[side 1-2] - galacticgalactic.no/rune/spesboker/bailey_kosmisk_ild.pdf · 2016. 2. 16. · alice a....

[side 1-2]

Alice A. Bailey

Udkommet på dansk:

Nationernes Skæbne, 1982En kompilation om seksualitet, 1988Esoterisk Psykologi, bind I, 1989Døden – det store eventyr (kompilation), 1990Blændværk – et verdensproblem, 1991Hierarkiets fremtræden, ashramernes eksternalisering, 1992Esoterisk Psykologi, bind II, 1993Kristi Tilsynekomst, 2. udgave, 1994Undervisning i den nye tidsalder, 2. udgave, 1994Herkules' arbejder, en astrologisk fortolkning, 1995Fra intellekt til intuition, 1995En afhandling om Kosmisk Ild, 1996Telepati og det æteriske legeme, 2. udgave, 1996Stof til eftertanke (kompilation), 1996Den syvende stråle (kompilation), 1997Breve om Okkult Meditation, 1997Sjælen, livets kvalitet (kompilation), 1998Sjælens lys, Patanjalis Yoga Sutraer, 1998En afhandling om Hvid Magi, 2. udgave, 1998Sindslidelser (kompilation), 1998Strålerne og Indvielserne, 1998Menneskehedens problemer, 1999Discipelskab i den nye tidsalder, bind I, 1999De syv stråler (kompilation), 1999Indvielse, menneskelig og solar, 2. udgave, 2000Karma og Dharma (kompilation), 2000Reinkarnation (kompilation), 2001Fra Betlehem til Golgata, Jesu indvielser, 2001Tjeneste for menneskeheden (kompilation), 2002Esoterisk Astrologi, 2. udgave, 2003Discipelskab i den nye tidsalder, bind II, 2004Esoterisk Healing, 2. udgave, 2007

Kun til privat brug. © Copyright 1962 by Lucis Trust Ltd., Genève, London, New York. Første udgave 1925.Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1996, revideret som e-book 2015 © Verdenstjenernes Fond.

[side 3]

Alice A. Bailey

En afhandling om

Kosmisk Ild

VERDENSTJENERNES FOND


[side 4]

En afhandling om kosmisk ildOriginaltitel: A Treatise on Cosmic Fire© Copyright 1962 by Lucis Trust Ltd., Genève, London, New YorkFørste udgave 1925.Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1996Revideret som e-book 2015 © Verdenstjenernes FondPapirudgave trykt hos Narayana Press, GyllingISBN 87-88365-80-8Oversat af Niels BrønstedIllustrationer Jan Koed


[side 5-6]

Priset være den Gud som er i ILDEN og i vandene,priset være den Gud som gennemtrænger hele verden,priset være den Gud som er i sommerplanter og skovens her-rer – priset og atter priset være denne Gud.

Sh'vet Upanishad, II, 17.


[side 7]

INDLEDNING

Beretningen om Tibetanerens mangeårige telepatiske samar-bejde med Alice A. Bailey er givet i hendes Unfinished Auto-biography fra 1951 (Dansk oversættelse: En Ufuldendt Selv-biografi, Sankt Ansgars forlag, 1989, o.a.). Den beskriveromstændighederne omkring hendes første kontakt med hampå det fysiske plan i Californien, november 1919. Tredive årsarbejde blev planlagt. Da det var udført, og inden der var gåettredive dage efter denne periode, blev A.A.B. befriet for detfysiske redskabs begrænsninger.

Selvbiografien indeholder også nogle meddelelser fra Ti-betaneren om hans arbejde, og oplysninger om grundene til atdet blev udført. På de tidlige stadier var man meget opmærk-som på, hvilke fysiske betingelser der kunne forbedre den te-lepatiske proces, men i de senere år blev teknikken forbedretså meget, og A.A.B.s æteriske mekanisme så fint afstemt ogtilpasset, at hele processen forløb fuldkommen ubesværet, ogdermed var eksistensen og den praktiske anvendelighed af ettelepatisk samspil demonstreret i enestående grad.

De åndelige sandheder, der blev behandlet, krævede imange tilfælde, at det lavere konkrete tankesind (på trods afdet engelske sprogs næsten uoverkommelige begrænsninger)måtte formulere abstrakte idéer og hidtil ukendte åndelige be-greber. Læserne af de bøger, der blev til på denne måde, erofte blevet gjort opmærksomme på denne uundgåelige be-grænsning af sandheden, men det glemmes alt for ofte. Enkonstant påmindelse herom vil i de kommende år være en afde væsentligste faktorer, som kan forhindre en krystalliseringaf læren i at frembringe endnu en dogmatisk og sekteriskkult.

Det foreliggende værk, En afhandling om kosmisk ild, varden tredje bog, de producerede i fællesskab, og det fremgår


umiddelbart af indholdet, at den vil stå som den vigtigste ogmest vidtrækkende del af de tredive års arbejde – også sam-menlignet [side 8] med de nyttige og dybsindige værker, derblev udgivet under fællestitlen: En afhandling om de syvstråler eller en hvilken som helst anden af bøgerne.

Efterhånden som arbejdet skred frem, blev Tibetanerens ogA.A.B.s bevidsthed så nært forbundet, at de i virkeligheden,hvad fremstillingen af selve læren angår, udgjorde en samletprojektionsmekanisme. Lige til det sidste talte A.A.B. ofteom sin forbløffelse over de glimt, hun gennem kontakten medTibetaneren fik af endeløse vidder af åndelige sandheder, hunikke på nogen anden måde kunne have opnået, og ofte af enart hun umuligt kunne give udtryk for. Denne oplevelse ergrundlaget for den påstand, hun ofte fremsatte, men som kunfå forstår, nemlig at hele den lære, hun hjalp med til at frem-stille, i virkeligheden kun er den esoteriske videns ABC, ogat hun i fremtiden hellere end gerne ville frafalde en hvilkensom helst udtalelse i denne lære, når hun fandt, at en bedre ogdybere esoterisk lære var til rådighed. Hvor klar og dybtgåen-de læren i de bøger, der blev udgivet i hendes navn, end er, eroplysningerne alligevel så ufuldstændige, at de senere må ud-dybes og udvides, og hvis vi hele tiden er opmærksomme pådette faktum, vil det give os et andet og meget påkrævet værnmod den tendens, det konkrete tankesind har til altid at frem-kalde sekterisme.

Ved begyndelsen af samarbejdet blev der efter modenovervejelse indgået den aftale mellem Tibetaneren (D.K.) ogA.A.B., at hun som den arbejdende discipel på det ydre planskulle afvikle så stor en del af sit karmiske ansvar på detteplan som muligt, og at læren skulle gå ud til offentligheden ihendes navn. Det medførte lederskabets byrde på det esoteri-ske område og fremkaldte angreb og fordømmelse fra menne-sker og organisationer, hvis standpunkter og aktiviteter varmere autoritære og præget af Fiskenes tidsalder.


Takket være den holdning Tibetaneren og A.A.B. indtog,er hele det grundlag, den esoteriske lære i offentlighedensøjne hviler på i dag, blevet befriet for sit mystiske, glamourø-se, prætentiøse og virkelighedsfjerne prægs begrænsninger ogtåbeligheder. Deres modstand mod dogmatiske påstande harværet [side 9] med til at fremkalde en ny æra af mental frihedblandt dem, der studerer den gradvise åbenbaring af den tid-løse visdom.

Den gamle måde at nå til erkendelse på ved at antage nyeautoriteter og sammenligne dem med tidligere tiders vedtag-ne læresætninger er, skønt utvivlsomt af værdi som træningfor tanken, efterhånden ved at dø ud. I dens sted spirer en nyevne til at indtage en mere videnskabelig holdning frem isåvel religionens som filosofiens verden. Den åndelige lærevil i stadig stigende grad blive opfattet som en hypotese, derskal bevises, ikke så meget gennem pedantiske diskussioner,historiske udlægninger eller autoritære påstande, som gen-nem sin virkning på det levende liv og sin praktiske anvende-lighed i forbindelse med løsningen af menneskehedens pro-blemer.

Hidtil har den avancerede esoteriske lære næsten altid kunværet tilgængelig, hvis den studerende var villig til at accep-tere lærerens autoritet, udvise vekslende grader af personliglydighed over for denne lærer og aflægge tavshedsløfte. Efter-hånden som den nye indflydelse fra Vandbærerens tegn vok-ser, vil disse begrænsninger forsvinde. Det personlige forholdmellem discipel og mester forbliver uændret, men selve ud-dannelsen af disciplen har man allerede forsøgt at gennemfø-re i gruppeformation. En beskrivelse af et sådant eksperimentog forsøg på at bruge den nye tidsalders metode er offentlig-gjort i bogen: Discipelskab i den nye tidsalder, som indehol-der Tibetanerens direkte, personlige anvisninger til en ud-valgt gruppe.

I En afhandling om kosmisk ild har Tibetaneren givet os,


hvad H.P. Blavatsky forudsagde, han ville gøre, nemlig denpsykologiske nøgle til den kosmiske skabelse. H.P.B. udtalte,at der i det 20. århundrede ville komme en discipel, som skul-le give den psykologiske nøgle til hendes eget monumentaleværk, Den hemmelige lære, som Tibetaneren var hende be-hjælpelig med. Alice A. Bailey var helt klar over, hvad hen-des egen opgave var i den forbindelse.

