GIS i AktionMagasinet for organisationer der skaber værdi med Location Intelligence

Blå Eventyr i Vordingborg Kommune

DMI’s nye Klimaatlas

Fremtidens byplanlægning med ArcGIS Urban

#2 2

019

2 | GIS I AKTION

LEDER

Ansvarshavende redaktør: Søren Ellegaard

Redaktion:Mette B. D. Thygesen

Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@geoinfo.dk eller telefon: 3996 5900

Udgives afGeoinfo A/SStationsparken 37, 4.2600 Glostrup

Web: www.geoinfo.dk Design og produktion: KLS PurePrint A/S GIS i Aktion udkommer to gange årligt.

”Vi er gået helt over til plantebaseret kost derhjemme! Ja, børnene foretrækker faktisk plantebaseret pålæg og vil slet ikke have rigtigt kød længere. Og der er da overhovedet ingen undskyldninger for, ikke at køre i en ren el-bil”. Sådan kan man blive sat til vægs i disse år, hvor klimadebatten fylder alle steder.

Personligt får jeg nok både plusser og minusser i klima-regnskabet: Hjemme i garagen holder to nyere dieselbiler, og der er stadigvæk avokado og kød i madpakkerne. På den anden side bor vi i et lavenergihus, bruger regnvand til toiletskyl og i aften skal vi have risengrød, som i hvert fald er helt kødfrit.

Ovenstående miljø-diskussion var jeg en del af på KTC’s årsmøde, som netop blev afholdt i Odense. Temaet var højaktuelt: ”KOMMUNEN og KLIMAET - sådan når vi kli-mamålene”. Geoinfo’s vision er at skabe en bedre verden og geografisk indsigt er et vigtigt redskab på vejen dertil. Vi har en del at byde på i den sammenhæng, så det var interessant at være med.

Deltagerne på årsmødet var mest tekniske chefer og for-skellige rådgivere - altså typisk ingeniører. Og de sidder altså ikke på hænderne og venter på at jorden går under. Nej, de gør som gode ingeniører gør bedst: De finder løs-ninger på problemerne. De er godt nok lidt mere famlende end normalt, når det handler om de lidt mere ”bløde” vær-dier i FN’s SDG17 Verdensmål. Men dagsordenen ”Mere for Mindre” har de leveret på i årtier. Nu er den politiske dagsordenen udvidet og de finder nye holistiske løsninger. Byggerier opføres, renoveres og drives så de kan certifice-res med hele livscyklussen i tankerne. Processen skal være socialt inkluderende, økonomien cirkulær, driften optimal og brugen fleksibel. Sådan!

For en måned siden var jeg så heldig at være inviteret til C40 Worlds Mayors Summit i København. C40 er et sam-arbejde mellem godt 94 af verdens førende byer, med det

fælles mål at skabe en bæredygtig fremtid – for miljøet og de mennesker der lever i dem. Det var et vildt inspirerende møde. De var der alle sammen – borgmestre fra de store toneangivne hovedstæder og byer (sammen repræsente-rede de en økonomi svarende til 25% af jordens samlede GDP). Og for lige at nævne de mest prominente talere: FN’s generalsekretær António Guterres (der har kant, meninger og tilmed god humor), klima aktivist Al Gore (der væltede salen ved at slå fast, at det står langt værre til, end vi ønsker at tro), filantropist og leder Michael Bloomberg (han er meget rig og magtfuld, og bruger det på at gøre godt – big time), vores egen statsminister Mette Frederik-sen (sætter Danmark på landkortet med udmelding om en 70% CO2 reduktion frem mod 2030 – svarende til en 50% reduktion af det nuværende niveau), Overborgmester og medlem af styregruppen i C40 Frank Jensen (”No more talk – We shall act now”) og endelig US Kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, der gav os en opsang om at sik-re social, racemæssig, økonomisk og miljømæssig retfær-dighed (jeg kan godt forstå at de etablerede kræfter frygter hende i USA – hun er dygtig og har en mission).

Jeg fik virkeligt fornemmelsen af at være med til noget vig-tigt, der har historisk betydning. Selvom byernes udfordrin-ger, evner og muligheder er meget forskellige, også inden for C40 samarbejdet, er der en fælles vilje og et dybtfølt ønske om at forandre ved at agere nu. Borgmestrene er tæt på borgerne og har midler til at gøre en forskel.

Inspireret af både C40 og KTC’s årsmøde, må jeg i hvert fald konstatere, at der ikke er nogen gode undskyldninger for stå stille i klimaindsatsen. Klimaet og FN’s 17 Ver-densmål skal vi hele tiden have i tankerne, når der træffes store og små beslutninger både i det offentlige og i private virksomheder. Og selvfølgelig også helt privat, når vi køber ind til madpakker eller vælger ny bil.

Søren EllegaardAdministrerende Direktør, Geoinfo A/S

Klimatosse eller klimaoptimist?

GIS I AKTION | 3

INDHOLD 04 Tag med på Blå Eventyr Vordingborg Kommune fortæller om

deres store ArcGIS-projekt, Blå Eventyr.

07 Dansk Esri Konference 2020 Tilmeldingen er åben til den danske Esri

Konference 2020.

08 DMI’s Klimaatlas DMI har lanceret Danmarks nye Klima-

atlas, som samler den bedste og nyeste viden på klimaområdet.

11 Tidtilkursus? Læs om tre interessante kurser, som er

på programmet i 2020.

12 Fremtidensbyplanlægningerintelligentogborger­inddragende

Med ArcGIS Urban kan kommunerne løf-te barren for byplanlægning og samtidig øge borgerinddragelsen.

16 DanskYoungScholars vinder 2019

Elisabeth Breddam Slæggerup fortæller om sit speciale og om sin deltagelse på Esri’s User Conference i San Diego.

21 Årets priser 2019 Se årets modtagere af SAG Awards fra

Esri og årets prismodtagere på den danske Esri Brugerkonference 2019.

22 MarinNaturvurdering Med Forsvarsministeriets Ejendoms-

styrelses nye specialudviklede program, bliver det både lettere og hurtigere for Søværnet at ansøge om lov til at holde øvelser på vand.

26 Geoinfo:Velkommentilnyemedarbejdere

08 16

04

22

4 | GIS I AKTION

Tag med på Blå Eventyr

Med sine 385 kilometer kyststrækning råder Vordingborg Kommune over enorme oplevelsesmuligheder. Tag med på en interaktiv rejse til skibsvrag og hotspots for undervandsjagt, kitesurfing, kajakpolo og meget andet, når Vordingborg Kommune fortæller om sit store ArcGIS-projekt, Blå Eventyr.

// Hanne Hyldborg

”Hvorfor kan man ikke se, hvad der lig-ger under vandet?” Et simpelt og logisk spørgsmål fra en nytiltrådt havnechef blev startskuddet til det prisvindende Arc-GIS-projekt, du kan læse om her. Havne-chefen undrede sig over, at Vordingborg Kommune gjorde så lidt væsen af sin 385 kilometer lange kystlinje. Ingen anden kommune i landet råder over så meget kyst, så hvorfor ikke udnytte det?

Det er tre år siden, spørgsmålet blev stillet. I dag kan man både få et tredimen-sionelt trykt kort i hånden, se interaktive kort på nettet og tage en app med ud på vandet. Det gennemtænkte guidemateri-ale er søsat under paraplyen Blå Eventyr og er et mønstereksempel på kommunalt samarbejde og kreativ anvendelse af GIS.

Tværfagligt projektBlå Eventyr er skabt med ArcGIS-plat-

formen som omdrejningspunkt af et lille dedikeret team fra Geodata og digitali-seringsgruppen, Afdelingen for Kultur og Fritid og Natur & friluftslivsgruppen i Vor-dingborg Kommune. Sammen er det lyk-kedes dem at udvikle et stærkt brugbart, visuelt materiale, der både kan anvendes til turplanlægning, pirre nysgerrigheden og fortælle om havets mange attraktio-ner. Processen har strakt sig over tre år og omfattet et enormt dataarbejde, men resultatet taler for sig selv: Blå Eventyr vandt SmartGIS Prisen 2019.

”Vi kommer fra vidt forskellige udgangs-punkter, og det ser jeg som et af projek-tets helt store styrker. Når man sætter folk sammen, der tænker forskelligt, opstår der synergier. Fra start var vi enige om, at vi ville fokusere på det visuelle og præsen-tere aktivitetsmulighederne i flere lag for at gøre materialet så brugervenligt som

muligt. Derfor valgte vi hurtigt at udvikle de digitale platforme i ArcGIS,” fortæller naturmedarbejder i Vordingborg Kommu-ne, Jette Stauner, som er en af drivkræf-terne i Blå Eventyr.

ArcGIS for fuld skrueVordingborg er i forvejen flittig bruger af ArcGIS-platformen, hvor en stor del af kommunens data er samlet. Kommunen bruger kort overalt, hvor det giver mening, lige fra oversigter over de kommunale genbrugsstationer til borgeroplysning om byudviklingsprojekter og kommuneplaner.

”Vi er vant til at arbejde med ArcGIS, men med Blå Eventyr har vi givet den fuld skrue,” fortæller digitaliseringsmedarbej-der Anna Schiøler, som står for GIS-delen i Blå Eventyr. Det digitale Blå Eventyr- univers med website og app er udviklet med ArcMap, ArcGIS Online, ArcGIS Sto-

GIS I AKTION | 5

Blå Eventyr

ryMaps og ArcGIS Web Apps. Kommu-nen har selv udviklet baggrundskortet og storymaps fra bunden, mens app’en er udviklet i samarbejde med Geoinfo.

Under overfladenStorymap’ene er kronjuvelen i Blå Eventyr. De vises på et subsite med eget domæ-nenavn www.blåeventyr.dk, men på kom-munens hjemmeside. Det er i de enkelte storymaps, alle data vises, og opdateringer foregår både i det enkelte storymap og i en lokal database. Lige som det fysiske Blå Eventyr-kort kan websitet foldes ud, så man kan dykke længere og længere ned i historierne rundt om de blå attraktioner og aktiviteter. Første lag er de interaktive kort med punktangivelser for alt fra havne og parkeringspladser til skibsvrag og lo-kationer med undervandsjagt, lystfiskeri, surfing, havsvømning og kajakpolo.

