DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S

CVR 27408761

RATHSACKSVEJ 7

1862 FREDERIKSBERG C

FORLAG@DANSKLF.DK

DANSKLF.DK

TLF.: 33 79 00 10

FORLAG

FALSKE NYHEDER

– Fra satiregenre til retorisk strategi1

Af Lars Holmgaard Christensen, lektor, Aalborg Universitet København

“The pure and simple truth is rarely pure and never simple.”

- Oscar Wilde, The Importance of Being Earnest

“Den, der kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele lige dårligt”

- Piet Hein

Introduktion til en genre i forandring

Falske nyheder er et fænomen, der er nødvendigt at folde ud analytisk for at kunne stille kritisk ind på, hvordan medieindhold er grader af konstruerede virkeligheder. At kunne skelne klart mellem forskellige ty-per af medieskabte virkeligheder er en nødvendighed, da rammerne for og forventningerne til at forstå medieindhold er blevet mere flydende.

Genremæssigt har falske nyheder eller ‘fake news’ været forbundet med en særlig amerikansk nyhedssati-re, der kom frem tilbage i starten af 2000’erne. “The Daily Show og dens pendant “The Colbert Report” var begge falske nyhedstilbud, der blev leveret med ideologisk og politisk bias. Den kode var signaleret til publi-kum, men ikke desto mindre har programmerne været mange amerikaners indgang til nyhedsflowet. Det er en spøgefuld tilgang til nyhedernes alvorlighed, men også en spøg, der bærer en del alvor med sig.

Falske nyheder leveret som politisk satire har med spøgefulde kommentarer til nyhedshistorier og begiven-heder på forskellig vis fungeret som en særlig underholdende ventil i forhold til, at vi som samfundsborgere kan forholde os til verdens gang.

Vi kender det fra det traditionelle nyhedsudbud. På Politikens bagside leverer ATS (At tænke sig) eksempel-vis satiriske falskheder som en del af avisens indhold, og på de digitale og sociale medier har sider som “Ro-

1 Materialet er hentet og bearbejdet fra en kommende undervisningsbog på Dansklærerforeningens Forlag: Glem forsiden – nyheder i et socialt mediebillede (Holmgaard Christensen 2018).

Side 2 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

kokoposten” (www.rokokoposten.dk) som efterligning af det amerikanske “The Onion” (www.onion.com) videreført denne satiriske tradition.

Som satirisk genre har ‘falske nyheder’ eller ‘fake news’ dog nogle bestemte genremæssige karakteristika og en række metafiktive greb, der kan analyseres frem (se evt. mere i Granild 2014). Ved nærmere analyse gør genren opmærksom på sig selv i dens sammenblanding af fakta og fiktion. Hvis vi vender os konkret mod de sociale mediemiljøer, er de såkaldte ‘memes’ interessante. Det er ideer og fordomme, der hurtigt spredes via sociale medier, og hvor der sker en social transmission og en kulturel påvirkning gennem satire og vittige kommentarer.

Woody Allen har sagt, at “livet efterligner kunsten, men nu er den også begyndt at efterligne dårlige tv-programmer”. Og det er netop tilfældet. Falske nyheder har de senere år markant ændret karakter. Den amerikanske præsident Donald Trump har været en central figur i forhold til, at sladder, fordomsfulde yt-ringer, skarpvinklede nyhedshistorier, halve sandheder og deciderede løgne nu bliver jagtet og anråbes som ‘falske nyheder’.

Falske nyheder er altså ikke længere blot en satirisk genre, men bliver brugt lemfældigt i nyhedsjournalistik-ken, i politiske udtalelser og af hr. og fru samfundsborger til at anfægte nye perspektiver og halve sandhe-der, der ikke passer ind i eksisterende forståelser. Ubehageligt eller nyt input kan automat-forkastes, hvis det ikke passer ind i fordomsfulde, traditionelle eller ideologiske forståelser.

At kalde medietekster for ‘fake news’ er derfor ikke en genrekarakteristik, men en defensiv retorisk strategi. Forstået på den måde, at falske nyheder indgår som led i en kommunikationsproces, der skal sætte spørgs-målstegn ved medieskabte virkeligheder og et samfunds commonsense-forståelser. På den ene side forsø-ger den at fiktionalisere faktuel viden, og på den anden side forsøger den at gøre krav på, at vi skal accepte-re sløset, manipuleret eller direkte fiktiv information som fakta.

