FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · FEBRUAR/MARTS 2009 · NR. 1

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : RØNNEMARITIM INDUSTRI

Wärtsilä in DenmarkJens Munksvej 1 DK - 9850 Hirtshals Tel. +45 99 56 99 56

Fax. +45 98 94 39 20 dkinfo@wartsila.com www.wartsila.dk

EVERY THIRD SHIP YOU SEE IS POWERED BY US.

The reason for this isn´t just the efficiency of our solutions, excellent though they

are. Just as important is the efficiency enhancing lifecycle care on offer around

the clock and all across the globe. Because an efficient propulsion system uses

less fuel and gives off less emissions. This is just one example of how Wärtsilä

solutions are good for both business and nature on land and at sea. Read more

about what we can do for you and the environment at wartsila.com

Wär

tsilä

® is

a r

egis

tere

d tr

adem

ark.

WARTSILA.COM

INDHOLD

Havne & Skibsfart– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til spedi-tører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havari-agenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466

Ansvarshavende redaktørRené Wittendorff (rw@erhvervsmagasinerne.dk)

Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00Fax 70 20 41 56Eller annoncekonsulent: Kasper KristensenDirekte tlf. 76 10 11 44

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Layout: AmazezigTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer april 2009

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

HAVNE & SKIBSFART 1.2009

3

Havneogskibsfart.dkFølg med i nyheder på

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

4 Rønne havn i rivende udvikling

6 Færgetrafik i udvikling

8 Rønne Havn afgørende for oplandet

9 Øget samarbejde i de danske havne?

11 Kommunikation kan forebygge kollisioner

12 Fokus på grøn og bæredygtig vækst

13 Trafikaftalen er et gennembrud for havnene

14 EMUC kalender 2009

3 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

Finanskrise eller ej. Udviklingen står ikke stille på Rønne Havn. Ny aftale om færgeoverfarten, strategiplan frem til 2015 og en oplandsanalysen, der med al tydelighed påviser vigtigheden af havnen for det omkringlig-gende samfund og øen generelt.- Sammenfattet må vi sige, at det går meget godt for havnen. Vores omsætning i 2008 steg med 1,5 millioner i forhold til året før, og vores overskud er nu 3,5 millio-ner, siger Hans Kümler, direktør for Rønne Havn.Det er færgerne til fastlandet, som sørger for en stor del af omsætningen. Men godsom-sætningen er også omfattende. Denne er steget med 200.000 tons i 2008 - fra 1,5 til 1,7 millioner tons. At aktiviteten er omfattende, bliver tydeliggjort, når man kigger nærmere på de

mange skibe, der hvert år anlø-ber Rønne Havn. Rundt regnet 2400 færger, og mellem 1000 og 1200 anløb fra skibe med gods.

UdvidelseDe store og voksende aktiviteter gør, at det snart bliver nødven-digt at udvide havnearealerne i stor stil. De nye færger, som snart vil anløbe Rønne Havn, er betydeligt større end de gamle. I stedet for 225 biler, skal der i fremtiden være plads til omkring 400 biler.- Det er en større operation at skaffe arealer til så mange biler. Og det er et udfordrende stykke arbejde, som vi ikke er færdige med endnu, siger Hans Kümler.- Når man skal i gang med at finde arealer på et sted, hvor pladsen i forvejen er begrænset, så er det klart, at det kommer

til at gøre ondt på nogle. Derfor drøfter lige nu mulighederne for at bygge i højden - det er et af koncepterne, som vi overvejer. Samtidig skulle vi gerne være færdige arbejdet i 2010 - de nye færger begynder nemlig at sejle i 2011, så der er en del tidspres, siger Hans Kümler videre.Havnen bærer præg af de mange mindre servicevirksomheder, der tilsammen lægger beslag på en stor del af arealerne. Alle sam-men virksomheder, hvis eksi-stens i stor del er tæt knyttet til havnens aktiviteter.