I næste lag kan man dykke ned i "Historien under overfladen". Hvert punkt er nemlig et aktivt link til mere in-formation om for eksempel et skibsvrags historie. I et tredje lag er der links til eks-terne datakilder for dem, der virkelig vil gå i dybden. Klikker man eksempelvis på kajakikonet på subsitet, bliver man linket

videre til turforslag med beskrivelser og kort, informationer, links til kajakudlej-ningsfirmaer og tips til, hvor man må og ikke må gå i land.

Nyt liv til kedelige data”Websitet hviler på tusindvis af i princip-pet dødkedelige data, der får nyt liv i Blå Eventyr. Det har været et kæmpe projekt at få hele datasættet på plads, men det var en fantastisk berigende proces. Vi har indhentet data fra nær og fjern. Ud over vores egne GIS-data, har vi skaffet data fra blandt andet Kulturarvsstyrelsen, Vor-dingborg Kommunes data fra friluftsgui-den.dk (friluftsdatabasen for hele Region Sjælland), Museum Sydøstdanmark, Vikin-geskibsmuseet og mange flere”, siger Jette Stauner og fortæller, at projektet strakte sig over to år.

”Vi er slet ikke færdige og bliver det hel-ler ikke,” fortsætter hun. ”Hele ideen med det digitale materiale er jo, at det løbende udvikles og opdateres. Lige nu barsler vi med noget omkring Stand Up Paddling, og vi har også inviteret de lokale foreninger til at komme med input til historier fra deres felt. Det er en never ending story på den gode måde.”

En app ombordBlå Eventyr-app’en kom til, efter websitet var gået i luften, men ideen var en del af kinder-æg-pakken (3-i-1). Helt konkret, fordi der er dårlig dækning ude på vandet, men også fordi den meget dybe informa-tion på websitet giver mere mening under forberedelsen hjemme i sofaen. App’en er derfor en light version af websitet, og den kan anvendes både online of offline.

”Offline-funktionaliteten er meget vig-tig. Vi vil gerne give brugerne en oplevel-se, når de nærmer sig et skibsvrag eller et stykke marin natur, også selvom de ikke har mobildækning på vandet. Uanset om du bruger app’en online eller offline, får du en notifikation, når du nærmer dig et punkt. Klikker du på punktet, får du en kort beskrivelse eller fakta om det, der ligger under overfladen, men tilpasset mobilens begrænsninger,” forklarer Anna Schiøler.

Et sammenhængende blåt univers”Det lyder enkelt, men der ligger en masse programmering bag, som sikrer, at app og website fremstår som ét sammenhængen-de univers. Her har Geoinfo været til stor hjælp. De har arbejdet på at ramme Blå

Blå Eventyr vandt SmartGIS

Prisen 2019, som gives til

særligt kreative og nytænken-de geografiske

løsninger.

◊

6 | GIS I AKTION

Blå Eventyr handler om at vise de mange muligheder, vores kyststrækning byder på og fortælle histo-rierne bag. Vi ønsker at give brugerne en fed oplevelse og at pirre deres nysger-righed. ArcGIS plat-formen er et sublimt værktøj til at løse den opgave

”

JETTE STAUNER, NATURMEDARBEJDER I VORDINGBORG KOMMUNE

Eventyrs visuelle univers og funktionali-tet bedst muligt,” fortsætter hun og for-tæller, at Blå Eventyr-app’en er inspireret af Miljøstyrelsens §3 app, som Geoinfo også har lavet.

Ud over at tilpasse indholdet til mobilskærmstørrelse og hastighed har Geoinfo indbygget et fencing-element i app’en. Fencing sørger for, at brugeren får en notifikation, hver gang han eller hun kommer inden for en given radius af et punkt. App’en er desuden designet, så alle opdateringer på websitet automatisk slår igennem i app’en i realtid.

”Mange steder er en app et lille website, der skal opdateres særskilt. Sådan er det ikke med Blå Eventyr, da vores univers spiller sammen på tværs af platforme. Det er virkelig genialt. Det gør det nemmere at vedligeholde og videreudvikle univer-set og sikrer samtidig, at brugerne får en professionel oplevelse,” siger Jette Stauner. ”Vores ambition har hele tiden været, at Blå Eventyr skal se godt ud og være brugervenligt. Vi ønsker, at formidle mulighederne langs vores kyststrækning på en inspirerende og lettilgængelig måde, og det er mere end lykkedes.”

En saltvandsindsprøjtning til lokalmiljøetDet er ikke kun de tilrejsende vand- entusiaster, der har glæde af Blå Eventyr. Projektet har også givet en saltvands-indsprøjtning til det lokale erhvervs- og foreningsliv. Lokale borgere er begyndt at udleje kanoer og arrangere fisketure, og der er for nylig åbnet en forretning med udstyr til kite- og windsurfing.

I foreningerne har man fået øjnene op for nye samarbejdsmuligheder, som dæk-ker over alt fra at låne hinandens trailere til udviklingsmuligheder mellem den lokale svømmeklub og triatlonforeninger uden for kommunen.

Genbrug af eksisterende data”Meget af det, vi har opnået med Blå Eventyr, var slet ikke med i de indle-

dende overvejelser. At vores erhvervs- og foreningsliv også høster værdi af projektet, er flødeskum på toppen. Vi har også internt lært enormt meget. En af de helt store oplevelser har været, hvordan man kan genbruge eksisteren-de data til at skabe en ny, unik ople-velse. Det har åbnet op for en helt ny forståelse for, hvad data kan bruges til, og hvordan vi i kommunen kan bruge ArcGIS Online til andet end det sæd-vanlige drift og administration,” siger Jette Stauner, der også er glad for, at projektet blev født som et tværfagligt samarbejde mellem GIS-, natur-, og kul-tur og fritidsfolk.

”Vi kunne sagtens være endt med et lukket GIS-univers uden tanke for brugerne, eller med et rent fysisk materiale med de begrænsninger, det medfører. Det er i samspillet mellem os, det vellykkede resultat er opnået. Vi har løbende udfordret hinanden på det visuelle, teknologien og brugerop-levelsen, og det, mener jeg, er et vigtigt råd at give videre. Sørg for at anskue projekter med forskellige øjne og brug ArcGIS kreativt. Der er så mange hånd-tag at skrue på i platformen,” lyder Jette Stauners anbefaling.

Blå Eventyr bor i dag i Afdeling for Kultur og Fritid i Vordingborg Kommune, men den tværgående arbejdsgruppe, som Jette Stauner og Anna Schiøler er en del af, er stadig drivkræfterne i udvikling, data indsamling og opdatering af story-maps, websitet og app’en. Det tredje medlem af gruppen er Kultur- og Fritids-konsulent Helle Woetmann Græsdal.

Påwww.geoinfo.dkkandutilmeldedigkonferencen, læsemereomudstillerpakkerneogindsendeditabstract.

Deltag i konferencen, hvor mere end 200 Esri-entusiaster fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS-platformen. Danske eksperter i Esri teknologi og eksperter fra Esri, vil stille deres viden til rådighed, og der vil være en lang række inspirerende brugerindlæg, hvor man får indblik i andre brugeres erfaringer og de mange muligheder for at skabe værdi med geografiske data. Programmet byder på inspirerende plenary-oplæg og en lang række tekniske sessioner, workshops og brugeroplæg.

Konferencen afholdes den 12. og 13. maj 2020 på Hotel Comwell i Kolding og der er åbent for tilmelding allerede nu.

FestmiddagTirsdag aften holder vi, traditionen tro, festmiddag med god mad og hygge. Der vil være underholdning, uddeling af årets Fyrtårnspris, SmartGIS-prisen og GIS elle-prisen, trækning af vinderen af udstiller-quizzen og naturligvis afterparty.

+ INDSEND ET ABSTRACTHar du lyst til at dele dine erfaringer med kollegaer i branchen, er du meget velkommen til at indsende et abstract om dit projekt. De udvalgte oplægs-holdere får 1000 kroner i rabat på deltagelse i konferencen og får mulig-hed for at vise sit arbejde til en større forsamling af GIS-professionelle.

+ BLIV UDSTILLERSom udstiller får man mulighed for ar demonstrere sine nyeste produkter og møde nuværende og potentielle kunder. Igen i år er der tre udstiller-pakker at vælge imellem. Alle pakker giver omtale i vores nyhedsbrev, GIS i Aktion og konferenceprogrammet.

Dansk Esri Konference 2020What's Next12. -13. maj i Kolding

På konferencen får du • Opdatering på de nyeste trends og

tendenser indenfor GIS-teknologi• Indblik i, hvordan ArcGIS-platformen

bliver brugt i mange forskellige sam-menhænge både i private virksomhe-der, offentlige institutioner, NGO’er, forskning mm.

• Inspiration til, hvordan geografi kan skabe forretningsværdi

• Indsigt i projekter, løsninger, systemer og best practices fra kolleger og specialister

• Dybe dyk ned i ArcGIS-maskinrummet• Mulighed for at netværke med GIS-

kolleger på tværs af brancher og organisationer

KLIMAATLASDMI’S

// Mette Thygesen

I fremtiden vil klimaet ændre sig og formentlig vil vejret blive mere ekstremt. For at være klar til fremtidens for-andrede klima, har eksempelvis kommunerne fokus på at sætte gang i passende klimatilpasningsindsatser. Til det har de brug for kvalificerede data om fremtidens vejr og klima. Derfor har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i to år arbejdet på Danmarks nye Klimaatlas, som samler den bedste og nyeste viden på klimaområdet og stiller den gratis til rådighed for alle i form af frie klimadata.

efteråret 2019 lancerede DMI Dan-marks nye Klimaatlas. Klimaatlas er en digital dataportal, hvor man kan udforske og hente en lang række datasæt. Den primære målgruppe

for projektet er kommuner og rådgivende ingeniørvirksomheder, men data er tilgæn-gelige for alle og i løbet af 2020 og 2021, vil der blive tilføjet yderligere datasæt.

