1

July - December 2013

Juli - December 2013

JOHANNES S. H. BJERG

NOAH’S EGGS - NOAHS ÆG

II

2

© 2013 - 2016 Johannes S. H. BjergReprint etc. of the texts in this book only by written permission from the author.Gratitudes to Shloka Shankar for checking the English text

3

4

5

JOHANNES S. H. BJERG

NOAH’S EGGS - NOAHS ÆG

IIJuly - December 2013

Juli - December 2013

6

what’s wrongwith these eyes? yes, it’s a prime-sound indivisible

the future seemsto lie

the one that swallows

behind me

flyalong

7

hvad er der galtmed disse øjne?

ja, det er en prim-lyd udelelig fremtiden ser udtil at ligge

den dér svalerne

bag mig flyverlangs

8

the bird seedsI threw last winter

between keys coins

didn’t come up

andusedgum

as birds

mycrumbling entelechy

entelechy1.InthephilosophyofAristotle,theconditionofathingwhoseessenceisfullyrealized;actuality.2.Insomephilosophicalsystems,avitalforcethatdirectsanorganismtowardself-fulfillment.

9

de fuglefrøjeg smed sidste vinter

mellem nøgler mønter

kom ikke op

ogbrugt tyggegummi

som fugle

min smuldrende enteleki

enteleki1.eretbegrebfraAristoteles,derbeskriverenerkendelseafnoget,dertidligerekunhavdeenpotentielmulighed.Ønskedrømkanhenvisetilentypeteleologiskfaktor,derkanværeetorganiskvæsentilatudviklesigioverensstemmelsemedderesindividualitet.2.en”iboendekraft/tendens/bevægelse”,derfårenorganismetilatbevægesigmodfuldkom-mengørelse.

10

sore throat

to live in a dewdrop or not

I walka littlef a s t e r

I’m curious about The One

on light

lookingin

11

ondt i halsen

atleveiendugdråbe eller ikke

jeg gåren smuleh u r t i g e r e

jegernysgerrigpåDen

på lys

derkiggerind

12

Imaginary Day

afloatingworld

fittingly the nameof the first song

I can’t really getused

I hearonthe radio

tothenewglasses

13

Imaginary Day

enflydendeverden

passende nok navnetpå den første sang

jegkanikkerigtig vænnemigtil

jeg høreriradioen

de nye briller

14

resortingto the blues

I stand on top

each timethe thrillwears off

of a chaotic pyramid leftwiththispuzzlingquestion

is my minda jazz musician?

if God created the world whydobelieversfinditnasty?

15

faldertilbagetil the blues

jeg står påtoppen

hvergangglædenforsvinder

af en kaotisk pyramide medetforvirrendespørgsmål

er mit sindenjazzmusiker?

hvisgudskabteverden hvorfor synes de troende atdenervæmmelig?

16

in oldertimes

gravitymighttaste like strawberries

Love, Devotion& Surrenderrevolved

especiallyifyou’refalling

at 33 1/3rpm

after midsummer

17

i ældretider

tyngdekraften ku’smagesomjordbær

roteredeLove, Devotion& Surrender

isærhvisdufalder

med 33 1/3rpm

efter midsommer

18

crumbling

“hush” I said to thesinging stones

a fingerof permafrost

after a millennium in darkness

traces the word”void”

they still obey

19

smuldrende

“shh” sagdejeg tildesyngende sten

følger en fingeraf permafrost

efteretårtusind i mørke

ordet”tomrum”

lystrer de stadig

20

stillair

not here nor there

scatteredbirdsong

a door I could

from scatteredbirds

leave through

21

stilleluft

ikke her eller der

spredtfuglesang

en dør jegkunne

fra spredtefugle

gåudaf

22

melting

a possible victim

if Iwringthe sheets

of Maya’s lure

I mightresurrect

I look for relief in an ice cube

23

smelter

etmuligtoffer

hvis jegvriderlagenerne

for Mayas trick

kunne jeggenopstå

jegsøgerlettelse ienisterning

24

Monday

how many insects does it take

theair

tokeeptheswallowshunting

doesn’tmove

forinsects?

25

mandag

hvormangeinsekter skal der til

luften

foratsvalernekanjage

bevægersigikke insekter?

