SRP 2014 Politisk kommunikation

med fokus på Johanne Schmidt-Nielsen

Udarbejdet af: NN 3e01 Sct. Knuds Gymnasium

 

 

Abstract This paper examines how the development of the media has affected the political

communication between politicians and citizens. The paper explains the state of the media in

the late modern society and analyses how the politician Johanne Schmidt-Nielsen acts and

behaves in the media. The paper includes a discourse analysis and a rhetorical analysis of a

speech by Johanne-Schmidt-Nielsen, an analysis of her argumentation and body language in

a TV-debate and a look on some of her updates from her Facebook site. Furthermore, the

paper evaluates Johanne-Schmidt Nielsen’s influence and importance for the party

Enhedslisten, and in connection with that her own personal appearance. Additionally, the

paper discusses the strengths and weak points of the late modern state of media, including

turning it up against democracy ideals. It is shown that the political communication has been

widely affected by the development of the media. The communication goes almost entirely

through the mass medias and social medias. The mediatization leads also to the problem that

politicians have to be conspicuous and use a lot of rhetorical tricks to influence the political

agenda. Finally, the paper concludes that there are both strengths and weak points of the late

modern state of media.

 

 

Indholdsfortegnelse Indledning 1

Mediernes funktion i det senmoderne samfund 1-5

Ø Medialiseringen af den politiske kommunikation 2

Ø Spin og sproget som magtmiddel 2-3

Ø Personliggørelse og amerikanisering af politikken 3-4

Ø Det globale mediebillede og sociale medier 4-5

Ø Delkonklusion 5

Johanne Schmidt Nielsens optræden i medierne 5-13

Ø Tale af Johanne Schmidt-Nielsen 5-8

Ø Johanne Schmidt-Nielsens retorik og brug af appelformer 8-9

Ø Delkonklusion 10

Ø Johanne Schmidt-Nielsen i den politiske TV-debat 10-11

Ø Johanne Schmidt-Nielsen på Facebook 11-13

Ø Delkonklusion 13

Johanne Schmidt-Nielsens betydning for Enhedslisten 13-14

Ø Delkonklusion 14

Styrker og svagheder ved det modernes mediebillede 15-19

Konklusion 19

Litteraturliste 20-22

Bilag 23-25

 

 

Indledning I de seneste år er der sket en ændring i den politiske kommunikation. Der er sket en

medialisering af denne, hvilket betyder, at medierne har fået en større rolle i det danske

repræsentative demokrati. Medierne kaldes i dag for den fjerde statsmagt, og er det primære

forum, hvor politikere og vælgere kan kommunikere. Dette gør også, at samspillet mellem

medierne, altså journalister, og politikere bliver tættere. Medialiseringen bliver tydeliggjort i

politiske debatter, som har ændret sig fra at foregå ansigt til ansigt, til at foregå gennem

massemedier såvel som sociale medier. I denne opgave vil der blive taget udgangspunkt i

politikeren Johanne Schmidt-Nielsen, som har været aktiv i politik siden 1997, og er

Enhedslistens politiske ordfører samt ligestillings-, integrations-, indfødsrets- og

asylordfører. I 2006 blev hun valgt ind i Enhedslistens hovedbestyrelse og

forretningsudvalg, og i marts 2009 blev hun Enhedslistens første politiske ordfører. Siden

det år er Johanne Schmidt-Nielsen blevet set på som værende partiets egentlige leder.

Johanne Schmidt-Nielsen er en af de politikere, der trods hendes beskedne 30 år, har taget

medialiseringen til sig, og som med sin gennemslagskraft ved præcis hvordan hun skal agere

i medierne, for at få blive set og hørt. Men hvordan bruger politikerne, og ikke mindst

Johanne Schmidt-Nielsen, denne medialisering, og hvad har medialiseringen egentlig af

betydning for demokratiet? Dette er nogle af de spørgsmål, som via forskellige

analysemetoder, vurdering og diskussion vil blive forsøgt besvaret i denne opgave. Mediernes funktion i det senmoderne samfund Helt tilbage fra enevældens fald har vestlige demokratier adskilt magten i tre instanser,

nemlig den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Disse tre skal kontrollere og

holde skak med hinanden. I det danske repræsentative demokrati vælger befolkningen nogle

politikere til at varetage deres interesser, og disse politikere skal tage beslutninger i folkets

sted. For at kunne holde øje med, om de folkevalgte politikere lever op til den magt de

repræsenterer, kræver det, at borgerne får information om politikernes handlinger og

beslutninger. Medierne får herved rollen som den kontrollerende magt. En magt der

kontrollerer det politiske system. Medierne bliver i dag omtalt som den fjerde statsmagt, der

skal sørge for, at ”holde politikerne i ørerne”, og informere borgerne om, hvilke beslutninger

der træffes i det politiske system. Medierne kan også ses som ”demokratiets vagthund”, der

vogter over politikernes gøren og laden. En anden opgave, som medierne skal varetage, er at

informere politikerne om, hvilke ønsker og krav befolkningen har til det politiske system.1

                                                                                                               1  http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne10/k_rg_dk_pol_medier.pdf  

 

   

Medierne spiller altså i dag en central rolle som bindeled mellem magthavere og resten af

befolkningen.2

Medialiseringen af den politiske kommunikation

Man kan altså tale om, at der er sket en medialisering af den politiske kommunikation. Dette

beskriver, som skrevet i indledningen, den generelle udvikling i mediernes rolle i

demokratiet. Herved forstås det, at det er medierne, der bestemmer den politiske

kommunikations form og struktur.3 Medierne er altså med til at bestemme det politiske

indhold, da det som oftest er medierne, der sætter politiske diskussioner på den politiske

dagsorden. Medialiseringen af politik betegner altså, at medierne er blevet det centrale

talerør for den politiske diskussion, både for borgere, politikere og organisationer.4 De

gamle arenaer for politisk magtkamp, som man havde i det traditionelle samfund, som fx

talerstole ved politiske møder, er blevet erstattet af massemedierne, og af disse især de

hurtige elektroniske medier som radio, TV og internet.5 Den kommunikation vælgere i dag

deltager i, foregår altså ikke ansigt til ansigt med politikerne, men derimod gennem

medierne. Medierne er også i dag det centrale omdrejningspunkt for meningsdannelsen.6

Spin og sproget som magtmiddel

Medialiseringen af den politiske kommunikation indebærer, at politikerne må arbejde

målbevidst med at komme i medierne.7 I dag skal politikere og partier gøre et grundigt

stykke arbejde – et spin – hvis de vil komme frem i medierne.8 Igennem en del år har især

toppolitikere haft såkaldte spindoktorer til at hjælpe sig med at håndtere forholdet til

medierne. Politikere har altid været bevidste om, hvordan de kan erobre sig den politiske

dagsorden, men der er ingen tvivl om, at de er begyndt at være mere strategiske i

håndteringen af forholdet til medierne.9 Medier og politikere kan også påvirke den politiske

dagsorden, ved at fremstille en sag på en bestemt måde. Man taler om priming, timing og

framing. Priming betyder markedsføring af en politik, ved ofte at omtale denne med et

bestemt ordvalg, eller i god tid at lade noget af indholdet sive ud til offentligheden, og

dermed skabe en positiv forhåndsforventning hos befolkningen. Herefter benyttes timing,                                                                                                                

2  Merkelsen, Henrik; Magt og medier, Forlaget Samfundslitteratur, 2007 s. 15 3  Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s. 163 4  http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne10/k_rg_dk_pol_medier.pdf  5  Sørensen, Kjeld Mazanti; Ideologier og diskurser - sprog, magt, politik, Forlaget Colombus, 2010 s. 113 6 Gregersen, Rune Valentin; MedierNU, Forlaget Systime A/S, 2011 s. 31 7  Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s. 164 8  Ibid  s.  163    9  Ibid s. 164

 

   

som går ud på, at hele initiativet offentliggøres på det rette tidspunkt. Endelig sørger man

for, at medierne giver initiativet den ønskede vinkling via framing.10 Udover at prime, time

og frame, bruger mange toppolitikere som sagt spindoktorer, og der findes fire forskellige

former for spin. Disse er instrumentelt spin hvor man søger at udnytte mediernes rutiner og

særlige logik, interaktionelt spin hvor man snakker uden om, latterliggør modstanderen og

benægter faktuelle forhold, identitetsmæssigt spin hvor man forsøger at skabe et bestemt

billede af sig selv eller sine modstandere, og endelig semantisk spin hvor man overbeviser

folk via retoriske kompetencer, diskurser og argumentationsteknikker.11

Spin er altså et kneb, der er i bund og grund bruges til at sikre, at budskabet trænger

igennem til offentligheden, eller til at få politikeren eller vedkommendes budskab til at se

pænere ud. Spin ville ikke kunne fungere uden brug af retoriske- og sproglige virkemidler

og argumentationsteknikker. Gennem bevidst brug af disse kan man få andre til at handle på

en bestemt måde. Sproget er altså et magtmiddel, som især politikere kan benytte sig af til at

overbevise, overtale, skabe opbakning og sætte dagsordener. Der er delte meninger om,

hvorvidt man kan kritisere politikerne for at bruge disse midler, for når man skal have sit

politiske budskab ud gennem de medier vi har i dag, bliver man nødt til at gøre hvad der er

nødvendigt for at blive hørt og få sine synspunkter gennemført.12 Dette vil yderligere blive

diskuteret i diskussionen.

