Abstract

During the course of the 20th century, and with the Great Wars lying in the past and the conscience

of the European citizens, the European states has tried to extend their collaboration with each other

in order to become more of a untied entity and in order to prevent further conflicts on the continent.

This has especially been proven with the creation of the European Union and the Union’s attempt to

create a common market for its member states. In the meantime European football and the European

football organisation (UEFA) has also extended its influence over the continent and organised its

structure in a way suitable for the vast expansion of football in general.

The purpose of this thesis is to examine the correlation between the enhanced European integration

with the creation of the EU and the extended influence of organisations such as UEFA on the

European football community.

In order to examine this, this paper will investigate the influence of the European Union on the

structure, regulations and organisation of professional European football.

The main influence of the EU on European football derives from the regulations and directives

within the Common Market. The sole purpose of the Common Market is to create an ever closer

Union with equal rights for the citizens of the European Union regardless of nationality.

The rules within European football, for exchange of players (transfers), do not correlate with the

regulations of the Common Market. Especially the area concerning the free movement of workers is

neglected within the regulations of the European football community. Therefore, the most important

area of the Common Market to inspect for the purpose of this paper is the area of free movement of

workers.

The part of the European football law which conflicts the most with the rules concerning the free

movement of workers are the transfer regulations of UEFA. Within these regulations there were,

and to some extent still is, a restriction of workers’ free movement, due to the restrictions on how a

football player is allowed to change football club.

Therefore, the rights of the football players are neglected. They are not allowed to change their

occupation under the same circumstances as a “normal employee” would be able to in ordinary

Side 1 af 77

business relationships. Thus, discrimination of the football players is evident and therefore these

transfer regulations are in clear conflict with the regulations and the directives of the Common

Market and the included rules for free movement of workers.

Consequently, the European Union had to intervene in the rules of European football even though

the football community has had a sort of “special status” within the Union. European football was

regarded as a self-regulating entity which was believed to be structured and organised in the most

prominent way primarily by its own organisations.

However, this “special status” was somewhat down-scaled with the enhanced integration of the

Common Market. Furthermore, a specific case from the football community was brought to the

European Court of Justice. This case was the so-called “Bosman-case”. The outcome of this case

resulted in a complete revalidation from the EU on some of the rules within European Football.

The main purpose of this paper is to investigate which influence the European Union has had and

still has on European football. Furthermore, it will be examined how the EU has intensified its

influence on the European football community in recent years.

Character count: 2946

Indholdsfortegnelse

Side 2 af 77

1) Indledning....................................................................................................................................................4

1.2) Sportens og fodboldens ”særstatus”.....................................................................................................5

1.2.1) Vendepunktet.................................................................................................................................6

1.2.2) Professionalisme eller amatørisme?...............................................................................................7

1.3) Problemstilling.......................................................................................................................................8

1.4) Struktur.................................................................................................................................................9

1.5) Afgrænsning........................................................................................................................................11

2) Metode.......................................................................................................................................................14

2.1) Metode for dataindsamling.................................................................................................................14

2.2) Metode for analyse.............................................................................................................................18

3) EU’s indre marked og europæisk topfodbold.............................................................................................19

3.1) EU’s indre marked...............................................................................................................................19

3.1.1) Historien bag det indre marked....................................................................................................20

3.1.2) Arbejdskraftens fri bevægelighed.................................................................................................22

3.2) Organiseringen af europæisk topfodbold............................................................................................28

3.2.1) Topfodbold som økonomisk aktivitet...........................................................................................30

3.2.2) FIFA...............................................................................................................................................38

3.2.3) UEFA.............................................................................................................................................40

3.2.4) Pyramide-strukturen....................................................................................................................45

3.2.5) Bosman-sagen..............................................................................................................................52

3.3) Transferreglerne..................................................................................................................................56

3.3.1) De gamle transferregler................................................................................................................57

3.3.2) De nye transferregler....................................................................................................................58

4) Diskrimination............................................................................................................................................59

4.1) Indirekte diskrimination......................................................................................................................61

5) konklusion..................................................................................................................................................64

6) Perspektiver nu og i fremtiden...................................................................................................................66

6.1) Den nye struktur..................................................................................................................................66

6.2) EU’s ”White Paper” på sport...............................................................................................................71

7) Litteraturliste..............................................................................................................................................75

7.1) Artikler og tidsskrifter..........................................................................................................................76

7.2) Web-sider............................................................................................................................................76

Side 3 af 77

1) IndledningOp igennem det 20. århundrede er fodboldsporten på det europæiske kontinent blevet mere udbredt

samtidig med, at organiseringen af sporten er blevet gradvist forbedret. Struktureringen af især den

professionelle, europæiske fodbold er blevet mere organisatorisk og målrettet.

Flere af de nationale fodboldforbund i Europa blev oprettet omkring slutingen af det 19. århundrede

og starten af det 20. århundrede. For eksempel blev verdens ældste nationale fodboldforbund, det

engelske fodboldforbund (the Football Association; FA), etableret før det 20. århundrede, nærmere

betegnet 26. oktober 18631. Dermed forekom der allerede en form for organiseret fodbold i Europa,

på nationalt plan, inden 1900-tallet. Især FA har en vigtig del i historien om europæisk fodbold og

dennes organisering, da det er her grundreglerne for sporten blev udledt og udbredt2.

En overordnet organisering af foldbold blev imidlertid først realiseret ved oprettelsen af Fédération

Internationale de Football Association (FIFA) i 19043. Selvom dette var en verdensomspændende

organisation havde oprettelsen af FIFA også stor kontinental indflydelse på organiseringen af

europæisk fodbold, da der nu var oprettet et forbund som kunne hjælpe de nationale, og dermed

også de europæiske, fodboldforbund med organiseringen af sporten. Det skal ydermere tilføjes, at

de højest stående poster inden for FIFA udelukkende var besat af europæere de første mange år af

denne organisations levetid. Derfor havde FIFA en mærkbar indflydelse på europæisk fodbold4.

En reel organisering af udelukkende europæisk fodbold blev dog først iværksat med etableringen af

The Union des Associations Européennes de Football eller The Union of European Football

Associations (UEFA) den 15. juni 19545. Dette var et fuldstændigt europæisk fodboldforbund

hvilket havde som mål, at samle de forskellige nationale fodboldforbund i Europa under sig med

henblik på et bedre og nemmere samarbejde imellem disse og en bredere og mere struktureret

organisering af den europæiske fodbold.

Det er værd at bemærke at oprettelsen af UEFA skete i næsten samme periode som underskrifterne

på Rom-Traktaterne i 1957 6 og dermed etableringen af Det Europæiske Fællesskab (EF)7 1. januar

1 http://www.thefa.com/TheFA/WhoWeAre/HistoryOfTheFA, set 17-10-2012.2 http://www.thefa.com/~/link.aspx?_id=070818F91EA04B05AAFCA7D58683DFDE&_z=z, set 21-09-2012.3 http://www.fifa.com/classicfootball/history/fifa/historyfifa1.html, set 17-10-2012.4 http://www.fifa.com/aboutfifa/organisation/homefifa/news/newsid=1633742/index.html, set 21-09-2012.5 http://www.uefa.com/uefa/aboutuefa/organisation/history/index.html, set 21-09-2012.6Nugent, Neil (2006). The Government and Politics of the European Union. PALGRAVE MACMILLAN, Hampshire, 588.7 I denne afhandling vil underskrifterne på Rom-traktaterne blive betegnet som oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab (EF).

Side 4 af 77

19588. Derfor kan der ses en sammenhæng imellem det tættere samarbejde inden for Europa, både

på den politiske og økonomiske front og på den fodboldmæssige front.

1.2) Sportens og fodboldens ”særstatus”UEFA og den europæiske topfodbold, har som al sport generelt på tilsvarende vis, i løbet af de

fleste år i historien og i de fleste tilfælde og sager, haft en ”særstatus” inden for Det Europæiske

Fællesskab. Den Europæiske Union (EU)/EF har ikke interveneret synderligt i de interne forhold

inden for UEFA og den europæiske fodbold, da sporten har haft denne specielle status.

En status som en organisation der bedst kunne afgøre interne stridigheder og regler ved hjælp af

egne erfaringer og kodeks. UEFA og fodboldens andre organisationer blev set, og bliver til dels

stadig set, som en del af sport og dennes særlige status. Derfor anses den europæisk topfodbolds

egne organisationer som retmæssige og autonome regelholdere internt inden for fodbolden. Forstået

på den måde, at Den Europæiske Union ikke kan komme uden om indflydelsen og meningen fra

sportens og fodboldens egne organisationer, institutioner, regler, vilkår etc. når det er sportslige

problemstillinger der står på dagsordenen.

”The declaration on sport … emphasized the need to recognize the unique features of sport …

Effectively it ordered the Commission to tread lightly by calling upon ´the bodies of the European

Union to listen to sports associations when important questions affecting sport are at issue´.

[fodnote udeladt]9”

Denne form for tildelt autonomi til UEFA fra Det Europæiske Fællesskab ændrede sig dog til dels i

1990’erne. Her blev Den Europæiske Union (EU) oprette ved underskriften og ikrafttrædelsen af

Maastricht-Traktaten i 199310. Dette medførte blandt andet, at der kom større fokus på EU’s frie,

fælles og indre marked11. Inden for Unionens indre marked er det især privatpersoners forøgede

mobilitet og arbejdskraftens frie bevægelighed som har haft og stadig har stor indflydelse på

europæisk fodbold og især det professionelle niveau inden for fodboldsporten.

8http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/EU/Det_Europ%c3%a6iske_%c3%98konomiske_F %c3%a6llesskab, set 01-11-2012.9 Garland, Jon; Malcolm, Dominic & Rowe, Michael et al. (2000). THE FUTURE OF FOOTBALL. Challenges for the Twenty-First Century. FRANK CASS PUBLISHERS, London, 39-40.10 Nugent, Neil (2006). The Government and Politics of the European Union. PALGRAVE MACMILLAN, Hampshire, 594.11 Den frie bevægelighed inden for EU har flere betegnelser som ”det frie marked”, ”det fælles marked” og ”det indre marked”. I denne afhandling vil begrebet ”det indre marked” hovedsageligt blive brugt i overensstemmelse med det brugte begreb på folketingets ”EU-oplysningen” hjemmeside; http://www.euo.dk/spsv/off/alle/104/, set 22-09-2012.

Side 5 af 77

Ovenstående citat om ”The declaration on sport” og sports særlige status er imidlertid baseret på et

dekret udstedt ved Amsterdam-Traktaten i 199712, altså efter ikrafttrædelsen af Den Europæiske

Union. Derfor kan man diskutere hvilken grad af indflydelse oprettelsen af EU og det øgede fokus

på det indre marked reelt har haft på fodbold og sports særlige forhold til Unionen?

Dog var det tydeligt at der forelå uoverensstemmelser imellem de forhold og regler som gjorde sig

gældende inden for fodbolden kontra EU’s regulativer. Dette kom specielt til udtryk i den såkaldte

Bosman-sag og afgørelsen af denne i 199513. Forklaringen på og analysen af Bosman-sagen skal

være med til at tydeliggøre, at forholdet imellem, på den ene side EU og på den anden side

Europæisk topfodbold (UEFA), har ændret sig specielt i løbet af 1990’erne.

1.2.1) VendepunktetDommen i den omtalte Bosman-sag faldt som skrevet i 1995. Jean-Marc Bosman (heraf navnet

Bosman-sagen/dommen) lagde i 1990 sag an ved den belgiske domstol imod sin belgiske

foldboldklub, Royal Club Liégois SA. Dette medførte senere til flere sagsanlæg som også kom til,

at involvere det belgiske fodboldforbund, UEFA, Kommissionen og EU-domstolen14.

Bosman mente at han havde fået frarøvet sin ret til fri bevægelighed inden for EU, fordi den

fodboldklub som han aktuelt var tilknyttet til, Royal Club Liégois SA, forlangte en pengesum for, at

lade ham skifte til en anden klub, franske US Dunkerque, selvom hans kontrakt var udløbet med

førstnævnte fodboldklub. Det kom til en mindre konflikt imellem de to klubber om betalingen for

fodboldspilleren. Transferreglerne15 på fodboldområdet medvirkede derfor til at Jean-Marc Bosman

stod uden job efter sit kontraktudløb16 med den belgiske fodboldklub Royal Club Liégois SA17.

FIFA og UEFA havde deres egne regler for hvordan fodboldspilleres arbejdsvilkår gjorde sig

gældende og på hvilke betingelser disse udøvede deres sport for deres klub18. Disse interne

12 Garland, Jon; Malcolm, Dominic & Rowe, Michael et al. (2000). THE FUTURE OF FOOTBALL. Challenges for the Twenty-First Century. FRANK CASS PUBLISHERS, London, 39.13 http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:61993J0415:EN:HTML, set 22-09-2012.14 Pedersen, Nicolai Blom (1999). Den stædige belgiers kamp – en artikel om ”bosmandommen” og konsekvenserne for professionel sportsudøvelse. I: Idrætshistorisk årbog. Udgivet af Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag, 141-142.15 Grundlæggende er ”Transferregler/-ne” en betegnelse for de regler som gør sig gældende når en fodboldspiller skifter arbejde. For eksempel når en fodboldspiller skifter sit jo i en fodboldklub ud med et job i en anden fodboldklub. 16 Pedersen, Nicolai Blom (1999). Den stædige belgiers kamp – en artikel om ”bosmandommen” og konsekvenserne for professionel sportsudøvelse. I: Idrætshistorisk årbog. Udgivet af Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag, 141.17 Uddybende anskueliggørelse og bearbejdelse af sagen med Jean-Marc Bosman finder sted i afsnit 3.2.5) ”Bosman-sagen”.18 Mere herom i afsnit 3.2) ”Organiseringen af europæisk topfodbold”.

Side 6 af 77

”fodboldregler” var dog i strid med EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Det endte

dermed med, at Bosman vandt sagen og at EU-domstolen dømte for en ændring i fodboldens

transferregler19.

Bosman-sagen var et vendepunkt i europæisk fodbolds historie. Det var da dommen faldt i denne

sag, at den professionelle fodbold i Europa blev ændret radikalt. Det var første gang at EU-instanser

og institutioner intervenerede direkte i- og ændrede på, fodboldens og UEFA’s regler.

Selvom denne sag havde en afgørende indflydelse på europæisk fodbolds fremtid og forholdet

imellem EU og UEFA, blev dette forhold ikke fuldstændig fjendsk, og der blev/bliver i stedet

forsøgt, at indgå et samarbejde hvor EU bestræber sig på, at gå i dialog med institutionerne inden

for europæisk topfodbold omkring de forskellige problematikker.

Ved Lissabon-Traktaten fastslog EU da også at sport, og derfor fodbold, stadig har en ”særstatus”

inden for politik og Unionen. Derfor skulle sager inden for fodboldens verden bearbejdes med

hensynstagen til dette specielle forhold og fodboldens særegne status.

”Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens

specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende

funktion.20”

1.2.2) Professionalisme eller amatørisme?I ovenstående citat fra EU indgår begreber som ”frivillighed”, ”sociale” og ”uddannende”. Disse

kan tolkes som værende tiltænkt amatørdelen af sport og fodbold, da amatørisme blandt andet

bygger på frivillig arbejdskraft og ”frivillighed” generelt21. Derfor er det værd at gøre opmærksom

på, at dette også indebærer den professionelle sport og fodbold. Den professionelle fodbold bygger

ligeledes på frivillighed des lige har den en uddannende funktion.

Selvom ordet ”frivillig” indikerer amatørisme er det de frivillige i de ”små”, amatørfodboldklubber

som lægger fundamentet til de professionelle, ”store” fodboldklubber. Uden frivillige og amatører

ville den professionelle fodbold ikke kunne eksistere, da det er fra amatørklubberne de

professionelle fodboldspillere starter som helt små med at spille fodboldspillet inden de

19 Uddybende forklaring, definering og bearbejdning af professionel fodbolds transferregler er tilgængeligt i afsnit 3.3) ”Transferreglerne”.20 http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/TEUF/samtlige/165/, set 22-09-2012.21 Amatører får ikke penge for deres arbejde og udøvelse af sport. http://www.dbu.dk/turneringer_og_resultater/Love_og_regler/Landsdaekkende_turneringer/Amatoerbestemmelserne.aspx, set 22-09-2012.

Side 7 af 77

professionelle fodboldklubber ”opdager” dem og tilbyder dem arbejde som professionelle

fodboldspillere.

Den professionelle fodbold lever og bygger dermed på amatørdelen af fodbold, fodboldens

græsrødder.

Ydermere har de professionelle fodboldklubber en markant uddannende funktion. De unge

fodboldspillere som er på kontrakt med en professionel fodboldklub får via deres klub finansieret

akademiske uddannelser som de skal tilse (og for nogens vedkommende gennemføre) ved siden af

fodbolden22.

I både ovenstående og resten af afhandlingen er begrebet ”fodbold” generelt en smule vagt i forhold

til om det drejer sig om al fodbold eller kun den professionelle del. Grundlæggende vil denne

afhandling hovedsageligt beskæftige sig med den professionelle del af europæisk fodbold,

medmindre andet er angivet. Når ord som ”fodbold” og ”topfodbold” bliver anvendt er det derfor

den professionelle del af europæisk fodbold som er omfattet og bearbejdet.

1.3) ProblemstillingUd fra ovenstående kan følgende problemstilling opstilles:

Hvilken indflydelse har EU’s indre marked og i særdeleshed arbejdskraftens fri bevægelighed inden

for Unionen på organiseringen og specielt transferreglerne inden for professionel, europæisk

topfodbold?

1.4) StrukturOvennævnte problemstilling indeholder de fire centrale begreber i denne afhandling: ”EU’s indre

marked”, ”arbejdskraftens fri bevægelighed”, ”transferreglerne” og ”europæisk topfodbold”. Disse

fire begreber vil blive defineret og bearbejdet systematisk i forhold til problemstillingen. Disse fire

elementer giver et indblik i den teoretiske tilgang til denne opgaves problemstilling.

Det er disse fire omtalte begreber som hver især indeholder teori som denne afhandling bygger på.

Derfor vil alle fire blive defineret med henblik på, at belyse og definere det teoretiske grundlag for

foreliggende afhandling.

22 http://www.information.dk/52057, set 09-10-2012. (Se første punkt i ”hovedpunkterne” om forpligtigelse til at uddanne).

Side 8 af 77

Udover ovennævnte fire begreber opstår der, ud fra ”sammenstødet” imellem arbejdskraftens fri

bevægelighed og fodboldens transferregler, et femte begreb som har betydelig indflydelse på

teorien i denne opgave. Det drejer sig om begrebet ”diskrimination”.

Den indflydelse som arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU har på transferreglerne inden

for europæisk fodbold opstår hovedsageligt af et diskriminationsforbud. Forbuddet mod, at

diskriminere, på baggrund af blandt andet nationalitet, når sager omhandler personers og arbejderes

fri bevægelighed er grundstenen i den indflydelse EU’s indre marked har og har haft på

transferreglerne inden for professionel europæisk fodbold.

De nedenstående afsnit og forklaringer hænger sammen med hvilken metode som vil blive brugt i

dette speciale. Da dette er et litteraturbaseret og teoretisk speciale vil metode-delen hovedsageligt

fokusere på hvordan jeg laver en ”sammenligning” og gennemgang af relevant litteratur og teori

inden for transferreglerne inden for fodbolden og arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU’s

indre marked. Dette skal være medvirkende til en forståelse for hvorfor og hvordan jeg har valgt, at

arbejde med litteraturen, teorien og problemstillingen. Altså skal de fire omtalte begreber fra

problemstillingen og teorien fra disse systematisk sammenlignes for, at skabe en forståelse for de

centrale implikationer der er opstået og kan opstå imellem europæisk fodbold og Den Europæiske

Union.

Det er essentielt for denne opgave, at se nærmere på og definere Den Europæiske Unions indre

marked og den her tilhørende frie bevægelighed af arbejdskraft inden for Unionen. Dette bliver

gjort med henblik på, at give læseren en forståelse af det indre marked og især arbejdskraftens fri

bevægelighed. Læseren får hermed et indblik i hvordan det indre marked og arbejdskraftens fri

bevægelighed fungerer og hvilke regler, retningslinjer og vilkår der gør sig gældende.

Ovenstående vil blive udført ved, at begynde med et historisk tilbageblik for, at give læseren et

indblik i udviklingen af det øgede fokus på det indre marked inden for Unionen. Hermed gives et

indtryk af, at EU’s fokus på dette område er intensiveret inden for de seneste årtier. Formålet med

dette er, at belyse en sammenhæng imellem EU’s øgede fokus på det indre marked og

arbejdskraftens fri bevægelighed på den ene side, og diverse sager inde for europisk topfodbold på

den anden side, med domfældelsen i Bosman-sagen som konkret eksempel. Hermed kan der

argumenteres for, at opstår der en sammenhæng imellem den europæiske fodbolds transferregler og

arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Den Europæiske Union.

Side 9 af 77

Organiseringen af europæisk topfodbold og dennes historie vil blive anskueliggjort med henblik på,

at give et overordnet billede af den europæiske fodbolds struktur og dennes historiske udvikling.

Her vil diverse sager med EU og Unionens indflydelse på fodbolden blive berørt ud fra et historisk

perspektiv. Dette afsnit skal give læseren et overblik over mærkesagerne og de vigtigste historiske

begivenheder og perspektiver inden for fodbolden, som vil blive berørt i denne afhandling.

Bosman-sagen, og dommen i denne sag, vil blive forklaret og anskueliggjort i hovedtræk. Hvilket

bliver udført med henblik på, at analysere indflydelsen fra arbejdskraftens frie bevægelighed inden

for EU på udfaldet af Bosman-sagen. Samt skal dette tydeliggøre hvilken indflydelse denne sag har

haft og har på organiseringen og transferreglerne for den professionelle europæiske fodbold. Denne

analyse vil blive foretaget ved hjælp af en sammenligning af fodboldens transferregler før og efter

dommen i Bosman-sagen og reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU’s indre

marked.

Ydermere vil transferreglerne inden for europæisk topfodbold blive skildret. Dette gøres ved, at

definere hvordan reglerne var udformet inden Bosman-sagen og hvordan transferreglerne blev

modificeret efter denne sag. Hvilket udføres med henblik på, at give en forståelse for de ændringer

Bosman-sagen medførte til europæisk fodbolds transfersystem og struktur generelt.