26

magnetic brain

throwingbones

I’m sucked intoa fictional movie

fortheblackdog to chase

sans subs

wish I could make a bone-like bomb

Cérebromagnético,albumbyHermetoPascoal

27

magnetiskhjerne

kaster ben

jeg sugesind i enimaginær film

som den sorte hund kanjage

udenundertekst

barejegku’lave enben-agtigbombe

Cérebromagnético,albumafHermetoPascoal

28

a riddlewithina mystery

a life

we are99,999 %empty

paler than mine

and rearrangeour bodies

unseenafly drownsinmycoffee

29

en gådeinde iet mysterium

et liv

vi er99,999 %tomrum

blegereendmit

og omarrangerervore kroppe

usetdruknerenflue iminkaffe

30

riddlesof theUniverse?

sultry heat

the crownof creation

the undies I washed

mirrors itselfin a mirage

won’t dry

31

Universetsgåder?

lummerhede

skabelsenskrone

de underbukser jegvaskede

spejler sig selvi et fatamorgana

tørrer ikke

32

there’s

pinnedbutterfly

a hole

between the scales fromitswings

inlove

a speck that could be the new world

33

derer

sommerfugl pånål

død

mellemskællene fradensvinger

i kærlighed

en prik der kunne blive den nye verden

34

there’s noup or down

lookingover theglasses’rim

still I swimtowardsthe surface

eyes that have seen

of a day

for 80 years

35

der er hverkenop eller ned

over brillekanten

alligevelsvømmer jegmod

øjne der har set

en dagsoverflade

i80år

36

aphids&

loosened teeth

theincomprehensiblemath

the foretold rain

ofcrowddispersal

hesistates

37

tordenfluer&

løsnedetænder

den ubegribeligematematik

denforudsagteregn

formassespredning

tøver

38

a huskthat lookslike me

inkeeping

anyhow ...it takestwo

with the times

to tango

a show about the threats from space

39

en skalder lignermig

i overensstemmelse

nå men …der skal to

medtidsånden

tilen tango

etprogramom truslerne fra rummet

40

returningas ashes

‘$Untitled1.temp’ the scruffysparrows

afaceamong

I tookfromthe dark

the faceless

41

vender tilbagesom aske

‘$Unavngivet1.temp’

de pjuskedespurve

etansigtblandt

jeg togframørket

deansigtsløse

42

hotandhumid

stem cell meat and a reformed fundamentalist

the roadto the shops

the hollyhocks stand

shimmers

several meters tall

43

varmtogfugtigt

stamcellekød ogenreformeret fundamentalist

vejen tilBrugsen

bonderosernestår

flimrer

adskilligemeterhøje

44

settling onCape Jasmineand Pomegranates

stilllongernights

a cloudof lost

alaughtertravels

starchildren

down a narrow street

Ippekiro:CapeJasmineandPomegranates,haiku

45

sætter sigpå Cape Jasmineand Pomegranates

stadigtlængerenætter

en skyaf fortabte

enlatterrejser

stjernebørn

neddadensmalgyde

Ippekiro:CapeJasmineandPomegranates,haiku

46

like aplayfuland boredpet

postAfghanistantalks

the flywakes me up

I break a wish-bone before the dreamends

takenfromadragon

47

som etlegesygtkæledyrder keder sig

postAfghanistansnak

vækkerfluen mig

jegbrækkeretønskeben

før drømmenender

tagetfraendrage

48

the Westernwindsareback

asmotheringfervourseeps

rose hipsroll

from binary rooms ...

rolland roll

the world’s end starts in my navel

49

vestenvindeneertilbage

enkvælendeinderlighedsiver

hybenruller

frabinæreværelser...

rullerog ruller

verdensendebegynder i min navle

50

tossedoneway

opposingthumb or not

swingingbackto apreferred

I wipe dust

0

from a porcelain bear

51

kastettil denene side

modstillettommelfinger eller ej

og svingertilbagetil etforetrukket

tørrerjegstøv

0

afenporcelænsbjørn

52

swaying

disturbinglymeaningful

in thisworldtoo thegrammar

mugworts

of old receipts

53

svajer

foruroligende meningsfuld

ogsåi denneverden

grammatikken

gråbynke

igamlekvitteringer

54

blendinginwith therain

an orchid blooming

theweddingwaltz

in the same way

andElvis

I stumble

InDenmarkit’satraditionthatthenewlywedsdancethe”weddingwaltz”or”thebridalwaltz”.Whiletheydancetheguestsformacircle-whileclappingandsingingalong-aroundthecouple.Thecirclegetscloserandcloseruntilthenewlywedsarepressedtogetherandtheykiss.ThemusicisaspecificwaltzcomposedbyNielsViggoGade.

55

blandesind i regnen

en orkide blomstrer

brudevalsen

påsammemåde

ogElvis

somjeg snubler

56

refillingthe oceanstone by stone

yes, a colour can be tired

my grandsonlearnsabout

just look at leaves

immensity

oflateAugust

57

genfylderhavetsten for sten

jo, en farve kanværetræt

mit barnebarnlærer noget

sebarepåbladene

om umådelighed

sidstiAugust

58

a cakeof sand

awitheringlimb?

to celebratethe future

doestheangelbone getsmaller

it’s decoratedwith grass

witheachgeneration?

