Bachelorprojekt

Det gode byrum Plan & Miljø – Aalborg Universitet 2008

Maria Lisby

Det gode byrum

Titel: Det gode byrum

Tema: Planlægningens værktøjer

Projektperiode: 1. februar 2008 –

16. december 2008

Vejleder: Jørgen Møller

________________________________

Maria Lisby Pedersen

Oplag: 3

Sideantal: 66

Bilagsantal og -art: 1 cd-rom

Synopsis

Denne rapport omhandler ”det gode byrum, hvad det er, hvordan det plan-lægges og hvordan det realiseres. Fem forskellige emner gennemgås i arbej-det med besvarelsen af problemfor-muleringen. Gennem disse studier klarlægges en liste af krav til planlæg-ningen og realiseringen af det gode byrum. Disse krav kan fungere som oplæg forud for en planlægningsfase. De opstillede krav stilles op i forhold til et eksempel på et nyere projekt; omdannelsen af Østervold i Randers.

Forord

Rapporten er udarbejdet i forbindelse med 6. semester på Plan & Miljø uddannelsen ved Aalborg Universitet. Projektperioden er fra 1. februar 2008 til 16. december 2008. Semestrets tema, som dette projekt har arbejdet under, er ”planlægningens værktøjer”.

Bilag 1 til rapporten er cd-rom med lydfil af telefoninterview.

I rapporten er kildehenvisninger angivet med ISO-standarden APA. Visningen i teksten vil være af typen (forfatter, år). Bagerst i rapporten er en fuldstændig liste over henvisninger.

Ved projektperiodens start den 1. februar 2008 var jeg i gruppe med Helene Østergaard Kristensen og Anne Elisa Ingeborg Petersen. På grund af sygdom gik jeg den 28. april 2008 ud af gruppen, således at jeg fra da af har arbejdet uafhængigt af den resterende gruppe. Den lange projektperiode skyldes ligeledes længerevarende sygdom.

Al materiale udarbejdet mellem 1. februar og 28. april blev ved opsplitningen delt, således at jeg og den resterende gruppe alle havde adgang til materialet. Af dette materiale har jeg kun direkte an-vendt råmaterialet fra telefoninterviews.

Telefoninterviewet med Henri Amsler fra Randers Kommune var særdeles givtigt i undersøgelsen af projektet omkring omdannelsen af Østervold i Randers. Der skal derfor lyde en tak til ham for delta-gelsen.

Ligeledes en tak til vejleder, venner og familie, der har hjulpet mig gennem denne endog lange, men lærerige projektperiode.

English summary

The good urban space

The use and perception of the city has changed in recent decades. The city has evolved from being the center of commerce, labor and housing to becoming the setting for a variety of activities such as leisure, living, work, shopping, sports, and social meetings. While the city used to simply support necessary chores, today many activities only take place if the conditions are inviting, safe, fun and appealing. This new relation between the city and its citizens puts new demands on urban planning.

The urban space is the setting for all of the activities in the city. It is where we coincidentally meet, where we arrange large gatherings, where we wait for the bus, where we walk, where we sit and enjoy the weather looking at people passing by, and so much more.

This report produces a list of demands to the planning process and the urban space itself. This list is the result of examining five different aspects of urban planning and urban spaces. The five different aspects are as follows:

1) Activities of the city 2) Jan Gehl’s urban space 3) The SBI report “Urban space for all…” 4) City Design 5) Functions of the city

Throughout the process of examination of these aspects, multiple demands for the planning process of the good urban space and demands for the design of the good urban space were identified. The demands listed below must not be seen as a finite list of necessary demands to every planning process, but should rather be considered an initial list of demands, from which the relevant demands are chosen in each specific case.

The demands, divided into three groups by theme:

Design:

• Protection • Comfort • Splendor • Maintenance • Variation in types of urban spaces • Coexistence between various types of life styles • Art in the urban space • Capacity

Function:

• Promote optional activities • Accessibility in and of the city center

Process:

• Broad collaboration • Citizens in a central position • Genius loci • Link to history • Include creative resources

Finally, these demands are linked to an example from Randers. The Randers-located square Øster-vold has undergone major changes and has been transformed from a car filled traffic street to a place with lots and lots of space for the public to enjoy. The problem is though; nobody seems to be inter-ested in using the square for any activities. This nearly deserted place in the middle of the country’s sixth largest city has been the object of many complaints from citizens, either complaining about the poor quality of the work, the removal of parking spaces, the noise from the paving stones and the traffic, the windy condition and so on. The study of this Østervold example shows that the citizens, media and architects criticizing the project are right on. The square fails to live up to most of the demands from this report, and even fails to live up to the goals for the transformation, set by the city council.

Indhold

Det gode byrum .......................................................................................................................................... 3

Synopsis ...................................................................................................................................................... 3

Forord ..........................................................................................................................................................5

English summary ........................................................................................................................................7

1. Indledning .............................................................................................................................................. 11

1.1 Byrum – Kompleksitet og aktualitet ................................................................................................. 11

1.2 Formålet ............................................................................................................................................ 11

1.3 Projektets produkt og indhold ......................................................................................................... 11

1.4 Problemformuleringen .................................................................................................................... 12

2. Metode .................................................................................................................................................. 13

3.1 Byens aktiviteter .................................................................................................................................. 15

3.1.1 Byens aktiviteter – krav ................................................................................................................. 17

3.2 Gehls byrum ........................................................................................................................................ 19

3.2.1 Beskyttelse .................................................................................................................................... 20

3.2.2 Komfort ......................................................................................................................................... 22

3.2.3 Herlighed ...................................................................................................................................... 25

3.2.4 Gehls byrum – krav ..................................................................................................................... 26

3.3 Byrum for alle... ................................................................................................................................... 27

3.3.1 Byrum for alle... – krav ................................................................................................................. 29

3.4 City Design .......................................................................................................................................... 31

3.4.1 Byens aktører ................................................................................................................................ 32

3.4.2 Byens scene ................................................................................................................................... 33

3.4.3 Byens iscenesættelse .................................................................................................................... 36

3.4.1 City Design – krav ......................................................................................................................... 38

3.5 Byens funktioner ................................................................................................................................. 41

3.5.1 Byens funktioner – krav ............................................................................................................... 46

3.6 Samlede krav ...................................................................................................................................... 47

3.6.1 Endelig samling af krav................................................................................................................ 48

3.6.2 Opsummering af de tre hovedgrupper af krav .......................................................................... 48

4. Eksempel – Østervold ........................................................................................................................... 51

Østervold i Randers .............................................................................................................................. 51

Design af Østervold .............................................................................................................................. 53

Funktioner på Østervold ...................................................................................................................... 55

Processen omkring Østervold ............................................................................................................. 56

Sammenfatning ..................................................................................................................................... 57

5. Konklusion ........................................................................................................................................... 59

Forløbet gennem rapporten ................................................................................................................ 59

Krav til planlægningen ........................................................................................................................ 60

Anvendelse af krav ............................................................................................................................... 60

6. Perspektivering ..................................................................................................................................... 63

6.1 Det sunde byrum ............................................................................................................................. 63

Bibliografi ................................................................................................................................................. 65

[11/66]

1. Indledning

1.1 Byrum – Kompleksitet og aktualitet Byrum, som fx parker, torve, forbindelsesgader eller gågader, er nogle af de byggeklodser, en by be-står af. Rummene har stor betydning for vores oplevelse og brug af byen, og de har stor betydning for byens funktioner, herunder transport, handel, industri, kulturliv, rekreation og service. Det er byens funktioner, der giver byen liv, men byrummene er de rammer, der muliggør og understøtter funktio-nerne.

En samfundsudvikling de sidste årtier hen mod større mobilitet, højere indkomster og mere fritid har ændret kravene til byerne. Kravene går fra blot at skulle håndtere biltrafik og parkering i nærhed af et stort udbud af servicefunktioner over mod nye krav som ”atmosfære”, events, social interaktion, rekreation og krav om tryghed.

De komplekse krav til byerne i dag og byrums centrale betydning for

• vores opfattelse af byen,

• dannelsen af byens image og

• byens funktioner

gør byrum til centrale midler, dels i arbejdet med at forbedre byens rammer for det daglige liv, dels til at skærpe byens konkurrenceevne over for andre byer.

Planlægningsfasen for et byrum er kompleks og spækket med konflikter og kompromiser. En samlet oversigt over punkter til overvejelse i denne kritiske fase kan antageligvis give støtte til dette arbejde.

Nedenfor skitseres kort hovedpointerne i motivationen for denne rapport.

1.2 Formålet Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilke krav der skal stilles til byrum og planlægningen, når det gode byrum skal realiseres. Motivationen er, at det umiddelbart simple spørgsmål, ”Hvad er det gode byrum?”, ikke kan besvares entydigt. Der er en række generelle krav om fx sikkerhed, der altid skal opfyldes i det gode byrum, men en vurdering af, om rummet opfylder de krav og mål, der er med netop dette rum, afhænger i høj grad af, hvem man spørger, da der er mange interessenter. Endelig skal disse krav og mål også være konsistente med byens overordnede krav og mål.

1.3 Projektets produkt og indhold Projektet arbejder med en række centrale overvejelser, som bør identificeres og afklares inden den egentlige planproces. Målet er at undersøge forskellige fremherskende syn på elementer i det gode byrum. Der undersøges bl.a. ”State-of-the-art” eksempler, herunder Jan Gehls generelle studier af gode byrum. Andre tilgange benyttet er bl.a. undersøgelser af forhold mellem byens tryghedsforhold og brugen af byen fra SBI/DKR. Mens der undersøges forskellige former for ”State-of-the-art”, vil en sådan dog ikke blive udarbejdet i form af en eviggyldig løsning i alle plansituationer. Grundholdnin-

gen er, at alle plansituationer er forskellige, og alle løsninger må tage udgangspunkt i den konkrete situation.

I rapporten etableres der en række generelle krav til:

• Byrums fysiske udformning – design krav

• Funktionaliteten – hvor funktionalitet skal forstås i bred forstand

• Planprocessen – herunder borgerinddragelse- og samarbejde

Projektets resultat er en brutto-liste af krav. Denne liste indeholder uundgåeligt modstridende krav, men den understøtter den egentlige planproces’ målsætningsdebat. Det må stærkt fremhæves, at de generelle krav ikke udgør grundlaget for en succesfuld planlægning af et byrum. De udgør grundla-get for en succesfuld diskussion af, hvilke specifikke problemstillinger, der er relevante at tage op i den konkrete situation.

1.4 Problemformuleringen Det hovedspørgsmål, som denne afhandling er affødt af, og som søges besvaret igennem rapporten, er følgende:

Hvilke krav stilles der til byrum og planlægningen heraf, når det gode byrum skal plan-lægges og realiseres?

[13/66]

2. Metode Formålet med projektet er som nævnt, at opstille krav til det gode byrum og dets planlægning. Den metode der er anvendt, vil her blive gennemgået. Først ses der dog på en skematisk opstilling af for-løbet i rapporten.

Indledning og problemformulering

I indledningen af denne rapport problematiseres emnet og problemformuleringen opstilles;

Hvilke krav stilles der til byrum og planlægningen, når det gode byrum skal planlægges og realiseres?

For at svare på denne problemformulering stilles der fem spørgsmål, som undersøges.

Teoretisk udledning af krav til planprocessen

De fem undersøgelser, der ligger til grund for den teoretiske udledning af krav, er i kapitlerne 3.1 – 3.5:

- 3.1 Byens aktiviteter - 3.2 Gehls byrum - 3.3 Byrum for alle... - 3.4 City Design - 3.5 Byens funktioner

Efter hvert kapitel opstilles en liste af krav til det gode byrum og planlægningen af dette, som er ud-ledt af det gennemgåede materiale. Da der vil forekomme emnemæssige overlap imellem de forskel-lige kapitlers opsamlinger af krav, formuleres der til sidst i kapitel 3.6 en samlet og redigeret liste af krav.

Det gode byrum – hvad er det, hvordan planlægges der for det? � � � � �

Hvilke aktivite-ter er der i by-

en?

Hvad mener Jan Gehl om

byrum?

Hvad med trygheden i

byrum?

Hvad er City Design meto-

den?

Hvilke funktio-ner rummer

byen? �

Krav til planlægningen, når det gode byrum skal planlægges og realiseres �

Diskussion af krav ved inddragelse af eksempel (Østervold, Randers) �

Konklusion Figur 1. Forløbet i rapporten

[14/66]

De fem kapitler dækker væsentlige elementer til forståelse af byen og dens rum. Gennemgangen af byens aktiviteter i det første af disse kapitler, danner grundlaget for forståelsen af vigtigheden af at skabe indbydende og attraktive byrum. Gehl opstiller dernæst eksplicit en række krav eller kriterier, og Gehl må anses for at være førende indenfor feltet med arkitektmæssige løsninger til byrum. I ”By-rum for alle...” i 3.3 ses et eksempel på, at krav til byrum udvides til også at omfatte discipliner som kriminalitetsforebyggende foranstaltninger. Den fysiske planlægning skal hermed også søge løsnin-ger i samspil med andre dele af samfundets sektorer, her særligt den sociale sektor. I 3.4 gennemgås City Design metoden, som sætter borgeren i centrum, og søger løsninger ud over den fysiske plan-lægnings rammer for at skabe en god og velfungerende by.

For at opnå en holistisk gennemgang af de bestemmende faktorer for det gode byrum, arbejdes der endeligt med byens funktioner gennem udvalgte teorier og politiske udmeldinger. Teorierne om Central Business Area og Central Place Theory vil være grundlaget for gennemgangen af de ændrin-ger, der er sket gennem de sidste mange år. Landsplanredegørelsen fra 1997 og den seneste fra 2006 vil blive inddraget for at belyse udviklingen indenfor den politiske sfære.

Eksempel – Østervold og konklusion

Efter kravsformuleringerne i kapitel 3 – 3.6 følger en gennemgang af disse krav. Kravene stilles kon-kret op i forhold til et udvalgt eksempel, Østervold i Randers. En stor del af kravene kan sættes i per-spektiv ved gennemgangen og diskuteres ud fra gennemgangen af eksemplet.

Endeligt konkluderes der på arbejdet med problemformuleringen.

[15/66]

3.1 Byens aktiviteter

Byen og dens rum er under udvikling, grundlæggende som et resultat af en samfundsudvikling. Byen og dens rum skal understøtte samfundet og samfundet afspejles i byen og dens rum. Den feudale by har sine karakterer med forsvarsmure og centrale pladser, der i form og størrelse understreger mo-nopoliseret magt. Industrisamfundets by med store industriarealer, arbejderboliger og markante jernbanespor er alle velkendte, blot for at nævne to eksempler.