Samtidig er der opstået en moralsk panik omkring falske nyheder, der med sine konstruerede nyhedstekster truer demokratiet og påvirker os til at træffe forkerte beslutninger. Panikken går også på en frygt om, hvor-vidt grupper i samfundet bliver fastholdt i fordomsfulde filterbobler og medieskabte ekko-kamre.

Så hvor er vi nu, og hvordan kan vi forstå en genre, der er blevet til en retorisk strategi? Er spøgen blevet trukket for langt ud? Tager vi frygten for falske nyheder for alvorligt, når selv aflysning af aprilsnar i nyhe-derne d. 1. april er blevet en følgevirkning?

Forførende fakta og engagerende fiktion

Peter Harms Larsen har allerede i 1990’erne beskrevet sammenblanding mellem fakta og fiktion som ‘fakti-on’ (Harms Larsen 1995), men bliver også beskrevet som en stigende og forskelligartet fiktionalisering (Ja-cobsen m.fl. 2013)

“Fiktionalisering fungerer som et signal om, at det fortalte ikke i nogen umiddelbar forstand beskriver det værende og virkelige, som den foreligger, men derimod beskriver det mulige, det ikke-værende, det potenti-elle, det fremtidige, det overdrevne osv. Fiktionalisering adskiller sig i denne opfattelse fra andre kommuni-

Side 3 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

kative handlinger. Fx fra den sande talehandling ved ikke at omtale virkeligheden, som den er, og fra løgnen ved ikke at skjule, men tværtimod signalere, at virkeligheden ikke omtales, som den er. […] Evnen til fiktiona-lisering anvendes overalt, nar vi taler sammen, nar vi forestiller os fremtiden i et kærlighedsforhold, nar vi bygger et samfund, nar vi taler politik, og nar vi pa individ- eller samfundsniveau foretager ideologiske for-handlinger, hvor vi holder forskellige muligheder og scenarier op imod hinanden” (Jacobsen m.fl. 2013, s. 9)

I falske nyheder er der ofte rod i virkelighedsreferencer, men der hersker også en mangel på konsensus om sande faktuelle forhold. Det, som normalt refereres til som fakta, kan ikke automatisk tages som et norma-tivt sandt afsæt for virkelighedsbeskrivelser, da eksempelvis statistikker og andre undersøgelser manipule-res og bruges ideologisk forskelligt i den offentlige debat.

Eksempelvis kan en debat om arbejdsløshed strande på, hvordan man dels definerer det at være arbejdsløs og igen, hvordan man bør opgøre tallene, og endelig hvis tal, der så er mest retvisende. Her kæmper Dan-marks Statistik på lige fod med tal fra politiske tænketanke eller fra hurtige ad-hoc undersøgelser, som er bestilt hos et analysebureau.

I journalistikken har der traditionelt hersket et ideal om sandhed og tilstræbt objektivitet i formidlingen. Skarpvinklinger, dårlig research, upålidelige kilder eller deciderede konstruerede begivenheder signaleres ikke tydeligt eller varedeklareres gennemsigtigt med, at virkeligheden kunne være anderledes. Med andre ord, så er der ikke signaler i dele af journalistikken, hvor en erkendelse af fiktionaliseringen i nyhedsformid-lingen træder frem. Vi får på den måde serveret dårlig og sjusket journalistik, der stadig ønsker at påkalde sig at være faktuel, tilstræbt objektiv viden, og derfor skal betragtes som sand.

Så alt imens der sker en stigende ‘fiktionalisering’ af faktuelle forhold for at skabe indlevelse og engage-ment, så går bevægelsen også den anden vej, hvor sjuskede, konstruerede og mere eller mindre fiktive for-hold bliver forsøgt ophøjet til fakta, som viser sig at være forkerte, men alligevel forførende, da de under-støtter fordomme og de måder, vi ønsker at se verden.

Falske nyheder som tekst

På et tekstniveau er det væsentligt at kunne analysere den indre og ydre komposition gennem genremæssi-ge træk, koder og stilistisk greb i kommunikationen, men hvordan forstås det i forhold til falske nyheder?

