studieordning for kandidatuddannelsen i filosofi, 2008 ... · argumenter inden for modulets...
TRANSCRIPT
Skabelon for
Studieordning for kandidatuddannelsen i
Filosofi,
2008-ordningen
Curriculum for Master’s Programme in Philosophy
The 2008 Curriculum
Revideret 2009
Revised 2009
Justeret 2010 og 2012
Adjusted 2011
Rettet 2013 og 2015
Emended 2013 and 2015
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Faculty of Humanities
Institute for Media, Cognition and Communication
University of Copenhagen
2
Kapitel 1
Hjemmel
Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen, er fastsat med hjemmel i
• § 67 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universi-
teterne (uddannelsesbekendtgørelsen),
• § 33 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamens-
bekendtgørelsen) og
• § 38 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddan-
nelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).
Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen, hører under Studienævnet for
Medier, Erkendelse og Formidling og under censorkorpset for Filosofi.
Kapitel 2
Formål og struktur
§ 1. Normering
Kandidatuddannelsen i Filosofi er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point. Den be-
står af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidattil-
valget, 30 ECTS-point.
Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Filosofi, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå
undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag,
75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefag, 45 ECTS-point in-
den for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg.
Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den
kandidatuddannelse i Filosofi, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervis-
ningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 90
ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefaget, 30 ECTS-point inden
for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg.
Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTS-
point efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undta-
gelser.
Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemfø-
relsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende
til 1650 arbejdsstimer.
§ 2. Formål
Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder
samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende
skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagom-
rådets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende
skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede er-
hvervsfunktioner, herunder at blive optaget på en forskeruddannelse.
3
Kapitel 3
Adgangskrav og indskrivning
§ 3. Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filosofi skal den studerende have bestået en bache-
loruddannelse, der indeholder mindst 45 ECTS-point i filosofi.
Stk. 2. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, men som efter Stu-
dienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer,
kan søge om optagelse. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende
prøver for at blive optaget.
Stk. 3. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at føl-
ge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået “Studieprøven” . Nordiske statsborgere
er dog undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den adgangsgivende eksamen.
Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ønsker at gen-
nemføre uddannelsen på engelsk, skal bestå en prøve, der i TOEFL modsvarer 550 point (Paper-
Based Test) / 80 (Internet-Based Test) eller 6.0 point i University of Cambridge IELTS.
§ 4. Indskrivning
Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Filosofi pr. 1. september 2008 eller senere,
skal studere efter denne ordning.
Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de
rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver
ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet kor-
rekt.
Kapitel 4
Studietekniske forhold
§ 5. Læsning af tekster på fremmedsprog
Tekster opgives på originalsproget. Dog kan eksaminator dispensere fra kravet efter følgende ret-
ningslinier. Tekster skrevet på dansk, norsk, svensk og engelsk opgives altid på originalsproget.
Tekster skrevet på andre sprog kan opgives i oversættelse til dansk, engelsk, fransk eller tysk.
§ 6. Normalsidebegrebet
En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til
2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af
hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag.
Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale svarer 1 minuts spilletid til 1 normalside.
Stk. 3. Eksaminator kan godkende et mindre pensum end det angivne, såfremt der er tale om sprog-
ligt særlig vanskelige tekster eller særligt komprimerede eller tekniske tekster.
§ 7. Stave- og formuleringsevne
Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et frem-
medsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præ-
station) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation. Hvis der er et særligt fokus på
stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i § 11.
4
Kapitel 5
Betegnelse og kompetenceprofil
§ 8. Titel
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i filosofi. På engelsk bruges Master of Arts
(MA) in Philosophy.
Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på
forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i filosofi med tilvalg i fx
kulturformidling.
Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen udgør en profil (Concentration), giver
det ret til titlen cand.mag. i filosofi med den valgte profil. En profil udgøres af tre fagelementer på
45 ECTS-point tilsammen, der falder inden for ét af fagets tre hovedområder: Filosofihistorie, prak-
tisk filosofi eller teoretisk filosofi.
Stk. 4. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der indgår i en grenspecialisering (Specialisation), gi-
ver det ret til titlen cand.mag. i filosofi med den valgte grenspecialisering. Grenspecialiseringen fal-
der inden for ét af fagets tre hovedområder (filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi) og
udgøres af tre fagelementer på 45 ECTS-point tilsammen.
§ 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat
Kandidatuddannelsen i Filosofi videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddan-
nelsen, og kandidater i Filosofi vil erhverve følgende kompetenceprofil:
Viden. Den færdige kandidat har viden om filosofiske teorier, synspunkter, argumenter, skoledan-
nelser og deres virkningshistorie og systematiske sammenhænge inden for udvalgte områder inden
for fagets hovedområder: I filosofihistorie (antikkens, middelalderens, renæssancens, og nyere tids
filosofi), i praktisk filosofi (etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik, handlingste-
ori), og i teoretisk filosofi (erkendelsesteori, metafysik, videnskabsfilosofi, logik og sprogfilosofi).
Færdigheder. Den færdige kandidats færdigheder omfatter følgende:
(1) Litteratursøgning. Kandidaten kan systematisk identificere relevant faglitteratur og anden litte-
ratur med brug af almindeligt accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger mv.
(2) Emneafgrænsning. Kandidaten kan afgrænse et problem eller emneområde med henblik på
analyse og udredning. Afgrænsningen sker i forhold til de faglige diskussioner af emnet, og under
hensyntagen til, hvad der kan behandles fyldestgørende inden for de rammer, en der er til rådighed
til analyse og udredning.
(3) Analyse. Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant faglitteratur foretage en analyse og ud-
redning af en filosofisk tekst, eller af et afgrænset filosofisk problem eller emneområde. Udrednin-
gen identificerer centrale teoretiske påstande, argumenter, faglige uenigheder inden for emneområ-
det, og leder til et nuanceret og sammenhængende syn på problemet eller emneområdet. Heri ligger,
at vigtige filosofiske eller metodologiske baggrundsantagelser for analysen er ekspliciterede, og i
det omfang det er relevant, er sådanne valg motiverede. Analysen kan være sammenhængende i fle-
re betydninger, alt efter emneområde; analysen kan være sammenhængende i den forstand at på-
stande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes, er internt kohærente i forhold til hinanden
og i forhold til analysens baggrundsantagelser; analysen kan også være sammenhængende i den for-
stand at den nuanceret og kritisk redegør for de interne sammenhænge i en teksts teorier, begreber
eller argumenter, uagtet om disse bygger på baggrundsantagelser eller ej.