Personliggørelse og amerikanisering af politikken

Medierne forenkler og intensiverer de ofte komplekse problemstillinger, fordi de fokuserer

på at skulle levere et produkt, der kan nå ud til så mange som muligt. Medierne trækker

fronterne skarpt op, og personliggør de politiske uenigheder. De ting, som medierne bringer

frem i lyset, er derfor set en smule ovenfra, og dette medfører, at borgerne som oftest kun får

et overfladisk billede af ellers komplekse problemstillinger. Medierne bliver en betydelig

magtfaktor i politik, som politikerne har et had-kærlighedsforhold til. De kan ikke undvære

medierne som arena for politik og personlig profilering.13 Man kan tale om, at der er sket en

personliggørelse af politikken. Eftersom mange partier i de senere år er blevet catch-all-

partier, og den gamle venstre-højre dimension er blevet erstattet af en værdipolitisk

dimension, som teoretikeren Daniel Bell siger14, ligner de forskellige partiers

                                                                                                               10  Sørensen, Kjeld Mazanti; Ideologier og diskurser - sprog, magt, politik, Forlaget Colombus, 2010 s. 113 11  Ibid s. 115-117  12 Ibid s. 135 13  Ibid s. 112 14 Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s. 70

 

   

partiprogrammer i højere grad hinanden.15 Dette betyder, at den enkelte politiker og

vedkommendes personlighed kommer mere i fokus, fordi man altså må ”spille på” noget

andet. Medierne bidrager altså til den personificering, der er sket indenfor dansk politik –

nemlig at enkeltpersonernes rolle og funktion i stigende grad tillægges betydning indenfor

politikken. Hertil kan man også tale om det politiske superbrand, og dette vil blive uddybet i

analysen af Johanne Schmidt-Nielsens optræden i medierne, og i vurderingen af hendes

betydning for Enhedslisten.

I det senmoderne mediebillede er der også sket en amerikanisering af politikken.

Medierne har ændret vilkårene for den politiske dialog, og partiforeningerne har mistet deres

tilslutning. Mellem 1950 og 1970 var der hvert år ca. 600.000 vælgere, der var medlem af et

politisk parti. Siden den tid er det gået nedad bakke, og i 2010 var der kun ca. 200.000

vælgere, der var medlem af et politisk parti.16 Der stilles altså i dag større krav til den

politiske kommunikation, da vælgernes nære tilknytning til de politiske partier er blevet

afløst af mere kortvarige relationer, hvor vælgerne tager stilling til hvem de vil stemme på,

lige op til valget.17 De traditionelle kernevælgere er blevet afløst af marginalvælgerne, som

stemmer efter partiernes holdninger i enkeltsager, i stedet for som tidligere, efter partiernes

ideologiske grundholdninger. Disse forhold kræver, at politikerne er gode til at agere i

medierne.

Det globale mediebillede og sociale medier

Medialiseringen af den politiske kommunikation har medført, at nye medier er kommet til at

spille en større rolle i kommunikationen mellem vælgere og politikere. Massemedierne er

stadig den største medieinstans i det senmoderne samfund, og teoretikeren Anthony Giddens

mener, at globaliseringen har medført, at vi i det senmoderne samfund får informationer og

nyheder uafhængigt af tid og rum.18 Men det er i dag ikke kun massemedierne, som bliver

brugt af politikerne til at nå ud til vælgerne. I takt med, at sociale medier er blevet alment

accepterede, og brugt blandt befolkningen, har politikerne også taget de sociale medier til

sig. Politikerne kan i dag oprette en profil på Facebook og/eller Twitter, og derfra nå direkte

ud til vælgerne ved at skrive statusser, uploade billeder eller lignende. Her kan politikerne

skabe et bestemt billede af dem selv, altså profilere sig selv. Også vælgerne gør brug af fx

                                                                                                               15 Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s. 72-73 16 http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1285926/medlemmerne-svigter---nogle-af-partierne/ 17 Merkelsen, Henrik; Magt og medier, Forlaget Samfundslitteratur, 2007 s. 255 18 http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne10/k_rg_mediebilledet.pdf

 

   

Facebook til at diskutere og søge informationer under en valgkamp.19 Der er intet filter på

sociale medier, og derfor giver de politikerne en enestående mulighed for at komme direkte

og hurtigt ud med deres budskaber til vælgerne og diskutere med dem. Med mindst ét opslag

på Facebook om dagen, er Johanne Schmidt Nielsen en af de danske politikere, som gør

allermest brug af sociale medier til personlig profilering og kontakt med vælgerne.

Delkonklusion

Medierne er for både politikere og borgere blevet det centrale talerør for politisk diskussion,

og politikerne må derfor arbejde hårdt, og gøre brug af spin, diskurser og

argumentationsteknikker, for at få deres budskab ud. Alt i alt kan man altså sige, at den

kommunikation der foregår i dag mellem politikere og borgere stort set kun går gennem

massemedierne, men også sociale medier er blevet et middel som mange politikere tyer til,

for at komme igennem med deres politiske budskab, og bruger til personlig profilering.

Johanne Schmidt-Nielsens optræden i medierne Med afsæt i en tale af Johanne Schmidt-Nielsen, et klip fra en politisk debat, og nogle

indlæg fra hendes Facebook-profil, vil det nu blive demonstreret hvordan en politiker først

og fremmest benytter sig af sproget som magtmiddel via retoriske- og sproglige virkemidler,

argumentationsteknikker og diskurser. Endelig vil der også blive kigget på, hvordan Johanne

Schmidt-Nielsen profilerer sig selv på sociale medier som Facebook.

Tale af Johanne Schmidt-Nielsen

For at gøre rede for kommunikationssituationen, gøres der brug af Ciceros pentagram.20

Talen, der vil blive taget udgangspunkt i, blev holdt af Johanne Schmidt-Nielsen til

folkemødet i Allinge på Bornholm i juni 2014.21 Dog er talen efterfølgende blevet lagt op på

internettet, så alle har mulighed for at læse den. Dette afspejler det senmoderne

mediebillede, hvor borgerne ikke længere deltager i politiske møder, som fx folkemødet.

Fokuspunktet i talen er det forgangne politiske år, men også fremtiden. Tilhørerne for denne

tale er selvfølgelig de, som var til stede på folkemødet, men også hele Danmarks øvrige

                                                                                                               19 Jensen, Jakob Linaa & Jesper Tække; facebook – fra socialt netværk til metamedie, Forlaget Samfundslitteratur, 2013 s. 204 20 http://gymdansk.weebly.com/ciceros-pentagram.html 21  http://www.brk.dk/folkemoedet/presse/Documents/Folkem%C3%B8detale%20i%20Allinge%202014%20johanne%20schmidt-nielsen.pdf (Følgende henvisninger til denne tekst vil blive markeret ved parentes i teksten)

 

 

   

befolkning og politikere, derfor er sproget også meget let forståeligt og enkelt. Johanne

Schmidt-Nielsen bruger også talen til at indgyde håb for en bedre og stærkere fremtid for

Danmark, hvor de stadig uløste problemer skal løses i fællesskab.

