aalborg universitet det produktive menneske om ... · udfoldelsen af new public management i 2. det...

Aalborg Universitet

Det produktive menneske

Om Neoliberalisme, politiske ideer og socialt arbejde som forandringsagent

Nissen, Maria Appel; Arp Fallov, Mia; Ringø, Pia; Kjaerulff, Jens; Hoffmann Birk, Rasmus

Published in:Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat

Publication date:2015

Document VersionOgså kaldet Forlagets PDF

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):Nissen, M. A., Arp Fallov, M., Ringø, P., Kjaerulff, J., & Hoffmann Birk, R. (2015). Det produktive menneske: OmNeoliberalisme, politiske ideer og socialt arbejde som forandringsagent. Social Kritik:Tidsskrift for social analyse& debat, (141), 14-27.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?

Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access tothe work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: May 01, 2020

https://vbn.aau.dk/da/publications/9d93d78e-952b-476b-86f2-6736f51f20fd

14 SOCIAL KRITIK 141/2015

DET PRODUKTIVE MENNESKEOm Neoliberalisme, politiske ideer og socialt arbejde som forandringsagent

Af Maria Appel Nissen, Mia Arp Fallov, Pia Ringø, Jens Kjaerulff og Rasmus Hoffmann Birk

2. det produkt menneske 14-27_Social Kritik 02/03/15 12.44 Side 14

15SOCIAL KRITIK 141/2015

Produktivitet skaber velstand og velfærd. Johøjere produktivitet, desto flere mulighederfår danskerne. Når Danmark igennem ethalvt århundrede frem til midten af 1990’erneudviklede sig til at være et af verdens mestvelstående lande, skyldtes det, at den danskeproduktivitet udviklede sig stærkt. Det gørden ikke længere. Fra midten af 1990’ernehar Danmark tabt terræn med en vækst i pro-duktiviteten på under én procent om året. Deter lavt sammenlignet med andre vestligelande […] Den svage udvikling i produktivite-ten betyder, at Danmark er gået glip af enrække muligheder. Bliver der ingenting gjort,vil Danmark sakke yderligere bagud de kom-mende år, og vores velstand og velfærd vilfortsætte med at blive forringet i forhold til delande, vi helst vil sammenligne os med.

Således lød Produktivitetskommissionensdiagnose af det danske velfærdssamfundsproblemer i 2014. Når vi indleder med den nediagnose, er det fordi, den på rammende viseksemplificerer, hvordan den politiske ud-vikling af velfærd sker i en tæt kobling mel-lem stat og marked, hvor den offentligesektor tænkes at understøtte samfundetskonkurrenceevne på et globalt marked. I for-hold til sidstnævnte efterspurgte kommissio-

nen ”Nye løsninger og effektivitet”, hvor op-gaver løses ”effektivt med udgangspunkt iborgernes behov” med afsæt i ”bruger- ogmedarbejderdreven innovation”, ”konkurren-celignende mekanismer”, ”bedste kvalitet tilbedste pris”, ”motivation”, ”tydelig ledelse”og ”belønning af medarbejdere” med blik forsammenhængen mellem ”kompetencer,præstation og løn”, samt ”resultatmåling”med fokus på ”resultater, priser og effekter”for borgerne.1)

Denne politiske tilgang til udvikling afvelfærd forudsætter et øget fokus på dét, somvi i denne artikel betegner som det produk-tive menneske: et menneske, som ser ogmåler sig selv i lyset af et mål om produktivi-tet, og som gennem troen på innovativeløsninger søger at skabe og optimere egnepræstationer, resultater og effekter af sigselv. Det giver sig selv, at dette produktivemenneske også forudsætter et fleksibelt ogarbejdende menneske, der er i stand til atomstille og udvikle sig hele livet, og somfølge heraf kan bidrage til at fremme vel -stand.2) Dette sås tidligere i velfærdskommis-sionens rapport Fremtidens velfærd – voresvalg (2006). Velfærd blev her knyttet til øn-sket om at få flere mennesker i arbejde, at fåarbejdende mennesker til at arbejde mere og



i længere tid af deres liv ud fra en antagelseom, at ”vi som mennesker indgår en socialkontrakt, som handler om balancen om,hvad vi modtager af ydelser og hvad vi bi-drager med i en økonomisk forstand”.3) Detproduktive menneske er således også tætknyttet til ideen om en arbejdsmæssig præ -station, der kan måles i økonomisk forstand.Dette menneskesyn bidrager også til en po-litisk forestilling om det uproduktive menne-ske, som ikke af sig selv yder, udvikler ogforandrer sig, men potentielt kan motiverestil at optimere sig selv og egen nytte. Detteuproduktive menneske bliver genstandenfor forandring i det sociale velfærdsarbejde.Men hvordan er dette syn på mennesket ble-vet muligt?

Homo Faber og forestillingen om det produktive menneske

Homo Faber henviser etymologisk frit over-sat (fra faber på latin, at lave noget) til men-neskets skabende og kreative særegenhed.4)

Begrebets idehistoriske oprindelse er uvis,men især Karl Marx forbindes ofte med det(selvom han ikke direkte brugte det), fordihans arbejde repræsenterer en historiskskelsættende analyse af produktivitet somet grundlæggende træk ved mennesker ogmenneskelige samfund.5) Marx koncentre-rede især opmærksomheden på netop ar-bejdskraft, der byttes som en vare for enpris på markedet ligesom andre varer, mensom i virkeligheden, hævdede han, har enbredere værdi end denne pris. Her tænkteMarx blandt andet på arbejdskraftens“brugsværdi”, de “menneskelige intelligenteog kreative kapaciteter”,6) som muliggjorde,at arbejdskraft overhovedet kunne anvendesi produktionsøjemed, dvs. mere grundlæg -gen de sociale og kulturelle kompetencer,som arbejdsgiveren ikke betalte for.7) Herinteres serede han sig for den “værditilfør-sel”, der lå i at “reproducere” arbejdskraft fxi gerningen med at opfostre og socialiseremennesker.8) Ikke mindst interesserede hansig for de nye former for menneskelige rela-tioner som, gennem diverse former for socia-lisering, opstod i takt med at industrielproduktion og markedsøkonomi vandt frem.Marx’ bekymring var kort fortalt, at menne-

sker, ligesom andre varer på markedet, i sti-gende grad blev betragtet og produceret somen slags “ting” løsrevne fra enhver andensammenhæng.9) Selvom historien efterføl-gende har vist sig mere nuanceret,10) var deten fundamental pointe, at mennesker produ-cerer og forandrer sig selv som sociale væse-ner i takt med, at de producerer og forandrerobjekter og den verden, de lever i. Det er ikraft af denne pointe, at hans arbejde for-bindes med begrebet Homo Faber, og stadigkan bidrage til at belyse udviklingen i pro-duktivitetens dobbelthed.

