aalborg universitet revitalisering af pbl i videregående ... · pbl er kort fortalt forankret i...

Aalborg Universitet

Revitalisering af PBL i videregående uddannelser gennem Learning Design

Davidsen, Jacob; Konnerup, Ulla

Published in:Læring og Medier

Publication date:2016

Document VersionOgså kaldet Forlagets PDF

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):Davidsen, J., & Konnerup, U. (2016). Revitalisering af PBL i videregående uddannelser gennem LearningDesign. Læring og Medier, 15, 1-21.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?

Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access tothe work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: April 30, 2017

http://vbn.aau.dk/da/publications/revitalisering-af-pbl-i-videregaaende-uddannelser-gennem-learning-design(d65af59b-45f3-4bcf-8afe-6d9f86bd7d52).html

Læring & Medier (LOM) – nr. 14 - 2015 ISSN: 1903-248X

http://www.lom.dk 1

RevitaliseringafPBLivideregåendeuddannelservedbrugafLearningDesign

JacobDavidsenAdjunkt,p.hd.JacobDavidseneradjunktvedInstitutforKommunikationpåAalborgUniversitet.Hanertilknyttetforskningscenterete-LearningLab–centerforbrugerdrevetinnovation,læringogdesign.Jacobersærligtinteresseretisamspilletmellemitoglæring,samthvordanlæringoglæreprocesserkanstuderesogsynliggøresgennemvideobaseredemultimodaleinteraktionsanalyser.

UllaKonnerupAdjunkt,P.hd.UllaKonneruperadjunktvedInstitutforKommunikationpåAalborgUniversitet.Hunertilknyttetforskningscenterete-LearningLab–centerforbrugerdrevetinnovation,læringogdesign.Ullaersærligtinteresseretivirtuellæringogikt-medieretspecialpædagogik.


http://www.lom.dk 2

AbstractGennemdesidste10årharstørrestudenteroptagogbegrænsederessourcerpåAalborgUniversitet(AAU)ledttilflereklassiskeforelæsninger,hvilketharresulteretienudvandingogafdegrundlæggendePBLprincipper.Viargumentererfor,atenrevitaliseringafPBLgennembrugenafLearningDesignserenmulighedtilatkvalificeredentilgangtillæringoguddannelse,somimereend40årharværetkendetegnforAAU.MedafsætiencasefraKommunikationogDigitaleMedier(KDM)afdækkervi,hvordanLearningDesignkanfungeresometdeskriptivtsprogogenform,derkandannegrundlagforudviklingogkvalificeringafkurser,undervisnings-oglæringsaktiviteter.IndenforfeltetLearningDesignsporestoretninger:1)enretningmedfokuseffektiviseringogstandardiseringafuddannelseog2)enretningmedfokuspåudvikling,formgivningogkvalificeringafuddannelse.IdenneartikeldiskuterervipotentialerogudfordringervedatkonceptualiserePBLforløbsometLearningDesign.

AbstractThroughthelast10years,increasingnumbersofstudentsandalackofresourcesatAalborgUniversity(AAU)haveresultedinmoreclassicallectures,whichhaveoccasionedawateringdownandritualizationofthefoundingprinciplesofPBL.Inthispaper,wearguethatarevitalizationofthePBLatAAUcouldbefacilitatedthroughtheapplicationofLearningDesign.ByusingacasefromCommunicationandDigitalMedia(CDM)weexplorehowLearningDesigncanactasadescriptivelanguageandform,whichcansupportthedevelopmentofcourses,teaching,andlearningactivities.WithinthefieldofLearningDesigntwopositionscanbeidentified:1)apositionfocusingonfindingmoreeffectandstandardwaysofrunningeducation,and2)apositionfocusingondevelopmentanddesignofeducation.InthispaperwediscusspotentialsandchallengesofconceptualizingPBLasaLearningDesign.

Introduktion“Moredetailedandpossiblerestrictiverulesmightstructureadanceimprovisation,rulesthatspecify,forexample,acertainkindofimprovisationorcertainsequencesofmovement:“contactimprovisationonly”,forinstance,or“fastgroupmovementtoalternatewithslow,largeindividualmovement”.Suchrulesnotwithstanding,theaimofthedancersisnottorendersomethingplannedorchoreographedinadvance.Whatevertheframingrulesmightbethatactasaconstraintuponmovement,theaimofthedancersistofrommovementspontaneously.Itistodancethisevening’sdance,whateveritmightturnouttobe.”

Sheets-Johnstone,2011,s.420


http://www.lom.dk 3

Imusikkenfungerernodesystemetsometfællessprogtilatbeskriveregler,formerogsekvenser,hvilketmanharladetsiginspirereafindenfordetemergendefeltLearningDesigntilatudvikleetfællessprogogenfællesform(Dalziel,Conole,Wills,Walker,Bennett,Dobozy,Cameron,Badilescu-Buga,&Bower,2013).Selvometfællesdeskriptivtsprogogenfællesformkanvirkeappellerendeiforholdtilatdeleogudvikleundervisningiogpåtværsafundervisere,fagoginstitutioner,sårummerdettenoglevanskeligheder,somindfangesiovenståendecitatomkringimprovisationsdans.Sheets-Johnstone(2011)argumentererfor,atannoteringerkanopsættenogleretningslinjerfordansere,menatderesfortolkningogudtrykkanvariereafhængigtafomgivelser,historieogudøver.DerfornotererSheets-Johnstone,atselvberømtedanseskalbetragtessomdenneaftensdans-udtrykketogoplevelsenafdansenskifterfraaftentilaften,frasaltilsal,frakulturtilkulturogfradansertildanser.Fællesfordanserenogunderviserener,atdeikkeved,hvordanpublikumreagererpåderesforberedteaktivitet,ogathverforestillingogundervisningsgangformersiginuetogietdynamisksamspilmellemdeimpliceredeaktører.Menhvordanserneudviklerderesudtryk,formogudførelsegennemøvelsebagscenenindividueltogifællesskab,træderunderviserendirekteindpåscenenmeddestuderendesomdeltagereellerkonsumenter.Oghvordanserenskalgivepublikumenoplevelseafenbestemtdans,såskalunderviserenundervisedestuderendeogfacilitereenerkendelseiforholdtiletgiventemne.

IdenneartikelbyggervividerepåanalogienomimprovisationsdansirelationtilfeltetLearningDesign.VidiskutererpotentialerogudfordringervedLearningsDesigns,specifiktLearningDesignConceptualMap,ogomdetkanfungeresomenannotering,etfællessprogogenfællesform,derkvalificererogeffektivisereruddannelsebaseretpåPBL.Voresgrundantagelseer,atLearningDesignsgennemekspliciteringenafetfællessprogogenfællesformkanværemedtilatsikrekvalitetiuddannelsevedatfacilitererefleksionogdiskussionmellemundervisereogvejlederepådevideregåendeuddannelser.IfølgeHüttelogGnaur(2015)erdergennemdesenereårsketenrutiniseringogenudvandingafPBLpåAAUbl.a.pågrundafmanglendedybdegåendeforståelseaf,hvaddetvilsigeatholdeetPBLuniversitet.HüttelogGnaur(2015)adressererkvalitetsproblemerpåAAUogservanskelighederiforholdtiludfoldestudieordningensamtiforholdtilatintroduceredegrundlæggendePBLprincipperfordestuderende.DeterderfornødvendigtatvitaliserePBLvedatsættefornyetfokuspådebagvedliggendepædagogiskeogfilosofiskegrundforståelser.