KrisenSelv om udvidelsen af havne-arealerne er den helt store udfor-dring i Rønne lige nu, så er det bestemt ikke pessimisme, der præger sindene i Rønne. Et godt 2008 har af en generel positiv

effekt, og samtidig været med-virkende til en stærk tiltro på fremtiden.Men dønningerne fra finanskri-sen er dog jokeren, der kan for-purre en ellers god udvikling, mener Hans Kümler:- Vi har ikke mærket noget til krisen endnu. Faktisk har de sid-ste to måneder været bedre end for et år siden. Så alt i alt ser udviklingen meget fornuftig ud, siger Hans Kümler, der dog har en smule forbehold, når det gæl-der de kommende måneder:- Det er at forvente, at den krafti-ge nedgang i økonomien overalt i verden, også vil komme til at påvirke Rønne Havn. Så det hele er ikke kun optimisme. På den anden side kan vi ikke se nogen overhængende fare for, at det går helt galt for Rønne Havn.

Af Edmund Jacobsen

Rønne havn i rivende udvikling

En af de store opgaver for Rønne Havn bliver at finde plads til den omfattende udvidelse af de arealer, som de nye færger vil få brug for, når de begynder at sejle i 2011. De nye færger har nem-lig plads til 400 biler mod de nuværende færgers 225

Et flot overskud i 2008

og forventet stigning i

aktiviteterne de kom-

mende år er medvirkende

til en generel optimistisk

stemning på Rønne Havn.

Alligevel advarer havnedi-

rektøren imod alt for stor

optimisme: Den globale

krise kan også sende døn-

ninger i retning af Rønne.

RØNNE

4 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

870 M SPECIAL

Ny Skylift II

King Size Havne kabine

Bananbom 23 meter

www.un-maskinservice.com

Tjek vores nye hjemmeside på www.un-maskinservice.com

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit

Sankt Annæ Plads 31250 København K

Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66

5 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

RØNNE

Statoil Marine har en bedre løsning

MarineDiesel: Ring 99 30 49 08

www.statoil.dk

Den længe ventede kon-

kurrence om færgesej-

ladsen til og fra Rønne

udeblev. Kun Nordic Ferry

Services indgav tilbud, og

har nu fået kontrakten

med Trafikstyrelsen i hus.Det blev Nordic Ferry Services AS, som skal sørge for god og sikker færgeforbindelse til og fra Rønne.Tirsdag 6. januar troppede admi-nistrerende direktør for Nordic Ferry Services - hvorunder Bornholmstrafikken i øjeblik-ket sorterer - personligt op i Trafikstyrelsen for at aflevere rederiets tilbud på færgetrafik-ken. Færgeoverfarten til og fra øen er samfundsbegrundet, hvil-

ket betyder, at den med jævne intervaller kommer i offentligt udbud. Og den 28. januar kom den ventede besked fra styrelsen: ”Trafikstyrelsen har i dag tildelt kontrakten om færgebetjeningen af Bornholm til Nordic Ferry Services A/S”- Med tildelingen af kontrak-ten til Nordic Ferry Services får Bornholm et serviceløft for både passagerer og betjeningen af gods. På Rønne-Ystad ruten bliver der flere passagerafgange med mere plads til både pas-sagerer og biler, og på Rønne-Køge ruten bliver godskapacite-ten større, siger transportminister Lars Barfoed.

Konkurrent faldt fraDet var længe ventet, at Nordic Ferry Services ville få konkur-

rence om at drive den vigtige forbindelse. Mols Linien var nemlig med i opløbet helt indtil begyndelsen af januar, men da tilbudene skulle afleveres, med-delte rederiet, at de ikke agtede at lægge et bindende tilbud på ruterne.»Den globale finanskrise har medført markante rentestignin-ger og dermed øgede omkostnin-ger til lånefinansierede projekter. Derfor har bestyrelsen i Mols-Linien i dag besluttet at afstå fra at aflevere det sidste og bindende tilbud på Bornholmstrafikken«, lød det i en meddelelse fra Mols-Linen i begyndelsen af året.Formand for bestyrelsen i Mols-Linien, Carsten Berger, forkla-rede i denne forbindelse, at det er blevet for dyrt og for risikabelt at låne peng til opgaven:

- Med den nuværende kapital-struktur på de internationale kapi-talmarkeder, som vi forventer vil fortsætte flere år ud i fremtiden, har vi imidlertid ikke ønsket at disponere os for stærkt kapital-mæssigt i Bornholmstrafikken for en driftsperiode på kun seks år. I givet fald ville vores til-bud nemlig blive for bekosteligt, sagde Carsten Berger.

