Literacy i udskolingen

v/ Peter Heller Lützen,Nationalt Videncenter for Læsning

Den grønne tale:

Elever i 4. klasse læser i verdensklasse – delt femtepladsPIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) 2011 + kommende

Det er de også i matematik (i 4. klasse) – en tiendepladsTIMMS (Trends in Mathematics and Science Study) 2011 + kommende- siden 1995 har vi forbedret resultaterne med et helt skoleår

Den danske grundskole er en gigantisk succes

Elever i 8. klasse er verdens mest politisk dannede – sammen med de finskeICCS (International Civic and Citizenship Education Study, 2009)

De er også digitalt dannede – de ligger nummer toICILS (International Computer and Information Literacy Study, 2013)

De har det godt i skolen (5.-7. klasse)82 % scorer 4 eller 5 på individuel trivsel87 % scorer 4 eller 5 på kollektiv trivselUVM 2014

Den danske grundskole er en gigantisk succes

96 % synes, at skolen er med til at give dem et godt livBørnerådet, 2012

Danske unge er historisk lovlydige

De drikker, ryger og dyrker sex senere – og gør det mindre (de to første ting)

Den danske grundskole er en gigantisk succes

Lige nu er hver sjette ung under 30 år uden for arbejde og uddannelse- ¾ af dem har ingen kompetencegivende uddannelse- vi vil i fremtiden have stort overskud af ufaglærte

En tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen i løbet af det første år- risikofaktorer:

- lavt fagligt niveau fra folkeskolen- arbejdsløse forældre- enlige forældre- forældre bor i lejebolig

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2016

Det hele går ad helvede til

Hvis man er 15 år nu, har man 11 % risiko for at opleve længerevarende passiv ydelse (mindst et år), når man er mellem 25 og 34- risikofaktorer:

- at være kvinde- at være indvandrer- at have forældre, der er uden uddannelse, fattige, kriminelle og/ eller psykisk syge forældre- at gå i en klasse, hvor de andre elevers forældre er uden uddannede og/ eller fattige

Tænketanken DEA, 2016

Det går rigtig godt

Men det er svært for en gruppe på 10-15 %, og det er stærkt korreleret med sociale forhold.

Relationer er afgørende for læring- det er danske lærere eminente til, men …

Hvad gør vi for dem, der har det svært?- adgangskrav- turbo-forløb (”et års læring på tre uger”)

Konklusion?

Vi vender blikket mod læsning- erfaringer fra et projekt med fokus på lektier og læsning- HF-kursister på VUC- her er mange kursister med risikofaktorer

Hvordan gør vi dem til gode læsere?

• Orienterer sig om teksten før læsningen, aktiverer skema• Sorterer det læste i ft. skema/ forudgående viden• Er aktiv under læsningen, gør noget med teksten

- skriver eller udtrykker sig på anden måde• Bruger forskellige strategier tilpasset formål, teksttype, genre m.v.

(Faber og Mulvad; 2010)

• Individuel stillelæsning og højtlæsning er uegnet til at udvikle dette• Læselektier er en tvivlsom strategi

Den gode læser

”Jeg har allerede for lang tid siden indrettet min undervisning på, at kursisterne ikke har læst. Det er blevet et vilkår.”

”Der er områder i bogkælderen, hvor vi slet ikke kommer mere. Vi har mange gode romaner liggende, men de kan ikke læse dem.”

”Vi når længere, når der ikke er lektier.”

”Det er bedre at læse en tekst i dybden end to, tre stykker mere overfladisk”.

”At sidde med det sammen udvider det for dem. Det giver dem noget, de ikke kan få derhjemme”.

”Individuel læsning er meget svær at styre, så jeg læser rigtig meget højt, det går hurtigere. Så taler vi om teksten undervejs.”

”Jeg kan godt være bekymret for den verden, de skal ud i. Kan de så læse selv, når de kommer ud herfra?”

