 8,09 8 MB-kontorer Antal på kontor Andel MB samlet Antal til dette kontor Afrundinger Hjørring 5 8,06% 1,01 1 Frederikshavn 2 3,23% 0,40 Dronninglund 3 4,84% 0,61 1 Aalborg 16 25,81% 3,24 3 Farsø 2 3,23% 0,40 Hadsund 1 1,61% 0,20 Hobro 3 4,84% 0,61 1 Viborg 4 6,45% 0,81 1 Aarhus 8 12,90% 1,62 2 Haderslev 3 4,84% 0,61 1 Kbh 10 16,13% 2,02 2 Haslev 2 3,23% 0,40 Næstved 3 4,84% 0,61 1 Sum 62 100,00% 12,54 13 RSM-kontorer Antal på kontor Andel RSM samlet Antal til dette kontor Afrundinger Aalborg 3 9,38% 0,61 Holstebro 2 6,25% 0,40 1 Aarhus 7 21,88% 1,42 1 Kolding 3 9,38% 0,61 1 Odense 2 6,25% 0,40 1 Skærbæk 1 3,13% 0,20 Kbh 11 34,38% 2,22 2 Vordingborg 1 3,13% 0,20 Nakskov 2 6,25% 0,40 Sum 32 100,00% 6,47 6 E&Y-kontorer Antal på kontor Andel E&Y samlet Antal til dette kontor Afrundinger Kbh 85 59,03% 17,19 17 Odense/Assens 12 8,33% 2,43 2 Hilderød/Helsingør 10 6,94% 2,02 2 Roskilde 4 2,78% 0,81 1 Aarhus 20 13,89% 4,05 4 Aalborg 4 2,78% 0,81 1 Vejle 5 3,47% 1,01 1 Sønderborg/Tønder 4 2,78% 0,81 1 Sum 144 100,00% 29,13 29

Page 187: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 4: Validering af besvarelser på det enkelte spørgsmål Køn Spm. 1

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent kvinde 4 4,9 5,0 5,0mand 76 93,8 95,0 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Alder Spm. 2

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 28 1 1,2 1,3 1,331 2 2,5 2,6 3,932 1 1,2 1,3 5,233 4 4,9 5,2 10,434 1 1,2 1,3 11,735 3 3,7 3,9 15,636 3 3,7 3,9 19,537 2 2,5 2,6 22,138 3 3,7 3,9 26,039 10 12,3 13,0 39,040 4 4,9 5,2 44,241 2 2,5 2,6 46,842 3 3,7 3,9 50,643 2 2,5 2,6 53,244 1 1,2 1,3 54,545 1 1,2 1,3 55,846 2 2,5 2,6 58,448 1 1,2 1,3 59,749 3 3,7 3,9 63,650 2 2,5 2,6 66,251 1 1,2 1,3 67,552 3 3,7 3,9 71,453 3 3,7 3,9 75,354 2 2,5 2,6 77,955 3 3,7 3,9 81,856 3 3,7 3,9 85,757 3 3,7 3,9 89,658 3 3,7 3,9 93,560 1 1,2 1,3 94,861 1 1,2 1,3 96,162 2 2,5 2,6 98,7

Valid

64 1 1,2 1,3 100,0

Page 188: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Total 77 95,1 100,0 Missing System 4 4,9 Total 81 100,0

Ansat i big four Spm. 3

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent KPMG 12 14,8 15,0 15,0PWC 16 19,8 20,0 35,0Deloitte 19 23,5 23,8 58,8Ernst&Young 7 8,6 8,8 67,5Nej 26 32,1 32,5 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Udsendte spørgeskemaer ialt og dertilhørende procentsatser

Spm. 3 KPMG PWC Deloitte Ernst&Young Andre Ialt Udsendte spørgeskemaer 50 46 57 29 68 250 Udsendte i procent 20 18,4 22,8 11,6 27,2 100

Ansatte på kontor Spm. 4

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 4 2 2,5 2,5 2,56 1 1,2 1,3 3,87 1 1,2 1,3 5,011 1 1,2 1,3 6,313 2 2,5 2,5 8,814 1 1,2 1,3 10,015 1 1,2 1,3 11,317 1 1,2 1,3 12,519 1 1,2 1,3 13,820 5 6,2 6,3 20,024 4 4,9 5,0 25,025 5 6,2 6,3 31,328 1 1,2 1,3 32,530 2 2,5 2,5 35,035 1 1,2 1,3 36,340 2 2,5 2,5 38,845 5 6,2 6,3 45,046 1 1,2 1,3 46,350 5 6,2 6,3 52,568 1 1,2 1,3 53,869 1 1,2 1,3 55,070 1 1,2 1,3 56,3

Page 189: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

75 2 2,5 2,5 58,885 1 1,2 1,3 60,090 1 1,2 1,3 61,3100 2 2,5 2,5 63,8104 1 1,2 1,3 65,0110 1 1,2 1,3 66,3120 1 1,2 1,3 67,5125 1 1,2 1,3 68,8130 1 1,2 1,3 70,0140 1 1,2 1,3 71,3150 3 3,7 3,8 75,0180 1 1,2 1,3 76,3290 1 1,2 1,3 77,5300 1 1,2 1,3 78,8400 4 4,9 5,0 83,8450 3 3,7 3,8 87,5500 1 1,2 1,3 88,8600 4 4,9 5,0 93,8625 1 1,2 1,3 95,0650 2 2,5 2,5 97,5700 1 1,2 1,3 98,81200 1 1,2 1,3 100,0Total 80 98,8 100,0

Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Ansatte på landsplan Spm. 5

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 4 1 1,2 1,3 1,311 1 1,2 1,3 2,524 2 2,5 2,5 5,045 1 1,2 1,3 6,360 1 1,2 1,3 7,590 1 1,2 1,3 8,8139 1 1,2 1,3 10,0150 3 3,7 3,8 13,8200 1 1,2 1,3 15,0210 2 2,5 2,5 17,5225 1 1,2 1,3 18,8280 1 1,2 1,3 20,0349 1 1,2 1,3 21,3350 1 1,2 1,3 22,5400 1 1,2 1,3 23,8700 1 1,2 1,3 25,0

Valid

750 9 11,1 11,3 36,3

Page 190: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

800 3 3,7 3,8 40,0850 1 1,2 1,3 41,3900 1 1,2 1,3 42,51000 1 1,2 1,3 43,81100 3 3,7 3,8 47,51200 7 8,6 8,8 56,31250 1 1,2 1,3 57,51300 7 8,6 8,8 66,31350 1 1,2 1,3 67,51400 5 6,2 6,3 73,81500 2 2,5 2,5 76,31600 1 1,2 1,3 77,51800 2 2,5 2,5 80,01900 1 1,2 1,3 81,31950 1 1,2 1,3 82,52000 8 9,9 10,0 92,52100 1 1,2 1,3 93,82200 1 1,2 1,3 95,02400 1 1,2 1,3 96,32500 3 3,7 3,8 100,0Total 80 98,8 100,0

Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Ansatte på landsplan i KPMG Spm. 5

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 1100 2 2,5 16,7 16,71200 4 4,9 33,3 50,01300 1 1,2 8,3 58,31400 3 3,7 25,0 83,31500 1 1,2 8,3 91,71600 1 1,2 8,3 100,0

Valid

Total 12 14,8 100,0 Missing System 69 85,2 Total 81 100,0

Ansatte på landsplan i PWC Spm. 5

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 800 1 1,2 6,3 6,31000 1 1,2 6,3 12,5

Valid

1100 1 1,2 6,3 18,8

Page 191: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

1200 3 3,7 18,8 37,51250 1 1,2 6,3 43,81300 6 7,4 37,5 81,31350 1 1,2 6,3 87,51400 2 2,5 12,5 100,0Total 16 19,8 100,0

Missing System 65 80,2 Total 81 100,0

Ansatte på landsplan i Deloitte Spm. 5

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 1500 1 1,2 5,3 5,31800 2 2,5 10,5 15,81900 1 1,2 5,3 21,11950 1 1,2 5,3 26,32000 8 9,9 42,1 68,42100 1 1,2 5,3 73,72200 1 1,2 5,3 78,92400 1 1,2 5,3 84,22500 3 3,7 15,8 100,0

Valid

Total 19 23,5 100,0 Missing System 62 76,5 Total 81 100,0

Ansatte på landsplan i E&Y Spm. 5

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 750 3 3,7 42,9 42,9800 2 2,5 28,6 71,4850 1 1,2 14,3 85,7900 1 1,2 14,3 100,0

Valid

Total 7 8,6 100,0 Missing System 74 91,4 Total 81 100,0

Arbejdstid på revisionsopgaver Spm. 6

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 10 2 2,5 2,5 2,515 3 3,7 3,8 6,318 1 1,2 1,3 7,5

Valid

20 5 6,2 6,3 13,8

Page 192: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

25 5 6,2 6,3 20,030 4 4,9 5,0 25,033 1 1,2 1,3 26,335 4 4,9 5,0 31,340 6 7,4 7,5 38,850 26 32,1 32,5 71,355 1 1,2 1,3 72,560 8 9,9 10,0 82,570 3 3,7 3,8 86,375 6 7,4 7,5 93,880 3 3,7 3,8 97,590 1 1,2 1,3 98,8100 1 1,2 1,3 100,0Total 80 98,8 100,0

Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Statistics Spm. 7

Arbjedstid på B-

virksomheder

Arbejdstid på C-

virksomheder

Arbejdstid på D-

virksomheder

Arbejdstid på andre

virksomheder Valid 76 73 29 33N Missing 5 8 52 48

Arbjedstid på B-virksomheder Spm. 7

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 2 1 1,2 1,3 1,35 2 2,5 2,6 3,910 10 12,3 13,2 17,115 1 1,2 1,3 18,420 4 4,9 5,3 23,725 4 4,9 5,3 28,930 4 4,9 5,3 34,235 2 2,5 2,6 36,840 6 7,4 7,9 44,750 9 11,1 11,8 56,655 1 1,2 1,3 57,960 5 6,2 6,6 64,565 1 1,2 1,3 65,870 6 7,4 7,9 73,775 4 4,9 5,3 78,980 4 4,9 5,3 84,285 1 1,2 1,3 85,5

Valid

90 6 7,4 7,9 93,4

Page 193: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

100 5 6,2 6,6 100,0Total 76 93,8 100,0

Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Arbejdstid på C-virksomheder Spm. 7

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 5 1 1,2 1,4 1,48 1 1,2 1,4 2,710 9 11,1 12,3 15,115 4 4,9 5,5 20,520 7 8,6 9,6 30,125 5 6,2 6,8 37,028 1 1,2 1,4 38,430 15 18,5 20,5 58,935 1 1,2 1,4 60,340 7 8,6 9,6 69,945 1 1,2 1,4 71,250 9 11,1 12,3 83,660 2 2,5 2,7 86,365 2 2,5 2,7 89,070 4 4,9 5,5 94,575 1 1,2 1,4 95,990 2 2,5 2,7 98,698 1 1,2 1,4 100,0

Valid

Total 73 90,1 100,0 Missing System 8 9,9 Total 81 100,0

Arbejdstid på D-virksomheder Spm. 7

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 2 1 1,2 3,4 3,45 2 2,5 6,9 10,310 3 3,7 10,3 20,715 1 1,2 3,4 24,120 3 3,7 10,3 34,5

Valid

25 4 4,9 13,8 48,3

Page 194: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

30 4 4,9 13,8 62,140 4 4,9 13,8 75,950 2 2,5 6,9 82,860 1 1,2 3,4 86,270 1 1,2 3,4 89,785 1 1,2 3,4 93,190 1 1,2 3,4 96,6100 1 1,2 3,4 100,0Total 29 35,8 100,0

Missing System 52 64,2 Total 81 100,0

Arbejdstid på andre virksomheder Spm. 7

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 2 1 1,2 3,0 3,05 4 4,9 12,1 15,210 13 16,0 39,4 54,515 1 1,2 3,0 57,620 3 3,7 9,1 66,725 2 2,5 6,1 72,730 2 2,5 6,1 78,850 6 7,4 18,2 97,080 1 1,2 3,0 100,0

Valid

Total 33 40,7 100,0 Missing System 48 59,3 Total 81 100,0

Summation af tid på virksomheder Spm. 7

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent summerer ikke til 100 1 1,2 1,2 1,2

summerer til 100 80 98,8 98,8 100,0

Valid

Total 81 100,0 100,0 Metode til fastlæggelse af væsentlighed Spm. 8

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Subjektiv vurdering 3 3,7 3,7 3,7

Beløbsmæssig model 5 6,2 6,2 9,9

Beløbsmæssig model + subjektiv vurdering

73 90,1 90,1 100,0

Valid

Total 81 100,0 100,0 Regnskabsmæssige hovedtal

Page 195: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Spm. 9

Omsætning Resultat før

skat

Resultat af ordinær drift

før skat Balancesum Egenkapital Andet Dækningsbi

drag

Benytter ikkbeløbsmæss

model Valid 76 76 76 76 76 76 76 N

Missing 5 5 5 5 5 5 5

Omsætning Spm. 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 20 24,7 26,3 26,3ja 56 69,1 73,7 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Resultat før skat Spm. 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 17 21,0 22,4 22,4ja 59 72,8 77,6 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Resultat af ordinær drift før skat Spm. 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 57 70,4 75,0 75,0ja 19 23,5 25,0 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Balancesum Spm. 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 20 24,7 26,3 26,3ja 56 69,1 73,7 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Egenkapital Spm. 9

Page 196: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 16 19,8 21,1 21,1ja 60 74,1 78,9 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Andet Spm. 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 68 84,0 89,5 89,5ja 8 9,9 10,5 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Dækningsbidrag Spm. 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 71 87,7 93,4 93,4ja 5 6,2 6,6 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Benytter ikke beløbsmæssigmodel Spm. 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 75 92,6 98,7 98,7ja 1 1,2 1,3 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Summation af %-satser på hovedtal Spm. 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent summerer ikke til 100 45 55,6 55,6 55,6

summerer til 100 9 11,1 11,1 66,7 Har ikke angivet %-sats 27 33,3 33,3 100,0

Valid

Total 81 100,0 100,0 Benyttes samme/varierende hovedtal Spm. 10

Page 197: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Samme hovedtal hver gang 23 28,4 28,8 28,8

Afhænger af virksomhed 56 69,1 70,0 98,8

Benytter ikke en beløbsmæssig model

1 1,2 1,3 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Assistance indflydelse på væsentlighed Spm. 11

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Ingen indflydelse 60 74,1 75,0 75,0 Væsentlighedsbeløbet sættes op 6 7,4 7,5 82,5

Væsentlighedsbeløbet sættes ned 10 12,3 12,5 95,0

Arbejdes ikke med væsentlighed 4 4,9 5,0 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Virksomheds indflydelse for fastlæggelse af væsentlighed Spm. 12

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Væsentlighedsbeløbet det samme 68 84,0 87,2 87,2

Væsentlighedsbeløbet sættes op 5 6,2 6,4 93,6

Væsentlighedsbeløbet sættes ned 4 4,9 5,1 98,7

Foretager ikke væsentlighedsovervejelser 1 1,2 1,3 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Page 198: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Statistics Spm. 13

Fordeler

mindre ud Fordeler

100% Fordeler mere ud

Fordeler ikke væsentlighed

Valid 78 78 78 78N

Missing 3 3 3 3

Fordeler mindre ud Spm. 13

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 68 84,0 87,2 87,2ja 10 12,3 12,8 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Fordeler 100% Spm. 13

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 59 72,8 75,6 75,6ja 19 23,5 24,4 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Fordeler mere ud Spm 13

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 71 87,7 91,0 91,0ja 7 8,6 9,0 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