PBL-entilgangtiluddannelseInternationaltognationaltfremhævesproblemløsning,samarbejdeogkommunikationsomkompetencerfremtidensarbejdsstyrkeskalbeherske(Voogt&Roblin,2012),menhvordanskaldestuderendelæredissekompetenceroghvordanskalvisomunderviserepådevideregående


http://www.lom.dk 4

uddannelserforholdeostildetteiundervisningogvejledning?Siden1974harAAUudvikletprincipperogmodellerforPBL,ogkandidaterfraAAUernetopblevetuddannettilatløseproblemer,indgåisamarbejdsrelationerogtilatkommunikeremedforskelligeaktørerpåetglobaliseretarbejdsmarked(Holgaard,Ryberg,Stegeager,Stentoft&Thomassen,2014).Holgaardetal.(2014)skelnermellemtosætafkompetencer:deprofessionsspecifikkekompetencer,derrelaterersigtilteoretiskogmetodiskmestringafenprofessionogdePBL-relateredekompetencer,derrelaterersigtilatkunneanalysereenproblemstilling,kritiskanvendeteorierogmetoderogkommefremtilenmuligforståelseogomorganiseresinmådeattænkeoghandlepå.Idennesammenhængharvifokuspå,hvordandetemergerendefeltLearningDesignkanbrugestilatkvalificerearbejdetmeddePBL-relateredekompetencerpåAAU.SelvomPBLansessometsærkendeforAAU,såharstigendeoptag,udfordringerpådefysiskeomgivelser,enperiode,hvorgruppeeksamenervarerstattetafindividuelleeksamener(Dahl&Kolmos,2015),resultereti,atenbetydeligdelafundervisningenforegårsomforelæsningeriauditorier,ogatvejlederneikkenødvendigvisarbejderkonstruktivtmedPBLprincipperneideresvejledning(Dahl&Hüttel,2016).DertilkommerifølgeHüttelogGnaur(2015),atdestandardiseredestudieordningerformetafBologna-forfatningharensrettetogrutiniseretuddannelsernepåAAU.Forathåndteredisseproblemstillingererdetvigtigtatudvikleenkulturogformblandtunderviserne,derkansikrekvalitetenafundervisningenogvejledningen,ogherservipotentialerveddeleafLearningDesign.

PBLerkortfortaltforankretikonstruktivistiskeogsocialelæringsteorierogtrækkerpåteoretikeresomDewey(1916),LaveogWenger(1991),Negt(1977),Piaget(2002),Vygotsky(1978).Derervariationeridenævnteteoretikeresforståelseaflæring(somviikkebehandleridenneartikel,menseAndersenogKjeldsen(2015)ogKolmos,Fink,ogKrogh,(2004)forengrundigintroduktion),mendefremhæveralle,atlæringerenaktivproces,derfinderstedgennemsocialeinteraktioner,peer-to-peer-læringogtagerudgangspunktivirkelighedsnæreproblemstillinger.IforlængelseafdisselæringsteoretiskeoguddannelsesfilosofisketilgangeerPBLkendetegnetafidealeromgruppearbejde,samarbejde,problemorienteringogstudenterstyretorganisering.Dertilkommer,atundervisereindenforPBLindtrædersomvejlederemedfokuspåproduktogprocesidestuderendesprojekt-ogproblemorienteredearbejdeoverenlængereperiodeafsemestret.Slutteligeksamineresgrupperneideresprojektenhed.

Kolmos(2002)argumentererfor,atdetlæringsteoretiskeudgangspunktforPBLercentralt,daPBLikkekanreducerestilenpragmatisktilgangtildetatholdeuddannelse.IgennemtidenharforskereogunderviserereflekteretoverkendetegnvedAAU-PBL,eksempelvisarbejderKrogh(2002)medtrekendetegnforPBL;problemorientering,tværfaglighedogdeltagerstyring-detteerbådeforståetsomfilosofiogpragmatik.ItaktmedatPBLerblevetet


http://www.lom.dk 5

brandforAAU,harAAUudvikletprincipperfordetprojektogproblemorienteredearbejde,somafspejlesiundervisning,vejledningogprojektarbejde.IdennuværendeformudmønterAAU-PBLsigifølgendeprincipper(Askehave,LinnemannPrehn,Pedersen,&ThorsøPedersen,n.d.):

-Problemeteromdrejningspunktetfordenstuderendeslæreproces

-Projektorganiseringskaberrammenforproblembaseretlæring

-Kurserunderstøtterprojektarbejdet

-Samarbejdedriveretproblembaseretprojektarbejde

-Gruppernesproblembaseredeprojektarbejdeskalværeeksemplarisk

-Destuderendeharansvarforegenlæring

Gennemflereårsdeltagelseiplanlægning,udfoldelseogevalueringafundervisningharvierfaret,atselvomdisseprincippererfællesfordenoverordnedepædagogisketilgangpåtværsuddannelserpåAAU,såvariererudfoldelsenafdisseprincipperblandtundervisereogvejledere.NogleundervisereogvejledereeropvoksetmedAAU-PBL,mensandreharerfaringmedmereklassiskeformeruddannelse–herunderforelæsningerogpensumlister.Dertilkommeratplanlægningenafkurserogundervisningofteeretindividueltanliggende.Detkommereksempelvistiludtrykibemandingenafkurser,somoftevariererfraårtilår,mensomogsåerbaseretpåadministrativeafmålingiforholdtiltimerogundervisningslokalerogimindregradiforholdtilfagligeogpædagogiskehensynforankretiPBLprincipperne.I flere af de undervisningssammenhænge, vi selv er en del af, er koordinering og samstemmighed blandt underviserne reduceret til anliggender omkring mulige datoer og ikke det samlede kursusforløb. Det samme gør sig gældende i forhold til vejledergruppen på et semester, som kan have varierende tilgange til det projekt og problemorienterede arbejde. SelvomSavin-Baden(2000)karakterisererPBLsomenfleksibelogflerstemmigtilgangtiluddannelseoglæring,hvorproblemetercentralt,såbørdecentraleprincipperforAAU-PBLreflekteresiundervisningogvejledningpåAAU.IdetfølgendeintroduceresLearningDesign,hvoreftervidiskutereromdennetilgangtildetatdesigneuddannelsekanfællesgøre,udvikleogsikrekvalitet.