Diskuter egne erfaringer

• Har din skole en lektiedidaktik?• Er der støtte til selvstændig læsning?• Et argument for og et imod læselektier

Primær diskurs:- nære sociale sammenhænge, typisk familien- uformelt, vi lærer uden at opdage det (‘acquisition’/ tilegnelse)- primære diskurser er forskellige for

forskellige mennesker

J.P. Gees diskursbegreb:

- institutioner (skole, daginstitution, foreninger osv.)- formel instruktion, undervisning, ‘learning’- uddannelse er en ret sikker vej til mange gode

ting – og den vigtigste sekundære diskurs- sekundære diskurser bygger alle på det sprog,

som er tilegnet i den primære diskurs

Sekundær diskurs:

En literacy-definition:

Literacy er beherskelse af sprog i sekundære diskurser- fx skolen, kultur- eller arbejdslivet

- og at have et (meta-)sprog om det- læsning er ikke kun afkodning og forståelse

Primære diskurser kan ligne de sekundære mere eller mindre:- derfor har nogle mennesker lettere ved at få noget ud af at gå i skole

En amerikansk klassiker fra 1995: Hart og Risley: ”The 30 million word gap”• Sociokulturel forskel i ord, som børn hører:

3,2 – 6,5 – 11,2 mio. ord om året

Lignende norsk studie:• Fireåriges ordforråd: forskel på faktor tre• Forskel bevares gennem skoletiden - men lærerens indflydelse stiger

Om ordforråd

Et virkeligt paradoks:- krav om præcist og varieret sprog, men meget sjældent systematik i arbejdet omkring ordtilegnelse

Systematisk arbejde med ord og begreber giver signifikant bedre læseforståelse over tid

Stilladsering og modellering er nødvendig

Før læsning

Under læsning

Efter læsning

Før læsning

Under læsning

Efter læsning

Shanahan & Shanahan (2008):

Disciplinary Literacy:- domænespecifikke ord og tekstkonven-tioner, videnskabelige diskurserIntermediate Literacy:- forståelsesstrategier, almindelige ord,flydende læsning, det meste læsningBasic Literacy:- afkodning, højfrekvente ord,al læsning

Fra begynderlæsning til disciplinlæsning

Disciplinaryliteracy

Intermediate literacy

Basic literacy

Kursistens perspektiv: autentiske eksemplerMen nu, fordi vores synder og de af dets (:Det hellige Lands) folk krævede det, er der hændt det som vi ikke kan gøre kendt uden stor bedrøvelse og sorg. …

Modernismebegrebet kommer af latin og betyder ”ny måde”, efter særlige ’regler’. Grundlæggende eksperimenterer ’moderne værker’ med og imod traditionen. …

En god begynderlæser bliver ikke nødvendigvis en god disciplinlæser.

Man kan ikke ‘vaccineres med læsning’.

Jo længere man kommer op i pyramiden, jo sværere bliver teksterne, og jo mindre underviser vi direkte i forståelse og brug af dem.

Teksterne bliver gradvist mere og mere specifikke og mindre og mindregeneraliserbare.

Derfor en sag for faglæreren.

Fra begynderlæsning til disciplinlæsning

Formål

• At give kursisten et skema/ aktivere eksisterende skemaer• At sikre aktivitet under læsningen• At kursisten skriver og forankrer forståelse• At kursisten udvider sit faglige ordforråd

Kort om detaljeret læsning

Metode• Vælg en kort tekst/ et tekstuddrag• Før: Forær noget af indholdet, skab en kontekst på tekstens niveau• Under: Detaljeret læsning med:

- spørgsmål- udpegede opmærksomhedspunkter- markering af vigtigste ord- fælles understregninger - og det skrives!- fælles noter- genlæsning

• Efter: Kursisten skriver et resume/ formulerer spørgsmål/ fortolker/ vurderer

Kort om detaljeret læsning

Eksempel på model forundervisningsmodul

1: 10 minutterLæreroplæg om tekstens plads i forløbet, teksten selv + fagbegreber

2: 15-20 minutterFælles læsning af indledning eller uddrag – langsom, detaljeret og med skrivning

3: 30-40 minutterResten af teksten eller yderligere nogle passager læses – fælles eller i grupper/ par/ individuelt- med skriftlig instruktion (fx med udpegende arbejdsspørgsmål)- alle skal skrive i selve teksten og lave egne noter- læreren kan indlægge resumeer af det, der evt. ikke læses – helst også på skrift

4: 10-20 minutterEvt. fælles opsamling, skriveaktivitet eller anden behandling af det læste- her skal niveauet hæves fra forståelse og begyndende analyse til fortolkning/ dybere forståelse

5: 10 minutterHele teksten/ uddraget læses individuelt eller højt af en god højtlæser

• Et undervisningsmodul er en afrundet helhed – ‘perle på en snor’Tilstedeværelse på 60-70 %- rammesættende for didaktiske valg i forberedelse og afvikling- sekventering inden for det enkelte modul- konkret i vores projekt: læsning + skrivning

• Indledende skemaaktivering på emne- og tekstniveau• Skrivning skal sikres:

- skriftlig bearbejdning er den mest effektive forståelsesstrategi- når kursisten ikke skriver, er det fordi, det ikke er en eksplicit aktivitet- instruktioner på skrift

• Vekslen mellem meget langsom og meget hurtig læsning

Indtryk fra observationer

• Genrepædagogik og skønlitteratur?- metode fra faglig læsning- oplevelsen som indgang til forståelse

• Lærerstyring- de mest styrede moduler havde mest kursistdeltagelse- det løst tilrettelagte havde mere lærertale

Diskussioner

• Plenumopsamling- hvorfor og hvordan?

