commerciel magazine #3 october 2012

MAGAZINE

- LOOSENING TIES 2ND ISSUE 12/13 - OCTOBER

How To: Remember what you read | Aarhus Underground | Klummen: Disney Sjov uden sjov | og meget mere...+

PORTRÆTOLE BIRK OLESENSønderjyske principper på Christiansborg

FEATURE: Det Arabiske

ForårDe sociale medier

er borgernes våben i kamp mod diktatur

Coca ColaBAG OM

Fra medicin til verdensomspændende

tørstslukker

BACKSTAGELUKAS GRAHAM

“Hvis ikke du har en holdning til tingene, så luk røven.”

EDITORIALEDITORIAL

2 COMMERCIEL MAGAZINE // OCTOBER 2012

EDITOR-IN-CHIEF ART DIRECTOREDITORIAL ASSISTANT

HEAD PHOTOGRAPHER

ADVERTISEMENTSStudenterlauget’s Business RelationsMarketing ConsultantLouise Elkjær-NielsenPhone: +45 60 15 82 40E-mail: [email protected]

COMMERCIEL MAGAZINECommerciel Magazine is a student magazine run by Studenter-lauget at Aarhus University, Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.

NEXT ISSUENov 1

PRINTINGEcograf, Højbjerg

CIRCULATION2,200

ISBN0902-6045

TINE JENSEN MICHELLE SKOV THERESE KRISTIANSENPHOTOGRAPHER PHOTOGRAPHER

JULIAN LOESCHCKE MIA VESTERGAARD STEFFEN HALDRUPDTP DTP PROOFREADER

ANNELINE HAUBJERGPROOFREADER

SOFIE HØYENJOURNALIST

TANJA KNUDSENJOURNALIST

KIRSTINE SØES IBSEN ALEXANDRA BACH MIE SKOVLUND

JOURNALISTJOURNALIST

JOURNALIST

JOHANNE FRIIS

JOURNALISTJOURNALIST

JOURNALIST

STINNE BERGHOLT

JOURNALIST

Like for revolutionQuestion: For what do you use Facebook? For checking out upcoming events? For showing the rest of the world who you want to be? Or for look-ing your ex-boyfriend over his shoulder, just to see if he is still single? I bet that you rarely use it for sending out a radical political message, - and if you do, you’re one of few. Not many citizens of this secure country use social media as a means to change the system (although loads are complaining about it). We, the securizens, are feeling alright. We are too lazy, or too sat-PZÄLK��[V�HJ[\HSS`�NV�KV�ZVTL[OPUN�YL]VS\[PVUPaPUN��5V[�L]LY`^OLYL�HYL�-H-cebook, Twitter and YouTube used for such meaningless things as stalking your neighbour’s 21-year-old daughter. Social media took an entire new role in northern Africa, where it became an important tool in the revolutions of the Arabic Spring. Flick to page 10, and learn more about, how social media shook close on 20 countries south and south east of the Mediterranean. Now that’s social media with a spark. I wish all of us securizens could deliver such spark at least just once in a while. Not just yell out the wrongdoings of society, but actually act on it. So here is a proposition: When you are done reading the magazine, grab Stéphane Hessel’s pamphlet “Indignez Vous!” (Danish title: “Gør Oprør!”) and go do something about the things that never went beyond nagging in the corners. And yes, I know, it’s easier said than done, but if we all start small, it just might turn out big. In this magazine we take a look at a group of people who are in fact taking thoughts to action. The boys behind Culture Works in Aarhus are telling us their incentives and motives for turning up the cultural volume in Aarhus. They stumbled over something that could be better, and thus created amaz-ing events for us all to enjoy. On page 26 you can read all about it, in our new series “Aarhus Underground”.

So, turn the page, and get inspired to greatness!

Mikkel SvoldEditor-in-Chief

NANNA HØG

ANDERS GRAMSTRUP

RUNE BACHDAL

MARIE-LOUISE HALMØ ANNE SOPHIE TEGLBORG

��͝

��͙͚�

��͙͡�

��͚͞�

2FWREHUIHVW�LQ�.OXEEHQ)ULGD\�2FWREHU��.OXEEHQ�ZLOO�KRVW�D�PDVVLYH�7\UROHDQ�EHHU�SDUW\�LQ�WKH�$XOD�IURP��$IWHUZDUGV��ZH�FRQWLQXH�LQ�.OXEEHQ�IRU�WKH�2&�78%25*�DIWHUSDUW\��7LFNHWV�IRU�WKH�2FWREHUIHVW�DUH�RQO\��'..��ZKLFK�LQFOXGHV�D�VROLG�EXIIHW�DQG�RQH�ODUJH�EHHU��OLWHU��7LFNHWV�FDQ�EH�ERXJKW�DW�WKH�6/�2I¿FH�IURP�0RQGD\�6HSWHPEHU��

,I�\RX�GRQ¶W�PDQDJH�WR�EX\�D�WLFNHW�IRU�WKH�2FWREHUIHVW��\RX�FDQ�VWLOO�SDUW\�LQ�.OXEEHQ�DV�QRUPDO�

&DPSXVEDU)ULGD\�2FWREHU��WKH�QHZ�FROODERUDWLRQ�EHWZHHQ�6WXGHQWHUODXJHW�DQG��NRQRPLVN�)RUHQLQJ�±�&DPSXV%DU�±�KRVWV�LWV�¿UVW�DIWHUQRRQ�EDU�IURP��LQ�WKH�6�EXLOGLQJ�DW�&DPSXV�)XJOHVDQJV�$OOp��7KH�ODXQFK�SDUW\�ZLOO�FRQWLQXH�LQ�WKH�HYHQLQJ�DV�SDUW�RI�&DPSXV�'D\��ZKLFK�LV�DQ�DOO�GD\�HYHQW�IRU�VWXGHQWV�DW�WKH�'HSDUWPHQW�RI�(FRQRPLFV��%XVLQHVV��7KLV�GD\�DQG�IXWXUH�)ULGD\V��&DPSXV%DU�ZLOO�VHUYH�DV�D�SODFH�WR�ZDUP�XS�EH�IRUH�WKH�SDUW\�DW�VFKRRO�LQ�WKH�HYHQLQJ�

)OLS�&XS�)ULGD\2Q�)ULGD\�2FWREHU��LW¶V�WLPH�WR�FKDOOHQJH�\RXU�IHOORZ�VWXGHQWV�LQ�WKH�IRUPLGDEOH�EHHU�JDPH�¶)OLS�&XS¶��6LJQ�XS�EHIRUH��DQG�DW��ZH�VWDUW�ÀLSSLQ¶��7KH�ZLQQLQJ�WHDP�ZLOO��DSDUW�IURP�KRQRXU�DQG�IDPH��JHW��*ROGHQ�0HWHU��1RWH�WKDW�LW�LV�IUHH�WR�SDUWLFLSDWH��EXW�\RX�ZLOO�KDYH�WR�SD\�IRU�EHHU�ZKLOH�ÀLSSLQ¶�

&OXE.OXE�SUHVHQWV��0LQLVWU\�RI�6RXQG)ULGD\�2FWREHU��&OXE�.OXE�SUHVHQWV�ZRUOG�FODVV�KRXVH�PXVLF�LQFOXGLQJ�YLVXDOV��ODVHUV�DQG�DOO��:H�JLYH�\RX�'-�%LUNHOXQG��*DEULHO��&DVWHOORQ��1/��0LQLVWU\�RI�6RXQG�5HVLGHQW��*%��.RQJVWHG��$OH[DQGHU�%URZQ�DQG�.$72��'R�QRW�PLVV�WKLV��(QMR\�ZRUOGFODVV�KRXVH�PXVLF�E\�RQH�RI�WKH�ZRU�OG¶V�ELJJHVW�KRXVH�ODEHOV��ZLWK�YLVXDOV��ODVHUV�DQG�WKH�ZRUNV��

7LFNHWV�FDQ�EH�ERXJKW�IURP�0RQGD\�2FWREHU��DW�WKH�6/�2I¿FH��

678'(17(5/$8*(7�35(6(1

76�

$7�./8%%(1��

CONTENTCONTENT


06 Loose ties

08 How to: Remember what you read09 Spot yourself

10 Feature: De sociale mediers rolle i Det Arabiske Forår

14 Bag om giganten: The Coca Cola Company16 Portræt: Ole Birk Olesen

22 Når bøgerne bliver fortid: Spark døren ind

24 Event Calendar & SL News

26 Aarhus Underground: Knejterne og Kulturrevolutionen

28 Commerciel Kitchen

30 Backstage: Lukas Graham

35 Klummen: Disney Sjov men bare uden sjov?

16

26

30

2235

025(�,1)2�

�

�

ARE YOU THE NEW GRAPHIC DESIGNER FOR COMMERCIEL MAGAZINE? We are looking for talented graphic designers to ensure the future quality of the magazine’s graphics and layout. Sounds interesting? Then this is your opportunity to get practical experience through a magazine that distributes in more than 2,500 copies around the BSS campus. You will become part of a committed editorial team that will continue to improve and develop the magazine, and who offers you a great social network within Studenterlauget.

WE EXPECT:

- That you are creative and able to develop graphic designs - That you have skills in Adobe InDesign, Photoshop and Illustrator - That you are committed, thorough and respect deadlines - That you are outgoing and work well in a team - That you are able to participate in the monthly editorial meeting as well as social and professional events - That you have a flair for details and want to raise the graphic quality of the magazine - That you are fluent in spoken and written Danish.

WE OFFER YOU:

- A volunteer student job with flexible working hours - A great social working environment - Great influence on the future of Commerciel Magazine - A highly relevant working experience - A boost for your CV - Credit for your work with your name and picture in the magazine - Employee benefits and social events at Studenterlauget

CONTACT

If this has caught your interest, please send an application along with your CV and portfolio to the Editor-in-Chief, Mikkel Svold, via [email protected] We look forward to hearing from you.

Application deadline: WEDNESDAY OCTOBER 31, 2012.