Et berømt perspektiv på produktivitetensdobbelthed findes i den økonomiske histori-ker Polanyis bog The Great Transformation.Polanyi interesserede sig for det, som hankaldte en “dobbelt bevægelse”, hvor den mo-derne stat (i England, som var hans empiri-ske eksempel) på den ene side konsolidere -des ved at tilvejebringe forhold, der mulig-gjorde frie markeders udvikling og lønsom-hed, mens denne udvikling på den andenside klargjorde nødvendigheden af, at dentilvejebragte velstand blev gjort til gavn fordet bredere samfunds (og statens) fortsatteudvikling. I den berømte og polemiske for-mulering, “Laissez-faire was planned; plan-ning was not”,11) lå pointen om, at udbredel -sen af fri markedsøkonomi som den domine-rende økonomiske drivkraft, vi kender i dag,i mere end anerkendt omfang var et statsligtanliggende. Interventionerne i relation til desociale konsekvenser af en sådan markeds -økonomi opstod som en mere spontan reak-tion, der efterhånden blev det anliggende,der i dag forbindes med statens “plan-læggende” rolle i forhold til markedsøko-nomi. Produktivitetens dobbelthed bestårmed andre ord i, at man kan tale om pro-duktion (og det produktive menneske) i bådeen snæver økonomisk forstand såvel som ien bredere forstand, der vedrører de socialerelationer, der understøtter den økonomiskeproduktion. Dette åbner for at se en tæt re-lation mellem fremkomsten og udfoldelsenaf hhv. moderne markedsøkonomi og en ’stærk’ velfærdsstat.

Ofte forklares aktuelle politiske ideer omvelfærd og styringen af den offentlige sektormed henvisning til Neoliberalismens indtogmed 80’ernes Moderniseringsprogrammer,udfoldelsen af New Public Management i



90’erne og betragtningen om, at velfærdssta-ten i 00’erne og frem til i dag kan begribessom en Konkurrence- eller markedsstat.12) Viønsker ikke at forfægte betydningen af disseudviklinger, men vil i denne artikel pege på,hvordan der allerede tidligere fandtes enstærk politisk forestilling om det produktivemenneske i en snæver såvel som i en bredforstand. Også under de tidlige socialdemo-kratiske programmeringer var der et ønskeom at fremme produktivitet under hensyn-tagen til økonomisk ”konkurrencejag”. Mankan derfor sige, at på trods af ideologiskeforskelle mellem Neoliberalisme og Socialde-mokratisme, har der været et kontinuerligtfokus på at fremme menneskelig produktivi-tet. Den politiske udvikling i velfærd er sketi en stadig hensyntagen til nødvendighedenaf og i en stærk tro på evnen til, at det pro-duktive aspekt af menneskets tilværelsekan fremmes. Dette er, som vi vil vise, sketgennem forestillingen om den ’naturlige’styrkelse af det stærke folk, ’oplysningen’ afdet rationelle menneske og dets evne tilplanlægning, samt ideen om ’frigørelse’ ogmennesket som et individ, der realiserer sigselv i samfundet. Derfor er den politiske ud-vikling af velfærd ikke entydigt knyttet tilenten socialisme eller neoliberalisme, mener i højere grad knyttet til en særlig form forkapitalisme, der forbinder og forener socialeog liberale ideer med troen på det naturlige,rationelle og frigørende fremskridt, der i dagkommer til udtryk i forestillingen om det ar-bejdende innovative menneske, der effektivtkan ’kapitalisere’ sig selv. Dette menneske,som på rationel vis har en tro på, at det kanbeherske og (be)arbejde en uønsket virkelig-hed gennem viden og opfindelse af teknolo-giske løsninger, kan beskrives som HomoFaber.13)

Samtidig rummer produktivitetens dob-belthed netop en uforudsigelighed med hen-syn til, hvorledes konsekvenserne af mar -kedsøkonomi skal håndteres eksempelvis,hvordan det modsatte af Homo Faber, detuproduktive menneske, skal behandles.Denne uforudsigelighed kommer til udtryk,hvis man interesserer sig for, hvordan detsociale velfærdsarbejde indgår som agent iformidlingen af relationen mellem markedog stat. Vi giver derfor også eksempler på,hvordan det sociale velfærdsarbejde har vir-

ket ved dels at konkretisere og nuancere re-lationen mellem produktion i både en snæ -ver og bred forstand, dels har gjort det vedat balancere en social konflikt mellem hen-synet til samfundet og individet. Her harspørgsmålet om individets position i sam-fundet spillet en central rolle. Det produk-tive menneske alias Homo Faber konkretise -res, men nuanceres og overskrides også.Måske skyldes dette, at i mødet med kon-krete mennesker, der befinder sig i varie-rede livssituationer, som ofte betegnes som’uproduktive’, bliver den sociale konflikt, derligger bag forskellige ’ismer’ særlig tydeligog uomgængelig?

Neoliberalisme som reaktion på en dybereliggende social konflikt

En gennemgående tænkning i samfundsvi-denskabelig forskning er, at Neoliberalismeopfattes som et foruroligende fænomen, derpræsenteres som en nødvendighed, som måforstås, for at kunne udøve kritik: ”Hvor ny-liberalismen forbindes med tesen om, at derikke er nogen alternativer, så indebærer be-grebets anvendelse til gengæld, at der er al-ternativer”, siges det.14) I den offentlige debatfremstilles alternativet med henvisning tiltraditionelle opfattelser indlejret i velfærds-staten fx lighedsidealer, synet på mennesketsom et socialt væsen (Homo Socius), detkristne menneskesyn, og hvorledes det harmedført en unik balance mellem samfund ogindivid, som trues af Neoliberalisme, kon-kurrencelogik og et økonomisk menneskesyn(Homo Economicus). Kritikken og jagten pået alternativ er ikke mindst blomstret opmed dannelsen af den Socialdemokratisk le-dede regering, hvor det fx fremføres, at Soci-aldemokratiet fornægter egne klassiskeværdier i et knæfald for ”nødvendighedenspolitik”, tydeligst personificeret ved finans-minister Corydon.15)

I den internationale forskningsdebat fin-des en inspirerende og kompleks debat om,hvordan man kan forstå Neoliberalismensgennemslagskraft i forskellige velfærdskon-tekster. Debatten drejer sig bl.a. om, hvor-dan Neoliberalisme begrebsliggøres i forsk -ningen, og argumentet er (også) her, at voresbegrebsliggørelse har stor betydning for



hvilken kritik af Neoliberalismen, der ermulig. Det hævdes fx, at der er en fare for, ateksisterende opfattelser tager Neoliberalis-mens eksistens og hegemoniske gennem -slags kraft for givet. Det indbefatter, at neo -liberalismen ses som et udtryk for en altom -spændende global kapitalistisk ideologi medrødder i Liberalismen, der finder sit udspringi de Anglo-saksiske lande, her især USA, ogdernæst spredes og institutionaliseres globaltsom nye former for styring i konkrete natio-nale kontekster. Når dette problematisereshandler det ikke om en fornægtelse af, atNeoliberalisme ’findes’, men om en kritiskspørgen til og et ønske om at udforske fæno-menet mere dybdegående. I den sammen-hæng stilles der spørgsmål ved antagelsenom Neoliberalismen som et ’udefrakommen -de’ fænomen, der uhindret kan få gennem-slagskraft i en konkret velfærdskontekst medmindre, at der i denne kontekst findes socialekonflikter, som Neoliberalisme gør det muligtat reagere på, uanset om man så bryder sigom måden, hvorpå det sker, eller ej. Det hæv-des, at et sådant ræsonnement i højere gradåbner for en alternativ kritik af Neoliberalis-men, som ikke ureflekteret reproducerer poli-tiske ideologiske argumenter fx med rod i enakademisk venstreorienteret kritik16). Et ek-sempel på den ne refleksion findes hos Mudge(2008), som hævder, at Neoliberalisme ikkekun ud sprin ger af hegemoniske antagelser ide Anglo-liberale samfund, men også af vest-europæiske centrum-venstre ideer omvelfærd:

…the neo-liberal era was born from a previoushegemonic age in which politics were boundedby welfarist, statist and Keynesian systems ofthought: what could be termed ‘social demo-cratic politics’. This prior political form wasparticularly dominant in Western Europe, giv-ing rise to some of the most extensive welfareinstitutions the world has known. Given theirhistorical starting point as the beating heart ofsocial democratic politics, neo-liberalism in thepolitics of the mainstream parties of the Euro-pean left deserves special attention.17)

Pointen er, at forklaringen på Neoliberalis-mens gennemslagskraft også skal findes itraditionelle ideer om velfærd, som alleredeer indlejret i de europæiske velfærdskontek-

ster, og at det derfor er mere frugtbart atanskue Neoliberalisme som et bestemt ratio-nale – a ”system of thought” – som kan inte-greres og gives varierede udtryk i forskelligevelfærdskontekster.18)

Nogle forskere påpeger her, at analyser afNeoliberalisme overser den grundlæggendesociale konflikt, der gør Neoliberalismen ’at-traktiv’, og at denne mangel får betydningfor gennemslagskraften af kritik og mulig-heden for at konstruere alternativer. Den so-ciale konflikt, som fremhæves, drejer sig omrelationen mellem kollektive og individuellehensyn, og det hævdes, at der er et behov foren (politisk) reformulering af relationenmellem stat, marked og civilsamfundet.Centrale ingredienser, som bidrager til atfremme dette behov, lokaliseres i samspilletmellem differentiering, individualisering ogglobalisering, som samlet set yder et pres pådet politiske system for at formulere nye for-ståelser af, hvordan solidaritet i form af po-litisk og social opbakning til velfærdsstatenkan opretholdes: hvordan er solidaritetmulig, når den samfundsmæssige differenti-ering øger kompleksiteten og vanskelighe-derne i at styre og skabe transparens, nårder sker en stigende individualisering i for-ventninger til velfærd, og når det bliver ty-deligt, at den nationale velfærdsøkonomi istigende grad er afhængig af et globalt mar-ked?19) Her byder Neoliberalismen sig til somet tilsyneladende effektivt svar på dette pro-blemkompleks. Konkurrencekraften på etglobalt marked kobles med velfærd gennemet fokus på borgernes aktive deltagelse oginnovation. Produktivitet fremmes ikke kunfor markedets skyld, men også for at skabestørre overensstemmelse mellem differentie-rede velfærdsydelser og borgernes individu-aliserede behov, oplevelser og forventninger.Herved kobles individuelle rationellevelfærdsvalg, individualiserede krav til flek-sibilitet og produktivitet samt kollektivebehov for konkurrencekraft som betingelsefor fremtidens velfærd. Andre perspektiverpå, hvordan neoliberalismen indstifter nyepolitisk motiverede relationer mellem stat,marked og civilsamfund, fremhæver den of-fentlige sektors rolle heri. Det afgørende nyeer ikke, at det bureaukratiske felt spiller enafgørende rolle i at fundere økonomien, mensnarere at staten med neoliberalismens ind-



Befolkningskommissionen af 1935, der meredirekte fik betydning for udviklingen af cen-trale velfærdstiltag i slutningen af 30’erne ogfrem. I Befolkningskommissionens betænk-ning identificeredes problemet som en potenti-elt truet befolkning:

Tiden er jo fyldt med alle de Problemer, derknytter sig til Slægtens formerelse; etiske, mo-ralske, sociale og økonomiske Synspunkter bry-des på dette Omraade, som næppe nogensindefør, og bag disse Brydninger aner vi styrken afde Kræfter, der en dag kan have afløst Befolk-ningstilvæksten med Stagnation og derefter Til-bagegang. Vi føler nok endnu her i Danmark, atdet danske Folk er et livskraftigt Folk, idet dendanske Befolkning hvert Aar vokser med opimod 30.000 Mennesker, men Sandheden erikke desto mindre den, at denne Følelse til Delser en Fiktion.23)

tog søger at sikre sin egen rolle og funktionved at presse markedsmekanismer ned overcivilsamfundet. I den sammenhæng kanstaten indtage en rolle som den straffendestat overfor dem, der ikke lever op til mar-kedskrav om produktivitet.20)

Vi argumenterer for, at denne socialekonflikt ikke er ny, men nok forstærkes ak-tuelt. Det er en konflikt, der kan indfanges,levendegøres og dermed tydeliggøres, hvisman sætter fokus på udviklingen i menne-skesyn. Skiftende menneskesyn kan ses somkondenseringer af forholdet mellem sam-fund og individ, og ved at sætte fokus herpå,kan man i højere grad forstå og forklare,hvad der muliggør Neoliberalismens gen-nemslagskraft og pege på alternativer. Viser Neoliberalismen som ”a system of thought”, der trækker på viden, kommer tiludtryk i politisk programmering, og frem-mer men også igangsætter forskellige prak-sisser, teknologier og subjektiveringer iproduktionen af velfærd. Dette kommerisær til udtryk i det sociale velfærdsar-bejde, hvor forholdet mellem samfundog individ bliver sat på spidsen, fordiman her søger at reintegrere de upro-duktive i de produktives fold. Og vi an-tager, at der alle rede i den socialdemo -kratiske programmering af vel færds -staten dannes kimen til forholdet mel-lem det produktive og det uproduktivemenneske, således som det udfoldersig i dag. Dette har sin grund i en ana-lyse af den historiske udvikling af for-skellige menneskesyn, som fra begyn -delsen udfolder ideen om det produk-tive menneske.21)

Mennesket som en kropi en befolkning

Hvor kan vi se kimen til ideen om detproduktive menneske i udviklingen afvelfærd i en dansk kontekst? Vi ser ensærlig forandring i forbindelse med30’ernes politiske tænkning og pro-grammering af velfærd.22) Der sker heret afgørende brud med en religiøs-moralsk tænkning, som fx kommer tiludtryk i Socialreformens rettigheds-tænk ning 1933 men nok så meget i

”I bestræbelserne på at fremme og understøtte det almene produktive ar-bejdende menneskes lykke og velfærd, skete der i samme træk en udskil-lelse af det uproduktive menneske – ”undermåleren” – som lå undergennemsnittet for det ønskede.”Også ”undermålerne” skulle arbejde – her åndssvage mænd på ø-anstal-ten Livø (foto fra Birgit Kirkebæks bog Defekt & Deporteret).



er mest interesserede i Anerkendelsen af detsociale Minimums Politik: thi den Afstiver er ihvert fald nødvendig for at holde det moderneSamfund paa Benene, endsige for at betingedets fremtidige Trivsel på det privatkapitali-stiske Grundlag […] Men vil man leve ogvirke i det moderne Samfund, maa man tageen Haand med i ”alt forefaldende Arbejde” ogda først og fremmest i Arbejdet med at forhin-dre, at det nuværende Samfunds Grundska-der fører slægten nedad. Man maa ogsåherved erindre, baade at Overklassen stadigrekrutteres nedefra […]25)

”Undermåleren” skulle behandles med ligemuligheder for og retten til ”Den lykkeligstmulige tilværelse” på samme måde som detalmene arbejdende menneske, men måtte tilgengæld opgive retten ”til at formere sig”,hvilket gav anledning til 30’ernes Sterilisati-onslove (1929/34/35).26) Bestræbelserne på atfremme reproduktion af sunde levedygtigeog arbejdsduelige mennesker, som kunneindgå i det ”privatkapitalistiske” ”konkur-rencejag”, førte således både til udbredelsenaf almene velfærdstiltag (rådgivning, vejled-ning, støtte m.m.), og til en begrænsning ifrihed for de med ”dårlige anlæg”. Tidens af-gørende politiske brydninger henviste medandre ord til en social konflikt: mennesketsret til at forfølge et lykkeligt liv hhv. ideenom at fremme en sund stærk arbejdende be-folkning – en konflikt, som havde kroppensom omdrejningspunkt.

