systimes april 2010

Kolding-klasse bruger

mobilen i undervisningen

brandingbølgen rammer gymnasierne

ole sejer iversen

Teknologi stimulerer de studerendes engagement

maTemaTiKmøder Harry Potter

sYsTimesapril 2010

Brandingbølgen breder sig

Ulla Krag Jespersenredaktø[email protected]

Mette [email protected]

Benedikte Hø[email protected]

Merete [email protected]

Marie [email protected]

Peter Kamp [email protected]

Forside: Elever fra 1. hhc på IBC i Kolding Tryk: Special-trykkeriet a-s, ViborgOplag: 23.000 stk.

Magasinet er ikke til salg men kan erhverves så længe lager haves.

Skt. Pauls Gade 258000 Århus CTlf. +45 70 12 11 [email protected]

I min gymnasietid var den største for-skel på gymnasierne i Århus, at ele-verne på Katedralskolen kunne blive gammelsproglige, mens vi var sam-fundssproglige på Marselisborg. Nogen egentlig konkurrence mellem gymna-sierne var der dog langt fra tale om. Dengang var en gymnasieuddannelse en gymnasieuddannelse, uanset hvor man blev student.

Helt anderledes ser det ud i dag, hvor selvstyre, taxameterordning og samfundsudviklingen som sådan tvin-ger det enkelte gymnasium til at skærpe profilen og skille sig ud fra mængden. I dag er kommunikation og branding derfor en af de vigtigste ledelsesopga-ver på ungdomsuddannelserne.

Går man tendensen nærmere efter i sømmene, er der reelt tale om to bran-dingbølger. Den første bølge består af gymnasier, der slår sig op på speciali-serede studieretninger. Det kan være idræt, innovation og internationalt samarbejde. Denne bølge har eksiste-ret i nogle år og er stadig stærk.

Den næste bølge er først for alvor ved at rulle sig ud nu. Det er bølgen af gymnasier med tydelige digitale profi-ler. Og dem bliver der flere og flere af.

I dette nummer af Systimes kan du læse om en hhx-klasse på IBC i Kol-ding, som har fået udleveret iPhones i et forsøg på at udvikle undervisningen. Mobilen skal bruges i alle fag. Vi følger også op på de erfaringer, nogle af for-søgsskolerne for it-eksamen har gjort sig med at integrere nettet i den daglige undervisning. Og endelig orienterer vi om Statsgymnasiet i Århus, som efter sommerferien starter landets første papirløse klasse.

Ved siden af disse eksempler kom-mer en række spændende forsknings- og udviklingsprojekter iværksat af Undervisningsministeriet om it-anven-delse i de gymnasiale uddannelser.

I disse måneder sveder rigtig mange rektorer ved tanken om at komme for sent til det eksprestog af it-baserede eksperimenter, der buldrer gennem landet, og der er næppe nogen tvivl om, at kampen om de unge skal vindes på it-området. Fremtidens brandingstrategi kommer til at stå i informationstekno-logiens tegn.

Hilsen Ulla Krag Jespersen Ansv. redaktør af Systimes

Det kommunikerende forlag

Du kan læse og kommentere alle artiklerne på

magasin.systime.dk

4

20

26

10

18

Ind

ho

ld

04 2.ebloggersigtilviden Elever på Haslev Gymnasium blogger fra

historietimerne

07 teknologistimulererdestuderendesengagement

It er eminent til motivation, siger forsker

10 mobilengørundervisningendynamisk En hhx-klasse i Kolding bruger mobilen i alle timer

12 eleverneskalogsåproducereviden Lektor Lars Hansen fra Svendborg har gode

erfaringer med it-eksamen

14 nettetskabervariationiundervisningen Internettet bygger bro mellem teori og praksis,

siger lektor Jens Ditlev fra Grenaa

16 gymnasierstillertryktebøgerpåhylden

Elever på Århus Statsgymnasium skal arbejde uden bøger

18 matematikmøderharrypotter Nyt system til matematik gør figurer og grafer

levende

20 nuskalatgøreskonkret Ny iBog skal gøre videnskabsteorien brugbar

22 brandingbølgenrammergymnasierneMarkedsføring er en del af hverdagen i kampen om eleverne

24 Fjernundervisninggivernærvær Eksamen via Skype er virkeligheden på NetAU

26 “jegvillelæremere,hvisjegikkehavdepc’enmed”

Eleverne synes selv, at computeren giver for meget uro

28 campuskangivebagslag GL og rektorforeningen advarer mod

Campusmodellen

30 merevidendeling,tak Htx-lærere oplever en manglende interesse for

deres viden

4 | 2.e blogger sig til viden

2.e blogger sig

til viden

“Blogskrivningen giver eleverne et mere kritisk syn på websider som kilder,” fortæller Rasmus Eliasen, historielærer på Haslev Gymnasium. Siden august sidste år har han kørt en blog om klassens fælles historietimer.

2.e blogger sig til viden | 5

Større koncentration i timerne. Og bedre overblik over undervisningen. Det er nogle af de positive erfaringer, eleverne i 2.e på Haslev Gymnasium har gjort sig, siden de begyndte at blogge om deres historieundervisning.

Af Marie Duedahl

har været omkring Facebook og Youtube om aftenen, er der en chance for, at de også lige kigger forbi vores historieblog,” siger Rasmus Eliasen.

Han har kun har fået positive kommentarer fra ele-verne.

”De giver udtryk for, at bloggen er et rart supplement til bøgerne. Har de været syge, kigger de ind på bloggen og ser, hvad der er blevet gennemgået, og flere giver udtryk for, at de vil bruge den, når de skal læse op til eksamen. Bloggen giver dem også en følelse af sammen-hæng og overblik i undervisningen, fordi hele forløbet er samlet her,” fortæller Rasmus Eliasen.

Han har valgt at lave en åben blog, som kan læses af alle. Blogindlæggene skrives derfor anonymt, alle elever logger ind under en fælles profil. Enkelte skriver dog under med deres fornavn.

”Det er bevidst, jeg har gjort bloggen anonym, for nettet er jo en åben bog. På den måde har jeg ikke haft nogen etiske overvejelser over at lægge mine elevers tekster på nettet. Faktisk giver blogskrivningen dem et mere kritisk syn på websider som kilder. Nu kan de jo se, at man ved en simpel googlesøgning kan få deres tekst frem på linje med alle andre tekster. Og de ved jo godt, at deres tekst måske ikke er helt korrekt. Det giver dem stof til eftertanke.”

Ingen censur – næsten Rasmus Eliasen har kun enkelte gange censureret i blog-indlæggene.

“Det er meget bevidst, at jeg kun sjældent går ind og

”Endnu en vidunderlig historietime.”Sådan lyder overskriften på en post, lagt ind af en elev i 2.e på Haslev Gymnasium, der siden august sidste år har blogget om deres historieundervisning. Og humoren skal der være plads til, mener Rasmus Eliasen, klassens historielærer.

”Da jeg lavede bloggen, var jeg inspireret af en ameri-kansk lærer, der havde en lignende klasseblog, men den var alt for formaliseret og kedelig med faste rammer og ens referater. Jeg ville ikke lave nogen fast skabelon. Ele-vernes personlighed skulle have lov at skinne igennem.”

Der er 21 elever i klassen, og de har til opgave på skift at skrive et referat af hver undervisningstime.

”De har givet udtryk for, at den, der skal lave referatet, får mere ud af timen, fordi vedkommende er nødt til at tage noter. Det håber jeg da er en erfaring, som måske kan hjælpe dem i andre fag: At det nytter at koncentrere sig og høre efter,” siger Rasmus Eliasen, der også har lagt mærke til, at det ofte er referenten, der stiller de gode, opklarende spørgsmål i timerne.

Mere kritiske over for nettetDer har ikke været nogen tekniske vanskeligheder. Ele-verne fik deres brugernavn og adgangskode, og så kørte bloggen.

”Jeg har ikke skullet lege datavejleder på noget tids-punkt. Unge er jo i forvejen meget på nettet. Det kan man godt mærke. Det er også derfor, jeg har valgt blogmediet som en måde at tage undervisningen ud fra klasseværelset og ind i elevernes hverdag på. Når de

“Jeg valgte blogmediet som en måde at tage undervisningen ud fra klasseværelset og ind i elevernes hverdag”

6 | 2.e blogger sig til viden

regulerer. Hvis det bliver for lærerovervåget, forsvinder elevernes lyst til mediet. Jeg vil gerne tiltrække eleverne, og så skal de ikke føle, at jeg sidder og giver karakterer ud fra deres tekst på bloggen. Der er kun enkelte gange, jeg har været inde at slette. Det skete blandt andet i et referat fra en klasseudflugt, der var beskrevet som druk, fis og ballade, og det billede kunne jeg ikke rigtigt genkende,” fortæller Rasmus Eliasen, der også har været inde at rette faktuelle ting, som var forkerte.

“Der står stadig noget rundt omkring, som er lige på kanten til at være forkert, men jeg har fra begyndelsen ikke lagt en urealistisk høj standard, for jeg vil heller ikke føle mig tvunget til at bruge oceaner af tid på at rette blog i min fritid. Det skal være sådan, at man som lærer også skal kunne finde tid til blogmediet i fremtiden og ikke kun lige nu, hvor det er nyt og spændende.”

Især for pigerne Der er stor forskel på indlæggene, deres længde og to-nen, der anvendes.

“Nogle bruger lang tid på deres indlæg og lægger også lidt grafik ind, mens andre kommer hurtigt omkring det. Det er tydeligvis mest pigerne, der er glade for at skrive til bloggen,” siger Rasmus Eliasen.

Han bidrager selv til bloggen med små, sjove quiz-spørgsmål, der skaber en følelse af en slags minicom-munity omkring bloggen og dermed faget.

“Afstemningerne i margenen er en fin måde at få in-volveret eleverne på. Samtidig er antallet af besvarelser også en god indikator for, hvor mange der bruger blog-gen. Der er cirka 15 hver gang, der svarer, og ud af 21 elever, synes jeg, det er et meget tilfredsstillende antal,” siger Rasmus Eliasen.

