naalakkersuisut.gl/media/nanoq/files...  · web viewdet er i forbindelse med grønlandskfagene, at...

21
Bilag 2 Gennemgang af undervisningsmaterialerne I dette afsnit vil undervisningsmaterialerne blive gennemgået. Her er undervisningsmaterialerne inddelt, således at de evalueres pr. fagområde i grupper: Dansk og Grønlandsk (11 materialer) Kulturfag, filosofi og Historie (4 materialer) Samfundsfag (4 materialer) Studiemetodik (1 materiale) Science, naturvidenskab og matematik (6 materialer) Hver faggruppe bliver kort præsenteret, hvorefter materialet gennemgås. Hovedpointerne fra evalueringen præsenteres, og efter hvert materiale bliver der rundet af med en delkonklusion samt anbefaling. Grønlandsk og dansk Det er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer til grønlandskfaget er større end til de øvrige fag, hvor der ofte kan hentes materialer fra udlandet. Ligeledes er det vigtigt at sørge for, at materialet adskiller sig fra det i grundskolen, så eleverne ikke oplever, at det samme materiale går igen igennem deres skolegang. Der er i denne kategori 11 materialer fordelt på bøger og forløb i fagene grønlandsk som modersmål, grønlandsk som begynder- og andetsprog samt dansk. Materialer til Kalaallisut som begynder- og andetsprog Fag Titel Format Forfatter År Kalaallisut begynder og andetsprog Kalaallisut sungiusaatit Trykt bog Birgitte Hertling 2016 Kalaallisut begynder og andetsprog Kalaallisut atuagassat Trykt bog Birgitte Hertling 2016 Kalaallisut begynder og andetsprog Kalaallisut kompendium Trykt kompendium Birgitte Hertling 2016 Side 1 af 21

Upload: others

Post on 16-Jan-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

Bilag 2

Gennemgang af undervisningsmaterialerneI dette afsnit vil undervisningsmaterialerne blive gennemgået. Her er undervisningsmaterialerne inddelt, således at de evalueres pr. fagområde i grupper:

Dansk og Grønlandsk (11 materialer) Kulturfag, filosofi og Historie (4 materialer) Samfundsfag (4 materialer) Studiemetodik (1 materiale) Science, naturvidenskab og matematik (6 materialer)

Hver faggruppe bliver kort præsenteret, hvorefter materialet gennemgås. Hovedpointerne fra evalueringen præsenteres, og efter hvert materiale bliver der rundet af med en delkonklusion samt anbefaling.

Grønlandsk og danskDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer til grønlandskfaget er større end til de øvrige fag, hvor der ofte kan hentes materialer fra udlandet. Ligeledes er det vigtigt at sørge for, at materialet adskiller sig fra det i grundskolen, så eleverne ikke oplever, at det samme materiale går igen igennem deres skolegang. Der er i denne kategori 11 materialer fordelt på bøger og forløb i fagene grønlandsk som modersmål, grønlandsk som begynder- og andetsprog samt dansk.

Materialer til Kalaallisut som begynder- og andetsprog

Fag Titel Format Forfatter År

Kalaallisut begynder og andetsprog Kalaallisut sungiusaatit Trykt bog Birgitte Hertling

2016

Kalaallisut begynder og andetsprog Kalaallisut atuagassat Trykt bog Birgitte Hertling

2016

Kalaallisut begynder og andetsprog Kalaallisut kompendium

Trykt kompendium Birgitte Hertling

2016

Kalaallisut begynder og andetsprog Dagbøger og tests Online som pdf Birgitte Hertling 2016

Kalaallisut begynder og andetsprog Erinarsuutit – sange Online som pdf Birgitte Hertling 2016

Kalaallisut begynder og andetsprog

Ilinniartitsisumut ilitsersuut – lærervejledning Online som pdf Birgitte Hertling 2016

Kalaallisut sungiusaatit og Kalaallisut atuagassat er bøger med et tilhørende kompendium. Der er også lavet en række onlineforløb: Dagbøger og tests, Erinarsuutit – Sange og en lærervejledning. I bøgerne fokuseres der på øvelser med tilhørende gloser i et tilgængeligt sprog. I de online pdf forløb er der ligeledes øvelser og

Side 1 af 16

Page 2: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

gloser samt en beskrivelse af, hvordan forløbet kan tilrettelægges. I lærevejledningen beskrives ligeledes flere forløb samt øvelser til grønlandsk som begynder- og andetsprog.

Det er primært på gymnasiet i Nuuk, at der er elever, der har faget begynder- og andetsprog. Underviserne i Nuuk melder tilbage, at de alle bruger både Kalaallisut sungiusaatit og Kalaallisut atuagassat inkl. kompendium. De beskriver materialet som godt, øvelserne er fine og eleverne er glade for de to bøger. Underviserne beskriver, at bøgerne imødekommer læreplanen hvad angår sproglige elementer.

Forløbene Dagbøger og tests, Erinarsuutit – Sange samt lærervejledningen bruges ikke af de adspurgte. Underviserne forklarer, at de ikke er informeret om materialet.

I forhold til det kulturelbaserede element, som er en del af kravene i læreplanen, beskriver underviserne, at bøgerne tager et fint udgangspunkt i elevernes hverdag. Det påpeges af underviserne, at grønlandsk i sig selv altid er sat i en kulturel kontekst, og at det netop er vigtigt, at eleverne skal lære at navigere i den. Dette understøtter bøgerne fint, beskriver de. Underviserne er overordnet glade for materialet, men bemærker, at der også er andet supplerende materiale at finde til grønlandsk som andetsprog, og at det er godt at kunne variere mellem det.

Materialerne beskrives af faggruppen som fint elevinddragende pga. øvelserne, som er i tråd med de pædagogiske fokuspunkter. De bliver dog lidt for lette med tiden, når eleverne rykker sig fagligt. Underviserne beskriver også, at eleverne er meget glade for at quizze, og at appen Kahoot med fordel kan bruges i samspil med øvelserne i bøgerne.

