banks - tag det hele (læseprøve)

MAYA BANKS

TA

KIN

G IT

AL

L

CONTEMPORARY ROMANCEmayabanks.com

penguin.com

U.S. $16.00CAN $18.00

bBERKLEY

“Maya Banks…I’m ready for the next ride now!”—USA Today

In her sensational Breathless Trilogy, #1 New York Times bestselling author Maya Banks tested the boundaries of desire. In her new trilogy, there’s only one thing left to do: cross them. And for a couple taking steps to renew their marriage, the consequences of one single moment of inattention may come at a price the husband never expects…

TAKING IT ALLChessy and Tate have been married for several years. In the beginning, their relationship was everything she wanted. Passionate. All-consuming. She offered her submission freely and Tate cherished her gift with a tenderness that made her feel safe. Content. Wanted. Loved beyond all measure. But as the years have gone by, Tate has become more immersed in making his business a success, and Chessy has taken a back seat to his business obligations. Growing unhappy with the status of their once blissful marriage, Chessy knows that something has to give, or they stand to lose it all.

Tate loves his wife. Has always loved her. Providing for her has always been his number-one priority. But lately she’s seemed unhappy, and he’s worried. Worried enough that he arranges for a night together that he hopes will reignite the � re that once burned like an inferno be-tween them.

But a business call at the wrong time threatens everything. Chessy’s safety, his concentration, his wife’s faith in him as her husband—a man sworn to love and protect her above all else. Gutted with the realization that he’s going to lose her—has already lost her—he readies for the � ght of his life. Whatever it takes, he’ll get her back, show her that nothing is more important than her love. And that if she’ll allow him to prove himself one more time, he’ll take it all. Everything. But he’ll give back far more: himself and his undying love.

PRAISE FOR THE NOVELS OF MAYA BANKS

“Maya Banks writes the kind of books I love to read!”—Lora Leigh, #1 New York Times bestselling author

“I love Maya Banks and I love her books.”

—Jaci Burton, New York Times bestselling author

M AT U R E AU D I E N C E

THE SURRENDER TRILOGY

#1 NEW YORK TIMES

BESTSELLING AUTHOR

MAYA BANKSAF FORFATTEREN BAG BESTSELLERNE GNIST, GLØD, ILD

TAG DET HELE

TREDJE BOG I SURRENDER-TRILOGIEN

EROTISK KÆRLIGHEDS-

HISTORIE

Banks - Tag det hele (638-3383-7) - 288 sider - 140x220 - Hft.indb 6 30-10-2014 14:59:42

Tag det hele


Af samme forfatter: Giv slip. Surrender-trilogien 2 Sæt fri. Surrender-trilogien 1 Ild. Breathless-trilogien 3 Glød. Breathless-trilogien 2 Gnist. Breathless-trilogien 1


Maya Banks

TAG DET HELE

Oversat fra amerikansk af Marie Kopp

Pretty Ink


Tag det hele er oversat fra amerikansk af Marie Kopp efter Taking It All Copyright © 2014 by Maya Banks Denne udgave: © Pretty Ink/ROSINANTE & CO, København 1. udgave, 1. oplag, 2014 Omslagslayout: © Rita Frangie Dansk versionering: Marlene Diemar/Imperiet Illustrationer: © Getty Images / Shutterstock Sat med Adobe Garamond Pro hos ROSINANTE & CO og trykt hos Nørhaven, Viborg ISBN: 978-87-638-3383-7 Printed in Denmark

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Pretty Ink er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. · Postboks 2252 · DK-1019 København K Rosinante-co.dk


Til Carrie, med al min kærlighed


7

KAPITEL ET

Chessy Morgan parkerede foran Lux Café i Houston og spærrede øjnene op, da hun så, at både Kylies og Joss’ biler stod parkeret lidt derfra. Det overraskede hende ikke, at Kylie var der. Kylie plejede at komme til tiden. Men Joss kom altid for sent, og ofte sad Chessy og Kylie og ventede på hende, indtil hun kom slentrende smilende og charmerende brødebetynget ind i restauranten. Og, ja, hvem kunne blive vred på Joss? Da slet ikke over noget så ubetydeligt som en vane med at komme for sent. Joss udstrålede varme og sødme. Der var sket meget med hende, efter at hun i flere år havde sørget over Carson. Hun var blevet lykkelig igen. Forelsket. Gift med Dash, Carsons bedste ven. Chessy var oprigtigt lykkelig på begge sine veninders vegne. Både Joss og Kylie havde fundet kærligheden. For Kylie var det meget stort. Hun havde taget nogle kolossale skridt i sit liv og var nu ved at overvinde dæmonerne fra sin fortid, som havde styret hende så længe. Kylie havde fundet den eneste ene i Jensen, og de var et skønt par. Chessy var ikke et sekund i tvivl om, at Jensen var helt perfekt for Kylie. Gid Chessy kunne sige, at hendes eget kærlighedsliv var lige så godt som venindernes.