%-fordeler mindre ud Spm. 13

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 50 3 3,7 33,3 33,375 5 6,2 55,6 88,980 1 1,2 11,1 100,0

Valid

Total 9 11,1 100,0

Page 199: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Missing System 72 88,9 Total 81 100,0

%-fordeler mere ud Spm. 13

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 125 1 1,2 25,0 25,0200 3 3,7 75,0 100,0

Valid

Total 4 4,9 100,0 Missing System 77 95,1 Total 81 100,0

Statistics Spm. 14

Grænse for fordelingen

Fordeler ikke væsentlighed

Valid 79 79N

Missing 2 2

Grænse for fordelingen Spm. 14

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Nej 69 85,2 87,3 87,3Ja 10 12,3 12,7 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

%-grænse for fordelingen Spm. 14

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 20 1 1,2 11,1 11,150 4 4,9 44,4 55,675 3 3,7 33,3 88,980 1 1,2 11,1 100,0

Valid

Total 9 11,1 100,0 Missing System 72 88,9 Total 81 100,0

Fordeling på hvilke poster Spm. 15

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Valid Balanceposter,

transaktionstyper og præsentation 9 11,1 11,7 11,7

Page 200: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Balanceposter og transaktionstyper 15 18,5 19,5 31,2

transaktionstyper og præsentation 1 1,2 1,3 32,5

balanceposter 9 11,1 11,7 44,2 foretager ikke fordeling 43 53,1 55,8 100,0

Total 77 95,1 100,0 Missing System 4 4,9 Total 81 100,0

Statistics Spm. 16

Kvalitative

faktorer

Risici og fejlforventni

nger Omkostninger

Styrke af tilgængeligt

bevis Andet Forholdsmæssig

fordeling Fordeler ikke væsentlighed

Valid 79 79 79 79 79 79 79N

Missing 2 2 2 2 2 2 2

Kvalitative faktorer Spm. 16

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 54 66,7 68,4 68,4ja 25 30,9 31,6 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Risici og fejlforventninger Spm. 16

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 47 58,0 59,5 59,5ja 32 39,5 40,5 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Omkostninger Spm. 16

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 75 92,6 94,9 94,9ja 4 4,9 5,1 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Page 201: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Styrke af tilgængeligt bevis Spm. 16

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 63 77,8 79,7 79,7ja 16 19,8 20,3 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Andet Spm. 16

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Valid nej 79 97,5 100,0 100,0Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Forholdsmæssig fordeling Spm. 16

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 74 91,4 93,7 93,7ja 5 6,2 6,3 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Fordeler ikke væsentlighed Spm. 16

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 41 50,6 51,9 51,9ja 38 46,9 48,1 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Tidspunkt for revurdering Spm. 17

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent I løbet af revisionen 19 23,5 23,8 23,8 Ved afslutning 12 14,8 15,0 38,8 Både i løbet af revisionen og ved afslutning

49 60,5 61,3 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2

Page 202: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Total 81 100,0 Fordeling efter revurdering Spm. 18

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Samme metode 15 18,5 19,2 19,2 Fordeling efter hensyntagen til fremkomne oplysninger

22 27,2 28,2 47,4

Foretager ikke fordeling 41 50,6 52,6 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Rettelse af fejl Spm. 19

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 10 26 32,1 37,1 37,1100 33 40,7 47,1 84,350 11 13,6 15,7 100,0

Valid

Total 70 86,4 100,0 Missing System 11 13,6 Total 81 100,0

Forøger stikprøven Spm. 19

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 65 80,2 90,3 90,3ja 7 8,6 9,7 100,0

Valid

Total 72 88,9 100,0 Missing System 9 11,1 Total 81 100,0

Definition af regnskabsmæssig skøn Spm. 20

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Kendt fejl 22 27,2 29,7 29,7Sandsynlig fejl 52 64,2 70,3 100,0

Valid

Total 74 91,4 100,0 Missing System 7 8,6 Total 81 100,0

Fejlinformation ifm. regnskabsmæssig skøn

Page 203: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Spm. 21

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 100 39 48,1 50,6 50,6150 22 27,2 28,6 79,2200 3 3,7 3,9 83,1Andet 13 16,0 16,9 100,0

Valid

Total 77 95,1 100,0 Missing System 4 4,9 Total 81 100,0

Modregning Spm. 22

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Aldring modregning 12 14,8 15,2 15,2 Modregning inden for samme post 27 33,3 34,2 49,4

Modregning når indirekte bevisrelationer

28 34,6 35,4 84,8

Andet 12 14,8 15,2 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Summering af fejl Spm. 23

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Summerer for sig, og holder op imod væsentlighedsbeløb

20 24,7 27,0 27,0

Summerer samlet set, og holder op imod væsentlighedsbeløbet

49 60,5 66,2 93,2

Elliot/Roger metoden 5 6,2 6,8 100,0

Valid

Total 74 91,4 100,0 Missing System 7 8,6 Total 81 100,0

Page 204: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 5: Validering af konsistens mellem spørgsmålene Ansatte landsplan er større end eller lig med ansatte kontor Spm. 4 og 5

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Valid Ansatte

landsplan >= ansatte kontor

80 98,8 100,0 100,0

Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Fastlæggelse af væsentlighed Spm. 8 sammenholdt med spm. 9-18

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Valid Fastlægger

væsentlighed 81 100,0 100,0 100,0

Sammenhæng mellem subjektiv vurdering og beløbsmæssig model Spm. 8 og 9

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Konsistens 75 92,6 98,7 98,7Inkonsistens 1 1,2 1,3 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Sammenhæng mellem subjektiv vurdering og beløbsmæssigmodel (Spm. 10) Spm. 8 og 10

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Konsistens 79 97,5 98,8 98,8inkonsistens 1 1,2 1,3 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Page 205: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Spm. 13 sammenholdt med spm. 14, 15, 16, og 18

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Konsistens 66 81,5 86,8 86,8inkonsistens 10 12,3 13,2 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Samme % i fordeling og på grænse i fordelingen Spm. 13 og 14

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Angiver ikke samme % 75 92,6 92,6 92,6

Angiver samme % 6 7,4 7,4 100,0

Valid

Total 81 100,0 100,0

Page 206: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 6: Oversigt over grupperede baggrundavariable Gruppering af alder Spm. 2

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 0-42 39 48,1 50,6 50,643+ 38 46,9 49,4 100,0

Valid

Total 77 95,1 100,0 Missing System 4 4,9 Total 81 100,0

Gruppering i Big Four/ikke Big Four Spm. 3

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Big Four 54 66,7 67,5 67,5Andre 26 32,1 32,5 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Gruppering af ansatte på kontor Spm. 4

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 0-50 ansatte på kontor 42 51,9 52,5 52,5

51+ ansatte på kontor 38 46,9 47,5 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 1 Spm. 6

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 0-49 ikke specialist 31 38,3 38,8 38,8

50-100 specialist 49 60,5 61,3 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 2 Spm. 6

Page 207: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 0-49 ikke specialist 31 38,3 57,4 57,4

51-100 specialist 23 28,4 42,6 100,0

Valid

Total 54 66,7 100,0 Missing System 27 33,3 Total 81 100,0

Revisionserfaring på virksomhedstyper Spm. 7

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 0-49 Reviderer primært små virksomheder

46 56,8 56,8 56,8

50-100 Reviderer primært store virksomheder

35 43,2 43,2 100,0

Valid

Total 81 100,0 100,0

Page 208: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 7: Krydsninger af baggrundsvariable Udgangspunkt i spm. 2 ”alder”

• Yngre ikke big four og ældre ikke big four (spm 3) • Yngre big four og ældre big four (spm 3)

• Yngre lille kontor og ældre lille kontor (spm 4) • Yngre stort kontor og ældre stort kontor (spm 4)

• Yngre ikke specialist og ældre ikke specialist (spm 6.1) • Yngre specialist og ældre specialist (spm 6.1)

• Yngre ikke specialist og ældre ikke specialist (spm 6.2) • Yngre specialist og ældre specialist (spm 6.2)

• Yngre ikke specialist og ældre ikke specialist (spm 7) • Yngre specialist og ældre specialist (spm 7)

Udgangspunkt i spm. 3 ”big four”

• Ikke big four yngre og big four yngre (spm 2) • Ikke big four ældre og big four ældre (spm 2)

• Ikke big four lille kontor og big four lille kontor (spm 4) • Ikke big four stort kontor og big four stort kontor (spm 4)

• Ikke big four ikke specialist og big four ikke specialist (spm 6.1) • Ikke big four specialist og big four specialist (spm 6.1)

• Ikke big four ikke specialist og big four ikke specialist (spm 6.2) • Ikke big four specialist og big four specialist (spm 6.2)

• Ikke big four ikke specialist og big four ikke specialist (spm 7) • Ikke big four specialist og big four specialist (spm 7)

Udgangspunkt i spm. 4 ”ansatte på kontor”

• Lille kontor yngre og stort kontor yngre (spm 2) • Lille kontor ældre og stort kontor ældre (Spm 2)

• Lille kontor ikke big four og stort kontor ikke big four (spm 3) • Lille kontor big four og stort kontor big four (spm 3)

Page 209: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

• Lille kontor ikke specialist og stort kontor ikke specialist (spm 6.1) • Lille kontor specialist og stort kontor specialist (spm 6.1)

• Lille kontor ikke specialist og stort kontor ikke specialist (spm 6.2) • Lille kontor specialist og stort kontor specialist (spm 6.2)

• Lille kontor ikke specialist og stort kontor ikke specialist (spm 7) • Lille kontor specialist og stort kontor specialist (spm 7)

Udgangspunkt i spm. 6.1 ”arbejdstid på revisionsopgaver” (0-50 og 51-100)

• Ikke specialist yngre og specialist yngre (spm 2) • Ikke specialist ældre og specialist ældre (spm 2)

• Ikke specialist ikke big four og specialist ikke big four (spm 3) • Ikke specialist big four og specialist big four (spm 3)

• Ikke specialist lille kontor og specialist lille kontor ( spm 4) • Ikke specialist stort kontor og specialist stort kontor (spm 4)

• Ikke specialist ikke specialist og specialist ikke specialist ( spm 7) • Ikke specialist specialist og specialist specialist (spm 7)

Udgangspunkt i spm. 6.2 ”arbejdstid på revisionsopgaver” (0-49 og 51-10)

• Ikke specialist yngre og specialist yngre (spm 2) • Ikke specialist ældre og specialist ældre (spm 2)

• Ikke specialist ikke big four og specialist ikke big four (spm 3) • Ikke specialist big four og specialist big four (spm 3)

• Ikke specialist lille kontor og specialist lille kontor ( spm 4) • Ikke specialist stort kontor og specialist stort kontor (spm 4)

• Ikke specialist ikke specialist og specialist ikke specialist ( spm 7) • Ikke specialist specialist og specialist specialist (spm 7)

Udgangspunkt i spm. 7 ”arbejdstid på virksomheder”

• Ikke specialist yngre og specialist yngre (spm 2) • Ikke specialist ældre og specialist ældre (spm 2)

• Ikke specialist ikke big four og specialist ikke big four (spm 3) • Ikke specialist big four og specialist big four (spm 3)

Page 210: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

• Ikke specialist lille kontor og specialist lille kontor ( spm 4) • Ikke specialist stort kontor og specialist stort kontor (spm 4)

• Ikke specialist ikke specialist og specialist ikke specialist ( spm 6.1) • Ikke specialist specialist og specialist specialist (spm 6.1)

• Ikke specialist ikke specialist og specialist ikke specialist ( spm 6.2) • Ikke specialist specialist og specialist specialist (spm 6.2)

Page 211: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 8: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 9 Spm. 9 Tabel 1: Gruppering i Big Four/ikke Big Four * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstabulation

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 18 32 50 Expected Count 12,7 37,3 50,0

Big Four

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

36,0% 64,0% 100,0%

Count 1 24 25 Expected Count 6,3 18,7 25,0

Gruppering i Big Four/ikke Big Four

Andre

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

4,0% 96,0% 100,0%

Count 19 56 75 Expected Count 19,0 56,0 75,0

Total

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

25,3% 74,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value Df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 9,023(b) 1 ,003 Continuity Correction(a) 7,410 1 ,006

Likelihood Ratio 11,156 1 ,001 Fisher's Exact Test ,002 ,002 Linear-by-Linear Association 8,902 1 ,003

N of Valid Cases 75

Page 212: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Gruppering af specialist/ikke specialist 1 * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 3 25 28 Expected Count 7,5 20,5 28,0

0-49 ikke specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

10,7% 89,3% 100,0%

Count 17 30 47 Expected Count 12,5 34,5 47,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 1

50-100 specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

36,2% 63,8% 100,0%

Count 20 55 75 Expected Count 20,0 55,0 75,0

Total

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

26,7% 73,3% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,814(b) 1 ,016 Continuity Correction(a) 4,585 1 ,032

Likelihood Ratio 6,407 1 ,011 Fisher's Exact Test ,017 ,014 Linear-by-Linear Association 5,737 1 ,017

N of Valid Cases 75

Page 213: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Gruppering af specialist/ikke specialist 2 * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 3 25 28 Expected Count 8,0 20,0 28,0

0-49 ikke specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

10,7% 89,3% 100,0%

Count 11 10 21 Expected Count 6,0 15,0 21,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 2

51-100 specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

52,4% 47,6% 100,0%

Count 14 35 49 Expected Count 14,0 35,0 49,0

Total

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

28,6% 71,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 10,208(b) 1 ,001 Continuity Correction(a) 8,269 1 ,004

Likelihood Ratio 10,498 1 ,001 Fisher's Exact Test ,003 ,002 Linear-by-Linear Association 10,000 1 ,002

N of Valid Cases 49

Page 214: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 4: Gruppering af specialist/ikke specialist 2 * Benyttelse af egenkapital til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstabulation

Benyttelse af egenkapital til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 4 24 28 Expected Count 8,0 20,0 28,0

0-49 ikke specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

14,3% 85,7% 100,0%

Count 10 11 21 Expected Count 6,0 15,0 21,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 2

51-100 specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

47,6% 52,4% 100,0%

Count 14 35 49 Expected Count 14,0 35,0 49,0

Total

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

28,6% 71,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value Df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,533(b) 1 ,011 Continuity Correction(a) 5,002 1 ,025

Likelihood Ratio 6,599 1 ,010 Fisher's Exact Test ,023 ,013 Linear-by-Linear Association 6,400 1 ,011

N of Valid Cases 49

Page 215: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 9: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 10 Spm. 10 Tabel 1: Gruppering i Big Four/ikke Big Four * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 7 47 54 Expected Count 15,9 38,1 54,0

Big Four

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

13,0% 87,0% 100,0%

Count 16 8 24 Expected Count 7,1 16,9 24,0

Gruppering i Big Four/ikke Big Four

Andre

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

66,7% 33,3% 100,0%

Count 23 55 78 Expected Count 23,0 55,0 78,0

Total

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

29,5% 70,5% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 23,047(b) 1 ,000 Continuity Correction(a) 20,537 1 ,000

Likelihood Ratio 22,401 1 ,000 Fisher's Exact Test ,000 ,000 Linear-by-Linear Association 22,752 1 ,000

N of Valid Cases 78 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 216: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Gruppering af ansatte på kontor * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 16 24 40Expected Count 11,8 28,2 40,0

0-50 ansatte på kontor

% within Gruppering af ansatte på kontor 40,0% 60,0% 100,0%

Count 7 31 38Expected Count 11,2 26,8 38,0

Gruppering af ansatte på kontor

51+ ansatte på kontor

% within Gruppering af ansatte på kontor 18,4% 81,6% 100,0%

Count 23 55 78Expected Count 23,0 55,0 78,0

Total

% within Gruppering af ansatte på kontor 29,5% 70,5% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,364(b) 1 ,037 Continuity Correction(a) 3,388 1 ,066

