Boliger ved havetProgram

Afgang - Forår 2013 -Arkitektskolen AarhusApproaching sustainable architecture

Vejleder: Inge Vestergaard17. mars. 2013

Guðrún Ragna Yngvadóttir

2

3

Indhold1. Introduktion 5

2. Opgaveformulering 7

3. Byen 8 - Fremtiden 10-11 - Service i området 12 - 2007 planer 12

4. Kontekst 13 - Området 16-17 - Klima 18 - Attraktioner i området 19 - Typologier 20

5. Stedets betydning 21

6. Bæredygtighed 22 - Social bæredygtighed 22 - Dagslys 22 - Materialer 23 - Indeklima 23 - Miljømæssig bæredygtighed 23 - Bæredygtighed i islandsk kontekst 23-24

7. Projekt 28 - Site strategi 25-27 - Bygnings strategi 27-38 - Boligen 29-30

8. Metode og process 31

9. Afslutning 32

10. Litteraturliste 33

4

5

Som afgangsprojekt har jeg valgt at opgradere et gammelt industriområde til en bæredygtig bydel. Jeg vil give bud på hvordan man kan skabe et bæredygtigt samfund som både er attraktivt og økonomiskt muligt for alle. Området skal indeholde blandede funktioner for at gøre stedet til en levende bydel og for at tiltrække mangfoldighed og møder mellem kulturer. Det er vigtigt for mig, at få overblik over hvordan bydel-en hænger sammen, dens infrastruktur, overgang fra bygning til uderum og private til offentlige rum. Så vil jeg zoome ind på et mindre område hvor jeg går mere i detaljer med omgivelserne og bygningsplanerne. Projektets primære formål er at skabe en bæredygtige boligbebyggelse som har stærke relationer med sine omgivelser.

Introduktion

1

6

7

Når der er tale om bymæssig fortætning i dag betyder det, at vi skal udnytte vores plads i byen bedre, så vi ikke ender med at bygge forstad eft-er forstad. Over hele verden kan man se, hvor-dan gamle industriområder bliver opgraderede fra at være ødelande til at være nye bydele. Her i Danmark kan man nævne Carlsbergområdet og Nordhavnen, i Barcelona er 22@ projektet og i Malmø Bo01 området. På Island har vi den samme situation. I Kópavogur, Islands anden største by, som ligger syd for Reykjavik, har vi et gammelt industriområde, som skal omdannes til en blandet bydel med boliger, butikker og erhverv. Hvordan kan man skabe et bæredygtigt samfund som både er attraktivt og økonomiskt muligt for alle? Island med alt vores energi burde for lang tid siden have skabt en bæredygtig bydel. I ste-det for at fokusere kun på at hver enkelt bygning er bæredygtig i sig selv, og opnår et tilhørende bæredygtigheds standard, så er det vigtigt at se på samfundsmæssige bæredygtigheds principper. Social bæredygtighed understøtter skabelsen af en tæt og mangfoldig by drevet af livsfuldhed, diversitet, oplevelser og møder mellem kulturer. Den arkitektoniske bæredygtighed er ikke en ny arkitektur, men en designparameter som integre-res i det formsprog, der allerede findes. Derfor vil jeg fokusere både på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Opgaveformulering

2/20/13 9:09 AMÚtprentun á korti - Já er svari

Page 1 of 2http://ja.is/kort/printout/

Prenta

Kópavogur

2

8

ByenSyd fra Reykjavík, ligger Islands anden største by, Kópavogur. Byen deles i vest og øst og den vestlige del kaldes Kársnes. Kópavogur fik byret i 1948. Før var den kun brugt til landbrug.

Kópavogur var til at starte med et sommer-husområde. Folk fra Reykjavik opholdt sig den største del af sommeren i sommerhuset hvor de havde mulighed for at dyrke grøntsager og plukke blåbær, mens børnene legede i området. Efter 2. verdenskrig blev der tilladt at bygge fast bopæl i Kópavogur.

Folk foretrak Kársnes området, som lå tæt ved

vand. Mænd og drenge fiskede omkring Kársnes til familien, mens kvinder og piger tog sig af alt indendørs arbejde. Kársnes var et sted for børne-familier, så allerede i 1959 blev byens to folke-skoler forstørret og bygget til.

Kársnes fik lov til at vokse lidt efter beboernes eget hoved uden den større planlægning. Hvis folk inviterede kommunens bygningsinspektør til en kop kaffe, så var det nok til at få bygge-tilladelse. I dag findes der omkring 100 huse som blev bygget før 1950, flest en etages bølgebliks huse med saddeltag.

Udsigt mod øst fra lystbådehavnen

3

9

1946 1954

1965 1980

1992 1994

2007 2010

3

10

Havnearbejde startede i 1952 og var byens første implementering.

Omkring 1960 voksede Kársnes stærkt og husene blev nu bygget i beton og nogle huse fik beklæd-ning. Rumprogram i husene blev anderledes end før. Dagligstuen blev større og soverum lå samlet i husene. Husenes udsigt ændrede sig, vinduer blev større og taghældning blev ensidig eller flad. I starten af 80´erne startede erhvervs og indus-tri opbygningen nede på havnen. I 90'erne blev der bygget nyt kvarter nede ved stranden på den

nordlige del af Kársnes. På samme tid blev der skrevet boligbyggeri ind i lokalplanen ved havnen og ved den sydlige del af Kársnes. I 2012 er boli-gkvarteret ved den sydlige del ved at være klar mens havnen stadigvæk står som den har været siden i 1980.

1985 fik byen lystbådehavn til 100 både.

KársnesFREMTIDENKópavogur har i de sidste 20 år vokset og nye områder er sprunget op. Antal beboer har vokset fra 15.000 i 1985 til 32.000 i 2012, som er 10 % af Islands befolkning. Island har tendens til at bygge forstad efter forstad frem for at tætte ek-sisterende byer. Det gør, at islændinge er meget afhængig af biler. De sidste par år har der været gjort en stor indsats i at anlægge cykelstier for at gøre det nemmere for folk at cykle til og fra ar-bejde.