Klar til opgavenHos Nordic Ferry Services bedyrer man, at den udeblevne konkurrence om færgesejlad-sen ikke har betydet, at Nordic Ferry Services har smurt eks-tra fortjeneste på deres tilbud til Trafikstyrelsen:- Det tilbud vi har udarbejdet er under alle omstændigheder konkurrencedygtigt, og vi har

Færgetrafik i udvikling

6 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

Nordic Ferry Services er nu så godt som sikre vindere af udbudsrunden om færgesejladsen til og fra Bornholm. Og rede-riet er i fuld gang med planlægningnen til sejladsen - blandt andet vil der ske ombygninger ombord på flere af færgerne.

FOTO

: BORN

HO

LMSTRA

FIKKEN

Den direkte vej www.portesbjerg.dk

hele vejen igennem troet på, at Mols Linien ville byde, fortæl-ler administrerende direktør i Bornholmstrafikken og Nordic Ferry Services, Mads Kofod.Det seneste udbudsrunde om færgeforbindelsen til og fra Bornholm dækker årene fra 2011 til 2017.Nordic Ferry Services vil efter planen indsætte to hurtigfærger på Ystadruten. Den nuværende “Villum Clausen” bliver den ene, og den anden bliver en nybygning.“M/S Hammerodde” og “M/S Dueodde” fortsætter som en del af tonnagen. “M/S Hammerodde” skal udbygges til at kunne tage større mængder gods, nemlig 1500 lanemeter. Og “M/S Dueodde” vil blive udbygget til at kunne tage 770

passagerer. Den skal bruges til Sassnitz-ruten, samt være reser-vetonnage.Begge færger vil få ny bulb og ducktails, hvilket vil øge hastig-heden, og der ud over vil vil bovthrusterkapaciteten blive for-øget. “M/F Povl Anker”, der i dag er reservetonnage opfylder ikke de krav, der bliver stillet til reser-vetonnagen i udbuddet, og den indgår derfor ikke. Men hvad der skal ske med færgen efter 2011 er på nuværende tidspunkt uafklaret.

Af Edmund Jacobsen

7 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

RØNNE

Den store betydning, som

Rønne Havn har for oplan-

det og hele Bornholm,

er nu dokumenteret i en

oplandsanalyse, der inde-

holder konkrete eksempler

og tal på den afgørende

betydning, som havnen

har for øen.

Rønne Havn har stor betydning for lokalsamfund og opland. Et faktum, som længe har været velkendt på Bornholm, men som sidste år blev dokumenteret i en analyse, udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting A/S for Rønne Havn.Oplandsanalysen viser med al tydelighed, at Rønne havn udgør et centrum for erhvervsaktivi-teten og værdiskabelsen i og omkring Rønne by. Derudover spiller havnen en afgørende rolle som adgangshavn og indfalds-port til den østlige del af Region Hovedstaden.

Fire klyngerKigger man efter detaljerne i analysen, så fremgår det, at Rønne Havn er ramme om fire meget centrale værdikæder. Den første er færgetrafikken og trans-port at personer og gods til og fra Bornholm. Den næste værdi-kæde er shipping og transport af materiel og gods.Nr. tre i rækken er den samlende erhvervsstruktur der eksisterer på havnen ved siden af de to førstnævnte værdikæder. I denne kæde finder man fiskeriforar-bejdning, fiskeri, råstofforarbejd-nings- og grovvareaktiviteter. Til sidst - men ikke mindst - frem-hæver oplandsanalysen den vær-dikæde, der er samlet omkring krydstogtskibe og turisme.De tørre tal taler også deres tyde-lige budskab: Mere end 1400 personer er direkte beskæfti-get med aktiviteter på havnen. Medregner man den afledte effekt, stiger dette tal til 1800 personer. Den totale omsætning eller pro-duktionsværdi, som Rønne Havn kaster af sig, er tilsammen 4,1 milliard kroner. Når det handler

om indkomster, så står havnen for omkring 944 millioner kro-ner - et tal, der stiger til godt 1,1 milliard, hvis husholdningernes forbrug regnes med.Sammenholdt med det faktum, at den samlede indkomstska-belse i Bornholms Kommune i 2007 var på omkring 5 milliarder kroner, så står det klart, at Rønne Havn plus de afledte erhvervs-aktiviteter står for omkring 20 procent af det samlede beskat-ningsgrundlag på Bornholm.