LearningDesignBegrebetLearningDesignerblevetbrugtiflereforskelligesammenhænge-noglebenytterdettilatbeskriveentekniskarkitekturtilunderstøttelseogdelingafLearningDesigns,mensandrebeskriverstruktureredesekvenserafinformationogaktivitetertillæring(Conole,2009).Itaktmedudviklingenafweb2.0erfokusligeledesflyttetfraindholdtilmereinnovative,engagerendeogproducerendeaktiviteteronline.DenteknologiskudviklingspillerderforenstorrolleiudviklingenafdeforskelligepositionerindenforLearning


http://www.lom.dk 6

Design,hvilketvivendertilbagetil.IendanskkontekstharDohnogHansen(2016)afdækketbegrebetdidaktiskdesignmedafsætinationaloginternationalforskningomkringfeltetLearningDesignogdidaktik,hvilketgiverforfatterneanledningtilatbrugekonceptet“betinget-kreativformgivning”(s.48).DennemådeatforholdesigtilLearningDesignpåvendervitilbagetil,menidetfølgendevilvigiveenkortintroduktiontilnogleafretningerneindenforfeltetLearningDesign.

VifastholderdetengelskeLearningDesignmedreferencetildefinitionenfraDalzieletal.(2013),hvorhovedformåleteratudvikleetfællesbeskrivendesprog,kvalificereogdeleundervisningsaktivitetersamtopbyggeenbedrepraksisfore-læringmedfokuspåsamarbejdeogaktiviteter.Begrebetskaldogforståssomensamletbetegnelsefor3komponenter;1)LearningDesignConceptualMap,derbeskriverdetsamledepædagogiskelandskab,vedrørendecentralekomponenterietLearningDesign2)LearningDesignFramework,dertilbyderetfællessprog/notationssystemformat/visualiseringtilatbeskriveundervisnings-oglæringsaktiviteter(kanværebaseretpåforskelligepædagogisketilgangeog3)LearningDesignPractice,derkanbeskrivessomkonsekvensenafatanvendeLearningDesignkonceptersamtgennemførelseafundervisnings-oglæringsaktiviteter,ogsåkaldet"designeforlæring"(Dalzieletal.,2013).

Figur1visersåledesendeskriptivkortlægningafdetpædagogiskelandskabsomdetførsteaftreskridtiLearningDesign.HvadangårLearningDesignFrameworkervienigei,atdetpåbaggrundafdendeskriptivekortlægning

Figur1LearningDesign´s3komponenter(LarnacaDeclaration2013)


http://www.lom.dk 7

tilbyderfællessprogogform,menuenigeiatdetkanskeuafhængigtafdebagvedliggendepædagogiskeogfilosofisketilgange.Rammesætningenogsprogetknyttersigtilogformgivesafdenpædagogisk-filosofisktilgangogsprogetherom.Påsammemådemenervi,atpraksisaltidviludformesafhængigtafaktørerogkontekst.

BegrebetLearningDesignblevudvikletopgennem00érnepåbaggrundafforskningssamarbejder,konferencerogprojektermellemuddannelsesforskere(Laurillard2002;Conole2013;Goodyear&Retalis2010;Dalziel2003;Beetham&Sharpe,2007).Informationsteknologiensogsærligtinternettetsindflydelseisamfundetgavanledningtilrefleksionerom,hvorledesdissenyemulighederkunneimplementeresiuddannelseoglæringpåbedstmuligvis.Deklarationenudspringerendvidereaf,atflereafforskernefrygtede,atinformationsteknologienskulleresultereiensidigbehavioristiskoginstruktivistiskvidensoverførseltilpassivemodtageregennemsoftwareogstandardiseredelæseplaner.EksempelvisargumentererLaurillard(2008)forenkonstruktivistiskmodelifølgendecitat“nottotransmitknowledgetoapassiverecipient,buttostructurethelearner’sengagementwiththeknowledge,practisingthehigh-levelcognitiveskillsthatenablethemtomakethatknowledgetheirown”(2008,p.527),ogforeslårenrepositioneringafundervisningentilatværeendesignvidenskab,deranerkenderlærernesrollesomdesignereforlæring(2012).DetteservisomenpendanttilDohnogHansens(2016)karakteristikafunderviseresomformgivereafundervisning.

HensigtenbagLarnacaDeclarationer,atLearningDesignskalkunneoperationaliserespåtværsafvidenskabs-oglæringsteoretiskudgangspunkterogtilgangemedenhøjgradafneutralitet,sådekananvendesiforskelligesammenhænge.SelvomdersporeseninteresseineutraleoguniverselleLearningDesignspåpegerandreforskere,atopgaveroglæringsaktivitetertransformeresogrealiseresafundervisereogstuderendeideresrespektiveomgivelser(Goodyear,Carvalho&Dohn,inpress).CarvalhoogGoodyear(2014,s.57)forholdersigkritisktiltermen´LearningDesign´ogpåpeger,atdenermisvisende.Deforeslår,atforskereogundervisereistedetbøranerkendeatmankandesigneopgaverogværktøjer,somkanstøttedelærende,menatmanikkekandesignelæring.

Effektiviseringafundervisningoglæringstårsomsagtcentraltideklarationen(Dalzieletal.,2013).TiltrodsfordetstorefokuspåeffektiviseringafuddannelseindenfornoglegreneafLearningDesign,sånuanceresdetteperspektivgentagendegange,ogiLarnacaDeclarationskriverforfatterne,atdetultimativemålmedLearningDesigneratdelefremragendeundervisningsideermeddetsigteatforbedredestuderendeslæring(Dalzieletal.,2013).Conole(2013)karakterisererLearningDesignsomenmetode,derskalmuliggøreatunderviseretræfferinformeredevalgiforholdtilpalettenafressourcerogaktiviteter,dehartilderesrådighed.


http://www.lom.dk 8

DesudenunderstregerConoleprocessenomkringudviklingenafLearningDesign

“Akeyprincipleistohelpmakethedesignprocessmoreexplicitandshareable.Learningdesignasanareaofresearchanddevelopmentincludesbothgatheringempiricalevidencetounderstandthedesignprocessandthedevelopmentofarangeoflearningdesignresources,toolsandactivities.”

(Conole2013,p.8).

Deforskelligepositionerblandtforskerneunderstreger,atderikkeerenklardefinitionafLearningDesign,ogfelteterigangmedatetableresigselv.IdetfølgendeknyttervididaktikogLearningDesignsammenforatrelateredettilvoresegenuddannelseskontekst.

DidaktikogLearningDesignIskandinaviskesammenhængeharderikkeværettraditionforatbrugebegrebetdesigniforbindelsemedlæringogundervisning-DohnogHansen(2016)diskuterersåledesombegrebet´didaktiskdesign´eretmodeordellerenreelnyskabelseindenforundervisning.Læringerblevetsetsomenpsykologiskprocesogundervisningsomunderviserenspraksisvedrørendedenmetodiskeogsystemisketilrettelæggelse,gennemførelseogevalueringafundervisning,underétsomdidaktik(DohnogHansen,2016;Hiim&Hippe,1993;Illeris,2006).Denbagvedliggendevidenskabs-oglæringsforståelsebørafspejlesiundervisningspraksis.Såledeskanetnaturvidenskabeligtvidenskabssyn,sompositivismenudmøntesigieninstruktivistiskmål-middelundervisning,derertrinvis,observerbar,curriculum-baseretogkontrollerbar,hvorimodetåndsvidenskabelighumanistiskorienteretsynserundervisningoglæringsomendannelsesproces,dervægtermening,relevansogsammenhængmellemteoriogpraksis(Dalsgaard,2004;Illeris,2006).