59

en kageaf sand

etvisnendelem? for at fejre fremtiden

bli’rengleknoglenmindre

er den pyntetmed græs

forhvergeneration?

60

dusk

just so much/little

a whitebutterfly

you can do/undo

intoit

atumn rain

61

tusmørke

kunså meget/lidt

en hvidsommerfugl

du kan gøre/gøreugjort

ind idet

efterårsregn

62

all day

blessed be thechildlearning to write

drizzlesilentdrizzle

helpingitwillteachus

all day

to choose our words with care

63

hele dagen

velsignetvære barnetderlærer at skrive

støvregnstillestøvregn

mensvihjælperdetlærervi

heledagen

atvælgevoreordmedomhu

64

as if the rainheard it

recap: a tennis player retells

MONDAY

a2hourlonggame

and the firstone ofautumn

for those who just watched it

65

som omregnenhavdehørt det

referat: en tennisspiller genfortæller

MANDAG

en2timerlangkamp

og den førstei efteråret

fordemderligeharsetden

66

a trailof slime

unwindingtheclouds

oncorpuscallosum

stilllongerthreadsof

left bythe slugof sleep

rain

67

et spor af slim

vikler skyerne ud -

påhjernebjælken

stadigtlængeresnore

efterladtaf søvnenssnegl

afregn

68

Wednesdayordinaire

taughtby the stone

je startle jourdancing

I fall apart

withheadhunters

slowly

HerbieHancock,HeadHunters

69

onsdagordinaire

belærtaf stenen

je starterle jourdansende

falderjegfra hinanden

medhovedjægere

langsomt

HerbieHancock,HeadHunters

70

preparingfor sleep

blessed is she who lets fallen apples lie

treestake on

uponherthegodofblackbirds

colourfulwigs

will smile his toothless smile

71

forberedersig på søvn

saligerhun somladernedfaldsæbler ligge

træerneiklædersig

tilhendevilsolsortenesgud

kulørteparykker

smile sit tandløse smil

72

myimperfection

as it should

omshantishantishanti

the one-bead mala lives

while fryinga steak

in the windless house

73

minmangel påperfektion

somdetskalvære

omshantishantishanti

malaen med én perle bor

mens jegstegeren bøf

i det vindløse hus

74

100% humidity

a double rainbow

the fruit dropsmelt into

I step out of the laundromat

a new planet

to smoke

75

100%luftfugtighed

endobbeltregnbue

frugtbolsjernesmelter sammen

jegtræderudafvaskeriet

til en ny planet

foratryge

76

slowlythe darksails

no choice

into the day

the maple puts up

out of the day

with autumn

77

langsomtsejlermørket

intetvalg

ind i dagen

ahorntræetfindersig

ud af dagen

iefteråret

78

tensionheadache

surprisinglybright

the autumnwind

a dahlia swallows the rest

smellstired

of September

79

spændingshovedpine

overraskende lys

efterårsvinden

opslugerendahlia

lugtertræt

resten af september

80

autumn

in this dewdrop (withrisingprices oneverythinggood)

sweepingit under

maelstroms appear

the cloudcarpet

in sofa seats

81

efterår

idennedugdråbe (medstigendepriser påaltderergodt)

jeg fejerdet under

dukker malstrømme op

skytæppet

isofasæder

82

»The worldwill endsomeday!«

like last year

»But couldn’tit happen theabsenceoflight

at nightas well?«

takes up a lot of space

83

»Jorden vilgå underen dag!«

somsidsteår

»Men kunnedet ikke

fylderfraværetaflys

ligeså godtske om natten?«

en masse

84

nothing new

slippingandslidingalong

the magpiesdon’t meow

animaginary forwardmoving time

after eatingcatfood

towards pay day

85

intet nyt

gliderogsnublerlangs

skadernemiaver ikke

enimaginær fremadskridende tid

efter at ha’ spistaf kattemaden

modlønningsdag

86

last year’sfirewood

mumblingsomething in Spanish

I burnthe homes

my ancestor makinglove to an Indian woman

of spidersand woodlice

in a dream

87

sidsteårs brænde

hanmumlernoget påspansk

jeg brænderhusene

min forfader som elsker med en indisk kvinde

som edderkopperog bænkebidereboede i

i en drøm

88

one cloud

it’s basically a Sisyphus life

merges withthe rest up there

the laundry basket

to forma lidover Denmark

isfullagain

89

én sky

detergrundlæggende et Sisyfos-liv

smeltersammenmed de andrederoppe

vasketøjskurven

tilet lågover Danmark

erfuldigen

90

actionreaction

however pale

I dropan ashtray

it’s there

and thinkof death

October’s sun

91

aktionreaktion

uansethvorbleg

jeg taberet askebæger

er den der

og tænkerpå døden

oktobers sol

92

waitingfor the stormof the decade

lukewarmcoffee

a star goesto live

another step towards

among the stars

absolutezero

93

venterpå årtietsstorm

lunkenkaffe

en stjerneta’r afsted

endnu et trin mod

for a bomellemstjernerne

detabsoluttenulpunkt

94

»oh,I’m an illusion?«

after the storm

my headache(which isn’t there)