Han har for nylig udvidet referatopgaven med, at ele-ven også skulle stille tjekspørgsmål til referatet. Klas-sekammeraterne skal så svare i kommentarfeltet.

“Og det går måske knapt så godt. Det er ihvertfald meget svingende, hvor mange der svarer,” siger Rasmus Eliasen, der er sikker på, at han vil bruge blogmediet igen i andre klasser.

“Men ikke i alle mine klasser, det vil blive for meget. Generelt kunne jeg godt tænke mig at udveksle erfarin-ger med kolleger, der har erfaringer i, hvilke af de nye medier der virker. Det er jo helt nyt land.”

Sådan laver du en blog

▪ Der findes en del gratis programmer til blogs. Et af de nemmeste er blogger.com.

▪ Tryk på “Opret egen blog” og følg instruktionen. Husk, at navnet på bloggen også bliver internetadres-sen, så lav den så enkel som muligt.

▪ Hvis du ikke har en gmail-konto i forvejen, vil opret-telsen af bloggen kræve, at du får en. Lav et kodeord, som kun du kender.

▪ Når bloggen er lavet, er du administrator på bloggen. Nu skal du have oprettet en elevprofil, der ikke har administratorrettigheder. Du opretter elevprofilen under “Indstillinger” og administrerer rettigheder under “Tilladelser”.

▪ Oprettelsen af elevprofilen kræver igen en gmail-kon-to. Den skal gerne være lavet i forvejen og kan opret-tes på gmail.com. Du kan for eksempel vælge at lave en gmailkonto, der hedder [email protected].

▪ Giv eleverne navn og kodeord på elevprofilen. Nu kan de også poste indlæg på bloggen.

Tip: Under fanebladet “layout” kan du i feltet “tilføj en gadget” tilføje små ekstra elementer til bloggen. For eksempel kan du oprette afstemninger eller lægge videoer ud.

FAKTA

2.e’s blog

Læs 2.e’s blog på http://haslevgym-historie.blogspot.com

FAKTA

“Bloggen giver en følelse af sammenhæng i undervisningen”

Læs og kommenter artiklen på magasin.systime.dk

Teknologi stimulerer de studerendes engagement | 7

Teknologi stimulerer de studerendes engagement

It er eminent til at overføre motivation og engagement til læringssituationen, hvis det bruges rigtigt, siger Ole Sejer Iversen, som forsker i fremtidens it-baserede læringsrum.

Af Marie Duedahl

Læreren ved tavlen og eleverne i hestesko omkring. Den klassiske læringssituation er stadig brugbar. Men den er langt fra nok. Med den nye teknologi kan gymnasierne skabe forskellige læringsmiljøer, som engagerer og mo-tiverer flere elever. Også dem på bageste række.

Ole Sejer Iversen, lektor ved informations- og medievi-denskab, Aarhus Universitet, er i gang med et forsknings-projekt om den optimale kobling af it, rumindretning og pædagogik.

“Her er it et fantastisk middel til at forbinde hverdags-livsmotivationen med fagligheden – uden at være øko-

Det klassiske, instruktive rum med læreren ved tavlen og eleverne i hestesko omkring er et godt rum til vi-densoverførsel fra lærer til elever.

”Men hvis gymnasiet skal være motivationsskabende og ikke kun overføre læring, skal der andre facetter af læring til,” siger Ole Sejer Iversen.

Han peger på, at de nye teknologier har ændret lære-rens rolle. Det er ikke længere lærerens talte ord alene, der repræsenterer fagligheden. Med it kan eleven selv gå ned i stoffet, måske dybere end læreren. Lærerens rolle er derfor blevet den motiverende og vejledende under elevens egen udforskning af tidens mangfoldig-hed af materialer.

“Her er digital kildekritik en vigtig kompetence at lære de studerende,” understreger Ole Sejer Iversen.

Den elevinvolverende brug af smartboard er et eksem-pel på det instruktive rum.

nomisk ressourcekrævende, fordi eleverne allerede har teknologien i lommen,” siger Ole Sejer Iversen og giver følgende eksempel:

“Er emnet sund kost, så bed eleverne om at lave en voxpop ved at skrive til deres netværk i mobilen. I løbet af 20 minutter vil klassen måske have 200 svar og dermed sine helt egne data at arbejde med.”

Her præsenterer Ole Sejer Iversen fem forskellige læ-ringsrum, som både optimerer fagligheden og de stude-rendes innovative og kreative kompetencer.

Det instruktive rum skal revitaliseres

Det dialogbaserede rum kan være klasseværelset, men også sociale medier som chatrooms, Facebook og Skype. Her opfordrer Ole Sejer Iversen lærerne til at tænke i so-ciale teknologier, som understøtter, at eleverne kommer sammen fysisk.

“Twitter skal ikke kun bruges til at distribuere folk, men til at samle dem og bygge endnu mere communityfølelse. Vi skal sørge for, at skolen bliver et pulserende sted, hvor eleverne har lyst til at komme,” siger Ole Sejer Iversen.

Som eksempel giver han den fladskærmsstruktur, som mange gymnasier har investeret i.

“Her er det oplagt at lægge nyheder og diskussioner ud, hvor eleverne med deres mobiltelefoner kan interagere på ting, der sker i verden. Det inspirerende miljø giver eleverne mere lyst til at komme hen på skolen.”

I det multifaciliterede rum kan alle medier potentielt ind-drages i læringsprocessen.

Ole Sejer Iversen foreslår gymnasierne at lave læringsnicher på de lange, øde gange, som mange skolebyggerier har. Små øer med skærme og semitransparente displays, så de studerende sidder privat, samtidig med at de forbipas-serende kan se, hvad de laver.

“Præmissen for at få lov at tilegne sig det her rum skal være, at man skal give noget læring til rummet ved at kaste noget af det materiale, man arbejder med, op på den transparente skærm,” siger Ole Sejer Iversen.

Det skaber associationer hos de forbipasserende, og der-med er der skabt grobund for læring. Viden begynder at springe. Og gymnasiet skaber et levende miljø, hvor de studerende får mere lyst til at komme, især fordi de får mulighed for selv at give deres besyv med.

“Da jeg var ung, handlede det om: Hvor meget og hvor hurtigt kan jeg downloade? Nu handler det om: Hvor meget kan jeg uploade,” siger Ole Sejer Iversen.

Det dialogbaserede rum skaber fællesskab

Det multifaciliterede rum får viden til at springe

8 | Teknologi stimulerer de studerendes engagement

I kraft af teknologiens udvikling kan mennesket nu styre computeren med hele kroppen. Et eksempel er Vidensbrønden, en 12 kvadratmeter stor, interaktiv computerskærm, der placeres i gulvet.

Brugeren er sin egen mus og kan fx øve sig på den tyske grammatik ved at bevæge sig rundt på skær-men. Den platform er oplagt til gymnasierne, fordi de studerende kan udvikle deres egen software.

Ole Sejer Iversen har fx sat uni-versitetsstuderende til at udvikle dj-spil, hvor de selv komponerer musik på det interaktive gulv. Vidensbrønden kan inddrage alle slags fagligheder, og klasserne kan battle mod hinanden i faglig viden.

“Man sætter hele det kropssen-soriske i gang, som betyder, at de studerende har det sjovt, og så er det svært ikke at tage indholdet til sig,” siger Ole Sejer Iversen.

Forskningsprojektet “Fremtidens hybride læringsrum” gennemføres af lektor Ole Sejer Iversen fra Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet og Inge Mette Kirkeby, seniorforsker i arkitektur ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet. Læs rapporten på Ole Sejer Iversens website: engagingexperience.dk

FAKTA

Det nomadiske rum giver læring uden for skolen

Det nomadiske rum inddrager skolens omgivelser som lærings-rum. Her ligger et stort potentiale for undervisningssektoren på grund af de såkaldt augmenterede rum, der er ved at blive lagt ned over hele verden.

Augmentet reality er et digitalt lag oven på virkeligheden, som man kan aflæse med sin mobiltelefon blandt andet med pro-grammet Layer på Smartphones. Man kan abonnere på forskel-lige vidensnet, men Ole Sejer Iversen ser også gymnasierne som fremtidige producenter af augmenterede rum fx i samarbejde med virksomheder og oplevelsesparker.

“Når eleverne går rundt i en by, kan de også selv have lagt noget ind på koordinaterne. Dermed kan læreren skabe forbindelser mellem det, eleverne oplever, og den viden, man gerne vil have, at de får.”

Det kropsaktive rum gør det let at lære

Teknologi stimulerer de studerendes engagement | 9Læs og kommenter artiklen på magasin.systime.dk

Tegninger: Mette Bødker

Peter Gawinski (th), underviser i samfundsfag og historie, koordinerer forsøget med mLearning i 1. hhc

10 | Telefonen gør undervisningen dynamisk

Mobilengør undervisningen dynamisk Som den første skole i landet har IBC Kolding udleveret iPhones til en hhx-klasse og dens lærere. Formålet er at bruge mobilen aktivt i et forsøg med mLearning. Her skal telefonen frem i alle fag.

Telefonen gør undervisningen dynamisk | 11

Af Benedikte Hørlyck

Normalt er de studerendes mobiltelefoner svære at for-ene med det koncentrerede arbejde i klasselokalet. Men på IBC i Kolding har de inviteret mobilen indenfor.

Her arbejder eleverne i 1.hhc hver dag på deres per-sonlige iPhones, som er udleveret af skolen.

I de tre år, eleverne går på skolen, skal de så vidt muligt bruge telefonen i alle fag. I undervisningen er iPhonen aktiv i en række forskellige sammenhænge og bruges blandt andet til podcasting, multiple choice opgaver og dataindsamling. Det skaber dynamisk undervisning.

“I matematik arbejder eleverne fx med statistik, hvor de går ud og samler oplysninger, som de så bruger, når de vender tilbage til klasseværelset. På den måde får de pludselig live-resultater at arbejde med,” fortæller Peter Gawinski, der underviser i samfundsfag og historie og koordinerer forsøget.