Please read our recruitment policy, available at www.studenterlauget.dk, before you apply.

LOOSE TIESLOOSE TIES


LOOSE TIES

LOO

SE TIES LOOSE TIES LOOS

E TIE

S

Brave New World

Dharavi, a slum quarter in Mumbai and home to almost one million people. It is estimated that there is one toilet for every 1,440 people.

A Lithuanian company plans to set up a holiday island in the Maldives, run entirely by blondes.

In the U.S., there is a requirement that school meals must contain vegetables. However, schools can in fact count the tomato sauce that is used on pizzas as vegetables.

From the top of a hill in Double Gloucester, each year, a cheese is rolled, and competitors race KV^U� [OL� OPSS� HM[LY� P[�� ;OL� ÄYZ[�WLYZVU� V]LY� [OL� ÄUPZO� SPUL� H[� [OL�bottom of the hill wins the cheese.

Sources: Human development report 2006; www.bbc.co.uk; www.nyhederne.tv2.dk; www.cheese-rolling.co.uk

TEXT: RUNE B. N

IELSE

N

In autumn 1961, the heir to the Danish throne, Princess Margrethe,

moved into the dormitory in building nine with her lady-in-waiting. She was supposed to follow the lectures in political science and archaeology.

Make your student ID into a Key Card - With a ‘key card’ you

have access to the Library when BSS, Campus Fuglesangs Allé, is closed.

Aarhus has had some slogans during the years. Most memora-

ble: Smilets by (City of smiles). Last year, Aarhus did launch a new slo-gan: Aarhus - Danish for progress. However, Danish also means the very famous cake or pastry, which we are very fond of in Denmark. Now we have a city where we will gain progress by eating more pastry.(HYO\Z�^HZ�ÄYZ[�ZL[[SLK�I`�=PRPUNZ��who called it Aros - an Old Norse word meaning river mouth.

34.129 students attended Aarhus University by 1 October 2011.

Hereof 19.624 female and 14.469 male.

CITYFACTS

LOOSE TIESLOOSE TIES

OCTOBER 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 7

Do�NP]L�H�NPYS�H�Z^LL[�SP[[SL�ÅV^LY�VU�H�KH[L�Don’t�IL�HUUV`PUN�ISPUK�ÅHZOPUN�OLY�^P[O�`V\Y�IPJ`JSL�SHTW�

Do quote Groucho MarxDon’t quote Karl Marx.

Do use all the student offers. They are more numerous than you know.Don’t invite your non-student date, and let them pay themselves.

Do remember your Fridaybar in Klubben! Don’t ever forget your Fridaybar in Klubben.

Aarhus University has now merged

PU[V� HU� PSS\Z[YH[P]L� ÅV^LY� VM� UPUL�THPU� ÄLSKZ�� ;OLYL� OH]L� ILLU�THU`�discussions about whether this has been handled successfully. Of cause, we need to keep a debate. However, it is like rain and sunshine. We cannot be for or against it any-more, we are in the middle of it, now it is here. Then let us be constructive rather than critical. Enjoy challenging changes, please.

CONGRATSCommerciel Magazine congratulates the “ASB Revue” for taking away the prize for The Best Revue Sketch in Denmark. Futher-more, the winning sketch, Trodsbekendelsen (The Creed of De-ðDQFH�� KDV� EHHQ� FKRVHQ� WR� UHSUHVHQW�'HQPDUN� LQ� WKH�6ZHGLVK�championship next year. From Commerciel Magazine shall sound a deafening hurrah and a break a leg!

Love the newly bought robot va-cuum cleaner.

Saw 100 beautiful kites in Odense.

Seen the amazing “The Neverending Story” again.

.V[� [OL� ÄYZ[� YL-freshing beer in Klubben’s new Fri-daybar.

BEEN T H E R EDONET H A T

Enjoyed the voice of Kendrick Lamar.

Love - Hate IndexWe just do not care if all our

politicians and our entire Danish royal family are homosexual, bi-curious, straight or just some kind of fancy and modern experimenta-lists. The power in Denmark: Prime Ministers, ministers and royal fa-mily always have been, are or will be under accusation of their sexual preferences. The gossip magazines and newspapers take the lead, but we just do not care. Move on. Get it. Please let go and focus on profes-sional skills.

We came to love ha-

ting Justin Bie-ber. Now we have come to hate ha-ting him. Let’s just love loving him.

Do’s

& Do

n’t’s

HOW TOHOW TO > REMEMBER WHAT YOU READ


Think about your house. Imagine standing outside the front door. ;OPZ�PZ�[OL�ÄYZ[�WVPU[�PU�`V\Y�QV\YUL �̀�>HSR�[OYV\NO�[OL�KVVY!�ÔH[�do you get to? This is your second point.Decide on ten locations throughout the house and write them down. Our journey starts like this: 1) outside the front door, 2) hallway etc.Read through the list with your ten-point journey. Put the pen and WHWLY�HZPKL��@V\�^PSS�UV^�NL[�H�SPZ[�VM�[LU�^VYKZ��;OL�ÄYZ[�^VYK�PZ�=HSKPTPY�7\[PU��=PZ\HSPZL�[OH[�H[�[OL�ÄYZ[�WVPU[�The next word you visualise at the second point. Each word is thus visualised at its own location along the journey.Try to memorise the words in the journey without looking at your list./LYL� PZ� [OL� ÔVSL� SPZ[!� �� =HSKPTPY� 7\[PU�� .VVZL�� 4PJRL`�Mouse. 4. A Chinese. 5. Coffee. 6. Kangaroo. 7. Indian. 8. Mara-dona. 9. Car 10. Algae. Quickly read through the list once more. Close the magazine and write down the words you see at each point. You have actually memorised associations from the 10 biggest countries in terms of area. Russia, Canada, USA, China, Brazil, Australia, India, Argentina, Kazakhstan and Algeria. This is just an example. If you want to remember something else from a book, just make a longer journey. Also try Memo. It will not let you down when your exam is around the corner.

HOW TO:Remember what you read

1. Do not try to remember everythingOddbjørn By explains that to succeed with your studies you need to be realistic. Do not try to absorb everything. That is impossible. Identify the most important parts and focus on that. Then use memo to remember.

2. Have a strategy to remember what you have learnedWhether it is memo techniques, mind maps or remembering cards, P[�PZ�PTWVY[HU[�[V�ÄUK�`V\Y�VÛ�Z[YH[LN �̀�9LHKPUN�[OL�ZHTL�V]LY�HUK�over again is not the best way to remember. Do not act like a robot, who just writes everything that comes to at you.

3. Read at the university9LHKPUN�H[�[OL�\UP]LYZP[`�PZ�VM[LU�TVYL�LMÄJPLU[�[OHU�YLHKPUN�H[�OVTL��Be aware of distractions.

��6WXG\�DW�ð[HG�KRXUV�HYHU\�GD\For example from 9am till 3pm. When it is 3 o’clock, stop studying. -P_LK�OV\YZ�^PSS�UVYTHSS`�THRL�`V\�TVYL�LMÄJPLU[�

5. Use memo techniquesMemo is an easy-to-learn memory system. You can try the journey method in the box yourself.

Do you also have trouble remembering what you read? Is it a WYVISLT�[V�ÄUK�V\[�OV^�[V�YLTLTILY�L]LY`[OPUN&�(UK�KV�`V\�worry how you will ever memorise everything for the exam? Do not worry; in this edition of “How to”, you will be introduced to Oddbjørn By’s techniques, which will help you memorise what you read.

TEXT: ALEXANDRA BACH

Commerciel has talked to memory champion Oddbjørn By who reveals techniques that will help you remember what you read.

Example of a Memo technique - The Journey Method:

Other methods that can be helpful:

-Memo cards: make your own memory game where the main key-word is described on the one side of the paper, and, in your own words, explain the concept on the other side.-Mind Map-Discuss your understanding with others. You learn and remem-ber, when you present your knowledge

SPOT YOURSELFSPOT YOURSELF


:7��;@��<9:,3-

VOTE FOR YOUR FAVORITE ON F A C E B O O K

#1

#3

#2

=V[L�MVY�`V\Y�MH]VYP[L�VU�-HJLIVVR

Most Wanted!;OL�ÄYZ[�YLHSS`�IPN�WHY[`�^HZ�OLSK�PU�[OL�UL^�:�I\PSKPUN�H[�Fuglesangs Allé when Lukas Graham and Nik&Jay paid a visit. While people were screaming along with the lyrics, snogging in the corners, or hanging in the bar, Commerciel Magazine where quick with the camera and caught these three party-goers with the lens. Do you know any of them? Then hurry up and go vote for your favorite face of the month at Commerciel Magazine’s fan page on Facebook (www.facebook.com/commercielmagazine).

The picture with the most votes by 15 October receives an ex-traordinary prize that allows the lucky winner to bring two friends for a lesson in Danish culture.

3 entry tickets for ARoS3 tickets for Aarhus Minigolf1 bottle of shots at Bodegaen.

6J[VILY»Z�MHJL�T\Z[�JVSSLJ[�[OL�WYPaL�H[�[OL�:3�6MÄJL�UV�SH[LY�than 31 October 2012. Aarhus Minigolf are both a part of the SL Nice Price concept. And remember, as a member of Studenterlauget, you can go play miniature golf for free every Thursday.

FEATUREFEATURE > DET ARABISKE FORÅR


De sociale mediers rolle i

Borgerreporterens fødselHjemmeoptagelser af demonstrationer fra mobiltelefoner og blog-indlæg, der protesterer mod et undertrykkende re-gime, går verden rundt i foråret 2011. Hjemme i stuerne følger vi med, når nyhederne fodrer os med billeder af det ene oprør efter det andet. En borgerreporter er født, og Det Arabiske Forår er over os.