5
(4) Skriftlig fremstilling. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde i
skriftlig form. Den skriftlige fremstilling er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer
beherskelse af den relevante fagterminologi. Fremstillingen i opgaven er velstruktureret, overskue-
lig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige læser
uden forudgående kendskab til det behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, konklusioner
mv. som fremsættes i fremstillingen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved
klare argumenter og teoretiske overvejelser. Fremstillingens noteapparat, citat-praksis, reference-
praksis, tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, litteraturangivelser, mv. følger
fagets standarder.
(5) Mundtlig præsentation. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde,
som præsenteres i mundtlig form. Den mundtlige præsentation er begrebsligt og sprogligt præcis, og
den demonstrerer beherskelse af den relevante fagterminologi. Præsentationen er velstruktureret,
overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige
tilhører uden forudgående kendskab til det behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, kon-
klusioner mv. som fremsættes i præsentationen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kil-
der, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser.
(6) Kritisk dialog. Kandidaten kan i forbindelse med litteratursøgning, emneafgrænsning, analyse
og i forbindelse med udførelsen af skriftlige analyser og mundtlige præsentationer indgå i en kon-
struktiv kritisk dialog. Heri ligger, at kandidaten på en fri, sammenhængende og sprogligt velfor-
midlet måde indgår i en faglig dialog om aspekter af de forskellige faser af et analysearbejde.
Kompetencer. Fagets tre hovedområder og de dertil hørende profiler opøver endvidere følgende
mere specifikke kompetencer. Kandidaten vil således kunne:
Filosofihistorie
• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte
dele af den filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne
sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode.
• foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter med
anvendelse af kildekritiske redskaber samt relevante leksika, håndbøger og elektroniske redska-
ber.
• placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i deres filoso-
fihistoriske kontekst.
• beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle filosofiske
problemstillinger.
• foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, således at væsentlige se-
kundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende diskussion,
dels indbyrdes, dels i forhold til de udvalgte kilder.
Praktisk filosofi
• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nu-
tidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og sam-
fund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål,
der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik
• give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for
modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt
valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning
6
• bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger, her-
under forholde sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet,
og identificere underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser,
uenigheder og konflikter.
Teoretisk filosofi
• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nu-
tidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur,
samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner – herunder særligt
spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik
• give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets
emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af pro-
blemstilling og litteratursøgning.
Grenspecialisering. En grenspecialisering adskiller sig fra en profil på to punkter. For det første er
en grenspecialisering emnemæssigt mere afgrænset, idet den fokuserer på en del af ét af fagets tre
hovedområder, hvor en profil kan inddrage hele hovedområdets emnekreds. Eksempelvis kan en
grenspecialisering være i politisk filosofi, et af emnerne inden for praktisk filosofi; en profil i prak-
tisk filosofi kan derimod omhandle alle de emner, der findes under hovedområdet praktisk filosofi,
dvs. etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik og handlingsteori. For det andet er
en grenspecialiserings emne fastlagt af Studienævnet i form af udbudt undervisning og eksaminati-
on, hvis samlede forløb opfylder kravet til en grenspecialisering (se § 8, stk. 4); en profil er derimod
bestemt af den studerendes selvstændige valg med hensyn til emner inden for et givent hovedområ-
de, uagtet om disse emner er studeret i forbindelse med udbudt undervisning eller under individuel
vejledning.
Ansættelse. Kandidater i filosofi kan udfylde en vifte af forskellige funktioner alt efter uddannel-
sens særlige profil og grenspecialisering. Her skal nævnes følgende områder:
• organisationer, hvor kandidaten som akademisk medarbejder vil have en særlig styrke, hvis ana-
lyser af begrebslig eller tværfaglig art er påkrævet
• forlagsarbejde, hvor kandidaten vil have en styrke via sin evne til at identificere og artikulere im-
plicitte begrebslige sammenhænge og antagelser i tekster med filosofisk indhold
• journalistik, hvor emnet falder inden for fagets hovedområder
• kulturformidling, hvor kandidaten i kraft af sin viden om forskellige filosofiske teoriers kontekst
og virkningshistorie kan formidle viden mellem forskelligartede filosofiske opfattelser. Denne
kulturformidling kan være inden for en organisation, den kan være inden for en offentlig eller
privat institution
• undervisning i gymnasieskolerne og på andre uddannelsesinstitutioner
• it/edb-udvikling, som er en filosofisk præget disciplin, hvor kandidaten vil have stærke analyti-
ske kompetencer
• naturvidenskabelige discipliner, hvor der udfoldes videnskabsteoretiske, metodiske og etiske dis-
kussioner, og hvor kandidaten vil have viden om forskellige væsentlige positioner i disse diskus-
sioner og have kompetencerne til at fremsætte og analysere argumenter.
• procesfacilitator, specielt i forhold til kreative processer, hvor kandidaten i kraft af sine innovati-
ve og analytiske kompetencer vil være i stand til at igangsætte og styre processer
• forskningsansættelse, f.eks. som ph.d.-studerende.
7
Kapitel 6
Uddannelsens struktur
§ 10. Kandidatuddannelsen i Filosofi og dens profiler
Kandidatuddannelsen i Filosofi indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere nedenfor:
– Kandidatuddannelsen i Filosofi (§ 10 a)
– Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil (§ 10 b)
– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie (§ 10 c)
– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi (§ 10 d)
– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi (§ 10 e)
– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie (§ 10 f)
– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi (§ 10 g)
– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi (§ 10 h).
Stk. 2. Kandidatuddannelsens overordnede struktur fremgår af følgende oversigt. Tallene i parentes
henviser til moduler, der er beskrevet nedenfor og i § 11.
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
Filosofiens forskningstilgange (1) Frit emne B (4) Frit emne D (6)
Speciale (8)
Kandidattilvalg eller Frit emne A
(2) eller Projektorienteret forløb
(3)
Kandidattilvalg eller Frit
emne C (5)
Frit emne E (7)
§ 10 a. Kandidatuddannelsen i Filosofi
Kandidatuddannelsen i Filosofi (Master of Arts in Philosophy) består af moduler inden for det cen-
trale fag med mulighed for kandidattilvalg.
Stk. 2. Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag.
Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag.
Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes
inden for Filosofi.
Stk. 5. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 hos mindst to forskellige eksa-
minatorer.