“I sprogfagene træner vi gloser og begreber ved hjælp af flash cards, og i samfundsfag bruger vi iPhonen til at lave afstemninger, der sender resultatet op på tavlen med det samme,” siger han.

Kommunikation via smsI det daglige kan de studerende se skema, lektiemed-delelser og fravær på iPhonen, de har adgang til alle deres dokumenter, og de kan kommunikere internt med læreren via sms.

Det handler om at være åben frem for på forhånd at afvise de nye medier, mener Peter Gawinski.

“Det er selvfølgelig en vigtig pointe, at man ikke skal flyde med på den første den bedste bølge. Vi gør det, fordi vi har nogle teknologier, der er kommet for at blive. Og hvad kan vi med dem? Det nytter ikke, at de unge ser skolen som et museum, hvor de foretager sig ting, de aldrig kunne drømme om at gøre ellers. På den her måde får vi afdækket, hvor mLearning har sine styrker og svagheder,” siger han.

Fagligheden er i fokus Peter Gawinski lægger ikke skjul på, at projektets be-gyndelse var svær. iPhonen var et nyt bekendtskab for både studerende og lærere, der i fællesskab måtte ud-vikle rammerne for undervisningsformen. Derfor skred den planlagte tid for arbejdsopgaver let, når forskellige muligheder skulle udforskes.

Nu er rutinerne på plads, så den faglige fordybelse bedre kan være første prioritet. Den fundamentale fag-lighed er ikke anderledes, fordi iPhonen er kommet til, forklarer Peter Gawinski.

“Fagplanerne er de samme, og eleverne skal til de samme eksamener som de andre klasser, men vi har udvidet vores muligheder og har nu en endnu større værktøjskasse at arbejde ud fra,” siger han.

“Det er vigtigt at bruge iPhonen til forskellige ting,

der tilgodeser forskellige læringsstile, så den ikke bare bliver en dims, man kan trykke på for at skabe action.”

At iPhones i undervisningen ikke er ensbetydende med mindre seriøsitet, understreges også af, at eleverne ar-bejder med den som et redskab og selvfølgelig stadig ikke må gå på Facebook i undervisningstiden. Er der brug for at gennemgå noget på tavlen, skal iPhonen i tasken.

Stor interesse fra andre skoler Erfaringerne fra Kolding kan sagtens anvendes i mindre målestok, mener Peter Gawinski. Man kan uden videre starte en light-udgave af projektet ved at inddrage iPod touch i undervisningen. Den er billigere i indkøb end iPhonen og har ingen driftsomkostninger.

“Vi har oplevet en enorm interesse for vores projekt fra andre skoler, der gerne vil noget af det samme, men ser sig lidt blinde på, at vi har valgt den dyre iPhoneløs-ning. Men det kan altså gøres væsentligt billigere, og startes overskueligt op med vores erfaringer i bagagen,” siger han.

Lærergruppen omkring klassen samarbejder med ph.d. Nikolaj Elf fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på SDU, der sætter de teoretiske og didaktiske rammer og sørger for formidlingsdelen af projektet. Undervejs dokumenterer lærerne løbende deres erfaringer på en blog.

Det har været en udviklingsproces at inddrage iPhones i undervisningen, og det har vist sig først og fremmest at åbne muligheder, fortæller Peter Gawinski.

“Det har overrasket mig, hvor meget man faktisk kan bruge iPhonen til, og hvordan det hele tiden udvider sig. Det er fornemmelsen af en verden, man aldrig når at udforske til ende. I bund og grund tror jeg, det ville blive skrækkeligt kedeligt at være lærer, hvis man ikke hele tiden kunne udvikle måden at undervise på.”

mlearning i Kolding

▪ mLearning står for mobil læring. ▪ iPhone-projektet kører på IBC Kolding Handelsgym-

nasium fra 2009-2012. ▪ Alle klassens elever og deres lærere får stillet en

iPhone 3G til rådighed i tre år med frit forbrug af data og sms samt telefoni for 100 kr. om måneden.

▪ Klassen har afsætning, virksomhedsøkonomi og mar-kedskommunikation som studieretningsfag.

▪ Projektet kan lade sig gøre takket være et sponsorat fra en lokal erhvervsmand og er desuden støttet af et FoU-projekt fra Undervisningsministeriet.

▪ Følg klassens erfaringer med iPhones i undervisnin-gen på: iphoneundervisning.edublogs.org

FAKTA


12 | Eleverne skal også producere viden

Eleverne skal også producErE viden

Et andet it-værktøj var skolens seks små og lettilgæn-gelige videokameraer, som Lars Hansen blandt andet satte eleverne til at rapportere fra deres gruppearbej-der med.

Websites skal åbnes regelmæssigt På Svendborg Gymnasium sørger skolens bibliotekar for en almen it-orientering af nye elever, der introduceres til Infomedia, Bibliotek.dk og forskellige opgavesites.

“Men det er min erfaring, at man som lærer skal be-stemme sig for, hvilke værktøjer der skal bruges, og så skal man lukke dem op regelmæssigt i timerne, ellers går eleverne ikke derhen,” siger Lars Hansen.

Han oplever dog, at eleverne er meget glade for især undervisningswebsites, når de først er blevet in-troduceret til dem, ikke mindst som sikkerhedsnet til eksamen.

Lars Hansen påpeger lærerens ændrede rolle i forbin-delse med inddragelsen af it. Læreren er stadig central, men mere rammesættende for arbejdet: Hvad er fagligt relevant? Hvor finder jeg det? Og hvordan arbejder jeg metodisk med det?

“Her skal eleverne især lære at forholde sig kritisk, de skal kunne analysere teksten på nettet, som de lærer at analysere en trykt tekst,” understreger Lars Hansen.

Skal lære selvdisciplin på web I efteråret lavede Lars Hansen en rundspørge hos ele-verne om deres oplevelse af forsøget.

“Ingen ville have eksamen uden internetadgang til-bage, heller ikke de it-svage elever. Det kan jeg sige ret firkantet. De synes, det er godt, at eksamenssituatio-nen ligner den daglige arbejdssituation,” fortæller han.

Gør eleverne til medproducenter af viden, lyder rådet fra Lars Hansen, lektor ved Svendborg Gymnasium, efter tre års deltagelse i Undervisningsministeriets it-eksamensforsøg.

Af Marie Duedahl

Det er et stykke pionerarbejde, der foregår på de 14 gymnasier, som siden 2007 har deltaget i Undervis-ningsministeriets forsøg med digitale eksamensopga-ver.

Lars Hansen, dansklærer på Svendborg Gymnasium, har især haft succes med at gøre sine elever til medpro-ducenter af viden, en undervisningsform, der netop er muliggjort af den nye teknologi.

“Jeg satte dem blandt andet til at opbygge små bib-lioteker omkring den terminologi, der skal bruges til at analysere de forskellige genrer, for eksempel sagprosa, og de biblioteker lagde de så op i Fronter,” fortæller Lars Hansen.

Udover at lære meget af den proces ved eleverne nu, hvor de kan finde hjælp til eksamen og ved repetition.

“Og introducerer man dem for det redskab i 1.g, kan de bygge videre på det, efterhånden som de selv kom-mer op på et højere niveau,” siger Lars Hansen.

Lav debatsider på tværs af fag Ud fra samme vidensproducerende pædagogik opbyg-gede Lars Hansens elever fælles ressource- og debat-sider på tværs af klasser og fag, blandt andet kørte de et tværfagligt forløb i dansk og historie.

Lars Hansen fremhæver også sin brug af asynkrone mødeværktøjer, ikke som et direkte eksamensrettet projekt, men som en måde at styrke elevernes almene it-kompetencer på. Her brugte han programmet Ellu-minate, hvor lærer og fire elever ad gangen kan dis-kutere deres opgaveoplæg online. Alle kan redigere samtidigt i det åbne dokument og i øvrigt se hinanden via webcam. Resten af klassen kan også se med, men kan ikke redigere.

Eleverne skal også producere viden | 13

“Ingen vil have eksamen uden internetadgang tilbage, heller ikke de it-svage elever. Det kan jeg sige ret firkantet”

underviSningSMiniSTerieTS iT-eKSaMenSforSøg

▪ Forsøgsperiode 2007-2010 ▪ Deltagelse af 10 klasser i hvert fag, nogle klasser del-

tager i mere end et fag. ▪ Stx: samfundsfag, matematik, dansk. ▪ Hhx: virksomhedsøkonomi, afsætning og internatio-

nal økonomi ▪ Sidste år blev forsøget udvidet, så også nuværende

2.g-klasser kan deltage. Over 80 hold er foreløbig tilmeldt i dansk.

▪ Efter de nuværende 3.g-forsøgsklassers eksamen med adgang til internettet i juni 2010 træffes beslutning om en fortsættelse af forsøget og eventuel udvidelse til andre fag.

▪ Læs mere om forsøget på uvm.dk

FAKTA

En elev gav dog udtryk for, at det var en udfordring at holde sig fra de ikke-faglige fristelser på nettet.

“Hans egen konklusion var, at han skulle lære at disci-plinere sig, og det er jo også en vigtig erfaring at gøre sig,” siger Lars Hansen.

Vurdering af elevens websøgninger Men der var også skuffelse over den digitale eksamen hos nogle af eleverne.

“Mange havde håbet på mere motiverende opgaver. I mange af dem var det for eksempel slet ikke nødvendigt at gå på nettet. Det var da ok, at man kunne høre og se klip på cd-rommen, men så banebrydende, som jeg havde forventet, var forsøget altså ikke.”

Han foreslår, at man fremover inddrager i censors eva-luering, hvordan eleven har brugt nettet.

“Har eleven fundet de gode sider, eller har han bare goog-let? Det tager man ikke rigtigt hensyn til i dag. På sigt bør det være en selvstændig del af vurderingen,” siger han.