Materialerne beskrives som passende til elevgruppen, og det lever godt op til de didaktiske fokuspunkter. Der meldes ikke tilbage, at der skulle være fejl og mangler i materialet. Det konkluderes deraf, at kvaliteten i materialet lever op til kravene.

DelkonklusionDet kan konkluderes, at materialerne til grønlandsk som begynder og andetsprog lever op til gymnasiets formål for så vidt, at elementer af kernestoffet fra fagets læreplan imødekommes, herunder kan nævnes de sproglige og kulturelle værktøjer til at beherske faget. Videre imødekommer materialet de pædagogiske fokuspunkter, hvor evaluatorerne især peger på den grønlandske kontekst, kulturbasering og elevaktivitet

Følgende efterspørges:

- De tre online forløb på pdf’er skal gøres lettere at finde.

Side 2 af 16

Page 3: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

Kalaalliat atukkiaat 24-it

Fag Titel Format Forfatter År

Kalaallisut Kalaalliat atukkiaat 24-it Trykt bog Eva Møller Thomassen 2015

Bogen Kalaalliat atukkiaat 24-it, der blev udgivet i 2015, er tænkt som et opslagsværk til læreren som hjælp i planlægningen af undervisningen. Den beskriver 24 værker, som kan bruges til grønlandskundervisningen. Værkerne er præsenteret og analyseret, så det er tænkt til at være let at arbejde videre med.

Underviserne melder tilbage, at bogen benyttes på alle skoler. I et interview beskriver en underviser, at Kalaalliat atukkiaat 24-it bruges som opslagsbog for læreren, og det er vigtigt, at den ikke omdeles til eleverne. I kraft af at bogen er tænkt som inspiration udtrykker evaluatorerne tilfredshed med værket.

Delkonklusion Det kan konkluderes, at Kalaalliat atukkiaat 24-it imødekommer formålet med den gymnasiale uddannelse for så vidt, at læreplanen for grønlandsk understøttes ved at gøre adgangen til grønlandsk litteratur mere tilgængelig for underviserne. Bogen er tænkt som en støtte til underviseren, og lever op til dette. Underviserne giver udtryk for at materialet virker efter hensigten. Der bliver ikke beskrevet fejl og mangler ved materialet.

Følgende efterspørges

- Der er ingen kommentarer

Kalaallisut aamma Dansk i GrønlandFag Titel Format Forfatter År

Kalaallisut/DanskKalaallisut aamma Dansk i Grønland 1 Trykt bog

Jan Bæk og Eva Møller Thomassen

2012

Kalaallisut/DanskKalaallisut aamma Dansk i Grønland 2 Trykt bog

Jan Bæk og Eva Møller Thomassen

2013

Kalaallisut/DanskKalaallisut aamma Dansk i Grønland 3 Trykt bog

Jan Bæk og Eva Møller Thomassen

2017

Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 1-3 består af tre bøger, og er meget omtalt blandt underviserne. I bøgerne bliver der redegjort for forskellige temaer, genrer og fagbegreber, som bliver gennemgået på både dansk og grønlandsk og er tiltænkt hhv. 1.g, 2.g og 3.g i forhold til at understøtte det obligatoriske samarbejde mellem grønlandsk og dansk såvel som centrale dele af fagenes læreplaner blandt andet hvad angår redskaber til tekstanalyse, metoder og genrekendskab.

Den overordnede udmelding fra alle fire GUX skoler er, at materialet bliver brugt meget. Evaluatorerne påpeger, at materialet nok bruges til mere, end det oprindeligt var tiltænkt. Det benyttes af mange og brugen varierer fra opslagsværk i sprogfag til grundbog i dansk og grønlandsk som andetsprog. Det beskrives, at bøgerne bruges gennem hele gymnasietiden. Her bliver især antologierne vurderet som gode.

Eleverne, der blev interviewet, er i udgangspunktet glade for materialet. De beskriver materialet som godt. Eleverne giver samtidig udtryk for, at der næsten bliver for meget indhold om Grønland. De savner, at

Side 3 af 16

Page 4: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

materialet rækker ud over den grønlandske kontekst og udvider deres horisont på den vis. Tværfagligt mener eleverne, at bøgerne er lidt for brugte. De beskriver, at de ofte støder på de samme tekster mere end en gang. De er dog klar over, at det kan være nødvendigt.

Der er en rigtig god bevidstgørelse af forskellige processer i tiden i Grønland, beskriver en underviser. Mens en anden især er glad for, at bøgerne understøtter de danskfagligt svage elever. Bogserien beskrives på tværs af skolerne som godt grundfæstet i den hverdag eleverne kender, og sproget er let tilgængeligt.

Bøgerne beskrives i forhold til andetsprogspædagogikken som rigtig gode opslagsværker for fagbegreber. Nogle evaluatorer indvender imidlertid, at bøgerne springer lidt imellem emnerne. En mere systematisk gennemgang, der vægter de tre fokusområder litteratur, sprog, medier i den rækkefølge bliver efterspurgt. Her pointeres i øvrigt fra evaluators side, at der gerne må fokuseres mere på den sproglige vinkel i både dansk og grønlandsk – især den grundliggende grammatik.

Der er en bred enighed om fra alle skoler, at materialet fungerer rigtigt godt tværfagligt. Evaluatorerne, der underviser i dansk, udtrykker imidlertid, at det er vigtigt at afsætte tid til at koordinere det tværfaglige samarbejde internt i teamet. Der er på baggrund af dette følgende ønske: ”Der efterlyses en mere systematisk dobbeltsproget grundbog, der dækker de fælles læringsmål/kernestof for dansk og grønlandsk ligesom en egentlig faglærebog.” I den forbindelse ønskes mere systematisk fokus på de tre fokusområder: Litteratur, sprog, medier i den rækkefølge. Kalaallisut aamma dansk i Grønland er gode i udgangspunktet, men der mangler dobbeltsproget undervisningsmateriale, der er direkte henvendt til dansksprogede på begynderniveau.