Foster Bailey, Tunbridge Wells, 1950.[side 10]


[side 11]

Uddrag af en meddelelse fraTibetaneren

UDGIVET I AUGUST 1934

Det er nok at sige, at jeg er en tibetansk discipel af en visgrad, men det fortæller kun lidt, for alle er disciple fra denmest beskedne aspirant op til og over Kristus selv. Jeg har,ligesom andre mennesker, en fysisk krop og bor ved Tibetsgrænser, hvor jeg fra tid til anden (set fra et eksoterisk syns-punkt) leder en stor gruppe tibetanske lamaer, når mine øvri-ge pligter tillader det. Det er dette faktum, der er årsag til detforlydende, at jeg er dette lamaklosters forstander. De, dergennem Hierarkiets arbejde er forbundet med mig (og i dettearbejde er alle sande disciple forbundet med hinanden), ken-der mig under et andet navn og i en anden stilling. A.A.B.ved hvem jeg er og kender mig under to af mine navne.

Jeg er en broder, der er kommet lidt længere på vejen endden almindelige studerende og derfor har påtaget sig et størreansvar. Jeg er én, som har stredet og kæmpet sig vej til etstørre mål af lys end den aspirant, der læser dette, og derformå jeg for enhver pris fungere som formidler af lys. Jeg erikke en gammel mand, sådan som alder måles blandt lærerne,men jeg er dog heller ikke ung og uerfaren. Mit arbejde beståri at udbrede kendskabet til den tidløse visdom, hvor jeg kanfinde tilslutning, og det har jeg gjort i mange år. Jeg søgerogså at hjælpe mester M. og mester K.H., når der er lejlighedtil det, for jeg har længe været knyttet til dem og deres arbej-de.

I alt det ovenstående har jeg fortalt jer meget, men allige-vel ikke noget der kunne få jer til at vise mig den blinde ly-


dighed og tåbelige hengivenhed, som den følelsesbetonedeaspirant viser den guru og mester, han endnu ikke er i standtil at kontakte. For han kan ikke etablere den ønskede kon-takt, før han har forvandlet sin følelsesmæssige hengivenhedtil et uselvisk arbejde i menneskehedens tjeneste – ikke me-sterens.

De bøger, jeg har skrevet, udgives uden forventning om atblive accepteret. De er måske, eller måske ikke, korrekte, san-de [side 12] og nyttige – det må I selv afgøre ved at handle ioverensstemmelse med dem og bruge intuitionen. Hverkenjeg eller A.A.B. er spor interesserede i at få dem udråbt til in-spirerede skrifter eller få nogen til (med tilbageholdt ånde-dræt) at omtale dem som en af mestrenes arbejde. Hvis defremstiller sandheden på en sådan måde, at den følger natur-ligt efter det, der allerede er givet i verdenslitteraturen, oghvis oplysningerne hæver ønsket om og viljen til at tjene frafølelsernes til tankens plan (det plan hvorpå mesteren virkeligkan findes), da har de opfyldt deres formål. Hvis læren frem-kalder en respons fra den studerendes oplyste tankesind ogresulterer i en glimtvis udvikling af hans intuition, da kan hanacceptere den – men ellers ikke. Hvis meddelelserne i sidsteinstans bekræftes eller viser sig at være sande i henhold tilanalogiloven, da er alting godt og rigtigt, men hvis det ikke ertilfældet, bør den studerende ikke godtage, hvad der siges.


[side 13-14]

TILEGNET I TAKNEMMELIGHED

HELENA PETROVNA BLAVATSKY

DEN STORE DISCIPEL DER TÆNDTE SIN FAKKEL I ØSTENOG BRAGTE LYSET TIL EUROPA OG AMERIKA I 1875.


[side 15]

FORORD

Denne Afhandling om kosmisk ild har fem hovedformål:For det første at give en kort og koncentreret oversigt over

et kosmologisk, filosofisk og psykologisk system, der måske ien generation kan bruges som opslags- og lærebog og fungeresom et skelet, hvori en mere detaljeret viden senere kan ind-bygges, efterhånden som udviklingslærens store bølge rullervidere.

For det andet at udtrykke det, der er subjektivt, i letfatteli-ge vendinger og angive det næste skridt fremad i forståelsenaf den egentlige psykologi. Denne belyser forbindelsen mel-lem ånd og stof – en forbindelse der viser sig som bevidsthed.Læseren vil opdage, at afhandlingen først og fremmest be-skæftiger sig med tankesindets, bevidsthedens og den højerepsykologis aspekter, og ikke så meget med stoffet som vi ken-der det på det fysiske plan. Den fare, der er forbundet med atgive oplysninger om det atomare stofs forskellige energier, erfor stor og mennesket endnu for egoistisk til, at racen kan bli-ve betroet sådanne oplysninger. Mennesket er allerede, gen-nem videnskabsmændenes kvalificerede arbejde, i færd medat skaffe sig den fornødne viden tilstrækkelig hurtigt. Somdet vil fremgå, er hovedvægten i denne bog lagt på de kræf-ter, der er ansvarlige for den objektive manifestation af ensollogos og et menneske, og kun i første del antydes karakte-ren af de energier, som er rent fysiske.

For det tredje at vise, at alt, hvad der er i et solsystem, gen-nemgår en sammenhængende udvikling, at alt, hvad derfindes, udvikler sig (fra de laveste og mest kompakte livsfor-mer op til den højeste og mest forfinede manifestation), og atalle former blot er det ydre udtryk for et mægtigt og guddom-meligt væsen. Dette udtryk er resultatet af, at to guddommeli-ge aspekter blandes under medvirken af et tredje aspekt,


hvilket frembringer den manifestation, vi kalder en form, ogsætter den i gang med sin udviklingscyklus i tid og rum. Påden måde bringes formen frem til det punkt, hvor den er etpassende udtryksmiddel for det, vi kalder Gud.[side 16]

For det fjerde at give konkrete oplysninger om de energi-brændpunkter, der findes i Sollogos' og menneskets æteriskelegeme, dvs. i makrokosmos og mikrokosmos. Efterhåndensom den æteriske substans, den egentlige struktur der liggertil grund for enhver håndgribelig form, bliver forstået, vil derske store omvæltninger på forskningens, medicinens ogkemiens område. F.eks. vil man med tiden gribe studiet aflægevidenskab an på en helt anden måde og basere denspraktiske udøvelse på kendskabet til lovene for stråling ogmagnetiske strømninger samt kraftcentrene i mennesketslegeme og deres forhold til solsystemets kraftcentre og strøm-ninger.

For det femte at give nogle oplysninger, som ikke før harværet eksoterisk kendte, om visse væseners arbejde og place-ring, dvs. de myriader af sansevæsener, der udgør essensen afden objektive verden. Vi vil antyde karakteren af de hierarki-er, som ud af deres egen substans former alt, hvad der kan sesog kendes, og som selv er ild og årsag til al varme, alt liv ogal bevægelse i universet. På den måde vil ildens virkning påvand og varmens virkning på stof, både makrokosmisk ogmikrokosmisk, blive berørt, og der vil blive kastet lys påloven om årsag og virkning (karmaloven) og dens betydning isolsystemet.

Kort sagt, læren i denne bog sigter mod at udvide bevidst-heden og fremkalde en erkendelse af, hvilken værdi denfortolkning af naturens processer, der er formuleret af destørste ånder ned igennem tiden, kan have som arbejdsgrund-lag for både videnskab og religion. Den sigter mod at skabeen positiv holdning til et filosofisk system, der forbinder åndog stof og viser den grundlæggende overensstemmelse mel-


lem den videnskabelige og religiøse idé. Disse to er forøjeblikket temmelig fjernt fra hinanden, og vi er først ligebegyndt på intellektuelt at famle os vej ud af en materialistiskopfattelses dyb. Det må imidlertid ikke glemmes, at i henholdtil loven om aktion og reaktion var den lange periode med enmaterialistisk tankegang nødvendig for menneskeheden, idetmiddelalderens mysticisme havde ført os for langt i denmodsatte retning. Vi er nu på vej mod et mere afbalanceretsyn på sagen, og vi håber, at denne afhandling vil være med-virkende til, at der skabes ligevægt.[side 17]

Under studiet af denne afhandling er der forskellige ting,den studerende bedes huske:

a. At vi, når vi behandler disse emner, beskæftiger os medessensen af det, der er objektivt, med den subjektive sideaf manifestationen, med kraft og energi. Det er næstenumuligt at reducere sådanne begreber til konkrete udtrykog formulere dem på en sådan måde, at de er lette at forståfor almindelige mennesker.

b. At hele emnet, når vi udtrykker os på et moderne sprog ogbruger dets ord og vendinger, nødvendigvis bliver begræn-set og fordrejet, og at en stor del af sandheden derved gårtabt.

c. At alt, hvad der står i denne afhandling, ikke er fremsat ien dogmatisk ånd, men simpelthen som bidrag til de man-ge forestillinger om verdens oprindelse og de data, derallerede er samlet om den menneskelige natur. Det bedste,mennesket kan tilbyde som en løsning af verdensproble-met, bør altid have en dobbelt form og give sig udtryk,dels i et liv i aktiv tjeneste, en aktivitet der søger at forbed-re omgivelserne, og dels i udformningen af en kosmologiskplan eller lære som så vidt muligt prøver at forklare defaktiske forhold. Når man, som man gør for øjeblikket,diskuterer på baggrund af det kendte og vedtagne og und-


lader at beskæftige sig med og redegøre for de dyberelig-gende årsager, der må formodes at frembringe det sete ogkendte, vil alle løsninger forfejle og blive ved med atforfejle deres mål.