8

Hun sukkede og steg ud af sin Mercedes og kiggede bedrøvet på bilen, der havde plads til syv personer. Da Tate havde overrasket hende med den, havde hun undret sig over, hvorfor i alverden han gav hende så stor en bil, men han havde set på hende med det der charmerende, drillende glimt i øjet og sagt, at det var den perfekte bil til deres børn. De børn, de ofte havde talt om at få – det havde været et hyppigt emne lige fra begyndelsen af deres ægteskab. De havde talt om deres drømme om en stor familie og et hus fyldt med unger, kærlighed og latter. Men det var efterhånden længe siden, Tate var kommet ind på dette emne. Han var stadig i færd med at bygge sin virksomhed op, efter hans partner var sprunget fra. Han ville gerne vente med at få børn, indtil det hele var mere stabilt. Men Chessy spekulerede i sit stille sind på, om den dag mon nogensinde ville komme. Hun havde ikke haft mod til at bringe emnet på bane det seneste års tid. Hun havde det, som om Tate gled længere og længere væk fra hende, hans karriere fyldte mere og mere, og hun stod nu i anden række, eller tredje måske, ja guderne måtte vide, hvor langt nede på hans liste hun var i øjeblikket. »For himlens skyld, Chessy. Vær nu ikke sådan en primadonna. Så slemt er det ikke. Tate elsker dig. Du elsker ham. Du må bare være tålmodig og holde ud. Det skal nok gå alt sammen,« skændte hun højt på sig selv. På vej ind i restauranten samlede hun kræfter til at hilse på sine veninder og sikrede sig, at man ikke kunne se på hende, hvor trist hun var. Det sidste, hun ønskede, var at gøre dem mere bekym-rede, end de allerede var. De havde i flere måneder vidst, at hendes ægteskab knirkede. De udvekslede blikke, når de troede, hun ikke lagde mærke til det. Men intet undslap hendes opmærksomhed. Hun så uroen og tvivlen i sine veninders øjne. Hun vidste, at de var dybt bekymrede over hendes og Tates forhold. Men begge


9

kvinder var så lykkelige. Og Chessy ville ikke trække dem med ned i sin egen sorg. Hun var den livlige af dem. Den, som altid forventedes at være i godt humør, hun var det glade indslag. Bortset fra at hun var utroligt dårlig til at skjule sine følelser. Om hun var glad eller trist, var hun som en åben bog. Når hun var glad, var hun virkelig glad. Overstrømmende. Sprudlende. Nærmest gnistrende, som hendes veninder ofte sagde. Problemet var, at det også lyste ud af hende, når hun var ked af det, og hendes veninder kunne altid se bag om hendes facade. Men hun fattede sig og klistrede sit gladeste smil på, hun fik nærmest ondt i kinderne, og gik så hen til den bås, som Kylie og Joss allerede sad i. »Endelig!« udbrød Kylie og tog straks Chessys hånd og trak hende ind i båsen ved siden af sig. »Joss stråler nærmest og har et meget hemmelighedsfuldt udtryk i øjnene, men hun har nægtet at fortælle noget, før du kom.« Chessy satte sig og smilede ad Kylies harme over, at Joss havde holdt hende på pinebænken. Hendes humør lettede lidt, for hvor-dan kunne det andet, når hun var sammen med sine to bedste veninder? Bare det at være i deres nærhed fjernede noget af den tristhed, som lod til at være blevet fast inventar i hendes liv på det seneste. »Ja, nu kan jeg godt se, hvad Kylie mener, Joss,« sagde Chessy og betragtede sin veninde. »Du har virkelig et lykkeligt og hem-melighedsfuldt udtryk i ansigt, og du stråler. Så ud med det. Kvindegruppen er samlet og parat. Tving mig ikke til at gøre dig fortræd, for jeg kan garantere, at Kylie vil bakke mig op. Den stakkels pige har allerede måttet vente på, at jeg kom. Vi sætter os oven på dig, hvis det bliver nødvendigt, så spyt ud!« Kylie nikkede ivrigt, og begges øjne var rettet mod Joss’ strå-lende smil, der fik alle hendes fine træk til at lyse op. Det ramte