Omendbegrebetdesignikkeharværetbrugttidligereienskandinaviskkontekst,såharundervisereudvikletundervisningsoglæringsmaterialermedafsætividenommodtagerogfag(Westbury,1998),hvilketharlighedermedLaurillards(2012)forslagtilenrepositioneringafunderviserensomdesigner.Detteperspektivrelaterertilforskellenemellemdidaktikogcurriculum,somvifinderrelevantiforholdtilanvendelsenafLearningDesigniendanskPBLkontekst,særligtiforholdtildiskussionenommulighederneforeffektiviseringafuddannelse.Westburyskitsererforskellenemellemdidaktikogcurriculumtraditionen:

“Didaktikseekstoassistteachersinthecomplexdeliberationbyofferingframeworksandmodelstocrystallize“appropriate”patternsofthinking.Whereasthecoretaskofcurriculumcentersonthinkingaboutbuildingandmanagingacontrollinginstitutional(curricular)deliverysystem,Didaktikseeksto


http://www.lom.dk 9

explicate,andthenturnintoausableframework,deliberationabouttheeducational(inthelargestsense)problemswhichteacherreflectionmustandmightengage.”

(Westbury,1998,s.65)

IdiskussionentagerviforholdetmellemLearningDesignogdidaktikopigen,menindenvipræsenterercasenvilvifremhæveetsidsteperspektivforatbelyseLearningDesign–Dalziel(2013,s.13)forstårLearningDesignsomenformformeta-abstraktionslagoverellervedsidenafpædagogisketraditionerogtilgangetilundervisningoglæring.

“LearningDesignisnotatraditionalpedagogicaltheorylike,say,constructivism.LearningDesigncanbeviewedasalayerofabstractionabovetraditionalpedagogicaltheoriesinthatitistryingtodevelopageneraldescriptiveframeworkthatcoulddescribemanydifferenttypesofteachingandlearningactivities.”

Dalziel(2013,s.13)

Spørgsmåleter,ommanoverhovedetkansesigfrifrapædagogikoglæringsteoriibeskrivelsenogdelingafLearningDesigns,somforeslåetafDalziel(2013,s.13).Selvetgenereltdeskriptivtframeworkbaseretpåetneutraltsprogvilindeholdeideologiskeelementerfrabestemteundervisningsfilosofierogpraksisser.DetersomWittgensteinbeskrevifølgendeaforisme“Wordsarethechainsthatsetusfree”(citeretiDerryetal.,2007).Ordgiverosmulighedforatkommunikereogskabemeningsammen,menviersamtidigbegrænsedeafordene,vihartilrådighedmellemdeltagerneisituationen.IrelationtilLearningDesigngiveretfællesneutraltsprogmulighederforatspredeogdeleinnovativeundervisningsforløb,menordeneerikkeneutrale-dekanfungeresomlænkeriforholdtilatdetdidaktiskearbejdeunderviserenogvejlederenståroverfor.DeterderforvigtigtatværebevidstomsprogetiarbejdetmedatudvikleLearningDesigns.

MeddennekorteintroduktiontilnogleafdeforskelligepositionerindenforfeltetLearningDesign,samtrelationernetilenskandinaviskdidaktiskposition,bevægerviosvideretilpræsentationenafcasen.MedcasenønskerviatillustrereogdiskuterepotentialerogudfordringervedatbeskriveetPBL-forløbietLearningDesignConceptualMap.

Case-LearningDesignienPBLkontekstVipræsentererenkonkretcasefraKDMvedAAUogsætterpædagogiskeovervejelserogaktiviteterindietLearningDesignConceptualMap.HereftervilvidiskutereLearningDesignshovedformål,oghvorvidtbegrebeteranvendeligttilatkvalificerevideregåendeuddannelser,hvordenoverordnede


http://www.lom.dk 10

pædagogisketilgangerPBL.Endeligvilvidiskutere,omenkonceptualiseringafetkonkretmodulpåuddannelsenietLearningDesignConceptualMapkanresultereietfællessprogogenfællesform,somkanformidlemoduletsideerogforløbtilkollegerogledelsepåuniversitetet.

Casenomhandleretmodulpå5.SemesterpåuddannelsenKDMpåDetHumanistiskeFakultet.Detoverordnedetemaer"Kommunikationsdesign:læring,netværkogorganisation".Semestrethar169studerende,somerorganiseretitogrupper,derarbejdermedtoforskelligecases.“Gruppe1”,denaktuellecase,beståraf85studerende.Gruppenskalplanlægge,designe,gennemføreogevaluereetkursusomstudierelevanteinformationsogkommunikationsteknologiertildenyestuderendepå1.semester,medfokuspålæring,koordinering,projektstyring,kollaborativeskriveprocesserogsamarbejde.Studerendepå5.semesterskaldesigneettodagskursus,somerobligatoriskfor1.semesteratdeltagei,dadeterendelafintroduktionentilPBL(5ECTSialt)påKDM.

Baseretpåegneerfaringerogforskningvedvi,atdenyestuderendeikkenødvendigviserbekendtemedstudierelevanteteknologier(Henderson,Selwyn&Aston,2015),menatdeihøjgradanvenderdesocialemedierdebrugerideresprivatliv.Destuderendeharkendskabtilmangeafteknologierne,mendeharnødvendigvisikkekompetencernetilatanvendedemiforbindelsemedderesstudie(Thomsen,Sørensen,&Ryberg,2016).Igennemsnart20årharunderviserneveduddannelseneksperimenteretmedatladestuderendepå5.semesterundervise1.semester,dadeældrestuderendegennemtoårharerfaretbetydningenafstudierelevanteteknologierideresprojektogproblemorienteredearbejde.Detersåledes5.semestersopgaveatformulererelevanteproblemstillingermedudgangspunktidennecasebaseretpåegneerfaringerogtageansvarforen“betinget-kreativformgivning”(Dohn&Hansen,2016,s.48)afundervisningenaf1.semester.Problemstillingen er nemlig betinget, da nogle af præmisserne for undervisningen er defineret af underviserne, men i særlig høj grad af PBL principperne (Konnerup & Dirckinck-Holmfeld, 2016). Konnerup og Dirckinck-Holmfeld (2016) forklarer, at i takt med stigende optag, mangel på gruppe- og seminarrum, skiftende undervisere og studieledere, samt nye studieordninger, har modulet ændret karakter gennem årene, hvilket har resulteret i, at nogle af de læringsteoretiske og pædagogiske grundsten i kurset er blevet udvandet.

DenoverordnedepædagogiskerammeerFremtidsværkstedet,meddertilhørendereglerogfaser(Jungk&Müller,1984).IndenFremtidsværkstedethavdeundervisernefra1.semesterdefineretnoglelæringsmålfordenyestuderende,som5.semesterskulleforholdesigtilideresformgivningafkursetogundervisningsaktiviteterne.Samarbejdetogkoordineringenmellemunderviserepå5.semesterogdestuderendefinderløbendestedgennemobligatoriskemilepæle,hvordestuderendeforholdersigtilemnerdefineretafunderviserneogpræsentererderesforslagtil



undervisningfor1.semester.Undermilepæleneskaldestuderendeendvideregivehinandenkritik,ogkommemedkonstruktiveforslagtilgruppernesarbejde.Desudenergrupperneblevetbedtomatudarbejdeenlæringskontraktmedhinandenforatbeskriveindividuelleogkollektiveforventningertillæringsudbyttetvedmodulet.AllelæringsaktiviteterogressourcererblevetorkestreretgennemMoodle,etopensourcelearningmanagementsystem(LMS).

