fa2007

Faglig Årsberetning

2007

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Annual Report

2007

Danish Fur Breeders Research Center

Faglig Årsberetning

2007

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Annual Report

2007

Danish Fur Breeders Research Center

Redaktion: Peter Sandbøl

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter Herningvej 112 C, 7500 Holstebro, Danmark. Tlf.: 96 13 57 00 Fax.: 96 13 57 14 e-mail: [email protected]

Danish Fur Breeders Research Center Herningvej 112 C, DK-7500 Holstebro, Denmark. Phone.: +45 96 13 57 00 Fax.: +45 96 13 57 14 e-mail: [email protected]

Faglig Årsberetning 2007

Oplag: 350 stk. Forsidefoto: Jesper Clausen Typografi: Arial Layout: Lene Melchiorsen Tryk: DP/DPA Redaktion: Peter Sandbøl Redaktionen sluttede januar 2008 ISSN 1395-198X

Faglig Årsberetning 2007

Forord Forord ved Forskningschef Peter Sandbøl .....................5 Adfærd Krydsopfostring af linjer af mink selekteret for eller imod stereotypi ...............................................7-11 Cross fostering of lines of mink selected for or against stereotypic behaviour Haagensen, A. M. J. & Jeppesen, L. L. Bidmærker som velfærdsindikator hos mink ..........13-23 Bid marks as a welfare indicator in mink Hansen, S. W. & Jeppesen, L. L. Restriktiv fodring forrykker minkens døgnrytme men øger ikke aktivitetsniveauet...............................25-29 Restricted feeding postpones the diurnal activity pattern of mink but does not increase the level of activity Møller, S. H. & Hansen, S. W. Avl og Reproduktion Stereotyp adfærd hos mink er arvelig ......................31-37 Stereotypic behaviour in mink is hereditary Hansen, B. K., Jeppesen, L. L., Berg, P. Genotype – miljø vekselvirkning i mink ...................39-42 Genotype-environment interaction in mink Nielsen, V. H., Møller, S. H., Hansen, B. K. & Berg, P. Kortlægning af minkens kromosomer år 2007 ........43-47 Map of the mink chromosomes, 2007 Christensen, K., Anistoroaei, R., Farid, A. & Benkel, B. Selektion for mink tilpasset et lavt proteinindhold i foderet. Status for vækstperioden 2006 og samlet opgørelse ...................................................49-54 Mink selected to produce on a low protein content in the feed. Status for growing period 2006 and final conclusion Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. Ernæring og fodring Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser.............................................55-60 Protein to mink in the gestation period. Continued investigations. Clausen, T. N. & Sandbøl, P. Foder med forskellig energifordeling til minkhvalpe fra juli til medio september ...................61-67 Feed with different energy distribution to mink kits from July to mid September Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. Mineralanalyser af råvarer til minkfoder...................69-71 Analysis of Minerals in ingredients for mink feed Schulin-Zeuthen, M. Munkøe, B. & Sandbøl, P.

Fysiologi og Analyseteknik Minkhvalpes modtagelighed for diarré – etablering af en podemodel ...................................... 73-76 Susceptibility of post weaning diarrhoea in mink kits – establishment of a challenge model Damgaard, B.M., Hedemann, M.S. Evaluering af farvningsmetoder til kvantificering af placentale ar hos farmmink (Mustela vison).......................................... 77-80 Evaluation of staining methods for quantification of placental scars in farm mink (Mustela vison) Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T., Sørensen, C. M. & Clausen, T. N. Sundhed Mastitis hos farmmink ............................................... 81-86 Mastitis in Farm mink Hammer, A.S., Hammer-Jensen, T. & Sørensen, C. M. Urinundersøgelser på farme 2006 ............................ 87-93 Urine investigations on farms 2006 Clausen, T.N., Weiss, V., Hansen, M.U., Lassén, M. & Mundbjerg, B. Anvendelse af Na-bisulfat og ammoniumklorid til mink i vækstperioden............................................ 95-98 Na-bisulfat and ammonium chloride to mink in the growing period. Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. Årsager til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til oktober..................................................... 99-107 Investigations in causes of death among mink kits from June to October Hansen, M.U., Weiss, V., Clausen, T.N., Mundbjerg, B., & Lassén, M. Driftsforhold Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og aktivitet i perioden fra februar til fødsel ............................. 109-116 Correlation between early kit mortality and body condition of female mink and activity in the period from February to birth. Bækgaard, H., Hansen, M.U., Larsen, P.F. & Sønderup, M. Farveplanche Figur 1 fra artiklen ” Evaluering af farvningsmetoder til kvantificering af placentale ar hos farmmink (Mustela vison)”, side 77-80 .......................117 Figure 1 from the article “Evaluation of staining methods for quantification of placental scars in farm mink (Mustela vison)” on pages 77-80

Faglig Årsberetning 2007 3

4 Faglig Årsberetning 2007

Forord ved

Forskningschef

Peter Sandbøl

Faglig Årsberetning 2007 er kvantitativt i den lavere ende. Dette skyldes ikke alene, at det offentlige bidrag til forskning i primær-produktion er stærkt aftagende. En række projekter afventer analyse-arbejdet fra eksterne samarbejdsparter og kan følgelig først rapporteres sene-re. Indholdet i Faglig Årsberetning 2007 har dog stadig både bredde og dybde, således at artiklerne dækker både grundforskning, metodeudvikling og undersøgelser med direkte relevans for den praktiske anvendelse. Jeg vil gerne sige inderligt tak til alle bidragsydere, som har lagt et stort stykke arbejde i såvel den forudgående forskning, som i de herværende artikler. Yderligere vil jeg gerne takke PFC’s sekretær, Lene Melchiorsen, som har forestået koordinering og layout.

Faglig Årsberetning er inddelt i hovedafsnit. Alle artikler indledes med både et dansk sammendrag, samt et engelsk abstract. Selve de faglige artik-ler er sat med to spalter, dog således at større figurer og tabeller er i fuld side-bredde Artiklerne i Faglig Årsberetning 2007 er sat således, at begge spalter før en gennembrydning læses færdigt, inden man går videre til den gennembrydende figur eller tabel og de nedenstående spalter. Artiklerne fra Faglig Årsberetning findes desuden på Kopenhagen Furs hjemme-side, som pdf filer. Med håb om at Faglig Årsberetning 2007, må blive fundet spændende, lærerig og bevaringsværdig, ønsker jeg alle god fornøjelse med læsningen.

Holstebro, medio januar 2008

Peter Sandbøl


Krydsopfostring af linjer af mink selekteret for eller imod stereotypi Annika Maria Juul Haagensen & Leif Lau Jeppesen Biologisk Institut, Københavns Universitet, Tagensvej 16, 2200 København N

Sammendrag Mink blev selekteret for eller imod stereotyp adfærd i 5 generationer og derefter udsat for krydsopfostring for at belyse, om resultatet af selektionen kunne skyldes påvirkninger fra mor til hvalp i diegivningsperioden. De to selektionslinjer omfattede 150 lavt stereotyperende tæver og 150 højt stereotyperende tæver. Halvdelen af tæverne i de to linjer fik ombyttet deres hvalpe med hvalpe fra den anden linje. Der blev således etableret 4 grupper af tæver med hvalpe: lavt stereotyperende tæver med egne hvalpe, lavt stereotyperende tæver med hvalpe fra den højt stereotyperende linje, højt stereotyperende tæver med egne hvalpe, og højt stereotyperende tæver med hvalpe fra den lavt stereotyperende linje. Tæver og kuld blev observeret i diegivningsperioden, og hvalpene blev senere observeret som ungdyr i deres første efterår og som voksne i deres andet efterår. Både tævernes og hvalpenes adfærd var påvirket af ombytningen. Tæverne med fremmede kuld var mindre i reden og udførte mere stereotyp adfærd. De ombyttede hvalpe var mere aktive i diegivningsperioden og som juvenile, og de udførte mere stereotypi som voksne (dog kun i den højt stereotyperende linje). De adfærdsforskelle mellem linjerne, som selektioner havde medført i tidligere generationer, blev opretholdt i alle 4 grupper i et omfang, som klart viste, at resultatet af selektionen ikke kan skyldes maternel overførsel af information i diegivningsperioden. Haagensen, A.M.J. & Jeppesen, L.L. 2008. Krydsopfostring af linjer af mink selekteret for eller imod stereotypi. Faglig Årsberetning 2007, 7-11. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract Mink were selected for or against stereotypic behaviour for 5 generations and afterwards subjected to cross fostering in order to examine, whether the result of the selection could be due to maternal influences during the lactation period. The two selection lines comprised 150 low stereotyping females and 150 high stereotyping females. After delivery, cubs were interchanged between half of the females from each of the lines. This resulted in 4 experimental groups: low stereotyping females with own cubs, low stereotyping females with cubs from the high stereotyping line, high stereotyping females with own cubs, and high stereotyping females with cubs from the low stereotyping line. Females and cubs were observed in the lactation period, and the cubs were observed later on as juveniles in their first autumn and as adults in their second autumn. The behaviour of the females and of the cubs was influenced by the interchange. The females with interchanged litters were less in the nest and performed more stereotypic behaviour. The interchanged cubs were more active in the lactation period and also when they were observed as juveniles. As adults they were more stereotyping, however, this was only in the high stereotyping line. The behavioural differences between the lines, which were established during the selection, were maintained in all four groups to an extent clearly showing that the result of the selection cannot be due to maternal transfer of information in the lactation period. Haagensen, A.M.J. & Jeppesen, L.L. 2008. Cross fostering of lines of mink selected for or against stereotypic behaviour. Annual Report 2007, 7-11. Danish Fur Breeders Research Centre, Holstebro, Denmark Keywords: Mink, selection, stereotypic behaviour, cross fostering.

Indledning Divergent selektion for stereotypi gennem fem generationer af mink resulterede i en betydelig forskel mellem linjerne med hensyn til mange parametre (Jeppesen, 2007a, 2007b; Svendsen et al., 2007). Selektionskriteriet var frekvensen af ste-reotyp adfærd hos voksne tæver i oktober måned. I de senere generationer af selek-

tionen omfattede den lavt stereotyperende linje omkring 19 % mink, som udførte ste-reotyp adfærd mindst én gang (i gennem-snit i mindre end 1 % af observationerne for hele linjen), og den højt stereotyperen-de linje omfattede mere end 60 % mink, som udførte stereotyp adfærd mindst én gang (i gennemsnit i næsten 20 % af observationerne for hele linjen). Denne


Haagensen, A.M.J. & Jeppesen, L.L.

linjeforskel var et resultat af selektionspro-ceduren, og arvbarheden for stereotyp ad-færd blev, for data frem til 4. afkomst-generation, beregnet til omkring 0.25 (Hansen et al., 2006). Minkhvalpene lever sammen med deres moder til de er 8 uger gamle, og i den tid kunne de påvirkes af deres moder til at udvise større eller min-dre grad af stereotyp adfærd. En sådan maternel påvirkning kunne være årsag til det fundne resultat af selektionen, og der-for undersøges det her, om krydsopfostre-de hvalpe fra de to linjer opfører sig på samme måde, som de normalt opfostrede hvalpe fra de to linjer. Materialer og metoder Tidsforløb Forsøget blev påbegyndt i perioden om-kring 1. maj 2006, hvor de fleste af tæver-ne fra de to linjer fødte. Hver af linjerne omfattede 150 tæver. Halvdelen af tæver-ne fra den lavt stereotyperende linje fik ombyttet deres kuld med kuld fra den højt stereotyperende linje og omvendt. Der var således som udgangspunkt fire grupper af tæver med kuld: tæver født som lavt stereotyperende med egne hvalpe (N=75) og med fremmede hvalpe fra højt stereo-typerende mødre (N=75), samt tæver født som højt stereotyperende med egne hval-pe (N=75) og med fremmede hvalpe fra lavt stereotyperende mødre (N=75). Kul-dene blev ombyttet, når de var cirka 3 dage gamle, og der blev byttet ud mellem kuld som var cirka lige store. Tæver og kuld blev observeret i de sidste tre uger før fravænning. Af praktiske grunde blev observationerne udført på samme tid for alle dyr (i ugerne 23, 24 og 25), og denne procedure efterlod 89 tæver fra den lavt stereotyperende linje (44 med egne kuld og 45 med fremmede kuld), samt 113 tæver fra den højt stereotyperende linje (66 med egne kuld og 47 med fremmede kuld). Ved fravænning valgtes 80 hvalpe fra hver af de 4 oprindelige forsøgsgrupper til fort-satte observationer. De blev valgt sådan

at alle kuld var repræsenteret med mindst én hvalp, og de repræsenterer således en stor genetisk variation. Disse 4 x 80 dyr blev observeret som ungdyr i uge 35 i efteråret 2006 og igen som voksne i uge 39 i efteråret 2007. Over hele perioden var der et tab af dyr på omkring 10 %. Dyrene blev anvendt til avl i 2007.

Indhusning Minkene var indhuset i torækkehaller på forsøgsfarmen på Forskningscenter Fou-lum og passet efter standard farmproce-durer med mindre andet nævnes. De juve-nile tæver gik således sammen med en ju-venil han (fortrinsvis en bror) mens de blev observeret. De voksne tæver gik alene. Adfærdsobservationer Tæver og kuld blev observeret 26 gange om ugen, i alt 78 gange, ligeligt fordelt i forhold til fodringen, som foregik klokken 12:00. Der blev for tævens vedkommende scannet efter 5 elementer: i rede (R), inaktiv (I), aktiv (A), stereotypi (S), samt kontakt til hvalp; og der blev foretaget one-zero observationer efter forskellige adfærdselementer: tævens diegivning og aggression mod hvalpene, hvalpenes spytslikning og solitære leg samt deres indbyrdes leg og aggression. Ungdyrene og de voksne dyr blev scannet henholdsvis 25 og 33 gange fordelt på tre dage for fire elementer: i rede (R), inaktiv (I), aktiv (A) og stereotypi (S). Fodringen blev i disse tilfælde udsat til efter afslut-ningen af de daglige observationer. Det er samme procedure, som blev anvendt ved fastlæggelsen af selektionskriteriet. Statistik og data De indsamlede data blev undersøgt for effekt af linje og for effekt af opfostring med χ2 test henholdsvis Wilcoxon-Mann-Whitney test for sammenligninger af antal dyr og antal observationer per dyr. Effek-ten af linje blev undersøgt på de to opfost-ringsgrupper, både samlet og hver for sig. Effekten af opfostring blev ligeledes un-


Krydsopfostring af linjer af mink selekteret for eller imod stereotypi

dersøgt på de to linjer, både samlet og hver for sig. Data præsenteres både som % dyr der udfører et adfærdselement én gang eller mere, og som gennemsnitlig % observationer af adfærdselementerne. Da-ta afrundes til nærmeste hele procent. Gennemsnit baseres på alle dyr i de re-spektive grupper, både de der udfører adfærden og de der ikke gør. Det kan der-for forekomme at nogle få dyr noteres for at udføre en adfærd, og at det samtidig anføres at der er 0 % observationer af den pågældende adfærd. Resultater Tæver og kuld Tæverne med kuld viste som forventet klare linjeforskelle med hensyn til % ob-servationer i rede og med hensyn til antal dyr med stereotypi såvel som % obser-vationer med stereotypi: Tæverne fra den lavt stereotyperende linje var mere i rede og udviste mindre stereotypi (tabel 1 og 2). Tæverne fra den lavt stereotyperende linje var desuden signifikant mere sam-men med deres hvalpe end tæverne fra den højt stereotyperende linje (73 % henholdsvis 67 % af observationerne, P < 0.001).

Tabel 1. Tæver med hvalpe. Procent dyr, der udfører adfærd mindst én gang.

Adfærdselementer R I A S

Selektion Opfostring Lav (N=44) 100 100 100 64 S Lav

(N=89) Høj (N=45) 100 100 100 89 Høj (N=66) 100 100 100 96 S Høj

(N=113) Lav (N=47) 100 100 100 96 Linjeeffekt, P < 0.01 * Opfostring-, P < 0.01 *

Tabel 2. Tæver med hvalpe. Gennemsnitlig % observationer (N=78)



(N=89) Høj (N=45) 33 29 29 9 Høj (N=66) 33 27 27 13 S Høj

(N=113) Lav (N=47) 29 27 28 16 Linjeeffekt, P < 0.01 * * Opfostring-, P < 0.01 * *

Tæverne med kuld viste også effekter af krydsopfostringen med hensyn til rede og stereotypi: Tæverne med fremmede hval-pe var mindre i reden end tæverne med egne hvalpe, især i den lavt stereotype-rende linje, og tæverne med fremmede hvalpe udviste mere stereotypi end de tæver der gik med egne hvalpe. I den lavt stereotyperende gruppe med fremmede hvalpe var antallet af tæver med stereotypi betydeligt større end i den lavt stereotype-rende gruppe med egne hvalpe. Hvalpene reagerede på krydsopfostringen ved at udvise mere legeadfærd og mere indbyrdes aggression, sidstnævnte dog kun i den lavt stereotyperende linje (gen-nemsnitlige observationer af social leg, solitær leg og aggression var i den kryds-opfostrede gruppe henholdsvis 3.6, 1.2 og 2.1; i den normalt opfostrede gruppe var de tilsvarende observationer henholdsvis 2.5, 0.8 og 1.5; P < 0.05 for alle elemen-ter). Hvalpene udviste ingen signifikante linjeeffekter. Vi ser altså, at tæverne registrerer ombyt-ningen af hvalpene og reagerer på ombyt-ningen med mere stereotypi end normalt på den konfliktfyldte og frustrerende sidste del af diegivningsperioden. Hvalpene regi-strerer ligeledes at de er blevet ombyttet, og viser det ved mere aktiv og selvstæn-dig adfærd. Juvenile tæver Der var effekt af såvel linje som opfostring på antallet af juvenile tæver der blev ob-serveret for at udføre elementet inaktiv i buret. Der var færre højt stereotyperende, som var inaktive, og færre krydsopfostre-de, som var inaktive (tabel 3). Den tilsva-rende tendens gjaldt for % observationer af inaktiv. Desuden var der flere observa-tioner med aktiv i den højt stereotyperen-de linje (tabel 4). Stereotypi blev observe-ret i mindre end 0.1 % af observationerne.


Haagensen, A.M.J. & Jeppesen, L.L.

Tabel 3. Juvenile tæver. Procent dyr, der udfører adfærd mindst én gang.



(N=159) Høj (N=79) 100 75 100 0 Høj (N=79) 100 75 100 1 S Høj

(N=152) Lav (N=73) 100 60 100 3 Linjeeffekt, P < 0.01 * Opfostring-, P < 0.01 *

Tabel 4. Juvenile tæver. Gennemsnitlig % observationer (N=33)



(N=159) Høj (N=79) 62 9 29 0 Høj (N=79) 60 8 32 0 S Høj

(N=152) Lav (N=73) 61 5 34 0 Linjeeffekt, P < 0.01 * * Opfostring-, P < 0.01 *

De juvenile dyr er således, på trods af at de ikke udviser stereotyp adfærd, fortsat mærket af deres tilhørsforhold til linje og opfostringsgruppe. Tæverne fra den højt stereotyperende linje er som forventet mere aktive, og de tæver, der er krydsop-fostret, kan nok også betragtes som mere aktive, selv om det i disse observationer kun udmønter sig signifikant i mindre inak-tivitet. Voksne tæver De voksne tæver udviste meget klare linje-effekter (tabel 5 og 6). De lavt stereotype-rende var mere i rede, de var mindre inak-tive (færre tæver, som var inaktive, og færre observationer med inaktiv), og de var meget mindre stereotyperende (færre tæver og færre observationer med stereo-typi). Der var desuden lidt færre af de lavt stereotyperende tæver, som blev noteret for aktiv i buret.

Tabel 5. Voksne tæver. Procent dyr, der udfører adfærd mindst én gang.



(N=138) Høj (N=67) 100 28 91 37 Høj (N=76) 100 60 96 88 S Høj

(N=149) Lav (N=73) 100 48 95 86 Linjeeffekt, P < 0.01 * * * Opfostring-, P < 0.01

Tabel 6. Voksne tæver. Gennemsnitlig % observationer (N=33)



(N=138) Høj (N=67) 77 0 19 4 Høj (N=76) 56 4 19 21 S Høj

(N=149) Lav (N=73) 48 3 18 31 Linjeeffekt, P < 0.01 * * * Opfostring-, P < 0.01 *

Der var også en meget markant opfost-ringseffekt blandt de voksne tæver, idet der i den højt stereotyperende linje var mange flere observationer med stereotypi blandt de dyr, der var krydsopfostrede som hvalpe. Den tilsvarende effekt fandtes ikke i den lavt stereotyperende linje (P=0.95), så den signifikante opfostrings-effekt skyldes udelukkende data fra den højt stereotyperende linje. De voksne tæver blev observeret i okto-ber, på samme tid og på samme måde som tæverne blev observeret i forbindelse med etablering af kriteriet for de fem gene-rationers selektion. Det er derfor helt for-venteligt, at der her dokumenteres klare linjeeffekter. Diskussion De voksne tæver, som var opvokset sam-men med deres egen mor, har været ud-sat for samme påvirkninger, som de tidlig-ere generationer af voksne tæver i selek-tionsforsøget, og de observeres på sam-me tidspunkt, og viser sig da også at op-retholde den samme linjeforskel. Antallet af dyr med stereotypi og % observationer med stereotypi er lidt højere end i 3.-5. af-komstgeneration i selektionsforsøget (Jep-pesen, 2007b). Det kan skyldes en lidt mindre rigelig fodring forud for observa-tionsperioden eller andre omgivelsesvaria-tioner. Linjeforskel og niveau er imidlertid i pæn overensstemmelse med det fra se-lektionsforsøget forventelige. De diegivende tæver med egne kuld op-retholdt en linjeforskel, hvilket viser at selektionen også har betydning for frem


Krydsopfostring af linjer af mink selekteret for eller imod stereotypi

komsten af stereotypi i diegivningsperio-den. Der var imidlertid et meget større an-tal tæver som stereotyperede, især i den lavt stereotyperende linje, og der var man-ge flere observationer med stereotypi i den lavt stereotyperende linje. Disse forskelle underbygger at baggrunden for fremkomsten af stereotypi i diegivningspe-rioden er anderledes end baggrunden for stereotypi om efteråret, hvor kedsomhed eller manglende beskæftigelse nok er hovedårsagen. Slutningen af diegivnings-perioden er konfliktfyldt og frustrerende for mange af tæverne, og det er med stor sandsynlighed det, som bidrager til at udløse stereotyp adfærd på dette tids-punkt. De juvenile dyr udviser stort set ikke stereotypi, men den lavere frekvens af in-aktiv i den højt stereotyperende linje, og den tilsvarende højere frekvens af aktiv, antyder at selektionen alligevel kan spores i denne aldersgruppe, som mere generel aktivitet i stedet for mere stereotypi. Mængden af stereotypi hos de diegivende tæver og hos de voksne tæver i oktober var større hos de tæver, som opfostrede fremmede kuld eller var født i fremmede kuld. Det viser, at tæverne registrerer, at de får ombyttet deres hvalpe, og at hvalp-ene også på lang sigt påvirkes af ombyt-ningen. De ombyttede hvalpe var mere aktive i kuldet, mindre inaktive som juve-nile og mere stereotyperende som voksne, så den påvirkning, de udsættes for som hvalpe, ser ud til generelt at øge deres aktivitet. For tidlig fravænning af hvalpe er også kendt for at give mere stereotypi hos voksne dyr (f.eks. Jeppesen et al., 2000), så effekten af at fostermoderen tilbringer mindre tid sammen med hvalpene har altså samme effekt på senere stereotypi som tidlig fravænning. Selektionen for eller imod stereotypi opret-holdt som nævnt klare forskelle mellem linjerne med hensyn til stereotypi. Hvis denne forskel skulle være baseret på at

hvalpene efterligner eller på anden måde overtager deres mors stereotypi i løbet af hvalpeperioden, så skulle vi forvente at de krydsopfostrede hvalpe fra den højt stereotyperende linje ville vise mindre stereotypi, og at de krydsopfostrede hval-pe fra den lavt stereotyperende linje ville vise mere stereotypi. Dette var ikke tilfæl-det. Tværtimod var der i den højt stereo-typerende linje den modsatte effekt. Det er derfor et klart resultat af undersøgelsen, at den forskel mellem linjerne som har været opretholdt af selektionsproceduren ikke skyldes maternel indflydelse i løbet af die-givningsperioden. Referencer Hansen, Bente Krogh; Jeppesen, Leif Lau; Berg, Peer. I: Book of abstracts : CD com-munication 17-05, 4 pp. Belo Horizonte, Brazil : WCGALP, 2006. p. 172. (Konfe-rencen: World Congress on Gentics Applied to Livestock Production, nr. 8, Belo Horizonte, Brasilien, 18. august 2006).

Jeppesen, L.L., Heller,K.E., Dalsgaard,T. 2000. Effects of early weaning and housing conditions on the development of stereotypies in farmed mink. Appl. Anim. Behav. Sci., 67: 127-135.

Jeppesen, L.L. 2007a. Selektion mod ste-reotypi kan have modsat rettede konsek-venser for velfærd hos mink. Faglig Årsbe-retning 2006, 7-12, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark .

Jeppesen, L.L. 2007b. Effect of divergent selection for stereotypic behaviour in mink. NJF Seminar No. 403, Kolding, Denmark. 6 pp.

Svendsen, P.M., Hansen, B.K., Malmkvist, J., Hansen, S.W., Jeppesen, L.L. 2007. Selection against stereotyped behaviour may have contradictory consequences for the welfare of farm mink (Mustela vison). Applied Animal Behaviour Science 107, 110-119.


Bidmærker som velfærdsindikator hos mink Steffen W. Hansen1) & Leif L. Jeppesen2) 1) Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæ-ring. Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele. 2) Københavns Universitet, Biologiske Institut, adfærdsgruppen, Tagensvej 16, 2200 København N.

Sammendrag Formålet med denne undersøgelse har været at undersøge, om der er en sammenhæng mel-lem bidmærker i nakke, krop og hale og omfanget af den aggression, som dyret har været udsat for. Dernæst har det været formålet at undersøge, om mink generelt benytter redekassen min-dre, når de er i grupper, end når de er alene i klatreburet. Endvidere om specielt mink med bid-mærker er mere frygtsomme end mink uden bidmærker. Endelig har formålet været at undersø-ge, om der er en sammenhæng mellem bidmærker og en række blodparametre, der belyser sundhedstilstand og stressniveau. Undersøgelsen blev gennemført på 96 mink placeret i grup-per på 4 i 24 ”klatrebure”. Undersøgelsen viste, at bidmærker på lædersiden af krop og hale kan relateres til aggression og frygtsomt temperament, men bidmærker har ikke nogen vedvarende effekt på minks aktivitetsniveau, placering i buret eller på blodparametre. Bidmærker i nakken kan ikke relateres til aggression. Uanset om bidmærkerne opstår som følge af aggression, leg eller begyndende seksuel aktivitet, er det en beskadigelse på dyret og derfor uønsket ud fra en velfærdsmæssig betragtning, men også ud fra en økonomiske betragtning, da minkskindet be-skadiges. Registrering af bidmærker i forbindelse med pelsning giver farmeren mulighed for ob-jektivt at vurdere det sociale miljø blandt mink og dermed et redskab til at vurdere effekten af indhusningsrutiner. Gruppeindhusning reducerede minks brug af redekassen. Begrænset plads og deraf mulig temperaturstigning i redekassen kan være årsag til minks mindre brug af rede-kassen. Hansen, S. W. & Jeppesen, L. L. 2008. Bidmærker som velfærdsindikator hos mink. Faglig Årsberetning 2007, 13-23. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Dan-mark. Abstract The objective of this study was to examine whether there is a relation between bite marks to the neck, body and tail and the extent of the aggression the animal has been exposed to. Further, it has been the aim to investigate whether mink generally use the nest box less when housed in groups than when they are alone in the “climbing cage”, and whether particularly mink with bite marks are more fearful than mink without bite marks. Finally, the aim has been to investigate if there is a relation between bite marks and a number of blood parameters elucidating health status and stress level. The study was performed with 96 mink placed in groups of 4 in 24 “climbing cages”. The study showed that bite marks on the leather side of body and tail can be related to aggression and fearful temperament, but bite marks have no lasting effect on the ac-tivity level of mink, placement in the cage or on blood parameters. Bite marks to the neck cannot be related to aggression. Whether the bite marks occur as a result of aggression, play or begin-ning sexual activity, it is damaging to the animal and therefore undesirable when considered from a welfare point of view, but also from a financial point of view as the fur will be damaged. Registration of bite marks in connection with pelting makes it possible for the farmer to objec-tively evaluate the social environment among the mink and thus provides him with a tool to evaluate the effect of housing routines. Group housing reduced the mink’s use of the nest box. Limited space and a consequent temperature rise in the nest box may result in less use of the nest box. Hansen, S. W. & Jeppesen, L. L. 2008. Bite marks as a welfare indicator in mink. Annual Re-port 2007, 13-23. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: mink aggression temperament haematologi

Indledning Den nye pelsdyrbekendtgørelse gør det muligt at holde mink i grupper. Dette gøres i praksis ved at anvende ”klatrebure”. Imidlertid har man konstateret, at mink i

grupper har en øget forekomst af bidmær-ker (Hansen, 1997; Møller, 2003; Møller et al., 2003; Pedersen et al., 2004; Hansen & Houbak, 2005; Hänninen et al, 2007). Bidmærkerne fremstår efter pelsning som


Hansen, S. W. & Jeppesen, L. L.

sorte prikker på lædersiden af minkskin-det, og tæver har flere bidmærker end hanner. Det antages at bidmærker opstår om følge af aggression mellem mink (Pes-so, 1968, 1969; Hansen et al., 1997; Pe-dersen et al., 2004). Bidmærker, især i nakkeregionen, kan imidlertid også være en følge af minkens begyndende seksuel-le adfærd (Hanset et al. 1998; Hansen & Houbak, 2005), ligesom man ikke kan udelukke at leg kan føre til bidmærker. Forekomsten af bidmærker på lædersiden af minkskind er i de nævnte artikler taget som indikation på reduceret velfærd. Det er imidlertid ikke undersøgt, om der er sammenhæng mellem bidmærker og de adfærdsmæssige og fysiologiske stress-parametre, der normalt indgår i en vurde-ring af minks velfærd. Formålet med denne undersøgelse har derfor været at undersøge, om der er en sammenhæng mellem bidmærker i nakke, krop og hale og omfanget af den aggres-sion, som dyret har været udsat for, og / eller om bidmærker kan relateres til leg. Dernæst har det været formålet at under-søge, om mink generelt benytter redekas-sen mindre, når de er i grupper, end når de er alene i klatreburet. Endvidere om det specielt er mink med bidmærker, der be-nytter redekassen, og om disse mink er mere frygtsomme end mink uden bidmær-ker. Endelig har formålet været at under-søge, om der er en sammenhæng mellem bidmærker og en række blodparametre, der belyser sundhedstilstand og stressni-veau (Hansen & Damgaard, 1991). Materialer og metoder Dyremateriale og indhusning Seksoghalvfems minkhvalpe blev efter fravænning ved 8 ugers alderen placeret i 24 klatrebure. I hvert klatrebur var der så-ledes 4 mink fordelt på en han og tæve af hver af farvetyperne sort og brun, hvilket gjorde, at vi kunne kende forskel på min-kene. Hvalpene i samme klatrebur var ubeslægtede. Der udgik 3 mink af forsø-

get, der således blev gennemført med 93 mink. De anvendte klatrebure var placeret i 4 bursektioner, hver bestående af 6 bure. Hvert klatrebur bestod af et standardbur (L: 0,92 m x B: 0,30 m x H: 0,46 m) for-bundet med et topbur (0,72 m x 0,30 m x 0,46 m) via en åbning (0,20 m x 0,30 m) mellem top og bund. Bagest i topburet var der placeret en hylde (0,15 m x 0,30 m). Minkene havde permanent adgang til én redekasse i hvert klatrebur samt halm pla-ceret over på redekassen. Halmen kunne minkene trække ned gennem redekassens nettag. Minkene blev fodret ad libitum med foder fra kommercielt foderkøkken én gang dag-ligt (ca. kl. 12.00 ), og de havde perma-nent adgang til vand via drikkenippel. Fo-derrester fra foregående dags fodring blev fjernet ved solopgang på dage med ad-færdsobservationer. Adfærdsobservationer Adfærdsobservationerne blev udført 5 da-ge om ugen i ugerne 33, 38, 43 og 48 i 2006. Ved solopgang blev minks placering i buret og deres aktivitet scannet 1 gang (tabel 1). Umiddelbart derefter blev hvert bur observeret kontinuert i 2 min, og det blev noteret, om der forekom aggression og social leg i buret, og hvem der påbe-gyndte, og hvem der modtog kontakten. Desuden blev det registreret, om mink bed hinanden i nakken, uden at det kunne be-tegnes som aggression eller leg. Når alle 6 bure i en bursektion var blevet observe-ret i 2 min, blev samtlige mink igen scan-net. Fra solopgang og ca. 2 timer frem blev minkene scannet 4 gange, og hvert bur blev observeret i 2 minutter. Række-følgen, hvormed minkene blev observeret, blev ændret hver dag. Efter disse morgenobservationer blev minkenes temperament testet ved Pinde testen (se senere) og efterfølgende blev minkene scannet 5. gang. Omkring kl. 10 blev minkenes reaktion på fodring testet. En foderklat blev placeret


Bidmærker som velfærdsindikator hos mink

oven på buret, og efterfølgende blev min-kene i det enkelte bur observeret i 2 min. Forekomsten af aggression, social leg samt bid i nakken blev registreret. Når minken i en sektion var testet, blev foderet fjernet igen. Før og efter fodertesten blev 6. og 7. scanning gennemført på samtlige mink. Omkring kl. 12 fik minkene deres daglige foderration. Derefter blev minkene scannet 5 gange med en halv times inter-val frem til ca. kl. 14 (scanning 8-12).

Da frekvensen af sociale interaktioner mellem mink var relativ lille, var det muligt, samtidig med at hvert enkelt bur i sektio-nen blev observeret, at registrere aggres-sion, social leg og bid i de øvrige 5 bure i sektionen. Om morgenen og ved fodring blev minks adfærd således både observe-ret kontinuert i 2 min pr. bur og 5 gange 2 min pr. sektion. Derudover blev minkene scannet 12 gange i tidsrummet fra solop-gang til kl. 14 om eftermiddagen.

Tabel 1. Adfærd (Scanning 1-12) Beskrivelse I redekasse Minken er inde i redekassen På bunden af buret Minken er på bunden af buret I topburet Minken er i topburet På hylden Minken er på hylden Aktiv Minken er aktiv Kontinuerte observationer (2 og 10 min) Aggression Minken bider eller angriber andet individ der viger, flygter

ll k iBid i nakken Minken bider / trækker andet individ i nakken uden tydelig fLeg Initiativ til kontakt skifter mellem de involverede mink og

f f Skift fra gruppeindhusning til enkeltvis indhusning For at belyse om de sociale forhold i grup-perne påvirkede minkens brug af klatrebu-ret, samt deres temperament, blev grup-perne sektionsvis flyttet til enkeltvis ind-husning en dag i hver observationsuge. Mink i den første bur sektion blev flyttet ud enkeltvis mandag eftermiddag, når alle dyrene var blevet testet i grupper. Den efterfølgende dag blev de flyttet tilbage i deres oprindelige bur / gruppe, hvorefter næste sektion af mink blev flyttet enkelt-vis. Når minkene gik enkeltvis, blev deres pla-cering i klatreburet registreret ved scan-ningerne (scan 1- 12) samtidig med de mink, der gik i grupper. Temperament test Temperamentet blev testet i hver observa-tionsuge, både når mink gik i grupper, og når de gik enkeltvis. Halvdelen af minkene blev testet første gang, når de var i grup-per, og anden gang, når de var enkeltvis, og den anden halvdel blev testet omvendt.

Selve testen blev gennemført ved, at min-kene blev lukket ude fra redekassen, hvor-efter testpersonen førte en tungespatel ind gennem burlågens netmasker og regi-strerede hver minks reaktion på pinden (Hansen, 1996). Enten reagerede minken tillidsfuldt ved at nærme sig og snuse til pinden, eller frygtsomt ved at flygte tilbage i buret og ikke have kontakt med pinden, eller ved at angribe og bide aggressivt i pinden. Dersom minken ikke kunne karak-teriseres ved en af de 3 nævnte tempera-ment typer, blev den betegnet som ukendt. Pelsning, hæmatologi, organvægt, pels-gnav og bidmærker. For at indkredse tidsmæssigt, hvornår mink pådrager sig bidmærker, blev halv-delen af minkene pelset i slutningen af oktober (uge 44), og den sidste halvdel af minkene blev pelset i slutningen af novem-ber (uge 47). Kropsvægten på de aflivede mink blev noteret, og pelsen undersøgt for pelsgnav (Hansen et al., 1998).



Blodprøver til måling af hæmatologiske parametre blev udtaget i forbindelse med pelsning. Minkskindene blev frosset og senere skrabt på pelseri, hvorefter læder-siden af skindene blev undersøgt for bid-mærker. Bidmærkerne blev kategoriseret ved tildeling af en score for antallet af bidmærker Resultater Pelsmodning og bidmærker Ud af de 93 mink, der blev pelset i oktober og november, var det kun muligt at regi-

strere bidmærker på 53 mink, da lædersi-den på de øvrige 40 mink var sort på grund af manglende pelsmodning. I okto-ber var flere brune end sorte mink pels-modne (P< 0.001). I november var der ikke signifikant forskel i pelsmodning mel-lem farvetyper (P=0.24). Der blev således registreret bidmærker på 10 sorte og 15 brune hanner samt på 9 sorte og 19 brune tæver. Den procentvise fordeling af mink med bidmærker og antallet / graden af bidmær-ker er vist i tabel 2.

Tabel 2. Procent mink med bidmærker og graden af bidmærker fordelt på farvetype og køn (N=antal).

Bidmærker i nakken Farvetype Køn N 0 bid 1-5 bid 6-10 bid 11-15 bid 16-25 bid 26-45 bid > 45 bid Sort ♂ 10 60 20 0 0 10.0 10.0 0 Sort ♀ 9 33.3 22.2 11.1 33.3 0 0 0 Brun ♂ 15 80 20 0 0 0 0 Brun ♀ 19 21.1 36.8 10.5 31.6 0 0 0 I alt 53 47.2 26.4 5.7 17.0 1.9 1.9 0

Bidmærker på kroppen Sort ♂ 10 70 20 0 0 10 0 0 Sort ♀ 9 56.6 22.2 11.1 11.1 0 0 0 Brun ♂ 15 46.7 33.3 0 0 13.1 0 6.7 Brun ♀ 19 63.2 26.3 5.3 0 0 5.3 0 I alt 53 58.5 26.4 3.8 1.9 3.8 3.8 1.9

Bidmærker på halen. Sort ♂ 10 100 0 0 0 0 0 0 Sort ♀ 9 55.6 33.3 11.1 0 0 0 0 Brun ♂ 15 80 13.3 0 0 0 0 6.7 Brun ♀ 19 57.9 15.8 10.5 10.5 0 0 5.3 I alt 53 71.7 15.1 3.8 3.8 0 1.9 3.8

Flere tæver end hanner havde bidmærker i nakken (P<0.001). Forskellen mellem køn var signifikant i brune mink (P<0.05), men ikke i sorte (sandsynligvis pga. det lille antal pelsmodne mink). Der var ikke forskel mellem farvetyper. Antallet af mink med bidmærker på kroppen var ikke signi-fikant forskelligt mellem farvetyper eller køn. Der var flere tæver end hanner med bidmærker på halen (P<0.05), men der var ikke forskel mellem farvetyper. Social adfærd – afgiver og modtager Antallet af sociale interaktioner observeret ved 2 min og 10 min observationer hen-holdsvis om morgenen og ved fodringste-sten er vist i tabel 3. Der var mere aggres-

sion ved fodringstesten end om morgenen (2 min: F1 =15.06; P<0.0001; 10 min: F1= 4.36; P<0.05), og hanner begyndte oftere aggression end tæver (2 min: F1 =9.17; P<0.01; 10 min: F1= 5.49; P<0.05). Sorte mink begyndte mere aggression end bru-ne mink, men forskellen var kun signifikant ved 2 min observationerne ( F1 = 5.84; P<0.05). Tæverne modtog oftere aggres-sion end hanner (2 min: F1 =15.08; P<0.0001; 10 min: F1= 4.36; P<0.05), og brune mink mere end sorte mink, men for-skellen var kun signifikant ved 2 min ob-servation ( F1 =5.84; P<0.05).



Tabel 3. Summen af afgivne og modtagne sociale interakti-oner fordelt på køn og farvetype.

Totalt Han Tæve Sort Brun Afgivet aggression Morgen (2 min) 6 4 2 4 2Fodring (2 min) 96 75 21 67 29Morgen (10 min) 36 25 11 17 19Fodring (10 min) 64 40 24 32 32

Modtaget aggression Morgen (2 min) 6 2 4 2 4Fodring (2 min) 97 17 80 35 62Morgen (10 min) 36 8 28 19 17Fodring (10 min) 64 20 44 23 41

Afgiver nakkebid Morgen (2 min) 7 6 1 3 4Fodring (2 min) 28 25 3 9 19Morgen (10 min) 41 25 16 16 25Fodring (10 min) 21 15 6 7 14

Modtaget nakkebid Morgen (2 min) 7 3 4 1 6Fodring (2 min) 28 14 14 17 11Morgen (10 min) 39 17 22 20 19Fodring (10 min) 21 12 9 9 12

Starter leg Morgen (2 min) 78 42 36 31 47Fodring (2 min) 3 2 1 2 1Morgen (10 min) 126 72 54 51 75Fodring (10 min) 34 15 19 13 21

Modtager leg Morgen (2 min) 81 31 50 34 47Fodring (2 min) 3 2 1 3 0Morgen (10 min) 124 56 68 50 74Fodring (10 min) 19 7 12 10 9

Fordelingen af bid mod nakken om mor-gen og ved fodring var tvetydig, idet der ved 2 min observationerne var flere ob-servationer af bid ved fodringstesten end om morgenen (F1 = 5.88; P<0.05), men ved 10 min observationerne var det om-vendt ( F1 = 4.44; P<0.05). Hannerne af-gav signifikant flere bid mod nakken end tæver (2 min: F1 =10.27; P<0.01; 10 min: F1= 4.91; P<0.05), men der var ikke signi-fikant forskel mellem farvetyper. Ligeledes var ikke signifikant forskel i modtaget bid mellem køn eller mellem farvetyper. Leg blev observeret signifikant mere om morgenen end ved fodring (2min: F1 =10.61; P<0.001; 10 min: F1=10.94, P<0.001). Ved 2 min observationerne på-begyndte brune hanmink oftere leg end brune tæver, hvorimod sorte tæver påbe-gyndte leg oftere end sorte hanner (F1

=4.14; P<0.05). Ved 10 min observatio-nerne påbegyndte brune mink oftere leg end sorte mink ( F1 =5.63; P<0.05), men der var ikke signifikant forskel mellem køn. Der var ikke forskel i modtaget leg, hver-ken mellem køn eller mellem farvetyper, ved 2 eller 10 min observationer. Sammenhæng mellem social adfærd og bidmærker på lædersiden af skindet Sammenhængen mellem social adfærd og bidmærker blev undersøgt ved at beregne korrelationen mellem bidmærker og social adfærd om morgenen og ved fodring for-delt på 2 og 10 min observationer Mink med mange bidmærker på kroppen havde også mange bidmærker på halen (rs=0.58, P<0.0001) Denne korrelation var også signifikant inden for køn (han: rs=78; P<0.0001; tæve: rs=47; P<0.0098). Der-imod var der ingen korrelation mellem bid-mærker i nakken og bidmærker på krop (P=0.7923) og hale (P=0.5953). Mink der modtog meget aggression havde også mange bidmærker på krop og hale, men ikke i nakken. Sammenhængen mel-lem modtaget aggression og bidmærker på krop var signifikant ved 2 min observa-tioner om morgenen (rs=0.44, P<0.001) og ved 10 min observationerne ved fodring (rs=0.47, P<0.0003), og sammenhængen til bid på halen var signifikant ved fodring (2 min: rs=0.60, P<0.0001; 10 min: rs=0.59, P<0.0001) samt om morgenen (10 min: rs=0.36, P<0.0079). Mink der af-gav bid mod nakken om morgenen havde også bidmærker på kroppen (2min: rs=0.52; P<0.0001) og halen (2min: rs=0.65; P<0.0001), men der var ingen sammenhæng mellem modtaget bid i nak-ken og bidmærker i nakken. Ligeledes var der ingen sammenhæng mellem afgivet / modtaget leg og bidmærker. Minks placering i klatrebur Minks dagsrytme (scanning 1-12) og brug af klatreburet er vist i figur 1 for mink alene i buret og i figur 2 for gruppemink.