Likelihood Ratio 4,460 1 ,035 Fisher's Exact Test ,048 ,032 Linear-by-Linear Association 4,308 1 ,038

N of Valid Cases 78 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 217: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Revisionserfaring på virksomhedstyper * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 18 26 44Expected Count 12,8 31,2 44,0

0-49 Reviderer primært små virksomheder

% within Revisionserfaring på virksomhedstyper

40,9% 59,1% 100,0%

Count 5 30 35Expected Count 10,2 24,8 35,0

Revisionserfaring på virksomhedstyper

50-100 Reviderer primært store virksomheder

% within Revisionserfaring på virksomhedstyper

14,3% 85,7% 100,0%

Count 23 56 79Expected Count 23,0 56,0 79,0

Total

% within Revisionserfaring på virksomhedstyper

29,1% 70,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,695(b) 1 ,010 Continuity Correction(a) 5,467 1 ,019

Likelihood Ratio 7,058 1 ,008 Fisher's Exact Test ,013 ,009 Linear-by-Linear Association 6,610 1 ,010

N of Valid Cases 79 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 218: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 10: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 14 Spm. 14 Tabel 1: Gruppering af alder * Grænse for fordelingen til en enkelt post Crosstabulation

Grænse for fordelingen til en enkelt post

nej ja Total Count 34 1 35Expected Count 30,9 4,1 35,0

0-42

% within Gruppering af alder

97,1% 2,9% 100,0%

Count 26 7 33Expected Count 29,1 3,9 33,0

Gruppering af alder

43+

% within Gruppering af alder

78,8% 21,2% 100,0%

Count 60 8 68Expected Count 60,0 8,0 68,0

Total

% within Gruppering af alder

88,2% 11,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value Df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,513(b) 1 ,019 Continuity Correction(a) 3,886 1 ,049

Likelihood Ratio 6,073 1 ,014 Fisher's Exact Test ,025 ,022 Linear-by-Linear Association 5,432 1 ,020

N of Valid Cases 68

Page 219: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 11: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 15 Spm. 15 Tabel 1: Gruppering af specialist/ikke specialist 1 * Fordeling på poster Crosstabulation

Fordeling på poster *

Fordeler ikke på alle tre

nedenstående

Fordeler på balanceposter, transaktionstyp

er og præsentation Total

Count 7 6 13Expected Count 9,6 3,4 13,0

0-49 ikke specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

53,8% 46,2% 100,0%

Count 18 3 21Expected Count 15,4 5,6 21,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 1

50-100 specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

85,7% 14,3% 100,0%

Count 25 9 34Expected Count 25,0 9,0 34,0

Total

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

73,5% 26,5% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,190(b) 1 ,041 Continuity Correction(a) 2,712 1 ,100

Likelihood Ratio 4,129 1 ,042 Fisher's Exact Test ,057 ,051 Linear-by-Linear Association 4,066 1 ,044

N of Valid Cases 34 * Er slået sammen til to kategorier. “Fordeler ikke på balanceposter, transaktionstyper og præsentation / fordeler på balanceposter, transaktionstyper og præsentation”

Page 220: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 12: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 17 Spm. 17 Tabel 1: Gruppering i Big Four/ikke Big Four * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet

I løbet af

revisionen Ved afslutning

Både i løbet af revisionen og ved afslutning Total

Count 11 5 38 54Expected Count 13,0 8,2 32,8 54,0

Big Four

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

20,4% 9,3% 70,4% 100,0%

Count 8 7 10 25Expected Count 6,0 3,8 15,2 25,0

Gruppering i Big Four/ikke Big Four

Andre

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

32,0% 28,0% 40,0% 100,0%

Count 19 12 48 79Expected Count 19,0 12,0 48,0 79,0

Total

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

24,1% 15,2% 60,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Pearson Chi-Square 7,506(a) 2 ,023Likelihood Ratio 7,327 2 ,026Linear-by-Linear Association 4,172 1 ,041

N of Valid Cases 79

Page 221: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Gruppering i Big Four/ikke Big Four * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet *

Revurdering enten i løbet af

el. ved afslutningen

Revurdering både i løbet af

og ved afslutning Total

Count 16 38 54Expected Count 21,2 32,8 54,0

Big Four

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

29,6% 70,4% 100,0%

Count 15 10 25Expected Count 9,8 15,2 25,0

Gruppering i Big Four/ikke Big Four

Andre

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

60,0% 40,0% 100,0%

Count 31 48 79Expected Count 31,0 48,0 79,0

Total

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

39,2% 60,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,611(b) 1 ,010 Continuity Correction(a) 5,398 1 ,020

Likelihood Ratio 6,549 1 ,010 Fisher's Exact Test ,014 ,010 Linear-by-Linear Association 6,527 1 ,011

N of Valid Cases 79

* Er slået sammen til to kategorier. “Foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutning af revision / foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen”

Page 222: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Gruppering af ansatte på kontor * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet *

Revurdering enten i løbet af

el. ved afslutningen

Revurdering både i løbet af

og ved afslutning Total

Count 21 20 41Expected Count 16,1 24,9 41,0

0-50 ansatte på kontor

% within Gruppering af ansatte på kontor 51,2% 48,8% 100,0%

Count 10 28 38Expected Count 14,9 23,1 38,0

Gruppering af ansatte på kontor

51+ ansatte på kontor

% within Gruppering af ansatte på kontor 26,3% 73,7% 100,0%

Count 31 48 79Expected Count 31,0 48,0 79,0

Total

% within Gruppering af ansatte på kontor 39,2% 60,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,130(b) 1 ,024 Continuity Correction(a) 4,139 1 ,042

Likelihood Ratio 5,215 1 ,022 Fisher's Exact Test ,037 ,020 Linear-by-Linear Association 5,065 1 ,024

N of Valid Cases 79

* Er slået sammen til to kategorier. “Foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutning af revision / foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen”

Page 223: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 13: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 18 Spm. 18 Tabel 1: Gruppering af specialist/ikke specialist 1 * Fordeling efter revurdering Crosstabulation

Fordeling efter revurdering

Foretager fordeling efter

samme metode

Foretager fordeling under hensyntagen til

nye oplysninger Total

Count 1 11 12Expected Count 4,6 7,4 12,0

0-49 ikke specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

8,3% 91,7% 100,0%

Count 12 10 22Expected Count 8,4 13,6 22,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 1

50-100 specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

54,5% 45,5% 100,0%

Count 13 21 34Expected Count 13,0 21,0 34,0

Total

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

38,2% 61,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value Df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,022(b) 1 ,008 Continuity Correction(a) 5,201 1 ,023

Likelihood Ratio 8,033 1 ,005 Fisher's Exact Test ,011 ,009 Linear-by-Linear Association 6,815 1 ,009

N of Valid Cases 34

Page 224: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 14: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 20 Spm. 20 Tabel 1: Gruppering i Big Four/ikke Big Four * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af regnskabsmæssig skøn

Kendt fejl Sandsynlig

fejl Total Count 10 39 49 Expected Count 14,1 34,9 49,0

Big Four

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

20,4% 79,6% 100,0%

Count 11 13 24 Expected Count 6,9 17,1 24,0

Gruppering i Big Four/ikke Big Four

Andre

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

45,8% 54,2% 100,0%

Count 21 52 73 Expected Count 21,0 52,0 73,0

Total

% within Gruppering i Big Four/ikke Big Four

28,8% 71,2% 100,0%

Chi-Square Tests

Value Df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,082(b) 1 ,024 Continuity Correction(a) 3,917 1 ,048

Likelihood Ratio 4,915 1 ,027 Fisher's Exact Test ,031 ,025 Linear-by-Linear Association 5,012 1 ,025

N of Valid Cases 73

Page 225: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Gruppering af ansatte på kontor * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af regnskabsmæssig skøn

Kendt fejl Sandsynlig

fejl Total Count 15 21 36Expected Count 10,4 25,6 36,0

0-50 ansatte på kontor

% within Gruppering af ansatte på kontor 41,7% 58,3% 100,0%

Count 6 31 37Expected Count 10,6 26,4 37,0

Gruppering af ansatte på kontor

51+ ansatte på kontor

% within Gruppering af ansatte på kontor 16,2% 83,8% 100,0%

Count 21 52 73Expected Count 21,0 52,0 73,0

Total

% within Gruppering af ansatte på kontor 28,8% 71,2% 100,0%

Chi-Square Tests

Value Df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,768(b) 1 ,016 Continuity Correction(a) 4,592 1 ,032

Likelihood Ratio 5,906 1 ,015 Fisher's Exact Test ,021 ,015 Linear-by-Linear Association 5,689 1 ,017

N of Valid Cases 73

Page 226: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 15: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 21 Spm. 21 Tabel 1: Gruppering af specialist/ikke specialist 1 * Rettelse af regnskabsmæssige skøn Crosstabulation

Rettelse af regnskabsmæssige skøn *

Retter 100 i eksemplet

Retter andet end 100 i eksemplet Total

Count 10 19 29Expected Count 14,9 14,1 29,0

0-49 ikke specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

34,5% 65,5% 100,0%

Count 29 18 47Expected Count 24,1 22,9 47,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 1

50-100 specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

61,7% 38,3% 100,0%

Count 39 37 76Expected Count 39,0 37,0 76,0

Total

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

51,3% 48,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value Df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,319(b) 1 ,021 Continuity Correction(a) 4,285 1 ,038

Likelihood Ratio 5,386 1 ,020 Fisher's Exact Test ,033 ,019 Linear-by-Linear Association 5,249 1 ,022

N of Valid Cases 76

* Er slået sammen til to kategorier. “Retter 100 i eksemplet / retter andet end 100 i eksemplet”

Page 227: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 16: Testresultater af enkelte baggrundsvariable og spm. 23 Spm. 23 Tabel 1: Gruppering af alder * summering af fejl Crosstab

Summering af fejl *

Summerer over- og

undervurderinger for sig eller Elliot

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger Total

Count 8 27 35 Expected Count 12,0 23,0 35,0

0-42

% within Gruppering af alder

22,9% 77,1% 100,0%

Count 16 19 35 Expected Count 12,0 23,0 35,0

Gruppering af alder

43+

% within Gruppering af alder

45,7% 54,3% 100,0%

Count 24 46 70 Expected Count 24,0 46,0 70,0

Total

% within Gruppering af alder

34,3% 65,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,058(b) 1 ,044 Continuity Correction(a) 3,107 1 ,078

Likelihood Ratio 4,117 1 ,042 Fisher's Exact Test ,077 ,038 Linear-by-Linear Association 4,000 1 ,046

N of Valid Cases 70 * Er slået sammen til to kategorier. “Summerer over- og undervurderinger for sig eller benytter Elliot-Roger formlen / foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger”.

Page 228: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Gruppering af specialist/ikke specialist 1 * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl *

Summerer over- og

undervurderinger for sig eller Elliot

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger Total

Count 14 16 30Expected Count 9,9 20,1 30,0

0-49 ikke specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

46,7% 53,3% 100,0%

Count 10 33 43Expected Count 14,1 28,9 43,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 1

50-100 specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

23,3% 76,7% 100,0%

Count 24 49 73Expected Count 24,0 49,0 73,0

Total

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 1

32,9% 67,1% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,389(b) 1 ,036 Continuity Correction(a) 3,392 1 ,066

Likelihood Ratio 4,365 1 ,037 Fisher's Exact Test ,045 ,033 Linear-by-Linear Association 4,329 1 ,037

N of Valid Cases 73 * Er slået sammen til to kategorier. “Summerer over- og undervurderinger for sig eller benytter Elliot-Roger formlen / foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger”.

Page 229: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Gruppering af specialist/ikke specialist 2 * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl *

Summerer over- og

undervurderinger for sig eller Elliot

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger Total

Count 14 16 30Expected Count 10,6 19,4 30,0

0-49 ikke specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

46,7% 53,3% 100,0%

Count 3 15 18Expected Count 6,4 11,6 18,0

Gruppering af specialist/ikke specialist 2

51-100 specialist

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

16,7% 83,3% 100,0%

Count 17 31 48Expected Count 17,0 31,0 48,0

Total

% within Gruppering af specialist/ikke specialist 2

35,4% 64,6% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,427(b) 1 ,035 Continuity Correction(a) 3,212 1 ,073

Likelihood Ratio 4,723 1 ,030 Fisher's Exact Test ,060 ,034 Linear-by-Linear Association 4,334 1 ,037

N of Valid Cases 48 * Er slået sammen til to kategorier. “Summerer over- og undervurderinger for sig eller benytter Elliot-Roger formlen / foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger”.

Page 230: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 17: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 9 Spm. 9 Tabel 1: Krydsning af alder og ansat i BigFour * Benyttelse af omsætning til fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet Crosstab

Benyttelse af omsætning til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet

nej ja Total Count 4 22 26Expected Count 7,6 18,4 26,0

Yngre i Big Four

% within Krydsning af alder og ansat i BigFour

15,4% 84,6% 100,0%

Count 10 12 22Expected Count 6,4 15,6 22,0

Krydsning af alder og ansat i BigFour

Ældre i Big Four

% within Krydsning af alder og ansat i BigFour

45,5% 54,5% 100,0%

Count 14 34 48Expected Count 14,0 34,0 48,0

Total

% within Krydsning af alder og ansat i BigFour

29,2% 70,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,215(b) 1 ,022 Continuity Correction(a) 3,862 1 ,049

Likelihood Ratio 5,308 1 ,021 Fisher's Exact Test ,029 ,024 Linear-by-Linear Association 5,107 1 ,024

N of Valid Cases 48

Page 231: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Krydsning af alder og stort kontor * Benyttelse af omsætning til fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet Crosstab

Benyttelse af omsætning til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet

nej ja Total Count 2 14 16 Expected Count 4,8 11,2 16,0

Yngre ansat på stort kontor

% within Krydsning af alder og stort kontor

12,5% 87,5% 100,0%

Count 8 9 17 Expected Count 5,2 11,8 17,0

Krydsning af alder og stort kontor

Ældre ansat på stort kontor

% within Krydsning af alder og stort kontor

47,1% 52,9% 100,0%

Count 10 23 33 Expected Count 10,0 23,0 33,0

Total

% within Krydsning af alder og stort kontor

30,3% 69,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,661(b) 1 ,031 Continuity Correction(a) 3,168 1 ,075

Likelihood Ratio 4,920 1 ,027 Fisher's Exact Test ,057 ,036 Linear-by-Linear Association 4,520 1 ,034

N of Valid Cases 33

Page 232: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Krydsning af specialist1 og lille kontor * Benyttelse af omsætning til fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet Crosstab

Benyttelse af omsætning til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet

nej ja Total Count 1 19 20Expected Count 4,9 15,1 20,0

Ikke specialist1 og lille kontor

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

5,0% 95,0% 100,0%

Count 9 12 21Expected Count 5,1 15,9 21,0

Krydsning af specialist1 og lille kontor

Specialist1 og lille kontor

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

42,9% 57,1% 100,0%

Count 10 31 41Expected Count 10,0 31,0 41,0

Total

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

24,4% 75,6% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,961(b) 1 ,005 Continuity Correction(a) 6,040 1 ,014

Likelihood Ratio 8,931 1 ,003 Fisher's Exact Test ,009 ,006 Linear-by-Linear Association 7,767 1 ,005

N of Valid Cases 41

Page 233: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 4: Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små) * Benyttelse af omsætning til fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet Crosstab

Benyttelse af omsætning til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveuae

t Total

nej ja Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Ikke specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count

