nr. 4/05 - samlet · skive os et kvalificeret bud på, og skal vi tro ham, så er de praktise-rende...

fagforumforidrætsfysioterapi

NR. 4, 9. årgang, NOVEMBER 2005ISSN 1397-4211

MOTION PÅ RECEPT

SPO

RTS

MED

ICIN

SPO

RTS

MED

ICIN

DAN

SK

DAN

SK

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 4, 9. årg., NOVEMBER 2005

2R

edaktio

nelt

RedaktørSvend B.Carstensen

Dansk Sportsmedicin nummer 4,9. årgang, november 2005.ISSN 1397 - 4211

FORMÅLDANSK SPORTSMEDICIN er et tidsskrift for DanskIdrætsmedicinsk selskab og Fagforum for Idrætsfysiotera-pi. Indholdet er tværfagligt klinisk domineret. Tidsskriftetskal kunne stimulere debat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold. Dermed kan tidsskriftetvære med til at påvirke udviklingen af idrætsmedicinen iDanmark.ABONNEMENTTidsskriftet udsendes 4 gange årligt i månederne januar,maj, august og november til medlemmer af Dansk Idræts-medicinsk Selskab og Fagforum for Idrætsfysioterapi.Andre kan tegne årsabonnement for 250 kr. incl. moms.

ADRESSEDANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf. og tlf.-svarer: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, overlæge Per Hölmich, cand.scient.Bente Kiens, læge Bent Lund, fysioterapeut Svend B. Car-stensen, fysioterapeut Henning Langberg, fysioterapeutGitte Vestergaard, fysioterapilærer Peder Berg.ANSVARSHAVENDE REDAKTØRFysioterapeut Svend B. CarstensenINDLÆGRedaktionen modtager indlæg og artikler. Redaktionenforbeholder sig ret til at redigere i manuskripter efter afta-le med forfatteren. Stof modtages på diskette/CD-ROMvedlagt udskrift eller (efter aftale) på skrift eller e-mail.

Manuskriptvejledning kan rekvireres hos redaktionsse-kretæren eller findes på www.sportsfysioterapi.dk.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ikke nødvendigvis redaktio-nens holdninger.PRISER FOR ANNONCERINGOplyses ved henvendelse til redaktionssekretæren.TRYK OG LAYOUTTryk: EJ Grafisk AS, BederDTP og produktion: Gorm H. RasmussenFORSIDEFOTOSports Foto ApS. Stavgang er go' motion.

© Indholdet må ikke genbruges uden tilladelse fra an-svarshavende redaktør.

Fysisk træning forebygger erektildysfunktion - ! Se, det burde danok kunne få ungersvendene op afstolene - eller hva’ ?

Dette blads tema er ”Motion på re-cept”. En kompleks størrelse somvi prøver at anskue fra forskelligevinkler. Stort set alle er enige om atmotion er godt, sundt og helt nød-vendigt for en velfungerende krop.Men skal det på recept? Og i givetfald, hvordan?

Bente Klarlund Pedersen læggerud med: Motion på Recept – Meta-bolisk Fitness. Her gennemgås de”hårde facts”. Og der lades ikkemegen tvivl tilbage om at motioner et vigtigt led i såvel forebyggel-sen som behandlingen af en langrække af vore livsstilssygdomme.Så godt, så langt.

Men hvad siger de praktiserendelæger til konceptet? Det giver LeifSkive os et kvalificeret bud på, og

skal vi tro ham, så er de praktise-rende læger i overvejende gradpositive overfor Motion på recept.Dog med visse forbehold.

Og hvad siger patienterne til det?Giver det fysiske problemer? Ja-kob Mathiasen redegør for nogleaf erfaringerne fra Ribe Amt, somvar først på banen med konceptet.Hans samlede vurdering er, at derikke er mange patienter som fårvæsentlige fysiske gener af at star-te på Motion på recept – når blotde hårdest ”livsstilsramte” sies fra.

”Hvorfor gør de ikke, som jeg si-ger?” spørger Mikkel Ejsing og gi-ver selv sit svar i artiklen: Syste-misk Coaching og Modstand modforandring. Han gør opmærksompå det dilemma, som vi behandle-re ofte kommer i med vores ”klogeråd”. Det gør han bl.a. med et citatfra bogen: Hawk of the YellowWind: ”Husk, at når man prøver atændre nogen, selvom det er afkærlighed, kan man ubevidstkomme til at overskride grænser.Man risikerer derved at skubbeden anden længere væk.”

Gitte Klausen referer fra FFI ogDansk Fysioterapeuters temadag:”Ændring af motionsvaner – hvadskal der til?” Her en række megetspændende input fra fagfolkudenfor den traditionelle behand-lerkreds, bl.a. antropologen, socio-logen, historikeren og flere til. Der

er mange nuancer som er værd atvære opmærksom på. Læsning,der kan anbefales.

Motion på recept kan måske fore-komme som et emne i periferienaf idrætsmedicinen. Men faktisktror jeg der er store ligheder mel-lem de frustrationer, som alleidrætsudøvere har ved en skade,og de bekymringer, som ”recept-motionisten” oplever ved en ska-de eller andre forhold, der udsæt-ter eller i værste fald forhindrerdet forsatte arbejde mod et selv-valgt mål.

Vi tager også et spring til Norge.Nærmere bestemt Oslo, hvor In-ternational Federation of SportsPhysiotherapy, IFSP, havde etsymposium i forbindelse med denførste verdenskongres om fore-byggelse af idrætsskader i junimåned. Niels Erichsen og Ann-Britt Kirkmand refererer om forre-ste knæsmerter og hofte rehabili-tering fra dette symposium.

Og fra vores egen verden: Eftermange års tro tjeneste i redaktio-nen for Dansk Sportsmedicin, jafaktisk fra den spæde start i 1996,takker Leif Zebitz nu af. Stor taktil Leif! Og velkommen til nyt re-daktionsmedlem fra FFI: PederBerg.

Nå, nu tror jeg, det er tid til en lø-betur. Uden recept.


3

4

6

15

19

20

24

27

29

38

Ledere

Motion på Recept – Metabolisk FitnessBente Klarlund Pedersen

Motion på Recept – hvordan håndterer den praktiserende lægedette behandlingstilbud ?Leif Skive

Motion på Recept i Ribe amtJakob Mathiasen

Systemisk CoachingMikkel Ejsing

Ændring af motionsvaner – hvad skal der til ?Gitte Klausen

IFSP Rehabiliteringssymposium i OsloNiels Erichsen og Ann-Britt Kirkmand


Indhold:

FORENINGSNYT

FAGLIGT

KURSUS- OG MØDEREFERATER

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

Nummer Artikelstof Annoncer Udkommer1/2006 1. december 15. december sidst i januar2/2006 1. april 15. april i maj3/2006 1. juli 15. juli i august4/2006 1. oktober 15. oktober i november

Deadlines for kommende numre:


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Bent Wulff Jakobsen,formand

DIMS uddannelsesudvalg søger nye medlemmerHar du lyst til at prøve at blive medlem af DIMS uddan-nelsesudvalg?

Til generalforsamlingen på årsmødet i februar 2006 er 4ordinære medlemmer ud af udvalgets 8 medlemmer påvalg. 3 af medlemmerne på valg ønsker genvalg, så vi skalhave valgt mindst 1 nyt medlem.

Det er vigtigt at uddannelsesudvalget hele tiden er påforkant med udviklingen for at kunne sikre spændende ogudfordrende kursustilbud til medlemmerne. Udvalget skalderfor være så bredt sammensat som muligt med hensyn

til speciale, interesser og uddannelsesniveau. For at undgåat vi i uddannelsesudvalget selv sidder og udpeger voreefterfølgere, opfordrer vi alle interesserede ordinære med-lemmer til at melde sig.

Hvis dette har din interesse, skal du kontakte forman-den for udvalget, Marianne Backer, på [email protected] senest den 15. december2005, så du kan nå at blive opstillet til valget.

Med venlig hilsen Uddannelsesudvalget

Efteråret er uigenkaldeligt over os,både på kalenderen, og nu også medvejret. Skovene står i de flotteste ef-terårsfarver og den lavthængende solstikker i øjnene og varmer os nogle fåtimer om dagen – timer der med storfornøjelse kan bruges på en rask van-dretur, løbetur eller cykeltur. Motionkan således kombinere fantastisk na-turoplevelse og forbedret sundhed.

Livstilssygdomme som hjerte-karsygdomme, sukkersyge og overvægter et stigende problem i den vestligeverden, og sandelig også i Danmark.Ca. 350.000 voksne danskere lider affedme, hvorved forstås en vægtstig-ning på 18-20 kg for en dansker medgennemsnitshøjde. Det er behov forlivsstilsændringer med øget motionog hypokalorisk kost. Gennem de se-neste år har læger i flere amter kun-net hjælpe patienter til mere motionved at udskrive ”motion på recept”.Dette nummer af Dansk Sportsmedi-cin beskæftiger sig hovedsageligtmed dette emne i en række artikler,hvor ideer og erfaringer udveksles.Om disse tiltag har den tilsigtede ef-fekt er fortsat udokumenteret, nogleforskere mener endda, at vægttabene

ved kostændring og motion er besked-ne; og at 50-90% af de voksne personer,som taber sig, i løbet af 3-5 år er tilbageover udgangsvægten. Men kan ”moti-on på recept” medvirke til blot simpleændringer i livsstilen hos voksne ogbørn er meget vundet.

Nogle i det danske samfund tager gan-ske andre midler i brug. Doping blandteliteidrætsudøvere i Danmark er tilsy-neladende ikke noget stort problem.Men Antidoping Danmark skønner atmellem 10.000 og 20.000 danskere bru-ger doping. Misbruget er nok især etproblem i fitness- og motionscentre,hvor ønsket om brede skuldre, storeoverarme og faste balder opnås gen-nem træning og hos nogle gennembrug af hormoner. Med tanke på deubehagelige bivirkninger og dødsens-farlige risici, som yngre menneskerhermed påtager sig, er det glædeligt atAntidoping Danmark har taget do-pingkontrollen op i de danske fitnes-scentre. Selv om ordningen er frivilligfor centrene, er dette en udvikling somvi alle har imødeset med glæde.

I lyset af disse organisationers aktivite-ter og engagement er det en stor glæde

for mig, at det er lykkedes at samlealle idrætsmedicinske organisationerpå samme lokalisation i forbindelsemed den kommende årskongres iKøbenhavn 2.-4. februar næste år. Så-ledes vil såvel Dansk Selskab for Fy-sisk Aktivitet og Sundhed, Antido-ping Danmark som Dansk Selskabfor Artroskopisk Kirurgi og Sports-traumatologi holde deres årsmøder iforbindelse med DIMS/FFI Årskon-gres. Så der er god grund til at sættekryds i kalenderen og tilmelde sigkongressen på www.sportskongres.dk.

Bent Wulff Jakobsen


5Foreningsnyt

FagforumforIdrætsfysioterapi

v/ Niels Erichsen,formand


IDRÆTSMEDICINSK ÅRSKONGRES2006

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København, 2.-4. februar 2006Annoncering med oversigtsprogram side 30-31

Info og tilmelding: www.sportskongres.dk

Det har været et godt år for FFI. Såkort og præcist kan jeg opsummereårets begivenheder i FFI-regi. En sam-let opsummering på alle året begiven-heder må du have til gode til general-forsamlingen, som bliver afholdt tilårskongressen i uge 5, 2006. Enkelteting kunne jeg tænke mig på nuvæ-rende tidspunkt at omtale.

Eksamen og kurserI november måned var der 17 perso-ner til eksamen. Samlet er der nu ca.40 fysioterapeuter som har bestået ek-samen i idrætsfysioterapi. I næstenummer af Dansk Sportsmedicin vilder komme en komplet liste oversamtlige fysioterapeuter med beståeteksamen. Det er stærkt at flere og flereafslutter deres kursusforløb med etbesøg ved den grønne dug i eksa-menslokalet.

På nær et par enkelte kurser harsamtlige intro- og regionkurser væretfyldt op. Jeg er sikker på, at vi harramt niveauet og formen som harmo-nerer med de flestes ønsker og for-ventninger. Det store antal kursisterbekræfter os i, at FFI-kurserne nu engang er det sted man får det bedste vi-den i fht undersøgelse og genoptræ-

ning af muskuloskeletale lidelser iekstremitets leddene. Udfordringenfor os er vedvarende at fastholde ni-veauet og samtidig udvikle og plan-lægge kurser til kursus række del B.Disse kurser er under udvikling ogenkelte har succesfuldt været gennem-ført som pilot kurser.

Knokl for dit knæFFI har haft et super godt samarbejdemed Gigtforeningen og Dansk Hånd-bold Forbund i forhold til planlægnin-gen af ”Knokl for dit knæ”-kampag-nen. Der er nu sendt over 1000 plaka-ter ud til samtlige haller i Danmark.Alle ungdomshåndboldtrænere og -spillere har modtaget materiale vedrø-rende skadeforebyggende træning.Mediereaktionen har været fin. Dervar indslag i TV 2-sporten og TV Dan-mark samt artikler i Politiken. Des-uden omtale på www.fysio.dk, artikeli Fysioterapeuten, Ledsager samt iHåndboldmagasinet. Den videre ud-fordring bliver stædigt at holde fast iformidlingen af de skadeforebyggen-de tanker. Visionen er stadigvæk, atom 5 år skal balance- og koordinati-onstræning være en naturlig del afungdomshåndboldtræning i Dan-

mark. Med alle de positive reaktio-ner vi har fået fra medier, trænere,ledere, spillere og fysioterapeuter erjeg overbevist om, at det nok skallykkes.

JournalistDIMS og FFI har indgået en samar-bejdsaftale med journalist ChristianW. Larsen. Målet med samarbejdet erat fastsætte DIMS’s og FFI´s positionsom meningsdannende og fagligekompetente organisationer i dendanske medieverden og befolkning.Vi skal blive de første som mediernehenvender sig til, hvis de ønsker ud-talelser om idrætsmedicinske pro-blemstillinger. Desuden skal vi for-søge at præge holdninger og menin-ger vedrørende behandling, genop-træning og forebyggelse inden foridrætten.

ÅrskongresÅrskongressen nærmer sig. Husk atdet kun er planlagt vinterferie somtæller som undskyldning for ikke atdukke op. Det mandlige og kvindeli-ge underliv er blandt de faglige em-ner. Nærmere reklame behøves ikke.Vi ses.


Motion på Recept – Metabolisk FitnessAf Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge dr.med.

6 Fagligt

Resume”Motion på Recept“ er et begreb, deranvendes når fysisk træning tilbydessom behandling af medicinske syg-domme. I et sundhedsperspektiv an-vendes udtrykkene kredsløbskonditionog stofskiftekondition (metabolisk fit-ness). Kredsløbskondition opnås pri-mært ved aerob træning af høj intensi-tet, mens stofskiftekondition omfatterstore mængder af let til moderat fysiskaktivitet. Stofskiftekondition har øgerinsulinfølsomheden, inducerer gunstiglipidprofil og lavere blodtryk. Træningaf stofskiftekonditionen er i dag et vig-tigt led i behandlingen af patientermed insulin resistens/type 2 diabetes,dyslipidæmi, hypertension og adiposi-tas. Den evidensbaserede basis for atrekommandere ”Motion på Recept” iform af træning af stofskiftekonditio-nen gennemgås for disse patientkate-gorier.

IntroduktionDenne artikel fokuserer på betydnin-gen af metabolisk fitness i behandlin-gen af insulin resistens, type 2 diabetes,dyslipidæmi, hypertension og adiposi-tas.

”Motion på recept” er et helt nyt be-greb, som er opstået i begyndelsen afdette årtusinde. Selve udtrykket ”Moti-on på Recept” er en dansk opfindelse.At ordinere motion på recept er enkonsekvens af ny forskning.

• Man har længe været klar over, atregelmæssig fysisk aktivitet forebyggeren række alvorlige kroniske sygdommeså som hjertesygdom, diabetes, vissetilfælde af kræft, samt knogleskørhed.

• Man har også været opmærksom

på, at fysisk træning kan afhjælpe pro-blemer i muskler og led.

• Det nye er, at fysisk træning har enplads i behandlingen af en række syg-domme – også uden for bevægeappa-ratet.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2003 bo-gen ”Fysisk Aktivitet – håndbog omforebyggelse og behandling”. Dennebog giver den evidensbaserede basisfor effekten af fysisk aktivitet som pri-mær, sekundær og tertiær forebyggel-se. Begrebet primær forebyggelse om-fatter den borgerrettede interventionog vedrører forebyggelse af sygdom.Sekundær forebyggelse omfatter perso-ner i særlig risiko for at udvikle syg-dom, dvs. f.eks. insulin resistens, hy-perkolesterolæmi, hypertension og adi-positas. Tertiær forebyggelse omfatterpatienter med sygdomme som f.eks.type 2 diabetes, iskæmisk hjertesyg-dom, hjerteinsufficiens, depression, art-rose, cladicatio og kronisk obstruktivlungesygdom. Vi benytter udtrykket”Motion på Recept”, når vi taler om fy-sisk træning som led i den sekundæreog tertiære forebyggelse. Her har sund-hedsvæsenet en rolle i at organisere oghenvise til superviseret fysisk træning.

Fysisk træning har i dag en plads ibehandlingen af en lang række syg-domme. I den medicinske verden erder tradition for at ordinere den be-handling, der i videnskabelige under-søgelser har vist sig at være den mesteffektive med de færreste bivirkninger.Vi ved, at fysisk træning kan være ligeså effektiv - eller i særlige situationermere effektiv - end medicinsk behand-ling. I den sammenhæng repræsenterer”fysisk træning som behandling” ikke

et paradigmeskift eller blot et nyt prin-cip. Der er snarere tale om, at der nu erakkumuleret viden i et sådant omfang,at den skal implementeres.

KonditionsbegreberKondition er det objektive mål for fit-nessniveau og er i et vist omfang rela-teret til, hvor fysisk aktiv man er. Mendet er ikke alle former for fysisk aktivi-tet, der øger en persons kondition.

KredsløbskonditionNår man i daglig tale bruger udtrykketkondition, tænker man normalt på enpersons træningsstatus hvad angår ud-holdenhed ved f.eks. løb, cykling ogsvømning. Ved kondition forstås i dag-lig tale kredsløbskondition. En personsmaksimale iltoptagelse er et mål forkonditionen. Når vi bruger udtrykket”konditallet”, mener vi den maksimaleiltoptagelse divideret med kropsvægt.

StofskiftekonditionI et sundhedsperspektiv har man i desenere år introduceret begrebet stof-skiftekondition. Man kan ved træningforbedre sit stofskifte uden at træne sinkredsløbskondition væsentligt. Vi bru-ger udtrykket metabolisk fitness ellerstofskiftekondition. Det er i tiltagendegrad blevet klart, at selv fysisk aktivitetved relativt lav intensitet, som ikke for-bedrer kredsløbskonditionen væsent-ligt, beskytter mod udvikling af enrække sygdomme f.eks. diabetes, hjer-tesygdomme og visse cancerformer.Dette hænger sammen med, at fysiskaktivitet ved lav eller moderat intensi-tet øger stofskiftekonditionen. Hver-dagsmotionen, som at gå eller cykle til


Spor

ts F

oto

Fagligt 7

BA C

og fra skole, tage trapperne i stedet forelevatoren og rejse sig og tænde forfjernsynet i stedet for at bruge fjern-kontrollen. Alle disse små bevægelser ihverdagen betyder noget. Fysisk akti-vitet ved lav til moderat intensitet gi-ver stofskiftekondition i form af laverekolesterol, bedre kontrol af blodtrykketog blodsukkeret – men man trænerogså sin stofskiftekondition, når mantræner ved høj intensitet.

Hvordan opnår man kredsløbskondi-tion versus stofskiftekondition?Kredsløbskondition opnås relativt hur-tigt, når der trænes ved høj intensitet. Imodsætning hertil er intensiteten ikkevigtig for, at man opnår stofskiftekon-dition. Derimod er mængden af fysiskaktivitet afgørende. Det betyder, at vedgang, cykling eller løb er den afgøren-de faktor for stofskiftekondition dendistance, man tilbagelægger – det ermindre væsentligt om man løber ellergår. Man kan tilbagelægge en længerestrækning på kortere tid hvis man lø-ber, end hvis man går. Samtidigt opnårman både kredsløbs- og stofskiftekon-dition.

InsulinresistensInsulinresistens medfører patologiskglukosetolerance. 40% af personer medpatologisk glukosetolerance udviklertype 2-diabetes i løbet af 5-10 år, mensnogle forbliver insulinresistente, og an-dre genvinder normal glukosetoleran-ce. Hos patienter med patologisk gluk-osetolerance findes høj forekomst afandre risikofaktorer, såsom overvægt,hypertension og dyslipidæmi. Patolo-gisk glukosetolerance er associeret medøget forekomst af iskæmisk hjertesyg-dom.

Evidensbaseret grundlag for fysisktræningDen isolerede effekt af træning alene, iforebyggelsen af diabetes hos patientermed patologisk glukosetolerance, ersparsomt belyst, mens der er god evi-dens for effekt af kombineret fysisktræning og diæt. En kinesisk undersø-gelse inddelte 577 personer med pato-logisk glukosetolerance i 4 grupper:diæt, træning, diæt+træning eller kon-trol, og fulgte dem i 6 år. Risikoen fordiabetes blev reduceret med 31%

(p<0,03) i diætgruppen, med 46%(p<0,0005) i træningsgruppen og med42% (p<0,005) i diæt+træningsgrup-pen.