Side 4 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Kilde: Clare Wardle, First Draft News; https://firstdraftnews.com/fake-news-complicated/

Claire Wardle fra First Draft News har optegnet en forståelsesramme, hvor det bliver muligt at varedeklare-re, hvilke elementer, der er med til at gøre nyhedshistorier falske. Falske nyheder kan ses som et kontinuum fra det satiriske over dårlig journalistik til direkte manipuleret misinformation og fabrikerede usandheder.

Forståelsesrammen kan bruges til en kritisk analyse af nyhedsindhold. De elementer, der analyseres frem i nyhedsteksterne kan samtidig medvirke til at vurdere graden af fiktionalisering. Følgende spørgsmål kan guide analysen:

- Er der sammenhæng mellem overskrifter, billeder, grafik m.m. i forhold til det indhold, der bliver forsøgt formidlet?

- Hvordan refereres der til begivenheder og hændelser i verden? - Hvilke kilder anvendes? Er de troværdige i forhold til emnet, som er i fokus? - Efterlever nyhedshistorien et ideal om to af hinanden uafhængige kilder? - Er der overensstemmelse mellem indhold og den kontekst, det sættes ind i? - Er historien kun at finde hos en enkelt nyhedsudbyder?

Og mediespecifikke spørgsmål:

- Undersøg afsenderens URL/webadresse, undersøg om historien bliver delt og kommenteret på so-ciale medier? Medfølger der links i den udsendte nyhedshistorie?

- Check datoen, da nyhedshistoriers overskrifter konstant kan få ‘nyt liv’ i det digitale og sociale me-diemiljø. Tjek kilde/metadata for dokumentsiden, billeder osv. Kig efter mistænksomme adresse-navne. Kør evt. en tekst- og billedsøgning på Google.

I forhold til at forstå falske nyheder som genre, så tillader den kommunikative ramme og kontrakten med læseren forskellige grader af falskhed. Politikerens tale kommer oftest med en forventning om, at der vil være overdrivelse. Reklamer og strategisk virksomhedskommunikation forsøger at overtale læseren til at købe et produkt med stemningsfyldte forestillingsuniverser, hvorfor fantasi som falskhed accepteres. Hvad angår nyhedsjournalistik, så forventer læseren at blive sagligt informeret og oplyst.

Side 5 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Falske nyheder i kontekst

Mens Wardles forståelsesramme ovenfor er et skridt i retning af at identificere tekstelementer og forskelle i præmisserne for produktion af falske nyheder lige fra slap journalistik, hvor nyhedsjournalister opfinder, til-sidesætter eller mangler at ringe efter citat fra en kilde, til kommunikatører, spindoktorer eller politiske be-vægelser, der direkte manipulerer eller designer falsk indholdsproduktion alene for at tjene pr. klik eller (for)styre en dagsorden.

Holmgaard Christensen 2018 introducerer bl.a. en model over falskhedstyper, hvor det bliver muligt at kon-tekstbestemme grader af falskhed i nyhedsproduktion. Analytisk bliver det interessant at undersøge, hvor-dan intention og kontekst bliver betydningsskabende for forståelsen af indholdet.

Udgangspunktet for modellen er, at et medieproduceret samfundsbillede kommer til os med forskellige grader af falskhed og manipulation. Vi har derfor ikke brug for en lavpraktisk kamp om, hvis indhold er mest sandt eller falsk eller hvem, der har størst troværdighed, men vi må prøve at forstå, hvordan nyheder kon-strueres, og hvorfor vi accepterer overdrivelse fra en politiker, men ikke fejl i en nyhedsartikel.

Kilde: Falskhedstype-modellen, Lars Holmgaard Christensen (2018)

Side 6 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Modellen har på sin lodrette akse et kontinuum fra simple konstruktioner, rammesætninger og vinklinger af begivenheder til direkte manipulation og søgen efter magt til at sætte en dagsorden eller tilkæmpe sig op-mærksomhed.

På den vandrette akse er det et kontinuum mellem at have en ideologisk eller politisk interesse overfor en kommerciel interesse. Groft sagt er det forholdet mellem at orientere sig mod demokratiske processer eller profit.

Det giver nogle elementære falskhedstyper, der sætter fokus på, at falske nyheder ikke er så nyt et fæno-men, men er tidligere blevet begrebsliggjort anderledes. Det drejer sig om henholdsvis:

Spin-historier i politisk kommunikation, hvor legitimiteten hentes hos befolkningen, men hvor formålet er tilslutning hos en bestemt vælgerskare.