d. At alle forsøg på med ord at formulere det, der må føles ogleves for rigtigt at kunne forstås, ifølge sagens natur vilvise sig at være fortvivlende utilstrækkelige. Alt, hvad derkan siges, vil i sidste instans blot være en fragmentariskfremstilling af den store skjulte sandhed og bør ikke tilby-des læseren som andet og mere end en arbejdshypotese oginspirationskilde. For den fordomsfri studerende og detmenneske, der hele tiden holder sig for øje, at sandhedenåbenbares successivt, vil det være klart, at det til enhvertid bredest mulige udtryk for sandheden senere vil vise sigkun at være en del af et hele og endnu senere blot blivebetragtet som brudstykker og altså en forvrængning af detvirkelige. [side 18]

Denne afhandling udgives med håbet om, at den vil blive tilnytte for alle fordomsfrie og sandhedssøgende mennesker ogfå værdi for dem, som udforsker den subjektive kilde til alt,hvad der er objektivt og håndgribeligt. Den søger at give enforholdsvis logisk plan over systemets udvikling og vise denrolle, mennesket må spille som en atomar enhed i et stort ogsammensat hele. Som udtryk for drejningen af evolutionenshjul sendes dette brudstykke af den hemmelige lære ud iverden uden at påberåbe sig sin kilde, og uden at hævde atdet er ufejlbarligt, eller at dets udtalelser i detaljer er korrek-te.

Ingen bog vinder ved dogmatisk at påberåbe sig sin inspi-rationskildes autoritet. Den bør udelukkende stå eller faldemed sin egen indre værdi, betydningen af de forslag, denkommer med, og sin evne til at fremme læserens åndelige livog intellektuelle forståelse. Hvis denne afhandling rummer


noget, der er sandt og ægte, vil den med usvigelig sikkerhedhave sin virkning, sprede sit budskab og på den måde nå fremtil søgende menneskers hjerte og sind overalt. Hvis den erværdiløs og ikke har rod i virkeligheden, vil den forsvinde ogdø – og det med rette. Alt, hvad der kræves af den, der stu-derer denne afhandling, er, at han har en positiv holdning, ervillig til at overveje de synspunkter, der fremsættes, udviserden ærlighed og oprigtighed, som udvikler intuitionen, og haren åndelig dømmekraft og skelneevne, der fører til afvisningaf det usande og erkendelse af det sande.

Her vil Buddhas ord være på sin plads og udgøre en pas-sende afslutning på disse indledende bemærkninger.

HERREN BUDDHA SAGDE

at vi ikke skal tro på noget, der er sagt, blot fordi det er sagt,eller på traditioner fordi de er overleveret fra gammel tid,eller på rygter som sådanne, eller på de vises skrifter, fordide vise skrev dem, eller på forestillinger, vi tror er indgivetos af en deva (dvs. åndeligt inspirerede), eller på slutningerdraget af vilkårlige antagelser, eller på noget, der synes atvære en tvingende analogi, eller på vores læreres eller me-stres blotte autoritet. Derimod skal vi tro på skriftet, dogmeteller udsagnet, [side 19] når det er bekræftet af vores egensunde fornuft, »for,« som han siger til sidst, »jeg lærte jerikke at tro på de ting, I hører, blot fordi I har hørt, men, nårI tror, at handle i fuld overensstemmelse med jeres overbevis-ning.«

The Secret Doctrine III, 401.

Måtte dette være indstillingen hos enhver, der læser denneAfhandling om kosmisk ild.

Alice A. Bailey


[side 20]Oversætterens bemærkninger

I fodnoterne til A Treatise on Cosmic Fire er der en lang ræk-ke henvisninger til H. P. Blavatskys The Secret Doctrine .* 1Ioversættelsen har vi omsat fodnotehenvisningerne, så de refe-rerer til den danske oversættelse af The Secret Doctrine .**

Oversættelsen hedder Den hemmelige lære og betegnes***

H.L. Undtagelser herfra er tilfælde, hvor der henvises til TheSecret Doctrine, Vol. III, 1. udgave 1897, svarende til 5. bindaf Adyarudgaven, som ikke er udgivet på dansk. I disse tilfæl-de betegnes værket S.D.

Bibelcitater følger Det Danske Bibelselskabs oversættelse fra1992.

Udgiverens bemærkning

Denne bogs oversættelse følger ikke helt den samme termino-logi som de hidtil udgivne danske Alice A. Bailey bøger. Læ-seren vil dog uden problemer kunne følge og koordinere tek-sten med de øvrige bøger.

3. reviderede udgave, The Theosophical Publishing Society, London and*

Benares 1893.

4. udgave (Adyarudgaven), The Theosophical Publishing House, Adyar,**

India 1962.

Teosofisk Samfund i Danmark & Strubes Forlag, København 1987.***


[side 21]ILD

»Hvad siger den esoteriske lære med hensyn til ild?«

»I himlen som på Jorden er ilden den mest fuldkomne oguforfalskede afspejling af den ene flamme. Den er liv og død,alle materielle tings begyndelse og ende. Den er guddomme-lig 'substans'.« H.L. 1, 166.

»Vor jord og mennesket (er) produkter af de tre ildsluer.«H.L. 3, 250.

»Ild og flamme tilintetgør arhat'ens legeme; deres essens gørham udødelig.« H.L. 1, 61.

DE TRE FORMER FOR ILD

1. Den indre ild eller ild ved friktion.

»Der er en indre varme og ydre varme i ethvert atom, Fa-derens (åndens) ånde og Moderens (stoffets) ånde (eller var-me).«

H.L. 1, 133.

2. Sindets ild eller solild.

»Kundskabens ild opbrænder al handling på illusionens plan.De, der har erhvervet den og er frigjort, kaldes derfor 'ildslu-er'.« H.L. 1, 138.


3. Åndens ild eller elektrisk ild.

»Løft dit hoved, o lanoo; ser du ét eller utallige lys, der bræn-der over dig på den mørke midnatshimmel?« »Jeg ser énflamme, o gurudeva; jeg ser utallige, ikke adskilte gnister,som skinner i den.« H.L. 1, 165. [side 22]


[side 23]INDHOLD

FØRSTE DEL – Ild ved friktion, stoffets ild.

Indledende bemærkninger.Stykke A – Hylstrenes indre ild.Stykke B – Personlighedens stråle og ild ved friktion.Stykke C – Æterlegemet og prana.Stykke D – Kundalini og rygraden.Stykke E – Bevægelse på det fysiske og astrale plan –

1. I hylstrene.2. I centrene.

Stykke F – Økonomiloven.

ANDEN DEL – Solild, sindets ild.

Indledende spørgsmål.Stykke A – Manas' eller tankesindets natur.Stykke B – Manas som en kosmisk, systemisk og menneske-

lig faktor.Stykke C – Den egoiske stråle og solild.Stykke D – Tankeelementaler og ildelementaler.Stykke E – Bevægelse på mentalplanet.Stykke F – Tiltrækningsloven.

TREDJE DEL – Elektrisk ild, åndens ild.

Stykke A – Grundlæggende meddelelser.Stykke B – De 7 kosmiske vejes natur.Stykke C – Syv esoteriske strofer.

Ovenstående opstilling af de emner, der vil blive behandlet idenne afhandling, har virkelig stor betydning, for den givergrundlaget for det, vi skal beskæftige os med. Den totalemangel på en mere omfattende bevidsthed end den individu-elle og personlige virker som en hindring for en sand forståel-


se af makrokosmiske forhold, men hvis vi bruger den okkultemetode, [side 24] hvis vi studerer analogiloven, og hvis vihele tiden drager slutninger fra mikrokosmos op til det størrehele, vil vi få et glimt af mægtige erkendelsesområder, ogåndelige perspektiver af et omfang, vi ikke før har drømt om,vil åbne sig for os.