Talen er delt op i syv naturlige afsnit med tilsvarende syv overskrifter, som Johanne

Schmidt-Nielsen selv har inddelt. I hvert afsnit er der ét eller flere temaer som bliver

uddybet. Hun starter med et anslag eller indledning, hvor hun refererer til Martin Andersen

Nexøs roman Pelle Erobreren, som handler om drengen Pelle og hans far, der lever et hårdt

liv som arbejdere med dårlige arbejdsvilkår, og bliver undertrykt af arbejdsgiverne. Denne

historie danner rammen om hele talen, og Johanne Schmidt-Nielsen bruger den til at skildre

netop dét skrækscenarie af et samfund, som hende og Enhedslistens politik vil forhindre

udviklingen af. Ydermere foregår Pelle Erobreren på Bornholm, ligesom folkemødet, og

dette gør historien til den perfekte ramme omkring talen. Herefter kommer et afsnit hvor der

primært fokuseres på, at vi heldigvis har bygget et samfund med et sikkerhedsnet, har fået

fagforeninger og lignende, så vi ikke ender som Pelle Erobreren. Ydermere tager hun også i

dette afsnit afsæt i krisen med slagteriet Danish Crown på Bornholm, hvor stærke og modige

medarbejdere nægtede at gå ned i løn, selvom de kunne risikere at miste deres job. Her

kritiserer Johanne Schmidt-Nielsen virksomhedsejere, der prøver at udnytte deres

medarbejdere. Dernæst kommer et afsnit hvor hun priser de bornholmske slagteriarbejdere

for ikke at gå på kompromis. I det fjerde afsnit kritiserer hun den førte politik det forgange

år, hvor der er blevet givet selskabsskattelettelser og arbejdsgiverne har historisk høje

overskud. Hun kommer herefter med direkte forslag til, hvordan de danske politikere, især

regeringen, burde forme det danske samfund. I næste afsnit fokuseres der udelukkende på

emner som fællesskab, lighed, frihed, tryghed og ligestilling. Alt dét, som rigtig socialistisk

politik indebærer og bygger på. I sjette afsnit beordrer hun regeringen til at føre den politik

som de rent faktisk står for – nemlig den røde – og hun kritiserer den borgerlige opposition.

Hun gør det klart, hvad hun ønsker: En rød regering, der fører rød politik. Afslutningsvis, i

sidste og syvende afsnit, går hun tilbage til fortællingen om Pelle Erobreren og slagteriet

Danish Crown, som har fungeret som en ramme for talen. Hun tilkendegiver sine håb og

ønsker for fremtidens Danmark.

Eftersom talen bliver holdt ved et folkemøde, som holdes hvert år, skal temaerne og

emnerne i teksten ses i lyset heraf. Disse er som sagt kritik af den politik regeringen har ført,

og håb og ønsker for fremtiden. Johanne Schmidt-Nielsen bruger nogle bestemte diskurser i

talen. En diskurs er en måde at tale om et emne eller et fænomen på. Man kan gennem

diskurser få andre til at blive opmærksom på visse emner eller fænomener, og få dem til at

 

   

have nogle bestemte tanker, holdninger og følelser i forhold til dem.22 De dominerende

diskurser i denne tale er en meget socialistisk diskurs, en kritisk diskurs og en

fællesskabsdiskurs. I teksten kan der også findes en række nodalpunkter, som er nøgleord,

der er grundlæggende for diskursen.23 Disse er fællesskab, solidaritet, tryghed og lighed.

Herefter er der ækvivalenskæder, som er de ord der meningsmæssigt knytter sig til et

nodalpunkt.24 Et eksempel på en ækvivalenskæde fra denne tale tager udgangspunkt i

nodalpunktet fællesskab, og lyder således: fællesskab – ansvar – stå sammen – vi – vores –

gribe hinanden – medansvar – solidaritet – sikkerhedsnet. Herefter når vi til de flydende

betegnere, som egentlig er ligegyldige ord, men som sammen med nodalpunkterne skaber en

bestemt betydning.25 I denne tekst findes der flydende betegnere som fx frihed, ansvar, krav,

omlægning, forventning, kun rimeligt. Disse er ord, som i princippet godt kunne have været

brugt af en borgerlig politiker, men i denne sammenhæng formår Johanne Schmidt-Nielsen

at skabe en helt bestemt betydning, ved at bruge dem i en socialistisk sammenhæng og fx

tale om frihed for lønmodtagere – ikke kapitalejere og ansvar for hinanden – ikke ansvar for

sig selv. Dét, at hun bruger disse ord, som egentlig ville være nodalpunkter i en borgerlig

diskurs, gør, at hun når ud til mange vælgere ved at overtage de ord, som ikke normalt ville

ligge til en socialist.

I teksten bliver flere grupper af mennesker omtalt. Disse er regeringen og

statsministeren, virksomheder/virksomhedsejere, lønmodtagere og til sidst også kort to

politiske profiler fra oppositionen. Hvis vi starter med regeringen og statsministeren, Helle

Thorning, bliver disse beskrevet negativt. De karakteriseres som værende bange for

virksomhederne, og som dumme, fordi de har gjort det muligt for virksomhederne at

forurene billigere. Johanne Schmidt-Nielsen beskriver også regeringen som værende

uansvarlige, fordi de ikke løser de åbenlyse problemer i samfundet, som hun mener der er.

Hun mener også, at regeringen ”snyder” vælgerne, når de flere gange har indgået forlig med

Lars Løkke og oppositionen, og har ført en, efter hendes mening, ikke-socialistisk politik.

Virksomhederne, og især virksomhedsejere, bliver også kritiseret på det groveste i talen, og

hun tager udgangspunkt i ejerne af Danish Crown, der stillede urimelige krav til deres

medarbejdere. Hun bruger generelt Danish Crown sagen til at afspejle samfundet. Hun

omtaler virksomhedsejerne og deres gerninger med ord som uforskammede og kyniske, og

hun mener, at de udnytter mennesker og truer og presser lønmodtagerne. I talen omtaler hun

også lønmodtagerne, som hun selv giver udtryk for hun er en del af. Dette kommer til udtryk

                                                                                                               22  Sørensen, Kjeld Mazanti; Ideologier og diskurser - sprog, magt, politik, Forlaget Colombus, 2010 s. 119  23 Ibid s. 132 24 Ibid s. 133 25 Ibid s. 134

 

   

via de mange gange hvor hun siger: vi og vores når hun taler om lønmodtagerne, fx …hvor

vi som lønmodtagere måtte bukke og skrabe… (s. 1 l. 17-19) eller …at arbejdsgiveren stadig

har voldsomt stor magt til at gribe ind i vores liv. (s. 1 l.26-27) Lønmodtagerne bliver

karakteriseret som de gode, og det store flertal, der kæmper og arbejder for et bedre

samfund. Igen med afsæt i Danish Crown-sagen bliver arbejderne/lønmodtagerne

karakteriseret som de modige og stærke. Denne modsætning mellem lønmodtagerne, som

Johanne Schmidt-Nielsen identificerer sig med, og føler solidaritet med, og virksomhederne,

kommer til at fungere som en antitese gennem hele talen.

Johanne Schmidt-Nielsens retorik og brug af appelformer

Sproget er som sagt et magtmiddel i det senmoderne mediebillede, og i talen har Johanne

Schmidt-Nielsen også gjort brug af en lang række retoriske og sproglige virkemidler, for at

overbevise modtageren om, at hendes synspunkter er de rigtige. Hun bruger allusion, da hun

refererer til Lars Løkkes tøjkrise via sætningen: Uh, bare Lars Løkke dog var statsminister.