Stk. 8. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt:
Modul Titel ECTS
-point
Semes-
ter
Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype
Modul 1 Filosofiens forsk-
ningstilgange
Research Strategies
15 Første - - - -
Fagelement
47520351-01
Filosofiens forskningstil-
gange
Research Strategies
15 Første Bunden hjemmeopgave med
eller uden aktiv undervis-
ningsdeltagelse
Take-home assignment, set
subject, with or without acti-
ve student participation
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
og obligatorisk
Modul 2 Frit emne A
Freely Chosen Topic A
15 Første - - - -
Fagelement
47520352-01
Frit emne A
Freely Chosen Topic A
15 Første Fri hjemmeopgave uden eller
med aktiv undervisningsdel-
tagelse
Take-home assignment, opti-
onal subject, without or with
active student participation
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende,
valgfag
8
Modul 3 Projektorienteret
forløb
Academic Internship
15 Første - - - -
Fagelement
47520353-01
Projektorienteret forløb
Academic Internship
15 Første Fri hjemmeopgave
Take-home assignment, opti-
onal subject
Bestået/ikke
bestået
Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
Modul 4 Frit emne B
Freely ChosenTopic B
15 Andet - - - -
Fagelement
47520354-01
Frit emne B
Freely Chosen Topic B
15 Andet Som Frit emne A
As Freely Chosen Topic A
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
Modul 5 Frit emne C
Freely ChosenTopic C 15 Andet - - - -
Fagelement
47520355-01
Frit emne C
Freely Chosen Topic C
15 Andet Som Frit emne A
As Freely Chosen Topic A
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
Modul 6 Frit emne D
Freely Chosen Topic D
15 Tredje - - - -
Fagelement
47520356-01
Frit emne D
Freely Chosen Topic D
15 Tredje Fri mundtlig sagsfremstilling
med materiale eller fri
hjemmeopgave med aktiv
undervisningsdeltagelse
Oral exam, optional subject,
with material or take-home
assignment, optional subject,
with active student participa-
tion
7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende
Modul 7 Frit emne E
Freely Chosen Topic E
15 Tredje - - - -
Fagelement
47520357-01
Frit emne E
Freely Chosen Topic E
15 Tredje Som Frit emne D
As Freely Chosen Topic D
7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende
Modul 8 Speciale
Thesis
30 Fjerde - - - -
Fagelement
47520358-01
Speciale
Thesis
30 Fjerde Fri hjemmeopgave
Take-home assignment, opti-
onal subject
7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende
og obligatorisk
§ 10 b. Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil
Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil (Master of Arts in Philosophy with Con-
centration Aimed at the Danish Upper-Secondary School) består af moduler inden for det centrale
fag (modulerne 1, 4, 6 og 8) samt kandidattilvalget, der bygger videre på bacheloruddannelsens
gymnasierettede tilvalg.
Stk. 2. Det frie emne i modul 4 og modul 6 vælges inden for to af fagets tre hovedområder, nemlig
filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi.
Stk. 3. Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes
inden for Filosofi og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget med hovedvægten på
det centrale fag.
Stk. 5. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 4, 6 og 8 hos mindst to forskellige eksaminatorer.
Stk. 6. Den gymnasierettede profils anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigter:
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
Filosofiens forskningstilgange (1) Frit emne B (4) Frit emne D (6) Speciale (8)
Kandidattilvalg Kandidattilvalg Kandidattilvalg
9
Modul Titel ECTS
-point
Semes-
ter
Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype
Modul 1 Filosofiens forsk-
ningstilgange
Research Strategies
15 Første - - - -
Fagelement
47520351-01
Filosofiens forskningstil-
gange
Research Strategies
15 Bunden hjemmeopgave med
eller uden aktiv undervis-
ningsdeltagelse
Take-home assignment, set
subject, with or without acti-
ve student participation
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
og obligatorisk
Modul 4 Frit emne B
Freely Chosen Topic B 15 Andet - - - -
Fagelement
47520354-01
Frit emne B
Freely Chosen Topic B
Fri hjemmeopgave uden eller
med aktiv undervisningsdel-
tagelse
Take-home assignment, opti-
onal subject, without or with
active student participation
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
Modul 6 Frit emne D
Freely Chosen Topic D
15 Tredje - - - -
Fagelement
47520356-01
Frit emne D
Freely Chosen Topic D
Fri mundtlig sagsfremstilling
med materiale eller fri
hjemmeopgave med aktiv
undervisningsdeltagelse
Oral exam, optional subject,
with material or take-home as-
signment, optional subject,
with active student participa-
tion
7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende,
valgfag
Modul 8 Speciale
Thesis
30 Fjerde - - - -
Fagelement
47520358-01
Speciale
Thesis
Fri hjemmeopgave
Take-home assignment, opti-
onal subject
7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende
og obligatorisk
Stk. 7. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det
centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til 15 ECTS-point: Frit emne E (modul 7).
§ 10 c. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Filosofihistorie
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Filosofihistorie (Master of Arts in Philosophy with
Concentration in History of Philosophy) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed
for kandidattilvalg.
Stk. 2. Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag.
Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag.
Stk. 4. Frit emne B, D og E skal aflægges inden for Filosofihistorie.
Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes
inden for Filosofihistorie.
Stk. 6. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 hos mindst to forskellige eksa-
minatorer.