0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

redebundtophyldeaktiv

Fig.1. Enkeltgående minks aktivitet og brug af redekasse, bunden af buret, topburet og hylden i løbet af en observati-onsdag i procent af observationer ved 12 scanninger i intervallet mellem solopgang og kl. 14.

0

10

20

30

40

50

60

70

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

redebundtophyldeaktiv

Fig. 2. Gruppeminks aktivitet og brug af redekasse, bun-den af buret, topburet og hylden i løbet af en observations-dag i procent af observationer ved 12 scanninger i interval-let mellem solopgang og kl. 14. Der var en signifikant vekselvirkning mel-lem scanninger og indhusning for minks brug af rede (F11 =35.49; P<0.0002), bund (F11 =23.99; P<0.0128), topbur (F11 =26.87; P<0.0048) og hylde (F11 =22.65; P<0.0198). Minkenes brug af redekassen øges efter solopgang (scan 1-4) samtidig med at minks brug af bunden og top buret faldt. Faldet i brug af redekassen hos en-keltmink ved scanning 5 skyldes, at disse mink var blevet temperaments testet umiddelbart inden scanning 5 og derfor aktiveret, hvorimod gruppemink forud for scanning 5 kun var blevet temperaments testet i 25 % af observationerne. Brugen af redekassen faldt ved fodertesten og den daglige fodring og mest markant hos mink i grupper. Efter fodring benytter mink

holdt enkeltvis primært redekassen som hvileplads, hvorimod gruppemink fordelte deres placering ligeligt mellem redekasse, burets bund og topburet. Over hele dagen (scanning 1-12) var mink i grupper signifikant mere aktive end mink holdt enkeltvis (F1 = 3.85; P<0.0498), men der var ikke forskel mellem køn. ”Alene” mink var mere i redekassen end gruppe-mink (F1 = 50.33; P<0.0001), og gruppe-mink var derfor mere ude i bunden af bu-ret (F1 = 27.47; P<0.0001) og mere i top-buret (F1 =41.63; P<0.0001), men de brug-te ikke hylden mere end enkeltmink. Tæ-ver var mere i redekassen (F1 =5.91; P<0.0151) og mere på hylden (F1 =5.56; P<0.0184) end hanner, og hanner ophold sig i stedet for mere på bunden af buret (F1 =11.12; P<0.0009). Der var ikke forskel mellem køn på deres ophold i topburet. ”Alene” minks brug af buret pr dag (scan-ning 1-12) var ikke forskelligt fra deres brug af buret om eftermiddagen (scanning 8-12). Derimod brugte gruppemink rede-kassen væsentligt mindre om eftermidda-gen end gennemsnitligt over hele dagen. De fundne forskelle, mellem ”alene” mink og gruppemink samt mellem køn i deres dagsaktivitet og brug af buret (scanning 1-12) , var imidlertid også gældende om ef-termiddagen (scanning 8-12). Der var ingen signifikant korrelation mel-lem bidmærker og minks aktivitet og brug af klatreburet (hele dag og om eftermidda-gen), hverken når de gik i grupper, eller når de gik enkeltvis. Derimod var der en signifikant positiv sammenhæng både for minks aktivitet og brug af buret, når de var i grupper, og når de var enkeltvise (aktiv: rs=0.64, P=0.0001; på bunden: rs=0.43, P=0.0001; topbur: rs=0.38, P=0.0001; hyl-de: rs=0.27; P=0.0066 og rede: rs=0.57, P=0.0001), hvilket indikerer, at forskellen mellem individer i deres aktivitetsniveau og brug af buret er uafhængig af de socia-le forhold, men at niveauet, som vist i figu-rerne 1 og 2, er forskelligt, når mink går alene, og når de går i grupper.



Hæmatologi I tabel 4 er angivet en række blodparamet-re for at belyse den generelle sundhedstil-stand og forskellige immunologiske forhold i blodet. Nogle af de analyserede blodcel-ler er endvidere følsomme for stresspå-

virkninger (Puppe et al., 1997). Specielt i minkundersøgelser har niveauet af eosi-nofile leucocytter samt HL-ratio været an-vendt som fysiologisk stress indikatorer (Heller & Jeppesen, 1986; Damgaard & Hansen, 1996).

Tabel 4. Blodparametre hos han og tæve mink samt hos sorte og brune mink.

Han Tæve Sort Brun Hvide blodlegemer (109 /l) 6,31 ± 0,31 4,68 ± 0,32 * 5,58 ± 0,32 5,41 ± 0,32 Neutrofile (% af Hv.blod) 56,18 ± 2,15 58,63 ± 2,22 61,43 ± 2,20 53,39 ± 2,17 * Lymfocytter (% af Hv.blod) 36,51 ± 2,21 33,51 ± 2,28 30,56 ± 2,26 39,46 ± 2,23 * Monocytter (% af Hv.blod) 2,07 ± 0,49 2,15 ± 0,50 1,81 ± 0,50 2,41 ± 0,49 Eosoinofile (% af Hv.blod) 5,19 ± 0,44 5,65 ± 0,46 6,14 ± 0,45 4,70 ± 0,45 * Røde blodlegemer (1012 /l) 8,84 ± 0,12 8,59 ± 0,12 8,93 ± 0,12 8,50 ± 0,12 * Hæmatocrit (%) 49,84 ± 0,58 48,95 ± 0,60 49,91 ± 0,60 48,88 ± 0,59 HL-ratio (neutrofil/lymfocyt) 2.70 ± 0,39 3,08 ± 0,41 3,68 ± 0,41 2,11 ± 0,40

* angiver forskel signifikant mellem køn eller mellem farvetyper. Den eneste påviste forskel i hæmatologi mellem køn var, at hanner havde en signi-fikant højere koncentration af hvide blod-legemer end tæver (F1 = 12.95; P<0.0005). Sorte mink havde sammenlig-net med brune mink højere procent neu-trofile (F1 = 6.73; P<0.0111) og eosinofile (F1 = 5.05; P<0.0271) og flere røde blod-legemer (F1 =6.58; P<0.0120), men en lavere koncentration af lymfocytter (F1 =7.81; P<0.0064), og derfor også en stør-re HL-ratio, hvilket indikerer en større stress belastning.

Minks temperament Minks temperament var ikke forskelligt første og anden gang, de blev testet pr måned (Tillidsfuldhed: F1 =0.08; P<0.7756). Der var således ingen tilvæn-ning til testsituationen. Ligeledes havde det ingen betydning, om minken blev te-stet i grupper eller enkeltvis, hverken in-den for måned eller over hele perioden (Tillidsfuldhed: F1 =0.26; P<0.6101) (Tabel 5)

Tabel 5. Temperament hos mink i procent af antal observationer fordelt på måned, indhusning, farvetype og køn.

Måned Temperament Indhusning Farvetype Køn ”Alene” Gruppe Sort Brun Han Tæve August Tillidsfuld 33,4 38,9 36,5 36,2 42,7 29,8 Frygtsom 66,6 61,1 63,5 63,8 57,3 a 70,2 b

Aggressive 0 0 0 0 0 0 Andet 0 0 0 0 0 0 September Tillidsfuld 57,5 59,6 57,5 59,6 69,8 b 46,7 a

Frygtsom 36,2 33,0 35,1 34,0 25,0 a 44,6 b

Aggressiv 1,1 1,1 1,1 1,1 1 1 Andet 5,3 6,4 6,4 5,3 4,2 7,6 Oktober Tillidsfuld 80,7 82,8 76,1 a 87,2 b 89,6 b 73,3 a

Frygtsom 17,2 11,8 18,5 b 10,6 a 8,3 a 21,1 b

Aggressive 0 0 0 0 0 0 Andet 0 0 5,4 2,1 2,1 5,6 November Tillidsfuld 72,3 65,1 65,9 71,7 65,2 72,7 Frygtsom 12,8 7,0 18,2 b 2,2 a 2,2 a 18,2 b

Aggressive 14,9 23,3 13,6 23,9 30,4 b 6,8 a

Andet 0 4,7 2,3 2,2 2,2 2,3 Antallet af mink med tillidsfuldt tempera-ment steg (F3 =90.04; P<0.0001) og antal-let af mink med frygtsomt temperament faldt over tid. Tillidsfuldt temperament var påvirket af en vekselvirkning mellem farve-

type og køn (F1 =17.23; P<0.0001). Såle-des var sorte tæver mindre tillidsfulde end sorte hanner (P<0.0001), hvorimod der ikke var kønsforskel mellem brune mink. Sorte tæver var også mindre tillidsfulde og



mere frygtsomme end brune tæver (p<0.0001), hvorimod der kun var en ten-dens til forskel mellem farvetyper inden for hanner (P=0.0651). I november var der en markant stigning i aggression, og stignin-gen var størst hos hanner (F1 =4.23; P<0.0397). Tillidsfuldt temperament hos hanner korre-lerede negativt med bid på kroppen (-rs=0.62, P<0.0009), halen (-rs=0.44, P<0.0277) og modtaget aggression (-rs=0.39, P<0.0499). Modsat var der en po-sitiv sammenhæng mellem frygtsomt tem-perament hos hanner og bid på kroppen (rs=0.46, P<0.0188), og en positiv sam-menhæng mellem ukendt temperament og bid på krop (rs=0.70, P<0.0001) og hale (rs=0.74, P<0.0001) og modtaget aggres-sion (rs=0.51, P<0.0089). Hos tæverne var der ingen sammenhæng mellem tempera-ment og bidmærker. Diskussion Aggression opstod primært i fodringssitua-tionen, hvor det primært var hannerne, der afgav, og tæverne, der modtog aggressi-on. Der var en sammenhæng mellem modtaget aggression og bidmærker på krop og hale, hvilket dokumenterer, at bid-mærker på krop og hale er en konsekvens af indbyrdes aggression mellem mink. Derimod fandt vi ingen sammenhæng mel-lem modtaget aggression og bidmærker i nakken eller mellem observerede bid i nakken og bidmærker i nakken. Hanner udførte oftere bid mod nakken end tæver, og da bid i nakken indgår i hannernes se-nere parringsadfærd, kan adfærden være seksuelt motiveret. Imidlertid udførte tæ-ver også bid mod nakken, og adfærden var rettet ligeligt mod både han og tæv. Hansen & Houbak (2005) fandt, at antallet af skind med bidmærker i nakken var ens i tævegrupper og i blandede kønsgrupper. Bid mod nakken forekom både om morge-nen og i fodringssituationen. I fodringssi-tuationen havde det ofte karakter af, at minken prøvede at trække modparten væk fra foderet, dog uden at adfærden endte i

aggression. Denne adfærd ses også hos tæver, der bærer deres hvalpe i nakkefol-den eller trækker større hvalpe ved at bide dem i nakkeskindet. Bid mod nakken fo-rekommer således i mange forskellige si-tuationer og kan ikke entydigt relateres til aggression. Dette understøttes ved, at der ikke var nogen sammenhæng mellem bid-mærker i nakken og bidmærker på krop og hale. Social leg forekom i modsætning til aggression næsten udelukkende om mor-genen og blev påbegyndt og modtaget ligeligt af både han og tæve. En mulig vel-færdsmæssig fordel ved at holde mink i grupper kunne være en øget forekomst af social leg, og den dokumenterede stigning i bidmærker (f.eks. Hansen & Houbak, 2005) kunne derfor være en konsekvens af øget social leg. Der er imidlertid ikke dokumenteret en øget forekomst af leg hos mink i grupper i forhold til mink holdt traditionelt parvis (Hansen et al., 1997; Pedersen et al., 2004), og denne under-søgelse kunne ikke påvise en sammen-hæng mellem social leg og bidmærker hos mink. Omfanget og placeringen af bidmærker i dette forsøg var sammenligneligt med re-sultatet fra en tidligere undersøgelse (Hansen & Houbak, 2005), hvor der på 634 minkskind blev påvist 66% med bid i nakke, 31% bid på hoften, 36% bid på ryggen og 27% bid på halen. I begge undersøgelser samt i en undersø-gelse fra 1991 (Hansen & Damgaard) blev der påvist flere bidmærker i nakke og hale hos tæver end hos hanner, hvorimod der ikke var kønsforskelle i bidmærker på kroppen. Det var forventet, at mink med bidmærker ville være mindre aktive og i højere grad søge tilflugt på hylden eller i redekassen, men der var ingen sammenhæng mellem bidmærker og minks aktivitet eller brug af klatreburet, hverken når de gik alene, eller når de gik i grupper. Gruppeindhusning betød, at mink var mindre i redekassen og mere ude i standard- og topburet, end når de var alene i buret, men der var ikke for-



skel i deres brug af hylden. Mink prioriterer adgang til redekasse højt (Hansen & Jen-sen, 2006, Hansen & Damgaard, 1991; Hansen et al., 1994). Om morgenen (scanning 1-4) steg minks brug af rede-kassen både hos gruppemink og enkelt-mink (figurerne 1 og 2) i overensstemmel-se med minks normale døgnrytme (Han-sen & Møller, 2007). Efter fodring søgte ”alene” mink atter til reden, hvorimod grup-pemink fordelte sig rundt i buret. At grup-pemink spreder sig i buret frem for at be-nytte redekassen, kan skyldes den trange plads i redekassen, men måske mere temperaturen i redekassen, når mange mink benytter redekassen. Dette under-støttes af, at gruppemink fordeler sig i fle-re redekasser hvis det er muligt (Haagen-sen & Jeppesen, 2007). At mink benyttede redekassen mere, når de var alene i buret, kunne indikere, at behovet for redekasse ikke var opfyldt, når mink var i grupper. Imidlertid var det sådan, at mink, der brug-te redekassen lidt, når de var i grupper, også brugte redekassen lidt, når de var alene i buret. Hvis minks behov for rede-kasse ikke var opfyldt, ville man forvente, at de brugte den meget, når de var alene i buret. Resultaterne indikerer, at forskellen i brug af redekasse mellem ”alene” mink og gruppemink i højere grad er udtryk for temperatur regulering (Hansen & Jeppe-sen, 2001) end en reaktion på et uopfyldt behov for redekasse. Blodparametrene viste ingen sammen-hæng med forekomsten af bidmærker, selvom det kunne forventes, at bidmærker og sårdannelse ville påvirke de immunolo-giske parametre. Tidsforskellen mellem bidmærkernes opstående og indsamling af blodprøverne kan have sløret sammen-hængen. Derimod kunne der påvises en tydelig forskel i brune og sorte minks stressfysiologiske status. Sorte mink viste et større fysiologisk stressniveau end bru-ne mink. Denne forskel kunne også do-kumenteres i temperamentet, da sorte mink var mere frygtsomme end brune mink. Arveligheden af temperament hos

mink er på ca. 25 procent (Berg et al., 2002), dvs. 75 % er bestemt af miljøet. En væsentlig faktor for minks temperament kunne være det sociale miljø. Det er vel-dokumenteret at tæver er mere frygtsom-me end hanner, når de indhuses traditio-nelt parvis (Hansen, 1996). I denne un-dersøgelse var tæverne også mere frygt-somme end hannerne. Derudover var der for hanner en negativ sammenhæng mel-lem tillidsfuldt temperament og bidmærker på krop og hale og modtaget aggression samt en positiv sammenhæng mellem frygtsomt temperament og bidmærker på kroppen. Det kan dog ikke afgøres, om mink modtager flere bid, fordi de er frygt-somme, eller om de bliver frygtsomme, fordi de modtager megen aggression. Konklusion Bidmærker på lædersiden af krop og hale kan relateres til aggression og frygtsomt temperament, men bidmærker har ikke nogen vedvarende effekt på minks aktivi-tetsniveau, placering i buret eller på blod-parametre. Bidmærker i nakken kan ikke relateres til aggression. Uanset om bid-mærkerne opstår som følge af aggression, leg eller begyndende seksuel aktivitet, er det en beskadigelse af dyret og derfor uønsket ud fra en velfærdsmæssig be-tragtning, men også ud fra en økonomiske betragtning, da minkskindet beskadiges. Registrering af bidmærker i forbindelse med pelsning giver farmeren mulighed for objektivt at vurdere det sociale miljø blandt mink og dermed et redskab til at vurdere effekten af indhusningsrutiner. Gruppeind-husning reducerede minks brug af rede-kassen. Begrænset plads og deraf mulig temperaturstigning i redekassen kan være årsag til minks mindre brug af redekassen. Referencer Berg, P., Hansen, B.K., Hansen, S.W. and Malmkvist, J. 2002. Both direct and indi-rect genetic effects influence behavioural responses in mink. 7th WCGALP, Montpel-lier, France, 19-23. August. In proc. 7th



WCGALP, 32, 11-14. CD-rom Communi-cation No 14-02. ISBN 2-7380-1052-0

Damgaard B.M. & Hansen, S.W. 1996. Stress physiological status and fur proper-ties in farm mink placed in pairs or singly. Acta Agric. Scand. Sect. A, Animal Sci. 46: 253-359.

Haagensen, A.M.J & Jeppesen, L.L. 2007. Redebrug og aggression hos mink i tre forskellige bursystemer. Faglig Årsberet-ning 2006. 21-28. Pelsdyrerhvervets For-søgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Hänninen, S., Mononen, J., Harjunpää, S., Pyykönen, T., Sepponen, J., Ahola, L. 2007. Appl. Anim. Behav. Sci. (accepted).

Hansen, J. 1997. Praktiske erfaringer med familiebure til mink. Dansk pelsdyravl 5, 248-249.

Hansen, S.W. 1988. Effect of variable cage size and lack of admission to nestbox on the behaviour, physiology and produktion of mink kits. 4th Int. Sci. Congr. in fur Anim. Prod. Toronto, Canada, 153-163.

Hansen, S.W. & Damgaard, B M. 1991. Stress physiological, haematological and clinical-chemical status of farm mink placed in groups or single. Acta Agricul-turæ Scandinavica, 41, 355-366.

Hansen, S.W. Hansen, B.K. & Berg, P. 1994. The effect of cage environment and ad libitum feeding on the circadian rhythm, behaviour and feed intake of farm mink. Acta Agriculturæ Scandinavica, 44, 120-127.

Hansen, S.W. 1996. Selection for behav-ioural traits in farm mink. Applied Animal Behaviour Science 49, 137-148.

Hansen, S.W., Houbak, B., Malmkvist, J. 1998. Development and possible causes of fur damage in farm mink – Significance of social environment. Acta Agric. Scand. Sect. A, Animal Sci. 48: 58-64.

Hansen, S.W., Houbak, B. & Malmkvist, J. 1997. Does the ”solitary” mink benefit from

having company. NJF seminarium nr. 280 /NJF Utredning/Rapport nr. 116, Helsing-fors, Finland, 6-8 october.

Hansen, S.W. & Houbak, B. 2005. To skridt frem og tre tilbage – gruppeinf-husning af mink. Faglig årsberetning 2004, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter.p. 39-47.

Hansen S.W. and Jensen, M.B, 2006. Quantitative evaluation of the motivation to access a running-wheel or a water-bath in farm mink. Applied Animal behaviour Science. 98:127-144.

Hansen, S.W., Malmkvist, J. Palme, R. and Damgaard, B.M. 2007. Do double cages and access to occupational materi-als improve the welfare of farmed mink. Animal Welfare, 16: 63-76.

Hansen, S.W. & Møller, S.H. 2008. Diurnal activity patterns of farm mink (Mustela vi-son) subjected to different feedings rou-tines. Appl. Anim. Behav. Sci., doi: 0.1016/j. applanim.2007.05.020. 1

Hansen, C.P.B. & Jeppesen, L.L. 2001.Use of water for swimming and its relationship to temperatur and other fac-tors in farm mink (Mustela vison). Acta Agric. Scand.,Sect.A, Animal Sci. 51, 89-93.

Heller, K.E. & Jeppesen L.L. 1986. Effect of social stress on circulating eosinophil leucocytes and sexual behaviour in ranch mink. Scientifur 10 (3), 167-170.

Møller, S.H. 2003. Information value and applicability of health and welfare indica-tors observed at pelting of mink. Proc. 10th International Symposium of Veterinary Epidemiology and Economics (on CD-rom), Vina del Mar, Chile, Abstract 409, 3 pp.

Møller, S.H., Hansen, S.W. & Sørensen, J.T. 2003. Assessing animal welfare in a strictly synchronous production system: The mink case. Animal Welfare 12: 699-703.



Pedersen, V., Jeppesen, L.L., Jeppesen, N. 2004. Effects of group housing systems on behaviour and production performance in farmed juvenile mink (Mustela vison). Appl. Anim. Behav. Sci., 88, 89-100.

Pesso, K. 1968. uppfödningen av ett stör-re antal gollhonor i gemensambur somma-ren 1967. Finsk Pälstidskrift 4, 226-230.

Pesso, K. 1969. Uppfödningen av mink-honor i gemensam bur sommaren 1968. Finsk Pälstidskrift 8, 357-363.

Puppe, B., Tuchscherer,M., Tuchscherer, A. 1997. The effect of housing conditions and social environment immediately after weaning on the agonistic behaviour, neu-trophile/lymphocyte ratio, and plasma glu-cose level in pigs. Livestock Production Science 48:157-164.


Restriktiv fodring forrykker minkens døgnrytme men øger ikke aktivitetsniveauet Steen H. Møller og Steffen W. Hansen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, Postboks 50, 2830 Tjele

Sammendrag Vi har testet om længerevarende let restriktiv fodring medfører øget døgnaktivitet i form af for-ventningsadfærd og stereotypi op til fodring, og om denne aktivitet skyldes forventning om foder på et bestemt tidspunkt. Minkhvalpes aktivitet, stereotypi og foderrester blev observeret direkte hver time gennem fire efterårsdøgn. Minkenes aktivitet og stereotypi blev desuden observeret under udsat fodring. Der var ingen generelle forskelle i dyrenes aktivitet ved forskellige foderni-veauer, men aktiviteten ved restriktiv fodring var lavere omkring solopgang og højere op til fod-ring. Kropsvægten var stærkt negativt korreleret til aktivitetsniveauet. Der var generelt få obser-vationer af mink, der stereotyperede, men dyr, der manglede foder på tråden mere end 8 timer lavede væsentligt mere stereotypi. Størstedelen af aktiviteten fandt sted omkring solopgang, op til fodring og omkring solnedgang. De restriktivt fodrede mink øgede aktivitetsniveauet, når de forventede nyt foder, men begrænsede aktivitetsniveauet, når der ikke var mere foder. Det kon-kluderes, at længerevarende let restriktiv fodring ikke øger den samlede aktivitet hos mink. For-ventningen om fodring på et bestemt tidspunkt udløser fødesøgningsaktivitet i sultne mink, mens mætte mink først lader sig distrahere, når fodermaskinen rent faktisk nærmer sig. Det er derfor vigtigt at fodre mink på samme tidspunkt hver dag i perioder med restriktiv fodring. Møller, S. H. & Hansen, S. W. 2008. Restriktiv fodring forrykker minkens døgnrytme men øger ikke aktivitetsniveauet. Faglig Årsberetning 2007, 25-29. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsk-ningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract We have tested if long term mildly restricted feeding leads to increased diurnal activity in terms of appetitive behavior and stereotypy before feeding, and whether this activity is induced by ex-pectation of feed at a specific time of the day. Activity and stereotypy of mink kits were observed directly each hour as well as feed leftovers during four autumn days and nights. Activity and stereotypy were also observed during postponed feeding. No generel differences were ob-served related to feeding intensity, but the restricted fed mink were less active at sunrise and more active prior to feeding time. The body weight was negatively correlated to activity. Few stereotypies were observed but mink without feed for more than 8 hours performed most stereo-typies. The main activity periods were around sunrise, feeding, and sunset. The activity in-creased when the restricted mink expected the next feeding, but they reduced activity when they had no feed left. It was concluded that long term restricted feeding does not increase the total activity level in mink. The expectation of feeding at a specific time induces feeding behavior in hungry mink while satiated mink do not react before they hear the feeding machine. Therefore it is important to feed at the same time of the day in restricted feeding periods. Møller, S. H. & Hansen, S. W. 2008. Restricted feeding postpones the diurnal activity pattern of mink but does not increase the level of activity. Annual Report 2007, 25-29. Danish Fur Breed-ers Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: døgnrytme, forventningsadfærd, fødesøgning, fodringsrutine, stereotypi

Baggrund Danske mink fodres traditionelt tæt på de-res gennemsnitlige ædelyst men med samme fodermængde til alle hvalpepar. Minken øger sin aktivitet op til fodrings-tidspunktet, både i form af generel aktivitet og stereotypi (Damgard et al. 2004; Bild-søe et al. 1990), og dette forstærkes ved restriktiv fodring. Dette kan enten skyldes

en Pavlovsk refleks udløst af lyden af fo-dermaskinen (Hansen & Jeppesen, 2006) eller en motivation for fødesøgning udløst af minkens indre ur (Hansen & Møller, 2007). En forventning om foder kan udlø-ses af minkens indre ur, hvis der fodres på samme tidspunkt hver dag, som det er tilfældet på mange farme. Den vildt leven-


Møller, S. H. & Hansen, S. W.

de mink betragtes som nataktiv (Zielinski, 1986), men er ligesom farmminken også observeret aktiv i dagtimerne (Dunstone, 1993). Denne variation skyldes sandsyn-ligvis, at vilde mink tilpasser deres føde-søgning efter fødegrundlaget og farmmin-ken tilpasser sig fodringstidspunkt og fod-ringsrutiner. På denne baggrund forvente-de vi, at længerevarende let restriktiv fod-ring ville medføre øget døgnaktivitet i form af forventningsadfærd, herunder stereoty-pi, op til fodring, og at denne aktivitet skyl-des forventning om foder på et bestemt tidspunkt. Materialer og metoder Hvalpene fra tre linjer af 100 brune mink-tæver blev i 2003, 2004 og 2005 fodret efter ædelyst (AL), restriktivt (RF) eller efter traditionel farmpraksis (FF) fra fra-vænning til pelsning. Linje AL blev fodret individuelt i modsætning til linje FF og RF, hvor alle bure indenfor linjen fik samme fodermængde, men henholdsvis 10 % og 20 % mindre end linje AL. Fodertildelingen blev styret med en FarmPilot, som tidlige-re beskrevet af Møller et al. (2004). Min-kenes aktivitet blev karakteriseret som: I redekassen; Passiv i buret; Aktiv i buret; Stereotypi (Hansen & Møller, 2007). Dyre-ne blev observeret hver time gennem et døgn fra kl. 8 til kl. 8 den følgende mor-gen, startende den 16/9 og 10/10 i 2003, og den 26/10 i 2004 og 2005. Ved obser-vationerne i mørke blev der anvendt en pandelampe. Den 13/10 2003 blev fodrin-gen udsat fra det sædvanlige tidspunkt kl. 12 til kl. 15, og minkene blev observeret hver time fra kl. 8 til kl. 17. Ved døgnob-servationerne blev det også registreret, om der var foder tilbage på buret. Resultater Der var ingen generelle forskelle i dyrenes aktivitet i de tre linjer de tre år, og forskel-len mellem linjer var lille i forhold til for

skellen mellem år. Aktivitetsniveauet var højere i 2003 end i 2004 og 2005. Den gennemsnitlige kropsvægt af en han og en tævehvalp i linje FF, AL og RF var 2,3 kg, 2,5 kg og 2,2 kg i 2003, hvilket steg til henholdsvis 2,2 kg, 2,7 kg og 2,5 kg i 2005. Kropsvægten var stærkt negativt korreleret til aktivitetsniveauet i linje AL og RF men knap så stærkt i linje FF. Der var generelt få observationer af mink, der stereotyperede. I 2004 var der væ-sentligt flere stereotypier i linje RF end i de øvrige linjer og dyr der manglede foder på tråden i mere end 8 timer lavede væsent-ligt mere stereotypi (0,66 % mod 0,05 %, P<0,05) end dyr, der manglede foder i mindre end 8 timer, men de var også mere passive (2,6 % mod 1,4 %, P<0,05). Stør-stedelen af aktiviteten fandt sted indenfor tre perioder over døgnet: omkring solop-gang, op til fodring og omkring solned-gang (Figur 1). Aktiviteten i linje RF var højere op til fodring end i linje FF og RF, mens aktiviteten i linje RF var lavere op til og omkring solopgang, hvorved der ikke var forskel mellem linjerne over hele døg-net. Tævehvalpene var generelt lidt mere aktive og lavede lidt flere stereotypier end hanhvalpene. Foderresterne forsvandt hurtigt i det re-striktivt fodrede hold, hvor de første hval-pepar allerede havde spist op 4 timer efter fodring (Figur 2). På alle fire observations-dage var der, fra sidst på eftermidda-gen/først på aftenen, signifikant færre fo-derrester på burene i linje RF end i linje FF og AL (P<0,001), hvilket holdt sig indtil næste dags fodring. De første bure i linje FF var uden foderrester i løbet af 6 – 9 timer efter fodring og forskellen til linje AL var tydelig, bortset fra i 2004.


Restriktiv fodring forrykker minkens døgnrytme men øger ikke aktivitetsniveauet

September 2003

0

20

40

60

80

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

November 2003

0

20

40

60

80

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

Oktober 2004

0

20

40

60

80

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

Oktober 2005

0

20

40

60

80

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

Figur 1. Aktivitet i procent af alle observationer 4 observa-tionsdøgn i september og november 2003, oktober 2004 og oktober 2005. De lodrette stiplede linjer markerer solop-gang og solnedgang, mens den fuldt optrukne linje marke-rer fodringstidspunktet.

September 2003

0

20

40

60

80

100

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

November 2003

0

20

40

60

80

100

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

Oktober 2004

0

20

40

60

80

100

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

Oktober 2005

0

20

40

60

80

100

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

Figur 2. Procent bure med foderrester gennem 4 observati-onsdøgn i september og november 2003, oktober 2004 og oktober 2005. De lodrette stiplede linjer markerer solop-gang og solnedgang, mens den fuldt optrukne linje marke-rer fodringstidspunktet.


Møller, S. H. & Hansen, S. W.

Ved udsat fodring (Figur 3) var aktivitets-niveauet fra kl.10 til kl. 14 signifikant høje-re i linje RF end i de øvrige linjer (P<0,001), mens aktiviteten i timen om-kring tidspunktet for den udsatte fodring var steget til samme niveau. Efter fodring faldt aktivitetsniveauet til 30 % af minkene i linje AL og FF, men helt ned til 10 % af minken i linje RF. Denne signifikante for-skel fortsatte til trods for stigningen i aktivi-tet efter solnedgang (P<0,01).

November 2003

0

20

40

60

80

8 10 12 14 16Klokken

Pro

cent

Normal

Ad libitum

Restriktiv

Figur 3. Aktivitet i procent af alle observationer ved udsat fodring fra kl. 12 til 15 i november 2003. De lodrette stiplede linjer markerer solopgang og solnedgang, mens de fuldt optrukne linjer markerer det normale og det udsatte fod-ringstidspunkt. Diskussion Mod forventning viste det sig, at den ge-nerelle, let restriktive fodring ikke øgede det samlede aktivitetsniveau gennem døgnet. Den forøgede aktivitet op til fod-ring er i overensstemmelse med Dam-gaard et al. (2004) og Bildsøe et al. (1990). Imidlertid blev den øgede aktivitet kompenseret af mindre aktivitet i timerne omkring daggry, hvor de restriktivt fodrede mink ikke længere havde foder tilbage på tråden. Minkene øgede altså aktivitetsni-veauet, når de forventede nyt foder, men sparede på energien ved at begrænse aktivitetsniveauet, når der ikke var mere foder. Det kan dermed konkluderes, at længerevarende let restriktiv fodring ikke øger den samlede aktivitet hos mink. Den påviste vekselvirkning mellem foder-niveau og de tre aktivitetsperioder relate-ret til solopgang, fodring og solnedgang, kan forklare mange af de niveauforskelle i aktivitet og stereotypi, der er beskrevet.

Ved kvantificering af aktivitet og stereotypi i mink er det derfor vigtigt, at alle tre aktivi-tetsperioder inddrages. Et ’neutralt’ udtryk for aktivitetsniveauet kan fås ved observa-tion omkring solnedgang, hvor alle mink har foder på tråden efter dagens fodring. Forsøget bekræftede, at det er minkens indre ur, der udløser øget fødesøgnings-adfærd, når det forventede fodringstids-punkt nærmer sig. Selvom der ikke blev fodret på det forventede tidspunkt, be-gyndte de let restriktivt fodrede mink alli-gevel deres forventningsadfærd i form af øget aktivitet på det sædvanlige tidspunkt. I modsætning hertil påbegyndte de ad libi-tum-fodrede mink først deres forvent-ningsadfærd, da den udsatte fodring be-gyndte tre timer senere end sædvanlig. Hvis der fodres på samme tidspunkt hver dag er, er minkene således i stand til at knytte fodringstidspunktet til deres indre ur. Hvis minkene er stærkt motiverede for at æde, udløser forventningen om fodring på et bestemt tidspunkt aktivitet i form af fødesøgningsadfærd. Hvis minkene ikke er sultne, er de mindre motiverede for at udføre fødesøgningsadfærd, og lader sig først distraherer, når fodermaskinen rent faktisk nærmer sig. Det kan således kon-kluderes, at minks aktivitet op til fodring styres af deres indre ur, hvis de er sultne, men af en Pavlovsk refleks, hvis de er mætte. Det er derfor vigtigt at fodre på samme tidspunkt hver dag i perioder med restriktiv fodring for at undgå unødig aktivi-tet og energiforbrug. Generel restriktiv fodring på 10 % under farmniveau medførte lang tomgangstid for mink med stor appetit. Variationen i æde-lyst er imidlertid så stor, at det samme gjorde sig gældende for en mindre andel af hvalpepar på normal farmfodring. For-søget viser således, at variationen i æde-lyst mellem minkhvalpe er så stor, at ud-fodring af samme fodermængde på alle bure opfattes som restriktiv fodring af hvalpepar med stor appetit, selv om min-


Restriktiv fodring forrykker minkens døgnrytme men øger ikke aktivitetsniveauet

kenes gennemsnitlige ædelyst tilfredsstil-les.

Referencer Bildsøe, M., Heller, K.E. & Jeppesen, L.L. 1990 Stereotypies in female ranch mink; seasonal and diurnal variation. Scientifur 14(4): 243-247.

Den langvarige, let restriktive fodring med-førte, at flere mink udviklede og udførte stereotyp adfærd. Dette understøttes af tidligere resultater (Damgaard et al. 2004; Bildsøe et al. 1990). Forsøget bekræfter, at restriktiv fodring i længere tid kan være en væsentlig kilde til stereotypi i minkpro-duktionen.

Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F. & Møller, S.H. 2004. Effects of differ-ent feeding strategies during the winter period on behaviour and performance in mink females (Mustela vison) Appl. Anim.Behav.Sci. 89: 163-180.

Forskellen i adfærd omkring forventet fod-ring kan måske udnyttes til at standardise-re observation af minkenes motivation for at stereotypere. Den øgede forventnings-adfærd, der ses som aktivitet op til fodring, må formodes at udløse frustration, hvis forventningen ikke opfyldes. Mink, hvis aktivitetsniveau har udviklet sig til stereo-typi, kan derfor forventes at udføre en alle-rede tillært sultmotiveret stereotypi, hvis fodringen udsættes.

Dunstone, N. 1993. The mink. T & A D Poyser Ltd., pp 109.

Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L. 2006. Temperament, stereotypies and anticipa-tory behaviour as a measures of welfare in mink. Appl. Anim. Behav.Sci. 99:172-182.

Hansen, S.W. & Møller, S.H. Diurnal activ-ity patterns of farm mink (Mustela vison) subjected to different feeding routines. Appl. Anim. Behav.Sci. (2007), doi:10.1016/j.applanim. 2007.05.20.

Konklusion

Møller, S.H., Nielsen, V.H. & Hansen, B.K. 2004. Individual ad libitum feeding of male + female pairs of mink kits during the growth period increases weight gain and feed efficiency. Scientifur Reviewed Arti-cles, 28, 3, 154-158.

• Let restriktiv fodring øger ikke den samlede aktivitet hos mink, der kom-penserer en øget aktivitet inden fod-ring ved mindre aktivitet, når der ikke er foder på tråden.

• Ved kvantificering af aktivitet og ste-

reotypi i mink er det vigtigt, at alle tre aktivitetsperioder inddrages (solop-gang, fodring og solnedgang).

Zielinski, W.J., 1986. Circadian Rhythms of small carnivores and the effect of re-stricted feeding on daily activity. Physiol-ogy & Behaviour, 38: 613-620.

• Aktiviteten op til fodring styres af min-kenes indre ur, hvis de er sultne, men af en Pavlovsk refleks, hvis de er mætte. Det er vigtigt, at der fodres på samme tidspunkt hver dag i perioder med restriktiv fodring.

• Udfodring af samme fodermængde på alle bure opfattes som restriktiv fod-ring af hvalpepar med stor appetit, selv om minkenes gennemsnitlige ædelyst tilfredsstilles.


Stereotyp adfærd hos mink er arvelig Bente Krogh Hansen1), Leif Lau Jeppesen2) & Peer Berg1). 1) Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Aarhus Universitet, Blichers Allè 20, P.O.Box 50, DK-8830 Tjele 2) Biologisk Institut, Københavns Universitet, Tagensvej 16, 2200 København N

Sammendrag Det undersøges om der er en genetisk faktor bag stereotyp adfærd og dennes relation til produktionsegenskaber. Adfærdsegenskaberne stereotypi, aktiv, inaktiv adfærd samt ‘placering i redekassen’ er arvelige egenskaber med en lav til moderat høj heritabilitet. Resultaterne stammer fra 1598 frugtbare wildmink tæver. Tæverne indgik i et selektionsforsøg, hvor der er selekteret for og imod stereotyp adfærd i perioden fra 2001 til 2005. Undersøgte produktionsegenskaber er kuldstørrelse ved fødsel og 2-3 uger efter fødsel, procent levende fødte og procent overlevende ved 2-3 uger efter fødsel, samt kropsvægt hos hvalpe og voksne tæver i oktober. Genetiske og observerbare sammenhænge er estimeret. Hansen, B. K., Jeppesen, L. L. & Berg, P. 2008. Stereotyp adfærd hos mink er arvelig. Faglig Årsberetning 2007, 31-37, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract The existence of genetic variance in stereotyped behaviour and its possible relation to production traits is tested. A total of 1598 adult females from two lines selected for High versus Low frequency of stereotyped behaviour were observed for whether in cage or in nest box, and in cage for stereotyped, active and inactive behaviour. Additionally the production traits kit body weight, relative adult body weight both weights were measured in October, litter size at birth and 2-3 weeks after birth and percent alive kits in the litter at birth and at 2-3 weeks after birth were registered. The study continued from 2001 to 2005. Behaviour traits are inherited with low to moderate heritability. Genetic and phenotypic correlations are estimated. Hansen, B. K., Jeppesen, L. L. & Berg, P. 2008. Stereotypic behaviour in mink is hereditary. Annual Report 2007, 31-37, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark Keywords: Behaviour, stereotypy, active, litter size, body weight selection.

Baggrund Stereotyp adfærd er et ensartet adfærds-mønster, et mønster som dyret gentager uden et egentligt formål og funktion (Ödberg 1986, Mason 1991a). Hyppighe-den kan variere fra få til ganske mange gange og forekommer oftest hos domesti-cerede dyr (Schoenecker & Heller 2000). Adfærdsforskere diskuterer baggrunden for hvorfor dyr laver stereotypi. Nogle me-ner, at dyrene laver stereotypi fordi de har det dårligt (Broom & Johnson 1993, Law-rence & Rushen 1993) andre har et mere nuanceret billede af de velfærdsmæssige konsekvenser af stereotypi (Mason & Latham 2004, Jeppesen 2007a). I denne undersøgelse er målet udelukkende at vurdere om stereotyp adfærd er arvelig eller ej - ikke at deltage i diskussionen om, hvorvidt dyrene har det godt eller dårligt.

Det er den første undersøgelse, hvor der fokuseres på stereotypi hos mink ud fra et avlsmæssigt perspektiv. En tidligere undersøgelse har indikeret at stereotyp adfærd er arvelig betinget, idet man fandt forskel mellem afkomsgrupper efter 28 mink tæver fordelt i to linier selek-teret for hhv. høj og lav stereotypi (Hansen 1993). Men rapporten beskrev ikke i hvor høj grad egenskaben var arvelig. I andre undersøgelser har man mest foku-seret på pasningen og miljøets indflydelse på frekvensen af stereotypi. Og stereotyp adfærd KAN påvirkes via ændringer i miljø og management, frekvensen af stereo-typier øges ved reduceret fodertildeling, manglende beskæftigelse og tidlig fravæn-ning (f.eks. Hansen et al. 1992, Hansen 1999, Jeppesen et al. 2000, Jeppesen


Hansen, B. K., Jeppesen, L. L. & Berg, P.