Klimaatlas er et fireårigt projekt, som blev besluttet i forbindelse med en plan-lovsændring i 2018, hvor det var nævnt som et ud af 14 initiativer til et kystsik-ringsprogram for hele Danmark. Alan Sø-

I KLIMAATLAS

Klimaatlas

Fireårigt projekt hos DMI, som er finansieret af finansloven 2018

Findes på www.dmi.dk/klimaatlas

I 2020 kommer der flere data på portalen og i 2021 skal alle data køres igennem nye højtop-løselige modeller.

8 | GIS I AKTION

DMI’S

rensen er en af projektets to projektledere og forklarer: ”Kvaliteten og tilgængelig-heden af data er afgørende for at få gode beregninger til sine klimatilpasningsindsat-ser. De data, som vi tilbyder i Klimaatlas, er de bedst tilgængelige på nuværende tidspunkt. Data fra Klimaatlas kombineret med kommunernes lokalkendskab, kan forhåbentlig gøre, at vi kan nå at tilpasse os fremtidens mere ekstreme vejr.”

Nemmere at samarbejde på tværs af kommunerHidtil har der ikke været nogen samlet por-

tal for den slags data, så kommunerne har brugt de data, som de kunne købe sig til for-skellige steder. Det betød at to kommuner med grænse op mod hinanden, har kunnet stå med forskellige datasæt og derved have forskelligt grundlag at tage beslutninger ud fra. Alan fortæller: ”Mange kommuner har brug for at samarbejde, da vandet jo ikke kender kommunegrænser. Dette samar-bejde bliver nemmere nu, hvor de kan tage udgangspunkt i samme datagrundlag. Kyst-strækninger går eksempelvis ofte igennem flere kommuner og med de nye kyststræk-ningsdata bliver det nemmere for kommu-nerne at hente relevante data og arbejde sammen med nabokommunen, når der skal besluttes klimaindsatser ved kysterne.”

Alan Sørensen har ansvar for projek-

KLIMAATLAS

// Mette B. D. Thygesen

KLIMAATLAStets rammer og formidling såsom tidsplan, økonomi, interessentinvolvering og selve portalen www.dmi.dk/klimaatlas, hvor Alans kollega, den anden projektleder klimaforsker Peter Langen, har ansvaret for bearbejdning, kvalificering og klargøring af data.

På nuværende tidspunkt er der gået to ud af projektets fire år. I 2018 var fokus på interessentinddragelsen og udformningen af projektet og i 2019 har arbejdet handlet om at udvikle portalen, klargøre de enorme mængder data og skrive teksterne, som klæ-der brugerne på til at træffe oplyste valg, når de henter data på portalen.

Data og portalenSelve dataportalen er opsat som en un-derside på DMI’s hjemmeside. Data kan hentes som Excel-filer, NetCDF eller via en GIS-service fra en ArcGIS-platform: ”Det var projektets interessenter, som gjorde os opmærksomme på, at de gerne ville have en moderne GIS-løsning og at det ikke var nok blot at udstille flade shape-filer til down-load. Derfor er det blevet en noget større og mere avanceret GIS-løsning, som vi er endt ud med, end vi oprindeligt havde planlagt i projektet.” Ifølge Alan har de ikke så meget erfaring med bruge Geografiske Informati- ◊

GIS I AKTION | 9

onssystemer (GIS) hos DMI, da det kun er Istjenesten og Klimaatlas, som bruger data i decideret GIS-format. Istjenesten bruger GIS internt til at lave iskort og analyser og derfor er Klimaatlas det første DMI-projekt, hvor DMI stiller GIS-data og services til rådighed for den almene bruger. Derfor er det et vigtigt fokusområde i projektet at få GIS-delen til at fungere perfekt, og sikre at det lever op til interessenternes behov.

Interessenter har spillet en vigtig rolleInteressenterne har været meget vigtige for udformningen af projektet: ”Vi startede allerede i april 2018, altså inden projekt-beskrivelsen var færdig, med at afholde tre workshops målrettet forskellige bruger-grupper, nemlig kommuner, infrastruktur og beredskaber med flere. Det var vigtigt for os at indsamle viden om de mange inte-ressenters behov og ønsker, og samtidig få præsenteret vores forventninger, så vi der-udfra kunne lave en forventningsafstem-ning om, hvad et kommende Klimaatlas skulle kunne,” fortæller Alan og fortsætter: ”Vi involverede interessenterne meget tidligt i forløbet og efterfølgende har vi haft dem inde til møder, workshops, brugertest osv. Der er lagt rigtig mange interessentti-mer i projektet – mere end 650 timer, og forhåbentlig bliver det medvirkende til at produktet bliver brugbart.”

Der er flere ting, som er rettet til på grund af brugerinddragelsen: ”For eksem-pel var det interessenterne, som sagde, at de havde brug for data helt ned på gitter-niveau. Det havde vi ikke tænkt over, og på samme måde gjorde de opmærksomme

på, at de gerne ville have en gennemført GIS-løsning.” Fortæller Alan og fortsætter: ”Nu er vi spændte på om det bliver brugt. Og om de finder det godt, nemt og rigtigt at navigere i GIS-delen. Det er nyt for os, og derfor har det været rart med en konsu-lent fra Geoinfo, som har kunne hjælpe os med at opsætte portalen og ”GIS-ificere” vores data.

Brugerne pegede på at det skulle være en servicebaseret løsning og da vi allerede havde en licens i Istjenesten var det oplagt at vælge ArcGIS, som også kan kommunike-re med de GIS-systemer, som vi kunne se at kommunerne brugte.

”Stort set alle data hos DMI er georefe-rerede, da de er indsamlet på et koordinat. Så jeg tænker også, at DMI i fremtiden vil have mere opmærksomhed på at udstille data via en GIS-løsning. Hvis det bliver en succes med Klimaatlas, er det tanken, at flere data skal lægges ud på samme måde i andre projekter.”

Det er et omfattende arbejde at klargøre og kvalificere data. Data genereres på bag-grund af DMI’s egne observationer samt observationer fra tredje part. Disse data, samt data fra FN’s klimapanel, indarbejdes i 36 forskellige lokale og globale klimamodel-ler. Der kommer løbende nye data fra FN’s klimapanel og for nylig udkom en rapport om is og hav, og de data er indarbejdet på portalen.

Brugeren skal træffe nogle valgDet er gratis at hente data på Klimaatlas, men det kræver at man kan træffe nogle valg selv. Alan forklarer at man skal træffe op til otte valg, når man henter et datasæt.

KLIMAATLASKlimaatlas kan se helt frem til år 2100.

På baggrund af viden om fortidens og nutidens vejr, kan man sige noget om fremtidens vejr. Hvor meget vil tempera-turen stige, hvor meget vil det regne og hvor og hvor meget ad gangen.

For eksempel skal man beslutte, hvilket CO2-scenarie, som man tror på: Tror man på at udledningen af drivhusgasser på glo-balt plan fortsætter som nu, eller tror man, at kurven flader ud og bliver stabil frem mod slutningen af århundredet? Det har store konsekvenser for hvor meget havet og temperaturen vil stige og hvor meget nedbør der kommer i fremtiden. Alan uddyber: ”Som bruger skal man selv træffe de valg, for det kan vi ikke fra DMI’s side. Vi kan ikke forudsige om alle verdens lande overholder Paris-aftalen, men vi kan stille data til rådighed og så kan brugeren vælge og vurdere, hvilke forholdsregler scenarierne kræver. For at hjælpe brugeren et stykke af vejen, har vi gjort os umage med teksterne på hjem-mesiden og derudover har vi lavet en vej-ledning sammen med Miljøstyrelsen, som klæder brugeren på til at træffe valget om hvilket CO2-scenarie der er det mest velegnede at benytte i netop kommunens specifikke klimatilpasningsprojekt. Denne vejledning kan findes i Klimaatlas.”

Når man henter data grafisk får man en søjle, hvor det bedste bud er medianen (50 %), som er markeret med en streg i midten. Det er det bedste bud på, hvad der vil ske i starten, midten og slutningen af århundredet ud fra det valgte CO2 scenarie. ”Vi har været meget omhyggeli-ge med at forklare, at der er usikkerheder på modeldata og at det ikke er et 100% sikkert datasæt. Så hvis man vil gå med livrem og seler, kan man lade være med at bruge medianen og i stedet vælge 90-per-centilen, som er det øverste usikkerheds-bånd, hvor kun 10 % af modellerne vurde-re at værdien kan være endnu højere.

Kommune-, vandoplands-, kyst-stræknings- og gittercelleniveau”En vigtig pointe, da vi fik opgaven, var at vi skulle lave landsdækkende datasæt på kom-muneniveau og derudover vandoplands- og kyststrækningsniveau. Ret sent i processen, var der brugere, som gerne ville have det på gittercelleniveau, så vi tilbyder data helt ned til en opløsning på 1x1 kilometer.” siger Alan og uddyber: ”I starten var det egentlig et arbejdsværktøj til professionelle brugere hos kommuner og rådgivere. Borgerne var slet ikke indtænkt. Men efterhånden er borgerne blevet mere synlige som poten-tielle brugere og når man ser på forsiden af portalen, kan man se, at den er målrettet den alment-vidende bruger. Jo længere ned man kommer i portalen, des tungere og mere tekniske bliver teksterne.”

Data fra Klimaatlas skal kobles med andre dataHvis man vil vurdere effekten af kommende klimaforandringer, og finde ud af hvad det betyder for ens kommune, kan man koble det med andre data, som ikke findes på Klimaatlas. Det kan være lokalspecifikke forhold såsom kloakdimensionering eller af-værgeforanstaltninger, som kommunen al-lerede har implementeret. Hvis der allerede er et dige, så skal man jo medregne denne effekt og her bruger kommunerne typisk en konsulent eller en rådgiver til at koble de her data sammen, for at regne ud, hvor og hvor højt diget skal være. Alan fortæller: ”I vores møder med interessenterne, viste det sig, at mange kommuner samarbejder med forskellige rådgivere. Derfor har vi også inddraget rådgivere i udarbejdelsen af portalen. Fordi de ofte er en bærende del af

ALAN SØRENSEN

Uddannet biolog og har tidligere været ansat i Miljøstyrelsen.