[side 25]

DETALJERET FORTEGNELSE

SideINDLEDENDE POSTULATER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35STROFER AF DZYANS BOG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

FØRSTE DEL

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. . . . . . . . . . . . . . . . . 63I. ILD I MAKROKOSMOS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

II. ILD I MIKROKOSMOS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71III. ILD I MANIFESTATION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

STYKKE A – Hylstrenes indre ild. . . . . . . . . . . . . . . . . . 81I. ILDENS 3 KANALER.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

II. ILDELEMENTALER OG -DEVAER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

STYKKE B – Personlighedens stråle og ild ved friktion. . . 93I. DE 3 STRÅLERS VIRKSOMHED.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

II. PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG DE PERMANENTEATOMER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

III. PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG KARMALOVEN. . . . . . . . . 96

STYKKE C – Æterlegemet og prana. . . . . . . . . . . . . . . 101I. ÆTERLEGEMETS NATUR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

1. Formål og beskaffenhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1022. Otte udsagn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

II. PRANAENS NATUR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1101. Solprana. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1132. Planetarisk prana.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1143. Formernes prana. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

III. ÆTERLEGEMETS FUNKTION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1201. Pranamodtagelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1202. Pranaassimilering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1213. Pranaudsendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123


[side 26]4. Forstyrrelser i æterlegemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

IV. MAKROKOSMISKE OG MIKROKOSMISKE ÆTERE. . . . . . . 1321. Planetlogos og æterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1322. Kosmiske og systemiske ætere. . . . . . . . . . . . . . . . . 1363. Æterlegemets beskyttende funktion. . . . . . . . . . . . . 142

V. DØDEN OG ÆTERLEGEMET. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

STYKKE D – Kundalini og rygraden. . . . . . . . . . . . . . . . 153I. KUNDALINI OG DE 3 TREKANTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

1. I hovedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1542. I legemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1543. Ved roden af rygsøjlen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

II. OPVÆKKELSEN AF KUNDALINI. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

STYKKE E – Bevægelse på det fysiske og astrale plan. . 159I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

II. ROTATIONENS VIRKNINGER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168III. ROTATIONENS EGENSKABER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173IV. ROTATION OG SYMBOLIK. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174V. BEVÆGELSE OG CENTRENE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176

1. Centrenes natur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1782. Centrene og strålerne.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1863. Centrene og kundalini. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1954. Centrene og sanserne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1975. Centrene og indvielse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218

STYKKE F – Økonomiloven.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225I. VIRKNINGEN PÅ STOF. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225

II. DE UNDERORDNEDE LOVE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2291. Vibrationsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2302. Tilpasningsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2303. Frastødningsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2304. Friktionsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230


[side 27]ANDEN DEL

INDLEDENDE SPØRGSMÅL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233I. HVILKEN FORBINDELSE ER DER MELLEM SØNNEN

OG SOLEN?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235II. HVAD ER EVOLUTION, OG HVORDAN FOREGÅR DEN?. . . 240

III. HVORFOR UDVIKLER SOLSYSTEMET SIG IDUALISTISK RETNING?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246

IV. HVAD ER BEVIDSTHED, OG HVILKEN PLADS HARDEN I SYSTEMET?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251

V. ER DER EN DIREKTE ANALOGI MELLEM ET SYSTEM,EN PLANET, ET MENNESKE OG ET ATOM?. . . . . . . . . . . . 254

VI. HVAD ER TANKESINDET? HVEM ER TANKESINDETSSØNNER?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266

VII. HVORFOR ER EVOLUTIONEN CYKLISK?. . . . . . . . . . . . . . 281VIII. HVORFOR ER VIDEN BÅDE EKSOTERISK OG

ESOTERISK?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291IX. HVAD ER FORHOLDET MELLEM –

a. De 10 planetsystemer?b. De 7 hellige planeter?c. De 7 kæder i et planetsystem?d. De 7 kloder i en kæde?e. En kædes 7 runder?f. De 7 rodracer og underracer?. . . . . . . . . . . . . . . . . . 294

STYKKE A – Manas' eller tankesindets natur. . . . . . . . 311I. TRE MANIFESTATIONER AF MANAS. . . . . . . . . . . . . . . . . 311

II. NOGLE DEFINITIONER AF MANAS ELLER TANKESIND.. . . 3121. Manas er det 5. princip. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3122. Manas er elektricitet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3133. Manas er det, der skaber sammenhæng. . . . . . . . . . 3334. Manas er nøglen til det 5. rige i naturen. . . . . . . . . 3355. Manas er syntesen af 5 stråler. . . . . . . . . . . . . . . . . 3366. Manas er et væsens intelligente vilje eller

ordnede hensigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337


[side 28]STYKKE B – Manas som en kosmisk, systemisk og

menneskelig faktor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341I. OPRINDELSEN TIL MANAS ELLER TANKESIND. . . . . . . . . 342

1. Kosmisk manas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342a. Individualiseringsprocessen. . . . . . . . . . . . . . . . . 342b. Indvielsesmetoden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346

2. Planetarisk manas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348a. Bevidsthed og eksistens. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348b. Vilje og ordnet hensigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350

3. Menneskelig manas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352a. Menneske og Planetlogos.. . . . . . . . . . . . . . . . . . 353b. Jordsystemets logos. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356c. Venus og jordkæden.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363

4. Manas og jordkæden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372a. Jordkæden og de inkarnerende monader. . . . . . . 373b. Det 4. rige og det planetariske hierarki. . . . . . . . 378c. En forudsigelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382d. En opsummering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 385

II. MANAS' POSITION.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3871. Manas og karma.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3872. Manas og karmisk hensigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388

III. DET NUVÆRENDE MANASISKE UDVIKLINGSTRIN. . . . . . 3931. På planeterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3932. I systemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3983. På Jorden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402

IV. MANAS' FREMTID. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4071. Manas' eller tankesindets kendetegn. . . . . . . . . . . . 407

a. Skelneevne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 408b. Ordnet aktivitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 410c. Tilpasningsevne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 412

2. Udvikling af det menneskelige tankesind. . . . . . . . . 412a. Strålevirkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 415b. Dyr, mennesker og strålerne.. . . . . . . . . . . . . . . . 441c. Karmaformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 451

3. Manas i de sidste runder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 457a. Forvandlingsprocessen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 457b. Syntese. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477


[side 29]STYKKE C – Den egoiske stråle og solild. . . . . . . . . . . 483

I. DET EGOISKE ELLER KAUSALE LEGEMES NATUR. . . . . . . 4841. Resultat af to ildformers møde. . . . . . . . . . . . . . . . . 4842. Resultat af individualisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . 485

II. DE PERMANENTE ATOMERS NATUR. . . . . . . . . . . . . . . . 4861. Atomernes formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4862. Atomernes plads i det egoiske legeme. . . . . . . . . . . 488

a. Det astrale permanente atom. . . . . . . . . . . . . . . . 488b. Den atomare trekant. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 491

3. Spirillaerne og den egoiske stråle. . . . . . . . . . . . . . 492a. Det permanente atoms opbygning. . . . . . . . . . . . 493b. Planerne og ildenergi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 495c. Planerne og de 3 former for ild.. . . . . . . . . . . . . . 498

4. Resumé. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 506III. DEN EGOISKE LOTUS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 512

1. Hjul eller energicentre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513a. Kraftcentre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513b. Kausallegemet, monadens hjertecenter. . . . . . . . 513

2. Den 12-bladede egoiske lotus. . . . . . . . . . . . . . . . . 514a. De 3 kundskabsblade. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515b. De 3 kærlighedsblade.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515c. De 3 offerblade.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 516

3. Resumé. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 519

STYKKE D – Tankeelementaler og ildelementaler. . . . 525I. TANKEFORMER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 526

1. Tankeformernes funktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 526a. Respons på vibration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 527b. Redskaber for idéer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 530c. Realisering af et bestemt formål.. . . . . . . . . . . . . 533

2. Tankens love. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 538a. 3 kosmiske love. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 540b. 7 systemiske love. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 541

II. TANKEELEMENTALER OG -DEVAER.. . . . . . . . . . . . . . . . 5681. Ildens herre, Agni. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 568

a. Agni og Sollogos. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 568b. Agni og mentalplanet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571


c. Agni og de 3 former for ild. . . . . . . . . . . . . . . . . 573[side 30]

2. Ilddevaerne, de større bygmestre. . . . . . . . . . . . . . . 578a. Indledende bemærkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . 579b. Devaernes funktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 586c. Devaerne og planerne.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 593

3. Solenglene, agnishvattaerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . 638Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 638a. Om det 5. princip. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 646

(a). Kosmisk set. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 646(b). Hylozoistisk set.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 650(c). Solenglene og det 5. princip. . . . . . . . . . . . . 654

b. Om individualisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 662(a). Solenglens arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 662(b). Individualisering og racerne. . . . . . . . . . . . . 668(c). Individualiseringsmetoder. . . . . . . . . . . . . . 670(d). Avatarer, deres natur og arbejde. . . . . . . . . . 674(e). Individualisering, en form for indvielse. . . . 680

c. Om inkarnation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 683(a). Kosmisk, planetarisk og menneskelig.. . . . . 683(b). Pralayaens natur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 685(c). Forskellige former for menneskelig

genfødsel.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 694(d). Avatarens forventede tilsynekomst. . . . . . . . 696(e). Impuls og inkarnation. . . . . . . . . . . . . . . . . . 707(f). Pitriernes virksomhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . 718(g). Formbygning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 727(h). Inkarnation og karma. . . . . . . . . . . . . . . . . . 733

d. Om bygningen af kausallegemet. . . . . . . . . . . . . 747(a). Indledende bemærkninger.. . . . . . . . . . . . . . 747(b). Kronbladenes udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . 754(c). Navnene på de egoiske lotuser. . . . . . . . . . . 776(d). Kronbladene og de æteriske centre. . . . . . . . 792(e). Indvielse og kronbladene. . . . . . . . . . . . . . . 801

4. Ildelementalerne, de mindre bygmestre. . . . . . . . . . 817a. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 817


b. Fysiske elementaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 819c. Æterelementaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 836d. Elementaler og mikrokosmos. . . . . . . . . . . . . . . . 858

[side 31]III. MENNESKET, EN SKABER I MENTALT STOF. . . . . . . . . . . 868

1. Skabelsen af tankeformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8682. Bygning af tankeformer i de 3 verdener. . . . . . . . . . 877

IV. MENNESKET OG ILDVÆSENERNE.. . . . . . . . . . . . . . . . . . 8821. Viljesaspektet og skabelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 882

a. Magikerens tilstand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 882b. Bygning af tankeformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 886c. Den okkulte betydning af tale. . . . . . . . . . . . . . . 894