2004, Hansen & Malmkvist 2005, Jeppe-sen 2006, Hansen & Damgaard 2007). Minken skal være motiveret for at udføre stereotyp adfærd. Nogle dyr er meget miljøfølsomme, hvilket kan føre til at de udfører stereotyp adfærd, medens andre er mindre miljøfølsomme og bedre accep-terer burmiljøet. Derfor er det væsentligt at vurdere om stereotyp adfærd er arvelig betinget, så det er muligt at ændre fre-kvensen via avl (Mason 1991b, Rushen et al. 1993) Ud over stereotyp adfærd beskrives egen-skaberne aktiv og inaktiv adfærd, samt ’placering i redekassen’ ud fra et avls-mæssigt perspektiv. Desuden undersøges den genetiske sammenhæng mellem ad-færdsegenskaber og produktionsegenska-berne: kropsvægt, opretholdelse af krops-vægt, kuldstørrelse og overlevelse blandt hvalpene i kuldet. Materiale og metoder Undersøgelsen er gennemført med 1598 1½ års wildmink tæver i perioden 2001 til 2005. To linier blev etableret ultimo 2001 ud fra hvor hyppigt dyrene udførte stereo-typi. Dyrene stammede fra linierne 81, 82, 83 og 84 fra Pelsdyrerhvervets forsøgs-farm Syd. I Høj linie selekteres tilfældigt blandt afkommet i et kuld fra tæver, der har udført megen stereotyp adfærd, medens i Lav linie vælges afkom tilfældigt fra tæver, der ikke har udført stereotyp adfærd. Siden 2001 er selektionen kun foretaget indenfor linierne. Adfærdsegenskaberne er registreret i oktober måned hos de voksne tæver. Tæverne er fodret efter ædelyst i lakta-tionsperioden og farmfodret efter fravæn-ning. I år 2004 forsøgte vi individuel fod-ring til tæver i 2 uger efter udsætning af hvalpe, men vi gik tilbage til almindelig farmfodring, da det var svært at individuelt uddele små fodermængder. Hvalpene er farmfodret efter udsætning. Egenskaber

Minken kan være ude i buret eller inde i redekassen. Når den er ude i buret er det registreret om den laver stereotypi, eller om den på en anden måde er aktiv eller inaktiv. En stereotypi er defineret som minimum fem gentagelser af et bevæ-gelsesmønster. Det kan være forskellige bevægelsesmønstre fra dyr til dyr (for detaljer se Svendsen et al. 2007). Produktionsegenskaberne er kuldstørrelse og kropsvægt. Kuldstørrelsen er talt inden-for de første 3 dage efter fødsel og i perio-den fra 2-3 uger efter fødsel. Kropsvægt er registreret ved livdyrvurdering på hval-pe og i oktober måned hos de voksne tæver, samme år som tæverne har haft hvalpe. Den relative vægt er forholdet mellem voksenvægt og hvalpevægt i procent. Statistisk metode Adfærdsegenskaberne er udtrykt i procent af gange dyret har udført en bestemt type adfærd ud af det totale antal observa-tionsrunder. F.eks. hvis minken har lavet stereotyp ad-færd 26 gange af i alt 52 runder, så har den en frekvens på 50%. Antal registre-ringsrunder var 52, 90, 54, 56 og 54 i hhv. 2001, 2002, 2003, 2004, 2005. For at få det mest præcise estimat for de genetiske sammenhænge mellem egen-skaber er al slægtskabsinformation inklu-deret i beregningerne og flere egenskaber er estimeret samtidig for hver enkelt dyr. Der er taget højde for effekt af år og kuld-størrelse ved undersøgelse af arvbarhed for adfærdsegenskaberne. Og for kuld-størrelse og overlevende hvalpe ved 2 uger er der desuden taget højde for om tæven har deltaget i krydsopfostring eller ej. Kun i 2005 udførtes krydsopfostring, dvs. at der er byttet om på kuld mellem linierne. Man tilstræbte at finde kuld med samme størrelse i begge linier og bytte dem parvis.


Stereotyp adfærd hos mink er arvelig

Resultater Gennemsnit Frekvensen for de forskellige adfærds-egenskaber er præsenteret i tabel 1. I gennemsnit befinder tæverne sig mest i redekassen, men laver stereotyp adfærd i 10 gange ud af 100 og er aktive 17 gange ud af 100. Heritabiliteterne for adfærdsegenskaberne varierer fra lave til middelhøje, hvor arv-barheden af stereotyp adfærd og ’place-ring i redekassen’ er middelhøje (0.28-0.30). Heritabiliteten for kropsvægt er høj (0.53), medens heritabiliteten for evnen til

at opretholde samme kropsvægt som voksen og hvalp er middelhøj (0.31). Heritabiliteter for kuldstørrelse ved fødsel og ved 2-3 uger er lave 0.11, men signi-fikant forskellige fra 0, ligeledes er herita-biliteten for procent overlevende hvalpe i et kuld (0.079) signifikant forskellig fra 0. Heritabiliteten for procent levendefødte er ikke signifikant forskellige fra 0. Det kan muligvis forklares ved at kuldet ikke blev talt præcist på samme dag, men at tæl-ledagen varierede fra 0-3 dage efter fød-sel, i en periode hvor dødeligheden er høj (Hansen 1997, Malmkvist et al. 2006).

Tabel 1 Antal, gennemsnit og heritabilitet for adfærdsegenskaber og produktionsegenskaber Egenskab Ant. tæver Gennemsnit±s.d. Heritabilitet±s.d Stereotypi (%) 1525 10.0± 13.7 0.28±0.05 Aktiv (%) 1525 16.7± 11.0 0.18±0.05 Inaktiv (%) 1525 3.5± 5.8 0.10±0.04 Rede (%) 1525 69.9± 19.5 0.30±0.05 Kuldstørrelse fødsel (stk.) 1598 7.2± 2.4 0.11±0.04 Kuldstørrelse 2-3 uger (stk.) 1598 6.6± 2.5 0.12±0.04 Procent levende fødte (%) 1598 95±14 0.06±0.03 Procent overlevende v. 2-3 uger (%) 1589 92±19 0.079±0.036 Kropsvægt som hvalp (g) 1509 1429±222 0.53±0.05 Relativ kropsvægt (%) 761 95.8± 11.0 0.31±0.07

Fed skrift viser at heritabiliteten er statistisk signifikant forskellig fra 0 Sammenhæng mellem adfærdsegenska-ber Den genetiske (over diagonalen) og den observerbare sammenhæng (under dia-gonalen) er vist i tabel 2. Der er en positiv genetisk sammenhæng mellem stereotyp og inaktiv adfærd (0.50) og mellem aktiv og inaktiv adfærd (0.80). At de observerbare sammenhænge mel

lem at være i redekassen eller at have ste-reotyp, aktiv eller inaktiv adfærd er nega-tive og relativ høje (-0.48 til -0.76), er naturligt, da dyret kan være enten i rede-kassen eller i buret og adfærdsmønsteret kun er registeret i buret. De tilsvarende genetiske sammenhænge også er nega-tive og endnu stærkere og signifikante.(-0.69 til -0.85).

1) Genetisk korrelation over diagonalen og observerbar korrelation under diagonalen (Fed skrift viser at sammenhængen er statistisk signifikant forskellig fra 0)

Tabel 2 Sammenhæng mellem forskellige adfærdsegenskaber Egenskab Stereotypi Aktiv Inaktiv Redekasse Stereotypi - 0.25±0.151) 0.50±0.20 -0.85±0.05 Aktiv 0.00 - 0.80±0.16 -0.69±0.09 Inaktiv 0.12 0.19 - -0.82±0.12 Redekasse -0.76 -0.59 -0.48 -



Sammenhæng mellem adfærd og kropsvægt Stereotyperende dyr er genetisk dispone-ret for at have en mindre kropsvægt og har sværere ved at opretholde kropsvæg-

ten. Det ses både ved den genetiske sam-menhæng (-0.21,-0.42) og den observer-bare sammenhæng (-0.29, -0.39) (tabel 3).

(Fed skrift viser at sammenhængen er statistisk signifikant forskellig fra 0) Ligeledes har aktive tæver svært ved at opretholde kropsvægten som voksen. Derimod er tæver der er mest tilbøjelig til at være i redekassen bedre til at opret-holde kropsvægten. Sammenhæng mellem adfærd og repro-duktionsresultater Når reproduktionsresultater fra 2005 er inkluderet og der er taget højde for om tæven har haft plejehvalpe eller ej, kunne vi ikke finde typiske mønstre i den gene-tiske sammenhæng mellem adfærdsegen-skaber og kuldstørrelse og procent overle-vende i kuldet. Den genetiske sammen-hæng mellem stereotyp adfærd og hhv. kuldstørrelse og procent overlevende hval-pe i et kuld er positiv, men sammen-hængen er ikke signifikant forskellig fra 0. Sammenhæng mellem kropsstørrelse og kuldresultat En tung mink er genetisk disponeret for at producere et mindre kuld. Det ses ved den negative genetiske sammenhæng, der er fundet mellem kropsvægt og kuldstørrelse talt ved hhv. fødsel (-0.41) og ved 2 uger efter fødsel (-0.35). Selektion I undersøgelsen er der selekteret for og imod stereotyp adfærd. I linien hvor dyre-ne blev selekteret for høj stereotypi-frekvens, var dyrene mere disponeret for at udføre stereotyp adfærd i forhold til

dyrene i den lave linie. I figur 1 ses dyre-nes avlsværdi for stereotyp adfærd i hhv. høj og lav linie fra år 2001 til 2005. Høj linie bliver gradvist mere og mere dispone-ret for at udføre stereotyp adfærd.

Figur 1. Genetisk ændring i procent stereotyp adfærd i hhv. høj og lav linie. Figur 2 viser det rå gennemsnit og forskel mellem linierne. Generelt er antal stereo-typier faldende gennem årene og alligevel udfører linien selekteret for høj frekvens udfører flere stereotypier end den lave linie.

Figur 2. Observerbart gennemsnit af stereotyp adfærd i hhv. høj og lav linie.

Tabel 3 Sammenhæng mellem adfærdsegenskaber og kropsvægt Kropsvægt Relativ kropsvægt

Egenskab Genetisk sammenhæng Observerbar sammenhæng Genetisk sammenhæng Observerbar sammenhæng

Stereotypi -0.21±0.10 -0.29 -0.42±0.14 -0.39 Aktiv -0.08±0.13 -0.13 -0.59±0.17 -0.23 Inaktiv 0.21±0.16 -0.07 -0.19±0.22 -0.12 Redekasse 0.12±0.10 0.29 0.51±0.13 0.41

-4-202468

2001 2002 2003 2004 2005

Low Stereotypy High Stereotypy

0

5

10

15

20

25

2001 2002 2003 2004 2005

Low Stereotypy High Stereotypy



Diskussion At dyrene udfører stereotyp adfærd af-hænger både af miljøet og af egenskaber hos det enkelte dyr (Mason 1993b). Der er muligvis forskellige årsager og funktioner ved at udføre stereotypi (Jeppesen 2007a). Den genetiske fremgang viser at stereotyp adfærd er arvelig betinget og at det er mu-ligt at ændre frekvensen af stereotyp ad-færd via avl. Desuden er der en tydelig årseffekt, idet frekvensen af stereotyp ad-færd gradvist reduceres gennem selek-tionsforsøget, men hvert år udfører den højt stereotyperende linie flere stereoty-pier end den lavt stereotyperende linie. Jeppesen (2007b) konkluderer imidlertid ud fra temperaments test af stereotypi linier i dette forsøg, at der er flere frygt-somme dyr blandt ikke stereotyperende mink, hvorfor man bør anvende dyrets temperament i avlsmålet frem for stereo-typi. I den sammenhæng skal nævnes at minks temperament, vurderet som nysger-rig eller frygtsom med pindetesten (Hansen 1993, Malmkvist 1996, Malmkvist et al. 1997), er en arvelig egenskab med middelhøj arvbarhed (Berg et al. 2002). Og temperament er en egenskab, der er mulig at inkludere i avlsmålet og rangere dyrene i erhvervets program FURFARM-WEB. Relationen mellem adfærdsegenskaber viser at stereotyperende dyr er ude i buret. I det hele taget er der en negativ sammen-hæng mellem de registrerede adfærds-egenskaber på den ene side og ’placering i redekassen’ på den anden side, givetvis som følge af den måde registreringen er foretaget på. Den positive sammenhæng, der er fundet mellem stereotyperende og aktive dyr på den ene siden og inaktiv adfærd på den anden side kan skyldes at dyr, der udfører stereotypi har brug for en pause. Dyr, der udfører stereotyp adfærd er gene-tisk mere disponeret for at have en lavere kropsvægt og har sværere ved at opret-

holde kropsvægten som voksen, når dyrene fodres efter almindelig farmproce-dure. Hvis fodertildelingen øges oprethol-des kropsvægten (Hansen & Damgaard 2006). Medens dyr der ’foretrækker rede-kassen’ har lettere ved at opretholde kropsvægten som voksen. Det er muligt at kuldstørrelsen påvirkes negativt af selektion for lav frekvens af stereotypi, idet der er fundet positiv gene-tisk sammenhæng mellem kuldstørrelse ved 2-3 uger og stereotypifrekvensen. Dog er sammenhængen ikke statistisk signifi-kant forskellig fra 0, så vi kan ikke være helt sikre. Der imod er der også i denne undersøgel-se fundet en sikker ugunstig sammen-hæng mellem kropsvægt hos tævehvalpen i oktober og antal hvalpe i hendes første kuld både ved fødsel og 2-3 uger efter fødsel. Denne genetiske sammenhæng er også bekræftet i undersøgelser af Lagerkvist et al. (1993), og Hansen & Berg (2007). Konklusion • Adfærdsegenskaber observeret i form

af aktiv, inaktiv adfærd, stereotypi og ’placering i redekassen’ er arvelig med en middelhøj arvbarhed.

• Det er muligt, at øge eller reducere frekvensen af stereotyp adfærd ved avl.

• Adfærdsegenskaberne er relaterede hvor den mest udprægede er negativ genetisk sammenhæng mellem stereo-typi og ’placering i redekassen’.

• Det kan ikke med sikkerhed kon-kluderes, at der er en sammenhæng mellem stereotypi og kuldstørrelse.

• Den genetiske sammenhæng mellem stereotyp adfærd og kropsvægt er negativ.

• Undersøgelsen bekræfter en tidligere beskrevet ugunstig genetisk sammen-hæng mellem kropsvægt og kuldstør-relse.



Referencer Berg, P.; Hansen, B.K.; Hansen, S.W. Malmkvist, J. 2002. Both direct and in-direct genetic influence behavioural re-sponse in mink. / I: Proc. 7th WCGALP 32 : CD-rom Communication No 14-02. 2002, 11-14

Broom, D. & Johnson, K. 1993. Stress and Animal Welfare. Chapman and Hall: London, UK

Hansen, B.K. 1997. Mink kit growth perfor-mance in the suckling period, Part I. Environmental factors affecting body size of kits. Acta Agric. Scand. Sect A. Animal Sci. vol. 47, 82-90

Hansen, B.K. & Berg P. 2007. Lav hvalpe-overlevelse – konsekvens ved avl for høj vægt. IN: Hansen B.K. Bedre forhold hos mink? Nye regler og ny forskning Intern rapport nr. 5 DJF. Husdyrbrug, 87-95.

Hansen, C.P.B. 1993. Stereotypies in ranch mink: the effect of genes, litter size and neighbours. Behavioural processes 29, 165-178.

Hansen S.W. 1993. Selection for beha-vioural characteristics in mink and effect on reproduction results. NJF- Workshop, Viborg, Denmark 7.pp.

Hansen, S.W. 1999 Restriktiv fodring – en udløsende faktor for stereotypier hos farm-mink. In: Møller, S.H. Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og die-givning Intern rapport nr 123, 55-63 (In Danish)

Hansen, S.W. & Damgaard B.M 2007. Aktivitet i løbehjul substituerer stereotypi hos mink – men forbedres velfærden? Årsberetning 2006, 29-37. Pelsdyrerhver-vets Forsøgs- og ForskningsCenter Hol-stebro Danmark.

Hansen, S.W., Hansen B.K. & Damgaard, B.M. 1992. The effects of cage environ-ment on the welfare of mink. Norwegian Journal of Agricultural Sciences. Supple-ment No.9, 536-544.

Hansen, S.W. & Malmkvist J. 2005. Effekt af burberigelse på minks velfærd og produktivitet. Faglig Årsberetning 2004, 27-38. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter Holstebro Danmark.

Jeppesen, L. L. 2004. Mink welfare impro-ved by combined implementation of seve-ral small initiatives. Scientifur 28,3: 11-18. Proceedings of the VIII international Scientific Congress in Fur Animal Produc-tion.

Jeppesen, L.L. 2006. Velfærd hos mink – små forandringer gavner. Faglig Årsberet-ning 2005, 17-24. Pelsdyrerhvervets For-søgs- og ForskningsCenter Holstebro Danmark.

Jeppesen L.L 2007a. Stereotypi hos mink. IN: Hansen B.K. Bedre forhold hos mink? Nye regler og ny forskning Intern rapport nr. 5 DJF. Husdyrbrug, 28-33.

Jeppesen L.L. 2007b. Effect of divergent selection for stereotypic behaviour in Mink. NJF Seminar No. 403. Kolding Denmark 6 pp.

Jeppesen, L.L., Heller, K.E., Dalsgaard,T. 2000. Effects of early weaning and hou-sing conditions on the development of stereotypies in farmed mink. Appl. Anim. Behav. Sci. 68, 85-92.

Lagerkvist, G., Johansson, K. & Lunde-heim, N. 1993. Selection for litter size, body weight and pelt quality in mink (Mustela vison). Experimental design and direct response of each trait. J. Anim. Sci. 71, 3261-3272.

Lawrence, A. & Rushen, J. 1993. Stereotypic Animal Behaviour-Fundamen-tals and applications to welfare. CAB Inter-national Wallingford, UK

Malmkvist, J 1996. Selection of farm mink on basis of two tests of temperament. Animal Production Review, Applied Scien-ce Reports 29: 9-15.

Malmkvist, J., Gade, M. & Damm, B.I. 2006. Parturient behaviour in farmed mink


http://pure.agrsci.dk:8080/research/both_direct_and_indirect_genetic_influence_behavioural_response_in_mink(55971)/




(Mustela vison) in relation to kit mortality. Applied Animal Behaviour Science. Malmkvist, J. Houbak, B. & Hansen. S.W. 1997. Mating time and litter size in farm mink selected for confident or timid beha-viour. Animal. Sci. 65, 521-525.

Mason G.J. 1991a. Stereotypies: a critical review. Anim. Behav. 41, 1015-1037

Mason, G.J. 1991b Stereotypies and suffering. Behavioural processes 25, 103-115. Mason G.J. and Latham N.R. 2004. Can’t stop, won’t stop: is stereotypi a reliable animal welfare indicator? Animal welfare 13; 57-69 Suppl.S.

Rushen, J., Lawrence, A.B., Terlouw, E.M.C. 1993. The motivational basis of stereotypies. In Lawrence, A.B., Rushen,

J. (Eds.), Stereotypic Behaviour: Funda-mentals and Applications to Welfare. CAB International, Wallingford, 41-65.

Schoenecker, B. and Heller, K.E. 2000. Indication of a genetic basis of stereo-typies in laboratory-bred bank voles (Clethrionomys glareolus). Appl. Anim. Behav. Sci. 68, 339-347

Svendsen, P.M., Hansen, B.K., Malmkvist, J., Hansen, S.W. & Jeppesen L.L. 2007. Selection against stereotyped behaviour may have contradictory consequences for the welfare of farm mink (Mustela vison) Applied Animal Behaviour Science 107, 110-119.

Ödberg, F.O. 1986. The jumping stereotypy in the bank vole (Clethrionomys glareolus). Biol. Behav. 11, 130-143.


Genotype – miljø vekselvirkning i mink Vivi H. Nielsen1), Steen Henrik Møller2), Bente Krogh Hansen1) og Peer Berg1) 1) Institut for Genetik og Bioteknologi og 2) Institut for Sundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsviden-skabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Postboks 50, 8830 Tjele

Sammendrag Efter selektion i tre generationer blev linjer selekteret for høj novembervægt under ad libitum fodring (AL) og restriktiv fodring (RF) og for høj foderudnyttelse under ad libitum fodring (FE) te-stet for novembervægt og foderforbrug under både ad libitum og restriktiv fodring og for kuld-størrelse ved anden tælling. Den genetiske korrelation mellem novembervægt under de to fod-ringsstrategier blev estimeret til 0,92, hvilket kan betyde, at novembervægt under ad libitum og restriktiv fodring ikke genetisk set er fuldstændigt den samme egenskab. For foderforbruget blev der også observeret en vekselvirkning mellem linje og foder. Antallet af hvalpe var mindst i lin-jen selekteret for høj novembervægt under ad libitum fodring. Nielsen, V. H., Møller, S. H., Hansen, B. K. & Berg, P. 2008. Genotype – miljø vekselvirkning i mink. Faglig Årsberetning 2007, 39-42, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract Lines selected for high November weight under ad libitum (AL) and restricted (RF) feeding and for high feed conversion rate under ad libitum feeding (FE) were tested for November weight and feed consumption under both feeding conditions after three generations of selection. The genetic correlation between November weight under ad libitum and restrictive feeding was estimated to 0.92. This indicate that November weight under the two feeding conditions are genetically not exactly the same trait. An interaction was olso observed between line and test feed for feed consumption. The smallest number of kits was observed in the AL-line. Nielsen, V. H., Møller, S. H., Hansen, B. K. & Berg, P. 2008 Genotype-environment interaction in mink. Annual Report 2007, 39-42, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Den-mark. Keywords: Mink, selection, genotype x environment interaction, weight, feed efficiency

Baggrund Genotype-miljø vekselvirkning betyder, at en egenskab målt i to miljøer skal betrag-tes ikke som én, men som to genetisk for-skellige egenskaber. Den genetiske kor-relation udtrykker, i hvor høj grad de to egenskaber genetisk set er ens. Hvis den genetiske korrelation er tæt på 1, bestem-mes egenskaberne af næsten de samme gener i de to miljøer. Hvis den genetiske korrelation er tæt på 0, bestemmes egen-skaberne af forskellige sæt af gener. Der kan testes for genotype-miljø vekselvirk-ning ved at selektere for en egenskab i en linje i ét miljø og ved at selektere for den samme egenskab i en anden linje i et an-det miljø. Efter endt selektion testes beg-ge linjer i begge miljøer. Genotype-miljø vekselvirkning er påvist i mange eksperimenter og arter f.eks. i svin Cameron & Curran, 1995), fjerkræ (Søren-

sen, 1986) og mus (Hetzel & Nicholas, 1986; McPhee & Trappett, 1987; Nielsen & Andersen, 1987). I dette eksperiment er der undersøgt for genotype-miljø veksel-virkning i mink, når der selekteres og tes-tes for høj novembervægt under ad libitum og svagt restriktiv fodring. I undersøgelsen blev en linje selekteret for effektiv foder-konvertering under ad libitum fodring også testet under begge fodringsstrategier. Materialer og metoder Dyremateriale: I 2003 blev der etableret tre linjer (FF, AL, RF) hver med 100 tæver. I 2004 blev der efter normal selektion i AL-linjen udtaget 10 hanner og 50 tæver med den laveste foderkonvertering til FE-linjen. I 2005 blev FE-linjen øget til 100 tæver. Minkene i AL- og FE-linjen blev selekteret for høj novembervægt og lav foderkonver-tering under ad libitum fodring, mens RF-linjen blev selekteret for høj november-


Nielsen, V. H., Møller, S. H., Hansen, B. K. & Berg, P.

vægt under restriktiv fodring. FF-linjen var en farmfodret kontrollinje. I 2003, var der 376, 354 og 366 observationer i FF-, AL-, og RF-linjen. I 2004 var der 476, 422, 455, og 242 observationer og i 2005 var der 516, 274, 414, and 384 observationer i FF-, AL- RF- og FE-linjen. I 2006 blev AL-, RF- og FE-linjen testet under både ad libi-tum og restriktiv fodring. Minkene i hver af disse linjer blev fordelt på en sådan måde, at der blev opnået en ligelig fordeling af genotyper på de to fodringer. Antallet af mink fra hver af de tre selektionslinjer, der blev testet under de to fordringsforhold er givet i Tabel 1. Tabel 1. Antal mink i AL-, RF- and FE-linjen testet under ad libitum og restriktiv fodring og i FF-linjen testet under farmfodring i 2006.

Linje Test fodring

AL RF FE FF

Ad libitum 96 195 163 -

Restriktiv 100 200 168 -

Farmfodring - - - 466

Fodring og vægt: Ved udsætning blev hvalpene placeret i han + tæve par. Første vejning blev foretaget sidst i juni eller først i juli. Testfodringen blev påbegyndt inden for en uge og på samme dag i alle linjer. Der blev anvendt standardfoder i alle lin-jer. Linje FF blev farmfodret. I generatio-nerne med selektion blev AL- og FE-linjen fodret ad libitum. Linje RF blev fodret svagt restriktivt med en mængde svaren-de til 80 % af fodertildelingen til AL-linjen. I 2006 blev FF-linien igen farmfodret. I AL- FE- og RF-linjen blev halvdelen af dyrene fodret ad libitum i 2006. Den anden halv-del blev fodret svagt restriktivt. Den indivi-duelle tildeling blev styret af en computer-styret fodringsmaskine, der blev reguleret af en FarmPilot (Møller et al., 2004). Fod-ringsmaskinen blev også anvendt til fod-ring af FF- og RF-linjen. Der blev registre-ret individuelle vægte hver tredje uge fra minkene blev sat ud til pelsning. Samlet blev der registret otte vægte.

Model: November vægt i linjerne på ad libitum og restriktiv fodring i generation 4 i 2006 blev analyseret for hvert køn ved brug af model 1. Yijk = μ + li + fj + lifj + kn + eijk (1) Yijk er observationen for den kte mink i

linje i under test fodring j; μ er middelværdien; li er en fixed effekt af linje (AL, RF,

FE); fj er en fixed effekt af test foder (ad

libitum, restriktivt); lifj er en vekselvirkning kn er en tilfældig effekt af kuld n eijk er en tilfældig fejl Den genetiske korrelation (rG) estimeres som: rG

2 = CRA x CRR/ RA x RR (2) RA og RR er fremgangen i novembervægt som følge af selektion (responsen), når testfodringen er den samme som fodring-en under selektion. CRA og CRR er frem-gangen i novembervægt som følge af se-lektionen, når testfodringen er forskellig fra fodringen under selektionen. Resultater og diskussion Novembervægt som gennemsnit over køn i linjerne i 2003, 2004 og 2005 er vist i Fi-gur 1. Resultaterne i FF-linjen viser, at mil-jømæssige faktorer resulterer i et fald i novembervægten i 2004 og 2005. Forskel-len mellem den gennemsnitlige november-vægt i de to køn i AL-, RF- og FE-linjen og den gennemsnitlige novembervægt i FF-linjen er givet i Tabel 2. I 2003 skyldes for-skellen den forskellige fodring i linjerne. Dette er vist som E i Figur 1. I 2004 og 2005 afspejler forskellen både effekten af den forskellige fodring og af selektionen i AL-, RF- og FE-linjen. Dette er vist som G+E i Figur 1.


Genotype – miljø vekselvirkning i mink

Novembervægt 2003 - 2004 - 2005

210022002300240025002600270028002900

2002 2003 2004 2005 2006År

Vægt

FFALRFFE

E G+E

Fig. 1. Novembervægt (gennemsnit over køn) i AL-, RF-, FE- og FF-linjen i 2003, 2004 og 2005. E angiver forskellen som følge af forskellig fodring mellem AL- og RF-linjen og FF-linjen. G+E angiver den genetiske og miljømæssige forskel mellem AL-, RF- og FE-linjen og FF-linjen. Fremgangen i novembervægt i 2005 korri-geret for effekten af den forskellige fodring er 362 g for AL-linjen (f. eks. 576g – 214g, jf. tabel 2), 451 g for RF-linjen og 97 g for FE-linjen. Der er således opnået fremgang i alle selektionslinjerne. Fremgangen i FE-linjen er som forventet mindre end frem-gangen i AL-linjen, da FE-linjen er etable-ret ud fra AL-linjen, og da fremgangen i novembervægt i FE-linjen er opnået som en korreleret respons til selektion for lav foderkonvertering. I 2006 blev AL-, RF- og FE-linjen testet under både ad libitum og restriktiv fodring. Resultaterne for gennemsnittet over køn er vist i Figur 2. Der blev fundet en signifi-kant vekselvirkning mellem selektionslinje og fodring for hanner (P<0.005), men ikke for tæver (P=0.58). Samlet giver resulta-terne indikation for genotype-miljø veksel-virkning. Tabel 2. Forskellen (g) mellem novembervægt (gennemsnit over køn) i selektionslinjerne (AL, RF, FE) og kontrollinjen (FF) i 2003, 2004 og 2005

Linje / År 2003 2004 2005

AL-FF 214 452 576

RF-FF -176 -93 275

FE-FF 271 311

Den genetiske korrelation mellem novem-bervægt under ad libitum og restriktiv fod-ring er estimeret til 0,92 på baggrund af gennemsnittet af responser og korrelerede responser over køn. Dette tyder på, at no-

vembervægt under de to fodringsforhold genetisk set ikke er fuldstændig den sam-me egenskab.

Novembervægt 2006

2000

2200

2400

2600

2800

3000

0 1 2 3 4Testfoder

Vægt

AL

RF

FE

FF x

FF RF AL

Fig. 2. Novembervægt (gennemsnit over køn) i AL-, RF- og FE-linjen under ad libitum (AL) og restriktiv fodring (RF) og i FF-linjen under farmfodring (FF) i 2006. Estimatet for den genetiske korrelation er større end tilsvarende estimater fundet i andre studier, hvor der er gennemført se-lektion for tilvækst under ad libitum og re-striktiv fodring. For eksempel fandt Came-ron & Curran (1995) en genetisk korrelati-on på 0,49 for svin. Hetzel & Nicholas (1986) og McPhee & Trappett (1987) fandt en genetiske korrelationer på henholdsvis 0,28 og 0,54 i mus. I forsøget med svin blev der under restriktiv fodring tildelt 75 % af mængden under ad libitum fodring. I forsøgene med mus var det henholdsvis 83 % (Hetzel & Nicholas, 1986) og 80 % (McPhee & Trappett, 1987). I dette forsøg blev minkene på restriktiv fodring tildelt 80- % af ad libitum linjen, men da AL lin-jen levnede en del foder svarer det til ca. 85 % af foderoptaget. En højere genetisk korrelation observeret i dette forsøg kan forklares med en mindre grad af restriktion i foderoptagelsen. Novembervægten blev reduceret under restriktiv fodring i alle linjerne. Reduktio-nen var større i AL-linjen (337g) end i RF-linjen (251g) som forventet med genotype-miljø vekselvirkning. Den mindste redukti-on blev fundet i FE-linjen (142g). Den gennemsnitlige novembervægt under ad libitum og restriktiv fodring for AL-, RF- og FE-linjen var 2682g, 2614g og 2410g. Den højeste gennemsnitlige novembervægt


Nielsen, V. H., Møller, S. H., Hansen, B. K. & Berg, P.

blev således opnået ved selektion under ad libitum fodring. Den var dog kun lidt større end den gennemsnitlige november-vægt, der blev opnået ved selektion under restriktiv fodring.

Referencer Cameron, N.D. & Curran, M.K. (1995). Genotype with feeding regime interaction in pigs divergently selected for compo-nents of efficient lean growth rate. Anim. Sci., 61,123-132.

Foderforbrug - Uge 29 - 44

3536373839404142434445

0 1 2 3 4Testfoder

Fode

rfor

brug

(kg)

AL

RF

FE

FF x

FF RF AL

Hetzel, D.J.S. & Nicholas, F.W. (1986). Growth, efficiency and body composition of mice selected for post-weaning weight gain on ad libitum or restricted feeding. Gen. Res. Camb. 48, 101-9.

McPhee, C.P. & Trappett, P.C. (1987). Growth and body composition changes in mice selected for high post-weaning weight gain on two levels of feeding. Theor. Appl. Gen., 92 6-931.

Fig. 3. Foderforbrug i AL-, RF- og FE-linjen under ad libitum (AL) og restriktiv fodring (RF) og i FF-linjen under farmfod-ring (FF) i 2006. Møller, S.H., Nielsen, V.H. & Hansen, B.K.

(2004). Individual ad libitum feeding of male + female pairs of mink kits during the growth period increases feed intake, weight gain and feed efficiency. Scientifur, 28 (3), 154-158.

Foderforbruget i linierne i 2006 er vist i Fi-gur 3. Foderbruget er som følge af den re-striktive fodring tilnærmelsesvis ens i lin-jerne under denne fodringsstrategi. Under ad libitum fodring afspejler foderforbruget novembervægten. AL-linjen har således det største foderforbrug, mens FE-linje har det mindste foderforbrug. For foderforbru-get blev der også observeret en signifikant vekselvirkning mellem linje og foder (P<0.0001).

Nielsen, B.V.H. & Andersen, S. (1987). Selection for growth on normal and reduced protein diets in mice. I Direct and correlated responses for growth. Gen. Res. Camb. 50, 7-15.

Sørensen, P. (1986). Studium af effekten af selektion for vækst hos slagtekyllinger. Doctoral Thesis. Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen.

Antallet af hvalpe ved 2. tælling var 4,6 i AL-, 5,8 i RF-, 5,2 i FE- og 6,0 i FF-linjen. For antallet af hvalpe var der således en tendens til negativ sammenhæng med vægten.


Kortlægning af minkens kromosomer år 2007 K. Christensen1, R. Anistoroaei1, A. Farid2 & B. Benkel2. 1) Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Sektion for Genetik & Bioinformatik, Grønnegaardsvej 3, DK-1870 Frederiksberg C. 2) Nova Scotia Agricultural College, Truro, Canada

Sammendrag Ved typning af 252 genmarkører (mikrosatelliter) i 5 familier med i alt 92 stk. afkom, er det lyk-kedes at kortlægget 146 markører til 13 af minkens 15 kromosom par. På kromosom 1 er der for eksempel kortlagt den største koblingsgruppe, den indeholder 25 markører. Ved hjælp af se-kvenser fra et canadisk BAC bibliotek er der nu 171 microsatelliter, der på grundlag af homologi kan placeres på det humane kromosom kort, heraf var 51 informative mikrosatelliter. Det har været med til at fylde nogle huller i minkens kromosomkort. In situ hybridisering af 15 BAC klo-ner har givet et fysisk forankret kort, så kortet vender korrekt på kromosomerne. Regal White genet er kortlagt til mink kromosom 7, det koder for enzymet tyrosinase (Tyr). Christensen, K., Anistoroaei, R., Farid, A. & Benkel, B. 2008. Kortlægning af minkens kro-mosomer år 2007. Faglig Årsberetning 2007, 43-47, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsk-ningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract By typing 252 gene markers (mikrosatellites) in 5 families with 92 progeny, 146 of the markers have been mapped to 13 of the15 chromosome pairs in the mink. Chromosome one, for exam-ple, has the largest linkage group, which contains 25 markers. By use of sequences from a BAC library produced in Canada there are now 171 microsatellites, which due to homology can be placed on the human chromosome map. Fifty-one of them are informative mikrosatellites. By means of that, many of the gaps in the mink map have been filled. In situ hybridization of 15 BAC clones has given a physical anchorage of the genetic map, so the map is turned correct on the chromosomes. The Regal White gene has been mapped to chromosome 7, and it codes for the enzyme tyrosinase (Tyr). Christensen, K., Anistoroaei, R., Farid, A. & Benkel, B. 2008. Map of the mink chromo-somes, 2007. Annual Report 2007, 43-47, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: Mink, chromosome, map, linkage, colour genes

Introduktion Kortlægning af minkens kromosomer skri-der planmæssigt fremad, og her er en fortsættelse af vores beretning fra sidste år, Christensen et. al, 2006. På KVL er der i samarbejde med forsker i Nova Scotia skabt et anden generations koblingskort med 146 markører, der dækker stort set alle kromosomer. Kortet er fremstillet ved hjælp af typning af 252 markører (mikrosa-tellelitter) i 5 familier, der hver består af en han, 2-3 hunner og 15-20 stk. afkom. De fleste af de anvendte teknikker er beskre-vet af Christensen & Anistoroaei, 2006. Udover klassisk kobling er homologi mel-lem arter fortsat den vigtigste ledetråd for arbejdet med kortlægning af minkens kromosomer, se Figur 1 og 2.

Det Genetisk kort baseres på udspalt-ning i familier Det genetiske kort fremstilles ved at type de forskellige markører i et familie- mate-riale. Ligger markørerne ved siden af hin-anden på et kromosom, vil de spalte ud sammen eller næsten sammen, afhængigt af den fysiske afstand. Man siger at mar-kørerne er koblede. Alle markør navne der begynder med Mvi kommer fra mink (Mustela vison), men der er også anvendt en del markører fra andre tæt beslægtede arter, herunder odder (Lut), grævling (Mel) og hermelin (Mer). Når alle afstande i cen-ti Morgan (cM) er talt sammen dækker kortet godt 1300 cM, det forventes at være ca. halvdelen af hele mink genomet, når man sammenligner med størrelsen for genomet af andre kendte pattedyr.


Christensen, K., Anistoroaei, R., Farid, A. & Benkel, B.

Fig. 1. Til venstre er vis minkens kromosomer (MV) og til højre er vist de stiliserede. Til højre for hvert stiliseret kromosom er angivet hvilket humant kromosom (HSA), der svare til et givet stykke mink kromosom, Hameister et al., 1997. Der findes tilsva-rende kort for hund og mink, antallet af brud er her omkring 75, Graphodatsky et al., 2000.

Fig. 2. Identitet af sekvensen omkring microsatelliten Mvi6025 (Query) klon 12aFF01, der er en gt repeteret sekvens. Den til-svarende humane sekvens (Sbjct) ligger på homo sapiens (human) kromosom 11. Der er som vist i Figur 3, kun kromosom 11 og X, der totalt mangler koblingsgrup-per. Men som det fremgår af Figur 4 kan der ved hjælp af homologi placeres hen-holdsvis 6 og 4 markører på de to kromo-somer. Alle 51 markører der har kunnet placeres ved hjælp af homologi til de hu-

mane kromosomer har været i overens-stemmelse med den fundne kobling og dens placering, sammenlign Figur 1 og 3. I Figur 2 er vist et udsnit af resultater fra en søgning af en sekven fra BAC klon


Kortlægning af minkens kromosomer år 2007

12aFF01 indeholdende gt mikrosatelliten Mvi6025. Resultatet viser stor homologi mellem en sekvens fra det humane kro-mosom 11. Lige omkring gt mikrosatelli-ten er homologien lidt mindre. For at ac-ceptere en homologi, er der sat en vilkårlig grænse på at den næste mest sandsynlige skal være mere en en milion gange mindre sandsynlig end den der aksepteres. I nærværende tilfælde var der ingen andre humane kromosomer der

havde en sandsynlighed på mindre end 1 til 1000. Hvorimod vores hit havde en sandsynlighed for at forekomme ved en tilfældighed på mindre end 10 i potensen minus 150, altså aksepteres fundet. Alle de 51 mikrosatellit hit i den humane sekvens har vist sig at være i overensstemmelse med den kendte placering af koblingsgruppen.

Fig. 3. Koblings- (kromosom)-kort for minkens 15 kromosomer, der mangler stadig koblede markører for kromosom nummer 11 og X. Markørernes afstand er givet i centi-Morgan Når der har været mange markører tæt på hinanden er de anført nedenfor kromosomet med placering og navn. De markører der har en stjerne er også kortlagt via homologi til det humane DNA, og de markører der har et + er også kortlagt med in situ hybridizering. Centromer placeringen er antydet ved en kraftig streg udenfor kromosomet.


Christensen, K., Anistoroaei, R., Farid, A. & Benkel, B.

Den vigtigste nye teknik der har været an-vendt, er en konstruktion af et BAC (Bac-terial Artificial Chromosome) bibliotek i Canada, der hver indeholder et stykke mink DNA. Der er end-sekvenseret i beg-ge ender for omkring 1500 BAC kloner, hvor der er genereret ca. 1,5 millioner nye mink DNA sekvenser. I disse sekvenser er der påvist over 100 nye mikrosatelliter. Selv om der ikke er koblede markører på mink kromosom 11 og X, så er der 6 microsatelliter på human kromosom 4, der svarer til mink kromosom 11; og der er 4

på X kromosomet, dette fremgår af Figur 4. Der en stor grad af homologi mellem arter, og sekvenserne for både de gamle og de nye microsatelliter har været sammenlig-net med sekvenserne i det humane ge-nom. Af de 252 sekvenser kunne 171 pla-ceres på det humane kort, se Figur 4. Det fremgår af figuren, at der er lidt tyndt med markører på følgende humane kromoso-mer - nr. 4, 5, 8, 13, 14, 15, 19, 21 (slet ingen markører) og X.

Fig. 4. Kromosomkort for 171 mikrosaelliter, der kan placeres på det human kromosomkort fra kromosom 1 til 23; ovenover er anført de tilsvarende mink kromosomer, Markørernes afstand er give i mega-bases (1 million DNA koder). Når der har været mange markører tæt på hinanden, er de anfør nedenfor kromosomet med navn og placering. De markører der har en stjerne er også kortlagt med kobling i mink familie materialet.


Kortlægning af minkens kromosomer år 2007

For at forankre kortet til bestemte positio-ner på kromosomet kan der anvendes in situ hybridisering. Dette kan gennemføres når man har at gøre med større stykke DNA fra f.eks. en BAC klon. Ved in situ hybridiserings teknikken kan man i mikro-skop se hvor stykket på grund af homologi fysisk binder sig til et mink kromosom (Fi-gur 5).

Fig 5. Hybridisering med klon der indeholder markøren Mvi192. Der er et klart signal øverst på kromosom 6, se forstørret udsnit af de to positive kromosomer med iden-tisk placering af signal lige ovenfor centromeret. Der er in situ kortlagt 15 mikrorosatelliter. De mikrosatelliter det drejer sig om er forsynet med et + i Figur 3. Homologien mellem mink og menneske DNA har endvidere været med til at forankre koblingsgrupperne. Alle mikro-satelliter i koblingsgrupperne, der har homolo-gi er anført med en stjerne i Figur 3. Kortlægning af Regal White genet Der er i de forløbne år indsamlet DNA fra fa-miliemateriale for forskellige farvegener hos mink. Homologien mellem arter pegede på mink kromosom 7 for Regal White; Regal Whi-te fænotypen skyldes med en stor sandsynlig-hed fejl i tyrosinase enzymet (Blaszczyk et al. 2007). Derfor blev følgende markører under-søgt i familien med udspaltning i Regal White, Mvi6034, Mvi6025, Mvi6074 og Mvi6063. Alle disse markører kunne ved hjælp af homologi mellem arter placeres i et område hvor koder-ne for tyrosinase også er placeret. Der blev fundet kobling mellem udspaltning af Regal White og Mvi6034 og Mvi6025, der med sta-tistisk signifikans kan placeres på hver sin si-de af farvegenet, se Figur 6.

Fig 6. Regal White genet koder for tyrosinase (Tyr), det ligger på mink kromosom 7. Afstandene til venstre er i centi Morgan, mens tallene til højere viser beliggenheden på det humane kromosom 11, tallene efter punktumet er i mega-baser. In situ hybridisering af Mvi6034 viser place-ringen lidt under centromeret. Planer for arbejdet det næst kommende år Arbejdet med identifikation af funktionen af farve gener vil fortsætte. Der er indsamlet fa-miliemateriale, der spalter ud i adskillige farve gener. I år 2008 vil der i fortsat blive arbejdet på af fylde de sidste huller i minkens kromo-somkort, der forventes sekvenseret en million ekstra baser fra BAC kloner. Der vil blive star-tet på at udnytte markørerne til at identificere QTL-loci (Quantitative Trait Loci) for pels egenskaber i et familiemateriale på mere end 1000 dyr, der er indsamlet på Forsøgsstatio-nen, Foulum. Referencer Anistoroaei, R, Menzorov, A., Serov, O., Fa-rid, A., Christensen, K. 2007. The first linkage map of the American mink (Mustela vison). Animal Genetics,38;384-388

Blaszczyk WM, Distler, C, Decominen G, Arn-ing L, Hoffmann K-P & Epplen JT, 2007. Identification of a tyrosinase (Tyr) exon 4 dele-tion in an albino ferrets (Mustela putorius furo). Animal Genetics,38;421-423.

Christensen, K, Anistoroaei, R. 2007. Kortlæg-ning af minkens kromosomer. Faglig Årsberet-ning 2006, 39-45, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Graphodatsky,AS,Yang-Feng,TL, Serducova N, Perelman P, Zhadonova,NS & Ferguson-Smith,AC, 2000. Dog chromosome specific paints reveal evolutionary inter- and intra- chromosomal rearrangements in the American mink. Cytogenet. Cell Genet,90;275-278.

Hameister, H, Klett, C, Bruch, J, Dixkens, C, Vogel, W & Christensen, K, 1997. Zoo FISH analysis: The American mink (Mustela vison) closely resembles the cat karyotype. Chromo-some Research, 5, 5-11.