Heller ikke selvom han er pæn i tøjet. (s. 5 l. 28) eller da hun skriver, at regeringen skal

droppe den der Vestager-kynisme om at ”sådan er det jo.” (s. 5 l. 13). Her refereres der til et

citat af Radikale Venstres partileder Margrethe Vestager, som hun udtalte, da hun blev bedt

om at forholde sig til, at regeringens ændringer på dagpengeområdet ville betyde, at en lang

række danskere efter årstusindsskiftet ville miste retten til dagpenge.26 Et retorisk

virkemiddel, der bliver gjort enormt stort brug af i talen, er anaforer. Eksempler på disse er

fx: Til gavn for det store flertal. Til gavn for samfundet (s. 1 l. 28), Manden, der

tilsyneladende er villig til at sælge ud af hvad som helst, hvis bare han kan få sig et par

grænsebomme. Manden, der opfandt dagpengeforringelserne (s. 5 l.30-32) og Det

fællesskab skal vi værne om. Det fællesskab skal vi udvikle. Det fællesskab skal vi bygge

fremtiden Danmark på (s. 6 l. 18-19). Der er også en apostrofe, hvor Johanne Schmidt

Nielsen henvender sig direkte til regeringen Kom nu, regering ( s. 3 l. 24). To steder i talen

(s. 3 & 6) starter hun sætninger efter hinanden med: Lad os og det virker både anaforisk og

som en apostrofe. Der gøres også brug af gruppeord, som fx de tre grupper der er nævnt

ovenfor, nemlig regeringen, lønmodtagerne og virksomhederne/virksomhedsejerne.

Ydermere gør hun også brug af et retorisk spørgsmål: Burde vi ikke kunne forvente bare lidt

større ansvar (…) som har skabt rammerne for virksomhederne succes (s. 3 l. 9-10), hvilket

får modtageren til at reflektere. Afslutningsvis gør hun også brug af billedssprog, nærmere

betegnet metaforer, som fx at gribe hinanden… (s. 1 l. 21), at vi lægger os fladt ned for… (s.

3 l. 7) og Vi får tudet ørerne fulde af… (s. 3 l. 21). Johanne Schmidt-Nielsens ordvalg i talen

                                                                                                               26 http://politiken.dk/debat/ECE1839058/vestager-staar-bag-aarets-citat-saadan-er-det-jo/

 

   

er yderst bemærkelsesværdigt, og hun formulerer sig således, at det er svært at stille

spørgsmålstegn ved hendes udsagn. Hun kommer med påstande, som er svære at stille sig

kritisk overfor, fordi det er nogen, som er alment accepterede. Et eksempel på dette er fx:

Det er oven i købet blevet billigere for virksomhederne at forurene. Det virker fuldstændig

vanvittigt i en tid, hvor ingen vel efterhånden er i tvivl om, at vi står over for katastrofale

klimaforandringer… (s. 3 l. 3-5). Hun bruger også meget stærke udsagnsord som fx brokke

sig, kræve og bekæmpe. Også gentagelser bliver brugt i talen, især ordet fællesskab står

skrevet i forskellige afskygninger hele otte gange på side 4. Hun gør også brug af priming,

hvor hun omtaler hendes politik med et bestemt ordvalg, fx: Lad os sammen skabe et robust

og retfærdigt dagpengesystem (s. 5 l. 15-16). Endelig er sætningsopbygningen i talen præget

af korte og let forståelige sætninger, hvor nogle sætninger kun består af ét ord.

Endnu et kneb som mange politikere gør brug af, når de vil have deres budskab ud

gennem det senmoderne mediebillede, er appelformerne logos, etos og patos27, og Johanne

Schmidt-Nielsen er ingen undtagelse. I denne tale gør hun flittigt brug af alle tre

appelformer. Logos bruger hun bl.a. når hun flere gange henviser til faktuelle tal og

undersøgelser: Forleden var der en undersøgelse, der viste, at næsten 90 procent af

danskerne er tilfredse med at betale skat (s. 4 l. 16-17). Dét, at Johanne Schmidt-Nielsen

bruger fortællingen om Pelle Erobreren som en ramme omkring hendes tale, appellerer til

modtagerens patos og fungerer også som en slags lignelse, hvor hun ved at fortælle historien

argumenterer for synspunktet, at det er godt vi er kommet væk fra det samfund, som Pelle

levede i.28 Pelle Erobreren bliver i talen et billede på alle lønmodtagere, som må kæmpe en

kamp for gode lønninger og arbejdsvilkår. Den generelle tendens i talen, hvor Johanne

Schmidt-Nielsen føler solidaritet og medfølelse med samfundets mest udsatte er også en

patos-appel i sig selv. Som enhver anden dansk politiker gør Johanne Schmidt-Nielsen

selvfølgelig også brug af appelformen etos. Dette gør hun bl.a. ved, at fortælle, at hun har

været på besøg i pensionistklub på Østerbro (s. 2 l. 14), og ved at citere hendes ven Walid,

som flygtede til Danmark fra Afghanistan som barn (s. 4 l. 30-33). Herigennem skaber hun

troværdighed. Hun appellerer også til modtagerens etos, ved at være sympatisk, og lige

netop hendes sympati kommer selvfølgelig til udtryk gennem Enhedslisten meget

venstreorienterede politik.

                                                                                                               27  Beck, Steen & Hanne Richardt Beck; Gyldendals studiehåndbog, Forlaget Gyldendal, 2008 s. 109  28 Ibid s. 110

 

   

Delkonklusion

Johanne Schmidt-Nielsens brug af gentagelser, anaforer, kort sætningsopbygning,

billedsprog, appelformer, stærke udsagnsord og apostrofer via direkte opfordringer til

regeringen i denne tale, hjælper hende til at få sit budskab ud via det centrale talerør for

politisk diskussion, medierne. Man får følelsen af, at hun råber noget ud – og hun råber højt

– og det er netop dét som er nødvendigt i det senmoderne mediebillede. Det er nødvendigt at

skære tingene ud i pap, og kommunikere meget direkte, hvis man vil have sit budskab ud, da

medierne forenkler og intensiverer ellers komplekse problemstillinger.

Johanne Schmidt-Nielsen i en politiske TV-debat

Under valgkampen i 2011 var der traditionen tro en partilederrunde før folketingsvalget.

Denne løb af stablen tirsdag d. 13. september 2011 kl. 20.00-21.30 i DR’s koncertsal. Med i

debatten var Villy Søvndal (F), Pia Kjærsgaard (O), Helle Thorning Schmidt (A), Lars

Barfoed (C), Margrethe Vestager (B), Lars Løkke Rasmussen (V) og selvfølgelig Johanne

Schmidt-Nielsen (Ø). I det følgende vil der blive analyseret på Johanne Schmidt-Nielsen

optræden i et åbent forum på direkte TV via et kort klip fra partilederrunden.29

For at redegøre for kommunikationen bruges Harold Laswells kommunikationsmodel.30 Her

prøver afsenderen, Johanne Schmidt-Nielsen, at komme ud med sit budskab om, og gøre

opmærksom på, at Lars Løkke burde tage ansvar, og tale om sin egen politik i stedet for alle

andres. Dette gør hun gennem kanalen DR1 på direkte TV. Hendes modtager er selvfølgelig

Lars Løkke, men også hele Danmarks befolkning, og hun siger dette med den effekt at håbe

på, at folk vil blive opmærksomme på Lars Løkkes manglende seriøsitet. Hun får sit

budskab ud via argumentation, og til at analysere denne bruges Stephen Toulmins

argumentationsmodel, som er god at bruge når man skal gøre rede for, hvordan argumenter

er bygget op.31 Johanne Schmidt-Nielsens påstand i dette klip er, at Lars Løkke, som er

statsminister i Danmark, ikke har nogen plan: Jeg synes faktisk du skulle bruge de her sidste

par dage på at fortælle (…) hvad du vil gøre for at løse det problem… (1:28-1:48). Hendes

belæg for dette er, at Lars Løkke har brugt al tiden på at tale om hvad Helle Thorning vil

gøre ved det: …i stedet for kun at snakke om hvad Helle vil. (1:46-1:48). Hendes hjemmel

er, at Lars Løkke i princippet ikke har noget at gøre med Helle Thorning. Ydermere bruger

hun en styrkemarkør i form af ordene mange, mange: …end alle de mange, mange

                                                                                                               29 https://www.youtube.com/watch?v=q1A_An0iKbc (Følgende henvisninger til dette klip vil blive markeret ved parentes i teksten) 30 http://gymdansk.weebly.com/laswells-kommunikationsmodel.html 31 Beck, Steen & Hanne Richardt Beck; Gyldendals studiehåndbog, Forlaget Gyldendal, 2008 s. 105-106

 

   

milliarder som Lars Løkke mener… (0:53-0:54) og gendrivelse, da hun siger, at hun heller

ikke er enig med Helle Thorning: Jeg tror ikke det er nogen hemmelighed, at jeg er ikke vild

med de der 12 minutter, men.. (0:45-0:49). Endelig bruger hun også en rygdækning, hvor

hun siger, at alle ved, at Lars Løkke er uenig med Helle Thorning: Det kommer nok ikke som

et chok for nogen, at du ikke er enig med Social Demokraternes politik. (1:14-1:18).