IfølgendetabelopsummereskursetietLearningDesignConceptualMap,derbyggerpåstudieordninger,undervisererfaringerogevalueringerafkurset:

Challenge

PBL tilgang og principper ved Aalborg udfordres i forhold til:

! Fysiske rammer: Vanskeligt at praktisere en studentercentreret og deltagerstyret tilgang baseret på en konstruktivistisk læringstilgang i auditorier med 200 studerende

! En årrække, hvor gruppeeksamen ikke var tilladt har haft indflydelse på de studerendes opfattelse og praksis omkring PBL

! 40 år med PBL strategien ført til ritualisering og udvanding af principperne, hvor undervisere kender til principperne uden at reflektere over den bagvedliggende filosofi og læringsteori

! Studerende har ikke en kultur for at deltage i dialog i auditoriet da akustikken ikke er velegnet til dialogbaseret undervisning og de føler sig utrygge

Educational Philosophy Teaching Cycle

Level of Granularity

Problem Based Learning

Evaluering " Studienævn " videreudvikling og kvalitetssikring

Studieordning

Semester

Modul

Undervisningsgange

Aktiviteter

Theories & Methodologies

Socialkonstruktiv-tistisk læringsteori

Fremtidsværksted som didaktisk ramme

Learning Environment:

Characteristics & Values



Arkitekttegnet bygning fra 2014 Auditorium, grupperum, lounges Moodle (LMS) Vidensgrupper

Core Concepts

Netværksdannelse, mesterlærerprincippet, dialog, peer-to-peer learning, deltagelse, design gennem refleksion, ansvar for egen og andres læring

Implementation

Evaluering – evalueringsrapport – studienævn – videreudvikling - kvalitetssikring

Learner Response

Mundtlig feedback evaluering eksamen

Challenge

GennemenårrækkeerPBLtilgangenogprincippernevedAAUblevetudvandetogrutiniseretpågrundafstørreårgangepåKDM,udfordringeriforholdtildefysiskerammer,samtenårrække,hvorgruppeeksamenikkevartilladtpåuniversiteterneiDanmark(DahlogHüttel,2015).Endviderehar40årmedPBLstrategienførttilritualiseringafprincipperne(Hüttel&Gnaur,2015),hvorunderviserekendertilprincipperneudenatreflektereoverdenbagvedliggendefilosofioglæringsteoriiderestilrettelæggelse,udførelseogevalueringafundervisningogvejledning.Vores erfaringer er, at der blandt underviserne opleves store udfordringer i at praktisere en studentercentreret og deltagerstyret tilgang baseret på en konstruktivistisk læringstilgang i auditorier med 180 studerende. Detvisersigydermere(baseretpåevalueringerneframodulet),atdestuderendeikkeervanttilellerharlysttilatdeltageidialogiauditoriet,akustikkenerikkevelegnettildialog,destuderendefølersigutryggevedattaleforanmedstuderendeogdialogerikkeblevetendelafdereskulturfordeltagelseiforelæsninger.

Samtidigkandethøjeantalstuderende(idenaktuellecase169)væreenudfordring.Foratsparetidogarbejdepædagogiskmedsamhørighedenmellemdestuderendeerallestuderendeiunderviserbestemte(efterettilfældighedsprincip)5-mandsprojektgrupper,hvilketerimodsætningtilandresemestre,hvordestuderendeselvdannergrupper.Flerestuderendetilkendegav,atdekomigruppemedmedstuderende,somdeikkekendtefra

Tabel1:Case:LearningDesignConceptualMap



studietgennemtoår.Detteunderstregerdenmanglendesamhørighedblandtdestuderendepåetsemester,somkanpåvirkekulturenfordialog.

EducationalPhilosophy

DenbagvedliggendeogoverordnedetilgangerAAU-PBL.SærligtforAAU-PBLerdenprojektogproblembaseredepædagogik,ogatdestuderendeselvdefinererproblemstillinger,somfordemervirkelighedsnære,ogsomvilmotiverederesarbejde.

Theories&Methodologies

Læringsteoretiskermoduletfunderetisocialkonstruktivismen.Studenter-orienteringogaktivitetercentralt,ligesomarbejdetmedudarbejdelseafkursusfor1.semesterogefterfølgenderapportforegårigrupper.Rapporterneogdestuderendesdesignprodukterfremlæggesogdiskuteresafsluttendemedgruppeeksamen.

Etandetvigtigtelementitilgangenpådettekursuserfremtidsværkstedet,sombeskrevetafJungkandMüllert(1984).Fremtidsværkstedetermedtilatformedendidaktiskeramme,hvorderindledeset2dageskick-offseminarefterfulgtafetpermanentværkstedmedvidensindsamling,milepæle,forelæsningerogplanlægning.

TeachingCycle

Underviserneeransvarligefordidaktikkenogtilrettelæggerundervisningenunderhensyntagentilrammefaktorer(studieordning,lokalerogværktøjer)ogdestuderendesforudsætningerogformodedeforforståelserafemnet.Underviserenejustererundervejsformogindholdpåbaggrundafsamværogfeedbackfradestuderendeunderforelæsninger,break-out-sessioner(break-outserenrækkekorteworkshops,hvorteknologier,metoderognyvidenpræsenteresogdiskuteresietåbentforummellemstuderendeogundervisere)ogmilepæle.

Destuderendeudfylderanonymtenelektroniskevaluering,somunderviserkondensererogsendertilstudienævnet.Denkondenserederapportskaldannegrundlagforvidereudviklingogkvalitetssikringafnæsteårsforløb.

LearningEnvironment:CharacteristicsandValues

PBLerenpædagogisktilgangogstrategiforalleuddannelserpåAAU,menrammefaktorernevarierermellemhovedområderneogdeforskelligeuddannelser.PåKDMerunderviserneorganiseretividensgrupper,somskalfordeleundervisningogvejledningimellemsig.Lokalitetenforundervisningsaktiviteternefinderstedienarkitekttegnetbygningfra2014,menerudfordretpågrundafmanglendeundervisningslokalerforundervisereogstuderendepåKDM.Forelæsningerognoglekursusgangefinderstediauditoriummedpladstil250studerendemednytaudio/projektor-systemtilforelæser.Udoverdetfysiskelæringsmiljø



anvendesAAU´sfællesLearningManagementSystem(LMS)Moodle.Herorkestreresmoduletmedinformationfraundervisereogsekretærertilstuderendeommål,aktiviteter,skemaognyheder.GenereltanvendesMoodleividudstrækningsommaterialebankogikkesomkommunikations-ellersamarbejdsværktøjmellemundervisereogstuderende(Bygholm&Nyvang,2013).Endvidereanvendesmangeafdeinteraktiveogdialogprægedefunktioner(quizzes,databaser,afleveringer,mødeplanlægning,etc.)iMoodleibegrænsetomfangafunderviserne–ogsjældentiensystematisktilgangafheleundervisergruppenpåetsemester.IdettemodulsætterundervisernefokuspåomMoodleharpotentialetilatstøttestuderendesprojektarbejdeogproblembaseredelæring–samtdeltagelseiforelæsningerogworkshops.SåledeserdestuderendeansvarligeforatorganiseremødermedvejledergennemMoodlesbookingsystem,oplægogkritikframilepæleuploadesugentligt,studerendegivesadministratorrettighederpåudvalgtekurser,sådeselvkanværeansvarligeforopbygningenogstrukturen.Detersåledestaleomethybridtlæringsmiljø,sommixerface-to-faceundervisningenmedonlineaktiviteter.