Denne brydning er ofte beskrevet somkoblingen mellem en disciplinerende magt,der former den individuelle krop, og biopoli-tikken, som søger at forme befolkningenskrop som totalitet. Vi ser begge former ogderes tætte forbindelse i ovenstående. Påden ene side ses optagetheden og discipline-ringen af den individuelle krop, fx i form afsterilisationen. På den anden side ses for-søget på at regulere en hel befolkning ogundgå dens degeneration.27) I Danmark blevvejen indførelse af rettighedsprincipper ogideer om lykke og velfærd, hvor rettighedertil fx fattigdomsydelser ikke mere skulle af-sondre den enkelte fra totaliteten, men sikreden enkeltes fortsatte produktivitet gennempligter. Det er specielt i forhold til det sidste,at Steinckes tanker bliver beskrevet som etbetydeligt skridt frem mod velfærdsstaten,

Bekymringen for og ideen om ”et livskraftigtfolk” hentede inspiration i forskellige nyeformer for viden, bl.a. statistik, medicinsk,biologisk, psykiatrisk og socialhygiejniskviden, og gav anledning til en for ventningom en ”socialpolitisk Udvikling hen imodbedre, sundere og sikrere Levevilkår for Be-folkningen som Helhed”.24) Fokusset på men-nesket som en krop i befolkningen, menogså de etiske, moralske og sociale bekym-ringer, der knyttede sig hertil, kom til ud-tryk i Svangerskabskommissionen (1931-1936), svangerskabsloven og oprettelsen afMødrehjælpsinstitutioner (1939) samt Sund-hedsplejeordninger (1939). Disse tiltag kred-sede om menneskets, og især kvindens,biologiske konstitution og hygiejniske betyd-ning for reproduktionen af befolkningen,men var også foranlediget af en erkendelseaf, at sociale forandringer havde betydningfor hjemmenes økonomi og tilstand. Politiskvar der dog et stærkt fokus på nødvendighe-den af at fremme en stærk, sund og produk-tiv befolkning – en erkendelse som alleredeblev formuleret i 1912 og senere indgik iSteinckes overvejelser om behandling af de”syge, svage og abnorme” i Fremtidens for-sørgelsesvæsen (1920):

Thi det moderne Samfund, hvor Lægeviden-skaben formaar at holde liv i utallige af de da-arligst anlagte Spirer, og hvor samtidigAnarkiet paa Arbejdsmarkedet og det helenervelammende og forcerede Konkurrencejagom Penge paa forskellig Vis mishandler og de-moraliserer Menneskene, maa i sin egen In-teresse vogte nøje paa Behandlingen afenhver Abnormitet, om ikke af Humanitetoverfor de mange ulykkelige Medmennesker,saa dog ud fra den mere og mere iøjnefal-dende Kendsgerning, at disse Undermaaleresupåagtede Nærværelse paa det konkurre-rende Arbejdsmarked har en Tendens til atforringe den sunde, bringe Gennemsnitsbega-velsen og Selvkontrollen ned, sænke Sam-fundsordenens saavel som Samfundsintel -ligensens Niveau […] Vi maa som alle borgerei det samme Samfund føre den sociale Mini-mums Politik, og vi maa gøre det for ikke atgaa tilbage i civilisation. Ja jeg vil snarere pa-astaa, at de, der holder paa den nuværendeSamfundsordnings Hovedprincipper: Indivi-dualismen og den saakaldte Frikonkurrence,



hvorimod det naturalistiske biologiske synpå mennesket som en produktiv arbejdendekrop i mindre grad betones i fortællinger omvelfærdsstaten.28) Pointen er dog, at dettemenneskesyn lægger grunden til ”a systemof thought”, hvortil der kan trækkes en linjetil nutidens fokus på det produktive menne-ske. I bestræbelserne på at fremme og un-derstøtte det almene produktive arbejdendemenneskes lykke og velfærd, skete der isamme træk en udskillelse af det uproduk-tive menneske – ”undermåleren” – som låunder gennemsnittet for det ønskede.

Man kan hævde, at omsorgen for detuproduktive menneske blev opfattet som etsamfundsansvar og baserede sig på humani-stiske idealer. Men også undermålerens rettil at forfølge det, der ansås som et lykkeligtliv, fx at leve i frihed uden for anstalten, varbetinget af, om vedkommende kunne regnessom et ansvarligt og nyttegørende menne-ske. Frihedens pris kunne her være sterili-sation, som mindskede sandsynligheden for,at undermåleren i frihed avlede dårligtafkom, som senere ville lægge beslag på sta-tens udgifter, der kunne forventes at øgesmed rettighedstanken.

Det biopolitiske syn på mennesket som enkrop og ønsket om at fremme en stærk,sund og produktiv befolkning, lagde bl.a.grunden til tiltag, der havde deres udspringi en bekymring for kvindens forvaltning afkrop og reproduktion, men som i praksisvirkede ved netop at inkorporere nye formerfor viden og videnskabelige rationaler herisær statistik, medicinsk, biologisk, psykia-trisk og socialhygiejnisk viden. Dvs. at fore-stillingen om mennesket som en krop isamfundet i praksis blev suppleret medideen om, at samfundet rationelt gennemoplysning kunne fremme menneskelig ogisær kvinden/moderens rationalitet. Sombegrundelse for Sundhedsplejeordninger af1939 forklarede man fx sygdom og dødelig-hed blandt børn med: ”Uvidenhed, mang-lende Kendskab til Pleje, manglende Ernæ -ringskundskab og en voksende Ignorering afDiegivningens naturlige beskyttelse af detspæde Barns liv, alt sammen Mangler ogMisforstaaelser, som en naturlig belærendeOplysning kan afhjælpe”.29) Også Mødrehjæl-pen søgte at rådgive og vejlede svangrekvinder til at træffe rationelle beslutninger

om at gennemføre svangerskabet hhv. at und-lade irrationelle beslutninger om at benyttesig af illegale abortmetoder.