Stk. 7. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigter:
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
Filosofiens forskningstilgange (1) Frit emne B inden for
Filosofihistorie (4)
Frit emne D inden for
Filosofihistorie (6) Speciale (8)
Kandidattilvalg eller Frit emne A
(2), eller Projektorienteret forløb
(3)
Kandidattilvalg eller
Frit emne C (5)
Frit emne E inden for
Filosofihistorie (7)
10
Modul Titel ECTS
-point
Semes-
ter
Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype
Modul 1 Filosofiens forsk-
ningstilgange
Research Strategies
15 Første - - - -
Fagelement
47520351-01
Filosofiens forskningstil-
gange
Research Strategies
15 Bunden hjemmeopgave med
eller uden aktiv undervis-
ningsdeltagelse
Take-home assignment, set
subject, with or without acti-
ve student participation
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
og obligatorisk
Modul 2 Frit emne A
Freely Chosen Topic A
15 Første - - - -
Fagelement
47520352-01
Frit emne A
Freely Chosen Topic A
15 Fri hjemmeopgave uden eller
med aktiv undervisningsdel-
tagelse
Take-home assignment, opti-
onal subject, without or with
active student participation
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende,
valgfag
Modul 3 Projektorienteret
forløb
Academic Internship
15 Første - - - -
Fagelement
47520353-01
Projektorienteret forløb
Academic Internship
15 Fri hjemmeopgave
Take-home assignment, opti-
onal subject
Bestået/Ikke
bestået
Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
Modul 4 Frit emne B inden
for Filosofihistorie
Freely Chosen Topic
B within History of
Philosophy
15 Andet - - - -
Fagelement
47520354-01
Frit emne B inden for
Filosofihistorie
Freely Chosen Topic B
within History of Philo-
sophy
15 Som Frit emne A
As Freely Chosen Topic A
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
Modul 5 Frit emne C
Freely ChosenTtopic C 15 Andet - - - -
Fagelement
47520355-01
Frit emne C
Freely Chosen Topic C
15 Som Frit emne A
As Freely Chosen Topic A
7-trins-skalaen Intern ved
flere eksa-
minatorer
Konstituerende
Modul 6 Frit emne D inden
for Filosofihistorie
Freely Chosen Topic
D within History of
Philosophy
15 Tredje - - - -
Fagelement
47520356-01
Frit emne D inden for
Filosofihistorie
Freely Chosen Topic D
within History of Philo-
sophy
15 Fri mundtlig sagsfremstilling
med materiale eller fri
hjemmeopgave med aktiv
undervisningsdeltagelse
Oral exam, optional subject,
with material or take-home as-
signment,optional subject, with
active student participation
7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende
11
Modul 7 Frit emne E inden
for Filosofihistorie
Freely Chosen Topic
E within History of
Philosophy
15 Tredje - - - -
Fagelement
47520357-01
Frit emne E inden for
Filosofihistorie
Freely Chosen Topic E
within History of Philo-
sophy
15 Som Frit emne D
As Freely Chosen Topic D
7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende
Modul 8 Speciale
Thesis
30 Fjerde - - - -
Fagelement
47520358-01
Speciale
Thesis
30 Fri hjemmeopgave
Take-home assignment, opti-
onal subject
7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende
og obligatorisk
§ 10 d. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Praktisk filosofi
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Praktisk filosofi (Master of Arts in Philosophy with
Concentration in Practical Philosophy) følger bestemmelserne i § 10 c, idet følgende dog gælder.
Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for praktisk filosofi, jf. nedenstå-
ende oversigt over disse fagelementer.
Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for praktisk filosofi.
Modul Titel Øvrige bestemmelser
Modul 4 Frit emne B inden for Praktisk filosofi
Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy
Som modul 4 i § 10 c
Fagelement
47520354-01
Frit emne B inden for Praktisk filosofi
Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy
Som Frit emne B i § 10 c
Modul 6 Frit emne D inden for Praktisk filosofi
Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy
Som modul 4 i § 10 c
Fagelement
47520356-01
Frit emne D inden for Praktisk filosofi
Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy
Som Frit emne D i § 10 c
Modul 7 Frit emne E inden for Praktisk filosofi
Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy
Som modul 7 i § 10 c
Fagelement
47520357-01
Frit emne E inden for Praktisk filosofi
Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy
Som Frit emne E i § 10 c
§ 10 e. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Teoretisk filosofi
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Teoretisk filosofi (Master of Arts in Philosophy with
Concentration in Theoretical Philosophy) følger bestemmelserne i § 10 c, idet følgende dog gælder.
Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for teoretisk filosofi, jf. nedenstå-
ende oversigt over disse fagelementer.
Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for teoretisk filosofi.
Modul Titel Øvrige bestemmelser
Modul 4 Frit emne B inden for Teoretisk filosofi
Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy
Som modul 4 i § 10 c
Fagelement
47520354-01
Frit emne B inden for Teoretisk filosofi
Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy
Som Frit emne B i § 10 c
Modul 6 Frit emne D inden for Teoretisk filosofi
Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy
Som modul 4 i § 10 c
Fagelement
47520356-01
Frit emne D inden for Teoretisk filosofi
Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy
Som Frit emne D i § 10 c
Modul 7 Frit emne E inden for Teoretisk filosofi
Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy
Som modul 7 i § 10 c
Fagelement
47520357-01
Frit emne E inden for Teoretisk filosofi
Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy
Som Frit emne E i § 10 c
12
§ 10 f. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Filosofihistorie
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Filosofihistorie (Master of Arts in
Philosophy with Concentration and Specialisation in History of Philosophy) følger bestemmelserne
i § 10 c, idet følgende dog gælder.
Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for filosofihistorie og som del af
en grenspecialisering, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. 30 ECTS-point afvikles via
de af grenspecialiseringen udbudte kurser, 15 ECTS-point via individuel opgave udformet under
vejledning af de undervisere, der udbyder den pågældende grenspecialisering.
Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for filosofihistorie.
Modul Titel Øvrige bestemmelser
Modul 4 Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic B within History of Philosophy as part of specialisation
Som modul 4 i § 10 c
Fagelement
47520354-01
Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic B within History of Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne B i § 10 c
Modul 6 Frit emne D inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic D within History of Philosophy as part of specialisation
Som modul 6 i § 10 c
Fagelement
47520356-01
Frit emne D inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic D within History of Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne D i § 10 c
Modul 7 Frit emne E inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic E within History of Philosophy as part of specialisation
Som modul 7 i § 10 c
Fagelement
47520357-01
Frit emne E inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic E within History of Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne E i § 10 c
§ 10 g. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Praktisk filosofi
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Praktisk filosofi (Master of Arts
in Philosophy with Concentration and Specialisation in Practical Philosophy) følger bestemmelserne
i § 10 c, idet følgende dog gælder.
Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for praktisk filosofi og som del af
en grenspecialisering, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. 30 ECTS-point afvikles via
de af grenspecialiseringen udbudte kurser, 15 ECTS-point via individuel opgave udformet under
vejledning af de undervisere, der udbyder den pågældende grenspecialisering.
Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for praktisk filosofi.
Modul Titel Øvrige bestemmelser
Modul 4 Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy as part of specialisation
Som modul 4 i § 10 c
Fagelement
47520354-01
Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne B i § 10 c
Modul 6 Frit emne D inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy as part of specialisation
Som modul 6 i § 10 c
Fagelement
47520356-01
Frit emne D inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne D i § 10 c
Modul 7 Frit emne E inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy as part of specialisation
Som modul 7 i § 10 c
Fagelement
47520357-01
Frit emne E inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne E i § 10 c
13
§ 10 h. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Teoretisk filosofi
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Teoretisk filosofi (Master of Arts
in Philosophy with Concentration and Specialisation in Theoretical Philosophy) følger bestemmel-
serne i § 10 c, idet følgende dog gælder.
Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for teoretisk filosofi og som del af
en grenspecialisering, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. 30 ECTS-point afvikles via
de af grenspecialiseringen udbudte kurser, 15 ECTS-point via individuel opgave udformet under
vejledning af de undervisere, der udbyder den pågældende grenspecialisering.
Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for teoretisk filosofi.
Modul Titel Øvrige bestemmelser
Modul 4 Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy as part of specialisation
Som modul 4 i § 10 c
Fagelement
47520354-01
Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne B i § 10 c
Modul 6 Frit emne D inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy as part of specialisation
Som modul 6 i § 10 c
Fagelement
47520356-01
Frit emne D inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne D i § 10 c
Modul 7 Frit emne E inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy as part of specialisation
Som modul 7 i § 10 c
Fagelement
47520357-01
Frit emne E inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering
Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy as part of specialisation
Som Frit emne E i § 10 c
§ 11. Uddannelsens moduler:
Modul 1: Filosofiens forskningstilgange
Research strategies
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Når modulet et gennemført, kan de studerende
• identificere, artikulere og diskutere forskellige metodologiske positioner in-
den for henholdsvis filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi,
som disse aktuelt er tematiseret ved uddannelsens grenspecialiseringer.
• søge relevant faglitteratur (monografier, artikler etc.) ved hjælp af fagets
håndbøger, leksika og elektroniske databaser. Sidstnævnte omfatter bl.a. bib-
liografiske søgeredskaber og elektroniske tidsskrifters søgeredskaber.
Filosofiens forskningstilgange (konstituerende og obligatorisk) (fagelement 47520351-01)
Research strategies (constituent and compulsory)
15 ECTS-point
Faglige mål
Ved eksamen kan eksaminanden kritisk og selvstændigt
• identificere, artikulere og diskutere forskellige metodologiske positioner in-
den for henholdsvis filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi,
som disse aktuelt er tematiseret ved uddannelsens grenspecialiseringer
• søge relevant faglitteratur (monografier, artikler etc.) ved hjælp af fagets
håndbøger, leksika og elektroniske databaser. Sidstnævnte omfatter bl.a. bib-
liografiske søgeredskaber og elektroniske tidsskrifters søgeredskaber.
14
Undervisnings- og ar-
bejdsformer
Forelæsninger, skrivegrupper og praktiske øvelser.
Pensum Eksaminanden opgiver 1000 normalsider. Pensum skal godkendes af eksami-
nator.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Eksaminanden kan vælge mellem to prøveformer:
A: Bunden hjemmeopgave med aktiv deltagelse.
B: Bunden hjemmeopgave.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og ek-
saminand.
Censur: Intern prøve ved flere eksaminatorer.
Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 15 normal-
sider.
Prøveform B: Hver hjemmeopgave skal have et omfang af 15 normalsider,
inklusiv besvarelse af opgave i litteratursøgning, for hver besvarelse, i alt 30
normalsider.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte.
Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve.
Særlige bestemmelser Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstil-
ling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den
studerende:
er fysisk tilstede mindst 50 % af undervisningsgangene (fraregnet tid
anvendt i skrivegruppe);
får godkendt handout (1-2 normalsider) og synopsis (1-2 normalsi-
der), som omhandler egen opgavebesvarelse, og som præsenteres
mundtligt i vedkommendes skrivegruppe;
får godkendt en opgave i litteratursøgning.
Eksaminatorerne udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for
pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene senest ved kursets
første undervisningsgang og vælger ét af disse spørgsmål en måned efter dets
start. Eksaminanden besvarer spørgsmålet i form af en skriftlige hjemmeop-
gave på 15-18 normalsider, der afleveres ved kursets afslutning. Der skal ikke
laves resumé.
Prøveform B: Eksaminatorerne udfærdiger en række spørgsmål (10-15). Ek-
saminanden gøres bekendt med spørgsmålene senest 3 uger inden eksami-
nanden vælger to af disse spørgsmål. Eksaminanden har 7 dage til at udfær-
dige en besvarelse af spørgsmålene i form af to skriftlige hjemmeopgaver på
hver 15-18 sider, hvoraf den ene også omfatter en opgave i litteratursøgning.
Der skal ikke laves resumé.
15
Modul 2: Frit emne A
Freely Chosen Topic A
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Modulet afvikles enten inden for filosofihistorie, praktisk filosofi eller teore-
tisk filosofi. Alt efter hvilket hovedområde modulet falder inden for, kan den
studerende, når modulet er gennemført:
Filosofihistorie:
• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kom-
met til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken og
fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, na-
tur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode
• foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teo-
rier og argumenter med anvendelse af kildekritiske redskaber samt rele-
vante leksika, håndbøger og elektroniske redskaber
• placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og dis-
kussioner, i deres filosofihistoriske kontekst
• beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for
aktuelle filosofiske problemstillinger
• foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, såle-
des at væsentlige sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes
en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i forhold til
de udvalgte kilder.
Praktisk filosofi:
• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i
udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt hen-
blik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om
filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der
er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik
• give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og
argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets
metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og
supplerende litteratursøgning
• bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle
problemstillinger, herunder forholde sig reflekteret til politiske beslutnin-
ger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere underforstå-
ede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser, uenig-
heder og konflikter.
Teoretisk filosofi:
• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i
udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik
på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens me-
tode og relation til andre discipliner – herunder særligt spørgsmål, der er be-
handlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik
• give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter
inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og
standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning.
16
Frit emne A (Konstituerende, valgfag) (fagelement 47520352-01)
Freely Chosen Topic A (constituent, elective subject)
15 ECTS-point
Faglige mål
Ved eksamen kan eksaminanden følgende, afhængigt af hovedområde:
Filosofihistorie:
• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kom-
met til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken og
fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, na-
tur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode
• foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilder med anvendelse
af kildekritiske redskaber, leksika, håndbøger, elektroniske redskaber i en
redegørelse for udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter
• placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og dis-
kussioner, i deres filosofihistoriske kontekst
• beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for
aktuelle filosofiske problemstillinger
• foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, såle-
des at væsentlige sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes
en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i forhold til
de udvalgte kilder
Praktisk filosofi:
• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i
udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt hen-
blik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om
filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der
er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik
• give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og
argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets
metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og
supplerende litteratursøgning
• bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle
problemstillinger, herunder forholde sig reflekteret til politiske beslutnin-
ger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere underforstå-
ede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser, uenig-
heder og konflikter.