Reykjavíks universitet

Drenge fisker ved havnen i 60 erne

Distrikter i Kópavogur

Kárnsnes første hus

11

ReykjavíkMidtby

KópavogurMidtby

Kársnes

Universitet

3,5 km

1,5 km

1,5 km

Fra Kársnes kommer der snart en cykel og gang-bro over til Reykjavík. Det vil forkorte ruten ca. 5 km. Der er også tale om at få en anden bro til bustrafik, for at få flere folk til at benytte kollektiv trafik. Nord for området er der et nyt universi-tet, som er tegnet af Henning Larsen. Lige ved siden af universitetet er der et rekreativt område som folk benytter til gåture, men også for at se på minder fra 2. verdenskrig, beskyttelsesrum og andet, som har været bevaret. Reykjaviks lufthavn ligger der også sammen med Islands eneste bade-strand. Når forbindelsen til Reykjavík er blevet etableret, vil Kársnes blive til et slags knudepunkt i Reykjavíks omegn.

Med 30 års interval kommer der stor efterspørg-sel efter boliger i Kársnesområdet. Mange af børnene, som blev opvokset på Kársnes i 50’erne flyttede til Reykjavík eller til udlandet for at stud-ere. Mange af dem flyttede tilbage til Kársnes eft-er at de fik børn ca. 30 år senere. Nu kan man se at børnene, som voksede op på Kársnes i 80’erne, nu vender tilbage til Kársnes i stort omfang. Men efter at Island er gået igennem mørke tider, har folks syn på livet ændret sig. Før så skulle du købe parcelhus så snart du fik børn selvom det betyde at du arbejdede dag og nat. Flere og flere vælger at bo i byer og antallet af folk der cykler til og fra arbejde er steget som aldrig før.

1463

1954

3010

1962

50315000

3000

1000

01972

4283

1982

4617

1992

4647

2002

4300

2012 2022

?

6800Antal beboere på Kársnes

195019802010

12

familier dengang kun havde 1 bil, var det dejligt at de kunne handle ind i nærheden. I dag har Kársnes kun 1 lille supermarked, fiske-handler og en bager. Mange vælger dog at køre til større og billigere supermarkeder som ligger 2 km derfra.

2007 planerI 2007, 2 måneder inden krisen ramte Island, blev der præsenteret planer om en ny lokalplan for

området hvor det viste sig, at havnen skulle byg-ges massivt op med høje huse, som betød massiv trafik gennem deres stille og rolige nabolag. Kópavogur benyttede sig af "collaborative plan-

ning" som betød at borgerene blev indraget i planlægningsprocessen. På grund af krisen blev alle planer om havneprojektet lagt på hylden. Det som var allersværest at forstå var, at beboerne hellere ville beholde havnen som den var, mange steder som en genbrugsstation, end et få nyt havneområde med nye muligheder med plads til liv og leg.

Sidste år begyndte snakken om havnen stille og roligt at gå i gang igen. Men nu kan man se at byens og beboernes fokus ligger et helt andet sted. Beboerne ønsker sig:- Flere lejemål i byen - Blandet bebyggelse nede ved havnen, lejligheder, biograf, café, gallerier. - Flere rekreative områder- Kultur- og kunstrelaterede aktiviteter- Lav tæt bebyggelse

Byen fokuserer nu på at give havnen en kærlig hånd, så nye og eksisterende beboere på Kársnes kan få glæde af området. Før handlede planen om at rive ned og bygge nyt. Men det eneste gode som krisen har givet os, er at vi bliver tvun-get til at bruge de ressourcer allerede findes, der både er økonomisk og bæredygtigt bedre for os og miljøet.

Tillaga 1

Tillaga 2

Tillaga 3

nesbryggja á kársnesi

Nýtingarhlutfall 1,9 eins og heimilað hefur verið á næstu reitum

Byggðin lagar sig að fyrirhugaðri byggð á næstu reitum

Húsagarðar opnast á móti smábátahöfn og hafi

Í brekkunni verða 216 íbúðir og 53 á núverandi hafnargarði,allar byggingar eru 4 hæðir

Losað er um þéttleika upp í brekku og byggingarmagn látið flæða í kringum höfnina

Húsin ramma inn smábátahöfnina og mynda skjólgóð garðrými Byggðin lagar sig að húsum við Þinghólsbraut

Í brekkunni verða 153 íbúðir og 116 umhverfis höfnina,byggingarnar eru 2-4 hæðir

Almenn útivistarrými við smábátahöfnina

Losað er enn meira um þéttleikaÍbúðirnar dreifast á stærra svæði, byggð lækkar og meiri rými myndast

Byggð á 3-4 hæðum umhverfis smábátahöfninaByggðin lagar sig að nánasta umhverfi sínu,húsalengjur eru 2-3 hæðir, óskert útsýni frá Þinghólsbraut

Útsýnispallur og almenn útivistarrýmiSpennandi útivistarrými við suðurströndina og smábátahöfninasem tengjast göngustígum umhverfis Kársnesið

Lágreist 2ja hæða raðhús við ströndina

Smábátahöfnin á Kársnesi hefur aðdráttarafl. Tillaga Nesbryggju er að umlykja hana með byggð og gera að hluta hverfisins - hún verður hluti af líflegu og spennandi rými.

Vestast á Kársnesi eru einstök tækifæri til að þróa nýtt aðlaðandi íbúðahverfi. Þar eru ákjósanlegar byggingarlóðir í jaðri gróins íbúðahverfis, í góðum tengslum við ýmsa þjónustu og útivistarsvæði. Nálægð við sjó og náttúrufegurð gefur staðnum sérstakt aðdráttarafl.