Noget tyder på, at denne videnskabelig-gørelse i de tidlige velfærdstiltag ikke blot varen konkretisering af politiske ideer, men fak-tisk selvstændigt bidrog til at drive en udvik-ling frem: en udvikling, der fremmede enforestilling om rationalitet og som også udvi-dede synet på mennesket som, ikke blot enkrop, men som et rationelt væsen i samfun-det. Esbersen beskriver eksempelvis, hvordander i Mødrehjælpen i 40’erne og 50’erne ud-viklede sig en praksis, der i stigende grad ind-drog en ”social indikation” og en ”velfærds -indi kation”. Mens den politiske ide og lovenfastholdt synet på mennesket som en krop isamfundet i forbindelse med spørgsmålet omsvangerskab og abort, udviklede der sig ipraksis nye forståelser. Mødrehjælpen etable-rede fra og med 1939 en praksis omkringsamtaler, hjemmebesøg, journalisering og ind-dragelse af eksperter i en samlet levnedsbe-skrivelse med fokus på sociale, boligmæssige,økonomiske, personlige, helbreds mæs sige,psykiske og eugeniske elementer med inspira-tion fra den medicinske praksis, hvilket førtetil en mere helhedsorienteret og individualise-ret vurdering af kvindens livssituation endpolitiske ideer og lovgivningen egentlig fore-skrev. Senere i begyndelsen af 50’erne, hvorpsykologiske og især psykiatriske vidensfor-mer alment slog igennem i børneforsorgen,kom dette til udtryk i Mødrehjælpens social-medicinske opfindelse af begrebet ”belast-ningsneurosen” og et tilsvarende diagnose -system. Belastningsneurosen blev beskrevetsom en funktionsforstyrrelse af kvindenssamlede psykisk-somatiske helhed: ”Sympto-mer der tilsammen skaber en tilstand, hvorkvinden er insuffient, utilstrækkelig overforden normale tilværelsens krav”.30) Esbersen be-skriver endvidere, hvordan denne viden -skabelige rationalitet skabte et udvidet fokuspå mennesket og dets evne til på rationel visat tilpasse sig miljøet hhv. miljøets betydningfor menneskets psykiske/psykologiske konsti-tution (senere anvendes begrebet ”stress”).31)

Disse videnskabelige forestillinger om ratio-nalitet og komplekse men integrerede for stå -elser af relationen mellem samfund og individgav anledning til ikke blot en forstå else afmennesket som et (potentielt) rationelt/irrati-



onelt væsen, men også et forstærket syn påmennesket som et individ med individuellekarakteristika i et socialt miljø.

Mennesket som rationelt væsen i samfundet

Det rationelle menneskesyn bæres frem itakt med efterkrigstidens velfærdsprogram-mer. Socialdemokratiets Fremtidens Dan-mark (1945) rummede stadig en stærkforestilling om folket, men havde nu ogsåfokus på ”effektivitet” i den danske økonomi.Der var en ambition om, at Danmark ”trodssin Lidenhed” skulle ”ligge et Hestehovedforan andre Nationer i kraft af Befolknin-gens Dygtighed og Initiativ” og et stærktfokus på, at alle arbejdsdygtige skulle ar-bejde på ”menneskeværdige Vilkår” og ”So-cial tryghed”. I det hele taget findes enoptimisme og tro på rationel videnskabeligplanlægning og administration af menne-skets liv. Dette kommer fx tydeligt til udtrykinden for byplanlægningen.

Efterkrigstiden rummede både en nedriv-ning af den indre bys tætte arbejderboliger,der med det nye socialmedicinske fokusfremstod som billedet på uorden og mang-lende hygiejne, og rationelt prægede plan-lægninger af nye boligområder og karreer tilat huse fremtidens velfærdssamfunds pro-duktive arbejdskraft.

I efterkrigstiden voksede en tro på vel -stand og velfærd kombineret med menneske-lig oplysning og frigørelse, understøttet afdet sociale velfærdsarbejdes eksperter. Dettekom til udtryk i Socialdemokratiets programVejen Frem i 1961, der signalerede en aktivsocialpolitik, der skulle have til formål at fo-rebygge sociale ulykker og bringe menneskerramt af sociale ulykker (fx arbejdsløshed,sygdom og invaliditet) tilbage til en normaltilværelse. Synet på mennesket, som korre-sponderer med udviklingen inden for psyko-logi og psykiatri, kommer til fulde til udtryki Socialreformkommissionen (1964, 1965 og1966), som reflekterede de negative konse-kvenser af fordringen om produktivitet:”Borgeren er præget af de betingelser, udfor-dringer og muligheder, som han er vokset opmed, en sårbarhed, stresstærskel og mod-

standsdygtighed der skaber et beredskab hosden enkelte, som er afgørende for hvordanhan reagerer på de udfordringer han udsæt-tes for”.32)

Tankegangen i efterkrigstidens socialpoli-tikker var, at samfundet alment skulle ind-rettes således, at mennesket fik mulighedfor at udfolde sig i samfundet samtidig med,at det skulle beskyttes mod det pres, derfulgte med at leve i dette samfund. Men ind-bygget i denne tankegang var også en foku-sering på nødvendigheden af produktivitet.

Socialpolitikken kan bidrage til at forbedrehelbredet, udfylde tilværelsen og holde livs-modet oppe. Dette er af værdi i sig selv. Mensamtidig bidrager det også til at forbedrevores arbejdsevne og til at forøge vormodtands dygp tighed overfor det pres,den omskiftelige tilværelse stadig lægger påos. Socialpolitikken gør den enkelte borgerbedre i stand til at tage nye produktive opga-ver op. Kort sagt: Den moderne socialpolitikmedvirker til at højne befolkningens produk-tive standard. Akkurat på samme måde somdet sker, når vi investerer i sundhedsvæsenog undervisningsvæsen. Investering i social-politik er en produktiv investering.33)

Tiden under og i årtierne efter krigen varsåledes præget af videnskabelig rationalitetog bestræbelser på at forstå og at oplysemennesket som et stadig mere rationelt in-dividuelt væsen i samspil med dets miljø.Denne udvikling spillede sammen med ef-terkrigstidens socialdemokratiske socialpoli-tiske programmering, hvor en optimistisktro på menneskets muligheder og evner tilat forbedre sit liv brød frem. Denne periodebetegnes ofte i dag som velfærdsstatensgyldne periode,34) og den tætte syntese mel-lem individ og samfund, udfoldelsen af uni-verselle rettigheder og lighedsidealer er oftedet, som i dag fremstår som alternativer tilNeoliberalismen. Det betones i mindre grad,at der også i denne periode var en stærk re-ference til det produktive, arbejdende og ef-fektive menneske, der rummer lighedstrækmed nutidige produktivitetstanker. I den op-timistiske tro på den rationelle styrkelse afmenneskets velfærd i en universel forstand,samt troen på frugtbarheden i at deltage i



samfundet som et produktivt arbejdsfælles-skab, kom der fokus på de særlige funktio-nelt insuffiente, psykisk stressede ellersårbare mennesker, som skulle beskyttesmen også revalideres til en normal og bedretilværelse. Traditionelt anskues Bistands -loven fra 1976 som manifestationen af dettesyn på mennesket.