Det er dog værd at bemærke, at nogle begreber inden for transferreglernes doktrin vil blive nævnt

og kort defineret i flere afsnit. Dette skyldes at jeg har valgt, at give en kort forklaring på

begreberne første gang sådanne bliver defineret. Således har læseren for, at opnå en umiddelbar

forståelse af de belyste begreber.

Som en form for opsummering på effekten af det indre marked, arbejdskraftens fri bevægelighed og

organiseringen af europæisk topfodbold vil begrebet ”diskrimination” blive belyst og berørt med

henblik på dets indflydelse på denne afhandling.

Diskrimination er et centralt begreb i den generelle fri bevægelighed, da en indskrænkelse af fri

bevægelighed og især personers fri bevægelighed typisk er baseret på at en part diskriminerer en

anden part. Der vil blive set nærmere på hvilken form for diskrimination der er til stede ved en

begrænsning på arbejdskraftens fri bevægelighed og på hvilken måde der bliver diskrimeret på ved

transferreglerne inden for europæisk topfodbold. Brug af diskrimination er et vigtigt teoretisk

grundlag for kontroverserne, diskussionen, metoden og analyserne i nærværende afhandling.

Side 10 af 77

Ud fra den sammenligning som finder sted i de forskellige afsnit om europæisk topfodbold og EU’s

indre marked vil arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Den Europæiske Union blive analyseret

og bearbejdet med henblik på dennes nuværende indflydelse på professionel, europæisk fodbold og

dennes interne regler.

Som bekræftet ovenfor, ved hvordan Bosman-sagen bliver analyseret, vil denne form for

sammenligning være den metodiske grundsten i nærværende afhandling.

De nuværende og fremtidige perspektiver for europæisk topfodbold inden for EU vil blive

diskuteret. Denne diskussion og perspektivering skal give et indblik i hvilken form for

diskrimination der opstår og kan opstå når disse to sammenlignelige størrelse kommer i konflikt.

Det er værd at gøre opmærksom på, at analyser, diskussioner og konklusioner kan forefindes i

samtlige afsnit af nærværende afhandling. Dermed er analyse og diskussion ikke delt op for sig

selv, men integreret ind i den valgte teori. Denne form for struktur er med til, at skabe en bedre

sammenhæng imellem afsnittene og et bedre ”flow” i opgaven. Altså vil der blive diskuteret,

analyseret og konkluderet kontinuerligt igennem afhandlingens forskellige afsnit. En sådan

strukturering findes mest hensigtsmæssigt for forståelsen, udarbejdelsen, konstruktionen og

struktureringen af denne afhandling

1.5) AfgrænsningJeg finder det ikke nødvendigt, at gå i dybden med årene inden 1980’erne, selvom det indre marked

har været på tale inden for Det Europæiske Fællesskab siden de første traktaters ikrafttræden. I dette

årti kom Den Europæiske Fælles Akt på tale og målet om et komplet indre marked inden for

Fællesskabet blev offentliggjort23. Det var først i løbet af 1980’erne, at der blev lagt stor vægt på

den frie bevægelighed og især arbejdskraftens frie bevægelighed. Ydermere var det på dette

tidspunkt af historien og også i dette årti, nærmere betegnet 1985, at Schengen-aftalen blev

indført24.

Da oprettelsen af EU’s indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Den Europæiske

Union og indflydelsen herfra på europæisk topfodbold er hovedgrundstene i min opgave finder jeg

det ikke nødvendigt, at gå i dybden med de gældende episoder og de forskellige forhold længere

tilbage i historien. Ydermere vil fokus være på årene fra og med Maastricht-Traktatens indførelse i

23 Wallace, Helen; Wallace, William & Pollack, Mark A. et al. (2005). Policy-Making in the European Union. Oxford University Press, Oxford, 98-100.24http://www.eu-oplysningen.dk/emner/schengen/baggrund/ , set 09-10-2012.

Side 11 af 77

199325. Her blev det frie og fælles indre marked konkretiseret yderligere og unionsborgerskabet

blev indført26.

Komplikationerne imellem EU, UEFA, de professionelle, europæiske fodboldklubber og de

professionelle fodboldspillere startede først for alvor med afgørelsen i Bosman-sagen i 1995. Det er

først efter dommen, og med udstedelsen og implementeringen af de regler for europæisk topfodbold

som blev udstedt i forbindelse med dommen i Bosman-sagen, at de første implikationer imellem EU

og europæisk fodbold reelt kommer i fokus. Derfor vil besvarelsen på min problemstilling tage

udgangspunkt i bestemmelserne fra denne sag. De år som efterfulgte dommen har herfor frembragt

yderligere dekreter og definitioner fra Den Europæiske Union på sports og dermed også fodbolds

status inden for Unionen. Derfor vil de efterfølgende år også have et betydeligt fokus i opgaven.

Derudover vil årene inden 1980’erne kun blive berørt kort og hvis yderst nødvendigt. Årene

omkring Den Europæiske Fælles Akt (1985) vil blive brugt som introduktion til hoveddelen af

denne afhandling, hvilken vil have fokus fra årene omkring Maastricht-Traktaten (1993) og

Bosman-dommen (1995) og fremefter.

Ovennævnte skal ses som afgrænsningen for EU-delen27. Afgrænsningen for fodbold-delen28 vil

have et anderledes omfang. Den historiske periode der bliver arbejdet med i denne afhandling vil

have et større omfang for fodbold-delen end for EU-delen.

Dette skyldes, at det er vigtigt for læseren, at få et indblik i hvordan europæisk topfodbold var

organiseret før dommen i Bosman-sagen. Dette indblik skal være med til, at skabe en forståelig

kontrast for læseren imellem transferreglerne og organiseringen af fodbolden ”dengang” og reglerne

post-Bosman. Dette er essentielt for at få en forståelse for den udvikling som har fundet sted inden

for europæisk topfodbold.

Fodbold-delen vil derfor omfatte tiden helt tilbage til omkring oprettelsen af UEFA. Der vil endda

indgå aspekter fra før denne tid og fra omkring etableringen af FIFA.

25 http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ075/, set 21-02-2013.26 http://europa.eu/legislation_summaries/institutional_affairs/treaties/treaties_maastricht_da.htm, set 11-10-2012.27 Her er tale om den del som omhandler EU’s indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed.28 Her er tale om den del som omhandler organiseringen af europæisk topfodbold, transferreglerne inden for dette, Bosman-sagen etc.

Side 12 af 77

Hoveddelen af opgaven vil bestå af begivenhederne lige før og efter Bosman-dommen, da jeg vil

argumentere for, at dette var vendepunktet for forholdet imellem europæisk topfodbold/UEFA og

Den Europæiske Union.

Dog vil, som forklaret ovenfor, årene inden denne sag også blive berørt i betydeligt større grad i

fodbold-delen end i EU-delen, da en forståelse af disse år og hvordan europæisk topfodbold

fungerede tidligere har relevans for besvarelsen af problemstillingen i denne afhandling.

Det skal dog fastslås, at en fuldstændig anskueliggørelse af hvordan fodbold er og var organiseret

inden for UEFA og i Europa generelt ikke vil forekomme. Definitioner og forklaringer på

struktureringen, opbygningen og driften af for eksempel diverse fodboldturneringer, fodboldkampe

og nationale fodboldforbund har ikke relevans for besvarelsen af min problemstilling. Der vil kun

blive lagt vægt på den form for organisering som er essentiel for min opgave. Hvilket hovedsageligt

er de regler som er gældende for europæisk topfodbolds transfersystem og den overordnede

opbygning af europæisk fodbolds struktur og organisering.

Ydermere skal det påpeges at dette ikke er en juridisk afhandling. Derfor vil de juridiske procedure

og processer samt de retslige instanser, som udgangspunkt, ikke blive defineret. Jeg vil dog kort

berøre udvalgte juridiske paragraffer og processer hvis jeg finder det hensigtsmæssigt for opgavens

formål. Ergo vil sådanne juridiske emner blive berørt hvis det er formålstjenesteligt for en fuld

forståelse af emnerne og afhandlingen generelt og for en fyldestgørelse af opgaven.

2) MetodeDen metode som vil blive anvendt i denne afhandling er som førnævnt en sammenligning af to

teoretiske områder. Det ene værende EU’s indre marked og de her i indeholdte regler om

arbejdskraftens fri bevægelighed. Det andet område omhandler organiseringen af europæisk

topfodbold og de her i inkluderede regler om blandt andet spillerhandler og restriktioner for

fodboldklubbers brug af udlændinge.

Metoden i nærværende afhandling vil dermed have form af en komparativ metode.

Da dette er en litteraturbaseret, teoretisk afhandling vil fremgangsmåden således være en

sammenligning af de væsentligste oplysninger og den mest brugbare teori som forefindes i udvalgt

og relevant litteratur inden for de ovennævnte kategorier og emner. Formålet med at bruge den

udvalgte litteratur er, at vise en sammenhæng imellem hvilke oplysninger og teori der bliver

Side 13 af 77

anvendt og den udarbejdede problemstilling. Den udvalgte litteratur skal være med til, at

lempeliggøre forsøget på, at besvare denne afhandlings problemstilling.

2.1) Metode for dataindsamlingDer er tale om en systematiseret sammenligning af teori fra relevant, udvalgt litteratur. De kriterier

jeg er gået efter i min søgen efter relevant litteratur hænger sammen med afhandlingens

problemstilling. Jeg har valgt, at søge på kriterier som indeholder noget om sport og fodbold på den

ene side og EU’s indre marked og forholdende omkring arbejdskraftens fri bevægelighed på den

anden. Dermed er de teoretiske grundlag for denne afhandling indlemmet i min søgning. Jeg har

søgt i diverse databaser, hjemmesider, bøger og andre publikationer omkring sport og fodbold samt

omkring EU og dets indre marked.

En systematisk gennemgang af forholdende inden for europæisk topfodbold og transferreglerne

inden for dette, samt en metodisk behandling og gennemgang af EU og dets indre marked har været

en form for hovedelementer i mine bestræbelser på, at fremfinde relevant litteratur til besvarelsen af

min problemstilling. Det er vigtigt for min afhandling, at klargøre og finde information omkring

hvordan EU’s indre marked fungerer og er opbygget. Ydermere er det essentielt, at frembringe en

oversigt over europæisk fodbolds organisering og reglerne omkring spillerhandler og diverse andre

forhold som gør sig gældende når der er tale om intervention fra EU’s side på den europæiske

topfodbold.

Ved at definere hovedområderne og hovedelementerne til min søgning har jeg formået, at

lempeliggøre processen for konkretiseringen af mine hovedkriterier for litteratursøgningen. Disse

hovedkriterier har været ”professionel fodbold, ”europæisk fodbold”, ”transferregler”, ”EU”, ”det

indre marked” og ”arbejdskraftens fri bevægelighed29”. Ved at søge på disse kriterier fandt jeg frem

til et væld af litteratur. For at indskærpe søgningen valgte jeg derfor yderligere, at konkretisere på

kriterierne og søge på de forskellige kriterier for fodbold og EU samtidig.

Søgeprocessen blev yderligere komplementeret ved brug af det såkaldte ”snebold-system”. Dette

system er defineret ved, at jeg fremfandt brugbar eller til dels brugbar litteratur. Her efter fandt jeg

yderligere relevant litteratur ved, at fremfinde og bruge kilder på anden litteratur som kunne

fremfindes i først fundne litteratur. Dermed bliver der skabt en form for et ”snebold-system” hvor

29 Selvom mine søgekriterier både er blevet anvendt på dansk og engelsk har jeg for overskuelighedens skyld valgt blot, at fremsætte kriterierne på dansk.

Side 14 af 77

kilderne inde i den første litteratur leder til ny litteratur, som så ligeledes indeholder kilder der leder

til yderligere litteratur og så videre.

Til ovennævnte søgning brugte jeg hovedsageligt databaser som jeg fandt frem til via

statsbiblioteket i Århus’ web-hjemmeside30. Ydermere fandt jeg det brugbart, at ”google31” mine

hovedkriterier i mine bestræbelser på, at fremfinde relevant litteratur.

Ved at fremfinde litteratur ud fra ovenstående kriterier er betingelserne til stede for, at fremlægge en

systematiseret sammenligning af litteraturen for på den ene side europæisk topfodbold og på den

anden side EU’s indre marked og de heri implementerede forhold og regler omkring arbejdskraftens

fri bevægelighed.

For at udarbejde en systematisk beskrivelse af de forhold som gør sig gældendende inden for EU’s

indre marked og de hertil hørende regler omkring arbejdskraftens fri bevægelighed har jeg anvendt

to bøger som hovedlitteratur for dette område. Det drejer sig om Nugents ”The Government and

Politics of the European Union.32”, og Neergaard og Nielsens ”EU Ret.33”

Nugents publikation vil hovedsageligt beskæftige sig med det historiske perspektiv på EU og det

indre marked. Denne volumen er struktureret således, at læseren får et godt systematisk indblik i

den historiske udvikling inden for EU og er derfor passende til, at blive anvendt, koncentreret ved

bearbejdelsen af min historiske vinkel på EU.

De nuværende forhold inden for EU’s indre marked og især forholdende og reglerne inden for

arbejdskraftens fri bevægelighed vil blive belyst ved hjælp af Neergaard og Nielsen. Deres

forklaringer giver dybdegående indsigt i forholdende, reglerne og anmodningerne inden for Den

Europæiske Union og dermed også det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed.

Ydermere er der opstillet brugbare eksemplificeringer af de forskellige forhold, hvilket vil medvirke

til en dybere forståelse af reglerne.

Til den historiske del inden for den europæiske topfodbold har jeg hovedsageligt anvendt sekundær

litteratur i form af de store fodboldorganisationers officielle web-hjemmesider. Det værende de

officielle hjemmesider for det internationale fodboldforbund (FIFA34) og det europæiske

30 http://www.statsbiblioteket.dk/31 At ”google” er et begreb der dækker over, at foretage søgninger af valgte emner på http://www.google.dk/ . 32 Nugent, Neil (2006). The Government and Politics of the European Union. PALGRAVE MACMILLAN, Hampshire.33 Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København.34 FIFA.com

Side 15 af 77

fodboldforbund (UEFA35). Disse to hjemmesider giver et glimrende indblik i fodboldens

europæiske historie og vil derfor blive anvendt med det formål, at give en beskrivelse af europæisk

fodbolds historie. Ydermere har jeg valgt, at anvende disse to hjemmesider, da jeg finder det

essentielt for strukturen i denne opgave, at læseren får et, om end vagt, indtryk af disse to

organisationers indflydelse på europæisk topfodbold36.

For at give et indblik i de forhold der har været imellem EU og europæisk fodbold har jeg blandt

andet gjort brug af Gammelsætters ”The Organisation and Governance of Top Football Across

Europe. An Institutional Perspective.37” Forklaringerne i denne medvirker til en forståelse for

hvordan europæisk fodbold fungerede og til dels stadig fungerer. Det giver et indblik i den struktur

som europæisk fodbold er opbygget under og hvilke forhold der her gør sig gældende. Disse

forhold bliver sammenlignet med forholdende som er blevet fremfundet via litteraturen som

arbejder med EU og det indre marked.

For at konkretisere på kontroverserne imellem på den ene side europæisk fodbolds struktur og

regler og på den anden side EU’s indre marked og de heri indeholdte regler og direktiver har jeg

implementeret en reel sag imellem de to parter. Denne sag er den såkaldte ”Bosman-sag”.

For at forklare forholdende i denne sag har jeg anvendt Bloms artikel ”Den stædige belgiers

kamp.38” Denne artikel giver et indblik i hvorfor og hvordan ”Bosman-sagen” har været essentiel

for udviklingen i forholdet imellem Den europæiske Union og europæisk topfodbold. Herudover

giver Bloms artikel et indblik i de daværende og nuværende transferregler39. Disse regler er nogle af

de vigtigste elementer i de forskellige kontroverser og forhold der er opstået imellem EU og

europæisk fodbold.

Den økonomiske vinkel på europæisk topfodbold bliver hovedsageligt anskuet ud fra Grønkjærs,

Olsen og Holts ” Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie.40” Denne

35 UEFA.com36 Sekundær litteratur i form af web-hjemmesider er primært blevet anvendt med det formål, at give faktuelle oplysninger om diverse emner og forhold. 37 Gammelsæter, Hallgeir & Senaux, Benoït et al. (2011). The Organisation and Governance of Top Football Across Europe. An Institutional Perspective. Routledge, New York.38 Pedersen, Nicolai Blom (1999). Den stædige belgiers kamp – en artikel om ”bosmandommen” og konsekvenserne for professionel sportsudøvelse. I: Idrætshistorisk årbog. Udgivet af Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag.39 Begrebet ”transferregler” vil blive forklaret i senere afsnit hvor det findes mere hensigtsmæssigt. Se afsnit 3.3) ”Transferreglerne”.40 Grønkjær, Allan & Olsen, David Holt (2007). Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie. Turbine Forlaget, Århus.

Side 16 af 77

publikation giver brugbare og relevante forklaringer på hvordan fodbold har transformeret sig fra, at

blive betragtet som en udpræget sport til, at kunne blive betragtet som en form for forretningspræget

økonomisk aktivitet41.

Selvom ovenstående litteratur er brugbar for afviklingen af denne afhandling er den mest essentielle

publikation for besvarelsen af min problemstilling Roger Blanpains ”The Future of Sports Law in

the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper.42” Indholdet i denne

volumen læner sig op ad denne afhandlings problemstilling.

Der bliver forklaret hvordan forholdende og forudsætningerne ser ud for sport/fodbold og EU på

nuværende tidspunkt og i fremtiden. Derfor vil denne publikation blive anvendt på flere forskellige

områder og emner. Ydermere har et af formålene med publikationen været, at medvirke til, at

forklare og diskutere på de fremtidige perspektiver for europæisk topfodbold inden for Den

Europæiske Union.

Der forefindes utallig litteratur om emnerne i denne afhandling. Ovenstående litteratur er kun

hovedbestanddelen af litteraturen i denne afhandling. Den fremsatte litteratur vil desuden overlappe

hinanden inden for de forskellige områder, da de forskellige forklaringer, diskussioner og teorier

inden for de forskellige publikationer bliver sammenlignet og bearbejdet.

2.2) Metode for analyseAnalysen i nærværende afhandling har form af en komparativ analyse af forholdende imellem EU

og europæisk topfodbold. De to hovedemner vil hver især og ligeledes samlet blive sammenlignet

og anskuet ud fra to forskellige vinkler.

Hovedkriterierne for analysen bunder herfor i de forskellige vinkler jeg har valgt at implementere.

Jeg har valgt, at implementere en historisk, samt en forretningsmæssig vinkel på de forskellige

forhold inden for europæisk topfodbold og EU’s indre marked. Det er den historiske udvikling

inden for disse områder som har været en af hovedårsagerne til, at kontroverserne imellem de to

faktorer (EU og europæisk fodbold) opstår. Her udover er den forretningsmæssige vinkel

implementeret, da det er den forretningsmæssige indflydelse på fodbold som har medvirket til, at

41 For mere om dette se afsnit 3.2.1) ”Topfodbold som økonomisk aktivitet”.42 Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn.

Side 17 af 77

Den Europæiske Union har fået udvidet sine beføjelser på reglerne og bestemmelserne inden for

europæisk topfodbold43.

Den historiske vinkel vil fremkomme som grundsten for resten af afhandlingen. Dette vil blive gjort

for, at skabe en grobund til de forhold der fremkommer i resten af opgaven. Den historiske del kan

ses som en form for fundament for den samlede afhandling, da det er her de historiske perspektiver,

samt hvilke forhold der har gjort sig gældende bliver defineret. Dermed kan resten af afhandlingen,

ved hjælp af de systematisk definerede historiske forhold, arbejde med sine formål som er, at

diskutere og analysere på hvilken indflydelse EU har på europæisk topfodbold.

Fremgangsmåden vil derfor være en systematisk gennemgang af de to hovedområder som

omhandler på den ene side Den Europæiske Union og reglerne inden for dennes indre marked og på

den anden side organiseringen og reglerne inden for driften af europæisk topfodbold, for herefter, at

klargøre hvilken indflydelse disse forhold har på denne afhandlings problemstilling.

Der er hermed tale om en komparativ analyse som omhandler en sammenligning af EU og dets

indre marked på den ene side og europæisk topfodbold på den anden. Denne sammenligning af EU

og fodbold vil forekomme både ud fra den historiske vinkel samt ud fra vinklen der omhandler et

økonomisk perspektiv.

3) EU’s indre marked og europæisk topfodboldSom det blev påpeget i afsnittet om strukturen i denne afhandling, er teorien i denne opgave baseret

på mekanismerne og indholdet i fire begreber44. Disse fire begreber kan deles op i to hovedområder

som bliver implementeret i opgaven. Det ene område omhandler de forhold og bestemmelser fra EU

som er relevante, at implementere i afhandlingen og det andet område indeholder de betingelser og

regler inden for europæisk topfodbold som vil blive anskueliggjort med henblik på en besvarelse af

problemstillingen. De to hovedområder kan defineres og opsummeres således:

1. Den Europæiske Unions indre marked og den her tilhørende fri bevægelighed for personer

og arbejdskraft.

2. Organiseringen af europæisk topfodbold og de her tilhørende transferregler for

fodboldspillere inden for europæisk fodbold. 43 For mere information om den forretningsmæssige vinkel på europæisk topfodbold se afsnit 3.2.1) ”Topfodbold som økonomisk aktivitet”.44De fire begreber: ”EU’s indre marked”, ”arbejdskraftens fri bevægelighed”, ”transferreglerne” og ”europæisk topfodbold”.

Side 18 af 77

Indholdet i dette kapitel vil omfatte en gennemgang, definition, anskueliggørelse, analyse og

diskussion af ovennævnte områder. Som en tilføjelse til effekten af kontroverserne imellem de to

ovenstående hovedområder vil begrebet ”diskrimination” blive defineret i næstfølgende kapitel.

3.1) EU’s indre markedDet indre marked inden for EU blev etableret med det formål, at oprette et fuldstændig frit og fælles

internt marked for de europæiske stater som befinder sig inden for Den Europæiske Unions ydre

grænser. Det vil sige, at formålet med etableringen af det indre marked i grove træk er, at give EU

én ydre grænse i stedet for flere interne grænser imellem medlemsstaterne.

”The Community shall have as its task, by establishing a common market … to promote throughout

the Community a harmonious development of economic activities, a continuous and balanced

expansion, an increase in stability, an accelerated raising of standard of living and closer relations

between the states belonging to it.45”

Et fuldstændigt frit og fælles indre marked inden for EU har selvsagt indflydelse på alle

virksomheder og politiske aktører inden for Unionen. Selvom professionel europæisk fodbold har

og i særdeleshed har haft en ”særstatus” inden for erhvervslivet og det politiske liv i Europa,

rammer reglerne for det indre marked også fodboldens institutioner og organisering.