1 22 23

Expected Count 4,2 18,8 23,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

4,3% 95,7% 100,0%

Specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count 7 14 21

Expected Count 3,8 17,2 21,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

33,3% 66,7% 100,0%

Total Count 8 36 44 Expected Count 8,0 36,0 44,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

18,2% 81,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,200(b) 1 ,013 Continuity Correction(a) 4,404 1 ,036

Likelihood Ratio 6,764 1 ,009 Fisher's Exact Test ,019 ,016 Linear-by-Linear Association 6,059 1 ,014

N of Valid Cases 44

Page 234: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 5: Krydsning af specialist3 og Big Four * Benyttelse af omsætning til fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet Crosstab

Benyttelse af omsætning til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet

nej ja Total Count 2 18 20Expected Count 5,6 14,4 20,0

Ikke specialist3(primært små) og Big Four

% within Krydsning af specialist3 og Big Four

10,0% 90,0% 100,0%

Count 12 18 30Expected Count 8,4 21,6 30,0

Krydsning af specialist3 og Big Four

Specialist3(primært store) og Big Four

% within Krydsning af specialist3 og Big Four

40,0% 60,0% 100,0%

Count 14 36 50Expected Count 14,0 36,0 50,0

Total

% within Krydsning af specialist3 og Big Four

28,0% 72,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,357(b) 1 ,021 Continuity Correction(a) 3,972 1 ,046

Likelihood Ratio 5,911 1 ,015 Fisher's Exact Test ,026 ,020 Linear-by-Linear Association 5,250 1 ,022

N of Valid Cases 50

Page 235: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 6: Krydsning af specialist3 og stort kontor * Benyttelse af omsætning til fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet Crosstab

Benyttelse af omsætning til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet

nej ja Total Count 1 11 12Expected Count 3,5 8,5 12,0

Ikke specialist3(primært små) og stort kontor

% within Krydsning af specialist3 og stort kontor

8,3% 91,7% 100,0%

Count 9 13 22Expected Count 6,5 15,5 22,0

Krydsning af specialist3 og stort kontor

Specialist3(primært store) og stort kontor

% within Krydsning af specialist3 og stort kontor

40,9% 59,1% 100,0%

Count 10 24 34Expected Count 10,0 24,0 34,0

Total

% within Krydsning af specialist3 og stort kontor

29,4% 70,6% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 3,969(b) 1 ,046 Continuity Correction(a) 2,555 1 ,110

Likelihood Ratio 4,543 1 ,033 Fisher's Exact Test ,061 ,050 Linear-by-Linear Association 3,852 1 ,050

N of Valid Cases 34

Page 236: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 7: Krydsning af alder og stort kontor * Benyttelse af resultat før skal til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af resultat før skal til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 2 14 16 Expected Count 4,8 11,2 16,0

Yngre ansat på stort kontor

% within Krydsning af alder og stort kontor

12,5% 87,5% 100,0%

Count 8 9 17 Expected Count 5,2 11,8 17,0

Krydsning af alder og stort kontor

Ældre ansat på stort kontor

% within Krydsning af alder og stort kontor

47,1% 52,9% 100,0%

Count 10 23 33 Expected Count 10,0 23,0 33,0

Total

% within Krydsning af alder og stort kontor

30,3% 69,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,661(b) 1 ,031 Continuity Correction(a) 3,168 1 ,075

Likelihood Ratio 4,920 1 ,027 Fisher's Exact Test ,057 ,036 Linear-by-Linear Association 4,520 1 ,034

N of Valid Cases 33

Page 237: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 8: Krydsning af kontorstørrelse og specialist1 * Benyttelse af resultat før skal til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af resultat før skal til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 1 20 21Expected Count 4,1 16,9 21,0

Lille kontor og specialist1

% within Krydsning af kontorstørrelse og specialist1

4,8% 95,2% 100,0%

Count 8 17 25Expected Count 4,9 20,1 25,0

Krydsning af kontorstørrelse og specialist1

Stort kontor og specialist1

% within Krydsning af kontorstørrelse og specialist1

32,0% 68,0% 100,0%

Count 9 37 46Expected Count 9,0 37,0 46,0

Total

% within Krydsning af kontorstørrelse og specialist1

19,6% 80,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,381(b) 1 ,020 Continuity Correction(a) 3,789 1 ,052

Likelihood Ratio 6,093 1 ,014 Fisher's Exact Test ,027 ,022 Linear-by-Linear Association 5,264 1 ,022

N of Valid Cases 46

Page 238: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 9: Krydsning af specialist1 og lille kontor * Benyttelse af resultat før skal til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af resultat før skal til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 6 14 20Expected Count 3,4 16,6 20,0

Ikke specialist1 og lille kontor

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

30,0% 70,0% 100,0%

Count 1 20 21Expected Count 3,6 17,4 21,0

Krydsning af specialist1 og lille kontor

Specialist1 og lille kontor

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

4,8% 95,2% 100,0%

Count 7 34 41Expected Count 7,0 34,0 41,0

Total

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

17,1% 82,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,609(b) 1 ,032 Continuity Correction(a) 2,998 1 ,083

Likelihood Ratio 5,002 1 ,025 Fisher's Exact Test ,045 ,040 Linear-by-Linear Association 4,496 1 ,034

N of Valid Cases 41

Page 239: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 10: Krydsning af BigFour og yngre * Procentsatser ved resultat før skat Crosstab

Procentsatser ved resultat før skat *

Fastsætter en procentsats lavere end 8

Fastsætter en procentsats højere end 8 Total

Count 9 2 11Expected Count 5,8 5,2 11,0

Ansat i Big Four og yngre

% within Krydsning af BigFour og yngre 81,8% 18,2% 100,0%

Count 1 7 8Expected Count 4,2 3,8 8,0

Krydsning af BigFour og yngre

Ikke ansat i Big Four og yngre

% within Krydsning af BigFour og yngre 12,5% 87,5% 100,0%

Count 10 9 19Expected Count 10,0 9,0 19,0

Total

% within Krydsning af BigFour og yngre 52,6% 47,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 8,927(b) 1 ,003 Continuity Correction(a) 6,363 1 ,012

Likelihood Ratio 9,828 1 ,002 Fisher's Exact Test ,005 ,005 Linear-by-Linear Association 8,457 1 ,004

N of Valid Cases 19 * Er slået sammen til to kategorier. ”Over / under 8 procent”

Page 240: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 11: Krydsning af BigFour og lille kontor * Procentsatser ved resultat før skat Crosstab

Procentsatser ved resultat før skat *

Fastsætter en procentsats lavere end 8

Fastsætter en procentsats højere end 8 Total

Count 9 1 10Expected Count 6,1 3,9 10,0

Ansat i Big Four og lille kontor

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

90,0% 10,0% 100,0%

Count 5 8 13Expected Count 7,9 5,1 13,0

Krydsning af BigFour og lille kontor

Ikke ansat i Big Four og lille kontor

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

38,5% 61,5% 100,0%

Count 14 9 23Expected Count 14,0 9,0 23,0

Total

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

60,9% 39,1% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,303(b) 1 ,012 Continuity Correction(a) 4,325 1 ,038

Likelihood Ratio 6,964 1 ,008 Fisher's Exact Test ,029 ,017 Linear-by-Linear Association 6,029 1 ,014

N of Valid Cases 23 * Er slået sammen til to kategorier. ”Over / under 8 procent”

Page 241: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 12: Krydsning af kontorstørrelse og BigFour * Procentsatser ved resultat før skat Crosstab

Procentsatser ved resultat før skat *

Fastsætter en procentsats lavere end 8

Fastsætter en procentsats højere end 8 Total

Count 9 1 10Expected Count 6,5 3,5 10,0

Lille kontor og BigFour

% within Krydsning af kontorstørrelse og BigFour

90,0% 10,0% 100,0%

Count 6 7 13Expected Count 8,5 4,5 13,0

Krydsning af kontorstørrelse og BigFour

Stort kontor og BigFour

% within Krydsning af kontorstørrelse og BigFour

46,2% 53,8% 100,0%

Count 15 8 23Expected Count 15,0 8,0 23,0

Total

% within Krydsning af kontorstørrelse og BigFour

65,2% 34,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,790(b) 1 ,029 Continuity Correction(a) 3,052 1 ,081

Likelihood Ratio 5,274 1 ,022 Fisher's Exact Test ,074 ,038 Linear-by-Linear Association 4,582 1 ,032

N of Valid Cases 23

* Er slået sammen til to kategorier. ”Over / under 8 procent”

Page 242: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 13: Krydsning af alder og stort kontor * Benyttelse af resultat af ordinær drift før skat til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af resultat af ordinær drift før skat til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

Nej ja Total Count 13 3 16 Expected Count 10,2 5,8 16,0

Yngre ansat på stort kontor

% within Krydsning af alder og stort kontor

81,3% 18,8% 100,0%

Count 8 9 17 Expected Count 10,8 6,2 17,0

Krydsning af alder og stort kontor

Ældre ansat på stort kontor

% within Krydsning af alder og stort kontor

47,1% 52,9% 100,0%

Count 21 12 33 Expected Count 21,0 12,0 33,0

Total

% within Krydsning af alder og stort kontor

63,6% 36,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,164(b) 1 ,041 Continuity Correction(a) 2,818 1 ,093

Likelihood Ratio 4,311 1 ,038 Fisher's Exact Test ,071 ,046 Linear-by-Linear Association 4,038 1 ,044

N of Valid Cases 33

Page 243: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 14: Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små) * Benyttelse af resultat af ordinær drift før skat til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af resultat af ordinær

drift før skat til fastlæggelsen af

væsentlighedsniveauet Total

nej ja Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små)

Ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count 13 7 20

Expected Count 15,8 4,2 20,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

65,0% 35,0% 100,0%

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count 21 2 23

Expected Count 18,2 4,8 23,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

91,3% 8,7% 100,0%

Total Count 34 9 43 Expected Count 34,0 9,0 43,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

79,1% 20,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,473(b) 1 ,034 Continuity Correction(a) 3,024 1 ,082

Likelihood Ratio 4,633 1 ,031 Fisher's Exact Test ,059 ,040 Linear-by-Linear Association 4,369 1 ,037

N of Valid Cases 43

Page 244: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 15: Krydsning af kontorstørrelse og ældre * Benyttelse af resultat af ordinær drift før skat til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af resultat af ordinær drift før

skat til fastlæggelsen af

væsentlighedsniveauet Total

nej ja Krydsning af kontorstørrelse og ældre

Lille kontor og ældre

Count 16 3 19

Expected Count 12,7 6,3 19,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og ældre 84,2% 15,8% 100,0%

Stort kontor og ældre

Count 8 9 17

Expected Count 11,3 5,7 17,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og ældre 47,1% 52,9% 100,0%

Total Count 24 12 36 Expected Count 24,0 12,0 36,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og ældre 66,7% 33,3% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,573(b) 1 ,018 Continuity Correction(a) 4,026 1 ,045

Likelihood Ratio 5,747 1 ,017 Fisher's Exact Test ,033 ,022 Linear-by-Linear Association 5,418 1 ,020

N of Valid Cases 36

Page 245: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 16: Krydsning af BigFour og ældre* Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 9 13 22 Expected Count 6,1 15,9 22,0

Ansat i Big Four og ældre

% within Krydsning af BigFour og ældre 40,9% 59,1% 100,0%

Count 1 13 14 Expected Count 3,9 10,1 14,0

Krydsning af BigFour og ældre

Ikke ansat i Big Four og ældre

% within Krydsning af BigFour og ældre 7,1% 92,9% 100,0%

Count 10 26 36 Expected Count 10,0 26,0 36,0

Total

% within Krydsning af BigFour og ældre 27,8% 72,2% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,862(b) 1 ,027 Continuity Correction(a) 3,325 1 ,068

Likelihood Ratio 5,569 1 ,018 Fisher's Exact Test ,054 ,030 Linear-by-Linear Association 4,727 1 ,030

N of Valid Cases 36

Page 246: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 17: Krydsning af BigFour og lille kontor * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 6 13 19 Expected Count 3,2 15,8 19,0

Ansat i Big Four og lille kontor

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

31,6% 68,4% 100,0%

Count 1 21 22 Expected Count 3,8 18,2 22,0

Krydsning af BigFour og lille kontor

Ikke ansat i Big Four og lille kontor

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

4,5% 95,5% 100,0%

Count 7 34 41 Expected Count 7,0 34,0 41,0

Total

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

17,1% 82,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,262(b) 1 ,022 Continuity Correction(a) 3,526 1 ,060

Likelihood Ratio 5,643 1 ,018 Fisher's Exact Test ,036 ,029 Linear-by-Linear Association 5,134 1 ,023

N of Valid Cases 41

Page 247: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 18: Krydsning af BigFour og specialist1 * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 16 21 37Expected Count 12,9 24,1 37,0

Ansat i Big Four og specialist1

% within Krydsning af BigFour og specialist1

43,2% 56,8% 100,0%

Count 0 9 9Expected Count 3,1 5,9 9,0

Krydsning af BigFour og specialist1

Ikke ansat i Big Four og specialist1

% within Krydsning af BigFour og specialist1

,0% 100,0% 100,0%

Count 16 30 46Expected Count 16,0 30,0 46,0

Total

% within Krydsning af BigFour og specialist1

34,8% 65,2% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,968(b) 1 ,015 Continuity Correction(a) 4,214 1 ,040

Likelihood Ratio 8,825 1 ,003 Fisher's Exact Test ,018 ,013 Linear-by-Linear Association 5,838 1 ,016

N of Valid Cases 46

Page 248: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 19: Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små) * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Total

nej ja Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små)

Ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

6 14 20

Expected Count 3,3 16,7 20,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

30,0% 70,0% 100,0%

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count 1 22 23

Expected Count 3,7 19,3 23,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

4,3% 95,7% 100,0%

Total Count 7 36 43 Expected Count 7,0 36,0 43,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

16,3% 83,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,165(b) 1 ,023 Continuity Correction(a) 3,454 1 ,063

Likelihood Ratio 5,546 1 ,019 Fisher's Exact Test ,038 ,030 Linear-by-Linear Association 5,045 1 ,025

N of Valid Cases 43

Page 249: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 20: Krydsning af specialist2 og Big Four * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 2 10 12Expected Count 5,1 6,9 12,0

Ikke specialist2 og Big Four

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

16,7% 83,3% 100,0%

Count 10 6 16Expected Count 6,9 9,1 16,0

Krydsning af specialist2 og Big Four

Specialist2 og Big Four

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

62,5% 37,5% 100,0%

Count 12 16 28Expected Count 12,0 16,0 28,0

Total

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

42,9% 57,1% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,882(b) 1 ,015 Continuity Correction(a) 4,159 1 ,041

Likelihood Ratio 6,259 1 ,012 Fisher's Exact Test ,023 ,019 Linear-by-Linear Association 5,672 1 ,017

N of Valid Cases 28

Page 250: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 21: Krydsning af specialist1 og lille kontor * Procentsatser ved balance Crosstabulation

Procentsatser ved balance *

Fastsætter lavere

procentsats end 1

Fastsætter procentsats på 1 eller derover Total

Count 3 7 10Expected Count 5,2 4,8 10,0

Ikke specialist1 og lille kontor

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

30,0% 70,0% 100,0%

Count 8 3 11Expected Count 5,8 5,2 11,0

Krydsning af specialist1 og lille kontor

Specialist1 og lille kontor

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

72,7% 27,3% 100,0%

Count 11 10 21Expected Count 11,0 10,0 21,0

Total

% within Krydsning af specialist1 og lille kontor

52,4% 47,6% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 3,834(b) 1 ,050 Continuity Correction(a) 2,312 1 ,128