Teoretisk filosofi:
• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i
udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt hen-
blik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofi-
ens metode og relation til andre discipliner – herunder særligt spørgsmål,
der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og
metafysik
• give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter
inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og
standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning.
17
Generelt:
• udtrykke sig mundtligt eller skriftligt i en sproglig form, der er korrekt,
klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.
Undervisnings- og ar-
bejdsformer
Frit emne kan afvikles under flere forskellige undervisnings- og arbejdsfor-
mer: Individuelt arbejde med vejledning; forelæsningsrække med efterføl-
gende eksamen; seminarrække med efterfølgende eksamen; skrivegruppe
med efterfølgende eksamen.
Pensum
Eksaminanden opgiver 1000 normalsider. Pensum skal godkendes af eksami-
nator.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Eksaminanden kan vælge mellem to prøveformer:
A. Fri hjemmeopgave.
B. Fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og ek-
saminand.
Censur: Intern prøve ved flere eksaminatorer.
Omfang: Prøveform A: Den skriftlige hjemmeopgave skal have et omfang af
ca. 20 normalsider.
Prøveform B: Den skriftlige hjemmeopgave skal have et omfang af 12-14
normalsider.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte.
Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve.
Særlige bestemmelser Prøveform A: Eksaminanden udfærdiger en hjemmeopgave. Der skal ikke la-
ves resumé.
Prøveform B: Eksaminanden udfærdiger en hjemmeopgave. Der skal ikke la-
ves resumé. Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling
til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den stude-
rende i løbet af undervisningen får godkendt en midtvejsopgave på 6-8 nor-
malsider, og giver feedback på to andre eksaminanders midtvejsopgaver ud-
arbejdet i samme modul. Emnet for midtvejsopgaven fastlægges i samarbejde
med underviseren. Underviseren skal godkende midtvejsopgaven og give
feedback herpå. Hvis midtvejsopgaven ikke kan godkendes, får den studeren-
de 7 dage til at omskrive den. Hvis midtvejsopgaven ikke da godkendes, kan
den studerende ikke indstille sig til denne eksamen.
Hvis der er tale om en fri hjemmeopgave som skrives under individuel
vejledning, skal vejleder give feedback på, og godkende, midtvejsopgaven. I
den situation bortfalder kravet til den studerende om at give feedback på an-
dres midtvejsopgaver.
Midtvejsopgaven er i begge tilfælde forberedende i forhold til den ende-
lige opgave, og hverken godkendelse af midtvejsopgave eller det heri skrevne
kan overføres fra et semester til et efterfølgende. Midtvejsopgaven indgår ik-
ke i bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave.
18
Modul 3: Projektorienteret forløb
Academic Internship
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Når modulet er gennemført, kan den studerende:
• anvende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan ud-
fylde
• løse konkrete opgaver i disse funktioner
• redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske forhold på ar-
bejdspladsen, herunder egen rolle og egne arbejdsopgaver.
Projektorienteret forløb (konstituerende) (fagelement 47520353-01)
Academic Internship (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål
Eksaminanden kan
• anvende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan ud-
fylde
• løse konkrete opgaver i disse funktioner
• fremlægge og diskutere en udvalgt arbejdsopgave eller opgavetype
• reflektere over egen rolle på arbejdspladsen under inddragelse af relevant
teori.
Undervisnings- og ar-
bejdsformer
Den studerende gennemfører et projektorienteret forløb på mindst 3 måneders
arbejde i en offentlig eller privat virksomhed med funktioner, som kandidater
i filosofi kan udfylde.
Pensum
Den studerende opgiver 300 normalsider teoretisk-analytisk litteratur af rele-
vans for det projektorienterede forløb, som den studerende har været igen-
nem.
Hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Fri hjemmeopgave (rapport).
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som Bestået/ikke-bestået.
Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og ek-
saminand.
Censur: Intern prøve ved flere eksaminatorer.
Omfang: 10-15 normalsider.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt.
Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt.
Særlige bestemmelser Forud for det projektorienterede forløb indgås en skriftlig aftale mellem den
studerende og arbejdsstedet. Den indgåede aftale skal, inden det projektorien-
terede forløb startes, godkendes af studienævnet, eller en person, som studie-
nævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at arbejdsstedet og den
studerende skal leve op til de relevante bestemmelser vedr. det projektorien-
terede forløb, herunder bestemmelser vedr. opholdets varighed, arbejdsopga-
vers karakter, supervision, evaluering mv. I forbindelse med studienævnets
godkendelse af en aftale tildeles den studerende en faglig vejleder. I forbin-
19
delse med bedømmelsen af den afsluttende rapport skal vejleder/eksaminator
på grundlag af aftalen og efterfølgende evalueringer mv. vurdere, om det pro-
jektorienterede forløb er tilfredsstillende gennemført. Et tilfredsstillende gen-
nemført projektorienteret forløb er en betingelse for, at den studerende kan
aflevere den skriftlige hjemmeopgave.
Modul 4: Frit emne B
Freely Chosen Topic B
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Som modul 2.
Frit emne B (konstituerende) (fagelement 47520354-01)
Freely Chosen Topic B within History of Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne A.
Frit emne B inden for Filosofihistorie (konstituerende) (fagelement 47520354-01)
Freely Chosen Topic B within History of Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie og Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne A.
Frit emne B inden for Praktisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520354-01)
Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi og Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne A.
Frit emne B inden for Teoretisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520354-01)
Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi og Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne A.
Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagele-
ment 47520354-01)
Freely Chosen Topic B within History of Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
20
Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie og Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne A.
Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagele-
ment 47520354-01)
Freely Chosen Topic B within Practical Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi og Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne A.
Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) (fag-
element 47520354-01)
Freely Chosen Topic B within Theoretical Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi og Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne A.
Modul 5: Frit emne C
Freely Chosen Topic C
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Som modul 2.
Frit emne C (konstituerende) (fagelement 47520355-01)
Freely Chosen Topic C (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne A.
Modul 6 Frit emne D
Freely Chosen Topic D
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Som modul 2.
21
Frit emne D (konstituerende) (og valgfag i den gymnasierettede profil) (fagelement 47520356-
01)
Freely Chosen Topic D (constituent) (and elective subject in the Concentration Aimed at the Danish
Upper Secondary-School)
15 ECTS-point
Faglige mål
Som Frit emne A, generelt dog:
• udtrykke sig skriftligt i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præ-
cis, velstruktureret og velargumenteret.