Arkitekten Jan Gehl arbejder blandt andet med aktivitetstyper i byen, og gør en række interessante iagttagelser til brug for en praktisk planlægning.

Gehl definerer tre aktivitetstyper, der foregår i byen og dets rum, nemlig:

• Nødvendige aktiviteter

• Sociale aktiviteter

• Valgfrie aktiviteter

Nødvendige aktiviteter

Nødvendige aktiviteter, de aktiviteter, som ikke er valgfri. At tage på arbejde, vente på bussen, gøre indkøb, tage i skole er aktiviteter, vi foretager os, uanset de ydre omstændigheder. Disse forhold er ikke påvirket af byens fysiske rammer, æstetiske kvaliteter, komfort eller vejrmæssigheder. Vi gør disse ting, fordi vi skal, og de er typisk en del af vores hverdagsaktiviteter. (Gehl, 2003)

Valgfrie aktiviteter

Valgfri aktiviteter, de aktiviteter vi kun foretager os, når vi har lyst, og de ydre omstændigheder tilla-der eller indbyder til det. Den fysiske planlægning spiller en stor rolle for de valgfrie aktiviteter. Rammerne for at gå en tur eller at slikke solskin på en bænk, er bestemt af den fysiske planlægning, og hvis ikke disse er gode, fravælger folk stedet eller aktiviteten. (Gehl, 2003)

Sociale aktiviteter

Sociale aktiviteter, er de aktiviteter, der har som forudsætning, at der er andre mennesker til stede. Gruppen af de sociale aktiviteter spænder vidt; lige fra at hilse idet man passerer andre eller at stop-pe op og tale kortvarigt – bare det at være udenfor og se og høre andre mennesker, hører ligeledes ind under denne kategori. De sociale aktiviteter kaldes også ”som følge af” aktiviteter, idet de som oftest udspringer af de to ovenstående aktivitetstyper. Spontaniteten i de sociale møder kræver en forudgående tilstedeværelse af mennesker i det offentlige rum. Når mennesker færdes og opholder sig i det offentlige rum, kan de sociale aktiviteter udspringe. Deraf kommer det, at hver gang de ovenstående aktivitetstypers rammer styrkes i det offentlige rum, styrkes ligeledes denne aktivitets-type. (Gehl, 2003)

[16/66]

Med særlig relevans for dette projekt beskriver Gehl udviklingen mellem nødvendige og valgfrie ativiteter i byen og dets rum i et historisk rids. Se neden

De nødvendige aktiviteter falder i omfangbyrum, stiller dette krav, fordi valgfrie aktiviteter ifølge Gehl kun finder stedder hertil. Den dominerende aktivitetsform, de valgfrie aktiviteter, øger dermed konkurrencen byer imellem, idet de er selektive, og kun foregår under gode rammer.

Bilisme

Gehl har registreret bilens indflydelse på bybilledet. Byen har siden 60’erne været stærk dobilen, men de senere år er bilen nogle steder ved at blive fortrængt til fordel for kollektiv transport, cykler og igen fodgængere. Set over tid, er der en dynamik, hvor bilen først erobrer byen, dominerer den og fortrænger megen plads og forskebyen, borgerne og aktiviteterne i byen og først bremses bilens indtog i byens rum, siden presses bilen stille ud af byen igen. Denne bølgegang for bilindflydelsen i byen gav under bilens indtog en maplanlægningsmæssige udfordringer, men giver også i dag, under bilens tilbagetog fra byen nogle problemstillinger og nye muligheder for aktiviteter i byrummet.

Figur 2, (Jan Gehl m. fl, 2006) s. 9.

Med særlig relevans for dette projekt beskriver Gehl udviklingen mellem nødvendige og valgfrie ativiteter i byen og dets rum i et historisk rids. Se nedenstående figur.

De nødvendige aktiviteter falder i omfang, medens de valgfrie aktiviteter vokserstiller dette krav, fordi valgfrie aktiviteter ifølge Gehl kun finder sted, l. Den dominerende aktivitetsform, de valgfrie aktiviteter, øger dermed konkurrencen byer idet de er selektive, og kun foregår under gode rammer.

Gehl har registreret bilens indflydelse på bybilledet. Byen har siden 60’erne været stærk dobilen, men de senere år er bilen nogle steder ved at blive fortrængt til fordel for kollektiv transport, cykler og igen fodgængere. Set over tid, er der en dynamik, hvor bilen først erobrer byen, dominerer den og fortrænger megen plads og forskellige aktiviteter. Dernæst kommer der en modreaktion fra byen, borgerne og aktiviteterne i byen og først bremses bilens indtog i byens rum, siden presses bilen stille ud af byen igen. Denne bølgegang for bilindflydelsen i byen gav under bilens indtog en maplanlægningsmæssige udfordringer, men giver også i dag, under bilens tilbagetog fra byen nogle problemstillinger og nye muligheder for aktiviteter i byrummet. (Jan Gehl m. fl, 2006)

Med særlig relevans for dette projekt beskriver Gehl udviklingen mellem nødvendige og valgfrie ak-

medens de valgfrie aktiviteter vokser. Set i relation til hvis byrummet indby-

l. Den dominerende aktivitetsform, de valgfrie aktiviteter, øger dermed konkurrencen byer

Gehl har registreret bilens indflydelse på bybilledet. Byen har siden 60’erne været stærk domineret af bilen, men de senere år er bilen nogle steder ved at blive fortrængt til fordel for kollektiv transport, cykler og igen fodgængere. Set over tid, er der en dynamik, hvor bilen først erobrer byen, dominerer

llige aktiviteter. Dernæst kommer der en modreaktion fra byen, borgerne og aktiviteterne i byen og først bremses bilens indtog i byens rum, siden presses bilen stille ud af byen igen. Denne bølgegang for bilindflydelsen i byen gav under bilens indtog en masse planlægningsmæssige udfordringer, men giver også i dag, under bilens tilbagetog fra byen nogle

(Jan Gehl m. fl, 2006)

[17/66]

3.1.1 Byens aktiviteter – krav

1. Understøt valgfrie aktiviteter

Byrum skal i dag i langt højere grad understøtte valgfrie aktiviteter, som leder til sociale aktiviteter. Valgfrie aktiviteter forudsætter byrum af høj kvalitet, for ellers bortvælges disse aktiviteter.

2. Understøt tilgængeligheden

Bilismen er på vej ud af bykernen. Byrum skal fortsat understøtte høj tilgængelighed til og i byker-nen, men nu typisk uden brug af privatbiler.

[19/66]

3.2 Gehls byrum

Gennemgangen af begrebet ”Det gode byrum” følger de 12 væsentlige kvalitetskriterier, Jan Gehl m.fl. anvender i ”Det nye byliv”. Kvalitetskriterierne knytter sig til byrummets design, indretning og ud-formning. Punkterne fordeler sig på tre hovedgrupper; Beskyttelse, komfort og herlighed. Hvert kri-terium kan ses som et krav til byrummet, der skal opfyldes, hvis byrummet skal give beskyttelse, komfort og indeholde herlighedsværdier. Indenfor de tre hovedgrupper ser kriterierne således ud:

Figur 3 (Jan Gehl m. fl, 2006)

[20/66]

3.2.1 Beskyttelse Et vigtigt kriterium for at ville opholde sig eller gå gennem et byrum, er oplevelsen af tryghed. Der er flere former for beskyttelse, der skal være til stede, for at oplevelsen af tryghed fremmes. Trafikale og kriminalitetsmæssige usikkerheder bør undgås, hvis et rart og godt byrum skal udformes.

Beskyttelse mod trafik og ulykker Selvom der op igennem 1990’erne er gjort meget for trafik-sikkerheden i byerne, som uheldsstatistikkerne også viser, så sker der fortsat dobbelt så mange trafikuheld i byerne som på landet. (Skov- og Naturstyrelsen, 1998) Byen kon-centrerer ikke alene store mængder af trafik, den er også et samlingspunkt for mange forskellige trafikformer. Et byrum skal være et sikkert sted at færdes for alle. Særligt for udsatte grupper så som ældre og børn, skal byrummet være trygt. Disse grupper har ofte særlige forudsætninger for at orientere sig og færdes sikkert i trafikken, og må derfor tilgodeses særligt i planlægningen. Byens rum skal kunne benyttes af eksempelvis børnefamilier, der ikke i særlig grad skal være utrygge i forbindelsen med trafikafviklingen på eller ved pladsen.

Beskyttelse mod kriminalitet og vold – oplevelse af tryghed Områder med øget kriminalitet og vold – oplevet eller faktisk, er problematisk på flere punkter. For det første, så er det at blive udsat for kriminalitet eller vold naturligvis helt uacceptabelt og kan potentielt skade ofrene for livet. For det andet vil øget kriminalitet eller den manglende oplevelse af tryghed et sted føre til, at stedet ikke benyttes i særlig høj grad. Dette starter hvad, der kan beskrives som en snebold-effekt; øde pladser i byen skaber utryghed, som igen skaber endnu mindre aktivitet og ophold, som i sidste ende kan gøre stedet attraktivt for voldsmænd og -kvinder og kriminelle. Liv og mange mennesker øger trygheden i et område, og det modsatte gør sig ligeledes gældende. God belysning kan afhjælpe utryghedsfornemmeler i de mørkere timer af døg-net. (Jan Gehl m. fl, 2006) Dette aspekt af det gode byrum behandles yderligere i Kapitel ”3.3 Byrum for alle...”.

[21/66]

Beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger Ubehagelige sansepåvirkninger kan være en bred vifte af påvirkninger. Vejret, så som vind, kulde, regn og sne, er en del heraf. Ligeledes er de klassiske miljøbegreber røg, støj og møg her repræsenteret som forurening, støv og støj. Endelig er blænding fra solen eller andre stærke lyskilder en uønsket sansepåvirkning. Et byrum inviterer ikke til aktiviteter, ophold eller gennemgang, hvis man bliver stærkt påvirket af generende elementer. (Jan Gehl m. fl, 2006) Hvor forurening, støv og støj mestendels er menne-skeskabt og kan reguleres for i et lokalområde, er det ikke det samme med de vejrlige forhold. Afskærmning, læ og andre beskyttende foranstaltninger kan fremme beskyttel-sen mod disse påvirkninger. Byrummets inventar og indretning skal tage hensyn til vejrmæssige for-hold og specielle lokale forhold fx dominerende vindretninger.

[22/66]

3.2.2 Komfort Komfort er et centralt element for kvaliteten af et byrum. Hvis ikke byrummet har nogle kvaliteter, der refererer til, at det føles godt og naturligt at opholde sig der, er målet for byrummet ikke opnået. Både det at kunne sidde og nyde det gode vejr, gå gennem uden forhindringer samt at kunne udfolde sig der og opleve bylivet og andre aktiviteter, er elementer i det gode byrum. Komforten i et byrum relaterer sig direkte til at fremme de valgfrie og sociale aktiviteter i byens rum.

Mulighed for at gå Det at kunne gå i et byrum, synes måske banalt. Vi trans-porterer os meget i byen ved at gå. Mellem transportfor-bindelser, for at kigge på vinduer eller bylivet og mellem mødesteder går vi. Komfort ved gang ligger i, at der er plads til at gå på, at vi kan underholdes under gåturen ved at kigge på interessante ting, at det er gode, sikre overfla-der i al slags vejr og at vi ikke møder forhindringer på vo-res vej. Der skal ligeledes sikres adgang for alle. Kørestols-brugere, barnevogne, blinde og gangbesværede er eksem-pler på folk, som har særlige behov, der skal tilgodeses i udformningen af byrum. Deres behov kan opfyldes i form af ramper, niveaufri passager, elevatorer og afmærkninger af ruter til blinde. Pladsen til at gå på skal sikres ved den korrekte dimensionering af gangarealer.

Mulighed for at stå / ophold Opholdet i et byrum giver mulighed for at følge med i de aktiviteter, der udspiller sig. At kunne finde et godt sted at stå og følge med i de aktiviteter, der udspiller sig i by-rummet er vigtigt. Byrummet kan invitere til ophold ved at sørge for disse steder. Facader med detaljer, kanter, støttepunkter og lignende er med til at få menneskerne i byen til at se muligheden for ophold, og få dem til at tage ophold i byrummet. Steder, hvor man ikke ”står i vejen” hvis en samtale skal føres, eller hvor man kan stå lidt i fred for trafik, aktiviteter og gennemgang er med til at øge komforten i byrummet.

[23/66]

Mulighed for at sidde Siddepladserne i byrummet er afgørende. For det første er det for mange mennesker en nødvendighed at kunne få et siddende hvil på gåturen, for det andet er det for mange den fortrukne måde at nyde byen på i kortere eller længe-re tid. At kunne sidde på en bænk, skulptur, trappe eller lignende muliggør en lang række af aktiviteter. Mulighe-den for at samtale, følge med i byens liv, slappe af eller nyde vejret øges, hvis der er tilstrækkeligt gode og velpla-cerede siddemuligheder. Placeringen af siddestederne skal være god. Vi fortrækker siddepladser med udsigt til andre mennesker, i læ for ubehagelige vejrpåvirkninger og kom-fortable siddemøbler eksempelvis med ryglæn. Bænke bør ligeledes være placeret, så der ikke foregår aktiviteter bag de siddende, altså er bænke langs facader, foran træer og buske og lignende at foretrække.

Mulighed for at se En del af det gode og attraktive byrum er, at der er noget at se på. Rimelige se-afstande indebærer, at der hverken er for langt hen til nærmeste objekt, eller for kort afstand mellem beskuer og objekt. Et uhindret kig på fx en smuk udsigt er vigtigt, samt at der er noget interessant at kigge på. I døgnets mørke timer er det vigtigt, at der er god be-lysning, så facader, detaljer, kunst eller rum er oplyste, kan ses og virker indbydende.

Mulighed for at tale og høre En del af det sociale møde er det at kunne føre en samtale, kort som lang. Støjniveauet i byrummet må ikke være så højt, at samtale besværliggøres. Ligeledes skal byrummets siddemøbler være udformet og opstillet således, at de mu-liggør og indbyder til samtale.