I et svensk studium blev 6.956 48-årige mænd helbredsundersøgt. Perso-ner med patologisk glukosebelastningblev inddelt i to grupper: 1) træning ogdiæt (n=288) eller 2) ingen intervention(n=135) og fulgt i 12 år. Mortalitetsra-ten var den samme i interventions-gruppen, som blandt de raske kontrol-personer (6,5 versus 6,2%) og lavereend i den gruppe med patologisk gluk-osetolerance, som ikke trænede (6,5versus 14%). I den samlede gruppemed patologisk glukosebelastning varder således prædiktiv effekt af inter-ventionen, men ingen prædiktiv effektaf body mass index (BMI), blodtryk,rygning, kolesterol eller glukoseni-veau.

To randomiserede kontrollerede stu-dier inkluderede personer med patolo-gisk glukosetolerance og fandt, at livs-stilsændringer beskyttede mod udvik-ling af type 2-diabetes.

En finsk undersøgelse randomisere-de 522 overvægtige, midaldrende per-soner med patologisk glukosetolerancetil fysisk træning kombineret med diæteller kontrol , og fulgte dem i 3,2 år. Ri-sikoen for type 2-diabetes var reduce-ret med 58% i interventionsgruppen.Der var størst effekt hos de patienter,der gennemførte de mest omfattendelivsstilsændringer.

Et amerikansk studium randomise-rede 3.234 personer med patologiskglukosebelastning til enten behandlingmed metformin eller livsstilsprogrammed fysisk træning mindst 150 min omugen og diæt eller ingen interventionog fulgte dem i 2,8 år. Livsstilsinter-ventionsgruppen havde en reduceretrisiko på 58% for at få type 2-diabetes.Reduktionen var således den sammesom i den finske undersøgelse , mensbehandling med metformin kun redu-cerede risikoen for diabetes med 31%.Som det fremgår, er det ikke formeltmuligt at vurdere den isolerede effektaf træningen i forhold til diæten i 3 afde anførte studier , men interventions-


8 Fagligt

gruppen havde kun et beskedent vægt-tab.

I den finske undersøgelse var vægt-tabet efter to år 3,5 kg for interventi-onsgruppen versus 0,8 kg for kontrol-gruppen. Interventionsgruppen havdesåledes et fald i BMI fra ca. 31 til ca. 30i den finske undersøgelse , og et redu-ceret BMI fra 34 til 33 i den amerikan-ske undersøgelse.

Træningsmængde og træningstypeDer er overvejende information vedrø-rende aerob træning ved moderat in-tensitet over lang tid, men styrketræ-ning med mange repetitioner øger in-sulinfølsomheden i eksperimentelle de-sign og er formentlig effektiv i forebyg-gelsen af type 2-diabetes.

Et randomiseret, klinisk kontrolleretforsøg vurderer effekten af trænings-mængde og intensitet i en undersøgel-se, der inkluderer 111 inaktive over-vægtige mænd med mild til moderatdyslipidæmi. Forsøgspersonerne blevrandomiseret til en kontrolgruppe eller8 måneders fysisk træning ved højmængde/høj intensitet (32 km per uge65-80% af maksimal iltoptagelse(VO2max)); lav mængde/ høj intensitet(19 km per uge 65-80% af VO2max) el-ler lav mængde/lav intensitet (19 kmper uge 40-55% af VO2max). De tre træ-ningsgrupper brugte henholdsvis i 171min; 114 min og 167 min per uge. For-søgspersonerne blev opfordret til atholde vægten, og personer med megetstort vægttab blev ekskluderet. Trodsdette var der små, men signifikantevægttab i træningsgrupperne. Der blevudført undersøgelse af insulinfølsom-heden ved hjælp af 3 timers intravenøsglukose tolerance test (IVGTT) før ogefter træningsperioden. Alle tre træ-ningsregimer øgede insulinfølsomhe-den markant. Der var størst effekt igrupperne lav mængde/høj intensitetog høj mængde/høj intensitet og ingenforskel på disse to grupper hvad angårinsulinfølsomheden målt ved IVGTT.Der var således størst effekt i de togrupper, hvor den samlede trænings-varighed var størst (omkring 170 minper uge). Hverken intensitet i sig selveller tilbagelagt distance havde effektpå insulinfølsomheden i omtalte un-dersøgelse. Disse resultater er endnuikke konfirmeret i andre undersøgelser.Styrketræning og aerob træning har

uafhængige effekter hos personer medinsulin resistens.

Diabetes type 2Vedvarende insulin resistens kan resul-tere i Type 2-diabetes - en metabolisksygdom karakteriseret ved hy-perglykæmi og abnormiteter i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet. Type 2-dia-betes har næsten altid været til stede iflere år, inden diagnosen stilles, ogmere end halvdelen af alle nydiagno-sticerede diabetespatienter viser tegnpå sendiabetiske komplikationer. Disseomfatter særligt diabetiske storkarsyg-domme i form af iskæmisk hjertesyg-dom, apopleksi og underekstremitets-iskæmi, men mikrovaskulære kompli-kationer som nefropati, retinopati, her-under særligt diabetisk makulopati, erhyppigt forekommende. For patientermed nyopdaget type 2-diabetes er præ-valensen for perifer arteriosklerose15%, iskæmisk sygdom 15%, apopleksi5%, retinopati 5-15% og mikroalbumi-nuri 30%. Man finder endvidere højforekomst af andre risikofaktorer, såle-des er 80% overvægtige, 60-80% harhypertension og 40-50% har dyslipidæ-mi. Mortaliteten er 2-4 gange bag-grundsbefolkningens, heraf 75% pga.kardiovaskulær sygdom. Multifaktorielintensiv intervention forebygger sen-diabetiske komplikationer.

Kontrol af blodsukkerDer foreligger en metaanalyse fra 2001,der vurderer effekten af mindst 8 ugerstræning på glykæmisk kontrol. Meta-analysen omfattede 14 kontrolleredekliniske forsøg , i alt 504 patienter. Tolvstudier vurderede effekten af aerobtræning (mean (SD), 3,4 (0,9) gange/uge i 18 (15) uger og 2 studier vurdere-de styrketræning (mean (SD) 10 (0,7)øvelser, 2,5 (0,7) sæt, 13 (0,7) repetitio-ner, 2,5 (0,4) gange/uge i 15 (10) uger.Der kunne ikke påvises forskelle i ef-fekten af aerob og styrketræning. Derkunne heller ikke påvises en dosis-re-spons-effekt, hverken med hensyn tilintensitet eller varighed af træning. Ef-ter interventionen var HbA1c lavere itræningsgruppen end i kontrolgruppen(7,65% versus 8,31%, dvs. en forskel på0,66%, p<0,001). Til sammenligninggav intensiv glykæmisk kontrol medmetformin en reduktion af HbAc1 på0,6%, men en reduktion af risikoen på

32% for diabetesrelaterede komplikati-oner og på 42% for diabetesrelateretmortalitet. En metaanalyse omfattende95.783 personer viste, at fasteblodsuk-ker er stærkt relateret til den kardiova-skulære morbiditet. Effekten af fysisktræning på HbAc1 er således en kliniskrelevant effekt. Et mindre studium in-kluderede 22 patienter med type 2 dia-betes og fandt, at styrketræning varmere effektivt end aerob træning.

Der var ingen effekt af træning påkropsvægt. Der er flere mulige forkla-ringer på sidstnævnte: Træningsperio-den var relativt kort, patienterne over-kompenserede for deres energitab vedat spise mere, eller patienterne tabtefedt, men øgede mængden af fedtfrimasse. Der er holdepunkt for at antage,at sidstnævnte er den vigtigste forkla-ring. Det er kendt, at inaktive personerder begynder at træne, øger deres fedt-frie masse. Kun ét af de studier, derblev inkluderet i metaanalysen, vurde-rede abdominal fedme ved hjælp afMR-scanning. Det aerobe træningspro-gram (55 min 3 gange om ugen i 10uger) resulterede i reduktion af abdo-minalt subkutant fedt (227,3 cm2 til186,7 cm2, p<0,05) og visceralt fedt(156,1 cm2 til 80,4 cm2, p<0,05). Sammestudium fandt ikke effekt af træning påkropsvægt.

Siden metaanalysen har vi identifi-ceret et studium, der vurderede effek-ten af kombineret aerob og styrketræ-ning i form af cirkeltræning 3 gange 1time pr. uge i 8 uger. Der fandtes et faldi HbAc1 fra 8,5 til 7,9, p<0,05; fald i fa-steblodglukose fra 12,0 til 9,8 mmol/lp<0,05, samt signifikant stigning imaksimal iltoptagelse (VO2max) ogmuskelstyrke. Der var ingen effekt påkropsvægt, men signifikante fald i pro-cent kropsfedt, sum af hudfolder ogtalje-hofte-ratio.

Effekt på kondition og styrkeDårlig kondition er en uafhængig pro-gnostisk markør for død hos patientermed type2-diabetes. En metaanalysevurderer effekten af mindst 8 ugers fy-sisk træning på den maksimale iltopta-gelse (VO2max). I alt 266 patienter medtype2 diabetes indgik i metaanalysen.Den gennemsnitlige træning bestod i3,4 sessioner per uge; varighed 49 minper session; intensitet 50-75%: gennem-snit 20 uger. Samlet var der en stigning


Spor

ts F

oto

Fagligt 9

i VO2max på 11,8% i træningsgruppenversus et fald på 1% i kontrolgruppen.

Ældre patienter med type 2-diabetes(n=31) blev randomiseret til styrketræ-ningsprogram i 24 måneder. Den gen-nemsnitlige øgning af muskelstyrkenvar 31% i træningsgruppen, mens kon-trolgruppen ikke ændrede adfærd. Pa-tienter med type 2-diabetes er såledestrænbar med hensyn til såvel konditionsom styrke.

MotivationPatienter med type 2-diabetes kan mo-tiveres til at ændre fysiske aktivitetsva-ner efter konsultation. Halvfjerds inak-tive patienter med type 2-diabetesmodtog standardinformation om, at”regelmæssig fysisk aktivitet fremmersundheden”. De blev derefter random-iseret til enten ingen konsultation eller30 minutters individuel konsultationmed information/instruktion om fy-sisk aktivitet baseret på transteoretiskmodel. Interventionsgruppen øgedemængden af moderat fysisk aktivitetvurderet ved accelerometer (trin-tæller)(p<0,001) og opnåede signifikant fald isystolisk blodtryk (p<0,05) og HbA1c(p<0,05).

”Det første skridt program” (FSP) erudviklet i samarbejde med en rækkediabetes organisationer. Programmetsigter mod at øge patienternes forståel-se for betydningen af at gå i dagligda-gen og på arbejde. Der anvendes enskridttæller til at monitorere daglig ak-tivitet og som feedback og opmuntringtil at øge antallet af skridt i dagligda-gen. ”FSP” blev anvendt som interven-tion i en gruppe diabetespatienter.Overvægtige patienter med type 2-dia-betes (n=47) blev randomiseret til FSPeller kontrol. FSP gruppen øgede antalskridt med 3000 skridt/dag (p<0,0001).

Da en øgning af insulinfølsomhedenmed fysisk træning betyder, at en stør-re mængde glukose kan optages i deinsulinfølsomme væv under et mindreforbrug af insulin, er det ovenfornævnte fald i glykæmisk niveau for-venteligt. Det er således også en kliniskerfaring, at en øget insulinfølsomhedsom følge af vægttab og/eller fysisktræning må ledsages af en reduktion ievt. antidiabetisk tablet- eller insulinbehandling. En reduktion af hyperin-sulinemien – i fald en sådan er til stede– er ligeledes vist, både med og udendiætintervention. Flere studier har dog

vist uændret, forhøjet insulinniveau ef-ter træning , men aldrig en stigning. Etfald i hyperinsulinemien er ønskvær-digt, da denne er risikofaktor for ate-rosklerose og hypertension.

Fysisk træning har herudover enrække andre veldokumenterede effek-ter, som er af betydning for patientermed type 2-diabetes. Som anført oven-for, forekommer hypertension hos 60-80% af patienter med type 2-diabetes.Den positive effekt af træning på hy-pertension er veldokumenteret hosikke-diabetiske personer (se afsnittetom hypertension). Patienter med type2-diabetes er præget af diastolisk dys-funktion i venstre ventrikel , endoteldysfunktion og kronisk low-grade-in-flammation med forhøjede niveauer aff.eks. C-reaktivt protein. Sidstnævnteer af dårlig prognostisk værdi. Fysisktræning øger venstre ventrikels diasto-liske fyldning , øger den endotelialevasodilatoriske funktion og inducererantiinflamatoriske effekter.

Træningsmængde og træningstypeDer er først og fremmest erfaring medaerob træning, men styrketræning medmange repetitioner er også vist at væreeffektivt. En metaanalyse fra 2003 vur-derede effekten af mindst 8 ugers fy-sisk træning og fandt, at fysisk træ-ning ved relativ høj intensitet var asso-cieret med fald i HbA1c (r = -0,91, p=0.002), mens der ikke fandtes en signifi-kant association mellem mængden affysisk aktivitet og fald i HbA1c (r=-0,46, p=0,26). Disse korrelationer er tildels i modstrid med et interventions-studium, der viste at regelmæssig fy-sisk træning øgede insulinfølsomhedenhos inaktive uden diabetes - en effekt,der var størst for dem, der brugte me-get tid på at være aktive, mens intensi-teten ikke var af betydning. Planlagt ogdaglig træning er optimal af hensyn tilinsulinbehandling og -justering og di-ætregulering.

DyslipidæmiDyslipidæmi er forhøjet koncentrationaf kolesterol og triglycerid i blodet. Pri-mære dyslipidæmier forårsaget af mil-jøpåvirkninger og genetiske faktorer erlangt de hyppigste og udgør ca. 98 % afalle dyslipidæmier. Isoleret hyperkole-sterolæmi og kombineret dyslipidæmier de hyppigste former for dyslipidæ-


10 Fagligt

mi og skyldes for de fleste menneskersvedkomende et for stort indtag af fedt.Disse former for dyslipidæmi er asso-cieret med øget risiko for aterosklerose.Ved isoleret hyperkolesterolæmi sesforhøjede koncentrationer af LDL-kole-sterol. Ved kombineret dyslipidæmi sesforhøjet triglycerid, forhøjet LDL-, IDL-og VLDL-kolesterol, men lavt HDL-ko-lesterol. Høj koncentration af LDLmedfører, at disse partikler presses indi intima, hvor de oxideres og optages afmakrofager. Således dannes først fedt-læsionen og senere aterosklerose medintra- og ekstracellulær kolesterolaflej-ring, fibrose, celledød og egentlig for-kalkning. Triglyceridforhøjelse medsamtidig let kolesterolforhøjelse bety-der, at der også er en forhøjelse af IDL-og VLDL-partikler i blodet. Disse par-tikler fanges måske endda nemmereend LDL-partiklen i intima og fremmerderved ligeledes ateroskleroseudvik-ling. Lav koncentration af HDL-partik-ler betyder formentlig, at fjernelsen afkolesterol fra karvæggen er nedsat, ogat der derfor indirekte dannes mereaterosklerose.

Der er konsensus om, at fysisk akti-vitet beskytter mod udvikling af kar-diovakulære sygdomme , og det harværet foreslået, at én af mange meka-nismer kunne være en positiv effekt aftræningen på blodets lipidprofil.

Evidensbaseret grundlag for fysisktræningDer er i dag betydelig evidens for, atfysisk træning, uafhængigt af vægttab,inducerer hensigtsmæssig effekt påblodets lipidprofil. En række oversigt-sartikler opsummerer denne viden. Enmetaanalyse fra 2001 omfattede 51 stu-dier, hvoraf de 28 var randomiserede,kontrollerede studier (4.700 personer). Ide fleste studier bestod interventioneni træning ved moderat til hård intensi-tet 30 min pr. gang 3-5 gange om ugen imere end 12 uger. I træningsstudier,hvor diæten var holdt konstant, fand-tes en gennemsnitlig stigning i HDL på4,6% (p<0,05), et fald i triglyceridkon-centration på 3,7% (p<0,05) og i LDLpå 5% (p<0,05), men ingen ændringer itotalkolesterol. Metaanalysen er prægetaf nogen heterogenitet blandt studierog sammenblanding af ikke-random-iserede undersøgelser. Der er enkeltestudier, der sammenligner forskellig

arbejdsintensitet, men ingen studiersammenligner forskellig arbejdsmæng-de, og evt. dosis-respons-sammenhængkan ikke vurderes. Superviseret fysisktræning reducerer mængden af VLDLhos personer med type2 diabetes.

Et nyligt, randomiseret, klinisk kon-trolleret forsøg vurderer effekten aftræningsmængde og intensitet i en un-dersøgelse, der inkluderer 111 inaktive,overvægtige mænd med mild til mode-rat dyslipidæmi. Forsøgspersonerneblev randomiseret til en kontrolgruppeeller 8 måneders fysisk træning ved højmængde/høj intensitet (32 km pr. uge65-80% af maksimal iltoptagelse(VO2max)); lav mængde/ høj intensitet(19 km per uge 65-80% af VO2max) el-ler lav mængde/lav intensitet (19 kmpr. uge 40-55% af VO2max). Dette stu-dium udmærker sig ved at evaluere enekstensiv lipidprofil, hvor også størrel-sen af lipoproteinpartiklerne indgår.Forsøgspersonerne blev opfordret til atholde vægten, og personer med megetstort vægttab blev ekskluderet. Trodsdette var der små, men signifikantevægttab i træningsgrupperne. Alle træ-ningsgrupper opnåede positiv effektpå lipidprofilen i forhold til kontrol-gruppen, men der var ingen markantforskel i effekten af de to grupper medlav mængde fysisk træning, på trods afat den gruppe, der trænede ved høj in-tensitet, opnåde større forbedring ikonditionen. Der var markant bedre ef-fekt af høj mængde fysisk træning påstort set alle lipidparametre, dette påtrods af at de to grupper med høj inten-

sitetstræning opnåede den samme for-bedring i fitnessniveau. Der var ingeneffekt på total kolesterol. Høj mæng-de/høj intensitetstræning reduceredekoncentrationer af LDL, IDL og småLDL-partikler og øgede størrelsen afLDL-partiklerne og koncentrationen afHDL. Alle grupper havde positiv effektpå koncentrationerne af triglycerid,VLD-triglycerid og størrelsen af VLDL.Der var således klar effekt af trænings-mængde, men ingen effekt af trænings-intensitet.

Effekten af fysisk aktivitet på HDLer klinisk relevant om end noget min-dre end den effekt, man kan opnå vedanvendelse af lipidsænkende medika-mina. Det er estimeret, at hver gangHDL stiger 0,025 mmol/l, reduceresden kardiovaskulære risiko med 2% formænd og med mindst 3% for kvinder.Træning inducerede en gennemsnitligstigning i HDL på 0,125 mmol/l.

Træningsmængde og træningstypeDen fysiske træning skal være af højmængde, men kan være enten af mo-derat eller høj intensitet.

HypertensionHypertension er en vigtig risikofaktorfor apoplexia cerebri, akut myokardie-infarkt, hjerteinsufficiens og pludseligdød. Grænsen mellem lavt og normaltblodtryk er ikke skarp, da hyppighe-den af de nævnte hjerte-kar-sygdommestiger med blodtryksniveauet alleredefra relativt lave blodtryk. En nyligtpubliceret metaanalyse omfattende 61

Tabel 1. WHO's blodtryksgrænseværdier (1999)

Blodtryk (BT) (mm Hg) Systolisk Diastolisk

Optimalt BT <120 <80Normalt BT <130 <85Højt normalt BT 130-139 85-89Mild hypertension 140-159 90-99Grænseværdier 140-149 90-94Moderat hypertension 160-179 100-109Svær hypertension >180 >110Isoleret systolisk hypertension >140 >90


Fagligt 11

prospektive studier (1 mio. mennesker)viste, at risikoen for kardiovaskulærmortalitet faldt lineært med faldendeblodtryk indtil et systolisk blodtryk påunder 115 mm Hg og diastolisk blod-tryk på under 75 mm Hg. Et fald på 20mm Hg i systolisk blodtryk eller 10mm Hg i diastolisk blodtryk halvererrisikoen for kardiovaskulær mortalitet.F.eks. har en person med et systoliskblodtryk på 120 mm Hg halvt så storrisiko for kardiovaskulær mortalitetsom en person med systolisk blodtrykpå 140 mm Hg. Behandlingskrævendehypertension defineres som systoliskblodtryk >140 og diastolisk blodtryk>90 mm Hg. Ca. 20% af befolkningenhar ifølge denne definition forhøjetblodtryk eller tager blodtryksnedsæt-tende medicin.

Grænserne for optimalt eller nor-malt blodtryk, mild, moderat og sværhypertension er arbitrære. WHO fast-satte i 1999 nye grænseværdier (se ta-bel 1).

Evidensbaseret grundlag for fysisktræningEffekt på hvileblodtryk (normotensive oghypertensive): Den positive effekt af træ-ning på blodtrykket er veldokumente-ret. En metaanalyse. omfattende 54randomiserede, kontrollerede forsøg(2.419 personer) fandt, at aerob træ-ning (mindst 2 uger) var associeretmed reduktion af det systoliske blod-tryk på gennemsnitligt 3,84 mm Hg(95% CI -4,97 til -2,72, p<0,001) og detdiastoliske blodtryk på 2,58 mm Hg(95% CI -3,35 til -1,81, p<0,001). Effek-ten af træning steg ved eksklusion afstudier, der ikke havde blodtryk somprimært endepunkt, ved eksklusion afstudier, hvor træningen ikke var super-viseret og ved eksklusion af studiermed multiple interventioner. Trænings-mængden havde signifikant effekt påblodtrykket, men ikke træningsintensi-teten. Hverken den initiale vægt elleret eventuel vægttab i tilslutning til træ-ning havde isoleret effekt på blodtryk-ket.