Likelihood Ratio 3,956 1 ,047 Fisher's Exact Test ,086 ,063 Linear-by-Linear Association 3,651 1 ,056

N of Valid Cases 21 * Er slået sammen til to kategorier. ”Over / under 1 procent”

Page 251: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 22: Krydsning af kontorstørrelse og BigFour * Benyttelse af egenkapital til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af egenkapital til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 7 12 19Expected Count 3,8 15,2 19,0

Lille kontor og BigFour

% within Krydsning af kontorstørrelse og BigFour

36,8% 63,2% 100,0%

Count 3 28 31Expected Count 6,2 24,8 31,0

Krydsning af kontorstørrelse og BigFour

Stort kontor og BigFour

% within Krydsning af kontorstørrelse og BigFour

9,7% 90,3% 100,0%

Count 10 40 50Expected Count 10,0 40,0 50,0

Total

% within Krydsning af kontorstørrelse og BigFour

20,0% 80,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,433(b) 1 ,020 Continuity Correction(a) 3,868 1 ,049

Likelihood Ratio 5,320 1 ,021 Fisher's Exact Test ,030 ,026 Linear-by-Linear Association 5,324 1 ,021

N of Valid Cases 50

Page 252: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 23: Krydsning af specialist2 og Big Four * Benyttelse af egenkapital til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af egenkapital til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 0 12 12Expected Count 3,4 8,6 12,0

Ikke specialist2 og Big Four

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

,0% 100,0% 100,0%

Count 8 8 16Expected Count 4,6 11,4 16,0

Krydsning af specialist2 og Big Four

Specialist2 og Big Four

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

50,0% 50,0% 100,0%

Count 8 20 28Expected Count 8,0 20,0 28,0

Total

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

28,6% 71,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 8,400(b) 1 ,004 Continuity Correction(a) 6,129 1 ,013

Likelihood Ratio 11,322 1 ,001 Fisher's Exact Test ,008 ,004 Linear-by-Linear Association 8,100 1 ,004

N of Valid Cases 28

Page 253: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 24: Krydsning af specialist3 og yngre * Benyttelse af egenkapital til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af egenkapital til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 2 18 20Expected Count 4,4 15,6 20,0

Ikke specialist3(primært små) og yngre

% within Krydsning af specialist3 og yngre 10,0% 90,0% 100,0%

Count 6 10 16Expected Count 3,6 12,4 16,0

Krydsning af specialist3 og yngre

Specialist3(primært store) og yngre

% within Krydsning af specialist3 og yngre 37,5% 62,5% 100,0%

Count 8 28 36Expected Count 8,0 28,0 36,0

Total

% within Krydsning af specialist3 og yngre 22,2% 77,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 3,889(b) 1 ,049 Continuity Correction(a) 2,461 1 ,117

Likelihood Ratio 3,966 1 ,046 Fisher's Exact Test ,103 ,058 Linear-by-Linear Association 3,781 1 ,052

N of Valid Cases 36

Page 254: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 25: Krydsning af specialist3 og specialist1 * Procentsatser ved egenkapital Crosstabulation

Procentsatser ved

egenkapital * Total

Fastsætter en

procentsats på 2 eller

lavere

Fastsætter en

procentsats højere end to

Krydsning af specialist3 og specialist1

Ikke specialist3(primært små) og specialist1

Count 5 9 14

Expected Count 7,6 6,4 14,0 % within Krydsning af

specialist3 og specialist1

35,7% 64,3% 100,0%

Specialist3(primært store) og specialist1

Count 8 2 10

Expected Count 5,4 4,6 10,0 % within Krydsning af

specialist3 og specialist1

80,0% 20,0% 100,0%

Total Count 13 11 24 Expected Count 13,0 11,0 24,0 % within Krydsning af

specialist3 og specialist1

54,2% 45,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,608(b) 1 ,032 Continuity Correction(a) 2,997 1 ,083

Likelihood Ratio 4,847 1 ,028 Fisher's Exact Test ,047 ,040 Linear-by-Linear Association 4,416 1 ,036

N of Valid Cases 24 * Er slået sammen til to kategorier. ”Over / under 2 procent”

Page 255: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 26: Specialister inden for Big Four * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 3 29 32 Expected Count 8,7 23,3 32,0

Alle andre

% within Specialister inden for Big Four

9,4% 90,6% 100,0%

Count 10 6 16 Expected Count 4,3 11,7 16,0

Specialister inden for Big Four

Specialister inden for Big Four

% within Specialister inden for Big Four

62,5% 37,5% 100,0%

Count 13 35 48 Expected Count 13,0 35,0 48,0

Total

% within Specialister inden for Big Four

27,1% 72,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 15,244(b) 1 ,000 Continuity Correction(a) 12,673 1 ,000

Likelihood Ratio 14,990 1 ,000 Fisher's Exact Test ,000 ,000 Linear-by-Linear Association 14,926 1 ,000

N of Valid Cases 48

Page 256: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 27: Ikke specialister uden for Big Four * Benyttelse af balancesum til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af balancesum til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 18 40 58Expected Count 14,9 43,1 58,0

Alle andre

% within Ikke specialister uden for Big Four

31,0% 69,0% 100,0%

Count 1 15 16Expected Count 4,1 11,9 16,0

Ikke specialister uden for Big Four

Ikke specialister ikke ansat i Big Four

% within Ikke specialister uden for Big Four

6,3% 93,8% 100,0%

Count 19 55 74Expected Count 19,0 55,0 74,0

Total

% within Ikke specialister uden for Big Four

25,7% 74,3% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,037(b) 1 ,045 Continuity Correction(a) 2,842 1 ,092

Likelihood Ratio 4,977 1 ,026 Fisher's Exact Test ,055 ,038 Linear-by-Linear Association 3,982 1 ,046

N of Valid Cases 74

Page 257: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 28: Specialister inden for Big Four * Benyttelse af egenkapital til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af egenkapital til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 5 27 32 Expected Count 8,7 23,3 32,0

Alle andre

% within Specialister inden for Big Four

15,6% 84,4% 100,0%

Count 8 8 16 Expected Count 4,3 11,7 16,0

Specialister inden for Big Four

Specialister inden for Big Four

% within Specialister inden for Big Four

50,0% 50,0% 100,0%

Count 13 35 48 Expected Count 13,0 35,0 48,0

Total

% within Specialister inden for Big Four

27,1% 72,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,382(b) 1 ,012 Continuity Correction(a) 4,760 1 ,029

Likelihood Ratio 6,154 1 ,013 Fisher's Exact Test ,018 ,016 Linear-by-Linear Association 6,249 1 ,012

N of Valid Cases 48

Page 258: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 29:Specialister på et lille kontor * Benyttelse af resultat før skal til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af resultat før skal til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

nej ja Total Count 16 37 53 Expected Count 12,2 40,8 53,0

Alle andre

% within Specialister på et lille kontor

30,2% 69,8% 100,0%

Count 1 20 21 Expected Count 4,8 16,2 21,0

Specialister på et lille kontor

Specialister på et lille kontor

% within Specialister på et lille kontor

4,8% 95,2% 100,0%

Count 17 57 74 Expected Count 17,0 57,0 74,0

Total

% within Specialister på et lille kontor

23,0% 77,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,495(b) 1 ,019 Continuity Correction(a) 4,152 1 ,042

Likelihood Ratio 6,804 1 ,009 Fisher's Exact Test ,029 ,015 Linear-by-Linear Association 5,421 1 ,020

N of Valid Cases 74

Page 259: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 30: Ansat på et lille kontor i Big Four * Procentsatser ved resultat før skat Crosstab

Procentsatser ved resultat før skat *

Fastsætter en procentsats lavere end 8

Fastsætter en procentsats højere end 8 Total

Count 11 16 27Expected Count 14,6 12,4 27,0

Alle andre

% within Ansat på et lille kontor i Big Four

40,7% 59,3% 100,0%

Count 9 1 10Expected Count 5,4 4,6 10,0

Ansat på et lille kontor i Big Four

Ansat på et lille kontor i Big Four

% within Ansat på et lille kontor i Big Four

90,0% 10,0% 100,0%

Count 20 17 37Expected Count 20,0 17,0 37,0

Total

% within Ansat på et lille kontor i Big Four

54,1% 45,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,130(b) 1 ,008 Continuity Correction(a) 5,284 1 ,022

Likelihood Ratio 8,049 1 ,005 Fisher's Exact Test ,010 ,009 Linear-by-Linear Association 6,937 1 ,008

N of Valid Cases 37 * Er slået sammen til to kategorier. ”Over / under 8 procent”

Page 260: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 31: Ældre ansat på et stort kontor * Benyttelse af resultat af ordinær drift før skat til fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet Crosstab

Benyttelse af resultat af ordinær drift før skat til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet

Nej ja Total Count 45 10 55Expected Count 40,5 14,5 55,0

Alle andre

% within Ældre ansat på et stort kontor 81,8% 18,2% 100,0%

Count 8 9 17Expected Count 12,5 4,5 17,0

Ældre ansat på et stort kontor

Ældre på et stort kontor

% within Ældre ansat på et stort kontor 47,1% 52,9% 100,0%

Count 53 19 72Expected Count 53,0 19,0 72,0

Total

% within Ældre ansat på et stort kontor 73,6% 26,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 8,077(b) 1 ,004 Continuity Correction(a) 6,387 1 ,011

Likelihood Ratio 7,437 1 ,006 Fisher's Exact Test ,010 ,007 Linear-by-Linear Association 7,965 1 ,005

N of Valid Cases 72

Page 261: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 32: Ældre specialister * Benyttelse af omsætning til fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet Crosstab

Benyttelse af omsætning til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet

nej ja Total Count 11 45 56 Expected Count 14,7 41,3 56,0

Alle andre

% within Ældre specialister 19,6% 80,4% 100,0%

Count 9 11 20 Expected Count 5,3 14,7 20,0

Ældre specialister

Ældre specialister

% within Ældre specialister 45,0% 55,0% 100,0%

Count 20 56 76 Expected Count 20,0 56,0 76,0

Total

% within Ældre specialister 26,3% 73,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,887(b) 1 ,027 Continuity Correction(a) 3,666 1 ,056

Likelihood Ratio 4,591 1 ,032 Fisher's Exact Test ,039 ,030 Linear-by-Linear Association 4,822 1 ,028

N of Valid Cases 76

Page 262: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 33: Yngre ikke specialister * Benyttelse af omsætning til fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet Crosstab

Benyttelse af omsætning til

fastlæggelsen af væsentlighedsniveuaet

nej ja Total Count 20 46 66Expected Count 17,4 48,6 66,0

Alle andre

% within Yngre ikke specialister 30,3% 69,7% 100,0%

Count 0 10 10Expected Count 2,6 7,4 10,0

Yngre ikke specialister

Yngre ikke specialister

% within Yngre ikke specialister ,0% 100,0% 100,0%

Count 20 56 76Expected Count 20,0 56,0 76,0

Total

% within Yngre ikke specialister 26,3% 73,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,113(b) 1 ,043 Continuity Correction(a) 2,698 1 ,100

Likelihood Ratio 6,633 1 ,010 Fisher's Exact Test ,055 ,037 Linear-by-Linear Association 4,058 1 ,044

N of Valid Cases 76

Page 263: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 18: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 10 Spm. 10 Tabel 1: Krydsning af BigFour og ældre * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 3 20 23Expected Count 8,3 14,7 23,0

Ansat i Big Four og ældre

% within Krydsning af BigFour og ældre 13,0% 87,0% 100,0%

Count 10 3 13Expected Count 4,7 8,3 13,0

Krydsning af BigFour og ældre

Ikke ansat i Big Four og ældre

% within Krydsning af BigFour og ældre 76,9% 23,1% 100,0%

Count 13 23 36Expected Count 13,0 23,0 36,0

Total

% within Krydsning af BigFour og ældre 36,1% 63,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 14,690(b) 1 ,000 Continuity Correction(a) 12,052 1 ,001

Likelihood Ratio 15,235 1 ,000 Fisher's Exact Test ,000 ,000 Linear-by-Linear Association 14,282 1 ,000

N of Valid Cases 36 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 264: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Krydsning af BigFour og lille kontor * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 2 17 19Expected Count 7,6 11,4 19,0

Ansat i Big Four og lille kontor

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

10,5% 89,5% 100,0%

Count 14 7 21Expected Count 8,4 12,6 21,0

Krydsning af BigFour og lille kontor

Ikke ansat i Big Four og lille kontor

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

66,7% 33,3% 100,0%

Count 16 24 40Expected Count 16,0 24,0 40,0

Total

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

40,0% 60,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 13,099(b) 1 ,000 Continuity Correction(a) 10,865 1 ,001

Likelihood Ratio 14,320 1 ,000 Fisher's Exact Test ,000 ,000 Linear-by-Linear Association 12,772 1 ,000

N of Valid Cases 40 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 265: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Krydsning af BigFour og ikke specialist1 * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 1 13 14Expected Count 4,3 9,7 14,0

Ansat i Big Four og ikke specialist1

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

7,1% 92,9% 100,0%

Count 8 7 15Expected Count 4,7 10,3 15,0

Krydsning af BigFour og ikke specialist1

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist1

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

53,3% 46,7% 100,0%

Count 9 20 29Expected Count 9,0 20,0 29,0

Total

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

31,0% 69,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,219(b) 1 ,007 Continuity Correction(a) 5,222 1 ,022

Likelihood Ratio 7,991 1 ,005 Fisher's Exact Test ,014 ,009 Linear-by-Linear Association 6,970 1 ,008

N of Valid Cases 29 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 266: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 4: Krydsning af BigFour og ikke specialist2 * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 1 13 14Expected Count 4,3 9,7 14,0

Ansat i Big Four og ikke specialist2

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

7,1% 92,9% 100,0%

Count 8 7 15Expected Count 4,7 10,3 15,0

Krydsning af BigFour og ikke specialist2

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist2

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

53,3% 46,7% 100,0%

Count 9 20 29Expected Count 9,0 20,0 29,0

Total

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

31,0% 69,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,219(b) 1 ,007 Continuity Correction(a) 5,222 1 ,022

Likelihood Ratio 7,991 1 ,005 Fisher's Exact Test ,014 ,009 Linear-by-Linear Association 6,970 1 ,008

N of Valid Cases 29 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 267: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 5: Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små) * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal * Total

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer

Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små)

Ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

3 18 21

Expected Count 8,8 12,2 21,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

14,3% 85,7% 100,0%

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

15 7 22

Expected Count 9,2 12,8 22,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

68,2% 31,8% 100,0%

Total Count 18 25 43 Expected Count 18,0 25,0 43,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

41,9% 58,1% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 12,824(b) 1 ,000 Continuity Correction(a) 10,705 1 ,001

Likelihood Ratio 13,720 1 ,000 Fisher's Exact Test ,001 ,000 Linear-by-Linear Association 12,525 1 ,000

N of Valid Cases 43 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 268: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 6: Krydsning af kontorstørrelse og yngre * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal * Total

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer

Krydsning af kontorstørrelse og yngre

Lille kontor og yngre

Count 8 12 20

Expected Count 5,1 14,9 20,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og yngre 40,0% 60,0% 100,0%

Stort kontor og yngre

Count 2 17 19

Expected Count 4,9 14,1 19,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og yngre 10,5% 89,5% 100,0%

Total Count 10 29 39 Expected Count 10,0 29,0 39,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og yngre 25,6% 74,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,439(b) 1 ,035 Continuity Correction(a) 3,028 1 ,082

Likelihood Ratio 4,696 1 ,030 Fisher's Exact Test ,065 ,039 Linear-by-Linear Association 4,326 1 ,038

N of Valid Cases 39 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 269: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 7: Krydsning af specialist3 og ældre * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 11 9 20Expected Count 7,2 12,8 20,0