[24/66]

Mulighed for udfoldelse / aktiviteter Byen er i dag ikke kun et sted fyldt med nødvendige akti-viteter. I dag er det en stor del af vores fritid, der tilbringes i byen. Dette samtidig med, at der kommer mere og mere fokus og dyrkelse af idræt og kropslige aktiviteter. Særligt de aktiviteter, der ikke foregår i de traditionelle idrætsfor-eninger, gør, at byen skal kunne rumme fysisk udfoldelse i mange afskygninger. Byrummet skal invitere til fysisk ak-tivitet, leg, motion, sjov. Aktiviteter behøver ikke at foregå hele tiden, men rammerne skal være der for både de ar-rangerede, konventionelle aktiviteter, og de spontane lege og aktiviteter.

[25/66]

3.2.3 Herlighed Herligheden i byrummet er for nogle måske overflødighedshornet, som ikke relaterer sig til de fysi-ske nødvendigheder, for at et byrum kan fungere i teknisk forstand. Men herlighedsværdierne i et byrum er netop det, der gør, at det bliver attraktivt, når alle de basale forudsætninger er opnået. Det særlige, det specielle, det ekstra gode ved byrummet. Et godt byrum har elementer, der ligger inden-for herlighedskriterierne, og det er vigtigt for brugen og opfattelsen af rummet.

Skala Følelsen af at være velbefindende i et byrum hænger bl.a. tæt sammen med skalaen af rummet. Hvis dimensionerin-gen er trang, føler man sig i vejen for andre aktiviteter, klemt inde mellem bygninger og andre elementer. Har man ikke tilstrækkelig plads til at bevæge sig på, er by-rummet for småt i skala. Omvendt er et byrum i for stor skala, hvis bygningsmassen er dimensioneret således, at man føler sig intimideret, lille, udsat og ikke kan overskue pladsen. Den menneskelige skala skal ses som modsætning til den upersonlige, kolde skala, der ofte kan opstå i for-bindelse med højhusbyggeri, brede vejanlæg og store, åbne arealer.

Mulighed for at nyde det gode vejr Dette punkt relaterer sig til ”Beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger” i omvendt forstand. Ligesom brugerne af byrummet skal beskyttes mod ubehagelige påvirkninger, skal der også skabes mulighed for at nyde de positive san-sepåvirkninger i et byrum. Mulighed for at nyde solen, men også for at trække i skygge, når den brænder for vold-somt. Mulighed for at finde steder, der henholdsvis kan virke kølende på varmere dage, og steder, hvor man kan finde varme på de koldere. Læ og brise er der ligeledes behov for på forskellige tidspunkter. Et godt byrum giver muligheder for at nyde det gode vejr, om det så er den varmeste sommerdag eller en tidlig forårsdag med let vind.

[26/66]

Æstetiske kvaliteter / positive sanseindtryk Herlighedsværdien for et byrum er endelig defineret af dets æstetiske kvaliteter og muligheden for at opleve posi-tive sanseindtryk. Hvad godt design og gode detaljer er, kan der være mange meninger om, men at der er gjort et forsøg på at opnå dette, kan ofte nemt identificeres. Hvis materialevalget og elementernes udformning ikke bærer præg af at være tilpasset byrummet, og ikke virker til at være af god kvalitet, tæller dette ned for herlighedsværdi-en. Smukke udsigter er værd at bevare, fremme og henlede opmærksomheden imod. Dette kan være kig til natur, vand, vegetation eller smukke bygninger. Træer, planter og vand er elementer til forskønnelse af byrum.

3.2.4 Gehls byrum – krav

1. Krav om beskyttelse

I udformningen af det gode byrum stilles der krav om beskyttelse i form af:

- Beskyttelse mod trafik og ulykker - Beskyttelse mod kriminalitet og vold – oplevelse af tryghed - Beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger

2. Krav om komfort

I udformningen af det gode byrum og med henblik på at fremme de valgfrie aktiviteter stilles der krav om:

- Mulighed for at gå - Mulighed for stå / ophold - Mulighed for at sidde - Mulighed for at se - Mulighed for at tale og høre - Mulighed for udfoldelse / aktivitet

3. Krav om herlighed

I udformningen af det gode byrum stilles der krav til:

- Skala – dimensioneringen af bygninger og rum i menneskelig skala - Mulighed for at nyde det gode vejr - Æstetiske kvaliteter / positive sanseindtryk

[27/66]

3.3 Byrum for alle...

I rapporten ”Byrum for alle...” opstilles grundlæggende dilemmaer, der opstår i arbejdet med at skabe byrum, hvor alle kan færdes, opholde sig, bo og mødes. Rapporten giver en række anbefalinger til arbejdet med trygge byrum.

”Byrum for alle...” baseres på undersøgelser af byens liv i København, Odense, Århus og Aalborg og er udarbejdet af Statens Byggeforsknings Institut (SBI) og Det Kriminalpræventive Råd (DKR).

Mennesker både skaber og modvirker tryghed

Et grundlæggende dilemma i alle byrum er, at mennesker eller mangel på mennesker både skaber tryghed og modvirker tryghed.

Fraværet af mennesker, især om aftenen og natten, kan for mange virke medføre følelsen af utryg-hed, mens andre mennesker, der færdes sammen med én beroliger og øger oplevelsen af tryghed. Omvendt bliver man i andre situationer utryg ved tilstedeværelsen af mennesker. Særligt kan socialt udsatte mennesker for nogle være årsag til manglende fornemmelse af tryghed, og måske ligefrem være årsag til ændrede rutiner og ruter gennem byen. (Nørgaard & Børresen, 2007)

I publikationen er en planlægger fra København citeret, der påpeger, at der over de sidste 20 år er fjernet 2/3 af alle bænke i byrummet. Dette er gjort for at undgå, at grupper af udsatte borgere slår sig ned specifikke steder, og dermed skaber utryghed for øvrige borgere, der færdes i området. Om-vendt er det anerkendt, at fraværet af bænke udelukker andre brugere fra at nyde byen siddende på en bænk eller få et hvil på gåturen. (Nørgaard & Børresen, 2007)

Dilemmaet, at mennesker (eller mangel på samme) både skaber tryghed og utryghed, er aktualiseret af, at måden at håndtere konflikter på er under udvikling. Tendenser i denne udvikling er beskrevet nedenfor.

Tendenser i holdningen til problematikker

SBI og DKR opsummerer i rapporten hvilke tendenser, der er set over de seneste år, hvad angår holdningen til problematikker i byen. Følgende tabel citeret fra rapporten (Figur 4):

Udviklingen i problemer og udfordringer:

- fra

- til Hensyn til andre brugere Fokus på egne ønsker og behov Fællesskab Selvvalgt møde med ligesindede Eget ansvar Offentligt ansvar Offentligt rum Private aflåste rum Figur 4, (Nørgaard & Børresen, 2007) side 15

[28/66]

Konfliktløsninger bliver i stigende grad overladt til de offentlige myndigheder, offentlige rum nær beboelse omdannes til private områder, som andre udelukkes fra at færdes i. Sociale relationer er i dag selvvalgte og planlagte, ikke tilfældige og spontane. (Nørgaard & Børresen, 2007)

Det betyder, at løsningen af konflikter bliver mere og mere skubbet over på fællesskabet, repræsen-teret ved det offentlige, og private isolerer sig. En farlig spiral af årsag og resultater er nu under ud-vikling, fordi der sker en social segmentering. Nogle sociale grupper søger bestemte rum, andre grupper andre rum, og den sociale interaktion mindskes og dermed også muligheden for dialog og løsning af konflikter.

Københavns Kommune har søgt at løse problemer ved at fjerne bænke fra byrum. Dette er en be-handling af symptomer uden behandling af de egentlige årsager. På dette punkt synes rapporten, ”Byrum for alle...” at mangle ambitioner og perspektiv, - et tilsvarende manglende ambitionsniveau og perspektiv gælder for rapportens noget usikre diskussion af ”byrum for alle” kontra ”byrum for nogle”. Rapporten anbefaler en erkendelse af, at ”byrum for alle” ikke er en mulighed, men at der derimod bør satses på ”byrum for nogle”. (Nørgaard & Børresen, 2007) p 9. Denne anbefaling vil ikke fremstå i denne rapport som krav til planlægningen.

I ”Byrum for alle...” opstilles en række øvrige anbefalinger. Til brug for dette projekt er disse mange anbefalinger samlet til tre hovedgrupper af anbefalinger:

• Vedligeholdelse og opsyn

• Samarbejde skaber tryghed

• Byrummenes udformning

Vedligeholdelse og opsyn

Manglende vedligeholdelse, reparation eller oprydning efter hærværk fører til øget utryghed. En ne-gativ spiral opstår ligeledes, når forfald i et byrum ikke bliver behandlet. Dette fører til en stadig større ligegyldighed i holdningen til oprydning og opførsel fra brugernes side. Et forfaldent, beskidt, eller hærværksplaget byrum leder tankerne hen på, at stedet ikke er under opsyn, og utrygheden vil derfor ramme mange brugere ved ophold eller passage, især i de mørke timer. Opsyn med pladser, rum og parker anbefales ligeledes. Parkbetjenten kan fungere både som oprydder, vedligeholdelses-service men lige så vigtigt som opsynsmand, der sikrer god opførsel og tryghed for alle. (Nørgaard & Børresen, 2007)

Samarbejde skaber tryghed

”Dialog og tværfagligt samarbejde” er overskriften på en af de fem anbefalinger i rapporten fra SBI og DKR. Planlæggeren søger typisk problemløsning igennem den fysiske planlægning. Men mange af de problemer, brugere peger på i byrummet i dag, er af social karakter. Udsatte grupper, der opholder sig i grupper i byen, opfattes negativt af mange af de øvrige brugere af byen. Men eksempelvis kan løsningen på denne situation ikke afhjælpes alene igennem den fysiske planlægning, som forsøget måske var i København, hvor 2/3 af alle bænke blev fjernet. Et tværfagligt samarbejde må iværksæt-tes, samtidig med at en dialog oparbejdes, alle parter imellem. Især dialog med de socialt udsatte

[29/66]

grupper, fx hjemløse kan øge den enkelte brugers følelse af ejerskab af byrummene. (Nørgaard & Børresen, 2007)

Byrummenes udformning

I udformningen af byrum er det i et kriminalitetsforebyggende perspektiv særligt interessant at kigge på åbne henholdsvis lukkede byrum. Det åbne rum i byen giver tryghed i kraft af oplevelsen af man-ge flugtveje og en rummelig fornemmelse af luft og plads. Omvendt er et lukket rum i byen med til at skabe intimitet, nærhed, og et rum i byen med plads til at være sig selv og få et pusterum væk fra byens liv. I rapporten konkluderes det, at der i byen skal være plads til begge typer af byrum, idet begge understøtter vigtige elementer i oplevelsen af byen. Lukkede rum er dog særligt i de mørke timer af døgnet særdeles utrygge for mange mennesker, og erfaringen er, at disse steder bliver til-holdssted for grupper, der ofte har kriminelle aktiviteter.

Belysning af byrum bør ligeledes prioriteres højt, ifølge rapporten. Dette være sig belysning i by-rummene, og belysning af de forbindelser brugerne af byen skal gå ad for at bevæge sig gennem by-en.

3.3.1 Byrum for alle... – krav

1. Vedligeholdelse

Den fremtidige vedligeholdelses- og driftsbyrde for det pågældende byrum må overvejes i forhold til de faktiske midler hertil, således det sikres, at byrummet ikke forfalder med efterfølgende utryghed til følge. Dette er naturligvis et indlysende element i overvejelserne omkring byrummets materialer og inventarets holdbarhed. I rapporten, ”Byrum for alle..” anbefales også brug af parkbetjent. Denne anbefaling er ikke medtaget her som krav, idet det offentlige hermed definitivt vil overtage rollen som kontrollant. Alternativt bør der arbejdes mere intensivt med det næste krav.

2. Bredt samarbejde

Et samarbejde mellem politi, byplanlæggere, byens handelsstand, grundejerforeninger og de frivillige organisationer, som direkte foreslået i rapporten, skal etableres tidligt i planlægningsfasen, og fast-holdes igennem forløbet med planlægning og etablering men i særdeleshed også i driftsfasen og i hverdagen. Der skal tænkes i brede samarbejder, ligeledes skal dialog med også de socialt udsatte grupper indledes. Tværgående fora til håndtering af konflikter bør overvejes.

3. Variation i byrumstyper

De åbne og lukkede byrum har forskellige styrker og svagheder set i forhold til tryghed i byen. Der er dog behov for begge typer af byrum i en varieret og mangfoldig by. Overvej, om det konkrete byrum ”passer” ind i byen mht. typer af åbne og lukkede rum? Er byens rum samlet set, med tilføjelse af det konkrete, omdannede byrum, varieret i udbud af forskelligartede rum?

[30/66]

[31/66]

3.4 City Design Steffen Gulmann har gennem mange års arbejde med byudvikling, design og branding af byer, udvik-let hvad han kalder City Design. I bogen af samme navn fra 2005 sættes der mange ord på, hvad City Design er, og hvordan de forskellige elementer skal forstås.

Grundlæggende for City Design er, at metoden handler om, hvordan en by igennem en byudvik-lingsproces, kan blive et bedre sted at være for borgerne. Hvad en god by for borgerne er, handler her ikke udelukkende om byens fysiske udformning og æstetiske kvaliteter, men også om byens sjæl, identitet og branding. (Gulmann, 2005)

Metoden deles op i tre grupperinger af elementer. Der sammenlignes med et ”byens teater”:

1. Byens aktører a. Borgerne b. Erhvervene c. Turisterne

2. Byens scene a. Byens sjæl og værdier b. Byrummet c. Byens tilbud d. Infrastrukturen e. Dialogen f. Byens omdømme

3. Byens iscenesættelse a. Magtstrukturen b. Den strategiske udfordring c. City Branding

Alle elementerne ovenfor kan inddrages i en byomdannelsesproces, men ikke alle elementer skal inddrages i alle tilfælde. Et helt centralt aspekt i dette er dog borgerne, der står som udgangspunkt og centrum for City Design processen. Figur 5 viser illustration af konceptet fra 11 City Design, som står bag City Design.

[32/66]

Det ses, at borgerne står centralt i billedet, tæt forbundet med erhvervene og turisterne. Disse tre ”byens aktører” er på ”metrokortet” på kryds og tværs forbundet med de øvrige ”stationer”, som City Design processen kan vælge at besøge. Blå linje består af seks elementer eller stationer, som tilsam-men er byens scene i processen. Byens iscenesættelse indeholder tre stationer, blandt disse finder vi City Branding, som særligt fylder i City Design processen.