En generel forbedring, der efterspørges, er en mere elegant grafisk opsætning. Alle tre bøger beskrives som lidt rodede og folkeskoleagtige i udtrykket. Her ønsker evaluatorerne, at det sættes mere tydeligt op, med en klarere opdeling af stoffet på hhv. dansk og grønlandsk i et mere alderssvarende og roligt layout. Evaluatorerne fremhæver også, at læsningen bliver meget afbrudt af, at man skifter vandret mellem sprogene. Det bryder læsningen mindre, når teksterne står i lodrette kolonner.

Evaluatorer fra samtlige skoler melder tilbage, at niveauet er introducerende. Det betyder, at det hovedsageligt bruges på 1. år og efterfølgende til danskfagligt svage elever. Underviserne giver udtryk for, at de ønsker mere materiale i samme stil til de elever, der søger flere udfordringer.

Delkonklusion Konkluderende vurderes Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 1-3 at imødekomme formålet med den gymnasiale uddannelse hvad angår imødekommelse af fagenes læreplaner, herunder redskaber til tekstanalyse, metoder og genrekendskab. Videre imødekommes formålet med uddannelsen inden for pædagogiske fokusområder. Her peger evaluatorerne især på inddragelse af en grønlandsk kontekst eleverne genkender, andetsprogspædagogiske tiltag, hvor det grønlandske og danske sprog gensidigt understøtter hinanden, tværfaglighed og elevaktiverende aktiviteter. Samtidig efterspørger elever også mere udsyn, således at der fokuseres mere på resten af verden. Materialet er meget populært blandt på undervisere og elever.

Følgende efterspørges

- Mere materiale af samme karakter, fx en dybdegående grundbog- Optimering af layoutet i bøgerne.

Side 4 af 16

Page 5: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

Kulturfag, filosofi og historieMaterialer produceret til kulturfag, filosofi og historie knytter sig direkte til den grønlandske kultur, og alle de producerede materialer er udarbejdet til at give eleverne en mere indgående viden og kendskab til egen kultur, tradition og historie.

Kultoori

Fag Titel Format Forfattere År

KulturfagKultoori - Grundbog til kulturfag C Bog, pdf

Jonbert Davidsen, Vivian Motzfeldt, Anne Skårup Rasmussen

2014

Kultoori er fra 2014 og arbejder med kulturbegrebet, kulturteori samt landeportrætter. Bogen er tilpasset en grønlandsk kontekst fra en dansk lærebog, og indeholder mange grønlandske begrebsforklaringer og gloser. Det skal nævnes, at kulturfag på c-niveau er obligatorisk for alle elever i 1.g.

Kultoori er den mest brugte bog i kulturfag, og den bruges på alle gymnasier, oplyses det af evaluatorerne, som også melder, at bogen dækker et område, hvor den udgør det bedste alternativ blandt udbuddet af materialer. Bogen beskrives som simpel og let tilgængelig.

Tilbagemeldingen fra evaluatorerne på tværs af alle gymnasier er, at de er glade for bogen. De beskriver dog ligeledes, at Kultoori er forsimplet og meget stereotypiserende i kapitlerne med landefakta. En underviser udtrykker f.eks., at der er fejl og mangler i bogen, og at den trænger til en opdatering, men overordnet er han glad for bogen, da den er simpel og elevcentrerende. En anden underviser giver ligeledes udtryk for, at bogen er nødvendig og brugt, men at flere elementer er for forsimplede.

Eleverne, der blev interviewet om Kultoori, er meget glade for bogen. En elev udtaler: ”Vi synes, at den var relevant og spændende og skrevet på en god måde”. Dette underbygger undervisernes oplevelse af, at eleverne er glade for bogen. Populariteten blandt elever skyldes ifølge lærerne, at bogen er simpel og begreberne præsenteres let tilgængeligt, så eleverne får god faglig selvtillid.

Underviserne beskriver, at bogen i en vis grad er tilpasset den grønlandske kontekst, men at det ikke lykkes godt nok. En anden underviser fremhæver imidlertid, at hun er glad for, at eleverne kan genkende deres hverdag i bogen. Her understreges det også af underviserne i flere interviews, at de gerne ser en mindre stereotyp udlægning, og at der bør huskes på, at kulturbegrebet er flydende. Derfor er der allerede nu sket meget nyt, der med fordel kan fokuseres på. Andetsprogsmæssigt er alle enige; Kultoori er god til at arbejde med begreber på en let og tilgængelig måde, der passer til elevernes sproglige niveau.

Tværfagligt meldes der tilbage, at Kultoori ikke er specielt anvendelig. Underviserne fra Sisimiut uddyber dette ved at bemærke, at bogen virker til at være udsprunget af en merkantil fagtradition, og at det gør den mindre anvendelig tværfagligt.

Delkonklusion Samlet set vurderes Kultoori vurderes at imødekomme formålet med den gymnasiale uddannelse for så vidt, at bogen imødekommer læreplanen for kulturfag C ved at introducere eleverne til relevante begreber og komme omkring læreplanens kerneområder. Hvad angår pædagogiske fokusområder står bogen stærkt på den grønlandske kontekst, det elevcentrerede og andetsprogspædagogikken. Bogen benyttes flittigt og evaluatorerne anbefaler at revidere bogen, særligt hvad angår et mere tidssvarende kulturbegreb og de

Side 5 af 16

Page 6: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

stereotype landeportrætter. Videre peger nogle evaluatorer på, at der kunne lægges endnu mere vægt den grønlandske kontekst.

Følgende efterspørges

- Opdatering af Kultoori som helhed.