En løsning kunne være at vælge websites ud og lægge dem ind i eksamensopgaven. Herudfra kunne man så vurdere, hvordan eleven har brugt de udvalgte links.

Lars Hansen understreger vigtigheden af, at læreren til daglig arbejder med at opøve de unges kritisk-reflek-sive og analytiske medie- og it-kompetencer, for ikke alle elever tilegner sig automatisk disse.

It giver variation Ved prøveeksamenen lå karaktererne lidt højere, end de plejer i Lars Hansens klasse.

“Men i forhold til, hvor begejstrede eleverne var for eksamensformen, synes jeg ikke, at det kan aflæses i resultaterne,” siger Lars Hansen.

“Det er måske også meget godt. It i sig selv gør ingen til gode læsere eller skribenter.”

Han anbefaler kolleger, der skal i gang med at lave it-forløb at tage på kursus, så de får et overblik over, hvad der findes af it-værktøjer.

“It giver klart bedre muligheder for at variere under-visningen, men som lærer skal man ikke tro, at der går et sus igennem klassen – helt ned på de bagerste rækker – bare fordi man inddrager it. Der skal arbejdes meget bevidst med de digitale værktøjer i klassen,” understre-ger Lars Hansen.


14 | Nettet skaber variation i undervisningen

Nettet skaber variatioNi undervisningen

radioindslag, som præsenterer de største økonomiske tænkere på en kortfattet og fornuftig måde,“ fortæller han.

Han indleder ofte sin undervisning med at vise nyheds-klip fra dagen forinden for at fange elevernes interesse, og bagefter beder han dem undersøge påstandene i indslaget kvantitativt.

“Jeg har fx vist en stump video fra en nyhedsudsen-delse, hvor Helle Thorning-Schmidt kritiserer regeringen for at skære i sygehusenes midler, og derefter bad jeg eleverne finde de faktiske tal for udviklingen i udgifterne til sygehussektoren,” fortæller han.

Jens Ditlev oplever især, at internettet fungerer godt, når eleverne får fornemmelsen af, at de selv producerer noget.

“Det taler til mange elever, at de selv kan sidde med fingrene nede i talmaterialet. At de selv skal finde de rigtige tal og bagefter stille dem op i grafer. Det er med til at håndgribeliggøre stoffet og gøre undervisningen vedkommende, når de selv kan konstatere de tendenser, de ser i nyhederne på tv,” siger han.

Internettet er ikke en genvejMange elever bruger mere tid på nettet end deres læ-rere, og de er mestre i at finde næsten hvad som helst. Men når det gælder kritisk dataindsamling, har de stadig meget at lære.

Derfor skal elevernes kompetencer på netop det om-råde oprustes betragteligt, hvis de skal være klædt på til eksamen med internetadgang, mener Jens Ditlev.

“Vi bliver nødt til at tage optræningen af kvalificerede

Af Mette Helm

Fraværende blikke og fnisen på bageste række er nogle af problemerne ved at give eleverne adgang til internet-tet i timerne.

Den lette løsning ville være at trække stikket ud, men for de skoler, der deltager i Undervisningsministeriets forsøg med internetadgang ved eksamen, er det ikke længere en mulighed.

Den daglige undervisning skal nemlig afspejle eksa-mensformen, og det betyder, at internettet skal bruges mere aktivt og systematisk.

Jens Ditlev, der underviser i international økonomi på Grenaa Handelsgymnasium og deltager i it-eksamensfor-søget, ser en stor udfordring i at finde den didaktik, der bedst understøtter den nye eksamensform og opøver de nødvendige kompetencer hos eleverne. Men udbyttet er anstrengelserne værd.

“Der er ingen tvivl om, at internettet virker motive-rende på eleverne, og det betyder, at de engagerer sig mere i undervisningen,” siger Jens Ditlev.

Internettet er en ressourceI sin egen undervisning oplever Jens Ditlev, at brugen af internetbaseret materiale skaber variation i undervis-ningen og er med til at binde teori og praksis sammen.

“Jo mere teorierne kan genkendes i virkeligheden, jo mere oplagt er det at bruge internettets artikler, videoer og radioindslag som dokumentation,” siger han og frem-hæver i den forbindelse DR som et nyttigt mediearkiv.

“DR’s gymnasiesider er en kanon ressource i under-visningen. Her kan eleverne let finde indslag om sam-fundsøkonomi fra nyhedsstrømmen, og der ligger også

Internettet skal integreres i den daglige undervisning for de klasser, der deltager i forsøget med interneteksamen. Jens Ditlev fra Grenaa Handelsgymnasium har en ambition om, at nettet skal bygge bro mellem teori og praksis.

Nettet skaber variation i undervisningen | 15

måder at bruge internettet på alvorligt. Internettet gør ikke pludselig alting lettere. Der er ikke nogen genveje, og det kræver altså noget benarbejde at finde en fornuf-tigt måde at bruge nettet på,” siger han.

Jens Ditlev fortæller, at han i begyndelsen giver ele-verne nogle meget enkle søgeopgaver med klare ret-ningslinjer for, hvad de skal finde, og hvor de skal finde det. Målrettet informationssøgning er forbundet med visse begyndervanskeligheder, men han forstår elever-nes forvirring.

“Al begyndelse er svær, og dataindsamling er en van-skelig disciplin. I fx Statistikbanken er der jo et ragnarok af forskellige tal og serier,” siger han og understreger, at tålmodighed derfor er en dyd.

I sin egen undervisning er han meget bevidst om at hjælpe eleverne på rette vej ved at give dem et konkret overblik over en håndfuld databaser med nyttigt ma-teriale, fx SkoDa, Statistikbanken, IMF’s database og OECD’s database.

Dialog er bedre end kontrolFristelserne på nettet er mange. Det er let at trække elevernes opmærksomhed ud på internettet, men det kan være svært at få den tilbage til klasselokalet.

Jens Ditlev forsøger at imødegå det problem ved at etablere undervisningen som et fælles læringsrum sam-men med sine elever.

“Når jeg kan mærke, at eleverne er fraværende i min undervisning, er jeg meget bevidst om at åbne undervis-ningen op i deres retning. Vi har også nogle fornuftige diskussioner på klassen om, at man jo heller ikke ville tage et spil kort frem i timen,” siger han og fastslår, at man kommer længere med dialog end kontrol.

Hvis problemet skal løses, er det ifølge Jens Ditlev også vigtigt, at lærerteamet finder en fælles fremgangsmåde, så alle arbejder på at få etableret nogle generelle regler for brug af computer og internet i undervisningen.

JenS diTlev

Jens Ditlev underviser til dagligt i international økonomi og samfundsfag på Grenaa Handelsgymnasium under Viden Djurs. Derudover er han fagkonsulent i international økonomi og studieområdet.

FAKTA

KoM godT igang

▪ Etabler nogle grundregler for brug af internet i un-dervisningen i lærerteamet

▪ Giv eleverne en oversigt over de vigtigste informa-tionskilder på nettet

▪ Vis aktuelle nyhedsklip om samfundsøkonomiske problemstillinger

▪ Lad eleverne bruge materialet på dr.dk/gymnasium ▪ Få eleverne til at lave grafer og diagrammer

FAKTA

inTerneTadgang ved eKSaMen

28 klasser fordelt på seks handelsgymnasier deltager i forsøget. Første eksamen i international økonomi med internet-adgang afholdes sommeren 2010. Forsøget fortsætter i 2011 med et større antal klasser.

FAKTA

“Internettet fungerer især godt, når eleverne får fornem-melsen af selv at producere noget,” siger Jens Ditlev


16 | iBogen

For første gang nogensinde er det nu muligt at gennemføre en gymnasie-uddannelse helt uden brug af trykte bøger og lommeregner.

“Udviklingen af digitale undervisningsmaterialer er nu så langt fremme, at eleverne i en gymnasieklasse i rea-liteten kan gennemføre undervisningen alene ved brug af digitale materialer,” siger direktør Poul Henrik Mik-kelsen, forlaget Systime.

Århus Statsgymnasium har som det første taget imod udfordringen og byder til august velkommen til en ny 1.g-klasse på en uddannelse uden trykte bøger. En bærbar computer bliver elevens centrale arbejdsredskab, og Systime forsyner klassen med iBøger, eBøger og under-visningswebsites.

“Med vores digitale klasse vil vi se, hvor langt vi kan nå ad den digitale vej. Med de nye, digitale undervis-ningsmidler kan man både undervise og lære på nye, spændende måder,” siger rektor Keld Larsen, Århus Statsgymnasium.

Det er ikke mindst udviklingen af iBogen, der sætter turbo på den digitale vision på ungdomsuddannelserne. Men også et stort antal målrettede undervisningsweb-sites gør det muligt i praksis at undervise uden brug af bøger.

iBogen er et nyt, webbaseret medie, som samler det bedste fra bogen og nettet. Den rummer bogens sekven-

tielle struktur, men den udnytter også alle netmediets muligheder i form af interaktivitet, som fx quizzer, video, lyd og alternativ navigation.

“iBogen sætter nye standarder for undervisningen, fordi den tilbyder lærerne overblik, progression og struktur, som man ellers ikke altid finder på nettet,” siger Keld Larsen.

Systime vil allerede til næste skoleår have konverteret et større antal grundbøger til iBøger. Lige nu ligger Psyko-logiens veje klar til brug. Se også det nye matematiksy-stem Plus, der endnu er under udvikling. Plus indeholder udover kernestof både en graftegner og en avanceret lommeregner med ligningsløser.

Men udviklingen er allerede i gang. De seneste fem år har Systime firedoblet salget af licenser til digitalt materiale. Alene sidste år købte 177 skoler – eller 100.000 brugere – adgang til Textanalyse, som er Danmarks største website til analyse af tekstgenrer.