Projektleder for Klimaatlas hos DMI

kommunernes beslutningsgrundlag, skal de også kunne forstå og bruge værktøjerne.”

Flere data de næste årI projektets næste to år kommer der flere data og flere klimavariable: Vind, fordamp-ning, solindstråling , som ikke er der endnu. Derudover kommer der flere indikatorer in-den for de variable, som allerede kan hentes. Eksempelvis er der lige nu kun gennemsnit-stemperaturer. Næste år kommer der en hel masse mere på temperaturdelen. I 2021 skal alle data køres igennem nogle nye højtop-løselige modeller, som gør, at data bliver endnu mere præcise og finmaskede, end de er nu. Klimaatlas opdateres efter behov og når der udkommer nye relevante data, for eksempel nye grunddata fra FN’s klimapanel.

Nyheden om DMI’s Klimaatlas har haft stor interesse i medierne: ”Det har været overvældende og indtil videre har vi fået feedback fra interessenter, som synes, at det ser godt ud. Men det er endnu for tidligt at vurdere, om Klimaatlas lever op til sit formål, da ingen har benyttet det konkret endnu.” Alan holder en lille pause og fortsætter: ”Det største mål er jo at kommunerne ved hjælp af Klimaatlas kan tage nogle beslut-ninger, som i sidste ende faktisk resulterer i at de får lavet klimatilpasningsindsatser som giver mening og som hverken er under- eller overdimensioneret. At kommunerne i god tid har mulighed for at beregne, hvordan vi sikrer os imod en stormflod i slutningen af århundredet. Hvis vi kan være med til det, så er vi nået langt og så har vi opfyldt det vigtigste mål. Jeg synes, at vi har fået en god løsning, så nu håber jeg bare, at der ikke er fejl og at brugerne er tilfredse. Hvis de er det, så har det været hele indsatsen værd.”

10 | GIS I AKTION

TID TIL KURSUS?GeoinfoafholderløbendekurseriArcGIS­platformen.Holdøjemedkursuskalenderenpåwww.geoinfo.dkogkontaktKlausDonspåklausd@geoinfo.dk,hvisdueritvivlom,hvilketkursus,derpassertildig.Holdsærligtøjemeddisse3kurseri2020.

CREATING PYTHON SCRIPTS FOR ARCGIS

Vores tid er en dyrebar ressource. Lær at bygge scripts, der strømliner dit GIS-arbejde og sparer tid. På dette kursus fokuserer vi på integration af python miljøet i ArcGIS PRO.

Du lærer selvfølgelig at bygge selvstændige python scripts i PyCharm, men vi lægger også vægt på anvendelsen af dine scipt tools i ArcGIS platformen.

SPATIAL ANALYSIS WITH ARCGIS PRO

På kurset vil du lære de essentielle begreber og workflows til at skabe analytisk ind-sigt i dine data.

Efter kurset vil du blandt andet være i stand til at anvende Machine Learning til at estimere værdier som mangler i dine datasæt, identificere nye hotspots og objekter som skiller sig ud fra mængden, kvantificere rumlige mønstre ved hjælp af rumlig analyse og statistik og analysere forandringer over tid. Derudover vil du kunne bru-ge interpolation og regressionsanalyse til at forklare, hvorfor mønstre forekommer og til at forudsige, hvordan mønstre vil ændre sig, forberede data og vælge de rigtige værktøjer og indstillinger til en analyse, undersøge funktioner og distributionsmøn-stre inden for et bestemt område, og identificere optimale placeringer ved hjælp af 2D- og 3D-analyseværktøjer

INTRODUKTION TIL ARCADE

Arcade er fremtidens sprog i ArcGIS verdenen. De mest interessante tekniske frem-skridt i platformen er designet omkring Arcade. Brug Arcade til at styre dynamisk symbolisering, labels, pop-ups, feltberegninger og editeringsregler på tværs af Arc-GIS-platformen. De funktionaliteter, som du bygger med Arcade, bæres med rundt i næsten alle hjørner af platformen fra ArcGIS PRO til apps som Collector.

GIS I AKTION | 11

10010101010010100101000010101010110101111100

12 | GIS I AKTION

// Henriette Dragø

Excelark og endimensionelle bykort vil snart forsvinde fra byplanlæggernes værktøjs-kasse. Verdens store byer har vokseværk, og det øger behovet for langt mere effektive, datadrevne og visuelle metoder i fremtidens byplanlægning. Med ArcGIS Urban, som netop er blevet introduceret på det danske marked, kan kommunerne løfte barren for byplanlægning markant og samtidig inddrage borgerne.

Fremtidens byplanlægning er intelligent og borgerinddragende

I ArcGIS Urban kan borgerne indtegne deres forslag til byforbedringer direkte på det digitale 3D-kort.

GIS I AKTION | 13

◊

oston, San Francisco og Ho-nolulu City anvender ArcGIS Urban. Toronto, Melbour-ne, Paris og Berlin tester ArcGIS Urban. Og nu kan

store danske kommuner også få glæde af mulighederne med ArcGIS Urban, som Geoinfo lancerede i Danmark i forbindelse med C40 World Mayors Summit i oktober måned.

”Byplanlægning har aldrig før været så meget i fokus. Alene i København forven-ter man, at der i 2030 vil være 200.000 flere indbyggere, og at der vil være behov for 100.000 nye boliger,” siger Jan Juul Jensen, Partner Manager i Geoinfo.

”Hver by sine udfordringer,” fortsæt-ter han og uddyber: ”Boston er i rivende

B

Byplanlægning bliver først succesfuld, når kommu-ner kan udstille deres data og dele data via en fælles platform. Og det kan man med ArcGIS Urban.”

udvikling, og antallet af byudviklingspro-jekter nærmer sig 100. Det kræver nøje og optimeret planlægning. I Honolulu City har AirBnB og andre udlejningstjenester presset priserne på almindelige lejeboliger, så her arbejder man målrettet på at ændre lokalplanerne for at kunne bygge flere billi-ge boliger til de faste indbyggere.”

Smart Cities er datadrevne Kommuner verden over har store og for-skellige opgaver foran sig. Men fælles for dem er, at de skal videreudvikle byerne, så de både tager højde for den demografi-ske udvikling og bliver mere bæredygtige. Byerne skal også bevare deres sjæl og kultur, fremme erhvervsudviklingen og tilbyde boliger, som er rare at bo i, og som imødeser alle indkomstgrupper.

”Vil man skabe Smart Cities, må man inddrage intelligente metoder i byplan-lægningsarbejdet. ArcGIS Urban er da-tadrevet og kan derfor hurtigt give svar på, hvordan byen udvikler sig, hvis man skruer på den ene eller anden knap. Man kan sammenkoble data fra lokalplaner og planlovgivning med lokationsbaserede data og visualisere forskellige scenarier,” siger Jan Juul Jensen.

”Det visuelle aspekt i løsningen er enormt stærkt. Det er en imponerende 3D-oplevelse, når man flyver hen over byen og enhver bygning rejser sig som en nøjagtig digital tvilling af virkeligheden. Det er det, der virkelig booster effektivite-ten og skaber et solidt beslutningsgrund-lag,” siger han.

Realtidsbillede af de socioøkonomiske konsekvenser”Byplanlægning bliver først succesfuld, når kommuner kan udstille deres data og

dele data via en fælles platform. Og det kan man med ArcGIS Urban,” siger Jan Juul Jensen og uddyber:

”Hvert byudviklingsprojekt har forskel-lige KPI’er. Måske vil man gerne fremme jobskabelse ved at bygge flere erhvervs-lejemål. Måske vil man gerne, som i Honolulu City, sikre, at flere indbyggere har adgang til prisbillige boliger. Med forskellige what-if-scenarier kan man se, hvordan man bedst opnår KPI’erne, og hvad de socioøkonomiske konsekvenser vil være gennem hele udviklingsprojektets livscyklus. Man får blandt andet svar på, hvilken betydning det har for befolknings-tætheden og indkomstgrundlaget, hvis man bygger i fem etager i stedet for tre. Og hvad det betyder for jobskabelse og bymiljøet, hvis man afsætter halvdelen af byggeriet til erhverv frem for beboelse.”

Der er mange grunde til at placere ArcGIS Urban i en kategori for sig. Men den største force ved værktøjet er, at komplekse planbestemmelser, som ellers kan være svært tilgængelige, omsættes til digitale parametre og regler.

”Når ArcGIS Urban er konfigureret, kan man automatisk se resultatet af at ændre de grundlæggende planbetingelser for byudvikling - visuelt i den digitale tvilling som 3D-bygninger og som KPI’er. Det vil sige, at man altid har et realtidsbillede af de socioøkonomiske konsekvenser ved for eksempel at holde sig til lokalpla-nerne, som de er eller ved at foreslå ændringer til lokalplanerne,” siger Jan Juul Jensen.

Inviterer borgerne inden forEn anden stor force ved ArcGIS Ur-ban er, at platformen åbner op for et tæt samarbejde mellem de forskellige

JAN JUUL JENSEN, PARTNER MANAGER I GEOINFO

14 | GIS I AKTION

JAN JUUL JENSEN

Business development og Senior Key Account Manager hos Geoinfo

Kandidat i biologi og Ph.D. i geografi fra Københavns Universitet

interessenter. Det betyder helt konkret, at både byplanlæggerne, myndigheder, virksomheder og borgere har adgang til den samme digitale tvilling.

Borgerne kan indtegne deres forslag til byforbedringer direkte på det digitale 3D-kort og poste disse forslag i en app. Andre kan like forslagene, akkurat som med sociale medier.

”Ved at invitere borgerne med inden for, rækker værktøjet ud til de måske nok vigtigste interessenter, nemlig de borge-re, der skal bo og arbejde i byen,” siger Jan Juul Jensen. Rundt om i verden er borgere kommet med spændende forslag til specifikke bæredygtige projekter. Det kan være rekreative områder til vandbas-siner, hvor regnvand opsamles og genan-vendes eller anlægning af taghaver, hvor borgere kan dyrke urter og grøntsager.”