Selektion for mink tilpasset et lavt proteinindhold i foderet. Status for vækstperioden 2006 og samlet opgørelse Tove N. Clausen, Peter Sandbøl & Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro

Sammendrag Et selektionsforsøg blev iværksat i 2002 for at afklare, om det er muligt at fremavle mink med evne for god pelskvalitet, når foderet har et lavt proteinindhold (SEL), uden at dette går ud over frugtbarhed og skindlængde i forhold til et kontrolhold på fodercentralfoder (KON). Ved pelsning 2005 blev ud fra disse hold lavet 4 nye hold til dieperioden 2006, to hold der fortsatte på hhv kontrol (KK11) og selektion (SS14) og to hold der skiftede mellem kontrol og selektion (KS13 and SK12). Til vækstperioden 2006 blev udvalgt 8 hold således at hver af dieperiode holdene blev delt i to, der fik hhv. KON og SEL foder. Selektionsforsøget blev afsluttet ved pelsning 2006, og derefter foretages en beregning af de arvelige egenskaber. Fodring med lav proteinholdig foder og selektion af de bedste hvalpe, har givet en parallel stigning i pelsvægt og skindlængde i selektions- og kontrolhold. Derimod har lav protein foder haft en negativ effekt på hvalpenes tilvækst i dieperioden. Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Selektion for mink tilpasset et lavt protein indhold i foderet. Status for vækstperioden 2006 og samlet opgørelse. Faglig Årsberetning 2007, 49-54, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract A selection experiment was initiated in 2002 to investigate the possibility of breeding mink with a good fur quality when the content of protein in the feed was low (SEL), without negative consequences for reproduction and pelt length compared to a control group (KON). At pelting 2005 four new groups were made from these, two groups continuing on selection feed (SS14) or control feed (KK11), and two groups changing between control and selection feed (KS13 and SK12). To the growing furring period 2006 each of these groups were split in two fed either KON or SEL feed (total 8 groups). The selection experiment stopped at pelting 2006, thereafter genetic parameters will be estimated. Feeding low protein and selecting of the best kits, resulted in a parallel increase in pelt weight and skin length in the control and selection groups. Against that a low protein feed had a negative effect on kit growth in the nursing period. Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Mink selected to produce on a low protein content in the feed. Status for growing period 2006 and final conclusion. Annual Report 2007, 49-54, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: selektion 2002-2006, dieperiode, vækstperiode

Baggrund Flere forsøg med lavt proteinindhold i foderet har vist, at der også på lave nivea-uer er mink som klarer at producere et skind af god kvalitet. Dette giver grundlag for at antage, at der er fysiologiske forskelle i minkenes evner til at udnytte foderet og dets nærings-stoffer, og at der muligvis indgår en arvelig komponent i dette. Der blev iværksat et selektionsforsøg for at afklare om ovennævnte egenskaber indeholder en arvelig komponent, og det dermed er muligt at fremavle mink med evne for god pelskvalitet når foderet har et lavt proteinindhold, uden at dette går ud over frugtbarhed, skindstørrelse og

kvalitet. Forsøget startede med udvælgelse af brune avlsdyr ved pelsning i 2001 og blev afsluttet ved pelsning 2006. Resultater fra de første år ses i Faglig Årsberetning 2003, s. 45-48, Faglig Års-beretning 2004, s. 55-59 og Faglig Årsber-etning 2005, s. 47-56. Faglig Årsberetning 2006, s. 53-59. Materiale og metoder Til undersøgelsen blev som udgangspunkt ved pelsning i 2001 udvalgt to hold brune tæver og deres afkom. Fodringsprincippet i kontrol og selektionsfodrede mink ses af tabel 1. Til kontrolholdet blev anvendt fo-dercentralfoder hele året igennem. Til se-

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C.


lektionsholdet blev fremstillet foder på for-søgsfarmen. Der blev i alle perioder af året anvendt en lav andel af den omsæt-telige energi (OE) fra protein, for at få udvalgt de dyr der klarer sig bedst på det lave niveau. I alle perioder blev normen for aminosyrer i foderet overholdt. Foder-skift fra 27 til 30 % af OE fra protein foregik i december og foderskift fra 30 til 40 % af OE fra protein foregik omkring 21. februar. Efter dieperioden skifter foderet gradvis fra 40 til 27 % af OE fra protein i perioden 20/6 til 8/7. Tabel 1. Fodringsprincip i kontrol og selektions grupper.

Til dieperioden 2006 blev proceduren ændret, der blev udtaget 4 hold, to hold á 112 tæver fra KON, der blev fodret med hhv. KON (KK11) og SEL foder (KS13), samt to hold á 112 tæver fra SEL, der blev fodret med hhv. KON (S-K12) og SEL fo-der (SS14). Til vækstperioden 2006 blev udvalgt 8 hold (110 – 130 hanner- og tæver pr hold), således at hver af dieperio-de holdene blev delt i to, der fik hhv. KON og SEL foder (tabel 2). Tabel 2. Forsøgsopstilling i kontrol og selektions fodrede mink. Foder fra pelsning 2001 til diep. 2006

Hold dieperiode 2006

Foder i dieperiode 2006

Hold vækstp. 2006

Foder i vækstp. 2006

KKK11 KON KK11 KON KKS15 SEL KSK17 KON

KON11 KS13 SEL KSS13 SEL

SKK14 KON SK12 KON SKS18 SEL SSK16 KON

SEL12 SS14 SEL SSS12 SEL

På grund af forskelle mellem holdene i dieperioden 2006 blev der udsat dyr med forskellig vægt i de nye hold. Forsøgsop-stillingen hele perioden ses af tabel 2. Hvalpene blev vejet til pelsning, længde-målt og skindsorteret. Foderplanerne for vækstperioden 2006 ses af tabel 3. De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5 % som signifikansniveau, ved be-regning af vægte, tilvækste og skindlæng-de. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GEN-MOD). Skindlængden er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet. Silkede og fyldige er analy-seret med proceduren PROBIT eller χ2. Der undersøges for hovedvirkning og for vekselvirkning mellem KON og SEL foder. Resultater Analyser af foderet (tabel 3) viste for lavt fedtindhold i SEL foderet sidst i september og først i oktober, derfor blev der i en periode tilsat ekstra sojaolie. I den pågæl-dende del af perioden fik hvalpene i SEL holdet således et foder der mindede me-get om fodercentralens foder i energifor-deling. Hanhvalpevægtene dag 42 (tabel 4) var afhængige af hvilket hold dyrene stamme-de fra, hhv 357g (67) og 330g (70) for dem der kom fra hhv KON fra start af for-søget og SEL fra start af forsøget, samt afhængig af hvordan hvalpene havde væ-ret fodret i dieperioden 2006, hhv. 364g (65) og 319g (67) for dem der fik hhv. KON i dieperioden 2006 og SEL i die-perioden 2006. Der var ingen forskel i til-væksten fra dag 42 til pelsning (tabel 4), samt ingen forskel i skindlængden (tabel 5).

Foderblanding

Hold Vinterperiode indtil 21/2 Dieperiode Vækstperiode

KON Fodercentralfoder

SEL 30 % OE fra protein

40 % OE fra protein

27 % OE fra protein

Selektion for mink tilpasset et lavt proteinindhold i foderet. Vækstperioden 2006.


Tabel 3. Foderplan til selektionshold og kontrolhold i vækstperioden 2006, % iblanding. Hold FC foder fra 15/7 FC foder fra 14/8

SEL # KON KON Fiskeafskær < 3% fedt 5,0 3,0 Fiskeafskær 5-8 % fedt 3,0 Industrifsk 5-8% fedt 37,9 14,0 Tobis 6,0 Industrifisk 8-12% fedt 13,1 Helfiskensilage 11,18 8,0 11,0 Fjerkræaffald, Farmfood 15 18,1 16,0 Fjerkræaffald, tysk varm 1,5 Udsætterhøns 7,5 2,0 Syrnet fjerkræafskær 2,0 Svinelunger 7,5 3,0 Fjerkræskrog 3,0 Tørrede fedtegrever 1,5 Ferske fedtegrever 1,0 Progel 3,0 2,35 Byg, poppet 8,2 5,0 Byg tyndvalset 4,0 3,0 Hvede, poppet 8,2 5,1 11,4 Fiskemel 4 1,0 Soyakonc., Protao 0,5 Majsgluten 1,22 1,23 Kartoffelprotein 1,0 1,0 Hæmoglobinmel 1,38 1,05 1,0 Blod (helblod) 1,0 3,0 Blosol 0,7 Soyaolie 4,66 0,47 0,3 Svinefedt 2,33 3,65 5,95 Arbocell 0,60 1,0 Vitaminer og mineraler 0,25 0,20 0,20 Salt 0,20 0,10 L-methionin 0,03 0,03

Vand 5,19 10,00 6,25 Plantal: Tørstof,% 47,2 41,6 42,4 Aske,% 2,7 2,5 2,1 Energiindhold: kcal/100 g MJ / kg MJ / kg tørstof

227 9,50 20,1

185 7,7

18,6

195 8,2

19,3 Energifordelingen 27,7:54,5:17,8 31,0:50,5:18,5 29,4:51,6:19,0 Analysetal: Tørstof 45 Aske 2,7 Energiindhold: kcal/100 g MJ / kg MJ / kg tørstof

211 8,8

19,6

Energifordelingen 29,5:52,0:18,5 # Overgangsperiode fra udsætning til 9/7 Tabel 4. Vejeresultater for hanhvalpe.

Hold vækstp. 2006


Antal Hanhvalpe vægt dag 42, g

Vægt ved pelsning, g

Tilvækst fra fravænning til pelsning, g

KKK11 KON 119 378 (64) 3012 (327) 2675 (309) KKS15 SEL 107 389 (60) 3032 (303) 2648 (388) KSK17 KON 123 335 (61) 2931 (296) 2616 (281) KSS13 SEL 132 332 (62) 2971 (336) 2634 (332) SKK14 KON 134 348 (65) 2968 (354) 2612 (331) SKS18 SEL 137 351 (63) 2985 (329) 2627 (312) SSK16 KON 113 304 (68) 2937 (325) 2627 (299) SSS12 SEL 116 303 (70) 2954 (408) 2639 (375) NS vekselvirkning * NS

Tallene i parentes er standard afvigelsen. * Hovedvirkninger se tekst NS angiver at der ikke er statistisk sikker forskel, der er testet for vekselvirkning og hovedvirkninger.



Tabel 5. Skindlængde samt skindkvalitet, farve og renhed hos hanhvalpe. Hold vækstp. 2006


Antal skind

Længde, cm § Kvalitet, 1-12 * & Farve, 1-5 # Renhed, 1-5 ¤

KKK11 KON 110 88,2 (4,1) 5,7 (2,3) C 2,8 (0,9) 2,8 (1,1) KKS15 SEL 101 88,5 (3,5) 6,0 (2,4) BC 3,1 (0,9) 2,5 (0,9) KSK17 KON 118 88,5 (3,6) 6,9 (2,0) A 2,8 (0,9) 3,2 (1,0) KSS13 SEL 126 87,7 (4,3) 6,1 (2,4) C 3,1 (0,9) 2,9 (0,9) SKK14 KON 125 87,6 (4,1) 6,9 (2,4) A 2,6 (0,9) 3,1 (0,9) SKS18 SEL 122 88,0 (4,3) 7,0 (2,3) A 2,8 (0,9) 2,8 (1,0) SSK16 KON 109 88,4 (3,5) 6,6 (2,5) AB 2,4 (0,9) 3,3 (1,1) SSS12 SEL 110 87,6 (4,7) 6,8 (2,6) AB 2,9 (0,9) 2,9 (1,0) NS 0,0005 NS vekselvirkning NS vekselvirkning

* 12 er bedst, # 5 er mørkest, ¤ 5 er mest rødlig. § der er testet for vekselvirkning og hovedvirkninger. & Der er vekselvirkning Tallene i parentes er standard afvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel mellem holdene, NS angiver at der ikke er forskel. Der var forskel i kvaliteten (tabel 5) mellem holdene, uden at der var nogen klar linie i tallene. Der var hovedvirkning af farve og renhed (tabel 5 og 6). Farven var således mørkest hos de hvalpe der stammede fra KON fodrede dyr op til die-perioden 06, samt hvalpe fodret med SEL foder i vækstperioden 2006, og skindene var mest rødlig hos hvalpe der stammer fra SEL fodrede dyr op til vækstperioden 2006, samt fodret med KON foder i vækst-

perioden 2006 (tabel 6). Dette forekom-mer ikke umiddelbart logisk. Der var ingen forskel i frekvensen af silkede skind (tabel 7), men der var hovedvirkning af foderet på effekten af fylde (tabel 7 og 8). Således var det hvalpe fodret med KON foder i vækstperioden 2006 der havde den bed-ste fylde. Der døde kun få hvalpe i holdene (tabel 9).

Tabel 6. Farve og renhed hovedvirkninger

Vækstp. 2005 Farve # Renhed ¤ Dieperio 06 Renhed ¤ Vækst 06 Farve # Renhed ¤ KON 2,9 (0,9) A 2,9 (1,0) B KON 2,8 (1,0) B KON 2,6 (0,9) B 3,1 (1,0) A SEL 2,7 (0,9) B 3,0 (1,0) A SEL 3,1 (1,0) A SEL 3,0 (0,9) A 2,8 (0,9) B < 0,0001 0,04 < 0,0001 < 0,0001 < 0,0001

# 5 er mørkest, ¤ 5 er mest rødlig Tabel 7. Frekvensen af silkede, flade og fyldige skind hos hanhvalpe.

Uld Hold vækstp. 2006


Antal skind

Silkede, % & Flade, % Normal, % Fyldig, %

KKK11 KON 111 7,2 22,5 56,8 20,7 KKS15 SEL 103 8,7 17,5 68,0 14,6 KSK17 KON 118 4,2 6,8 70,3 22,9 KSS13 SEL 128 5,5 18,8 62,5 18,8 SKK14 KON 126 6,4 11,1 61,9 27,0 SKS18 SEL 123 12,2 16,3 66,7 17,1 SSK16 KON 112 7,1 13,4 60,7 26,0 SSS12 SEL 109 8,3 16,5 67,9 15,6 NS NS vekselvirkning

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene. & der er testet for vekselvirkning og hovedvirkninger. Tabel 8. Fylde hovedvirkning Tabel 9. Frekvensen af døde han- og tævehvalpe

Uld

Vækstp. 2006 flade % normale % fyldige %

KON 13,3 62,5 24,2

SEL 17,3 66,1 16,6

0,003

Hold vækstp. 2006


% døde hanner og tæver

KKK11 KON 0 KKS15 SEL 0 KSK17 KON 1,2 KSS13 SEL 0,4 SKK14 KON 1,9 SKS18 SEL 1,1 SSK16 KON 0,4 SSS12 SEL 0,4

Selektion for mink tilpasset et lavt proteinindhold i foderet. Vækstperioden 2006.


Konklusion Delkonklusion for vækstperioden 2006 Der var ingen forskel mellem holdene i skindlængden til pelsning, små hvalpe fra dieperioden havde således kompenseret for en mindre fravænningsvægt, i en sådan grad at det ingen betydning havde for længden. Forskelle i kvalitetsparame-tre var ikke lette at forklare, bortset fra at der var flest fyldige skind i KON fodrede hvalpe i vækstperioden 2006. Hvorvidt et for lav fedtindhold i foderet i en periode har haft betydning for resultaterne er en mulighed. Samlet konklusion over selektionsfor-søget fra 2002 til 2006 Formålet med selektionsforsøget var at undersøge, hvorvidt vi på et reduceret proteinindhold i foderet året igennem, er i stand til at opnå samme fremgang i hval-peresultat, skindlængde og kvalitet, som på et foder med et gængs proteinindhold. Dieperioden Udviklingen i goldprocenten gennem åre-ne ses af figur 1, på nær 2005 hvor gold-procenten for både KON og SEL fodrede tæver var over 10, har den for begge grupper varieret mellem 4 og 8 %. I 2005 var der mange sterile i SEL holdet (ikke vist). I 2006 skiftede halvdelen af tæverne i hver gruppe over til det andet foder. De tæver der skiftede foder havde samme gold % som tæverne i de hold de kom fra, der var ingen signifikant forskel. Der har således ikke været nogen markant udvikling i goldprocenten gennem årene.

0

5

1 0

1 5

2 0

2 5

2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 2 0 0 6

K O N 1 1S E L 1 4K S 1 3S K 1 2

% golde

Figur 1. Udviklingen i goldprocenten gennem årene

Udviklingen i kuldstørrelsen ved fødsel gennem årene ses af figur 2. På nær i 2005 har KON fodrede tæver født flest hvalpe. I 2006 skiftede nogle af tæverne foder, de tæver der hele perioden havde fået SEL foder, mistede mange hvalpe. Skift fra SEL til KON foder gav lidt flere hvalpe end SEL og skift fra KON til SEL gav lidt færre hvalpe end KON (ikke statis-tisk sikker forskel). Der har ikke været nogen generel positiv eller negativ udvik-ling i hvalperesultatet gennem årene.

5

5 , 5

6

6 , 5

7

7 , 5

8

2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 2 0 0 6

K O N 1 1S E L 1 4K S 1 3S K 1 2

Hvalpe pr kuld v. fødsel

Figur 2. Udviklingen i hvalperesultatet gennem årene Udviklingen i hanhvalpevægtene dag 42 ses af figur 3, fra 2004 har KON fodrede hvalpe vejet mest.

05 0

1 0 01 5 02 0 02 5 03 0 03 5 04 0 04 5 0

2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 2 0 0 6

K O N 1 1S E L 1 4K S 1 3S K 1 2

Hanhvalpevægte dag 42

Figur 3. Udviklingen i hanhvalpevægte dag 42 gennem perioden Primo 2006 skiftede nogle af tæverne fra den ene foderblanding til den anden. Et skift fra SEL til KON foder gav bedre hvalpevægte, dog ikke helt på højde med dem der havde fået KON i hele perioden. Et skift fra KON til SEL gav reducerede hvalpevægt, de var dog stadig bedre end hvalpe der havde fået SEL foder hele ti-den (statistisk sikker) (Clausen et al, 2007). Det ser således ud til at tævernes fortid har betydning



for, hvordan de klarer en senere reproduk-tion, sådan forholder det sig også hos mennesker (Lummaa, 2003). Da selek-tionsforsøget startede op troede vi at 40 OE fra protein i hvalpenes tidlige vækst-fase var tilstrækkeligt til optimal vækst. Det har senere vist sig (Clausen et al, 2006) at hvalpe fra dag 28 til 42 efter fødsel skal have 44 – 47 OE fra protein. Igangværende undersøgelser skal vise om det i stedet var energiindholdet der var for lavt. Vækstperioden Udviklingen i pelsningsvægt og skind-længde gennem forsøgsårene, ses af figu-rerne 4 og 5.

2 0 0 0

2 2 0 0

2 4 0 0

2 6 0 0

2 8 0 0

3 0 0 0

3 2 0 0

2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 2 0 0 6

K O NS E L

Pelsningsvægt, g

Figur 4. Udviklingen i pelsningsvægten gennem forsøgsperioden for de gennemgående hold

7 98 08 18 28 38 48 58 68 78 88 9

2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 2 0 0 6

K O NS E L

Skindlængde, cm

Figur 5. Udviklingen i skindlængden gennem forsøgsperioden i de gennemgående hold. SEL holdets hvalpe har gennem hele perioden haft en lavere pelsningsvægt og kortere skind end KON holdets hvalpe, men både KON hvalpe og SEL hvalpe er gennem årene blevet større, på nær SEL fra 2004 til 2005 og KON fra 2004 til 2006. Der har således været en nogenlunde parallel stigende udvikling i de to hold.

Kvaliteten i SEL holdet (fig. 6) har hele perioden haft en tendens til at være lidt bedre end KON holdet, delvist på grund af kortere skind. På grund af den måde skindene sorteres vil det ikke være muligt at se en udvikling gennem årene. Fodring med lav proteinholdigt foder og selektion af de bedste hvalpe, har givet en parallel stigning i skindlængde og pels-ningsvægt i selektions- og kontrolhold. Derimod har lav protein foder haft en negativ effekt på hvalpenes tilvækst i die-perioden. Hvorvidt der i begge grupper har været en sammenlignelig avlsfremgang vil blive vurderet senere.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 2 0 0 6

K o n t r o lS e l e k t i o n

Kvalitet

Figur 6. Udviklingen i skindkvalitet gennem forsøgsperioden i de gennemgående hold. Kvalitet 1-12, 12 bedst. Referencer Clausen, T.N., Sandbøl, P. og Hejlesen, C., 2006. Protein til mink i dieperioden og i den tidlige vækstfase. Fortsatte undersø-gelser. Faglig årsberetning 2005, 65-70, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsk-ningsCenter.

Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2007. Selektion for mink tilpasset et lavt protein indhold i foderet. Status for vækst-perioden 2005 og dieperioden 2006. Faglig Årsberetning 2006, 49-54, Pelsdyr-erhvervets Forsøgs og ForskningsCenter.

Lummaa, V., 2003. Early developmental conditions and reproductive success in humans: downstream effects of prenatal famine, birthweight, and timing of birth. A. J. Human Biol., 15, 370 – 379.

Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser Tove N. Clausen & Peter Sandbøl Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro.

Sammendrag Til fortsatte undersøgelse af behovet for protein med fast aminosyre profil i drægtighedsperioden (6/4 til 26/4), samt betydningen heraf for den efterfølgende mælkeproduktion og hvalpevækst, blev anvendt 6 hold brune mink á 135 tæver pr hold. Tæverne blev fodret med fodercentralfoder indtil 6/4. Fra 6/4 blev foderets proteinindhold ændret i 5 hold således at andelen af den omsættelige energi fra protein (MEp) udgjorde fra 24 til 40 % (24, 28, 32, 36 og 40 hhv.). Efter 26/4 fik disse hold 30 MEp. Dag 28 i dieperioden blev proteinindholdet hævet til 45 MEp for at tilfredsstille hvalpenes behov. Kontrolholdet fik 52 MEp i hele perioden. Kun tæver der fødte i perioden 26/4 til 5/5 blev inddraget i undersøgelsen. Resultaterne viste, at tæver i drægtighedsperioden, 6/4 til 26/4, skal have 40 MEp og derover, med den her anvendte aminosyre profil og energi koncentration, for at få flest levendefødte hvalpe, samt de bedste hvalpevægte dag 49. 32 MEp og derunder giver en stigning i antallet af døde hvalpe ved fødsel. Goldprocenten er højest ved de laveste proteinindhold, uden at der er signifikant forskel. Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2008. Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser. Faglig Årsberetning 2007, 55-60, Pelsdyrerhvervets Forsøg- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract To continue the investigations on the need of protein and amino acids in the gestation period (April 4 to April 26), and the possible importance of the gestation feed for milk production and early kit growth, we used 6 groups each consisting of 135 brown mink females. The females were fed with feed from the local Feedkitchen until April 6, thereafter the protein content was changed in 5 groups from 24 percent of metabolisable energy from protein (MEp) to 40 % (24, 28, 32, 36 and 40 respectively). After April 26 these females had 30 MEp. Day 28 in the nursing period, the protein content was raised to 45 MEp to satisfy the kits need for protein. The control group was fed 52 MEp in the whole investigation period. Only females giving birth between April 26 and May 5 was included in investigation. The results showed that in the gestation period April 6 to April 26, the females need 40 MEp or more, with this amino acid profile and energy concentration, to get the highest number of live borne kits and the best kit body weight day 49. 32 MEp or less increased the number of dead kits at birth. The number of barren females was highest (not significant) in groups feed the lowest amount of protein. Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2008. Protein to mink in the gestation period. Continued investigations, Annual Report 2007, 55-60, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: minktæver, foder, drægtighed

Formål Undersøgelser af diegivende mink tæver har vist at 30 % af den omsættelige energi fra protein (OEp) er tilstrækkelig i den første del af dieperioden, indtil hvalpene begynder at æde (Fink & Tauson, 2005; Clausen et al., 2004 and 2006), herefter bør proteinindholdet hæves i den første del af hvalpenes vækstfase (Clausen et al, 2004 og 2005). Fra dag 28 til dag 42 skal hvalpene have fra 44 - 47 OEp for at opnå optimal tilvækst, og fra dag 42 til dag 56

skal hvalpene have 40 OEp eller mere, for at opnå optimal tilvækst, med det i forsøget anbefalede minimumsindhold af aminosyrer (Clausen et al., 2006). Be-hovet til protein og aminosyrer i drægtig-hedsperioden er undersøgt i de senere år. Tauson et al. (2005) fandt at 17 OEp i drægtighedsperioden var for lidt i forhold til 32 OEp, og Clausen et al (2007) fandt at 36 OEp og derover i perioden 6/4 til 26/4, så ud til at værre tilstrækkeligt til både hvalpeantal og mælkeproduktion,


Clausen, T. N & Sandbøl, P.

med den i forsøget anvendte aminosyre-sammensætning. 28 OEp gav færre le-vende hvalpe ved fødsel og 20 OEp i drægtighedsperioden gav derudover flere døde hvalpe, større goldprocent, samt dårligere mælkeproduktion. Formålet med denne undersøgelse var at få en mere præcis bestemmelse af protein og aminosyrebehovet i drægtighedsperio-den 6/4 til 26/4, samt at se hvilken indfly-delse fodringen af tæverne i drægtigheds-perioden har for mælkeproduktionen samt hvalpenes tidlige vækst. Materiale og metoder Der blev anvendt 6 hold á 135 brune mink tæver. Tæverne blev fodret med fodercen-tralfoder indtil 6. april. Efter 6. april blev fodret efter nedenstående tabel 1. I 5 hold blev OEp varieret fra 24 til 40. Efter 26. april fik disse hold alle 30 OEp,

og efter dag 28 blev proteinindholdet hæ-vet til 45 OEp, for at tilfredsstille hvalpe-nes behov. Tabel 1. Forsøgsopstilling

Energifordeling Hold 6/4 til 26/4 26/4 til

dag 28 Dag 28 til dag 42

P40 40:44:16 P36 36:46:18 P32 32:48:20 P28 28:50:22 P24 24:52:24

30:50:20

45:40:15

P52 52:38:10 52:38:10 52:38:10 Foderet blev ændret i perioderne 26. 30. april og fra 26. – 30. maj. Kontrolholdet blev fodret med 52 OEp gennem hele perioden. Kun tæver der fødte i perioden 26/4 til 5/5 blev inddraget i undersøgelsen, da vi er interesserede i effekten af fodringen på selve drægtig-heden. Foderets sammensætning ses at tabel 2. Beregnet og analyseret aminosyre indhold ses af tabel 3.

Tabel 2. Foderplaner i drægtighedsperioden 6/4 til 26/4.

P40 P36 P32 P28 P24 P52 Maj 30 OEp

Juni 45 OEp

Fiskeaffald, < 3% fedt 15,0 11,8 8,50 5,20 2,00 24,9 12,0 18,0 Industrifisk, 8 - 12 % fedt 20,0 16,0 12,0 7,50 3,50 32,0 30,3 30,0 Fjerkræaffald Løgstør 20,0 20,0 20,0 20,5 20,0 20 20,0 20,5 Slagteaffald 3,70 5,02 6,25 7,50 8,80 0 Byg, poppet 5,39 6,60 7,78 9,15 10,6 2,63 8,01 4,47 Hvede, poppet 5,39 6,60 7,78 9,15 10,6 2,63 8,01 4,47 Fiskemel, helmel 2,08 2,08 1,61 1,24 0,10 2,46 2,11 2,45 Hæmoglobinmel 2,90 2,80 2,70 2,51 2,40 3,00 1,44 2,50 Kartoffelprotein 2,90 2,80 2,70 2,60 2,39 3,00 2,00 2,50 Majsgluten 2,30 2,00 1,70 1,00 0,98 3,00 0,65 2,50 Soyaprotein (Protao) 1,40 1,80 1,90 2,26 2,64 0 Soyaolie 2,31 3,19 4,04 4,97 6,05 0,126 3,41 0,65 Svinefedt 1,16 1,60 2,02 2,48 3,03 0,063 1,70 0,33 L-methionin 0,027 0,081 0,099 Vitaminer/mineraler 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Vand 15,21 17,5 20,7 23,6 26,6 5,89 10,2 11,4 Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

176 7,4 18,5

188 7,9 18,8

197 8,3 19,1

207 8,7 19,4

219 9,2 19,7

151 6,3 17,6

197 8,3 19,2

157 6,6 17,8

Tørstof, % 40 42 43,2 44,8 46,5 36 43 37 Energifordeling 40:44:16 36:46:18 32:48:20 28:50:22 24:52:24 52:38:10 30:50:20 45:40:15 Aske, % 2,63 2,44 2,17 1,92 1,59 3,26 2,63 2,91 Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

174 7,3 18,5

190 8,0 19,0

196 8,2 19,3

206 8,6 19,5

220 9,2 19,8

150 6,3 17,6

187 7,8 19,3

147 6,2 17,4

Tørstof, % 39 42 43 44 47 36 41 36 Energifordeling 41:44:15 36:48:16 33:48:19 29:50:21 25:52:23 53:38:9 31,5:50:18,5 46:40:14 Aske, % 2,6 2,6 2,0 1,9 1,6 3,5 2,6 3,4

Salt blev tilsat op til 0,42 g / 100 kcal


Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser

Tæverne blev huldvurderet 20. december og dagen efter fødsel efter en skala udviklet af Rouvinen and Armstrong (Clausen, 2006). Tæverne blev vejet 3. januar og 20. februar, dag 28 og dag 49. Hvalpene blev talt ved fødsel samt vejet og talt dag 28 og dag 49 i dieperioden.

Data blev analyseret ved hjælp af SAS- statistikprogrammet, procedurerne GLM, LSMEANS / PDIFF med 5% som signifi-kansniveau. De relevante variable blev medtaget som kovariater. Diskrete vari-able blev testet med PROBIT eller χ2 test.

Tabel 3. Beregnet og analyseret aminosyre indhold i foderet i april, g fordøjelige as / MJ ud fra plan as FK, sammenholdt med as plantal P52 P40 P36 P32 P28 P24 analyse plantal analyse plantal analyse plantal analyse plantal analyse plantal analyse plantal Anbefalet *met 0,69 0,65 0,46 0,47 0,42 0,41 0,42 0,38 0,40 0,38 0,34 0,33 0,38 cys 0,29 0,28 0,27 0,24 0,21 0,22 0,21 0,21 0,19 0,19 0,17 0,18 0,17 lys 1,95 1,95 1,44 1,47 1,29 1,32 1,17 1,15 1,03 1,00 0,84 0,82 0,84 thr 1,14 1,08 0,84 0,83 0,76 0,74 0,69 0,66 0,60 0,57 0,51 0,48 0,60 trp 0,30 0,28 0,25 0,23 0,21 0,21 0,19 0,20 0,18 0,18 0,15 0,16 0,17 his 0,76 0,88 0,61 0,70 0,56 0,63 0,50 0,56 0,45 0,49 0,37 0,43 0,43 phe 1,48 1,41 1,19 1,13 1,08 1,03 1,00 0,93 0,88 0,82 0,76 0,73 0,53 tyr 0,98 1,00 0,79 0,79 0,77 0,72 0,68 0,64 0,58 0,56 0,49 0,49 0,45 leu 2,62 2,72 2,09 2,11 1,89 1,90 1,70 1,69 1,48 1,46 1,24 1,27 1,41 ile 1,15 1,14 0,92 0,88 0,81 0,80 0,75 0,71 0,66 0,62 0,56 0,53 0,60 val 1,89 1,77 1,46 1,40 1,32 1,27 1,21 1,14 1,07 1,00 0,91 0,87 0,74 arg 1,75 1,65 1,22 1,30 1,08 1,18 1,04 1,06 0,92 0,95 0,79 0,81 0,88

* Anbefalinger efter Sandbøl & Lassén (2006). Tabel 3 fortsat. Beregnet og analyseret aminosyre indhold i foderet i forsøgsholdene i maj og juni, g fordøjelige as / MJ ud fra plan as FK, sammenholdt med as plantal

Maj, 30 OEp Anbefalet * Juni, 45 OEp Anbefalet *

analyse plantal Maj analyse plantal Juni met 0,40 0,38 0,38 0,55 0,56 0,53 cys 0,19 0,18 0,17 0,35 0,25 0,17 lys 1,19 1,12 0,84 1,78 1,67 1,46 thr 0,68 0,63 0,60 1,05 0,93 0,79 trp 0,19 0,17 0,17 0,28 0,25 0,19 his 0,45 0,47 0,43 0,76 0,75 0,62 phe 0,90 0,78 0,53 1,44 1,22 0,98 tyr 0,66 0,57 0,45 1,00 0,87 0,67 leu 1,56 1,41 1,41 2,47 2,32 1,70 ile 0,77 0,69 0,60 1,10 1,00 0,81 val 1,14 1,00 0,74 1,74 1,53 1,22 arg 1,01 0,99 0,88 1,46 1,43 1,27

* Anbefalinger efter Sandbøl & Lassén (2006). Resultater og diskussion Foder Analyserne af foderet passede pænt med det beregnede indhold (tabel 2). Der er en pæn overensstemmelse mellem beregnet aminosyreindhold og analyseret indhold for de fleste aminosyrer (tabel 3). Den gældende anbefaling til mindste indhold af essentielle aminosyrer blev overholdt i maj og juni blandingerne til mælkeproduktion og hvalpenes tidlige vækst (tabel 3). I april var mange af aminosyrerne under det anbefalede i P24 (Sandbøl & Lassén, 2006, personlig kommunikation), i P28 var

kun threonin lidt for lav ud fra tabel værdierne, men analyseret indhold over-holdt anbefalingerne. I de andre grupper var anbefalingerne overholdt. Tæver Tævernes vægtudvikling ses af tabel 4. Forsøgsfodringen startede først 6/4, hvor-for forskel i tævernes vægt gennem vinter-perioden, må skyldes tilfældigheder. Dag 28 og dag 49 i dieperioden var der ingen forskel mellem holdene, på trods af for-skellig fodring i drægtighedsperioden. Goldprocenten var højest i P24 og P28



(tabel 5), der var dog ingen signifikant for-skel. Undersøgelser i drægtighedsperio-den 2006 viste at omkring 39 % af de gol-de tæver har været drægtige (Clausen & Sandbøl, 2007). Der var ingen forskel i huldvurderingerne (tabel 5). Der var ikke problemer med fedtede hvalpe i nogen af holdene, og der døde kun få tæver i for-

søgsperioden. Fra 0 – 4 tæver havde die-givningssyge. Et foder i drægtighedsperioden med 40 OEp og mere gav flest levende hvalpe pr kuld ved fødsel (tabel 6). 36 OEp (p=0,056) og derunder gav færre levende hvalpe og 32 OEp og mindre øgede antal-let af døde hvalpe pr kuld ved fødsel.

Tabel 4. Tævevægte

Tævevægt, g Hold Antal parrede Tæver

sortering # 3. januar 20. februar Dag 28 Dag 49

P40 128 1572 (173) 1198 (186) 1231 (161) A 1318 (179) 1130 (171) P36 119 1537 (169) 1149 (193) 1184 (152) B 1317 (158) 1110 (142) P32 126 1538 (155) 1189 (187) 1231 (159) A 1328 (138) 1138 (130) P28 118 1548 (184) 1173 (204) 1204 (164) AB 1311 (157) 1125 (178) P24 120 1568 (184) 1172 (197) 1176 (172) B 1343 (166) 1153 (182) P52 119 1570 (182) 1177 (205) 1178 (147) B 1294 (144) 1091 (138) p-værdi NS NS 0,006 NS NS Kun tæver der har født i perioden 26/4 til 5/5 (begge incl.) er med i opgørelsen; Tallene i kursiv er før forsøgets start (FC foder). # kun ungtæver; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene i en serie. Forskellige bogstaver i holdene angiver at der er statistisk sikker forskel. Tabel 5. Goldprocent, antal kuld og huldvurdering.

Hold Golde %

Antal kuld huld 20. december

huld fødsel

P40 7,8 118 3,1 (0,5) 3,0 (0,4) P36 10,0 107 3,1 (0,5) 3,0 (0,3) P32 7,9 116 3,2 (0,5) 3,0 (0,3) P28 14,4 101 3,2 (0,5) 3,1 (0,3) P24 17,5 99 3,2 (0,4) 3,0 (0,3) P52 7,6 108 3,1 (0,5) 3,0 (0,4)

p-værdi NS NS NS Tallene i kursiv er før forsøgets start (FC foder). NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene i en serie. Tabel 6. Hvalpe per kuld ved fødsel, dag 28 og 49.

Hvalpe pr kuld Hold Levende ved fødsel Døde ved fødsel Dag 28 Dag 49

P40 7.02 (2.29) A 0.55 (1.04) C 6,64 (2,29) A 6,44 (2,36) A P36 6.58 (2.16) AB § 0.51 (1.07) C 6,31 (2,43) A 6,20 (2,49) A P32 5.97 (2.37) BC 0.71 (1.21) BC 5,51 (2,54) B 5,38 (2,54) B P28 5.45 (2.28) C 0.86 (1.27) AB 4,79 (2,46) C 4,69 (2,51) C P24 4.72 (2.58) D 0.99 (1.41) A 4,03 (2,80) D 3,97 (2,78) D P52 6.95 (2.38) A 0.48 (0.91) C 6,71 (2,33) A 6,57 (2,36) A < 0,0001 0,002 < 0,0001 < 0,0001

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene i en serie. Forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er statistisk sikker forskel. § p-værdien mellem P40 og P36 er 0,056. Sammenholdt med resultaterne fra en lignende undersøgelser i 2006 (Clausen et al., 2007) ses det at foder i drægtigheds perioden skal indeholde mindst 40 OEp for at få flest mulige levende hvalpe pr kuld ved fødsel, 32 OEp og derunder øger antallet af døde hvalpe ved fødsel. Det i P40 (tabel 3) angivne indhold af aminosy-rer i foderet kan indtil videre anbefales som mindste indhold i den pågældende periode. Hvalpe

Der var ingen forskel i hvalpenes vægt dag 28 uanset fodringen i den foregående drægtighedsperiode (tabel 7). I P24 ve-jede hvalpene lidt mere end i P52, men der var 2,7 hvalpe mindre i kuldet. I 2006 (Clausen et al., 2007) havde tæver fodret med et lavt proteinindhold (20 OEp) i fode-ret i drægtighedsperioden 6/4 til 26/4 en dårlig mælkeproduktion udtrykt ved kul-dets totale vægt dag 28, hvorimod tæver der fik 28 OEp havde de bedste hvalpe-vægte dag 28.


Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser

Tabel 7. Hvalpevægte dag 28 og dag 49.

Hvalpevægt dag 28, g Hvalpevægt dag 49, g Tilvækst dag 28 til 49, g Hold Hanhvalpe Tævehvalpe Hanhvalpe Tævehvalpe Hanhvalpe Tævehvalpe

P40 192 (34) 176 (29) 565 (83) A 478 (60) 372 (65) A 301 (42) P36 195 (33) 177 (28) 550 (75) AB 472 (60) 355 (56) BC 295 (44) P32 200 (34) 181 (30) 565 (92) AB 488 (73) 365 (72) B 307 (57) P28 200 (36) 178 (31) 564 (97) B 485 (60) 363 (70) BC 304 (42) P24 204 (31) 189 (31) 561 (82) B 490 (83) 358 (65) C 301 (60) P52 186 (30) 171 (26) 536 (86) B 458 (70) 347 (64) BC 287 (51) P-værdi NS NS 0,02 NS 0,003 NS (0,09)

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene i en serie. Forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er statistisk sikker forskel. Yderligere var der i 2006 ingen forskel i hvalpenes vægt dag 28 uafhængig af, hvorvidt tæverne fik 30 eller 52 OEp i maj. Fra dag 28 til dag 49 (tabel 7) har hval-pene i P40 (fodret med 45 OEp) haft en bedre tilvækst end hvalpene i P52 (fodret med 52 OEp). I 2006 (Clausen et al., 2007) var der en ikke signifikant tendens til at hvalpe der fik 52 OEp i drægtigheds-perioden, havde en lidt bedre tilvækst dag 28 til 42 hvis de senere fik 45 OEp fra dag 28 til 42, end hvis de fik 52 OEp. Hvalpenes tilvækst fra dag 28 til dag 49 i P40 (tabel 7) var yderligere bedre end i de øvrige hold, selvom der var flest hvalpe i P40. Det ser således ud til at mængden af protein til tæverne i drægtighedsperioden er væsentlig for den senere mælkepro-duktion. I 2006 var 28 OEp tilstrækkelig til en god mælkeproduktion helt frem til dag 42, i 2007 skulle tæverne have mindst 40 OEp i drægtighedsperioden for at kuldet havde den bedste vægt dag 49. Yder-ligere var der en tendens til at hvalpe fod-ret med 45 OEp i perioden dag 28 til 49 havde en bedre tilvækst end hvalpe fodret med 52 OEp i denne periode. Konklusion Sammenholdt med resultater fra 2006 (Clausen et al., 2007) ser det ud til at tæver i drægtighedsperioden fra 6. april til 26. april skal have foder med mindst 40 OEp for at opnå de fleste levende hvalpe ved fødsel og de bedste hvalpevægte dag 49, 32 OEp og mindre øger antallet af døde hvalpe ved fødsel. Det i P40 angivne indhold af aminosyrer i foderet kan indtil

videre anbefales som mindste indhold i den pågældende periode. Referencer Clausen, T. N. 2006. Huldvurdering af mink. Faglig Årsberetning 2005, 175-182. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsk-ningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T.N., Hejlesen, C., Sandbøl, P., 2004. Protein til minktæver og hvalpe i første halvår. Faglig årsberetning 2003, 75-79, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter.

Clausen, T.N., Hejlesen, C., Sandbøl, P., 2005. Protein til mink i dieperioden og i den tidlige vækstfase. Faglig årsberetning 2004, 77-81, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter.

Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2006. Protein til mink i dieperioden og i den tidlige vækstfase. Fortsatte under-søgelser. Faglig årsberetning 2005, 65-70, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsk-ningsCenter.

Clausen, T.N. & Sandbøl, P., 2007. Protein to mink in the gestation period. NJF seminar nr 403, Kolding, Denmark, August 13th-15th 2007.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2007. Protein til mink i drægtigheds-perioden. Faglig Årsberetning 2006, 71-75, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Fink, R., Tauson, A.H., Chwalibog, A., Hansen, N.E., 2005. A first estimate of amino acid requirement for milk produc-



tion of the high-producing female mink (Mustela vison). Jour. Anim Physio and Anim Nutr, 89, 1-10.

Tauson, A.H., Thomsen, P.D. & Mat-thiesen, C.M.F, 2005. Gene expression of gluconeogenic and glycolytic enzymes as

indicator of the activity of carbohydrate metabolism in mink. Congress of the European Society of Veterinary and Com-parative Nutrition, Abstract. Grugliasco, Italien, 22.09.2005 - 24.09.2005


Foder med forskellig energifordeling til minkhvalpe fra juli til medio september Tove N. Clausen, Peter Sandbøl & Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro.