StyrkepositionerRønne Havn har desuden klare styrkepositioner, som i rapporten bliver betegnet som afgørende for, at havnen kan differentiere sig fra andre havne og bibe-holde sin styrkeposition på sigt. Rapporten lister fire afgørende styrkepositioner: • Placering og trafik-knudepunkt: Rønne havn er den centrale maritime indfalds-port til Bornholms Kommune,

og udgør udgangspunktet for den færgeaktivitet, der betjener hele Bornholm som ø-samfund. Denne aktivitet udgør omkring 3300 anløb af skibe pr. år. • Størrelse og turisme: Rønne Havn er Bornholms stør-ste havn med en dybdegang på ni meter. Dermed er havnen en klar fordel når større fartøjer skal anløbe Bornholm. • Samlingssted for erhvervsliv: Udover at være Bornholms største, er Rønne Havn også hjemsted for en stor del af det erhvervsliv, der er repræsenteret i Rønne. • Indfaldsport og adgangsvej: Rønne Havn er desuden en naturlig indfaldsport eller adgangsvej til Bornholm. Behovet for transport til og fra øen er meget stort, og her har Rønne Havn - i kraft af sin størrelse og styrkeposition - et ”naturligt monopol”, som analy-sen kalder det.

Rønne Havn afgørende for oplandet

Kort om oplandsanalysenOplandsanalysen er udført af GEMBA Seafood Consulting A/S, og tager afsæt i en økonomisk model udviklet af Syddansk Universitet og Danske Havne.

Undervejs i udarbejdningen af analysen, har 60 virksomheder svaret på spørgeskemaer, og desuden er der gennemført inter-views med 10 repræsentanter fra virksomheder og institutioner, der har væsentlig betydning for Rønne Havn.

Analysen kan fås ved henvendelse til Rønne Havn - mere info på www.roennehavn.dk

Med sin størrelse, høje aktivitetsniveau og meget konkrete styr-kepositioner, er Rønne Havn en dynamo for Rønne og opland, og står for tilsammen 20 procent af beskatningsgrundlaget på Bornholm, viser en analyse.

FOTO

: RØ

NN

E HA

VN

★ rederi

★ råstofleverandør fra egne stenbrud i Norge

★ logistikløsninger land/vand

kontakt os og hør nærmere eller se ogsåwww.stema-shipping.dk

Nyhavn 28 · DK-6200 AabenraaTlf. +45 74 62 79 72Fax +45 74 63 03 65E-mail: logistik@stema-shipping.dk

A/S

8 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

Danmark har mere end

400 havne. Der er små

og store havne. Der er

erhvervshavne og fritids-

havne. Der er offentlige

og private havne. Men

fælles for alle er, at de er

en væsentlig del af den

danske infrastruktur,

hvad enten de bruges til

erhverv eller rekreativt.

Havnen er mange steder

det lokale omdrejnings-

punkt. Stor eller lille har

den betydning og ønskes

bevaret.

Derfor er der også en stor inte-resse i, at havnene drives mest fornuftigt. Der skal ikke bruges flere ressourcer hverken menne-skeligt eller økonomisk end nød-vendigt. Traditionen for samar-bejde og samdrift af havneanlæg har ikke været udbredt. Men det er måske ved at ændre sig. De bornholmske havne var blandt de første til at formalisere samar-bejdet. Kommunalreformen slog igennem et år før på Bornholm i forhold til det øvrige land. 5

kommuner blev til en regions-kommune. Ikke mindre end 27 havne er der i den store kommu-ne. Rønne og Nexø som de store erhvervshavne. De øvrige som kombinerede fiskeri- og fritids-havne. Størstedelen er private, men kommunen ejer ikke desto mindre i alt 9 havne.

Bornholmske havne de førsteDet rejste også spørgsmålet, om ikke havnedriften og havneadmi-nistrationen kunne effektiviseres ved at arbejde mere sammen. Administrationen er slået sam-men af de kommunale havne. De to erhvervshavne hjælper hinan-

den i mere begrænset omfang. Efterfølgende er også Guldborgsund Havne og Lolland Havne opstået. De første med både selvstyrehavne og kom-munale havne i samme familie. Administrationen sker samlet. I nogen udstrækning samarbejdes der også om praktiske opgaver. Det kan være et bidrag til de små og mindre havnes overlevelse i en kompleks hverdag. Trods ønskerne om at begrænse det administrative bøvl, er der lang vej igen, før det administrative arbejde bliver overskueligt. Ikke alle kan beherske alle opgaver, men man kan betale for at få

Øget samarbejde i de danske havne?