2. Magiens natur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 898a. Sorte og hvide magikere.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 900b. Kilden til sort magi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 904c. Betingelser for hvid magi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 908

3. 15 regler for magi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 911a. 6 regler for mentalplanet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 912b. 5 regler for astralplanet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 921c. 4 regler for det fysiske plan. . . . . . . . . . . . . . . . . 933

STYKKE E – Bevægelse på mentalplanet.. . . . . . . . . . 939I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 939

II. BEVÆGELSENS NATUR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 943III. BEVÆGELSENS RESULTATER.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 950

1. Udvidelsesloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9512. Den monadiske tilbagevendens lov. . . . . . . . . . . . . . 9573. Solevolutionens lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9654. Strålingsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 970

IV. HJULETS DREJNING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 990V. BEVÆGELSE OG FORMBYGNINGSASPEKTET. . . . . . . . . . . 1003

1. Bevægelse og det mentale hylster. . . . . . . . . . . . . . . 10032. Bevægelse i kausallegemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1013

VI. DEN SAMLEDE BEVÆGELSES VIRKNINGER. . . . . . . . . . . . 10291. Indledende bemærkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10292. Periodisk manifestation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10323. Trekantsforbindelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1051


4. Forbindelse mellem 3 centre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1053

STYKKE F – Tiltrækningsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1065I. UNDERORDNEDE LOVE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1066

1. Loven om kemisk affinitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1066[side 32]

2. Fremskridtets lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10673. Seksualitetens lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10674. Magnetismens lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10685. Udstrålingens lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10686. Lotusens lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10697. Farvernes lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10708. Tyngdeloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10709. Loven om planetarisk affinitet. . . . . . . . . . . . . . . . 1070

10. Loven om solenhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107111. Skolernes lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1071

II. TILTRÆKNINGSLOVENS VIRKNINGER.. . . . . . . . . . . . . . . 10811. Associering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10812. Formbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10823. Formens tilpasning til liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10844. Gruppeenhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1105

III. GRUPPERELATIONER.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11071. 3 atomare relationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11092. 7 love for gruppearbejde.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11093. 22 former for gruppesamspil. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1115

TREDJE DEL

STYKKE A – Grundlæggende meddelelser.. . . . . . . . . 1123STYKKE B – De 7 kosmiske vejes natur. . . . . . . . . . . . 1133STYKKE C – Syv esoteriske strofer. . . . . . . . . . . . . . . . 1155REGISTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1171


[side 33]DIAGRAMMER *1

Diagram SideI. Stoffets evolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

II. Et solsystems logos. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117III. Menneskets opbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139IV. Plerom ifølge Valentinus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237V. En sollogos' evolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343

VI. Det syvfoldige solsystem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369VII. Jordsystemet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379

VIII. Den egoiske lotus og centrene. . . . . . . . . . . . . . . . 755IX. Den egoiske lotus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 761X. Meditationsvidenskaben. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 881

XI. Atomet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1079XII. Parabrahm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1125

XIII. Solens og planetens hierarki.. . . . . . . . . . . 1130-1131

HELSIDESSKEMAER *

Skema SideI. Ild og aspekterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

II. Evolution i universet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299III. Aspekterne og evolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 431IV. De byggende væsener. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 539V. Agni, ildens herre.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 574

VI. Livene og deres mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 781VII. Energier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1083

VIII. Lovene og symbolerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1113IX. De 7 hierarkier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1119

Da vi i oversættelsen ikke kan placere diagrammer og skemaer nøjagtig*

ligesom, de er placeret i den engelske bog, har vi i parentes anført hvor i tek-sten, vi selv mener, de hører hjemme, o.a.


[side 34-36]

INDLEDENDE POSTULATER


[side 37]

INDLEDENDE POSTULATER

Den lære, der gives i denne Afhandling om kosmisk ild, kanformuleres med de efterfølgende udtryk. Disse postulater ersimpelthen udvidelser af de tre grundsætninger, som findes ifortalen til første bind af Den hemmelige lære af H.P. Blavat-sky. Studerende anbefales at læse dem grundigt. Det vil være1

til stor hjælp for dem i deres forståelse af denne afhandling.

I. Der er ét grænseløst, uforanderligt princip, én absolutvirkelighed, som går forud for al manifesteret og betingeteksistens. Den ligger uden for enhver menneskelig tankeseller beskrivelses omfang og rækkevidde.

Det manifesterede univers er indeholdt i denne absolutte vir-kelighed og et betinget symbol på den.

I dette samlede, manifesterede univers undfanges 3 aspekter:

1. Den første kosmiske logos, upersonlig og umanifesteret,forløberen for det manifesterede.

2. Den anden kosmiske logos, ånd-stof, liv, universets ånd.3. Den tredje kosmiske logos, kosmisk tankevirksomhed, den

universelle verdenssjæl.

Fra disse grundlæggende, skabende principper udgår i fortlø-bende gradueringer og ordnet rækkefølge talløse universer,som omfatter myriader af manifesterede stjerner og solsyste-mer.

Hvert solsystem er manifestationen af et stort kosmiskvæsens energi og liv, og i mangel af en bedre betegnelsekalder vi dette væsen en sollogos. [side 38]

H.L. 1, 66-69.1


Denne sollogos inkarnerer i eller manifesterer sig gennem etsolsystem.

Dette solsystem er det kosmiske livs legeme eller form ogselv tredobbelt.

Dette tredobbelte solsystem kan beskrives ud fra sine 3aspekter eller (som den kristne teologi udtrykker det) sine3 personer:

ELEKTRISK ILD, ELLER ÅND

1. person – Fader. . . . . . . Liv. . . . . . . . . . . Vilje. . . . . . . . . Positivformål energi

SOLILD, ELLER SJÆL

2. person – Søn. . . . . . . . Bevidsthed. . . . . Kærlighed. . . . . Energivisdom i lige-

vægtILD VED FRIKTION, LEGEME, ELLER STOF

3. person – Helligånd. . . . Form. . . . . . . . . . Aktiv. . . . . . . . Negativintelligens energi

Hver af disse 3 er også tredobbelt i sin manifestation, hvilketgiver:

a. De 9 kræfter eller udstrømninger.b. De 9 sephiroth.2

c. De 9 årsager til indvielse.

De udgør, sammen med manifestationen som helhed, denfuldkomne manifestations 10, eller det fuldendte MENNESKE.

De 3 aspekter af helheden er til stede i enhver form:

Betegnelse i 2 kabbalaen for guddommens udstrømninger, o.a.


[side 39]

a. Solsystemet er tredobbelt og manifesterer sig gennem de 3ovennævnte.

b. Et menneske er også tredobbelt og manifesterer sig somånd, sjæl og legeme, eller monade, ego og personlighed.

c. Videnskabsmandens atom er ligeledes tredobbelt, idet detbestår af en positiv kerne, de negative elektroner og densamlede ydre manifestation, resultatet af forbindelsenmellem de to andre.

De 3 aspekter af enhver form er forbundet med og påvirkerhinanden, fordi –

a. Energi bevæger sig i et kredsløb.b. Alle former i solsystemet er en del af helheden og ikke

isolerede enheder.c. Dette er grundlaget for broderskab, de helliges samfund og

astrologi.

De 3 aspekter af Gud, Sollogos eller den centrale energi ellerkraft (for disse betegnelser er okkult synonyme) kommer tiludtryk i 7 kraftcentre – 3 større og 4 mindre. Disse 7 centrefor logoisk kraft er levende væsener og kendes som:

a. De 7 planetariske logoi.b. De 7 ånder foran tronen.c. De 7 stråler.d. De 7 himmelske mennesker.

De 7 logoi legemliggør 7 former for kraft og kaldes i denneafhandling stråleherrer. Strålernes navne er:

1. stråle – vilje eller kraft. . . . . . . . . 1. aspekt.2. stråle – kærlighed-visdom. . . . . . 2. aspekt.3. stråle – aktiv intelligens. . . . . . . . 3. aspekt.


Det er de større stråler.

[side 40]

4. stråle – harmoni, skønhed og kunst.5. stråle – konkret viden eller videnskab.6. stråle – hengivenhed eller abstrakt idealisme.7. stråle – ceremoniel magi eller orden.

II. Der findes en grundlæggende lov, som kaldes periodicite-tens lov.

1. Denne lov styrer hele manifestationen, hvad enten det ermanifestationen af en sollogos i et solsystem eller et men-neske i en form. Loven gælder også i de andre naturriger.

2. I tilknytning til denne lov er der i systemet visse andrelove. Nogle af dem er:

a. Økonomiloven – der styrer stoffet eller 3. aspekt.b. Tiltrækningsloven – der styrer sjælen eller 2. aspekt.c. Synteseloven – der styrer ånden eller 1. aspekt.

3. Disse 3 er kosmiske love. Derudover er der 7 systemiskelove, som styrer manifestationen af vores sollogos:

a. Vibrationsloven.b. Sammenhængsloven.c. Opløsningsloven.d. Den magnetiske kontrols lov.e. Fikseringsloven.f. Kærlighedsloven.g. Offerets og dødens lov.