wind-horsesflee the church

floats innothing

throughahole in the roof

95

»ah,så jeg eren illusion?«

efter stormen

min hovedpine(som ikke er der)

flygtervindheste fra kirken

svæver iingenting

gennemethul itaget

96

at the topof the ladder

what can you do about them

(mud, paper, bones)

the wind-ponies galloping

a brainI can’t live in

in and out the windows

97

ved toppenaf stigen

hvadkanmangøreveddem

(mudder, papir, knogler)

vindponyerne dergalopperer

en hjernejeg ikke kanbo i

udogind ad vinduerne

98

fireengines

demonstrating entropy

howlingtheirway

agiantsucks thelight

towards a place beneaththe hole in the clouds

outofNovember

99

brandbiler

demonstrerer entropi

hylerpå vejmod

kæmpendersuger lyset

et sted under hullet i skyerne

ud af november

100

it’s nota fake(I hope)

nothingnew

the worm’ssong

‘irregulars’vanish

insidethe backgroundradiation

in Siberia

101

det er ikke snyd(håber jeg)

ingennyhed

ormens sang

‘irregulære’forsvinder

i baggrundsstrålingen

i Sibirien

102

at fifty

however you look at it

you become bending in my glass

Earthisthebiggest

a column of jelly-fish the horizon

garbagedump in space and my grandchildren’s portraits

103

ved halvtreds

hvordan man end ser det

bliver du i mit glas

er Jorden den største

en søjle af gopler bøjer horisonten

losseplads i rummet og mine børnebørns portrætter

104

though

an Earth-like planet

75%(+/-)water

lookingbackwards

I still don’tfeel comfortable

at the Galaxy of Loss

in the rain

105

selvomjeg er

en planet derlignerJorden

75%(+/-)vand

kiggertilbage

jeg føler migstadig ikketilpas

mod Tabets Galakse

i regnen

106

there’s a treeoutside

in the wake ofHayan

it’ssleeping

mercy comes and goes

verystill

in waves

107

udenforståret træ

iHayans spor

det sover

går ogkommer barmhjertighed

megetstille

ibølger

108

»my leftface sleeps«she says

it probably rains

meanwhileone finger

on Kepler-10b

scratchesanother

some neutrinos in my ears areslightlydamp

109

»mit venstreansigt sover«siger hun

detregnersikkert

imens kløren finger

påKepler-10b

en anden

nogleneutrinoerimineører erensmulefugtige

110

ina sunny spotin Creation

in her room

the liquid sharktells tales

the universe manifests

aboutLUCA

pinkmatter

LUCA:LastUniversalCommonAncestor,thefirstformoflifefromwhicheverylivingspecieshaveevolved.Mightaswellbe”LastUnknown...”asnooneknowswhatitlookedlikeorwhatitwas.

111

påen solbeskinnetplet i Skabelsen

ihendesværelse

fortællerden flydende hajskrøner

manifesterer universet

omLUCA

lyserødt stof

LUCA: forkortelse af ”Last Universal Common Ancestor”, den sidste universelle stamfader til alle levendevæsenerogarter.Detkunneligesågodthaveværet”LastUnknown...”,densidsteukendte…eftersomingenved,hvaddetvarellerhvordandensåud.

112

pronounceddead

a day on Earth

again an ant scolds a river

Terpsichoregiggles

forrunning away

113

erklæretdød

endagpåJorden

igen

enmyreskælder enflodud

grinerTerpsihcore

foratløbevæk

114

unlikea stone

intheDeerCave

the optionand need

amountainofguano

to say»I«

and the corner-stone of philosophy

115

uligen sten

iHjortehulen

mulighedenog behovetfor

etbjergafguano

at sige»jeg«

ogfilosofiens hjørnesten

116

5 photons

aslittleasnothing (orasmuchas)

all I cansqueeze out

the click the I-ball makes

of theNovember sky

whenitfindshome

117

5 fotoner

sålidtsomingenting (ellerligesåmegetsom)

dét’ hvadjeg kan klemme ud

detklikjeg-kuglenlaver

af novemberhimlen nårdenrullerpåplads

118

under the sink

theneonsignsays»DEATH?«

there’s the

asifthe?

poeticroom

was needed

119

under vasken

neonskiltetsiger»DØD?«

dér er

somom?'et

det poetiskerum

varnødvendigt

120

30 bodyguards

half a day moon

aroundhiswords

inlateNovember

a poet denouncesIslamic hypocrisy

everythingishalved

121

30 bodyguards

enhalvdagsmåne

omkringhansord

sidst i november

en digtertager afstand fraislamisk hykleri

eraltinghalvt

122

passingthe sun up close

errara humanum est

an iceberg

I exit meditation

of possibleancestors

asahedgehog

123

passerersolentæt på

errare humanum est

et isbjerg

jegkommerud af meditationen

af muligeforfædre

som et pindsvin

124

in a dayof dusk the half-life offacts?!