Gymnasier stiller trykte bøger på hylden

Se

▪ videopræsentation af iBogen på lab.systime.dk ▪ ibog.psykologiensveje.systime.dk ▪ plus.systime.dk

iBogen | 17

Quiz – test dig selv

Notefunktion– skriv, gem og del noter direkte på siden

Lydklip – hør eksempler på stoffet, der gennemgås

Ris og ros– sig din mening om iBogen

Øvelser – slut med udleverede opgavesæt

Links– læs mere på relevante sider

Videoklip fra fx YouTube – se aktuelle eksempler fra virkeligheden

Ordforklaringer– kør musen hen over ord og begreber og få dem forklaret

Lommeregner, avanceret ligningsløser og dynamisk graftegner– nu behøver lommeregneren ikke længere at fylde i tasken

iBogeniBogen er et nyt, webbaseret medie. Det er ligesom at bladre i en bog, men iBogen indeholder også alle de interaktive muligheder, nettet giver os.Se her, hvad iBogen kan tilbyde, som du ikke får i den trykte bog:

18 | Matematik møder Harry Potter

Det nye system Plus gør det på én gang sjovere og mere udfordrende at lære matematik. Målet er, at eleverne skal suges ind i matematikkens univers – næsten som i Harry Potters tryllebøger.

fordi eleven selv kan eksperimentere med mulighederne på nettet og teste sig selv og sine færdigheder bagefter.

Men det kan også være en udfordring at skulle bruge nettet til at lære matematik.

“I en bog læser eleverne hen over teksten, men de har ikke nødvendigvis forstået den. Her bliver de nødt til at forstå teksterne for at kunne løse de opgaver, der er knyttet til teksten,” siger Bjarke Møller Madsen.

Fordele for lærerenMen det er ikke kun de studerende, der får glæde af det nye system til matematik.

“Det er betydeligt lettere for læreren at finde sit ma-teriale, fordi alting nu ligger det samme sted. Læreren behøver kun en enkelt iBog; det hele er kun ét enkelt klik væk,” siger Bjarke Møller Madsen.

Han henviser til, at Plus ikke bare indeholder kerne-tekster, interaktivitet og tekstnære øvelser, men også lommeregner med trinvis ligningsløser og graftegner – samlet i den samme browser.

MateMatik møder

Af Ulla Krag Jespersen

Alle figurer bliver levende, graftegneren sætter sig i be-vægelse ved et museklik, og værdierne i tabellen skifter, efterhånden som brugeren aktiverer funktionerne.

Det nye matematiksystem med navnet Plus gør ma-tematikken levende, interaktiv og eksperimenterende på en helt anden måde, end faget hidtil har udfoldet sig for gymnasiestuderende på C-niveau.

“Ambitionen er at aktivere eleverne, både i undervis-ningen og i lektielæsningen,” siger Peder Dalby, som sam-men med tre andre kolleger fra Katedralskolen i Århus er i gang med at udvikle og raffinere iBogen Plus.

Det hele foregår på nettet, og det tilfører en delta-gende dimension til undervisningen.

Bogen er passiv“At læse en bog er passivt. På nettet kommer eleverne ind i en meget mere aktiv rolle, hvor deres intuitive for-nemmelse bliver styrket,” siger Bjarke Møller Madsen, som også er forfatter på Plus.

Ikke mindst lektielæsningen bliver mere inspirerende,

Fire lærere fra Katedral-skolen i Århus udvikler sammen iBogen Plus, som i første omgang er til matematik på c-niveau. Fra venstre: Jens Studsgaard, Peder Dalby, Bjarke Møller Madsen og Lars Peter Overgaard

Matematik møder Harry Potter | 19

MateMatik møder

pluS

▪ Udkommer som iBog – en interaktiv, netbaseret bog. ▪ Skrives og udvikles af Peder Dalby, Bjarke Møller

Madsen, Lars Peter Overgaard og Jens Studsgaard fra Aarhus Katedralskole.

▪ Der er fri adgang til Plus frem til august 2010. ▪ Vær med til at udvikle Plus på lab.systime.dk.

FAKTA

“Man har ikke længere problemet med de mange for-skellige programmer og formater, som man skal stykke sammen fra tilfældige steder på nettet. Alt er samlet på computeren lige foran brugeren,” siger Peder Dalby.

Plus indeholder også en sektion med ‘Husker du’, som er repetition af pensum fra folkeskolen. På den måde bliver det lettere for læreren at gentage kendt stof fra folkeskolen.

Matematik er oplagt på nettetNetop i matematik har netmediet en lang række pæda-gogiske fordele. Det er besværligt i bogform at forklare, hvilke knapper der skal aktiveres på lommeregneren til en bestemt opgave. Bogen har også problemer med at illustrere figurer og tabeller, når der skal indsættes forskellige talværdier. På nettet kan det gøres dynamisk.

“Alle figurer bliver levende, og funktionsudtrykkene ændres. Det bliver langt mere levende for eleverne, når de selv kan eksperimentere,” siger Peder Dalby.

Hele den induktive del af undervisningen, som ellers kan være en udfordring i matematik, bliver også mere oplagt.

“Det er nyt i matematik. Vi skal arbejde eksperimentelt og induktivt, og det er lettere at gøre på nettet, fordi iBogen indeholder redskaber, som man kan eksperimen-

tere med. Eleverne får hurtigt feedback, når de ekspe-rimenterer, og det er forhåbentligt motiverende for deres lyst til at udforske,” siger Bjarke Møller Madsen.

Enkelt og elevnært sprogOpgaverne i Plus er differentieret efter niveau, øvel-serne relaterer sig til de studerendes virkelighed, og teksterne er skrevet i et sprog, som de unge forstår.

“Vi har bestræbt os på at skrive enkelt og elevnært. Når man skriver til C-niveau, er det vigtigt at finde ek-sempler, der interesserer dem,” siger Peder Dalby og giver et eksempel fra kapitlet om eksponentiel vækst, hvor en rocker har inviteret gutterne hjem til en kikse-kage, som viser sig at indeholde salmonella.

Plus er i første omgang målrettet til matematik på C-niveau, men tanken er, at materialet senere skal udvikles til også at omfatte B- og A-niveau.

“Vi går modsat andre, der skriver undervisningsma-terialer, og starter på C-niveau. På den måde udvikler vi systemet helt specifikt til dét niveau frem for at lave C-niveaumaterialet som et sammendrag af A-niveauma-terialet,” fortæller Bjarke Møller Madsen, som håber, at matematikken på den måde bliver mere appetitlig for eleverne.

Fra kridt til smartboardForfatterne til Plus er spændte på, hvordan Plus bliver modtaget på skolerne. Det bliver nyt for eleverne, at de ikke skal slæbe bøger og lommeregner med i skole, og det er også nyt for lærerne at have alt materialet til faget samlet i den samme browser.

Men det kan måske godt blive lidt af en udfordring at lægge kridtet – og dermed styringen – fra sig, vurderer Peder Dalby.

“Som lærer får man frigjort noget tid, og lærerrollen bliver ændret, fordi eleven er aktiv og selv kan gå til stof-fet. Læreren skal være mindre på. Når man underviser, tror man af og til, at dét, der kommer ud af ens mund, også kommer ind i elevernes hoveder. Men sådan ser verden jo desværre ikke ud.”


20 | Nu skal AT gøres konkret

En ny iBog skal gøre undervisningen i AT konkret og anvendelig. Hvis ikke lærerne faktisk forstår teorierne og metoderne, risikerer de at formidle varm luft videre til eleverne, siger Line Holst, der er medforfatter til iBogen.

muligheder i. I det hele taget er funktionalitet og bevæ-gelighed mediets store styrke.

Da Line Holst fandt på at udgive AT-materiale, var det egentligt en bog og ikke en iBog, hun havde i tankerne, men formatet tiltalte hende på flere områder.

AT-iBogen bidrager fx med undervisnings- og eksa-mensvejledninger, downloads af talepapir og power points til eksamen. Desuden er alt samlet ét sted og let tilgængeligt, og det er en fordel særligt i dag, hvor flere og flere klasselokaler har smart boards installeret.

Ifølge Line Holst er det især en fordel, når rammerne for et AT-samarbejde skal dannes. Her har man brug for at kunne tilgå dele af materialet i forskellige sammen-hænge, og det inviterer netmediet netop til.

Metodebevidstheden er vigtig Konkret for AT er det særligt nødvendigt at sætte fokus på brugbart materiale.

“AT har mange steder et statusproblem blandt gymna-sielærerne, fordi det ikke er nogens fag. Det hviler ikke på en faglig stolthed, som fx kemi- eller franskfaget gør. Mange lærere bliver lidt usikre og opgivende i forhold til AT, fordi de ikke helt forstår det, og så får det karakter af varm luft. Som alle fag gør, hvis man kun kan sige teorierne, men ikke bruge dem,” siger Line Holst.

“Det er enormt vigtigt, at vi anvender videnskabs-teorien og metoderne, så eleverne får hele den meto-debevidsthed, der er målet med AT. Ellers kan vi lige så godt bare have de tværfaglige samarbejder, der altid har været der. AT er kun et godt fag, så længe nogle er gode til at formidle det, og den dimension mangler.”

Det har været væsentligt for Line Holst i arbejdet

nuskalatgøreskonkret


Undervisningen i AT er en udfordring for mange lærere. De skal have indsigt i, hvordan flere forskellige fag arbej-der, og de skal bevæge sig hjemmevant rundt i fagenes metoder.

Derfor har især AT brug for at få tilført let tilgænge-ligt undervisningsmateriale, der kan skabe overblik for lærerne og forbedre kvaliteten af AT-samarbejdet, siger Line Holst.

Hun er medforfatter til AT-iBogen, der skal gøre AT mere nærværende for både lærere og elever.

“Jeg tænker i anvendt videnskabsteori og lægger vægt på at formidle metoderne så grundigt som muligt med konkrete eksempler,” siger hun.

Line Holst underviser til daglig i kemi og filosofi på Århus Statsgymnasium. Hun oplevede under et forløb om videnskabsteori med 3.g-klasserne, at der ikke fand-tes ordentligt materiale at arbejde ud fra. Det fremgik også tydeligt bagefter af elevernes evalueringer. Enten måtte klassen ty til svære filosofiske primærtekster eller til overfladiske gennemgange.