Formålet med dette afsnit er at finde frem til hvilke regler inden for det indre marked og den der

tilhørende fri bevægelighed for arbejdskraft og personer der kan anvendes som teoretisk tilgang til

indflydelsen på organiseringen af europæisk topfodbold og dennes transferregler.

3.1.1) Historien bag det indre markedDen Europæiske Union har siden starten på samarbejdet, med oprettelsen af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) ved

underskriftener af Rom-Traktatenerne i 1957, haft som et af sine mål, at oprette et indre, fælles og

frit marked inden for det europæiske sammenhold. Allerede fra begyndelsen blev der luftet tanker

om, at oprette et fælles marked for det nyligt etablerede sammenhold imellem flere europæiske

stater og op igennem det 20-århundrede har det været en mærkesag for EU, at implementere et frit

og fælles marked for sine medlemsstater46.

45 Nugent, Neil (2006). The Government and Politics of the European Union. PALGRAVE MACMILLAN, Hampshire, 23.46 Ibid., 42-43.

Side 19 af 77

Det frie og fælles marked har til formål, at oprette fri bevægelighed for diverse aspekter af handel

og ydelser. Det drejer sig hovedsageligt om fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og

arbejdskraft47. I begyndelsen var fokus hovedsageligt rettet mod den frie bevægelighed af varer,

men dette har gradvist ændret sig i løbet af de efterfølgende år efter oprettelsen af Det Europæiske

Fællesskab (EF) i 195848. Efter at EU’s fokus på den fri bevægelighed ikke længere hovedsageligt

var rettet imod varer kom de andre aspekter af den fri bevægelighed selvsagt mere i centrum. Dette

havde indflydelse for arbejdskraftens fri bevægelighed som hermed erhvervede sig en øget

fokusering fra Unionens side.

Implementeringen og den fulde etableringen af et mere eller mindre fuldstændigt frit og fælles indre

marked inden for EF blev med oprettelsen af Den Europæiske Fælles Akt i 1986 et af hovedmålene

for det europæiske samarbejde49. Dette blev blandt andet forsøgt etableret ved, at bekendtgøre et

mål om at realisere og implementere alle aspekter af det indre marked senest ved udgangen af 1992,

via det såkaldte ”1992-program”50. ”The policies that lie closest to the heart of the EU’s policy

framework are those related to what used to be called ‘the Common Market’ … Since the mid-

1980s – when creation of the SEM51 was given priority via the ’1992-programme’ and the SEA52 –

there has been considerable development of these market-based policies.53”

Det omtalte 1992-program omhandlede et program som indebar en deadline på etableringen af det

frie og fælles indre marked. Dette program blev implementeret i Traktaten via Den Europæiske

Fælles Akt. Derved havde det europæiske samarbejde forfattet et mål omkring det indre marked og

dets implementering. ”The Community shall adopt measures with aim of progressively establishing

the internal market over a period expiring on 31 December 1992 …54 ” Betydningen af dette blev,

at der nu blev arbejdet målrettet mod en fuldstændig etablering af det indre marked.

Efter den Europæiske Fælles Akt var fokus fra Det Europæiske Fællesskab derfor blandt andet rettet

specifikt imod det indre marked. Der var nu opstået et politisk mål omkring dette tiltag som blev

47 http://www.euo.dk/spsv/off/alle/103/, set 25-09-2012.48 Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København, 272.49 http://www.euo.dk/dkeu/dk/afstemninger/afstemning/1986/, set 25-09-2012.50 Wallace, Helen; Wallace, William & Pollack, Mark A. et al. (2005). Policy-Making in the European Union. Oxford University Press, Oxford, 98-100.51 Single European Market (SEM) = Det indre marked.52 Single European Act (SEA) = Den Europæiske Fælles Akt.53 Nugent, Neil (2006). The Government and Politics of the European Union. PALGRAVE MACMILLAN, Hampshire, 53.54 Ibid., 355.

Side 20 af 77

tilstræbt at opnå. Hermed ville det indre marked få status af en mere konkret størrelse inden for

EF/EU.

Dette havde indflydelse på sport og fodbold, da en fyldestgørelse af det indre marked og den derved

fulde implementering af den frie bevægelighed har og har haft indflydelse på organisering af

europæisk topfodbold og de transferregler som gør sig gældende inden for fodbolden55.

Ved Maastricht-Traktatens indførelse i 1993 og oprettelsen af Den Europæiske Union blev målet

om et konkret indre marked mere eller mindre opfyldt. Det indre marked havde fået en betragtelig

betydning for fælleskabet. Dette var især synligt ved oprettelsen af unionsborgerskabet. ”Efter

indførelsen af unionsborgerskabet ved Maastricht-Traktaten fra 1992, der som udgangspunkt giver

fri bevægelighed til alle unionsborgere, er princippet om fri bevægelighed for personer blevet

indplaceret i en bredere, mere grundretsorienteret og mere juridisk-politisk [fodnote udeladt] og

mindre kommerciel sammenhæng56.” Selvom dette specifikke tiltag, om indførelse af et

unionsborgerskab, nærmest kun var af symbolsk betydning, var det en klar indikation om, at

Unionen var på vej til et tættere fællesmarked og en mere udbredt forståelse og implementering af

personers frie bevægelighed57. Dette unionsborgerskab havde nemlig som hovedmål at bidrage til,

at fyldestgøre personers og arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU.

En fuldstændig fyldestgørelse af EU’s indre marked må anses som værende et meget omstridt og

vanskelig politisk område inden for Den Europæiske Union. Selvom målet var fuld integration af

det indre marked ved udgangen af 1992, har Unionen haft svært ved at opfylde dette mål til fulde.

”Despite the impressive efforts, however, the single market is still not complete, and in many

respects never will be, insofar it is an ongoing project requiring constant updating [fodnote

udeladt].58”

Der findes utallige eksempler på, at det indre marked inden for EU lider af en betydelig

sværhedsgrad for fuld politisk integration59. I nærværende opgave vil dette blive eksemplificeret

med sager og eksempler hvor den politiske integration af personers og arbejdskraftens fri

bevægelighed intervenerer med reglerne fra fodboldens verden. Der vil blive set på hvorledes

arbejdskraftens fri bevægelighed har haft problemer med at blive fuldført når der har været tale om 55 Diskussionen vedrørende dette postulat, om graden af denne indflydelse, vil blive bearbejdet i senere afsnit. 56 Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København, 619-620.57 Ibid., 87.58 Wallace, Helen; Wallace, William & Pollack, Mark A. et al. (2005). Policy-Making in the European Union. Oxford University Press, Oxford, 108.59 Ibid., 108-109.

Side 21 af 77

fodbold-relaterede sager og hvordan dette har skabt gnidninger imellem på den ene side EU og det

indre marked og på den anden side UEFA og den europæiske fodbolds transferregler.

Det indre marked inden for Den Europæiske Union har til formål, at oprette et fuldstændig frit og

fælles marked for EU’s medlemsstater. Et europæisk marked inden for Unionen hvor personer,

varer og tjenesteydelser skal kunne florere frit og behandles under lige vilkår i samtlige

medlemslande.

Denne afhandling vil hovedsageligt fokusere på arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU’s

indre marked, da det er dette område inden for det indre marked som hovedsageligt intervenerer

med transferreglerne inden for organiseringen af europæisk topfodbold.

3.1.2) Arbejdskraftens fri bevægelighedOp igennem 1980’erne og 1990’erne har de europæiske nationer tildelt personers frie bevægelighed

inden for det indre marked mere og mere opmærksomhed. At personers frie bevægelighed inden for

Unionen kom i fokus for medlemsstaterne ses blandt andet, som det er konkretiseret i ovenstående,

ved de politiske tiltag i:

”1992-aftalen”, Schengen-aftalen, ikrafttrædelsen af Den Europæiske Fælles Akt og oprettelsen af

unionsborgerskabet ved Maastricht-Traktatens indførelse.

Schengen-aftalen (1985) var i store træk en aftale om, at åbne de interne grænser imellem en række

europæiske nationer, for derved, at skabe én stor fællesgrænse for et samlet Europa ud mod

omverdenen. Ved konventionen om gennemførelsen af Schengen-aftalen i 1990 skulle samarbejdet

inden for de retlige og indre anliggender effektiviseres og konkretiseres60. Et af hovemålene var, at

afskaffe personkontrollen ved de interne grænser. Derved skulle personer fra de lande som er med i

Schengen-samarbejdet frit kunne bevæge sig tværs over grænserne internt imellem de nationer som

har godkendt og implementeret Schengen-aftalen. Dette har i sig selv betydning for arbejdskraftens

fri bevægelighed, da den vandrende arbejdskraft61 kan passere diverse grænser uden at blive

kontrolleret62.

60Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København, 704.61 Vandrende arbejdskraft er en betegnelse for personer som krydser(”vandrer” på tværs af) de nationale statsgrænser inden for EU, blandt andet for at søge ophold og arbejde; Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København, 624-625. 62 http://www.eu-oplysningen.dk/emner/schengen/, set 25-09-2012.

Side 22 af 77

Samarbejdet omkring Schengen var med til, at åbne op for de interne grænser i Europa og havde

derved medindflydelse i forsøget på, at oprette et indre marked hvor tanken om personers og

arbejdskraftens fri bevægelighed kommer i fokus.

Om professionelle fodboldspillere er inkluderet i betegnelsen om vandrende arbejdskraft kan

diskuteres. Transferreglerne er som udgangspunkt kun gældende for de fodboldspillere som får

arbejde i en fodboldklub via en professionel kontrakt. Dette gælder både for spillere som skifter fra

en klub til en anden, men kan også være gældende for spillere som ikke har nogen fast arbejdsgiver.

En fodboldsspiller som ikke har nogle kontraktlige forbindelser til en klub, men som har været ansat

på en professionel kontrakt tidligere i sin karriere betegnes som en ”transferfri” fodboldspiler.

Denne form for fodboldspiller har ingen obligationer over for nogen fodboldklub og kan derfor frit

selv vælge, uden en anden fodboldklubs intervention, om han vil arbejde for en given fodboldklub

som tilbyder ham en kontrakt.

De transferfrie fodboldspillere kan antages, at høre under betegnelsen om vandrende arbejdskraft. I

forhold til spillere som skifter for en transfersum63 fra én fodboldklub til en anden har de transferfrie

spillere mere frihed til selv, at vælge og ”vandre” på tværs af grænser for at tilbyde deres

arbejdskraft.

Selvom de ovennævnte mærkepunkter inden for det europæiske samarbejde med, at integrere

arbejdskraftens frie bevægelighed har haft indflydelse på konkretiseringen og fokus på dette emne

er det grundlæggende indhold i EU’s traktater omkring arbejdskraftens fri bevægelighed forholdsvis

uændret siden Rom-Traktaten64. Ved implementeringen af Lissabon-Traktaten i 200965 er reglerne

og grundlaget for arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Den Europæiske Union fremlagt og

defineret således:

1. Arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Unionen gennemføres senest ved

overgangsperiodens udløb. [fodnote udeladt]

2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af

Medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige

arbejdsvilkår.63 En ”transfersum” er betegnelsen for den sum som fodboldklub A betaler til fodboldklub B for, at købe en af fodboldklub B’s spillere fri af kontrakt. Derved har fodboldklub A nu ret til, at forhandle en kontrakt med spilleren og ansætte ham i deres klub. 64 Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København, 623.65 http://www.eu-oplysningen.dk/emner/reformtraktat/, set 25-09-1012.

Side 23 af 77

3. Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden,

den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed indebærer den retten til:

a) at søge faktisk tilbudte stillinger;

b) frit at bevæge sig inden for Medlemsstaternes område i dette øjemed;

c) at tage ophold i en af Medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de ved

lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for indenlandske

arbejdstageres beskæftigelse;

d) at blive boende på en Medlemsstats område på de af Kommissionen ved

gennemførelsesforordninger fastsatte vilkår efter at have haft ansættelse der.

4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration.66

Ud fra disse punkter kan der argumenteres for, at samtlige arbejdsøgende EU-borgere inden for den

private erhvervssektor har ret til at bevæge sig frit inden for Den Europæiske Unions grænser. Det

kan diskuteres om begrebet ”den private erhvervssektor” har begrundet relevans for, at forekomme i

denne afhandling? Jeg har dog valgt at inkludere dette begreb, da jeg mener funktionen af det

private erhverv og de private virksomheder har betydning for besvarelsen af opgavens

problemstilling67.

Det er dog ikke kun arbejdsøgende som har ret til, at bevæge sig frit inden for EU’s grænser. Målet

er, at samtlige EU-borgere skal kunne bevæge sig frit inden for EU’s interne grænseareal. Denne

afhandling vil være koncentreret specifikt om arbejdskraftens fri bevægelighed og vil derfor

beskæftige sig med arbejdsøgendes muligheder for fri bevægelighed.

Til sammenligning og som et godt supplement til de ovennævnte punkter i Lissabon-Traktaten har

EU-Kommissionen på sin web-hjemmeside defineret og tydeliggjort rettighederne og forholdene for

arbejdskraftens fri bevægelighed i hovedtræk for. Hermed giver Kommission ligeledes en

overordnet forståelse af retningslinjerne inden for dette område.

Kommissionen har opstillet flere punkter som gør det let og forståeligt hvilke regler der gælder for

arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU’s indre marked. Disse punkter uddyber på en

66 Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København, 623.Disse bestemmelser kan findes i art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tidligere art 39 i EF-Traktaten. Se side 6 i Neergaard & Nielsen (2011) om traktater og disses forkortelser.67 Fodboldklubber og fodbold generelt kan til en vis grad anses som et forretningsforetagende. Se mere i afsnit 3.2.1) ”Topfodbold som økonomisk aktivitet”.

Side 24 af 77

simplificeret måde ovennævnte punkter fra Lissabon-Traktaten. Punkterne på EU-Kommissionens

web-hjemmeside lyder som følger:

”… Som EU-borger har du ret til at:

søge arbejde i et andet EU-land

arbejde uden arbejdstilladelse

bo der, mens du arbejder

opholde dig der – også når dit ansættelsesforhold ophører

blive behandlet på lige fod med landets egne borgere med hensyn til adgang til arbejde,

arbejdsvilkår og alle andre sociale ydelser og skattefordele

Hvem kan færdes frit?

Jobsøgende, dvs. EU-borgere, der flytter til et andet EU-land for at lede efter arbejde, på

visse betingelser

EU-borgere, der arbejder i et andet EU-land

EU-borgere, der vender tilbage til deres hjemland efter at have arbejdet i udlandet

Familiemedlemmer til ovenstående

Hvilke begrænsninger er der?

De rettigheder, der beskrives på denne side, gælder for personer, der udøver deres ret til fri

bevægelighed af arbejdsmæssige årsager.

Der findes nogle begrænsninger, der er baseret på hensyn til den offentlige sikkerhed, den

offentlige orden og folkesundheden samt beskæftigelse i den offentlige sektor.

For borgere fra Bulgarien og Rumænien kan der være visse midlertidige begrænsninger.68”

Jeg har valgt, at gøre brug af punkterne i Lissabon-Traktaten såvel som de opstillede punkter på

Kommissionens hjemmeside, da jeg mener at man ved brug af begges opstillede punkter får en

fuldstændig forståelse af forholdende og direktiverne for arbejdskraftens fri bevægelighed inden for

Den Europæiske Union.

I denne afhandling er det imidlertid ikke alle ovennævnte punkter fra de to kilder som har relevans

for problemstillingen. I ovenstående punktopstillinger har jeg dog valgt, at inkludere flere punkter

end de som er nødvendige for besvarelsen af min problemformulering.68 http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=457&langId=da, set 26-09-2012.

Side 25 af 77

Det er udført således fordi jeg mener det er vigtigt, at få et generelt overblik over hvad

arbejdskraftens fri bevægelighed reelt betyder for borgere i EU. Når overblikket over reglerne og

direktiverne for arbejdskraftens fri bevægelighed er fuldent kan der herefter forekomme elementer

som går i dybden med enkelte punkter som har udpræget relevans for opgaven og den specifikke

problemstilling. Dette er mest hensigtsmæssigt for opgavens legitimitet og akademiske forløb.

De punkter og definitioner som er vigtige for min problemstilling er de som omhandler personer

som først arbejder i ét EU-land for herefter at søge arbejde i et andet land inden for Unionen og de

punkter som definerer EU-borgeres rettigheder i andre EU-lande end deres eget. De punkter som

forklarer og definerer reglerne og vilkårene herfor er den teori som dette afsnit hovedsageligt vil

bidrage med til hovedkompositionen af denne afhandling.

Som afklaring og opsummering har jeg udarbejdet en tabel hvor de af ovenstående punkter jeg

hovedsageligt vil gøre brug af til analyse og diskussion i denne afhandling opstilles:

Fra Lissabon-Traktaten: Fra Europa-Kommissionens hjemmeside:

2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i

nationaliteten begrundet

forskelsbehandling af Medlemsstaternes

arbejdstagere for så vidt angår

beskæftigelse, aflønning og øvrige

arbejdsvilkår.

”… Som EU-borger har du ret til at:

søge arbejde i et andet EU-land

blive behandlet på lige fod med landets

egne borgere med hensyn til adgang til

arbejde, arbejdsvilkår og alle andre

sociale ydelser og skattefordele

3. Med forbehold af de begrænsninger, der

retfærdiggøres af hensynet til den

offentlige orden, den offentlige sikkerhed

og den offentlige sundhed indebærer den

retten til:

a) at søge faktisk tilbudte stillinger;

Hvem kan færdes frit?

Jobsøgende, dvs. EU-borgere, der flytter

til et andet EU-land for at lede efter

arbejde, på visse betingelser

EU-borgere, der arbejder i et andet EU-

land

b) frit at bevæge sig inden for

Medlemsstaternes område i dette

øjemed;

Hvilke begrænsninger er der?

Side 26 af 77

De rettigheder, der beskrives på denne

side, gælder for personer, der udøver

deres ret til fri bevægelighed af

arbejdsmæssige årsager.Tabel 1: Opsummering af den vigtigste teori fra Lissabon-Traktaten og Europa-Kommissionens hjemmeside.

Ovennævnte punkter opfattes som mest relevante for besvarelsen af min problemstilling. Det er

disse der har størst indflydelse på hvordan arbejdskraftens fri bevægelighed interagere med

transferreglerne inden for professionel europæisk fodbold. Professionelle fodboldspillere inden for

EU som vil skifte klub er jobsøgende EU-borgere som flytter fra ét EU-land til et andet EU-land for

at søge arbejde.

Især punkt to fra Lissabon-Traktaten har en væsentlig indflydelse på klubskifter for fodboldspillere.

Her nævnes det, at der ikke må forskelsbehandles på baggrund af nationalitet. Som der vil blive set

nærmere på i senere afsnit er det netop forskelsbehandling på baggrund af nationalitet som har

været kutymen inden for fodboldens transferregler før dommen i Bosman-sagen. De forskellige

nationale fodboldforbund og UEFA havde diverse regler om hvor mange udlændinge der måtte

optræde for en klub. Derved blev der diskrimineret på baggrund af nationalitet.

De opsummerede punkter kan betragtes som værende den konkrete teori jeg har valgt at bruge fra

dette kapitel. De indeholder de regler som skaber en del af grundlaget for analysen og diskussionen

om arbejdskraftens fri bevægelighed og dennes indflydelse på transferreglerne inden for

organiseringen af europæisk topfodbold.

Formålet for arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU er, at forhindre en diskrimination på

arbejdsmarkedet. Der må ikke forekomme forskelsbehandling af forskellige nationaliteter inden for

de enkelte medlemsstaters lovgivning. Samtlige EU-borgere skal have lov til, at søge og fastholde

arbejde i et andet EU-land end deres eget på samme vilkår som nationalborgerne i denne stat

Lovgivningen omkring denne nul-tolerance over for diskrimination inden for EU har haft en

særdeles stor indvirkning på Unionens indflydelse på europæiske topfodbold69.

69 Hermed er der opstillet argumentation for, at begrebet ”diskrimination” har sin relevans for problemstillingen i denne afhandling. For yderligere information om begrebet “diskrimination” og dennes relevans for afhandlingen, se afsnit 4) “Diskrimination”.

Side 27 af 77

Disse lige vilkår for borgerne i EU har historisk set været og er til dels stadig nedprioriteret i

forhold til de interne regler der gjorde og gør sig gældende inden for organiseringen af europæisk

topfodbold.

3.2) Organiseringen af europæisk topfodboldReglerne inden for organiseringen og struktureringen af europæisk topfodbold stammer til dels både

fra verdensforbundet FIFA og det europæiske forbund UEFA. Selvom FIFA har haft en indflydelse

på europæisk fodbolds regler er det hovedsageligt UEFA som udsteder retningslinjerne for hvordan

europæisk topfodbold skal organiseres. Derfor vil dette kapitel hovedsageligt fokusere på UEFA’s

indflydelse på den europæiske fodbold.

Det har imidlertid ikke kun været disse to forbund og medlemmerne inden for disse organisationer

(de nationale fodboldforbund), som har haft indflydelse på organiseringen af europæisk topfodbold.

Der findes også udefrakommende aktører som intervenerer i fodboldens verden.

Der kan blandt andet blive interveneret i europæisk topfodbolds regler og organisering via;

nationale regeringer, nationale og internationale interesse organisationer (både sociale og

økonomiske), forskellige politiske institutioner, den internationale sportsdomstol (CAS, 1984)70 og

selvfølgelig EU generelt. Som det er forklaret tidligere er det i denne afhandling EU og dennes

instanser og institutioner som vil blive berørt. Det er indflydelsen fra EU på dommen i Bosman-

sagen og europæisk fodbold generelt som her er essentiel. Det er disse forhold som er vigtige for

besvarelsen af denne afhandlings problemstilling71.

Ovenstående forhold ændrede transferreglerne for europæisk professionel fodbold og skabte et nyt

forhold imellem EU og europæisk topfodbold. Derfor er det vigtigt, at klargøre og belyse hvilke

ændringer Bosman-sagen medførte. Dette bliver gjort ved, at definere hvordan det europæiske

transfersystem så ud før dommen i Bosman-sagen og hvordan det ser ud efter afslutningen på denne

sag.