En anden metaanalyse ekstraherede44 randomiserede, kontrollerede studi-er af aerob træning (mindst 4 uger). Ihele gruppen (n=1529) resulterede træ-ning i et fald i det systoliske blodtrykpå 3,4 mm Hg og det diastoliske blod-tryk på 2,4 mm Hg. Der er således stor

overensstemmelse mellem de forskelli-ge metaanalyser.

En metaanalyse omfattende 16 blan-dede randomiserede og ikke-random-iserede studier vurderede effekten afgangtræning og fandt, at denne mode-rate form for fysisk aktivitet inducere-de blodtryksfald på 3 mm Hg (systo-lisk blodtryk) og 2 mm Hg (diastoliskblodtryk) hos normotensive.

En metaanalyse omfattende 10 ran-domiserede, kontrollerede studier vi-ste, at styrketræning i mindst 6 uger in-ducerede fald i både det systoliske ogdet diastoliske blodtryk på 3 mm Hghos normotensive patienter, men dervar ingen information om effekten afstyrketræning hos patienter med hy-pertension.

Effekt på hvileblodtryk (hypertensive pa-tienter): En såkaldt ”position stand” fra”American College of Sports Medici-ne” ekstraherede data fra i alt 16 studi-er omfattende personer med hyperten-sion (systolisk blodtryk > 140; diasto-lisk blodtryk > 90 mm Hg) og fandt, ateffekten af fysisk træning hos personermed hypertension var et blodtryksfaldpå 7,4 mm Hg (systolisk) og 5,8 mmHg (diastolisk). Det er et generelt fund,at den blodtrykssænkende effekt af fy-sisk træning har størst effekt hos de pa-tienter, der har mest brug for det.

Døgn-bloddtryksmåling (24 timer)blev udført i 11 studier og viste sammeeffekt af træning som i ovennævntestudier.

Vi har identificeret en række andresystematiske oversigtsartikler, somikke skal nævnes her, enten 1) fordi derer betydeligt overlap med de alleredenævnte, 2) det ikke har været muligt atidentificere de randomiserede forsøg

eller 3) fordi der er ingen eller spar-somme oplysninger om personer medhypertension.

Akut effekt af fysisk aktivitet: Fysiskaktivitet inducerer fald i blodtrykketefter det fysiske arbejde. Dette blod-tryksfald varer typisk 4-10 timer, mener målt op til 22 timer efter. Blodtryks-faldet er i gennemsnit 15 og 4 mm Hgfor henholdsvis det systoliske og dia-stoliske blodtryk. Dette betyder, at per-soner med hypertension kan opnå nor-motensive værdier i mange af døgnetstimer og antages at være af væsentligklinisk betydning.

Alt i alt finder vi det veldokumente-ret, at træning af hypertensive perso-ner inducerer et blodtryksfald på 7,4 og5,8 mm Hg. Dette blodtryksfald er kli-nisk relevant. Ved konventionel be-handling med blodtrykssænkendemidler opnås typisk et fald i diastoliskblodtryk på dette niveau , hvilket påsigt giver en estimeret reduktion i apo-pleksidødsfald på 30% og en reduktioni risiko for iskæmisk hjertedød på 30%.Den nye metaanalyse omfattende 1mio. personer beregner, at reduktion idet systoliske blodtryk på blot 2 mmHg vil reducere apopleksimortalitetenmed 10% og død af iskæmisk hjerte-sygdom med 7% blandt midaldrende.Disse beregninger er i overensstemmel-se med ældre analyser. Et nyligt publi-ceret studium viser, at antihypertensiveffekt af regelmæssig træning som mo-noterapi kan opretholdes i i hvert fad 3år.

Træningsmængde og træningstypeAlle patienter med hypertension (såvelmedikamentelt behandlede som ube-handlede) har gavn af fysisk træning.

Tabel 2. Kriterier for inddeling i overvægt og fedme.

BMI (kg/m2) Risiko for følgesygdomme

Normalvægt 18,5-24,9 –Overvægt 25-29,9 let øgetSvær overvægt/fedme >30 –- klasse I 30-35 moderat øget- klasse II 35-40 meget øget- klasse III (ekstrem overvægt) >40 voldsomt øget


Spor

ts F

oto

12 Fagligt

Den fysiske træning skal fortrinsvisvære aerob træning af moderat intensi-tet. Hos patienter med mild hyperten-sion er det rimeligt at forsøge ikke-far-makologisk behandling i form af fysiskaktivitet, diæt og rygeophør i en perio-de på 3-6 måneder inden stillingtagentil medicinsk behandling.

AdipositasOvervægt er en tilstand, hvor en unor-malt stor del af legemsvægten udgøresaf fedt. I den almindelige kliniske hver-dag stilles diagnosen sædvanligvis vedbestemmelse af legemsmasseindekset(BMI = body mass index), som er væg-ten målt i kg divideret med højdenmålt i m, hvor højden er opløftet i an-den potens. BMI er i de fleste tilfælderelativt tæt associeret til kroppens fedt-masse. Internationalt inddeles over-vægt i forskellige grader efter størrel-sen af BMI. Kriterier for inddeling iovervægt og fedme gives i tabel 2. Deter vigtigt at fremhæve, at ændringer afkropssamensætning, fx i retning afmere muskelmasse og mindre fedtmas-se, ikke nødvendigvis indebærer æn-dringer af kropsvægten eller BMI. Vur-dering af fedtmængde og fedtfordelingkan vurderes ved forskellige former forscanning (CT, MR-scanning, DXA-scanning).

Fra sessionsundersøgelser vides, atforekomsten af fedme er steget med enfaktor på ca. 30 gennem de sidste 40 år.Danskerne er blevet mere overvægtigei 10-års-perioden fra 1982 til 1992, hvorforekomsten af fedme blandt midald-rende (30-60 år) er steget med 30%.Blandt unge er forekomsten af fedmesteget omtrent 5 gange i efterkrigsåre-ne. 10-12% af hele den voksne, danskebefolkning lider af egentlig fedme(BMI >30) , hvilket svarer til ca. 400.000personer. Hertil kommer den hyppige-re bugfedme, som skønnes at være tilstede hos 30 procent af voksne mændog hos en mindre del af voksne kvin-der. Dødeligheden er kun let øget hospersoner med overvægt, mens dødelig-heden er øget med en faktor 2 blandtegentligt fede personer (BMI >30) sam-menlignet med normalvægtige. Denøgede dødelighed skyldes overvejendeøget forekomst af kardiovaskulær syg-dom. Ekstrem fedme (BMI >40) er i engruppe af 25-30-årige fundet at have enoverdødelighed helt op til 10-12 gange.

Evidensbaseret grundlag for fysisktræningBetydningen af fysisk aktivitet forvægttab vurderet ved kropsvægt ellerBMI er kontroversiel, men fysisk træ-ning medfører reduktion i fedtmasseog bugfedme og modvirker muskel-massetab under slankekur. Der erstærk evidens for, at fysisk aktivitet ervigtig for at forebygge vægtøgning ge-nerelt, herunder at bevare kropsvægtenefter vægttab.

Fysisk træning som middel til vægt-tabEn metaanalyse inkluderede studieromfattende personer med BMI >25(overvægtige eller fede), som tillod atvurdere den isolerede effekt af fysisktræning på fedme, vurderet ved hjælpaf scanning. Der blev identificeret 9randomiserede, kontrollerede studierog 22 ikke-randomiserede studier.

Blandt de randomiserede studier vardet klart, at kortere intervention (<16uger) medførte et større energiforbrugog fedtmassetab.

120 inaktive overvægtige mænd ogkvinder (40-65 år) blev randomiseret tilfire grupper: 8 mdrs fysisk træning iform af enten 1) lav mængde/lav in-tensitet, 2) lav mængde/høj intensiteteller 3) høj mængde/høj intensitet eller4) kontrol. Forsøgspersonerne var ikkepå diæt. Der var positiv effekt af alletre trænings regimer på såvel krops-vægt som fedtmasse og central fedme.Høj mængde fysisk træning inducere-de de største ændringer, mens der ikkevar effekt af intensitet.

I et studium blev 52 mænd med fed-me randomiseret til 1) diætinduceretvægttab, 2) træningsinduceret vægttab,3) træning uden vægttab eller 4) kon-trol og blev fulgt i 3 måneder. Vægtta-bet var 7,5 kg i begge vægttabsgrupper,


Fagligt 13

og vægten var konstant i de to andregrupper. I begge træningsgrupper øge-des maksimal iltoptagelse (VO2max).Fedtmassetabet var 1,3 kg større i denvægttabsgruppe, der trænede. Den vi-scerale fedme aftog i begge trænings-grupper.

I alt 35 overvægtige mænd blev ran-domiseret til enten en kontrolgruppe(n=6), en diætgruppe (n=8), en gruppebehandlet med diæt og aerob træning(n=11) eller en gruppe behandlet meddiæt+aerob træning+styrketræning(n=10). Vægttabet i interventionsgrup-perne var henholdsvis 9,64 kg, 8,99 kgog 9,9 kg og heraf udgjorde fedtmasse-tabet 69%, 78% og 97% af det totalevægttab. Diætgruppen havde et signifi-kant tab af muskelmasse. Samme pro-jekt blev gennemført blandt 31 over-vægtige kvinder. I dette studium varder ikke forskel på vægttabet, den pro-centuelle fedtmasse eller den fedtfriemasse, men i begge studier øgedeskonditionen i træningsgrupperne, ogmuskelstyrken øgedes i den gruppe,der også styrketrænede.

Et dansk studium inkluderede 121overvægtige postmenopausale kvinder,der blev randomiseret til diæt alene ogdiæt + fysisk træning. Det samledevægttab var 9,5 kg versus 10,3 kg, mengruppen, der fik diæt alene, tabte 7,8kg fedt, mens den gruppe, der træne-de, tabte 9,6 kg fedt.

Fysisk træning som middel til at be-vare kropsvægtenEn metaanalyse fra 2001 inkluderer 6ikke-randomiserede studier (n=492),der indeholder oplysninger om betyd-ningen af fysisk aktivitet for at bevarekropsvægten efter vægttab. Gruppen affysisk aktive og gruppen af fysisk inak-tive havde et initialt vægttab på 21 kgog 22 kg, respektive. Efter 2,7 år varvægttabet i de to grupper 15 kg for deaktive og 7 kg for de inaktive.

Et dansk followupstudium inklude-rede 118 overvægtige postmenopausalekvinder, der 6 måneder tidligere havdeafsluttet et randomiseret vægttabsfor-søg, hvor de var allokeret til enten 12ugers diæt alene, diæt + fysisk træningeller kontrol. Der var ingen langtidsef-fekt af træning i de 12 uger, men mar-kant effekt på kropsvægt og fedtmasse,hvis kvinderne fortsatte med at træne.

Observationelle studier finder gene-

relt god association mellem mængdenaf fysisk aktivitet og bevarelse af vægt-tab efter slankekure , bortset fra ét stu-dium. Personer, der øger deres fysiskeaktivitet efter en slankekur, holdervægten bedre , kun enkelte studier fin-der ikke nogen sammenhæng. Ikke-randomiserede vægtreduktionsstudiermed prospektivt followup finder, atpersoner med høj grad af fysisk aktivi-tet tager mindre på i vægt end perso-ner, der ikke træner. Kun ét studiumfandt ikke en sådan sammenhæng.

Effekten af fysisk aktivitet på beva-relse af kropsvægten blev vurderet i 3studier, hvor patienterne blev random-iseret til fysisk træning eller kontrol(n=672). Patienter, der trænede, havdeen vægtøgning på 4,8 kg mod 6 kg ikontrolgruppen. En række studier vur-derede patienter (n=475), der var ran-domiseret til et vægtreduktionsprog-ram med eller uden træning. Efter 1-2år havde træningsgruppen i gennem-snit taget 4,8 kg på, mens kontrolgrup-pen havde taget 6,6 kg på. Tilsvarendedata blev ekstraheret i en metaanalysefra 1997. Blandt 493 moderat fede per-soner fandtes vægttabet at være 11 kgefter 15 ugers diæt eller diæt+træning.Efter ét år havde diætgruppen fortsattabt 6,6 kg, mens træningsgruppenhavde bevaret et vægttab på 8,6 kg.

En undersøgelse sammenlignedenormalvægtige kvinder, hvoraf fleretidligere havde været overvægtige.Kvinderne blev fulgt i et år og herefterinddelt i en gruppe, der bevarede deresvægt (n=20) og en gruppe, der i gen-nemsnit tog 9,5 kg på (n=27). De kvin-der, der tog på i vægt, havde et laverefysisk aktivitetsniveau (p<0,01), min-dre muskelstyrke (p<0,001) og et sam-let lavere energiforbrug (p<0,001) bådeved baseline og efter et år. Tilsvarenderesultater blev rapporteret af andre.

Fysisk træning – andre effekterAdipositas er ofte ledsaget af hyperten-sion, hyperkolesterolæmi, hypertrigly-ceridæmi og insulinresistens. Effektenaf fysisk træning på disse risikomarkø-rer er beskrevet i selvstændige kapitler.Fedme er også ofte associeret mederektil dysfunktion. Fysisk træningforebygger erektil dysfunktion. Et ran-domiseret kontrolleret studium inklu-derede 55 mænd med fedme og erektildysfunktion (alder 35 til 55 år). Ved un-

dersøgelse to år efter havde den grup-pe, der blev instrueret i vægttab vedhjælp af diæt og fysisk aktivitet, signifi-kant bedre index for erektil funktionend kontrolgruppen. Multivariatanaly-se fandt uafhængig effekt af såvelvægttab som fysisk aktivitet på erektilfunktion.

Træningsmængde og træningstypeFortrinsvis aerob træning af moderatintensitet med stor mængde, gernekombineret med styrketræning.

OrdinationMange patienter har både insulinresi-stens, dyslipidæmi, hypertension ogovervægt eller fedme og flere harsymptomgivende, iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Anbefalingerne må derfor ivid udstrækning individualiseres, menordinationen følger de generelle anbe-falinger for befolkningen. Målet ermindst en halv times motion af mode-rat intensitet (Borg skala 12-13 medkorte perioder ved Borg skala 15-16)dagligt eller 3-4 timer ugentligt i formaf f.eks. gåture i rask tempo, cykling,jogging, svømning og golf. Hvis træ-ningen imidlertid skal have afgørendeeffekt, skal der stiles mod 1 times fy-sisk aktivitet dagligt. Denne patient-gruppe skal primært træne deres stof-skiftekondition, dvs. fysisk træning afmoderat intensitet og stor mængde – jomere, jo bedre. Personer, der kan over-komme samtidigt at træne kredsløbs-konditionen ved at øge intensiteten,opnår den fordel, at de kan tilbagelæg-ge større distancer ved gang og joggingpå mindre tid.

De fleste patienter med type 2-diabe-tes kan motionere uden særlige for-holdsregler. Det er dog vigtigt, at pa-tienter, der behandles med sulfonylu-rinstof, postprandiale regulatorer ellerinsulin, instrueres i forholdsregler såhypoglykæmi undgås. Forholdsregleromfatter blodsukkermonitorering, di-ætjustering samt medicinjustering. Føl-gende praktiske råd er foreslået afDansk Endokrinologisk Selskab og lig-ger i forlængelse af Diabetesforenin-gens retningslinjer (www.diabetesfore-ningen.dk):

• For at undgå hypoglykæmi børder indtages 10-15 g kulhydrat en halvtime inden motion, såfremt blodgluko-se er tilfredsstillende. Under længere-


14 Fagligt

varende fysisk aktivitet bør 10-20 gkulhydratsnack (frugt, juice eller soda-vand) indtages for hver en halv timesmotion.

• Ved påbegyndelse af et specifikttræningsprogram bør patienten målesit blod-sukker hyppigt under og eftertræningen og derved lære sit individu-elle respons på en given belastning afen given varighed. Optræder hypog-lykæmi alligevel, må insulindosis ellerperorale antidiabetika nedjusteres. In-jektion af insulin bør ske i en region,som ikke er aktiv under træningen ogudførelse af motion umiddelbart efteranvendelsen af regulær insulin eller enhurtigt-virkende analog kan ikke anbe-fales.

• Mange patienter med type 2-dia-betes har kroniske komplikationer i be-vægeapparatet (f.eks. smertende artro-ser) og iskæmisk hjerte-kar-sygdom.Neuropati indebærer, at der rettes sær-lig opmærksomhed på den motione-rende diabetespatients fødder +/-neuropati og fodtøj. Opmærksomhe-den henledes på tilstedeværelsen afautonom neuropati, hvorfor Borg ska-laen her er særlig velegnet til vurde-ring af belastningen i modsætning tilhjertefrekvensen.

• Styrketræning skal være medmange repetitioner.

• Træning bør omfatte opvarm-ningsperiode 5-10 min og cool-down-periode på 5-10 min efter træning samtkulhydratindtagelse.

Kontraindikationer/forsigtighedsreg-lerOverordnet er faren ved at undlademotion større end faren ved motion,men der gælder specielle forsigtigheds-regler.

Motion udskydes ved blodsukker >17, indtil det er korrigeret. Det sammegælder ved lavt blodsukker < 7 mmol/l.

Ved hypertension og aktiv prolifera-tiv retinopati frarådes hård intensitets-træning eller træning involverendeValsalva-lignende manøvre. Styrketræ-ning udføres kun med lette vægte ogmed lav kontraktionshastighed.

Ved neuropati og truende fodsår af-stås fra egen kropsbærende aktiviteter.Gentagne belastninger af neuropatiskefødder kan medføre ulcerationer ogfrakturer. Løbe/gå-bånd, lange gå/jog-

gingture og stepøvelser frarådes, mensikke-kropsbærende motion anbefalesf.eks. cykling, svømning og roning.

Man skal være opmærksom på pa-tienter med autonom neuropati, derkan have svær iskæmi uden iskæmi-symptomer (”stum iskæmi”). Disse pa-tienter har typisk hvile-takykardi, orto-statisme og dårlig termoregulation. Derer risiko for pludselig hjertedød. Hen-visning til kardiolog, arbejds-ekg ellermyokardiescintigrafi skal overvejes.Patienterne skal instrueres i at undgåmotion under kolde/varme temperatu-rer samt sørge for sufficient hydreringved motion.

I henhold til retningslinjer fra Ame-rican College of Sports Medicine(ACSM) bør individer med blodtryk>180/105 først indlede farmakologiskbehandling inden regelmæssig fysiskaktivitet indledes (relativ kontraindika-tion). Man har ikke påvist øget risikofor pludselig død eller apopleksi hosfysisk aktive personer med hypertensi-on. ACSM rekommanderer forsigtig-hed ved meget intensiv dynamisk træ-ning eller styrketræning med megettunge løft. Ved kraftig styrketræningkan meget høje tryk opnås i hjertetsvenstre kammer (>300 mm Hg), hvilketkan være potentielt farligt. Særligt forpatienter med venstresidig hypertrofigælder tilbageholdenhed med kraftigstyrketræning.

Ved iskæmisk hjertesygdom afståsfra de korte intensive arbejdsintensite-ter (Borg skala 15-16). Ved iskæmiskhjertesygdom afstås fra intensive ar-bejdsintensiteter (Borg skala 15-16).

Kontaktadresse:

Bente Klarlund PedersenCentre of Inflammation andMetabolismEpidemiklinikken og CMRCRigshospitalet 7641Blegdamsvej 92100 ØTel: 3545 7797E-mail: [email protected]

ReferencerFuld referenceliste (277 referencer)kan findes påwww.sportsfysioterapi.dk

Anbefalet litteratur• Bente Klarlund Pedersen ogBengt Saltin: "Fysisk Aktivitet –håndbog om forebyggelse og be-handling".• Bente Klarlund Pedersen: "Re-cept på Motion – motion som fore-byggelse". Nyt Nordisk Forlag Ar-nold Busck.• Bente Klarlund Pedersen: "Moti-on på recept – motion som behand-ling". Nyt Nordisk Forlag ArnoldBusck, 2005.

I denne nye bog, der supplerer bo-gen "Recept på motion, motion somforebyggelse", præsenteres en rækkesygdomme, hvor der er videnskabeligdokumentation for, at fysisk træninger virksom som behandling.

Forfatteren formidler viden om fy-sisk træning som behandling af enrække sygdomme som astma, depressi-on, diabetes, hjertesygdom, rygerlun-ger, kræft etc., og der præsenteres in-struktive og effektive træningspro-grammer.

Bogens primære målgruppe er pa-tienter og pårørende, men den er des-uden velegnet for sundhedsprofessio-nelle faggrupper i sygehusregi samtpraktiserende læger, fysioterapeuter,hjemmesygeplejersker og hjemmehjæl-pere med kontakt til de patientgrupper,bogen omhandler.


Fagligt 15

MOTION PÅ RECEPTHvordan håndterer den praktiserende læge dette behandlingstilbud – tilhvem, hvornår og hvordan?

Af Leif Skive, speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i Hørsholm

ResumeDe praktiserende læger er generelt po-sitivt indstillede overfor ”Motion påRecept”. Der er skepsis med hensyn til,om patienterne fortsætter med at moti-onere, når projekt-perioden er slut. Læ-gerne har mange kandidater til pilot-projekterne, men inkluderer ikke alle.Nogle patienter vurderes på forhånd athave så dårlig compliance, at chancenfor at fuldføre træningen er minimal.Når proceduren ved henvisningen op-fattes som besværlig og tidskrævende,har lægen tilbøjelighed til at fravælge”Motion på Recept”. Hvis langtidsef-fekten af ”Motion på Recept” bliver do-kumenteret, og der kommer en simpelhenvisningsprocedure, vil de praktise-rende læger utvivlsomt gå mere hel-hjertet ind i at implementere det nyebehandlingstilbud. Der er også stor be-vågenhed overfor at motivere raskepersoner til at blive mere fysisk aktive– evt. som en start blot i form af mereaktivitet i hverdagen. Den praktiseren-de læge er et uundværligt led i ”Moti-on på Recept” pga. deres meget næreog hyppige kontakt med patienterne.