Villadsen sammenholder 1970’ernes re-former med 1930’erne og tidligere filantropi-ske indsatser og argumenterer for, at selvomder i begge perioder er fokus på at få deuproduktive tilbage i arbejdsstyrken, er deren forskel i årsagsforklaringerne. Hvor detidligere perioder havde fokus på individori-enterede forklaringer rettet mod det indre,rettes årsagsforklaringerne i 1970’erne modydre forklaringer, fx i en henvisning til be-tingelser og hæn delser i samfundet, derrammer det enkelte individ eller en grup-pe.35) I 70’ernes forståelse af det sociale mil-jøarbejde, som formidlet af Hermansen, komder således fokus på samspillet mellem soci-ale og individuelle faktorer:

Formålet med socialt arbejde er at forebyggeog yde bistand til løsning af sociale problemerhos det enkelte menneske eller i grupperunder iagttagelse af samspillet mellem indivi-duelle faktorer og de faktorer i samfundet,der er problem- og klientskabende, at bidragetil en ændret fordeling af samfundets ressour-cer til fordel for de underprivilegerede og atbevidstgøre de underprivilegerede i samfun-det. 36)

Citatet understreger, hvordan der i det soci-ale velfærdsarbejde var fokus på de struktu-relle faktorers betydning for sårbarhed ogopkomsten af sociale problemer, kapitalismekritik og det sociale arbejdes rolle som fød-selshjælper for bevidstgørende gruppepro-cesser. Men der fokuseres også på detenkelte menneske samt individuelle og kli-entskabende faktorer. I sidstnævnte ses enspirende kritik af den offentlige sektors ten-dens til at skabe eller fastholde sociale pro-blemer.

Velfærdsstaten kritiseres allerede i70’erne for at være blevet for stor, tung ogmed manglende forståelse for individets fri-hed. For nogle, og vel nok især politisk,

handlede dette om et behov for at sættegrænser for statens indgriben i privat initia-tivrigdom og individuelle forhold. For andrehandlede det, som citatet ovenfor også anty-der, om at knytte individets forhold tætteresammen med en kritik af kapitalismen og destrukturelle forhold, der betinger individuelleforhold. Sidstnævnte gav i slutningen af70’erne og ind i 80’erne anledning til eksperi-menter. Disse eksperimenter tog afsæt i en vi-dereudvikling af helhedsorienteringen, somden kom til udtryk i socialreformkommissio-nerne, men sigtede samtidig på at løfte de so-ciale indsatser og særlige målgrupper ud afden offentlige administration og ind i andrehelheder, nemlig de lokale miljøer og lokalom-råderne. I utilfredsheden med en ensrettetpraksis i den sociale administrations beskæfti-gelsesindsatser eksperimenteredes der i detsociale velfærdsarbejde med at indføre nyemetoder og vidensformer knyttet til lokalsam-fundsarbejdet. Eksempelvis blev der i det lo-kale bistandskontor i Brammersgade i Aarhusetableret et arbejde med miljøskabte faktoreromkring arbejdsløshed med fokus på både in-dividuelle udtryk og strukturelle forhold.Brammersgadeprojektet og en række andrelignende sociale projekter kan ses som et ud-tryk for en utilfredshed med, hvad der den-gang ansås som den voksende sociale sektorsstivnede individuelle orientering, hvor soci-alarbejderen som systemets ekspert møderden individuelle klient.37) Samtidig rummededisse eksperimentelle former også ansatser tilet andet syn på forholdet mellem individ ogsamfund, hvor de ’uproduktive’ i mindre gradblev anskuet som sårbare individer, der skullebeskyttes og revalideres til normalitet, mensnarere blev set som en del af en gruppe, derkunne mægtiggøres i forhold til deres ’upro-duktive’ situation gennem bevidstgørelse. Medafsæt i både helheds- og individorienteringendannedes der således en kritik af den offent-lige sektors manglende evne til at imøde-komme individuelle behov og en stærk tro på,at individet kunne overskride sig selv ved atindgå i og forholde sig kritisk til nye alterna-tive helheder. Selvom det ideologiske grundlagvar anderledes, var funderet på kapitalismekritik, og således ikke var lig senere Neolibe-rale kritikker af den offentlige sektor, kanman sige, at der allerede i 70’erne og 80’ernes



grundlag denne dobbelthed giver for kritik?Hvorfor komplicere kritikken af Neolibera-lismen? I en kritisk human og samfundsvi-denskabelig diskurs kunne denne nuan -cering og udvidelse af forståelsen af det pro-duktive menneske netop opfattes som et ud-tryk for, at det er vanskeligt at føre ensamfundskritik under et regime, der frem-hæver mennesket som et væsen, der effek-tivt kan optimere og konkurrencedygtiggøresig selv. Bliver nuanceringen et knæfald for”nødvendighedens politik”? En art ’positivi-tetsfascisme’,38) som ikke kan se alternativer?

Dobbeltheden gør det for det første muligtat se, at når det kommer til hvilke menne-skesyn, der produceres i udviklingen afvelfærd, drejer det sig ikke kun om økonomi-ske modeller og politiske ’ismer’ fx entenNeoliberalisme eller Socialdemokratisme.Det handler også om mere grundlæggendeproblemer med at mediere mellem generellesamfundshensyn og differentierede, indivi-dualiserede måder, hvorpå man kan væremenneske. For det andet, og tæt forbundethermed, gør dobbeltheden det muligt at fo-kusere på, hvordan denne mediering sker ipolitik men også gennem andre praksisser.En betydningsfuld praksis er her det socialevelfærdsarbejde, som netop kan anskues sommedierende mellem individ og samfund.39)

Den historiske analytiske fortælling viser, atdet sociale velfærdsarbejde har forbundethensyn til samfund og individ, og derfor ogsåhar bidraget til at understøtte sondringenmellem det produktive/ uproduktive menne-ske. Men eksemplerne tyder også på, at der ipraksis er sket en udvidelse og nuanceringaf, hvordan mennesket kan forstås – dels iform af en ’helhedsorientering’, dels i form afmere komplekse tilgange til ’individualise-ring’. Dette er en udvidelse og nuancering,som sker i et samspil mellem forskellige ak-tører, vidensformer, teknologier og praksis-ser, som udvikles så at sige ’indefra’ detsociale velfærdsarbejde, og som producererforskellige ideer, der foregriber eller skaberet grundlag for senere politiske temaer.Noget tyder på, at det sociale vel færds -arbejde spiller en ikke ubetydelig rolle somkritisk forandringsagent.

Kritik kan ifølge Nepper Larsen anskuessom en aktiv skelnen og bedømmelse(Græsk: Krinein) og en omformning af det

sociale velfærdsarbejde skete en ny temati-sering af den sociale konflikt mellem individog samfund. Der efterspurgtes en reformule-ring af relationen mellem stat, marked og ci-vilsamfund, nye eksperimenterendeløsninger og veje til at løse sociale problemerbaseret på både en individualisering og akti-vering af borgeren som et potentielt bevidst -gjort, produktivt menneske i samfundet.

Findes der potentialer for kritisk diskussionaf det produktive menneske?