TEKST: STINNE SKOV BERGHOLT

Det går stærkt, og alle følger med, da oprør, demonstra-tioner og protester spreder sig som en løbeild hen over de arabiske sletter, under det vi i dag kalder Det Arabiske Forår. Historien om en ung, fortvivlet grønthandler, der sætter ild til sig selv en decemberdag i 2010, sender chokbølger gennem mellemøsten, og får det arabiske folk til at marchere med bannere og råb. Udsigten til en fremtid med arbejds-løshed og usle levevilkår er blevet for meget for de unge fra mellemøsten, og nu skal de diktatoriske ledere råbes op.Billeder og videoer af demonstra-[PVULY�VN�WVSP[PZRL�ISVN�PUKS¤N�ÅVYLYLY�på internettet. Twitter bliver forum for desperation og opråb, og Facebook danner ramme om netværk og bevæ-gelser. Kort sagt: befolkningerne i de arabiske lande har taget skeen i egen hånd, og de har fundet et våben, som diktatorerne frygter mere end nogensinde: de sociale medier. En borgerreporter er født.

Fra telegraf til TwitterSpørgsmålet er, om de sociale medier overhovedet kan forandre noget som helst? Her deler vandene sig. På den ene side hylder optimisterne internettet og de sociale

medier, og kalder Facebook det mest organiske redskab for demokratisk forvandling, verden nogensinde har set. På den anden side mener skeptikerne, at det er ”cyber-utopisme” at tro, at de sociale medier kan gøre nogen

særlig forskel. Regimerne kan jo styre alt, hvad der foregår på internettet. Én ting kan de dog blive enige om: De sociale medier har politisk potentiale.Men hvis det potentiale skal udleves for alvor, kræver det, at de sociale medier når den brede befolkning. Ligesom i de ÅLZ[L�SHUKL�V]LY�OLSL�]LYKLU�LY�\KIYL�delsen af internettet i Mellemøsten i den grad boomet de seneste 10 år. Men på trods af cyber-eksplosionen er kun omtrent 30 procent af befolkningen i de arabiske lande koblet på nettet. Sam-menlignet med Asien og Afrika, er 30 % dog et pænt sats. I al fald kan de so-ciale medier ikke ligefrem kaldes mas-

semedier på niveau med tv og radio. Her må tv-stationer som den arabiske, internationale tv-station Al-Jazeera træde til i udbredelsen af informationen til de arabiske bor-gere. Første gang de sociale medier optræder på den in-ternationale, politiske dagsorden er i sommeren 2009. Her protesterer Irans befolkning på Twitter mod den nyvalgte WY¤ZPKLU[�� /¤UKLSZLU� ÄR� UH[\YSPN[� UVR� UH]UL[!� ;̂ P[[LY�

Det Arabiske Forår

”Befolkningerne i de arabiskelande har taget skeen i egen hånd, og de har fundet et våben, som diktatorerne frygter mere endnogensinde: de sociale medier.”

FEATUREDET ARABISKE FORÅR < FEATURE


revolutionen. Med ét er hele verdens blikke rettet mod det nu meget betydningsfulde medie, som muligvis kan blive et afgørende redskab i en demokratisk udvikling. Hillary Clinton taler om ”the freedom to connect,” og den ellers så skeptiske professor i international politik, Stephen Walt, må anerkende det mulige demokratiske potentiale.De positive røster møder dog hård kritik. Kritikken går på, at fordelene ved brugen af de sociale medier totalt bliver overskygget af de mange ulemper, der ligger og lurer. Bliver internetaktivisterne for store i munden, kan regimer-ne udnytte Twitter til at hacke sig frem til den skyldige og jage dem - med ubehagelige konsekvenser som fængs-ling eller tortur.

De sociale medier som katalysatorKnyttede hænder, sammenbidte læber og store skilte med slogans som ”Give Egypt back to the people” er hverdag i TLSSLT¥Z[LU�P�MVYrYL[��=P�]LK�KL[��MVYKP�KLTVUZ[YH[PV-ULYUL�KHNSPN[�ISP]LY�VW[HNL[�VN�ÄSTL[�TLK�TVIPS[LSLMVULY��De bliver hver dag uploadet på Youtube til enhver internet-brugers eller sågar nyhedsmedies iagttagelse og anven-delse. Og de bliver konstant vist på diverse nyhedskanaler.Borgerne er blevet journalister. De dokumenterer de-res hverdag med politivold eller tortur ved hjælp af uploadede videoer. Det er ikke objektiv nyheds-journalistik, men følelsesladede skildringer, og de virker langt stærkere, og er mere realistiske. Hjemme i stuerne

LeksikonDet arabiske forårDet arabiske forår er karakteriseret ved en række af demonstrationer, oprør og revolutioner, som begyndte i Tunesien den 18. de-cember 2010. Da den Tunesiske præsident blev tvunget til at trække sig tilbage den 14. januar 2011, spredte oprørene sig mere eller mindre til en lang række lande i mellemøsten herunder Egypten, Libyen, Yemen, Syrien, Bahrain, Algeriet, Irak, Jordan, Marokko, 2\^HP[��3PIHUVU��:H\KP�(YHIPLU��:\KHU��=LZ[ZHOHYH�VN�0ZYHLS��,U�HM�KL�ISVKPNZ[L�RVUÅPR[LY�LY�+LU�3PI`ZRL�)VYNLYRYPN��ZVT�LUK[L�TLK�H[�4\HTTHY�.HKKHÄZ�Z[`YL�MHSK[��Al-Jazeera Al-Jazeera startede som arabisk tv-station i 1996 og har sit hovedsæde i Qatar . I dag sender stationen internationale nyheder og har THUNL�MVYZRLSSPNL�RHUHSLY��(S�1HaLLYH�OHY�OHM[�Z[VY�PUKÅ`KLSZL�Wr�TLUPUNZKHUULSZLU�P�TLSSLT¥Z[LU��MVYKP�KL[�]HY�KLU�M¥YZ[L�HYHIPZR�sprogede tv-station, der sendte nyheder uden tæt statslig kontrol.

FEATUREFEATURE > DET ARABISKE FORÅR


Et nyt protestmedie?Udover at være rum for selvpromovering kan de sociale medier bidrage med talrige funktioner. Unge aktivister bruger dem til at prote-stere mod uretfærdige og undertrykkende regimer eller til at skabe netværk. Spørgsmålet er, om de sociale medier har en effekt som et politisk protestmedie?Et kandidatspeciale fra 2011 diskuterer netop betydningen af de sociale medier. På den ene side er der blevet skabt et link mellem tv’et og de sociale medier. Der er blevet rum for åbenlys kritik af og protest mod regimerne, og tv-stationerne benytter sig i stigende grad af blog-indlæg, uploadede videoer og billeder. På den anden side er der ikke noget, der tyder på, at de sociale medier har været med til at hjælpe de politiske forhandlinger på vej. Der er desuden stadig indspiste grupper, der agerer på cyberspace, og det kan mindske de sociale mediers troværdighed. En ting er sikkert: Der er en voksende aktivitet på de sociale medier i den arabiske verden, og det skaber rum for identitetsskabelse og forum for politiske spørgsmål.

bliver vi gang på gang endnu mere forundrede, forargede eller forskrækkede over de brutale billeder, som bliver RSHZRL[� VW� Wr� ]VYLZ� W¤UL� ÅHKZR¤YTL��+L� ZVJPHSL�TL-dier bliver dokumentationsmedier, og folket bliver borger-reportere. Hvordan, i hvilken grad og til hvad de socialemedier bliver brugt er vidt forskelligt fra land til land. I Egypten bliver de 18 dages demonstration på Tahrir-WSHKZLU�ÄSTL[�VN�KVR\TLU[LYL[��3PNLSLKLZ�VWYL[[LY�MVSRL[�netværk og bruger de sociale medier til koordinering undergadekampene. I Bahrain bliver de brugt til at sprede rygtet om demonstrationer. Fælles for dem er, at alle disse op-tagelser og blog-udsagn bliver opsnappet af Al-Jazeera og sendt videre til resten af befolkningen og andre lande. På den måde inspirerer unge på tværs af landegrænser

hinanden til at gå imod regimerne.De sociale medier spiller altså en slags rolle i organiseringenog opfordringen af demonstrationer. De ender med at fun-gere som katalysator. Herefter tager Al-Jazeera og andre store tv-stationer over, når det handler om at få spredt budskabet videre til resten af befolkningen. Til en konfe-rence angiver den forhenværende generaldirektør for Al-Jazeera, Wadah Khanfar, borgerreporterens vigtighed:”We in Al-Jazeera were banned from Tunesia for years, and the government did not allow any Al-Jazeera reporter to be there. But we found that these people in the street, all of them are our reporters, feeding our newsroom with pictures, with videoes and with news... And then we took that decision: We are unrolling the news.”

Twitter og Facebook blev forum for protester og netværksskabelse, da mellemøsten gjorde oprør mod diktaturet i foråret 2011

A-KASSER ER FORSKELLIGE– og det er vores medlemmer glade for!

Deltag i lodtrækningen på STUDIEMEDLEM.DK VIND

13.997,-

DERFOR SKAL DU VÆLGE CADe fl este AU-BSS’ere vælger CA som a-kasse. Bl.a. fordi vi har et indgående kendskab til de jobområder, som AU-BSS’ere søger eller allerede sidder i, og derfor kan hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse – både mens du er studerende og efterfølgende. Vi tilbyder dig bl.a.:

Kurser og workshops, der styrker din arbejdsglæde og dine jobchancer og dine kompetencer

Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider og anden værdifuld sparring

Faglig inspiration og professionelle netværk Virksomhedspræsentationer, der giver indblik

i karrieremuligheder

Alt sammen tilbud, du gratis kan benytte som medlem. Og nok en væsentlig årsag til, at CA topper listerne, når der måles på medlems-tilfredshed i a-kasserne.

GRATIS STUDIEMEDLEMSKABHusk, hvis du har under 5 år tilbage af dit studie, at du med fordel melde dig ind i CA som studiemedlem. Det er gratis og giver bl.a. adgang til en række karrierefremmende aktiviteter. Og har du været studiemedlem i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer. Det giver dig 13.997 kr. ekstra.