Tatoveringer

Fag Titel Format Forfattere År

Kulturfag Tatoveringer Online, pdf. Billa Sondum 2015

Undervisningsforløbet Tatoveringer er udarbejdet til kulturfaget og består af en detaljeret forløbsbeskrivelse med en foreslået undervisningsplan. Forløbet tager udgangspunkt i et aktuelt emne for de unge, der perspektiverer til en nutidig og global kontekst og trækker tråde til den grønlandske forhistorie og tradition. Materialet er udarbejdet i Word og kan derved anvendes fleksibelt af underviserne med mulighed for at redigere og tilpasse de enkelte klasser.

Underviserne roser forløbet, fordi det er aktuelt og vigtigt kulturelt og historisk. Samtidig er det godt gennemarbejdet, elevinddragende og fanger elevernes interesse. Elevernes horisont udvides og de aktiveres gennem flere metoder bl.a. med inddragelse af interview og film. Underviserne beskriver også, at materialet er godt til tværfagligt med samfundsfag. Materialet imødekommer på den vis de pædagogiske fokuspunkter, hvor det især roses for elevinddragelsen.

Undervisningsforløbet beskrives samtidig som sprogligt og fagligt svært for nogle elever. Derfor bruges materialet af nogle lærere kun som inspiration. Andre evaluatorer beskriver niveauet som passende for deres elevgrupper med små tilpasninger. Materialet beskrives som specielt godt på b-niveau. Materialet inkluderer ikke de seneste opdateringer omkring inuittatoveringer, her kan underviserne og eleverne dog selv fylde ind.

Underviserne kommer med et par andetsprogspædagogiske forslag til en kommende revision af materialet. Underviserne i Sisimiut peger på, at danske avisartikler med fordel kunne suppleres med en gloseliste. Andre undervisere nævner, at eleverne i materialet opfordres til at lave interviews, som optages med mobiltelefoner, hvorefter de kan redigeres. Det beskrives, at der i øvelserne er en fin brug af telefoner i undervisningen, men underviserne efterspørger, at der i materialet inkluderes en tosproget interviewguideskabelon med ordforklaringer, så eleverne har noget at arbejde ud fra.

Undervisningsforløb har generelt til hensigt at understøtte delelementer af læreplanerne, og således understøttes centrale af læreplanerne for kulturfag såvel som samfundsfag, herunder især hvad angår en behandling af kulturbegrebet og sammenhængen med elevernes forhistorie og nutid.

Delkonklusion Det kan konkluderes, at undervisningsforløbet Tatoveringer understøtter formålet med den gymnasiale uddannelse for så vidt, at centrale dele af læreplanerne for kulturfag og samfundsfag imødekommes. Videre imødekommes de pædagogiske fokuspunkter, hvor evaluatorerne især nævner den grønlandske kontekst, elevaktivitet, andetsprogspædagogik og tværfaglighed. Samtidig vurderes niveauet rent sprogligt og fagligt at være i den høje ende og der gives konstruktive forslag der flere andetsprogspædagogiske tiltag.

Følgende efterspørges:

- Der kan med fordel vedhæftes en interviewguide til materialet.- Gloselister til avisartikler

Side 6 af 16

Page 7: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

Side 7 af 16

Page 8: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

Silamiut

Fag Titel Format Forfattere År

Historie

Silamiut – Grønlands forhistorie Trykt bog

Mikkel Ring Jørgensen, Klaus Engelbrechtsen 2017

Silamiut er fra 2016 og er udarbejdet til historiefaget. Den beskriver flere dele af grønlandsk historie 4.500 år tilbage og frem til 1900 tallet. Bogen understøtter læreplanens kernestof for den pågældende tidsperiode. I slutningen af hvert kapitel gives der en opsamling på grønlandsk. Bogen afsluttes med en række temaer, der kan undervises ud fra.

Bogen er relativt ny, og er derfor ikke taget i brug på alle skoler endnu. De evaluatorer, der har taget bogen i brug, melder tilbage, at bogen opleves som tung og sprogligt svær med mange førfaglige begreber uden begrebsforklaring. En af evaluatorerne bemærker, at den er bedre som en introbog for underviseren end som henvendt til eleverne. Andre undervisere udtaler, at bogen er god til større opgaver, hvor eleverne selv skal finde og fortolke materiale. Andre vurderer, at bogen fungerer bedst i tekstuddrag, hvor der arbejdes intensivt med dem. I Nuuk bruges bogen fx som en slags grundbog, når emnet om det traditionelle inuitsamfund gennemgås.

Flere undervisere beskriver, at de bruger nogle afsnit, mens andre fravælges, fordi de bliver for tunge og sprogligt svære. Nogle evaluatorer anbefaler, at bogen med fordel kan deles op i to bind, for at gøre den mere anvendelig for elevgruppen. Der efterspørges også en forklaring på hensigten med temaafsnittene. Andre evaluatorer efterspørger en uddybning af afsnittet om hvalfangst, mens de anbefaler, at nogle afsnit forkortes væsentligt.

Alle respondenter er enige om, at bogen mangler det elevcentrerende element. Der er ingen arbejdsopgaver eller refleksionsafsnit – her meldes der tilbage, at Silamiut en tung og lidt tør klassisk lærebog. Flere evaluatorer tilkendegiver, at bogen mangler kilder i dele af bogen. På den måde er dele af bogen svær at anvende i historiefaget, det der ikke kan trænes kildekritik, som er centralt for faget.

Silamiut har elementer i forhold til at støtte op om andetsprogspædagogikken. En evaluator fremhæver, at der er mange gode billeder, og at eleverne bruger de grønlandske resumeer. Underviserne er dog enige om, at den danske tekst i sig selv er for svær, særligt på grund af sprogbrug, manglende flersproglig kobling og tekstmængde. Kapitlerne er lange, og hvis man ikke er grønlandsksproget underviser, kan man ikke vurdere om resumeet er dækkende. Der efterspørges bredt mere gennemgang af begreber og ordforklaringer.

