Bacheloropgave: Forfatter:

Institut for Marketing og Statistik Kristian Steensen Nielsen

HA Almen 6. Semester Vejleder:

Erik Kloppenborg Madsen

Miljøadfærd: Et litteraturstudie af miljøvenlig forbrugsadfærd

Aarhus Universitet – Handelshøjskolen i Aarhus

Maj 2012

AbstractThe current consumption patterns are unsustainable and causing environmental degradation,

therefore changes are urgently needed to aviod the dangerous consequences of climate change.

Already, widespread deforestation, pollution and diminishing natural resources are results of the

current way of living, which is often characterized as a throw-away society.

The present thesis focuses on proenvironmental behavior, dealing in particular with individual

consumption behavior. Based on five selected marketing and environmental psychology journals,

this thesis reports and discusses scientific results in order to characterize individuals engaging in

proenvironmental consumption behavior.

Within this framework, relevant environmental psychology models and theories will be identified

and discussed to improve the understanding of proenvironmental behavior. Furthermore specific

consumption behavior in and around the household, environmentally friendly packaging, eco-labels

and the purchase of organic food is discussed. Finally, adolescents environmental attitudes and

behavior is explored.

The review of scientific research on proenviornmental behavior revealed three types of values all

able to significantly predict proenvironmental behavior. Egoistic values were negatively correlated

with proenvironmental behavior, while altuistic and biospheric values were positively correlated.

Especially biospheric values was found significantly related to participation in a range of

environmentally friendly behaviors.

In accordance with the Theory of Planned Behavior and the Value-Belief-Norm Theory, norms

were found related to engagement in environmentally friendly behaviors. However, while the effect

of personal norms were validated, more controversy was found in regards to social norms, whose

impact was inconclusive based on the selected framework.

A significant correlation between age and proenvironmental behavior was identified, where

adolescents were less likely to participate in a range of environmental friendly behaviors compared

to their older counterparts.

Price was identified as a potential barrier between proenvironmental intentions and actual behavior,

especially among conventional and less environmental engaged consumers, although price mostly

constituted an attitudinal rather than a financial barrier on organic food products.

Due to the restricted framework, the conclusions generalizability to other behaviors are limited and

should be validated by further research.

Indholdsfortegnelse

1 Indledning.......................................................................................................................................2

1.1 Problemformulering.................................................................................................................3

1.2 Struktur....................................................................................................................................3

1.3 Definitioner..............................................................................................................................4

2 Metode............................................................................................................................................5

2.1 Karakteristika af tiddskrifter....................................................................................................7

3 Den teoretiske baggrund.................................................................................................................8

3.1 Theory of Planned Behavior....................................................................................................8

3.1.1 Teoretisk grundlag............................................................................................................9

3.1.2 Applikation og kritik.......................................................................................................11

3.2 Value-Belief-Norm Theory...................................................................................................12

3.2.1 Teoretisk grundlag..........................................................................................................12

3.3 Værdier..................................................................................................................................16

3.4 Empati....................................................................................................................................20

3.5 Normer...................................................................................................................................22

4 Forbrugsadfærd............................................................................................................................24

4.1 3R (reduce - reuse – recycle).................................................................................................24

4.1.1 Reduktion........................................................................................................................24

4.1.2 Genbrug...........................................................................................................................26

4.1.3 Genanvendelse................................................................................................................27

4.2 Energiforbrug i husholdningen..............................................................................................28

5 Forbrugermarkedet.......................................................................................................................32

5.1 Emballage..............................................................................................................................32

5.2 Miljømærkning......................................................................................................................33

5.3 Køb af økologiske produkter.................................................................................................35

6 Unges miljøadfærd.......................................................................................................................37

7 Konklusion...................................................................................................................................39

8 Refleksion og perspektivering......................................................................................................42

9 Kilder............................................................................................................................................44

10 Bilag 1........................................................................................................................................52

11 Bilag 2........................................................................................................................................54

1

1 IndledningSiden industrialiseringen har verden opbygget en økonomi baseret på forbrug. Særligt igennem de

seneste 30 år har der været en eksplosiv udvikling i ressource- og materialeforbrug, drevet frem af

teknologisk udvikling, markedsføring, økonomisk vækst og en eksponentiel stigning i

befolkningstilvækst. Denne udvikling har medført mange positive elementer for mange af verdens

lande, der blandt andet oplever længere levetid, flere teknologiske muligheder og forbedret

økonomisk velstand. Desværre har naturen lidt gennem denne proces. Færre naturressourcer,

skovrydning, ørkendannelse og vand- og luftforurening er blot nogle af konsekvenserne af vores

aktuelle levevis (Hansen, 2009). I en verden med begrænsede ressourcer er den nuværende vækst-

og forbrugsideologi ikke bæredygtig. Jorden har i øjeblikket brug for halvandet år til at regenerere

de naturressourcer, som bliver anvendt på et år (WWF, 2010).

Mens mange forskere inden for naturvidenskaben har rettet fokus mod det øgede forureningsniveau,

udledningen af drivhusgasser og de svindende naturressourcer, har socialforskere i stedet rettet

deres opmærksomhed mod den sociale oprindelse for ressourceudtømning og miljøforringelse i et

forsøg på at opdage mulige måder til at fremme alternative og mere bæredygtige forbrugsmønstre

(Reijonen, 2011).

Akademikere omtaler ofte den nuværende samfundsmodel i de industrialiserede lande, som et

udsmidningssamfund (throw-away society), hvor produkters levetid forkortes enten på grund af

teknologisk udvikling, omskiftelig mode eller planlagt forældelse, hvilket har haft en afgørende

indvirkning på de aktuelle miljøproblemer.

Et stigende antal forbrugere anerkender imidlertid, at miljøproblemer ikke alene skal tackles af

virksomheder og staten, men også er forbrugernes eget ansvar (Fraj & Martinez, 2007). Forbrugerne

kan ved at ændre deres forbrugsmønstre, ikke alene reducere deres miljømæssige aftryk, men også

påvirke udbuddet af miljøvenlige produkter.

Hver dag stilles individer over for miljørelaterede beslutninger. Lade vandet løbe eller slukke

vandet under tandbørstning, at tage et kort brusebad eller et langt, afslappende karbad, at anvende

almindelige elpærer eller elsparepærer, at købe konventionelle eller økologiske produkter eller

anvende offentlig transport til arbejde eller tage bilen, er nogle af de mange beslutninger, som

millioner af mennesker i verden hver dag skal træffe. Summen af disse beslutninger og andre

miljørelaterede adfærd kan afgøre, hvorvidt et samfund forværrer eller lever i harmoni med miljøet

(Berenguer, 2010).

2

1.1 Problemformulering

Med ovenstående in mente, afdækker denne opgave at afdække forskning i udførelsen af

miljøvenlig forbrugsadfærd inden for miljøpsykologi og marketing.

I opgaven redegøres og diskuteres for opnåede forskningsmæssige resultater inden for miljøvenlig

forbrugsadfærd. Efter en gennemgang og diskussion af relevante modeller og teori, undersøges en

række miljørelaterede forbrugsadfærd for at udlede kendetegn og faktorer, der er afgørende for

deltagelse i miljøvenlig forbrugsadfærd. Derudover fokuseres der på mulige barrierer, der er

besværliggørende for transformationen fra ubæredygtige til miljøvenlige forbrugsmønstre.

Problemstillingen kan opsummeres i følgende formulering:

Hvad kendetegner individer, der udfører miljøvenlig forbrugsadfærd?

Formålet med opgaven er at danne et overblik over, hvad der karakteriserer miljøvenlig

forbrugsadfærd set fra både et social psykologisk perspektiv (eks. værdier, holdninger og normer),

sociodemografiske karakteristika (eks. alder, uddannelse og indkomst) og in situ påvirkninger (eks.

pris, emballage og miljømærker). Dette gøres ved at gennemgå og anvende forskningsmæssige

resultater publiceret i fem udvalgte tidsskrifter fra perioden 2001-2011. Der inkluderes udelukkende

teori anvendt eller refereret til i artiklerne fra tidsskrifterne inkluderes, hvorfra også forskellige

populære fokusområder blev identificeret, som danner baggrund for opgavens struktur.

1.2 Struktur

Opgaven er inddelt i fem overordnede afsnit foruden indledning, problemformulering og

grundlæggende definitioner. I første afsnit redegøres for anvendt metode, herunder en redegørelse

for udvælgelsen af fem tidsskrifter.

I andet afsnit etableres det grundlæggende teoretiske fundament determineret gennem litteraturen,

hvilket indledningsvis gøres ved hjælp af to teoretiske modeller, hyppigt anvendt til at forstå

miljøvenlig adfærd og som ligeledes fungerer, som en introduktion til de social psykologiske

aspekter, der ligger til grund for miljøvenlig adfærd. Herefter følger en uddybende diskussion af

værdier, empati og normer, hvor videnskabelige resultater inddrages og sammenlignes.

Tredje afsnit fokuserer særligt på forbrugsadfærd i og omkring husholdningen, hvor videnskabelige

resultater om reduktions-, genbrugs- og genanvendelsesadfærd samt energisparende forbrugsadfærd

3

i husholdningen diskuteres, med henblik på at kunne forbedre forståelsen for virkelighedens

dilemmaer og barrierer mellem miljøvenlige holdninger og egentlig adfærd.

Fjerde afsnit retter fokus mod individets køb af miljøvenlige produkter, hvor situationelle faktorer

inddrages samt betydningen af emballage og miljømærker.

Femte afsnit omhandler unges miljømæssige adfærd. Unge individer er fremtidens forbrugere,

hvorfor mange artikler retter fokus herimod.

Opgaven afsluttes med en konklusion, der opsummerer centrale punkter og skitserer grundlæggende

karakteristika af miljøvenlig forbrugsadfærd ved brug af teori og teoretiske modeller, hvilket bliver

efterfulgt af en refleksion og perspektivering.

1.3 Definitioner

I denne opgave vil der blive anvendt en række forskellige begreber, hvilket kan lede til

begrebsforvirring. Derfor defineres de hyppigst brugte nedenfor:

En holdning (attitude) defineres, som værende en general evaluerende reaktion mod et objekt,

en person, et emne, en adfærd eller en anden enhed (Staats, 2003).

En miljømæssig overbevisning (belief) defineres, som værende underlagt et system af

holdninger og overbevisninger, der afgør adfærd rettet mod miljøet. Miljømæssige

overbevisninger fungerer som referentielle rammer, der anvendes ved interaktion med miljøet

(Corral-Verdugo et al., 2003).

En værdi (value) defineres som en overbevisning vedrørende ønskelige slutstadier eller former

for adfærd, der transcenderer specifikke situationer, guider valget eller evalueringen af adfærd,

mennesker eller begivenheder og er sorteret efter vigtighed i forhold til andre værdier til

dannelsen af et system af værdiprioriteter (Schwartz, 1994).

Miljøsignifikant og miljøvenlig adfærd kan defineres ud fra adfærdens indvirkning og intention.

Miljøsignifikant adfærd defineret ved dets indvirkning, er i hvilket omfang det ændrer

tilgængeligheden af materialer eller energi fra miljøet eller forandrer strukturen og dynamikken

i økosystemer eller biosfæren selv.

Miljøsignifikant adfærd defineret ud fra aktørens intention, er adfærd, der udføres med

intentionen om at ændre (normalt til gavn for) miljøet.

Den intentionsorienterede definition er ikke den samme som den indvirkningsorienterede af to

grunde: det fremhæver miljømæssige intentioner, som en uafhængig årsag til adfærd og det

4

fremhæver muligheden for at miljømæssige intentioner muligvis ikke resulterer i en indvirkning

på miljøet (Stern, 2000).

Ved anvendelse af miljøsignifikant og miljøvenlig adfærd i opgaven refereres der hovedsagligt

til den indvirkningsorienterede definition.

2 Metode Denne opgave afdækker og gennemgår forskning inden for miljøvenlig forbrugsadfærd og

miljøpsykologi rettet mod forbrugerne. Grundet mængden af forskning indenfor disse områder blev

fem tidsskrifter udvalgt, i hvilke opgaven tager udgangspunkt.

Det var i forfatterens interesse at inkludere tidsskrifter fra forskellige videnskabelige områder

(miljøpsykologi, social psykologi og marketing) for, at kunne inkorporere forskning i

forbrugsadfærd samt de underliggende miljøpsykologiske aspekter, der determinerer denne adfærd.

Dette resulterede i to tidsskrifter inden for miljøpsykologi og adfærd, repræsenteret af Journal of

Environmental Psychology og Environment and Behavior. To marketingstidsskrifter i form af

Journal of Consumer Marketing og International Journal of Consumer Studies samt et mere

virksomhedsorienteret tidsskrift ved navn Business Strategy and the Environment.

Tidsskrifterne blev screenet efter artikler omhandlende individuel miljøadfærd og miljøvenlig

forbrugsadfærd, hvor både teoretiskorienterede og praksisorienterede artikler blev accepteret.

Det var forventeligt, at antallet af udvalgte artikler ville variere mellem de fem tidsskrifter, hvorfor

screeningsprocessen var strengere ved Journal of Environmental Psychology og Environment and

Behavior, grundet deres større tillagte fokus på miljømæssige problemstillinger. For at nedbringe

antallet af artikler, blev der udelukkende fokuseret på artikler publiceret i perioden fra år 2001-

2011.

Alt i alt resulterede det i 115 udvalgte artikler fra de fem tidsskrifter. Største bidragsyder var, ikke

overraskende, Journal of Environmental Psychology med 33 artikler efterfulgt af Environment and

Behavior med 32 artikler. Hernæst kom International Journal of Consumer Studies med 22 artikler,

Journal of Consumer Marketing med 16 artikler og til sidst Business and the Environment med 12

artikler.

Artiklerne blev indhentet gennem fire elektroniske databaser tilgængelige via Aarhus School of

Business’ online bibliotek; Wiley InterScience (Blackwell Synergy), Elsevier (Science Direct),

Emerald og Sage Publications (Sage Journals Online).

5

Samtlige artikler medtaget i opgaven er skrevet på engelsk med forfattere og undersøgelser udtaget

på tværs af verdens kontinenter.

Majoriteten af undersøgelserne blev udført i de enkelte lande, mens kun få blev udført på tværs af

kulturer og landegrænser. De få tværkulturelle undersøgelser forsøgte blandt andet at identificere

forskelle i adfærd og holdninger samt generelle psykologiske træk, der fremmer miljøvenlige

aktiviteter.

Der skal gøres opmærksom på, at det ikke er formålet med denne opgave, at behandle

forbrugerforskelligheder specifikt relateret til de forskellige kulturer og lande.

Der blev i screeningsprocessen ikke pålagt kriterier vedrørende artiklernes metodiske tilgang,

hvorfor denne varierer artiklerne i mellem. Der er anvendt alt fra kvantitative undersøgelser i form

af blandt andet face-to-face, webbaserede og brevudsendte spørgeskemaer til kvalitative

undersøgelser, så som fokusgrupper, semi-strukterede interviews og eksperimenter samt brug af

sekundært data ved gennemgang af forskning og litteratur.

Som følge af den, særligt for de marketingsspecifikke tidsskrifter, lempelige screeningsproces, er

der stor variation i artiklernes fokusområder. Disse spænder lige fra en teoretisk gennemgang af

socialpsykologiske teorier anvendt til at øge forståelsen af miljøvenlig forbrugsadfærd, til en

undersøgelse af forbrugernes villighed til at betale ekstra for genanvendte produkter.

Centrale fokusområder udledt fra artiklerne, vil derfor danne grundlag for den overordnede struktur

på opgaven.

I bilag 2 findes en oversigt over samtlige artikler, hvor år, udgave nummer, forfatter, emne, formål,

anvendt metode og resultat for hver enkel artikel er specificeret.

Ved anvendelse af en systematisk tilgang til udvælgelsen af artikler, mindskes omfanget af bias og

subjektivitet set i forhold til en usystematisk tilgang, hvor artiklerne ville være håndplukket af

forfatteren til brug i opgaven på tværs af tidsskrifter og videnskabelige områder.

Den systematiske tilgang fungerer ligeledes, som en naturlig afgrænsning af det videnskabelige

område, således der kun inkluderes artikler inden for tidsskrifternes felt.

Der er blevet forsket i miljøvenlig adfærd i en bred vifte af videnskabelige felter, men der bliver i

denne opgave hovedsagligt fokuseret på et marketings og miljøpsykologisk (social psykologisk)

perspektiv.

6

2.1 Karakteristika af tiddskrifter

Antallet og tilgangen til miljøvenlig adfærd varierer journalerne i mellem. Dette var dog tilsigtet i et

forsøg på at skabe et helhedsbillede af miljøvenlig forbrugsadfærd set fra et marketings og miljø- og

social psykologisk perspektiv. Udvælgelsen af tidsskrifter foregik på baggrund af opstillede krav

om, at de videnskabelige artikler var peer-reviewed og havde et rimeligt antal artikler omhandlende

miljøvenlig forbrugs- og forbrugeradfærd. Nedenfor følger en beskrivelse af de udvalgte

tidsskrifter.

Journal of Environmental Psychology:

The Journal of Environmental Psychology er en peer-reviewed akademisk journal, der er blevet

publiceret af Elsevier siden 1980. Journalen reflekterer den videnskabelige udvikling og modning af

miljøpsykologi. Dens primære fokusområder er videnskabelige studier inden for transaktioner og

sammenhænge mellem mennesker og deres fysiske omgivelser, herunder byggede og naturlige

miljøer, brugen og udnyttelsen af naturen og naturressourcer, og bæredygtighedsrelateret adfærd.

Environment and Behavior:

Environmental and Behavior er en peer-reviewed akademisk journal, der er publiceret af SAGE

Publications siden 1969. Journalen publicerer artikler inden for det psykologiske og miljømæssige

felt med fokus på forholdet mellem menneskelig adfærd og miljøet. Den dækker

forskningsområder, så som miljømæssige resultater (eks. miljøvenlig adfærd) og adfærd der støtter

eller forpurrer menneskelig velvære.

Journal of Consumer Marketing:

The Journal of Consumer Marketing er en journal skrevet af fagfolk, konsulenter og

marketingsakademiker, hvis formål er at skabe indsigt i, hvordan mennesker agerer som forbrugere

på verdensplan. Journalen publicerer, udover forskningsrelaterede artikler, også cases, nye begreber

og/eller praksis og kommentarer. Den er publiceret af Emerald siden 1984 og behandler

forbrugeradfærd, forbrugerpolitik og den nyeste forskning i markedsføringsplanlægning.

Udelukkende videnskabelige artikler fra denne journal er anvendt i opgaven.

7

International Journal of Consumer Studies:

The International Journal of Consumer Studies er en peer-reviewed journal, der giver et

internationalt forum for akademiske og videnskabelige artikler med fokus på, hvordan forbrugere

kan fremme deres sikkerhed og velvære. Journal er publiceret af Wiley InterScience (Blackwell

Synergy) siden 1977, dog under navnet Journal of Consumer Studies & Home Economics indtil

2001, hvor den skiftede til det nuværende navn. Dens primære fokus inkluderer forbrugsvidenskab

og applikation (eks. forbruger økosystem, bæredygtighed og etisk forbrug) samt forbrugerpolitik.

Business Strategy and the Environment:

Business Strategy and the Environment er en førende akademisk journal inden for dens felt, hvor

kun peer-reviewed bidrag inkluderes, og er publiceret af Wiley InterScience (Blackwell Synergy)

siden 1992. Journalen forsøger at give originale bidrag til forståelsen af virksomhedsresponser til at

forbedre miljøpræstationer. Om end denne journals primært er rettet mod virksomheder, blev kun

artikler omhandlende individuel miljøadfærd medtaget.

3 Den teoretiske baggrundFølgende afsnit omhandler to adfærdsteorier, der ofte er anvendt til forståelse og forudsigelse af

miljøvenlig adfærd. Derudover uddybes og diskuteres værdier, empati og normer, herunder deres

indflydelse på deltagelse i miljøvenlig forbrugsadfærd. Afsnittet skal fungere som en redegørelse

for miljø- og social psykologiske faktorer, der, ifølge de videnskabelige artikler, underligger

miljøvenlig forbrugsadfærd. Formålet er at etablere et teoretisk fundament for forståelsen af

forskellige typer forbrugsadfærd og ageren på forbrugermarkedet, som diskuteres i senere afsnit.

3.1 Theory of Planned Behavior

En stor andel af de udvalgte artikler refererer i deres undersøgelse til Icek Ajzen’s Theory of

Planned Behavior (1991). Ajzen’s model anses for at være en af de mest indflydelsesrige teorier om

relationen mellem holdninger og adfærd. Teorien har været anvendt i en lang række sammenhænge,

herunder seksuel adfærd, kørsel og ikke mindst miljøvenlig adfærd (Oreg & Katz-Gerro, 2006).

Inddragelsen af teorien varierer undersøgelserne i mellem, hvor nogle blot inddrager teorien i den

indledende diskussion, mens den ved andre danner teoretisk ramme for undersøgelsen.

8

3.1.1 Teoretisk grundlag

The Theory of Planned Behavior (TPB) er en teori, designet til at forudsige og forklare menneskelig

adfærd i specifikke kontekster (Ajzen, 1991). TPB er baseret på antagelsen om, at nogle bevidste

ræsonnementer er involveret i dannelsen af intentioner om at udføre en adfærd og at denne adfærd, i

det mindste delvist, er under individets kontrol (Knussen et al., 2004).

TPB er en udvidelse af Fishbein & Ajzen’s (1975) Theory of Reasoned Action (TRA), hvilket blev

nødvendiggjort, grundet den originale models begrænsninger i forbindelse med behandlingen af

adfærd, hvor mennesker ikke har fuldstændig viljebestemt kontrol (f.eks. Ajzen, 1991; Ozaki 2011;

Tang et al., 2011; Knussen et al., 2004; Oreg & Katz-Gerro, 2006; Wall et al., 2007). Dette gøres

ved at tilføje en yderligere variable kaldet Perceived Behavioral Control (PBC), som er illustreret i

Figur 1 nedenfor.

Figur 1 – The Theory of Planned Behavior

Kilde: Ajzen (1991)

Præcis som i den originale model, er en central faktor i TPB individets intention om at udføre en

given adfærd. Intentioner antages at indfange de motiverende faktorer, der påvirker en adfærd. De

er indikatorer på, hvor hårdt folk er villige til at prøve, samt hvor stor en indsats de planlægger at

yde for at udføre adfærden. En generel regel siger, at jo stærkere intentionen er til at udføre en

adfærd, jo mere sandsynlig er dens udførelse (Ajzen, 1991)

Det er vigtigt at fastslå, at en adfærdsmæssig intention kun kan komme til udtryk i adfærd, hvis den

pågældende adfærd er under viljebestemt kontrol, altså at personen selv kan bestemme, hvorvidt

han/hun ønsker at udføre adfærden. Selv om ovenstående er opfyldt, kan udførelse af en adfærd i

9

nogen grad også afhænge af ikke-motiverende faktorer, som tilgængelighed af nødvendige

muligheder og ressourcer (f.eks. tid, penge og evner). Sammenlagt repræsenterer disse faktorer

individers faktiske kontrol over adfærden. I det omfang at personen har de krævede muligheder og

ressourcer samtidig med intentionen til at udføre adfærden, skulle han eller hun lykkes med at

udføre adfærden (Ajzen, 1991).