Læs mere på www.studiemedlem.dk

www.ca.dk

Tlf. 3314 9045

For højtuddannede i erhvervslivet

99-s

ep12

99-sep12-ann-commerciel_225x297.indd 1 17-09-2012 11:01:56

!" Compan#

BAG OM GIGANTENBAG OM GIGANTEN > THE COCA COLA COMPANY


Ba$ o% gigante&:

TEKST: MARIE-LOUISE HALMØ // FOTO: JULIAN LOESCHCKE

Læskedrikken skulle egentlig have været en kur mod hovedpine, men i stedet blev den hemmelige kombination af kulsyre, sirup og vand til den verdensom-spændende Coca-Cola. En succes uden ende.

John Pemberton var langt fra helt almin-delig. Som 19-årig teenager var han al-lerede færdiguddannet, og identiteten blev ændret til lokal apoteker i den amerikanske delstat Georgias hovedstad Atlanta. Ifølge lokale aviser var Dr. Stith Pemberton en af de mest anerkendte apotekere, Atlanta no-gensinde havde haft. Senere deltog Pemberton i borgerkrigen og blev nær slået ihjel under kampene ved Colombus. Han vendte hjem med store smerter i sit skadede ben. Det gav ham et nyt kald. Doktoren satte sig for at skabe en opløftende og forfriskende drik. Dag-ligt besøgte han derfor Savannahs havn for at undersøge de indkomne eksotiske krydderier, som kunne udgøre de perfekte ingredienser til drikken. Nysgerrigheden gav pote den 8. Maj i året 1886. På denne dato skabte han den

første portion af en perfekt blanding mel-lem danskvand og en krydret sirup i sin trebenede messinggryde. Dr. Pembertons partner og bogholder Frank M. Robinson var med, da han foreslog Coca-Cola. De to c’er ville se godt ud i reklamer, og det nye navn blev skrevet med bogholderens unikke håndskrift. Samme dag blev det nye produkt solgt for kun fem cent per glas i Jacob’s Phamacy. Drikkelsen blev solgt som medicin, og der blev i starten kun solgt ni glas om dagen.

En stjerne er født:PKLU� OHY� ÄYTHL[� ]¤YL[� LULZ[rLUKL� [PS� H[�indprente sin position i folks bevidsthed. -¥YZ[� RVT� RVU[\YÅHZRLU�� ZVT� ISL]� \K-viklet i 1915 i forbindelse med Coca-Cola Companys designkonkurrence. Hidtil blev

BAG OM GIGANTENTHE COCA COLA COMPANY < BAG OM GIGANTEN


Hemmeligheden bagSalget tog først fart, da Pemberton 1887 solg-te rettighederne til forretningsmanden Asa G. Candler, som i 1892 grundlagde The Coca-Cola Company. Han lærte amerikanerne at elske Co-ca-Cola ved at dele gratis smagsprøver ud og overtale apotekerne til at reklamere for produktet. Kun 7 år efter kunne læskedrikken købes over hele USA, og den dag i dag fremstilles Coca-Cola i helt samme ånd, som Dr. Pemberton ville have ønsket. Selv navnet og logoet er det samme ZVT�MVY��rY�ZPKLU��=PYRZVTOLKLU�OVSKLY�Z[H-KPN�VWZRYPM[LU�OLTTLSPN�Wr�NY\UK�HM�KLUZ�ÄUHU-ZPLSSL�]¤YKP�MVY�ÄYTHL[��5VNSL�ZPNLY��H[�ZLS]�1VOU�Pembertons egne børn ikke kendte de nøjagtige ingredienser i Coca-Colaen. Andre siger, at drik-RLUZ� VWÄUKLY� ILZ[PS[L� Z[VYL� T¤UNKLY� HM� RY`K�derier, som han slet ikke skulle bruge, kun for at forvirre konkurrenterne. Faktum er dog, at form-len opbevares sikkert i en bank i oprindelsesbyen Atlanta.

De 5 hurtige

��Hver dag drikker mere end en milliard mennesker et af Coca-Colas cirka 3500 produkter.��Coca-Cola producerer derfor mere end 110 milliarder liter om året.�� Firmaet markedsfører sig selv på forskellige måder i mere end 200 lande.��Omkring 600.000 mennesker arbejder for The Coca-Cola Company.��Coca-Cola er verdens mest kendte brand.

Have a Coke4LYL� PUKÅ`KLSZL� VN� \KIYLKLSZL� ZRHILY� ÅLYL�rygter. Dette faktum kan især The Coca-Cola Company skrive under på. Personer udefra har blandt andet påstået, at der er kokain i Coca-Co-la, da rygtet siger, at det slet ikke var unormalt at bruge kokain i 1886. Først efter århundredskiftet vendte offentligheden sig mod stoffet. I den forbindelse begyndte man at sænke mængden, men ifølge rygter følte Asa G. Chandler sig nødt til at bibeholde en rest af koka-blade i drikken. Da han ellers ikke kunne bevare retten til det indbrin-gende navn.

HSSL�S¤ZRLKYPRRL�[HWWL[�Wr�ZHTTL�ÅHZRL[`WL��+LY-MVY�¥UZRLKL�ÄYTHL[�H[�\K]PRSL�LU�ÅHZRL��KLY�ZR\SSL�være markant anderledes i forhold til andre soda-]HUKZÅHZRLY��-VYTLU�ZR\SSL�]¤YL� SL[�NLURLUKLSPN��så kunderne selv i mørke kunne genkende den ved blot at bruge følesansen. Derefter var det ikke kun logoet, som man forbandt Coca-Cola med. ��5¤Z[L�Z\JJLZ�]HY�KH�ÄYTHL[�ZWVUZLYLKL�ZWVY[Z-begivenheden OL i 1928, fordi det betød, at Coca-*VSH�ISL]�\KIYLK[�P�OLSL�]LYKLU��:LS]��=LYKLUZRYPN�benyttede virksomheden til at udbrede kendskabet til den populære læsedrik ved at sende 6 millioner ÅHZRLY� [PS� KL� HTLYPRHUZRL� ZVSKH[LY� P� ,\YVWH� O]LY�måned. Siden da har Coca-Cola Companys ju-lekampagner sørget for, at verdens befolkning har fået en fælles opfattelse af julemandens udseende ved at udbrede en serie oliemalerier malet af man-den bag julemanden Haddon Sundholm. The Coca-Cola Companys globale markeds-M¥YPUNZ\KNPM[LY� LY� KLYMVY� O¥QL�� 0� �� RVZ[LKL� ÄY-maets brug af print, radio, internet og tv-reklamer 2,6 milliarder dollars. I dag er der derfor langt fra apoteket til den verdensomspændende virksom-hed. De ni glas, der blev solgt om dagen i den spæde opstart, står I skarp kontrast til, at mere end en milliard mennesker i dag drikker Coca-Colas produkter dagligt.

PORTRÆT > OLE BIRK OLESEN


Ole Birk Olesen har taget de sønderjyske normer med til København

OLE BIRK OLESEN < PORTRÆT


PORTRÆTPORTRÆT > OLE BIRK OLESEN


Det er en torsdag e!ermiddag sidst i august. Commer-ciel Magazine har fået plads ved Ole Birk Olesens lille sofabord i politikerens lyse kontor over ridebanerne på Christiansborg. Ka"en er klar, og der er koldt vand ved siden af. Den nøgne udsmykning udstråler kra!igt, at kontorets ejermand ikke har gjort sig meget umage for at gøre arbejdspladsen hjemlig: et par små landskaber, et lidt større og lidt mere farverigt, abstrakt maleri og en-delig en plakat over alle folketingsmedlemmerne.

”Der var et meget begrænset udvalg af kunst i Folke-tingets arkiv, som jeg kunne vælge i mellem, men min kone, som er fotograf, har snakket om, at hun gerne vil lave et stort fotogra# til mig,” fortæller Ole Birk og knyt-ter en lille kommentar til de små malerier:

”De minder mig om de landskaber, jeg er vokset op i, i Sønderjylland.”

Forskellen på Sønderjylland og København Ole Birk Olesen er vokset op i Agerskov i Sønderjyl-land på sin fars slægtsgård. Her blev han opdraget e!er liberale principper, og de meget tætte landlige rammer lærte tidligt Ole, at han aldrig var anonym.

”I et lille samfund er man meget obs på at sørge for at holde sit ry ordentligt. Hvis man har gjort noget uærligt eller meget slemt, er alle klar over det kort tid e!er. Jeg kan faktisk godt lide, at man på landet går meget op i at overholde nogle grundlæggende normer, og at man der-for opfører sig mere ordentligt,” forklarer sønderjyden. Modsat er Ole Birk ikke vild med den sløsede storbyad-færd, han har bemærket i både Aarhus og København, hvor folk bruger byen og deres anonymitet til at gøre, som det passer dem. Adfærden fra Sønder-jylland har da også gjort det lettere for Liberal Alliances nye #nansordfører at vænne sig til en tilværelse som kvart-kendt i storbyen.

”Jeg undgår f.eks. i dag at gå over for rødt,” griner Ole Birk.

Børnene må ikke !ytte for langt hjemmefraI dag bor Ole i Vanløse med sin kone Sif og parrets to drenge, Frede på ti og Bjørn på seks år, som på trods af de mange arbejdstimer på og uden for det nøgne kontor stadig prioriteres meget højt for den liberale politiker. Selv om de to drenge stadig har deres daglige gang i folkeskolens laveste klasser, er Ole og Sif allerede be-gyndt at overveje, hvordan de kan holde deres to børn i nærheden, når de bliver voksne.

”Vi snakker om, hvad vi kan #nde på for at sørge for, at børnene ikke $ytter for langt væk fra os,” fortæller Ole ivrigt. Det er tydeligt, at det er et emne, der fylder

meget for ham. Han fortæller, at han og Sif drømmer om at #nde et sted, hvor der kan være $ere generationer, og hvor man kan tilbyde en så lav husleje, at det bliver at-traktivt for sønnerne at blive boende med deres koner og børn.