Sammendrag Formålet med undersøgelsen er at vurdere effekten af energifordelingen på tilvæksten i juli måned. Til undersøgelsen blev anvendt 14 hold á 112 brune han- og tævehvalpe. Hvalpene blev fodret med forsøgsfoder fra 3/7 til 15/9. Andelen af omsættelig energi (OE) fra protein varierede fra 26 – 32 %, andelen af OE fra fedt varierede fra 44 – 59 %, og kulhydrat varierede fra 15 – 27 % af OE. For at opnå den bedste tilvækst i juli bør andelen af omsættelig energi (OE) fra protein være mindst 32 procent, andelen af OE fra fedt 50 til 59 og andelen af OE fra kulhydrat højst 18. Indenfor disse niveauer ses samtidig de bedste skindlængder og kvaliteter. Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Foder med forskellig energifordeling til minkhvalpe fra juli til medio september. Faglig Årsberetning 2007, 61-67, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Summary The purpose of this investigation was to evaluate the effect of energy distribution on kit growth in July. To the investigation we used 14 groups of each 112 brown male- and female kits. The kits were feed investigation feed from July 3 to September 15. The amount of metabolisable energy (ME) from protein varied from 26 – 32 percent, the amount of ME from fat varied from 44 – 59 percent and carbohydrate varied from 15 – 27 percent of ME. To achieve the best growth in July the amount of energy from protein should bee at least 32 percent, the amount of energy from fat should be from 50 to 59 percent and carbohydrate should not exceed 18 percent of ME in that period. Within these levels we also saw the longest skins and the best fur quality. Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Feed with different energy distribution to mink kits from July to mid September. Annual Report 2007, 61-67, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: engergifordeling, omsættelig energi, minkhvalpe

Formål Der har været foretaget mange under-søgelser for at klarlægge den bedste energifordeling til mink gennem året. Undersøgelser af energifordelingen i hele vækstperioden, medio juli til pelsning, har vist at 24-29% af OE fra protein resulterer i de største skind, mens 29-34% af OE fra protein resulterer i de bedste skind-kvaliteter. Senere er det vist, at en reduk-tion i proteintildelingen fra 29% til 24% af OE medio september giver ligeså store og gode skind som tildeling af 29% af OE fra protein i hele vækstperioden, uanset om proteinenergien erstattes af kul-hydrat- eller fedtenergi (Hejlesen & Clausen, 1999; Hejlesen & Clausen, 2000; Hejlesen & Clausen, 2001). Fodring af tæver i vinterperioden indtil sidst i februar, med ned til 30 % af den

omsættelige energi (OE) fra protein og op til 17 % af OE fra kulhydrat, giver lige så gode resultater som et højere protein indhold i denne periode (Hejlesen & Clau-sen, 2002; Clausen & Hejlesen, 2003). Fodring i selve drægtighedsperioden er ved at blive undersøgt, men der skal an-vendes mere end 28 OE fra protein i april (Clausen et al, 2007). I dieperioden er 30 % af OE fra protein tilstrækkelig indtil hvalpene begynder at æde, hvorefter pro-teinindholdet bør hæves i den første del af hvalpenes vækstfase (indtil dag 42) til mindst 45 % af den omsættelige energi, fra dag 42 til dag 56 skal hvalpene have 40 OEp eller mere for at opnå optimal tilvækst (Clausen et al, 2004; Clausen et al, 2005; Clausen et al, 2006).



Hvalpenes tidlige vækstperiode, fra medio juni til august, hvor de vokser meget, er ikke særlig godt undersøgt. Det primære formål med denne under-søgelse er at vurdere effekten af energi-fordelingen på tilvæksten i juli måned. Der fortsættes med forsøgsfoder frem til medio september, for at belyse en eventuel effekt af energifordelingen i den tidlige pelssætningsperiode. Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 14 hold a 112 brune han- og tævehvalpe. Hvalpene blev fodret med forsøgsfoder fra 3/7 til 15/9. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1. Foderplanerne ses af tabel 2a-b-c. Forsøgsholdenes fodersammensætninger blev kontrolleret ved analyse af protein,

fedt, tørstof og aske ved forsøgets start samt én gang pr. måned. Tabel 1. Forsøgsopstilling til undersøgelse af energifordelingen i den tidlige vækstfase.

Energifordeling 32:53:15 32:50:18 32:47:21 32:44:24 29:56:15 29:53:18 29:50:21 29:47:24 29:44:27 26:59:15 26:56:18 26:53:21 26:50:24 26:47:27

Tabel 2a. Foderplaner til undersøgelse af energifordelingen i hvalpenes tidlige vækstfase.

32:53:15 32:50:18 32:47:21 32:44:24

Industrifisk, 8 - 12 % fedt 33,90 32,80 31,70 30,70 Fjerkræaffald Løgstør 20 20 20 20 Ensilage 8 8 8 8 Byg, poppet 6,02 7,08 8,07 9,01 Hvede, poppet 6,02 7,08 8,07 9,01 Fiskemel, helmel 3,10 2,30 1,50 0,75 Hæmoglobinmel 2 2 2 2 Kartoffelprotein 2 1,90 1,92 1,93 Majsgluten 2 2 2 2 Soyaolie 3,72 3,13 2,57 2,05 Svinefedt 1,86 1,56 1,29 1,03 L-methionin Vitaminer/mineraler 0,25 0,25 0,25 0,25 Vand 11,20 11,91 12,63 13,28 Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

207 8,6 20,1

200 8,4 19,5

194 8,1 18,9

189 7,9 18,4

Tørstof, % 43 43 43 43 Energifordeling 32:53:15 32:50:18 32:47:21 32:44:24 Aske, % 2,47 2,38 2,28 2,19 Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

207 8,7 19,9

198 8,3 19,3

192 8,0 18,8

184 7,7 18,5

Tørstof, % 43 43 43 42 Energifordeling 33:52:15 33:49:18 33:46:21 32:44:24 Aske, % 2,4 2,4 2,2 2,0


Foder med forskellig energifordeling til minkhvalpe fra juli til medio september

Tabel 2b. Foderplaner til undersøgelse af energifordelingen i hvalpenes tidlige vækstfase.

29:56:15 29:53:18 29:50:21 29:47:24 29:44:27

Industrifisk, 8 - 12 % fedt 35 32,61 30,50 28,50 26,37 Fjerkræaffald Løgstør 20 20 20 20 20 Ensilage 8 8 8 8 8 Byg, poppet 6,18 7,26 8,27 9,21 10,11 Hvede, poppet 6,18 7,26 8,27 9,21 10,11 Fiskemel, helmel 1,86 1,89 1,90 1,96 2 Hæmoglobinmel 1,38 1,16 0,96 0,74 0,60 Kartoffelprotein 2 1,75 1,50 1,25 1,00 Majsgluten 2 2 2 2 2 Soyaolie 4,42 3,80 3,20 2,65 2,14 Svinefedt 2,21 1,90 1,60 1,32 1,07 L-methionin Vitaminer/mineraler 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Vand 10,51 12,13 13,56 14,91 16,36 Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

212 8,9 20,6

205 8,6 19,9

198 8,3 19,3

192 8,0 18,7

186 7,8 18,1

Tørstof, % 43 43 43 43 43 Energifordeling 29:56:15 29:53:18 29:50:21 29:47:24 29:44:27 Aske, % 2,33 2,30 2,27 2,25 2,22 Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

214 8,9 20,5

207 8,7 20,0

197 8,3 19,4

187 7,8 18,7

181 7,6 18,1

Tørstof, % 44 43 43 42 42 Energifordeling 29:56:15 29:53:18 30:50:20 29:47:24 30:44:26 Aske, % 2,4 2,3 2,2 2,1 2,3

Tabel 2c. Foderplaner til undersøgelse af energifordelingen i hvalpenes tidlige vækstfase.

26:59:15 26:56:18 26:53:21 26:50:24 26:47:27

Industrifisk, 8 - 12 % fedt 34,26 32,40 30,50 28,70 26,80 Fjerkræaffald Løgstør 20 18,80 17,60 16,30 15,10 Ensilage 8 8 8 8 8 Byg, poppet 6,16 7,27 8,31 9,29 10,21 Hvede, poppet 6,16 7,27 8,31 9,29 10,21 Fiskemel, helmel - 0,11 0,23 0,35 0,47 Hæmoglobinmel 1,03 0,94 0,87 0,81 0,74 Kartoffelprotein 1,78 1,68 1,59 1,56 1,49 Majsgluten 2,50 2,24 2,02 1,78 1,64 Soyaolie 5,12 4,53 3,99 3,50 3,05 Svinefedt 2,56 2,27 2,00 1,75 1,53 L-methionin 0,042 * 0,042 * 0,038 * 0,040 * 0,040 * Vitaminer/mineraler 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Vand 12,18 14,23 16,32 18,41 20,51 Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

213 8,9 21,2

206 8,6 20,5

199 8,3 19,9

193 8,1 19,3

187 7,9 18,7

Tørstof, % 42 42 42 42 42 Energifordeling 26:59:15 26:56:18 26:53:21 26:50:24 26:47:27 Aske, % 2,07 2,03 2,00 1,97 1,93 Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

220 9,2 20,8

206 8,6 20,4

203 8,5 19,8

191 8,0 19,2

181 7,6 18,5

Tørstof, % 44 42 43 42 41 Energifordeling 27:57:16 27:55:18 27:52:21 27:49:24 27:45:28 Aske, % 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9

* L-Methionin tilsættes fra 1. august



Hvalpene blev vejet ved udsætning d. 3/7, 2/8, 11/9 samt til pelsning. Aminosyre indholdet følger de nye anbefa-linger, dvs 0,14 g met /100 kcal i juli, og 0,16 i august, der blev tilsat L-met for at opfylde normen i de tilfælde det var nød-vendigt. Aminosyreindholdet blev kontrol-leret ved analyse af foder 26:47:27. Skindene blev længdemålt og sorteret. De statistiske beregninger er udført ved hjælp af statistikprogrammet SAS. Ved vægte og skindlængder er procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF anvendt med 5 % som signifikansniveau. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Sil-ket og fyldighed er analyseret med proce-duren PROBIT eller X2. Relevante para-metre er medtaget som kovariater i de tilfælde de er signifikante. Resultater og diskussion Analyser af foderet viste meget god over-ensstemmelse mellem de planlagte og de analyserede værdier (tabel 2a, b, c, d). Tabel 2d. Aminosyreanalyse af foder med energi-fordelingen 26:47:27 med og uden tilsætning af methionin, sammenholdt med plantal og anbefalinger (g ford as / MJ). juli august Analyseret plantal Analyseret plantal Anbefalingmet 0,37 0,33 0,39 0,38 0,33 – 0,38 cys 0,18 0,18 0,17 0,17 0,14 lys 0,99 0,91 0,92 0,91 0,65 thr 0,61 0,54 0,57 0,54 0,41 trp 0,15 0,14 0,14 0,14 0,12 his 0,42 0,39 0,41 0,39 0,38 phe 0,80 0,69 0,76 0,69 0,69 tyr 0,56 0,52 0,54 0,51 0,43 leu 1,43 1,28 1,33 1,27 1,19 ile 0,71 0,62 0,66 0,62 0,62 val 1,00 0,84 0,93 0,84 0,84 arg 0,88 0,81 0,83 0,81 0,72

Der var ingen forskel i udsætnings-vægtene mellem holdene (tabel 3), for tilvæksten mellem udsætning og vejning 2. august var der vekselvirkning mellem effekten af energien fra protein fedt og kulhydrat (figur 1 & tabel 4).

44

55

55

22

350

55

60

65

70

75

Vægt, g

% %

Figur 1 Tilvækst fra 3. juli til 2. august Tabel 3. Vejeresultater for hanhvalpe

Vægt, g Behand- ling

Udsætning, g 2. aug. 11. sept. Pelsning

32:53:15 836 (88) 1560 (135) 2446 (243) 2971 (282) 32:50:18 835 (103) 1562 (146) 2474 (228) 2961 (314) 32:47:21 835 (102) 1545 (147) 2385 (224) 2933 (327) 32:44:24 836 (107) 1481 (150) 2292 (236) 2917 (308) 29:56:15 834 (109) 1536 (150) 2478 (247) 3000 (328) 29:53:18 835 (104) 1534 (149) 2461 (257) 2952 (323) 29:50:21 835 (110) 1500 (148) 2406 (252) 2986 (343) 29:47:24 835 (108) 1476 (127) 2408 (223) 2958 (303) 29:44:27 835 (114) 1452 (135) 2359 (224) 2898 (335) 26:59:15 836 (116) 1507 (150) 2477 (299) 2997 (302) 26:56:18 835 (115) 1500 (158) 2482 (276) 2987 (314) 26:53:21 836 (114) 1505 (153) 2449 (261) 2921 (355) 26:50:24 833 (119) 1435 (155) 2386 (241) 2961 (330) 26:47:27 835 (115) 1415 (136) 2339 (233) 2907 (313) P-værdi NS

Tilvæksten var således afhængig af mængden af omsættelig energi fra pro-tein, fedt samt kulhydrat. Andelen af OE fra protein i juli bør således være mindst 32 %, andelen af fedt bør være fra 50 – 59 % af OE, og andelen af kulhydrat må ikke overstige 18 %, for at opnå den bedste tilvækst. Fra dag 42 til dag 56 (20. – 25. juni) skal hvalpene have 40 OE fra protein eller me-re for at opnå optimal tilvækst (Clausen et al, 2006), hvorvidt hvalpene ville have kla-ret sig bedre med 40 OE fra protein i juli er en mulighed der bør undersøges nærme-re. Senere i perioden kompenserede hval-pene, således at hvalpe der i første perio



de havde vokset mindst, senere voksede mest. Fra 15/9 fik hvalpene fodercentralfo-der, total tilvækst fra udsætning til pels-ning var afhængig af foderets fedtindhold som hovedvirkning, således at tilvæksten

faldt med faldende OE fra fedt (tabel 5). For skindkvalitet, farve og renhed var der ingen vekselvirkning, men effekt af hoved-virkningerne (tabel 6, 7 og 8).

Tabel 4. Tilvæksten for hanhvalpe

Tilvækst, g Behandling udsætning

til 2. august * 2. august til 11. september *

udsætning til 11. september *

11. september til pelsning *

ud sætning til pelsning

32:53:15 726 (87) AB 888 (157) E 1611 (214) ABC 529 (173) ABC 2135 (265) 32:50:18 728 (84) A 912 (145) CDE 1641 (187) A 486 (208) ABC 2127 (282) 32:47:21 710 (76) ABC 839 (155) F 1548 (183) DEF 552 (213) F 2098 (298) 32:44:24 646 (92) F 809 (145) F 1455 (193) G 626 (185) DEF 2080 (269) 29:56:15 703 (102) BC 943 (148) ABCD 1643 (212) A 526 (194) DEF 2167 (301) 29:53:18 698 (94) C 925 (164) BCDE 1624 (212) AB 484 (221) CDE 2116 (299) 29:50:21 664 (104) EF 907 (169) DE 1570 (219) CDE 596 (207) BCD 2153 (334) 29:47:24 642 (77) F 932 (145) BCD 1574 (191) BCD 548 (203) AB 2123 (278) 29:44:27 618 (88) G 907 (136) CDE 1524 (188) EF 539 (229) EF 2063 (313) 26:59:15 672 (88) E 967 (214) AB 1641 (266) A 510 (216) CDE 2161 (294) 26:56:18 667 (97) EF 984 (195) A 1648 (245) A 499 (192) A 2150 (290) 26:53:21 669 (87) E 942 (166) ABCD 1612 (214) ABC 459 (200) BCD 2082 (314) 26:50:24 600 (105) GH 946 (172) ABC 1549 (213) DEF 576 (183) EF 2127 (315) 26:47:27 583 (97) H 923 (164) CDE 1506 (200) FG 571 (211)CDE 2076 (307) P-værdi 0,03 0,03 0,007 < 0,0001 NS vekselvirkning

* Der er vekselvirkning mellem effekten af protein – fedt – kulhydrat. Forskellige bogstaver angiver at der er signifikant forskel mellem holdene. Tallene i parentes er standard afvigelsen Tabel 5. Effekten af fedt som hovedvirkning på totaltilvæksten.

fedtniveau Antal total tilvækst, g 44 222 2072 (291) C 47 321 2099 (294) B 50 320 2135 (310) AB 53 329 2111 (293) ABC 56 220 2158 (295) A 59 110 2161 (294) A p-værdi 0,009

Tallene i parentes er standard afvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel Tabel 6. Længde og kvalitet, farve og renhed af hanhvalpe. Behand-ling Antal Længde,

cm Kvalitet * Farve # Renhed ¤

32:53:15 107 88,1 (3,7) 6,5 (2,6) 3,2 (0,9) 3,1 (0,9) 32:50:18 108 88,1 (3,6) 6,8 (2,4) 3,2 (0,9) 3,0 (0,8) 32:47:21 101 87,6 (4,1) 6,9 (2,3) 3,2 (1,0) 2,9 (1,0) 32:44:24 108 87,6 (3,7) 6,1 (2,3) 3,1 (0,9) 2,9 (0,9) 29:56:15 108 88,2 (3,8) 6,7 (2,6) 3,2 (1,0) 3,2 (0,9) 29:53:18 106 87,9 (3,7) 6,7 (2,6) 3,1 (0,9) 3,1 (0,8) 29:50:21 102 88,5 (4,0) 6,5 (2,1) 3,0 (1,1) 2,9 (0,9) 29:47:24 103 88,0 (3,9) 6,1 (2,3) 3,0 (1,0) 3,1 (0,9) 29:44:27 101 87,2 (4,5) 6,5 (2,6) 2,9 (1,0) 3,0 (0,9) 26:59:15 97 88,8 (4,4) 6,3 (2,6) 3,2 (1,0) 3,0 (0,9) 26:56:18 105 88,2 (3,4) 6,8 (2,7) 3,2 (1,0) 3,0 (1,0) 26:53:21 102 88,1 (4,2) 6,1 (2,5) 3,1 (1,0) 3,1 (1,1) 26:50:24 98 87,6 (4,3) 6,4 (2,6) 2,9 (0,9) 3,1 (0,9) 26:47:27 105 86,9 (4,1) 7,0 (2,7) 3,0 (0,9) 3,2 (1,1)

NS veksel-virkning

NS veksel-virkning

NS veksel-virkning

NS veksel-virkning

* 12 er bedst, # 5 er mørkest, ¤ 5 er mest rødlig

Skindlængde og kvalitet var afhængig af kulhydratindholdet i foderet, således at længden faldt med stigende OE fra kulhydrat (tabel 7). Den signifikant dårlig-ste kvalitet blev fundet ved 24 OE fra kulhydrat, 27 OE fra kulhydrat gav en af de bedste kvaliteter, men skindene var i dette hold de korteste (tabel 7). Farven var afhængig af OE fra både fedt og pro-tein, således at de mørkeste skind var ved den højeste OE fra protein og de højeste OE fra fedt (tabel 8). De mindst rødlige skind blev set ved den laveste OE fra fedt og ved 18 og 21 OE fra kulhydrat (tabel 8). Tabel 7. Ved skindlængde og kvalitet er der ingen vekselvirkning, men effekt af kulhydrat som hovedvirkning

Kulhydrat niveau

Antal Skindlængde, cm

Kvalitet *

15 315 88,4 (4,0) A 6,5 (2,6) AB 18 319 88,1 (3,6) AB 6,8 (2,5) A 21 305 88,1 (4,1) AB 6,5 (2,3) AB 24 309 87,7 (4,0) BC 6,2 (2,4) B 27 208 87,1 (4,3) C 6,8 (2,6) A p-værdi 0,004 0,02

* 12 er bedst Tallene i parentes er standard afvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel



Tabel 8. Ved farve og renhed er der ingen vekselvirkning mellem holdene men hovedvirkninger

Behandling Farve # Behandling Farve # Behandling Renhed ¤ Behandling Renhed ¤ & 32 OEprot 3,2 (0,9) A 59 OEfedt 3,2 (1,0) AB 59 OEfedt 3,0 (0,9) AB 15 OEkulhy 3,1 (0,9) ABC 29 OEp 3,0 (1,0) B 56 OEf 3,2 (1,0) A 56 OEf 3,1 (1,0) A 18 OEk 3,0 (0,9) BC 26 OEp 3,1 (1,0) B 53 OEf 3,1 (1,0) ABC 53 OEf 3,1 (0,9) A 21 OEk 3,0 (1,0) C 50 OEf 3,0 (1,0) BC 50 OEf 3,0 (0,8) A 24 OEk 3,0 (0,9) AB 47 OEf 3,1 (1,0) BC 47 OEf 3,1 (1,0) A 27 OEk 3,1 (1,0) A 44 OEf 3,0 (1,0) C 44 OEf 2,9 (0,9) B P-værdi 0,003 P-værdi 0,05 0,02 0,03

Tallene i parentes er standard afvigelsen. # 5 er mørkest, ¤ 5 er mest rødlig Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel. & bogstaverne der ikke helt logiske ud, det skyldes at der korrigeres for effekt af både fedt og kulhydrat Der var hverken hovedvirkning eller vek-selvirkning i frekvensen af silkede skind samt fylde (tabel 9). Der var dog en lille tendens til flest flade skind ved den laves-te OE fra protein og de højeste OE fra kul-hydrat. Der døde kun få hvalpe i holdene (tabel 11). Konklusion For at opnå den bedste tilvækst i perioden 1/7 til 1/8 bør andelen af omsættelig energi (OE) fra protein være mindst 32 procent, andelen af OE fra fedt 50 til 59 og andelen af OE fra kulhydrat højst 18. Indenfor disse niveauer ses samtidig de bedste skindlængder og kvaliteter, når niveauerne har været anvendt frem til medio september. Tabel 9. Frekvensen af silkede, flade og fyldige skind hos hanhvalpe.

Uld & Behandling

Antal skind

Silkede,% & Flade,

% Normal, %

Fyldig, %

32:53:15 107 17,8 9,4 76,6 14,0 32:50:18 107 23,4 7,5 77,6 15,0 32:47:21 101 13,9 7,9 77,2 14,9 32:44:24 108 18,5 11,1 81,5 7,4 29:56:15 108 21,3 8,3 75,0 16,7 29:53:18 105 21,0 9,5 77,1 13,3 29:50:21 102 16,7 6,9 83,3 9,8 29:47:24 101 12,9 12,9 81,2 5,9 29:44:27 102 18,6 11,8 76,5 11,8 26:59:15 100 16,0 12,0 70,0 18,0 26:56:18 105 14,3 9,5 72,4 18,1 26:53:21 101 10,9 13,9 80,2 5,9 26:50:24 97 21,7 14,4 68,0 17,5 26:47:27 106 19,8 17,0 63,2 19,8 NS NS& der er testet for vekselvirkning og hovedvirkning i Probit

Tabel 10. Frekvensen af døde han- og tævehvalpe, 2 x 112 hvalpe pr hold. Behandling % døde hanner og tæver 32:53:15 0 32:50:18 0,4 32:47:21 0,9 32:44:24 0,9 29:56:15 0 29:53:18 0 29:50:21 0,4 29:47:24 2,2 29:44:27 0 26:59:15 0,4 26:56:18 0,9 26:53:21 0,4 26:50:24 1,3 26:47:27 0,9

Referencer Clausen, T.N. & C. Hejlesen (2003). Reduceret protein til standard i vinter- og dieperioderne. Faglig Årsberetning 2002, 23-25. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2004). Proteinforsyning til minktæver og hvalpe i første halvår. Faglig Årsberetning 2003, 75-79. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Dan-mark.

Clausen, T.N., Hejlesen, C. & Sandbøl, P. 2005. Lav protein til mink i dieperioden og i den tidlige vækstfase Faglig Årsberet-ning 2004, 77-81. Pelsdyrerhvervets For-søgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.



Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2006. Protein til mink i dieperioden og i den tidlige vækstfase. Fortsatte under-søgelser. Faglig Årsberetning 2005, 65-70. Pelsdyrer-hvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2007. Protein til mink i drægtigheds-perioden. Faglig Årsberetning 2006, 55-60, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsk-ningsCenter, Holstebro, Danmark.

Hejlesen, C. & T.N. Clausen, (1999). Fasefodring med protein til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.), 73-81 (47-50). Pelsdyrerhver-vets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Hejlesen, C. & T.N. Clausen, (2000). Fasefodring med protein til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1999, 93-95. Pelsdyrer-hvervets Forsøgs- og Rådgivnings-virksomhed, Holstebro, Danmark.

Hejlesen C. & T.N. Clausen, (2001). Fasefodring af mink i vækstperioden. Fag-lig Årsberetning 2000, 77-80. Pelsdyrer-hvervets Forsøgs- og Rådgivnings-virksomhed, Holstebro, Danmark

Hejlesen, C. & T.N. Clausen (2002). Energifordeling i minkfoder i vinter- og reproduktionsperioderne. Faglig Årsberet-ning 2001. 69-75. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Hol-stebro, Danmark.


Mineralanalyser af råvarer til minkfoder Mette Schulin-Zeuthen1), Bent Munkøe2) & Peter Sandbøl1) 1) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- & ForskningsCenter, Holstebro, Danmark 2) Dansk Pelsdyr Foder, Analyselaboratoriet, Holstebro, Danmark

Sammendrag Råvaretabellen for minkfoder er grundlag for databasen i optimerings-programmet Agrosoft, som branchens fodercentraler og konsulenter anvender til den økonomiske optimering af foderets sammensætning. I forbindelse med VMP III har der været indsamlet en række fosforrige råvarer og resultaterne for disse blev præsenteret i Faglig Årsberetning 2006 (Hejlesen at al. 2007). Nærværende analyseprogram blev iværksat for at supplere den tidligere undersøgelse til fortsat opdatering af råvaretabellen. Schulin-Zeuthen, M., Munkøe, B. & Sandbøl, P. 2008. Mineralanalyser af råvarer til minkfoder. Faglig Årsberetning 2007, 69-71. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract The Table of Feed Ingredients for mink feed is the basis for the database in the software program Agrosoft, which is used for economical optimisation by the feed kitchens. In connection with VMP III (Environmental Water Protection Plan III) a range of feed ingredients rich in phosphorus have been analysed and presented in the Annual Report 2006 (Hejlesen 2007). The present analysis program was initiated to supplement this earlier investigation for a continued update of the The Table of Feed Ingredients. Schulin-Zeuthen, M., Munkøe, B. & Sandbøl, P. 2008. Analysis of Minerals in ingredients for mink feed. Annual Report 2007, 69-71. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: minerals, feed ingredients, Mink, mustela vison

Indledning Råvaretabellen for minkfoder danner grundlag for databasen i optimeringspro-grammet Agrosoft, som branchens foder-centraler og konsulenter anvender til den økonomiske optimering af foderets sam-mensætning. Ved optimering af fodersammensætning-en tages der et naturligt hensyn til dyrenes næringsstofbehov og eventuelle andre minimums og maksimumsgrænser. Dette har hidtil måtte baseres på publikationen ”Minkens og Rävens Mineralförsörjning” (Tauson et al., 1992). I de senere år er der i forbindelse med VMP III udtaget en række foderprøver til fosforanalyse og PFC har sikret, at disse også blev analyseret for en række andre mineraler samtidigt med, at en del råvarer som er indgået i fordøjelighedsforsøg er analyseret på tilsvarende vis. En samlet

oversigt over disse analyseresultater er præsenteret i Faglig Årsberetning 2006 (Hejlesen at al. 2007). Indsamlingen i forbindelse med VMP III havde primært haft fokus på fosforrige råvarer. Der er således fortsat en stor mangel i vor viden for en lang række andre råvarer. Nærværende analyseprogram iværksæt-tes for at sikre et fornuftigt fundament for råvaretabellens mineraloplysninger. Dette skal på sigt resultere i, at foderets mineral-indhold kan optimeres i forhold til dyrenes behov og under praktisk hensyn til omgi-velsernes miljømæssige krav. Materiale og metoder Der udtages relevante foderprøver fra PFC’s råvarelager, samt fra prøver leveret til Analyselaboratoriet i forbindelse med den frivillige foderkontrol.


Schulin-Zeuthen, M., Munkøe, B. & Sandbøl, P.

Disse analyseres for tørstof, protein, fedt, aske og samtlige mineraler, som Analyse-laboratoriet udfører ved hjælp af ICP metoden. Det forventes at der skal være minimum 3 til 5 repræsentative analyser pr råvare; afhængigt af variationen i råvarens sam-mensætning. Det vurderes løbende, hvilke råvarer og i hvilket omfang der skal udtages prøver til analyse. Resultater Datamaterialet for 2007 er vist i tabellerne 1-5 og er præsenteret ubearbejdet. Data er anført som indhold pr kg vare. For prøver med analyseværdier for tørstof, protein, fedt og aske kan mineralindholdet

omregnes med tørstof eller fedtfri tørstof som basis. Dette kan give en bedre sam-menligning såvel indenfor, som mellem råvarer. Forkortelserne anvendt i tabellerne 2-5 er beskrevet i tabel 1. Næringsstoffer der ikke er forsøgt bestemt er i tabellerne an-ført som i.b. (ikke bestemt). Tabel 1. Forkortelser anvendt for mineraler.

Mineral Forkortelse Kalcium Ca Fosfor P Kalium K Natrium Na Svovl S Magnesium Mg Selen Se Zink Zn Mangan Mn Kobber Cu Jern Fe

Tabel 2. Fjerkræprodukter

Næringsstofgrupper, % Makromineraler, g/kg Mikromineraler, mg/kg (ppm) Tørstof Protein Aske Fedt Mg Ca P K Na S Se Zn Mn Cu Fe Kyllingelever 24.3 16.9 2 5 1.03 0.34 3.20 3.73 0.05 1.39 0.59 25.55 2.73 3.71 70.86Hønseskrog 38.6 15.8 10.7 9.9 0.09 0.02 0.95 3.85 1.21 1.52 0.36 40.95 1.11 0.32 18.85Fjerkræaffald 30.7 15.3 1.3 12.7 0.29 9.29 5.15 2.10 1.05 10.24 0.34 18.51 3.02 2.26 58.7 Fjerkræaffald 29 i.b. i.b. i.b. 0.19 0.50 0.69 1.38 2.27 6.59 0.45 20.32 3.45 2.21 181.6Kyllingeskrog 30.6 14.2 3.8 13 0.84 37.46 18.07 1.20 1.66 1.33 0.28 20.6 0.37 0.3 15.69Kalkunskrog 44.4 15.4 12.9 15.5 0.84 37.46 18.07 1.20 1.66 1.33 0.35 33.38 0.97 0.25 22.7 Fjerkræaffald (chickpulp) 43.7 18 4.7 17.7 0.09 0.02 0.95 3.85 1.21 1.52 0.67 31.91 2.72 1.96 49.32i.b. = ikke bestemt Table 3. Fiskeprodukter

Næringsstofgrupper, % Makromineraler, g/kg Mikromineraler, mg/kg (ppm) Tørstof Protein Aske Fedt Mg Ca P K Na S Se Zn Mn Cu Fe Industrifisk 19.7 14.1 2.5 3.5 1.03 0.34 3.20 3.73 0.05 1.39 0.4 26.06 2.84 0.74 32.38Fiskeensilage 24.6 13.7 2.3 5.4 0.34 3.31 3.45 2.90 1.35 11.41 0.46 27.81 3.06 0.84 108.25579 guldlaks 23.1 13.5 2.9 7.4 0.37 3.39 4.70 5.01 5.69 4.69 0.48 14.14 0.77 0.44 9.1 kølet tobis 30.9 15.2 2.4 12.4 0.46 3.20 3.84 3.20 1.78 2.32 0.72 21.91 2.54 0.69 24.59 Tabel 4. Slagteaffald

Næringsstofgrupper, % Makromineraler, g/kg Mikromineraler, mg/kg (ppm) Tørstof Protein Aske Fedt Mg Ca P K Na S Se Zn Mn Cu Fe progel 18.7 12.8 1.0 4.0 0.32 3.94 3.80 3.06 1.08 2.10 0.27 2.3 0.46 1.56 40.54progel 20.6 13.5 0.7 5.2 0.84 37.46 18.07 1.20 1.66 1.33 0.3 3.14 0.43 1.34 28.3 gelko 44.5 31.1 5.4 7.2 0.22 4.49 3.20 1.38 1.09 2.12 0.61 10.67 0.21 1872 52.47fedtegrever 33.2 25.8 0.6 7.4 0.10 0.30 1.02 0.89 0.91 1.88 0.38 24.44 0.2 1.37 33.43fedtegrevemel 93.8 87.0 3.7 10.1 0.34 3.31 3.45 2.90 1.35 11.41 1.36 36.39 0.52 5.32 42.37fedtegrevemel 96.1 81.2 4.3 12.2 0.22 4.49 3.20 1.38 1.09 2.12 1.89 85.89 5.78 9.73 246.7fedtegrevemel 93.1 73.8 4.5 16.7 0.29 9.29 5.15 2.10 1.05 10.24 1.32 77.18 6.37 9.43 175.8svine kødmel 95.2 66.4 12.2 11.3 3.17 2.59 6.18 22.26 0.06 4.53 1.45 165 62.55 26.6 618.9hæmoglobin 29.1 28.9 1.2 i.b. 1.00 46.81 22.43 1.45 1.71 1.32 0.46 5.52 0.04 0.63 807.7hæmoglobin 31.7 31.6 1.3 i.b. 1.03 0.34 3.20 3.73 0.05 1.39 0.43 6.16 0.02 0.72 917 hæmoglobinmel 96.3 94.3 3.3 i.b. 4.03 0.77 10.05 11.49 0.05 1.97 1.55 27.74 2.2 7.58 2540svinepasta i.b. i.b. i.b. i.b. 0.68 28.40 14.14 1.13 1.49 0.97 0.3 25.08 0.13 0.5 12.78i.b. = ikke bestemt


Mineralanalyser af råvarer til minkfoder

Tabel 5. Vegetabilske råvarer Næringsstofgrupper, % Makromineraler, g/kg Mikromineraler, mg/kg (ppm)

Tørstof Protein Aske Fedt Mg Ca P K Na S Se Zn Mn Cu Fe varmbh.korn (hvede) 93.7 11.4 1.5 1.5 1.35 0.11 4.51 1.97 1.45 8.35 0.88 21.29 25.15 3.52 36.9hvede 93.3 12.8 1.9 2.3 0.84 37.46 18.07 1.20 1.66 1.33 0.73 29.66 25.58 3.53 36.76hvedeklid 86.4 18.4 5.0 4.7 0.41 12.42 7.09 1.81 0.94 1.44 0.51 85.97 103.8 10.33 124.7varmbh.korn (valset byg) 89.6 10.9 1.9 1.8 1.04 0.42 3.43 3.69 0.07 1.39 0.74 25.13 12.21 3.3 46.74valset byg 89.9 11.8 2.0 2.1 0.02 1.67 0.69 0.01 0.03 4.09 0.61 25.09 12.82 3.29 55.7poppet byg 95.0 12.4 2.1 2.4 1.04 0.42 3.43 3.69 0.07 1.39 0.9 26.84 13.36 5.36 42.33varmbh.korn (byg) 95.5 11.7 2.1 2.6 3.60 2.70 6.51 22.74 0.05 4.02 0.69 25.99 9.94 3.84 51.49majsgluten 88.1 58.6 4.6 4.7 3.17 2.59 6.18 22.26 0.06 4.53 0.99 23.2 5.26 9.39 89.32majsgluten 95.2 64.1 2.2 6.2 0.21 4.48 3.13 1.29 0.98 3.34 0.96 49.09 13.01 8.73 69.7soyaprotein 93.3 51.7 6.7 2.0 1.35 0.11 4.51 1.97 1.45 8.35 0.76 54.63 42.44 17.15 223.3danpro fibre 94.9 27.1 5.3 i.b. 0.08 0.01 0.78 3.09 0.77 1.29 0.6 41.72 22.93 11.47 302.2soyaprot.konc. 91.8 51.4 6.3 i.b. 2.00 24.80 17.95 9.69 7.50 7.29 0.76 53.97 43.94 17.57 247.8i.b. = ikke bestemt Referencer Hejlesen, C., Hvam, K., Lisbjerg, S. & Sandbøl, P. 2007. Mineraler i råvarer til minkfoder. Faglig Årsberetning 2006, 121-124. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Tauson, A.H., Olafsson, B.L., Elnif, J., Treuthardt, J. & Ahlstrøm, Ø., 1992. Min-kens och Rävens Mineralförsörjning. Nordiske Jordbruksforskares Förening. NJF-Utredning/Rapport Nr. 79. Jord-brugsforlaget, København 1992.


Minkhvalpes modtagelighed for diarré – etablering af en podemodel Birthe M. Damgaard & Mette Skou Hedemann Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, Postboks 50, DK-8830 Tjele

Sammendrag Formålet med projektet var at etablere en sygdomsmodel til måling af minkhvalpes modtagelig-hed for diarré ved fravænning, samt at karakterisere tarmens udviklingsstadie. Projektet er gen-nemført med hvalpe i en periode på 7 dage efter fravænning. Hvalpene blev tilført colibakterier (Escherichia coli O68) gennem munden 1 dag og 2 dage efter fravænning. Konsistensen af fæ-ces blev registreret dagligt for at beskrive forekomsten af diarré. Tarmens udviklingsstadie blev karakteriseret ved fravænning og ved forsøgets afslutning. Frekvensen af minkhvalpe med diar-ré var signifikant højere hos minkhvalpe podet med colibakterier end hos kontrolmink. Krops-vægt, tilvækst og foderoptagelse var ikke påvirket af tilførslen af colibakterier. Kryptdybden i tarmen var lavere hos podede hvalpe end hos kontrolhvalpe, hvilket antyder, at tarmens vækst var reduceret. Damgaard, B.M. & Hedemann, M.S. 2008. Minkhvalpes modtagelighed for diarré – etablering af en podemodel. Faglig årsberetning 2007, 73-76. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings-Center, Holstebro, Danmark. Abstract The aim of the project vas to establish a challenge model for susceptibility of post weaning diar-rhoea in mink kits, and further to characterise the development of the intestine. The project was performed during the first 7 days after weaning. The mink kits were orally challenged with coli bacteria (Escherichia coli O68) 1 and 2 days after weaning. The faeces consistency was regis-tered daily as an indicator of diarrhoea. The development of the intestine was characterised at weaning and at the end of the experiment.The frequency of mink kits with diarrhoea was higher in challenged kits than in control kits. The body weight, the growth and the feed intake were not influenced by the challenge with bacteria. The depth of the intestine crypts was lower in chal-lenged kits than in control kits indicating that the growth of the intestine was reduced. Damgaard, B.M. & Hedemann, M.S. 2008. Susceptibility of post weaning diarrhoea in mink kits – establishment of a challenge model. Annual report 2007, 73-76. Danish Fur Breeders Re-search Center, Holstebro, Denmark. Keywords: Mink; weaning; Escherichia coli; diarrhoea; intestine

Indledning I diegivningsperioden og fravænningsperi-oden er minkhvalpe udsat for store belast-ninger, der har stor indflydelse på deres sundhedstilstand og trivsel. I denne perio-de er hvalpenes fordøjelsessystem og im-munsystem ikke udviklet, hvorfor de er meget sårbare for belastninger. I de første 3 uger af diegivningsperioden ernæres hvalpene udelukkende af mælk, hvorefter de gradvis tilvænnes fast foder. Overgan-gen til fast føde betyder, at hvalpene tilfø-res andre næringsstoffer end ved ren mælkeernæring og en anden mikroflora etableres i mave-tarmkanalen. Hvalpenes sundhedstilstand i den første levetid er meget afhængig af moderens mælkeproduktion og moderegenskaber. Ved overgangen til fast føde er hvalpene påvirket af smittepres, hygiejne i redekas-

ser / bure, fodersammensætning og deres medførte sygdomsresistens. Foderskift og fravænning er en belastning for hvalpene. Det betyder, at mange hval-pe får diarré i diegivningsperioden og fra-vænningsperioden. Endvidere at mange hvalpe trives dårligt med ringe tilvækst, og at mange af disse hvalpe dør. Tiltag, der kan reducere antallet af hvalpe med diar-ré, og som kan forbedre hvalpenes til-vækst ved overgangen til fast føde og om-kring fravænning, vil betyde en økonomisk gevinst for erhvervet. Endvidere vil tiltag, som kan reducere forbruget af antibiotika til diarrébehandling, have positive effekter såvel økonomisk som miljømæssigt for erhvervet. Hos grise er der udviklet en sygdomsmo-del, der måler smågrises modtagelighed for fravænningsdiarré (Carstensen, 2003).


Damgaard, B.M.& Hedemann, M.S.

I denne model tilføres smågrisene en coli-bakterie (Escherichia coli O149), som er sygdomsfremkaldende hos smågrise. Herefter undersøges grisene dagligt, og almen tilstanden og eventuelle kliniske symptomer registreres. Derudover tages der gødningsprøver til bestemmelse af gødningens konsistens og bakterieind-hold. Formålet med dette projekt har været at etablere en sygdomsmodel til måling af hvalpenes modtagelighed for diarré. Der-udover ønskede vi at karakterisere tar-mens udviklingsstadie ved måling af villi-højde og kryptdybde. Desuden er arealet og antallet af gobletceller i tarmepitelet, som producerer mucin - en vigtig bestand-del af tarmens slimlag - målt. Materiale og metoder Dette projekt er første delprojekt af et pro-jekt, der planlægges at have et forløb på tre til fire år. I dette delprojekt har vi foku-seret på indkøring af modeller til måling af sygdomsmodtagelighed hos minkhvalpe, samt karakterisering af tarmens udvik-lingsstadie. Forsøget er gennemført med minkhvalpe af farvetypen Scanblack. I forsøget indgik 2 hanhvalpe og 2 tævehvalpe fra 10 kuld, i alt 40 hvalpe. Den ene halvdel af hvalpe-ne (20 hvalpe) var på forsøgsholdet, mens resten var på kontrolholdet (20 hvalpe). Hvalpene blev fravænnet, da de var mel-lem 7 og 8 uger gamle. Forsøget er gen-nemført i de første 7 dage efter fravæn-ning. Hvalpene blev indhuset parvis, han og tæve, i standardbure med redekasse. Un-der burene var der en opsamlingsbakke til fæces, så vi dagligt kunne vurdere konsi-stensen på gødningen fra hvert enkelt bur. Forsøget blev gennemført i et klimastyret lokale, hvor temperaturen var 18-20 gr. C. Der var normalt dagslys. Hvalpene blev vejet ved fravænning, 4 dage efter fravænning og ved forsøgets afslutning 7 dage efter fravænning. Hvalpene blev fodret med standard foder fra fodercentral. Hvalpene blev fodret efter

ædelyst, og foderoptagelsen blev målt dagligt. De havde fri adgang til drikkevand via en drikkenippel. Én og to dage efter fravænning blev hval-pene på forsøgsholdet podet med colibak-terier via munden. Vi indgav bakterierne i en saltvandsopløsning med en lille en-gangssprøjte. Vi anvendte bakterien Escherichia coli O68, som Veterinærinsti-tuttet har isoleret fra en mink med infektio-ner. Hver hvalp blev podet med 1 mio. bakterier. Kontrolhvalpene fik indgivet na-triumbicarbonatopløsning med sprøjte. Der blev 1 og 3 dage efter fravænning ud-taget fæcesprøver fra endetarmen med en vatpind til bakteriologisk undersøgelse. Fæceskonsistens Konsistensen på gødningen (fæces) blev vurderet på en skala fra 1 til 4. ”1”: fæces med mørk farve og fast konsistens; ”2”: fæces med mørk farve og udflydende kon-sistens, ”3”: fæces med brunlig farve og lyse klatter samt udflydende konsistens; ”4”: fæces med brun farve og vandig kon-sistens. Grad 2 blev defineret som tegn på forandring i fordøjelsesfunktionen, en form for diarré. Konsistens af grad 2, 3 og 4 blev defineret som diarré. Karakterisering af tarmens udviklingssta-die Fra hvert af de 10 kuld i forsøget blev der på fravænningsdagen taget en ekstra hvalp, som blev aflivet, og ved forsøgets afslutning, 7 dage efter fravænning, blev der fra hvert kuld aflivet en hvalp fra kon-trolholdet og en hvalp fra forsøgsholdet. Hvalpene blev aflivet ved injektion med natrium-pentobarbital. Bughulen blev åb-net, og mavetarmkanalen blev udtaget. Tyndtarmens længde blev bestemt, og der blev udtaget vævsprøver (ca. 2 cm) ved 25 og 75 % af tyndtarmens længde. Væ-vet blev fikseret i neutral bufferet formalin. Vævet blev indlejret i paraffin, og der blev skåret tynde snit, som blev farvet, hvoref-ter der blev målt villihøjde, kryptdybde og areal af muciner.