I manageto catch up

in the future wemighttalkabout

with myecho

theBigOops!

125

i løbetaf en tusmørkedag

fakta har enhalveringstid?!

når jeg atkomme i trit

i fremtiden taler vi måskeom

med mitekko BigOops!

126

sore throat(and cold feet)

settledhalfawindow apart

howeverevident

tosleepawaythewinter?

entropy ishard to swallow

two(hungry?)spiders

127

ondt i halsen(og kolde fødder)

i hver sit hjørne

uansethvor indlysende

foratsovevinterenvæk?

er entropiensvær at sluge

to(sultne?)edderkopper

128

gurglingkitchensink

sore throat

now the media

in a fever dream I’mpuzzled

wantnamedstorms

by the door in a black hole

129

klukkendekøkkenvask

ondt i halsen

nu vil medierne

i en feberdrøm undresjeg

ha’ stormemed navne

over døren i et sort hul

130

”I’m notbiting”

still delicious (ifyoulikethatstuff)

Bodil (the name of the storm)howls

themarzipanhearts

and triesto startan argument

from last Christmas

131

“jeg bider ikke på!”

stadigtlækre (hvis man kan lide denslags)

Bodil(stormens navn)hyler

marcipanhjerterne

og forsøgerat starteet skænderi

fra sidste jul

132

phantosmia

in the land of my birth

I smellcoffeeand cloves

I cram a sky-full of stars

bythe fallentree

intoalookingglass

Phantosmia:smellhallucinations

133

phantosmia

i mit fødeland

jeg kan lugte kaffeog nelliker

propperjeg en himmelfuld stjerner

veddet faldnetræ

ind i et spejl

Phantosmia:duft-hallucinationer

134

»I knowof a lark’s nest«

it’s the small steps

the song in my headbefore I wake up

grindthecoffee beforepouringon water

in a lark-lesswinter

3900lightyears from Canis Majoris

”Jegvedenlærkerede”(”Iknowofalark’snest”)-Danishchildren’ssong

135

»Jeg veden lærkerede«

det’desmåskridt

sangen i mit hovedfør jeg vågner

malkaffen førduhælder vandpå

i en lærkeløsvinter

3900lysår fra Canis Mojoris

136

it’s a joke

thismystifyingmist

thisDecemberlight

I’m not sure it’s not

I’m almost certainthe photons have SAD

eternal

SAD:SeasonalAffectiveDisorder,aconditionthatalsoincludes“winterdepression”

137

det’ en joke

dennemystificerendedis

det herdecemberlys

jegerikkesikkerpå den ikke er

jeg er næstensikker påat fotonernehar SAD

evig

SAD:SeasonalAffectiveDisorder-sæson-/årstidsbetingedelidelser,hvorunderogså“vinterde-pression” hører til.

138

December

in my cells

I emphasizeday in Monday

a projection of the universe

to convincemyself

andaflute

139

december

i mine celler

jeg understregerdag i mandag

en projektion af universet

for atoverbevisemig selv

ogenfløjte

140

granddad’sbirthday

we abolished the nobility prerogatives

the incenseI light

insteadwegot a political class

is mostlyDominicantobacco

livinginabubble

141

farfarsfødselsdag

viafskaffede adelens fortrinsret

røgelsenjeg tænder

istedetfikvi en politisk klasse

er mestdominikansktobak

der lever i en boble

142

longest night

addingdarkness to the salad

someoneI know

before this door

is about toset sailsfor heaven

we’re powerless too

143

længstenat

puttermørke i salaten

eenjeg kender

foran denne dør

er ved at sættekurs modhimlen

erviogså magtesløse

144

midwinter

aneducatedguess

now’sthe timeto beginthinkingabout

swans’s reflections

sowingswallow-seeds

are elephants

145

midvinter

etkvalificeretgæt

nu er dettidentil at begyndeat tænkepå

svaners spejlbilleder

at såsvalefrø

er elefanter

146

growingpains

Emmanuel!

the skybecomesred

hugginghisfavouritedoll

beforenightfall

he talks to his demons

147

vokseværk

Emmanuel!