Der findes altså forskellige instanser i det europæiske, økonomiske og sociale landskab inden for

EU som har haft og har indflydelse på organiseringen af europæisk topfodbold og dennes

transferregler og strukturering. Som nævnt drejer det sig blandt andet om EU’s indre marked og den

her tilhørende fri bevægelighed for arbejdskraft, Europa-Kommissionens bestemmelser og

70 The Court of Arbitration for Sport: http://www.tas-cas.org/history, set 01-11-2012. 71 Derfor vil jeg ikke uddybende definere andre af de nævnte udefrakommende aktørers indflydelse på europæisk topfodbold end indflydelsen fra EU.

Side 28 af 77

retningslinjer, Den Europæiske Unions Domstols sags-afgørelser og Europa-Parlamentets

lovgivning.

Dette afsnit har som hovedformål, at belyse disse indflydelser og konkretisere hvilke oplysninger,

regler og begreber fra organiseringen af europæisk topfodbold der kan bruges som teoretisk

materiale i denne afhandling.

Det er problematisk, at fastslå hvornår organiseringen af europæisk topfodbold konkret blev indledt.

Dog har oprettelsen af FIFA og især UEFA haft betydelig indflydelse på udformningen af den måde

hvorledes europæisk fodbold er organiseret i dag.

Inden det historiske tilbageblik på oprettelsen af europæisk topfodbold ved etableringerne af UEFA

og FIFA er det essentielt, at belyse fodboldens nuværende situation. Topfodbolden befinder sig i en

situation hvor fodbolden kan anses som værende en form for forretning og dermed til dels en del af

erhvervslivet.

For at give et overblik over og en forståelse af definitionerne og forklaringerne i de efterfølgende

afsnit vil her følge et afsnit som beskriver hvornår, hvorfor og hvordan professionel fodbold blev

indlemmet som en form for privat forretning inden for erhvervslivet. Ydermere vil det blive

begrundet hvorfor dette findes vigtigt at belyse for en forståelse af strukturen og besvarelsen af

problemstillingen i nærværende afhandling.

Reglerne inden for organiseringen af europæisk topfodbold er blevet modificeret og influeret af EU

ud fra diverse aspekter og sager. Den Europæiske Union har dog kun direkte indflydelse og

rettigheder på den europæiske fodbolds regler når der er tale om sager der indeholder økonomiske

forhold.

3.2.1) Topfodbold som økonomisk aktivitet.I dette afsnit vil det blive klargjort hvordan europæisk topfodbold på nogle punkter kan anses for, at

være omdannet fra primært at udgøre en sportslig aktivitet til, at være konstitueret som en form for

økonomisk aktivitet72. Som anskueliggjort senere i afsnittet er en belysning og afklaring af dette

72 Med begrebet ”økonomisk aktivitet” mener jeg, at fodbold bliver influeret af en virksomhedspræget forretnings-struktur og drift. Hvis fodbold er en økonomisk aktivitet, bliver finanser og økonomi brugt som midler til og argumenter for, at holde driften af den professionelle fodbold i gang. Når der forekommer finansielle transaktioner af enhver art er det tale om en økonomisk aktivitet. Begrebet ”økonomisk-aktivitet” bliver i denne afhandling anvendt ud fra den måde jeg har forklaret og opstillet begrebet på. Dermed skal det fastslås, at dette begreb er mit eget begreb som jeg anvender.

Side 29 af 77

essentielt for afhandlingen, da EU’s indflydelse på europæisk topfodbold afhænger om der er tale

om en økonomisk aktivitet eller primært sportslige forhold.

Dermed bidrager dette afsnit til en forståelse for hvorfor EU i nyere tid har haft en større indflydelse

på den europæiske fodbold end den havde inden fodbolden fik erhvervet sig en karakter der

muliggør at fodbolden bidrager med en form for forretningspræget, økonomisk aktivitet inden for

Den Europæiske Union.

Begyndelsen på den økonomiske aktivitet inden for europæisk topfodbold har sit udgangspunk i den

øgede professionalisme og kommercialisering af fodbolden.

Derfor vil her følge en kort historisk gennemgang af professionalismens og kommercialiseringens

indtog i europæisk topfodbold.

En vis form for professionel fodbold har eksisteret længe. Dog har udviklingen til det udprægede

kommercielle og erhvervsprægede forhold for europæisk fodbold først taget sit indtog i nyere tid.

En historisk gennemgang af fremgangen for professionel fodbold og hvordan dette har medvirket til

professionel fodbolds overgang til en økonomisk aktivitet vil derfor blive forklaret.

Overgangen fra amatør til professionel er kendetegnet ved om økonomiske godtgørelser og

transaktioner finder sted mellem fodboldklubber, fodboldspillere eller andre aktører inden for

fodboldens verden. Der er for eksempel tale om professionelle forhold når en fodboldklub ansætter

en fodboldspiller på en økonomisk-baseret kontrakt. Hermed betaler fodboldklubben

fodboldspilleren for, at udføre sit erhverv som fodboldspiller/ansat ved den givne klub.

Inden denne form for kontraktlige forhold imellem fodboldspilere og fodboldklubber, blev fodbold

set som en amatørsport hvor fodboldspillerne udøvede spillet uden nogen direkte form for

økonomisk kompensation. Det var kontraktlige forhold og materielle godtgørelser til

fodboldspillerne, som var optakten til den professionelle tilgang som europæisk topfodbold har

erhvervet sig.

Den første form for professionel fodbold startede tilbage i slutningen af det 19. århundrede. Som

forklaret i indledningen blev de første fodboldforbund etaberet i Storbritannien. Det var også her, at

de første professionelle fodboldspillere spillede deres fodbold.

Side 30 af 77

Det engelske fodboldforbund (FA) havde som mål, at beholde fodbold som en ren amatørsport i så

vid udstrækning som muligt. Dette viste sig dog at være problematisk, da der i engelsk fodbold blev

givet ”gaver” fra fodboldklubberne til fodboldspillerne i form af økonomisk godtgørelse og andre

materielle goder.

FA havde dermed svære vilkår for, at holde udviklingen i fodbold hen imod professionalisme

tilbage. Dermed besluttede forbundet, at lovliggøre professionalisme for at den kunne overvåge og

skabe struktur og organisering på den kompensation fodbolspillerne modtog. Professionel fodbold

blev derfor allerede indført i 188573 i engelsk fodbold.74

Briterne var dog på dette punkt langt forude for deres tid. Mange andre europæiske nationer ventede

mange år med, at indføre professionel fodbold i deres ligaer og fodboldforbund.

De fleste Europæiske lande indførte professionel fodbold efter at FIFA i 1932 havde besluttet, at

hver enkelt nation selv måtte bestemme om den ville indføre professionel fodbold. De nordiske

lande prøvede dog på, at holde fast i idealet om at fodbold udelukkende skulle være en sport som

blev udøvet af amatører. For eksempel indførte Danmark først professionel fodbold i 1978.75

Med fodbold som et professionelt erhverv var udviklingen til et kommercielt anliggende med

økonomiske perspektiver åbent. Det var nu muligt at få økonomien til, at blomstre ved hjælp af den

klassiske udbud/efterspørgsel-model76. Efterspørgslen fra folkemængden til flere og bedre

fodboldkampe steg. Fodboldklubberne og de internationale fodboldforbund udbød derfor flere og

bedre fodboldkampe via internationale turneringer med højt niveau, da de indeholdt fodboldkampe

imellem de bedste fodboldklubber med de bedste fodboldspillere fra diverse europæiske lande77.

Årsagen til den øgede efterspørgsel for fodboldkampe kan udelades af, at fodboldkampene nu blev

mere seværdige for tilskuerne. Forholdet omkring, at fodboldspillerne nu var professionelle

afspejlede sig tydeligt på selve fodboldkampen. Fodboldkampene fik et højere niveau grundet det

forhold, at de professionelle fodboldspillere nu havde en økonomisk indtægt via fodbolden. Det var

nu ikke længere nødvendigt for spillerne, at udøve andre erhverv ved siden af fodbolden. Dermed

kunne fodboldspillerne koncentrere sig fuldt ud om, at spille fodbold. Dette medvirkede til øgede

73 Altså lovliggjorde det engelske fodboldforbund ansættelse af fodboldspillere på kontrakt.74 http://historienet.dk/dagligliv/kultur/hvornaar-blev-fodbold-professionel, set 16-11-2012.75 http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Sport/Fodbold_-_Regler,_organisationer_og_internationale_turneringer/Fodbold, set 16-11-2012.76 Pipenbring, Dennis (2011). Mikro-økonomi. Matx.dk, 3. Set 11-02-2013 på: http://matx.dk/Microeconomics.pdf. 77 For mere om denne udvikling se afsnit 3.2.3) ”UEFA”.

Side 31 af 77

træningsmængder og øget fokus på kamp og træning hvilket resulterede i, at den enkelte

fodboldspillers fodboldmæssige niveau blev øget og dermed blev fodboldkampene bedre og mere

seværdige. Standarden i spillet og systematiseringen af europæiske fodboldkampe blev højnet,

bedre organiseret og ”professionaliseret”.

Et andet afkast af det højnede niveau for fodboldkampe kan afspejles i kommercialiseringen af

fodbolden og fodboldkampene. Det er især udviklingen inden for radio, tv og de sociale netværk og

den derved øgede eksponering af sporten, som har øget fodbolds popularitet betragteligt. Den øgede

eksponering af fodbolden kan også relateres til det eskalerende niveau for fodboldkampene. De

forskellige Medier drager ligeledes fordel af, at udbyde fodboldkampe med et højere niveau end

tidligere, da dette skabte interesse fra offentligheden og dermed er medvirkende til, at øge

indtægterne for Medierne.

Medierne betaler fodboldklubberne og diverse fodboldforbund for rettighederne til

fodboldkampene. Fodboldklubbernes indtægter stiger hermed markant. I takt med denne stigning af

de professionelle fodboldklubbers indtægter kan klubberne betale stadigt større og større summer

for deres ansatte (blandt andet fodboldspillerne). Så efterspørgslen efter bedre fodboldkampe

hænger sammen med, at klubberne bruger større summer penge på, at erhverve sig bedre

fodboldspillere for, at udbyde bedre fodboldkampe.

Resultatet af dette medvirker til, at der bliver skabet en intern ”cirkel” hvor større og større

mængder penge florerer internt imellem de forskellige fodboldklubber, fodboldspillere,

fodboldligaer og fodboldorganisationer.

Med den professionelle fodbolds indtog i Europa og den øgede kommercielle indflydelse på

fodbold, kan professionelle fodboldklubber i dag anses for værende forretninger der ligesom andre

forretninger i erhvervslivet stræber efter, at skabe økonomisk profit.

Foldboldklubberne forsøger, at skabe profit via deres hoveindtægter som blandt andet kan være

sponsoraftaler, entréindtægter til fodboldkampene og præmiepenge for gode resultater og

placeringer i diverse nationale og internationale turneringer. Især samarbejdet imellem på den ene

side de forskellige klubber og institutioner inden for fodbolden og på den anden side diverse

Side 32 af 77

sponsorer og indtægterne fra disse, har haft en væsentlig indflydelse på moderniseringen og det

øgede økonomiske fokus for topfodbolden78.

Dermed opstår der en situation hvor fodboldklubberne via transfers forsøger, at skaffe sig de bedste

medarbejdere (fodboldspillere) for, at få de bedste resultater i fodboldkampene og derved skabe et

økonomisk overskud.

Med den kommercielle og økonomiske udvikling der har været inden for sport og fodbold kan det

diskuteres om disse og deres organisationer er blevet indlemmet som en form for profitorienterede

virksomheder inden for erhvervslivet. ” … sport … has… become a professional business and an

economic sector in its own right.79” Selvom ovennævnte citat ikke nævner fodbold direkte, er

europæisk topfodbold indlemmet under det overordnede begreb ”sport”. Dermed kan der

argumenteres for, at professionel sport såvel som professional fodbold har anlagt sig karaktertræk

der betyder, at disse kan betragtes som profitorienterede organismer og dermed økonomiske

aktiviteter.

Professionelle fodboldspillere som skifter fodboldklub må betragtes som hørende under kategorien

”arbejdsøgende inden for den private erhvervssektor80”. De professionelle fodboldklubber som

spillerne søger arbejde i kan nemlig betragtes som private forretninger. Flere fodboldklubber er

blevet aktienoteret og formår derved, at give et indtryk af en forretningspræget og finansorienteret

tilgang til tilværelsen. Med en forretningspræget tilgang til tilværelsen og diverse aktienoteringer er

disse fodboldklubber selvsagt ikke indlemmet i erhverv inden for statens offentlige administration,

men derimod indlemmet i det private erhvervsliv. Dette er med til yderligere, at bekræfte hypotesen

om, at professionel fodbold generelt og fodboldklubber i særdelshed afgiver et mere og mere

virksomhedspræget indtryk af driften af disse81 82.

78 Grønkjær, Allan & Olsen, David Holt (2007). Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie. Turbine Forlaget, Århus, 244-245.79 Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn, 51.80 Der bliver sat spørgsmålstegn ved relevansen omkring brugen af udtrykket ”den private erhvervssektor” i afsnit 3.1.2) ”Arbejdskraftens fri bevægelighed”.81http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html? tab=kurs&page=1&sortBy=OFFICIAL_NAME_SECURITY&sort=asc, set 17-10-2012. Her forefindes eksempler på fodboldklubber som er blevet aktienoteret og dermed udbudt til privatpersoner.82 Grønkjær, Allan & Olsen, David Holt (2007). Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie. Turbine Forlaget, Århus, 242-243. Yderligere bekræftelse på fodboldklubbers privatisering og økonomiske perspektiver ved disses indtog på aktiemarkedet.

Side 33 af 77

Ydermere fungerer de professionelle fodboldklubber som arbejdsgivere for de professionelle

fodboldspillere. Fodboldens transferregler omfatter et system for hvordan fodboldspillere kan skifte

fodboldklub. Der kan hermed argumenteres for at, transferreglerne dækker over hvordan

fodboldspillere skifter arbejdsgiver. Dermed opstår der et forhold imellem på den ene side

arbejdsgiver og den anden side arbejdstager ligesom i andre ”normale” virksomheder.

Hermed gælder de opstillede punkter i afsnittet om arbejdskraftens fri bevægelighed83, teoretisk set,

også for professionelle fodboldspillere. Grunden til, at det blot er teoretisk set skal ses i lyset af

fodboldens særlige status som sportslig institution inden for EU, hvilket til dels er blevet belyst i

indledningen. Derfor kan punkterne fra arbejdskraftens fri bevægelighed ikke direkte

implementeres på transferreglerne inden for den professionelle fodbolds organisation. Selvom EU

skal have disse regler og punkter med i sin overvejelse skal Unionen tage særlig stilling til hver

individuel sag som omhandler reglerne omkring arbejdskraftens fri bevægelighed og den derfra

kommende indflydelse på professionel fodbold84.

Problematikken for EU er her, at den europæiske topfodbold på den ene side kan betragtes som en

økonomisk aktivitet og på den anden side som en uddannende og socialiserende sport. Som

udgangspunkt og hovedregel har Den Europæiske Union kun beføjelse til, at udøve direkte

indflydelse i sager, vedrørende fodbold, som har karakter af en økonomisk aktivitet. Det er på dette

punkt, at Unionen har rettigheder til, at intervenere i organiseringen af europæisk topfodbold.

Et andet slående argument for, at sport og dermed også fodbold er blevet en del af erhvervslivet og

en økonomisk faktor inden for Europa er den del som sport bidrager med til den økonomiske sektor

inden for EU. ”It is estimated that sport accounts for approx. 3.5% of EU GDP and provides

employment for as much as 5% of the labour force.85”

Selvom ovenstående tal viser en klar tendens i sport og dermed også fodbolds økonomiske

indflydelse på Den Europæiske Union er det ikke ensbetydende med, at sport og fodbold har fået en

status af, at blive betragtet udelukkende som alle andre ”normale” virksomheder og forretninger

inden for erhvervslivet.

83 Se tabel 1 og punkterne i afsnit 3.1.2) ”Arbejdskraftens fri bevægelighed”.84 Mere dybdegående forklaring og diskussion af dette fremkommer i senere afsnit.85 Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn, 81-82.

Side 34 af 77

Det er derfor vigtigt at få dette afsnit indlemmet i afhandlingen da Den Europæiske Union først fik

reel indflydelse på fodbold, da det fik karakter af en økonomisk aktivitet og dermed til dels blev

betragtet som en forretning. De aktiviteter inden for fodbold som giver fodbold et karaktertræk som

virksomhed og dermed gør det til en del af erhvervslivet er ansættelse af fodboldspillere,

sponsorindtægter, børsnoteringer, generelle forhandlinger om løn og anden godtgørelse etc. Kort

sagt de økonomiske aktiviteter, som har den indflydelse på fodbolden, at den bliver betragtet som

professionel ved brug af finansielle transaktioner og forhandlinger.

På den anden side har Den Europæiske Union ikke samme indflydelse på fodbold når der er tale om

aktiviteter som ikke har økonomisk karakter. Det kunne blandt andet være reglerne for de

specifikke fodboldkampe, pointsystemerne og strukturen i forskellige fodboldturneringer, regler for

stadionkrav etc.86

Det er kun hvis der er tale om en sag som har karakter af en økonomisk aktivitet, at EU har

rettigheder til, at være en direkte dømmende magt inden for sport og fodbold. ”… the court has held

that, having regard to the objectives of the Community, sport is subject to Community law only in so

far as it constitutes an economic activity …87 “.

Med argumentet om, at transferreglerne dækker over arbejdstageres skift af arbejdsgiver og dermed

gør fodbold til et forretningsforetagende kan der argumenteres for at transfers inden for professionel

fodbold kan betragtes som en økonomisk aktivitet.

Dog har Den Europæiske Union også et fortsat selvvalgt ansvar for og en indflydelse på de andre

aspekter af europæisk sport og dermed også europæisk fodbold. ”´The Union shall contribute to the

promotion of European sporting issues, while taking into account of the specific nature of sport, its

structures based on voluntary activity and its social and educational function.´(note udeladt)88”.

Som det bliver fastslået i de to ovenstående citater har Den Europæiske Union forskellige beføjelser

inden for forskellige områder af europæisk topfodbold. I første citat er der tale om ”Community

law” altså direkte regler inden for EU når der er tale om økonomisk aktivitet. I andet citat er der tale

om ”promotion” fra EU’s side når der er tale om de uddannende og sociale aktiviteter inden for

fodbolden.86 Det skal fastslås (som det også bliver andetsteds i nærværende afhandling), at den Europæisk Union ikke har tilnærmelsesvis samme indflydelse og beføjelser når det drejer sig om nationale regler. Ligegyldigt om det drejer sig om økonomisk aktivitet eller ikke. Det er aktiviteter på tværs af de nationale grænser som er inden for EU’s beføjelser.87 Ibid., 16.88 Ibid., 48.

Side 35 af 77

Dermed tager Unionen forskellige forholdsregler i henhold til hvilken form for aktivitet inden for

fodbolden der er tale om. Når der er tale om økonomisk aktivitet har EU direkte beføjelser i henhold

til Unionens regler og direktiver. Når der er tale om ikke-økonomisk aktivitet har EU selv tildelt sig

et mål om, at promovere for eksempel de uddannende og socialiserende aspekter som fodbold

tilbyder.

Med dette opnår professionel fodbold en form for ”dobbeltstatus”. På den ene side betragtes

fodbold som en sport (når der er tale om sociale, uddannende og konkurrencemæssige aktiviteter)

og på den anden side som arbejdsgiver/forretning (når der er tale om økonomisk aktivitet). Denne

”dobbeltstatus” har givet anledning til flere sager og komplikationer imellem på den ene side den

europæiske topfodbold og på den anden side EU’s regler og direktiver89.

Denne ”dobbeltstatus” kan yderligere opdeles i tre niveauer inden for organiseringen af fodbold.

Det første niveau er græsrødderne, som er fodboldens grundpille. Disse græsrødder er amatørerne

og reglerne inden for selve fodboldspillet. Det er her det uddannende, socialiserende og

konkurrencemæssige aspekt har sin indflydelse. Næste niveau er fodbold som en økonomisk

aktivitet. Når der er tale om fodbold som en økonomisk aktivitet kan der argumenteres for, at

fodbold har indladet sig på en form for professionalisme ved brug af finansielle kontrakter,

forhandlinger, sponsorrettigheder etc. Det sidste niveau forekommer når fodbolden går over til, at

blive en form for virksomhed og forretning. Dette sker for eksempel når fodboldklubber bliver

børsnoterede og dermed bliver optaget som en del af erhvervslivet.

Disse tre niveauer er indlemmet i fodboldens ”dobbeltstatus”. Det første niveau er indlemmet i den

første status, som primært anser fodbold som udelukkende en sport hvorimod de sidste to niveauer

er indlemmet i fodboldens anden status som anser fodbold som en form for økonomisk forretning

med en virksomhedspræget drift.

I det øjeblik fodbold overgår fra første niveau til andet niveau begynder EU’s indflydelse, at gøre

sig gældende for fodboldens regler og vilkår. Den europæisk Unions beføjelser bliver yderligere

forstærket når fodbolden indtager tredje niveau.

Problematikken består hermed i hvilke af ovenstående niveauer EU anser fodboldens forskellige

aspekter og situationer at være i. Det er til tider komplekst for Unionen, at bedømme hvilket niveau

der er tale om i en given sag, da der i fodboldens aspekter, regler og ageren tit kan forekomme en

89 Mere om disse komplikationer forefindes i senere afsnit.

Side 36 af 77

overlapning imellem de forskellige niveauer. Derfor skal der, fra EU’s side, tages en individuel

problemstilling til hver enkelt sag.

Den Europæiske Union kan hermed ikke konkret fremstille nogen overordnede retningslinjer for

bearbejdelsen af sager som omhandler sport og fodbold. Unionen bliver nødt til, at bearbejde hver

enkelt sag, som for eksempel fodboldens transfers, individuelt. ”It is therefore, really by means of a

case by case, rather than a general examination, that certain rules relating to a transfer system may

possibly be declared to conform to Community law.90”

Essensen af, at få klargjort hvorfor og hvordan professionel fodbold er en del af erhvervslivet

bunder hermed i den indflydelse EU reelt kan få på sporten. Når der er tale om økonomisk aktivitet

inden for fodbolden, har Unionen på grund af lovgivningen for fair konkurrence, rettigheder til, at

intervenere i fodboldens interessesfære og hermed implementere sine love og retningslinjer her på.