Som nævnt i redegørelsen, vil der yderligere blive brugt det politiske superbrand, til at

analysere på hendes optræden i medierne. Det politiske superbrand er en karakteristik af en

helt ny type politiker, der forstår at spille på sin karisma og strategisk arbejder på at fremstå

unik og personlig.32 Det politiske superbrand skal have en række kompetencer, som fordeler

sig på følgende de seks parametre: Synlighed, strategisk kommunikation, politisk håndværk,

visioner, troværdighed og karisma. I denne analyse vil der dog primært være fokus på det

sidste parameter, karisma. Udover hendes argumentatoriske evner, skiller Johanne Schmidt-

Nielsens sig på mange måder ud fra de andre politikere i valgdebatten. Først og fremmest er

hun en del yngre end de andre partiledere, og hendes blide feminine ansigtstræk, lyse,

krøllede lokker og fængende kropssprog fanger publikum. Hun gør brug af store

armbevægelser (1:33-1:49), og hun bevæger hovedet frem og tilbage på en så karakteristisk

måde, at det gør hende meget overbevisende og bestemt. Med sine store, smukke, blå øjne er

hendes blik intenst og fast plantet på de andre politikere, og dette gør, at hun fremstår meget

seriøs. Inddragelsen af fakta og eksempler underbygger også hendes seriøsitet (1:33-1:44).

Hun benytter sig af humor, og dette gør, at hun virker meget selvsikker. Hendes

selvsikkerhed er også at spore i det meget bestemte toneleje.

Johanne Schmidt-Nielsen på Facebook

Som tidligere nævnt er Johanne Schmidt-Nielsen en af de danske politikere, som gør

allermest brug af sociale medier til personlig profilering, og til at få kontakt med vælgerne. I

det følgende vil der blive set på et par opdateringer fra hendes facebook-profil, og hvordan

hun generelt bruger profilen som et redskab i den politiske kommunikation. Til at analysere

på facebook-profilen vil der blive brugt teorier af Erving Goffman og Joshua Meyrowitz om

bloggeren som fortæller. En facebook-profil kan enten være performativ, altså

iscenesættende og personlig, eller informativ, altså informerende og sags-orienteret.

Ydermere opererer Goffman med begreberne frontstage og backstage, som betegner det

offentlige og det private.33

                                                                                                               32 Esbensen, Mads Christian & Bo Bredsgaard Lund; Det politiske superbrand, Børsens Forlag, 2009 s. 11 33 Høvsgaard, Charlotte Bork & Gitte Lautrup & Mads Pedersen & Dorthe Wang; Netværker – digitale medier i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2011 s. 50-51

 

   

Johanne Schmidt-Nielsen facebook profil er informativ, da den er politisk og sags-

orienteret, og hun bruger den til at redegøre for politiske sager og diskutere med borgere.

Dog kan man også sige, at hendes profil er performativ, fordi hun også laver opdateringer af

personlig relevans som i princippet ikke har noget med hendes politiske liv at gøre, og

derigennem skaber et bestemt billede af sig selv som politiker. Johanne Schmidt-Nielsen er

altså både frontstage og backstage på sin facebook profil. Frontstage er hun når hun skriver

opdateringer med udelukkende politisk indhold, og deler artikler om politiske

problemstillinger. Hun laver også mange backstage-opdateringer, hvor hun fx poster et

billede af en flaske portvin, som hun har fået af sin nabo. Man kan sige, at facebook-profilen

placerer sig i en middle region, som Joshua Meyrowitz arbejder med. 34 Et felt mellem det

offentlige og private liv. Mange af hendes opdateringer afspejler også dette, da de både har

noget frontstage og backstage over sig. Fx poster hun billeder fra forskellige happenings,

som hun har deltaget i, fx fra World AIDS Day. Dette er frontstage i og med, at politikere

tager del i, og interesserer sig for, folkets sundhed, men også backstage fordi hun fx poster

et billede hvor hun kysser en mand som er hiv-positiv. Dette gøres for at skabe et bestemt

billede af hende selv som en sympatisk kvinde, og for at vise, at hos hende/Enhedslisten er

der plads til alle.

Et eksempel på en opdatering fra Johanne Schmidt-Nielsens facebook-profil, der er

performativ og backstage, er skrevet d. 24. november 2014 (se bilag 1). Set ovenfra kunne

denne opdatering have været skrevet af enhver almindelig dansker, og det er ikke til at se, at

den er taget ud fra en politikers facebook-profil, da den i princippet er irrelevant for

vælgerne som modtagere. Men det er nok ikke uden grund, at Johanne Schmidt-Nielsen har

valgt at skrive denne opdatering. Under overfladen ligger hendes politiske ideologi og

overbevisning gemt. At hun skriver: Min mor gav mig skam en umbraconøgle med, da jeg

flyttede hjemmefra, gør, at hun som ellers autoritær politiker formår at komme ned på den

almindelige danskers niveau. Hun bruger også statusopdateringen til at fortælle, at hun er en

standhaftig feminist, og at hun er typen, der kan klare tingene selv (Tjah i princippet kunne

jeg vel godt selv. Trods det faktum, at jeg er en ”hun”) Tilslut skriver hun: Men ikke desto

mindre: Også dit råd vil jeg tage med mig, og dette giver et billede af hendes, og hendes

partis, venstreorienterede sind og overbevisning – at hun og Enhedslisten tager hensyn til

alle. Et eksempel på en opdatering, som er mere informativ og frontstage, er skrevet af

Johanne Schmidt-Nielsen d. 13. november 2014, kort efter vedtagelsen af den nye finanslov

(se bilag 2). Her kommenterer hun på den vedtagne finanslov, og den afspejler perfekt

                                                                                                               34 Høvsgaard, Charlotte Bork & Gitte Lautrup & Mads Pedersen & Dorthe Wang; Netværker – digitale medier i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2011 s. 51

 

   

hendes og Enhedslistens politik: Afskaffelsen er et løft til dem der har mindst. Hun bruger

voldsomme ord som fattigdom og usmageligt dyneløfteri, og også brugen af udråbstegn,

versaler og korte sætninger bidrager til, at hun virker overbevisende, bestemt og medievant.

Delkonklusion

Alt i alt er Johanne Schmidt Nielsen en retorisk dronning. Ved hjælp af de mange retoriske

virkemidler og identitetsmæssigt- og semantisk spin, får man indtrykket af, at hun råber højt,

og det gør, at hun formår at komme til orde i medierne. Hun er et perfekt billede af en ny

tids politiker, som også formår at tilpasse sig det senmoderne mediebillede, og nå ud til

vælgerne via både taler, tv-optrædener og sociale medier. Også hendes enestående karisma

har indvirkning på, at hun er så god til at bryde gennem det ellers effektiviserede og

intensiverede mediebillede.

Johanne Schmidt-Nielsens betydning for Enhedslisten Hun har haft stor indflydelse på den proces, Enhedslisten har gennemgået de seneste fem til

seks år, hvor partiet rent faktisk rykker sig i retning af at være et bredt demokratisk funderet

parti, der søger og får indflydelse på den politiske udvikling i Danmark. Dette udtaler

Enhedslistens pressechef, Pelle Dragsted.35 Og også at dømme efter analysen af Johanne

Schmidt-Nielsens optræden i medierne, må man vurdere, at hun har haft en enorm betydning

for Enhedslisten. Som sagt blev Johanne Schmidt-Nielsen politisk ordfører for Enhedslisten

i 200936, altså lige mellem de to folketingvalg i 2007 og 2011. I bilag 3 ses en statistik fra

Danmarks Statistik, som viser antallet af Enhedslistens stemmer i henholdsvis 2007 og 2011

ved de to folketingsvalg. I 2007 fik partiet i alt 74.982 stemmer, og ved folketingsvalget i

2011 blev dette lidt over tredoblet, da partiet fik 236.860 stemmer. Partiet gik også fra 4

mandater i 2007 til 12 mandater i 2011. Dette er en sjælden set fremgang, og også Johanne