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 84b.m.j@post.tele.dkwww.skibsfiltre.dk

BMJMaskinfabrik A/S

skibsfiltre.dk

RØNNE

Lossegrabber fra Fr. Petersen Maskinfabrik A/S Smøl 1 - DK-6310 Broager - Tlf.: +45 74 44 16 18 - www.lossegrabber.dk

Vi hjælper alt gods sikkert i land.

9 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

hjælp. Hver især kan man måske ikke ansætte en administrativ medarbejder, men tilsammen kan man. Havneloven meget traditionelMen der kan gøres meget mere. Havneloven er meget traditionel, så den fokuserer på de opgaver, man udfører for sig selv. Den er også meget traditionel og statisk i sin beskrivelse af, hvilke akti-viteter havnene må involvere sig i. Men udviklingen er foran. Der er stor vilje til at samarbejde. Der er stor vilje til at udnytte res-sourcerne og den ekspertise, der er i havnen, bedst mulig. Og der er stor vilje til at gøre det økono-misk forsvarligt. Det skal natur-

ligvis være forretningsmæssigt forsvarligt.

Havnene bør derfor i endnu videre udstrækning have adgang til at understøtte hinanden. Ikke bare de havne der ligger i samme kommune men også andre havne. Havne kan optræde som entreprenører og levere ydel-ser til hinanden. Det kan være administrativt. Det kan være på vedligeholdelse af havneanlæg, hvor ikke alle kan beskæftige en eller flere personer, men hvor der er brug for løbende vedlige-holdelse.

Det kan være på service til virk-somheder på havne. Det kan

være service, der måske kun er brug for, når der er skib i havn. Det kan være til opkrævning af havnepenge, affaldshåndtering, tilslutning til el og vand og andre af de opgaver, der er nødvendige for, at havnen kan fungere og er attraktiv.

Større havne med teknisk per-sonale kan have ansat folk med indgående kendskab til f.eks. sedimenthåndtering. Det kan være en uoverskuelig opgave at finde rundt i junglen af regler og tilladelse, godkendelser og tilsyn. Der kan være hjælp at hente hos en god kollega, der har opbygget kendskab og kan tage sedimentprøver og udarbejde en

ansøgning. De ressourcer kan med fordel udnyttes til alle hav-nes fordel.

For der er brug for alle havne. Selvom havne er konkurrenter, er mange havne også samar-bejdsparter og komplementer hinanden. De indgår i et net-værk. Et netværk af transport-centre. Eller et netværk af fri-tidshavne. Derfor kan service og kvalitet øges, hvis havnene får øgede muligheder for at styrke samarbejdet. Og det kan gøres til et forretningsområde for de større havne, der får opgaven, sådan at der kan opbygges den nødvendige erfaring og eksper-tise i havnene.

De bornholmske havne var blandt de første til at formalisere samarbejdet - her er det Rønne havn.

10 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

På Syddansk Universitet

arbejder Lisa Loloma

Froholdt med sprogets

betydning i søfarten.

Kommunikationsbrist er årsagen til op mod 40 % af alle kollisio-ner i VTS-kontrollerede områ-der. Det viser tal fra IMO, men hvad går der galt i den maritime branche, når der kommunikeres – og hvad giver mening i situa-tioner, der senere defineres som ”menneskelige fejl”? Det er ikke altid lige let at gøre sig forståelig – især ikke hvis det skal ske på andre sprog end ens modersmål, og hvis man ikke

kan se, men kun høre den per-son, man kommunikerer med.Men sådan er vilkårene, når der både kommunikeres internt på skibene, med andre skibe, med rederiet, havnemyndigheder osv.Hvad sproget betyder, er Ph.d. Lisa Loloma Froholdt i gang med at kortlægge i et tre-årigt projekt på Syddansk Universitet.Projektet skal være færdigt i 2009. Det er det første af sin slags og munder ud i et katalog med tre temaer: maritim kom-munikation i almindelighed, kommunikationsfejl og når kom-munikation virker.- Målet er en bedre kommuni-kation mellem skibet og andre. Det er vigtigt, når det gælder