”This means that European law only applies to ’economic activities’ within the overall meaning of

Article 2 EC.91”

For at forstå den proces der har været på dette område og for en yderligere definering af fodbolds

øgede kommercialisme og præg af et virksomhedsforetagende følger her en historisk gennemgang

af udviklingen for organiseringen af professionel fodbold i Europa.

3.2.2) FIFADen 21. maj 1904 samledes flere fodboldsagkyndige personligheder sig i Paris for at skrive under

på et dokument som sikrede oprettelsen af et verdensomspændende fodboldforbund, FIFA.

Formålet med forbundet skulle være, at regulere og organisere verdens mest populære sport. Så

selvom initiativtagerne til FIFA mente, at organisationen skulle være et fodboldforbund for hele

verden var det kun nationer fra Europa der var repræsenteret ved oprettelsen.

De på dette tidspunkt vigtigste europæiske fodboldboldforbund var dog ikke repræsenteret. Det

drejede sig specielt om de britiske fodboldforbund. Disse forbund var klart de ældste i verden og

man anså især det engelske fodboldforbund som værende grundlægger for den tids regler og

procedurer inden for fodbold. Grundlæggerne af FIFA prøvede på, at indlemme de britiske forbund

90 Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn, 59.91 Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn, 3.

Side 37 af 77

i verdensforbundet, men dette syntes at være forgæves. De andre nationale fodboldforbund trodsede

dog briterne og oprettede FIFA uden dem.

FIFA var som forklaret ovenfor udelukkende et initiativ fra personligheder som havde deres

personlige, økonomiske og politiske interesser i europæisk fodbold. Disse europæiske interesser

udsprang igennem personlighederne og disses tilknytningsforhold til hver deres europæiske land,

fodboldklub eller nationale fodboldforbund. Derfor drejede det sig udelukkende om repræsentanter

fra europæiske lande. De repræsenterede lande var: Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Schweiz,

Spanien og Sverige.

Hermed kan der argumenteres for, at selvom det langsigtede mål med FIFA var, at det skulle udgøre

et verdensomspændende fodboldforbund kan oprettelsen af dette forbund godt betragtes som første

initiativ til en overordnet organisering af europæisk topfodbold. Det umiddelbare formål med

oprettelsen af FIFA var, at forsøge på at arrangere og organisere internationale fodboldkampe

imellem de forskellige nationale fodboldforbund på det europæiske kontinent.

FIFA’s umiddelbare indflydelse på europæisk fodbold kom fra at være en organisation oprettet på

det europæiske kontinent udelukkende af europæere og havde derfor interesser i at organisere og

regulere fodbold ud fra et europæisk synspunkt.

Dette er imidlertid ikke den eneste form for indflydelse FIFA har haft på europæisk fodbold. Der

forefindes en væsentlig indflydelse i nyere tid. Dette drejer sig om fodboldens transferregler. De

transferregler som er gældende for europæisk fodbold er konkret baseret på overordnede

retningslinjer for transferregler som er udstedt af FIFA og ikke UEFA. Dog har hvert enkelt af de

kontinentale fodboldforbund mulighed for, at modificere reglerne så de passer til deres ”eget”

transfersystem92.

Da FIFA blev grundlagt bestod organisationen af syv fodboldforbund fra Europa. Denne

fuldstændige europæiske repræsentation i FIFA blev dog gradvist ændret. I 1914 var FIFA’s

medlemsskab oppe på 24 fodboldforbund hvoraf fire af disse var ikke-europæiske fodboldforbund93.

FIFA tog i løbet af årene gradvist mere og mere form af en verdensomspændende organisation, da

flere og flere nationale fodboldforbund på tværs af kontinenterne blev indlemmet i organisationen.

92 For yderligere information om transferreglerne se afsnit 3.3) ”Transferreglerne”.93 Murray, Bill (1996). The World's Game. A History of Soccer. University of Illinois Press, Chicago, 36.

Side 38 af 77

Specielt udviklingen i FIFA i løbet 1970’erne var et vendepunkt for den europæiske dominans.

Betydeligt flere ikke-europæiske fodboldforbund blev indlemmet i organisationen. . Ydermere blev

brasilianske João Havelange i 1974 valgt som ny præsident for FIFA. Havelange var den første

ikke-europæiske præsident for FIFA, hvilket var medvirkende til at FIFA skiftede fokus fra Europa

til ”den tredje verden”94. Dermed blev den europæiske dominans som eksisterede ved oprettelsen af

FIFA nedjusteret i løbet af organisationens levetid.

Efter denne nedjustering af den europæiske indflydelse på FIFA var vejen banet for oprettelsen og

vedligeholdelsen af et kontinentalt europæisk fodboldforbund som kunne varetage de europæiske

interesser inden for FIFA og fodboldens verden generelt.95

3.2.3) UEFADet var i starten af 1950’erne at der virkelig kom fokus på en reel og samlet organisering af fodbold

på det europæiske kontinent. Det var tydeligt for både FIFA og fodboldens verden generelt, at

udviklingen på udbredelsen af fodbold var intensiveret. Derfor fandt FIFA sig nødsaget til at

godkende, at der blev etableret organisationer som kunne hjælpe forbundet ved at aflaste denne

inden for nogle områder og opgaver. Det var ikke længere nok med én organisation til at organisere

hele verdens fodbold og dens rivende udvikling. Ved et møde i 1953 besluttede FIFA sig derfor for,

at legalisere etableringen af kontinentale fodboldforbund.

Dermed var vejen banet for oprettelsen af et kontinentalt fodboldforbund i Europa. Dette blev en

realitet den 15. juni 1954 ved oprettelsen af det fuldstændigt europæiske fodboldforbund, UEFA.

Målet for denne organisation var, at arrangere og organisere diverse fodboldturneringer på det

europæiske kontinent og varetage de europæiske interesser inden for FIFA og fodbolden generelt.

Ydermere skulle UEFA etablere et tættere samarbejde og opfordre til solidaritet imellem de

forskellige nationale fodboldforbund og inden for den europæiske fodbold generelt.

Det værd at bemærke, at årene i 1950’erne lå forholdsvis tæt på afslutningen af Anden Verdenskrig

(1939-1945) i Europa96. Dermed lå Krigen og dens brutale effekt stadig frisk i europæernes

hukommelse. Denne friske erindring var en af årsagerne til oprettelsen af Det Europæiske

Fællesskab ved Rom-traktaten i 1958. Udover at være et økonomisk samarbejde kan oprettelsen af

94 Ibid., 129-130.95 Afsnit 3.2.2) ”FIFA” er baseret på information fra http://www.fifa.com/, set 23-10-2012, medmindre andet er angivet.96http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/ Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig, set 01-11-2012.

Side 39 af 77

EF også argumenteres for at være medvirkende til, at forhindre nye krige imellem de europæiske

lande via samarbejde, økonomiske forbindelser og forstærkede relationer97. Der kan derfor

argumenteres for, at dette var en tid for udviklingen af et europæisk sammenhold.

Som nævnt i indledningen fandt oprettelsen af det europæiske fodboldforbund sted i de samme år

som Det Europæiske Fællesskab blev etableret. UEFA var hermed med til, at styrke sammenholdet

imellem de europæiske stater. Dette tydeliggør en generel udvikling efter Anden Verdenskrig hvor

samarbejde og samhørighed imellem de europæiske stater var i fokus både på den politiske,

økonomiske, sociale og kulturelle dagsorden.

Efter oprettelsen af UEFA accelererede udviklingen og organiseringen af europæisk fodbold. UEFA

udvidede sit engagement i europæisk fodbold betydeligt inden for de første ti til tyve år af

organisationens levetid og integrerede yderligere aspekter af europæisk fodbold ind i

organisationen.

I forhold til tidligere blev der blandt andet etableret flere kontinentale fodboldturneringer og

fodboldkampe på det europæiske kontinent. Inden denne ekspansion forekom der ikke nogen reel

organisering af de kontinentale fodboldkampe og turneringer. Den mest organiserede og

strukturerede form for fodbold der fandt sted, inden for Europa inden UEFA blev oprettet, var de

nationale fodboldforbunds egne nationalligaer, hvor klubber fra samme nation spillede

fodboldkampe imod hinanden.

Der forekom dog også diverse fodboldturneringer som blev afviklet med deltagelse af hold fra

forskellige lande inden for Europa og de forskellige nationale fodboldforbund organiserede også

kampe imellem hinanden. Kampene og turneringerne på tværs af de forskellige europæiske lande

havde dog et privat aspekt og ikke nogen overordnet organisering. Dette ændrede UEFA på ved

blandt andet, at strukturere nye turneringer og implementere allerede oprettede private turneringer

ind under forbundet. Derved fik UEFA struktur på et ellers uoverskueligt system af tilfældige og

private kontinentale fodboldkampe og turneringer i Europa.

Med fodbolds stigende popularitet og derved stigende markedsværdi i 1970’erne steg indtægterne

og omsætningen for UEFA. Derfor følte organisationen forpligtigelse til, at kompensere

fodboldklubber som havde lidt økonomisk tab ved for eksempel de udgifter og omkostninger de må

97http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/EU/Det_Europ%c3%a6iske_%c3%98konomiske_F %c3%a6llesskab, set 01-11-2012.

Side 40 af 77

have haft ved, at rejse rundt i Europa og spille fodboldkampe på udebane i andre lande end deres

hjemland.

Indtægterne fra de europæiske fodboldturneringer strømmede ind til UEFA’s økonomi, da

forbundet styrede og organiserede disse turneringer. UEFA fik del i indtægterne fra billetsalg og

blev betalt for den øgede dækning af kampene fra mediernes side. Disse indtægter voksede i takt

med, fodbolds fremskredne popularitet og større appel til medierne. Mediedækningen voksede i takt

med mediernes udvidelse og nyskabelse, som for eksempel øget tv-dækning, og UEFA’s indtægter

steg.

Herved var der skabt en form bureaukratisk hierarki. For at opretholde strukturen og

organiseringen af europæisk fodbold opretholdte UEFA flere regler som skulle følges af

fodboldklubberne og de diverse nationale fodboldforbund hvis disse havde til hensigt, at vedblive

som medlemmer af organisationen.

Det drejede sig blandt andet om regler for fodboldspilleres klubskifter, fodboldklubbers opbygning,

regler for uddannelse og investering og reglerne for afviklingen af kontinentale fodboldkampe.

Fodboldklubberne kunne ikke deltage i de eftertragtede kontinentale kampe og turneringer på det

europæiske kontinent uden UEFA’s accept, og måtte derfor acceptere og underlægge sig de regler

som UEFA udstedte.98

UEFA havde hermed erhvervet sig en betragtelig indflydelse og magt inden for europæisk fodbold

og i særdeleshed over fodboldklubberne. Kontrollen med de kontinentale fodboldkampe og

turneringer i Europa var udelukkende på UEFA’s vilkår og under denne organisations beføjelser.

Det var hovedsageligt igennem organiseringen af de populære europæiske fodboldturneringer

UEFA fik magt over fodboldklubberne, de nationale ligaer og fodboldspillerne. Det europæiske

fodboldforbund valgte at bygge videre på denne magt og udvidede sine beføjelser og interesser i

takt med, at fodbold steg yderligere i markedsværdi og popularitet. ”Beneath the gloss of it’s newly

acquired desirability, European Football may yet force us to face the Continent’s underbelly: its

unreformed clientalism, its closed and selfserving elites, its deficient democracies, its shallow

consumerism, its desperate inequalities …99”

98Denne form for hierarki inden for fodboldens strukturering og organisering vil blive defineret og behandlet yderligere i afsnit 3.2.4) ”Pyramide-strukturen”. 99 Goldblatt, David (2006). THE BALL IS ROND. A Global History of Soccer. Penguin Group, New York, 688.

Side 41 af 77

De europæiske fodboldklubber havde dog og har i særdelshed opnået en vis form for suverænitet.

UEFA styrede og kontrollerede de europæiske fodboldturneringer, men fodboldklubberne havde

dog deres egne rettigheder. Det var og er især gældende for det økonomiske aspekt af

transferreglerne. Fodboldklubberne bestemmer selv hvor høj en transfersum de vil betale for en

spiller og hvilke kontraktlige vilkår de vil ansætte fodboldspilleren på. Derfor er fodboldklubberne

til dels uafhængige af UEFA og FIFA når det drejer sig om hvilke finansielle rammer de vil gøre

brug af i driften af deres klub.

Udover dette har fodboldklubberne opnået gradvist mere suverænitet efter EU’s implementering af

det frie og fælles indre marked. Her blev fodboldklubberne yderligere tilgodeset i forhold til

transferreglerne inden for den professionelle fodbold. Det blev nemmere, at skrive kontrakt med

fodboldspillere og UEFA’s restriktioner på antallet af udlændinge i fodboldklubberne blev ophævet

for EU-borgere. Dermed havde fodboldklubberne mere frihed til at ”forme” den fodboldtrup de

gerne ville have uden nogen betragtelig, overordnet indflydelse fra FIFA og UEFA.100

I 1995 blev UEFA nødt til, at ændre i sine egne regler og modificere den måde europæisk fodbold

var organiseret på. Det var i dette år, at Bosman-sagen blev afsluttet. Den europæiske domstol

fastslog at transferreglerne inden for europæisk fodbold var i strid med bestemmelserne inden for

opretholdelsen af arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU’s indre marked. UEFA måtte føje

sig for rettens beslutning. Dog valgte UEFA at inddrage FIFA i en proces som skulle være med til,

at etablere et samarbejde imellem EU og fodboldens verden, således at fodboldens ”særstatus” ikke

ville forsvinde helt væk ind i den politiske integration af EU.

Samarbejdet imellem EU og UEFA inden for Unionens indflydelse på fodbolden, ses blandt andet

ved UEFA’s offentliggørelse af et dokument som kommenterer på den status sport har fået inden

for EU101 efter implementeringen af Lissabon-Traktaten i 2009102.

”… the EU has supporting competence in the field of sport, meaning that its activities are limited to

coordinating … The new Article is … not intended to prejudice the legitimate autonomy … of sports

federations. … while sport is not “above the law” … sport cannot simply be treated as another

“business”, without reference to its specific characteristics …103” 100 Fodboldklubbers rettigheder inden for transfermarkedet og reglerne her for vil blive specificeret i afsnit 3.3) ”Transferreglerne”.101 Bestemmelserne for sports status inden for Unionen forefindes i art. 165 TEUF.102 http://euo.dk/emner/reformtraktat/, set 25-10-2012.103 UEFA. UEFA’s position on Article 165 of the Lisbon Treaty. UEFA. set 25-10-2012 på: http://www.slpc.eu/UEFA_position_paper_on_article_165_TFEU.pdf.

Side 42 af 77

Citatet fra ovennævnte dokument er med til, at tydeliggøre den rolle EU har over for UEFA,

fodbold og sport generelt. Her er det tydeligt, at sport og dermed fodbold har beholdt dele af sin

”særstatus” inden for Unionen. Fodbold har dog ikke den samme form for ”urørlighed” fra

udefrakommende faktorer som den har haft tidligere og de store organisationer som UEFA og FIFA

har mistet forskellige aspekter af den indflydelse og magt de opretholdt over fodboldklubberne og

de enkelte fodboldspillere.

Der kan argumenteres for, at EU har en vejledende funktion over for sportens verden og dermed

også UEFA. EU og dets forskellige instanser og institutioner er simpelthen med til at samarbejde

med UEFA og stiller sig til rådighed som rådgiver og samarbejdspartner for den europæiske

topfodbold. Dette forhold udleder således, at de to instanser (EU og UEFA) kan finde kompromiser

hvis der skulle opstå yderligere komplikationer imellem deres forhold104.

De retlige forhold inden for EU har dog den reelle magt. UEFA skal stadig underlægge sig

regulativer og regler som bliver udsted fra Unionens side. Dermed har UEFA nu fået en slags rolle

hvor organisationen til dels optræder autonomt over for fodboldens vilkår, men med en grad af

overvågning fra EU, til forskel fra dets tidligere rent monopolistiske rolle. ”… UEFA has been

forced to recognise the role of EU law and EU institutions in the governance105 of football which, at

the very least, have played a supervisory role, granting UEFA … ”supervised autonomy”.106”

Den nye status UEFA og fodbolden har fået inden for EU har nye elementer som skal tages i

betragtning i forhold til den gamle status det europæiske fodboldforbund havde. Det er derfor

vigtigt at se nærmere på den struktur og status for europæisk topfodbold som har været gældende

inden for den Europæiske Union inden Unionen fik en reel og mærkbar indflydelse.107

3.2.4) Pyramide-strukturenEfter FIFA’s anerkendelse af etableringen af kontinentale fodboldforbund og oprettelsen af et

europæisk fodboldforbund blev UEFA annekteret som et af de seks kontinentale fodboldforbund

som er indlemmet i verdensforbundet FIFA. Meningen med dette er en form for struktur hvor FIFA

104 Dette forhold imellem EU og UEFA vil blive nærmere behandlet i kapitel 5) Analyse og kapitel 6) Konklusion.105 Selvom begrebet ”governance” kan betragtes som et teoretisk begreb vil det i denne afhandling ikke blive yderligere defineret. Dette skyldes, at der i nærværende afhandling ikke vil blive arbejdet med dette begreb som et teoretisk begreb. Ydermere skyldes det, at der i den engelske version blot er tale om et engelsk ord for ”styring/ledelse”. http://www.ordbogen.com/opslag.php?dict=enda&word=governance, set 22-02-2012. 106 Gammelsæter, Hallgeir & Senaux, Benoït et al. (2011). The Organisation and Governance of Top Football Across Europe. An Institutional Perspective. Routledge, New York, 41.107 Afsnit 3.2.3) ”UEFA” er baseret på information fra http://www.uefa.com/, set 23-10-2012, medmindre andet er angivet.

Side 43 af 77

er hovedorganisationen og de kontinentale fodboldforbund danner en form for ”underforbund” som

skal varetage fodboldens interesser på deres eget kontinent. Under de kontinentale forbund befinder

sig så de nationale forbund og nederst i hierarkiet findes fodboldklubberne, spillerne etc.

Organiseringen og magtstruktureringen af europæisk topfodbold var og er til dels stadig bygget op i

et sådan form for hierarki. Dette hierarki kan opstilles som en slags pyramide hvor magten går fra

toppen og ned.

”The European football pyramid, with its vertical channels of authority, situated governing bodies

at the heart of the game’s governance. For a long time, national FAs, UEFA, and FIFA, regulated

football without much opposition.108”

De nationale fodboldforbund samt de internationale forbund, har i mange år styret udviklingen,

struktureringen og reglerne for fodbold. Disse organisationer har været mere eller mindre suveræne

i reguleringen af topfodbold over for fodboldklubberne og fodboldspillerne. Dette er dog som

forklaret blevet gradvist ændret, blandt andet ved Bosman-sagen og med EU’s integrering af sport

ind under Unionens bestemmelser og koordinering. Ved disse hændelser kan det tolkes således, at

fodboldklubberne og fodboldspillerne begyndte at udfordre UEFA og FIFA’s suveræne integritet.

Det kan diskuteres om pyramide-strukturen stadig afspejler det reelle magtforhold inden for fodbold

efter Bosman-sagen og den herved øgede indflydelse fra fodboldklubber, fodboldspillere og den

Europæiske Union. Denne form for struktur har dog haft en essentiel indflydelse på historiens gang

inden for europæisk topfodbold. Hvis det ikke havde været for denne opbygning af magtforholdene

er det diskutabelt om Jean-Marc Bosman havde set sig nødsaget til, at gå rettens vej med sin sag.

Derfor har jeg valgt at inkludere denne struktur og definere forholdene inden for denne.

For at give et indtryk af hvordan magt-strukturen blev realiseret og for overskuelighedens skyld har

jeg valgt, at fremstille en figur som skal medhjælpe til en visualisering af pyramide-strukturen inden

for organiseringen og magtforholdende i professionel europæisk topfodbold. Denne figur er opstillet

således:

108 Gammelsæter, Hallgeir & Senaux, Benoït et al. (2011). The Organisation and Governance of Top Football Across Europe. An Institutional Perspective. Routledge, New York, 33.

Side 44 af 77

Figur 1: Pyramide-strukturen.

Pyramiden skal ses som en struktur hvor magtfordeling går fra toppen og ned. Altså ses FIFA som

den største magtfaktor inden for fodbolden, hernæst følger de forskellige kontinentale

fodboldforbund, så følger de nationale forbund under de kontinentale forbund osv.

Pyramiden kan også tillægges den værdi, at den viser et proportionelt forhold imellem antallet af

aktører109 inden for et givent område i forhold til den andel af magten disse besidder. For eksempel

har FIFA i toppen den mindste ”plads” fordi der i denne organisation ikke er så mange aktører

involverede som der er i for eksempel den største og nederste del af pyramiden med

fodboldspillerne.

Som forklaring kan de forskellige aktører i pyramiden opstilles ud fra hvilken form for suverænitet

de har. Altså hvad er deres formål i forhold til hinanden og hvilke beføjelser har de reelt.

For at give det klareste indtryk har jeg valgt at opstille disse forhold i en tabel.

FIFA Er det verdensomspændende organ. Udsteder de

overordnede regler for al fodbold som de

109 Med begrebet ”aktører” menes det antal af personer og ”stemmer” som tegner gruppen udadtil. For eksempel er FIFA én aktør udadtil og de kontinentale forbund er seks (en for hvert af de seks kontinentale forbund under FIFA). Hvorimod Fodboldklubberne er langt flere og gruppen ”fodboldspillere” er klart flest med en aktør for hver enkelt spiller.

Side 45 af 77

FIFA

Kontinentale fodboldforbund

(UEFA)

Nationale fodboldforbund (Inden for UEFA)

Nationale fodboldligaer

Fodboldklubberne

Fodboldspillerne

kontinentale forbund så skal implementere på

deres kontinent. Det er for eksempel FIFA der

udsteder de overordnede internationale

transferregler. (Disse bliver dog modificeret og

tilpasset i hvert enkelt kontinental-forbund, for

at det skal stemme overens med regionale,

nationale og kontinentale regler).

Kontinentale fodboldforbund (UEFA) De kontinentale-fodboldforbund kan betragtes

som overordnede fodboldforbund for hvert af

seks kontinenter110. Disse er alle indlemmet

under FIFA og står som sådan til ansvar for

verdensorganisationen. De regler om for

eksempel transfers som FIFA udsteder, skal

overholdes af disse forbund. Hvis de

kontinentale-fodboldforbund vil ændre i disse

regler skal det foregå i dialog med FIFA og med

denne organisations accept. Den suverænitet

som de kontinentale fodboldforbund har

opbygget består i retten til, at organisere og

strukturere fodboldkampe og turneringer

imellem nationale fodboldforbund og

fodboldklubber på deres kontinent.