Det foregående er en historisk fortælling omproduktivitet i en dobbelt forstand. På denene side er der tale om produktivitet i ensnæver økonomisk forstand: Skiftende mar-kedsforhold fordrer forskellige menneskeligeegenskaber, der understøtter og bidrager tilat sikre samfundets velstand. Der opstår for-skellige versioner af det produktive menne-ske, og velfærd knyttes til det at fremme det’uproduktive’ menneskes potentialer. Udfol-delsen af Neoliberalismen, NPM, konkurren-cestaten og det nutidige stærke fokus på,hvordan mennesket kan optimere egnepræstationer, resultater og effekter, kan sessom et udtryk for dette produktivitetssyn.På den anden side er der også tale om pro-duktivitet i en bred sociologisk forstand,hvor relationen mellem marked, stat og civil-samfund til stadighed produceres og foran-dres i vekselvirkning med økonomisk pro -duktion. Produktivitet handler om økonomi,men også om en mere grundlæggende socialkonflikt mellem individ og samfund: hvordandet overhovedet er muligt at opretholde sam-fundsmæssig og social orden samtidig med,at individet tillades frihed og ret til at be-stemme selv herunder at forfølge egne inter-esser. Her indgår det produktive menne skesom en figur, der har muliggjort en koblingmellem på den ene side politiske og almenekollektive interesser i retningen af velstandog velfærd, på den anden side forhold knyt-tet til ideer om menneskets individuelle po-tentialer i relation til fx den indi viduelle(kropslige) reproduktion, (ratio nelle) livs-planlægning og (individuelle) selvrealiseringi samfundet. Det er denne dobbelthed i ideenom det produktive menne ske, som vi har for-søgt at synliggøre. Spørgsmålet er, hvilket



bestående i forsøget på at skabe nyemulighedshorisonter i mødet medden vanskelige, dilemmafyldte situ-ation (Krisis), dvs. ”evnen til atskelne i tanke, tale, på skrift oghandling (praxis)” og at udøve en”sagligt forpligtet bedømmelses-kunst, evnen til at arve traditionenpå en overskridende facon”.40) Ind-dragelsen af viden, opfindelsen afteknologier fx i form af metoder, ogopbygningen af professionel eksper-tise (og status) har spillet en rolle iforhold til kritik og overskridelse.Men det forhold, at sociale velfærds-arbejdere faktisk har mødt kon-krete mennesker i vanskeligelivssituationer, har også aktiveret –ikke en ’nødvendighedens politik’ –men en nødvendighed af at finde påløsninger. Det sociale arbejde ekspo-nerer således også et element afHomo Faber som det menneske, derhar en tro på, at det kan bearbejdeen uønsket virkelighed gennemviden og opfindelse af teknologiskeløsninger. Spørgsmålet er om detmenneskesyn, som i dag produceresi socialt arbejde, alene og snæverthviler på forestillingen om det ar-bejdende innovative menneske, dereffektivt kan ’kapitalisere’ sig selv?Eller om det sociale velfærds arbejdeallerede i praksis er i gang med atomforme aktuelle politiske ideer –Neoliberalisme, NPM og konkurren-celogikker – i forsøget på at skabenye mulighedshorisonter i mødetmed konkrete mennesker og livssi-tuationer? Og i så fald, hvilkemenneske syn aktualiseres da? Påhvilken måde tematiserer sådannemenneskesyn relationen mellem in-divid og samfund, og findes der heralternative bud på, hvordan det ermuligt at opretholde samfundsmæs-sig orden, samtidig med at individettillades frihed og ret til at bestem -me sig selv? Disse spørgsmål erendnu ubesvarede. Historien viser,at arven fra traditionelle fortællin-ger er uomgængelig. Men den måogså overskrides gennem analyser

af praksis i det sociale velfærdsarbejde, hvis man vilfinde basis for en kritik af Neoliberalismens gennem-slagskraft, der også synliggør alternativer. Alternati-ver vil i første omgang være menneskesyn, der om -former ideen om det produktive menneske i snæverog bred forstand; i anden omgang en overskridelse afselve ideen om, at ”værdi” alene skabes gennem pro-duktivitet. Dette vil få betydning for vurderingen afmennesker, som tenderer til at blive regnet som”uproduktive”.

Socialdemokratiets velfærdsprogram i 1945 ”Fremtidens Danmark”havde fokus på ”effektivitet”.



Forfatterne er alle ansat ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde, Aalborg Universitet, og er tilknyttetforskningsprojektet Menneskesyn i socialt arbejde – velfærdspolitikker, teknologier og viden om mennesket.www.menneskesyn.aau.dk

Maria Appel Nissen er Ph.d. i Sociologi, lektor i socialt arbejde, og forsker i vidensformer i socialt arbejde.Hun har skrevet Ph.d.-afhandlingen Behandlerblikket (2005), bogen Nye Horisonter i socialt arbejde(2010), og har bl.a. været medredaktør af Magt og forandring i socialt arbejde (2007), Helhedssyn i socialtarbejde (2010) og senest Socialt arbejde i en foranderlig verden (2015), Akademisk Forlag.

Mia Arp Fallov er Ph.d. og lektor. Hun forsker i boligsocialt arbejde, socialpolitik og bysociologi, og har ud-givet en række publikationer om dette – senest ”Steder og affektive rum i lokalsamfundsarbejdet” (2015).

Pia Ringø er Ph.d. og adjunkt i socialt arbejde. Hun har blandt andet skrevet ph.d.-afhandlingen Dybderog overflader i styring, viden og praksis i det sociale og socialpsykiatriske arbejde (2012). Does society stillmatter? Mental Health and Illness in the 21st century i Social Pathologies of Contemporary Civilization(2013), og senest Funktionsproblemer og rehabilitering i et nyt perspektiv (2014).

Jens Kjærulff er Ph.d. Antropolog og Post.doc. Han forsker i økonomi og arbejde som sociokulturelle felter.Han har bl.a. redigeret antologien Flexible Capitalism. Exchange and Ambiguity at Work (2015), BerghahnBooks.

Rasmus Hoffmann Birk er cand.psych og Ph.d.-studerende. Han forsker i menneskesyn, liv og boligsocialtarbejde i udsatte byområder, og har beskæftiget sig med kvalitative metoder, videnskabsteori og subjekti-vitet.

NOTER:1. Det indledende citat er fra Produktivitetskommissionen 2014:7. Produktivitetskommissionen tydeliggjorde, at den

offentlige sektor ikke er lig med den private sektor, men talte for, at den offentlige sektor henter inspiration framarkedet. Motivationen for en samlet indsats for at øge produktivitet skete med henvisning til velstand og velfærd:”Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været 360 milliarder kro-ner rigere. Det svarer til, at en gennemsnitlig LO-medarbejder ville få 3.000 kroner mere i løn per måned. Efter skat.Og det offentlige ville kunne købe billigere ind og dermed have et ekstra råderum svarende til fx otte nye supersyge-huse om året eller en fordobling af antallet af lærere i 1. til 4. klasse” (Ibid. :7).

2. Sennett, R. (1998) Det fleksible menneske. Eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. København:Hovedland; Boltanski, L. og Chiapello, E. (2005) The New Spirit of Capitalism. London: Verso.

3. Velfærdskommissionen (2006) Fremtidens velfærd – vores valg, Finansministeriet.4. Arendt, H. (1958) The Human Condition, University of Chicago Press, Chicago: 136.5. Ibid.: 86, samt Hundert, E. J. (1972), The Making of Homo Faber: John Locke between Ideology and History, Jour-

nal of the History of Ideas 33(1): 22.6. Taussig, M. (1980) The Devil and Commodity Fetishism in South America, University of North Carolina Press,

Chapel Hill: 26. 7. Marx, K. (1990 [1867]), Capital, Volume I, London: Penguin: 439-454.8. Gregory, C. (1982), Gifts and Commodities, London: Academic Press: 29-40.9. De menneskelige forhold, Marx forsøgte at forstå, er gribende beskrevet etnografisk i bl.a. Engels, F. (2009[1848],

The Condition of the Working Class in England, London: Penguin.10. Det er en af historiens store ironier, at mens Marx’ analyser blev gjort til genstand for en slags fetichisme som

grundlag for skolastiske og politiske doktriner, der forvanskede Marx’ grundlæggende analytiske ærinde, og siden erblevet dømt anakronistiske, så har væsentlige elementer i Marx’ analyser, ikke mindst interessen for den historiskedimension, fået fornyet aktualitet. Hans arbejde var en kulmination på den samfundsvidenskabelige tilgang “poli-tisk økonomi” som en historisk tilgang til økonomi som en indlejret del af bredere samfundsforhold. Når man i dagtaler om økonomi som videnskabelig ekspertise, er det almindeligvis en anden tradition, der henvises til, nemlig den“neoklassiske” tradition, der kendetegnes ved en matematisk og ahistorisk tilgang til såkaldt marginal nytteværdi.Jf. Etwil, P. (2009) Neoklassisk økonomisk teori, I: Etwil, P. & Kolstrup, S. (eds), Økonomisk teori – i historisk belys-ning, Knuths Forlag: 116—30.