Hafnargarðurinn með smábátahöfninni

Götulif og kaffihús við kanalinn

Útivistarrými við suðurströndina

nesbryggja á kársnesi

4

44

4

4

4

44

4

4

4

4

4

4

4

4 3

3

3

3

2

2

2

2

22

2

2

2

2 2

2

2

3

3

3

3

33

3

33

3

33

3

4

4

4 4

2

2

2

2

2

2

2

2 2

2

2

3

3

3

3

33

3

33

3

33

3

4

4

4 4

2

2

Skitseforslag fra 200710 SUNNUDAGUR 12. ÁGÚST 2007 MORGUNBLAÐIÐ

SKIPULAGSMÁL

„Fyrirhugað er að þarna verði svo-kölluð hafnsækin starfsemi. Ámannamáli þýðir það vöruhús.Stærsta byggingin sem gert er ráðfyrir á deiliskipulagi er 12 metra háog 30.000 fermetrar,“ segir Arna ogbendir á að það sé jafn stórt og 5 fót-boltavellir.

„Bæjaryfirvöld hafa sagt að þarnaverði byggð einingahús og skemmursem auðvelt er að taka niður. Þar meðer væntanlega verið að gefa til kynnaað þeir sem fá lóðir undir atvinnu-húsnæði geti, þegar fram í sækir, tek-ið atvinnuhúsnæðið niður, skipt land-inu upp og byggt fjölda íbúða. Þettateljum við ákaflega varhugavert,enda ætti bæjarsjóður, þ.e. Kópa-vogsbúar, en ekki einkaaðilar og fjár-festar, að hagnast á verðmæti bygg-ingarréttarins á þessum lóðum, ef tilkemur.“

Arna segir að fyrirhugað sé að at-vinnusvæðið við höfnina verði þrisvarsinnum stærra en það er núna.

Hún óttast að yfirvöld geti ekkitryggt að umgengni fyrirtækja áhafnarsvæðinu verði betri hér eftir enhingað til, en flestum beri saman umað hafnarsvæðið sé með eindæmumsóðalegt og niðurnítt.

Tvöföldun íbúafjöldaÞriðja atriðið sem samtökin beita

sér gegn er mikil fjölgun íbúa á Kárs-nesi.

„Íbúar á Kársnesi eru nú um 4500og íbúafjöldinn hefur verið svipaður í20 ár, enda töldu menn nesið full-

Margir Kópavogsbúarhafa orðið fyrir mikl-um vonbrigðum meðframgöngu bæjaryf-irvalda í skipulags-

málum á Kársnesinu. ÍbúasamtökinBetri byggð á Kársnesi voru stofnuðþví okkur fannst ekki tekið tillit tilsjónarmiða íbúa. Samtökin hafa orðiðfarvegur fyrir þessi vonbrigði íbú-anna og baráttuvilja,“ segir ArnaHarðardóttir formaður samtakanna.

„Tilgangur Betri byggðar er aðstanda vörð um lífsgæði á Kársnesi.Markmiðin eru sem stendur tvö. Ann-ars vegar að yfirvöld í Kópavogsbæfalli frá hugmyndum um stórskipa-höfn og hafnsækna starfsemi á upp-fyllingu á Kársnesi og hins vegar frááformum um stórfellda fjölgun íbúavestast á Kársnesinu,“ segir Arna.

Athugasemdir samtakannaskiptast í fjóra meginflokka.

Enga stórskipahöfn„Í fyrsta lagi teljum við höfn alls

ekki eiga heima í grónu íbúahverfi.Öll umferð tengd fyrirhugðri stór-skipahöfn yst á Kársnesinu færi ígegnum þröngar götur í íbúabyggð.Að mati skipulagsfræðinga sem viðhöfum ráðfært okkur við eru þessiáform út í hött,“ segir Arna. „Í nú-tímalegu skipulagi er leitast við aðkoma höfnum burt úr íbúahverfum.Hafnarmannvirki eru mörgum sinn-um stærri en áður var og umferð tilhafna er í gríðarlega stórum bílum oggámaflutningavögnum. Þess vegna er

reynt að hafa hafnir fjarri íbúabyggð.Í staðinn er leitast við að leyfa íbúumað njóta þess að búa við sjávar-síðuna.“

Arna segir að Kópavogshöfn hafiárum saman verið rekin með tapi ogtelur fátt benda til þess að það breyt-ist við stækkun. Miklum fjármunumsem verja þyrfti í uppbygginu væriþví kastað á glæ.

„Á kynningarfundi fyrir íbúa í des-ember var sagt að íbúar þyrftu ekkiað hafa áhyggjur af miklum umsvif-um við höfnina því skipakomur yrðutakmarkaðar við 3-4 ferðir á mánuði.Við fáum ekki séð að það skapi full-nægjandi tekjugrundvöll fyrir höfn-ina og veltum því auk þess fyrir okk-ur hvernig bæjaryfirvöld ætla að tak-marka skipakomur. Hljóta þau ekkiað reyna að fullnýta höfn sem hefurkostað offjár? Auk þess hafa hafnirmóttökuskyldu samkvæmt hafnalög-um. Ætla bæjaryfirvöld að fara á svigvið þau lög til að takmarka skipakom-ur?“

Arna fullyrðir að ekki sé þörf fyrirhöfn í Kópavogi þar sem mjög góðhafnaraðstaða sé hjá nágrannasveit-arfélögum. „Höfn í Kópavogi gætiekki staðist samanburð við hafnir íHafnarfirði og hjá Faxaflóahöfnum,“segir hún. „Og er þá ekki betur heimasetið en af stað farið?“

Ekkert atvinnuhúsnæðiÍ annan stað eru samtökin andvíg

því að atvinnusvæði verði byggt upp álandfyllingum á Kársnesinu.

byggt. Á undanförnum árum hafa 2reitir verið skipulagðir, annars vegarKópavogstúnið, sem Ríkisspítalarniráttu undir eigin starfsemi, og hinsvegar var lóð undir bryggjuhverfi ánorðanverðu nesinu búin til meðlandfyllingum. Við uppbygginguþessara reita mun íbúum fjölga um2500. Rammaskipulagi á hafnarsvæð-inu sem bærinn kynnti í desembermyndu fylgja 2000 íbúar í ofanálag.Samtals yrðu íbúar á nesinu þá 9000talsins, eða tvisvar sinnum fleiri enþeir eru nú. Það er jafnmikið og alliríbúar Garðabæjar,“ segir Arna.