Nationale fodboldforbund (Inden for UEFA) De nationale fodboldforbund er som sådan også

indlemmet i FIFA. Disse er dog også indlemmet

i deres eget kontinentale forbund111. Hermed har

FIFA uddelegeret nogle af sine beføjelser over

de nationale fodboldforbund til de kontinentale-

110 Nogle af disse kontinentale fodboldforbund strækker sig dog til og på tværs af områder og lande udover det geografiske kontinents grænser. Dette er dog uinteressant for forståelsen og formålet med denne afhandling.111 http://www.fifa.com/worldfootball/nationalteams/confederations/confederation=23913/index.html, set 13-11-2012. Læg mærke til opdelingen af de forskellige kontinentale ”zoner”.

Side 46 af 77

fodboldforbund. Det forholder sig således, at de

nationale forbund står til ansvar over for deres

eget kontinentale forbund og de skal i første

omgang rette deres interesse og forslag her til.

De nationale fodboldforbund kontrollerer og

strukturer diverse nationale fodboldkampe og

turneringer. Samtidig er det disse som

understøtter de nationale landshold. Hvis der

opstår uoverensstemmelser imellem for

eksempel UEFA og det danske fodboldforbund

(Dansk Boldspil-Union, DBU112) som ikke kan

løses her imellem, kan begge parter fremlægge

deres sag for FIFA for at forsøge på, at få

afklaret disse uoverensstemmelser.

Nationale fodboldligaer De nationale fodboldligaer står til ansvar for

deres respektive nationale fodboldforbund. Det

kan for eksempel være den højest rangerede

engelske fodboldliga, Premier League113, som

samarbejder med det engelske fodboldforbund

FA for at opretholde strukturen og reglerne

inden for engelsk fodbold. Den nationale

fodboldliga har en vis form for suverænitet, da

disse styrer struktureringen og indtægterne for

kampene i ligaen samt ligaens sponsorater. Dog

kan disse nationale ligaer ikke eksistere uden et

samarbejde med det nationale fodboldforbund,

da disse er med til, at organisere de andre

nationale fodboldturneringer og kampe.

Ydermere er det igennem de nationale

fodboldforbund, at de nationale fodboldligaer 112 http://www.dbu.dk/, set 13-11-2012.113http://www.premierleague.com/en-gb.html , set 13-11-2012.

Side 47 af 77

får deres meninger og perspektiver fremsat i

UEFA og FIFA.

Fodboldklubberne For fodboldklubberne gælder det, at de er

indlemmet i både den nationale fodboldliga og

det nationale fodboldforbund. Det er

fodboldklubberne som er grundstenene i

opbygningen af fodboldligaerne. Igennem disse

indlemmelser er fodboldklubberne også medlem

af UEFA og FIFA. Som første instans står

fodboldklubberne til ansvar for de nationale

ligaer og forbund. Det er inden for disse, at de

har deres hverdag og hoveddelen af deres

fodboldkampe bliver spillet inden for de

nationale grænser. Systemet fungerer dog

således, at UEFA har en aftale med de nationale

fodboldforbund omkring hvilke fodboldklubber

der har ret til, at deltage i de eftertragtede

kontinentale europæiske turneringer. Derfor ser

fodboldklubberne sig nødsaget til, at følge

bestemmelserne fra deres nationale forbund og

dermed også UEFA. Fodboldklubberne har dog

en vis form for suverænitet omkring ansættelse

af spillere. Som forklaret bestemmer disse selv

hvilke økonomiske vilkår de ønsker at ansætte

fodboldspillere på.

Fodboldspillerne Den nederste gruppe i hierarkiet er

fodboldspillerne. Disse aktører er fastlåst af

deres kontraktlige forhold til fodboldklubberne.

Derfor står de i teorien udelukkende til ansvar

for deres fodboldklub og derved fodboldliga.

Det er dog værd at bemærke, at fodboldspillere

Side 48 af 77

også har en form for forpligtelse over for deres

nationale fodboldforbund når det kommer til

landskampe. Derfor er fodboldspillere også

indlemmet under UEFA og FIFA som

organiserer disse landskampe imellem

landsholdene fra de nationale fodboldforbund. I

pyramide-strutkuren har fodboldspillere ikke

nogen særlig form for suverænitet. Det er dog

værd, at bemærke at fodboldspillere kan

betragtes som grundstenen i hele fodboldens

opbygning. Derfor vil topfodbold ikke kunne

bestå uden samtykke og involvering af

fodboldspillerne. Rettighederne for

fodboldspillerne viser sig hovedsageligt i deres

ret til selv, at bestemme om de vil skrive under

på en kontraktlig forpligtelse med en

fodboldklub eller ej.Tabel 2: De interne forhold inden for pyramide-strukturen.

Denne hierarkiske struktur kan opstilles for al international fodbold. Dog er det i denne afhandling

europæisk fodbold og UEFA som er interessant. Derfor kan pyramiden ses som ”top-down” proces.

FIFA dikterer over for UEFA, som dikterer videre over for sine nationale fodboldforbund, som igen

dikterer over for deres nations egne fodboldligaer, hvilke dekreterer over for fodboldklubberne, som

til sidst giver bestemmelser til deres fodboldspillere.

Pyramiden kan også anskues fra en ”bottom-up” vinkel. Her kan de nederste grupper i pyramiden

betragtes som en form for ”stakeholders”114 for de grupper som befinder sig over dem i pyramiden.

Altså har den nederste gruppe interesser i grupperne over dem osv. Herved skabes endnu en

hierarkisk struktur da det er de nederste grupper som ”ser op til” og er afhængige af de grupper som

befinder sig over deres niveau i pyramiden.

114 Businessdictionary.com definerer begrebet “stakeholder” således: “A person, group or organization that has interest or concern in an organization. Stakeholders can affect or be affected by the organization's actions, objectives and policies.”, http://www.businessdictionary.com/definition/stakeholder.html, set 25-10-2012.Jeg anser ikke det danske begreb ”interessant” for at dække samme betydning og have helt samme omfang som det engelske begreb ”stakeholder”. Derfor vil jeg i denne opgave gøre brug af det engelske udtryk.

Side 49 af 77

De øverste grupper i pyramiden besidder også interesse i de grupper som befinder sig under dem.

Uden de nedre gruppers medvirken til organiseringen og fastholdelsen af fodboldens struktur, ville

fodbolden generelt ikke kunne eksistere. Samspillet imellem samtlige grupperinger på hvert trin i

pyramiden er essentiel for fodboldens fortsatte udvikling og derfor et vigtigt eksistensgrundlag for

sporten.

De øvre grupper er imidlertid ikke så afhængige af de grupper som findes under dem i strukturen,

som de nedre grupper er af de grupper som findes over dem hierarkiet. I denne model er det de

øverste grupper som står for organiseringen af fodbold og for udstedelsen af reglerne og

direktiverne inden for fodboldsporten. Disse regler drejer sig blandt andet om inden for hvilke

rammer fodboldkampe skal afholdes, transferregler der generelt gælder, strukturer

fodboldturneringer kan have, sammensætninger af landshold og fodboldtrupper der er lovlige etc.115

De nederste grupper har imidlertid en vis magt i form af for eksempel disses antal af aktører, men

den bureaukratiske opbygning af topfodbolds struktur gjorde det umuligt for disse grupper, at have

nogen reel indflydelse på deres ”overgrupper”.

Pyramide-strukturen belyser et klart hierarkisk forhold og en bureaukratisk struktur for de

forskellige aktører inden for europæisk fodbold. Det er denne struktur som den Europæiske Union

delvist har medvirket til at nedbryde. EU er blevet indlemmet i forholdende for europæisk fodbold i

en form som udefrakommende aktør via diverse spotslige og fodboldrelaterede sager som er blevet

frembragt Unionen. Dermed får Den Europæiske Union indflydelse på den klassiske struktur inden

for fodbolden.

Som der er argumenteret for tidligere og som vil blive diskuteret og belyst senere er denne form for

hierarkisk pyramide-struktur ikke længere ligeså direkte etableret inden for europæisk fodbold. Dog

har jeg valgt at inkludere denne struktur, da den giver et godt indblik i hvilke forhold der gjorde sig

gældende og som til dels stadig ligger i ”baghovedet” på de forskellige stakeholders inden for

europæisk fodbold. Det er denne struktur som parterne i fodboldens verden til stadighed læner sig

op af, selvom hierarkiet til dels er blevet nedbrudt116.

115 En forklaring på hvilken indflydelse de forskellige grupperinger der har på de forskellige forhold og regler er defineret i tabel 2.116 I senere afsnit vil der forekomme analyse, diskussion, argumentation og perspektivering af hvordan opbygningen af europæisk fodbolds magt-struktur ser ud i nyere tid og hvordan det kan tænkes denne struktur kommer til at udfolde sig i fremtiden.

Side 50 af 77

3.2.5) Bosman-sagenDen begivenhed som har haft størst indflydelse på en nedbrydning af den traditionelle pyramide-

struktur inden for fodbolden er den føromtalte Bosman-sag. Denne sag er ydermere den mest

velkendte, omtalte, diskuterede og analyserede sag imellem EU og europæisk topfodbold. Bosman-

sagen bliver anskuet som det vigtigste punkt i den revolution af organiseringen og reglerne inden

for europæisk topfodbold som fandt sted grundet EU’s øgede indflydelse.

Selvom EU-Kommissionen historisk set har accepteret fodboldens særlige magtstrukturering er

foreliggende form for strukturel, hierarkisk opbygning af fodboldens interesseorganisationer dog til

dels blevet nedbrudt. Dette er sket i forbindelse med diverse sager, konflikter og situationer imellem

EU og europæisk topfodbold.

Som føromtalt skete dette blandt andet ved dommen i Bosman-sagen. Efter denne dom fik især

fodboldspillerne en væsentlig større indflydelse som stakeholders på europæisk topfodbold.

Magthierarkiet, hvori fodboldspillere var placeret i den nederste del blev til dels brudt op. Der kan

argumenteres for, at domsafsigelsen i Bosman-sagen var en af de første og vigtigste begivenheder

som havde indflydelse på opbruddet af den hierarkiske pyramide-struktur. Dommen i Bosman-

sagen kan ses som begyndelsen på udarbejdelsen af det som skulle blive EU’s ”White Paper”117 på

sport.

Selvom det er angivet, at pyramide-strukturen ikke eksisterer i samme velgående efter afslutningen

på Bosman-sagen, er den værd at opstille. Pyramiden giver et indblik i den struktur som herskede

inden Den Europæiske Union blev direkte involveret i fodboldens interessesfære. Ergo giver denne

struktur et indblik i hvilken form for strukturering af magtforholdene inden for fodbold, de mest

magtfulde instanser gerne ville have haft bibeholdt. I bund og grund kan det antages, at denne

hierarkiske strukturering af magtfordelingen var den begyndende årsag til kontroverserne imellem

EU og europæisk topfodbold.

Det var på grund af fodboldspilleres ringe vilkår og nedprioriterede rettigheder, som en del af

nederste gruppe i pyramide-strukturen, at Jean-Marc Bosman så sig nødsaget til, at gå rettens gang

med sin sag.

Selve sagens forløb begyndte med, at den på det tidspunkt forholdsvis ukendte belgiske

fodboldspiller Jean-Marc Bosman kontrakt med fodboldklubben R.F.C Liége udløb. Den belgiske

117 For yderligere information om dette ”White Paper” se afsnit 6.2) ”EU’s ”White Paper” på sport”.

Side 51 af 77

klub tilbød, at forlænge Bosmans kontrakt, dog med en markant lønnedgang. Dette kontraktudspil

fra den belgiske fodboldklub blev afvist af Bosman. Når en professionel fodboldspillers kontrakt

udløber og ikke bliver forlænget er et skifte af arbejdsgiver det næste naturlige skridt og dermed

også for Jean-Marc Bosman.

Det skulle dog vise sig, at et sådan skifte af arbejdsgiver og dermed klub ikke var så simpelt selvom

Bosmans kontrakt var udløbet. Grunden til dette skal findes i de daværende transferreger118. Ifølge

disse havde en fodboldklub ret til en bestemt pengesum for træningsgodtgørelse hvis de havde haft

en spiller i en bestemt periode. Størrelsen på beløbet for træningsgodtgørelse var afhængig

spillerens alder, hvornår han kom til klubben og i hvor lang tid klubben havde haft ham på kontrakt.

Ingen fodboldklubber var villige til, at betale summen for træningsgodtgørelse for Jean-Marc

Bosman, da denne pengesum simpelthen blev betragtet for værende for høj til sammenligning med

den ydelse man fik, altså med spillerens fodboldmæssige kvaliteter.

Den franske fodboldklub US Dunkerque var dog villig til, at give Bosman en kontrakt han kunne

acceptere såfremt selve overgangsummen (transferprisen) den franske klub skulle betale ville blive

formindsket. Derfor tilbød den franske klub at ”leje” 119 Jean-Marc Bosman ved R.F.C Liége. Ved at

indgå en lejeaftale på Bosman kunne de to klubber selv blive enige om en pris for skiftet. På denne

måde kunne de omgå reglerne for træningsgodtgørelse.

Der opstod dog yderligere komplikationer for Bosman og et eventuelt klubskifte for denne

fodboldspiller. Disse komplikationer bestod i, at US Dunkerque og R.F.C Liége blev enige om et

mindre beløb end den føromtalte træningsgodtgørelse, som førstnævnte klub skulle betale for, at

leje Bosman. Senere besluttede R.F.C Liége dog, at den ikke mente den franske klub havde de

økonomiske midler til at betale dette beløb. Den belgiske klub fik derfor sit fodboldforbund til at

undlade, at sende Bosmans spillercertifikat til Frankrig. Uden et sådan certifikat kunne Bosman

ikke spille professionel fodbold for US Dunkerque.

118 For yderligere information om de daværende og nuværende transferregler se afsnit 3.3) ”Transferreglerne”.119 ”Leje” af fodboldspillere er en normal praksis inden for den professionelle fodbolds verden. Der er flere forskellige varianter af lejeaftaler, hvilket denne afhandling ikke vil beskæftige sig med. Dog forholder det sig oftest således, at en klub lejer en fodboldspiller fra en anden klub for en kortere periode. Ved at leje spilleren betaler den lejende fodboldklub en mindre, eller slipper helt, for at betale en overgangssum for spilleren, den såkaldte transfersum. Når en spiller bliver lejet er spilleren dog stadig officielt ”ejet” af den klub som udlejer personen.

Side 52 af 77

UEFA’s transferregler, med modificering og regulering fra de nationale fodboldforbunds regler,

foreskriver et krav om, at en fodboldspiller skal skifte klub inden for et bestemt fastlagt tidsrum (det

såkaldte transfervindue) for at kunne deltage i den kommende fodboldsæson120.

Efter at R.F.C Liége havde umuliggjort Jean-Marc Bosman klubskifte var tidfristen for transfers og

kontraktforlængelse i Belgien udløbet. Derfor havde Bosman ingen steder eller muligheder for, at

spille professionel fodbold og dermed udføre sit arbejde i den fodboldsæson som skulle til at

begynde.

Kulminationen på ovenstående handlinger og kontroverser skete, da Jean-Marc Bosman valgte, at

lægge sag an mod R.F.C Liége, det belgiske fodboldforbund og UEFA hvilke var de parter han

fandt skyldige i sin situation. En række domstole blev involveret; lokale, nationale og

internationale. Hele sags-processen endte med en sag ved Den Europæiske Unions domstol

(dengang EF-domstolen) i Luxembourg121. Bosmans hovedargument for at lægge sag an var, at han

mente de ovennævnte institutioner var med til, at forhindre ham i at udføre sit erhverv.

Essensen i Bosmans sag var, at han mente han skulle have lov til, at skifte klub uden, at den nye

klub skulle betale en overgangspris, eftersom hans kontraktlige forhold var udløbet. Dette ville

stemme overens med det ”normale” arbejdsmarked hvor en arbejdsgiver ikke kan forlange

økonomisk kompensation for en arbejder hvis kontrakt er udløbet.

Hvis dette blev gennemført ville fodboldspillerne have lettere ved, at finde nyt arbejde, da den nye

klub ikke ville have de samme høje omkostninger ved klubskiftet og fodboldspilleren ville derfor

kunne skifte frit122.

Diverse institutioner og organisationer prøvede på, at forhindre sagen i at få et omfang som kunne

skade deres interesser. Blandt andet mente UEFA for eksempel, at den økonomiske kompensation

for træningsgodtgørelse var en form for balancering af europæisk topfodbold.

Hvis fodboldklubberne mistede retten til denne godtgørelse ville disse have betænkeligheder over

for, at være villige, i sammen grad som tidligere, til at opfostre spillere fordi disse bare ville kunne

skifte arbejdsgiver og klub uden nogen form for økonomisk kompensation til den opfostrende klub.

Dette kunne skabe et ubalanceret transfersystem inden for professionel fodbold hvor de store

120 En ”fodboldsæson” strækker sig typisk fra sensommeren/efterår et år til slutningen af foråret det næste år. Det specifikke omfang af sæsonen er afhængigt af hvilket fodboldforbund som arrangerer sæsonen.121 http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/institutioner/domstolen/, set 03-01-2013.122 Dette bliver i fodboldterminologi kaldt for en ”fri transfer”.

Side 53 af 77

klubber ville have lettere ved, at erhverve sig de gode spillere fra de mindre klubber som havde

brugt ressourcer på at opfostre spillerne.

Ydermere prøvede de forskellige aktører som var imod Bosman at argumentere for, at det kun

skulle være de økonomisk-store fodboldklubber som skulle underlægges en regel om ingen

økonomisk kompensation, da der blev argumenteret for, at det kun var de største klubber der blev

drevet som forretninger. Dette argument blev dog negligeret af dommerne i sagen. Det blev

fremstillet, at når det var tale om et lønnet arbejde var der tale om et arbejdsforhold uanset

klubbernes og økonomiens størrelsesorden. Altså blev det fremstillet som om der var tale om en

økonomisk aktivitet.

Dermed blev der i 1995 dømt til fordel for Bosman. EF-Domstolen fastlagde, at de daværende

transferregler om økonomisk kompensation trods ophørt kontrakt var i strid med direktiverne og

reglerne fastlagt inden for Den Europæiske Union traktater. Dermed var daværende transferregler

ikke længere gældende og fodboldspillere som stod uden kontrakt kunne skifte transferfrit imellem

EU’s medlemslande.

Forholdet omkring økonomisk kompensation for træningsgodtgørelse ved kontraktudløb var dog

ikke det eneste i de daværende transferregler som blev ændret ved Bosman-dommen. Selvom det

intet havde med Bosmans specifikke sag at gøre valgte Domstolen, at ændre på reglerne om

udlændinge i professionelle europæiske fodboldklubber så dette også ville stemme overens med

EU’s direktiver og regler omkring arbejdskraftens fri bevægelighed.

Det drejede sig om UEFA’s regler omkring restriktioner på hvor mange udlændinge de forskellige

fodboldklubber måtte have på holdet til fodboldkampene. Domstolen medtog overvejelser og

regulativer omkring dette fordi den mente, at der kunne være en hypotetisk chance for, at

udlændingereglerne kunne have haft bremset Bosmans ret til, at udføre sit arbejde. Efter dommen er

disse restriktioner blevet fjernet og samtlige klubber i EU’s medlemslande kan anvende en

ubegrænset mængde af udenlandske fodboldspillere så længe disse er EU-borgere.123 Denne form

for nationalitet-baseret diskrimination blev derfor afskaffet.

123 Det skal dog fastslås, at ovenstående regler kun er gældende når det drejer sig om transfers på tværs af de forskellige medlemslande inden for EU. Når der er tale om interne, nationale transfers er det det nationale fodboldforbunds regler som gør sig gældende.

Side 54 af 77

Hermed var mange af reglerne i den gamle organisering af fodbold og dennes transfersystem blevet

ændret og europæisk fodbolds transferregler og struktur gennemgik dermed en revolution blandt

andet påbegyndt af EU’s indblanding i europæisk fodbolds regler og struktur.124

3.3) TransferreglerneEt af de områder inden for den professionelle fodbold som blev influeret og modificeret mest efter

dommen i Bosman-sagen var transferreglerne. For at give et indblik i hvilken form for indflydelse

denne sag havde på europæisk topfodbold vil her følge en forklaring med eksempler på hvordan

europæisk fodbolds transferregler og transfersystem så ud før dommen i Bosman-sagen og hvilke

regler der gør sig gældende efter at dommen blev afsagt og trådte i kraft.

Europæisk fodbolds transferregler kan være problematiske at gennemskue. Dette skyldes, at selvom

der findes overordnede transferregler udstedt af FIFA og UEFA som skal følges af de forskellige

nationale fodboldforbund, er det egentlig de nationale fodboldforbund som selv er ansvarlig for

udarbejdelsen af deres egne transferregler for deres egne nationale fodboldturneringer. Dog skal de

nationale transferregler først godkendes af UEFA, som videresender sin godkendelse til FIFA som

så herefter ligeledes skal godkende reglerne125.

Der findes et omfangsrigt regelsæt omkring transfersystemet og et væld af detaljer omkring de

specifikke transferregler. Denne afhandling omhandler imidlertid hovedsageligt de overordnede

regler som er udstedt af UEFA og godkendt af FIFA og som dermed er gældende for de nationale

fodboldforbund som er indlemmet i UEFA.

Ydermere vil der i dette afsnit være fokus på de regler som havde indflydelse på Bosman-sagen.

Det er de regler som har indflydelse på forholdet imellem europæisk fodbold og EU og dermed

problemstillingen i nærværende afhandling som bliver defineret.

3.3.1) De gamle transferreglerDe forskellige nationale fodboldforbund opererede med systemer hvor en given overgangssum for

spillere uden kontrakt blev udarbejdet efter forskellige parametre. Et eksempel på dette var den

124 Afsnit 3.2.5) ”Bosman-sagen” er baseret på: Pedersen, Nicolai Blom (1999). Den stædige belgiers kamp – en artikel om ”bosmandommen” og konsekvenserne for professionel sportsudøvelse. I: Idrætshistorisk årbog. Udgivet af Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag. Samt: Grønkjær, Allan & Olsen, David Holt (2007). Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie. Turbine Forlaget, Århus, 236-238. 125 Pedersen, Nicolai Blom (1999). Den stædige belgiers kamp – en artikel om ”bosmandommen” og konsekvenserne for professionel sportsudøvelse. I: Idrætshistorisk årbog. Udgivet af Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag, 139.