På samme måde som Jan Gehls væsentlige kvalitetskriterier for det gode byrum blev gennemgået, vil her nedenfor blive gennemgået, hvad Steffen Gulmann forstår ved ovenstående punkter ved en præ-sentation af hovedpointerne fra hvert element i City Design:

3.4.1 Byens aktører City Design fokuserer på, at bygninger, pladser, torve og gader i byen er kulisserne, mens det er by-ens aktører, der skaber livet i byen. Aktørerne deles op i tre; borgerne, erhvervene og turisterne.

Borgerne Da City Design sigter mod at skabe en god by for borgeren, er det naturligt, at kendskabet til borger-ne vægtes højt. Segmentering nævnes som et nyttigt værktøj til ”... at forstå borgernes forskellighed og til at indse, at byens tilbud skal kunne tilfredsstille mange grupper – gennemsnitsborgeren findes ikke.” (Gulmann, 2005)s. 15.

Undersøgelser af borgerne er dermed centrale for City Design processen. Der skelnes mellem under-søgelser af borgerne og deres livsformer og undersøgelser af borgernes ønsker til byens indretning. Begge er relevante, men undersøgelsen af borgernes livsformer menes her at være ”... grundlæggende for, at en by kan foretage en planlægning, der bygger på anerkendelse af forskellige grupper borgere.” (Gulmann, 2005) s. 18. Af mulige undersøgelser nævnes Minerva, Københavnerlivsformer og The Creative Class. Københavnerlivsformer vil blive behandlet i miniprojektet ”Borgerinddragelse”.

Hovedpointer:

• Borgeren i centrum, planlægning for borgerne.

• Gør det klart, om der i planlægningen lyttes til borgen, eller om borgerne direkte involveres i planlægningen.

Figur 5 (11City Design)

[33/66]

• Forstå borgernes forskellige livsformer, og forstå, at byens tilbud skal rumme mange forskellige ønsker.

Erhvervene Erhvervenes rolle for byen er vigtig. Med byens caféer, restaurationer og butiksliv skabes der ar-bejdspladser, og det giver byen liv. Det pointeres, at erhvervene flytter efter arbejdskraften, ikke om-vendt. Erhvervene vil slå sig ned og blive i dén by, hvor netop den kreative klasse bor og fastholdes. (Gulmann, 2005)

Turisterne Turisternes indflydelse på en by er meget forskellig fra by til by. Turisters besøg bidrager til en posi-tiv udvikling af byen, idet turisterne efterspøger en ren og tryg by med mange oplevelsesmuligheder. Hvis dette ønske fra turisterne imødekommes, kommer dette ligeledes borgerne til gode. Erhvervene i byen samt oplevelses- og kulturlivet i byen får ligeledes et løft ved turistbesøg. (Gulmann, 2005)

3.4.2 Byens scene Scenen, byens liv udspilles på, består i City Design tankegangen af en række elementer:

Byens sjæl og værdier Byens sjæl, værdier og identitet er for City Design centrale elementer at identificere, kommunikere og fastholde. ”Genius Loci” – stedets ånd - fornemmes tydeligt nogle steder og i nogle byer rundt om i landet og verden. Andre steder og byer opleves mere flade, tamme og uniforme. Byens sjæl bliver udgangspunktet for en branding af byen. Branding er byens kommunikation af værdier.

Byens historie betegnes som en af grundpillerne for City Design. Historien i byen er værdifuld og kan bruges til at finde byens sjæl. Det bemærkes dog, at der skal klart skelnes mellem ”videreførelse af historien” og ”forbindelse til historien”. (Gulmann, 2005)

I beskrivelsen af byens værdigrundlag rejses der en kritik af den typiske brug af værdigrundlag i kommunerne. De anvendes ofte mest internt i kommunen, og er ikke udviklet i en proces, der invol-verer borgerne. Det vil sige, at borgerne ikke kender til værdigrundlaget, ikke føler, det har betyd-ning for dem. Omvendt kan kommuner godt lykkedes med en proces, hvor værdigrundlaget får be-tydning for hele kommunen og borgerne. Her fremhæves bl.a. den tidligere Skagen Kommune, hvor værdierne Sundhed, Miljø, Æstetik, Kvalitet og Etik – SMÆK-E, blev inddraget i alle lokalplaner og handlinger. (Gulmann, 2005)

Bysjælen er væsentlig for, at byen kan udvikle sig i en retning, der giver mening i forhold til byen og dens borgere. (Gulmann, 2005)

Byrummet Hos City Design får arbejdet med byrum stor opmærksomhed. Steffen Gulmann inddrager her Jan Gehl, med henvisning til Gehls arbejder, og han betegnes som pionér på området. Jan Gehls arbejde er behandlet særskilt i kapitlet ”3.2 Gehls byrum”, og anbefalingerne herfra går igen her. Nedenfor behandles de øvrige pointer i dette City Design element.

[34/66]

Byrummet skal møbleres, og det skal i City Design møbleres med fokus på borgernes forskellige livs-former og dermed forskellige behov og ønsker for øje. Det konstateres, at fordi borgere er forskellige, må også byrum være det. Her fokuseres der på, at byrummets indretning kan tilgodese forskellige livsformer samtidig – altså kan vidt forskellige borgere godt fungere sammen på samme tid og sted i byen. (Gulmann, 2005) Dette står i kontrast til de konklusioner, SBI og DKR fremlagde i ”Byrum for alle...”, se kapitel 3.3 af samme navn.

Der er flere fællestræk ved borgerne, end der er forskelligheder. Fx vil de fleste af os foretrække at sidde i læ frem for træk, sidde i sol frem for skygge, og alle ønsker tryghed i trafikken. Disse ting, som hovedparten af byens borgere trives med, skal derfor flyde mest, men der skal stadig være plads til, at elementerne i byrummet kan tilfredsstille forskellige behov hos borgerne. (Gulmann, 2005)

Gadeforløb og pladser skal først og fremmest indrettes på en sådan måde, at borgerne får lyst til at være i byen og opholde sig dér. Inventar i høj kvalitet, der samtidig understøtter byens særpræg, skal installeres i byen, og samspillet mellem byens bygninger, gadeforløb og pladser skal harmonisere. (Gulmann, 2005)

”Junk space” er et udtryk, der bruges flere gange i bogen om City Design. Det er ”... et sted i en by, der forfalder, ikke tilhører nogen, og som ingen føler ansvar for.” og blev udviklet af Rem Koolhaas. (Gulmann, 2005) s. 98. Det må være en hver bys mål og ansvar at omdanne junk space til steder, der har mening, indhold og mennesker. Borgere, der føler ejerskab til byen, en plads eller et torv vil pas-se på dette sted.

Hvad angår kunst i byrummet, påpeges det, at denne kunst bedst udvælges af folk, der ved noget om kunst i forvejen. Altså her netop ikke det brede gennemsnit af alle borgere i kommunen. Holstebro nævnes som en by, hvor ”... kunsten i det offentlige rum (skal) overraske, få borgerne til at standse op, reflektere og medvirke til, at borgerne fortsat er åbne over for nye impulser.” (Gulmann, 2005) s. 123. Imens beklages det i bogen, at alt for mange byer ikke mestrer det samme som Holstebro, hvorfor kunsten bliver intet andet end en tvivlsom dekoration. (Gulmann, 2005) I øvrigt foreslås det, at flytte rundt på kunsten fra tid til anden, samt at udskifte værker løbende.

Byens tilbud Den brede vifte af mulige aktiviteter og oplevelser en by kan tilbyde, skal være for borgerne, og skal overraske og inspirere borgerne. Hvad enten der er tale om musik, kultur, leg, sport, teater, museer, biografer eller koncerter, skal byen kunne rumme det. Forskelligheden er nødvendig, den knytter sig til, at også borgerne er forskellige og har forskellige livsformer.

”Sport og leg ind og parkerede biler ud af bybilledet” (Gulmann, 2005) s. 150. Sådan lyder det blandt andet i sammenfatningen af byens tilbud. Der fokuseres på, at der skal gøres op med vante forestil-linger om, hvad der hører til inde i byen, og hvad der ikke gør. Flere steder flyttes lege- og sportsfaci-liteter ud i periferien af byen i nye, smarte faciliteter, men de bruges ikke. Derimod vil faciliteter i midten af byen, hvor borgerne alligevel færdes og opholder sig, blive brugt. (Gulmann, 2005)

At kombinere flere forskellige tilbud på ét og samme sted kan der nævnes flere vellykkede eksempler på. Fx har idéen om at kombinere svømmehal og bibliotek under samme tag i Aalborg vist sig suc-cesfuld. (Gulmann, 2005)

[35/66]

Infrastrukturen Infrastrukturen handler her om, at selv den bedste by vil dø hen, hvis ikke den kan komme i kontakt med omverdenen og omvendt. City Design kan dog ikke ændre på placeringen af lufthavne i Dan-mark, ligesom jernbanernes linjeføring ligger fast. Det er ikke kun byens egne kvaliteter, der er afgø-rende, men lige så interessant er det at se på, hvilken afstand byen har til de mere attraktive byer. (Gulmann, 2005)

City Design metoden kan påvirke den kollektive transport og dens konkurrencedygtighed i forhold til privatbilismen. Komforten i den offentlige transport skal efterstræbe komforten ved bilkørsel. Hyppige afgange og interiør, der i design, materialer og belysning er lavet ved sammenligning til biltransport, er populære. (Gulmann, 2005)

Der åbnes under dette emne i gennemgangen af City Design processen op for tankegangen omkring polycentriske bynetværk, som også vil blive behandlet i næste kapitel ”3.5 Byens funktioner”. Der står specifikt: ”Byen behøver ikke at have alt selv, og der kan ikke være et teater, et museum, en musikscene, indendørs tennisbaner eller 50 m svømmebassin i alle byer.” (Gulmann, 2005) s. 154. Infrastrukturen skal netop muliggøre denne strategi, hvor byer understøtter hinanden med forskellige tilbud og funktioner, som borgerne i de forskellige byer kan benytte sig af. Afstandene skal føles rimelige for borgerne, og dette kan opnås ved gode kollektive transportmuligheder mellem byerne. (Gulmann, 2005)

Dialogen Dialogen eller kommunikationen i byen og kommunen er vigtig for den byudvikling, der er rodfæstet i byens identitet og borgerne. Specifikke strategier og planer for kommunens dialog med borgerne skal udarbejdes. (Gulmann, 2005) Kommunen bærer hovedansvaret for kommunikationen med bor-gerne, fordi det er kommunen, der udfører størstedelen af den informering og kommunikation, der foregår. (11City Design)

Kommunens webside er et vigtigt redskab i kommunikationen. Kommunen skal sørge for, at websi-den er let at finde rundt i og at al kommunikation findes dér, samt at borgernes informationsbehov er dækket. Turisternes informationsbehov er meget forskelligt fra borgernes, så derfor bør hjemme-siden specifikt indtænke denne brugergruppe. (Gulmann, 2005)

Endeligt anbefaler City Design, at der udarbejdes en model for borgerinddragelsen i kommunen. Århus Kommunes ”Århusmodel” fremhæves som et eksempel herpå. (Gulmann, 2005) Dette vil blive nærmere gennemgået i miniprojektet.

Byens omdømme En bys omdømme er væsentlig for byens kraft til at tiltrække turister, nye borgere og nye erhverv. Omdømmet er bestemmende for de nuværende borgeres opfattelse af byen, deres stolthed over at bo i byen og den måde, hvorpå de omtaler byen for andre. Byen med det dårlige omdømme skal forstå, at det er en langvarig proces at ændre det. Processen kræver derfor tålmod og forståelse for, at der skal stables en markant og konsekvent indsats på benene. (Gulmann, 2005)

Der skal faktiske ændringer til, for at en by kan forandre sit ry. Og disse faktiske ændringer skal kommunikeres præcist ud til de rette målgrupper for forandringen. Kontrol af, at ændringerne også

[36/66]

skaber det skifte i omdømme, der var målet, skal løbende undersøges. Dette skal gøres for at sikre, at denne langvarige proces går i den ønskede retning. (Gulmann, 2005)

3.4.3 Byens iscenesættelse Iscenesættelsen af byen handler om magten i byen, skabelsen af visioner og strategi og om hvordan det brandes, så udviklingen mod den gode by sættes i gang. For netop den gode by for borgerne er målet, hele tiden.

Magtstrukturen I forhold til City Design skal magt forstås som indflydelse, og de vigtigste aktører i relation til City Design er:

- Ildsjælen - Borgmesteren - Byrådet - Økonomiudvalget - Kommunaldirektøren - Forvaltningsdirektøren - Erhvervsforeninger - Turistforeningen - Foreningslivet - Avisen - Store virksomheder

(Gulmann, 2005)

Der er ikke to udviklingsforløb, der udarter sig ens. Om det er borgernes, kommunalbestyrelsens, ildsjælens eller den private organisations initiativ at starte en udviklingsproces, er forskelligt. Hvem der viderefører planen, og hvem der endeligt afslutter udviklingsprocessen, er vidt forskelligt. Det er komplekse processer, der foregår under et udviklingsforløb. City Design peger på tre ændringer, som kan lede i retning mod at lette udviklingsprocessen i kommunen:

1. Borgerne er ressourcer, ikke kontrollanter. Lad borgerne være en inspiration og vedvarende bi-dragydere igennem hele processen. Idérigdom og ejerskab til projektet sikres dermed. Formalisér strukturen for inddragelsen, fx som ”Århusmodellen”.

2. Interesseorganisationer og erhvervene skal alle knyttes tæt til udviklingen. Der skal skabes en fæl-les forståelse af, at udviklingen af byen og kommunen hen mod en bedre by for borgeren er en ge-vinst for alle.

3. Organisationsstrukturen i kommunen skal ændres, således at den er bedre egnet til at gennemføre udviklingsprojekter. Disse projekter har ofte berøring med mange sider af borgernes liv, hvorfor or-ganiseringen af kommunens arbejde med disse projekter ligeledes kan tilpasses denne sammen-smeltning af forskellige sektorer.

[37/66]

(Gulmann, 2005)

Den strategiske udfordring Strategier kan i City Design tage udgangspunkt i ønsket om tilpasning eller ønsket om udvikling. Overordnet kan en by vælge i mellem på den ene side en strategi, hvor byen tilpasser sig omverde-nen, eller på den anden side en grænseoverskridende strategi, hvor kommunen selv tager initiativer og selv flytter grænserne for borgernes liv og byens udvikling. Steffen Gulmann mener, at byen altid vil anvende en kombination af disse to typer, men han forfølger i sin bog den grænseoverskridende strategi.