10

Chessy som et stød i mellemgulvet. Joss strålede virkelig. Og hun så så lykkelig ud, at det næsten gjorde ondt at se på hende. Men Chessy ville under ingen omstændigheder ødelægge sin venindes gode humør ved at lade sin egen sorg kaste den mindste skygge over selskabet. »Dash og jeg er gravide,« sagde Joss ude af stand til at skjule sin glæde. »Jeg er gravid,« korrigerede hun, og hendes ansigtstræk blev bløde, og hendes øjne funklede. »Vi skal have et barn!« Kylie jublede og slyngede spontant armene om Joss og knugede hende ind til sig, idet hun ignorerede de forbløffede blikke fra de andre gæster, der sad i nærheden af kvindernes bås. Chessy blev tung om hjertet, men rejste sig med det samme og skyndte sig ud af båsen og ind på den anden side af Joss for også at omfavne hende. »Hvor er det dog en dejlig nyhed,« hviskede Chessy, så man ikke kunne høre, at hun havde fået en klump i halsen. Joss gengældte hendes omfavnelse og trak sig derpå væk og så på Chessy med et gennemborende blik. »Tak,« sagde Joss stille. »Og nu kan du måske fortælle os, hvad der er i vejen med dig, og hvorfor du ser så ulykkelig ud. Er det Tate? Er det blevet værre?« Chessys hjerte sank i livet på hende. Hun burde have vidst, at hun ikke kunne narre sine veninder. Det sidste, Chessy ønskede, var at være en lyseslukker, nu hvor de kunne glæde sig over Joss’ gode nyhed, og over at et stort ønske endelig var blevet opfyldt. Hun tog Joss’ hånd og gav den et klem. »Det handler om dig nu, Joss. Vi kan tale om mine sorger en anden gang. Lige nu skal vi skåle for den vordende mor og snakke om alt det sjove som for eksempel børnetøj og mulige navne! Kylie, du og jeg skal arrangere den bedste babyshower for Joss. Og mændene skal også med. De får ikke lov at slippe, bare fordi det er en kvindeting.« Kylie og Joss udvekslede blikke, som de ofte gjorde, når de


11

ikke troede, at Chessy så det, og Chessy krympede sig i sit stille sind over, at hun gjorde sine veninder så urolige. »Tror du virkelig, at jeg vil være så opslugt af min graviditet, at det tilsidesætter alt andet?« spurgte Joss. Bebrejdelsen var tydelig i hendes tonefald, selvom den var mild. Joss var ikke den type, som blev sur eller smålig. Hun havde det simpelthen ikke i sig. Hun var indbegrebet af venlighed og tilgivelse og havde et hjerte af guld. Chessy holdt hænderne op. »Nej, søde, det tror jeg ikke. Tro mig. Jeg vil bare ikke køre rundt i det på en dag som i dag, hvor vi har noget at fejre. Der er ikke sket noget nyt. Alt er ved det gamle, og jeg føler mig som et urimeligt pattebarn. Det ordner sig.« Joss sænkede stemmen, og hendes blik var så fyldt af kærlighed til veninden, at det næsten fik tårerne frem i Chessys øjne. »Jeg ved, at det må være hårdt at høre, at jeg er gravid,« sagde Joss varmt. »Jeg ved, at du også gerne vil have børn. At både du og Tate har villet det, men at det er ham, som gerne vil vente i øjeblikket. Og nu tvivler du endda på, om I overhovedet skal have nogen. Det talte vi om for nylig, og vi fandt frem til, at indtil du og Tate kommer igennem denne hårde periode, vil en baby kun gøre det mere indviklet.« Chessy ville ikke lyve over for de to kvinder, hun elskede højest i verden. Hendes veninder. Hendes søstre. Hendes trofaste støtter. »Ja, det gør nok lidt ondt. Okay, meget,« rettede hun, da hun så det blik, Kylie sendte hende. Et blik der sagde: Os kan du ikke narre, min tøs. »Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg altid har ønsket at få børn. En stor familie. Jeg vil gerne give dem det, jeg aldrig selv fik. Jeg vil gerne have et helt kuld unger, som er sikre på, at jeg elsker dem inderligt.« »Du vil gerne give dem det, dine forældre aldrig gav dig,« sagde Kylie.