Side 55 af 77

danske model: ”DBU’s regler sagde, at hvis en spiller mindst to måneder inden kontraktudløb var

blevet tilbudt en kontrakt til samme løn som den gældende, skulle transfersummen udregnes efter

spillerens alder og løn. Beløbet blev reduceret med 1/12 hver måned, så spilleren var transferfri

efter 12 måneder. Hvis spilleren ikke var blevet tilbudt fornyelse af kontrakten, afhang transferen af

spillerens løn.126”

Problemet for det danske såvel som flere andre nationale europæiske fodboldforbund var, at

UEFA’s regler på udregning af transfersummen ofte resulterede i et langt større transferbeløb end

de nationale regler gjorde. Problematikken i dette lå i, at når en spiller skiftede på tværs af de

nationale europæiske grænser var det UEFA’s regler som var gældende. Dermed havde

fodboldspillere dårligere vilkår for klubskifter internationalt end nationalt.

UEFA’s regler foreskrev yderligere, at hvis en spiller som spillede i udlandet og ikke i sit hjemland

ikke kunne finde en ny klub efter endt kontrakt måtte denne fodboldspiller se sig degraderet til

amatørspiller og først have mulighed for en professionel kontrakt igen efter tre års amatørstatus127.

Dette havde stor betydning for Bosman-sagen, da problemerne i denne sag netop omhandlede om

Bosman skulle beholde sin professionelle status eller ufrivilligt erhverve sig en status som amatør.

Derved ville Jean-Marc Bosman ikke have haft mulighed for, at udføre sit erhverv i tre år, hvilket

står i total strid med Den Europæiske Unions regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Som nævnt i afsnit 3.2.5) ”Bosman-sagen” fik dommen i denne sag også indflydelse på den

såkaldte udlændingeklausul, altså hvor mange udenlandske fodboldspillere et professionelt,

europæisk fodboldhold måtte benytte.

Forholdene omkring hvor mange udenlandske spillere de forskellige fodboldklubber kunne have på

kontrakt og benytte til kampene var et fuldstændigt nationalt anliggende indtil 1978. Indtil dette år

havde UEFA ikke haft nogen regler på området.

I 1978 blev UEFA dog presset af det daværende EF til, at afklare og bestemme nogle overordnede

retningslinjer omkring brugen af udenlandske spillere. I første omgang betød dette, at UEFA

fjernede restriktionerne på antallet af udenlandske spillere en fodboldklub måtte have på kontrakt.

126 Grønkjær, Allan & Olsen, David Holt (2007). Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie. Turbine Forlaget, Århus, 238.127 Ibid.

Side 56 af 77

Dog var der stadig restriktioner på hvor mange udlændinge klubberne måtte anvende til selve

fodboldkampene.

Indtil 1991 var det kun tilladt, at bruge 2 udlændinge per hold. Dette antal blev dog reguleret til, at

hver klub måtte bruge tre udenlandske spillere, plus to udenlandske spillere som havde spillet

minimum de foregående fem år i det samme land som den klub der ville bruge ham var placeret.

Ydermere blev det fastlagt, at tre af disse spillere skulle have spillet på ungdomshold i det

pågældende land. Denne regel blev kendt som ”3+2-reglen”128.

3.3.2) De nye transferreglerEfter dommen i Bosman-sagen blev de regler om fodboldspilleres arbejdsvilkår som er forklaret i

afsnit 3.3.1) ”De gamle transferregler” mere eller mindre afskaffet.

Som forklaret tidligere var det muligt efter Bosman-sagen for fodboldklubber placeret i lande inden

for Den Europæiske Union, at bruge et ubegrænset antal af udlændinge fra andre EU-lande.

Ydermere kunne fodboldspillere hvis kontrakt udløber frit skifte klub, altså uden at den nye klub

skulle betale den gamle klub nogen form for kompensation.

Det er dog værd at bemærke, at Den Europæiske Unions domstol tog visse forbehold for hvordan

transfersystemet skulle se ud efter Bosman-sagen. Domstolen var stadig af den overbevisning, at

fodbold havde et socialt og udviklende aspekt som ikke burde ignoreres. Derfor mente Domstolen,

at selvom der ingen begrænsninger var på antallet af udlændinge fra EU-lande, skulle fodbold

stadig betragtes med det aspekt, at det var med til at udvikle mennesker og derfor skulle der stadig

være fokus på udviklingen af ungdomsspillere.

Balancen i fodboldens verden skulle gerne til dels bibeholdes, så klubberne stadig fandt det

hensigtsmæssigt, at udvikle sine egne spillere i stedet for, at erhverve sig spillere fra andre klubber

og lande. “’In view of the considerable social importance of sporting activities, and in particular

football in the Community, the aims of maintaining a balance between clubs by preserving a certain

degree of equality and uncertainty as to results, and of encouraging the recruitment and training of

young players must be accepted as legitimate.’129”

128 Pedersen, Nicolai Blom (1999). Den stædige belgiers kamp – en artikel om ”bosmandommen” og konsekvenserne for professionel sportsudøvelse. I: Idrætshistorisk årbog. Udgivet af Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag, 140.

129 Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn, 61.

Side 57 af 77

Dermed var der lagt op til, at den regel som UEFA havde implementeret omkring fodboldklubbers

udvikling af egne og/eller nationale talenter var ”lovlig” i forhold til EU’s regler. “… the rules

requiring each club to have a certain number of players under contract who have been trained

either at the club or within the national federation to which this club belongs [fodnote udeladt] are

necessarily compatible with Community law.130”

Dette stemmer overens med EU’s syn på hvilke bestemmelser og regler der er “lovlige fra UEFA’s

side. Unionen lader UEFA have en vis form for autonomi over organiseringen og reglerne inden for

europæisk fodbold så længe disse tjener et legitimt formål som er med til, at fremmeudviklingen af

sporten.”… the Court was willing to agree to derogations so long as these were in pursuit of a

legitimate objective …131”

Dermed havde og har UEFA stadig en vis succes med, at have sin egen indflydelse på

organiseringen af professional europæisk fodbold og reguleringen af egne fremsatte regler og EU’s

tvungne regler omkring sport. Det europæiske fodboldforbund har hermed haft held med, at

bibeholde noget af balancen imellem de ”store” og ”små” klubber inden for europæisk topfodbold.

4) DiskriminationKontroverserne imellem på den ene side Den Europæiske Unions indre marked og den der til

hørende fri bevægelighed af personer og arbejdskraft og på den anden side transferreglerne inden

for organiseringen af europæisk professionel topfodbold, bunder i en form for diskrimination. Det

drejer sig i særdeleshed om en form for nationalitetsdiskrimination.

Gyldendals leksikon ”Den Store Danske” definerer begrebet ”diskrimination” således:

”diskrimination, (afledt af lat. discriminare 'adskille'), negativ forskelsbehandling på grundlag af

fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race,

etnicitet, alder, seksuel orientering samt fysisk og psykisk handicap.132”

130 Ibid.131 Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn, 29.132 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/diskrimination, set 17-10-2012. I denne definition mener jeg det er forsætligt, at tilføje diskrimination på baggrund af nationalitet, inden for de oftest diskriminerende områder. Dette er gjort af hensyn til formidlingen af denne afhandling.

Side 58 af 77

Her skal lægges vægt på ”negativ forskelsbehandling” hvilket er essensen i ovenstående for

formidlingen i denne afhandling. Selvom ovenstående definition lægger vægt på, at diskrimination

kommer af fordomme, vil jeg argumentere for at dette ikke udelukkende er tilfældet.

Ovenstående definition er en definition på direkte diskrimination. Der findes dog også eksempler på

indirekte diskrimination. For at tydeliggøre forskellen på de forskellige former for diskrimination

har jeg valgt, at opstille forskellen som den er defineret ved Instituttet for Menneskerettigheder:

”Direkte diskrimination Indirekte diskrimination

Direkte diskrimination finder sted, når en

person behandles ringere end en anden i en

tilsvarende situation, på grund af

vedkommendes køn, race, hudfarve, religion

eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering,

alder, handicap eller national, social eller

etnisk oprindelse.

Der er tale om indirekte diskrimination, hvis en

umiddelbart neutral bestemmelse, betingelse

eller praksis har den konsekvens, at det stiller

personer af en bestemt religion eller tro, race

eller etnisk oprindelse, seksuel orientering,

alder, handicap eller køn ringere end andre

personer.

Der er dog ikke tale om ulovlig indirekte

diskrimination, hvis bestemmelsen, betingelsen

eller praksissen kan begrundes objektivt med et

sagligt formål, og hvis midlerne til at opfylde

det formål er både hensigtsmæssige og

nødvendige.133”Tabel 3: Direkte vs. indirekte diskrimination.

For denne afhandling er det hovedsageligt former for indirekte diskrimination som vil blive belyst.

Det er når der opstår former for indirekte diskrimination, at transferreglerne inden for fodbold kan

kollidere med reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU’s indre marked.

4.1) Indirekte diskriminationFor at give et overblik over hvad indirekte diskrimination indebærer, vil der her blive opsat nogle

eksempler på denne form for diskrimination. Der vil både forekomme eksempler som ikke er

relaterede til opgaven og direkte opgave-relaterede eksempler. Dette er gjort for, at give læseren et

overordnet indblik i hvordan indirekte diskrimination fungerer.

133 http://www.menneskeret.dk/klageguide/hvad+er+diskrimination-c7-, set 17-10-2012.

Side 59 af 77

Som nævnt ved Instituttet for Menneskerettigheder kan diskrimination også blive afledt af andet

end direkte af fordomme. Det kan for eksempel være restriktioner på en dansk arbejdsplads om, at

denne skal beskæftige et vist antal danskere og kun have en bestemt procentdel af udlændinge, for

at holde den nationale, danske økonomi i gang. Arbejdspladsen opretter ikke denne regel fordi der

her er fordomme om udlændinge og at disse for eksempel ikke passer ind, men fordi der bliver

tænkt på egne resurser og den nationale stat.

Et andet eksempel kunne være en opvisning inden for gymnastik eller dans hvor det opviste

nummer skulle bruge et ligeligt fordelt antal af hunkøn og hankøn for at give den ønskede effekt.

Hvis vi antager at der skal bruges præcis fem mænd og fem kvinder opstår der en form for

diskrimination hvis for eksempel en sjette kvinde der var bedre til opvisningen end den femte mand

bliver afvist. Dette kunne ske fordi koordinatoren blev nødt til at vælge den femte mand, til trods

for kvindens overlegne evner, fordi at opvisningen krævede en ligelig fordeling imellem de to køn

for at opnå den ønskede effekt. Her opstår der en diskrimination af den sjette kvinde. For selvom

hun er en bedre gymnast eller danser kan hun ikke få en rolle i opvisningen på grund af hendes køn.

Her er der ingen personer som har fordomme omkring hende fordi hun er af hunkøn.

Diskriminationen forekommer udelukkende på grund af de restriktioner som der er på antallet af de

to køn som er brugbar for opvisningen.

Denne form for diskrimination har jeg valgt at kalde for ”restriktiv indirekte diskrimination”134.

Altså en form for diskrimination hvor regler og restriktioner er med til at skabe forskellige vilkår for

forskellige personer og forskellige grupper135. Disse regler og restriktioner er ikke baseret på

fordomme om de forskellige grupper, men nærmere med henblik på at fremme og fyldestgøre

koncepter, arbejde, virksomheder etc., på en måde som begunstiger udviklingen og driften inden af

disse.

Som eksempel på restriktiv indirekte diskrimination, der er relevant for denne afhandling, kan

nævnes en del af transferreglerne inden for europæisk topfodbold inden dommen i Bosman-sagen.

Som nævnt i afsnit 3.3) ”Transferreglerne” var det på dette tidspunkt kun tilladt at bruge et bestemt

antal udlændinge for de forskellige fodboldklubber (i dette eksempel er den tilladte grænse tre

134 Jeg har valgt at tilføje ”restriktiv”, da der så vel som et diskriminationsforbud også forefindes et restriktionsforbud inden for arbejdskraftens fri bevægelighed. Som det vil blive forklaret kommer dette restriktionsforbud forbud blandt andet fra fodboldens verden og Bosman-sagen. Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København, 643 & 657-658.135 De forskellige grupper og personer kan blandt andet være to forskellige nationalitetsgrupper, forskellige aldersgrupper, forskellige køn etc.

Side 60 af 77

udlændinge). Dette betød, at hvis for eksempel en fransk klub havde tre spillere på holdet som ikke

var af fransk nationalitet kunne den franske klub på ingen måde erhverve sig en fjerde spiller med

anden nationalitet end fransk. Hermed ville der foreligge en nationalitetsdiskrimination i fransk

fodbold af andre nationaliteter end den franske.

Formålet med denne restriktion på udlændinge i professionelle fodboldklubber var ikke, at

fordømme andre nationaliteter, men var skabt med henblik på at fremme udviklingen af en nations

egne fodboldtalenter. Jo færre udlændinge som kunne spille for klubben jo færre pladser blev

optaget på holdet. Derved kunne nationens egne talenter nemmere komme ind på holdet og spille

kampe og derved udvikle sig.

I forlængelse af ovenstående kan nævnes en anden føromtalt del af transferreglerne. Hvilket er det

område som Bosman-sagen oprindeligt drejede sig om. Dette område omhandlede det faktum at

fodboldspillere ikke frit kunne skifte arbejde selvom deres kontrakt var ophørt. I forhold til andre

arbejdsmarkeder er det her professionelle fodboldspillere som bliver diskrimineret. De

professionelle fodboldspillere havde ikke samme rettigheder som andre grupperinger inden for

arbejdsmarkedet. Derfor blev gruppen ”professionelle fodboldspillere” diskrimineret på et

restriktivt grundlag. Det var nemlig ikke fordi, at der var fordomme omkring fodboldspillere, at

disse ikke kunne skifte arbejde som det passede dem efter kontraktudløb. Grunden til dette skal igen

findes i udviklingen af fodboldspillere. Inden for organiseringen af professionel fodbold var det

vigtigt, at lave restriktioner for spilleres klubskifte. Dette blev gjort med henblik på, at tilgodese de

mindre velhavende klubber over for de rigeste klubber.

I dette tilfælde er der ligesom i ovenstående eksempel tale om en restriktiv indirekte diskrimination

for fremme af udviklingen af unge fodboldspillere. Hvis for eksempel en mindre dansk klub med

svag økonomi havde brugt tid og ressourcer på, at opfostre et talent inden for fodbolden fandt man

det uretfærdigt, at denne spiller efter kontraktudløb skiftede til en bedre kontrakt med en bedre løn i

en rigere klub, uden økonomisk kompensation til den udviklende klub. Det var frygtet at dette ville

nedjustere talentarbejdet i de mindre klubber da disse ikke fandt det økonomisk og sportsligt

ansvarligt, at opfostre talenter som alligevel bare udskiftede den udviklende klub med en anden

klub når deres kontrakt ophørte. Herved ville den udviklende klub ikke få glæde af spilleren

hverken økonomisk eller sportsligt.

Side 61 af 77

Før dommen i Bosman-sagen kan der argumenteres for, at der var der tale om en lovlig indirekte

diskrimination i fodboldens transferregler, da det må antages at reglerne var til for, at udvikle

fodbolden på en saglig og objektiv måde. På dette tidspunkt var transferreglerne som de var

udformet set som en nødvendighed for sportens velbefindende.

Efter Bosman-sagens afslutning i midten af 1990’erne forefindes der både et diskriminationsforbud

og et restriktionsforbud i reglementet om personers og arbejdskraftens fri bevægelighed136. Den

restriktive indirekte diskrimination bliver hermed også betragtet som en ulovlig form for

diskrimination.. ”I forordningen om vandrende arbejdskraft og i EU-domstolens praksis er det klart

antaget, at forbuddet mod nationalitetsdiskrimination ikke blot forbyder diskrimination direkte

under henvisning til nationalitet, men også indirekte former for sådan diskrimination137.”

I tilfældet med professionel fodbold blev det ulovligt efter domsfældelsen og afslutningen på

Bosman-sagen. Det var på dette tidpunkt at EU implementerede, at denne form for indirekte

diskrimination ikke længere var lovlig, heller ikke inden for professionel fodbold. Dermed var

starten på en ny tilstand for strukturen, organiseringen og transferreglerne inden for europæisk

topfodbold en realitet.

Ud fra ovenstående kan man argumentere for, at diskrimination og især restriktiv indirekte

diskrimination, i denne afhandlings sammenhæng, er en betydelig størrelse, som har indvirkning på

den indflydelse den Europæiske Union har på europæisk topfodbold.

5) konklusionDen Europæiske Unions indre marked har og har til dels haft en væsentlig indflydelse på europæisk

topfodbold. Det drejer sig især om de forhold, direktiver og regler som gør sig gældende i

forordningen om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Inden for europæisk fodbold har reglerne omkring især spillerhandler (transfers) været i konflikt

med EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Eftersom EU øgede sit fokus på det indre

marked og bestemmelserne om arbejdskraftens fri bevægelighed fik Unionen ligeledes øget sin

indflydelse på reglerne inden for den europæiske topfodbold.

136 Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København, 643.137 Ibid., 644. Se art. 3 i forordningen om vandrende arbejdskraft.

Side 62 af 77

De regler som var gældende inden for organiseringen af europæisk topfodbold stemte ikke overnes

med EU’s regler omkring arbejdskraftens fri bevægelighed.

Det er hovedsageligt bestemmelserne og reglerne omkring diskrimination på baggrund af

nationalitet som ikke stemmer overnes med restriktioner i reglerne, for især spillerhandler, inden for

europæisk topfodbold.

Det er ifølge EU og menneskerettighedskonventioner ikke tilladt, at diskriminere på baggrund af

nationalitet og beskæftigelse. Der kan argumenteres for, at den begrænsning i fodboldspilleres fri

bevægelighed der har været til stede i europæisk fodbolds regler og direktiver har haft form af en

nationalitets/beskæftigelses-baseret diskrimination. Reglerne inden for europæisk fodbold foreskrev

flere aspekter som var med til, at diskriminere fodboldspillere på baggrund af blandt andet erhverv

og nationalitet.

Disse regler minimerede fodboldspilleres fri bevægelighed inden for arbejdsmarkedet og dermed

havde Den Europæiske Union incitament for, at yde direkte indflydelse på den europæiske fodbolds

regler og struktur.

Det var imidlertid først, da EU og Unionens domstol fik forelagt en konkret sag (Bosman-sagen),

omkring reglerne og forholdende inden for europæisk topfodbold, at Den Europæiske Union tog et

direkte initiativ til, at intervenere i fodboldens regler og interessesfære.

Dommen i denne konkrete sag medførte en revolution i europæisk fodbolds regler og organisering.

EU havde nu interveneret direkte i fodboldens verden og havde dermed øget sine beføjelser inden

for fodboldens regler og organisering.

Med denne direkte indflydelse fra EU’s side blev den klassiske struktur for magthierarkiet inden for

europæisk fodbold til dels nedbrudt. Det var ikke længere udelukkende de internationale

organisationer og forbund inden for fodbolden, som havde den ubetingede magt. Magtforholdene

inden for europæisk fodbold ændrede sig og EU fik større indflydelse på dette magtforhold og

hvordan dette skulle struktureres.

Som konkret effekt på europæisk topfodbold har EU haft den indflydelse, at den har forbedret

indflydelsen og forholdende for arbejdstagerne, de professionelle fodboldspillere.

Side 63 af 77

Baggrunden for denne effekt er reelt fremkommet via fodboldens øgede kommercialisering og

professionalisering. Dette har medført, at europæisk topfodbold indeholder diverse finansielle

forhold som resulterer i, at professionel europæisk fodbold fremstår som en form for økonomisk

aktivitet.

Da transfers af fodboldspillere foregår under finansielle rammer er disse indordnet under

fodboldens aspekt som økonomisk aktivitet. Dermed har EU en reel indflydelse på disse

spillerhandler, da Unionen har direkte kompetencer på forhold indordnet under økonomisk aktivitet

via blandt andet Unionens regler for fri konkurrence.

Dermed kan det konkluderes, at Den Europæiske Union har en direkte indflydelse på europæisk

topfodbold når der er tale om en økonomisk aktivitet og især spillerhandler. Eftersom europæisk

fodbold tiltagende har tillagt sig en form som indeholder diverse aspekter af økonomiske aktiviteter

har EU fået en reel indflydelse på nogle punkter af europæisk fodbolds struktur og regler.

Ydermere har EU tillagt sig, at fremstå som samarbejdspartner for europisk topfodbold når der er

tale om rent sportslige forhold hvor Unionen ikke har nogen direkte regelsættende kompetencer.

Formålet med dette er fra Unionens side, at promovere fodboldens sociale, uddannende og

konkurrencemæssige aspekter for, at tydeliggøre disse aspekters relevans for den menneskelige og

sociale udvikling fodbolden er med til at frembringe og befordre.

Som opsummering kan der ud fra ovenstående konklusioner argumenteres for, at Den Europæiske

Union har direkte indflydelse på fodboldens økonomiske aspekter og indirekte indflydelse på

europæisk fodbolds sportslige aspekter.

6) Perspektiver nu og i fremtidenSelvom der i ovenstående afsnit og kapitler af denne afhandling har forekommet analyser og

diskussioner har jeg valgt, at inkludere et kapitel som har til formål yderligere at diskutere og

perspektivere på ovenstående teori og resultater.

Formålet med denne perspektivering er, at give en forståelse af og en idé om hvordan forholdene

imellem de forskellige stakeholders for fodbold forholder sig nu og muligvis kan komme til at tage

sig ud i fremtiden. Det drejer sig både om det interne forhold imellem de forskellige stakeholders

for topfodbolden og den eksterne indflydelse fra Den Europæiske Union på europæisk fodbold.

Side 64 af 77

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i mit bud på hvordan strukturen for professionel fodbold tager

sig ud nu og i fremtiden. Dette bliver gjort med udgangspunkt i en videreudvikling af de forhold

som gjorde sig gældende for europæisk topfodbold under pyramide-strukturen. Denne

videreudvikling og modificering af pyramide-strukturen skal medvirke til, at bevise hvilke forhold

der gør sig gældende for europæisk topfodbold efter dommen i Bosman-sagen. Dette bliver gjort

med henblik på, at få introduceret de nuværende perspektiver, forhold og retningslinjer der gør sig

gældende og hvilke fremtidsperspektiver jeg mener der ligger for EU’s indflydelse på

organiseringen af europæisk topfodbold.