Københavns borgere har taltUnder overskriften ’The future we want’ var København i oktober måned vært for det globale borgmestertopmøde, C40 World Mayors Summit. Verdenskendte personligheder som Al Gore og Alexandria Ocasio-Cortez lagde vejen forbi Køben-havn sammen med borgmestre fra op mod 100 storbyer verden over, herunder Los Angeles, Jakarta, Shanghai, Miami og Paris.

Det visuelle aspekt i løsningen er enormt stærkt. Det er en imponerende 3D-oplevelse, når man flyver hen over byen og enhver bygning rejser sig som en nøjagtig digital tvilling af virkeligheden. Det er det, der virkelig booster effektiviteten og skaber et solidt beslutningsgrundlag

”

I fire dage var København levende kulisse for byens mange klimavenlige initiativer, og både danske virksomheder og borgere fik mulighed for at inspirere omverdenen gennem konkrete grønne løs-ninger og et stort grønt engagement.

’Live Like Tomorrow’ var overskriften for det borgerrettede program i forbin-delse med C40 World Mayors Summit, og som en del af det havde Geoinfo opstillet skærme på Københavns Rådhus og i BLOX på bryghusgrunden. Her kunne borgere opleve ArcGIS Urban og indtaste egne for-slag til byforbedringer i København.

I alt 21 borgere gav deres bidrag, som er indsamlet og delt med Københavns Kom-

mune. Forslagene spænder fra ønsker om flere træer og grønne områder, som kan optage CO2, til mere trafiksikre cykelstier og gangtunneller.

JAN JUUL JENSEN, PARTNER MANAGER I GEOINFO

ARCGIS URBAN

ArcGIS Urban bygger på Esri’s

platform til lokationsbaserede

løsninger, ArcGIS, og anvendes

til at planlægge udviklingen af

fremtidens intelligente og bære-

dygtige byer - Smart Cities.

Under C40 World Mayors Summit havde Geoinfo opstillet skærme på Københavns Rådhus og i BLOX, hvor borgere kunne indtaste egne forslag til byforbedringer i København.

GIS I AKTION | 15

ARCGISURBANArcGIS Urban er et 3D-værktøj, som forbedrer byplanlægning. Med ArcGIS Urban kan man hurtigt vi-sualisere projekter i lokal kontekst og samtidig udnytte location intelligence til at tage bedre beslutnin-ger. Byudvikling og projektsamarbejde på tværs af interne afdelinger og offentlige interessenter gøres nemmere og mere enkelt. Samtidig sikres en høj grad af borgerinddragelse. Innovative byer som Madrid, Berlin, Bosten, San Francisco, Barcelona, Rotterdam, Toronto og mange flere bruger allerede dette værktøj til at skabe smart byudvikling.

PLANLÆGNING AF FREMTIDENS SMART CITIES

Styrk planlægningen ved at strømline udformningen og delin-gen af planer for arealanvendelse direkte i en webbrowser i 3D.

Kommunikér trends og rapportér på byens performance indikato-rer og kommunikér trends til offentlige og private interessenter.

Involvér og engagér borgerne igennem online kommunikation og surveys.

Visualisér og følg projekters udvikling fra start til slut.

På www.esri.com findes der meget mere information og inspiration om mulighederne med ArcGIS Urban. Du er også altid velkommen til at kontakte Geoinfo på info@geoinfo.dk eller 39 96 59 00.

DANSK YOUNG SCHOLARS VINDER 2019

Elisabeth Breddam Slæggerup er kandidat i biologi med specialisering i natur og miljøforvaltning og blev den danske vinder af Esri’s Young Scholars program i 2019. Elisabeth vandt på baggrund af sit speciale, hvor hun undersøgte, om man kunne bruge droner til at bestemme naturtyper i §3-områder. Præmien var en tur til Esri’s årlige User Conference i San Diego.

Specialet kort fortalt”Kort fortalt gik mit speciale ud på at undersøge, om man kunne bruge droner til at bestemme naturtyper i §3-områder. Det gjorde jeg blandt andet ved hjælp af

dronebilleder samlet i ortomosaikker, feltre-gistreringer i vegetationsplantecirkler, den danske højdemodel, analyse af farvebånd i billederne og machine learning-metoden random forest,” introducerer Elisabeth. Hun

færdiggjorde sit speciale i sommers efter et års arbejde med projektet.

Elisabeth forklarer, at man normalt ved §3 registreringer går ud og laver plantecirk-ler og så går man ud fra at et vist område uden for cirklerne, nok også er det samme. Man kan jo ikke kigge på alt, og derfor giver ideen om at bruge dronebilleder og ma-chine learning til at bestemme naturtyper, nye muligheder. ”Nogen kigger på invasi-ve arter med en drone. Hvis det er store planter, så er det ikke så svært at træne algoritmerne til at genkende dem. Derfor er det indtil videre lettere at bruge droner til den slags end til at definere naturtyper.”

16 | GIS I AKTION

ELISABETH’S PROJEKT

Elisabeth er kandidat i biologi med specialisering i natur og miljøforvaltning. Som biologi-studerende er GIS og databehandling normalt kun noget, som man snuser til i løbet af sin uddannelse. Men igennem sit uddannelsesforløb er Elisabeth gået fokuseret efter at få så mange tilvalg i databehandling, som hun kunne komme til og i sit specialeår lærte hun sig selv at arbejde med ArcMap.

// Mette B. D. Thygesen

DANSK YOUNG SCHOLARS VINDER 2019 ”Turen til San Diego har virkelig åbnet

mine øjne for, hvor meget forskelligt man kan lave med GIS. Det har betydet, at jeg primært har søgt GIS-stillinger, siden jeg kom hjem,” fortæller Elisabeth, som blev færdiguddannet i sommers. Hun fortsætter med et stort smil: ”Man kan ikke undgå at blive inspireret, når man er afsted på User Conference (UC). Der er en energi omkring det, og jeg har efterfølgende taget mig selv i at sidde lavet kort, bare for sjov.”

Elisabeth Breddam Slæggerup var ude og rejse, da hun fik beskeden om at hun havde vundet konkurrencen og skulle til Esri’s årlige User Conference i San Diego: ”Jeg fattede det slet ikke. Det var helt

vildt og en utrolig god oplevelse at være afsted. Jeg blev taget godt imod af alle jeg mødte. Jeg har fået visitkort af folk fra hele verden, som sagde, at jeg altid kan sige til, hvis jeg har et problem. Så vil de gerne hjælpe.”

Fællesskab med de andre Young ScholarsFor årets Young Scholars vindere be-gyndte konferencen om lørdagen op til konferencen, hvor Mike Johnson fra Esri havde arrangeret at de kunne mødes og hilse på hinanden. Elisabeth fortæller, at det var sjovt at møde de andre: ”Alle var venlige og havde meget forskellige bag-

grunde. For eksempel var der en grafisk designer, som gav mange tips til, hvor-dan man kunne lave sin poster. Samtidig havde han lavet et rigtig spændende projekt, hvor han havde undersøgt, om man ud fra twitter-tweets kunne se et mønster i, hvor der sker kriminalitet i New York. Det er jo en helt anden måde at bruge GIS på, end det jeg kender til. Det var i det hele taget meget inspire-rende at høre de andres eksempler på problematikker, som man kan undersøge med GIS.”

Ugen bød på mange arrangementer og store oplevelser. Onsdag var der re-ception i det store Map Gallery, hvor Eli-

Plantecirkler og dronebillederElisabeth forklarer, hvordan hun gjorde: ”Jeg fløj med en drone i Molsbjerge og tog billeder, som jeg efterfølgende samlede i en såkaldt ortomosaik, altså et samlet billede af området. Ude i felten havde jeg lavet nogle vegetations-plan-tecirkler, hvor jeg registrerede naturty-pen ud fra hvilke planter, der voksede i cirklerne. På den måde vidste jeg, hvilke naturtyper der var i cirklerne og jeg kunne se markeringerne af mine plante-cirkler på dronebillederne,” forklarer Eli-sabeth og fortsætter: ”Derefter trak jeg en masse data ud fra det: Variationen i

de forskellige farvebånd i billedet, hvad var hældningen i området og hvad var solindstrålingen. Hældning og solindstrå-ling brugte jeg den danske højdemodel til at beregne.”

Da Elisabeth på et tidspunkt stod med en hel masse data fordelt på forskellige lag i ArcGIS Maps, kunne hun undersø-ge om der var nogle sammenhænge. For eksempel om der er en typisk hældning i hedeområder eller om solindstrålingen er anderledes ved en fersk eng end ved et overdrev. Det brugte hun machine learning metoden ’Random forrest’ til at undersøge, som hun uddyber: ”Random

forrest er en meget brugervenlig machine learning algoritme og den brugte jeg til at forudsige, hvilke naturtyper, der burde være i hele området også udenom mine forsøgscirkler.”

Lykkedes nogle gangeElisabeth fortæller, at hendes forudsigelser fungerede rigtig godt nogle steder og andre steder lykkedes det ikke helt: ”Jeg konklu-derede i mit speciale at ideen fungerede, men at algoritmen behøvede mere træning og mere data for at få bedre resultater. ”

Tilfældigvis skulle det vise sig at en af de andre young scholars på Esri’s User Confe- ◊

◊

ELISABETH BREDDAM SLÆGGERUP

Kandidat i biologi med specialisering i natur og miljøforvaltning, Aarhus Universitet juni 2019

Dansk vinder af Esri Young Sholars program 2019

Vandt på baggrund af sit speciale ”Remote sensing for mapping habitat types in §3-areas”

Elisabeth blev kort tid efter interviewet ansat i Skanderborg Kommune som GIS-specialist.

GIS I AKTION | 17

ELISABETH PÅ ESRI USER CONFERENCE

rence havde lavet stort set samme projekt som Elisabeth. Han havde brugt satellitbil-leder i stedet for dronebilleder, men ellers brugt samme metode som Elisabeth. Han var uddannet geograf og havde kigget på marker, hvor Elisabeth havde kigget på naturtyper: ”Ham snakker jeg stadig med. Det er interessant at sparre med en, som er optaget af præcis det samme og været dybt optaget af netop den her metode,” siger hun.