sikkerheden til søs, for fejl og misforståelser kan blive skæbne-svangre for både besætning, skib, last og miljø, siger Lisa Loloma Froholdt, der fra en base på SIMAC i Svendborg også stiller sin viden til rådighed. Desuden har hun researchet kommuni-kation via båndoptagelser af in- og ekstern kommunikation med skibe, som senere er analyseret.- Også i de maritime erhverv har man sikkerhedsregler – bl.a. fordi søfart er et højrisiko-erhverv og et erhverv, hvor besætnings-medlemmernes rang i hierarkiet betyder meget, siger hun.

Af Karen Sloth

Kommunikation kan forebygge kollisioner

Lisa Loloma Froholdt stude-rer søfartens sprog, og det skal resultere i et katalog, der forbedrer kommunikationen i erhvervet.

Korrekt kommunikation er vigtigt, når der skal sejles sikkert på havene – ikke mindst med store skibe.

11 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

Søfartsstyrelsens nye direk-

tør, Andreas Nordseth,

har klima og kvalitetsud-

vikling på programmet i

2009, hvor også den øko-

nomiske krise kan komme

til at gøre sig gældende for

danske rederier. Men det

er i de hårde tider, at man

skal bevise, at man er føre-

nde, lyder det kontant fra

Andreas Nordseth.

Andreas Nordseth er ikke ovenud begejstret for at trække udvalgte indsatsområder hos Søfartsstyrelsen frem på bekost-ning af andre. Han har været direktør i Søfartsstyrelsen siden medio december, og har forin-den en lang karriere hos denne øverste maritime myndighed i Danmark.

- Søfartsstyrelsen er en kompleks og meget omfattende størrelse. Vi rummer alle yderligheder, fra arbejde med skruer og bolte til politik og strategi på globalt plan, så det er svært at pille ting ud og sige, at de er vigtigere end andre, siger Andreas Nordseth.Men når han nu alligevel skal svare på spørgsmålet, så er det på et overordnet plan:- Søfartsstyrelsens vigtigste opgave er at fastholde og udvik-le Danmarks position i toppen blandt verdens førende søfarts-nationer. Under denne overskrift hører to tæt relaterede under-punkter, nemlig grøn, bæredyg-tig vækst og fremme af kvalitets-skibsfart globalt, siger Andreas Nordseth.

Kvalitet og klimaI år og næste år vil Søfartsstyrelsen være tæt involveret i arbejdet med at få globale aftaler, der skal føre den internationale skibsfart up to date når det gælder klima-dagsordenen.

- Det er en omfattende opga-ve, som vicedirektør Christian Breinholt bruger masser af krudt på. Det handler om at få en balanceret international løs-ning, hvor alle lande er med. Søfarten er et meget globalise-ret erhverv - der er masser af danske skibe, der aldrig anløber en dansk havn. Det skal ikke være sådan, at enkelte flagstater kan slippe udenom de regler, som vil komme omkring co2-udslip fra skibe, fastslår Andreas Nordseth.- Dansk skibsfart er lig med kvalitet. Derfor er det i vores interesse, at der holdes fokus på kvalitet - både i danske skibsfart, men også hos andre flagstater. Vi skal sikre, at kvalitetsskibsfart vinder frem.

Holder øje med krisen - Når det gælder vores egen organisation, så holder vi øje med væksten dvs. hvor meget ny ton-nage kommer ind og flager ud. Hvis væksten aftager markant,

så kan det nemlig få konsekven-ser for Søfartsstyrelsen i form af faldende aktivitetsniveau. Men dansk skibsfart klarer sig endnu, lyder det fra Søfartsstyrelsens direktør, der ikke vurderer, at vi i det maritime Danmark skal gribes af panik over nedgangen i verdensøkonomien:- Vi har verdens bedste mari-time købmænd i Danmark. Jeg tror, de har solidt overblik og respekt for situationen og hand-ler optimalt ud fra de herskende forhold og muligheder. Vi skal fortsat udvikle os som førende skibsfartsnation - og det er i de hårde tider man skal vise, at man er førende, lyder det fra Andreas Nordseth.