Ifølge TPB forudsiges adfærd af tre konceptuelt uafhængige prædiktorer af intentioner: holdning til

adfærden (attitude toward the behavior), subjektiv norm (subjective norm) og opfattet

adfærdskontrol (perceived behavioral control).

Den første prædiktor, holdning til adfærden, refererer til, i hvilken grad en person har en positiv

eller negativ evaluering eller vurdering af den pågældende adfærd. Holdningen dannes på baggrund

af overbevisninger om udfaldene af at udføre en adfærd, vægtet af evalueringen af hver enkelt af

disse udfald. Antag at der ved en given adfærd findes tre mulige udfald. Hvert af disse udfald har en

given sandsynlighed for forekomst. Betragtningen af sandsynligheden for forekomsten af udfaldene

og hvorledes disse evalueres, opgør den overordnede holdning til adfærden.

Den anden prædiktor er en social faktor kaldet subjektiv norm, der refererer til det opfattede sociale

pres til at udføre eller ikke udføre adfærden. Den bestemmes af to underbegreber, der forklarer

hvilke personer og grupper, der er ansvarlige for det normative pres til at udføre eller ikke at udføre

en adfærd. Det første begreb er normative overbevisninger. Disse indikerer i hvilket omfang

personer eller grupper, der er vigtige for individet, ønsker at individet skal udføre en adfærd. Hver

normativ overbevisning vægtes af motivationen til at efterkomme (motivation to comply, MC,), der

betyder i hvor høj grad, et individ tillader reference personer eller grupper at påvirke ham/hende.

Den sidste prædiktor, opfattet adfærdskontrol, refererer til i hvilket omfang individet føler sig i

stand til at udføre adfærden, fordi det har eller mangler tilstrækkelige evner og/eller muligheder.

Opfattet adfærdskontrol antages, modsat de to andre prædiktorer, at have en direkte relation til

adfærd, som illustreret i figur 1. Denne relation giver mulighed for, at faktisk kontrol ikke

ækvivalerer opfattet kontrol. Hvis eksempelvis et individ føler sig i stand til at udføre en adfærd,

uafhængigt af sin holdning og subjektive norm, kan denne muligvis danne en intention om at udføre

adfærden. Imidlertid finder individet i forbindelse med udførelsen af adfærden ud af, at der er

uventede barrierer, hvilke forhindrer individet i at opnå intentionen (Ajzen, 1991; Staats, 2003;

Knussen et al., 2004; Knussen & Yule, 2008; Oreg & Katz-Gerro, 2006).

10

Generelt jo mere favorable de tre prædiktorer er, des stærkere er individets intention om at udføre

den omtalte adfærd (Ajzen, 1991).

Den relative betydning af intentioner og opfattet adfærdskontrol i forudsigelsen af adfærd forventes

at variere på tværs af situationer og andre adfærd. Når adfærden/situationen giver en person fuld

kontrol over adfærdsmæssig præstation, bør intentioner alene være tilstrækkelig til at forudsige

adfærd, som specificeret i TRA. Tilføjelsen af opfattet adfærdskontrol (PBC) bør blive mere

anvendelig i takt med at viljebestemt kontrol over adfærden reduceres (Ajzen, 1991).

3.1.2 Applikation og kritik

Jævnfør Ajzen (1991) er TPB i princippet åbent for inddragelse af supplerende variable, hvis det

kan bevises, at de indfanger en signifikant andel af variansen af intention eller adfærd, når der er

taget hensyn til teoriens nuværende variable.

Ifølge Manstead & Van Der Pligt (1998) var der allerede op til 1993 blevet publiceret mere end 250

empiriske undersøgelser, som var baseret eksplicit på enten TRA eller TPB. Dette antal forventes

naturligvis at være signifikant højere i dag. Eftersom teorien også inkluderes i flere af de udvalgte

undersøgelser, bekræfter det, sammenholdt med Manstead & Van Der Pligt’s fund, teoriens

validitet. Boldero (1995) beviste ved applikation af TPB, at intentioner om at genbruge aviser,

direkte forudsagde faktisk genbrug og at holdninger til genbrug, forudsagde intentioner om at

genbruge. Ligeledes blev det i en undersøgelse af Sparks & Shepherd (1992) fundet, at holdninger

til grøn forbrugerisme, subjektive normer og oplevet kontrol alle var signifikant relateret til

individets intentioner om at forbruge økologiske grøntsager (Oreg & Katz-Gerro, 2006).

Til trods for teoriens udbredte applikation forklarer den langt fra forholdet mellem holdninger og

adfærd fuldstændigt. Sebastian Bamberg (2002) rapporterer om flere meta-analytiske undersøgelser,

der afslører modellens evne til at forklarer variansen. Typisk forklarer holdninger, subjektive

normer og opfattet adfærdskontrol (PBC) til sammen 40-50 procent af intentionsvariansen og i

prospektive undersøgelser forklarer intention og opfattet adfærdskontrol (PBC) 20-40 procent af

adfærdsvariansen. Den mindre imponerende redegørelse for adfærdsvariansen rejser tvivl om,

hvorvidt intentioner og opfattet adfærdskontrol (PBC) er de eneste direkte determinanter af adfærd,

hvilket TPB ellers foreslår.

Flere kritiserer TPB for at overse indflydelsen af personlige normer (moralske overvejelser) på

adfærd (Staats, 2003; Wall et al., 2007). Den første undersøgelse til fuldt ud at inkorporere

11

koncepterne af TPB (holdninger, subjektive normer og opfattet adfærdskontrol) sammen med et mål

for personlig norm, fandt, at personlige normer signifikant forbedrede forklaringen af

adfærdsintention og adfærd ved fem forskellige miljøvenlige adfærd (Harland et al., 1999).

Dette foreslår, at TPB ikke til fulde indfanger indflydelsen af personlige normer eller moralske

overvejelser (Wall et al., 2007). Ajzen (1991) præsenterede lignende fund ved en undersøgelse af en

række uetiske adfærd, hvilket øger til præmissen om, at tilføjelsen af personlige normer forbedrer

TPB’s forklaringskraft, når folk ser et moralsk aspekt i intentionen eller adfærden.

En anden kritik af TPB er dens manglende hensyntagen til tidligere adfærd og vaner. Ajzen (1991)

argumenter, at forholdet mellem tidligere adfærd og intentioner eller fremtidig adfærd hovedsagligt

er en refleksion af midlertidig stabilitet. Sagt på en anden måde, faktorerne der påvirker tidligere

adfærd fortsætter med at påvirke intentionerne og fremtidig adfærd, men tidligere adfærd forårsager

ikke fremtidig adfærd (Knussen et al., 2004). Ikke desto mindre har tidligere adfærds rolle i

forudsigelsen af intentioner og fremtidig adfærd tiltrukket megen opmærksomhed fra andre

forskere. Denne research indikerer, at vaner, målt som tidligere adfærd, kan være en vigtig

supplerende prædiktor til TPB for miljøvenlig adfærd, som udøves hyppigt og over en lang

tidsperiode (Staats, 2003).

3.2 Value-Belief-Norm Theory

Value-Belief-Norm (VBN) teorien af Stern et al. (1999) anvendes, ligesom TPB, i en lang række af

de udvalgte artikler. Den adskiller sig dog fra TPB ved blandt andet sin inkorporering af personlige

normer, der ifølge teorien guider individets handlinger. VBN teorien anvendes ifølge Zepeda &

Deal (2009) til at forklare flere kategorier af adfærd: aktivisme (activism), ikke-aktivistiske adfærd i

den offentlige sfære (non-activist public sphere behaviors), adfærd i den private sfære (private

sphere behaviors) og adfærd i organisationer (behaviors within organizations). VBN forbinder tre

teorier anvendt til at forklare miljøsignifikant adfærd: Norm-Activation Theory (Schwartz, 1977),

Value Theory (Schwartz, 1994) og The New Environmental Paradigm (Dunlap & Van Liere, 1978).

VBN er blevet fundet valid inden for mange forskellige typer af miljøvenlig adfærd, herunder

energiforbrug i husholdningen, bevarelsesadfærd og reducering af bilforbrug (Jansson et al., 2010).

3.2.1 Teoretisk grundlag

Inden en udførlig forklaring af VBN bliver præsenteret, gives en kort introduktion til hver af de tre

teorier, som VBN er sammensat af.

12

Norm-Activation Theory:

Norm-Activation teorien, se figur 2 i bilag 1, var originalt udviklet til at forklare altruistisk adfærd,

men har ofte været anvendt i miljømæssige sammenhænge. Ifølge teorien opstår adfærd, som en

reaktion på personlige normer, der aktiveres, når individer er bekendt med negative konsekvenser

for andre eller miljøet (awareness of adverse consequences, AC,) og når de tror, at de kan forhindre

disse konsekvenser (ascription of responsibility to self, AR,). Omfattende beviser, der støtter

teoriens applikation til en række miljømæssige problemstillinger, er opbygget siden dens

introduktion (Stern, 2000; Stern et al., 1999; Steg et al., 2005).

Set fra teoriens perspektiv vil miljøadfærd begynde med opfattelsen af, at en værdsat anden er i nød

og foranledningssituationerne vil være selvadministrerede forventninger af belønning for at hjælpe

og straf for ikke at hjælpe i situationen (eksempelvis i form af skyldfølelse). I dette tilfælde er den

indre respons relateret til opfyldelse (eller ikke) af indre personlige normer og personlige motiver.

Dermed afhænger behjælpelig adfærd, jævnfør Schwartz’s teori, af vurderingen af værdsatte andres

velfærd, den tidligere eksistens af bestemte personlige normer og i hvor høj grad personen tager

ansvar for velfærden (Berenguer, 2010).

Value Theory:

S. H. Schwartz (1994) foreslog i sin undersøgelse en generel klassifikation af 56 forskellige

værdier. Respondenter skulle bedømme disse værdier på en 9-points skala, der reflekterede den

relative vigtighed af værdier, som et ledende princip i ens liv. Ud fra data indsamlet fra 44 lande

opstod ti forskellige motivationelle værdityper. Disse ti værdier blev plottet ind i et todimensionelt

rum, der omfattede fire separate værdiklynger. Den første dimension, åbenhed over for forandring

(openness to change) versus bevaring (conservation), adskiller værdier, der understreger

uafhængighed fra værdier, der understreger tradition. Den anden dimension adskiller sociale eller

selvtranscendens (self-transcendence) værdier fra dem, der forfølger personlige interesser eller

selvforøgelse (self-enhancement). Forskning viser, at specielt den sidste dimension er relateret til

miljøsignifikant adfærd (Groot & Steg, 2008).

Oversigten over de ti værdityper og fire værdiklynger kan ses i bilag 1, figur 3.

New Environmental Paradigm:

Den 12-punkts New Environmental Paradigm (NEP) skala blev designet af Dunlap & Van Liere

(1978) til at måle miljømæssige synspunkter blandt befolkningen.

13

NEP skalaen er den mest udbredte måling af generel miljømæssig bekymring (Cordano et al, 2011).

Set ud fra NEP har mennesker et ansvar for at tage vare på miljøet, ikke at spilde naturens

ressourcer og at genkende den naturlige dobbeltsidede karakter af teknologi.

I 2000 udvidede Dunlap et al. (2000) deres NEP skala fra 12-punkter til 15. Den nye udvidede skala

blev kaldt New Ecological Paradigm, hvilken ifølge Mobley et al. (2010) har vist sig som en mere

præcis skildring af at ændre overbevisninger om miljøet. The New Ecological Paradigm kan ses i

bilag 1, figur 4.

Value-Belief-Norm (VBN) teorien linker Value Theory, Norm-Activation Theory og The New

Environmental Paradigm (NEP) perspektivet gennem en kausalkæde af fem variable, der leder til

adfærd: personlige værdier (særligt altruistiske og biosfæriske værdier), NEP, AC (awareness of

consequences) og AR (ascription of responsibility to self) overbevisninger om generelle betingelser

i det biofysiske miljø, og personlige normer for miljøvenlig handling (Stern, 2000).

Kausalkæden bevæger sig fra forholdsvis stabile, centrale elementer af personlighed og

overbevisningsstruktur til mere fokuserede overbevisninger om menneske-miljø relationerne

(hvilket kommer til udtryk i NEP skalaen), deres konsekvenser og individets ansvar for at tage

korrigerende handlinger. Det postuleres, at hver variabel i kausalkæden direkte påvirker den næste

og muligvis også variable længere fremme i kæden. Personlige normer til at udøve en miljøvenlig

handling er aktiveret af overbevisninger om, at miljøforhold truer ting, som individet værdsætter

(AC) og at individet kan reducere truslen ved at agere (AR). Disse normer danner en

prædisposition, der påvirker alle typer adfærd med miljøvenlig hensigt (Stern, 2000). Teorien er

illustreret nedenfor i figur 5.

Figur 5 – Value-Belief-Norm Theory

Kilde: Stern (2000)

14

VBN teorien linker Value Theory til Norm-Activation Theory ved at generalisere sidstnævnte.

Den postulerer, at konsekvenserne, der er afgørende for at aktivere personlige normer, er negative

konsekvenser til hvilket som helst individet værdsætter (AC). Dermed vil individer, der værdsætter

andre dyrearter højt være bekymret om miljøforhold (biosfæriske værdier), som truer disse

værdsatte objekter. På samme måde vil altruistiske individer, der bekymrer sig om andre

mennesker, være bekymret for miljøforhold, der truer andre menneskers velfærd eller helbred. VBN

teorien linker NEP til Norm-Activation Theory ved argumentet om, at NEP er en slags folkelig

miljøteori, hvorfra overbevisninger om negative konsekvenser af miljøforandringer kan udledes

(Stern, 2000).

Stern (2000) identificerede ved at modificere Schwartz’s (1994) værdier samt inkorporere data fra

flere studier, at værdierne, der er stærkest impliceret i at aktivere miljøvenlige personlige normer,

er, ligesom Norm-Activation teorien formoder, altruistiske eller selvtranscendens værdier. Imidlertid

eksisterer to andre værdier, der ligeledes har vist sig at have en indflydelse på personlige normer.

Disse er selvforøgelse eller egoistiske værdier og biosfæriske værdier, der adskiller sig fra

altruistiske værdier ved at fokusere på økosystemet og biosfæren frem for mennesker (Stern et al.,

1999; Stern, 2000). Et hvert individ kan have alle tre værdiorienteringer i større eller mindre

udstrækning (Snelgar, 2006).

Egoistiske værdier har vist sig at være negativt korreleret med miljøvenlige normer og handlinger,

mens biosfæriske værdier, ifølge Stern (2000), endnu ikke kan adskilles empirisk fra altruisme.

Denne problemstilling tages op i næste afsnit, hvor nyere beviser inkluderes.

Personlige normer kan påvirke forskellige typer miljøvenlig adfærd. Stern (2000) skelner mellem

fire typer adfærd: aktivisme (f.eks. aktiv deltagelse i miljøorganisationer og demonstrationer), ikke-

aktivistiske adfærd i den offentlige sfære (f.eks. tilslutte og støtte miljøorganisationer eller villighed

til at betale mere i skat for beskyttelse af miljøet ), adfærd i den private sfære (f.eks. køb, forbrug,

og bortskaffelse af personlige og husholdningsprodukter, der har en miljømæssig påvirkning) og

adfærd i organisationer (f.eks. påvirke organisationen til at blive mere miljøbevidst).

Selvom aktivisme og ikke-aktivistisk adfærd i den offentlige sfære kun påvirker miljøet indirekte

ved at influere offentlige politikker, kan effekten heraf være store, da offentlige politikker kan

ændre mennesker og organisationers adfærd samtidig.

15

Adfærd i den private sfære har, modsat adfærd i den offentlige sfære, en direkte miljømæssig

konsekvens. Individets personlige adfærd har dog kun en lille miljømæssig effekt, medmindre

mange mennesker gør det samme uafhængigt. Adfærd i organisationen kan, ligesom de to

førstnævnte, have stor miljømæssig påvirkning, da organisationers adfærd er den største direkte

kilde til miljøproblemer (Steg et al., 2005; Stern, 2000).

Denne opgaves fokus tillægges primært adfærd i den private sfære, dog uden helt at se bort fra

adfærd i den offentlige sfære.

3.3 Værdier

Det er teoretisk begrundet og empirisk valideret, at værdier spiller en signifikant rolle i forklaringen

af specifikke overbevisninger og adfærd, hvorfor de kan bruges som prædiktorer for forskellige

variable, så som holdninger og adfærdsmæssige intentioner (Stern, 2000). Ligeledes er antallet af

værdier, som et mennesker besidder, ganske begrænset, hvilket gør værdier til et effektivt

instrument til at forklare og beskrive forskelle og ligheder mellem personer, nationer og kulturer

(Groot & Steg, 2008).

En værdi defineres af Schwartz (1994), som følger: (1) en værdi reflekterer en overbevisning om

ønskværdigheden af et bestemt slutstadie, (2) værdier er abstrakte og derfor transcenderer

specifikke situationer, (3) værdier fungerer som et ledende princip i udvælgelsen eller evalueringen

af adfærd, mennesker eller begivenheder og (4) værdier er sorteret i et system af værdiprioriteter

(Groot & Steg, 2008). Sidstnævnte indebærer, at når forskellige modstridende værdier er aktiveret i

en given situation, baseres valget på den værdi, der er mest relevant at agere ud fra.

Stern & Dietz (1994) argumenterer, at bekymringsmæssige holdninger om miljøforhold er baseret

på en persons generelle sæt af værdier. Altså, holdninger om miljøforhold er baseret på den relative

vigtighed en person tillægger sig selv, andre mennesker eller planter og dyr, hvilket Stern & Dietz

(1994) navngav egoistisk, altruistisk og biosfærisk.

Værdier spiller også en hovedrolle i Stern’s (2000) Value-Belief-Norm teori og en indirekte rolle i

Ajzen’s (1991) Theory of Planned Behavior (gennem Attitude Toward the Behavior). Førstnævnte

bliver yderligere diskuteret senere i afsnittet.

Schwartz (1994) kategoriserede 10 særskilte værdier, hvilke kunne beskrives i to forskellige

dimensioner, hvor særligt den sidste dimension (self-enhancement vs. self-transcendence) har været

16

anvendt til forskning i miljørelaterede værdier. Selvtranscendens (self-transcendence) tjener

kollektive interesser, modsat selvforøgelse (self-enhancement), der tjener individuelle interesser.

Flere studier har vist at mennesker, der prioriterer kollektive eller selvtranscendens værdier, er mere

villige til at udøve forskellige former for altruistiske, kooperative eller miljøvenlige adfærd end

mennesker, der prioriterer individuelle eller selvforøgelses værdier (Nordlund & Garvill, 2002).

Andre teorier har kategoriseret miljømæssige værdier på lignende vis, for eksempel homocentriske,

økocentriske og egocentriske værdier (Merchant, 1992); social-altruistiske, biosfæriske og

egoistiske værdier (Stern & Dietz, 1994; Stern, 2000) og antropocentriske versus økocentriske

værdier (Thompson & Barton, 1994).

Ifølge Merchant (1992) er en egocentrisk værdi baseret på en individuel begrundelse. Det

indebærer, at individer er berettiget til at udvinde og anvende naturlige ressourcer til at fremme

deres eget og andre mennesker i samfundets liv. En homocentrisk værdi er funderet i samfundet og

betyder, at den sociale velfærd skal maksimeres og menneskelig ondskab minimeres. En

økocentrisk værdi er baseret i økosystemet og indebærer at alle ting i økosystemet har en indre

værdi og fortjener moralsk hensyntagen (Groot & Steg, 2008). Ovenstående kan relateres til Stern’s

(2000) inddeling af værdier, som blev gennemgået i afsnittet om Value-Belief-Norm teorien.

Thompson & Barton (1994) konstruerede en skala, der vurderede antropocentriske og økocentriske

motiver for at indgå i miljøvenlig adfærd. I skalaen defineres økocentriske værdier på samme vis,

som Merchant (1992), mens antropocentriske værdier repræsenterer en overbevisning om, at

miljøbeskyttelse er vigtig på grund af naturens bidrag til menneskelig velfærd. Begge værdier synes

at antyde positive holdninger over for miljøbeskyttelse, men af forskellige årsager. Thompson &

Barton (1994) argumenterede, at antropocentriske værdier er menneskecentreret og utilitaristiske og

at det antropocentriske individ vil være mindre tilbøjelig til at beskytte miljøet, hvis andre

menneskecentrerede værdier, så som den materielle livskvalitet, forstyrrede. Det modsatte er

gældende for mennesker med økocentriske værdier, der vil være villige til at ofre materiel velfærd

for at beskytte miljøet (Nordlund & Garvill, 2002).

Thompson & Barton (1994) fandt i to undersøgelser en positiv korrelation mellem økocentrisme og

miljøvenlig adfærd, hvorimod korrelationen mellem antropocentrisme og miljøvenlig adfærd var

negativ i én undersøgelse og insignifikant i én anden.

Det er tidligere blevet redegjort, at biosfæriske (økocentriske) værdier, ifølge Stern (2000), endnu

ikke kunne adskilles empirisk fra altruistiske værdier (self-transcendence), om end han inkluderer

alle tre værdier i hans VBN-teori. Thompson og Barton (1994) inddelte, modsat Stern (2000), kun

17

deres skala i to faktorer opdelt i bekymring for alle levende ting (økosystemet) og bekymring for

mennesker, herunder individet.

Schultz (2001) testede, grundet denne kontrovers, en foreslået tre-faktor model for miljømæssig

bekymring ved at vurdere vigtigheden af værdsatte objekter organiseret omkring sig selv

(egoistisk), andre mennesker (altruistisk) og alle levende ting (biosfærisk).

I tidligere research havde Schultz været i stand til at identificere tre klynger af miljømæssige

holdninger, der repræsenterede egoistiske, altruistiske og biosfæriske bekymringer. Analysen viste

at bekymringer for sig selv (eget helbred, egen fremtid og livsstil), andre mennesker (mennesker i

lokalsamfundet, alle mennesker, børn og egne børn) og alle levende ting (planter, dyr, havdyr og

fugle) loadede på separate, men korrelerede, faktorer. Undersøgelsen byggede dog kun på college

studerende, hvorfor det var uklart, om dette kunne generaliseres til andre college studerende, den

generelle befolkning eller andre lande.

Schultz (2001) forsøgte derfor at udvide sin tre-faktor models generaliseringsevne ved hjælp af fire

separate undersøgelser. Tre-faktor modellen blev sammenlignet med en to-faktor model opdelt i

henhold til Thompson & Barton’s (1994) inddeling (økocentrisk vs. antropocentrisk).

Resultaterne viste, at tre-faktor modellen gav et acceptabelt fit mellem en række forskellige samples

og et signifikant bedre fit end to-faktor modellen (Snelgar, 2006). Undersøgelserne byggede på

samples af amerikanske college studerende, den generelle befolkning (USA) og af college

studerende fra 10 lande. Det blev ligeledes fundet, at altruistiske bekymringer ikke korrelerede lige

så stærkt med selvtranscendens (positivt) eller selvforøgelse (negativt), som biosfæriske

bekymringer gjorde, hvilket foreslår, at altruistiske bekymringer muligvis afspejler et

mellemliggende niveau af inkludering (Schultz, 2001).