“Der var ikke noget materiale, som enkelt og skarpt kom ind på de metoder, vi brugte, og som formidlede det, der egentlig var relevant for os,” fortæller Line Holst.

Dermed opstod idéen til AT-iBogen, der giver lærere og elever redskaber til at arbejde med almen studiefor-beredelse.

Målrettet til eksamen AT-iBogen er især et eksamensforberedende redskab, der præsenterer emnet for årets eksamensopgave og tilbyder hjælp til processen, og det ser Line Holst mange

Nu skal AT gøres konkret | 21

ibogen Til aT

AT-iBogen skrives af Line Holst og Hanne Hautop Lund og tilbyder bl.a.:

▪ Introduktion til AT ▪ Argumentationsteori i AT ▪ De tre hovedområders empiri og metode med tilhø-

rende arbejdsopgaver ▪ Gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og

mulighed for interaktiv quiz ▪ Ordforklaringer ▪ Lærerområde med opgavesvar og noter til power

points

FAKTA

med iBogen at gøre materialet lige til at gå til. Sådan som den er bygget op nu, fungerer især kapitlet om videnskabsteori som introduktion for lærerne. Det kan give dem indsigt i området, uden at de behøver bruge tid på fordybelse i lange tekster. Henvendelsen til læ-rerne er vigtig.

“Når de kender deres fags metoder, tilfører det AT-feltet tyngde og anvendelsesmulighed. Metode bliver nemt et ord, både elever og lærere bruger, uden faktisk at forstå det. Det er tanken, at man med AT-iBogen kan trække på afsnit med metoder, der passer til det enkelte fag og forløb og på den måde integrere metodedelen i undervisningen,” siger Line Holst.

Et projekt i løbende udvikling iBogens dynamiske form giver forfatterne mulighed for at redigere og udbygge indholdet løbende, og responsen fra lærere med forslag til forbedringer er en væsentlig del af det videre arbejde for Line Holst. Især fordi hun trækker eksempler ind fra alle fag og har brug for andre faglæreres ekspertise til at skærpe de enkelte områder.

Line Holst forestiller sig da heller ikke et fast slutmål for AT-iBogen.

“Min ambition med iBogen er faktisk, at det er et pro-jekt, der langt fra er færdigt. Udviklingen for iBogen kommer til at afhænge af, hvordan faget udvikler sig, hvilke krav der stilles til det fremover, og hvilke behov, der er fra lærernes og elevernes side. Samtidig skal det udvikles i forhold til den tid, vi lever i, og det der er ak-tuelt,” siger hun.


22 | Brandingbølgen rammer gymnasierne


For få år siden skulle et gymnasium helst ikke skille sig ud fra mængden. I dag kan rektorerne ikke få nok af specia-lisering, og udbuddet af unikke studieretninger i idræt, innovation, iværksætteri og internationale forhold vok-ser med samme hast som markedsføringsbudgetterne på landets gymnasier.

Med gymnasiereform, statsligt selveje og taxameter-penge er kampen om eleverne for alvor sat ind.

På Niels Brock Handelsgymnasium, hvor man både til-byder Elitegymnasium, Iværksættergymnasium, Interna-tionalt Business Gymnasium og IT- og Mediegymnasium er den stærke profilering vigtig, fortæller direktør Anya Eskildsen.

“Det er vigtigt for os at være attraktive. Vi lytter op-mærksomt til, hvad erhvervslivet har brug for, og hvad de unge mennesker synes er interessant.”

Hun forklarer, at det også er vigtigt for eleverne at kunne sige, at de går på et særligt gymnasium.

“På den måde signalerer de, at de har truffet et be-vidst valg. Og de stemmer altså med fødderne i dag. De smutter, hvis det ikke er spændende for dem,” siger hun.

Skarp profil er nødvendigOure Gymnasium, der tilbyder uddannelse under over-skriften Sport & Performance, brander sig især som et

Landets gymnasieskoler skærper profilen og tilbyder superspecialiserede studieretninger. Markedsføring og branding er blevet en del af hverdagen i kampen om eleverne.

Brandingbølgen rammer gymnasierne

Brandingbølgen rammer gymnasierne | 23

sted, hvor eleverne kan dygtiggøre sig i både skole og fritid, fortæller rektor Allan Kruse.

“Med vores uddannelsestilbud giver vi de unge mulig-hed for at skabe sammenhæng i tilværelsen. Samtidig kan vi bruge læringsprocessen fra sport/performance-delen i undervisingen og omvendt. Det er vigtigt for os med en skarp profil, fordi vi skal tiltrække elever fra hele landet,” fortæller han.

Også på de gymnasieskoler, der ikke direkte profilerer sig i bestemte retninger, fremhæves særlige tilbud til eleverne.

Branding tiltrækker de rigtige unge På Aalborghus Gymnasium og HF er tilstrømingen af elever stabil. Profileringen handler derfor ikke direkte om at konkurrere med andre skoler, fortæller rektor Torben Poulsen.

“Vi profilerer os i forhold til hvilke unge, vi gerne vil tiltrække. Vores kendetegn er især musik og naturvi-denskabelig talentpleje, så vi er fx interesserede i at til-trække sproginteresserede unge og på den måde få tre stærke profiler.

Torben Poulsen mener som Anya Eskildsen, at gymna-siets profil er med til at give identitet til de unge.

“Det betyder meget for dem at kunne sige, at lige præcis på dette særlige gymnasium går jeg,” siger han.

Image og branding er en nødvendig del af skolernes administration i dag, og det er der helt klare økonomi-ske årsager til, mener Lars Scheibel, rektor på Aarhus Katedralskole. Her markerer man sig som en historisk, centralt beliggende skole med bl.a. flere musiske klasser.

“Man kan jo sige kort, at med selveje kan skolerne nu gå konkurs, så det gælder om at trække elever til. Jeg tror, vi vil se en øget tendens til, at man tænker i profile-ring fremover,” siger han.

Konkurrence stimulerer Sigge Winther Nielsen, ph.d. stip. ved Institut for Stats-kundskab på KU, forsker i markedsføring af offentlige institutioner. Han forklarer, hvordan gymnasieskolerne i dag er nødt til at finde deres plads på markedet.

“Hvor ungdomsuddannelserne før kunne tage ud-gangspunkt i deres egen historie og egne idéer, bliver de nu presset til at være lydhøre overfor markedet,” siger han.

Konkurrencetænkningen i samfundet er ikke ny, men det er relativt nyt, at offentlige enheder, fx sygehuse, universiteter og gymnasier, er konkurrencefokuserede. Ifølge Sigge Winther Nielsen er der i dag bred enighed om, at konkurrence pr. definition er godt og sikrer bedre service.

“Når gymnasierne konkurrerer, sætter det eleven i centrum. Skolerne bliver bedre til at spørge, hvad det er, de unge vil have, og til at sprogliggøre deres værdier og visioner,” siger han.

Bagsiden af medaljen Ulempen ved et øget fokus på konkurrence og branding hos skolerne er, at fagligheden risikerer at ryge i bag-grunden, påpeger Sigge Winther Nielsen.

Hvis man er for koncentreret om at lytte til sine kun-der, risikerer man, at det går ud over kerneydelsen. Især udviklingen af den enkelte skoles eget faglige og pæda-gogiske niveau kan blive sat tilbage.

“Det er den klassiske kamp mellem det fagligt funde-rede og alment dannende ideal og en 'one-size-fits-all'-markedslogik,” siger Sigge Winther Nielsen.

Også rektorerne erkender, at det bliver en udfordring for skolerne at balancere mellem det voksende krav om imagepleje og branding på den ene side og faglig udvik-ling på den anden. Der stilles større krav til skolernes evne til at realisere deres idealer og til at tænke økonomi med i den ligning.

“Det kan være en udfordring for underviserne at in-tegrere skolens speciale i deres undervisning. Det giver ekstra arbejde i forhold til en skole, hvor tingene altid kører på samme måde. Til gengæld mener vi, at det ska-ber flere glade elever,” siger direktør Anya Eskildsen fra Niels Brock Handelsgymnasium.


24 | Fjernundervisning giver nærvær

Fjernundervisning giver nærvær

New York. Og det er her, Skype kommer ind i billedet,” fortæller Andreas Kærgård, der underviser i ledelse.

“Førhen var virtuel undervisning skriftbaseret, men på Skype kan vi tale med hinanden og se hinanden, som om vi sad i samme lokale. Vi kan se kropssprog og mimik, og det har stor værdi for undervisningen,” fortsætter han.

Også kollegaen Torben Krogh oplever, at Skype giver en merværdi i undervisningen, især fordi fjernundervisnin-gen er mere fleksibel end traditionel klasseundervisning.

“Vi kan planlægge undervisningen, så den passer til den enkelte studerende, og det gør undervisningen mere nærværende,” siger Torben Krogh.

Undervisning og eksamen via Skype er virkeligheden for mange studerende på NetAU. Meldingen fra lærerne er klar. Fjernundervisning gør uddannelsen vedkommende og nærværende.

Af Mette Helm

Frokostpausen er forbi, og et mylder af studerende og undervisere går rundt på skolens gange for at komme hen til det lokale, hvor de skal have undervisning om et øjeblik.

For Torben Krogh og Andreas Kærgård, der underviser på NetAU’s Akademiuddannelse, foregår undervisningen dog i et alternativt læringsrum. De har flyttet undervis-ningen ud på Skype og møder derfor kun deres elever på internettet.

“Det, der adskiller vores undervisning fra almindelig undervisning, er jo, at vores elever ikke er til stede. De sidder rundt omkring i hele verden – Hongkong, Beijing,

Fjernundervisning giver nærvær | 25

netau

NetAU står for Netbaseret AkademiUddannelse og er et samarbejde mellem en række erhvervsakademier, der tilbyder kortere videregående uddannelser, diplomud-dannelser og efteruddannelser som fjernundervisning.