Spam-historier i forsøget på kommerciel indtjening, der bedst er kendt fra emails og andre forsøg på at få folk til at klikke eller sende penge til et opdigtet projekt.

PR og omtale gennem en ikke-kritisk nyhedsproduktion, hvor nyhedsmedierne spiller rollen som uvildig instans, der konstruerer troværdighed ved at skrive om bestemte virksomheder og produkter.

Nyhedsjournalistikken, der i mindre grad agerer vagthund, men i højere grad søger efter det oplagte K, konflikt i nyhedskriterierne, hvorfor der snarere er tale om jagthundejournalistik med meget skarpe og ofte konfliktfordrejede vinklinger. Legitimiteten hentes hos den brede befolkning, men formålet er samtidig at fastholde befolkningens interesse. Det sker mest suc-cesfuldt gennem sensation og konflikt.

Modellen ansporer til at spørge ind til, hvad det vil sige at producere nyheder i demokratiets tjeneste i en tid, hvor forskellige grupper i befolkningen med nye digitale teknologier er blevet selvforsynende.

Alle kan i dag være nyhedsproducenter, og nyhedsforbrugerne har selv adgang til kilderne i nyhedshistori-erne, når de eksempelvis kan følge politiet på Twitter, se pressekonference med statsministeren på Face-book eller kommentere kritisk på en virksomheds sociale medier.

I et større perspektiv kan analysen af falske nyheder stille ind på, hvordan nyhedsmedier kan være nyheds-medier i en tid, hvor befolkningen sammen potentielt kan sikre hinanden i demokratisk oplyste meningsfæl-lesskaber. Fra diskussionen om et forandret mediebillede, kan der reflekteres over, om vi reelt lever i et postfaktuelt samfund, blot fordi det ikke længere kun er traditionelle nyhedsmedier, der styrer dagsordener og agerer gatekeeper for det indhold, som sættes i omløb.

At relatere falske nyheder til det postfaktuelle samfund vil være en måde at betragte falske nyheder som symptom på mediesamfundets forandring og de magtkampe om ‘sandheden’, der foregår.

Side 7 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Undervisningsforløbets målsætning og didaktiske overvejelser

Undervisningsforløbets overordnede mål er at arbejde med falske nyheder som fænomen og diskutere gra-der af falskheder i medierede fremstillinger af verden, og særligt hvilke kendetegn og koder, der henholds-vis fiktionaliserer og ‘faktionaliserer’.

- Delmål 1 – Falske nyheder som tekst i kontekst: At se ‘falske nyheder’ i lyset af teorier om fiktionalitet. Hvilke genremæssige træk, koder og greb bruges i kommunikationen?

- Delmål 2 – Falske nyheder i strategisk kommunikation: At udvikle et sprog for og bruge redskaber til at identificere ‘falske nyheder’, at kunne klassificere ‘falske nyheder’ in-denfor bestemte strategiske kommunikationstyper, hvor skarpvinkling, sproglige kon-struktioner, overdrivelse og retoriske forestillingsbilleder på forskellig vis betragtes som acceptable. Hvordan er de falske nyheders intention og kontekst betydningsskabende?

- Delmål 3 – Perspektivering af falske nyheder: At kunne perspektivere falske nyheder i lyset af ideen om ‘det postfaktuelle samfund’ og generelle forandringer i mediesam-fundet. Hvem har brug for udpege ‘falske nyheder’, og hvordan påvirker sociale medier spredning af sladder og halve sandheder?

Forløbet er en anderledes kritisk tilgang til at arbejde med nyheder som tekst og samtidig en udvidet måde at arbejde med falske nyheder både som genre og retorisk strategi. Falske nyheder må identificeres og for-stås i deres kompleksitet. Falske nyheder er et konkret fænomen, der kan være genstand for at diskutere nyheder i forandring.

Modulet har til formål at få eleverne til at reflektere over nyhedskriteriernes ‘sandhed’. En sandhed, der er baseret på konventioner, som sprogligt og genre- og kodemæssigt etablerer en stemme og en retorisk stra-tegi med distance, objektivitet og derfor sand faktuel viden.