Ovenstående fund reflekterer sandsynligvis Thompson & Barton’s (1994) argument om, at hvis

miljømæssige og menneskerelaterede problemstillinger konflikter, tillægger altruistiske mennesker

en højere værdi til menneskerelaterede problemer, mens biosfæriske mennesker vil tillægge samme

værdi til begge problemstillinger (alle ting i økosystemet fortjener moralsk hensyntagen).

Sammenholdt giver Schultz (2001) undersøgelser stærke beviser for en tredelt klassifikation af

miljømæssige bekymringer organiseret omkring sig selv, andre mennesker og alle levende ting.

Et lignende resultat blev identificeret af Groot & Steg (2008) i en undersøgelse af egoistiske,

altruistiske og biosfæriske værdier. Undersøgelsen afslørede, at når et valg mellem miljømæssige og

altruistiske mål påtvinges, som eksempelvis ved intentionen om at donere penge til en humanitær

eller en miljøorganisation, bidrager altruistiske og biosfæriske værdier unikt til forklaringen af

18

miljømæssige intentioner. Altruistiske og biosfæriske værdier kan dermed tydeligt differentieres i

deres relation til miljømæssige overbevisninger og intentioner, selv om de korrelerer (Groot & Steg,

2008). Dette er især tilfældet, når altruistiske og biosfæriske værdier konflikter.

Bedste bidrag til diskussionen om klassificeringen af værdityper var repræsenteret ved Snelgar

(2006). Her blev foretaget en undersøgelse af fem simple modeller, der testede de forskellige

værdikategoriseringer, i henhold til ovenstående.

Model 1 var en en-faktor model, hvor egoistiske, altruistiske og biosfæriske værdier blev forbundet

i én dimension. Model 2 var en to-faktor model, som hypoteserede, at egoistiske elementer ville

loade på én faktor, mens altruistiske og biosfæriske værdier ville loade på en anden, hvilket er i

overensstemmelse med Stern’s (2000) argument om, at biosfæriske værdier ikke kunne adskilles

empirisk fra altruistiske værdier. Model 3 var ligeledes en to-faktor model, der modsat

hypoteserede, at egoistiske og altruistiske elementer loadede på én faktor, mens biosfæriske

elementer loadede på en anden, som foreslået af Thompson & Barton (1994). Model 4 var en tre-

faktor model, som foreslået i VBN-teorien og Schultz (2001). Model 5 var en ny model med fire

faktorer, foreslået efter overraskende resultater fra en indledende undersøgelse i artiklen. Disse

indikerede, at biosfæriske elementer muligvis loadede på to separate faktorer, repræsenteret af

dyreliv og planteliv.

Ud over de fem simple modeller inkluderede Snelgar (2006) også to fire-faktor hierarkiske

modeller, der skulle teste de modstridende forslag af Thompson & Barton (1994) og Stern (2000).

Model 6 hypoteserede, at en human faktor medieres af egoistiske og altruistiske faktorer og en ikke-

human faktor medieres af dyre og plante faktorer. Model 7 hypoteserede omvendt, at en egoistisk

faktor er separat fra en ikke-egoistisk faktor; der medieres af altruistiske, dyre og plante

bekymringer (Snelgar, 2006).

Resultaterne afslørede, at model 5, med fire faktorer, havde det bedste fit af samtlige modeller.

Dermed understøttes hypotesen om to separate biosfæriske faktorer empirisk. En anelse

overraskende havde to-faktor og den hierarkiske model (model 3 og 6), der adskilte humane og

ikke-humane elementer, et bedre fit til dataene end modellerne 4 og 7, hvilke adskilte egoistiske og

ikke-egoistiske elementer. Undersøgelsen understøttede ligeledes, at tre-faktor strukturen, som

foreslået af Schultz (2001), havde et signifikant bedre fit til dataene end to-faktor strukturen,

foreslået af Thompson & Barton (1994).

19

Snelgar (2006) konkluderer derfor, at selvom fire-faktor strukturen har det bedste fit, er det tydeligt

ud fra analysen, at altruistiske bekymringer ikke alene adskiller sig fra biosfæriske, men også er

tættere relateret til egoistiske bekymringer. Dette betyder, at tre værdi orienteringer i VBN-teorien

(Stern, 2000) nu kan adskilles empirisk. Snelgar (2006) fastslår dog, at konklusioner om den

generelle befolkning ikke kan drages ud fra undersøgelsen, hvorfor yderligere research skal

verificere resultaternes validitet.

3.4 Empati

Majoriteten af modeller og teorier har anvendt en kognitiv tilgang til at forklare miljømæssige

adfærd, mens få har forsøgt sig med en holdningsmæssig-følelsesmæssig dimension i deres

forklaring af miljømæssig adfærd (Berenguer, 2007).

Batson (1991) har vist, at adfærd og holdninger til forskellige emner og objekter kan forbedres ved

at inducere empati. Empati defineres som en følelsesmæssig respons sammenfaldende med den

oplevede velfærd af andre. Hvis andre er undertrykte eller i nød, opstår empatiske følelser, der

inkluderer følelser af sympati, medfølelse og ømhed. Disse følelser kan stimuleres ved at tage

perspektivet af en person i nød og forstille sig, hvordan denne person er påvirket af situationen

(Berenguer, 2007).

I henhold hertil introducerede Batson (1991) en model, kaldet Model of Altruistic and Prosocial

Behavior, der begynder med opfattelsen af, at en anden er i nød (ikke nødvendigvis værdsat, som

ellers foreslået i eksempelvis Norm-Activation teorien). Den fremprovokerede situation er

vedtagelsen af en andens perspektiv, hvilket indebærer mere end blot at rette fokus mod denne

person. Det indebærer at forestille sig, hvordan denne person eller dyr er påvirket af situationen.

Opfattelsen af andres nød/behov hævdes, ifølge Batson (1991), at føre til en unik indre respons,

nemlig følelsen af empati. Berenguer (2010) argumenterer, at inducere empati ikke blot aktiverer en

generel tilbøjelighed til at hjælpe, men snarere øger motivationen til at hjælpe med at lindre det

specifikke behov, hvori empati kan mærkes.

Batson (1991) anerkender, at empatiske følelser kan opstå, når værdsatte andre er i nød, men

argumenterer, at empati i andre henseender er resultatet af følelser, herunder sympati, medfølelse og

lignende.

Flere studier har vist, at inducere empati muligvis kan være en effektiv teknik til at danne flere

miljøansvarlige holdninger. Schultz (2000) viste i en undersøgelse, at hvilket billede, der vises til

individer, er relateret til miljømæssige holdninger. Deltagere, der var instrueret i at indtage

20

perspektivet af et dyr skadet af forurening ud fra et billede, scorede signifikant højere på biosfærisk

miljømæssige bekymringer end deltagere, der var instrueret til at forblive objektive. Disse resultater

foreslår, at det kan være muligt at generere empati for miljøet. Empati kan derfor muligvis motivere

mennesker til at beskytte andre livsformer (Schultz, 2000). Ydermere blev det foreslået, at de typer

af bekymringer en person har vedrørende miljømæssige problemer, er forbundet med i hvor høj

grad et individ inkluderer naturen i sin kognitive repræsentation af sig selv. Dette stemmer overens

med diskussionen i forrige afsnit, hvor det blev fundet, at biosfæriske værdier er positivt korreleret

med miljøvenlige holdninger og adfærd. Schultz (2001) fandt ligeledes en positiv korrelation

mellem at tage andres perspektiv og empatiske bekymringer, og både biosfæriske og altruistiske

miljømæssige bekymringer.

Shelton & Rogers (1981) understregede forholdet mellem empati og miljømæssige holdninger. I en

undersøgelse blev deltagerne bedt om, at indberette deres humør og holdninger til at redde hvaler

efter at have set film omkring industriel hvalfangst og en miljøvenlig organisations forsøg på at

redde hvalerne. Det resulterede i positive holdninger til at redde hvaler, hvilket kan skyldes at

empati for miljøet opstod efter at have set film, der fremhævede behovet for at redde hvalerne

(Berenguer, 2007; Berenguer, 2010).

Vigtigheden af empati i miljømæssige holdninger og adfærd blev dokumenteret af Berenguer

(2007). I dennes undersøgelse blev det fundet, at personer der blev induceret til at føle empati,

allokerede flere midler til en miljøbeskyttelsesforening end dem, der ikke blev induceret og

samtidig udviste stærkere empatiske følelser og holdninger til det naturlige objekt og naturen som

helhed (Berenguer, 2010).

Den samme tendens blev observeret ved antallet af moralske argumenter, som personer anvendte i

relation til miljømæssige adfærd. Når objektet for empati var en grib (naturligt objekt), øgede

deltagere, der var induceret til at føle empati, signifikant antallet af moralske argumenter af en

økocentrisk (biosfærisk) karakter sammenlignet med deltagere, der skulle forblive objektive.

Ligeledes blev der fundet en forøgelse af moralske argumenter af en antropocentrisk karakter,

blandt deltagere induceret til at føle empati, når objektet for empati var et menneske (ung mand).

Disse resultater tyder på, at selvom forskningen i miljøpsykologi sjældent overvejer forholdet

mellem empatiske følelser og kvantiteten og typen af miljømæssige moralske argumenter, kan der

faktisk etableres et link mellem værdier og følelser i miljørelateret beslutningstagen (Berenguer,

2010).

21

3.5 Normer

Både Ajzen (1991) og Stern (2000) inkorporerer normer i deres respektive modeller. Ifølge The

Theory of Planned Behavior påvirker sociale normer miljøvenlig adfærd indirekte gennem

adfærdsmæssige intentioner. I Value-Belief-Norm teorien har personlige normer en direkte

indvirkning på viljen til at udøve miljøvenlig adfærd.

Normer defineres som delte overbevisninger om, hvordan vi burde handle, som håndhæves af

truslen om sanktioner eller løfter om belønninger (Schwartz & Howard, 1982). Normer varierer alt

efter, hvor internaliseret de er. Personlige normer anses som værende internaliseret, mens sociale

normer er eksternaliseret. Sociale normer omtales ofte som subjektive normer, hvorved de

individualiseres. ”Social” bruges til at udtrykke det faktum, at normen er baseret på

gruppeforventninger og at belønningen og straffen relateret til normen, er eksternt defineret og

pålagt (Schwartz & Howard, 1982). Det forventes derfor, at individer overholder sociale normer,

som følge af et (reelt eller forestillet) socialt pres.

En personlig norm er, ifølge Schwartz (1977), selvforventningen af en specifik handling i en

bestemt situation, hvilket opleves som en følelse af moralsk forpligtelse. Jævnfør denne definition

overholdes personlige normer af indre årsager så længe, at de er i overensstemmelse med

internaliserede værdier og normer.

Thøgersen (2006) anfører, at miljøansvarlig adfærd normalt er korreleret med både sociale og

personlige normer, dog synes individer ofte at benytte forskellige normer til forskellige

miljøvenlige adfærd.

Flere forskere, der har anvendt Schwartz’s (1977) Norm Activation Theory, har haft problemer med

empirisk at kunne verificere antagelserne om det motivationelle indhold af personlige normer.

Personlige normer antages ofte at være (overfladisk) internaliserede sociale normer, hvor den eneste

forskel herimellem er, at administratoren af (forventede) belønninger og afstraffelser har flyttet sig

fra individets ydre til dets indre verden (Thøgersen, 2006). Forskning i udviklingen af moralitet, og

dermed normer, foreslår at normerne, der leder moralsk adfærd, ikke nødvendigvis understøttes af

forventede belønninger eller afstraffelser. Navnlig Kohlberg’s (1984) Cognitive Moral Development

Theory giver et anderledes forslag til dannelsen og de motivationelle egenskaber af personlige

normer. Kohlberg’s (1984) teori foreslår, at moralitet afhænger af kognitive egenskaber, altså

egenskaber, der retter fokus mod dybere (under overfladen) aspekter af en situation. Her følger, at

intet er mere fremtrædende end ens egne behov og ønsker. Dermed er det, at tage et andet

22

menneskes perspektiv et afgørende aspekt af moralsk bedømmelse, hvor man går ud over det

overfladiske, hvilket kræver kognitive evner og modenhed (Thøgersen, 2006).

Kohlberg (1984) fremhæver i sin teori betydningen af abstrakt ræsonnement, hvilket baseres på en

forståelse for konsekvenserne af ens adfærd og af overvejelser om sammenhængen.

Det foreslås i en undersøgelse af Thøgersens (2006), at personlige normer kun til tider bliver

overfladisk internaliseret, hvor den underliggende motivation er forventede belønninger og

afstraffelser. I andre tilfælde bliver personlige normer dybere internaliseret og bliver enten helt eller

delvist integreret i individets selvkoncept og behøver dermed håndhævelse fra skyldfølelse eller

egoistisk forøgelse.

Resultaterne i Thøgersens (2006) undersøgelse af fire forskellige adfærd indikerer, at graden af

internalisering af normer for specifikke miljøvenlige adfærd varierer betragteligt. Imidlertid blev det

fundet at personlige normer, som i undersøgelsen opdeles i ”introjective” og ”integrated” normer,

bidrager til forudsigelsen af miljøansvarlig adfærd. Det stemmer overens med tidligere forskning,

der foreslår at både kognitive og følelsesmæssige processer er separat involveret i moralsk

beslutningstagen og adfærd (Thøgersen, 2006).

Thøgersen (2006) skelner mellem deskriptive og subjektive sociale normer i deres grad af

eksternalisering, hvor deskriptive normer er mest eksternaliseret. Opfattelsen af hvordan ”normale”

mennesker agerer, herunder efterligningen af andres adfærd, anses ofte af forskere som værende

deskriptive normer, mens subjektive sociale normer er udledt af information om, hvad andre

forventer én til at gøre.

Det blev ligeledes fundet, at størstedelen af subjektive sociale normers synlige effekt på

miljøansvarlig adfærd er falsk og at subjektive sociale normer enten internaliseres eller også

reflekterer deres synlige effekt deskriptive normer i stedet. Andre forskere har dog fundet subjektive

(sociale) normer signifikante ved en række adfærd (eks. genanvendelsesadfærd), dog med

modstridende beviser for samme type adfærd, hvorfor subjektive normers effekt yderligere

diskuteres i senere afsnit.

Thøgersen’s (2006) resultater stiller imidlertid spørgsmålstegn ved grundlæggende antagelser i

Ajzen’s Theory of Planned Behavior. Her antages det, at adfærdsmæssige intentioner påvirkes af

subjektive normer, altså i hvilket omfang personer eller grupper, der er vigtige for individet, ønsker

at individet skal udføre en adfærd. Denne diskussion er dog uden for rammerne af opgaven og vil

derfor ikke blive diskuteret yderligere.

23

4 Forbrugsadfærd Følgende afsnit behandler en række forbrugsadfærd i og omkring husholdningen med det formål, at

udlede specifikke kendetegn hos individer, der deltager i miljøvenlig forbrugsadfærd samt

potentielle barrierer, der kan forhindre denne deltagelse.

4.1 3R (reduce - reuse – recycle)

Et vigtigt aspekt i kampen mod klimaforandringer er forbruget af ressourcer og affaldshåndtering.

Ifølge det amerikanske Environmental Protection Agency (EPA) og FN genereres der i USA hvert

år mellem 223 og 254 millioner tons fast affald (eks. aluminiumsdåser, elektronik, skraldeposer),

hvoraf i 2007 omtrent 85 millioner tons blev genbrugt eller komposteret, mens resten blev kasseret

til lossepladser eller forbrændt (Seacat & Northrup, 2010).

Flere af de udvalgte artikler behandler problemstillingen om genbrugs- og konservationsadfærd,

herunder hvilke faktorer der fremmer denne adfærd.

Der skelnes i litteraturen mellem tre typer adfærd – reduce (reducere), reuse (genbruge) og recycle

(genanvende). Reduktion refererer til enhver indsats på forbrugsområder til at reducere den mængde

af affald, der genereres, enten direkte eller indirekte. Det gøres eksempelvis ved at reducere

anvendelsen af biler, hvorved mængden af co2-udledninger, genereret af bilens motor, reduceres.

Genbrug beskriver anvendelsen af materielle goder gentagne gange, hvilket forlænger dets levetid.

Genanvendelse angiver omdannelse af post-forbrugsaffald til enten materielle ressourcer eller

energi. Det skal understreges, at det primære fokuspunkt bør være at reducere, dernæst genbruge og

til sidst genanvende (Abeliotis et al., 2010).

4.1.1 Reduktion

Reduktion af affaldsmængden og ressourceforbruget har en betydningsfuld rolle i kampen mod

klimaforandringer, men også i kampen mod forringelse af luftkvaliteten (eks. reducering af udledte

drivhusgasser).

Stewart Barr (2007) undersøgte i sin artikel hvilke faktorer, der påvirker reduktion, genanvendelse

og genbrug af affald. Her blev det hypoteseret, at miljømæssige værdier, situationelle karakteristika

og psykologiske faktorer alle havde en signifikant indflydelse på de tre typer af affaldshåndtering.

Med henblik på reduktionsadfærd blev det fundet, at miljømæssige værdier har en signifikant

indvirkning på reduktionsadfærd. Det fremgår, at individer der besidder økocentriske (biosfæriske)

værdier og individer med en stærk miljømæssig bekymring, er mere tilbøjelige til at reducere deres

24

affald. Den samme tendens blev identificeret i en undersøgelse af Ngo et al. (2009), hvor

bekymringer om miljøproblemer havde en positiv indvirkning på respondenternes reduktionsadfærd

i forbindelse med udledning af drivhusgasser i husholdningen.

Det kan dermed udledes, at kendskab til omfanget af miljømæssige problemer og individets værdier

kan anvendes til at forudsige reduktionsadfærd. Dette bakkes yderligere op af Pinto et al. (2011),

der konkluderede, at værdier og miljøbevidsthed kan forudsige ressourceintensive vaner.

Ovenstående kan suppleres med personlig forpligtelse og aktivisme, der ligeledes har vist sig at

være signifikante determinanter af reduktion af drivhusgasser i husholdningen samt udledning

gennem bilkørsel. Forbrugere med en højere følelse af personlig forpligtelse til at reducere

udledningen af drivhusgasser var mere tilbøjelige til at reducere deres aftryk på miljøet, både i

hjemmet og i bilen.

Nordlund & Garvill (2003) fandt, at jo vigtigere selvtranscendente og økocentriske værdier var for

individet, jo mere følte individet sig moralsk forpligtet til at samarbejde. Selvtranscendens og

økocentrisme påvirkede direkte i hvilket omfang en reduktion i brugen af personbil blev opfattet,

som en personlig moralsk forpligtelse.

Det kan konkluderes at have en kollektivistisk værdiorientering, som eksempelvis selvtranscendens,

og at se miljøet som værende værd at bevare, er afgørende for at føle sig moralsk forpligtet til at

samarbejde (Nordlund & Garvill, 2003).

Deltagelse i miljøaktivisme (eks. at boykotte på baggrund af miljøforhold eller donere penge til

miljøorganisationer) blev også fundet til at have en positiv effekt på deltagelse i reduktionsadfærd

(Ngo et al., 2009).

Der synes at være en uenighed blandt artiklerne i sociodemografiske tendenser vedrørende

reduktionsadfærd, særligt forskelle mellem kvinder og mænd. I undersøgelsen af Stewart Barr

(2007) indikerede resultaterne en forskel mellem kønnene, hvorfor det konkluderes, at kvinder er

mere tilbøjelige til at reducere mængden af affald end mænd. Det skyldes forskelle i forbrugs- og

shoppevaner snarere end en fundamental værdiadskillelse mellem kvinder og mænd. Denne

konklusion deles af Ngo et al. (2009), hvís resultater foreslår, at mænd er mindre opmærksomme på

reduktionsadfærd end kvinder samt udleder flere drivhusgasser gennem deres større bilforbrug.

Både Abeliotis et al. (2010) og Pinto et al. (2011) finder ingen beviser for en signifikant forskel

mellem kvinder og mænd i deres respektive undersøgelser. Dog konkluderer førstnævnte, ligesom

Ngo et al. (2009), at mænd har en større tendens til at tage deres bil på arbejde end kvinder.

25

Pinto et al. (2011) argumenterer, at den manglende signifikante adskillelse mellem kvinder og

mænd kan skyldes, at deres undersøgelse tager udgangspunkt i vandforbrug, hvor vand anses som

en universel ressource, hvorfor begge deler ens holdninger og vaner.

Modsat kønsforskelle, er der større enighed om alderens indvirkning på reduktionsadfærd. Her

konkluderes det, at ældre mennesker er mere miljøbevidste end deres unge modparter (Abeliotis et

al., 2010; Ngo et al., 2009; Pinto et al., 2011). Dette kan muligvis skyldes, at flere ældre mennesker

holder altruistiske værdier, grundet deres bekymring om børn og børnebørns fremtidige velfærd,

hvorimod unge ofte ikke bekymrer sig om fremtidig generationer (Pinto et al, 2011).

4.1.2 Genbrug

Tidligere udviste genbrugte produkter i manges øjne et tilhørsforhold til en lavere klasse i

samfundet, særligt ved genbrug af tøj. Gennem de seneste år har genbrugsprodukter dog for alvor

vundet indpas blandt mainstreamen, hvilket for nyligt blev eksemplificeret af Kronprinsesse Mary,

der var iført genbrugstøj til et arrangement, hvilket tiltrak stor opmærksomhed i sladderpressen.

Trendy unge har længe anset genbrugsprodukter for at være en billig måde at erhverve sig unikke

produkter kombineret med købets etiske korrekthed. Genbrug kan forlænge materielle goders

levetid, hvorved produkter kan skifte hænder gentagne gange uden at have en miljømæssig

påvirkning. Udbredelsen af genbrugsadfærd kan dermed have en betydningsfuld effekt på

beskyttelsen af miljøet.

Mange af prædiktorerne for intentionen om at genbruge er de samme som for reduktion.

Genbrugsadfærd adskiller sig fra reduktionsadfærd ved at flere psykologiske faktorer har en direkte

effekt på genbrugsadfærd. Det viser sig, at individer der finder genbrugsadfærd bekvemmeligt, har

opbevaringsplads til genbrugsprodukter og føler at adfærden er simpel, er mere tilbøjelige til at

genbruge. En lignende tendens blev observeret hos individer, der fandt deres handlinger umagen

værd samt oplevede en indre tilfredsstillelse ved at genbruge materialer (Barr, 2007).

Genbrug kan være besværligt, sammenlignet med køb af nye produkter og til tider beskidt, hvorfor

det kræver signifikant motivation og viljestyrke, hvilket indikeres ved individers tro på effekten af

deres handlinger og opnåelsen af indre tilfredsstillelse (Barr, 2007).