Alle evaluatorer melder tilbage, at bogen kan bruges tværfagligt, og lægger op til både kulturfag og religion. Det kræver dog meget forarbejde fra underviserens side i forhold til tilrettelæggelse på grund af tekstens niveau.

Delkonklusion Det kan konkluderes, at Silamiut delvist understøtter formålet med den gymnasiale uddannelse. Bogen understøtter læreplanen for historiefaget på den måde, at den bidrager til elevernes viden om store og centrale dele af Grønlands historie og forhistorie. Samtidig mangler dele af bogen kildemateriale og det faglige niveau vurderes som værende for højt for mange elever.

Inden for de pædagogiske fokuspunkter står Silamiut stærk på det kulturelle og den grønlandske kontekst, hvor Grønlands historie er omdrejningspunktet. Samtidig vurderer evaluatorerne, at der er mangler på det andetsprogspædagogiske, hvor det sproglige niveau er for højt for mange elever, og det grønlandske resume efter hvert kapitel ikke anses som ikke værende tilstrækkeligt understøttende. Der efterspørges i

Side 8 af 16

Page 9: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

stedet løbende begrebsafklaringer. Flere evaluatorer oplever også, at bogen mangler det elevinddragende element grundet manglende opgaver og øvelser.

Følgende efterspørges:

- Der bør arbejdes med andetsprogspædagogikken, herunder sprogbrug, begrebsforklaringer og tekstmængde.

- Fremadrettet skal der med fordel fokuseres på at inddrage flere kilder. - Der kan også overvejes, hvordan der kan sikres, at materialet indeholder flere elevaktiverende

elementer f.eks. gennem opgaver eller refleksionsafsnit.

Inuitfilosofi

Fag Titel Format Forfatter År

Filosofi Inuitfilosofi Trykt bog Henning Ditlevsen 2018

Inuitfilosofi er udgivet i 2018 og henvendt til filosofi på c-niveau. Bogen gennemgår forskellige dele af inuitisk filosofi og religion, og relaterer til de store tænkere i den filosofiske tradition. Den grønlandske kontekst er med inuitfilosofien imødekommet lige så vel som store dele af læreplanen for filosofi er dækket ind. Evaluatorerne vurderer således bogen som god hvad angår den grønlandske kontekst. Bogen kan således bidrage til elevernes viden om eget samfund og egen kultur.

Filosofi som fag udbydes aktuelt tidspunkt alene på gymnasiet i Nuuk, og bogen er her endnu ikke taget i brug, da den er helt ny. Selvom der ikke udbydes filosofi på de øvrige gymnasier aktuelt, bruges bogen alligevel som supplement i andre fag. F.eks. er bogen blevet brugt til kulturfag og bogen beskrives generelt som anvendelig inden for flere fag, herunder filosofi, kulturfag, historie og religion.

Niveauet beskrives af evaluatorerne som højt. Måske også for højt i forhold til elever på c niveau i både filosofi, religion og kulturfag. Nogle undervisere melder tilbage, at afsnittet om tid var meget svært for nogle elever, og ikke alle ”bed på” med a-ha oplevelser på baggrund af sværhedsgraden. Evaluatorerne bemærker, at bogen specielt er svær for de, der har dansk som andetsprog. Der er ikke begrebsforklaringer eller grønlandske oversættelser. Generelt er der rent sprogligt mange svære faglige og førfaglige begreber. Her efterspørger evaluatorerne flere begrebsforklaringer og at teksterne afkortes.

Da der er en vis tyngde i bogen, er den vurderet af underviserne til at være bedst egnet til et b-niveau, hvor man kan bruge afsnittet om inuitisk tidsopfattelse som et længere forløb. Underviserne beskriver, at bogen er oplagt til tværfaglig anvendelse i kulturfag og religion.

Det påpeges, at der mangler kilder, for at bogen bliver anvendelig i historie og religion som grundbog. Dette er imidlertid ikke en forudsætning for filosofi.

Delkonklusion Kriterierne for undervisningsmaterialer under den gymnasiale uddannelse imødekommes delvist. Da bogen endnu ikke har været i brug til faget filosofi c, så kan der ikke evalueres i den henseende. Bogen behandler dog den inuitiske filosofi i en grønlandsk kontekst, hvilket er brugt i andre fag. Samtidig vurderes bogen dog at mangle elementer inden for det andetsprogspædagogiske og i højere grad at være tilpasset et B-niveau frem for det tiltænkte C-niveau. Videre vurderer evaluatorerne, at bogen mangler øvelser, arbejdsspørgsmål til refleksioner m.m. for at være mere elevaktiverende.

Følgende efterspørges:

- Mere elevcentrering og -aktivering.- Der kan med fordel udarbejdes begrebsforklaringer på grønlandsk.

Side 9 af 16

Page 10: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

- Mere brug af kilder, hvis materialet skal kunne bruges til religion og historie.

Side 10 af 16

Page 11: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

Samfundsfag

Til samfundsfag er der produceret en enkelt bog samt en række forløb. Ved at lære om samfundet kan eleverne bedre forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og samfundet. Forløbene behandler almendannende elementer fra samfundet, som skal understøtte elevernes samfundsvidenskabelige viden.

Migration, Kriminalitet i Grønland, Sociale medier og Råstoffer

Fag Titel Format Forfatter År

Samfundsfag Migration Online PDF Billa Sondum2016

Samfundsfag Kriminalitet i Grønland Online PDF Billa Sondum2016

Samfundsfag Sociale medier Online PDF Billa Sondum2016

Samfundsfag Råstoffer Online PDF Billa Sondum2016

De fire forløb fra 2016 er tilgængelige som online pdf’er via Iserasuaat.gl.