4. Hver af disse love manifesterer sig primært på et af de 7planer i solsystemet.

5. Hver lov kommer periodisk til magten, og hvert plan harsin manifestations- og formørkelsesperiode.


6. Hvert manifesteret liv har sine 3 store cykler:

[side 41]

Fødsel. . . . . . . . . . . . . Liv. . . . . . . . . . . . . . DødTilsynekomst. . . . . . . . Vækst. . . . . . . . . . . . ForsvindenInvolution.. . . . . . . . . . Evolution.. . . . . . . . . FormørkelseTræg bevægelse. . . . . . Aktivitet. . . . . . . . . . Rytmisk bevægelseTamasisk liv. . . . . . . . . Rajasisk liv. . . . . . . . Sattvisk liv

7. Kendskab til cyklerne indebærer kendskab til tal, lyd ogfarve.

8. Fuldt kendskab til cyklernes mysterium har kun den fuldt-udviklede adept.

III. Alle sjæle er identiske med oversjælen.

1. Solsystemets logos er makrokosmos. Mennesket er mikro-kosmos.

2. Sjæl er et aspekt af enhver livsform fra en logos til et atom.3. Forbindelsen mellem alle sjæle og oversjælen er grundla-

get for den videnskabelige tro på broderskab. Broderskaber et faktum i naturen – ikke et ideal.

4. Analogiloven vil forklare detaljerne i forbindelsen. Denneanalogi- eller korrespondancelov er systemets fortolkendelov og forklarer Gud for mennesket.

5. Ligesom Gud er makrokosmos for alle naturrigerne, ermennesket makrokosmos for alle de undermenneskeligeriger.

6. Målet for atomets udvikling er selvbevidsthed som illu-streret i menneskeriget. Målet for menneskets udvikling ergruppebevidsthed som illustreret af en planetlogos. Måletfor den planetariske logos er gudsbevidsthed som illu-streret af Sollogos.

7. Sollogos er summen af alle bevidsthedstilstande i solsyste-met. [side 42]


[side 43-44]

STROFER AF DZYANS BOG


[side 45]Strofe I 3

Ildens hemmelighed ligger gemt i det hellige ords andet bog-stav. Livets mysterium skjuler sig i hjertet. Når det laverepunkt vibrerer, når den hellige trekant gløder, når punktet, detmidterste center og toppen forbindes, og ilden sættes i omløb,og når det trefoldige toppunkt også brænder, da vil de to tre-kanter, den større og den mindre, blive til én flamme, derbrænder det hele op.

På engelsk 3 stanza, o.a.


[side 46]Strofe II

»AUM,« sagde den mægtige og udtalte ordet. Stoffets syvbølger delte sig, og forskellige former fremstod. Hver isærindtog sin plads, hver i den anviste sfære. De ventede på, atden hellige strøm skulle opfylde dem.

Bygmestrene besvarede den hellige lyd. I melodisk sam-klang skred de til værket. De byggede i mange sfærer, dentredje var den første. På dette plan begyndte deres arbejde.De byggede atmas hylster og forbandt det med dets ophav.

»AUM,« sagde den mægtige, »lad nu arbejdet skride frem,lad luftens bygmestre fortsætte planen.«

Devaherren og bygmestrene på luftens plan arbejdede medformerne i den sfære, der hovedsagelig regnes for deres. Dearbejdede for enhed, hver i sin tildelte gruppe. Formerne vok-sede hurtigt under deres hænder.

Det hellige midterplan, det fjerde store plan, blev densfære, der udgør menneskets mål i den større cyklus.

»AUM,« sagde den mægtige, han pustede liv i det femte,planet som er brandstedet, mødestedet for ilden. Denne ganghøres en kosmisk tone under systemets klang. Den indre ildog den ydre ild møder den opstigende ild. Den kosmiske ildsvogtere, fohatvarmens devaer, vågede over formerne, derformløse stod, og ventede til tiden var inde.

Bygmestre af en lavere grad, devaer som arbejder medstof, rendyrkede formerne. Disse stod i firfoldig orden. På detre planer i tomhedens stilhed stod formerne. De vibrerede,de besvarede tonen og stod dog unyttige og ubeboede hen.

»AUM,« sagde den mægtige, »lad også vandene frembringeformer.« Bygmestrene i den våde sfære, vædens beboere,skabte de former, der færdes i Varunas rige. De voksede ogformerede sig og undergik stadige forandringer. Hver ebbe iden kosmiske bevægelse forøgede den endeløse strøm. For-mernes krusning sås.

»AUM,« sagde den mægtige, »lad bygmestrene give sig ilag med stoffet.« Det smeltede størknede. De faste former


blev bygget. Skorpen kølnede, klipperne stivnede, og bygme-strene [side 47] arbejdede i tumult for at frembringe mayasformer. Da klippelagene var dannet, fremstod værket i sinhelhed. Bygmestrene af den laveste grad meldte, at arbejdetvar fuldført.

Frem af klippegrunden kom det næste dække. Det andetlags bygmestre samtykkede i, at arbejdet var færdigt. Detførste og andet på den opadgående vej fremstod i firfoldigform. De indre fem var synlige kun for dem, hvis syn varskarpt.

»AUM,« sagde den mægtige og trak sit åndedrag tilbage.Gnisten i det befolkende tredje var drivkraften bag den viderevækst. De laveste formers bygmestre, de der manipulerer dentætteste maya, slog deres værk sammen med former bygget afvandets bygmestre. Stof og vand smeltede sammen og skabtedet tredje i tid. Sådan fortsatte opstigningen. Bygmestrenearbejdede sammen. De tilkaldte ildzonens vogtere. Stof ogvand blandede sig med ild, den indre gnist og formen blevsamlet til en enhed.

Den mægtige skuede ned. Formerne vakte hans bifald. Derrejste sig et krav om mere lys. Atter drog han lyden ind. Hanhævede den svage gnist op til højere planer. En anden tonehørtes nu, lyden af kosmisk ild, skjult i manas' sønner. Dekaldte på deres ophav. De fire lavere, de tre højere og detkosmiske femte mødtes ved den store indånding. Endnu ethylster var formet.


[side 48]Strofe III

Det store hjul drejede ind i sig selv, og de syv mindre hjulkom til verden. De drejer, som deres moder, rundt, ind i ogfremad. Alt, hvad der findes, var.

Hjulene var forskellige og dog tilsammen ét. Efterhåndensom det store hjul udviklede sig, brød den indre ild frem. Denvakte det første hjul til live. Det begyndte at dreje. En millionflammer skød op. Stoffet fortættede sig, men endnu havde detingen form. Guds sønner dukkede frem, mønstrede flammensdyb, tog fra dens hjerte den hellige ildsten og fortsatte til detnæste.

Ved den næste drejning satte det store hjul det andet i gang.På ny brød flammen frem, tog stenen til sit hjerte og fortsattemed at dreje. Atter dukkede Guds sønner frem og søgte iflammen. »Formen er ikke god nok,« sagde de, »fjern udefrailden.«

Hurtigere drejede det større hjul, og en blåhvid flammekom til syne. Guds sønner steg ned igen, og et mindre hjulbegyndte at dreje. Syv gange drejede det, og syv gange så storblev varmen. Fastere blev den formløse masse, og dybere nedsank stenen. Helt ned til kernen af den inderste ild sank denhellige sten. Denne gang blev arbejdet bedre udført og værketmere perfekt. Ved den syvende drejning gav det tredje hjulstenen tilbage. Tredobbelt var formen, rosa lyset og syvfol-digt det evige princip.

Ud af det større hjul, ned fra himmelhvælvet og ind i lysetkom det mindre hjul, der talte som det fjerde. De evige lhaerskuede ned, og Guds sønner nåede frem. Ned til dødensdybeste punkt slyngede de den hellige sten. Det vakte choha-nernes bifald. Arbejdet havde nået et vendepunkt. Fra detydre mørkes hule tog de stenen frem, gennemsigtig nu og ren,af farve rosa og blå.

Drejningen af det femte hjul og dets virkning på stenengjorde den endnu mere egnet. Gul var blandingsfarven, oran-ge den indre ild, indtil gul, rosa og blå blandede deres fine


toner. Sådan arbejdede de fire hjul og det større på stenen, tilalle Guds sønner hilste med bifald og sagde: »Arbejdet erudført.«


[side 49]Strofe IV

Ved den femte drejning af det store hjul var den fastsatte tidnået. Det mindre hjul, som reagerede på denne femte storedrejning, gennemgik sin cyklus og faldt så til ro.

De mindre hjul kommer til syne og udfører også deresarbejde. Det store hjul samler de udstrømmende gnister ind.De fem varetog arbejdet, de to mindre udformede kun detal-jer. Stenen var brudt i brand og skinnede i de spillende flam-mers skær. Det ydre hylster opfyldte ikke formålet, før detsjette og syvende hjul havde ført det gennem deres ild.

Guds sønner dukkede frem fra deres opholdssted, tog detsyvfoldige værk i syne og fastslog, at det var godt. Stenenblev overladt til sig selv. Det større hjul bevægede sig i dob-belt rotation. De tolv størres fjerde herre varetog den syvfol-dige ilds arbejde. »Den er ikke klar,« sagde han, »send Idenne sten ind i hjulet, der begynder at dreje.«

De syv størres herrer slyngede stenen ind i det drejendehjul. Det femte og sjette størres herrer kastede også deressten.

Inde i ilden, dybt nede i den inderste sfære, blev de tosmeltet sammen, mens det større hjul hvirvlede gennemrummet, bærende på de syv mindre. Det fjerde, femte ogsjette blandede sig og smeltede sammen.