En mere intensiv genbrugsadfærd observeres, ligesom ved reduktionsadfærd, blandt medlemmer af

lokalsamfunds, politiske og miljøgrupper. Det er igen ikke overraskende, da medlemmer af disse

grupper ofte holder ikke-egoistiske værdier. Genbrugsadfærd adskiller sig dog fra reduktionsadfærd

26

ved dens underliggende værdier. Individer involveret i reduktionsadfærd kendetegnes både ved

selvtranscendente og økocentriske værdier. Selvtranscendente værdier blev fundet insignifikante i

forbindelse med genbrugsadfærd, hvorfor Barr (2007) konkluderer, at genbrugsadfærd snarere er

kendetegnet ved underliggende økocentriske værdier.

4.1.3 Genanvendelse

Genanvendelse og genbrug kan i daglig omtale være svær at adskille. Genbrug omhandler

imidlertid anvendelsen af et produkt i sin oprindelige form, hvorimod genanvendelse omdanner

post-forbrug materialer til enten materielle ressourcer eller energi. Genanvendelse er et afgørende

alternativ til at smide affald ud, hvor størstedelen ender på lossepladser, da produkterne ikke er

bionedbrydelige.

Til trods for de få definitoriske forskelligheder, adskiller genanvendelsesadfærd sig fra genbrugs og

reduktionsadfærd. Genanvendelsesadfærd er, ifølge Barr (2007), ikke underlagt fundamentale

værdier, ligesom tilfældet er med genbrugs og reduktionsadfærd, men påvirkes derimod af accepten

af normer. Denne opfattelse deles dog ikke fuldstændigt af Ewing (2001), der anerkender subjektive

(sociale) normers indflydelse, men argumenterer, at altruistiske og egoistiske motiver ligeledes

spiller en afgørende rolle i genanvendelsesadfærd. Subjektive normer og egoistiske motiver findes i

Ewing’s (2001) undersøgelse til at være de vigtigste variabler til bestemmelse af variationen i

genanvendelsesniveauet. Her har altruistiske motiver en mindre betydningsfuld indvirkning.

Ændres spørgsmålet til, hvorvidt individet ønsker at indgå i genanvendelse eller ej, spiller altruisme

en lige så stor rolle, som de to øvrige faktorer.

Halvdelen af respondenterne i familiehusholdninger (85 % af samplet) hævdede, at de værdsatte de

øvrige husholdningsmedlemmers meninger højt, når de skulle beslutte, hvor ofte/meget de ønskede

at genanvende. Enlige forældre og individer, der lever alene, værdsatte andres meninger i mindre

grad. Involveringen af subjektive normer verificeres ved, at familiehusstande er signifikant mere

tilbøjelige til at genanvende end enlige forældre og aleneboere (Ewing, 2001).

Respondenter, der var mere bekymret om økonomiens tilstand (en formodet egoistiske bekymring)

end miljømæssige eller altruistiske problemstillinger, var halvt så sandsynlige til at være hyppige

genanvendere af fire ud af fem materialer. I modsætning var individer, der havde ændret sit

forbrugsmønster af produkter med miljømæssigt giftige kemikalier (58 % af samplet), næsten

dobbelt så sandsynlige til at være hyppige genanvendere. Dette afslører altruismens positive og

egoismens negative indvirkning på genanvendelsesadfærd (Ewing, 2001).

27

Uoverensstemmelsen mellem resultaterne af artiklerne omhandler ikke alene validiteten af værdiers

indflydelse på genanvendelsesadfærd, men også påvirkningen af subjektive (sociale) normer.

Knussen et al. (2004) undersøgte intentionerne om at genanvende husholdningsaffald ved hjælp af

en udvidet udgave af TPB.

Udover de oprindelige komponenter af teorien blev opfattet vane, tidligere genanvendelse og

opfattet mangel på genanvendelsesfaciliteter inkluderet.

Resultaterne viste, at mens holdninger og opfattet adfærdskontrol bidragede signifikant til variansen

af intentioner, var subjektive normer insignifikant. Subjektive normers manglende evne til at yde et

signifikant bidrag var, ifølge Knussen et al. (2004), ikke uventet, eftersom subjektive normer har en

svagere relation til intentioner end de øvrige TPB komponenter. Den manglende signifikans kunne

dog muligvis skyldes, at genanvendelse ikke var tilstrækkeligt etableret i Glasgow, hvor

undersøgelsen blev foretaget, til at give stærke normer, hvorfor det sociale pres til at genanvende

ikke var højt (Knussen et al., 2004).

Tidligere genanvendelse og opfattet vane bidrog begge signifikant til intentionen om at genanvende,

mens opfattet mangel på genanvendelsesfaciliteter var insignifikant. Forholdet mellem opfattet

adfærdskontrol og intention var dog signifikant stærkere, når opfattet mangel på

genanvendelsesfaciliteter var lav, end hvis faciliteterne synes mangelfulde. Årsagen til, at relationen

mellem opfattet adfærdskontrol og intentioner forværres ved høj opfattet mangel på

genanvendelsesfaciliteter, skyldes, at mennesker sjældent genanvender, hvis det er besværligt at

fraskille sig materialerne, selvom de besidder evnen hertil (Knussen et al., 2004).

På baggrund af ovenstående kan subjektive normers indvirkning på genanvendelsesadfærd hverken

bekræftes eller afkræftes, dog peger beviserne i retningen af en bekræftelse grundet

begrænsningerne ved Knussen et al. (2004) undersøgelse.

4.2 Energiforbrug i husholdningen

Egentlig burde følgende afsnit muligvis have indgået i afsnittet om reduktionsadfærd, men da flere

artikler i den teoretiske ramme udelukkende omhandler energiforbrug i husholdningen og da

husholdningers energiforbrug er en markant bidragsyder til udledningen af drivhusgasser, behandles

emnet separat.

Førende klimaforsker Dr. James E. Hansen fra NASA’s Goddard Institute anser forbrændingen af

kul som værende klimaets værste fjende. Udover at bidrage til dødbringende luftforurening, er kul

den største kilde til forøgelse af atmosfærisk kuldioxid (Hansen, 2009). Relevansen heraf skal

28

findes i genereringen af energien til husholdninger verden over. Mange landes, herunder Danmarks,

energi genereres i høj grad ved brug af kul. Hvis klimaforandringer skal reduceres, kræves derfor

både en omlægning til mindre co2-tunge energikilder, men også en reduktion af energiforbruget. Det

skal sammenholdes med, at husholdninger i USA i 2005 tegnede sig for 21 % af landets samlede

udledning af drivhusgasser, mens andelen i Holland og England var henholdsvis 17 % og 15 %

(Abrahamse et al., 2007). Husholdninger kan dermed betragtes som en afgørende målgruppe for

reduktionsadfærd, hvilket muligvis forklarer mængden af artikler, der behandler emnet.

Mange miljøvenlige adfærd kræver at individet begrænser egoistiske tendenser til gavn for

kollektive interesser (dvs. højere miljøkvalitet). Sagt på en anden måde, skal individer ofre

kortsigtede fordele for at sikre fremtidige kollektive interesser. Det samme er gældende for

individers energiforbrug.

Gatersleben et al. (2002) viste dog i en undersøgelse, at respondenter der indikerede, at de agerede

miljøvenligt, ikke nødvendigvis brugte mindre energi end de øvrige.

Det kan derfor være relevant at klassificere miljøsignifikant adfærd i et hensigtsorienteret og et

indvirkningsorienteret perspektiv (Stern, 2000; Gatersleben et al., 2002; Poortinga et al., 2004).

Klassificeringen af miljøsignifikant adfærd fra et hensigtsorienteret perspektiv betyder, at adfærden

er defineret ved aktørens motivation, altså om adfærden foretages med intentionen om at gavne

miljøet eller ej. Imidlertid kan adfærd, der udføres med intentionen om at gavne miljøet, vise sig i

realiteten at have en neutral eller skadelig betydning for miljøet.

Det indvirkningsorienterede perspektiv fokuserer derfor ikke på aktørens motivation ved udførelsen

af en adfærd, men definerer derimod adfærd ved dens reelle indvirkning på miljøet (Poortinga et al.,

2004).

Eksempelvis kan købet af økologisk frugt fra Spanien være mindre miljøvenligt end købet af ikke-

økologisk frugt fra lokalområdet på grund af den kortere afstand, som produktet skal transporteres.

Adskillelsen af hensigten og den reelle indvirkning er relevant, da Gatersleben et al. (2002)

afslørede, at mens intentionen om at agere miljøvenligt primært er bestemt af holdningsmæssige

variable, relaterede husholdningers faktiske energiforbrug sig til sociodemografiske variable,

herunder husholdningsstørrelse og indkomst, hvilket påvirkede individuelle evner til at udføre

specifikke adfærd.

I samme undersøgelse blev det fundet, at generelle miljømæssige holdninger hovedsaglig kun er

relevante, når adfærd ikke kræver alt for meget besvær eller ændring i komfort. Lignende resultater

29

blev identificeret i en undersøgelse af husholdningers energiforbrug af Abrahamse et al. (2007). Her

blev husstande, der blev udsat for en række interventioner over en fem måneders periode

sammenlignet med en kontrolgruppe af uforstyrrede husstande. Husstande, der blev udsat for

interventioner, reducerede deres forbrug med 5 %, mens forbruget steg i kontrolgruppen. Interessant

var det dog, at det hovedsagligt var adfærd med lave omkostninger (dvs. med hensyn til tid, besvær

og bekvemmelighed), der blev adopteret, så som ændring af termostatindstillinger, effektiv

anvendelse af apparater og slutte lyset når et rum forlades. Husholdninger var i mindre grad

tilbøjelige til at ændre adfærd med større omkostninger forbundet, som eksempelvis at mindske

brugen af bilen.

Det kan dermed udledes, at miljøvenlig energiforbrug ikke alene afhænger af motivationelle

faktorer, men afgøres også af kontekstuelle faktorer, såsom individuelle muligheder og egenskaber

(Poortinga et al., 2004).

Husholdningers energiforbrug kan også opdeles i to andre kategorier – direkte og indirekte

energiforbrug (Stern, 2000; Poortinga et al., 2004; Abrahamse et al., 2007). Direkte energiforbrug

relateres til brugen af gas, elektricitet og brændstof, eksempelvis til opvarmning eller til brug af el-

apparater, mens indirekte energiforbrug relateres til produktion, transport og bortskaffelse af

forbrugsgoder (Abrahamse et al., 2007).

Mange har tendens til at glemme det indirekte energiforbrug i deres daglige ageren og

forbrugsmønstre, hvorfor relevant information er afgørende for at opnå en overensstemmelse

mellem hensigt og faktisk indvirkning. Netop information og uddannelses indflydelse på

energiforbrug synes at adskille forfatterne, hvor der observeres en stor inkongruens blandt

artiklerne. Poortinga et al. (2004) fandt i deres undersøgelse, at uddannelse var signifikant relateret

til energiforbrug i hjemmet. Andre forfattere fandt anderledes uddannelse insignifikant, her i blandt

Diaz-Rainey & Ashton (2011) og Ozaki (2011). De fandt derimod miljømæssig viden til at være en

signifikant prædiktor af viljen til at tilmelde sig grøn elektricitet. Dette foreslår, at være generelt

veluddannet ikke øger viljen til at tilmelde sig grøn energi, mens der modsat eksisterer et behov for

at være informeret om energi og miljøområdet specifikt.

Hvorvidt uddannelse er insignifikant i forbindelse med en potentiel adoption af grøn energi og

energiforbrug i husholdningen skal være usagt, men afvigelserne i resultaterne kan muligvis

forklares ved anvendelse af tidligere benævnte fund og logik. Både Diaz-Rainey & Ashton (2011)

og Ozaki (2011) undersøgte potentielle adoptanter af grøn energi, mens Poortinga et al. (2004)

undersøgte faktisk energiadfærd.

30

Det blev tidligere argumenteret, at Gatersleben et al. (2002) identificerede, at miljøvenlige

intentioner hovedsagligt blev bestemt af holdningsmæssige variable. Disse variable har vist sig ofte

at have en relation til miljømæssig viden.

Det bakkes op af Steg et al. (2005), der i en undersøgelse om hvilke faktorer, der påvirker accepten

af miljøpolitikker, fandt at opbakning til miljøpolitikker blandt andet influeres af miljøbevidsthed

og viden.

Gatersleben et al. (2002) og Poortinga et al. (2004) undersøgelser fandt dog, at faktisk energiadfærd

primært blev bestemt af sociodemografiske faktorer, herunder indkomst. Eftersom mere uddannelse

normalt fører til større stillinger og derigennem højere indkomst, kan det være en potentiel

forklaring på de observerede forskelle.

Ikke overraskende kan der drages paralleller mellem miljøvenlig energiforbrugsadfærd og

reduktionsadfærd. Førstnævnte bliver ligesom sin modpart påvirket af miljømæssige værdier.

Selvforøgelses (egoistiske) værdier havde en negativ korrelation med intentionen om at reducere sit

energiforbrug (dvs. jo stærkere egoistiske værdier, jo svagere intention), mens altruistiske og

biosfæriske værdier var positivt korreleret med intentionen om at reducere sit energiforbrug (Clark

et al., 2003; Poortinga et al., 2004; Steg et al., (2005). Biosfæriske værdier blev dog fundet mere

betydningsfulde end altruistiske værdier i forklaringen af variansen i Steg et al. (2005)

undersøgelse, hvilket stemmer overens med Stewart Barr’s (2007) resultater vedrørende

affaldsreduktion.

Tilsvarende var en stærkt moralsk forpligtelse til at reducere husholdningens energiforbrug

forbundet med en højere accept af energipolitikker (Steg et al., 2005).

Modsat reduktionsadfærd, fandt Steg et al. (2005), at personlige normer forklarede en stor del af

variansen i deres undersøgelse. Samme undersøgelse testede VBN-teorien, hvilken samlet

forklarede 32 % af variansen i accept afgørelser, hvilket synes at differentierer sig fra andre

adfærdsdomæner. Det foreslås derfor, at VBN-teoriens evne til at forklare variansen af en adfærd,

afhænger af adfærdens omkostninger (dvs. penge, besvær og tid). Mere kostbare adfærd, såsom

brugen af bil, lader til at være svagere relateret til personlige normer end mindre kostbare adfærd

(Steg et al., 2005).

Igen er disse resultater i overensstemmelse med konklusioner draget tidligere i afsnittet, hvor det

blev konkluderet at kostbare adfærd bestemmes i mindre grad af holdninger og motivationelle

faktorer og i højere grad sociodemografiske faktorer.

31

5 ForbrugermarkedetOpgaven har hidtil behandlet to hovedområder. Første del beskæftigede sig med miljø- og social

psykologiske aspekter, som overordnet kendetegnede miljøvenlig adfærd, mens andel del

behandlede forbrugsadfærd, særligt rettet mod adfærd i og omkring husholdningen, hvor

underliggende miljø- og social psykologiske samt sociodemografiske kendetegn blev identificeret

for disse specifikke adfærdstyper.

Følgende del behandler adfærd på forbrugermarkedet, herunder hvilke faktorer der påvirker

forbrugernes beslutningstagen i købsøjeblikket.

5.1 Emballage

Ud fra de præsenterede undersøgelser bevises det at energiforbrug, husholdningsaffald og

bortskaffede produkter udgør et af de største miljømæssige problemer inden for forbrugsområdet.

Eksempelvis betyder den nuværende udgave af detailhandlen med fødevarer uundgåeligt en

stigning i emballageaffald. Betydningen af affaldsproblemet gør derfor, at miljøvenlig emballage

bør indgå, som et vigtigt element i forbrugernes vurdering af et produkts egenskaber (Rokka &

Uusitalo, 2008).

Der eksisterer flere årsager til, hvorfor mange forbrugere, til trods for positive holdninger til

miljøet, undlader at købe produkter med miljøvenlig emballage.

En af disse er, at mange forbrugere ikke forstår sammenhængen mellem deres købsbeslutninger og

diverse miljømæssige konsekvenser, når der ikke er nogen miljøinformation, såsom miljømærker,

der minder dem om det. Det kan ligeledes skyldes et manglende udbud af miljøvenlig emballage på

markedet og forbrugernes manglende kompetence til, at differentiere mellem miljøvenlige og ikke-

miljøvenlige alternativer (Rokka & Uusitalo, 2008). Navnlig sidstnævnte er ikke et ukendt

fænomen, da det ligeledes er en problemstilling, der kan relateres til andre typer adfærd, herunder

energiforbrugsadfærd.

Forbrugere, der ikke rangerer miljøvenlighed højt blandt produktegenskaber, vælger ofte kun det

miljøvenlige alternativ hvis to forskellige produkters relevante egenskaber anses for at være

ligeværdige, hvorved miljøvenlighed kan afgøre produktvalget (Birgelen et al., 2009).

Rangeringen af forskellige produktegenskaber blev undersøgt af både Rokka & Uusitalo (2008) og

Birgelen et al. (2009). Ud fra begge undersøgelser blev det udledt, at den vigtigste produktegenskab

er prisen. Respondenterne i Rokko & Uusitalo (2008) undersøgelse rangerede miljøvenlig

emballage som en vigtig egenskab på højde med pris, mens respondenterne i Birgelen et al. (2009)

32

undersøgelse vurderede emballagens miljøvenlighed til at være mindre vigtig end prisen. Trods den

forskellige rangering af miljøvenlig emballage i de to undersøgelser, blev emballagen i begge

undersøgelser rangeret højere end eksempelvis brand og design.

Forbrugere, der er bevidste om nuværende miljøproblemer, har positive holdninger til bevarelse af

miljøet gennem beslutninger om miljøvenlig emballage, antager at referencegruppen har en positiv

holdning til miljøvenlig emballage eller antager at individuelle beslutninger om miljøvenlig

emballage har en positiv effekt på miljøet som helhed, er alle mere tilbøjelige til at handle

miljøvenligt ved køb af drikkevarer (Birgelen et al., 2009).

Det foreslås dermed, at personlige og sociale normer kan have en betydningsfuld indvirkning på

rangeringen af miljøvenlig emballage i forhold til øvrige produktegenskaber, hvilket også

understøttes af Uusitalo (1989) og Thøgersen (1999). Personlige normer afhænger i denne

sammenhæng ofte af, hvor almindeligt accepteret sådanne normer er i samfundet og om hvorvidt

sociale normer understøttes af positive eller negative sanktioner (Uusitalo, 1989).

5.2 Miljømærkning

Miljømærker kan være en yderst brugbar guide til at hjælpe forbrugere med at navigere mellem

miljøvenlige og ikke-miljøvenlige produkter. Fra forbrugernes synspunkt kan miljømærker reducere

usikkerheden omkring produkternes miljømæssige egenskaber og derigennem vejlede forbrugerne

til at vælge produkter, der forårsager mindst mulig miljømæssig beskadigelse (Pedersen &

Neergaard, 2006).

Produkter, der købes med hyppig frekvens, også kaldet rutinekøb, er ofte kontrolleret eller ledet af

vaner. Det er især tilfældet ved køb af hverdagsprodukter, hvor udvalgsprocessen kører mere eller

mindre automatisk (Grankvist & Biel, 2001). Vanekonceptet kan defineres som værende lærte

sekvenser af handlinger, der er blevet automatiske responser til specifikke referencer og er

funktionelle i at opnå bestemte mål eller sluttilstande (Verplanken & Aarts, 1999).

Substitutionen af vaner er derfor, jævnfør definitionen, ikke blot at udføre en ny type handling. Det

kræver, at den nye type handling bliver en automatisk respons til specifikke, og i situationen

afgørende, referencer. Overgangen fra en gammel til en ny vane inkluderer en fase med bevidst

kontrol. Denne fase indebærer at forbrugere, der er bevidste omkring, hvilket produkt de skal vælge,

danner en intention om at udføre en adfærd og overvåger deres adfærd under iværksættelsen

(Grankvist & Biel, 2001).

33

Virkningen af vaner og miljømærker kan yderligere præciseres ved hjælp af et eksempel om en

forbruger, der skal vælge mellem forskellige typer af mælk i et supermarked.

Umiddelbart baseres valget af mælk på genkendelsen af en eller få referencer, der henleder

opmærksomhed til det ønskede produkt. Et bekendt mærke eller et attraktivt design kan være alt,

der adskiller produkterne. Et rutinekøb, som eksempelvis købet af mælk, er ofte forbundet med en

kort købsbeslutningsproces, hvor få mekanismer afgør produktvalget.

Hvis en forbruger skal ændre strategi og fremover købe miljøvenlige produkter, her eksemplificeret

ved økologisk mælk, frem for det mindre miljøvenlige alternativ er en afgørende forudsætning, at

forbrugeren udviser bekymring for miljøet. Derudover skal økologisk mælk anerkendes som

værende et miljøvenligt produkt. Forbrugere kan være miljøbevidste uden at være bekendte med, at

økologisk mælk er den miljøvenlige løsning. Etableringen af miljømærker virker som et instrument

til at hjælpe forbrugere med at navigere mellem miljøvenlige og miljøskadelige produkter

(Grankvist & Biel, 2001). Dermed fungerer miljømærker som en indikator på produktets

miljøvenlighed, hvorved forbrugeren ikke behøver at lave baggrundsresearch for at kunne skelne

mellem de forskellige produkters miljøvenlighed.

Miljømærker kan anvendes på mange forskellige produktkategorier, hvilket eksempelvis ses i

Danmark med statskontrollerede økologiske produkter, illustreret ved et rødt ø, eller det

skandinaviske svanemærke, der er at finde på mange nonfood produkter.

Med tiden er flere og flere miljømærker dukket op, hvilket har besværliggjort adskillelsen af de

forskellige mærker. En undersøgelse fra 2001 viste at mellem 86,4 og 97,3 % vurderede, at der var

for mange miljømærkningsordninger. Ydermere afslørede undersøgelsen, at mere end 50 % af

forbrugerne, uafhængigt af deres miljøbevidsthed, erklærede sig enige i, at det var umuligt for

almindelige mennesker at forstå meningen og indholdet af de forskellige miljømærkningsordninger

(Pedersen & Neergaard, 2005).

Dette gøres ikke lettere ved, at der eksisterer en lang række miljømærker, som producenterne selv

har opfundet for at give deres produkt et grønnere image. Eksempler herpå er fyrretræer, sæler,

blomster og blade. I virkeligheden fortæller disse mærker intet om produktets faktiske

miljøvenlighed, men er derimod et forsøg på at ”grønvaske” deres produkter (Ackerstein & Lemon,

1999).

I overensstemmelse med tidligere fund vedrørende rangeringen af produktegenskaber, indikerede

undersøgelser i forbindelse med miljømærker, at pris og smag har en højere betydning for

produktvalg end miljøvenlighed. Imidlertid blev miljømærkede alternativer vurderet til at være

34

overlegne i forhold til konventionelle alternativer på samtlige karakteristika, kun med undtagelse af

pris (Grankvist & Biel, 2001).

En nyere undersøgelse fandt dog modsat, at forbrugere vurderede kvaliteten af miljømærkede

produkter til at være af ringere kvalitet end konventionelle produkter (Borin et al., 2011).

Bevidsthed omkring miljømæssige problemer har en afgørende betydning for overgangen til at købe

miljømærkede produkter, men primært i den indledende fase. Overbevisninger om de relative

fordele og ulemper ved miljømærkede, sammenlignet med konventionelle, produkter kan modsat

være kritisk gennem hele ændringsprocessen (Grankvist & Biel, 2001).