LevelofGranularity

Moduletsundervisningtagerudgangspunktienstudieordningfra2010.Undervisernetolkerdenogdetailplanlæggerpåbaggrundafmål,tilknyttedeundervisere,antalstuderendeogrammevilkår.Aktiviteterneogvalgaflitteraturbesluttesdelvistafmodulansvarligogdelvistafdeenkelteundervisere.I2015erdertilknyttet8underviseretilalle169studerende,hvorafde5erinvolveretiundervisningenogresteniforbindelsemedvejledningen.Udovertraditionelleforelæsningerogfremtidsværkstedet,introduceresenrækkebreakoutsietåbentlounge-område.Dererlagtoptil,at1-2frahvergruppeskaldeltageogderefterformidlevideretilrestenafgruppen,hvilketerenukendtorganiseringsformfordestuderende.

CoreConcepts

Netværk,læringogorganiseringercentralekoncepterforvoresLearningDesign.Dissekoncepterintroduceresfraforskelligeperspektivergennemkursetsforskelligeaktiviteter.Dertilkommerfokuspårelationenmellemdissekoncepterogkursetsindhold:studierelevanteteknologier.Moduletkendetegnesyderligereafenrækkekernebegreber:netværksdannelse,mesterlærerprincippet,dialog,peer-to-peerlearning,deltagelse,designgennemrefleksion,ansvarforegenogandreslæring

Implementering

Vedatevaluereogbeskriveforløbetre-designesmoduletmedhenblikpåatgentageogudviklemoduletiefteråret2016.



LearnerResponse

Destuderendeergodetilidetdagligeatgivespontanresponsgennemdialogoguformellesamtalersamtivejledningen.Herudovererdetilformeleksamenogdeevaluererskriftligtoganonymt.Dogkunmedensvarprocentpå53%idenafsluttendeevaluering.

OvenståendeuddybningafdeforskelligepunkteriLearningDesignConceptualMapindikererkompleksitetenogforskellighedenafdesignet,menanvendelsenafetfællessprogogenfællesformgivermedstorsandsynlighedundervisernenogleværktøjertilatsikrekvalitetenafkursetihenholdtilPBLprincipperneogtilgangen.SamtidiglederdetfremmodetLearningDesignFramework,derformersigpåbaggrundafdenpædagogiske-filosofisketilgang.Det3.trinLearningDesignPracticeliggermereåbenafhængigafaktørerogkontekst.

DiskussionVisermulighederforprofessionelogorganisatorisksamarbejdeogudviklinggennembrugenafLearningDesign,specieltgennemkortlægningafkonkreteforløbietConceptualMap,dadetgennemskriftligexpliciteringgiveranledningtilgensidigrefleksionogforhandlingaktørerneimellem.Visersamtidignoglespændinger,somkræveropmærksomhedfrainstitutionen,underviserneogvejlederne.Dereretbehovfor,atundervisereogvejlederepåAAUsamarbejderomatrevitaliserePBLgennemdialogogsamskabelseafundervisnings-ogvejledningsaktiviteterforpådennemådeatsikreetfællessprogogenfællesform,somigenkandanneetLearningDesignFramework.PBLprincippernekanmedandreordværemedtilatbetingedenkreativedidaktiskeplanlægning,udførelseogevaluering.IdetfølgendediskuterervispændingeromkringLearningDesignirelationtilAAU-PBL,forholdetmellemLearningDesignogdidaktikogforholdetmellemkvalitetogeffektivisering.

UdgangspunktetforLarnacaDeclaration2013varenerkendelseaf,atmulighederneforsamarbejdeomkringuddannelsesudviklingændredesigitaktmedinddragelseafteknologi.SpecieltbrugenafinternetogWeb2.0inviteredetilnyesamarbejdsformerogkritisktænkningomkringdetatholdeuddannelse(Anderson,2005).Foratkvalificerevoresforståelseafdet21.århundredeskompetencer,er,visomundervisereogforskerenødttilatsamarbejdeogudveksleerfaringeriforholdtilatreformereundervisning,vejledningogstudieordningerpåtværsafinstitutioner,nationaltoginternationalt.HerkankortlægningenforeslåetsometLearningDesignConceptualMapinformerediskussionenogdetforeståendearbejdemedudviklingenafuddannelser.Deterdogvigtigt,atdetLearningDesignFramework,deropstårpåbaggrundafkortlægningenfungerersomretningslinjer,inspirationogværktøjerfordialogogikkesomendegyldigesvarogfærdigemodellerforunderviserne.



Baseret på vores erfaringer ser vi en fare i at “installere” Learning Design Conceptual Map og Framework fra en kontekst til en anden, da kultur, tradition og historie i en sociokulturel forståelse af læring spiller ind på praksis og betinger planlægningen, udfoldelsen og evalueringen af undervisningen og vejledningen. LearningDesignConceptualMapvilaltid(ligesomdansen)skulletilpasses,denkonkretekultur,denkonkretesituationogdekonkreteaktører.Vierenigei,atkonceptualiseringogekspliciteringafbagvedliggendeanskuelserogideologierforenspraksiskanmedvirketilatskabefælleforståelse,menrisikoenforatdenneformaliseringogkonceptualiseringvilføretilritualiseringertilstede(seHüttelogGnaur(2015)forendiskussionafBolognatraktatensindflydelsepåensretningenafstudieordninger).ILarnacaDeklarationenlæggesdervægtpå,atLearningDesignskalværeetdeskriptivtsprog,såledesatdeteroptilpraktikerenattolke,formeogtilpassekontekstogsituation.ViserdogenfareforLearningDesignkanbliveforståetnormativt,hvilketkanføretilreaktivemåderatholdeuddannelsepå.

EnandenspændingerforholdetmellemdidaktikogLearningDesign.VivilgerneproblematiseretermenLearningDesignogisærdendirektedanskeoversættelse,Læringsdesign.VifinderdetikkeretvisendefordenbetydningLarnacadeklarationensforfattereønskeratfremhæve,nemlig“adescriptiveframeworkforteachingandlearningactivities”eller“aneducationalnotation”(Dalzieletal.,2013).Beskrivelserneknyttersigmeretilundervisningenoggrundlagetherforogdermeddidaktikken.Iendanskkontekstkandetgiveenspændingiforholdtilforståelsenogdermeddedivergerendeforståelser,derkanværeafbegrebet.Mankanikkedesignelæring,menmankandesigneforlæring(Wenger,2004,s.259).Somunderviserogvejledererduansvarligfordetdidaktiske,altsåtilrettelæggelse,gennemførelseogevalueringafundervisningoglæringsaktiviteter.DetermedDohnogHansens(2016,s.61)ord“...afafgørendebetydning,atmansomdidaktiskdesignerforstårkompleksitetenididaktiskdesign-somdomæne,somproces,somideogsompraksis”foratkvalificereogunderstøttedestuderendeslæring.