himlenbliverrød

medsinyndlingsdukke i favnen

førnattenfalder

taler han til sine dæmoner

148

closeto a holein the world

for whatever reason

I eat

(andIdon’treallycare)

"English"wine gums

ablackbirdsings onaDecember morning

149

tæt pået huli verden

afenellerandengrund

spiser jeg

(ogegentligerjegligeglad)

"engelske"vingummier

syngerensolsort endecembermorgen

150

witheveryPlancktime

agull

a year ends

barelydistinguishable

withouta sound from the sky

151

forhverPlancktid

enmåge

ender et år

der knap nok er til at skelne

udenen lyd

fra himlen

152

153

Other books by the author:

Penguins/Pingviner 122 haiku

Parallels/Paraleller

Threads/Tråde

The Paper Bell Lessons/ Papirklokkebelæringerne

Notes 10 11 -12/Noter 10 11 -12

Like a Plane/Some et fly

Noah’s Eggs / Noahs æg

Sunday Afternoon/Søndag eftermiddag

23.45

moon/måne

Beatitudes Saligprisninger

K.Ihaibun

K II Conversations with a Ghost Samtaler med et spøgelse

haibun

The Room / VærelsetHaibun

154

Some notes on “parallel” haiku

The idea of the “parallels” (or just parallel writing) rose from an email ex-change with Grant Hackett about having more than one dimension - one layer of meaning, additional threads of poetry, more poems in one poem - in a single haiku (or haiku based poem) or poem-unit. He chose to “weave” his monostich poems in a horizontal line and separate them by either ( ) or by a difference in types (normal and italics) and I chose to work with parallel poems (or parts of/in a poem) in a vertical form. As far as haiku can contain multiple layers due to its brevity (what could be named as its conceptual value as we can almost look at a haiku on a page in the same way as we look at a painting) it is also burdened with the “single moment” nature (rightly or wrongfully) thus holding a limited capacity for inter-nal juxtapositions (usually one set). Western haiku (in as far as it’s sprung from the American observation of haiku) is also burdened with the “here and now” (made up) dogma and the notion that it in some degree is a Zen practise; or rather that the oneness of mind was necessary for a haiku to be a “real” haiku. This might be right for some Japanese writers in the past and of course you can choose to apply this to your own work, but it’s not a dogma nor a prerequisite and it doesn’t really reflect the reality of the everyday mind of most of us. Despite being a persistent myth it has been pointed out again and again that “Zennish” approach is one “invented” in the West and by a group of people focusing on one aspect of Japanese tra-dition and is not a prerequisite for writing haiku. (It may come as a chock, but you don’t even have to want to be Japanese to write haiku).

Neither does this aspect in any way reflect the reality of ordinary people leading ordinary lives from whence haiku ideally should arise.

At any given point in time we all have a multitude of “minds” or thoughts/tracks of thought and this really stands out when we react to “outer” stim-uli; when we come in contact with “the world”. Very few of us experi-ence everyday happenings with a single mind, with just the one mind that is caught up in the process of experiencing. Our minds constantly scan for reference points in our personal “experience database” (all we’ve been through up till this point, our past and all knowledge we’ve acquired) and we rarely have one mind going about our daily lives unless, of course, we are under some kind of Zen training.

We all know this from our everyday life: we go to buy groceries and on the way we might think about eternity, family, what he or she said to us last night, we might get flashes from our childhood or youth ... and all kinds of thoughts, emotions, memories and association upon association not di-rectly related to our walking to the shops. We might have a song in our

155

head, a slumbering feeling might be awakened by seeing something on our way, etc. We have a lot going on in our minds while observing (or engag-ing in) the world around us and a “parallel” is merely the acknowledge-ment of this fact and so it’s quite a bit away from “the pure (hypothetical) haiku-moment haiku”. None of us can write while “being in the moment” anyway, so why fake it? None of us can relay the “pure now and the aha moment” (represented in the haiku) without hindsight, reflection or non-attachment, so why bother pretending? I’ll repeat what I have said earlier: haiku must grow in and from our individual reality where we live, from what we do, what we’re part of culturally, historically and linguistically and how we each react to the world around us. Our reality is not only our material surroundings but also our interior reality: how we react to the “world” and what goes on inside us. If we fake it or try to “elevate” ourselves to a state of “poeticness” or “haikuness” seeking outside our real being present in the world in our time we detach our writing from it, and by doing so we drain haiku from substance. Haiku (and poetry in general) have this built-in “danger”. You have to be blind not to see how in main-stream haiku “situations of poetic beauty” are created for the sake of being “beautiful”, “poetic” and “deep” thus discarding the inherent power of haiku, the power to relay more than what comes across in the mere words themselves and by the power of suggestion to create or invoke deeper or wider connotations that rise within the reader based on his/her own expe-riences.Ideally, the two parts (poems) of a “parallel” enable further juxtaposi-tions (and the gap between these juxtapositions is where the reader can enter and where the genius of haiku really arises) and together they create (hopefully) a third poem, a synthesis of the two. Often they can be read vertically and horizontally thus creating a multitude of readings. This, of course, creates more interpretations and more opportunities for the reader and to some degree is a truer expression of the writer’s mind in a given situation. The question is if that is relevant ...