Selvom resultaterne ikke var helt per-fekte, har Elisabeth fået meget positiv feedback og snakket med flere virksomhe-der, som har fundet metoden interessant,

og kan se et potentiale i at man kan bruge droner til eksempelvis at bestemme natur-typer. ”Jeg er stolt over, at det var min rela-tivt enkle metode, som dommerne valgte mit projekt ud fra. Især fordi jeg næsten var nybegynder i ArcMap, da jeg gik i gang med specialet. Jeg har heldigvis fået meget hjælp af min underviser og min vejleder, og resten har jeg lært mig selv.”

Potentiale i at kombinere biologi og GISElisabeth er meget begejstret for at bruge GIS-værktøjerne til at arbejde med biolo-giske problematikker: ”Jeg kan vildt godt

lide det visuelle i den geografiske tilgang. Det er interessant, hvordan man kan bruge GIS og andre teknologier til at få større overblik over biologien. Nogle gange, når man står i felten, så ser man jo kun det, som man kan se. Men når man kan se et helt område ved hjælp af et kort, satel-lit- eller dronebilleder, så kan man opdage ting, som ellers havde været skjult. Man kan bedre se dynamikkerne i et område og derfor er det virkelig interessant at kom-binere biologi med værktøjerne i ArcGIS.” Afrunder Elisabeth.

I dag er Elisabeth ansat i Skanderborg Kommune som GIS-specialist, hvor hun begyndte 1. oktober 2019.

sabeth stod ved sin poster og snakkede med folk om sit projekt. Her fik hun også mulighed for at høre mere om de andre Young Scholars’ projekter.

Der var nogle sociale formiddagsarran-gementer for Young GIS Professionals og så var der det store Award-show, hvor Jack Dangermond holdt tale, hvorefter der blev uddelt forskellige Awards og ta-get billeder af prismodtagerne. Elisabeth fortæller: ”Der var meget program, men vi var alligevel en lille flok young scho-lars, som tog ud og så søløver sammen en dag. Det var en god tur, hvor vi havde god tid til at snakke sammen. Jeg snakker

stadig med nogle af de andre og vi har aftalt at vi skal mødes igen.”

Kendte kun ArcMap før UCElisabeth havde brugt ArcMap inden hun deltog på UC, men vidste ikke noget om Esri, om stifteren Jack Dangermond eller om den store pallette af værktø-jer på ArcGIS-platformen: ”Det var en øjenåbner pludselig at være med til den her enorme Esri-sammenkomst og høre om alle de muligheder, som er på Esri’s platform,” konstaterer hun og fortsætter: ”Det var sjovt at høre om tankerne bag funktioner, som jeg selv har brugt. Jeg

var til en to-timers præsentation med nogen, som havde lavet noget med cluster-analysis. Oplægsholderen for-klarede, hvorfor de havde valgt at gøre, præcis som de havde med alle tools’ne og hvordan hun anbefalede, at man brugte dem. Da jeg tog hjem, tænkte jeg: ’Jeg skal bare hjem og lave noget cluster-analysis.’ Det var inspirerende at være af sted, og se hvor meget man kan lave med Esri’s teknologi. Før var Esri og ArcGIS jo bare noget som ’er’ og pludselig står der en person og fortæl-ler, hvad personen har tænkt om det, de har lavet. Det var fascinerende.”

En af dagene på UC tog Elisabeth og nogle andre Young Scholars ud og så søløver.

18 | GIS I AKTION

ESRI YOUNG SCHOLARS PROGRAM

Geoinfo og Esri udskriver hvert år en konkurrence for studerende, og belønner det bedste studieprojekt med en gratis tur til Esri User Conference i juli.

Man kan deltage med et projekt som er udarbejdet i forbindelse med sit studie i 2019 eller 2020.

Det er krav, at der skal være anvendt Esri-teknologi i projektet.

Juryen består af repræsentanter fra de danske universiteter

Young Scholars konkurrencen for 2020 er skudt i gang. Læs mere på www.geoinfo.dk, hvor man kan indsende et abstract indtil den 2. marts 2020.

Plenary var som at være til GIS-koncertDen første egentlige konferencedag var om mandagen, hvor der var plenary-ses-sion hele dagen for alle deltagere. Det vil sige, at omkring 15.000 mennesker var samlet i et enormt rum: ”Det mindede mig om at være til koncert – måske en GIS-koncert. Der var mange store skærme og der stod folk med lysende pinde og guidede de mange mennesker på plads. Der kunne man mærke, at det var en form for community, som var samlet.” Elisa-beth fortsætter: ”Der var en helt særlig stemning og den fik på hele violinen.

Eksempel på vegetationscirkel i del af ortomosaic. Den røde cirkel viser placeringen af en §3 registrering i naturtypen hede.

Vegetationsundersøgelse i 5 meter cirkel i naturtypen Fersk Eng i mols bjerge.

Elisabeth og Geoinfo’s direktør Søren Ellegaard

står foran Elisabeths poster til receptionen i

Map Gallery.

Som dansker, kan man godt komme til at distancere sig lidt til de store amerikanske armbevægelser, men man kunne ikke und-gå at blive inspireret og fascineret af hvor gennemført og storslået det hele var.”

Et andet imponerende arrangement var en kæmpe fest i Balbora Park for alle deltagere på UC. ”Det var helt utroligt. Der var forskellige madboder, livemusik, candyfloss, dansere og en masse museer med gratis adgang. Man fik tørklæder med Esri’s logo på og jeg havde en virkelig hyggelig aften sammen med to andre young scholars, hvor vi blandt andet gik på et naturhistorisk museum.”

Ansvaret ved at formidle I den mere ænksomme ende af skalaen, så fik Elisabeth sat flere ord på det ansvar, som man har, når man laver korte. ”Jeg var

til et tankevækkende oplæg på UC, som handlede om, det ansvar man har, når man laver kort. Fordi man kan fremstille fakta præcis som man vil. De holdninger man har, kan påvirke den fremstilling man laver, så kortet viser det, som man gerne vil. Der er jo ingen, der tjekker data,” siger Elisabeth.

Hun har tænkt meget over den poin-te, siden hun kom hjem: ”I dag tænker jeg på anden måde over, hvis jeg ser et kort i nyhederne eller på en hjemmesi-de, og jeg lægger mere mærke til, hvilke signaturer og farver de har valgt og hvad de mon vil formidle med det. Det var en øjenåbner for mig. Måske fordi at jeg ikke selv er geograf, men det gjorde stort indtryk på mig, at blive bevidst om det ansvar man har, når man laver et kort”

GIS I AKTION | 19

Smarte værktøjer fra GeoinfoGØR DET ENDNU NEMMERE AT ARBEJDE MED ARCGIS

Geoinfo Skråfotoviser til ArcGIS Pro

Se SDFE’s skråfotos i ArcGIS Pro, uden at skulle åbne en ekstern applikation. Du kan på den måde se skråfotos der, hvor dine GIS-punkter ligger.

Geoinfo Print Widget

Den avancerede printfunktion i Geoinfo Print Widget, gør dig i stand til bedre at kontrollere dine udskrifter og at anvende dine egne faste udskriftsskabeloner.

Geoinfo widget til COWI Gadefotos

Med Geoinfo widget til COWI Gadefotos, får du direkte adgang til COWI’s gadefotos fra ArcGIS Online/Portal, uden at skulle over i et andet miljø.

Geoinfo Open Data

Geoinfo Open Data er en gruppe på ArcGIS Online, som indeholder en lang række frie offentlige dataservices. I gruppen finder du dataservices fra blandt andet SDFE, Plandata.dk, Kulturarv.dk m.fl.

Geoinfo Adressesøger

Med Geoinfo adressesøger får din organisation abonnement og direkte adgang i ArcGIS til en adresseservice med de nyeste danske adressepunkter fra DAWA.

Geoinfo Raster-download til ArcGIS Pro

Geoinfo’s Raster-downloader er et værktøj til Arcgis Pro som gør det nemt at hente raster-filer fra Kortforsyningen for netop det område, som du arbejder med.

Geoindsigt

ArcGIS services med berigede datasæt og adgang til features til analyse og download i din organisation. Vi sørger for opda-terede data og du slipper for at bruge tid på downloads og datavedligehold.

Geoinfo 3D-skummodel

Geoinfo’s 3D-skummodel er en grundlæggende 3D-model for dit eget udvalgte område af Danmark. Med 3D-skummodellen kan du visualisere f.eks. nye byggerier, lysforhold og scenarier i 3D.

Læs mere på www.geoinfo.dk

Annonce GIS i Aktion efterår 2019.indd 1 04-11-2019 14:42:02

ÅRETSPRISER2019Hvert år uddeler Esri’s stifter og ejer Jack Dangermond SAG Awards til Esri-brugere fra hele verden, som har gjort sig særligt bemærket for deres arbejde.

Priserne uddeler Jack Dangermond på den årlige Esri User Conference i San Diego, som afholdes i juli. SAG står for Special Achievement in GIS.

I 2019 var der tre modtagere i Rigsfællesskabet nemlig Eniig (i dag Norlys) fra Danmark, Nukissiorfiit fra Grønland og Runavikar Kommuna på Færøerne.

Hvert år uddeler Geoinfo tre priser på årets danske Esri Bruger-konference i foråret, nemlig GISelleprisen, SmartGIS-prisen og Fyrtårnsprisen, som uddeles i samarbejde med den danske Esri Brugerklub.

I 2019 gik GISelleprisen til Call/Energi&Vand, SmartGIS-prisen gik til Vordingborg Kommune og Fyrtårnsprisen gik til Forsvars-ministeriets Ejendomsstyrelse

TILMELDDIGGEOINFO’SNYHEDSBREVNår du tilmelder dig Geoinfo’s nyhedsbrev, får du den nyeste viden om Digital Transformation, IoT, dataanalyser, geografiske analyser, datadrevne beslutninger, GIS og meget mere.