”Vi fortæller hele tiden vores børn, at vi regner med, vi skal bo i nærheden af hinanden, når de bliver voksne. Jeg ved ikke, om det er klogt, men vi gætter på, det er klogt at præparere vores børn og installere tanken i deres ho-veder, om at de skal blive i nærheden af os, allerede nu,” fortsætter den beskyttende familiefar, der selv er $yttet små 300 kilometer væk fra sine forældre. Også Ole Birks to yngre søskende er $øjet langt fra re-den. Det er ifølge Ole Birk meget naturligt, at man $ytter fra Sønderjylland for at følge sine ambitioner.

Læste bøger for at få argumenter for sine hold-ningerDet er da også Ole Birks store ambitioner, der har gjort, at han i dag har fået sit eget kontor på Christiansborg.

Som barn var mor-mors stolthed, Oles morbror Enevold, den største motivations-faktor.

”Onkel Enevold rejste fra familien på landet med de otte søskende for at gå på kostgymnasium i Rungsted, blev civilingeniør og rejste rundt i verden for at bygge havne og andre store bygningsværker,” forklarer Ole Birk og

TEKST: JOHANNE FRIIS PEDERSEN // FOTO: MIA VESTERGAARD ANDERSEN

Som barn ville han være civilingeniør, og gennem gymnasiet voksede politikerdrømmene. Som ung journa-list på Christiansborg #k han politikerlede og sti!ede netavisen 180Grader. I dag sidder han som folkevalgt politiker i Folketinget og prøver på ikke at være den politiker, han har lede overfor.

”Det er svært at bevare sin politikerlede, når man begynder at kende de andre politikere så godt privat.”

”Vi fortæller hele tiden vores børn, at vi regner med, vi skal bo i nærheden af hinanden, når de bliver voksne.”

PORTRÆTOLE BIRK OLESEN < PORTRÆT


PORTRÆTPORTRÆT > OLE BIRK OLESEN


mindes, hvor stolt hans farmor plejede at lyde, når hun snakkede om ham.

Drømmen om at gå i onkels fodspor blev dog anderledes i gymnasiet i Aabenraa, hvor interessen for politik be-gyndte at vokse. ”Når man bor på landet, kører bussen ikke så tit,” smiler Ole Birk og fortæller, at han o!e skulle vente halvanden time på at komme hjem fra skole. ”Så gik jeg på bibli-oteket og læste bøger af Bertel Haarder, Henning Fonsmark, Henrik Stangerup og F. A. Hayek, som kunne udvide min horisont og give mig nogle argu-menter for at have de holdninger, jeg havde,” siger han.

Det var nemlig ikke nok argument for den ambitiøse sønderjyde, at han var vokset op i en meget borgerlig by, og det skulle ikke hedde sig, at han stemte Venstre, fordi hans far og mor gjorde det, fortæller Ole Birk. Hans ung-domsoprør var at overveje at stemme konservativt.

Selvangivelsen er svær for skatteordførerI folkeskolen og gymnasiet var Ole dygtig, og kundska-berne i både dansk og matematik har nok også givet Ole Birk evnerne til både at gøre sig bemærket som journa-list, forfatter og skatte- og #nansordfører.

”Jeg synes, jeg ken-der mine forcer, men jeg ved også, hvad jeg ikke skal gøre mig alt for klog på,” indrømmer Ole Birk, og vidner hermed om, at den jyske beskedenhed #ndes i ham. Han fortæller, at folk meget hurtigt kan sætte ham på plads, hvis de ved noget om eksempelvis græsk politik, EU, miljø- eller kli-mapolitik.

Også i forhold til autoriteter kommer Oles jyske ydmyghed til udtryk. Selv på et af hans stærkeste om-råder som skattepolitik, stiller Ole Birk sig ikke skråsik-ker, hvis en revisor har et andet syn på sagen, end han selv har.

”Så må jeg jo bare slå ørerne ud og lytte.”

Ole Birk fortæller, at han har sine forcer på de over-ordnede økonomiske sider af politik, men at han overho-

vedet ikke er stærk i det konkrete. ”Hvis du beder mig om at udfylde min egen selvan-givelse, kan jeg ikke det,” griner Ole Birk og tager tilba-gelænet en tår ka"e.

Christiansborg-journalisten "k politikerledeE!er uddannelsen på journalisthøjskolen i Aarhus #k Ole Birk job som politisk journalist på Ekstra Bladet og tre år senere som Christiansborg-journalist for Berling-

ske Tidende. De otte år på Borgen gav Ole Birk et godt billede af

politikerne og deres arbejde, men det var ikke noget sær-ligt positivt billede, den unge journalist #k dannet sig af dansk politik.

”Jeg #k politikerlede. Jeg blev rigtig træt af at se, hvordan politikere ikke kunne stå ved deres holdninger, når pres-set blev for stort. Bl.a. derfor sti!ede jeg sammen med andre i 2007 180Grader, som gik i direkte opposition til politikken på Christiansborg,” fortæller politikeren. Ole Birk indrømmer dog, at politikerleden er dæmpet lidt af, nu hvor han selv er blevet politiker og dermed kollega med de politikere, han blev træt af, da han arbejdede som Christiansborg-journalist.

”Det er svært at have decideret lede over for personer, når man nu synes, de på det private plan er både hyggelige og $inke,” griner Ole Birk og fortsætter:

”Men man skal jo helst bevare en gnist i det, man laver, og det skal jo ikke være sådan, at bare fordi man nu lærer de her mennesker at kende, så bliver man venlig over for det, de står for ,” re$ekterer Ole Birk og knytter en kom-mentar om, at det godt kan skabe lidt indre kon$ikter, når man på den ene side godt kan lide personerne, men på den anden side synes, at det, de står for, er helt ude i skoven eller ligefrem horribelt.

”Jeg kan ikke udfylde min egen selvangivelse.”

” Det skal jo ikke hedde sig, at ham der Ole Birk Olesen har et hidsigt temperament.”

PORTRÆTOLE BIRK OLESEN < PORTRÆT


CVFødt 21. december 1972 på Gram Sygehus, opvokset i Agerskov. Gi# med Sif Meincke, som han har sønnerne Frede og Bjørn med. Uddannelse1995 - 1999: Journalisthøjskolen i Aarhus1992 - 1994: 1$ år på bachelor i statskundskab på Aarhus Universitet1992: Matematisk student fra Aabenraa Statsskole

Arbejde2011 - nu: Medlem af Folketinget, Liberal Alliance - Finansordfører, erhvervsordfører, skatteordfører2007 - nu: Sti#er og redaktør af 180Grader.dk2007: Udgav bogen ”Taberfabrikken”2002 - 2007: Christiansborg-journalist på Berlingske Tidende1999 - 2002: Politisk journalist på Ekstra Bladet1996 - 1996: Studiejob som taxachau%ør ved siden af journaliststudiet1997 - 1998: Praktik hos Ekstra Bladet o 14 måneder i KBH o 4 måneder i Aarhus1994 - 1996: Medlem af Venstres Ungdoms landsledelse 1994 - 1995: Arbejdede i Føtex og på Lindberg Optiks fabrik

Aarhus er ved at vågne op, morgen-[YHÄRRLU� [YPSSLY�Z[PSSL�TVK�TPK[I`LU��,M�teråret er ved at tage sit indtog, og på Arlas hoved-RVU[VY� P� =PI`�tager to re-ceptionister imod Com-merciel Ma-gazine med et glad ”god morgen”, for klokken har kun lige pas-seret otte, og sådan imødekommes alle. ”Så blev det fredag,” siger en med-arbejder smilende som svar på recep-tionistens velkomst, og straks kommer Senior HR-konsulent Laila Melgaard Agerholm ind ad svingdøren. Hun fører

os ind i det store åbne kontormiljø, som er præget af Arlas gule og grønne far-ver. Her hænger fødselsdagskalen-

deren på opslags-tavlen, der er palmer og grønne planer overalt, og her er et godt ar-bejdsmiljø tydelig-vis i højsædet.

=P�ZPKKLY�P�(YSHZ�HMZSHWWLKL�VTNP]LSZLY�med en ko-familie af plastik i det ene hjørne og Karoline’s test-Køkken i det andet. Imens fortæller Laila Melgaard, at hun endte som HR-konsulent, da hun savnede at arbejde med rekrutte-ring. Arla som international virksomhed med gode værdier og høje ambitioner

[PS[HS[L�OLUKL��=LQLU�OLY[PS�OHY�O\U�IHUL[�på egen hånd.

At turdeLaila Melgaard Agerholm beskriver sin karrieres udvikling med megen ydmyghed, selvom hun afsluttede både bacheloren og kandidaten med et snit på over 10. Hun bevægede sig fra han-delsskolen til at læse Kommunikation i tysk på BSS og endte endelig med en RHUKPKH[�P�=PYRZVTOLKZRVTT\UPRH[PVU��På kandidaten måtte Laila erkende, at hun have brug for et studierelevant job. Dog hang HR-jobs for kommunika-tionsstuderende ikke på træerne. Så i stedet for at vente på at et job blev slået op, hvor hun skulle kæmpe med mange hundrede andre om pladsen, tog Laila

Spark døren ind

TEKST: KIRSTINE SØES IBSEN // FOTO: STEFFEN ANDERSEN

Laila Melgaard Agerholm fra Arlas HR-afdeling kan allerede som 31-årig skrive Partner for Rekruttering, Employer )YHUKPUN�MVY�=LZ[HZ�VN�:LUPVY�/9�RVUZ\SLU[�MVY�(YSH�Wr�ZP[�*=��/LTTLSPNOLKLU�LY��H[�O\U�PRRL�OHY�]¤YL[�IHUNL�MVY�H[�tage chancer, sparke døren ind og forfølge sine mål.