Flere undervisere fra faggrupperne melder tilbage, at de bruger eller har brugt dele af forløbene. Nogle af underviserne er glade for forløbene, der omhandler temaer som relaterer til elevernes hverdag og er almendannende. For andre undervisere har forløbende kun været brugt i et meget begrænset omfang. En evaluator beskriver, at hun har brugt dele af materialet om kriminalitet i Grønland, som supplement til en grundbog. De dele, der er blevet brugt, beskrives som gode til formålene i forhold til læreplanen.

En anden tilbagemelding er, at forløbene er meget akademiske og kompakte. Her er et ønske om, at materialet gøres lettere tilgængeligt sprogligt med mere fokus på andetsprogspædagogik. Evaluatorer melder tilbage, at forløbene i højere grad fungerer som god inspiration for dem end som reelle forløb. Det beskrives, at de har brugt formen til selv at videreudvikle egne forløb. Underviseren udtrykker, at det er rarest at have sit eget forløb tilpasset den enkelte klasses niveau, behov og interesser, men at udgangspunktet er rart at have som inspirationskilde.

Delkonklusion Da relevante dele af samfundsfagets læreplan understøttes kan det konkluderes, at forløbene imødekommer formålet med den gymnasiale uddannelse. I forhold til de didaktiske fokusområder beskrives det, at materialerne lever fint op til det kulturbaserede og kommer omkring en række aktuelle temaer. Samtidig bør der fokuseres mere på den sproglige dimension af materialet, så det akademiske bliver mere tilgængeligt og i højere grad tilpasses en andet- og fremmedsprogsdidaktik.

Følgende efterspørges:

- Fokus på et mere tilgængeligt sprog samt flere begrebsforklaringer og gloselister.

Side 11 af 16

Page 12: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

Grønland: Samfund, Økonomi og politik

Fag Titel Format Forfattere År

Samfundsfag Grønland. Samfund, økonomi og politik ibog

Thor Banke Hansen

og Billa Sondum

2016

Bogen Grønland: Samfund, Økonomi og politik er skrevet i 2016 til samfundsfag C. Det er en interaktiv bog, der tilgås online med login. Her gennemgås forskellige temaer om samfund, økonomi og politik i Grønland. Der er begrebsforklaringer i hele bogen, hvor eleven kan klikke på faglige og førfaglige begreber, som forklares i en tekstboks. Der er brugt videoer med centrale personer fra grønlandsk politik og samfundet generelt, hvor det grønlandske sprog træder frem. Videre benyttes elevaktiverende multiple choice quizzer såvel som arbejdsopgaver på forskellige taksonomiske niveauer, der også giver mulighed for at differentiere.

På den vis imødekommes de pædagogiske principper i høj grad.

Evaluatorerne beskriver, at bogen bliver anvendt bredt i samfundsfag på alle skolerne. På GUX Sisimiut bruges bogen mest supplerende, da de ikke har bogen som klassesæt. Det beskrives, at styrkesiden for bogen især er økonomidelen, mens den mangler lidt i forhold til sociologi set i forhold til kravene i læreplanen. En række evaluatorer melder tilbage, at bogen er meget anvendt til c-niveau samfundsfag. Bogen beskrives af faggruppen som rigtig fin, men den kommer desværre ikke til sin ret som I-bog1 grundet tekniske udfordringer. Deraf omdeles den ofte i papirkopiform.

Ikke kun samfundsfaglærerne benytter bogen. Den bliver også anvendt i kulturfag. I forhold til elevinddragelse er kulturfagslærerne glade for opgaverne i bogen. De beskriver spørgsmålene som meget elevinddragende. En del samfundsfaglærere har imidlertid ikke brugt opgaverne, da de foretrækker at lave deres egne spørgsmål.

Adspurgte elever udtrykker i deres interview, at samfundsfagsbogen er et godt materiale. Nogle enkelte udtrykte, at bogen var lidt for nem. Det forklares af en underviser, at det kan skyldes, at bogen er beregnet til samfundsfag på c-niveau og at eleverne har gennemført samfundsfag på B-niveau, da dataindsamlingen finder sted.

Grønlandsk kontekst er en af bogens styrkesider ifølge flere evaluatorer. Særligt afsnittet om økonomi fremhæves som godt. Underviserne udtrykker et ønske om at styrke sociologidelen med mere grønlandsk sexualkultur og nonverbal kommunikation. I forhold til det politiske i bogen udtrykkes der tilfredshed, men det beskrives som ærgerligt, at bogen ikke opdateres ved ændringer2. Afsnittet beskrives som godt og nyttigt for både elever og undervisere, der er nye her i landet. De er positive over, at bogen giver dem mulighed for løbende selv at supplere med ekstra stof. De beskriver samtidig objektiviteten i bogen, som et godt udgangspunkt for at skabe diskussioner i klassen.

Alle evaluatorer melder tilbage, at bogen lever rigtig godt op til arbejdet med andetsprogspædagogik. Den del fungerer specielt godt som online bog, men virker også ok på pdf, forklarer evaluatorerne.

Underviserne beskriver bogen som specielt stærk på det kulturbaserede, hvor der hele vejen igennem tages udgangspunkt i eksempler fra elevernes hverdag. De beskriver endvidere, at samfundsfag er et fag med

1 En I-bog er en elektronisk bog, den har både den fysiske bogs kvaliteter, men har også mere dynamiske, interaktive kvaliteter. Det kræver internet at benytte i-bogen, da den benytter sig af f.eks. videofilm, quizzer eller lignende.

2 Bemærk at en opdatering er sket juli 2019

Side 12 af 16

Page 13: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

mange førfaglige begreber, som eleverne ikke nødvendigvis har kendskab til. Derfor er det rigtig godt med gloselister, som bogen til fulde leverer på. Eleverne skal lige lære bogen at kende, men når de forstår bogens opbygning, er de glade for den. Her fremhæves de afsluttende quizzer især som gode, og her kan elevernes evner efterprøves. Evaluatorerne ser generelt ikke nogen mangler i materialet. De roser endvidere brugen af IT.