• Differentiering – får de dygtige noget ud af det?- deres proces-tænkning styrkes- deres metarefleksioner styrkesGøttsche og Bundgaard Svendsen, 2016

Diskussioner

Muligheder i folkeskolereformen

Mål om at mindske betydningen af social baggrund

Længere skoledage med understøttende undervisning og inkluderet lektietid- men vi kan næppe forhindre forældre helt i at være sammen med deres børn

Muligheder i folkeskolereformen

Understøttende undervisning og lektietid

EVA, 2016:”45 % af skolerne har ikke en klar strategi for understøttende undervisning.”

Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet, EVA:”Understøttende undervisning behøver ikke have en fast form, men det er vigtigt, at den har en relation til skolernes øvrige arbejde med god undervisning og læring.”

Der er muligheder- som kalder på didaktisk udfyldning

NB: Læsevejlederne spiller enafgørende rolle!- og er afhængige af ledelsesopbakning

Hent vores idekatalog her.

Fem VUC’er i Region Midtjylland – AVU-undervisning (Olsen; 2014):

• Højere karakterer• Færre negative relationer, kursisterne oplever, at de får mere hjælp og

opsøger den i højere grad, lærerne bliver mere didaktisk reflekterede, højere kvalitet i gruppearbejder

• Mere skriftligt arbejde laves og bliver færdigt• Fravær og frafald nedbringes ikke• Bekymring for progressionen: Bliver de selvstændige nok?

Lignende projekter

Tønder Gymnasiums hf-linje (Reedtz og Hansen; 2014)

• Øget søgning (tredoblet)• Højere karakterer (fra 4,7 til 6,2 (i 2013))• Fuldførelse faldet (fra 87 % til 80 % (i 2012))• Lærerne oplever øget kvalitet i undervisningen• Flere positive relationer mellem lærere og kursister• Styrket didaktisk udviklingsarbejde

Lignende projekter

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (v/ Mie Dalskov Pihl): 186.000 unge er hverken i jobeller i uddannelse, juni 2016

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (v/ Mie Dalskov Pihl): Lave karakterer og svag socialbaggrund øger risikoen for frafald, august 2016

Christensen, Vibeke: Nettekster fanger og fænger : Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen, Aalborg Universitetsforlag, 2015

Faber, B. og L. Mulvad (2010): Faglig læsning – Vejledning til faglærere på EUD, Dansklærerforeningens Forlag, 2010

Gee, J.P.: Hvad er literacy?, ligger på literacy.dk, oprindeligt 1989

Gøttsche, Nina Berg og Helle Bundgaard Svendsen: ”Litteraturundervisning for alle: en inkluderende undervisningsmetode i læseforståelse til grundskolens ældste klasser”, i: Bock, Kathrin m.fl.: Genrepædagogik – og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen, Hans Reitzels Forlag, 2016

Referencer

Hart B. og T.R. Risley (1995): Meaningful Differences in the Everyday Experiences of Young American Children. Baltimore, MD: Brookes Publishing

Olesen, F. B.: Rapport for ‘Næsten lektiefri læringsrum på fem VUC’er i Midtjylland’, Region Midtjylland, 2015

Reedtz, Espen Rude og Ole Kamp Hansen: Næsten lektiefri undervisning på hf, i: Hansen m.fl. (red.): Hf og VUC – målgrupper, pædagogik og udvikling, Dansklærerforeningens Forlag/ Systime, 2014

Shanahan, C og T. Shanahan (2008): Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking Content-AreaLiteracy, Harvard Educational Review Vol. 78 No. 1 Spring 2008

Skaftun, Solheim og Uppstad (red.): Leseboka – leseopplæring i alle fag på ungdomstrinnet, Cappelen Dam Akademisk, Oslo

Tænketanken DEA: Notat: Forlist, men ikke fortabt, maj 2016

En række undersøgelser: TIMMS, PIRLS, ICCS, ICILS samt to trivselsundersøgelser- se opsummering her.

Referencer