Undervisnings- og ar-
bejdsformer
Som Frit emne A.
Pensum
Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal litteratur,
men det forudsættes, at den studerende har gennemarbejdet relevant litteratur
for det omhandlede emne. Pensum skal godkendes af eksaminator.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Eksaminanden kan vælge mellem to prøveformer:
A. Fri mundtlig sagsfremstilling (foredrag) med materiale.
B. Fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og ek-
saminand.
Censur: Ekstern prøve.
Omfang: Prøveform A: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 60 minut-
ter, hvoraf max. 30 minutter til eksaminandens sagsfremstilling og max. 30
minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand inkl. eksaminators og
censors votering.
Prøveform B: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 12-14 normalsider.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler kan benyttes.
Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve.
Særlige bestemmelser Prøveform A: Prøven består i et foredrag med efterfølgende diskussion. Fo-
redraget udarbejdes på grundlag af en synopsis på op til 1 side af 2400 enhe-
der. En synopsis er en disposition med angivelse af de hovedpunkter foredra-
get omhandler. Det er op til den studerende om denne udarbejdelse resulterer
i et egentligt forelæsningsmanuskript eller ej. Synopsis skal være afleveret til
studieadministrationen ifølge de datoer, som studieadministrationen opslår,
og med eksaminators påtegning af godkendelse. Datoen for afholdelse af fo-
redraget fastsættes af sekretariatet. Synopsis indgår ikke i bedømmelsen af
den mundtlige prøve.
Prøveform B: Eksaminanden udfærdiger en hjemmeopgave. Der skal ikke la-
ves resumé. Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling
til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den stude-
rende i løbet af undervisningen får godkendt en midtvejsopgave på 6-8 nor-
malsider, og giver feedback på to andre eksaminanders midtvejsopgaver ud-
arbejdet i samme modul. Emnet for midtvejsopgaven fastlægges i samarbejde
med underviseren. Underviseren skal godkende midtvejsopgaven og give
feedback herpå. Hvis midtvejsopgaven ikke kan godkendes, får den studeren-
22
de 7 dage til at omskrive den. Hvis midtvejsopgaven ikke da godkendes, kan
den studerende ikke indstille sig til denne eksamen.
Hvis der er tale om en fri hjemmeopgave som skrives under individuel
vejledning, skal vejleder give feedback på, og godkende, midtvejsopgaven. I
den situation bortfalder kravet til den studerende om at give feedback på an-
dres midtvejsopgaver.
Midtvejsopgaven er i begge tilfælde forberedende i forhold til den ende-
lige opgave, og hverken godkendelse af midtvejsopgave eller det heri skrevne
kan overføres fra et semester til et efterfølgende. Midtvejsopgaven indgår ik-
ke i bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave.
Frit emne D inden for Filosofihistorie (konstituerende) (fagelement 47520356-01)
Freely Chosen Topic D within History of Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne D inden for Praktisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520356-01)
Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne D inden for Teoretisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520356-01)
Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne D inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagele-
ment 47520356-01)
Freely Chosen Topic D within History of Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne D inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagele-
ment 47520356-01)
Freely Chosen Topic D within Practical Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
23
Frit emne D inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) (fag-
element 47520356-01)
Freely Chosen Topic D within Theoretical Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Modul 7: Frit emne E
Freely Chosen Topic E
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Som modul 2.
Frit emne E (konstituerende) (fagelement 47520357-01)
Freely Chosen Topic E (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Generelt dog som Frit emne D.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne E inden for Filosofihistorie (konstituerende) (fagelement 47520357-01)
Freely Chosen Topic E within History of Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne E inden for Praktisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520357-01)
Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne E inden for Teoretisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520357-01)
Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
24
Frit emne E inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagele-
ment 47520357-01)
Freely Chosen Topic E within History of Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne E inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) (fagele-
ment 47520357-01)
Freely Chosen Topic E within Practical Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Frit emne E inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) (fag-
element 47520357-01)
Freely Chosen Topic E within Theoretical Philosophy as part of specialisation (constituent)
15 ECTS-point
Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt.
Øvrige bestemmelser Som Frit emne D.
Modul 10 Speciale
Thesis
30 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Når modulet er gennemført modulet, vil den studerende kunne igangsætte,
planlægge og styre analysen af en omfattende og kompleks faglig problem-
stilling, således at analysen munder ud i en længere skriftlig fremstilling, der
på udvalgte områder er i kontakt med den aktuelle forskningslitteratur. Af-
hængig af den valgte specialeform kan modulet også have yderligere kompe-
tencemål:
Formidlingsspeciale: at kunne igangsætte, planlægge og styre fremstillingen
af et formidlingsprodukt.
Artikelspeciale: at kunne igangsætte, planlægge og styre fremstillingen af et
fagvidenskabelig artikel.
Virksomhedsspeciale: at kunne indgå i et samarbejde med en virksomhed om
analysen af en for virksomheden relevant problemstilling, hvor analysen dan-
ner grundlag for et for virksomheden anvendeligt formidlingsprodukt.
25
Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement 47520358-01 )
Thesis
30 ECTS-point
Faglige mål Eksaminanden kan
• søge litteratur på en relevant og dækkende måde med brug af de for faget
accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger mv. an-
vende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan udfylde
• forholde sig til relevant aktuel forskningslitteratur inden for specialets
nærmere afgrænsede område
• følge fagets standarder, hvad angår noter, citat-praksis, referencepraksis,
tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, litteraturan-
givelser mv.
• afgrænse et eller flere problemfelter på en måde, at de er relevante i for-
hold til forskningen og de aktuelle faglige diskussioner, at de kan behand-
les fyldestgørende inden for de rammer, som et speciale giver, og med de
faglige kompetencer, der må forudsættes hos en specialestuderende på fi-
losofi
• give en fremstilling, der er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pæ-
dagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er filosofistuderende
på specialeniveau
• give en fremstilling, der er begrebsligt og sprogligt præcis, og som de-
monstrerer beherskelse af den for specialets emne relevante fagterminolo-
gi
• fremsætte påstande, teser, konklusioner mv., der er veldokumenterede,
f.eks. ved henvisning til kilder eller ved klare argumenter og teoretiske
overvejelser, og hvor vigtige filosofiske eller metodologiske baggrundsan-
tagelser er ekspliciterede og motiverede
• udforme specialet, så det er indholdsmæssigt sammenhængende i den for-
stand, at påstande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes i spe-
cialet, er internt kohærente i forhold til hinanden og i forhold til specialets
baggrundsantagelser
• forholde sig kritisk og selvstændigt til relevante teoridannelser, tolknin-
ger, skoledannelser, filosofiske synspunkter mv. inden for specialets om-
råde
• sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist re-
sumé.