De foreløbige erfaringerNærværende orientering om de forelø-bige erfaringer med Motion på Recept(MPR) er skrevet på baggrund af man-ge samtaler med praktiserende læger(PL), både læger som deltager i MPR-projekter, og læger som ikke har mulig-heden for at henvise til MPR. Jeg hartalt med læger fra hele landet, menmest indgående med læger fra Ribeamt og fra Frederiksborg amt. Ribe amtstartede allerede i 2002 med MPR og er

derfor et eksempel på et projekt, somhar gjort sig de første erfaringer. Frede-riksborg amt er derimod først lige star-tet, og de er midt i en ikke helt pro-blemfri indkøringsperiode. Konklusio-nerne på baggrund af disse samtaler ermine egne vurderinger og må på in-gen måde opfattes som resultatet afen kontrolleret undersøgelse.

Jeg har også benyttet en megetgrundig gennemgang af ”Den prak-tiserende læges rolle i motion på re-cept” (1) med baggrund i Ribe amtsforsøgsprojekt samt en ”Del-evalu-ering af pilotprojekt ”Motion pårecept” i Frederiksborg Amt” (2).

Motion på recept erforsøgsprojekterSelv blandt PL møder jeg oftespørgsmålet ”Hvordan er det egentlig,vi udskriver MPR? Hvordan ser recep-ten ud?” Det er en udbredt misforståel-se både blandt professionelle og blandtlægfolk, at MPR allerede er indført somen fast bestanddel af PL’s behandling-stilbud. Derfor vil jeg indledningsvisslå fast, at MPR kun eksisterer som for-søgsprojekter hos nogle PL i udvalgteamter. Amterne kan ses på Sundheds-styrelsens hjemmeside (3). Der er altsåingen landsdækkende overenskomstmed et ensartet MPR-koncept.

Da der er tale om pilotprojekter, be-tyder det også, at ikke alle patienter,som kunne have gavn af at deltage iMPR, har mulighed for at blive inklu-deret. Projekterne har typisk udvalgt 2-3 diagnosegrupper, som kan deltage – iFrederiksborg amt f.eks. hypertension

ellerdyslipidæmi kombi-neret med overvægt. Senere er ogsåpatienter med type 2 diabetes blevet in-kluderet.

I et typisk MPR-pilotprojekt-designbestår lægens rolle i at identificere depatienter, som opfylder inklusionskri-terierne, det vil sige: har de rette diag-noser, er villige til at yde en vis selvbe-taling og komme til de planlagte kon-troller. Lægen skal indledningsvis tageforskellige blodprøver og derefter hen-vise til den fysioterapeutisk klinik, somvaretager selve træningen. Ved afslut-ningen af træningsforløbet, som typisker tre måneder, skal lægen gentageblodprøverne og evt. se patienten tilyderligere kontrol med henblik på omaktiviteten fortsættes.


16 Fagligt

Stor interesse blandtpraktiserende lægerEr PL de rette til at initiere MPR? Ja, vier i alt fald i kontakt med de muligeMPR-kandidater. De PL ser over 75% afalle gruppe 1-sikrede i løbet af ét år ogomkring 95% af alle tilmeldte patientermindst én gang i løbet af tre år (1).Livsstilssygdommene har i de senere åroptaget en stigende andel af den PL’skonsultationer, og det var også at for-vente, når vi ved, at WHO har forud-set, at 70% af alle sygdomme i 2020 vilvære livsstilsbetingede.

Patienterne er også blevet mere op-mærksomme på disse sygdomme ogefterspørger nu oftere ydelser, som kanopdage eller monitorere f.eks. dysli-pidæmi, hypertension eller type 2 dia-betes. Bevidstheden om motion somsundhedsfremmende faktor er også sti-gende, og forespørgsler om at få måltkondital er så småt begyndt at dukkeop. Vi har altså kandidaterne til MPR.Har vi også forudsætningerne for atbehandle dem kvalificeret? De læger,som i dag er PL, har ikke hørt et enesteord om MPR under studiet, og kun desidst tilkomne kolleger har kendt til be-grebet, inden de blev PL. Det har der-for i høj grad været op til den enkeltePL, om han/hun har stiftet bekendt-skab med MPR ud over, hvad der harværet omtalt i dagspressen.

Min fornemmelse har været og erstadig, at PL har vist meget stor imøde-kommenhed og interesse overfor MPR.De kurser – både aften-, éndags- ogugekurser – som jeg selv enten har un-dervist på eller deltaget i, har haft stordeltagelse af PL, som har været megetåbne og positive overfor det nye be-greb. Motion og herunder også MPR ernu også naturligt blevet en integreretdel af kurser, som beskæftiger sig medlivsstilssygdomme – typisk kurser omtype 2 diabetes.

Materiale om Motion på receptDen PL har haft ret sparsom tilgang tilskriftlige kilder, hvis han/hun villevide noget om MPR.

Dette forhold er der dog i de senereår blevet rådet bod på, idet f.eks. BenteKlarlund Pedersen har bidraget medflere bøger om emnet (4, 5). Bente Klar-lund Pedersen og Bengt Saltin udgav i2003 ”FYSISK AKTIVITET – håndbogom forebyggelse og behandling” i

Sundhedsstyrelsens regi. (6) Denne bogdanner grundlaget for det videre arbej-de med MPR i Danmark – både for fy-sioterapeuter og læger. I 2004 udgavjeg for Komiteen for Sundhedsoplys-ning, PLO og DSAM ”Motionsmanua-len” med en netbaseret ”Motionsre-cept” tilknyttet (7). Den var et forsøgpå at give en kortfattet vejledning tilden PL om, hvordan MPR og evt. blotmere fysisk aktivitet i hverdagen kun-ne indgå i ordinationsmønstret i detdaglige arbejde. Herudover har f.eks.Danske Fysioterapeuter, Gigtforenin-gen, Kræftens bekæmpelse, Sundheds-styrelsen og mange andre foreningerudgivet mange lødige skriftlige vejled-ninger vedr. MPR eller blot om merefysisk aktivitet i hverdagen.

Den praktiserende læge har travltDet er næppe nogen hemmelighed, atden PL er meget tidspresset. Har denPL overhovedet tid til at sætte sig ind iMPR endsige tid til at udskrive det?Svaret på dette spørgsmål afhænger ihøj grad af, hvordan den PL’s rolle bli-ver i et fremtidigt MPR-koncept – mereom det senere.

Hvorfor er den PL så tidspresset?Det skyldes primært to faktorer. Fordet første er der i de senere år blevetudlagt flere og flere opgaver til pri-mærsektoren fra sygehusvæsenet. Fordet andet er antallet af PL’er dalende –det er vanskeligt at forudsige, hvor galtdet bliver, men en mangel på omkring30% af de PL i løbet af de næste 5-6 årkan vise sig at blive en realitet. Det be-tyder selvfølgelig, at de resterende læ-ger vil få pålagt en ekstra arbejdsbyrde,som i sidste ende kan forøge manglenpå PL, idet ældre læger vil være min-dre tilbøjelige til at fortsætte et par årlængere, hvis arbejdspresset bliver forstort. Manglen på PL kan blive megetregionsbestemt, idet det typisk er yder-områderne, som bliver ramt.

En praktiserende læge, som af disseårsager konstant er under tidspres, vilikke uden betænkeligheder gå ind inye initiativer, som - om end nok såvigtige - yderligere vil tære på denkostbare tid. Det er derfor af allerstør-ste vigtighed, at et kommende MPR-koncept tager hensyn til den PL’s be-grænsede tid. Hvis ikke det sker, vilMPR risikere at sygne hen, allerede in-den det er kommet rigtigt i gang.

Et aktuelt eksempel på, hvor megettidsfaktoren og enkeltheden i udskriv-ning af MPR betyder, er kommentarerfra læger i henholdsvis Frederiksborgamt og Ribe amt. Hvor lægen i Ribeblot skal sætte et kryds på den kendtefysioterapeuthenvisning, skal lægen iFrederiksborg amt i denne startfase afprojektet på nettet for at hente og ud-fylde en speciel formular. Det opfattessom en lidt besværlig og tidsrøvendeprocedure, som kan være med til atforklare det meget lave antal udskrev-ne recepter på motion i Frederiksborgamt. Der blev kun udskrevet 56 recep-ter mod et forventet antal på 160.

I Motionsmanualen blev der lagt optil, at den PL ideelt efterhånden selvkunne ordinere og følge patienten i for-bindelse med MPR. Med den forvente-de lægemangel står det klart, at kunmeget motiverede læger med særlig in-teresse indenfor området kan tænkes atfølge denne ambitiøse version af MPR.Motionsmanualens udtrykte, realisti-ske mål var dog også ”kun” at gøreden PL bedre i stand til at vurdere mu-ligheder og begrænsninger i en pa-tients deltagelse i MPR og bedre atkunne diskutere disse forhold med fy-sioterapeuten.

Hvis lægen blot skal konstatere, atder hos en patient er behov for MPR også sætte et kryds og sende patienten vi-dere, vil det ikke kræve en særlig storindsats. Men ligesom ved ændringer afde andre livsstilsfaktorer har den PLofte højere ambitioner i retning af atkunne motivere patienten til aktivt atgå ind i det pågældende forløb – hvadenten det drejer sig om rygestop, vægt-tab eller MPR. Så snart vi begiver osind i at motivere patienten – typiskvha. ”Den motiverende samtale” (8) –accelererer tidsforbruget. Holdningentil dette yderligere tidsforbrug er for-skelligt hos de læger, jeg har talt med.Nogle føler det som en helt naturlig ognødvendig ting at bruge tid på, mensandre ikke mener, det er deres opgave.

Hvis et fremtidigt MPR-koncept in-debærer et motiverende forløb, kan detblive vanskeligt at få fuld opbakning tildet, medmindre den aktuelle tendenstil at uddelegere lignende arbejdsopga-ver til praksissygeplejersker yderligerebreder sig. Et MPR-koncept indehol-dende ”Motiverende samtale” vil na-turligvis også indebære en økonomisk


Spor

ts F

oto

17Fagligt

kompensation til den PL, idet tidsfor-bruget vil stige drastisk i lighed medden nuværende honorerede ”Forebyg-geseskonsultation”. Ved denne konsul-tation vurderes patientens risiko forhjerte-kar-død vha. samtale og forskel-lige prøver.

Holder konceptet på langt sigt?De PL’er er ikke i tvivl om, hvorvidtmotion er gavnligt, men de er i højgrad usikre på, om selve MPR-koncep-tet på lang sigt har nogen effekt. Spore-ne skræmmer. Vi har mange erfaringerfra tidligere forløb med patienter, somenten skulle tabe sig eller holde opmed at ryge. Det går godt, så længe viholder dem i kort snor, men i løbet af få

måneder på egen hånd vil langt de fle-ste igen være tilbage ved udgangs-punktet.

Den samme risiko vil uden tvivlogså være til stede for motion. Hvisikke der sker en solid forankring i enaktivitet, inden tilknytningen til projek-tet ophører, er der en stor risiko for, atdeltageren igen falder tilbage til inaktivlivsførelse.

Den PL kender også sine patienter sågodt, at nogle af dem simpelthen ikkefår tilbudt MPR, selv om de opfylderinklusionskriterierne. Det skyldes tidli-gere dårlige erfaringer, hvor patientengentagne gange har vist, at de slet ikkeer i stand til at gennemføre f.eks. afta-ler om vægtreduktion. Både bekymrin-

gen for resultatet på lang sigt og pa-tientens umiddelbare dårlige compli-ance har en negativ indflydelse på læ-gens tilbøjelighed til at bruge tid påMPR.

Der er ingen tvivl om, at når/hvisdokumentation for langtidseffekten afMPR foreligger, vil det være en moti-verende faktor for lægen i arbejdetmed MPR.

Endelig kan også usikkerheden om,hvorvidt MPR fortsætter efter forsøgs-perioden, have indflydelse på, hvorstor entusiasme den PL lægger for da-gen. I en lægepraksis i dag er der man-ge forskellige kontrolregimer og proce-durer, som både lægen og personaletskal have styr på. Det kan godt være


18 Fagligt

Bevægeapparatets hæderspris

Artiklens forfatter, praktiserende læge Leif Skive, har netop modtaget bevæ-geapparatets årtis hæderspris, en skulptur udført af Mogens Hoff, for sin sto-re indsats med fysisk aktivitet, sundhed og sygdom.

Dansk Sportsmedicin ønsker tillykke

besværligt at indpasse en ny arbejds-gang i et i forvejen presset program, ogderfor kan det være fristende at ventemed de store ændringer, til det er sik-kert, at MPR bliver permanent.

Både lægerne i Ribe-området og iFrederiksborg amt påpeger, at det ermeget vigtigt, at forankringen efterprojektperioden sker i det nære lokal-område og med de samme personer,som har gået på holdet. Dette forholdhar været svært at opfylde i Frederiks-borg amt og angives af lægerne som envæsentlig årsag til, at mange forment-lig ikke fastholder deres motionsaktivi-tet.

De praktiserende læger erpositiveHvis jeg skal sammenfatte indtrykkenemhp. mulighederne for at få de PL til atgå aktivt ind i implementeringen afMPR, er det meget vigtigt at konstate-re, at de PL overvejende er positiveoverfor MPR. De er ikke i tvivl om mo-tionens gavnlige effekt, men skeptiskenår det drejer sig om muligheden for atfastholde patienterne, når projektperio-den er slut.

De har mange patienter i deres dag-lige konsultationer, som kunne have ef-fekt af MPR, men også mange raske,som kunne have gavn af blot at kommei gang med mere aktivitet i hverdagensom et profylaktisk tiltag. Den sidsteopgave opfattes ikke mindre væsentligend MPR. Mange læger er forbeholdne,hvis MPR kommer til at indebære etstørre motivationsarbejde fra lægensside. Det ville også afføde et krav omsærskilt honorering. Hvis lægen imid-lertid ”kun” skal visitere og henvise påsamme måde, som han i dag henvisertil fysioterapeut, opfattes det ikke somen belastende procedure, og der for-ventes heller ikke særskilt honorering.Det er at opfatte som enhver anden or-dination.

Jeg mener, det er vigtigt, at den PL ide daglige konsultationer altid spørgerpatienten/personen om, hvor megethan/hun rører sig i det daglige – ogdet helt uafhængig af, om lægen harmulighed for at udskrive MPR eller ej.Det er faktisk underordnet, om perso-nen er syg eller ej og underordnet hvil-ken diagnose, der måtte være tale om.Hos den raske gælder salig EdwardStanleys ord stadig: ”Hvis du ikke har

tid til motion nu, skal du afsætte tid tilsygdom senere” (Edward Stanley(1826-1893), engelsk premierminister).

Hos den syge findes der vel næppeen diagnose, hvor fysisk aktivitet ikkehar en gunstig effekt.

Der er derfor ingen grund til for denPL at afvente MPR’s endelige komme.Der er utallige muligheder for at få pa-tienten/personen i gang, og det behø-ver ikke at være svedig omklædnings-motion. Der kunne opnås store sund-hedsmæssige gevinster, hvis vi blotkunne få vores patienter til at gå ellercykle noget mere. Vi skal selvfølgeligikke stikke blår i øjnene på folk og lovedem, at de bliver veltrænede blot vedat gå en halv time dagligt i slentretem-po – der skal noget mere til. Men somen start er det udmærket blot at tagecyklen frem og tilbage fra arbejdet enhalv time daglig. Hvis vi med MPR”tvinger” folk ind i noget, som de ibund og grund ikke synes er sjovt, erdet dødsdømt på forhånd. Den PL erderfor nødt til at benytte sig af sit ind-gående kendskab til den enkelte pa-tient og tilbyde en aktivitetsform, sommed rimelig sandsynlighed vil bliveaccepteret af patienten/personen. I denproces er den PL’s kendskab til sine pa-tienter af uvurderlig værdi.

Kontaktadresse:

Leif SkiveAnemonevej 16Hareskovby3500 VærløseTlf: 20 40 26 44Mail: [email protected]

Referencer

1. Mortensen, M. H., N. Svend-sen. 2004. Den praktiserende læ-ges rolle i ”motion på recept”.Rapport fra Institut for Idræt ogBiomekanik, Syddansk Universi-tet, Odense.

2. Lundberg, C. 2005. Del-evalue-ring af pilotprojekt ”Motion pårecept” i Frederiksborg Amt.

3. http://www.sst.dk/. Søg på”motion på recept”.

4. Pedersen, B. K. 2003. Recept påmotion. Motion som forebyggel-se.Nyt Nordisk Forlag ArnoldBusck A/S.

5. Pedersen, B. K. 2005. Motionpå recept. Motion som behand-ling.Nyt Nordisk Forlag ArnoldBusck A/S.

6. Pedersen, B. K., B. Saltin. 2003.Fysisk aktivitet – håndbog omforebyggelse og behandling.Sundhedsstyrelsen, Center forForebyggelse.

7. Skive, L. 2003. Motionsmanua-len. Motion – nutidens lægemid-del.Komiteen for Sundhedsoplys-ning.Motionsrecepten findes påwww.plo.dk

8. Mabeck, C. E., H. Kallerup, M.Maunsbach. 1999. Den motiver-ende samtale.Dansk selskab for almen medi-cin.


Spor

ts F

oto

19

Af Jakob Mathiasen, fysioterapeut, Klinik for Fysioterapi, Ribe

Fagligt

Motion på recept i Ribe amt– en fysioterapikliniks erfaringer

UdviklingsprojektMotion på recept (MPR) i Ribe Amt eret udviklingsprojekt som startede op inovember 2002, og tilbuddet om moti-on eksisterer fortsat. På klinik for fysio-terapi i Ribe har 11 hold gennemførtMPR i perioden 2002-2005. Et hold be-står af 10-12 personer.

MPR har i hele perioden været un-der udvikling og er baseret på de erfa-ringer, vi har gjort på de 7 fysiotera-peutklinikker, der er med i Ribe amt. Vihar bl.a. ændret på henvisningsdiagno-ser, inklusionskriterier og sundheds-profilen.

Følgende diagnoser er med i MPR iRibe Amt: Metabolisk syndrom, mode-rat KOL, hjerte-kar sygdomme, diabe-tes type II og moderat depression.Adipositas er ikke en selvstændig hen-visningsdiagnose, men mange af depatienter, der henvises, har samtidig etproblem med vægten. Patienter med etBMI over 40 kan ikke deltage på MPR.

Den første tid med MPRI den første periode var inklusionskri-terierne meget åbne. F.eks. kunne læ-gen henvise KOL-patienter med en me-get dårlig lungefunktion, hvilket gjor-de, at nogle af dem havde svært ved atfølge holdtræningen. Diagnosen KOLer senere blev ændret til moderat KOLfor at undgå denne problematik. I star-ten af projektet var adipositas en selv-stændig henvisningsdiagnose, og derblev henvist mange ekstremt overvæg-tige patienter, hvoraf nogle ikke kunnefølge holdet på grund af smerter fra be-vægeapparatet.

De dårligste KOL-patienter har fåetet andet tilbud i amtet, hvor der er op-rettet et rent KOL-hold, og enkelte kli-nikker i amtet kører hold for overvæg-tige med BMI over 40, de såkaldte XXL

hold. Ligeledes er der oprettet et holdfor patienter med psykiske lidelser.

Det er min opfattelse, at efter vi harfået defineret inklusionskriteriernemere præcist, har vi også undgået at fåekstremerne med inden for de enkeltediagnosegrupper. Og det har betydet atdet enkelte træningshold er blevetmere homogent med hensyn til funkti-onsniveauet. De hold, som har gen-nemført træningen i Ribe, har alle væ-ret sammensat af patienter fra de for-skellige diagnosegrupper.

Patienter egnet til MPR?Af og til ser vi patienter med andreskavanker fra bevægeapparatet udover deres henvisningsdiagnose.

Nogle af patienterne har kroniske li-delser i bevægeapparatet. Det kanf.eks. være rygproblemer eller proble-mer fra ekstremitetsleddene. Nogle afdisse patienter må stoppe forløbet pågrund af smerter. I disse tilfælde findesder i samråd mellem patient, praktise-rende læge og fysioterapeut et alterna-tiv til MPR - og det kan f.eks. være in-dividuel fysioterapi.

Mange af patienterne har ikke moti-oneret før, eller det kan være lang tidsiden, de har dyrket motion. Derfor erde i en ringe fysisk form, og deres væver ikke vant til at blive belastet. Det be-tyder, at nogle af patienterne oplevermuskelømhed efter træning. Her infor-merer vi patienterne om, at det er ennaturlig proces som ikke er farlig.

Vi har haft en enkelt patient som be-gyndte at gå lange ture på 10 km hverdag. Han fik problemer med en ”hæl-spore”, hvorefter han overgik til indivi-duel fysioterapi. Det er dog et positivtproblem, idet det vigtigste jo var, athan kom op af sofaen og fandt glædenved at gå lange ture i naturen. Det med

”hælsporen” handlede bl.a. om at fådoseret og justeret træningen bedre.

I og med at aldersspredningen påMPR er stor, og at vi har forskellige pa-tientdiagnoser på et hold, skal der ta-ges nogle individuelle hensyn til delta-gerne, således at alle får noget ud aftræningsforløbet. Nogle af de ældre pa-tienter har svært ved at lave gulvøvel-ser, da de ikke kan komme op fra gul-vet, og andre kan ikke løbe. Disse pa-tienter får så alternative øvelser.