Etableringen af en ny adfærd afhænger ligeledes af den opfattede sociale norm. Andres meninger

giver et værdifuldt fingerpeg til forbrugeren om adfærdens hensigtsmæssighed. I takt med at

adfærden udføres på et mere regelmæssigt basis, kan behovet for social sammenligning falde

(Grankvist & Biel, 2001).

5.3 Køb af økologiske produkter

Fødevareforbruget i den vestlige verden er blevet anslået til at bidrage til mellem 20 og 30 % af den

totale miljømæssige belastning, og kostvanerne i industrialiserede lande overstiger den anbefalede

udledning af drivhusgasser med en faktor på 4 (Tobler et al., 2011). I Danmark bliver der årligt

smidt 400.000 tons fødevarer ud, hvilket tydeligt illustrerer eventuelle forbedringsmuligheder for at

nedbringe presset på jordens ressourcer (http://foedevarebanken.dk/index.php). Samtidig kan

udledningen af drivhusgasser for forskellige måltider med samme kalorie og protein indhold variere

med en faktor på 9, udelukkende afhængig af ingredienserne (Tobler et al, 2011).

Det tydeliggør betydningen af forbrugernes valg af fødevarer i en verden med stigende

indbyggertal, og dermed forbrug, men færre naturressourcer til at understøtte forbruget.

Vurderingen af fødevarers miljøpåvirkning kan dog være udfordrende for forbrugerne.

I bedømmelsen af et produkts miljøvenlighed skal inkluderes flere forskellige variable, herunder

produktionsmetode, transportmetode og afstand, og emballage. Lokalt producerede varer kan have

en lavere miljøbelastning end økologiske produkter importeret fra udlandet.

Efter en undersøgelse af produkters udledning af drivhusgasser gennem deres livscyklus

konkluderede Tobler et al. (2011), at lufttransport, produktion i opvarmede drivhuse og nedkøling

er afgørende faktorer at undgå, hvis produktet skal være miljøvenligt. Dette kan opnås ved forbrug

af sæsonbetonede og indenlandske fødevarer, som er produceret økologisk (Tobler et al, 2011;

Tanner et al., 2004).

35

Økologiske fødevarer foretrækkes ikke udelukkende på baggrund af miljømæssige bekymringer,

men også som følge af helbredsmæssige bekymringer (Zepeda & Deal, 2009; Urena et al., 2008;

McEachern & McClean, 2002). Økologiske forbrugere begrundede deres præference for økologiske

fødevarer kontra konventionelle fødevarer med, at økologiske fødevarer ikke indeholder pesticider

og hormoner og derved udgør en mindre trussel mod helbredet (Zepeda & Deal, 2009).

Selv om forbrugere har positive holdninger til økologiske produkter reflekteres det ikke altid i deres

adfærd.

Kontekstuelle faktorer kan forhindre forbrugere i at videreføre deres positive holdninger til deres

faktiske adfærd. I særdeleshed pris har vist sig at være en fremtrædende faktor med potentiale til at

afholde konventionelle og mildere miljøengagerede forbrugere fra at købe økologiske produkter,

såfremt prisdifferencen er for stor (Kim & Chung, 2011; Zepeda & Deal, 2009). Manglende eller

begrænset tilgængelighed kan ligeledes afholde forbrugere fra at købe økologisk.

Både økologiske og konventionelle shoppere nævnte i Zepeda & Deal (2009) undersøgelse begge

pris, som en hindring til at købe økologiske fødevarer. Ganske overraskende viste undersøgelsen

også, at individer med høje indkomster fandt pris til at være en ligeså stor hindring som individer

med lave indkomster. Økologiske forbrugere blev hverken fundet rigere eller fattigere end

konventionelle forbrugere.

Dette understøttes af resultater fundet af Tanner et al. (2004), der ikke fandt et signifikant forhold

mellem social status eller husholdningers indkomst og en lang række økologiske forbrugeradfærd.

Dermed kan det konkluderes, at prisdifferencen i højere grad repræsenterer en holdningsmæssig

barriere end en finansiel barriere ved køb af økologiske fødevarer. Sagt på en anden måde, kan

holdninger tilsidesætte kontekstuelle faktorer, når holdningerne er stærke, selv når konteksten ikke

er neutral (Zepeda & Deal, 2009).

VBN-teorien foreslår, at forbrugere starter med at købe økologiske fødevarer, som følge af en

overbevisning om, at økologiske fødevarer er bedre for deres helbred og/eller miljøet. Teorien

inkorporerer derimod ikke informationssøgning til at retfærdiggøre den højere pris på økologi. For

nogle individer leder denne type informationssøgningsadfærd til en dybere forståelse for økologiske

fremgangsmetoder, hvilket kan styrke præeksisterende miljøvenlige værdier og forøge

købsfrekvensen af økologiske fødevarer på grund af en overbevisning om, at en miljøvenlig norm

kan understøttes gennem disse køb (Zepeda & Deal, 2009). Modsat er konventionelle forbrugere

mindre vidende omkring økologiske fremgangsmetoder og er mindre tilbøjelige til at indhente

36

information herom, hvilket reflekteres i deres manglende eller beskedne forbrug af økologiske

fødevarer.

To tredjedele af konventionelle shoppere rapporterede i Zepeda & Deal (2009) undersøgelse at de

indhentede deres information gennem andre mennesker. Denne type råd fra venner og bekendte kan

anses som bekvemmelighedsoplysninger, der styrker sociale normer, da informationen stammer fra

deres socialgruppe. Effekten af sociale (subjektive) normer understøttes af Kim & Chung (2011),

der fandt samtlige variable i TPB signifikante prædiktorer for intentionen om at købe økologiske

personpleje produkter. Udover teoriens oprindelige variable, blev det ligeledes fundet, at et individs

tidligere erfaringer med andre økologiske produkter havde en signifikant indvirkning på intentionen

om at købe økologiske personpleje produkter.

6 Unges miljøadfærdUnge er fremtidens forbrugere og er derfor et vigtigt segment for fremtidige miljøpolitikker og

kampagner.

Empiriske beviser foreslår, at unge har mere positive holdninger til miljømæssige problemer end

ældre generationer, men er mindre tilbøjelige til at følge op med miljøvenlig adfærd (Grønhøj &

Thøgersen, 2009). Generelt finder undersøgelser oftest et negativt forhold mellem alder og

miljømæssige holdninger, hvorimod det modsatte er gældende mellem alder og miljøvenlig adfærd

(dvs. positiv korrelation).

Unge kan udgøre en potentiel stor drivkraft for miljøbevidsthed af flere årsager: (1) de bliver mere

miljøbevidste; (2) deres forventede levetid er lang; og (3) de kan fungere, som en indflydelsesrig

drivkraft i deres familier eller jævnaldrende grupper (Lee, 2011).

Ovenstående understøttes af tidligere rapporterede resultater i forbindelse med reduktionsadfærd,

hvor alder var positivt korreleret med reduktionsadfærd.

I forbindelse med undersøgelser om unges miljømæssige engagement er det relevant at overveje

unges socialiseringsproces. Socialisering refererer til den proces, hvorved unge mennesker læres de

nødvendige færdigheder, værdier og adfærdsmønstre til at blive et velfungerende medlem af deres

social gruppe(r) og den kultur de lever i (Grønhøj & Thøgersen, 2009). Socialiseringsprocesser

inden for familier kan redegøre for kontinuitet og konsistens mellem generationer, hvorimod

påvirkningen fra eksterne socialiseringsagenter potentielt kan redegøre for diskontinuitet og

inkonsistens (Grønhøj & Thøgersen, 2009). Blandt de mange forskellige eksterne

37

socialiseringsagenter udgør lærere, medier og jævnaldrende de vigtigste sociale sammenhænge for

unge, når der ses bort fra familien (Lee, 2011).

Socialisering indebærer sædvanligvis, at unge lærer ”gode vaner”, hvilket er adfærdsmæssige

standarder, der fastsættes af socialiseringsagenter. Før et forsøg på socialisering kan have en

længerevarende effekt, er det nødvendigt at barnet internaliserer dets indhold. Indholdet kan være

værdier, holdninger, normer og/eller adfærd). Sandsynligvis mod deres vilje kan forældrene ikke

altid forvente, at deres værdier og standarder adopteres uden konkurrence fra deres børn. Forældres

socialiseringsforsøg kan sommetider blive ignoreret eller blive mødt med afvisning eller direkte

modstand (Grønhøj & Thøgersen, 2009).

Sidstnævnte opleves særligt hos teenagere i deres kamp for uafhængighed fra deres forældre.

Lee (2011) foreslår, at forældre og lærere påvirker børns værdier og adfærd ved (1) at fungere som

rollemodel; (2) fungere som et bevis på værdier i en given adfærd; (3) dyrke et miljø der fremmer

bestemte adfærd i hjemmet eller i klasseværelset; (4) styrke bestemte adfærd; og (5) opstille

forventninger som børnene skal leve op til.

Jævnaldrende unges indflydelse skal dog ikke underspilles, da det er dokumenteret, at unge ofte

udviser lignende karakteristika og egenskaber som deres jævnaldrende socialgrupper (Lee, 2011).

Ud fra ovenstående kan det udledes, at socialiseringsagenter kan have en afgørende indvirkning på

unges miljømæssige holdninger og adfærd. Det bekræftes yderligere af Lee’s (2011) undersøgelse,

der beviste, at socialiseringsagenter kan have en direkte og indirekte tilknytning til unges beslutning

om at handle miljøvenligt.

Grønhøj & Thøgersen (2009) fandt en signifikant positiv korrelation mellem forældres og unges

miljømæssige værdier. Unge rangerede dog miljømæssige værdier lavere end deres forældre.

Unge evaluerede, i en anden undersøgelse, miljøskadelige handlinger mere alvorligt end

socialkonventionelle overtrædelser, men mildere end moralske overtrædelser. En mulig forklaring

herpå kan relateres til forskellen mellem ofret/ofrene ved overtrædelserne. Om end de unge

respondenter anerkendte alvoren af miljøskadelige handlinger, kan den skadelidte, modsat ved

moralske overtrædelser, ikke direkte henføres til mennesker. Sagt på en anden måde, fremførte de

unge en overbevisning om, at miljøskadelige handlinger er slemt, men skader mod mennesker er

værst (Hussar et al., 2011).

Umiddelbart stemmer denne filosofi overens med altruistiske værdier, men undersøgelsen afslørede

endvidere, at de unges bekymring vedrørende forkertheden af miljøskadelige handlinger ikke er

fokuseret på deres direkte virkning på mennesker. Det kan dermed udledes, at de unge, i givne

38

undersøgelse, snarere baserer deres bekymringer om miljøskadelige handlinger på baggrund af

biosfæriske værdier frem for altruistiske (Hussar et al., 2011).

Til trods for unges lavere rangering af miljømæssige værdier, udviser begge generationer favorable

holdninger overfor at deltage i specifikke miljøvenlige aktiviteter. Den ældre generation har mere

favorable holdninger til affaldssortering og reduktion af elforbrug end den yngre generation,

hvorimod begge generationers holdninger til køb af økologiske og miljøvenlige produkter ikke er

signifikant forskellige (Grønhøj & Thøgersen, 2009). Disse resultater foreslår, at forskellen i

holdninger til miljøvenlige handlinger mellem de to grupper skyldes, at unge er mere følsomme

over for de adfærdsmæssige omkostninger end deres forældre. Den ældre generation udførte

signifikant oftere samtlige tre miljøvenlige adfærd sammenlignet med deres børn.

Ovenstående fund foreslår, at den yngre generation ikke er de mest sandsynlige initiativtagere til

miljømæssige ændringer i individers forbrugsmønstre, hvorimod den ældre generation, forældre, er

mere sandsynlige initiativtagere. Imidlertid blev det afsløret, at miljømæssige bekymringer og

forpligtelser, i nogen grad, kan overføres fra forældrene til deres børn. Forældre har dermed ikke

alene en indflydelse på det fremtidige samfunds bæredygtighed gennem deres egne handlinger, men

også indirekte gennem deres børn (Grønhøj & Thøgersen, 2009).

Grønhøj og Thøgersen (2009) konkluderer, at unges miljømæssige holdninger er ringere end deres

forældres, selv om de indledningsvis i deres undersøgelse redegør for et omvendt forhold. Det er

derfor ikke muligt at endeligt konkludere på forholdet mellem alder og miljømæssige holdninger ud

fra den valgte teoretiske ramme. Omvendt er det muligt at konkludere ud fra ovenstående, at alder

har en positiv korrelation med miljøvenlig adfærd, hvilket også er i overensstemmelse med tidligere

fund.

7 KonklusionFormålet med denne afhandling var at afdække forskning inden for miljøvenlig adfærd samt give et

overblik over kendetegn ved individer, der udfører miljøvenlig forbrugsadfærd.

For at afgrænse mængden af forskning blev fem tidsskrifter udvalgt, hvorfra 115 artikler dannede

teoretisk ramme.

Indledningsvis blev to social psykologiske teorier/modeller introduceret med det formål, at give et

præliminært indblik i adfærdsrelaterede forhold, hvilke også dannede grundlag for efterfølgende

afsnit og diskussioner. Derudover anvendes modellerne ofte i forbindelse med forskning i

miljøadfærd, herunder i et stort udsnit af de udvalgte artikler.

39

Inkluderingen af to modeller skyldes forskellene herimellem, hvor der især eksisterer en

inkongruens ved indflydelsen af normer. The Theory of Planned Behavior argumenterer, at

miljøadfærd påvirkes indirekte af sociale normer gennem deres indflydelse på adfærdsmæssige

intentioner. Omvendt anfører The Value-Belief-Norm Theory, at miljøvenlig adfærd udføres på

baggrund af personlige normer. Personlige normer aktiveres af overbevisninger om, at miljøforhold

truer objekter, der værdsættes af individet og, at denne trussel kan reduceres ved handling. Disse

overbevisninger baseres på underliggende værdier.

Mens værdier spiller en direkte rolle i VBN, indgår værdier kun indirekte i TPB, hvor de påvirker

adfærd gennem holdninger til adfærden, i overensstemmelse med Schwartz’s (1994) definition, der

angiver, at værdier fungerer, som et ledende princip i evalueringen af adfærd.

Ud fra litteraturen blev tre værdityper identificeret, der alle bidrager signifikant til forståelsen af

specifikke miljøoverbevisninger og miljøadfærd. Disse er egoistiske, altruistiske og biosfæriske

værdier, som også indgår i VBN. Stern (2000) skriver, at biosfæriske værdier ikke empirisk kunne

adskilles fra den altruistiske værdiklynge. Forskere har tidligere inddelt værdier i to faktorer, dog

med forskellige indgangsvinkler. Thompson & Barton (1994) opdelte værdier i økocentriske og

antropocentriske, mens Schwartz (1994) opdelte dem i selvtranscendens og selvforøgelses værdier.

Nyere forskning modbeviser dog Stern’s (2000) påstand, hvor både Schultz (2001), Groot & Steg

(2008) og Snelgar (2006) empirisk kan verificere adskillelsen af altruistiske og biosfæriske værdier,

der samtidig også bekræfter validiteten af en tre-faktor inddeling. Sidstnævnte foreslår endvidere en

yderligere opdeling af biosfæriske værdier i bekymringer for planteliv og dyreliv, dog skal

opdelingen yderligere bekræftes af fremtidig forskning, inden generelle konklusioner kan drages.

Egoistiske værdier er generelt negativ korreleret med miljøvenlig adfærd, mens altruistiske og

biosfæriske værdier generelt er positiv korreleret. Især biosfæriske værdier synes at fremme

miljøvenlig forbrugsadfærd. Dette bakkes op af undersøgelser, der afslører, at biosfæriske værdier

ofte er dominerende hos individer, der hyppigt indgår i reduktions-, genbrugs- og

genanvendelsesadfærd.

Personlige og social normer adskiller sig fra hinanden i deres grad af internalisering. Førstnævnte

antages ofte at være internaliserede sociale normer, hvor selvforventningen af en specifik handling i

en bestemt situation opleves som en følelse af moralsk forpligtelse. Sociale normer er modsat

eksternaliseret og er baseret på gruppeforventninger, hvor belønningen eller straffen relateret til

40

normer er eksternt defineret og pålagt. Ydermere er sociale normer ofte udledt af information om

andres adfærdsmæssige forventninger til individet.

Indflydelsen af sociale normer er særdeles omdiskuteret, hvor nogle anerkender dens indflydelse,

mens den forkastes af andre. Thøgersen (2006) forkastede, efter en undersøgelse af en række

miljøvenlige adfærd, sociale normers effekt med argumentet om, at hovedparten af den synlige

effekt er falsk og sociale normer enten internaliseres eller reflekterer deskriptive normer.

Ewing (2001) og Barr (2007) fandt derimod sociale normer signifikante ved deltagelse i

genanvendelsesadfærd, mens de af Birgelen et al. (2009) blev fundet signifikante i forbindelse med

køb af produkter med miljøvenlig emballage. Som følge af disse modstridende beviser er det ikke

muligt at konkludere på sociale normers reelle effekt, hvorfor yderligere forskning skal inddrages

før en endelig konklusion kan drages. Personlige normers effekt var omvendt mindre omdiskuteret,

og blev blandt andet fundet signifikante ved reduktionsadfærd og prioritering af miljøvenlig

emballage.

Af sociodemografiske karakteristika var især alder en signifikant prædiktor af miljøvenlig adfærd.

Alder blev i flere undersøgelser fundet til at være positiv korreleret med miljøsignifikante adfærd,

herunder ved deltagelse i reduktionsadfærd. Grønhøj og Thøgersen (2009) fandt ligeledes, at den

ældre generation var mere tilbøjelige til at udføre tre typer miljøvenlige adfærd end den yngre

generation. Uddannelse blev tværtimod i det fleste tilfælde fundet insignifikant, mens miljømæssig

viden direkte påvirkede viljen til at tilmelde sig grøn energi.

Uddannelse kan dog have en indirekte indflydelse, da indkomst er en signifikant faktor ved enkelte

miljøvenlige adfærd. Længere uddannelser er ofte ensbetydende med højere indkomster, hvorfor

mere velhavende individer har bedre muligheder for at investere i miljøvenlige tiltag, eksempelvis

ved miljøforbedringer af boligen. Forholdet med husholdningers indkomst og en række økologiske

forbrugeradfærd blev dog fundet insignifikant af Tanner et al. (2004), der videre konkluderede, at

prisdifferencer i højere grad repræsenterer holdningsmæssige barriere end finansielle. Denne

konklusion synes umiddelbart kun at gælde mindre omkostningsfulde (dvs. pengemæssigt)

adfærdstyper (eks. køb af økologiske produkter), da lavindkomst familier oftest ikke har et

finansielt råderum til at isolere boligen eller installere solceller på taget. Dette kan dog ikke

verificeres empirisk ud fra den valgte teoretiske ramme.

Forskelle mellem køn var også genstand for diskussion. Kvinder blev af Barr (2007) fundet

signifikant hyppigere deltagere i reduktionsadfærd, mens andre forkastede denne konklusion.

41

Generelt anses kvinders værdier ofte til at være mere domineret af altruistiske bekymringer end

mænds, hvilket kan forklare forskellen, derudover er mænd hyppigere brugere af køretøjer, hvorved

de udleder flere drivhusgasser, som konkluderet af Ngo et al. (2009) og Abeliotis et al. (2010).

Forbrugeres daglige købsadfærd er i høj grad præget af vaner, hvor få faktorer afgør produktvalget.

Umiddelbart eksisterer der ofte en inkohærens mellem forbrugernes miljømæssige hensigt og deres

miljømæssige indvirkning. Det kan være besværligt for forbrugerne at adskille miljøvenlige

produkter fra miljøbelastende produkter, hvorfor miljømærker er et betydningsfuldt instrument.

Miljømærker fungerer som en indikation på produkts miljøvenlighed, hvilket hjælper forbrugerne

med at sortere miljøbelastende produkter fra og kan derved skabe større kohærens mellem

miljømæssig hensigt og indvirkning.

Den højest rangerede produktegenskab blev overvejende vurderet til at være pris. Eftersom

miljøvenlige (økologiske) produkter generelt er dyrere end konventionelle produkter, kan pris

udgøre en barriere hos især konventionelle og mindre miljøengagerede forbrugere.

Forståelsen af menneskelig adfærd er kompleks, og miljøvenlig adfærd er ingen undtagelse.

Psykologiske og sociodemografiske kendetegn varierer ved forskellige typer adfærd, hvorfor

miljøvenlig adfærd overordnet set er besværligt at karakterisere. Dette eksemplificeres både ved

VBN og TPB’s begrænsede evne til at forklare variansen ved miljøvenlig adfærd.

På baggrund af foranliggende afhandling kan det dog udledes, at biosfæriske (økocentriske) værdier

grundlæggende er dominerende hos individer, der udfører miljøvenlig forbrugsadfærd, hvor også en

stærk personlig norm vurderes til at fremme miljøvenlig adfærd. Derudover stiger individers vilje til

at udføre miljøvenlig adfærd med alderen, mens miljøvenlige individer også besidder større viden

om miljømæssige problemstillinger.

8 Refleksion og perspektiveringDer er blevet fortaget omfattende forskning i miljøadfærd inden for talrige videnskabelige områder.

I et forsøg på at afgrænse mængden af forskning blev afhandlingens emne yderligere præciseret til

miljøvenlig forbrugsadfærd med udgangspunkt i marketings og miljøpsykologisk forskning.

Da der endnu eksisterede en stor mængde forskningsmateriale blev fem tidsskrifter udvalgt, hvorfra

emnerelevante artikler blev valgt. Disse dannede teoretisk ramme for afhandlingen, hvor opgavens

struktur og indhold er udledt fra.

42

Trods denne grundige afgrænsning blev forskellige fokusområder frasorteret. Ydermere behandler

opgaven hverken specifikke forskelle mellem tidsskrifterne eller udvikling i forskning gennem den

afgrænsede tidsperiode.

Havde andre tidsskrifter fra samme eller andre videnskabelige områder været udvalgt, ville

opgavens fokuspunkter og konklusioner muligvis differentiere sig fra den nuværende. Opgavens

konklusioner skal dermed behandles varsomt, da det grundet opgavens omfang ikke er muligt at

generalisere til andre tidsskrifter eller videnskabelige områder, der eventuelt behandler

problemstillingen fra en anderledes indgangsvinkel med alternative resultater til følge.

Selv om opgaven blev afgrænset grundigt, kunne den teoretiske ramme have været afgrænset

yderligere, hvorved opgavens fokusområder ville være færre og en dybere behandling mulig.

I denne opgave behandles enkelte områder forholdsvis overfladisk, grundet et mål om at

repræsentere tidsskrifternes indhold på bedst mulige vis. En anden tilgang kunne have været kun at

have fokuseret på miljø- og socialpsykologisk teori frem for, som i denne opgave, både at behandle

teori og praksis forbrugsadfærd. Den valgte tilgang skyldes et forsøg på at danne et helhedsindblik i

miljøvenlig forbrugsadfærd, hvorfor både teoretisk og adfærd i praksis blev inkluderet. Denne

indgangsvinkel afslørede blandt andet betydningsfuld information om potentielle barrierer mellem

intentioner og adfærd, hvilken muligvis ville være overset ved en udelukkende teoretisk tilgang.