Minkhvalpes modtagelighed for diarré – etablering af en podemodel

Den statistiske behandling af data er fore-taget ved hjælp af systemet SAS. Fre-kvensen af minkhvalpe med diarré er be-handlet ved hjælp af PROC GLIMMIX og de øvrige data ved hjælp af PROC MIXED. Resultater og diskussion Resultatet af effekten af podning sammen-lignet med kontrolbehandling på forekom-sten af diarré er vist i Figur 1. Det fremgår at procentdelen af hvalpe, der fik diarré var signifikant større på podeholdet end på kontrolholdet (P=0,006). Hvalpene blev podet med bakterier 1 og 2 dage efter fra-vænning, og der blev påvist forhøjet fre-kvens af diarré 3 dage efter fravænning. Frekvensen af diarré aftog fra 4 dage efter fravænning og de følgende dage, således at der ikke var forskel på holdene 7 dage efter fravænning. De bakteriologiske analyser viste, at den bakterie, der blev anvendt til podning, kun-ne genfindes hos stort set alle minkhvalpe med diarré. Tidligere undersøgelser til be-lysning af forekomsten af forskellige sero-typer af colibakterier i tarmen hos mink-

hvalpe har vist, at der findes en lang ræk-ke forskellige colibakterier hos mink, og at der hos mink med diarré kunne påvises mange forskellige serotyper af colibakteri-er (Vulfson et al., 2001).

Procent hvalpe med diarre

0

20

40

60

80

1 2 3 4 5 7

Dag efter fravænning

%

KontrolPodet

Figur 1. Frekvensen af minkhvalpe med diarré efter pod-ning med colibakterier (Podet) og på kontrolholdet (Kon-trol) fra 1 dag til 7 dage efter fravænning. Minkhvalpenes vægt, tilvækst, foderopta-gelse og foderkvotient er vist i Tabel 1. Det ses, at der for disse parametre ikke blev påvist forskelle mellem mink på po-deholdet og på kontrolholdet. Det betyder, at selv om minkhvalpene havde fordøjel-sesforstyrrelser, var deres foderoptagelse og tilvækst ikke påvirket i negativ retning.

Tabel 1. Den gennemsnitlige kropsvægt ved fravænning og 7 dage efter fravænning samt den gennemsnitlige tilvækst, foder-optagelse og foderkvotient i 7 dage efter fravænning. Værdierne er LSMeans og SEM.

Podehold Kontrolhold P-værdi Kropsvægt, g Dag 0 411 ± 56 325 ± 43 0,27 Dag 7 585 ± 56 486 ± 43 0,20 Tilvækst, g 156 ± 24 158 ± 22 0,95 Foderoptagelse, g 675 ± 31 653 ± 30 0,61 Foderkvotient, g / g 4,0 ± 0,34 3,9 ± 0,32 0,89

Villihøjde og kryptdybde og arealet af mu-ciner på villi og i krypterne er vist i Tabel 2. Der blev ikke set forskelle i villihøjden hverken mellem de to kontrolhold (effekt af fravænning) eller mellem kontrol- og po-dehold 7 dage efter fravænning. Dette re-sultat stemmer overens med, at tilvæksten ikke var påvirket, idet størrelsen af over-fladen, som næringsstofferne absorberes over, ikke ændredes. Kryptdybden steg efter fravænning i den forreste del af tynd-tarmen, men der var ingen ændring i den bageste del. På dag 7 efter fravænning

var der forskel i kryptdybden mellem kon-trol- og podeholdet. Krypterne var kortere hos podeholdet. Hos grise ses typisk me-get store ændringer i villihøjde og krypt-dybde i perioden umiddelbart efter fra-vænning, og grisens dårlige tilvækst og store sygdomsmodtagelighed i denne pe-riode relateres ofte til disse ændringer. Minkens tarm er tilsyneladende bedre ru-stet til overgangen ved fravænning end grisens, det er sandsynligvis fordi, minken allerede før fravænning er begyndt at æde fast foder, og dermed er overgangen ikke


Damgaard, B.M.& Hedemann, M.S.

så brat. Øget kryptdybde er et udtryk for, at der sker en øget nydannelse af celler i krypterne, og dermed at tarmen vokser. De kortere krypter hos de podede hvalpe i forhold til kontrolhvalpene antyder, at energien hos disse hvalpe er dirigeret til andre områder end vækst af tarmen, f.eks. en opregulering af immunsystemet.

Arealet af muciner i krypterne steg i løbet af den første uge efter fravænning. Det giver et fingerpeg om, at slimlaget er ble-vet tykkere. Arealet af muciner var ikke forskelligt hos kontrolmink og podede mink. Det betyder, at podningen med E. coli ikke påvirkede dannelsen og udskillel-sen af mucin.

Tabel 2. Den gennemsnitlige villihøjde og kryptdybde og det gennemsnitlige areal af muciner på villi og i krypter hos mink-hvalpe ved fravænning og 7 dage efter fravænning. Værdierne er LSMeans og SEM.

Fravænning 7 dage efter fravænning Segment Kontrolhold Podehold Villihøjde, µm SI25 486 ± 41 501 ± 41 541 ± 37 SI75 478 ±34 490 ±34 491 ±22 Kryptdybde, µm SI25 653 ± 25b 790 ±25a,x 623 ± 23y SI75 708 ± 35 701 ± 37x 566 ± 27y

Mucinareal på villi, µm2 SI25 1265 ± 215 1393 ± 215 1525 ± 229 SI75 2148 ± 281 1743 ± 281 1818 ± 222 Mucinareal i krypt, µm2 SI25 2186 ± 260b 3267 ± 260a 3438 ± 307 SI75 2711 ± 353b 3918 ± 372a 3553 ± 350

a,bForskellige bogstaver i samme række angiver, at der er signifikant forskel mellem fravænningsdagen og kontrolholdet dag 7 efter fravænning (p < 0,05). x.yForskellige bogstaver i samme række angiver, at der er signifikant forskel mellem kontrolholdet og podeholdet på dag 7 efter fravænning (p < 0,05). Der vil i de følgende projektår blive arbej-det videre på udviklingen af sygdomsmo-dellen. Der vil blive arbejdet på at foretage en kvantitativ mikrobiologisk undersøgelse af tarmindhold og ikke blot en kvalitativ undersøgelse. Derudover vil der blive ar-bejdet på at indkøre analyser for akut fa-seproteiner, med henblik på at belyse hvordan infektion med colibakterier påvir-ker minkenes immunfaktorer i blodet. Det er målet at anvende sygdomsmodel-len med minkhvalpe, som er fodret med forskellige fodersammensætninger, for-skellige tilsætningsstoffer eller som har været udsat for forskellige stressbelast-ninger. Hensigten er at belyse, hvordan disse faktorer påvirker minkhvalpenes føl-somhed for diarré ved fravænning samt udviklingen af tarmsystemet. Konklusion Der er blevet etableret en sygdomsmodel til måling af minkhvalpes modtagelighed for diarré ved fravænning. Modellen består i, at minkhvalpe 1 og 2 dage efter fravæn-ning podes med en colibakterie (Escheri-cia coli O68) gennem munden. Herefter observeres minkhvalpenes gødningskon-

sistens dagligt indtil én uge efter fravæn-ning for at belyse forekomsten af diarré. Der var signifikant forskel på forekomsten af diarré hos hvalpe på podeholdet og kontrolholdet. Måling af villihøjde og krypt-dybde viste, at der ikke var sket direkte skade på tarmen som følge af podningen, idet villihøjden ikke var reduceret, men kryptdybden var lavere hos de podede hvalpe, og det antydede, at tarmens vækst var reduceret. Referencer Escherichia Carstensen, L., 2003. Post weaning diar-rhoea susceptibility in piglets. PhD thesis. The Danish Institute of Agricultural Sci-ences & The Royal Veterinary and Agricul-tural University, Denmark. 141 pp. ISBN 87-88976-73-4.

Vulfson, L., Pedersen, K., Chriél, M., Fry-dendahl, K., Andersen, T.H., Madsen, M. & Dietz, H.H. 2001. Serogroups and an-timicrobial susceptibility among coli iso-lated from farmed mink (Mustela vison Schreiber) in Denmark. Vet. Microbio. 79, 143-153.


Evaluering af farvningsmetoder til kvantificering af placentale ar hos farmmink (Mustela vison) Anne Sofie Hammer1, Trine Hammer-Jensen1, Charlotte Mark Sørensen1 og Tove Clau-sen2 1 Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Hangøvej 2, 8200 Århus N 2Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag Tre farvningsmetoder til påvisning af placentale ar undersøges med henblik på evaluering af farvningsmetodernes anvendelighed til kvantificering af placentale ar hos farmmink (Mustela vi-son). Der kunne påvises et signifikant (p<0.001) større antal placentale ar med farvningsmetode A (Turnbull blue) sammenlignet med evaluering af ufarvede uteri. Generelt tillod alle metoderne en mere specifik identifikation af de placentale ar. Der var dog ikke signifikant bedre resultater med de øvrige farvningsmetoder (B + C) sammenlignet med evaluering uden farvning. Der kun-ne påvises placentale ar hos tæver 6-7 måneder post partum. Der kunne ikke påvises placenta-le ar i uteri udtaget fra minktæver ≥12 måneder post partum, hvilket bekræfter, at antallet af pla-centale ar kan betragtes som udtryk for, hvor mange hvalpe den enkelte minktæve har været drægtig med i den nærmeste ynglesæson. Det er bemærkelsesværdigt at 39 % af tæver der blev betragtet som golde (n=100), havde placentale ar, hvilket tyder på at tæverne har været drægtige, men at hvalpene døde sent i drægtigheden eller i forbindelse med fødslen. Resulta-terne bekræfter, at farvning af placentale ar kan betragtes som et anvendeligt redskab til at for-bedre kvantificering af placentale ar hos farmmink frem til pelsningstidspunktet og som dermed kan øge metodens anvendelighed til forskning og diagnostisk udredning. Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T., Sørensen, C. M. & Clausen, T. N. 2008. Evaluering af farvningsmetoder til kvantificering af placentale ar hos farmmink (Mustela vison). Faglig Årsrap-port 2007, 77-80, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Denmark Abstract Three staining methods for detection of placental scars are compared, to identify a suitable method for improved quantification of placental scars in farm mink (Mustela vison). The number of placental scars detected using method A (Turnbull) were significantly larger that the number of scars detectable prior to staining (p<0.001). Generally all methods allowed for a more specific detection of placental scars, but we did not find significantly more scars using the remaining two staining methods (B +C) compared with evaluation prior to staining. Placental scars could be detected in uteri obtained from first year females 6-7 months post partum, but it was not possi-ble to detect placental scars in uteri obtained from females >=12 måneder post partum. This re-sult confirms that quantification of placental scars provide an estimate of female fecundity in the recent breeding season. It is remarkable that 39 % of females which were considered barren (n=100), had placental scars, which indicates that females had been pregnant, but experienced late termination of pregnancy or neonatal death of the kits. The results indicate that staining of placental scars may be a useful tool in improving the quanti-fication of placental scars in farm mink until pelting time, which increase the usability of the method for application in research and diagnostic investigations. Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T., Sørensen, C. M. & Clausen, T. N. 2008. Evaluation of staining methods for quantification of placental scars in farm mink (Mustela vison). Annual re-port 2007, 77-80.Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark Keywords: placental scars, neonatal death, mink, mustela vison

Indledning Kvantificering af placentale ar (implanta-tionszoner) kan være et nyttigt redskab til at estimere reproduktions aktivitet. Hos mink og visse andre typer af pattedyr dannes der en implantationszone i uterus for hvert foster under drægtigheden (Kauf

man & Burton 1994). Når den tætte forbin-delse mellem føtale og maternelle væv brydes under fødslen sker der en lokal blødning i uterusslimhinden ved hvert im-plantationssted. Blod og placentarester optages af makrofager i uterusvævet og


Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T., Sørensen, C. M. & Clausen, T. N.

resulterer i et mørkt pigmenteret ar, som er synligt i en periode post partum. Det varierer meget fra art til art, hvor læn-ge placentale ar er synlige. Placentale ar hos mink har tidligere været antaget kun at være synlige i en kort periode (Wren 1991). Nyere undersøgelser har vist at placentale ar er synlige hos minktæver 7-8 måneder post partum, men at antallet af golde tæver overestimeres og kuldstørrel-se underestimeres på dette tidspunkt (Elmeros & Hammershøj 2006). Ved kvantificering af antallet af placentale ar, for eksempel i forskningsmæssig sam-menhæng eller i forbindelse med repro-duktionsproblemer hos farm mink, vil det være en fordel at metoden kan anvendes frem til pelsningstidspunktet. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge om man ved anvendelse af farvningsmetoder kan øge følsomheden og specificiteten af kvantificeringen af pla-centale ar hos farm mink og dermed for-bedre muligheden for at anvende metoden senere i post partum perioden, hvilket kan gøre metoden til et mere anvendeligt red-skab til forskning og udredning af repro-duktionsproblemer hos mink. Materialer og metoder Materiale Der blev anvendt i alt 156 uteri indsamlet i perioden 2004-2007 fra Forsøgsfarm Vest og Veterinærinstituttets forsøgsstald. Der blev anvendt 30 uteri til sammenligning af farvningsmetoder. Herefter blev metode A (Turnbull blue) an-vendt til farvning af uteri indsamlet fra til-syneladende golde minktæver på For-søgsfarm Vest (n=100) og førstegangsfø-dende minktæver fra Veterinærinstituttets forsøgsstald (n=26) i forskellige perioder post partum: 2-3 måneder post partum (n= 8), 4-5 måneder post partum (n= 5), 6-7 måneder post partum (n=5) og 12-14 må-neder post partum (n= 8). Reproduktions

organer blev indsamlet 1-6 timer efter af-livning, gennemblødt med vand og opbe-varet ved -20oC indtil videre undersøgelse. Før farvning blev reproduktionsorganerne langsomt optøet under rindende vand (1 time). Ovarier, ovidukte, mesometrium og bindevæv blev fjernet. Uterine horn blev åbnet longitudinelt modsat mesometriets tilhæftning med dissektionssakse. Farvning af placentale ar Metode A (Turnbull blue): Metoden blev modificeret efter farvningsmetoder tidlige-re anvendt til harer (Bray et al. 2003) og rotter (Salewsky 1964). Mink uteri blev nedsænket i en 10 % opløsning af ammo-nium sulfid (H8N2S) i 3 min og skyllet grun-digt i vand fra hanen. Herefter blev uteri nedsænket i 5 min i en opløsning af lige dele 1 % HCl og en 20% Kalium hexacya-noferrat (Ka[Fe(CN)6]) og skyllet grundigt i vand fra hanen. I figur 1 er vist et placen-talt ar farvet med metode A. Metode B: Metoden blev modificeret efter farvningsmetoder tidligere anvendt til rot-ter (Yamada et al. 1985; Yamada et al. 1988). Uteri blev nedsænket i 2 % NaOH i en time og fikseret i 10 % formalin. Metode C. Metoden blev modificeret efter farvningsmetoder tidligere anvendt til rot-ter (Yamada et al. 1988). Uteri blev ned-sænket i 2 % KOH i en time og fikseret i 10 % formalin. Efter farvning med metode B og C var placentale ar synlige som gul-brune pletter dækket af gulhvide korn. Evaluering af farvninger Der blev foretaget optælling af arrene in-den farvning og inden to timer efter farv-ning. Optællingen foregik med et 3-30X forstørrende stereoskop. De ufarvede ar blev tildelt en score fra 1-3: 1 = lyst, 2 = moderat, 3 = mørkt. Farvede placentale ar blev tildelt en score fra 1-3: 1 = svagt far-vet, 2 = moderat farvet, 3 = stærkt farvet Data analyse blev udført med Stata versi-on 7.0 med et significans niveau på 0.05.


Evaluering af farvningsmetoder til kvantificering af placentale ar hos farmmink (Mustela vison)

Figur 1. Sektion af uterushorn fra mink farvet med Metode A (Turnbull), forstørrelse 30X. Makrofager fyldt med hemo-siderin er farvet blåsorte. Dette placentale ar var ikke syn-ligt før farvning. Se farvebillede på sidste side i beretnin-gen. Resultater og diskussion Generelt fremhævede alle farvningsmeto-derne de placentale ar og tillod derfor nemmere og mere specifik identifikation af de placentale ar. Der kunne påvises et signifikant (p<0.001) større antal placenta-le ar med metode A sammenlignet med evaluering af ufarvede uteri. Der kunne ikke påvises et signifikant stør-re antal placentale ar med metode B og C sammelignet med evaluering af ufarvede uteri. Der er imidlertid kun farvet et be-grænset antal uteri med disse metoder og det er muligt at man ved analyse af et stø-re materiale ville have fundet en signifi-kant forskel. Tabel 1. Kuldstørrelse og antal placentale ar (middelværdi) hos mink aflivet 2-3 måneder, 4-5 måneder og 6-7 måneder post partum. Der kunne ikke påvises placentale ar hos mink aflivet 12-14 måneder post partum. 2-3 måneder 4-5 måneder 6-7 månederKuldstørrelse 4.8 ± 2.1998 6.0 ± 1.7321 5.6 ± 1.5166 Ufarvet 4.6 ± 2.1998 2.4 ± 2.1679 0.2 ± 0.4472 Farvet 6.8 ± 1.8322 3.8 ± 3.7815 4.4 ± 3.4351

Der kunne påvises placentale ar i uteri udtaget fra førstegangsfødende minktæ-ver 2-7 måneder post partum (Tabel 1). Tilsvarende tidligere studier af placentale ar hos mink sås en tendens til at antallet af golde tæver blev overestimeret og an-tallet af hvalpe underestimeret 6-7 måne-der post partum (Elmeros & Hammershøj 2006). Det samme var gældende for peri-oden 4-5 måneder post partum.

Det var bemærkelsesværdigt, at 39 ud af 100 førstegangsfødede tæver der blev betragtet som golde, havde placentale ar, hvilket tyder på at tæverne har været drægtige, men at hvalpene er døde sent i drægtigheden eller i forbindelse med føds-len.

Placental ar

Antallet af placentale ar fremgår af figur 2.

%-Fordeling af Placentale Ar hos 100 Goldtæver

0.0

5.0

10.0

15.0

20.0

25.0

30.0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Antal Placentale Ar

% a

f Tæ

vern

e

Figur 2. Fordelingen af placentale ar hos goldtæver. Der kunne påvises signifikant flere ar efter farvning med metode A end ved evalue-ring af ufarvede uteri. Dette er i overens-temmelse med tidligere undersøgelser ud-ført på harer (Bray et al. 2003). Resutatet tyder på, at det er muligt at forbedre kvan-tificeringen af placentale ar ved brug af farvningsmetoden. Kun i et enkelt tilfælde er der påvist flere placentale ar uden farvning end efter farv-ning, hvilket skyldtes, at det formodede ar ved evaluering efter farvning med metode A havde et så atypisk udseende at det antages ikke at være et placentalt ar (Ef-terfølgende undersøgelser viste at det drejede sig om en neoplastisk vækst/tumor). For at opnå optimal anvendelighed af en metode til kvantificering af placentale ar i forbindelse med udredning af reprodukti-onsproblemer hos mink, skal metoden være let tilgængelig. Metode A har den klare begrænsning, at den skal udføres i stinkskab og er relativt tids- og arbejds-krævende, hvilket begrænser metodens brede anvendelighed. Der kunne ikke påvises signifikant flere placentale ar med metode B og C. Det er dog muligt, at hvis man havde undersøgt


Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T., Sørensen, C. M. & Clausen, T. N.

en større materiale med disse metoder, at man ville have fundet signifikant forskel. Ligesom metode A fremhævede disse me-toder de placentale ar på en karakteristisk måde, hvilket muliggjorde en mere speci-fik identifikation arrene. Der kunne ikke, hverken før eller efter farvning, påvises placentale ar i uteri ud-taget fra førstegangsfødende minktæver >=12 måneder post partum. Dette resultat tyder på, at antallet af placentale ar kan betragtes som udtryk for, hvor mange hvalpe den enkelte minktæve har været drægtig med i den nærmeste ynglesæson. Resultaterne bekræfter tidligere undersø-gelser, som har vist at kvantificering af placentale ar et anvendeligt redskab til estimering af, hvor mange hvalpe en minktæve har været drægtig med i den nærmeste ynglesæson, men at metoden sent i post partum perioden (4-7 måneder post partum) vil overestimere antallet af goldtæver og underestimere antallet af hvalpe. Resultaterne af denne undersø-gelse tyder dog på, at metode A (Turnbull blue), kan øge følsomheden af kvantifice-ringen frem til pelsningstidspunktet, hvilket kan gøre kvantificering af placentale ar til et mere anvendeligt redskab til forskning og udredning af reproduktionsproblemer hos mink. Der er derfor forskningsmæssi-ge og diagnostiske sammenhænge, hvor det kan være relevant at anvende meto-den for at opnå forbedret kvantificering af placentale ar. I særdeleshed hvis kvantifi-ceringen ønskes udført sent i post partum perioden.

References Bray,Y., Marboutin,E., Peroux,R., and Ferron,J. 2003. Reliability of stained pla-cental-scar counts in European hares. Wildlife Society Bulletin 31, 237-246.

Elmeros,M. and Hammershøj,M. 2006. Experimental evaluation of the reliability of placental scar counts in American min (Mustela vison). European J Wildl Res 52, 132-135.

Kaufman,P. and Burton,G. 1994. Anatomy and Genesis of the Placenta. In The Physiology of Reproduction. Raven Press, New York. pp. 441-484.

Salewsky,E. 1964. Färbemethode zum makroskopichen nachweis von Implanta-tionsstellen am uterus der Ratte. Nau-nynSchmiedebergs Archiv für experimen-telle Pathologie und Pharmakologie: 247-367.

Wren,C.D. 1991. Cause-effect linkages between chemicals and populations of mink (Mustela vison) and otter (Lutra canadensis) in the Great Lakes basin. J Toxicol. Environ. Health 33, 549-585.

Yamada,T., Hara,M., Ohba,Y., and Ohno,H. 1985. Studies on implantation traces in rats. II. Staining of cleared uteri, formation and distribution of implantation traces. Jikken Dobutso 34, 249-60.

Yamada,T., Ohsawa,K., and Ohno,H. 1988. The usefulness of alkaline solutions for clearing the uterus and staining im-plantation sites in rats. Jikken Dobutsu 37, 325-331.


Mastitis hos farmmink (Mustela vison) Anne Sofie Hammer, Trine Hammer-Jensen og Charlotte Mark Sørensen

Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Hangøvej 2, 8200 Århus N

Sammendrag De foreløbige resultater af undersøgelser af mastitis hos danske farm mink udført i perioden 2005-2007 beskrives. Materialet omfattede 71 minktæver med mistede eller signifikant reduce-rede kuld 0-2 dage post partum, samt 38 minktæver fra 7 farme der havde problemer med mastitis. Resultater af patologiske og mikrobiologiske undersøgelser tyder på, at en relativt stor andel (31 %) af neonatal hvalpedød var associeret med bakterielle infektioner i mælkekirtlerne hos minktæverne. Flere typer af bakterier, primært Escherichia coli og Staphylococcus interme-dius blev påvist som årsag til mastitis hos mink. Histopatologiske undersøgelser viste at E. coli oftest forårsagede en perakut-akut, nekrotiserende mastitis, mens mastitis forårsaget af stafylo-kokker typisk resulterede i mere kroniske og lokaliserede infektioner, ofte med bylddannelse. Dødeligheden bland minktæver som følge af mastitis var lav (<5 %) på minkfarmene inkluderet i dette studie. Alligevel tyder resultaterne på, at mastitis er en vigtig og formodentlig underdiag-nosticeret årsag til neonatal dødelighed hos minkhvalpe. Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T. & Sørensen, C. M. 2008. Mastitis hos farmmink (Mustela vison). Faglig Årsrapport 2007, 81-86, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Hol-stebro, Denmark Abstract This report concerns preliminary results of investigations of mastitis in Danish farm mink during the period 2005-2007. The material included 71 mink females with lost or significantly reduced litters 0-2 days post partum and 38 mink females collected from 7 farms experiencing problems with mastitis. Results of pathological and microbiological investigations indicate that a large proportion (31 %) of neonatal losses were associated with bacterial infections in the mammary glands of the female mink. Several types of bacteria, mainly Escherichia coli and Staphylococ-cus intermedius were identified as causes of mastitis in mink. Histopathological analyses showed that E. coli most often causes peracute-acute, necrotizing mastitis, while staphylococcal mastitis typically results in milder and chronic infections and often abscessation of affected glands. Mortality due to mastitis were low (<5 %) on the farms included in this study, but our in-vestigations indicate that mastitis is an important and likely underdiagnosed cause of neonatal death in mink kits. Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T. og Sørensen, C. M. 2008. Mastitis in farm mink (Mustela vison). Annual report 2007, 81-86, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark Keywords: Mink, Mustela vison, disease, infection, mastitis

Indledning Mastitis (betændelsestilstande i mælkekirt-lerne) er ikke blevet betragtet som et sig-nifikant sygdomsproblem hos farmmink. Der er kun forsket sparsomt i problemet, som sjældent er nævnt i undersøgelser af sygdomsforekomst hos farmmink (Knox 1958; Rattenborg et al. 1999). Mastitis er beskrevet hos farmmink i Alaska (Crandell et al. 1971). En epizooti af mastitis på en mink farm i Connecticut forårsaget af Staphylococcus aureus og Escherichia coli infektioner blev associeret med ud-fodring af kødaffald (Trautwein & Helm-boldt 1966). Blandede stafylokok og coli-form mastitis med septikæmi er blevet as-

socieret med alvorlig nekrotiserende mastitis hos farmmink med plasmacytose (Ryan et al. 1979). Mastitis har været fo-reslået som årsagsfaktor i forbindelse med sygdomskomplekset “fedtede hvalpe" hos mink, men denne teori er blevet afvist på baggrund af undersøgelser af mælkekirtler fra minktæver med fedtede hvalpe (Clau-sen & Dietz 2000). De klassiske tegn på mastitis (rubor, tu-mor, dolor, calor) ses sjældent hos lakte-rende minktæver i Danmark (Clausen & Dietz 2000). Imidlertid har nye undersø-gelser vist at mastitis kan være en under-diagnosticeret og vigtig årsag til neonatal død hos minkhvalpe. Resulter af patologi-


Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T. & Sørensen, C. M.

ske og mikrobiologiske undersøgelser af neonatale dødsfald blandt hvalpe på dan-ske minkfarme i 2005-2006 indikerede at en relativt stor del (13-38 %) af neonatale tab var associeret med bakterielle infekti-oner i mælkekirtlerne hos tæven (Michel M. et al. 2006). Denne rapport omhandler de foreløbige resultater af undersøgelser af mastitis hos danske farm mink udført i perioden 2005-2007. Materialer og metoder Materialet inkluderede 71 minktæver der havde mistede hele kuld eller hovedparten af deres kuld 0-2 dage post partum. Disse minktæver blev indsamlet I løbet af 3 avls-sæsoner (2005-2007). Materialet inkluderede yderligere 38 mink-tæver indsamlet fra 7 farme med mastitis i avlssæsonen 2007. Der blev indsamlet relevante data fra disse farme ved hjælp af spørgeskemaer (farmstørrelse, type af strøelse, dødelighed tilskrevet mastitis). Patologiske undersøgelser Minktæverne blev rutinemæssigt obduce-ret. Farvetype (lys eller mørk) blev regi-streret. Vævsprøver fra mælkekirtler (om-kring 1 cm2) og vævsprøver fra lever, tarm og uterus blev indsamlet i 10% formalin med fosfat-buffer. Vævet blev herefter ind-støbt i paraffin, snittet i 2 μm tykkelse og endelig farvet med hæmatoxylin og eosin (HE) med henblik på histologisk undersø-gelse. Graden af inflammation i mælkekir-telvæv blev evalueret ved anvendelse af en metode tidligere anvendt til undersø-gelser af mastitis hos svin (Ross et al. 1981). Antal celler i lumen af alle alveoli i 10 lobuli af hver mælkekirtel vævsprøve blev talt. Der blev herefter beregnet et gennemsnit for antallet af celler i de 10 lobuli. Inflammatoriske celler der ikke be-fandt sig i alveolelumen blev ikke taget i betragtning. Bakteriologiske undersøgelser Primærkulturer blev fremstillet på blodagar (blood agar base, OXOID, suppleret med

5% kalveblod), Drigalski, MacConkey agar (Vulfson et al. 2001) og Enterisk medium (Statens Serum Institut, Copenhagen, Denmark) og subkultiveret på blod agar. Alle medier blev inkuberet aerobt ved 37°C i 18 – 24 timer. Bakterierne blev identificeret på baggrund af koloniernes udseende på agar mediet, hæmolytiske egenskaber, lugt, celle morfologi, katalase og oxidase reaktion og Gram egenskaber. Om nødvendigt, blev der anvendt identifi-kations kits (API ID 32E for E. coli og, API 20NE for P. aeruginosa og P. multocida, API ID 32 STAPH for S. intermedius, og API rapid ID 32 STREP for streptococci, bioMérieux, Marcy l’Étoile, France). Identi-fikation af S. intermedius blev suppleret med en positiv test for koagulase og nega-tiv test for hyaluronidase. Identifikation af hæmolytiske streptokokker med en test for positiv reaktion med Lancefield’s gruppe G eller C antiserum (OXOID Diagnostic Reagents). Alle E. coli isolater blev frosset ved –80°C og frysetørret med henblik på senere undersøgelser. Salmonella arter blev påvist i henhold til ISO 6579 retnings-linier. Antimikrobiel følsomheds test Et semi-automatiseret antimikrobiel sensi-tivitets test system (Sensititre, Trek Diagnostic Systems, East Grinstead, UK), baseret på en bouillonmetode, blev an-vendt sammen med færdigfremstillede mikrotiterplader indeholdende tofold-op-løsninger af antimikrobielle stoffer. For-skellige paneler af antimikrobielle stoffer blev anvendt til forskellige bakteriearter. MIC grænseværdier blev defineret som tidligere beskrevet (Pedersen et al. 2007). Signifikanstest for forskelle mellem ande-len af resistente isolater blev beregnet ved anvendelse af StatCal i Epi-Info™ version 6. Der blev anvendt et signifikansniveau på 5% (p < 0.05). Andre mikrobiologiske metoder Lungevæv blev analyseret for tilstedevæ-relse af CDV antigen ved indirekte immu-nofluoresensundersøgelse af frysesnit


Mastitis hos farmmink (Mustela vison)

essentielt som tidligere beskrevet (Blixen-krone-Møller 1989). Blodprøver fra alle mink blev testet for an-tistoffer mod plasmacytose med en mod-strøms immunoelektroforesemetode (Uttenthal 1992). Denne undersøgelse blev udført af Pelsdyrlaboratoriet, Kopen-hagen Fur, Glostrup, Denmark. Resultater Ved bakteriologisk dyrkning fra mælkekirt-lelvæv udtaget fra mink med mastitis blev påvist en række forskellige bakterier (Ta-bel 1). Især Escherichia coli og Staphylo-coccus intermedius var involveret i masti-tis hos de undersøgte mink. Histopatolo-giske undersøgelser viste at E. coli oftest forårsager en perakut, nekrotiserende ma-stitis i flere eller alle mælkekirtler. I mod-sætning hertil var stafylokok infektioner associeret med mere kroniske og lokalise-rede infektioner, ofte med abscesdannelse i involverede mælkekirtler. Langt hoved-parten af E. coli isolaterne associeret med mastitis hos minktæver (97, 4 %) var hæ-molytiske colibakterier. Tabel 1. Bakteriologiske fund i mælkekirtler fra 92 mink diagnosticeret med mastitis i perioden 2005-2007. Minkene stammede fra 29 danske farme.

Hæmolytiske Escherichia coli 38 (41 %) Hæmolytiske Staphylococcus spp. 23 (25 %) Streptococcus spp. 4 (4 %) Andre (non-hæmolytiske Escherichia coli, micrococcus)

2 (2 %)

Antimikrobiel resistens blandt E. coli isola-ter var højest for ampicillin, streptomycin, sulfonamider, og tetracyklin. Det blev fun-det meget lave niveauer af resistens (<5%) overfor fluoroquinolon, gentamicin, florfenicol, amoxicillin og clavulansyre, ceftiofur, kloramfenikol, colistin, nalidixin-syre, og apramycin. Resistens overfor ampicillin (p = 0,017) var signifikant højere i E. coli isolater fra uterus og mælkekirtler end i isolater fra fæces eller tarm. Ingen S. intermedius isolater fandtes resi-stente overfor amoxicillin og clavulansyre eller fluoroquinolone, og resistens niveau-er overfor fucidinsyre, cephalothin, kana-mycin, sulfonamider, og kloramfenikol var lave. Det højeste resistensnivaeu var

overfor tetracyclin, mens resistens ni-veauet overfor penicillin, makrolider, linco-samid og spectinomycin lå omkring 20 %. Der var ingen signifikant forskel mellem resistensmønstre for hæmolytiske E. coli isolater og hæmolytiske stafylokokisolater der stammede fra mælkekirtler sammen-lignet med isolater fra andre organer fra minkene. Alle dyrene var negative for hvalpesyge, plasmacytose, mink virusenteritis og sal-monella. Ud af i alt 92 mink diagnosticeret med ma-stitis var i alt 12 (13 %) af lyse/grå farvety-per. Der blev påvist mastitis hos 31 % af 71 minktæver indsendt til DTU Veterinærinsti-tuttet med en anamnese om neonatal død blandt hvalpene i løbet af perioden 2005-2007 (Tabel 2) Tabel 2. Obduktionsfund for 71 minktæver indsendt til DTU Veterinærinstituttet med en anamnese om neonatal død blandt hvalpene (hele eller hovedparten af kuldet) i løbet af perioden 2005-2007

Fødselskomplikationer 25/71 (35 %) Mastitis 22/71 (31 %) Underudviklede mælkekirtler 20/71 (28 %) Betændelse i livmoder 12/71 (17 %)

Fra farme der havde problemer med mastitis i avlssæsonen 2007 blev indsam-let data vedrørende farmens størrelse, hvilken strøelse der blev anvendt, samt i hvilket omfang mastitis var forbundet dø-delighed blandt tæverne (Tabel 3). Tabel 3. Farm data fra farme (n=7) med mastitis i avlssæ-sonen 2007

Farm størrelse 2000-3000tæver Tævedødelighed til-skrevet mastitis

lav (< 5 %)

Redemateriale Træspåner og strå (71 %) Strå (14 %)) Træspåner (14 %)

Tidspunkt for påvis-ning af mastitis på farmen

1.-10. maj (42 %) 11-20. maj (0 %) 21.-31. maj (57 %)

Diskussion og konklusion De mikrobiologiske og histopatologiske resultater af denne undersøgelse er for-enelige med tidligere publicerede beskri-



velser af mastitis hos mink (Trautwein & Helmboldt 1966). De mikrobiologiske fund (Tabel 1) bekræfter resultater af tidligere beskrevne undersøgelser som tyder på, at opportunistiske patogene bakterier fra minkenes nærmiljø (f.eks. E. coli) er asso-cieret med mastitis (Michel M. et al. 2006; Trautwein & Helmboldt 1966). Hæmolysin betragtes som en virulensfak-tor for E. coli hos mink (Jørgensen et al. 1996). I denne undersøgelse skelnede vi mellem hæmolytiske og anhæmolytiske isolater. Langt hovedparten af E.coli isola-terne fra mælkekirtelvæv var hæmolytiske (97, 4 %). I en tidligere undersøgelser af E. coli isolater fra mink, blev hæmolytiske isolater fundet at være mere resistente end anhæmolytiske isolater overfor tetra-cyclin, amoxicillin, sulfonamider, tri-methoprim, og spectinomycin (Vulfson et al. 2001). Mange undersøgelser, udført i det sidste årti indikerer, at udvikling af E. coli mastitis hos kvæg primært afgøres af koens im-mun status og det omgivende miljø, frem for af E. coli patogenicitet. Hos kvæg med E. coli mastitis, er værtsforsvaret kardinal-faktor for sygdommens udvikling (Vangro-enweghe et al. 2005; Burvenich et al. 2003). Det er muligt, at det samme gør sig gældende for mink. S. intermedius er en af de mest alminde-ligt forekommende patogene bakterier iso-leret fra mink, såvel som fra mange andre rovdyr. Denne bakterieart er involveret I mange typer af infektioner hos mink, her-iblandt pneumoni og pleuritis, dermatitis, urinvejsinfektioner, metritis and mastitis. Således er S. intermedius tæt forbundet med rovdyr, og infektionen er derfor for-bundet med rovdyr, og infektioner med S. intermedius vil derfor ofte stamme fra min-ken selv, mens infektioner med andre ty-per af hæmolytiske stafylokokker kan stamme fra andre kilder. Infektion med Staphylococcus intermedius hos mink fo-rekommer derfor ofte i forbindelse med traumatisk påvirkning af hud eller slimhin-der.

Mastitis fandtes ikke at være associeret med forekomst af alvorlige smitsomme sygdomme hos mink som hvalpesyge, mink virusenteritis, plasmacytose og sal-monella. Mink af lyse/grå farvetyper betragtes ge-nerelt betragtes som mere modtagelige for visse infektioner end mink af mørke farve-typer. Resultaterne af denne undersøgel-se tyder dog ikke umiddelbart på, at mink af lyse/grå farvetyper er overrepræsente-rede blandt mink med mastitis, Fund af mastitis hos 31 % af minktæver med en anamnese om mistede eller kraf-tigt reducerede kuld 0-2 dage post partum (n=71), tyder på ar mastitis kan være en væsentlig årsag til neonatal død blandt minkhvalpe. De neonatale dødsfald skyl-des formodentlig dels bakterielle infektio-ner og dels sult på grund af reduceret mælkeproduktion (Michel M. et al. 2006).Data fra 7 farme med mastitis i 2007 (Ta-bel 1) tyder derimod ikke på, at mastitis er relateret til høj dødelighed blandt tæverne (< 5 %). Data fra disse 7 farme tyder på at første uge efter fødslen og slutningen af maj måned (hvor fravænningen påbegyn-des) udgør den vigtigste risikoperiode for mastitis hos farmmink. Resultaterne af denne undersøgelse indi-kerer, at en optimering af fodringsmana-gement for avlstæver og optimering af hy-giejnen omkring tæve og hvalpe i neonatal perioden er vigtige forebyggende redska-ber i relation til mastitis hos farmmink. Disse fund svarer til resultater fra under-søgelser af mastitis hos andre dyrearter (køer, søer), som har vist at visse mana-gement rutiner og miljøfaktorer påvirker udviklingen af mastitis (Hulten et al. 2004; Parker et al. 2007). Resultaterne kan bi-drage til udvikling af metoder og anbefa-linger til forebyggelse og kontrol af syg-dommen Resultaterne tyder på, at utilstrækkelig rengøring og hygiejne i forbindelse med redekasser og bure kan være væsentlige disponerende faktorer for udvikling af mastitis hos mink. Det er også sandsynligt


Mastitis hos farmmink (Mustela vison)

at ru eller skarpe kanter ved indgangen til redekasserne kan forårsage beskadigel-ser af patter og hud og derved danne ind-gangsport for infektioner. Et højt kimtal i foderet kan formodentlig også være en disponerende faktor. Især i slutningen af maj måned, hvor tæven ofte slæber foder ind i redekassen til hvalpene og hvor der eventuelt fodres direkte på redekassens låg. Behandling af mastitis hos farmmink bør involvere behandling af individuelle dyr med passende antimikrobielt middel ud-valgt på baggrund af antibiotika resistens-undersøgelse, såvel som en evaluering af farm management i reproduktionsperio-den. Referencer Blixenkrone-Moller,M. 1989. Detection of intracellular canine distemper virus anti-gen in mink inoculated with an attenuated or a virulent strain of canine distemper virus. Am. J. Vet. Res. 50: 1616-1620. Blixenkrone-Moller,M., Svansson,V., Ap-pel,M., Krogsrud,J., Have,P., and Orvell,C. 1992. Antigenic relationships between field isolates of morbilliviruses from different carnivores. Arch. Virol. 123: 279-294. Burvenich,C., Van,M., V, Mehrzad,J., ez-Fraile,A., and Duchateau,L. 2003. Severity of E. coli mastitis is mainly determined by cow factors. Vet. Res. 34: 521-564. Clausen,T.N. and Dietz,H.H. 2000. Masti-tis in the lactating mink female (Mustela vison S.) and the development of "greasy kits". Acta Vet. Scand. 41: 243-247. Crandell,R.A., Huttenhauer,G.A., and Ca-sey,H.W. 1971. Staphylococcic dermatitis in mink. J. Am. Vet. Med. Assoc. 159: 638-639. Hulten,F., Persson,A., Eliasson-Selling,L., Heldmer,E., Lindberg,M., Sjogren,U., Kugelberg,C., and Ehlorsson,C.J. 2004. Evaluation of environmental and man-agement-related risk factors associated

with chronic mastitis in sows. Am. J. Vet. Res. 65: 1398-1403. Jorgensen,M., Scheutz,F., and Strandby-gaard,B. 1996. Escherichia coli and virus isolated from "sticky kits". Acta Vet. Scand. 37: 163-169. Knox,B. 1958. En oversigt over syg-domme hos mink (A survey of Diseases of Mink). Medlemsbl. danske Dyrlægefor-ening 41: 1-19. Michel M., Hammer,A.S., Weiss,V., Han-sen MU, and Clausen,T.N. 2006. Under-søgelser af tidlig hvalpedød hos mink. Faglig Årsrapport 2005 125-132. Parker,K.I., Compton,C.W., Anniss,F.M., Weir,A.M., and McDougal,S. 2007. Man-agement of dairy heifers and its relation-ships with the incidence of clinical masti-tis. N. Z. Vet. J 55: 208-216. Pedersen,K., Pedersen,K., Jensen,H., Finster,K., Jensen,V.F., and Heuer,O.E. 2007. Occurrence of antimicrobial resis-tance in bacteria from diagnostic samples from dogs. J. Antimicrob. Chemother. Rattenborg,E., Dietz,H.H., Andersen,T.H., and Moller,S.H. 1999. Mortality in farmed mink: systematic collection versus arbi-trary submissions for diagnostic investiga-tion. Acta Vet. Scand. 40: 307-314. Ross,R.F., Orning,A.P., Woods,R.D., Zimmermann,B.J., Cox,D.F., and Har-ris,D.L. 1981. Bacteriologic study of sow agalactia. Am. J. Vet. Res. 42: 949-955. Ryan,M.J., O'Connor,D.J., and Niel-sen,S.W. 1979. Staphylococcus aureus mastitis in nursing mink affected with aleu-tian disease. J. Wildl. Dis. 15: 533-535. Trautwein,G.W. and Helmboldt,C.F. 1966. Mastitis in Mink Due to Staphylococcus aureus and Escherichia coli. Journal of the American Veterinary Medical Association 149: 924-928. Uttenthal,A. 1992. Screening for antibod-ies against Aleutian disease virus (ADV) in mink. Elucidation of dubious results by



additive counterimmunoelectrophoresis. Appl. Theor. Electrophor. 3: 83-84. Vangroenweghe,F., Lamote,I., and Burvenich,C. 2005. Physiology of the pe-riparturient period and its relation to sever-ity of clinical mastitis. Domest. Anim En-docrinol. 29: 283-293.