Samlet vurderingMin samlede vurdering er, at jeg ikkesynes mange af patienterne har fysiskeproblemer med at starte på MPR ogdeltage i holdtræningen. Problemerne,synes jeg, ligger senere i MPR-forløbet,hvor patienterne har svært ved at findemotivationen til at fortsætte med atvære fysisk aktive på egen hånd. Nårvi har patienterne på klinikken, kom-mer de i en bedre fysisk form. Kunstener så at opretholde dette aktivitetsni-veau efter den sidste træningstime hosos.

Kontaktadresse:

Fysioterapeut Jakob MathiasenKlinik for fysioterapi i RibeMail: [email protected]


Fagligt20

Systemisk CoachingModstand mod forandring – hvorfor gør de ikke som jeg siger?

Af Mikkel Ejsing, cand.psych., erhvervspsykolog, Indsigt ApS

Da Fagforum for Idrætsfysioterapi iforsommeren afholdt konferencen Æn-dring af motionsvaner – hvad skal der til?,blev jeg bedt om at fortælle om coa-chingens muligheder som forandrings-værktøj i forbindelse med livsstilsæn-dringer hos klienter.

Jeg valgte at holde mit oplæg underoverskriften: Hvorfor gør de ikke, som jegsiger? , og jeg forsøgte at give noglebud på en erhvervspsykologisk vinkelpå relationen mellem behandler og kli-ent. Hvordan håndterer en behandleren pludseligt opstået modstand i klien-ten? Er det coaching, der er svaret? Oghvad er coaching egentlig? Denne arti-kel er en opsummering og videreføringaf de tanker om modstand og syste-misk coaching, som jeg præsenteredepå konferencen.

Modstand og skabelse af meningScenen er kendt af de fleste behandlere:Jeg taler med en klient, som er kommettil mig for at få hjælp til en livsstilsæn-dring. Efter en kortlægning af klientensbehov sætter jeg hele min faglighed indpå at finde de rigtige løsninger til net-op denne person. Jeg præsenterer et el-ler flere løsningsforslag for klienten,som nikker forstående og lover at gøre,som jeg siger. Ugen efter vender klien-ten tilbage, og har ikke gjort, som vi af-talte! Diagnosen er klar: Modstand modforandring! Hvorfor gør de ikke, somjeg siger?

Bag en sådan behandler-klient relati-on ligger en tro på, at vi med videnska-belige resultater og gode argumenterkan overbevise alle fornuftige menne-sker om, at vores gode idéer er gode.Så hvad er problemet? Problemet er, at

de gode idéer og overbevisninger, somjeg har i mit hoved ikke nødvendigvispasser til den person, som jeg skal be-handle. Det, der giver mening for mig,giver ikke nødvendigvis mening forden anden.

For at skabe mening for klienten, måvi tage udgangspunkt i den andens op-fattelse af, hvad der er godt og dårligt,sundt og usundt, nemt og svært. Vikan ikke presse vores egen mening nedover hovedet på folk og forvente, at dekøber budskabet uden forbehold. Deter ikke ond vilje fra klientens side, deter en simpel overlevelsesmekanisme.Hvis vi som mennesker lod os påvirkeukritisk af alle mulige inputs fra om-verden, ville det være svært for os atopretholde en klar fornemmelse af vo-res egen identitet. I forståelsen af den-ne overlevelsesmekanisme ligger for-ståelsen af klientens modstand. Ogførst når vi forstår modstanden, kan vimøde den konstruktivt.

Fra modstand til sund skepsisSom alle andre levende væsener er vimennesker i en konstant interaktionmed omverdenen. Omverdenen byderpå muligheder, som kan give os overle-velse og udvikling. Hvis vi ikke kom-munikerer med omverden, kan vi ikkeoverleve. Men omverdenen byder ogsåpå risici, som kan true vores eksistens.

Dette gør sig gældende på det fysi-ske plan. Vi skal spise og drikke, menhvis vi spiser noget giftigt, kan vi blivesyge og dø. Derfor spiser vi ikke hvadsom helst. Vi undersøger det med san-serne, før vi lader det passere ind ikroppen. Vi har en sund skepsis i for-hold til at indtage føde. At spise noget,

som en anden har tilberedt, kræver til-lid til den anden. (Tænk på det næstegang du går på restaurant...)

Det gør sig imidlertid i lige så højgrad gældende på det mentale plan. Viskal kommunikere med andre menne-sker. Vi skal tale til dem og lytte tildem. Nogle gange skal vi følge en in-struktion, andre gange skal vi selv giveden. Vi skal lytte til andres argumenterog råd, men hvis vi tager alt, hvad an-dre siger for gode varer, så risikerer viat miste vores selvbillede og integritet.Hvis andre siger noget, som truer vorespositive opfattelse af os selv som et for-nuftigt og frit menneske, så beskyttervi os selv mod denne udefra kommen-de trussel. Derfor lytter vi ikke til hvadsom helst. Vi har en sund skepsis i for-hold til, hvad andre mennesker fortæl-ler os. (Tænk på det næste gang du gi-ver et godt råd...)

Resultatet af denne tankegang bli-ver, at modstand mod forandring nukan forklares ved at klienterne passerpå sig selv og deres billede af sig selvsom nogen, der kan træffe selvstændi-ge og fornuftige beslutninger på egenhånd (uden indblanding fra en be-handler). For at en forandring skal gen-nemføres hos klienten, skal den altså givemening for vedkommende. Ellers bliverden ikke lukket ind i den andens sy-stem. Det er ikke nok, at det giver me-ning for mig.

Du er ikke ekspert på andres livKonsekvensen af tankegangen bliveraltså, at enhver forandring, som vi for-søger at skabe hos et andet menneske,må tage udgangspunkt i den personsintegritet og opfattelse af, hvad der kan


Spor

ts F

oto

21Fagligt

lade sig gøre, og hvad der er nemt ogsvært.

Tankegangen har også en anden be-tydningsfuld konsekvens. Som behand-lere må vi opgive tanken om at ændre påandre mennesker. Det kan virke som etparadoks, da der i selve behandlerrol-len ligger en forventning om en foran-dring hos den anden. Men det vil altidvære hjælperens dilemma, at man ikkekan hjælpe andre, før man opgiver tan-ken om at hjælpe dem. Og pludselighar hovedansvaret for forandringenogså skiftet fra at være hjælperens til atvære klientens. Vi kan ikke hjælpedem, som ikke vil hjælpes. Vi kan ikkeforandre dem, som ikke vil forandres.

Det er ikke dit ansvar som behand-ler at skabe en forandring i den anden.Det er dit ansvar at skabe et grundlagfor, at den anden selv kan tage ansvarfor sin egen udvikling. Og dermed bli-ver livsstilsændringen et projekt, hvorbehandleren tilbyder muligheder, ud-fordrer og stiller spørgsmål. Og hvorklienten vælger de metoder og vejesom giver mening for vedkommende.Behandleren er ekspert på sit fagområde –ikke på andres liv. Klienten må betragtessom ekspert på sit eget liv. De bedste løs-ninger kommer som regel fra den, somved hvor (løbe)skoen trykker!

Den coachende behandlerOg det er her, at systemisk coachingkommer ind i billedet. Systemisk coa-ching tager udgangspunkt i, at foran-dringer i sidste ende kun sker, hvisprocessen giver mening for klienten.Den systemiske coach arbejder ud frafølgende grundregler:

1. Jeg kan ikke ændre på andre menne-sker.2. Det vi siger og gør skal opretholdevores integritet.3. Alle forklaringer har en indre logik.4. Det er klientens eget ansvar at skabeforandringen.5. Holdbare løsninger kommer fra kli-entens eget univers.6. Både-og er bedre end enten-eller.7. Alle mennesker har evnen og res-sourcerne til at tage ansvar og skabeforandring i deres eget liv.

I det følgende vil jeg redegøre for be-tydningen af de enkelte udsagn i for-hold til rollen som behandler.

1. Jeg kan ikke ændre på andre men-nesker.

Hvis vi forsøger at ændre andre i enretning, som de ikke kan se meningenmed, vil vi opleve en naturlig skepsisog modstand. Den person, vi forsøgerat ændre, vil stritte imod, fordi det gi-ver følelsen af at være herre over siteget liv. Det er det jeg kalder hjælper-ens dilemma: ”Ved at opgive tanken omat hjælpe den anden, bliver vi bedre i standtil hjælpe.” Jo mere vi forsøger at træk-ke, desto mere vil den anden holdeigen.

2. Det vi siger og gør skal opretholdevores integritet.

De historier og mere eller mindredårlige undskyldninger vi kan finde påfor at undgå at tage ansvar for en livs-stilsændring, vil altid være en del af ensamlet fortælling om os selv som etsundt, godt, flittigt, handlekraftigtmenneske, der styrer sit eget liv. En-hver trussel mod det billede vil blivemødt med modstand. Når vi giver etgodt råd kan det mere eller mindre ubevidstblive opfattet som en kritik: ”Du skal gøresådan her, fordi det du selv kan findepå ikke er godt nok...” Vi mener detikke sådan. Men den anden opfatter detsådan. Derfor må vi som behandlerevære opmærksomme på, at processenhele tiden skal skabe et positivt selvbil-lede hos klienten.

3. Alle forklaringer har en indre logik.Dårlige undskyldninger og dårlige

vaner er klientens værn mod at tage etansvar selv. Det kræver svære beslut-ninger og en ekstra indsats fra klientenat erstatte undskyldningerne med per-sonligt ansvar. Derfor skal vi som be-handlere anerkende, at vejen kan væresvær. Og det indebærer, at vi må accep-tere den logik som kan ligge i en for-klaring, uanset hvor dårlig vi synesden er. Vi skal anerkende klientens for-klaring og først derefter udfordre denforsigtigt med nysgerrige og gradvistmere og mere udfordrende spørgsmål.Og fremfor alt... Gå aldrig imod klien-ten. Gå med klienten og lav tilpas for-styrrende interventioner hen ad vejen.

4. Det er personens eget ansvar at ska-be forandringen.

En forandring består ikke af ord. Enforandring består af handlinger. Og deter kun klienten selv, som kan gøre det,der er nødvendigt. Vi kan ikke gøre detfor dem. Vi kan kun tilbyde vores støt-te og forstyrrelse i processen. Hvis vitager forandringen på vores skuldre,bliver det til vores egen frustration ogselvbebrejdelse, hvis klienten ikke nårde ønskede mål. Vi ønsker alle at gøre enforskel. Men den faglige stolthed må ikkeblive til en følelse af utilstrækkelighed hosos selv, når klienten ikke når målene. Vedat lade være med at påtage os det an-


22 Fagligt

svar, tvinger vi samtidig klienten tilselv at tage det. Og det er dér, det hørerhjemme.

5. Holdbare løsninger kommer frapersonens eget univers.

Mennesker er eksperter på dereseget liv. Som behandlere kan vi væreeksperter på generelle fakta, og vi kanvære eksperter på at facilitere en foran-dringsproces. Hvis vi vil arbejde medsystemisk coaching må vi holde lidtigen med vores gode råd. I stedet kanvi stille spørgsmål, som skaber refleksi-on hos den anden. Derved opstår dernye idéer og handlemuligheder i sam-spillet mellem behandler og klient. Denviden du har som behandler skal nogle gan-ge bruges indirekte i form af hypoteser, somkan afprøves i dialog med klienten. Dervedbliver klienten en medspiller i stedet for entilskuer til processen.

6. Både-og er bedre end enten-eller.Vi lever i en kultur, hvor der ofte ta-

les enten-eller sprog. Enten har den eneret eller også har den anden. Mangedialoger er bygget op omkring troenpå, at vi kan finde sandheden om næ-sten en hvilken som helst situation. Idet sprog kan vi som behandlere sige,at klienten kan have forkerte opfattelseraf f.eks. sundhed. Og derfor må vi for-klare dem, at vores sandhed er mere rig-tig end deres. Jeg kunne ønske mig, atvi som behandlere tænker at både deresog min opfattelse kan være interessantevinkler på det, vi taler om. Ved at taleet både-og sprog kan vi give plads tilflere forskellige muligheder for fællesforståelse. Og derved gives der ogsåplads til flere løsninger. Der er jo trodsalt flere muligheder i muligheder end isandheder.

7. Alle mennesker har evnen og res-sourcerne til at tage ansvar og skabeforandring i deres eget liv.

Troen på, at klienten kan tage ansvarfor sit eget liv, er helt grundlæggende isystemisk coaching. Hvis ikke vi trorpå klienten og giver udtryk for det ivores ord og handlinger, så kan vi godtglemme alle de gode intentioner om atcoache, for så vil det alligevel ikkehave den ønskede effekt. For at kunnecoache skal vi tro på den andens evner,og vi skal turde udfordre på en re-

spektfuld måde. Vi skal involvere os ogengagere os i klientens udvikling, men viskal lade klienten selv tage ansvaret for atforandringen føres ud i livet. Hvis klien-ten ikke vil, så er det klientens egetvalg.

Samlet i én sætning har jeg forsøgt migmed følgende definition på systemiskcoaching: ”Systemisk coaching kan be-tragtes som en kontekst (sammen-hæng), hvor en person støtter en andenpersons læring og udvikling i en magt-fri relation – hvor coachen ikke nød-vendigvis er ekspert på den anden per-sons liv eller fagområde.”

Kodeordet er et langt stykke af vejenden ”magtfri relation”. Det er i denmagtfrie relation mellem behandler ogklient at vi kan møde den naturligemodstand eller skepsis hos klienten påen respektfuld og konstruktiv måde.

Og lad det være sagt med det sam-me: Systemisk coaching er ikke svaretpå alle behandlerens eller klientens ud-fordringer! Systemisk coaching er et ef-fektfuldt værktøj, men det skal anven-des med varsomhed og bør altid gåhånd i hånd med seriøse etiske overve-jelser. I en sammenhæng, hvor vi sombehandlere har en magt til at sanktio-nere eller træffe valg på vegne af klien-ten, er systemisk coaching ikke det ret-te værktøj. Vi skal kun bruge det i desituationer, hvor klienten er villig til attage ansvar selv, og hvor klienten følersig fri til at vælge. Men er de faktorertil stede, og har behandleren de retteværktøjer, så er vejen også banet for atcoachingen kan give nogle store oglangtidsholdbare forandringer.

I det følgende vil jeg redegøre fornogle af de centrale værktøjer og meto-der i systemiske coaching.

Værktøjer i systemisk coachingHelt overordnet består systemisk coa-ching af to typer værktøjer. Rammesæt-ning og spørgeteknik. Oven i det kom-mer en god portion empati og situati-onsfornemmelse. Det ligger uden fordenne artikels rammer at redegøre for,hvordan vi udvikler vores empati ogsituationsfornemmelse, så jeg vil rede-gøre for nogle grundlæggende tanker iforhold til rammesætning og spørge-teknik.

Rammesætning og spørgsmålundervejsDet er behandlerens ansvar og opgaveat sætte en ramme for processen, somer tryg og konstruktiv. Det er ikke kli-entens ansvar. En proces som f.eks. enlivsstilsændring kan typisk gennemgåde nedenstående faser. Jeg giver ek-sempler på spørgsmål undervejs.

Før processen starter (invitationen):Inden vi møder klienten kan vi un-

dersøge eller gøre os tanker om om-stændighederne for at vi skal mødedenne klient. Hvad er klientens formålmed at indgå i processen? Er vedkom-mende kommet på eget initiativ, ellerer vedkommende blevet presset til det?Hvordan skal opstarten forløbe? Hvor-dan kan klienten inddrages bedst mu-ligt? Sådanne proaktive tanker kanvære vigtige i forhold til at skabe engod opstart.

Opstart af processen (kontrakten):I opstartsfasen kan vi som behandle-

re sikre os, at vi får en god kontaktmed klienten. Klienten skal alleredeher føle sig som medspiller og medan-svarlig. Det kan kun ske, hvis inddra-ger klienten fra start i overvejelser ogbeslutninger om det videre forløb.Nogle af de spørgsmål som er vigtigeaf få afklaret kan være: Hvad skal derske og ikke ske i dette forløb? Hvordaner rollefordelingen? Hvad forventer viaf hinanden? Hvad er til forhandlingog hvad er ikke til forhandling?

Et udsagn kan f.eks. være: ”Vi er herfor at finde en ny løsning på dette pro-blem, og jeg vil gerne høre dine idéertil det. Idéerne skal holde sig indenfornogle bestemte rammer”. Det kan ikkeunderstreges nok, hvor vigtigt det er at kli-enten føler sig inddraget i processen.

Måske kan det første møde med kli-enten bruges til denne afklaring. Såkan træningen vente til anden gang Imødes!?

Undervejs i processen:Størstedelen af arbejdet ligger i den-

ne fase. Det er behandlerens opgave atvurdere, hvornår der er brug for vej-ledning, og hvornår der kan anvendesen mere coachende tilgang. Når proces-sen er i gang, er det vigtigt at sikre sig,at klienten stadig er med. Sørg for at


Spor

ts F

oto

23Fagligt

dit eget og klientens ambitionsniveauer realistisk. Dyrk forskellige holdnin-ger og idéer. Anerkend klienten og til-byd udfordring af antagelser hos klien-ten om, hvad vedkommende kan ogikke kan. Hjælp klienten til at fokuserepå succes’er frem for de gange, hvor degik galt. Gå ikke imod! For at kunnecoache skal vi være neutrale i forholdtil, hvad der er godt og dårligt for kli-enten. Lad klienten bestemme retnin-gen. Vi er med som et respektfuldt for-styrrende element, som motiverer, støt-ter og udfordrer undervejs.

Nogle af spørgsmålene kan være:Hvad synes du er gået særligt godtindtil nu? Hvilke kendetegn er der vedde situationer, hvor det er lykkedes fordig at opnå dine mål? Hvad vil du ger-ne selv blive bedre til? Hvad vil detkræve af dig at opnå målene? Hvemkan støtte dig i processen? Hvad hardu brug for fra mig som hjælper?

Afslutning af processen:Som behandler kan du være med til

at sikre, at klienten arbejder videremed sine mål efter afslutningen af etforløb. Sørg for at der bliver udformeten realistisk handlingsplan. Og tal medklienten om de faldgruber vedkom-mende vil møde i sin kamp med foran-

dringen. Understreg at gode intentio-ner og ord skal følges op af handling.

Spørgsmål kan her kan være: Hvemtror vil kunne støtte dig? Hvad oghvem vil friste dig til at falde tilbage ide gamle vaner? Hvordan vil du kæm-pe imod fristelserne? Hvad giver digtroen på at du kan klare en fastholdelseaf forandringen? Hvad har været denbedste oplevelse i dette forløb? Hvadhar været det sværeste? Hvad har dulært om dig selv?

Spørgsmål er en måde at introducereforskelle, som måske kan gøre en forskel.Derfor skal de være tilpas forstyrrende. Deskal ikke forstyrre så meget, at klienten gåri forsvarsposition, og de skal ikke forstyrreså lidt, at der ikke sker en refleksion.

BehandlerrollenRollen som behandler vil altid være enbalancegang mellem at videregive egneerfaringer og lærdom samtidig med, atvi skal give plads til klientens egne res-sourcer og give vedkommende en fø-lelse af at være et selvstændigt ogstærkt individ, som har evnen og frihe-den til at kontrollere sit eget liv. Syste-misk coaching er en måde at give pladstil klienten på en respektfuld måde,samtidig med at vi som behandlere eren aktiv og engageret del af processen.

Jeg vil slutte af med et citat, somrammer ind i hjertet af hjælperens/be-handlerens dilemma. Citatet om, at vo-res gode intentioner skal stemmes afmed klientens ønsker:

”Husk, at når man prøver at ændre no-gen, selvom det er af kærlighed, kan manubevidst komme til at overskride grænser.Man risikerer derved at skubbe den andenlængere væk.” (Hawk of the YellowWind)

Kontaktadresse:

Cand.psych.Mikkel EjsingIndsigt ApSForhåbningsholmsAllé 181904 FrederiksbergTlf.: 28 80 40 01Email: [email protected]: www.indsigt.dk

Litteratur:

Hawk of the Yellow Wind: “Livets cir-kel”. Aschehougs Forlag (2002).


24

Utallige undersøgelser har vist, at enrække livsstilssygdomme effektivt kanforebygges med en sund livsstil – her-under i særlig grad motion. Mange pa-tienter har brug for hjælp til at kommei gang. Under konceptet Motion på re-cept, henvises patienter derfor til fysisktræning som forebyggelse og behand-ling. Træningen får imidlertid kun enholdbar og vedvarende effekt, hvis pa-tienten i henvisningsperioden formårat få implementeret træningen som ennaturlig del af sin hverdag. De be-handlende fysioterapeuter står derformed et stort ansvar og en kæmpemæs-sig udfordring i deres daglige virke:Hvordan hjælper vi patienterne til at skabeholdbare adfærdsændringer?

Tag patienten med på rådProfessor på Danmarks PædagogiskeUniversitet, Bjarne Bruun Jensen, lagdeud med et oplæg om patientens hand-lekompetence og aktive deltagelse i be-handlingen som forudsætning for varigforandring - og dermed for en succes-fuld behandling.

Hvad enten det drejer sig om fysio-terapeuter eller andre af de traditionel-le behandlere indenfor den medicinskeverden, er vores faglighed bygget opom et sygdomsorienteret sundhedsbe-greb, hvor vi - lidt simpelt formuleret -ser sundhed som ”fravær af sygdom”.Vores fag er født af naturvidenskaben,hvor kravet til intervention er en for-udsætning for, at der kan dokumente-

Ændring af motionsvaner – hvadskal der til?

Af cand.scient. PhD Gitte Klausen

Referat fra Fagforum for Idrætsfysioterapis og Danske Fysioterapeuters temadag den 6. juni 2005

res en effekt. Efter denne model er detbehandlerens rolle at være den alvi-dende autoritet, der finder frem til den”fejl”, der har givet sygdomssympto-merne og derefter er ansvarlig for at fårettet op på problemet (og få helbredtpatienten).