Ifølge City Design tankegangen er formålet med strategisk ledelse og planlægning at udvikle byens langsigtede eksistensgrundlag igennem grænseoverskridende aktiviteter. Grænseoverskridelse kan ske ved:

• At koncentrere eksistensgrundlaget • At justere eksistensgrundlaget • At udvide eksistensgrundlaget • En kombination af de tre grundlag

(Gulmann, 2005) s. 203.

Steffen Gulmann peger på, at kommunerne nok kan lave strategier, der viderefører nuværende for-hold, men de mangler organisationen, kompetencen og kreativiteten til at skabe grænseover-skridende aktiviteter. Videre finder Gulmann det problematisk, at kommunerne nok skriver strategi-er, men at disse strategier tager udgangspunkt i kommunen selv, og ikke i borgeren. Det er en grundtanke i City Design, at udviklingen skal tage udgangspunkt i borgeren og give borgeren ejer-skab.

Strategien forudsætter en vision om fremtiden – en overordnet retning for byens udvikling. (Gulmann, 2005) s. 203. Etableringen af visionen kan ske ved at udnytte ikke anvendt energi, frigøre bunden energi og tilføre ny energi ved at inddrage borgere, erhvervsliv mfl. Her igen ses, at City De-sign metoden lægger op til, at borgerne og erhvervslivet bruges som ressourcer i samspil med byråd og kommunale forvaltninger. (Gulmann, 2005) s. 204.

City Branding Den kommunikerende del af City Design er City Branding. Argumenterne for at brande en by kan deles op i interne og eksterne:

- Internt for at give borgerne en fælles opfattelse af den by, de bor i, og dens udvikling. - Eksternt for at tiltrække nye borgere og nye erhverv.

De tre komponenter i brandingstrategien for byen, visionen, kulturen og byens omdømme skal har-moniseres. (Gulmann, 2005)

City Branding er kommunikation og formidling af byens værdier. Lykkes branding processen er alle interessenter i byen enige i værdierne og kommunikationen af disse idéer, og alle bidrager hermed til

[38/66]

en iscenesættelse af byens positive kvaliteter. Dette skaber en positiv udvikling med flere turister, flere tilflyttere og mere handel, der igen virker positivt. (Gulmann, 2005)

Vigtigt i branding processen er, at det der kommunikeres, det skal overholdes. Det betyder at bran-ding skal understøttes med nødvendige ændringer således, at det er et troværdigt budskab, der brandes. Branding handler om tillid til budskabet, og bør betragtes som løfter til borgere og andre interessenter. Kommunen mister troværdighed, hvis den brander sig på et forkert eller overdrevent idylliseret grundlag. (Gulmann, 2005)

3.4.1 City Design – krav Et bærende synspunkt i relation til nærværende projekt, er Steffen Gulmanns krav om grænseover-skridende løsninger, brug af kreativitet og etablering af holistiske løsninger, der undgår kommunale sektor-løsninger. Tag udgangspunkt i byens unikke forhold og byens kultur, med stor respekt for byens historiske rødder og byens sjæl, idet borgerne placeres som centrum for det hele. Strategien etableres af magthaverne i byen, bestående både af offentlige og private personer og organisationer.

1. Borgerne i centrum

Byomdannelsesprocesser og byudvikling skal være med borgerne i centrum og være for alle borgere.

- Forstå borgernes forskellighed - Indse, at byens tilbud skal kunne tilfredsstille mange grupper samtidig - Borgerne er en ressource, ikke kontrollanter

2. Erhvervslivet følger den kreative klasse

Kortlæg kommunens og byens potentiale for at tiltrække den kreative arbejdskraft, og indse, at tiltag til gavn for borgerne dermed også, er til gavn for erhvervslivet.

3. Turister efterspørger det, der er godt for byen

Turisterne efterspørger en ren og tryg by med mange oplevelsesmuligheder. Opfyldelse af disse krav er til gavn for hele byen og alle borgere, ikke kun turisterne.

4. ’Genius loci’

Stedets ånd, byens sjæl, identitet og værdier skal være grundlæggende for den udvikling, der er fæl-lesskab om og bredt ejerskab til.

5. Forbindelse til historien

Der skal skabes forbindelse til byens historie, ikke nødvendigvis videreførelse af den. Byens historie er med til at skabe identitet og sjæl.

6. Sameksistens af forskellige livsformer

Byrummet skal møbleres således, at det understøtter forskellige livsformer samtidig.

[39/66]

7. Undgå junk space

Undgå junk space – der er udelukkende negative konsekvenser af junk space.

8. Kunst i byrummet

Brug kunst i byrummet, der overrasker og får borgeren til at standse op og reflektere.

9. Bevægelse frem for parkering

Sport og leg ind i byen og parkerede biler ud.

10. Inddrag kreative kræfter

Inddrag kreative kræfter i planlægningen og i den grænseoverskridende udvikling, og søg derved at skabe løsninger, der går ud over ”same procedure as usual”

[41/66]

3.5 Byens funktioner

I analysen af byens funktioner, er det valgt at inddrage discipliner og teorier fra geografien, der dels forklarer by-hierarkier (Central Place Theory) og dels byens kerneområder (Central Business Area, CBA) for på denne måde bestemme funktionelle krav til byrum. Inddragelsen af disse geografiske discipliner sker uden en inddragelse af de bagvedliggende teorier, da teorierne og disciplinerne ude-lukkende bliver anvendt til en overordnet fastlæggelse af funktionskrav i byer. For at aktualisere dis-se teorier, vil landsplanredegørelserne fra hhv. 1997 og 2006 ligeledes blive inddraget.

Central Place Theory

Central Place Theory er en teori, baseret på, at alle handler økonomisk rationelt og i øvrigt opstillet under en lang række teoretiske forudsætninger, som f.eks. at det er lige nemt at bevæge sig i alle retninger.

Teorien beskriver et hierarki af byer, Central Places. Byer af højeste orden indeholder alle funktioner (Funktioner anvendes i bred forstand, dækkende handel, service, administration og rådgivning m.v). Byer af næsthøjeste orden indeholder en delmængde af disse funktioner, osv. De funktioner en by udbyder, er bestemt af:

• funktionernes rækkevidde (hvor langt en forbruger vil bevæge sig for at erhverve sig funkti-onen (funktionens opland)),

• funktionens tærskelværdi (minimumsefterspørgslen for at kunne udbyde funktionen på både kort og langt sigt (nødvendigt kundegrundlag)). (Dueholm & Jensen-Butler, 1974)

Anvendes teorien på danske forhold, forklarer den, at funktioner med internationale og nationale oplande er placeret i København, og at København, som den eneste by i Danmark, har alle funktio-ner. Eksempler på funktioner, der kun findes i København, er Kastrup Lufthavn, Bella Center, Høje-steret, Folketinget, domiciler for større banker. Århus som den anden største by vil have en række landsdels funktioner. Funktioner, der har den vestlige del af Danmark som opland, og i øvrigt også alle de funktioner, som findes i byer med lavere orden. Eksempler på landsdelfunktioner er meget specialiserede butikker, stormagasiner og videnstunge konsulent- og rådgivningsfirmaer.

På Figur 6 er princippet i Central Place Theory og by hierarkiet anskueliggjort.

[42/66]

Central Place Theory siger, at ”ethvert centralsted (by) af højere orden udbyder de samme varer (funk-tioner) som centralsteder (byer) af lavere orden + nogle varer, som ikke udbydes af centralstederne (by-erne) af lavere orden.” (Dueholm & Jensen-Butler, 1974) s. 128.

Teorien beskriver et mønster, men virkeligheden viser en række undtagelser. Eksempler herpå er mange, som fx Silkeborg som landdelscenter for bilhandel, Randers Værket (Kulturcenter) virker helt eller delvis som kulturelt landsdelcenter, og ligeledes er der i Viborg dels Landsarkivet, dels Landsretten med både nationale- og landsdelsfunktioner.

Central Place Theory ”forklarer”, at byerne ikke blot er forskellige målt i antal af indbyggere, men at byerne udbyder funktioner, som også findes i byer med lavere orden ”plus nye funktioner”. ”Plus nye funktioner” betegner vi her som specialiserede funktioner, og netop disse specialiserede funktioner differentierer byer set ud fra en funktionel synsvinkel. De specialiserede funktioner for Viborg gør Viborg til noget særligt set i forhold til de mindre byer i dets opland. Tilsvarende gør specialiserede funktioner i Randers denne by til noget særligt set i forhold til de mindre byer i dets opland. Specia-liserede funktioner skaber handel og interaktion mellem by og opland, samt image og identitet for byen – fordi det er her byen funktionelt adskiller sig fra andre.

I bogen Service Strategy fra ITIL, fremhæves netop at en ud af tre byggesten for at skabe en højty-dende ”service strategy” er udviklingen af ”Distinctive Capabilities”, svarende til ovennævnte specia-liserede funktioner.

”The spotlight is on creating and exploiting a set of distinctive, hard-to-replicate capabilities ....To be a high-performance service provider, be clear about what capabilities really contributes to enhancing

Fun

ktio

ner

Køb

enh

avn

Nationale og internationale funktioner og herunder meget specialiserede butikker

Sp

ecia

liser

ede

fun

ktio

ner

Årh

us

Landsdels funktioner og herunder specialbutikker A

albo

rg

Større provinsbys funktioner/butikker

Ran

ders

Provinsbys funktioner/butikker

Vib

org

Mindre funktioner og butikker

Min

dre

byer

Små funktioner/butikker

Lands- Byer

Daglige indkøb

Byer rangordnet i hierarkisk orden ifht. funktioner

Figur 6, eksempel baseret på(Dueholm & Jensen-Butler, 1974)

[43/66]

customer outcomes. Understand the need to build distinctive capabilities, that are demonstrably better and, in the short term, difficult to replicate by competing alternatives.” (Sharon Taylor m.fl., 2007).

Branding af byen er typisk baseret på disse specialiserede funktioner eller distinctive capabilities. Identifikation af byens specialiserede funktioner / distinctive capabilities, er vigtige for at have det optimale udpegningsgrundlag for fokus af brandingindsatsen.

I landsplanredegørelsen fra 1997 arbejdes der også med politiske mål om bymønstre i fortsættelse af et EU-udspil hertil. Redegørelsen beskriver den eksisterende bystruktur ved en tydelig inddragelse koncepter fra Central Place Theory.

Den fysiske planlægnings udpegning af centre på forskellige niveauer, landsdelcentre, egnscentre, kommunecentre og lokalcentre, er baseret på en tankegang om en fysisk samling af servicefunktio-ner.

”Udpegningen af servicecentre er sket, for at sikre befolkningen i hele landet en god og rationel service-betjening. Det danske bysystem er dermed på en gang hierarkisk og decentralt.” (Regeringen, 1997) s. 20.

Særlig interessant i relation til dette projekt er, at den daværende regering fastsatte følgende politi-ske mål for bysystemet:

”Danmark støtter målet i den europæiske planpolitik om et balanceret bysystem med mange centre (polycentrisk) der modvirker overdreven koncentration omkring overordnede centre og marginalisering af udkantsområder.” (Regeringen, 1997) s. 54.

Samarbejdet mellem nærtliggende byer kan gøre det muligt at udbygge og specialisere de lokale funktioner, og samtidig tiltrække større opgaver til det samlede områdes fordel. Tilsvarende vil ser-viceudbuddet i det samlede bynetværk rettet mod befolkningen og erhvervslivet kunne nå en bredde og kvalitet, som når et niveau højere end byerne hver for sig. (Regeringen, 1997)

I den nyeste landsplanredegørelse fra 2006 viderefører den nuværende regering tankegangen om polycentre (svarende til bynetværk), og der igangsættes initiativer til et udviklingsarbejde vedrøren-de ”... at udvikle et nyt bymønster i samarbejde med kommuner og regioner, så at dette i højere grad afspejler byernes særkende og rollefordeling i et bynetværk end det nuværende hierarkiske bymønster”. (Regeringen, 2006) s. 60.

I publikationen ”Vækstbarometret” fra Region Sjælland citeres Niels Bøje Groth, Center for Skov, Landskab og Planlægning: ”Polycentrisme kan oversættes til flercentrethed og betyder, at nærtliggende byer kan opnå højere status i byhierarkiet ved at samvirke som én by, især hvis der i byerne er funktio-ner, som komplementerer hinanden” (Oxford Research, 2006) s. 5. Med andre ord, så ”kan ingen det hele, men sammen kan vi alt”.

Med etablering af regionale udviklingsfora og kontaktudvalg, er der samtidig skabt organisationer, der kan indgå i etablering af samarbejdet mellem nærtliggende byer.

[44/66]

Ved etablering af polycentre som heri, både funktionelt og i dannelse af egen iden

• polycentret fremstår med bredebyer hver især vil være i stand til at udbyde

• byerne i polycentret har forskellige identiteter og særkendehelhed opnår en egen identitet, som

• planlægning i en by skal afstemmes og koordineres med øvrige byer i polycentret, enten via selvetablerede fora, som det s. 4) eller via regionale kontaktudvalg og udviklingsfora.

Teorier om arealanvendelsen i byer

Suppleres Central Place Theory med teorier om geografiske teorier om arealanvendelse i byerfor byen mest specialiserede funktioder, hvor tilgængeligheden for byens befolkning og dets opland er størst. Typisk er dette i bykernen. Arealanvendelsesteorien forklarer, at byens funktioner generelt fordeler sig ud fra centrudeholder de mest specialiserede funktioner, til periferien, der indeholder typiske og trivielle funktiner. Se Figur 7;

Bykernen bliver herefter kendetegnet ved specialiserede funktioner, eksempelvis advcaféer og specialbutikker i et niveau svarende til byens placering i det hierarkiske bysystem, forklaret ved Central Place teorien.

Figur 7, baseret på (Dueholm & Jensen

som fx Trekantsområdet er det vigtigt, at de enkelte byer, der indgår dannelse af egen identitet afklares og koordineres, således at:

polycentret fremstår med bredere og mere kvalificeret serviceudbud end detbyer hver især vil være i stand til at udbyde

byerne i polycentret har forskellige identiteter og særkende, samtidig med anår en egen identitet, som Trekantsområdet

planlægning i en by skal afstemmes og koordineres med øvrige byer i polycentret, enten via lvetablerede fora, som det er sket i Trekantsområdet siden 1992 ( (Oxford Research, 2006)

s. 4) eller via regionale kontaktudvalg og udviklingsfora.