FAKTA

SKype i praKSiS

Se hvordan en Skype-eksamen forløber i praksis på magasin.systime.dk, hvor du også kan læse mere om Niels Brocks erfaringer med virtuel undervisning i artiklen “Eleverne får undervisning hjemmefra”.

FAKTA

“Undervisning og eksamen via Skype gør altså, at ud-dannelse bliver en helt anden størrelse, end det har væ-ret hidtil. Der er en helt anden mulighed for at integrere undervisningen i lige netop den hverdag, de studerende lever i,” tilføjer Andreas Kærgård.

En lille kulturindsprøjtningSom så mange andre platforme for fjernundervisning har Skype mulighed for skriftlig sparring via chat og i di-verse fora. Det, der gør Skype til noget særligt, er ifølge Andreas Kærgård og Torben Krogh muligheden for at afholde videokonferencer for flere deltagere.

“På Skype kan vi også lave fælles konferencer for de studerende. På den måde kan vi skabe en undervisnings-situation, der minder om almindelig klasseundervisning, selvom vi er spredt over hele kloden. De studerende kan diskutere med hinanden og mig, og vi kan få vendt de problemer, som de støder på i pensum,” fortæller Andreas Kærgård.

Til hans store overraskelse viste brugen af Skype som et undervisningsværktøj sig at være tidsbesparende og effektiv, ikke mindst i forbindelse med eksamen, som nu med Undervisningsministeriets tilladelse også kan afvikles via Skype.

“Det er en utrolig besparelse at bruge Skype til eksa-men, både tidsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt,” siger Torben.

“De studerende kan aflægge eksamen fra deres dag-ligstue i Hongkong og behøver ikke bruge tid, penge og CO2 på at rejse hjem til Danmark bare for at blive eksamineret i en halv time,” fortsætter han.

Torben Krogh og Andreas Kærgård fortæller om de mange pudsige situationer, de har oplevet i forbindelse med Skype-eksamen.

I Thule måtte en købmand lukke sin butik i en halv time, mens han var til eksamen i baglokalet, og i det nordlige ishav blev en søofficer eksamineret fra sit skib.

Begge undervisere oplever, at fjernundervisningen er berigende, fordi den giver plads til elevernes forskellige sociale og kulturelle kontekster.

“I de fleste klasser er der studerende med eksotiske adresser, såsom Cayman Islands, Singapore, Rusland og Tanzania. De bringer uvilkårligt et pust af verden med

“Vores elever sidder rundt omkring i hele verden, det er her Skype kommer ind i billedet”

sig, og på den måde får man en lille kulturindsprøjtning,” fortæller Andreas Kærgård.

Potentiale for ungdomsuddannelserneSelvom fjernundervisning først og fremmest er et oplagt redskab for efter- og videreuddannelse, er Torben Krogh og Andreas Kærgård overbeviste om, at også ungdoms-uddannelserne kan drage nytte af mulighederne.

“Eleverne behøver ikke længere at begrænse sig til fagudbuddet på det gymnasium, hvor de har deres dag-lige gang. Hvis de gerne vil lære kinesisk, men ikke kan få faget på deres eget gymnasium, kan de bare tage det som fjernundervisning på et andet gymnasium,” foreslår Torben Krogh.

Erfaringer fra Niels Brock Handelsgymnasium, der al-lerede arbejder med fjernundervisning i nogle fag, viser også, at virtuel undervisning er med til at forberede ele-verne på selvstudiet i deres videre uddannelsesforløb, fordi eleverne skal lære at prioritere deres tid og opret-holde selvdisciplin.

Blandt de lærere, der har erfaring med virtuel under-visning er der dog bred enighed om, at fjernundervisnin-gen på ungdomsuddannelserne kun bør ske på enkelt-fagsbasis, så de studerende ikke mister tilknytningen til deres sociale netværk.


26 | “Jeg ville lære mere, hvis jeg ikke havde pc’en med”

Over halvdelen af hhx-eleverne mener, der er for meget uro, fordi computerne bruges til ikke-faglige aktiviteter i timerne. Det viser den store undersøgelse af læringsmiljøet på hhx, som er ved at nærme sig sin afslutning.

element i undervisningen. Et resultat, som kan overføres til alle gymnasieretninger.

Arnt Louw Vestergaard, forskningsassistent på Center for Ungdomsforskning, har gennemført en stor del af undersøgelsens interviews med lærere og elever og har derfor oplevet frustrationen på nært hold.

“En undervisningssituation skulle jo gerne være et

Af Marie Duedahl

Hvordan vil man se tilbage på denne periode i gymnasiets historie, hvor mange elever sidder bag computerskær-men og laver alt andet end noget fagligt? Måske som en overgangsfase? Eller måske som begyndelsen på en konstant, pædagogisk udfordring?

Ifølge en stor undersøgelse på hhx-området virker de bærbare i dag for mange som et markant, forstyrrende

Mange elever bruger mere computeren til Facebook end til notater, og de erkender problemet i ny undersøgelse

“Jeg ville lære mere, hvis jeg ikke havde pc’en med” | 27

læringSMilJø på hhx

▪ Forskningsprojektet “Læringsmiljø på hhx – kvaliteter og udfordringer” er en undersøgelse blandt halvdelen af alle landets hhx-elever af læringsmiljøet og det pædagogiske møde mellem elever og lærere om et fagligt indhold.

▪ 96 pct. af de hhx-studerende er tilfredse med ud-dannelsen. Uddannelsens anvendelighed er en af de væsentligste grunde til de studerendes tilfredshed.

▪ Projektet gennemføres i samarbejde mellem Danske Erhvervsskoler, Foreningen af Unge Handelsmands-uddannelser (FUHU), Center for Ungdomsforskning (CEFU) og er støttet af Undervisningsministeriet.

FAKTA

fælles rum for dialog, men hvis halvdelen af eleverne er lukket inde i skærmen, kan det jo ikke lade sig gøre, og der må opstå en underlig læringssituation,” siger han.

Teknologien som fældeDet er Arnt Louw Vestergaards erfaring, at mange elever efterspørger hjælp til at styre brugen af it i undervis-ningen.

“Ikke alle lærere er jo obs på, at teknologien skal ud-nyttes pædagogisk. Men teknologien bliver en fælde, hvis man ikke er proaktiv i forhold til den,” siger han.

Han peger på, at brugen af it er med til at løse kapaci-tetsproblemet med det høje antal elever i hver klasse. Så længe en stor del af eleverne er gemt bag deres skærm, forstyrrer de ikke undervisningen. Til gengæld får de heller ikke noget ud af den.

“Det er et problem, for det er nok især elever, der i forvejen er i risikogruppen, der dermed risikerer at blive endnu mere polariseret, “ siger Arnt Louw Vestergaard og påpeger, at det er en myte, at eleverne ved meget om it.

“De er dygtige til at hente informationer på nettet, men de er ikke gode til at forholde sig kritisk til dem. Der er et stort behov for, at lærerne dygtiggør deres elever på det område. De har behov for sorteringskom-petencer.”

Store forskelle på brug af itArnt Louw Vestergaard understreger, at der er store forskelle på brugen af it i uddannelsessystemet.

“Jeg vil ikke pege fingre ad nogen. Jeg vil hellere tænke fremadrettet og pege på nødvendigheden af at lave en sammenhængende undersøgelse af, hvordan it bruges pædagogisk og et oplæg til, hvordan man kan udvikle it som et effektivt redskab,” siger han.

Han efterlyser en fælles arbejdsgruppe på tværs af

gymnasierne til at udvikle retningslinjer for it-lærings-miljøet eventuelt i samarbejde med software- og hard-wareproducenter.

“Måske kunne undersøgelsen gøres fælles for de nor-diske lande, fordi de alle har en høj procentdel af lærere, der bruger it i undervisningen, og et højt antal af compu-tere i det hele taget. Også for at få de gode eksempler og ideer på bordet. Det skal være pædagogikken, der styrer teknologien, ikke omvendt.”

Arnt Louw Vestergaards helt konkrete råd til lærere, der gerne vil begrænse den forkerte brug af pc'en i un-dervisningen uden at straffe dem, der bruger det for-nuftigt, lyder:

“En mulighed kan være, at eleverne engang imellem skal vise de notater, de har taget i timens løb, når timen er slut. Har de siddet og arbejdet ved computeren uden at have notater, så har tiden nok været spildt ude på nettet.”

“Jeg ville lære mere, hvis jeg ikke havde pc'en med”


Tegning: Mette Bødker

Campus kan give bagslag | 29

Campus kan give bagslag

Gorm Leschly tvivler på, at eventuelle besparelser vil få lov til at komme undervisningen til gode. Det er heller ikke bevist, at campusdannelsen reducerer antallet af frafaldne elever, siger han.

“Jeg anerkender, at der kan være nogle uddannelses-politiske fordele ved at samarbejde og lave campus, men omvendt er der ikke noget belæg for, at campusmodel-len i sig selv løser frafaldsproblemet.”

Gorm Leschly mener, at den gruppe unge, der er sær-ligt i risiko for at droppe ud, også er dem, der har al-lermest behov for nærhed og tryghed. Det behov kan mammutinstitutionerne ikke tilgodese i samme grad som de mindre skoler, siger han.

Selv om Formanden for Rektorforeningen Jens Boe Nielsen generelt ser mere positivt på campusforslaget, tilslutter han sig Gorm Lechslys bekymring.

“En campus kan godt blive lidt fabriksagtig, fordi man bliver fremmedgjort og mister tryghed og nærhed i så-dan en stor institution. I mindre institutioner har man i højere grad en identitet knyttet til skolen,” siger Jens Boe Nielsen.

Lokal forankring er vigtigDen geografiske spredning af gymnasier tjener også et samfundsmæssigt formål, understreger både Gorm Lechsly og Jens Boe Nielsen. Spredningen sikrer uddan-nelse i de mindre provinsbyer og er med til at løfte be-folkningens generelle uddannelsesniveau.