Schmidt-Nielsens antal af personlige stemmer ved folketingsvalget i 2011 er

bemærkelsesværdigt. Med hele 47.002 personlige stemmer, endda efter få år i Folketinget,

var hun den politiker, som fik anden flest personlige stemmer ved valget (se bilag 4). Hun

slår dermed store politikere som Helle Thorning, der blev statsminister ved valget, og Pia

Kjærgaard, der endda blev udnævnt som værende Danmarks mest magtfulde kvinde i

00’erne.37 Også Enhedslistens antal af partimedlemmer steg gevaldigt i årene efter Johanne

Schmidt-Nielsen blev politisk ordfører. Årerne 2009, 2010 og 2011 er nogle af de år i

                                                                                                               35 http://www.b.dk/foedselsdag/venstrefloejens-idealist-fylder-30 36 http://enhedslisten.dk/johanneschmidt-nielsen 37 http://politiken.dk/indland/ECE28697/pia-kjaersgaard-er-danmarks-mest-magtfulde-kvinde/

 

   

Enhedslistens historie, hvor medlemstallet har haft den største stigning. Fra 2009 til 2011

gik partiet fra at have 4273 medlemmer til at have 7714 medlemmer. Dette er endda til trods

for, at antallet af partimedlemmer, som tidligere nævnt i redegørelsen, er gået gevaldigt ned

ad bakke for de fleste politiske partier siden 70’erne.

Alle disse pæne tal viser en kæmpe fremgang for Enhedslisten generelt. Og det er nok

ikke en tilfældighed, at det er efter Johanne Schmidt-Nielsen er blevet frontfigur for partiet.

Hun har givet partiet et friskt pust, som det unge og sprudlende menneske hun er. Den

ovenstående analyse viser, at hun er god til at agere i medierne, og at hun ved præcis hvilke

kneb hun skal ty til, for at få taletid i dem. Hun formår at skære tingene ud i pap, så alle

forstår dem. Også hendes brug af sociale medier, som er blevet analyseret, er et tegn på, at

hun er et friskt input og godt element for partiet. Mange kan identificere sig med hende,

fordi hun formår at komme ned på vælgernes niveau og komme vælgerne ved, især via

hendes facebook-profil, hvor man både får indsigt i hendes personlighed og politiske liv.

Nærmest ingen andre politikere er så aktive på sociale medier, som Johanne Schmidt-

Nielsen. For igen at tale om det politiske superbrand, så er Johanne Schmidt-Nielsens

synlighed blevet enorm, især efter 2011. Dét at hun bruger sociale medier så meget, og

hendes deltagen i diverse happenings, gør, at hun nærmest er uundgåelig i mediebilledet.

Ydermere er Johanne Schmidt-Nielsen også i den seneste meningsmåling blevet vurderet til

at være den anden mest troværdige politiker i dansk politik38, hvilket hænger godt sammen

med, at hun via sit sprog og sin argumentation er så god til at overbevise. Også udlandet har

bidt mærke i hende, og den britiske avis The Observer har udråbt hende til venstrefløjens

dronning i Danmark.39

Delkonklusion

Johanne Schmidt-Nielsen har haft utrolig stor betydning for Enhedslisten. Hun har ikke

alene fungeret som et friskt pust, men hun har også formået, selvfølgelig i fællesskab med

partiet generelt, at give Enhedslisten en fremgang som er sjældent set. Især det store antal af

personlige stemmer, som hun fik til folketingsvalget i 2011, viser, at hun er yderst populær

blandt vælgerne.

                                                                                                               38 http://politik.tv2.dk/2014-10-07-maaling-her-er-danmarks-mest-trovaerdige-partileder 39 http://www.b.dk/foedselsdag/venstrefloejens-idealist-fylder-30

 

   

Styrker og svagheder ved det senmoderne mediebillede I Danmark har vi som bekendt det repræsentative demokrati. Befolkningen vælger ved

folketingsvalg de politikere, de synes skal varetage folkets interesser. Her kan magten

beskrives med det man kalder den parlamentariske styringskæde. Denne er en beskrivelse af,

hvordan et parlamentaristisk demokrati ideelt set kan siges at fungere. Magten delegeres fra

det suveræne folk, altså borgerne, via valgte repræsentanter til Folketinget. Herfra går

magten videre til regeringen, som kan sidde på den politiske magt de næste 4 år, indtil næste

valg, eller indtil de kommer i mindretal. Regeringen sørger for, at love, der er bestemt i

Folketinget, bliver ført ud i livet. De love, som bliver vedtaget, berører borgerne, og

vælgerne kan så bestemme, om de til næste valg, vil vælge de samme politikere til at

varetage deres interesser.40 Det er altså vigtigt at vælge de rigtige politikere til at sidde på

magten, når det er dem, der skal tage alle politiske beslutninger for borgerne. For at vælge

de rigtige politikere, må man også sætte sig ind i de forskellige politikere og politiske

partiers politik og mærkesager. Der er delte meninger om, hvorvidt medierne i dag er i stand

til at oplyse borgerne på den rigtige måde. Medialiseringen af den politiske kommunikation

har gjort, at udvalget af medier er blevet bredere, men det har også gjort, at

kommunikationen mellem politikere og vælgere i dag ikke foregår ansigt til ansigt, men

gennem medierne. Dét at politikerne i dag bliver nødt til at råbe højt, og gøre brug af spin

for at komme frem i medierne, kan være en svaghed for demokratiet. Det burde måske ikke

være sådan, at man bliver nødt til at være iøjnefaldende, og kunne råbe højt, hvis man vil ud

med sine synspunkter og sin politik. Hvis det kun er disse politikere, som folk kan

identificere sig med, eller overhovedet har kendskab til, kan det være et stort problem. Bare

fordi en politiker er god til at benytte sig af spindoktorer, retoriske virkemidler og

argumentionsteknikker, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende er den klogeste og

bedste til jobbet som politisk magthaver. Det er yderst tankevækkende, at spindoktorer

spiller en så væsentlig rolle i politik i dag, for når en politiker fx udtaler noget på TV, er det

som oftest nøje gennemtænkt af spindoktoren, og det er måske slet ikke politikerens egne

ord. Når politikerne via spin pakker tingene ind og gør tingene mere indviklede end de er,

kan det forvirre borgerne. I en undersøgelse har 17% af de adspurgte svaret, at de er helt

enige i udsagnet: Undertiden er politik blevet så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan

forstå, hvad der foregår. Ydermere har hele 27,4% af de adspurgte svaret, at de er nærmest

enige, hvor kun 9,7% procent har svaret at de er helt uenige.41 Dette vidner om, at

                                                                                                               40 http://da.wikipedia.org/wiki/Den_parlamentariske_styringsk%C3%A6de 41  http://bank1.surveybank.aau.dk/webview/index/en/Surveybank/Valgundersoegelser.d.1/Folketingsvalget-2011-YouGov.s.Folketingsvalget2011-YouGov/Enig_uenig.h.9/Sp-24C-Enig_uenig-i-Undertiden-er-politik-

 

   

politikerne måske skubber nogle borgere fra sig, fordi folk opgiver at sætte sig ind i, hvad

politikerne egentlig mener, fordi det hele er blevet for indviklet. En anden grund til, at

politikere gør brug af spin, er som tidligere nævnt, at kernevælgere er blevet til

marginalvælgere. Vælgerne træffer beslutninger fra valg til valg, og føler sig ikke længere

knyttet til ét bestemt parti. Vælgerne er i højere grad blevet såkaldte issue-voters42, og derfor

må politikerne gøre et ekstra stort nummer ud af at tiltrække vælgere, da de ikke længere har

så mange kernevælgere som man så førhen. Derfor gør de altså brug af spin og diskurser, for

at manipulere med modtagerne ved at dække over ting, eller sætte sig selv og sit parti i et

bedre lys. Dette kan igen være et problem for demokratiet.

Det, at politikere, der er gode til at agere i medierne, er dem man primært ser i fx TV,

er nok også grunden til, at så mange kender til Johanne Schmidt-Nielsen – fordi hun er

iøjnefaldende og karakteristisk. Begrebet partiledersympati kan forklare dette meget godt.

Partiledernes evner til at lede og vække sympati og tillid får stadig større betydning for

vælgernes politiske stillingtagen.43 Medierne i dag nedprioriteter mere væsentlige forhold i

det politiske system, og de er mere fokuserede på, hvad der er interessant for modtagerne.