Vulfson,L., Pedersen,K., Chriel,M., Fry-dendahl,K., Andersen,T.H., Madsen,M., and Dietz,H.H. 2001. Serogroups and an-timicrobial susceptibility among Es-cherichia coli isolated from farmed mink (Mustela vison Schreiber) in Denmark. Vet. Microbiol. 79: 143-153.


Urinundersøgelser på farme 2006 Tove N. Clausen1, Vilhelm Weiss2, Mette U. Hansen2, Michael Lassén2, Børge Mundbjerg3 1Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro, DK 2 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret | Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, DK; 3Holstebro Dyrehospital, Lauhedevej 28, 7500, DK

Sammendrag I vækstperioden 2006 blev foretaget en undersøgelse af foder og urinprøver på minkfarme i et forsøg på at finde en sammenhæng mellem fodersammensætning (foderets Base Excess) og urinens surhedsgrad. Formålet var at undersøge mulighederne for at forebygge urinvejslidelser. Til undersøgelsen blev der udtaget foder og urinprøver fra tre farme under Holstebro Fodercentral. Resultaterne viste lav urin pH på farmene sammenlignet med tidligere år, på grund af en højere iblanding af syrekonserverede råvarer i foderet i den tidlige vækstfase. Grundet det lave urin pH var der ikke mange urinprøver med krystaller. De bakteriologiske undersøgelser viste en blandet forureningsflora. Analyse af foderets mineralindhold kan ikke umiddelbart forudsige urinens pH, hvis der anvendes forskellige råvarer, og en tilsætning af syrer vil virke forstyrrende. Clausen, T.N., Weiss, V., Hansen, M.U., Lassén, M. & Mundbjerg, B. 2008. Urinunder-søgelser på farme 2006. Faglig Årsberetning 2007, 87-93, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Summary In the growth period 2006 we investigated feed and urine samples at Danish mink farms, in an attempt to find a correlation between feed composition (feed Base Excess) and urine pH. The purpose was to find a method to prevent urinary diseases. To the investigation we took feed and urine samples from tree farms receiving feed from Holstebro Feed kitchen. The results showed low urine pH at the farms compared to earlier years. This was due to addition of large amounts of acidified raw materials in the feed in the early growth period. Due to low urine pH there were only few urine samples with crystals. The bacteriological investigations showed contamination of the samples. Analysing feed mineral content and calculating feed BE can not be used to predict urine pH when different raw materials and acids are used. Clausen, T.N., Weiss, V., Hansen, M.U., Lassén, M. & Mundbjerg, B. 2008. Urine investiga-tions on farms 2006. Annual Report 2007, 87-93, Danish Fur Breeders Research Center, Hol-stebro, Denmark. Keywords: urin pH, minkhvalpe, farmundersøgelser

Formål Visse år kommer der meldinger om store problemer med urinvejslidelse på danske minkfarme. På forsøgsfarmen mistes i pe-rioden juli til pelsning 0,22 til 0,38 % af hvalpene med blære/nyre problemer (Clausen, 2006). For at belyse problemet på minkfarme blev der i 2004, i et samar-bejde mellem Landscentret | pelsdyr, Pels-dyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings-Center og Holstebro Dyrehospital, i gang-sat en undersøgelse på 9 farme under 3 forskellige fodercentraler. Formålet var at se på udbredelsen af urinvejsproblemer i juli – august på de udvalgte farme, samt se om vi kunne finde en sammenhæng mellem foderets sammensætning og sur-hedsgraden i hvalpenes urin. Frekvensen af urinvejsproblemer på farmene i perio-

den juli - august varierede fra 0,02 til 0,22% af hvalpene (Weiss et al., 2005). Der var meget store variationer i urin pH mellem farme og mellem dyr på de enkel-te farme, men der var en tendens til at på de farme, hvor der blev mistet flest hvalpe af blære- nyreproblemer, var der samtidig den højeste pH i hvalpenes urin, og på de farme hvor der blev mistet færrest hvalpe, var urin pH lavest (Weiss et al., 2005). Desuden var der lavest urin pH hos hval-pe der fik foder med fiskeensilage frem for foder uden syrnede produkter (Weiss et al., 2005). I 2006 blev undersøgelsen udvidet til en mere grundig undersøgelse af dødsårsag-er på 10 farme under samme fodercentral, i perioden 1/6 til pelsning, samt foderana-lyser og urinundersøgelser på 3 farme.


Clausen, T. N., Weiss, V., Hansen, M. U., Lassén, M., Mundbjerg, B.

Formålet var således, at få et bedre udtryk for, hvad minkhvalpe dør af, med fokus på urinvejslidelser (resultater se Hansen et al., 2008), samt at undersøge hvorvidt vi kan bruge foderanalyser til at forudse eventuelle urinvejsproblemer. Materiale og metoder Der blev besøgt 3 farme (farm 1, 5 og 9) i perioden 12. – 15. juni (dvs efter at hvalp-ene udelukkende var begyndt at leve af foder). To farme, der havde haft store problemer med blærebetændelse i 2005, og en farm der ikke havde observeret pro-blemer i 2005. Der blev ikke anvendt fodertilsætningsstoffer på farmene. Fra hvalpe på disse farme blev udtaget 20 urinprøver pr farm (40 på en af farmene, 20 fra hvalpe med normal vandsystem og 20 fra hvalpe der fik vand i redekassen). Der blev udtaget fra wildmink. Foder blev taget fra om morgenen kl. 7, der blev fodret igen kl. 8, urinprøver blev udtaget kl. 13, således at hvalpene havde ædt 5 timer før urinprøven. Udtagning af urinprø-ver foregik ved at en hvalp blev fanget og et bæger blev holdt under. Hvis hvalpen ikke tissede i løbet af kort tid, blev forsøgt med en anden. På farm 1 var hvalpene ikke så store, og udtagningen var lidt be-sværlig. Urinprøverne blev straks under-søgt for pH værdi samt synligt bundfald, samtidig blev foretaget udsæd på blod-agarplader til bakteriologisk undersøgelse (på to af farmene). Efter undersøgelser på farmen blev urinprøverne bragt til forsøgs-farmen, hvor prøver med bundfald blev undersøgt mikroskopisk for at se efter krystaller, dernæst blev prøverne frosset til evt. mineralanalyse.

Der blev udtaget foderprøver af det foder hvalpene havde ædt 5 timer før urinud-tagning. Foderet blev undersøgt for ind-hold af mineraler og aminosyrer. Derudfra blev Base Excess (BE) beregnet, for at undersøge sammenhængen mellem BE og urin pH. Følgende udregningsmetode blev an-vendt: BE (i mmol/100g vådfoder) = 2*Ca + 2*Mg + Na + K ÷ Cl ÷ 1,8*tP ÷ met ÷ 2* cys (Kienzle et al., 1991; Wamberg et al. 1976, 1985; Clausen & Wamberg, 1998). Resultater Foderanalyser: Foderplanen ses af tabel 1. De kemiske analyseresultater af foder udtaget på farm 1, 5 og 9 d. 13/6, 14/6 og 15/6 ses af tabel 2. Aminosyreanalyserne ses af tabel 3, og mineralanalyserne ses af tabel 4. Tabel 1. Foderplan for Holstebro Fodercentral i juni 2006.

% indhold

Fiskeafskær < 3% fedt 15,3

Industrifisk 8-12% fedt 24,8

Helfiskensilage 3,5

Fjerkræaffald, Farmfood 15,1

Fjerkræskrog 6,0

Udsætterhøns 6,0

Svinelunger 8,0

Blod (helblod) 4,0

Kødbenmel, Sonac 0,95

Blosol, DAKA 2,3

Progel 1,0

Byg tyndvalset 4,0

Hvede, poppet 4,2

Svinefedt 0,60

Arbocell 1,0

Vitaminer og mineraler 0,20 Salt 0,20

Vand 3,0

Tabel 2. Resultater af foderets kemiske analyse fra de tre farme 13/6, 14/6 og 15/6, sammenholdt med plantal.

Plantal Farm 1, 13/6 Farm 5, 14/6 Farm 9, 15/6 Tørstof 35,9 35,4 33,0 34,7 Aske 3,1 3,1 3 2,8 pH 5,7 4,5 4,9 4,9 Energiindhold, kcal/100g 150 152 142 151

Energifordelingen 42:44,5:13,5 38,5:48,2:13,3 40,5:48:11,5 40,5:47,5:12


Urinundersøgelser på farme 2006

Tabel 3. Indhold af aminosyrer (g fordøjelige/MJ) i foderet på de tre farme 13/6, 14/6 og 15/6 (der er anvendt teoretiske aminosyre fordøjeligheds kvotienter), sammenholdt med plantal samt anbefalinger for den pågældende periode.

Farm 1, 13/6 Farm 5, 14/6 Farm 9, 15/6 Plantal Anbefalet * met 0.44 0.48 0.49 0.43 0.53 cys 0.20 0.23 0.24 0.23 0.17 arg 1.26 1.32 1.33 1.32 1.27 lys 1.45 1.54 1.55 1.49 1.46 trp 0.21 0.23 0.22 0.21 0.19 thr 0.77 0.82 0.82 0.77 0.79 his 0.67 0.69 0.67 0.71 0.62 phe 0.99 1.08 1.08 0.98 0.98 tyr 0.66 0.72 0.74 0.65 0.67 leu 1.75 1.92 1.92 1.81 1.70 ile 0.82 0.90 0.93 0.78 0.81 val 1.34 1.46 1.45 1.34 1.22

* Anbefalinger til aminosyreindhold i foderet i den pågældende periode er pers. med. fra arbejdsgruppen omkr. as norm (Sandbøl & Lassén, 2006). Tabel 4. Mineralindhold i foder og vand angivet i ppm (mg/kg).

Farm 1, 13/6 Farm 5, 14/6 Farm 9, 15/6

Foder Vand Foder Vand Foder Vand

Se 0.482 0.484 0.534 Zn 49.92 0.54 49.86 0.013 52.27 0.045 Mn 17.02 0.002 17.12 0.0085 17.99 0 Cu 3.764 0.003 3.867 0.003 3.999 0.0085 Fe 149.2 0.0075 164.4 0.065 152.2 0.022 Mg 375.5 6.55 332.7 5.80 358.5 3.35 Ca 7908 73.0 7097 42.9 6922 65.5 P 5012 0.009 4577 0.008 4563 0.011 K 2125 2.00 2052 2.23 2155 1.52 Na 2134 20.3 1951 22.7 1410 17.3 S 2434 15.0 2844 20.8 2758 16.4 Cl * 3300 2900 1800

* Cl i vand var 0 til meget lavt (0,003) Ifølge analyseværdierne (tabel 2) har foderet varieret lidt fra dag til dag, og ikke passet helt med plantallene. Fedtindholdet var alle dage højere end planlagt, og 13/6 var proteinindholdet under det beregnede. pH i stikprøver fra fodercentralen (HFC) i den pågældende periode var 5,7. pH i foderet på de undersøgte farme var 4,5 - 4,9 og 4,9 den 13/6, 14/6 og 15/6 (tabel 2). Altså betydeligt lavere, foderet blev taget op af fryseren og analyseret igen, denne gang 4,6 – 4,7 og 5,3. Grunden til disse pH værdier er ikke afklaret, fald i pH efter iblanding af vand og henstand af foderet har været diskuteret. Undersøgel-ser af HFC foder på West 25/7 til 26/7 viste dog ikke pH fald efter henstand på tråden op til 22 timer. En pH værdi i fode-

ret på 4,5 må anses for meget lavt til hval-pene i den pågældende periode. Det planlagte aminosyreindhold i foderet var over anbefalingerne til den pågælden-de periode (Sandbøl & Lassén, 2006) (tabel 3), på nær for methionin, threonin, tyrosin og isoleusin. Det analyserede ami-nosyreindhold passede nogenlunde med det planlagte især d. 13/6. D. 13/6 var aminosyreindholdet under værdierne for 14/6 og 15/6, det passer med at total pro-teinindholdet i denne blanding var under indholdet i de to andre. Aminosyre ana-lyserne fra 14/6 og 15/6 var meget ens. Mineralindholdet i vandet var meget lavt i forhold til det indhold der var i foderet (tabel 4), der er derfor ikke taget hensyn til



dette indhold i beregningerne af foderets BE værdi. Urinanalyser: De målte urin pH ses af tabel 5. Gennemsnitlig urin pH på farmene var fra 6,0 til 6,2, hvilket er lavt for den pågæl-dende periode, og der var meget få hvalpe der havde en urin pH over 6,6. Der var ingen forskel i urin pH mellem hvalpe der havde og ikke havde vand i kassen på farm 5. Der blev kun fundet få urinprøver med krystaller (8,6 %), disse urinprøver havde i gennemsnit et højere urin pH end urinprøver uden krystaller (billede 1, 2 og 3). Tabel 5. Urin pH hos minkhvalpe på tre farme 13/6, 14/6 og 15/6. Farm 1, 13/6 Farm 5, 14/6 Farm 9, 15/6 antal antal antal

urin pH 5,97 (0,33) 20 6,07

(0,31) # 20 6,22 (0,39) 21

5,99 (0,21) * 20

* Med vand i kassen # Uden vand i kassen På forsøgsfarmen varierede urin pH i samme periode i gennemsnit fra 6,2 (syre-tilsætning) til 6,9 (kontrol) og næsten halv-delen af hvalpene havde urin pH over 6,6. Der var i disse prøver ligeledes en del bundfald og krystaller. Den mest alminde-lige stentype hos mink er struvit sten (magnesiumammoniumfosfat, hexahydrat) (Møller Nielsen, 1956; Wenkel et al., 1998), dette udfælder i alkalisk urin ved pH over 7,0 (Case et al., 1995) og opløses i sur urin ved pH under 6,6 (Taton et al., 1984; Case et al., 1995). Det anbefales at urin pH skal ligge mellem 6,0 og 6,6 (Case et al., 1995). En undersøgelse på farme i 2004 viste urin pH værdier d. 10/6 på 6,5 – 6,8 (Weiss et al., 2005). HFC foderet inde-holdt i juni 2006 udsætterhøns, fiskeensi-lage og Progel, der alle er syrnede pro-dukter, i juni 2004 var der ikke udsætter-høns og Progel i foderet. Stor forskel i mængden af syrnede produkter er nok den væsentligste årsag til den lave urin pH i 2006 frem for 2004 (tabel 6 og 7).

Billede 1. Oxalat krystaller

Billede 2. Struvit krystaller

Billede 3. Struvit krystal hvorom bakterierne samler sig. Tabel 6. Procent syrnede råvarer i HFC foder 2004 og 2006 2004 2006 Fiske

ensilage * Fiske ensilage *

udsætterhøns # syrnet fjerkræaffald #

Progel &

25/5 1 6.5 3.6 12/6 3.4 8.5 2.6 25/6 6 10.5 2.3 12/7- 2/10 8 - 12 13 – 18.8 2.5 * Svovlsyre ensileret; # Svovlsyre- og fosforsyre ensileret & Restprodukt efter fremstilling af gelatine (fra svin), myresyre ensileret Tabel 7. Urin pH på mink farme i 2004 og 2006

2004 2006

10/6 6.5 – 6.8 6.0 – 6.2 24/6 6.3 – 6.5 8/7 6.2 – 6.3



Base excess og urin pH Der blev vist en god sammenhæng mel-lem foderets beregnede BE værdi og urin-ens pH (R2 = 0,81) (fig 1), sammenhæn-gen er dog i modsætning til tidligere år (Clausen og Wamberg, 1998) negativ. Hvis data fra forsøgsfarmen omkring til-sætning af syrer i den tidlige vækstperiode (Clausen et al., 2007) inddrages i under-søgelsen, ses der en dårlig sammenhæng mellem foderets BE værdi og urinens pH (R2 = 0,52) (fig 2). Hvis yderligere data fra tidligere undersøgelser hos mink (Clausen & Wamberg, 1998; Weiss et al., 2005; Clausen, & Damgaard, 1999) inddrages, ses en meget dårlig korrelation mellem foder BE og urin pH (R2 = 0,11) (fig 3). Der er således, i modsætning til Ahlstrøm (2006), Clausen og Wamberg (1998), Kienzle et al. (1991) (katte) og Wagner et al. (2006) (katte), en meget dårlig sammenhæng mellem foderets BE og urin pH. Sammenligning af BE og urin pH mellem forskellige dyrearter (Ahlstrøm, 2006) var ligeledes dårlig. Ahlstrøm (2006) anvendte i forsøg med mink tilsæt-ning af methionin til samme grundfoder, Clausen og Wamberg (1998) anvendte ammoniumklorid og MgO til samme grund-foder, men i de forskellige undersøgelser er der anvendt forskellige råvarer og for-skellige tilsætningsstoffer. Anvendelse af forskellige syrer, forskellige råvarer, for-skellig fordøjelighed af råvarerne og for-skellige fodersammensætninger, i de for-skellige forsøg og i fodercentralfoder, er nok den egentlige årsag til, at det ikke er muligt at finde en sammenhæng mellem foderets BE og urinens pH. Ligeledes er fosfor kilden væsentlig, hos katte er det vist, at der udskilles mere fosfor i urinen, hvis fosfor kilden er en neutral monoba-sisk / dibasisk salt sammenlignet med or-ganisk fosfor (Finco et al., 1989). Endelig er forskellen mellem dyrearter væsentlig. Analyse af foderets mineralindhold og be-regning af BE kan således ikke umiddel-bart forudsige urinens pH.

y = -0,0534x + 8,2367R2 = 0,8131

5,9

5,95

6

6,05

6,1

6,15

6,2

6,25

36 37 38 39 40 41 42 43 44

BE, mmol/100 g tø

urin

pH

Figur 1. Sammenhæng mellem BE og urin pH for 3 farme der fik foder fra samme fodercentral.

y = -0,0313x + 7,4189R2 = 0,5245

5,8

6

6,2

6,4

6,6

6,8

7

4 9 14 19 24 29 34 39 44 49

BE, mmol/100 g tø

urin

pH

Figur 2. Sammenhæng mellem urin pH og BE for 3 farme samt for 5 fodringshold fra forsøgsfarmen 2006.

y = 0,0033x + 6,3752R2 = 0,1116

5

5,5

6

6,5

7

7,5

0 5 0 10 0 1 50 20 0 25 0

BE, mmol/k g tørstof

urin

pH

Figur 3. Sammenhæng mellem urin pH og BE for undersøgelser gennem årene 1997 til 2006. Bakteriologi Det var ikke muligt at udtage sterile urin-prøver, de bakteriologiske undersøgelser blev derfor kun udført på de to første far-me. Der blev fundet en blandets forure-ningsflora bestående af staphylokokker, streptokokker, coli og proteus.



Konklusion Urin pH på farmene var lave sammenlig-net med tidligere år, det skyldes en højere iblanding af syrekonserverede råvarer i foderet i den tidlige vækstfase. Grundet det lave urin pH var der ikke mange urin-prøver med krystaller. De bakteriologiske undersøgelser viste en blandings forure-ningsflora. Der var god sammenhæng mellem base excess og urin pH for de tre farme der fik foder fra fodercentralfoder, hvis man således har samme type grund-foder, vil ændringer i BE som følge af ændret mineralindhold korrelere fint til ændringer i urin pH. Man kan derimod ik-ke sammenligne til en helt anden foderty-pe og tilsætning af syrer vil virke forstyr-rende. Analyse af foderets mineralindhold kan således ikke umiddelbart forudsige urinens pH. Litteratur Ahlstrøm, Ø., 2006. Effect of dietary sulphur containing amino acids on urine pH in adult mink. NJF seminar no. 392, Akureyri, Island, aug. 2006.

Case, L.R., Carey, D.P & Hirakawa, 1995. Canine and feline nutrition. Cap. 32. Feline lower urinary tract disease. Mosby. 357-371

Clausen, T.N. 2006. Hvad dør mink af gennem et produktionsår, Intern rapport, Temadag 2006, 68-71. Danmarks Jord-brugsforskning, Husdyrbrug nr.2., Sept.

Clausen, T.N. og Damgaard, B.M. 1999. Dieperiodefoderets Betydning for Sur-hedsgraden i Urin hos Minkhvalpe. Faglig Årsberetning 1998, 53-56, Pelsdyr-erhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirk-somhed A/S.

Clausen, T. N., Sandbøl, P & Hejlesen, C., 2007. Ammoniumklorid, Na-bisulfat, ben-zoesyre og adipinsyre til minkhvalpe i den tidlige vækstfase. Faglig Årsberetning 2006, 171-175. Pelsdyrerhvervets For-søgs- og ForskningsCenter

Clausen, T.N. og Wamberg, S., 1998. Ændringer i urin-pH hos minkhvalpe (7 - 9

uger gamle) ved forskellig fodring. Faglig Årsberetning 1997, 67-75, Pelsdyrer-hvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirk-somhed A/S.

Finco, D.R., Barsanti, J.A.. & Brown, S.A. 1989. Influence of dietary source of phosphorus on fecal and urinary excretion of phosphorus and other minerals by male cats. Am. J. Vet, Res., 50, 263-266.

Hansen, M.U., Weiss, V., Clausen, T.N., Lassén, M. & Mundbjerg, B., 2008. Årsa-ger til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til oktober. Faglig Årsberetning 2007, 99-107. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Kienzle, E., Schuknecht, A. & Meyer, K., 1991. Influence of food composition on the urine pH in cats. J. Nutr., 121, 85-87.

Møller-Nielsen, I., 1956. Urolithiasis in mink: Pathology and experimental produc-tion. Jour. Urology, 75, 4, 603-613.

Sandbøl, P. & Lassén, T.M., 2006. Min-kens krav til aminosyrer under forskellige produktionsfaser. Internt notat fra arbejds-gruppen omkring aminosyre normer til mink. Dansk Landbrugsrådgivning, Lands-centret|Pelsdyr. august 2006.

Taton, G.F.; Hamar, D.W.; Lewis, L.D.; 1984. Urinary acidification in the preven-tion and treatment of feline struvite uro-lithiasis. J. Amer. Vet. Med. Ass., 184, 437-443.

Wagner, E., Keusch, Ch., Iben, Ch., 2006, Influence of the feed base excess on urine parameters in cats. J anim physiol anim nutr (Berl.) 90 (1-2), 19-24.

Wamberg, S., Kildeberg, P. & Engel, K. 1976. Balance of net base in the rat. I. A technical approach. Biol. Neonat. 28, 160-170.

Wamberg, S., Stigsen, P. & Engel, K. 1985. Acid-base balance in ruminating calves given sodium hydroxide-treated straw. Br. J. Nutr. 54, 655-667.



Weiss, V., Clausen, T. N., Hansen, M. U. & Henriksen, A. M. 2005. Undersøgelse af urinens pH og urinvejslidelser hos minkhvalpe i juni og juli måned. Faglig Årsberetning 2004, 215-222. Pelsdyr-erhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Wenkel, R., Berg, W., Prange, H., 1998. Urinary calculi in small and other animals – a retrospective study of the years 1980 – 1989. Dtsch Tierarztl Wochenschr., 105 (5): 182-186.


Anvendelse af Na-bisulfat og ammoniumklorid til mink i vækstperioden Tove N. Clausen, Peter Sandbøl & Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro.

Sammendrag Formålet med undersøgelsen var at se effekten af 0,5 % Na-bisulfat og 0,2% ammoniumklorid på urinens pH samt hvalpenes tilvækst og skindegenskaber. Til undersøgelsen blev anvendt 3 helsøskende hold á 47 standard hanhvalpe. Forsøget var fra d.3/7 til pelsning og et hold (KON) fik kontrolfoder, et hold (NABI) fik foder tilsat 0,5 % Na-bisulfat, og et hold (AMM) fik foder tilsat 0,2 % ammoniumklorid. 0,5 % Na-bisulfat og 0,2 % ammonium klorid til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden havde ingen negativ betydning for hvalpenes tilvækst, skindlængde og kvalitet. Urin pH blev målt én gang hver måned. Na- bisulfat i den her anvendte mængde gav en sænkning af foder pH samt en sænkning af urin pH ved de fleste målinger. 0,2 % ammoniumklorid havde kun en markant effekt på urin pH ved en enkelt måling. Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Anvendelse af Na-bisulfat og ammoniumklorid til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2007, 95-98, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Summary The purpose of this investigation was to look at the effect of 0.5 % Na-bisulfate and 0.2 % ammonium chloride on urine pH, kit growth and fur quality. To the investigation we used 3 groups of black siblings consisting of each 47 male kits. The investigation was from July 7 to pelting, one group had control feed (KON), one group had control feed with the addition of 0.5 % Na-bisulfate (NABI) and the last group had control feed with the addition of 0.2 % ammonium chloride (AMM). 0.5 % Na-bisulfate and 0.2 % ammonium chloride to mink kits in the growing - furring period had no negative effect on kit growth, pelt length and skin quality. Urine pH was measured monthly, 0.5 % Na-bisulfate reduced feed pH and reduced urine pH most of the period. 0.2 % ammonium chloride had only a marked effect on urine pH at one measurement. Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Na-bisulfat and ammonium chloride to mink in the growing period. Annual Report 2007, 95-98, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: Na-bisulfat, ammoniumklorid, minkhvalpe, urin pH

Baggrund Hvert år dør fra 0,2 – 4,1 ‰ af minkhvalp-ene i vækstperioden med urinvejsproble-mer, det svarer til 5 - 35 % af de døde hvalpe i den periode (Clausen, 2007). For at undgå problemerne har man gennem årene foretaget mange undersøgelser med forskellige tilsætningsstoffer til fode-ret. Fosforsyre (Leoschke, 1956; Leoschke, 1996; Jørgensen & Glem-Hansen, 1973), ammoniumklorid (Leo-schke & Elvehjem, 1954; Clausen & Wam-berg 1998; Clausen 2000; Clausen & Damgaard 1999; Clausen 2001; Clausen et al 2007) samt en del andre produkter har været undersøgt (Clausen, 2007). Brug af fosforsyre er en belastning af na-turen, og daglig brug af for høje mængder af ammoniumklorid kan give en negativ

smagseffekt (Clausen, 2001). I de senere år er man begyndt at anvende Na-bisulfat i kattefoder (Knueven, 2000) samt i minkfoder (Leoschke 2004; Clausen et al 2007). Formålet med undersøgelsen i vækstpe-rioden 2007, var at se effekten af Na-bi-sulfat og lav mængde ammoniumklorid på urinens pH samt hvalpenes tilvækst og skindegenskaber. Materialer og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 3 helsøs-kende hold á 47 standard hanhvalpe. For-søget startede op d.3/7 og et hold (KON) fik kontrolfoder, et hold (NABI) fik foder til-sat 0,5 % Na-bisulfat, og et hold (AMM) fik foder tilsat 0,2 % ammoniumklorid (tabel 1).



De statistiske beregninger er udført ved hjælp af statistikprogrammet SAS. Ved vægte og skindlængder er procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF anvendt med 5% som signifikansniveau. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Sil-ket, fyldighed og metallic er analyseret med proceduren PROBIT eller X2. Rele-vante parametre er medtaget som kova-riater i de tilfælde de er signifikante.

Tabel 1. Forsøgsopstilling. Hold Behandling KON(70) Kontrol NABI (71) K + 0,5 % Na-bisulfat AMM (72) k + 0,2 % ammonium klorid

Hvalpene blev vejet ved udsætning d. 3/7, samt 2/8, 31/8, 3/10, 1/11 og ved pels-ning. Skindene blev længdemålt og sorte-ret. Der blev taget urinprøver (spoturin) d. 7/8, 6/9, 4/10, 31/10 og 30/11. Urinprøver blev udtaget nogle timer efter fodring. 4 timer efter fodring er urin pH højest (Spears, 2003).

Resultater og diskussion Foderets analyserede sammensætning svarede fint til det beregnede (tabel 2). Til-sætning af Na-bisulfat gav en sænkning af foderets pH fra 5,8 til 5,3, tilsætning af ammoniumklorid havde ingen effekt på fo-derets pH værdi (tabel 3).

Foderplanen ses af tabel 2. Forsøgsholde-nes fodersammensætninger kontrollere-des ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske ved forsøgets start samt én gang pr. måned. Skindene blev længdemålt og sor-teret.

Tabel 3. Foderets pH 11/7 14/9 24/11 Tabel 2. Grundfoder i forsøg med syretilsætning i vækstperioden. KON 5.8 5.8 5.7 Råvare % indhold NABI 5.4 5.3 5.3 Industrifisk, 8 - 12 % fedt 30,3 AMM 5.8 5.8 5.7

Fjerkræaffald Løgstør 20,0 Byg, poppet 7,92 Hvede, poppet 7,92 Fiskemel, helmel 3,00 Hæmoglobinmel 1,86 Kartoffelprotein 2,00 Majsgluten 2,00 Soyaolie 3,57 Svinefedt 1,78 Vitaminer/mineraler 0,25 Vand 19,4 Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof

201 8,39 19,5

Tørstof, % 43 Energifordeling 30:50:20 Aske, % 2,20 Analysetal:

0,35 % ammoniumklorid i den tidlige vækstfase har i tidligere undersøgelser gi-ver reduceret tilvækst ved daglig iblanding (Clausen, 2000), hvorimod 0,35 % hver anden dag (Clausen, 2000) og 0,2 % am-moniumklorid dagligt (Clausen, 2007) i tidlig vækst ikke har haft nogen signifikant negativ effekt på tilvæksten. Resultaterne fra dette forsøg i vækst og pelssætnings-perioden viste heller ikke nogen negativ effekt af 0,2 % ammoniumklorid på hval-penes tilvækst (tabel 4 og 5). På tilsvaren-de vis var der heller ikke nogen negativ effekt af 0,5 % Na-bisulfat på hvalpenes tilvækst i vækst-pelssætningsperioden (ta-bel 4 og 5), dette svarer til resultater fra den tidlige vækstperiode (Clausen et al, 2007). I USA har 0,4 - 0,6 % Na-bisulfat til at sænke urin pH været forsøgt og op til 1 % har været afprøvet, uden negativ smagseffekt (Leoschke, 2004).

Energiindhold: kcal/100g 201 MJ/kg 8,4 MJ/kg tørstof 19,5 Tørstof, % 43 Energifordeling 31,2:49,4:19,4Aske, % 2,3


Anvendelse af Na-bisulfat og ammoniumklorid til mink i vækstperioden

Tabel 4. Vejeresultater for hanhvalpe. Vægt, g

Hold 3. juli 2. august 31. august 3. oktober 1. november pelsning

KON 848 (119) 1451 (193) 2034 (204) 2382 (273) 2558 (314) 2595 (227) NABI 850 (104) 1479 (159) 2066 (207) 2442 (262) 2617 (317) 2601 (304) AMM 848 (129) 1466 (158) 2070 (186) 2441 (252) 2652 (245) 2624 (265) NS

Tallene i parentes er standard afvigelsen. NS angiver at der ikke er forskel. Tabel 5. Tilvækste for hanhvalpe.

Tilvækst, g Hold udsætning til 2.

august 2. august til 31. august

31. august til 3. oktober

3. oktober til 1. november

1. november til pelsning

udsætning til pelsning

KON 610 (167) 570 (128) 342 (116) 171 (162) 25 (124) 1751 (251) NABI 631 (127) 576 (113) 378 (126) 187 (115) 7 (94) 1752 (283) AMM 617 (118) 604 (136) 371 (131) 195 (111) -25 (111) 1782 (275) NS NS NS NS NS NS

Tallene i parentes er standard afvigelsen. NS angiver at der ikke er forskel Der var ikke forskel i skindlængden samt i nogle af kvalitetsparametrene(tabel 6 og 7).

Urin pH målingerne varierede en del gennem perioden (fig. 1), Na-bisulfat hol-dets hvalpe havde generelt et lavere urin pH end kontrolholdets hvalpe, 7/8, 4/10 og 31/10 var forskellen signifikant. Dette svarer til resultater fra den tidlige vækst-fase, hvor 0,5 % Na-bisulfat ligeledes sænkede urinens pH (Clausen et al., 2007). Ammoniumklorid (0,2 %) gav kun en signifikant sænkning af urin pH i for-hold til kontrolholdet d. 4/10. Tidligere undersøgelser af ammoniumklorid i den tidlige vækstfase (Clausen & Damgaard, 1999), har vist en øger reduktion i urin pH med stigende iblanding, og i den tidlige vækstfase 2006 gav en tilsætning af 0,2 % ammoniumklorid en urin pH sænkning fra 6,9 til 6,4 (Clausen et al., 2007).

Der døde lidt flere hvalpe i kontrolholdet end i forsøgsholdene (tabel 8), bl.a. én med blærebetændelse og én med nyre-sten. Tabel 6. Skindlængde samt skindkvalitet, farve og renhed hos hanhvalpe.

Antal Længde, Kvalitet, Farve, Hold skind cm 1-12 * 1-5 # KON 38 84,3 (4,2) 7,6 (2,7) 2,7 (0,6) NABI 40 84,4 (4,1) 7,6 (2,3) 2,8 (0,9) AMM 36 84,5 (3,9) 7,7 (2,9) 2,8 (0,8) NS NS NS

* 12 er bedst, # 5 er mørkest Tallene i parentes er standard afvigelsen. NS angiver at der ikke er forskel Tabel 7. Frekvensen af silkede, flade og fyldige skind hos hanhvalpe.

Uld Hold Antal Metallic, %

Silkede,% skind Flade,

% Normal,

% Fyldig,

% KON 38 13,2 13,2 7,9 73,7 18,4 NABI 40 10,0 15,0 7,5 87,5 5,0 AMM 35 5,7 17,1 5,7 77,1 17,1 NS NS NS NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene Tabel 8. Frekvensen af døde han- og tævehvalpe, 2 x 47 dyr pr hold. Hold % døde hanner og tæver KON 4,3 #

55 , 25 , 45 , 65 , 8

66 , 26 , 46 , 66 , 8

7

7 . a u g 6 . s e p 4 . o k t 3 1 . o k t 3 0 . n o v

K o n t r o l 0 .5 % N a - b i s u l f a t 0 . 2 % N H 4 C l

AB

A

A

AA B

C

B

Urin pH

NABI 2,1

AMM 1,1 Figur 1. Urin pH gennem vækstperioden. Der var signifikant forskel mellem holdene 7. august (p=0,008), 4. oktober (p< 0,0001) og 31. oktober (p=0,007). # deraf én med blærebetændelse og én med nyresten



Clausen, T.N. og Wamberg, S. 1998. Ændringer i urin-pH hos minkhvalpe (7 - 9 uger gamle) ved forskellig fodring. Faglig Årsberetning 1997, 67-75, Pelsdyrerhver-vets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S.

Konklusion 0,5 % Na-bisulfat og 0,2 % ammonium klorid til minkhvalpe i vækst og pelssæt-ningsperioden havde ingen negativ betyd-ning for hvalpenes tilvækst, skindlængde og kvalitet. Na- bisulfat i den her anvendte mængde gav en sænkning af foder pH samt en sænkning af urin pH ved de fleste målinger. 0,2 % ammoniumklorid havde kun en markant effekt på urin pH ved en enkelt måling.

Jørgensen, G.; Glem-Hansen, N. 1973. Virkningen på urinens pH af varierende mængder fosforsyre givet gennem foderet til mink under forskellige omstændigheder. Forsøgslaboratoriets Årbog, 292-298.

Knueven, C. 2000. Sodium bisulfate, a potential new acidifier for the pet food industry. Petfood Industry, June 2000.

Referencer Clausen, T.N., 2007. Treatment of lower urinary tract diseases with different kind of acids. NJF seminar, Acids in fur animal nutrition, Årslev kro, Match 6-7.

Leoschke, W.L. 2004. Sodium bisulfate as a mink food preservative. VIII International Scientific Congress in Fur Animal Produc-tion. 15-18 Sept, 140-141.

Clausen, T.N. 2001. Tilsætning af Fosforsyre eller Ammoniumklorid til Mink-foder i Juni Måned: Betydning for Urin pH og Tilvækst. Faglig Årsberetning 2000, 55-57, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S.

Leoschke, W.L. 1996. Phosphoric acid in modern mink and fox nutrition. Applied Science Reports 28, Proccedings from the VIth International Scientific Congress in Fur Animal Production, Warsaw, Poland, 21-23 Aug, 77-78.

Clausen, T.N., 2000. Ammoniumklorid til minkhvalpe 10/6 til 28/6 1999. Faglig Års-beretning 1999, 89-91, Pelsdyrerhvervets ForsøgsCenter.

Leoschke, W.L. 1956. Phosphoric acid in the mink's diet. Amr. Fur Breeder, 8, 18.

Clausen, T.N. og Damgaard, B.M. 1999. Dieperiodefoderets Betydning for Sur-hedsgraden i Urin hos Minkhvalpe. Faglig Årsberetning 1998, 53-56, Pelsdyrerhver-vets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S.

Leoschke, W.L., Elvehjem, C.A. 1954, Prevention of urinary calculi formation in mink by Alteration of urinary pH. Proc Soc Exp Biol Med 85, 42-44.

Spears, J.K., Grieshop, C.M., Fahey, G.C.Jr., 2003. Evaluation of sodium bisulfate and phosphoric acid as urine acidifiers for cats. Arch Tierernahr, 57, 389-398.

Clausen, T. N., Sandbøl, P & Hejlesen, C., 2007. Ammoniumklorid, Na-bisulfat, ben-zoesyre og adipinsyre til minkhvalpe i den tidlige vækstfase. Faglig Årsberetning 2006, 171 – 175, Pelsdyrerhvervets For-søgsCenter.


Årsager til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til oktober Mette Ulf Hansen1, Vilhelm Weiss1, Tove Clausen2, Børge Mundbjerg3og Mikael Lassén11Landscentret | Pelsdyr, Udkærsvej 15, 8200 Århus N, DK 2Pelsdyrerhvervets Forsøgs og Forskningscenter, Herningvej 112c, 7500 Holstebro, DK 3 Holstebro Dyrehospital, Lauhedevej 28, 7500 Holstebro, DK

Sammendrag Pelsdyravlere lider hvert år tab på grund af urinvejslidelser i juli og august måned. I vækstperioden 2006 gennemførte Landscentret | Pelsdyr en undersøgelse i samarbejde med Holstebro Dyrehospital og Pelsdyrerhvervets Forsøgs og Forskningscenter for at belyse forekomsten af urinvejslidelser blandt minkene i området omkring Holstebro. Dette område havde i 2005 haft en forholdsvis stor forekomst af urinvejslidelser. Som det fremgår af resultaterne var forekomsten af urinvejslidelser ikke særlig stor i 2006, men projektet gav en omfattende viden om årsager til dødsfald blandt minkhvalpe fra juni til oktober. Hansen, M.U., Weiss, V., Clausen, T.N., Mundbjerg, B. & Lassén, M. 2008. Årsager til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til oktober. Faglig Årsberetning 2007, 99-107, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark. Summary The Danish Fur Breeders suffers from losses every year due to urinary tract diseases in July and August. In the growing-furring season 2006 a survey was preformed by the National Centre | Fur Animal together with Holstebro Veterinary Hospital and The Danish Fur Breeders Research Centre to enlighten the occurrence of urinary tract diseases in mink in the area around Holstebro. This area had a high occurrence of urinary tract diseases in 2005. As can be read from the results the occurrence of urinary tract diseases was low in 2006. The project gave although an extensive knowledge into the causes of death among mink kits from June to October. Hansen, M.U., Weiss, V., Clausen, T.N., Mundbjerg, B. & Lassén, M. 2008. Investigations in causes of death among mink kits from June to October. Annual Report 2007, 99-107, Danish Fur breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: Mink, dødsårsager, vækstperiode

Introduktion Hvert år mister danske pelsdyravlere mink på grund af urinvejslidelser. Dødsfaldene forekommer primært i juli og august og især hos de hurtigt voksende hanhvalpe. Betegnelsen urinvejslidelser dækker over flere ting, så som blærebetændelse og urin – og nyresten. Urinsten opstår når der udfældes krystaller i urinen og når der er et kernecenter (nidus) omkring hvilket udfældningen kan foregå. Udkrystallise-ringen foregår, når de rette kemiske omgivelser er til stede i urinen. Der er to former for blærebetændelse - en primær og en sekundær. Den primære blære-betændelse opstår, fordi bakterier fra endetarmen via urinrøret forårsager en infektion i blæren. Den sekundære blære-betændelse opstår, fordi der er forhold i blæren, som øger risikoen for, at bakterier kan formere sig. De forhold kan f.eks. være at blæresten har ridset blærevægen,

hvilket svækker den naturlige forsvars-barriere. Dette er en ond cirkel, da der ofte bliver dannet blæresten som følge af en infektion, og infektionen forværres af bærestenens tilstedeværelse. Eftersom problemerne med urinvejs-lidelser i mange tilfælde er knyttet til bestemte farme og farvetyper må det formodes at dyrenes genetiske baggrund og farmmanagement er væsentlige faktorer i forbindelse med lidelsen (Weiss et al., 2004). De management relaterede problemstil-linger kan f.eks. være at minken udsættes for træk eller stærk kulde, derved nedsæt-tes den naturlige resistens og problemer med urinvejslidelser kan opstå. En anden miljømæssig faktor er adgang til drikke-vand. Det er meget vigtigt at dyrene har adgang til rent drikkevand og at hvalpene lærer at drikke så tidligt så muligt. Rigeligt med drikkevand vil være med til at fortyn-


Hansen, M. U., Weiss, V., Clausen, T. N., Mundbjerg, B., Lassén, M.

de urinen, således at krystallerne ikke udfældes og blæren tømmes hyppigere. For at undersøge hyppigheden af urinvejs-lidelser og eventuelle sammenhænge mel-lem forskellige managementfaktorer i gangsatte Landscentret | Pelsdyr i 2006 en undersøgelse i samarbejde med Hol-

stebro Dyrehospital og Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Metoder 10 farme blev udvalgt som forsøgsværter. Farmene fik alle foder fra Holstebro Mink-fodercentral. En oversigt over farmene er vist i tabel 1.

Tabel 1: Oversigt over de 10 farme som var med i undersøgelsen.

*avlers eget udsagn ang. problemer. På disse 10 farme blev alle døde dyr gemt i perioden fra den 1/6 til 31/10. Dyrene blev mærket med dato og farvetype og opbevaret i fryser indtil obduktion. Fra juni til august blev alle døde dyr obduceret

hver 14. dag af en dyrlæge fra Holstebro Dyrehospital. Resten af perioden kom dyr-lægen en gang om måneden. Alle døds-årsager samt køn, farvetype og dato blev

Farmnr Farm 1 Farm 2 Farm 3 Farm 4 Farm 5 Farm 6 Farm 7 Farm 8 Farm 9 Farm 10 Antal tæver

4600 3940 3144 3800 4900 930 1550 2100 1800 9200

Typer Black, Brown, Mahog. Hvide, Cross Silver Safir

Black Brown Mahog. Safir Silver Hvide Cross Pastel

Black, Brown Pearl Safir, Hvide, Pastel, Silver

Black, Brown, Mahog. Pearl, Hvide, Safir Silver

Brown, Mahog. Pearl, Hvide, Cross Stardust

Black, Brown, Mahog. Pearl Pastel

Brown Black, Brown, Mahog. Pearl, Hvide Silver

Black, Brown, Mahog. Pearl, Hvide, Cross Palomino Silver Safir

Black Brown Mahog. Pearl Hvide Silver Safir Pastel Cross Palomino

Haller 2-rækkede og lukkede haller

2-rækkede 2-rækkede 2-rækkede Lukkede haller samt 2-rækkede

2-rækkede 2-rækkede 2-rækkede 2-rækkede lukkede haller og 2-rækkede

Vandforsyning

cirkulation cirkulation cirkulation cirkulation cirkulation ÷ cirkulation

÷ cirkulation

÷ cirkulation

÷ cirkulation

cirkulation

Farmens beliggenhed

nord/syd Øst/vest udsat mht. blæst

Nord/syd - - Nord/syd Nord/syd Øst/vest - -

Hvalpe net fjernes (hvalpes alder)

33 dage 30 dage 30-35 dage 35-40 dage 30 dage 40 dage 35 dage 35 dage 32-35 dage 30 dage

Fodring på rede kasse (hvalpes alder)

30 dage 28 dage 30 dage 28 dage 28 dage 28 dage 28 dage 28-30 dage 25-30 dage 28-30 dage

Fodringhyppig hed i diegiv.