DelkonklusionPå baggrund af evaluatorernes tilbagemeldinger vurderes det, at Grønland: Samfund, Økonomi og Politik understøtter de didaktiske principper samt læreplanen for samfundsfag C, da bogen beskrives som almendannende set i forhold til emnevalgene, og elevaktiverende i sine didaktiske og pædagogiske tilgange. Evaluatorerne roser også de kulturbaserede elementer og de andetsprogspædagogiske virkemidler. Samtidig ønsker nogle undervisere at udbygge de sociologiske emner i forhold til læreplanen.

Følgende efterspørges

- Udbygning af de sociologiske emner i læreplanen

Elevaktiverende opgaver til studiemetodik

Fag Titel Format Forfatter År

Studiemetodik Elevaktiverende opgaver til studiemetodik

Online Pdf Naja Sano 2018

Elevaktiverende opgaver til studiemetodik er tænkt som en række elevinddragende øvelser. Materialet ligger online som pdf og kan tilgås via Iserasuaat.gl. Materialet gennemgår forskellige temaer, beskriver øvelser dertil og forklarer forskellige studiemetodiske begreber, som er centrale i fagets læreplan. To af materialet fem kapitler er på både dansk og grønlandsk.

Underviserne er i udgangspunktet positive i deres tilbagemeldinger om materialet, og de melder tilbage, at de bruger det. Materialet er dog ikke kendt af alle undervisere, og en af de adspurgte giver dog udtryk for stor ærgrelse over ikke at have kendt til materialet, og beskriver materialet som rigtig godt til formålet.

En underviser, der brugte materialet gennem et helt forløb, giver det stor ros, specielt for at være elevinddragende og spændende. Underviseren beskriver, at han har brainstormet emner med klassen, hvorefter han tilrettelagde forløb ud fra materialet og elevernes ønsker. F.eks. et forløb om mobiltelefoner og klasseorden, hvor materialet har rigtig gode refleksionsøvelser. Netop fordi eleverne har stor indflydelse på, hvordan materialet sættes i spil, mener evaluatoren, at det fungerer godt kulturbaseret – eleverne vælger emner, der udspringer af deres hverdag og livsopfattelse. Det er også godt i forhold til andetsprogspædagogikken med mange gode øvelser der inkluderer tegning, skriveøvelser m.m. Der kan med fordel suppleres med opgaveark på grønlandsk i det omfang, hvor det giver mening. Materialet er tænkt som metode til de øvrige fag, og er på den måde i sig selv tværfagligt.

Samtlige evaluatorer, der har udtalt sig om materialet, er meget positive og nævner fordelen ved det store udvalg af øvelser.

Delkonklusion Da materialet vurderes til at være elevaktiverende og elevinddragende med udgangspunkt i elevernes kultur og sprog samtidig med, at der lægges op til tværfaglighed og brug af IT, så vurderes materialet til at understøtte formålet.

Følgende efterspørges

- Materialet skal være lettere at finde og gøres mere synligt på Iserasuaat.gl.

Side 13 af 16

Page 14: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

Naturvidenskab

Oversigt over forløb i de naturvidenskabelige fag

Fag Titel Format Forfatter År

Biologi Arktisk økologi og global opvarmning

Pdf Sarah Høyer PoulsenLiv Mejer Larsen

2016

Biologi Kost og sundhed i Grønland Pdf Sarah Høyer PoulsenLiv Mejer Larsen

2016

Biologi/Geografi/Kemi

Feltøvelser i botanik, Ferskvandsbiologi, Jordbundsøkologi og Geologi

Pdf Jakob Bach Andersen 2015

Science/Geografi/ Fysik

IceBridge til Science Pdf Mette Noort Hansen 2013

Science Is og klima Pdf Tom Koch Svennesen 2013

Kemi Olie og gas i Grønland Pdf Sarah Høyer Poulsen 2016

Geografi Er klimaforandringerne virkelige?

Pdf Peter Mark Jakobsen 2015

På Iserasuaat.gl findes en række naturvidenskabelige forløb suppleret med links, øvelser, videoer, grafer og billeder. Materialerne dækker flere naturvidenskabelige fag jf. ovenstående tabel. Forløbene er tænkt som eksempler og kan både benyttes i sin fulde længde eller som inspiration. Forløbene er således ikke tænkt til at understøtte del-elementer af de enkelte fag. De evalueres her samlet.

Overordnet er tilbagemeldingerne, at en del af forløbene benyttes, mens andre ikke benyttes, da de ikke længere vurderes som aktuelle og opdateret.

De forløb, der er i brug, fremhæves som værende godt detaljerede og understøtter specifikke emner under læreplanen. Evaluatorerne beskriver, at der er gode muligheder for at arbejde tværfagligt, hvor forløbet Er klimaforandringer virkelige? til geografi fremhæves som godt egnet til parløb med matematik. Tilbagemeldingen fra faggruppen er videre, at forløbene især egner sig til nye undervisere, og at det er en styrke.

Biologiforløbet Arktisk økologi og global opvarmning bliver brugt af en række evaluatorer. De beskriver forløbet som meget gennemført. Underviseren fandt materialet gennem en af forfatterne, og fik det tilsendt denne vej. Baggrunden er, at linket til materialet på Iserasuaat ikke er aktivt længere. Materialet beskrives af underviserne som værende elevinddragende og i særdeleshed fremhæver de, at forskelligartetheden og afvekslingen er en styrke. IT-mæssigt er underviserne også begejstrede for muligheden for Flipped learning, der er med til at motivere eleverne mere end en tekst. Generelt er der stor tilfredshed med forløbet.