Ifølge WHO skal sundhed dog defi-neres noget bredere eller mere specifiktsom: ”En tilstand af fysisk, psykisk og so-cial velvære og ikke kun fravær af sygdomog svaghed”. Livskvalitet er derfor ogsåen forudsætning for sundhed, som vi ihenhold til WHO har et vigtigt ansvarfor at få diskuteret med den enkelte pa-tient. Livskvalitet er imidlertid forbi-stret svært at måle og veje – og som føl-ge deraf - ofte svært at arbejde med foren traditionel naturvidenskabelig be-handler.

Bjarne Bruun Jensen argumenteredederfor for, at der er behov for et para-digmeskift i den medicinske behand-ling. Vi har behov for at gå fra denklassiske opfattelse af en behandlingsom ekspertstyret til at blive deltager-styret eller dialogstyret. Det vil medandre ord sige, at patienten i så vid ud-strækning som muligt involveres i sinegen behandling og i stigende grad læ-rer at fokusere på sine egne handle-kompetencer (empowerment-begre-bet).

Det vil imidlertid ikke være udenproblemer at ændre opfattelse. Vi harvores uddannelse og faglige stolthedog skal derfor være parate til at se pa-

tienten handle mod vores bedre viden-de. Hele vores fagsprog og begrebsap-parat skal ”oversættes” for at kunnegive mening for ikke-fagpersoner. Pa-tienten har som oftest en klar forvent-ning om, at vi tager styringen og kom-mer med løsningen. Det kan være enpædagogisk og tidsmæssig udfordringat få overbevist dem om, at deres egendeltagelse i behandlingen er nødven-dig for et succesfuldt outcome. Derud-over mangler vi velbeskrevne løsnings-modeller og redskaber til at nå voresmål. Endelig vil kravet om dokumenta-tion og evaluering være nødvendig,men også en stor udfordring for dendialogstyrede behandlingsmodel.

Bjarne Bruun Jensen understregede isit indlæg, at det var overordentlig vig-tigt at finde balancen mellem den tradi-tionelle opfattelse af en behandling ogden dialogstyrede tilgang og advaredeimod, at vi i bestræbelserne på se pa-tienterne som eksperter på deres egetliv glemmer, at det er os, der sidderinde med den faglige viden om årsags-sammenhænge og dermed også muligeløsninger.

Hvad fortæller de overvægtigeMedicinsk antropolog Pernille Andre-assen var inviteret til temadagen for atfortælle om sit projektarbejde på Ebel-toft Kurcenter. Antropologi er viden-skaben om menneskets måde at opleveverden og tilværelsen på.

Hendes projekt har til formål at for-

Kursus- og mødereferater


25

tælle os, hvordan de overvægtige selvoplever deres problem, og hvad deresløsning på problemet er. Pernille An-dreassens arbejde tog udgangspunkt ien 18 ugers kur på Ebeltoft Kurcenter,som hun fulgte på samme vilkår somkursisterne. Hun kom gennem sit felt-arbejde tæt på mange af personerne oginterviewede dem ved flere lejligheder.

Generelt var kursisterne voldsomtinteresserede i at tabe sig. Men hvor visom professionelle har fokus på vægtsom risikoparameter for sygdom, varkursisternes forhold til deres overvægtaf mere emotionel karakter. De over-vægtige mænd oplevede generelt deresovervægt som fysisk hæmmende,mens det for kvinderne var den kosme-tiske dimension, der gav dem den stør-ste motivation for at tabe sig.

En af de overvægtige sagde det pådenne måde: ”Overvægt er når man erfor tyk til at være sig selv”. Det er gene-relt, at den overvægtige holder sig til-bage fra at gøre de ting, han/hun gernevil i forhold til socialt samvær. Det ersvært at møde fremmede, men mangeaf kursisterne afholdt sig også fra atkomme til familiesammenkomster, for-di de både var flove og havde sværtved at tackle, når der blev ”stukket tildem”. Hvad der for mange af de over-vægtige blev oplevet som det størstehandikap, var deres manglende evnetil at finde en kæreste, selv om lystenvar til stede. Mange af de (voksne)overvægtige havde aldrig oplevet athave en kæreste. Det er almindeligt, atovervægtige oplever gentagne afvis-ninger og derfor skal være i stand til atkompensere for deres overvægt påmange fronter (gladere, dygtigere,mere hårdtarbejdende end deres slankemodparter osv) i såvel arbejdsliv som iden private sfære.

Når det gælder almindelig fysiskudfoldelse, er det vigtigt som behand-ler at vide, at stort set alt, hvad du kanfinde på at forslå, vil føles besværligt.Fedtet er tungt og i vejen ved enhverfysisk aktivitet, og det er svært at kom-me af med varmen. Dertil kommer, atdet kan være umådeligt flovt at skullehoppe rundt i gymnastiktøj og klædesig om for øjnene af andre mennesker.Mange bærer også rundt på smerteligeerfaringer fra barndommens gymna-stiktimer. Af mange grunde har den

overvægtige derfor ringe tiltro til egneevner og selvværd.

Det er meget forskelligt, hvad de op-fatter som årsagen til deres overvægts-problem, og hvad de mener bliver denstørste udfordring i den adfærdsæn-dring, der er forudsætningen for etvægttab. Når det handler om motion,er det typisk, at de opfatter enhver be-vægelsesaktivitet som voldsomt ubeha-gelig, dyr og besværlig. Kosten er påden anden side forbundet med frustra-tion og en fornemmelse af, at følelserneovertager kontrollen. Når de har detskidt, giver de op, hvilket gør dem eks-tra skyldbetyngede og bidrager til de-res dårlige selvværd.

Man kan roligt sige, at du som be-handler har hårde odds, når du vilhjælpe en overvægtig til en varig livs-stilsændring, men et par hurtige stald-tips kan måske hjælpe dig videre:

• Lyt! Tag aldrig for givet, at du ved,hvad den enkeltes personlige motivati-on er. Ofte er det ønsket om et godt livog et stort håb om, at det denne gangvil lykkes, men der kan være mange in-dividuelle afarter af dette fremtidsøn-ske.• Lav kost- og motionsplaner, som errealistiske og til at leve med. Tag ud-gangspunkt i individet og skræddersyløsninger.

• Se på din klient som en aktiv og an-svarlig part i jeres samarbejde. Fokuserpå det, de kan overskue og giv aldrigklienten skylden for, at planen ikke vir-ker. Juster på planen indtil den virkerefter hensigten.• Accepter at det er et længerevarendeforløb. Efterfølgende opfølgning medjævne mellemrum er ofte nødvendig.

Tid til refleksionHerefter var det tid for sociologen TomKristiansen fra Institut for Idræt på Kø-benhavns Universitet til at give sit budpå ”Den refleksive sociologis betyd-ning i adfærdsændrende program-mer”.

De sociologiske briller giver os mu-lighed for at træde et skridt tilbage ogbetragte vores nuværende samfund”lidt fra oven”. Som udgangspunkt vilvi få at se, at vi lever vi i et 2/3-delssamfund dvs. et samfund, hvor derikke levnes plads til et mindretal af os.Tom Kristiansen udtrykte det som ”atder er et spil i gang – nogle er inde og an-dre er ude. Alle kan ikke blive integreret”.

Men vi lever i en tid, hvor vores vel-færdssamfund er under kraftig om-strukturering. Vores profession genska-ber sig hele tiden: Kravene til os i gårvar ikke de samme som de er i dag.

I dag er det ikke nok at fortælle denovervægtige patient, at han/hun skal

Temadagen omfattede også arbejde i grupper

Kursus- og mødereferater


tabe sig. I de fleste tilfælde er det nød-vendigt at sætte sig i personens sted ogarbejde med alt det, der overordnetkan betegnes som den sociale arv. Dethandler især om personlige værdier ogressourcer. Først i det øjeblik, at klien-ten eller patienten indser sin personligefordel i at ændre adfærd, kan behand-leren gøre sig håb om at fokuspersonenskifter livsstil – varigt.

Vi skal med andre ord se os selv somden gode pædagog, der både fungerersom forandrings- og forankringsagent iklientens liv. Det er svært – for ikke atsige umuligt – at skulle håndtere alleformer for problemer, vores klienterkommer med. Tom Kristiansens bud påfremtidens behandling var reflekteren-de teams i erkendelse af, at vi er nødttil at læne os op af andre fagfolk, hvisvore klienter skal have den bedste ser-vice.

Vær coach for dine patienterErhvervspsykolog Mikkel Ejsing Jen-sen fra rådgivningsfirmaet Indsigt ApSarbejder til dagligt med med coachingsom middel til at forbedre kommuni-kationen i erhvervslivet. Han mener, atman skal holde lidt igen med alle degode råd. Ingen af os kan være ekspertpå en anden persons liv. Den systemi-ske coaching kan derimod betragtessom en kontekst, hvor en person støtteren anden persons læring og udvikling ien magtfri relation. Se mere i MikkelEjsing Jensens artikel om systemiskcoaching og modstand mod forandringher i bladet.

De fleste mennesker begårselvmord uden at røre en fingerHistorikeren Hans Bonde, professor dr.phil. Ph.d., fra Institut for Idræt på Kø-benhavns Universitet␣ satte vores ur-gamle genetik ind i en historisk sam-menhæng. Menneskekroppen er et re-sultat er en fantastisk produktudvik-ling, der har stået på gennem millioneraf år. I lighed med andre højere dyrear-ter er vi først og fremmest blevet desig-net til bevægelse, da vi 99 % af den tid,vi har været på jorden, har levet somsamlere og jægere. Først for ca. 10.000år siden begyndte vi at dyrke landbrugog dermed få en lidt mere sammen-hængende madforsyning. Helt frem tildet 20. århundrede krævede livet dogstadig store anstrengelser. Meget plud-

seligt – set fra et udviklingsmæssigtsynspunkt – er det blevet en stor udfor-dring at få bevæget sig nok.

Vi har stadig sproglige udtryk, dervidner om, at hårdt arbejde og lidenenergi var daglig kost for ikke alt formange år siden. Da arbejdede man sigen pukkel til og en undermåler var enperson, der målte for lidt (for tynd til atgennemføre militærtjeneste). I dag erpuklen flyttet fra ryggen til bugen ogvi kunne med rette kalde os Homo se-dens – det stillesiddende menneske. Johurtigere vi bevæger os, desto mindrebevæger vi os.

I dag er det blevet et statussymbol athave en slank og trænet krop. Over-vægt har da også en social skævvrid-ning, hvor man kan sige, at fattigdom-stegnet har holdt flyttedag. I dag erovermålerne hyppigere i de lave social-klasser.

Hans Bonde advarede mod et sund-hedshysteri, hvor en tugtelse af krop-pen, havde en fremtrædende plads:”Lad os ikke gøre historiens fejl om. Vi kanikke erobre livets mening”.

Derimod skal vi sørge for, at der erbevægelseskrav overalt i samfundet.Han opfordrede til, at vi sender krop-pen på aktivering og møder folk, hvorde er. Vi skal bruge teknologien i bevæ-gelsens tjeneste. Eksempelvis kunneman fremstille computerspil, hvor fy-sisk aktivitet indgik som en del af spil-let eller vedtage, at elevatorer maksi-malt måtte være 1_ meter i højden.Kultur er vaner og hvis vi skruer hver-dagen sammen, så man ikke skal tænkeover at bevæge sig, kan vi måske igenfå balance mellem vores indtagelse ogforbrug af energi.

Hvis motion er sundt, så giv dettil de sygeEfter de 5 veloplagte foredrag blev del-tagerne delt i 7 grupper, der fik til op-gave at diskutere, hvad man som fysio-terapeut kan/bør tilbyde patienter, derer henvist til adfærdsændrende be-handling som motion på recept. Dis-kussionen tog udgangspunkt i, hvilkemuligheder man som professionel ogmedmenneske har for at sætte sig selv ispil i forhold til patienten, der skalopnå og vedligeholde ny motionsad-færd.

Som udgangspunkt var der bredenighed om, at et succesfuldt forløb

krævede, at man tog udgangspunkt idet enkelte menneske. Derudoverhandlede det om, at vi som fysiotera-peuter fik kompetencer til at planlæggeet uddannelsesforløb og opsætte reali-stiske mål for klienten. Der skulle stil-les krav til forankring, således at manikke slipper klienten, før adfærdsæn-dringen for alvor er på plads. Desudener det vigtigt at vide, om der er tale omsymptombehandling eller årsagsbe-handling: Er det hele familien, der skalpå værksted, eller er det bare klienten,der skal reddes? Og så er opfølgningafgørende for den langsigtede effekt ogbør ligge som en given del af planen.

Undervejs i diskussionen, blev derstillet spørgsmålstegn ved om det i vir-keligheden er en god idé at sygeliggøremotion ved at kalde det Motion på re-cept. Det blev argumenteret at motionikke er noget man får - det er noget,man gør! Det blev foreslået at den pro-fessionelle derimod skal ud i hjemme-ne, da det er her, klienten skal have for-ankret sin fremtidige adfærd. Coachingkunne dog givetvis være en velegnetmetode til at udforske personens uni-vers i en behandlingsmæssig kontekstog finde de barrierer frem, der fasthol-der klienten i den nuværende usundelivsstil.

Kontaktadresse:

Cand.scient. PhDGitte KlausenHealth Partners ÅpSKronprinsessegade 54, 4.th.1306 København KMail: [email protected]

26 Kursus- og mødereferater


Den norske Faggruppe for Idrettsfysio-terapi og International Federation ofSports Physiotherapy var vært ved eten-dags symposium med titlen ”Cur-rent concepts of rehabiliation of sportsinjuries”. Symposiet blev afholdt i Oslodagen før verdenskongressen om fore-byggelse af idrætsskader. Af mangespændende foredrag skal her refereresfra den belgiske fysioterapeut ErikWitvrouw’s (EW) foredrag om ”Opti-mal Rehabilitation of Athletes with An-terior Knee Pain” og den amerikanskefysioterapeut Michael Voight’s (MV)foredrag om ” The science of hip reha-bilitation following arthroscopy”.

”Optimal Rehabilitation of Athle-tes with Anterior Knee Pain”Formålet med foredraget var at intro-ducere et klassifikationssystem til un-dersøgelse og non-opereativ rehabilite-ring af patienter med ”patellofemoralpain syndrome” (PFPS). EW gennem-gik ikke, hvilke strukturer som kanvære de symptomgivende. Han kon-centrerede sig om en vurdering af,hvilke dysfunktioner personer medPFPS har.

EW inddelte dysfunktionerne i: Mu-skulær dysfunktion, malalignment ogbruskdefekt og lavede en grundig gen-nemgang af de tre dysfunktioner i for-hold til dokumentation, undersøgelses-muligheder samt rehabiliteringsfor-slag.

Muskulær dysfunktionMuskulær dysfunktion blev igen ind-delt i tre underpunkter: Quadricepsstrength deficit, neuromuscular dys-function og flexibility disorder.

1) Quadriceps strength deficit. Blevnævnt både som årsag til og resultat afPFPS. (Witvrouw 2000, Thomée 1996,Werner 1993). Undersøgelse af quadri-ceps deficit kan ske ved visuel inspek-tion (atrofi), isokinetisk styrkemåling

IFSP Rehabiliteringssymposium i OsloReferat af fysioterapeuterne Niels Erichsen og Ann-Britt Kirkmand , bestyrelsesmedlemmer i FFI

eller et-bens hoppetest. Et-bens hoppe-test, som kan udføres i klinikken, harvist at have høj korrelation til isokine-tisk styrketest (Ross 2002, Jarvela 2002).

Rehabiliteringen af quadricps deficitkan ske gennem open chain-øvelser fra0-50 graders knæfleksion eller gennemclosed chain-øvelser fra 90-50 gradersknæfleksion.

2) Neuromuskular dysfunction (ellerselektiv VMO deficit). Kan undersøgesoptimalt gennem EMG-analyse, somvil vise nedsat aktivitet i VMO i for-hold til vastus lateralis (VL). I klinik-ken kan den palpatoriske undersøgelseaf VMO og VL afsløre samme dysfunk-tion. Ligeledes kan omkredsmåling aflåret lige over patella vise nedsat om-kreds. De to kliniske undersøgelsesmu-ligheder er selvfølgelig usikre.

Tape kan benyttes ved denne dys-funktion. Tapen øger kontaktfladenmellem patella og femur og EMG-akti-viteten i VMO stiger. EW nævnte, at in-gen øvelser har vist sig specielt at akti-vere VMO. Det anbefales, at man be-nytter funktionelle closed chain-øvel-ser.

3) Flexibility disorder. Kan rammequadriceps, hamstrings og det iliotibia-le bånd. EW nævnte 3 referencer somdiskuterer, om den nedsatte fleksibiliteter opstået på grund af PFPS eller er år-sagen til PFPS (Witrouw 2000, Doucette

1996, Smith 1991). Som behandlingnævnte EW udspænding, dog uden ennærmere præcisering af, hvordan ud-spændingen skal udføres, hvor ofte oghvor meget passiv ledbevægelighedudspændingen skal resultere i.

MalalignmentMalalignment blev inddelt i to katego-rier: Patellofemoral joint malalignmentog malalignment outside patellofemo-ral joint.

1) Patellofemoral joint malalign-ment. Kan undersøges teknisk gennemCT scanning eller klinisk med ud-gangspunkt i ”McConnel patellofemo-ral joint assessment”. Denne undersø-gelse vurderer patellas position i for-hold til tilt, glide og rotation. Vurderin-gen gennemgås med og uden kontrak-tion af quadriceps for at vurdere, omden patellofemorale joint malalign-ment stammer fra muskelaturen ellerde passive strukturer. Hvis den patello-femorale malalignment vurderes atstamme fra passive strukturers påvirk-ning på patella, skal man differentieremellem en hypermobil og en hypomo-bil patella. Den hypermobile patellaskal man behandle med tape, bandagerog closed chain-øvelser med henblik påat nedsætte patellas mobilitet. Den hy-pomobile patella skal behandles manu-elt med mobilisering samt stræk med

Oslo præsenterede sig fra sin pæneste side i slutningen af juni ...

(udsigt fra kongreshotellet på Holmenkollen)

Kursus- og mødereferater 27


det formål at øge patellas mobilitet.2) Malalignment outside patello-

femoral joint. Vurderes ud fra fodensog hoftens stilling. Eksempelvis kangenu varum stamme fra hyperpronati-on over subtalarleddet, eller fra en mu-skulært eller strukturelt forårsaget ud-adrotation af hoften. Løsningen på depatellofemorale smerter i denne situati-on vil være at behandle disse ledstil-lings-anomalier for her igennem at æn-dre belastningen på patellofemoralled-det.

Cartilage defectsBeskrives enten som chondromalaci el-ler som akut skade på bruskvævet.Begge dele behandles gennem såvelopen chain-øvelser som closed chain-øvelser med formål at øge styrken ibruskvævet.

”The science of hip rehabilitationfollowing arthroscopy”Tidligere har hofteskader ikke fået til-strækkelig opmærksomhed, bl.a. fordiundersøgelses-metoderne ikke har væ-ret gode nok til at identificere patologi.Dette har formentlig betydet, at mangehofteskader er forblevet ubehandlede.

Et studie fra 2001 (Byrd, Clin SportsMed, 2001) hvor patienterne fik identi-ficeret patologi i hofteleddet, var 60%af patienterne før artroskopien blevetdiagnosticeret til ikke at have patologi ihoften – og de havde været i behand-lersystemet i gennemsnit 7 måneder,før der blev rettet opmærksomhedmod hofteleddet.

Skader og symptomerEfterhånden som hofteartroskopi-tek-nikken er forbedret, har det givet bedremuligheder for diagnosticering og be-handling. Typiske ekstraartikulærediagnoser er: Hoftefleksor-skade, lum-bal dysfunktion, adduktor-skade, tro-chanter-bursit, hamstring-skade og pi-riformis-syndrom.

De klassiske symptomer ved intra-artikulære skader i hoften er typisk re-fereret til den anteriore lyskeregion, L3segment/dermatom (skader i den po-steriore del af leddet har også dettesymptombillede, derfor foreslår MV, atsymptomer posteriort indikerer et ryg-problem) og C-sign. C-sign beskrivessom ”deep interior pain” ”hand grip-ped above greater trochanter with

thumb over posterior aspect of the tro-chanter and index finger in the groin”.

Yderligere undersøgelser bør væreMR-scanning, ganganalyse, identifice-ring af kapsulært mønster, specielletests som “Log rolling” og provokati-onstests for at reproducere kendt smer-te (og evt. indentificere en labrumska-de).

Log rolling: Rotation af femur i fht.acetabulum og kapslen, mest specifikog mindre sensitiv for intraartikulærpatologi.

Provokationstests (skal provokerekendt anterior lyskesmerte eller dybanterior/lateral symptom for at værepositive):

Anteriore labrum-skader: Bevæg hof-ten fra fuld flektion, udadrotation ogabduktion til extension, indadrotationog adduktion.

Posteriore labrum-skader: Bevæg hof-ten fra fuld flektion, adduktion og ind-adrotation til extension, abduktion ogudadrotation.

Indikationer for artroskopiIndikation for at udføre hofteartrosko-pi er, at man kan reproducere smerter-ne, og at de fysiologiske fund ved di-verse tests begrænser funktion.

Alle patienter bør have gennemgåetkonservativ behandling (ro, NSAID ogrehabilitering) før der tages beslutningom artroskopi.

Specifikke indikationer for hofteart-roskopi er:

• Loose bodies”: Diagnosen stillesved MR-scanning. De fjernes ved art-roskopi (dokumenteret effekt).