Men det interessante er ikke altid det væsentlige, og det kan være et demokratisk problem.

Politiken kan have tendens til at glide i baggrunden til fordel for fx personificering af

politikere. Mediernes opgave er at oplyse borgerne om væsentlige forhold og sager i

samfundet, og det kan så diskuteres, hvorvidt personlige egenskaber og kriser hos politikere

er det mest essentielle.

Medieudbuddet i dag er som et arkiv, hvorfra den enkelte borger selv vælger, hvilket

medie han eller hun vil bruge. Herfra skaber borgeren selv sit billede af virkeligheden. Dette

kan være et problem, da ikke alle nyhedsmedier er lige pålidelige. Det kan blive et problem,

hvis borgerne er ukritiske i forhold til medierne. Her kan man tale om kanyleteorien.

Kanyleteorien går ud fra, at borgerne er passive modtagere, og at deres meningsdannelse

bliver direkte påvirket af de ting, de ser i medierne.44 Andre vil dog hævde, at vi i dag er så

oplyste, at de fleste voksne mennesker er i stand til at tænke rationelt og selvstændigt og fx

stille sig kritisk overfor den måde, som medierne fremstiller forskellige sager. Man kan også

sige, at det enorme udbud af medier, gør, at borgerne i det senmoderne samfund har

mulighed for at blive mere oplyste. Globaliseringen har gjort, at vi som borgere kan være

oplyste 24 timer i døgnet via internettet, der bringer nyheder hvert minut. En anden svaghed

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               saa-indviklet-at-folk-som-jeg-ikke-rigtig-kan-forstaa-hvad-der-foregaar/fVariable/Folketingsvalget2011-YouGov_V118 42 Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s. 67-68 43 Ibid s. 82 44 Gregersen, Rune Valentin; MedierNU, Forlaget Systime A/S, 2011 s. 31

 

   

ved det senmoderne mediebillede, som kunne skade demokratiet, er, at medialiseringen af

den politiske kommunikation har gjort, at politikere og journalister arbejder og færdes tæt

sammen. I Danmark har vi pressefrihed, og alle journalister med pressekort har adgang 24

timer i døgnet til Christiansborg. Nogen vil mene, at dette gør, at vi får en bedre

journalistisk dækning af politik og at journalisterne har bedre vilkår for at udfylde deres

rolle som fjerde statsmagt, men andre vil også hævde, at de to parter kan få et for tæt forhold

til hinanden, og kan komme til at kende hinanden privat. Politikerne kan fx via journalister

få hjælp til at time og frame en sag på den måde det ønskes. Dette kan også bidrage til, at

journalistikken ikke forholder sig objektivt, men derimod bliver mere subjektiv, hvis

politikere kommer til at have indflydelse på, hvordan sager bliver fremstillet i medierne.

Nogen vil hævde, at den enkle, intensiverede og overfladiske gennemgang af ellers

komplekse politiske problemstillinger, som programfladen i det senmoderne mediebillede er

præget af, skaber bedre forståelse hos modtageren. Enkelthed fremmer forståelsen hos de

fleste, og flere kan altså følge med. Det er måske også derfor, at TV-nyheder er de fleste

borgeres primære nyhedskilde, da man der får man et kort overblik over de vigtigste

nyheder.45 Men også de sociale medier spiller som sagt en større rolle i mediebilledet i dag –

også for politikere. Undersøgelser viser, at under valgkampen i 2007, var der kun 5% af

vælgerne, som erklærede, at de havde brugt sociale medier i forbindelse med valgkampen.46

Ved valget i 2011 var dette tal steget til 15%47, og man kan kun forestille sig, at

procentdelen vil være endnu højere ved det kommende valg, som kommer til at løbe af

stablen i 2015. Men er internettet og de sociale medier egentlig med til at styrke borgernes

interesse og deltagelse i politik, eller gør det dem mindre oplyste? De sociale medier giver

vælgerne mulighed for at deltage i debatter på internettet, følge og kommentere politikere på

fx Facebook og Twitter, og dele opslag af politisk relevans med deres venner og bekendte.

Nogen vil så hævde, at det kun er mennesker, der i forvejen er politisk interesserede, som

gør brug af sociale medier til netop dette, og at det ikke skaber interesse for politik hos folk,

som normalt ikke er politisk engagerede. Og der er måske også noget om snakken, for en

undersøgelse viser, at det er de borgere med de længste uddannelser, der i højest grad

blander sig i den politiske debat, både offline og online.48 Der er ikke lavet undersøgelser

om den direkte sammenhæng mellem sociale medier og politisk deltagelse i Danmark, men

et overblik over internationale studier peger på, at der faktisk kan findes et delvist belæg for,

                                                                                                               45 Rasmussen, Finn; Massemedier og politisk kommunikation, Forlaget Columbus, 2012 s. 146 figur 7.3 46 Jensen, Jakob Linaa & Jesper Tække; facebook – fra socialt netværk til metamedie, Forlaget Samfundslitteratur, 2013 s. 197 47 Ibid s. 199 48 http://www.information.dk/466805

 

 

at sociale medier rent faktisk øger den politiske deltagelse.49 Så måske er de sociale medier

faktisk et godt redskab – både for politikere og for demokratiet. Som tidligere nævnt bruger

politikerne, og især Johanne Schmidt-Nielsen, dem i høj grad til personlig profilering, og til

at nå ud til vælgerne. Som borger kan man gå ind og følge eksempelvis Johanne Schmidt-

Nielsen, og herigennem få indsigt i den politiske dagsorden fra hendes synsvinkel. Det er

naturligvis en fordel, at borgere kan få mere indsigt i politik, og føle sig mere ”tæt på”

politikerne, men det kan blive et problem, hvis en borgers eneste nyhedskilde eksempelvis

er Johanne Schmidt-Nielsens facebook-profil. Politikerne gør også på deres facebook-profil

brug af spin, og de kommer med deres synsvinkler på alting. Dette kan virke helt ubevidst

på borgeren, og kan påvirke meningsdannelsen. Politikere er blevet vurderet til at være

nogen af de mest utroværdige mennesker, men via sociale medier burde det være muligt for

politikerne at skabe mere tillid dem og borgerne imellem, da de som tidligere nævnt har

mulighed for, at gå i direkte dialog med borgerne via kommentarer eller beskeder. Men

brugen af sociale medier til politisk kommunikation er ikke lutter lagkage. Johanne

Schmidt-Nielsen har selv i flere sammenhænge udtryk bekymring for den demokratiske

debat, eller mangel på samme, på de sociale medier. I tv-programmet Ti stille kvinde, som

kørte på DR2 i løbet af november, udtaler hun: ”Det, at der kommer så mange trusler og så

mange ubehageligheder og tilsvininger mener jeg faktisk er et problem for demokratiet, for

jeg tror det betyder, at der er en del der ikke orker, eller som ikke tør, at blande sig i den

offentlige debat.”50 Også Dansk Folkepartis politiker Søren Espersen har lukket sin

Facebook-profil, fordi han var træt af trusler og den generelt hårde tone, som bliver brugt af

debattører på sociale medier.51

Man kan også se medialiseringen af den politiske kommunikation ud fra begrebet

deliberativt demokrati. I Danmark praktiseres det deliberative demokrati en smule, fordi

Folketingets forhandlinger er offentlige, og offentligheden kan få indsigt i forvaltningen

beslutninger. Deliberativt demokrati bygger på, at demokratiet må indebære, at borgene har

mulighed for at diskutere fælles anliggender, og beslutninger skal træffes på baggrund af en

bred diskussion. Alle synspunkter og holdninger skal indgå i den offentlige deliberation.52

Mange vil hævde, at borgerne via sociale medier kan tilkendegive deres mening om en

politisk sag, og hvis borgerne via sociale medier skaber nok debat om et specifikt emne i

medierne, vil det måske også påvirke udfaldet af politikernes beslutning i sagen. Derimod                                                                                                                

49 Rasmussen, Finn; Massemedier og politisk kommunikation, Forlaget Columbus, 2012 s. 131 50  http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-826#!/15:40 51 http://politik.tv2.dk/2014-11-13-espersen-traet-af-trusler-lukker-sin-facebook-profil 52 Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s. 11

 

 

   

kan man også hævde, at det faktum at relationerne mellem borgerne og politikere er blevet

ansigtsløse, gør, at politikerne ikke tilstrækkeligt får hørt borgernes mening om forskellige

sager som vedrører dem. I og med, at mediebilledet er blevet så effektiviseret, bliver det som

sagt svært at få sit budskab igennem, ikke mindst for borgerne. Og det kan skade

demokratiet, hvis ikke politikerne er ajour med borgernes interesser, for i det repræsentative

demokrati, er politikerne jo valgt til at varetage disse.