Detteførerosvideretilslutteligtatdiskutereforholdetmellemeffektiviseringog/ellerkvalitetmedudgangspunktiLearningDesign.IlitteraturenomkringLearningDesignsporesenstærkinteresseieffektiviseringafundervisningoglæringgennemanvendelsenafalleredeeksisterendeLearningDesigns.DennetankegangminderomWestburys(1998)karakteristikafcurriculumtraditionensfokuspåsystemstyretogstandardiseretundervisningsmateriale,hvorundervisererenudøvendeagentfordetcentralesystem.Mankunneforestille,sigatenunderviserhenteretLearningDesignomalgebranedogukritiskvideregiverdettildestuderende.Hvadopnårmanmeddette-kvalitetellereffektivisering?KvalitetogeffektiviseringhængersammeniforholdtilimplementeringenoganvendelsenafLearningDesign-menfravoresperspektivkanrelevansenafLearningDesigngøresopiomderskabesforandringeriundervisningsogvejledningsaktiviteterbaseretpårefleksionermellemunderviserne.Ved at sætte en konkret case ind i Learning Design



Conceptual Map bliver det tydeligt, at vi som undervisere ofte kun forholder sig til Teaching Cycle og Levels of Granularity (Tabel 1).Deandrepunktertagestiltiderforgivet,somfællestavsviden,mendiskussioneromaktiviteterogmetoderkanviseatværedivergerendesynogforståelserafuddannelsesfilosofi,metodologioggrundlæggendePBLprincipper.EtLearningDesignkangiveetfællessprog,mendetkanstadigrummeuklarhedergrundetkonteksten,historien,pragmatikkenogmenneskeneomkringetLearningDesign.EtLearningDesignkanbrugestilatgøreekspliciteredendidaktiskeforståelseoghandlerumgennemkortlægningogrammesætningen,mendeterkritiskatforholdesigtil,hvordanenunderviserkanoperationalisereetLearningDesigniegenpraksis.Voresvurderingerdog,atLearningDesignkanværemedtilathøjneogsikrekvalitetiuddannelsevedatfacilitererefleksionogdiskussionmellemundervisereogvejledere.

KonklusionEnklassisksceneifilmenTheMatrixfra1999omhandlerkompetenceudviklinghosfilmenshovedperson–Neo–somskallæreomkampsport.Neobliverplaceretienfuturistiskstologbliverkobletoptilenavanceretcomputer–såinstalleresdiversekampsporteriNeoshjerneogkrop–hanendermedatsige”Iknowkongfu”.Detteerdenultimativedrømom,atmennesketkanlærealtvedensimpelinstallationsproces,ogatallemenneskerkanlæreatudføreralt.GørLearningDesignundervisereogvejledereistandtilatunderviseialletænkeligeemner?–næppe.Undervisningogvejledninger,somSheets-Johnstoneskarakteristikafimprovisationsdans,betingetafkonteksten,omgivelserne,fag,ideologier,pædagogik,menneskeneosv..LearningDesignkanværemedtilatkvalificeredenneundervisningsgangvedatrammesætteogskabeopmærksomhedpådegrundlæggendePBLprincippermellemunderviserneogvejlederne,sådenpædagogisketilgangrevitaliserespåAAU.LearningDesignConceptualMaperenkortlægningmedbegreber,dereressentielleatforholdesigtilunderplanlægning,udførelseogevalueringafundervisnings-ogvejledningssituationer.DegeneriskepunkterLearningDesignConceptualMapskalforståssomværendeneutraleognoglemankanforholdesigtilpåtværsuddannelsesfilosofioglæringsteoretiskepositioner.VedkontinuerligtatreflektereoverdeforskelligedelelementerogderesrelationtilhinandeniLearningDesignConceptualMap,styrkessammenhængmellempædagogisk/filosofiskstrategi,læringsteoriogdidaktiskmetode.Hvisikkedenbagvedliggendefilosofioglæringsteorivedvarendereflekteresididaktikken,risikerervienfortsatudvandingafPBLprincipperneogenritualiseringipraksismellemunderviserogvejledere.LearningDesignskalsåledessessommulighedforatudvikledeskriptiveretningslinjerogsomikkebudpåfærdigetrinvisestandardiseredemodeller.Gibbs(2013)foreslåratfokuserepåkollektivetafundervisere,hviskvalitetenafuddannelsenskalsikreogstyrkes.Visermulighederfor,atbrugeLearningDesignsommetode



tilatudvikleogstyrkeprofessioneloginstitutionelkompetenceudvikling,såledesatPBLrevitaliseresiundervisningogvejledningpådevideregåendeuddannelser.

ReferencerAndersen,A.S.&Kjeldsen,T.H.(2015).TheoreticalFoundationsofPPLatRoskildeUniversity.I:A.S.Andersen&S.B.Heilesen(red.)TheRoskildeModel:Problem-OrientedLearningandProjectWork,s.3-16.Springer.

Anderson,T.(2005).Distancelearning–Socialsoftware’skillerap?Retrievedfromhttp://auspace.athabascau.ca:8080/handle/2149/2328

Askehave,I.,LinnemannPrehn,H.,Pedersen,J.,&ThorsøPedersen,M.(red.).(n.d.).PBL-ProblemBaseretLæring.AalborguniversitetRektorsekretariatet.Retrievedfromhttp://www.aau.dk/digitalAssets/148/148026_pbl-aalborg-modellen_dk.pdf

Beetham,H.(2007).Rethinkingpedagogyforadigitalage :designinganddeliveringe-learning.London;NewYork:Routledge

BitchOlsen,P.,&Pedersen,K.(2003).Problemorienteretprojektarbejde.RoskildeUniversitetsforlag.

Bygholm,A.,&Nyvang,T.(2013).IKT-støttetlæringogkvalitet–erfaringerfrauddannelserneiHumanistiskInformatikpåAalborgUniversitet.IY.Nordkvelle,T.Fossland,&G.Netteland(red.),Kvalitetifleksibelhøyereutdanning–nordiskeperspektiver.AkademikaForlag.

Carvalho,L.&Goodyear,P.(red).(2014).Thearchitectureofproductivelearningnetworks.NewYork:Routledge.

Conole,G.(2007).Describinglearningactivities-Toolsandresourcestoguidepractice.IH.Beetham&RhonaSharpe(red.),RethinkingPedagogyforaDigitalAge:DesigningandDeliveringE-learning(s.81–92).

Conole,G.(2013).Designingforlearninginanopenworld.NewYork ;Heidelberg:Springer.