Æonen var til ende og arbejdet udført. Stjernerne stodstille. De evige anråbte den inderste himmel: »Vis os værket,drag stenene frem.« Og se, stenene var én.


[side 50]Strofe V

Den manvantariske stund, som alle triaderne havde ventet på,timen, der markerede det højtidelige samlingspunkt, var inde,og se, arbejdet var udført.

Timen de syv purushagrupper havde ventet på i årtusinder,mens de vibrerede i takt med ordet og søgte at få del i kraf-ten, var pludselig inde, og se, arbejdet var udført.

Den første grad anså timen for gunstig og udsendte medbifald den tredobbelte tone i trefoldig efterklang. Ekkoetnåede målet. Tre gange sendte de den ud. Urolig mærkededen blå klode vibrationen, besvarede den og hastede lyden imøde.

Den anden, der hørte den førstes tone og vidste at tidenogså var inde, kastede ihærdigt lyden tilbage som en firdob-belt tone. Dette firfoldige ekko gik hele rækken af kloderrundt. På ny blev tonen sendt ud. Tre gange lød den som etmægtigt brus over himlen. Tredje gang kom svaret. I harmo-nisk samklang med lyden svarede det evige ophav. Den blåsvarede den faste og opfyldte behovet.

Skælvende hørte kloden den tredje tage tonen op og sendeden ud som en brusende akkord, der nåede ildvogternes ører.

Flammeherrerne rejste sig og gjorde sig rede. Det varbeslutningens time. De syv kloders syv herrer iagttog ånde-løst resultatet. Den fjerde klodes store herre afventede detforestående.

Det lavere var forberedt. Det højere var tilbagetrukket. Defem store ventede på, at de to skulle mødes på halvvejen.Grundtonen hævede sig. Dyb svarede dyb. Den femfoldigeakkord afventede svaret fra dem, hvis time var kommet.

Mørkt blev rummet mellem kloderne. Strålende blev tokugler. De tre gange femogtredive, der fandt at afstanden varrigtig, lynede som et pulserende flammehav, og se, arbejdetvar udført. De fem store mødte de tre og fire. Det mellemlig-gende punkt var nået. Tiden for offeret, flammens offer, varinde og har været det lige siden. De tidløse trådte ind i tiden.


Vogterne begyndte på deres gerning, og se, arbejdet skriderfrem.


[side 51]Strofe VI

Inde i den mørke hule famlede den firfoldige efter størreplads og mere lys. Intet lys foroven, overalt rugede mørket.Begsort var dybet, der omgav ham. Ind til den inderste kerneaf hjertet, der bankede uden det varmende lys, krøb det yder-ste mørkes isnende kulde.

Oven over den mørke hule skinnede dagens klare lys.Alligevel så den firfoldige det ikke, for lyset trængte ikke ind.

Hulens sprængning går forud for dagens lys. Store mårystelserne være. I hulen er der ingen hjælp at få, og hellerintet skjult lys. Omkring den firfoldige ligger stenhvælvingen.Under ham truer det dybeste mørke, den yderste stoftæthed.Ved siden af ham og ovenover kan intet andet ses.

De trefoldige vogtere ved og ser. Den firfoldige er rede nu.Stoffets arbejde er tilendebragt, redskabet klart til brug.

Trompeter gjalder, Jorden skælver, blændende er flammen,der bryder frem. De gådefulde jordskælv rokker hulen. Debrændende flammer opløser maya, og se, arbejdet er udført.

Borte er det sorte mørke, revnet er hulens tag. Livets lysskinner ind, varmen inspirerer. Herrerne, der iagttager pro-cessen, ser arbejdet begynde. Den firfoldige bliver de syv. Deflammende hylder skabelsen i sang. Det store øjeblik er nået.

Arbejdet skrider frem på ny. Skabelsen fortsætter, menslyset i hulen tager til.


[side 52]Strofe VII

Hulen fremstår i sjælden skønhed, stråler i alle regnbuensfarver. Væggene skinner i et himmelblåt skær, badet i rosalys. Blandede toner af blåt oplyser det hele, og alt smeltersammen i et strålehav.

Inde i den farvestrålende hule, under dens hvælvede bue,står den femfoldige og kræver mere lys. Han kæmper forstørre livsrum, strider sig frem imod dagen. De fem gør kravpå det større sjette og syvende. Den omgivende skønhed erikke nok. Den indre varme øger blot trangen til ILD.

Flammeherrerne ser til. De synger: »Tiden er inde, den tidvi har ventet på. Lad flammen blive til ILD, og lad lyset brydefrem.«

Flammens virksomhed i krystalhulen øges hele tiden. Derlyder et råb om mere hjælp fra andre flammende sjæle. Svaretkommer.

Flammeherren, Den gamle af dage, ildens mægtige herre,det blå punkt i den skjulte diamant, tidløse tiders evigt ungetager del i arbejdet. Det indre brændende lys og den ydreventende ild mødes – sammen med STAVEN – på krystalkug-len, og se, arbejdet er udført. Krystallen skælver og splintres.

Syv gange udføres arbejdet, syvfoldig er indsatsen. Syvgange bruges staven, holdt af en Flammeherre. Tre er demindre berøringer, fire den guddommelige hjælp. Ved denfjerde og sidste er arbejdet udført, og hele hulen bryder sam-men. Det flammende lys trænger ud gennem de revnede mureog stiger op til sin kilde. Endnu en flamme har nået sit mål,endnu en blå diamant finder sin plads i den logoiske krone.


[side 53]Strofe VIII

De tre større, hver med deres syv mindre hjul, drejer i spiral-evolution i det tidløse nu, og bevæger sig som ét. Fra dereshøje stade ser de kosmiske herrer fortiden, styrer nuet oggrunder over »Dagen vær med os«.

Den evige lyds lhaer, produktet af tiden der var, hæver sigover det syvfoldige skue. Inden for afgrænsningen lyderkærlighedens ord.

De syvfoldige herrer begynder nu med rigtig vibration atudføre arbejdet. Hver især udsender de en tone af den dybelogoiske klang. Hver især aflægger de beretning for deresstørre herre. I det hellige åndedrag bygges formerne og fården rette farve, og flammen i det indre åbenbarer sig medstadig større glans.

Den blå farves herre, som samler alt under buddhis hvælv,udsender sin tone. De seks andre vender hjem til kilden ogblander de forskellige farver i deres ophav.

Blå føjes til den grønne, og snart ses resultatet. Den tredjesvibration føjes til den ene. Orange tilsættes blå, og i dennekloge blanding ses det stabile system. Til den gule og denrøde, den violette og den endelige, føjes den syvendes vibra-tion som grundfarve.

Hver af de syv herrer, i deres syv systemer, samler deresspredte kloder og blander deres myriader af atomer i overens-stemmelse med den anden karmiske kreds.

De former, de virker igennem, de talløse mindre kugler,årsagen til splittelse og asuraernes forbandelse, splintres, nårdet hellige ord på et givet tidspunkt lyder.

Det logoiske liv bruser ud. Farvestrømmene smelter sam-men. Formerne forlades, og Parabrahm er færdigudviklet.Den tredje kosmiske herre udtaler et ukendt ord. De syvmindre ord udgør en del af den større akkord.

Nuet bliver den tid der var. Æonen forsvinder i rummet.Bevægelsens ord er blevet hørt. Kærlighedens ord følgerefter. Fortiden styrede formen. Nuet udvikler livet. Den


kommende dag udtaler kraftens ord. [side 54]Den fuldendte form og det udviklede liv rummer det større

hjuls tredje gåde. Det er den levende bevægelses skjultemysterium, tabt i nuet, men kendt af den kosmiske viljesherre.


[side 55]Strofe IX

De tredive tusind millioner vogtere afslog at følge kaldet. »Vitager ikke bolig i formerne,« sagde de, »før den syvendeæon.« De to gange tredive tusind millioner lyttede til kaldetog tog de skabte former i besiddelse.

De oprørske lo for sig selv og søgte pralayas fred indtil densyvende æon. Men de syv store herrer henvendte sig til destørre chohaner og debatterede sagen med den tredje kosmi-ske himmels evige lhaer.

Da gik dekretet ud. De modvillige i den højeste sfære hørtedet tone gennem systemet: »Ikke i den syvende, men først iden fjortende syvende æon vil chancen atter vise sig. Deførste skal blive de sidste og tiden være spildt i evigheder.«

Tankesindets lydige sønner forbandt sig med hjertetssønner, og evolutionen fortsatte i sin spiral. Kraftens sønnerforblev det anviste sted, skønt kosmisk karma tvang en hånd-fuld at slutte sig til hjertets sønner.

I den fjortende syvende æon vil sindets og hjertets sønner,opfyldt af en evig ild, slutte sig til viljens sønner i manvan-tarisk manifestation. Tre gange vil hjulet dreje.

I centret står aktivitetsbuddhaerne, hjulpet af kærlighedensherrer, og når deres dobbelte arbejde er udført, vil kraftensstrålende herrer komme.

Skabelsens buddhaer kom fra fortiden. Kærlighedensbuddhaer samles nu. Viljens buddhaer vil komme til syne vedden sidste drejning af det tredje større hjul. Da vil enden værenået.


[side 56]Strofe X

Den femte udviklede og formerede sig ud fra resterne af denfjerde. Vandene steg. Alting sank og blev oversvømmet. Dehellige overlevende ankom senere til det udvalgte sted frasikkerhedszonen.