De samme kommentarer tilknyttes forløbet Kost og Sundhed i Grønland. Forløbene udemærker sig også ved i høj grad at imødekomme den grønlandske kontekst og aktuelle temaer. Feltøvelserne er især brugt i teknikfag, hvor de har god fokus på metoder. Underviserne fremhæver, at de ofte benytter alle øvelserne og bruger det som en slags øvelsesvejledning, så man undgår tekststykkerne. Dette fungerer ifølge

Side 14 af 16

Page 15: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

evaluatorerne godt. På den måde undgår man også, at der går tid med faglige og førfaglige begreber, der ikke er relevante for selve øvelserne. En del af materialet kritiseres af nogle evaluatorer, fordi sammenhængen mellem teori og praksis beskrives som søgt, og at der er mange referencer til Nordplus, hvilket kan forekomme irrelevant for eleverne, som ikke selv deltager i et Nordplus program. Nogle undervisere melder tilbage, at de tidligere har brugt materialerne, men at de er stoppet for år tilbage. Begrundelsen er, at der skal klippes meget i stoffet, og at man kun kan bruge meget små dele. Forløbet vurderes at trænge til en opdatering.

Evaluatorerne melder, at forløbet Is og Klima til Science ikke længere er aktuelt og har mange døde links. En anden underviser melder tilbage, at forløbet IceBridge var godt, men at selve forskningsprojektet blev afsluttet for nogle år tilbage (2014), og derfor langsomt er forældet siden. Samtidig benyttes forløbet af andre evaluatorer, der beskriver, at materialet stadig kan bruges. Herunder især øvelserne.

Evaluatorerne beskriver for disse forløb, at mange links er døde eller ikke kan åbnes. Dette er også tilbagemeldingen i forhold til, hvorfor en del af materialet ikke er i brug. Baggrunden er dels, at Iserasuaat.gl er blevet flyttet utallige gange, hvor en del interne links er blevet brugt.

Delkonklusion Forløbene vurderes at understøtte formålet med de respektive læreplaner, og dermed den gymnasiale uddannelses formål. Det gør de ved at tage udgangspunkt i lokal natur og centrale dele af fagenes læreplaner. Samtidig anvendes cases fra den virkelige verden, hvilket kan inspirere og motivere til videre uddannelse. Af pædagogiske fokuspunkter fremhæves især elevinddragelse, IT-kompetencer og grønlandsk kontekst.

Følgende efterspørges:

- Gør det mere overskueligt at tilgå materialet på Iserasuaat.gl og sørg for, at der ikke er brudte links.

Forløbene skal enten løbende holdes opdateret eller evt. udgå.

Formelsamling til matematik

Fag Titel Format Forfatter År

Matematik Formelsamling Online pdf Rasmus Andersen 2015

Formelsamlingerne til matematik A, B og C kan tilgås som pdf, og er skabt for at understøtte kernestofområderne i matematikfaget.

Formelsamlingerne er gode, når der arbejdes tværfagligt, så eleverne kan huske sine formler, beskrives det. Flere undervisere benytter formelsamlingerne til matematik i undervisningen. En af fordelene ved formelsamlingerne er, at det eksplicit skrives ´gange`, da eleverne hyppigt overser gangeprikken, forklarer underviseren. I forhold til andetsprogspædagogik er der brugt en farvekode igennem materialet. Det beskrives, at det gør det lettere for eleverne at navigere mellem det, der er paratviden, og det der ikke er.

Formelsamlingerne er udformet efter 2012-læreplanerne. Det beskrives af en underviser, at der med de ændrede regler på A-niveau nu må benyttes en formelsamling som hjælpemiddel til eksamen fremadrettet. Underviseren anbefaler derfor, at der ses på muligheden for at opdatere formelsamlingerne, og ved samme lejlighed at få oversat ledsagerteksten, så den både er på dansk og grønlandsk.

Delkonklusion Materialet imødekommer formålene, der vedrører en flersproglig og tværfaglig kontekst samtidig med, at

Side 15 af 16

Page 16: naalakkersuisut.gl/media/Nanoq/Files...  · Web viewDet er i forbindelse med grønlandskfagene, at der produceres mest materiale med støtte fra Selvstyret. Behovet for materialer

materialet understøtter matematikfagets læreplaner herunder kernestofområderne. Der beskrives ingen fejl eller mangler ud over et behov for at få formelsamlingen opdateret til de nyeste læreplaner.

Følgende efterspørges

- Formelsamlingerne bør opdateres til 2018 læreplanerne med følgetekst på grønlandsk.

Generelt om formidling af materialerne

Flere evaluatorer beskriver Iserasuaat.gl som en god platform, når det kommer til at fremsøge f.eks. læreplaner og lovgivning. Mange har dog samtidig svært ved at finde forløb, bøger og anden inspiration til undervisningen. Flere af underviserne melder tilbage, at gældende sidestruktur på Iserasuaat.gl ikke fungerer for dem, og det er svært at finde materialer, der går på tværs af fagene, da flere forløb kun fremgår, når man er inde under enkelte fag. Her melder flere tilbage, at det med fordel kan overvejes at forbedre tilgangen på Iserasuaat.gl, gerne med tilføjelse af en funktion, hvor brugerne skriver personlige anbefalinger og ideer eller stiller spørgsmål – altså en mere interaktiv side.

Igennem evalueringen har der foruden de medtagne pointer, også været en del subjektive tilkendegivelser og ønsker fra underviserne. Mange melder tilbage, at de foretrækker at bruge materiale, som de selv har designet, og lade sig inspirere ved at plukke i andet. Mange udtrykker ved samme lejlighed, at de har meget materiale, der godt kan deles, men at de ikke gør det. Her kunne den kommende platform Sharepoint 3 være aktuel.

3 Sharepoint er en integreret platform i Microsofts Officepakke. Platformen er beregnet til vidensdeling og dokumentstyring, og kan bruges til at dele informationer online f.eks. imellem gymnasieskolerne.

Side 16 af 16