Dahl,B.,&Hüttel,H.(2015).Studerendesoplevelseafreorganiseringafproblem-baseretlæringpåAalborgUniversitet.DanskUniversitetspaedagogiskTidsskrift,10(19),43–55.

Dahl,B.,&Kolmos,A.(2015).Students’attitudestowardsgroupbasedprojectexamsintwoengineeringprogrammes.JournalofProblemBasedLearninginHigherEducation,3(2).http://doi.org/10.5278/ojs.jpblhe.v0i0.1108

Dalsgaard,C.(2004).Pædagogiskvurderingafe-læringssystemer.IM.Georgsen&J.Bennedsen(red.),FleksibelLæringogUndervisning-erfaringer,konsekvenserogmulighedermedIKT(pp.239–258).Aalborg:AalborgUniversitetsforlag.



Dalziel,J.(2003).Implementinglearningdesign:Thelearningactivitymanagementsystem(LAMS).

Dalziel,J.,Conole,G.,Wills,S.,Walker,S.,Bennett,S.Dobozy,E.,Cameron,L.,Badilescu-Buga,E.&Bower,M.(2013).TheLarnacaDeclarationonLearningDesign–2013.Hentetpåwww.larnacadeclaration.org

Dewey,J.(1916).Howwethink.

Derry,S.,Pea,R.,Barron,B.,Engle,R.,Erickson,F.,Goldman,R.,…Sherin,B.(2010).ConductingVideoResearchintheLearningSciences:GuidanceonSelection,Analysis,Technology,andEthics.JournaloftheLearningSciences,19(1),(s.3–53.)http://doi.org/10.1080/10508400903452884

Dohn,N.B.,&Hansen,J.J.(2016).Begrebet“didaktiskdesign”-Etkritiskoverblikoverbetydninger.InN.B.Dohn&J.J.Hansen(red.),Didaktik,designogdigitalisering(s.43–64).

Gibbs,G.(2013).Reflectionsonthechangingnatureofeducationaldevelopment.InternationalJournalforAcademicDevelopment,18(1),(s.4–14.)

Goodyear,P.,Carvalho,L.,&BonderupDohn,N.(inpress).Artefactsandactivitiesintheanalysisoflearningnetworks.IV.Hodgson,M.deLaat,D.McConnell,&T.Ryberg(Eds.),Research,BoundariesandPolicyinNetworkedLearning.Cham:SpringerInternationalPublishing.

Goodyear,P.,&Retalis,S.(2010).Technology-enhancedlearning.SensePublishers.

Henderson,M.,Selwyn,N.,&Aston,R.(2015).Whatworksandwhy?Studentperceptionsof“useful”digitaltechnologyinuniversityteachingandlearning.StudiesinHigherEducation,0(0),(s.1–13).http://doi.org/10.1080/03075079.2015.1007946

Hiim,H.,&Hippe,E.(1993).Læringgjennomopplevelse,forståelseoghandling :enstudiebokididaktikk(6oplag1996).Oslo:Universitetsforlaget.

Holgaard,J.E.,Ryberg,T.,Stegeager,N.,Stentoft,D.,&Thomassen,A.O.(2014).PBL:Problembaseretlæringogprojektarbejdeveddevideregåendeuddannelser.Frederiksberg:Samfundslitteratur.

Hüttel,H&Gnaur,D.(2015).IfPBListheanswer,thenwhatistheproblem?

Illeris,K.(2006).Læring(2.revideredeudgave.).Frederiksberg:RoskildeUniversitetsforlag.

Jungk,R.,&Müllert,N.(1984).Håndbogifremtidsværksteder.oversatefter:zukunftwerkstaetten,wegezurwiederbelebungderdemokratie,afnielsen,birgersteen.



Kolmos,A.(2002).ForandringertilprojektarbejdeogPBL-hvadoghvordan?IiA.Kolmos&L.Krogh(Eds.),Projektpædagogikiudvikling(s.33–52).Aalborg:AalborgUniversitetsforlag.

Kolmos,A.,Fink,F.K.,&Krogh,L.(2004).TheAalborgmodel:problem-basedandproject-organizedlearning.InKolmos,Anette :Fink,FlemmingK.:Krogh,Lone(red.),TheAalborgmodel :progress,diversityandchallenges(s.9–18).Denmark:AalborgUniversitetsforlag.

Konnerup, U., & Dirckinck-Holmfeld, L. (2016). Future Workshop as a Pedagogical Framework for Doing Problem Based Learning: An Exemplary learning design for a 6 Weeks Intermediate-Scale, On-Campus University Course. In Designs for Learning, 5th INTERNATIONAL CONFERENCE designing new ecologies. Aalborg Universitetsforlag.

Krogh,L.(2002).Argumenterforprojektpædagogik.IA.Kolmos&L.Krogh(red.),Projektpædagogikiudvikling.Aalborg:AalborgUniversitetsforlag.

Laurillard,D.(2002).RethinkingUniversityTeaching:AConversationalFrameworkfortheEffectiveUseofLearningTechnologies(London:RoutledgeFalmer).

Laurillard,D.(2008).TechnologyEnhancedLearningasaToolforPedagogicalInnovation.JournalofPhilosophyofEducation,42(3-4),(s.521–533).http://doi.org/10.1111/j.1467-9752.2008.00658.x

Lave,J.,&Wenger,E.(1991).Situatedlearning:Legitimateperipheralparticipation.CambridgeUnivPr.

Negt,O.(1971).SoziologischePhantasieundexemplarischesLernen:zurTheoriederArbeiterbildung.[6.,völligüberarb.Neuausg.EuropäischeVerlagsanstalt.

Piaget,J.(2002).Thelanguageandthoughtofthechild(3rded.).London ;;NewYork:Routledge.

Savin-Baden,M.(2007).Apracticalguidetoproblem-basedlearningonline.London ;NewYork:Routledge.

Sheets-Johnstone,M.(2011).Theprimacyofmovement(Expanded2nded).Amsterdam ;Philadelphia:JohnBenjaminsPub.Co.

Thomsen,D.L.,Sørensen,M.T.,&Ryberg,T.(2016).Wherehaveallthestudentsgone?TheyareallonFacebookNow.IS.Cranmer,M.deLaat,T.Ryberg,&J.-A.Sime(Eds.),Proceedingsofthe10thInternationalConferenceonNetworkedLearning2016.Lancaster.

Voogt,J.,&Roblin,N.P.(2012).Acomparativeanalysisofinternationalframeworksfor21 stcenturycompetences:Implicationsfornationalcurriculumpolicies.JournalofCurriculumStudies,44(3),299–321.



Vygotsky,L.(1978).Mindinsociety :thedevelopmentofhigherpsychologicalprocesses.CambridgeMass.:HarvardUniversityPress.

Westbury,I.(1998).DidaktikandCurriculumStudies.IB.Gundem&S.Hopmann(Eds.),Didaktikandorcurriculum :aninternationaldialogue(s.47–78).NewYork:P.Lang.

Wenger,E.(2004).Praksisfællesskaber:læring,meningogidentitet.Kbh.:HansReitzel.

aalborg universitet revitalisering af pbl i videregående ... · pbl er kort fortalt forankret i...

Documents