Hún segir að þetta myndi leiða tilþess að álag á innviði bæjarins, t.d.leikskóla og grunnskóla, yrði mjögmikið. „Gert er ráð fyrir að bætatveimur deildum við leikskóla semfyrir er og byggja einn nýjan. Nem-endur á grunnskólaaldri sem við bæt-ast á að senda í Kársnesskóla. Nem-endur þar eru nú um 500, og eftirfyrirhugaða stækkun má gera ráðfyrir að þeir yrðu um 1000 talsins.Þar með yrði Kársnesskóli lang-stærsti skóli landsins. Þetta finnstokkur ekki boðlegt,“ útskýrir Arna.

Hún segir að auk þessa fái hún ogaðrir íbúar ekki séð að gert sé ráðfyrir verslun og þjónustu við íbúa ískipulagstillögum. „Okkur er sagt aðlandfyllingarnar séu gerðar til aðhverfið verði sjálfbærara. Ef allaþjónustu skortir verða íbúar að keyrainn og út úr hverfinu til að sækja sérhana og þar með er öll sjálfbærni fyr-ir bí.“

Morgunblaðið/ÞÖK

MISKLÍÐ Á KÁRSNESI

Undanfarið hafa íbúar áKársnesi í Kópavogihver á fætur öðrumhengt upp mótmæla-borða við hús sín. Tilefniþessara mótmæla erulandfyllingar og áformum breytt skipulag áysta hluta Kársnessins.Bæjaryfirvöld hafakynnt rammaskipulagþar sem gert er ráð fyrirþví að með landfylling-um verði búið til mikiðnýtt land. Fyrirhugað erað byggja þar 845 íbúðir,stækka höfnina ogbyggja upp atvinnu-svæði. Talsmenn íbúaóttast að þessu fylgigrundvallarbreyting álífsgæðum á Kársnesinu,en bæjaryfirvöld full-yrða að svo verði ekki.

Eftir Oddnýju Helgadótturoddnyh@mbl.is Ekki hugsað um

íbúa sem fyrir eru

18.000 biler om dagen NEJ

SERVICE I OMRÅDETKøbmanden på hjørnet hører nu kun histo-rien til. Før havde Kársnes mange forretninger. Mange af kvinderne var hjemmegående og da

1990 2013

13

Reykjavík

Kópavogur

Kontekst

4

14

BoligErhvervBolig/ErhvervOffentlige institutioner

2008 1998

1971

15

2007

20111948

1977

1961

Havneområdet ligger vest for parcelkvarteret på Kársnes. Området har brug for en kærlig hånd. Mange bygninger er forfaldet og nogen burde rives ned. Alt fra 1960'erne indtil i dag har om-rådet langsomt bygget op. Endnu mere fortæt-ning, flere boliger, købmanden på hjørnet og samfundsmæssige aktiviteter kunne være med til at gøre havneområdet til en bydel.

Der er mange ulovlige boliger i området som folk har fået lov til at leje billigt. Selvom bygningerne er registrerede som erhvervsbygninger, bliver de ofte brugt til beboelse. Det har gjort at området har fået et slags ghettostempel.

Bolig 56 %Havnearbejde 0,5 %Fredet 1,5 %Åbne områder 20%

Bolig/Erhverv 5%Erhverv 9 %

Funktioner i byen

16

OMRÅDETHavneområdet deles op i forskellige områder. Nord for området har vi industribygninger, store haller. Mange af dem er bygget om som stålram-mebygninger så de kunne godt flyttes hvis der var brug for flere boliger i området. Den del af havnen har fantastik udsigt over Reykjavík så det kunne være et attraktivt område til boliger men nu indeholder området store erhvervs og industri arbejde som byen er stolt af. Nærheden ved vand er også vigtigt for industri området da de kan få fragtet varer til og fra området.

Ved lystbådehavnen ligger et fiskeri som tilfører liv til havnen.Bådenes farvespil dekorerer havnen især gennem Islands lange vintertider hvor alt kan virke gråt og trist. Folk på løbe- og cykeltur haster forbi havnen på vej til Reykjavík.

Ved Bakkabraut og Hafnarbraut findes både lejligheder og industribygninger. Men gaderne

INDUSTRI område som kunnevære attraktivt at transformeretil et boligområde

Gang- og cykel BROover til Reykjavík

2 Stålramme bygninger flyttesnord for området.Stedet omdannes til mixe-use område medtilhørende torv og rekreative områder

LYSTBÅDEHAVN med eksisterendefiskeri og redningstjeneste. Funktioner som har brug forat være i nærheden af land

Området med industri bygninger hvor nogen bliver brugt til boligerFokus på at fortætte og opgradere de gamle bygninger

BRYGGEKVARTERBoligområde som er allerede planlagt

PARCEL KVARTER

2 etages parcel huse med garage og egen have. 1-2 boliger pr. hus

Transformations område

Mindre industri bygninger som kunne fortættes

har brug for at signalere at der faktisk bor folk der. Rummene mellem husene er fyldt op med enten parkeringspladser eller skrald. Husejerne bruger pladsen til opbevaringen af alt muligt. Men nu vil Kommunen gå ind og få ejerne til at ryde op så at havnen ikke ligner et genbrugssta-tion. Gaderne har brug for fortætning, beplant-ning, cykelstier og i det heltaget at signalere liv.