1 gang (individuel fodring)

1 gang (individuel fodring)

2 gange 3 gange 1 gang (individuel fodring)

1 gang 2 gange 2 gange 2-3 gange 1 gang (individuel fodring)

Probl. med urinvejsl i 2005*

+ ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ + + + ÷

Antal dyr obduceret (%)

452 (1,9%) 302 (1,5 %) 441(2,9%) 410 (2,3%) 492 (2,0%) 99 (1,9%) 194 (2,3%) 62 (0,7%) 157 (1,7%) 178 (0,4%)

Andre bemærk ninger

Lidt sen udsætning Lidt problemer med lav tilvækst

Udbrud af fedtede hvalpe midt i maj Flere tæver holdt op med at malke for tidligt Mistet Black i varmen

Problemer med lav tilvækst

Dyrene gik flere sammen i burene Mistet flere dyr pga. varme

Nogle dyr gik flere i burene Udbrud af fedtede hvalpe i maj/juni


Årsager til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til oktober

noteret. I alt blev der obduceret 2787 dyr i perioden juni til oktober. Alle farme blev ligeledes besøgt af en konsulent fra Landscentret | Pelsdyr ca. en gang om måneden. Her blev der note-ret forskellige forhold omkring farm og management. Her udover blev der på tre af farmene ud-taget urinprøver. Dette er nærmere be-skrevet i Clausen et al., 2008. Resultater og diskussion I figur 1 ses dødeligheden på de 10 farme opgjort i 14 dages perioder. De højeste forekomster af døde hvalpe forekommer i juni og første halvdel af juli. Dette skyldes

muligvis at flere af farmene har været ramt af hvalpediarréer i maj og juni, og at der derfor er hvalpe, der har været svage (farm 3 og 5). Farm nr. 8 ser ud til at have en lav dødelighed i første halvdel af juni. Dette skyldes, at den pågældende avler sorterede døde dyr fra, som havde tydelige tegn på at være døde af diarré, fra. Juli måned var en meget varm måned i 2006 og der blev mistet hvalpe på grund af dette, især sorte hanhvalpe. Dødelig-heden stiger igen i oktober måned på nogle farme. Årsagerne til den øgede dødelighed i denne periode vil blive be-handlet senere i artiklen.

0,00

0,10

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

0,70

0,80

1-15 juni 15-30 Juni 1-14 Juli 15-31 Juli 1-14August

15-31August

1-14September

15-30September

1-14Oktober

15-31Oktober

dato

%

farm 1 farm 2 farm 3 farm 4 farm 5 farm 6 farm 7 farm 8 farm 9 farm 10

Figur 1 Dødeligheden på de 10 farme fra juni til oktober i procent af bestanden på de enkelte farme. Generelt var forekomsten af urinvejs-lidelser på de undersøgte farme meget lav. Som det fremgår af figur 2 var sidste halvdel af juni samt juli måned perioden med flest urinvejslidelser. En enkelt farm (farm nr. 6) skiller sig ud ved at have høje-re forekomster af urinvejslidelser i perio-den fra den 15. juni til 14. juli. Her døde ca. 2,70 promille af urinvejslidelser på denne farm. Efter juli aftager forekomsten af urinvejslidelser på denne farm. Farm nr. 9 havde ikke så høje forekomster i juni og juli som farm nr. 6, men bliver ved med at have en del tilfælde helt frem til midten af september. Farm nr. 7 havde mange

tilfælde først i perioden med et ophold i til-fældene i august måned. Herefter kommer der igen tilfælde af urinvejslidelser på far-men i september og oktober på farm nr. 7. De fleste tilfælde af urinvejslidelser skyl-des betændelse i blæren. Af de i alt ca. 300 dyr der døde af urinvejslidelser i løbet af perioden, blev der kun fundet sten-dannelse i 8 af tilfældene. 5 af disse blev fundet på den samme farm. Der var ikke umiddelbart noget i management på farmene som indikerede at for-klaringen på urinvejslidelserne kunne fin-des her.



0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

1,40

1,60

1-14

Juni

15-30

Juni

1-14

Juli

15-31

Juli

1-14

Aug

ust

15-31

Aug

ust

1-14

Sep

tembe

r

15-30

Sep

tembe

r

1-14

Okto

ber

15-31

Okto

ber

Dato

prom

ille


Figur 2 Forekomst af urinvejslidelser på de 10 farme fra juni til oktober i promille af bestanden.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Genne

msnit

farm

%

Hanner Tæver

Figur 3 Forekomst af urinvejslidelser på de 10 farme fra juni til oktober fordelt på hanner og tæver. Figur 3 viser fordelingen af urinvejslidelser på hanner og tæver. Af denne figur fremgår det at urinvejslidelser hyppigst forekommer hos hanner. Forekomsten hos tæverne varierer fra farm til farm. Nogle farme har ingen tæver med urin-vejslidelser, imens tæverne står for op mod 20 % af tilfældene på andre farme (farm 5, 6 og 8). Figur 4 viser forekomsten af dødsfald rela-

teret til tarmbetændelser. I første halvdel af juni skiller farm nr. 3 sig ud med ca. 3,6 promille af dyrene, der er døde pga. tarm-betændelser. Denne farm havde proble-mer med hvalpediaré. I oktober måned skiller farm nr. 1 sig ud med lidt over 8 promille af dyrene der døde pga. tarmbe-tændelser. Denne farm havde problemer med svingende ædelyst og diaré i denne periode.



0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00

3,50

4,00

4,50

1-14

Juni

15-30

Juni

1-14

Juli

15-31 J

uli

1-14

Aug

ust

15-31

Aug

ust

1-14

Sep

tembe

r

15-30 Se

ptembe

r

1-14

Okto

ber

15-31

Okto

ber

date

prom

ille


Figur 4 Forekomsten af dyr døde af tarmbetændelser i promille af bestanden. Figur 5 viser andelen af døde hvalpe der fik konstateret fedtlever ved obduktion. Fedtleveren er ikke i alle tilfælde den pri-mære dødsårsag, men kan opstå som en sekundær lidelse forårsaget af f.eks. tarm-betændelser og pludselig ophørt ædelyst. I juni og juli var forekomsten af fedtlever stort set nul, hvor imod der i oktober måned var helt op mod 8 promille af de døde hvalpe som havde fedtlever. Dette stemmer godt overens med observationer

fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsk-ningsCenter hvor de fleste tilfælde af fedtlever også blev observeret i sidste halvdel af vækstperioden (Clausen, 2006). Der var en stor variation mellem de enkel-te farme i forekomsten af fedtlever. Nogle af de 10 farme (især farm 1) oplevede, som før nævnt, problemer med manglen-de ædelyst og tarmbetændelser i oktober, noget som sandsynligvis har medført dan-nelsen af fedtlever.

0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00

3,50

4,00

4,50

1-14

Juni

15-30 Ju

ni

1-14

Juli

15-31 Ju

li

1-14

Aug

ust

15-31 Au

gust

1-14

Sep

tembe

r

15-30 Se

ptem

ber

1-14

Okto

ber

15-31 Ok

tober

dato

prom

ille


Figur 5 Andelen af hvalpe med fedtlever fra juni til oktober i promille af bestanden. Figur 6 viser andelen af hvalpe, der er døde som følge af bid. Der var en stor variation mellem farmene. I perioden 15. –

30. juni skiller farm nr. 7 sig ud. På de farme, hvor der gik lang tid inden man fik sat hvalpene ud to og to, var der flere



bidskader (farm nr. 4 og farm nr. 7). Dette viser at godt management kan være med til at reducere antallet af hvalpe der dør som følge af bid. I juli, august og første

halvdel af september har der stort set ikke været dyr som er døde pga. bid. I sidste halvdel af september samt i oktober stiger frekvensen lidt igen.

0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00

3,50

4,00

1-14

Juni

15-30 Ju

ni

1-14

Juli

15-31 Ju

li

1-14

Aug

ust

15-31 Au

gust

1-14

Sep

tembe

r

15-30 Se

ptem

ber

1-14

Okto

ber

15-31 Okto

ber

dato

prom

ille


Figur 6 Andelen af dødsfald der skyldes bid fra juni til oktober i promille af bestanden.

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

genn

emsn

it

farm

%

Hanner Tæver

Figur 7 Dødelighed der skyldes bid fordelt på hanner og tæver. Figur 7 viser dødelighed der skyldes bid fordelt på hanner og tæver. På figuren ses det klart, at hovedparten af de dyr der dør af bid, er tæver. I gennemsnit er det ca. 65 % af de dødsfald, der skyldes bid, der fin-des hos tæver. Farm nr. 8 havde ingen registrerede dødsfald der skyldes bid. Det-te skyldes desværre at den pågældende avler har sorteret de dyr fra, som havde

tydelige indikationer på at de var døde af bid, selvom han var instrueret i at alle dyr skulle gemmes. Figur 8 viser dødeligheden for hele perio-den fordelt på farvetyper. Her skiller Safir sig klart ud med næsten 2,5 % af bestan-den. Black har den næst højeste dødelig-hed (1,8 % af bestanden).



0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

Black Brown Mahogany Pastel Pearl Silverblue Safir Hvid

farvetype

%

Figur 8 Dødelighed fra juni til oktober fordelt på farvetyper i procent af antal hvalpe i typen.

0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25

0,30


farvetype

%

Figur 9 Andelen af døde hvalpe hvor dødsårsagen var urinvejslidelser i procent i antal hvalpe i typen. Figur 9 viser andelen af hvalpe døde af urinvejslidelser fordelt på farvetyper i procent af antal hvalpe i typen. Figuren viser at den type med højest dødelighed på grund af urinvejslidelser er safir. Her er det ca. 0,26 % af hvalpene i typen der dør af urinvejslidelser. I typerne Black og Brown er det ca. 0,17 % af hvalpene der dør af urinvejslidelser. Figur 10 viser andelen af døde hvalpe, hvor årsagen til død skyldes betændelse i brysthulen, fordelt på farvetyper. Her viser der sig et klart billede af at farvetypen safir

har den største frekvens af brysthulebe-tændelser. Den næst højeste forekomst har Silverblue. Dette kan skyldes at der på mange farme findes krydsninger mellem Safir og Silverblue og at det sommetider er lidt usikkert hvad der kaldes hvad på farmen. En lignende observation er gjort af Weiss et al. (2004). I denne under-søgelse fandt man også flere mink af de blå typer, som var døde af betændelse i brysthulen, end af andre typer. De blå typer har en gendefekt (Chediak-Higashi syndrom), som bevirker at de har et redu-ceret immunforsvar (Hammer et al., 2005).



0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25

0,30

0,35

0,40


farvetype

%

Figur 10 Andelen af døde hvalpe hvor dødsårsagen var betændelse i brysthulen i procent af antal hvalpe i typen. Konklusion Denne undersøgelse har sat fokus på årsager til dødelighed i den danske minkproduktion. Formålet var at under-søge forekomsten af urinvejslidelser. Der var dog ikke en særlig høj forekomst af urinvejslidelser hos denne gruppe af farme i 2006. Dette kan skyldes ændringer i foderet i forhold til 2005, hvor flere farme havde højere forekomster af urinvejslidel-ser (Clausen et al., 2008). Frekvensen af urinvejslidelser var meget varierende fra farm til farm, men frek-vensen var højest i juni og juli måneder. Der var ikke nogle management relatere-de faktorer der kunne forklare variationen mellem farmene. Undersøgelsen viste at den højeste forekomst af fedtlever hos døde mink-hvalpe fandtes i sidste halvdel af vækst-perioden. Denne forekomst var knyttet til bestemte farme, som ligeledes havde problemer med tarmbetændelser og manglende ædelyst. Antallet af dyr døde af bid var højest på de farme, hvor dyrene først blev sat ud to og to et stykke inde i juli. Her kan frekvensen af dødsfald nedsættes gennem ændret management. Den type der har den højeste dødelighed er Safir hvor op mod 2,5 % af hvalpene i typen dør fra juni til pelsning. Farvetypen

Safir skiller sig også ud ved at have de højeste dødeligheder både når det drejer sig om urinvejslidelser og betændelser i brysthulen. Ca. 0,25 % af bestanden af Safir dør som følge af urinvejslidelser og ca. 0,33 % som følge af betændelse i brysthulen. Dette skyldes formentlig det faktum, at de blå mink har et nedsat im-munforsvar som følge af gen-defekten Chediak-Higashi syndrom. Selvom denne undersøgelse ikke har kun-net belyse årsagen til urinvejslidelser, har den kunnet bidrage med en viden om årsager til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til pelsning. Laves en lignende under-søgelse på andre fodercentraler eller på samme fodercentral et andet år vil billedet sandsynligvis være et andet. Der er derfor behov for en mere grundig undersøgelse af årsager til hvorfor mink-ene dør på den enkelte farm, således at en eventuel behandling af dyrene på far-men ikke afhænger, af om man "tror" man kender årsagen til dødsfaldet, men bygger på viden. En sådan viden kan f.eks. op-samles ved at lave obduktioner på døde dyr på de farme, som er tilknyttet fodercentralernes farmpaneler. Litteratur Clausen, T. 2006: Hvad dør mink af gennem et produktionsår. Store mink –



Store udfordringer DJF Intern Rapport Husdyrbrug nr. 2 68-71.

Clausen, T; Weiss, V., Hansen, M.U., Lassén, M. & Mundbjerg, B. 2008: Urinundersøgelser på farme 2006. Faglig Årsberetning 2008, 87-93. Pelsdyrerhver-vets Forsøgs- og Forskningscenter, Hol-stebro, Danmark.

Hammer, A.S., Andersen, T.H., Eriksen, T., Kortegaard, H.E., Dietz, H.H. & Chriél, M.,

2005. Radiographic evaluation of destruct-tive periodontal disease in blue mink in relation to age and blood morphology. Can J Vet Res. April; 69(2): 128-134.

Weiss, V., Clausen T.N., Hansen, M.U. & Henriksen, A.M. (2004): Undersøgelse af urinens pH og urinvejslidelser hos minkhvalpe i juni og juli måned. Faglig Årsberetning 2004, 215 -222. Pelsdyrer-hvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.


Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og aktivitet i perioden fra februar til fødsel Henrik Bækgaard, Mette Ulf Hansen, Peter Foged Larsen og Michael Sønderup Dansk Landbrugsrådgivning | Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, 8200 Århus N

Sammendrag Ved udsætning omkring 1. juli havde vi i 2007 i Danmark 5,64 hvalpe. Der mistes forholdsvis mange hvalpe indenfor de første 3 levedøgn, og bliver oftest omtalt som "tidlig hvalpedød". Tidligere undersøgelser har vist at tævens huld spiller en væsentlig rolle for antallet af levende og døde hvalpe per kuld. I denne undersøgelse indgik 6 minkfarme, med i alt 3878 1 års Brown/Glow tæver. Huldet blev vurderet en gang i hver af de fire følgende perioder, primo februar, ultimo februar (umiddelbart før fodring ad libitum), ultimo marts og som højdrægtige ultimo april. Huldet på tæverne blev vurderet på en 5 skala (5: Meget fed, 4: Fed, 3: Middel; 2: Tynd, 1: Meget tynd). Som udtryk for aktivitet, blev tæverne observeret og givet følgende karakter ud fra deres aktivitetsniveau, (1) Inde i redekassen, (2) De er ude, (3) Løber meget (4) Sterotopi. Denne vurdering blev lavet sidst i april i forbindelse med huldvurderingen. For at få det bedste mål for tævernes bevægelsesmønster blev aktivitetsniveauet beskrevet lige før en fodring. Nærværende undersøgelse viser, at tævens huld har en indflydelse på antallet af levende og døde hvalpe. Vi vurderer på den baggrund at tævens huld er en væsentlig faktor i forholdet til fænomenet tidlig hvalpedød. Ud fra denne undersøgelse vil tæver der har en svag positiv udvikling i huld fra ultimo februar til ultimo april i gennemsnit have flest levende hvalpe. Det ser ud til at huld 2 ultimo februar, huld 3 ultimo marts og huld 4 ultimo april er den kombination der giver det bedste resultat, mht. antallet af levende hvalpe. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem tævens aktivitet op til fødsel og antallet af levende eller døde hvalpe. Vi kunne heller ikke finde en sammenhæng mellem aktivitet og huld. Vi vurderer på den baggrund at tævens aktivitets mønster er en mindre væsentlig faktor end huldet. Bækgaard, H., Hansen, M.U., Larsen, P.F. & Sønderup, M. 2008 Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og aktivitet i perioden fra februar til fødsel. Faglig Årsberetning 2007, 109-116, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract 1st year brown/Glow females give birth to 9 kits per litter on average. At weaning around 1st of July in Denmark 2007, we had 5,64 kits per female. With a barren percent of 10 %, this means that we loose 2.5 kits per female from birth to 1st of July. The majority of the lost kits, dies within the first 3 days post partum and is often referred to as "Early kit mortality". Previous studies have shown that the body condition of the female plays an important role for the number of both live and dead born kits. In this study, 6 farms with a total of 3878 1 year Brown/Glow females were included. The body condition was evaluated once in each of the following periods; primo February, ultimo February; (before flushing), ultimo March and ultimo April. The body condition was evaluated on a 5 scale (5: Very fat, 4: Fat, 3: Medium, 2: Thin, 1: Very thin). As a measure for activity, the females were observed and scored 1 to 4. (1) In the nest box (2) Outside nest box (3) Run in cage (4) Stereotypi. Activity measurements were conducted ultimo April together with the body condition score. To get the best measure for activity the observations were conducted just before feeding. This study shows that female body condition has an influence on the number of both dead and living kits. Based on these observations we conclude that the body condition of the female is an important factor in relation to the phenomenon "Early kit mortality". Moreover, from this study we see that females with a positive development in body condition from ultimo February to ultimo April, on average, get more live kits per litter. Thus, it appears that a score 2 in ultimo February, score 3 ultimo March and a score 4 in ultimo April is the combination that on average gives most living kits per litter. Finally we found no correlation between female activity and the number of either dead or living kits. Neither could we find any correlation between activity and body condition. We therefore conclude that the activity of the female is less important than the body condition in relation to early kit mortality. Bækgaard, H., Hansen, M.U., Larsen, P.F. & Sønderup, M. 2008. Correlation between early kit mortality and body condition of female mink and activity in the period from February to birth. Annual Report 2007, 109-116, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark


Bækgaard, H., Hansen, M. U, Larsen, P. F. & Sønderup, M.

Keywords: Early kit mortality, Body condition, Activity, Birth difficulties, Littersize. Baggrund Ved videoovervågning af fødende tæver fandt (Gade og Malmkvist 2004), at unge Brown/Glow tæver føder ca. 9 hvalpe i gennemsnit. Ved udsætning omkring 1. juli havde vi i 2007 i Danmark 5,64 hvalpe. Ved en gennemsnitlig goldpro-cent på 10 % betyder det, at der mistes 2,5 hvalpe per tæve fra fødsel til 1. juli. Langt den største del af de hvalpe der mistes, dør indenfor de første 3 levedøgn, og bliver oftest omtalt som "tidlig hvalpedød". Hansen et al (2004, 2005) beskriver, med udgangspunkt i to spørge-skemaundersøgelser, at der er stor for-skel på omfanget af tidlig hvalpedød. Store forskelle ses indenfor og mellem såvel farvetyper som farme og fodercentraler (Hansen et al. 2004, 2005). Endelig ses også en betydelig årsvariation i omfanget af tidlig hvalpedød, ligesom det ser ud til at omfanget er svagt stigende på flere farme (Hansen et al 2004, 2005). Ved videoovervågning af 39 drægtige 1. års tæver fandt Gade og Malmkvist (2004) en markant forskel i fødselsvarig-heden i forhold til antallet af dødfødte hvalpe. Tæver, der havde mange død-fødte hvalpe brugte i gennemsnit 10 timer og 7 min på fødslerne, mens tæver, der ikke havde dødfødte hvalpe kun brugte 5 timer og 7 min i gennemsnit. I en lignende undersøgelse af Malmkvist (2005) blev der set en tendens til, at tævernes huld påvirkede effekten af fødselsforløbet (bå-de varighed og variation). Tauson (1988) påpegede at tæver, der er for fede ved fødsel, som følge af en stor foderop-tagelse i drægtighedsperioden, kan have øget risiko for at miste hvalpene kort efter fødsel, på grund af fødselsbesvær og/eller dårlig mælkeproduktion. Bæk-gaard et al (2006) fandt en sammenhæng mellem tævernes huld i februar, marts og april og antallet af levende og tidlig døde hvalpe. I undersøgelsen blev det konklu-deret, at jo federe tæverne var, og jo stør-

re opfedning fra marts til april jo flere dødfødte hvalpe fandt man i reden. Derudover fandt Bækgaard et al (2006) også, at tæver der taber sig i huld og derved bliver for tynde ligeledes får færre levende hvalpe. Flere undersøgelser peger således på, at tævernes fednings-grad/huld spiller en væsentlig rolle for fødslens forløb og antallet af overlevende hvalpe. Hvorvidt tævens aktivitetsniveau også har en direkte eller indirekte effekt på fødselsforløbet er ikke tidligere blevet undersøgt i praksis. Men en sammen-hæng mellem aktivitet og tævens foder-forbrug og foderbehov er velkendt. Derfor er sammenhæng mellem huld og aktivitet ligeledes interessant. Formålet med denne undersøgelse var derfor at under-søge sammenhængen mellem tidlig hval-pedød og minktævers huld og aktivitet i perioden fra februar til fødsel. Materialer og metoder 6 minkfarme indgik i undersøgelsen. Huldet hos en gruppe tæver, blev vurderet en gang i hver af de fire føl-gende perioder, 5.-8. februar, 19.-21. februar (umiddelbart før fodring ad libitum), 27. marts – 3. april og som højdrægtige mellem 19. og 23. april. På hver farm blev 450-800 1. års tæver tilfældig udvalgt indenfor typen Brown/Glow i alt 3878. Huldet på tæverne blev vurderet på en 5 skala (5: Meget fed, 4: Fed, 3: Middel; 2: Tynd, 1: Meget tynd) (Rouvinen-Watt og Armstrong, 2002). Huldvurderingerne var alle foretaget af den samme person, for at få så ensartet en vurdering som mulig. Yderligere blev 96 tæver vurderet to gange for at kontrol-lerer sikkerheden af vurderingerne i ultimo april. I 89 ud af de 96 tilfælde blev tæverne vurderet til det samme huld og der var ingen de svingede mere end en karakter (Kappa = 0,83). Fødselsoplysninger om tæven blev registreret af avleren på avlskortet så tidlig som muligt, og helst indenfor det


Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og aktivitet i perioden fra februar til fødsel

første døgn efter fødsel. Det blev registreret dato for fødsel, antal levende fødte og antal dødfødte hvalpe. Døde hvalpe fundet efter første notering, blev også noteret. De steder hvor hvalpe blev flyttet til, blev ligeledes noteret. Hvis en tæve i undersøgelsen havde fået ekstra hvalpe tilført, blev de ikke med-regnet i kuldet. Hos de tæver hvor avler-en flyttede enkelte hvalpe eller hele kuldet, fordi han vurderede at hvalpene ellers ville dø, blev i undersøgelsen med-taget som døde. Dette blev gjort for at få en ensartet noteringsform, uden indflydel-se af avlerens evne til at få flyttet hval-pene i tide. De tæver, som fik flyttet hval-pe udelukkende pga. mange hvalpe i kuldet, blev medtaget som levende og indgår i undersøgelsen. Dette har vi valgt, da vi vurderer at denne flytning, mere beskriver en farmrytme end tævens evne til at passe hvalpene. Golde tæver eller tæver hvor der ikke er observeret nogen fødsel blev ligeledes noteret. Der blev ikke observeret nogen døde tæver som følge af fødselsbesvær i denne undersø-gelse. Da dette var en feltundersøgelse har der ved hvert besøg været en diskussion med avleren om tævernes huld. Det har bety-det, at avleren i de fleste tilfælde aktivt har forsøgt at opnå et ønsket huld hos tæverne. Aktivitet Som udtryk for aktivitet, blev tæverne observeret og givet følgende karakter ud fra deres aktivitetsniveau, (1) Inde i redekassen, (2) De er ude, (3) Løber meget (4) Sterotopi (pers. komm. Steffen W. Hansen). Denne vurdering blev lavet sidst i april i forbindelse med huldvurde-ringen. For at få det bedste mål for

tævernes bevægelsesmønster blev aktivi-tetsniveauet beskrevet lige før en fodring. Statistik Statisktiske beregninger er fremkommet igennem general linear model, lavet ved hjælp af SAS for windows ver. 8.2. Fak-torer med signifikant betydning blev inklu-deret i modellen som co-variate. Resultater 6 farme med i alt 3878 1. års Brown/Glow tæver indgår i undersøgelsen. I tabel 1 er den gennemsnitlige huldvurdering for alle dyr fra de 6 farme vist. Fra primo februar til ultimo februar ser vi et fald i det gen-nemsnitlige huld, som igen stiger frem til marts hvor det ser ud til at være stabilt frem til ultimo april. Tabel 1. Gennemsnitlig huldvurdering, på 6 farme. Skala fra 1-5.

Primo Februar

Ultimo Februar

Ultimo Marts

Ultimo April

3,3 2,9 3,3 3,3

Aktivitet Der var ingen sammenhæng mellem tævernes aktivitet, målt lige omkring fod-ringen og antallet af levende eller døde hvalpe. Der blev heller ikke fundet en sammenhæng mellem aktivitet og huld. Aktiviteten vil derfor ikke indgå yderligere i denne undersøgelse. Huld Huldets betydning for antallet af levende og døde hvalpe blev undersøgt i primo februar, ultimo februar, ultimo marts og ultimo april før fødsel. I tabel 2 og 3 ses, at huldet har en signifikant betydning på antallet af levende hvalpe i alle perio-derne.



Tabel 2. Gennemsnitlig antal levende hvalpe. Bogstaverne A,B,C,D angiver hvorvidt der er signifikant forskel mellem grupperne

P= 0,014 P<0,0001 Primo Februar Ultimo Februar

Huld

N gns std N gns std 1 7 6,00 ABC 2,89 38 6,16 ABC 3,45 2 449 6,29 A 3,10 817 6,33 A 3,02 3 1965 6,00 AB 3,02 2323 5,89 B 2,98 4 1285 5,63 C 2,99 652 5,41 C 3,09 5 132 5,61 BC 2,96 14 3,93 D 2,56

Hvalperesultatet er influeret af farmen hvor dyrene har gået. Farm indgår derfor

som en co-variat i modellen i de opgørel-ser hvor farmene behandles samlet.

Tabel 3. Gennemsnitlig antal levende hvalpe pr tæve på alle farme. Bogstaverne A,B,C,D angiver hvorvidt der er signifikant forskel mellem grupperne

P= 0,002 P<0,0001 Ultimo Marts Ultimo April

Huld

N gns std N gns std 1 2 8,00 AB 1,41 6 1,67 C 3,20 2 83 5,27 AB 3,46 148 4,99 B 2,89 3 2505 6,07 A 3,00 2474 5,95 A 3,04 4 1112 5,61 B 3,04 1094 5,93 A 3,02 5 132 5,33 AB 2,92 119 5,61 A 2,79

Når farmene behandles hver for sig, havde huldet en signifikant betydning for antallet af hvalpe på 2 ud af 6 farme i både primo og ultimo februar, ultimo marts og ultimo april. De resterende 4 farme viste den samme tendens, dog uden at

være signifikant. Ser vi på huldets betydning for antallet af døde hvalpe ser vi ligeledes en signifikant sammenhæng (Tabel 4 og 5) i alle perioderne undtaget ultimo februar.

Tabel 4. Gennemsnitlig antal af døde hvalpe pr tæve på alle farme. Bogstaverne A,B,C,D angiver hvorvidt der er signifikant forskel mellem grupperne

P= 0,0006 NS Primo Februar Ultimo Februar

Huld

N gns std N gns std 1 7 0,14 AB 0,38 38 0,47 0,98 2 449 0,80 A 1,49 817 0,67 1,45 3 1965 0,60 A 1,40 2323 0,61 1,36 4 1285 0,58 B 1,29 652 0,65 1,38 5 132 0,95 C 1,49 14 1,00 1,47

Tabel 5. Gennemsnitlig antal af døde hvalpe pr tæve på alle farme. Bogstaverne A,B,C,D angiver hvorvidt der er signifikant forskel mellem grupperne

P= 0,0003 P=0,0001 Ultimo Marts Ultimo April

Huld

N gns std N gns std 1 2 0,00 AB 0,0 6 0,50 AB 0,84 2 83 0,53 A 1,43 148 0,46 A 1,17 3 2505 0,60 A 1,32 2474 0,58 A 1,32 4 1112 0,71 B 1,54 1094 0,74 B 1,53 5 132 0,52 B 1,08 119 0,69 B 1,39



Ændring i huld Der var ikke nogen signifikant sammen-hæng mellem ændringen i huldet fra primo til ultimo februar og ultimo februar til ultimo marts og antallet af hverken levende eller døde hvalpe. Der var dog en tendens til, at de tæver der havde en positiv udvikling i huld fra ultimo februar til ultimo marts fik flere levende hvalpe, end de der havde negativ ændring i huld i denne periode. Fra ultimo marts til ultimo april fandt vi en signifikant sammenhæng mellem ændrin-gen i tævens huld og antallet af levende hvalpe (Tabel 6). De tæver, der havde en positiv huld ændring fik flere levende hval-pe end de tæver der havde uændret eller negativ ændring i huld. Der var ikke nogen signifikant sammenhæng til antallet af døde hvalpe. Tabel 6: Gennemsnitlig antal levende hvalpe i forhold til ændringen i huldet fra marts til april. Bogstaverne A, B, C, D angiver forskellen mellem grupperne.

P< 0,0001 Ultimo Marts – Ultimo April

Huld ændring

N Levende std -2 36 4,75 C 3,22 -1 707 5,47 C 2,97 0 2453 5,94 B 3,06 1 609 6,23 A 2,91 2 23 5,70 ABC 3,02

Kigger man på huldændring ud fra det huld tæverne befinder sig på et givet tids-punkt, finder vi en signifikant sammen-hæng i ultimo februar og ultimo marts. I ultimo februar er der en signifikant sam-menhæng til antallet af både levende og døde hvalpe for de tæver der i huld 3. Tæver i huld 3 i ultimo februar får flest levende og færrest døde hvis de bliver i samme huld kategori. Hvis de har +1 eller -1 huld i marts får de færre levende og flere døde hvalpe. Ved de tæver der er i huld 1, 2, 4 og 5 i ultimo februar kunne vi ikke finde en sammenhæng til antallet af hvalpe. Som det fremgår af tabel 3 får tæver der er i huld 3 i marts flere levende og færre døde hvalpe end de tæver der er tyndere eller federe. Kigger vi på huldændringen fra marts til april, udelukkende ved de tæver

der har et huld 3 i marts, kan vi se at tæver der kommer op i huld 4 (+1) får signifikant flere levende hvalpe. Jo mere tæverne taber sig i denne periode, jo færre levende hvalpe får de (Tabel 7). Tabel 7: Gennemsnitlig antal levende hvalpe i forhold til ændringen i huldet fra marts til april. Kun tæver der havde huld 3 i marts er medtaget. Bogstaverne A, B, C, D angiver forskellen mellem grupperne.

Huldændring for tæver med huld 3 i marts p<0,0001 NS

Huld ændring N Levende Døde

-2 5 2,00 D 0,60 -1 115 5,15 C 0,44 0 1870 6,05 B 0,59 1 495 6,40 A 0,71 2 16 5,75 ABC 0,69

Ved tæver der er i huld 4 eller 5 i marts var der ikke signifikant sammenhæng mel-lem ændring i huld fra marts til april og antallet af levende hvalpe. De tæver der allerede i marts havde huld 5 fik dog flere døde hvalpe (p= 0,03) hvis de forblev i dette huld frem for de tæver der tabte sig til huld 4 eller 3. Diskussion Levende eller døde hvalpe som mål for tidlig hvalpedød Sammenhængen mellem huld og levende hvalpe ser ud til at være tydeligere end sammenhængen mellem huld og døde hvalpe. Ved en undersøgelse som denne vil antallet af døde hvalpe være væsentlig vanskeligere at registrere korrekt i forhold til levende hvalpe. Grunden til dette er dels, 1) De levende er dem vi kan se og tælle 2) De døde er både dem vi kan se og tælle, men også dem som er spist af tæven. Det er altså meget vigtig at de døde er talt på præcis samme tidspunkt ved alle kuldene, for at få et sammen-ligneligt mål. I nærværende undersøgelse har vi valgt at levende hvalpe kan bruges som et mål for omfanget af tidlig hvalpe-død. Det har vi valgt ud fra den betragt-ning at flere døde hvalpe betyder færre levende hvalpe. Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet, men sikrer en mere ens



notering ude på farmen. Antal levende hvalpe er et mål for det samlede forløb for tæven, og derved interessant for den praktiske optimering på farmen. Desuden er det værd at overveje hvad vi måler, når vi tæller døde hvalpe? Sat lidt på spidsen kan man spørge sig selv om vi måler tævens appetit? Resultaterne fra denne undersøgelse bekræfter tidligere studier af Bækgaard et al (2006), som viste at tævens huld spiller en vigtig rolle for antallet af både levende hvalpe og døde hvalpe for 1. års Brown-/Glow tæver. Da vi anser antallet af levende hvalpe for et mål for døde, mener vi også at omfanget af tidlig hvalpedød er væsentlig korreleret til tævens huld. Vi fandt at de tæver der er i huld 2 og huld 3 i primo februar får lidt flere levende hvalpe end tæver der er federe. Den sammen-hæng vi ser tidlig i februar er ny. Bæk-gaard et al (2006) ikke kunne finde en tilsvarende sammenhæng mellem huldet ultimo januar og antallet af hvalpe. Perioden mellem ultimo januar og primo februar ser altså ud til at være tidspunktet hvor huldet begynder at have en betydning for avlsresultatet, eller måske et mål for hvor sent det kan nås at bringe tæverne i et ønskværdigt huld. Ultimo februar ser vi en signifikant sammenhæng, hvor de tæver der er under middel i huld leverer flest levende hvalpe, hvilket stemmer overnes med hvad der blev observeret af Bækgaard et al (2006). Denne sammenhæng må vi formode skyldes at tæver der er slanke op til parring, reagerer bedst på den flushing, der bliver praktiseret tidlig i marts som også Tauson (1985, 1988) har vist. Derud-over har tæver der er slanke inden flushing et udgangspunkt, der alt andet lige betyder, at de kan have en svag posi-tiv udvikling i huld i parringsperioden (ultimo februar til ultimo marts) og derved være i huld 3 til marts, hvor der stadig er plads til en positiv huld udvikling frem til fødsel. I denne undersøgelse fandt vi dog ikke nogen signifikant sammenhæng mel-

lem huldudviklingen i parringsperioden og antallet af levende eller døde hvalpe, når vi kiggede på alle tæver samlet. Vi så derimod at de tæver der ultimo februar allerede var i huld 3, klarede sig bedst ved at holde dette huld frem for at komme sig. Hvorvidt en øget energitildeling i marts måned er befordrende for antallet af hvalpe er ikke velundersøgt. Men det er beskrevet at energiunderskud i denne periode, sandsynligvis vil rykke ved den hormonelle reproduktionsakse (Fink and Tauson 1998, Fink et al 1998, Tauson and Gustafsson 1994). Vi fandt også at tæver med en positiv udvikling i huld i drægtigheden (Ultimo marts - ultimo april) havde flere levende hvalpe, end tæver der forblev uændret i huld. Tæver der havde en negativ udvik-ling i huld, havde et væsentlig dårlige avlsresultat. Naturligt vil tæverne optage mere foder i perioden lige efter implan-tation (Tauson et al 1994, Tauson og Elnif 1994), og man kunne forestille sig, at fede tæver ikke har fået denne mulighed, da avleren har valgt at slanke disse. Hvorvidt det kan betyde at tæven derved ikke im-planterer det samme antal æg er uvist, men det kunne være en mulig forklaring på det lavere hvalperesultat for denne gruppe. Desuden kunne en slankning af tæverne i drægtigheden meget vel betyde at tæverne vil have mindre energi til den forestående fødsel og derved har en mere besværlig fødsel. En lang og besværlig fødsel som der er set en tendens til hos tynde og fede tæver, vil give nedsat vitali-tet hos hvalpene pga. manglende yngel-pleje (Malmkvist og Hansen 1999, Malm-kvist 2005 ). I nærværende undersøgelse fremgår det ikke hvornår i perioden tæver-ne har haft en positiv eller negativ udvik-ling i huld. Om hele perioden eller kun dele heraf er vigtige for antallet af hvalpe, vil være væsentlig viden, som vi endnu ikke har. Perioden fra marts til april dæk-ker over flere vigtige perioder i en mink tæves reproduktion cyklus, æggenes fly-defase, implantations tidspunkt og selve drægtigheden der ligeledes kan deles op i



flere perioder. Der vil sandsynligvis være tidspunkter i perioden ultimo marts – ulti-mo april, hvor tilgængeligheden af føde til minken er mere væsentlig end andre perioder, og derved også tævens udvikling i huld. Er det tilfældet, kan tæver med eksempelvis huld 4 umiddelbart før fødsel være opnået ved en at en given foder-mængde er tildelt på forskellige tids-punkter og derved resultere i forskellig kuldstørrelse og tidlig hvalpedød. Aktivitet Vi fandt ingen sammenhæng mellem aktivitet og antallet af levende eller døde hvalpe, og heller ikke nogen sammen-hæng mellem aktivitet og huld. Hvorvidt den manglende sammenhæng skyldes en upræcis målemetode eller manglende sammenhæng er svær at vurdere. Tævens aktivitets niveau lige før fodring, afspejler også tævens forventning/lyst til foder. Det er derfor forventeligt at tæver der føler sult, forekommer mere aktive end tæver der ikke har nogen sult følelse. For at fastslå om tævens aktivitets niveau spiller en rolle for omfanget af tidlig hval-pedød, bør aktiviteten måles ved en anden metode. Vejrliget 2006-2007 Temperaturen i vinter, parrings- og dræg-tighedsperioden var væsentlig anderledes i 2007 i forhold til 2006. Den høje foder-tildeling som de fleste avlere giver dyrene, for at lave en flushing, var i modsætning til tidligere år, tilgængelig for dyrene hele døgnet. Der var tø i flushingperioden. Desuden blev der registreret varmerekord i såvel marts som april. I 2006 var der flere steder frost fra slutningen af februar til slutningen af marts hvilket gjorde det vanskelig at registrere hvor meget foder dyrene åd, da foderet frøs på tråden. Variationen fra år til år hvad angår avls-resultatet hos den enkelte farm kan være ganske stor, uden at avleren føler at have gjort tingene væsentlig forskellig de to år.

Da resultatet af huldundersøgelserne i 2006 og 2007 viser det samme, må vi forvente, at huldet har en væsentlig indfly-delse under vidt forskellige temperatur for-hold. Konklusion Nærværende undersøgelse viser at tæ-vens huld har en indflydelse på antallet af levende og døde hvalpe. Vi vurderer på den baggrund at tævens huld er en væsentlig faktor i forholdet til fænomenet tidlig hvalpedød. Resultaterne bekræfter hvad Bækgaard et al (2006) fandt i en lignende undersøgelse. Ud fra denne undersøgelse samt Bækgaard et al (2006) vil tæver der har en svag positiv udvikling i huld fra ultimo februar til ultimo april i gennemsnit have flest levende hvalpe. Det ser ud til at huld 2 ultimo februar, huld 3 ultimo marts og huld 4 ultimo april er den kombination der giver det bedste resultat, mht. antallet af levende hvalpe. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem tævens aktivitet op til fødsel og antallet af levende eller døde hvalpe. Vi kunne heller ikke finde en sammenhæng mellem aktivitet og huld. Vi vurderer på den baggrund at tævens aktivitets møn-ster er en mindre væsentlig faktor end hul-det, eller at den pågældende metode til registrering af aktivitet ikke er velegnet. Referencer: Bækgaard, H., Hansen, M.U., Sønderup, M. and Clausen, T. 2006. Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Faglig årsberetning 2006, 185 – 191. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holstebro, Danmark

Gade,M. & Malmkvist,,J., (2004) Nyt om minkfødslen. Intern Rapport 208, Dan-marks Jordbrugsforskning, 33-42.

Fink, R. and Tauson, A. H. 1998. Flushing of mink (mustela vision): effects on energy



metabolism and some blood metabolites. Animal Science 66, 277 - 284

Fink, R., Tauson, A.H. and Forsberg, M. 1998. Influence of different planes of ener-gy supply prior to the breeding season on blood metabolites in female mink (mustela vision). Reproduction, Nutrition, Develop-ment 38, 107-116

Hansen, M. U., Weiss, V., Bækgaard, H. and Michel, M. 2005. Mistede kuld – Undersøgelser i praksis. Faglig årsberet-ning 2005, 163 – 168. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holste-bro, Danmark

Malmkvist, J., (2005) Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Intern Rapport 227, Danmarks Jordbrugsforskning, 20-31.

Malmkvist, J. og Hansen, S.W. (1999). Betydning af minktævens yngelpleje-adfærd for den tidlige hvalpedødelighed. Danmarks jordbrugsforskning intern rap-port nr 123 s 63-72

Tauson, A.H. 1985. Effects of flushing on reproductive performance, ovulation rate, implantation rate and plasma proge-sterone levels in mink. Acta agriculturæ Scandinavica 38, 231- 242

Tauson, A.H., (1988). Foderstyring har stor indflydelse på tidlig minkhvalpe-døde-lighed. Dansk Pelsdyravl 51, nr. 4, s. 284-288

Tauson, A.H. and Elnif, J. 1994. The pregnant mink (Mustela vision)- energy metabolism, nutrient oxidation and meta-bolic hormones. Energy Metabolism of Farm Animals, Proceedings of the 13. symposium, Mojacar, Spain, EAAP publication no 76 79-82.

Tauson , A.H., Elnif, J. and Hansen, N.E. 1994. Energy metabolism and nutrient oxi-dation in the pregnant mink (Mustela vision) as a model for other carnivores. Journal of nutrition 124 2609 - 2613

Tauson, A.H. and Gustafsson, H. 1994. Effects of flushing on embryos in early developmental stages in mink (mustela vision). Acta Agriculturæ Scandinavica, section A, Animal Science 44 43-49


Farveplanche vedrørende følgende artikel: Hammer, A. S. Hammer-Jensen, T., Sørensen, C. M. & Clausen, T. N. 2008. Evaluering af farvningsmetoder til kvantificering af placentale ar hos farmmink (Mustela vison). Faglig Årsrapport 2007, 77-80, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Denmark.

Placental ar

Figur 1. Sektion af uterushorn fra mink farvet med Metode A (Turnbull), forstørrelse 30X. Makrofager fyldt med hemosiderin er farvet blåsorte. Dette placentale ar var ikke synligt før farvning.


fa2007

Documents

mink hansen

selektion for mink

mink nielsen

mink kits establishment

map of the mink chromosomes

mink is hereditary hansen

mink kits from july

peter sandbl pelsdyrerhvervets