12

Chessy sendte hende et indforstået blik. Chessy og Kylie havde én ting til fælles: De var begge uønskede som børn, men ligheden stoppede også der. Kylie havde haft en grufuld barndom, hvor hun blev krænket af sit uhyre af en far. Man kunne ikke sige, at Chessy var blevet krænket, hverken fysisk eller verbalt. Hun … havde bare ikke rigtig eksisteret. Ikke for sine forældre. Chessy havde været en smutter. Hendes forældre havde aldrig ønsket sig at få børn, og som en følge af det ændrede de ikke deres liv, så det passede til at have et barn. De fortsatte bare som før, og Chessy var derfor kun i vejen. Hendes barndom havde været præget af ligegyldighed, ikke overgreb, selv om nogen måske ville mene, at ligegyldighed også var en form for overgreb. Chessy var ikke blevet gjort fysisk fortræd, men følelsesmæssigt …? Helt afgjort. Tate kendte til Chessys barndom, hendes oplevelse af at være alene og overset. Det havde gjort ham rasende, og han havde svoret, at hun aldrig skulle have den følelse igen. Men … nu så det anderledes ud. Han havde altid sat hende i forreste række. Hendes ønsker, hendes behov, hendes længsler. Nogle af dem gav hun udtryk for, men for det meste forstod Tate dem intuitivt og opfyldte dem, uden at hun behøvede at bede ham om det. Han opfyldte endda behov, som hun ikke engang havde været bevidst om, at hun havde. Han havde altid gjort sig umage med at give hende alt det, hun havde manglet som barn. Åh, hvor ville hun dog gerne have det tilbage. Hun ville have sin mand tilbage. Hun ville ønske, at alting var, som det havde været, før han blev selvstændig og startede sin egen finansierings-virksomhed sammen med en partner, som dernæst sprang fra og lod ham stå alene tilbage med det hele. Og inderst inde vidste hun, at det stadig lå Tate på sinde at tilfredsstille alle hendes behov. Han ville ikke have, at hun skulle mangle noget. Chessy vidste, at han havde hjertet på rette sted,


13

men det var ikke penge, hun havde mest brug for. Det var fint at have økonomisk sikkerhed, men ikke hvis det gik ud over hen-des ægteskab. Hun ville bare gerne have sin mand tilbage. Den mand, som først og fremmest sørgede for hendes følelsesmæssige behov. Ikke hendes økonomiske behov. For penge var ikke nogen erstatning for kærlighed, ingen erstatning for den mand, hun forgudede. Hvordan kunne hun få ham til at forstå det uden at skabe afstand imellem dem? En afstand, der måske ikke kunne rettes op på igen. Det ville hun simpelthen ikke risikere. Hun ville ikke miste Tate. Mindst af alt på grund af hendes tåbelige utryghed og urimelige krav, som virkede ubetydelige i den store sammenhæng. De fleste kvinder ville være taknemmelige for en mand, som sled og slæbte dag ud og dag ind for at sørge for sin kone. Hvordan skulle hun forklare, at materielle ting intet betød for hende, hvis de var med til at skabe en stadig større kløft imel-lem dem? »Hvordan går det med dig og Tate, søde?« spurgte Joss med en bekymret rynke i panden. »Vi har talt om det så tit, og alligevel har jeg en følelse af, at du ikke fortæller os hele sandheden. At du holder noget af det, du føler og oplever, tilbage for os. Er du stadig bange for, at han er dig utro?« Chessy tog en dyb indånding. Alene tanken, om at Tate no-gensinde kunne være hende utro, fyldte hende med en uudholdelig smerte. Hun fortrød inderligt, at hun i et øjebliks svaghed havde delt denne frygt med sine veninder. »Jeg ved, at han elsker mig,« sagde Chessy bestemt. »Jeg ved, han ikke kunne finde på at være mig utro. Det ville være under hans værdighed. Hvis han ville have en anden kvinde, ved jeg, at han ville være ligefrem og bare bede om skilsmisse.« Åh, alene ordet skilsmisse hylede hende helt ud af den, selv om hun var overbevist om, at det ikke ville komme så vidt. Men hun mærkede, at bare tanken om, at hendes ægteskab skulle være