Vandene skiltes. Den faste grund kom til syne på visseforudbestemte steder. Den femte bredte sig over det helligeland og udviklede i sine fem grupper det lavere femte.

De gik fra stadium til stadium. Herrerne, der iagttog deformer, som blev dannet, gav tegn til den cirkulerende fjerde,og den satte farten op. Da den mindre femte havde passerethalvvejen, og alle fire mindre befolkede landet, rejste mørketsherrer sig. De sagde: »Sådan må kraften ikke gå. Den tredjesog fjerdes former og rupaer kommer for nær på arketypen iden tilsvarende femte. Arbejdet er alt for godt.«

De byggede andre former. De nedkaldte kosmisk ild. Desyv dybe helvedeshuler udspyede de besjælende skygger. Denindkommende syvende bragte orden i formerne – de hvide,de mørke, de røde og lysebrune.

Ødelæggelserne strakte sig langt på begge sider. Værketblev sørgeligt skæmmet. Det højeste plans chohaner iagttogværket i stilhed. Asuraerne og chaitanerne, sønner af kosmiskondskab, og de mørkeste konstellationers rishier samledederes mindre skarer, helvedes sorteste yngel. De formørkedehele rummet.

Fra den himmelsendtes komme sænkede freden sig overJorden. Planeten skælvede og udspyede ild. Dele hævede sig.Dele sænkede sig. Formen blev ændret. Millioner tog andreformer eller steg op til den fastsatte venteplads. Her dvæledede, til fremskridtets time atter var inde for dem.

Den tidlige tredje frembragte monstrene, mægtige udyr ogonde former. De strejfede om på klodens overflade. [side 57]

Den våde fjerde frembragte i vandsfæren krybdyr og be-


rygtet yngel, resultatet af deres karma. Vandene kom ogskyllede den flydende yngels forfædre bort.

Den adskillende femte byggede i rupasfæren tankenskonkrete former og sendte dem af sted. De befolkede de firelavere, og ligesom en mørk og ond sky lukkede de dagens lysude. De tre højere var skjult.

Krigen på planeten var blevet udkæmpet. Begge sider stegned i helvede. Så kom formens erobrer. Han rensede rupapla-nerne med den hellige ild. Ilden ødelagde landene i denmindre sjettes dage.

Da den sjette kom til syne var landet forandret. Klodensoverflade gennemgik en anden cyklus. Det højere femtesmennesker beherskede de tre lavere. Arbejdet blev flyttet tildet plan, hvor pilgrimmen stod. Den mindre trekant i detlavere auriske æg blev centret for kosmisk disharmoni.


[side 58]Strofe XI

Livets hjul drejer inden i den ydre forms hjul.Fohats stof cirkulerer, og dets ild hærder alle formerne.

Hjulet, der ikke kan ses, roterer hurtigt inden i det træge, ydrehylster, indtil det slider formen op.

De niogfyrre flammer brænder i det indre center. De fem-ogtredive glødende hvirvler fordeler sig på omkredsen. Mel-lem de to ligger i ordnet rækkefølge de forskellige farvedeflammer.

De store trekanter rummer i deres indbyrdes forhold hem-meligheden om livets hjul. Den kosmiske ild stråler ud fraden anden klode, styret af den samlende stråles hersker. Flok-kene på den tredje klode i kredsen deler de mindre treere iforskellige rangklasser.

Livets hjul drejer stadig inden i formen. Den fjerdes deva-er forbinder og blander de femogtredive med de centrale ni-ogfyrre. De arbejder oppefra og prøver at samle det hele. De,som i deres talløse former roterer i de mindre hjul, stræberopad. Det hele er ét, og alligevel ses på de lavere kloder kunformerne. De synes i deres inddelinger at være flere, end mankan overskue.

De mange cirkulerer. Formerne bygges, bliver for faste,nedbrydes af livet og cirkulerer på ny. De få roterer og holderde mange i bevægelsens varme. Den ene omfatter alt og føreralle fra stor aktivitet til hjertet af kosmisk fred.


[side 59]Strofe XII

De velsignede skjuler deres trefoldige natur, men åbenbarerderes tredobbelte essens ved hjælp af de tre store grupperatomer. Tre er atomerne og trefoldig udstrålingen.

Den indre ildkerne skjuler sig og kendes kun gennem strå-ling og det, der stråler ud. Først når flammen dør ud, og var-men ikke længere mærkes, kan ilden kendes.


[side 60]Strofe XIII

Gennem det violette bånd, der omslutter himlene, glider denmørke purpurfarvede klode. Den forsvinder og vender ikketilbage. Den bliver omsluttet af den blå. Tre gange indhyllerden blå, og når cyklen er forbi, fortoner den purpur sig ogsmelter sammen med rosa, og vejen gennemrejses på ny.

Tre er de store farver i cyklen, der tæller som den fjerde,violet, blå og rosa med den grundlæggende purpur i rotation.

Fire er de sekundære farver i skelneevnens cyklus, hvorrotationen finder sted. Den har nået halvvejen og passeret ensmule forbi. Gult er det bånd, der kommer, orange skyen derskjuler, og grønt er det, der beliver. Men tiden er endnu ikkeinde.

Mange er de kredsende flammer, mange de roterende run-der, men først når de komplementære farver erkender dereskilde, og det hele tilpasser sig de syv, vil målet være nået. Davil hver farve være tilpasset rigtigt og rotationen høre op.


[side 61-62]

FØRSTE DEL

ILD VED FRIKTIONStoffets ild

SideINDLEDENDE BEMÆRKNINGER. . . . . . . . . . . . . . 63STYKKE A – Hylstrenes indre ild. . . . . . . . . . . . . . . 81STYKKE B – Personlighedens stråle og ild

ved friktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93STYKKE C – Æterlegemet og prana. . . . . . . . . . . . 101STYKKE D – Kundalini og rygraden. . . . . . . . . . . . . 153STYKKE E – Bevægelse på det fysiske og

astrale plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159STYKKE F – Økonomiloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225


[side 63]

FØRSTE DEL

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

I. ILD I MAKROKOSMOS.II. ILD I MIKROKOSMOS.

III. ILD I MANIFESTATION.

Det er vores hensigt med disse få indledende bemærkningerat give grundlaget for En afhandling om kosmisk ild og atbehandle emnet, ild, både makrokosmisk og mikrokosmisk,dvs. set fra solsystemets og et menneskes synspunkt. Detkræver indførelsen af nogle tekniske begreber, som ved førsteøjekast kan virke dunkle og indviklede, men som, når manhar studeret dem og mediteret over dem, måske i sidste in-stans vil vise sig at virke oplysende og forklarende, og somogså, når sindet har gjort sig bekendt med nogle af detaljerne,kan ende med at blive betragtet som en logisk hypotese omkarakteren af og oprindelsen til energi. Vi har andetsteds, i entidligere bog, delvis berørt dette emne, men vi vil gernegentage og samtidig uddybe det, der er sagt, idet vi på denmåde lægger et bredt fundament, som stoffet kan opbyggespå, og giver en generel oversigt, der viser rammerne for voresdiskussion.

Lad os derfor betragte emnet makrokosmisk og bagefterspore overensstemmelsen i mikrokosmos eller mennesket.

I. ILD I MAKROKOSMOS

I sin inderste natur er ild trefoldig, men når den er manife-steret, kan den opfattes som et femfoldigt fænomen og defi-neres på følgende måde:


1. Ild ved friktion eller den indre, livgivende ild. Denne ildbesjæler og beliver det objektive solsystem. Den er, nården er i fuld aktivitet i systemet, den samlede logoiskekundalini. [side 64]

2. Solild eller kosmisk tankeild. Dette er den del af det kos-miske mentalplan, der medgår til besjælingen af Logos'mentallegeme. Den kan betragtes som summen af alletankegnisterne, mentallegemernes ild og det besjælendeprincip i de menneskeenheder, der udvikler sig i de 3verdener.

3. Elektrisk ild eller den guddommelige, logoiske flamme.Den er vores logos' karakteristiske kendetegn, og det erden, som adskiller ham fra alle andre logoi. Den er hansmest fremtrædende træk og viser hans plads i den kosmiskeevolution.

Denne trefoldige ild kan i relation til strålerne beskrives påfølgende måde:

Først har vi solsystemets besjælende ild, der er det aktive,intelligente stofs urstråle. Det er Brahmas energi, det 3.aspekt af Logos. Derefter følger den guddommelige kærlig-hed-visdomsstråles ild, den intelligente kærligheds stråle,som er vishnuaspektets energi, det 2. aspekt af Logos. Ende-4

»Det, som alting indgår i, vishanti, er 4 Vishnu. Han, som dækker, ind-hyller, omgiver og varetager alt, er Brahma. Han, som sover, shete, i al-ting, er Shiva. Shiva sover, skjuler sig i alt og alle som bindeledet ellerbåndet, og det er begærnaturen. Vrinite betyder hylstret, at omgive medet hylster, den ydre afgrænsning eller omkreds og dermed dannelseneller skabelsen (af alle former), og det er handlingsaspektet, der vareta-ges af Brahma. Vishanti sarvani angiver, at alting indgår i dét og dét ialt, og sådan er selvet, forbundet med erkendelse og Vish

[side 1-2] - galacticgalactic.no/rune/spesboker/bailey_kosmisk_ild.pdf · 2016. 2. 16. · alice a....

Documents