43

9 KilderAbeliotis, K., Koniari, C., Sardianou, E. (2010). ’The profile of the green consumer in Greece’,

International Journal of Consumer Studies, 34, s. 153-160.

Abrahamse, W., Steg, L., Vlek, C., Rothengatter, T. (2007). ’The effect of tailored information,

goal settinng, and tailored feedback on household energy use, energy-related behaviors, and

behavioral antecedents’, Journal of Environmental Psychology, 27, s. 265-276.

Ackerstein, D. S. & Lemon, K. A. (1999). ’Greening the brand – environmental marketing

stretegies and the American consumer’, i Greener Marketing – a Global Perspective on Greening

Mrketing Practice, Charter M, Polonsky J (eds), s. 233-254.

Ajzen, I. (1991). ’The theory of planned behavior’, Organizational Behavior and Human Decision

Processes, 50, s. 179-211.

Bamberg, S. (2002). ’Effects of implementation intentions on the actual performance of new

environmentally friendly behaviors – results of two field experiments’, Journal of Environmental

Psychology, 22, s. 399-411.

Barr, S. (2007). ’Factors influencing environmental attitudes and behaviors: A U.K. case study of

household waste management’, Environment and Behavior, 39, s. 435-473.

Batson, C. D. (1991). ’The altruism question: Toward a social-psychological answer’, Hillsdale,

NJ: Lawrence Erlbaum

Berenguer, J. (2007). ‘The effect of empathy in proenvironmental attitudes and behaviors’,

Environment and Behavior, 39, s. 269-283.

Berenguer, J. (2010). ‘The effect of empathy in environmental moral reasoning’, Environment and

Behavior, 42, s. 110-134.

44

Birgelen, M. V., Semeijn, J., Keicher, M. (2009). ‘Packaging and proenvironmental consumption

behavior: Investigating purchase and disposal decisions for beverages’, Environment and Behavior,

41, s. 125-146.

Boldero, J. (1995). ‘The prediction of household recycling of newspapers: The role of attitudes,

intentions, and situational factors’, Journal of Applied Social Psychology, 22, s. 1374-1396.

Borin, N., Cerf, D. G., Krishnan, R. (2011). ’Consumer effects of environmental impact in product

labelling’, Journal of Consumer Marketing, 28, s. 76-86.

Clark, C. F., Kotchen, M. J., Moore, M. R. (2003). ’Internal and external influences on pro-

environmental behavior: Participation in a green electricity program’, Journal of Environmental

Psychology, 23, s. 237-246.

Cordano, M., Welcomer, S., Scherer, R. F., Pradenas, L., Parada, V. (2011). ’A cross-cultural

assessment of three theories of pro-environmental behavior: A comparison between business

students of Chile and the United States’, Environment and Behavior, 43, s. 634-657.

Corral-Verdugo, V., Bechtel, R. B., Fraijo-Sing, B. (2003). ‘Environmental beliefs and water

conservation: An empirical study’, Journal of Environmental Psychology, 23, s. 247-257.

Diaz-Rainey, I., Ashton, J. K. (2011). ‘Profiling potential green electricity tariff adopters: Green

consumerism as an environmental policy tool?’, Business Stretegy and the Environment, 20, s. 456-

470.

Dunlap, R. E. & Van Liere, K. D. (1978). ‘The “new environmental paradigm”: A proposed

measuring instrument and preliminary results’, Journal of Environmental Education, 9, s. 10-19.

Dunlap, R. E., Van Liere, K. D., Mertig, A. G., Jones, R. E. (2000). ’Measuring endorsement of the

new ecological paradigm: A revised NEP scale’, Journal of Social Issues, 56, s. 425-442.

45

Ewing, G. (2001). ’Altruistic, egoistic, and normative effects on curbside recycling’, Environment

and Behavior, 33, s. 733-764.

Fishbein, M. & Ajzen, I. (1975). ’Belief, attitude, intention, and behavior: An introduction to theory

and research’, Reading, MA: Addison-Wesley.

Fraj, E. & Martinez, E. (2007). ’Ecological consumer behaviour: An empirical analysis’,

International Journal of Consumer Studies, 31, s. 26-33.

Gatersleben, B., Steg, L., Vlek, C. (2002). ’Measurement and determinants of environmentally

significant consumer behavior’, Environment and Behavior, 34, s. 335-362.

Grankvist, G. & Biel, A. (2001). ’The importance of beliefs and purchase criteria in the choice of

eco-labelled food products’, Journal of Environmental Psychology, 21, s. 405-410.

Groot, J. I. M. De. & Steg, L. (2008). ’Value orientations to explain beliefs related to environmental

significant behavior: How to measure egoistic, altruistic, and biospheric value orientations’,

Environment and Behavior, 40, s. 330-354.

Grønhøj, A. & Thøgersen, J. (2009). ’Like father, like son? Integenerational transmission of values,

attitudes, and behaivours in the environmental domain’, Journal of Environmental Psychology, 29,

s. 414-421.

Hansen, J. (2009). ’Storms of my grandchildren’, Bloomsbury, paperback edition, 2011.

Harland, P., Staats, H., & Wilke, H. (1999). ’Explaining proenvironmental intention and behavior

by personal norms and the theory of planned behavior’, Journal of Applied Psychology, 29 (12), s.

2505-2528.

Hussar, K. M. & Horvath, J. C. (2011). ‘Do children play fair with mother nature? Understanding

children’s judgments of environmentally harmful actions’, Journal of Environmental Psychology,

31, s. 309-313.

46

Jansson, J., Marell, A., Nordlund, A. (2010). ’Green consumer behavior: Determinants of

curtailment and eco-innovation adoption’, Journal of Consumer Marketing, 27, s. 358-370.

Kim, H. Y. & Chung, J. E. (2011). ‘Consumer purchase intention for organic personal care

products’, Journal of Consumer Marketing, 28, s. 40-47.

Knussen, C., Yule, F., MacKenzie, J., Wells, M. (2004). ‘An analysis of intentions to recycle

household waste: The roles of past behavior, perceived habit, and perceived lack of facilities’,

Journal of Environmental Psychology, 24, s. 237-246.

Knussen, C. & Yule, F. (2008). ‘I’m not in the habit of recycling: The role of habitual behavior in

the disposal of household waste’, Environment and Behavior, 40, s. 683-702.

Kohlberg, L. (1984). ’Essays on moral development’, The psychology of moral development, vol. II,

New York: Harper & Row Publishers, Inc.

Lee, K. (2011). ‘The role of media exposure, social exposure and biospheric value orientationin the

environmental attitude-intention-behavior model in adolescents’, Journal of Environmental

Psychology, 31, s. 301-308.

Manstead, A.S.R. og Van Der Pligt, J. (1998). ’Evaluating and extending the theory of planned

behavior’, European Review of Social Psychology, 6, Wiley, Chichester, s. 69-95.

McEachern, M. G., McClean, P. (2002). ‘Organic purchasing motivations and attitudes: Are they

ethical?’, International Journal of Consumer Studies, 26, s. 85-92.

Merchant, C. (1992). ‘Radical ecology: The search for a liveable world’, New York: Routledge.

Mobley, C., Vagias, W. M., DeWard, S. L. (2010). ‘Exploring additional determinants of

environmentally responsible behavior: The influence of environmental literature and environmental

attitudes’, Environment and Behavior, 42, s. 420-447.

47

Ngo, A., West., G. E., Calkins, P. H. (2009). ‘Determinants of environmentally responsible

behaviors for greenhouse gas reduction’, International Journal of Consumer Studies, 33, s. 151-

161.

Nordlund, A. M. & Garvill, J. (2002). ‘Value structures behind proenvironmental behavior’,

Environment and Behavior, 34, s. 740-756.

Nordlund, A. M. & Garvill, J. (2003). ‘Effect of values, problem awareness, and personal norm on

willingness to reduce personal car use’, Journal of Environmental Psychology, 23, s. 339-347.

Oreg, S. & Katz-Gerro, T. (2006). ‘Predicting proenvironmental behavior cross-nationally: Values,

the theory of planned behavior, and the value-belief-norm theory’, Environment and Behavior, 38,

s. 462-483.

Ozaki, R. (2011). ‘Adopting sustainable innovation: What makes consumers sign up to green

electricity?’, Business Strategy and the Environment, 20, s. 1-17.

Pedersen, E. R. & Neergaard, P. (2006). ‘Caveat emptor – Let the buyer beware! Environmental

labeling and the limitations of ‘green’ consumerism’, Business Strategy and the Environment, 15, s.

15-29.

Pinto, D. C., Nique, W. M., Anana, E. S., Herter, M. M. (2011). ‘Green consumer values: How do

personal values influence environmentally responsible water consumption?’, International Journal

of Consumer Studies, 35, s. 122-131.

Poortinga, W., Steg, L., Vlek, C. (2004). ‘Values, environmental concern and environmental

behavior: A study into household energy use’, Environment and Behavior, 36, s. 70-93.

Reijonen, S. (2011). ‘Environmentally friendly consumer: From determinism to emergence’,

International Journal of Consumer Studies, 35, s. 403-409.

48

Rokka, J. & Uusitalo, L. (2008). ‘Preference for green packaging in consumer product choices – Do

consumers care?’, International Journal of Consumer Studies, 32, s. 516-525.

Schultz, P. W. (2000). ‘Emphasizing with nature: The effects of perspective taking on concern for

environmental issues’, Journal of Environmental Psychology, 56, s. 391-406.

Schultz, P. W. (2001). ‘The structure of environmental concern: Concern for self, other people, and

the biosphere’, Journal of Environmental Psychology, 21, s. 327-339.

Schwartz, S. H. (1977). ‘Normative influence on altruism’, i L. Berkowitz (Ed.), Advances in

experimental social psychology, 10, s. 221-279.

Schwartz, S. H., & Howard, J. A. (1982). ‘Helping and cooperation: A self-based motivational

model’, i V. J. Derlega, & J. Grzelak (eds), Cooperation and helping behavior: Theories and

research, s. 327-353.

Schwartz, S. H. (1994). ‘Are there universal aspects in the structure and contents of human values’,

Journal of Social Studies, 50, s. 19-45.

Seacat, J. D. & Northrup, D. (2010). ‘An information-motivation-behavioral skills assessment of

curbside recycling behavior’, Journal of Environmental Psychology, 30, s. 393-401.

Shelton, M. L., & Rogers, R. W. (1981). ‘Fear-arousing and empathy-arousing appeals to help: The

pathos of persuasion’, Journal of Applied Social Psychology, 11, s. 366-378.

Snelgar, R. S. (2006). ‘Egoistic, altruistic, biospheric environmental concerns: Measurement and

structure’, Journal of Environmental Psychology, 26, s. 87-99.

Sparks, P., & Shepherd, R. (1992). ‘Self-identity and the theory of planned behavior: Assessing the

role of identification with “green consumerism”, Social Psychology Quarterly, 55, s. 388-399.

49

Staats, H. (2003). ‘Understanding proenvironmental attitudes and behavior: An analysis and review

of research based on the theory of planned behavior’, I Psychological Theories for Environmental

Issues, Ashgate Publishing Limited, s. 171-201.

Steg. L., Dreijerink, L., Abrahamse, W. (2005). ‘Factors influencing the acceptability of energy

policies: A test of VBN theory’, Journal of Environmental Psychology, 25, s. 415-425.

Stern, P. C. & Dietz, T. (1994). ‘The value basis of environmental concern’, Journal of Social

Issues, 50, s. 65-84.

Stern, P. C., Dietz, T., Abel., T, Guagnano, G. A., Kalof, L. (1999). ‘A value-belief-norm theory of

support for social movement: The case of environmentalism’, Human Ecology Review, 6, s. 81-97.

Stern., P. C. (2000). ‘Toward a coherent theory of environmentally significant behavior’, Journal of

Social Issues, 56, s. 407-424.

Tang, Z., Chen, X., Luo, J. (2011). ‘Determining socio-psychological drivers for rural household

recycling behavior in developing countries: A case study from Wugan, Hunan, China’, Environment

and Behavior, 43, s. 848-877.

Tanner, C., Kaiser, F. G., Kast, S. W. (2004). ‘Contextual conditions of ecological consumerism: A

food-purchasing survey’, Environment and Behavior, 36, s. 94-111.

Thompson, S. C. G., & Barton, M. A. (1994). ‘ Ecocentric and anthropocentric attitudes toward the

environment’, Journal of Environmental Psychology, 14, s. 149-157.

Thøgersen, J. (1999). ‘The ethical consumer: Moral norms and packaging choice’, Journal of

Consumer Psychology, 22, s. 439-460.

Thøgersen, J. (2006). ‘Norms for environmentally responsible behavior: An extended taxonomy’,

Journal of Environmental Psychology, 26, s. 247-261.

50

Tobler, C., Visschers, V. H. M., Siegrist, M. (2011). ‘Organic tomatoes versus canned beans: How

do consumers assess the environmental friendliness of vegetables?’, Environment and Behavior, 43,

s. 591-611.

Urena, F., Bernabéu, R., Olmeda, M. (2008). ‘Women, men and organic food: Differences in their

attitudes and willingness to pay. A Spanish case study’, International Journal of Consumer Studies,

32, s. 18-26.

Uusitalo, L. (1989). ‘Economic man or social man – exploring free riding in the production of

collective goods’, Understanding Economic Behavior, s. 267-283, Kluwer Academic Publishers,

Dordrecht, Holland.

Verplanken, B., & Aarts, H. (1999). ‘Habit, attitude, and planned behavior: Is habit an empty

contruct or an interesting case of goal-directed automaticity?’, European Review of Social

Psychology, 10, s. 101-133.

Wall, R., Devine-Wright, P., Mill, G. A. (2007). ‘Comparing and combining theories to explain

proenvironmental intentions: The case of commuting-mode choice’, Environment and Behavior, 39,

s. 731-753.

Wray-Lake, L., Flanagan, C. A., Osgood, D. W. (2010). ‘Examining trends in adolescent

environmental attitudes, beliefs, and behaviors across three decades’, Environment and Behavior,

42, s. 61-85.

WWF (2010), ’Living Planet Report 2010 Summary’, Int.

Zepeda, L. & Deal, D. (2009). ‘Organic and local food consumer behavior: Alphabet theory’,

International Journal of Consumer Studies, 33, s. 697-705.

http://foedevarebanken.dk/index.php, besøgt den 17. april 2012

51

10 Bilag 1Figur 2 - Norm-Activation theory, Schwartz (1977)

Kilde: Wall et al. (2007)

Figur 3 - Value Theory – Schwartz (1994)

Kilde: Schwartz (1994)

52

Figur 4 – New Ecological Paradigm – Dunlap et al. (2000)

Kilde: Dunlap et al. (2000)

53

11 Bilag 2Business Strategy and the Environment

År Udgave Forfatter Emne Formål Anvendt metode Resultat

2011 7 Diaz-Rainey & Ashton

Grøn elektricitetstarif Profilerer potentielle adoptanter af grøn elektricitetstariffer

National undersøgelse af den britiske befolkning

Den empiriske undersøgelse finder, at holdningsmæssige variable bedst kan karakterisere potentielle adoptanter. Derudover har de højere indkomst, bedre informeret om energianliggender, viser bekymringer for miljøet og at individuel handling kan gøre en forskel for miljøet

2011 6 Michaud & llerena

Miljøvenlig forbrugsadfærd

Stiller spørgsmålet om forbrugerne er villige til at betale ekstra for produkter, der er refabrikerede, særligt når de er informeret om, at produktet er "grønt"

Eksperimentelle auktioner Undersøgelser viser, at forbrugerne har tendens til, at foretrække refabrikerede produkter mindre end konventionelle medmindre de er informeret om deres respektive miljøpåvirkning

2011 3 Johan Jansson Forbrugeradoption af miljøinnovation

Formålet er at integrere to forskningsstrømme for at undersøge faktorer, der fremmer eller hindrer adoption af miljøinnovation

Undersøgelse af svenske bilejere

Resultaterne indikerer, at adoptanter og ikke-adoptanter adskiller sig på normer, holdninger, søgning efter nyskabelse og hvordan innovationsattributter opfattes

54

2011 1 Ritsuko Ozaki Adoption af bæredygtig innovation

Undersøger hvad der opmuntrer forbrugere til at adoptere en grøn elektricitetstarif. Undersøgelsen vurderer ligeledes de teoretiske rammer for innovationsadoption

Fokusgruppe diskussioner, spørgeskemaer og interviews

Undersøgelser viser, at forbrugere med sympati for miljøet ikke nødvendigvis adopterer grøn elektricitet. Det skyldes en mangel på stærke sociale normer og personlig relevans, besværet med omskiftning, usikkerheden omkring kvaliteten af grøn elektricitet samt manglende præcis information

2010 5 Gerpott & Mahmudova

Grøn elektricitet Hypoteser på effekten af forskellige holdningsmæssige og opfattelsesvariable, herunder individers villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet

Telefoninterviews i Tyskland

53,4 % af respondenterne er villige til at betale ekstra for grøn elektricitet. 26,1 % reporterer en pristolerance lig en 5-10 % stigning i forhold til deres nuværende elregning

2010 5 Thompson et al. Grøn segmentation og miljøcertificering

Anvender data fra to undersøgelser til empirisk at teste om, der eksisterer et forhold mellem demgrafiske/psykologiske karakteristika og rapporterede miljømæssige intentioner

To amerikanske forbrugerundersøgelser

Nøgleresultater fra undersøgelsen foreslår at forbrugere, der reporterede de stærkeste præferencer for miljøcertificerede skovprodukter var mere villige til at betale ekstra for certificerede produkter, udvise miljøbevist adfærd og i højere grad opfatte miljøvenlig købsadfærd, som værende behjælpelig for miljøet

2007 4 Wheale & Hinton Etiske forbrugere Forsøger at identificere etiske drivkræfter indenfor bestemte produktgrupper

Spørgeskema i "Ethical Consumer Magazine"

Resultaterne indikerer, at miljømæssige problemstillinger vægtes højere end menneskerettigheds og dyrevelfærds problemstillinger

55

2006 3 McDonald & Oates

Miljøvenlig forbrugeradfærd

Undersøger en bred vifte af 40 forskellige bæredygtige aktiviteter med 78 respondenter, der placerede hver aktivitet i en matrix i henhold til opfattet indsats og opfattet forskel for miljøet

Interviews Mønstre, både på tværs af respondenterne og bestemte sæt af aktiviteter, blev identificeret og foreslås at denne model øgede forståelsen af, hvordan forbrugere ser bæredygtige aktiviteter

2006 3 Sammer & Wüstenhagen

Miljømærkning Giver empirisk data på indflydelsen af miljømærkning på forbrugeradfærd for husholdningsapparater

Choice-based conjoint analysis

Den mening forbrugere tillægger miljømærket synes at gå udover energieffektivitet. Den stejlere nyttefunktion for miljømærket foreslår, at forbrugere opfatter det som et signal for andre funktioner af et højkvalitetsprodukt

2006 3 Pedersen & Neergaard

Miljømærkning og grønne forbrugere

Diskuterer nogle af de faktorer, der afgører miljømærkers virkning på markedet

Evalueringen af miljømærke programmer

Det konkluderes at konceptet omkring "grønne forbrugere" er oversimplificeret og ikke fanger den reelle kompleksitet af forbrugerværdier, holdninger og adfærd

2005 2 Teresa Smallbone Genbrug i husholdningen

Argumenterer, at genbrug er en anderledes aktivitet med anderledes motivationsfaktorer end "grøn" forbrugeradfærd

National telefoninterviews i England, Wales og Skotland

Værdier er et centralt element i menneskers holdninger og det er disse, der synes at influerer mennesker mest til at genbruge, fremfor intentioner

2003 1 Rowlands et al. Forbrugere og grøn elektricitet

Profilerer potentielle købere af grøn elektricitet

Undersøgelse fra en canadisk metropol

Holdningsmæssige karakteristika - specielt bekymringer om miljøet, liberalisme og altruisme - kendetegner bedst potentielle købere af grøn elektricitet

56

Journal of Consumer Marketing

År Udgave Forfatter Emne Formål Anvendt metode Resultat

2011 5 Brookshire & Norum

Bæredygtig bomuld, U.S dyrket bomuld og økologisk bomuld

Undersøge forbrugers villighed til at betale ekstra for socialt ansvarlige produkter

Telefoninterview - random-digit-dialing

Mere end halvdelen af respondenterne indikerede, at de var villige til at betale ekstra for økologisk, bæredygtigt og lokalt dyrket bomuld

2011 1 Kim & Chung Økologiske personpleje produkter

Undersøge, ved brug af TPB, effekten af forbrugerværdier og tidligere erfaringer på forbrugskøbsintention af personpleje produkter

Online undersøgelse Miljøbevidsthed og udseendebevidsthed har en positiv indflydelse på holdninger om, at købe økologiske personpleje produkter

2011 1 Borin et al. Forbrugereffekt af miljøpåvirkning i produktmærkning

Undersøge indvirkningen af forskellige niveauer af miljøinformation på centrale forbrugerparametre

Multiple produktkategorier og budskaber brugt til at teste om fuldstændigheden af informationen påvirker forbrugernes holdninger til miljøvenlige produkter

Produkter med positive miljøbudskaber anses for at være bedre end produkter med negative miljøbudskaber

2010 5 Essoussi & Linton

Nye eller genbrugte produkter

Undersøge merprisen forbrugerne er villige til at betale for produkter med genanvendt indhold

Syv forskellige produktkategorier på 49 respondenter

Oplevet funktionel risiko er en vigtig determinant på den prisen, som forbrugerne er villige til at betale for produkter med genanvendt indhold

57

2010 4 Nordlund et al. Indskrænkning af forbrug og vedtagelse af eco-innovation

Undersøge determinanter af grøn indskrænkningsadfærd og vedtagelsen af innovationer, som er markedsført miljøvenlige

Undersøgelse af vedtagere og ikke-vedtagere af alternative brændstofsbiler

Værdier, overbevisninger, normer og vanestyrke bestemmer villigheden til at begrænse forbrug og vedtage miljøvenlige innovationer

2010 2 Oliver & Lee Køb af hybridbil Sammenligne koreanske og amerikanske forbrugeres intention om at købe et høj involverings, miljøvenligt produkt: en hybridbil

Undersøge sociale faktorer og kulturformende intentioner til køb af en hybridbil ved brug af undersøgelsesdata fra 1,083 respondenter

Selvopfattelseskongruens og tilbøjelighed til at søge information om grønne produkter har en stærk positiv relation med intentionen om at købe en hybridbil

2010 1 Barber et al. Selektiv marketing mod miljøbekymrede vinkunder

Segmentere respondenterne ud fra lokation, køn og alder samt deres erklæringer om miljøinvolvering, viden og holdninger som basis for selektiv marketing klassificering

URL link afsendt til 2,000 medlemmer af "The society of Wine educators"

Et tydelig, målbart og omfattende markedssegment for økologiske produkter blev identificeret. Derudover har bopæl en indflydelse på styrken af respondentens miljøholdninger

2009 6 Gupta & Ogden

Socialt dilemma perspektiv på miljøvenlig forbrug

Anvende social dilemma teori og referencegruppe teori til at forklare holdning-adfærds uoverensstemmelsen i miljøvenlig forbrugerisme

Et undersøgelsesinstrument var opfundet, der anvendte skalaer til at måle otte uafhængige og en afhængig variabel.