De konstruktioner, der kan analyseres frem, tydeliggør de konventioner, som vi tager for givet i forhold til nyhedsproduktionens koder og kriterier, og samtidig så udfordrer de en lineær medielogik med nyhedsme-dier som enerådige gatekeepere i nyhedsflowet, og viser at eksempelvis kilder på sociale medier kan kom-munikere undenom nyhedsmedier.

I forhold til at forstå teksterne med henblik på afsenderens udsigelsesposition (sammenhængen mellem ty-pe af afsender og forventninger til type af tekst), så bliver det i forløbet muligt at forstå vinklinger, kildebrug m.m. som fiktionalisering og retorisk strategi i nyhedsjournalistikken.

Fakta- og fiktionskoder er på tekstniveau naturlige analysefelter i modulet for at forstå falske nyheder som former for fiktionalisering og ‘faktionalisering’. For at forstå teksterne i kontekst, så kan modellen over falskhedstyper inddrages for at udfordre, at indhold godt kan være indholdsmæssigt falsk, løgnagtig og ma-nipulerende, men alligevel autentisk, troværdig og legitim i forhold til den kontrakt, der etableres med læ-seren. I forhold til falske nyheder kan der etableres en reflekterende diskussion om, hvor der eventuelt sker skred i forventningerne til læsernes kontrakt med afsenderen.

Side 8 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Det er oplagt med anvendelsesorienterede skriveøvelser, hvor eleverne ud fra en bestemt begivenhed skif-ter udsigelsesposition. Det træner dem i at identificere falske nyheders koder og greb i forhold til politisk kommunikation, journalistik og annonceindtjenende click-bait.

I en perspektivering af konkrete tekster kan diskursanalyse inddrages for at nuancere og udvide forståelsen af falske nyheder og hvilke diskurser, der etableres. En supplerende perspektivering kunne være at sætte fokus på diskursetik og ansvaret i kommunikationen. Endelig kunne en alternativ perspektivering være at inddrage eventyr og komedietekster.

Forslag til forløbsopbygning og arbejdsopgaver:

Tekstforståelse: Koder, Kriterier og Retorisk genrestrategi:

1. Brainstorm over falske nyheder for at få elevernes mange perspektiver frem. a. Lad eleverne forholde sig åbent til, hvad falske nyheder er, hvem de tror spreder falske nyhe-

der? Hvor de findes? Og hvem, der læser dem? Det giver et afsæt for at diskutere indholdsty-per, intention og afsender-modtager-forhold.

2. Tekstanalyse (med vægt på fiktionaliseringsanalyse)

a. Find en artikel på Rokokoposten og en nyhedsartikel fra et af de etablerede medier, og lav en komparativ tekstanalyse med henblik på at forstå koder, nyhedskriterier, greb og retoriske strategier. Vurder graden af fiktionalisering og måden, fakta og fiktionskoder bliver anvendt og er blandet sammen. (Jacobsen, 2013)

EKSEMPELMATERIALE:

dr.dk: Artikel om demonstrationer ved G20 møde i Hamborg

http://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-urolighederne-fortsaetter-i-hamborg

Rokokoposten: Artikel om demonstrationer ved G20 møde i Hamburg

http://rokokoposten.dk/2017/07/11/enlig-mor-hamburg-stolt-min-bil-udvalgt-afbraending/

Kontekstforståelse og legitimitet af ‘falske nyheder’

1. Tekster i grænselandet – Diskutér en række nyhedsartikler, kronikker og statusopdateringer for at vur-dere den journalistiske kvalitet (a,b,c).

Diskutér politikernes brug af sociale medier (d)

Side 9 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Diskutér click-bait artikler i forhold til, om det er særligt for digitale/sociale medier (e). Understøt-tende baggrundsartikel om click-bait kan bruges til at diskutere nyhedshistoriers kvalitet, når over-skrifter aktivt vil snyde læseren. a. Ensidig journalistik:

BT. Historie om Morten Messerschmidts bror. Moderen er eneste kilde. http://www.bt.dk/danmark/messerschmidts-mor-i-chok-mortens-15-aarige-lillebror-slaaet-ned-af-haetteklaedte-

b. Traditionelle medier viderebringer falske nyheder:

Fake historie i Berlingske: https://www.b.dk/kultur/russisk-reality-tv-vil-tillade-mord-og-voldtaegt-i-sibirisk-isoerken Virkeligheden bag historien - Marketing stunt: https://en.wikipedia.org/wiki/Game2:_Winter

c. Kritisk redaktionelt arbejde: Falske nyheder i kronikker – hvem har ansvaret?