”Man bliver nødt til selv at tage styringen og gøre en indsats for at Å`[[L�ZPN�VN�PRRL�Nr�P�[VTNHUN�¹

Laila Melgaard Agerholm fortæller, at hun også gik i Klubben om torsdagen og var en del af BSS’s sociale arrangementer. ”Selvfølgelig var jeg med i Klubben, for det er lige så meget det sociale, der betyder noget, når man går på et studie. Men jeg mener også, at du skal være klar igen om fredagen,” fortæller Laila.

NÅR BØGERNE BLIVER FORTID > LAILA MELGAARD AGERHOLM, ARLA


LAILA MELGAARD AGERHOLM, ARLA < NÅR BØGERNE BLIVER FORTID


chancen og ringede til de arbejdsplad-ser, der tiltalte hende. Derimellem var rekrutteringsbureauet MatchMaker: ”De var et lille bureau. Så tænkte jeg, at de ved sikkert ikke, hvad de kan bruge sådan en som mig til. Der-for ringede jeg til dem og fortalte, hvad de kunne bruge mig til,” fortæller Laila Melgaard. Og netop kombinationen af Laila Melgaard Agerholms mod og en smule frækhed, gav hende et stu-dierelevant job. ”MatchMaker syntes, det lød meget spændende, for de havde egentligt også tænkt på at have en studerende, der kunne hjælpe dem lidt,” fortæller hun. Samme gåpåmod gjorde, at Laila Wr��ZLTLZ[LY�HM�RHUKPKH[LU�ÄR�WYHR-tikplads hos Danske Bank. Tidsfristen for ansøgning var overskredet, og de havde endda haft samtaler, men Laila Melgaard vidste, at netop denne prak-t i k p l a d s passede til hendes interesser i nden fo r HR. Der-for fandt hun selv frem til lederen af Danske Banks HR-afdeling, og ”så ringede jeg [PS�OLUKL�VN�ÄR�OLUKL�V]LYIL]PZ[�VT��

at hun da helt sikkert skulle have mig med i puljen. Det syntes hun egent-ligt også, at hun skulle. Derfor endte jeg med en praktikplads hos Danske Bank.”

Invester i din fremtidMed en blomstrende karriere og barn nummer to på vej, er Laila Meldgaard Agerholm godt i gang med vok-senlivet. Et liv, som har været præget af de valg, hun tog under sin uddannelse på BSS. ”Jeg tror, især praktik er vejen frem for studerende. Specielt indenfor de lidt bløde felter som kommunikation, O]VY� QVIZ� SPNL� U\� LY� Z]¤YL� H[� ÄUKL��Men kommunikation kan vinkles i alle

retninger, og hvis man er klar i spyttet, omkring hvad man kan, og i hvilken ret-ning man vil udvikle sig, er praktik inden-for denne branche

det bedste. Du får et halvt års erfaring, som gør, at du kommer foran i køen til de ledige jobs. Derfor er det vigtigt

for studerende at få praktikplads. Det er en investering i fremtiden,” forklarer Laila.Selv mener hun, at hun ikke var første prioritet som kandidat til jobbet på Arla, men kom med på et wild card. Til gengæld slog hun døren ind, og tog selv ansvar for sin fremtid, da hun gik til samtalen med en ambition om

at få jobbet, trods det faktum, at hun mulig-vis ikke var den, de troede, de

havde brug for. Hun forberedte sig på jobsamtalen og de spørgsmål, der R\UUL�K\RRL�VW��VN�LUKU\�LUNHUN�ÄR�hun overbevist en arbejdsgiver om, at de ikke kunne undvære hendes styr-ker i deres virksomhed.

Netop at tage ansvar for sig selv, ta-ler Laila Melgaard Agerholm stærkt for. Det er vigtigt, at du aktivt baner vejen for din fremtid. For ikke at blive ved status quo, bliver du nødt til selv at tage styringen og gøre en indsats MVY�H[�Å`[[L�KPN�VN�PRRL�Nr�P�[VTNHUN��Ifølge Laila, skal du selv hæve baren og gøre det bedste du kan.

”1LN�[YVY�Wr��H[�WYHR[PR�LY�]LQLU�MYLT�MVY�Z[\KLYLUKL��¹

”7YHR[PR�er en investering i din MYLT[PK�¹

CV

Uddannelse

2003-2006 Bachelor i Tysk Kommunikation 2006-2008 Kandidat i Virksomhedskommunika- tion

Erhvervserfaring

2006-2008 Bestyrelsesformand, Dansk Marke- ting Forum for Studerende2006-2008 Grundlægger, Hummingbird2007-2007 Studiejob, MatchMaker2008-2011 Partner i Vestas’ Employer Brand afdeling2011- Senior HR-konsulent, Arla

EVENT CALENDAR + SL NEWSEVENT CALENDAR + SL NEWS


EVENT CALENDAR

OCTOBER02 05 06 08 11 12 15Huxi BachStakladenStudenterhuset Aarhus

Case Compe-tition - What’s in it for me?AU Career, BSS

OktoberfestKlubben SL

Secondhand BazarStudenterhuset Aarhus

Comedy ZOO on Tour -Thomas Hart-mann, Anders Stjernholm, Nikolaj Stok-holm, Martin NørgaardStudenter-huset Aarhus

Rekrutering via sociale medierCampus Fugle-sangs AlléAU Alumni

A Day With MeltawaterAU Career, BSS

HR SeminarAU Career, BSS

CampusBarKlubbenØF og SL

SL Skiing trip - Last sign up day

Vote for Klubben as “Byens Bedste Fredagsbar” (best stu-dent bar) in Aarhus

The voting for “Byens Bedste Fre-dagsbar” in Aarhus has begun and ^PSS�Y\U�\U[PS�5V]LTILY��=V[L�VUSPUL�at www.aoa.dk/byens-bedste/byens-bedste-fredagsbar or SMS ’BYENS 8’ to 1277. We all know Klubben is the best student bar in town – let’s THRL�P[�VMÄJPHS��

October Party in Klubben

Friday October 5, Klubben will host a massive Tyrolean beer party in the Aula from 18.00-22.00. Afterwards, we continue in Klubben for the OC-TUBORG afterparty. Tickets for the October Party are only 100 DKK, which includes a solid buffet and one large beer (1 liter). Tickets can be IV\NO[�H[�[OL�:3�6MÄJL�MYVT�4VUKH`�September 24.

Remember to mark your cal-ender

Friday December 14, Klubben will host a big Christmas Party where Santa Claus, his elfs, reindeers and little helpers will join you and bring you lots of surprises all night. More info will follow soon on Facebook.

MAGAZINE

EVENT CALENDAR + SL NEWSEVENT CALENDAR + SL NEWS


19 20 23 25 26 27 30 31Flip Cup FridayKlubbenSL

Vinnie Who=��

International NightStudenterhuset Aarhus

CV/Ansøgn-ings kursus med CA-A KasseAU Career, BSS

Company-DATINGAU Career, BSS

ClubKlub - Ministry of SoundFuglesangs AlléSL

Mike Sheri-dan + Supp. Dj Hasna Eggers + DJ BounceRadar

VETOTrain

International NightStudenterhuset Aarhus

Jobsamtale med CA-A KasseAU Career, BSS

CampusBar

Friday October 12, the new collaboration between Studenterlauget and Økonomisk -VYLUPUN�¶�*HTW\Z)HY�¶�OVZ[Z�P[Z�ÄYZ[�HM[LY-noon bar from 15.00-02.00 in the S-building at Campus Fuglesangs Allé. The launch party will continue in the evening as part of Campus Day, which is an all day event for students at the Department of Economics & Business. This day and future Fridays, CampusBar will serve as a place to warm up before the party at school in the evening.

Flip Cup Friday

On Friday October 19, it’s time to challenge your fellow students in the formidable beer game ’Flip Cup’. Sign up before 18.00 and at � ��^L�Z[HY[�ÅPWWPU»��;OL�^PUUPUN�[LHT�^PSS��apart from honour and fame, get 1 Golden Meter! Note that it is free to participate, but `V\�^PSS�OH]L�[V�WH`�MVY�ILLY�^OPSL�ÅPWWPU»�

Club Klub: Ministry of Sound

Friday October 26, Club Klub presents world-class house music including visuals, lasers and all! We give you DJ Birkelund, Gabriel & Castellon (NL), Ministry of Sound Resident (GB), Kongsted, Alexander Brown and KATO. Do not miss this! Tickets can be bought from 4VUKH`�6J[VILY��H[�[OL�:3�6MÄJL��

Studenterlauget

Other

AU

En februara!en i 2010 sidder #re unge fyre i en stue i Aarhus. Ka"en står på bordet. Der er musik på anlægget, og kuglepennen bevæger sig energisk hen over papirblokken på bordet. Der bliver med drengenes egne ord snak-ket skrald i seks timer, og de første ideer til kulturprojektet Culture Works tager form.

”Vi var #re knejter, der brændte for at give byen mere liv,” siger den 24-årige bachelor i informationsvidenskab, Alexander Christiansen, om den a!en, hvor det hele begyndte. Sammen med Martin Rohde, Adrian Fey og Christo"er Immanuel har han i løbet af de seneste tre år stået bag et utal af arrangementer på musikstedet V58, ha! musikanter til at spille fra et butiksvindue på Store Torv og stået for endagsfestivalen Sommer.Chillout i Rådhusparken, som i år havde omkring 5.000 besøgende. Og det er blot et par af de projekter, de unge herrer har søsat.

Ved siden af studierne knokler de for at gøre kulturlivet i Aarhus bedre. In-

spirationen er byens undergrundsmiljøer, og målet er at formidle kultur, som alle kan være en del af. ”Det var vores fornemmelse, at der var og fortsat er en enorm e!erspørgsel e!er $ere kulturelle arrangementer i Aarhus, men ikke et særlig stort udbud,” siger Martin Rohde. Adrian Fey supplerer: ”Vores generation er meget kosmopolitiske. Vi bliver påvirket af, at mange andre storbyer har så rigt et kulturelt liv. Det savner man til tider her i byen. I stedet for at gå og brokke sig over det, må man gøre noget ved det.”