Resultaterne afslører, at der er flere individuelle karakteristika - tillid, gruppeidentitet, forventning af andres samarbejde og oplevet effektivitet - der er signifikante i adskillelsen af ikke-grønne og grønne forbrugere

58

2009 2 Kaman Lee Unge forbrugeres miljøvenlige købsadfærd

Undersøge hvordan køn adskilles i miljømæssige holdninger, bekymringer, oplevet seriøsitet af miljøproblemer, oplevet miljømæssig ansvarlighed, jævnaldrenes indflydelse, selvidentitet i miljøbeskyttelse og miljøvenlig forbrugsadfærd blandt unge forbrugere i Hong Kong

Multi-stage tilfældig sampling- 6,010 respondenter

Unge kvinder scorede signifikant højere i samtlige kategorier med undtagelse af selvidentitet i miljøbeskyttelse, hvor unge mænd scorede signifikant højere end unge kvinder

2008 5 Pickett-Baker & Ozaki

Miljøvenlige produkter: marketings indflydelse på forbrugeres købsbeslutning

Undersøge om marketings og branding teknikker kan hjælpe med at etablere grønne mærker og introducere mere miljøvenlige forbrugsmønstre i moderne livsstile i den nuværende kontekst, hvor miljøvenlige produkter i stigende grad er tilgængelige

Anvender et spørgeskema baseret på Dunlap og Van Liere's HEP-NEP miljøundersøgelse samt Roper Starch Worldwide miljøadfærdsundersøgelse

Resultaterne viser en korrelation mellem forbrugernes tillid i udførelse af grønne produkter og deres promiljømæssige overbevisninger som helhed

2008 2 Essoussi & Zahaf

Økologiske fødevarer

Etablere en forståelse for økologiske fødevarer i lokalsamfundet

Fokusgrupper Fem overordnede temaer opstod og bidrog i form af: definition og anerkendelse af økologiske fødevarer, forbrugernes motivationer, tillid til økologiske fødevarer etc.

59

2006 3 Fraj & Martinez

Miljøvenlige værdier og livsstile

Identificere hvilke værdier og livsstile der bedst forklarer miljøvenligadfærd

Adopterer "the Values and Lifestyle scale" og "the Environmental and Attitude and Knowledge scale"- spørgeskema uddelt til et tilfældigt sample af 573 individer

Resultaterne understreger, at miljømæssige mønstre og selvrealiseringsværdier bedst karakteriserer det økologiske markedssegment

2006 1 Rios et al. Forbedre holdninger til mærker med miljø associationer

Bestemme vigtigheden af den økologiske attribut, når alle andre attributter refererende til den funktionelle præstation tages i betragtning

Eksperiment med 352 kvinder, der er ansvarlige for husholdningskøb

Undersøgelsen bekræfter tilstedeværelsen af positive effekter af miljøassociationer på holdninger til mærket, dog er denne effekt mindre end andre funktionelle attributter

2005 4 Cleveland et al. Sammenkædning af miljømæssig locus-kontrol

Undersøge indflydelsen af forskellige holdninger og personlighedskarakteristika på miljøvenlig adfærd fra et "locus of control" (LOC) perspektiv

Undersøgelse af en divers gruppe af urbane forbrugere

Fandt fire særskilte dimensioner af ELOC, hvoraf to relaterede til en ydre LOC ("biospheric-altruism" og "corporate sceptism") og de to andre relaterer sig til en indre LOC ("economic motivation" og "individual recycling")

2001 6 Laroche et al. Miljøvenlige produkter

Undersøge de demografiske, psykologiske og adfærdsmæssige profiler på forbrugere, der er villige til at betale ekstra for miljøvenlige produkter

Spørgeskemaer Dette segment bestod mere sandsynligt af gifte kvinder med mindst et hjemmeboende barn. De rapporterede at nutidens miljømæssige problemer er alvorlige, at virksomheder ikke agerer ansvarligt overfor miljøet og at agere miljøvenligt er vigtigt og ikke ubelejligt

60

2001 5 Squires et al. Forbrug af økologiske fødevarer

Undersøge forbrug af økologiske fødevarer og miljømæssige bekymringer blandt forbrugere i Danmark og New Zealand

Spørgeskemaer i Danmark og New Zealand

Resultaterne afslørede, at respondenter fra landområder og forstæder er mere tilbøjelige til at købe flere økologiske fødevarer end respondenter fra byer

International Journal of Consumer Studies

År Udgave Forfatter Emne Formål Anvendt metode Resultat

2011 4 Barcellos et al. Kløften mellem miljøvenlige holdninger og adfærd

Undersøge kløften mellem den brasilianske befolknings' miljørelaterede holdninger og deres købsadfærd ved køb af fødevarer

Undersøgelse med 475 respondenter fra det sydlige og midtvestlige Brasilien

Forholdet mellem medborgerskab og forbrugsadfærd blev fundet svagt. Dog havde holdninger til miljøet og naturen en indflydelse på befolkningens specifikke holdninger til svinefarme

2011 4 Satu Reijonen Miljøbevidste forbrugere Identificere tre forskellige kilder til determinisme, der er fremtrædende i nylig litteratur om miljøvenlige forbrugere

Gennemgang af litteratur

Tre kilder til determinisme blev identificeret: kulturel determinisme, psyko-socio-demografisk determinisme og kalkulativ determinisme

2011 2 Goldsmith & Goldsmith

Social indflydelse på bæredygtighed i husholdningen

Gennemgå litteratur for at bevise validiteten af "social influence theory" til at forstå bæredygtig adfærd i husholdningen

Gennemgang af litteratur

Konkluderer, at sociale netværk er afgørende at kunne forstå som et middel til at forbedre livskvaliteten. Gennemgangen viser ligeledes, at "social infuence theory" om menneskelig adfærd har en sand relevans for studier i husholdningers bæredygtighed

61

2011 2 Pinto et al. Miljøvenlig forbrugerværdier

Analysere, hvordan personlige værdier influerer miljøansvarlig vandforbrug i Brasilien

Papirbaseret spørgeskema

Ansvarlige forbrugere tillægger normalt en øget vigtighed til personlige værdier, så som overensstemmelse og personlig dyd. Yderligere blev det fundet, at grønne forbrugere har en tendens til at være ældre og have mindre uddannelse

2011 2 Sonnenberg et al.

Miljømæssige problemers indflydelse på køb af store husholdningsappa-rater

Undersøge forbrugeres prioritering af produktvalgskriterier i en prominent produktkategori, det vil sige store husholdningsapparater

Struktureret spørgeskema distribueret via snebold metode

Respondenterne var stærkt enige i, at levetiden og driftsomkostninger, så som elektricitets- og vandforbrug, skulle overvejes inden køb

2011 2 Stall-Meadows & Hebert

Bæredygtige rumbelysningsalternativer

Undersøge ændringerne i forbrugernes intentioner til at købe bæredygtige belysningsalternativer før og efter undervisningssessioner

Pre-tests, skrive- og læseopgaver og interaktive uddannelses sessioner

Forbrugerne indikerede præferencer for, at adoptere den indledningsvise dyrere bæredygtige belysning. Ydermere afslørede resultaterne en øget forståelse for energieffektivitet, bæredygtighed og associerede omkostninger ved de tre udvalgte belysningstyper

62

2010 4 Paco & Raposo Segmentering af grønne forbrugere

Identificere bestemte markedssegmenter baseret på forskellige miljøvariabler. Den undersøger også individers adfærd og opfattelse af grøn forbrugerisme

Direkte undersøgelse af 887 portugisiske forbrugere

Resultaterne viser, at bestemte miljømæssige og demografiske variable er signifikante i differentieringen af grønnere forbrugersegment og de andre segmenter. Desuden viser undersøgelsen, at på trods af positive holdninger til forbedring af miljøet, fører det ikke altid til miljøvenlige handlinger

2010 4 Shu-Hwa Lin Villighed til at betale ekstra for økologisk bomuld

Identificere holdninger, adfærd, motivationer og forbrugsmønstre af potentielle og nuværende forbrugere af økologiske bomuldsprodukter på Hawaii

Strukturede face-to-face interviews

Signifikante associationer blev fundet mellem bæredygtige shopping holdninger samt adfærd og villighed til at betale mere for økologisk bomuld

2010 2 Abeliotis et al. Profil af bæredygtige forbrugere i Grækenland

Undersøge profilen af den græske bæredygtige forbruger baseret på studiet og empiriske analyse af engagementet i udvalgte 3R (reduce-reuse-recycle) aktiviteter

Spørgeskema uddelt til 300 græske forbrugere

Resultaterne afslører, at 4 ud af 5 respondenter identificerer global opvarmning, som værende den vigtigste problemstilling i vor tid. Dog er kun 1 ud af 5 villige til at ændre deres livsstil for at mindske miljøpåvirkningen af deres daglige aktiviteter

63

2009 6 Zepeda & Deal Økologiske og lokalt dyrkede fødevarer

Interviews finder sted for at forstå, hvorfor forbrugere køber økologiske og lokalt dyrkede fødevarer

Semi-strukturede interviews

Interviewene indikerer, at disse fødevarer-shoppere er motiveret af værdier, overbevisninger og normer, der former deres holdninger overfor køb af økologiske og lokalt dyrkede fødevarer

2009 2 Ngo et al. Miljøansvarlig forbrugeradfærd

Undersøge og karakterisere to sæt af forbrugeradfærd, indendørs reduktion af drivhusgasser og bilers udledning af drivhusgasser

Telefoninterviews af 1,002 canadiske husholdninger med biler

Dominerende faktorer, der øger begrænsningen af indendørs og bilers udledning af drivhusgasser, var en fornemmelse af ansvarlighed og tidligere miljøaktivisme

2008 5 Rokka & Uusitalo

Bæredygtig emballage Analysere den relative vigtighed af bæredygtig emballage, når den sammenlignes med andre produktattributter

Choice-based conjoint analyse af 330 forbrugere

Det blev i undersøgelsen fundet, at det største forbrugersegment, en tredjedel af forbrugerne, favoriserede miljømærkede emballage, som det vigtigste kriterium i deres valg af funktionelle drikkevarer

2008 1 Olmeda et al. Forskelle mellem kvinder og mænd i deres holdninger og WTP for økologiske fødevarer

Visning af de forskellige holdninger og vilje til at betale hos mænd og kvinder til økologiske fødevarer i tre forskellige forbruger intensiteter: sædvanlig, lejlighedsvis og potentielle forbruger

Flere undersøgelser for at opnå et repræsentativt sample

Resultaterne viser, at kvinder har en mere favorabel holdning til købet og forbruget af økologiske fødevarer end mænd, dog er mænd tilbøjelige til at betale en højere pris for økologiske fødevarer end kvinder

64

2007 5 Leena Haanpää Forbrugernes grønne engagement

Analysere hvorvidt diskuterede elementer af postmodernisme passer med fænomenet moderne grøn forbrugerisme

Finsk forbrugeradfærd-relateret data

Resultaterne foreslår, at forskellige livsstile forklarer grønt engagement bedre end traditionelle socio-økonomiske baggrundsvariable

2007 5 Adriana Budeanu

Bæredygtig turisme Undersøger samspillet mellem årsagerne for turisternes valg af produkter og services og miljømæssige motivationer

Gennemgang af litteratur og research om turisme

Folk har indre årsager til ikke, at handle på en ansvarlig måde, relateret til vaner, bekvemmelighed og personlig præference. Konflikter mellem motivationer for turistvalg og miljøvalg har potentiale til at forhindre bæredygtig turistadfærd

2007 4 Stobbelaar et al.

Unges holdninger til økologiske fødevarer

At opdage deres holdninger til økologiske fødevarer og deres viden herom

Undersøgelse af 700 skolebørn i alderen 15-16

Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes, at unges holdninger til økologiske fødevarer er positive, men deres viden og vilje til at købe disse er lav

2007 3 Mohamed M. Mostafa

Kønsforskelle blandt egyptiske forbrugers miljøvenlige forbrugsadfærd

Undersøge indflydelse af tre kognitive og holdningsmæssige faktorer på kønsforskelle i miljøvenlig forbrugsadfærd

Undersøgelse af 1093 egyptiske forbrugere

Undersøgelse fandt, at kvinder viste sig at være mindre bevidste om miljøproblemer end mænd. Imidlertid viste mænd større miljøbekymring og et mere positivt syn på miljøvenlige køb end kvinder, modsat undersøgelser gennemført i Vesten.

65

2007 3 Alhassan Abdul-Muhmin

Forbrugernes villighed til at være miljøvenlige

Teoretiske og empiriske beviser fra miljøpsykologi anvendes til at udvikle en model til forklaring af forbrugernes vilje til at udføre miljøvenlig adfærd

Sample af 232 forbruger i Saudi Arabien

Den afgørende faktor af villighed er opfattet psykologisk konsekvens, hvilket er signifikant bestemt af tidligere adfærd

2007 1 Fraj & Martinez

Miljøvenlig forbrugeradfærd

Fokusere på miljømæssige holdninger, som meningsfulde prædiktorer af miljøvenlig adfærd

Tilfældig sample undersøgelse af 573 individer

Undersøgelser viser, at miljømæssige holdninger har en signifikant effekt på miljøvenlig adfærd

2006 2 Gifford & Bernard

Økologiske fødevarer En undersøgelse var designet til at teste effekten af positiv og negativ framing på den selvrapporterede ændring i sandsynligheden for at købe økologiske fødevarer

Sample af supermarked kunder

Over 40 % af respondenterne rapporterede en øget sandsynlighed for at købe økologiske fødevarer, som følge af undersøgelsens information og kun 4 % rapporterede at de var mindre tilbøjelige

2005 5 Haron et al. Viden om miljøet Vurdere niveauet af viden omkring miljøet blandt husstande i Malaysia, undersøge kilderne til deres viden og analysere forholdet mellem viden og miljømæssige holdninger, adfærd og deltagelse

Interviews og spørgeskemaer

Ringere uddannelse reflekteres i folks viden om miljøet. Deltagelse i miljøaktiviteter havde en positiv indflydelse på miljømæssig viden. Det blev ligeledes fundet, at viden om miljøet korrelerer positivt med miljømæssige holdninger, adfærd og deltagelse

66

2002 2 McEachern & McClean

Økologiske fødevarer Undersøge i hvilket omfang etiske overbevisninger influerer skotske forbrugeropfattelser, overbevisninger, holdninger og købsbeslutninger ved køb af økologiske fødevarer

Kvalitative og kvantitative undersøgelser

Forbrugernes købsbeslutningsmotivationer afsløres, at være drevet af egeninteresse-centreret (dvs. smager bedre, sikrere) frem for altruistiske

Journal of Environmental Psychology

År Udgave Forfatter Emne Formål Anvendt metode Resultat

2011 4 Kaman Lee Medie eksponering, social eksponering og biosfæriske værdiorientering blandt unge

Udforske hypotesen om, at kontekstuelle miljøer (medie og social eksponering) og biosfæriske værdi orienteringer er væsentlige fortilfælde for "the attitude-intention-behavior" model og i forbindelse med miljøpsykologi

Tilfældig sample af 2,106 high school elever i Hong Kong

Resultaterne viser, at både unges adfærdsintention og mængde af social eksponering er forbundet med deres miljøadfærd

2011 4 Hussar & Horvath

Børns vurdering af miljøskadelige handlinger

Undersøgelsen spørger, hvordan børn vurderer adfærd, der er skadelige for miljøet sammenlignet med moralske overtrædelser, social-konventionelle overtrædelser og personlige valg

Adspurgte 61 børn i alderen 6-10 år

Børnene vurderede handlinger, der skader miljøet mere alvorligt end social-konventionelle overtrædelser, men mindre alvorligt end moralske overtrædelser

67

2011 3 Davis et al. Engagement i miljøet Undersøge forbindelse mellem individers forhold til miljøet og deres miljøadfærd

248 bachelor-studerende Virginia Commonwealth University

Individer der er tilfredsstillet med og investeret i det naturlige miljø er sandsynligvis dedikeret til miljøet og agerer med miljøets velbefindende i tankerne

2010 4 Groot & Steg Miljøvenlige intentioner

Undersøge den prædikative effekt af egoistiske, altruistiske og biosfæriske værdiorienteringer og seks typer selvbestemte motivationer mod at agere miljøvenligt for at forklare to typer af miljøvenlige intentioner

To spørgeskemaer blandt studerende med henholdsvis 304 og 520 respondenter

Jo mere respondenterne var altruistisk og biosfærisk orienteret, des mere selvbestemte var de til at agere miljøvenligt. Det omvendte var tilfældet med egoistisk orienterede respondenter

2010 4 Seacat & Northrup

Vejside genbrugsadfærd

Indrette den empirisk valideret "Information-Motivation-Behavioral Skills" model til at forklare vejside genbrugsadfærd

Telefonundersøgelse Resultaterne indikerede at IMB modellen signifikant forudsagde vejside genbrugsadfærd

2010 3 Whitmarsh & O'Neill

Miljøvenlig adfærd Vurdere indflydelsen af miljøvenlig selvidentitet på tværs af en række adfærd

Brevundersøgelse af 551 briter

Miljøvenlig selvidentitet var kun en signifikant prædiktor for bestemte andre miljøvenlige handlinger: baggrundsvariable var også vigtige prædiktorer

68

2010 2 Dono et al. Miljøaktivisme, miljøvenlig adfærd og social identitet

Undersøgelse af forholdet mellem miljøaktivisme, miljøvenlig adfærd og social identitet

Spørgeskema uddelt til 131 australske universitets studerende

Resultaterne afslørede, at mens der var et signifikant forhold mellem social identitet og miljøadfærd, var det kun medborgerskabskomponenten af miljøadfærd, der signifikant forudsagde miljøaktivisme

2010 2 Jacob B. Hirsh Personlighed og miljømæssig bekymring

Undersøge forholdet mellem miljømæssige personlighedskarakteristika og miljømæssig bekymring

Lokalsamfunds sample af 2690 tyske voksne

Undersøgelsen afslørede, at højere miljømæssig bekymring var relateret til et højere niveau af ynde og åbenhed

2009 4 Grønhøj & Thøgersen

Unges miljøorientering kontra deres forældre

Undersøge forældre-barn ligheder af generelle værdier samt specifikke holdninger og adfærd relateret til tre almindelige husholdningspraksis

Sample af 601 danske familier

Den unge generation er gennemsnitlig signifikant mindre bekymret for miljøet end deres forældres generation

2009 3 Steg & Vlek Fremme miljøvenlig adfærd

Gennemgå bidraget og potentialet af miljøpsykologi til at forstå og fremme miljøvenlig adfærd

Gennemgang af research Udfordringen for miljøpsykologer er, at forstå det kognitive, motivationelle og strukturelle faktorer og processer, der truer miljømæssig bæredygtighed, således miljøvenlige adfærd kan fremmes og udbrede sig verden over

69

2009 2 Davis et al. Gensidig afhængighed med miljøet

Fra perspektivet af "interdependence" teorien, introduceres en skala til at måle engagement i det naturlige miljø

Undersøgelse af 71 amerikanske bachelorstuderende

Oplevelse af en høj forpligtelse over for miljøet leder til bedre miljøvenlige intentioner samt større sandsynlighed for villighed til at deltage i lokal miljøvenlig adfærd

2009 1 Castro et al. Konservationsadfærd Udforske hvordan modsigelse og ambivalens påvirker holdninger, intentioner og miljøvenlig adfærd i det private rum

Indsamlet via et større projekt omkring plastik og metal repositionering i Portugal

Resultaterne demonstrerer en tydelig modererende effekt af oplevet ambivalens og viser, hvordan overbevisninger, primært negative, udgør en større prædiktiv kapacitet af holdninger i høj-ambivalens gruppen

2008 1 Hansla et al. Forholdet mellem bevidsthed om konsekvenser, bekymringer om miljøet og værdiorientering

Forsøge at afhjælpe en række mangler i tidligere research af "the value-belief-norm" (VBN) teori

Spørgeskema uddelt til 494 svenske indbyggere mellem alderen 18-69 år

Undersøgelsen giver empirisk understøttelse til, at egoistiske, social-altruistiske og biosfæriske miljøbekymringer relateres til tilsvarende overbevisninger om bevidsthed om konsekvenser (awareness-of-consequences)

2008 1 Carrus et al. Miljøvenlig adfærd og brug af offentlig transport

Undersøge rollerne af holdninger, subjektive normer, oplevet kontrol, forventede følelser, tidligere adfærd og ønske i forudsigelsen af miljøvenlig adfærdsintentioner

180 indbyggere udfyldte et spørgeskema et to italienske byer

Resultaterne indikerer, at negative forventede følelser og tidligere adfærd er signifikante prædiktorer i ønsket om, at deltage i miljøvenlige handlinger

70

2008 1 Pichert & Katsikopoulos

Grønne standardindstillinger af energikilde

Det hypoteseres, at folk anvender den form for energi, der tilbudt til dem, som standardindstilling

To naturlige undersøgelser og to laboratorieskabte eksperimenter

Mennesker har en tendens til, at beholde deres standardindstilling. Det argumenteres derfor, at ved at skifte standardindstilling kan det bruges til at promovere miljøvenlig adfærd

2007 4 Abrahamse et al.