Ikke specialist3(primært små) og ældre

% within Krydsning af specialist3 og ældre 55,0% 45,0% 100,0%

Count 2 14 16Expected Count 5,8 10,2 16,0

Krydsning af specialist3 og ældre

Specialist3(primært store) og ældre

% within Krydsning af specialist3 og ældre 12,5% 87,5% 100,0%

Count 13 23 36Expected Count 13,0 23,0 36,0

Total

% within Krydsning af specialist3 og ældre 36,1% 63,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,959(b) 1 ,008 Continuity Correction(a) 5,239 1 ,022

Likelihood Ratio 7,510 1 ,006 Fisher's Exact Test ,014 ,010 Linear-by-Linear Association 6,766 1 ,009

N of Valid Cases 36 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 270: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 8: Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four * Valg af hovedtal

Crosstabulation

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 9 48 57Expected Count 16,8 40,2 57,0

Ansat på alle andre

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

15,8% 84,2% 100,0%

Count 14 7 21Expected Count 6,2 14,8 21,0

Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

66,7% 33,3% 100,0%

Count 23 55 78Expected Count 23,0 55,0 78,0

Total

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

29,5% 70,5% 100,0%

Chi-Square Tests

( Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 19,105(b) 1 ,000 Continuity Correction(a) 16,736 1 ,000

Likelihood Ratio 18,151 1 ,000 Fisher's Exact Test ,000 ,000 Linear-by-Linear Association 18,860 1 ,000

N of Valid Cases 78 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 271: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 9: Ansat på et stort kontor i Big Four * Valg af hovedtal Crosstab

Valg af hovedtal *

Samme hovedtal

Hovedtal afhænger af

virk. og andre faktorer Total

Count 18 25 43 Expected Count 12,7 30,3 43,0

Alle andre

% within Ansat på et stort kontor i Big Four

41,9% 58,1% 100,0%

Count 5 30 35 Expected Count 10,3 24,7 35,0

Ansat på et stort kontor i Big Four

Ansat på et stort kontor i Big Four

% within Ansat på et stort kontor i Big Four

14,3% 85,7% 100,0%

Count 23 55 78 Expected Count 23,0 55,0 78,0

Total

% within Ansat på et stort kontor i Big Four

29,5% 70,5% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,056(b) 1 ,008 Continuity Correction(a) 5,792 1 ,016

Likelihood Ratio 7,433 1 ,006 Fisher's Exact Test ,012 ,007 Linear-by-Linear Association 6,966 1 ,008

N of Valid Cases 78 * Én respondent havde svaret ”Benytter ikke en beløbsmæssig model”. Respondenten er udeladt af testen.

Page 272: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions
Page 273: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 19: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 16 Spm. 16 Tabel 1: Spm Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små) * Kvalitative faktorer Crosstabulation

Kvalitative faktorer Total

nej ja Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små)

Ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

12 9 21

Expected Count 15,1 5,9 21,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

57,1% 42,9% 100,0%

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

19 3 22

Expected Count 15,9 6,1 22,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

86,4% 13,6% 100,0%

Total Count 31 12 43 Expected Count 31,0 12,0 43,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

72,1% 27,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,560(b) 1 ,033 Continuity Correction(a) 3,223 1 ,073

Likelihood Ratio 4,711 1 ,030 Fisher's Exact Test ,045 ,035 Linear-by-Linear Association 4,454 1 ,035

N of Valid Cases 43

Page 274: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 20: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 17 Spm. 17 Tabel 1: Krydsning af BigFour og lille kontor * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af

væsentlighedsbeløbet Total

I løbet af

revisionen

Ved afslutnin

g

Både i løbet af revisionen og ved

afslutning Krydsning af BigFour og lille kontor

Ansat i Big Four og lille kontor

Count 5 1 13 19

Expected Count 6,0 3,7 9,3 19,0 % within Krydsning

af BigFour og lille kontor

26,3% 5,3% 68,4% 100,0%

Ikke ansat i Big Four og lille kontor

Count 8 7 7 22

Expected Count 7,0 4,3 10,7 22,0 % within Krydsning

af BigFour og lille kontor

36,4% 31,8% 31,8% 100,0%

Total Count 13 8 20 41 Expected Count 13,0 8,0 20,0 41,0 % within Krydsning

af BigFour og lille kontor

31,7% 19,5% 48,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Pearson Chi-Square 6,809(a) 2 ,033Likelihood Ratio 7,369 2 ,025Linear-by-Linear Association 2,790 1 ,095

N of Valid Cases 41

Page 275: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Krydsning af BigFour og lille kontor * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet *

Revurdering enten i løbet af

el. ved afslutningen

Revurdering både i løbet af

og ved afslutning Total

Count 6 13 19Expected Count 9,7 9,3 19,0

Ansat i Big Four og lille kontor

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

31,6% 68,4% 100,0%

Count 15 7 22Expected Count 11,3 10,7 22,0

Krydsning af BigFour og lille kontor

Ikke ansat i Big Four og lille kontor

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

68,2% 31,8% 100,0%

Count 21 20 41Expected Count 21,0 20,0 41,0

Total

% within Krydsning af BigFour og lille kontor

51,2% 48,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,467(b) 1 ,019 Continuity Correction(a) 4,100 1 ,043

Likelihood Ratio 5,593 1 ,018 Fisher's Exact Test ,029 ,021 Linear-by-Linear Association 5,334 1 ,021

N of Valid Cases 41 * Er slået sammen til to kategorier. “Foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutning af revision / foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen”

Page 276: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Krydsning af BigFour og ikke specialist1 * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet *

Revurdering enten i løbet af

el. ved afslutningen

Revurdering både i løbet af

og ved afslutning Total

Count 4 10 14Expected Count 7,0 7,0 14,0

Ansat i Big Four og ikke specialist1

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

28,6% 71,4% 100,0%

Count 11 5 16Expected Count 8,0 8,0 16,0

Krydsning af BigFour og ikke specialist1

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist1

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

68,8% 31,3% 100,0%

Count 15 15 30Expected Count 15,0 15,0 30,0

Total

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

50,0% 50,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,821(b) 1 ,028 Continuity Correction(a) 3,348 1 ,067

Likelihood Ratio 4,963 1 ,026 Fisher's Exact Test ,066 ,033 Linear-by-Linear Association 4,661 1 ,031

N of Valid Cases 30

* Er slået sammen til to kategorier. “Foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutning af revision / foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen”

Page 277: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 4: Krydsning af BigFour og ikke specialist2 * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet *

Revurdering enten i løbet af

el. ved afslutningen

Revurdering både i løbet af

og ved afslutning Total

Count 4 10 14Expected Count 7,0 7,0 14,0

Ansat i Big Four og ikke specialist2

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

28,6% 71,4% 100,0%

Count 11 5 16Expected Count 8,0 8,0 16,0

Krydsning af BigFour og ikke specialist2

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist2

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

68,8% 31,3% 100,0%

Count 15 15 30Expected Count 15,0 15,0 30,0

Total

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

50,0% 50,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,821(b) 1 ,028 Continuity Correction(a) 3,348 1 ,067

Likelihood Ratio 4,963 1 ,026 Fisher's Exact Test ,066 ,033 Linear-by-Linear Association 4,661 1 ,031

N of Valid Cases 30 * Er slået sammen til to kategorier. “Foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutning af revision / foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen”

Page 278: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 5: Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små) * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af

væsentlighedsbeløbet Total

I løbet af revisione

n Ved

afslutning

Både i løbet af revisionen

og ved afslutning

Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små)

Ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

4 1 16 21

Expected Count 5,7 3,8 11,5 21,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

19,0% 4,8% 76,2% 100,0%

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

8 7 8 23

Expected Count 6,3 4,2 12,5 23,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

34,8% 30,4% 34,8% 100,0%

Total Count 12 8 24 44 Expected Count 12,0 8,0 24,0 44,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

27,3% 18,2% 54,5% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Pearson Chi-Square 8,427(a) 2 ,015Likelihood Ratio 9,049 2 ,011Linear-by-Linear Association 4,710 1 ,030

N of Valid Cases 44

Page 279: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 6: Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små) * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af

væsentlighedsbeløbet * Total

Revurdering enten i løbet af

el. ved afslutningen

Revurdering både i løbet af

og ved afslutning

Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små)

Ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

5 16 21

Expected Count 9,5 11,5 21,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

23,8% 76,2% 100,0%

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

15 8 23

Expected Count 10,5 12,5 23,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

65,2% 34,8% 100,0%

Total Count 20 24 44 Expected Count 20,0 24,0 44,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

45,5% 54,5% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,591(b) 1 ,006 Continuity Correction(a) 6,013 1 ,014

Likelihood Ratio 7,860 1 ,005 Fisher's Exact Test ,008 ,007 Linear-by-Linear Association 7,419 1 ,006

N of Valid Cases 44 * Er slået sammen til to kategorier. “Foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutning af revision / foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen”

Page 280: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 7: Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet

Crosstabulation

Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet *

Revurdering enten i løbet af

el. ved afslutningen

Revurdering både i løbet af

og ved afslutning Total

Count 16 41 57Expected Count 22,4 34,6 57,0

Ansat på alle andre

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

28,1% 71,9% 100,0%

Count 15 7 22Expected Count 8,6 13,4 22,0

Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

68,2% 31,8% 100,0%

Count 31 48 79Expected Count 31,0 48,0 79,0

Total

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

39,2% 60,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 10,712(b) 1 ,001 Continuity Correction(a) 9,095 1 ,003

Likelihood Ratio 10,637 1 ,001 Fisher's Exact Test ,002 ,001 Linear-by-Linear Association 10,576 1 ,001

N of Valid Cases 79 * Er slået sammen til to kategorier. “Foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutning af revision / foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen”

Page 281: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 8: Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four * Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet Crosstab

Tidspunkt for revurdering af væsentlighedsbeløbet *

Revurdering enten i løbet af

el. ved afslutningen

Revurdering både i løbet af

og ved afslutning Total

Count 16 41 57Expected Count 22,4 34,6 57,0

Ansat på alle andre

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

28,1% 71,9% 100,0%

Count 15 7 22Expected Count 8,6 13,4 22,0

Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

68,2% 31,8% 100,0%

Count 31 48 79Expected Count 31,0 48,0 79,0

Total

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

39,2% 60,8% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 10,712(b) 1 ,001 Continuity Correction(a) 9,095 1 ,003

Likelihood Ratio 10,637 1 ,001 Fisher's Exact Test ,002 ,001 Linear-by-Linear Association 10,576 1 ,001

N of Valid Cases 79 * Er slået sammen til to kategorier. “Foretager revurdering enten i løbet af eller ved afslutning af revision / foretager revurdering både i løbet af og ved afslutning af revisionen”

Page 282: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 21: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 18 Spm. 18 Tabel 1: Krydsning af specialist1 og ældre * Fordeling efter revurdering Crosstab

Fordeling efter revurdering Total

Foretager fordeling

efter samme metode

Foretager fordeling under hensyntagen til

nye oplysninger

Krydsning af specialist1 og ældre

Ikke specialist1 og ældre

Count 0 8 8

Expected Count 3,2 4,8 8,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre ,0% 100,0% 100,0%

Specialist1 og ældre Count 8 4 12 Expected Count 4,8 7,2 12,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre 66,7% 33,3% 100,0%

Total Count 8 12 20 Expected Count 8,0 12,0 20,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre 40,0% 60,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 8,889(b) 1 ,003 Continuity Correction(a) 6,328 1 ,012

Likelihood Ratio 11,644 1 ,001 Fisher's Exact Test ,005 ,004 Linear-by-Linear Association 8,444 1 ,004

N of Valid Cases 20

Page 283: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små) * Fordeling efter revurdering Crosstab

Fordeling efter revurdering Total

Foretager fordeling efter

samme metode

Foretager fordeling under hensyntagen til nye oplysninger

Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Ikke specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count

1 9 10

Expected Count 3,3 6,7 10,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

10,0% 90,0% 100,0%

Specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count

6 5 11

Expected Count 3,7 7,3 11,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

54,5% 45,5% 100,0%

Total Count 7 14 21 Expected Count 7,0 14,0 21,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

33,3% 66,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,677(b) 1 ,031 Continuity Correction(a) 2,888 1 ,089

Likelihood Ratio 5,074 1 ,024 Fisher's Exact Test ,063 ,043 Linear-by-Linear Association 4,455 1 ,035

N of Valid Cases 21

Page 284: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 22: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 19 Spm. 19 Tabel 1: Krydsning af kontorstørrelse og ikke specialist3(primært små) * Rettelse af fejl 10 Crosstabulation

Rettelse af fejl 10 * Total

Retter andet end fejlen

på 10

Retter fejlen på

10 Krydsning af kontorstørrelse og ikke specialist3(primært små)

Lille kontor og ikke specialist3(primært små)

Count

15 13 28

Expected Count 17,9 10,1 28,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og ikke specialist3(primært små)

53,6% 46,4% 100,0%

Stort kontor og ikke specialist3(primært små)

Count 10 1 11

Expected Count 7,1 3,9 11,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og ikke specialist3(primært små)

90,9% 9,1% 100,0%

Total Count 25 14 39 Expected Count 25,0 14,0 39,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og ikke specialist3(primært små)

64,1% 35,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,785(b) 1 ,029 Continuity Correction(a) 3,300 1 ,069

Likelihood Ratio 5,545 1 ,019 Fisher's Exact Test ,060 ,030 Linear-by-Linear Association 4,662 1 ,031

N of Valid Cases 39 * Er slået sammen til to kategorier. “Retter andet end 10 / retter fejlen på 10”

Page 285: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 23: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 20 Spm. 20 Tabel 1: Krydsning af BigFour og ikke specialist1 * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af regnskabsmæssig skøn

Kendt fejl Sandsynlig

fejl Total Count 1 10 11Expected Count 3,5 7,5 11,0

Ansat i Big Four og ikke specialist1

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

9,1% 90,9% 100,0%

Count 8 9 17Expected Count 5,5 11,5 17,0

Krydsning af BigFour og ikke specialist1

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist1

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

47,1% 52,9% 100,0%

Count 9 19 28Expected Count 9,0 19,0 28,0

Total

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist1

32,1% 67,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,414(b) 1 ,036 Continuity Correction(a) 2,845 1 ,092

Likelihood Ratio 4,955 1 ,026 Fisher's Exact Test ,049 ,042 Linear-by-Linear Association 4,256 1 ,039

N of Valid Cases 28

Page 286: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Krydsning af BigFour og ikke specialist2 * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af regnskabsmæssig skøn

Kendt fejl Sandsynlig

fejl Total Count 1 10 11Expected Count 3,5 7,5 11,0

Ansat i Big Four og ikke specialist2

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

9,1% 90,9% 100,0%

Count 8 9 17Expected Count 5,5 11,5 17,0

Krydsning af BigFour og ikke specialist2

Ikke ansat i Big Four og ikke specialist2

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

47,1% 52,9% 100,0%

Count 9 19 28Expected Count 9,0 19,0 28,0

Total

% within Krydsning af BigFour og ikke specialist2

32,1% 67,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,414(b) 1 ,036 Continuity Correction(a) 2,845 1 ,092

Likelihood Ratio 4,955 1 ,026 Fisher's Exact Test ,049 ,042 Linear-by-Linear Association 4,256 1 ,039

N of Valid Cases 28

Page 287: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små) * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af

regnskabsmæssig skøn Total

Kendt fejl Sandsyn

lig fejl Krydsning af BigFour og ikke specialist3(primært små)

Ansat i Big Four og ikke specialist3(primært små)

Count

1 17 18

Expected Count 5,0 13,1 18,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

5,6% 94,4% 100,0%

Ikke ansat i Big Four Count 10 12 22

Page 288: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

og ikke specialist3(primært små)