Tilmeldingsformularen findes på www.geoinfo.dk.

Her modtager Karin Hultfeldt fra Geoinfo og Jens Dalsgaard & Jens Holt fra Powel Danmark den Grønlandske SAG Award på vegne af Nukissiorfiit.

Her modtager Marita HentzeByplanchef, Runavíkar kommuna og Tórbjørn Jacob-sen Borgmester, Runavíkar kommuna årets færøske SAG Award af Karin Hult-feldt fra Geoinfo.

ÅretsSAGAwardsfraEsri Årets danske priser

Fyrtårnsprisen gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, der på fornem-meste vis, har implementeret Esri teknologi i en værdiska-bende løsning.Forsvarsministeriets Ejen-domsstyrelse får prisen for deres udvikling af ”GIS Natur-vurderingskort for Forsvarets maritime aktiviteter”.

GISelle-prisen går til en virk-somhed, organisation eller enkeltperson, der har taget GIS til sig, og med succes har skabt et let tilgængeligt produkt.Call/Energi&Vand får prisen for ”Klimatilpasning på den anden side af hegnet”.

SmartGIS-prisen går til sær-ligt kreative og nytænkende kort og løsninger, der skaber nye muligheder.Vordingborg Kommune får prisen for deres udvikling af ”Blå Eventyr”, der ved brug af kort, data og mobile enheder, sætter fokus på aktiviteter på og under vandoverfladen.

GIS I AKTION | 21

22 | GIS I AKTION

Når søværnet laver øvelser på vand kan det forstyrre naturen og dyrene i området. For at minimere disse forstyrrelser benytter Søværnet i størst muligt omfang prædefinerede og afgrænsede øvelsesområder. Men der er forskel på, hvor følsomt et område er, alt efter tidspunkt på året og typen af forstyrrelse. Derfor skal alle øvelser til vands vurde-res og godkendes af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), hvilket indtil for nylig kunne tage op til otte uger. Men med det nye specialudviklede program: ”Marin Natur-vurdering” kan øvelsen godkendes samme dag, som den skal afholdes.

// Mette B. D. Thygesen

i vil gerne ud og træne, så vi kender vores materi-el og ved, hvordan det virker. Men vi ved, at det påvirker naturen, når vi

træner, og den påvirkning skal være så lille som muligt så vi kan give naturen godt videre til fremtidige generatio-ner.” Ordene kommer fra Simon Skov Andersen, som har inviteret til interview og kaffe på sit kontor, der ligger i en af de mange bygninger på flådestationen i Frederikshavn. Simon er sagsbehandler og faglærer ved Søværnets Center for Taktik (TAC) og så er han ekspert i sonar og ’akustik under vand’. På baggrund af Simons stilling og viden om akustik, har han været med til at teste og komme med input til et nyt program med navnet: Marin Naturvurdering, som er bygget på ArcGIS platformen.

Knap 40 km vestpå, hos Forsvarsmi-nisteriets Ejendomsstyrelse (FES) i Hjør-ring, byder Kirsten Badawi Plesner på en kop kaffe et par timer senere. Kirsten er sagsbehandler og har været projektleder for udviklingen af Marin Naturvurdering og har arbejdet sammen med Simon igennem projektet. Hun forklarer om baggrunden for projektet: ”FES er myn-dighed på Natura 2000 områderne, når der ikke er anden lovgivning. På landjor-den er det mange love og regler, som gør

sig gældende, men det er der sjældent på det marine område. Derfor er det FES, som vurderer, om forsvaret kan få lov til at afholde en øvelse, som potentielt kan påvirke dyr og natur i havmiljøet. I dag tager den samlede sagsbehandlings-tid seks til otte uger. Det er ufleksibelt og ressourcekrævende og det betyder, at man kun kan afholde øvelser, som er planlagt i lang tid i forvejen.”

Fik øje på et potentiale i Geografi-ske Informationssystemer (GIS)For et par år siden var Kirstens kollega på en international konference, hvor han blev opmærksom på nogle digita-le sagsbehandlings-løsninger, som man havde udviklet i nogle af de andre lande. Kirsten fortæller: ”Det gav os ideen om, at vi muligvis kunne effektivisere vores vurderingsproces, ved at udvikle en digital løsning. Fra begyndelsen havde vi en ambition om at samle alle øvelse-styper i et program, så man kunne lave alle marine vurderinger et sted.” Det var oplagt at bygge programmet oven på et GIS-værktøj, fordi GIS-systemer tager udgangspunkt i geografi og kan analysere på tværs af mange parametre.

Tre parametre: Tid, sted og øvelsestypeNår søværnet skal afholde en øvelse,

er der groft-skitseret tre afgørende para-metre for om de får lov: Typen af øvelse,

SIMON SKOV ANDERSEN

Militæruddannelse i hydroakustik – ”lyd under vand”

Sagsbehandler og faglærer ved Søværnets Center for Taktik (TAC)

KIRSTEN BADAWI PLESNER

Biolog og Naturgeograf

Sagsbehandler, Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES), Natur- og Plansektion/Rådgivningsafdelingen

Projektleder for udviklingen af Marin Naturvurdering

V

MARIN NATURVURDERING

”

GIS I AKTION | 23

MARIN NATURVURDERINGtidspunktet og det geografiske område, som Kirsten forklarer: ”Nogle geografiske områder er mere påvirkelige end andre, og derfor er områderne vurderet og angivet med forskellige følsomheder. Ek-sempelvis findes der fredede øer, Natura 2000-områder og beskyttede ynglesteder for fugle eller marsvin, som man ikke kan lave sprængninger lige ved siden af.” Men tidspunktet på året er også et parameter, da dyrene kun yngler i bestemte perioder og derfor har datoen for en øvelse betyd-ning for, hvad man kan få lov til. Tredje parameter er typen af forstyrrelse, altså hvilken type af øvelse, man vil afholde. Indtil videre kan programmet vurdere sprængninger, skydeøvelser og sonar.

Sonar Sonar er Simons ekspertise, og han for-klarer, hvorfor en sonars lyde, kan have skadelig effekt på nogle dyr: ”En sonar fun-gerer ved at sende lyde ud på forskellige sekvenser, og derefter opfange og bearbej-de de lydimpulser, som reflekteres tilbage fra genstande under vandet. Det er smart, når man for eksempel vil undersøge, om der er en ubåd i nærheden. Men, når man sender lyde ud under vand, så bliver delfi-ner og marsvin fuldstændig omfattet af ly-

den og det kan påvirke deres indre øre. En skade på delfiner og marsvins ører, vil være meget uheldig, da de netop navigerer ved hjælp af lyd. Hvis den evne bliver ødelagt, kan de komme til at svømme ind, hvor det er for lavvandet eller blive påvirket i deres cyklus, så de ikke får nogen unger.” Derfor afbrydes alle sonar-øvelser som standard, såfremt der konstateres store havpattedyr i nærheden.

Et andet eksempel er sprængninger, som har en anden lydforstyrrelse end sonar, og samtidig kan sprængninger øde-lægge et sårbart rev. Der er altså mange forskellige hensyn at tage, og derfor er det en stor fordel at få hjælp af et com-puterprogram til at arbejde sig igennem de mange beregninger og store mængder data.

Så intuitivt og hurtigt som muligtSimon havde et klart ønske til det færdige program, selvom han ikke havde erfaring med deciderede GIS-systemer fra tidlige-re: ”Det er min ambition, at man ikke skal være ingeniør, for at bruge programmet. Man skal kunne sidde morgentræt på et skib og, uden lange manualer, kunne bruge programmet så intuitivt som muligt og få en vurdering så hurtigt som muligt.”

Fortæller han og forklarer, hvorfor det netop er en tidlig morgen på et skib, at programmet kan gøre stor forskel frem-over: ”Nogle gange kan der pludselig opstå noget ekstra tid på en længere sej-lads, eller vise sig en god anledning til at improvisere en bestemt øvelse. De anled-ninger har vi ikke kunnet udnytte tidlige-re, fordi sagsbehandlingstiden var på over en måned. Men fremover vil vi kunne indtaste en øvelse, imens vi er på havet, og hvis øvelsen ikke konflikter med nogen naturhensyn, kan vi få en grøn markering, og afholde øvelsen samme dag.

Simon underviser i TAC og via sin undervisning formidler han viden om lov-givning og de hensyn, som man skal tage, når man laver øvelser i naturen. På grund af Simons tekniske viden om sonar og om, hvordan øvelser tilrettelægges og udføres, var det, ifølge Kirsten, oplagt, at spørge Simon om han ville bidrage til udviklingen af Marin Naturvurdering. Simon syntes, at det var et vigtigt projekt og har været glad for at være med: ”Det har været lærerigt, at være en del af udviklingspro-cessen, og interessant at opleve, hvordan programmet udviklede sig, efterhånden som ændringsforslag og forbedringer blev indarbejdet i programmet.” ◊

GIS I AKTION | 23

24 | GIS I AKTION

Rød, gul eller grønNår man skal bruge Marin Naturvurde-ring, begynder man med at indtegne et geografisk område i kortet. Herefter væl-ger man tidspunkt og forstyrrelsestype og så arbejder programmet sig igennem de relevante data og beregninger, og tjekker om øvelsen konflikter med Natura 2000 lovgivning, fredede eller jagtfri områder.

Hvis vurderingen bliver rød, skal an-søgningen formentlig sendes videres til EU. Hvis en rød vurdering ender med at gå igennem, skal der være en rigtig god begrundelse for at øvelsen ikke kan laves andre steder. Hvis vurderingen bliver gul, skal den omkring FES, som vurderer, om det kan lade sig gøre. Nog-le områder er følsomme overfor mange øvelser i træk, men kan måske godt klare en enkelt, hvis der bliver gjort nogle afværge-foranstaltninger, og så kan man få lov alligevel. Hvis den bliver grøn, kan øvelsen afholdes uden at den kommer omkring FES først. Det er disse øvelser, som de kan afholde samme dag, som de kører beregningen. ”De skal dog altid indsende pdf-rapporten til os efterfølgende, så vi kan journalføre den. Som myndighed er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ansvarlig for at loven bliver overholdt og derfor skal vi have

oplysninger om alle afholdte øvelser.” Understreger Kirsten

I Marin Naturvurdering baserer vurde-ringerne sig på store mængder data, som Rambøll har forarbejdet for FES. Det har blandt andet involveret en akustiker og en havbiolog, som har lavet beregnin-gerne af, hvordan sonar, sprængninger og forskellige skydetyper påvirker de beskyttede områder.