Bryggekvarteret er allerede planlagt og skal til-byde området 392 boliger. Der er allerede plan-lagt en ny børnehave der men ikke så mange service faciliteter. Syd fra Bryggekvarteret ligger mindre industri bygninger som måtte gerne fortættes men i dag ligger der ikke nogen planer med området.

Langs med området ligger der en vigtig sti forbindelse som ligger langs med hele kysten og hende til Reykjavík. Snart kommer der så en gang og cykel bro over til Reykjavík som vil for-korte turen derover om 5 km.

17Bakkabraut Hafnabraut

INDUSTRIERHVERBOLIGER

FISKERI

LYSTBåDEHAVN

INDUSTRI

HAVNEKAJ

PARCELKVARTER

PLANLÆGTBRYGGEKVARTER

PLANLÆGT INDUSTRI

Site-analyse

STISYSTEM

Stisystem

BAKKABR

AUT

HAFN

ABR

AUT

Bakkabraut og Hafnabraut

18

KLIMADen mest dominerende vind kommer fra øst. Men vinden der kommer fra nord, er meget vigtigt at skærme for, fordi det er den koldeste vind.

Om sommeren er der op til 21 timers lange dage. Men om vinteren har vi alt ned til kun 4 timers dagslys.

Gennemsnitlig temperatur på Island over hele året er 4,5 °C. Der er max 19 °C og minimum -11°C.

8:00

14:00

10:00

16:00

12:00

18:00

Solstudier 1. juni

Vindrose for hele året

“Tag hensyn til omgivelser, sol og vind. Byg hellere højt og tørt, en lavt og fugtigt, men glem ikke, at fri beliggen-hed giver blæst og kulde mere magt og søg at skaffe læ ved plantning og husenes indbyrdes ordning” Martin Nyrop 1907

19

Kunstmuseum Musikskole og naturmuseum

Byens første stenhus

Svømmehal Kirke

ATTRAKTIONER I OMRÅDET

I området er der en del attraktioner. Kirken står op på områdets højeste punkt og alt omkring er der fredet område. Tæt på kirken er der et kun-stmuseum, musikskole, naturmuseum og koncer-thus. Byens største svømmehal ligger i nærheden af kirken. Øst på Kársnes ligger byens første stenhus, som nu er blevet fredet. Et grønt om-råde omgiver huset og i udkanten er der et gam-melt tingsted.

1

2 3

4

5SKOLE

SKOLE

1

2 3

4 5

20

TYPOLOGIER I NABOLAGET

Størstedelen af Kársnes er parcelkvarter. De første huse var toetagers huse med saddeltag enten bygget i træ eller bølgeblik. En af gaderne, Skólagerði, har typisk to etages dobbelthuse med

ensidet taghældning og have mod syd. Holtagerði er en gade som er karakteristisk for 2 etages huse med en lejlighed i stuen og en anden på 1. sal.

Skólagerði

Holtagerði

Et af byens første huse

21

En stedløs mand findes ikke. Et stedløs sted findes heller ikke. Det kan dog være forskelligt, hvor af-grænset et sted er. Stedets ånd spejles i historien. Tiden gør, at de begivenheder der finder sted og efterlader minder, skaber stedets ånd. Minder går

"You cannot simply put something into a place. You have to absorb what you see around you, what exist on the land, and then use the knowledge along with contemporary thinking to interpret what you think" Tadao Ando

fra en generation til den næste. Man kan dyrke og forstærke stedets ånd. Identitet er både noget helt indvendigt personligt, noget socialt, der an-går forholdet til "de andre" og noget, der har at gøre med at være til stede et bestemt sted.

STEDETS BETYDNING

Hvalfiskeri ved Kársnes strand i 50’erne

5

22

40-50 % af en bygnings energiforbrug er låst i bygningens design. Der er sammenhæng mel-lem formgivning og energiforbrug. Bygningen kan altid senere optimeres med den til enhver tid bedste teknik. I mange tilfælde er det langt mere bæredygtigt og økonomisk bedre at renovere en bygning en at nedrive. Men opgaven kan være vanskelig. Der findes mange forskellige strategier og mange forskellige udgangspunkter, når arkitekter ar-bejder med transformation. Når vi taler om at fortætte vores byer så handler det både om ny-byggeri men også om at udbygge det eksisteren-de bygningsmasse.

Vi drømmer om at bo i en by som har åbne grønne områder men det er vigtigt at huske at vi bliver nød til at have et stort nok beboergrundlag til at sikre forskellige funktioner som skole, ind-køb, butiksliv og arbejdspladser.

SOCIAL BÆREDYGTIGHEDI stedet for kun at fokusere på at hver enkelte bygning er bæredygtig i sig selv og opnår en til-hørende bæredygtighedsstandard, så er det vig-tigt at se på sociale bæredygtighedsprincipper.

Bæredygtighed

Social bæredygtighed understøtter skabelsen af en tæt og mangfoldig by drevet af livlighed, diversitet, oplevelser og møder mellem kulturer. Den arkitektoniske bæredygtighed er ikke en ny arkitektur, det skal være en designparameter som integreres i det formsprog, der allerede findes.Socialt bæredygtige boligområder er områder der udvikler sig positivt med de mennesker, der bor i det og som rummer en vis diversitet. Mennesker skal føle sig trygge i området og det skal være attraktivt nok til at de har lyst til, at både at besøg stedet og at bosætte sig. Social bæredygtighed handler også om hvilke boværdier og rekreative muligheder beboerne har i byområdet. Har om-rådet semiprivate områder, hvor umformelle møder kan opstå. Er bygninger og udemiljøer designet med størst mulig hensyn til tryghed?

DAGSLYSDagslyset er en vigtig faktor i hvordan kvadrat-meter i boliger udnyttes og hvordan indeklimaet bliver optimeret. Jo bedre dagslys forhold boligen har, jo højere kvalitet har den. Dagslys giver ikke kun højere livskvalitet, men det sænker ogå vores energiforbrug som er godt for miljøet og vores økonomi. Flere LUX betyder færre kwh.