Energiforbrug i husholdningen

Undersøge om en kombination af interventioner ville resultere i (i) ændringer i direkte eller indirekte energiforbrug, (ii) ændringer i energirelateret adfærd, og (iii) ændringer i adfærdsmæssige fortilfælde

Internetbaseret værktøj blev anvendt på 189 husholdninger

Det argumenteres, at hvis målet er at effektivt opfordre husholdninger til energibesparelse, er det nødvendigt at undersøge ændringer i energiforbrug, energi-relaterede adfærd og adfærdsmæssige fortilfælde. Husholdninger udsat for kombinationen af interventioner sparede 5,1 % energi, mens kontrolgruppen øgede deres forbrug med 0,7 %

2007 2 Ohtomo & Hirose

Tilsigtet beslutningsprocess i miljøvenlig adfærd

Anvende en udvidet udgave af "prototype" modellen til at undersøge forskellene mellem de erklærede miljømæssige bekymringer og adfærd

Spørgeskema udfyldt af 206 japanske bachelorstuderende

Modellen foreslår, at miljøvenlig adfærd kan blive hæmmet eller fremmet, afhængig af om den reaktive proces eller den intentionelle proces er mest fremtrædende

71

2006 4 John Thøgersen Normer for miljøansvarlig adfærd

En række normkonstruktioner blev målt med hensyn til fire miljøansvarlige adfærd: køb af økologisk mælk, købe energisparende elpærer, sortere komposterbart køkkenaffald og brug af offentlig transport på arbejde eller shopping

Telefonundersøgelse af 1112 danske indbyggere

Mønstrene for korrelation mellem normkonstruktioner og mellem normer og adfærd varierer mellem adfærd. Dermed synes respondenter at anvende forskellige normer til forskellige miljøansvarlige adfærd

2006 4 Satoshi Fujii Miljøvenlige intentioner

Undersøge relationerne mellem bekymring om miljøet, holdninger til sparsommelighed, opfattet lethed af adfærd, og erklærede intentioner om at engagere sig i fire typer af miljøvenlig adfærd

Undersøgelse af 341 japanske respondenter

Det foreslås, at uddanne folk til, ikke alene, at have stor bekymring for miljøet, men også en positiv holdning til sparsommelighed vil være et effektivt middel til at fremme miljøvenlig adfærd

2006 2 Rosemary S. Snelgar

Egoistiske, altruistiske og biosfæriske miljøbekymringer

Måling af problemstillinger og struktur af miljømæssige bekymringer vurderes i to undersøgelser

Data indsamlet fra 107 studerende på University of Westminster

Det blev demonstreret, at social-altruistiske bekymringer er tættere forbundet til egoistiske bekymringer end de er biosfæriske bekymringer

2006 1 Homburg & Stolberg

Forklaring af miljøvenlig adfærd

Baseret på "cognitive stress theory" præsenteres en model, der søger at forklare individuel miljøvenlig adfærd

Anvendelse af fire forskellige spørgeskemaer med forskellige udvælgelseskrav

Samlet set vil de fire undersøgelser understøtte den indledende grundtanke om, at bedømmelsesprocesser aktiverer en problemfokuseret håndtering, hvilket leder til miljøvenlig adfærd

72

2006 1 Milfont & Gouveia

Tidsperspektiv og værdiers indflydelse på miljøvenlig adfærd

Undersøge forholdet mellem tidsperspektiv, værdier og miljøholdninger

Sample af 247 bachelorstuderende

Resultaterne støtter "the expanded social dilemma framework", hvor miljømæssige problemer repræsenterer en social konflikt (individ vs. kollektive interesser) samt en tidsmæssig konflikt (kortsigtet- vs. langsigtet interesser)

2005 4 Steg et al. Accept af energipolitikker og "value-belief-norms theory"

Undersøge faktorer, der påvirker accepten af energipolitikker rettet mod en reducering af udledningen af CO2 i husholdningen

Spørgeskema udfyldt af 112 hollandske respondenter

Som forventet var alle variable signifikant relateret til den næste variabel i den kausale kæde. Biosfæriske værdier var ligeledes signifikant relateret til følelsen af en moral forpligtelse til at reducere energiforbruget i husholdningen, når mellemliggende variabler blev kontrolleret for

2004 3 Costarelli & Colloca

Holdningsmæssig ambivalens' indflydelse på miljøvenlige intentioner

Skildrer effekten af holdningsmæssig ambivalens på miljøvenlig adfærdsintentioner

Undersøgelse af 134 bachelorstuderende

Resultaterne afslører, at ambivalens er en stærk prædiktor af adfærdsintentioner

73

2004 2 Knussen et al. Genanvendelse "The theory of planned behavior" blev anvendt til at guide en analyse af intentioner om at genbruge husholdningsaffald i Glasgow, hvor der findes dårlige genbrugsfaciliteter

Undersøgelse af 252 respondenter via et spørgeskema

Modsat forventning tydede nogle beviser på, at (a) tidligere adfærd-intentions forholdet var stærkere ved dem, der ikke tidligere havde for vane at genanvende og (b) holdning-intentions forholdet var stærkere for dem, der genbrugte mere tidligere

2004 1 John Thøgersen Miljøvenlig adfærd og "cognitive dissonance"

Problemstilling om konsistensen og inkonsistensen i miljøvenlig adfærd bliver diskuteret i lyset af socialpsykologiske teorier, der foreslår, at de fleste mennesker ønsker at opføre sig konsistent

Undersøgelse af 309 almindelige forbrugere i Aarhus

Resultaterne understøtter den socialpsykologiske proposition om, at ønsket om at undgå inkonsistens faktisk er en vigtig faktor i formningen af adfærdsmønstre på miljøområdet

2003 4 Nordlund & Garvill

Reducere forbrug af personbil

Påvirkningen af værdier, problemforståelsen og personlige normer på viljen til at samarbejde

Undersøgelse af 2500 bilejere i Sverige

Værdier og problemforståelse påvirker personlige normer, hvilket igen påvirker viljen til at reducere brug af personbil. Resultaterne viste tydeligt vigtigheden af personlige normer for viljen til at samarbejde i et socialt dilemma

74

2003 3 Clark et al. Indre og ydre påvirkningers indflydelse på miljøvenlig adfærd

Integrere temaer fra psykologi og økonomi til at analysere miljøvenlig adfærd

Brevundersøgelse udsendt til 281 deltagere i Detroit's Edison's SolarCurrents program og 619 ikke-deltagere

Respondenterne fandt lokale miljøproblemer vigtigere end globale. Dette foreslår, at miljøvenlig adfærd er mere sandsynligt, når det associeres med lokale, snarere end globale, miljømæssige bekymringer

2003 3 Corral-Verdugo et al.

Miljøoverbevisninger og vandbesparelse

Undersøge generelle miljøoverbevisninger og specifikke (utilitaristisk-antropocentriske og økologiske) overbevisninger vedrørende vands status, som en naturressource

Undersøgelse af 510 mexicanske indbyggere

Modellen afslørede at generelle miljøoverbevisninger differentielt påvirkede udviklingen af specifikke overbevisninger vedrørende vand

2003 1 Sebastian Bamberg

Bekymringer om miljøets indflydelse på specifikke miljørelaterede adfærd

Tester hypotesen, at miljømæssige bekymringer påvirker specifikke adfærd indirekte via dets indvirkning på genereringen og evalueringen af situationsspecifikke overbevisninger

Undersøgelse af 380 universitetsstuderende

Resultaterne bekræfter hypotesen empirisk. Miljømæssige bekymringer har en væsentlig direkte effekt på opfattelsen og evalueringen af den situationsspecifikke kognition, især personligt iøjefaldende adfærdsmæssige virkninger

75

2002 4 Sebastian Bamberg

Miljøvenlig adfærd I forbindelse med to miljørelaterede adfærd (brugen af ny busrute og shoppe i en økologisk butik) bliver implikationerne af Gollwitzer's koncept af implementeringsintentionen for "the theory of planned behavior" studeret

Undersøgelse af 90 studerende

Resultaterne indikerer, at adfærdseffekten af et højere monetært incitament muligvis kan videregive en lignende viljebestemt proces til gennemførelsen af hensigten

2001 4 P. Wesley Schultz

Strukturen af miljømæssige bekymringer

Baseret på "value-basis theory" for miljømæssige holdninger, blev det forudsagt at bekymringer for miljømæssige problemer ville forme tre korrelerede faktorer

To undersøgelser på henholdsvis 1,010 amerikanske college studerende og 1,005 amerikanske respondenter

Resultaterne giver stærke beviser for sondringen mellem egoistiske, altruistiske og biosfæriske miljømæssige bekymringer

2001 4 Grankvist & Biel

Miljømærkede fødevareprodukter

Tillagt vægt på købskriterier, overbevisninger om karakteristika af miljømærke alternativer af nogle fødevareprodukter og præskriptiv normstyrke til at købe sådanne produkter blev undersøgt som potentielle prædiktorer for at købe miljømærkede produkter

Brevundersøgelse af 480 individer

Tillægge vigtighed til købskriteriernes miljømæssige konsekvenser og menneskers sundhed, udtrykke positive overbevisninger om miljømærkede produkter og opleve en stærk præscriptiv norm, var positivt korreleret med en høj relativ hyppighed af at foretrække miljømærkede alternativer

76

Environment and Behavior

År Udgave Forfatter Emne Formål Anvendt metode Resultat

2011 6 Tang et al. Socio-psykologiske faktorers indflydelse på genbrugsadfærd

Identificere socio-psykologiske determinanter for genbrugsadfærd i husholdningen i landområder og deres effektniveau i det kinesiske fastland

Undersøgelsesdata fra 756 kinesiske respondenter

Bekymringer for lokalsamfundet efterfulgt af selvvirkning, subjektive normer, retfædiggørelse, moralske normer, holdninger til genbrug, situationsfaktorer og viden omkring konsekvenser af ikke at genbruge påvirkede genbrugsadfæd i husholdningen mest signifikant

2011 5 Tobler et al. Økologiske tomater versus dåsebønner

Undersøge hvordan forbrugere vurderer forskellige grøntsagers miljøvenlighed

Brevundersøgelse af 79 efter tilfældig selektion via telefonbog

I modsætning til livscyklusvurdering, overvejer forbrugere transportafstand i stedet for transportmetode og opfatter økologisk produktion, som værende meget relavant for produktets miljøvenlighed

2011 5 Vries et al. Energirelateret forbrugeradfærd

Undersøge om evnen til at foretage eller undlade at udføre handlinger afhænger af typen af etablerede vaner

Undersøgelse af 99 bachelorstuderende

Resultaterne understøttede hypotesen om, at en fungerende vane (slukke lyset, når man forlader lokalet) understøtter udførelsen af hensigten til at handle (slukke lyset), men forhindrer intentionen om at undlade at handle (ikke slukke lyset)

77

2011 5 Cordano et al. Cross-cultural vurdering af tre teorier om miljøvenlig adfærd

Undersøge "theory of reasoned action", "norm activation theory" og "the value-belief-norm theory"

Undersøgelse af handelsstuderende fra USA (n = 256) og Chile (n = 310)

Alle tre teorier forklarede en signifikant del af variansen i adfærdsintention. Af alle variable inkluderet i disse teorier, producerede normer konsekvent det stærkeste forhold med adfærdsintention

2011 5 Tabernero & Hernandez

Selvvirkning og indre motivation guider miljøadfærd

Undersøge om selvvirkning relaterer til miljøansvarlig genbrugsadfærd og om indre motivation har til formål at mediere forholdet mellem selvvirkning og genbrug

Interviews af 1501 indbyggere i Cordoba, Spanien

Resultaterne viser, at alle variable er positivt relateret til selvrapporteret genbrug, dog med undtagelse af ydre motivation, der negativt relateret til genbrug

2010 6 Welte & Anastasio

Konservation Undersøge om holdninger til konservationsadfærd har skiftet de seneste 15 år

To studier med henholdsvis 27 og 188 respondenter

Resultaterne foreslår, at dem der udøver financielt neutral konservationsadfærd er ikke nødvendigvis dømt til at blive set igennem en stigmatiseret linse og miljømæssig adfærd anses generelt ikke længere, som værende lav status

2010 4 Mobley et al. Miljøvenlig adfærd Undersøge om det at læse tre klassiske miljøbøger ("Walden", "A Sand County Almanac" og "Silent Spring") er associeret med sandsynligheden for at deltage i miljøvenlig adfærd

Webbaseret undersøgelse af 7379 respondenter gennem National Geographics hjemmeside

Resultaterne indikerer, at mens læsning af miljølitteratur var en stærkere prædiktor af miljøansvarlig adfærd end baggrundskarakteristika og NEP (New Environmental Paradigm), var bekymringer om miljøet en endnu stærkere prædiktor

78

2010 1 Wray-Lake et al. Unges miljømæssige holdninger, overbevisninger og adfærd

Præsentere en deskriptiv analyse af trends i miljømæssige holdninger, overbevisninger og adfærd fra 1976-2005

Undersøgelse af 3000 amerikanske high school studerende

Gennem alle årene afslører resultaterne at unges tendens til at tildele ansvaret for miljøet til regeringen og forbrugerne i stedet for at acceptere et personligt ansvar

2010 1 Jaime Berenguer Effekten af empati i miljømæssig moralsk ræsonnement

Det argumenteres at moralsk ræsonnement om miljøet (antallet af moralsk grunde givet for miljøvenlig adfærd) kan forbedres ved at manipulere med følelser af empati

Undersøgelse af 126 studerende ved Autonoma University i Madrid

Resultaterne indikerer, at deltagerne, der viste et højt niveau af empati forudsat flere argumenter af moralsk ræsonnement end dem i den lave empati gruppe

2009 3 Emine Sarigöllü Miljømæssige holdninger

Undersøge effekten af kulturelle, sociodemografiske og kontekstuelle karakteristika i udformningen af miljømæssige holdninger

Spørgeskemaer og interviews

Signifikante forskelligheder blev reporteret i miljømæssige holdninger mellem kollektivistiske versus individualistiske, eksternt versus internt kontrolleret, materialistiske versus postmaterialistiske, fortidsorienteret versus fremtidsorienteret kulturer og på tværs af modernitet og forurening

79

2009 1 Birgelen et al. Emballage og miljøvenlig adfærd

Analysere forbrugerrelaterede faktorer relateret til forskellige, men forbundne, emballagerelateret adfærd ved køb af drikkevarer

Online undersøgelse af 176 tyske respondenter

Resultaterne foreslår, at miljøvenlige købs og bortskaffelsesbeslutninger fr drikkevarer er relateret til forbrugernes miljøbevidsthed og deres miljømæssige holdninger. Derudover er forbrugerne villige til at ofre næsten alle produktattributter for miljøvenlig emballering af drikkevarer, dog med undtagelse af smag og pris

2008 6 Hartmann & Ibanez

Forbrug af grønne produkter

To typer af emotionelle forbrugsoplevelser relateret til miljøvenlige produkter identificeres: følelsen af velvære fra at have ageret altruistisk og selvekspressive fordele

Interviews af 432 respondenter

Resultaterne afslører primært positive indflydelser på produktattitude, med det særlige mønster af effekter værende signifikant modereret af de miljømæssige holdninger hos respondenterne

2008 5 Knussen & Yule Vanemæssig adfærd Vaners rolle blev undersøgt ved brug af to potentielle mål for vanemæssig genbrugsadfærd: tidligere genbrugsadfærd og opfattet mangel på vane, som en årsag for tidligeres manglende genbrug

Data indsamlet fra 252 skotske deltagere

Dem der tidligere ikke genbrugte på grund af manglende vane, havde muligvis haft for vane at behandle genanvendeligt materiale som værende affald

80

2008 3 Groot & Steg Værdiorientering og miljøvenlig adfærd

Undersøge om en egoistisk, altruistisk og biosfærisk værdiorientering kan adskilles empirisk ved brug af et værdiinstrument samt om disse værdiorienteringer er forskellige og unikt relateret til generelle og specifikke overbevisnings- og adfærdsintentioner

Spørgeskema besvaret af 112 hollandske respondenter

Når altruistiske og biosfæriske mål er i konflikt, synes de at give et særskilt grundlag for miljøvenlige intentioner. Værdiinstrumentet kan anvendes til bedre at kunne forstå forholdet mellem værdier, overbevisninger og intentionen relateret til miljøsignifikant adfærd

2007 6 Wall et al. Miljømæssige intentioner og sammenligning af teorier

Adressere behovet for systematisk sammenligning og udvikling i research af miljøsignifikant adfærd

Spørgeskema En personlig-normativ variable (NAT) og opfattet adfærdskontrol (TPB) var de eneste statistiske signifikante prædiktors af intentioner i modellen afledt af "norm activation theory" (NAT) og "theory of planned behavior" (TPB)

2007 4 Stewart Barr Faktorer der påvirker miljømæssige holdninger og adfærd

Tre affaldshåndteringsadfærd (affaldsreducering, genanvendelse (reuse) og genbrug (recycling)) blev undersøgt ved brug af en konceptuel ramme

Spørgeskema udfyldt af 673 engelske respondenter

Det blev fundet af prædiktorerne af de tre typer adfærd adskilte sig signifikant, med reduktion og genanvendelse forudsagt af underliggende miljømæssige værdier, viden og bekymringsbaserede variable. Genbrugsadfærd, derimod, var karakteriseret som meget normativ adfærd

81

2007 2 Jaime Berenguer Effekten af empati i miljømæssige holdningerne og adfærd

Det argumenteres, at miljømæssig adfærd og holdninger kan forbedres ved brug af empatisk perspektiv tagen for at fremkalde empati

Undersøgelse af 60 nystartede psykologi studerende

Resultaterne indikerede, at deltagere med et højere niveau af empati udviste stærkere miljømæssig adfærd og holdninger

2006 4 Oreg & Katz-Gerro

Forudsige miljøvenlig adfærd på tværs af nationer

Bygger på "theory of planned behavior" og "value-belief-norm theory" for at foreslå en model, der forudsiger miljøvenlig adfærd

Sample på tværs af 27 lande

Postmaterialistiske værdier, dog ikke harmoni, påvirker miljømæssige bekymringer; igen påvirker miljømæssige bekymringer, opfattet trussel og opfattet adfærdskontrol viljen til at ofre, som derefter påvirker en række miljøvenlige adfærd

2006 4 Thøgersen & Ölander

Miljøvenlige valg Om forskellige miljøvenlige valg har fælles motivationelle årsager eller ej diskuteres

Telefoninterviews af 1,100 danske indbyggere

Undersøgelsen viser, at teoretiske meningsfulde korrelationer undertrykkes af baggrundskarakteristika. Fælles motivationelle årsager, hvilket er miljømæssige værdier og bekymringer, kan redegøre for de signifikante partielle korrelationer mellem adfærd efter, der er kontrolleret for baggrundsvariable

82

2006 3 Lam & Chen Plastikposer og miljøvenlig forbrugeradfærd

Forsøge at anvende et sæt af psykologiske og situationsbestemte variable til at forudsige forbrugeres plastikposeadfærd

Spørgeskema udfyldt af 150 kunder i et taiwanesisk supermarked

Resultaterne viser, at modellen kan forudsige adfærden ved køb og medbringelse af poser til supermarkedet. Selvvirkning af at medbringe poser var den primære variable, der bestemte om forbrugere ville medbringe poser til shopping, mens situationsbestemte variable bestemte om forbrugere ville købe poser

2005 6 Meneses & Palacio

Genbrugsadfærd Undersøge den sociodemografiske og psykologiske profil af distributionen af genbrugsopgaver og roller indenfor husstanden

Undersøgelse af 358 individer

Resultaterne foreslår, at genbrugsadfærd er multidimensionel og omfatter påtagelsen af forskellige roller med forskellige sociodemografiske og psykologiske kausal karakteristika

2005 4 Bodur & Sarigöllü

Miljømæssig følsomhed i et udviklingsland

Undersøge forholdet mellem tyrkiske forbrugeres holdninger og deres adfærd over for miljøet

Undersøgelse af 1,000 indbyggere i Istanbul

Holdninger til specifikke adfærd blev identificeret til, at være de bedste prædiktorer for adfærd, efterfulgt af generelle holdninger, uddannelse og locus-control

83

2005 4 Meinhold & Malkus

Unges miljømæssige adfærd

Undersøge forholdet blandt unges miljømæssige adfærd og selvvirkning, viden og holdninger

Undersøgelse af 848 amerikanske high school studerende

Resultaterne indikerede, at miljøvenlige holdninger signifikant forudså miljøvenlig adfærd og at viden om miljøet var en signifikant moderator for forholdet mellem miljømæssige holdninger og adfærd. Dette var særligt sandt for mænd

2004 3 Stats et al. Forbedring af miljømæssig adfærd i husholdningen

Denne artikel evaluerer, hvad der skete blandt dem, der besvarede positivt på invitationen til at deltage i "The EcoTeam Program"

3-årig forløbsundersøgelse af 150 deltagere

Ud af 38 forskellige adfærd studeret, ændrede 19 sig i en miljøvenlig retning direkte efter færdiggørelsen af programmet

2004 1 Poortinga et al. Værdier, miljømæssig bekymring og adfærd

Værdiers rolle inden for energiforbrug i husholdningen undersøges ved brug af konceptet "quality of life" (QOL)

Spørgeskema udfyldt af 455 hollandske respondenter

De syv værdi-dimensioner og generelle og specifikke miljømæssige bekymringer bidrog signifikant til forklaringen af politisk støtte til offentlig regulering og for markedsstrategier rettet mod styring af miljøproblemer samt til forklaring af accepten af specifikke hjem og transport energibesparende tiltag

2004 1 Tanner et al. Økologisk forbrugerisme

Forsøge at udvikle en økologisk forbrugsforanstaltning baseret på "the Rasch model"

Spørgeskema udfyldt af 547 schweiziske indbyggere

Resultaterne foreslår, at økologisk forbrug er følsomt over for butik og husholdningskarakteristika, men ikke socioøkonomiske egenskaber

84

2002 6 Nordlund & Garvill

Værdikonstruktioner bag miljøvenlig adfærd

Teste en hierarkisk model af effekterne af generelle værdier, miljømæssige værdier, problemforståelse og personlige normer på generelle miljøvenlige adfærd

Undersøgelse af 1,400 svenske individer

Resultaterne viste, at den personlige norm kunne ses, som værende afledt fra selvtranscendente og økocentriske værdier og aktiveret af problemforståelse. Den personlige norm medierede effekten fra generelle værdier, miljømæssige værdier og problemforståelsen om miljøvenlig adfærd

2002 5 Adaman et al. Miljømæssig bekymring, viljen til at betale og postmaterialistiske værdier

Udforske indflydelsen af geografisk nærhed af miljøproblemer på bekymringer om miljøet, viljen til at betale for miljømæssige forbedringer med vægt på relevansen af Inglehart's postmaterialistiske tese på denne forespørgsel

Spørgeskema udfyldt af 1,565 respondenter i Istanbul

Personer med materialistiske værdier i stedet for postmaterialistiske værdier udviser større bekymring for lokale miljøproblemer. Derimod bestemmer postmaterialistiske værdier viljen til at betale for forbedringer af både lokale og globale miljøproblemer

2002 3 Gatersleben et al. Miljømæssigt signifikant forbrugeradfærd

En miljømæssigt signifikant måling af husholdingernes forbrugeradfærd præsenteres og sammenlignes med et fælles social videnskabeligt mål for miljøvenlig adfærd

To store undersøgelser blev gennemført blandt en repræsentativ sample af hollandske husholdninger

Resultaterne viser, at de der angiver, at de opfører sig mere miljøvenligt ikke nødvendigvis bruger mindre energi

85

2002 3 Aytülkasapoglu & Ecevit

Adfærd og holdninger til miljøet

Forsøge at identificere de variable, som synes at være mest indflydelsesrige i motiveringen af individer til at deltage i miljøansvarlig adfærd i en vestlig tyrkisk by

Både kvalitativ og kvantitativ undersøgelse

Niveauet af uddannelse som en demografisk variable, er den vigtigste faktor for udviklingen af miljøansvarlig adfærd. Undersøgelsen er begrænset til én enkelt by og kan dermed ikke generaliseres

2001 6 Gordon Ewing Altruistiske, egoistiske og normative effekter på vejside genbrug

Hvordan altruistiske, normative og egoistiske faktorer påvirker husholdningernes deltagelse i vejside genbrug viser sig at være afhængig af, hvordan deltagelse måles

Interviews af 781 respondenter

Den altruistiske faktor har den største indflydelse og den egoistiske faktor den mindste på grund af en stærk tro på vejside genbrugs miljømæssige fordele og en svag tro på dens ulejlighed

2001 5 Donald E. Blake Miljømæssige holdninger og adfærd

Adressere en anomali i litteraturen om miljømæssige bekymringer og miljømæssig indsats: den begrænsede indflydelse af egeninteresse, i den forstand adfærd baseret på en personlig trussel fra miljøproblemer, om sandsynligheden for en miljømæssig indsats

Tilfældig sample undersøgelse af indbyggere i British Columbia

Analysen demonstrerer, at rumlig variation i naturen af miljøproblemer har en signifikant effekt på opfattelser og adfærd

86