“Der er en tendens til, at campus italesættes som det nye mantra. Det er blevet det nye buzzword, og det er en lidt uheldig tendens. Campusmodellen bliver fremlagt som løsningen på alle ungdomsuddannelsernes proble-mer, men så let er det altså ikke. Vi skal passe meget på, at vi ikke fjerner uddannelsesinstitutionernes lokale forankring,” siger Jens Boe Nielsen.

Også Gorm Lechsly frygter, at færre elever vil få en ungdomsuddannelse, hvis de skal køre længere for det, og det undrer ham, at årtiers arbejde med at etablere decentral institutionsstruktur nu afløses af centraliseret campusdannelse.

Campusmodellen med mange skoler samlet ét sted skal mindske det store frafald af elever på ungdomsuddannelserne. Men løsningen kan få den modsatte effekt, advarer GL og Rektorfor-eningen.

Af Mette Helm

Engang var campus noget, vi skulle vende blikket mod USA for at få øje på. Men de senere år har tendensen bredt sig til Danmark.

Det mest markante eksempel er Campus Grindsted, som fremhæves som forbillede af Undervisningsministe-riet. Stedet huser både alment gymnasium, handelsgym-nasium, teknisk skole, landbrugsskole, husholdnings-skole, produktionshøjskole, 10.-klassecenter og VUC.

Ifølge Jesper Dahlmann, direktør på Grindsted Er-hvervsskole, er fordelen, at skolerne i fællesskab kan skabe et mere attraktivt studiemiljø med flere aktiviteter og samtidig udnytte skolernes ressourcer bedre, både hvad angår faciliteter, undervisere og øvrige medarbej-dere.

“Præmissen for at danne en campus har hele tiden været, at det skulle skabe en merværdi for eleverne. Vi kan tilbyde eleverne bedre omgivelser og flere aktivite-ter, end vi kunne før,” siger han og tilføjer, at skolerne i Campus Grindsted i år oplever en markant stigning i antallet af ansøgere.

Fra politisk side ses campusmodellen som et middel til at mindske elevfrafaldet og dermed realisere regerin-gens hårdt trængte 2015-målsætning om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet ser mange fordele ved cam-pusmodellen. Det vil bl.a. mindske de administrative ud-gifter, sikre et større fagudbud, gavne elevernes samvær på tværs af skoler og gøre det lettere for frafaldne elever at starte på en anden uddannelse.

Selvom både GL og Rektorforeningen glæder sig over succesen med Campus Grindsted og støtter frivillige campusinitiativer, er de langt fra overbeviste om, at campusmodellen vil løse frafaldsproblemet.

GL er ikke begejstretFormanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, ser først og fremmest et sparemotiv i modellen.

“Jeg ser to hovedlinjer i det her. Institutionerne skal samarbejde af økonomiske grunde, og så er vurderingen, at et samarbejde vil højne uddannelseskvaliteten. Jeg synes, der er en tendens til, at man fra Ministeriets side ar-gumenterer uddannelsespolitisk men agerer økonomisk.”


30 | Mere videndeling, tak

Mere videndeling, tak

Han efterlyser derfor et forum for videndeling og sam-arbejde på tværs af de gymnasiale uddannelser.

Det er især de tekniske gymnasiers tætte kontakt til erhvervslivet, der er med til at give dem deres særlige dynamik, mener Vibeke Johnsen.

“Vores lærere skal have en baggrund fra erhvervsli-vet, og den dynamik føres naturligt med ind i skolen. Derfor er der ikke så langt fra tanke til handling hos os,” fortæller hun.

Thorleif Bundgaard oplever også, at eleverne på htx i forvejen er teknologibegejstrede. Det giver en særlig force for de tekniske skoler, når det gælder om at udvikle brugen af it i undervisningen.

“De elever, der søger ind til os, går målrettet efter et teknikrelateret fag modsætning til andre ungdomsud-dannelser. På htx er vi omgivet af teknikken i alle fag, og derfor er det naturligt for os at bruge alle it-redskaber,” siger han.

Htx er den yngste gymnasieform – med den længste erfaring inden for pædagogisk brug af it. Alligevel oplever mange htx-lærere en manglende interesse for deres viden.

Af Marie Duedahl

Allerede i begyndelsen af 1990'erne begyndte Erhvervs-skolen Nordsjælland at inddrage elevernes bærbare pc'ere i undervisningen, og fra slutningen af samme årti var skolen i gang med at bruge nettet i undervisningen.

“Det var et tilløbsstykke blandt eleverne at inddrage computeren i undervisningen dengang, men det var ty-deligt, at andre i uddannelsessektoren opfattede det som meget kontroversielt,” fortæller Vibeke Johnsen, uddannelsesforstander på htx ved Erhvervsskolen Nord-sjælland.

“Man skal huske, at it for ti år siden slet ikke var så velanskrevet et værktøj som i dag. Uddannelsessektoren har nok generelt haft en stor skepsis og måske også be-røringsangst over for teknologi, men det er jo heldigvis vendt nu”.

Trods deres store erfaring på området blev de tekniske gymnasier ikke inviteret med af Undervisningsministe-riet, da forsøgene med internetadgang til eksamen gik i gang.

Thorleif Bundgaard, adjunkt ved Teknisk Gymnasium Århus Midtby, ærgrer sig over den manglende invitation.

“Vi ville gerne være endnu længere fremme i vores brug af it til eksamen, men Undervisningsministeriet er ikke helt moden og tør ikke rigtigt køre vores teknik-fagseksamener elektronisk, så der arbejder vi stadig med bunker af papir,” siger han.

Thorleif Bundgård er overbevist om, at de tekniske gymnasiers deltagelse i it-eksamensforsøgene kunne have været begyndelsen på en frugtbar videndeling i hele gymnasiesektoren.

“På den ene side var det irriterende, at vi ikke blev inviteret med, men på den anden side var det også et spark til os selv. Vi skal blive mere opmærksomme på at fortælle om vores kompetencer på htx. Men brugen af it er jo så naturlig for os, at vi slet ikke tænker på, at vi måske er længere fremme end de andre gymnasier,” siger Thorleif Bundgaard.

Thorleif Bundgaard ærgrer sig over, at de tekniske gymnasier er udelukket fra it-eksamensforsøget.


Poul Storgaard MikkelSenforfatter på bl.a. religionsportalen

Hvorfor valgte du at blive forfatter?

Jeg valgte at blive forfatter, fordi det giver mig mulighed for at arbejde med formidling og med mit fag på en anden måde, end jeg var vant til i klasselokalet. Det har været med til at udvikle min faglighed.

Hvad er din største udfordring som forfatter?

Den største udfordring for mig som forfat-ter er at holde fast i en enkelhed uden at for-fladige stoffet. Der ligger en stor opgave i at formidle fagets komplekse sammenhænge på en overskuelig måde, uden at det bliver overfladisk.

Hvad får du ud af at blogge på Lab?

Jeg bruger Lab til at fortælle om de ting, jeg sidder og bøvler med lige nu. Det er med til at skabe en indre refleksion om, hvordan jeg bedst formidler stoffet, og det har en rigtig stor værdi for mig – især når jeg får respons fra de lærere, der skal bruge materialet.

Mød Systimes forfattere på

Birte ravnforfatter på bl.a. toolbox


Jeg valgte at blive forfatter, fordi jeg godt kan lide at skrive, og fordi jeg havde nogle idéer til, hvordan man kunne udvikle en øve-bane, som eleverne kan bruge til at træne deres kompetencer på.


Det sværeste for mig som forfatter er at bevare nytænkningen og ikke falde tilbage i plejer-mentaliteten. Derfor er det en stor hjælp for mig at kommunikere med bru-gerne på Lab.

Hvad får du ud at blogge på Lab?

Jeg får input fra mange forskellige kanter – både inden i og uden for gymnasieverdenen. Den dialog er med til at inspirere mit arbejde med undervisningsmaterialet.

– vær med til at forme dit undervisningsmateriale

Jørn ingeMann knudSenforfatter på bl.a. textanalyse


Jeg valgte at blive forfatter på Systime, fordi jeg fik mulighed for at arbejde med internetmediet. I min egen undervisning oplevede jeg, at jeg manglede noget kvalifi-ceret webbaseret undervisningsmateriale, som jeg kunne slippe eleverne løs i, og det ville jeg gerne gøre noget ved.


Den største udfordring for mig som for-fatter er at ramme de behov, lærerne og eleverne har ude på skolerne. Det kan være svært at vide præcis, hvad det er, de har brug for. Derfor vil jeg også gerne have, at både lærere og elever reagerer på de materialer, jeg arbejder med.

Hvad får du ud af at blogge på Lab?

Jeg bruger Systime Lab til at få kontakt til de mennesker, der bruger materialet, så jeg kan gøre det bedre. Gennem tiden har jeg fået nogle uvurderlige kommentarer fra lærere, der har testet materialet, og det har jeg brugt til at lave konkrete ændringer, der gør materialet mere anvendeligt.

lab.systime.dk

ibogen revolutionerer undervisningen

For nylig havde vi her på Systime urpremiere på iBogen, som er et helt nyt medie udviklet specielt til skoleverdenen. iBogen rummer den trykte bogs logiske og sekventielle struktur, men den udnytter også alle netmediets muligheder i form af interak-tivitet og hurtig opdatering.

Kort efter premieren kunne vi præsentere et sam-arbejde med Århus Statsgymnasium, som efter sommerferien starter eksperiment ’den papirløse klasse’. Alle klassens undervisningsmaterialer skal være digitale.

På Statsgymnasiet er den langsigtede strategi at udfase et flere millioner kroner dyrt bogdepot, som alligevel står og bliver forældet. Fremtiden er licens-styring, ikke boghåndtering.

Vi er glade for, at iBogen kan være med til at realisere visionen om den papirløse klasse. Og at Statsgymnasiet vil teste iBogen, så den passer til fremtidens skole.

Du kan se en videopræsentation af iBogen på lab.systime.dk. Her kan du også deltage i ud-viklingen af iBogen. De bedste materialer bliver skabt i fællesskab.

Med venlig hilsenP. H. MikkelsenForlægger

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk

systimes april 2010

Documents