Undervisnings- og ar-
bejdsformer
Undervisning gives i form af individuel vejledning eller vejledning i grupper.
Pensum
Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal littera-
tur, men det forudsættes, at den studerende har gennemarbejdet relevant litte-
ratur for det omhandlede specialeemne.
Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og ek-
saminand.
Censur: Ekstern prøve.
26
Omfang: 60-80 normalsider (jf. dog Særlige bestemmelser nedenfor). Speci-
alets resumé skal være på ½ til 1 normalside.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt.
Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med
individuel bedømmelse. En gruppe kan have op til 5 deltagere. Omfanget
vokser med ca. 40 normalsider pr. deltager. Hver enkelt deltagers bidrag skal
være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Delta-
gernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af specialets samlede længde.
Særlige bestemmelser Studielederen i Filosofi godkender emnet for specialet og en plan for vejled-
ningen samt fastsætter en tidsfrist for aflevering.
Resuméet indgår i helhedsbedømmelsen. Hvis specialet er skrevet på dansk,
skal resumeet være på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk eller et
andet fremmedsprog (dog undtaget norsk og svensk), skrives resumeet på
engelsk eller dansk.
Der kan benyttes fire specialeformer:
Monografispeciale. Et monografispeciale består af en sammenhængende fi-
losofifaglig tekst.
Formidlingsspeciale. Et formidlingsspeciale består af en filosofifaglig del
og en formidlende del. Den filosofifaglige del har et omfang på 30-40 nor-
malsider. Den formidlende del kan være en tekst, en videoproduktion, en
lydproduktion, en web-produktion eller andet, hvis sigte er at formidle ind-
holdet af den faglige del til et ikke-fagligt publikum. Den formidlende del
skal have et omfang, så arbejdsbyrden med at fremstille den svarer til max.
ca. 10 ECTS-point. Den formidlende del bedømmes på baggrund af sine fag-
lige og formidlingsmæssige kvaliteter og vægter i bedømmelsen med 20 %.
Artikelspeciale. Et artikelspeciale består af to filosofifaglige dele: en fagvi-
denskabelig artikel med en samlet længde på 20-30 normalsider, som ved
specialets aflevering er klar til at blive indleveret til passende fagfilosofisk
tidsskrift, og en bredere introduktion til artiklens emne på 20-40 normalsider.
Virksomhedsspeciale. Et virksomhedsspeciale skrives i samarbejde med en
virksomhed om en for virksomheden relevant problemstilling. Der indgås i
den forbindelse en kontrakt mellem den studerende og virksomheden, som
efterfølgende skal godkendes af studienævnet. Virksomheden stiller et antal
timer (min. 4) til rådighed til vejledning, hvor de for virksomheden relevante
aspekter af problemstillingen belyses. Den studerende har herudover en vej-
leder på instituttet på de af instituttet fastsatte almindelige vilkår. Specialet
består af to produkter: 1) et skriftligt formidlingsprodukt af max. 10 normal-
sider, til brug for virksomheden (fx en informationsfolder, eller et arbejdsno-
tat), og 2) en afhandling på max. 50 normalsider. 1) bedømmes på baggrund
af sine faglige og formidlingsmæssige kvaliteter og vægter i bedømmelsen
med 20 %.
27
Kapitel 7
Merit og ækvivalensbestemmelser
§ 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannel-
se på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i Filosofi.
Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgod-
kendes af Studienævnet forinden.
Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som
ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Filosofi.
§ 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordningerne for Filosofi ækvivalerer med nærværende stu-
dieordning som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye kandidatstudieordning,
og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne.
Stk. 2. Eksaminer aflagt inden for Studieordningen for den 2-årige kandidatuddannelse i filosofi
ækvivalerer eksaminer beskrevet i nærværende studieordning efter følgende regler:
1998-ordningen 2008-ordningen
Filosofihistorie samt frit emne, hvis dette er afviklet inden
for Filosofihistorie
Frit emne inden for Filosofihistorie
Praktisk filosofi samt frit emne, hvis dette er afviklet inden
for Praktisk filosofi
Frit emne inden for Praktisk filosofi
Teoretisk filosofi samt frit emne, hvis dette er afviklet in-
den for Teoretisk filosofi
Frit emne inden for Teoretisk filosofi
Kapitel 8
Prøver og bedømmelseskriterier
§ 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved
prøverne på kandidatuddannelsen.
§ 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af https://intranet.ku.dk.
§ 16. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet
er fastsat af Studienævnet.
§ 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler.
Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller
omprøven afholdes med en anden prøveform end den ordinære prøve.
§ 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige
mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv).
Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen ”Bestået” er
opnået.
Stk. 3. Alle prøver inden for rammen af 120 ECTS-point skal bestås, for at kandidatgraden opnås.
§ 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan do-
kumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
28
Kapitel 9
Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen
§ 20. Studerende, som er mere end ½ år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning.
Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieakti-
vitetskrav. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på https://intranet.ku.dk/.
§ 21. Den studerende skal senest have afsluttet sin uddannelse, herunder kandidat/-sidefag, inden for
maksimal studietid. Gældende maksimale studietider er at finde på https://intranet.ku.dk/.
Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning brin-
ges til ophør.
Kapitel 10
Dispensation og andre regler
§ 22. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet,
når der foreligger usædvanlige forhold.
§ 23. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af ud-
dannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt som
ekstern prøve.
Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at
de opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af fagtyper, jf. § 1.
Kapitel 11
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 24. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er op-
taget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. § 4, stk. 1.
§ 25. Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannel-
ser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog 2012.
Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået kandidatud-
dannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen.
Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre
disse prøver, jf. § 13, stk. 2.
29
Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 24. juni 2008.
Godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 29. august 2008.
Revideret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 25. august 2009.
Revideret og godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 27. august 2009.
Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 13.
april 2010.
Justeret og godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 24. august 2010.
Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 20.
januar 2011.
Justeret og godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 1. september 2012.
Rettet af Det Humanistiske Fakultet d. 25. juni 2013 og d. 19. marts 2015.
Ulf Hedetoft
Dekan
/Annette Moe
Studiechef