Konklusion Man kan ud fra opgaven konkludere, at den politiske kommunikation er blevet særdeles

påvirket af medieudviklingen. Medialiseringen har bevirket, at den kommunikation der i dag

foregår mellem politikere og borgere nærmest udelukkende går gennem massemedier såvel

som sociale medier, og ikke ansigt til ansigt som man så førhen. Der er stadig delte

meninger om, hvorvidt medialiseringen styrker eller svækker demokratiet, men én ting er

sikkert, nemlig at politikere bliver nødt til at være iøjnefaldende, karismatiske og have

karakter, hvis de vil påvirke den politiske dagsorden via medierne. Intensiveringen af ellers

komplekse og indviklede problemstillinger gør, at borgerne kan risikere at få et overfladisk

billede af nogle sager og politikere er nødsaget til, at ”råbe højt” og have god

gennemslagskraft via spin, retorik og argumentationsteknikker, for at få deres budskab ud.

Men der er også fordele ved den medialisering som er sket de seneste år. Det er blevet

nemmere for vælgere at deltage i den politiske debat i takt med, at sociale medier bliver

brugt så flittigt af både politikere og vælgere. Det er også nemmere for vælgerne at blive

oplyste, da massemedierne bringer nyheder døgnet rundt. Afslutningsvis må det også

konkluderes, at Johanne Schmidt-Nielsen er et enestående eksempel på en ny tids politiker,

som evner og gør alle de korrekte ting, for at få sit budskab ud, og som har haft en enorm

stor betydning for sit parti Enhedslistens fremgang.

 

   

Litteraturliste Samfundsfag

-­‐ Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i

Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009

-­‐ Esbensen, Mads Christian & Bo Bredsgaard Lund; Det politiske superbrand, Børsens

Forlag, 2009

-­‐ Gregersen, Rune Valentin; MedierNU, Forlaget Systime A/S, 2011

-­‐ Merkelsen, Henrik; Magt og medier, Forlaget Samfundslitteratur, 2007

-­‐ Rasmussen, Finn; Massemedier og politisk kommunikation, Forlaget Columbus, 2012

-­‐ Sørensen, Kjeld Mazanti; Ideologier og diskurser - sprog, magt, politik, Forlaget

Colombus, 2010

Dansk

- Beck, Steen & Hanne Richardt Beck; Gyldendals studiehåndbog, Forlaget Gyldendal,

2008

- Høvsgaard, Charlotte Bork & Gitte Lautrup & Mads Pedersen & Dorthe Wang; Netværker

– digitale medier i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2011

- Jensen, Jakob Linaa & Jesper Tække; facebook – fra socialt netværk til metamedie,

Forlaget Samfundslitteratur, 2013

Internetsider

Johanne Schmidt-Nielsens tale ved folkemødet i Allinge, juni 2014

http://www.brk.dk/folkemoedet/presse/Documents/Folkem%C3%B8detale%20i%20Allinge

%202014%20johanne%20schmidt-nielsen.pdf (besøgt 8/12-14)

Klip fra partilederrunden før folketingsvalget i 2011

https://www.youtube.com/watch?v=q1A_An0iKbc (besøgt 9/12-14)

 

   

Gregersen, Rune; samfnu.systime.dk ”Dansk politik og medierne” - besøgt d. 5/12-14

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne10/k_rg_dk_pol_medier.pdf

Pedersen, Karina Kosiara; ”Medlemmerne svigter – nogle af partier” Politiken Debat – 19.

maj 2011 - besøgt 5/12-14

http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1285926/medlemmerne-svigter---nogle-af-partierne/

Gregersen, Rune; samfnu.systime.dk ”Mediebilledet” - besøgt d. 5/12-14

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne10/k_rg_mediebilledet.pdf

Ciceros pentagram; gymdansk.weebly.com - besøgt d. 8/12-14

http://gymdansk.weebly.com/ciceros-pentagram.html

Teglskov, Mads Zacho; “Vestager star bag årets citat: Sådan er det jo” Politiken Debat – 11.

december 2012 - besøgt d. 8/12-14

http://politiken.dk/debat/ECE1839058/vestager-staar-bag-aarets-citat-saadan-er-det-jo/

Stephen Toulmins argumentationsteori; sprogibrug.systime.dk– besøgt d. 9/12-14

http://sprogibrug.systime.dk/index.php?id=220

Laswells kommunikationsmodel; gymdansk.weebly.com - besøgt 9/12-14

http://gymdansk.weebly.com/laswells-kommunikationsmodel.html

”Pia Kjærsgaard er Danmarks mest magtfulde kvinde” – Politiken Danmark – Kilde:

Børsens Nyhedsmagasin – 17. marts 2002 – besøgt d. 10/12-14

http://politiken.dk/indland/ECE28697/pia-kjaersgaard-er-danmarks-mest-magtfulde-kvinde/

Politisk profil Johanne Schmidt-Nielsen – enhedslisten.dk – besøgt d. 10/12-14

http://enhedslisten.dk/johanneschmidt-nielsen

Tholl, Sofie: ”Sociale medier er ikke en demokratisk klasseknuser” – Information Indland –

18. Juli 2013 – besøgt d. 11/12-14

http://www.information.dk/466805

 

   

 

Thorsen, Kristian Ruhe; ”Måling: Her er Danmarks mest troværdige partileder” –

politik.tv2.dk – 7. oktober 2014 – besøgt d. 11/12-14

http://politik.tv2.dk/2014-10-07-maaling-her-er-danmarks-mest-trovaerdige-partileder

Den parlamentariske styringskæde; da.wikipedia.org – senest opdateret d. 19. Oktober 2010

– besøgt d. 13/12-14

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_parlamentariske_styringsk%C3%A6de

Bæksgaard, Anders; ”Venstrefløjens idealist fylder 30” – b.dk – 22. februar 2014 – besøgt d.

13/12-14

http://www.b.dk/foedselsdag/venstrefloejens-idealist-fylder-30

Datasæt: Folketingsvalget 2011 – YouGov – Survey Banken Aalborg Universitet Institut for

Statskundskab – ”Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå

hvad der foregår” – besøgt d. 15/12-14

http://bank1.surveybank.aau.dk/webview/index/en/Surveybank/Valgundersoegelser.d.1/Folk

etingsvalget-2011-YouGov.s.Folketingsvalget2011-YouGov/Enig_uenig.h.9/Sp-24C-

Enig_uenig-i-Undertiden-er-politik-saa-indviklet-at-folk-som-jeg-ikke-rigtig-kan-forstaa-

hvad-der-foregaar/fVariable/Folketingsvalget2011-YouGov_V118

Deadline d. 9. december 2014 – (15:41-16:05) – besøgt d. 15/12-14

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-826#!/15:40

Thorsen, Kristian Ruhe; ”Espersen træt af trusler: Lukker sin Facebook-profil” –

politik.tv2.dk – d. 13. november 2014 – besøgt d. 15/12-14

http://politik.tv2.dk/2014-11-13-espersen-traet-af-trusler-lukker-sin-facebook-profil

Bilag 3 & 4:

www.statistikbanken.dk à Befolkning og valg à Folketingsvalg – besøgt 11/12-14

 

   

Bilag Bilag 1: Opdatering d. 24. november 2014

   

 

   

Bilag 2: Opdatering d. 13. november 2014

Bilag 3: Fundet på Danmarks Statistik – selvkonstrueret graf fra Excel Enhedslistens stemmer ved folketingsvalgene i 2007 og 2011. Stemmer i 2007: 74.982 Stemmer i 2011: 236.860

 

   

Bilag 4: Fundet på Danmarks Statistik – selvkonstrueret graf i Excel Personlige stemmer folketingsvalget 2011 Personlige stemmer til Johanne Schmidt-Nielsen: 47.002