• Labrum-skader: Denne type skadeheler ikke ved konservativ behandlingog symptomerne kan være meget be-grænsende for funktion.

• Degenerative sygdomme.• Bruskskader.• ”Synovial disease”.• Ruptur af lig. teres: Denne skade

forekommer typisk efter et traume elleri association med degenerativ artritis.

• Impingement (osteofytter).• Uidentificerede hoftesmerter.• Efter alloplastik: De fleste proble-

mer kan identificeres ved klinisk un-dersøgelse eller røntgen.

RehabiliteringEfter hofteartroskopi bør rehabiliteringpåbegyndes på 2. dagen. De 3 fokus-områder er vægtbæring, ADL og in-

struktion i post-operative restriktioner.Alle patienter vurderes individuelt i

forhold til ressourcer, patologi og pre-operativ status.

For de mest simple procedurer vilpatienten typisk have opnået fuldvægtbæring efter 7-10 dage. Efterbrusklæsion med behandling i form afmicrofractur og/eller kapselskade vilpatienten skulle aflaste i 4 - 10 uger.

I rehabiliteringen indgår traktion(som generel mobilisering og mobilise-ring i forhold til indstikshullerne), kon-dicykel, cross-trainer, gang/løb i vand,ROM, gangtræning og progression aføvelser.

Vedrørende valg af øvelser rettedeMV opmærksomhed på undersøgelseri forhold til kompression af femur modacetabulum. Det bør bemærkes, atikke-vægtbærende øvelser - som iso-metrisk abduktion og koncentrisk ab-duktion i sideliggende - udvikler størrekompression mod acetabulum end al-mindelig fri gang. Det samme gælderfor ét-bens stand på opereret ben.(Krebs, Elbaum, Riley, Hodge, Mann:1991 / Tackson SJ, Krebs DE, HarrisBA: 1991 / Krebs DE et al: 1992 / Giv-ens-Heiss et al: 1992). Bækkenløft erden eneste vægtbærende øvelse somhar signifikant mindre kompressionmod acetabulum end fri gang (HodgeJBJS, 71:1989). Dette tages i betragtningved tilrettelæggelse af rehabiliterings-forløb.

En god oplevelseSamlet var IFSP/FFI-dagen vældigindholdsrig med mange spændendeemner. Det samme var (selvfølgelig ...!)den efterfølgende 3-dages "første ver-denskongres om forebyggelse afidrætsskader".

På websiden www.ostrc.no kan manfinde forebyggelseskongressens åb-nings- og afslutningsindlæg af hen-holdsvis Roald Bahr & Lars Enge-bretsen (åbningen) og Winne Meuwisse(afslutningen). Sidstnævnte har en me-get flot præsentation af konklusionernefra næsten alle emnerne på kongressen.Her kan man få et lille indblik i nogleaf de budskaber vi tog med os hjem, ogman kan måske blive fristet til at delta-ge næste gang (i 2008 – også i Oslo).

Niels Erichsen, [email protected] Kirkmand, [email protected]

28 Kursus- og mødereferater


Kongresser • Kurser • Møder

8. - 12. marts 2006, USAAnnual Meeting of the AmericanAcademy of Orthopaedic Surgeons(AAOS), New Orleans.Info: www.aaos.org

24. - 27. maj 2006, Østrig12th Congress of ESSKA, Innsbruck.Info: www.aaos2006.com

12. - 16. juni 2006, KinaFIMS World Congress of SportsMedicine, Beijing.Info: [email protected]

1. - 4. juli 2006, SchweizEuropean Postgraduate Course inSports medicine, Magglingen/Lau-sanne.Info: www.ecss2006.com

5. - 8. juli 2006, Schweiz11th annual Congress of the EuropeanCollege of Sport Science, Lausanne.Info: www.ecss2006.com

29. juli - 2. august 2006, USA32nd Annual Meeting of the AmericanAmerican Orthopedic Society of SportsMedicine (AOSSM), Hershey PA.Info: www.sportsmed.org

INTERNATIONALE

De enkelte kurser og arrangementerannonceres særskilt - her og på DIMShjemmeside, hvorefter tilmeldingermodtages.

IDRÆTSMEDICIN - DIMS TRIN I13.-17. marts 2006 i JægersborgMålgruppe: LægerArrangør: DIMSTilmelding: www.sportsmedicin.dk

Skisport og skader3.-12. marts 2006 ØstrigMålgruppe: Læger og fysioterapeuterArrangør: DIMS og FFITilmelding: www.sportsmedicin.dk

Træning af ældre3.-4. marts 2006 på BispebjergMålgruppe: Læger og fysioterapeuterArrangør: DIMS og FFITilmelding: www.sportsmedicin.dk

Venlig hilsenDIMS Uddannelses Udvalg

DIMS kursuskalender 2005 FFI kursuskalender 2006

Tilmeldingsfrister:Se detailannoncering i Dansk Sports-medicin og Fysioterapeuten samt påwww.sportsfysioterapi.dk

FORÅR:

Introduktionskursus• København, 27.-28. Januar• Odense, 10.-11. februarTræning for ældre• Bispebjerg, 3.-4. martsIdrætsfysioterapi og knæ• Odense, 10.-11. martsIdrætsfysioterapi og skulder• København, 17.-18. martsIdrætsfysioterapi og hofte/lyske• Odense, 31. marts - 1. aprilIdrætsfysioterapi og fod/ankel• København, 21.-22. aprilTapening• Esbjerg, 28. aprilDoping, kost og idræt• Odense, 4. majIdrætsfysioterapi og albue/hånd• Odense, 5. maj

EFTERÅR:

Idrætsfysioterapi og skulder/albue/hånd• Lanzarote, 15.-22. septemberIdrætsfysioterapi og knæ• København, 6.-7. oktoberIdrætsfysioterapi og fod/ankel• Århus, 27.-28. oktoberTapening• København, 3. novemberIdrætsfysioterapi og hofte/lyske• København, 10.-11. novemberDel A prøve• Odense, 25. november

HERUDOVER (ikke endeligt fastsat):

Biomekanik/styrketræning • Motion, træningog coaching • Førstehjælp • Idrætsfysioterapiog børn

Venlig hilsenFFI Uddannelses- og Kursus Udvalg

Hjælp os med at gøre denne side bedre!Giv Dansk Sportsmedicin et tipom interessante internationalemøder og kongresser – helstallerede ved første annoncering,så bladets læsere kan planlæggedeltagelse i god tid.

Kurser og møder 29


30 Kurser og møder

VelkommenFFI og DIMS byder velkommen til idrætsmedicinsk års-kongres 2006 i København. Organisationskomitéen harsammensat et spændende program for årskongressen, derbåde omfatter symposier, workshops, frie foredrag og po-stersessioner.

Det videnskabelige program er sammensat af repræsen-tanter fra FFI og DIMS i samarbejde med SAKS og DAS-FAS. Programmet er sammensat bredt, så det appellerer tilalle potentielle deltagere. Som et nyt, spændende tiltag erder workshops på programmet.

Igen i år er der sammensat et stærkt socialt program medmotionsløb, underholdning, fest m.m.. Husk sportstøj ogløbesko.

Vi opfordrer alle til at tilmelde sig allerede nu for at opnåde laveste deltagerpriser. Indsend gerne abstracts alleredenu og senest 15. december.

Deltag aktivt, så får vi alle en rigtig god årskongres!

AbstractsFremsendes elektronisk som Word-dokument på e-mail tilsekretæren senest den 15. december. Abstract skrives påengelsk. Se specifikke krav til abstracts påwww.sportskongres.dk.

ForedragForedrag præsenteres i PowerPoint, lysbilleder med en-gelsk tekst. Foredrag afholdes på dansk eller engelsk.

ForedragskonkurrenceBlandt de fremsendte abstracts vil nogle blive udvalgt tilforedragskonkurrence lørdag. Foredragene i konkurren-cen bedømmes af et videnskabeligt udvalg. Bedste fore-drag præmieres efter kriterier om nyhedsværdi, videnska-belig kvalitet og præsentation.

PostersMaksimum højde er 140 cm og bredde 90 cm. Der plan-lægges en poster-walk, hvor forfatteren har mulighed foren kort indførsel i arbejdet.

PosterkonkurrenceUnder årskongressen vil posters blive bedømt af et viden-skabeligt udvalg. Den bedste poster præmieres efter krite-rier om nyhedsværdi, videnskabelig kvalitet og præsenta-tion.

IDRÆTSMEDICINSK ÅRSKONGRES 2006Radisson SAS Scandinavia Hotel, København, 2.-4. februar 2006

Tilmelding, tidsfrister og priser

Før 15.12.05 Efter 15.12 On locationMedlem FFI/DIMS 2100 2600 2700Ikke medlemmer 2500 3000 3100Stud.fys og stud.med. 1800 2000 2100Dagpris enkelte dage 1200 1400 1400Gallafest fredag 500 500 600Ledsager til gallafest 500 500 600

Deltagerprisen inkluderer endeligt program og deltagelsetorsdag, fredag og lørdag i videnskabelige foredrag, work-shops, frie foredrag og udstilling, desuden kaffe/the/vandmed tilbehør alle dage, get2gether med buffet og underhold-ning torsdag aften samt frokost fredag.Gallafest inkluderer velkomstdrink, treretters menu, vine adlibitum, kaffe/the avec, underholdning og musik.

Sekretariat (abstracts og udstillere)Sekretær Lene Biune, ortopædkirurgisk afdeling,KAS Gentofte, Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup,Telefon: 3977 3778, Fax: 3977 7105E-mail: [email protected]

HotelVærelse på kongreshotellet kan bookes direkte hos RadissonSAS Scandinavia Hotel, SAmager Boulevard 70, 2300 Køben-havn S,Telefon: 3815 6500E-mail: [email protected]ér til kode A0202P eller DIMS for reducerede værelses-priser til årskongressen: enkelt kr. 1.095, dobbelt 1.195.

ArrangørgruppeFFI/DIMS: Henrik Aagaard, Bente Andersen, Christian Dall,Marianne Dall-Jepsen, Ann Dänhardt, Andreas Hartkopp,Lars Konradsen, Tom NicolaisenSAKS: Lars BløndDASFAS: Flemming Dela



31Kurser og møder

14.45 - 15.00 Udstilling og kaffe15.00 - 16.30 Frie foredrag16.30 - 17.00 Udstilling og kaffe/croissant17.00 - 18.15 Frie foredrag19.00 - 01.30 GallamiddagLILLE SAL09.00 - 10.00 Frie foredrag10.00 - 10.30 Guidelines: DIMS guidelines for diagno-

se og behandling af achillessenetendinit/ tendinose

10.30 - 11.00 Udstilling og kaffe11.00 - 12.30 Symposium: Resistance training of the

ageing individual: Clinical and functio- nal implications Lecturers: Narici MD, Reeves MD, Ca- serotti MD, Per Aagaard PhD, Charlotte Suetta MD Chairmen: Peter Magnusson, Charlotte Su- etta

12.30 - 13.30 Frokost og udstilling13.30 - 14.45 Symposium: Kardiologi og astma i

idrætsmedicinsk perspektiv Lecturers: Lars Søndergaard MD, Niels Vejlstrup MD, Vibeke Backer MD Chairmen: Michael Kjær, Andreas Hart- kopp

14.45 - 15.00 Udstilling og kaffe15.00 - 18.00 Antidoping Danmark-SymposiumGRUPPERUM15.00 - 16.30 Generalforsamling FFI16.30 - 17.00 Udstilling og kaffe/croissant17.00 - 18.15 Generalforsamling DIMS

Lørdag den 4. februar 2006STORE SAL09.00 - 10.30 Workshop: Screeninger af bevægeappara-

tet Lecturers: Connie Linnebjerg PT, Martin Baun PT, Kim Larsen PT, Christian Coup- pé PT Chair: Henrik Aagaard

10.30 - 11.00 Udstilling og kaffe11.00 - 12.00 Foredragskonkurrence12.00 - 12.15 Præmier, præsentation af næste Årskon-

gres, afslutningLILLE SAL09.00 - 10.30 CMRC studietur til Andesbjergene

Lecturers: Bengt Saltin, Gerrit van Hall, José Calbét m.fl. Chair: Andreas Hartkopp

Torsdag den 3. februar 2005STORE SAL10.00 - 14.30 DASFAS symposium: Er det sundt for

hjertet at dyrke idræt?14.30 - 15.00 Udstilling, kaffe og kage15.00 - 15.15 Åbning af årskongressen15.15 - 17.15 Symposium: Status for ACL

Lecturers: Andreas Weiler MD, Grethe Myklebust PT PhD, Peter Albrecht-Olsen MD Chair: Bent Wulff Jakobsen, Peter Rhein- lænder

17.15 - 18.00 Udstilling og kaffe/vand/sandwiches18.00 - 19.30 Symposium: ACL biomekanik

Lecturers: Finn Bojsen-Møller MD, Andre- as Weiler MD, Gert Kristensen MD, Peter Albrecht-Olsen MD Chair: Svend Erik Christiansen, Lars Blønd

20.00 - Get together party med let anretningLILLE SAL12.00 - 14.30 SAKS-symposium: ACL-databasen. ACL-

forskning Lecturers: Martin Lind MD, Andreas Wei- ler MD

18.00 - 19.30 Symposium: Screening Lecturers: Flemming Enoch PT, John Ver- ner PT, Christian Couppé PT Chair: Bente Andersen

Fredag den 3. februar 200607.30 - 08.15 Morgenløb. Solopgang ved Amager

Strandpark (5 km langsom tur og 7 km hurtig tur)

STORE SAL08.30 - 09.00 Workshop: Forebyggende ACL-træning

Lecturer: Grethe Myklebust PT PhD Chair: Peter Rheinlænder

09.00 - 10.30 Symposium: Status for brusklæsioner Lecturers: Michael Haugegaard MD, Gun- nar Knutsen MD, Martin Lind MD Chair: Tom Nikolaisen, Lars Konradsen

10.30 - 11.00 Udstilling og kaffe11.00 - 12.30 Symposium: Idræt og inkontinens

Lecturers: Kari Bø PT PhD, Lone Mourit- sen MD Chair: Sys Loving, Marianne Dall-Jepsen

12.30 - 13.30 Frokost og udstilling13.30 - 14.45 Workshop: Idræt og inkontinens

Lecturers: Sys Loving PT, Marianne Dall- Jepsen PT

PROGRAM


32 Kurser og møder

"Introduktionskursus til idrætsfysioterapi”(Dette kursus er et krav som forudsæt-ning for at kunne deltage på de øvrigekurser)

Målgruppe: Fysioterapeuter med inte-resse indenfor idræt.

Mål og indhold for Introduktionskur-sus:At kursisterne:• får udvidet forståelse for epidemiolo-giske og etiologiske forhold vedidrætsskader• får forståelse for og indsigt i forsk-ning anvendt i idrætsmedicin• får forståelse for og kan forholde sigkritisk til etiske problemstillinger rela-teret til idræt• kan anvende klinisk ræsonering i for-bindelse med idrætsskader• kan anvende biomekaniske analyse-metoder• får forståelse for vævsegenskaber ogvævsreaktioner• kan anvende primær skadesundersø-gelse og skadesbehandling• får forståelse for overordnede be-handlingsstrategier til idrætsaktiveIndhold:• klinisk ræsonnering• epidemiologi, forskning og evidens• etik• biomekanik• vævsegenskaber og vævsreaktioner• forebyggelses- og behandlingsstrate-gier• primær skadesundersøgelse og ska-desbehandling

Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for Idrætsfysioterapi.Pris: 2400 kr. for medlemmer og 2700for ikke-medlemmer af FFI. Prisendækker kursusafgift og fortæring un-der kursus.Deltagere: Ca. 25 fysioterapeuter. Med-lemmer af FFI har fortrinsret.Yderligere oplysninger og tilmelding:FFIs hjemmesidewww.sportsfysioterapi.dk

Aktuelle Introduktionskurser:

• 27.-28. januar på Fysioterapeutud-dannelsen i KøbenhavnTilmeldingsfrist: 22. december 2005

• 10.-11. februar på Fysioterapeutud-dannelsen i OdenseTilmeldingsfrist: 2. januar 2006

FFI kurser

Info: Kursusadministrator VibekeBechtold, Kærlandsvænget 10, 5260Odense S.Tlf. 6591 6693 • E-mail: [email protected] foregår bedst oglettest via FFI's hjemmeside:www.sportsfysioterapi.dk

FAGFORUM FOR IDRÆTSFYSIOTERAPI

Kurser i idrætsfysioterapi

Kursusrækken for idrætsfysioterapier opbygget i del A og B.Del A kan afsluttes med skriftlig ogmundtlig prøve. Formålet med kur-susrækken er at indføre kursisterne i„Best practice“ indenfor undersøgel-se, test, forebyggelse og behandling irelation til idrætsfysioterapi samt atsikre, at idrætsfysioterapi i Danmarklever op til internationale kvalitets-krav. Kursisterne skal opnå færdighe-der i diagnostik og den kliniske be-slutningsproces gennem vurderingog analyse af kliniske fund og symp-tomer = klinisk ræsonnering samt ud-vikle deres praktiske færdigheder iforhold til forebyggelse og rehabilite-ring indenfor idrætsskadeområdet.Del B fokuserer på forskellige mål-grupper indenfor idræt og specialvi-den i realtion til dette. Del B er underudvikling og prøven efter del B vilblive tilbudt, når del B er fuldt udvik-let.

Kursusrækken i del A består af:• Introduktionskursus til idrætsfysio-terapi.Introduktionskursus skal gennemfø-res for at gå videre på de efterfølgen-de regionskurser, som kan tages iselvvalgt rækkefølge.

• Idrætsfysioterapi i relation til skul-derregionen• Idrætsfysioterapi i relation til albue-/håndregionen• Idrætsfysioterapi i relation til hofte/lyskeregionen• Idrætsfysioterapi i relation til knære-gionen• Idrætsfysioterapi i relation til fod-/ankelregionen

Del B kurserne, som i øjeblikket udby-des:• Idrætsfysioterapi med fokus på bio-mekaniske aspekter og relateret til ana-lyse og målemetoder, screeningsmeto-der og styrketræning.• Idrætsfysioterapi med fokus på do-ping, kost og ernæring samt idrætspsy-kologi.• Idrætsfysioterapi til forskellige mål-grupper som børn, ældre, handicappe-de o.a.

Øvrige kursusaktiviteter:• Årskongres FFI/DIMS (i februar)• Skikursus FFI/DIMS (i marts)

Der er flere kursusaktiviteter underudvikling, så det er vigtigt hele tiden atholde øje med Fagforum for idrætsfysi-oterapi hjemmesidewww.sportsfysioterapi.dk med henblikpå opdateringer og nye kursustilbud.

Om beskrivelse af idrætsfysioterapi,kursusaktiviteter med mål og indhold,tilmelding, kontaktpersoner etc. kandu læse nærmere på: www.sportsfysioterapi.dk


33Kurser og møder

“Idrætsfysioterapi relateret til forskelligekropsregioner” (skulder/albue-hånd/hofte-lyske/knæ/fod-ankel)

Målgruppe: Fysioterapeuter med inte-resse indenfor idræt. Deltagelse kankun opnås, hvis introduktionskursus ergennemført.

Mål og indhold for alle kurserne rela-teret til regioner:At kursisterne:• får ajourført og uddybet viden omepidemiologiske og etiologiske forholdtil idrætsskader og fysioterapi i de en-kelte kropsområder• kan analysere bevægelsesmønstre ogbelastningsforhold ved idræt• kan anvende målrettede undersøgel-ses-, forebyggelses- og behandlings-strategier• får udvidet kendskab til parakliniskeundersøgelses- og behandlingsmulig-heder indenfor idrætsmedicin• kan vurdere skadernes omfang og al-vorlighed samt planlægge og vejlede iforhold til dette.Teoretisk og praktisk indhold:• funktionel anatomi og biomekaniskeforhold• epidemiologi, etiologi og traumatolo-gi• målrettede undersøgelser og testsbåde funktionelle og specifikke, samtklartest• målrettede forebyggelses-, behand-lings- og rehabiliteringsstrategier• parakliniske undersøgelser og be-handlingsstrategier

Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for Idrætsfysioterapi.Pris: 2-dages kurserne: 2400 kr. formedlemmer og 2700 kr. for ikke-med-lemmer; 1-dages kurserne: 1200 kr. formedlemmer og 1400 kr. for ikke-med-lemmer. Prisen dækker kursusafgift ogfortæring under kursus.Deltagere: Maks. 24 fysioterapeuter.

Medlemmer af FFI har fortrinsret.Tilmelding: Benyt FFIs hjemmesidewww.sportsfysioterapi.dk. Husk at an-give, om du er medlem af FFI, og hvor-når du har deltaget på introduktions-kursus. Tilmeldingen er bindende.Tilmeldingsfrist: Ca. en måned førkursusafholdelse. Yderligere oplysnin-ger på www.sportsfysioterapi.dkEmner, tid og sted: Se kursuskalenderher i bladet eller påwww.sportsfysioterapi.dk

“La Santa kursus 2006"

La Santa kurset er et kombineret intro-duktions- og regionskursus, der afvik-les på La Santa Sport, Lanzarote, i løbetaf en uge hvert efterår. For kurset i2006 gælder:

Indhold: Introduktion og idrætsfysio-terapi i relation til skulder/albue/hånd.Målgruppe, mål og indhold: Se beskri-velserne under introduktionskursus ogregionskurserne.Tid: Uge 38, 2006, fra fredag den 15. tilfredag den 22. september.Sted: Club La Santa, E-355 60 Tinajo,Lanzarote.Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for Idrætsfysioterapi.Pris: 8700 kr. for medlemmer af Fagfo-rum for Idrætsfysioterapi og 9000 kr.for ikke-medlemmer. Prisen dækkerkursusafgift, flyrejse og ophold i 3 per-soners lejlighed uden fortæring. Det vilvære muligt at få ophold i 1, 2 eller 4personers lejlighed mod ekstrabetaling.Deltagere: 40 fysioterapeuter. Medlem-mer af FFI har fortrinsret.Tilmelding: Tilmeldingsfrist 1. marts2006 med betaling af depositum på1000 kr.. Benyt FFI's hjemmesidewww.sportsfysioterapi.dk , hvor duogså kan finde proceduren for indbeta-ling af kursusbeløb.Besked om deltagelse: Udsendes ca.en uge efter tilmeldingsfristens udløb.