Kronik i Politiken: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6020334/»Hvis-jeg-havde-haft-den-viden-jeg-har-nu-ville-jeg-have-sagt-nej« Morten Elsøe Kritik, der medfører dementi fra Politiken: (inkl en række andre links) https://www.facebook.com/morten.elsoe.side/posts/685855188267980 Politikens Chefredaktør på Twitter: https://twitter.com/JensenChrje/status/882834076910182400

Politikens Chefredaktør bringer dementi i lukket facebook-opslag 7. Juli 2017:

Side 10 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

d. Politisk overdrivelse og raseri. Anders Samuelsen opdatering på Facebook – Opslaget bruger link og reference til konkrete tal etc. for at konstruere udtalelsen som faktuel viden.

Side 11 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Samuelsen sletter opdatering: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/anders-samuelsen-erkender-broeler-sletter-hidsigt-facebook-angreb/5329967

e. Click-bait historie: Sensationshistorie, der skal få folk til at klikke: Helt vildt-historie: http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/se-de-vilde-billeder-du-gaetter-aldrig-hvor-gammel-denne-fitness-dronni Nysgerrig inspiration: Bare det var mig-historie: http://costume.dk/sundhed/du-gaetter-aldrig-hvad-den-nye-latte-ingrediens-er Sex sælger: Tjekke webadressen, hvem er afsenderen? http://dine-nyheder.dk/kvinder-i-denne-alder-har-det-bedste-sexliv-til-dato/

Underspillet click-bait: ‘Verdenskendt lufthavn’ som lokkemad: http://nyheder.tv2.dk/udland/2017-07-13-kvindelig-turist-draebt-i-ulykke-ved-verdenskendt-lufthavn

Side 12 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Baggrundsartikel om click-bait: http://videnskab.dk/kultur-samfund/clickbait-disse-danske-medier-snyder-dig-til-klikke

2. Skriveøvelse: Vælg en aktuel begivenhed, der er foregået eller snart skal foregå. Lad eleverne skrive en rubrik/underrubrik og evt. en begyndende brødtekst, hvor de skifter mellem følgende 3 udsigelsesposi-tioner:

a. Skarpvinklet nyhedsartikel: Hvordan vil overskrift og rubrik se ud som nyhedsartikel?

b. Click-bait nyhedsartikel: Hvordan vil overskrift og rubrik se ud som click-bait?

c. Facebook-opdatering: Hvordan vil en politisk udtalelse om begivenheden se ud på Face-book som rubrik/underrubrik?

Få eleverne til at begrunde valg af rubrik/underrubrik ved fremlæggelse og opsamling på, hvordan samme begivenhed kan vinkles forskelligt og samtidig være troværdig. Bed så eleverne skrive om samme begivenhed og fra de samme udsigelsespositioner, men denne gang skal de være umiskendelig falske. Opsamling med en diskussion omkring, hvad det er for tekstlige signaler, der producerer falskhed.

3. Med afsæt i tekstdiskussioner samt skriveøvelsen, klassificeres og diskuteres teksterne i forhold til falskhedstype-modellen.

a. Klassificér nyhedsteksterne(både de læste og de skrevne) med brug af falskhedstype-modellen. (Lars Holmgaard Christensen 2018)

b. Diskutér forventninger til indholdets grad af falskhed fra hhv. politiker, nyhedsmedier, rekla-

memedier osv. Under hvilke forhold er fiktionalisering acceptabel, og hvorfor sker denne ac-cept?

Perspektiverende diskursanalyse

4. Find artikler, kronikker og debatindlæg om ‘falske nyheder’, og lad de studerende lave en diskursanaly-se (Græsborg og Jørgensen, 2014). Brug evt. nedenstående tekster:

a. Hvilke diskurser etableres i forhold til ‘falske nyheder’? b. Angiver diskurserne noget om magtforhold og ansvaret for ‘falske nyheder’? Hvem er aktive

og passive aktører? Hvem producerer falske nyheder? Hvem går det ud over? c. Med afsæt i de mest dominerende diskurser diskuteres falske nyheder i forhold til det postfak-

tuelle samfund og et forandret mediebillede.