"Byen transformeres langsomt, men de enkelte bygninger ændres i hurtigere tempo. Derfor får de beslutninger, der træffes om byen, betydning for flere generationer af bebo-ere. Byplanlæggere sidder altså med en af nøglerne til den bæredygtige by, og det er en svær balance." Henning Larsens architects

6

23

MATERIALERMaterialer kan have stor betydning for kvalitet i uderummene. Det handler om materialets re-flektans. En mørk bygning reflekterer meget be-grænset lys. I et land hvor vi har helt ned til 4 timers dagslys om vinteren, er det vigtigt at vælge materialer der øger lysforholdet omkring bygn-ingsmassen.

INDEKLIMA Et behageligt indeklima har stor betydning for vores livskvalitet i boligen. Et behageligt indekli-

ma opnåes ved at tage hensyn til akustik, lys, luft, varme og brug af materialer.

MILJØMÆSSIGE BÆREDYGTIGHEDByfortætning arbejder imod byspredning og mindsker energiforbruget til transport. Men ved udvikling af byområder er det vigtigt at opfordre folk til at gå, cykle eller bruge offentlig transport. Indenfor energiforsyning er der en række valg som, vandforbrug, regnvandsafledning og affald-shåndering.

Island er et af de steder i verden med den største udnyttelse af geotermisk energi.Siden 1970 er landet gået fra 75 % kulafhæn-gighed til nu 82 % geotermisk energi, varme og vandkraft. Island har håb om at omkring 2050 bliver det til et kultveilte- og oliefrit land. Geotermisk varme anvendes til opvarmning af ca. 87 % af alle huse. Selvom vi har alt den ved-varende energi, så er det stadigvæk vigtigt, at bruge vores energi og vand fornuftigt. Island er bygget op af lava og sten så derfor har vi ikke den store murstenstradition som i Den-

BÆREDYGTIGHED I ISLANDSK KONTEKST

mark. Det var først efter, at betonbølgen kom til Island, tidligt i 1900-tallet at der blev bygget permanente huse i lokale materialer. Selvom folk er uenige om beton kan kaldes bæredygtigt eller ej, så er det et meget relevant materiale, når der kommer til Islandsk kontekst. I dag bliver der udviklet "zero-carbo" beton uden cement, men som indeholder aske fra Eyjarfjalla-jökull og microsilica fra Blue Lagoon. Beton har lang levetid og er godt for det islandske klima.

Sten har også været brugt som byggemateriale

Varm kilde på Island

"Dagslys er med sine immaterielle egenskaber noget af det, der får arkitektens hjerter til at banke. Selvom man ikke kan røre dagslyset, kan det formes og være med til at forme vores oplevelser af rumlighed og arkitektur. Oplevelsen af tid, sted og naturens cyklus forstærkes også af dagslyset og er på den måde med til at give beboeren ejerskab i forhold til det lokale byområde. " Henning Larsens architects

24

hvor stenen bliver hugget til skiver og brugt lige som mursten bliver brugt i Denmark. Det er også meget populært at brug sten som et landskabs element specielt til at skabe læ for vinden.

Vi er ikke I tvivl om at træ er et bæredygtigt material men i et land som ikke har store skovområder kan det være lidt vanskeligt. Eksempel på de træsorter som bliver brugt på

Island i dag er lærk, fyrretræ og birk. Før i sin tid da islændinge boede i tørvehuse var driv-tømmer det eneste som folk kunne brug til sine huse da landet var fuldstændig skovløst.

Drivtømmer som driver i land ved islandske kyster er sandsynligt fra Siberia. Træet har ligget i vandet i lang tid og er blevet gennemsyret af salt som danner en beskyttelse for træet så det ikke behøves at behandles.

En af de materialer som er karakteristisk for Is-landsk arkitektur historie er bølgeblik som blev brugt som en erstatning for træ. For det første var det svært at købe træ og for det andet så var det en god klimaskærm til det islandske klima.

Islandsk lammeuld har været populær til is-landske sweatere men nu bliver den brugt som isolering i sted for stenuld. Lammeuld er langt mere bæredygtig en stenuld blandt andet på gr-und af hvor lidt energi skal bruges ved at pro-duktionen.Træhus - Arkís

Bølgeblikshus

Lehægn af islandsk lavasten

Althing - stenhus

25

Projekt

SITE INTENTIONERNord og syd for havneområdet er der udsigt til bjergene, Esjan og Keilir. Tendensen i dag på Island og flere steder i verden er at byg-ge højt på havneområder, som ofte tager udsigt fra nærliggende huse. Lokalplanen siger at man højeste må bygge 4 1/2 etager. Grunden til at der ikke må bygges højere er kort afstand til Reykjavíks lufthavn.

Fra Bakkabraut og Hafnabraut har man udsigt til bjergene og disse sigtelinier vil jeg gerne beva-re. Disse to gader skal opgraderes sådan at de signalerer at det er et boligkvarter og ikke et industri-område.

Vest på sitet er der et mixed-use område med erhverv, butiker i stueetage, med forbindelse med gaden, og boliger i øvrige etag-er. Stisystem skal forstærkes for at få folk til at færdes i området.

“At indrette byrummet er næsten som at indrette et smukt gammelt hus. Vægge styrtes, nye bygges op, el, sanitet, varme gøres tidssvarende, der lægges nye gulve, sættes nye vinduer i, og der males. Til sidst kommer møblerne og menneskene ind i huset, og så lever det ” Steffan Gulman

Udsigt mod berge

LANDMARK

Erhverv

ParcelkvarterHavet Ny bygning Ny bygningTorv + ny bygning

Mixed use Studenterboliger

Bakk

abra

ut

Haf

nabr

aut

Kár

snes

brau

t

LandmarkHotel tårn?