Again: basically my “parallels” are two simultaneous instances, two trains of “thought”, in juxtaposition with each other while often with their own juxtaposition. Not all are strictly haiku but of a haiku-like character. Some-times a form like the narrative “cherita” (a form invented by Ai Li consist-ing of a one-line, a two-line and a three-line verse) is used as to put two “narratives” together, sometimes prose is used in a sort of “haiku”. Other short forms might be used as well. Longer forms would make the parallel as “form”/construction redundant.When it comes down to it, the division of “outer” and “inner” world is an illusion. We are part of everything and everything is a part of us. We cannot be in the world (living) without acting in the material (outer) world; what we do will colour it and it will shape us. “Parallels” are merely an exploit

156

into our being in the world and what the world is in us and it transcends all borders between inside and outside. My writing of “parallels” is based on haiku, though some single tracks (the poems in the poem) might not be haiku as such. But what I strive to uphold is the soberness of haiku, the im-plicated and suggestive nature of haiku poetry not spelling out the explicit (private) emotional. I lay out a track of bread crumbs and the reader must supply the rest.

Højby, Denmark

Johannes S. H. Bjerg

157

Nogle tanker omkring ”parallel” haiku

Ideen om ”paralleller” (eller blot parallel digtning) groede ud af en sam-tale via email med Grant Hackett (amerikansk digter, som udelukkende skriver en-linje digte med sit eget kendetegn, som består i at digtets led er adskilt af et dobbelt kolon ”::”) om, at have mere end én dimension - eet meningslag, flere digteriske tråde, flere digte i eet digt - i et enkelt haiku (eller haikubaseret digt) eller ”digt-enhed”. Han valgte at væve to af sine en-linje digte (han kalder dem ”monostich(s)” eller ”monostich poems”) horisontalt og adskille dem ved enten en forskel i typografi (normal vs kursiv) eller med ( ), og jeg valgte at arbejde med parallelle digte eller dele af digte (eller dele inde i digtet) i en vertikal form. For så vidt som haiku kan indeholde mange lag på grund af den korte form (det, der kunne kal-des dets konceptuelle værdi, idet vi kan betragte (se på) et haiku næsten som vi ser på et maleri), er det også ”bebyrdet” med fokuseringen på ”et enkelt øjeblik” (berettiget/uberettiget) og har således i sig en begrænset ka-pacitet for ”modstillinger” (”juxtaposition” er det engelske ord, der beteg-ner modstillingen af et (flertal af) haikus to billeder); sædvanligvis eet sæt. Vestlig haiku (for så vidt, den er udsprunget af den amerikanske opfattelse af haiku, som den har udviklet sig siden 1950’erne) er ligeledes bebyrdet med opfattelsen af ”her og nu”-dogmet (konstrueret, postuleret) og den opfattelse, at haiku i en eller anden grad er en zenpraksis; eller rettere, at en sindets enhed, et fokuseret, renset sind, er nødvendigt for at et haiku kan være ”et rigtigt” haiku. Dette kan være rigtigt for nogle japanske forfattere i fortiden, og selvfølgelig kan man vælge, at bruge zen som udgangspunkt eller redskab i eens eget arbejde, men det er ikke et dogme eller en forud-sætning, og det afspejler slet ikke virkeligheden for det hverdagssind, de fleste af os har. Udover at være en vedholdende myte, er det gentagne gange blevet vist, at den ”zenagtige” tilgang til haiku er ”opfundet” i vesten af en gruppe mennesker, der fokuserede på dette ene aspekt af ja-pansk tradition og det er ikke en forudsætning for at skrive haiku. (Det kan komme som et chok, men man behøver faktisk ikke engang at ønske, man var japaner, for at skrive haiku).

Ejheller afspejler dette aspekt på nogen som helst måde virkeligheden i almindelige menneskers almindelige virkelighed, hvorfra haiku ideelt set (og helst) skulle komme.