Af Edmund Jacobsen

Fokus på grøn og bæredygtig vækst

Kort om Andreas Nordseth Andreas Nordseth er 48 år og bor i København. Uddannelse • Skibsførereksamen, Københavns Navigationsskole, 1982 • Navigationslæreruddannelse, DTH, 1987 – 1989 Erhvervserfaring • Vicedirektør, Søfartsstyrelsen, fra 2003 • Kontorchef, Søfartsstyrelsen, 1999 – 2003 • Undervisningsinspektør, formand for Eksamenskommissionen for Navigatøruddannelserne, Søfartsstyrelsen, 1997 – 1999 • Undervisningskonsulent, Søfartsstyrelsen, 1991 – 1997 • Navigationslærer, Københavns Navigationsskole, 1989 – 1991

12 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

Lyngsø Marine A/Swww.lyngsoe.comTel.: (+45) 45 16 62 00

Automation

Navigation

Kommunikation

En særlig Havnepakke med mid-ler til investeringer i veje og baner til havnene har fået en markant plads i forliget.

”Der er tale om en betydelig drejning af dansk transportpo-litik. Det er erkendt, at vi kun kan sikre fremtidens godstrafik og dermed Danmarks velfærd ved at satse mere på transport ad søvejen. Visionen er klar, og selv om Investeringsplan 2020 kun er et første skridt, er det et meget vigtigt og stort skridt. Vi oplever en stærk politisk opbak-ning nationalt og lokalt til vores

vision om havne som et netværk af transportcentre langs den blå motorvej”, siger Uffe Steiner Jensen.

Havnene er en krumtap i den danske økonomi. Derfor er det så vigtigt, at vi nu får bedre forbindelser. Desuden er der kli-mabesparelser at hente. Søfart er den relativt set mest klima-venlige transportform. Når mere gods går ad søvejen, spares der altså store mængder CO2.

Trafikforliget peger på veje og baner til havne i næsten hele

landet. Derved styrker vi mulig-hederne for at et netværk af effektive havne langs den blå motorvej kan aflaste motorve-jene. Det betyder fleksibilitet og mindre CO2.

De statslige midler vil mange steder blive forøget med kom-munale investeringer til projek-terne, da de også hjælper den lokale transport. Desuden er der mulighed for støtte fra EU til projekter, der fremmer søtrans-port.

”Nu gælder det om at komme

i gang med alle de gode og vigtige projekter, som vil give større tilgængelighed og trafik-sikkerhed i de pågældende hav-nebyer. Mange havneprojekter kan påbegyndes med det samme. Det kan være med til at skabe arbejdspladser og bekæmpe den økonomiske krise. Samtidig er det et kæmpe plus, at vi kan forbedre sikkerhed for cyklister og gående på de trange veje til havnene”, siger Uffe Steiner Jensen.

Af Tom Elmer Christensen, Danske Havne

Trafikaftalen er et gennembrud for havnene

FaktaProjekter der vedrører havne:• Vejforbindelser • Bedre vejforbindelse til

Esbjerg Havn• Omfartsvej i Rønne• Bedre vej fra Helsingør Havn

til motorvejsnettet• Bedre vej fra Holbæk til •

Kalundborg Havn• Bedre vejforbindelse til

Ålborg Havn• Omfartsvej ved Nykøbing

Falster (Gedser Havn)• Omfartsvej ved Næstved

(Næstved havn)• Ny forbindelse over Odense

Kanal (Odense Havn)• Omfartsvej ved Grenaa

(Grenaa Havn)• Forbedre motorvejsbro ved

Køge• Forundersøgelse af vejind-

føring ved Randers (Randers Havn og Grenaa Havn)

• Forundersøgelse af bedre vej-forbindelse mellem Herning og Hanstholm

• Forundersøgelse af 3. Limfjordstunnel (nordjyske havne)

• Marselis Boulevard, Århus, har tidligere opnået tilsagn om støtte

• Afhjælpe flaskehalse mellem Kbh. Havn og Motorringvejen

Gods på jernbane, og særlig vægt på forbindelse til havne:• Fredericia Havn til Taulov

Transportcenter• Godsterminal og nye spor til

Esbjerg Havn• Nye spor og opkobling ved

Aalborg Havn• Nye spor og opkobling ved

Nyborg Havn• Genåbning af banen til

Åbenrå Havn for godstrans-port

• Nyt rangerområde ved Hirtshals Havn

• Undersøge mulighed for kom-biterminal ved Køge

• Pulje til støtte af Ø-færger• Pulje til støjbekæmpelse fra

veje og baner, som også kan bruges på veje til havne.