Godsbanen og ARoSOg det gjorde de så. De #re kumpaner havde masser af ideer til, hvordan de kunne peppe den århusianske kulturscene op, og Culture Works blev start-skuddet til en mindre kulturrevolution i smilets by. ”Vi forsøger at hive så mange aarhusianske kræ!er som muligt med i vores projekter,” siger Christo"er Immanuel, og Martin Rohde tilføjer:”Det er super fedt, at vi kan tiltrække familier, små børn, de helt smarte og de helt usmarte til et arrangement som Sommer.Chillout. Vi er enormt stolte

Knejterne og kulturrevolutionenTEKST: ANNE SOPHIE TEGLBORG // FOTO: JULIAN LOESCHCKE

De #re unge ildsjæle bag navnet Culture Works knokler for kulturlivet i Aarhus. Deres håb er at gøre det sjovere at være aarhusianer. Nøglen til succes er ifølge idémagerne selv ambitioner og store armbevægelser.

AARHUS UNDERGROUND > KNEJTERNE OG KULTURREVOLUTIONEN


af, at vi laver noget, som skaber værdi for så mange forskellige mennesker.”Selv er drengene mest af alt fascinerede af byens subkulturer, og ifølge Christo"er Immanuel er det heller ingen hemmelighed, at de kommer mere på godsbanen end på ARoS.

”Men det er fedt, hvis man kan få lov at kombinere de to ting,” siger han.Spørger man de unge mænd, er fordelingen af byens kulturelle midler ikke altid helt retfærdig. Undergrundsmiljøerne bliver o!e overset, selvom poten-tialet er der. Netop derfor er ambitionen med Culture Works at skabe en scene, hvor de mindre og mere ukendte kunstnere kan vise deres værd. ”Vi ser enormt meget uudnyttet potentiale,” siger Adrian Fey og fortsætter: ”Derfor velkommer vi alle, der har noget nyt og anderledes at byde på.”

Kreativ !ugt fra AarhusSelvom de #re ungersvende har ha! stor succes med deres kulturelle kreati-vitet, er der stadig mange ideer, der venter på at blive realiseret. Og det skorter ikke på ambitionerne. De #re idémagere håber at kunne gøre Culture Works

til deres levevej. Og så skal Århus gøres mere attraktiv for de unge. Også e!er studierne.

”Mange nyuddannede er hurtige til at $ytte til København, fordi de ikke synes, der sker nok her i byen. Vi håber, at vores initiativer kan være med til at stoppe den kreative $ugt fra Aarhus,” siger Adrian Fey.Selv er de $ygtet lige ind i armene på et fuldtidsjob, som stjæler de $este af døgnets vågne timer. Det betyder dog ingenting, når man elsker det, man laver, understreger Alexander Christiansen. De #re arbejdskammerater kan også kun opfordre andre kreative hoveder til at komme ud over stepperne. ”Vi har formentlig de samme ideer og det samme drive som mange andre, men vi er gode til at få tingene til at ske. Vi har store ambitioner og store armbevægelser. Det er i virkeligheden det, det handler om,” siger Alexander Christiansen.

KNEJTERNE OG KULTURREVOLUTIONEN < AARHUS UNDERGROUND


Commercie'Kitche&

STUD

ENT FRiENDLY

COOKING

Health# an( tast# recipe) tha* wil' ensur" + tast# dinner o& + studen*-friendl# budge*

B# !eres" Kristianse&

Chicke& breas* i& tomat, sauc" (2 per).)

500$ chicke& breas* 1 onio& 1 bel' pepper 1 ca& coarsel# choppe( tomatoe)

1 clov" of garli-

sal* ‘&’ pepp+

2 t.. basi'

Prehea* ove& t, 200°C Pu* chicke& piece) int, ove& dis/ Sprinkl" chicke& wit/ sal* ‘&’ pepp+

Chop onio&, bel' pepper an( clov" of garli-Pour th" choppe( veggie) an( her. ont, th" chicke& an( top o0 wit/ ca& of tomat, - bak" i& th" middl" of th" ove& for 30-40 mi&.

->

->

+

++

Serv" wit/ ric"App. pric" for entir" dis/Kr. 45,-

4 eg$ white)250$ sukker (4d')Re( foo( colorin$

2,5 d' mil1125$ froze& strawberrie)1 t.. sugar1,5 t.. vanill+ ic" crea%

* prehea* th" ove& t, 125°C* whis1 eg$ white) unti' sti0* whis1 i& 1/3 of th" sugar graduall#* fol( i& th" res* of th" sugar int, th" m2tur"* ad( 3-4 drop) of re( foo( colorin$* cover + bakin$ shee* wit/ bakin$ paper an( scatter + bi* of flour ont, i** cu* + hol" i& th" corner of + fre3er ba$, an( fil' th" ba$ wit/ th" m2tur"* mak" smal' top) usin$ th" ba$ (th" m2tur" make) 20-24 top))* bak" for 20-40 min). dependin$ o& s4"

Ad( mil1, strawberrie), sugar an( ic" crea% int, blender - blen(. Serve) tw, shake).

!" desser* - Pin1 kis) cake) A cup ,’ Shak" - Strawberr# milkshak"

App. pric"

Kr. 20,-

App. pric"Kr. 25,-

COMMERCIEL KITCHEN


��

��

��

��

��!&�!�!��1�)�!�!��!��

#*�� #'%��'��%�!�%��+

��40�!"(� ��$/��0�43145

��%#��'��$�!0��

��""�0�" 2�#��'��$�!

��

BACKSTAGEBACKSTAGE > LUKAS GRAHAM


Lukas GrahamStemningen nåede nye højder på Fuglesangs Allé, da den nye S-bygning blev indviet. Commerciel Magazine havde den ære at snakke med den fremadstormende kvindebedårer, Lukas Graham, kort efter en svedig koncert. Karisma er den unge herre fyldt med, og interviewet tager os omkring alt fra søde piger, over kriminelle løbebaner til musikkens baggrund.

TEKST: KIRSTINE SØES IBSEN & ANDERS GRAMSTRUP // FOTO: STEFFEN HALDRUP ANDERSEN

Klubbens bartendere, garderobepiger og dørmænd går og fejer med kæmpe industrikoste. Gulvet er smadret til med rester af Lille Fugl, Screwdrivers og øl. Overalt ligger tomme plastikkrus og sugerør. Det er resterne fra en kæmpe festsucces på BSS. Mest af alt ligner BSS’s nye S-bygning nu resterne fra en skumfest i Sunny Beach i meget ÅV[[L�VTNP]LSZLY��)HZZLU�MYH�RVUJLY[LU�TLK�KLU�\UNL�3\RHZ�.YHOHT�og knap så unge Nik og Jay pumper stadigvæk i ørene, og sådan endte aftenen i det Nedre Multirum.

Da Lukas Graham kommer gående i boxershorts med sit svedige hår nonchalant slikket tilbage efter en varm koncert, er stemningen WY¤NL[�HM�KLU�R¤TWL�MLZ[��KLY�UL[VW�ÄUKLY�Z[LK�Wr�KLU�HUKLU�ZPKL�af gangbroen. Han hilser på Commerciel Magazine, som var vi barn-domsvenner fra Staden, imens vi ledes op af trapperne til resten af bandet.

Lukas Graham har spillet musik og sunget, siden han var 12 år gam-mel. Månederne op til udgivelsen af Lukas Graham Album øvede han

sig 10 timer om dagen - og det var uden sang under bruseren og på cyklen, som han selv beskriver det. Musikken betegner bandet selv som ghetto-pop, da deres hjemstavn, Staden, er Danmarks ghetto. De ser det som et tiltrængt modspil til de mange stærke kvindelige ZV\S��VN�WVWR\UZ[ULYL��KLY�P�KHN�LY�H[�ÄUKL��3\RHZ�MVYRSHYLY�ZLS]!� ”Hvorfor må jeg ikke gå op på scenen og sige ”I’ve just been ha-ving you”? Faktum er at mænd og kvinder er præcis ens. Der er ikke nogle af os, der er værre end andre. Der er nogle mennesker, som tør sige det, og nogle som ikke tør.”

VennerBandet er ankommet til BSS i god tid, så bassisten har tid til at læse til matematik-eksamen. Lukas selv har også en gymnasial uddan-nelse og kiggede forbi Jura-studiet, inden han endelig blev overtalt af de mange Likes af hans Ordinary Things-video på Youtube til at fokusere på musikken.

Inden mikrofonen overtog blyanten, måtte Lukas søge nødvendig livs

Fortsættes på side 33...

Lukas Graham


LUKAS GRAHAM < BACKSTAGE

025(�,1)2�

�

�

COMMERCIEL MAGAZINE IS LOOKING FOR TALENTED JOURNALISTS

Are you interested in journalism, up for a challenge and do you enjoy writing? Then this is your opportunity to get practical experience through a magazine that runs in more than 3,000 copies around the BSS campus. You will become part of a committed editorial team that will continue to improve and develop the magazine, and who offers you a great social network within Studenterlauget.

WE EXPECT:

- That you are a student - That you have a talent and interest in writing in Danish and English - That you are committed, curious and thorough - That you respect deadlines - That you are outgoing and work well in a team - That you are able to participate in the monthly editorial meeting as well as social and professional events - That you want to raise the journalistic quality of the magazine - That you have good proficiencies in Danish and English.

WE OFFER YOU:

- A volunteer student job with flexible working hours - A great social working environment - Great influence on the future of Commerciel Magazine - A highly relevant working experience - A boost for your CV - Credit for your work with your name and picture in the magazine - Employee benefits and social events at Studenterlauget

CONTACT

If this has caught your interest, please send a covered letter along with your CV to the Editor-in-Chief, Mikkel Svold, at [email protected]. It is recommended to attach a piece of work that reflects your abilities.

Application deadline: WEDNESDAY OCTOBER 31, 2012.

Please read our recruitment policy, available at www.studenterlauget.dk, before you apply.