Expected Count 6,1 16,0 22,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

45,5% 54,5% 100,0%

Total Count 11 29 40 Expected Count 11,0 29,0 40,0 % within Krydsning af

BigFour og ikke specialist3(primært små)

27,5% 72,5% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,905(b) 1 ,005 Continuity Correction(a) 6,030 1 ,014

Likelihood Ratio 9,013 1 ,003 Fisher's Exact Test ,011 ,005 Linear-by-Linear Association 7,707 1 ,006

N of Valid Cases 40

Page 289: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 4: Krydsning af kontorstørrelse og yngre * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af

regnskabsmæssig skøn Total

Kendt fejl Sandsynlig

fejl Krydsning af kontorstørrelse og yngre

Lille kontor og yngre

Count 8 9 17

Expected Count 4,7 12,3 17,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og yngre 47,1% 52,9% 100,0%

Stort kontor og yngre

Count 2 17 19

Expected Count 5,3 13,7 19,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og yngre 10,5% 89,5% 100,0%

Total Count 10 26 36 Expected Count 10,0 26,0 36,0 % within Krydsning af

kontorstørrelse og yngre 27,8% 72,2% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,969(b) 1 ,015 Continuity Correction(a) 4,287 1 ,038

Likelihood Ratio 6,246 1 ,012 Fisher's Exact Test ,025 ,018 Linear-by-Linear Association 5,803 1 ,016

N of Valid Cases 36

Page 290: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 5: Krydsning af specialist3 og Big Four * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af regnskabsmæssig skøn

Kendt fejl Sandsynlig

fejl Total Count 1 17 18Expected Count 3,7 14,3 18,0

Ikke specialist3(primært små) og Big Four

% within Krydsning af specialist3 og Big Four

5,6% 94,4% 100,0%

Count 9 22 31Expected Count 6,3 24,7 31,0

Krydsning af specialist3 og Big Four

Specialist3(primært store) og Big Four

% within Krydsning af specialist3 og Big Four

29,0% 71,0% 100,0%

Count 10 39 49Expected Count 10,0 39,0 49,0

Total

% within Krydsning af specialist3 og Big Four

20,4% 79,6% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 3,864(b) 1 ,049 Continuity Correction(a) 2,554 1 ,110

Likelihood Ratio 4,513 1 ,034 Fisher's Exact Test ,070 ,050 Linear-by-Linear Association 3,785 1 ,052

N of Valid Cases 49

Page 291: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 6: Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af regnskabsmæssig skøn

Kendt fejl Sandsynlig

fejl Total Count 11 41 52Expected Count 15,0 37,0 52,0

Ansat på alle andre

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

21,2% 78,8% 100,0%

Count 10 11 21Expected Count 6,0 15,0 21,0

Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

47,6% 52,4% 100,0%

Count 21 52 73Expected Count 21,0 52,0 73,0

Total

% within Ansat på et lille kontor og ikke i Big Four

28,8% 71,2% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,113(b) 1 ,024 Continuity Correction(a) 3,903 1 ,048

Likelihood Ratio 4,881 1 ,027 Fisher's Exact Test ,043 ,026 Linear-by-Linear Association 5,043 1 ,025

N of Valid Cases 73

Page 292: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 7: Ansat på et stort kontor i Big Four * Definition af regnskabsmæssig skøn Crosstab

Definition af regnskabsmæssig skøn

Kendt fejl Sandsynlig

fejl Total Count 16 23 39 Expected Count 11,2 27,8 39,0

Alle andre

% within Ansat på et stort kontor i Big Four

41,0% 59,0% 100,0%

Count 5 29 34 Expected Count 9,8 24,2 34,0

Ansat på et stort kontor i Big Four

Ansat på et stort kontor i Big Four

% within Ansat på et stort kontor i Big Four

14,7% 85,3% 100,0%

Count 21 52 73 Expected Count 21,0 52,0 73,0

Total

% within Ansat på et stort kontor i Big Four

28,8% 71,2% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,141(b) 1 ,013 Continuity Correction(a) 4,923 1 ,026

Likelihood Ratio 6,411 1 ,011 Fisher's Exact Test ,019 ,012 Linear-by-Linear Association 6,056 1 ,014

N of Valid Cases 73

Page 293: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 24: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 21 Spm. 21 Tabel 1: Krydsning af alder og lille kontor * Rettelse af regnskabsmæssige skøn Crosstab

Rettelse af regnskabsmæssige skøn *

Retter 100 i eksemplet

Retter andet end 100 i eksemplet Total

Count 13 5 18Expected Count 9,2 8,8 18,0

Yngre ansat på lille kontor

% within Krydsning af alder og lille kontor 72,2% 27,8% 100,0%

Count 6 13 19Expected Count 9,8 9,2 19,0

Krydsning af alder og lille kontor

Ældre ansat på lille kontor

% within Krydsning af alder og lille kontor 31,6% 68,4% 100,0%

Count 19 18 37Expected Count 19,0 18,0 37,0

Total

% within Krydsning af alder og lille kontor 51,4% 48,6% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 6,112(b) 1 ,013 Continuity Correction(a) 4,593 1 ,032

Likelihood Ratio 6,297 1 ,012 Fisher's Exact Test ,022 ,015 Linear-by-Linear Association 5,947 1 ,015

N of Valid Cases 37 * Er slået sammen til to kategorier. “Retter 100 i eksemplet / retter andet end 100 i eksemplet”

Page 294: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Krydsning af specialist1 og lille kontor * Rettelse af regnskabsmæssige skøn Crosstab

Rettelse af regnskabsmæssige

skøn * Total

Retter 100 i

eksemplet

Retter andet end

100 i eksemplet

Krydsning af specialist1 og lille kontor

Ikke specialist1 og lille kontor

Count 5 14 19

Expected Count 9,3 9,7 19,0 % within Krydsning af

specialist1 og lille kontor

26,3% 73,7% 100,0%

Specialist1 og lille kontor

Count 14 6 20

Expected Count 9,7 10,3 20,0 % within Krydsning af

specialist1 og lille kontor

70,0% 30,0% 100,0%

Total Count 19 20 39 Expected Count 19,0 20,0 39,0 % within Krydsning af

specialist1 og lille kontor

48,7% 51,3% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 7,442(b) 1 ,006 Continuity Correction(a) 5,797 1 ,016

Likelihood Ratio 7,705 1 ,006 Fisher's Exact Test ,010 ,007 Linear-by-Linear Association 7,252 1 ,007

N of Valid Cases 39 * Er slået sammen til to kategorier. “Retter 100 i eksemplet / retter andet end 100 i eksemplet”

Page 295: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små) * Rettelse af regnskabsmæssige skøn Crosstab

Rettelse af

regnskabsmæssige skøn * Total

Retter 100 i eksemplet

Retter andet end 100 i eksemplet

Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Ikke specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count

7 15 22

Expected Count 10,2 11,8 22,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

31,8% 68,2% 100,0%

Specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count

13 8 21

Expected Count 9,8 11,2 21,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

61,9% 38,1% 100,0%

Total Count 20 23 43 Expected Count 20,0 23,0 43,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

46,5% 53,5% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 3,909(b) 1 ,048 Continuity Correction(a) 2,793 1 ,095

Likelihood Ratio 3,969 1 ,046 Fisher's Exact Test ,069 ,047 Linear-by-Linear Association 3,818 1 ,051

N of Valid Cases 43 * Er slået sammen til to kategorier. “Retter 100 i eksemplet / retter andet end 100 i eksemplet”

Page 296: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 4: Krydsning af specialist2 og lille kontor * Rettelse af regnskabsmæssige skøn Crosstab

Rettelse af regnskabsmæssige skøn *

Retter 100 i eksemplet

Retter andet end 100 i eksemplet Total

Count 5 14 19Expected Count 7,7 11,3 19,0

Ikke specialist2 og lille kontor

% within Krydsning af specialist2 og lille kontor

26,3% 73,7% 100,0%

Count 6 2 8Expected Count 3,3 4,7 8,0

Krydsning af specialist2 og lille kontor

Specialist2 og lille kontor

% within Krydsning af specialist2 og lille kontor

75,0% 25,0% 100,0%

Count 11 16 27Expected Count 11,0 16,0 27,0

Total

% within Krydsning af specialist2 og lille kontor

40,7% 59,3% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,527(b) 1 ,019 Continuity Correction(a) 3,694 1 ,055

Likelihood Ratio 5,601 1 ,018 Fisher's Exact Test ,033 ,027 Linear-by-Linear Association 5,322 1 ,021

N of Valid Cases 27 * Er slået sammen til to kategorier. “Retter 100 i eksemplet / retter andet end 100 i eksemplet”

Page 297: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 25: Testresultater af krydsede baggrundsvariable og spm. 23 Spm. 23 Tabel 1: Krydsning af alder og ikke specialist1 * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl * Total

Summerer over- og

undervurderinger for

sig

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger

Krydsning af alder og ikke specialist1

Yngre og ikke specialist1 Count 2 8 10

Expected Count 4,4 5,6 10,0 % within Krydsning af

alder og ikke specialist1 20,0% 80,0% 100,0%

Ældre og ikke specialist1 Count 9 6 15 Expected Count 6,6 8,4 15,0 % within Krydsning af

alder og ikke specialist1 60,0% 40,0% 100,0%

Total Count 11 14 25 Expected Count 11,0 14,0 25,0 % within Krydsning af

alder og ikke specialist1 44,0% 56,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 3,896(b) 1 ,048 Continuity Correction(a) 2,442 1 ,118

Likelihood Ratio 4,098 1 ,043 Fisher's Exact Test ,099 ,058 Linear-by-Linear Association 3,740 1 ,053

N of Valid Cases 25 * Respondenter der har svaret, at de benytter Elliot/Roger formlen er udeladt af testet.

Page 298: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 2: Krydsning af alder og ikke specialist2 * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl * Total

Summerer over- og

undervurderinger for sig

Foretager modregning af undervurdering

er i overvurderinge

r Krydsning af alder og ikke specialist2

Yngre og ikke specialist2 Count 2 8 10

Expected Count 4,4 5,6 10,0 % within Krydsning af

alder og ikke specialist2

20,0% 80,0% 100,0%

Ældre og ikke specialist2 Count 9 6 15 Expected Count 6,6 8,4 15,0 % within Krydsning af

alder og ikke specialist2

60,0% 40,0% 100,0%

Total Count 11 14 25 Expected Count 11,0 14,0 25,0 % within Krydsning af

alder og ikke specialist2

44,0% 56,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 3,896(b) 1 ,048 Continuity Correction(a) 2,442 1 ,118

Likelihood Ratio 4,098 1 ,043 Fisher's Exact Test ,099 ,058 Linear-by-Linear Association 3,740 1 ,053

N of Valid Cases 25 * Respondenter der har svaret, at de benytter Elliot/Roger formlen er udeladt af testet.

Page 299: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3: Krydsning af specialist1 og ældre * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl * Total

Summerer over- og

undervurderinger for sig eller Elliot

Foretager modregning af undervurdering

er i overvurderinge

r Krydsning af specialist1 og ældre

Ikke specialist1 og ældre

Count 11 6 17

Expected Count 7,8 9,2 17,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre 64,7% 35,3% 100,0%

Specialist1 og ældre Count 5 13 18 Expected Count 8,2 9,8 18,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre 27,8% 72,2% 100,0%

Total Count 16 19 35 Expected Count 16,0 19,0 35,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre 45,7% 54,3% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,804(b) 1 ,028 Continuity Correction(a) 3,431 1 ,064

Likelihood Ratio 4,918 1 ,027 Fisher's Exact Test ,044 ,031 Linear-by-Linear Association 4,667 1 ,031

N of Valid Cases 35

* Er slået sammen til to kategorier. “Summerer over- og undervurderinger for sig eller benytter Elliot-Roger formlen / foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger”.

Page 300: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 4: Krydsning af specialist1 og ældre * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl * Total

Summerer over- og

undervurderinger for sig

Foretager modregning af undervurdering

er i overvurderinge

r Krydsning af specialist1 og ældre

Ikke specialist1 og ældre

Count 9 6 15

Expected Count 6,1 8,9 15,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre 60,0% 40,0% 100,0%

Specialist1 og ældre

Count 4 13 17

Expected Count 6,9 10,1 17,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre 23,5% 76,5% 100,0%

Total Count 13 19 32 Expected Count 13,0 19,0 32,0 % within Krydsning af

specialist1 og ældre 40,6% 59,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,394(b) 1 ,036 Continuity Correction(a) 3,012 1 ,083

Likelihood Ratio 4,489 1 ,034 Fisher's Exact Test ,070 ,041 Linear-by-Linear Association 4,257 1 ,039

N of Valid Cases 32 * Respondenter der har svaret, at de benytter Elliot/Roger formlen er udeladt af testet.

Page 301: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 5: Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små) * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl * Total

Summerer over- og

undervurderinger for sig eller Elliot

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger

Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Ikke specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count

12 11 23

Expected Count 8,8 14,2 23,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

52,2% 47,8% 100,0%

Specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count

4 15 19

Expected Count 7,2 11,8 19,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

21,1% 78,9% 100,0%

Total Count 16 26 42 Expected Count 16,0 26,0 42,0 % within Krydsning af

specialist1 og ikke specialist3(primært små)

38,1% 61,9% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,273(b) 1 ,039 Continuity Correction(a) 3,055 1 ,080

Likelihood Ratio 4,422 1 ,035 Fisher's Exact Test ,057 ,039 Linear-by-Linear Association 4,171 1 ,041

N of Valid Cases 42 * Er slået sammen til to kategorier. “Summerer over- og undervurderinger for sig eller benytter Elliot-Roger formlen / foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger”.

Page 302: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 6: Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små) * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl * Total

Summerer over- og

undervurderinger for sig

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger

Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Ikke specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count

10 11 21

Expected Count 7,0 14,0 21,0 % within

Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små)

47,6% 52,4% 100,0%

Specialist1 og ikke specialist3(primært små)

Count 3 15 18

Expected Count 6,0 12,0 18,0 % within

Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små)

16,7% 83,3% 100,0%

Total Count 13 26 39 Expected Count 13,0 26,0 39,0 % within

Krydsning af specialist1 og ikke specialist3(primært små)

33,3% 66,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,179(b) 1 ,041 Continuity Correction(a) 2,902 1 ,088

Likelihood Ratio 4,363 1 ,037 Fisher's Exact Test ,051 ,043 Linear-by-Linear Association 4,071 1 ,044

Page 303: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

N of Valid Cases 39 * Respondenter der har svaret, at de benytter Elliot/Roger formlen er udeladt af testet. Tabel 7: Krydsning af specialist2 og Big Four * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl *

Summerer over- og

undervurderinger for sig eller Elliot

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger Total

Count 7 6 13Expected Count 4,0 9,0 13,0

Ikke specialist2 og Big Four

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

53,8% 46,2% 100,0%

Count 2 14 16Expected Count 5,0 11,0 16,0

Krydsning af specialist2 og Big Four

Specialist2 og Big Four

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

12,5% 87,5% 100,0%

Count 9 20 29Expected Count 9,0 20,0 29,0

Total

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

31,0% 69,0% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 5,729(b) 1 ,017 Continuity Correction(a) 3,960 1 ,047

Likelihood Ratio 5,922 1 ,015 Fisher's Exact Test ,041 ,023 Linear-by-Linear Association 5,531 1 ,019

N of Valid Cases 29 * Er slået sammen til to kategorier. “Summerer over- og undervurderinger for sig eller benytter Elliot-Roger formlen / foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger”.