• Forsøget med Modulvogntog skal fortsætte ud over de tre år

• Pulje til indretning af raste-pladser, som også havne kan søge.

”Forligspartierne har tænkt nyt. Bedre veje og baner til havne skal fjerne flaskehalse og sikre mere klimaven-

lig transport. Samtidig skal transport af varer med bil, bane og skib kunne kombineres mere effektivt samtidig

med at miljøet forbedres. Det bliver havnenes opgave. Derfor er det i dag en god dag for havnene og Det Blå

Danmark”, siger formand for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen.

13 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

Dato/måned Hvor Emne Hvem

03 feb Svendborg Miljø Netværk SIMAC

03 feb Skagen Planlæg Maritim Partenariat 2010 Frederikshavn Erhvervsråd, Skagen havn, EMUC

19 feb København Forum for Shipping Økonomi & Strategi CBS

26 feb Århus Nærskibsfart Netværk Århus Havn

MartsKøbenhavn Maritim Finans, Kapital & Forsikring

konferenceEMUC

09 mar København Arbejdsmiljø Netværk OSK_SHiptech KBH kontor

17 mar København Miljø netværk Rederiet TORM

18 mar Hirtshals HR/Crew netværk Rederiet Fjord Line

19 mar Fredericia Nærskibsfart Netværk Fredericia Havn

26 mar Egersund Arbejdsmiljø Netværk Rederiet Corral Line

23 Apr København Nærskibsfart Netværk CMP havn

27 maj København Generalforsamling EMUC

28 Maj København Arbejdsmiljø Netværk Drâger Safety

10 jun København Maritim Jura (EU) Lise Skovby

24-26 Jun København IAME international konference Norge, Sverige, Danmark

26. - 28. juni Helsingør Sjælland Rundt Sejlads Helsingør Amatør Sejlklub

Juli Sverige EU Shortsea Netværk EMUC/Shortsea Promotion DK

19-24 julKorsør, Kolby Kås, Middelfart, Assen, Fåborg, Svendborg

Fyn Rundt Sejlads Maritimt Center Svendborg

27/28 Aug Nyborg MSSM 2009 konference SAMR, Søfartsstyrelsen, EMUC

08 sept Esbjerg Miljø netværk Blue Water Shipping

16 sept København Maritim Jura (EU) Lise Skovby

22 sept Grenå Nærskibsfart Netværk Grenå Havn

24 Sept Århus Arbejdsmiljø Netværk Rederiet Peter Madsen

30 Sept Åbenrå HR/Crew netværk Åbenrå havn

01 okt København HR/Crew netværk Rederiet Eitzen

27 okt København Miljø netværk Thrane & Thrane

28 Okt København Den Blå HR/Crew konference EMUC

04 nov Esbjerg Nærskibsfart Esbjerg Havn

26 nov København Arbejdsmiljø netværk Codan

30 Nov Ålborg HR/Crew netværk O.W. Bunkers/EMUC

2/3 dec SvendborgDen Blå Forskning & Innovation konference

SIMAC, SDU/MFI & EMUC

År 2010

22-24 mar Skagen Maritim Partenariat Frederikshavn Erhvervsråd, Skagen havn, EMUC

21jul-24 jul Ålborg Tall Ship Race Ålborg Havn

For Yderligere oplysninger se mere på www.emuc.dk eller www.mardan.dk eller kontakt EMUCs sekretriat på tlf. 3333 7488

EMUC kalender 2009

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

14 H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 9

RØNNE HAVN A/S PORT OF RØNNE A/SMunch Petersens Vej 2P. O. Box 47 · DK-3700 RønneTel.: +45-56 95 06 78Fax: +45-56 95 06 31A.o.: +45-51 36 37 47E-mail: roennehavn@roennehavn.dk Web site: www.roennehavn.dk

150 E

550 N

The Port of Rønne welcomes you with open arms! - We’re here to serve you

RØNNE HAVN ta’r godt imod dig

- Vi er til for din skyld!