På ethvert givet tidspunkt har vi alle ”flere sind” eller tanker/spor af tank-er, og denne virkelighed bliver klar, når vi reagerer på ”ydre stimuli”; når vi kommer i kontakt med ”verden”. Meget få af os oplever hverdagens

158

hændelser med en ”sindets enhed”, med dette ene sind (opmærksomhed) fuldt optaget af selve processen af at opleve, at handle. Vore sind scanner uophørligt efter referencepunkter i vores ”oplevelsesdatabase” (alt, vi har været igennem frem til dette tidspunkt, vores fortid og al viden, vi har tilegnet os), og vi har sjældent ”et samlet sind” i hverdagens trummerum med mindre, selvfølgelig, vi undergår en eller anden form for zentræning.Vi genkender alle dette fra vores hverdagsliv: vi går i byen for at købe ind og på vejen kan vi f.eks. komme til at tænke på evigheden, familien, hvad hun eller han sagde i går aftes, vi ser måske løsrevne billeder fra vores barn- eller ungdom … og alle mulige slags tanker, følelser, erindringer og association på association, der tilsyneladende ikke er forbundet med netop at gå på indkøb. Vi har måske en sang i hovedet, en slumrende følelse kan måske blive vækket tillive af noget, vi ser på vejen o.s.v. Der foregår altid meget i vore hoveder, når vi observerer - eller engagerer os i - verden omkring os. En ”parallel” er blot en accept af dette faktum, og som sådan er den temmelig langt fra ”det rene (hypotetiske) haiku-øjeblik”. Ingen af os kan alligevel skrive uden eftertanke, reflektion eller ikke-tilknytning, mens ”vi er i øjeblikket” (som beskrevet i haikuet), så hvorfor bruge en-ergi på at lade som om? Jeg vil gentage, hvad jeg har sagt før: haiku må gro ud af og i den individuelle virkelighed, vi hver især lever i, fra det vi gør, hvad vi er en del af rent kulturelt, historisk og sprogligt, fra hvor-dan vi hver især reagerer på ”verden” og hvordan den påvirker os. Vores virkelighed er ikke kun vore fysiske, materielle omstændigheder men også det, der findes inde i os. Hvis vi forstiller os eller prøver at ”løfte” os selv til ”en digterisk sfære” eller ”haiku-hed” og søger udover, væk fra, vores virkelige væren tilstede i verden (sådan som vi nu engang er det), løsriver vi vores skrivning fra den (virkeligheden), og således dræner vi haiku for dets substans. Haiku (og poesi i al almindelighed) har den indbyggede ”fare”. Man skal være blind for ikke at se, hvordan der mainstream haiku kreeres ”situationer af poetisk skønhed” bare for, at det skal være pænt, poetisk og ”dybt” og således tilsidesættes haikus iboende kraft og styrke, styrken til at formidle mere end det, der fremgår af ordene selv, kraften, der ligger i at antyde eller vække dybere eller bredere overtoner, der opstår i læseren baseret på hans/hendes egne oplevelser.

Ideelt giver de to dele (digte) i en ”parallel” muligheder for flere ”modstill-inger” (og mellemrummene mellem modstillingerne er dér, hvor læseren kan komme ind og hvor det særligt geniale ved haiku sker) og tilsammen danner de (forhåbentlig) et tredje digt, en syntese af de to. Ofte kan de også læses horisontalt og således opstår der flere læsninger af samme ”parallel”. Dette giver selvfølgelig mulighed for flere fortolkninger ligesom læseren

159

også er friere stillet, og denne struktur er i nogen grad et mere sandfærdigt udtryk for forfatterens sind i et givet øjeblik. Spørgsmålet er så, om det er relevant …

Igen: mine ”paralleller” er to samtidige øje-blikke, to tankespor, to ”hvad sker der omkring mig og i mig på dette tidspunkt”stillet overfor hinanden og med deres egne indbyggede modstillinger. Ikke alle er ”haiku”, men af en haiku-agtig karakter. Nogle gange anvender jeg en for som den narra-tive ”cherita” (en form skabt af Ai Li bestående af et vers på en linje, et vers på to linjer og et på tre linjer) for at sætte to narrativer overfor hinanden. Andre korte former kan anvendes. Længere former vil gøre ”parallellen” som form/konstruktion overflødig.

Når det kommer til adskillelsen af ”ydre” og ”indre” verden, er det en illu-sion. Vi her en del af helheden og helheden er en del af os. Vi ikke kan være i verden (leve) uden at handle i den ydre (materielle) verden, og det vi gør, vil farve den og den vil forme os. ”Parallellerne” er blot en udforskning af, at være tilstede i verden og hvordan, den er tilstede i os, og de transcen-derer alle grænser mellem ydre og indre. Mine ”paralleller” er baseret på haiku skønt nogle spor (digte i digtet) ikke er haiku som sådan. men hvad jeg bestræber mig på at overholde, er haikuens nøgternhed, det implicitte, det antydede og ikke det eksplicitte (private) følelsesmæssige. Jeg lægger et spor af krummer, og så må læseren selv komme med resten.

Højby, Danmarknovember 2013

Johannes S. H. Bjerg

160