Page 304: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 8: Krydsning af specialist2 og Big Four * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl *

Summerer over- og

undervurderinger for sig

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger Total

Count 6 6 12Expected Count 3,4 8,6 12,0

Ikke specialist2 og Big Four

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

50,0% 50,0% 100,0%

Count 2 14 16Expected Count 4,6 11,4 16,0

Krydsning af specialist2 og Big Four

Specialist2 og Big Four

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

12,5% 87,5% 100,0%

Count 8 20 28Expected Count 8,0 20,0 28,0

Total

% within Krydsning af specialist2 og Big Four

28,6% 71,4% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 4,725(b) 1 ,030 Continuity Correction(a) 3,066 1 ,080

Likelihood Ratio 4,811 1 ,028 Fisher's Exact Test ,044 ,040 Linear-by-Linear Association 4,556 1 ,033

N of Valid Cases 28 * Respondenter der har svaret, at de benytter Elliot/Roger formlen er udeladt af testet.

Page 305: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 9: Yngre specialister * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl *

Summerer over- og

undervurderinger for sig eller Elliot

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger Total

Count 19 27 46 Expected Count 15,3 30,7 46,0

Alle andre

% within Yngre specialister 41,3% 58,7% 100,0%

Count 4 19 23 Expected Count 7,7 15,3 23,0

Yngre specialister

Yngre specialister

% within Yngre specialister 17,4% 82,6% 100,0%

Count 23 46 69 Expected Count 23,0 46,0 69,0

Total

% within Yngre specialister 33,3% 66,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 3,946(b) 1 ,047 Continuity Correction(a) 2,943 1 ,086

Likelihood Ratio 4,214 1 ,040 Fisher's Exact Test ,060 ,040 Linear-by-Linear Association 3,888 1 ,049

N of Valid Cases 69 * Er slået sammen til to kategorier. “Summerer over- og undervurderinger for sig eller benytter Elliot-Roger formlen / foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger”.

Page 306: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 10: Ældre ikke specialister * Summering af fejl Crosstab

Summering af fejl *

Summerer over- og

undervurderinger for sig eller Elliot

Foretager modregnin

g af undervurderinger i

overvurderinger Total

Count 12 40 52Expected Count 17,3 34,7 52,0

Alle andre

% within Ældre ikke specialister 23,1% 76,9% 100,0%

Count 11 6 17Expected Count 5,7 11,3 17,0

Ældre ikke specialister

Ældre ikke specialister

% within Ældre ikke specialister 64,7% 35,3% 100,0%

Count 23 46 69Expected Count 23,0 46,0 69,0

Total

% within Ældre ikke specialister 33,3% 66,7% 100,0%

Chi-Square Tests

Value df Asymp. Sig.

(2-sided) Exact Sig. (2-sided)

Exact Sig. (1-sided)

Pearson Chi-Square 9,991(b) 1 ,002 Continuity Correction(a) 8,205 1 ,004

Likelihood Ratio 9,583 1 ,002 Fisher's Exact Test ,003 ,002 Linear-by-Linear Association 9,846 1 ,002

N of Valid Cases 69 * Er slået sammen til to kategorier. “Summerer over- og undervurderinger for sig eller benytter Elliot-Roger formlen / foretager modregning af undervurderinger i overvurderinger”.

Page 307: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 26: Korrelation mellem kontorstørrelse og virksomhedstype Correlations

Ansatte på

kontor

Arbejdstid på C- og D

virksomheder

Arbejdstid på B- og Andre

virksomheder Pearson Correlation 1 ,417(*) -,350 Sig. (2-tailed) . ,030 ,058

Ansatte på kontor

N 80 27 30 Pearson Correlation ,417(*) 1 -1,000(**) Sig. (2-tailed) ,030 . .

Arbejdstid på C- og D virksomheder

N 27 27 13 Pearson Correlation -,350 -1,000(**) 1 Sig. (2-tailed) ,058 . .

Arbejdstid på B- og Andre virksomheder

N 30 13 31

* Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). ** Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed).

Page 308: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Bilag 27: Frekvenstabeller Tabel 1: Spm. 8 Metode til fastlæggelse af væsentlighed

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Subjektiv vurdering 2 2,5 2,5 2,5

Beløbsmæssig model 5 6,2 6,2 8,6

Beløbsmæssig model + kvalitative faktorer

74 91,4 91,4 100,0

Valid

Total 81 100,0 100,0

Tabel 2.1: Spm. 9 Omsætning

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 20 24,7 26,3 26,3Ja 56 69,1 73,7 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Tabel 2.2: Spm. 9 %-omsætning

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent ,3 2 2,5 6,5 6,5,5 6 7,4 19,4 25,8,8 5 6,2 16,1 41,91,0 6 7,4 19,4 61,31,2 3 3,7 9,7 71,01,3 4 4,9 12,9 83,91,5 1 1,2 3,2 87,11,8 2 2,5 6,5 93,52,0 1 1,2 3,2 96,85,0 1 1,2 3,2 100,0

Valid

Total 31 38,3 100,0 Missing System 50 61,7 Total 81 100,0

Page 309: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 3.1: Spm. 9 Resultat før skat

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 17 21,0 22,4 22,4ja 59 72,8 77,6 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Tabel 3.2: Spm. 9 %-resultat før skat

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 2,0 1 1,2 2,6 2,64,5 1 1,2 2,6 5,35,0 8 9,9 21,1 26,37,5 11 13,6 28,9 55,310,0 17 21,0 44,7 100,0

Valid

Total 38 46,9 100,0 Missing System 43 53,1 Total 81 100,0

Tabel 4.1: Spm. 9 Resultat af ordinær drift før skat

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 57 70,4 75,0 75,0ja 19 23,5 25,0 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Page 310: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 4.2: Spm. 9 %-resutat af ordinær drift før skat

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 1,5 1 1,2 10,0 10,03,0 2 2,5 20,0 30,05,0 3 3,7 30,0 60,010,0 3 3,7 30,0 90,020,0 1 1,2 10,0 100,0

Valid

Total 10 12,3 100,0 Missing System 71 87,7 Total 81 100,0

Tabel 5.1: Spm. 9 Balancesum

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 20 24,7 26,3 26,3ja 56 69,1 73,7 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Tabel 5.2: Spm. 9 %-balancesum

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent ,3 1 1,2 3,2 3,2,5 11 13,6 35,5 38,7,8 3 3,7 9,7 48,41,0 8 9,9 25,8 74,21,5 2 2,5 6,5 80,61,8 1 1,2 3,2 83,92,0 3 3,7 9,7 93,55,0 2 2,5 6,5 100,0

Valid

Total 31 38,3 100,0 Missing System 50 61,7 Total 81 100,0

Page 311: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 6.1: Spm. 9 Egenkapital

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 16 19,8 21,1 21,1ja 60 74,1 78,9 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Tabel 6.2: Spm. 9 %-egenkapital

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 1,0 7 8,6 18,4 18,41,5 5 6,2 13,2 31,61,6 1 1,2 2,6 34,22,0 8 9,9 21,1 55,32,5 1 1,2 2,6 57,93,0 1 1,2 2,6 60,54,0 1 1,2 2,6 63,25,0 8 9,9 21,1 84,27,5 2 2,5 5,3 89,510,0 3 3,7 7,9 97,420,0 1 1,2 2,6 100,0

Valid

Total 38 46,9 100,0 Missing System 43 53,1 Total 81 100,0

Tabel 7.1: Spm. 9 Andet

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 68 84,0 89,5 89,5ja 8 9,9 10,5 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Page 312: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 7.2: Spm. 9 %-andet

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Valid 4,0 1 1,2 100,0 100,0Missing System 80 98,8 Total 81 100,0

Tabel 8.1: Spm. 9 Dækningsbidrag

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 71 87,7 93,4 93,4ja 5 6,2 6,6 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Tabel 8.2: Spm. 9 %-dækningsbidrag

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Valid 1,0 5 6,2 100,0 100,0Missing System 76 93,8 Total 81 100,0

Tabel 9: Spm. 9 Benytter ikke beløbsmæssigmodel

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 75 92,6 98,7 98,7ja 1 1,2 1,3 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Page 313: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 10: Spm. 9 Antal hovedtal der benyttes til fastlæggelse af væsentlighed

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Benytter kun et hovedtal 4 4,9 5,3 5,3

Benytter flere hovedtal 72 88,9 94,7 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Tabel 11: Spm. 9 Benytter kun tal fra resultatopgørelsen

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Benytter ikke kun tal fra resultatopgørelsen

70 86,4 92,1 92,1

Benytter kun tal fra resultatopgørelsen

6 7,4 7,9 100,0

Valid

Total 76 93,8 100,0 Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Tabel 12: Spm. 9 Benytter kun hovedtal fra balancen

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Valid Benytter ikke

kun hovedtal fra balancen

76 93,8 100,0 100,0

Missing System 5 6,2 Total 81 100,0

Page 314: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 13: Spm. 10 Benyttes samme/varierende hovedtal

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Samme hovedtal hver gang 23 28,4 28,8 28,8

Afhænger af virksomhed 56 69,1 70,0 98,8

Benytter ikke en beløbsmæssig model

1 1,2 1,3 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Tabel 14: Spm. 11 Assistance indflydelse på væsentlighed

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Ingen indflydelse 60 74,1 75,0 75,0 Væsentlighedsbeløbet sættes op 6 7,4 7,5 82,5

Væsentlighedsbeløbet sættes ned 10 12,3 12,5 95,0

Arbejdes ikke med væsentlighed

4 4,9 5,0 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Page 315: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 15: Spm. 12 Virksomheds indflydelse for fastlæggelse af væsentlighed

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Væsentlighedsbeløbet det samme 68 84,0 87,2 87,2

Væsentlighedsbeløbet sættes op 5 6,2 6,4 93,6

Væsentlighedsbeløbet sættes ned 4 4,9 5,1 98,7

Foretager ikke væsentlighedsovervejelser

1 1,2 1,3 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Tabel 16: Spm. 13-16 Foretages der fordeling

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Der foretages ikke fordeling 38 46,9 48,7 48,7

Der foretages fordeling 40 49,4 51,3 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Page 316: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 17.1: Spm. 13 Hvor meget af det overordnede væsentlighedsbeløb fordeles på poster

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Fordeler mindre end væsentlighedsbeløbet

10 12,3 28,6 28,6

Fordeler 100 % af væsentlighedsbeløbet

18 22,2 51,4 80,0

Fordeler mere end væsentlighedsbeløbet

7 8,6 20,0 100,0

Valid

Total 35 43,2 100,0 Missing System 46 56,8 Total 81 100,0

Tabel 17.2: Spm. 13 %-fordeler mindre ud

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 75 2 2,5 66,7 66,780 1 1,2 33,3 100,0

Valid

Total 3 3,7 100,0 Missing System 78 96,3 Total 81 100,0

Tabel 17.3: Spm. 13 %-fordeler mere ud

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 125 1 1,2 25,0 25,0200 3 3,7 75,0 100,0

Valid

Total 4 4,9 100,0 Missing System 77 95,1 Total 81 100,0

Page 317: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 18.1: Spm. 14 Grænse for fordelingen

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 63 77,8 87,5 87,5ja 9 11,1 12,5 100,0

Valid

Total 72 88,9 100,0 Missing System 9 11,1 Total 81 100,0

Tabel 18.2: Spm. 14 %-grænse for fordelingen

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 20 1 1,2 12,5 12,550 3 3,7 37,5 50,075 3 3,7 37,5 87,580 1 1,2 12,5 100,0

Valid

Total 8 9,9 100,0 Missing System 73 90,1 Total 81 100,0

Tabel 19: Spm. 15 Fordeling på hvilke poster

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Balanceposter, transaktionstyper og præsentation

9 11,1 12,5 12,5

Balanceposter og transaktionstyper

15 18,5 20,8 33,3

transaktionstyper og præsentation

1 1,2 1,4 34,7

balanceposter 9 11,1 12,5 47,2 foretager ikke fordeling 38 46,9 52,8 100,0

Valid

Total 72 88,9 100,0 Missing System 9 11,1 Total 81 100,0

Page 318: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 20: Spm. 16 Kvalitative faktorer

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 53 65,4 67,9 67,9ja 25 30,9 32,1 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Tabel 21: Spm. 16 Risici og fejlforventninger

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 47 58,0 60,3 60,3ja 31 38,3 39,7 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Tabel 22: Spm. 16 Omkostninger

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 74 91,4 94,9 94,9ja 4 4,9 5,1 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Page 319: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 23: Spm. 16 Styrke af tilgængeligt bevis

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 62 76,5 79,5 79,5ja 16 19,8 20,5 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Tabel 24: Spm. 16 Andet

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Valid nej 78 96,3 100,0 100,0Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Tabel 25: Spm. 16 Forholdsmæssig fordeling

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 73 90,1 93,6 93,6ja 5 6,2 6,4 100,0

Valid

Total 78 96,3 100,0 Missing System 3 3,7 Total 81 100,0

Tabel 26: Spm. 17 Tidspunkt for revurdering

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent I løbet af revisionen 19 23,5 23,8 23,8

Ved afslutning 12 14,8 15,0 38,8 Både i løbet af revisionen og ved afslutning

49 60,5 61,3 100,0

Valid

Total 80 98,8 100,0 Missing System 1 1,2 Total 81 100,0

Page 320: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 27: Spm. 18 Fordeling efter revurdering

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Foretager fordeling efter samme metode

13 16,0 38,2 38,2

Foretager fordeling under hensyntagen til nye oplysninger

21 25,9 61,8 100,0

Valid

Total 34 42,0 100,0 Missing System 47 58,0 Total 81 100,0

Tabel 28.1: Spm. 19 Rettelse af fejl

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 10 26 32,1 37,1 37,1100 33 40,7 47,1 84,350 11 13,6 15,7 100,0

Valid

Total 70 86,4 100,0 Missing System 11 13,6 Total 81 100,0

Tabel 28.2: Spm. 19 Forøger stikprøven

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent nej 65 80,2 90,3 90,3ja 7 8,6 9,7 100,0

Valid

Total 72 88,9 100,0 Missing System 9 11,1 Total 81 100,0

Page 321: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 29: Spm. 20 Definition af regnskabsmæssig skøn

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Kendt fejl 22 27,2 29,7 29,7Sandsynlig fejl 52 64,2 70,3 100,0

Valid

Total 74 91,4 100,0 Missing System 7 8,6 Total 81 100,0

Tabel 30: Spm. 21 Fejlinformation ifm. regnskabsmæssig skøn

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent 100 39 48,1 50,6 50,6150 22 27,2 28,6 79,2200 3 3,7 3,9 83,1Andet 13 16,0 16,9 100,0

Valid

Total 77 95,1 100,0 Missing System 4 4,9 Total 81 100,0

Tabel 31: Spm. 22 Modregning

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Aldring modregning 12 14,8 15,2 15,2

Modregning inden for samme post

27 33,3 34,2 49,4

Modregning når indirekte bevisrelationer

28 34,6 35,4 84,8

Andet 12 14,8 15,2 100,0

Valid

Total 79 97,5 100,0 Missing System 2 2,5 Total 81 100,0

Page 322: Væsentlighed i relation - PUREpure.au.dk/portal/files/2072/000137300-137300.pdf · Væsentlighed i relation ... sometime during 2005. ... The respondents were asked to answer questions

Tabel 32: Spm. 23 Summering af fejl

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent Summerer for sig, og holder op imod væsentlighedsbeløb

20 24,7 27,0 27,0

Summerer samlet set, og holder op imod væsentlighedsbeløbet

49 60,5 66,2 93,2

Elliot/Roger metoden 5 6,2 6,8 100,0

Valid

Total 74 91,4 100,0 Missing System 7 8,6 Total 81 100,0