Site strategi

7

26

Variation i bystrukturen giver noget unikt. Vi kan få uventede solstråler ned i smalle gårde. Det sikrer også at vi får forskellige boliger der til-trækker forskellige beboere og som vi kan identificere os med. Det giver os diversitet og mangfoldighed. Steder hvor forksellige kulturer mødes, har større potentialer til at skabe en livlig by og tiltrække forskellige funktioner.

Indgreb i bystrukturen.- Jeg vil bygge til for at fortætte byen men

samtidig sikre at der kommer dagslys nok ned i gårdrummet og ind i boligen.- Jeg fjerner bygninger, som er i dårlig stand og udnytter landet dårligt og tilføjer nye bygninger, som kan være med til at skabe en mere kompakt by. - Jeg giver eksisterende bygninger nyt liv med nye funktioner. - Jeg forstærker stisystemet i området, for at få andre end beboerne til at færdes i området, skabe liv.

ParcelkvarterHavet Ny bygning Ny bygningTorv + ny bygning

Mixed use Studenterboliger

Bakk

abra

ut

Haf

nabr

aut

Kár

snes

brau

t

LandmarkHotel tårn?

Omkring boligbebyggelsen skal der være et rekreativt område som har forbindelse til havet-det. I det hele taget skal området begrønnes. Der skal være flere mindre grønne områder frem for store parker.

På Kárnses findes der mange smutveje i gadebill-edet som jeg vil dirigere videre ned på havnen. I gennem disse smutveje kan du muligvis se ned til havnen ind i gårdrummene eller andre uforvent-ede byrum. Parkering skal gemmes væk. I dag findes der biler over alt i området men nu skal de delvist skjules væk i baggårde, under gårdrum og andre steder, hvor de ikke generer området.

Område som jeg vil arbejde videre med fra mit heldheldsplan

Snit i gennem sitet

BAKKABR

AUT

HAFN

ABR

AUT

UDSIGT MOD BJERGE

UDSIGT MOD BJERGE

27

Strategiskitse med mulige funktioner

Idræt

Café

Teater Kontor

28

1770 m21770 m2

1770 m2

5310 m2 = boliger

Boliger ca. 10 pr. etage = 30 pr bygning

BYGNINGSINTENTIONERKlimaforhold kan være med til at skabe spæn-dende arkitektoniske udtryk. Som designparam-eter kan man indrage verdenshjørner og vindens retning for at få optimalt inde og udeophold som kan være med til at øge vores livskvalitet. Man skal se på klimaet som en designparameter i projekter men ikke som forhindring på vejen.

En ægte Nordens arkitektur, er i den grad formet af klimaet, lyset (og dets fravær), de materielle ressourcer.

Mange drømmer om at bo tættere på parken og samtidigt have sit eget grønne private ånde-hul. Det vil jeg se som en designparameter i mit projekt, hvordan kan man skabe privathed men samtidigt opfordre folk til at mødes.

Bygningsfacaden mod gaden skal have butik-ker, service og erhverv i stueetage. Boligerne skal så ligge på de øvrige etager. Altaner og taghaver skal vende mod gårdrummet. Hver lejlighed skal have sit eget private uderum, altan

eller have. Parkering skal ned under gårdrummet ,så det blive hævet op som gør det muligt for de nedeste lejligheder at gå direkt ud til haven. Hver lejlighed skal have udsigt til havet.

The façade towards the courtyard should be more open and contain alot of movement. Because of the shifting levels from the street the building is one storey lower towards the street, which gives possibility of private gardens in the ground floor.

The façade towards the narrow street is more straight and closed. The groundfloor should have a connection to the street.

Visualization

9

Have og altaner mod gårdrummet Butik/Erhvervsetagen erfolængelse af gaden

Klima diagram

Snit princip

Bygningskroppen på de nye bygninger er ud-formet i forhold til sol, vind og udsigt. Bygnin-gen åbner sig op mod havet. Det betyder, at alle lejligheder har udsigt til havet. Uderummene vender mod syd for optimal udnyttelse. Byg-ningen er formet som en skærm som skaber læ mod den kolde nordlige vind og mod den kraf-tige østlige vind. Hver bygningen er ca. 4 etager med service i stueetagen. Hver etage er omkring 1770m2, som giver ca. 11 boliger per etage. Det betyder at de nye bygninger giver over 100 nye boliger til området, men desuden bliver der tilfø-jet nye boliger i det eksisterende område.

De U-formede bygninger følger kajkanten så den sidste bygning mod vest bliver drejet lidt for at antyder, at hvis nu nogle af industribyg-ningerne flytter væk i fremtiden så kunne man forsætte bygningsmønstret op langs kanten af området.

29

PRIMÆR BEVÆGELSES AKSE GENNEM OMRåDET SOM LEDER HENDE TIL

BROEN OVER TIL REYKJAVÍK

ADKOMSTVEJ TIL HAVNEN

BOLIGEN“Because it is impossible to tailor everyone's circumstances to fit exactly, we must create this potential for personal interpre-tation by designing things in such a way that can indeed be interpreted” Herman Hertzberger

Når man i dag designer byboliger, skal man være opmærksom på, at den målegruppe man arbejder for er langt større end den var før. Flere og flere vælger at blive boende i byen og flytninger fra forstaden til byen, er noget der sker i større omfang nu. Fremtidens bybolig skal derfor være tænkt til mennesker med forskellige boligbehov. Visionen om at designe boliger som passer til alle er derfor måske ved at være forbi. Der skal være er bredt spektrum af boligtyper, så folk har mulighed for at vælge den, som passer bedst til deres egne behov

og giver dem mulighed for at identificere sig i. For at skabe et godt samfund skal man øge muligheden for at folk mødes. Det kunne være på legepladsen, hos købmanden på hjørnet eller i gårdhaven. Diversitet i byens befolkning er vigtigt, for at skabe et mangfoldigt samfund. Derfor vil jeg gerne prøve at skabe forskel-

lige boliger som kunne ramme bredt. Boli-gen skal være fleksibel på den måde at værelser kan bruges til mere end én funktion. Således, at den samme bolig kunne bruges til fami-lie på fire, kollektiv eller muligvis et kontor.