Side 13 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Falske Nyheder

http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE9234969/falske-nyheder-er-en-trussel-mod-demokratiet/

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5854768/Falske-nyheder-er-et-bluffnummer

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9539376/jagten-paa-falske-nyheder-og-piratpublicister/

Kronikker om postfaktuelt/polyfaktuelt samfund

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5636567/For-meget-faktuel-viden-forvirrer-samfundet

https://www.information.dk/kultur/2016/09/kalder-postfaktuelle-samfund-lige-saa-godt-kaldes-demokrati

https://www.information.dk/kultur/2017/02/amerikansk-rapport-falske-nyheder-gav-trump-sejren

Tiltag i forhold til falske nyheder

http://www.dr.dk/nyheder/indland/laerere-vil-bekaempe-falske-nyheder-med-falske-nyheder

https://www.mm.dk/guide-saadan-spotter-du-de-falske-nyheder-paa-nettet/

Satirisk artikel om det postfaktuelle samfund

http://rokokoposten.dk/2016/10/05/rokokoposten-mener-det-postfaktuelle-samfund-findes-ikke/

Artikel, der skriver om falske nyheder i et historisk perspektiv

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kulturhistorie/her-er-den-sande-historie-om-de-falske-nyheder

Supplerende perspektivering om falske nyheder. Diskursetik

5. Lad eleverne læse portrætartikel med Klaus Kjøller om “Elitens falske forestilling” og Lars Holmgaard Christensens kronik “Ondskaben Stortrives på Facebook”

Side 14 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

a. Hvad er artiklernes budskab i forhold til den herredømmefri samtale og en generel diskursetik (se: Græsborg og Jørgensen, 2014, s. 49-56).

Kronik: Ondskaben stortrives på Facebook http://politiken.dk/debat/art5614813/Ondskaben-stortrives-på-Facebook

Artikel: Interview med Klaus Kjøller

https://www.b.dk/nationalt/eliten-jamrer-og-dyrker-en-falsk-forestilling-om-det-saglige-argument

Alternativ perspektivering om falske nyheder. Komedie og eventyr

6. Læs uddrag fra Holbergs Erasmus Montanus og uddrag fra H.C. Andersens: “Det er ganske vist”

a. Perspektivér sladder, løgn, nyhedsproduktion (H.C. Andersen), og hvordan accept af falske nyheder også kan handle om at blive accepteret i en gruppe, selvom man tror, man ved bedre (Erasmus Montanus).

Komedie: Ludvig Holberg: Erasmus Montanus

http://holbergsskrifter.dk/holberg-pub-lic/view?docId=skuespill%2FErasmus%2FErasmus_mod.page;toc.depth=1;brand=&chunk.id=start

Eventyr: H.C. Andersen: “Det er ganske vist” http://visitandersen.dk/det-er-ganske-vist/

Side 15 af 15

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan

Referencer:

Christensen, Lars Holmgaard (2013), “Facebook som Nyhedskanal” i Jakob Linaa Jensen og Jesper Tække (red.), Facebook: Fra socialt netværk til metamedie, Samfundslitteratur

Christensen, Lars Holmgaard (2016), “Glem Forsiden, Nyhedsformidling på sociale medier” i Dansk Noter

nr. 4

Christensen, Lars Holmgaard (2018), Glem forsiden. Nyheder i et socialt mediebillede, Dansklærerforenin-gens Forlag

Granild, Lars (2014) “Fake news”, undervisningsforløb til nyhedsugen: https://dansklf.dk/ungdomsuddannelse/undervisningsforl%C3%B8b/Undervisningsforl%C3%B8b%20til%20Nyhedsugen

Græsborg, Anne Bornerup og Mette Møller Jørgensen (2014), Diskursanalyse i dansk – sprog, magt og iden-titet, Dansklærerforeningens Forlag/Systime

Jacobsen, Louise Brix, Stefan Kjerkegaard, Rikke Andersen Kraglund, Henrik Skov Nielsen, Camilla Møhring Reestorff og Carsten Stage (2013), Fiktionalitet, Samfundslitteratur

Larsen, Peter Harms (1995), Faktion, Forlaget Amanda