BACKSTAGELUKAS GRAHAM < BACKSTAGE


¹+LU�KrYSPNL�KHN�Tr�PRRL�LRZPZ[LYL��=P�ZR\SSL�spille en koncert, den dag en af mine gode venner var blevet skudt og lå på hospitalet. Han blev opereret for en kugle i rygraden og nogle splinter rundt omkring i hans krop. Jeg skulle på scenen og spille en koncert i Silke-borg, hvor jeg under ”Criminal Mind” be-gynder at græde, fordi det ligeså stille går op for mig, hvad jeg har skrevet. Måske får jeg ham aldrig igen, måske dør han på det hos-pital. Jeg står i Silkeborg og kan ikke gøre en skid ved det. Der er ikke andet at gøre end at bare køre på. Der er publikum og scenen. Og så er der dit liv. Man må bare acceptere at i det øjeblik, så er scenen vigtigere. Hvis ikke man kan hive 60 minutter ud af en dårlig dag, så fortjener man ikke at stå på den scene? Hvis ikke du kan træde ud over din egen u-lykkelighed, hvad laver du så på den scene?Det er ligesom en lærer, som leverer en dår-lig oplevelse, fordi han har en syg mor der-hjemme. Det synes jeg ikke, man kan tillade sig. Jeg tror også, at vi har et meget højt niveau, for hvad vi har lyst til at levere.”

erfaring med en rejse til Sydamerika. En rejse som hjalp ham til at undgå KLU�ZHTTL�RYPTPULSSL�S¥ILIHUL��ZVT�ÅLYL�HM�OHUZ�IHYUKVTZ]LUULY�MYH�Staden endte i. Mens han rejste rundt i Argentina og festen var forbi, førte ensomheden og afsavnet til sine venner og en kæreste ham til at skrive sangen Red Wine. Sangen handler om at nyde et glas argentinsk rødvin i tosomheden. Mange af Lukas’ sange tager udgangspunkt i hans personlige erfaringer om at overvære vennerne komme ind i det kriminelle miljø og om at miste folk til fængslet. I sangene ”Criminal Mind” og ”Moving Alone” beskriver han, hvordan han mangler sine ven-ULY�VN�ÄUKLY�KLYLZ�SL]L]LQ�\MVYZ[rLSPN��/HU�LY�U\�LU�\UN�THUK�TLK�Z[VY�succes, som konstant spiller for fyldte sale og er på nippet til at udgive ZP[�HSI\T�P�;̀ ZRSHUK��,UNSHUK�VN�ÅLYL�HUKYL�L\YVW¤PZRL�SHUKL�� ¹=P� OHY�WPZZL[YH]S[�¹� ZVT�OHU�ZLS]�\K[Y`RRLY� ZPN�� ¹+LU�U`L�WSHKL�skulle gerne blive uden de ting, vi ikke synes spiller helt på den første udgivelse.” Albummet er i butikkerne i starten af det nye år, men bandet fokuserer først og fremmest på en række koncerter i Tyskland og ef-terårsturneen med Wafande.

Drengerøv med manér Over for os sidder en charmerende ung mand. Der er ikke meget tilbage HM�KLU�.Y\UR��]P�HSSL�RLUKLY�MYH�IHYUKVTTLUZ�2Y\TTL�ÄST��;V�\KZVSN�[L� :[VYL� =LNH�RVUJLY[LY� OH]KL� KL� ZWPSSL[�� KH� LU� U`ZNLYYPN� QV\YUHSPZ[�afslørede, at den nu voksne Lukas Graham havde spillet lille Grunk, fortæller Lukas en smule irriteret. Historien om en barnestjerne er ikke historien om et hårdarbejdende band med kærlighed til musik, som for få måneder siden blev hædret med P3 Lytterhittet af P3´s lyttere. Her er en mand med holdninger, der ved, hvad han vil, og hvor han vil hen: ”Noget min far har lært mig, er, at hvis ikke du har en holdning til tingene, så luk røven. Jeg blander mig ikke i en diskussion, hvis ikke jeg har en god ide om, at jeg har ret.”

=P�HMZS\[[LY�PU[LY]PL^L[�TLK�3\RHZ�VN�OHUZ�IHUK��TLUZ�RUHW�Zr�ZUHR-salige Nik og Jay kommer ind ad døren. Lukas har charmeret redak-tionen med sin casual væremåde og drengede look. Selv en udtalelse,

som bærer tydelige præg af drengerøven i ham, går lige igennem: ”Jeg er bare glad for, at jeg ikke er et røvhul hele vejen igennem, men at jeg bare er et røvhul en gang imellem. Min mor var sådan lidt: ’Do what your gonna do, men lad være med at komme fuld hjem og brække dig’. Lad være med at drikke for meget, og lad være med at være et røvhul; to gode ting de unge mennesker kunne lære af.”

KLUMMEN


KLUMMEN

Forstå mig ret. Jeg elsker stadig tegne-ÄST��TLU� LU�KLS� HM�+PZUL`�:QV]� MVY]HU-dlede sig efter min mening i 2003 til en gang fordummende, computeranimeret bananhumor, hvor underholdning-splanen består af kantede og belas-[LUKL� ÄN\YLY�� KLY� IVNZ[H]LSPN� [HS[� MHSKLY�i en bananskræl eller bliver kørt over af en damptromle. Disney Sjov prøver at være smart og moderne med anstren-gende Kim Possible, Brandy & Hr. Vimse og Peppe Ann. Jeg længes efter Disney Sjov, der i selskab med Luftens Helte, Bubbi Bjørnene og Nøddepatruljen tog seerne med på eventyr i en anden ver-den og i en anden tid.

Set i lyset af, at hele min identitet nærm-est er bygget op omkring de utallige lørdag morgener, hvor jeg alt for tidligt, søvndrukkent slæbte mig ud af sengen for at se tegne-ÄST� P�Z[\LU��OHY�jeg ikke kunnet lægge min ani-mationsforvir-ring bag mig de sidste ti år.

Jakob Stegelmann, ham fra Troldspejlet VN� OHT�� KLY� \K]¤SNLY� [LNULÄSTLUL� [PS�Disney Sjov, måtte derfor stå til ansvar. Jeg ringede ham op, men han tog den desværre ikke, så jeg gik ud for at smøre en marmelademad (den slags Burger fra Bubbi Bjørnene så godt kan lide). Plud-selig ringede Jakob tilbage. Jeg blev lidt forfjamsket, fordi det jo var selveste Ja-kob Stegelmann, som helt ubevist jo på en måde har været med til at forme den, jeg er.

Jeg sagde noget i retning af: »Hej, det er Rune«, og Jakob sagde: »Hej Rune.« Og så sagde jeg: »Hej.« Der blev lidt stille, og så spurgte han mig, hvordan det gik, og det gik godt, og så var det jo ligesom min tur til at sige noget. Jeg spurgte ham, hvem han bedst kunne lide: Kim Possible eller Rebekka fra Luftens Helte. Han kunne bedst lide Rebekka. Jane

fra Tarzan frem for Nora fra Lloyd i rum-TL[�]HY�VNZr�MH]VYP[��(SSL�ÄN\YLYLY�MYH�TP[�gode gamle univers. Han forklarede dog samtidig, hvordan nogle af Disneys nye universer har været mere succesrige end andre, og hvordan Phineas & Ferb er ble-vet en gigantisk succes. Denne fungerer på mange forskellige planer, hvor origi-UHSL�ÄN\YLY�OHY�O]LY�KLYLZ�HNLUKHLY��,U�dobbelthed, der er håndteret med meget fantasi. Serien er tilmed en af de dyreste []�[LNULÄST�� KLY� UVNLUZPUKL� LY� SH]L[��fordi der er en stor og dygtig forfatter bag. Ja, Jakob syntes faktisk, at Phineas & Ferb er genial, og måske en af de mest PU[LSSPNLU[L�[]�[LNULZLYPLY��KLY�ÄUKLZ�

Jeg kunne slet ikke blive sur på Jakob, fordi han vidste utrolig meget og var så rar, og fordi det jo i bund og grund ikke var hans skyld, hvad Disney gik og la-

vede. Endvidere, hvis selveste Ja-kob Stegelmann syntes, at noget af det nye Dis-ney Sjov ligefrem var genialt, ja så måtte jeg vist

også hellere lige give det hele en chance til.

På Youtube fandt jeg hurtigt afsnit med både Phineas & Ferb og Kim Possible. I begge serier medvirkede et hjælpsomt kæledyr. En hemmelig agent i form af næbdyret Perry samt jordrotten Rufus. Begge kæmpede sammen med hoved-personerne for en god sag. Hvis der er noget, jeg elsker, er det, når dyr og mennesker samarbejder mod en fælles fjende.

Måske er Disney Sjov stadig sjov. Jeg vil give det en chance til, for som Ja-kob Stegelmann så klogt formulerede KL[!� ®4HU� S¤YLY� ÄN\YLYUL� H[� RLUKL�� VN�så holder man af dem. Men dem jeg har kendt længst, er også dem, jeg er mest trofast overfor, og det er vel også sådan, man har det med venner.«

TEKST RUNE B. NIELSEN // FOTO JULIAN LOESCHCKE

Jakob Stegelmann er rar, og Phineas & Ferb er geniale. Disney Sjov skal have en chance til, men jeg husker altid mine gamle venner.

“HVIS DER ER NOGET, JEG ELSKER, SÅ ER DET, NÅR DYR OG MENNESKER SAMARBEJDER MOD EN FÆLLES FJENDE.”

Disney Sjov, men bare uden sjov?

MAGAZINE

- LOOSENING TIES

COMMERCIEL MAGAZINE

StudenterlaugetFuglesangs Allé 4

8210 Aarhus V

Phone: 89 48 68 00Fax: 89 48 68 13

E-mail: [email protected]

Web: www.facebook.com/commercielmagazine

www.studenterlauget.dk/commerciel.html

commerciel magazine #3 october 2012

Documents

magazinecommerciel magazine

thats social media

student magazine run

social sciences

magazine loosening ties

aarhus university

aarhus underground klummen

amazing events