6.1) Den nye struktur Afgørelsen i Bosman-sagen og EU’s øgede indflydelse på fodbolden i Europa resulterede i en mere

horisontal og demokratisk strukturering af magtfordelingen og organiseringen af europæisk

topfodbold. ”Thus, the new governance of European sport features a complex horizontal dimension

of stakeholder networks [note udeladt] that is replacing the traditional vertical channels of

authority138”.

Disse ”stakeholder netværk” havde eksisteret i mange år. De individuelle grupper i pyramide-

strukturen kan hver især betragtes som en form for netværk af stakeholders. Som eksempel på et

sådant ”stakeholder netværk” kan nævnes de professionelle fodboldspillere og disses internationale

fagforening139, FIFPro140 som blev oprettet tilbage i 1965. Denne organisation må især nu og i

fremtiden betragtes som et betydeligt ”stakeholder netværk” inden for topfodbolden, da

medlemstallet tæller over 50.000 professionelle fodboldspillere.141

Dog blev denne spillerforening for internationale, professionelle fodboldspillere betragtet som

nederst i hierarkiet, da toppen af pyramide-strukturens opbygning satte dagsordenen for

topfodbolden. Professionelle fodboldspillere havde generelt ikke den store indflydelse på

reguleringen af reglerne for professionel fodbold.

Det var først med dommen i Bosman-sagen at fodboldspillerne og dermed også FIFPro fik sin

første reelle ”sejr” som samlet organisation. Domsafsigelse i Bosman-sagen kan betragtes som et

138 Gammelsæter, Hallgeir & Senaux, Benoït et al. (2011). The Organisation and Governance of Top Football Across Europe. An Institutional Perspective. Routledge, New York, 42.139 I fodbold bliver fagforeninger for fodboldspillere betegnet ”spillerforening”. Se: Grønkjær, Allan & Olsen, David Holt (2007). Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie. Turbine Forlaget, Århus, 272-275.140 Der findes også nationale spillerforeninger for fodboldspillere som kan betragtes under kategorien ”stakeholder netværk”: http://www.spillerforeningen.dk/viewpage.jsp?id=122, set 14-11-2012. 141 http://www.fifpro.org/about, set 14-11-2012.

Side 65 af 77

stort skridt i retningen mod bedre forhold, vilkår og indflydelse for de professionelle fodboldspillere

kontra de nationale og internationale fodboldforbund.

Hermed fik dette netværk af stakeholders mere indflydelse på reglerne og organiseringen af

professionel fodbold. Med denne ”sejr” for de professionelle fodboldspillere blev det realiseret, at

det var muligt at anfægte FIFA og UEFA’s magt og autonomi via hjælp fra EU. Dette skabte som

forklaret en mere horisontal end vertikal opbygning af de forskellige stakeholders indflydelse på

organiseringen af topfodbold.

For at skabe et overblik over den nye strukturering af magtforholdene inden for europæisk

topfodbold, efter dommen i Bosman-sagen, har jeg valgt at opstille og forklare en figur som skal

hjælpe med, at tydeliggøre hvilket forhold de forskellige interne (fodbold) og eksterne (EU)

netværk af stakeholders efter min mening har fået på hinanden nu og vil have i fremtiden:142

Figur 2: Den nye struktur for forholdene inden for europæisk topfodbold.

142 Denne figur kan ses som en videreudvikling på figur 1: ”Pyramide-strukturen”.

Side 66 af 77

Som det fremgår af den opstillede figur vil hierarkiet og magtstrukturen inden for europæisk

topfodbold udvikle sig til et mere komplekst system i forhold til opbygningen af hierarkiet inden for

pyramide-strukturen.

I den gamle struktur var der tale om en ”top-down” proces hvor kommunikations/kommando-vejen

var struktureret således, at den gik fra toppen af strukturen og ned. Altså en fuldstændig hierarkisk

opdeling af de forskellige stakeholders indflydelse på hinanden.

Den nye figur viser en helt anden proces for kommunikationsvejen imellem de forskellige

stakeholders. I denne figur er de store fodboldorganisationer som FIFA og UEFA blevet ”isoleret”

fra fodboldens andre stakeholders.

Forholdet internt imellem FIFA og UEFA fungerer på nogenlunde samme vilkår som ved

pyramide-strukturen. Pilen imellem dem viser, at disse to størrelser internt stadig er i besiddelse af

det samme forhold.

Denne isolation har medvirket til, at de andre grupper har deres egen placering uden for FIFA og

UEFA. Disse grupper har imidlertid stadig et forhold til de store organisationer. Dobbeltpilene fra

disse grupper til kassen med FIFA og UEFA tydeliggør det nye forhold der eksisterer imellem disse

grupperinger.

Hver af de fire grupper (nationale fodboldforbund, nationale fodboldligaer, fodboldklubber og

fodboldspillere143) har nu fået indflydelse på FIFA og UEFA imens de internationale organisationer

samtidig stadig har en indflydelse på de 4 ”udbrydere”. Altså går kommunikationsvejen nu begge

veje i stedet for en.

Der er nu mere tale om en samarbejdsproces hvor de forskellige aktører har indflydelse på hinanden

på tværs af hinanden, i stedet for en hierarkisk envejs proces.

De forskellige stakeholders interagerer på tværs af hinanden og imellem hinanden. De grupper som

var neden under FIFA og UEFA i pyramide-strukturen har dermed tillagt sig øget indflydelse og

ekstra beføjelser på reglerne og organiseringen inden for den europæiske topfodbold.

Hovedårsagen til forholdene i dette nye system og den mere demokratiske magtstrukturering skal

findes i den sidste stakeholder som er opstillet i figuren, nemlig Den Europæiske Union.

143 Disse grupper vil for overskuelighedens skyld blive defineret som ”de fire”.

Side 67 af 77

Det er imidlertid ikke korrekt, at betragte EU som en fastsat stakeholder inden for fodbolden. De

interesser Unionen har i europæisk fodbold stammer ikke fra dets position som en del af den

europæiske fodbold. Interesserne stammer fra den indflydelse EU har fået på fodbolden på grund af

udviklingen inden for sporten.

EU’s interesser og indblanding i den europæiske fodbolds organisering og regler bunder i de sager,

som bliver forelagt for Den Europæiske Unions Domstol. Det er når de forskellige stakeholders og

stakeholdernetværk inden for fodbolden fremlægger konkrete sager for Unionen (som i Bosman-

sagen), at EU ser sig nødsaget til at intervenere direkte i den europæiske fodbolds forhold.

Dermed kan der argumenteres for, at EU kan betragtes som en form for ekstern stakeholder i

forhold til europæisk fodbold. Den Europæiske Union kommer ude fra og influerer direkte på den

europæiske fodbold via de regler og direktiver der måtte være blevet brudt. Ydermere forsøger EU

på, at opretholde et samarbejde med de internationale fodboldorganisationer via promovering og

dialog som en form for overvågende mekanisme.

EU’s nye forhold til europæisk topfodbold er opstillet i den nye figur ved hjælp af de funktioner de

forskellige pile har. ”De fire” har pile der peger ind imod EU. Disse pile symbolisere, at disse

grupper kan fremlægge deres utilfredshed og sager, omhandlende den europæiske fodbolds struktur

og regler, for Den Europæiske Union. Disse pile bevæger sig kun en vej, hvilket indikerer, at EU

tager imod disse sager og dermed behandler dem. Der er her tale om envejskommunikation fra ”de

fire” til EU.

Efter behandlingen af disse sager og fremlæggelser får EU en indflydelse på de overordnede

regelsættere (FIFA og UEFA) inden for fodbolden. Dette er symboliseret ved de to pile som går fra

EU hen til kassen med FIFA og UEFA. Det skal forstås således, at ”de fire” kan fremlægge deres

sag ved EU som efter sagsbehandlingen tager det op til interaktion med UEFA og FIFA. Dermed

influerer Den Europæiske Union på reglerne og organiseringen af europæisk topfodbold.

Der udgår to forskellige slags pile fra EU hen til kassen med FIFA og UEFA. Disse pile har hver sin

funktion. Den øverste stiplede pil går begge veje. Denne symboliserer EU’s indirekte indflydelse på

fodbolden. Denne pil betegner Unionens forsøg på, at promovere de sociale, uddannende og

konkurrencemæssige aspekter af fodbolden. Den øverste piler et tegn på samarbejde imellem

FIFA/UEFA og EU.

Side 68 af 77

Den nederste pil fra EU hen til FIFA/UEFA symboliserer Unionens direkte indflydelse på

fodbolden. Da denne pil kun bevæger sig fra EU ind til de internationale fodboldorganisationer er

der her tale om envejskommunikation. Denne direkte indflydelse fremkommer når EU

implementerer regler og direktiver på den europæiske fodbold. Dette forekommer når der er tale

om økonomisk aktivitet og hvis der bliver fremsat en konkret sag for Unionen som denne mener,

kræver ændringer i fodboldens regler og struktur.

Den nye struktur beviser som forklaret et mere komplekst system med interagerende

kommandoveje. Ydermere viser den EU’s nye position i forhold til europæisk topfodbold som en

form for ekstern stakeholder, som skal inddrages i fodboldens problematikker, via fodboldens

stakeholders, for at yde direkte indflydelse.

Den nye struktur og EU’s indflydelse på europæisk topfodbold som ekstern stakeholder er blandt

andet blevet realiseret ved EU-Kommissionens udarbejdelse og udstedelse af et ”White Paper” på

sport i 2007144.

6.2) EU’s ”White Paper” på sportEn fordeling af magten på den facon som er udtrykt via pyramide-strukturen tegner en tydelig form

for en struktur med et herskende hierarki. Det er denne ulige fordeling af magten som opretholder

og giver belæg for pyramide-strukturen. Som nævnt omkring sport og fodbolds særlige status er det

værd at bemærke, at Europa-Kommissionen med sine holdninger og beslutninger omkring sport,

historisk set, indirekte og uofficielt, har accepteret denne form for hierarkisk opbygning af

fodboldens magtfordeling indtil udstedelsen af ovennævnte ”White Paper”145 på sport.

Dette White Paper var det første officielle nedskrevne dokument fra EU omkring principperne,

vilkårene og retningslinjerne for sport inden for Den Europæiske Union146. Dokumentet blev

nedskrevet og udarbejdet af Europa-Kommissionen på foranledning af og i samarbejde med

adskillige europæiske sportsorganisationer og medlemsstater.

144 Gammelsæter, Hallgeir & Senaux, Benoït et al. (2011). The Organisation and Governance of Top Football Across Europe. An Institutional Perspective. Routledge, New York, 33-34.145 Et ”White Paper” er et dokument som indeholder forslag til ændringer og forbedringer for specifikke områder inden for EU. http://europa.eu/legislation_summaries/glossary/white_paper_en.htm, set 25-10-2012.146 Dette ”White Paper” var tiltænkt, at udstede retningslinjer for sport generelt. Derfor har jeg valgt, at bruge begrebet ”sport” og ikke” fodbold” når jeg omtaler indflydelsen fra dette ”White Paper”. Det skal påpeges, at fodbold hører under kategorien ”sport”. Dermed skal det fastslås, at bestemmelserne i dette ”White Paper” gælder på lige vilkår for såvel europæisk topfodbold som for sport generelt selvom ”sport” vil blive anvendt for, at bevare integriteten for behandlede dokumentet.

Side 69 af 77

I dette dokument kommer Kommissionens holdning til den europæiske sports særlige status til

udtryk. EU-Kommissionen anerkender med dette White Paper for første gang officielt sportens

”særstatus”, men genovervejer dog sin holdning til hvilke regler og vilkår der skal gælde for sport.

Det blev nu vurderet at organiseringen og reglerne inden for sport og dermed også for fodbold ikke

skulle være fritaget fra de forskellige EU-traktaters bestemmelser og regler. Sport ville beholde sin

specielle status inden for Unionen til en vis grad, men ville ikke længere være undtaget fra EU-

lovgivningen.

Formålet med dette White Paper var, at forsøge på at give nogle klare nedskrevne retningslinjer

inden for sager der omhandler sport. Den usikkerhed der havde været omkring implementeringen af

lovgivning fra EU på sport skulle nedjusteres og i fremtiden helt udviskes ved hjælp af dette

dokument.

Det skulle nu være muligt, at få en mere fastlåst implementering af sports status inden for EU. Den

Europæiske Unions White Paper på sport skulle være medvirkende til, at der forekom klarere

retningslinjer omkring hvilke principper der er gældende for sport og hvordan de sportslige

organisationer skal forholde sig til disse.

Ydermere er dokumentet anset som en hjælp til de retslige instanser og hvordan disse skal forholde

sig og i sidste instans dømme i forhold til sager som omhandler sport inden for Den Europæiske

Union.

Som overordnet tilgang indeholder og beskæftiger dette White Paper på sport sig med tre

hovedområder for sporten inden for EU. Det drejer sig om sports sociale rolle, sports økonomiske

dimension og organiseringen af sport. Disse tre områder bliver anset som de vigtigste inden for

sport og det er ud fra disse at dette dokument udsteder sine retningslinjer og forslag.

Det er dog vigtigt at fastslå, at Kommissionen ikke mener den har fået større regulerende magt på

sport. Med dette White Paper vil Kommissionen og EU generelt fokusere på de ”bløde” metoder for

reguleringen og implementeringen af reglerne inden for sport. De vil ikke gå ind og direkte regulere

på forholdende for sport. Reelt udsteder EU kun retningslinjer som skal følges, da Unionen ikke har

nogle specifikke kompetencer til at udstede lovgivning inden for europæisk sport.

Kutymen havde været, at de forskellige instanser inden for EU vurderede sager omhandlende sport

og fodbold sag for sag. Altså, at man tog udgangspunkt i den enkelte sag og ikke i nogle

Side 70 af 77

overordnede, nedskrevne retningslinjer for hvilke regler og vilkår der er gældende. Derved bliver

hver sagsbehandling en smule vag og hele reglementet, principperne og vilkårene for sport bliver

uigennemskuelige.

Intentionen omkring formålet med dette White Paper var, at afhjælpe dette problem ved, at skabe

nogle klare retningslinjer omkring forholdene og reglerne for sport. Disse retningslinjer giver

imidlertid stadig grund til forvirring, hvilket fastholder en vis problematik for Den Europæiske

Union. På grund af dette bliver de fleste sager omhandlende sport stadig behandlet på en ”sag for

sag basis”.

Selvom EU har fået en større og ikke mindst understøttende rolle for de sociale, kulturelle og

uddannende aspekter af sport er EU’s kompetencer hovedsageligt gældende for sport når der er tale

om økonomisk aktivitet. Dermed bliver EU nødt til at vurdere hver sag for sig selv og om den

pågældende sag vedrører nogen form for økonomisk aktivitet og dermed hører under Unionens

kompetencer.147

Som opsummering kan disse seks punkter tydeliggøre formålet med dette White Paper på sport:

” … (1) to provide strategic orientation on the role of sport in the EU; (2) to raise awareness of the

needs and specificities of the sector; (3) to improve knowledge about application of EU law to

sport; (4) to enhance the visibility of sport in EU policies, programmes and actions; (5) to

encourage debate on specific problems, and (6) to identify the appropriate level of further action at

EU level.148”

Udstedelsen af dette White Paper og indholdet i dette dokument er vigtigt for forståelsen af den

udvikling fodbold og sport har været igennem inden for EU og hvilken udvikling der vil forekomme

i fremtiden.

Ydermere belyser dokumentet et tydeligt forsøg fra Kommissionens side på, at etablere en

nuværende og fremtidig integration af sport ind i EU-politik. Dokumentet fremviser en yderligere

og fremtidig fokusering fra Unionens side på problematikken omkring sport og dennes særlige

status inden for Den Europæiske Union.

147 Oplysningerne om dette “White Paper” på sport er baseret på: Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn, 21, 24-25, 26-28, 35, 42-44 & 77-86. Medmindre andet er angivet.148Blanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn, 79.

Side 71 af 77

Det er efter min mening vigtigt, at bevare en vis form for magtstruktur inden for europæisk

topfodbold. Den nye struktur giver et mere demokratisk billede af hierarkiet inden for fodbolden.

Dette kan både være en fordel og en ulempe.

Fordelen ligger i, at den bureaukratiske styring ikke længere er så udpræget og at de menneskelige

rettigheder kommer i fokus og bliver integreret.

Imidlertid mener jeg, at der er brug for en vis magtbalance inden for sport og fodbold. Fodbold er

en speciel enhed med en speciel integritet i forhold til det almindelige arbejdsmarked. Det er derfor

en ulempe hvis en fuld demokratisering og normalisering bliver implementeret på europæisk

fodbold.

Det ville skabe problemer hvis UEFA fik frataget al sin magt på europæiske fodbold, da fodbolden

har brug for en form for struktur hvor der findes institutioner og organisationer som kan organisere

og strukturere fodbolden på en balanceret måde.

Europæisk fodbolds specielle integritet skal bevares for, at bibeholde især det konkurrencemæssige

aspekts retfærdighed. Uden nogen overordnede retningslinjer og magthavere mener jeg, at

europæisk fodbold ville bryde ud i et uoverskueligt system af forskellige nationer, fodboldklubber

og fodboldspillere som oprettede forskellige fodboldturneringer og fodboldkampe uden noget

overordnet formål.

Ydermere ville balancen imellem de ”store” professionelle fodboldklubber og de ”små”

fodboldklubber gå i stykker. Uden nogen form for regulering og overvågning af UEFA vil de store

klubber simpelthen drive deres klub med henblik på profit og forbedring, uden hensynstagen til de

mindre klubbers interesser. Dermed ville fodbold miste sin integritet fordi den mister forbindelsen

til sine græsrødder. Dermed ville de uddannende, socialiserende og konkurrencemæssigt-retfærdige

aspekter glide i baggrunden og hele eksistensgrundlaget for fodbold ville forsvinde.

Side 72 af 77

Antal tegn ekskl. blanktegn: 144.485

7) LitteraturlisteBlanpain, Roger et al. (2008). The Future of Sports Law in the European Union. Beyond the EU

Reform Treaty and the White Paper. Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn.

Chadwick, Simon & Hamil, Sean et al. (2010). Managing Football: An International Perspective.

Elsevier Ltd., Oxford.

Dunmore, Tom. (2011). HISTORICAL DICTIONARY of Soccer. Scarecrow Press, Maryland.

Gammelsæter, Hallgeir & Senaux, Benoït et al. (2011). The Organisation and Governance of Top

Football Across Europe. An Institutional Perspective. Routledge, New York.

Garland, Jon; Malcolm, Dominic & Rowe, Michael et al. (2000). THE FUTURE OF FOOTBALL.

Challenges for the Twenty-First Century. FRANK CASS PUBLISHERS, London.

Giulianotti, Richard (1999). Football. A Sociology of the Global Game. Polity Press, Cambridge.

Goldblatt, David (2006). THE BALL IS ROND. A Global History of Soccer. Penguin Group, New

York.

Grønkjær, Allan & Olsen, David Holt (2007). Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds

historie. Turbine Forlaget, Århus.

Harvey, Adrian (2005). FOOTBALL: THE FIRST HUNDRED YEARS. The untold story. Routledge,

New York.

Houlihan, Barrie (2008). Sport and Society. A Student Introduction. SAGE Publications Ltd.,

London.

Houlihan, Barrie (1997). Sport, Policy and Politics. A comparative analysis. Routledge, New York.

Murray, Bill (1996). The World's Game. A History of Soccer. University of Illinois Press, Chicago.

Side 73 af 77

Neergaard, Ulla & Nielsen, Ruth (2011). EU Ret. Karnov Group Denmark A/S, København.

Nugent, Neil (2006). The Government and Politics of the European Union. PALGRAVE

MACMILLAN, Hampshire.

Wallace, Helen; Wallace, William & Pollack, Mark A. et al. (2005). Policy-Making in the European

Union. Oxford University Press, Oxford.

Rothenbühler, U. Rudoplh et al. (2004). UEFA 50 years. UEFA, Nyon.

Taylor, Matthew (2008). The Association Game. A History of British Football. Pearson Education

Limited, London.

Wagg, Stephen & Williams, John et al. (1991). BRITISH FOOTBALL and SOCIAL CHANGE.

GETTING into EUROPE. Leicester University Press, Leicester.

7.1) Artikler og tidsskrifterPedersen, Nicolai Blom (1999). Den stædige belgiers kamp – en artikel om ”bosmandommen” og

konsekvenserne for professionel sportsudøvelse. I: Idrætshistorisk årbog. Udgivet af Dansk

Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag.

Pipenbring, Dennis (2011). Mikro-økonomi. Matx.dk.

UEFA. UEFA’s position on Article 165 of the Lisbon Treaty. UEFA.

7.2) Websiderhttp://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html?

tab=kurs&page=1&sortBy=OFFICIAL_NAME_SECURITY&sort=asc

http://ec.europa.eu/

http://europa.eu/

http://eur-lex.europa.eu/

http://historienet.dk/dagligliv/kultur/hvornaar-blev-fodbold-professionel

http://matx.dk/Microeconomics.pdf

http://www.advokatfirmaet.dk/vaerd-at-vide-om-jura/fodbold-kan-aendre-verden/

Side 74 af 77

http://www.dbu.dk/

http://www.denstoredanske.dk/

http://www.euo.dk/

http://www.fifa.com

http://www.fifpro.org/

http://www.google.dk/

http://www.google.dk/#hl=da&biw=1920&bih=963&sclient=psy-ab&q=starten+p

%C3%A5+bosman-sagen&oq=starten+p%C3%A5+bosman-

sagen&gs_l=serp.3...55224.65513.0.65761.29.23.4.2.2.0.143.2128.14j9.23.0...0.0...1c.1.cJrJKJh3j_

A&pbx=1&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.r_qf.&fp=bedd4f0d298359a9&bpcl=35243188

http://www.idan.dk/vidensbank/forskningoganalyser/stamkort.aspx?publikationID=72fa9f4c-abbc-

418b-80e5-991c00dfc75d

http://www.indkast.dk/index.php?nyhed=41595

http://www.information.dk/52057

http://www.kfst.dk/

http://www.menneskeret.dk/klageguide/hvad+er+diskrimination-c7

http://www.ordbogen.com/opslag.php?dict=enda&word=governance

http://www.premierleague.com/en-gb.html

http://www.slpc.eu/UEFA_position_paper_on_article_165_TFEU.pdf

http://www.spillerforeningen.dk/viewpage.jsp?id=122

http://www.statsbiblioteket.dk/

http://www.stovlelandet.dk/visArtikel.php?id=39

http://www.tas-cas.org/history

Side 75 af 77

http://www.thefa.com

http://www.uefa.com

Side 76 af 77