Teorier om arealanvendelsen i byer

Suppleres Central Place Theory med teorier om geografiske teorier om arealanvendelse i byerfor byen mest specialiserede funktioner blive placeret der, hvor kundegrundlaget er størst.der, hvor tilgængeligheden for byens befolkning og dets opland er størst. Typisk er dette i bykernen. Arealanvendelsesteorien forklarer, at byens funktioner generelt fordeler sig ud fra centrudeholder de mest specialiserede funktioner, til periferien, der indeholder typiske og trivielle funkti

Bykernen bliver herefter kendetegnet ved specialiserede funktioner, eksempelvis advcaféer og specialbutikker i et niveau svarende til byens placering i det hierarkiske bysystem, forklaret

(Dueholm & Jensen-Butler, 1974)

CBA

- Høj tilgængelighed

- Special funktioner

Første område omkring centrum

- God tilgængelighed

- Færre special funktioner

Andet område omkring centrum

- Ringere tilgængelighed

- Flest trivielle funktioner

enkelte byer, der indgår afklares og koordineres, således at:

udbud end det, som de enkelte

samtidig med at polycentret som

planlægning i en by skal afstemmes og koordineres med øvrige byer i polycentret, enten via (Oxford Research, 2006)

Suppleres Central Place Theory med teorier om geografiske teorier om arealanvendelse i byer, vil de hvor kundegrundlaget er størst. Det er

der, hvor tilgængeligheden for byens befolkning og dets opland er størst. Typisk er dette i bykernen. Arealanvendelsesteorien forklarer, at byens funktioner generelt fordeler sig ud fra centrum, der in-deholder de mest specialiserede funktioner, til periferien, der indeholder typiske og trivielle funktio-

Bykernen bliver herefter kendetegnet ved specialiserede funktioner, eksempelvis advokatkontorer, caféer og specialbutikker i et niveau svarende til byens placering i det hierarkiske bysystem, forklaret

[45/66]

Dette billede af byen, som beskrevet ved Figur 7, synes dog ikke at kunne holde trit med udviklingen i mange større byer. Biltilgængeligheden i byens centrum, som førhen var kendetegnende for den gode tilgængelighed, hæmmer nu dette billede. Biltrafikkens udvikling og omfang har nu ført til, at situationen i mange byer synes omvendt, og tilgængeligheden synes størst i periferien af de større byer ved bl.a. storcentre.

Bykernen er også typisk der, hvor byen rummer sine historiske bygninger og miljøer. Dette sammen med de specialiserede funktioner giver en atmosfære og identitet, der efterspørges af byen, dets op-land og turister.

Randers har en række specialiserede funktioner, som typisk ses i middelstore provinsbyer, spænden-de fra handel, service og administration og mange historiske bygninger og miljøer. Randers har også funktioner, der gør den unik, set i forhold til alle andre byer, som fx Værket og Randers Regnskov.

Landsplanredegørelsen fra 2006 arbejder meget med byens identitet og opstiller en række krav eller vejledninger til udformningen af byen, herunder også Central Business Area – eller bymidten.

Den tidligere miljøminister Connie Hedegaard skriver i indledningen til redegørelsen blandt andet: ”Planlægningen skal baseres på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet” (Regeringen, 2006) s. 5

Danmark er administrativt i landsplanredegørelsen opdelt i 5 typer af områder;

- Hovedstadsområdet - Sjælland - Østjylland - Mellemstore byregioner - Yderområderne.

I relation til de mellemstore byregioner citeres fra redegørelsen:

”Også de mange velfungerende bymidter er et aktiv, som det er hensigtsmæssigt at sikre gennem en helhedsorienteret fysisk planlægning. Her er det især vigtigt at fastholde en god tilgængelighed og sikre grundlaget for, at også bymidterne fremover kan udvikle sig og være levende centre. På den måde sik-res, at bymidterne ikke udhules af modsatrettede tendenser, hvor f.eks større detailhandelsbutikker og servicefunktioner lokaliseres i udkanten af byerne eller ved overordnede veje uden for byerne. Et vigtigt element i udviklingen i de mellemstore byregioner vil være købstædernes byidentitet og arkitektur” (Regeringen, 2006) s. 59.

I redegørelsens afsnit om ”Nationale politiske forudsætninger” er der i punktet ”Bypolitik er i fokus” beskrevet følgende:

”Bypolitik er for alvor kommet i fokus i mange kommuner. I den sammenhæng er bymæssige kvaliteter væsentlige. En række kommuner satser på at skabe sig en identitet, eksempelvis som ”den levende by, hvor ting sker” eller ”stedet, hvor det er godt at bo”. [...] Et attraktivt og spændende bymiljø har stor betydning for de erhvervsmæssige potentialer og muligheder for at tiltrække den kvalificerede arbejds-kraft. I den sammenhæng spiller kulturarven en vigtig rolle.” (Regeringen, 2006) s. 76.

[46/66]

De nationale politiske forudsætninger, som disse er formuleret i den nyeste Landsplanredegørelse, sætter hermed, i forhold til byrum, fokus på:

• tilgængelighed til bymidten

• levende bymidte

• byidentitet og arkitektur

• varetagelsen af kulturarven

3.5.1 Byens funktioner – krav

1. Tilgængelighed til og i bykernen

Byrum i bykernen skal understøtte kravet om høj tilgængelighed til og i kernen, således at byens borgere og opland nemt kan nå frem til de specialiserede funktioner, der findes her.

2. Kapacitet

De centrale byrum skal have en fysisk kapacitet, der er tilstrækkelig til at kunne servicere de mange mennesker fra byen og dets opland, der frekventerer rummet.

3. Historisk arv

Bykernens historiske bygninger og miljøer giver atmosfære og stemning, der efterspørges. Kravet til byrum i bykernen er, at disse respekterer og understøtter byens historiske arv.

4. Forbindelser til hele bykernen

Byernes unikke kendetegn eller attraktioner har mange besøgende, både byens beboere og menne-sker, der rejser længere afstande for at opleve byen. Byrum ved disse attraktioner skal derfor:

- understøtte gode forbindelser til og fra attraktionerne i form af gang, kollektiv transport og subsidiært biltransport

- skabe naturlige og indbydende forbindelser mellem byens forskellige attraktioner og unikke kendetegn, f.eks. i form af gode cykel- og gangstier i et trygt miljø, for dermed ikke kun at fremvise en enkelt attraktion, men hele byen.

[47/66]

3.6 Samlede krav Kravene, som er blevet formuleret på baggrund af de gennemgåede fem emner, spænder vidt. Spændvidden er fra krav om overordnede overvejelser om svært konkretiserbare abstrakte temaer, til andre krav, der beror på meget konkrete overvejelser om fx bænke, ramper og beplantning.

Nedenfor er alle krav på oversigtsform samlet og delt i 3 grupper:

• Design krav: Krav, der omhandler byrummets fysiske fremtræden og indretning

• Funktions krav: Krav, der omhandler byrummet som del af en større helhed: selve byen

• Proces krav: Krav, der omhandler processen omkring dannelse/omdannelsen af byrummet

På Figur 8 ses det, at hvert enkelt krav kun er blevet klassificeret under en af de tre hovedgrupper, design, funktion eller proces. Et krav kan falde ind under flere af hovedgrupperne, men her er mar-keret hovedtilhørsforholdet.

Ikke-endelig samling af krav

Kap

itel

Nr.

Tit

el

Des

ign

Fun

ktio

n

Pro

ces

3.1 1 Understøt valgfrie aktiviteter � 2 Understøt tilgængeligheden �

3.2 1 Krav om beskyttelse � 2 Krav om komfort � 3 Krav om herlighed � 3.3 1 Vedligeholdelse � 2 Bredt samarbejde � 3 Variation i byrumstyper � 3.4 1 Borgerne i centrum � 2 Erhvervslivet følger den kreative klasse � 3 Turister efterspørger det, der er godt for byen � 4 Genius loci � 5 Forbindelse til historien � 6 Sameksistens af forskellige livsformer � 7 Undgå junk space � 8 Kunst i byrummet � 9 Bevægelse frem for parkering � 10 Inddrag kreative kræfter � 3.5 1 Tilgængelighed til og i bykernen � 2 Kapacitet � 3 Forbindelser til hele bykernen � Figur 8. Samling af alle krav, før endelig redigering og tjek for emnemæssigt overlap

[48/66]

3.6.1 Endelig samling af krav

Fordelingen af de i alt 15 endelige krav (se Figur 9) fordeler sig således på hovedgrupperne:

Design: 8 krav

Funktion: 2 krav

Proces: 5 krav

Størstedelen af kravene hører ind under design. Muligvis kan disse 8 krav sammenskrives til færre, men dette er igen tænkt, som en bruttoliste af mulige krav til inddragelse i planlægningen. Derfor vurderes det, at være korrekt ikke at sammenskrive for mange temaer og krav. Omvendt kan der argumenteres for, at enkelte af kravene kunne udfoldes i flere krav end nu. Fx er de tre krav om be-skyttelse, komfort og herlighed under design reelt sammensat af i alt 12 punkter fra gennemgangen af Jan Gehls arbejder med byrum.

3.6.2 Opsummering af de tre hovedgrupper af krav Design krav De tre hovedelementer Beskyttelse, Komfort og Herlighed er centrale for design af byrummet. Vedli-geholdelsen skal indtænkes i designet, og bl.a. materialer skal udvælges med dette for øje. Byens samlede tilbud af forskellige byrumstyper skal studeres ved anlæggelse/omdannelse af et byrum. Der skal skabes variation i byens byrumstyper. Designet skal understøtte, at forskellige livsformer og forskellige mennesker kan bruge byrummet samtidig. Kunsten i byrummet skal få borgerne til at stoppe op, reflektere og undres. Brug kunsten aktivt til at skabe spændende rum. Kapaciteten i by-rummet skal svare til brugen af byrummet.

Funktions krav De valgfrie aktiviteter er med til at skabe byens rum. Funktionen af byrummet er bl.a., at mennesker kan mødes og interagere. Denne funktion skal understøttes. Tilgængeligheden til bykernen og til-

Endelig samling af krav Design Funktion Proces • Krav om beskyttelse [3.2] • Krav om komfort [3.2] • Krav om herlighed [3.2] • Vedligeholdelse [3.3] • Variation i byrumstyper [3.3] • Sameksistens af forskellige

livsformer [3.4] • Kunst i byrummet [3.4] • Kapacitet [3.5]

• Understøt valgfrie aktiviteter [3.1]

• Tilgængelighed til og i by-kernen [3.5]

• Bredt samarbejde [3.3] • Borgerne i centrum [3.4] • Genius loci [3.4] • Forbindelse til historien

[3.4] • Inddrag kreative kræfter

[3.4]

Figur 9. Endelig samling af krav. Kantet parentes anfører kapitelhenvisning

[49/66]

gængeligheden i selve bykernen er vigtig for byens funktioner. Det skal sikres, at byrummet er med i det netværk af rum i byen, der tilsammen skaber mulighed for det liv, der strømmer gennem byen. Proces krav Byrum skal planlægges med en høj og reel inddragelse af de mange interessenter. Alle borgere skal føle ejerskab til byen. Allerede i planlægningsfasen skal brugen af byrum organiseres (brugergrup-per), og rammerne for rummets anvendelse, herunder også for konfliktløsning, skal aftales. Borgeren er i centrum, og opfattelsen af borgeren er, at han eller hun er en ressource, og ikke en kontrollant. Med borgeren som centrum og ressource stilles der krav om tværfaglige løsninger, fx løsninger involverende teknisk forvaltning såvel som socialforvaltningen. Stedets eller byens ånd, Genius Loci, skal identificeres og være rettesnor for udformningen af plad-sen på en sådan måde, at den passer til byens og stedets identitet. Forbindelser til stedets og byens historie skal indgå i processen for igen at formidle ånd, sjæl og identitet af pladsen. Forbindelser til historien må ikke forveksles med videreførelse af historien. Inddrag kreative kræfter i planlægningen og søg at skabe løsninger, der går ud over ”same procedure as usual” (grænseoverskridende udvikling).

[51/66]

4. Eksempel – Østervold

Østervold i Randers er valgt som eksempel på en plads, hvor et centralt beliggende byrum er omdannet indenfor de seneste år. Først præsenteres pladsen generelt. Dernæst evalueres Østervold på grundlag af i denne rapport opstillede krav til byrum. Kapitlet afsluttes med en sammenfatning af evalueringen.

Østervold i Randers Det omdannede Østervold i Randers blev indviet i 2006, efter en længere periode med omdannelse. Anlægsbevillingen var på 30 millioner kr. Pladsen er placeret i udkanten af Randers bykerne. Place-ring og form er vist på nedenstående Figur 10.

Formålet med omdannelsen var ifølge projektlederen for omdannelsen, Henri Amsler, Randers kommune:

1. Etablering af to akser, der dels forbinder bykernen i øst med området i vest, og dels en nord syd akse, der forbinder havnen og vandet med det nordlige område.

2. Etablering af et opholdssted. Tidligere var der parkeringspladser på Østervold.

Omdannelsen blev styret af en gruppe, det såkaldte Østervold udvalg, bestående af byrådspolitikere, embedsmænd og arkitekter fra det firma, der vandt konkurrencen om at omdanne Østervold. (Amsler, 2008)

I konkurrenceoplægget fra Randers Kommune i 2000 fremhæves blandt andre disse målsætninger for pladsen:

Figur 10. Ortofoto over det centrale Randers. Østervold indtegnet med rødt. (Google Earth)

[52/66]

• ”[...]

• Parkeringspladserne reduceres.

• Forholdene for butikker langs Østervolds østside forbedres.

• Den krydsende gangtrafik fra Slotscentret til Stemannsgade gives en meget høj prioritet.

• Belægninger udformes under hensyn til bevægelseshæmmede.” (Randers Kommune [b], 2000) s. 8.

Og desuden lægges der vægt på bl.a.:

”[...] at en fremtidig løsning for Østervold kan indgå i en større bymæssig helhed, og at der skabes et smukt og harmonisk by-rum, som opfylder de funktionelle krav, som stilles til en at-traktiv handelsgade.” (Randers Kommune [b], 2000)s. 8.