14

forbi, fik hende til at skælve af angst. Hun kunne nærmest ikke engang tænke tanken, så knusende var den. »Men kærlighed handler ikke om at gøre hinanden kede af det,« indskød Kylie. Kylie havde selv for nylig været tæt på at miste Jensen, fordi han ville gøre det forbi imellem dem ‘for hendes skyld’. Hun havde været dybt fortvivlet, og hvis hun ikke havde taget fat i ham, ville de sikkert ikke have været sammen nu. »Han ved ikke, at han gør mig ked af det, for jeg har ikke fortalt ham det,« sagde Chessy stille. »Det er mit eget problem. Jeg kan ikke forvente, at han ordner noget, hvis han ikke ved, der er et problem. Jeg indrømmer, at jeg er en kujon. På en måde har jeg bare lyst til at bede ham om at holde op med at fokusere så meget på sit arbejde, fortælle ham at jeg er ligeglad med at have mange penge i banken, og samtidig tænker jeg, at hvis jeg bare bider det i mig og holder ud lidt endnu, så vil tingene løse sig af sig selv, og jeg vil få min mand tilbage, og alt bliver, som det var før.« Joss og Kylie sukkede begge opgivende. De havde allerede talt om dette flere gange. Chessy vidste, at ingen af dem var enige med hende eller i hendes måde at gribe problemet an på, men de elskede hende og støttede hende betingelsesløst. Og det elskede hun dem af hele sit hjerte for. Hun syntes på en måde, at de havde ret til at være frustrerede. De lyttede til, at hun beklagede sig over noget, hun ikke selv var villig til helt at indrømme, for slet ikke at tale om at prøve at løse. Chessy vidste, at hun stak hovedet i busken og benægtede den tilstand, hendes ægteskab var i, men ved bare at overveje et alternativ ville hun samtidig indrømme, at hendes ægteskab var i problemer. Og det var hun ikke parat til. Endnu. »Vi har bryllupsdag på fredag,« sagde Chessy og prøvede at lyde munter i et forsøg på at forhindre den triste drejning, samtalen havde taget. »Tate har lovet mig en intim middag på den restau-


15

rant, hvor vi altid fejrer vores bryllupsdag. Ingen mobiler. Intet arbejde. Han har tænkt sig at tage tidligt fri, og han har sagt, at vi har hele weekenden. Og …« fortsatte hun og trak ordet ud, »han siger, at han har planlagt noget helt særligt til efter middagen, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg tror, at sådan en weekend, hvor vi bare er os selv, vil gøre underværker og vil komme min tvivl og forvirring til livs. Jeg skulle aldrig have ladet det komme så vidt. Jeg ved, at det er min skyld, at jeg ikke kommunikerer så godt med Tate, fordi jeg ikke fortæller ham, at jeg er ulykkelig. Men i weekenden, når det bare er ham og mig, og vi kun skal koncentrere os om hinanden, har jeg helt bestemt tænkt mig at tale med ham om … det hele.« Kylie og Joss fik begge to et lettet udtryk i ansigtet. »Det lyder vel nok godt,« sagde Joss. »Det glæder mig virkelig, at du tager det skridt,« sagde Kylie. »Jeg er enig med dig. En weekend bare jer to er sikkert lige, hvad I har brug for. Og at tale med ham og åbne op for, hvordan du har det, er et stort skridt i den rigtige retning. Jeg kan ikke forestille mig, at Tate ikke sætter himmel og jord i bevægelse for at gøre dig glad igen. Men som du selv siger, så skal han kende til problemet for at kunne løse det.« Chessy smilede, og noget af smerten fortog sig, idet hun sugede den helende energi til sig fra sine veninders uforbeholdne kærlig-hed. Chessy var jo som regel den, som ufortrødent gav gode råd og skændte på Joss og Kylie, når det handlede om deres lykke. Det var så hyklerisk af hende, at hun var afvisende over for den medicin, hun selv gav sine veninder. At hun var så hurtig til at fortælle dem, hvad de burde gøre, men i samme åndedrag ignorerede deres råd, når det gjaldt hende selv. Tilmed nogle meget fornuftige råd. Nå, men det skulle være slut nu. Hun var fast besluttet på at få den bedste weekend nogensinde. Hun og Tate ville genopdage den kærlighed, hun vidste, de stadig havde til hinanden. De ville


få en skøn weekend sammen, og hun ville tale med ham om sin tiltagende tristhed. Det var på tide, at hun holdt op med at være et skvat og tog stilling, når det handlede om hendes eget liv og forholdet til den mand, som hun elskede over alt på jorden.


banks - tag det hele (læseprøve)

Documents

tag det helebanks tag

new trilogy

sider 140x220

maya bankstaking

maya banks denne udgave

undying love

novels of maya banksmaya

ildtag det heletredje