11. Polanyi, K. (2001 [1944]), The Great Transformation, Boston: Beacon Press: 147.12. Lundkvist, A. (red.) (2009) Dansk Nyliberalisme. København: Frydenlund; Pedersen, O. K. (2011) Konkurren-

cestaten. København: Hans Reitzels Forlag.13. Homo Faber er litterært beskrevet i bogen Frisch, M. (1973) Homo Faber. København: Gyldendal.14. Nielsen, P. (2009) Nyliberalismen i velfærdssamfundet. I: Lundkvist, A. (red.) Dansk Nyliberalisme. Køben-

havn: Frydenlund: 95-132.15. Collin, F. og D. B. Pedersen (2014) Kronik: Økonomernes menneskesyn er umenneskeligt. Politiken 16.4.2014.,

Paulsen, M. og M. Ziethen (2015) Kronik: Vores medmennesker er ikke konkurrenter, Politiken. 28.01.1516. Flew, T. (2014) Six Theories of Neoliberalism, Thesis Eleven, 122(1), 49-71.17. Mudge, S. L. (2008). THE STATE OF ART: What is neo-liberalism? Socio-Economic Review, 6(4): 705.18. Neoliberalisme som “a system of thought” (707) relateres til definitionen af Neoliberalisme som “an ideological

system that holds the ‘market’ sacred, born within the ‘human’ or social sciences and refined in a network ofAnglo-American-centric knowledge producers, expressed in different ways within the institutions of the post-war nation-state and their political fields”, og der henvises til Pierre Bourdieu 1992, 1994, 2005 samt PierreBourdieu og Loïc Wacquant 1992.

19. Hagen, R. (2006). Nyliberalismen og samfunnsvitenskapene, Oslo: Universitetsforlaget. 20. Wacquant, L. (2012). Three steps to a historical anthropology of actually existing neoliberalism. Social Anthro-

pology / Anthropologie Sociale, 20(1), 66-66-79: ”The reengineering and redeployment of the state as the coreagency that sets the rules and fabricates the subjectivities, social relations and collective representationssuited to realising the markets” – ”articulation of state, market and citizenship that harness the first to im-pose the stamp of the second onto the third”. Wacquant bygger her på Bourdieus forståelse af det bureaukrati-ske felt og på sin egen komparative analyse af den avancerede marginaliserings fremtog i USA og Europa.

21. Dette historiske studie udgør en del af forskningsprojektet Menneskesyn i socialt arbejde – velfærdspolitik, tek-nologi og viden om mennesket støttet af Velux Fonden i perioden 2014-2017.

22. Her ser vi naturligvis ikke bort fra, at de sociale tiltag i overgangen fra 1800-tallet til 1900-tallet var forbun-det med ændringer i produktionsforhold, sociale forhold og en tiltagende forventning om, at Staten skulle tageansvar for bestemte befolkningsgrupper eller individer i særlige situationer fx arbejdsløse, syge, vanrøgtedebørn osv.

23. Rigsdagssamlingen 1936-37 Landstinget: sp. 44.24. Løkke, A. og Jacobsen, A. (1997) Døden i Barndommen, spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i

Danmark 1800-1920: 62.25. Citatet stammer fra Almisser og Rettigheder (1912) og optræder i Steincke. K. K. (1920) Fremtidens forsørgel-

sesvæsen: 25-27.26. Kirkebæk, B. (1993) Da de åndssvage blev farlige, SocPol, Koch, L. (1996) Tvangssterilisation i Danmark 1929-

1967. København: Gyldendal. Esbersen. L.- S. (2014) “”Thi Livet er stærkere end Loven…” Danmarks moderneaborthistorie”, Odense: Syddansk Universitetsforlag.

27. Foucault, M. (1990) The History of Sexuality: Volume 1: An Introduction. (R. Hurley, Trans.). US: New York:Random House.

28. Ploug, N., Henriksen, I. og Kærgård, N. (2004) Den danske velfærdsstats historie. København: Socialforsk-ningsinstituttet.

29. Rigsdagssamlingen 1936-1937, Landstinget: sp. 75.30. Esbersen. L.-S. (2014) “”Thi Livet er stærkere end Loven…”Danmarks moderne aborthistorie”, Odense: Syd-

dansk Universitetsforlag: 118, 201, 178.31. Denne rationalisering og individualisering af mennesket som et psykisk væsen, inspireret af den medicinske

og psykiatriske viden, kom allerede til udtryk før krigen. Eksempelvis kunne man i 1938 i lægevidenskabeligetidsskrifter se, hvordan psykiatri og forældreskab blev forbundet: ”… et Barns sjæleliv maa forkvakles, naardet vokser op under uheldige Forhold i hjemmet […], hvorfor al rationel Børnepsykiatri da også maa begyndemed Forældrene” (Hansen P. A. (1938) ”Efterundersøgelse af ’psykopatiske børn’”, I: Hospitalstidende nr.17:407-414).

32. Socialreformkommissionen 1966.33. Rold Andersen, B. (1966) Socialpolitik i velfærdssamfundet. København: Munksgaard: 15.34. Greve, B. og Larsen, J. E. (2014) Udviklingen af det nyere danske samfund. I: Greve, B., Jørgensen, A. og

Larsen, J. E. (red.) Det Danske Samfund. København: Hans Reitzels Forlag: 21-42.35. Villadsen, K. (2004) Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie menne-

sker. København: Hans Reitzels Forlag.36. Hermansen, O. (1975) Socialt arbejde i de lokale fællesskaber. Munksgaard: København: 18.37. Laursen, T. (1997) Socialt miljøarbejde historisk set, I: Ejrnæs m.fl. (red.) Socialt miljøarbejde i lokalsamfun-

det. København: Hans Reitzels Forlag: 15-45. En tilsvarende kritik sås i antipsykiatri og galebevægelserne,der kritiserede totalinstitutionernes manglende forståelse for individuel frihed og for samfundsforhold, derkunne forklare individets oplevelse af sårbarhed.

38. Willig, R. (2013) Kritikkens U-vending. København: Hans Reitzels Forlag: 84.39. Lorenz, W. (2006) Perspectives on European Social Work: From the Birth of the Nation State to the Impact of

Globalisation. Leverkusen: Barbara Budrich Publishers.40. Nepper Larsen, S. (2014) Kritik – et essay. I: la Cour, A. (red.) Kritik, Social Kritik. Tidsskrift for social ana-

lyse & debat. Nr. 140: 6-21.


aalborg universitet det produktive menneske om ... · udfoldelsen af new public management i 2. det...

Documents