De kvaliteter jeg vil lægge vægt på at tilføje byboligen er:- Rekreative kvaliteter - Attraktive uderum - Undgå højhusfornemmelsen, indføre enfamiliehusets kvaliteter. - Skab boliger med stærk identitet - Prioritere kvalitet og alternativ livsstil frem for kvantitet og traditionelt hverdagsliv - Indrage urbant liv og dynamik ind i boligen - Skabe boliger, hvor beboerne har mulighed for at identificere sig i boligen.

Modelfoto

30

Hvad betyder bæredygtig bolig? Bæredygtig bolig skal imødekomme dagens behov uden at ødelægge mulighederne for, at kommende gen-erationer kan få dækket deres behov. Hvis en person kan bo et sted hele sit liv, så må det være den optimale bæredygtige bolig. Livsalder stiger, antallet af børn falder og pladsbehov bliver sam-tidigt større. En bæredygtig bolig må også være en bolig som kan spå om fremtiden. For at kunne spå om fremtiden så må vi ikke være bange for at dagdrømme. Vores dagdrømme ser fremad.

Vores liv er præget af både kaos og orden på samme tid. I fremtidens bolig skal vi både bo alene og være sammen med andre, både arbej-de og holde fri. Vi skal både være bæredygtig og bo luksuriøst. Fremtidens bolig skal være tilgængelig og utilgængelig, både udadvendt og indadvent, både enkel og kompleks. I dag har vi brug for mere plads, da vores arbejde er rykket delvist ind i vores hjem. Den moderne menneske er fleksible og har derfor brug for fleksible bolig.

Inspirations foto

31

Februar Mars April MAj JuniKalander

1. 2.3.4. Opgaveformulering5.6.7.8. Afl . opgaveform.9.10.11.12. Kontekstmodel13. &14. Samle tegningsmat.15.16.17.18. Studietur til Island19. Mapping & Program20. 21.22.23.24.25. Program26.27.28.

1. Afl . program 2.3.4. Vindstudier & 5. Volumestudier6.7. MELLEMKRITIK8.9.10.11. Modelarbejde 1:50012. &13. Volumestudier14.15. Redegørelse 16.17.18. Form & Rum 19. skitsering20.21.22. Redegørelse23.24.25. Modelarbejde 1:200 26. &27. Skitsering -bygning28.29. Redegørelse30.31. Påskedag

1. Opsummering 2. til mellemkritik 3. 4. MELLEMKRITIK5. Refl eksion & redegør. 6.7.8. Skitsering - Bolig9. 10.11.12. Redegørelse13.14.15. Modelarbejde 1:10016.17.18.19. Redegørelse20.21.22. Skitsering - Bolig23.24.25.26. Redegørelse27.28.29. Opsummering 30. til mellemkritik

1. 2. MELLEMKRITIK3. Refl eskion & redegør.4.5.6. Synthese7.8.9.10.11.12.13. Synthese14.15.16.17.18.19.20. Opsummering til 21. mellemkritik22. MELLEMKRITIK23. Redigering 24. færdigg. redegørelse25.26.27. Optegning28.

1. Optegning2. &3. Visualisering4.5.6. Afl . program & redeg.7.8.9.10. Layout11.12.13.14. Afl . Plancher15.16.17.18.19.20.21.22.23.24.25.26.27.28.

1110

9876

1213

1415161718

19202122

23242526

Metode og processMin primære undersøgelse handler om hvor-dan man kan skabe et bæredygtigt område med bæredygtige boliger i islandsk kontekst. Jeg vil designe et helhedsplan for området og udforske boligtypologier inden for en boligstruktur i om-rådet. Jeg vil ungersøge hvordan overgangen fra bygningsmasse til det urbane liv kan være med til at skabe en social bæredygtig by sem hænger godt sammen med de eksisterende bygninger og

forstærker stedets ånd. Mine undersøgelser vil jeg arbejde med i gennem skitsering, modelar-bejde, vindanalyser i vind-lab, sol-studier og 3d værktøjer.AFLEVERINGSituationsplan i 1:2000 Siteplan 1:500Bebyggelsesplaner i 1:200 Bolig 1:100 Modeller i skala 1:2000, 1:500, 1:200, 1:100

8

32

AfslutningProgrammet skal danne et grundlag for mit vi-dere arbejde. Titlen ‘Boliger ved havet’ tager udgangspunkt i at udnytte et sted i byen som er attraktivt og er stærkt forbundet med byens his-torie. Det er noget i mennesker som gør, at vi bliver draget hen til vand og det vækker en helt

speciel følelse at være i nærheden af havet. Igennem mit projekt vil jeg undersøge hvordan man kan få en spændende overgang fra eksister-ende bygningsmasse til nybyggeri. Hvordan kan man skabe et sted for mennesker, som øger deres livskvalitet og samtidigt tager hensyn til miljøet.

9

33

Andi Reykjavíkur. Hjörleifur Stefánsson. 2008

Boase, Fremtidens Bolig. Staten. 2001

City design. Steffen Gulman. 2005.

Design med viden. Udgivet af Henning Larsen Architects. Redigeret af Signe Kongebro. 2012

Hvad så med dagslys? Udgivet af Henning Larsen Architects. Redigeret af Signe Kongebro. 2013

Minningar úr Kópavogi. Sögufélag Kópavogs. 2012

Lessons for architect students. Herman Hertzberger. 1991.

New Nordic. Louisiana. 2012

Vindmiljø i arkitekturen. Søren Nielsen Bjerg. 2012.

Hjemmesider:www.kopavogur.iswww.arkfo.dk/www.arkis.is

Andet:Samtal ved planlægnings inspektør I Kópavogur

Litteraturliste

10

34