1. Medlemsskab af DIMS. Medlemsskab af DIMS forudsætter at lægen følger de etiske regler for selskabet2. Indhentning af minimum 50 CME-point per 5 år.3. Pointangivelse:

AKTIVITET

Deltagelse i årsmøde

Publicerede videnskabelige artikler inden for idrætsmedicin

Arrangør af eller undervisning på idrætsmedicinske kurser eller kongresser

Deltagelse i internationale idrætsmedicinske kongresser

Deltagelse i godkendte idrætsmedicinske kurser ellersymposier

Anden idrætsmedicinsk relevant aktivitet

Praktisk erfaring som klublæge, Team Danmark læge eller tilknytning tilidrætsklinik (minimum 1 time per uge) - 10 point

CERTIFICERINGSPOINT

10 point per møde

5 point per artikel

10 point

10 point

5 - 10 point per kursus

5 point

Klub/forbund/klinik:

Periode:

Idrætsmedicinske arrangementer pointangives af Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs Uddannelsesudvalg før kursusafholdelse.

NAVN: __________________________________________ KANDIDAT FRA: 19 _____ DIPLOMANERKENDELSE ÅR: 200 ____

Skemaet klippes ud og sendes til DIMS v/sekretær Louice Krandorf, Ægyptensvej 33, 2770 Kastrup

Krav til vedligeholdelse af Diplomklassifikation

Generelt om DIMS kurser

DIMS afholder faste årlige trin 1 ogtrin 2 kurser for læger som ønsker atopnå kompetence som idrætslæge.

DIMS trin 1 kursus: er et basal-kur-sus, der henvender sig til færdigud-dannede læger, som ønsker at be-skæftige sig med den lægelige råd-givning og behandling af idrætsud-øvere.

Alle regioner vil blive gennemgåetmed gennemgang af de almindeligsteakutte skader og overbelastningsska-der.

Kurset afholdes i samarbejde medForsvarets Sanitetsskole, og en væsent-lig del af kurset beskæftiger sig medden praktiske kliniske udredning ogbehandlingsstrategi af nytilskadekom-ne militær-rekrutter. Man får såledeslejlighed til at undersøge 30-40 patien-ter under supervision og vejledning aflandets eksperter indenfor de enkelteemner.

Kurset varer 40 timer over 4-5 hver-dage.

Hvert år afholdes et eksternatkursus(med mulighed for overnatning) øst forStorebælt på Forsvarets Sanitetsskole iJægersborg i uge 11, mandag - fredag,og et internatkursus vest for Storebælt,i reglen uge 40 på Fredericia Kaserne.

DIMS trin 2 kursus: er et videregåen-de kursus, der henvender sig til lægermed en vis klinisk erfaring (mindst rettil selvstændig virke) samt gennemførtDIMS trin 1 kursus eller fået dispensa-

tion herfor ved skriftlig begrundetansøgning til DIMS uddannelsesud-valg.

Kurset afholdes på en modernedansk idrætsklinik, hvor man gen-nem patientdemonstrationer får etindblik i moderne undersøgelses- ogbehandlingsstrategier.

På dette kursus forklares princip-perne i den moderne idrætstræningog der bliver lagt mere vægt på debiomekaniske årsager til idrætsska-der og en uddannelse af kursisterne ipraktisk klinisk vurdering heraf. Der-udover diskuteres træningens konse-kvens og muligheder for udvalgtemedicinske problemstillinger (overle-velse, fedme, endokrinologi, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme,osteoporose, arthritis, arthrose).

Kurset varer 40 timer over 4 dage(torsdag-søndag).

Hvert år afholdes et eksternat kur-sus i oktober måned (overnatningsørger kursisterne selv for). I lige årafholdes kurset øst for Storebælt (Bi-spebjerg Hospital), i ulige år vest forStorebælt (Århus Amtssygehus).

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelses-udvalg, c/o sekretær Charlotte Blom-berg, Gl. Strandvej 58 B, 3050 Humle-bæk. E-mail: [email protected].

34 Kurser og møder


IDRÆTSMEDICINSK DIPLOMKURSUS TRIN 1

Formål og indhold: Basalt kursus i idrætsmedicin medhovedvægt lagt på diagnostik af hyppigste idrætsska-der, herunder grundig gennemgang af akutte og over-belastningsskader i knæ, skulder og ankel/underben.Patientdemonstrationer med instruktion og indøvelseaf klinisk undersøgelsesteknik. Planlægning og tilrette-læggelse af udredning, behandling og genoptræning afskadede idrætsudøvere. Doping, idrætsfysiologi ogbiomekanik med henblik på at øge forståelsen for pro-fylaktiske tiltag, både specifik idrætsskadeprofylakseog almen sygdomsprofylakse i forbindelse med idræt.Kurset udgør første del af planlagt postgraduat di-plomuddannelse i idrætsmedicin; 40 CME point iDIMS regi.

Målgruppe: Fortrinsvis praktiserende og yngre læger,der har interesse for idrætsmedicin og som ønsker ba-sal indføring i emnet.

Form: Eksternat. Indkvartering kan måske tilbydes.Forelæsninger afvekslende med emneorienterede,praktiske kliniske øvelser og patientdemonstrationer.

Kursusledelse: Marianne Backer og Bente Korsby. Ar-rangør: Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) i sam-arbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste.

Undervisere: Mogens Dam, Peter Rheinlænder, Andre-as Hartkopp, Michael Kjær, Lars Konradsen, KjeldJohnsen, Birgitte Kjær, Gina Kollerup, Gitte Vesterga-ard, Søren Kaalund, Henrik Aagaard, Marianne Backer.

Tid og sted: Mandag 13. marts til fredag d. 17. marts2006, kl. 08.00 - 16.00. Forsvarets Sundhedstjeneste, Jæ-gersborg Kaserne, Jægersborg Allé 150, 2820 Gentofte.Telefon 3977 1200.

Kursusafgift: Yngre læger, medlemmer af DIMS: 3.500kr., andre yngre læger: 4.500 kr. Ikke yngre læger, med-lemmer af DIMS: 4.000 kr., andre ikke yngre læger:5.500 kr. Kursusafgiften inkluderer frokost og kaffe.

Tilmelding: Brev, e-post eller fax med navn, adressesamt oplysning om lægelig søjle og eventuelt medlem-skab af DIMS til kursussekretær Charlotte [email protected] tlf: 49151222. Giro: (reg. 1199) konto16023337. Kost og logi mod betaling kan evt. arrange-res på Jægersborg Kaserne i det omfang, der er ledigeværelser efter nærmere aftale med Kaserneforvaltnin-gen, telefon 3977 1581.Maks. 30 deltagere. Sidste frist for tilmelding: 1. febru-ar 2006.

TRÆNING AF ÆLDREBetydningen af fysisk træning hos ældre. Nyeste viden oggennemgang af metoder. Motion på recept også for ældre.

Formål og indhold:Kurset vil fokusere på den nyeste viden indenfortræning af ældre – både raske men også ældre medmorbiditet. Kurset er overvejende teoretisk, mender vil blive lagt vægt på at der gives praktiske ek-sempler på træningsprogrammer og anvendeligemetoder som kan benyttes både af fysioterapeuterog læger. Første dag, fredag, vil tage udgangspunkti den aldersrelaterede nedgang i fysisk aktivitet, ogen gennemgang af hvilke risikofaktorer der er vedinaktivitet og morbiditet. Der vil desuden blivegennemgået den nyeste viden indenfor de neu-romuskulære adaptationer til aldring og træning,ligesom der vil være praktiske demonstrationer afegnet udholdenhedstræning og styrketræning tilældre – og specielt hvilken træning der egner sig tilhvem. Der vil også blive diskuteret og gennemgåetom ældre har effekt af kosttilskud i forbindelse medtræning. Anden dag, lørdag, vil den ældre medmorbiditet være i centrum – der vil blive gennem-gået evidensbaseret viden i forbindelse med træ-ning til ældre hjerte-lungelidelser, diabetes, osteo-porose, arthrose, træning af svage ældre og træningaf hospitalspatienter.Kurset giver 10 CME point til den Idrætsmedicin-ske Diplomuddannelse og 1,5 ECTS til Idrætsfysio-terapeutuddannelsen.

Kursusform: ExternatTid: 3-4. marts 2006.Sted: Bispebjerg HospitalMålgruppe: Interesserede fysioterapeuter og læger,max 40Undervisere: Michael Kjær, Bente Klarlund, NinaBeyer, Per Aagaard, Birgitte Esmarck, Charlotte Su-etta og mange flereArrangører: DIMS og FFI ved læge Charlotte Suettaog fysioterapeut Nina BeyerKursuspris: 2000 kr. for FFI- og DIMS-medlemmer,2400 kr. for ikke-medlemmerTilmelding: Senest d. 15/2-2006 til DIMS kursusse-kretær Charlotte Blomberg, [email protected]. Kur-susafgiften betales til Giro: (reg. 1199) konto16023337

DIMS/FFI fælles kurser

Kurser og møder 35


36 Kurser og møder

DIMS/FFI fælles kurser

SKISPORT OG SKADER

Succesen fra tidligere år gentages i uge 10, 2006 i Sct. Anton, Østrig.

Kurset er tværfagligt og et fællesarrangement arrangeret af: Dansk Idrætsme-dicinsk Selskab (DIMS) og Fagforum for idrætsfysioterapi (FFI)

Formål og indhold: Hvert år rejser 500.000 danskere på skiferie, 50.000 kom-mer til skade. På kurset vil der blive undervist i de hyppigste skisportsskadermed focus på undersøgelsesteknik og den tværfaglige behandling inkluderen-de træning, manuelle behandlinger, medicinsk behandling og ortopædkirurgi.Der vil blive lagt vægt på praktiske øvelser, herunder også profylaktisk træ-ning før skituren og træning i forbindelse med rehabiliteringen efter en skade.Kurset afholdes i skisportens mekka, hvor kursisterne vil blive introduceret tilde forskellige skityper og skiteknikker med henblik på at forstå biomekanik-ken i alpint skiløb og blive i stand til at rådgive skiløbere bedst muligt, både iprimær og sekundær profylakse. Der vil desuden være mulighed for at testenyeste skityper.Akut behandling på bjerget vil blive gennemgået med de problemer, der kanvære med transport af den tilskadekomne.

Målgruppe: Læger og fysioterapeuter med interesse for idrætsmedicin.

Form: Internat kursus. Forelæsninger med en del praktiske øvelser såvel in-dendørs som udendørs i alpint terræn. Der lægges vægt på praktisk indøv-ning af undersøgelses- og behandlingsteknikker.

Kursusledere og undervisere: Almen mediciner Allan Butans Christensen,reumatolog Finn Johannsen, ortopædkirurg Søren Skydt Kristensen, fysiotera-peut Niels Erichsen, skiekspert Jørgen Snow Fun.

Tid: Afgang København 3. marts 2006 kl. ca. 17 med tog, liggevogn. Opsam-ling over Jylland. Hjemme 12. marts kl. ca. 14.

Sted: Sct. Anton, Østrig. Vi bor på et 4 stjernet hotel: Tirol i Sct.Anton.. Der errestaurant, bar, opholdsrum, sauna og dampbad. Kursuslokale er på selve ho-tellet og i terrænet.

Pris: 17.500 kr. inklusive kursusafgift, tog m.liggevogn, halvpension på HotelTirol med stor morgenbuffet og aftenmenu.Inklusive liftkort 7 dage.

Tilmelding: Via e-mail eller sendt til nedenstående adresse.Derefter sendes oplysninger om indbetaling. Når indbetaling er registreret erdu tilmeldt. E-mail adresse: [email protected] yderligere oplysninger tlf 46364902, Allan B.C.Obs: husk at du selv skal tegne forsikring og eventuel afbestillingsforsikring.

Der er kun 20 kursuspladser, så hurtig tilmelding anbefales.Kurset forventes godkendt som tilskudsberettiget af Efteruddannelsesfondenfor 4 dage.Kurset tæller 15 timer til diplom i Idrætsmedicin

Generalforsamlinger 2006

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab afholder

ORDINÆR GENERALFORSAMLING fredagden 3. februar 2006 kl. 17.00 – 18.15

med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent2) Godkendelse af nye medlemmer3) Formandens beretning4) Beretning fra uddannelsesudval-get5) Beretning fra andre udvalg6) Forelæggelse af revideret regn-skab (2005)7) Fastsættelse af næste års kontin-gent8) Behandling af indkomne forslag9) Valga) til bestyrelsenb) til uddannelsesudvalgetc) af revisor/revisorsuppleant10) Eventuelt

Oplysninger om kandidater, tidsfri-ster m.m. kan senere findes påwww.sportsmedicin.dk

Fagforum for Idrætsfysioterapi afholder

ORDINÆR GENERALFORSAMLING fredag,den 3. februar 2006 kl. 15.00

med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen3. Fremlæggelse af det reviderederegnskab for 20054. Fastsættelse af kontingent for20075. Indkomne forslag6. Valg af bestyrelse7. Valg af 2 revisorer8. Eventuelt

Oplysninger om kandidater, tidsfri-ster m.m. kan senere findes påwww.sportsfysioterapi.dk

Begge generalforsamlinger afholdes påRadisson SAS Scandinavia Hotel2300 København S

Venlig hilsen BESTYRELSERNE


Kurser og møder 37

Andre kurser

9. kursus i musculoskeletal ultralydKurset er godkendt er DUDS (Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab) og giver 12 CME point.

Desuden 1 års gratis medlemskab af DUDS for ikke-medlemmer.

Tid: 6. - 7. februar 2006

Sted: Skejby Sygehus, Auditorium B

Målgruppe: Radiologer, reumatologer, ortopædkirurgerog eventuelt andre med interesse for mus-kuloskeletale lidelser. Der kræves ingenforhåndsviden inden for muskuloskeletalultralyd.

Indhold: Almen basal viden om muskuloskeletal ul-tralyd, herunder anatomi, fysik, teknik etc.Muskuloskeletale skader (idrætsskader),reumatologi, bløddelstumorer, ultralydvej-ledt intervention og Doppler af sener.Demonstration (inkl. ‘’Hands on’’) af un-dersøgelsesteknikker og interventionsme-toder (ultralydvejledte aspirationer/injekti-oner).

Undervisere: Overlæge Lars Bolvig, Røntgenafdelingen,Universitetshospitalet Århus Amtssygehus,overlæge Ulrich Fredberg, Medicinsk afde-ling, Silkeborg Centralsygehus, overlægeOle Schifter Rasmussen, Røntgenafdelin-gen, Randers Centralsygehus, overlægeSvend Erik Christiansen, Ortopædkirurgiskafdeling E, Århus Sygehus, THG.

Kursusledelse: Overlægerne Lars Bolvig, Ulrich Fredbergog Ole Schifter Rasmussen.

Pris: Kr. 2.900,00. Prisen dækker kursusdeltagel-se samt kaffe og fortæring under mødet.Deltagerne sørger selv for overnatning.

Tilmelding: Skriftligt pr. e-mail: [email protected] fax 7013 3022Program om emner og forelæsere kan re-kvireres ved kursussekretæren.

Frist: 11. januar 2006 - Begrænset deltagerantal.


38 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Peder BergSchacksgade 42, 2.th.5000 Odense C 6313 1336 (P)[email protected]

Fysioterapeut Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8 A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Fysioterapeut Henning LangbergIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, BBH2400 København NV 3531 6089 (A)[email protected]

Fysioterapeut Gitte VestergaardBirkevang 92770 Kastrup 3250 1188 (P)[email protected]

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlSpicavej 148270 Højbjerg 8667 1196 (P)[email protected]

Overlæge Per HölmichKjeldgårdsvej 13 - Hareskovby3500 Værløse 4498 0014 (P)[email protected]

Læge Bent LundBjerreager 727120 Vejle Ø[email protected]

Cand.scient. Bente KiensSødalen 112820 [email protected]


SPORTSMEDICINDansk

Adresse:

DIMS c/o sekretærLouice KrandorfÆgyptensvej 332770 KastrupTlf. 3252 7442/2219 1515 efter 16:[email protected]

Adresse (medlemsregister):

Fagforum for IdrætsfysioterapiSommervej 95250 Odense SVTlf. 6312 [email protected]

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 HøjbjergTlf. 8614 4287 (A), 8614 4288 (P)[email protected]

Formand Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 [email protected]

Næstformand Tommy ØhlenschlægerValmuevej 164300 Holbæ[email protected]

Kasserer Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerø[email protected]

Andreas HartkoppBodegårdsvej 93050 Humlebæ[email protected]

Kjeld B. AndersenTranevej 137451 [email protected]

Marianne BackerBirke Allé 142600 [email protected]

Fysioterapeut Bente AndersenJagtvej 206 4.th.2100 København Ø[email protected]

Suppleant Mogens Strange HansenHavmosevej 3, Sejs8600 [email protected]

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Hø[email protected]

Formand Niels ErichsenBrådervej 14, 3500 Værløse44483231 (P) [email protected]

Kasserer Martin Uhd HansenSommervej 9, 5250 Odense SV6312 0605 (P) [email protected]

Vibeke BechtoldKærlandsvænget 10, 5260 Odense S6591 6693 (P) [email protected]

Marianne Dall-JepsenMikkelborg Allé 84, 2970 Hørsholm4586 4485 (P) [email protected]

Simon HagbarthLyøvej 13 - Vor Frue, 4000 Roskilde35348440 (P) [email protected]

Ann-Britt KirkmandRentemestervej 110, 2.mf., 2400 København NV38161117 (P) [email protected]

Karen KotilaSverrigsvej 1, 7130 Juelsminde3082 0047 (P) [email protected]

Suppleant Henning Langberg JørgensenTjørnegårdsvej 12, 2820 Gentofte3526 2595 (P) [email protected]

Suppleant Peder BergSchacksgade 42, 2.th., 5000 Odense C63131336 (P) [email protected]


Adresser 39

fagforumforidrætsfysioterapi Kontaktpersoner 2005

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg Hospital, tlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Hvidovre Hospital, tlf. 36 32 22 79Overlægerne Søren Winge og Jesper Nørre-gaardMandag til fredag 9 - 14

Københavns amtKAS Glostrup, tlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS Gentofte, tlf. 39 68 15 41Overlæge Lars KonradsenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS Herlev, tlf. 44 88 44 88Torsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. Elisabeth, tlf. 32343293Overlæge Per HölmichTirsdag 15 - 17

Frederiksborg amtFrederikssund Sygehus, tlf. 48 29 55 80Overlægerne Tom Nicolaisen, Henrik Chrintz ogPeter Albrecht-OlsenMandag til fredag 8 - 16

Storstrøms amtNæstved Centralsygehus, tlf. 53 72 14 01Overlæge Jes Hedebo • Tirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster Centralsygehus, tlf. 54 85 30 33Overlæge Troels Hededam • Torsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense Universitetshospital, tlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Sygehus Fyn Faaborg, tlf. 63 61 15 66Overlæge Jan Schultz HansenOverfysioterapeut Birthe AagaardTorsdag 15.00 - 18.00

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse), tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning Sygehus, ort.kir. amb., tlf. 99 27 63 15Sekr. Lajka Haard, [email protected] ovl. Jacob Stouby MortensenTorsdag 9 - 15

Århus amtÅrhus Sygehus, Tage Hansens Gade (ÅrhusAmtssygehus), tlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Silkeborg Centralsygehus, tlf. 87 22 21 00Overlæge Søren KjeldsenTorsdag 9 - 15

Vejle amtGive Sygehus, Center for Skader i Bevægeap-paratet, tlf. 79 71 80 84Speciallægernes sektor for skopisk kirurgi ogidrætstraumatologiMandag til fredag 8 - 15.30

Viborg amtViborg Sygehus, tlf. 89 27 27 27Overlæge Martin SteinkeTirsdag og torsdag 13 - 14.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus Syd, tlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms Centralsygehus, tlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

København og Bornholm:Henrik Hougs KjærDyssegårdsvej 1192870 Dyssegård3966 [email protected]

Nordjylland:Mette KoldGrønnegade 16 1.9000 Ålborg9814 9262(P)/2622 9262(M)[email protected]

Nordsjælland:Klaus PetersenOrdrupvej 46 B, 1.th.2920 Charlottenlund3963 2310 (A)[email protected]

Sydsjælland:Karina RasmussenPilevænget 584930 Maribo5478 [email protected]

Midtjylland:Finn ThomsenStøvringgårdsvej 268900 Randers86429100(A)/86405346(P)[email protected]

Sydjylland:Dorthe JønsonRinggade 1796400 Sønderborg7443 7630(P)/7443 1145(A)[email protected]

Fyn:Dejan RasmussenNyborgvej 99, 3.tv.5000 Odense C63484020 (A)/65908778 (P)[email protected]

MAGASINPOST AAfsender:Dansk SportsmedicinTerp Skovvej 828270 HøjbjergAdresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skalmeddele ændringer til den repektiveforenings medlemskartotek.Abonnenter skal meddele ændringertil Dansk Sportsmedicins adresse.

For pligttekst se side 37

nr. 4/05 - samlet · skive os et kvalificeret bud på, og skal vi tro ham, så er de praktise-rende...

Documents