Pladsen er gennem en længerevarende omdannelsesproces gået fra at være domineret af parkering til nu at være ryddet for parkeringspladser, renoveret, og belagt med granit. Der er foreløbig to kunstværker på pladsen, Den Jydske Hingst (Figur 11) og Redfalls (Figur 12). Randers Kommune er i gang med at etablere et tredje kunstværk på pladsen, som dog først vil stå færdig 2009. (Pedersen, 2008)

Trafikmængden på pladsen var forventet til at mindskes, idet parkering ophørte, og hastighedsnedsættelser blev indført. Den ønskede effekt af de tiltag er dog ikke sket fuldt ud endnu. (Amsler, 2008) Ved besøg på pladsen opleves det, hvordan trafikken virker som barriere for at kommer over på den midterste del af plad-

sen, hvor opholdsarealer er etableret. Der er ikke etableret fodgængerfelter. Ligeledes skaber trafikken på granitstenene uacceptable støjforhold, fx i forbindelse med samtale på plad-sen.

Mennesker, der opholder sig på pladsen, er svære at finde. Bænkene på pladsen er udformet som granitblokke uden ryg-læn, og er orienteret parallelt i forhold til hinanden i flere rækker, så samtale besværliggøres.

Figur 11. Den jyske hingst (Eget foto)

Figur 12. Redfalls (Eget foto)

[53/66]

Design af Østervold

Randers Kommunes målsætning om at etablere et opholdssted er ikke realiseret. Mange avisartikler, ovennævnte projektleder og egne observationer viser med al tydelighed, at der praktisk talt ingen mennesker opholder sig på Østervold, og kun få bruger arealet til gennemgang.

Vurderes de designmæssige krav, ses, at det valgte design ikke giver løsning på centrale krav om be-skyttelse, komfort og herlighed. Den næsten mennesketomme plads virker i sin størrelse nærmest

Des

ign

Beskrivelse Note Krav om beskyttelse • Dårlig beskyttelse mod trafik. Vanskeligt, at se hvor biler

må køre. • Beskyttelse mod kriminalitet ukendt. • Dårlig beskyttelse mod vejrlige forhold.

Krav om komfort • Belægning og udformning af pladsens gangarealer ikke velegnede for gangbesværede og kørestolsbrugere. Trap-per og mange niveauændringer, der er dårligt markerede.

• Dårlige forhold ift. at stå – facader indbyder ikke til stå-ende ophold.

• Bænke lavet i granit – kolde og ubehagelige at sidde på, har ingen ryglæn. Indbyder ikke til siddende ophold.

• Rimelige se afstande, godt kig langs med pladsen. • Støj fra trafik på granitbelægning besværliggør samtale. • Udformningen af pladsen inviterer ikke umiddelbart til

aktiviteter. Krav om herlighed • Pladsen er alt for stor og opleves nærmest som et menne-

skefjendsk område – en slags magtens plads. Pladsen op-leves som værende for stor til en by som Randers.

• Udformningen af pladsen gør, at der er dårlige vindfor-hold, og kun i vindstille vejr er pladsen attraktiv. Endnu er der ingen overdækning på pladsen.

• Lokale udtaler sig negativt om æstetiske kvaliteter, dog har turister udtalt, at pladsen er flot. De mange omkring-liggende liberale erhverv har typisk kedelige butiksvindu-er/facader, der ikke indbyder til ophold eller besøg på pladsen.

Vedligeholdelse Pladsen er relativ ny, fremstår i fin stand og renholdt Variation i byrums-typer

Det åbne byrum synes her et logisk valg – idet Østervold er tænk som to akser, der skaber forbindelse i nord/syd og en øst/vest.

Sameksistens af for-skellige livsformer

Hovedproblemet er, at der ikke er mennesker på pladsen – og dermed heller ikke sameksistens.

Kunst i byrummet Der er kunst, og Randers Kommune vil etablere vandkunst. Værkerne er store og dominerende.

Kapacitet Pladsen har den fornødne kapacitet, dog overdimensioneret i forhold til den faktiske brug.

Figur 13. Endelige krav - design

[54/66]

som en magtens plads, og overdimensioneret til en by som Randers. Projektleder Henri Amsler me-ner, at Østervold er den største plads af sin art i Danmark. (Amsler, 2008) Givetvis fordi pladsen er stærk præget af Ramblaen i Barcelona og Under den Linden i Berlin. Dog fremgår det af Dommer-komiteens betænkning til de indkomne forslag i idékonkurrencen, at:

”Andre bygger i forslaget på det klassiske, geometrisk stramme og udpræget urbane byrum, med klare referencer til Barcelonas Rambla, til Paris´ boulevarder eller til renæssancens pladser i Italien. En ræk-ke af disse forslag overser, efter dommerkomiteens opfattelse, den kendsgerning at Østervold ikke i sin hovedakse forbinder store attraktioner, som det typisk kendes fra disse klassiske referencer, og overspil-ler derved rummets monumentale kraft.” (Randers Kommune [c], 2000)s. 3.

I denne bemærkning, forstås det, at dommerkomiteen anser det for at være negativt, når pladsen foreslås indrettet som en nord - sydgående akse, der ikke forbinder store attraktioner. Ligeledes be-klages det, at der i nogle af de indkomne forslag er stærke ligheder med klassiske steder så som Ramblaen i Barcelona og parisiske boulevarder. Slående er det dog, efter denne kritik af enkelte af de indkomne forslag, at se det endelige resultat, som forekommer netop som en plads, dannet ud fra stærk inspiration af de nævnte ramblaer, boulevarder og pladser.

I artiklen ”Østervold inviterer ikke til liv” bragt i Randers Amtsavis i august 2008 interviewes Lars Gemzøe, der har arbejdet sammen med Jan Gehl om bl.a. bogen ”Det nye byliv”, som omtales i kapi-tel 3.2 Gehls byrum. I interviewet bliver der peget på flere aspekter ved Østervold, som tilsammen giver overskriften at ”Østervold inviterer ikke til liv.” Lars Gemzøe peger bl.a. på den barriere, der opleves ved at pladsen er stor, ligger i udkanten af byen, har meget biltrafik og for få krydsende fod-gængere. (Larsen, 2008)

Generelt ligger Lars Gemzøes udtalelser i artiklen sig tæt op ad kapitel 3.2’s krav, idet de 12 kvalitets-kriterier jo netop er udarbejdet af Jan Gehl og Lars Gemzøe m.fl. Gemzøe peger i artiklen på, at Østervold kunne nyde godt af flere aktiviteter:

”Man kan også vælge at lave noget, byens andre pladser ikke har. Indrette en del af pladsen til forskelli-ge aldersgrupper, så man henvender sig til skatere, børn og sportsfolk, og laver et sted, hvor de kan være aktive. Med klatrevæg og skaterrampe. Det er pladsen stor nok til at rumme. Men så er der selv-følgelig bilerne, der taler imod den idé.” (Larsen, 2008)

Randers’ øvrige midtby har kvaliteter, men få mennesker. Derfor er det netop kvaliteten og ikke arealet, der bør øges i midtbyen.

[55/66]

Funktioner på Østervold

Pladsen i sig selv, de omkringliggende butikker og liberale erhverv kan ikke tiltrække ret mange mennesker. Pladsen ligger næsten tom hen, og har bortset fra bænke og et skakspil ikke faciliteter, der får mennesker til at bruge pladsen til valgfrie aktiviteter. Den designmæssige udformning under-støtter ikke valgfrie aktiviteter, og dermed heller ikke sociale aktiviteter, jfr. kapitel 3.1.

Under ”Design af Østervold” ovenfor, blev Lars Gemzøe citeret for udtalelser om flere tilbud om fysi-ske aktiviteter, for derigennem at skabe liv på Østervold. Disse aktiviteter hænger ligeledes tæt sammen med fremkomsten af valgfrie aktiviteter.

Pladsen skaber biltilgængelighed over de to tværgående akser - men netop denne trafik virker gene-rende for gående. Der er ikke etableret cykelstier eller fodgængerfelter.

Med nedlæggelse af p-pladser er biltilgængeligheden til omkringliggende butikker og liberale er-hverv samt Randers indre bykerne, reduceret.

Fun

ktio

n

Beskrivelse Note Understøt valgfrie aktiviteter Pladsen kan ikke tiltrække mennesker. Der forsøges

at få etableret café for at skabe mere liv og aktiviteter. Tilgængelighed til og i byker-nen

Pladsen to akser den nord/syd og øst/vest akse skaber biltilgængelighed. For gående virker pladsen ikke fristende. Ingen cykelstier

Figur 14. Endelige krav - funktion

[56/66]

Processen omkring Østervold

Ifølge projektleder Henri Amsler er idéen med at omdanne Østervold gammel, og går helt tilbage til 1980´erne. Inspirationen kom fra studieture til Ramblaen i Barcelona og Under den Linden i Berlin. Af kreative kræfter er de arkitekter, som vandt den arkitektkonkurrence, som kommunen udskrev, inddraget i processen. Borgernes meninger om idéer til pladsen er indsamlet over tre møder, men kommunen har tilsyneladende været stærkt fokuseret på at bruge de løsninger, som man havde set i dels Berlin og Barcelona, uden at gå ind i en kritisk analyse af, hvad Randers vil med denne plads.

Forløbet er sket uden bredt samarbejde. Projektlederen oplyser, at styregruppen bestod af byrådspo-litikere, arkitekter og embedsmænd. (Amsler, 2008) Borgerne har ikke været involveret i en sådan grad, at de har påvirket udformningen og den endelige løsning i nævneværdig grad. Der har været afholdt 3 arbejdsmøder med deltagelse af borgere og arkitekter vedrørende anvendelsen af pladsen.

Borgerinddragelsen er sket, efter at beslutninger om udformning er taget, og der ses ingen eksempler på, at man har forsøgt at afdække borgernes og erhvervslivets behov og forventninger til pladsen forud for den egentlige proces med udformningen af pladsen.

Borgerne har ikke været i centrum, og søgningen efter byens sjæl, genius loci, synes tabt, idet man tilsyneladende har lagt sig fast på løsninger efter inspiration fra Barcelonas Rambla og Berlins Under den Linden.

Om der er forhold, der skaber forbindelse til historien, er lidt usikkert.

Kreative kræfter blev indhentet i form af vinderne af arkitektkonkurrencen. (Amsler, 2008) Dette har sikret en æstetisk velfungerende plads, dog ikke en velfungerende plads alt i alt. Øvrige kreative kræfter inddraget i processen, var sparsomme. Borgerne blev kun i begrænset omfang og meget sent i processen inddraget.

Under etableringsfasen opstod der flere tekniske problemer med blandt andet granitbelægningen. I interviewet med projektleder Henri Amsler, peges han gentagne gange på de tekniske aspekter ved processen med at omdanne Østervold som helhed. (Amsler, 2008)

Pro

ces

Beskrivelse Note Bredt samarbejde Kommunens forskellige sektorer er ikke involveret. Er-

hvervsliv heller ikke, og borgere kun i begrænset om-fang.

Borgerne i centrum Borgernes ønsker til pladsen er ikke afdækket Genius loci Der har ikke været arbejdet med stedets ånd eller lign. Forbindelse til historien Der er ingen eller kun begrænsede forbindelser til histo-

rien (Den Jydske Hingst eventuelt). Inddrag kreative kræfter Vinderne af arkitektkonkurrencen er de eneste udefra

kommende kreative kræfter, der er hentet ind i forbin-delse med projektet.

Figur 15. Endelige krav - proces

[57/66]

Sammenfatning Formålet med at skabe et opholdssted på Østervold i Randers er ikke realiseret. Pladsen viderefører biltrafik, men biltilgængeligheden er dog reduceret, idet p-pladser er fjernet fra pladsen.

Pladsen er næsten mennesketom, og der foregår ingen valgfrie aktiviteter. Pladsens design indbyder ikke til valgfrie eller sociale aktiviteter. Vigtige krav om beskyttelse, komfort og herlighed er ikke opfyldt.

Planlægningsprocessen synes stærk centreret om løsningen af de tekniske udfordringer, uden en selvstændig stillingtagen til, hvad Randers by vil opnå og bruge pladsen til.

Planlægningen er gennemført uden et bredt samarbejde, og der ses ingen tiltag til, at Randers kom-mune har søgt kreative og grænseoverskridende løsninger.

Størstedelen af kravene er slet ikke eller kun i ringe grad opfyldt.

Omdannelsen af Østervold kan ikke anses som værende vellykket, hverken i forhold til kommunens egne målsætninger for omdannelsen, eller i forhold til de krav, der er blevet formuleret gennem denne rapport.

[59/66]

5. Konklusion Der vil først kort opsummeres, hvilke fem undersøgelser, der ligger til grund for kravsformuleringerne til planlægningen og realiseringen af det gode byrum – og dermed til grund for problemformuleringens bevarelse. Endeligt konkluderes der på anvendelsen af disse krav i praksis.

Forløbet gennem rapporten Som præsenteret i rapportens metodekapitel, lagde undersøgelsen af problemformuleringen ud med fem delundersøgelser. Af hovedpointer fra disse fem kapitler er:

3.1 Byens aktiviteter

Der skelnes mellem tre aktivitetstyper; de nødvendige, de valgfrie og de sociale. De valgfrie og sociale aktiviteter forudsætter byrum af god kvalitet, der indbyder til bl.a. ophold.

3.2 Gehls byrum

Jan Gehls ”væsentlige kvalitetskriteriers” 12 punkter i tre kategorier; beskyttelse, kom-fort og herlighed er helt grundlæggende for det gode byrums design.

3.3 Byrum for alle...

SBI og DKR har undersøgt tryghed i byens rum i rapporten ”Byrum for alle...”. Skuffen-de nok konkluderer SBI og DKR, at ikke alle typer af mennesker kan benytte byens rum på samme tid og sted. Derudover anbefales blandt andet planer for vedligeholdelse af byens rum og brede samarbejder i planlægnings- og driftsfasen af byrum.

3.4 City Design

City Design metoden af Steffen Gulmann er en omfattende beskrivelse af en lang række af elementer bag det gode byrum med borgerne i centrum. En del af Gulmanns overve-jelser er medtaget i den endelige liste over krav, idet Gulmann positivt sætter borgeren i centrum samtidig med en holistisk gennemgang af et flertal af aspekter i planlægnin-gen og realiseringen af byrum.