Næste skridt er at kunne vurdere flyveøvelser i programmet. Derfor er de i øjeblikket ved at beregne, hvordan fem forskellige flytyper påvirker havmiljøet, når de flyver i forskellige højder. Disse data håber Kirsten, at få med i program-met i løbet af det næste års tid.

Giver mulighed for ny forståelse hos brugerne”Det er jo vigtigt, at vi kan balancere mellem vigtigheden af kompetencetræ-ning hos vores soldater og miljøhen-syn. Det ville være horribelt at træne konstant og derved ødelægge naturen. Men det vil også være dumt at tage flere hensyn, end der er nødvendigt og så have soldater, som ikke kan finde ud af at bruge materiellet. Så hvis vi kan mind-ske vores påvirkning af miljøet, så lad os gøre det.” Konstaterer Simon og fortæller videre: ”Udfordringen ved det maritime miljø er, at man ikke kan se påvirkningen af naturen under vandet. Man ser ikke fiskenes opholdssteder og marsvinenes

Indtil nu har en sagsbehandling taget op til seks uger. Men med det nye program ’Marin Natur-vurdering’, tager det kun den tid, som compute-ren skal bruge, på at løbe igennem data.

SIMON SKOV ANDERSEN

”

GIS I AKTION | 25

parringsområder på samme måde, som man kan se en fuglerede i skoven.”

Både Simon og Kirsten fremhæver, at der er en bonuseffekt ved Marin Naturvurdering: For ved at bruge pro-grammet, får brugeren indsigt i, hvad det er for nogle hensyn, der skal tages hvor. Kirsten uddyber: ”Før kunne det være svært at forstå lovgivningen, fordi det kun var os, her hos FES, der havde overblik over naturområderne. Men med Marin Naturvurdering er det visuelt for brugeren helt ude på skibet, at se på kortet og få overblik over om-råderne.”

Derudover har udviklingen af pro-grammet været anledning til at få lavet nogle klare definitioner af, hvor meget øvelserne støjer og på samme måde at få vurderet, hvor sårbare naturområder og dyreliv er.

Et års tid undervejsDet har taget et års tid at udvikle Marin Naturvurdering. Kirsten fortæller, at processen og kommunikationen har været god undervejs, selvom det nogle gange har været svært at få hjælp,

fordi computerne med testprogram-met ikke måtte komme på internettet. Kirsten smiler og fortæller: ”Normalt kan man jo få hjælp af en udvikler, ved at de overtager eller kigger med på ens skærm. Men vores computere må ikke komme på internettet af sikker-hedsmæssige hensyn, og derfor blev vi nødt til at forklare, hvad vi kunne se på skærmen, uden at kunne vise det. Det har nogle gange været lidt udfordren-de.”

Men nu er programmet færdigt, og næste step er, at få nogle stærke com-putere hjem, hvorpå programmet skal installeres. Derefter skal computerne fordeles til de skibe og uddannelsesste-der, hvor de skal stå. Da det er følsom-me data, må disse computere heller ikke være forbundet til internettet. Kirsten fortæller: ”Programmet skal ligge på en stand-alone-computer og så eksporte-rer de en pdf med GIS-data, som de så sender til os. Men programmet fungerer fint offline og da data sjældent ændrer sig, behøver man ikke at opdatere com-puterne hele tiden. Natura 2000-områ-derne ændrer sig sjældent og dyrenes

yngleområder og cyklusser er også ens fra år til år. Og som Kirsten understre-ger: ”Det er et supplement til FES. Ved store øvelser, skal FES fortsat involveres og have en ansøgning.”

Der er allerede ønsker til næste versionDer er allerede ønsker til anden version, selvom de kun lige er ved at udrulle den første. I første version kan man få svar på, om man må lave en bestemt øvelse på et bestemt sted. Men brugerne drømmer om, at kunne vende det om, så man kan indtaste en øvelse og tids-punkt, og derefter få udpeget et sted. Men selvom der er flere ideer, så er Simon rigtig glad for første version: ”Jeg synes, at det er super fedt. Alt software kræver, at man kigger på det og øver sig i at bruge det, men det her er ikke svæ-rere end andre computerprogrammer. Det kræver at man lige bliver oplært og så kan man forholdsvis let indteg-ne sine egne øvelser og operationer. Det kommer til at betyde store positive forandringer og bedre muligheder for at lave øvelser.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse modtog årets FyrtårnsprisI forbindelse med den danske Esri Brugerkonfe-rence, modtog Forsvars-ministeriets Ejendoms-styrelse (FES) årets Fyrtårnspris for deres ud-vikling af ”GIS Naturvur-deringskort for Forsvarets maritime aktiviteter”.

Fyrtårnsprisen gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, der på fornemmeste vis, har implementeret Esri tek-nologi i en værdiskabende løsning.

26 | GIS I AKTION

VELKOMMENTILNYEMEDARBEJDEREIGEOINFO

ROARGAUSLÅENGELLRoar er ansat som trainee i Teknologiafdelingen. Han blev færdig med sin kandidat i Kartografi i oktober 2018. Det var en Erasmus Mundus+ kandidat, hvilket betød at han var et semester i henholdsvis München, Wien, Dresden og Melbourne. Roar interesserer sig for visualisering af data, samt interaktive metoder til at udforske data.

Tidligere var Roar ansat ved Aalborg Universitet som forsk-ningsassistent, hvor han programmerede hjemmesider og underviste i GIS.

SIMONEVINKELSimone er ansat som trainee, hvor hun sidder i Teknologiafde-lingen, men vil også blive inddraget i Projektafdelingen med henblik på udvikling.

Simone er uddannet civiilingeniør i Sound and Music Com-puting, en uddannelse der kombinerer ingeniørvidenskab, musik og datalogi. Simone har undervist i programmering på tværs af uddannelsesniveauer, og har arbejdet freelance med blandt andet app/spiludvikling samt video- og lydproduktion.

MAGNUSDAMSBOLUNDMagnus er ansat som trainee i Tekno-logiafdelingen. Han blev færdig med sin kandidat i Geografi og Geoinfor-matik på Københavns Universitet i 2018.

Magnus har arbejdet som fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med implementeringen af Plandata.dk og har især interesse inden for databe-handling, dataanalyse og digitalisering af analoge processer.

GEOINFO STORT OG SMÅT

GREATPLACETOWORKEndnuengangerGeoinfoblevetcertificeretsomGreatPlacetoWork.

Danmark

Certificeret

EndnuengangerGeoinfoblevetcertificeretsomGreatPlacetoWork.

Gratis onlineværktøj og øvelser til naturfagene

Til grundskoler og ungdomsuddannelser

SkoleGIS

Om SkoleGISSkoleGIS er et gratis onlineværktøj og undervisningsmateriale, hvor eleverne lærer at arbejde med data til kortlægning af geo-grafiske problemstillinger. Eleverne skaber egne modelleringer og visualiseringer på kort. De får mulighed for at arbejde med rumlig tænkning og udvikler forståelse for de udfordringer verden står over for.

Gratis øvelserPå www.skolegis.dk kan man finde gratis undervisningsøvelser til grundskoler og ungdomsuddannelser.

Med øvelserne laver eleverne flotte digitale kort over lokale og globale forhold. De lærer at arbejde med data og anvende kort til analyser og præsentationer af mange forskellige emner. Emner som eksempelvis pladetektonik, drikkevand og nitratudvaskning, klimaforandringer og gletsjerafsmeltning, samt strukturering af skolerejser og meget mere.

SkoleGIS-kurserSom lærer er det nemt at komme i gang med SkoleGIS og hvis man har brug for hjælp, kan man tage på heldagskursus hos Geoinfo. På kurset gennemgår vi værktøjet og giver tips og tricks til en effektiv og struktureret administration. Vi gennemgår også øvelser fra www.skolegis.dk og viser hvordan man forbereder en dataindsamling, som eleverne foretager med smartphones. Vi viser også hvordan dataindsamlingen kan live-opdateres på et webkort. Igennem øvelserne lærer du at finde og anvende data og bliver i stand til at præsentere og formidle dine kort og fortæl-linger om geografiske problemstillinger.

Kontakt osRing til Geoinfo’s SkoleGIS-ansvarlige på telefon +45 39 96 59 00, eller skriv til info@skolegis.dk.

Tilmeld din skole på www.skolegis.dk

Om softwaretSkoleGIS bygger på ArcGIS-platformen, som udbydes af Esri, verdens førende inden for geografiske kortløsninger. Geoinfo A/S er dansk distributør af ArcGIS. Virksomheden tilbyder software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategiudvikling, kurser og kompetenceudvikling.

Geoinfo samarbejder med mere end halvdelen af de danske kommuner. Virksomheden hjælper med digital transformation, effektivisering og digital samskabelse mellem kommuner, virksomheder og borgere, ved hjælp af data og geografiske analyser.

Geoinfo A/SStationsparken 37, 4.2600 Glostrup+45 39 96 59 00www.geoinfo.dkgeoinfo@geoinfo.dk

Udviklet i samarbejde med Geografilærer-

foreningen og Geografforbundet.

Med i folkeskolens Faghæfte for

geografi 2019.

28 | GIS I AKTION

Se og forstå fremtidens udfordringer med geografiske data og analyser

Find komplekse sammenhænge, mønstre og tendenser i data. Visualisér med interaktive kort og del med medarbejdere i og udenfor organisationen.

www.geoinfo.dk

Geoinfo A/S · Stationsparken 37, 4. · 2600 Glostrup · Tlf.: +45 39 96 59 00 · www.geoinfo.dk · geoinfo@geoinfo.dk

Bagside GIS i Aktion 2-2019_v3.indd 1 04-11-2019 14:35:39