3.5 Byens funktioner

De klassiske teorier om central place therory og central busines area er grundlaget for et kig på landsplanredegørelsen fra 1997 samt den nyeste fra 2006. Heri fremgår det, at strategierne samles om polycentriske bynetværk. Dermed forstås det, at den enkelte bys branding og kvaliteter skal sættes i højsædet for at være attraktiv, samtidig med at samarbejder med andre byer opprioriteres og danner nye udfordringer for borgerind-dragelsesprocessen. Landsplanredegørelser lægger vægt på udvikling af byernes identi-tet og fastholdelse af historiske arv. Byrum spiller en vigtig rolle heri.

[60/66]

Krav til planlægningen Den endelige brutto-liste af krav til brug for planlægning af byrum ses i kapitel 3.6 Samlede krav.

Kravene er overordnet opdelt i:

1. Design krav 2. Funktions krav 3. Krav til proces

Kravene er tænkt anvendt i planlægningens helt indledende faser og specielt i relation til opstilling af målsætninger for byrum.

Det har ikke været muligt at teste kravene i denne indledende fase, men som eksempel er kravene stillet op i forhold til et allerede gennemført projekt, Østervold i Randers.

Bearbejdning af Østervold viser, at kravene kan anvendes, og at der kan gennemføres meningsfuld evaluering. Dette tages som udtryk for, at kravene også med fordel kan anvendes i relation til plan-lægningens indledende faser.

Anvendelse af krav At opstille konkrete og generelle krav til en planlægningsproces, samtidig med opstilling af det po-stulat, at ikke to plansituationer er ens, eller kan løses ens, kan ligne en selvmodsigelse.

At to situationer ikke er ens betyder (1 og 2):

1. Manglende opfyldelse eller overvejelser af et eller flere af rapportens krav medfører ikke nødven-digvis, at byrummet bliver dårligt.

2. Opfyldelse eller overvejelse af samtlige punkter i alle krav medfører heller ikke nødvendigvis det gode byrum.

… så derfor (3):

3. Det gode byrum opnås ved udvælgelse af relevante krav til opfyldelse i forhold til den konkrete planlægningssituation. Ikke to steder eller situationer er ens – der findes derfor ingen entydige løs-ninger eller eksempler, der giver succes ved efterligning og direkte kopiering fra dette projekts brut-to liste af krav.

Det betyder, at svaret på, hvad det gode byrum er, ikke entydigt kan besvares. Men jeg har opstillet et sæt af krav, der er relevante at overveje, og dermed giver støtte til planlægningen af det gode by-rum.

Eksemplet fra Østervold viser, at det er helt afgørende, at man forstår at etablere en proces, hvor man i et bredt samarbejde med øvrige sektorer i kommunen, erhvervslivet og ikke mindst borgerne og ildsjæle får etableret kreative og måske også grænseoverskridende løsning med helt klare og gen-nemtænkte, relevante mål.

[61/66]

Alle aspekter, der kan have eller definitivt har relevans i forhold til det konkrete projekt skal gen-nemgås. Arbejdsprocessen før målsætningerne fastlægges, før arkitektkonkurrencen udskrives, før specifikke trafikale situationer håndteres, før tilladelser og lokalplaner udarbejdes, er den vigtigste, men tilsyneladende også den mest oversete eller underprioriterede arbejdsproces.

En god proces, hvor byen og ikke blot kommunen deltager aktivt, har afgørende betydning for ac-cept til løsningen, og det ejerskab, som borgerne føler til byrummet.

Borgerne skal involveres så tidligt i processen, at de har reel indflydelse. Borgerne skal involveres på det tidspunkt, hvor målsætninger, løsninger og visioner ikke er faste og endelige. Udnyt den helt specielle ressource der er i, at borgerne er eksperter i livet i byen, kender til historien om stedet og har viden om, hvilke behov, der er netop dér.

Den designmæssige udfordring ved udformningen af et byrum er stor. Valgene i denne del af proces-sen vil komme til at stå i byen mange år frem som vidnesbyrd om den omhu eller mangel på samme, der blev gjort ved planlægningen af den konkrete plads. Brugen af byrummet er i ekstremt høj grad bestemt af, hvordan pladsen er designet og udformet.

Endeligt er det for byen som helhed vigtigt, at pladsens funktion passer til byen. Tilgængeligheden er vigtig, både den for oplandet og den tilgængelighed, der skal sikres internt i byen. Livet i byen skal sikres gennem gode pladser, der er udformet således, at de indbyder til liv, og understøtte at valgfrie aktiviteter kan opstå.

Eksemplet fra Randers viser konkret hvordan et nærmest ”worst-case-scenario” kan udspille sig. Hvad enten der kigges på borgerinddragelse, tiltrækning af liv, indpasning af pladsen i byen eller brugertilfredshed, er resultatet en skuffelse. Østervold i Randers er ikke ”det gode byrum”.

Besvarelsen af problemformuleringen ”Hvilke krav stilles der til byrum og planlægningen heraf, når det gode byrum skal planlægges og realiseres?” er de krav, der præsenteres i kapitel 3.6. Det skal fremhæves stærkt, at disse krav er en bruttoliste af krav. For hver planlægningssituation må der fore-gå en grundig overvejelse og udvælgelse af relevante krav. Der kan ikke laves en endegyldig liste, der vil skabe det gode byrum til alle tider, alle steder.

[63/66]

6. Perspektivering Gennem denne rapport og det projektarbejde, der ligger til grund herfor, er der gennemgået en lang række af aspekter ved det gode byrum. Et element, der ikke er blevet arbejdet meget med, er idræt-ten i byens rum.

6.1 Det sunde byrum I en udmelding fra miljøminister Troels Lund Poulsen den 26. september 2008 fastslår han, at ”Frem-tidens by skal være tæt, grøn, blå og sund.” (Miljøministeriet, 2008) Overskriften kommer fra udmel-dingen, som fortæller, at der er nedsat et nyt Bypolitisk Råd, som skal give svar på, hvordan kommu-nerne kan udvikle tætte, grønne, blå og sunde byer. Rådets arbejde skal danne inspiration til miljø-ministeren, som til foråret 2009 skal fremlægge en bypolitisk redegørelse til Folketinget.

Den sunde by er her valgt ud, som noget nyt i forhold til hovedkonklusionerne i rapportens krav. ”Sund” kan selvfølgelig dække over en bred vifte af perspektiver for planlægningen. Om det er mind-sket partikelforurening, bedre forhold for cyklister eller nye muligheder for at dyrke idræt og bevæ-gelse i byens rum, ved vi først, når Bypolitisk Råd er færdigt med arbejdet. Her vil fokus være på den sunde by som byen med idræt, bevægelse, leg og aktiviteter.

Idrætsramblaen i Århus I Århus arbejdes der på idéen om at ska-be en hel rambla af idræt, der er bynær. Ramblaen, som skal gå fra Marselisborg Skov i syd til Den Permanente i Risskov i nord (Figur 16) og fra Havnen til Årslev Engsø vest for byen (ikke illustreret). (Århus Kommune, 2008)

DGI Østjylland stillede i 2006 idéen om en idrætsrambla i Århus, og opbakning fra idrætsrådmanden såvel som øvrige idrætsforeninger i kommunen var sikret. (Robin, 2006)

I Århus Kommunes budgetforlig for 2007-2010 står:

”Hensigtserklæring om idrætsrambla.

I forbindelse med udvikling af de bynære havnearealer, har Århus en enestående mulighed for at forbinde bycentrum og Århus Bugt. Forligspartierne er enige om, at Århus Kommune i den kommende planlægning og udvikling af havneområdet og midtbyen skal indtænke faciliteter og aktivitetsmuligheder til idræt og sundhed, som f.eks. cykel- og løbestier, rulleskøjter/skatere, beach-volley, kano- og kajak o.lign.

Figur 16. Skitse over forløbet af Idrætsramblaen i Århus, fra Marselisborg Skov i syd til Risskov i nord, langs vandet. (Dahl, 2006)

[64/66]

Overordnet set er målet at skabe en Idræts-rambla fra den Permanente til Marselisskoven – og fra Havnen til Årslev Engsø. Der vil blive tale om Danmarks længste sammenhængende park for bevægelse på land og i vand. Der skal både være basis for individuel brug og basis for byens mange idrætsforeninger.” (Dahl, 2006)

Arbejdet har pågået gennem flere år, og mange idéer er indhentet fra både lokale sportsforeninger og borgere. I november 2006 blev der afholdt et borgermøde for alle interesserede omkring Århus Idrætsrambla. Fem arbejdsgrupper blev nedsat under titlerne Højt til loftet, Events, Bevægelse i vand, Bevægelse på vand og Bevægelse på land, og deltagerne blev bedt om at lægge alle forbehold og bare ”skyde løs”. Det resulterede i forslag som fx løbesti med fjedrende underlag, glastunnel til en kanalø med kik til fisk og et vandkulturhus. (Richter, 2006)

Idrætsramblaen i Århus kan, hvis den realiseres, være med til at gøre Århus til Danmarks idrætsby nummer et, som ønsket i flere år har lydt fra Århus. Med debatoplægget til Århus Kommunes Sports- og fritidspolitik 2009-2013 er det politiske mål at bane vejen for blandt andet idrætsramblaen i År-hus. (Schouby, 2008) og (Århus Kommune, 2008)

Idrættens fornemmelse for byrum Lokale- og anlægsfondens skriftrække er udkommet med publikationen ”Idrættens fornemmelse for byrum”, hvor der sættes fokus på idræt og bevægelse i byen og dens rum. Allerede i udformningen af byrum skal idræt og bevægelse indtænkes. Ofte bliver byrum anvendt til idræt og bevægelse, selvom det slet ikke var indtænkt fra starten. Her argumenteres der for, at indtænkes idræt fra starten i by-rumsplanlægningen, øges mulighederne for en succes. (Riesto, Carlberg, & Christensen, 2004)

Det er målet, at endnu flere vil komme til at dyrke idræt i byens rum. For: ”Idræt i byrummene bidra-ger naturligvis til stor forbedring af folkesundheden. Samtidig skaber kropskulturen liv og mangfoldig-hed i byen. Der, hvor der i forvejen sker noget, vil flere gerne være.” (Riesto, Carlberg, & Christensen, 2004)s. 9.

Idrætten kan opstå mange forskellige steder i byen, på mange forskellige måder. Lige fra det rolige petanque til det nye, vildere parkour. Fra fortovet uden for din hoveddør til den store, fælles strand-park. Lige meget hvor den opstår, eller hvordan den er, skal idrætten i byen understøttes og frem-mes. Byen i bevægelse skal ind i planlægningen af byen. (Riesto, Carlberg, & Christensen, 2004)

Fremtiden er byen i bevægelse Om idrætten i byen inddrages rum for rum som ved Lokale- og Anlægsfonden, eller man som i År-hus sprænger rammerne for konventionel tænkning i mange henseender, kan være et spørgsmål om ressourcer og ildsjæle. Men det må være klart, at ikke alene er nødvendigheden af idræt og bevægel-se øget gennem de seneste år, på grund af forringelser i folkesundheden, fedme og følgesygdomme heraf – interessen blandt borgerne er samtidig vækket i forhold til at få nye, utraditionelle elementer ind i byen.

Planlægningen af det gode byrum er også planlægningen for sundheden og det positive samvær. Op-lægget tæt, grøn, blå og sund by er et positivt træk, og kan forhåbentlig sætte tanker i gang mod en planlægning, der i endnu højere grad end nu indtænker sundheden som bevægelse, idræt og leg.

[65/66]

Bibliografi 11City Design. (n.d.). 11 City Design. Retrieved 10 2008, from http://www.11citydesign.dk/pages/citydesign/citydesign.htm

Amsler, H. (2008, April). Interview med Henri Amsler, Randers Kommune. (H. Kristensen, Interviewer)

Dahl, T. (2006). [idékatakog] En Idrætsrambla i Århus. Århus: Sport & Fritid - Århus Kommune, Idrætssamvirket Århus og DGI Østjylland.

Dueholm, L., & Jensen-Butler, C. (1974). Humangeografi. København: Gjellerup.

Gehl, J. (2003). Livet mellem husene. København: Arkitektens Forlag.

Google Earth. (n.d.). Retrieved from http://earth.google.com/

Gulmann, S. (2005). City Design. Gyldendal.

Jan Gehl m. fl. (2006). Det nye byliv. København: Arkitektens Forlag.

Larsen, S. (2008, august 21). Østervold inviterer ikke til liv. Randers Amtsavis , pp. 4-5.

Miljøministeriet, B. o. (2008, september 26). Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Retrieved november 3, 2008, from http://www.blst.dk/Nyheder+-+Presse/bypolitiskraad.htm

Nørgaard, H., & Børresen, S. (2007). Byrum for alle... Aalborg: Det Kriminalpræventive Råd, Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet.

Oxford Research. (2006, December). Fremtiden er polycentrisk. Vækstbarometret , pp. 4-7.

Pedersen, J. B. (2008, Juli 28). Nye tiltag skal puste liv i "Ødevold". Randers Amtsavis , p. 5.

Randers Kommune [b]. (2000). Idékonkurrence - Østervold i Randers. Randers: Randers Kommune.

Randers Kommune [c]. (2000). Idékonkurrence - Østervold i Randers - Dommerkomiteens betænkning. Randers: Randers Kommune.

Regeringen. (1997). Danmark og europæisk planpolitik - Landsplanredegørelse fra miljø- og energiministeren. København.

Regeringen. (2006). Det nye Danmarkskort - planlægning under nye vilkår - Landsplanredegørelse 2006. København.

Richter, P. (2006, november 26). Vild, vildere, visionært. Århus Stiftstidende .

Riesto, S., Carlberg, N., & Christensen, S. M. (2004). Idrættens fornemmelse for byrum. Lokale- og Anlægsfonden og SLA Landskabsarkitekter.

Robin, K. (2006, september 7). Idræt på borgernes præmisser. Århus Stiftstidende .

[66/66]

Schouby, J. (2008, januar 30). Stor plan for idrættens fremtid i Århus. Århus Stiftstidende .

Sharon Taylor m.fl. (2007). ITIL Service Strategy. United Kingdom: TSO.

Skov- og Naturstyrelsen. (1998). www.sns.dk. Retrieved Maj 2008, from http://www.sns.dk/publikat/netpub/naturogm98/trafik.htm

Århus Kommune. (2008, marts). Sports- og fritidspolitik 2009-2013, debatoplæg. Århus. Retrieved from http://www.aarhuskommune.dk/files/aak/aak/content/filer/magistratens_4._afdeling/fritids_kulturforvaltningen/fritid_pdf_mv/fritids_og_idraetspolitik/ny_sports_og_fritidspolitik/SCLN-7D6FVN.pdf